Kommunalbestyrelsen - Referat
Referat
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 14. marts 2016 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen - Referat

Brian Holm, Mai Mercado og Mette Bang Larsen havde meldt forfald. I stedet mødte Bent Silber, Jacob Teckemeier og Reza Katebi.


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

 

 

Åbne dagsordenspunkter
50 Spørgsmål fra rådmand Jan E. Jørgensen om forældre- og ungepålæg efter serviceloven
51 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om pantholder på de frederiksbergske skraldespande
52 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus, rådmand Jan E. Jørgensen og rådmand Margit Ørsted om overtagelse af grønt areal ved Finsensvej/Solbjerg Have
53 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om fritidspas til socialt udsatte over 18 år
54 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om træning for social- og sundhedsassistenter
55 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om ansøgning til Ligestillingsministeriet
56 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om forplejning ved udvalgsmøder mv.
57 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen om forløb med skak i folkeskolen
58 Forslag til beslutning 1. viceborgmester Morten Jung og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om invitation af socialt udsatte til kulturelle arrangementer
59 Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt og rådmand Thyge Enevoldsen om cykelsti eller cykelbane på Vodroffsvej
60 Forslag til Værdighedspolitik på ældreområdet samt udmøntning af midler til implementering
61 Forlængelse af brobygningsprojektet Way2go
62 Årlig status til KKR Hovedstaden for tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet
63 Daginstitutionen Carlsvognen - frigivelse af anlægssum
64 Ændrede retningslinjer for lukkedage i private institutioner
65 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om forsøg med engelsksproget daginstitution
66 Oprettelse af 0. klasser 2016/17
67 Udskiftning af 3 kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej - anlægsbevilling
68 Forslag til Lokalplan 204 for Skolen på Duevej
69 ESCO Frederiksberg årskategori 2016
70 Opfølgning på Cykelhandlingsplan 2016-18 - disponering af midler
71 Forbedring af cykelparkering - disponering af midler
72 Afslutning af anlæg vedr. ny parkeringsordning i 2015
73 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om åbenhed i forbindelse med udvalgsmøder
74 Anlægsoverførsler 2015-2016
75 Garantistillelse i forbindelse med lånoptagelse i forsyningsselskaberne
76 Godkendelse af risikobaserede dimensionering 2016, Hovedstadens Beredskab
77 Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab
78 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om at åbne lokaler for hjemløse

Lukkede dagsordenspunkter
79 Godkendelse af køb
80 Status på tilvejebringelse af boliger
81 Indgåelse af lejeaftale for lokaler
82 Status på et klimatilpasningsprojekt



Åbne dagsordenspunkter

50. Spørgsmål fra rådmand Jan E. Jørgensen om forældre- og ungepålæg efter serviceloven

Sagsnr.: 00.01.00-P35-47-16

Sagsfremstilling

Foretoges.

”Vil borgmesteren oplyse, hvor ofte der er givet forældre- og ungepålæg efter serviceloven i Frederiksberg Kommune, siden bestemmelsens ikrafttræden i 2011 samt oplyse om han finder, at Frederiksberg Kommune har brugt bestemmelsen i tilstrækkeligt omfang.”

 

51. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om pantholder på de frederiksbergske skraldespande

Sagsnr.: 00.01.00-P35-47-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”Kommunalbestyrelsen beslutter, at der monteres pantholder på Frederiksbergs skraldespande.

Begrundelse:

Pant skal egentlig afleveres i pantautomater. Men i dag ryger mange pantflasker og dåser ofte i en af Frederiksberg Kommunes mange skraldespande. Det betyder, at pantsamlere leder efter pant i skraldespande. Og det er ikke rart at se vores borgere – unge som gamle - gennemrode skraldespande for at få fat i eventuelle pantflasker. Skraldespande hvor flasker og dåser ligger sammen med alt muligt skidt og skrald. Lige fra bananskralder og glasskår til brugte hundeposer.

I andre kommuner, herunder København, har man gjort noget ved problemet med henkastet pant i byens skraldespande. Her har man med stor succes monteret en særlig hylde, en pantholder på skraldespandene. Og erfaringerne med pantholderne viser, at den monterede holder redder pant fra at ryge i skraldespanden, medfører færre henkastede flasker og dåser i byrummet og mindre skrald på fortove og pladser. Og ikke mindst bedre og mere værdige arbejdsforhold til de mange pantsamlere. Unge som gamle.”

(Til udvalgsbehandling)

 

52. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus, rådmand Jan E. Jørgensen og rådmand Margit Ørsted om overtagelse af grønt areal ved Finsensvej/Solbjerg Have

Sagsnr.: 00.01.00-P35-47-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Bolig- og Ejendomsudvalget.

”Venstre foreslår, at det grønne areal ved Finsensvej/Solbjerg Have overtages af Frederiksberg Kommune og gøres til et rekreativt, offentligt tilgængeligt areal.”

(Til udvalgsbehandling)

 

53. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om fritidspas til socialt udsatte over 18 år

Sagsnr.: 00.01.00-P35-47-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Kultur- og Fritidsudvalget.

"Kommunalbestyrelsen beslutter, at den gældende ordning for fritidspas til udsatte børn og flygtninge udvides til at gælde for socialt udsatte over 18 år.

Begrundelse:

Fritidsaktiviteter medvirker til gode fælles oplevelser og kammeratskaber. De giver relationer på kryds og tværs og har en positiv betydning for både børn og voksne.

I dag har Frederiksberg fritidspas, så udsatte børn og flygtninge har mulighed for at gå gratis til sport og fritidsaktiviteter. En aktiv fritid er imidlertid ikke kun godt for udsatte børn og flygtninge. Socialt udsatte over 18 år er kraftigt underrepræsenteret i foreningslivet. Desværre. For de kunne også have stor gavn af et fritidspas. Men hvis pengene er små, kan det være uoverskueligt - for ikke at sige umuligt - at få råd til kontingentet til sportsklubben. Og det udelukker mange udsatte voksne fra at gå til sport sammen med andre Frederiksberg-borgere. Ved at indføre et fritidspas til socialt udsatte voksne vil de få mulighed for at være med i vores gode, alsidige foreningsliv, og Frederiksberg vil sende et stærkt signal om social ansvarlighed: At alle vores borgere skal have mulighed for en aktiv fritid uanset alder, etnicitet og indkomst."

(Til udvalgsbehandling)

 

54. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om træning for social- og sundhedsassistenter

Sagsnr.: 00.01.00-P35-47-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

”SF foreslår, at der iværksættes et forsøgsprojekt på Frederiksberg, hvor kommunalt ansatte social- og sundhedsassistenter kommer til at træne i arbejdstiden.

I SF ønsker vi generelt at modarbejde nedslidning hos ansatte i Frederiksberg Kommune. Social- og sundhedsassistenter er en af de mest udsatte medarbejdergrupper. Derfor foreslår vi at der efter en hørings- og udviklingsproces forankret i MED-systemet gennemføres et forsøgsprojekt med obligatorisk træning i arbejdstiden efter en model som medarbejdere og ledere i fællesskab har været med til at beslutte.

I udgangspunktet forestiller vi os i SF at modellen bliver lokalt forankret og fleksibel, således at den er åben for ændringer og løbende kan blive tilpasset, således at de ansatte sikres medejerskab til projektet.”

(Til udvalgsbehandling)

 

55. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om ansøgning til Ligestillingsministeriet

Sagsnr.: 00.01.00-P35-47-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Børneudvalget.

”SF foreslår, at Frederiksberg Kommune udarbejder et projekt så der kan søges midler fra Ligestillingsministeriets ’Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mandlige pædagoger i daginstitutioner’.

Begrundelse:

SF er af den opfattelse at det er særdeles værdifuldt for børn i daginstitutioner at opleve pædagogisk omsorg fra både mandlige og kvindelige ansatte såvel som fra pædagoger med anden etnisk herkomst end dansk. Derfor er der kun al mulig grund til i det mindste at søge den pulje som Ligestillingsministeriet har søsat til formålet.”

(Til udvalgsbehandling)

 

56. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om  forplejning ved udvalgsmøder mv.

Sagsnr.: 00.01.00-P35-47-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

”SF foreslår at kommunalbestyrelsen om mandagen får samme forplejning, som de borgere i kommunen, der får deres måltid via kommunen.

Mad er altid et godt tema, og der er løbende debat om niveauet og variationen. Mange ældre i Frederiksberg kommune har de tilbud, kommunen eller de private udbydere kan levere. Det giver en del debat, og der er bestemt ikke enighed.

Kommunalbestyrelsen har stor indflydelse på, hvad der leveres, men om mandagen, når der er udvalgsmøder eller møder i salen, benytter kommunalbestyrelsen sig af et andet tilbud end dem, der tilbydes kommunens borgere.

SF foreslår, at kommunalbestyrelsen fremover ligestiller sig selv med byens borgere, og at vi får den menu, de ældre og andre modtagere af mad fra kommunen får.”

(Til udvalgsbehandling)

 

57. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen om forløb med skak i folkeskolen

Sagsnr.: 00.01.00-P35-47-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Undervisningsudvalget.

”Kommunalbestyrelsen beslutter at igangsætte et forløb med skak i undervisningen hos for eksempel organisationen SKAK+MAT, for en eller flere af kommunens folkeskoler, med henblik på at styrke elevernes matematikkundskaber.

Begrundelse:

Frederiksbergske folkeskoleelever skal være bedre til matematik. Resultaterne de senere år lader noget tilbage at ønske og vi vil gerne ruste vores børn til en fremtid der til stadighed kræver gode matematikkundskaber. Projektet foreslås finansieret enten helt eller delvist via de afsatte midler (400.000) fra forsøgs- og udviklingspuljen, som netop er øremærket styrkelse i matematik og naturvidenskab.

Vedhæftede beskrivelse angiver nærmere detaljer om SKAK+MAT.”

(Til udvalgsbehandling)

Bilag

 

58. Forslag til beslutning 1. viceborgmester Morten Jung og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om invitation af socialt udsatte til kulturelle arrangementer

Sagsnr.: 00.01.00-P35-47-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Kultur- og Fritidsudvalget.

”Kommunalbestyrelsen beslutter, at det altid skal vurderes om socialt udsatte kan inviteres med, når Frederiksberg Kommune giver tilskud til kulturelle arrangementer.

Begrundelse

Frederiksbergs alsidige og blomstrende kulturliv er med til at definere det særlige ved at være Frederiksberg-borger. Kulturen, herunder både den moderne og den mere traditionelle, giver mere livskvalitet og skaber sammenhængskraft for borgerne på Frederiksberg. Det er en af årsagerne til, at vi som kommune understøtter mange forskellige typer af kulturprojekter. Vores kulturinstitutioner og de forskellige kulturelle projekter, som bl.a. udspringer af kommunens driftige ildsjæle bliver brugt af vores borgere som aldrig før. Men der er også en gruppe borgere, som ikke har glæde af de mange kulturtilbud. Vores socialt udsatte er desværre underrepræsenterede, når det gælder brugen af byens kultur og kulturinstitutioner. For hvis pengene er små, kan adgangen til kulturoplevelser - herunder teater og musik - næsten være umulig. Og det gælder både for udsatte børn og voksne. Alle byens borgere kan have gavn og glæde af at deltage og være en aktiv del af Frederiksbergs kulturliv. Derfor foreslår Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, at det altid skal vurderes om socialt udsatte kan inviteres med, når Frederiksberg Kommune giver tilskud til kulturelle arrangementer.”

(Til udvalgsbehandling)

 

59. Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt og rådmand Thyge Enevoldsen om cykelsti eller cykelbane på Vodroffsvej

Sagsnr.: 00.01.00-P35-47-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal etableres cykelsti eller cykelbane på Vodroffsvej senest i 2020.

Begrundelse:

Kommunalbestyrelsen er enig om, at der skal være cykelstier på alle trafikveje senest i 2020. Imidlertid er Vodroffsvej ikke kategoriseret som en trafikvej, selvom vejen er ganske trafikbelastet og fungerer som skolevej for adskillige børn og unge hver eneste dag.

Der er brug for en cykelsti eller cykelbane på vejen senest i 2020, hvorfor Socialdemokratiet og Enhedslisten stiller forslag herom. Projektet skal ikke rykke ved beslutningen om cykelstier på alle trafikveje senest i 2020, hvorfor det forudsætter, at der tilføres midler til området.”

(Til udvalgsbehandling)

 

60. Forslag til Værdighedspolitik på ældreområdet samt udmøntning af midler til implementering

Sagsnr.: 00.01.00-A01-15-16

Resumé

I sagen fremlægges til godkendelse forslag til Værdighedspolitik på ældreområdet samt forslag til udmøntning af Frederiksberg Kommunes andel af de afsatte midler til implementering af politikken. Sagen udsattes efter drøftelse på mødet den 29. februar 2016. I sagen er forvaltningens bemærkninger til drøftelsen den 29. februar tilføjet.

Beslutning

A stillede forslag om, at den hjemmelavede mad skal tilbage til plejehjemmene. Det beløb, der af værdighedsmilliarden bruges til at rette op på effektiviseringer mv. fra budget 2016 plus de penge, der i forslaget er øremærket til mad, anvendes til hjemmelavet mad på plejehjemmene.

Forslaget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 4 stemmer (A), idet 5 (Ø, F) undlod at stemme.

Flertalsindstillingen vedtoges med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

De enstemmige indstillinger vedtoges uden afstemning.

Mindretalsudtalelsen fra Ø og F medtages i det videre forløb.

Indstilling

Magistraten og Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller,

At forslag til Værdighedspolitik godkendes.

 

At der indtægts- og udgiftsbevilliges 16,050 mio. kr. i 2016 og 16,686 mio. kr. i 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalget til udmøntning af bevillingen fra Værdighedsmilliarden.

At der indtægts- og udgiftsbevilliges 0,786 mio. kr. i 2016 og 0,150 mio. kr. i 2017 på Magistraten til udmøntning af bevillingen fra Værdighedsmilliarden.

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Malene Barkhus, Margit Ørsted, Morten Jung, Flemming Brank, Jens Tørning) og et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen, Margit Ørsted) indstiller

At forslag til udmøntning af de afsatte midler til understøttelse af Værdighedspolitikken godkendes.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Pernille Frahm) stemte imod forslag til udmøntning, idet A ønsker fokus på produktion af mad på det enkelte plejecenter m. beboernes deltagelse, og Ø og F ønsker fokus på vikardækning og bemanding aften/nat.

Sagsfremstilling

Ved behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. februar 2016 blev sagen udsat efter drøftelse. I drøftelsen af prioritering af midler til implementering indgik en række emner, som er anført nedenfor med forvaltningens bemærkninger.

 

Madlavning i plejehjemskøkkener, herunder sammen med beboerne

Forvaltningens bemærkninger:

Der henvises til spørgsmål fra liste A i forbindelse med budget 2016:

Spørgsmål: Hvad vil det koste at etablere miljøer, hvor beboere på plejehjem kan deltage i forberedelsen af måltider? Det ønskes både økonomi på anlæg og drift.

Forvaltningens svar: 10 plejecentre har eget produktionskøkken. 3 (Østervang, Flintholm og Søster Sophies Minde) har ikke eget produktionskøkken men modtager maden (oftest kun aftensmaden) fra produktionskøkkenet på Kastanjehaven.

I disse tilfælde gøres maden klar på Kastanjehaven og bringes til de tre plejecentre. Umiddelbart efter modtagelse af maden anrettes den i såkaldte anretterkøkkener, ofte placeret med ét i hver afdeling i tæt tilknytning til beboernes værelser. Her gøres maden færdig dvs. grøntsagerne koges færdig, kød varmes op og steges færdig og eventuel sovs koges op. Herefter anrettes og serveres maden.

Frokost og morgenmad m.m. som ikke leveres fra Kastanjehaven køber plejecentrene selv og laver færdig i anretterkøkkenerne. Det kan f.eks. være smørrebrød. Anretterkøkkerne anvendes også til bagning af brød til morgenmad eller mellemmåltid eller kage til aftenkaffen.

Vedrørende anretterkøkkener og produktionskøkkener er der lovgivningsmæssigt stramme rammer og krav til både faciliteter, indretning og personale. Således er det f.eks. af hygiejniske grunde ikke muligt, at lade beboere på plejecentre deltage i den normale madlavningen i både anretter- og produktionskøkkener. Endvidere skal der driftsmæssigt produceres en vis volumen før et produktionskøkken er rentabelt og f.eks. kan producere med udgangspunkt i økologiske fødevarer. Hertil kommer, at det rent bygningsmæssigt kan være vanskeligt at etablere et produktionskøkken pga. bygningens udformning, bygningen størrelse, krav til udluftning m.m.

Disse forhold er afvejet i forhold til det konkrete antal produktionskøkkener på Frederiksberg Kommunes plejecentre.

Det anslås, at anlæg af et produktionskøkken vil koste omkring 6-8 mio. kr. i anlægsudgifter pr. køkken. Her skal der tages forbehold for en nærmere afdækning og projektering f.eks. om køkkenet skal etableres fra grunden, hvem der etablerer bygningen, hvilke muligheder der er på den eksisterende grund/bygning m.m. før et endeligt bud på anlægsudgiften kan afklares.

 

Forvaltningens bemærkninger i øvrigt: Der arbejdes aktivt med hverdagsrehabilitering på alle plejecentre. Det gælder således også mindre madlavning/kagebagning, en mulighed beboerne tilbydes alt efter lyst og evner. Beboerne kan pga. lovgivningsmæssige krav vedrørende fødevarehygiejne mv. som nævnt ikke deltage i den normale madlavning i hverken anretter- eller egentlige produktionskøkkener. Men beboerne kan, uden for den almindelige madlavning lave mad, bage kage m.m. til sig selv og gæster f.eks. pårørende eller til en madklub med medbeboere.  På plejecentrene er der faciliteter i form af anretterkøkkener, hvor denne form for madlavning kan finde sted, og der er således ikke behov for yderligere midler til anlæg i denne forbindelse.

 

Bemanding i aften/nattevagt

Forvaltningens bemærkninger: Bemandingen i aften og nattevagten er fastsat på baggrund af plejetyngden, og det vurderes, at der er overensstemmelse mellem arbejdsbelastningen og fremmødet. Det er derfor ikke foreslået prioriteret at foretage en generel forøgelse af bemandingen i aften og nattevagt. Forvaltningen vurderer, at plejecentrene får de bedste muligheder for at afholde sociale aktiviteter for beboerne, hvis det enkelte plejecenter kan tilrettelægge deres aktiviteter og indsatser lokalt. På den baggrund foreslås midlerne fra værdighedsmilliarden udmøntet som en ramme for afholdelse af sociale aktiviteter til de enkelte plejecentre, som selv planlægger aktiviteterne i samarbejde med beboere og pårørende.

 

Aktivitetscentre

Forvaltningens bemærkninger: Konsolideringen af de visiterede aktivitetstilbud på tre aktivitetscentre gennemføres i løbet af 2016 (jvf. SOU 26. oktober 2015 sag nr. 104). Den første periode har fokuseret på fordeling af de brugere af det lukkede aktivitetscenter på Ingeborggården, der ønsker at fortsætte i et af de øvrige aktivitetscentre, og sikre en god opstart. Arbejdet med implementering af de nye visitationskriterier til aktivitetscentrene, herunder i forhold til de tre aktivitetscentres målgrupper og profil er i fuld gang. Det er forvaltningens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for iværksættelse af yderligere initiativer. Prioritering af indsatser på aktivitetscentrene kan indgå i budgetprocessen for budget 2017.

 

Vikardækning ved sygdom

Forvaltningens bemærkninger: De enkelte plejecentre beslutter selv hvordan vikardækning håndteres inden for deres budgetramme. Der er i udmøntningsplanen for værdighedsmilliarden foreslået afsat 0,8 mio. kr. til anskaffelse og implementering af værktøj og metoder til bedre vagtplanlægning. Herved opnås et bedre overblik over vagtbemanding, fordeling af vagter for den enkelte medarbejder, bedre mulighed for planlægning af fremmøde mv.

 

Forebyggelige indlæggelser

Forvaltningens bemærkninger: Frederiksberg Kommune har en høj forekomst af forebyggelige indlæggelser hos borgere over 65 år. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere problemstillingen omkring forebyggelige indlæggelser og fremkomme med forslag til hvordan antallet kan nedbringes. Indsatser på området indgår i plan for borgerens lokale sundhedsvæsen, hvor der foreslås afsat 1 mio. kr. fra Værdighedsmilliarden i 2016 til blandt andet øget brug af værktøjer til tidlig opsporing af sygdom hos ældre. Prioritering af plan for borgerens lokale sundhedsvæsen indgår fremadrettet i budgetprocessen for budget 2017.

 

 

Fra sagsfremstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 29. februar 2016:

I finansloven for 2016 er det besluttet at alle kommuner skal vedtage en Værdighedspolitik på ældreområdet, der redegør for kommunens overordnede værdier og prioriteringer i forhold til følgende fem områder: 1. Livskvalitet, 2. Selvbestemmelse, 3. Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen, 4. Mad og ernæring samt 5. En værdig død. Der er afsat 1 milliard kroner årligt til understøttelse arbejdet med Værdighedspolitikken. Midlerne fordeles efter en central nøgle, og Frederiksberg Kommunes andel er 16.836.000 kr.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 1. februar 2016 (Sag nr. 9), at Værdighedspolitikken for Frederiksberg Kommune udarbejdes på grundlag af kommunens Ældrepolitik "Ældre kan og vil selv". Udvalget besluttede videre at den nye Kommunalbestyrelse i 2018 skal vedtage en samlet Ældre- og Værdighedspolitik for den næste valgperiode efter en inddragende proces med deltagelse af borgere, brugere, interessenter, medarbejdere mv.

 

Kommunen skal udarbejde en redegørelse for den påtænkte anvendelse af midlerne til implementering af Værdighedspolitikken med et link til kommunens hjemmeside, hvor Værdighedspolitikken er offentliggjort. Redegørelsen skal beskrive hvordan anvendelsen af midlerne understøtter kommunens Værdighedspolitik. Endeligt tilsagn og udbetaling af midlerne meddeles løbende, når ministeriet har behandlet redegørelserne, dog senest 1. august 2016.

 

Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til Værdighedspolitik (bilag 1). Værdighedspolitikken fokuserer på de borgere, der får hjælp af kommunens ældrepleje i form af personlig hjælp, omsorg og pleje for at kunne leve et værdigt ældreliv. Værdighedspolitikken tager afsæt i de politiske prioriteringer og værdier, der fremgår af Ældrepolitikken og de politiske markeringer i forbindelse med budgetaftaler og fastlæggelse af kvalitetsstandarderne på ældreområdet. Forslaget er udformet, så politikken supplerer og uddyber Ældrepolitikken på de fem områder, der er defineret i finansloven. Inddragelse af Ældrerådet og Handicaprådet er sket forud for fremlæggelse af denne sag. Både Ældreråd og Handicapråd har udtrykt stor opbakning til forslag til Værdighedspolitikken og udmøntning af midlerne. Rådenes forslag og bemærkninger er indarbejdet i teksten. Ligeledes har der forud for sagens fremlæggelse været en drøftelse med medarbejderrepræsentanter i sundheds- og omsorgsafdelingen i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsafdelingen, som udtrykker opbakning til såvel Værdighedspolitik som udmøntning af midlerne. I den forbindelse kan det også bemærkes, at forslaget til Værdighedspolitik flugter med de 10 bus på en værdig ældrepleje, som Dansk Sygeplejeråd, FOA og Ældresagen har udarbejdet og fremsendt til Kommunalbestyrelsen.

 

I bilag 2 fremgår forvaltningens forslag til udmøntning af Frederiksberg Kommunes andel af "Værdighedsmilliarden". Forslaget tager udgangspunkt i Sundheds- og Omsorgsudvalgets oprindelige prioritering af ældremilliarden forud for justeringen i forbindelse med budget 2016 (SOU 2. februar 2015 sag nr. 18) suppleret med en bred vifte af indsatser, der understøtter en værdig ældrepleje, herunder indsatser i forhold til demente borgere, ældre borgere med hjerneskade, kost og ernæring samt pleje af døende. I forslaget er der for 2016 tilstræbt en balance mellem midlertidige og permanente indsatser. Der forudsættes politisk revurdering af visse af indsatserne forud for en eventuel videreførelse. I forslaget for 2017 indgår en ramme på cirka 9 mio. kr. til prioritering i budgetprocessen. Der er i forslaget peget på mulige temaer til udmøntning fremadrettet, og det forventes, at der på baggrund af status for f.eks Masterplanen for plejeboligmodernisering, Social Masterplan, udmøntning af Ældrepolitikken vil indgå faglige forslag til supplerende temaer.

 

I bilag 3 fremgår forslagene til prioritering af midler fra Værdighedsmilliarden i 2016 set i forhold til såvel de oprindelige prioriteringer for 2016 af Ældremilliarden som de prioriteringer, der blev foretaget efterfølgende i budgetvedtagelsen.

 

Frederiksberg Kommune ønsker at komme hurtigt i gang med de foreslåede aktiviteter, jv. udvalgets beslutning på mødet 1. februar 2016, og har tilrettelagt en proces, der understøtter dette. Forslaget til udmøntning har taget udgangspunkt i, at midlerne overføres til Frederiksberg Kommune umiddelbart efter ministeriets modtagelse af den vedtagne Værdighedspolitik. Det forudsættes, at det fulde beløb for 2016 udbetales. Såfremt midlerne først udbetales medio 2016 vil det have konsekvenser for udmøntningen. I givet fald kan det medføre fornyet prioritering af overskydende midler. Det er ligeledes uklart om og i hvilket omfang, ministeriet vil tillade, at der overføres ubrugte midler fra 2016 til 2017.

Økonomi

Med indstillingen besluttes de anførte indsatser (bilag 2) som grundlag for Frederiksberg Kommunes udmøntning af de i Finansloven afsatte midler til implementering af kommunens Værdighedspolitik.

 

Frederiksberg Kommunes andel af midlerne udgør 16.836.000 kr. Indsatserne iværksættes med forbehold for Sundheds- og Ældreministeriets godkendelse, jvf. tilsagnsbrev fra ministeriet i bilag 4

 

Der er disponeret over 16.836.000 kr. i 2016, 7.550.000 kr. i 2017 og 7.400.000 kr. fra 2018 og frem. De restende midler ( 9.286.000 kr. i 2017 og 9.436.000 kr. i 2018 og frem) vil indgå i de kommende budgetprocesser til nærmere prioritering.

 

Det er forventningen, at midlerne fra 2018 og frem overgår til bloktilskuddet, som det var tilfældet med Ældremilliarden. Disse vil blive indarbejdet i forbindelse med 1. finansielle orientering om budget 2017.

 

En mindre del af bevillingen anvendes i forhold til revisitationer og revision m.v., som er ydelser under hovedkonto 6, Administration. De nærmere aktivitetsforudsætninger fremgår af bilag 2 samt bevillingsskema.

 

Det forudsættes, at der er overførselsadgang ved eventuelle uforbrugte midler, således at midlerne kan anvendes i efterfølgende år.

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. februar og den 7. marts 2016, Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

Historik

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 16:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller

  1. At forslag til Værdighedspolitik godkendes
  2. At forslag til udmøntning af de afsatte midler til understøttelse af Værdighedspolitikken godkendes
  3. At der indtægts- og udgiftsbevilliges 16,050 mio. kr. i 2016 og 16,686 mio. kr. i 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalget til udmøntning af bevillingen fra Værdighedsmilliarden.
  4. At der indtægts- og udgiftsbevilliges 0,786 mio. kr. i 2016 og 0,150 mio. kr. i 2017 på Magistraten til udmøntning af bevillingen fra Værdighedsmilliarden.

 



Indstilling 7. marts 2016, pkt. 20:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller

  1. At forslag til Værdighedspolitik godkendes
  2. At forslag til udmøntning af de afsatte midler til understøttelse af Værdighedspolitikken godkendes
  3. At der indtægts- og udgiftsbevilliges 16,050 mio. kr. i 2016 og 16,686 mio. kr. i 2017 på Sundheds- og Omsorgsudvalget til udmøntning af bevillingen fra Værdighedsmilliarden.
  4. At der indtægts- og udgiftsbevilliges 0,786 mio. kr. i 2016 og 0,150 mio. kr. i 2017 på Magistraten til udmøntning af bevillingen fra Værdighedsmilliarden.



Sundhed- og Omsorgsudvalget, 29. februar 2016, pkt. 16:

Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

 

61. Forlængelse af brobygningsprojektet Way2go

Sagsnr.: 00.01.00-P35-24-16

Resumé

Forslag om at Frederiksberg Kommunes Ungecenter forlænger sin deltagelse i brobygningsprojektet Way2go. Sagen forelægges til godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller, at Frederiksberg Kommunes Ungecenter forlænger sin deltagelse i brobygningsprojektet Way2go.

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte den 19. januar 2015 (pkt. 10), at kommunens Ungecenter deltager i et projekt om brobygningsforløb målrettet unge. De unge, som deltager i projektet, har faglige og sociale udfordringer, der gør, at de uden et brobygningsforløb er i risiko for hurtigt at falde fra et uddannelsesforløb.

Brobygningsprojektet finansieres med et tilskud fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) på 568.750 kr. og en medfinansiering fra Frederiksberg Kommune på 773.000 kr.

Da Ungecentret ansøgte om tilskud til at gennemføre brobygningsforløbene, blev det estimeret, at der ville blive gennemført 35 forløb i 2015. Estimatet blev baseret på tal fra 2014, hvor der blev igangsat 32 forløb. Opgørelsen for 2015 viser imidlertid, at Ungecentret har haft færre forløb end estimeret. Der har været igangsat 22 brobygningsforløb, hvor to forløb fortsat ikke er afsluttet. I forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsreformen er målgruppen til brobygningsløb blevet reduceret. Derfor er estimatet for brobygningsforløbene ikke blevet opfyldt.

Formålet med et brobygningsforløb er, at unge ved hjælp af et individuelt tilrettelagt forløb får mulighed for at blive introduceret og afklaret i forhold til de mange uddannelsesretninger på erhvervsuddannelserne. Ungecenterets primære samarbejdspartner i projektet er med Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg (TEC)

Da der har været positive effekter af de gennemførte forløb, vurderer Kommunens Ungecenter og forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre de resterende forløb og fortsat forfølge strategien om, at flere unge skal vælge erhvervsuddannelserne. Udvalget vil i den halvårlige ungeopfølgning blive orienteret yderligere om effekten af brobygningsforløbene.

Arbejdsmarkedsafdelingen har fået tilsagn fra STAR om, at projektperioden kan forlænges frem til 30. juni 2016, og Frederiksberg Kommune i perioden kan hjemtage midler til projektet.

Økonomi

I henhold til kommunens økonomiske styringsprincipper, så er eksternt finansierede projekter omfattet af de automatiske overførsler. Bevilling til hhv. mindreforbrug på 507.000 kr. og merindtægt på 569.000 kr. vil blive søgt i forbindelse med overførselssagen (integreret del af 1. forventede regnskab).

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 29. februar 2016, Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

Historik

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 16:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at det godkendes, at Frederiksberg Kommunes Ungecenter forlænger sin deltagelse i brobygningsprojektet Way2go.

 

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, 29. februar 2016, pkt. 16:

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller, at Frederiksberg Kommunes Ungecenter forlænger sin deltagelse i brobygningsprojektet Way2go.



Indstilling 7. marts 2016, pkt. 83:

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller, at Frederiksberg Kommunes Ungecenter forlænger sin deltagelse i brobygningsprojektet Way2go.

 

62. Årlig status til KKR Hovedstaden for tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet

Sagsnr.: 00.01.00-A01-64-16

Resumé

På møde i Kommunalbestyrelsen den 22. juni 2015 (sag 171) blev det besluttet, at Kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte status på anbefalingerne med henblik på, at KKR Hovedstaden følger op på status for samarbejdet i hele regionen. Sagen forelægges til godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller, at status på anbefalingerne godkendes med henblik på, at KKR Hovedstaden følger op på status for samarbejdet i hele regionen.

Sagsfremstilling

Med Beskæftigelsesreformens ikrafttræden den 1. januar 2015 har kommunerne og Kommunekontaktrådene (KKR) fået et større fælleskommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken. Det sker ved, at kommunerne forpligtes til at drøfte det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i KKR og iværksætte konkrete samarbejder. En koordinationsgruppe under embedsmandsudvalget primært bestående af arbejdsmarkeds- og jobcenterchefer har til opgave årligt at samle de enkelte kommunale statusrapporter og afrapportere samlet til KKR. Frederiksberg Kommunes arbejdsmarkedschef indgår i koordinationsgruppen.

 

KKR Hovedstaden har udarbejdet anbefalinger for det tværkommunale samarbejde inden for fire fokusområder:

  • Virksomhedsrettede indsatser
  • Borgerrettede indsatser
  • Opkvalificering af medarbejdere
  • Dokumentation af effekt af indsats

 

Anbefalingerne er opdelt i ”skal”- og ”kan”-anbefalinger, hvilket betyder, at kommunerne ved tilslutning forpligter sig til at følge ”skal”-anbefalingerne, mens ”kan”-anbefalingerne er frivillige at følge.

 

Af bilaget fremgår de enkelte anbefalinger og status på initiativerne. Alle "skal" initiativerne er opfyldt.

 

Virksomhedsrettede indsatser

KKR Hovedstaden anbefaler, at kommunerne i løbet af 2015 skal:

• være en del af et formaliseret virksomhedsberedskab, så kommunen kan imødekomme den enkelte virksomheds efterspørgsel efter arbejdskraft

• indgå i et formaliseret samarbejde vedr. koordination af arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes (hospitalsbyggeri, metro, letbanebyggeri mv.)

• være en del af et formaliseret samarbejde vedr. jobrotation

 

Frederiksberg Kommune indgår i et formaliseret samarbejde i Hovedstadens Jobrotationsservice. Desuden er der i 2015 indgået et nyt samarbejde i regi af RAR Hovedstaden, hvor Frederiksberg er initiativtager til oprettelse af Hovedstadens Rekrutteringsservice. Formålet er at servicere virksomhederne med arbejdskraft til de større infrastrukturprojekter.

 

Borgerrettede indsatser

KKR Hovedstaden anbefaler, at kommunerne i løbet af 2015 skal

  • være en del af et formaliseret samarbejde vedr. opkvalificering af ledige til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes
  • som en del af indsatsen for de unge ledige (under 30 år) være en del af et formaliseret samarbejde med en eller flere kommuner og en eller flere uddannelsesinstitutioner

 

Frederiksberg Kommune har fokus på at opkvalificere ledige til brancher med jobmuligheder. I regi af RAR Hovedstaden indgår Frederiksberg Kommune i Uddannelsesforum Hovedstaden og Bornholm. Fokuspunkter er bl.a. opkvalificering af ledige på tværs af kommunerne til større infrastrukturprojekter. Desuden samarbejder Frederiksberg om brobygningsforløb på TEC med andre kommuner.

 

Opkvalificering af medarbejdere

KKR Hovedstaden anbefaler, at kommunerne i løbet af 2015 skal

  • have udarbejdet en strategi for opkvalificeringen af medarbejderne i jobcenteret,
  • have særlig fokus på, at medarbejderne har kompetencer til at servicere virksomhederne og levere effektiv jobformidling

 

I 2015 er der i Jobcenter Frederiksberg gennemført to store opkvalificeringsprojekter for medarbejderne. Der har været fokus på, at opkvalificere medarbejderne for at udvikle og forbedre praksis. Opkvalificeringen har været målrettet medarbejdere med direkte borgerkontakt.

 

I regi af Hovedstadens Rekrutteringsservice er der i 2015-16 igangsat et stort kompetenceudviklingsprojekt for medarbejdere der arbejder med virksomhedsindsatsen.

 

Dokumentation af effekt af indsats

KKR Hovedstaden anbefaler, at kommunerne i løbet af 2015 skal

  • medvirke til, at der udarbejdes en kortlægning af det eksisterende vidensgrundlag vedr. effekten af de redskaber og indsatser som bruges på beskæftigelsesområdet.

 

Arbejdsmarkedsafdelingen har et vedvarende fokus på dokumentation af effekten af jobcentrets indsatser. Frederiksberg Kommune deltager løbende og også i 2015-16 i pulje- og forskningsprojekter, der tilvejebringer ny viden om best practice og effekt. Desuden følges der på Frederiksberg løbende op i kvartalsvise effektopfølgninger på beskæftigelsesområdet. Disse opfølgninger føder ind til det samlede overblik.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 29. februar 2016, Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

Historik

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 18:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at status på anbefalingerne godkendes med henblik på, at KKR Hovedstaden følger op på status for samarbejdet i hele regionen.

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, 29. februar 2016, pkt. 18:

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller, at status på anbefalingerne godkendes med henblik på, at KKR Hovedstaden følger op på status for samarbejdet i hele regionen.



Indstilling 7. marts 2016, pkt. 84:

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller, at status på anbefalingerne godkendes med henblik på, at KKR Hovedstaden følger op på status for samarbejdet i hele regionen.

 

63. Daginstitutionen Carlsvognen - frigivelse af anlægssum

Sagsnr.: 28.00.00-A00-6-16

Resumé

Denne sag omhandler frigivelse af anlægsbevilling til at udskifte og etablere ny pavillon på Carlsvognens grund. Derudover søges midler til at imødegå AT-påbud, samt mindre renoveringstiltag på ejendommen. Nyetablering af pavillonen og renoveringen er begrundet i, at det planlagte anlægsprojekt, med henblik på etablering af 68 nye pladser, i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 blev udskudt til 2019/2020. Således er det nødvendigt at foretage midlertidige foranstaltninger med henblik på at sikre institutionens daglige drift.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Børneudvalget indstiller,

1. at der anlægsbevilges 2.1 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløb afsat i 2016 til etablering af ny pavillon samt mindre renoveringstiltag.

2. at allerede meddelt anlægsbevilling på 2.1 mio. kr. konverteres fra projektering til samme formål. Den samlede anlægsbevilling udgør herefter 6.1 mio. kr., hvoraf 1.9 mio. kr. allerede er brugt til projektering.

Sagsfremstilling

Carlsvognen, Rahbeks Allé 19, er en integreret institution med 29 vuggestuebørn og 51 børnehavebørn. Villaen er utidssvarende i forhold til de krav, der i dag stilles til en moderne daginstitution, bl.a. i forhold til rumstørrelser og adgang til puslefaciliteter. Institutionen har dels til huse i en gammel villa og dels i en fritliggende pavillon. Ifølge anlægsplanen, som blev vedtaget i forbindelse med budget 2015, var det planlagt at renovere eksisterende villa og via en ny tilbygning etablere en ny stor sammenhængende daginstitution med plads til ialt 9 børnegrupper og med en kapacitetsforøgelse på 68 pladser. I budget 2016 blev anlægsprojektet udskudt i 2 år med ibrugtagningsdato i 2020.

Men da der er et aktuelt behov for renovering af Carlsvognen frem mod udbygningen, blev der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 samtidig afsat et rådighedsbeløb på i alt 4.2 mio. kr. i 2016 til at imødegå de mest nødvendige tiltag, således at der fortsat kan drives institution på rimelige vilkår.

Anlægsmidlerne søges primært frigivet til etablering af en ny pavillon til vuggestuen. I 2008 blev pavillonen renoveret for skimmelsvamp men den fremstår i dag meget nedslidt. Den fritliggende pavillon har desuden givet kommunen et påbud fra arbejdstilsynet, som vedrører transport af mad fra køkkenet til pavillonen. Påbuddet er midlertidigt imødegået, men bør løses på sigt.

Således etableres med dette projekt en ny pavillon, som er bedre isoleret, således at vuggestuebørnene ikke oplever træk fra vinduer og kolde gulve. Samtidig etableres en optimeret rumdeling, der skal understøtte den pædagogiske hverdag. Derudover søges midler til at imødegå problematikken omkring madtransport fra køkkenet i hovedhuset til pavillonen. Her etableres enten en lift eller elevator fra køkkenet og ned til terræn. Flere løsninger er mulige og har været drøftet med institutionen og kommunens arbejdsmiljøkonsulent. Valget af løsning afhænger dog af licitationsresultat på det udbud, som aktuelt pågår vedrørende leverandør af pavillonløsningen. Årsagen til, at sagen forelægges nu og ikke først når licitationen på pavillonløsningen er gennemført er, at der er 10 ugers leveringstid på pavilloner. Således er det relevant for tidsplanen, at midlerne søges anlægsbevilget allerede nu, hvis arbejderne skal gennemføres hen over sommeren.

Der er derudover ønsker til renovering af institutionen, bl.a. forbedring af akustik, ny belægning på legepladsen, samt eventuelt forbedret isolering af hoved-ejendommen. Muligheden for at imødegå disse afhænger af størrelsen på restsummen og prioriteres herefter i samarbejde mellem Dagtilbudsafdelingen, institutionens ledelse og BBE (By, Byggeri og Ejendomme), når resultatet af licitationen foreligger.

Det skal bemærkes, at det i forbindelse med sagen blev undersøgt om det var muligt at anvende en af de øvrige pavilloner, der er opsat i Frederiksberg Kommune, herunder pavillonerne på Betty Nansens Allé og pavillonen der aktuelt er placeret på Solmarkens grund, i forbindelse med en afvikling af disse. Pavillonerne ved Betty Nansens Allé anvendes til medio 2017 til genhusning og er desuden meget større end det behov Carlsvognen har til en ny pavillon. Pavillonen på Solmarkens grund er ikke indrettet hensigtsmæssigt i forhold til at målgruppen er vuggestue, hvor der vil været behov for direkte adgang til puslefaciliteter. I begge tilfælde er der desuden tale om relativt dyre lejemål og det vurderes at der ikke er en gevinst ved at tilpasse pavillonerne og leje fremfor at for at eje.

Økonomi

I forbindelse med den planlagte store udbygning af Carlsvognen blev der, i forbindelse med budgetvedtagelsen i 2014, anlægsbevilget 1 mio. kr. til projektering. Derudover blev der i 2015 anlægsbevilget yderligere 3 mio. kr. til projektet til yderligere projektering mv.

  

Ud af den sum er der forbrugt 1.9 mio. kr. Således er der fortsat en restsum på 2.1 mio. kr. af den oprindelige anlægsbevilling, som søges konverteret til etablering af ny pavillon og mindre renoveringstiltag.

 

Herudover søges yderligere 2.1 mio. kr. anlægsbevilget til projektet, således at det samlede rådighedsbeløb og anlægsbevilling i alt er 6.1 mio. kr. Beløbet finansieres af afsat rådighedsbeløb i 2016.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Børneudvalget den 29. februar 2016, Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

Historik

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 27:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at der anlægsbevilges 2.1 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløb afsat i 2016 til etablering af ny pavillon samt mindre renoveringstiltag.
  2. at allerede meddelt anlægsbevilling på 2.1 mio. kr. konverteres fra projektering til samme formål. Den samlede anlægsbevilling udgør herefter 6.1 mio. kr., hvoraf 1.9 mio. kr. allerede er brugt til projektering.



Indstilling 7. marts 2016, pkt. 85:

Børneudvalget indstiller,

1. at der anlægsbevilges 2.1 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløb afsat i 2016 til etablering af ny pavillon samt mindre renoveringstiltag.

2. at allerede meddelt anlægsbevilling på 2.1 mio. kr. konverteres fra projektering til samme formål. Den samlede anlægsbevilling udgør herefter 6.1 mio. kr., hvoraf 1.9 mio. kr. allerede er brugt til projektering.

 

64. Ændrede retningslinjer for lukkedage i private institutioner

Sagsnr.: 28.06.04-G01-27-15

Resumé

Vejledningen til dagtilbudsloven er ændret, så private institutioner har mulighed for selv at beslutte antal og placering af lukkedage. Børneudvalget orienteres med denne sag om ændringen i loven og skal tage stilling til, om godkendelseskriterierne skal tilrettes i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Børneudvalget indstiller,

1. at ændringen i vejledning til dagtilbudsloven om lukkedage for private institutioner tages til efterretning

2. at godkendelseskriterierne for private leverandører af dagtilbud bliver tilrettet, så retningslinjerne for privatinstitutionernes ferielukning er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har senest den 18. juni 2012 revideret godkendelseskriterierne for private leverandører, der ønsker at drive en privat institution i Frederiksberg Kommune. Af godkendelseskriterierne fremgår det, at privatinstitutioner skal følge de retningslinjer for lukkedage, som også gælder for kommunale og selvejende institutioner i Frederiksberg Kommune.

Da godkendelseskriterierne blev vedtaget, fremgik der ikke specifikke regler for lukkedage for privatinstitutioner af vejledningen til dagtilbudsloven.

Med en ny vejledning til dagtilbudsloven fra 2015 er det nu specificeret, at der gælder særlig fritagelse fra regler om lukkedage i privatinstitutioner. Således fremgår det at ”…. Kommunalbestyrelsen kan ikke stille krav om antallet af lukkedage i en privatinstitution. Hvis privatinstitutionen holder flere lukkedage end det kommunalt fastsatte maksimum, kan kommunen tage højde for dette i beregning af driftstilskuddet. I grundlaget for beregning af driftstilskuddet til privatinstitutioner kan kommunen generelt tage højde for begrænset åbningstid. En privatinstitution indgår ikke i kommunalbestyrelsens forsyning af dagtilbud, og er ikke omfattet af aftalerne om lukkedage. Omfang og placering af lukkedage skal derfor ikke indgå i kommunens oversigt.” 

Det betyder, at de private institutioner fremadrettet selv kan fastsætte antallet af lukkedage og ikke – som hidtil – skal følge de retningslinjer for lukkedage, der gælder for kommunale og selvejende institutioner. Lukkedagene kan både være sammenhængende dage som for eksempel før påske og mellem jul og nytår, men de private institutioner kan også – i modsætning til de kommunale og selvejende institutioner - vælge at holde løsrevne lukkedage. De private institutioner er ikke omfattet kommunens forsyningsforpligtigelse, og indgår derfor ikke i kommunens alternative pasningsordning i forbindelse med lukkedage. Dog skal kommunen stille krav om, at privatinstitutionerne sørger for alternativ pasning de dage, de holder institutionen lukket.

 

Der er således anledning til at ændre i Frederiksberg Kommunes godkendelseskriterier for private institutioner således at disse er i overensstemmelse med ændringen i vejledningen til dagtilbudsloven.

 

Forvaltningen foreslår derfor at det nuværende afsnit om åbningstid ændres som følger:

Nuværende tekst

For at opnå fuldt tilskud skal institutionen have en åbningstid på minimum 49 timer ugentligt. Ved lavere åbningstid bliver tilskuddet tilsvarende reduceret. Alle kommunens dagtilbudsinstitutioner holder lukket Grundlovsdag og juleaftensdag den 24. december.

Forældrebestyrelsen i den enkelte privatinstitution kan beslutte at holde lukket på følgende dage med lavt børnefremmøde:

Fredag efter Kristi Himmelfartsdag

Hverdage mellem jul og nytår

Lavt børnefremmøde er, når under 25% af de indskrevne børn har brug for pasning. På lukkedage med lavt børnefremmøde skal kommunen tilbyde alternativ pasning, undtagen Grundlovsdag og juleaftensdag den 24. december. Frederiksberg Kommune tilbyder pasning i tre faste institutioner:

Børneambassaden, Frederiksberg øst

Nyelandsgården, Frederiksberg vest

Lindehuset, Frederiksberg nord

Forældrebestyrelsen i den private institution kan beslutte at lukke institutionen for at holde en pædagogisk udviklingsdag.

Den pædagogiske udviklingsdag skal ligge på en af de faste lukkedage, dog kun hvis under 25% af de indskrevne børn har brug for pasning.

Den private institution skal udmelde lukkedage i 4. kvartal for det kommende år.

 

Forslag til fremtidig tekst

For at opnå fuldt tilskud skal institutionen have en åbningstid på minimum 49 timer ugentligt. Ved lavere åbningstid bliver tilskuddet tilsvarende reduceret.

Den enkelte privatinstitution kan vedtage at holde et antal lukkedage. Antal samt kriterier for lukkedage skal fremgå af vedtægten og privatinstitutionen skal stille alternativ pasning til rådighed. Det alternative pasningstilbud skal leve op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser.

Private institutioner kan ikke benytte sig af alternativ pasning i kommunale og selvejende dagtilbud, da de ikke er omfattet af de aftaler der er for kommunale og selvejende dagtilbud vedr. lukkedage

Hvis der afholdes flere lukkedage end det kommunalt fastsatte maksimum, som fremgår af kommunens hjemmeside, vil tilskuddet blive reduceret svarende til den deraf følgende lavere åbningstid.

Den private institution skal udmelde lukkedage i 4. kvartal for det kommende år og i denne forbindelse orientere Frederiksberg Kommune.

Økonomi

Ved et højere antal lukkedage end det kommunalt fastsatte maksimum, vil tilskuddet blive reduceret forholdsmæssigt i den/de måned/måneder hvor der afholdes yderligere lukkedage.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget den 29. februar 2016, Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

Historik

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 30:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at ændringen i vejledning til dagtilbudsloven om lukkedage for private institutioner tages til efterretning
  2. at godkendelseskriterierne for private leverandører af dagtilbud bliver tilrettet, så retningslinjerne for privatinstitutionernes ferielukning er i overensstemmelse med gældende lovgivning.



Indstilling 7. marts 2016, pkt. 86:

Børneudvalget indstiller,

1. at ændringen i vejledning til dagtilbudsloven om lukkedage for private institutioner tages til efterretning

2. at godkendelseskriterierne for private leverandører af dagtilbud bliver tilrettet, så retningslinjerne for privatinstitutionernes ferielukning er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

 

65. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om forsøg med engelsksproget daginstitution

Sagsnr.: 28.06.00-P08-1-15

Resumé

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om forsøg med engelsksproget daginstitution blev på Kommunalbestyrelsens møde den 7. december 2015 sendt til behandling i Børneudvalget. Børneudvalget får med denne sag en orientering om Dagtilbudslovens bestemmelser om muligheden for at oprette sådan en institution samt et forslag til opfølgning på udvikling i efterspørgsel efter etablering af et engelsksproget dagtilbud.

Beslutning

Mindretalsindstillingen og beslutningsforslaget forkastedes med 20 stemmer (C, A, V, B, F, I, O) mod 3 stemmer (Ø).

Michael Vindfeldt og Simon Aggesen deltog ikke i afstemningen.

Flertalsindstillingen vedtoges med 22 stemmer (C, A, V, B, F, I, O) mod 3 stemmer (Ø).

Den enstemmige indstilling vedtoges uden afstemning.

Indstilling

Børneudvalget indstiller

  1. at det tages til efterretning, at dagtilbud som hovedregel skal etableres med dansk som det sprog der tales, men at Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra denne hovedregel og vælge at etablere et dagtilbud hvor der tales engelsk,

 

Et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen, Malene Barkhus og Gunvor Wibroe) indstiller

  1. at den aktuelle efterspørgsel efter et engelsksproget dagtilbud på Frederiksberg kan dækkes med den allerede eksisterende private daginstitution i Frederiksberg Kommune, hvor der tales engelsk
  2. at forvaltningen i februar 2017 præsenterer Børneudvalget for en oversigt over udviklingen i efterspørgslen efter et dagtilbud, hvor der tales engelsk med henblik på en vurdering af, om der er behov for at udvide tilbuddet fra det allerede eksisterende tilbud.

 

Et mindretal i Børneudvalget (Daniel Panduro) stemte fortsat for forsøg med engelsksprog i daginstitution og at der udarbejdes oversigt over udvikling i efterspørgslen forud for den politiske drøftelse af budget 2017.

Sagsfremstilling

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om forsøg med engelsksproget daginstitution blev den 7. december 2015 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget. Forslaget er følgende:

"Enhedslisten foreslår, at Frederiksberg Kommune etablerer en engelsksproget daginstitution, alternativt en engelsksproget stue i en af de kommunale daginstitutioner. Valget af det ene af de to alternativer skal ske på baggrund af en undersøgelse af, hvor stor en efterspørgsel/interesse der er for en engelsksproget daginstitution".

 

 

Af dagtilbudsloven fremgår det, at det er "en naturlig del af et dagtilbud, at hovedsproget er dansk", idet, "dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund."

 

Vejledningen til loven giver dog mulighed for at Kommunalbestyrelsen kan se bort fra kravet om, at hovedsproget i dagtilbud er dansk, hvis den konkret skønner, at det ikke fører til integrationsmæssige problemer. ”Dette kan f.eks. være, hvis der er tale om et dagtilbud, der er oprettet af det tyske mindretal eller andre dagtilbud, hvor hovedparten af børn har et andet hovedsprog end dansk. Med integrationsmæssige problemer forstås f.eks. forhold, der påvirker børns evne til at begå sig i det danske samfund”.

 

Forvaltningen har konsulteret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, som er lovfortolkende myndighed. Ministeriet tolker, at Kommunalbestyrelsen kan afvige fra lovens hovedregel og beslutte at oprette en kommunal, selvejende eller privat engelsksproget daginstitution for børn, der har dansk som modersmål, er fast bosiddende i Danmark, og/eller som skal starte i danske skoler. Dog, understreger ministeriet, skal Kommunalbestyrelsen, hvis man ønsker at etablere en engelsksproget daginstitution, træffe konkrete foranstaltninger der sikrer, at børn, der ikke taler et alderssvarende dansk, for eksempel fordi de har et andet modersmål, bliver sprogligt stimuleret i deres dansksprogede udvikling i en tidlig alder; blandt andet så de kan få en god overgang til det danske skolesystem.

 

Endvidere pointerer ministeret, at det er afgørende, at også sådan en institution giver børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, og bidrager til at udvikle børnenes selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund, som dagtilbudsloven foreskriver.

 

Sammenfattende kan Kommunalbestyrelsen vælge at oprette en kommunal engelsksproget daginstitution i Frederiksberg Kommune.

 

Muligheden for at få plads i en engelsksproget daginstitution eksisterer allerede i Frederiksberg Kommune. I marts måned 2015 godkendte Kommunalbestyrelsen en privat international institution "Montessori International Preschool", hvor personale og børn indbyrdes taler engelsk. Etablering af "Montessori International Preschool" kan sammenlignes med eksemplet om en daginstitution oprettet af det tyske mindretal, idet omkring halvdelen af børnene i den private institution er børn i familier, der bor i Danmark i en begrænset periode på mellem to og fem år, og idet omkring 95 % af de børn, der går i den lignende "Montessori International Preschool" Københavns Kommune fortsætter i internationale skoler, hvor der ikke tales dansk.

 

Montessori er godkendt til fem vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. Pr. 1. januar 2016 er to af vuggestue- og 12 af børnehavebørnene fra Frederiksberg.

 

Det er privatinstitutionerne selv, der står for opskrivning og ind- og udmelding af børnene, men institutionen har oplyst forvaltningen om, at der er 11 vuggestuebørn og 15 børnehavebørn på venteliste til institutionen. Af de 11 vuggestuebørn er fem fra Frederiksberg Kommune, og af de 15 børnehavebørn er der ligeledes fem børn fra Frederiksberg. Institutionens hidtidige erfaring er, at ,man har kunnet optage børn fra ventelisten i takt med, at forældrene har ønsket pladsen.

 

Der synes således ikke på nuværende tidspunkt at være en efterspørgsel fra Frederiksbergborgere efter pladser i et engelsksproget dagtilbud, som ikke kan opfyldes i det eksisterende tilbud. Forvaltningen vil på baggrund af den aktuelle status følge udviklingen i eventuelle henvendelser med ønske om et engelsksproget dagtilbud og foretage en opfølgning overfor Børneudvalget i februar 2017.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget den 29. februar 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

Historik

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 25:

Børne- og Ungeområdet indstiller at:

  1. det tages til efterretning, at dagtilbud som hovedregel skal etableres med dansk som det sprog der tales, men at Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra denne hovedregel og vælge at etablere et dagtilbud hvor der tales engelsk, og
  2. den aktuelle efterspørgsel efter et engelsksproget dagtilbud på Frederiksberg kan dækkes med den allerede eksisterende private daginstitution i Frederiksberg Kommune, hvor der tales engelsk
  3. forvaltningen i februar 2017 præsenterer Børneudvalget for en oversigt over udviklingen i efterspørgslen efter et dagtilbud, hvor der tales engelsk med henblik på en vurdering af, om der er behov for at udvide tilbuddet fra det allerede eksisterende tilbud 

 

66. Oprettelse af 0. klasser 2016/17

Sagsnr.: 17.02.04-G01-1-16

Resumé

Undervisningsudvalget skal indstille til Magistraten og Kommunalbestyrelsen hvilket antal 0. klasser der skal oprettes til skoleåret 2016/17 med udgangspunkt i, hvordan ønsker om anden skole end distriktsskolen skal håndteres.

Beslutning

Mindretalsindstillingen forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Flertalsindstillingen vedtoges med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

De enstemmige indstillinger vedtoges uden afstemning.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

1. at der i skoleåret 2016-2017 oprettes 37 0. klasser

2. at alle søskendeønsker vedr. 0. klasser i skoleåret 2016-2017 imødekommes på skæringsdagen 14. marts 2016

6. at såfremt elevtalsudviklingen i foråret 2016 medfører, at klassekvotienten i 0. klasserne på en eller flere skoler overstiger 28, så oprettes der en eller flere ekstra klasser.

 

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Malene Barkhus, Margit Ørsted, Morten Jung, Flemming Brank, Jens Tørning) og et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Margit Ørsted og Morten Jung) indstiller

5. at der opfyldes ønsker om anden skolen end distriktsskolen efter gældende regler for frit skolevalg jf. model 2 (kvotientgrænse 26) med skæringsdatoen 14. marts 2016.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Undervisningsudvalget (Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen, Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen) stemte imod, og stemte for

3. at der ikke opfyldes ønsker om anden skole end distriktsskolen udover søskendeønsker.

 

Daniel Panduro i Undervisningsudvalget foreslår at det undersøges hvorledes kapaciteten kan udvides.

 

Sine Heltberg og Anja Camilla Jensen i Undervisningsudvalget vil gerne fastholde distriktsskoler og udbygge med en skole i det østlige Frederiksberg.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen beslutter hvert år antallet af 0. klasser (børnehaveklasser) på baggrund af antallet af indskrevne børn til børnehaveklasserne. Indskrivningen skete tidligere i januar måned, men er de sidste tre år blevet rykket til at starte i november måned. Dette er blevet gjort blandt andet for at kunne planlægge antallet af børnehaveklasser på et tidligere tidspunkt til glæde for de enkelte skoler og de mange nye børn og forældre.

På nuværende tidspunkt er der indskrevet 929 elever med henblik på skolestart i det kommende skoleår. Ved skoledistriktsændringerne frem til skoleåret 2016/17 blev der prognosticeret 963 børn i 39 klasser. Af de 929 indskrevne ønsker 179 en anden skole end distriktsskolen, heraf 80 søskende. Fordelingen af de nuværende 929 elever vil udløse 37 klasser ved imødekommelse af alle søskendeønsker. Hvis de eksisterende regler for frit skolevalg i Frederiksberg Kommune følges, kan der alene imødekommes søskendeønsker og ikke herudover ønsker om anden skole end distriktsskolen. 

En detaljeret baggrund, gennemgang og status fremgår af notat "Oprettelse af 0. klasser 2016/17".

Såfremt Kommunalbestyrelsen i lighed med tidligere år ønsker at give adgang for anden skole end distriktsskolen for andre elever end søskende, beskrives der i notatet to modeller herfor.


Model 1 hæver kvotientgrænsen for optag på tværs af skoledistrikter fra 22 til 24 elever pr. klasse på skæringsdagen 14. marts. Dette vil medføre at 5 børn ekstra får opfyldt deres ønske om en anden skole end distriktsskolen.


Model 2 hæver kvotientgrænsen for optag på tværs af skoledistrikter fra 22 til 26 elever pr. klasse på skæringsdagen 14. marts. Dette vil medføre at 16 børn ekstra får opfyldt deres ønske om en anden skole end distriktsskolen.

 

I begge modeller er det relativt få børn der bliver fordelt i forhold til de enkelte skolers volumen, hvorfor hverken model 1 eller model 2 vurderes at have reel indflydelse på fordelingen af tosprogede børn. Se i øvrigt bilag.

På nuværende tidspunkt - hvor der forventeligt vil ske ændringer i form af til- og fraflytninger samt optagelser på privatskoler - skal der oprettes 37 klasser, såfremt den normale kvotientgrænse på 28 elever pr. klasse skal overholdes. Det er 2 klasser færre end forventet i budgettet. Det bemærkes at flere skole er på kanten af  at skulle oprette en ekstra klasse. Men på nuværende tidspunkt vil der ske et frafald frem mod skolestart. Ved sidste indskrivning var der et frafald på 53 elever fra oprettelsen af klasser til den 5/9 hvor elevtallet opgøres i hele landet.

Det bemærkes, at Kommunalbestyrelsen har mulighed for at dispensere for kvotientgrænsen på 28 og fx beslutte, at der i enkelte klasser optages 29 elever, for herved at undgå at skulle oprette en ekstra klasse og så forventeligt allerede i 1. eller 2. klasse at skulle sammenlægge klasser pga. et reelt lavere elevtal.

Undervisningsudvalget skal indstille til Magistraten og Kommunalbestyrelsen hvilket antal 0. klasser der skal oprettes til skoleåret 2016/17 med udgangspunkt i, hvordan ønsker om anden skole end distriktsskolen skal håndteres.

Økonomi

Der er i 2016 budgetteret med oprettelse af 39 0. klasser fra august 2016.

 

En oprettelse af 37 0. klasser er 2 klasser færre end forudsat og vil give en mindreudgift i 2016 på 724 t.kr., idet normbeløbet pr. klasse pr. år i 2016 er 869.336 kr.

 

Konsekvenserne af beslutningen vil blive indarbejdet i 1. forventet regnskab vedrørende 2016 og 1. finansielle orientering vedrørende 2017 og frem.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget den 27. februar 2016, Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

Historik

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 36:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at Undervisningsudvalget indstiller til Magistrat og Kommunalbestyrelse at

1. der i skoleåret 2016-2017 oprettes 37 0. klasser

2. alle søskendeønsker vedr. 0. klasser i skoleåret 2016-2017 imødekommes på skæringsdagen 14. marts 2016

3. der ikke opfyldes ønsker om anden skole end distriktsskolen udover søskendeønsker. ELLER

4. der opfyldes ønsker om anden skolen end distriktsskolen efter gældende regler for frit skolevalg jf. model 1 (kvotientgrænse 24) med skæringsdatoen 14. marts 2016. ELLER

5. der opfyldes ønsker om anden skolen end distriktsskolen efter gældende regler for frit skolevalg jf. model 2 (kvotientgrænse 26) med skæringsdatoen 14. marts 2016.

6. såfremt elevtalsudviklingen i foråret 2016 medfører, at den gennemsnitlige klassekvotient i 0. klasserne på en eller flere skoler overstiger 28, så oprettes der en ekstra klasse.



Indstilling 7. marts 2016, pkt. 90:

Undervisningsudvalget indstiller,

1. at der i skoleåret 2016-2017 oprettes 37 0. klasser

2. at alle søskendeønsker vedr. 0. klasser i skoleåret 2016-2017 imødekommes på skæringsdagen 14. marts 2016

6. at såfremt elevtalsudviklingen i foråret 2016 medfører, at klassekvotienten i 0. klasserne på en eller flere skoler overstiger 28, så oprettes der en eller flere ekstra klasser.

 

Et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Margit Ørsted og Morten Jung) indstiller

5. at der opfyldes ønsker om anden skolen end distriktsskolen efter gældende regler for frit skolevalg jf. model 2 (kvotientgrænse 26) med skæringsdatoen 14. marts 2016.

 

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen, Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen) stemte imod, og stemte for

3. at der ikke opfyldes ønsker om anden skole end distriktsskolen udover søskendeønsker.

 

Daniel Panduro foreslår at det undersøges hvorledes kapaciteten kan udvides.

 

Sine Heltberg og Anja Camilla Jensen vil gerne fastholde distriktsskoler og udbygge med en skole i det østlige Frederiksberg.

 

 

67. Udskiftning af 3 kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej - anlægsbevilling

Sagsnr.: 04.00.00-P20-2-16

Resumé

Der er i Budget 2016 afsat 6,3 mio. kr. i rådighedsbeløb til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3). Rådighedsbeløbet ønskes nu bevilget. 

Beslutning

Indstillingen vedtoges med 22 stemmer (C, A, V, B, F, I, O) mod 3 stemmer (Ø), idet Ø tilkendegav, at der ikke er naturtiltag nok til kompensation.

Spørgsmålet vedr. afledning fra kunstgræsbaner tages op i By- og Miljøudvalget.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget tog redegørelsen om miljøvurdering af kunstgræstæpperne til efterretning, idet forvaltningen blev anmodet om inden Kommunalbestyrelsens behandling at fremsende spildevandsgodkendelsen, samt at det konstateredes, at der udledes til kloak.

 

Kultur- og Fritidsudvalget og Magistraten indstiller,

at de 6,3 mio. kr. afsat som rådighedsbeløb i Budget 2016 til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3) bevilges.

Sagsfremstilling

På mødet den 7. marts 2016 tog Magistraten redegørelsen om miljøvurdering af kunstgræstæpperne til efterretning, idet forvaltningen blev anmodet om til Kommunalbestyrelsens behandling at vedlægge spildevandsgodkendelsen, samt en konstatering om, at der udledes til kloak.

By- og Miljøområdet skal hertil bekræfte, at kunstgræstæpperne afvandes ved dræn, og at drænvandet udledes til kloak i henhold til den afgivne tilladelse.

På mødet den 29. februar 2016 tog By- og Miljøudvalget redegørelsen om miljøvurdering af kunstgræstæpperne til efterretning, "idet forvaltningen blev anmodet om til Magistratens behandling at redegøre for den oprindelige miljøgodkendelse".

By- og Miljøområdet skal hertil anføre, at kunstgræsbaner ikke er omfattet af miljøbeskyttelseslovens Kap. 5 om miljøgodkendelse. Af relevante tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven er, med fuld dræning af banen til kloak, alene tilslutningstilladelsen (spildevandstilladelsen) - efter miljøbeskyttelseslovens § 28. Den eksisterende bane blev anlagt i 2006. Det kan oplyses at banerne er anlagt med EDPM gummi granulat (infill), og ikke med det i Danmark da hidtil mere brugte SBR infill (baseret på gamle bildæk). Der blev i forbindelse med anlæggelsen i 2006 meddelt tilslutningstilladelse til kloak. I forbindelse med den kommende renovering af banerne vurderer By- og Miljøområdet ikke, at der er behov for at meddele en ny tilslutningstilladelse efter lovens § 28. Når udbuddet er gennemført og infill(granulat)  og græstæppe er nærmere fastlagt, skal det vurderes, om dette giver anledning til ændringer i tilladelsens vilkår f.eks. om analyser etc.

Nedenfor følger den oprindelige indstilling:

 

Kommunalbestyrelsen tilbagesendte den 22. februar 2016 sagen til By- og Miljøudvalget, idet der ønskes en miljøvurdering.

 

By- og Miljøområdet skal i tilknytning til spørgsmålet om miljøvurdering oplyse, at Natur- og Miljøklagenævnet nyligt (5. februar 2016) har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over nyanlæg af en kunstgræsbane ved Gørlevhallen i Kalundborg Kommune. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede her kommunens afgørelse om tilladelse til nedsivning og udledning af drænvand fra banen til recipient (vandløb) og tilbagesendte sagen til fornyet behandling i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke, at det ved udstedelse af tilladelserne var tilstrækkeligt dokumenteret, at nedsivning og udledning til recipient kunne ske uden væsentlig påvirkning af miljøet. Afgørelsen kan ses her http://www.nmknafgoerelser.dk/afgoerelse/nmk20160205-000a.

 

Undersøgelser viser, at kunstgræsbaner kan indeholde skadelige stoffer i drænvandet, herunder blandt andet zink, ftalater (plastblødgørere), nonylphenoler og salt fra driften (vedligeholdelse af banen). Banerne på Frederiksberg – Jens Jessens vej – blev anlagt i 2006. Banerne er anlagt med fuld dræning til kloak, og ikke som i Gørlevhalsagen med dræning til recipient og evt. nedsivning til undergrund. Der blev i forbindelse med anlæggelsen (i 2006) meddelt tilslutningstilladelse til kloak med miljøvilkår om prøvetagning etc.

 

Da forholdene i Gørlevhalsagen er fundamentalt anderledes, med blandt andet udledning til recipient (vandløb), finder By- og Miljøområdet ikke, at denne afgørelse kan danne præcedens i relation til Frederiksberg og Jens Jessens Vej. I forbindelse med renoveringen af banerne på Jens Jessens Vej planlægges græstæppet og infill udskiftet. Dræningen vil forsat ske til kloak og derfra videre til renseanlæg.

 

Tidligere sagsfremstilling:

Et idrætsaktivt hverdagsliv og fokus på byens boldbaner

Ifølge Frederiksbergs Kultur- og Fritidspolitik og Frederiksbergstrategien har Frederiksbergs idrætsfaciliteter en central rolle som led i at sikre byens borgere og foreninger de bedste rammer for et godt og idrætsaktivt hverdagsliv. Dette forudsætter, at Frederiksberg har et tilstrækkeligt antal idrætsfaciliteter, og at faciliteterne fremstår tilstrækkelig aktivitets-indbydende og vedligeholdte - dette gælder også for byens boldbaner.

 

De 3 ældste kunstgræsbaner på Jens Jessens Vej er tilbage fra 2006, og efter 10 års massivt brug af kunstgræsbanerne skal banernes kunstgræstæppe nu udskiftes.

 

De 3 baner har ifølge Frederiksberg Idræts-Union (FIU) formodentlig det højeste antal brugstimer blandt samtlige kunstgræsbaner i Danmark, og med ventelister i Frederiksbergs fodboldklubber og med tanke på den forventede befolkningsudvikling på Frederiksberg, især blandt fodboldglade børn og unge, vil der alt andet end lige komme et endnu større pres på byens boldbaner fremover.

 

Der er derfor behov for en løbende vedligeholdelse af byens eksisterende boldbaner af både naturgræs og kunstgræs samt fremadrettet at prioritere en løbende investering i flere fodboldbaner - gerne af kunstgræs.

 

En løbende vedligeholdelse af eksisterende kunstgræsbaner og anlæg af nye kunstgræsbaner på Frederiksberg er derfor også højt prioriteret i kommunens byudvikling samt af FIU.

 

Budget 2016

Som følge af ovenstående blev der i Budget 2016 derfor afsat 6,3 mio. kr. til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3) til helt nye kunstgræstæpper.

 

Anlægsbudget *

3 stk. nye kunstgræstæpper (inkl. miljøhåndtering) **

4.800.000

Udskiftning/supplering af gummigranulat og kvartssand

200.000

Evt. ekstra miljøhåndtering og div. udbedringer (genopretning af hegn og kantsten mv.)

206.000

Håndværkerudgifter i alt (ekskl. moms)                                                                          

5.206.000

Uforudsigelige udgifter 10 %                                                                                   

521.000

Samlet rådgivningshonorar 10 % ***                                   

573.000

Anlægsbudget - i alt

6.300.000




 * Jf. også den Vedligeholdelsesplan for kunstgræsbaner og udvalgte idrætsanlæg på Frederiksberg, som forvaltningen i foråret 2015 udarbejdede i samarbejde med FIU, og som hhv. Kultur- og Fritidsudvalget den 4. maj 2015 og Magistraten den 1. juni 2015 oversendte til Budget 2016-drøftelserne.

** Det skal bemærkes, at beløbet beror på en indhentet pris tilbage fra maj 2013, men som umiddelbart blev fastholdt af samme producent i april 2015.

*** Samlet rådgivningshonorar dækker over udgifter til intern bygherrerådgivning samt ingeniørrådgivning og byggeledelse - herunder opmåling, miljøhåndtering, udbud, kontrahering, byggeledelse v/FGV mv.

 

Miljøhåndtering

Ifølge By, Byggeri og Ejendomme vil der være særligt fokus på miljøhåndteringen i opgaven mht. bortskaffelse af de 3 nedslidte, eksisterende kunstgræsbanetæpper. Dette vil blive afdækket i udbudsprocessen.

 

Tidsplan
Forvaltningen har januar 2016 afholdt opstartsmøder med By, Byggeri og Ejendomme, FIU og FGV, og projektbeskrivelse og udbudsproces er igangsat.

 

Rådighedsbeløbet ønskes bevilget fra start - med henblik på at opnå en så optimal kontraheringsproces og anlægsfase som muligt - fx i forhold til at tiltrække de bedste og mest egnede aktører på markedet samt i forhold til at indgå kontrakt med leverandør hurtigst muligt efter afholdt licitation. Dette er også med henblik på en ønsket gennemførelse af anlægsfasen i perioden uge 26 til uge 31 (sommerferien), og så de 3 nye kunstgræstæpper kan være klar til den nye sæson 2016-2017 (uge 32 og frem).

Økonomi

Der er i Budget 2016 afsat 6,3 mio. kr. i rådighedsbeløb til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3), som foreslås bevilget med denne indstilling.

 

Licitationsresultatet sendes til politisk orientering.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 29. februar 2016, Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

Kultur- og Fritidsudvalget den 1. februar 2016, Magistraten den 8. februar 2016 og Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

Historik

By- og Miljøudvalget 29. februar 2016, pkt. 86

Toges til efterretning. Forvaltningen blev anmodet om til Magistratens behandling at redegøre for den oprindelige miljøgodkendelse.

 

Kommunalbestyrelsen 22. februar 2016, pkt. 42:

Tilbagesendtes til By- og Miljøudvalget.

 

Indstilling 22. februar 2016, pkt. 42:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Balder Mørk Andersen, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at de 6,3 mio. kr. afsat som rådighedsbeløb i Budget 2016 til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3) bevilges.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) indstiller at stemme imod så længe der ikke er indarbejdet kompensation mod bynaturen.

 

Indstilling 1. februar 2016, pkt. 56:

Serviceområdet indstiller, at de 6,3 mio. kr. afsat som rådighedsbeløb i Budget 2016 til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3) bevilges.


Indstilling 8. februar 2016, pkt. 54:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at de 6,3 mio. kr. afsat som rådighedsbeløb i Budget 2016 til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3) bevilges.



Indstilling 29. februar 2016, pkt. 86:

By- og Miljøområdet indstiller,

at redegørelsen om miljøvurdering af kunstgræsbanerne tages til efterretning.

 

Serviceområdet indstiller,

at de 6,3 mio. kr. afsat som rådighedsbeløb i Budget 2016 til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3) bevilges.



Indstilling 7. marts 2016, pkt. 97:

By- og Miljøudvalget tog redegørelsen om miljøvurdering af kunstgræstæpperne til efterretning, idet forvaltningen blev anmodet om til Magistratens behandling at redegøre for den oprindelige miljøgodkendelse.

 

Kultur- og Fritidsudvalget og Magistraten indstiller,

at de 6,3 mio. kr. afsat som rådighedsbeløb i Budget 2016 til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3) bevilges.

 

68. Forslag til Lokalplan 204 for Skolen på Duevej

Sagsnr.: 01.02.05-P16-1-16

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 204 kan godkendes og sendes i offentlig høring. Lokalplanen omhandler opførsel af ny tilbygning til Skolen på Duevej samt omlægning af den eksisterende skolegård til et sammenhængende landskab med fokus på leg, læring og klimatilpasning. By- og Miljøudvalget har godkendt startredegørelse på mødet den 21. september 2015, og Undervisningsudvalget har på mødet den 2. november 2015 vedtaget, at skolens åbne friareal kan udvides til også at omfatte skolegården.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 204 offentliggøres i en periode på 8 uger herunder, at Undervisningsudvalgets beslutning om, at skolens åbne friareal udvides til også at omfatte skolegården, offentliggøres i samme periode,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der afholdes borgermøde i høringsperioden.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Michael Vindfeldt) tog forbehold i forhold til facaden. Forbeholdet blev frafaldet i Magistraten.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Michael Vindfeldt og Thyge Enevoldsen) tog forbehold i henhold til bygningens miljøforhold. Forbeholdet blev frafaldet i Magistraten, idet der i det videre projektforløb skal arbejdes med tiltag, der yderligere kan reducere bygningens miljøbelastning.

 

Forvaltningen blev anmodet om at redegøre for mulighederne for opsætning af solceller til Magistratens behandling af sagen.

Sagsfremstilling

Ved By- og Miljøudvalgets behandling af sagen blev forvaltningen anmodet om at redegøre for mulighederne for opsætning af solceller til Magistratens behandling af sagen. Det var et væsentligt spørgsmål, der blev stillet til projektet, og for at kunne belyse emnet tilstrækkeligt, er der udarbejdet et notat, der er vedlagt sagen.

 

Fra By- og Miljøudvalgets sagsfremstilling:
Formål og baggrund
Skolen på Duevej er en velfungerende skole beliggende i den nordlige del af kommunen. Flere af skolens faciliteter er dog nedslidte og utidssvarende, ligesom skolen har kapacitetsudfordringer. På baggrund af skoleforliget 2013 tiltrådte Kommunalbestyrelsen på mødet den 16. juni 2014 at igangsætte udbygning af Skolen på Duevej med en tilbygning. Den kommende udvidelse af skolen handler om at løfte forholdene for det eksisterende antal elever og lærere, og det overordnede mål for ombygning og udvidelse af skolen er at tilvejebringe mere areal til undervisningen samt at etablere tidssvarende faciliteter, der åbner for nye muligheder i undervisning og pædagogik.

Skolen ønskes udvidet med en tilbygning på ca. 1.150 m2, opført i tre etager, og derudover ønskes den eksisterende skolegård omlagt til et nyt og inspirerende landskab.

Til grund for lokalplanen ligger projekt ’Drøn på Skolegården’, der er udviklet og faciliteret af Områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret. Målet med dette projekt er, at skolens fremtidige udearealer understøtter leg og læring, og samtidig bliver et aktiv for hele lokalområdet. Projektet har forløbet henover foråret og sommeren 2013 med en omfattende borger- og brugerinddragelse, og har mundet ud i et skitseforslag for omlægning af skolegården.

Udvidelsen af skolen skal ske indenfor bæredygtige rammer. Det er et mål, at klimatilpasning bliver en synlig og funktionel del af skolens nye landskab, ligesom skolens nye bygning ønskes udført i bæredygtige materialer. Hensigten er, at det samlede projekt opnår en certificering indenfor den internationale bæredygtighedsordning DGNB - gerne med en score til guld (næsthøjeste score). Skolen på Duevej har dermed mulighed for at blive den første folkeskole i Danmark med en DGNB-certificering.

Forslag til lokalplan for Skolen på Duevej er principiel, da der er tale om et af kommunens egne projekter. Sagen vil derfor blive behandlet i både By- og Miljøudvalget, Magistraten og Kommunalbestyrelsen.

Projektet
Visionen er, at Skolen på Duevej skal invitere indenfor, både fysisk og visuelt. Den nye skolegård skal være et nyt samlingspunkt og grønt hjerte i kvarteret, og den nye tilbygning skal være et bæredygtigt byggeri, der gennem sin arkitektur bidrager til at åbne skoleområdet mod omgivelserne.

Den nye bygning placeres i forlængelse af den eksisterende SFO-bygningen, og fuldender på den måde facaderækken langs Duevej. Placeringen giver samtidig de bedste muligheder for at etablere en sammenhængende skolegård, ligesom udearealerne får de bedste solforhold.

Bygningen fremstår med et arkitektonisk udtryk, der både fremstår selvstændigt og trækker referencer til omgivelserne. Bygningen har en enkel rektangulær form og udføres i tre etager, så den har en skala, der opleves naturlig i mødet med naboerne. Taghældningen er let asymmetrisk, hvilket er inspireret af de mange forskellige tagkonstruktioner langs Duevej. Tagets højeste punkt er orienteret mod den eksisterende SFO-bygning, og der etableres grønt tag på de skrånende tagflader mod syd og nord.

For at åbne skoleområdet mod omgivelserne fjernes den store hækplantning langs Duevej, så det bliver nemmere at passere ind på skoleområdet i hele dets længde. Derudover har den nye bygning et udtryk, der gør, at den virker åben for forbipasserende og brugere af huset. Eksempelvis består hele den nye bygnings stueetage af en multisal med et transparent udtryk, der sikrer en visuel forbindelse til den bagvedliggende skolegård.

Stueetagen udføres hovedsageligt i glas, mens 1. og 2. salens facader udføres i cedertræ i lamel-struktur. Der er valgt træ som facademateriale for at understrege bygningen som et let og åbent hus, der ”svæver” på den transparente stueetage. Trælamellen er også valgt fordi den som materiale trækker en stærk reference til de mange smukke raftehegn, der er i området. Netop cedertræ har den værdifulde egenskab, at den er en af de træsorter, der har den længste naturlige holdbarhed. Træets farve er lys gylden, men vil med tiden patinere naturligt og opnå en mere grå-gylden tone. Den gyldne farve betyder, at bygningen spiller sammen med både SFO-bygningens og rækkehusbebyggelsernes gule mursten, der ses på hver side af den nye bygning. Bygningens vindueselementer optager farveholdningen fra rækkehusbebyggelsen syd for skoleområdet, og fremstår i en dyb mørkegrøn farve med rammer i cedertræ. Vinduerne i den ny tilbygning er sat i en lige linje og rolig takt.

En robust og multianvendelig skolegård
Kvarteret omfatter i dag kun få muligheder for aktiviteter og ’møder mellem mennesker’. Med ønsket om at åbne skolegårdens arealer, og lade dem indgå som en del af kvarterets netværk af byrum, har skolegården potentiale til at blive et vigtigt aktivitetsrum og grønt samlingssted for lokalområdet. I udformningen af skolegården er der lagt stor vægt på at sikre en god sammenhæng mellem bygninger og udearealer. Landskabet er derfor udformet som en samlende bund, der binder skolens bygninger sammen, og samtidig udgør et markant og oplevelsesrigt landskab, der både understøtter leg og læring. Den røde tråd i den nye skolegård er en slynget siddekant i støbt beton, der løber gennem det meste af skolegården i varieret højde. Siddekanten inddeler skolegården i to zoner - en zone tættest på bygningerne, hvor der etableres fast belægning, samt en mere programmeret ’grøn’ zone, hvor hovedparten af gårdens lege- og opholdsaktiviteter placeres.

Klimatilpasning
Klimatilpasning er en vigtig del af projektet, og er udviklet som et medfinansieringsprojekt i samarbejde med Frederiksberg Forsyning. Skolen på Duevej ligger lavt i forhold til omgivelserne, og i dag samler skybrudsvand sig især ved den sydlige del af skoleområdet. Klimatilpasning og LAR er derfor indarbejdet som en integreret del af skolens nye landskabsplan - til gavn for hele nærområdet. Projektet for Skolen på Duevej er særligt interessant, da det med klimatilpasning som en meget synlig del, præsenterer og formidler skolens rum til det omkringliggende kvarter. Mod Duevej etableres en grøn klimaforhave, og med denne bliver håndtering af regnvand et centralt budskab i et grønt og roligt ankomstrum. LAR-løsningerne bliver således både en berigelse af udemiljøet, og et element, der kan indgå i både leg og undervisning.

DGNB
Udvidelsen af skolen er udviklet ved hjælp af DGNB værktøjer, da det har været vigtigt at sikre, at både den nye tilbygning og den nye skolegård har et højt bæredygtigt niveau. DGNB sikrer, at alle aspekter vedr. byggeri og udearealer bliver vurderet indenfor økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. En screening af det foreliggende projekt viser en DGNB-score til guld. En præcertificeringsproces vil efterprøve dette og dokumentere niveauet. At projektet er udarbejdet med DGNB som ramme, har haft stor betydning for den nye bygnings arkitektur, og det nye hus kommer således til at fremstå som et bæredygtigt byggeri, hvor funktion og æstetik går op i en højere enhed. Nogle af de tiltag, der er med til at gøre projektet bæredygtigt og sikre en DGNB-certificering er:

  • en åben og indbydende multisal, der kan anvendes ud over skolens åbningstid af andre end skolens elever
  • et godt indeklima uden overophedning, hvor brugerne selv kan styre temperatur og afskærmning
  • stor energieffektivitet med udnyttelse af naturlig ventilation og gratis natkøling
  • anvendelse af certificeret træ fra bæredygtigt skovbrug
  • grønt tag
  • et udeareal med lokal håndtering af regnvand og mange muligheder for aktiviteter, der er tilgængelige døgnet rundt, til glæde for børn og voksne i hele nærområdet

"Drøn på Skolegården"
En stor del af projekt 'Drøn på Skolegården' handler om, at skolens udearealer skal være åbne for offentligheden. I dag er det kun skolens eksisterende kunstgræsbane ud mod Fuglebakkevej, der er åben for offentligheden. I 2010 er der udarbejdet en temalokalplan 158A for åbning af Skolen på Duevejs udearealer. Formålet med lokalplan 158A er at muliggøre offentlig adgang til skolens friarealer. Med baggrund i dette har Undervisningsudvalget den 2. november 2015 besluttet, at skolens åbne friarealer skal udvides til også at omfatte skolegården. Den høring af beboerne vedr. dette, som er forudsat i temalokalplan 158A, foretages samtidig med, at lokalplan 204 er i høring. Referat fra Undervisningsudvalgets behandling er vedlagt denne sag.

Som et led i Områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarterets inddragelse af borgerne vedr. ’Drøn på Skolegården’, blev der afholdt infomøde på skolen den 26. januar 2016, hvor det samlede projekt med ny tilbygning og ny skolegård blev fremlagt for beboerne. Til mødet var i alt ca. 30 voksne og 10 børn, og referat fra mødet er vedlagt denne sag. Der blev generelt udtrykt opbakning til projektet. Derudover var der et par særlige opmærksomhedspunkter:

1. Private fællesveje: Det blev påpeget fra beboernes side, at kvarterets veje snart forventes at overgå til offentlige veje. I den forbindelse skal beboerne bringe vejene til god stand, og der blev udtrykt ønske om, at beboerne ikke først skal renovere vejen, og siden kan det risikeres, at der skal foretages nye renoveringer af vejarealet i forbindelse med udvidelse af Skolen. Det skal i den forbindelse nævnes, at omlægning af skolens areal ikke berører eksisterende vejarealer samt fortov.

2. Støjgener fra leg i skolegård: Dette handler om, at skolens udearealer fremadrettet også kan anvendes udenfor skolens normale åbningstid. Det blev udtrykt, at lyd fra bolde, skateboards mv. på asfaltflader giver meget ekko i kvarteret, til gene for de nærmeste naboer. Der foretages en akustisk undersøgelse og vurdering af skolens eksisterende udearealer, herunder om de kommende forhold er en forbedring i forhold til nuværende forhold, samt om der er andre tiltag - udover projektforslagets tiltag - der vil kunne forbedre støjforholdene yderligere. For at mindske eventuelle støjgener for naboer bør der udarbejdes et ordensreglement for anvendelse af skolens udearealer efter normal åbningstid.

Trafik og parkering
Skolen har i dag ca. 800 elever og 90 fastansatte medarbejdere. Med det nye byggeri er det ikke hensigten, at skolen får flere elever eller ansatte, ligesom udbygning af skolen heller ikke vil betyde ændringer i de trafikale forhold i området. Der forventes således ikke et ændret behov for bilparkering i forhold til dagens situation. Cykelparkering er derimod en udfordring både for personale og elever. Der er i alt 152 cykelparkeringspladser, alle placeret ud mod Fuglebakkevej. Forvaltningen har i den forbindelse vurderet, at der i alt mangler i omegnen af 85 cykelparkeringspladser til skolen, og at disse skal placeres ud mod Duevej.

Skolen har i dag midlertidig rådighed over et areal ud mod Duevej, der er en privat fællesvej. Frederiksberg er vejmyndighed og kan som sådan give tilladelse til, at der etableres en klimaforhave på det berørte rådighedsareal. På arealet er i dag en bred hækplantning, og med etablering af en klimaforhave vil arealet fortsat have et grønt udtryk.

Planforhold
Projektet er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013.
Området er omfattet af lokalplan nr. 74, men udvidelsen af skolen kan ikke indeholdes indenfor denne, og det aktuelle projekt kræver således en ny lokalplan. Lokalplan 74 aflyses derfor med lokalplan 204. Lokalplanområdet er endvidere omfattet af temalokalplan 158A for åbning af Skolen på Duevejs udearealer. Denne lokalplan aflyses også i sin helhed, og indarbejdes i stedet i lokalplan 204.

Miljøvurdering
By- og Miljøområdet har foretaget en miljøscreening af lokalplanforslagets forventede miljøpåvirkninger i henhold til Lov om Miljøvurdering. Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke foretages miljøvurdering af planen.

By- og Miljøområdets vurdering
Fuglebakkekvarteret er et sammensat kvarter med villaer, rækkehuse og etageboliger. Selve skoleområdet fremstår også sammensat med bygninger, der har karakter efter den tid de er opført, og med en fragmenteret skolegård udbygget over tid og efter behov. Fremadrettet kommer skoleområdet til at fremstå som en helhed, idet skolegården omlægges til et sammenhængende og inspirerende landskab, der binder skolens bygninger sammen. Kernen i projektet er den nye tilbygning, der sikrer, at der nu tilføres mere areal til undervisningen med nye og tidssvarende faciliteter. Den nye tilbygning bliver et nutidigt og bæredygtigt byggeri, der gennem materialevalg og skala relaterer sig til nabobebyggelserne og trækker stærke referencer til omgivelserne. Den nye bygning har en let og åben arkitektur med en transparent multisal i stueetagen, så man tydeligt fornemmer den bagvedliggende skolegård. Selve skoleområdet åbnes mod Duevej, og dette sammen med den nye åbne bygning betyder, at man i højere grad inviteres ind på skoleområdet i hele dets længde. Både klimatilpasning og projekt "Drøn på Skolegården" har haft stor indflydelse på udvikling af skolegården, og samlet set betyder de mange bæredygtige aspekter, at projektet kan opnå en meget flot DGNB-certificering. Skolen på Duevej bliver ikke bare en opdateret undervisningsinstitution, men ved at åbne skolegården for offentligheden, har skolen også mulighed for at udvikle sig til et fristed og samlingspunkt for hele kvarteret. By- og Miljøområdet vurderer, at projektet kan bidrage til at løfte området som helhed sådan, at Skolen på Duevej og den nye tilbygning bliver et fint og godt indpasset tilskud til kvarteret.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 29. februar 2016, Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

JD/KA.

Historik

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 62:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 204 offentliggøres i en periode på 8 uger herunder, at Undervisningsudvalgets beslutning om, at skolens åbne friareal udvides til også at omfatte skolegården, offentliggøres i samme periode,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der afholdes borgermøde i høringsperioden.



Indstilling 7. marts 2016, pkt. 92:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 204 offentliggøres i en periode på 8 uger herunder, at Undervisningsudvalgets beslutning om, at skolens åbne friareal udvides til også at omfatte skolegården, offentliggøres i samme periode,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der afholdes borgermøde i høringsperioden.

 

Et mindretal (Michael Vindfeldt) tog forbehold i forhold til facaden.

 

Et mindretal (Michael Vindfeldt og Thyge Enevoldsen) tog forbehold i henhold til bygningens miljøforhold.

 

Forvaltningen blev anmodet om at redegøre for mulighederne for opsætning af solceller til Magistratens behandling af sagen.

 

69. ESCO Frederiksberg årskategori 2016

Sagsnr.: 82.06.00-P20-20-15

Resumé

Årskategori 2016

 

På baggrund af projektkatalogets løsningsforslag foreslås tre ejendomme at indgå i ESCO Frederiksberg i 2016 (benævnt årskategori 2016):

Forbruget af kWh i de 3 ejendomme vil falde med 22,61 %. CO2 udledningen reduceres endvidere med 31 %. Det er forudsat, at energirenoveringen for årskategori 2016 ejendomme påbegyndes i 2016 og gennemføres i løbet af 2016, således at ejendommene overgår til driftsfasen 1. januar 2017.

Beslutning

Mindretalsindstillingen forkastedes med 22 stemmer (C, A, V, B, F, I, O)  mod 3 stemmer (Ø).

Flertalsindstillingerne vedtoges med 22 stemmer (C, A, V, B, F, I, O) mod 3 stemmer (Ø).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Malene Barkhus, Margit Ørsted, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Flemming Brank, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Michael Vindfeldt og Laura Lindahl) indstiller,

1. at der indgås aftale med Schneider Electric Buildings Denmark A/S om levering af ESCO ydelser i årskategori 2016 ejendommene med en garanteret årlig besparelse på 22,61 % kWh svarende til 31 % CO2,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 10 mio. kr. i 2016 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til projektet,

3. at den afledte driftsbesparelse fra 2017 fastsættes til 0,527 mio. kr.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) indstiller, at der ikke indgås aftale om ESCO, idet kommunen selv bør gennemføre energirenoveringerne.

Sagsfremstilling

ESCO Frederiksberg omfatter energirenovering af ca. 80 ejendomme med en bygningsmasse på godt 200.000 m2. Frederiksberg Kommune har indgået kontrakt med Schneider om, at der gennem en række forbedringer af bygningerne (f.eks. tekniske installationer, klimaskærm) leveres garanterede energibesparelser. Energirenoveringerne gennemføres i årene 2013-2019. Projektet er forudsat at skulle finansieres indenfor den i udbuddet fastsatte gennemsnitlige tilbagebetalingstid på maksimalt 17,6 år.

I 2013 blev energirenovering af de første 8 ejendomme, som udgjorde konkurrencegrundlaget (benævnt spor 1 ejendomme) udført. Endvidere er der udført energianalyser for de øvrige 72 ejendomme (benævnt spor 2 ejendomme). På baggrund af analyserne har Schneider udarbejdet et projektkatalog, hvor løsningsforslag til energibesparende tiltag og investeringen for hver enkel ejendom er beskrevet.

I 2014 blev energirenovering af årskategoriens 18 ejendomme udført. 

I 2015 blev energirenovering af årskategoriens 12 ejendomme udført. 

For årene 2016, 2017, 2018 og 2019 sammensættes løsningsforslagene i årskategorier tilpasset den af Kommunalbestyrelsen fastsatte anlægsramme for ESCO Frederiksberg det pågældende år. By- og Miljøområdet medvirker ved sammensætningen af ejendommene i den enkelte årskategori, hvor garantien for energibesparelsen fastlægges. For hver årskategori har kommunen option på at udføre energirenoveringer, idet udførelse af en årskategori forudsætter politisk godkendelse af de garanterede energibesparelser.

Schneider har i samarbejde med Frederiksberg Kommune følgende ejendomme til årskategori 2016:

Ejendom

Adresse

Skolen på La Cours Vej

La Cours Vej 2

Skolen ved Søerne

Niels Ebbesens Vej 10

Sneglehuset, børnehus

Segelckesvej 7




 

Tilbuddet fra Schneider for de 3 ejendomme der er udvalgt til årskategori 2016 er dels påvirket af, den reducerede investering i årskategori 2016, dels de stærkt forringede betingelser for solceller, der ikke længere er rentable at opsætte i kommunalt eksisterende byggeri.

 

I udbudsmaterialet var der angivet, at der var budgetteret med en investering i 2016 på 31 mio. kr. Denne investering er i budget 2016 reduceret til 10 mio. kr.  I forbindelse med udførelse af tiltagene i en årskategori indgås en totalentrepriseaftale mellem kommunen og Schneider. Herudover indgås opfølgnings- og driftskontrakt for udførte tiltag, hvor Schneider i en 8-årig periode sikrer opfølgning på driften af de installerede anlæg samt indestår for, at de garanterede besparelser opnås. Efter udløbet af den 8-årige periode fra udførelsen overgår driften til kommunen.  

By- og Miljøområdets vurdering:
Under hensyn til, at ændringen af lovgivningen har medført, at besparelserne ved opsætning af solcelleanlæg er reduceret betydelig, vurderer By- og Miljøområdet, at de planlagte energirenoveringer af de 3 ejendomme i årskategori 2016, fortsat sikrer driftsbesparelse, at CO2 udledningen reduceres betydeligt, indeklimaet forbedres og tekniske anlæg fornyes.

Herudover vil bygningsforbedringerne på bl.a. klimaskærm have en positiv effekt på bygningsvedligeholdelsen.

Økonomi

I 2016 udgør det afsatte rådighedsbeløb 10 mio. kr. til finansiering af energirenovering samt administrative omkostninger. Fordelingen er 9,3 mio. kr. til energirenoveringer og 0,7 mio kr. til administrative omkostninger herunder projektledelse og byggetilladelser.

Hertil kommer anlægsbevillinger for 2012, 2013, 2014 og 2015 på 66,82 mio. kr. Den samlede bevilling udgør herefter 76,82 mio. kr.

 

Den afledte årlige driftsbesparelse for arbejder i 2016 kategorien er 0,527 mio. kr. fra 2017. Driftsbesparelsen er beregnet ud fra en tilbagebetalingstid på 17,6 år og en investering på 9,3 mio. kr. Tilbagebetalingstiden for den samlede investering inklusiv administration (10 mio. kr.) udgør 19,0 år.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 29. februar 2016, Magistraten den 7. marts, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

LRM/HAA

Historik

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 63:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der indgås aftale med Schneider Electric Buildings Denmark A/S om levering af ESCO ydelser i årskategori 2016 ejendommene med en garanteret årlig besparelse på 22,61 % kWh svarende til 31% CO2,
2. at der meddeles anlægsbevilling på 10 mio. kr. i 2016 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til projektet,
3. at den afledte driftsbesparelse fra 2017 fastsættes til 0,527 mio. kr.



Indstilling 7. marts 2016, pkt. 93:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Michael Vindfeldt og Laura Lindahl) indstiller,

1. at der indgås aftale med Schneider Electric Buildings Denmark A/S om levering af ESCO ydelser i årskategori 2016 ejendommene med en garanteret årlig besparelse på 22,61 % kWh svarende til 31 % CO2,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 10 mio. kr. i 2016 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til projektet,

3. at den afledte driftsbesparelse fra 2017 fastsættes til 0,527 mio. kr.

 

Et mindretal (Thyge Enevoldsen) indstiller, at der ikke indgås aftale om ESCO, idet kommunen selv bør gennemføre energirenoveringerne.

 

70. Opfølgning på Cykelhandlingsplan 2016-18 - disponering af midler

Sagsnr.: 05.00.00-G01-15-15

Resumé

I budget 2016 er der afsat midler til opfølgning på cykelhandlingsplanen. Der gives forslag til, hvilke aktiviteter, der skal gennemføres med det formål, at de skal bidrage til at få flere til at cykle og opfylde målene i Cykelpolitik 2013-18.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at de foreslåede aktiviteter til opfølgning på Cykelhandlingsplanen 2016-18 godkendes, idet punkt 2. fremkommelighed i signaler og 10. god cyklistadfærd udgår,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 0,55 mio. kr. til gennemførelse af aktiviteter til opfølgning på Cykelhandlingsplan 2016-18 finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i budget 2016.

 

Forvaltningen blev anmodet om en opfølgende sag vedr. restrådighedsbeløbet herunder kampagne for god cyklistadfærd.

Sagsfremstilling

Visionen i Cykelpolitik 2013-18 er, at Frederiksberg er byen, hvor det er attraktivt at cykle for borgere i alle aldre. Et af de overordnede mål er, at Frederiksberg i 2018 er Danmarks mest cyklende by, og at minimum 40 % af alle ture foretages på cykel (2014: 33 %). Et andet mål er, at minimum 90 % af cyklisterne er tilfredse med Frederiksberg som en cykelvenlig by (2014: 74 %). For at få borgerne til at cykle, er det essentielt, at de føler sig trygge. I 2014 svarede 60 %, at de føler sig trygge i trafikken, hvor målet er, at 80 % skal føle sig trygge. I 2014 udgjorde cyklister 52 % af de tilskadekomne på Frederiksberg, hvor trængningsuheld mellem ligeudkørende cyklister er en af de tre hyppigste uheldssituationer. Samtidig er det andre cyklister, som cyklister føler sig mest generet af i trafikken (2014: 66 %).

 

Det er altså både investeringen i fysiske anlæg, som etablering af cykelstier og udvidelse af cykelstier for f.eks. at forebygge trængningsuheld, der er vigtig, men en investering i god og hensynsfuld cyklist-/trafikantadfærd er mindst ligeså vigtig. Analysen af trafiksikkerhed ved skolerne viser, at der fra skoleledelser, færdselskontaktlærere og elevers side er et meget stort ønske om kampagner rettet henholdsvis mod cyklisters adfærd i trafikken generelt og særligt mod forældre i bil og på cykel ved skolerne.

 

I budget 2016 er der afsat 1 mio. kr. til opfølgning på Cykelhandlingsplan 2016-18. Cykelhandlingsplanen indeholder et bruttokatalog med 49 aktiviteter med særlig fokus på børn på cykel og cykelparkering. Nogle af aktiviteterne er igangværende og finansieret andetsteds i budgettet, som f.eks. anlæg af cykelstier og by- og pendlercyklen. Mange af aktiviteterne er nye, hvor nogle kræver direkte finansiering for at kunne gennemføres, mens andre kan gennemføres alene ved anvendelse af personaletimer.

 

Der er særskilt afsat 1 mio. kr. til forbedring af cykelparkering. Forslag til anvendelse af disse midler fremlægges i en separat sag.

 

Der foreslås gennemført følgende aktiviteter:

 

1. Cykling mod ensretning

Der er fortsat mange ensrettede veje på Frederiksberg, hvor der ønskes mulighed for lovligt at cykle mod ensretningen, da cyklister helst vælger den korteste vej. Selv om det ikke er tilladt, vælger nogle cyklister alligevel at cykle mod ensretningen, hvilket især ikke er befordrende for deres egen sikkerhed. Det er desuden utrygt for bilisterne, at der pludselig og uventet kommer modkørende cyklister.

 

Derfor arbejdes der på at få tilladt cykling mod ensretningen på flere veje, hvilket kræver Politiets samtykke.

 

Der afsættes 120.000 kr. til fysiske anlæg til formålet, svarende til, at det kan gennemføres på ca. 6 veje, hvilket f.eks. kan være Frederiksberg Bredegade, Svend Trøsts Vej, Kochsvej, Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé - de to sidstnævnte er nord for Niels Ebbesens Vej.

 

2. Fremkommelighed i signalregulerede kryds

Målsætningen i Cykelpolitik 2013-18 er, at 80 % af cyklisterne er tilfredse med prioritering af cyklister i lyskryds. I 2014 var 55 % af cyklisterne tilfredse med dette. Et tiltag som viser cyklisterne, at de er prioriterede, er nedtællingssignaler. En service, der gør det muligt for cyklister at vurdere, om de skal tage det roligt og sætte farten ned, da de alligevel ikke kan nå over for grønt eller at de ved at træde lidt ekstra godt kan nå med over for grønt. De tilbagemeldinger, der er kommet i forbindelse med nedtællingssignalerne på Finsensvej, er positive.

 

Der foreslås afsat 120.000 kr. til opsætning af to nedtællingssignaler i krydset Kingosgade-Alhambravej-Frederiksberg Allé på Kingosgade og Alhambravej. Krydset er valgt, fordi der ikke er busprioritering i krydset.

 

3. Trafiklegeplads på Nordens Plads

Nye cyklister, det være sig både børn og voksne, har brug for et sted, hvor de kan træne og udvikle deres cykelfærdigheder, så de kan færdes trygt og sikkert i trafikken - både i forhold til dem selv, men også i forhold til øvrige trafikanter. Der er også mennesker, som tidligere har cyklet, men som f.eks. på grund af sygdom ikke har gjort det i en periode, og føler sig usikre og utrygge ved at skulle ud at cykle igen, hvor en cykelbane/trafiklegeplads er en mulighed for at genoptræne færdighederne på cykel. Der findes på nuværende tidspunkt en midlertidig, simpel cykelbane/trafiklegeplads på Nordens Plads, som primært anvendes til cykeltræning af kvinder af anden etnisk herkomst. For at gøre det attraktivt for endnu flere grupper at anvende banen, herunder bl.a. børn foreslås den opgraderet. Til orientering ansøgte Frederiksberg Kommune i 2015 Cyklistforbundets og Nordea Fondens pulje til anlæg af cykellegebaner, men fik ikke støtte.

 

Trafiklegepladsens beliggenhed på Nordens Plads er som nævnt midlertidig. Frederiksberg Bibliotek vil råde over faciliteterne, ligesom de allerede gør i dag, og kan låne dem ud til interesserede brugere. Øget brug af trafiklegepladsen vil kræve en del koordinering, og derfor foreslås det, at der afsættes 50.000 kr. til biblioteket til at varetage dette arbejde, mens pladsen opgraderes for 100.000 kr. Der afsættes i alt 150.000 kr. til trafiklegepladsen.

 

Cyklistforbundet udbyder et kursus til uddannelse af cykellegepædagoger i daginstitutioner, som udover at være i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet kan medvirke til at træne børns færdigheder på cykel og øge andelen af børn, som bliver sikre på cykel i en tidlig alder. Kommunen skal selv lægge areal til, hvilket kunne være den opgraderede trafiklegeplads på Nordens Plads. For at alle kommunens dagsinstitutioner får mulighed for at få uddannet en cykellegepædagog udbydes tre kursustidspunkter af en dags varighed med plads til 25 pædagoger pr. kursus. Derudover skal der indkøbes materialer til cykelleg. Kursus og materialer beløber sig samlet til 85.000 kr.

 

4. Trafikpolitikker på skoler

Alle folkeskoler på Frederiksberg har en trafikpolitik, som dog efterhånden har nogle år på bagen. Fremadrettet skal skolerne revidere deres trafikpolitik hvert andet år jf. Cykelpolitik 2013-18. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at det sker i år, da den netop gennemførte analyse af trafiksikkerheden ved skolerne kan have givet skolerne ny viden, som skal indarbejdes i trafikpolitikken. Der skal samtidig gøres en indsats for at få de private skoler til at udarbejde en trafikpolitik. Der skal anvendes timer, men yderligere udgifter til arbejdet.

 

5., 6. og 7. Alle Børn Cykler, Vi Cykler Til Arbejde og Store Cykeldag

I forhold til målet om at Frederiksberg skal være Danmarks mest cyklende by har de tre aktiviteter nogle vigtige - og omfattende - målgrupper (børn, alle ansatte og familier). Frederiksberg Kommune har i mange år bakket op om kampagnerne Vi Cykler Til Arbejde og Alle Børn Cykler, men der er basis for at øge deltagerantallet i begge to. Det samme gør sig gældende for arrangementet Store Cykeldag. Derfor vil forvaltningen gerne gøre en større indsats i forhold til at gøre opmærksom på kampagnerne. F.eks. kunne der i forbindelse med Vi Cykler Til Arbejde udloddes lokale præmier blandt alle deltagere i Frederiksberg Kommune.

 

I forhold til skolereformen, hvor der bl.a. skal være mere bevægelse for børnene, er cykling i forbindelse med skoledagen også oplagt som en aktivitetsmulighed. Motion og bevægelse gavner børns evne til læring og tilegnelse af viden, da børnene bliver bedre til at koncentrere sig. Deltagelse i Alle Børn Cykler kan bidrage til mere bevægelse på cykel.

 

Der afsættes i alt 100.000 kr. til de tre aktiviteter.

 

8. Cykelregnskab 2016

Cykelregnskabet beskriver status for cykeltrafikken på Frederiksberg, og er en grundlæggende forudsætning for at kunne følge op på målsætninger og resultatmål i Cykelpolitik 2013-18. I forbindelse med udarbejdelse af Cykelregnskab 2016 skal der gennemføres en transportundersøgelse på skolerne og en holdningsundersøgelse blandt cyklister, der er borgere i Frederiksberg Kommune i 2016, mens selve cykelregnskabet først bliver udarbejdet i 2017. Der afsættes 100.000 kr. til de to undersøgelser.

 

9. God cyklistadfærd og Kør ordentligt - forældrekampagne ved skoler og daginstitutioner

De resterende 325.000 kr. foreslås anvendt til at påvirke cyklisternes adfærd generelt samt forældres trafikale adfærd omkring skoler og på skolevejen. Analysen af trafiksikkerhed ved skolerne har som tidligere nævnt vist, at det er et stort ønske fra skoleledelser, færdselskontaktlærere og elever, at der gøres en indsats i forhold til at få forældrene til at vise hensyn både i bil og på cykel, og i forhold til cyklisters adfærd på cykelstierne generelt.

 

Som tidligere nævnt føler 66 % af cyklisterne sig mest generet af andre cyklister i trafikken. Samtidig mener 47 % af cyklisterne i 2014, at cyklister generelt udviser god og hensynsfuld adfærd i trafikken, hvor resultatetmålet er 80 %. Henvendelser fra fodgængere viser, at det ikke kun er cyklister, der føler sig generet af andre cyklister, men at fodgængere bliver utrygge, når de f.eks. møder cyklister på fortove og i fodgængerfelter. Der er dog ikke gennemført undersøgelser i Frederiksberg Kommune, der spørger ind til fodgængeres tryghed/utryghed i forhold til cyklister.

 

En undersøgelse gennemført af Cyklistforbundet viser bl.a., at cyklister ofte opfatter sig selv som hensynsfulde, men at de andre trafikanter opfatter dem som hensynsløse, uforudsigelige og svære at aflæse i trafikken. I byer med en stærk cykelkultur som Frederiksberg er cyklisterne og deres uhensigtsmæssige adfærd forventet, men giver anledning til udbredt irritation.

 

Det som flest bilister i Cyklistforbundets undersøgelse angiver som generende er: Cyklister der kører uden lys på i mørke, cykler over for rødt, og cykler på kørebanen selvom der er cykelsti.

 

Blandt cyklisterne er det: Cyklister der kører uden lys på i mørke, drejer/stopper uden at give tegn, og overhaler uden at orientere sig først.

 

Blandt fodgængerne er det: Cyklister der cykler på fortov/gågade, ikke holder tilbage for buspassagerer, og kører uden lys på i mørke.

 

At cyklister kører uden lys på generer alle typer trafikanter, og der er de foregående to år blevet gennemført en "lys på"-kampagne på Frederiksberg, som planlægges gennemført igen i år.

 

I forhold til cyklistadfærd foreslås der udarbejdet et koncept, som er genkendeligt og mobilt, så der kan vælges forskellige fokuspunkter fra gang til gang. Det kan være forseelser, som f.eks. at cykle på fortove eller i fodgængerfelter eller det kan være "ønsker" til cyklisternes adfærd på cykelstien - f.eks. holde til højre, give tegn eller orientere sig bagud ved overhaling.

 

En "gren" af kampagnen skal have fokus på forældres kørsel på skolevejen, hvad enten det foregår i bil eller på cykel skal der vises hensyn.

 

Kampagnen eksekveres i byrummet, ved konkrete kryds, på asfalten, på vejene omkring skoler mv. Dette suppleres med en offensiv på de sociale medier og PR. De specifikke nedslagssteder og forseelser vurderes ud fra kriterier om fremkommelighed, tryghed, sikkerhed, tilfredshed, byrum samt potentiale for øget cykeltrafik.

 

Budskaberne skal holdes i en positiv tone. Det skal handle om, hvad man godt må, og hvad der er god stil og hensynsfuld adfærd. Løftede pegefingre og formynderi skal undgås.

 

Politiet har givet udtryk for, at de er positive overfor at understøtte en kampagne i forhold til cyklisternes/trafikanternes adfærd.

 

Der afsættes 325.000 kr. til formålet i 2016, hvor udvikling af konceptet skal ske og kampagnen rulles ud for første gang. De kommende år genanvendes konceptet med forskellige fokuspunkter.

 

Ovenstående aktivitet 1-10 foreslås gennemført i 2016. Det efterfølgende projekt 10a kan overvejes prioriteret i stedet for aktivitet 10.

 

10a (alternativ til nr. 10) Kys og kør-kampagne og screening af mulighed for bilfri zoner foran skoler og institutioner

Alternativt til aktivitet 10 kan der eventuelt vælges en kys og kør-kampagne og screening af mulighed for bilfri zoner foran skoler og institutioner.

 

Analysen af trafiksikkerhed ved skolerne har vist, at den høje andel af bilkørsel, som både er forældre med elever i bil men også andre bilpendlere, medvirker til kaotiske tilstande særligt om morgenen. Det skaber situationer, hvor de bløde trafikanter føler sig utrygge og har svært ved at overskue trafikken. Hvis de gode transportvaner skal fastholdes, og andelen af cyklende og gående skal øges, er der behov for at sikre forholdene for de bløde trafikanter ved og omkring skolerne og forsøge at få flere forældre til konsekvent at overveje cykel og gang. Vurderingen er dog også, at en del af bilkørslen ikke kan forhindres uanset hvor stor en indsats der gøres. Derfor skal løsningerne handle om at indrette arealer foran skolerne, så biltrafikken giver færrest mulige gener. Desuden bør der appelleres til forældrene om at vise hensyn både i bil og på cykel.

 

Ved udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen viste det sig, måske ikke overraskende, at der er de samme udfordringer med forældre i bil ved institutioner.

 

Der afsættes 325.000 kr. til screening af mulighed for bilfri zoner og etablering af parkeringszoner samt en kys og kør-kampagne ved skoler og institutioner.

 

By- og Miljøområdets vurdering

For at få flere til at cykle på Frederiksberg, og nå det overordnede mål om at være Danmarks mest cyklende by, hvor minimum 40 % af alle ture foregår på cykel, er det vigtigt med en bred indsats. Anlæg af cykelstier spiller en stor rolle for cyklisters tryghed, især hos de mindre rutinerede cyklister og for forældre til nye cyklister. Men det er også andre cyklisters opførsel på cykelstien og i trafikken i det hele taget, som spiller en rolle, hvilket bliver tydeligt, når elever i skolevejsanalysen peger på, at der skal udvikles information, kampagner og events om korrekt og ønsket trafikal adfærd, bl.a. fordi andre cyklister på cykelstierne ikke viser tilstrækkeligt hensyn til skolecyklisterne.

 

Forvaltningen vurderer, at den samlede pakke af aktiviteter vil bidrage til at flere synes, at det er attraktivt at cykle på Frederiksberg og øge cyklisternes tilfredshed i forhold til resultatmålene i Cykelpolitik 2013-18.

Økonomi

Der er i budget 2016 afsat 1,0 mio. kr. til opfølgning på Cykelhandlingsplan 2016-18. Beløbet anvendes til aktiviteter som beskrevet. Der ønskes meddelt anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. jf. budget 2016.

 

Nr.

Aktivitet

Beløb (kr.)

1

Cykling mod ensretning

120.000

2

Fremkommelighed i signalregulerede kryds

120.000

3

Trafiklegeplads (Nordens Plads)

150.000

4

Uddannelse af cykellegepædagoger

85.000

5

Trafikpolitikker på skoler

0

6

Alle Børn Cykler

20.000

7

Vi Cykler Til Arbejde

50.000

8

Store Cykeldag

 30.000

9

Cykelregnskab 2016

100.000

10

God cyklistadfærd og Kør ordentligt – forældrekampagne ved skoler og daginstitutioner

325.000

 

I alt

1.000.000

 

 

 

10a

Alternativ: Kys og kør-kampagne og screening af mulighed for bilfri zoner foran skoler og institutioner

325.000




 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 29. februar 2016, Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

JBS/LA

Historik

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 68:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at de foreslåede aktiviteter til opfølgning på Cykelhandlingsplan 2016-18 godkendes,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til gennemførelse af aktiviteter til opfølgning på Cykelhandlingsplan 2016-18 finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i budget 2016.



Indstilling 7. marts 2016, pkt. 94:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at de foreslåede aktiviteter til opfølgning på Cykelhandlingsplanen 2016-18 godkendes, idet punkt 2. fremkommelighed i signaler og 10. god cyklistadfærd udgår,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 0,55 mio. kr. til gennemførelse af aktiviteter til opfølgning på Cykelhandlingsplan 2016-18 finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i budget 2016.

 

Forvaltningen blev anmodet om en opfølgende sag vedr. restrådighedsbeløbet herunder kampagne for god cyklistadfærd.

 

71. Forbedring af cykelparkering - disponering af midler

Sagsnr.: 05.00.00-G01-4-16

Resumé

I sagen gives der forslag til anvendelse af den afsatte 1 mio. kr. i budget 2016 til forbedring af cykelparkering. For at forbedre cykelparkeringen skal der tages flere midler i brug end kun at opsætte flere cykelstativer. Der foreslås derfor også oprydning af cykler, information/nudging af cyklister, forsøg med cykelparkering ved skoler og registrering af cykelstativer.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der gennemføres aktiviteter som beskrevet for at forbedre cykelparkeringen, idet punkt 2 information og nudging udgår i første omgang,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til gennemførelse af aktiviteter til forbedring af cykelparkering finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i budget 2016.

 

Forvaltningen blev anmodet om en opfølgende sag vedr. restrådighedsbeløbet herunder information og nudging.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budget 2016 er der afsat 1 mio. kr. til forbedring af cykelparkering. Cykelparkering ved trafikale knudepunkter er et af indsatsområderne i Cykelpolitik 2013-18. I ”Cykelhandlingsplan 2016-18 – bruttokatalog over mulige aktiviteter” er cykelparkering sammen med børn på cykel udpeget som særlige fokusområder. Aktiviteterne for disse to fokusområder udgør mere end halvdelen af de 49 foreslåede aktiviteter i bruttokataloget.

I 2012 blev der gennemført en omfattende registrering af cykelparkeringspladser, men ikke en komplet registrering. Cykelparkeringsanalyse 2012 omfatter cykelparkering på offentlig tilgængelige arealer, det vil sige både kommunens stativer og stativer på andre grundejeres arealer, og der blev udpeget mulige lokaliteter til opgradering af eksisterende cykelstativer eller udvidelse af antallet af cykelstativer. Via driften er der allerede sket en del udskiftning af beskadigede stativer.

Cykelregnskab 2014 viser, at 21 % af de adspurgte cyklister er tilfredse med mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ ved trafikale knudepunkter. Resultatmålet i Cykelpolitik 2013-18 er, at mindst 90 % skal være tilfredse. Cyklisterne er mere tilfredse med standarden af cykelstativerne. 53 % af cyklisterne svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med standarden af cykelstativerne. Også her er resultatmålet at mindst 90 % af cyklisterne skal være tilfredse.

Der er altså et behov for at øge mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ, hvilket kan og bør ske i en kombination af flere måder:

  • For det første opsætte flere stativer. Udfordringen er dog, at der er også er andet byinventar, som er nødvendigt og ønskes i byrummet. Desuden skal der stadig være plads til, at fodgængere kan færdes rimelig forhindrings- og trængselsfrit samtidig med, at der også kan være flugtveje og andet, som skal tages i betragtning, når der opsættes byudstyr.
  • For det andet kan udnyttelsen af de eksisterende cykelstativer øges på nogle lokaliteter, hvis cyklisterne får oplysning om, hvor de kan finde ledige stativer og bliver ”nudget” til at anvende dem.
  • For det tredje er det vigtigt, at de eksisterende cykelstativer ikke sander til i ”døde” cykler. Jævnlig oprydning med større eller mindre intensitet afhængig af lokaliteten vil kunne øge kapaciteten uden, at der skal opsættes flere stativer.

I det følgende beskrives, hvordan By- og Miljøområdet foreslår det afsatte beløb på 1 mio. kr. i budget 2016 anvendt med afsæt i Cykelhandlingsplan 2016-18.

Opsætning af nye og udskiftning af utidssvarende cykelstativer
Der følges op på Cykelparkeringsanalyse 2012 i forhold til cykelparkering placeret på kommunens arealer, både i forhold til nyopsætning og i forhold til udskiftning af utidssvarende stativer. Derudover er der kommet ønske fra beboere i bl.a. svømmehalskvarteret og omkring Forum vedrørende enten nyopsætning af stativer eller udskiftning til stativer, der f.eks. fylder mindre, men kan rumme det samme antal cykler. Her foreslås anvendt Nørreport bike stand. Lokaliteter hvor der påtænkes opsat nye stativer er f.eks. forpladsen til Lindevangsparken ud til Finsensvej og Sløjfen, mens udskiftning af utidssvarende stativer f.eks. kan ske på Pile Allé ved Labyrinten og Frederiksberg Svømmehal. Der afsættes i alt 400.000 kr. til opsætning af flere cykelstativer og udskiftning af utidssvarende stativer.

Information og nudging
Det er ikke nok, at kommunen opsætter flere cykelstativer. Cyklisterne skal også få øjnene op for cykelstativernes placering og anvende ledige cykelstativer, som ikke er placeret lige ved deres mål (f.eks. hovedindgangen til Frederiksberg Centret). Der foreslås anvendt midler til information og nudging af cyklisterne, så de motiveres til at placere deres cykler i et cykelstativ – selv om det ikke står lige uden for hovedindgangen. Der kan f.eks. arbejdes med ”Vis hensyn-zoner” i særligt udsatte områder, som f.eks. i bymidten eller ved metrostationer, hvor det tydeligt vises, at her er det ikke en god idé ”at smide” cyklen. Dette kan suppleres med intensiveret cykeloprydning jf. efterfølgende. Der afsættes 200.000 kr. til formålet.

Forsøg med mere cykeloprydning
For at mindske cykelparkeringskaos og udnytte de eksisterende cykelstativer bedst muligt foreslår forvaltningen, at der afsættes midler til mere oprydning end der allerede sker i dag - i første omgang som en midlertidig ordning i 2016 og første halvdel af 2017 med henblik på at vurdere, om ordningen skal gøres permanent.

Den lokalitet som flest tænker på, når der tales om mangel på cykelparkeringsmuligheder og cykelparkeringskaos i Frederiksberg Kommune er ved Frederiksberg Centret. Med flytning af cykelstativer på metroforpladsen og udskiftning af eksisterende stativer til Nørreport bike stand-modellen stiger antallet af cykelparkeringspladser fra 335 til 388. Dette vil forhåbentlig bidrage til lidt mere ordnede forhold, men da det er en lokalitet med meget fokus og mange besøgende er det vigtigt, at der ydes en ekstra indsats for at øge muligheden for at finde et ledigt cykelstativ. Der er tidligere blevet ryddet op i cyklerne hver dag ved centrets indgange, men i forbindelse med effektivisering er dette ophørt. Det har dog efterfølgende vist sig, at der fortsat er et behov for oprydning i cyklerne omkring Frederiksberg Centret, og derfor foreslås det, at der ryddes op i cyklerne en gang om måneden. Der afsættes 40.000 kr./år til formålet. Frederiksberg Centret har tilbudt at hjælpe med afmærkning af cyklerne.

Oprydning ved de øvrige fire metrostationer hver 2. måned vil beløbe sig 85.000 kr. om året.

Der foreslås afsat 50.000 kr. til cykeloprydning efter behov, hvor der viser sig et problem med ophobning af ubrugte cykler (f.eks. Værnedamsvej på Frederiksberg Kommunes del og på hjørnerne til sidevejene på Gammel Kongevej).

Opmærkningen af cykler ved fremtidige cykeloprydninger vil blive forbedret, så de anvendte ”mærkater” både bliver pænere og mere professionelle.

Der foreslås i alt afsat 175.000 kr. til mere cykeloprydning i 2016 som et forsøg.

Forsøg med cykelparkering ved skoler
Analysen af trafiksikkerheden ved skolerne viser, at der ved de fleste skoler er registreret flere parkerede cykler, end der er cykelstativer, og at mere end 4 ud af 10 elever og ansatte oplever, at det er svært eller meget svært at finde en ledig plads i stativerne til cykelparkering. Det er dog svært at pege på steder, hvor der kan være plads til mere cykelparkering ved skolerne, i hvert fald hvis det skal være på skolens egen grund. Desuden optager forældre ofte plads i cykelstativerne om morgenen, når de afleverer deres børn. Det forhindrer, at elever kan benytte pladsen. Der er derfor behov for en fleksibel løsning, hvor forældre kan stille deres cykel et andet sted, på fx vejareal reserveret til cykelparkering om morgenen eller i dagtimerne, og resten af tiden kan arealet så benyttes til andre skolerelaterede formål eller blot bilparkering.

Der afsættes derfor 150.000 kr. til forsøg med cykelparkering ved skoler prioriteret efter hvor store problemer med cykelparkering der er, og hvilke arealer der kan findes, som kan indgå i forsøget. Skolevejsanalysen giver input til, hvilke skoler der er relevante at lade indgå i forsøget. For at give nogle eksempler kunne det være Lindevangskolen, Ny Hollænderskolen, Tre Falke Skolen, Kaptajn Johnsens Skole og Frederiksberg Friskole.

Registrering af cykelstativer
Der blev i forbindelse med Cykelparkeringsanalyse 2012 foretaget en omfattende, men ikke komplet registrering af cykelstativer i GIS. Registreringen tog udgangspunkt i metro- og S-togsstationer, sportsanlæg, indkøbslokaliteter mv. Altså steder med større koncentrationer af cykelparkering på offentligt tilgængelige arealer. Derudover blev cykelstativer i svømmehalskvarteret registreret. Denne registrering foreslås fuldent, så alle cykelstativer på kommunens arealer bliver registreret. Der foreslås afsat 75.000 kr. til registreringen.

De ovennævnte foreslåede aktiviteter indgår i Cykelhandlingsplanens bruttokatalog med undtagelse af aktiviteterne omkring information og nudging samt registrering.

By- og Miljøområdets vurdering
Nogle steder er det muligt at opsætte flere stativer, men det er oftest ikke de steder, hvor behovet er størst. Derfor er det vigtigt, at oprydning af cykler går hånd i hånd med information samt oplysning til og nudging af cyklisterne, så der er den bedst mulige udnyttelse af alle de eksisterende stativer. Forvaltningen vurderer, at de foreslåede initiativer er en god blanding, som i sidste ende kan bidrage til at øge cyklisternes tilfredshed med cykelparkeringen på Frederiksberg.

Økonomi

Der er i budget 2016 afsat 1,0 mio. kr. til forbedring af cykelparkering.

 

Cykelparkering - anvendelse af midler

Budget (kr.)

Opsætning af nye og udskiftning af utidssvarende stativer

400.000

Information og nudging

200.000

Forsøg med mere cykeloprydning

175.000

Forsøg med cykelparkering ved skoler

150.000

Registrering af cykelstativer

75.000

I alt

1.000.000




 

Beløbet anvendes til aktiviteter som beskrevet ovenfor. Der ønskes meddelt anlægsbevilling på 1 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløb afsat jf. budget 2016.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 29. februar 2016, Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

JBS/LA

Historik

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 69:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der gennemføres aktiviteter som beskrevet for at forbedre cykelparkeringen,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til gennemførelse af aktiviteter til forbedring af cykelparkering finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i budget 2016.



Indstilling 7. marts 2016, pkt. 95:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der gennemføres aktiviteter som beskrevet for at forbedre cykelparkeringen, idet punkt 2 information og nudging udgår i første omgang,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til gennemførelse af aktiviteter til forbedring af cykelparkering finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i budget 2016.

 

Forvaltningen blev anmodet om en opfølgende sag vedr. restrådighedsbeløbet herunder information og nudging.

 

72. Afslutning af anlæg vedr. ny parkeringsordning i 2015

Sagsnr.: 05.09.00-G01-5-16

Resumé

I 2014 og 2015 blev der afsat 9,3 mio. kr. til at etablere en ny parkeringsordning på Frederiksberg. Projektet er nu afsluttet med et forbrug på 6,9 mio. kr. Denne sag forelægges for dels at afslutte projektet og dels at få rettet en bevillingsmæssig fejl i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der meddeles anlægsbevilling vedr. ny parkeringsstrategi på 4,2 mio. kr. finansieret af de afsatte rådighedsbeløb til strategien, da der ved en fejl kun blev afsat en for lille anlægsbevilling i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015,

2. at projektet vedr. ny parkeringsstrategi lukkes med et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. som tilgår kassen,

3. at anlægsregnskaber godkendes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 16. juni 2014 anlægsprojekt vedr. etablering af parkeringszoneudvidelsen. Projektet vedrørte etablering af p-automater, p-standere, skilte, licenssystem samt projektledelse for i alt 9,3 mio. kr. I forbindelse med godkendelsen af anlægget blev der afsat rådighedsbeløb og meddelt bevilling på 2 mio. kr. i 2014. Restrådighedsbeløbet og bevillingen blev forudsat afsat i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2015. Ved budgetvedtagelsen blev det imidlertid kun afsat bevilling på 0,7 mio. kr. Projektet er igangsat og implementeret i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutning, men teknisk set uden en fuld anlægsbevilling.

Projektet er nu gennemført, og skal afsluttes. Projektet havde et rådighedsbeløb på 9,3 mio. kr., men projektet er gennemført med et samlet forbrug på 6,9 mio. kr. Det vil sige, at projektet afsluttes med et mindreforbrug på 2,4 mio. kr., som tilgår kassen.

Forbruget er fordelt på følgende måde: 

Anlægsudgifter

(1.000 kr.)

Budget

Forbrug

Parkeringsautomater med display

3.000

 2.005

P-INFO standere

1.800

 1.490

Zone- og 30 min.-skilte samt gentagelsestavler

2.500

 1.771

Licens- og biltjek-system

1.000

    571

Projekt/implementering

1.000

 1.060

 

9.300

 6.897




 

Mindreforbruget på ’P-INFO standere’, ’Zone- og 30.min.-skilte samt gentagelsestavler’ og ’Licens- og biltjek-system’ skyldes, at priserne har været lavere end forventet ved budgetudarbejdelsen. Mindreforbruget på ’Parkeringsautomater med display’ skyldes primært, at automaterne ikke var fuldt funktionsdygtige rettidigt. Derfor modtog virksomheden, der var ansvarlig for opsætningen, dagbøder grundet forsinkelsen. Da dagbøderne blev modregnet kontraktbeløbet, medførte det et lavere forbrug til parkeringsautomaterne end forventet ved budgetudarbejdelsen.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at det er positivt, at den nye parkeringsstrategi er blevet gennemført for et beløb, der ligger 2,4 mio. kr. lavere end rådighedsbeløbet. Projektet har været ramt af mindre startvanskeligheder - eksempelvis kunne leverandøren ikke overholde tidsplanen for opsætning af fuldt funktionsdygtige parkeringsautomater. Nu er de værste børnesygdomme overstået, og projektet er klar til at overgå til almindelig drift. Selvom projektet overgår til almindelig drift, vil By- og Miljøområdet fortsat have fokus på, at parkeringsautomater mv. fungerer som planlagt.

Økonomi

I 2014 blev der afsat rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til etablering af ny parkeringsstrategi. I 2015 blev der afsat yderligere 7,3 mio. kr. i rådighedsbeløb til projektet, men der blev ved en fejl kun afsat 0,7 mio. kr. i anlægsbevilling. Samlet set er der således afsat 9,3 mio. kr. i rådighedsbeløb, men kun 2,7 mio. kr. i anlægsbevilling.

 

Projektet er nu gennemført med et samlet forbrug på 6,9 mio. kr. I denne sag indstilles det, at der bevilges en anlægsbevilling på 4,2 mio. kr., så den samlede anlægsbevilling svarer til det samlede forbrug på 6,9 mio. kr. Endvidere indstilles det, at projektet afsluttes med et mindreforbrug på 2,4 mio. kr., som tilgår kassen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke, idet det dog konstateres, at kommunens styringsregler omkring sikring af fornøden bevilling inden udgifterne afholdes, ikke er overholdt.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 29. februar 2016, Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

PJ/RE

Historik

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 78:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der meddeles anlægsbevilling vedr. ny parkeringsstrategi på 4,2 mio. kr. finansieret af de afsatte rådighedsbeløb til strategien, da der ved en fejl kun blev afsat en for lille anlægsbevilling i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015,

2. at projektet vedr. ny parkeringsstrategi lukkes med et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. som tilgår kassen,

3. at anlægsregnskaber godkendes.



Indstilling 7. marts 2016, pkt. 96:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der meddeles anlægsbevilling vedr. ny parkeringsstrategi på 4,2 mio. kr. finansieret af de afsatte rådighedsbeløb til strategien, da der ved en fejl kun blev afsat en for lille anlægsbevilling i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015,

2. at projektet vedr. ny parkeringsstrategi lukkes med et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. som tilgår kassen,

3. at anlægsregnskaber godkendes.

 

73. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om åbenhed i forbindelse med udvalgsmøder

Sagsnr.: 00.22.00-A00-3-14

Resumé

Rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm har stillet et beslutningsforslag om mere åbenhed i forbindelse med udvalgsmøder i form af borgerinddragelse mv. Magistraten udsatte senest sagen den 23. november 2015, idet Magistraten anmodede forvaltningen om at vurdere en alternativ ordning med mulighed for borgere til at møde de stående udvalg en gang i kvartalet.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 6 stemmer (A, F), idet 3 (Ø) undlod at stemme.

Flertalsindstillingen vedtoges med 22 stemmer (C, A, B, V, F, I, O), idet 3 (Ø) undlod at stemme.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, men at borgerne tilbydes at møde udvalget/udvalgsformanden efter nærmere beslutning i udvalget, og at dette kommunikeres bl.a. via kommunens hjemmeside. Ordningen evalueres efter et år.

 

Et mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Reviderede retningslinjer for foretræde mv.

 

På baggrund af Magistratens anmodning af 23. november 2015 om en alternativ ordning med mulighed for borgere at mødes med de stående udvalg en gang i kvartalet, har forvaltningen udarbejdet vedlagte reviderede oplæg til udkast til retningslinjer for foretræde i de stående udvalg i Frederiksberg Kommune efter den kommunale styrelseslovs § 20, stk. 4.

 

Der er mulighed for foretræde ved det første udvalgsmøde i hvert kvartal (januar, april, august og november). Fristen er fortsat uændret fredagen før udvalgsmødet kl. 12. Det ses fortsat mest hensigtsmæssigt i givet fald at starte forsøgsvis og evaluere ordningen efter 1 år, jf. neden for.  

 

Retningslinjerne for spørgsmål fra borgerne mv. til stående udvalg i Frederiksberg Kommune (model A) er tilsvarende revideret som et alternativ til ordningen med foretræde.

 

Selvom en ordning begrænses til kvartalsmøder, er det fortsat tvivlsomt om der kan indhøstes de fornødne fordele ved ordningerne sammenholdt med de ressourcer, der politisk og administrativt skal afsættes til opgaven.

 

Træffetid efter aftale

Alternativet er muligheden for, at borgerne kan møde udvalgene gennem udvalgsformændenes træffetider.

 

I dag har alene formanden for By- og Miljøudvalget fast træffetid hver mandag på mødedage fra kl. 13-14, men det er muligt efter behov at aftale møde med de andre udvalgsformænd, når borgerne ønsker at mødes med udvalgsformanden.

 

Denne model kunne udvides til, at borgerne kan anmode om at mødes med udvalget, dvs. efter nærmere aftale mellem udvalget og de berørte borgere.

 

Det er op til det enkelte udvalg, om der generelt ønskes en sådan ordning. Det enkelte udvalg må konkret beslutte, om der er behov for at mødes med borgerne, og i givet fald, hvornår det er muligt.

 

I givet fald foreslås det, at der orienteres om denne mulighed på kommunens hjemmeside. Og at der samtidig gøres opmærksom på, at borgerne ikke har noget retskrav på hverken at mødes med udvalgsformanden eller udvalget, men at det beror på en konkret beslutning i udvalget.

 

Fordelen ved denne pragmatiske løsning er, der ikke indføres et nyt (tungt) system, og det bedre kan indpasses i den normale rytme på mødedagene, og at det giver få logistiske problemer med sikkerhed og personalebemandingen på rådhuset. Forslagets intention om mere åbenhed og mundtlig dialog mellem udvalg og borgere ses derfor opfyldt.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at et konkret ønske fra et udvalg eller borgere om foretræde altid kan imødekommes efter udvalgets beslutning efter styrelseslovens § 20, stk. 4, jf. neden for, uanset om der på forhånd er vedtaget formelle regler herom.

 

Sagsfremstilling til Magistratens møde den 23. november 2015:

 

Magistraten udsatte den 14. september sagen, idet forvaltningen blev anmodet om et oplæg til en konkret ordning for foretræde for udvalgene. Nedenfor er angivet 2 forslag der dels omhandler foretræde vedrørende en konkret sag på udvalgets dagsorden dels generelle spørgsmål til udvalget.

 

Foretræde

 

Forvaltningen har på baggrund af Magistratens anmodning af 14. september 2015, jf. bilag, udarbejdet vedlagte oplæg til retningslinjer for foretræde i de stående udvalg i Frederiksberg Kommune efter den kommunale styrelseslovs § 20, stk. 4.

 

Retningslinjerne er opdelt i forskellige punkter: 1) formål, 2) hvem kan få foretræde og hvordan det foregår, 3) hvordan man får foretræde.

 

Som det fremgår er formålet med foretræde, at udvalgets medlemmer kan få belyst synspunkter eller få supplerende faktuelle oplysninger i en sag, der er på udvalgets dagsorden. Der er i givet fald mulighed for at fremføre synspunkter fra borgere i max. 10 minutter, hvis anmodningen om foretræde imødekommes. Beslutningen om foretræde træffes af det stående udvalg. En anmodning om foretræde skal sendes skriftligt til det pågældende forvaltningssekretariat senest fredagen før udvalgsmødet og inden kl. 12, idet dagsorden til udvalgsmøderne normalt offentliggøres på hjemmesiden torsdag eftermiddag/aften. Selve den politiske drøftelse om sagen tages for lukkede døre efter at foretrædet er afsluttet.

 

Der henvises i øvrigt til bilaget.

 

De enkelte stående udvalg skal selv vedtage retningslinjerne om foretræde. Der kan ske tilpasninger afhængigt af det enkelte udvalgs ønsker.

 

Spørgsmål fra borgere til udvalget

 

Forvaltningen har endvidere som alternativ udarbejdet, jf. bilag, et oplæg til retningslinjer for spørgsmål fra borgerne mv. til stående udvalg i Frederiksberg Kommune (angivet som model A neden for).

 

Retningslinjerne er opdelt i forskellige punkter: 1) formål, 2) hvem der kan mødes med udvalget og hvordan det foregår, 3) hvordan man får møde. Som det fremgår er formålet her en dialog mellem borgerne og udvalget om et aktuelt eller relevant emne indenfor udvalgets ressortområde - altså ikke nødvendigvis en sag, som udvalget p.t. behandler.

 

Der er i givet fald mulighed for at fremføre synspunkter fra borgere i max. 15 minutter, hvis anmodningen om foretræde imødekommes. Beslutningen om borgermødet træffes af det stående udvalg. En anmodning om møde skal sendes skriftligt til det pågældende forvaltningssekretariat senest 14 dage før udvalgsmødet. Kommunalbestyrelsens mødeplan har en struktur, hvorefter der typisk afholdes to udvalgsmøder på mandage i løbet af 14 dage og herefter et kommunalbestyrelsesmøde den efterfølgende mandag. Altså udvalgsaftener i uge 1 og uge 2, og kommunalbestyrelsesmøde i uge 3. Hvis fristen for spørgsmål til udvalget er 7 dage før 1. udvalgsmøde (14 dage før andet), vil udvalget på første udvalgsmøde, kunne træffe beslutning om spørgsmål fra borgerne konkret skal imødekommes til det kommende udvalgsmøde ( 2. udvalgsmøde). Fristen vil altså med denne model variere afhængig af, hvornår i den politiske kadence spørgsmålet stilles.

 

Der henvises i øvrigt til bilaget.

 

Det bemærkes, at det er det enkelte stående udvalg, der i givet fald skal beslutte retningslinjerne.

 

Det bemærkes afslutningsvis, at de foreslåede ordninger yderligere vil øge presset på afviklingen af udvalgsmøderne på mandage, så at det kan blive svært at afslutte kl. 23. Dertil kommer de logistiske udfordringer med adgang og servicering af besøgende borgere.

 

Alternativt kunne møderne efter denne model evt. afvikles på andre ugedage end mandag.

 

Det må betragtes som tvivlsomt om der kan indhøstes de fornødne fordele ved ordningerne sammenholdt med de ressourcer, der politisk og administrativt skal afsættes til opgaven.

 

Sagsfremstilling til Magistratens møde den 14. september 2015:

 

Forvaltningen har kontaktet Region Hovedstaden og Københavns Kommune om deres foreløbige erfaringer med foretræde.

 

Region Hovedstaden har haft en formaliseret ordning med foretræde i ca. 6 måneder, og ordningen har været brugt et par gange. Det er endnu for tidligt at konkludere, om ordningen er en succes.

 

Københavns Kommune har haft en formaliseret ordning i flere år.  Nedenfor beskrives kort Økonomiudvalgets ordning. Tilsvarende ordninger ses i de øvrige udvalg.

 

Formålet med foretræde er, at udvalgets medlemmer kan få belyst synspunkter eller få supplerende faktuelle oplysninger i en sag, der er på udvalgets dagsorden. Der kan kun anmodes om foretræde én gang om den samme sag i Københavns Kommune. Det er ensbetydende med, at hvis en sag behandles af flere omgange eller i flere politiske udvalg, skal man vælge hvornår og for hvilket udvalg man ønsker foretræde. Både enkeltpersoner eller mindre grupper af personer, der ikke er ansat i kommunens tjeneste, kan anmode om foretræde i en sag. Der kan alene gives foretræde, hvis sagen er på udvalgets dagsorden. Anmodningen gives skriftligt eller mundtligt og skal være kommet frem senest kl. 9 dagen for økonomiudvalgsmødet. Det er Økonomiudvalget, der på mødedagen træffer endelig beslutning om foretræde. Der henvises i øvrigt til http://www.kk.dk/artikel/%C3%B8konomiudvalgets-forretningsorden-foretr%C3%A6de.

 

Serviceområdet anbefaler herefter, at udvalgene i form af et egentligt meddelelsespunkt gøres opmærksom på muligheden for borgerforetræde, jf. styrelseslovens § 20, stk. 4, så at udvalgene kan bruge dette instrument i sin opgavevaretagelse, hvis det vurderes hensigtsmæssigt af det konkrete udvalg.

 

En ordning med foretræde kan besluttes og benyttes ad hoc af det enkelte udvalg. Der behøves ikke et egenligt formaliseret grundlag i form af vedtagne retningslinjer eller forretningsorden, men det kan være hensigtsmæssigt at udarbejde retningslinjer om frister og praksis mv.

 

Hjemmelsgrundlaget herfor er direkte den kommunale styrelseslovs § 20, stk. 4, 2. pkt. som har denne ordlyd:

 

"Udvalgene kan tilkalde andre personer, herunder andre medlemmer af kommunalbestyrelsen, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning."

 

Som anført i den kommenterede styrelseslov, jf. side 210, vil et udvalg med hjemmel i bestemmelsen kunne give borgere m.fl. foretræde for udvalget.

 

Fra sagsfremstillingen til Magistratens møde den 8. juni 2015:

 

Rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm har stillet et beslutningsforslag om mere åbenhed i forbindelse med udvalgsmøder i form af borgerinddragelse mv.

 

Magistraten udsatte sagen den 19. januar 2015, idet forvaltningen blev anmodet om at beskrive de eksisterende tiltag og kanaler for borgerne samt udarbejde konkrete forslag, herunder logistik, tidsfrister, emner, og hvor spørgetiden i Kommunalbestyrelsen inddrages

 

Generelt om åbenhed og borgerinddragelse kan forvaltningen oplyse følgende:

 

Frederiksberg Kommune sigter i det daglige arbejde efter at have en åben og dialogorienteret kontakt med byens borgere.

 

Åbenhed på Frederiksberg strækker sig fra borgernes mulighed for at være i dialog med kommunens politikere via spørgetiden forud for Kommunalbestyrelsens møder til deltagelse i høringsprocesser, samarbejde med foreningsliv og erhvervsliv og frivillighed og gennem rådene.

 

En del af borgerdialogaktiviteterne er direkte fysiske møder mellem kommunen og det omgivende samfund.

 

Der afvikles således borgermøder/dialogmøder/temamøder/på flere områder. Disse møder kan såvel have til formål at inddrage borgerne i løsning af konkrete opgaver, mens andre har et mere udviklings- eller netværksorienteret sigte.

 

Web-baserede løsninger indgår også i kommunen som borgerinddragelsesværktøjer. Til eksempel kan nævnes platformen ”Din gode ide”, hvor borgerne kan komme med forslag til nye initiativer i kommunen mv. Der arbejdes ligeledes med elektroniske høringer og andre elektroniske tilgange til borgerinddragelse og dialog.

 

Indenfor samme fagområde kan der være meget forskellige grader af borgerinddragelse på forskellige opgaver. Der kan for nogle sagstyper alene være lovpligtig høringsarbejde, mens der inden for andre sager på samme område kan være mere komplekse eller mangfoldige tiltag. Det gør sig blandt andet gældende på By- og Miljøområdet, hvor borgerinddragelsen strækker sig fra ”simple” nabohøringer i byggesager til direkte borgerinddragelse ved udvikling af planer, strategier og politikker. By- og Miljøområdet har bl.a. udarbejdet et borgerinddragelseskoncept, og der holdes løbende møder med borgerne om diverse projekter, hvor både politikere og embedsmænd deltager.

 

Arbejdet med borgerinddragelse foregår på nogle områder som en del af en større strategisk dagsorden.

 

På SSA-området (Social-, Sundheds - og Arbejdsmarkedsområdet) arbejdes der målrettet med at nytænke kommunes rolle fra at være serviceleverandør af velfærdsydelser til at have en mere samarbejdsorienteret tilgang til at skabe ny og bedre velfærd i samarbejde med det omgivende samfund (borgerne, virksomheder, organisationer mv.).

 

På Kultur- og Fritidsafdelingens område er der ligeledes en bred borgerinddragelsesaktivitet, idet samarbejdet med foreningslivet er veludviklet. Der arbejdes også her strategisk med frivillighed og samskabelse.

 

Borgerinddragelse på Frederiksberg foregår således overordnet set på såvel et konkret som et politisk niveau.

 

Konkrete overvejelser

 

Hvis intentionerne i beslutningsforslaget om mere dialog og åbenhed mellem de stående udvalg og borgerne ønskes imødekommet, kan der peges på indførelse af en "borgerdialogordning" (dialogmøder med borgerne) eventuelt forsøgsvis på udvalgsaftener, hvor de 8 stående udvalg kan afholde møder med borgerne.

 

Der tænkes på en slags "Møde med Udvalget", som kan afvikles enten som:

a) spørgsmål fra borgerne til udvalget eller

b) temaer til debat mellem borgere og udvalg.

 

I begge situationer skal der være tilmelding fra borgerne inden mødet med angivelse af, hvilke spørgsmål eller temaer, der ønskes besvaret eller drøftet.

 

Umiddelbart peges der på By- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Undervisningsudvalget, hvor der er sager, hvor yderligere borgerdialog kan anvendes.

 

Der tænkes på en ordning hvor der reserveres ca. 15-30 minutter for borgere, der ønsker at møde udvalget - enten efter model a eller b.

 

Det forudsættes ved begge modeller, at udvalgsformanden leder mødet som ordstyrer, men det kan ved model a overvejes, om der bør være formelle taletidsregler, som ved den gældende spørgetidsordning inden Kommunalbestyrelsens ordinære møder. En god debat efter model b kan afvikles uden formelle taletidsregler, men bør også kunne holdes inden for den angivne tid.

 

Mødet (a eller b) annonceres på hjemmesiden to uger før, og kræver forudgående tilmelding senest ugedagen før.

 

Det skal oplyses, hvilke spørgsmål eller temaer, der ønskes behandlet. Spørgsmål og temaer skal ligge inden for udvalgets ressort. Mødet indplaceres i udvalgsskemaet og placeres tidligt på udvalgsaftenen, f.eks. i tidsrummet fra kl. 18-18.30 og foregår på Rådhuset (udvalgsværelserne).

 

Det vil være op til de enkelte udvalg at beslutte, om en sådan ordning og i givet fald på hvilke vilkår (a eller b, a og b på skift, eller eventuelt en tredje model) skal iværksættes. Det vil ligeledes være det enkelte fagområde, der administrerer ordningen.

 

En borgerdialogordning kan ses som et supplement til den gældende spørgetidsordning inden Kommunalbestyrelsens ordinære møder.

 

Altså, at borgerdialogordningen styrker borgerinddragelsen - og på samme måde som i spørgetiden er det borgerne, der bestemmer temaer og spørgsmål i dialogen, men sagligt afgrænset af udvalgets opgaver.

 

Alternativt kan udvalget angive temaer, som det ønsker drøftet med borgerne, og så håbe på, at der er interesserede borgere, der vil drøfte temaerne med udvalget.

 

Ulempen ved denne variant er, at det vil ligne de i øvrigt afholdte borgermøder om planer mv. ret meget, og netop det kan være en styrke ved borgerdialogen, at det er borgerne, der bestemmer temaer for dialogen med udvalget, men udvalget, der bestemmer tid og sted.

 

Endelig bør det overvejes om de ressourcemæssige omkostninger (ekstra administrative ressourcer, annoncering. mødelogistik, dagsorden, lokaler og rådhusservice) ved ordningen vil opveje de mulige fordele. Der kan skabes urealistiske forventninger til hvad der kan opnås ved en sådan borgerdialog, og som samtidig øger arbejdsbyrden for kommunalbestyrelsesmedlemmerne.

 

Derfor kunne de foreslåede modeller a og b være en forsøgsordning, der evalueres efter 1 år.

 

Det kan på sigt overvejes om borgerdialogen i udvalgsregi gør spørgetiden inden Kommunalbestyrelsens møder overflødig.

 

Den væsentligste forskel mellem de to former for borgerdialog er, at spørgetiden inden Kommunalbestyrelsens møder er offentlig og transmitteres, mens borgerdialogen med et stående udvalg vil være for lukkede døre, kun for de tilmeldte.

 

Hensynet til offentlighed kan tale for, at spørgetiden inden kommunalbestyrelsesmødet bevares. Omvendt kan behovet for spørgetiden måske blive reduceret væsentligt, hvis borgerdialogen ved udvalgsmøder opfylder samme behov, fordi der opnås en langt tidligere og mere hensigtsmæssig og uformel dialog med borgerne, når der er tale om dialog med det stående udvalg end med Kommunalbestyrelsen som sådan.

Andre offentlige myndigheders ordninger (regioner og kommuner)

 

Om Region Hovedstadens ordning:

 

Region Hovedstaden har besluttet, at der indføres en ordning med foretræde for Regionsrådets stående udvalg, og der arbejdes nu i de enkelte udvalg med en tilføjelse til hvert udvalgs forretningsorden. Ved et foretræde kan man kort fremføre synspunkter om en konkret sag. Udvalget godkender ved mødets start anmodningen om foretræde, og den politiske behandling finder først sted efter foretrædet. Ordningen er således en del af det formelle udvalgsmøde.

 

Om Københavns Kommunes ordning:

 

Københavns Kommune har også en ordning med foretræde. Af kommunens hjemmeside fremgår følgende om ordningen:

 

"Enkeltpersoner eller mindre grupper, der ikke er ansat i kommunens tjeneste, kan anmode om at få foretræde i en sag, der er på dagsordenen i udvalgsmødet. Formålet er, at udvalgets medlemmer kan få belyst synspunkter eller få supplerende faktuelle oplysninger i en sag på dagsordenen. Der afsættes 10-15 minutter til foretræde, hvor man kort kan fremføre synspunkter om en konkret sag på dagsordenen. Udvalgets medlemmer har mulighed for at stille spørgsmål, og der kan eventuelt føres en kort dialog om sagen. Den egentlige politiske behandling af sagen foregår efterfølgende for lukkede døre. Under hvert enkelt udvalg kan du læse mere om foretræde."

 

Adgangen til foretræde efter styrelsesloven er tidligere beskrevet, jf. neden for.

Afsluttende bemærkninger

 

De foreslåede modeller - a eller b - med borgerdialog på Frederiksberg er ikke en del af det formelle udvalgsmøde, og omvendt heller ikke begrænset til konkrete verserende sager i udvalget.

 

Hvis intentionerne i den skitserede model med borgerdialog skal realiseres, bør borgerdialogen også omfatte dialog med borgerne om deres ønsker og behov på et langt tidligere tidspunkt, end hvor udvalget skal tage stilling til en konkret sag.

 

Der bør ikke være noget i vejen for, at borgerdialogen omfatter mere brede og upræcise ønsker fra grupper af borgere eller foreninger/enkeltpersoner, f.eks. ønske om flere vejtræer eller flere idrætsanlæg mv. altså uden forbindelse til en konkret udvalgssag.

 

Det bemærkes, at det er op til det enkelte udvalg at beslutte, om en ordning med borgerdialog skal iværksættes og i givet fald på hvilke vilkår, som et supplement til de formelle udvalgsmøder.

 

Det er direktionens vurdering, at der allerede i dag er mange forskellige tiltag og værktøjer til borgerdialog på Frederiksberg, jf. oven for.

 

Hertil kommer, at det vurderes at være ret vanskeligt at gennemføre en formaliseret borgerdialog i forhold til de politiske møders afvikling mandag aften, som i forvejen er tidsmæssigt ret pressede.

 

Endelig er det direktionens vurdering, at de ressourcemæssige omkostninger ved en meget formaliseret borgerdialog i form af "Møde med udvalget" ikke opvejer de eventuelle fordele, som ordningen kunne have.

 

Dog kunne det overvejes i det omfang, at der er behov og efterspørgsel, at benytte adgangen til efter den kommunale styrelseslovs § 20, stk. 4 til at (efter anmodning) at tilkalde borgere med henblik på foretræde af hensyn til en sags oplysning.

 

Det er vurderingen, at en brug af denne mulighed vil give en endnu bedre borgerdialog, og samtidig ikke øge medlemmernes arbejdspres væsentligt. Der er her tale om en enkelt model, som i hvert fald i et vist omfang vil opfylde forslagets intentioner.

 

Samtidig er det også den model, som anvendes i Region Hovedstaden og I Københavns Kommune, jf. oven for. Det forudsættes, at kommunen i givet fald vil oplyse på hjemmesiden mv. om muligheden.

 

Fra sagsfremstillingen til Magistratens møde den 19. januar 2015:

 

 

Kommunalbestyrelsen oversendte den 1. december 2014 forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om mere åbenhed til Magistratens behandling.

 

SFs forslag er følgende:

 

”SF foreslår, at alle stående udvalg en gang om måneden åbner op for, at interesserede borgere kan møde frem til et udvalgsmøde og stille spørgsmål eller forelægge en sag eller en specifik problemstilling.

 

Begrundelse:

I SF arbejder vi for åbenhed og for såvidt muligt at inddrage borgerne i det politiske arbejde på rådhuset. Dette gør vi fordi vi ønsker at brede demokratiet ud og fordi vi mener at kommunen skal være i øjenhøjde med borgerne. Ved at åbne op for at hvert enkelt stående udvalg kan bruge ca. 15-30 minutter om måneden på at være i direkte dialog med borgerne, vil vi på den ene side opnå en afmystificering af arbejdet på rådhuset, og på den anden side vil udvalgsmedlemmerne, uden filter kunne mærke de konkrete bekymringer eller glæder ved livet på Frederiksberg, som ligger borgerne på sinde.

 

I SF forestiller vi os at ordningen evalueres efter at have været i funktion i et år.”

 

Udvalgsmøder er lukkede møder

 

Mødevirksomheden i de stående udvalg i kommunerne er reguleret i den kommunale styrelseslovs § 20.

 

Møderne i de stående udvalg er i modsætning til møderne i kommunalbestyrelsen lukkede.

 

Der er ikke hjemmel til, at møderne i udvalgene kan være offentlige, jf. § 20, stk. 4 og stk. 5, der i deres ordlyd forudsætter, at udvalgsmøderne er lukkede. Det følger endvidere af kommentaren til § 20 i den kommenterede styrelseslov, at møderne, ej heller ved enstemmig beslutning i et udvalg eller kommunalbestyrelsen, kan gøres offentlige.

 

Spørgsmålet om offentlige udvalgsmøder har ligeledes været behandlet i såvel betænkning 798/1977 om kommunalt nærdemokrati som i betænkning 1425/2002 om indsigt i den kommunale administration. I begge betænkninger lægges der vægt på, at møderne er lukkede af hensyn til at skabe en uformel og fri forhandling.

 

Det følger endvidere af kommentaren til den kommenterede styrelseslovs § 65c, stk. 1, at der ikke er hjemmel til at godkende forsøg med helt eller delvist åbne udvalgsmøder.

 

Foretræde mv.

 

Det følger af § 20, stk. 3, i styrelsesloven, at det er udvalgene der selv fastsætter deres forretningsorden. Med bestemmelsen er det slået fast, at Kommunalbestyrelsen ikke kan foreskrive, hvordan de enkelte udvalgs forhandlinger skal foregå. Det er Juridisk Afdelings vurdering, at Kommunalbestyrelsen ligeledes ikke vil kunne foreskrive, at et udvalg skal afvikle borgermøder eller tilsvarende i forbindelse med et udvalgs mødevirksomhed.

 

Efter § 20, stk. 4, 2. pkt., vil et udvalg kunne give andre end kommunalt ansatte adgang ("tilkalde") til at deltage i forhandlingerne, såfremt det er af betydning for en sags oplysning.

 

Med hjemmel i denne bestemmelse, vil et udvalg kunne give borgere m.fl. foretræde for udvalget.

 

Da bestemmelsen i § 20, stk. 4, 2. pkt., har til formål at sikre en konkret sags oplysning, må det antages, at et foretræde er begrænset til behandling af det enkelte punkt på dagsordenen. Den/de pågældende, der har fået foretræde, må således kun deltage i denne begrænsede del af mødet.

 

Konklusion

 

Det ses ikke juridisk muligt at gennemføre beslutningsforslaget som foreslået, hvis det indebærer en almindelig borgerdeltagelse på selve (det lukkede) udvalgsmøde, selv om det som foreslået kun skal ske en gang om måneden.

 

Men det er op til de enkelte udvalg at beslutte, hvorvidt det ønsker en øget åbenhed overfor borgerne, og behovet herfor er givet forskelligt fra udvalg til udvalg.

 

Udvalgene kunne f.eks. vedtage, at der før udvalgets møder afvikles en form for åben mødetid med borgerne.

 

Udvalgene kunne - i det omfang det ikke allerede er tilfældet - holde borgermøder om udvalgte emner.

 

Udvalgene kan ligeledes i forhold til konkrete sager give borgerne m.fl. mulighed for at få foretræde for udvalget med henblik på at høre disses synspunkter eller på anden vis bidrage til sagsoplysningen.

 

Beslutningen, om hvordan udvalgene vil mødes med byens borgere, tilkommer det udvalget selv at træffe.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 29. februar 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

Historik

Indstilling til den 23. november 2015 

 

Direktionen indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, men at de stående udvalg gøres opmærksom på muligheden for foretræde efter styrelseslovens § 20, stk. 4, jf. vedlagte oplæg til retningslinjer og/eller alternativt vedlagte oplæg til retningslinjer for spørgsmål fra borgere til stående udvalg til stående udvalg i Frederiksberg Kommune.



Indstilling 29. februar 2016, pkt. 62:

Direktionen indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, men at de stående udvalg gøres opmærksom på den almindelige mulighed for foretræde efter styrelseslovens § 20, stk. 4, og alternativt muligheden for at borgerne kan møde udvalget efter nærmere beslutning i udvalget.

 

74. Anlægsoverførsler 2015-2016

Sagsnr.: 00.30.00-S00-1-16

Resumé

Sagen vedrører indstilling fra direktionen om overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2015-2016. Jf. Principper for økonomistyring overføres rådighedsbeløb automatisk til følgende år, såfremt projektet ikke er afsluttet.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at

  • uforbrugte rådighedsbeløb på 42,1 mio. kr. vedrørende udgifter inden for anlægsrammen og -1,6  mio. kr. vedrørende udgifter uden for anlægsrammen (ældreboliger, klimatilpasning samt forsyningsvirksomhed) samt indtægter på -16,8 mio. kr. overføres til 2016 som tillægsbevillinger, jf. bilag 1.
  • anlægsudgifter inden for anlægsrammen finansieres i 2016 ved opskrivning på 42,1 mio. kr. af den afsatte negative pulje i 2016. Puljen vil skulle udmøntes ved kommende anlægsperiodiseringer samt mindreforbrug.
  • anlægsudgifter uden for anlægsrammen modsvares af reduktion af lånoptagelse på 2,4 mio. kr. og reduktion af kassen med 0,8 mio. kr. med henvisning til mindreudgifter i 2015
  • anlægsindtægter på 16,8 mio. kr. tilgår kassen med henvisning til tilsvarende mindreindtægter i 2015
  • anlægsbevillingerne justeres teknisk med i alt -6,3 mio. kr. på udgiftssiden, jf. bilag 1.

 

Forvaltningen blev anmodet om at udarbejde en bruttoliste til evt. brug ved luft i anlægsrammen i slutningen af året.

Sagsfremstilling

Ifølge styringsreglerne opgøres ved regnskabsårets slutning uforbrugte rådighedsbeløb på årets igangværende anlægsprojekter med henblik på at opgøre de automatiske overførsler. Jf. principper for økonomistyring i Frederiksberg Kommune afsnit 11.4 er beskrevet kriterierne for, hvornår et anlægsprojekt falder ind under den automatiske rulning af rådighedsbeløb:

 

1. at Kommunalbestyrelsen har meddelt en anlægsbevilling og projektet ikke er afsluttet eller,

2. at der er afsat rådighedsbeløb på efterfølgende års investeringsplan.

3. For puljer gælder det, at udisponerede puljemidler ikke overføres. Delprojekter godkendt i fagudvalg følger reglerne beskrevet ovenfor.

 

Af bilag 1 fremgår de enkelte anlægsprojekters uforbrugte rådighedsbeløb i 2015 og det er anført, hvorvidt beløbet søges overført til 2016. Endvidere fremgår det af bilaget hvilke anlæg, der er lukket i 2015.

 

Opmærksomhedspunkter

Regnskabsresultat for 2015 endte med et mindreforbrug inden for anlægsrammen på 14,3 mio. kr. Mindreforbruget bestod af dels mindreforbrug på en lang række projekter på brutto 44,9 mio. kr. samt 'merudgifter' vedrørende den negative pulje under Magistraten på 30,6 mio. kr. Den negative pulje er afsat med det formål at overholde den kommunale anlægsramme. Puljen er udmøntet til formålet og overføres ikke. Hertil kommer, at en række mindreforbrug på afsluttede projekter på 2,8 mio. kr. heller ikke overføres. Netto overføres således 42,1 mio. kr. indenfor anlægsrammen fra 2015-2016.

 

På syv projekter er der ansøgt om en overførsel, der afviger fra den automatiske overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb, jf. bilag 2. Det drejer sig dels om puljer, hvor merforbrug på delprojekter modregnes puljen i 2016 og dels om den negative pulje under Magistraten.

  

Tabel 1. Uforbrugt rådighedsbeløb samt overførsler pr. udvalg

1.000 kr.

U/I

2015 korr. (A)

Forbrug 2015 (B)

Uforbrugt rådighedsbeløb 2015 (A-B)

Overføres fra 2015 til 2016

Teknisk korrektion af anlægsbev.

Skattefinansieret

U

380.896

368.992

11.904

39.618(*)

-6.318

 

I

-50.993

-34.265

-16.728

-16.745

 

Heraf inden for ramme

U

372.000

357.651

14.349

42.063

 

Heraf uden for ramme

U

8.896

11.340

-2.444

-2.445

 

Magistraten

U

14.356

43.173

-28.817

1.805

 

 

I

-1.853

-2.556

703

687

 

Bolig- og

U

57.307

46.780

10.528

10.581

 

Ejendomsudvalget

I

-13.370

-19.577

6.207

6.205

 

Undervisningsudvalget

U

62.045

49.364

12.681

12.412

-500

 

I

0

0

0

0

 

Sundheds- og

U

18.266

13.983

4.282

4.501

-6.185

Omsorgsudvalget

I

-2.200

-2.200

0

0

 

Kultur- og

U

81.509

82.522

-1.013

-1.124

 

Fritidsudvalget

I

-14.855

0

-14.855

-14.855

 

Børneudvalget

U

39.244

34.517

4.726

4.656

 

 

I

0

0

0

0

 

Socialudvalget

U

23.128

17.446

5.681

5.638

 

 

I

-1.200

-1.200

0

0

 

By- og Miljøudvalget

U

85.042

81.207

3.835

1.149

367

 

I

-17.515

-8.733

-8.782

-8.782

 

Brugerfinansieret område

U

6.395

5.551

844

844

 

 

I

-75

0

-75

-75

 

By- og Miljøudvalget

U

6.395

5.551

844

844

 

 

I

-75

0

-75

-75

 




(*) Overførslerne overstiger det uforbrugte rådighedsbeløb. Det skyldes, at overførslerne også inkluderer udmøntning af den negative pulje på 30,6 mio. kr.  

 

Teknisk korrektion af anlægsbevillinger

Anlægsbevillingerne korrigeres med samlet set -6,3 mio. kr. på udgiftssiden (Angivet på projektniveau i bilag 1). Justeringerne af anlægsbevillingerne skyldes, at der er foretaget omplacering af rådighedsbeløb, uden, at anlægsbevillingerne er justeret tilsvarende. Ændringerne har ingen konsekvenser for kassen.

Økonomi

På det skattefinansierede område søges om overførsel af bruttoanlægsudgifter på i alt 39,6 mio. kr. og bruttoanlægsindtægter på i alt 16,7 mio. kr. som tillægsbevillinger i 2016.

 

Tillægsbevilling inden for loftet på 42,1 mio. kr. modregnes i en negativ pulje, som udmøntes ved kommende omperiodiseringer af rådighedsbeløb i 2016. Med denne indstilling udgør puljen 72,2 mio. kr i 2016.

 

Tillægsbevilling vedrørende merforbrug på klimatilpasningstiltag i samarbejde med Frederiksberg Forsyning på i alt -2,6 mio. kr. finansieres fuldt af lånoptagelse i 2016.

 

Tillægsbevilling vedr. ældreboligerne Kredsens Hus (Kastanjehaven) på 0,2 mio. kr. finansieres ved 88% lånoptagelse, svarende til 0,2 mio. kr., mens de resterende 28 t. kr. finansieres af kassen.

 

Tillægsbevilling af brugerfinansierede udgifter (renovation) på 0,8 mio. kr. finansieres af kassen.

 

Tillægsbevilling af overførte indtægter på 16,8 mio. kr. tilgår kassen med henvisning til mindreindtægter i regnskab 2015.

 

Hermed sker der en samlet styrkelse af kassen i 2016 på 15,9 mio. kr., jf. tabel 2.

 

 

Tabel 2 viser en oversigt over tillægsbevillinger i 2016 tiltrådt med sagen.

 

Tabel 2. Tillægsbevillinger 2016

Overførsler

mio. kr.

Anlægsudgifter

39,6

Brugerfinansierede

anlægsudgifter

0,8

Anlægsindtægter

-16,8

Lån

2,5

Finansiering

 

Loftspulje

-42,1

Kasse

15,9




 

Bilag:

1. Oversigt over anlægsoverførsler 2015-2016

2. Anlægsoverførsler der afviger fra de automatiske overførselsregler

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten den 7. marts 2016 og Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

Historik

Direktionen d. 1. marts 2016.


Indstilling 7. marts 2016, pkt. 73:

Direktionen indstiller, at

· uforbrugte rådighedsbeløb på 42,1 mio. kr. vedrørende udgifter inden for anlægsrammen og -1,6  mio. kr. vedrørende udgifter uden for anlægsrammen (ældreboliger, klimatilpasning samt forsyningsvirksomhed) samt indtægter på -16,8 mio. kr. overføres til 2016 som tillægsbevillinger, jf. bilag 1.

· anlægsudgifter inden for anlægsrammen finansieres i 2016 ved opskrivning på 42,1 mio. kr. af den afsatte negative pulje i 2016. Puljen vil skulle udmøntes ved kommende anlægsperiodiseringer samt mindreforbrug.

· anlægsudgifter uden for anlægsrammen modsvares af reduktion af lånoptagelse på 2,4 mio. kr. og reduktion af kassen med 0,8 mio. kr. med henvisning til mindreudgifter i 2015

· anlægsindtægter på 16,8 mio. kr. tilgår kassen med henvisning til tilsvarende mindreindtægter i 2015

· anlægsbevillingerne justeres teknisk med i alt -6,3 mio. kr. på udgiftssiden, jf. bilag 1.

· fagudvalgene tager overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb på anlæg til orientering.

 

75. Garantistillelse i forbindelse med lånoptagelse i forsyningsselskaberne

Sagsnr.: 00.15.00-Ø00-1-12

Resumé

Frederiksberg Forsyning A/S har søgt om kommunal garanti for 2 lån til en samlet værdi af 44 mio. kr. til finansiering af anlægsudgifter afholdt i 2015.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller:

- at der meddeles skriftlig garanti til Kommunekredit for optagelse af lån med en samlet hovedstol på 44 mio. kr. under forudsætning af, at disse alene anvendes til finansiering af investeringsudgifter på forsyningsområderne, 

- at Frederiksberg Forsyningsselskaber til kommunen betaler et årligt vederlag på markedsmæssige vilkår for de kommunale garantier (garantiprovision) svarende til 1,0 % årligt af den nominelle restgæld for lånene ultimo året. Krav om garantiprovision er med virkning pr. dato for endelig optagelse af lån og dermed garantiernes ikrafttrædelser, og 

- at indtægten vedrørende garantiprovisionen tilgår kassen. Beløbet estimeres til ca. 200.000 kr. i år 2016 (garantiprovision for et ½ år), ca. 400.000 kr. i år 2017 og herefter faldende i takt med afdragene på lånet.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Forsyning A/S har i brev af 21. februar 2016 søgt kommunen om garanti vedrørende optagelse af lån hos Kommunekredit for selskaberne Frederiksberg Vand A/S og Frederiksberg Kloak A/S. Lånoptagelsen skal finansiere en række afholdte anlægsudgifter i 2015 – estimeret til henholdsvis 22 mio. kr. vedrørende Frederiksberg Vand A/S og 21 mio. kr. vedrørende Frederiksberg Kloak A/S.  


Samlet søger selskaberne om garanti for to lån med basisrente (Kkbasis) udbudt af KommuneKredit. Begge med løbetider på 40 år og en samlet hovedstol på 44,0 mio. kr., svarende til anlægsinvesteringerne samt en buffer for hvert projekt på (2x)0,5 mio. kr., idet den endelige opgørelse af anlægsinvesteringer kan ændre sig lidt i forbindelse med revisionen af regnskabet.


Lånene forudsætter kommunens garanti for at blive optaget på favorable vilkår. 

Det er oplyst - af Frederiksberg Forsyning A/S - at låneoptagelsen er godkendt af bestyrelserne for de enkelte forsyningsselskaber og indregnes i det enkelte selskabs takster overfor forbrugerne.

Økonomi

Kommunen kan, jf. lånebekendtgørelsen, stille garanti for lån optaget af forsyningsselskaberne til finansiering af investeringsudgifter. Såfremt der stilles garanti for lån til finansiering af øvrige udgifter, skal kommunen deponere. Der er alene søgt om garanti for lån til finansiering af investeringsudgifter, omfattet af den automatiske låneadgang, jf. vandsektorlovens § 16, hvorfor der ikke skal deponeres. 

I forbindelse med nærværende garantistillelse, foreslås det - tilsvarende tidligere garantistillelser for forsyningsselskaberne - at der opkræves en garantiprovision på 1 pct. årligt af den nominelle restgæld for det garanterede lån opgjort pr. 31. december. Krav om garantiprovision sker med virkning pr. dato for endelig optagelse af lånene.  

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

Historik

Indstilling 7. marts 2016, pkt. 75:

Økonomiafdelingen indstiller:

- at der meddeles skriftlig garanti til Kommunekredit for optagelse af lån med en samlet hovedstol på 44 mio. kr. under forudsætning af, at disse alene anvendes til finansiering af investeringsudgifter på forsyningsområderne, 

- at Frederiksberg Forsyningsselskaber til kommunen betaler et årligt vederlag på markedsmæssige vilkår for de kommunale garantier (garantiprovision) svarende til 1,0 % årligt af den nominelle restgæld for lånene ultimo året. Krav om garantiprovision er med virkning pr. dato for endelig optagelse af lån og dermed garantiernes ikrafttrædelser, og 

- at indtægten vedrørende garantiprovisionen tilgår kassen. Beløbet estimeres til ca. 200.000 kr. i år 2016 (garantiprovision for et ½ år), ca. 400.000 kr. i år 2017 og herefter faldende i takt med afdragene på lånet.

 

76. Godkendelse af risikobaserede dimensionering 2016,  Hovedstadens Beredskab

Sagsnr.: 00.17.20-A30-1-15

Resumé

Bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab behandlede og godkendte enstemmigt forslag til den indledende risikobaserede dimensionering (RBD 2016) på møde den 13. januar 2016. Forslaget forelægges de 8 ejerkommuner i Hovedstadens Beredskab til endeligt godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller,

at forslag til RBD 2016 – den indledende risikobaserede dimensionering godkendes.

Sagsfremstilling

I forlængelse af Økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL skal der over de næste år findes en række besparelser indenfor redningsberedskabet, hvilket også vil få betydning for Hovedstadens Beredskab. Som led i de effektiviseringer, der skal findes i 2016 og de kommende år, er der udarbejdet et forslag til en indledende RBD 2016 for Hovedstadens Beredskab.

 

Det står i forbindelse med de indledende operative analyser af beredskabet i de 8 kommuner klart, at der er behov for at opdele processen med RBD’en i to dele. En første indledende RBD, der som udgangspunkt primært har til formål at hente første fase af de nødvendige effektiviseringer uden herved fundamentalt at påvirke det operative serviceniveau. Samtidig hermed lægges der an til en proces med udarbejdelse af en større og mere dybdegående analyse, der kan lede hen mod en RBD gældende fra 2017 og frem.

På baggrund af de forudgående analyser og operative overvejelser er Hovedstadens Beredskab nået frem til to indledende ændringer i det operative beredskab:

 

1. Nedlæggelse af det operative beredskab på Station Dæmningen (Valby)

Analyser viser, at den mest hensigtsmæssige og skånsomme justering af serviceniveauet vil være at nedlægge beredskabet på Station Dæmningen. Beslutningen skal ses ud fra en vurdering af den nuværende udrykningsaktivitet i distriktet og sammenholdt med, at der som følge af sammenlægningen vil opstå en synergi i det operative beredskab, hvilket åbner for mulighed for en bedre udnyttelse af de tilgængelige ressourcer. Hertil kommer, at Station Dæmningen er lokaliseret tæt på Hvidovre Brandstation, og det vurderes, at i forhold til robustheden af det samlede beredskab vil nedlæggelsen af beredskabet på Station Dæmningen have begrænset effekt.

 

2. Ny struktur for Operativ Ledelse i Hovedstadens Beredskabs dækningsområde

Formålet med justeringen af strukturen for operativ ledelse er dels at kvalitetssikre og udnytte de fælles ressourcer i den operative ledelse på en mere optimal måde, dels at ensrette ledelsen af de operative indsatser i hele Hovedstadens Beredskabs dækningsområde i forlængelse af den model, som allerede var igangsat i mellem Frederiksberg og København.

 

I forbindelse med dannelsen af Hovedstadens Beredskab har flere af de daværende indsatsledere fra bl.a. Frederiksberg og Vestegnen fået nye og krævende ledelsesposter, der ikke er forenelige med også at varetage en indsatslederfunktion i Hovedstadens Beredskab. Hvilket også har nødvendiggjort implementeringen af en ny indsatslederstrukturen.

 

Beredskabsstyrelsen har ingen bemærkninger til ændringerne i det operative beredskab. Det nuværende serviceniveau i Station Dæmningens udrykningsområde fastholdes, og i forhold til indsatslederstrukturen er der tale om justeringer, som primært handler om, at der er behov for at konvertere ressourcerne til at opprioritere kompetencerne hos indsatslederne. Det skyldes, at erfaringerne fra de seneste års større indsatser viser, at effektiv og god indsatsledelse ikke kun handler om hurtig responstid, men i høj grad også om at sikre god kvalitet i håndtering af indsatsen, dvs. at de besidder de rette teoretiske og praktiske kompetencer samt personlige evner. Der er således ikke tale om store besparelser på den operative ledelse.

 

Beredskabsstyrelsens udtalelser samt Hovedstadens Beredskabs bemærkninger hertil er vedlagt som bilag.

 

Forslaget til den indledende risikobaserede dimensionering (RBD 2016), omfattende de 8 kommuner i Hovedstadens Beredskab, blev behandlet og enstemmigt godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på møde den 13. januar 2016.

 

By- og Miljøområdets vurdering

RBD 2016 vurderes at fastholde det eksisterende serviceniveau samtidig med, at den forudsatte effektivisering kan udmøntes i 2016.

Økonomi

Ingen, idet det dog bemærkes, at godkendelse af RBD 2016 er en forudsætning for at udmønte de vedtagne effektiviseringer i 2016.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

UW/PJ

Historik

Indstilling 7. marts 2016, pkt. 77:

By- og Miljøområdet indstiller,

at forslag til RBD 2016 – den indledende risikobaserede dimensionering godkendes.

 

77. Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab

Sagsnr.: 00.17.20-A30-1-15

Resumé

Forslag om fælles beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab med rammesætning af beredskabsarbejdet og krisestyring i ejerkommunerne samt forslag til fælles terrorstrategi for Hovedstadens Beredskab forelægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Forslagene blev behandlet og enstemmigt godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på møde den 13. januar 2016.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller,

1. at forslag til Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab godkendes,

2. at etablering af et fælles krisestyringssystem fastlagt af Hovedstadens Beredskab godkendes,

3. at forslag til Terrorstrategi for Hovedstadens Beredskab godkendes.

Sagsfremstilling

Alle kommuner er i henhold til beredskabslovens § 25 forpligtet til at udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. De 8 ejerkommuner i Hovedstadens Beredskab har i dag hver sit beredskabsplankompleks.

 

I henhold til Ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab, som blev godkendt af ejerkommunernes kommunalbestyrelser samt borgerrepræsentation i september/oktober 2015, skal Hovedstadens Beredskab koordinere arbejdet med beredskabsplanlægning for og imellem ejerkommunerne, og medvirke aktivt til kommunernes fortsatte drift i tilfælde af ekstraordinære hændelser.

 

Hovedstadens Beredskab har en ambition om at understøtte kommunerne i at sikre borgerne og virksomhederne tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer. Det er et centralt mål for Hovedstadens Beredskab at medvirke til, at ingen kommunale institutioner og serviceydelser må lukke i forbindelse med uro eller krise i et område. Det betyder, at kommunerne skal have en robusthed, der sikrer, at drifts- og serviceniveauerne kan opretholdes, eller hurtigst muligt reetableres, uanset hvilke hændelser der indtræffer.

 

Store og/eller alvorlige hændelser går ofte på tværs af kommunegrænserne. Derfor er der behov for at sikre, at ejerkommunerne og deres forvaltninger alene og i samarbejde er i stand til at bidrage til en helhedsorienteret håndtering af de konkrete trusler, der kan opstå mod det politisk fastsatte serviceniveau.

 

Intentionen med Beredskabspolitikken for Hovedstadens Beredskab er at skabe en fremtidssikret ramme for, hvordan kommunernes eksisterende og fremtidige beredskabsopgaver skal løses. Samtidig med at det ansvar, der påhviler forvaltningerne og relevante aktører, tydeliggøres.

 

Beredskabspolitikken tager udgangspunkt i 7 områder: Ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evalueringer og beredskabsplaner.

 

Beredskabspolitikken og de tilhørende planer og programmer offentliggøres, således at borgerne og virksomhederne har mulighed for at orientere sig i planerne.

 

Plan for fortsat drift

Som supplement til Beredskabspolitikken vedtages en beredskabsplan (Plan for fortsat drift), som konkretiserer, hvordan kommunerne og de enkelte forvaltninger inden for en fireårig periode skal udmønte beredskabspolitikken samt fastlægger, hvordan kommunerne skal arbejde ved hændelser, der kan påvirke det kommunale serviceniveau.

 

Mens beredskabspolitikken danner rammen for beredskabsarbejdet i kommunerne, er Plan for fortsat drift (beredskabsplanen) værktøjet, der anvendes, når en kommune rammes af en eller flere uønskede hændelser.

 

For at sikre, at kommunernes plan for fortsat drift altid er opdateret, vil der i regi af Hovedstadens Beredskab løbende og mindst en gang årligt udarbejdes sårbarhedsvurderinger, der identificerer kommunernes kritiske funktioner samt foretages analyse af hyppighed og konsekvens af truslerne imod disse funktioner.

 

Hovedstadens Beredskab vil på den baggrund sikre, at der er et specialistområde, der har til formål at koordinere og understøtte ejerkommunernes arbejde med beredskabsplanlægning og bistå med udarbejdelsen af plan for fortsat drift, sårbarhedsanalyse m.v.

 

Hovedstadens Beredskab vil i tilfælde af en hændelse, der medfører aktivering af en eller flere ejerkommuners beredskabsplan, sikre, at den operative ledelse samt de tilhørende faciliteter aktiveres for bedst muligt at understøtte krisehåndteringen i den eller de berørte kommuner. Hovedstadens Beredskab vil i den sammenhæng sikre, at der er den fornødne systemunderstøttelse til at forestå krisestyringen lokalt.

 

Det tværgående arbejde forankres i HOBS (Hovedstadens Beredskabssamordning).

 

Formålet med HOBS er bl.a. at have et beslutningsdygtigt organ, der f.eks. vil kunne tage stilling til strategier og planlægningsspørgsmål på tværs af kommuner m.v. Det er også i regi af HOBS, at der udarbejdes et beredskabsprogram med udgangspunkt i den fælles beredskabspolitik og plan for fortsat drift, og hvor arbejdet med sårbarhedsrapporter er forankret.

 

Det er Hovedstadens Beredskabs opgave at rådgive og understøtte denne proces i samarbejde med de enkelte kommuner, ligesom Hovedstadens Beredskab sørger for koordinering i såvel planlægning som under en beredskabssituation, der involverer to eller flere kommuner.

 

Kriseledelsesorganisation i Hovedstadens Beredskab

Store og/eller alvorlige hændelser kan gå på tværs af ejerkommunerne. Derfor er der et behov for at sikre, at ejerkommunerne både alene og i samarbejde er i stand til at bidrage til en helhedsorienteret håndtering af de konkrete hændelser, der kan påvirke det fastsatte kommunale serviceniveau.

 

I overgangen fra selskabets etablering til vedtagelse af indstilling om en fælles tilgang til beredskabsplanlægning og krisestyring vil den enkelte ejerkommune fortsætte med eget beredskabsplankompleks, der var gældende ved udgangen af 2015.

 

Den konkrete håndtering af rolle- og ansvarsfordelingen mellem de enkelte kommuner og Hovedstadens Beredskab fra 1. januar 2016 er uddybet i vedlagte bilag om kriseledelsesorganisation i Hovedstadens Beredskab.

 

Forslaget om fælles beredskabspolitik med rammesætning af beredskabsarbejdet og krisestyring i ejerkommunerne blev behandlet og enstemmigt godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på møde den 13. januar 2016.

 

Bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab anbefaler, at kommunalbestyrelserne/ Borgerrepræsentationen i de 8 kommuner godkender forslag om fælles beredskabspolitik med rammesætning af beredskabsarbejdet og krisestyring i ejerkommunerne.

 

Terrorstrategien

Det konkrete ansvar for terrorbekæmpelsen ligger hos Politiet og Forsvaret, men den kommunale organisation har en yderst vigtig rolle både før, under og efter en terrorhændelse. En effektiv bekæmpelse af terrorisme og håndtering af terrorsituationer vil derfor kræve en koordineret indsats mellem myndighederne, og hvor den kommunale organisation spiller en afgørende rolle for et godt resultat.

 

Terrorstrategien for Hovedstadens Beredskab tager udgangspunkt i eksisterende planer, systemer og strukturer, og definerer rammerne for den kommunale organisering og kapacitet i forhold til håndtering af eventuelle terrorhændelser.

 

Det overordnede formål med terrorstrategien er at skabe et robust og ’resilient’ samfund, der er rustet til at håndtere en given terrorhændelse.

 

Strategien bygger på følgende mål:

 

  1. Identifikation og analyse af risiko, sårbarhed og konsekvenser i forhold til byens funktionalitet.
  2. Samarbejde med relevante myndigheder, organisationer og aktører, fx politi, SSP, arbejdsformidling, undervisnings-, social- og sundhedssektoren, boligforeninger, idrætsforeninger, kulturinstitutioner, mv.
  3. Opdage og afværge eventuelle terrorhandlinger, før de får chancen for at finde sted, ved at skabe bevidsthed blandt byens borgere, ansatte og aktive.
  4. Håndtere et eventuelt terrorangreb på bedste mulige vis ved at etablere en effektiv organisation, koordination og ledelse under og efter en hændelse. Herunder sikre at hele ledelsesorganisationen kender beredskabets opgaver og ansvar samt eget ansvar.
  5. Sikre at byen kommer tilbage til normal tilstand hurtigst muligt ved at identificere og gennemføre tryghedsskabende tiltag efter en terrorhændelse.

 

Set i forhold til kommunernes opgavesæt indeholder terrorstrategien ligeledes en række anbefalinger til initiativer og målsætninger for håndtering både før, under og efter en hændelse. Anbefalingerne skal ses i sammenhæng med arbejdet med beredskabspolitikken, men med særlig fokus på håndteringen af terror f.eks.:

 

Det anbefales,

  • at der iværksættes et uddannelsesforløb i opmærksomhed og awareness omkring mistænkelig adfærd og forhold for medarbejdere på væsentlige institutioner fx rådhuset, kulturinstitutioner, institutioner med mange unge.
  • at kommunens medarbejdere i de fremskudte borgernære funktioner har de fornødne kompetencer fx førstehjælp til at kunne bistå borgere eller kollegaer, hvis der opstår akut brug for hjælp.
  • at direktionsniveauet i kommunen medvirker ved to årlige øvelser med det formål at styrke kendskabet til krisestyringsorganisationen, herunder beredskabets opgaver og ansvar samt forvaltningernes opgaver og ansvar.
  • at krisestyringsledelsen/Operationschefen ved Hovedstadens Beredskab vil ved en given hændelse kontakte rådhusvagten med henblik på at sikre det rette sikkerhedsniveau for rådhuset. Københavns Rådhus har defineret forskellige sikringsniveauer. Hovedstadens Beredskab vil indlede dialog med de øvrige rådhusvagter om behovet for lignende initiativer.
  • at Hovedstadens Beredskab udvikler et koncept, hvor alle kommuners kriseledelse i Hovedstadens Beredskab kan samles, og som er bygget op omkring faciliteterne og stabsstrukturen i Hovedstadens Beredskab.
  • at Hovedstadens Beredskab bør udarbejde en klar strategi for synlighed og tryghedsskabende indsats fra kommunens side. Erfaringerne er, at politiet vil være mærkbart til stede med synlige våben, men borgerne har også behov for at mærke, at samfundet kører videre, og at kommunerne er der både i forhold til at sikre tryghed og fortsat drift.
  • at Hovedstadens Beredskab iværksætter en evaluering af, hvorvidt der i dag er klare kommunikationslinjer fra kommunens kriseledelse helt ud til de borgerrettede funktioner. Medarbejderne i de borgernære funktioner skal stilles i stand til at kunne give tryghedsskabende information omkring beredskabet samt være bevidste om mulighederne for hjælp såfremt, der måtte opstå problemer.

 

Forslaget til en fælles terrorstrategi omfattende de 8 kommuner i Hovedstadens Beredskab blev behandlet og enstemmigt godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på møde den 13. januar 2016.

 

By- og Miljøområdets vurdering

Beredskabspolitikken vurderes at sikre et fortsat højt serviceniveau for Frederiksberg samtidig med at beredskabet på tværs af kommunerne styrkes til fælles gevinst, herunder i forhold terror.

Økonomi

Ingen, idet det bemærkes, at økonomien til udarbejdelse af plan for fortsat drift indgår i kommunens driftstilskud til Hovedstadens Beredskab.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 7. marts 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

UW/PJ

Historik

Indstilling 7. marts 2016, pkt. 78:

By- og Miljøområdet indstiller,

1.at forslag til Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab godkendes,

2.at etablering af et fælles krisestyringssystem fastlagt af Hovedstadens Beredskab godkendes,

3.at forslag til Terrorstrategi for Hovedstadens Beredskab godkendes.

 

78. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om at åbne lokaler for hjemløse

Sagsnr.: 14.00.00-A00-1-16

Resumé

Kommunalbestyrelsen har sendt forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om at åbne lokaler for hjemløse til behandling i Socialudvalget.

Beslutning

Beslutningsforslaget blev tiltrådt, idet Kommunalbestyrelsen konstaterer, at der ikke i den forgange vinter har været behov for ekstra pladser om natten for at sikre hjemløse husly, selv i de koldeste perioder.

Fremadrettet bemyndiges forvaltningen til i en akut situation ved ekstreme kuldegrader efter behov at tilvejebringe yderligere overnatningskapacitet med efterfølgende rapportering til Socialudvalget.

Indstilling

Socialudvalget ønsker løbende at følge udviklingen på området.

 

Et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Fasael Rehman, Brian Holm, Karsten Skawbo-Jensen og Flemming Brank) indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

 

Et mindretal (Gunvor Wibroe og Mette Bang Larsen) indstiller, at forslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2016 fremsatte Gunvor Wibroe fra Socialdemokratiet beslutningsforslag (dagsordenspunkt 7):  

”Kommunalbestyrelsen beslutter, at Frederiksberg Kommune ved temperaturer under minus 10 grader åbner udvalgte lokaler herunder f.eks. gymnastiksale eller lign., så vores hjemløse, hvis der er konkret behov for det, kan få ly og beskyttelse for ekstrem kulde.

Begrundelse

I disse dage oplever Danmark ekstreme frostgrader. Kulden har særlig store konsekvenser for vores mest udsatte, de hjemløse. I forbindelse med den ekstreme kulde oplever vi mange fine frivillige initiativer for husning af hjemløse blandt andet i København. Men der er brug for en mere fast struktur omkring husning af hjemløse, så vi kan sikre, at hjemløse kan overnatte indenfor ved ekstrem kulde. Derfor foreslår, Socialdemokraterne, at Frederiksberg Kommune åbner udvalgte lokaler og sale, så der er overnatningsmulighed for hjemløse, hvis der er et konkret behov for det. ”

Det blev på mødet i Kommunalbestyrelsen besluttet, at sagen skulle oversendes til behandling i Socialudvalget.  

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen har i forbindelse med forslaget, ud fra en faglig vurdering, afdækket et eventuelt behov for ekstra overnatningspladser til hjemløse i ekstraordinære kolde perioder.

Herberget Lærkehøj, som har en natvarmestue med 13 pladser, oplyser, at de i forbindelse med den meget kolde periode i midten af januar 2016, iværksatte en undersøgelse med henblik på at få et overblik over, hvorvidt der var tilstrækkeligt med nødherbergspladser for hjemløse.

Konklusionen på Lærkehøjs undersøgelse var, at det antal nødherbergspladser, som blev åbnet forskellige steder i det storkøbenhavnske område i midten af januar, fint dækkede det behov man kunne forvente ville opstå på grund af kulden. Lærkehøj oplevede ikke at blive yderligere opsøgt af borgere, der havde brug for en plads i natvarmestuen, selv om temperaturerne var meget lave.

Lærkehøj har som hovedregel, at der ikke afvises borgere på natvarmestuen i ekstraordinært kolde perioder uden, at det er sikret, at der er plads på et andet herberg i byen. Praksis er i øvrigt, at hvis en borger ikke ønsker at gøre brug af dette tilbud om ophold på et andet herberg, så får borgeren i stedet lov til at opholde sig på en stol i natvarmestuen.

Kommunens hjemløseteam, som laver en opsøgende indsats på gaden overfor hjemløse borgere, oplyser, at de vurderer, at der ikke er behov for at åbne flere overnatningsmuligheder for hjemløse i ekstra kolde perioder. Hjemløseteamet vurderer, at de hjemløse borgere er dækket godt ind med de sædvanlige tilbud, såsom natvarmestuen på Lærkehøj og natvarmestuer i Københavns Kommune.

På baggrund af det ovenstående er det forvaltningens vurdering, at der ikke er et konkret behov for en mere struktureret indsats i forhold til at åbne udvalgte lokaler på for eksempel skoler op for hjemløse borger i tilfælde af ekstrem kulde. Den faglige vurdering er, at de hjemløse tilgodeses i tilstrækkelig grad af de etablerede tilbud.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Socialudvalget den 7. marts 2016 og Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2016.

Historik

Indstilling 7. marts 2016, pkt. 21:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes

 


Lukkede dagsordenspunkter

 

79. Godkendelse af køb

Lukket - 00.15.00-Ø00-1-12

 

80. Status på tilvejebringelse af boliger

Lukket - 00.15.00-G01-17-15

 

81. Indgåelse af lejeaftale for lokaler

Lukket - 00.01.00-A01-163-15

 

82. Status på et klimatilpasningsprojekt

Lukket - 04.01.00-P20-3-13