Kommunalbestyrelsen - Dagsorden
Dagsorden
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 14. november 2016 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen - Dagsorden


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

 

 

Åbne dagsordenspunkter
277 Temadebat Smart City 2016
278 Spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen om træøer på Peter Bangs Vej, Finsensvej og Dalgas Boulevard
279 Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, rådmand Jan E. Jørgensen og kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus om bekæmpelse af ukrudt
280 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen om opstilling af Folkegave fra De Vestindiske Øer på Frederiksberg
281 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen om åbenhedspolitik på Frederiksberg
282 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om nye bænke på Frederiksberg
283 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om tiltag mod cigaretskodder i byrummet
284 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om parkering på Frederiksberg
285 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe vedr. hjælp til borgere, der rammes af kontanthjælpsloftet
286 Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om tandplejere på plejehjem
287 Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om navngivning af plads efter Tine Bryld
288 Forslag til beslutning fra rådmand Thyge Enevoldsen, kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Sine Heltberg om opfølgning ved udlicitering
289 Ungerådet
290 Mødeplan 2017 for Kommunalbestyrelse og udvalg
291 Valg af medlem til bestyrelsen for Frederiksberg Boligfond
292 Midlertidige rokeringer i stående udvalg
293 Indskud i Metroselskabet til anlæg af Ny Ellebjerg Station under jorden
294 Mønsterbryderudvalget - forslag til udmøntning af puljen for 2017
295 Genhusning af beboerne fra botilbuddet Betty og Bofællesskabet Mariendalsvej
296 Bevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til etablering af familiebolig på tagetagen af Prins Constantins Vej 3
297 Donation af 150.000,- kroner til Børnehuset Kuffertens legeplads
298 Frederiksberg Kommunes handleplan mod radikalisering
299 Frigivelse af anlægsbevilling til ny Klub J.M. Thieles Vej
300 Forslag til skoledistriktsændringer for skoleåret 2017/18
301 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om at tillade cykelsving til højre for rødt lys
302 Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om foodtrucks på Frederiksberg
303 Gebyrer for erhvervsadgang til genbrugsstation
304 Ændring af regulativ for husholdningsaffald
305 Nyelandsvej 10, Ansøgning om ny bolig i tagetagen

Lukkede dagsordenspunkter
306 Salg af ejendom



Åbne dagsordenspunkter

277. Temadebat Smart City 2016

Sagsnr.: 00.01.00-A01-464-16

Resumé

Magistraten indstillede i marts 2016, at emnet Smart City drøftes i Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016. Nærværende sag er et oplæg til hvilke emner, Kommunalbestyrelsen kan drøfte for fremtidens Smart City Frederiksberg.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at Kommunalbestyrelsen drøfter emnet Smart City og det fremtidige ambitionsniveau for Frederiksberg Smart City, herunder mulighederne for at anvende borgeres bevægelsesdata til udvikling af byen på baggrund af borger/turist wi-fi-netværk samt mulighederne for vækst og innovation via Frederiksberg åbne data.

 

Forvaltningen blev anmodet om at fremsende taletidsreglerne til Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Smart City på Frederiksberg

Da Frederiksberg Forsyning og Frederiksberg Kommune i 2015 indledte dialogen om etablering og brug af et fulddækket wi-fi-netværk på Frederiksberg, blev det for alvor startskuddet for igangsættelse af Smart City-initiativer på Frederiksberg. Indenfor kort tid forventer Frederiksberg Forsyning at underskrive en kontrakt om etablering af Frederiksberg Smart City Wi-fi-netværk, der forventes etableret i løbet af 2017. Lige så snart det er muligt, står kommunen klar med de første Smart City-projekter, der kan kobles på netværket.

 

Smart City Wi-fi-netværket vil gøre Frederiksberg Forsyning i stand til at fjernaflæse byens vand- og varmemålere i realtid og derigennem bl.a. opnå en bedre og billigere overvågning af driften. Frederiksberg Kommune får omvendt mulighed for at etablere Smart City-løsninger fx på parkerings- og klimavarslingsområdet samt i forhold til udnyttelse af velfærdsteknologi i smarte hjem på pleje og omsorgsområdet og learning communities på uddannelsesområdet – helt i tråd med kommunens Smart City Strategi fra juni 2015 (bilag 1) og Frederiksberg Strategien 2016.

 

Kommunen står bl.a. over for at skulle koble Smart Parkering på netværket – et projekt, der i første omgang indebærer, at der installeres tre forskellige tekniske løsninger af på parkeringspladsen bag Rådhuset og i kvarteret ved Rahbeks Allé. På baggrund af evaluering af projektet, arbejdes der på at udbrede løsningen til resten af kommunen. Projektet skal medvirke til kommunens mål om reduktion af CO2-udledning ved at mindske søgekørsel efter ledige p-pladser. Projektet skal også bidrage til en besparelse på anlæg af nye p-pladser, idet løsningen skal bidrage til en bedre udnyttelse af de eksisterende. Projektet bidrager således med data, som bl.a. vil kunne bruges som beslutningsgrundlag for fremtidige parkeringsløsninger på Frederiksberg. Se bilag 2 for beskrivelse og status for dette og de øvrige Frederiksberg Smart City-projekter.

 

Stort vækstpotentiale

Frederiksberg Forsynings projekt viser, at der er et stort potentiale i Smart City-initiativer. I dette tilfælde er business casen så god, at den kan finansiere en ny netværksinfrastruktur for forsyningsområdet i samarbejde med Frederiksberg Kommune.

 

Rapporten "Growing Smart Cities in Denmark", som er udarbejdet af Arup og CEDI januar 2016 viser, at Danmark har potentialet til at blive internationalt førende indenfor Smart Cities. Ud over udviklingen af bedre byer og byområder, vil arbejdet med Smart Cities lokalt give adgang til globale markeder, som kan danne vækstgrundlag for det danske erhvervsliv, turismeindustri med videre.

 

Fra nationalt hold og igennem den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, er der formuleret ambitioner og initiativer for kommunernes videre arbejde med Smart Cities, idet der skønnes at være et enormt vækstpotentiale. Danmark skønnes i det lys at have potentialet til at blive internationalt førende indenfor Smart Cities, og det forventes, at der i de kommende år vil være større fokus på kommunal implementering af Smart City-løsninger.

 

Lokalt skønnes Frederiksberg at have et stort potentiale som Smart City for at afprøve innovative løsninger, før de rulles ud i større skala. Det skyldes befolkningstætheden, borgernes og virksomheders digitale kompetencer, antallet af vidensinstitutioner samt antal mobile enheder pr. person. Dermed har vi et stort potentiale i at udnytte Smart City til at opnå vores mål om at gøre Frederiksberg til en bæredygtig og CO2-neutral by.

 

Men skal wi-fi-netværket kunne bruges til andre formål end kommunens egne Smart City projekter, såsom et gratis turist- eller borgernet? Skal vi kunne anvende de oplysninger, vi potentielt kan få fra byens brugere om deres adfærd i byen som beslutningsgrundlag? Skal vi stille åbne data til rådighed for andre med vækstformål for øje? Med andre ord -  hvilket ambitionsniveau har Frederiksberg Kommune for det videre arbejde med Smart City Frederiksberg.

 

Ud over ovenstående perspektiver ved Smart City kunne Kommunalbestyrelsen eksempelvis vælge at debattere følgende emner:

  1. Mulighederne for at anvende borgeres bevægelsesdata til udvikling af byen på baggrund af borger/turist wi-fi-netværk
  2. Mulighederne for vækst og innovation via Frederiksberg åbne data

 

Disse emner er selvfølgelig tæt forbundne og afhængige af hinanden.

 

Mulighederne for at anvende borgeres bevægelsesdata til udvikling af byen på baggrund af borger/turist wi-fi-netværk

Smart City handler blandt andet om at udnytte ny teknologi og data til at skabe bedre og bæredygtige løsninger, både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Det understøtter kernen i Frederiksbergstrategien og kan blive fundamentet for, at effektivitet og kvalitet fremover går hånd i hånd.

 

Smart City-løsninger bliver ofte forbundet med indsamling af data fra sensorer, der måler på byens drift, såsom energi, parkering, affald mv. Men Frederiksberg Smart City Strategien åbner også for muligheden i at benytte borgernes smartphones som sensorer, der skaber data. Kombinationen af et Smart City wi-fi-netværk, som dækker hele Frederiksberg, samt det faktum, at de fleste brugere af byen har en smartphone i lommen, giver mulighed for at indsamle bevægelsesdata fra fodgængere, cyklister og bilister ved at registrere hvilke wi-fi-access points, de er i nærheden af:

 

Der er to måder, hvorpå dette kan lade sig gøre:

  • Via tilmelding: Ved at borgerne accepterer at kommunen monitorerer deres bevægelser i byrummet og på baggrund af oplysninger, som de selv opgiver (fx alder, bopælsadresse, mail) for en mere målrettet udvikling.
  • Anonymt: Ved at kommunen indsamler anonymiserede data fra borgerne. Der er altså kun tale om monitorering af deres bevægelser, og det er ikke muligt at se, hvem den enkelte smartphone tilhører, deres aldersgruppe m.m.

 

Uanset indsamlingsmåden, vil disse data kunne bidrage med værdifuld viden om byens brug, eksempelvis om bevægelsesmønstre i byrummet eller med viden om parkerings- eller trafikadfærd. Data om bevægelsesmønstre vil kunne bruges i byrumsanalyser til at skabe det rette beslutningsgrundlag for indretning af stier og veje, anlæg af parkeringspladser, kulturelle knudepunkter eller lignende. Med bevægelsesdata vil det også være muligt at indsamle info om borgernes motionsvaner og potentielt også sundhed ud fra hvordan, hvor hurtigt og hvor meget de bevæger sig i byrummet.

 

Indsamling af bevægelsesdata er et emne, som skaber bekymring hos mange på grund af overvågningsaspektet og måske endda på grund af utilstrækkelig viden om kravene til beskyttelse af persondata.

Erhvervsstyrelsen har afgjort, at indsamling af data i anonymiseret form ikke er et brud på lovgivningen om indsamling af data uden brugerens accept. Som et resultat heraf benyttes teknologien i dag til trafikoptimering i blandt andet København og Odense og vil således også kunne anvendes i Frederiksberg Kommune, hvis dette ønskes.  

 

Det vil i princippet være muligt, men i et begrænset omfang, at anvende det nuværende Frederiksberg Smart City Wi-fi-netværk til monitorering af borgernes bevægelsesmønstre. Omvendt vil det også være muligt at bruge et alternativt eller mere udbygget netværk til dette formål – alt afhængig af kommunens ambitionsniveau. Med det nuværende Smart City Wi-fi-netværk har vi skabt kommunens fremtidige netværksinfrastruktur til at understøtte kommunens egne Smart City-initiativer. Dets nuværende kapacitet bliver brugt til kommunens egne Smart City-projekter, såsom Smart Parkering, klimavarslingsløsninger på by- og miljøområdet. På skoleområdet kan vi fx understøtte skolereformens intentioner om mere undervisning uden for skolen. På socialområdet understøtter det ligeledes ambitionerne om Smart Sundhed og indførelse af velfærdsteknologier.  

 

Der er i indeværende aftale endvidere indarbejdet mulighed for at tilkøbe en udvidelse af kapaciteten i Smart City Wi-fi-netværket, så eksempelvis borgere eller turister også kan koble sig på netværket.

 

Smart City netværk til borgere og turister?

Den 1. juli 2015 blev det muligt for kommunerne at tilbyde gratis wi-fi til turister under visse betingelser, som er beskrevet i ”Telelovens” § 60b. Den tillader blandt andet punktvis adgang til gratis wi-fi for internationale turister via "hotspots" i en tidsbegrænset periode på op til en time ad gangen. Det er i lovgivningen uklart, hvornår et område opfattes som et internationalt turistområde, eller hvornår hotspots bliver så store, at der er tale om et eller flere sammenhængende netværk. Ved høringssvaret til loven, udtalte Erhvervs- og Vækstministeriet, at det i praksis ikke vil være muligt at skelne mellem internationale turister eller danske borgere. Dette åbner for, at kommunerne har friere rammer for etablering af de såkaldte turist-net. I praksis er det det der sker lige nu; flere kommuner har allerede eller er ved at etablere turist-net såsom Københavns Kommune, men der er også kommuner, som har valgt at gå i en anden retning, såsom Aarhus Kommune, der har etableret et slags borgernet.

 

Aarhusmodellen "Smart Aarhus" er formentlig det største sammenhængende trådløse netværk i Danmark til gæster og brugere. Netværket er tilgængeligt i alle kommunale bygninger, dvs. skoler, jobcentre, biblioteker, kulturinstitutioner, plejehjem osv. Smart Aarhus netværket er ejet af Aarhus Kommune, og er ikke etableret med henblik på at tilbyde gratis netværk til borgere, men brugerne af de kommunale bygninger kan alligevel tilgå netværket ved hjælp af NemID, lånerkort, sms-login eller universitetslogin. Smart Aarhus netværket er tilgængeligt i 9 timer, hvorefter der reelt kan logges på igen for en ny session på 9 timer (www.smartaarhus.dk/wifi).

 

Smart Aarhus netværket bruges selvfølgelig også som platform for deres Smart City-initiativer, som gennemføres med tæt involvering af især borgere gennem projektet "Digital bydel’’, men også i samarbejde med erhvervslivet og vidensinstitutionerne i og omkring Aarhus.

 

Københavnermodellen har et lidt anderledes fokus og afprøver pt. forskellige teknologiske netværks- og Smart City-løsninger i et afgrænset område omkring Københavns Rådhus og Glyptoteket – i daglige tale kaldet ”Street Lab”. Området er blevet til i et samarbejde mellem TDC, Cisco, Citelum og kommunens Smart City-kontor ’Copenhagen Solutions Lab’. Formålet med Street Lab er at afprøve og demonstrere potentialerne ved forskellige Smart City-løsninger for borgere, erhvervsliv og de kommunale beslutningstagere (http://cphsolutionslab.dk/).

 

Ambitionerne for Street Lab er høje, idet de på sigt ønsker at overvåge ”alt” i området og udnytte informationerne til at forbedre byen. I første omgang drejer det sig hovedsageligt om realtidsmålinger af luftkvalitet og støjforurening, optimering af affaldshåndtering, etablering af løsninger for at lette søgetrafikken efter parkering samt monitorering af bevægelser (som blandt andet omfatter fysiske bevægelser i byrum til indsamling af data fra mobile enheder). Sidst men ikke mindst får turister gratis adgang til wi-fi samt adgang til diverse turist- og borgerservices. Turisternes adgang er begrænset til en time ad gangen og i en radius af ca. 500 m rundt om Københavns Rådhus.

 

Som overbygninger på disse modeller, arbejder Region Hovedstaden og EU på hver deres planer for at koble netværk sammen på tværs af henholdsvis kommuner i Regionen og medlemslande i EU.

 

Region Hovedstadens "Regional Vækst- og udviklingsstrategi" – ReVUS, som Frederiksberg Kommune deltager i, har udarbejdet et handlingsplansforslag for 2017-2018 med i alt 10 fyrtårnsprojekter, hvoraf projektet ”Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen” bl.a. handler om test og etablering af Copenhagen Wi-fi -  en fælles login-løsning i Greater Copenhagen, hvor borgere, virksomheder og turister, men også sensorer, har god adgang til internet. I praksis går løsningen ud på at koble regionens respektive wifi-løsninger sammen ved hjælp af en fælles login-løsning. Projektet har været rundt i medlemskommunerne og skal endeligt godkendes af K29, KKR-Hovedstad og regionsrådet inden udgangen af 2016.

 

På europæisk plan arbejdes der på, via EU-kommissionen, at bringe gratis wi-fi ud til at centrale steder for offentligt liv i de europæiske lokalsamfund inden 2020.

 

Både den regionale og europæiske plan er endnu i opstartsfasen, og det er derfor endnu uklart, hvilke forudsætninger, der stilles for projektet og kommunernes infrastruktur.

 

Som alternativ til disse modeller, er der også kommuner, som afventer de faldende priser på roaming i EU på mobiltelefoni i en ny roamingaftale, som forbyder roamingafgifter i EU med virkning fra sommeren 2017. For Frederiksberg Kommune vil det i dette tilfælde betyde, at det primære formål med wi-fi-netværket vil være understøttelse af egne Smart City-projekter.

 

Mulighederne for vækst og innovation via Frederiksberg åbne data

En væsentlig forudsætning for vækst i den private sektor og Smart City-løsninger er tilgængeligheden af data. Det danske grunddataprogram under Digitaliseringsstyrelsen er et eksempel på, hvordan tilgængeliggørelsen af oplysninger såsom fast ejendom, veje, personer og virksomheder kan skabe samfundsøkonomiske gevinster og vækst i Danmark. Frederiksberg Kommune bidrager blandt andet til dette arbejde med den såkaldte suppleringsopgave på adresser samt ved løbende at sikre, at kommunens grunddata hentes fra de tilgængelige grunddatasystemer med systembesparelser for øje. Senest har Frederiksberg Kommune været initiativtager til, at kommunens ESDH-system henter adresser direkte fra Danmarks Adresseregister, som er en del af grunddataprogrammet. Et initiativ som samtlige af medlemskommunerne af ESDH-brugerklubben gavnes af og medfinansierer gennem medlemskontingentet, og som letter kommunens arbejde i mødet med borgere og virksomheder.

 

Der findes også et samfundsøkonomisk potentiale for brugen af kommunale data som oplysninger om parkeringspladser, energiforbrug for kommunale bygninger osv. Ved at åbne for kommunale data begrænser vi ikke innovationen til dataejeren, men giver muligheden til enhver, der har interesse for og kompetencerne til at arbejde med åbne data. Det kan være studerende, iværksættere eller etablerede virksomheder, der ønsker at udvikle bedre services til borgere eller virksomheder. Det kan være aktører, der kan byde ind med analyser og løsninger på kommunale udfordringer, som vi ikke selv kan løfte. Det kan være journalister, der ønsker adgang til data, som ellers ville være tidskrævende for forvaltningen at fremsøge. I det hele taget vil åbne data kunne understøtte gennemsigtigheden i den offentlige forvaltning. Fordelene kan være mange, og aktørerne kan være borgere, forskere såvel som kommercielle interessenter.

 

For at fremme udbredelsen og udnyttelsen af de åbne offentlige data nedsættes der under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi et fællesoffentligt partnerskab bestående af Open Data DK, KL, Danske Regioner og Erhvervsstyrelsen.

 

Som et led i udmøntningen af kommunens Smart City Strategi, er Frederiksberg Kommune medlem af foreningen Open Data DK, som er en sammenslutning af kommuner, regioner og Erhvervsstyrelsen. Formålet med foreningen er at sætte fokus på fordelene ved åbne data samt at etablere en landsdækkende portal til at samle og udstille de offentlige data.

Som noget relativt nyt indgår Open Data DK som initiativ i både den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Flere og flere offentlige aktører deler data via portalen, herunder Frederiksberg Kommune, bl.a. med energidata fra vores kommunale bygninger og vores CO2-regnskab, og data fra Smart Parkering vil også indgå, så snart det er muligt.

 

Det er klart, at ikke alle data er lige velegnede at dele. Visse data skal endda beskyttes særligt, idet de omfatter personoplysninger. Lovgivningen sætter klare rammer for hvilke data om borgerne, der må indsamles, og hvornår disse må anvendes, og det er forvaltningens opgave at sikre, at dette overholdes. Der er flere muligheder for at anonymisere eller rense data for personhenførbare oplysninger.

 

For at data skal kunne gøres tilgængelige, kræver det således sikring af bl.a. persondata, men også klargøring af data samt beskrivelse af data (hvad dækker informationerne, hvor ofte opdateres de, hvilket system kommer de fra osv.). Dette er en krævende opgave, og det vil derfor ikke være muligt at stille alle data til rådighed på en gang. Opgaven udfordres endvidere af, at ikke alle systemer, som indsamler og gemmer data, kan stille disse til rådighed for kommunen.

 

Eksempler på data, som kunne være velegnede at dele med private og offentlige aktører:

  • Tilsynsdata fra pleje-, dagtilbuds- og skoleområdet, fx antal af tilsyn pr. sted, kommunal el, ekstern tilsyn
  • Trafikale data, fx trafiktællinger, antal bycykler, snerydning  
  • Parkeringsdata
  • Energidata, fx fra kommunale bygninger, CO2-regnskab
  • Miljødata, fx vandforbrug og vandkvalitet, økologiprocent i kommunen, affald
  • Skybrudsdata, fx kommende planer for terrænændringer, skybrudsbassiner m.m.
  • Data om område- og byfornyelse
  • Udlånsdata fra byens biblioteker
  • Besøgstælledata fra kommunale kulturinstitutioner, biblioteker m.fl.
  • Bookings- og brugsdata fra kommunale bygninger på kultur- og fritidsområdet

 

Eksempler på flere åbne data kan ses på data.kk.dk og portal.opendata.dk.

 

Åbne data vil også kunne bruges til at lave innovative løsninger på kommunale udfordringer, som vi ønsker andres øjne på. Dette kan eksempelvis ske igennem såkaldte hackathons, som er udviklersessioner typisk afholdt hen over en weekend. Her samles udviklere, iværksættere og studerende/forskere for at løse foruddefinerede cases på baggrund af åbne data, som er tilgængelige. Disse hackathons er ofte generatorer for vækst og nye forretningsideer. Frederiksberg Kommune har netop deltaget i Open Energy Days i september 2016 – en hackathon under Open Data DK, hvor formålet var at finde måder, hvorpå vi kunne ændre adfærden hos brugerne af vores kommunale bygninger til mere energibesparende adfærd.

Temaer for kommende hackathons på Frederiksberg kunne være parkering, klimatilpasning og allerede til foråret har Frederiksberg Kommune mulighed for at være med i Open Tourism Days i samarbejde med Open Data DK.

 

Frederiksberg Kommune står således over for at skulle forholde sig til, hvilke typer kommunale data, hvis ikke alle, der skal stilles frit tilgængeligt via Open Data DK-platformen for borgere og virksomheder og med vækstformål for øje.

 

By og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at Frederiksberg Kommune bør have et øget fokus på Smart City i de kommende år, da vores geografi og befolkningssammensætning giver unikke muligheder for udvikling af Frederiksberg som en Smart City.

 

Det bør også undersøges, om der er et uudnyttet potentiale i at anvende bevægelsesdata i Frederiksberg Kommune. Det foreslås, at forvaltningen afprøver potentialet i at opsamle data om borgernes bevægelsesmønstre i et afgrænset område af Smart City Wi-fi-netværket og i forhold til byudvikling i Frederiksberg Kommune. På baggrund af resultaterne evalueres mulighederne for at benytte teknologien på andre områder.

 

Sidst men ikke mindst, vurderer forvaltningen, at vækstpotentialet ved at stille data til rådighed er så stort, at vi som kommune bør prioritere indsatsen for at åbne op for alle data på tværs af alle forvaltningsområder. Vi anbefaler endvidere, at der årligt afholdes hackathons på Frederiksberg med forskellige temaer i samarbejde med kommunens uddannelsesinstitutioner og lokale iværksættere, og at kommunen deltager i afviklingen af Open Energy Days i foråret 2017 i samarbejde med Open Data DK.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 31. oktober 2016, Magistraten den 7. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

PJ/HH/CFM

Historik

Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 349:

By- og Miljøområdet indstiller,

at Kommunalbestyrelsen drøfter emnet Smart City og det fremtidige ambitionsniveau for Frederiksberg Smart City, herunder mulighederne for at anvende borgeres bevægelsesdata til udvikling af byen på baggrund af borger/turist wi-fi-netværk samt mulighederne for vækst og innovation via Frederiksberg åbne data. 


Indstilling 7. november 2016, pkt. 412:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at Kommunalbestyrelsen drøfter emnet Smart City og det fremtidige ambitionsniveau for Frederiksberg Smart City, herunder mulighederne for at anvende borgeres bevægelsesdata til udvikling af byen på baggrund af borger/turist wi-fi-netværk samt mulighederne for vækst og innovation via Frederiksberg åbne data.

 

278. Spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen om træøer på Peter Bangs Vej, Finsensvej og Dalgas Boulevard

Sagsnr.: 00.01.00-P35-163-16

Sagsfremstilling

”Plantehullerne på Frederiksberg på veje som Peter Bangs Vej, Finsensvej og Dalgas Boulevard er mange steder faldet sammen. Dette medfører mindsket sikkerhed og ubehag for cyklister. Forvaltningen har tidligere oplyst SF, at man fra 2017 forventer at lave ca. 10 kasseopbygninger af træøer årligt. Vejtræspuljen er tænkt at skulle bekoste dette renovationsarbejde.

 

Som det eneste parti fandt SF dette tempo uforsvarligt, og satte derfor 3 millioner kroner af i 2017.

 

Hvis der ikke afsættes yderligere midler - hvornår er det så forventningen at den totale udbedring vil være færdig, og er borgmesteren tilfreds med dette ambitionsniveau?

 

Hvad ville det kræve af yderligere budgettilførsler såfremt man lavede en målsætning om at færdiggøre udbedringen i senest 2018?”

 

279. Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, rådmand Jan E. Jørgensen og kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus om bekæmpelse af ukrudt

Sagsnr.: 00.01.00-P35-163-16

Sagsfremstilling

”Greve og Egedal kommuner har investeret i en maskine, som ved hjælp af skold hedt vand bekæmper ukrudt på veje, pladser og fortove. Denne metode er ikke alene mere miljøvenlig end gasbrænderne, metoden er iflg beskrivelsen også mere effektiv og arbejdsbesparende. Derfor dette forslag om at indkøbe en sådan maskine.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

280. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen om opstilling af Folkegave fra De Vestindiske Øer på Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-163-16

Sagsfremstilling

”Danmark har modtaget en folkegave fra De Vestindiske øer i anledning af 100 året for salget af øerne til USA.

 

Statuen bør opstilles et centralt sted, med relation til vores fælles historie med øerne.

 

Det mest oplagte ville være, at opstille statuen ved Amaliehaven, hvor den er tæt på det mest direkte produkt af mere end 200 års slaveri: Frederiksstaden med Amalienborg, Marmorkirken og alle palæerne.

 

Skulle det ikke lykkes, at få kommunen til at finde en relevant plads, bør statuen komme til Frederiksberg, hvor Sct Thomas Plads jo er navngivet efter den største af De Vestindiske Øer.

 

SF foreslår derfor, at kommunen retter henvendelse til Kulturministeriet med henblik på opstilling af statuen på Frederiksberg på Sct Thomas Plads.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

281. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen om åbenhedspolitik på Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-163-16

Sagsfremstilling

”Forslag om at Frederiksberg Kommune vedtager en åbenhedspolitik.

 

Åbenhed giver plads til debat, kreativitet. Fantasi, innovativ tænkning og nye løsninger. Åbenhed bringer viden i spil og skaber mening. Derfor bør Frederiksberg Kommune indføre en åbenhedspolitik, som sikrer at vi i kommunen er åbne om alt i ord og i handling.

 

Ny undersøgelser viser, at mange ansatte ikke kender deres rettigheder i forhold til ytringsfrihed som offentligt ansatte, og mange kender ikke de regler, de er forpligtede i forhold til.

 

Alle arbejdspladser i kommunen bør have en åbenhedspolitik, som kan samles under fælles ønske om en åbenheds kultur på Frederiksberg. Politikere og ledelser bør gå forrest i dette arbejde.

 

Frederiksberg Kommune kan med fordel søge inspiration i den åbenhedspolitik, som er vedtaget af et bredt flertal i Region Hovedstaden i august 2016.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

282. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om nye bænke på Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-163-16

Sagsfremstilling

”SF foreslår, at Frederiksberg Kommune gør forsøg med at opsætte anderledes bænke, der i højere grad understøtter dialog, samvær og evt. spil.

 

Begrundelse:

De bænke der benyttes i byrummet på Frederiksberg er af en meget traditionel karakter. Dvs. at de hovedsagelig er indrettet så benytterne ikke sidder med ansigterne vendt mod hinanden, men mod vejen mm. De lægger altså ikke op til dialog, samvær eller spil.

 

I SF mener vi at det kunne være inspirerende at forsøge at opsætte nogen anderledes designede bænke på passende steder, som understøttede dialog og evt. gav mulighed for at spille brætspil.

 

I bearbejdningen af forslaget finder SF det naturligt, at forvaltningen samtidig opgør det samlede antal bænke på Frederiksberg, og hvilket design de har. På den måde tilvejebringes en grundig bænkstatus, til gavn for at der kan tages oplyste beslutninger.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

283. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om tiltag mod cigaretskodder i byrummet

Sagsnr.: 00.01.00-P35-163-16

Sagsfremstilling

”SF foreslår, at Frederiksberg tager nye, humoristiske og borgerinvolverende tiltag i brug, for at dæmme op for henkastning af cigaretskodder i byrummet.

 

Begrundelse:

Et cigaretskod der smides i det fri, kan være op til fem år om at blive nedbrudt. Ydermere er de skadelige giftstoffer fra filtret, der ender i naturen og i vores vandmiljø, en væsentlig kilde til forurening.

 

I København udgør cigaretskodder 85 procent af den samlede mængde affald i København, og vælger man at håndplukke dem med en såkaldt “snapper” koster det to kroner for hvert cigaretskod. Det sker også på Frederiksberg.

 

SF mener at vi på Frederiksberg skal forsøge os med såkaldte nudging-kampagner. Det har man bl.a. gjort i London, via kampagnen #NeatStreets, hvor man opfordrede folk til at stemme med deres skod i en dertil opsat boks. Dette reducerede tilsyneladende antallet af skodder i gaderne med helt op mod 20 procent.

 

I Randers har man forsøgt noget lignende med tyggegummi, hvilket også kunne være relevant på Frederiksberg.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

284. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om parkering på Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-163-16

Sagsfremstilling

”SF foreslår, at der ikke længere tilbydes to timers gratis parkering på Frederiksberg og at beboerlicensen hæves med 500 kr.

 

Begrundelse:

Den nuværende parkeringsordning er et problem ift parkering, trængsel, sikkerhed og miljø. I SF mener vi generelt at parkering skal koste fra første minut, men hvis det vurderes muligt, kan der ses på alternativ gældende for de store handelsstrøg.

 

Beboerlicensen består reelt kun af et administrationsgebyr på 150 kr. I SF mener vi at niveauet er for lavt, set i forhold til at biler optager fælles plads på overfladen.

 

SF foreslår derpå at de ekstra indtægter bruges på både underjordisk bilparkering og cykelparkering på overfladen, hvis sidstnævnte er en lovlig mulighed.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

285. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe vedr. hjælp til borgere, der rammes af kontanthjælpsloftet

Sagsnr.: 00.01.00-P35-163-16

Sagsfremstilling

”Kommunalbestyrelsen beslutter, at der sendes et brev til de borgere, der rammes af kontanthjælpsloftet med en beskrivelse af Frederiksberg Kommunes initiativer til at afhjælpe konsekvenserne af loftet.

 

Begrundelse

Den 1. oktober 2016 trådte kontanthjælpsloftet i kraft. Også borgere på Frederiksberg bliver ramt af den lavere sociale ydelse. I den forbindelse har Frederiksberg Kommune en række initiativer til at opdæmme konsekvenserne af kontanthjælpsloftet herunder gratis tandpleje og gratis gældsrådgivning til udsatte borgere samt fritidspas til udsatte børn. Det er vigtigt, at vores borgere har kendskab til, hvad der er af tiltag i kommunen til at afhjælpe deres situation. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der sendes et fysisk brev til kontanthjælpsmodtagere med en beskrivelse af kommunens tiltag til at afhjælpe konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, samt de muligheder der er i kommunen for at få hjælp og støtte med opkvalificering, aktivering og job.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

286. Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om tandplejere på plejehjem

Sagsnr.: 00.01.00-P35-163-16

Sagsfremstilling

”Kommunalbestyrelsen beslutter at sende tandplejere ud til kommunens plejehjem for at tilbyde undersøgelse af beboernes tænder samt at undervise plejepersonalet i bedre tandsundhed og god mundhygiejne ift. ældre.

 

Begrundelse

Carries, svamp og knækkede tænder. Der er ingen tvivl om, at ødelagte tænder og dårlig mundhygiejne kan gøre det svært at spise, give store smerter og betyde væsentligt forringet livskvalitet. Og det er påvist, at en række sygdomme som lunge- og hjertekarsygdomme samt diabetes forværres af dårlig mundhygiejne på grund af bakterier i mundhulen.

 

Undersøgelser viser, at mange af vores ældre medborgere kan have brug for hjælp til bedre tandpleje. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at vi sender tandplejere ud til vores plejehjem for at tilse beboernes tænder og undervise plejepersonalet i god mundhygiejne til de ældre.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

287. Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om navngivning af plads efter Tine Bryld

Sagsnr.: 00.01.00-P35-163-16

Sagsfremstilling

”Kommunalbestyrelsen beslutter at opkalde pladsen foran Lindevang Kirke efter Tine Bryld.

 

Begrundelse

Den 21. april 2011 døde socialrådgiveren, forfatteren og frederiksbergborgeren Tine Bryld. Hun var et fyrtårn, som livet igennem knoklede for de unge, de udsatte og de udstødte - for at ændre det sociale landkort i Danmark. Det var også Tine Bryld, som danskerne, på 100 årsdagen for kvinders valgret, kårede som århundredets mest betydningsfulde kvinde.

 

For tiden foregår der en større renovering af pladsen foran Lindevang Kirke. En kirke og et område, hvorfra der foregår mange gode sociale initiativer. Et af dem er Den Brogede Verden, der er et samarbejde mellem KFUM's sociale arbejde og Lindevang- og Flintholm Sogn om at skabe værdige kår for udsatte mennesker.

 

Det vil derfor give god mening at opkalde pladsen foran Lindevang Kirke efter Tine Bryld, en frederiksbergborger, som dedikerede hele sit liv til arbejdet for de udsatte og udstødte.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

288. Forslag til beslutning fra rådmand Thyge Enevoldsen, kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Sine Heltberg om opfølgning ved udlicitering

Sagsnr.: 00.01.00-P35-163-16

Sagsfremstilling

”Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten foreslår, at Frederiksberg Kommune følger tættere op på de opgaver, som kommunen vælger at udlicitere og privatisere. Opfølgningen skal som minimum indeholde oplysninger om pris, arbejdsvilkår, oplysninger om heltid og deltids ansættelser samt delt arbejdstid.

 

Begrundelse

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ønsker, at den kommunale service leveres i en høj kvalitet og med ordentlige arbejdsvilkår, uanset hvem der leverer servicen.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

289. Ungerådet

Sagsnr.: 00.01.00-A08-3-16

Resumé

Ved møde den 6. juni 2016 blev Magistraten forelagt en indstilling om Ungerådets fortsættelse samt anmodet om stillingtagen til en række punkter, hvorefter sagen foresloges oversendt til budgetdrøftelserne. Magistraten besluttede at oversende spørgsmålet om Ungerådets fortsættelse til budgetdrøftelserne, idet forvaltningen blev anmodet om at vurdere antallet af medlemmer, samt at valgalderen til Ungerådet sættes op. Forvaltningen vender nu tilbage herom og anmoder på baggrund af de nye oplysninger om stillingtagen til de indstillede punkter inden budgetdrøftelserne.

Indstilling

Magistraten oversendte sagen til budgetdrøftelserne.

 

Magistraten indstiller yderligere:  

  • at valgalderen fastholdes på 14-19 år
  • at antallet af medlemmer nedsættes fra 11 til 7, og at indtrædende suppleanter automatisk får stemmeret ved medlemmers forfald
  • at et eventuelt valg til Ungerådet afholdes som et digitalt valg som i 2014 og udskydes fra efteråret 2016 til 1. kvartal af 2017 med henblik på at afvente budgetdrøftelserne, og at de nuværende ungerådsmedlemmers valgperiode forlænges frem til 1. april 2017 som en konsekvens heraf
  • at Kommunalbestyrelsen foretager en fornyet evaluering af Ungerådet inden sommeren 2018 med henblik på at afgøre, hvorvidt Ungerådet skal gøres permanent
  • at de foreslåede vedtægtsændringer i bilag 3 godkendes
  • at der er øget fokus på at indhente udtalelser fra Ungerådet

Det bemærkes, at en eventuel godkendelse af ovennævnte indstillingspunkter kun vil få virkning, såfremt det ved vedtagelse af budgettet endeligt besluttes at bevilge fortsatte midler til Ungerådet.

Sagsfremstilling

I forlængelse af Magistratens beslutning den 6. juni er Ungerådet ved deres møde den 13. juni 2016 blevet bedt om på ny at vurdere, om antallet af medlemmer ønskes nedsat samt om at tage stilling til, om Ungerådet ønsker valgalderen ændret til 14 til 20 år.

Ungerådet ønsker fortsat antallet af medlemmer nedsat, idet Ungerådet ikke ønsker på ny at komme i en situation, hvor deres arbejde må "sættes på standby" grundet forfald til møderne. Ungerådet ønsker samtidig at give suppleanterne en fremtrædende rolle i Ungerådets arbejde og på den måde sikre, at de fortsat er nok til at "løfte opgaven".

Forvaltningen bemærker her, at nedsættelsen af antallet af medlemmer af rådet vil sikre beslutningsdygtighed, og med den åbne mødekultur, hvor også suppleanter deltager i møderne, er der gode muligheder for brede drøftelser.

Ungerådet drøftede desuden en udvidelse af valgalderen. Nogle var for med det argument, at en større aldersspredning kan tiltrække unge med større erfaring med rådsarbejde og give en større interessespredning. Andre var imod og frygtede, at en større aldersspredning vil betyde, at fokusområderne i rådet bliver for forskellige. Det blev ved afstemning besluttet at anmode om, at valgalderen sættes op til 20 år.

Forvaltningen bemærker, at en større aldersspredning kan betyde, at interesserne blandt rådets medlemmer vil være for forskellige. Denne bekymring er baseret på vejledning fra Netværk af Ungdomsråd, der i forbindelse med opstart af Ungerådet på baggrund af erfaringer fra andre ungdomsråd anbefalede, at aldersspredningen ikke blev for stor, dels for at sikre fælles interesser, dels fordi yngre medlemmer kan have sværere ved at komme til orde og få indflydelse ved for stor aldersspredning. Medlemmerne i det nuværende Ungeråd er 15 til 18 år. Forvaltningen bemærker desuden, at det vil betyde en merudgift på estimeret 25.000 kr., såfremt kommunens 20-årige (godt 1.200 personer) skal inviteres til at deltage i næste ungerådsvalg.

Ungerådets aktiviteter siden sidste behandling
Ungerådet har set på og fundet egnede lokaler til etablering af en ungecafé ved og i KU:BE, og de forventer at ville kunne starte ungecaféen op til efteråret. Ungerådet har desuden haft en stand ved Carpark Festivalen under Bispeengbuen den 11. juni. Ungerådet samarbejder også med Carpark Festivalen om inddragelse i Carparks kommende events, herunder en verdensmusikfestival i september, ligesom Ungerådet i forbindelse med sit seneste tilskud til Carpark Festivalen har indgået aftale om, at Carpark løbende yder Ungerådet bistand og coaching i forbindelse med Ungerådets egne events. Endelig er Ungerådet godt i gang med planlægningen af et event i kommunens stadetelt under Ungdommens Folkemøde, hvor de vil tage forskellige dilemmaer op, sende liveradio og får besøg af en seksualvejleder.

Sagen som forelagt den 6. juni 2016:

Sagsfremstilling

Da Kommunalbestyrelsen den 7. april 2014 besluttede at etablere Ungerådet, blev det samtidig besluttet, at der skulle foretages en evaluering af Ungerådet før sommeren 2016. Kommunalbestyrelsen bevilgede ved etableringen 200.000 kr. årligt i 2014-2016 til Ungerådet. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af evalueringen tage stilling til, om Ungerådet skal fortsætte og i så fald i hvilken form.  

Ungerådets etablering
Der blev i efteråret 2014 afholdt en demokratikonference for unge som en markering af Ungerådets etablering. Der blev herefter afholdt valg til Ungerådet, hvor der var 19 opstillede, og heraf blev valgt 11 medlemmer og 8 suppleanter. Ungerådet afholdt sit første møde den 9. oktober 2014 og har siden holdt månedlige møder.  

Status på Ungerådets arbejde
Ungerådet har brugt den første tid på at lære hinanden at kende og at få vedtægterne på plads. Ungerådet har herefter koncentreret sig om at få føling med forskellige tiltag for unge på Frederiksberg og at udbrede kendskabet til Ungerådet. Ungerådet har i den forbindelse blandt andet besøgt Ungemodtagelsen, været til møder i Sundhedscentret i forbindelse med projektet Samskabelse, Unge og Alkohol, deltaget i venskabsbymødet og deltager i arbejdet omkring Ungdommens Folkemøde. For at udbrede kendskabet til Ungerådet har rådets medlemmer blandt andet skrevet klummer i Frederiksberg Bladet, deltaget ved borgervelkomstmøder, været repræsenteret ved forskellige arrangementer i kommunen samt oprettet en Facebookside for Ungerådet på Frederiksberg.  

Ungerådet har haft og har fortsat særligt fokus på unges mentale sundhed, herunder at imødegå ensomhed blandt unge og har i den forbindelse gennem længere tid arbejdet på at få startet en ungecafé på frivillig basis. Formålet med caféen er at skabe et fristed, hvor unge kan mødes på tværs af skoler og uddannelsessteder til forskellige arrangementer. Ungerådet samarbejder med Ungdommens Røde Kors, der kan hjælpe med at skaffe frivillige til ungecaféen. Ungerådet er desuden i dialog med kommunen om mulige lokaler til caféen, hvor KU.BE er nævnt som en mulighed.  

Ungerådet har også været inddraget i mere politiske overvejelser og er blandt andet kommet med bemærkninger til kommunikationspolitikken, sundhedspolitikken og cykelpolitikken samt ønsker til budgettet for 2016. Ungerådet har desuden fungeret som fokusgruppe i forbindelse med input til Åben Skole (inddragelse af omverdenen i undervisningen). Endelig har Ungerådet i 2015 uddelt et tilskud på 7.000 kr. til Carpark Festivalen i forlængelse af sin kompetence til at yde støtte til ungdomsaktiviteter. 

Det har været en udfordring for Ungerådet, at der har været stor udskiftning blandt medlemmerne, begrundet i blandt andet efterskoleophold, flytning, nyt fritidsjob mv. I løbet af efteråret 2015 løb Ungerådet "tør for" suppleanter og har ved flere møder oplevet ikke at være beslutningsdygtigt. Ungerådet anmodede i forlængelse heraf den 9. november 2015 Kommunalbestyrelsen om en vedtægtsændring til supplering af rådets medlemmer og afholdt i februar/marts 2016 en rekrutteringskampagne, hvorefter tre nye medlemmer er blevet udpeget. Ungerådet fik i forbindelse med kampagnen lavet flere korte videoer om rådets medlemmer og arbejdet i Ungerådet. Links til videoerne blev sendt ud til alle kommunens folkeskoler og gymnasier og har sammen med en større artikel i Frederiksberg Bladet været med til at udbrede kendskabet til Ungerådet blandt Frederiksbergs unge.  

Kommende projekter
Ungerådet samarbejder pt. med Carpark Festivalen om et større event med koncerter og aktiviteter under FRBDAGE. Ungerådet samarbejder desuden løbende med Ungdomsbureauet, der arrangerer Ungdommens Folkemøde, ligesom Ungerådet har del i kommunens stadeplads under Ungdommens Folkemøde. Endelig arbejder Ungerådet fortsat på etablering af Ungecaféen, hvor Ungerådet er ved at afklare et muligt samarbejde med KU.BE om lokaler. Handicaprådet har tilkendegivet interesse for samarbejde med Ungerådet om fælles grænseflader, hvilket Ungerådet også er interesserede i. Derudover ser Ungerådet gerne, at de inddrages endnu mere i forvaltningens arbejde med unge og i endnu højere grad bruges som fokusgruppe i forbindelse med initiativer rettet mod unge (f.eks. alkoholkampagner).  

Ungerådets økonomi
I 2014 - 2016 er årligt bevilget 200.000 kr. til Ungerådet. I 2014 kostede afholdelsen af demokratikonferencen forud for ungerådsvalget 90.000 kr. og afholdelsen af valget kostede 100.000 kr. En del Ungerådets budget anvendes til sekretariatsbistand og derudover har Ungerådet blandt andet brugt penge på uddeling af tilskud til ungdomsaktiviteter, produktion af videoer om Ungerådet i forbindelse med rekrutteringskampagnen samt forplejning ved møder. Ungerådet har i 2015 forbrugt mindre end forventet, omkring 100.000 kr. i alt. Det skyldes dels, at Ungerådet måtte udskyde en planlagt sundhedsfestival - en dag med musik og aktiviteter for unge om mental sundhed - da den var planlagt til at ligge på samme tid som den populære musikfestival Distortion, hvilket kunne gå væsentligt ud over deltagerantallet. Desuden var det ikke muligt at finde nok frivillige til at løfte alle de opgaver, som arrangementet krævede. Desværre lykkedes det heller ikke - trods flere ihærdige forsøg - at finde egnede lokaler til Ungecaféen, der derfor ikke som planlagt kunne starte op i 2015. Ungerådet har søgt om og fået bevilget en overførsel på 50.000 kr. til 2016 til opstart af ungecaféen.

Valg
Såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter, at Ungerådet skal fortsætte, vil der ifølge vedtægterne skulle afholdes valg inden 1. december 2016, jf. vedtægterne § 2.5. Det foreslås, at et eventuelt valg udskydes til 1. kvartal af 2017 . Ved en forlængelse af valgperioden vil Ungerådet måske skulle ud i en eller flere medlemssuppleringer, jf. vedtægternes § 2.10.. Det foreslås, at valget afholdes som digitalt valg på samme måde som ved valget i 2014, og at der forud for valget afholdes et infoarrangement, hvor interesserede unge kan høre mere om Ungerådet og stille op som kandidater. 

Mulige vedtægtsændringer
For at imødegå at Ungerådet på ny skulle komme i en situation, hvor det ikke er beslutningsdygtigt, foreslås det, at antallet af medlemmer nedsættes fra 11 til 7 medlemmer, og at der vælges op til 14 suppleanter. Det foreslås samtidig, at suppleanterne indkaldes til og i indvalgt rækkefølge automatisk får stemmeret ved møderne, såfremt ungerådsmedlemmer har forfald. Det bemærkes i den forbindelse, at suppleanterne allerede på nuværende tidspunkt har ret til at deltage i ungerådsmøderne, dog uden stemmeret, jf. § 3.1. Der foreslås desuden en række mindre ændringer af praktisk karakter i forhold til valgperiode, valgtidspunkt, indhold af dagsorden samt antal medlemmer i underudvalg (se bilag 3). 

Det foreslås, at ændringerne vedrørende valgperiode og - tidspunkt træder i kraft den 1. december 2016, og de øvrige vedtægtsændringer får virkning fra 1. april 2017 

Ungeråd i andre kommuner
Netværket af Ungdomsråd (NAU) har oplyst, at der primo 2016 var cirka 52 ungdomsråd i Danmark samt 20 'ungdomsmiljøer' med en mindre formel struktur end ungdomsrådene. Der er pt. omkring seks ungdomsråd under opstart, og det er NAU's opfattelse, at der er en klar tendens mod at oprette flere ungdomsråd samt styrke de eksisterende. Der er således også flere kommuner, hvor ungdomsråd har været nedlagt, hvor der pt. arbejdes på at starte nye op igen, f.eks. Guldborgsund og Nyborg.   

Udtalelse fra Ungerådet
Ved Ungerådets seneste møde den 23. maj 2016 blev spørgsmålet om Ungerådets fortsættelse forelagt og drøftet. Ungerådet er kommet med følgende udtalelse:

"Kommunalbestyrelsen besluttede den 7. april 2014, at etablere Ungerådet. Det fik de gjort, og det er vi fra Ungerådet meget glade for. Som et hvert andet råd eller lignende, tager det mere end bare en beslutning at etablere sig - det tager tid, tålmodighed, lyst og samarbejde. Lysten til at fortsætte er stor fra Ungerådets side af og samarbejdet i rådet fungerer virkelig godt. Man møder selvfølgelig også modstand, når man vil starte noget nyt op, og det har vi også mærket. Det er ikke nemt at tage en beslutning, når man ikke er beslutningsdygtige, og det er ikke nemt at starte projekter op, når man selv, til trods for, at vi har eksisteret i to år, ikke har haft tid nok til at etablere os. Men som vi ser det, har vi nu fået styr på alt det lavpraktiske, som gør, at Ungerådet kan udvikle sig og blive til en stor succes - og det vil vi gerne kunne vise kommunen og borgerne på Frederiksberg.

Vi er i Ungerådet bl.a. i gang med at få en Ungecafe op at køre på Frederiksberg. Vi vil gerne samle de unge på Frederiksberg, mindske ensomheden og styrke sociale kompetencer og selvtilliden blandt unge.   

Vi synes, at det er vigtigt med et Ungeråd. Vi er byens unges talerør, og en mulighed for ungdommen til at blive hørt. Det er vigtigt at alle borgeres holdninger bliver taget i betragtning, når der træffes beslutninger i kommunen. Vi unge bliver jo en dag voksne borgere i kommunen og vil derfor gerne have indflydelse på de ting, der sker i kommunen. Ikke mindst for at kunne hjælpe fremtidens unge borgere. 

Vi håber at kunne fortsætte som et Ungeråd, og glæder os til at kunne arbejde videre med vores projekter og ideer.  

De bedste hilsner, Ungerådet."

Sammenfatning
Det har taget tid, at få vedtægter på plads og få Ungerådet op at køre, og der har været udfordringer undervejs, blandt andet i forhold til beslutningsdygtighed. Det er dog samtidig forvaltningens vurdering, at Ungerådet har bidraget positivt til, at de unges synspunkter i højere grad bliver inddraget i kommunens beslutninger. Med de forestående arrangementer vil Ungerådet ligeledes medvirke til at gøre Frederiksberg til et mere attraktivt sted for unge. Tendensen på landsplan går desuden mod flere og styrkede ungdomsråd.

 Det indstilles på den baggrund, om Ungerådet skal fortsætte for en yderligere toårig periode med en evaluering inden sommeren 2018, hvor der samtidig bør tages stilling til, om Ungerådet skal gøres permanent.

Økonomi
Hvis Ungerådet skal fortsætte som beskrevet, skal der afsættes 300.000 kr. i 2017 (heraf 100.000 kr. til valg) og 200.000 kr. i 2018.

Borgmesterpåtegning
Ingen.

Økonomi

Hvis Ungerådet skal fortsætte som beskrevet, skal der afsættes 300.000 kr. i 2017 (heraf 100.000 kr. til valg) og 200.000 kr. i 2018. Hvis de 20 årige også skal stemme, bliver udgifterne til valg ca. 25. 000 kr. højere.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 15. august 2016 og Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

Historik

Sagen er tidligere behandlet i Magistraten den 6. juni 2016.

Tidligere indstilling
Serviceområdet indstiller, om Ungerådet fortsætter i yderligere to år, hvorefter der tages stilling til, om Ungerådet skal gøres permanent. Sagen foreslås oversendt til budgetdrøftelserne, idet det dog foreslås, at der allerede nu tages stilling til følgende indstillinger:

  • at antallet af medlemmer nedsættes fra 11 til 7, og at indtrædende suppleanter automatisk får stemmeret ved medlemmers forfald
  • at et eventuelt valg til Ungerådet afholdes som et digitalt valg som i 2014 og udskydes fra efteråret 2016 til 1. kvartal af 2017 med henblik på at afvente budgetdrøftelserne, og at de nuværende ungerådsmedlemmers valgperiode forlænges frem til 1. april 2017 som en konsekvens heraf
  • at Kommunalbestyrelsen foretager en fornyet evaluering af Ungerådet inden sommeren 2018 med henblik på at afgøre, hvorvidt Ungerådet skal gøres permanent
  • at de foreslåede vedtægtsændringer i bilag 3 godkendes

Det bemærkes, at en eventuel godkendelse af ovennævnte indstillingspunkter kun vil få virkning, såfremt det ved vedtagelse af budgettet endeligt besluttes at bevilge fortsatte midler til Ungerådet.



Indstilling 15. august 2016, pkt. 270:

Serviceområdet indstiller, om Ungerådet fortsætter i yderligere to år, hvorefter der tages stilling til, om Ungerådet skal gøres permanent. Sagen foreslås oversendt til budgetdrøftelserne, idet det dog foreslås, at der allerede nu tages stilling til følgende: 

  • om valgalderen på 14-19 år bibeholdes eller ændres til 14-20 år
  • at antallet af medlemmer nedsættes fra 11 til 7, og at indtrædende suppleanter automatisk får stemmeret ved medlemmers forfald
  • at et eventuelt valg til Ungerådet afholdes som et digitalt valg som i 2014 og udskydes fra efteråret 2016 til 1. kvartal af 2017 med henblik på at afvente budgetdrøftelserne, og at de nuværende ungerådsmedlemmers valgperiode forlænges frem til 1. april 2017 som en konsekvens heraf
  • at Kommunalbestyrelsen foretager en fornyet evaluering af Ungerådet inden sommeren 2018 med henblik på at afgøre, hvorvidt Ungerådet skal gøres permanent
  • at de foreslåede vedtægtsændringer i bilag 3 godkendes

Det bemærkes, at en eventuel godkendelse af ovennævnte indstillingspunkter kun vil få virkning, såfremt det ved vedtagelse af budgettet endeligt besluttes at bevilge fortsatte midler til Ungerådet.

 

290. Mødeplan 2017 for Kommunalbestyrelse og udvalg

Sagsnr.: 00.22.00-P35-3-16

Resumé

Der skal fastlægges mødeplan for 2017 for Kommunalbestyrelsen og udvalgene.

Indstilling

Magistraten indstiller, at den foreslåede reviderede mødeplan, med de nedenfor viste ændringer, herefter godkendes. Dette under forudsætning af, at Magistraten den 8. maj får ekspeditionsbemyndigelse vedrørende 1. forventede regnskab, således at reviderede budgettal kan udmeldes til institutioner umiddelbart efter Magistratens behandling samt, at der ikke afholdes møde den 26. juni, men den 19. juni i Magistraten med et forventet behov for en række dobbeltbehandlinger.

Sagsfremstilling

Magistraten anmodede den 26. september 2016 forvaltningen om et revideret udkast baseret på, at der ikke er møder den 1. maj, 6. juni og 13. november.

 

Det skal hertil bemærkes:

 

Hvis der ikke er møder i Magistrat og udvalg den 1. maj, må det være en forudsætning, at Magistraten den 8. maj giver ekspeditionsbemyndigelse vedrørende 1. forventede regnskab, således at reviderede budgettal kan udmeldes til institutioner umiddelbart efter Magistratens behandling.

 

Hvis der ikke er møder i Magistrat og udvalg den 6. juni, foreslås det, at sidste møde i Kommunalbestyrelsen inden sommerferien bliver den 26. juni i stedet for den 19. juni, så der er to mandage med Magistrat og udvalg inden sidste møde i Kommunalbestyrelsen. Hvis der ikke ønskes møde den 26. juni, må der den 19. juni afholdes møde i Magistraten (men ikke i fagudvalg) og i Kommunalbestyrelsen. Det må i givet fald forventes, at der vil blive brug for dobbeltbehandling af en række sager fra udvalgsmøder den 12. juni.

 

Hvis mandag i ugen før kommunalvalget, den 13. november, skal være mødefri, foreslås det, at mandagen i ugen efter efterårsferien, den 23. oktober, til gengæld ikke er mødefri, men at der den 23. oktober afholdes møder i Magistrat og udvalg, og at den 6. november dermed ændres til møde i Kommunalbestyrelsen, så sager fra udvalg i oktober kan behandles i Kommunalbestyrelsen i dette møde. Der er et nødvendigt behov for møder som foreslået den 27. november og den 4. december til færdigbehandling af udvalgs- og Magistratssager inden juleferien og afslutningen af denne funktionsperiode for Kommunalbestyrelsen ved årets udgang.

 

Der er vedhæftet nyt bilag, "Revideret udkast til møder i 2017" med ændringer som beskrevet ovenfor. Ændringerne ses også her:

 

1. maj

Ingen møder

8. maj

Magistrat og udvalg

15. maj

Magistrat og udvalg

22. maj

Kommunalbestyrelse

29. maj

Kristi himmelfartsferie

5. juni

2. pinsedag

12. juni

Magistrat og udvalg

19. juni

Magistrat og udvalg

26. juni

Kommunalbestyrelse

 

 

16. oktober

Efterårsferie

23. oktober

Magistrat og udvalg

30. oktober

Magistrat og udvalg

6. november

Kommunalbestyrelse

13. november

Ingen møder

20. november

Ingen møder (kommunalvalg 21. november 

27. november

Magistrat og udvalg

4. december

Magistrat (ekstraordinært) og Kommunalbestyrelse

11. december

Konstituerende møde for ny Kommunalbestyrelse.

 

 

Tidligere sagsfremstilling:

Udkast til møder i 2017 for Kommunalbestyrelsen og udvalgene er vedhæftet som bilag.

 

Møderne i 1. halvår foreslås at starte med udvalgsmøder den 16. januar. Der er vinterferie i uge 7 og påsken falder i uge 15/16.

 

Magistraten har den 6. juni 2016 anmodet forvaltningen om i mødeplanen for næste år at overveje møde på tirsdag op mod sommerferien, hvor mandag er helligdag. Der kan derfor planlægges møder tirsdag efter påske den 18. april og tirsdag efter pinse den 6. juni.

 

Af hensyn til aktualiteten i udgangspunktet for 1. FR og Magistratens behandling ville det være hensigtsmæssigt at afholde et møde i Magistraten tirsdag den 18. april. Det forudsættes i givet fald, at udsendelse/publicering af dagsorden sker senest fredag den 7. april. Alternativt hertil vil behandling af 1. FR i Magistraten finde sted den 1. maj. Der er behov for et kommunalbestyrelsesmøde sidst i april, den 24. april til behandling af årsregnskabet, der skal forelægges Kommunalbestyrelsen inden 1. maj.

 

1. maj falder på en mandag. Der har tidligere været udvalgsmøder 1. maj (fx i 2006). 1. maj i 2017 er derfor foreslået som en udvalgsmødeaften.

 

Rådhuset er lukket Kristi himmelfartsdag og fredagen efter, hvorfor det foreslås, at den følgende mandag i uge 22, den 29. maj, holdes mødefri. Pinsen falder i den efterfølgende uge, uge 23.

 

Det indstilles, at der indarbejdes møde tirsdag den 6. juni som en udvalgsmødeaften.

 

Sidste møde i Kommunalbestyrelsen inden sommerferien foreslås at blive den 19. juni, men afholdes ikke møde den 6. juni foreslås det, at sidste møde i Kommunalbestyrelsen før sommerferien bliver den 26. juni.

 

I 2016 er sidste møde i Kommunalbestyrelsen inden sommerferien 13. juni efter ønske fra Magistraten.

 

Møderne i 2. halvår foreslås at starte med udvalgsmøder den 14. august og samlet 1. behandling af budgettet den 4. september.

 

Budgetkonferencen har de sidste år været afholdt primo september (den 1. eller 2. weekend afhængig af dato). Det kunne derfor i 2017 være 8.-9. september.

 

Flere af de politiske partier kender først sent på året dato for næste års landsmøde/årsmøde. Partiernes hovedkontorer er derfor endnu ikke kontaktet. Landsmøde/årsmøde plejer ikke at finde sted hverken 1. eller 2. weekend i september. Hvis der opstår landsmøder/årsmøder i weekenden 8.-9. september, vil forvaltningen komme med forslag.

 

I 2016 er mandagen efter budgetkonferencen mødefri efter ønske fra Magistraten. Dette er derfor også indarbejdet i 2017.

 

Der er efterårsferie i uge 42, og ugen efter efterårsferien er holdt mødefri som i 2016.

 

Mandagen i ugen med kommunalvalg holdes mødefri. Ved sidste kommunalvalg ønskede Magistraten, at også mandagen i ugen før kommunalvalget blev mødefri.

 

Sidste møde i Kommunalbestyrelsen inden juleferien foreslås at blive den 4. december.

 

I forslaget er der ikke 2 x udvalg før kommunalbestyrelsesmødet inden juleferien. Det ekstraordinære møde i Magistraten er tænkt til uopsættelige udvalgssager fra 27. november, hvor det ikke gennem planlægning har været muligt at undgå dobbeltbehandling den 4. december.

 

Eventuelle ændringer af styrelsesvedtægten skal - allersenest - være færdigt 2. behandlet inden det konstituerende møde.

 

Konstituerende møde skal være mellem den 1. og 15. december og foreslås at finde sted den 11. december.




Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 26. september og den 31. oktober 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

Historik

Indstilling 22. august 2016, pkt. 294:

Direktionen indstiller,

 

  1. om der skal afholdes magistratsmøde tirsdag den 18. april
  2. at der afholdes magistrats- og udvalgsmøder tirsdag den 6. juni, og
  3. at den foreslåede mødeplan i øvrigt godkendes.

 

Magistraten, 22. august 2016, pkt. 294:

Magistraten udsatte sagen.


Indstilling 26. september 2016, pkt. 363:

Direktionen indstiller,

  1. at der ikke holdes møde tirsdag den 18. april. Dette under den forudsætning, at Magistraten den 1. maj får ekspeditionsbemyndigelse vedrørende 1. forventede regnskab, således at reviderede budgettal kan udmeldes til institutioner umiddelbart efter Magistratens behandling.
  2. om der afholdes Magistrats- og udvalgsmøder tirsdag den 6. juni alternativt, om der holdes kommunalbestyrelsesmøde den 26. juni.
  3. at den foreslåede mødeplan i øvrigt godkendes.

 

Magistraten, 26. september 2016, pkt. 363:

Magistraten anmodede forvaltningen om et revideret udkast baseret på, at der ikke er møder den 1. maj, 6. juni og 13. november.


Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 389:

Serviceområdet indstiller, at den foreslåede reviderede mødeplan, med de nedenfor viste ændringer, herefter godkendes. Dette under forudsætning af, at Magistraten den 8. maj får ekspeditionsbemyndigelse vedrørende 1. forventede regnskab, således at reviderede budgettal kan udmeldes til institutioner umiddelbart efter Magistratens behandling.

 

291. Valg af medlem til bestyrelsen for Frederiksberg Boligfond

Sagsnr.: 00.22.04-A30-9-13

Resumé

Mads Reinholdt har anmodet om at udtræde af bestyrelsen for Frederiksberg Boligfond.

Indstilling

Magistraten indstiller, at Kommunalbestyrelsen vælger Erik Jensen som medlem til bestyrelsen for Frederiksberg Boligfond for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen valgte på det konstituerende møde Mads Reinholdt som medlem af bestyrelsen for Frederiksberg Boligfond for perioden indtil 31. december 2017. Kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe blev for samme periode valgt som stedfortræder.

 

Mads Reinholdt har meddelt, at han som følge af arbejdspres ønsker at udtræde af bestyrelsen.

 

Et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem har i almindelighed ikke pligt til at lade sig vælge til bestemte hverv, medmindre det af lovgivningen fremgår, at der er tale om et borgerligt ombud. De kan derfor i deres funktionsperiode meddele Kommunalbestyrelsen, at de vil udtræde.

 

Det indstilles derfor, at Kommunalbestyrelsen vælger et nyt medlem til bestyrelsen for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

 

Det tilkommer AØF-valggruppen at vælge medlemmet.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 31. oktober 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

Historik

Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 390:

Serviceområdet indstiller, at Kommunalbestyrelsen vælger et nyt medlem til bestyrelsen for Frederiksberg Boligfond for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

 

292. Midlertidige rokeringer i stående udvalg

Sagsnr.: 00.00.00-A00-15-16

Resumé

Partiet Venstre har anmodet om midlertidige rokeringer i stående udvalg, mens kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus er fritaget for sine kommunale hverv i perioden 11. oktober 2016 - 5. februar 2017. Efter den kommunale styrelseslov har valg til udvalg mv. virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Det antages dog, at kommunalbestyrelsen på begæring kan fritage en person for et hverv, når kommunalbestyrelsen skønner, at der er en rimelig grund hertil.

Indstilling

Magistraten indstiller, at de ansøgte rokeringer i de stående udvalg imødekommes, således at rådmand Margit Ørsted træder ud af Bolig- og Ejendomsudvalget og rådmand Jan. E. Jørgensen træder ud af Sundheds- og Omsorgsudvalget, idet rådmand Jan E. Jørgensen så træder ind i Bolig- og Ejendomsudvalget, mens kommunalbestyrelsesmedlem Christine Dal træder ind i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Rokeringerne sker med virkning fra 14. november 2016 og er midlertidige, mens kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus er fritaget for sine kommunale hverv, dvs. frem til den 5. februar 2017.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen imødekom den 3. oktober 2016 en anmodning fra kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus om midlertidig fritagelse for hendes kommunale hverv i perioden 11. oktober 2016 - 5. februar 2017. Christine Dal indtræder i perioden som stedfortræder. Christine Dal indtrådte samtidig i Børneudvalget og Undervisningsudvalget.

Som ny midlertidig formand for Undervisningsudvalget er valgt rådmand Margit Ørsted.

 

Partiet Venstre har anmodet om, at der i den forbindelse sker nogle midlertidige rokeringer i de stående udvalg således, at rådmand Margit Ørsted træder ud af Bolig- og Ejendomsudvalget og rådmand Jan E. Jørgensen træder ud af Sundheds- og Omsorgsudvalget, idet rådmand Jan E. Jørgensen så træder ind i Bolig- og Ejendomsudvalget, mens kommunalbestyrelsesmedlem Christine Dal træder ind i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Udvalgspladserne tilhører formelt set valggruppen CVBIO.

 

Rokeringerne sker med virkning fra 14. november 2016 og er midlertidige, mens kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus er fritaget for sine kommunale hverv, dvs. frem til den 5. februar 2017.

Efter den kommunale styrelseslovs § 17, stk.3, 2. pkt. har valg til udvalg mv. virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Det antages dog, at kommunalbestyrelsen på begæring kan fritage en person for et hverv, når kommunalbestyrelsen skønner, at der er en rimelig grund hertil, jf. kommenteret styrelseslov, side 183.

Det er vurderingen, at der foreligger en sådan rimelig grund, og forvaltningen foreslår derfor, at anmodningerne imødekommes.

Økonomi

Ingen umiddelbare.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 31. oktober 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

Historik

Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 391:

Serviceområdet indstiller, at de ansøgte rokeringer i de stående udvalg imødekommes, således at rådmand Margit Ørsted træder ud af Bolig- og Ejendomsudvalget og rådmand Jan. E. Jørgensen træder ud af Sundheds- og Omsorgsudvalget, idet rådmand Jan E. Jørgensen så træder ind i Bolig- og Ejendomsudvalget, mens kommunalbestyrelsesmedlem Christine Dal træder ind i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Rokeringerne sker med virkning fra 14. november 2016 og er midlertidige, mens kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus er fritaget for sine kommunale hverv, dvs. frem til den 5. februar 2017.

 

293. Indskud i Metroselskabet til anlæg af Ny Ellebjerg Station under jorden

Sagsnr.: 30.10.40-G01-7-12

Resumé

Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har med forbehold for godkendelse i respektive bevilgende organer indgået en aftale om finansiering af en underjordisk metrostation ved Ny Ellebjerg i stedet for en overjordisk, som indgik i det oprindelige projekt. Dette giver en væsentligt bedre station og optimale forudsætninger for en senere videreførelse af sydhavnsmetroen, f.eks. op over Frederiksberg. Aftalen, der indebærer medfinansiering fra Frederiksberg Kommune, forelægges til godkendelse.

Indstilling

Magistraten indstiller,

at aftalen mellem staten v/Transport og Bygningsministeren, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om finansiering af en underjordisk metrostation ved Ny Ellebjerg godkendes.

Sagsfremstilling

I maj 2014 indgik Staten v/Transportministeren og Københavns Kommune en principaftale om at finansiere og anlægge en metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen. Aftalen var baseret på, at metrostationen ved Ny Ellebjerg blev placeret over terræn. I aftalen indgik desuden mulighed for at undersøge forskellige løsninger for placeringen af metrostationen ved Ny Ellebjerg, som parterne var enige om at drøfte med Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune tilsluttede sig som medejer af Metroselskabet aftalen, idet ”den endelige udformning af Ny Ellebjerg Station som udgangspunkt forudsættes optimeret og fremtidssikret med en placering under jorden”, jf. beslutning i Magistraten den 16. juni 2014. Baggrunden herfor var, at den underjordiske løsning både er den trafikalt bedste, den mest fremtidssikrede og den miljømæssigt set mest skånsomme.

 

Som led heri blev både en station over og under terræn undersøgt i VVM-redegørelsen for projektet. Ekstraomkostningerne ved den underjordiske løsning blev estimeret til 615 mio. kroner (2013 priser, inkl. korrektionsreserver). Ejerne - Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune - har på den baggrund undersøgt mulighederne for at tilføre projektet den ekstra finansiering, som en underjordisk placering vil kræve, og der foreligger nu en aftale herom mellem parterne, som forelægges til godkendelse. Region Hovedstaden og Hvidovre Kommune deltog også i de afsluttende drøftelser forud for aftalen.

 

Frederiksberg Kommune har i drøftelserne både lagt vægt på, at en placering under terræn giver en bedre og mere overskuelig stationsudformning i forhold til skift til de øvrige togsystemer, der mødes i det nye knudepunkt Ny Ellebjerg og på at videre udbygning af metroen bliver både billigere og nemmere ved at vælge stationen under terræn. Videreudbygning kan både være metro til Bispebjerg via Frederiksberg, herunder Frederiksberg Hospital, metro til Hvidovre (Hospital) og videreførelse af metroen på Ringbanen, så denne integreres i metrosystemet. Det ville have været 726 mio. kr. dyrere at etablere stationen på terræn først og bagefter føre den videre, end at etablere stationen under terræn fra start. Hertil kommer mulighed for stationsnær byudvikling til gavn for hovedstadens samlede udvikling og metroens passagergrundlag.

 

Aftalen fastlægger, at merudgiften ved at metrostationen ved Ny Ellebjerg placeres under jorden finansieres ved indskud fra de to kommuner på hver 150 mio. kr., overdragelse af Statens byggeret over stationen til Metroselskabet på 120 mio. kr., disponering fra metroselskabets driftsoptimeringspulje på 50 mio. kr. samt 145 mio. kr. i skønnede forøgede passagerindtægter i den samlede driftsperiode som følge af byggeriet ved stationen og den forbedrede stationsudformning. Frederiksberg Kommunes bidrag vil kunne lånefinansieres på de hidtil gældende vilkår for kommunens finansiering af anlæg af metroen. I fald den forventede byggeret indbringer et højere provenu end forudsat, er der aftalt en fordeling heraf.

 

Aftalen fastlægger også, at der gennemføres en analyse af anlæg af mere metro (højklasset kollektiv trafikbetjening) fra Ny Ellebjerg til Bispebjerg (over Frederiksberg) og Hvidovre Hospital med forventet deltagelse af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden og Hvidovre Kommune. 

Økonomi

Aftalen indebærer, at Frederiksberg Kommune skal indskyde 150 mio. kr. (prisniveau 2013, skønnet 178 mio. kr. i 2021) i Metroselskabet i 2021. På baggrund af en nærmere vurdering af størrelsen på kommunens langfristede gæld, likviditet og deponering på dette tidspunkt, vil Økonomiafdelingen forelægge en sag for Kommunalbestyrelsen, hvori det nærmere besluttes, hvorvidt finansieringen skal ske gennem lånoptagelse eller som et kassefinansieret indskud.

 

Kommunen har i 2017 budgetlagt med 18,7 mio. kr. til ydelser på et eksisterende ”lille metrolån”, som forventes indfriet i 2021 (såfremt det nuværende renteniveau fortsætter). Hvis der i 2021 hjemtages et 41 årigt fastforrentet annuitetslån, estimeres den årlige ydelse til ca. 9 mio. kr. Ydelsen på et nyt lån vil derfor kunne indeholdes i det indfriede låns budgetlagte ydelse.

 

En lånoptagelse vil øge kommunens langfristede gæld med 178 mio. kr. Lånoptagelsen vil øge kommunens langfristede gæld pr. indbygger med 1.703 kr. i 2021.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten den 31. oktober 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

UW

Historik

Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 395:

By- og Miljøområdet indstiller,

at aftalen mellem staten v/Transport og Bygningsministeren, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om finansiering af en underjordisk metrostation ved Ny Ellebjerg godkendes.

 

294. Mønsterbryderudvalget - forslag til udmøntning af puljen for 2017

Sagsnr.: 00.22.04-A30-7-14

Resumé

Forud for en endelig afklaring af, hvilke projekter der skal indstilles til udmøntning i 2017, har forvaltningen med afsæt i handlekataloget og de igangsatte projekter i 2016 haft en individuel drøftelse med seks af de syv eksperter i udvalget med henblik på at afdække, hvilke projekter de skønner vil have den største mønsterbrydereffekt at iværksætte for puljen i 2017. Formålet med ekspert-drøftelserne har været at få eksperternes faglige vurderinger af, hvilke målgrupper puljemidlerne skal målrettes, hvis initiativerne skal bidrage til at bryde den negative sociale arv og øge den sociale mobilitet og dermed være medskabende til at en større andel af de unge på Frederiksberg gennemfører en ungdomsuddannelse og bliver selvforsørgende. På den baggrund indstiller forvaltningen til Mønsterbryderudvalget, at det indstilles til Kommunalbestyrelsen, at der udmøntes otte projekter for mønsterbryderpuljen i 2017; Fire projekter videreføres fra 2016, og fire nye projekter målrettet udsatte børn i sundhedsplejen, i dagtilbud og i folkeskolen iværksættes og udmøntes i løbet af 2017.

Indstilling

Magistraten og Mønsterbryderudvalget indstiller, at Mønsterbryderpuljen i 2017 udmøntes således:

 

1. Projekt 12 videreføres med en bevilling på 1,8 mill. kr. til Undervisningsudvalget i 2017

2. Projekt 15 videreføres med en bevilling på 950 t.kr. til Børneudvalget i 2017

3. Projektet "Robusthed som investeringsstrategi" gennemføres med en bevilling på 500 t.kr. til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i 2017

4. Projektet "Tryghed i overgang fra sundhedsplejen til dagtilbud for familier i udsatte positioner" gennemføres med en bevilling på 355 t.kr. til Børneudvalget i 2017

5. Projektet "Kvalificeret overgang fra Folkeskole til ungdomsuddannelse" gennemføres med en bevilling på 300 t.kr. til Undervisningsudvalget i 2017

6. Projektet "Koordination og konkret indsats mod elevfravær" gennemføres med en bevilling på 600 t.kr. til Undervisningsudvalget i 2017

7. Projektet "Interaktionsarbejde med småbørn i potentielt udsatte positioner" gennemføres med en bevilling på 495 t.kr. til Børneudvalget i 2017

8. Forvaltningen bemyndiges til, at udarbejde et revideret projekt der samtænker projekterne 13, 18 og 19 i projektkatalogets med en bevilling på 370 t.kr. til Undervisningsudvalget der gennemføres i 2017

Sagsfremstilling

Forvaltningen har med udgangspunkt i handlekataloget og de igangsatte projekter i 2016 haft en individuel drøftelse med seks af de syv eksperter i udvalget med henblik på at afdække, hvilke projekter de skønner vil have den største mønsterbrydereffekt at iværksætte for puljen i 2017. Formålet med ekspert-drøftelserne har således været at få eksperternes faglige vurderinger af, hvilke målgrupper puljemidlerne skal målrettes, hvis initiativerne skal bidrage til at bryde den negative sociale arv og øge den sociale mobilitet og dermed være medskabende til at en større andel af de unge på Frederiksberg gennemfører en ungdomsuddannelse og bliver selvforsørgende.

 

Eksperternes vurdering af de 19 initiativer og øvrige iværksatte projekter i 2016 fremgår af nedenstående oversigt. Oversigten er ikke udtømmende, men indikerer, hvilke af de 19 initiativer, eksperterne vurderer har en mønsterbrydereffekt, og som følge heraf er relevant at udmønte i 2017. I oversigten er eksperternes vurdering af de enkelte projekter angivet med et symbol eller ingen kommentar. En mere detaljeret beskrivelse af eksperternes begrundelser findes i bilag 1.

 

Sidst i oversigten beskrives kort eksperternes forslag til nye projekter i 2017.

 

Oversigt over eksperternes vurdering af de 19 initiativer og øvrige iværksatte projekter i 2016 og forslag til nye projekter i 2017

Nr.

 

Projektnavn

Anne-Dorthe Hestbæk

Anne Kjær Olsen

Kirsten Lund Larsen

Jens Mariager

Ane Søegaard

Anne Gørlich

Vurdering ift. 2017

15

Socialrådgiver i daginstitutioner

<

N

<

Ingen kommentar

<

<

Udmøntes i 2016 i MU-regi.

1/4

Mindre læringsgrupper og dialogisk læsning

<

N

N

Ingen kommentar

Ingen kommentar

<

Udmøntes i 2016 i MU-regi. Udgår i 2017 (Iværksat under BU i 2-årig periode)

19

Værtsfamilier til udsatte og tidligere anbragte unge og unge med efterværn

<

Ingen kommentar

<

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Uafklaret

9

Literacy- og numeracyforløb i indskolingen

 

Udgår i 2017

(Iværksat under UU)

13

Voksen-venner/frivillige mentorer på to skoler

<

Ingen kommentar

<

N

N

<

Uafklaret

12

Mentorsamtaler for udsatte unge

Afventer evaluering

Afventer evaluering

Afventer evaluering

Afventer evaluering

Afventer evaluering

Afventer evaluering

Udmøntes i 2016 i MU-regi

18

Fritidsjob med indbygget mentor til unge

<

Ingen kommentar

<

<

<

<

Uafklaret

7

Involvering af forældre i institutionen

=

<

=

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Uafklaret

10

Visiteret lektiehjælp til udsatte børn/unge

<

Ingen kommentar

<

<

=

Ingen kommentar

Uafklaret

3

Fri for mobberi

<

N

N

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Uafklaret

16

Forældreklasser

 

Udgår i 2017 (Iværksat under BU i 2016)

2

Systematiseret rytmik

=

=

N

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Uafklaret

8

Voksen besøgsvenner til børn

=

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Uafklaret

17

MST (Multisystemisk terapi)

<

N

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Uafklaret

11

Turboforløb i hovedfag

<

Ingen kommentar

Ingen kommentar

<

N

Ingen kommentar

Uafklaret

14

Skilsmisse-klasser

N

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Uafklaret

6

Dyrkning af institutions grøntsager

 

Udgår i 2017 (Iværksat under BU i 2016)

5

Rytmikundervisning

=

=

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Uafklaret

 

Robusthed som investerings-strategi (AUU)

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

N

Udmøntes i 2016 i MU-regi

 

Kultur- og Fritidscrew (KFU)

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Ingen kommentar

Udmøntes i 2016 i MU-regi

Nye projektforslag

 

Tværfaglig , tidlig indsats for udsatte familier, jf. Sveriges-modellen.

Brobygning mellem sundhedsplejen og dagtilbud med afsæt i Herning-modellen

1) Valgfag som brobygning til erhvervs-uddannelser, eller

2) Særligt tilrettelagt 14-dages projektforløb i 7. klasse med deltagelse af klasse-/faglærer.  

Samtaleforløb med UU-vejlederen i folkeskolen - 8. og 9. klasse

Særlig indsatsforløb for unge ifm. valg af ungdomsuddannelse

 

 

Som det fremgår af oversigten er eksperterne ikke helt enig i, hvilke projekter de vurderer, det er relevant at sætte fokus på i 2017. Der er dog to projekter, hvor fire eller flere af eksperter vurderer, at projektet er relevant at iværksætte. Det drejer sig om projekt nr. 18 - Fritidsjob med indbygget mentor, og projekt nr. 10 - Visiteret lektiehjælp til udsatte børn og unge.

 

I forhold til nye projektforslag foreslår to af eksperterne, at der med udgangspunkt i Sverigesmodellen/Herningmodellen iværksættes et projekt, som skal nedbryde den kommunale "silo-tankegang" i opgaveløsningen, og sikre bedre overgange og koordinering mellem de forskellige forvaltninger og underliggende afdelinger i kommunen, således at der ikke går viden tabt om de udsatte børn og unge, som kan forlænge og fordyre indsatsen. En ekspert foreslår, at det - set i lyset af det store frafald på ungdomsuddannelserne - vil være relevant tidligt i udskolingen fx i 7. eller 8. klasse at give eleverne et indblik i, hvad de kan komme til at lave/arbejde med alt afhængig af om de vælger at tage den ene eller anden ungdomsuddannelse. Dette kunne fx tilrettelægges som et særligt tilrettelagt 14-dages projektforløb i 7. klasse, eller udbydes som et valgfag i 8. klasse.

 

På baggrund af tilkendegivelserne fra Anne Kjær Olsen, UCC og Kirsten Lund Larsen, Red Barnet om udviklingen af et nyt projektforslag, der tager afsæt i Sveriges- og Herningmodellen, er der afholdt et møde med Sundhedsplejen med det formål at få af- eller bekræftet, om det ud fra et fagligt perspektiv giver mening at etablere en indsats, som bygger bro mellem den viden sundhedsplejen har opbygget om barnet/familien i de første levemåneder og over til dagtilbud, når barnet starter der. Konklusionen fra mødet var, at det som udgangspunkt giver god mening at videreformidle den viden sundhedsplejen genererer for de børn og familier, der vurderes at være i en udsat position. Projektbeskrivelse er vedlagt (se bilag 4).

 

Derudover er der på baggrund af interne drøftelser i forvaltningen udarbejdet yderligere to nye projektbeskrivelser på projekter, som vurderes at have en mønsterbryderfremmende effekt. Det ene projekt er målrettet de 0-6 årige i dagtilbud, mens det andet projekt henvender sig til skoleelever med et højt fravær (se bilag 5 og 6).

  

Med afsæt i ovenstående bidrag er der fastlagt følgende agenda for udvalgsmødet:

 

Tidsramme

 Indhold

 

14.00 - 14.15

Status på arbejdet i Mønsterbryderudvalget i 2016 v. udvalgsformand Karsten Lauritsen

 

14.15 - 15.10

Udmøntning af puljen for 2017:

 

1) Evaluering af de igangsatte projekter i 2016, hvor der foreligger konkrete resultater:

  • Projekt: Robusthed som investeringsstrategi, jf. bilag 2
  • Projekt: Kultur- og fritidscrew: Styrkelse af unges kompetencer indenfor kulturproduktion og organisering af fritidsaktiviteter, jf. bilag 3

 

2) Videreførsel af projekter fra 2016:

  • Projekt nr. 15: Placering af socialrådgiver i daginstitutioner
  • Projekt nr. 12: Relationel/tværfaglig omsorgsindsats til udsatte børn og Unge: Mentorsamtaler for udsatte unge
  • Projekt nr. 13: Relationel/tværfaglig omsorgsindsats til udsatte børn og unge: Voksen-venner / frivillig-mentorer til udsatte børn og unge
  • Projekt: Robusthed som investeringsstrategi

 

3) Forslag til nye projekter i 2017:

  • Tryghed i overgang fra sundhedsplejen til dagtilbuddet for familier i udsatte positioner, jf. bilag 4
  • En kvalificeret overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse (projektbeskrivelse er endnu ikke udarbejdet)
  • Koordination og konkret indsats mod elevfravær, jf. bilag 5
  • Projektforløb for småbørn i potentielt udsatte positioner, jf. bilag 6

 

15.10 - 15.25

Indstilling til Kommunalbestyrelsen - projekter der ønskes udmøntet for mønsterbryderpuljen i 2017

 

15.25 - 15.30

Mødeplan for Mønsterbryderudvalget i 2017, jf. vedlagte bilag

 

 




Økonomi

Der er afsat 5 mio. kr. i mønsterbryderpuljen for 2017 (og 2018).

Forudsat at forvaltningens indstilling følges forventes der at være følgende udgifter forbundet med udmøntningen af de otte projekter:

 

1.000 kr.

 

Udvalg

 

Forventet forbrug i 2017

Projekt nr. 15: Placering af socialrådgiver i daginstitutioner (videreførsel fra 2015)

 

 

BU

 

950

Projekt nr. 12: Relationel/tværfaglig omsorgsindsats til udsatte børn og unge: Mentorsamtaler for udsatte unge

 

 

 

UU

 

 

1.800

Projekt nr. 13: Relationel/tværfaglig omsorgsindsats til udsatte børn og unge: Voksen-venner /frivillige mentorer til udsatte børn og unge

 

UU

 

370*

Projekt i Frederiksberg Ungecenter: Robusthed som investeringsstrategi

 

 

AUU

 

500

Tryghed i overgang fra sundhedsplejen til dagtilbuddet for familier i udsatte positioner: Koordineret indsats til familier i en udsat position, som har været tilknyttet ”Mor/barn gruppe indsatsen” eller som har et særligt behov

 

 

BU

 

 

355

En kvalificeret overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse: Valgfag målrettet de ikke-uddannelsesparate, som skal have en kreativ/håndværksmæssig  erhvervsuddannelse

 

 

UU

 

 

300

Koordination og konkret indsats mod elevfravær

 

UU

 

600

Projektforløb for småbørn i potentielt udsatte positioner

 

 

BU

 

495

Puljemidler i alt

 

 

 

5.370

 

I alt disponerede midler i puljen

 

 

5.370

* Disponeret af 2016 midler.




Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Mønsterbryderudvalget den 31. oktober 2016, Magistraten den 7. november 2016 og Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

Historik

Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 4:

Forvaltningen indstiller,

at Mønsterbryderudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen at mønsterbryderpuljen for 2017 udmøntes ved videreførsel af:

I handlekataloget:

  • Projekt nr. 15: Placering af socialrådgiver i daginstitutioner
  • Projekt nr. 12: Relationel/tværfaglig omsorgsindsats til udsatte børn og unge: Mentorsamtaler for udsatte unge
  • Projekt nr. 13: Relationel/tværfaglig omsorgsindsats til udsatte børn og unge: Voksen-venner / frivillig-mentorer til udsatte børn og unge

Fra Ungecentret:

  • Projekt: Robusthed som investeringsstrategi

samt ved iværksættelse af følgende:

Nye projekter i 2017:

  • Tryghed i overgang fra sundhedsplejen til dagtilbud for familier i udsatte positioner
  • En kvalificeret overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse
  • Koordination og konkret indsats mod elevfravær
  • Udvidelse af interaktionsarbejdet med børn i dagtilbud


Indstilling 7. november 2016, pkt. 404:

Mønsterbryderudvalget indstiller til Magistraten, at Mønsterbryderpuljen i 2017 udmøntes således:

 

1. Projekt 12 videreføres med en bevilling på 1,8 mill. kr. til Undervisningsudvalget i 2017

2. Projekt 15 videreføres med en bevilling på 950 t.kr. til Børneudvalget i 2017

3. Projektet "Robusthed som investeringsstrategi" gennemføres med en bevilling på 500 t.kr. til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i 2017

4. Projektet "Tryghed i overgang fra sundhedsplejen til dagtilbud for familier i udsatte positioner" gennemføres med en bevilling på 355 t.kr. til Børneudvalget i 2017

5. Projektet "Kvalificeret overgang fra Folkeskole til ungdomsuddannelse" gennemføres med en bevilling på 300 t.kr. til Undervisningsudvalget i 2017

6. Projektet "Koordination og konkret indsats mod elevfravær" gennemføres med en bevilling på 600 t.kr. til Undervisningsudvalget i 2017

7. Projektet "Interaktionsarbejde med småbørn i potentielt udsatte positioner" gennemføres med en bevilling på 495 t.kr. til Børneudvalget i 2017

8. Forvaltningen bemyndiges til, at udarbejde et revideret projekt der samtænker projekterne 13, 18 og 19 i projektkatalogets med en bevilling på 370 t.kr. til Undervisningsudvalget der gennemføres i 2017

 

295. Genhusning af beboerne fra botilbuddet Betty og Bofællesskabet Mariendalsvej

Sagsnr.: 27.57.08-P20-1-16

Resumé

Der beskrives i sagen dels en midlertidig genhusningsløsning for beboere fra botilbuddet Betty i forbindelse med ombygningsprojektet på Betty Nansens Allé 51-53, dels en mere længerevarende genhusning af  beboerne fra det fysisk nedslidte Bofællesskabet Mariendalsvej. Der fremlægges lejeaftale med henblik på at samlokalisere disse funktioner i bygningen Lioba, som ejes af Sankt Lioba Kloster, og de afledte økonomiske konsekvenser beskrives.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Flemming Brank, Karsten Skawbo-Jensen, Fasael Rehman og Brian Holm) indstiller,

 

  1. at huslejekontrakten for leje af Lioba i perioden 2017-2025 godkendes med henblik på genhusning af Bofællesskabet Mariendalsvej i perioden 2017-2025 samt genhusning af botilbuddet Betty i perioden 2017-2019. Anvendelsen af den ledige kapacitet, som vil opstå ved Bettys fraflytning, fastlægges i løbet af 2017
  2. at det godkendes, at de på budget 2017-20 afsatte midler til alternative plejeboliger (tidligere renovering af Mariendalsvej 22), anvendes til tilpasning af bygningen Lioba
  3. at det godkendes at fremrykke rådighedsbeløb fra 2018 til 2017, som beskrevet i økonomiafsnittet, samt at der meddeles anlægsbevilling på 5,9 mio. kr. til tilpasningerne, jf. bilag om anlægsbudget.
  4. at det godkendes, at anlægsrammeforskydningen i 2017 på 3,6 mio. kr. dækkes via udisponeret pulje (anlægsloft) på 19 mio. kr. i budget 2017, som derved nedskrives til 15,4 mio. kr.
  5. at der deponeres 22 mio. kr. i 2017 i forbindelse med indgåelse af lejemålet for Lioba.
  6. at de afledte driftsudgifter på 1,84 mio. kr. i 2017, 1,76 mio. kr. i 2018 og 1,84 mio. kr. i 2019 til genhusning af to tilbud på Lioba, afholdes indenfor driftsbudgettet på Socialudvalgets ramme, samt at finansieringen dokumenteres i 1. forventede regnskab 2017 og 1. finansielle orientering 2018.
  7. at der udbetales 450.000 kr. i depositum til udlejer finansieret af kassen. Depositum udbetales som et langfristet tilgodehavende, hvormed det ikke påvirker anlægsrammen, jf. økonomiafsnittet.

Samme flertal i Magistraten indstiller yderligere, at lejemålene vurderes med henblik på fremtidig anvendelse fra 2020.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Socialudvalget (Thyge Enevoldsen og Gunvor Wibroe) tog forbehold.

Sagsfremstilling

I Den Sociale Masterplan (sag nr. 56 den 6. juni 2016) er der forudsat et salg og en omfattende ombygning af ejendommen Betty Nansens Allé 51-53 ved en almen boligorganisation. Samtidig er der forudsat en løsning i en ny fysik til borgerne i det fysisk nedslidte Bofællesskabet Mariendalsvej. Der er nu fundet en integreret løsning på de to udfordringer. Løsningen udgør samtidig potentielt en mulighed for i en kortere årrække at imødegå den efterspørgsel efter bo- og plejetilbud (alternative plejeboliger), som aktivitetsfremskrivningen i Den Sociale Masterplan viser.

 

Behov for genhusning af beboere fra botilbuddet Betty

Som en del af arbejdet med salg og omdannelse af Betty Nansens Allé 51-53 er det blevet afklaret, at det er nødvendigt midlertidigt at genhuse de 10 borgere med udviklingshæmning, der bor i botilbuddet Betty på Betty Nansens Alle 51-53, 5. sal. (jf. sag i Socialudvalget den 26. september 2016 på lukket dagsorden). Det var oprindeligt forudsat, at der ikke var behov for genhusning.

 

Beboergruppen i botilbuddet Betty udgøres af midaldrende og ældre sårbare borgere med udviklingshæmning, som har omfattende funktionsnedsættelser. De har brug for meget støtte og hjælp i det daglige, samt fysiske rammer, som kan skabe en tryg hverdag. Det er centralt for stabiliteten i beboernes liv og udvikling, at de flyttes samlet og i genhusningen kan bevare en dagligdag, der ligner den de kom fra, mest muligt.

 

Bygningen på Betty Nansens Allé 51-53 skal PCB-saneres som en del af den forestående ombygning. PCB blev konstateret i bygningen efter 1. etape af botilbuddet – i alt 10 beboere – var flyttet ind i 2013. Af denne grund stoppede ombygningen og indflytningen af de resterende borgere i botilbuddet. Ifølge Embedslægen skal der mest hensigtsmæssigt foreligge en plan for nedbringelse af PCB-påvirkningen til under fastsatte tærskelværdier inden to år fra PCB-fundet, dog kan der foreligge andre vægtige hensyn, som fx borgernes sårbarhed i forhold til genhusning mv. (jf. sag nr. 44 i Bolig- og Ejendomsudvalget den 1. juni 2015).

 

Socialudvalget er løbende blevet orienteret om sagen, herunder særlige tiltag som er iværksat for at holde PCB-niveauer på et lavere niveau, mens beboerne er i bygningen (jf. Socialudvalget sag nr. 72, den 15. juni 2015).

 

I perioden fra PCB i bygningen blev konstateret har der, med udgangspunkt i Embedslægens anbefalinger, været en løbende information til bygningens beboere personale og pårørende, som naturligt har haft en bekymring i forhold til PCB forekomsten. Ligeledes har der løbende været drøftelser med Handicaprådet om denne problemstilling.

 

Ombygningen, herunder PCB-renoveringen, forventes at gå i gang medio 2017 og vare 1½ – 2 år. Det vurderes nu, at det ikke er praktisk muligt at lade beboerne fra botilbuddet Betty bo i bygningen, mens den ombygges. Ombygningen er omfattende og forbundet med støjgener mv., som ikke er foreneligt med den genkendelige og trygge hverdag, som borgerne trives i.

 

Behov for ny bygning til beboere fra Bofællesskabet Mariendalsvej

Der har ligeledes været fokus på at finde en gangbar løsning på Bofællesskabet Mariendalsvej, der har til huse i en ældre og nedslidt villa. (jf. sag nr. 40 i Socialudvalget, den 2. maj 2016). Målgruppen er voksne med komplekse problemstillinger i form af misbrug og psykiske lidelser (dobbelt-diagnosticerede), herunder til tider plejekrævende. I botilbuddet er der plads til syv borgere. De fysiske rammer er utidssvarende og understøtter ikke længere indsatsen med botræning og at udvikle borgerens ressourcer. De fysiske rammer er heller ikke egnede til plejekrævende eller dårligt gående borgere.

 

I budget 2014 blev der afsat 6 mio. kr. til udmøntning i 2016-17 til en gennemgribende renovering af Mariendalsvej. I budget 2016 blev det imidlertid vedtaget at overføre bevillingen til budget 2018 med henblik på at indtænke Bofællesskabet Mariendalsvej i en mere helhedsorienteret og koordineret løsning på en anden adresse, som egner sig bedre til målgruppens behov ift. de fysiske forhold. I budget 2017 er anlægget også omdøbt til den mere helhedsorienterede og bredere titel 'Alternative plejeboliger', med en periodisering på 2,3 mio. kr. i 2017 og 4 mio. kr. i 2018.

I et samarbejde med Rødovre kommune, har det været overvejet af bruge bygningerne på Egegårdsvej i Rødovre, som tidligere husede Center for Beskæftigelse og Aktivitet (CFBA) inden tilbuddet flyttede til Magneten på Bernhard Bangs Allé. Det har ikke vist sig muligt at indgå et samarbejde med Rødovre Kommune herom, løsningen ville blive meget omkostningstung – og forudsætte en ændret lokalplan. På den baggrund er disse overvejelser skrinlagt.

 

Behovet for en snarlig løsning vedr. Bofællesskabet Mariendalsvej understreges desuden af, at Socialtilsynet Hovedstaden i november 2015 har stillet som krav, at bedre fysiske rammer er et vilkår for regodkendelse af tilbuddet (jf. sag nr. 40 den 2. maj 2016).  

 

Løsning af genhusningsbehovet

Frederiksberg Kommune står opsummerende med et påtrængende behov for egnede fysiske rammer til de to tilbud, hvoraf botilbuddet Betty skal genhuses midlertidigt i 1½ – 2 år og flytningen af Bofællesskabet Mariendalsvej skal have en mere varig karakter.    

 

En række muligheder for genhusning har været afsøgt;

  • Døgnrehabiliteringen i Valby, hvor bygningen bliver ledig primo 2017. Bygningen kunne være egnet til genhusning af botilbuddet Betty. Lejeperioden vurderes dog som for kort i forhold til en længerevarende løsning for beboerne fra Bofællesskabet Mariendalsvej. Det vurderes ligeledes, at det er gavnligt for den borgerrettede indsats, at arbejdet fortsat kan foregå i nærmiljøet i Frederiksberg Kommune.
  • Nimbus, der har fungeret som bufferinstitution på plejehjemsområdet og som i øjeblikket fungerer som midlertidige boliger for flygtninge. Bygningen kunne være egnet til at genhuse begge botilbud, men det passer ikke med logistikken, idet bygningen fra juni 2018 igen skal fungere som bufferinstitution ved nedrivning og ombygningen af plejehjemmet Ingeborggården.  
  • Afklarings-og aflastningspladserne, der etableres på Betty Nansens Allé 51-53 i forbindelse med ombygningen. De 10 pladser der etableres, vil være klar til indflytning i starten af 2019, men dette vurderes, som uacceptabelt i forhold til Socialtilsynets krav om en snarlig bedring af de fysiske rammer for Bofællesskabet Mariendalsvej. Etablering af afklarings- og aflastningspladser udspringer desuden af et behov for fleksible og som udgangspunkt korte opholdspladser – og taler dermed også imod, at de kan anvendes som en længerevarende løsning for Bofællesskabet Mariendalsvej. Modellen vil heller ikke løse udfordringen med genhusningen af botilbuddet Betty.
  • Bygningen Lioba, O.W. Kjettinges Allé 7, er en mulig løsning for genhusning af de to adskilte tilbud fra Mariendalsvej og Betty, da de kan etableres på separate etager. Dermed løses to påtrængende genhusningsbehov, samtidig med at der dannes en sikker ramme for udviklingen af et evt. kommende tilbud, som kan rumme målgruppen for et særligt bo- og plejetilbud (alternative plejehjemspladser). Anlægsudgifterne hertil kan rummes inden for det afsatte rådighedsbeløb til etablering af Alternative plejeboliger (jf. økonomiafsnit). Bygningen Lioba ligger ligeledes i samme nærområde, som beboerne fra botilbuddet Betty kender, og som de er en del af.

 

På baggrund af denne afdækning indstilles, at Lioba anvendes til genhusning. Der er en række fordele, der taler for denne placering, jv. ovenfor, af både borgerrettet, faglig og økonomisk karakter. Bygningen ejes af Sankt Lioba Kloster. Søstrene, som har deres gang i bygningen, har udtrykt interesse for målgrupperne og tilbudt deres støtte til samtaler med borgerne. Det har i forløbet været undersøgt om bygningen kan fungere som midlertidige boliger for flygtninge, men dette har ikke været ønsket fra udlejers side, da udlejer foretrækker en funktion i bygningen, der ligger tættere på klostrets fundats. Lioba har huset den ene del af døgnrehabiliteringen (Sundheds- og omsorgsafdelingen), der sammen med den anden del af døgnrehabiliteringen i Valby flytter til lejede lokaler på Hospitalsgrunden med udgangen af december 2016. Bygningen Lioba vil efter en tilpasning kunne stå klar til genhusning medio 2017.

 

Lioba består pt. af tre etager med 23 værelser med eget toilet og bad (samt 2 værelser uden eget bad og toilet), fælleslokaler, servicearealer, og et kælderareal med bl.a. industrikøkken, mødelokale og vaskeri. Herudover er der en mindre skærmet have.

 

Den konkrete indretning af Lioba vil indeholde et tilbud for beboere fra botilbuddet Betty, placeret på 1. sal og i stueetagen. De to etager vil danne ramme om en tryg og genkendelig hverdag med fællesstue og fælleskøkken, og hvor beboerne kan være sammen i de ”levegrupper”, som allerede er fast forankret i botilbuddet Betty. Beboernes boliger vil være lidt mindre end dem, de kommer fra på Betty Nansens Allé 51-53, men det vurderes at være håndterbart via planlægning af pædagogiske fællesaktiviteter mv. i genhusningsperioden. Det centrale pejlemærke for genhusningen har været at finde en løsning, der kan rumme alle beboerne fra botilbuddet Betty, hvilket er lykkedes på Lioba.

 

Beboerne fra Bofællesskabet Mariendalsvej vil på Lioba få fysiske rammer, der i højere grad understøtter arbejdet med botræning og livsmestring – og skaber rammen for et værdigt og selvstændigt liv for beboerne. De vil få værelser på 2. sal med eget toilet og bad samt fællesarealer, hvor der gruppebaseret kan arbejdes med botræning, udvikling af ressourcer m.m. Målet for indsatsen er, at beboerne skal oparbejde en stabilitet (i forhold til både misbrug og sindslidelse), der giver dem mulighed for at flytte til andre boformer med mindre behov for støtte.   

 

Der foreligger i bilag en lejekontrakt på 9 år til politisk godkendelse. Lejeperioden er valgt for på den ene side at sikre genhusningen af Betty og en stabil platform for udviklingen af et særligt bo- og plejetilbud (alternative plejehjemspladser), samt på den anden side for ikke at blokere for en mere varig løsning på længere sigt. Når beboerne fra botilbuddet Betty flytter tilbage til Betty Nansens Allé 51-53, er det hensigten, at beboerne fra Bofællesskabet Mariendalsvej kan indgå i udviklingen af det særlige bo- og plejetilbud (alternative plejehjemspladser), som evt. vil kunne etableres i Lioba fra ultimo 2018/primo 2019, hvorved der undgås at bygge nyt til målgruppen på kort og mellemlangt sigt. I den periode  kan der arbejdes med at udvikle en bred faglig og fokuseret indsats for gruppen af misbrugere med behov for socialpædagogisk indsats og pleje/omsorg, uden at den langsigtede løsning bindes. En mere langsigtet løsning vil hensigtsmæssigt skulle besluttes ca. midt i lejeperioden. Handicaprådet har været inddraget i problemstillingen i forbindelse med udarbejdelsen af Den Sociale Masterplan, ligesom dilemmaet og mulig løsning indgik i temamødet for alle partier vedr. Den Sociale Masterplan den 4. april 2016.

 

Der vil primo 2017 blive fremlagt en sag, inklusiv økonomisk businesscase, om mulighederne for oprettelse af et særligt bo- og plejetilbud (Alternative plejeboliger) (jf. beslutning i Social Masterplan, Socialudvalget 6. juni 2016). Da overvejelserne om etablering af et særligt bo- og plejetilbud (Alternative plejeboliger) har rod i prognoser om flere ældre og herunder flere ældre misbrugere og sindslidende, vil evt. kommende pladsers finansiering også skulle ses i sammenhæng med demografifremskrivningen af behovet for plejeboliger på ældreområdet. Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde som følge af aldring indgår derudover også i de budgetanalyser, som med budget 2017 blev besluttet at gennemføre på området.

 

Der er  med det foreliggende udkast til lejeaftale skabt fysisk stabilitet om denne løsning i et mellemlangt perspektiv. Udlejer har været imødekommende for at tilgodese dette dilemma for Frederiksberg Kommune for så vidt angår længden af lejemålet. Samtidig er der med lejeaftalen mulighed for at ophøre med lejemålet før tid, som skal varsles senest ét år fra indgåelse af lejeaftale, mod en bod på et års leje. Det betyder, at der kan vælges andre veje for disse målgrupper. I en sådan vurdering skal de samlede økonomiske konsekvenser vurderes, herunder ny placering, jf. også udfordringerne ved overhovedet at finde mulige egnede fysiske rammer. I givet fald afdækkes så også evt. mulighed for at indplacere andre funktioner el. lign. på stedet i lejeperiodens længde.

 

En flytning af Bofællesskabet Mariendalsvej vil tillige medføre, at Mariendalsvej 22 kan sælges med henblik på nybyggeri af almene boliger, særboliger og/eller varige boliger til flygtninge, jf. bl.a. rammeaftale med de almene boligorganisationer om yderligere 100 almene familieboliger på Frederiksberg over de kommende år. Ligeledes vil ejendommen på Egegårdsvej (CFBA) i Rødovre kunne sælges, da denne bygning har været en af de muligheder, jf. ovenfor, som har indgået i afklaringen af potentielle beliggenheder for et særligt bo- og plejetilbud (alternative plejehjemspladser).

 

Der forelægges ultimo 2016 en opfølgende sag vedr. organisation og ledelse af Bofællesskabet Mariendalsvej i genhusningsperioden, da tilbuddet skal godkendes af Socialtilsynet, som nyt tilbud.  

 

Indretning af bygningen

Tilpasningen af bygningen forud for genhusningen sker med udgangspunkt i at sikre en fornuftig indretning, der tilgodeser de to tilbuds forskellige behov. De to botilbud er forskellige, men der er et fælles behov for bl.a. sikring af døre og adgangsforhold, ventilation, etablering af rådighedsrum til personale og almindelig istandsættelse af værelser og gangarealer. Der er desuden behov for separat køkken, vaskeri og fælleslokaler til hvert af de to botilbud samt en lettere renovering af mindre og uhensigtsmæssigt indrettede badeværelser.  

 

Botilbuddet Betty vil desuden medtage system til demensalarm samt nuværende møbler og inventar, mens Bofællesskabet Mariendalsvej vil skulle indrettes med nye møbler og inventar, da møbler og inventar fra Mariendalsvej er meget nedslidt. Det gælder for både værelser samt fælles- og servicearealer.

            

De påtænkte tilpasninger på Lioba vil kunne bruges fremadrettet, hvis der efter genhusningen af Betty etableres et særligt bo- og plejetilbud (Alternative plejeboliger). Dermed er bygningen indrettet, så den kan rumme et bredt spekter indenfor målgruppen - især i forhold til borgere, som kan have kognitive vanskeligheder og et større plejebehov.

 

Lejekontrakt

Der foreligger et udkast til en lejeaftale af bygningen Lioba for perioden 2017 – 2025 til politisk godkendelse i Magistraten (jf. lukket bilag til sagen).

Økonomi

Anlægsudgifter

Anlægsudgifterne forventes at kunne holdes indenfor det afsatte ramme på 6,3 mio. kr., som er afsat til alternative plejeboliger i budget 2017-2018 (dog med en anden periodisering).  Dermed løses to væsentlige anlægsopgaver med det anlægsbudget der var afsat til den ene løsning og processen frigør to ejendomme til salg, jf. ovenfor. På den anden side påtager kommunen sig en deponeringsforpligtigelse og en mindre uundgåelig udgift på servicerammen, jf. nedenfor.

 

Tilpasningen af bygningen planlægges at foregå frem til medio 2017. Tilpasningen af stuen og 1. sal, som skal huse botilbuddet Betty, forventes at koste ca. 3,8 mio. kr. og tilpasningen af 2. sal, som skal huse Bofællesskabet Mariendalsvej, forventes at koste ca. 2,1 mio. kr. jf. bilag om anlægsbudget. Den endelige fordeling afhænger af resultatet af udbudsprocessen.

 

Muligheden for at anvende Lioba til genhusning af de to botilbud betyder, at der vil være behov for at afsætte nedenstående beløb i perioden 2017-2018:

Tabel 1: Anlægsudgifternes forventede periodisering 2017-2018

(mio.kr.)

2017

2018

Samlet

Stuen og 1. sal (Betty)

3,8

 

3,8

2. sal (Mariendalsvej)

2,1

 

2,1

I alt

5,9

 

5,9

Budget 2017

2,3

4,0

6,3

Forventet forskydning i fht. Budget 17

3,6

-3,6

0,0

Note: Indeholdt i anlægsudgifterne er, at ombygningerne kan anvendes til målgrupperne for et særligt bo- og plejetilbud (Alternative plejeboliger) på længere sigt

 

Opskrivningen af anlægsbudgettet for 2017 på 3,6 mio. kr. dækkes via udisponeret pulje (anlægsloft) på 19. mio. kr. i 2017. Dermed bliver den ledige ramme nedskrevet til 15,4 mio. kr.  

 

Der optages tinglyst pant i Lioba som sikkerhed for kommunens tilpasninger af lejet ejendom.

 

Ved indgåelse af lejekontrakten binder kommunen 450.000 kr. i depositum hos udlejer. Denne udgift finansieres af kassen, idet den udbetales som et langfristet tilgodehavende, hvormed det ikke påvirker anlægsrammen.

 

Deponeringspligt

Indgåelse af lejeaftaler af ejendomme, lokaler m.v., eller aftale om drift af institutioner, hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, er som udgangspunkt deponeringspligtige jf. Lånebekendtgørelsen §3, pkt.6, medmindre undtagelsen er hjemlet andetsteds i lovgivningen.

 

Etableringen af et særligt bo- og plejetilbud (Alternative plejeboliger) er at sidestille med en kommunal anlægsopgave. Der er således deponeringspligt i forbindelse med indgåelsen af lejeaftalen på Lioba. Værdien af ejendommen er 22,5 mio. kr.

 

Udgiften til deponering skal ligeledes ses ift., at der med lejemålet på Lioba nu frigives to ejendomme til salg, jf. Ejendomsstrategien (Magistraten d. 2. maj 2016, sag 172 og Budgetkonferencemateriale 2017-20) De to ejendomme, Mariendalsvej 22 og Egegårdsvej 44-46, der nu frigives til salg, er vurderet til ca. 18 mio. kr. i den seneste oversigt vedr. ejendomsstrategi fra budgetkonferencen.

En midlertidig lejeaftale (maks. 3 år) kan være fritaget for deponering, hvis muligheden for forlængelse på forhånd kan udelukkes. Dels ønsker udlejer ikke dette, og dels er der, jf. også ovenfor, behov for et længerevarende perspektiv ift. de omfattede målgrupper.  

 

Afledt drift

Nedenstående tabel 2, viser de aktuelle budgetter for de to tilbud (2016) og de kommende budgetter til de to tilbud i genhusningsperioden. Den yderste højre kolonne viser forskellen og dermed den afledte drift af genhusningen af de 2 tilbud, med helårsvirkning.

 

Tabel 2: Budgetter i de 2 tilbud og genhusningsudgifter (helårsvirkning)

 

1.000 kr. – 2016-p/l

 

Mariendalsvej 22

 

Betty Nansens allé

Mariendalsvej på Lioba

Betty på Lioba

 

Genhusningsudgifter – helårs virkning

 

Variabelt lønbudget

2.179

3.617

2.179

3.617

-

Grundbudget studerende

-

149

-  

149

-

Grundbudget døgndækning

-

707

-  

707

-

Grundbudget administration

641

632

641

632

-

Grundbudget rengøring 1)

10

225

11

344

121

Grundbudget aktivitetsudgifter

87

125

87

125

-

Grundbudget ejendomsdrift indvendig

45

49

33

74

14

El, vand og varme 2)

18

27

100

245

300

Huslejeudgifter 3)

-

208

522

1.278

1.592

Renovation

-

-

25

35

60

Teknisk anlæg/pedel 4)

-

-

67

96

163

Huslejeindtægter/takst 5)

-260

-

-260

-311

-311

Borgers betaling vedrørende el og varme (kun § 108)

-

-

-

-185

-185

Samlet helårsbudget/effekt

2.720

5.739

3.406

6.807

1.754

1) Det lille rengøringsbudget på Mariendalsvej skyldes at borgerne i tilbuddet, som en del af deres botræning, selv varetager rengøring af boligarealer.

2) Der er fratrukket 20.000 kr. som BBE skal have overført til tomgangsdrift af Mariendalsvej 22 i den periode hvor ejendommen står tom. BBE betaler pt. El- vand og varme udgifter vedrørende ejendommen Lioba. Budgettet er imidlertid medgået til samlingen af rehabiliteringen på hospitalsgrunden, hvor rehabiliteringsenhederne Lioba og Cen-terparken 2-4 bliver samlet 1. januar 2017

3) Mariendalsvej 22 er en kommunal ejendom, hvor der ikke har været afregnet husleje. Betty Nansens Allé er almene ældreboliger opført efter almenboliglovens § 105, hvor borgerne betaler en balancehusleje vedrørende boligerne. Der tildeles et grundbudget på 208.042 kr. til husleje vedrørende servicearealet på Betty Nansens Allé.

4) BBE estimere Teknisk anlæg udgifter til 55.000 kr. om året. Rehabiliteringen har imidlertid fast haft en egenfinansieret pedel 10 timer i gennemsnit om ugen. Denne finansiering kan ikke medgå til genhusningen, da det er en del af døgnrehabiliteringens ramme. Der indgår blandt andet i lejekontrakten, et samarbejde med nonnerne om haveanlægget og udendørsarealer.

5) Borgerne fra Bofællesskabet Mariendalsvej betaler en husleje på 3.100 kr. om måneden. Huslejetaksten for et botilbud efter SEL § 107 fastsættes af kommunen. På Betty Nansens Allé har borgerne egen huslejekontrakt og huslejen indgår således ikke i den kommunale drift.

 

Samlet er der en afledt merudgift på 1,8 mio. kr. i helårsvirkning, som følge af genhusningen. De 0,7 mio. kr. vedrører flytningen fra Mariendalsvej 22, og stammer primært fra, at tilbuddet flytter fra en kommunal ejendom uden en huslejebetaling til en lejet ejendom med huslejeudgift.

 

De øvrige 1,1 mio. kr. stammer fra genhusningen af botilbuddet Betty. Merudgiften skyldes primært, at borgerne ved genhusningen ikke kan pålægges den samme huslejebetaling, som i deres aktuelle boliger på Betty Nansens Allé. Deres aktuelle boliger er opført efter almenboliglovens § 105. Dvs. at borgerne betaler en husleje, der dækker ejendomsdriftsudgifter såvel som forrentning af kapital og afdrag på lån. I genhusningsperioden betaler borgerne husleje efter SEL § 108, hvor huslejebetalingen er en procentvis andel af huslejen for bygningen, opgjort bl.a. på størrelsen af beboernes boligareal. Der er endvidere mindre afledte driftsudgifter som følge af rengøring, el, vand og varme samt andre forhold, der er betinget af flere kvadratmeter på Lioba.

 

De økonomiske konsekvenser af nødvendigheden af genhusningen af borgerne fra botilbuddet Betty er ikke medtænkt i de budgetter, der indeholder planlagte effektiviseringer på tilbuddene (jf. at det tidligere har været forudsat, at beboerne kan blive i bygningen på Betty Nansens Allé under ombygningen). Der vil derfor være en afledt driftsudgift ved genhusningen, som afholdes indenfor driftsbudgettet på Socialudvalgets ramme. Finansieringen dokumenteres i 1. forventede regnskab 2017, herunder også ift. den samlede udgiftsudvikling på området og 1. finansielle orientering 2018.

 

De afledte budgetvirkninger ved genhusningen af borgerne fra Betty Nansens Allé i 2017, 2018 og 2019 ses i tabel 3, nedenfor.

 

Tabel 3: Samlet skøn over afledte merudgifter til drift/serviceudgifter.

Perioder:
Jan-maj 2017: første tilpasningsperiode*)
Juni 2017 til dec. 2018: Genhusning af Betty

Jan - maj 2019: Genhusning af Betty, hvis de først flytter retur til Betty Nansens Alle maj 2019.

Budget 2017

Budget 2018

Budget 2019

Grundbudget rengøring

70

121

70

Grundbudget ejendomsdrift indvendig

8

14

8

El, vand og varme

300

300

300

Husleje udgifter

1.592

1.592

1.592

Renovation

60

60

60

Teknisk anlæg/havehjælp

95

163

95

Husleje indtægter

-181

-311

-181

Borgers betaling vedrørende el og varme (kun § 108)

-108

-185

-108

Samlet budget

1.837

1.754

1.837

*) Der regnes med helårsvirkning i budget 2018. I 2017 regnes med 7/12 dele hvor 2018 adskiller sig fra 2017. El, vand og varme, samt renovation forventes at være de samme begge år, da der i tilpasningsperioden vil være håndværkere i bygningen. Endvidere er huslejeudgiften den samme fra 1. januar.

 

I 2019-2025 vil der naturligvis ligeledes være driftsudgifter til husleje. Det vil blive håndteret i en særskilt sag med businesscase om mulighederne for oprettelse af et særligt bo- og plejetilbud (Alternative plejeboliger) på Lioba i 2017 - jf. sagsfremstillingen.

 

Borgernes økonomi

Nedenstående tabel 4 viser borgernes aktuelle huslejebetaling samt huslejebetalingen i genhusningsperioden.  

 

Tabel 4: Borgernes husleje (gennemsnit)

 

 

Mariendalsvej på

Mariendalsvej 22

 

Betty på Betty Nansens Allé

Mariendalsvej på Lioba

Betty på Lioba

Borgers husleje/egenbetalings takst pr. måned 1)

3.100

6.408

3.100

2.591

El og varme pr. måned (borgernes betaling)

Inkluderet i takst (§107)

Egen regning udenom kommunal drift

Inkluderet i takst (§ 107)

1.538

1) Der tages forbehold for en teknisk opmåling i forhold til den fremtidige husleje på Lioba for beboerne på Betty.   

 

Til trods for en lavere husleje i genhusningsperioden for borgerne fra botilbuddet Betty, vil deres månedlige rådighedsbeløb formentlig ikke ændres synderligt. Dette skyldes, at borgerne for største partens vedkommende modtager boligydelse, som hjælp til huslejen i deres aktuelle boliger på Betty Nansens Allé 51-53.




Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Socialudvalget den 31. oktober 2016, Magistraten den 7. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

Historik

Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 90:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at:

 

  1. Socialudvalget indstiller til Magistraten, at huslejekontrakten for leje af Lioba i perioden 2017-2025 godkendes med henblik på genhusning af Bofællesskabet Mariendalsvej i perioden 2017-2025 samt genhusning af botilbuddet Betty i perioden 2017-2019. Anvendelsen af den ledige kapacitet, som vil opstå ved Bettys fraflytning, fastlægges i løbet af 2017
  2. Planerne for genhusning af beboerne fra botilbuddet Betty og Bofællesskabet Mariendalsvej på Lioba tages til efterretning
  3. Socialudvalget indstiller til Magistraten, at det godkendes, at de på budget 2017-20 afsatte midler til alternative plejeboliger (tidligere renovering af Mariendalsvej 22), anvendes til tilpasning af bygningen Lioba
  4. Socialudvalget indstiller til Magistraten, at det godkendes at fremrykke rådighedsbeløb fra 2018 til 2017, som beskrevet i økonomiafsnittet, samt at der meddeles anlægsbevilling på 5,9 mio. kr. til tilpasningerne, jf. bilag om anlægsbudget.
  5. Socialudvalget indstiller til Magistraten, at det godkendes, at anlægsrammeforskydningen i 2017 på 3,6 mio. kr. dækkes via udisponeret pulje (anlægsloft) på 19 mio. kr. i budget 2017, som derved nedskrives til 15,4 mio. kr.
  6. Socialudvalget indstiller til Magistraten, at der deponeres 22 mio. kr. i 2017 i forbindelse med indgåelse af lejemålet for Lioba.
  7. Socialudvalget indstiller til Magistraten, at de afledte driftsudgifter på 1,84 mio. kr. i 2017, 1,76 mio. kr. i 2018 og 1,84 mio. kr. i 2019 til genhusning af to tilbud på Lioba, afholdes indenfor driftsbudgettet på Socialudvalgets ramme, samt at finansieringen dokumenteres i 1. forventede regnskab 2017 og 1. finansielle orientering 2018.
  8. Socialudvalget indstiller til Magistraten, at der udbetales 450.000 kr. i depositum til udlejer finansieret af kassen. Depositum udbetales som et langfristet tilgodehavende, hvormed det ikke påvirker anlægsrammen, jf. økonomiafsnittet.
  9. At Handicaprådet inddrages i det videre arbejde med at håndtere genhusningerne, jf. de forudgående processer beskrevet i sagsfremstillingen.


Indstilling 7. november 2016, pkt. 405:

Et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Flemming Brank, Karsten Skawbo-Jensen, Fasael Rehman og Brian Holm) indstiller til Magistraten,

 

  1. at huslejekontrakten for leje af Lioba i perioden 2017-2025 godkendes med henblik på genhusning af Bofællesskabet Mariendalsvej i perioden 2017-2025 samt genhusning af botilbuddet Betty i perioden 2017-2019. Anvendelsen af den ledige kapacitet, som vil opstå ved Bettys fraflytning, fastlægges i løbet af 2017
  2. at det godkendes, at de på budget 2017-20 afsatte midler til alternative plejeboliger (tidligere renovering af Mariendalsvej 22), anvendes til tilpasning af bygningen Lioba
  3. at det godkendes at fremrykke rådighedsbeløb fra 2018 til 2017, som beskrevet i økonomiafsnittet, samt at der meddeles anlægsbevilling på 5,9 mio. kr. til tilpasningerne, jf. bilag om anlægsbudget.
  4. at det godkendes, at anlægsrammeforskydningen i 2017 på 3,6 mio. kr. dækkes via udisponeret pulje (anlægsloft) på 19 mio. kr. i budget 2017, som derved nedskrives til 15,4 mio. kr.
  5. at der deponeres 22 mio. kr. i 2017 i forbindelse med indgåelse af lejemålet for Lioba.
  6. at de afledte driftsudgifter på 1,84 mio. kr. i 2017, 1,76 mio. kr. i 2018 og 1,84 mio. kr. i 2019 til genhusning af to tilbud på Lioba, afholdes indenfor driftsbudgettet på Socialudvalgets ramme, samt at finansieringen dokumenteres i 1. forventede regnskab 2017 og 1. finansielle orientering 2018.
  7. at der udbetales 450.000 kr. i depositum til udlejer finansieret af kassen. Depositum udbetales som et langfristet tilgodehavende, hvormed det ikke påvirker anlægsrammen, jf. økonomiafsnittet.

 

Et mindretal i Socialudvalget (Thyge Enevoldsen og Gunvor Wibroe) tog forbehold.

 

296. Bevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til etablering af familiebolig på tagetagen af Prins Constantins Vej 3

Sagsnr.: 03.25.18-A00-1-16

Resumé

Forvaltningen indstiller, at der meddeles en anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb til etablering af en permanent familiebolig til  flygtninge på tagetagen på Prins Constantins Vej 3

Indstilling

Magistraten og Socialudvalget indstiller,

  1. At der meddeles en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til etablering af en familiebolig til  flygtninge på Prins Constantins Vej 3, tagetagen.
  2. At der afsættes rådighedsbeløb på 0,050 mio. kr. i 2016 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til etablering af de 8 boliger i stuen og på 1. sal og at der i 2017 afsættes rådighedsbeløb på 1,250 mio. kr. finansieret med 0,300 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til tilpasning af Centerparken til indkvartering af flygtninge og 0,950 mio. kr. via den udisponerede pulje (anlægsloft).
  3. At mindreforbrug på i alt 1,0 mio. kr. i 2016 på de anførte projekter jf. økonomiafsnittet modregnes den negative anlægspulje, og anlægsbevillingerne nedskrives tilsvarende.

Sagsfremstilling

På mødet den 7. september 2015 traf Kommunalbestyrelsen beslutning om, at stuen og 1. sal i ejendommen på Prins Constantins Vej 3 (tidligere Minibo) ombygges og anvendes til permanente boliger til 8 flygtninge. I sagen fra 2015 blev det fremført, at tagetagen endnu ikke var godkendt til beboelse.

For ikke at afvente myndighedsbehandling og dermed forsinke oprettelsen af de 8 boliger, i en tid med pres på boligløsninger til flygtninge, blev det besluttet istandsætte de 2 etager og vente med tagetagen.

Etablering af varige boliger til flygtninge på tagetagen af Prins Constantins Vej 3 er imidlertid en integreret del af handleplanen for etablering af permanente boligløsninger, som er præsenteret i tidligere sager med måltal for etablering af boliger i forskellige spor – eksempelvis Magistraten d. 2. maj 2016, 13. juni 2016 og 15. august.

Det vurderes i forvaltningen, at der kan åbnes for tilladelse til bolig på 2. sal uden etablering af elevator og ekstra flugtvej, samt uden en lokalplansændring.

Center for Integration oplever et voksende pres i forhold til at finde boligløsninger til familier, idet sammensætningen af flygtninge i den seneste tid er gået fra næsten kun enlige mænd, til at der også kommer flere familier med børn. Tagetagen vurderes som en hensigtsmæssigt størrelse familiebolig til en flygtningefamilie med en beskeden betalingsevne. Samtidigt er beliggenheden hensigtsmæssig, hvilket gør at  investeringen på 1,3 mio. kr. til etableringen af en familiebolig er uden risiko for økonomisk tab på længere sigt, hvis/når boligbehovet mindskes. 

Budgettet til etablering af boligen, der er vedhæftet som bilag, består af enterpriseudgifter for ca. 1 mio. kr. Dertil kommer rådgivning, forsikringer mv. for ca. 0,3 mio. kr.

Familieboligen forventes at kunne tages i brug maj 2017. 

Der følges løbende op på status og behov for nye flygtningeboliger. Senest i Socialudvalget den 15. august 2016 sag 65. Der forventes fremlagt ny status igen i november 2016.

Økonomi

Finansieringen af boligen kommer fra flere kanaler:

  1. I anlægsplanen for 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. I anlægsplanen er det beskrevet at beløbet skal anvendes til tilpasningerne af Centerparken 2-4, så bygningen kan anvendes til  Midlertidig indkvartering af flygtninge. Forudsætningen er, at der overføres 3,1 mio. kr. fra budget 2016 (ikke disponeret pulje). En gennemgang af de forventede udgifter til Centerparken, sammen med vurdering af den samlede strategi og behov, betyder imidlertid, at der kun er behov for 700.000 af budgettet i 2017. 300.000 kr. af den samlede finansiering kan således tages af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 – stadig under forudsætning af, at der overføres 3,1 mio. kr. af det ikke disponerede beløb til flygtningeboliger fra 2016 til 2017.
  2. Der er 500.000 kr. tilovers fra bevillingen  til etablering af 8 boliger i stuen og på 1. sal på Prins Constantins Vej  3, som kan overføres til etablering af tagetagen på Prins Constantins Vej  3.
  3. Det vurderes at der på anlæg til finansiering af anskaffelser af inventar mv. til midlertidig indkvartering af flygtninge kan overføres 400.000 af bevillingen på 2,8 mio. kr. til etablering af tagetagen på Prins Constantins Vej  3.
  4. Det skønnes muligt at overføre 100.000 kr. fra anlægget til etablering af Nimbus til midlertidig indkvartering af flygtninge.

Rådighedsbeløb/Anlægsudgifter periodiseret i 1000 kr.

2016

2017

Samlet

Etablering af familiebolig på tagetagen af Prins Constantins vej 3

50

1.250

1.300

Fra uforbrugte anlægsbevillinger i 2016

-1.000

 

-1.000

Fra Rådighedsbeløb til flygtningeboliger i Budget 2017

 

 -300

-300

Samlet periodisering

-950

950

0

 




Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Socialudvalget den 31. oktober 2016, Magistraten den 7. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

Historik

Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 93:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

  1. At der meddeles en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til etablering af en familiebolig til  flygtninge på Prins Constantins Vej 3, tagetagen.
  2. At der afsættes rådighedsbeløb på 0,050 mio. kr. i 2016 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til etablering af de 8 boliger i stuen og på 1. sal og at der i 2017 afsættes rådighedsbeløb på 1,250 mio. kr. finansieret med 0,300 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til tilpasning af Centerparken til indkvartering af flygtninge og 0,950 mio. kr. via den udisponerede pulje (anlægsloft).
  3. At mindreforbrug på i alt 1,0 mio. kr. i 2016 på de anførte projekter jf. økonomiafsnittet modregnes den negative anlægspulje, og anlægsbevillingerne nedskrives tilsvarende.


Indstilling 7. november 2016, pkt. 406:

Socialudvalget indstiller,

  1. At der meddeles en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til etablering af en familiebolig til  flygtninge på Prins Constantins Vej 3, tagetagen.
  2. At der afsættes rådighedsbeløb på 0,050 mio. kr. i 2016 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til etablering af de 8 boliger i stuen og på 1. sal og at der i 2017 afsættes rådighedsbeløb på 1,250 mio. kr. finansieret med 0,300 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til tilpasning af Centerparken til indkvartering af flygtninge og 0,950 mio. kr. via den udisponerede pulje (anlægsloft).
  3. At mindreforbrug på i alt 1,0 mio. kr. i 2016 på de anførte projekter jf. økonomiafsnittet modregnes den negative anlægspulje, og anlægsbevillingerne nedskrives tilsvarende.

 

297. Donation af 150.000,- kroner til Børnehuset Kuffertens legeplads

Sagsnr.: 00.30.00-Ø00-4-16

Resumé

En fond har rettet henvendelse til Frederiksberg Kommune og ønsker at medfinansiere udvikling af Børnehuset Kuffertens legeplads med 150.000 kr. ud fra den plan som institutionen har udarbejdet.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen og Christine Dal) indstiller,

1. at Børneudvalget meddeles indtægtsbevilling på 150.000 kr. i 2016

2. at Børneudvalget meddeles udgiftsbevilling på 123.750 kr. i 2016

3. at der meddeles udgiftsbevilling på 26.250 kr. på den kommunale momsudligningsordning

idet det forudsættes at ingen partier eller selvstændige personer går ud og promovere sig på donationen.

 

Margit Ørsted deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

 

Christine Dal tog i Børneudvalget forbehold for bemærkningen.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe og Daniel Panduro) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Børneudvalget udsatte sagen i mødet den 21. september 2016 og anmodede forvaltningen rette henvendelse til Fonden for at få oplyst, om fondens navn kan oplyses for udvalget, eventuelt i et lukket bilag. Forvaltningen bad i brev af 23. september 2016 Margit Ørsted om, at formidle udvalgets forespørgsel til fonden. Margit Ørsted oplyser den 29. september 2016 at "Kære alle jeg kan forstå at udvalget gerne vil have oplyst navnet på den fond som donere penge til legepladsen - institutionen kufferten  - jeg kan oplyse at fonden ønsker at være anonym og heller ikke ønsker at optræde med navn i et lukket bilag. Fondens navn er oplyst mundtligt til direktion og det er samme fond som gennem mange år har har givet millioner til alt fra Gavlmalerier, Bakkehuset, skoler, Veteraner, Kommandocentralen, Diakonissens byggeri og meget meget mere, første gang i 1993. Sidste gang var sagen om Rickshaw her i 2016. Fonden bestyres af Henrik Ørsted Administration A/S".

Nedenfor gentages sagsfremstillingen fra mødet den 21. september 2016.

Børnehuset Kufferten på Tesdorpfsvej 25 har ansøgt forvaltningen om tilskud til en renovering af legepladsen der omfatter nye klatretårne, nye legehuse, gyngestativ, bænke og legeplads målrettet vuggestuebørnene m.v. De planlagte udgifter udgør 293.414,- kroner hvoraf der foreligger tilsagn fra en fond om finansiering af 150.000 kr. hvorfor der er et kommunalt medfinansieringsbehov på 143.414,- kroner.

Renovering af legepladser på kommunens daginstitutioner finansieres sædvanligvis af puljen til legepladser, hvor der i 2015 var 1 mio. kr. til rådighed. I budget 2016 og budgetoplægget for 2017 er ikke afsat puljemidler. I budgetoverslagsårene 2018, 2019 og 2020 forventes afsat henholdsvis 1, 2 og 2 mio. kr.

Midlerne i legepladspuljen er hidtil fordelt efter en overordnet plan for forbedring af legepladserne besluttet i Børneudvalget og efter konkrete ønsker fra institutionerne. Den nuværende prioritering af puljemidler baserer sig på, at der i 2012 blev foretaget en sikkerhedsgennemgang af alle daginstitutioners legepladser. Legepladserne blev undersøgt for, om de levede op til gældende lovgivning og standard for legepladser/legeredskaber af to eksterne legepladsinspektører. Formålet med gennemgangen var at beskrive legepladsernes tilstand samt at identificere særlige udfordringer og indsatsområder. Mangler, eller deciderede fejl ved legepladserne blev i rapporterne kategoriseret efter følgende system: A, B, C og D.

A og B kategorien, indeholder fejl, der forekom på redskaberne, som udgjorde en fare for kvælning og/eller klemfælder. Ligeledes var der tale om trædele, som var nedbrudte og fejlmonterede, hvilket udgjorde et risikomoment for brugerne. C og D indeholder fejl, der oftest relaterer sig til splinter fra træ eller metal, slidte sandkasser, træ mod jord - med dertilhørende langsom nedbrydning, faldunderlag under redskaber, der ikke opfylder kravene hertil eller til den indbyrdes afstandsforhold mellem redskaber. Sidstnævnte fejl anbefales udbedret, men udgør ikke en sikkerhedsmæssig udfordring for brug af legepladsen.

De seneste ansøgninger om midler fra legepladspuljen i 2015 havde afsæt i udbedring af de dokumenterede sikkerhedsmæssige problemstillinger samt slidtager på legeredskaberne, som fremgår af rapporten fra 2012 samt egentlige fornyelse. Ved at løse den samme type problemstillinger på institutionerne giver det mulighed for at skabe et fælles udbud af ensartede opgaver. Med Børneudvalgets udmøntning af legepladspuljen for 2015 var alle fejl i kategorierne A til D der blev registreret ved legepladsgennemgangen i 2012 udbedret. Derfor fik de institutioner, som er væsentligt selvfinansierende i forhold til etablering af en ny legeplads, også mulighed for at ansøge om midler til konkrete legeredskaber.

Inden for rammerne af Børneudvalgets beslutning vil forvaltningen derfor kunne medfinansiere renoveringen af legepladsen i et af budgetoverslagsårene, under forudsætning af der foreligger bevilling.

Modtagelsen af fondsmidler er en bevillingssag, som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Den pågældende fond ønsker efter det oplyste ingen særskilt opmærksomhed om donationen til Frederiksberg Kommune, og har sat som forudsætning for donationen, at fondens navn ikke oplyses. Ønskes navnet oplyst, falder sagen.

Fondens navn vil blive Økonomiafdelingen bekendt (som grundlag for korrekt momsafregning samt andre forhold).

Økonomi

Ved bidrag fra private fonde m.v. skal der tilbagebetales 17,5% af tilskuddet til den kommunale momsudligningsordning. Det betyder, at 26.250 kr. af det opnåede fondsbidrag skal tilbagebetales til momsudligningsordningen, mens 123.750 kr. udgiftsbevilges under Børneudvalget. Det modtagne fondsbidrag på 150.000 kr. indtægtsbevilges under Børneudvalget.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Børneudvalget den 31. oktober 2016, Magistraten den 7. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

Historik

Indstilling 19. september 2016, pkt. 108:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

1. at Børneudvalget meddeles indtægtsbevilling på 150.000 kr. i 2016

2. at Børneudvalget meddeles udgiftsbevilling på 123.750 kr. i 2016

3. at der meddeles udgiftsbevilling på 26.250 kr. på den kommunale momsudligningsordning

 

Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 118:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

1. at Børneudvalget meddeles indtægtsbevilling på 150.000 kr. i 2016

2. at Børneudvalget meddeles udgiftsbevilling på 123.750 kr. i 2016

3. at der meddeles udgiftsbevilling på 26.250 kr. på den kommunale momsudligningsordning


Børneudvalget , 19. september 2016, pkt. 108:

Udsat efter drøftelse, idet det undersøges hvorvidt fondens navn vil kunne oplyses i lukket bilag. 


Indstilling 7. november 2016, pkt. 408:

Et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen og Christine Dal)

1. at Børneudvalget meddeles indtægtsbevilling på 150.000 kr. i 2016

2. at Børneudvalget meddeles udgiftsbevilling på 123.750 kr. i 2016

3. at der meddeles udgiftsbevilling på 26.250 kr. på den kommunale momsudligningsordning

idet det forudsættes at ingen partier eller selvstændige personer går ud og promovere sig på donationen.

 

Christine Dal tog forbehold for bemærkningen.

 

Et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe og Daniel Panduro) stemte imod at modtage fondens medfinansiering, men i stedet ønskes der afdækket mulighed for at bevilge pengene via ledige anlægsmidler i 2017.

 

298. Frederiksberg Kommunes handleplan mod radikalisering

Sagsnr.: 00.17.00-G01-2-16

Resumé

Udkast til handleplan mod radikalisering fremlægges til fornyet behandling. Planen er udarbejdet i samarbejde mellem Børne- og Ungeområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Planen har som fokus, at den meget lave risiko for radikalisering blandt borgere i Frederiksberg Kommune skal fastholdes gennem styrkelse af medborgerskab, en effektiv forebyggelse af radikalisering samt et handlekraftigt beredskab i forhold til unge og voksne, der er i fare for at blive radikaliserede. Herunder et egentligt actioncard til alle aktører, så de ved, hvad der skal gøres ved bekymring for radikalisering. Planen har været forelagt Undervisningsudvalget samt Børneudvalget, Socialudvalget, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget 19. september 2016 mhp. drøftelse og fremsættelse af bemærkninger til Undervisningsudvalgets behandling 26. september 2016. Undervisningsudvalget indstillede 26. september handleplanen til godkendelse i Magistrat og Kommunalbestyrelse uden ændringer.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller, at handleplanen med tilhørende bilag godkendes.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommunes handleplan mod radikalisering med tilhørende bilag fremlægges til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Sagen er suppleret med bilag D, som er et flowchart over den konkrete proces ved bekymringshenvendelser til forvaltningen.

 

I oktober 2016 udsendte regeringen "Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering - National handleplan". Frederiksberg Kommunes handleplan vurderes at imødekomme denne. Derudover iværksættes på nationalt plan flere tiltag, som Frederiksberg Kommune vil indgå i. Bl.a. kan følgende nævnes:

 

  • Landsdækkende temauge i efteråret 2017 på uddannelsesområdet om fællesskab, demokrati og medborgerskab
  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udvikler og formidler materialer til pædagogisk personale og ledere om konkrete redskaber til forebyggelse af marginalisering og radikalisering
  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ansat læringskonsulenter med kompetencer i rådgivning af skoler og skoleforvaltninger ift. forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Disse tilbyder skoler og kommuner at deltage i landsdækkende arrangementer om demokrati, medborgerskab og forebyggelse af radikalisering i skoleregi.
  • PETs "outreach-indsats" er styrket gennem inddragelse af nye interessenter i dialogindsatsen, bl.a. boligsociale netværk
  • En online-undervisningspakke til grundskoler, ungdomsuddannelser og fritidsklubber om brug af internet og sociale medier er under udvikling. Formålet er at styrke børn og unges kritiske sans og evne til at gennemskue og modstå propaganda og ekstremistiske budskaber som de kan møde på internettet og de sociale medier

 

Sagsfremstilling til Undervisningsudvalget, 26. september 2016:

 

Frederiksberg Kommunes handleplan mod radikalisering har 19. september 2016 været forelagt Undervisningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget, Børneudvalget samt Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget til drøftelse.

 

Beslutningerne fra de respektive udvalg fremgår af nedenstående oversigt med forvaltningens bemærkninger til udvalgsbeslutningerne:

 

Udvalgsbeslutning

Forvaltningens bemærkninger

Undervisningsudvalget drøftede sagen

 -

Socialudvalget drøftede handleplanen og havde ingen bemærkninger

 -

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede handleplanen med en bemærkning om, at der bør ses på muligheden for at samarbejde med forældre til radikaliserede unge

Handleplanen fastlægger, at der ved bekymring om radikalisering afholdes bekymringssamtaler med forældre og værger med deltagelse af relevante medarbejdere, eksempelvis SSP-konsulenter, skolesocialrådgiver, konsulent i familieafdeling, boligsociale medarbejdere og politiet.

Der er også mulighed for at tilbyde mentorordninger for både unge og forældre ved bekymring for radikalisering. I konkrete tilfælde, hvor personer er radikaliserede, iværksættes tiltag i regi af både SSP-organisation og familieafdeling, og konkrete handleinitiativer sættes i værk i overensstemmelse med det beskrevne Actioncard.

Børneudvalget drøftede handleplanen og havde ingen bemærkninger

 -

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøftede handleplanen og havde følgende bemærkninger:

 

  • Der bør sættes øget fokus på mulighederne for forældreinddragelse
  • Der bør sættes øget fokus på videndeling og samarbejde med frivillige foreninger på området

 

Forældreinddragelse sikres i konkrete bekymringssager jf. handleplanens procedurer (se bemærkninger til Kultur- og fritidsudvalget).

 

Actioncard og øvrigt informationsmateriale vedr. radikalisering vil i overensstemmelse med handleplanen blive udsendt til alle relevante samarbejdspartnere, herunder også frivillige foreninger, for at dele viden om radikalisering samt at sikre  indrapportering af eventuelle bekymringer.

 

 

Det er forvaltningens vurdering, at de fremsatte bemærkninger fra hhv. Kultur- og Fritidsudvalget samt Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget er indeholdt i handleplanen, som derfor forelægges udvalget uden ændringer.

 

 

Sagsfremstilling, 19. september 2016:

 

Rådmand Jan E. Jørgensen, rådmand Margit Ørsted og Kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus fremsatte den 22. februar 2016 beslutningsforslag om, at der udarbejdes en egentlig handleplan i forhold til radikalisering.

Beslutningsforslaget lyder som følger: ”Venstre foreslår, at der udarbejdes en egentlig handlingsplan til at imødegå tendenser til radikalisering blandt kommunes børn og unge. Planen skal intensivere den indsats, der allerede foregår. Baggrunden er, at vi desværre har oplevet, at unge, der har gået i skole på Frederiksberg, er blevet radikaliserede.”

Kommunalbestyrelsen oversendte sagen til udvalgsbehandling.

Undervisningsudvalget besluttede på sit møde den 11. april 2016 at indstille følgende til Kommunalbestyrelsen: "Undervisningsudvalget indstiller, at der med afsæt i eksisterende indsatser udarbejdes en sammenhængende handlingsplan med henblik på at modvirke radikalisering blandt kommunens børn og unge, herunder også unge over 18 år."

Kommunalbestyrelsen tiltrådte dette den 18. april 2016.

 

En arbejdsgruppe på tværs af Børne- og Ungeområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet har udarbejdet udkast til handleplan, jf. bilag. Planens elementer bygger dels på de eksisterende indsatser og systematikker, dels på nyeste viden. Der er således trukket på forskningsmæssig viden samt på erfaringsbaseret viden og rådgivning fra nedenstående institutioner:

• Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS

• Hovedstadens Beredskab

• Københavns Kommune og VINK (videns- og rådgivningsenhed ift. inklusion og radikalisering)

• Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

• Politiets Efterretningstjeneste, PET (Center for Terroranalyse)

• Regeringens Handleplan til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, Statsministeriet

• SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration (under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet)

• Social- og Indenrigsministeriet

• Trygfonden og CERTA (rådgivningsvirksomhed på sikkerhedsområdet)

• Århus og Aalborg Kommuner

 

Handleplan er bygget op ud fra den såkaldte forebyggelsestrekant. Grundtanken er, at forebyggelse af radikalisering kan ske på forskellige niveauer med forskellige indsatstyper. På det forebyggende niveau arbejdes med at fremme medborgerskab generelt. På det foregribende niveau arbejdes der med risikogrupper, som er sårbare overfor radikalisering. Og på det indgribende niveau arbejdes med borgere, som er aktive i ekstremistiske miljøer, og som vurderes at være i risiko for at ville udføre voldelige eller andre kriminelle handlinger.

 

Handleplanen kort

I handleplanen beskrives Frederiksberg Kommunes indsatser for at forebygge radikalisering. Der er tale om aktiviteter, som allerede er igangsat, eller som igangsættes i løbet af 2016. Indsatserne i handleplanen er struktureret omkring de tre forebyggelsesniveauer. Det overordnede mål med handleplanen er at den meget lave risiko for radikalisering blandt borgere i Frederiksberg Kommunes skal fastholdes gennem styrkelse af medborgerskab, en effektiv forebyggelse af radikalisering samt et handlekraftigt beredskab i forhold til unge og voksne, der er i fare for at blive radikaliserede.

  

Sådan gør vi overordnet

 

  • Vi arbejder målrettet med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

 

  • Vi samtænker de generelt forebyggende tiltag, de foregribende indsatser og de konkrete indgribende indsatser i og på tværs af sektorområder.

 

  • Vi samarbejder med de relevante aktører og myndigheder.

 

  • Vi sikrer, at alle kommunens frontmedarbejdere kender bekymringstegnene og ved, hvad de skal gøre, hvis bekymringen opstår.

 

Sådan gør vi konkret

 

Koordinering og viden:

 

  • Vi anvender og udvikler det eksisterende tætte netværk og samarbejde mellem institutioner, forvaltning, politi og psykiatri til en tidlig og effektiv indsats.
  •  
  • Vi deltager i netværk, der arbejder med forebyggelse, herunder det strategiske arbejde i Kredsudvalget under Københavns Politi med deltagelse af politikredsens borgmestre og VINK (Viden Inklusion København).

 

  • Vi sikrer, at organisationen er opdateret med mulighederne for rådgivning og støtte på nationalt plan ift. radikalisering, herunder den nationale hotline og VISO (Socialstyrelsens nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og specialundervisningsområdet).

 

  • Vi samarbejder og koordinerer gennem SSP-udvalgsmøderne på tværs af Børne- og Ungeområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. SSP-udvalget konsolideres med repræsentanter for Ungecentret og det boligsociale område.

 

  • Vi har fokus på radikalisering ved faste samarbejdsmøder i Uddannelsesrådet med deltagelse af lederne af kommunens ungdomsuddannelsesinstitutioner, Børne- og Ungeområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet minimum to gange årligt.

 

  • Vi sætter udvidet fokus på radikalisering og aktuelle tendenser og erfaringer i samarbejdet i SSP-Kredsråd Storkøbenhavn på ledelsesniveau.

 

  • Vi prioriterer det lokale SSP-arbejde, hvor alle aktører løbende mødes samt afholdelse af ekstra tværfaglige møder ved bekymring.

 

Oplysning og tilbud:

 

  • Vi sikrer, at alle relevante aktører og frontmedarbejdere kender faresignalerne vedr. radikalisering og ved, hvordan de skal forholde sig ved konkrete bekymringer. Der udsendes actioncard (bilag A) og informationsmateriale til medarbejdere og relevante aktører – herunder også privatskoler, foreninger på kultur- og fritidsområdet m.fl.

 

  • Vi tilbyder mentorordninger og vejledning for unge – og evt. deres forældre – ved bekymring for radikalisering. Vi efteruddanner medarbejdere til at kunne agere som mentorer og bidrager til det landsdækkende korps af uddannede mentorer.

 

  • Vi afholder bekymringssamtaler med forældre og værger med deltagelse af relevante medarbejdere, eksempelvis SSP-konsulenter, skolesocialrådgiver, konsulent i familieafdeling, boligsociale medarbejdere og politiet ved bekymring om radikalisering.

 

  • Vi rådgiver borgere, der er i risiko for radikalisering eller ønsker at forlade et ekstremistisk miljø.

 

  • Vi informerer på www.frederiksberg.dk om de nationale tilbud ved borgeres bekymring om radikalisering, herunder den nationale hotline.

 

  • Vi sikrer, at alle underretninger og nye henvendelser vedrørende børn op til 18 år vurderes inden for 24 timer. Såfremt underretningen har akut karakter handles straks jf. Servicelovens regler.

 

Forebyggende initiativer:

 

  • Vi fastholder og udvikler de boligsociale initiativer i sårbare lokalområder.

 

  • Vi udarbejder undervisningsmateriale om fornuftig internetadfærd og brug af online-fora til brug i den understøttende undervisning i udskolingen – og tilbyder dem også til ungdomsuddannelserne.

 

  • Vi afholder temadage og uddannelsesforløb om inklusion, trivsel og radikalisering for frontpersonale og ledere.

 

  • Vi arbejder aktivt med at styrke medborgerskabet blandt borgerne.

 

  • Vi samarbejder med byens aktører om at styrke byens modstandskraft.

 

 

Actioncard

En del af handleplanen er et actioncard til alle aktører, kommunale medarbejdere såvel som borgere, som tydeliggør hvem man skal kontakte og hvad man skal gøre, hvis man har konkrete bekymringer vedr. radikalisering. Dette actioncard er vedlagt som bilag A.

I actioncardet beskrives de forhold, som kan være relevante at være opmærksom på og evt. handle på baggrund af. Hvis man har konkrete bekymringer henvises der til SSP-organisationen, således at der på tværs af alle kommunale sektorer og også for borgerne er én indgang til kommunen i sager om bekymring for radikalisering. SSP-organisationen sørger herefter for, at oplysningerne kommer videre til de rette aktører.




Økonomi

Nej.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget den 26. september 2016, Magistraten den 31. oktober 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

Undervisningsudvalget den 19. september 2016, til drøftelse i Socialudvalget, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Børneudvalget den 19. september 2016.

Historik

Indstilling 26. september 2016, pkt. 182:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at handleplanen med tilhørende bilag godkendes og indstilles til godkendelse i Magistraten og Kommunalbestyrelsen. 


Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 396:

Undervisningsudvalget indstiller, at handleplanen med tilhørende bilag godkendes.

 

299. Frigivelse af anlægsbevilling til ny Klub J.M. Thieles Vej

Sagsnr.: 28.15.00-G01-1-16

Resumé

Der blev med vedtagelsen af budget 2017 besluttet at afsætte i alt 32,55 mio. kr. til etableringen af en ny klub på hjørnet af J.M. Thieles Vej og Fuglevangsvej. Der i 2016 forudsat afsat 1 mio. kr. til projektering finansieret af tidligere afsatte anlægsmidler til "Skoleforlig 2015 - Klub Thorvaldsensvej", dette projekt gennemføres ikke med vedtagelsen af ny klub på J.M. Thieles Vej.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2016 til projektering på Klub J.M. Thieles Vej, i alt 1,0 mio. kr., finansieret af rådighedsbeløb til Skoleforlig 2015 - Klub Thorvaldsensvej i 2016.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2017 blev det besluttet at etablere en ny klubbygning på hjørnet af J.M. Thieles Vej og Fuglevangsvej. Bygningen skal bruges af den nuværende Klub Tempeltræet og være klub for børnene fra Skolen på Bülowsvej, da Klub Tempeltræets nuværende bygning beliggende på Bülowsvej 14A overgår til at være klub for børnene fra Skolen på Grundtvigsvej.

Nybygningens bruttoareal vil udgøre 930 m2 fordelt på fire etager, og bygningen skal skabe nye rammer for ophold, bevægelse og leg, den skal kunne rumme mellem 200-220 personer. Bygningen skal kunne bruges af både Klub Tempeltræet og Skolen ved Bülowsvej, så der skabes synergi mellem klub og skole.

Med beslutningen om at bygge en ny klubbygning på J.M. Thieles Vej blev det samtidig besluttet ikke at gennemføre det planlagte klubbyggeri på Thorvaldsensvej 26, som det oprindeligt var besluttet i budget 2016. 

Økonomi

Der er afsat anlægsmidler på 1,5 mio. kr. i 2016 til Skoleforlig 2015 - Klub Thorvaldsensvej. 1 mio. kr. heraf søges hermed overført til projektering af ny Klub J.M. Thieles Vej og anlægsbevilget.

 

Det resterende rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. på Skoleforlig 2015 - Klub Thorvaldsensvej vil i 3. FR. blive modregnet den negative pulje.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget den 31. oktober 2016, Magistraten den 7. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

Historik

Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 191:

Børne- og Ungeområdet indstiller

 

at der meddeles anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2016 til projektering på Klub J.M. Thieles Vej, i alt 1,0 mio.kr., finansieret af rådighedsbeløb til Skoleforlig 2015 - Klub Thorvaldsensvej i 2016.


Indstilling 7. november 2016, pkt. 409:

Undervisningsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2016 til projektering på Klub J.M. Thieles Vej, i alt 1,0 mio. kr., finansieret af rådighedsbeløb til Skoleforlig 2015 - Klub Thorvaldsensvej i 2016.

 

300. Forslag til skoledistriktsændringer for skoleåret 2017/18

Sagsnr.: 17.01.04-G01-6-16

Resumé

Forslag til skoledistrikter har været i høring hos skolebestyrelserne. Fem skoler har afgivet høringssvar. Ny Hollænderskolen ønsker generelt lavere klassekvotienter og derfor enten yderligere indskrænkning i skoledistrikt eller oprettelse af ekstra klasse. Skolen på Grundtvigsvej er bekymret for kapaciteten og foreslår at ændre i den planlagte sidebygning eller at flytte modtagehold væk fra skolen.

Forvaltningen anbefaler at fastholde forslaget i uændret form.

Indstilling

Et flertal i Undervisningsudvalget (Margit Ørsted, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Morten Jung og Christine Dal) godkendte, forslag til skoledistriktsændringer for skoleåret 2017/18.

 

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen, Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen) stemte imod, idet skoledistrikterne bør tilrettelægges så de på sigt giver bedre mulighed for etablering af modtagehold til flygtninge. Sagen blev begæret i Kommunalbestyrelsen.

 

Sagsfremstilling

Forslag til skoledistriktsændringer for skoleåret 2017/18 blev på undervisningsudvalgets møde den 19. september 2016 sendt i høring i skolebestyrelserne. Forslaget omfatter isoleret set distriktsinddelingen for skoleåret 2017/18. Det betyder, at distrikterne skal genovervejes frem til skoleåret 2018/19 og i sammenhæng med kommende beslutninger omkring kapacitetsudvidelser samt færdiggørelsen af allerede igangværende udbygningsprojekter på skolerne.

Herudover er det vigtigt at understrege, at distriktsændringerne er baseret på en prognose, og at virkeligheden nogle gange giver et andet resultat. Prognosen kan eksempelvis påvirkes af et højere antal til- eller fraflytninger, højere søgning til privatskoler og andre forhold der kan påvirke søgningen.

Forvaltningen har modtaget høringssvar fra fem skoler:

Ny Hollænderskolen

Skolebestyrelsen på Ny Hollænderskolen udtrykker tilfredshed med, at der i forslaget er fokus på Ny Hollænderskolens kapacitetsproblemer. Skolebestyrelsen udtrykker dog bekymring ved de høje klassekvotienter og ser hellere fire små klasser fremfor tre meget store.

Skolebestyrelsen ser positivt på, at der på sigt evt. skabes plads til modtagehold eller specialundervisningsklasser.

Slutteligt understreger skolebestyrelsen vigtigheden af lavere klassekvotienter, som skolebestyrelsen i en længere periode har haft fokus på i forhold til trivsel. Både blandt elever og medarbejdere. Skolebestyrelsen foreslår enten at reducere distriktet yderligere mhp. tre klasser med lav klassekvotient, eller ikke at ændre distriktet, for at sikre lavere klassekvotienter i fire klasser.

Forvaltningen bemærker, at klassekvotienten på Ny Hollænderskolen ikke er afgørende højere end på andre skoler på Frederiksberg, og hvis der oprettes klasser med lave klassekvotienter, vil det under reglerne for frit skolevalg erfaringsmæssigt betyde, at elever fra enten Københavns Kommune eller fra andre skoler på Frederiksberg vil søge til skolen. Hertil kommer traditionen for, at søskendebørn sikres optag på skolen. Kommunalbestyrelsen har desuden i flere år imødekommet ønsker op til kvotient 24 eller 26 i forbindelse med skolestart.

Forvaltningen bemærker endvidere, at der er tendens til, at der generelt er et relativt stort frafald af elever i gennem skoleforløbet. Derfor sigtes der på at fylde klasserne op ved skolestart, for ikke senere at skulle slå klasser sammen eller have meget små klasser.

Forvaltningen anbefaler derfor, at skoledistriktet for Ny Hollænderskolen fastholdes som foreslået, og at der dermed søges oprettet tre nye klasser i næste skoleår.

Skolen på Duevej

Skolebestyrelsen på Skolen på Duevej har ingen kommentarer til forslaget, da skolen ikke er berørt.

Skolen ved Bülowsvej

Skolebestyrelsen på Skolen ved Bülowsvej tilslutter sig forslaget, da det peger på at skolen skal optage fire klasser. Skolebestyrelsen peger på at dette er vigtigt, da skolens indskolingsbygning er bygget til 4,5  klasser pr. årgang. I øjeblikket huser bygningen 4, 75 klasser pr. årgang.

Skolen ved Søerne

Skolebestyrelsen på Skolen ved Søerne udtrykker bekymring over at skulle modtage fire 0. klasser i det kommende skoleår på grund af kapacitetsmæssige forhold. Skolen er dog indforstået med at dette sker en gang imellem på grund af det generelle kapacitetspres på Frederiksberg Kommunes folkeskoler.

Skolen på Grundtvigsvej

Skolebestyrelsen på Skolen ved Grundtvigsvej udtrykker bekymring over skolens kapacitet, der allerede nu opleves udfordret. På den anden side ønsker skolen at optage tre klasser på grund af skolens organisering. Skolen peger på at ændre i den allerede projekterede nybygning og finde alternative lokaler/kapacitet i nærområdet til de funktioner der er tiltænkt til nybygningen (multisal, tandpleje, faglokaler) og omdanne dette til klasselokaler.

Skolebestyrelsen peger på, at en medvirkende årsag til skolens kapacitetsproblemer er modtageholdene. I dag er der 46 elever i modtageholdene, der inddeles i hold af 7 børn. Disse børn optager kapacitet når de undervises på hold og fylder op i hjemgrupperne(klasserne) når de integreres.

Skolebestyrelsen udtrykker bekymring for en opsplittet skole, da skolen er tænkt som et sammenhængende skoletilbud for 0. – 9. klasse.       

Forvaltningen bemærker, at der er fokus på kapacitetssituationen på Skolen på Grundtvigsvej og at der i de kommende år vil blive foreslået yderligere reduktioner af distriktet, således at Skolen kun optager to 0. klasser i nogle af de efterfølgende skoleår. Skolen er planlagt som en tresporet skole, men har, jf. tidligere beslutning om øget optag i nogle år, optaget 4 eller 5 klasser pr. årgang, hvilket der ikke er plads til på sigt.

Forvaltningen bemærker, at det på nuværende tidspunkt reelt ikke er muligt at ændre i planerne for tilbygningen, da denne er projekteret, har været i udbud og der er indgået kontrakt om byggeriet. Det er endvidere heller ikke hensigtsmæssigt at ændre i bygningens indhold, da skolen skál have adgang til idrætsfaciliteter, faglokaler og tandklinik.

Mht. modtagehold (flygtninge m.v.) er det planen i næste skoleår om nødvendigt at oprette tilbud på Lindevangskolen for indskolingsbørn og på Skolen ved Søerne for børn på mellemtrinnet, hvorved Skolen på Grundtvigsvej dermed ikke får yderligere i en periode.

Det er forvaltningens vurdering, at ved den tiltænkte indskrænkning i optag i de kommende år vil der være tilstrækkelig plads på skolen.

Lindevangskolen

Lindevangskolens skolebestyrelse tager ændringerne til efterretning.

Sagsfremstilling fra den 19. september 2016

Forslag til skoledistriktsændringer 2017/18 har til formål at sikre en tilpasning af antallet af skolestartere  til kapaciteten på de enkelte skoler.

Skolen på Grundtvigsvej modtog til skoleåret 2015/16 fire børnehaveklasser, selvom det var hensigten at de kun skulle have tre. Tidligere har skolen op til 5 klasser år årgang. De nye rammer på Grundtvigsvej kan rumme 3 og på få (max 2) årgange 4 spor pr. årgang. Skolen på Grundtvigsvej har nu én årgang med fem klasser, fire årgange med fire klasser og en årgang med to. Hertil kommer modtagehold for flygtningebørn i indskolingsalderen. Det betyder at skolen har optaget flere klasser end den på sigt kan rumme, og det skal nu sikres, at skolen ikke "vokser ud" af de fysiske rammer. Derfor er det nødvendigt at reducere skoledistriktet, så skolen kun optager maksimalt tre klasser til skoleåret 2016/17. Her skal det nævnes at hovedårsagen til behovet for en reduktion af distriktet er et meget højt antal søskende fra andre skoledistrikter(34), hvilket skyldes at der tidligere år netop er oprettet flere klasser pga. ønsker om indskrivning på skolen.

Skolen på Nyelandsvej kan med de nye rammer rumme seks børnehaveklasser. Til skoleåret 2016/17 fik skolen fire børnehaveklasser. Det aktuelle forslag skal derfor sikre, at den nye kapacitet bedst muligt bliver bragt i anvendelse.

Ny Hollænderskolen skal i prognosen optage tre meget store børnehaveklasser til skoleåret 2017/18 og er i risiko for at skulle have fire hvilket der ikke er plads til. Der er behov for at sikre at kun tre klasser optages, primært for at skabe mere rum for de børn der allerede er på skolen og sekundært for på sigt evt. at skabe mulighed for modtagehold og/eller specialklasser. Derfor afgiver skolen et mindre område til Skolen ved Søerne for at sikre, at der her optages fire nye klasser til skoleåret 2016/17.

Skolen ved Søerne optager som hovedregel 3 spor men kan på enkelte årgange rumme 4, hvilket der nu lægges op til for den kommende årgang 2017/2018. Skolen ved Søerne har netop afgivet fire 9. klasser ved afslutningen af skoleåret 2015/16 og det vurderes derfor, at skolen kan optage fire nye klasser til skoleåret 2017/18.

I notatet "Forslag til skoledistriktsændringer 2017/18" foreslås følgende 4 områder ændret:

  • et område flyttes fra Frederiksberg Ny Skole til Skolen ved Bülowsvej.
  • to områder flyttes fra Skolen ved Bülowsvej til Skolen på Nyelandsvej
  • et område flyttes fra Ny Hollænderskolen til Skolen ved Søerne

Det vurderes, at forslaget ikke har betydning for fordelingen af tosprogede børn, dels fordi det er relativt små områder der flyttes og dels fordi de berørte områder erfaringsmæssigt har meget få tosprogede familier.

 Det indstilles at sende forslaget til høring hos skolebestyrelserne jf. normal procedure, således at Undervisningsudvalget kan godkende distriktsgrænserne på sit møde den 31. oktober 2016.

Økonomi

Nej.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget den 31. oktober 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

Historik

Undervisningsudvalget 19. september 2016


Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 190:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at

Forslag til skoledistriktsændringer for skoleåret 2017/18 godkendes

 

301. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om at tillade cykelsving til højre for rødt lys

Sagsnr.: 05.00.05-G01-8-16

Resumé

Erfaringer fra gennemførte forsøg med at tillade cyklister at svinge til højre for rødt lys, har vist ikke at give anledning til flere uheld. På Frederiksberg er en række kryds, hvor forudsætningerne for at tillade cyklister at svinge til højre for rødt lys er til stede. Der skal tages stilling til, hvorvidt der skal søges om Politiets tilladelse hertil.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, og at der skal iværksættes en informationskampagne.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 23. maj 2016 følgende beslutningsforslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om cykelsving til højre for rødt.

 

"SF foreslår, at cyklister på Frederiksberg gives mulighed for at svinge til højre for rødt lys i kryds, der lever op til Vejdirektoratets direktiver.

 

Begrundelse:

Hvis Frederiksberg skal blive til Danmarks mest cyklende by, er det nødvendigt kontinuerligt at forbedre mulighederne for at cykle, og derved miljørigtigt og hurtigt at kunne bevæge sig fra sted til sted i byen.

 

Erfaringer fra de første forsøg med cykelsving til højre for rødt viser, at det ikke har givet flere konflikter mellem højresvingende cyklister for rødt og andre trafikanter, selvom antallet af højresvingende er steget under forsøget. På baggrund af erfaringerne vil det således fremadrettet blive tilladt for cyklister at svinge til højre for rødt. Der afventes således blot, at Vejdirektoratet får indarbejdet bestemmelserne om det nye højresvingsskilt i afmærkningsbekendtgørelsen. Såfremt dette mod forventning skulle trække ud, mener SF, at Frederiksberg bør igangsætte forsøg med dispensation, indtil ændringerne i afmærkningsbekendtgørelsen er gyldige.

 

Beslutningsforslaget vurderes at ligge i tråd med den kommende Frederiksbergstrategi."

 

Der er for tiden stort fokus på muligheden for at tillade cyklister at svinge til højre for rødt lys i kryds, og dermed lovliggøre den adfærd, mange cyklister allerede har. Erfaringer fra de første forsøg med ordningen viser, at det ikke har givet flere konflikter mellem højresvingende cyklister for rødt og andre trafikanter, selvom antallet af højresvingende er steget under forsøget. På baggrund af erfaringerne vil det således fremadrettet blive tilladt for cyklister at svinge til højre for rødt lys. Dog afventer man en ændring af den gældende bekendtgørelse om afmærkning. Vejdirektoratet har indarbejdet bestemmelserne om det nye højresvingsskilt i forslaget til ny afmærkningsbekendtgørelse, der blev sendt i høring umiddelbart før sommerferien. Afmærkningsbekendtgørelsen forventes at træde i kraft i september 2016, hvorefter Politiet på baggrund af fremsendte ansøgninger kan meddele tilladelse til, at cyklister kan foretage højresving for rødt lys.

 

Der vil dog være en række krav, der skal opfyldes, før man kan forvente at få tilladelse til at afmærke et kryds med tilladelse til højresving for rødt for cyklister: 

 

• Der skal være separat cykelsti både op til krydset og på den vej cyklisterne skal svinge ind på.

• Cykelstien på vej ind i krydset skal deles i en højresvingsbane og en ligeudbane for cyklisterne.

• Afmærkningen af højresving for rødt lys skal afmærkes efter tegninger godkendt af Politiet.

 

Desuden anbefaler Vejdirektoratet, at krydset er forholdsvis simpelt, og at der ikke er for mange potentielle konflikter eller for mange fodgængere.

 

I kryds hvor det bliver tilladt at svinge til højre for rødt lys, skal cyklisterne være opmærksomme på en række forhold:

• Krydsene er markeret med et tydeligt skilt, som viser, at højresving for rødt lys er tilladt for cyklister. Ved alle andre kryds er det forsat ulovligt at svinge til højre for rødt lys.

• Orienter dig grundigt, inden du kører frem og drejer til højre, selvom du må svinge til højre for rødt lys.

• Du har stadig vigepligt over for fodgængerne og tværkørende cyklister.

• Ikke alle fodgængere er ens. Tag særligt hensyn til børn, ældre og fysisk handicappede, der kan have svært ved at nå over vejen i tide.

• Som ligeudkørende cyklist skal du passe på ikke at spærre for de højresvingende cyklister.

 

Som fodgænger skal man ikke opføre sig anderledes, men være opmærksom på, at når man har grønt, må cyklisterne gerne dreje til højre, selvom de har rødt - så længe det kan ske uden gene for fodgængere og den øvrige trafik.

 

På Frederiksberg er der en række kryds, hvor det kan overvejes at tillade højresving for rødt for cyklister. I første omgang blev der udarbejdet en bruttoliste for potentielle steder, hvor stederne i første omgang alene blev udpeget ud fra det forhold, at der er cykelstier/-baner op til krydset og efter krydset i den retning, der drejes ad. Efterfølgende er der gennemført en nærmere vurdering i forhold til bredder på cykelstierne/cykelbanerne, mængden af krydsende fodgængere og oversigtsforholdene specifikt. Det er et minimumskrav, at cykelstien/-banen skal være 1,8 m bred op mod krydset, idet banen skal deles i to, henholdsvis en ligeud og en højresvingsbane. Listen fremgår af bilag 1.

På listen vurderes 31 steder at være egnet, 7 steder lettere egnede og 3 steder ikke egnede. De ikke egnede er vurderet således, på baggrund af dårlige oversigtsforhold, større risiko for konflikt med krydsende fodgængere samt en betydelig mængde trafik i øvrigt.

 

Det anbefales, hvis det besluttes at fremme sagen, at der søges om Politiets principielle tilladelse til, at alle kryds på listen kan indrettes med henblik på, at det tillades cyklister at foretage højresving for rødt. Opnås Politiets tilladelse, kunne der i første omgang, som forsøg, udvælges et antal kryds med forskellig indretning og trafikal belastning, hvor cyklister må foretage højresving for rødt. På baggrund af erfaringerne fra disse kryds, kan øvrige kryds efterfølgende medtages.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at det vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at tillade cyklister at foretage højresving for rødt lys i udvalgte kryds, hvor især risikoen for konflikter mellem krydsende fodgængere for grønt, og højresvingende cyklister for rødt, vurderes at være minimal. Der vurderes tillige at være behov for en informationskampagne, hvor både cyklister og fodgængere gøres opmærksom på den ændrede situation. Kampagnen bør indeholde en opfordring til cyklister om at udvise særligt hensyn. 

Økonomi

Det vurderes, at udgifterne til afmærkning og opsætning af skilt beløber sig til ca. 5.000 kr. pr. sted. Op til 10 steder pr. år, i en prioriteret rækkefølge, forventes at kunne finansieres af driftsmidlerne til skilte og afmærkning.

En informationskampagne vurderes at kunne gennemføres for ca. 50.000 kr. Udgiften kan finansieres af de afsatte driftsmidler til gennemførelse af færdselskampagner.

 

Det vil i begge tilfælde forudsætte en prioritering af øvrige indsatser, men det vurderes muligt. 

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 26. september 2016, Magistraten den 31. oktober 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

JBS/PR

Historik

Indstilling 26. september 2016, pkt. 320:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der tages stilling til, hvorvidt cyklister på Frederiksberg skal gives mulighed for at svinge til højre for rødt lys i kryds, der lever op til Vejdirektoratets direktiver,

2. at der tages stilling til, hvorvidt der, i givet fald, skal iværksættes en informationskampagne.


Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 397:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der skal gives mulighed for at svinge til højre for rødt lys i kryds, der lever op til Vejdirektoratets direktiver,

2. at der skal iværksættes en informationskampagne.

 

302. Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om foodtrucks på Frederiksberg

Sagsnr.: 05.14.05-G01-89-16

Resumé

Rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe har stillet forslag om, at der gives en generel tilladelse til foodtrucks på Frederiksberg.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet de nuværende retningslinjer anvendes, og der ved konkrete ansøgninger, som forelægges udvalget, vedlægges oversigt over udbredelsen af foodtrucks.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 29. august 2016 følgende forslag fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om food trucks på Frederiksberg.

 

"Kommunalbestyrelsen beslutter at forbedre forholdene for food trucks og give en generel tilladelse til dem på Frederiksberg - under hensyntagen til, at food truckene skal passe ind i bybilledet.

 

Begrundelse:

Food trucks er blevet populære og vundet indpas i de fleste vestlige storbyer verden over, hvor de bidraget til et aktivt byliv. Socialdemokraterne mener, at borgerne på Frederiksberg også skal have glæde af food truck-konceptet og foreslår, at forholdene for de mobile madboder forbedres på linje med forholdene i andre storbyer til glæde for borgerne og bylivet. En food truck er en lille varevogn ombygget med køkken, hvorfra der sælges velsmagende mad i høj kvalitet - lige fra mysli og juicer til amerikanske sliders, salater, koreanske nudler etc."

 

Tilladelse til opstilling af foodtrucks hører ind under reglerne om råden over vejareal, og By- og Miljøudvalget vedtog på deres møde den 2. maj 2016 retningslinjer for foodtrucks på Frederiksberg.

 

I forbindelse med vedtagelsen af retningslinjerne blev det besluttet, at der kan gives tilladelse til foodtrucks på Kjeld Petersens Plads på hjørnet af Dirch Passers Alle og Finsensvej samt på pladsen ud mod Rosenørns Alle langs det grønne anlæg på Julius Thomsens Plads.

 

For at kunne regulere dette område er der i hvert tilfælde tale om en konkret vurdering af den enkelte ansøgning. Ved ansøgning skal det oplyses, hvad de ønsker at sælge, ligesom der skal vedlægges et billede af foodtrucken.

 

Alle ansøgninger forelægges By- og Miljøudvalget til godkendelse forinden, der gives tilladelse. Der er givet tilladelse til 5 forskellige foodtrucks fordelt ud på alle ugens dage på begge de godkendte pladser.

 

Der opkræves 1.400 kr. pr. stade pr. halvår, ligesom der også opkræves for pølsestader og øvrige faste stadepladser.

 

I forbindelse med udløb af de nuværende tilladelser, vil der blive foretaget en evaluering af retningslinjerne, og det vil i denne forbindelse også blive vurderet, om der er andre pladser, der kan benyttes til foodtrucks. I tillæg til foodtruck er der også flere, der har tilladelse til mobilt gadesalg af kaffe, pandekager med mere, som der også skal være plads til.

 

Af hensyn til trafiksikkerheden kan der kun gives tilladelse til foodtrucks på pladser. Da flere pladser jævnligt bruges til andre formål, og der på flere pladser er vægtbegrænsning, kan der på disse pladser ikke gives tilladelse til en fast plads til food truck.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at de nuværende retningslinjer for foodtrucks er dækkende, og at det i forbindelse med evaluering af retningslinjerne skal vurderes, om der kan gives tilladelse til andre pladser. 

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 26. september 2016, Magistraten den 31. oktober 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

SV/LM

Historik

Indstilling 26. september 2016, pkt. 321:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Kommunalbestyrelsen beslutter at forbedre forholdene for foodtrucks og give en generel tilladelse til dem på Frederiksberg - under hensyntagen til, at foodtrucksne skal passe ind i bybilledet.


Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 398:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at Kommunalbestyrelsen beslutter at forbedre forholdene for foodtrucks ved at give en generel tilladelse til dem på Frederiksberg under hensyntagen til, at foodtruckene skal passe ind i bybilledet, idet de nuværende retningslinjer anvendes og der ved konkrete ansøgninger, som forelægges udvalget, vedlægges oversigt over udbredelsen af foodtrucks.

 

303. Gebyrer for erhvervsadgang til genbrugsstation

Sagsnr.: 07.00.00-G01-9-16

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal vedtage gebyrer. Efter indstilling fra I/S Amager Ressourcecenter fremlægges forslag til gebyrer for erhvervsadgang til genbrugsstation. Gebyrerne, der for fleres vedkommende foreslås at stige, afspejler erhvervsvirksomhedernes brug af ordningen baseret på en brugerundersøgelse i henhold til lovgivningen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at gebyrerne for erhvervsadgang til genbrugsstationer for 2017 fastsættes som indstillet af I/S Amager Ressourcecenter.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte den 19. september 2016 sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at indhente en nærmere redegørelse om baggrunden for udviklingen i gebyrsatserne, herunder udviklingen i håndteringsomkostninger, affaldsmængder og besøgsfrekvens. 

 

Forvaltningen har på den baggrund rekvireret en redegørelse fra ARC, hvilken er vedlagt som bilag.

 

Tidligere sagsfremstilling:

I/S Amager Ressourcecenter (ARC), der varetager drift af genbrugsstationer, har over for ejerkommunerne indstillet, at gebyrerne for erhvervsadgang til genbrugsstationerne for 2017 fastsættes som angivet i bilag 1.

 

Gebyrerne skal i henhold til lovgivningen fastsættes efter det faktiske forbrug. Det faktiske forbrug afspejles i en brugerundersøgelse i overensstemmelse med de gældende regler for, hvordan gebyrerne skal beregnes. Efter flere år uden gebyrændringer medfører det, at gebyrerne skal justeres.

 

Der er tale om stigninger i gebyrerne for de forskellige typer af køretøjer. For eksempel stiger prisen for en personbil pr. besøg fra 100 kr. til 140 kr., og et årsabonnement til en kassebil stiger fra 3.600 kr. til 9.000 kr.

 

Kommunalbestyrelsen fastsatte den 29. august 2016 de øvrige affaldsgebyrer vedrørende blandt andet kommunens afhentningsordninger for 2017, idet gebyrerne blev fastholdt uændret i forhold til 2016.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

Reguleringen af gebyrerne vurderes at afspejle virksomhedernes belastning inden for de forskellige kategorier. Forvaltningen vurderer, at det grundlæggende fundament for fastsættelse af gebyrerne overholder de gældende regler herom, idet de skal afspejle den faktiske forbrug af genbrugsstationen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 26. september 2016, Magistraten den 31. oktober 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

JBS/LDT/ON

Historik

By- og Miljøudvalget, 19. september 2016, pkt. 303:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at indhente en nærmere redegørelse om baggrunden for udviklingen i gebyrsatserne, herunder udviklingen i håndteringsomkostninger, affaldsmængder og besøgsfrekvens.

 

Indstilling 19. september 2016, pkt. 303:

By- og Miljøområdet indstiller,

at gebyrerne for erhvervs adgang til genbrugsstationer for 2017 fastsættes som indstillet af I/S Amager Ressourcecenter.


Indstilling 26. september 2016, pkt. 323:

By- og Miljøområdet indstiller,

at gebyrerne for erhvervs adgang til genbrugsstationer for 2017 fastsættes som indstillet af I/S Amager Ressourcecenter.


Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 399:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at gebyrerne for erhvervsadgang til genbrugsstationer for 2017 fastsættes som indstillet af I/S Amager Ressourcecenter.

 

304. Ændring af regulativ for husholdningsaffald

Sagsnr.: 07.00.00-P24-1-16

Resumé

Forslag til ændring af Regulativ for husholdningsaffald vedrørende udkørselstidspunkter for skraldebiler har været i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 4. juli til den 28. august 2016. Der er indkommet 22 høringssvar. Desuden har der den 9. august været en artikel om høringen samt et debatindlæg i Frederiksberg Bladet. Sagen redegør for resultatet af høringen.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Lars Berg Andersen og Michael Vindfeldt) indstiller,

at forslaget til ændring af Regulativ for husholdningsaffald vedtages således, at restaffald fremadrettet tidligst må afhentes på hverdage fra kl. 5.30 til kl. 7.30 og efter kl. 8.15, idet By- og Miljøområdet ud fra støjhensyn bemyndiges til at undtage ejendomme og veje fra afhentning tidligere end kl. 7.00, mens genanvendeligt affald tidligst må afhentes fra kl. 8.15.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

 

Forvaltningen blev anmodet om at forelægge en evalueringssag af ordningen efter et år.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte den 19. september 2016 sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at undersøge de økonomiske konsekvenser ved først at starte indsamlingen efter kl. 8.15 med undtagelse af store veje, hvor der fortsat kan køres fra kl. 6.

Et alternativ om først at starte indsamlingen efter kl. 8.15 er beskrevet i bilag, idet der af hensyn til trafikken er regnet med afhentning fra visse trafikveje fra kl. 6.00 jf. udvalgets beslutning den 19. september 2016. Alternativet giver et mindre tidsrum til indsamlingen og dermed en lavere udnyttelse af skraldebilerne, og medfører på den baggrund årlige meromkostninger på 1,6 mio. kr., forudsat der kan ske en fuld afskrivning af investeringer i yderligere 4 biler. De 1,6 mio. kr. svarer til en stigning i gebyrerne for restaffald på ca. 30 kr. pr. husstand pr. år afhængig af antal lejligheder og beholderkapacitet. Eksempelvis vil restaffaldsgebyret for en husstand med en 140 liters beholder stige fra 2.299 kr. til 2.401 kr. pr. år inkl. moms, mens gebyret for en lejlighed i en ejendom med 24 lejligheder og 110 liter beholderkapacitet pr. lejlighed stiger fra 619 kr. til 638 kr. pr. år inkl. moms.

Med henblik på at fastholde ordningen udgiftsneutral og samtidig opnå gevinsterne i det oprindelige forslag i form af øget fremkommelighed, trafiksikkerhed, en effektiv drift, og forbedret arbejdsmiljø, fastholdes indstillingen om tidlig afhentning fra kl. 5.30 med tilføjelse af mulighed for undtagelse fra tidlig afhentning. Det foreslås således, at By- og Miljøområdet ud fra støjhensyn i forbindelse med afhentningen kan undtage ejendomme og veje fra afhentning før kl. 7.00. Støjbelastningen skal dog som udgangspunkt søges begrænset, eksempelvis ved brug af elskraldebil og lyddæmpende udstyr.

Tidligere sagsfremstilling:

Den 6. juni 2016 besluttede By- og Miljøudvalget at sende en regulativændring i høring med henblik på at ændre udkørselstidspunktet for skraldebiler. Ændringerne muliggør, at der indføres en tvungen pause i indsamlingen i myldretiden mellem kl. 7.30 og kl. 8.15. Det indebærer, at indsamlingen af restaffald i beholdere, der udføres af Frederiksberg Renovation, skal kunne startes fra kl. 5.30. Hidtil måtte skraldebilerne tidligst køre ud kl. 7, dog tidligst kl. 6.00 på befærdede veje. Ændringerne indebærer endvidere, at indsamlingen af genanvendeligt affald starter kl. 8.15. Afhentningstidspunkterne for restaffald, der indsamles med mobilsug, er uændrede.

 

By- og Miljøområdet fremsætter i forlængelse af den offentlige høring forslag til ændringer i Regulativ for Husholdningsaffald for Frederiksberg Kommune. Samtidig foretages mindre korrektur- og layoutændringer i regulativet. Se bilag 1 for en oversigt over ændringsforslagene.

 

Offentlig høring

Forslaget til regulativændringer har været i offentlig høring i 8 uger. Der er indkommet 22 høringssvar. Desuden har der den 9. august været en artikel om høringen samt et debatindlæg i Frederiksberg Bladet.

Høringssvarene omhandler:

  • Pause i morgenmyldretiden
  • Forstyrrelse af nattesøvn
  • Forringelse af klagemulighed
  • Ekstraomkostninger til betaling for viceværters overtid

 

Pause i morgenmyldretiden

5 høringssvar bifalder en tvungen pause i morgenmyldretiden, herunder udtrykkes der i det ene høringssvar et ønske om forenkling af regler således, at pause i myldretiden bliver den eneste regel omkring udkørsel. En anden foreslår, at den tvungne pause også skal gælde for tømning af skraldesug. 1 enkelt høringssvar giver udtryk for, at der ikke bør være en tvungen pause, fordi pausen giver bedre mulighed for at ulovlig gennemkørende trafik kan passere uhindret.

 

Forstyrrelse af nattesøvn

19 høringssvar og debatindlægget gør indsigelser imod forstyrrelse af beboernes nattesøvn, hvis skraldebilerne tillades at køre ud fra kl. 5.30. 1 høringssvar gør indsigelse imod tidligere udkørsel uden at give en begrundelse.

 

Forringelse af klagemulighed

2 høringssvar påpeger, at den foreslåede ændring giver ringere mulighed for at klage til By- og Miljøområdet, fordi By- og Miljøområdet ikke længere er bemyndiget til at give dispensation til afhentning mellem kl. 6 og kl. 7. Ruteplanlægningen vil dermed være lagt ud til renovationsvirksomheden, der vil kunne starte afhentningen af affald fra hvor som helst i kommunen fra kl. 5.30.

 

Ekstraomkostninger til betaling for viceværters overtid

1 høringssvar gør indsigelse imod tidligere tømning af affaldsbeholdere, fordi det vil øge udgifterne til viceværter, som vil skulle have overtidsbetaling for at møde tidligere og sætte beholderne frem ved skaktejendomme. By- og Miljøområdet har ikke en opgørelse over, hvor omfattende dette problem er. De steder, hvor beholderne skal stå i det offentlige rum, må de først sættes ud 1 time før tømning og skal fjernes igen 30 minutter efter tømning jævnfør gældende Regulativ for husholdningsaffald. Imidlertid er der mange steder, hvor beholderne sættes frem på egen matrikel. Disse steder vil man kunne sætte beholderne frem om eftermiddagen dagen inden afhentning således, at viceværten ikke behøver at møde før kl. 5.30 på tømmedagen.

Høringssvarene er gennemgået i et separat høringsnotat – bilag 2.

 

By- og Miljøområdet vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at høringssvarene er positive i forhold til pause i morgenmyldretiden, og at dette punkt ikke giver anledning til en ændring af regulativforslaget. Hvad angår skraldesug, er der tale om en kontrakt, som deles med København. Dette er baggrunden for, at Frederiksberg Kommune ikke vurderer, at det er muligt at ændre udkørselstiderne for mobilsug.

 

By- og Miljøområdet vurderer, at høringssvarene vedr. forstyrrelse af nattesøvnen skal ses i sammenhæng med de positive resultater af forsøget, der gik forud for forslaget til regulativændringerne. I forsøgsperioden var der ingen klager over forøgede støjgener. I forlængelse af de indkomne henvendelser vil By- og Miljøområdet undersøge, hvorvidt tømningerne kan planlægges på en mere hensigtsmæssig måde i forhold til ruteplanlægning og støjreducerende tiltag som eksempelvis el-skraldebiler, der støjer mindre end almindelige skraldebiler.

 

By- og Miljøområdet vurderer, at forringelsen af klagemuligheden som følge af, at ruteplanlægningen er lagt ud til renovationsvirksomheden, reelt er uændret, idet det er kommunen selv (Frederiksberg Renovation) som varetager indsamlingen af husholdningsaffald.

 

Samlet set vurderer By- og Miljøområdet, at der er et godt grundlag for de foreslåede regulativændringer. Den tidligere udkørsel kl. 5.30 og en tvungen pause fra kl. 7.30 til kl. 8.15 giver en forbedring af fremkommeligheden i byen samt øger trafiksikkerheden. Endvidere forbedres trafiksikkerheden omkring skolerne i morgenmyldretiden, hvor skraldebilerne har givet anledning til utryghed for børn og forældre. Vurderingen understøttes af Frederiksberg Lokalpoliti, der anbefaler, at ordningen med tidlig udkørsel og tvungen pause indføres som under forsøget.

Økonomi

Ingen. Ændringen kan holdes inden for det eksisterende budget. Affaldsindsamling er gebyrfinansieret.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 31. oktober 2016, Magistraten den 7. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

JBS/LDT/mm

Historik

By- og Miljøudvalget, 19. september 2016, pkt. 302:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at undersøge de økonomiske konsekvenser ved først at starte indsamlingen efter kl. 8.15 med undtagelse af store veje hvor der fortsat kan køres fra kl. 6.

 

Indstilling 19. september 2016, pkt. 302:

By- og Miljøområdet indstiller,

at forslaget til ændring af Regulativ for husholdningsaffald vedtages, således at restaffald fremadrettet tidligst må afhentes på hverdage fra kl. 5.30 til kl. 7.30 og efter kl. 8.15, mens genanvendeligt affald tidligst afhentes fra kl. 8.15.

 

Indstilling 31. oktober 2016, pkt. 337:

By- og Miljøområdet indstiller,

at forslaget til ændring af Regulativ for husholdningsaffald vedtages, således at restaffald fremadrettet tidligst må afhentes på hverdage fra kl. 5.30 til kl. 7.30 og efter kl. 8.15, idet By- og Miljøområdet ud fra støjhensyn bemyndiges til at undtage ejendomme og veje fra afhentning tidligere end kl. 7.00, mens genanvendeligt affald tidligst må afhentes fra kl. 8.15.


Indstilling 7. november 2016, pkt. 411:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Lars Berg Andersen og Michael Vindfeldt) indstiller,

at forslaget til ændring af Regulativ for husholdningsaffald vedtages således, at restaffald fremadrettet tidligst må afhentes på hverdage fra kl. 5.30 til kl. 7.30 og efter kl. 8.15, idet By- og Miljøområdet ud fra støjhensyn bemyndiges til at undtage ejendomme og veje fra afhentning tidligere end kl. 7.00, mens genanvendeligt affald tidligst må afhentes fra kl. 8.15.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

 

Forvaltningen blev anmodet om at forelægge en evalueringssag af ordningen efter et år.

Bilag

 

305. Nyelandsvej 10, Ansøgning om ny bolig i tagetagen

Sagsnr.: 02.34.00-P19-282-15

Resumé

By- og Miljøområdet har modtaget en ansøgning om etablering af én ny bolig med tilhørende taghave mod gaden på Nyelandsvej 10 i en ny forhøjet tagkonstruktion. Det ansøgte kræver dispensation fra krav om etablering af én parkeringsplads og 32 m2 opholdsareal samt fra de bevarende bestemmelser i Lokalplan 189.

 

Sagen relaterer sig til temadiskussionen mellem By- og Miljøudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget den 2. maj 2016 om boligtilvækst på Frederiksberg, og er et eksempel på boligtilvækst i form af en ny bolig i den eksisterende boligmasse, og skal således vurderes i forhold til principperne.

Indstilling

Thyge Enevoldsen ønskede sagen oversendt til kommunalbestyrelsens behandling.

 

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Lars Berg Andersen og Michael Vindfeldt) indstiller, at der gives principiel tilladelse til det ansøgte herunder,

1. at der dispenseres fra lokalplanens krav om anlæg af 1 parkeringsplads,

2. at der dispenseres fra lokalplanens bestemmelse om størrelsen på opholdsarealer,

3. at der dispenseres fra lokalplanens bevarende bestemmelser ud fra en konkret vurdering af projektet på det pågældende sted, idet projektet forudsættes opført uden espalieret

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) indstiller, at der ikke gives principiel tilladelse til det ansøgte.

 

Forvaltningen blev anmodet om at følge byggeriet tæt og ønskede en besigtigelse og evalueringssag, når byggeriet er færdigt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen tilbagesendte på mødet den 3. oktober 2016 sagen til By- og Miljøudvalget, idet der ønskes en ny vurdering af forholdet til lokalplanen og præcedensvirkning.

 

Der blev rejst spørgsmål om, hvorfor det ansøgte kræver dispensation fra Lokalplan 189. En bestemmelse i en lokalplan kan formuleres som en forholdsnorm eller en kompetencenorm. Forholdsnormer beskriver direkte, hvad der er tilladt og/eller hvad der ikke er tilladt, mens en kompetencenorm giver mulighed for en konkret fravigelse af en lokalplanbestemmelse. Den kan være formuleret således, at hovedreglen er et forbud, men at kommunen har mulighed for, efter en konkret vurdering og evt. under forskellige forudsætninger, alligevel at tillade bestemte dispositioner. Kommunens udnyttelse af sådanne kompetencenormer skal gennemføres ved en dispensationsprocedure efter bestemmelserne i planlovens § 19 og under iagttagelse af bestemmelserne i planlovens § 20 om forudgående naboorientering.

 

I nærværende sag vil der være tale om en udnyttelse af en kompetencenorm. Lokalplan 189 bestemmer i afsnit 6.1 at bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives, ombygges eller på nogen måde ændres i deres ydre fremtræden. Denne bestemmelse er overordnet og formuleret som en forholdsnorm. Men i afsnit 6.17 åbnes vha. en kompetencenorm mulighed for, at fravige den overordnede bestemmelse, under nogle bestemte forudsætninger: "Grønne taghaver kan etableres i overensstemmelse med bilag 4, vejledningen ”Din nye altan - fra idé til ibrugtagning”. En tilladelse til taghaven på Nyelandsvej 10, vil altså kunne gives, så længe det konkret vurderes, at projektet er i overensstemmelse med altanmanualen, men den vil skulle gennemføres som en dispensation fra den overordnede bestemmelse om, at bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden ikke må ændres.

 

Der blev også ved Kommunalbestyrelsens møde den 3. oktober 2016 rejst spørgsmål om sagens mulige præcedensvirkning.

 

Kommunen skal, ved behandlingen af en ansøgning om dispensation, overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen, som indebærer, at kommunen ikke må udøve usaglig forskelsbehandling. Dvs. at der skal være en saglig begrundelse for at nå til forskellige resultater, hvis der er tale om forhold, der i det væsentlige er ens. Altså kan der kun ske usaglig forskelsbehandling, når der er tale om to helt ens situationer.

 

Der er meget sjældent to byggesager, som er helt ens, og enhver afgørelse træffes på baggrund af en vurdering af konkrete forhold i hvert enkelt tilfælde. Men hvis kommunen i fremtiden modtager en ansøgning om lige netop etablering af en ny tagbolig med taghave mod gaden, i en tilsvarende ejendom med samme bevaringsværdier, beliggende på den del af Nyelandsvej som er omfattet af lokalplan 189, vil der givetvis være tale om forhold, der i det væsentlige er ens, og forvaltningen vil være forpligtet til at træffe samme afgørelse som i nærværende sag.

 

Da det er første gang, der etableres en taghave i Svømmehalskvarteret, vil forvaltningen foretage en evaluering af det færdigbyggede projekt, således at konsekvenserne af en sådan ombygning anskueliggøres.

 

Tidligere sagsfremstilling:

Tegnestuen NB4 arkitekter ansøger på vegne af ejeren om at indrette en ny bolig på 128 m2 i hele ejendommens tagetage med tilhørende taghave på 32 m2 mod gaden i hele ejendommens bredde.

Ejendommen har i dag et traditionelt københavnertag uden kviste. Dette erstattes af en ny 50 cm højere tagkonstruktion med et ekstensivt grønt tag (sedum) på hele den flade øverste del af taget og en semiintensiv (græsarter og sedum) privat taghave i den skrå tagflade. Den eksisterende taggesims bevares. Mod gården vil den skrå tagflade få samme hældning som den eksisterende, og der isættes 6 nye tagvinduer i stedet for de 8 mindre tagvinduer, der er i dag.

 

Projektet er blevet bearbejdet i dialog med By- og Miljøområdet for at sikre overensstemmelse med lokalplanens krav til taghaver, som beskrevet i vejledningen "Din nye altan - fra idé til ibrugtagning".

Krav om etablering af en parkeringsplads på egen grund kan ikke opfyldes, derfor søges der om dispensation fra dette mod indbetaling af 262.020 kr. til parkeringsfonden.

 

Det ansøgte udløser krav om tilvejebringelse af 64 m2 opholdsareal, hvoraf taghaven opfylder 32 m2. Der er ikke mulighed for etablering af yderligere opholdsareal på matriklen, hvorfor der ligeledes søges om dispensation fra dette. Ejendommens eksisterende opholdsareal er en del af et større sammenlagt gårdanlæg af høj kvalitet.

 

Høring

Projektet blev sendt i høring, dels i selve ejendommen, da det er en udlejningsejendom, dels i tre ejendomme overfor på Nyelandsvej, samt i tre ejendomme på Folkvarsvej på den modsatte side af karréen.

Der blev i alt udsendt høringsbreve til 144 adresser, og der er indkommet fire høringssvar, hvoraf ét var en samlet indsigelse fra beboerne i fem lejligheder i ejendommen skråt overfor - på Nyelandsvej 9. Herudover var 2 af svarene fra ejendommen lige overfor og et enkelt var fra ejendommen på den modsatte side af karréen. Indsigelserne omhandler primært bekymring over indbliksgener for lejlighederne overfor, støjgener fra ophold i taghaven og mangel på arkitektonisk sammenhæng med resten af bebyggelsen.

 

Foreningen for Bygning- og Landskabskultur på Frederiksberg er ligeledes blevet hørt. De gør indsigelse mod projektet med den begrundelse, at taghaven vil ødelægge ejendommens arkitektoniske udtryk og bryde med den arkitektoniske sammenhæng med områdets øvrige bebyggelse. Foreningen udtrykker bekymring for, at projektet vil skabe præcedens og få afgørende indflydelse på, hvordan bygningsarven generelt udvikler sig i kommunen.

Indsigelserne samt ansøgers og By- og Miljøområdets bemærkninger hertil er samlet i skema og vedhæftet som bilag.

 

Regelgrundlag

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 189, som bl.a. har til formål at sikre bevaring af eksisterende bevaringsværdig bebyggelse og bevaring af karakteristiske bygningsdele og arkitektoniske elementer.

Ejendommen er udpeget som bevaringsværdig med en SAVE-værdi på 4. Ifølge lokalplanen kan grønne taghaver etableres i området, når de er i overensstemmelse med vejledningen "Din nye altan - fra idé til ibrugtagning."

Lokalplanen fastlægger desuden, at der ved ny bebyggelse skal anlægges 1 parkeringsplads pr. bolig, samt etableres et opholdsareal svarende til 50 % af boligens bruttoetageareal.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

Projektet er i overensstemmelse med altanmanualen, som lægger op til, at man af hensyn til den arkitektoniske helhed arbejder med hele tagfladen, når der etableres taghaver i tagkonstruktionen. By- og

Miljøområdet vurderer, at ejendommens værdi knytter sig til facadens rytme og sammenhæng med gadens andre facader. Projektet påvirker ikke ejendommens facade - kun dens tagkonstruktion - da taggesimsen bevares og tagaltanen ligger bagved denne.

 

Nærværende sag er et eksempel på boligtilvækst i form af en ny bolig i den eksisterende boligmasse.

Projektet tilfører ejendommen en række positive effekter, idet ejendommen opgraderes energimæssigt med ny isoleret tagkonstruktion. Herudover bidrager taghaven til byen med et grønt uderum, som øger biodiversiteten, og samtidig kan forsinke regnvand. Tilgængelighed for ejendommens beboere forbedres ikke, da etablering af elevator ikke er en del af projektet. Dertil kommer, at det ikke er muligt at anlægge

parkeringsplads på grunden til boligen, og at der således søges om dispensation for dette parkeringskrav, ligesom kravet om opholdsarealer heller ikke opfyldes.

 

I henhold til principperne om boligtilvækst/-fortætning, er der et stort pres på parkerings- og opholdsarealer i den østlige del af byen. For ikke at lægge yderligere pres på området udvises tilbageholdenhed med

dispensationer fra friareal og parkeringskrav øst for Fasanvejslinjen. En eventuel dispensation fra friarealer og parkeringskrav vil bero på en konkret vurdering.

Økonomi

Såfremt der dispenseres fra parkeringskravet, skal der i henhold til parkeringsfondens takstblad indbetale 262.020 kr. for én parkeringsplads. Frederiksberg Kommune skal indbetale et tilsvarende beløb. Er parkeringspladsen ikke anlagt senest 5 år efter en evt. tilladelse tilbagebetales det indbetalte beløb.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 7. november 2016, Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016.

PBM/EWF

Historik

Indstilling 7. november 2016, pkt. 352:

By- og Miljøområdet indstiller, hvorvidt der gives principiel tilladelse til det ansøgte herunder,

1. at der dispenseres fra lokalplanens krav om anlæg af 1 parkeringsplads,

2. at der dispenseres fra lokalplanens bestemmelse om størrelsen på opholdsarealer,

3. at der dispenseres fra lokalplanens bevarende bestemmelser.

 


Lukkede dagsordenspunkter

 

306. Salg af ejendom

Lukket - 01.00.05-P00-10-16