Kommunalbestyrelsen - Referat
Referat
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 5. december 2016 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen - Referat

Jan E. Jørgensen havde meldt forfald fra sag 326, hvorfra Peter Fjerring deltog.


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

 

 

Åbne dagsordenspunkter
308 Spørgsmål fra kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen om ansattes kørsel
309 Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung og kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Brank om Gourmetboder på Frederiksberg Allé
310 Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og rådmand Thyge Enevoldsen om Smart City-udvalg
311 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om barselsfond
312 Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om mål for grønt areal på Frederiksberg
313 Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung og rådmand Simon Aggesen om grønne gavle på Frederiksberg
314 Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om elbiler
315 Anmodning fra Mai Mercado om varig udtræden af Frederiksberg Kommunalbestyrelse samt valg af medlem til bestyrelsen for Fonden for Landinspektør Niels Frederik Jensens og Hustru Emma Sophie, født Staffeldt's Legat
316 Bevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til tilpasning af Centerparken 2-4 til midlertidig indkvartering af flygtninge
317 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om istandsættelse af boldbanen hos Bostedet Solbjerg
318 Effektfokus ældreområdet: 3. resultatrapport 2016
319 Tildeling af puljemidler til ledige med særlige udfordringer
320 Beskæftigelsesplan 2017
321 Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg om kontanthjælpsloft
322 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen vedrørende effekterne af kontanthjælpsloftet på Frederiksberg
323 Frederiksberg Kommunes sammenhængende børnepolitik
324 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro og rådmand Balder Mørk Andersen om afskaffelse af 96%-målsætningen for inklusion
325 Fondsfinansieret kompetenceudviklingsforløb for Skolen på Nyelandsvej ved True North
326 Opfølgning på ny selskabskonstruktion og valg til Aveny-T's bestyrelse
327 Amager Strandpark I/S
328 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om en smiley-ordning for tilgængelighed
329 Revision af skybrudspakke 2017
330 Anlægsbevilling til motoriseret og intensiveret p-kontrol
331 Forslag til lokalplan 215, Frederiksberg Allé 41
332 Udpegning af boringsnære beskyttelsesområder, BNBO omkring Frederiksberg Vands indvindingsboringer
333 Ændringer i leveringsbestemmelser for Frederiksberg Kloak A/S og Frederiksberg Vand A/S
334 Høringssvar til Movias forslag til Trafikplan 2016
335 Regulering af priserne for parkering
336 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Jan E. Jørgensen om navngivning af plads efter Tine Bryld
337 Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om udsmykning af kommunalbestyrelsens mødesal
338 Sofus Francks Vænge 12-14 - Forhåndstilsagn om støtte til opførelse af 8 almene familieboliger
339 Udbud af to grunde på Frederiksberg til almene boliger
340 Forslag til regulering af budgetfordelingsnøglen imellem Hovedstadens Beredskabs ejerkommuner
341 3. forventet regnskab
342 Opfølgning på 3. FR 2016 - Udnyttelse af servicerammen for 2016

Lukkede dagsordenspunkter
343 Om sikring af kommunens pant i en ejendom
344 Lejeaftale for medborgercenter



Åbne dagsordenspunkter

308. Spørgsmål fra kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen om ansattes kørsel

Sagsnr.: 00.01.00-P35-172-16

Sagsfremstilling

Foretoges.

 

”Det ønskes oplyst, hvorvidt ansatte i kommunalt regi borgmesteren bekendt har benyttet den ulovlige tjeneste "Uber", og såfremt det er tilfældet, eller det i det hele opdages, at det er forekommet, hvad vil borgmesteren da gøre for at det ikke sker i fremtiden?”

 

309. Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung og kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Brank om Gourmetboder på Frederiksberg Allé

Sagsnr.: 00.01.00-P35-172-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

 

”1 viceborgmester Morten Jung og udvalgsformand Flemming Brank stiller forslag om, at der på Frederiksberg Allé langs muren mod Frederiksberg Ældrekirkegård opstilles boder, hvorfra der kan sælges mad og kulinariske delikatesser fra store dele af verdenen.

 

Begrundelse:

Der er generel stor interesse for spændende madoplevelser og en række boder hvorfra der sælges madoplevelser vil være et aktiv for Frederiksberg.

 

Det er forventningen, at boderne vil blive en attraktion i kommunen."

 

(Til udvalgsbehandling)

 

310. Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og rådmand Thyge Enevoldsen om Smart City-udvalg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-172-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

 

”Det Konservative Folkeparti  ved Simon Aggesen og Enhedslisten ved Thyge Enevoldsen vil foreslå, at der i forlængelse af temadebatten om Smart City i januar 2017 nedsættes et § 17, stk. 4 udvalg om implementeringen af smart city elementer i kommunen.

 

Begrundelse:

Vi mener det vil styrke mulighederne for en bred anvendelse af smart city løsninger, tidligt at få involveret andre aktører, såsom lokale virksomheder, lokale foreninger, boligforeninger, Frederiksberg Forsyning mm. Den nærmere udformning af udvalgets opgaver og evt. budget bør afklares hurtigt så arbejdet kan starte omkring 1. februar 2017.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

311. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om barselsfond

Sagsnr.: 00.01.00-P35-172-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

 

”SF foreslår at der oprettes en barselsfond på Frederiksberg

 

Begrundelse:

Forslaget beror på ønsket om at ingen skoler, institutioner, plejecentre mm. individuelt skal rammes økonomisk i forbindelse med at der er medarbejdere på barsels- eller adoptionsorlov, og at der da forekommer merudgifter i forbindelse med vikardækning. Det bør vurderes om der kan tilvejebringes en passende model for en kollektiv finansiering, og om den på Frederiksberg er formålstjenlig på et eller flere områder.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

312. Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om mål for grønt areal på Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-172-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

 

”Kommunalbestyrelsen beslutter at fastsætte et konkret mål for, hvor meget grønt areal, der skal være på Frederiksberg i 2025.

 

Begrundelse:

Paris har nu besluttet et meget ambitiøst mål for, hvordan man får en grønnere by i form af dels flere grønne byrum, dels flere grønne facader, taghaver m.m.

 

Som en integreret del af bl.a. Frederiksberg Strategien, er det oplagt, at Frederiksberg vedtager et mål for, hvor meget grønt areal, der skal være på Frederiksberg i 2025 med det klare formål, at der skal være mere grønt, end der er i dag.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

313. Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung og rådmand Simon Aggesen om grønne gavle på Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-172-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

 

”1. viceborgmester Morten Jung og udvalgsformand Simon Aggesen stiller forslag om, at minimum en gavl i kommunen etableres som en grøn gavl, hvor beplantningen som udgangspunkt dækker hele gavlen.

 

Begrundelse

På Frederiksberg værner vi om vores grønne og smukke by, og der er bred enighed om kommunens ambitiøse grønne profil. Det er blandt andet vedtaget, at kommunen skal være CO2 neutral i 2035. For at bidrage til det mål, og med ønsket om at sætte fokus på byens ambitiøse grønne profil, foreslår vi, at der etableres minimum en grøn gavl på Frederiksberg."

 

(Til udvalgsbehandling)

 

314. Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om elbiler

Sagsnr.: 00.01.00-P35-172-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

 

”Frederiksberg som Danmarks elbil by nr. 1

 

Kommunalbestyrelsen beslutter at udarbejde en egentlig elbil-strategi med det formål, at Frederiksberg skal være Danmarks elbil by nr. 1.

 

Begrundelse:

Bilejerskabet stiger på Frederiksberg, og det giver udfordringer i forhold til trafikken og parkeringspladser, samtidig med at der generelt er problemer med luftkvaliteten fra særligt dieselbiler.

 

Socialdemokratiet ønsker, at Frederiksberg derfor – udover de initiativer, der allerede er taget – udarbejder en målrettet strategi for at få flere elbiler.

 

En strategi kan fx indeholde:

 

  • Målsætninger for infrastruktur (ladestandere, p-pladser m.m.)
  • Målsætninger for andel af privatejede elbiler, leasede elbiler og firmabiler
  • Fasttrack-model for ansøgning om ladestander ved køb af elbil
  • Inddragelse af markedsaktører (elbilfirmaer, Dansk elbilalliance, grønne organisationer, DI/DA m.m.) for en afdækning af ønsker til en kommunal elbilstrategi
  • Krav om brug af elbiler ved udbud
  • Krav om elbusser ved udbud"

 

(Til udvalgsbehandling)

 

 

315. Anmodning fra Mai Mercado om varig udtræden af Frederiksberg Kommunalbestyrelse samt valg af medlem til bestyrelsen for Fonden for Landinspektør Niels Frederik Jensens og Hustru Emma Sophie, født Staffeldt's Legat

Sagsnr.: 00.22.00-A30-2-14

Resumé

Mai Mercado er blevet udnævnt til børne- og socialminister og har derfor ansøgt om varigt at udtræde af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Kommunalbestyrelsen skal derfor tage stilling til hendes anmodning efter reglerne i den kommunale valglovs § 103, stk. 1.

 

Medlem af bestyrelsen for Fonden for Landinspektør Niels Frederik Jensens og Hustru Emma Sophie, født Staffeldt's Legat, er Johnny Gehlsen, der forventes at indtræde permanent i Frederiksberg Kommunalbestyrelse, og der skal derfor vælges et nyt medlem til legatbestyrelsen.

Beslutning

Johnny Gehlsen deltog ikke under sagens behandling på grund af inhabilitet.

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Johnny Gehlsen indtræder i det væsentlige i de ledige udvalgsposter.

Øvrigt valg meddeles protokollen.

Indstilling

Juridisk Afdeling indstiller, at anmodningen fra Mai Mercado om varig udtræden af Frederiksberg Kommunalbestyrelse imødekommes med virkning fra den 5. december 2016 og at Kommunalbestyrelsen vælger et nyt medlem af bestyrelsen for Fonden for Landinspektør Niels Frederik Jensens og Hustru Emma Sophie, født Staffeldt's Legat for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

Sagsfremstilling

Mai Mercado er blevet udnævnt til børne- og socialminister og har derfor ansøgt om varigt at udtræde af Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

 

Efter § 8 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre skal en minister fratræde hverv i offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller institutioners tjeneste.

 

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Mai Mercados anmodning efter reglerne i den kommunale valglovs § 103, stk. 1.

 

Efter denne bestemmelse i valgloven skal et kommunalbestyrelsesmedlem efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet f.eks. på grund af varetagelse af andet offentligt hverv har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

 

Efter valglovens § 103, stk. 2, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen. Et afslag på fritagelse kan indbringes for økonomi- og indenrigsministeren af det pågældende medlem senest 14 dage efter at afslaget er givet.

 

Som følge af Mai Mercados udnævnelse som minister, skal hun fratræde sit hverv som medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, jf. ovenfor, og kommunalbestyrelsen skal derfor imødekomme anmodningen.

 

1. stedfortræder på den konservative kandidatliste er Johnny Gehlsen, der for tiden er kommunalbestyrelsesmedlem som følge af Mai Mercados barselsorlov fra den 25. april 2016 og indtil videre, jf. mødesagen til kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

 

Mai Mercados udvalgshverv skal derfor besættes for resten af funktionsperioden frem til 31. december 2017.

 

Oversigt over udvalgshverv for Mai Mercado:

 

Udvalg:

Bemærkninger:

Stående udvalg:

 

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

Medlem.

Bolig- og Ejendomsudvalget

Medlem.

Andre udvalg, råd mv.

 

Folkeoplysningsudvalget

Stedfortræder for rådmand Jens Tørning.

Medlem og stedfortræder skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen.

Frederiksberg Energi A/S, bestyrelsen

Medlem.

Der er ikke valgt stedfortræder.

Frederiksberg Fjernvarme og Bygas A/S, bestyrelsen

Formand.

Der er ikke valgt stedfortræder.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 2.  december 2013, at bestyrelsens medlemmer skal bestå af 5 af de 7 medlemmer af bestyrelsen for Frederiksberg Energi A/S.

KL’s repræsentantskab

Stedfortræder for borgmester Jørgen Glenthøj.

 

P.t. er disse poster besat af Johnny Gehlsen i forbindelse med Mai Mercados midlertidige fritagelse på grund af barsel.

 

Det tilkommer valggruppen CVBIO at besætte de ledige udvalgsposter, jf. den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2.

 

Johnny Gehlsen forventes den 5. december 2016 permanent at blive medlem af Kommunalbestyrelsen. Johnny Gehlsen er tillige medlem af bestyrelsen for Fonden for Landinspektør Niels Frederik Jensens og Hustru Emma Sophie, født Staffeldt's Legat til Fordel for Unge Håndværkere. Der er ikke valgt stedfortræder.

 

Følgende fremgår af vedtægt for fonden: ”Den valgte må ikke være medlem af kommunalbestyrelsen og bør fortrinsvis vælges blandt personer, der har eller har haft tilknytning til Teknisk Skole i Frederiksberg Kommune.”

 

Kommunalbestyrelsen skal derfor vælge et nyt medlem af bestyrelsen for legatbestyrelsen i stedet for Johnny Gehlsen for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

 

Det tilkommer CVBIO-valggruppen at vælge.

 

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsesmedlem Johnny Gehlsen som stedfortræder betragtes som inhabil ved sagens behandling i

Kommunalbestyrelsen, jf. den kommunale styrelseslov, side 119.




Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

 

316. Bevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til tilpasning af Centerparken 2-4 til midlertidig indkvartering af flygtninge

Sagsnr.: 03.25.18-A00-1-16

Resumé

Der ansøges om anlægsbevilling til tilpasninger af ejendommen Centerparken 2-4 til midlertidig indkvartering af flygtninge fra marts 2017.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 19 stemmer (C, Ø, V, B, I, O) mod 6 stemmer (A, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Thyge Enevoldsen, Jan E. Jørgensen, Christine Dal, Morten Jung, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Fasael Rehman, Flemming Brank og Thyge Enevoldsen) indstiller

  1. At der meddeles en samlet anlægsbevilling på 2,7 mio. kr. til klargøring af velkomstboligerne på Centerparken 2-4, så midlertidig indkvartering af flygtninge kan påbegyndes fra marts 2017.
  2. At bevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til Centerparken 2-4 med 0,2 mio. kr. i 2016 og 2,5 mio. kr. i 2017.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Socialudvalget (Gunvor Wibroe) indstiller at stemme imod. 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i sag. nr. 80 af 14. marts 2016 en etablering af velkomstboliger til flygtninge i Centerparken i Valby i de ledige lokaler, der opstår ved døgnrehabiliteringens samling på hospitalsgrunden.

Med denne sag anlægsbevilges midler til tilpasning og klargøring af Centerparken 2-4, jf. det afsatte rådighedsbeløb, lige som der gives en kort status ift. forberedelse af modtagelse og samarbejde i lokalområdet. Den samlede status ift. tilvejebringelse af varige boligløsninger fremgår af selvstændig sag i Socialudvalget (SU nr. 102, d. 21. Nov. 2016)

Status på initiativ

Den 27. september 2016 blev der afholdt orienteringsmøde for naboer i lokalområdet om de kommende velkomstboliger. På mødet deltog udover repræsentanter fra Frederiksberg Kommune også repræsentanter fra Valby Lokaludvalg, Københavns Kommunes velkomstboliger på Ottiliavej samt Områdefornyelsen Kulbanekvartet.  Frederiksberg Kommune har de seneste måneder haft en tæt dialog og samarbejde med Københavns Kommunes ”Områdefornyelse Kulbanekvarteret”.

Områdefornyelsen Kulbanekvarteret er en femårig helhedsorienteret indsats (2016-2021), der i dialog med beboere og lokale aktører skal understøtte kvarterets fysiske, sociale og kulturelle udvikling. Forvaltningen er meget interesseret i at fremme dette arbejde, da det vurderes at gavne integrationsindsatsen, ved at sikre et godt samarbejde med lokalområdet. Derfor stiller Frederiksberg kommune lokaler til rådighed til Områdefornyelsen i Centerparken 2-4.

Samarbejdet med Områdefornyelsen Kulbanekvarteret har aktuelt fokus på nærmere dialog med flere lokale aktører, foreninger og boligselskaber samt afdækning af konkrete samarbejdsmuligheder. Det er forvaltningens forventning, at det gavner samarbejdet om konkrete udfordringer i lokalområdet og skaber synergier i samskabelsen af aktiviteter for flygtninge og naboer, når samarbejdet har en konkret ramme i lokaler i Centerparken 2-4. Der vil løbende blive gjort status for dette i den fælles samlede statussag vedr. boliger til flygtninge. Aftalen om lokalerne er indtil videre fra 1. november 2016 til udgangen af 2017.

Forvaltningen vil undersøge om anvendelsen af lokalerne i stueetagen (80 m2) til den nævnte indsats fortsat kan betragtes som deponeringsfritaget. Såfremt det ikke er tilfældet vil der skulle deponeres, svarende til ca. 600 t. kr.

Forventet byggeprojekt

I forlængelse af seneste statussag vedrørende tilvejebringelse af boliger til flygtninge (KB 29/8-2016) har forvaltningen foretaget en nærmere afdækning af omkostningerne til etablering af 112 pladser på Centerparken 2-4.

De tekniske undersøgelser af ejendommen har vist, at det vil blive forholdsmæssigt omkostningsfuldt at etablere de sidste 16 boliger, idet det blandt andet omfatter en ombygning af ejendommens 3. sal. Forvaltningen foreslår derfor, at der i første omgang etableres 96 boligenheder i de eksisterende værelser på 1. og 2. sal i ejendommen. Det er  forventningen, at 96 boligenheder vil kunne imødekomme behovet for midlertidig boligkapacitet de kommende år jf. Status på tilvejebringelse af boliger til flygtninge (SU nr. 102, d. 21. Nov. 2016)

Der forventes i løbet af foråret og sommeren 2017 en gradvis indflytning af flygtninge i de kommende velkomstboligerne på Centerparken 2-4. Køkken- og vaskefaciliteter istandsættes og tilpasses i et omfang, der giver mulighed for en umiddelbar og hurtig ibrugtagning. Køkkenfaciliteterne er beliggende på 1. og 2. sal i ejendommen ligesom velkomstboligerne. Der vil i løbet af foråret og sommeren 2017 blive indhentet erfaringer i forhold til, hvilken type køkkenfaciliteter mv. der evt. måtte være behov for fremadrettet, også set ift. den samlede forventede udnyttelsesgrad. Hvis der på den baggrund opstår behov for yderligere tilpasninger, fremlægges dette til selvstændig beslutning.

Økonomi

Ved 3. forventet regnskab 2016 resterer der et rådighedsbeløb på 3,1 mio. kr. vedrørende etablering af flygtningeboliger, som er afsat til tilpasninger på Centerparken 2-4. I forbindelse med 3. forventet regnskab anmodes 2,9 mio. kr. overført til 2017, da disse midler ikke forventes anvendt i indeværende år. I tillæg hertil blev der i anlægsplanen for 2017-2020 afsat yderligere 1,0 mio. kr. i 2017 til tilpasninger af Centerparken 2-4. Den afsatte bevilling i 2017 er dog sidenhen reduceret med 0,3 mio. kr. (jf. sag nr. 406 på MAG af 7/11-2016), da det vurderes, at de nødvendige tilpasninger kan gøres billigere end oprindeligt antaget. Der er således afsat samlet set 3,8 mio. kr. i 2016-2017 til tilpasning af Centerparken 2-4.

Klargøringen af 96 pladser på Centerparken 2-4 til midlertidig indlogering af flygtninge, herunder en umiddelbar istandsættelse, indkøb af inventar, etablering af låsesystem, rådgiverhonorar og forsikringer, forventes at koste 2,7 mio. kr., jf. bilag hvilket med denne sag søges bevilliget til anvendelse.

Det resterende rådighedsbeløb på 1,1 mio. kr. i 2016-2017 vil på et senere tidspunkt kunne disponeres til yderligere tilpasninger afhængig af behov og benyttelsesgrad.

Nedenstående tabel skitsere sammensætningen af det afsatte rådighedsbeløb og den ønskede bevilling og det resterende rådighedsbeløb vedrørende Centerparken 2-4. Fordelingen af rådighedsbeløbene forudsætter, at en række tillægsbevillinger, som indstilles i 3. forventet regnskab for 2016, vedtages.

 

Bevilling og Rådighedsbeløb vedrørende velkomstboliger i  Centerparken 2-4, (1.000 kr.)

2016

2017

Samlet

Rådighedsbeløb vedrørende Centerparken 2-4 (restbudget i 2016 efter 3. forventet regnskab)

200

2.900

3.100

Rådighedsbeløb afsat i anlægsplan 2017-20 og korrigeret ifm. MAG sag. 406, 7/11-2016 om Prins Constantins vej, tagetagen.

 

700

700

Forventet forbrug vedrørende Centerparken 2-4 som søges bevilliget med denne sag

200

2.500

2.700

Ikke bevilliget rådighedsbeløb til Centerparken 2-4

0

1.100

1.100

 




Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Socialudvalget den 21. november 2016, Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 103:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller til Socialudvalget,

1. At der meddeles en samlet anlægsbevilling på 2,7 mio. kr. til klargøring af velkomstboligerne på Centerparken 2-4 ,så midlertidig indkvartering af flygtninge kan påbegyndes fra marts 2017.

2. At bevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til Centerparken 2-4 med 0,2 mio. kr. i 2016 og 2,5 mio. kr. i 2017.


Indstilling 28. november 2016, pkt. 435:

Et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Fasael Rehman, Flemming Brank og Thyge Enevoldsen) indstiller

  1. At der meddeles en samlet anlægsbevilling på 2,7 mio. kr. til klargøring af velkomstboligerne på Centerparken 2-4, så midlertidig indkvartering af flygtninge kan påbegyndes fra marts 2017.
  2. At bevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til Centerparken 2-4 med 0,2 mio. kr. i 2016 og 2,5 mio. kr. i 2017.

Et mindretal i Socialudvalget (Gunvor Wibroe) stemte imod. 

 

317. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om istandsættelse af boldbanen hos Bostedet Solbjerg

Sagsnr.: 03.00.00-G01-10-16

Resumé

Rådmand Balder Mørk Andersen har den 13. juni 2016 stillet beslutningsforslag om istandsættelse af boldbanen tilknyttet ejendommen Solbjerg, som kommunen benytter som midlertidigt opholdssted for flygtninge. Til behandling af forslaget blev indhentet tilbud på gennemførelse samt bemærkninger fra ejeren af ejendommen samt den daglige velkomstvært for boligerne. Socialudvalget indstillede den 21. september 2016 til Magistraten, at forslaget forkastedes og besluttede at afsætte 60.000,- kr. indenfor rammen til velkomstboliger til brug for indendørs aktiviteter mv. til de tre steder med velkomstboliger. Magistraten besluttede den 26. september 2016 at tilbagesende sagen til Socialudvalget med henblik på en vurdering af beboeres og naboers holdning samt et alternativt forslag om en rengøring og opstilling af boldmål samt basket plader. Sagen forelægges nu efter indhentelse af yderligere bemærkninger samt nyt overslag på istandsættelse. Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at forslaget forkastes, og at Socialudvalget fastholder beslutning om at afsætte 60.000,- kr. til indendørs aktiviteter.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 6 stemmer (A, F), idet 3 (Ø) undlod at stemme.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Christine Dal, Morten Jung,  Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Fasael Rehman og Flemming Brank) indstiller,

  • at beslutningsforslaget forkastes, og
  • at Socialudvalgets tidligere beslutning om at afsætte 60.000,- kr. indenfor rammen til velkomstboliger til brug for indendørs aktiviteter mv. fastholdes.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Socialudvalget (Gunvor Wibroe) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

 

Et andet mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et andet mindretal i Socialudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Ved Magistratens behandling af beslutningsforslaget den 26. september 2016 blev sagen tilbagesendt til Socialudvalget med henblik på en vurdering af beboeres og naboers holdning samt et alternativt forslag om en rengøring og opstilling af boldmål samt basketplader.

Til brug for vurderingen er der indhentet overslag på udgiften til et tilpasset renoveringsforslag og der har været yderligere dialog med parter.

Udgiften til renovering af faciliteterne uden ny belægning skønnes at udgøre ca. 25.000 kr. omfattende rengøring af området og levering og montering af  mål og basket plader. Rengøringen vurderes lidt mere omfattende uden ny belægning.

Der er talt med en del af beboerne, som udtaler, at indendørsfaciliteter er mere egnede til helårsaktiviteter.

Velkomstværterne har i udgangspunktet været optaget af at bibeholde det gode naboskab, som er skabt, og har derfor været forbeholdende overfor risikoen for konflikter – dette set i forhold til den forventede gevinst ved bedre boldfaciliteter. Der har således været tilfælde, hvor boldbanen i sin nuværende stand har givet anledning til klager om støj fra naboer. Én løsning kunne være at begrænse brugen af faciliteterne til et tidsrum på fx 8-16. Da velkomstværterne hovedsageligt er tilstede i dagtimerne, vil de ikke umiddelbart kunne sikre overholdelse af tidsbegrænsningen.

Støtteforeningen for Solbjerg, der bl.a. tæller flere medlemmer af bestyrelsen for vejlauget, har på forespørgsel udtalt, at bestyrelsen ikke finder det ”hensigtsmæssigt at bruge så stort et beløb på at restaurere boldbanen, som måske kun bruges af en håndfuld flygtninge. Det vil efter bestyrelsens mening være bedre at bruge det samme beløb på f.eks. at forlænge fritidspasordningen for voksne flygtninge. Det vil kunne finansiere over 50 flygtninges fortsatte medlemskab af frivillige foreninger. Ander muligheder vil være at støtte fritidsaktiviteter på Solbjerg, f.eks. i form af indkøb af en bordtennisbord o.lign. Endelig har været udtrykt ønske om en pavillon eller et halvtag, som kan forlænge udendørssæsonen for aktiviteter i haven.”

Under hensyn til en samstemmende bekymring om nabostøj fra ejendommens ejer, personalet og naboer, og da flere peger på, at indendørs faciliteter vurderes at dække behovet for aktiviteter bedre, indstilles forslaget forkastet. Det indstilles, at Socialudvalget fastholder beslutningen fra 19. september 2016 om at afsætte et beløb på 60.000,- kr. indenfor rammen til velkomstboliger til brug for indendørs aktiviteter.

 

Sagsfremstilling fra Magistratens behandling af sagen den 26. september 2016:

 

Rådmand Balder Mørk Andersen har den 13. juni 2016 stillet følgende forslag:

 

”SF foreslår, at kommunen istandsætter boldbanen hos Bostedet Solbjerg.

 

Begrundelse:

Ordentlige og tillokkende sportsfaciliteter er hvad Frederiksberg generelt bør kunne fremvise. Den nedslidte boldburs-bane hos Bostedet Solbjerg, som i denne tid huser unge mandlige flygtninge, er i en så nedslidt stand at den ikke lokker til brug. Det er trist idet der netop er tale om en brugergruppe som ville kunne nyde godt af afbræk i hverdagen med fysisk udfoldelse og sociale stunder.

 

SF mener derfor at bane bør istandsættes med gummibelægning i stedet for asfalt, og med nye fodboldmål og basketballkurve.”

 

Beslutningsforslaget blev oversendt til Socialudvalget.

 

Til brug for behandlingen af forslaget er der indhentet tilbud på udførelse af den foreslåede istandsættelse: 

 

 

Pris excl. moms

Ny gummibelægning lagt oven på gammel asfalt for at skabe en overflade som begrænser lyd ved spil der kan vælges mellem standart farver (Rød, Grøn, Sort, Sand).

87.390.- kr.

 

Rengøring af område samt beskærer buske som er vokset ind i boldområdet

5.500.- kr.

 

Levering af 2 stk. boldmål 120x80x80 samt 2 stk. nye basketplader samt montering.

14.700.- kr.

 

Samlet pris for opgaven

107.590,00.- kr.

 

Kommunens velkomstvært og øvrige personale fortæller, at boldbanen ikke benyttes i dag, og at dette i nogen omfang skyldes banens tilstand. Beboerne gør meget brug af kommunens øvrige sports- og aktivitetstilbud og mange er medlem af idrætsforeninger. Derfor er behovet for en forbedring af de udendørs forhold ikke umiddelbart presserende. Der opleves mere efterspørgsel efter indretning af de indvendige aktivitetsrum - træningsredskab, billard, spil mv.

 

Velkomstværten peger på, at netop støj fra boldbanen har været et vigtigt tema i forhold til naboerne. De nærmeste naboer har direkte sagt, at såfremt der spilles bold, må beboerne ud af kvarteret.

 

Forslaget har desuden været drøftet med ejeren af ejendommen, foreningen Livsværk v/ generalsekretær Ebbe Wendt Lorentzen. Der er stor velvilje overfor initiativet, men også bekymring om forholdet til naboerne. Livsværk lægger vægt på, at det gode naboskab bevares og er til stede, når Livsværk i nær fremtid selv tager ejendommen i brug. Tidligere, da ejendommen blev benyttet som døgntilbud for børn, blev boldbanerne kun benyttet om eftermiddagen.

 

På baggrund af ovenstående forslås, at forslaget om renovering af boldbanerne forkastes.

 




Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Socialudvalget den 21. november 2016, Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 105:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at

  • beslutningsforslaget forkastes, og at
  • Socialudvalgets tidligere beslutning om at afsætte 60.000,- kr. indenfor rammen til velkomstboliger til brug for indendørs aktiviteter mv. fastholdes.


Indstilling 28. november 2016, pkt. 436:

Et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Fasael Rehman og Flemming Brank) indstiller,

  • at beslutningsforslaget forkastes, og
  • at Socialudvalgets tidligere beslutning om at afsætte 60.000,- kr. indenfor rammen til velkomstboliger til brug for indendørs aktiviteter mv. fastholdes.

Gunvor Wibroe indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Thyge Enevoldsen tog forbehold.

 

318. Effektfokus ældreområdet: 3. resultatrapport 2016

Sagsnr.: 27.36.00-P05-7-16

Resumé

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet fremlægger 3. resultatrapport 2016 vedrørende ældreområdet.

Beslutning

Toges til efterretning med de faldne bemærkninger.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Christine Dal, Morten Jung, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Christine Dal, Karsten Skawbo-Jensen og Pernille Høxbro) tog 3. resultatrapport 2016 til efterretning.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg) og et mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Anja Camilla Jensen og Sine Heltberg) begærede sagen fremlagt i Kommunalbestyrelsen, idet de finder, at der revisiteres for hårdt.

 

Et andet mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) og et andet mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Pernille Frahm) tog forbehold og begærede sagen fremlagt i Kommunalbestyrelsen.

 

Et tredje mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et tredje mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold. 

Sagsfremstilling

Nyt i sagen:

Sagen er tidligere forelagt på udvalgsmødet den 26. september 2016, men blev udskudt pba. spørgsmål fra Anja Camilla Jensen (Liste A). Alle medlemmer af udvalget har i den forbindelse haft mulighed for at komme med spørgsmål til sagen og rapporten. Der er alene indkommet spørgsmål fra Anja Camilla Jensen (Liste A).

Spørgsmålene og svarene er vedlagt som bilag 2.

Oprindelig sagsfremstilling:

Forvaltningen fremlægger hermed 3. resultatrapport for ældreområdet 2016, som samler op på udviklingen til og med 2. kvartal 2016 (primært, idet f.eks. opgørelser vedr. hverdagsrehabilitering også omfatter juli).

Resultatrapporten sætter fokus på effekter, resultater og mål for de indsatser på ældreområdet, som understøtter realiseringen af de overordnede målsætninger fra ældrepolitikken. Herunder også tiltag vedtaget med kommunens budget,

Nedenfor opsummeres de væsentligste konklusioner siden seneste resultatrapport, som blev fremlagt for udvalget den 30. maj 2016, punkt 52. På en række områder er udviklingen positiv. Disse områder kommenteres ikke her, og der henvises til resultatrapporten for en nærmere uddybning. Områderne fremgår af tabel 1 nedenfor med en grøn lampe (og et "flueben"), som betyder, at målsætningen indfris efter planen. Fire indikatorer har fået en gul lampe (og et "udråbstegn"), som betyder, at der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen. Disse fire områder gennemgås nærmere under tabellen. Der er ingen områder med en rød lampe (og et "kryds"), hvilket ville indikere, at der er problemer med at indfri målsætningen.

Tabel 1: Status på målsætninger pr. 3. resultatrapport 2016

 

Effekt af hverdagsrehabilitering på hjemmehjælpsområdet
Centralt på sundheds- og omsorgsområdet står arbejdet med at styrke rehabiliteringen og rehabiliteringstankegangen. 3. resultatrapport 2016 viser, at den igangsatte indsats med at øge antallet af startede forløb og forløb med positiv effekt fortsat bærer frugt, men at målene endnu ikke indfries fuldstændigt. Opgørelsen viser, at der skal ske en mindre forøgelse af både antallet af startede forløb og af andelen af forløb, der afsluttes med positiv effekt for at SOU01 ”Træning til alle – fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen” vedtaget i budget 2015 kan realiseres i 2016.

Opfølgningen viser således, at målet om at 80 borgere om måneden starter et hverdagsrehabiliterende træningsforløb indfries med 63-88 pct. i perioden. Dette når der ses bort fra januar og februar, som har været præget af forberedelses- og implementeringsarbejdet af tiltagene på hjemmehjælpsområdet vedtaget med budget 2016.

Samtidig er der en stor stigning i antallet af træningsforløb, som afsluttes med positiv effekt i juni og juli. Med henholdsvis 37 og 45 afsluttede forløb med positiv effekt, nærmes målet om 50 afsluttede forløb med positiv effekt.

I tidligere resultatrapporter er der redegjort for de tiltag, som visitationen, den kommunale hjemmepleje og den ambulante genoptræningsenhed har taget, for at øge antallet af startede forløb og antallet af forløb med positiv effekt (f.eks. resultatrapport nr. 1. 2016, SOU 1/2-2016 punkt 11). Derudover har der, siden den hverdagsrehabilitende tankegang blev indført i Frederiksberg Kommune løbende været fokus på at forbedre og udvikle indsatsen, så endnu flere borgere bliver selvhjulpne.     

På denne måde foregår der en omfattende afdækning og vurdering af, om potentielle og eksisterende hjemmehjælpsmodtagere har et træningspotentiale, som kan bringe dem nærmere på at blive uafhængige af hjælp. Det betyder, at antallet af træningsforløb som kan startes op har tæt sammenhæng med træningspotentialet i borgergruppen. Netop det manglende træningspotentiale i borgergruppen, er i høj grad baggrunden for den manglende målopfyldelse

Status på omlægning af hjemmehjælpen jf. budget 2016
Ved vedtagelsen af budget 2016 blev en omlægning af hjemmehjælpen vedtaget, som der følges op på i resultatrapporterne. I det følgende gives en status på de væsentligste ændringer siden seneste resultatrapport. Det skal bemærkes, at der følges op på de økonomiske effekter i forventede regnskaber.

Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed:
Antallet af visiterede borgere i tiltaget Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed er steget fra 283 ultimo april til 530 borgere ultimo juli. I alt forventes det, at omkring 1.700 borgere er blevet revisiteret, når tiltaget er fuldt implementeret i 2017. Status pt. er at ca. 40 pct. af de revisiterede borgere er gjort helt eller delvist selvhjulpne, hvilket er et stykke under forventningen på godt 75 pct.

Når andelen af helt eller delvis selvhjulpne borgere ikke er højere, er forklaringen, som nævnt i seneste resultatrapport, at der i de første måneder af implementeringen har været mange borgere, som selv har henvendt sig. Borgere som selv henvender sig, har ofte et behov for mere hjemmehjælp.  

Samtidig sker der det, at borgerne i målgruppen for tiltaget naturligt bliver svækket som tiden går. De bliver syge, bliver indlagt på hospital eller svækket af andre grunde, og får på den måde behov for mere hjemmehjælp. Således falder den potentielle andel af borgere, som kan gøres helt eller delvis selvhjulpen over tid.      

På trods af dette er det fortsat vurderingen, at andelen af borgere, som kan gøres helt eller delvis selvhjulpne kan øges.

  • Visitationen vil derfor tage yderligere initiativer, så flere kan blive mere uafhængig af hjælp.

Bedre arbejdsgange med hjælpemidler:
Ultimo juli var 44 borgere visiteret til den nye ydelse. Ca. 200-250 borgere vurderes at være i målgruppen. Det var forventet, at tiltaget var fuldt implementeret ultimo maj, men indarbejdelsen af erfaringerne fra de første visitationer har udskudt den fulde implementering. Implementeringen forventes dog endelig på plads i løbet af 3. kvartal 2016.  

Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser
Frederiksberg Kommune har, når det kommer til akutte indlæggelser i de seneste måneder ligget lidt over gennemsnittet for alle kommuner i Region Hovedstaden. Det vurderes, at der er tale om et naturligt udsving.

Ved akutte forebyggelige indlæggelser fastholdes niveauet over for gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. Det er en indikation på, at tiltagene på Frederiksberg har samme effekt, som tiltagene i de øvrige kommuner i regionen.

  • Forvaltningen har på baggrund af en hurtig arbejdende task-force iværksat en række tiltag, der forventes at nedbringe antallet af akutte forebyggelige indlæggelser. Disse er iværksat fra juni. Det vil der blive fulgt op på i resultatrapporten.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Der følges op på den økonomiske effekt i forventede regnskaber.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget 21. november 2016, Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

Historik

Indstilling 26. september 2016, pkt. 92:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager 3. resultatrapport 2016 til efterretning.

Sundhed- og Omsorgsudvalget, 26. september 2016, pkt. 92:

Udsat efter drøftelse.

Sundhed- og Omsorgsudvalget, 31. oktober 2016, pkt. 96:

Udsat efter drøftelse. 

 

Indstilling 21. november 2016, pkt. 99:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager 3. resultatrapport 2016 til efterretning


Indstilling 28. november 2016, pkt. 437:

Et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Christine Dal, Karsten Skawbo-Jensen og Pernille Høxbro) tog 3. resultatrapport 2016 til efterretning, idet sagen ønskes fremlagt i Magistraten.

 

Et mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Anja Camilla Jensen og Sine Heltberg) begærede sagen fremlagt i Kommunalbestyrelsen, idet de finder, at der revisiteres for hårdt.

 

Et mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Pernille Frahm) tog forbehold og begærede sagen fremlagt i Kommunalbestyrelsen.

 

Thyge Enevoldsen tog forbehold. 

 

319. Tildeling af puljemidler til ledige med særlige udfordringer

Sagsnr.: 15.00.05-G01-1-16

Resumé

Frederiksberg Kommune har ansøgt og fået bevilliget puljemidler af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til projektet "Særlig indsats for mere virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb." Sagen forelægges hermed til godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller,

  1. at sagen godkendes
  2. at der på baggrund af STARs tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 232.500 kr. i 2016 på Magistratens budgetområde

Sagsfremstilling

Reformerne af førtidspension og fleksjob skal sikre, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i højere grad får fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette skal særligt ske ved hjælp af virksomhedsrettede forløb, da viden på området peger på, at virksomhedsforløb er den mest effektive måde at få borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i job. Trods et øget fokus på den virksomhedsrettede indsats i kommunerne deltager relativt få personer i et ressourceforløb i en virksomhedsrettet indsats.

STAR har derfor oprettet en pulje for at fremme anvendelsen af virksomhedspraktik for personer i ressourceforløb. Der er på landsplan afsat 10 mio.kr.

Sagen bliver forelagt nu, fordi STAR har givet tilsagn nu.

Projektet: Særlig indsats for mere virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb

På trods af jobcenterets prioritering af ekstra ressourcer til området har det vist sig vanskeligt at få øget antallet af borgere i virksomhedspraktik i væsentlig grad. Udfordringerne forbundet med indsatsen har bl.a. været, at de koordinerende sagsbehandlere har haft svært ved at finde tilstrækkelig mange borgere, som er har været  egnede til at indgå i en virksomhedspraktik.

Endvidere har næsten halvdelen af de visiterede borgere til virksomhedscentrene ikke opnået praktik, enten fordi de er blevet afvist af arbejdsgivere, eller fordi virksomhedsmentoren har fundet, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad har været parate til at indgå i praktikforløbet.

Frederiksberg Kommune har derfor søgt puljen for at afprøve følgende tiltag:

  1. Deltagelse af en virksomhedskonsulent på kommunens rehabiliteringsmøder, der skal sikre fokus på fastsættelse af konkrete mål om beskæftigelse, som bliver styrende for borgernes ressourceforløb, samt sikre fokus på muligheden for at igangsætte virksomhedspraktik så vidt muligt fra ressourceforløbets start.
  2. Udvikling af en model med en fremrykket indsats, hvor de gode erfaringer fra de interne værkstedsplaceringer flyttes ud i virksomheder på det ordinære arbejdsmarked. Konkret er der tale om oprettelse af virksomhedscentre med tilknyttet virksomhedsmentor på virksomheden under hele borgernes arbejdstid, .

De overordnede mål for projektet vil være at optimere den virksomhedsrettede indsats, således at minimum 60 borgere af målgruppen skal deltage i en virksomhedsrettet indsats pr. december 2016.

STAR har på grund af mange ansøgninger valgt at prioritere indsatsen i 2016, og derfor er ansøgningen delvist imødekommet. Det er dog således, at tilskuddet kan anvendes i perioden 1. oktober 2016 til 31. marts 2017 - dvs. at uforbrugte midler kan overføres fra 2016 til 2017.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sat som betingelse for tildelingen af midler, at Frederiksberg kommune øger antallet af ressourceforløbsborgere i virksomhedsrettet indsats med 30 ekstra borgere udover de 30 borgere, Frederiksberg Kommune hidtil (før puljeansøgningen) har formidlet i virksomhedspraktik. Dvs. at der i december 2016 skal være mindst 60 ressourceforløbspersoner i virksomhedspraktik.

Tilskuddet fra STAR går til:

  • Aflønning af medarbejder til virksomhedsopsøgende arbejde med henblik på at finde praktikpladser, deltage i rehabiliteringsteam-møder og lignende og
  • Aflønning af virksomhedsmentor


Udvalget vil få forelagt en status ved projektets afslutning.

Økonomi

Projektet er neutral for servicerammen, da udgifterne til projektet finansieres af tilskuddet fra STAR. Bevillingen er givet for den ansøgte periode i 2016, men tilskuddet kan anvendes i perioden 1. oktober 2016 til 31. marts 2017.

Udgifts- og indtægtsbevillingen på 232.500 kr. er placeret på Magistratens budgetområde.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 7. november 2016, Magistraten den 21. november 2016 og Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

Historik

Indstilling 7. november 2016, pkt. 77:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller

  1. at sagen godkendes
  2. at der på baggrund af STARs tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 232.500 kr. i 2016 på Magistratens budgetområde


Indstilling 21. november 2016, pkt. 420:

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller,

  1. at sagen godkendes
  2. at der på baggrund af STARs tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 232.500 kr. i 2016 på Magistratens budgetområde

 

320. Beskæftigelsesplan 2017

Sagsnr.: 00.01.00-A01-484-16

Resumé

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. § 4 pålægger kommunerne årligt at vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Efter behandling i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 21. november 2016 (pkt. 80) er der foretaget enkelte redaktionelle rettelser i Beskæftigelsesplan 2017. Sagen forelægges hermed til godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller, at Beskæftigelsesplan 2017 med enkelte redaktionelle rettelser godkendes.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og resultatkrav på området samt kommunens overordnede strategiske prioriteringer. Beskæftigelsesreformen har medført, at en lang række proceskrav i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen er afskaffet, og der er indført høj grad af metodefrihed.

 

Dette udkast til beskæftigelsesplan for Frederiksberg fortsætter den ambitiøse linje, der blev lagt med Beskæftigelsesplan 2016. Beskæftigelsesplan 2017 medvirker til at identificere potentialer og viderefører den omlægning af indsatsen, som blev besluttet i forbindelse med budget 2017. Beskæftigelsesplanen sætter rammen og retningen for det kommende års beskæftigelsesindsats på Frederiksberg. Planen samler op på målgruppeplanerne 'Unge godt på vej – Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg' samt 'Vækst og jobskabelse på Frederiksberg – Plan for den virksomhedsrettede indsats', og de to planer skal ses som en udmøntning af beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen udarbejdes efter budgetforliget, da den beskriver det kommende års beskæftigelsesindsats.

 

På integrations- og flygtningeområdet indtager Beskæftigelsesplan 2017 de ambitiøse mål på området, der er fastsat, jf. sag 36 på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets møde den 2. maj 2016.

 

Beskæftigelsesplan 2017, jf. bilag 1, skal senest den 31. december 2017 være godkendt af Kommunalbestyrelsen. Umiddelbart efter vedtagelsen sendes beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

 

Der har den 3. november 2016 været afholdt fællesmøde mellem Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget og Advisory Board Frederiksberg (ABF), hvor input fra ABF til Beskæftigelsesplan 2017 blev drøftet. Disse input og pointerne fra den fælles drøftelse, er blevet indarbejdet i beskæftigelsesplanen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 21. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 80:

Social-,  Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at Beskæftigelsesplan 2017 godkendes.

 

321. Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg om kontanthjælpsloft

Sagsnr.: 00.01.00-P35-161-16

Resumé

Sagen vedrører forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg om kontanthjælpsloft, der forelægges til beslutning.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Christine Dal, Morten Jung, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Lars Berg Andersen, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Johnny Gehlsen og Karsten Lauritsen) indstiller, at det fremsatte beslutningsforslag forkastes, idet der allerede eksisterer en række lovbestemte foranstaltninger og lokale praksisser på Frederiksberg, der skal forhindre at borgere bliver sat ud af deres boliger. 

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Pernille Frahm og Reza Katebi) indstiller, at forslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte på møde den 3. oktober 2016 følgende beslutningsforslag fra rådmand Sine Heltberg til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget:

”Socialdemokratiet foreslår, at der ydes støtte til uforudsete udgifter samt iværksættes tiltag for at forhindre, at familier og andre sættes på gaden, som følge af Venstre-regeringens kontanthjælpsloft.

Begrundelse:

Med kontanthjælpsloftet bliver det sværere for de ramte kontanthjælpsmodtagere at få råd til at bo på Frederiksberg, hvor der er langt mellem de billige boliger. Socialdemokratiet ønsker, at der iværksættes helhedsorienterede tiltag, der sikrer, at børnefamilier og andre kontanthjælpsmodtagere ikke sættes på gaden, samt at der ydes støtte til uforudsete udgifter som fx sko, tandlæge mv.”

Forvaltningens bemærkninger

Frederiksberg Kommune har ikke mulighed for at yde økonomisk kompensation for lovbestemte lavere ydelser og sanktioner i beskæftigelsesreglerne - eksempelvis virkningerne af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.

Kommunen vil som hidtil og efter de gældende regler have mulighed for i et begrænset omfang at yde enkeltydelser efter aktivloven til eksempelvis flyttehjælp, hvis borgeren efter en konkret vurdering opfylder betingelsen herfor (rimelig begrundet enkeltudgifter, borgeren er i trang, borgeren har ikke kunnet forudse udgiften osv.).

Generelt har Frederiksberg Kommune en aktiv rolle i forhold til forebyggelsen af udsættelser. Boligorganisationerne har pligt til at underrette kommunen om, når en sag om lejerestance oversendes til fogedretten, og kommunen har en handlepligt over for disse borgere. Hvis Frederiksberg Kommune modtager en underretning fra en boligorganisation om, at organisationen indgiver anmodning til fogedretten om udsættelse af en lejer på grund af betalingsmisligholdelse, skal kommunen, efter retssikkerhedslovens § 5 a, stk. 1, straks vurdere lejerens behov for hjælp, hvis der er børn eller unge under 18 år i husstanden.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har den 31. august 2016 udsendt en opdateret vejledning om kommunernes handlepligt og handlemuligheder i forhold til udsættelsestruede eller udsatte lejere, jævnfør bilag 1.

I forhold til udsættelsestruede børnefamilier har kommunen pligt til af egen drift at vurdere, om kommunen kan yde hjælp til udsættelsestruede lejere. Ud over økonomisk hjælp kan hjælpen til de udsættelsestruede lejere også handle om mere langsigtede løsninger, herunder gældsrådgivning eller hjælp til at flytte til anden bolig. Kommunen kan desuden efter aktivlovens § 81a yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af lejemålet. Hjælpen skal særligt rettes til børnefamilier og socialt udsatte borgere. Der kan dog ikke ydes hjælp efter aktivloven til løbende betaling af husleje.

Derudover har forvaltningen en løbende dialog med boligorganisationerne om eventuelt afledte konsekvenser og afbødende foranstaltninger. Den 12. december 2016 afholdes der et møde i Boligforum.

Yderligere kan det nævnes, at der med budget 2017 er afsat midler til at styrke gældsrådgivning, vejledning og forebyggende indsatser i forhold til udsættelser i tæt samarbejde med almene boligorganisationer.

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget får i foråret 2017 forelagt en opfølgende sag på konsekvenserne af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen – jævnfør AUU den 15. august 2016 punkt 52.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 21. november 2016, Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 82:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at det fremsatte beslutningsforslag forkastes, idet der allerede eksisterer en række lovbestemte foranstaltninger og lokale praksisser på Frederiksberg, der skal forhindre at borgere bliver sat ud af deres boliger.


Indstilling 28. november 2016, pkt. 438:

Et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Lars Berg Andersen, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Johnny Gehlsen og Karsten Lauritsen) indstiller, at det fremsatte beslutningsforslag forkastes, idet der allerede eksisterer en række lovbestemte foranstaltninger og lokale praksisser på Frederiksberg, der skal forhindre at borgere bliver sat ud af deres boliger. 

 

Et mindretal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Pernille Frahm og Reza Katebi) indstiller, at forslaget tiltrædes.

 

322. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen vedrørende effekterne af kontanthjælpsloftet på Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-162-16

Resumé

Sagen vedrører forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen vedrørende effekterne af kontanthjælpsloftet på Frederiksberg, der forelægges til beslutning.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Christine Dal, Morten Jung, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Lars Berg Andersen, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Johnny Gehlsen og Karsten Lauritsen) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet der allerede eksisterer en række lovbestemte foranstaltninger og lokale praksisser på Frederiksberg, der skal forhindre, at borgere bliver sat ud af deres boliger. Dertil er praksis på Frederiksberg, at familier forbliver sammen ved udsættelser.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Pernille Frahm og Reza Katebi) indstiller, at forslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte på møde den 3. oktober 2016 følgende beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget:

”SF foreslår, at Frederiksberg Kommune vedtager en principbeslutning om at ingen børn skal blive boligløse som følge af kontanthjælpsloftet, og at ingen børn skal adskilles fra deres forældre, på grund af kontanthjælpsloftet.

Begrundelse:

Regeringens kontanthjælpsloft rammer de supplerende ydelser som kontanthjælpsmodtagere er omfattet af. Dette kan betyde, at blandt andet børnefamilier ikke kan betale deres husleje, og dermed mister deres bolig. Nogle familier kan muligvis selv finde billigere boliger, men der er en stor risiko for, at forsørgere med børn ender på gaden. Der kan være andre årsager til at børn og forældre ikke skal leve under samme tag, men så er der sociale eller pædagogiske grunde hertil. På Frederiksberg skal det ikke være kontanthjælpsloftet, som skiller børn fra deres forældre/forælder.”

Forvaltningens bemærkninger

Frederiksberg Kommune har en aktiv rolle i forhold til forebyggelsen af udsættelser. De almene boligorganisationer har pligt til at underrette kommunen om, når en sag om lejerestance oversendes til fogedretten, og kommunen har en handlepligt over for disse borgere. Hvis Frederiksberg Kommune modtager en underretning fra en boligorganisation om, at organisationen indgiver anmodning til fogedretten om udsættelse af en lejer på grund af betalingsmisligholdelse, skal kommunen, efter retssikkerhedslovens § 5 a, stk. 1, straks vurdere lejerens behov for hjælp, hvis der er børn eller unge under 18 år i husstanden. Det forholder sig anderledes med de private boligorganisationer, hvor kommunen først bliver underrettet af fogedretten.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har den 31. august 2016 udsendt en opdateret vejledning om kommunernes handlepligt og handlemuligheder i forhold til udsættelsestruede eller udsatte lejere. Vejledningen er vedlagt som bilag i sag AUU den 21. november 2016 punkt 97. Det skal bemærkes, at vejledningen gælder bredt i forhold til udsættelsestruede borgere og dermed ikke kun omfatter borgere på kontanthjælp.

Dertil har forvaltningen en løbende dialog med boligorganisationerne om eventuelt afledte konsekvenser og afbødende foranstaltninger. Den 12. december 2016 afholdes der et møde i Boligforum.

I forhold til udsættelsestruede børnefamilier har kommunen pligt til af egen drift at vurdere, om kommunen kan yde hjælp til udsættelsestruede lejere. Ud over økonomisk hjælp kan hjælpen til de udsættelsestruede lejere også handle om mere langsigtede løsninger, herunder gældsrådgivning eller hjælp til at flytte til anden bolig. Kommunen kan desuden efter aktivlovens § 81a yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af lejemålet. Hjælpen skal særligt rettes til børnefamilier og socialt udsatte borgere. Der kan dog ikke ydes hjælp efter aktivloven til løbende betaling af husleje. Desuden har Kommunen som hidtil og efter de gældende regler mulighed for i et begrænset omfang at yde enkeltydelser efter aktivloven, hvis borgeren efter en konkret vurdering opfylder betingelsen herfor (rimelig begrundet enkeltudgifter, borgeren er i trang, borgeren har ikke kunnet forudse udgiften osv.).

Kommunen skal altid vurdere, om der er behov for hjælp efter den sociale lovgivning, hvis kommunen modtager underretning fra en boligorganisation om, at der er indgivet anmodning til fogedretten om udsættelse af et lejemål på grund af betalingsmisligholdelse af en husstand med børn eller unge under 18 år. I forhold til børnefamilier skal kommunen vurdere, om udsættelsen er tegn på, at der er andre problemer i familien, som kan give anledning til at iværksætte et eller flere initiativer efter regler om særlig støtte til børn og unge i lov om social service (serviceloven).

Kommunen er forpligtet til at anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en familie er husvild. Hjælpen beror på en konkret individuel vurdering, hvor der tages hensyn til borgerens tilknytning til kommunen, herunder om der er børn, som går i institutioner i kommunen, arbejdsmarkedstilknytning og lignende. Personkredsen er borgere, der har mistet deres bolig og står helt uden tag over hovedet. Boligproblemet skal således være opstået akut.

Praksis i kommunens Familieafdeling er, at børnefamilier forbliver sammen ved udsættelser. Denne praksis er hovedreglen, og der eksisterer ikke forvaltningen bekendt fortilfælde, hvor børnefamilier er blevet adskilt ved udsættelser. Såfremt der sker udsættelse af en familie med børn, vil familien blive henvist til et herberg, der er godkendt til at rumme familier med børn. I tilfælde af at dette ikke skulle være en mulighed, vil der blive søgt andre løsninger såsom lavpris hotel, vandrehjem eller lignende, hvor det vil være muligt for hele familien at blive sammen.

Endeligt kan det nævnes, at der med budget 2017 er afsat midler til at styrke gældsrådgivning, vejledning og forebyggende indsatser i forhold til udsættelser i tæt samarbejde med almene boligorganisationer.

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget får i foråret 2017 forelagt en opfølgende sag på konsekvenserne af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen – jævnfør AUU den 15. august 2016 punkt 52.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 21. november 2016, Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 83:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet der allerede eksisterer en række lovbestemte foranstaltninger og lokale praksisser på Frederiksberg, der skal forhindre, at borgere bliver sat ud af deres boliger. Dertil er praksis på Frederiksberg, at familier forbliver sammen ved udsættelser.


Indstilling 28. november 2016, pkt. 439:

Et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Lars Berg Andersen, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Johnny Gehlsen og Karsten Lauritsen) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet der allerede eksisterer en række lovbestemte foranstaltninger og lokale praksisser på Frederiksberg, der skal forhindre, at borgere bliver sat ud af deres boliger. Dertil er praksis på Frederiksberg, at familier forbliver sammen ved udsættelser.

 

Et mindretal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Pernille Frahm og Reza Katebi) indstiller, at forslaget tiltrædes.

 

323. Frederiksberg Kommunes sammenhængende børnepolitik

Sagsnr.: 00.17.00-G01-1-15

Resumé

Den 22. februar 2016 godkendte Kommunalbestyrelsen, at udkastet til Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik sendtes i høring. Med denne sag forelægges et tilrettet udkast samt en kommenteret oversigt over de modtagne høringssvar.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten, Undervisningsudvalget og Børneudvalget indstiller,

1. at høringssvarene tages til efterretning

2. at Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik godkendes

Sagsfremstilling

Servicelovens § 19, stk. 2, forpligter Kommunalbestyrelsen til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Formålet er at sikre, at den enkelte kommune opstiller retningslinjer for, hvordan der lokalt kan opnås sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med særlige behov for støtte. En sammenhængende børnepolitik kan derfor til dels sammenlignes med en beredskabsplan for kommunens indsatsmuligheder overfor for børn og unge i udsatte positioner - og hvordan disse indsatsmuligheder integrerer ressourcerne i de almene og de specialiserede sektorer.

 

Den 22. februar 2016 godkendte Kommunalbestyrelsen, at udkastet til Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik sendtes i høring. Med denne sag forelægges et tilrettet udkast samt en oversigt over de indkomne høringssvar med angivelse af hvilke ændringer de giver anledning til.

 

Der er modtaget 14 høringssvar. I vedhæftede oversigt er høringssvarenes bemærkninger opsummeret.

 

Bemærkninger til høringssvarene

 

Målgruppen for den sammenhængende børnepolitik er tydeliggjort i forordet. I flere høringssvar efterlyses en "Børne- og ungepolitik" som udtrykker nogle politiske visioner for 0-18 års området. Formålet med en sammenhængende børnepolitik er at opstille retningslinjer for, hvordan der lokalt kan opnås sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge i udsatte positioner. Politikkens formål er fastlagt i Servicelovens § 19, stk. 2. Det er således ikke er generel politik der udtrykker de politiske visioner for 0-18 års området. En sådan politik er ikke lovfæstet.

 

Flere høringssvar udtrykker bekymring for, at de ressourcer der medgår til koordinering og målrettede indsatser overfor børn og unge i udsatte positioner, og som er nødvendige for at skabe sammenhængen, vil belaste almenområdet. Der peges blandt andet på opgaverne i den skriftlige overlevering mellem dagtilbud og skole og koordineringsopgaven i skolernes ressourcecentre. Koordinering er ikke en ny opgave. Den sammenhængende børnepolitik beskriver en systematik omkring koordineringen, men betyder ikke i sig selv nye opgaver og dermed behov for tilførsel af yderligere ressourcer.

 

Handicaprådet foreslår, at afsættet i FN's børnekonvention suppleres med det børnesyn som FN's Handicapkonvention udtrykker. Dette er præciseret i den sammenhængende børnepolitik.

 

Implementering og forankring

Implementering af den Sammenhængende Børnepolitik indebærer, at politikkens principper og centrale begreber finder anvendelse i de fagprofessionelles arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Der er over de seneste år og aktuelt iværksat en række udviklingstiltag, som føjer sig til de forandringsspor, som den Sammenhængende Børnepolitik også følger. Med afsæt i høringsprocessen vil Børne- og Ungeområdet følge op på implementeringen af eksisterende arbejdsgange og iværksætte nye tiltag efter behov. Disse inkluderer:

Opfølgning på og evaluering af inklusionsindsatsen i dagtilbud og skoler, herunder

  • Forankring og implementering af den inkluderende praksis i tæt samarbejde mellem dagtilbudsområdet og Fællesrådgivningen for Børn og Unge
  • Tilretning/revision af inklusionsstrategierne
  • Redefinere specialspor og ungegrupper

Videreudvikling af samskabelsesmetoder, bl.a.:

  • Videreudvikling og styrkelse af samarbejde mellem forældre og dagtilbud
  • Videreudvikling og styrkelse af skole-hjem samarbejdet
  • Udvikling af bedre muligheder for udveksling og samskabelse af læringsforløb mellem dagtilbud og skole
  • Efteruddannelsesforløb af sagsbehandlere, familievejledere og kuratorer i afvikling af netværksmøder - med deltagelse af forældre som centrale aktører
  • Erfaringsskabelse med inddragelse af frivillige som mentorer for børn og unge i udsatte positioner  

 Nyudvikle og evaluere på eksperimenterende praksis og mønsterbryderprojekter

  • Implementering af "forældreklasser" og efterfølgende evaluering af tiltagets værdi som forebyggelse af udsathed
  • Udvikling af mentorordninger
  • Ordning med socialrådgivere i dagtilbud
  • Udvikle forslag til Mønsterbryderudvalget til eksperimenterende tiltag, der kan udvikle nye metoder og tilgange til forebyggelse af udsathed, herunder forebyggelse af særligt konfliktfyldte skilsmisser
  • Datadreven analyse af den samlede kommunale indsats i forhold til udsatte familier

  Videreudvikle og styrke indsatsen for anbragte børn

  • Implementering af KKRs anbefalinger om skolegang for anbragte børn.

Videreudvikle/styrke indsatsen overfor specifikke målgrupper:

  • Implementering af forløb i Familieafdelingen om mentaliseringsstrategier i arbejdet med familier med børn og unge med udfordringer
  • Udvikle nye samarbejder med VUC om tilbud til unge, der ikke har profiteret tilstrækkeligt af folkeskolen
  • Udvikling af indsatsen overfor flygtningebørn med omlægning fra modtageklasser til modtagehold
  • Afsøge mulighederne for samarbejde med voksenpsykiatrien med fokus på børn af forældre med psykiatriske lidelser
  • I samarbejde mellem Uddannelsesrådet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungecentret og ungdomsuddannelserne videreudvikle metoder til at understøtte udsatte unges forløb frem mod gennemført ordinær ungdomsuddannelse

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget og Undervisningsudvalget den 7. november 2016, Magistraten den 21. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

Historik

Indstilling 7. november 2016, pkt. 199:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

1. at høringssvarene tages til efterretning

2. at Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik godkendes


Indstilling 21. november 2016, pkt. 421:

Børneudvalget indstiller,

1. at høringssvarene tages til efterretning

2. at Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik godkendes

 

Undervisningsudvalget indstiller,

1. at høringssvarene tages til efterretning

2. at Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik godkendes med de faldne bemærkninger.

 

324. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro og rådmand Balder Mørk Andersen om afskaffelse af 96%-målsætningen for inklusion

Sagsnr.: 17.03.00-G01-7-16

Resumé

Beslutningsforslaget handler om at afskaffe den kommunale målsætning om 96% inklusion i folkeskolen. Det foreslås at forkaste forslaget, idet 96%-målet har været drivkraft i de samlede inklusionsbestræbelser, men ikke har været anvendt som et enkeltstående kriterium for inklusion. Det har alene været anvendt som ledesnor for bestræbelserne i forhold til inklusion, idet oplevelsen af at være del af fællesskabet og i positiv faglig udvikling også indgår som kriterier.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 19 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

Gunvor Wibroe deltog ikke i afstemningen.

Indstilling

Et flertal i Undervisningsudvalget (Margit Ørsted, Brian Holm, Karsten Skawbo-Jensen, Morten Jung, Christine Dal, Sine Heltberg og Anja Camilla Jensen) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet den kommunale målsætning om 96% inklusion fastholdes som ét af flere evalueringskriterier i forhold til vellykket inklusion.

 

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen) stemte for, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Undervisningsudvalget besluttede på sit møde den 26. september 2016 at udskyde drøftelserne, således at disse kunne ske i sammenhæng med den samlede evaluering af inklusionsindsatserne på folkeskoleområdet i Frederiksberg Kommune.

 

På baggrund af evalueringen af inklusionsindsatsen kan det konstateres, at 96%-målsætningen har fungeret som en drivkraft for de forskellige inklusionsindsatser, men ikke har været brugt som et absolut succeskriterium. Inklusion er forstået bredt: at eleven fysisk undervises i folkeskoleregi, at eleven trives og føler sig som en del af fællesskabet, og at eleven er i positiv faglig udvikling. 96%-målet omhandler alene ét element af denne definition, og Frederiksberg Kommune, herunder skolerne, har brugt den samlede definition som målestok for evalueringsindsatserne.

Frederiksberg Kommune har pt. (ministeriets opgørelse for skoleåret 2014-2015) en inklusionsgrad på 95,7%.

 

Sagsfremstilling fra den 26. september 2016

Kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro og rådmand Balder Mørke Andersen fremsatte den 29. august 2016 følgende beslutningsforslag:

 

”Enhedslisten og SF foreslår at Frederiksberg Kommune afskaffer 96%-målsætningen for inklusion.

 

Motivation:

 

I den nyeste aftale mellem KL og Regeringen kan man læse at:

 

"Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i det enkelte barn frem for en overordnet inklusionsmålsætning på 96 pct. Målet er at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn."

 

Denne vedtagelse er vi meget enige i, da spørgsmålet om inklusion altid må tage sit udgangspunkt i hvordan man giver det enkelte barn de bedste muligheder for at lære og udvikle sig og indgå i positive sociale sammenhænge."

 

 

 

Frederiksberg Kommunes aktuelle, politisk vedtagne inklusionsstrategi på skoleområdet har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud eller føle sig ekskluderet mens de går i en almindelig skoleklasse. Det er i strategien anført, at der arbejdes efter at opfylde 96%-målsætningen, idet dette dog skal ses i lyset af, skolen skal indrettes og fungere på en sådan måde, at inklusionen bliver meningsfuld og vellykket for såvel børn med særlige behov som alle øvrige børn.

 

I praksis har 96%-målsætningen således alene fungeret som en ledesnor i forhold til hvilken retning indsatserne vedr. inklusion skal sætte, men har ikke været et mål i sig selv. Det afgørende har været børnenes behov og de muligheder som folkeskole eller specialtilbud har kunnet give, for at sikre det enkelte barns udvikling og trivsel. Intentionen i den netop vedtagne kommuneøkonomiaftale mellem KL og regeringen må således vurderes at være tilgodeset allerede.

 

Hertil kommer, at Børne- og Ungeområdet aktuelt er i gang med at evaluere inklusionsindsatserne på Frederiksberg, idet der heri dels undersøges opfattelsen af inklusionsindsatsen hos forskellige parter, dels evalueres på økonomimodellen på specialundervisningsområdet, dels sker en sammenstilling af anbefalingerne i det nationale inklusionseftersyn (fra foråret 2016) og de lokale tiltag. Med udgangspunkt i denne evaluering vil det være muligt at gøre en samlet vurdering af inklusionsindsatserne.  

Økonomi

Nej.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget den 21. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 204:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at

Undervisningsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at beslutningsforslaget forkastes, idet den kommunale målsætning om 96% inklusion fastholdes som ét af flere evalueringskriterier i forhold til vellykket inklusion.

 

325. Fondsfinansieret kompetenceudviklingsforløb for Skolen på Nyelandsvej ved True North

Sagsnr.: 17.00.00-G20-1-16

Resumé

Frederiksberg Kommune har fået tilbud fra en fond om at finansiere et kompetenceudviklingsforløb for 7. klasserne (elever og lærere) på Skolen på Nyelandsvej. Ialt kr. 500.000 der dækker selve kompetenceudviklingsforløbet samt vikarudgifter. Fonden oplyser, at en forudsætning for donationen er, at donationen kan ske i indeværende regnskabsår - dvs. senest den 31. december 2016.

Beslutning

Margit Ørsted deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

Flertalsindstillingen vedtoges med 15 stemmer (C, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F), idet 4 (A) undlod at stemme.

Indstilling

Margit Ørsted deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

 

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i Undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Fasael Rehman, Morten Jung og Christine Dal) indstiller

1. at Undervisningsudvalget meddeles indtægtsbevilling på i alt 500.000 kr. til kompetenceudviklingsforløb for Skolen på Nyelandsvej i 2016,

2. at Undervisningsudvalget meddeles udgiftsbevilling på 500.000 kr. til kompetenceudviklingsforløb for Skolen på Nyelandsvej ved firmaet True North i 2016.

idet Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen og Fasael Rehman forudsætter at ingen partier eller selvstændige personer går ud og promovere sig på donationen.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen) indstiller at stemme imod.

 

Et andet mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg) og et andet mindretal i Undervisningsudvalget (Sine Heltberg og Anja Camilla Jensen) tog forbehold, idet sagen ønskes udsat for at høre skolens ledelse og få sagen yderligere belyst.

Sagsfremstilling

En fond har rettet henvendelse til Frederiksberg Kommune med ønsket om at finansiere et kompetenceudviklingsforløb for Skolen på Nyelandsvej omfattende alle 7. klasseselever og deres lærere.

Fonden ønsker at være anonym og ønsker heller ikke at optræde med navn i et lukket bilag. Fondens navn er oplyst mundtligt til kommunens centrale økonomiske afdeling. Samme fond har givet donationer til eksempelvis legepladsindretning ved Børnehuset Kufferten og cykelrick-shaws til kommunens plejecentre. Fonden bestyres af Henrik Ørsted Administration A/S.

 

Det aktuelle projekt, som fonden nu ønsker at donere midler til rummer følgende formål og indhold:

 

Projektets formål er:

1) at styrke elevens erkendelse af egne værdier og udviklingspotentialer for derigennem a) at kunne styrke egne faglige forudsætninger og b) styrke sin personlig trivsel ved at øge muligheden for at indgå i skolens fællesskaber.

2) At give de deltagende lærere a) inspiration til konkrete, didaktiske værktøjer til styrkelse af elevens alsidige udvikling og arbejdet med differentiering og b) reel mulighed for at reflektere over forløbets praksis i egen hverdag.

 

Det konkrete projekt gennemføres af firmaet True North ved Nicolai Moltke-Leth.

 

Skolens ledelse har på nuværende tidspunkt ikke været involveret i projektbeskrivelse og prioriteringer heri, men støtter at projektet gennemføres, idet det forudsættes at der gennemføres en konkret planlægningsproces mellem skoleledelse og True North.

 

Projektet omfatter alle elever på skolens 7. årgang (4 klasser) i skoleåret 2017/2018 samt alle lærere på denne årgang og skolens AKT-vejleder.

 

Projektets består af tre dele.

a. Et 5-dages kompetenceudviklingsforløb for lærerne, som klæder lærerne på med lærings- og undervisningsstrategier, der forbedrer elevernes resultater – fagligt, personligt og socialt. Denne første del bygger hele strukturen op for det som lærerne vil opleve på basecampen. Mere information kan ses her: http://www.truenorth.dk/skole-laering/laerertraening/

b. En 5-dages ”Basecamp” for alle eleverne, som træner elevernes personlige lederskab og sociale kompetencer. Inspiration til form og indhold kan ses her: http://www.truenorth.dk/camp-true-north/basecamp/

c. Efterbehandling 1 dag.

 

Fonden finansierer dels selve udgiften til True Norths undervisere, dels tiden til lærerdeltagelse (vikardækning). Skolen og kommunen har således ingen udgifter i forbindelse med projektet. Dog er lokaliteten for kurserne endnu ikke plads, hvorfor der kán komme mindre udgifter hertil som forventeligt dækkes indenfor skolens eget budget til kompetenceudviklingstiltag, ligesom momsafløftningen vil give en mindre udgift som dækkes indenfor udvalgsrammen til kompetenceudvikling.

Forudsætningen for projektet er, at ingen lærere får merarbejde af opgaven, dvs. at de skal vikardækkes i den fulde arbejdstid i både det forudgående uddannelsesforløb, gennemførslen af Base Camp og evalueringsdagen. True North faciliterer den praktiske, koordineringsmæssige og læringsmæssige proces fuldt og helt.

Lærernes opgaver i Base Camp er efter eget ønske (og dermed fx kan vælge at være ”observatører” og lade sig inspirere fra ”sidelinjen”, men også kan deltage på lige fod med personalet fra True North).

 

Forvaltningen vurderer, at projektet er relevant og vil medvirke til at udvikle profil og kvalitet i udskolingsafdelingen på Skolen på Nyelandsvej (placeret på Lollandsvej). Lignende kompetenceudviklingsforløb har tidligere været afviklet på bl.a. Lindevangskolen.

 

Fonden oplyser, at en forudsætning for donationen er, at donationen kan ske i indeværende regnskabsår. Dette vilkår er begrundet i fondens regnskabsaflæggelse, som afsluttes ved udgangen af indeværende kalenderår.

Økonomi

Ved bidrag fra private fonde m.v. skal der normalt tilbagebetales 17,5% af tilskuddet til den kommunale momsudligningsordning. Der er dog den undtagelse, at til og med udgangen af 2017 skal der ikke afregnes til momsudligningsordningen, når modtagelse af fondsmidler vedrører skoleområdet. Hvilket betyder at der ikke skal tilbagebetales til momsudligningsordningen.

 

Der søges derfor om at der udgiftsbevilges 500.000 kr. under Undervisningsudvalget i 2016 og at det modtagne fondsbidrag på 500.000 kr. indtægtsbevilges under Undervisningsudvalget i 2016.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget den 28. november 2016, Magistraten den 5. december 2016, Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 28. november 2016, pkt. 209:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at Undervisningsudvalget meddeles indtægtsbevilling på i alt 500.000 kr. til kompetenceudviklingsforløb for Skolen på Nyelandsvej i 2016,
  2. at Undervisningsudvalget meddeles udgiftsbevilling på 500.000 kr. til kompetenceudviklingsforløb for Skolen på Nyelandsvej ved firmaet True North i 2016.

 

Et flertal i Undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Fasael Rehman, Morten Jung og Christine Dal) indstiller

1. at Undervisningsudvalget meddeles indtægtsbevilling på i alt 500.000 kr. til kompetenceudviklingsforløb for Skolen på Nyelandsvej i 2016,

2. at Undervisningsudvalget meddeles udgiftsbevilling på 500.000 kr. til kompetenceudviklingsforløb for Skolen på Nyelandsvej ved firmaet True North i 2016.

idet Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen og Fasael Rehman forudsætter at ingen partier eller selvstændige personer går ud og promovere sig på donationen.

 

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen) stemte imod.

 

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Sine Heltberg og Anja Camilla Jensen) tog forbehold, idet sagen ønskes udsat for at høre skolens ledelse og få sagen yderligere belyst.

 

326. Opfølgning på ny selskabskonstruktion og valg til Aveny-T's bestyrelse

Sagsnr.: 20.00.00-G01-2-15

Resumé

Som vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet den 13. juni 2016 pkt. 167 "Status på fremtidssikring af Aveny-T" fremlægges hermed vedtægter for den af kommunen nyoprettede erhvervsdrivende "Aveny-T Fonden" til godkendelse, herunder udpegning af 2 medlemmer til fondens bestyrelse.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 21 stemmer (C, A, V, B, F, I, O), idet 3 (Ø) undlod at stemme.

Claus Wagenblast-Franck blev valgt til bestyrelsen.

Valg i øvrigt meddeles protokollen.

Margit Ørsted deltog ikke i afstemningen.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Christine Dal, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at vedtægterne for "Aveny-T Fonden" godkendes, og
  2. at der udpeges to medlemmer til fondens bestyrelse for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Som besluttet på kommunalbestyrelsesmødet den 13. juni 2016 pkt. 167 "Status på fremtidssikring af Aveny-T" fremlægges hermed vedtægter for den kommende erhvervsdrivende fond "Aveny-T Fonden" til godkendelse.

 

I forbindelse med kommunens overtagelse af bygningen som huser Aveny-T har det vist sig hensigtsmæssigt, at Aveny-T løftes ud af det nuværende anpartsselskab Teater på Toppen ApS og over i en selvejende enhed. Kommunens advokat har vurderet, at det i givet fald bør være en erhvervsdrivende fond omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Fondens formål er at bevare og videreudvikle et godt teatermiljø på teatret beliggende Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg C. Fonden skal som led i dette formål producere teater samt medvirke til at skabe bedre rammer for teater og andre kulturelle aktiviteter med udgangspunkt i teatret på Frederiksberg Allé 102. Fonden er almennyttig og kan støtte andre teater- og kulturrelaterede initiativer og institutioner på Frederiksberg.

 

Vedtægterne for den nye fond er vedlagt som bilag. Her fremgår bl.a. at fonden ledes af en bestyrelse, der foreslås at bestå af 6 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer udpeges af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og 4 medlemmer udpeges af bestyrelsen selv og tilsammen skal repræsentere kulturelle og erhvervsmæssige kompetencer. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

 

Det er tanken at 4 af de 5 medlemmer af den nuværende bestyrelse for Aveny-T indgår i fondens bestyrelse. I dag består teatrets bestyrelse af 5 medlemmer, hvoraf 1 er udpeget af Frederiksberg Kommune. De øvrige medlemmer, der er uafhængige af Frederiksberg Kommune og opfylder kravene til kompetencer, jf. vedtægterne har givet tilsagn om, at de gerne vil fortsætte i den nye fond, der fremadrettet udgør teatret Aveny-T.

 

Kommunalbestyrelsen valgte på det konstituerende møde Claus Wagenblast-Franck som medlem af bestyrelsen for Aveny-T og Michael Larsen som stedfortræder. De er valgt for perioden indtil 31. december 2017.

 

Kommunalbestyrelsen anmodes om at udpege to medlemmer, der kan indtræde i fondens bestyrelse, så bestyrelsen, jf. vedtægterne tilsammen repræsenterer kulturelle og erhvervsmæssige kompetencer. Funktionsperioden for medlemmerne er 4 år svarende til den kommunale funktionsperiode. Indeværende funktionsperiode udløber således den 31. december 2017, hvorefter kommunalbestyrelsen skal udpege på ny.

 

Det tilkommer CVBIO-valggruppen og AØF-valggruppen hver at vælge et medlem til den nye bestyrelse. Claus Wagenblast-Franck er valgt af CBVIO gruppen i den eksisterende bestyrelse.

 

Som oplyst i den tidligere sag er det udgangspunktet, at Aveny-T Fonden skal overtage alle anpartsselskabets kontraktretlige rettigheder og forpligtelser, herunder i forhold til medarbejdere, lejekontrakten med kommunen samt den nuværende aftale om tilskud fra kommunen, herunder at Jon Stephensen fortsætter på uændrede vilkår som teaterdirektør. Kommunens aftale med teatret om det indholdsmæssige og teaterfaglige vil formentlig skulle justeres, jf. teatrets tanker om en ny profil. Dette vil i givet fald ske i regi af Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Efter at vedtægterne er godkendt af Kommunalbestyrelsen, og de af Kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer er oplyst, kan stiftelsen formelt ske.

 

En forudsætning for oprettelsen af fonden er, at alt formelt omkring fondens overtagelse af Teater på Toppen ApS er klar, da overtagelsen er grundlaget for fondens videre virke. Overtagelsen sikrer, at alle aktiver og passiver inkl. lejekontrakt, personale og penge overgår til fonden. Efter fondens overtagelse og fusion med ApS'et nedlægges ApS'et, og Aveny-T Fonden driver teateraktiviteterne videre. 

Økonomi

Udgifterne til stiftelse af fonden, herunder indskudskapital (300.000 kr.) og advokathonorar (maksimalt 100.000 kr.), forventes at udgøre ca. 400.000 kr. og kan afholdes indenfor de afsatte midler, jf. sagen på Kommunalbestyrelsens møde den. 13. juni 2016.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 21. november 2016, Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 163:

Serviceområdet indstiller,

  1. at vedtægterne for "Aveny-T Fonden" godkendes, og
  2. at der udpeges to medlemmer til fondens bestyrelse for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.


Indstilling 28. november 2016, pkt. 440:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at vedtægterne for "Aveny-T Fonden" godkendes, og
  2. at der udpeges to medlemmer til fondens bestyrelse for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

 

327. Amager Strandpark I/S

Sagsnr.: 04.00.00-A00-1-16

Resumé

Den 23. februar 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Amager Strandpark I/S opløses pr. den 31. december 2014. Efterfølgende blev beslutningen - efter den parallelle behandling i Københavns Kommune - ændret til, at opløsningen først skulle ske pr. 31. december 2015. Den endelige likvidationsopgørelse (slutopgørelse) for Amager Strandpark I/S er nu udarbejdet.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at likvidationsopgørelsen tages til efterretning, og
  2. at Frederiksberg Kommunes indskud på 136 t. kr. nedskrives med modpost på egenkapitalen.

Sagsfremstilling

Den 23. februar 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Amager Strandpark I/S opløses pr. den 31. december 2014. Efterfølgende blev beslutningen - efter den parallelle behandling i Københavns Kommune - ændret til, at opløsningen først skulle ske pr. 31. december 2015. Ifm. beslutningen om opløsningen blev forvaltningen bemyndiget til at færdiggøre den økonomiske opgørelse ifm. en opløsning, hvorefter de afledte økonomiske konsekvenser herunder likvidationsregnskabet skulle forelægges i en særskilt sag.

 

Den endelige likvidationsopgørelse (slutopgørelse) for Amager Strandpark I/S er nu udarbejdet, og det revisorattesterede regnskab er på vej til godkendelse i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune - dette mhp., at aktiver og passiver kan overtages af Københavns Kommune v/Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

Likvidationsopgørelsen viser en nettogæld på 1,5 mio. kr., som dækkes af Københavns Kommune. Det er på baggrund af likvidationsopgørelsen og efter forhandling mellem ejerne aftalt, at afregningen ikke får bevillingsmæssige konsekvenser for Frederiksberg Kommune.


Statsforvaltningen har godkendt opløsningen af selskabet.

 

Amager Strandpark I/S blev etableret 1. marts 2003 som et samarbejde mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Frederiksberg Kommunes investering udgjorde initialt 7,7 mio. kr. I forbindelse med kommunalreformen trådte amtet/staten ud af ejerkredsen. På tidspunktet for beslutningen af opløsningen ejedes selskabet af Københavns Kommune (95,6 %) og Frederiksberg Kommune (4,4 %). De to kommuner deltes om driftsomkostningerne ud fra denne fordelingsnøgle. Den årlige driftsudgift for Frederiksberg Kommune udgjorde ca. 325.000 kr.

Formålet med at opløse interessentskabet, og lægge driften ind under Københavns Kommunes øvrige drift, var at opnå en mere omkostningseffektiv drift, der er koordineret optimalt med Københavns Kommunes øvrige rekreative tiltag.

Ved opløsningen blev det aftalt, at etablere et fortsat samarbejde om de pædagogiske aktiviteter i det nye naturcenter i strandparken. Dette er lykkedes til fulde efter opløsningen.

Frederiksberg Kommune er endvidere sikret plads i et Parkbrugerråd. Parkbrugerrådet sammensættes - udover med en repræsentant fra Frederiksberg Kommune - af de i fredningen nævnte høringsberettigede organisationer, lokaludvalg, repræsentanter for lokale interessegrupper samt styregruppen for naturcentret, hvor Frederiksberg kommune er repræsenteret.

Økonomi

Likvidationsopgørelsen viser en nettogæld på 1,527 mio. kr., som dækkes af Københavns kommune. Det er på baggrund af likvidationsopgørelsen og efter forhandling mellem ejerne aftalt, at afregningen ikke får bevillingsmæssige konsekvenser for Frederiksberg Kommune


Ultimo 2015 er der i Frederiksberg Kommunes regnskab optaget indskud i Amager Strandpark I/S på 136 t. kr. (andel på 4,4% af egenkapitalen pr. 31.12.2014). I forbindelse med det afsluttende likvidationsregnskab skal Frederiksberg kommune således nedskrive indskudskapitalen med de 136 t. kr.  – med modpost på egenkapitalen og dermed tilsvarende forværring af egenkapitalen.

 

Mindreudgiften for Frederiksberg Kommune forbundet med opløsningen er fra 2016 indarbejdet under Kultur- og Fritidsudvalgets budget i forbindelse med 1. finansielle orientering 2015.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 21. november 2016, Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 164:

Serviceområdet indstiller,

  1. at likvidationsopgørelsen tages til efterretning, og
  2. at Frederiksberg Kommunes indskud på 136 t. kr. nedskrives med modpost på egenkapitalen.


Indstilling 28. november 2016, pkt. 441:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at likvidationsopgørelsen tages til efterretning, og
  2. at Frederiksberg Kommunes indskud på 136 t. kr. nedskrives med modpost på egenkapitalen.

 

328. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om en smiley-ordning for tilgængelighed

Sagsnr.: 05.00.05-P00-1-15

Resumé

Der stilles forslag om indførelse af en frivillig smiley-ordning for butikker på Frederiksberg, der er tilgængelige for kørestolsbrugere. Der findes allerede en eksisterende generel ordning, og det foreslås derfor, at der gennemføres en dialog med Handicaprådet om muligheden for en fælles indsats for, at virksomheder på Frederiksberg melder sig til mærkningsordningen.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 21 stemmer (C, A, Ø, V, B, I, O) mod 2 stemmer (F).

Jørgen Glenthøj og Karsten Lauritsen deltog ikke i afstemningen.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Thyge Enevoldsen, Morten Jung, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og By- og Miljøudvalget indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet der allerede findes en ordning og at denne ordning søges udbredt mere.

 

Et mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Magistraten udsatte sagen d. 22. august 2016, idet forvaltningen blev anmodet om at angive, hvordan en registrering kan foretages.
By- og Miljøområdet holdt møde med Handicaprådets formand d. 25. oktober 2016 for at drøfte en evt. registrering:
Handicaprådet mener at det vil være unødvendigt omkostningstungt og detaljeret, at lade "God adgang" stå for en gennemgang af forretninger og caféer på Frederiksberg.

 

Forvaltningen og Handicaprådet enedes i stedet om generelt at have fokus på at sætte tilgængelighed på dagsorden i dialog med bl.a. Frederiksberg Erhverv.

 

Tidligere sagsfremstilling:

Magistraten udsatte sagen den 11. januar 2016, idet forvaltningen blev anmodet om at høre Handicaprådet og Erhvervsrådet.

 

Sagen har nu været til høring i Handicaprådet samt Erhvervsrådet:

 

Handicaprådet:

Handicaprådet behandlede sagen på deres møde d. 7. december 2015, og der er ført følgende til referat fra mødet: "Ordningen blev drøftet, og brugerrepræsentanterne er enige i, at endnu en smiley-ordning for butikkerne ikke er nødvendig. Handicaprådet vil dog gerne være med til at gøre en indsats for, at virksomhederne på Frederiksberg melder sig til mærkningsordningen hos godadgang.dk og ser frem til samarbejde med kommunen og Handicaporganisationernes Hus som foreslået i mødearket fra By- og Miljøudvalgets møde d. 30. november 2015".

 

Erhvervsrådet:

Da Erhvervsrådet aflyste deres møde d. 1. april 2016, blev det først ved mødet d. 15. juni 2016 at der var mulighed for at drøfte forslaget om smiley-ordning. Det blev her besluttet at sende punktet i skriftlig høring i Frederiksberg Erhvervsråd. Der var ved høringens afslutning ikke indkommet nogle bemærkninger til forslaget.

 

Tidligere sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen oversendte den 11. maj 2015 følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om en smiley-ordning.

”SF foreslår en smiley-ordning for tilgængelighed.

SF foreslår en frivillig smiley-ordning for butikker på Frederiksberg, der er tilgængelige for kørestolsbrugere. En oversigt over butikker med smiley skal være tilgængelig via kommunens hjemmeside.

Begrundelse:

Gangbesværede og kørestolsbrugere mødes alt for ofte af uventede forhindringer, når de bevæger sig ud i bylivet for at gå i butikker eller ud at spise. Høje trin, trapper eller smalle døre kan betyde afslutningen på en tur i byen, eller en masse spildtid for at finde et sted, man kan komme ind.

SF synes, at det skal være muligt hjemmefra at se, hvor det kan betale sig at begive sig hen, hvis man er kørestolsbruger eller gangbesværet.

Ordningen skal være frivillig, så den enkelte erhvervsdrivende selv kan melde sig til smiley listen og dermed opnår den ekstra reklame der giver, at byde alle kommunens borgere indenfor.

Tanken er, at kommunen stiller en plads til rådighed på sin hjemmeside og sikrer, at siden opdateres med den henvendelse, man modtager fra lokale erhvervsdrivende. Der informeres gennem foreninger og i lokalbladet om initiativet, og lokale opfordres til at bruge siden.”  

By- og Miljøområdets vurdering:

Der findes allerede mærkningsordningen "God adgang" (godadgang.dk) udarbejdet af Handicaporganisationernes hus.

Mærkeordningen "God Adgang" informerer om de fysiske adgangsforhold til bygninger og udearealer. På godadgang.dk findes de detaljerede oplysninger om adgangsforholdene til de steder, som er medlem af mærkeordningen, med det formål at gøre hverdagen lettere for mennesker med funktionsnedsættelse.

Det anbefales derfor, at der ikke udvikles endnu en mærkningsordning, men i stedet – i samarbejde med Handicaprådet i Frederiksberg Kommune og med Handicaporganisationernes hus – at gøre en indsats for at virksomheder på Frederiksberg melder sig til mærkningsordningen. På nuværende tidspunkt er der kun registreret 38 steder med ”God Adgang” mærket i Frederiksberg Kommune.

Forvaltningen kan i øvrigt oplyse, at der er indledt et samarbejde med Handicaprådet om udvikling af et sæt retningslinjer for tilgængelighed til arrangementer i kommunale bygninger og på kommunale arealer med henblik på at øge tilgængeligheden for personer med nedsat mobilitet. Samarbejdet er en udløber af et ønske fra Handicaprådet i forbindelse med budgetdrøftelserne for arrangementer.

By- og Miljøområdet vil bringe emnet op på førstkommende møde i Handicaprådet for at drøfte behov og muligheder for en mærkningsordning, herunder muligheden for at få flere steder på Frederiksberg mærket med ”God Adgang”.

Økonomi

I givet forvaltningen skal forestå en forøget indsats med at udbrede kendskab og tilslutning til den eksisterende mærkningsordning "God adgang" må der påregnes en mindre udgifter hertil. Udgifterne hertil kunne være i størrelsesordenen 50.000 kr. pr. år.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 21. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

LRM/JBS.

Historik

Indstilling 30. november 2015, pkt. 352:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der skal indføres en frivillig smiley-ordning for butikker på Frederiksberg, der er tilgængelige for kørestolsbrugere.


Indstilling 11. januar 2016, pkt. 16:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der ikke skal indføres en frivillig smiley-ordning for butikker på Frederiksberg, der er tilgængelige for kørestolsbrugere, idet der allerede findes en ordning.

 

Magistraten, 11. januar 2016, pkt. 16:

Magistraten udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at høre Handicaprådet og Erhvervsrådet.


Indstilling 22. august 2016, pkt. 319:
By- og Miljøudvalget indstiller, at der ikke skal indføres en frivillig smiley-ordning for butikker på Frederiksberg, der er tilgængelige for kørestolsbrugere, idet der allerede findes en ordning.

Magistraten, 22. august 2016, pkt. 319:
Magistraten udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at angive, hvordan en registrering kan foretages.


Indstilling 21. november 2016, pkt. 422:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der ikke skal indføres en frivillig smiley-ordning for butikker på Frederiksberg, der er tilgængelige for kørestolsbrugere, idet der allerede findes en ordning.

 

329. Revision af skybrudspakke 2017

Sagsnr.: 05.01.02-G01-4-16

Resumé

By- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 29. februar skybrudspakken for 2017. Siden godkendelsen er der sket ændringer af forudsætningerne for en del af de udvalgte projekter i skybrudspakken. Derfor fremlægges der hermed forslag om godkendelse af en revideret skybrudspakke for 2017.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at revision af skybrudspakken 2017 godkendes, idet det forudsættes, at rammeansøgningen for de 56 kommunale medfinansieringsprojekter godkendes af Forsyningssekretariatet.

2. at der meddeles anlægsbevilling for den samlede skybrudspakke 2017, i alt 23,7 mio. kr. taksfinansierede midler og 6 mio. kr. skattefinansierede midler, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.

3. at der meddeles anlægsbevilling i 2016 på 1.5 mio. kr. til Skolen på Duevej - den resterende del af skybrudspakken 2016, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 29. februar 2016 skybrudspakken for 2017. Siden godkendelsen er der sket ændringer af forudsætningerne for nogle af projekterne i skybrudspakken. Derfor fremlægges der hermed forlag til en revideret skybrudspakke, som er opdateret i forhold til de skybrudsprojekter, som 2-partssekretariatet (samarbejdesforum mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S) vurderer, vil være bedst egnede at anlægge i 2017.

Skybrudspakken vil også blive fremlagt for Frederiksberg Kloaks A/S bestyrelse til godkendelse.

 

Formålet med den årlige skybrudspakke er, at By- og Miljøudvalget samt Frederiksberg Kloaks bestyrelse kan tage stilling til, hvordan de ønsker at disponere anlægsmidlerne til skybrudsprojekterne over medfinansieringsordningen i det kommende år.

Det er ønsket at samtænke skybrudshåndtering og byudvikling, så kommunen får den maksimale merværdi ud af skybrudsprojekterne. Projekterne for 2017 er udvalgt ud fra overvejelser om, hvor der kan opnås størst mulig synergi med allerede planlagte renoverings- og områdefornyelsesarbejder samt øvrige udviklingsprojekter.  

 

Ændringer i skybrudspakken

I forhold til den oprindelige godkendte skybrudspakke for 2017 foreslås det, at følgende projekter udgår.

 

Egernvejsanlægget

Der var afsat 8 mio. kr. takstfinansierede midler og 3 mio. kr. skattefinansierede midler. Grunden til, at anlægget tages ud af skybrudspakken er, at det har vist sig, at det af juridiske og administrative årsager ikke ville være hensigtsmæssigt at påbegynde anlægget før optagelsesprocessen for de private fælles veje i området til offentligveje er afsluttet. Optagelsesprocessen forventes igangsat i den sidste halvdel af 2017.

 

FØ10 Langelands Plads

Der var afsat 3 mio. kr. takstfinansierede midler og 0 mio. kr. skattefinanserne midler. Det er i løbet af foråret lykkedes at få indarbejdet behovet for håndtering af skybrudsvand i OPS-projektet på Langelands Plads indenfor den økonomiske ramme som allerede er afsat hertil. Der er derfor ikke behov for en særskilt finansiering til håndtering af skybrudsvand på pladsen længere.

 

Det foreslås, at den reviderede skybrudspakke for 2017 kommer til at omfatte følgende projekter, der alle er ansøgt om medfinansieringsmidler til via rammeansøgningen. Nummeret refererer til projektbeskrivelserne i rammeansøgningen, som vedlægges som bilag.

 

FØ23 Maglekildevej s. 84

Det foreslås, at der afsættes midler til at renovere hele vejen inkl. fortove og anlægge den som en forsinkelsesvej. Dette projekt er koordineret med slidlags- og fortovsrenoveringspuljen.

 

FV11 Frederiksberg idrætsanlæg s.31

Det foreslås, at der afsættes en mindre del af de budgetterede midler til at opstarte forundersøgelser og projektering af projektet, som forventes at blive anlagt i 2018. Projektet er koordineret med Frederiksbergs Kloak A/S og Kultur– og Fritids Kunstgræsbane projekt.

 

FØ27 Grønne veje øst, del af puljen s.95

Det foreslås, at der bruges yderligere 6,35 mio. kr. fra denne pulje i forhold til det som var afsat i den  oprindelige skybrudspakke. Der afsættes midler til at omforme Kronprinsesse Sofies Vej til en forsinkelsesvej. Projektet udarbejdes sammen med områdefornyelsens sekretariatet for Nordre Fasanvejs Kvarteret. Derudover etableres grønne LAR-løsninger i forbindelse med cykelstiprojektet på Madvigs Allé. 1. halvdel af projektet (kun cykelstier) etableres i 2016 og 2. halvdel i 2017. På Bülowsvej mellem Thorvaldsensvej og Fuglevangsvej etableres LAR løsning koordineret med slidlagsarbejderne. Derudover vil der blive anlagt et mindre antal vejbede, specielt for at kunne afprøve forskellige typer af LAR-løsninger, som forventes udviklet i forbindelse med Clean Tech TIPP –projektet sammen med blandt andet KU.

 

FV27 Grønne veje vest, del af puljens.47

Det foreslås, at der blandt andet afsættes en mindre del af budgettet i 2017 som tilskud til etablering af parkerings- og udearealerne på den nye ungdomsklub på Vagtelvej, således at de kan fungere som forsinkelsesplads.

 

Derudover er der i anlægsforslaget for 2017 afsat midler til implementering af Skybrudsprojektet, Skolen ved Duevej. Dette projekt er også et medfinansieringsprojekt, men blev allerede ansøgt og godkendt af Forsyningssekretariatet i 2015.

 

Skolen på Duevej er ansøgt i 2015 med ramme i 2016. Der er i 2016 givet et rådighedsbeløb på 4.5 mio. kr. i takstfinansierede midler. Der ansøges om anlægsbevilling på 1,5 mio. kr.

 

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at revisionen af skybrudspakken for 2017 har været nødvendig for at sikre, at det er de mest realiserbare skybrudsprojekter og de projekter, som har den de størst mulig synergieffekt med allerede planlagte anlægs-, renoverings- og områdefornyelseprojekter, der bliver gennemført i 2017.

Økonomi

Aftalen mellem Frederiksberg Forsyning og kommunen om de 56 skybrudsprojekter har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Frederiksberg Kommune. Det sker først når de enkelte skybrudsprojekter bliver forelagt og godkendt af By- og Miljøudvalget til igangsættelse og frigivelse af midler til anlæg. Finansieringen af skybrudsprojekterne er fordelt på to forskellige typer finansiering: Skattefinansierede midler og takstfinansierede midler. I hvert enkelt projekt er fordelingen mellem midlerne fastlagt, som en del af rammeansøgningen for de 56 skybrudsprojekter.

Takstfinansierede midler 2017
Da der er ansøgt om medfinansiering til skybrudsprojekter via rammeansøgningen inden 15. april 2016, kan finansieringen udgøre 100 % af de omkostninger, der vedrører hydrauliske formål. Der er i anlægsforslaget for 2017 afsat i alt 23,7 mio. kr. af de takstfinansierede midler til etablering af skybrudsprojekter

Skattefinansierede midler 2017
I anlægsforslaget for 2017 er der afsat i alt 6 mio.kr. Disse midler bruges til etablering af byrum i forbindelse med anlæggelsen af skybrudsprojekterne.

Skolen på Duevej 2016

Projektet er ansøgt og godkendt som et kommunalt medfinansieringsprojekt i 2015. Anlægget af skybrudsprojektet på skolens udearealer påbegyndes i 2016. Det forventes af der vil blive anlagt for 1.5 mio. kr. takstfinansierede midler  i 2016 og de resterende 3.0 mio.kr. takstfinansierede midler og 1.6 mio.kr skattefinansierede midler vil blive brugt i 2017.

Det foreslås, at de takst- og skattefinansierede midler disponeres som følger:  

Projektnavn

Takstfinansieret midler 2016

Takstfinansieret midler 2017

Skattefinansieret midler 2017

Skolen ved Duevej

1, 5 mio kr.

3 mio kr.

1,6 mio kr.

FØ23 Maglekildevej

 

3,1 mio kr.

1 mio kr.

FV11 Frederiksberg idrætsanlæg

 

1 mio kr.

 

*FØ27 Grønne veje øst

 

13,85 mio kr.

3,4 mio kr.

*FØ27 Grønne veje vest

 

2,75 mio kr.

 

I alt

1,5 mio kr.

23,7 mio kr.

6 mio kr.

 




Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 21. november 2016, Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

AML/DWN

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 370:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at revision af skybrudspakken 2017 godkendes, idet det forudsættes, at rammeansøgningen for de 56 kommunale medfinansieringsprojekter godkendes af Forsyningssekretariatet.

2. at der meddeles anlægsbevilling for den samlede skybrudspakke 2017, i alt 23,7 mio. kr. taksfinansierede midler og 6 mio. kr. skattefinansierede midler, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.

3. at der meddeles anlægsbevilling i 2016 på 1.5 mio. kr. til Skolen på Duevej - den resterende del af skybrudspakken 2016, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.


Indstilling 28. november 2016, pkt. 442:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at revision af skybrudspakken 2017 godkendes, idet det forudsættes, at rammeansøgningen for de 56 kommunale medfinansieringsprojekter godkendes af Forsyningssekretariatet.

2. at der meddeles anlægsbevilling for den samlede skybrudspakke 2017, i alt 23,7 mio. kr. taksfinansierede midler og 6 mio. kr. skattefinansierede midler, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.

3. at der meddeles anlægsbevilling i 2016 på 1.5 mio. kr. til Skolen på Duevej - den resterende del af skybrudspakken 2016, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.

 

330. Anlægsbevilling til motoriseret og intensiveret p-kontrol

Sagsnr.: 05.00.00-K02-1-16

Resumé

Der er indført betaling for parkering på alle offentlige veje på Frederiksberg for at forbedre parkeringsforholdene i byen. Kravet om betaling skal reducere antallet af parkerede biler, hvor føreren ikke har et ærinde på Frederiksberg og motivere borgere, der har et ærinde på Frederiksberg, til at overveje alternativer til kørsel i bil - typisk cykel og kollektive transportmidler. En helt afgørende forudsætningen for, at betalingskravet virker adfærdsregulerende, er imidlertid en effektiv kontrol med betalingen. Denne effektivitet opnås bedst ved motoriseret scanning af nummerplader.  

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles en samlet anlægsbevilling på 2.400.000 kr. fordelt som beskrevet i sagen og finansieret af rådighedsbeløb i 2017 afsat til formålet.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget indstillede den 22. august 2016, at forslaget om motoriseret og intensiveret p-kontrol blev oversendt til budgetdrøftelserne, og forslaget blev herefter vedtaget af Kommunalbestyrelsen ved 2. behandling af budgettet for 2017 den 10. oktober 2016.  

 

Motoriseret p-kontrol består udover bilen af en computer, 4 af de allerbedste scannere på markedet (2 fremad- og 2 bagudrettede) samt en meget præcis (militær) GPS-enhed. Dette system kan tjekke, om personerne bag de scannede nummerplader har foretaget betaling for deres parkering.

 

Effektiv p-kontrol med scannere på en bil forudsætter, at der på kommunens GIS kort gennemføres et stort arbejde med at kortlægge kommunens eksisterende p-pladser således, at scannede nummerplader på biler, der befinder sig på positioner, hvor der ikke opkræves betaling for parkering, sorteres fra.   

 

I p-kælderen under Frederiksberg Gymnasium er der en helt utilstrækkelig mobildækning. Det er både problematisk for brugerne i p-kælderen, der skal købe p-billet og for p-kontrollen, der skal tjekke nummerplader, hvilket alt sammen foregår via telefonnettet. Det er derfor nødvendigt at etablere en forbedret mobildækning i p-kælderen.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at motoriseret p-kontrol ved scanning af nummerplader er den mest effektive måde at kontrollere betaling for parkering. Mobildækning i p-kælderen er nødvendig for at kunne foretage p-kontrol i kælderen og for, at parkanterne kan købe en p-billet via telefon og i øvrigt betydningsfuld for brugerne af sikkerhedsmæssige grunde.

Økonomi

Indkøb af bil (f.eks. en hybrid) med 4 scannere og tilhørende andet teknisk udstyr

1.500.000 kr.

Arbejde med udbygning af kommunens GIS-kort

500.000 kr.

Etablering af mobildækning i p-kælderen

400.000 kr.

I alt

2.400.000 kr.

I 2017 skal der foretages en lang række tekniske forsøg og tilpasninger af det elektroniske udstyr, ligesom der vil skulle gennemføres forsøg med organisering af teamarbejdet omkring bilen. Systemet forventes derfor først at kunne være i fuld drift ved udgangen af 2017.

Der er tale om ny teknologi, hvor bl.a. effekten på bilisternes adfærd (ændret køb af licens og billetter og ændring i forsøg på at omgå ordningen) er svær at vurdere. Som nærmere redegjort i sagsfremstillingen til Magistraten 29. august 2016 er det imidlertid forventningen, at der fra 2018 kan kalkuleres med en nettostigning i indbetalinger af p-afgifter på ca. 765.000 kr. ved indførelse af en scannerbil. Dette beløb er forudsat at kunne dække driftsudgifterne ved scannerbilen, samt de i budgetoverslaget indarbejdede effektiviseringsgevinster.




Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 21. november 2016, Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

JBS/PE

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 371:

By- og Miljøområdet indstiller,

at der meddeles en samlet anlægsbevilling på 2.400.000 kr. fordelt som beskrevet i sagen og finansieret af rådighedsbeløb i 2017 afsat til formålet.


Indstilling 28. november 2016, pkt. 443:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles en samlet anlægsbevilling på 2.400.000 kr. fordelt som beskrevet i sagen og finansieret af rådighedsbeløb i 2017 afsat til formålet.

 

331. Forslag til lokalplan 215, Frederiksberg Allé 41

Sagsnr.: 01.02.05-P16-15-16

Resumé

Frederiksberg Kommune har i samarbejde med Realdania By og Byg budt ejendommen Frederiksberg Allé 41 ud i en bygherrekonkurrence. Der er nu underskrevet en aftale med køber, som Kommunalbestyrelsen har godkendt. Køber ønsker at opføre et byggeri på grunden, som indeholder dels 'Madkulturens Hus' dels en boligbebyggelse. I følge Kommuneplan 2013 er det en forudsætning for opførelse af byggeriet, at der vedtages en lokalplan, ligesom købsaftalen også er betinget af en vedtaget lokalplan. Der er nu udarbejdet et forslag til lokalplan for Frederiksberg Allé 41, som forelægges til godkendelse med henblik på offentlig høring og afholdelse af borgerdialogmøde.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges uden afstemning.

En mindretalsudtalelse fra Ø medsendes i offentlighedsfasen.

"Enhedslisten kan ikke støtte den foreslåede lokalplan. Enhedslisten mener, det foreslåede byggeri er for højt. Vi ønsker ikke, at der bygges højere end 2 etager."

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Christine Dal, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Lars Berg Andersen og Michael Vindfeldt) indstiller,  

1. at forslag til Lokalplan 215 samt tillæg til Kommuneplan 2013 vedtages og sendes i offentlig høring,

2. at der afholdes borgermøde i forbindelse med den offentlige høring,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

 
Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) stemte imod, idet byggeriet er mere end 2 etager.

 

Forvaltningen blev anmodet om på hegnet til byggepladsen at opsætte beskrivelsen af det kommende byggeri.

Sagsfremstilling

Metrostation og byggemulighed

I 2019 tages den nye Cityring i brug. Det nye metronet vil skabe et nyt og mere levende bymiljø omkring stationerne og give basis for nye byfunktioner og serviceydelser. Frederiksberg Allé Station anlægges under Frederiksberg Allé 41, og stationen er forberedt til, at der kan bygges oven på. Adgang til metroen vil ske via bygningens stueetage med rulletrappe eller elevator til den underjordiske station. Det forventes, at omkring 10.000 passagerer i døgnet vil benytte den nye metrostation på Frederiksberg Allé.

 

Bygherrekonkurrence

Muligheden for at bygge et hus ovenpå stationen skal udnyttes på en måde, der både arkitektonisk og funktionelt modsvarer den unikke beliggenhed i et helt særligt bymiljø på Frederiksberg. Derfor har Frederiksberg Kommune i samarbejde med Realdania By og Byg i foråret 2016 udbudt Frederiksberg Allé 41 i en bygherrekonkurrence. I konkurrencen er der blevet stillet krav om, at projektet skal indeholde 25% publikumsorienterede funktioner. De publikumsrettede og kulturelle funktioner skal skabe værdi i det lokale miljø. Sammen med metrostationen vil det udgøre en ny dynamisk enhed, der bidrager positivt til bylivet på Frederiksberg Allé. Der er også stillet krav om en arkitektonisk kvalitet, der modsvarer alleens arkitektur og krav om bæredygtighed med mål om DGNB certificering, samt at projektet skal indeholde væsentlige grønne elementer.

 

Madkulturens Hus

I november 2016 er der indgået aftale med vinderen af konkurrencen om et projektet til Frederiksberg Allé 41. Projektet hedder "Madkulturens Hus" og består af to dele: et madkultur-koncept som indrettes i huset nederste etager og en boligbebyggelse i husets øvre etager - orienteret omkring et indre grønt gårdrum. Bygningen er formet som en vinkel, der afslutter karreen og danner et nyt hjørne mod Frederiksberg Allé og Platanvej. Mellem de to fløje rummer bygningen et indre grønt gårdrum, der orienterer sig mod de øvrige gårdrum i karreen. Madkulturens Hus er et gastronomisk koncept, der tilbyder madoplevelser i to etager. På gadeplan, i åben forbindelse med Frederiksberg Allé og metroforpladsen, vil der være madboder, stadepladser og café. På det øvre plan, der etableres som en indskudt etage i åben forbindelse med stueplan, dannes der en ramme om (mad)kulturelle oplevelser i form af kokkeskole, foredrag, gastronomiske events, udstillinger, mindre koncerter og en funktion som et "moderne forsamlingshus" til møder, lokale arrangementer, familiefester m.m.

 

Boligerne   

Husets øvre etager indrettes som en unik ny boligbebyggelse, med flere forskellige boligtyper i form af 2- og 3-etagers boliger til familier og studio-lejligheder til unge og singler. Boligbebyggelsen orienterer sig med altaner og altangange mod den fælles grønne gårdhave, der fungerer både som indgang til boligerne og som det fælles grønne opholdsareal. Huset er sammensat af fem mindre byhuse, som indeholder hver sin boligtype: Mod Frederiksberg Allé er der 2-plans og 3-plans "rækkehuse", der på hjørnet af Frederiksberg Allé er med til at markere hjørnet som et nyt tårn på alléen, og mod Platanvej findes såkaldte studio-lejligheder. I alt 30 boliger omkring et grønt gårdmiljø.

 

Arkitekturen

Det nye hus kommer til at afslutte den eksisterende karré og danne et nyt hjørne mod Frederiksberg Allé og Platanvej. Huset består af en række smalle byhuse, der indbyrdes forskydes og varieres i højden og detaljeringen. På denne måde brydes bygningens skala ned og tilpasses alléens skala med mindre vertikale huse. Hjørnet ved Platanvej markeres med et smalt tårnhus, der gengiver alléens markerede bygningshjørner i en moderne fortolkning og på den måde indskriver sig fint i Frederiksberg Allés arkitektoniske egenart. Huset er formet som en vinkel, hvis ene side følger facaderækken på Frederiksberg Allé og anden side følger Platanvej. Mod syd skabes et indre hævet grønt gårdrum ud mod karreens eksisterende gårdrum. Her tilføres flere grønne elementer: Beplantede tagflader, begrønnede vægge med plantekasser omkring elevator- og trappekerner og en grøn væg, der danner overgang til karreens gårdrum. Huset har på gadefacaden varieret murværk med skiftende forbandt og en detaljeringsgrad, som ligger fint i forlængelse af alléens bygningsmæssige udtryk. Mod gården, hvor boligerne har indgang, udføres facaderne i murværk og træbeklædning. I stueplan vil Madkulturens Hus, i sammenhæng med stationsforpladsen, få et robust og indbydende udtryk og der arbejdes med et samlet belysnings- og skiltekoncept.

 

Bæredygtighed

Byggeriet skal være bæredygtigt, og der arbejdes ud fra en helhedsbetragtning i forhold til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Boligdelen af byggeriet DGNB certificeres, og målet er som minimum at opnå "sølv". Byggeriet opføres som lavenergibyggeri, og der opsættes et solcelleanlæg på bygningens tagflade. Der er udarbejdet en livscyklusvurdering af de materialer, der indgår i byggeriet med fokus på at optimere ressourceforbrug, sundhed og trivsel.

 

Parkering

Der er foretaget en konkret vurdering af parkeringsbehovet. Placeringen ovenpå metrostationen gør, at der ikke vil blive stillet krav om etablering af parkeringspladser til de publikumsrettede funktioner i Madkulturen Hus. Der vil blive stillet krav om etablering af én parkeringsplads pr. familiebolig og en plads pr. 200 m2 til studiolejlighed, men da dette ikke er fysisk muligt på stedet p.g.a. den underjordiske metrostation, indbetaler køber i stedet 262.020 kr. pr. p-plads for alt 19 (14+5) parkeringspladser til Frederiksberg Kommunes Parkeringsfond med henblik på etablering af p-pladser andetsteds. Lokalplan 155 fastlægger, at der skal etableres 350 nye cykelparkeringspladser til metrostationen. Pladserne skal integreres i byrummet og placeres så tæt på stationen som muligt. Til den nye bebyggelse skal der etableres 32 cykelparkeringspladser til de publikumsrettede funktioner. Disse pladser integreres i cykelparkeringen til metrostationen. Til boligerne skal der etableres 60 cykelparkeringspladser, der integreres i det fælles gårdanlæg. 

 

Planforhold

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 155, der muliggør etablering af metrostation til Cityringen. Denne lokalplan aflyses og relevante bestemmelser herfra medtages i den nye lokalplan.

Byggeriet er ikke i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan 2013, og der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg. Ejendommen ligger i rammeområde 7.C.1. som udlægger området til blandede byfunktioner med en bebyggelsesprocent på 150 og max. 6 etager. Rammeområdet er omfattet af en *-bemærkning 'Byudvikling ved Frederiksberg Allé St.', der åbner mulighed for, med et kommuneplantillæg at ændre kommuneplanrammerne til at kunne rumme en bebyggelse med større bygningshøjde og større bebyggelsesprocent end angivet. Det skal ske ved en konkret vurdering af projektets helhedsvirkning, arkitektoniske og byrumsmæssige kvaliteter. Projektet Madkulturens Hus udgør 3510 m2 bebyggelse, som svarer til en bebyggelsesprocent på 290, og er 6 etager med et forhøjet hjørnetårn.

 

By- og Miljøområdets vurdering

Det nye byggeri på Frederiksberg Allé 41, Madkulturens Hus, kan blive en ny indgang til Frederiksberg Allé, der kobler alleens rekreative grønne byrum sammen med den nye metrostation på en nyskabende måde. Byggeriet tilbyder kulturelle publikumsrettede aktiviteter og nye boligformer og kan med kvalitet i både indhold og udtryk, meget fint indpasses i bymiljøet på Frederiksberg Allé. 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 21. november 2016, Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

JD/LS

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 372:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til lokalplan 215 samt tillæg til Kommuneplan 2013 vedtages og sendes i offentlig høring,

2. at der afholdes borgermøde i forbindelse med den offentlige høring,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering. 


Indstilling 28. november 2016, pkt. 444:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Lars Berg Andersen og Michael Vindfeldt) indstiller,  

1. at forslag til Lokalplan 215 samt tillæg til Kommuneplan 2013 vedtages og sendes i offentlig høring,

2. at der afholdes borgermøde i forbindelse med den offentlige høring,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) stemte imod, idet byggeriet er mere end 2 etager.

 

332. Udpegning af boringsnære beskyttelsesområder, BNBO omkring Frederiksberg Vands indvindingsboringer

Sagsnr.: 09.08.22-G00-4-16

Resumé

Der skal udpeges boringsnære beskyttelsesområder omkring alle indvindingsboringer til almen vandforsyning. For at videreføre beskyttelse af grundvand på Frederiksberg, skal der vedtages retningslinjer for grundvandsbeskyttelse indenfor de udpegede boringsnære beskyttelsesområder.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,
1. at de beregnede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring Frederiksberg Vand A/S´ indvindingsboringer udpeges (vedlagt i bilag 1). 
2. at retningslinjerne for grundvandsbeskyttelse indenfor de tidligere 300 meter zoner videreføres i de udpegede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Sagsfremstilling

Baggrund for udpegning af boringsnære beskyttelsesområder, BNBO
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, har oplyst, at der omkring samtlige indvindingsboringer til almen vandforsyning skal udpeges boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Frist for udpegning og indberetning af BNBO skal ske til Danmarks Miljøportal senest med udgangen af 2016. Dette betyder, at der inden udgangen af 2016 skal være udpeget og indberettet BNBO omkring Frederiksberg Vand A/S´ indvindingsboringer beliggende hhv. i Frederiksberg og Københavns Kommuner.

Udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der sker efter Miljøbeskyttelseslovens § 24, er en af indsatserne til at beskytte grundvandet. Kommunerne skal udlægge disse beskyttelsesområder rundt om vandforsyningsboringer for at reducere risikoen for forurening.

Da de statslige vandplaner blev vedtaget, blev regionplanernes retningslinjer på vandområdet erstattet af vandplanerne. Vedtagelsen af statens vandplaner betød, at 300 m beskyttelseszonerne omkring indvindingsboringerne bortfaldt. I stedet blev der i de kommunale vandhandleplaner administrativt udpeget beskyttelseszoner, på Frederiksberg blev 300 meter zonerne videreført. Vandhandleplanerne er nu bortfaldet med vedtagelse af statens 2. generation vandplaner.

For at sikre administrationsgrundlag for grundvandsbeskyttelse indenfor de boringsnære områder, skal der derfor udpeges BNBO til erstatning for 300 meter zonerne.

Beregning af boringsnære beskyttelsesområder, BNBO
BNBO adskiller sig fra 300 meter zonerne ved at skulle beregnes ud fra en konkret vurdering af de lokale geologiske, klimatiske og indvindingsmæssige forhold i stedet for at være fastsat ud fra en radius omkring indvindingsboringerne. Efter Miljøbeskyttelseslovens § 24, er det muligt at meddele påbud eller nedlægge forbud indenfor BNBO for at undgå fare for forurening af grundvandet.

 Formålet med BNBO er:

·         At forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvand i boringens nærområde og derved beskytte drikkevandet.

·         At sikre responstid og evt. arealer til oprydning og afværgeforanstaltninger.

·         At give mulighed for evt. at forbedre overvågningen af grundvandskvaliteten.

Udpegning af BNBO omkring Frederiksberg Vands indvindingsboringer
By- og Miljøområdet har i forbindelse med meddelelse af nye indvindingstilladelser til Frederiksberg Vand A/S i sommeren 2016 fået beregnet BNBO omkring Frederiksberg Vands´ indvindingsboringer. BNBO er beregnet på baggrund af grundvandets strømningstid fra randen af BNBO til boringen på 1 år.

Overgangen fra 300 meter beskyttelseszoner til BNBO betyder, at det areal der er karakteriseret som boringsnært beskyttelsesområder omkring Frederiksberg Vand A/S´ indvindingsboringer ændres. Af bilag 1 fremgår 300 meter zoner samt beregnet BNBO.

Arealet vil fremadrettet omfatte størstedelen af de tidligere 300 meter zoner samt en mindre udvidelse af arealet vest for de centralt beliggende indvindingsboringer samt et areal syd for den sydligste boring. Derudover vil arealet nord for de to boringer placeret i Københavns Kommune øges. Da BNBO skal udpeges af kommunen, hvor BNBO er beliggende, samarbejder By- og Miljøområdet med Københavns Kommune om en samtidig udpegningen af BNBO for de nordlige boringer, placeret i Københavns Kommune.

By- og Miljøområdet forventer, at der kan ske en fælles indberetning af BNBO for Frederiksberg Vand A/S´ indvindingsboringer til Miljøportalen inden årets udgang.

By- og Miljøområdet er yderligere i dialog med Københavns Kommune omkring formulering af enslydende retningslinjer for grundvandsbeskyttelse indenfor BNBO. Det forventes, at der opnås enighed om følgende retningslinjer, der for Frederiksberg Kommune er en videreførelse af retningslinjerne for 300 meter zonerne. Såfremt retningslinjerne vedtages, vil de ligeledes fremgå af Kommuneplan 2017:

Retningslinjer for grundvandsbeskyttelse indenfor BNBO

Retningslinjer, BNBO

Vedtaget indenfor:

Indenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til Frederiksberg Vand A/S’ indvindingsboringer, må der ikke ske en ændret arealanvendelse, hvis det medfører en ringere grundvandsbeskyttelse.

 

300 meter zonerne samt i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

Der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller grundvandstruende anlæg inden for BNBO.

 

300 meter zonerne samt i OSD og indvindingsopland

Det skal tilstræbes at afvikle særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. I det omfang afvikling ikke er mulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening.

 

300 meter zonerne. Retningslinjen er vedtaget med den kommunale vandhandleplan

Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering af lodrette jordvarmeanlæg indenfor BNBO.

 

300 meter zonerne samt i områder med frit vandspejl

Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til permanent grundvandssænkning indenfor BNBO.

 

300 meter zonerne samt i områder med frit vandspejl

Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering af ATES-anlæg indenfor BNBO.

 

300 meter zonerne samt i områder med frit vandspejl

Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering af større nedsivningsanlæg til regnvand indenfor BNBO, med mindre en konkret vurdering af projektet viser, at det ikke udgør en risiko for grundvandsressourcen.

300 meter zonerne samt i OSD

Der må ikke anvendes bygnings- og belægningsmaterialer, som kan forurene det afstrømmende regnvand.

300 meter zonerne samt i OSD

Som det fremgår af ovenstående oversigt, er størstedelen af retningslinjer for grundvandsbeskyttelse for 300 meter zonerne allerede gældende i områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med frit vandspejl. Dette betyder i praksis, at størstedelen af retningslinjerne allerede er gældende i et større område end i de tidligere 300 meter zoner og vil forblive uændret. Størstedelen af Frederiksberg Kommune er for eksempel udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, jf. bilag 1.

By- og Miljøområdets vurdering
By- og Miljøområder vurderer, at de beregnede BNBO er udarbejdet i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning herom, samt at udpegningen af BNBO vil medvirke til at forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvand i boringens nærområde og derved beskytte drikkevandet.

By- og Miljøområdet vurderer, at en overførsel af retningslinjerne fra 300 meter zonerne til BNBO ikke vil medføre ændringer eller rådighedsindskrænkninger i forhold til borgere og virksomheders rettigheder og pligter i de berørte områder.

By- og Miljøområdet vurderer, at udpegning af BNBO ikke vil medføre meddelelse af påbud eller forbud mod eksisterende aktiviteter indenfor BNBO. Et evt. påbud eller forbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 vil blive forelagt til politisk behandling.

By- og Miljøområdet vurderer, at vedtagelsen af BNBO samt retningslinjer for grundvandsbeskyttelse indenfor disse, vil videreføre den hidtidige administrationspraksis i forhold til grundvandsbeskyttelse indenfor de boringsnære beskyttelsesområder, uden at det påvirker aktiviteterne i byen. Derudover vil udpegningen være i overensstemmelse med kommunens strategi på området.




Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 21. november 2016, Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

JBS/AS

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 376:

By- og Miljøområdet indstiller,
1. at de beregnede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring Frederiksberg Vand A/S´ indvindingsboringer udpeges (vedlagt i bilag 1). 
2. at retningslinjerne for grundvandsbeskyttelse indenfor de tidligere 300 meter zoner videreføres i de udpegede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).


Indstilling 28. november 2016, pkt. 445:

By- og Miljøudvalget indstiller,
1. at de beregnede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring Frederiksberg Vand A/S´ indvindingsboringer udpeges (vedlagt i bilag 1). 
2. at retningslinjerne for grundvandsbeskyttelse indenfor de tidligere 300 meter zoner videreføres i de udpegede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

 

333. Ændringer i leveringsbestemmelser for Frederiksberg Kloak A/S og Frederiksberg Vand A/S

Sagsnr.: 13.00.00-P24-1-16

Resumé

Frederiksberg Kloak A/S og Frederiksberg Vand A/S har redigeret deres leveringsbestemmelser for dermed at muliggøre Smart Forsyning. Koncernen ønsker i forbindelse med Smart Forsynings etablering at sikre alle rettigheder til relevante data.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at leveringsbestemmelser (betalingsvedtægt) for Frederiksberg Kloak A/S samt leveringsbestemmelser (vandregulativ) for Frederiksberg Vand A/S godkendes med virkning pr. 1. januar 2017.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kloak A/S og Frederiksberg Vand A/S ønsker at revidere og ensrette deres leveringsbestemmelser og har derfor fremsendt ændrede leveringsbestemmeler til Frederiksberg Kommune til godkendelse, jf. betalingslovens § 3, stk. 2 og vandforsyningslovens § 55, stk. 2.

 

Formålet med den fælles opdatering er, foruden fortsat at sikre højst mulig compliance inden for de respektive forsyningsarter, at sikre ensartethed i struktur, sprog og sanktioner til gavn for kunderne og ikke mindst koncernens forskelligartede faggrupper, der arbejder med leveringsbestemmelser på tværs af forsyningsarter.

 

Leveringsbestemmelserne er godkendt af selskabernes bestyrelse den 14. september 2016.

 

Fælles for de to forsyningsarter

Leveringsbestemmelserne er blevet opdateret, således at de er i overensstemmelse med den nyeste retspraksis og lovgivning.

 

Retningslinjer for fjernaflæsning er tilføjet og rettighederne til relevant målerdata er beskrevet.

 

Retningslinjer for netselskabernes betalingsbetingelser, ejerskifte samt deklarering af ledninger er blevet ensrettet.

 

Klageadgangen inden for hver enkelt forsyningsart er blevet uddybet og relevante klageinstanser er blevet tilføjet de steder, hvor de har manglet eller er blevet ændret.

 

Kloak

Den gældende betalingsvedtægt er fra 2013.

 

Betalingsvedtægten er blevet udbygget og hedder fremadrettet leveringsbestemmelser. I overensstemmelse med betalingsloven vil ordet "betalingsvedtægt" stadig fremgå.

 

Ansvarsfordelingen mellem kunden og kloakselskabet for afledning er blevet præciseret. Det fremgår nu direkte, at kunden er ansvarlig for afledning fra under terræn, mens kloakselskabet er ansvarlig for afledning fra (over) terræn.

 

Muligheden for delvis udtræden af kloakselskabet er blevet uddybet, fx i relation til afkobling af regnvand i forbindelse med etablering af en LAR-løsning.

 

Grundet øget brug af diverse installationer til brug for rottebekæmpelse er der tilføjet en bestemmelse om forbud mod at installere sådanne installationer i kloakselskabets ledninger uden kloakselskabets vidende og en ansvarsfraskrivelse, såfremt sådanne installationer installeres.

 

Vand

Det gældende vandregulativ er fra 2010.

 

Vandregulativet hedder fremadrettet leveringsbestemmelser. I overensstemmelse med vandforsyningsloven vil ordet vandregulativ uændret fremgå.

 

Kravene til vandinstallationernes forsvarlige funktion er blevet præciseret og Dansk Standards krav om krav til tilbagestrømningssikring med henblik på at imødegår forurening, benævnt EN 1717, er blevet tilføjet.

 

Kunders forsømmelser er blevet sanktioneret i form af administrationsgebyrer og det er nu præciseret, at vandselskabet politianmelder tyveri af vand.

 

Vandforsyningen til brandtekniske installationer er blevet præciseret.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at udkast til ændrede leveringsbestemmelser for Frederiksberg Kloak A/S og Frederiksberg Vand A/S godkendes.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 21. november 2016, Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

PJ/ML

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 377:

By og Miljøområdet indstiller,

at leveringsbestemmelser (betalingsvedtægt) for Frederiksberg Kloak A/S samt leveringsbestemmelser (vandregulativ) for Frederiksberg Vand A/S godkendes med virkning pr. 1. januar 2017.


Indstilling 28. november 2016, pkt. 446:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at leveringsbestemmelser (betalingsvedtægt) for Frederiksberg Kloak A/S samt leveringsbestemmelser (vandregulativ) for Frederiksberg Vand A/S godkendes med virkning pr. 1. januar 2017.

 

334. Høringssvar til Movias forslag til Trafikplan 2016

Sagsnr.: 13.05.16-G01-1-16

Resumé

Movia har sendt deres forslag til Trafikplan 2016 i politisk høring. Sagen er en gennemgang af Trafikplan 2016 og Movias anbefalinger hertil, samt forvaltningens forslag til Frederiksberg Kommunes høringssvar til Trafikplan 2016.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges uden afstemning. 

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen og Lars Berg Andersen) indstiller, at godkende høringssvaret vedrørende Movias forslag til Trafikplan 2016, idet den sidste sætning under kapitel 2 pkt. 2 erstattes af ”Det er en afgørende forudsætning for Frederiksberg Kommune, at der oprettes A-bus med forbindelse til City på hele Gammel Kongevej.”.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) stemte imod, idet Enhedslisten ikke ønsker den forudsatte bustrafik på Madvigs Allé.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Michael Vindfeldt) tog forbehold. Forbeholdet blev frafaldet i Magistraten.

 

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 21. november 2016 sagen, idet forvaltningen blev anmodet om, at justere udkastet til høringssvaret med hensyn til:

 

  • en fastholdelse af en A-buslinje fra Gammel Kongevej til City.
  • at Frederiksberg gerne vil være foregangskommune i forhold til reduktion af luft- og støjforurening.

 

Forvaltningen har på baggrund heraf udarbejdet et justeret udkast til høringssvar jævnfør bilag 10.

 

Tidligere sagsfremstilling:

Movia sendte den 16. september 2016 et forslag til Movias Trafikplan 2016 i politisk høring i kommuner og regioner med høringsfrist den 5. december 2016.

 

I høringsbrevet er en række anbefalinger fra Movia. Nedenstående er en gennemgang af Movias anbefalinger til forslaget til Trafikplan 2016 og forvaltningens forslag til Frederiksberg Kommunes kommentarer hertil. De nedenstående forslag til kommentarer er sammenfattet i forvaltningens forslag til Frederiksberg Kommunes høringssvar til Movias forslag til Trafikplan 2016, som er vedhæftet som bilag 1.

 

Høring i Frederiksberg Kommune 

Frederiksberg Kommune har haft Movias Trafikplan 2016 i offentlig høring i hele oktober måned. Som godkendt af By- og Miljøudvalget den 30. maj 2016 har forvaltningen som led i høringen afholdt møde med Ældrerådet og Handicaprådet, oprettet en åben mail, lagt forslaget på kommunens hjemmeside, udsendt pressemeddelelse og annonceret i Frederiksberg Kommunes infoannonce i Frederiksberg Bladet i tre uger.

 

Frederiksberg Kommune har i alt modtaget fire høringssvar. Kommunen har modtaget ét høringssvar fra en række beboerforeninger på Madvigs Allé, ét høringssvar fra Ældrerådet, ét høringssvar fra Handicaprådet hvori de støtter op om Ældrerådets høringssvar og et høringssvar fra Metroselskabet. I bilag 2 er en kort gennemgang af høringssvarene og selve høringssvarene er vedhæftet som bilag 3 til 6.

De primære budskaber fra:

 

  • beboerne på Madvigs Allé er, at de ikke ønsker busbetjening på Madvig Allé, med henvisning til, at det vil betyde en dårligere trafikafvikling og skabe mere støj og partikelforurening.
  • Ældrerådet og Handicaprådet er, at de ønsker fortsat betjening med A-bus på Pile Allé - Allégade - Falkoner Allé, på hele Gammel Kongevej, at linje 7A flyttes fra Frederiksberg Allé til Gammel Kongevej, og at der fortsat er to forskellige A-busser fra Frederiksberg til City.
  • Metroselskabet er, at åbningen af Cityringen vil give et markant løft til den kollektive trafik i København og Frederiksberg Kommune. I tætbyen er det 87 procent af borgerne, der vil få mindre end 10 minutters gang til en station og rejsende der kommer ind fra omegnskommunerne vil også mærke et markant kvalitetsløft.

 

Trafikplan 2016 og forslag til høringssvar

Movias forslag til Trafikplan 2016 er opdelt i 9 kapitler:

 

Kapitel 1 - Udfordringer og indsatsområder

Kapitlet er en gennemgang af de udfordringer som Movia og hele den samlede kollektive trafik står overfor. Det er udfordringer med;

  • at få tilpasset og sammentænkt den kollektive trafik i forhold til de investeringer, der er besluttet i banenettet,
  • at håndtere den stigende trængsel og dermed fremkommelighed på vejene, gennem en højere grad af samtænkning med andre transportformer og gennem bedre busfremkommelighed,
  • at nedbringe bussernes klima- og miljøpåvirkning gennem ny teknologi,
  • at skabe nye løsninger og bedre samspil mellem de forskellige dele af nettet, så der kommer det mest optimale ud af den stramme økonomiske ramme i kommuner og regioner og
  • at leve op til de øgede forventninger fra kunderne til faciliteterne omkring busdriften, fra digitale selvbetjenings- og informationsløsninger til tidssvarende indretning af terminaler og stoppesteder.

 

Movia har ingen anbefalinger til dette kapitel. Forvaltningen foreslår, at kapitlet ikke kommenteres i høringssvaret.

Kapitel 2 - Det strategiske net
I Trafikplan 2016 beskriver Movia fire forskellige scenarier der er arbejdet ud fra i udarbejdelsen af forslaget til det strategiske net. Det endelige forslag er blevet til i dialog med kommuner og regioner og er en kombination af de fire scenarier. Det er et net, hvor det er forsøgt, at bevare så meget som muligt af det nuværende net, men med en tilpasning til Cityringen, så der opnås et større kundepotentiale. Samtidig er nettet udarbejdet i et forsøg på, at fastholde den samlede økonomiske ramme.

Navnene på busserne er fortsat arbejdstitler, men i Movias forslag til Trafikplan 2016 har flere af A-buslinjerne ændret navn. Med de nuværende navne er Movias forslag, at linje 2A, 3A og 4A fortsat kører som i dag på Frederiksberg, at linje 6A og 9A får ændret ruteforløb og at linje 8A ikke længere er en A-bus. Se linjebeskrivelser i bilag 7. I forhold til linje 8A viser trafikmodelberegninger, at linjen på strækningen Allégade og Falkoner Allé vil miste en stor del af sine passagerer, da det bliver mere attraktivt at tage metroen. Movia foreslår derfor at lade en lokal buslinje betjene strækningen mellem Valby Station og Nuuks Plads Station af samme linjeføring, som den nuværende linje 8A. På samme måde viser trafikmodelberegninger, at linje 9A vil miste mange passagerer mellem Gammel Kongevej/Platanvej og Christianshavns Torv, da mange vil vælge det hurtigere alternativ, som metro vil give på denne strækning. På denne strækning foreslår Movia både en buslinje fra Frederiksberg Allé ad Madvigs Allé til at betjene den østlige del af Gammel Kongevej og en linje der skal betjene hele strækningen fra Vanløse ad Finsensvej, Smallegade og Gammel Kongevej ind mod City, som den nuværende linje 31.

Det er kun det strategiske busnet, der behandles i Trafikplan 2016, mens det mere lokale busnet vil blive drøftet og vedtaget i foråret 2018. For at understøtte forståelsen af sammenhængene i det samlede busnet, er der i baggrundsmaterialet til forslaget til Trafikplan 2016 illustreret forløb af det lokale busnet, som det kunne se ud. Dette tjener alene som eksempler til at vise, at det lokale net supplerer det strategiske net, hvor der enten er "huller" eller behov for tilbringerkørsel.

Movia anbefaler:

  • Det strategiske net i Region Sjælland justeres og udvikles efter princippet om busforbindelse til alle tog på de store knudepunkter.
  • Det strategiske net i Region Hovedstaden fastholdes frem til 2019 med relevante tilpasninger til nye R-linjer og nye stationer.
  • Efter åbningen af Cityringen i 2019 ændres og tilpasses det strategiske net i hovedstadsområdet (Konkret forslag i Trafikplan 2016 på side 25 og 26).

Forvaltningens forslag til høringssvar:

  •  Frederiksberg Kommune støtter op om, at der skabes stabilitet gennem så få ændringer som muligt inden åbningen af Cityringen. Med investeringerne i den kollektive trafik er Frederiksberg Kommune enig i, at det strategiske net skal udvikles, så potentialet i investeringerne udnyttes mest optimalt. Det giver mening at tilpasse betjeningen i forbindelse med f.eks. nye stationer. På samme måde vil det give mening at tilgodese mindre lokale ønsker, hvis disse opstår, mens der fortsat er 2 eller 3 år til åbningen. 
  • Frederiksberg Kommune ønsker generelt at tilbyde et højklasset og finmasket busnet til borgerne. Frederiksberg er et tæt befolkede område og selv om endnu flere borgere vil vælge metroen med åbningen af Cityringen, vil der fortsat være behov for højklassede busbetjening i både de nord-sydgående og øst-vestgående korridorer på Frederiksberg. Derfor støtter Frederiksberg Kommune forslaget om fortsat betjening med A-bus, hvor de nuværende linjer 2A, 3A og 4A kører. Frederiksberg Kommune støtter også forslaget til linje 7A, som på Frederiksberg betjener den nuværende linje 6A´s rute indtil Platanvej og herfra skaber en god forbindelse til det nye skiftepunkt på Frederiksberg Allé og skaber videre forbindelse til Hovedbanegården og Tivoli. I forhold til linje 9A så Frederiksberg Kommune gerne, at der blev opretholdt en sammenhængende A-busforbindelse fra Gammel Kongevej til City. Men set i lyset af det forventede faldende passagertal støtter Frederiksberg Kommune, at A-bussen bliver koblet op på skiftepunktet på Frederiksberg Allé. Det er dog vigtigt for Frederiksberg Kommune, at en sammenhængende buslinje på hele Gammel Kongevej besluttes med det lokale net som minimum får 10 minutters drift i alle dagtimerne
  • Med viden om, at Cityringen vil overtage mange af de nuværende passagerer fra linje 8A mellem Frederiksberg Station og Poul Henningsens Plads Station kan Frederiksberg Kommune støtte forslaget om ikke længere at køre A-bus på Allégade og Falkoner Allé. Frederiksberg Kommune er vidende om, at det kun er det strategiske net der behandles på nuværende tidspunkt, men det er helt centralt for Frederiksberg Kommune, at den lokale linje, der skal køre på denne strækning, som minimum får 10 minutters drift i alle dagtimerne. Ydermere er det vigtigt for kommunen, at der skabes en lokal buslinje i korridoren Finsensvej - Smallegade - hele Gammel Kongevej og med forbindelse til city.
  • Koblingen mellem bus- og metronettet er vigtig for sammenhængen i det strategiske net og for, hvor mange passagerer, der vil bruge systemet. Derfor er tilgængeligheden ved stationerne og skiftepunkterne mellem bus og metro afgørende for brugernes opfattelse af den samlede kollektive trafik. Frederiksberg Kommune støtter derfor op om, at der blandt andet arbejdes videre med at etablere et centralt skiftepunkt ved den kommende metrostation på Frederiksberg Allé.  

Kapitel 3 - Et effektivt bus- og lokalbanesystem
Movia anbefaler:

  • I det strategiske net skal produktiviteten (antal passagerer pr. bustime) fastholdes frem mod 2019.
  • Uden for det strategiske net skal tilskuddet pr. påstiger fastholdes frem mod 2019.

Forvaltningens forslag til høringssvar:

  • Frederiksberg Kommune støtter op om, at målsætningen om antal af passagerer i det samlede busnet ændres, og at der i stedet fastsættes målsætninger for produktivitetsudviklingen i de forskellige net. I det strategiske net er Frederiksberg Kommune enige i, at målsætningen bliver ud fra en produktivitetstankegang i forhold til buspassagerer pr. bustime. I det øvrige net støtter kommunen, at der arbejdes ud fra at følge udviklingen i tilskud pr. påstiger. Frederiksberg Kommune støtter, at det overvejes om driften kan udføres på en anden og mere rentabel måde. Men som det er pointeret i Trafikplan 2016 er en del af busdriften et ønske om at fastholde betjeningen af et bestemt område eller af en bestemt målgruppe, og derfor ikke noget, der kan fastsættes ud fra rene trafikale eller økonomiske hensyn.

Kapitel 4 - Mere tilfredse passagerer
Movia anbefaler:

  • Andelen af "meget tilfredse" og "tilfredse" kunder skal fastholdes på 95 procent. Andelen af "meget tilfredse" kunder skal fastholdes på 25 procent.
  • Der fastsættes følgende undermål for kundetilfredshed i 2020:
    • Overholdelse af køreplanen: fastholdelse af 2015-niveau.
    • Rejsetid på denne rejse: fastholdelse af 2015-niveau.
    • Forhold ved stoppestederne: 2 procent over 2015-niveau.

Forvaltningens forslag til høringssvar:

  • En høj tilfredshed er vigtig for at tiltrække flere og fastholde de nuværende kunder, men forandringer skaber forvirring og dermed mindre tilfredshed. Tilvænning tager tid, hvilket også ses af de tilfredshedsundersøgelser Frederiksberg Kommune har fået foretaget blandt brugerne i busserne på Frederiksberg. Derfor støtter Frederiksberg Kommune op om at bevare et samlet tilfredshedsmål på 95 procent. I år 2020 er borgerne ved at have vænnet sig til Cityringen og det tilpassede busnet og har oplevet alle fordelene ved det. Det er ærgerligt, men realistisk, at andelen af meget tilfredse kunder nedjusteres. Frederiksberg Kommune støtter op om at have delmål for de specifikke områder, som er centrale for kunderne, så der kan arbejdes fokuseret på at forbedre disse. Det er i Trafikplan 2016 nogle gode fokusområder, som Movia fremhæver med enkelthed og overskuelighed, samarbejde på tværs af operatører så der skabes ensartethed, fokus på kerneproduktet og bedre flow på rejsen.   
  • En konkret anbefaling er udbredelse af busbaner og busprioritering i trafiksignal. Frederiksberg Kommune støtter op om, at dette er vigtige områder for at få busserne hurtigere frem. Frederiksberg Kommune vil gerne støtte et videre arbejde på dette område, men må desværre konstatere, at det er svært i tæt by, hvor der skal tages hensyn til alle trafikanter.    

Kapitel 5 – Klimavenlig busdrift
I kapitlet redegør Movia for miljømål omkring fossilfrihed, luftforurening og støj. Der præsenteres et ”nul-scenarie" og et scenarie for fossilfrihed i 2030. Fossilfriheden forventes primært opnået ved busser drevet af biobrændstoffer, biogas og først fra 2023-2025 med el og senere endnu brint. Når omstillingen er gennemført forventes den årlige merudgift at være ca. 6,5 procent i forhold til nulscenariet.

Målet om fossilfrihed i 2030 vil medvirke til at nå Frederiksbergstrategiens mål om en klimaby for fremtiden og at reducere den samlede CO2 udledning for byen i 2030 med 85 procent, og at være CO2 neutral i 2035. Desuden vil det medvirke til at opnå målsætningen om CO2 reduktion på 3 procent årligt for kommunen som virksomhed.

Elbusser (og brintbusser) har en række fordele i forhold til biobrændstof og biogas, da der ikke er lokalforurening i form af NOx, partikler og støj. Buslinjerne i centralkommunerne er velegnede til eldrift på grund af deres mindre distancer og lavere hastighed. Dette taler for, at Frederiksberg opfordrer Movia til at arbejde for at udbud af linjer i Frederiksberg Kommune bliver eldrevne fremfor et drivmiddelneutralt udbud, som de lægger op til. Tilsvarende har Københavns Kommune besluttet, at kommunen ønsker, at alle deres buslinjer med driftstart fra 2019 skal være elbusser.

I teksten fremgår det, at Movia sætter lighedstegn mellem fossilfrihed og CO2 neutralitet. Det er ikke altid tilfældet. Et fossilfrit brændsel baseret på palmeolie har eksempelvis en reel CO2 udledning, der er højere end traditionel diesel, ligesom visse 2. generations biobrændsler kun reducerer udledningen med omkring 30 procent. Derfor foreslår forvaltningen, at opfordre Movia til at have supplerende krav om CO2 fortrængning.

Movia anbefaler:

  • Der arbejdes mod en fossilfri busdrift i 2030, idet der fra udbud til udbud gennemføres en dialog med de berørte kommuner og regioner om finansieringen af den aktuelle nettoudgift.
  • I 2030 skal bustrafikkens udledning af NOX pr. kørt kilometer være reduceret med 97 procent i forhold til 2008-niveau. Udledning af partikler skal være reduceret med 85 procent i forhold til 2008-niveau.
  • I 2030 skal den indvendige oplevede støj være reduceret med 15 procent og den udvendige oplevede støj reduceret med 25 procent.

Forvaltningens forslag til høringssvar:

  • Frederiksberg Kommune støtter op om målsætningen om fossilfri busdrift i 2030, som vil være medvirkende til at opnå Frederiksberg Kommunes målsætning om CO2 reduktion og CO2 neutralitet i 2035. Frederiksberg Kommune mener, at elbussers fordele omkring lokal luft- og støjforurening bør resultere i, at Movia målrettet efterspørger køretøjer uden lokal luft- og støjforurening ved udbud af linjer i tætbebyggede byområder som Frederiksberg allerede fra trafikplanens startperiode. Movia opfordres til at supplere kravet om fossilfrihed med oplysninger eller krav til CO2 fortrængning i brændstofferne, da et krav om fossilfrihed ikke i sig selv betyder lav CO2 udledning.
  • Ambitiøse målsætninger omkring mindskelse af lokal luft- og støjforurening vil have positive effekter i en tæt by som Frederiksberg. Frederiksberg Kommune undrer sig over, at Movia vælger en målsætning for partikelforureningen på 85 procent, som svarer til den forventede normale teknologiske udvikling. Frederiksberg Kommune foreslår, at målsætningen for partikelforurening følger de forventede værdier i det fossilfrie scenarie ligesom for NOx.
  • Frederiksberg Kommune mener, at det er vigtigt at mindske den lokale luft-og støjforurening, og støtter derfor op om de foreslåede målsætninger omkring luft- og støjforurening. Dog mener Frederiksberg Kommune, at Movia bør vælge en målsætning for partikler som følger det fossilfrie scenarie (92 procent), tilsvarende valgene indenfor CO2 og NOx, fremfor de anbefalede mål på 85 procent, som svarer til den forventede normale teknologiske udvikling.

Kapitel 6 - Movias mobilitetsløsninger
I kapitlet redegør Movia for deres viden inden for mobilitetsløsninger. Mobilitetsplanlægning har fokus på hele rejsen fra A til B på tværs af forskellige transportformer. Movia har udarbejdet værktøjer og materiale og kan understøtte netværk og vidensdeling mellem kommuner, regioner og andre aktører. Frederiksberg Kommune har indgået et samarbejde på tværs af en række kommuner og Region Hovedstaden, som hedder Moving People. Projektet har fokus på pendlingen i regionen, og hvordan vi får flere pendlere til at benytte mere bæredygtige transportformer.  

Movia anbefaler:

  • Flextrafik skal i 2020 være et attraktivt valg for den behovsstyrede individuelle kørsel i kommuner og regioner.

Forvaltningens forslag til høringssvar:

  • Frederiksberg Kommune ser det som positivt, at Movia har styrket sit arbejde indenfor mobilitetsløsninger. I kapitel 6 er der i høj grad fokus på Flextur, Den samlede rejse og Kommunebus. Frederiksberg Kommunes placering i et tætbefolkede område bevirker, at disse løsninger ikke er relevante her og at kommunen ikke har nogle bemærkninger til anbefalingen. Frederiksberg Kommune arbejder i stigende grad med mobilitet og sammentænkning af de forskellige transportformer. I den forbindelse vil det være givende med mere konkrete input og løsninger fra Movia, og Frederiksberg Kommune ser frem til og håber, at samarbejdet i Moving People udmønter sig i nogle konkrete løsninger.

Kapitel 7 - +Way og BRT
I kapitlet redegør Movia for de gode resultater der er skabt med bedre fremkommelighed. +Way og BRT (Bus rapid transit) er to koncepter, der er udviklet for at skabe bedre fremkommelighed for busserne. +Way er et mere enkelt koncept, der bidrager til at forbedre den samlede fremkommelighed på vejene og BRT konceptet er mere omfattende, hvor der arbejdes med at adskille busserne fra den øvrige trafik. Fremkommelighedsprojekter har stor betydning for passagernes opfattelse af tiden i den kollektive trafik og kan være med til at løfte det samlede passagertal.

Movia anbefaler:

  • I hovedstadsområdet arbejdes for at etablere et højklasset +Way-net.
  • Der arbejdes videre med at realisere +Way-visioner i Køge og Roskilde.

Forvaltningens forslag til høringssvar:

  • Frederiksberg Kommune ønsker at skabe bedre fremkommelighed for busserne og støtter et videre arbejde med udpegning af strækninger, hvor der kan skabes bedre fremkommelighed. Frederiksberg Kommune må samtidig konstatere, at der i tæt by er udfordringer med pladsen og at der skal tages hensyn til mange forskellige trafikantgrupper.   

Kapitel 8 - Busdrift i tyndt befolkede områder

Movia anbefaler:

  • Kommunerne overvejer, hvordan forskellige behov kan løses med de forskellige produkter i Movias produktkatalog.
  • Bussernes rolle som til- og frabringer til stationer og andre knudepunkter skal styrkes.
  • De linjer, der gør det nemmere for borgerne i de tyndt befolkede områder at pendle til arbejde og skole over lidt længere afstande, skal styrkes.

Forvaltningens forslag til høringssvar:

  • Frederiksberg Kommune er placeret i tæt by, og har andre udfordringer, og derfor ikke nogle bemærkninger til Movias anbefalinger i ydreområderne.

Kapitel 9 - Terminaler og stoppesteder

Movia anbefaler:

  • De ikke-reklamefinansierede stoppesteder i det strategiske net opgraderes med udgangspunkt i fire stoppestedstyper.
  • Der udvikles en fælles standard for tilgængelighed frem mod næste trafikplan i 2018.
  • Vejmyndighederne prioriterer deres investeringer ud fra stoppestedernes størrelse og antallet af daglige passagerer.
  • Movia udbyder og indgår en fælles rammeaftale for indkøb af stoppestedsudstyr.
  • Samarbejdet med de kommuner, der er berørt af den kommende letbane, intensiveres for på samme måde at sikre letbanen de bedst mulige rammer.

Forvaltningens forslag til høringssvar:

  • Frederiksberg Kommune er enige i, at stoppestederne er en vigtig faktor for den samlede tilfredshed med den kollektive trafik. Frederiksberg Kommune støtter op om, at stoppestederne skal indrettes efter de behov, der er på det specifikke sted, og at det er centralt at få skabt ensartede standarder, så stoppestederne er tydeligt genkendelige. På Frederiksberg prioriteres forholdene ved stoppestederne på A-buslinjerne først og derefter stoppestederne ved de mere lokale linjer. Frederiksberg Kommune ser det som positivt, at der i DOT-samarbejdet arbejdes med at implementere et fælles trafikinformationssystem på tværs af Movia, Metroen og DSB.
  • Frederiksberg Kommune støtter op om Movias fem anbefalinger på området. Det skal bemærkes, at kommunen har en tilgængelighedsmanual, som ønskes indtænkt i en fælles standard for tilgængelighed. I forhold til en fælles rammeaftale for indkøb af stoppestedsudstyr har Frederiksberg Kommune indgået en aftale for læskærmene ved kommunens stoppesteder, men kunne for eksempel på sigt være interesseret i yderligere countdown moduler.  

Økonomi

Der er ikke nogle udgifter forbundet med afgivelsen af høringssvaret til Movias Trafikplan 2016, men alt efter hvilket busnet, der besluttes efter åbningen af Cityringen, vil det som beskrevet i sagen den 11. april 2016 have forskellige økonomiske konsekvenser for Frederiksberg Kommune. Sagen er vedhæftet som bilag 8.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 28. november 2016, Magistraten, Kommunalbestyrelsen.

JBS/SS

Historik

By- og Miljøudvalget, 21. november 2016, pkt. 369:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen.


Indstilling 21. november 2016, pkt. 369:
By- og Miljøområdet indstiller,

at høringssvar vedrørende Movias forslag til Trafikplan 2016 godkendes.

Indstilling 28. november 2016, pkt. 398:
By- og Miljøområdet indstiller,

at høringssvar vedrørende Movias forslag til Trafikplan 2016 godkendes.

 

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen og Lars Berg Andersen) indstiller,

at godkende høringssvaret vedrørende Movias forslag til Trafikplan 2016, idet den sidste sætning under kapitel 2 pkt. 2 erstattes af

”Det er dog en afgørende forudsætning for Frederiksberg Kommune, at en sammenhængende højfrekvent buslinje på hele Gammel Kongevej besluttes med det lokale net.”

 

Et mindretal (Thyge Enevoldsen) stemte imod, idet Enhedslisten ikke ønsker den forudsatte bustrafik på Madvigs Allé.

 

Et mindretal (Michael Vindfeldt) tog forbehold.

 

335. Regulering af priserne for parkering

Sagsnr.: 05.00.00-K02-1-16

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 16-06-2014 (sag 172), at alle priser for parkering reguleres efter kommunens pris- og lønfremskrivning hvert år pr. 1. januar - dog afrundet til nærmeste hele antal kr. og for måneds- og beboerlicensers vedkommende nærmeste ”5 kr.”.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges uden afstemning.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Lars Berg Andersen og Michael Vindfeldt) indstiller,  

at følge prisreguleringens forslag med virkning fra 1. januar 2017,

at ugebillet stiger fra 355 kr. til 360 kr.,

at beboerlicens (og beboer med lånt/lejet bil) stiger fra 150 kr. til 155 kr.,

at pendlerlicens (og beboer med firmabil (håndværkerbil)) stiger fra 405 kr. til 410 kr.,

at erhvervslicens stiger fra 1.215 kr. til 1.235 kr., og

at de årlige prisreguleringer fremover indarbejdes i budgettet.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) indstiller at stemme imod, idet Enhedslisten ønsker prisreglerne ændret, så de gælder straks og beboerlicensen forøges.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelse af den nuværende parkeringsordning, at alle priser for parkering skal reguleres hvert år pr. 1. januar - dog afrundet til nærmeste hele antal kr. og for måneds- og beboerlicensers vedkommende nærmeste ”5 kr.”

En fremskrivning af priserne for parkering efter kommunens pris- og lønfremskrivning pr. 1. januar 2017 viser følgende:

Kroner

Type

01-04-2015

01-01-2016

01-08-2016*

01-01-2017

Forslag

Ændring

3. time

10,00

10,11

 10,00

 10,31

 10,00

Ingen

4. time

15,00

15,17

 15,00

 15,46

 15,00

Ingen

5. time mv.

20,00

20,22

 20,00

 20,61

 20,00

Ingen

Dagsbillet

70,00

70,78

 75,00**

 72,15

 75,00

Ingen

Ugebillet

350,00

353,92

355,00

360,75

360,00

+ 5

Beboerlicens

150,00

151,68

150,00

154,61

155,00

+ 5

Pendlerlicens

400,00

404,48

405,00

412,29

410,00

+ 5

Erhvervslicens

1.200,00

1.213,44

1.215,00

1.236,86

1.235,00

+ 20

*Prisreguleringen pr. 1. januar 2016 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 13. juni og effektueret med virkning fra den 1. august 2016.

**Prisen på en dagsbillet blev fastsat til 75 kr. af Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.




Økonomi

Der forventes udstedt

1.200 ugebilletter

26.000 beboerlicenser + 7.000 beboer med lånt/lejet bil

17.000 pendlerlicenser + 1.800 beboer med firmabil (håndværkerbil)

700 erhvervslicenser

Merindtægten forventes herefter at udgøre (1.200 x 5) + (33.000 x 5) + (18.800 x 5) + (700 x 20) = 279.000 kr., hvilket indgår i den tekniske pris- og lønfremskrivning af budgettet. 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke. 

Behandling

By- og Miljøudvalget den 28. november 2016, Magistraten den 5. december 2016, Kommunalbestyrelsen.

JBS/PE 

Historik

Indstilling 28. november 2016, pkt. 403:

By- og Miljøområdet indstiller at følge prisreguleringens forslag med virkning fra 1. januar 2017:

at ugebillet stiger fra 355 kr. til 360 kr.,

at beboerlicens (og beboer med lånt/lejet bil) stiger fra 150 kr. til 155 kr.,

at pendlerlicens (og beboer med firmabil (håndværkerbil)) stiger fra 405 kr. til 410 kr.,

at erhvervslicens stiger fra 1.215 kr. til 1.235 kr., og

at de årlige prisreguleringer fremover indarbejdes i budgettet. 

 

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Lars Berg Andersen og Michael Vindfeldt) indstiller,  

at følge prisreguleringens forslag med virkning fra 1. januar 2017,

at ugebillet stiger fra 355 kr. til 360 kr.,

at beboerlicens (og beboer med lånt/lejet bil) stiger fra 150 kr. til 155 kr.,

at pendlerlicens (og beboer med firmabil (håndværkerbil)) stiger fra 405 kr. til 410 kr.,

at erhvervslicens stiger fra 1.215 kr. til 1.235 kr., og

at de årlige prisreguleringer fremover indarbejdes i budgettet.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) stemte imod.

 

336. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Jan E. Jørgensen om navngivning af plads efter Tine Bryld

Sagsnr.: 05.01.00-G01-20-16

Resumé

Kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Jan E. Jørgensen har foreslået at opkalde pladsen foran Lindevangs Kirke efter Tine Bryld, der i 2015 blev kåret til de seneste 100 års mest betydningsfulde kvinde.

Beslutning

Udgik.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt By- og Miljøområdet skal arbejde for, at den nye pladsdannelse foran Lindevangs Kirke kan hedde Tine Brylds Plads.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 14. november 2016 følgende forslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Jan E. Jørgensen om navngivning af plads efter Tine Bryld:

 

”Kommunalbestyrelsen beslutter at opkalde pladsen foran Lindevang Kirke efter Tine Bryld.

 

Begrundelse

Den 21. april 2011 døde socialrådgiveren, forfatteren og frederiksbergborgeren Tine Bryld. Hun var et fyrtårn, som livet igennem knoklede for de unge, de udsatte og de udstødte - for at ændre det sociale landkort i Danmark. Det var også Tine Bryld, som danskerne, på 100 årsdagen for kvinders valgret, kårede som århundredets mest betydningsfulde kvinde.

 

For tiden foregår der en større renovering af pladsen foran Lindevang Kirke. En kirke og et område, hvorfra der foregår mange gode sociale initiativer. Et af dem er Den Brogede Verden, der er et samarbejde mellem KFUM's sociale arbejde og Lindevang- og Flintholm Sogn om at skabe værdige kår for udsatte mennesker.

 

Det vil derfor give god mening at opkalde pladsen foran Lindevang Kirke efter Tine Bryld, en frederiksbergborger, som dedikerede hele sit liv til arbejdet for de udsatte og udstødte.”

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at det vil være relevant at opkalde en vej eller plads på Frederiksberg efter socialrådgiveren og forfatteren Tine Bryld, idet hun som tidligere Frederiksberg borger er kåret til århundredets mest betydningsfulde kvinde i Danmark.

 

En aktuel mulighed er navngivning af den nye pladsdannelse foran Lindevangskirken. Ved By- og Miljøudvalgets behandling af forslaget til forskønnelse af forpladsen til Lindevangs Kirke den 2. maj 2016 blev forvaltningen netop anmodet om at undersøge mulighederne for at navngive denne plads. Den nye forplads indeholder nedgang til et bunkersanlæg, der fremover er prioriteret til musikudfoldelse forventeligt overvejende for unge mennesker.

 

Musikforeningen "START! Frederiksberg", der forestår musikudøvelse i bunkersanlægget på den nye plads, har alternativt foreslået, at pladsen kunne hedde Sankt Cæcilia Plads. Begrundelsen herfor skulle være, at Sankt Cæcilia er skytshelgen/skytsengel for musikere og komponister, samt at denne navngivning kunne være en fin måde at knytte kirke og musik sammen. Myten om Sankt Cæcilia er kort fortalt, at hun via sang helbredte syge.

 

Herudover har sognepræst i Lindevangs Kirke, Lisbet Kjær Müller foreslået, at den nye plads kunne hedde Lindevangs Kirke Plads.

 

Forpladsen og arealerne foran Lindevangs Kirke ejes af staten. Det skal derfor bemærkes, at et konkret forslag om navngivning af det nye byrum skal godkendes af Staten. Herudover skal et eventuelt navneforslag vurderes i det tværkommunale samarbejde "Hovedstadsområdets Vejnavnenævn”.  

Økonomi

Der vil skulle opstilles nye skilte ved en eventuel navngivning af pladsen. Udgiften hertil udgør ca. 10.000 kr., som vil kunne afholdes over driftskontoen til skiltning og afmærkning.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, Kommunalbestyrelsen.

JBS/KK

Historik

By- og Miljøudvalget, 28. november 2016, pkt. 386:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse, idet den forudsættes behandlet igen i udvalget og Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

 

Indstilling 28. november 2016, pkt. 386:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt By- og Miljøområdet skal arbejde for, at den nye pladsdannelse foran Lindevangs Kirke kan hedde Tine Brylds Plads.

 

337. Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om udsmykning af kommunalbestyrelsens mødesal

Sagsnr.: 82.05.00-G01-1-16

Beslutning

Mindretalsindstillingen fra F forkastedes med 23 stemmer (C, A, Ø, V, B, I, O) mod 2 stemmer (F).

Beslutningsforslaget som indstillet vedtoges med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Christine Dal, Morten Jung, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Brian Holm, Johnny Gehlsen, Margit Ørsted og Sine Heltberg) indstiller,  

at Kommunalbestyrelsens mødesal udsmykkes med et permanent placeret Dannebrogs flag i passende størrelse opstillet som en fane.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Reza Katebi) indstiller, at Kommunalbestyrelsens mødesal ikke udsmykkes med et permanent placeret Dannebrogs flag.

 

Et andet mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) indstiller, at der på festlige dage kan opstilles et Dannebrogs flag i passende størrelse som en fane.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 10. oktober 2016 følgende forslag fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om udsmykning af kommunalbestyrelsens mødesal.

 

"Kommunalbestyrelsen beslutter at udsmykke kommunalbestyrelsens mødesal med et permanent placeret Dannebrogs flag i passende størrelse".

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at en integrering af flaget i salen er vanskelig, da salen i forvejen er udsmykket med meget fine træpaneler og med en fint integreret belysning på alle søjler samt malerier på side- og endevægge. Det vil dog være muligt at placere et flag på 112 x 150 cm på væggen bag tilhørerlogen syd.

Økonomi

Prisen for at hænge et flag i ren uld vil være ca. 2.000. kr. ex. moms. inklusiv ophængning

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget den 21. november 2016, Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

LRM/TB

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 79:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt kommunalbestyrelsens mødesal udsmykkes med et permanent placeret Dannebrogs flag i passende størrelse.


Indstilling 28. november 2016, pkt. 447:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Brian Holm, Johnny Gehlsen, Margit Ørsted og Sine Heltberg) indstiller,  

at Kommunalbestyrelsens mødesal udsmykkes med et permanent placeret Dannebrogs flag i passende størrelse opstillet som en fane.

 

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Reza Katebi) indstiller, at Kommunalbestyrelsens mødesal ikke udsmykkes med et permanent placeret Dannebrogs flag.

 

338. Sofus Francks Vænge 12-14 - Forhåndstilsagn om støtte til opførelse af 8 almene familieboliger

Sagsnr.: 03.02.10-G01-2-16

Resumé

Frederiksberg Forenede Boligselskaber har forespurgt om muligheden for at opnå tilsagn om støtte til 8 almene familieboliger, som ønskes etableret på adressen Sofus Francks Vænge 12. Da de kommunale udgifter til grundkapitallån til disse boliger ikke indgik i budgetforhandlingerne, forelægges sagen med henblik på en principiel beslutning om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten, Socialudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der træffes beslutning om at meddele forhåndstilsagn om støttetilsagn til 8 almene familieboliger i ejendommen Sofus Francks Vænge 12, finansieret efter reglerne om nybyggeri, og

2. at finansieringen af udgiften til grundkapitallån ved efterfølgende forelæggelse af skema A - sker af kassen, da der er tale om et langfristet tilgodehavende.

Sagsfremstilling

Daginstitutionen Eventyrhaven, der har haft til huse i et erhvervslejemål i Frederiksberg Forenede Boligselskabers afdeling Tartuhus på adressen Sofus Francks Vej 12-14, har opsagt lejemålet, fordi institutionen er flyttet til andre lokaler. Lejemålet ophørte i oktober 2016.

 

Frederiksberg Forenede Boligselskaber ønsker at inddrage arealet i boligafdelingen til boligformål, da det vurderes, at der ikke er udsigt til at udleje arealerne til en anden institution eller lignende formål. Der vil blive tale om et huslejetab i størrelsesordenen 420.000 kr. årligt, indtil arealet igen tages i brug.

 

Forinden boligorganisationen afholder udgifter til udvikling af projektmateriale som grundlag for en skema A-ansøgning, er der anmodet om en dialog med Frederiksberg Kommune om nybyggerifinansieret ombygning af den omhandlede del af ejendommen til 8 almene familieboliger.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 15. august 2016 en proces for udbud af grundkapital til 100 almene boliger, og ved budgetvedtagelsen 2017 blev der afsat bevilling til de nødvendige grundkapitallån. Disse 100 nye almene boliger skal ses i sammenhæng med den aftale om fleksibel udlejning og kommunal anvisning af almene boliger, som de almene boligorganisationer, der har afdelinger på Frederiksberg, har indgået med Frederiksberg Kommune. Den proces, der er godkendt for disse 100 almene boliger, er baseret på et dialogbaseret samarbejde med de almene boligorganisationer, som får afsæt i, at Frederiksberg kommune inviterer alle de almene boligorganisationer til at byde ind med projekter. Såfremt anmodningen om tilsagn til etablering af de 8 nye boliger i ejendommen Sofus Franck Vænge 12-14 skal indgå i denne dialogbaserede proces, vil udnyttelsen af arealet blive sinket med huslejetab til følge.

 

Ud over etablering af forannævnte 100 nye almene familieboliger, arbejdes der på flere fronter på at tilvejebringe varige boligløsninger for flygtninge på Frederiksberg. De 8  boliger, der er omfattet af denne indstilling, vil kunne bidrage til at dække behovet for varige boligløsninger til flygtninge. Der gennemføres en dialog med Frederiksberg Forenede Boligselskaber om, at Frederiksberg Kommunes samlede anvisning til boligselskabets boliger, såfremt der meddeles det ønskede forhåndstilsagn, udvides med 8 boliger med henblik på anvisning til flygtninge. Udgangspunktet vil være, at 2-3 flygtningefamilieboliger anvises i den nye afdeling, og at det resterende antal fordeles i boligorganisationen øvrige afdelinger. Boligselskabet indgår positivt i denne dialog.

 

Daginstitutionen er fraflyttet, og ombygningen til boligerne kan forventes afsluttet sådan, at boligerne kan indgå positivt i tilvejebringelsen af den nødvendige boligkapacitet til flygtninge. I projekteringsfasen vil der blive arbejdet med. at familieboligerne kan indrettes sådan, at de i en periode kan benyttes som deleboliger for flere enlige flygtninge.

 

By- og Miljøområdets vurdering

Imødekommelse af ønsket om forhåndstilsagn til at etablere 8 nye familieboliger ved ombygning af den tidligere institution “Eventyrhaven”, som er en konsekvens af de tilpasninger på daginstitutionsområdet, der sker som følge af det  faldende børnetal, vil medvirke til løsningen af kommunens udfordringer med hensyn til at tilvejebringe permanente boliger til flygtninge. Frederiksberg Forenede Boligselskaber har givet positiv tilbagemelding på forvaltningens opfordring til at stille et tilsvarende antal boliger til rådighed i boligorganisationens samlede boligmasse.

 

På møderne i Socialudvalget og i Bolig- og Ejendomsudvalget den 21. november 2016 forelagde forvaltningen status pr. 15. august 2016 for boliger til flygtninge. Det fremgår af denne status, at det stadig er relevant, at der arbejdes med muligheden for at tilvejebringe yderligere boligkapacitet. Såfremt det besluttes at meddele forhåndstilsagnet, vil betydningen på boligområdet blive indarbejdet i den status, der forelægges pr. februar 2017.

 

Hvis det ansøgte forhåndstilsagn om 8 nye almene boliger skulle indgå i fordelingen af kvoten til 100 nye almene boliger, ville denne proces først forløbe i 2017 og følgende år, og den manglende lejeindtægt vil medføre økonomiske problemer for afdelingen .

 

By- og Miljøområdet kan anbefale, at anmodningen om forhåndstilsagn imødekommes, og at de 8 nye familieboliger ikke indgår i udmøntningen af kvoten på 100 nye almene boliger.

Økonomi

Med udgangspunkt i de gældende rammebeløb for almene boliger 2016 kan anskaffelsessummen beregnes til 19,611 mio.kr. Det kommunale grundkapitallån til et byggeri af dette omfang svarer til 1,96 mio.kr. Der er ikke afsat bevilling til dette grundkapitallån i budget 2017. Grundkapitallånet foreslås i givet fald ved forelæggelsen af skema A- ansøgningen finansieret af kassen, da der er tale om et langfristet tilgodehavende. 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget og Socialudvalget den 28. november 2016, Magistraten den 5. december 2016, Kommunalbestyrelsen.

LRM/PBM/BG

Historik

Indstilling 28. november 2016, pkt. 85:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at Kommunalbestyrelse træffer beslutning om at meddele forhåndstilsagn om støttetilsagn til 8 almene familieboliger i ejendommen Sofus Francks Vænge 12, finansieret efter reglerne om nybyggeri, og

2. at finansieringen af udgiften til grundkapitallån ved efterfølgende forelæggelse af skema A - sker af kassen, da der er tale om et langfristet tilgodehavende.

 

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at Kommunalbestyrelse træffer beslutning om at meddele forhåndstilsagn om støttetilsagn til 8 almene familieboliger i ejendommen Sofus Francks Vænge 12, finansieret efter reglerne om nybyggeri, og

2. at finansieringen af udgiften til grundkapitallån ved efterfølgende forelæggelse af skema A - sker af kassen, da der er tale om et langfristet tilgodehavende.

 

Socialudvalget indstiller,

1.at der træffes beslutning om at meddele forhåndstilsagn om støttetilsagn til 8 almene familieboliger i ejendommen Sofus Francks Vænge 12, finansieret efter reglerne om nybyggeri

2.at finansiering af udgiften til grundkapitallån ved efterfølgende forelæggelse af skema A- ansøgning - sker af kassen, da der er tale om et langfristet tilgodehavende.

 

339. Udbud af to grunde på Frederiksberg til almene boliger

Sagsnr.: 03.25.00-A00-2-16

Resumé

Magistraten besluttede på baggrund af sagen om et markant og styrket fokus på varige boligløsninger for flygtninge den 6. juni 2016, at forvaltningen skulle udarbejde et konkret forslag ift. salg af to kommunale grunde til almene boligorganisationer. For at sikre det bedste afkast af en investering i grundkapital blev det endvidere besluttet at udbyde grundene i en bygherrekonkurrence mellem boligorganisationerne.

Da udbudsbrevet skal sendes ud inden den 13. december 2016 kræver sagen således behandling både i Magistraten og Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at udbudsmaterialet samt dialogproces med de almene boligorganisationer godkendes, idet udbudsmaterialet forudsættes forelagt igen, hvis der fremkommer større materielle ændringer. 

 

Magistraten og Socialudvalget indstiller,

  • at udbudsmaterialet godkendes, idet forvaltningen bemyndiges til at forfine materialet i dialog med de almene boligorganisationer,
  • at udbudsprocessen herefter igangsættes uden yderligere politisk godkendelse og
  • at det i sagen nævnte niveau for husleje fastsættes som krav i den videre proces.

 

Gunvor Wibroe ønsker at udbudsmaterialet efter dialog med de almene boligorganisationer fremlægges igen til politisk behandling. Forbeholdet blev frafaldet i Magistraten.

Sagsfremstilling

Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen den 21. november 2016, idet den forudsættes behandlet den 28. november 2016 samt på Magistratens og Kommunalbestyrelsens møde den 5. december 2016. 

Ved behandlingen af sag om Udbud af to grunde på Frederiksberg til almene boliger på mødet d. 21/11 2016 blev forvaltning anmodet om at sikre, at grundlaget for udvælgelsen skal være en helhedsvurdering – og ikke alene på f.eks. prisen.

I forlængelse heraf er der lavet følgende præciseringer i udbudsmaterialet, særligt vedr. udvælgelseskriteriet økonomi. Købsprisen på grunden er udgået som et selvstændig kriterie, idet prisen indgår som et element i den totaløkonomiske betragtning. Huslejen udgør tillige en del af tildelingskriterierne i den totaløkonomiske betragtning, men er ikke specificeret som en eksakt værdi. Herved sikres en større frihed i forhold til at vælge det bedste projekt i forhold til såvel grundpris som husleje. Det er fortsat et kriterie, at de boliger der stilles til rådighed for flygtninge, kan betales af flygtninge under integrationsydelsen. Hertil kommer mindre redaktionelle ændringer. For eksempel er tidsplanen korrigeret med den vedtagne politiske mødeplan, der forudsætter dobbeltbehandling i Magistrat og Kommunalbestyrelse den 19. juni.

I forhold til udvælgelse af projekt/tilbud nedsættes et bedømmelsesudvalg. Bedømmelsesudvalget vurderer forslagene og forelægger sin indstilling og anbefaling til endelig godkendelse i Bolig- og Ejendomsudvalget og KB. Alle indkomne forslag vil her blive præsenteret udvalget.

Tidligere sagsfremstilling:

Magistraten besluttede på baggrund af sagen om et markant og styrket fokus på varige boligløsninger for flygtninge den 6. juni 2016, at forvaltningen skulle udarbejde et konkret forslag ift. salg af to kommunale grunde til almene boligorganisationer. For at sikre det bedste afkast af en investering i grundkapital blev det endvidere besluttet at udbyde grundene i en bygherrekonkurrence.

Udbuddet vedrører adresserne:

Falkoner Allé 118, 2000 Frederiksberg – med matrikelnummer 58c.

Søndre Fasanvej 26, 2000 Frederiksberg – med matrikelnummer 38q, der udvides med 1.150 m2.

Det forventes, at de to grunde kan rumme boliger til hhv. ca. 36 personer (Falkoner Allé) og ca. 45 personer (Søndre Fasanvej), hvortil kommunen opnår 100 pct. anvisning til permanent boligplacering af flygtninge. Et centralt tema, jf. også nedenfor, er muligheden for ”udveksling”, dvs. en ændret fordeling af boligplaceringen af disse flygtninge på tværs af de bydende almene boligorganisationers samlede boligmasse på Frederiksberg. Som udgangspunkt tænkes, at boligerne opføres som en forlængelse af det eksisterende etagebyggeri på nabogrundene.

Konkurrenceprogrammet er udarbejdet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden ALECTIA og består dels af en invitation til prækvalifikation, jf. bilag 2, samt et udbudsbrev, jf. bilag 3, der indeholder en beskrivelse af den omgivende arkitektur på Frederiksberg, en beskrivelse af opgaven og de væsentligste temaer, en tidsplan for projektets gennemførelse, de planmæssige forudsætninger samt den opgave de bydende skal løse, herunder krav til aflevering, og hvilke kriterier de bydende bedømmes ud fra. Endelig følger en tilbudsblanket, jf. bilag 4.

I beskrivelse af opgaven er der lagt vægt på temaerne ”Bymæssige kvaliteter og arkitektur” samt ”Social bæredygtighed og fleksibel anvendelse”.

I temaet ” Bymæssige kvaliteter og arkitektur” lægges der vægt på, at projekterne styrker og tilfører værdi til de omkringliggende bymiljøer og grønne åndehuller, herunder indskriver sig godt i den eksisterende arkitektur og tager hensyn til naboer. Endelig er det vigtigt, at de nye boliger lever op til en høj arkitektonisk kvalitet.

For så vidt angår en styrket social bæredygtighed, prioriteres muligheden for en blandet beboersammensætning gennem omfordeling af anvisningsret i forhold til den almene boligorganisations øvrige afdelinger i kommunen eller i samarbejde med andre almene boligorganisationer. Kommunen lægger ligeledes vægt på, at boligerne er fleksible med hensyn til ændret anvendelse over tid, da det skal være muligt, at boligerne på sigt kan overgå til den almindelige almene boliganvisning. I projektet indgår derfor etablering af deleboliger, med mulighed for omdannelse til familieboliger på længere sigt, afhængigt af det aktuelle boligbehov.

Huslejens størrelse er ligeledes et afgørende parameter for valg af løsning, jf. målgruppens betalingsevne. Alle almene boligforeninger repræsenteret på Frederiksberg indbydes til at indgå i konkurrencen via en prækvalifikation med vægt på, hvordan boligorganisationen vil arbejde med anvisningsretten på Frederiksberg. De indkomne oplysninger herfra danner grundlag for udvælgelse af de boligorganisationer, der inviteres til at deltage i konkurrencen om dispositionsforslag ledsaget af et købstilbud på en eller begge grunde.

For at skabe de bedste rammer for tilbudsgiverne og for at sikre at de afgivne tilbud lever op til kommunens forventninger i forhold til de anslåede temaer, er det forvaltningens vurdering, at det endelige udbudsmateriale skal udvikles i samarbejde med de almene boligorganisationer, men på baggrund af bilag 2 og 3. Således indbydes boligorganisationerne til en diskussion og forklaring af programmet og dets procesforløb med henblik på at indarbejde indkomne forslag, hvor de overordnede tildelingskriterier dog ligger fast. Generelt er der i udbuddet lagt vægt på en løbende dialog mellem boligorganisationerne og Frederiksberg Kommune/ALECTIA. Forvaltningen foreslår, at det samlede udbudsmateriale ikke genfremsendes til politisk godkendelse efter at bemærkninger fra boligorganisationerne er indarbejdet.

 

Forvaltningen forventer at kunne udvælge tilbudsgivere med udgangen af januar, mens det endelige projekt udvælges med udgangen af april. Herefter følger den endelige projektudvikling og politisk behandling af skema A,B og C, således at boligerne vil stå færdige med udgangen af 2018.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at det udarbejdede udbudsmateriale understøtter kommunens intension om at tilvejebringe permanente boligløsninger for flygtninge samtidig med, at dette sker med fokus på social bæredygtighed og indpasning i Frederiksbergs bymæssige kvaliteter.

 

Processen vurderes tillige at sikre et ejerskab til udbuddet hos de almene boligorganisationer, hvilket forventes at understøtte kommunens mål yderligere. 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Socialudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget den 28. november 2016, Magistraten den 5. december 2016, Kommunalbestyrelsen.

PJ/KD

Historik

Bolig- og Ejendomsudvalget, 21. november 2016, pkt. 80:

Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen, idet den forudsættes behandlet den 28. november 2016 samt på Magistratens og Kommunalbestyrelsens møde den 5. december 2016.


Indstilling 21. november 2016, pkt. 80:
By- og Miljøområdet indstiller til Socialudvalget,

at sagen tages til efterretning.

 

By- og Miljøområdet indstiller til Bolig- og Ejendomsudvalget,

at udbudsmaterialet godkendes, idet forvaltningen bemyndiges til at forfine materialet i dialog med de almene boligorganisationer, og at udbudsprocessen herefter igangsættes uden yderligere politisk godkendelse.


Indstilling 28. november 2016, pkt. 87:

By- og Miljøområdet indstiller,

at udbudsmaterialet godkendes, idet forvaltningen bemyndiges til at forfine materialet i dialog med de almene boligorganisationer, og at udbudsprocessen herefter igangsættes uden yderligere politisk godkendelse.

 

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at udbudsmaterialet samt dialogproces med de almene boligorganisationer godkendes, idet udbudsmaterialet forudsættes forelagt igen, hvis der fremkommer større materielle ændringer. 

 

Socialudvalget indstiller,

  • at udbudsmaterialet godkendes, idet forvaltningen bemyndiges til at forfine materialet i dialog med de almene boligorganisationer,
  • at udbudsprocessen herefter igangsættes uden yderligere politisk godkendelse og
  • at det i sagen nævnte niveau for husleje fastsættes som krav i den videre proces.

 

Gunvor Wibroe ønsker at udbudsmaterialet efter dialog med de almene boligorganisationer fremlægges igen til politisk behandling.

 

340. Forslag til regulering af budgetfordelingsnøglen imellem Hovedstadens Beredskabs ejerkommuner

Sagsnr.: 00.17.20-A30-1-15

Resumé

I forbindelse med godkendelsen af etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab i de 8 ejerkommuner i efteråret 2015 blev det besluttet, at der i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016 for Hovedstadens Beredskab gives mulighed for at regulere det samlede budget og forholdet mellem kommunernes betaling. Efter ønske fra Hovedstadens Beredskabsbestyrelse forelægges selskabets revisions forslag til regulering af budgetfordelingsnøglen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller

1. at forslag til regulering af forudsætningerne for Hovedstadens Beredskabs budgetgrundlag for 2016 godkendes, herunder det afledte forslag til regulering af budgetfordelingsnøglen ejerkommunerne imellem,

2. at den afledte genberegning af kommunens driftsbidrag og andel af effektiviseringsgevinsten i budget 2016 og i budget 2017 og frem tages til efterretning, herunder at budgetfordelingsnøglen kan blive yderligere reguleret i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016, jf. beslutning i ejerkommunerne om etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab i efteråret 2015,

3. at merudgifter på 0,3 mio. kr. og merindtægter på 0,3 mio. kr. i 2016 som følge af reguleringerne tillægsbevilges.

Sagsfremstilling

I forbindelse med godkendelsen af etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab i de 8 ejerkommuner i efteråret 2015 blev det besluttet, at der i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016 for Hovedstadens Beredskab gives mulighed for at regulere det samlede budget og forholdet mellem kommunernes betaling (budgetfordelingsnøglen). Beslutningen herom er ofte blevet refereret til som ”musefældeklausulen. ”

 

Det fremgik endvidere af sagen, at det var en opgave for selskabets revision - som en del af revisionsopgaven vedrørende regnskab 2016 - at vurdere regnskabets forudsætninger i forhold til forudsætningerne lagt til grund ved dannelsen af selskabet.

 

På bestyrelsesmødet den 8. juni 2016 blev det besluttet, at der, udover en mulig regulering i forbindelse med regnskab 2016, skulle foretages en regulering af de forhold, der på nuværende tidspunkt er afklaret og identificeret, med henblik på at få disse godkendt i kommunerne inden udgangen af 2016.

 

Hovedstadens Beredskab har derfor i løbet af sommeren og efteråret været i dialog med ejerkommunerne mhp. at afklare de ”musefældeklausul” emner, der på nuværende tidspunkt er identificeret.

 

Hovedstadens Beredskabs revisor har på den baggrund udarbejdet vedlagte forslag til regulering af forudsætningerne for Hovedstadens Beredskabs budgetgrundlag for 2016, der blev godkendt af bestyrelsen den 12. oktober 2016 og hermed forelægges til godkendelse jf. bilag 1.

 

Et bærende princip har været at sikre parallelitet, dvs. at alle ejerkommuner behandles ens og bidrager på samme grundlag.

 

Vedrørende brandhaner skal det særligt bemærkes, at Hovedstadens Beredskabs revisor har vurderet, at det foreliggende grundlag er for uklart til, at de kan anbefale eventuelle ændringer i budgettet vedr. brandhaner på nuværende tidspunkt. Området kan derfor først blive afklaret i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016. Området er centralt, da det er et af de områder, som skal markedsprøves. Det er således vigtigt, at økonomien på området er grundigt analyseret forinden markedsprøvningen.

 

Hovedstadens Beredskab har på baggrund af revisionens notat om ”musefældekorrektioner” udarbejdet nedenstående forslag til ny budgetfordelingsnøgle ejerkommunerne imellem (tabel 1). Forslaget til ny budgetfordelingsnøgle blev godkendt af Hovedstadens Beredskabs bestyrelse på møde den 12. oktober 2016.

 

På bestyrelsesmødet den 12. oktober 2016 blev bestyrelsen gjort opmærksom på, at der en mindre forskel mellem ejerandelsnøglen (jf. vedtægterne) og den fordelingsnøgle (baseline), der ligger til grund for budget 2016. Begge blev vedtaget af kommunalbestyrelserne i efteråret 2015 i forbindelse med godkendelsen af etableringsgrundlaget af Hovedstadens Beredskab.

 

I forlængelse heraf blev det på bestyrelsesmødet den 12. oktober 2016 besluttet, at det bliver en opgave for selskabets revisor i forbindelse med fremlæggelsen af regnskab 2016 og den endelige musefældeklausulopgørelse på bestyrelsesmødet i april 2017 at anbefale, hvorvidt de korrektioner, der blev foretaget i det vedtagne budget 2016 i efteråret 2015, også skal afspejles i en korrektion af ejerandelsnøglen.

 

Idet en ændring af budgetfordelingsnøglen ejerkommunerne imellem, efter bestyrelsens godkendelse heraf, kræver en efterfølgende godkendelse i samtlige kommunalbestyrelser i ejerkommunerne jf. vedtægternes § 6, stk. 5 samt orientering af Statsforvaltningen jf. vedtægternes § 18, stk. 4. forelægges forslag til ny budgetfordelingsnøgle (jf. tabel 1) til godkendelse.

Økonomi

Af tabel 1 fremgår, hvorledes budgetfordelingsnøglen ændrer sig, når elementer i ”musefældeklausulen” indarbejdes. Som det fremgår af nederste linje i tabellen, er det minimale ændringer, hvor Københavns Kommune tegner sig for den største ændring i form af en reduktion. Derudover fremgår den gældende ejerandelsnøgle, der blev vedtaget i efteråret 2015.

 

Effektiviseringen i 2016 på 5,6 mio. kr. er indarbejdet med anvendelsen af den nye budgetfordelingsnøgle i stedet for anvendelsen af ejerandelsnøglen (vedtægterne), som har været tilfældet i de tidligere budgetversioner.  

 

 

Beslutning om at regulere fordelingsnøglen ejerkommunerne imellem vil få indflydelse på ejerkommunernes driftsbidrag og effektiviseringsgevinster i relation til såvel budget 2016 som budget 2017. Den økonomiske effekt kan ses nedenfor i tabel 2 og tabel 3.

 

 

 

I forhold til de reviderede driftsbidrag vedr. budget 2016 og budget 2017 - i tabel 2 og 3 - tages forbehold for den endelige godkendelse af den nye budgetfordelingsnøgle i samtlige ejerkommuner.

 

Hovedstadens Beredskab vil efter den endelige godkendelse i ejerkommunerne fremsende fakturaer/kreditnotaer vedr. 2016-bidragene som følge af den nye budgetfordelingsnøgle.

 

Jævnfør sagsfremstillingen vil der i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016 kunne ske yderligere ”musefældekorrektioner” og heraf følgende justering af budgetfordelingsnøglen.

 

Endelig skal Hovedstadens Beredskab gøre opmærksom på, at der grundet en gradvis reduktion af udgiften til tjenestemandspensioner muligvis bør ske en årlig korrektion af budgetfordelingsnøglen. Der vil derfor på et kommende bestyrelsesmøde blive fremlagt sag til bestyrelsen om håndtering af denne problemstilling.   

Reguleringerne i 2016 vedrører primært tjenestemandspension, der afregnes mellem Hovedstadens Beredskab og Frederiksberg Kommune, som har modsvarende merudgifter og merindtægter. Herudover medfører den ændrede budgetfordelingsnøgle en mindre korrektion af effektiviseringsbeløb som finansieres indenfor budgetrammen. For så vidt angår 2017 håndteres konsekvenserne i forbindelse med 1. forventet regnskab 2017.

Bevillingerne har dermed ingen konsekvens for servicerammeudgifterne.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten den 21. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

PJ

Historik

Indstilling 21. november 2016, pkt. 418:

By- og Miljøområdet indstiller

1. at forslag til regulering af forudsætningerne for Hovedstadens Beredskabs budgetgrundlag for 2016 godkendes, herunder det afledte forslag til regulering af budgetfordelingsnøglen ejerkommunerne imellem,

2. at den afledte genberegning af kommunens driftsbidrag og andel af effektiviseringsgevinsten i budget 2016 og i budget 2017 og frem tages til efterretning, herunder at budgetfordelingsnøglen kan blive yderligere reguleret i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016, jf. beslutning i ejerkommunerne om etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab i efteråret 2015,

3. at merudgifter på 0,3 mio. kr. og merindtægter på 0,3 mio. kr. i 2016 som følge af reguleringerne tillægsbevilges.

 

341. 3. forventet regnskab

Sagsnr.: 00.30.14-S00-13-16

Resumé

Sagen indeholder forvaltningens tredje forventning til årets regnskabsresultat for driftsudgifter og indtægter på det skattefinansierede områder, der tilsammen udgør kommunens strukturelle balance i 2016. Herudover indgår forventningen til kommunens anlægsudgifter og –indtægter, det brugerfinansierede område og øvrige finansielle poster for at kunne opgøre det samlede forventede årsresultat. Endelig opgøres kassebeholdningen ultimo 2016.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller:

 

1. At 3. forventet regnskab tages til efterretning.

 

2. At følgende tillægsbevillinger godkendes for 2016:

1. Nettomindreudgifter på 17,5 mio. kr. under serviceudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.

2. Servicerammeneutrale omplaceringer mellem udvalg, jf. bilag 2 og bilag 3j.

3. Nettomindreudgifter på 6,7 mio. kr. under overførselsudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.

4. Nettomindreudgifter på 15,2 mio. kr. under anlægsudgifter, jf. bilag 3k.

5. Nettomindreudgifter på 21,2 mio. kr. under de finansielle poster, jf. bilag 4.

6. Nettomindreudgifter på 5,4 mio. kr. på det brugerfinansierede område, jf. bilag 3h (drift) og bilag 3k (anlæg).

 

3. At bevillingerne i punkt 2.1-2.6 sker med modpost på kassen.

 

4. At de ansøgte overførsler (forskydninger) på driften tiltrædes, og at budgetterne opskrives i det relevante budget- eller overslagsår med modpost på usikkerhedspuljen for det pågældende år.

 

5. At følgende tillægsbevilges for 2017

1. Ansøgte overførsler på anlægssiden (forskydninger) inden for anlægsrammen med modpost på den negative anlægspulje for 2017.

2. Ansøgte overførsler på anlægssiden (forskydninger) uden for anlægsrammen med modpost på kassen.

 

6. At der for tre konkrete anlægsprojekter bevilges forhåndsgodkendelse til at anvende anlægsmidler afsat i 2017 allerede i 2016 i det omfang, at det vurderes nødvendigt i forhold til at sikre fuld udnyttelse af anlægsrammen i indeværende år.

 

7. At opfølgning på tiltag i budget 2016 vedrørende drift og anlæg tages til efterretning.

 

Forvaltningen blev anmodet om på Magistratens ekstraordinære møde den 5. december, at komme med forslag, bl.a.

  • en julerengøring for ældre,
  • en opretningsplan for Søndermarkskolen,
  • imødekommelse af ønskerne omkring Edison, som blev behandlet i Magistraten den 22. august,
  • idet overførsler fra 2017 til 2016 prioriteres. 

 

Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, By- og Miljøudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget tog orienteringen vedrørende 3. forventet regnskab til efterretning.

 

Børneudvalget og Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen vedrørende 3. forventet regnskab til efterretning, idet udvalget bemærkede, at renovering af Edison-bygningen bør tilgodeses ved eventuelt frie midler i 2016 eller 2017.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har opgjort forventningerne til årets regnskabsresultat for indtægter samt driftsudgifter, herunder serviceudgifter, overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering, samt det skattefinansierede område. Disse poster udgør tilsammen kommunens strukturelle balance.

 

Forvaltningen har derudover opgjort forventningerne til regnskabsresultatet for anlægsudgifter- og indtægter, det brugerfinansierede område samt de øvrige finansielle poster for på den måde at opgøre det samlede forventede årsresultat. Endvidere opgøres kassebeholdningen ultimo 2016.

 

Endelig har der været et fokus på overholdelsen af henholdsvis service- og anlægsramme i henhold til den indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL.

 

Det forventede regnskab er sammenfattet i økonomiafsnittet, men de væsentligste konklusioner i 3. forventet regnskab er opsummeret i boksen nedenfor.

 

 

Boks: Væsentligste konklusioner i 3. forventet regnskab 2016.

 

 

 

 

 

Mindreforbrug på servicerammen

Der er samlet set indmeldt et forventet mindreforbrug på 28,4 mio. kr. på tværs af udvalg i forhold til servicerammen for Frederiksberg Kommune. Det svarer til en afvigelse på 0,7 pct. Korrigeres der for de ansøgte overførsler, er det reelle mindreforbrug på 10,9 mio. kr. svarende til 0,3 pct. af servicerammen.

Der er fortsat udfordringer på enkelte udvalgsområder, men særligt på Socialudvalgets område er udfordringen blevet nedbragt. Der forventes endvidere mindreforbrug især på Børneudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalgets områder.

 

På baggrund af det forventede mindreforbrug er forvaltningen i færd med at afdække mulighederne for at sikre en større udnyttelse af servicerammen bl.a. gennem fremrykning af materialeindkøb mv.

 

 

 

 

 

 

Mindreforbrug på overførselsudgifterne

På overførselsudgifter er der samlet set indmeldt et forventet mindreforbrug på 6,7 mio. kr. Der forventes således ingen større afvigelser i forhold til forventningen ved 2. forventet regnskab, men på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område er der dog tale om en række større bruttobevægelser.

 

 

 

 

 

 

Balance på anlægsrammen

Der forventes samlet set balance i forhold til overholdelse af anlægsrammen for 2016. Forvaltningen vil dog resten af året have fokus på udviklingen med henblik på, at der både kan sikres overholdelse og fuld udnyttelse af anlægsrammen.

 

 

 

 

 

 

Kassebeholdning

Ultimo 2016 forventes et kassetræk på 16,1 mio. kr. og en kassebeholdning på 779,6 mio. kr. efter deponering. I 2016 forventes deponeringen at udgøre 56,3 mio. kr., som afsættes til OPP-projekter, garantier, lejemål m.m.

 

Dette er en reduktion af det forventede kassetræk på 20,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, og denne forbedring skyldes primært forventede merindtægter på 20,8 mio. kr. samt de forventede mindreforbrug vedr. driftsudgifter.  

 

 

 

 

 

 

 

1. Drift

 

Driftsområdet udgøres af henholdsvis serviceudgifter og overførselsudgifter, herunder aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

 

1.1. Udgifter inden for servicerammen

 

Samlet set er der indmeldt et forventet mindreforbrug på 28,4 mio. kr. i forhold til servicerammen for 2016 svarende til en afvigelse på 0,7 pct. En stor del af disse mindreforbrug vedrører imidlertid ansøgte overførsler og afspejler således forskydninger i forbruget snarere en reelle mindreforbrug. Korrigeres der for de ansøgte overførsler er det reelle mindreforbrug på 10,9 mio. kr. svarende til 0,3 pct. af servicerammen, jf. tabel 1 nedenfor.

 

 

Tabel 1: Serviceudgifter 2016 i forhold til serviceramme.

Serviceudgifter (mio. kr.)

Serviceramme
2016

3. FR
2016

3. FR
Afvigelse

3. FR
Afvigelse (%)

Indmeldte afvigelser

3.846,1

3.817,7

-28,4

-0,7 %

   Ansøgte overførsler

--

--

-17,5

--

Indmeldte afvigelser eksklusiv ansøgte overførsler

3.846,1

3.817,7

-10,9

-0,3 %

 

 

Udover de ansøgte overførsler kommer en række ekstraordinære mindreforbrug på de demografiregulerede områder, der har engangskarakter. Det er på den baggrund forvaltningens vurdering, at mindreforbruget ikke er et udtryk for et vedvarende fald i udgiftspresset.

 

Ledige midler på usikkerhedspuljen indstilles til delvist at finansiere en række af de udfordringer, der fortsat gør sig gældende på en række udvalg, men der vurderes fortsat at være behov for at bevare midler på puljen til at håndtere eventuelle nye udfordringer i den resterende del af året.

 

 

Udnyttelse af servicerammen

 

Som beskrevet ovenfor svarer det forventede mindreforbrug til en afvigelse 0,7 pct. i forhold til servicerammen og 0,3 pct., hvis der korrigeres for de ansøgte overførsler. Overordnet set tegner der sig således et billede af, at kommunen samlet set er tæt på fuld udnyttelse af servicerammen for 2016. Med henblik på at sikre end endnu større udnyttelse af servicerammen har forvaltningen ydermere foretaget en afdækning af, hvorvidt, og på hvilke områder, det er muligt at fremrykke planlagte udgifter fra 2017.

 

Resultatet af denne afdækning fremgår af bilag 6a. Samlet set er der identificeret potentielle udgifter på 12-13 mio. kr., der kan fremrykkes fra 2017. Det bemærkes dog, at der på nuværende tidspunkt alene er tale om foreløbige skøn for det endelige udgiftsniveau. I det omfang, at de fremrykkede udgifter overstiger det forventede mindreforbrug på 10,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, vil ubalancen dækkes af usikkerhedspuljen.

 

Parallelt med denne øvelse har forvaltningen foretaget en gennemgang af en række anlægsprojekter med henblik på at identificere udgifter, der vil kunne afholdes som driftsudgifter, men hvor midlerne er bevilget som en del af et større anlægsprojekt. I så fald vil anlægsprojektets samlede rådighedsbeløb skulle reduceres, og der vil ske en tilsvarende opskrivning af driftsbudgettet finansieret af usikkerhedspuljen.

 

De identificerede anlægsprojekter fremgår af bilag 6b, og der er på nuværende tidspunkt identificeret potentielle udgifter på 2-3 mio. kr., der vil kunne konverteres til driftsudgifter. Det skal igen bemærkes, at der er tale om foreløbige skøn for det endelige udgiftsniveau.

 

Som det fremgår nedenfor, forventes der i udgangspunktet balance i forhold til overholdelse af anlægsrammen i 2016, og udgifter der på denne måde konverteres til driftsudgifter, vil således frigøre anlægsramme i 2016. Dette forventes imidlertid imødegået af den forhåndsbemyndigelse til at anvende anlægsmidler på konkrete projekter, hvor der allerede er givet anlægsbevilling, men hvor rådighedsbeløbet først ligger i 2017, jf. nedenstående afsnit om anlæg.

 

De bevillingsmæssige konsekvenser både på drift og anlæg vil blive fremlagt for Magistraten til godkendelse på et ekstraordinært møde den 5. december 2016 med efterfølgende behandling i Kommunalbestyrelsen samme dag. En række af fremrykningerne på driften i bilag 6a vedrører imidlertid områder, der er omfattet af de almindelige regler om automatisk overførsel af mer- og mindreforbrug til det efterfølgende budgetår, og her vil de bevillingsmæssige konsekvenser indgå som en del af overførselssagen 2016-17.

 

Med de ovenfor anførte tiltag med fremrykninger af driftsudgifter og konvertering fra anlæg til drift er det forvaltningens umiddelbare vurdering, at servicerammen vil blive både overholdt og udnyttet fuldt ud i 2016, når der korrigeres for driftsoverførsler, der er udtryk for forskydninger mellem årene. Samtidig er det vurderingen, at anlægsrammen også vil blive både overholdt og udnyttet fuldt ud. Der tages dog forbehold for de ændringer, der vil kunne ske frem mod det endelige regnskab for 2016, men forvaltningen vil følge udviklingen tæt både hvad angår drift og anlæg.

 

 

Status og bevillinger

 

Tabel 2 nedenfor viser de indmeldte afvigelser og ansøgte tillægsbevillinger i forhold til det korrigerede budget og serviceramme 2016 fordelt på udvalg. Den korrigerede afvigelse i næstyderste kolonne viser de indmeldte afvigelser eksklusiv udgiftsneutrale afvigelser, der går i nul på tværs af udvalg. Denne kolonne en giver derfor det mest retvisende billede af den økonomiske situation på de enkelte udvalg.

 

 

Tabel 2: Serviceudgifter 2016 i forhold til korrigeret budget.

Serviceudgifter (mio. kr.)

Korr. Budget
2016

3. FR
2016

3. FR
Afvigelse

3. FR
Neutrale

3. FR
Nettoafvigelse

3. FR
Heraf TB

   Bolig- og Ejendomsudvalget

99,5

99,4

-0,1

-0,8

0,6

-0,1

   Undervisningsudvalget

778,6

779,5

0,8

1,6

-0,8

1,9

   Sundheds- og Omsorgsudvalget

875,6

867,1

-8,4

0,0

-8,4

-6,2

   Kultur- og Fritidsudvalget

156,2

159,5

3,3

0,2

3,1

3,3

   Børneudvalget

705,0

696,5

-8,5

-0,4

-8,1

-7,3

   Socialudvalget

425,7

427,3

1,5

-0,5

2,0

3,9

   By- og Miljøudvalget

108,8

114,3

5,5

0,0

5,5

5,2

   Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

11,9

11,0

-0,9

0,0

-0,9

-0,9

   Magistraten (eksklusiv usikkerhedspuljen)

658,6

652,5

-6,0

-0,2

-5,8

-3,8

   Usikkerhedspuljen

24,0

10,5

-13,5

0,0

-13,5

-13,5

Korrigeret budget - Samlet

3.843,9

3.817,7

-26,2

0,0

-26,2

-17,5

   Serviceramme – Korrektion*

2,2

--

--

--

--

--

Serviceramme - Samlet

3.846,1

3.817,7

-28,4

--

-28,4

--

 

 

Som det fremgår af tabel 2, er der samlet set indmeldt et forventet mindreforbrug på 26,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget og 28,4 mio. kr. i forhold til servicerammen.

 

De ansøgte overførsler udgør 17,5 mio. kr. af dette mindreforbrug og midlerne søges overført til budget- og overslagsår. Det indstilles, at de ansøgte overførsler i 2016 bevilges med modpost på kassen således, at det korrigerede budget reduceres og dermed bringes tættere på det forventede regnskabsresultat. Omvendt indstilles det, at den tilsvarende opskrivning af budgetterne i budget- og overslagsår sker med modpost på usikkerhedspuljen for det pågældende år således, at budgettet ikke overstiger servicerammen.

 

Udover de ansøgte overførsler er der indmeldt merforbrug på 13,5 mio. kr. på tværs af udvalg, der søges tillægsbevilget. Det indstilles, at disse merforbrug bevilges med modpost på usikkerhedspuljen, der dermed reduceres til 10,5 mio. kr. Dette vurderes tilstrækkeligt til at kunne håndtere evt. merudgifter til vintertjeneste i tilfælde af ekstraordinært snefald eller andre uforudsete merudgifter.

 

 

Udvalgsgennemgang

 

Det forventede mindreforbrug dækker over en række modsatrettede tendenser på de enkelte udvalg, jf. også tabel 2 ovenfor, hvor der tages udgangspunkt i de indmeldte afvigelser eksklusiv udgiftsneutrale omplaceringer mellem udvalg.

 

 

På Bolig- og Ejendomsudvalgets område forventes der et merforbrug på 0,6 mio. kr. Dette vedrører bl.a. en forsinket indhentning af effektiviseringsgevinsterne ved centraliseringen af forbrugsbudgetterne til el, vand og varme.

 

 

På Undervisningsudvalgets område forventes der et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Dette er primært et resultat af forventede mindreforbrug på de decentrale institutioner og ansøgte overførsler, mens udfordringen på specialundervisningsområdet er uændret. Udfordringerne på området er i 1. og 2. forventet regnskab blevet håndteret ved anvendelsen af forventede mindreforbrug primært på Børneudvalgets område.

 

Ved 3. forventet regnskab kan Undervisningsudvalget rumme restudfordringen inden for egen ramme grundet førnævnte mindreforbrug på institutionsrammen mv. På sigt bør der imidlertid fortsat være fokus på at nedbringe udfordringerne på området både ud fra hensynet til den flerårige styringsstrategi for det samlede specialområde, og idet modgående mindreforbrug ikke kan forudsættes i budget- og overslagsår.

 

 

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets område forventes der et mindreforbrug på 8,4 mio. kr. Dette vedrører primært store mindreforbrug på køb og salg af plejeboliger, mens udfordringerne på hjemmeplejeområdet er reduceret.

 

 

På Kultur- og Fritidsudvalgets område forventes der et merforbrug på 3,1 mio. kr. Dette skyldes bl.a. en vandskade og en forsinket hjemtagelse af energibesparelserne i Frederiksberg Svømmehal samt merudgifter relateret til åbning af KU.BE.

 

 

På Børneudvalgets område forventes der et mindreforbrug på 8,1 mio. kr. Dette vedrører primært en mindre belægning i daginstitutionerne end forudsat i demografiprognosen. På det specialiserede børneområde forventes der nu et merforbrug, hvilket primært skyldes en præcisering af de bagvedliggende prognosemetoder. Det forventede merforbrug skal dog ses i forhold til, at budgetterne ved 2. forventet regnskab blev reduceret for at finansiere udfordringen på specialundervisningsområdet.

 

 

På Socialudvalgets område forventes der et merforbrug på 2,0 mio. kr. Merforbruget er lavere end ved 2. forventet regnskab, hvilket dog primært skyldes et forventet mindreforbrug på den samlede institutionsramme samt en række pulje- og projektmidler, som ikke anvendes fuldt ud i indeværende år, og som derfor søges overført.

 

Sammensætningen af udgiftspresset har også ændret sig i løbet af 2016, idet udfordringen på køb af tilbud i andre kommuner er reduceret og kun delvist modgås af en stigende udfordring på de selvvisiterende områder (herberger og kvinde/krisecentre). Den reducerede udfordring på køb af tilbud skyldes bl.a. en lavere tilgang af borgere fra børneområdet end forventet.

 

 

På By- og Miljøudvalgets område forventes der et merforbrug på 5,5 mio. kr. Merforbruget skyldes fortsat mindreindtægter vedrørende parkeringsstrategien, men den forventede udfordring er imidlertid reduceret til 9,5 mio. kr., og dette modgås endvidere delvist af en række andre mindreforbrug på udvalgets område.

 

 

På Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område forventes der et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Dette skyldes et mindreforbrug vedrørende løntilskudspladser til ledige ansat i kommuner.

 

 

På Magistratens område forventes der et mindreforbrug på 5,8 mio. kr., der imidlertid inkluderer nulstillingen af den særskilte usikkerhedspulje til parkeringsstrategien på 12,0 mio.kr. Indenfor Magistratens område er der i øvrigt både områder med merforbrug og mindreforbrug.

 

Merforbrugene vedrører primært lægeattester, sundhedskoordinatorer og klinisk funktion under SSA-området, manglende honorarindtægter og byggesagsgebyrer under BMO samt en fælles udfordring vedrørende tjenestemandspensioner. Merforbrugene modgås delvist af mindreforbrug primært vedrørende råden over vejareal, forskydninger af en række projektmidler til implementering af nyt økonomisystem og Facility Management, der søges overført, og endelig mindreforbrug på øvrige administrative konti.

 

 

1.2. Øvrige opmærksomhedspunkter vedr. serviceudgifter

 

Servicerammekorrektioner

 

Som beskrevet ved 2. forventet regnskab indgik der i lov- og cirkulæreprogrammet for indeværende år en række andre reguleringer udover de almindelige opgaveændringer, hvor det ikke stod klart, hvorvidt der ville ske en opskrivning af servicerammen, som det er tilfældet med de øvrige DUT-reguleringer.

 

Der er nu kommet en afklaring fra KL, og kommunernes serviceramme vil samlet set blive opskrevet med 118,4 mio. kr. Frederiksberg Kommunes andel af dette beløb udgør 2,1 mio. kr. Den korrigerede serviceramme for Frederiksberg Kommune udgør herefter 3,846 mia. kr., hvilket fremgår af tabel 3 nedenfor.

 

Tabel 3: Serviceramme for Frederiksberg Kommune i 2016.

Serviceudgifter (mio. kr.)

Beløb

   Oprindeligt vedtaget budget

3.844,6

   P/L-regulering (indarbejdet i 2. forventet regnskab 2016)

-3,8

   DUT (indarbejdet i 2. forventet regnskab 2016)

3,2

   Andre reguleringer

2,1

Serviceramme

3.846,1

 

 

Driftsoverførsler til budget- og overslagsår

 

Samlet set er der indmeldt mindreforbrug på 25,5 mio. kr. på områder, der i udgangspunktet er omfattet af de gældende overførselsregler. Heraf vedrører 5,3 mio. kr. forventede mindreforbrug på decentrale institutioner og afdelinger, der kan forventes at indgå i den normale overførselssag primo 2017. Dertil kommer yderligere 2,8 mio. kr. ligeledes vedrørende de decentrale institutioner, der ved 3. forventet regnskab søges overført i henhold til reglerne om ansøgte overførsler.

 

De resterende 17,5 mio. kr. vedrører forventede mindreforbrug på bevillinger til politisk vedtagne projekter og indsatser af midlertidig varighed, hvor de 14,7 mio. kr. søges overført ved 3. forventet regnskab i henhold til reglerne om automatiske overførsler.

 

Samlet set søges der om at overføre 17,5 mio. kr. fra 2016 til budget- og overslagsår, og som nævnt ovenfor indstilles det, at disse tiltrædes.

 

 

Optimering af ejendomsporteføljen

 

I budgetforlig 2017 indgår en målsætning om en optimering af Frederiksberg Kommunes ejendomsportefølje med henblik på at sikre, at kommunens bygninger skaber størst mulig værdi for borgerne. Det er på den baggrund besluttet at fremskynde salget af ejendomme, idet dette vurderes at understøtte strategien.

 

For at sikre fremdriften i dette arbejde indstilles det, at der indenfor By- og Miljøområdet ansættes en ejendomsjurist over en treårig periode. Det indstilles endvidere, at dette finansieres af de frigjorte administrationsmidler som følge af det reducere antal flygtninge, jf. nedenstående afsnit.

 

 

Flygtninge

 

I forbindelse med sag om ’Opdateret økonomi på flygtningeområdet’ forelagt for fagudvalg og Magistraten i august/september 2016 fremgik det, at der nu forventes et betydeligt reduceret antal flygtninge. På de fleste områder, hvor der er tilført økonomi, er økonomien relateret til den konkrete aktivitet på områderne, hvorfor et faldende antal flygtninge samtidig betyder færre udgifter. Derfor vil økonomien på disse områder blive justeret i forbindelse med 1. forventet regnskab 2017 og 1. finansielle orientering, hvor der følges op på demografi m.v.

 

I sagsfremstillingen fremgik det imidlertid, at ’for så vidt angår områder, der har fået tilført administrative ressourcer/fagpersonale, der ikke direkte er aktivitetsafhængige, vil der dog frem mod 3. forventede regnskab for 2016 ske en afdækning af det eventuelle tilpasningsbehov’.

 

På Magistratens område er det vurderingen, at der på de afsatte budgetter til administration på tværs kan frigøres ressourcer svarende til et årsværk, der indstilles anvendt som finansiering af den førnævnte optimering af Frederiksberg Kommunes ejendomsportefølje. Der vil også her ske en genvurdering af behovet frem mod 1. forventet regnskab 2017.

 

 

Den flerårige styringsstrategi

 

I budgetaftalen for 2012 blev det besluttet, at væksten på det specialiserede område skulle stoppes, og at specialområdes andel af serviceudgifterne i forhold til normalområdet skulle bringes tilbage til niveauet i regnskab 2008. Regnskabsresultatet for 2015 opfyldte imidlertid ikke denne målsætning, hvilket primært kunne tilskrives merforbrugene på Socialudvalgets område og på specialundervisningsområdet.

 

Ved 3. forventet regnskab i 2016 kan der på baggrund af de indmeldte afvigelser forventes udgifter vedrørende det samlede specialområde på 678,2 mio. kr. svarende til 17,6 pct. af servicerammen for 2016. Dette ligger under de 17,8 pct., der var niveauet i regnskab 2008, og det er således forventningen, at regnskabsresultatet vil være i overensstemmelse med målsætningen i den flerårige styringsstrategi.

 

 

1.3. Overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering

 

Nedenstående tabel 4 viser de indmeldte afvigelser og tillægsbevillinger på overførselsudgifter i forhold til det korrigerede budget 2016.

 

 

Tabel 4: Overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering.

Overførselsudgifter (mio. kr.)

Korr. Budget
2016

3. FR
2016

Afvigelse
2016

TB
2016

1 Magistraten

11,3

11,3

0,0

0,0

2 Bolig- og Ejendomsudvalget

-6,3

-6,9

-0,5

-0,5

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget

371,9

373,6

1,7

1,7

   Heraf aktivitetsbestemt medfinansiering

371,2

371,2

0,0

0,0

6 Børneudvalget

2,6

2,6

0,0

0,0

7 Socialudvalget

-2,6

-8,1

-5,5

-5,5

9 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

1.084,1

1.081,8

-2,3

-2,3

Samlet

1.460,9

1.454,3

-6,7

-6,7

 

 

Som det fremgår af tabel 4 ovenfor, forventes der samlet set et mindreforbrug på 6,7 mio. kr., mens der ikke forventes nogen afvigelser på aktivitetsbestemt medfinansiering. Alle afvigelser indstilles tillægsbevilget med modpost på kassen.

 

Mindreforbruget dækker primært over en række mindreforbrug på Socialudvalgets område vedrørende merudgiftsydelser og personlige tillæg, der kun delvist modgås af merforbrug vedrørende tomgangsleje samt en teknisk korrektion på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Dertil kommer et lille mindreforbrug på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område, der dækker over en række større bruttobevægelser, der fremgår af afsnittet nedenfor.

 

 

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

 

Tilgangen af flygtninge til Frederiksberg har i 2016 været markant lavere end forventet, hvilket betyder lavere udgifter til integrationsydelse, men også lavere indtægter fra grundtilskud. For en del af integrationsindsatsen medfører det lavere antal flygtninge imidlertid ikke automatisk et mindreforbrug.

 

Dette skyldes, at Frederiksberg Kommune har indgået faste kontrakter på leverance af branchepakker på baggrund af den oprindelige prognose, og disse kontrakter kan ikke opsiges i indeværende år og har endvidere vist sig at være dyrere end oprindeligt antaget. Samlet set betyder dette, at der kan forventes et samlet merforbrug på integrationsområdet.

 

Dertil kommer et forventet merforbrug på dagpenge til forsikrede ledige, idet der er foretaget en korrektion af prognosemetoden, der ved 2. forventet regnskab indikerede et mindreforbrug. Dette modgås dog delvist af et forventet mindreforbrug på beskæftigelsesindsatsen til forsikrede ledige.

 

Området for forsikrede ledige finansieres af det statslige beskæftigelsestilskud. I det omfang, at det forventede merforbrug er et resultat af en generel tendens med et stigende antal ledige, der også viser sig i de øvrige kommuner i Frederiksberg Kommunes ”klynge” af sammenlignelige kommuner, så vil det i 2017 medføre en tilsvarende positiv efterregulering af det endelige beskæftigelsestilskud for 2016.

Merforbrugene modgås af forventede mindreforbrug bl.a. på beskæftigelsesordningerne og i særlig grad på kontanthjælp, og der forventes således et lille mindreforbrug for udvalget samlet set.

 

 

2. Anlæg

 

Der er ved 3. forventet regnskab gennemført en reperiodisering af samtlige anlægsprojekter med henblik på at sikre, at anlægsrammen for 2016 kan overholdes. Samlet set er det forvaltningens vurdering, at anlægsrammen for 2016 vil blive overholdt.

 

Der arbejdes igen i 2016 med en negativ anlægspulje, der afspejler forventede forskydninger og mindreforbrug på de igangværende projekter. Puljerne udgør på nuværende tidspunkt 87,6 mio. kr. fordelt med 84,3 mio. kr. på den generelle anlægspulje og 3,3 mio. kr. på den særskilte negative anlægspulje på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område, der finansierede istandsættelsen af de lejede lokaler på Frederiksberg Hospital til Døgnrehabiliteringsenheden.

 

Nedenstående tabel 5 viser de indmeldte afvigelser og ansøgte tillægsbevillinger på anlægsudgifter inden for anlægsrammen i forhold til det korrigerede budget 2016 eksklusiv de negative puljer.

 

 

Tabel 5: Anlægsudgifter inden for anlægsrammen.

Anlægsudgifter (1.000 kr.)

 Korr. Budget
2016

 3. FR
2016

 Afvigelser
2016

 TB
2016

   1 Magistraten

24.428

14.114

-10.314

-9.294

   2 Bolig- og Ejendomsudvalget

43.362

31.392

-11.970

0

   3 Undervisningsudvalget

137.804

125.299

-12.505

-8.605

   4 Sundheds- og Omsorgsudvalget

14.199

9.941

-4.259

0

   5 Kultur- og Fritidsudvalget

84.531

82.979

-1.552

-1.500

   6 Børneudvalget

39.115

29.561

-9.554

-2.825

   7 Socialudvalget

30.955

12.003

-18.952

-11.395

   8 By- og Miljøudvalget

82.960

69.467

-13.493

-5.400

Korrigeret budget - Eksklusiv negativ pulje

457.354

374.756

-82.598

-39.019

 

 

Status

 

Som det fremgår af tabel 5 ovenfor, så er der samlet set ved 3. forventet regnskab indmeldt forskydninger og mindreforbrug på 82,6 mio. kr., hvoraf 39,0 mio. kr. søges tillægsbevilget. Størstedelen af disse mindreforbrug vedrører tidsmæssige forskydninger, og 33,0 mio. kr. søges derfor nu overført til 2017.

 

Det indstilles, at de ansøgte mindreforbrug og forskydninger både i 2016 og 2017 bevilges med modpost på anlægspuljen for det pågældende år. Den negative anlægspulje på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område nulstilles således i 2016 primært på baggrund af forskydninger på projekterne vedrørende istandsættelse og indretning af midlertidige flygtningeboliger på Socialudvalgets område. Den generelle negative anlægspulje nedskrives tilsvarende med 35,7 mio. kr. og udgør herefter 48,6 mio. kr.

 

 

Tabel 6: Status på de negative anlægspuljer under anlægsrammen.

Anlægsudgifter (1.000 kr.)

 Korr. Budget
2016

 3. FR
2016

 Afvigelser
2016

 TB
2016

Korrigeret budget - Eksklusiv negativ pulje

457.354

374.756

-82.598

-39.019

   Negativ anlægspulje

-84.285

0

84.285

35.689

   Negativ anlægspulje - SSA

-3.330

0

3.330

3.300

   Nye forventede mindreforbrug

--

-5.000

-5.000

0

Korrigeret budget - Inklusiv negativ pulje

369.739

369.756

17

0

 

 

For en række projekter er der fortsat usikkerhed omkring størrelsen af afvigelsen, og der er derfor en række forventede mindreforbrug, der enten ikke eller kun delvist søges tillægsbevilget ved 3. forventet regnskab. De indmeldte mindreforbrug medvirker dog til at sikre overholdelse af anlægsrammen uanset, om de tillægsbevilges eller ej. Dertil kommer, at der erfaringsmæssigt altid vil opstå en række små mindreforbrug fordelt over en lang række projekter.

 

I de sidste to regnskabsår har disse små mindreforbrug udgjort 10-15 mio. kr., men forvaltningen har i år haft et skærpet fokus på anlægsopfølgningen bl.a. i forlængelse af arbejdet med en optimeret byggestyring. På den baggrund er forventningen til nye ikke identificerede mindreforbrug reduceret til 5,0 mio. kr. Forudsat, at dette skøn er korrekt, kan der samlet set forventes balance i forhold til den samlede anlægsramme.

 

Tidligere års erfaringer har imidlertid vist, at der kan opstå uforudsete komplikationer på anlægsprojekter, som kan medføre en opbremsning af et projekt og dermed også de afholdte udgifter. Der vil derfor potentielt kunne opstå nye mindreforbrug, som vil medføre, at anlægsrammen ikke vil blive udnyttet fuldt ud.

 

For at modgå dette indstilles det, at forvaltningen på en række projekter får bevilget en forhåndsbemyndigelse til at anvende anlægsmidler, hvor der allerede er givet anlægsbevilling, men hvor rådighedsbeløbet først ligger i 2017. Konkret drejer det sig om puljerne til rådhusarbejder, fortovsrenovering og renovering af vejbelysning og intelligent belysning, idet anlægsbevilling på disse puljer er givet ved vedtagelsen af Budget 2017. Dertil kommer projektet vedrørende motoriseret og intensiveret p-kontrol, hvor indkøb af en scannerbil potentielt vil kunne fremrykkes til 2016, og ansøgning om anlægsbevilling forelægges Magistraten på møde den 28. november.

 

Det bemærkes, at en fremrykning af aktiviteter og udgifter til 2016 alene vil ske i det omfang, at det vurderes nødvendigt i forhold til at sikre fuld udnyttelse af anlægsrammen i indeværende år. Merudgifter afholdt i 2016 i forhold til det afsatte rådighedsbeløb på disse tre projekter vil endvidere blive modregnet i rådighedsbeløbet for 2017, således at der samlet set over de to budgetår ikke vil blive anvendt flere midler, end der oprindeligt er afsat.

 

Forvaltningen er dog samtidig opmærksom på, at der også kan opstå et øget pres på anlægsområdet sidst på året, hvilket indebærer en risiko for overskridelse af anlægsrammen. Forvaltningen vil derfor følge udviklingen tæt med henblik på at sikre, at anlægsrammen for 2016 overholdes.

 

 

3. Indtægter

 

På indtægtssiden, der dækker over skatter, tilskud og udligning, renter samt udligning af købsmoms, forventes der netto merindtægter på 20,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der henvises til bilag 4 for en mere detaljeret gennemgang af de enkelte poster.

 

På skatter forventes der merindtægter på 8,1 mio. kr. primært som følge af merindtægter fra forskerskat, mens der ikke forventes nogen betydelige afvigelser på tilskud og udligning.

 

På renter forventes der merindtægter på 13,5 mio. kr. der primært skyldes et ekstraordinært udbytte som følge af en omlægning af kommunens aktieinvesteringsforeninger sidste år, der kun delvist modgås af et realiseret kurstab i forbindelse med omlægningen.

 

På udligning af købsmoms forventes der en mindreudgift på 0,9 mio. kr. som følge af en forskydning i modtagelsen af fondsindtægter vedrørende anlægsprojektet KU.BE.

 

4. Brugerfinansierede område

 

På driftssiden ansøges der om en tillægsbevilling på 0,1 mio. kr. vedrørende Frederiksberg Kommunes andel af finansieringen af en række analyser i Amager Ressourcecenter.

 

På anlægssiden er der omvendt indmeldt forventede mindreforbrug på samlet set 5,5 mio. kr. vedrørende en række klimatilpasningsprojekter i samarbejde med Frederiksberg Forsyning. Et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. søges tillægsbevilget vedrørende et projekt på Skolen på Duevej.

 

 

5. Øvrige finansielle poster

 

På øvrige finansielle poster, der dækker over afdrag, lånoptagelse og finansforskydninger, forventes der netto merudgifter på 13,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der henvises til bilag 4 for en mere detaljeret gennemgang af de enkelte poster.

 

På afdrag forventes der mindreudgifter på 0,5 mio. kr. som følge af mindreafdrag grundet en udskudt låneomlæggelse, der kun delvist modgås af merafdrag på to metrolån.

 

På optagelse af nye lån forventes der en merindtægt på 10,5 mio. kr., der primært skyldes merlånoptagelse på klimatilpasningsprojektet ved Lindevangsparken, der kun delvist modgås af mindrelånoptagelse vedrørende projekterne ved Mariendalsvej og Skolen på Duevej.

 

Under finansforskydninger forventes der samlet set forskydninger svarende til en merudgift på 24,5 mio. kr. i 2016. Den forventede merudgift skyldes bl.a. et forventes likviditetstab vedrørende lukningen af EFI, der medfører en stigning i de samlede tilgodehavender/restancer for Frederiksberg Kommune. Dertil kommer en forventet merudgift til indfrielse af byggekredit vedrørende klimatilpasningsprojekter ved Lindevangsparken samt en række mindre afvigelser.

 

 

6. Opfølgning på effektiviseringer, investeringer, tekst og anlæg i budget 2016

 

Forvaltningen har i forbindelse med 3. forventet regnskab udarbejdet en opdateret status på tiltag i budget 2016. Der er fulgt op på både effektiviseringer, udvidelser, tekststykker og anlæg påbegyndt i 2016. Status for de enkelte delelementer fremgår af bilag 5.

 

Den angivne status er beskrevet og markeret med enten grøn, gul eller rød. som indikerer, hvordan udmøntningen/implementeringen forløber. Farvekoden grøn indikerer, at initiativet forløber som planlagt. Gul indikerer, at der er opstået usikkerhed enten vedrørende tidsplanen, budgetoverholdelsen eller kvaliteten. Rød betyder, at initiativet ikke forventes at kunne implementeres/udmøntes.

 

Status på budget 2016 er overordnet set, at initiativerne forløber som planlagt. Dermed forventes det også, at effektiviseringerne altovervejende udmøntes som forudsat.

 

Effektiviseringen vedrørende vand- og energibesparelser i Frederiksberg Svømmehal er endnu ikke udmøntet fuldt ud, hvilket også medfører en forventet merudgift i 2016. Investeringerne er gennemført, men nye pålagte undersøgelser har medført forsinkelser i udmøntningen.

 

Enkelte af de forskellige delelementer i effektiviseringen vedrørende målrettet effekt for borgeren indenfor hjemmeplejen er fortsat ikke fuldt færdigimplementerede. Der har igennem hele året været konstateret en udfordring i forhold til meraktivitet på hjemmeplejeområdet. Udfordringen har været faldende, men den kan således være et resultat af en forsinket effekt af disse tiltag.

 

I budgetforlig 2015 blev det som en del af udbudsplanen besluttet at udlicitere en daginstitution. Som fremlagt for Børneudvalget den 14. september 2015 har det imidlertid ikke været muligt at realisere dette udbud. Det blev i den forbindelse besluttet, at den forudsatte effektivisering i stedet skulle findes inden for Børneudvalgets samlede ramme, og i 2016 håndteres denne udfordring gennem et forventet mindreforbrug vedrørende efterregulering af økonomiske fripladser.




Økonomi

På baggrund af 3. forventet regnskab forventes der i 2016 et samlet kassetræk på 16,1 mio. kr., hvilket resulterer i en forventet kassebeholdning på 836,0 mio. kr. ultimo 2016 og  779,6 mio. kr. med korrektion for deponerede midler.

 

For den forventede kassebeholdning, eksklusiv deponering, er der tale om en forbedring af kassen på 20,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2016. Dette skyldes et forbedret resultat på 33,3 mio. kr., der kun delvist modgås af en forværring af de finansielle poster primært som følge af finansforskydninger. Det forbedrede resultat skyldes forventede merindtægter på 20,8 mio. kr. samt forventede mindreforbrug på driftsudgifterne og det brugerfinansierede område på henholdsvis 32,9 mio. kr. og 5,4 mio. kr. Omvendt forventes der netto et merforbrug på 25,8 mio. kr. på anlægsudgifterne, der primært vedrører mindreindtægter.

 

Det forventede mindreforbrug under driftsudgifterne skyldes primært et forventet mindreforbrug på 26,2 mio. kr. for serviceudgifterne, mens der for overførselsudgifter forventes et mindreforbrug på 6,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. For aktivitetsbestemt medfinansiering forventes der ingen afvigelser.

 

 

Tabel 7: Strukturel balance, resultat og kassepåvirkning.

Bevillingsoversigt (mio. kr.)

Opr. budget
2016

Korr. budget
2016

3. FR
2016

Afvigelse
Opr. budget

Afvigelse
Korr. budget

TB 3. FR
 2016

Indtægter i alt

-5.708,0

-5.750,1

-5.770,9

-62,8

-20,8

-18,2

Driftsudgifter i alt

5.348,2

5.304,9

5.272,0

-76,2

-32,9

-24,2

   Serviceudgifter

3.844,6

3.843,9

3.817,7

-26,9

-26,2

-17,5

   Aktivitetsbestemt medfinansiering

356,2

371,2

371,2

15,0

0,0

0,0

   Overførselsudgifter

1.147,4

1.089,8

1.083,1

-64,3

-6,7

-6,7

STRUKTUREL BALANCE

-359,8

-445,2

-498,9

-139,1

-53,7

-42,4

Anlægsudgifter i alt

338,6

285,5

311,3

-27,3

25,8

0,0

Brugerfinansieret område

15,9

20,0

14,6

-1,3

-5,4

-3,4

Resultat i alt (- = overskud)

-5,3

-139,8

-173,1

-167,7

-33,3

-45,8

Kassebeholdning primo

852,0

 

 

 

 

 

Årets resultat

-5,3

-139,8

-173,1

-167,7

-33,3

-45,8

Lånoptagelse

-16,2

-18,2

-29,2

-13,0

-11,0

-16,0

Finansforskydninger

-0,5

66,7

91,2

91,7

24,5

13,5

Afdrag på lån

124,8

127,6

127,1

2,3

-0,5

-0,5

Kassepåvirkning (- = kasseforbrug)

-102,8

-36,3

-16,1

86,7

20,3

48,8

Kassebeholdning ultimo

749,3

815,7

836,0

 

 

 

 

 

Ud af den angivne kassebeholdning forventes afsat 57,4 mio. kr. som deponerede midler til OPP-projekter, garantier, lejemål m.m., mens der omvendt forventes at blive frigivet 1,1 mio. kr. af tidligere deponerede midler. Den forventede kassebeholdning korrigeret for dette vil således udgøre 779,6 mio. kr. ved udgangen af 2016.




Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 28. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

Fremlægges til orientering i fagudvalg den 28. november 2016.

Historik

Indstilling 28. november 2016, pkt. 430:

Direktionen indstiller:

 

1. At 3. forventet regnskab tages til efterretning.

 

2. At følgende tillægsbevillinger godkendes for 2016:

1. Nettomindreudgifter på 17,5 mio. kr. under serviceudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.

2. Servicerammeneutrale omplaceringer mellem udvalg, jf. bilag 2 og bilag 3j.

3. Nettomindreudgifter på 6,7 mio. kr. under overførselsudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.

4. Nettomindreudgifter på 15,2 mio. kr. under anlægsudgifter, jf. bilag 3k.

5. Nettomindreudgifter på 21,2 mio. kr. under de finansielle poster, jf. bilag 4.

6. Nettomindreudgifter på 5,4 mio. kr. på det brugerfinansierede område, jf. bilag 3h (drift) og bilag 3k (anlæg).

 

3. At bevillingerne i punkt 2.1-2.6 sker med modpost på kassen.

 

4. At de ansøgte overførsler (forskydninger) på driften tiltrædes, og at budgetterne opskrives i det relevante budget- eller overslagsår med modpost på usikkerhedspuljen for det pågældende år.

 

5. At følgende tillægsbevilges for 2017

1. Ansøgte overførsler på anlægssiden (forskydninger) inden for anlægsrammen med modpost på den negative anlægspulje for 2017.

2. Ansøgte overførsler på anlægssiden (forskydninger) uden for anlægsrammen med modpost på kassen.

 

6. At der for tre konkrete anlægsprojekter bevilges forhåndsgodkendelse til at anvende anlægsmidler afsat i 2017 allerede i 2016 i det omfang, at det vurderes nødvendigt i forhold til at sikre fuld udnyttelse af anlægsrammen i indeværende år.

 

7. At opfølgning på tiltag i budget 2016 vedrørende drift og anlæg tages til efterretning.

 

342. Opfølgning på 3. FR 2016 - Udnyttelse af servicerammen for 2016

Sagsnr.: 00.30.14-S00-13-16

Resumé

Som opfølgning på 3. forventet regnskab har forvaltningen foretaget en afdækning af, hvorvidt det er muligt at fremrykke planlagte driftsudgifter og konvertere planlagte anlægsudgifter i 2016 til drift med henblik på at sikre en udnyttelse af servicerammen i 2016. Der er identificeret driftsudgifter for 12,7 mio. kr., der kan fremrykkes og yderligere 2,5 mio. kr. der vil kunne konverteres eller omposteres fra anlæg i 2016.

 

Herudover har forvaltningen forholdt sig til de politiske forslag til meraktiviteter, der blev fremlagt i forbindelse med Magistratens behandling af 3. forventet regnskab den 28. november 2016.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller:

  • at resultatet af forvaltningens gennemgang tages til efterretning.

 

  • at fremrykkede driftsudgifter for 8,35 mio. kr. tillægsbevilges i 2016, og at der sker en tilsvarende nedskrivning af budgetterne i 2017-20, jf. bilag 1. Begge dele sker med modpost på usikkerhedspuljen.

 

  • at der i 2016 tillægsbevilges 0,15 mio. kr. til kommunens medfinansiering af udviklingen af Børnehuset Kuffertens legeplads med modpost på usikkerhedspuljen.

 

  • at der i 2016 sker en reduktion af både anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. på puljen til vedligehold af kommunens ejendomme, og at reduktionen i rådighedsbeløbet sker med modpost på den negative anlægspulje.

 

  • at der i 2016 sker en opskrivning af driftsbudgettet til bygningsvedligeholdelse under Bolig- og Ejendomsudvalget på 1,0 mio. kr. svarende til det nedskrevne anlægsbudget, og at denne opskrivning sker med modpost på usikkerhedspuljen.

  

  • at der godkendes en betinget bevilling til Søndermarkskolen på 0,5 mio. kr. i 2016 der skal anvendes til indkøb af undervisningsmaterialer og inventar. Bevillingen finansieres af usikkerhedspuljen.

 

  • at der på det første møde i nyt år forelægges en anlægssag om renovering og istandsættelse af Edison.

 

  • at forvaltningen undersøger mulighederne for forårsrengøring til kommunens modtagere af hjemmepleje.

 

  • at der gives tillægsbevilling til driftsaftale vedrørende kandelaberklippede træer på 0,2 mio. kr. med modpost på usikkerhedspuljen.

 

  • at den udisponerede del af puljen vedr. elbiler anvendes til køb af en elbil i 2016, idet forvaltningen på det første møde i nyt år kommer med en indstilling om anvendelsen af puljen samt svar på spørgsmål fra Magistratens møde den 28. november.

 

  • at rådighedsbeløb på 2,4 mio. kr. afsat til motoriseret og intensiveret P-kontrol i 2017 konverteres til drift og at investeringen fremrykkes til 2016. I 2017 sker nedskrivningen af rådighedsbeløb med modpost på den negative anlægspulje, mens opskrivningen på driften i 2016 sker med modpost på usikkerhedspuljen.

 

  • at der ud over de indstillede fremrykninger af driftsudgifter i bilag 1 endvidere bevilges fremrykning af 2,0 mio. kr. vedrørende køb af hjælpemidler til depot under Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Opskrivningen af budgettet i 2016 og den tilsvarende i 2017 sker med modpost på usikkerhedspuljen.

 

  • at forvaltningen arbejder videre med at udmønte det resterende beløb op til servicerammen f.eks. på legeredskaber i bl.a. skolerne.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

 

3. forventet regnskab udviste et forventet mindreforbrug på 28,4 mio. kr. i forhold til Frederiksberg Kommunes serviceramme for 2016. Heraf vedrørte de 17,5 mio. kr. ansøgte overførsler til 2017 og frem, og korrigeret for disse forskydninger reduceres det forventede mindreforbrug således til 10,9 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,3 pct.

 

Overordnet set tegner der sig således et billede af, at kommunen samlet set er tæt på fuld udnyttelse af servicerammen for 2016 korrigeret for overførsler. Med henblik på at sikre den fulde udnyttelse, har forvaltningen foretaget en afdækning af, hvorvidt det er muligt at fremrykke planlagte driftsudgifter i 2017.

 

Parallelt med denne øvelse har forvaltningen foretaget en gennemgang af en række anlægsprojekter med henblik på at identificere udgifter, der vil kunne afholdes som driftsudgifter i 2016, men hvor midlerne er bevilget som en del af et større anlægsprojekt.

 

Det foreløbige resultat af dette arbejde indgik i 3. forventet regnskab som bilag 6a og 6b. Nærværende sag fremlægger de opdaterede resultater samt de bevillingsmæssige konsekvenser på drift og anlæg.

 

Samtidig følger sagen op på Magistratens anmodning den 28. november 2016 om, at forvaltningen undersøger mulighederne for at realisere følgende forslag til meraktivitet i 2016 med henblik at udnytte servicerammen, idet overførsler fra 2017 til 2016 prioriteres:

 

  • Julerengøring for ældre,
  • Genopretningsplan for Søndermarkskolen,
  • Imødekommelse af ønskerne omkring Edison, som blev behandlet i Magistraten den 22. august 2016,

 

 

Status

 

Der er identificeret driftsudgifter for 12,7 mio. kr. samlet set, der kan fremrykkes fra 2017 og frem, mens der er identificeret 2,5 mio. kr. i anlægsudgifter, der vil kunne konverteres eller omposteres fra anlæg i 2016. Dertil kommer 0,2 mio. kr. til meraktiviteter i 2016. Tabel 1 nedenfor viser konsekvenserne for den forventede afvigelse i forhold til servicerammen korrigeret for ansøgte overførsler.

 

 

Tabel 1: Afvigelse i forhold til servicerammen 2016 korrigeret for ansøgte overførsler.

 Udgiftsposter (mio. kr.)

Status

   3. forventet regnskab – Status

-10,9

   Fremrykning af driftsudgifter

12,7

   Konvertering af anlægsudgifter

1,0

   Korrektion af Skolen på Grundtvigsvej

1,6

   Driftsaftale vedrørende kandelaberklippede vejtræer på Frederiksberg Allé

0,2

Samlet

4,5

 

 

De nye driftsudgifter udgør samlet set 15,4 mio. kr. og overstiger således det forventede mindreforbrug på 10,9 mio. kr. fra 3. forventet regnskab korrigeret for de ansøgte overførsler. Dermed vil gennemførelse af de foreslåede fremrykninger m.v. give anledning til et forventet merforbrug på 4,5 mio. kr. i forhold til servicerammen korrigeret for ansøgte overførsler og et merforbrug på 6,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, jf. tabel 2.

 

 

Tabel 2: Forventet regnskab 2016 inklusiv fremrykninger og konverteringer.

Serviceudgifter (mio. kr.)

Beløb

Forventet afvigelse i forhold til serviceramme eksklusiv korrektion for ansøgte overførsler

-13,0

Forventet afvigelse i forhold til serviceramme inklusiv korrektion for ansøgte overførsler

4,5

Forventet afvigelse i forhold til korrigeret budget

6,7

 

 

Fremrykning af driftsudgifter fra 2017

 

Der er samlet set identificeret 19 udgiftsposter, hvor det er muligt at fremrykke driftsudgifter til 2016 svarende til 12,7 mio. kr. Tabel 3 nedenfor viser det overordnede billede, mens der henvises til bilag 1 for en detaljeret oversigt over de enkelte udgiftsposter.

 

 

Tabel 3: Planlagte driftsudgifter der kan fremrykkes til 2016

Driftsudgifter (mio. kr.)

Beløb

2016

TB

2016

TB

2017

TB

2018

TB

2019

TB

2020

   Områder omfattet af automatisk overførselsadgang

4,20

0

0

0

0

0

   Områder ikke omfattet af automatisk overførselsadgang

8,35

8,35

-6,18

-0,73

-0,73

-0,73

   Børnehuset Kufferten - Medfinansiering af legeplads

0,15

0,15

0

0

0

0

Samlet

12,70

8,50

-6,18

-0,73

-0,73

-0,73

   Usikkerhedspuljen

--

-8,50

6,18

0,73

0,73

0,73

Samlet budgetkorrektion

--

0

0

0

0

0

 

 

Som det fremgår af tabel 3, er der identificeret udgifter på 4,2 mio. kr. på områder omfattet af automatisk overførselsadgang i henhold til de gældende overførselsregler i principper for økonomistyring. Dette omfatter primært decentrale institutioner på Børne- og Ungeområdet og Serviceområdet.

 

På disse områder er der imidlertid ikke behov for bevillingsmæssigt at fremrykke budget, idet et merforbrug i 2016 som følge af fremrykkede investeringer i inventar og materialer mv. automatisk vil blive overført og dermed reducere budgettet i 2017. FGV under By- og Miljøudvalget er ikke omfattet af den automatiske overførselsadgang, men et merforbrug vil i stedet indgå i timeprisberegningen for de efterfølgende år.

 

Merforbrug på disse områder, der opstår som følge af fremrykningen af driftsudgifter, vil således være med til at modgå det korrigerede mindreforbrug på 10,9 mio. kr. fra 3. forventet regnskab.

  

Som det fremgår, er der endvidere identificeret udgifter på 8,35 mio. kr. på områder, som ikke er omfattet af den automatisk overførselsadgang, og et eventuelt merforbrug vil derfor ikke automatisk medføre en reduktion i det kommende års budget. Dette omfatter primært en række indkøb af materialer på By- og Miljøområdet og udbetaling af tilskud mv. på Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Det indstilles på den baggrund, at budgetterne i 2016 opskrives med de i bilag 1 angivne beløb, mens budgetterne i 2017 nedskrives tilsvarende således, at den samlede budgetramme set over hele perioden forbliver konstant. På enkelte poster under By- og Miljøområdet sker der en fremrykning af flere års indkøb af materialer, og den tilsvarende nedskrivning fordeles derfor ud på perioden 2017-20.

 

Reduktionen af budgetterne i de efterfølgende år sikrer, at der er tale om fremrykninger og ikke ufinansierede meraktiviteter. Det indstilles imidlertid, at i det omfang de berørte udvalg udviser et mindreforbrug i det endelige regnskab, der potentielt kunne have finansieret de forøgede driftsudgifter i 2016, vil der ske en revurdering af behovet for at reducere budgetterne i 2017-20. Dette foreslås indarbejdet i 1. forventet regnskab 2017.

 

I det omfang, at de opskrevne driftsbudgetter ikke kan anvendes fuldt ud i 2016, vil der blive korrigeret for dette i overførselssagen 2016-17 således, at der ikke sker en utilsigtet reduktion af den samlede budgetramme over hele perioden.

 

Det indstilles, at opskrivningen af de berørte budgetter i 2016 og den tilsvarende nedskrivning i 2017-20 rent budgetteknisk sker med modpost på usikkerhedspuljen i det respektive budgetår. Det indstilles endvidere, at der i 2016 bevilges 0,15 mio. kr. med modpost på usikkerhedspuljen til medfinansiering af udviklingen af Børnehuset Kuffertens legeplads, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 14. november 2016.

 

 

Konvertering af anlægsudgifter

 

Der er samlet set identificeret fire delprojekter under puljen til vedligehold af kommunens ejendomme, hvor det er muligt at konvertere anlægsudgifter til driftsudgifter svarende til 1,0 mio. kr. Dette omfatter renovering af porte og udskiftning af vinduer på Skolen på Duevej og Edison, og de enkelte delprojekters størrelse ligger mellem 0,2-0,3 mio. kr., jf. tabel 4 nedenfor.

 

 

Tabel 4: Vedligeholdelsesudgifter, der kan konverteres til driftsudgifter i 2016.

Udgiftsposter (mio. kr.)

Beløb

Pulje til vedligehold af kommunens ejendomme (BEU)

0,96

   Skolen på Duevej - Renovering af port/murværk

0,20

   Skolen på Duevej - Renovering af vinduer

0,20

   Edison Teateret Renovering af vinduer

0,26

   Edison Teateret Renovering af porte

0,30

Samlet

0,96

 

 

Projekterne er oprindeligt bevilget som anlægsprojekter under vedligeholdelsespuljen, idet beløbsstørrelsen er i den øvre ende af, hvad der kan rummes inden for driftsbudgettet for de pågældende ejendomme. Idet ingen af delprojekterne medfører væsentlige ændringer i bygningerne, er det imidlertid vurderingen, at de alle vil kunne afholdes som driftsudgifter inden for den gældende praksis i sondringen mellem drift og anlæg.

 

Det indstilles på den baggrund, at anlægsprojekterne annulleres, og at udgifterne omposteres til driften. Det indstilles endvidere, at rådighedsbeløbene nulstilles med modpost på den negative anlægspulje, og at der sker en tilsvarende opskrivning af de relevante driftsbudgetter med modpost på usikkerhedspuljen for 2016.

 

I forbindelse med afdækningen af driftsudgifter afholdt på anlægsprojekter har forvaltningen identificeret udgifter på 1,58 mio. kr. afholdt over det igangværende anlægsprojekt på Skolen på Grundtvigsvej. Det drejer sig primært om mindre ændringer i eksisterende rum, opsætning af boldbur og cykelstativer samt indkøb af inventar og nye materialer.

 

Udgifterne skulle retteligt have været afholdt over driften og kan i udgangspunktet ikke rummes inden for anlægsprojektets samlede rådighedsbeløb. Forbruget vil på anlægsprojektet derfor blive omposteret over på driften og vil i stedet blive afholdt over Undervisningsudvalget fællesudgifter. Dette bør dog isoleret set i 2016 medføre et forventet mindreforbrug på anlægsprojektet.

 

Som beskrevet vil konverteringen/omposteringen af anlægsudgifter til drift frigøre ledigt rådighedsbeløb i forhold til anlægsrammen i 2016 på samlet 2,5 mio. kr. For at sikre fuld udnyttelse af anlægsrammen blev der ved 3. forventet regnskab givet forhåndsbemyndigelse til, at forvaltningen på en række konkrete projekter kan anvende anlægsmidler afsat i 2017 med henblik på at sikre fuld udnyttelse af anlægsrammen.

 

 

Opfølgning på Magistratens behandling af 3. forventet regnskab

 

Som opfølgning på Magistratens behandling af 3. forventet regnskab har forvaltningen fulgt op på, i hvilket omfang der i 2016 kan anvendes serviceudgifter til en række nye initiativer. Forvaltningens vurdering fremgår nedenfor.  

 

 

Tilbud om julerengøring for ældre

 

Rengøring er en servicelovsydelse, der kræver en individuel visitering, og initiativet forudsætter derfor en minimumsmodel af ansøgning og visitation. Samtidig er arbejdsplanlægningen indtil jul allerede lagt fast på relativt detaljeret niveau, idet anvendelsen af vikarer ikke anses for hensigtsmæssig i denne forbindelse. Samlet set betyder disse forhold, at det ikke er realistisk at gennemføre initiativet før jul, og direktionen indstiller derfor, at der ikke arbejdes videre med forslaget.

 

 

Genopretningsplan for Søndermarksskolen

 

Søndermarksskolen havde i 2015 et samlet merforbrug på 2,1 mio. kr. på tværs af skole, SFO og klubtilbud. I overførselssagen 2015-16 blev den afledte budgetreduktion efter anmodning fra Børne- og Ungeområdet fordelt ud på de efterfølgende tre budgetår (2016-18) for at sikre en realistisk tidsplan for afviklingen af institutionens gæld. I 3. forventet regnskab er reduktionen i 2016 imidlertid blevet nulstille, og gældsafviklingen er i stedet fordelt yderligere ud på det fire efterfølgende budgetår (2017-20).

 

En eventuel eftergivelse af hele eller dele af institutionens gæld vil således ikke have noget effekt i 2016, idet gældsafviklingen først af fastsat til 2017 og frem. En eftergivelse vil endvidere være i strid med de gældende overførselsregler, jf. Frederiksberg Kommunes principper for økonomistyring, og generelt svække incitamentet til budgetoverholdelse på de decentrale institutioner.

 

Idet skolen de kommende fire år skal afvikle deres gæld, må der forventes et pres i forhold til at skulle finansiere blandt andet nyanskaffelser af undervisningsmateriale, inventar mv. For at aflaste dette pres, kan det politisk overvejes, hvorvidt skolen i 2016 skal have en ekstraordinær bevilling på eksempelvis 0,5 mio. kr. betinget af, at midlerne anvendes ubeskåret til indkøb af undervisningsmaterialer, inventar mv. En eventuel merbevilling vil skule finansieres af usikkerhedspuljen og vil endvidere medføre et tilsvarende merforbrug både i forhold til serviceramme og korrigeret budget, jf. tabel 2.

 

Direktionen indstiller på den baggrund, at der ikke foretages nogen ændring i den planlagte gældsafvikling for Søndermarksskolen, men at Magistraten drøfter, hvorvidt der skal afsættes en særskilt betinget bevilling på 0,5 mio. kr. i 2016 til indkøb af undervisningsmaterialer og inventar.

 

 

Imødekommelse af ønskerne omkring Edison

 

Magistraten har den 22. august 2016 behandlet en ansøgning om en bevilling til en række istandsættelsesprojekter på Edison. Samlet er der fremlagt ønsker svarende til 3,6 mio. kr., hvor de 0,3 mio. kr. til renovering af vinduer og træporte i facaden efterfølgende er blevet bevilget som en del af anlægspuljen til vedligehold af kommunens ejendomme.

 

Udover facaderenoveringen vedrørte ønskerne bl.a. etableringen af bade- og toiletfaciliteter i tilknytning til personalets omklædningsrum, handicapelevator til forbedret adgang til kørestolsbrugere og gangbesværede, køkken i barområdet samt afskærmning mellem foyer og teatersal. Forvaltningen har vurderet, at disse ønsker alle er af en sådan karakter og omfang, at de skal afholdes som anlægsudgifter, og det vil således ikke være muligt at anvende ledig driftsramme i 2016. Det indstilles, at det i stedet drøftes politisk, hvorvidt forvaltningen i stedet skal fremme en selvstændig anlægssag herom i 2017.