Kommunalbestyrelsen - Referat

http://info.frederiksberg.dk/dagsordner/dagsordner/frb_logo.png

Referat
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 13. juni 2016 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

 

Mette Bang Larsen havde meldt forfald. I stedet mødte Reza Katebi.

 

Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

 

 

Åbne dagsordenspunkter
161 Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted om plantning af forårsblomsterløg
162 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om tårnkameraer i rådhustårnet
163 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om istandsættelse af boldbanen hos Bostedet Solbjerg
164 Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen om fast pulje til parkeringspladser
165 Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om Frederiksberg Allé
166 Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om Frederiksberg Slot på UNESCOs verdensarvsliste
167 Status på fremtidssikring af Aveny-T
168 Samarbejdsaftale for Riddersalen 2017-2020
169 Godkendelse af skybrudsprojekterne: Ærøvej og Mariendalsvej
170 Bevilling til skolegård på Skolen på Duevej
171 Opfølgning på cykelhandlingsplan - disponering af restbeløb
172 Forbedring af cykelparkering - disponering af restbeløb
173 Udskiftning af lamper på Sankt Thomas Plads - frigivelse af midler
174 Evaluering af forsøg med indsamling af bioaffald
175 Forslag til Lokalplan 199 og kommuneplantillæg 10 for et blandet bolig- og erhvervsområde
176 Endelig vedtagelse af lokalplan 187 for studieboliger ved Dirch Passers Allé
177 Endelig vedtagelse af lokalplan 203 for en ny K. B. Hal
178 Endelig vedtagelse af lokalplan 204 for Skolen på Duevej
179 Orientering om ny ruteføring for Frederiksbergbus linje 71
180 Evaluering af parkeringsordningen
181 Anmodning fra rådmand Laura Lindahl om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv
182 Valg af medlem til Folkeoplysningsudvalget
183 Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om at stille kommunale lån
184 Anmodning om lov til at uddele af bundne midler - Trangslegatet
185 Ændringer i vedtægter for Metroselskabet I/S
186 Endelig vedtagelse Frederiksbergstrategien
187 Nyt it-udstyr til Kommunalbestyrelsens mødesal
188 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om viral markedsføring målrettet turister
189 Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg om strategi for kreative erhverv
190 Udbud af Frederiksberg Svømmehal
191 Analyse af potentialeafklaring ved konkurrenceudsættelse af stof- og alkoholbehandling i Frederiksberg Kommune
192 Status på udgiftspres 2016 på det specialiserede socialområde
193 Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om midlertidige flygtningeboliger på Frederiksberg i villahaver eller gårde
194 Forslag til beslutning fra rådmand Laura Lindahl og 1. viceborgmester Morten Jung om folkeoplysende uddannelsesforløb for flygtninge
195 Anlægsbevilling vedr. Tilpasning af kapacitet til demografiske behov
196 Mulig etablering af yderligere pladser på Allégårdens Ungdomscenter til uledsagede flygtningeunge
197 Ansøgning om oprettelse af privat institution på Mørk Hansens Vej
198 Godkendelse af licitationsresultat vedr. udbygning af Skolen på Duevej
199 Skolen på Grundtvigsvej, merbevillingsbehov pga. jordforurening mm.
200 Udbud af opbevaringsskabe (lockers)
201 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og 1. viceborgmester Morten Jung om regelforenkling i folkeskolen
202 Sommerundervisning 2016
203 Forslag til beslutning fra rådmand Laura Lindahl om Teach First
204 Høringssvar, kvalitetsrapport 2016
205 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen om forløb med skak i folkeskolen
206 Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg, kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen og kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om minuddannelse.dk
207 Reorganisering af specialklassetilbud, høringssvar
208 Organisering af undervisning for flygtninge, høringssvar
209 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro, rådmand Thyge Enevoldsen og kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om faglig støtte og undervisningsdifferentiering

Lukkede dagsordenspunkter
210 Salg af andelslejlighed
211 Anlægsbevilling m.v. i forbindelse med mageskifte
212 Bevilling af restbudget til KU.BE projektet
213 Licitationsresultat samt fornyet lejeaftale vedrørende opførelse af ny tilbygning til en institution
214 Sundhedsplejen - udvidelse af lejemål
215 Forligsaftale i forbindelse med opsigelse af lejemål



Åbne dagsordenspunkter

161. Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted om plantning af forårsblomsterløg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-93-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

 

Jan E. Jørgensen, Malene Barkhus og Margit Ørsted vil gerne foreslå at Frederiksberg Kommune over de næste 5 år, planter 250.000 forårsblomsterløg på kommunens grønne arealer.

 

Hørsholm har plantet 350.000 forårsblomsterløg over en årrække som i foråret er til stor glæde både for borgerne og turisterne. Det kunne evt. arrangeres som en frivillig plantedag hvor alle som havde lyst kunne deltage.

 

(Til udvalgsbehandling)

 

162. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om tårnkameraer i rådhustårnet

Sagsnr.: 00.01.00-P35-93-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Bolig- og Ejendomsudvalget.

 

”SF foreslår, at der opsættes fire faste tårnkameraer i rådhustårnet, til brug for 24-timers real-timebilleder af Frederiksberg set fra oven, til visning på kommunens hjemmeside.”

 

Begrundelse:

En 360 graders kameradækning af Frederiksberg og horisonten vil på flere måder kunne benyttes konstruktivt i arbejdet på i højere grad at gøre turister og besøgende opmærksomme på Frederiksbergs fortræffeligheder. For en kommende eller potentiel turist ville det være interessant at kunne se billeder af Frederiksbergs skyline på kommunens hjemmeside og evt. også hos VisitCopenhagen. For beboere i hovedstaden ville det kunne være en dejlig adspredelse at følge vejret som det i realtime ser ud fra oven. Både på solrige såvel som på torden- og lynfyldte dage ville det kunne være interessant og smukt.

 

Ydermere er der en potentiel mulighed for at billederne vil kunne afsættes til de større TV-kanalers vejrudsigter, hvilket tidligere er sket i andre danske byer.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

163. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om istandsættelse af boldbanen hos Bostedet Solbjerg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-93-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Socialudvalget.

 

”SF foreslår, at kommunen istandsætter boldbanen hos Bostedet Solbjerg.

 

Begrundelse:

Ordentlige og tillokkende sportsfaciliteter er hvad Frederiksberg generelt bør kunne fremvise. Den nedslidte boldburs-bane hos Bostedet Solbjerg, som i denne tid huser unge mandlige flygtninge, er i en så nedslidt stand at den ikke lokker til brug. Det er trist idet der netop er tale om en brugergruppe som ville kunne nyde godt af afbræk i hverdagen med fysisk udfoldelse og sociale stunder.

 

SF mener derfor at bane bør istandsættes med gummibelægning i stedet for asfalt, og med nye fodboldmål og basketballkurve.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

164. Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen om fast pulje til parkeringspladser

Sagsnr.: 00.01.00-P35-93-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

 

”Fast pulje til etablering af flere parkeringspladser

 

Begrundelse:

I forbindelse med vedtagelsen af den nye parkeringsordning besluttede forligspartierne at foretage en screening af byen med henblik på at skabe et samlet overblik over, hvor der kan etableres flere parkeringspladser. Screeningen viser et samlet potentiale på 1600 flere parkeringspladser. Derudover har vores seneste evaluering af parkeringsordningen vist, at vi fortsat har parkeringsudfordringer i det østlige Frederiksberg.

 

Forslag:

Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at der på budgettet afsættes en fast pulje til etablering af flere parkeringspladser med særligt fokus på det østlige Frederiksberg. Puljen skal udmøntes i overensstemmelse med den netop gennemførte screening og med fokus på "mest parkering for pengene".”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

165. Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om Frederiksberg Allé

Sagsnr.: 00.01.00-P35-93-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

 

"Katalog over mulige fremtidige projekter for Frederiksberg Allé

 

Begrundelse

Frederiksberg Allé er noget ganske særlig, og det skal den også blive ved med at være. Alléen rummer utrolig mange bymæssige og kulturhistoriske kvaliteter og er i den grad en "destination i hovedstaden", som trækker mange gæster til vores grønne by - det skal vi værne om. Vi har i de senere år konstateret, at en række af alléens mange træer står til udskiftning, ligesom vi inden længe skal gøre plads til en metrostation på alléen. Derudover har der ved flere lejligheder i forbindelse med "din gode idé" fremkommet forslag til, hvordan den første del af Frederiksberg Allé kan løftes og blive en integreret del af alléens forløb, ligesom forslaget om tilbageførelse af Frederiksberg Runddel har været diskuteret.

 

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi alle disse forslag samlet i et idekatalog, hvis formål er at fastholde og højne udtrykket på den i nordeuropæisk sammenhæng enestående allé. Idekataloget skal således indeholde forslag til, hvordan alléens historiske kvaliteter skal bevares og udvikles, herunder beplantning, belysning og byudstyr, hvor der bør tilstræbes en høj, ensartet kvalitet med respekt for de særlige frederiksbergske traditioner, der kan fastholdes eller genetableres i form af bænke, affaldskurve, cykelstativer, lysmaster og andre former for byudstyr.

 

Forslag

I et forsøg på at danne et samlet overblik over disse mange mulige initiativer til brug for fremtidige budgetdrøftelser, foreslår Det Konservative Folkeparti derfor, at der udarbejdes et idekatalog/visionskatalog for mulige fremtidige projekter for Frederiksberg Allé i et ønske om at værne om alléen. Idekataloget skal opliste de mulige projekter samt den økonomi, som er forbundet hermed, således at kataloget kan danne grundlag for fremtidige budgetdrøftelser."

 

(Til udvalgsbehandling)

 

166. Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om Frederiksberg Slot på UNESCOs verdensarvsliste

Sagsnr.: 00.01.00-P35-93-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Kultur- og Fritidsudvalget.

 

”Forslag om undersøgelse af mulighederne for optagelse af kulturmiljøet omkring Frederiksberg Slot på UNESCOs verdensarvsliste

 

Begrundelse

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at bevare og sætte et særligt fokus på Kulturmiljøet omkring Frederiksberg Slot.

 

Kulturmiljøet skal forstås som det samlede kongelige anlæg anlagt i forbindelse med opførelsen af Frederiksberg Slot 1699-1703 med adgangsvejen til slottet i form af Frederiksberg Allé og Frederiksberg Runddel, som har bevaret den overvejende del af sin barokke udformning, selve barokslottet samt slotsparkerne Frederiksberg Have og Søndermarken, som rummer oprindelige barokke elementer samt omfattende romantiske haveanlæg udformet i årene lige omkring år 1800.

 

Det er vores vurdering, at kulturmiljøet omkring Frederiksberg Slot repræsenterer noget enestående i Nordeuropa, som fortjener anerkendelse på linje med de øvrige danske anlæg, som er optaget på verdensarvslisten, herunder de senere års optagelser af Christiansfeld og parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland.

 

Forslag:

Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at  Frederiksberg Kommune undersøger mulighederne for, at kulturmiljøet omkring Frederiksberg Slot kan blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

167. Status på fremtidssikring af Aveny-T

Sagsnr.: 20.00.00-G01-2-15

Resumé

Som besluttet i Budget 2016 har Frederiksberg Kommune i år overtaget bygningen på Frederiksberg Allé 102, som bl.a. huser Aveny-T med henblik på renovering af bygningen og dermed fremtidssikring af teatrets fortsatte virke. Hermed gives en status på dette.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 22 stemmer (C, A, V, B, F, I, O) mod 3 stemmer (Ø).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning), Kultur- og Fritidsudvalget og et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Brian Holm, Johnny Gehlsen, Margit Ørsted og Sine Heltberg) indstiller,

1.     at orienteringen tages til efterretning,

2.     at Aveny T omdannes til en erhvervsdrivende fond, idet Magistraten på et møde i august bemyndiges til at godkende vedtægter mv., idet den samlede selskabskonstruktion skal være godkendt senest 8 uger efter skæringsdatoen den 30. juni,

3.     at lejekontrakterne i teaterbygningen med teateret hhv. cafeen forsætter på uændrede vilkår efter kommunens overtagelse af ejendommen,

4.     at omplaceringerne af de driftsneutrale indtægts- og udgiftsbudgetter som følge af kommunens overtagelse af teaterbygningen godkendes:

·         Der meddeles indtægtsbevilling til Bolig- og Ejendomsudvalget på 1.723.000 kr. i 2016 og 2.068.000 kr. i 2017 og frem

·         Der meddeles udgiftsbevilling på Bolig- og Ejendomsudvalget på 183.000 kr. i 2016 og 220.000 kr. fra 2017 og frem til betaling af ejendomsskatter

·         Der meddeles udgiftsbudget til Kultur- og Fritidsudvalget til leasingydelse og øvrige udgifter på 1.540.000 kr. i 2016 og 1.848.000 kr. i 2017 og frem - i 2016 og 2017 også til ekstraordinære betalinger vedr. bl.a. advokat- og tinglysningssalær, mindre bygningsmæssige tiltag/rapporter, omdannelse af Aveny-T til erhvervsdrivende fond, udarbejdelse af fondsmateriale samt andre ekstraordinære driftsomkostninger, der skal sikre Aveny T (inkl. værksteder mv.) og caféen Kellerdirch rimelige vilkår i byggeperioden

5.     at Serviceområdet vender tilbage med en revurdering af det samlede fremadrettede udgiftsbudget, når bygningsrenoveringen er gennemført og transaktionsomkostningerne forbundet med denne samt ændringerne i selskabskonstruktionen er kendte.

 

Et mindretal i Magistraten (Mette Bang Larsen) og et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Mette Bang Larsen) indstiller, at sagen ikke tiltrædes, idet Enhedslisten ikke er med i budgetforliget.

Sagsfremstilling

Generel status

Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 7. december 2015, at Aveny-T sikres fortsat eksistens ved, at Frederiksberg Kommune overtager teaterbygningen gennem en leasingaftale på i alt 40 mio. kr., hvor købssum er 26,5 mio. kr. og ejendommen vedligeholdes og renoveres for et beløb på 13,5 mio. kr. Kommunens overtagelse af teaterbygningen blev gennemført den 1. marts 2016 til den vedtagne købssum.

 

Forvaltningen har i tæt samarbejde med Aveny-T igangsat en proces, der skal sikre en hensigtsmæssig renovering af teatrets bygning indenfor den fastsatte ramme på 13,5 mio. kr. Renoveringsarbejdet tager udgangspunkt i de udarbejdede tilstandsvurderinger, idet der også kommer til at ske prioriteringer af funktionel og økonomisk karakter ift. det tidligere opgjorte vedligeholdelsesbehov på 15 mio. kr. Allerede til sommer forventes det, at der igangsættes lettere renoveringsarbejde, som efter aftale med teatret kan ske samtidig med teatrets produktioner. Det er aftalt med teatret, at det lukkes ned i perioden ultimo 2016 - medio 2017, mens hovedrenoveringen udføres. Renoveringen forventes afsluttet til sæsonstart i efteråret 2017.

 

Sideløbende med arbejdet med den egentlige renovering af bygningen pågår en proces med afdækning af yderligere forskønnelses- og udviklingsmuligheder for bygningen, hvori også tankerne omkring revitaliseringen af Frederiksberg Allé indtænkes. Til denne del er der ikke afsat kommunale midler, hvorfor forvaltningen afsøger muligheder for ekstern finansiering ved bl.a. fonde.

 

Strategi indholdsmæssigt

Forvaltningen er i tæt dialog med direktøren for Aveny-T mhp. justering af teatrets profil fremadrettet, herunder også med tanke for muligheden for at teatret kan blive optaget i Det Københavnske Teatersamarbejde (KBHT), der har til formål at støtte driften af et antal teatre i hovedstadsområdet.

 

Aveny-T ønsker fremover at målrette sine aktiviteter mod primært hovedstadens unge, en målgruppe som flere undersøgelser påpeger er essentielle i teaterfødekæden og som der mangler teatertilbud til. På den måde har teatret en vision om at være "the missing link" i teaterfødekæden - på Frederiksberg og generelt. Og referer til et nutidens svar på det "Dr. Dante" var engang. I dialogen med teatret vil forvaltningen sikre sammenhæng med Frederiksbergs øvrige teatre, så profilerne supplerer hinanden bedst muligt.

 

Ny selskabskonstruktion

Aveny-T drives i dag af anpartsselskabet Teater på Toppen, som lejer teaterbygningen (ekskl. cafe) og som kommunen har indgået en driftsaftale med. Selvom ejerne i Teater på Toppen via bestemmelserne i selskabets vedtægter er forpligtiget til at anvende selskabets overskud til kulturelle/almennyttige formål, er den nuværende kapitalejerstruktur ikke optimal som en vedvarende ejerstruktur for teatret, især med henblik på optagelse i KBHT. Forvaltningen har derfor indledt dialog med de nuværende kapitalejere om, at Aveny-T skal løftes ud af Teater på Toppen og lægges over i en selvejende enhed. Kommunens advokat vurderer, at det i givet fald bør være en fond omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde (en erhvervsdrivende fond). Advokaten vurderer desuden, at en sådan ejerform er mest naturlig for en teaterinstitution, der som Aveny-T drives med et offentligt tilskud, og at der kan være skattemæssige fordele forbundet med at drive teatret i en selvejende enhed.

 

Det er udgangspunktet, at Teater på Toppen skal indskyde sine aktiver og passiver i den nye fond, og at fonden skal overtage alle selskabets kontraktretlige rettigheder og forpligtelser, herunder i forhold til medarbejdere, lejekontrakten med kommunen samt den nuværende aftale om tilskud fra kommunen. Dvs. at Jon Stephensen ansættes på uændrede vilkår som direktør i fonden.

 

Der udpeges endvidere en ny bestyrelse for fonden, der som udgangspunkt skal sammensættes, så den repræsenterer kulturel og erhvervsmæssig indsigt. Frederiksberg Kommune tillægges ret til at udpege 2 medlemmer af bestyrelsen. Der er ved at blive udarbejdet et sæt vedtægter for den nye konstruktion, som efter sommerferien vil blive forelagt særskilt. Kommunens jurister vurderer, at der fortsat kan gives kommunalt tilskud til en erhvervsdrivende fond, der driver teateret.

 

De nuværende kapitalejere af Teater på Toppen har tilkendegivet, at de er positive over for omdannelsen af anpartsselskabet til en erhvervsdrivende fond. Det forventes, at stiftelsen af fonden kan ske med skæringsdag pr. 30. juni 2016, der er den regnskabsmæssige skæringsdato for afslutning af regnskabsåret for Teater på Toppen ApS. Selskabets balance pr. 30. juni 2016 kan således med fornødne tilpasninger udgøre åbningsbalancen for den nye fond. Omkostningerne til stiftelse af fonden afholdes inden for det afsatte Aveny-T budget, jf. nedenfor.

Økonomi

Jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 7. december 2015 har kommunens overtagelse af teaterbygningen ingen nettoeffekt på kommunens serviceramme. Da lejekontrakterne i teaterbygningen i udgangspunktet forsætter på uændrede vilkår, vil kommunale indtægter forhøjes svarende til indtægterne fra lejekontrakterne på årligt i alt 2.068.000 kr. på Bolig- og Ejendomsudvalget (BEU)

 

Indtægterne modsvares af en række udgifter, der omfatter:

- Ejendomsskatter: 220.000 kr. (BEU)

- Leasingydelse: 1.400.000 kr. (KFU)

- Øvrige driftsomkostninger: 448.000 kr. (KFU)

 

Fsva. 2016 er beløbene kun for perioden 1. marts til 31. december. Derudover er leasingydelsen lavere i 2016 og 2017, da renten og hovedstolen er lavere i byggeperioden. Det skønnes i alt, at leasingydelsen vil være 600.000 kr. lavere i 2016 og 400.000 lavere i 2017. Den lavere leasingydelse finansierer bl.a. advokat- og tinglysningssalæret i forbindelse med overtagelsen af ejendommen og mindre bygningsmæssige tiltag/rapporter i forbindelse med overtagelsen af bygningen. De resterende midler foreslås anvendt til omdannelse af Aveny-T til erhvervsdrivende fond, udarbejdelse af fondsmateriale samt andre ekstraordinære driftsomkostninger, der skal sikre Aveny T (inkl. værksteder mv.) og caféen Kellerdirch rimelige vilkår i byggeperioden. Serviceområdet vil vende tilbage med en revurdering af det samlede fremadrettede udgiftsbudget, når bygningsrenoveringen er gennemført og transaktionsomkostningerne forbundet med denne samt ændringerne i selskabskonstruktionen er kendte.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget den 30. maj 2016, Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

Historik

Indstilling 30. maj 2016, pkt. 103:

Serviceområdet indstiller,

1.     at orienteringen tages til efterretning,

2.     at Aveny T omdannes til en erhvervsdrivende fond, idet Magistraten på et møde i august bemyndiges til at godkende vedtægter mv., idet den samlede selskabskonstruktion skal være godkendt senest 8 uger efter skæringsdatoen den 30. juni,

3.     at lejekontrakterne i teaterbygningen med teateret hhv. cafeen forsætter på uændrede vilkår efter kommunens overtagelse af ejendommen,

4.     at omplaceringerne af de driftsneutrale indtægts- og udgiftsbudgetter som følge af kommunens overtagelse af teaterbygningen godkendes:

·         Der meddeles indtægtsbevilling til Bolig- og Ejendomsudvalget på 1.723.000 kr. i 2016 og 2.068.000 kr. i 2017 og frem

·         Der meddeles udgiftsbevilling på Bolig- og Ejendomsudvalget på 183.000 kr. i 2016 og 220.000 kr. fra 2017 og frem til betaling af ejendomsskatter

·         Der meddeles udgiftsbudget til Kultur- og Fritidsudvalget til leasingydelse og øvrige udgifter på 1.540.000 kr. i 2016 og 1.848.000 kr. i 2017 og frem - i 2016 og 2017 også til ekstraordinære betalinger vedr. bl.a. advokat- og tinglysningssalær, mindre bygningsmæssige tiltag/rapporter, omdannelse af Aveny-T til erhvervsdrivende fond, udarbejdelse af fondsmateriale samt andre ekstraordinære driftsomkostninger, der skal sikre Aveny T (inkl. værksteder mv.) og caféen Kellerdirch rimelige vilkår i byggeperioden

5.     at Serviceområdet vil vende tilbage med en revurdering af det samlede fremadrettede udgiftsbudget, når bygningsrenoveringen er gennemført og transaktionsomkostningerne forbundet med denne samt ændringerne i selskabskonstruktionen er kendte.


Indstilling 6. juni 2016, pkt. 229:

Kultur- og Fritidsudvalget og et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Brian Holm, Johnny Gehlsen, Margit Ørsted og Sine Heltberg) indstiller,

1.     at orienteringen tages til efterretning,

2.     at Aveny T omdannes til en erhvervsdrivende fond, idet Magistraten på et møde i august bemyndiges til at godkende vedtægter mv., idet den samlede selskabskonstruktion skal være godkendt senest 8 uger efter skæringsdatoen den 30. juni,

3.     at lejekontrakterne i teaterbygningen med teateret hhv. cafeen forsætter på uændrede vilkår efter kommunens overtagelse af ejendommen,

4.     at omplaceringerne af de driftsneutrale indtægts- og udgiftsbudgetter som følge af kommunens overtagelse af teaterbygningen godkendes:

·         Der meddeles indtægtsbevilling til Bolig- og Ejendomsudvalget på 1.723.000 kr. i 2016 og 2.068.000 kr. i 2017 og frem

·         Der meddeles udgiftsbevilling på Bolig- og Ejendomsudvalget på 183.000 kr. i 2016 og 220.000 kr. fra 2017 og frem til betaling af ejendomsskatter

·         Der meddeles udgiftsbudget til Kultur- og Fritidsudvalget til leasingydelse og øvrige udgifter på 1.540.000 kr. i 2016 og 1.848.000 kr. i 2017 og frem - i 2016 og 2017 også til ekstraordinære betalinger vedr. bl.a. advokat- og tinglysningssalær, mindre bygningsmæssige tiltag/rapporter, omdannelse af Aveny-T til erhvervsdrivende fond, udarbejdelse af fondsmateriale samt andre ekstraordinære driftsomkostninger, der skal sikre Aveny T (inkl. værksteder mv.) og caféen Kellerdirch rimelige vilkår i byggeperioden

5.     at Serviceområdet vender tilbage med en revurdering af det samlede fremadrettede udgiftsbudget, når bygningsrenoveringen er gennemført og transaktionsomkostningerne forbundet med denne samt ændringerne i selskabskonstruktionen er kendte.

 

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Mette Bang Larsen) indstiller, at sagen ikke tiltrædes, idet Enhedslisten ikke er med i budgetforliget.

 

168. Samarbejdsaftale for Riddersalen 2017-2020

Sagsnr.: 20.01.10-P27-1-16

Resumé

Den nuværende samarbejdsaftale med Riddersalen udløber i 2016. Tilsvarende udløber kommunens aftale med Kulturministeriet om tilskud til små storbyteatre på Frederiksberg. I sagen forelægges vision og strategi for Riddersalen som lille storbyteater, således at der kan indgås nye aftaler gældende for 2017-2020.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

1.     at vision og strategi for Riddersalen godkendes, således at temaerne i de kommende fire år er: "Professionel scenekunst på Riddersalen, i byens rum og på turné" samt "publikumsudvikling - gøre teatret vedkommende for flere",

2.     at der indgås nye aftaler for 2017-2020 med hhv. Kulturministeriet og Riddersalen på baggrund af vision og strategi, og

3.     at kommunen i udgangspunktet fastholder tilskuddet til Riddersalen på det nuværende niveau på 2.636.916 kr. i 2017 og følger ministeriets p/l-regulering i aftaleperioden.

 

Magistraten oversendte Riddersalens vurdering af behov for højere driftstilskud til budgetdrøftelserne.

Sagsfremstilling

Den nuværende aftale med Kulturministeriet om statens tilskud til små storbyteatre på Frederiksberg udløber i 2016. Kulturministeriet har derfor fremsendt udkast til ny aftale for perioden 2017-2020, jf. vedlagte bilag. Det eneste lille storbyteater på Frederiksberg er Riddersalen. Aftalen omfatter derfor alene dette teater. Frederiksberg Kommunes aftale med Riddersalen udløber på tilsvarende vis i 2016 og skal derfor fornys i forlængelse af en ny aftale mellem Kulturministeriet og Frederiksberg Kommune.

 

Kulturministeriet lægger op til, at Frederiksberg Kommune udfylder vision og strategi. Fristen for dette er den 1. september 2016. På baggrund af drøftelser med Riddersalen foreslås det, at visionen for teatrets virke i de kommende fire år sammenfattes til:

 

Frederiksberg Kommunes lille storbyteater – Teatret Riddersalen – producerer og spiller forestillinger hvor nutiden tager fortiden ved hånden med humor, dybde og kant for børn (0-12 år) og familier. Sproget, musikken og det visuelle er omdrejningspunkt for at styrke og bidrage til kvaliteten og forøgelsen af sproglig og åndelig udvikling, meddigtning, læring og fordybelse. Barren sættes højt i bestræbelserne på at ruste og inspirere det unge publikum til at se sammenhænge i livets mangfoldighed, forberede dem på det uforudsete, give dem en sund forståelse for natur og omgivelser, samt på det nørdede, anderledes, skæve og skrøbelige i tilværelsen. Gennem samtale og refleksion før og efter teateroplevelsen styrkes fælles identitet og dannelse – deltagerne hører, ser og favner hinandens fortællinger om det gode og det onde. I bearbejdning med teatrets greb, giver det overskud til livet i den verden vi lever i!

 

I forlængelse af profilen er Riddersalens strategi i de kommende fire år at arbejde målrettet med følgende to temaer, hvor fokus er rettet på forestillinger og aktiviteter for børn (0-12 år) og familier:

 

1.     Professionel scenekunst på Riddersalen, i byens rum og på turné: Egenproduktioner, Turnéaktivitet, Gadeteater i Lorrys Have samt danske og udenlandske gæstespil på Riddersalen

2.     Publikumsudvikling - gøre teatret vedkommende for flere: Involvere målgruppen i udvalgte af teatrets produktionsprocesser, systematisk dialog og samskabelse med målgruppens interessenter, workshops, forløb mm., hvor teatrets fagligheder bringes i spil overfor målgruppernes interessenter, samarbejde med et teater, som kan producere og benytte Riddersalens faciliteter samt sætte målgruppen i stævne overfor andre generationer gennem fortællinger

 

De to temaer uddybes i vedlagte bilag.

 

Riddersalen har i deres strategi- og visionsnotat angivet mulighedsrummet for at udmønte målene med afsæt i bevillingen for 2016 hhv. et scenarie med en samlet bevilling på 5,2 mio. kr. - dvs. en stigning på 1,2 mio. kr. ift. det samlede tilskud, som Riddersalen alt andet lige vil modtage årligt i aftaleperioden. Forvaltningen har meddelt Riddersalen, at man ikke umiddelbart kan pege på finansiering af et større tilskud og at der derfor vil være behov for en prioritering af udmøntningen af strategi og vision.

 

Forvaltningens vurdering:

Forvaltningen foreslår derfor at der fortsat kun arbejdes med et lille storbyteater på Frederiksberg - og at Riddersalen er dette teater.

Forvaltningen vurderer, at Riddersalens bud på ny vision giver en skarpere og mere præcis profil, som styrker teatrets evne til at markere sig i teaterlandskabet og tiltrække publikummer fremover. Strategien ligger i god forlængelse af visionen og giver et klart fokus på teatrets kerneopgave - at drive professionelt børne- og familieteater, der er vedkommende for mange. Retningen spiller på bedste vis sammen med Kultur- og Fritidspolitikkens 2 visioner om at sikre høj kvalitet og fremme af at flere involverer sig i kultur- og fritidslivet. Med afsæt i den nye og mere rendyrkede profil forventer forvaltningen således, at Riddersalen kan blive en central aktør, når det handler om at sikre fremtidige generationers fortrolighed med og tilslutning til scenekunst som genre.

Økonomi

I 2017 udgør statens udmeldte tilskud til små storbyteatre på Frederiksberg 1.251.073 kr. Kulturministeriet har desuden afsat en årlig særbevilling af tipsmidlerne på 1.035.000 kr. i 2017, hvoraf de 75.000 kr., vil tilfalde Frederiksberg Kommune. I aftalen mellem Riddersalen og Frederiksberg Kommune udgør det kommunale tilskud til institutionen 2.636.916 kr. i 2016 - beløbet vil i udgangspunktet være tilsvarende i 2017. Det samlede tilskud vil dermed være knap 4,0 mio. kr. i 2017 og frem, hvilket er et fald på knap 200.000 kr. ift. 2016.

 

Kulturministeren informerer om, at der gennemføres en omfordeling af statens tilskud til fordel for provinsen fra 2017 og 8 år frem. Omfordelingen får imidlertid ikke konsekvens for statstilskuddet til små storbyteatre på Frederiksberg, der fastholdes på det nuværende niveau. I aftaleudkastet fastholder Kulturministeriet sin praksis fra forgående aftale, hvor bevillingen ikke p/l-reguleres.

 

Forvaltningen foreslår, at Frederiksberg Kommune følger Kulturministeriet og fastholder det kommunale tilskud på det nuværende budgetlagte niveau på 2.636.916 kr. i 2017 og følger ministeriets p/l-regulering i aftaleperioden.

 

Riddersalen har i deres strategi- og visionsnotat angivet mulighedsrummet for at udmønte målene med afsæt i bevillingen for 2016 hhv. et scenarie med en samlet bevilling på 5,2 mio. kr. - dvs. en stigning på 1,2 mio. kr. ift. det samlede tilskud der er lagt op til i aftaleperioden. Forvaltningen har meddelt Riddersalen, at man ikke umiddelbart kan pege på finansiering heraf og at der derfor vil være behov for en prioritering.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 30. maj 2016, Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

Historik

Indstilling 30. maj 2016, pkt. 108:

Serviceområdet indstiller,

1.     at vision og strategi for Riddersalen godkendes, således at temaerne i de kommende fire år er: "Professionel scenekunst på Riddersalen, i byens rum og på turné" samt "publikumsudvikling - gøre teatret vedkommende for flere",

2.     at der indgås nye aftaler for 2017-2020 med hhv. Kulturministeriet og Riddersalen på baggrund af vision og strategi, og

3.     at kommunen fastholder tilskuddet til Riddersalen på det nuværende niveau på 2.636.916 kr. i 2017 og følger ministeriets p/l-regulering i aftaleperioden, idet opmærksomheden henledes på Riddersalens bemærkninger til de økonomiske rammer for aftalen.


Indstilling 6. juni 2016, pkt. 232:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

1.     at vision og strategi for Riddersalen godkendes, således at temaerne i de kommende fire år er: "Professionel scenekunst på Riddersalen, i byens rum og på turné" samt "publikumsudvikling - gøre teatret vedkommende for flere",

2.     at der indgås nye aftaler for 2017-2020 med hhv. Kulturministeriet og Riddersalen på baggrund af vision og strategi, og

3.     at kommunen i udgangspunktet fastholder tilskuddet til Riddersalen på det nuværende niveau på 2.636.916 kr. i 2017 og følger ministeriets p/l-regulering i aftaleperioden.

 

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Magistraten, at Riddersalens vurdering af behov for højere driftstilskud oversendes til budgetdrøftelserne.

 

169. Godkendelse af skybrudsprojekterne: Ærøvej og Mariendalsvej

Sagsnr.: 05.01.02-G01-3-16

Resumé

Der søges om godkendelse af de fremlagte projektforslag for skybrudsprojekterne Ærøvej og Mariendalsvej. De to veje omlægges til forsinkelseveje. Samtidig søges der om anlægsbevilling til de resterende disponerede midler for projekterne på Ærøvej og Mariendalsvej. Midlerne skal bruges til anlæg af projekterne.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at det fremlagte projektforslag for Ærøvej godkendes, samt at det resterende rådighedsbeløb i 2016 på 4,690 mio. kr. anlægsbevilges, fordelt som beskrevet i økonomiafsnittet,

2. at det fremlagte projektforslag for Mariendalsvej godkendes, samt at det resterende rådighedsbeløb i 2016 på 8,105 mio. kr. anlægsbevilges, fordelt som beskrevet i økonomiafsnittet.

 

Forvaltningen blev anmodet om til Magistratens behandling at undersøge, om der kan etableres 13 træer på Ærøvej i stedet for de foreslåede 10 træer.

Sagsfremstilling

Det er forvaltningens vurdering at, det vil være muligt at etablere to ekstra træer på Ærøvej. Men det vil være på bekostning af to parkeringspladser. Det anbefales at der i så fald placeres et træ på hver side af vejen for at skabe ensartede trærækker. For at sikre træerne samme vækstbetingelser og dermed en vækst svarende til de øvrige planlagte træer i projektet, vil det være nødvendigt at udlægge areal til plantebede svarende til en parkeringsplads pr. træ. Det betyder at, hvis man vælger at placere yderligere to træer i projektet, vil antallet af parkeringspladser blive reduceret fra de planlagte 35 styk til 33 styk.

 

Sagsfremstillingen til By- og Miljøudvalget:

Det er tidligere besluttet, at Frederiksberg Kommune skal finansiere sine skybrudstiltag via medfinansieringsordningen. Dette sker i tæt samarbejde med Frederiksberg Forsyning. Der er derfor ansøgt og bevilliget midler til etablering af forsinkelseveje på de to vejtrækninger igennem denne ordning. Denne ansøgning er godkendt af Forsyningssekretariatet i 2015. Projekterne er koordineret med slidlags- og fortovsrenoveringpuljen.

Projektforslaget for Ærøvej og  Mariendalsvej fremlægges hermed By- og Miljøudvalget til godkendelse. Vejene anlægges begge som forsinkelsesveje, hvis formål er at tilbageholde og forsinke det regnvand, som falder på dem og de tilstødende arealer.

Der ansøges om, at der meddeles bevilling for de resterende disponerede midler til anlæg af projekterne på Ærøvej og Mariendalsvej.

Ærøvej
Projektet er et skybrudsprojektet, hvis formål er at forsinke det regnvand, som falder på vejen og fortove mest muligt, så der på den måde opnås en øget kapacitet i den eksisterende kloak. Projektet strækker sig i hele vejens længde fra Godthåbsvej til Holger Danskes Vej. Det er ønsket at bevare gadens grønne præg samt at bibeholde dens karakter som stille sideveje med skråparkering.

Forsinkelsen opnås ved, at den eksisterende vejkasse under vej- og parkeringsarealerne bortgraves og erstattes med en permeabel (vandgennemtrængelig) asfaltbelægning og vejkasse. Denne belægning vil ikke visuelt adskille sig fra en almindelige asfaltbelægning. Med denne konstruktion kommer vejkassen til at fungere som et bassin til opmagasinering af regnvand. Der vil blive etableret delvis nedsivning mod Holger Danskes Vej. For at undgå risiko for opstuvning af vand på kørebanen, vil magasinet i vejkassen få overløb til eksisterende kloak. Under vejkassen er det forventningen, at der udlægges en ler-membran langs siderne og under den del af bunden, som er nærmest Godthåbsvej. Dette gøres for at sikre, at der ikke nedsiver vand direkte til jorden, på grund af forurening i dette området.

Projektet er koordineret med slidlags- og fortovsrenoveringspuljen. Det er planen, at både den eksisterende belægning på kørebanen samt parkeringareal og fortov udskiftes, da begge dele er meget nedslidte. Der vil blive sat kantsten mellem køre-/ parkeringsarealerne og fortovet. Kørebanebredden ænders ikke.

Parkering
Der er i dag 33 parkeringspladser. Der er i det nye forslag 35 parkeringspladser, heraf er to handicappladser. De to ekstra parkeringspladser opnås, fordi de nye træer placeres således, at udlægningen af parkeringspladser kan optimeres.

Træer
De to eksisterende træer på hjørnerne mod Godthåbsvej bevares. De øvrige rønnetræer er af ældre dato, hvilket betyder, at de har en meget begrænset restlevetid. Da de også har en ringe sundhed og dårlig trivsel, anbefales det derfor, at de fjernes. Det gøres for at give plads til nye vejtræer, som anlægges i nye og bedre træplantehuller. Dette vil give de nye træer bedre vækst betingelser, end de eksisterende har haft. Der vil, som i dag, blive placeret træer i begge sider af vejen, for at bibeholde oplevelsen af en grøn vej. Der er i dag 13 træer langs vejen. Det forslås, at de udskiftes med 10 nye træer. Grunden til at det planlægges at plante færre træer end i dag er, at de nye type træer forventes at blive noget større end de eksisterende på grund af de forbedrede vækstbetingelser.

Borgerdialog
Der har fra den 18. marts 2016 været opsat informationsskilte på vejen, hvor der henvises til kommunens hjemmeside, hvor projektet er nærmere beskrevet. Derudover blev der afholdt et informationsmøde den 31. marts 2016, hvor skybrudsplanerne for kommunen, og det konkrete projekt blev diskuteret. Der var på mødet ingen kommentarer til projektet. Se bilag.

Mariendalsvej

Projektet strækker sig fra krydset med Kronprinsesse Sofies Vej og frem til Prins Constantins Vej. Formålet med projektet er at ændre belægning og vejkassen under kørebane samt parkeringsarealet således, at vejen fremover kommer til at fungere som forsinkelsesvej.

Vejens grønne allé-præg med træer på begge sider af vejen vil blive bevaret, ligesom kantstensparkeringen på begge sider af vejen også bevares. De nye træer plantes mellem parkeringspladserne i kørebanen for på den måde at give mere plads og bedre fremkommelighed langs fortovene. Der udlægges gennemgående fortov over alle indkørsler for at øge tilgængeligheden for svagt seende og dårligt gående.

Kørebanebredden udvides fra 3,50 m. til 3,75 m. for at sikre bedre plads til cyklister på den ellers smalle vej.

Belægningen udskiftes med permeabel asfalt og vejkasse ændres til en permeable vejkasse. Vejen kommer til at fungere som forsinkelsesvej, der kan tilbageholde det regnvand, som falder på vejen og fortovet. På den måde aflastes den eksisterende kloak. På grund af den relative store afstand fra vejen til eksisterende bygninger, udlægges der ikke membran under den permeable vejkasse. Det betyder, at det vil være muligt for regnvandet at sive direkte ned i jorden. For at undgå risiko for opstuvning af vand på kørebanen, vil magasinet i vejkassen få overløb til eksisterende kloak.

Projektet er koordineret med slidlags- og fortovsrenoveringspuljen således, at det eksisterende fortov oprettes.

Parkering
Der er i dag længdeparkering i begge sider af vejen og de eksisterende 70 parkeringspladser bevares, heraf er de tre MC-parkeringspladser. De to eksisterende busholdepladser, som benyttes af udflytterbørnehaven bevares.

Træer
De fire store kastanjetræer ned mod Prins Constantins Vej bevares. De øvrige 21 prydskirsebærtræer forventes fjernet, da de på trods af at være relativt nyetablerede, aldrig er kommet i ordentlig vækst. Dette skyldes sandsynligvis dårlige jordbundsforhold samt de meget trange plantehuller, da træerne i dag er placeret i fortovet, hvor pladsen er meget begrænset.

Det foreslås, at der plantes 21 nye vejtræer som erstatning for de, der fjernes. Træerne placeres langs begge sider af vejen for at sikre, at det grønne allé præg bevares. Det er tanken, at der anlægges nye og større træplantehuller i kørebanen mellem parkeringspladserne således, at de nye vejtræer sikres bedre vækstbetingelser end de eksisterende vejtræer.

Borgerdialog
Der har fra den 18. marts 2016 været opsat informationsskilte på vejen, hvor der henvises til kommunens hjemmeside, hvor projektet beskrives nærmere. Derudover er der afholdt et informationsmøde den 31. marts 2016, hvor skybrudsplanerne for kommunen og det konkrete projekt blev diskuteret. Det var et ønske fra de fremmødte borgere om, at parkeringsforholdene ikke blev forringet, og p-pladserne evt. blev opstribet for at sikre optimal udnyttelse samt at det grønne præg som vejen har, bevares. Det var særligt fokus på at bevare de store kastanjetræer. Se bilag.

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at ved at ombygge de to veje til forsinkelseveje vil Ærøvej og Mariendalsvej bidrage væsentligt til at den eksterne kloak aflastes. Projekterne skal derfor ses som et skridt på vejen til at opnå målene i klimatilpasningsplanen.

Økonomi

Projekterne på Ærøvej og Mariendalsvej er medfinansieringsprojekter. Det betyder, at de primært er finansieret af Frederiksberg Kloak A/S via medfinansieringsordningen. Budgetterne er derfor delt i to hovedposter: en takstfinansieret del, som hjemtages over vandtaksten og en skattefinansieret andel som påvirker anlægsrammen.


Medfinansiering betyder, at projekterne udarbejdes i samarbejde med Frederiksberg Forsyning. Udgifterne finansieres indledningsvist af Frederiksberg Kommune via lånoptagelse. Ydelserne til lønoptagelsen finansieres af et tilsvarende driftsbidrag fra Frederiksberg Kloak A/S.


Nedenfor fremgår budgetrammen for 2016, tidligere meddelt anlægsbevilling samt den anlægsbevilling som søges meddelt nu:

 

Projekt

Taksfinansierede midler i henhold til anlægsbudgettet 2016:

Skattefinansierede midler i henhold til anlægsbudgettet 2016:

Tidligere meddelt anlægsbevillig

Resterne midler som søges anlægsbevilget

Ærøvej

4.400.000 kr.

1.000.000 kr.

710.000 kr.

4.690.000 kr.

 

Projekt

Taksfinansierede midler i henhold til anlægsbudgettet 2016:

Skattefinansierede midler i henhold til anlægsbudgettet 2016:

Tidligere meddelt anlægsbevillig

Resterne midler som søges anlægsbevilget

Mariendalsvej

7.300.000 kr.

2.000.000 kr.

1.195.000 kr.

8.105.000 kr.

 

Af de resterende midler på 4,690 mio. kr. i 2016 , der søges anlægsbevilget til projektet på Ærøvej vedrører 3,740 mio. kr. den takstfinansierede del og 0,950 mio. kr. den skattefinansierede del.

 

Af de resterende midler på 8,105 mio. kr. i 2016, der søges anlægsbevilget til projektet på Mariendalsvej, vedrører 6,205 mio. kr. den takstfinansierede del og 1,900 mio. kr. den skattefinansierede del.

 


 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 30. maj 2016, Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

AML/DWN

Historik

Indstilling 30. maj 2016, pkt. 170:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at det fremlagte projektforslag for Ærøvej godkendes, samt at det resterende rådighedsbeløb i 2016 på 4,690 mio. kr. anlægsbevilges, fordelt som beskrevet i økonomiafsnittet,

2. at det fremlagte projektforslag for Mariendalsvej godkendes, samt at det resterende rådighedsbeløb i 2016 på 8,105 mio. kr. anlægsbevilges, fordelt som beskrevet i økonomiafsnittet.


Indstilling 6. juni 2016, pkt. 233:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at det fremlagte projektforslag for Ærøvej godkendes, samt at det resterende rådighedsbeløb i 2016 på 4,690 mio. kr. anlægsbevilges, fordelt som beskrevet i økonomiafsnittet,

2. at det fremlagte projektforslag for Mariendalsvej godkendes, samt at det resterende rådighedsbeløb i 2016 på 8,105 mio. kr. anlægsbevilges, fordelt som beskrevet i økonomiafsnittet.

 

Forvaltningen blev anmodet om til Magistratens behandling at undersøge, om der kan etables 13 træer på Ærøvej i stedet for de foreslåede 10 træer.

 

170. Bevilling til skolegård på Skolen på Duevej

Sagsnr.: 01.11.20-A00-5-15

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan anlægsbevilges 2.000.000 kr. som medfinansiering til omlægning af skolegård på Skolen på Duevej som led i Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarterets målsætning om at skabe flere mødesteder, mere byliv og mere grønt i Nordre Fasanvej Kvarteret. Omlægning af skolegården er en del af projektet med ny tilbygning til skolen samt et større klimatilpasningsprojekt af skolegården.  

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at der anlægsbevilges udgifter på 2,0 mio. kr. kr. og indtægter på 0,667 mio. kr. til omlægning af skolegård på Skolen på Duevej, finansieret af de til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2016 til Områdefornyelse af Nordre Fasanvejkvarteret.

Sagsfremstilling

En af de største udfordringer i Nordre Fasanvej Kvarteret er, at der er meget få mødesteder. Der er kun få grønne opholdsarealer i kvarteret og ligeledes kun få offentlig tilgængelige udendørs lege- eller aktivitetspladser. Ydermere er der kun få kvadratmetre, hvor det er muligt at skabe nye opholds- og aktivitetssteder. Projektet med omlægning af skolegården til en åben, klimatilpasset skolegård byder på en løsning, der i et projekt favner mange udfordringer og på flere planer giver et løft til skolen og området generelt.

 

På den baggrund deltog Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret sammen med Skolen på Duevej i 2013 i konkurrencen ”Drøn på Skolegården”, hvor Lokale- og Anlægsfonden, Realdania og Kræftens Bekæmpelse satte fokus på at udvikle åbne skolegårde, der understøtter mere bevægelse. Projektet gik videre i konkurrencens første runde, men vandt ikke selve udførelsen af projektet. I forbindelse med konkurrencen udførte områdefornyelsen en større borgerinddragelsesproces, hvor både elever, lærere, naboer og foreninger deltog. Dette mundede ud i et skitse og visionsforslag for hele skolegården.

 

Som led i inddragelsen af kvarteret er der også blevet udviklet et særligt legeanlæg. Sagen "Legeanlæg på Skolen på Duevej" blev forelagt Kommunalbestyrelsen 1. december 2014. Legeanlægget var bestemt til opførelse i sommeren 2015 for at kunne understøtte den igangværende proces. Etableringen blev udskudt, da det ikke ville kunne blive stående under etableringen af selve skolegården. Derfor ville børnene kun have glæde af det i en meget begrænset periode. Legeanlægget etableres nu sammen med skolegården og indgår i det samlede projekt.

   

Skitse- og visionsforslag fra "Drøn på Skolegården", samt legeanlæg er blevet viderebearbejdet og begge planlagt til realisering i forbindelse med ny tilbygning og det større klimatilpasningsprojekt på Skolen på Duevej. By- og Miljøudvalget fik den 29. februar 2016 forelagt forslag til lokalplan for det samlede projekt - Lokalplan 204. Undervisningsudvalget vedtog den 2. november 2015, at skolens åbne friarealer kan udvides til også at omfatte skolegården. Udvidelsen af de åbne friarealer er sendt i høring sammen med Lokalplan 204. Høringsperioden er afsluttet 17. maj. Beslutning om Lokalplan 204 forelægges By- og Miljøudvalget 30. maj og Magistraten 6. juni og Kommunalbestyrelsen 13. juni - altså sideløbende med denne sag. Lokalplanen kan endeligt vedtages før sommerferien, såfremt Kommunalbestyrelsen vælger at uddelegere kompetencen med endelig vedtagelse til By- og Miljøområdet.

 

Den nye udformning af skolegården bliver et oplevelsesrigt landskab, der understøtter leg og læring og samtidig åbner op mod det omkringliggende kvarter. Ligeledes er omlægningen af skolegården et vigtigt led i det samlede projekt, i det landskabet bliver en samlende bund, der binder skolens bygninger sammen. Skolegården får således med omlægningen potentiale til at blive et vigtigt aktivitetsrum og grønt samlingssted for lokalområdet, samtidig med at det bidrager til projektet i sin helhed.

 

En realisering af projektet i sin nuværende form afhænger af medfinansiering fra områdefornyelsens anlægsmidler. Disse midler er prioriteret til at skabe mere leg, aktivitet og ophold og er betinget af, at skolegården bliver offentlig tilgængelig. Dette understøtter skolegårdens potentiale til at blive et samlings- og aktivitetssted for kvarteret.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljørådet vurderer, at en medfinansiering på samlet 2 mio. kr. vil være et væsentlig bidrag til at skabe et nyt mødested i Nordre Fasanvej Kvarteret og i særdeleshed for kvarteret omkring Skolen på Duevej. Medfinansieringen er desuden med til at understøtte, at flere forskellige behov løses i samlet projekt, således skabes der synergi mellem behovet for klimatilpasning, øget brug af skolegården til leg og læring og behovet for nye aktivitets- og mødesteder.  

Økonomi

Teknisk set er områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret delt i to - en nordlig og en sydlig del, så både temaer og budget er ligeledes delt i Nord og Syd.

 

Skolen på Duevej ligger i Syd.

 

Det samlede budget for Syd er 22,5 mio. kr., og der er samlet bevilget 6.860.000 kr., hvoraf der er brugt 5 mio. kr.

 

Der er afsat 5,9 mio. kr. til Mødesteder i Nordre Fasanvej Kvarteret Syd.

 

Der er brugt 790.000 kr., således der 5.110.000 kr. tilbage. Der søges om 2 mio. kr.

 

Det anbefales, at der i 2016 til områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret Syd anlægsbevilges 2.000.000 kr. i udgift og indtægtsbevilges 666.667 kr. i refusion fra staten, finansieret af de til formålet afsatte rådighedsbeløb til Områdefornyelse af Ndr. Fasanvejskvarteret.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 30. maj 2016, Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

JD/DKS

Historik

Indstilling 30. maj 2016, pkt. 171:

By- og Miljøområdet indstiller,

at der anlægsbevilges udgifter på 2,0 mio. kr. kr. og indtægter på 0,667 mio. kr. til omlægning af skolegård på Skolen på Duevej, finansieret af de til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2016 til Områdefornyelse af Nordre Fasanvejkvarteret.


Indstilling 6. juni 2016, pkt. 234:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der anlægsbevilges udgifter på 2,0 mio. kr. kr. og indtægter på 0,667 mio. kr. til omlægning af skolegård på Skolen på Duevej, finansieret af de til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2016 til Områdefornyelse af Nordre Fasanvejkvarteret.

Bilag

·         Bevillingsskema - Skolen på Duevej

 

171. Opfølgning på cykelhandlingsplan - disponering af restbeløb

Sagsnr.: 05.00.00-G01-15-15

Resumé

Med vedtagelse af Cykelpolitik 2013-18 for Frederiksberg Kommune blev det besluttet, at et af indsatsområderne er cyklistadfærd, og at der gennem oplysning og kampagner skal arbejdes for, at cyklister færdes lovligt og tager hensyn til hinanden på cykelstierne. De resterende midler til Opfølgning på Cykelhandlingsplan 2016-18 foreslås anvendt for at opnå en forbedret cyklistadfærd. By- og Miljøudvalget orienteres ligeledes om kampagnen "Alle dagsinstitutionsbørn cykler", som er et pilotprojekt på Frederiksberg.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 24 stemmer (C, A, Ø, V, B, F, O) mod 1 stemme (I).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Mette Bang Larsen, Balder Mørk Andersen, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller,

1. at der gennemføres en ”god cyklistadfærdskampagne”, hvoraf en del har særlig fokus på den trafikale adfærd ved skolerne,

2. at der gennemføres en ”Alle daginstitutionsbørn cykler”-kampagne med henblik på, at endnu flere børn cykler samt at de opnår bedre færdigheder på cykel, bedre motorik og øget selvværd,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,45 mio. kr. til aktiviteterne finansieret af det resterende rådighedsbeløb til opfølgning på cykelhandlingsplan 2016-18 i budget 2016.  

 

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Laura Lindahl) indstiller, at forslaget ikke gennemføres.

Sagsfremstilling

I sagen om opfølgning på Cykelhandlingsplan 2016-18, som blev fremlagt for By- og Miljøudvalget den 29. februar 2016, blev det besluttet, at der skulle fremlægges en opfølgende sag vedr. restrådighedsbeløbet herunder kampagne for god cyklistadfærd. Børn er et særligt fokusområde i Cykelhandlingsplanen, hvorfor et pilotprojekt i form af kampagnen "Alle daginstitutionsbørn cykler" iværksættes.

 

Kampagne for god cyklistadfærd herunder særlig fokus på den trafikale adfærd ved skolerne

Der er brug for forbedring af cyklisternes adfærd, viser resultaterne i Cykelregnskab, hvor kun 47 % af cyklisterne selv mener, at cyklister generelt udviser god og hensynsfuld adfærd i trafikken (målsætning 80 %), og 66 % af cyklisterne giver udtryk for, at det som de bliver mest generet af i trafikken, er de andre cyklister (målsætning max. 30 %).

 

Det foreslås derfor, at der gøres en indsats i forhold til nogle udvalgte ulovligheder/unoder, som f.eks. kørsel for rødt, cykling på fortovet, manglende stop for buspassagerer, når der ikke er busperron og høj fart, når pladsen er trang, hvilket giver utryghed hos usikre cyklister. Målet med indsatsen vil være at nedbringe disse typer adfærd markant.

Der foreslås gennemført en god cyklistadfærdskampagne bestående af følgende elementer.
Medierne vil spænde fra plakater opsat i gittermaster på cykelstier, budskaber på asfalten med asfaltfolier og kalkmaling samt nanocover, hvor budskabet kommer frem, når det regner. De forskellige medier vil alle bestå af en klar grafisk designguide, hvor budskab, farvespænd og afsender vises på alle medier. Afsenderen vil være tydelig med Frederiksberg logo samt et payoff, som bliver udviklet og tilpasset med designguiden. Dette vil kunne genbruges i kommende kampagner.

Derudover produceres en video der med et glimt i øjet sætter fokus på cyklisternes unoder. Videoen lægges på Facebook, hvor man ud fra alder, køn og geografisk placering bestemmer, hvem der skal se den. Det seneste år er antallet af videoer på de sociale medier steget. Det skyldes blandt andet, at Facebook har gjort det muligt og mere brugervenligt at uploade og se videoer via deres platforme. Ifølge en prognose fra "report by Cisco" vil video som medie stige endnu mere i fremtiden. Det giver en god mulighed for at kommunikere direkte til den valgte målgruppe på Facebook.

Ved at kombinere forskellige medier opnås den største og bedste effekt, både i forhold til kendskab, men også i forhold til adfærdsændringer. Der vil efterfølgende blive gennemført både en kendskabanalyse og en adfærdsanalyse svarende til det, der blev gennemført i forbindelse med "Se mig"-kampagnen.

Kampagnen afvikles over tre uger i eftersommeren.

I forhold til en fokuseret indsats overfor den trafikale adfærd ved skolerne foreslår forvaltningen at udbrede de aktiviteter, som lige nu foregår på Søndermarkskolen og Skolen ved Bülowsvej, som er igangsat i forbindelse med skolevejsanalysen. De to skoler er i gang med et forløb, som tilrettelægges og styres af en trafikpædagogisk konsulent, der har en baggrund som folkeskolelærer og erfaring med inddragelse af elever i trafikprojekter fra blandt andet Odense Kommune. Forløbet består af et opstartsmøde, tre workshops og en event. Undervejs får elever og lærere beskrevet de trafikale udfordringer ved skolen samt noget færdselsundervisning. De udvikler selv løsninger på de trafikale udfordringer ved skolen, som både kan omfatte midlertidige anlæg og kommunikation om den adfærd der ønskes. Eleverne forbereder desuden promovering af deres trafikløsninger ved en mindre event, hvor eleverne spiller en central rolle, og også elever fra andre klassetrin (oftest indskolingen og deres forældre).

 

Eleverne og skolerne skal altså selv være medudviklere af processen og de konkrete aktiviteter. Skolerne vælger selv hvilke klassetrin og lærere, der skal involveres i arbejdet, men det vil typisk være skolepatruljeelever i 6.-7. klasse.

 

Denne metode har medført et stort engagement og ejerskab til at løse de trafikale udfordringer på Søndermarkskolen, som er længst i forløbet. Elever og lærere har i øvrigt tilkendegivet, at de gerne vil bidrage til en udbredelse af metoden til andre af kommunens skoler, såfremt By- og Miljøudvalget beslutter at disponere midler til denne aktivitet.

 

Aktiviteterne vil foregå i efteråret under hensyntagen til skolernes planlægning.

 

Der afsættes 325.000 kr. til ovennævnte indsatser.

 

"Alle dagsinstitutionsbørn cykler"-kampagne

Formålet med kampagnen er at få flere børn til at cykle til og fra daginstitution. Aktiviteten indgår ikke i "Cykelhandlingsplan 2016-18 - bruttokatalog over mulige aktiviteter", men er alligevel fint i tråd med Cykelpolitik 2013-18 og målsætningerne heri, bl.a. at minimum 95 % af børn i daginstitution går eller cykler til og fra daginstitution sammen med deres forældre (82 % i 2014). Samtidig er børn på cykel også et særligt fokusområde i cykelhandlingsplanen. Kampagnen vil være et pilotprojekt i Frederiksberg Kommune.

 

Kampagnen er en pendant til "Alle børn cykler"-kampagnen, hvor målgruppen er skolebørn. Kampagnen skal motivere daginstitutionerne og forældrene til at træne børnene på (løbe)cykel. Børnene opnår bedre færdigheder på cykel, bedre motorik og øget selvværd. Forældrene bliver tryggere ved at cykle med deres børn, og børnene får cykelrutine allerede inden skolealderen og dermed på sigt bedre cykeladfærd.

Konceptet er enkelt: Når børnene afleveres registrerer daginstitutionen om barnet er kommet på cykel eller løbecykel. Daginstitutionen optjener en præmie på 2 kr. om dagen pr. barn på cykel. Forinden er forældrene på forskellig vis, bl.a. via plakater og breve gjort opmærksomme på kampagnen.

I forbindelse med kampagnen får daginstitutionerne også mulighed for at booke kommunens mobile cykelbane, så børnene kan træne deres cykelfærdigheder. Der vil være udgifter forbundet med flytning af cykelbanen mellem institutionerne.

Kampagnen skydes i gang med et seminar, hvor daginstitutionspersonalet bliver inspireret til at lave forskellige cykellege, og de hører om Regnbuens erfaringer fra deres løbecykelprojekt med vuggestuen, som vandt prisen ”Columbusæg 2015”.

Kampagnen afsluttes med et arrangement, hvor daginstitutionerne får overrakt en check med det beløb, de har opsparet. Det er frivilligt om daginstitutionerne vil deltage i kampagnen.

Inden kampagnen går i gang vil der i de deltagende institutioner blive registreret, hvordan børnene kommer i daginstitution. Målet er en stigning på 5 %-point i antallet af børn, der kommer på egen cykel. Derudover er det et succeskriterie, at minimum 10 daginstitutioner deltager i kampagnen. Såfremt disse mål opnås, vil det være naturligt at gentage kampagnen.

Der afsættes 120.000 kr. til kampagnen.

By- og Miljøområdets vurdering

Målet er, at endnu flere vælger at benytte cyklen som transportmiddel på Frederiksberg. Da der i forvejen er mange cyklister på relativt lidt plads, er det essentielt, at der er en god cykelkultur og cyklistadfærd - både mellem cyklisterne, men også i forhold til de øvrige trafikantarter og særligt fodgængerne. Derfor er en kampagne for god cyklistadfærd en nødvendighed, da der tilsyneladende er mange cyklister, som hverken kender færdselsloven eller begrebet om at vise hensyn.

 

En indsats på skoler og i daginstitutioner er relevant i forhold til, at Børn på cykel er et indsatsområde i Cykelpolitik 2013-18. Det er vigtigt, at børnene tidligt lærer at cykle, og at de betragter det som et naturligt transportmiddelvalg, hvor de føler sig trygge.

Økonomi

I budget 2016 er der afsat et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til opfølgning på cykelhandlingsplan 2016-18, hvoraf der blev meddelt anlægsbevilling til 0,55 mio. kr. på kommunalbestyrelsesmødet den 14. marts 2016. Der ønskes nu meddelt anlægsbevilling på restbeløbet på 0,45 mio. kr. til de beskrevne aktiviteter.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 30. maj 2016, Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

JBS/LA

Historik

Indstilling 30. maj 2016, pkt. 172:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der gennemføres en "god cyklistadfærdskampagne" hvoraf en del har særlig fokus på den trafikale adfærd ved skolerne,

2. at der gennemføres en "Alle dagsinstitutionsbørn cykler"-kampagne med henblik på at endnu flere børn cykler samt at de opnår bedre færdigheder på cykel, bedre motorik og øget selvværd,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,45 mio. kr. til aktiviteterne finansieret af det resterende rådighedsbeløb til opfølgning på cykelhandlingsplan 2016-18 i budget 2016.


Indstilling 6. juni 2016, pkt. 235:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller,

1. at der gennemføres en ”god cyklistadfærdskampagne”, hvoraf en del har særlig fokus på den trafikale adfærd ved skolerne,

2. at der gennemføres en ”Alle daginstitutionsbørn cykler”-kampagne med henblik på, at endnu flere børn cykler samt at de opnår bedre færdigheder på cykel, bedre motorik og øget selvværd,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,45 mio. kr. til aktiviteterne finansieret af det resterende rådighedsbeløb til opfølgning på cykelhandlingsplan 2016-18 i budget 2016.  

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Laura Lindahl) indstiller, at forslaget ikke gennemføres.

Bilag

·         Bevillingsskema

 

172. Forbedring af cykelparkering - disponering af restbeløb

Sagsnr.: 05.00.00-G01-4-16

Resumé

I sagen gives der forslag til aktiviteter, som kan bidrage til at de ledige cykelstativer på særligt velbesøgte lokaliteter som Frederiksberg Centret/bymidten og Forum Station anvendes i stedet for, at cyklerne bliver henstillet, så de f.eks. blokerer for fodgængeres passage. Til formålet anvendes restrådighedsbeløbet på 200.000 kr. fra posten "Forbedring af cykelparkering" i budget 2016.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,  

1. at der gennemføres aktiviteter som beskrevet i forhold til at motivere cyklisterne til at parkere deres cykler hensigtsmæssigt og helst i cykelstativ, idet forslaget om cykelbutlere erstattes af yderligere nudging og elementer inspireret af ren by-kampagnen,  

2. at der meddeles anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til aktiviteten finansieret af det resterende rådighedsbeløb til forbedring af cykelparkering i budget 2016.

Sagsfremstilling

I sagen om forbedring af cykelparkering, som blev fremlagt for By- og Miljøudvalget den 29. februar 2016, blev det besluttet, at der skulle fremlægges en opfølgende sag vedr. restrådighedsbeløbet herunder information og nudging.

 

Det seneste cykelregnskab fra 2014 viser, at 21 % af de adspurgte cyklister er tilfredse med mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ ved trafikale knudepunkter. Resultatmålet i Cykelpolitik 2013-18 er, at mindst 90 % skal være tilfredse. Der er gjort en stor indsats for at optimere antallet af cykelparkeringspladser særligt i bymidten, men alligevel står der cykler udenfor stativerne på steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt - hvor det f.eks. blokerer for fodgængernes passage af arealet.

 

De lokaliteter med de største udfordringer ift. cykler udenfor cykelstativerne er Frederiksberg Centret/bymidten og Forum Station. Det foreslås derfor, at arealer, der anvendes til uhensigtsmæssig cykelparkering disse steder markeres, så de ikke inviterer til anvendelse. Samtidig vil en "cykelbutler" i en periode venligt guide cyklisterne til ledige cykelstativer, og give de cyklister, der helt af sig selv har parkeret i cykelstativerne en belønning med tak for at de benytter cykelstativerne. Dette gennemføres i eftersommeren i en uge pr. lokation. Der vil desuden blive designet nudging relateret information (evt. i form af skilte), som kan placeres i en længere periode både på de førnævnte lokaliteter, men også på andre cykelbelastede lokaliteter som f.eks. Kejserinde Dagmars Plads. Formålet med denne information er ligeledes at få cyklisterne til at tænke sig om, og benytte cykelstativerne eller som minimum ikke at henstille cyklen, så den generer fodgængerne.

 

Dette vil blive suppleret med en video til Facebook, som først viser en "time lapse" af en almindelig dag på en af lokalitionerne, hvor man kan se, at når først én parkerer cyklen udenfor cykelstativerne, følger andre cyklister samme adfærd, og problemet med de uhensigtsmæssigt parkerede cykler eskalerer, og skaber gener for fodgængerne. Videoen vil efterfølgende vise cykelbutleren og glade cyklister, som udviser den ønskede adfærd og parkerer i cykelstativerne.  

 

By- og Miljøområdets vurdering

Der vil opnås den største og bedste effekt ved at kombinere forskellige medier og metoder, både i forhold til adfærdsændringer og kendskab. Med den beskrevne kombination af medier vil det være muligt at nå både cyklister på de udvalgte lokaliteter samt komme endnu bredere ud via Facebook. En venlig cykelbutler vil gøre det vanskeligt ikke at efterleve parkeringsanvisningerne, men dette vil kun virke i en kort periode, mens en video på Facebook kan få lang levetid og nå meget bredere ud og hjælpe til at skabe forståelse for, hvorfor man skal tænke over, hvor man parkerer sin cykel. Nudging relateret information på udvalgte lokaliteter forventes også at bidrage til bedre udnyttelse af ledige cykelstativer på udvalgte lokationer.

Økonomi

I budget 2016 er der afsat et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til forbedring af cykelparkering, hvoraf der blev meddelt anlægsbevilling til 0,8 mio. kr. på kommunalbestyrelsesmødet den 14. marts 2016. Der ønskes nu meddelt anlægsbevilling på restbeløbet på 0,2 mio. kr. til aktiviteter der skal motivere cyklisterne til at parkere deres cykler hensigtsmæssigt.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 30. maj 2016, Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

JBS/LA

Historik

Indstilling 30. maj 2016, pkt. 173:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der gennemføres aktiviteter som beskrevet i forhold til at motivere cyklisterne til at parkere deres cykler hensigtsmæssigt og helst i cykelstativ,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til aktiviteten finansieret af det resterende rådighedsbeløb til forbedring af cykelparkering i budget 2016.


Indstilling 6. juni 2016, pkt. 236:

By- og Miljøudvalget indstiller,  

1. at der gennemføres aktiviteter som beskrevet i forhold til at motivere cyklisterne til at parkere deres cykler hensigtsmæssigt og helst i cykelstativ, idet forslaget om cykelbutlere erstattes af yderligere nudging og elementer inspireret af ren by-kampagnen,  

2. at der meddeles anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til aktiviteten finansieret af det resterende rådighedsbeløb til forbedring af cykelparkering i budget 2016.

Bilag

·         Bevillingsskema

 

173. Udskiftning af lamper på Sankt Thomas Plads - frigivelse af midler

Sagsnr.: 05.01.12-G01-3-16

Resumé

Der er afsat 1,2 mio. kr. på dette års budget til udskiftning/renovering af de gamle lamper på Sankt Thomas Plads. Midlerne til renoveringen søges anlægsbevilget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling til renovering af de gamle lamper på Sankt Thomas Plads, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 1.200.000 kr.

Sagsfremstilling

Sankt Thomas Plads er et smukt, klassisk byrum, der har historie og en central placering på Frederiksberg. De gamle lamper, som de fremstår i dag, lever ikke op til nutidige, tekniske og sikkerhedsmæssige krav. Skal pladsen fremover belyses efter nutidens krav, kan det enten ske ved indkøb og opsætning af moderne lamper, i et klassisk design der passer til pladsen, eller ved at opgradere de gamle lamper, så de lever op til nutidens belysningsmæssige krav. Det har været et ønske så vidt muligt at fastholde de gamle lamper på pladsen. Med afsæt heri vil de gamle lamper blive renoveret.

 

Renoveringen omfatter de 8 eksisterende lamper på pladsen, hvortil der kommer 4 gamle lamper fra Frederiksberg Runddel, så der fremover vil være 12 lamper på Sankt Thomas Plads - 6 i hver halvcirkel. Alle lamper nyplaceres. Ved at udvide antallet af lamper på pladsen opnås en mere optimal belysning af pladsen.

 

Selve renoveringen omfatter de eksisterende master og lampehoveder, der afrenses og restaureres i nødvendigt omfang. I lampehovedet monteres en moderne LED-indsats og der støbes nye, imiterede sandstenssokler til alle 12 lamper. De renoverede lamper vil herefter fremstå autentiske i forhold til det oprindelige udseende.

 

Projektet er en forsættelse af opgraderingen af belysningen Frederiksberg Runddel, der blev gennemført i 2015, dog med den forskel, at lamperne på Frederiksberg Runddel er helt nye, fra sokkel til armatur. Elementer fra de gamle lamper på Frederiksberg Runddel anvendes til at udvide antallet af lamper på Sankt Thomas Plads.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at renoveringen af de gamle lamper på Sankt Thomas Plads, og udvidelsen med 4 lamper, vil give pladsen en nutidig og bedre belysning, men med respekt for pladsens særlige kendetegn og byrumsmæssige kvaliteter.

Økonomi

Der er på budget 2016 afsat rådighedsbeløb på 1.200.000 kr. til Byforskønnelse af lamper på Sankt Thomas Plads.

 

Det afsatte rådighedsbeløb skal anvendes til nedtagning af de 8 eksisterende lamper, og renovering af 12 master inklusive lampehoveder. I lampehovederne monteres nye LED-indsatser, der er fabrikeret specielt til formålet.

Der udføres ny elinstallation til samtlige 12 master, herunder gravearbejde og reetablering af belægninger. Der støbes 12 helt nye sokler, hvorpå masterne monteres. Af de samlede udgifter vedrører 0,250 mio. kr. udgifter, der klassificeres som energibesparende foranstaltninger, og som dermed er låneadgangsgivende 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 30. maj 2016, Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

JBS/PR/NK

Historik

Indstilling 30. maj 2016, pkt. 174:

By- og Miljøområdet indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling til renovering af de gamle lamper på Sankt Thomas Plads, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 1.200.000 kr. 


Indstilling 6. juni 2016, pkt. 237:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling til renovering af de gamle lamper på Sankt Thomas Plads, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 1.200.000 kr.

 

174. Evaluering af forsøg med indsamling af bioaffald

Sagsnr.: 07.00.00-G01-8-14

Resumé

Udvalget orienteres om evaluering af det igangværende forsøg med indsamling af mad- og haveaffald fra villaer og rækkehuse. Evalueringen viser, at der er stor tilfredshed med muligheden for at sortere bioaffald, samt at indsamlingen overordnet har været velfungerende og effektiv sammenlignet med en særskilt indsamlingsordning. Imidlertid er der også udfordringer vedrørende sorteringen af haveaffaldet, og behandlingen af affaldet er forholdsvis dyr. Forsøget foreslås videreført, indtil der fremlægges sag om indsamling af madaffald fra etageboliger.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 24 stemmer (C, A, Ø, V, B, F, O) mod 1 stemme (I).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Mette Bang Larsen, Balder Mørk Andersen, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller,

1. at evaluering af forsøg med indsamling af bioaffald fra villaer og rækkehuse tages til efterretning og

2. at forsøget forlænges i yderligere et år, det vil sige til og med 2017, indtil der er truffet beslutning om eventuel indsamling af madaffald fra etageboliger.  

 

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Laura Lindahl) indstiller, at forsøget ikke forlænges.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 9. november 2015 at forlænge forsøget med indsamling af bioaffald fra især villaer og rækkehuse indtil den 31. december 2016, så det løber hele 2015-2016.

 

Forsøget er blevet evalueret og resultatet heraf fremlægges med henblik på at kunne træffe beslutning om hvilken løsning, der skal tilbydes fra 2017.

 

Evalueringen viser, at forsøget er en miljømæssigt god løsning, der dog ikke er væsentlig forskellig fra udgangspunktet og umiddelbare alternativer. Borgerne ytrer stor tilfredshed med muligheden for at sortere og den valgte løsning med køkkenspand m.v. Ordningen sparer plads, da der benyttes en samlet beholder til bioaffaldet, og indsamlingen er velfungerende.

 

På grund af merudgifter til omlastning, transport og behandling er løsningen er imidlertid noget dyrere end den hidtidige indsamling af madaffald til forbrænding og haveaffald til kompostering. Desuden er affaldets sammensætning med madaffald og grønt haveaffald anderledes end normen, og sammensætningen gør afsætningen af affaldet meget sårbar over for tilgængeligheden til egnede behandlingsanlæg, hvor der kan ske en udnyttelse af energi og næringsstoffer. Derved er der også en risiko for manglende konkurrence mellem anlæg.

 

I Affalds- og Ressourceplan 2014-2018 er beskrevet, at der skal være en ordning for organisk affald, som også omfatter etageboliger, i 2018. Det er planen at fremlægge et forslag til indsamling af madaffald fra etageboliger inden sommeren 2017.

Ved fremlæggelse af forslag til indsamling af madaffald fra etageboliger vil der være en beskrivelse af forventninger vedrørende miljø og økonomi, som kan sammenlignes med det igangværende forsøg. Ved den lejlighed vil der være et mere oplyst grundlag for at træffe beslutning, om indsamlingen af bioaffald fra villaer og rækkehuse skal fortsætte, eller om en eventuel ordning for etageboliger også bør tilbydes villaer og rækkehuse.

 

By- og Miljøområdet vurdering

Samlet set vurderes forsøget at have stor opbakning, og evalueringen viser, at der med forsøget opnås en god og i effektiv indsamling.

Ud fra den nuværende situation vurderes løsningen imidlertid ikke at være optimal, og ved fremlæggelse af sag om indsamling af madaffald fra etageboliger vil der være en naturlig anledning til at sammenligne alternativerne.

Økonomi

Udgifterne til forlængelse af forsøget til og med 2017 budgetteres at være på 650.000 kr. svarende til de forventede omkostninger i 2016. Beløbet finansieres over det nuværende takstniveau på ordningen for haveaffald.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 30. maj 2016, Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

JBS/LDT/ON

Historik

Indstilling 30. maj 2016, pkt. 175:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at evaluering af forsøg med indsamling af bioaffald fra villaer og rækkehuse tages til efterretning, og

2. at forsøget forlænges i yderligere et år, det vil sige til og med 2017, indtil der er truffet beslutning om eventuel indsamling af madaffald fra etageboliger.


Indstilling 6. juni 2016, pkt. 238:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller,

1. at evaluering af forsøg med indsamling af bioaffald fra villaer og rækkehuse tages til efterretning og

2. at forsøget forlænges i yderligere et år, det vil sige til og med 2017, indtil der er truffet beslutning om eventuel indsamling af madaffald fra etageboliger.  

 

Et mindretal (Laura Lindahl) indstiller, at forsøget ikke forlænges.

 

175. Forslag til Lokalplan 199 og kommuneplantillæg 10 for et blandet bolig- og erhvervsområde

Sagsnr.: 01.02.05-P16-17-15

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 199 og kommuneplantillæg 10 kan godkendes og sendes i offentlig høring. Lokalplanforslaget åbner mulighed for en omdannelse af en eksisterende erhvervsejendom på hjørnet af Holger Danskes Vej og Nordre Fasanvej til blandet bolig- og erhvervsformål. Der er siden startredegørelsen arbejdet med at opretholde en større andel erhvervsareal i forhold til fordelingen mellem erhvervs- og boligareal.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at Forslag til kommuneplantillæg 10 samt Forslag til Lokalplan 199 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Holger Danskes Vej offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der ikke afholdes borgermøde, men åbent hus arrangement.

 

Forvaltningen blev anmodet om til Magistratens behandling at undersøge, om bygherre vil være interesseret i at etablere dele af boligerne som almene boliger. Herunder mulighederne for at afsætte midler til kommunalt grundkapitaltilskud.

 

Forvaltningen blev anmodet om en generel sag vedr. etablering af almene boliger.

Sagsfremstilling

Forvaltningen blev på By- og Miljøudvalgets møde den 30. maj 2016 anmodet om at undersøge, om bygherre vil være interesseret i at etablere del af boligerne som almene boliger. Herunder mulighederne for at afsætte midler til kommunalt grundkapitaltilskud. Forvaltningen har udarbejdet et notat, som er vedlagt sagen.

 

Forvaltningen har undersøgt mulighederne for etablering af butikker mod Nordre Fasanvej og drøftet det med bygherre, som er positivt indstillet over for muligheden. I forslaget til lokalplanen er muligheden for detailhandel mod Nordre Fasanvej i stueetagen nu indarbejdet. Således giver lokalplanforslaget mulighed for detailhandel i form af både udvalgsvarer og dagligvarer. Der udlægges 440 m2 detailhandelsareal.

 

Forvaltningen har foretaget en ny miljøscreening af det reviderede lokalplanforslags forventede miljøpåvirkninger i henhold til Lov om Miljøvurdering. Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne.

 

Formuleringerne om studieboliger er blevet opdateret på baggrund af By- og Miljøudvalgets beslutning vedr. studieboliger den 2. maj 2016.

 

By- og Miljøområdet vurderer, at det reviderede forslag til lokalplanen åbner mulighed for et levende bymiljø med synergieffekter mellem erhverv, bolig og nu også detailhandel.

 

Tidligere sagsfremstilling:

By- og Miljøudvalget vedtog en startredegørelse for projektet på mødet den 2. februar 2015 efter en besigtigelse samme morgen.

 

Lokalplanområdet omfatter ejendommen på hjørnet af Holger Danskes Vej og Nordre Fasanvej. Lokalplanen har til formål at give mulighed for at indrette blandede bolig- og erhvervsfunktioner i ejendommens eksisterende bygninger, som i dag anvendes til kontorerhverv. Ejendommen skal fremadrettet danne rammen om et boligområde med forskellige boligstørrelser og boligtyper i form af ungdomsboliger målrettet særligt mod studerende, seniorboliger og familieboliger. Ydermere åbner lokalplanen mulighed for at indrette kontor- og serviceerhverv og kultur- og fritidserhverv som f.eks. café og fælleslokaler. I forbindelse med By- og Miljøområdets vedtagelse af startredegørelsen blev forvaltningen anmodet om at have fokus på at opretholde en vis andel af erhvervsmuligheder.

 

De eksisterende bygninger er af god kvalitet og udgør tilsammen et særligt miljø med bevaringsværdige bygninger, hvor både miljøet og bygningerne ønskes bevaret og fornyet. I omdannelsen af de gamle erhvervsbygninger til moderne boliger er der taget særlig hensyn til at udnytte de enkelte bygningers kvaliteter bedst muligt. Det har været vigtigt at sikre tilstrækkeligt dagslys i de enkelte boliger, og sikre en vis rumdybde og rummelighed i erhvervslokalerne.

 

Stueetagen mod Nordre Fasanvej står i dag delvis tom og rummer ligeledes en transformerstation. I det nye projekt arbejdes der med at åbne facaden mod Nordre Fasanvej og gøre den mere udadvendt og publikumsrettet. Der arbejdes med at indrette medborgerhus, cafe, dansestudio eller andre lignende kultur- og fritidsrelaterede erhverv. Der er indlagt en fleksibel mulighed for at anvende 1. salen i bebyggelsen mod Nordre Fasanvej til både boliger og erhverv i form at kontor- og serviceerhverv. Der indrettes i alt 43 boliger, heraf 11 boliger rettet mod seniorer, som tilgodeser borgere med specielle krav til tilgængelighed, 23 ungdomsboliger og 9 familieboliger med bl.a. 6 byhuse med lodrette lejlighedsskel med inspiration fra Porcelænshaven. Der åbnes for muligheden for at indrette mellem 3.200 - 3.700 m2 boligareal, og mellem 1.300 - 1.800 m2 erhvervsareal samt ca. 200 m2 fællesareal til værksted og cykelparkering.

  

Lokalplanen sikrer de bevaringsværdige bygninger men åbner samtidig for en nænsom istandsættelse med respekt for de arkitektoniske kvaliteter, der præger bygningerne. For at skabe gode lysforhold i bygningerne åbnes der for at tilføre altaner, kviste og udskiftning af vinduer med døre. De nye bygningselementer er nøje tilpasset bebyggelsens eksisterende kvaliteter og arkitektur.

 

Der er begrænset plads til opholdsareal i gårdrummet. Der åbnes derfor for muligheden for at opsætte altaner og indrette opholdsarealer på tagene. Det fælles opholdsareal til ejendommens beboere, medarbejdere i virksomhederne og caféens gæster er placeret i gårdrummet. Gårdrummet er i dag en stor asfaltflade, som primært bruges til parkering. I forbindelse med omdannelsen vil der blive etableret en parkeringskælder, som gør det muligt at omdanne gårdrummet til et grønt rekreativt gårdmiljø med plantekasser med træer, buske og planter og integrerede siddemuligheder, som inviterer til ophold, aktivitet, mødesteder og sociale fællesskaber. Gårdrummet udgør rammen om et levende miljø for alle på tværs af boliger og erhverv samt alder.

 

Al parkering sker fremover under terræn. Parkeringsbehovet er fastsat på baggrund af en konkret vurdering og med hensyn til, at der kan ske en dobbelt udnyttelse af parkeringen med baggrund i de forskellige funktioner som boliger og erhverv. Lokalplanen fastlægger et parkeringskrav på 26 pladser, heraf 23 pladser i parkeringskælderen og mulighed for dispensation for de sidste 3 pladser ved indbetaling til parkeringsfonden. Cykelparkeringen etableres primært indendørs og i mindre udstrækning i gårdrummet.

 

Kommuneplantillægget ændrer anvendelsen fra erhvervsområde til blandet bolig og erhvervsområde. Ydermere ændres bebyggelsesprocenten fra 110 til 215 for at skabe overensstemmelse mellem den eksisterende bygningsmasse og kommuneplanens ramme. Der åbnes dermed ikke mulighed for yderligere bebyggelse.

 

Miljøvurdering

By- og Miljøområdet har foretaget en miljøscreening af lokalplanforslagets forventede miljøpåvirkninger i henhold til Lov om Miljøvurdering. Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke foretages en miljøvurdering af planen.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at lokalplanforslagets mulighed for et blandet område med erhverv og forskellige boformer med en bred beboersammensætning er med til at skabe attraktive boliger, som sammen med erhvervsdelen udgør rammen om et godt naboskab med forskellige engagementer og anvendelser på forskellige tider af døgnet. Ejendommens arkitektoniske kvaliteter respekteres samtidig med, at der åbnes for muligheden for at facaderne fremover afspejler at være boliger og ikke længere erhverv. De nye udadvendte funktioner i stueetagen mod Nordre Fasanvej er med til at skabe mere liv i området og give området omkring et løft.

 

Lokalplanområdets anvendelse vurderes at understøtte kommuneplanens mål om både Vidensby og Livskvalitet i hverdagen.

 

Der er tale om en eksisterende bebyggelse, der indrettes til blandet bolig- og erhvervsfunktioner. Anvendelsen er i god overensstemmelse med den eksisterende anvendelse i det omkringliggende område. Forvaltningen anbefaler derfor, at der ikke afholdes borgermøde, men at der i stedet afholdes et åbent hus arrangement.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke

Behandling

By- og Miljøudvalget den 30. maj 2016, Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

JD/MBN

Historik

By- og Miljøudvalget, 4. april 2016, pkt. 111:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet mulighederne for etablering af butikker mod Ndr. Fasanvej belyses.

 

Indstilling 4. april 2016, pkt. 111:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at Forslag til kommuneplantillæg 10 samt Forslag til lokalplan 199 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Holger Danskes Vej og Nordre Fasanvej offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der ikke afholdes borgermøde, men åbent hus arrangement.


Indstilling 30. maj 2016, pkt. 177:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at Forslag til kommuneplantillæg 10 samt Forslag til lokalplan 199 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Holger Danskes Vej og Nordre Fasanvej offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der ikke afholdes borgermøde, men åbent hus arrangement.


Indstilling 6. juni 2016, pkt. 239:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at Forslag til kommuneplantillæg 10 samt Forslag til Lokalplan 199 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Holger Danskes Vej offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der ikke afholdes borgermøde, men åbent hus arrangement.

 

Forvaltningen blev anmodet om til Magistratens behandling at undersøge, om bygherre vil være interesseret i at etablere dele af boligerne som almene boliger. Herunder mulighederne for at afsætte midler til kommunalt grundkapitaltilskud.

 

Forvaltningen blev anmodet om en generel sag vedr. etablering af almene boliger.

 

176. Endelig vedtagelse af lokalplan 187 for studieboliger ved Dirch Passers Allé

Sagsnr.: 01.02.05-P16-24-15

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om lokalplanen skal vedtages endeligt med tilhørende ændringsforslag. Lokalplanen åbner mulighed for opførelse af ca. 100 kollegie/studieboliger.

Beslutning

Mindretalsindstillingen fra A forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Flertalsindstillingen vedtoges med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller, at lokalplan 187 vedtages endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.  

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Michael Vindfeldt) indstiller, at byggeriet bliver CO2-neutralt gennem lokal produktion af vedvarende energi, og at kommunen skal indgå i et samarbejde med bygherre for at opnå dette.

 

Et mindretal i Magistraten (Mette Bang Larsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) indstiller, at lokalplan 187 ikke vedtages.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 187 har nu været i offentlig høring med en efterfølgende supplerende høring. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om lokalplanen skal vedtages endeligt med tilhørende ændringsforslag. Lokalplanen åbner mulighed for opførelse af ca. 100 nye studie/kollegieboliger.

 

Lokalplanen var i offentlig høring i 11 uger fra den 26. maj til og med den 11. august 2015. I forbindelse med den offentlige høring indkom der i alt syv høringssvar, som alle er fra beboerne i området. På baggrund af de syv høringssvar udarbejdede bygherren forslag til et ændret projektforslag. By- og Miljøudvalget vedtog den 2. maj at sende lokalplanen i en 14 dages supplerende høring med det bearbejdede projekt. Den supplerende høring omfattede et revideret projekt, idet bebyggelsens højde er justeret, skyggegenerne for boligerne langs Elga Olgas Vej er reduceret, det arkitektoniske udtryk er præciseret og det samlede projekt er gjort grønnere. I forbindelse med den supplerende høring er der modtaget ni høringssvar, som også alle er fra beboerne i området.

 

Høringssvar - oprindelig høring

Høringssvarene fra den oprindelige høring er alle fra beboerne i området og omhandler et ønske om at fastholde den eksisterende lokalplan, for lidt opholdsareal, omfanget og højden på bebyggelsen på en for lille grund, skyggegener for lejlighederne på Elga Olgas Vej, for lidt parkering, for mange studieboliger i området, som i forvejen har mange studieboliger, støj fra de mange studerende og faldende ejendomsværdi.

 

I forbindelse med udviklingen af Flintholm området er der blevet gjort erfaringer, som har betydet, at planerne for Flintholm området løbende er blevet justeret. Oprindeligt blev der udarbejdet en helhedsplan for hele Flintholm området. Principperne i helhedsplanen er efterfølgende ændret for flere af områderne herunder for områderne med Flintholm kollegiet og Revyhaven.

 

Den nye bebyggelse er tilpasset den eksisterende bebyggelse i området både i forhold til omfang og udformning. Den nye bebyggelse er med til at færdiggøre området og samtidig få karréen afsluttet ligesom karréen overfor - Revyhaven. Der bliver tilført nye grønne opholds- og aktivitetsarealer i gårdrummet mellem det eksisterende kollegie og de nye studieboliger til glæde for både de eksisterende studerende og de kommende studerende.

 

Kommuneplanens bestemmelser om opholdsareal for studieboliger er ændret, siden den første lokalplan blev vedtaget for Flintholm området. Dette betyder, at der er åbnet mulighed for mere bebyggelse end tidligere. Disse muligheder er indarbejdet i nærværende lokalplan. Flere af høringssvarene henviser til planerne om en fælles byhave på området, hvor der nu opføres studieboliger. I den oprindelige helhedsplan var der udlagt et areal til bypark sydvest for Revyhaven og ikke nord for Revyhaven som beskrevet i høringssvarene.

 

I forhold til skygge vil den nye bebyggelse medføre forringede skyggeforhold, idet den del af grunden de sidste år har været ubebygget. Forholdene vurderes imidlertid ikke at være urimelige i et byområde som Frederiksberg, hvor det vil være umuligt at opføre ny bebyggelse, som ikke ligger tæt på den omkringliggende bebyggelse.

 

I forhold til parkering er der i overensstemmelse med kommuneplanen foretaget en konkret vurdering af de faktiske parkeringsforhold på grunden og derudfra fundet en passende parkeringsnorm.

 

Flintholm området har fire afdelinger med studie- og ungdomsboliger. Det vurderes at de studerende vil være med til at bidrage til en blandet bolig sammensætning, som vil kunne sikre et fortsat varieret og mangfoldigt område. Studieboligerne understøtter målet om at udvikle by- og boligkvaliteter med en varieret boligmasse herunder at fremme muligheden for, at flere studerende kan finde en bolig i nærheden af deres uddannelsesinstitution.

 

De nye studieboliger vil ligesom de eksisterende studieboliger blive omfattet af et husreglement, som bl.a. vil regulere støj og adfærd.

 

Det vurderes ikke, at forholdene for de eksisterende boliger langs Elga Olgas Vej bliver væsentligt forværret i forhold til de nuværende forhold. Det forventes derfor heller ikke, at ejendomspriserne vil blive påvirket som følge af de nye studieboliger.

 

Høringssvarene er gennemgået i et separat høringsnotat

 

Høringssvar - supplerende høring

Høringssvarene fra den supplerende høring er ligeledes alle fra beboerne i området. Høringssvarene indeholder samme emner som sidst. Derudover omhandler høringssvarene, om Frederiksberg Kommune er inhabil i sagen, idet de både er grundsælger og myndighed på lokalplanområdet, hvorfor der i lokalplanen ikke er krav til medlemsskab af en fremtidig grundejerforening, om det er bevidst, at høringsperioden ligger henover Kr. Himmelfartsferien, og om det blot er en skinproces, og hvorfor der ikke er krav til lavenergibebyggelse.

 

Det er ikke unormalt, at en kommune både er grundsælger og derefter vedtager en lokalplan for samme område. Der er ikke noget i det konkrete projekt, som afviger fra den almindelige proces eller de almindelige forhold i området.

 

Planloven åbner kun mulighed for, at der kan stilles krav om oprettelse af en grundejerforening, hvis der er tale om nye endnu ikke udstykkede områder og kun ved haveboliger, erhvervsområder eller for fritidsbebyggelse og byomdannelsesområder. Da området allerede er udlagt til boligområde og ikke omhandler de nævnte anvendelser, kan der ikke stilles krav om oprettelse af en grundejerforening i lokalplanen.

 

Planloven indeholder ikke bestemmelser om længden på en supplerende høring. Det er god forvaltningsskik at sikre, at parterne gives en rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne. I vurderingen indgik blandt andet om parterne tidligere har haft lejlighed til at udtale sig og omfanget af ændringerne. Det er i den konkrete sag vurderet, at 14 dage er en passende frist.

 

Bygningsreglementet stiller i dag krav om energiklasse 2015 som standard. Der er i dag ikke længere mulighed for i en lokalplan at stille krav om en højere energiklasse, som det var tidligere på grund af en lovændring fra 1. januar 2015.

  

Høringssvarene er gennemgået i et separat høringsnotat.

 

Flygtningeboliger

By- og Miljøudvalget anmodede forvaltning om at gå i dialog med bygherre om mulighed for at anvisning af flygtninge.

 

Bygherre har oplyst, at han gerne vil indgå i dialog med Frederiksberg Kommune om mulige boliger til flygtninge, som kan indgå som en naturlig del af studiemiljøet.

 

Det er ikke muligt i en lokalplan at sikre specifikke boliger til flygtninge. Dialogen om mulige flygtningeboliger skal derfor foregå uden for lokalplanregi.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at det bearbejdede projekt imødekommer flere af de oprindelige høringssvar. Der er arbejdet med bebyggelsens omfang og placering og dermed også skyggeforholdene for de eksisterende boliger langs Elga Olgas Vej. Der er arbejdet med at sikre et varmere arkitektonisk udtryk, en begrønning af bebyggelsen og området omkring og en tilbagetrækning af tagterrassen ligesom opsætning af en støjskærm langs tagterrassen.

 

Lokalplanen er sidste led i færdiggørelsen af Flintholm området. Det vurderes, at projektet i sin helhed bidrager til en positiv udvikling i området med byliv, gode opholds- og aktivitetsarealer til beboerne. Studieboliger i et blandet byområde som Flintholm er i god overensstemmelse med kommuneplanens mål om at udvikle by- og boligkvaliteter, at sikre en variation i boligmassen herunder særligt at fremme muligheden for, at flere studerende kan finde en bolig i nærheden af deres uddannelsesinstitutioner samt at Frederiksberg skal være en social bæredygtig by med plads til alle livsformer.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 30. maj 2016, Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

JD/MBN

Historik

Indstilling 30. maj 2016, pkt. 178:

By- og Miljøområdet indstiller,

at lokalplan 187 vedtaget endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.


Indstilling 6. juni 2016, pkt. 240:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Thyge Enevoldsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller,

at lokalplan 187 vedtages endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.  

 

Et mindretal (Michael Vindfeldt) indstiller, at byggeriet bliver CO2-neutralt gennem lokal produktion af vedvarende energi, og at kommunen skal indgå i et samarbejde med bygherre for at opnå dette.

 

Et mindretal (Thyge Enevoldsen) indstiller, at lokalplan 187 ikke vedtages.

Bilag

·         Lokalplan 187 til endelig vedtagelse

·         Resumé og vurdering af høringssvar - lokalplan 187

·         Høringssvar 1- Ejerforeningen Revyhaven - LP 187

·         Høringssvar 2 - Ejerforeningen Revyhaven - lokalplan 187

·         Høringssvar 3 - Rita Pihl - lokalplan 187

·         Høringssvar 4 - Mireia Martínez Barrabés - lokalplan 187

·         Høringssvar 5 - Marianne Gauffriau - lokalplan 187

·         Høringssvar 6 - Christian - Lokalplan 187

·         Høringssvar 7 - Ejerforeningen Revyhaven - Lokalplan 187

·         Resumé og vurdering af høringssvar til supp. høring af lp.187

·         Supplerende høringssvar 1 - Ejerforeningen Revyhaven - lokalplan 187

·         Supplerende høringssvar 2 - Kirstine Damm - lokalplan 187

·         Supplerende høringssvar 3 - Hannibal Sander og Anne Skov Nielsen - lokalplan 187

·         Supplerende høringssvar 4 - Stine Møller Larsen - lokalplan 187

·         Supplerende høringssvar 5 - Søren Chemnitz Frederiksen - lokalplan 187

·         Supplerende høringssvar 6 - Steven Widecrantz - lokalplan 187

·         Supplerende høringssvar 7 - Christian Vittrup - lokalplan 187

·         Supplerende høringssvar 8 - Jesper Martensen og Mette Drevs - lokalplan 187

·         Supplerende høringssvar 9 - Jean Marc Rios Dionne - lokalplan 187

 

177. Endelig vedtagelse af  lokalplan 203 for en ny K. B. Hal

Sagsnr.: 01.02.05-P16-9-16

Resumé

Forslag til lokalplan 203 for en ny K. B. Hal med tilhørende kommuneplantillæg har været i offentlig samt supplerende høring, og der er indkommet høringssvar, som har givet anledning til ændringsforslag. By- og Miljøområdet skal tage stilling til ændringsforslagene, samt endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at lokalplan 203 og tillæg 12 til kommuneplan 2014 vedtages endeligt med de ændringer, der er foretaget som følge af høringsperioden.

 

Forvaltningen blev anmodet om at undersøge mulighederne for en samlet optimering af parkeringsforholdene i området omkring K.B. hallen.  

Sagsfremstilling

K. B. Hallen blev opført i 1938, som omdrejningspunkt i det, der dengang var Europas største private sportsanlæg, bestående af flere sportshaller, klubfunktioner, udendørs svømmebad, samt tennis- og boldbaner. I 2011 blev hallen totalt ødelagt i en brand og senere nedrevet i 2015. Lokalplan og kommuneplantillæg skal nu bane vejen for en ny og moderne hal der, hvor den gamle stod. Planen giver derudover mulighed for at udbygge den eksisterende tennishal samt generelt sikre en sammenhængende helhedsplan for området. Planen var i høring i 8 uger fra d. 2. februar til d. 29. marts 2016. Indenfor den offentlige høringsperiode er indkommet 9 høringssvar fra beboere og boligforeninger i nærområdet, fra interesseorganisationer og museer. Alle høringssvar er gennemgået i bilaget 'Resume og Høringsnotat'.

 

Der er i høringsperioden gennemført et velbesøgt borgermøde, der blev afholdt i KBs festsal. Borgermødet var med deltagelse af politikere, arkitekten, bygherren, samt relevante fagfolk fra kommunen. Der blev særligt drøftet parkering, trafiksikkerhed, størrelsen på den foreslåede hal, støjproblematik ved afholdelse af arrangementer, placering og berettigelse af den foreslåede fitness- og kontorbygning. Et møde, der efter forvaltningens vurdering gav mange svar og klædte de fremmødte godt på til efterfølgende at kvalificere eventuelle høringssvar. Opsumering fra mødet er vedlagt som bilag. Forud for borgermødet afholdte KB deres eget interne møde med klubbens medlemmer og nærliggende naboer, hvor projektet blev fremlagt af arkitekten og KB med efterfølgende debat.

 

Lokalplan

Lokalplanen muliggør opførelsen af den nye K. B. Hal som en værdig efterfølger til den oprindelige hal. Der sikres en sammenhængende helhedsplan for området ud fra områdets særlige karakter med tennisbaner og fodboldbaner flankeret af KBs haller. Der sikres de nødvendige parkeringspladser for cykler og biler til et anlæg, der i perioder vil tiltrække mange besøgende. Der er i projektet skabt rum til væsentligt flere cykelparkeringspladser og handicappladser end tidligere, og den tidligere problematik med lastende lastbiler på forpladsen er løst ved at flytte lasteområdet om på siden af den nye hal. Ind- og udkørsel bevares i den velfungerende og logiske form, den har i dag. Ud over K. B. Hallen muliggøres en udvidelse af tennishallen, og der fastlægges en ramme for etablering af en kontor- og fitnessbygning. Sidstnævnte vil dog kræve en supplerende lokalplan. Projektet bidrager til byen og området med en hal, der kan bruges af klubbens egne medlemmer, til større og mindre sportsarrangementer samt kulturevents, konferencer og messer. Der skabes bedre mulighed for at dyrke tennis hele året med udvidelse af tennishallen. Der sikres en høj bevaringsværdi for en række tidligere fredede bygninger og anlæg. Byrumsmæssigt løftes området foran K. B. Hallen og inde på anlægget, hvor der skabes rammer for et bedre og mere inviterende byrum.

 

Høringssvar fra beboere i området omhandler generelt den parkeringsnorm, som er fastlagt i lokalplanen. Mange finder den ikke er rummelig nok til en bygning af K. B. Hallens størrelse. Man er bekymret for, om der kommer til at holde biler på mange af de små lokal- og sideveje i nærområdet. Indsigelserne bygger primært på erfaringer og observationer fra den gang den tidligere hal var i drift. Nogle ønsker at sikre en god håndtering af ind- og udkørsel ved større arrangementer, mens andre gerne ser, at man tager hånd om tomgangskørsel foran hallen. Flere udtrykker bekymring for, at hallen bliver større end den gamle hal. Særligt nogle af de lejligheder, der er placeret lige overfor en kommende hal, anses for at blive påvirket, hvis hallen udvides mod vest og bliver op til 5 m højere. Høringssvar fra Københavns Museum handler primært om at udvide bevaringsværdien til også at omfatte svømmebadet. En indsiger påpeger, at den foreslåede forbindelse til stationen bør flyttes ind på KBs anlæg, da man frygter støjende adfærd fra særligt koncertgæster. En anden påpeger, at de foreslåede træer langs boldbanen vil tage udsigten for en række beboerne i Boldparken.

 

Lokalplanen har være sendt i 14 dages supplerende høring, da svømmebadet, der afslutter K. B. Hallerne, ikke var udpeget som bevaringsværdigt i lokalplanforslaget. Bassinet var tidligere en del af fredningen, og det vurderes, at anlæg og bygning arkitektonisk og kulturhistorisk bør ses sammenhængende. Derfor vurderes svømmebadet at have samme høje bevaringsværdi som de øvrige bygninger. Bevaringsværdien umuliggør ikke en senere overdækning af svømmebadet, men vil kræve Kommunalbestyrelsens senere godkendelse og en orientering af naboer. Som konsekvens af forslagsændringen har bevaringsudvidelsen været sendt i høring hos KB, Københavns Museum, Slots- og Kulturstyrelsen og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Af høringssvarene peges der på, at man ikke bør tillade en overdækning af svømmebadet, når man samtidig vurderer anlægget til høj bevaringsværdi (SAVE værdi 3). Andre peger på, at anlægget er nedslidt og kræver omkostelig renovering eller ombygning for at kunne fungere, og stiller generelt spørgsmål ved svømmeanlæggets sammenhæng til de resterende bygninger og anfægter, at anlægget kan opnå en høj bevaringsværdi.

 

Til orientering er der undervejs i forløbet indgivet en klage til Natur- og Miljøklagenævnet over, at der ikke er foretaget en egentlig miljøvurdering. By- og Miljøområdet har til lokalplanforslaget screenet planen og vurderet, at der ikke skulle udfærdiges en miljøvurdering. Klagen ligger nu til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet og afventer en afgørelse. Klagen har ikke opsættende virkning på lokalplanen.

 

Hallen kan rumme flere tilskuere end tidligere, og har derfor også større rum til ophold i pauser og efter koncerter/arrangementer. Særligt er det vigtigt at holde mange besøgende indenfor i stedet for ude på forpladsen, for at genere omgivelserne mindst muligt. Samtidig har det været et mål, at hallen skal kunne rumme internationale sportsturneringer og stævner, hvilket kræver en hal af en vis størrelse. Hallen bygges til at være væsentligt mere støjsvag end den tidligere hal. Selve skiven udformes forholdsvist lukket for at minimere ind- og udbliksgener.

 

De parkeringsproblemer, som borgerne tidligere har oplevet ved arrangementer i K. B. Hallen, skyldes efter alt at dømme den manglende parkeringsregulering på KBs parkeringsanlæg og i nærområdet. Det var indtil 2011 gratis at parkere på KBs parkeringsplads, hvormed mange af parkeringspladserne ofte var optaget af andre end KBs medlemmer/gæster. Dette har været medvirkende til at sprede gæsteparkeringen ud i naboområdet sammenholdt med, at det tidligere var gratis at parkere på den del af Frederiksberg og stadig er gratis at parkere i Københavnsområdet på den modsatte side af S-togsbanen.

 

Gennem en høj bevaringsværdi sikres det, at de tidligere fredede bygninger og svømmeanlæg ikke ændres udvendigt uden Kommunalbestyrelsens samtykke. Det anses, ligesom det var argumentet ved fredningen, at svømmebadet er et helt sammengroet element af K. B. Hallerne og derfor har samme kulturhistoriske og arkitektoniske værdi som det resterende anlæg.

 

Der skabes en ny forbindelse til stationen langs KBs parkeringsareal. Den kan bl.a. bruges af børn og unge, der kommer for at træne og fordrer samtidig en øget brug af S-tog til og fra arrangementer.

 

Landskabsplanen sikrer det store kig gennem tennisbanerne på den ene side og fodboldbanerne på den anden. Derimellem placeres bygninger på lige rækker. Planen sikrer byrumskvaliteter inde på anlægget og et grønt træk i form af træer langs boldbanen.

 

Som følge af høringssvarene er der foretaget forslagsændringer til lokalplanen:

·         Bevaringsværdien for svømmeanlægget medtages på ligefod med de eksisterende halbygninger og vurderes til at have en høj bevaringsværdi på 3.

·         Der fastsættes en maksimumhøjde på 8m for nye træer langs boldbanen.

·         Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger langs parkeringsarealet skrives ind i redegørelsen.

·         Tilføjet et afsnit om Fingerplanen vedr. stationsnære kerneområder til redegørelsen.

·         Begrønning af en mulig overdækningen af svømmebassin kan undlades som følge af bevaringsværdien.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at den nye hal vil blive en værdig efterfølger til den oprindelige hal. Hallen indpasses godt i området og bruger formen og dens placering optimalt i forhold til at skabe mindst skygge, og tage mindst udsigt for den overforliggende beboelsesejendom. Nogle lejligheder vil blive berørt, men vurderingen er, at man får en hal, der er væsentligt bedre lydisoleret og er bedre til at holde publikum indendøre under koncerter. Det betyder færre støjgener for de omkringliggende boliger, hvilket har vægtet højt ift. udformningen af hallen. Det er ligeledes By- og Miljøområdets vurdering, at hallens højde og afstand til nærmeste nabo ikke er urimelig i en bymæssig kontekst.

 

Det er forvaltningens vurdering i forhold til trafik og parkering, at antallet af parkeringspladser er tilpas i forhold til majoriteten af de aktiviteter, der foregår og vil foregå på KBs anlæg. Der er erfaringsmæssigt få, der benytter bil til koncerter og lignende arrangementer, særligt til lokaliteter i tæt bymæssig bebyggelse og med så god kollektiv trafikbetjening. Der kan være enkelte større begivenheder, såsom konferencer og messer, hvor efterspørgslen er større end udbuddet af parkeringspladser. Disse ligger ofte i dagtimerne, hvor parkeringsbelægningen i området typisk er lille.

 

By- og Miljøområdet har foretaget en vurdering af de tidligere fredede bygninger og har tildelt dem en SAVE-værdi på 3. Bygningerne omfatter hele bygningskomplekset inkl. svømmebadet, som anses for at være en naturlig del af anlægget, både bygningsmæssigt og kulturhistorisk.

 

By- og Miljøområdet vurderer, at forbindelsen til stationen og placeringen af denne er vigtig for at skabe en øget sikkerhed for børn, og for at skabe et incitament til at flere besøgende vil tage toget til arrangementer i K.B. Hallen.

 

Det er ligeledes vurderingen, at ind- og udkørselsforhold er rimelige, og at der ikke er umiddelbart behov for en yderligere regulering. Forvaltningen vil dog monitorere situationen løbende.

 

Det er vurderingen, at man med planen får skabt rammerne for et bedre byrum, både for klubbens medlemmer og besøgende i området. Et byrum, der er i samspil med den nye hal og trækker spor til forpladsen og ind i KBs interne pladsrum foran restaurationen Granen.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 30. maj 2016, Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

JD/MTJ

Historik

Indstilling 30. maj 2016, pkt. 179:

By- og Miljøområdet indstiller

at lokalplan 203 og tillæg 12 til kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, der er foretaget som følge af høringsperioden.


Indstilling 6. juni 2016, pkt. 241:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at lokalplan 203 og tillæg 12 til kommuneplan 2014 vedtages endeligt med de ændringer, der er foretaget som følge af høringsperioden.

 

Forvaltningen blev anmodet om at undersøge mulighederne for en samlet optimering af parkeringsforholdene i området omkring K.B. hallen.  

Bilag

·         Høringssvar Grundejerforening Søholm og Peter Hede

·         Høringssvar Beboerepræsentationen Ved Boldparken

·         Høringssvar Københavns Museum

·         Høringssvar Lene og Rune Bjerril

·         Høringssvar beboerrepræsentationen Den Sønderjyske By

·         Høringssvar Preben Spilling

·         Høringssvar Bjarne Vang

·         Høringssvar Anne Hansen og Jon Tofte-Hansen

·         Høringssvar Handicaprådet

·         Resume af Borgermødet d. 15. marts 2016

·         Snit gennem lejligheder og K. B. hallen Øst og Vest

·         tillæg 12 til kommuneplan 2013

·         Supplerende høring fblf høringssvar

·         Supplerende Høring Københavns Museum Høringssvar

·         Supplerende Høring KB Høringssvar

·         Høringssvar resume og kommentering

·         Lokalplan 203

·         Supplerende høring Resume og kommentering

 

178. Endelig vedtagelse af lokalplan 204 for Skolen på Duevej

Sagsnr.: 01.02.05-P16-10-16

Resumé

Forslag til lokalplan 204 for Skolen på Duevej har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 21. marts til 17. maj 2016. I samme periode har Undervisningsudvalgets beslutning om, at skolens åbne friareal udvides til at omfatte skolegården også været i offentlig høring. Der er indkommet 9 høringssvar. De 6 har primært omhandlet lokalplanforslaget, og de 3 har primært omhandlet ’åben skolegård’. Høringssvarene er gennemgået og vurderet, og på baggrund af dette skal By- og Miljøudvalget tage stilling til endelig godkendelse af lokalplanen. Derudover skal by- og Miljøudvalget tages stilling til, om endelig vedtagelse af planen kan uddelegeres til By- og Miljøområdet.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at kompetencen til endeligt at vedtage Lokalplan 204 for Skolen på Duevej uddelegeres til By- og Miljøområdet under forudsætning af, at lokalplanen vedtages i den form og med det indhold, der er forelagt By- og Miljøudvalget den 30. maj, Magistraten den 6. juni og Kommunalbestyrelsen den 13. juni.

Sagsfremstilling

Udvidet delegation af kompetence vedrørende endelig vedtagelse af lokalplanen

I henhold til delegationsplanen, er kompetencen til endeligt at vedtage lokalplaner delegeret fra Kommunalbestyrelsen til By- og Miljøudvalget, for så vidt angår lokalplaner, der er ikke-principielle. Lokalplan 204 for Skolen på Duevej er principiel, da der er tale om et kommunalt byggeri. Som følge af dette er lokalplanforslaget behandlet i både By- og Miljøudvalget, Magistraten og Kommunalbestyrelsen, og den endelige lokalplan skal som udgangspunkt igennem samme behandling.

 

I henhold til planloven §27, stk. 1, 2. pkt., må en lokalplan først endeligt vedtages 4 uger efter høringsperiodens udløb – i dette tilfælde den 15. juni 2016. Da sidste Kommunalbestyrelsesmøde inden sommerferien ligger den 13. juni 2016, vil en eventuel vedtagelse af planen denne dag således ske to dage før 4-ugers-fristens udløb, hvilket vil være i strid med planloven. Såfremt planen ønskes vedtaget før sommerferien, er der den mulighed, at Kommunalbestyrelsen uddelegerer kompetencen til at vedtage planen endeligt til By- og Miljøområdet. Delegationen vil alene vedrøre Lokalplan 204.

 

Lokalplan 204 og høringssvar

Lokalplan 204 giver mulighed for, at der kan opføres en ny tilbygning til skolen på Duevej, samt at den eksisterende skolegård kan omlægges til et nyt og sammenhængende landskab med fokus på leg, læring og klimatilpasning. Derudover muliggør lokalplanen offentlig adgang til skolens udearealer, hvilket vil være med at øge udbuddet af områder og steder til ophold og aktivitet i kvarteret.   

 

Forslag til lokalplan 204 har været i offentlig høring i en periode på 8 uger. I høringsperioden er der afholdt borgermøde om både planforslaget og ’åben skolegård’. Mødet blev afholdt på skolen, hvor omtrent 15 borgere mødte op og gav deres mening til kende. Disse drejede sig især om bygningens højde og placering samt eventuelle skyggegener. Derudover var der også en del spørgsmål vedrørende ’åben skolegård’, herunder eventuelle støjgener, samt hvordan åbningstider for ’åben skolegård’ kan håndhæves. Endelig var der også bemærkninger vedrørende trafik og parkering i Fuglebakkekvarteret, herunder det, at de private fællesvejevejene skal optages som offentlige veje. Referat fra borgermødet er vedlagt sagen.

 

I høringsperioden er der indkommet 9 høringssvar, der hovedsageligt har omhandlet:

• Ny tilbygning – højde og længde, herunder udsigtsforringelse

• Det grønne udtryk mod Duevej, herunder fjernelse af et eksisterende bevaringsværdigt træ

• Parkerings- og belysningsforhold på Duevej og i Fuglebakkekvarteret

• Støjgener fra skolegård i forbindelse med ’åben skolegård’

• Håndhævelse af åbningstider for ’åben skolegård’

 

Ny tilbygning

Der gives udtryk for, at den nye tilbygning til skolen er blevet højere og længere end forventet, og at dette betyder udsigtsforringelser og skyggegener. En enkelt person giver endvidere udtryk for, at dette kan betyde faldende ejendomspriser med eventuelle erstatningskrav til følge.

 

By- og Miljøområdets bemærkninger og vurdering

Skolens nye tilbygning placeres mellem skolens eksisterende SFO-bygning og rækkehusbebyggelsen syd for skolens areal. Den nye bygning lægger sig naturligt i facadeforløbet langs Duevej, idet der opretholdes fine grønne rum mellem bygningerne, og samtidig opnås en god kontakt til den bagvedliggende skolegård. Dette sikrer, at en stor mængde aftenlys fortsat kommer frem mellem bygningerne, ligesom den nye tilbygning kommer til at virke støjdæmpende i forhold til støj fra skolegården.

 

Kommuneplan 2013 giver mulighed for at bygge i op til seks etager på skolens areal, men dette har ikke været ønsket. Placering, højde og drøjde på den nye tilbygning handler derimod om, at man har ønsket at skabe et hus, der virker naturligt indpasset i forhold til nabobebyggelser mod syd og nord, og som samtidig kan indeholde de faciliteter, som skolen har behov for. Dette kan opnås med en bygning på tre etager (stueetage, 1. sal og 2. sal). For at udnytte bygningen så meget som muligt uden at komme i højden, har man endvidere valgt at grave bygningens stueetage (multisalen) en halv etage ned i terræn, sådan at der kan opnås god rumhøjde i multisalen uden at bygningen bliver mere end tre etager. Det er således By- og Miljøområdets vurdering, at der er gjort meget for at holde bygningen så lav som muligt, og samtidig opnå så god udnyttelse af bygningen som muligt.

 

Det er undersøgt hvilke skyggevirkninger den nye tilbygning vil have på omgivelserne, og dette er mundet ud i en række skyggediagrammer, der er vist i lokalplanforslaget. Skyggediagrammerne viser, at det primært er ved aftensol om sommeren og i de mørke vintermåneder, at den nye tilbygning kan medføre skyggegener for boligbebyggelserne på østsiden af Duevej. Frederiksberg er en tæt bymæssig sammenhæng, hvor mange både eksisterende og nye bebyggelser giver skyggegener om aftenen og i vintermånederne. Så i denne henseende er det By- og Miljøområdets vurdering, at den nye tilbygning har en acceptabel skyggevirkning på omgivelserne, og at den foreslåede placering fastholdes.

 

Vedrørende lokalplanforslagets konsekvenser for ejendomsværdien af ejendomme beliggende på østsiden af Duevej, skal det nævnes, at lokalplaner og lokalplanlægning betragtes som erstatningsfri regulering. Det er endvidere By- og Miljøområdets vurdering, at den nyrenoverede skole, med en ny bæredygtig og arkitektonisk interessant tilbygning, der sikrer nye muligheder indenfor pædagogik og undervisning, samt en ny inspirerende skolegård og et gennemgribende, grønt klimatilpasningsprojekt til glæde for hele kvarteret, alt i alt bidrager med en værdistigning til området.

 

Det grønne udtryk mod Duevej, herunder fjernelse af et eksisterende bevaringsværdigt træ

Flere giver udtryk for, at de ønsker et mere grønt og parklignende præg langs Duevej, både på øst- og vestsiden. Derudover konstateres det i et høringssvar, at et eksisterende bevaringsværdigt træ, der er placeret sydligt på grunden ud mod Duevej skal fjernes. Der udtrykkes at dette er ærgerligt, og at træet er fredet.

 

By- og Miljøområdets bemærkninger og vurdering

I projektet for udvidelse af Skolen på Duevej er der gjort meget for at sikre et meget grønt udtryk langs med skoleområdet. Den store hæk - der i dag virker som en barriere - fjernes, og i stedet etableres en grøn og frodig klimaforhave med regnbede og flere nye træer. Dette er således et skridt på vejen til, at Duevej opnår et grønnere udtryk. I forhold til yderligere begrønning af vejforløbet, er Duevej udpeget som ’grøn vej’, og vil forventeligt blive beplantet med vejtræer og bede, der kan tilbageholde regnvand. Dette vil ske i forbindelse med den generelle fornyelse af vejene i Fuglebakkekvarteret.

 

Vedrørende det bevaringsværdige træ, der fjernes, skal det præciseres, at det pågældende træ ikke er fredet, men er omfattet af Frederiksberg Kommunes bevarende hensigtserklæring om, at ’træer over 25 år ikke må fældes eller beskæres uden kommunalbestyrelsens tilladelse’. Derfor er træet også vist som et ’bevaringsværdigt træ, der kan fjernes’ (gul farve) på lokalplanforslagets kortbilag 3. I det samlede projekt er der gjort et stort stykke arbejde for at bevare og integrere så mange af de eksisterende træer som muligt, ligesom der plantes en hel del nye træer, så den meget grønne karakter ved skolen bevares. Som beskrevet på side 18 i lokalplanforslagets redegørelse har det dog ikke været muligt at bevare alle eksisterende bevaringsværdige træer. Dette er især af hensyn til skolegårdens klimatilpasningsprojekt med etablering af opstuvningsbassiner og faskiner under terræn. Dette påvirker også det nævnte træ, der desværre er nødt til at blive fjernet af hensyn til det nye byggeri. Årsagen er, at jorden skal komprimeres, der hvor træet står, fordi der skal laves fundament til bygningen, og fordi man som følge af det store klimatilpasningsprojekt skal lede vandet væk fra bygningen og ud til den klimaforhave, der etableres langs med Duevej. Det eksisterende træ vil blive erstattet af andre træer, og tilsammen med den nye klimaforhave betyder dette, at arealet foran skolen vil fremstå endnu grønnere end i dag.

 

Parkerings- og belysningsforhold på Duevej og i Fuglebakkekvarteret

Flere giver udtryk for at de ikke synes, at parkeringsforhold langs Duevej er særligt gode, og mener, at udvidelsen af skolen kommer til at betyde yderligere parkeringsproblemer i området – især hvis skolegården er åben efter skoletid. Derudover spørges der til, om Duevejs generelle tilstand kan forbedres, herunder belysningsforhold.

 

By- og Miljøområdets bemærkninger og vurdering

Udvidelsen af Skolen på Duevej betyder ikke, at der kommer flere elever eller lærere til skolen, og der bliver således ikke et ændret behov for parkering i forhold til dagens situation. Der kan opleves udfordringer omkring afsætning, og der vil derfor være behov for at undersøge, om det er muligt at tydeliggøre og udvide afsætningsforholdene på begge sider af skolen. Skolen får endvidere nogle faciliteter i det nye byggeri, som betyder, at skolen formentlig vil blive brugt til fritidstilbud uden for skoletiden. Dette forventes dog ikke at give anledning til ændringer i skolens trafikale situation. By- og Miljøområdets samlede vurdering af parkeringsforhold til skolen er, at der ikke stilles krav til, at skolen finder plads til bilparkering, herunder afsætning, på egen grund. Cykelparkering er derimod en udfordring både for personale og elever, og det er vurderet, at der i alt mangler i omegnen af 85 cykelparkeringspladser til skolen. Disse pladser etableres ud for hovedindgangen mod Duevej.

 

Hvad angår kvarteret i øvrigt arbejdes der med flere forskellige tiltag i Fuglebakkekvarteret, herunder optagelse af private fællesveje som offentlige veje, skybrudsprojekter, etablering af grønne veje, yderligere parkering, ny vejbelysning mv. For at sikre mest mulig synergieffekt og beboertilfredshed, vil Frederiksberg Kommune koordinere de forskellige planer bedst muligt, og det er således By- og Miljøområdets vurdering, at man med de samlede tiltag for fornyelse af kvarterets veje vil opnå et opgraderet Fuglebakkekvarter, der ikke bare forbedrer kvarterets fysiske rammer, men også betyder bedre parkeringsforhold og trafiksikkerhed, bl.a. for de mange skolebørn.

 

’Åben skolegård’- støjgener

Flere udtrykker bekymring for, at ’åben skolegård’ betyder store støjgener for de omkringboende. Derudover gives der udtryk for, at være af den opfattelse, at ’åben skolegård’ reguleres af lokalplan 204 for Skolen på Duevej.

 

By- og Miljøområdets bemærkninger og vurdering

By- og Miljøområdet og Børne - og Ungeområdet har gennem årerne modtaget flere klager over det åbne friareal mod Fuglebakkevej (Boldbanen). Ikke organiseret (privates) brug af boldbanen – og klager herover – er ikke omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler. Den organiserede anvendelse af boldbanen (foreninger mv.), er derimod omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 42. Anvendelsen, med tilhørende skiltning og tilsyn, er gennem årerne blevet tilpasset således, at banens brug sker i overensstemmelse med gældende miljøregler. Det er således By- og Miljøområdets vurdering, at boldbanen administreres i overensstemmelse med gældende lovgivning.

 

Det nuværende skolegårdsområde fremstår i dag som kraftigt befæstet med mange hårde belægninger. Lokalplanforslaget omfatter et samlet klimatilpasning- og LAR-projekt for skolen, der er en integreret del af den nye skolegård. Projektet indeholder både vandrender, grøfter og regnbede, ligesom nybygningen etableres med grønt tag. Derudover vil større områder i den nye skolegård få belægninger med gummi, grus, kunstgræs og lignende, der samlet set betyder, at området fremover, i langt højere grad end tidligere, kommer til at fremstå med bløde og lydabsorberende belægninger.

 

Der er i relation til lokalplanforslaget udarbejdet et akustisk notat af en ekstern rådgiver, som nærmere vurderer den støjmæssige betydning af den fysiske ændring af skolegården. Notatet konkluderer, at med den fremtidige bebyggelsesplan og de nye belægninger vurderes de fysiske rammer ikke at medføre mere støjende forhold end med de eksisterende forhold. Samtidig vurderes den fremtidige indretning, med legearealer i mindre zoner, i nogen grad at ville reducere situationer med f.eks. høje råb fra området. Det er endvidere undersøgt, hvorvidt det vil have effekt at etablere støjdæmpende asfalt i skolegården. Denne undersøgelse er ligeledes foretaget af en ekstern akustik-rådgiver. Svaret er, at en eventuel støjdæmpende asfalt (fx en støjreducerende slidlagsbelægning) ikke vil have hørbar effekt på støjniveauet hos naboerne - sådanne belægninger fungerer ved at mindske støjen, der opstår i kontaktfladen mellem bildæk og vej (den porøse overflade mindsker den såkaldte luftpumpning). Overfladen er i sig selv ikke mere lydabsorberende end almindelig asfalt, og etablering af støjdæmpende asfalt vil således ikke mindske støj fra skolegården yderligere. De samlede akustiske vurderinger fra den eksterne rådgiver understøtter således By- og Miljøområdets vurdering af, at der i fremtiden ikke vil være flere støjgener fra skoleområdet end i dag.

 

Med lokalplan 158A er der tilvejebragt hjemmel til at åbne hele skolens friareal. På baggrund af dette har Undervisningsudvalget den 2. nov. 2015 besluttet, at skolens åbne friareal skal udvides med skolegården, samt at gennemføre den høring af naboer, som er forudsat i lokalplan 158A. Høringen er foretaget samtidig med høring af forslag til lokalplan 204. Offentlig høring af dels forslag til lokalplan 204, dels ’åben skolegård’ er således høring af to forskellige ting. ’Åben skolegård’ er i den forbindelse også en beslutning, som Kommunalbestyrelsen kan omgøre, såfremt projektet skulle vise sig uhensigtsmæssigt. En forudsætning for skolegårdens åbning er desuden, at det undersøges om det, gennem det ordensreglement som Kommunalbestyrelsen har fastsat, er muligt at reducere evt. støjgener til naboerne. I ordensreglementet er relevante åbningstider samt øvrige spørgsmål af hensyn til områdets orden fastsat. Ordensreglementet er vedlagt sagen.

 

By- og Miljøområdet vurderer med baggrund i de indhøstede erfaringerne fra kommunens øvrige åbne friarealer herunder skolegårde m.v., at en åbning af skolegården kan gøres på en sådan måde, at den ikke vil belaste miljøet væsentligt.

 

’Åben skolegård’- åbningstider

Der udtrykkes bekymring for, hvordan åbningstider for skolegården kan håndhæves.

 

By- og Miljøområdets bemærkninger og vurdering

De fleste af Frederiksberg Kommunes åbne friarealer er ikke indhegnede. Alligevel bliver ordensreglerne for de pågældende områder som regel overholdt. Såfremt det sker, at der opstår problemer med unge, der generer omgivelserne, opfordres beboerne til at kontakte kommunen, så der kan komme opmærksomhed omkring stedet. I sådanne sager vil kommunens SSP-medarbejdere ofte være i området i perioder og sikre, at reglerne overholdes. En af de vigtige årsager til, at kommunen ønsker at åbne skolens udearealer for offentligheden, er, at der kun er få grønne områder og rekreative tilbud i kvarteret. Derfor er det fortsat By- og Miljøområdets vurdering, at skolens åbne friarealer skal udvides med skolegården, og forventningen er, at skolegården kan blive et aktiv for lokalområdet, som folk vil blive glade for. Men netop fordi det er svært at sige, hvordan anlægget vil blive brugt, vil Frederiksberg Kommune holde øje med situationen i området, og også gerne gøres opmærksom på det, hvis beboerne oplever gener eller uhensigtsmæssig brug af området.

 

Mindre justeringer og ændringer i lokalplanen

Der er foretaget enkelte justeringer i lokalplanen.

 

Vedrørende fredning

I den endelige lokalplan er det præciseret, at den nordlige del af skolegården er fredet på samme måde som skolens oprindelige rødstensbebyggelse. I redegørelsen er dette indføjet på side 6, hvor afsnit om bevaringsværdig og fredet bebyggelse er udbygget med følgende tekst:

 

’Den nordlige del af skolegården, der er i tilknytning til de eksisterende fredede bygninger, er ligeledes fredet. Dette handler om, at skolegården skal fastholdes som uderum mellem bygningerne, og at en eventuel ny skolegård skal udformes med respekt for de fredede bygninger og mure, herunder de rundbuede porte mod Duevej. Omlægning af skolegården må kun ske med tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen’.

 

Derudover er det tilføjet i lokalplanens bestemmelses-del under afsnit 7, Ubebyggede arealer:

7.1

Den nordlige del af skolegården er fredet, jf. kortbilag 1.

Omlægning af denne del af skolegården må kun ske med tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen

 

Vedrørende yderligere reduktion af bygningens miljøbelastning

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af lokalplanforslaget, blev forvaltningen bedt om, at arbejde med tiltag, der yderligere kan reducere bygningens miljøbelastning.

 

Den nye tilbygning står til at blive certificeret indenfor den internationale og anerkendte bæredygtighedsordning DGNB. DGNB sikrer, at alle aspekter vedrørende byggeri vurderes indenfor økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. De forskellige bæredygtighedsaspekter vægtes lige, og det samlede projekt for udvidelse af Skolen på Duevej scorer en guldmedalje indenfor DGNB, svarende til den næsthøjeste anerkendelse. Den kommende tilbygning er et hus, der reducerer miljøbelastningen gennem energioptimering, anvendelse af bæredygtige materialer samt klimatilpasning og LAR. En gennemgang af huset viser, at det umiddelbart ikke er muligt at opnå tiltag, der kan reducere bygningens miljøbelastning yderligere, uden at det går ud over andre aspekter af DGNB. Som tænkt eksempel kunne man vælge, at gøre bygningen endnu mere kompakt ved f.eks. at etablere en mere lukket facade i bygningens stueetage. Dette kunne eventuelt energioptimere bygningen en smule, men vil så samtidig gå ud over bygningens multisal og den gode kontakt mellem ude og inde, som bidrager til at give projektet pluspoint i forbindelse med andre aspekter af DGNB.

 

I forbindelse med den politiske behandling af lokalplanforslaget blev der udarbejdet et notat, der beskrev muligheden for opsætning af solceller på bygningen. Solceller er et tiltag, der i princippet vil kunne bidrage til at sænke bygningens miljøbelastning. Solcellernes bidrag til bygningens optimering af energiforbruget vil dog være beskedent set i forhold til omkostningerne ved at etablere dem, og derudover vil etablering af solceller gå ud over projektets klimatilpasning i forhold til opsamling af regnvand. Men for at sikre muligheden for at optimere bygningens miljømæssige bæredygtighed yderligere, er det nu sikret, at lokalplanen giver mulighed for at etablere solceller på bygningen.

 

Dette er tilføjet i lokalplanens bestemmelses-del under afsnit 6, Bebyggelsens ydre fremtræden:

6.6

Der kan etableres solfangere/solceller på taget. Solfangere/solceller skal være matte og må ikke have en spejlende effekt.

 

By- og Miljøområdets vurdering af den samlede sag

Forslag til lokalplan 204 har været i offentlig høring, og de bemærkninger, der er indkommet dels ved borgermøde, dels gennem høringssvar har overvejende handlet om den nye bygnings højde og placering, det grønne udtryk langs Duevej, parkerings- og belysningsforhold, støjgener fra skolegård samt håndhævelse af åbningstider for ’åben skolegård’.

Det er By- og Miljøområdets vurdering, at den nye tilbygning bliver et nutidigt og bæredygtigt byggeri, der gennem materialevalg og skala relaterer sig til nabobebyggelserne og trækker stærke referencer til omgivelserne. Med det pågældende projekt opnås et byggeri, der fysisk er forholdsvis lavt samtidig med, at skolen får de faciliteter den mangler. Klimatilpasning og bæredygtighed er en stor del af det samlede projekt, hvilket har givet mange positive tilkendegivelser både ved borgermøde og i høringsvar. De mange bæredygtige aspekter, både sociale, økonomiske og miljømæssige, betyder endvidere, at projektet forventes at opnå den næstbedste anerkendelse indenfor den internationale bæredygtighedsordning DGNB. Det samlede projekt vender sig ud mod omgivelserne i mere end en forstand. Klimatilpasningsprojektet relaterer sig i høj grad til omgivelserne, da det er med til at holde skybrudsvand væk fra folks kældre, og samtidig skaber en grøn forhave mod Duevej. Derudover bliver Skolen på Duevej ikke bare en opdateret undervisningsinstitution, men ved at åbne skolegården for offentligheden, har skolen også mulighed for at udvikle sig til et fristed og samlingspunkt for hele kvarteret. Det er alt i alt By- og Miljøområdets vurdering, at det pågældende projekt kan bidrage til at løfte området som helhed sådan, at Skolen på Duevej og den nye tilbygning bliver et fint og godt indpasset tilskud til kvarteret.

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 30. maj 2016, Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

JD/KA

Historik

Indstilling 30. maj 2016, pkt. 180:

By- og Miljøområdet indstiller,

at kompetencen til endeligt at vedtage Lokalplan 204 for Skolen på Duevej uddelegeres til By- og Miljøområdet under forudsætning af, at lokalplanen vedtages i den form og med det indhold, der er forelagt By- og Miljøudvalget den 30. maj, Magistraten den 6. juni og Kommunalbestyrelsen den 13. juni.


Indstilling 6. juni 2016, pkt. 242:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at kompetencen til endeligt at vedtage Lokalplan 204 for Skolen på Duevej uddelegeres til By- og Miljøområdet under forudsætning af, at lokalplanen vedtages i den form og med det indhold, der er forelagt By- og Miljøudvalget den 30. maj, Magistraten den 6. juni og Kommunalbestyrelsen den 13. juni.

Bilag

·         Lokalplan_Skolen på Duevej_20052016

·         Skolen på Duevej_Resumé og vurdering af høringssvar

·         Skolen på Duevej_referat fra borgermøde

·         Høringssvar fra Metroselskabet I/S

·         Høringssvar fra Annie Gustafsson

·         Høringssvar fra Københavns Museum

·         Høringssvar fra Allan Baktoft Jakobsen

·         Høringssvar fra Anne Clausen

·         Høringssvar fra Ejendomsanpartsselskabet Duevej 40

·         Høringssvar fra Lilian Nielsen

·         Høringssvar fra Flemming Mariegaard Svendsen

·         Høringssvar fra Jesper Loiborg

·         Ordensregler_Skolen på Duevej

·         BMU udvalgsformandssvar feb. 2016 til Ejendommen Duevej 40

 

179. Orientering om ny ruteføring for Frederiksbergbus linje 71

Sagsnr.: 13.05.16-G01-8-15

Resumé

By- og Miljøudvalget behandlede den 29. februar 2016 evalueringssag om Frederiksbergbus linje 71. By- og Miljøudvalget tog evalueringen til efterretning og vedtog, at linjen skulle fortsætte i sin nuværende midlertidige rute med få justeringer. Sagen fremlægges for at orientere udvalget om den planlagte nye ruteføring for Frederiksbergbus linje 71.  

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

Indstilling

By- og Miljøudvalget tog orienteringen om den nye ruteføring for Frederiksbergbus linje 71 til efterretning.

 

Udvalget ønskede sagen forelagt til Kommunalbestyrelsens orientering.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget tog den 29. februar 2016 evalueringen af linje 71 til efterretning og vedtog, at når Frederiksberg Forsyning var færdige med deres arbejde på Vodroffsvej skulle linjen fortsætte i sin nuværende midlertidige rute med få justeringer. Den midlertidige ruteføring, som er vist i bilag 1, er:

Smallegade – Hospitalsvej – Howitzvej – Falkoner Allé – Gammel Kongevej – Vodroffsvej - Danasvej - Thorvaldsensvej – Bülowsvej – Rosenørns Allé – Vodroffsvej – Danasvej - Thorvaldsensvej – Sankt Nikolaj Vej - Frederiksberg Allé – Smallegade

 

Den 1. juli er Frederiksberg Forsyning færdige på Vodroffsvej, og fra mandag den 4. juli skal linje 71 lægges tilbage til en fast rute.  

 

Som nævnt besluttede By- og Miljøudvalget, at linjen skulle fortsætte i sin omlagte rute med få justeringer. Der har i Ældrerådet og Handicaprådet været ønsker om at få linjen tilbage på Frederiksberg Allé og forbi OK Klubben på Allegadé. Anchersen som er operatør på linjen støtter op om, at der var flere passagerer med linjen, da linjen betjente Frederiksberg Allé. By- og Miljøområdet forslår derfor, at linjen får ny rute som er vist i bilag 2, som følgende:

Smallegade – Hospitalsvej – Howitzvej – Falkoner Allé – Hostrupsvej – Thorvaldsensvej – Bülowsvej – Rosenørns Allé – Vodroffsvej – Gammel Kongevej – Alhambravej – Frederiksberg Allé – Allégade – Smallegade

 

Den midlertidige omlagte rute, som linje 71 kører på nuværende tidspunkt gør, at linje 71 betjener både Danas Plads og Forum Station. Hvis linjen skal betjene Frederiksberg Allé er der kun tid til at betjene enten Bülowsvej, Rosenørns Allé og den nordlige del af Vodroffsvej eller hele Thorvaldsensvej og Danasvej. Forvaltningen vurderer, at der vil være en bedre at få linjen forbi Forum Station. Danas Plads betjenes også i dag af linje 34.

 

Med den forslåede ruteføring vil linje 71 betjene Frederiksberg Allé, men ikke længere hele strækningen på Gammel Kongevej. Den betjenes af linje 31 og linje 9A.

 

Linje 71 er den mindst benyttede linje på Frederiksberg med knapt 8 passagerer per afgang i gennemsnit i de første 11 måneder af 2015. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016, besluttede Kommunalbestyrelsen, at en drøftelse af linjens fremtid også indgår i de kommende budgetdrøftelser med afsæt i udvikling af benyttelsesgraden.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at den forslåede ruteføring vil have et større passagerpotentiale end den ellers faste ruteføring, hvor linje 71 betjener Gammel Kongevej i begge retninger. Det vil være positivt for brugerne, at de nu kan komme til og fra Frederiksberg Allé, og at linjen fortsat betjener Frederiksberg Centret.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved omlægningen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 13. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016,

JBS/SS.

Historik

Indstilling 6. juni 2016, pkt. 190:

By- og Miljøområdet indstiller,

at orienteringen om den nye ruteføring for Frederiksbergbus linje 71 tages til efterretning.

Bilag

·         Bilag 1 Linje 71 - Omlagt rute

·         Bilag 2 Linje 71 - Ny rute

 

180. Evaluering af parkeringsordningen

Sagsnr.: 05.00.00-K02-48-15

Resumé

Den 1. april 2015 trådte en ny parkeringsordning i kraft på Frederiksberg. Ordningen var en realisering af Kommunalbestyrelsens beslutning af 16. juni 2014. Det fremgår af sagen, at parkeringsordningen, skulle evalueres, når den har været i kraft i et år. Forligspartierne (C, A, V, B, I og O) har holdt 2 møder i maj måned 2016. På baggrund heraf foreslåes parkeringsordningen justeret.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt), indstiller,

at parkeringsordningen justeres som anført nedenfor.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Daniel Panduro) indstiller at stemme imod.

Sagsfremstilling

Den nye parkeringsordning har nu fungeret i lidt mere end et år. Der er med henblik på evaluering af ordningen gennemført en parkeringsundersøgelse i november 2014 og én i november 2015. Undersøgelsen, ”Parkering på Frederiksberg, februar 2016”, hvor der redegøres for udviklingen fra 2014 til 2015, vedlægges.

 

Siden 1. april 2015 er en del spørgsmål vedrørende parkering blevet henskudt til evalueringen. I den forbindelse henvises til: ”Evaluering af den nye p-ordning”, der vedlægges som bilag.

 

Evalueringen af parkeringsordningen

Overordnet viser evalueringen, at

·         ordningen har haft den ønskede effekt i forhold til bilister, der ikke har ærinde på Frederiksberg, idet andelen af bilister med en slutdestination uden for Frederiksberg er faldet fra 9% til 1%, og at

·         digitaliseringen af p-systemet er implementeret tilfredsstillende.

 

Evalueringen viser også, at

·         presset på parkeringspladserne i den vestlige del af kommunen, som blev omfattet af p-zonen i 2015 er aftaget, mens det er steget i den østlige del af kommunen, blandt andet som følge af en stor vækst i bilejerskabet i hele kommunen, og

·         at bilisterne nu omgår p-reglerne i højere grad end tidligere ved at stille på p-skiven.

Justering af parkeringsordningen på Frederiksberg

På baggrund af evalueringen har By-og Miljøområdet set på behovet og mulighederne og foreslår følgende justering af parkeringsordningen på Frederiksberg:

2 timer gratis, zonestørrelse, kontrol

·         De 2 timers gratis parkering opretholdes, og der indføres ikke ”betaling” på 0 kr. for de første 2 timer.

·         Frederiksberg forbliver én samlet p-zone.

·         Der indføres motoriseret p-kontrol (scannerbil). Der udarbejdes oplæg til budgetdrøftelserne for 2017 vedr. dette.*

·         P-kontrol intensiveres evt. gennem opnormering og der gennemføres en særlig indsats (evt. suppleret med en kampagne) overfor omgåelse af 2 timers reglen. En sag forelægges til politisk godkendelse. 

Priserne for parkering pristalsreguleres og Grundlovsdag gøres til en ”helligdag”

·         Priserne reguleres - pr. 1. august 2016:

                      - Dagsbillet 75 kr.

                      - Ugebillet 355 kr.

                      - Pendlerlicens 405 kr.

                      - Licens til biler, der ikke anvendes til privat kørsel (håndværkerbiler) 405 kr.

                      - Erhvervslicens 1.215 kr.

·         Motorcykler friholdes fortsat.

·         Grundlovsdag indføres som ”helligdag”, dvs. at der ikke er betaling.

 Pendlerlicens

·         Brugervenligheden gøres mere fleksibel ved at pendlerlicenser kan købes for alle tidsrum mellem 1 dag og 6 måneder.                                                                                                           

          - Prisen for hele måneder fastholdes (på 405 kr.)

                      - Enkeltstående dage skal koste 30 kr.

·         Pendlerlicensen udstrækkes til at kunne dække flere biler.

          - Primær ejer / bruger skal være registreret på samme adresse

                      - Kun én af de omfattede biler må parkere i zonen i løbet af én dag                                                        

·         Licens til biler, der ikke anvendes til privat kørsel (håndværkerbiler), fastholdes (til en pris på 405 kr.).

Beboerlicens

·         Prisen for en beboerlicens fortsætter uændret.

·         Licens til lånt/lejet bil ændres fra 2 x 1 måned om året til 8 x 1 uge om året (gebyr på 150 kr. pr køb).

Betaling for visse køretøjer og visse brugergrupper

·         Der indføres betalingsfritagelse for miljøvenlige biler - dvs. el-biler og plug-in hybridbiler.

·         Der kan - efter nærmere aftale mellem By- og Miljøområdet og Kultur og Fritidsafdelingen -  undtages op til 125 foreningsfrivillige for p-betaling i forbindelse med deres frivillige hverv.

Etablering af flere p-pladser

·         Indsatsen øges for at indgå aftaler om offentlig brug af private p-pladser.

·         Der indføres betaling for parkering på kommunalt ejede arealer svarende til betalingen på de offentlige veje, dog bortset fra arealet til frivillige ved Jens Jessens Vej, i det de enkelte arealer forud herfor forelægges til politisk beslutning.

·         Der anlægges flere p-pladser på terræn jf. screeningspotentiale på 1.600 pladser. Der udarbejdes oplæg til budgetdrøftelserne for 2017 vedr. dette.*

·         Arbejdet med etablering af p-kældre fortsættes, da der aktuelt foregår udbud ved Langelands Plads, mens området ved Forum har 2. prioritet.  

Enkelte veje

·         Værnedamsvej forbliver uændret.

·         Skellets Frederiksbergside skiltes med 2-timers parkering og licens til p-zonen.

·         Boyesgade drøftes med København.

 

*Motoriseret og intensiveret parkeringskontrol samt anlæg af P-pladser.

I forbindelse med udvidelse af p-zonen forblev parkeringskontrollens omfang uændret. Styrkelse af parkeringskontrollen gennem motoriseret parkeringskontrol og intensiveret parkeringskontrol ved opnormering af p-vagter foreslår forvaltningen udmøntet som effektiviseringsforslag i budgetdrøftelserne for 2017. Tilsvarende foreslås, at anlæg af flere p-pladser på terræn indgår i budgetdrøftelserne. Disse ændringer vedtages således ikke i denne sag, men kræver vedtagelse ved budgetdrøftelserne.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at brugerne skal have den fornødne tid til at vænne sig til parkeringsordningen, og at der derfor kun bør foretages begrænsede justeringer af ordningen på nuværende tidspunkt. Udviklingen følges tæt gennem en årlig status og parkeringsordningen, herunder 2 timers betalingsfri parkering, evalueres på ny i foråret 2018.

Økonomi

Pristalsrguleringen af priserne for parkering pr. 1. august 2016 forventes i sig selv at medføre en merindtægt på ca. 1,2 mio. kr. på årsbasis. Justering af vilkårene for udstedelse af p-licens og indførelse af gratisparkering Grundlovsdag forventes at medføre en tilsvarende mindreindtægt, således at indtægterne fra parkeringsordningen samlet set skønnes uændret.

Vurdering af effekten af motoriseret og intensiveret parkeringskontrol vil indgå i effektiviseringsforslaget til budgetforhandlingerne for 2017. 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 6. juni 2016, Magistraten den 13. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

JBS/PE

Historik

Indstilling 6. juni 2016, pkt. 211:

By- og Miljøområdet indstiller,

at parkeringsordningen justeres som anført nedenfor.



Indstilling 13. juni 2016, pkt. 258:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt), indstiller,

at parkeringsordningen justeres som anført nedenfor.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Daniel Panduro) stemte imod.

 

181. Anmodning fra rådmand Laura Lindahl om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv

Sagsnr.: 00.22.00-A30-2-14

Resumé

Rådmand Laura Lindahl har i mail af 23. maj 2016 anmodet om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv i perioden 1. august 2016 - 15. januar 2017 grundet barsel.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Lars Berg Andersen indtræder i de ledige udvalgsposter.

Laura Lindahl deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

Indstilling

Magistraten indstiller, at anmodningen fra rådmand Laura Lindahl om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv i perioden fra 1. august 2016 - 15. januar 2017 på grund af barsel imødekommes, da der foreligger lovligt forfald, og at Lars Berg Andersen indkaldes som stedfortræder i perioden.

 

Laura Lindahl deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

Sagsfremstilling

Rådmand Laura Lindahl har i mail af 23. maj 2016 anmodet om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv i perioden 1. august 2016 - 15. januar 2017 grundet barsel.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til hendes anmodning efter reglerne i den kommunale styrelseslov og godkende hendes stedfortræder.

Efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2, er barsel bl.a. en lovlig forfaldsgrund. Juridisk Afdeling foreslår derfor, at anmodningen fra Laura Lindahl imødekommes. 1. stedfortræder på Liberal Alliances kandidatliste er Lars Berg Andersen.

Oversigt over rådmand Laura Lindahls udvalgshverv pr. 25. maj 2016:

Udvalg:

Bemærkninger:

Magistraten

Medlem.

Stående udvalg:

 

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

Formand. Udvalget vælger selv ny midlertidig formand.

By- og Miljøudvalget

Medlem.

§ 17, stk. 4-udvalg

 

Erhvervsrådet

Medlem.

Der er ikke valgt stedfortræder.

Mønsterbryderudvalget – udvalg om mønsterbryderindsats for børn og unge

Medlem.

Der er ikke valgt stedfortræder.

Andre udvalg, råd mv.

 

Folkeoplysningsudvalget

Medlem.

Stedfortræder er kommunalbestyrelsesmed-lem Malene Barkhus.

Medlem og stedfortræder skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen.

KL – delegeret til Kommunalpolitisk Topmøde

Delegeret.

Der er ikke valgt stedfortræder.

Valgbestyrelse ved kommunale valg

Næstformand.

Stedfortræder er rådmand Simon Aggesen.

Medlem og stedfortræder skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen.

 

Det tilkommer valggruppen CVBIO at besætte de ledige udvalgsposter, jf. den kommunale styrelseslovs § 28, stk.2. Det er oplyst, at Lars Berg Andersen indtræder i de ledige udvalgsposter.

Det bemærkes, at rådmand Laura Lindahl vil være inhabil ved sagens behandling i Magistraten og Kommunalbestyrelsen, jf. den kommenterede styrelseslov, side 119.

 


 

Økonomi

Udgifter til stedfortræder efter vederlagsbekendtgørelsens regler - forventet ca. 29.000 kr. pr. kalendermåned.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

Historik

Indstilling 6. juni 2016, pkt. 204:

Serviceområdet indstiller, at anmodningen fra rådmand Laura Lindahl om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv i perioden fra 1. august 2016 - 15. januar 2017 på grund af barsel imødekommes, da der foreligger lovligt forfald, og at Lars Berg Andersen indkaldes som stedfortræder i perioden.

 

182. Valg af medlem til Folkeoplysningsudvalget

Sagsnr.: 00.22.04-A30-4-12

Resumé

Kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe har anmodet om at udtræde af Folkeoplysningsudvalget. Såfremt anmodningen imødekommes, skal Kommunalbestyrelsen vælge et nyt medlem af Folkeoplysningsudvalget for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.  

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Pernille Frahm blev valgt som nyt medlem.

Gunvor Wibroe deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

Indstilling

Magistraten indstiller, at anmodningen fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe imødekommes, og at Kommunalbestyrelsen vælger Pernille Frahm som nyt medlem af Folkeoplysningsudvalget for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.  

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen valgte på det konstituerende møde kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe som medlem af Folkeoplysningsudvalget for perioden indtil 31. december 2017. Kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg blev valgt som stedfortræder.

 

Gunvor Wibroe har den 24. maj 2016 anmodet om at udtræde af Folkeoplysningsudvalget på grund af øget arbejdspres.

 

Ifølge styrelsesloven kan Kommunalbestyrelsen fritage et medlem for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget.

 

Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen imødekommer Gunvor Wibroes anmodning og vælger et nyt medlem af Folkeoplysningsudvalget for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

 

Medlemmet skal vælges blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer, og det tilkommer AØF-valggruppen at vælge medlemmet.

 

Gunvor Wibroe betragtes som inhabil ved Kommunalbestyrelsens behandling af sagen, jf. den kommenterede styrelseslov, side 119. 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

Historik

Indstilling 6. juni 2016, pkt. 205:

Serviceområdet indstiller, at anmodningen fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe imødekommes, og at Kommunalbestyrelsen vælger et nyt medlem af Folkeoplysningsudvalget for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.  

 

183. Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om at stille kommunale lån

Sagsnr.: 00.01.00-A01-202-15

Resumé

Kommunen stiller i dag garanti for lån til beboerindskud overfor pengeinstitutter, og beslutningsforslaget vedrører praksis om lånegaranti eller kommunale lån efter § 59 i lov om individuel boligstøtte. Sagen forelægges hermed Magistraten til beslutning.

Beslutning

Beslutningsforslaget blev tiltrådt som indstillet uden afstemning.

Indstilling

Magistraten indstiller,

1.     at beslutningsforslaget tiltrædes og kommunen yder kommunale lån

2.     at kommunale lån forrentes med 4,5 pct. ligesom pligtlån

3.     at borgeren skal opfylde de samme vilkår ved tildeling af kommunale lån som ved kommunal garanti, dog med en maksimal husstandsindkomstgrænse på 350.000 kr.

4.     at der foretages en evaluering af ordningen om et år.

Sagsfremstilling

Magistraten anmodede på møde den 14. september 2015 forvaltningen om at se nærmere på muligheden for at lånene gives som et kommunalt lån efter § 59 i lov om individuel boligstøtte.

 

Forvaltningen har undersøgt de administrative procedurer i de forskellige ordninger, jf. tabel 1.

 

Tabel 1: Oversigt over administrationen af pligtlån, kommunal garanti og kommunalt lån

Eksisterende ordning

Forslag til ny ordning

Pligtlån

Kommunal garanti

Kommunalt lån

Ansøgning modtages.

Hvis borger er berettiget, foretages følgende:

 

·         Bevilling bliver oprettet i boliglånesystemet

·         Lånedokument sendes til borger til underskrift

·         Det underskrevne lånedokument sendes til underskrift hos boligselskabet

 

Herefter sendes det underskrevne lånedokumentet til Økonomiafdelingen, der opbevarer det, indtil lånet er indfriet

 

Ansøgning modtages.

Hvis borger ikke er berettiget til pligtlån, foretages følgende:

 

·         Garantien bliver oprettet i boliglånesystemet

·         Der fremsendes brev til borger om garantistillesen

·         Borger henvender sig til sin bank

·         Lån optages i bank, der udarbejder gældsbrev samt

selvskyldnerkaution, der sendes til kommunen

·         Dokumentet underskrives af borgmester og kommunaldirektør og returneres til bank. Der opbevares en kopi i sagen.

 

Ansøgning modtages.

Hvis borger ikke er berettiget til pligtlån, skal følgende foretages:

 

·         Bevilling oprettes i boliglånesystemet

·         Lånedokument sendes til borger til underskrift

·         Det underskrevne lånedokument sendes til underskrift hos boligselskabet

 

Herefter sendes det underskrevne lånedokumentet til Økonomiafdelingen, der opbevarer det, indtil lånet er indfriet

 

 

Det bevilgede indskud sendes til boligselskabet, og indberettes til boliglånesystemet

 

Når lånet er indfriet, bliver der modtaget en besked fra banken, og sagen lukkes i boliglånesystemet

 

Det bevilgede indskud sendes til boligselskabet og indberettes til boliglånesystemet

 

Fem år efter udbetaling, skal lånet tilbagebetales. Der fremkommer advis fra boliglånesystemet, og borger får tilsendt skrivelse med forslag til afdragsstørrelse. Når afdrag er fastsat, indberettes det til boliglånesystemet og tilbagebetaling påbegyndes

 

Hvis lånet er misligholdt, indfrier kommunen restgælden til banken.

Borger får tilsendt skrivelse med forslag til afdragsstørrelse. Når afdrag er fastsat, indberettes lån og afdrag til boliglånesystemet, og tilbagebetaling bliver påbegyndt

Der skal påbegyndes tilbagebetaling af lånet umiddelbart efter lånet er bevilget. Borger får tilsendt skrivelse med afdragsstørrelse. Afdrag indberettes til boliglånesystemet og tilbagebetaling påbegyndes. SSA fastsætter løbetiden på det kommunale lån samt foretager opfølgningen på om betalinger og afdrag overholdes.

 

Hvis afdrag ikke betales påbegyndes rykkerprocedure

Hvis afdrag ikke betales påbegyndes rykkerprocedure

Hvis afdrag ikke betales påbegyndes rykkerprocedure

 

Rente på 4,5 pct.

Rente på 9-13 pct.

Rente på 4,5 pct.

 

Efter en nærmere gennemgang af procedurerne er det tydeligt, at der ikke er den store forskel i administrationen af kommunal garantistillelse og kommunale lån. Der skal ikke laves nye arbejdsgange, men alene mindre tilretninger, da ydelse af kommunale lån svarer til den arbejdsgang, der allerede er på pligtlån. Den eneste forskel mellem de to ordninger vil være at tilbagebetaling af kommunale lån påbegyndes umiddelbart efter at lånet er bevilget. Denne del vurderes ikke at give en større arbejdsbyrde end, at det kan håndteres indenfor eksisterende ramme. Overordnet set vurderer forvaltningen således, at det er muligt at give garantierne som kommunale lån, og der ikke vil være nævneværdig mere administration i den forbindelse.

 

Analysen er foretaget med baggrund i det nuværende antal garantier (ca. 24 årligt) samt den nuværende lovgivning på området. Da analysen har vist, at der ikke er en meropgave i at yde kommunale lån ift. kommunale garantier, er det endvidere forudsat, at der ikke pålægges låntager administrationsgebyr, men alene fastsættes en rente, jf. lov om individuel boligstøtte § 58. Forrentningen vil være den samme rentesats som ved pligtlån, som i lov om individuel boligstøtte er fastsat til 4,5 pct.

 

Kommunal garanti bliver givet, når det er en almennyttig bolig, der er opført efter den 1. april 1964, og hvor hustandsindkomstgrænsen for pligtlån på 231.815 kr. (2016) er overskredet. Et ægtepar som har folkepension og ATP vil overskride grænsen på 231.815 kr. (2016). Der er ikke sat nogen øvre indkomstgrænse for tildelingen af kommunale garantier efter lov om individuel boligstøtte § 59, men i praksis er grænsen op til 350.000 kr. i samlet husstandsindkomst. For kommunale lån foreslås indkomstgrænsen fastsat til 350.000 kr. (2016), beløbet reguleres årligt med samme satser som for indkomstgrænsen for pligtlån.

 

Bestemmelserne om støtte til betaling af beboerindskud har til formål at yde lån til økonomisk dårligt stillede boligsøgende, således at disse kan opnå bolig i alment byggeri, selv om de ikke er i stand til at fremskaffe de nødvendige midler til beboerindskud. Som udgangspunkt kan en borger kun have et kommunalt lån ad gangen.

 

Fra sagsfremstillingen til Magistratens møde den 14. september 2015 (pkt. 352)

Magistraten anmodede forvaltningen om at vurdere mulighederne for at anvende kommunens egne bankforbindelser til låneordningen.

Frederiksberg Kommune har bankforbindelser til Nordea, Danske Bank og Nykredit, og disse aftaler vedrører:

 

• Cash Management aftale (Indbetalinger, udbetalinger, opkrævninger, pengebinding, likviditetsstyring, kreditfaciliteter, betalingskort).

• Kapitalforvaltningsaftaler

• Swap aftaler

• Udarbejdelse af regnskab og revision for legater under kommunens administration.

 

Aftalerne er tilpasset de specielle behov, som kommunen har.

 

Nordea, Danske Bank og Nykredit er ikke blevet spurgt, hvorvidt og på hvilke vilkår de i givet fald ville give beboerindskudslån efter lov om individuel boligstøtte § 59, idet det ikke vurderes som en saglig og relevant del af de aftaler, der en indgået med kommunen ud fra kommunens egne behov. Der er tale om vidt forskellige bankydelser, hvor det ikke må anses som sagligt, hvis kommunen ville bede de banker, den har aftaler med - og ikke andre banker - om at stille mere favorable vilkår til borgerne end banken ellers ville gøre. Potentielt kunne de favorable vilkår betyde en fordyrelse af kommunens aftale i øvrigt, og skønt kommunen som garantigiver har en interesse i en lav rente, vil det også være en favorisering af enkeltpersoner.

 

Det ville formentlig svare til at kommunen efterfølgende spurgte leverandører til kommunale ydelser (men ikke andre leverandører på markedet), om de ikke - også - kunne yde  (billigere end ellers) - hjælpemidler til borgerne (hvor kommunen yder tilskud). Konkurrencen ses at mangle gennemsigtighed (hvilke vilkår var gældende) - og lige vilkår.   

 

Alle banker burde vurdere en kommunal garantistillelse som en god sikkerhed.

 

Selv om lån efter lov om individuel boligstøtte § 59 er frivillige for kommunen, er det ikke muligt at betinge garantistillelsen af, at borgeren benytter en bestemt bank.

 

Som beskrevet oplyses borgerne ved henvendelse om kommunal garantistillelse om, at bankernes renteniveau varierer. Her i ligger en opfordring til at søge de bedste vilkår på markedet i en konkurrence. Men vilkårene på et beboerindskudslån vil dog variere individuelt, fordi banken vil bedømme vilkårene ud fra de samlede bankforretninger, som borgeren har der.

 

Der var for år tilbage (omkring 2005) en offentlig debat mellem daværende borgmester og danske pengeinstitutter om det rimelige i et højt renteniveau for beboerindskudslån, når der forelå en kommunal garanti, der betød en lav eller ingen risiko.

 

Kommunen havde da forinden i enkelte konkrete sager fået nogle banker til at nedsætte renten under hensyn til den kommunale garantistillelse, men der kom ikke en generel accept fra bankerne om en lavere rente på grund af den kommunale garanti.

 

De muligheder der ses at være, er en fortsat rådgivning fra forvaltningen om, at bankernes vilkår varierer, eller at lånene gives som et kommunal lån – ikke som en kommunal lånegaranti”.

 

Fra sagsfremstillingen til Magistratens møde den 8. juni 2015 (pkt. 207)

2. viceborgmester Michael Vindfeldt har den 1. december 2014 stillet følgende forslag:

 

Kommunalbestyrelsen beslutter, at borgere, der har krav på at få stillet kommunal garanti for lån til indskud til bolig, får lån direkte af Frederiksberg Kommune frem for fra et pengeinstitut.

 

Begrundelse:

Det har været fremme i pressen, at en række pengeinstitutter tager op imod 10-12 procent i rente af lån, der mod kommunal garanti ydes borgere, der skal låne til indskud til en bolig.

Da kommunen alligevel garanterer for lånene, foreslås det, at kommunen i stedet yder lånene direkte, således at ingen borger rammes af urimeligt høje renter.”

Beslutningsforslaget blev oversendt til Magistraten.

 

Magistraten anmodede forvaltningen om at vurdere mulighederne for at anvende kommunens egne bankforbindelser til låneordningen.

 

Reglerne for lån til beboerindskud fremgår af lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 18. februar 2015.

 

Lovens kapitel 10 indeholder de nærmere regler for støtte til betaling af beboerindskud og vedlægges som bilag. Her yder kommunen på visse nærmere specificerede vilkår og betingelser lån til beboerindskud. Disse lån skal ydes, hvis betingelserne er opfyldt – og her er kommunen långiver.

 

Efter lov om individuel boligstøtte § 59 kan der til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i lovens § 55- 57 ydes lån eller garanteres for lån til betaling af beboerindskud.

 

Kommunal lånegaranti gives, når det er en almennyttig bolig, der er opført efter den 1. april 1964, men hvor hustandsindkomstgrænsen for pligtlån på 227.808 kr. (2015). er overskredet. Et ægtepar som har folkepension og ATP vil overskride grænsen på 227.808 kr. Det er ikke sat nogen øvre indkomstgrænse for lånegarantier efter § 59, men i praksis er grænsen op til 350.000 kr. i samlet husstandsindkomst.  Formue må der ikke være.

 

Det er i disse tilfælde, at kommunen stiller garanti overfor et pengeinstitut, og beslutningsforslaget ses derfor at vedrøre praksis efter lov om individuel boligstøtte § 59.

 

Det kan oplyses, at der ved udgangen af 2014 var givet 21 kommunale garantier med en samlet kommunal garantihæftelse på 256.688,82 kr. Forvaltningen har ikke modtaget nogen klager om garantistillelserne. Lån som der er givet garanti til, indfries så godt som altid. Det er sjældent, at kommunen skal indfri til banken og opkræve restgælden af borgerne. Renteniveauet for disse garantistillelser ligger mellem 9- 13 %.  Kommunen kan ikke anvise borgerne til et bestemt pengeinstitut, men oplyser dog de borgere, der ønsker en garantistillelse, at bankernes renteniveau varierer.

 

Der er i § 59 i lov om individuel boligstøtte hjemmel til at give lånene som garanti, men også som et kommunalt lån. Forskellen mellem et lån i forhold til garantistillelse er, at kommunen umiddelbart er kreditor. Borgeren vil også  skulle forrente lånet overfor kommunen, og formentlig med 4,5%, jf. lov om individuel boligstøtte § 58. Hertil kommer at der er en vis administration forbundet med lånet, hvorfor den reelle rente ved kommunale lån vil være på samme niveau som banklån, særligt fordi administrationen med så få lån er relativ høj pr. lån.

 

Om et kommunalt lån i sig selv medfører en større risiko for misligholdelse, fordi kommunen ikke som banken har samme forretningsmæssige relation til borgeren vides ikke. Det er erfaringen, at nogle garantistillelser ikke aktualiseres, måske fordi der opstår andre – billigere muligheder for lån.    

 

Hvis beboerindskud efter § 59 blev givet som lån i stedet for garanti, vil kommunen skulle forvalte afdragsordninger på disse – og optage tilgodehavender som passiver i kommunens regnskab. Så umiddelbart vil der være en mindre meradministration forbundet med en ændring.

 

Da der ikke vil være stor forskel i renten for borgeren ved hhv. kommunalt lån og godt banklån og da der ikke overfor forvaltningen har været fremført indsigelser mod den eksisterende ordning samt, at erfaringen er, at så godt som alle lån bliver indfriet, uden kommunen skal indfri, indstiller forvaltningen, at beslutningsforslaget forkastes. Yderligere gælder det, at beslutningsforslaget vil  betyde meradministration i kommunen”.

 


 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser ved denne sagsfremstilling er følgende:

Kommunale lån vil gøre det mere økonomisk fordelagtigt end kommunale garantier for borgerne, da rentesatsen vil være 4,5 pct. i stedet for 9-13 pct. Det må derfor forventes, at der fremover vil være flere borgere der vil benytte sig af kommunale lån til beboerindskud end der hidtil har været med de kommunale garantier.

 

På baggrund af dette, er det estimeret, at der årligt skal ydes  cirka 50 kommunale lån. Ud fra et estimeret gennemsnitlig beboerindskud på cirka 20.000 kr., vil dette medføre en udgift  på ca. 1 mio. kr. om året, som vil blive tilbagebetalt til kommunen over en periode på højst 10 år.

 

Ved udstedelse af kommunale lån med en rente på 4,5 pct., vil risikopræmien således ikke være dækket. Der vil sandsynligvis, i enkeltstående sager, være risiko for at misligholdt gæld skal afskrives over kommunens egenkapital. Historisk har der været et begrænset antal sager om misligholdt gæld ved kommunale garantier. De seneste fem år har Frederiksberg Kommune således indfriet tre lån hos banker på grund af misligholdelse, hvoraf et lån er blevet afskrevet, mens de resterende to afdrages til kommunen i stedet.

 

Da det forventes, at der udstedes flere kommunale lån end kommunale garantier må det ligeledes forventes, at der vil være større risiko for at flere sager vil blive afskrevet fremover. Det forventes, at der vil blive afskrevet ca. ét kommunalt lån årligt, svarende til det gennemsnitlige beboerindskud på 20.000 kr.

 

Den årlige udgift til kommunale lån – vil efter 10 år med den foreslåede afdragsperiode – modsvares af tilsvarende afdrag på tidligere ydede lån (dvs. en nettotilgang på 0). I forbindelse med 3. forventet regnskab 2016 vil udgiften til evt. nye kommunale udlån blive indarbejdet. På grund af usikkerhed om omfanget af de kommende lån, vil udgift til hhv. udlån og afdrag først indarbejdes budgetmæssigt under langfristede tilgodehavender (på konto 08.32) i forbindelse med 1. finansielle orientering om budget 2018 samt 1. forventet regnskab 2017.

 

Der vil blive foretaget en løbende opfølgning på hvorvidt antallet af optagne kommunale lån og udgifter til misligholdt gæld holdes under det estimerede niveau. Såfremt det skulle afvige fra det estimerede niveau, vil der blive fremlagt en ny sag herom.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten den 30. maj 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

Historik

Magistraten den 8. juni 2015:

Magistraten anmodede forvaltningen om at vurdere mulighederne for at anvende kommunens egne bankforbindelser til låneordningen.

 

Magistaten den 14. september 2015:

Magistraten anmodede forvaltningen om at muligheden for, at lånene gives som et kommunalt lån.



Indstilling 30. maj 2016, pkt. 180:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

1.     at beslutningsforslaget tiltrædes og kommunen yder kommunale lån

2.     at kommunale lån forrentes med 4,5 pct. ligesom pligtlån

3.     at borgeren skal opfylde de samme vilkår ved tildeling af kommunale lån som ved kommunal garanti, dog med en maksimal husstandsindkomstgrænse på 350.000 kr.

 

184. Anmodning om lov til at uddele af bundne midler - Trangslegatet

Sagsnr.: 00.06.00-A00-1-12

Resumé

I nærværende indstilling anmodes det om, at det godkendes, at der uddeles op til 1 mio. kr. af legatets bundne kapital, såfremt Civilstyrelsen kan give tilladelse hertil.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at det godkendes, at der uddeles op til 1 mio. kr. af Trangslegatets bundne kapital, såfremt Civilstyrelsen kan give tilladelse hertil. Forvaltningen blev anmodet om, til Kommunalbestyrelsens behandling, at redegøre for, hvorfor Kommunalbestyrelsen er bestyrelse for legatet, samt hvor længe legatet har eksisteret.

Sagsfremstilling

Magistraten har den 30. maj 2016 bedt forvaltningen om, til Kommunalbestyrelsens behandling, at redegøre for, hvorfor Kommunalbestyrelsen er bestyrelse for legatet, samt hvor længe legatet har eksisteret.

 

Trangslegatet blev stiftet den 6. oktober 1980, som et fælleslegat for en række mindre og ældre legater, som Kommunalbestyrelsen også var legatbestyrelse for. Kommunalbestyrelsen har således været legatbestyrelse for Trangslegatet siden 1980. Der var den gang tale om en rationalisering og sammenlægning af mindre og utidssvarende legater. Sidst blev det den 29. april 2013 yderligere lagt  6 mindre legater ind under trangslegatet.

 

Årsagen til, at Kommunalbestyrelsen tidligere påtog sig hvervet som legatbestyrelse, vides ikke præcist, men der har i ældre tid i de større byer såsom København og Frederiksberg været en tradition for, at Kommunalbestyrelserne påtog sig hvervet som legatbestyrelse for legater af almennyttig karakter. Med Trangslegatet med dets sociale formål (”værdigt trængende”) blev det muligt at uddele midler og supplere i tilfælde, hvor den sociale lovgivning måske ikke dækkede behovet.

 

Det skal også nævnes, at området for legater og fonde indtil 1980´erne, hvor den første fondslovgivning blev vedtaget, var et ureguleret område. Der blev med vedtagelsen af fondslovgivningen fastsat en række formelle regler, der også omfatter kommunernes legatadministration og de selvstændige juridiske personer, som legaterne er.

Til dækning af kommunens administration med legatets bestyrelse beregnes et gebyr på 15 % af legatets bruttoindtægt.

 

Frederiksberg Kommune administrerer nu kun 5 legater (Trangslegatet, Uddannelseslegatet,  Asta Nielsen & Christian Theede’s legat, Læge Henrik Larsen & Hustrus legat samt Feilberg legatet).

 

 

Sagsfremstilling fra Magistratens møde 30. maj 2016:

 

Kommunalbestyrelsen er bestyrelse for Frederiksberg Kommunes Trangslegat. Kommunalbestyrelsen besluttede i sag nr. 162 af 22. juni 2015 at uddele 125 t.kr. af Trangslegatets bundne kapital i 2015. Baggrunden for dette var ønsket om, dels at nedbringe tidligere års uudnyttet hensættelser, dels at nedbringe den fremtidige efterbeskatning. Da hensættelserne for indkomstårene 2011 og 2012 fortsat er store, er det igen i år nødvendigt at uddele yderligere 1 mio. kr. fra legatets bundne kapital, hvis der ikke skal ske en efterbeskatning af hensættelserne.

 

Frederiksberg Kommune administrerer fem almennyttige legater, hvoraf Trangslegatet er det største. Trangslegatets indkomster er skattepligtige og er underlagt principperne for lagerbeskatning, hvilket betyder, at udbytte, kursgevinster og kurstab indgår i den skattepligtige indkomst for legatet. Dog kan årets hensættelser og uddelinger modregnes den skattepligtige indkomst for legatet det enkelte år.

 

Fondsbeskatningsloven tillader, at en skattepligtig indkomst kan hensættes til senere uddeling i op til 5 år. Den hensatte skattepligtige indkomst kan i hensættelsesperioden nedbringes via uddelinger. Efter 5 år vil legatet blive beskattet af den hensatte skattepligtige indkomst, som endnu ikke er blevet uddelt.

 

Legatet består af en bunden kapital og en disponibel kapital. Den bundne kapital er summen af den kapital, der forelå ved fondens stiftelse inklusiv legater, som er sammenlagt med Trangslegatet, samt årlige konsolideringer. Den bundne kapital udgjorde 14,3 mio. kr. i årsregnskabet for 2015.

 

Jf. fondslovens bestemmelser er legatets bundne kapital som udgangspunkt urørlig, hvilket betyder, at det alene er det årlige udbytte fra legatets bundne kapital, der er til rådighed for uddelingerne. Da løbende kursgevinster medregnes den skattepligtige indkomst (samt forøger den bundne kapital), mens det kun er udbyttet, som der må uddeles. Der vil således blive akkumuleret en skattepligtig indkomst, som hensættes til senere efterbeskatning.

 

For at nedbringe den hensatte skattepligtige indkomst for legatet, kan Civilstyrelsen ansøges om ekstraordinær tilladelse til at uddele af legatets bundne kapital.

 

Med Kommunalbestyrelsens godkendelse vil der blive indgivet en ansøgning til Civilstyrelsen med anmodning om tilladelse til at uddele op til 1 mio. kr. af Trangslegatets bundne kapital for at undgå efterbeskatning.

 

Det skal nævnes, at Civilstyrelsens praksis omkring tilladelse til frigivelse af den bundne kapital til uddeling i henhold til fondets formål er meget restriktiv, og der bliver således kun rent undtagelsesvist givet tilladelse til uddeling af den bundne kapital.

 

Det er derfor sandsynligt, at Civilstyrelsen ikke vil give tilladelse til uddeling af Trangslegatets bundne kapital.

 

Hvis Civilstyrelsen ikke giver tilladelse til uddeling af den bundne kapital, vil Trangslegatet blive beskattet af den hensatte skattepligtige indkomst.

 

Af nedenstående tabel fremgår Trangslegatets hensættelser af skattepligtige  indkomster for de seneste 5 år samt foretagne uddelinger, som har nedbragt hensættelserne.

 

 

Tabel 1: Oversigt over hensættelser (hensatte skattepligtige indkomster), og uddelinger for Trangslegatet:

Indkomstår

Hensættelser vedr. indkomståret

Uddelinger

Rest til beskatning

Efterbeskattes i indkomståret

2011

836.358

253.500

582.858

2016

2012

420.633

0

420.633

2017

2013

0

0

0

2018

2014

67.034

0

67.034

2019

I alt

1.324.025

253.500

1.070.525

 

 

Som det fremgår af ovenstående tabel er der i alt en hensat skattepligtig indkomst for i alt 1,3 mio. kr., som der skal uddeles senest 5 år efter hensættelsesåret. Af de 1,3 mio. kr., er der på nuværende tidspunkt uddelt 0,25 mio. kr., de seneste 5 år. Det betyder, at der er en samlet hensat skattepligtig indkomst for legatet på 1,1 mio. kr., som forfalder til beskatning i indkomstårene 2016, 2017 og 2019. For så vidt angår indkomståret 2013 er der ingen hensat skattepligtig indkomst, da årets nettoresultat var negativt.

 

Da legatets udbytte forventes at være lavt i tilsvarende perioder, er det ikke sandsynligt, at uddelingerne i 2016 vil nedbringe hensættelserne fra 2011 og 2012. Herudover er der en tilsvarende usikkerhed omkring den mulige uddeling i 2017.

 

Derfor anmoder forvaltningen om, at Civilstyrelsen ansøges om tilladelse til, at der ekstraordinært uddeles op til 1 mio. kr. af legatets bundne kapital således, at der ikke sker efterbeskatning af hensættelserne fra 2011 og 2012. Uddelingerne vil ske i henhold til legatets formål, jf. fundatsen ”at uddele passende portioner  som hjælp til værdige trængende personer, fortrinsvist med bopæl på Frederiksberg”.

 

Den faktiske uddeling af den bundne kapital vil blive modsvaret af eventuelle udbytter, som kan uddeles i 2016 og 2017. Modtager legatet f.eks. udbytter i 2016 og 2017, hvoraf der kan uddeles 0,3 mio. kr., er det dermed kun nødvendigt at uddele 0,7 mio. kr. af legatets bundne kapital.

 


 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomisk konsekvens for kommunen. Trangslegatets bundne kapital vil blive reduceret med op 1 mio.kr., dog kun svarende til den faktiske uddeling af legatets bundne kapital, som ikke kendes på nuværende tidspunkt.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 30. maj 2016 og Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

Historik

 



Indstilling 30. maj 2016, pkt. 185:

Økonomiafdelingen indstiller, at det godkendes, at der uddeles op til 1 mio. kr. af Trangslegatets bundne kapital, såfremt Civilstyrelsen kan give tilladelse hertil.

 

185. Ændringer i vedtægter for Metroselskabet I/S

Sagsnr.: 08.00.00-G01-1-16

Resumé

På Metroselskabets bestyrelsesmøde den 13. april 2016 besluttede bestyrelsen at indstille en vedtægtsændring til interessenterne, der hermed fremsendes til Magistraten og Kommunalbestyrelsens endelig godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller,

at ændringer i vedtægter for Metroselskabet I/S godkendes.

Sagsfremstilling

Metroselskabet har fået foretaget en analyse (compliancetest) af overholdelse af de krav og anbefalinger, der er til selskabsledelse i forhold til Statens ejerskabspolitik 2015 og fra Komiteen for god Selskabsledelse (henhører under Erhvervsstyrelsen).

 

På den baggrund har Metroselskabet efterfølgende fundet anledning til en række mindre justeringer af selskabets vedtægter. Der er ialt foreslået (syv) ændringer til seks punkter i vedtægterne, som omhandler følgene punkter:

Punkt 4, Forretningsstrategi: "Bestyrelsen forelægger interessenterne en opdateret forretningsstrategi til godkendelse, som minimum en gang i bestyrelsens udpegningsperiode" (nyt)

Punkt 7.3, Deltagere: "I interessentskabsmøderne kan udover repræsentanter for interessenterne deltage bestyrelsens formand, to næstformænd og formanden for revisionskomiteen, med mindre interessenterne træffer en anden beslutning i det konkrete tilfælde" (nyt).

Punkt  8.2, Kvartalsrapportering og rapporter: "Årsrapporten skal indeholde en opdatering af interessentskabets langtidsbudget. Derudover fremlægges på kvartalsmøder for interessenterne en større oversigt over selskabets anlægsøkonomi og fremdriften i anlæg" (nyt). Endvidere præciseres det, at de fastsatte særskilte frister for fremsendelse af årsrapport også gælder 4. kvartalsrapport.

Punkt 9.7.5, Revisionsprotokol: "Ved enhver protokoltilførsel forelægges revisionsprotokollen på bestyrelsesmøde" (nyt)

Punkt 17, Årsrapport, halvårsrapport og kvartalsrapporter: "Årsrapporten skal med henblik på offentliggørelse indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter at være blevet godkendt af interessenterne. Årsrapporten fremsendes til Erhvervsstyrelsen i henhold til bestemmelserne i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse. Halvårsrapporten skal med henblik på offentliggørelse indsendes til Erhvervsstyrelsen. Halvårsrapporten fremsendes til Erhvervsstyrelsen i henhold til Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse" (nyt).

Punkt 18, Segmentopdelte regnskaber: "For så vidt angår anlægsøkonomien skal der udarbejdes særskilt regnskab for selskabets anlægsprojekter, herunder Cityringen, Sydhavn og Nordhavn" (nyt).

 

Justeringerne er markeret med gult i det reviderede Vedtægter for Metroselskabet I/S, som er vedhæftet som elektronisk bilag.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at der er tale om relevante justeringer af Metroselskabets politikker, hvor selskabet har kunnet forbedre sig - og således at der kan opnås compliance (overholdelse) med Statens Ejerskabspolitik og med Komiteen for god Selskabsledelse kan ændringen anbefales.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 30. maj 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

UW/PSR

Historik

 



Indstilling 30. maj 2016, pkt. 193:

By- og Miljøområdet indstiller,

at ændringer i vedtægter for Metroselskabet I/S godkendes.

Bilag

·         Ændring i vedtægter for Metroselskabet

 

186. Endelig vedtagelse Frederiksbergstrategien

Sagsnr.: 01.00.05-P00-20-15

Resumé

Frederiksbergstrategien har været i offentlig høring fra den 18. december 2015 til 26. februar 2016. Høringssvarene er gennemgået, og der er udarbejdet forslag til ændringer af strategien.

Beslutning

Mindretalsindstillingerne fra Ø og F blev forkastet med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

Mindretalsindstillingen fra A, Ø og F blev forkastet med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Den enstemmige indstilling vedtoges uden afstemning.

Indstilling

Magistraten indstiller,

at de foreslåede ændringer godkendes, og indarbejdes i Frederiksbergstrategien 2015, idet ”flygtninge” udgår i afsnittet om Livskvalitet i hverdagen, idet de indgår i forvejen i de nævnte grupper og ”kernefamilier” blot benævnes ”familier”.

Et mindretal (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Mette Bang Larsen, Balder Mørk Andersen) indstiller, at ”Frederiksberg skal være CO2 neutral i 2025”.

Et mindretal (Mette Bang Larsen, Balder Mørk Andersen) indstiller de øvrige ændringsforslag fra SF.

Sagsfremstilling

Magistraten udsatte sagen den 30. maj 2016, idet Magistratens medlemmer blev anmodet om at fremsende ændringsforslag, som behandles på mødet den 6. juni.

Laura Lindahl tilkendegav

·         at undersøgelsen af åbning af Ladegårds Å skal ske uden omkostninger og omfatte konsekvenserne for Frederiksberg Kommune

·         at "flygtninge" udgår i afsnittet om Livskvalitet i hverdagen, idet de indgår i forvejen i de andre nævnte grupper.

 

Magistraten udsatte sagen på mødet den 2. maj 2016, idet de politiske partier blev anmodet om at fremsende bemærkninger til forvaltningen. Forvaltningen har modtaget bemærkninger fra SF. Notat med bemærkninger fra SF og forvaltningens bemærkninger er vedlagt.

Tidligere sagsfremstilling:

Frederiksbergstrategien er de overordnede visioner og mål for byens udvikling og for kommunens opgavevaretagelse og er samtidig Frederiksberg Kommunes planstrategi, som skal danne grundlag for den kommende revision af kommuneplanen. Strategien sætter retning på Frederiksbergs udvikling med visioner og mål indenfor de fire overordnede temaer: Byen i byen, Livskvalitet i hverdagen, Vidensbyen og Klimabyen for fremtiden. Endvidere fastlægger strategien fire arbejdsprincipper: 'Vi skaber løsninger sammen', 'Vi får mest muligt ud af investeringerne', 'Vi arbejder tværgående', og 'Vi gør byen smart og bæredygtig'. Arbejdsprincipperne angiver, hvordan kommunen i samspil med borgere, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og byens mange andre aktører arbejder for at opnå strategiens visioner og mål.  

 

Høringssvar

Frederiksbergstrategien har været i offentlig høring fra den 18. december 2015 til 26. februar 2016. Der er i den offentlige høringsperiode modtaget i alt 25 høringssvar. Høringssvarene berører mange forskellige emner inden for byens udvikling og rummer også helt konkrete forslag. 9 af de 25 modtagne høringssvar handler om, at kommunen bør arbejde videre med åbning af Ladegårdsåen, mens ét høringssvar udtrykker bekymring for trafikken i forbindelse med en åbning af åen.

 

En række af høringssvarene afstedkommer forslag fra forvaltningen til ændringer i strategien. Det drejer sig om arbejdsprincipperne, hvor midlertidige aktiviteter foreslås føjet til det første arbejdsprincip og at det tværgående samarbejde bredes lidt mere ud i beskrivelsen i det tredje arbejdsprincip. Under temaet 'Byen i byen' foreslås det, at kulturmiljøer beskrives som en aktiv ressource, og at de kulturhistoriske værdier skal danne afsæt for udviklingsprojekter. Det foreslås også, at detailhandlen står stærkere beskrevet i både mål og handlinger. Under temaet 'Livskvalitet i hverdagen' foreslås det, at afsnittet 'At skabe plads til alle' også omfatter flygtninge. Vidensbyen foreslås tilføjet et afsnit om de virksomheder på Frederiksberg, der ikke tilhører de såkaldte vidensserviceerhverv, for at sikre en større bredde i beskrivelsen af Frederiksbergs erhvervsliv. Under temaet 'Klimabyen for fremtiden' tilføjes, at muligheden for åbning af Ladegårds Å undersøges. På byudviklingskortet opdateres beskrivelsen af Frederiksberg Hospitalsområde med de indledende skridt i udviklingsprocessen.

 

De mange, meget konkrete forslag blandt høringssvarene, befinder sig udenfor Frederiksbergstrategiens formål som strategisk værktøj og har derfor ikke givet anledning til ændringsforslag. Alle høringssvarene, både de overordnede og de mere konkrete, er kommenteret enkeltvis i bilaget Hvidbog  -  Høringssvar, Frederiksbergstrategien 2015.

 

I høringsperioden blev der afholdt en borgerworkshop på Hovedbiblioteket den 2. februar 2016. Der var ca. 50 deltagere i workshoppen, der foregik med oplæg, diskussion i mindre grupper og fælles debat. Deltagerne i workshoppen skabte en god debat, der berørte mange emner indenfor rammen af strategiens fire temaer - her kan nævnes: kulturmiljøernes betydning for byens identitet, fortætning af byen ift. livskvalitet, at sikre bæredygtighed med bredde i uddannelse og erhverv, at invitere borgerne ind i campusområderne, at fastholde den grønne identitet og arbejde med den øgede trafik i byen. På et mere generelt niveau handlede diskussionerne, om hvordan og om strategien kan bruges til at arbejde med de dilemmaer, der altid opstår, når en tæt by som Frederiksberg udvikler sig. Der var en særlig diskussion om forskellige trafikløsninger, hvor mange af de fremmødte fandt, at biler og parkering prioriteres for højt i forhold til fastholdelse af Frederiksbergs grønne profil. Borgerworkshoppens mange idéer er fastholdt i et referat fra mødet (Bilag 1), og vil indgå i forvaltningens videre arbejde med de pågældende emner.

 

Behandling af høringssvar

Forvaltningen har gennemgået høringssvarene og har følgende forslag til tilføjelser og ændringer på baggrund af høringssvarene (ændringer markeret med kursiv):

 

Borgmesterens indledning

Til afsnittet Frederiksbergstrategien tegner en fremtid tilføjes : "hvor detailhandelen blomstrer, skaber vækst og styrker Frederiksbergs brand som handelsby og mål for byturister"  

 

ARBEJDSPRINCIPPERNE

Til arbejdsprincippet "Vi arbejder tværgående" tilføjes: "Vi vil arbejde aktivt for fælles mål på tværs af sektorer og fagligheder. Kommunen skal opleves som én samarbejdspartner, og vi sikrer, at man som borger, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger m.fl. altid har let adgang til kommunen – der er ikke nogen forkert indgang."

 

Arbejdsprincippet "Vi får mest muligt ud af investeringerne" tilføjes: "Vi vil tænke enhver indsats og aktivitet - også midlertidige - som en investering, der kan give merværdi og synergi....."

 

BYEN I BYEN

Hovedtekstens fjerde afsnit justeres med: "Frederiksberg har en bred vifte af oplevelser, kulturtilbud og butikker til både borgere og besøgende."

 

Målet ”Frederiksberg særlige identitet” tilføjes: ”Her skal både være plads til at nyde det pulserende by- og butiksliv, til byens natur og til ro, samtale og egne tanker.” og "…mange træer og frodige parker. Vi vil udnytte kulturmiljøerne som en aktiv ressource. Nuværende og fremtidige projekter vil tage afsæt i de konkrete kulturhistoriske værdier i det pågældende kvarter. Byen skal invitere..."

 

Vi opnår vores mål ved at tilføjes: "Samarbejde med erhvervsforeninger, virksomheder og butikker om at styrke bylivet på især strøggaderne og dermed styrke butikker og turisme."

 

Kortet tilføjes Allégade-projektet.

 

LIVSKVALITET I HVERDAGEN

Til målet "At skabe plads til alle" tilføjes: "Boligudbuddet skal løbende udvikles, så det kan rumme ældre, unge, studerende, udsatte borgere, flygtninge, kernefamilier...".

 

VIDENSBYEN

Til hovedteksten tilføjes: Frederiksberg rummer også mange andre erhverv fx. håndværksmæssige virksomheder med en høj grad af specialiseret viden, detailhandel og serviceerhverv. Erhvervstekniske uddannelser og sundhedsfaglige uddannelser er også en betydningsfuld del af uddannelsesmiljøet på Frederiksberg.

 

KLIMABYEN FOR FREMTIDEN

Kortet tilføjes at mulighed for åbning af Ladegårds Å undersøges.

 

HER UDVIKLER VI BYEN

Teksten til Frederiksbergs Hospitals område ændres til: Frederiksberg Hospitals funktioner overgår til andre hospitaler i Region H i løbet af en årrække frem mod 2025. Dermed frigives et stort centralt byområde på Frederiksberg til andre byfunktioner. Omdannelsen, som vil få stor betydning for Frederiksberg, ligger et godt stykke ude i fremtiden. Det bliver en proces som vil involvere mange aktører og foregå i tæt dialog med byens borgere. Udviklingen vil tage udgangspunkt i de kulturhistoriske værdier og områdets grønne karakter, som bevares og udvikles.  

 

Ændringsforslag fra forvaltningen

For at gøre opmærksom på, at temaet er bredere end klimatilpasning foreslår forvaltningen følgende tilføjelser til Klimabyen for fremtiden:

Tekstens fjerde afsnit:: "Miljø- og klimatilpasningen styrker lokalsamfundets..." og "Kommunen, borgerne og den private sektor arbejder sammen om at løse de miljø- og klimamæssige udfordringer..."

På kortet tilføjes "Energirenovering af 80 kommunale bygninger frem til 2019" (markeres ved f.eks. Skolen på La Cours Vej eller Skolen ved Søerne), "Danmarks første DGNB certificerede skolebygning" og "Ladestandere til elbiler" (ved Bredegade).

 

Når Frederiksbergstrategien er endeligt vedtaget, får den titlen "Frederiksbergstrategien 2016". 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 2. maj, den 30. maj og den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

JD/LS/KFR

Historik

Indstilling 2. maj 2016, pkt. 166:

By- og Miljøområdet indstiller,

at de foreslåede ændringer godkendes, og indarbejdes i Frederiksbergstrategien 2015.


Magistraten, 2. maj 2016, pkt. 166:

Magistraten udsatte sagen, idet de politiske partier blev anmodet om at fremsende bemærkninger til forvaltningen.



Indstilling 30. maj 2016, pkt. 181:

By- og Miljøområdet indstiller,

at de foreslåede ændringer godkendes, og indarbejdes i Frederiksbergstrategien 2015.

 

Magistraten, 30. maj 2016, pkt. 181:

Magistraten udsatte sagen, idet Magistratens medlemmer blev anmodet om at fremsende ændringsforslag, som behandles på mødet den 6. juni.

Laura Lindahl tilkendegav

·         at undersøgelsen af åbning af Ladegårds Å skal ske uden omkostninger og omfatte konsekvenserne for Frederiksberg Kommune

·         at "flygtninge" udgår i afsnittet om Livskvalitet i hverdagen, idet de indgår i forvejen i de andre nævnte grupper.

 

Magistraten, 30. maj 2016, pkt. 181:

Magistraten udsatte sagen, idet Magistratens medlemmer blev anmodet om at fremsende ændringsforslag, som behandles på mødet den 6. juni.

Laura Lindahl tilkendegav

·         at undersøgelsen af åbning af Ladegårds Å skal ske uden omkostninger og omfatte konsekvenserne for Frederiksberg Kommune

·         at "flygtninge" udgår i afsnittet om Livskvalitet i hverdagen, idet de indgår i forvejen i de andre nævnte grupper.



Indstilling 6. juni 2016, pkt. 202:

By- og Miljøområdet indstiller,

at de foreslåede ændringer godkendes, og indarbejdes i Frederiksbergstrategien 2015.

Bilag

·         Opsamling fra borgerworkshop d. 2. februar 2016

·         Hvidbog Høringssvar - Frederiksbergstrategien 2015

·         Høringssvar nr. 1 Liese Eick

·         Høringssvar nr. 2 Monica Bjorklund

·         Høringssvar nr. 3 Janette Nowak-Zorde

·         Høringssvar nr. 4 David Rønbach

·         Høringssvar nr. 5 Peter Galle

·         Høringssvar nr. 6 Babette Nykjøge

·         Høringssvar nr. 7 Inger Lam

·         Høringssvar nr. 8 Jesper Munk

·         Høringssvar nr. 9 Rasmus K. Rendsvig

·         Høringssvar nr. 10 Anders Skovborg

·         Høringssvar nr. 11 Hanne Poulsen

·         Høringssvar nr. 12 Alternativet Frederiksberg

·         Høringssvar nr. 13 Miljøpunkt Nørrebro

·         Høringssvar nr. 14 Radikale Venstre Frederiksberg

·         Høringssvar nr. 15 Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn

·         høringssvar nr. 16 Bo Jacobsen

·         Høringssvar nr. 17 Frederiksberg Erhverv

·         Høringssvar nr. 18 Cyklistforbundet Frederiksberg

·         Høringssvar nr. 19 Danmarks Naturfredningsforening Frederiksberg

·         Høringssvar nr. 20 Danielle Shmilowitz

·         Høringssvar nr. 21 Jan Michael Hansen

·         Høringssvar nr. 22 Niels Johan Juhl-Nielsen

·         Høringssvar nr. 23 Bygnings- og Landskabskultur Frederiksberg

·         Høringssvar nr. 24 Tine Müller

·         Høringssvar nr. 25 Pernille Laursen

·         Frederiksbergstrategien udkast 18.12.15

·         Bemærkninger fra SF

 

187. Nyt it-udstyr til Kommunalbestyrelsens mødesal

Sagsnr.: 00.01.00-A00-54-16

Resumé

Sagen omhandler hvorvidt der skal foretages indkøb af nyt IT-udstyr/system til Kommunalbestyrelsens mødesal, som erstatning for det nuværende system, der er over 10 år gammelt og har vist sig ustabilt.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 21 stemmer (C, Ø, V, B, F, I, O), idet 4 (A) undlod at stemme.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Mette Bang Larsen, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning) indstiller, at forvaltningen indgår aftale og foretager indkøb af nyt it-udstyr/system til Kommunalbestyrelsens mødesal som angivet.


Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg) tog forbehold. 

Sagsfremstilling

Den 24. august 2015 blev Magistraten forelagt en sag om indkøb af nyt it-udstyr til Kommunalbestyrelsens mødesal. Magistraten besluttede, at sagen skulle oversendes til budgetdrøftelserne og forvaltningen blev anmodet om at fremkomme med et nyt forslag baseret på reducerede udgifter og med udgangspunkt i et eksisterende system.

I budgetforligsteksten var der vedrørende it-udstyr i Kommunalbestyrelsens mødesal indsat følgende sætning:

"Partierne anmoder forvaltningen om at udarbejde et oplæg til Kommunalbestyrelsen om opgradering af IT-udstyret i Kommunalbestyrelsens mødesal med henblik på, at den praktiske afvikling af Kommunalbestyrelsens møder fungerer mere hensigtsmæssigt".

Årsagen til ønsket om udskiftningen af it-udstyret er, at det nuværende system er baseret på en 10 år gammel teknologi, der er blevet ustabil og som ikke svarer til nutidens behov. Det nuværende system har stigende problemer med stabilitet ved streaming til offentligheden og afviklingen af mødeafholdelsen i salen. Tastaturer falder ud, talerkø og mikrofon fryser fast mm. Det har bl.a. betydet stigende udgifter til ad hoc afhjælpninger.

It-afdelingen har på den baggrund undersøgt, hvad et nyt it-udstyr/system vil koste og det er vurderingen, at it-udstyr/system formentlig ville overstige 500.000 kr. og der dermed skulle foretages en markedsafdækning af priser i henhold til udbudsloven. Udbud og Indkøb havde samtidig vurderet, at projektet og opgaven ikke havde en grænseoverskridende interesse og at der dermed ikke skulle foretages et EU-udbud. It-afdelingen foretog derfor med bistand fra udbud og indkøb en markedsafdækning og resultatet var, at det billigste tilbud blev modtaget fra AVC.

AVC har leveret it-udstyr/system til mødeafholdelse i kommunalbestyrelsesregi i en lang række kommuner, herunder bl.a. Hvidovre, Egdal og Frederikssund og det er It-afdelingens forventning, at det nye it-udstyr/system er pålideligt og driftssikkert. Købesummen for det nye it-udstyr/system er på 615.300 kr. med tillæg af diverse uforudsete udgifter (15%) på 92.300 kr. og hertil kommer en månedlig udgift til hosting på 3.700 kr. Vedligeholdelsesaftalen koster årligt 10.000 kr. tillæg af diverse uforudsete udgifter (15%) på 1.500 kr. og hertil er det It-afdelingens anbefaling, at der tilkøbes delaftale 2 med en udgift på 1.124 kr. pr. kommunalbestyrelsesmøde. Delaftale 2 sikrer, at der til hvert kommunalbestyrelsesmøde vil være en AVC tekniker til rådighed til opstart af anlægget og til support de første 30 min. af mødet.

Det nye it-udstyr/systemet indeholder, udover driftssikkerheden, også indbygget taletidsstyring og en fælles information i salen om taletid, dagordenspunkter og video af aktuel taler på 80" skærme. Endvidere er det nye it-udstyr/system skalerbart således, at det kan håndtere nye funktioner i fremtiden, efterhånden som behovet opstår. Indkøbet af det nye it-udstyr/system er således en fremtidssikring af Kommunalbestyrelsens mødeafholdelse.

Til sammenligning blev det i mødesagen den 24. august 2015 anslået, at det samlede beløb til udstyr, opsætning og konfiguration vil andrage ca. 1.495.000 kr. og hertil skulle tillægges udgifter til konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikation på ca. 270.000 kr. Den samlede udgift var således anslået til ca. 1.800.000 kr. Der er således ved købet af dette nye it-udstyr/system tale om en væsentlig besparelse i forhold til den skønnede anskaffelsessum i august 2015, og det skyldes dels, at der nu primært efterspørges et it-udstyr/system der er målrettet mødestyring og dels at der pga. markedsundersøgelserne er opnået en billigere pris for it-udstyret/systemet.

Økonomi

Købesummen for det nye it-udstyr/system er på 615.292,33 kr. med tillæg af diverse uforudsete udgifter (15%) på 92.293,85 kr. og hertil kommer en månedlig udgift til hosting på 3.700 kr. Vedligeholdelsesaftalen koster årligt 10.000 kr. tillæg af diverse uforudsete udgifter (15%) på 1.500 kr. og hertil er det It-afdelingens anbefaling, at der tilkøbes delaftale 2 med en udgift på 1.124 kr. pr. kommunalbestyrelsesmøde. Udgiften finansieres indenfor Serviceområdets budget.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 6. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

Historik

Indstilling 6. juni 2016, pkt. 206:

Serviceområdet indstiller

·         at godkende, at forvaltningen indgår aftale og foretager indkøb af nyt it-udstyr/system til Kommunalbestyrelsens mødesal som angivet. 

 

188. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om viral markedsføring målrettet turister

Sagsnr.: 24.05.00-G01-3-16

Resumé

Sagen vedrører forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om, at Frederiksberg Kommune i samarbejde med Frederiksberg Erhverv arbejder på at forbedre den virale markedsføring af Frederiksberg som destination for turister og besøgende. Herudover indeholder forslaget en anbefaling af en borgerkonkurrence, som foreslås oversendt til budgetforhandlingerne.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 24 stemmer (C, A, Ø, V, B, F, O) mod 1 stemme (I).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Mette Bang Larsen, Balder Mørk Andersen, Jens Tørning) indstiller, at

- beslutningsforslagets anbefaling om at arbejde på at forbedre den virale markedsføring af Frederiksberg i samarbejde med Frederiksberg Erhverv tiltrædes,

- beslutningsforslagets anbefaling om at oversende forslaget om en borgerkonkurrence til budgetforhandlingerne tiltrædes.

 

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte på møde den 23. maj 2016 følgende beslutningsforslag fra rådmand Balder Mørk Andersen til Magistraten:

"SF foreslår, at Frederiksberg i samarbejde med Frederiksberg Erhverv arbejder på at forbedre den virale markedsføring af Frederiksberg som destination for turister og besøgende. Det bemærkes, at SF's sammenhængende vision om i den forbindelse at udskrive en borgerkonkurrence, forestilles at kunne blive vurderet ved budgetforhandlingerne.

Begrundelse:

I SF mener vi fortsat, at kommunens turismeindsats skal forbedres til gavn for de erhvervsdrivende og kommunens deraf følgende indtægter. Frederiksberg har så meget at tilbyde turister og andre besøgende, men det er endnu ikke lykkedes at udbrede kendskabet på ordentlig vis. I denne sammenhæng opfattes Frederiksberg mest som et appendiks til København. I SF forestiller vi os ikke, at vi har det endegyldige svar på, hvordan Frederiksberg skal kunne tiltrække flere turister og besøgende, men kernen er, at der bør forsøges at gå nye virale markedsføringsveje. Hvem kunne fx i den forbindelse være bedre til at fortælle om og udbrede kendskabet til Frederiksbergs fortræffeligheder end borgerne selv? I de senere år har man kunnet opleve andre kommuners til tider mislykkede forsøg på at markedsføre sig selv viralt. Vi tror på, at vi kan gøre det både bedre og billigere ved at inddrage borgerne og sikre dem medejerskab til fortællingen om Frederiksberg. For måske findes der ikke et klart definerbart Frederiksberg, men flere syn på, hvad der gør vores by attraktiv. Mangfoldigheden i disse fortællinger fra borgere med forskellige profiler kan måske i højere grad nå og tiltrække turister og besøgende."

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen vurderer på linje med forslagsstilleren, at det er en god idé at arbejde med den virale markedsføring målrettet besøgende og turister på Frederiksberg. Erfaringerne viser, at netop de sociale medier er velegnede platforme til borgerinvolvering i en bybrandingmæssig sammenhæng (og dermed også turismefremme). Forvaltningen vurderer, at det er oplagt at inddrage eksterne aktører som bl.a. Frederiksberg Erhverv i det arbejde. Ikke mindst fordi Frederiksberg Erhverv har vist stor interesse for området.

Forvaltningen gør også opmærksom på, at markedsføring overfor turister i disse år er i en rivende udvikling, og det videre arbejde bør tage højde for dette. Når roamingafgiften på data i EU eksempelvis bortfalder i 2017, forventes det at påvirke en stor (og i øvrigt voksende) gruppe (europæiske) turisters datasøgningsadfærd markant. Dette vil kræve en indsats fra alle aktører på Frederiksberg for at sikre, at de rette data om attraktioner og begivenheder på Frederiksberg er tilstede på de platforme (som f.eks. tripadvisor), som føder information til den enkelte turists mobiltelefon.

Såfremt forslaget tiltrædes, vil forvaltningen tage en dialog med Frederiksberg Erhverv m.fl. om det videre forløb.

Økonomi

Forvaltningen vurderer, at beslutningsforslagets del vedr. samarbejde med Frederiksberg Erhverv om at forbedre den virale markedsføring af Frederiksberg vil indgå som led i det løbende kommunikations- og erhvervsfremmearbejde. Derfor vurderer forvaltningen, at denne del af beslutningsforslaget vil kunne håndteres uden bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen gør opmærksom på, at beslutningsforslagets anbefaling af en egentlig borgerkonkurrence tidligere er skønnet at koste ca. 300.000 kr., (jf. sag 159 på Magistratens møde den 2. maj 2016 om en borgerkonkurrence om viral markedsføring).

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 6. juni 2016 og Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

Historik

Indstilling 6. juni 2016, pkt. 210:

Forvaltningen indstiller, at

- beslutningsforslagets anbefaling om at arbejde på at forbedre den virale markedsføring af Frederiksberg i samarbejde med Frederiksberg Erhverv tiltrædes

- beslutningsforslagets anbefaling om at oversende forslaget om en borgerkonkurrence til budgetforhandlingerne tiltrædes.

 

189. Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg om strategi for kreative erhverv

Sagsnr.: 24.00.00-P22-1-16

Resumé

Sagen vedrører et beslutningsforslag fra rådmand Sine Heltberg om udarbejdelse af en strategi for kreative erhverv. Forvaltningen anbefaler, at en strategi for kreative erhverv bør indgå i kommunens øvrige strategier og politikker, herunder specifikt i Erhvervsstrategien.

Beslutning

Beslutningsforslaget vedtoges som indstillet uden afstemning.

Indstilling

Magistraten indstiller at beslutningsforslaget tiltrædes, idet emnet dels indgår i den nuværende Erhvervsstrategi for 2014-2017, dels vil blive prioriteret i den kommende Erhvervsstrategi for 2018-2021.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 18. april 2016 at oversende følgende beslutningsforslag fra rådmand Sine Heltberg om en strategi for kreative erhverv til Magistraten:

 

Beslutningsforslaget:

"Frederiksberg strategi for kreative erhverv.

 

Begrundelse:

Danmark er kendt for vores film, design, arkitektur, spil og gastronomi. Socialdemokratiet ønsker, at

Frederiksberg skal være en kreativ vækstby, hvor kreative ideer udvikles og udfoldes til forretning. Derfor

ønsker vi, at der udarbejdes en erhvervsstrategi målrettet de vækstmuligheder, der findes inden for de

kreative erhverv.

 

Som led i strategien ønskes byens potentiale for kreativ vækst afdækket. Strategien bør ses i sammenhæng

med Københavns Kommunes strategi for området. Strategien ønskes udarbejdet med inddragelse af den

kreative branche, uddannelses- og kreative erhvervsaktører samt indeholder elementer, der retter sig mod

iværksættere, uddannelser, erhverv og kulturinstitutioner".

 

 

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen vurderer, at kreative erhverv er en væsentlig del af erhvervslivet på Frederiksberg. Derfor er hensynet til de kreative virksomheder allerede integreret i Frederiksberg Kommunes politikker og strategier.

 

I den af Kommunalbestyrelsen i marts 2014 besluttede Erhvervsstrategi for 2014-2017 er der seks fokusområder: Iværksætteri, Internationalisering, Vidensbyen, Destination i Hovedstaden, Kommunens servicekultur og Kommunale rammevilkår. Disse emner berører hele erhvervslivet. Det gælder også de kreative erhverv, eftersom hovedparten af den enkelte virksomheds behov for gode kommunale rammevilkår og indsatser ikke kan isoleres til en enkelt branche. Erhvervsstrategien udmøntes også hvert år i et handlingskatalog med konkrete initiativer. Der er tale om initiativer, der også vil kunne bruges af virksomheder indenfor de kreative erhverv.

Frederiksberg Kommune prioriterer således allerede idag en række handlinger, som gavner de kreative erhverv. KU.BE åbner i efteråret 2016, og her arbejdes der bl.a. med afsæt i handlingskataloget med at etablere et iværksættermiljø (KU.BE.LAB), som vil være attraktivt for kreativt orienterede virksomheder. Dertil kommer, at konkrete events, attraktiv detailhandel, et spændende og levende kulturliv også bidrager til at stimulere de kreative erhverv.

På denne baggrund vurderer forvaltningen, at det er mere hensigtsmæssigt at prioritere hensynet til de kreative erhverv udfra et samlet erhvervspolitisk perspektiv og med afsæt i Erhvervsstrategien og kommunens øvrige politikker og strategier. En særlig strategi for kreative erhverv vurderes ikke nødvendigvis at ville bidrage væsentligt til at fremme de kreative erhverv på Frederiksberg.

Forslagets intention kan imidlertid godt følges, idet kreative erhverv - udover at indgå i den nuværende Erhvervsstrategi - også forventes at blive prioriteret i den kommende Erhvervsstrategi for 2018 - 21. En strategi, som vil få afsæt i en bred dialog med byens erhvervsliv, herunder repræsentanter for byens kreative erhverv.

Set i det lys anbefaler forvaltningen, at forslaget om en strategi for kreative erhverv bør afvises, idet forslagets sigte vurderes bedre at kunne imødekommes i kommunens øvrige politikker og strategier i forhold til erhvervsområdet.

Økonomi

Udarbejdelsen af en strategi for kreative erhverv vil forudsætte medarbejderressourcer og eventuelle udgifter til at facilitere workshops m.v. Afhængigt af ambitionsniveau skønner forvaltningen, at der vil skulle bruges ca. 0,2 - 0,4 årsværk. Såfremt beslutningsforslaget tiltrædes, vil der efterfølgende blive forelagt en sag om projektbeskrivelse, herunder processen og de bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 6. juni 2016 og Kommunalbestyrelsen den 13. juni 2016.

Historik

Indstilling 6. juni 2016, pkt. 211:

Forvaltningen indstiller, at forslaget om en strategi for kreative erhverv forkastes, idet emnet dels indgår i den nuværende Erhvervsstrategi for 2014-2017, dels vil blive prioriteret i den kommende Erhvervsstrategi for 2018-2021.

 

190. Udbud af Frederiksberg Svømmehal

Sagsnr.: 88.12.16-G01-8-15

Resumé

Magistraten har den 7. marts 2016 godkendt, at der blev arbejdet videre med en undersøgelse af mulighederne for at udbyde Frederiksberg Svømmehal, og at der blev igangsat en høring af svømmehallens MED-udvalg. I sagen fremlægges personalets høringssvar, og på baggrund af fortsatte tilkendegivelser om interesse fra det private marked indstilles, at Frederiksberg Svømmehal udbydes til salg.

Beslutning

Borgmesteren foreslog efter drøftelse, at Magistraten bemyndiges til at tage endelig stilling til udbud af Frederiksberg Svømmehal.

Forslaget vedtoges med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

Indstilling

Magistraten udsatte sagen til et ekstraordinært møde den 20. juni på en afklaring af spørgsmål om vedligeholdelse af kunst i Frederiksberg Svømmehal, fortsat babysvømning, rutsjebane, DGNB certificering, rundvisning i Svømmehallen, målbare servicemål, byggeteknisk gennemgang, betaling af grundskyld. Magistraten blev anmodet om at fremsende eventuelle yderligere spørgsmål til forvaltningen inden onsdag kl. 12.

Sagsfremstilling

Magistraten udsatte sagen den 6. juni 2016, idet A blev anmodet om at fremsende en række spørgsmål til forvaltningen med henblik på fornyet behandling den 13. juni. Forvaltningens svar på spørgsmålene er vedlagt som nyt bilag.

 

Mette Bang Larsen anmodede om, at sagen blev forelagt Kommunalbestyrelsen.

 

Magistraten godkendte, at sagen behandles såvel i Magistraten som Kommunalbestyrelsen den 13. juni.

 

Kultur- og Fritidsudvalget oversendte sagen til behandling i Magistraten.

 

Sagsfremstilling til Magistraten den 6. juni 2016:

Magistraten godkendte den 7. marts 2016, at arbejdet med at forberede udbud af Frederiksberg Svømmehal fortsætter. Det blev samtidig godkendt at høre svømmehallens lokale MED-udvalg, idet høringssvaret skulle forelægges til politisk behandling inden endelig stillingtagen om eventuel gennemførelse af udbud. Kultur- og Fritidsudvalget tog den 7. marts 2016 orienteringen om sagen til efterretning og tilsluttede sig Magistratens votering på samme vis.

 

Som nævnt i indstillingen fra den 7. marts kan forvaltningen se gode muligheder ved, at driften og ejerskabet af Frederiksberg Svømmehal overgår til en privat aktør. Frederiksberg Svømmehal er i dag et attraktivt tilbud, ikke blot for byens borgere, mens også for mange besøgende udefra, og det vurderes, at der både økonomisk og forretningsmæssigt er et potentiale for en forbedring af tilbuddet, som dog vanskeligt kan udfoldes, når svømmehallen drives kommunalt. Et mere mærkbart løft af svømmehallen fordrer således anlægsinvesteringer, som dårligt vil kunne rummes inden for den kommunale anlægsramme, ligesom en yderligere forretningsudvikling i kommunalt regi, herunder en større samtænkning af den brede vifte af rekreative muligheder i svømmehallen - kurbad, cafe, frisør, fitness, massage mv. - vil være stærkt begrænset af kommunalfuldmagtsreglerne. En privat drift og eventuelt et privat ejerskab af Frederiksberg Svømmehal vurderes herudfra at kunne åbne for bedre sundheds-, wellnes- og badeløsninger til gavn for både borgerne og kommunen.

 

Baggrunden for iværksættelsen af undersøgelserne om mulighederne for at udbyde Frederiksberg Svømmehal er også, at der er et forestående behov for betydelige, nødvendige investeringer i svømmehallen. Investeringsbehovet skyldes dels, at svømmehallen har et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, og at skærpede lovkrav nødvendiggør en adskillelse af to bassiner og etablering af nyt vandbehandlingsanlæg, dels at de fysiske rammer indebærer, at svømmehallens tilbud i forhold til bl.a. babysvømning, spa og wellness langt fra kan imødekomme efterspørgslen. Hertil kommer en voksende efterspørgsel efter den type sundheds- og wellnessydelser Frederiksberg Svømmehal udbyder.

 

I vedlagte anlægsskemaer (bilag 1 og 2) er angivet behovet for nødvendige og lovpligtige investeringer i Frederiksberg Svømmehal svarende til ca. 12 mio. kr. i 2017 og ca. 35 mio. kr. i resten af budgetperioden. Der er kun medtaget helt nødvendige investeringer til at sikre rimelig drift i budgetperioden og større investeringer må forventes over en periode på 5-10 år. Flere renoveringstiltag ud over de nødvendige kunne være gavnlige for bygningen og driften, men er ikke medtaget i anlægsforslagene, herunder forslag som umiddelbart er økonomisk rentable investeringer i udbygning af faciliteter, som efterspørges af borgerne i form af kurbad m.v.

 

Der er et potentiale for at udvikle svømmehallens tilbud til gavn for borgerne, men mulighederne for at realisere et sådant potentiale er ikke på samme måde til stede i kommunens regi, som hvis svømmehallen sælges. En privat køber af svømmehallen vil således ikke være begrænset af den kommunale anlægsramme eller af kommunalfuldmagtsreglerne, som i praksis vil udgøre en hindring for en optimering af svømmehallens driftsøkonomi i kommunalt regi og en større sammentænkning af svømmehallens mange forskelligartede tilbud, samt imødekomme den voksende efterspørgelse efter wellness- og sundhedsydelser.

 

Selv på områder, hvor svømmehallens kapacitet er mest presset af voksende behov for wellness-ydelser, og hvor en om- eller tilbygning vil kunne opleves som en markant serviceforbedring, og hvor investeringen hurtigt vil kunne "tjene sig selv hjem", skal udgiften indgå i en samlet prioritering i forhold til nødvendige investeringer i tilbud til børn/unge og ældre, boliger til flygtninge mv. - og efter afholdelsen af nødvendige udgifter til opretholdelsen af en fortsat drift, jf. ovenfor.

 

En privat køber vil som udgangspunkt have en økonomisk interesse i sikre, at svømmehallen vedbliver med at have et bredt kundegrundlag, som oplever svømmehallens tilbud som attraktivt. Selv om en privat køber kan - og formentlig vil - have en anden tilgang til ejerskab og drift af svømmehallen end kommunen, vil der alligevel være et sådant sammenfald af interesser i forhold til borgerne, at en køber må forventes at ville foretage de relevante og fornødne investeringer og løbende sikre, at svømmehallens tilbud dækker et bredt behov.

 

I et så tæt beboet område som Frederiksberg ser forvaltningen det ikke som en kommunal kerneopgave at drive svømmehal, men ser gode muligheder for, at svømmehallen overgår til privat ejerskab og drift, idet det vil give kommunen mulighed for både indholdsmæssigt og økonomisk at fokusere på mere borgernære ydelser, uden at skulle være bekymret for, at svømmehallens tilbud til borgerne bliver forringet, eller at ejendommen står og forfalder.

 

Fortsat belysning af udbud af ejendom og drift, henholdsvis alene udbud af drift

I forlængelse af Magistratens beslutning den 7. marts 2016 har forvaltningen fortsat dialogen med de parter, der har tilkendegivet interesse i et udbud af Frederiksberg Svømmehal for at få konkretiseret parternes interesse og for at få et bedre indblik i, hvad kommunen og svømmehallens brugere vil kunne forventes at opnå ved et udbud.

 

Ved den fortsatte dialog har forvaltningen stillet konkrete spørgsmål til interessen for tre mulige driftsmodeller, hvoraf de to indebærer en overdragelse af ejendomsretten til svømmehalsejendommen til den private part, mens den tredje indebærer en bevarelse af den kommunale ejendomsret i form af en koncessionsmodel, hvor den private part skal bære den kommercielle risiko, herunder drifts- og vedligeholdelsesforpligtelser, og samtidig får mulighed for at foretage investeringer i ejendommen.

 

På baggrund af beslutningen den 7. marts er dialogparterne ved siden af blevet spurgt til interessen for og potentialet ved et rent driftsudbud.

 

Dialogparternes fortrolige og uforpligtende tilkendegivelser ved den fortsatte dialog fremgår af vedlagte lukkede bilag 3.

 

Tilkendegivelserne er sket ud fra følgende forudsætninger:

·         at dialogparten uanset valg af model vil skulle overtage det nuværende personale ud fra virksomhedsoverdragelseslovens regler

·         at dialogparten har været på besigtigelse i svømmehallen, som grundlag for dennes egen vurdering af behovet for investeringer i istandsættelse, ombygning mv. med udgangspunkt i de aktiviteter og faciliteter, parten forventer at tilbyde

·         at dialogparten vil skulle afholde alle fremadrettede udgifter til drift og vedligehold af bygning og anlæg, herunder til alle nødvendige udgifter til vedligeholdelse og fremadrettede investeringer

·         at Frederiksberg Kommune fortsat vil skulle benytte svømmehallen til skoleundervisning og foreningssvømning, og at kommunens fremadrettede betaling for denne brug af svømmehallen ikke kan forventes at være højere end det nuværende drifttilskud (ca. 3,5-4,0 mio. kr. årligt).

·         at kommunen ikke kan forventes at stille garanti for eventuelle lån, og ikke vil påtage sig forpligtelser ved et eventuelt fremtidigt tilbagekøb/hæveopgør i forhold til optagne lån

·         at dialogparten som udgangspunkt vil have fri mulighed for at fastsætte priser i svømmehallen, herunder for f.eks. kurbad, wellness, fitness, spa, massage m.v.

·         at dialogparten efter en overtagelse vil kunne disponere over hele ejendommen, herunder i forhold til svømmehallens lejemål - med respekt for lejevilkårene, herunder opsigelsesadgang mv.

  

Høring af svømmehallens medarbejdere

Der er foretaget høring af svømmehallens lokale MED-udvalg i overensstemmelse med de aftalte "Retningslinjer for inddragelse og orientering af personalet ved udbud af kommunens egne opgaver", der er tiltrådt af Hovedudvalget den 16. december 2010.

 

Der blev afholdt et medarbejdermøde i svømmehallen fredag den 11. marts 2016. Ved dette møde redegjorde forvaltningen for høringsgrundlaget og den videre proces, og de ca. 30 fremmødte, herunder en repræsentant fra FOA, havde lejlighed til at stille spørgsmål til bl.a. tidsplan og konkrete konsekvenser ved et udbud, herunder for den enkelte medarbejder. MED-udvalget har den 27. april 2016 afleveret vedlagte høringssvar (bilag 4). En af medarbejderne i svømmehallen nedsat arbejdsgruppe med deltagelse af en repræsentant fra FOA har endvidere afleveret en udtalelse den 8. april 2016, der har betydelig indholdsmæssig lighed med MED-udvalgets svar. Udtalelsen fra arbejdsgruppen vedlægges for fuldstændighedens skyld tillige som bilag 5. Forvaltningens forslag til besvarelse af bemærkninger i høringssvaret fremgår af bilag 6.

 

Udbudsvilkår og -proces

På baggrund af tilkendegivelserne fra dialogparterne, samt budgetforliget og Magistratens beslutning ved sagens behandling 7. marts 2016, indstiller forvaltningen, at Frederiksberg Svømmehal (bygning, inkl. tekniske anlæg mv.) udbydes til salg på følgende vilkår:

·         at køberen skal drive svømmehal med almindelig offentlig adgang i ejendommen

·         at køberen i en langvarig uopsigelig periode, forventeligt 30 år og eventuelt med option for kommunen til forlængelse, er forpligtet til at stille banetimer til rådighed for kommunen til skole- og foreningssvømning i samme omfang, som svømmehallen benyttes hertil i dag - og mod kommunens betaling af et beløb svarende til højst det nuværende driftstilskud på ca. 4 mio. kr. årligt. Kommunen skal herudover have mulighed for tilkøb af yderligere banetimer.

·         at køberen er forpligtet til at overtage svømmehallens nuværende medarbejdere ud fra reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven

 

Ud fra dialogforløbet og det forhold, at en privat parts overtagelse af driften, for kommunens regning og risiko, ikke vil løse udfordringerne i forhold til anlægsrammen, mener forvaltningen, at potentialet ved et salg betydeligt overstiger den mulige effektivisering, der kan opnås ved et rent driftsudbud. Da et driftsudbud endvidere vil skulle ske på et andet juridisk grundlag, ud fra et væsentligt anderledes udbudsmateriale og med et fortsat kommunalt ejerskab som forudsætning, vil det ikke være muligt eller hensigtsmæssigt at gennemføre et driftsudbud sideløbende med et udbud til salg - som option eller på anden måde.

 

Det indstilles, at der ved vurderingen af de indkomne tilbud ved et udbud til salg lægges vægt på både økonomi (den tilbudte købesum mv.) og kvalitet (tilbudsgiverens visioner for Frederiksberg Svømmehal og planer for tilbud til borgerne, samt eventuelt miljø- og sundhedsprofil, salgsvilkår mv.). Da der vil blive tale om salg af en fast ejendom efter Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om offentlig udbud ved salg af kommunale ejendomme, og ikke et EU-udbud efter udbudsloven, er det ikke nødvendigt, at kommunen på forhånd lægger sig fast på en vægtning mellem økonomi og kvalitet, og det vil være uhensigtsmæssigt for kommunen at gøre dette. Kravet vil alene være, at tilbudsgiverne skal oplyses om, hvilke elementer der vil indgå i kommunens beslutning, og kommunen vil derefter kunne foretage en samlet vurdering på grundlag af de indkomne tilbud. Hvis kommunen vælger at sælge til en anden end højstbydende, skal kommunen herved varetage en saglig kommunal interesse - hvilket de foreslåede kvalitetselementer vurderes at være udtryk for.

 

Da kommunen fortsat vil købe banetid til skolesvømning og foreningssvømning på samme niveau som i dag, vil der være tale om såkaldt sale-and-lease-back, der kræver tilladelse fra Social- og Indenrigsministeriet, og den fortsatte brug vil kunne betyde en pligt til deponering. Forvaltningen har drøftet dette spørgsmål med kommunes advokat, som vurderer, at det vil være uproblematisk at opnå tilladelse fra ministeriet ved udbud inden for de skitserede rammer. Advokaten har endvidere drøftet deponeringsspørgsmålet generelt med ministeriet, som vejledende har tilkendegivet, at en betaling for fremadrettet brug på niveau med det hidtidige ikke er deponeringspligtig, da der blot sker en fortsættelse af den hidtidige driftsbetaling. Dette vil blive afdækket fuldt ud, når de indkomne bud foreligger og inden Magistratens endelige stillingtagen.

  

Der arbejdes for, at et udbud kan gennemføres, sådan at en eventuel privat overtagelse af svømmehallen så vidt mulig kan ske pr. 1. januar 2017, hvorved et betydeligt lovbundet kommunalt investeringsbehov kan undgås. Forvaltningen beder i den forbindelse om at blive bemyndiget til at udarbejde udbudsmaterialet og igangsætte udbudsprocessen.

 

Når de eksterne tilbud på svømmehallen er modtaget, vil sag til beslutning om, hvorvidt der er grundlag for et salg eller ej blive forelagt Magistraten. I forbindelse hermed foreslår forvaltningen, at der udarbejdes et oplæg om svømmehallens økonomi og muligheder ved fortsat kommunalt ejerskab og drift til brug for vurderingen af, om det anses for tilstrækkeligt fordelagtigt at sælge svømmehallen i forhold til alternativet, jf. nærmere i afsnittet nedenfor.

 

Forvaltningen henstiller, at der tages stilling til, hvorvidt nedenstående forhold skal indgå i et udbud af Frederiksberg Svømmehal og foreslår, at kommunen forholder sig som beskrevet.

 

Begrænsninger i billetpriser: Det private markeds interesse i Frederiksberg Svømmehal vil i betydeligt omfang være bundet op på mulighederne for at foretage rentable investeringer i forbedret udbud af ydelser, samt rentabel drift, og den tilbudte købesum vil i høj grad bero på køberens forventninger til dette. Hvis kommunen fastsætter begrænsninger i, hvad en køber må opkræve for adgang til svømmehallen og for ydelser i svømmehallen, vil kommunen dermed, i større eller mindre grad, fratage køberen et væsentlig redskab til at optimere sin driftsøkonomi og investeringer i svømmehallen. En risiko herved er, at det kan blive mindre interessant for private at købe svømmehallen, og/eller at en køber ikke vil have incitament til at foretage investeringer i nye tilbud i svømmehallen.

 

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det vil være et vilkår ved et salg, at der fortsat skal drives svømmehal med almindelig offentlig adgang, jf. ovenfor, og at markedskræfterne - udbud og efterspørgsel - også vil sætte en ramme for en købers prissætning af billetter. Opfattes svømmehallens tilbud som attraktivt, herunder i sammenligning med andre svømmehaller i området, vil billetter kunne sælges til en relativt højere pris, men sættes prisen for højt, vil for mange gæster søge mod andre tilbud og ejeren af Frederiksberg Svømmehal være nødt til at sætte priserne ned. Mulighederne for en fri - eller rimeligt fri - prissætning kan i forlængelse heraf motivere en køber til at investere i tilbud, hvor efterspørgslen er stor og derfor imødekommer en bred kreds af borgere, og i det hele taget give køberen en motivation til at sikre, at svømmehallens tilbud løbende følger efterspørgslen på attraktive tilbud og faciliteter, og den udvikling der måtte være heri.

 

Hvis det vurderes, at kommunen har en interesse i at begrænse en købers mulighed for at prissætte svømmehallens tilbud, foreslår forvaltningen, at sådan begrænsning alene vedrører den umiddelbare entré og ikke gøres mere restriktiv end nødvendig. Ved den umiddelbare entre forstås adgangen til det store svømmebassin, inkl. brug af omklædningsfaciliteter, mens øvrige tilbud - spa, wellness, sauna, massage, morskabs- og hvileområde mv. - kan være tilkøbsydelser.

 

Forvaltningen ser umiddelbart følgende muligheder og henstiller, at der træffes beslutning om valg blandt disse til indarbejdelse i udbudsmaterialet:

 

1.     at der ikke sættes begrænsninger for køberens prissætningsmuligheder.

2.     at der fastsættes et absolut loft ud fra, hvad der af kommunen skønnes "rimeligt" for at sikre, at alle byens borgere vil kunne have råd til at benytte netop Frederiksberg Svømmehal. Henset til prisniveauet for svømmehaller i lokalområdet, foreslås et sådant loft i givet fald at blive fastsat inden for et interval på 50-80 kr. og med mulighed for årlig indeksering i henhold til enten KL's pris og lønskøn eller forbrugerprisindeks.

3.     at der stilles krav om, at det nuværende prisniveau (42 kr. pr. besøg, ekskl. rabatmuligheder ved klippekort mv.) ikke må overstiges, men at priserne årligt kan indekseres.

 

Hvis det besluttes at fastsætte en begrænsning for den umiddelbare entré, bør der tillige tages stilling til, om der bør fastsættes særlige begrænsninger i priserne for børn og pensionister. En mulighed kan her være, at loft for priserne for børn og pensionister sættes i forhold til den almindelige entré for voksne, f.eks. sådan at entre for børn og pensionister højst må være halv pris af prisen for voksne, eller at der fastsættes et absolut niveau, f.eks. at nuværende priser ikke må overstiges (20 kr. for børn under 15 år og 20 kr. for pensionister på hverdage 8-15, dog 31 kr. for pensionister bosat uden for kommunen).

 

Et alternativ kan være, at der alene fastsættes loft for billetpriserne gældende børn og pensionister ud fra hensyn om, at kommunen har størst interesse i at sikre netop disse persongruppers mulighed for fortsat at komme i Frederiksberg Svømmehal.

 

Klausul om merbetaling ved mulighed for anden anvendelse: Tilbuddene på køb af Frederiksberg Svømmehal vil blive afgivet ud fra, at ejendommen fremadrettet vil skulle benyttes netop som svømmehal, og forvaltningen har en forventning om, at der i lang tid fremover vil være behov for denne facilitet, herunder fordi, at fremtidens børn i kommunens folkeskoler også må forventes at skulle lære at svømme. Befolkningssammensætningen og behovet kan imidlertid ændre sig over tid, og det kan være, at det om mange år kan være relevant for kommunen at åbne op for, at ejendommen kan anvendes til andre formål, eksempelvis boligformål.

 

Da en sådan ændring fundamentalt kan ændre handelsværdien af ejendommen, foreslår forvaltningen, at der som vilkår i handlen skal oprettes og tinglyses en deklaration, der sikrer, at en værdistigning (eller betydelig andel heraf) tilkommer kommunen i forbindelse med, at en ændret anvendelse realiseres.

 

En lignende model har været anvendt i forbindelse med kommunens salg af aktier i Forum, hvor der blev tinglyst en klausul om, at kommunen skulle have andel i en værdistigning i tilfælde af, at der blev etableret en tunnelbane, sporvogn eller letbane (herunder Metro) med station inden for 250 meter fra ejendommen.

 

Tilbagekøb og forkøbsret: Et salg af Frederiksberg Svømmehal vil som udgangspunkt være en endelig disposition, hvor ejendomsretten og muligheden for at drive svømmehal og tilknyttede aktiviteter definitivt overgår til den private køber på overtagelsestidspunktet. Kommunen kan imidlertid betinge sig en ret til at købe svømmehallen tilbage efter en given årrække, som udgangspunkt ved udløbet af banelejeaftalen og eventuelt til en på forhånd fastsat pris. Kommunen må i henhold til Social- og Indenrigsministeriets praksis, som udgangspunkt, ikke forpligte sig til købe tilbage, hvorfor der i givet fald vil skulle være tale om en ensidig rettighed for kommunen.

 

En mulighed for tilbagekøb til en (tilpas lav) fast pris vil kunne betragtes som et gode for kommunen, men er dog ikke ubetinget et sådant. Dels vil vilkåret - herunder størrelsen på den faste pris - naturligt indgå i fastsættelsen af købesummen for svømmehallen ved tilbudsgivningen, dels kan muligheden for, at kommunen vil benytte sin ret til tilbagekøb spille negativt ind på køberens incitament til at investere i svømmehallen efterhånden som tidspunktet for den mulige realisering af tilbagekøbsretten nærmer sig.

 

Forvaltningen vil på baggrund af de indkomne tilbud vurdere tilbagekøbsret og forelægge dette for Magistraten sammen med de indkomne bud efter sommerferien, idet endelig stillingtagen må basere sig på de indkomne konkrete bud.

 

Forvaltningen foreslår dog, at kommunen betinger sig en forkøbsret, sådan at kommunen har ret til at købe svømmehallen tilbage, hvis køberen ønsker at sælge til anden side. En forkøbsret vil også være gældende i tilfældet af køberens konkurs. Et tilbagefald af svømmehallen til kommunen kan endvidere potentielt blive aktuelt i forbindelse med en væsentlig og dermed hævebegrundende misligholdelse fra køberens side. Her vil dog efter retspraksis skulle rigtig meget til.

 

Kommunal garanti/vilkår om hæveopgør: En grundlæggende forudsætning for et salg af Frederiksberg Svømmehal bør være, at en køber kan løfte opgaven uden kommunal understøttelse/garanti, sådan at kommunens fremadrettede forpligtelse begrænser sig til betaling for den fortsatte brug af svømmehallen til skole- og foreningssvømning. Markedsdialogen understøtter i den forbindelse, at det vil kunne lade sig gøre.

 

Et vilkår om et hæveopgør er ikke en kommunal garanti, men går - som nærmere beskrevet i vedlagte referat af dialogmøderne - ud på, at kommunen skal forpligte sig til at købe svømmehallen tilbage til en sum svarende til ca. 70-80 % af køberens samlede investering i tilfælde af samarbejdets ophævelse på grund af væsentlig misligholdelse, herunder køberens konkurs. Kommunens købesum ved et sådant tvungent tilbagekøb nedskrives i takt med, at køberen afdrager sin finansiering af investeringerne og vil derfor være et større beløb, hvis vilkåret realiseres (samarbejdet ophæves) umiddelbart efter køberens overtagelse af svømmehallen, end hvis det først måtte ske i slutningen af aftaleperioden.

 

Selv om et vilkår om hæveopgør ikke er en garanti, har det lighedspunkter hermed, da det sikrer køberen af svømmehallen adgang til (billigere) finansiering af købesum og investeringer i svømmehallen, da långiveren er sikker på at få sit lån tilbagebetalt af kommunen, hvis svømmehallens køber ikke selv er i stand til det. Risikoen for, at en køber af svømmehallen går konkurs (eller på anden måde væsentligt misligholder sine forpligtelser over for kommunen) er formentlig begrænset, også fordi forvaltningen vil foretage den sædvanlige vurdering af købers soliditet m.v.

 

Forvaltningen vil vurdere dette på basis af de indkomne bud, men i udgangspunktet bør kommunen ikke acceptere vilkår om hæveopgør, idet dette indebærer ekstra risiko for kommunen ved at finde ny investor eller at kommunen overtager bygningen igen med påvirkning af anlægsramen svarende til den nedskrevne værdi. På den anden side kan det betragtes som et vilkår, som under alle omstændigheder er gældende, som ved andre opgaver som varetages af andre for kommunen.

  

Investeringer og nye tilbud, samt øvrige driftsanliggender og kunst i svømmehallen: Retten til at beslutte, hvordan Frederiksberg Svømmehal skal indrettes, hvilke tilbud der skal være i svømmehallen, samt valg af niveau for vedligeholdelsesstand, rengøringsstandard og øvrig service vil naturligt følge ejendomsretten og driftherreansvaret. Der vil for sidstnævnte være tale om forhold, som ultimativt reguleres af lovgivningen og kontrolleres af relevante myndigheder, men hvor det må forventes, at markedskræfterne tillige vil spille en rolle, da en eventuel utilfredshed hos kundekredsen kan spille direkte og betydeligt ind på bundlinjen for svømmehalsdriften. Det forventes derfor ikke, at kommunen stiller krav hertil.

 

Kommunen har en interesse i at kende tilbudsgivernes visioner for svømmehallen, herunder hvilke tilbud denne påtænker at stille til rådighed for svømmehallens gæster, også for at kunne sammenligne med, hvad der vil være for borgerne, hvis kommunen beholder ejerskabet og driften, jf. nedenfor om kontrolbud/sammenligningsgrundlag. Som det fremgår ovenfor foreslår forvaltningen, at denne interesse varetages ved, at tilbudsgivernes vision og planer for tilbud i svømmehallen indgår som et kvalitativt element i vurderingen af, hvem der har afgivet det bedste tilbud - sådan at et eventuelt salg ikke nødvendigvis sker til højstbydende, men at der sker en vurdering af både økonomi og kvalitet.

 <