Kommunalbestyrelsen - Referat
Referat
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 18. april 2016 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen - Referat


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

 

 

Åbne dagsordenspunkter
83 Spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen om gratis tandpleje til socialt udsatte
84 Spørgsmål fra rådmand Sine Heltberg om Frederiksberg Svømmehal
85 Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, rådmand Jan E. Jørgensen og kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus om turistpolitik
86 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om handlingsplan mod skattebedragere
87 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om tandpleje til socialt udsatte unge
88 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om navngivning af gade, vej eller plads efter Tine Bryld
89 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om Den Grønne Sti – del 2
90 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen, og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om Netværkstedet Thorvaldsen
91 Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg om strategi for kreative erhverv
92 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om at tage cyklen til indkøb
93 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om støttepulje til Folkeskolen
94 Anlægsregnskaber for projekter på Børneudvalgets område i 2015
95 Tilrettelæggelse af Allégårdens Ungdomscenters Ungdomspensions 12 døgnpladser
96 Udvidelse af specialinstitutionen, Magnoliahuset – anlægsbevilling samt orientering om licitationsresultat
97 Anlægsregnskaber for projekter på Undervisningsudvalgets område i 2015
98 Pavilloner ved Frederiksberg Ny Skole
99 Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Jan E. Jørgensen om udarbejdelse af en egentlig handlingsplan til at imødegå tendenser til radikalisering blandt kommunens børn og unge
100 Ændring af Fundats for Riddersalen
101 Forslag til lokalplan 207 - Udearealer til Magneten på Bernhard Bangs Allé
102 Evaluering af brugen af startredegørelser i forbindelse med opstart af lokalplaner
103 Områdefornyelsen Søndermarkskvarteret – anlægsbevilling
104 Anlægsbevilling for skybrudsprojekterne: Ærøvej, Mariendalsvej og Egernvejsanlægget
105 Anlægsregnskaber for projekter på By- og Miljøudvalgets område i 2015
106 Nordre Fasanvej 37B, Ansøgning om altan mod gadeside
107 Beslutning om udarbejdelse af projektforslag for nyt fælles gårdanlæg i karré 41 afgrænset af Nordre Fasanvej og Mariendalsvej
108 Anlægsregnskaber for projekter på Bolig- og Ejendomsudvalgets område i 2015
109 Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted om husleje på kommunens ejendomme
110 Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted om "grønne vægge"
111 Godkendelse af boligafgiftsforhøjelse Andelsboligforeningen Dalgashus
112 Valg af medlem til bestyrelsen for Tegneren Robert Storm Petersens Museumsfond
113 Ændring i vedtægterne for Wonderful Copenhagen
114 Anlægsregnskab på Magistratens område i 2015
115 Frigivelse af anlægsmidler i Digitaliseringsplan 2016
116 Opfølgning på Feilbergs legat efter Civilstyrelsens afgørelse
117 Genudpegning af kommunalt udpeget medlem af Copenhagen Film Fund
118 Anmodning fra kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercado om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv
119 Ny tilslutningsaftale Fælleskommunalt ledelsesinformationssystem (FLIS)
120 Frederiksberg Kommunes årsregnskab 2015
121 1. forventet regnskab 2016
122 Tildeling af midler fra Socialstyrelsens pulje til afprøvning af metoden KRAP på botilbud for udviklingshæmmede
123 Fortsat fokus på tryghed i Finsens Have kvarteret

Lukkede dagsordenspunkter
124 Godkendelse af udbudsmateriale for parkeringskældre på Frederiksberg



Åbne dagsordenspunkter

83. Spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen om gratis tandpleje til socialt udsatte

Sagsnr.: 00.01.00-P35-59-16

Sagsfremstilling

Foretoges.

”I SF har vi noteret os, at Frits Degner fra Frederiksberg Borgerliste i to indlæg i Lokalavisen Frederiksberg har efterspurgt svar på hvorvidt Frederiksberg Kommune fortsat vil kunne sikre gratis tandpleje til socialt udsatte i det satspuljefinansierede projekt med en tandbus. Eftersom et svar på dette fortsat står hen i det uvisse, vil vi nu i SF meget gerne have svar fra borgmesteren på følgende:

Hvornår udløb midlerne til det tre-årige forsøgsprojekt?

Har forvaltningen fremsendt eller planlagt at fremsende en fornyet SATS-puljeansøgning om fortsættelse af projektet?

Hvad vil det i så fald dette ikke er gjort, koste Frederiksberg Kommune fortsat at sikre et rimeligt niveau for gratis tandbehandling til socialt udsatte, evt. i et samarbejdsprojekt med nærtliggende kommune?”

 

84. Spørgsmål fra rådmand Sine Heltberg om Frederiksberg Svømmehal

Sagsnr.: 00.01.00-P35-59-16

Sagsfremstilling

Foretoges.

1. "Hvorfor planlægger Borgmesteren at sælge Frederiksberg Svømmehal?"

2. "Da Farum svømmehal blev solgt, endte det med, at hallen stort set blev lukket for offentlig adgang og dermed en væsentlig serviceforringelse. Hvilke indtryk gør det på Borgmesteren, at andre kommuner har haft denne type erfaringer med salg af en populær, offentlig svømmehal?"

 

85. Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, rådmand Jan E. Jørgensen og kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus om turistpolitik

Sagsnr.: 00.01.00-P35-59-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

At Frederiksberg beslutter en turistpolitik, som på alle måder sammentænkes på så mange områder som det er muligt, hvor kommunen er medspiller.

Begrundelse:

En turistpolitik som sammentænkes på ovennævnte måde vil på sigt tilføre både større omsætning for vores handelsliv og skabe nye arbejdspladser - hvilket flere kommuner allerede i dag har stor succes med.”

(Til udvalgsbehandling)

 

86. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om handlingsplan mod skattebedragere

Sagsnr.: 00.01.00-P35-59-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

”Kommunalbestyrelsen beslutter, at Frederiksberg Kommune udarbejder en handlingsplan, som forhindrer, at kommunen samarbejder med privatpersoner eller virksomheder, der begår skattebedrageri. Kommunalbestyrelsen beslutter endvidere, at Frederiksberg Kommune ikke skal investere i virksomheder, der benytter sig af skattebedrageri.

Begrundelse:

De aktuelle afsløringer om såkaldte skattely i f.eks. Panama viser, at skatteunddragelse verden over, herunder i Danmark, stadig er et sørgeligt aktuelt problem. Hvad enten det er privatpersoner eller virksomheder, som ulovligt undlader at betale skat i Danmark, eller om det er en bank, der rådgiver deres kunder til skatteunddragelse, er det skattesnyd. Frederiksberg Kommune skal som en progressiv og social ansvarlig kommune gå forrest i at dæmme op for den udbredte svindel med skattebedrageri og udarbejde en handlingsplan, der forhindrer samarbejder med skattebedragere.

Forvaltningen er af flere partier allerede blevet anmodet om en redegørelse for virksomheder omfattet af afsløringerne. Men med dette forslag ønskes det besluttet, at Frederiksberg Kommune skal handle i forhold til skattebedragerne nu.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

87. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om tandpleje til socialt udsatte unge

Sagsnr.: 00.01.00-P35-59-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Undervisningsudvalget og Socialudvalget.

”Kommunalbestyrelsen beslutter, at socialt udsatte unge tilses og behandles af Tandplejen for børn og unge på Frederiksberg, til de fylder 23 år.

Begrundelse:

Der er stor social ulighed, når det gælder danskernes tandsundhed. Af forskellige årsager har socialt udsatte mere caries og generelt dårligere tandsundhed end andre danskere. Gode vaner med at passe godt på tænderne begynder allerede i barndommen og er i høj grad noget, man bærer med hjemmefra. Det er derfor vigtigt at prioritere en tidlig indsats. Og her er skoletandplejen en god garant for, at socialt udsatte børn og unge både lærer at passe godt på deres tænder og løbende får forebyggende behandling, hvis støtten fra hjemmet mangler. Jævnlige besøg hos tandplejen kan dæmme op for, at de senere i livet som voksne får store problemer med tænderne, herunder akutte smerter og i værste fald svækkede eller manglende tænder. I dag gælder det, at når et ungt menneske fylder 18 år, skal det selv ud og finde en tandlæge. Det gælder alle unge. Men for socialt udsatte unge kan det være en uoverskuelig opgave, specielt hvis man ikke får støtte hjemmefra. Dårlig tandpleje kan på sigt både have store negative konsekvenser for den enkelt socialt udsattes livskvalitet og blive dyrt for samfundet som helhed. Det vil være trygt for socialt udsatte unge og ikke mindst forebyggende og gavnligt for deres tandsundhed nu og senere i livet, at de får en længerevarende tilknytning til tandplejen. Derfor foreslår Socialdemokraterne, at socialt udsatte unge kan fortsætte med at blive tilset og behandlet af Tandplejen for børn og unge, til de fylder 23 år.”

(Til udvalgsbehandling)

 

88. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om navngivning af gade, vej eller plads efter Tine Bryld

Sagsnr.: 00.01.00-P35-59-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”Kommunalbestyrelsen beslutter at opkalde en vej, gade eller plads på Frederiksberg efter socialrådgiveren og forfatteren Tine Bryld.

Begrundelse

Den 21. april 2011 døde socialrådgiveren, forfatteren og Frederiksberg-borgeren Tine Bryld. Hun er blevet kaldt hele Danmarks socialrådgiver, der livet igennem knoklede for de udstødte.

Tine Bryld blev født og voksede op på Frederiksberg. Hun var kendt som forfatter, som samfundsdebattør, som socialrådgiver og som vært på radioprogrammet Tværs, hvor hun søndag efter søndag i 36 år rådgav fortvivlede og forvirrede unge.

Med et sjældent set socialt engagement og forståelse for de unge og de udsatte er det derfor sigende, at det var Tine Bryld, som danskerne valgte, da man på 100 årsdagen for kvinders valgret i 2015 skulle kåre århundredets mest betydningsfulde kvinde. Tine Bryld var et fyrtårn og en engageret ildsjæl. Hun fortjener at blive hædret ved at få en gade, vej eller plads opkaldt efter sig i sin fødeby. Byen som betød så meget for hende, og hvor hun boede næsten hele sit liv, og hvor hun med egne ord “gik i dækning”, nemlig Frederiksberg.”

(Til udvalgsbehandling)

 

89. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om Den Grønne Sti – del 2

Sagsnr.: 00.01.00-P35-59-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”SF foreslår, at Frederiksberg Kommune kortlægger muligheden for at gennemføre endnu en linjeføring af Den Grønne Sti fra Nordvest til Sydøst på Frederiksberg.

Begrundelse:

Den samlet set 8 km lange grønne sti er en succes der sparer cyklister for transporttid og derudover øger sikkerheden på cykel. Set i lyset af dette bør det analyseres hvorvidt det er muligt at etablere endnu en linjeføring på Frederiksbergs andet led. I analysen bør det naturligvis også inddrages hvordan den nye sti bedst bindes sammen med cykelstier i Københavns Kommune.”

(Til udvalgsbehandling)

 

90. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen, og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om Netværkstedet Thorvaldsen

Sagsnr.: 00.01.00-P35-59-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Socialudvalget.

”SF foreslår, at Frederiksberg Kommune sikrer at Netværkstedet Thorvaldsen ikke må lukke.

Begrundelse:

Det brugerstyrede aktivitetssted – Netværkstedet Thorvaldsen har gennem årene gjort en uvurderlig indsats for psykisk sårbare på Frederiksberg og i København. En indsats som, hvis man overhovedet skal gøre den slags op i penge, formentlig på bundlinjen har sparet samfundet for adskillige udgifter. Desværre har man i Københavns Borgerrepræsentation besluttet at spare det årlige driftsbidrag på 800.000 kr.  I SF er vi overbeviste om at det vil være et stort tab for Frederiksberg hvis stedet må dreje nøglen om. Derfor mener vi at der er brug for at kommunen gør hvad der er muligt for at sikre stedets overlevelse.”

(Til udvalgsbehandling)

 

91. Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg om strategi for kreative erhverv

Sagsnr.: 00.01.00-P35-59-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

"Frederiksberg strategi for kreative erhverv

Danmark er kendt for vores film, design, arkitektur, spil og gastronomi. Socialdemokratiet ønsker, at Frederiksberg skal være en kreativ vækstby, hvor kreative ideer udvikles og udfoldes til forretning. Derfor ønsker vi, at der udarbejdes en erhvervsstrategi målrettet de vækstmuligheder, der findes inden for de kreative erhverv.

Som led i strategien ønskes byens potentiale for kreativ vækst afdækket. Strategien bør ses i sammenhæng med Københavns Kommunes strategi for området. Strategien ønskes udarbejdet med inddragelse af den kreative branche, uddannelses- og kreative erhvervsaktører samt indeholder elementer, der retter sig mod iværksættere, uddannelser, erhverv og kulturinstitutioner.”

(Til udvalgsbehandling)

 

92. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om at tage cyklen til indkøb

Sagsnr.: 00.01.00-P35-59-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”SF foreslår, at Frederiksberg Kommune får foretaget en analyse af mulighederne for at gøre det mere attraktivt at benytte cyklen til indkøb samt gennemfører en kampagne for samme.

Begrundelse:

Cyklisterne er også vigtige kunder for Frederiksbergs butikker. En undersøgelse i København fra 2012 viste, at cyklisterne handler for ca. 450 kr. på en indkøbstur, og at ca. 35 pct. af indkøbsturene i hovedstaden foregår på cykel. Dermed står cyklisterne for ca. 29 pct. af omsætningen i de københavnske butikker. Sammenlagt med de gående står disse bløde trafikanter for halvdelen af det samlede forbrug.

I SF mener vi, at der er rum for forbedring på Frederiksberg. Vi kan gøre det endnu nemmere at benytte cykel som transportmiddel på indkøbsture. Ydermere mener vi at der er behov for i højere grad at få tydeliggjort hvor væsentlig en kundegruppe cyklisterne udgør. Der synes således at have været en tendens til i udtalt grad at have fokus på bilisterne i forbindelse med handelslivet.

Det bemærkes, at der i 2015 gennemførtes en COWI-analyse af danskernes handelsliv i syv jyske kommuner, samt at man fx i Gladsaxe Kommune ligeledes i 2015 sammen med Rambøll udfærdigede et idékatalog som et oplæg til debat med detailhandlen i Gladsaxe.

Her noterede man sig bl.a. at en bilparkeringsplads kan rumme cykelstativer til otte cykler og at en kunde på cykel i gennemsnit handler ind for ca. 40 % af det beløb, en kunde i bil handler for. Derfor kan omlægningen af én parkeringsplads til otte cykelpladser give mulighed for en øget omsætning, når cykelparkering gøres nem og bekvem at benytte. Ydermere kunne man forestille sig at der på Frederiksberg var gode muligheder for flexparkering, hvor biler og cykler kan skiftes til at bruge pladsen i henholdsvis dagtimer og aftentimer.”

(Til udvalgsbehandling)

 

93. Forslag til beslutning fra  rådmand Balder Mørk Andersen om støttepulje til Folkeskolen

Sagsnr.: 00.01.00-P35-59-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Undervisningsudvalget.

”SF foreslår, at Frederiksberg Kommune søsætter en reform- og inklusionspulje til folkeskolerne

Begrundelse:

Giv folkeskolen ro, tillid og en støttepulje.

I SF mener vi at folkeskolereformen var underfinansieret, og at der derfor lokalt er brug for investeringer og ikke flere besparelser i implementeringen. Derudover har vi udfordringer med inklusionen, samt flygtningebørn som har brug for at blive taget imod af en stærk folkeskole.

I SF mener vi, at det er de enkelte skoler der bedst ved hvor skoen trykker, ligesom vi er bevidste om de forskelligheder der er imellem de frederiksbergske skoler. Derfor er der ikke brug for at kommunalbestyrelsen hægter evt. økonomiske tilførsler op på kravet om at følge en specifik politisk agenda om hvordan den skolemæssige hverdag skal udfolde sig. Der er tværtimod brug for en håndsrækning til brug for øget kvalitet, til de skoler der har udfordringer med at få tingene til at spille sammen.

Som SF foreslog det før budgetvedtagelsen i oktober 2015, finder vi at en årlig pulje på 6 millioner kroner vil være et godt udgangspunkt."

(Til udvalgsbehandling)

 

94. Anlægsregnskaber for projekter på Børneudvalgets område i 2015

Sagsnr.: 28.00.00-G01-9-16

Resumé

I forbindelse med regnskabsafslutning 2015 lukkes og forelægges en række anlægsprojekter under Børneudvalget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Børneudvalget indstiller, at anlægsregnskaberne for projekter på Børneudvalgets område godkendes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med regnskabsafslutningen 2015 lukkes og forelægges en række anlægsprojekter under Børneudvalget. Anlæg med forbrug under 2 mio.kr. (brutto) forelægges som en del af årsregnskabet, mens anlæg med forbrug på 2 mio.kr. eller derover samt anlæg under 2 mio.kr., men med en afvigelse på mere end 30 % også forelægges i en særskilt sag for de relevante fagudvalg.

 

I denne sag forelægges fire anlægsprojekter under Børneudvalget. Af nedenstående oversigt ses de afsluttede anlægs forbrug holdt op imod de meddelte anlægsbevillinger med angivelse af afvigelse i forhold til anlægsbevilling.

 

Anlægsprojekt

Anlægsbeviling (1.000 kr.)

Regnskab (1.000 kr.)

Afvigelse (1.000 kr.)

Bemærkninger

514101 Æblehaven - etablering af ny institution

24.780

24.784

-4

Ingen bemærkninger

514105 Frederiksberg Bredegade 11 - ombygning

25.244

25.244

0

Ingen bemærkninger

514108 Gravhunden

8.252

8.182

70

Ingen bemærkninger

523070 Josephine Schneiders Hus

6.291

6.291

0

Ingen bemærkninger

 

 

Børne- og Ungeområdet samt By- og Miljøområdets vurdering

 

Forvaltningen har gennemgået de enkelte anlægsprojekter og henviser til ovenstående bemærkninger vedr. afvigelser. Det er forvaltningens vurdering, at anlægsprojekterne er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelserne.




Økonomi

Der henvises til ovenstående redegørelse.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Børneudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 38:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at anlægsregnskaberne for de fire afsluttede anlægsprojekter godkendes.


Indstilling 11. april 2016, pkt. 131:

Børneudvalget indstiller, at anlægsregnskaberne for projekter på Børneudvalgets område godkendes.

 

95. Tilrettelæggelse af Allégårdens Ungdomscenters Ungdomspensions 12 døgnpladser

Sagsnr.: 17.00.00-G00-3-15

Resumé

I forlængelse af Kommunalbestyrelsen beslutning i sit møde den 22. februar 2016 om udvidelse af pladsantallet på Allégården Ungdomscenters Ungdomspension fra 10 til 12 pladser ønskede Kommunalbestyrelsen, at Ungdomspensionens pladser fremadrettet udelukkende anvendes til uledsagede flygtninge unge.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Børneudvalget indstiller,

  1. at Allégårdens Ungdomscenter Ungdomspensions 12 døgnpladser udelukkende anvendes til modtagelse og udredning af målgruppen af uledsagede flygtninge unge
  2. at Allégårdens Ungdomspension stiller sig til rådighed for Frederiksberg Kommune, når der er et akut behov for at placere en ung udenfor målgruppen i en afgrænset periode på max. en uge,

idet der arbejdes videre med at øge kapaciteten herunder, hvorvidt der kan etableres flere pladser på institutionen.

 

Sagen forelægges Børneudvalget igen inden sommerferien.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune har i perioden fra 1. september 2012 og frem til 1. januar 2016 fået visiteret 35 uledsagede flygtninge børn/unge heraf 28 drenge og 7 piger med henblik på ophold og integration i det danske samfund.

De uledsagede flygtninge var i alderen 8 -17 år på det tidspunkt, hvor de er blevet tildelt ophold i Frederiksberg Kommune og deres etniske oprindelsesland fordeler sig som fgl.:

Afghanistan    4

Eritrea            13

Syrien             11

Somalia            4

Marokko           1

Iran                   1

Uganda             1

Fordeling af modtagne uledsagede flygtninge børn/unge pr. år:

2012           1

2013           3

2014           7

2015           24

Ud af de 24 uledsagede flygtningebørn/unge som Frederiksberg Kommune har modtaget i 2015 kommer 13 fra Eritrea.

Mange af de uledsagede flygtninge unge, som Frederiksberg Kommune forventes at skulle modtage i 2016 og 2017, vil fortsat komme fra ovenstående lande. Således har Frederiksberg Kommune i perioden fra 1. januar 2016 til og med 1. maj 2016 i alt modtaget 13 uledsagede flygtninge i alderen fra 12 år til 17 og 6 måneder på ankomsttidspunktet.

De fordeler sig som fgl:

  • 1 pige fra Syrien
  • 3 drenge fra Syrien
  • 3 piger fra Eritrea
  • 4 drenge fra Eritrea
  • 1 pige fra Afghanistan
  • 1 pige fra Uganda

De uledsagede unges baggrund er meget forskellig og flere taler ikke andet sprog end deres modersmål. De har ofte ikke opholdt sig i Danmark mere end en måned før de får meddelt asyl og har derfor et meget spinkelt eller intet netværk i Danmark og føler sig ofte meget ensomme, isolerede og usikre på fremtiden. Udover de manglende danskkundskaber har de stort set ingen viden om det danske samfund, hverken strukturelt eller kulturelt.

Størstedelen af de unge der kommer fra Eritrea har haft en opvækst på landet med en meget traditionsbunden bondekultur, hvor man følger sin far og man træffer ikke sine egne valg og kønsrollemønsteret er meget anderledes end i den vestlige verden. De har intet kendskab til elektronik og kommunikationen fra omverdenen foregår oftest via en batteridrevet transistorradio. I forhold til gruppen af børn og unge fra Eritrea ligger der et stor og kompleks kulturformidlings- og integrationsopgave og omstilling til en ny kultur og et nyt land er ofte meget overvældende.

Der er kun lavet omkring 20 studier af uledsagede flygtningebørn, alle udenlandske, men disse viser samstemmende, at mange af de uledsagede flygtningebørn har psykiske problemer i form af især PTSD, angst og depression. Forekomsten af disse tre lidelser varierer mellem 20 og 47 % i de forskellige studier (Dittmann & Jensen, 2010). Når forekomsten varierer så meget, skyldes det især divergerende metoder i de forskellige studier, samt at de er udført på forskellige grupper af børn (fx fra forskellige oprindelseslande). I forhold til risikofaktorer ser det ud til, at blandt andet antallet af oplevede traumer og leveforhold i modtagelandet har betydning har betydning for udviklingen af PTSD.

I forbindelse med den stigende tilgang af uledsagede flygtninge børn og unge til Frederiksberg Kommune i 2014 blev én af Allégårdens Ungdomscenters Ungdomspensions afdelinger på baggrund af vigende søgning fra den eksisterende målgruppe omstruktureret til at kunne modtage uledsagede flygtninge unge i alderen fra 14 år til 17 år.

De unges ophold på Allégården har til formål i et samarbejde med Familieafdelingen at udrede og beskrive de unge inden for den lovpligtige børnefaglige undersøgelses rammer.

Da samtlige unge er ”ukendt” for alle myndigheder, er der ikke som i andre sager i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse  jf. § 50 mulighed for at indhente oplysninger fra andre samarbejdspartnere fx skole, forældre, netværk, sundhedsvæsen mv., hvorfor undersøgelsen ofte tager længere tid, da undersøgelsen på alle områder skal gennemføres fra start.

Derudover kommer de mangeartede pædagogiske og kulturelle opgaver i forhold til at introducere og præsentere det danske samfunds muligheder og tilbud, herunder at gøre dem bekendt og fortrolig med normer og regler, der har betydning for at de kan begå sig.

Indsatsen tilrettelægges i overensstemmelse med Social- og Integrationsministeriet vejledning om ”Den gode modtagelse af uledsagede mindreårige i kommunerne”, KL´s Kommunale veje til god integration, FN´s børnekonvention og Lov om social Service handlemuligheder for unge under 18 år.

Udredningsopholdet på Allégårdens Ungdomscenters Ungdomspensionsafdeling afsluttes med at Familieafdelingen i samråd med den unge træffer beslutning om, hvilken form for fremtidig hjælpeforanstaltning den unge har behov for.

Der vil typisk være tale om at unge der står overfor at kunne og skulle etablere sig selvstændigt fraflytter Allégårdens Ungdomscenter til henholdsvis eget værelse eller anbringelse kost/efterskole, og at yngre unge på 14 og 15 år placeres i plejefamilier eller kost/efterskoler samt at gruppen af unge hvor det på baggrund af udredningen fremstår med et behov for behandling og særlig støtte  fortsætter opholdet på Allégården Ungdomscenters Ungdomspensions afdeling eller visteres til et lokalt relevant tilbud eller et opholdssted uden for kommunen, der kan tilgodese deres særlige behov. I den sammenhæng vil Allégården Ungdomscenters hybelafdeling indgå i overvejelserne om egnet ophold for de unge uledsagede. Hybelafdelingens værelser jf. SL § 66 stk. 2 nr. 4 har status som eget værelse med tilsyn der varetages af en pædagog 20 timer ugentligt. Der er i alt 7 hybelværelser beliggende i ejendommen.

Denne omlægningsproces har været mulig, da der jf. Kommunalbestyrelsen beslutning af 22. februar 2016 har været et vigende antal af unge der har haft et anbringelsesbehov i forhold Allégårdens ungdomspensions tidligere opgave- og målgruppebeskrivelse.

Ved udgangen af 2015 var der på Allégårdens Ungdomspensions afdelingen indskrevet 1 etnisk dansk ung. Der pågår aktuelt en planlægningsproces i forhold til denne unges snarlige  fraflytning fra døgnafdelingen, således af døgntilbuddets 12 pladser udelukkende er belagt med unge uledsagede flygtninge unge.

En omlægning af målgruppen på Allégården Ungdomspensionsafdelingen udfordrer Frederiksberg Kommunes behov for at have et anbringelsestilbud til unge, der står med akut behov for en anbringelse. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at Allégården Ungdomspensionsafdelingen forsat stiller sig til rådighed for denne opgave, og at disse indskrivninger begrænses til max en uge, så Ungdomspensionsafdelingen i sin kerneopgave forbliver udredningsenhed for uledsagede flygtninge unge. Der har i 2015 været 1 akutplacering på Allégårdens Ungdomspensionsafdeling.

Allégårdens Ungdomspensions gennemsnitlige døgntakstpris for en placering af uledsagede unge til en udredningsophold og ophold indtil videre placering til andet tilbud vil ved en 100% belægning udgøre 2.714,- pr. døgn og 82.550,- kr. pr. måned.

Døgntakstprisen udgør i 2016 2.148,- kr. og pr. måned 65.514 pr. måned på baggrund af beregningsprincipperne for døgntaktspriser samt efterreguleringer fra tidligere år. Vedr. principper for beregning af døgntakstprisen henvises til bilag 1.

Et sammenligneligt ophold på Bülowsvej for børn og familier for børn som Frederiksberg Kommune ligeledes har driftsaftale med og som også tilbyder akutplacering, udredning og længerevarende ophold for børn i alderen fra 1 til 14 år udgør døgntaksprisen 2.901,- og 88.238,- pr. måned

Ved benchmarking på tilbud til målgruppen af uledsagede flygtninge unge via tilbudsportalen, hvor tilbuddene alene tilbyder længerevarende ophold (og ikke udredning/pædagogiskobservation og psykologsamtaler) fordeler opholdsprisen sig pr. måned som følger:

 

Løven Novus, Holbæk                        89.917,-

Opholdsstedet Løven, Holbæk                68.164,-

Bak-Op Døgn Aps, Roskilde                70.445,-

Red Barnets Børnehus, Lynge             68.994,-

Integrationsnet                                75.000,-

 

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 21

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 41:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at Allégårdens Ungdomscenter Ungdomspensions 12 døgnpladser udelukkende anvendes til modtagelse og udredning af målgruppen af uledsagede flygtninge unge
  2. at Allégårdens Ungdomspension stiller sig til rådighed for Frederiksberg Kommune, når der er et akut behov for at placere en ung udenfor målgruppen i en afgrænset periode på max. en uge.


Indstilling 11. april 2016, pkt. 132:

Børneudvalget tiltrådte indstillingen, idet det afdækkes, hvorvidt der kan etableres flere pladser på institutionen.

 

Det indstilles således,

  1. at Allégårdens Ungdomscenter Ungdomspensions 12 døgnpladser udelukkende anvendes til modtagelse og udredning af målgruppen af uledsagede flygtninge unge
  2. at Allégårdens Ungdomspension stiller sig til rådighed for Frederiksberg Kommune, når der er et akut behov for at placere en ung udenfor målgruppen i en afgrænset periode på max. en uge.

 

Sagen forelægges udvalget igen inden sommerferien.

 

96. Udvidelse af specialinstitutionen, Magnoliahuset – anlægsbevilling samt orientering om licitationsresultat

Sagsnr.: 82.06.00-P20-44-14

Resumé

I nærværende indstilling forelægges sag om meddelelse af anlægsbevilling af restsummen vedrørende anlæg af ny tilbygning til Magnoliahuset, samt forelæggelse af licitationsresultat.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Børneudvalget indstiller,

  1. at resterende anlægssum, på ialt 8.980 mio. kr. af i alt 10.180 mio. kr. vedrørende anlægssagen Magnoliahuset anlægsbevilges, finansieret af rådighedsbeløb afsat i 2016,
  2. at licitationsresultatet vedrørende anlægssagen Magnoliahuset tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Indledning

Specialinstitutionen Magnoliahuset, Borgmester Fischers Vej 9, udvides med en tilbygning i et plan, som bygges sammen med den eksisterende bygning i to plan. Tilbygningen skaber 10 pladser til børn med fysiske funktionsnedsættelser. Således stilles der i anlægsprojektet skærpede krav til ekstra plads i tilbygningen, da der er brug for særlige hjælpemidler såsom kørestol, lift, særlige cykler og gangstativer. I forbindelse med ombygningen etableres bl.a. 2 grupperum til hver 5 børn, fællesrum, puslerum, garderobe, rum til fysioterapi/ergoterapi mv. Derudover etableres et produktionskøkken, som vil kunne producere mad til alle institutionens børn. I den eksisterende bygning foretages mindre bygningsmæssige justeringer. Bl.a. etableres nye personalefaciliteter.

Herudover anlægges et nyt udeareal i form af en legeplads, som tager højde for målgruppen.

Der blev ved budgetvedtagelsen i 2014 bevilget et beløb på 0.1 mio. kr. til opstart af projektet og den 11. maj 2015 godkendte kommunalbestyrelsen en bevilling på 1.1 mio. kr. Resten af anlægssummen på 8.980 mio. kr. op til ialt 10.180 mio. kr. søges med denne indstilling frigivet. Ligeledes forelægges licitationsresultat.

Udbud og licitation

Projektet har været udbudt i hovedentreprise, som en indbudt begrænset licitation, hvor 5 virksomheder blev inviteret til at afgive tilbud. Ved tilbudsfristens udløb modtog forvaltningen 5 konditionsmæssige tilbud.

Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud med underkriterierne pris vægtet 60 %, proces vægtet med 20 % og nøglemedarbejdere vægtet med 20 %.

Der blev afholdt licitation i februar 2016. Licitationsresultatet blev ca. 0.6 mio. kr. højere end det afsatte budget til håndværkerudgifter på sagen.

Licitationsresultatet fremlægges hermed. Det samlede licitationsresultat er vedlagt sagen som et lukket bilag.

Entreprenører

Skou Gruppen A/S

Tilbudssum, kr.

6.388.470

Der blev foretaget en foreløbig evaluering ud fra ovenstående kriterier og på den baggrund blev Skou Gruppen A/S inviteret til forhandling. Efter endt forhandling er Skou Gruppen A/S fortsat vurderet til at have afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud og forvaltningen ønsker at indlede et samarbejde med firmaet om at forestå om og tilbygningen af  Magnoliahuset.

En del af forklaringen på det høje licitationsresultat er, at der i projektet blev indregnet en del optionspriser, som kunne fravælges, hvis det viste sig, at resultatet blev for højt. Dette blev gjort, idet der generelt ses en stigning i priserne i byggebranchen. I selve kontraktforhandlingen med vindende entreprenør er der derudover foretaget yderligere besparelser i projektet.

   

Økonomi

På baggrund af den afholdte licitation kan det økonomiske overslag for projektet opstilles som følger:

 

Håndværkerudgifter inkl. udearealer

6.310.000

kr.

Inventar

440.000

kr.

Uforudseelige udgifter

675.000

kr.

Rådgiverhonorarer, herunder forundersøgelser mv.

1.257.000

kr.

Øvrige omkostninger

1.498.000

kr.

Udgifter i alt

10.180.000

kr.

 

Tidsplan

Hovedentreprisen forventes udført fra april 2016 til januar 2017 med forventet ibrugtagning ultimo februar 2017.

 

By- og Miljøområdets og Børne- og Ungeområdets vurdering

Forvaltningen vurderer, at der ved den afholdte licitation og efterfølgende forhandling er opnået et tilfredsstillende resultat. Kontrakt forventes indgået med Skou Gruppen A/S den 19. april 2016. 




Økonomi

Der blev ved budgetvedtagelse bevilget et beløb på 0.1 mio. kr. til opstart af projektet og den 11. maj 2015 godkendte kommunalbestyrelsen en bevilling på 1.1 mio. kr. Resten af anlægssummen på 8.980 mio. kr. op til ialt 10.180 mio. kr. søges med denne indstilling anlægsbevilget.

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Børneudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 46:

By- og Miljøområdet og Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at resterende anlægssum, på ialt 8.980 mio. kr. af i alt 10.180 mio. kr., vedrørende anlægssagen Magnoliahuset anlægsbevilges, finansieret af rådighedsbeløb afsat i 2016,
  2. at licitationsresultatet vedrørende anlægssagen Magnoliahuset tages til efterretning.

 

Indstilling 11. april 2016, pkt. 133:

Børneudvalget indstiller,

  1. at resterende anlægssum, på ialt 8.980 mio. kr. af i alt 10.180 mio. kr. vedrørende anlægssagen Magnoliahuset anlægsbevilges, finansieret af rådighedsbeløb afsat i 2016,
  2. at licitationsresultatet vedrørende anlægssagen Magnoliahuset tages til efterretning.

 

97. Anlægsregnskaber for projekter på Undervisningsudvalgets område i 2015

Sagsnr.: 17.00.00-G01-5-16

Resumé

I forbindelse med regnskabsafslutning 2015 lukkes og forelægges to anlægsprojekter under Undervisningsudvalget

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller, at anlægsregnskaberne for de to afsluttede projekter godkendes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med regnskabsafslutningen 2015 lukkes og forelægges to anlægsprojekter under Undervisningsudvalget. Anlæg med forbrug under 2 mio.kr. (brutto) forelægges som en del af årsregnskabet, mens anlæg med forbrug på 2 mio.kr. eller derover samt anlæg under 2 mio.kr., men med en afvigelse på mere end 30 % også forelægges i en særskilt sag for de relevante fagudvalg.

I denne sag forelægges to anlægsprojekter under Undervisningsudvalget. Af nedenstående oversigt ses de afsluttede anlægs forbrug holdt op imod de meddelte anlægsbevillinger med angivelse af afvigelse i forhold til anlægsbevilling.

 

Anlægsprojekt

Anlægsbeviling (1.000 kr.)

Regnskab (1.000 kr.)

Afvigelse (1.000 kr.)

Bemærkninger

516600 Tilbygning til Klub Fortet

3.900

3.882

18

Ingen bemærkninger

651065 Digitaliseringsplan 2014

13 Mere effektive arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse

(Hører under Magistratens område)

 

2.000

 

2.000

 

0

Ingen bemærkninger

 

 

Børne- og Ungeområdet samt By- og Miljøområdets vurdering

Forvaltningen har gennemgået de enkelte anlægsprojekter og henviser til ovenstående bemærkninger vedr. afvigelser. Det er forvaltningens vurdering, at anlægsprojekterne er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelserne. 




Økonomi

Der henvises til ovenstående redegørelse.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 66:

Børne- og Ungeområdet indstiller

at anlægsregnskaberne for de to afsluttede projekter godkendes.


Indstilling 11. april 2016, pkt. 134:

Undervisningsudvalget indstiller, at anlægsregnskaberne for de to afsluttede projekter godkendes.

 

98. Pavilloner ved Frederiksberg Ny Skole

Sagsnr.: 17.00.00-G01-7-16

Resumé

Undervisningsudvalget besluttede den 2. marts 2015 at imødekomme den aktuelle kapacitetsudfordring på Frederiksberg Ny Skole i skoleåret 2015/2016 ved at anlægge midlertidige pavilloner placeret ved Nandrupsvej. Det har desværre vist sig, at budgettet til anlægsprojektet ikke er tilstrækkeligt. Der ansøges derfor om en tillægsbevilling på 2 mio. kr. finansieret af vacante midler på en række andre anlægsprojekter.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

De enstemmige indstillinger vedtoges uden afstemning.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller

  1. at rådighedsbeløb og anlægsbevilling forøges med 2 mio.kr. i 2016 til pavilloner ved Frederiksberg Ny Skole,
  2. at bevillingen finansieres af ledig rådighedsbeløb på anlægsprojekterne under Undervisningsudvalget: Udskiftning af gulv i hallen på Nyelandsvej, 0,148 mio.kr., Tandplejen vandbehandlingsanlæg, 0,105 mio.kr., Tilbygning til klub Fortet, 0,017 mio.kr., Skolen på Nyelandsvej, faglokaler, 0,400 mio.kr., Nyelandsvej scenarie A, 0,160 mio.kr., Tempeltræet, facaderenovering, 0,119 mio.kr., Udvidelse Klub Louis P, 0,500 mio.kr., samt anlægsprojekt under Børneudvalget: Børnehuset Gravhunden, 0,071 mio.kr. samt anlægsprojekt under By- og Miljøudvalget: Ny parkeringsstrategi, 0,480 mio.kr.,
  3. at 821 t. kr. af ovennævnte mindreforbrug fra 2015, jf. økonomiafsnittet - opskriver den negative anlægspulje i 2016
  4. at anlægsbevillingen på de berørte projekter reduceres tilsvarende: Skolen på Nyelandsvej, faglokaler reduceres med 0,400 mio.kr., Nyelandsvej scenarie A reduceres med 0,160 mio.kr. og Tempeltræet facaderenovering reduceres med 0,119 mio.kr.

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Undervisningsudvalget indstiller, 5. at anlægsprojektet Udvidelse Klub Louis P. ikke gennemføres.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) indstiller at stemme imod punkt 5. Et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro, Balder Mørk Andersen, Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen) tog forbehold for punkt 5.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. marts 2015, sag nr. 60, at imødekomme den aktuelle kapacitetsudfordring på Frederiksberg Ny Skole i skoleåret 2015/2016 ved at anlægge midlertidige pavilloner placeret ved Nandrupsvej. Det har desværre vist sig, at budgettet til anlægsprojektet ikke er tilstrækkeligt. Der ansøges derfor en tillægsbevilling på 2 mio.kr.

 

I det oprindelige projekt blev der bevilliget i alt 1,75 mio.kr. til at opstille 3 pavilloner med 6 lokaler. Skolen havde et kapacitetsbehov svarende til 4 klasser, men også et behov for et personalerum og et rum for elevsamtaler. Løsningen blev etableret for at imødekomme et akut kapacitetsbehov i skoleåret 2015/2016.

 

Det faktiske projekt har vist sig at indeholde forventede udgifter på i alt 3,75 mio.kr., det vil sige i alt 2 mio.kr. mere end forventet. Dette skyldes flere faktorer:

 

  • Efter etablering af pavillonerne blev myndighedskravet til flugtveje skærpet, hvilket medførte, at der måtte etableres 2 ekstra udvendige flugtvejstrapper i 3 etagers højde, udgift 449 t.kr.
  • Der har været behov for flere tilpasninger end oprindeligt budgetteret, herunder til trappeoverdækninger, køkkener, tørreskabe mm., udgift 385 t.kr.
  • Lejeperioden er forlænget for at imødekomme skolens anvendelse af pavillonerne, udgift 214 t.kr.
  • Herudover kommer der omkostninger til demontage af brugertilpasningerne og reetablering af pavillonerne, samt reetablering af udearealer, hvor skønnet til denne udgift i det oprindelige budget har vist sig at være alt for lille, udgift 952 t.kr.

 

 

Børne- og Ungeområdets vurdering

Den konkrete sag har desværre vist hvor vigtigt det er at alle konkrete tilpasninger og myndighedskrav er klarlagt og på plads inden hjemtagelse af tilbud og søgning af bevilling. Selv i en situation hvor vi har ekstra travlt med at igangsætte anlægsprojektet.

 

De uheldige erfaringer med dette anlægsprojekt vil blive medtaget i arbejdet med at forbedre og udvikle Frederiksberg Kommunes byggestyring.

Økonomi

Der søges en forøgelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 2 mio.kr. i 2016 til pavilloner ved Frederiksberg Ny Skole.

Bevillingen søges finansieret af ledig rådighedsbeløb og på følgende anlægsprojekterne under Undervisningsudvalget:

  • Projekter under Undervisningsudvalget, der afsluttes i 2015 med mindreforbrug,
    • Udskiftning af gulv i hallen på Nyelandsvej, 0,148 mio.kr.,
    • Tandplejen vandbehandlingsanlæg, 0,105 mio.kr.,
    • Tilbygning til klub Fortet, 0,017 mio.kr.
  • Projekt under Børneudvalget, der afsluttes i 2015 med mindreforbrug
    • Børnehuset Gravhunden, 0,071 mio. kr.
  • Projekt under By- og Miljøudvalget, der afsluttes i 2015 med mindreforbrug
    • Ny parkeringsstrategi, 0,480 mio. kr.
  • Projekter hvor der er mindreforbrug i 2016
    • Skolen på Nyelandsvej, faglokaler, 0,400 mio.kr.,
    • Nyelandsvej scenarie A, 0,160 mio.kr.,
    • Tempeltræet, facaderenovering, 0,119 mio.kr.,
  • Projekter der ikke gennemføres
    • Udvidelse Klub Louis P, 0,500 mio.kr.
  • Projektet omhandler renovering og nyindretning af eksisterende lokaler som pt. anvendes af spejdergruppe (FDF), idet tanken er at lokalerne også kan anvendes til klubformål på de dage, hvor FDF-gruppen ikke anvender dem. Idet Skolen på Nyelandsvej er udvidet med lokalerne på Lollandsvej 40, hvor skole og klub får adgang til en række faciliteter, fx gymnastiksal og en række lokaler, vurderes det, at der ikke længere er brug for kapacitetsudvidelsen via spejdernes lokale. 

Af ovenstående mindreforbrug vedrører 821 t. kr. mindreforbrug fra 2015, der ikke er overført til 2016, hvorfor den negative anlægspulje opskrives tilsvarende i 2016.

Der er i forbindelse med ændret periodisering af anlægsprojekter ved 1. forventet regnskab 2016 tilvejebragt anlægsramme.

Der er på nuværende tidspunkt bogført udgifter på projektet for 2,1 mio. kr., hvormed den eksisterende anlægsbevilling er overskredet med 0,3 mio. kr. Det har dog ikke været muligt at pege på finansiering af merbevillingen før.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke, idet det dog konstateres, at kommunens styringsregler omkring sikring af fornøden bevilling inden afholdelse af udgifterne, ikke er overholdt (0,3 mio.kr.).

Behandling

Undervisningsudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 67:

Børne- og Ungeområdet indstiller

  1. at rådighedsbeløb og anlægsbevilling forøges med 2 mio.kr. i 2016 til pavilloner ved Frederiksberg Ny Skole,
  2. at bevillingen finansieres af ledig rådighedsbeløb på anlægsprojekterne under Undervisningsudvalget: Udskiftning af gulv i hallen på Nyelandsvej, 0,148 mio.kr., Tandplejen vandbehandlingsanlæg, 0,105 mio.kr., Tilbygning til klub Fortet, 0,017 mio.kr., Skolen på Nyelandsvej, faglokaler, 0,400 mio.kr., Nyelandsvej scenarie A, 0,160 mio.kr., Tempeltræet, facaderenovering, 0,119 mio.kr., Udvidelse Klub Louis P, 0,500 mio.kr., samt anlægsprojekt under Børneudvalget: Børnehuset Gravhunden, 0,071 mio.kr. samt anlægsprojekt under By- og Miljøudvalget: Ny parkeringsstrategi, 0,480 mio.kr.,
  3. at 821 t. kr. af ovennævnte mindreforbrug fra 2015, jf. økonomiafsnittet - opskriver den negative anlægspulje i 2016
  4. at anlægsbevillingen på de berørte projekter reduceres tilsvarende: Skolen på Nyelandsvej, faglokaler reduceres med 0,400 mio.kr., Nyelandsvej scenarie A reduceres med 0,160 mio.kr. og Tempeltræet facaderenovering reduceres med 0,119 mio.kr.
  5. at anlægsprojektet Udvidelse Klub Louis P. ikke gennemføres.


Indstilling 11. april 2016, pkt. 135:

Undervisningsudvalget indstiller

  1. at rådighedsbeløb og anlægsbevilling forøges med 2 mio.kr. i 2016 til pavilloner ved Frederiksberg Ny Skole,
  2. at bevillingen finansieres af ledig rådighedsbeløb på anlægsprojekterne under Undervisningsudvalget: Udskiftning af gulv i hallen på Nyelandsvej, 0,148 mio.kr., Tandplejen vandbehandlingsanlæg, 0,105 mio.kr., Tilbygning til klub Fortet, 0,017 mio.kr., Skolen på Nyelandsvej, faglokaler, 0,400 mio.kr., Nyelandsvej scenarie A, 0,160 mio.kr., Tempeltræet, facaderenovering, 0,119 mio.kr., Udvidelse Klub Louis P, 0,500 mio.kr., samt anlægsprojekt under Børneudvalget: Børnehuset Gravhunden, 0,071 mio.kr. samt anlægsprojekt under By- og Miljøudvalget: Ny parkeringsstrategi, 0,480 mio.kr.,
  3. at 821 t. kr. af ovennævnte mindreforbrug fra 2015, jf. økonomiafsnittet - opskriver den negative anlægspulje i 2016
  4. at anlægsbevillingen på de berørte projekter reduceres tilsvarende: Skolen på Nyelandsvej, faglokaler reduceres med 0,400 mio.kr., Nyelandsvej scenarie A reduceres med 0,160 mio.kr. og Tempeltræet facaderenovering reduceres med 0,119 mio.kr.
  5. at anlægsprojektet Udvidelse Klub Louis P. ikke gennemføres.

Daniel Panduro, Balder Mørk Andersen, Sine Heltberg og Anja Camilla Jensen tog forbehold for punkt 5.

 

99. Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Jan E. Jørgensen om udarbejdelse af en egentlig handlingsplan til at imødegå tendenser til radikalisering blandt kommunens børn og unge

Sagsnr.: 00.17.10-A30-1-15

Resumé

Rådmand Margit Ørsted, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Jan. E. Jørgensen har ved kommunalbestyrelsesmødet den 22. februar 2016 stillet beslutningsforslag om, at der udarbejdes en handleplan til at imødegå tendenser til radikalisering blandt kommunens børn og unge. Sagen blev overgivet til Undervisningsudvalget. Det indstilles, at Undervisningsudvalget tiltræder forslaget vedr. udarbejdelse af en handleplan og at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Socialudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tager sagen til orientering.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet uden afstemning.

Indstilling

Undervisningsudvalget indstiller, at der med afsæt i eksisterende indsatser udarbejdes en sammenhængende handlingsplan med henblik på at modvirke radikalisering blandt kommunens børn og unge, herunder også unge over 18 år.

Sagsfremstilling

Rådmand Margit Ørsted, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Jan. E. Jørgensen har ved kommunalbestyrelsesmødet den 22. februar 2016 stillet følgende beslutningsforslag: "Venstre foreslår, at der udarbejdes en egentlig handlingsplan til at imødegå tendenser til radikalisering blandt kommunens børn og unge. Planen skal intensivere den indsats, der allerede foregår. Baggrunden er, at vi desværre har oplevet, at unge, der har gået i skole på Frederiksberg, er blevet radikaliserede".

 

Baggrund

 

Frederiksberg Kommune har - i lighed med en lang række af landets øvrige kommuner - ikke udarbejdet en formuleret strategi for antiradikalisering. Det skal dog understreges, at Frederiksberg Kommune i regi af SSP-samarbejdet sikrer en stor og sammenhængende kriminalpræventiv indsats. SSP-indsatsen sker i et tæt og sammenhængende samarbejde med SSA, eksempelvis boligsociale medarbejdere og vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning (se bilag). Den kriminalpræventive indsats er også forebyggende i forhold til radikalisering og ekstremisme hos børn og unge. Det skal oplyses, at PET vurderer trusselsbilledet for Frederiksbergs borgere (unge såvel som voksne) i forhold til radikalisering for værende ekstremt lavt

 

Børn- og ungeområdet har indtil nu ikke fået kendskab til sager, hvor en ung under 18 år har været radikaliseret eller under mistanke for det, men der er i december 2015 indgået aftale med Københavns Politi om at kunne trække på VINK (Københavns Kommunes anti-radikaliseringsenhed) og deres ekspertise, hvis der måtte opstå en personsag i Frederiksberg Kommune. Det giver sig bl.a. udtryk i de handlemuligheder, der er indskrevet i det såkaldte Action Card (se bilag), som er udarbejdet efter beslutning i SSP-udvalget. Dette Action Card er formidlet til alle personer i SSP-netværkene, og modellen baserer sig på erfaringer fra Københavns Kommune.

 

Det vil i forbindelse med udarbejdelse af en ny og sammenhængende handlingsplan være relevant at inddrage perspektiver også på gruppen af unge over 18 år. Det vil således være relevant at planen udarbejdes i samarbejde mellem de to direktørområder BUO og SSA.

 

Handleplanen anbefales således at indeholde indsatser og handleplaner som følger:

 

Del 1: Indsatser og handlingsplan rettet mod borgere op til 18 år

Del 2: Indsatser og handlingsplan rettet mod borgere over 18 år

 

Handleplanen bør omfatte:

 

  • En redegørelse for alle strategiens interessenter

- Her redegøres desuden for forskningsmæssige viden bl.a. om positiv såvel som negativ påvirkningskraft ifm. radikalisering af børn og unge

 

  • En beskrivelse af igangværende tiltag

- Uddybende redegørelser for hvilke konkrete tiltag og handlingsplaner, der allerede arbejdes med

 

  • Ny, samlet handleplan

- En sammenhængende handleplan for børn og unge og personer over 18 år.

 

Det vil forventeligt være relevant at anvende konsulentstøtte mhp. inddragelse af nyeste viden og tiltag på området.  

 

Tidsplan

 

En ny og sammenhængende handleplan målrettet såvel aldersgruppen under og over 18 år forventes at kunne forelægges i august 2016.

Økonomi

Sagen har i sig selv ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Evt. nye eller tilrettede tiltag ift. anti-radikalisering vil forudsætte en nærmere ressourcemæssig prioritering. Dette kan ske med udgangspunkt i en ny samlet handleplan.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget den 11. april 2016 og Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 11. april 2016, pkt. 76:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at der med afsæt i eksisterende indsatser udarbejdes en sammenhængende handlingsplan med henblik på at modvirke radikalisering blandt kommunens børn og unge, herunder også unge over 18 år.

 

100. Ændring af Fundats for Riddersalen

Sagsnr.: 20.01.10-P24-1-14

Resumé

Riddersalens fundats er fra 1990. Bestyrelsen foreslår at ændre fundatsen på en række punkter som led i arbejdet med at modernisere organisationen og styrke det fremadrettede ledelsesarbejde, hvor kulturværdien på teatret samtidig bevares. I sagen præsenteres de væsentligste ændringer i den nye fundats, som foreslås godkendt. Kultur- og Fritidsudvalget førstebehandlede sagen 7. marts 2016, hvor udvalget havde bemærkninger til bestyrelsens sammensætning. Riddersalens bestyrelse er blevet forelagt udvalgets holdning og har valgt at følge den for så vidt, at bestyrelsen fremover skal bestå af 9 medlemmer. På den baggrund indstilles det, at Kommunalbestyrelsen vælger to medlemmer til Riddersalens bestyrelse.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

Valgene meddeles protokollen.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget (Morten Jung, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Mai Mercado og Gunvor Wibroe) indstiller,

  1. at den konsekvensrettede fundats for den selvejende institution Teatret Riddersalen godkendes, og
  2. at Kommunalbestyrelsen vælger to medlemmer til bestyrelsen jf. § 3, a).

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Kultur- og Fritidsudvalget (Pernille Frahm) indstiller at stemme imod.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget tog 7. marts 2016 (pkt. 74) sagen om ændret fundats for Riddersalen til en 1. behandling. Udvalget havde følgende bemærkninger til bestyrelsessammensætningen i fundatsudkastet:

  • Bestyrelsen bør bestå af et ulige antal medlemmer - bestyrelsen bedes afgøre om der skal være tale om 7 eller 9 medlemmer af bestyrelsen
  • Kommunalbestyrelsen vælger to medlemmer til bestyrelsen jf. § 3, a). til gengæld for at der udpeges et medlem mindre fra § 3, c)

Riddersalens nuværende bestyrelse er blevet forelagt Kultur- og Fritidsudvalgets bemærkninger. Bestyrelsen har valgt, at der skal være 9 medlemmer af bestyrelsen og har herefter konsekvensrettet udkastet til ændret fundats, jf. vedhæftede bilag. Det indstilles på denne baggrund til Kommunalbestyrelsen at udpege to medlemmer til bestyrelsen, jf. § 3, a)

Sagsfremstillingen fra 7. marts 2016:

Riddersalens fundats er fra 1990. Bestyrelsen foreslår at ændre fundatsen på en række punkter, som et led i arbejdet med at modernisere organisationen og styrke det fremadrettede ledelsesarbejde, hvor kulturværdien på teatret samtidig bevares. De væsentligste ændringer i fundatsen består i:

  • En ændret bestyrelsessammensætning, hvor Frederiksberg Kommune får en plads i bestyrelsen
  • At der sikres en ligevægt mellem økonomiske, juridiske og forretningsmæssige kompetencer ift. kunst- og kulturfaglige kompetencer
  • At Frederiksberg Kommune som hovedtilskudsyder fremover godkender bestyrelsens sammensætning
  • En organisatorisk ændring, hvor teaterchefen fremover udgør ledelsen, mens bestyrelsen og ledelsen i fællesskab ansætter en kunstnerisk ansvarlig, som refererer direkte til teaterchefen

Derudover er der en række konsekvensændringer, som primært følger af ovenstående. 

I forlængelse af den ændrede fundats § 3, a) foreslås det, at Kommunalbestyrelsen vælger et medlem til Riddersalens bestyrelse for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017. Medlemmet skal vælges blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer.

Det tilkommer CBVIO-valggruppen at vælge medlem.

Vurdering

Der lægges med den nye bestyrelsessammensætning op til, at kommunen som lokal hovedtilskudsyder, får et tættere indblik i den løbende drift på Riddersalen. Samtidig giver bestyrelsessammensætningen en større vægt til økonomiske, juridiske og forretningsmæssige kompetencer - ligesom den organisatorisk fremmer en ledelse, hvor disse kompetencer også er i spil. Dette vurderes at være en styrkelse af institutionens muligheder for at levere en sund drift - samtidig med at det ufravigelige princip om ledelsens kunstneriske frihed fastholdes. Forvaltningen vurderer derfor at forslaget om ændret fundats fremtidssikrer Riddersalen på fornuftig vis.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med indstillingen. Bestyrelsesposten er indtil videre uden honorar.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 7. marts 2016, pkt. 74:

Serviceområdet indstiller,

  1. at fundats for den selvejende institution Teatret Riddersalen godkendes, og
  2. at Kommunalbestyrelsen vælger et medlem til bestyrelsen jf. § 3, a).


Indstilling 4. april 2016, pkt. 81:

Serviceområdet indstiller,

  1. at den konsekvensrettede fundats for den selvejende institution Teatret Riddersalen godkendes, og
  2. at Kommunalbestyrelsen vælger to medlemmer til bestyrelsen jf. § 3, a).


Indstilling 11. april 2016, pkt. 136:

Et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget (Morten Jung, Flemming Brank, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Mai Mercado og Gunvor Wibroe) indstiller,

  1. at den konsekvensrettede fundats for den selvejende institution Teatret Riddersalen godkendes, og
  2. at Kommunalbestyrelsen vælger to medlemmer til bestyrelsen jf. § 3, a).

Et mindretal i Kultur- og Fritidsudvalget (Pernille Frahm) stemte imod.

 

101. Forslag til lokalplan 207 - Udearealer til Magneten på Bernhard Bangs Allé

Sagsnr.: 01.02.05-P16-31-15

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 207 kan godkendes og sendes i offentlig høring. Lokalplanforslaget giver mulighed for at etablere skærmede udearealer til aktivitetscenteret Magnetens brugere, og etablere parkeringspladser på terræn til Magneten og den kommende svømme- og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til lokalplan 207 for udearealer til Magneten på Bernhard Bangs Allé offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der ikke afholdes borgermøde, men åbent hus arrangement.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger nord for aktivitetscenteret Magneten på Bernhard Bangs Allé. Lokalplanen har til formål at give mulighed for at opføre et skærmet udeareal til Magnetens mest sårbare brugere, og en parkeringsplads på terræn til Magneten, og den kommende svømme- og gymnastikhal syd for Magneten. Kommunalbestyrelsen har på mødet den 7. december 2015 tiltrådt indstilling om udmøntning af en projekteringsbevilling på 0,8 mio. kr. til udarbejdelse af lokalplanmateriale, projektforslag samt hovedprojekt (sagsnr.: 27.54.00-P20-2-15).

 

Området ligger nord for Magneten, og er omfattet af lokalplan 185 for et område ved Bernhard Bangs Allé og Grøndalen, hvor det er udlagt til parkering og eventuel fremtidig bebyggelse til offentlige formål eller boliger. I henhold til lokalplan 185 kræver udnyttelse af denne byggemulighed, at der etableres ny lokalplan og parkering i konstruktion. For at udnytte denne mulighed er det forudsat, at der skal laves ny lokalplan. Lokalplan 207 erstatter lokalplan 185 for området nord for Magneten.

 

Grunden benyttes i dag som parkeringsplads. Den nordlige del af området afgrænses af en mur og en række garager i dårlig stand. Garagerne nedrives og muren repareres og pudses op. Adgang til området sker fra Bernhard Bangs Allé. Adgangen ligger umiddelbart syd for eksisterende boliger.

 

Det skærmede udeareal til aktivitetscenteret Magneten opføres som en have på en betondækkonstruktion i første sals højde. Haven placeres på grunden, så der skabes sammenhæng mellem haven og Grøndalen. Samtidig giver havens organiske form mulighed for, at der kan skabes afstand til de nærmeste naboer mod nord. Adgang til haven etableres direkte fra Magneten. Derudover er der sekundær adgang via en trappe fra terræn. Denne adgang vil være aflåst, da havearealet ikke har offentlig adgang. Haven er et opholdsrum, aktivitetshave og behandlingsrum for Magnetens mest sårbare brugere. Haven opdeles i forskellige zoner, dyrkningshaven, bålhaven og blomsterhaven, der bidrager med forskellige aktiviteter og muligheder for brugerne.

 

Den ydre afskærmning defineres af et begrønnet stålespalier, der skærmer uden at lukke helt af. Afskærmningen monteres, så det dækker for dækkets konstruktion og giver dermed haven et meget enkelt udtryk set udefra. Søjlerne, der bærer dækket placeres så de fremstår retningsløse.

 

Under haven anlægges på terræn en parkeringsplads med 75 p-pladser, herunder 6 pladser til handicapparkering. Derudover udlægges yderligere 10 p-pladser, der kan kræves anlagt. De eksisterende cykelparkeringspladser på grunden bevares. Adgangen til parkeringspladsen sker fortsat fra Bernhard Bangs Allé, men flyttes fra dens nuværende placering i områdets nordlige del længere mod syd.

 

Til brug for haven placeres skur- og værkstedsfaciliteter i områdets nordøstlige hjørne, sammen med et eksisterende affaldsrum, og en eksisterende tranformerstation.

 

Miljøvurdering

By- og Miljøområdet har foretaget en miljøscreening af lokalplanforslagets forventede miljøpåvirkninger i henhold til Lov om Miljøvurdering. Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke foretages en miljøvurdering af planen.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøudvalget vurderer, at lokalplanens mulighed for et skærmet udeareal til Magnetens brugere vil skabe nogle attraktive arealer til borgere med særlige behov. Havens organiske form sammen med det begrønnede stålespalier og de retningsløse søjler skaber sammenhæng til Grøndalen. Hele området vil få en grønnere karakter. Formen giver derudover mulighed for at trække haven væk fra de tilstødende boliger, så indbliksgener minimeres og samtidig flyttes adgangsvejen væk fra boligblokken.

 

Lokalplanområdets anvendelse vurderes at understøtte kommuneplanens mål om Livskvalitet i hverdagen, herunder at udvikle og udbygge service og faciliteter til borgere med særlige behov.

 

Anvendelsen er i god overensstemmelse med den allerede planlagte udnyttelse af området, og forvaltningen anbefaler derfor, at der ikke afholdes borgermøde, men at der i stedet afholdes et åbent hus arrangement.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

JD/KFR

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 112:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til lokalplan 207 for udearealer til Magneten på Bernhard Bangs Allé offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der ikke afholdes borgermøde, men åbent hus arrangement


Indstilling 11. april 2016, pkt. 138:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til lokalplan 207 for udearealer til Magneten på Bernhard Bangs Allé offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der ikke afholdes borgermøde, men åbent hus arrangement.

 

102. Evaluering af brugen af startredegørelser i forbindelse med opstart af lokalplaner

Sagsnr.: 01.02.05-A26-2-15

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der fremadrettet skal udarbejdes startredegørelser i forbindelse med opstart af lokalplaner. Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. juni 2013, at der i en testperiode for tre lokalplaner skulle indføres brug af startredegørelser. Der er siden beslutningen vedtaget i alt 19 startredegørelser, heraf er indtil videre otte startredegørelser mundet ud i endeligt vedtagne lokalplaner. De endeligt vedtagne lokalplaner giver grundlag for nærværende evaluering.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at der fremadrettet udarbejdes startredegørelser i forbindelse med opstart af lokalplaner.

Sagsfremstilling

Hensigten med indførelsen af startredegørelser var at forbedre de politiske muligheder for at være orienteret om planlægningsovervejelserne og derigennem at være bedre i stand til at give forvaltningen en tilkendegivelse af, hvad der bør indgå i det videre arbejde. Startredegørelserne er også en mulighed for, at By- og Miljøudvalget kan tage stilling til mere principielle overvejelser om, hvad projekter bidrager med til byens udvikling og hvilke mål kommunen ønsker fremmet det pågældende sted.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. juni 2013, at der i en testperiode for tre lokalplaner skulle indføres brug af startredegørelse i forbindelse med lokalplanlægningen. Efter testperioden skulle der så foretages en evaluering med en vurdering af værdiskabelsen ved brug af startredegørelser, en opgørelse over ressourceforbruget og med et oplæg til endelig beslutning om fortsat udarbejdelse af startredegørelser ved lokalplanlægning.  

Der er siden beslutningen vedtaget i alt 19 startredegørelser, heraf er indtil videre otte startredegørelser mundet ud i endeligt vedtagne lokalplaner. Den første lokalplan blev vedtaget i marts 2015, derefter blev der vedtaget fire lokalplaner i juni og igen i august 2015 blev der vedtaget yderligere to lokalplaner. Den seneste lokalplan blev vedtaget i december 2015. Det har således ikke været muligt at evaluere efter kun tre lokalplaner. En enkelt startredegørelse er ikke godkendt, mens de øvrige er under udarbejdelse. Bilag 1 viser en oversigt over alle vedtagne startredegørelser og deres status.

Startredegørelser
Der har ved indførelse af startredegørelserne været arbejdet mere med projekterne herunder særligt med det arkitektoniske udtryk. Der har også været større fokus på, at der skal arbejdes videre med projekterne i forhold til det konkrete sted og i forhold til, på hvilken måde de bidrager til byens udvikling og kvalitet.   

Startredegørelserne indeholder som udgangspunkt en beskrivelse af stedet, af projektets hovedgreb og arkitektur, det eksisterende plangrundlag, andre særlige emner som f.eks. trafik, parkering, opholdsarealer, fokuspunkter for det fremadrettede arbejde samt tilhørende kort og illustrationer.

Der foretages en vurdering af projektet i forhold til dets kvaliteter, og hvordan projektet forholder sig til kommuneplanens mål.

Værdiskabelse
Både før og efter startredegørelserne har der været fokus på at beskrive projekternes anvendelse, forhold til det eksisterende grundlag herunder kommuneplanens mål samt en vurdering af projektets kvaliteter i forhold til byen. Startredegørelserne har i høj grad haft fokus på projektets samlede fortælling, dets hovedgreb og bidrag til stedet og byen samt de arkitektoniske kvaliteter.

Forvaltningen vurderer, at startredegørelsen er et bedre formidlingsværktøj, den er lettere at tilgå og giver et bedre samlet overblik over projektet.  

Startredegørelserne har til formål at få truffet politisk beslutning om at arbejde videre med projekterne mod et lokalplanforslag. Samtidig har startredegørelserne haft til formål at få en politisk tilkendegivelse af, hvilke punkter der skal have særlig fokus i det videre arbejde, som eksempelvis ind- og tilpasning til stedet, det grønne, indblik og skygge mv.

Startredegørelsen sender et politisk signal til og en forventning fra bygherren, borgerne og forvaltningen om rammerne for det fremtidige lokalplanarbejde.   

Det er forvaltningens vurdering, at startredegørelserne giver en fyldigere politisk tilbagemelding med en klarere retningsanvisning på flere emner end igangsætningerne. Fremlæggelse af startredegørelsen giver bedre mulighed for en politisk drøftelse af det enkelte projekt med udgangspunkt i fokuspunkterne. Det er vigtigt for det videre arbejde, at der sker en aktiv politisk stillingtagen og drøftelse af projektet og de opstillede fokuspunkter sidst i startredegørelsen.

Den tidlige politiske stillingtagen til flere aspekter af projektet giver forvaltningen et stærkere grundlag for den videre projektudviklingen og i samarbejdet med bygherre og bygherres rådgivere/ arkitekter. 

Ressourceforbrug
De første erfaringer viser, at der bruges lidt længere tid på de indledende processer i forbindelse med startredegørelserne end tidligere. Dette skyldes, at der arbejdes mere med projekterne før den første politiske fremlæggelse. Det vurderes dog at tiden i den indledende fase er godt givet ud og spares senere i forløbet.

By- og Miljøområdets vurdering
Det anbefales, at der fortsættes med at udarbejde startredegørelser. Det er vurderingen, at startredegørelsen udgør et bedre samlet grundlag for den politiske beslutning om at godkende de fremadrettede rammer for lokalplanarbejdet. Idet projekterne er lidt længere i processen før der sker en politisk tilkendegivelse giver det mulighed for en klar og aktiv politisk tilkendegivelse for det videre arbejde frem mod et lokalplanforslag. Den politiske tilkendegivelse er et vigtigt værktøj for forvaltningen i det videre arbejde med at sikre kvaliteter i projektet og forslaget til lokalplan. Det er dog vigtigt at fastholde niveauet for startredegørelsen til, at der ikke er tale om en færdigt projekt, men et indledende projekt, der skal arbejdes videre med.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

JD/MBN

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 114:

By- og Miljøområdet indstiller,

at der fremadrettet udarbejdes startredegørelser i forbindelse med opstart af lokalplaner.


Indstilling 11. april 2016, pkt. 139:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der fremadrettet udarbejdes startredegørelser i forbindelse med opstart af lokalplaner.

 

103. Områdefornyelsen Søndermarkskvarteret – anlægsbevilling

Sagsnr.: 01.11.20-P20-76-15

Resumé

Til fremdrift af projekter og aktiviteter i Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret søges Kommunalbestyrelsen om en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr., samt en indtægtsbevilling på 500.000 kr. i statsrefusion. Bevillingen finansieres af Områdefornyelsens budgetramme på 14,8 mio. kr. Der søges desuden godkendelse af, at matrikel 68e på Nordens Plads kan indrettes til byhaven, Ottilias Have.  

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der anlægsbevilges 1,5 mio. kr. i udgifter og 0,5 mio. kr. i indtægter til fremdrift af projekter og aktiviteter indenfor Områdefornyelsens program i Søndermarkskvarteret, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb,
2. at godkende etablering af Ottilias Have på Nordens Plads.

Sagsfremstilling

1.    Bevilling:

Den foreslåede anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. vedrører etableringen af et medborgercenter i Domus Vista Centret, etableringen af byhaven Ottilias Have på Nordens Plads samt forskønnelse af opholds- og friarealer i området. Som en del af disse fysiske forandringer vil der blive udfærdiget en byrumsanalyse for Søndermarkskvarteret og udarbejdet en landskabsplan for området ved Nordens Plads og Betty Nansens Allé. En væsentlig forudsætning for at skabe effekt og forandring i området er, at Områdefornyelsen arbejder med udvikling og koordinering af de mange, forskellige projekter ved Betty Nansens Allé og Domus Vista, hvor såvel private og almene bygge- og anlægsprojekter er under vejs.

Der arbejdes desuden med sociale og kulturelle indsatser, der drejer sig om at sikre interesse og kontinuitet frem mod etablering af medborgercentret, som er planlagt til at åbne i 2017. Bl.a. støttes frivillige og samskabende medborgeraktiviteter, som udføres i samarbejde med fx biblioteket i Domus Vista, Kvarterhuset (den boligsociale helhedsplan) og foreningen Ottilias Have.

2.    Etablering af Ottilias Have:

Ottilias Have er en fælles byhave som borgere, foreninger, institutioner og virksomheder i nærområdet igennem medlemskab, partnerskab eller sponsorater er med til at drive og udvikle. I foreningen har borgere i lokalområdet mulighed for at dyrke deres egne afgrøder, plante en have og lave forskellige naturnære aktiviteter.

Ottilias Have er flyttet fra Carlsbergbyen til Nordens Plads, og er hen over vinteren blevet opmagasineret på kommunens matrikel 68e, som ligger i det sydøstlige hjørne af parkeringspladsen. Ottilias Have er designet, så haven hurtigt kan pakkes ud, opstilles og senere flyttes.

Havens 52 højbedskasser i cortenstål og en togvogn, der bruges som forsamlingshus, vil fungere som et flagskib for Områdefornyelsen i den periode, hvor medborgercentret endnu ikke er etableret, og hvor Domus Vista Centret udvikles og Betty Nansens Allé 57-61 renoveres. Imens borgerne venter på dette, kan man bruge det sydlige hjørne af Nordens Plads til at skabe et grønt åndehul, forbinde området bedre til resten af kvarteret samt skabe liv og stemning.

Ved at skabe en grøn plads på kommunens matrikel 68e, vil der være en naturlig forbindelse imellem Den grønne sti, Helge Rodes Allé, Skolen ved Nordens Plads og det fremtidige medborgercenter, som er planlagt etableret på bagsiden af Domus Vista Centret mod Betty Nansens Alle.

Grundejerforeningen ved Nordens Plads og Skolen ved Nordens Plads er blevet inddraget i arbejdet med placeringen af byhaven, og begge har vist interesse for at opsætte Ottilias Have på Nordens Plads til foråret.

Ottilias Have er en mobil byhave, og er midlertidig i sin karakter. På sigt vil Ottilias Have blive forankret i takt med, at udviklingen i området bliver færdig. I samarbejde med KAB, Skolen ved Nordens Plads og andre grundejere og aktører, er det intentionen, at Ottilias Have skal være med til at øge livskvaliteten for beboerne i nærområdet og skabe social sammenhængskraft. Haven skal udover at være til glæde for de der bruger den, formidle viden om bæredygtighed og være et samlingspunkt for undervisning omkring lokal fødevareproduktion. Der er herudover etableret et samarbejde imellem Ottilias Have og Skolen ved Nordens Plads, og skolen har udvist interesse i at samarbejde om at inddrage skolens elever i havens forskellige projekter.

Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret vil i samarbejde med Ottilias Have, Skolen Ved Nordens Plads og andre interessenter, arbejde mod at åbne byhaven på Nordens Plads i løbet af maj 2016. Igennem workshops og andre borgerinddragende aktiviteter fra marts til oktober 2016, sigter Ottilias Have mod at engagere demografisk bredt; unge og ældre, børnefamilier og enlige, børn og voksne, danskere og udlændinge fra alle sociale, kulturelle og økonomiske lag. Ottilias Have vil både fysisk vise og være drivkraft for, at området er i gang med en positiv, bæredygtig og sammenskabende udvikling.

Den midlertidige anlæggelse af Ottilias Have på kommunens matrikel (68e) menes ikke at have nogen effekt på parkeringsforholdende i lokalområdet, da der er overskydende parkeringskapacitet på parkeringsanlægget på Nordens Plads.

Områdefornyelsen ønsker at etablere Ottilias Have på kommunens Matrikel 68e, samt eventuelt på et tilstødende areal ved Skolen ved Nordens Plads. Den tiltænkte startpakke som Områdefornyelsen ønsker at yde i støtte, vil beløbe sig til ca. 250.000 kr., og vil omfatte etablering af el og vand, en udarbejdelse af en opsætningsplan, dialogmøder med eksterne aktører, opsætning og påfyldning af jord, afsøgning af muligheden for at etablere en tag-skolehave ved Skolen ved Nordens Plads, afholdelse af workshops og støtte til foreningen i opstartsfasen i løbet af 2016.

Vedligeholdelse af haven vil foreningen Ottilias Have selv stå for efter etableringen.

 

By- og Miljøområdets vurdering 
By- og Miljøområdet vurderer, at 1.5 mio. kr., hvoraf 1/3 gives i refusion fra staten, bør bevilliges fra Områdefornyelsen i Søndermarkskvarterets budgetramme for at sikre fremdrift i Områdefornyelsen.

Forvaltningen vurderer, at den skitserede anvendelse af anlægsmidler ligger inden for rammerne af områdefornyelsesprogrammet, og vil understøtte målsætningen i programmet og den samlede udvikling af kvarteret. Med den pågældende anlægsbevilling vil Områdefornyelsen være i stand at fortsætte sit arbejde, og skabe synergi imellem borgerdrevne initiativer, kommunens projekter og sammenhæng med private investeringer i området.

Forvaltningen vurderer, at Ottilias Have vil fungere som samlingssted, primært for områdets beboere. Byhaven vil fremstå som modpol til den store asfalterede parkeringsplads på Nordens Plads, og vil binde området sammen. Forvaltningen vurderer, at Ottilias Have vil være med til at skabe et sammenhæng imellem områdets sociale aktører og borgerdrevne aktiviteter.

Økonomi

Områdefornyelsens budget er på 14,8 mio. kr., hvoraf 1/3 gives i refusion fra staten. Kommunen har hidtil bevilget 11.635.000.

Hermed indstilles, at der bevilges yderligere 1,5 mio. kr. til fremdrift i Områdefornyelsens projekter og aktiviteter i 2016.

Etableringsomkostningerne for Ottilias Have (250.000 kr.) er indtænkt i indstillingens overordnende anlægsbevilling på 1,5 mio. kr.

Den øvrige bevilling planlægges brugt på støtte til koordinering og udvikling af Domus Vista Centret og Nordens Plads herunder etablering af et medborgercenter, renovering og udvikling af Betty Nansens Allé 57-61, koordinering af en landskabsplan for Nordens Plads og Betty Nansens Alle området, udfærdigelse af en byrumsanalyse, samarbejde med Skolen ved Nordens Plads vedrørende åbning af skolen mod det omkringliggende områder, samt udvikling af reakreative arealer og stiforbindelser (planlagt forbrug ca. 475.000 kr.). Desuden planlægges fortsat støtte af igangværende sociale projekter (planlagt forbrug ca. 225.000 kr.). Hertil kommer bevilling til fortløbende projektledelse og udførelse af de beskrevne projekter (planlagt forbrug ca. 550.000 kr.).

Tiltrædes denne indstilling resterer 1,665 mio. kr. op til den vedtagne budgetramme på 14,8 mio. kr., der endnu ikke er anlægsbevilget.  

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

JD/MD

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 117:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der anlægsbevilges 1,5 mio. kr. i udgifter og 0,5 mio. kr. i indtægter til fremdrift af projekter og aktiviteter indenfor Områdefornyelsens program i Søndermarkskvarteret, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb,
2. at godkende etablering af Ottilias Have på Nordens Plads


Indstilling 11. april 2016, pkt. 140:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der anlægsbevilges 1,5 mio. kr. i udgifter og 0,5 mio. kr. i indtægter til fremdrift af projekter og aktiviteter indenfor Områdefornyelsens program i Søndermarkskvarteret, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb,
2. at godkende etablering af Ottilias Have på Nordens Plads.

 

104. Anlægsbevilling for skybrudsprojekterne: Ærøvej, Mariendalsvej og Egernvejsanlægget

Sagsnr.: 05.01.02-G01-3-16

Resumé

Der søges om en anlægsbevilling af de disponerede midler for skybrudsprojekter: Ærøvej, Mariendalsvej og Egernvejsanlægget. Projekterne er finansieret via medfinansieringsordningen. Midlerne skal bruges til forundersøgelser og projektering af de tre skybrudsprojekter.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles en samlet anlægsbevilling på 3.255.000 kr. fordelt som beskrevet i sagen, finansieret af det budgetterede rådighedsbeløb på skybrudsprojekterne Ærøvej, Mariendalsvej og Egernvejsanlægget.

Sagsfremstilling

Skybrudsprojekterne Ærøvej, Mariendalsvej og Egernvejsanlægget er de første i en længere række af kommunale skybrudsprojekter, som forventes anlagt de næste 20 år. I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 blev der ikke meddelt anlægsbevilling til projektering for de tre projekter. Det gøres der hermed.

Det er tidligere blevet besluttet at benytte muligheden for at finansiere skybrudsprojekter via vandsektorlovens bekendtgørelse om medfinansiering, for at opnå de vedtagende mål i klimatilpasningsplanen for 2012. De tre skybrudsprojekter: Ærøvej , Mariendalsvej og Egernvejsanlægget er i 2015 ansøgt og finansieret via medfinansieringsordningen. Denne ansøgning er godkendt af Forsyningssekretariatet i 2015.

Medfinansiering betyder, at projekterne delvist finansieres via vandtaksten (takstfinansierede midler) og udarbejdes derfor i samarbejde med Frederiksberg Forsyning. Den primære del af anlægsbudgetterne for de tre projekter består af takstfinansierede midler. Udgifterne finansieres indledningsvist af Frederiksberg Kommune via lånoptag og derefter finansierers ydelser på lånet af Frederiksberg Forsyning via taksterne.

Der ansøges om, at der meddeles anlægsbevilling til at udarbejde forundersøgelser, samt udarbejdelse af projektforslag for de tre skybrudsprojekter.

Projektforslaget vil blive fremlagt for By- og Miljøudvalget til godkendelse, når der er udarbejdet et projektforslag indeholdende en fastlagt geometri for hvert af de enkelte projekter således, at By- og Miljøudvalget kan tage stilling til projekternes endelige udformning. De resterende anlægsmidler søges anlægsbevilget i forbindelse med By- og Miljøudvalgets godkendelse af projektforslagene således, at projektet kan færdigprojekteres.

By- og Miljøområdets vurdering:

Det er forvaltningens vurdering, at denne bevilling er i overensstemmelse med, hvad der normalt i denne type anlægssager.

Økonomi

Alle projekter er finansieret som medfinansieringsprojekter. Budgetterne er derfor delt i to hovedposter: en takstfinansieret del, som hjemtages over vandtaksten og en kommunal andel som påvirker anlægsrammen.

Nedenfor fremgår budgetrammen og den ansøgte anlægsbevilling samt bevillingens andel af det samlede budget.

Projektnavn:

Taksfinansierede midler i henhold til anlægsbudgettet 2016:

Taksfinansierede midler i henhold til anlægsbudgettet 2017:

Andel af de taksfinansierede midler som søges anlægsbevilget (15%):

Skattefinansierede midler i henhold til anlægsbudgettet 2016 :

Skattefinansierede midler i henhold til anlægsbudgettet 2017 :

Andel af de skattefinansierede som søges anlægsbevilget (5%) :

Anlægsbevilling ialt:

Ærøvej

4.400.000 kr.

 

660.000 kr.

1.000.000 kr.

 

50.000 kr.

710.000 kr.

Mariendalsvej

7.300.000 kr.

 

1.095.000 kr.

2.000.000 kr.

 

100.000 kr.

1.195.000 kr.

Egernvejs

anlægget*

 

8. 000.000 kr..

1.200.000 kr.

 

3.000.000 kr.

150.000 kr.

1.350.000 kr.

 

 

 

2.955.000 kr.

 

 

300.000 kr.

3.255.000 kr.

 * Der er ikke planlagt forbrug i 2016 på dette projekt.




Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

AML/DWN

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 118:

By- og Miljøområdet indstiller,

at der meddeles en samlet anlægsbevilling på 3.255.000 kr. fordelt som beskrevet i sagen, finansieret af det budgetterede rådighedsbeløb på skybrudsprojekterne Ærøvej, Mariendalsvej og Egernvejsanlægget  


Indstilling 11. april 2016, pkt. 141:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles en samlet anlægsbevilling på 3.255.000 kr. fordelt som beskrevet i sagen, finansieret af det budgetterede rådighedsbeløb på skybrudsprojekterne Ærøvej, Mariendalsvej og Egernvejsanlægget.

 

105. Anlægsregnskaber for projekter på By- og Miljøudvalgets område i 2015

Sagsnr.: 00.32.04-G01-1-16

Resumé

I denne sag forelægges anlægsregnskaber for de større anlægsprojekter, som lukkes i forbindelse med regnskabsafslutningen 2015. Der forelægges regnskaber for 15 projekter under By- og Miljøudvalget og 1 projekt under Magistraten. 

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at anlægsregnskaberne for de 16 afsluttede anlægsprojekter godkendes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med regnskabsafslutning 2015 forelægges en række anlægsprojekter under By- og Miljøudvalget. Jf "Principper for økonomistyring" forelægges der særskilt anlægsregnskab for Kommunalbestyrelsen vedr. afsluttede projekter med anlægsbevilling på 2 mio. kr. eller derover samt projekter under 2 mio. kr. med en afvigelse over 30% ift. anlægsbevillingen. Forelæggelsen skal skal seneste samtidig med at årsregnskabet godkendes. For de resterende projekter gælder det, at anlægsregnskabet godkendes sammen med årsregnskabet.
I denne sag forelægges 15 anlægsprojekter under By- og Miljøudvalget og 1 anlægsprojekt under Magistraten. Af nedenstående oversigt ses de afsluttede anlægs forbrug holdt op imod de meddelte anlægsbevillinger med angivelse af afvigelse i forhold til anlægsbevilling.

 

 

Redegørelser:

 

Pulje til klimatilpasnings- og skybrudsplan - projektledelse og udvikling; Projektledelse 2015

Der har i 2015 været et mindreforbrug på 286 t.kr. på Pulje til klimatilpasning- og skybrudsplan, som tilgår kassen. Mindreforbruget skyldes primært en midlertidig reduktion i personaleudgifter på området.

 

Klimaprojekter i samarbejde med Frederiksberg Forsyning; Helenevej

Projektet er – som beskrevet i sagen til By- og Miljøudvalget den 3. juni 2013 – dels finansieret af Frederiksberg Forsyning og dels af beboerne. Projektet blev gennemført i 2014, og kommunen lagde ud for etableringsudgifterne. Der blev i sommeren 2015 udarbejdet et gældsbrev mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S på 1,433 mio. kr. inkl. moms (1,147 mio. kr. ekskl. moms, svarende til det samlede takstfinansierede forbrug, som Forsyningen skulle finansiere). Projektet er gennemført som planlagt.

Mindreindtægten skyldes en ændret konteringspraksis fra Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo 2014 vedr. klimainvesteringer, hvor anlægsindtægtsbevilling (og et tilsvarende tilgodehavende på 08.32.25) burde være nulstillet.

 

Pulje til fortovsrenovering; Fortovsrenovering 2015

En mindre del af den fortovsrenovering, som oprindelig var planlagt til at blive gennemført i 2016, blev igangsat i 2015. Fremrykningen har medført en forbrug på 450 t.kr. mere end forventet i 2015. Beløbet vil blive finansieret at puljen til fortovsrenovering i 2016. Der er således ikke tale om et reelt merforbrug, men en fremrykning for at udnytte anlægsrammen i 2015.

 

Trafikhandlingsplan: udbygning af cykelstier; Roskildevej  

De ubrugte midler fra indre ringrute blev på By- og Miljøudvalgets møde d. 4. maj 2015 omdisponeret til cykelstiprojektet på Roskildevej. Licitationen gav et billigere tilbud på opgaven end forventet. Derfor afsluttes projektet med et mindreforbrug på 848 t.kr.

 

Pulje til renovering af vejbelysning inkl. master samt intelligent belysning; Vejbelysning 2015

En del af renovering af vejbelysning, som var planlagt til at blive udført i 2016, er blevet fremrykket til 2015. Udgifterne til de fremrykkede projekter på 1.091 t.kr. vil blive finansieret af puljen til renovering af vejbelysning i 2016. Der er således ikke tale om et reelt merforbrug, men en fremrykning for at udnytte anlægsrammen i 2015.

 

Trafikhandlingsplan: Forbedret trafiksikkerhed, skoleveje

By- og Miljøudvalget disponerer årligt midlerne i trafiksikkerhedspuljen, og siden 2013 er der gennemført 19 konkrete projekter. Projekterne har samlet set haft en anlægsbevilling på 12.000 t.kr., og et forbrug på 11.376 t.kr. Puljen er blevet styret udfra en betragtning om at overholde det samlede rådighedsbeløb og anlægsbevilling. Såfremt der er merforbrug på et delprojekt, findes midlerne på puljens øvrige delprojekter. Dette styringsprincip sikrer, at den samlede økonomi på området overholdes, samtidig med, at der skabes mest mulig trafiksikkerhed på Frederiksberg. I forbindelse med regnskabsafslutning 2015 lukkes 15 af puljens delprojekter, hvoraf 8 er under 2 mio. kr. og ikke har en nævneværdig afvigelse. Disse delprojekter afsluttes derfor som en del af årsregnskabet. Følgende 6 delprojekter har en afvigelse mellem anlægsbevilling og forbrug på over 30 %:

 

Projekter til forbedring af tilgængeligheden på Frederiksberg i 2014

Der blev i forbindelse med den årlige anlægsoverførsel overført et rådighedsbeløb til dette delprojekt, men anlægsbevillingen blev ved en fejl ikke overført. Da delprojektet Projekter til forbedring af tilgængelighed på Frederiksberg i 2013 blev lukket, blev rådighedsbeløbet overført, men anlægsbevillingen på 800 t.kr. fulgte ikke med. Derfor har dette delprojekt haft et rådighedsbeløb - og et forbrug - der overskrider anlægsbevillingen.

 

Kronprinsesse Sofies Vej - Mariendalsvej

Projektet blev ikke gennemført i 2015, da det efterfølgende blev besluttet, at der skulle laves et klimatilpasningsprojekt i samme område. Derfor sammentænkes trafiksikkerheds- og klimatilpasningsprojektet.

 

Støttepunkt på Borup Allé ved Duevej

Projektet blev udvidet, da det var nødvendigt at supplere med ændring og markering af P-båse mv.

 

Uheldsrapport2014 og stedfæstelse af uheld

Merforbruget på 68 t.kr. skyldes, at der var behov for ekstern konsulenthjælp til stedfæstelse af uheld.

 

Anlæg af supplerende p-pladser, Smallegade

Det oprindelige prisoverslag viste sig at være for optimistisk. Projektet krævede flere ressourcer end forventet, da disponeringssagen blev fremlagt. Derfor blev projektet afsluttet med et merforbrug på 126 t.kr.

 

Forbedring i rundkørslen Dalgas Boulevard mv.

Projektets indhold blev justeret i forhold til den oprindelige plan. Projektændringerne viste sig at være dyrere end først antaget.

 

Busfremkommelighed linje 9A

Frederiksberg kommunalbestyrelse bevilgede på mødet den 18. marts 2013 anlægsbevilling på 4.870 t. kr. til bedre busfremkommelighed for linje 9A. På By- og Miljøudvalgets møde d. 24. november 2014 blev der redegjort for effekterne af projektet, og udvalget vedtog mindre justeringer af projektet. Det blev bl.a. vedtaget, at sammenlægningen af busstop på Peter Bangsvej ikke gennemføres. Disse justeringer har været hovedårsagen til, at projektet lukkes med et mindreforbrug på 1.463 t.kr. 

 

By- og Miljøområdets vurdering:
Forvaltningen vurderer, at anlægsprojekterne er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelserne.

Økonomi

Der henvises til ovenstående redegørelse. 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

PJ/RE

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 120:

By- og Miljøområdet indstiller,

at anlægsregnskaberne for de 16 afsluttede anlægsprojekter godkendes.


Indstilling 11. april 2016, pkt. 142:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at anlægsregnskaberne for de 16 afsluttede anlægsprojekter godkendes.

 

106. Nordre Fasanvej 37B, Ansøgning om altan mod gadeside

Sagsnr.: 02.34.00-P19-240-15

Resumé

By- og Miljøområdet har modtaget en ansøgning om opsætning af 1 altan på ejendommen Nordre Fasanvej 37A-B og 39A-B. Ejendommen er registreret med SAVE-værdi 3, hvilket er lig med høj bevaringsværdi. Der bør efter forvaltningens vurdering ikke meddeles tilladelse til den ansøgte altan, som ønskes opsat mod gadeside ved hovedstrøg. Ansøger er bekendt hermed, og ønsker derfor sagen forelagt By- og Miljøudvalget.

Beslutning

Pernille Høxbro deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

Flertalsindstillingen vedtoges med 16 stemmer (C, Ø, B, F, O) mod 8 stemmer (A, V, I).

Indstilling

Michael Vindfeldt ønskede sagen forelagt til Kommunalbestyrelsens beslutning.

 

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen og Thyge Enevoldsen) indstiller, at der meddeles afslag på den ansøgte altan mod gadeside.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller, at der gives tilladelse til den ansøgte altan mod gadeside.

Sagsfremstilling

By- og Miljøområdet udsatte den 29. februar 2016 sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at undersøge muligheden for, at der ved yderligere detailbearbejdning af altanen kan opnås en højere grad af tilpasning til ejendommens eksisterende facadearkitektur.

 

Ansøger har fremsendt supplerende fotoillustrationer visende en nærmere bearbejdning udført i stil med facadens eksisterende detaljering. Altanbunden er udført med konsolmotiver ved underside, og bundens underbeklædning er udført med relief, som en reference til de tidstypiske udsparringer i en traditionel fuldstøbt betonbund.

 

Detailbearbejdningen højner altanens udførselsgrad, men vurderes ikke at ændre væsentligt på altanens virkning på ejendommen. Forvaltningen vurderer således fortsat, at altanens placering og størrelse er uforenelig med ejendommens facadearkitektur, samt at det ansøgte ikke er et positivt bidrag til den markante bygnings betydning for oplevelsen af området.

 

Tidligere sagsfremstilling:

I forlængelse af en godkendt ansøgning om opsætning af 26 opholdsaltaner mod ejendommens gårdside, har By- og Miljøområdet modtaget en supplerende ansøgning, om opsætning af 1 opholdsaltan mod ejendommens gadeside på 3. sal. Baggrund for ansøgningen er ansøgers oplysning om, at det grundet hjørnelejlighedernes indretning ikke er muligt at etablere opholdsaltaner mod gårdside. Den bevaringsværdige ejendom har afgørende betydning for områdets karakter, og det er derfor vigtigt, at der ved ydre bygningsændringer tilses den højeste grad af indpasning i den eksisterende facadearkitektur. Den ansøgte altan er således efter forvaltningens vurdering ikke i overensstemmelse med, hvad der vurderes at være muligt i henhold til Frederiksberg Kommunes vejledende anbefalinger i "Din Nye Altan - Fra idé til ibrugtagning"

 

Ejendommen er opført i 1932 og tegnet af arkitekten Jens Jørgensen i nyklassicistisk stil, hvilket først og fremmest kendetegnes ved den store bygningsvolumen og den enkle facadeudformning. De stringente kolonner af relativt store vinduesåbninger brydes alene af 4 rombeformede facadefremspring i fuld facadehøjde, samt indgangsdøre og forretningsvinduer i stueetagen. Vinduespartier og detaljering omkring facadeåbninger er udført med en konsekvent ensartethed, der er typisk for stilarten og knytter det lange facadeforløb sammen i en robust og tydeligt aflæselig helhed i gadebilledet. Ejendommens facade bærer nært slægtskab med nabobebyggelsen Nordre Fasanvej 33A-C, der er tegnet af samme arkitekt i samme arkitektoniske stilart.

 

Forvaltningen har været i dialog med ansøger om, at placering af én enkelt altan det pågældende sted efter forvaltningens vurdering er uforenelig med facadens karakter og beliggenhed. Sagen forelægges udvalget, da ansøger har valgt at fastholde ansøgningen og således er blevet tilbudt at få sagen udvalgsbehandlet.

 

Regelgrundlag

Området er ikke omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt.

 

Området er i henhold til rammebestemmelser i Kommuneplan 2013 udlagt til boliger i 6 etager, med mulighed for kontor- og serviceerhverv i de 2 nederste etager.

 

I henhold til byggelovens §6D kan Kommunalbestyrelsen gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

 

Det ansøgte er ikke i strid med Bygningsreglementets bestemmelser om dagslys- og indbliksforhold.

 

Frederiksberg Kommunes vejledende anbefalinger i "Din Nye Altan - Fra idé til ibrugtagning", afsnit 2.1.1 side 21-23 er anvendt som vurderingsgrundlag.

 

By- og Miljøområdets vurdering

Den bevaringsværdige ejendom fremstår med den store og enkle volumen som et homogent bagtæppe af præcise, repetitive facadetemaer og dermed af væsentlig betydning for oplevelsen af området. Vurderingen baseres derfor i høj grad på, at ejendommens facade ikke må påføres kvalitetsforringende ændringer.

 

Forvaltningen vurderer i denne sag, at det ansøgte i antal, størrelse, placering og udformning ikke i tilstrækkelig grad er afstemt med ejendommens beliggenhed, facadearkitektur og stildetaljer og dermed ikke udgør et positivt bidrag til facadearkitekturen og bybilledet.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

PBM/GH

Historik

By- og Miljøudvalget, 29. februar 2016, pkt. 73:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

 

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 73:

By- og Miljøområdet indstiller,

at der meddeles afslag på den ansøgte altan mod gadeside.


Indstilling 11. april 2016, pkt. 136:

By- og Miljøområdet indstiller,

at der meddeles afslag på den ansøgte altan mod gadeside.

 

107. Beslutning om udarbejdelse af projektforslag for nyt fælles gårdanlæg i karré 41 afgrænset af Nordre Fasanvej og Mariendalsvej

Sagsnr.: 01.11.00-G01-63-15

Resumé

Der er søgt om byfornyelsesstøtte til etablering af fælles gårdanlæg. Ansøgningen er prioriteret som nr. 1 på listen over dette års ansøgere, og det indstilles derfor, at udarbejdelse af projektforslag kan iværksættes.

Projektet understøtter efter forvaltningens vurdering Frederiksberg Kommunes målsætning om, at byen skal være social bæredygtig og inkludere og styrke alle borgere, og byen skal ligeledes understøtte mødet mellem generationer og give plads til mangfoldighed i livsformer og fællesskaber, herunder også i fælles gårdmiljøer.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 24 stemmer (C, A, Ø, V, B, F, O) mod 1 stemme (I).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Jens Tørning) og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der igangsættes forundersøgelser og udarbejdelse af projektforslag,

2. at der udbydes en samlet totalrådgivning for projektet ud fra kriterierne om det økonomisk mest fordelagtige bud, med en vægtning på 60% til pris og på 40% til kvalitative kriterier,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 475.000 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 237.500 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018. 


Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) indstiller at stemme imod.

Sagsfremstilling

Kommunen har modtaget ansøgning om støtte til etablering af et fælles gårdanlæg i karré 41. Gårdanlægget afgrænses af Ndr. Fasanvej 134-138 og Mariendalsvej 54-56. Der er i alt 50 boliger i karreen fordelt på 3 andelsboligforeninger og 1 udlejningsejendom.

 

Gårdanlægget er nr. 1 på dette års prioriterede liste over ansøgere til byfornyelsesstøtte, der blev godkendt på Bolig- og Ejendomsudvalgets møde den 27. april 2015. Begrundelsen findes i den forholdsvis nedslidte karakter som flere af gårdene har, samt anlæggets placering i et indsatsområde, hvor der generelt er relativt få grønne opholdsarealer.

 

Forvaltningen har på baggrund af ansøgningen afholdt et beboermøde med henblik på, dels at skabe dialog beboerne imellem, dels for at informere om de generelle forhold, der gør sig gældende, når der etableres et fælles gårdanlæg. Mødet fandt sted i september 2015, og beboerne blev i oktober bedt om at komme med deres tilkendegivelse af, hvorvidt der var tilslutning til at indgå i et fælles gårdanlæg. Afstemningen viste, at der var 72% for og 28% imod, når de blanke stemmer ikke blev indregnet.

 

Både på ovennævnte beboermøde og i den efterfølgende dialog, blev der udtrykt bekymring om, hvorvidt etableringen af et fælles gårdanlæg kunne medføre, at det blev vanskeligt at forhindre uønsket adgang til gården fra gæster i de omkringliggende caféer. Forvaltningen anerkendte bekymringen, men tilføjede at baggrunden for den igangværende byfornyelsesproces af gårdene i byen netop er ønsket om, at de fælles gårdanlæg skal være med til at sikre trygge og spændende rammer for borgernes liv - også i gården. Derfor vil det færdige gårdanlæg også være aflåst, således at der kun vil være adgang til gården for karréens beboere. I det hele taget stilles der en række krav til, hvad et godt gårdanlæg skal kunne, herunder at forbedre trivsel og livskvalitet for beboerne blandt andet ved at skabe flest mulige grønne områder og arealer, samt at der både skabes plads til legende børn, men også mindre nærområder med mulighed for at placere borde og stole til glæde for alle.

 

Generelt er etableringen af fælles gårdanlæg en del af en særlig indsats for udvalgte kvarterer og byrum, jf. Frederiksbergstrategien 2015. Frederiksberg Kommune har som målsætning, at byen skal være social bæredygtig og inkludere og styrke alle borgere, og byen skal ligeledes understøtte mødet mellem generationer og give plads til mangfoldighed i livsformer og fællesskaber, herunder også i fælles gårdmiljøer.

 

Lovgrundlag:

Ifølge byfornyelseslovens kapitel 6 kan Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om etablering af fælles friarealer for flere ejendomme, når det er nødvendigt for at tilvejebringe tilfredsstillende opholdsarealer samt sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne arealer. Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med ejere, lejere og andelshavere udarbejde forslag om fælles friarealer på ejernes vegne.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

På baggrund af den forhåndsdialog, der har været med beboerne omkring indretning af gårdanlægget og de særlige forhold der gør sig gældende i netop dette område, er det forvaltningens vurdering, at der bør iværksættes en grundig forundersøgelse, herunder også udarbejdes et projektforslag i samarbejde med beboerne, inden der indstilles til en egentlig beslutning om etablering af et fælles friareal.   

 

Arbejdet med at foretage nødvendige forundersøgelser og udarbejdelsen af projektforslag i samarbejde med beboerne udbydes til totalrådgiver. Udbuddet vil ligeledes indeholde en option på at foretage det nødvendige tilsyn m.m., hvis der senere træffes beslutning om etablering af det fælles gårdanlæg. Totalrådgivningen udbydes efter kriterierne om det økonomisk mest fordelagtige bud, og vægtes i forholdet 60% til pris og 40% til kvalitative kriterier.

 

Honoraret for forretningsførerbistand ligger under tærskelværdien for udbud af tjenesteydelser.

 

Det forventes, at udbud af totalrådgivning kan foretages i 1. halvdel af 2016, og at udarbejdelsen af projektforslag kan gennemføres i 2. halvdel af 2016.

 

Efter færdiggørelsen af projektforslaget skal projektet i høring blandt samtlige beboere i karréen. Efter evt. tilpasninger er foretaget i projektforslaget sættes forslaget endnu engang til afstemning blandt beboerne. Såfremt afstemningsresultatet viser 2/3 flertal blandt beboerne indstilles der til beslutning om etablering af et fælles gårdanlæg, og der vil først på dette tidspunkt blive afsat anlægsmidler til gennemførsel af anlægsarbejderne. 

Økonomi

Udgifter til opstart af projektet, herunder udgifter til totalrådgivning samt bygherreudgifter, forventes i alt at udgøre 475.000 kr. ud af de samlede udgifter. De samlede udgifter er beregnet i henhold til bestemmelserne i lov om byfornyelse og udvikling af byer, og udgør inklusive tillæg til rydninger, terrænforskelle samt overslagsbeløb for forureninger, i alt 3.656.000 kr. Statens refusion udgør 50% således, at kommunens samlede nettoudgifter vil udgøre 1.828.000 kr., hvoraf udgifter til totalrådgivning samt bygherreudgifter vil udgøre 237.500 kr.

 

Statens andel kan holdes indenfor den udmeldte udgiftsramme, og kommunens andel kan holdes indenfor det i budgettet afsatte rådighedsbeløb for årene 2016-2018. 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

JD/EBM

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 20:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der igangsættes forundersøgelser og udarbejdelse af projektforslag,

2. at der udbydes en samlet totalrådgivning for projektet ud fra kriterierne om det økonomisk mest fordelagtige bud, med en vægtning på 60% til pris og på 40% til kvalitative kriterier,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 475.000 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 237.500 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018. 


Indstilling 11. april 2016, pkt. 143:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der igangsættes forundersøgelser og udarbejdelse af projektforslag,

2. at der udbydes en samlet totalrådgivning for projektet ud fra kriterierne om det økonomisk mest fordelagtige bud, med en vægtning på 60% til pris og på 40% til kvalitative kriterier,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 475.000 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 237.500 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018. 

 

108. Anlægsregnskaber for projekter på Bolig- og Ejendomsudvalgets område i 2015

Sagsnr.: 00.32.04-G01-1-16

Resumé

I denne sag forlægges anlægsregnskaber for de større anlægsprojekter, som lukkes i forbindelse med regnskabsafslutningen 2015. Der forelægges regnskaber for 7 projekter under Bolig- og Ejendomsudvalget og 2 projekter under Magistraten.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at anlægsregnskaberne for de 9  afsluttede anlægsprojekter godkendes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med regnskabsafslutning 2015 forelægges en række anlægsprojekter under Bolig- og Ejendomsudvalget. Anlæg med forbrug under 2 mio. kr. (brutto) forelægges som en del af årsregnskabet. Anlæg med forbrug på 2 mio. kr. eller derover samt anlæg under 2 mio.kr. med en afvigelse på mere end 30 % forelægges i særskilt sag for de relevante fagudvalg.
I denne sag forelægges 7 anlægsprojekter under Bolig- og Ejendomsudvalget og 2 projekter under Magistraten. Af nedenstående oversigt ses de afsluttede anlægs forbrug holdt op imod de meddelte anlægsbevillinger med angivelse af afvigelse i forhold til anlægsbevilling.

 

 

Redegørelser:

 

 Pulje til rådhusarbejder; Udskiftning af faldstammer, vandledninger og indv. tagnedløb

Der er på nuværende tidspunkt oprettet to forskellige puljer til rådhusarbejder under Bolig- og Ejendomsudvalget, hvilket administrativt er uhensigtsmæssigt. Af administrative hensyn afsluttes den ene med nærværende sag, mens den anden fortsætter til projektet indholdsmæssigt er gennemført. Det afsluttede projekt fremstår med et mindreforbrug på 471 t. kr., som dog er af teknisk karakter, idet de resterende udgifter til formålet afholdes på det andet projekt finansieret inden for rammerne af rådhuspuljen.

 

Pulje til imødekommelse af AT-påbud; Frederiksberg Hovedbibliotek

Der blev afsat 50 t.kr. til udbedring af AT-påbuddet på Frederiksberg Hovedbibliotek. Ved den efterfølgende udbedring har det vist sig at blive billigere. Der er et mindreforbrug på 29 t.kr. 

 

Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster; PCB-pilotprojekter på Betty Nansens Allé 51-53

Der blev afsat 800 t.kr. til et pilotprojekt vedr. PCB på Betty Nansen på Bolig- og Ejendomsudvalget 09.december 2013. Der blev orienteret om resultatet af pilotprojektet på Bolig- og Ejendomsudvalgets møde 1. juni 2015. Forundersøgelserne viste, at der skulle foretages en sanering af ejendommen, som ikke kan foretages indenfor det afsatte budget. Derfor afsluttes dette projektet med et mindreforbrug.

 

Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster; SK14-07, Fasangården

Der blev afsat 8 t.kr. til udbedring af skimmelforekomsten på Fasangården. Udbedringen viste sig at være lidt mere omfattende end først antaget, og projektet afsluttes derfor med et merforbruget på 4. t.kr.

 

Pulje til rådhusarbejder; Malerbehandling af vinduer

Der blev afsat 300 t.kr. til maling af vinduer i Grønnegården på rådhuset. Licitationen gav et væsentligt billigere tilbud end forventet. Projektet er således gennemført med et mindreforbruget på 181 t.kr.  

 

Pulje til ekstraordinært vedligehold af kommunes ejendomme; 24 Æblehaven, udskiftning og flytning af brugsvandrør

Der var afsat 200 t.kr. til udskiftning og flytning af brugsvandrør på Æblehaven. Merforbruget på 75 t.kr. skyldes, at det blev nødvendigt at lægge brugsvandrørene på loftet i stedet for som planlagt under loftet. Ved at lægge rørene henover loftet kom der ekstra udgifter for rydning af loft, etablering af rørkasser og isolering.

  

By- og Miljøområdets vurdering:
Forvaltningen vurderer, at anlægsprojekterne er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelserne. 

Økonomi

Der henvises til overstående redegørelse.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

PJ/RE

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 21:

By- og Miljøområdet indstiller,

at anlægsregnskaberne for de 9  afsluttede anlægsprojekter godkendes.


Indstilling 11. april 2016, pkt. 144:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at anlægsregnskaberne for de 9  afsluttede anlægsprojekter godkendes.

 

109. Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted om husleje på kommunens ejendomme

Sagsnr.: 03.12.08-G01-1-15

Beslutning

Tiltrådt som indstillet uden afstemning.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, således at der fremover indregnes en fiktiv husleje på kommunens ejendomme i forbindelse med kapacitetstilpasninger og hjemtagning m.v., idet dette også gælder eksisterende ejendomme, som anvendes til nye formål. Det konstateredes, at forslagets økonomi er inden for eksisterende budget.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 7. december 2015 følgende forslag fra rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted om husleje på kommunens ejendomme.

 

"Venstre vil gerne foreslå, at vi fremover indregner en fiktiv husleje på kommunens ejendomme.

 

Vi har lige haft de private institutioners huslejer til "eftersyn" - fordi vi havde brug for at lukke institutioner og derfor ønskede at vælge dem, hvor prisen var højest pr. m2 - i den forbindelse ville det være hensigtsmæssigt, at vi også havde fiktive huslejer på kommunens institutioner til sammenligning.

 

Det ville også være mere korrekt, hvis vi indtegnede en fiktiv husleje, når vi skal hjemtage borgere til kommunen. F.eks. borgerne til Magneten".

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at beregne en form for fiktiv husleje, når det skal vurderes, hvilke institutioner det vil være mest økonomisk fordelagtige at lukke i forbindelse med kapacitetstilpasninger, eller hvorvidt det kan betale sig at hjemtage borgere til kommunens egne tilbud i kommunalt ejede ejendomme.

 

En fiktiv huslejeberegning bør beregnes ud fra et fast kriterium, så sammenligningsgrundlaget er bedst muligt. Det vil kunne opnås ved en forrentningsberegning med afsæt i den offentlige vurdering eller en konkret købspris. Hvis forrentningen sættes til 5,5% og den offentlige vurdering er 10 mio. kr., svarer det til en fiktiv husleje på 550.000 kr. p.a. (5,5% x 10 mio. kr.)

 

En tilsvarende metode benyttes af ejendomsmæglere til at fastsætte salgsprisen ved erhvervslejemål. Med en forrentning på 5,5 % og en nettolejeindtægt på 550.000 kr. vil salgsprisen udgøre 10 mio. kr. (550.000 kr. / 5,5 %).

 

Det er forvaltningens vurdering, at den beskrevne beregningsmetode, vil udgøre et godt grundlag for en fiktiv huslejeberegning.  

 

Indførelse af en generel fiktiv husleje på alle kommunens ejendomme vurderes til gengæld at være uhensigtsmæssig, idet den model tidligere har været afprøvet uden det ønskede resultat.

 

Fra 2003 blev der indført intern husleje på alle kommunens ejendomme i forbindelse med etableringen af det fælles ejendomscenter FK-Ejendomme. Ordningen blev indført for at sikre et incitament for fagforvaltningerne til at optimere brugen af den enkelte ejendom. Der blev dog ikke afsat de fornødne administrative ressourcer til ordningen, hvilket betød:

 

  • at huslejeudgiften hos den enkelte institution ikke altid var den samme som huslejeindtægten hos FK-Ejendomme grundet PL-regulering eller opgaveændringer, som ikke blev indarbejdet begge steder. Dermed kom den interne husleje i en række tilfælde til at påvirke servicerammen fejlagtigt
  • at huslejen ikke nødvendigvis svarede til en tilnærmet markedsleje, da den oprindelige interne husleje blot blev prisfremskrevet, hvilket kunne medføre et skævt incitament

 

Desuden medførte ordningen, at der blev brugt relativt meget tid på at betale og opkræve fiktive huslejer, som ikke nødvendigvis afspejlede markedslejen på et tidspunkt, hvor boligmarkedet var meget ustabilt.

 

Den interne husleje blev afskaffet igen i forbindelse med budget 2011 blandt andet fordi, ordningen ikke så ud til at give den forventede incitamentsstruktur, men til gengæld generede et stort administrativt merarbejde.

Økonomi

Beregning af fiktiv husleje i forbindelse med vurdering af hvilke institutioner det vil være mest økonomisk fordelagtige at lukke i forbindelse med kapacitetstilpasninger, eller hvorvidt det kan betale sig at hjemtage borgere til kommunens egne tilbud i kommunalt ejede ejendomme medfører ikke merudgifter for forvaltningen.

 

Genindførelse af intern husleje på alle kommunens ejendomme vil medføre en betydelig administrativ merudgift for kommunen på 3-4 medarbejder svarende til 1,5-2,0 mio. kr. p.a.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

PJ/TK

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 22:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der fremover indregnes en fiktiv husleje på kommunens ejendomme.


Indstilling 11. april 2016, pkt. 145:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at der fremover indregnes en fiktiv husleje på kommunens ejendomme i forbindelse med kapacitetstilpasninger og hjemtagning m.v.

 

110. Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted om "grønne vægge"

Sagsnr.: 82.05.00-G01-1-15

Resumé

Der stilles forslag om indtænkning af "grønne vægge" i forbindelse med renovering og nybygninger af institutioner.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet uden afstemning.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes som indstillet af Bolig- og Ejendomsudvalget.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 7. december 2015 følgende forslag fra rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted om "grønne vægge".

 

"Venstre vil gerne foreslå, at vi fremover ved renovering og nybygninger af vores institutioner prøver at indtænke "grønne vægge" (vægge med grønne planter både ind- og udvendigt).

 

Flere og flere steder bliver der i dag etableret "grønne vægge" ikke alene, fordi det er smukt, men også fordi de grønne planter ikke alene er med til at forbedre luftkvaliteten, men de kan også etableres, så de optager regnvand".

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at der er et potentiale for at såvel indvendige som udvendige grønne vægge fremover kan indgå i vurdering ved renoveringer, nybygninger samt ved gavludsmykning.

Dette vil leve op til Frederiksbergstrategiens mål om Klimabyen for fremtiden samt Livskvalitet i hverdagen samt Kommuneplanen mål for at der, når der bygges nyt, skal indgå nye grønne elementer.

Der vil ske en konkret vurdering af potentialet i de enkelte sager.

Indvendige grønne vægge har potentiale til at fungere som en alternativ vægoverfalde, rumdelere og grøn udsmykning.

Det er velkendt, at grønne planter og f.eks. naturlyde kan have en psykologisk gunstig effekt på det oplevede støjniveau.   

Der er ingen undersøgelser, der påviser en forbedring af indeklima. Beplantning vil normalt kun have en meget beskeden effekt på det målte støjniveau (dB). Der gøres opmærksom på at en indvendig grøn væg kræver tilslutning til vandingsanlæg, for at planterne får den bedste pleje, og får tilført næring ugentligt samt løbende udskiftning af planter, som en del af drift og vedligehold. Der skal vælges pollenfri planter af hensyn til pollenallergikere.

 

Udvendige grønne vægge har potentiale til at fungere som alternativ vægoverflade, og de kan levere et grønt tilskud til byen i form af lodret beplantning.

De kan ligeledes tænkes ind som en del af udsmykning på gavle.

Undersøgelser indikerer, at grønne planter kan have en positiv indvirkning på luftforureningen, også på de normalt mest kritiske parameter – partikler og NOx.

En positiv effekt vil især være lokal, mens betydningen for det generelle luftforureningsniveau (p.g.a. vindforhold etc.) vil være beskeden.
Beplantningens afstand til forureningskilden har betydning for afsætningsraten af forureningspartikler.

 

Den grønne væg kan med fordel placeres i en gade i nærhed til gående og cyklende trafik, hvor effekten vil være størst. Grønne vægge vurderes i den sammenhæng, som mere effektive end grønne tage

Der gøres opmærksom på, at grønne vægge normalt – i modsætning til grønne tage  – ikke har nogen særlig effekt på tilbageholdelse af regnvand.

Tværtimod vil det normalt være nødvendigt at tilføre vand.

En udvendig grøn væg kræver tilslutning til vandingsanlæg for, at planterne får den bedste pleje og får tilført næring ugentligt samt løbende udskiftning af planter, som en del af drift og vedligehold.

Grønne vægge vurderes at kunne have en ”kølende effekt” i nærområdet via planternes afgivelse af vanddamp etc.

Etablering af en grøn væg kræver normalt ikke en særskilt tilladelse (bygge eller miljø).

Der kan dog være bestemmelser i lokalplanen i forhold til facadens udseende, der begrænser mulighederne for at etablere grønne vægge. 

Økonomi

En indvendig grøn væg koster mellem 5000 og 9000 kr. pr. m2 at etablere inkl. montage, og mellem 6000 og 10.000 kr. pr. m2 for en udvendig væg.

Der er her tale om håndværkerudgifter.

Oven i det kommer vandforbruget, som varierer alt efter, hvilke planter, der sidder i væggen og hvor væggen er placeret.

Under normale omstændigheder bruger en grøn væg om sommeren ca. 4 liter vand om dagen pr m2 svarende til ca. 12,5 øre pr. dag pr. m2.

Der er her taget udgangspunkt i, at Frederiksbergs Forsynings vandpris for 2016 er ca. 31 kr./m3

Hertil skal lægges næringstilskud og løbende udskiftninger af beplantning.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

LRM/TB

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 23:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der fremover ved renovering og nybygninger af institutioner indtænkes "grønne vægge" (vægge med grønne planter både ind- og udvendigt).


Indstilling 11. april 2016, pkt. 146:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at der fremover ved renovering og nybygninger af institutioner indtænkes "grønne vægge" (vægge med grønne planter både ind- og udvendigt) efter en konkret vurdering af potentialet i de enkelte sager.

 

111. Godkendelse af boligafgiftsforhøjelse Andelsboligforeningen Dalgashus

Sagsnr.: 03.03.00-G00-1-16

Resumé

Ifølge en servitut på ejendommen skal Frederiksberg Kommune føre kontrol med fastsættelse af boligafgiften for boligerne i Andelsboligforeningen Dalgashus. Andelsboligforeningens generalforsamling har vedtaget en forhøjelse af boligafgiften på 16%. Derfor forelægges ansøgning om godkendelse af forhøjelsen til udvalgets godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at boligafgiften for Andelsboligforeningen Dalgashus forhøjes med 16% med virkning fra den 1. juli 2015 godkendes.

Sagsfremstilling

Andelsboligforeningen Dalgashus søger om godkendelse af, at boligafgiften i foreningen forhøjes med 16% med virkning fra den 1. juli 2015. Boligafgiftsforhøjelsen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, fordi der på ejendommen er tinglyst en deklaration med krav herom. Ifølge deklarationen kan der kun gennemføres forhøjelser, der er begrundet i uundgåelige og naturlige forøgelser af ejendommens driftsudgifter. Andelsboligforeningen omfatter 50 boliger

 

Andelsboligforeningens generalforsamling har den 10. marts 2015 med 28 stemmer for og 7 stemmer imod vedtaget stigningen af boligafgiften. Foreningens administrator har fremsendt sagen til kommunens godkendelse i januar 2016 med beklagelse af, at ansøgningen ikke er fremsendt rettidigt.

 

Afgiftsstigningen er begrundet i stigning i ejendommens driftsudgifter (3%), udgifter til finansiering af vindues- og kloakrenovering (4,5%) og henlæggelse til fremtidig vedligeholdelse af vinduer (8,5%).

 

Regnskabet for 2014 viser et resultat på 44.590 kr. efter prioritetsafdrag. I budgettet var anført et resultat på 120.402 kr. Andelskronen er opgjort til 720,60 kr. Der er i budget 2015 afsat en udgift på 3.624.914 kr. til vedligeholdelse m.v., herunder skybrudssikring.

 

Boligafgiften:

Den gennemsnitlige boligafgift udgør 334 kr. pr. m2 inden forhøjelsen.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 8. september 2014 en stigning af afgiften med 7% pr. 1. juli 2014.

 

Lovgrundlag:

Grundlaget for Kommunalbestyrelsens afgørelse er deklarationens bestemmelse om godkendelse af boligafgiften. Deklarationen er tinglyst i 1923 som følge af, at ejendommen blev opført med stats- og kommunestøtte efter den dagældende byggestøttelovgivning.

Deklarationen indeholder en bestemmelse om, at lejen (boligafgiften) i boligforeningen ikke må forhøjes uden Kommunalbestyrelsens godkendelse, og at kun forhøjelser, der er begrundet i uundgåelige og naturlige forøgelser af ejendommens driftsudgifter, kan forventes godkendt.

 

Velfærdsministeriet udtalte i 2009 deklarationen var bindende for så vidt angår kommunens beføjelse til at godkende forhøjelser af boligafgiften, og at evt. frigørelse vil medføre, at der skal indbetales et frigørelsesbeløb, svarende til det oprindeligt ydede tilskud med tillæg af et beløb, der svarer til forskellen mellem ejendommens aktuelle værdi og den oprindelige anskaffelsessum.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

Den ønskede forhøjelse af boligafgiften, der er vedtaget af generalforsamlingen, er begrundet i generalforsamlingens beslutning om at gennemføre sædvanlige vedligeholdelsesarbejder og i generelle omkostningsstigninger. På den baggrund har By- og Miljøområdet ikke bemærkninger til boligforeningens ønske om at gennemføre forhøjelsen af boligafgiften.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget den 4. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

PMO/bg

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 25:

By- og Miljøområdet indstiller,

at boligafgiften for Andelsboligforeningen Dalgashus forhøjes med 16% med virkning fra den 1. juli 2015 godkendes.

 

112. Valg af medlem til bestyrelsen for Tegneren Robert Storm Petersens Museumsfond

Sagsnr.: 00.22.04-A30-54-13

Resumé

Medlem af bestyrelsen for Tegneren Robert Storm Petersens Museumsfond Pia Funder har meddelt, at hun er flyttet til Københavns Kommune.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Valget meddeles protokollen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at der vælges et nyt medlem til bestyrelsen for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen valgte på det konstituerende møde Mogens Post og Pia Funder som medlemmer af bestyrelsen for Tegneren Robert Storm Petersens Museumsfond. Der er ikke valgt stedfortrædere.

 

Pia Funder har meddelt, at hun er flyttet til Københavns Kommune.

 

Der er ikke noget lovkrav eller krav i vedtægten om, at medlemmer af bestyrelsen skal bo i kommunen, men det formodes, at Kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til bestyrelsen forudsætter, at de pågældende bor i kommunen.

 

Det indstilles derfor, at Kommunalbestyrelsen for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017 vælger et nyt medlem af bestyrelsen i stedet for Pia Funder.

 

Det tilkommer AØF-valggruppen at vælge medlemmet.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 4. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

 

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 108:

Serviceområdet indstiller, at der vælges et nyt medlem til bestyrelsen for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

 

113. Ændring i vedtægterne for Wonderful Copenhagen

Sagsnr.: 24.05.00-G01-1-16

Resumé

Turismefremmeorganisationen Wonderful Copenhagens bestyrelse har godkendt en ændring af organisationens vedtægter. Ud over en nedlæggelse af repræsentantskabet, som Kommunalbestyrelsen allerede har godkendt, omfatter vedtægtsændringerne et nyt afsnit om åbenhed og tavshedspligt, en præcisering af, at Wonderful Copenhagen kan engagere sig i aktiviteter og samarbejder uden for Region Hovedstaden, og enkelte andre mindre justeringer. Da Magistraten behandlede sagen den 29. februar 2016, blev sagen udsat, fordi Magistraten havde spørgsmål vedr. aldersgrænsen og fortrolighed.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at ændringerne i Fonden Wonderful Copenhagens vedtægter tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Magistraten udsatte sagen den 29. februar 2016, idet forvaltningen blev anmodet om at redegøre for den saglige begrundelse for aldersgrænsen på 70 år samt fortrolighed.

Forvaltningen har bedt Wonderful Copenhagen om deres kommentarer til de to spørgsmål.

Med hensyn til spørgsmålet om aldersgrænsen oplyser Wonderful Copenhagen: "Komitéen for god fondsledelse, udpeget af Erhvervs- og vækstministeren, udstedte i december 2014 16 anbefalinger, som alle erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til efter et følg-eller-forklar princip. Komitéen anbefaler bl.a., at der for medlemmerne af bestyrelsen fastsattes en aldersgrænse. Wonderful Copenhagens bestyrelse har valgt at fastsætte en aldersgrænse på 70 år for hvornår medlemmer kan udpeges / genudpeges og følger dermed anbefalingen."

Med hensyn til spørgsmålet om fortrolighed skriver Wonderful Copenhagen: "Bestyrelsen har valgt at skrive et afsnit om åbenhed og tavshedspligt ind i vedtægten. Bestyrelsen ønsker med afsnittet at stadfæste, at fonden sætter åbenhed højt og vil skabe åbenhed om sit arbejde inden for rammerne af fondslovgivningen og fondens formål.

Der henvises i øvrigt til erhvervsfondslovens § 57 vedr. tavshedspligt, hvoraf fremgår: "Medlemmer af ledelsen, vurderingsmænd og granskningsmænd samt disses medhjælpere og suppleanter må ikke uberettiget videregive, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til."

Forvaltningen har ikke yderligere bemærkninger til Wonderful Copenhagens kommentarer. 

Sagsfremstilling til Magistratens møde den 29. februar 2016:

Bestyrelsen i turismefremmeorganisationen Wonderful Copenhagen har den 11. december 2015 godkendt en ændring af organisationens vedtægter. Ud over en nedlæggelse af repræsentantskabet, som Kommunalbestyrelsen allerede har godkendt særskilt den 7. december 2015, omfatter vedtægtsændringerne et nyt afsnit om åbenhed og tavshedspligt, en præcisering af, at Wonderful Copenhagen kan engagere sig i aktiviteter og samarbejder uden for Region Hovedstaden, en formulering om, at ingen kan udpeges til bestyrelsen efter det fyldte 70. år, og derudover nogle mindre redaktionelle justeringer.

Det er forvaltningens vurdering, at disse ændringer overordnet set er til gavn for turismearbejdet i Hovedstaden, og ikke svækker Frederiksbergs lokale turismeindsats. Det skal tillige understreges, at forslaget til nye vedtægter fortsat giver Frederiksberg Kommune en automatisk plads i bestyrelsen.

Bemærk, at Wonderful Copenhagen er organiseret som en erhvervsdrivende fond. Det tilkommer Wonderful Copenhagens bestyrelse at godkende ændringer i vedtægten. Stifterne, herunder Frederiksberg Kommune, har ifølge lovgivningen ikke vetoret overfor vedtægtsændringer i forhold til Erhvervsstyrelsens godkendelse, men fondsmyndigheden kan ved særlige betydningsfulde vedtægtsændringer bede stifterne om en tilslutning til ændringen, hvilket netop skete i forbindelse med repræsentantskabets afskaffelse (men ikke for de øvrige ændringer i vedtægterne).

Forvaltningen foreslår derfor, at Magistraten tager ændringerne til efterretning.

Når de to øvrige stiftere af Wonderful Copenhagen giver deres tilslutning til afskaffelsen af repræsentantskabet, vil vedtægtsændringen blive forelagt fondsmyndigheden Erhvervsstyrelsen til endelig godkendelse.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 4. april 2016 og Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 64:

Forvaltningen indstiller, at ændringerne i Fonden Wonderful Copenhagens vedtægter tages til efterretning.



Indstilling 4. april 2016, pkt. 106:

Forvaltningen indstiller, at ændringerne i Fonden Wonderful Copenhagens vedtægter tages til efterretning, herunder at besvarelsen af de spørgsmål, som Magistraten stillede den 29. februar 2016, tages til efterretning.

 

114. Anlægsregnskab på Magistratens område i 2015

Sagsnr.: 00.16.02-P05-9-16

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab på Magistratens område i 2015 vedrørende ledelsesinformationssystem.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at anlægsregnskabet for det afsluttede anlægsprojekt godkendes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med regnskabsafslutning 2015 forelægges et anlægsprojekt under Magistraten.

 

Af nedenstående oversigt ses det afsluttede anlægs forbrug (t./kr.) holdt op imod de meddelte anlægsbevillinger (t./kr.) med angivelse af afvigelse i forhold til anlægsbevilling (t./kr.).

 

  

Der blev i 2011 gennemført EU-udbud vedrørende anskaffelse af et ledelsesinformationssystem samt videreudvikling af systemet.

 

Systemet er implementeret i 2012 og betjener især ledere i kommunen samt selvejende institutioner, som Frederiksberg Kommune har driftsoverenskomst med. Der er pt. lidt over 450 oprettede brugere.

Økonomi

Der henvises til ovenstående redegørelse.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten den 4. april 2016 og Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 110:

Kommunaldirektørområdet indstiller, at anlægsregnskabet for det afsluttede anlægsprojekt godkendes.

 

115. Frigivelse af anlægsmidler i Digitaliseringsplan 2016

Sagsnr.: 85.11.00-P15-2-15

Resumé

Magistraten forelægges forslag til frigivelse af anlægsmidler i Digitaliseringsplan 2016.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på 10,2 mio. kr. i form af projekter beskrevet i bilag 1 ’Udmøntning af Digitaliseringsplanen 2016’ finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2016. Dette omfatter tværgående digitaliseringsprojekter og digitaliseringsprojekter under By- og Miljøområdet, Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og Børne- og Ungeområdet.

Økonomi

Som følge af denne indstilling anlægsbevilges der i alt 10,2 mio. kr. til projekter i Digitaliseringsplan 2016. Herefter er det fulde rådighedsbeløb udmøntet i forbindelse med denne plan. De tilhørende effektiviseringer, jf. tabellen er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 fordelt på fagområderne. Der er således ingen driftsmæssige konsekvenser som følge af denne indstilling.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten den 4. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 113:

Direktionen indstiller til Magistraten, at der meddeles anlægsbevilling på 10,2 mio. kr. i form af projekter beskrevet i bilag 1 ’Udmøntning af Digitaliseringsplanen 2016’ finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2016. Dette omfatter tværgående digitaliseringsprojekter og digitaliseringsprojekter under By- og Miljøområdet, Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og Børne- og Ungeområdet.

 

116. Opfølgning på Feilbergs legat efter Civilstyrelsens afgørelse

Sagsnr.: 00.06.00-P24-2-13

Resumé

Sagen omhandler orientering om Civilstyrelsens afgørelse af 5. februar 2016 og Kommunalbestyrelsens stillingtagen til om ejendommen Falkoner Allé 114A-B tilhørende Feilbergs legat skal udbydes til salg.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller

 

  • At Kommunalbestyrelsen som legatbestyrelse for Carl og Albertine Feilbergs legat tager Civilstyrelsens afgørelse af 5. februar 2016 til efterretning.

 

  • At Kommunalbestyrelsen som legatbestyrelse for Carl og Albertine Feilbergs legat godkender, at ejendommen Falkoner Allé 114A-B udbydes til betinget salg.

 

  • At forvaltningen bemyndiges til at udarbejde sædvanlige udbudsvilkår for ejendommen.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 7. december 2015, at der blev indgivet ansøgning til Civilstyrelsen om bl.a. ophævelse af salgs- og pantsætningsforbuddet på ejendommen Falkoner Allé 114A-B (herefter "Ejendommen") således, at Ejendommen kunne udbydes til salg. Endvidere blev Civilstyrelsen forespurgt om Frederiksberg Kommunes mulighed for at erhverve Ejendommen.

Civilstyrelsen fremkom den 5. februar 2016 (bilag 1) med en afgørelse på den indgivne ansøgning.

Civilstyrelsen afgav i afgørelsen en hensigtserklæring om, at Ejendommen formentlig kan sælges, dog således at Civilstyrelsen skal godkende den endelige købsaftale når en sådan foreligger. Civilstyrelsen vil i den forbindelse lægge vægt på om salgsvilkårene i købsaftalen kan karakteriseres som værende sædvanlige markedsvilkår. Endelig er det en betingelse for et eventuelt salg, at salgsprovenuet tilgår fondens bundne midler.

Civilstyrelsen fastslog i afgørelsen, at Frederiksberg Kommune ikke kan købe Ejendommen, da en sådan aftale, efter Civilstyrelsens opfattelse, vil være ugyldig efter fondslovens § 19. Det er derfor ikke umiddelbart en mulighed, at Frederiksberg Kommune køber Ejendommen.

Civilstyrelsen kan ikke umiddelbart godkende en sammenlægning af Legatet med Frederiksberg Kommunes trangslegat, da legaterne efter Civilstyrelsens opfattelse ikke har samme eller lignende formål. Civilstyrelsen oplyser dog, at Legatet, når Ejendommen er solgt på ny, kan rette henvendelse til Civilstyrelsen med anmodning om sammenlægning af Legatet med trangslegatet. Efter et eventuelt salg af Ejendommen vil Legatet have svært ved at efterleve sit formål, da Ejendommen er en væsentlig del af Legatets formålsbestemmelse. I forbindelse med at en eventuel betinget købsaftale fremsendes til godkendelse hos Civilstyrelsen, bør der igen ansøges om sammenlægning med trangslegatet eller alternativt fremsendes udkast til nye formålsbestemmelser for Legatet. Civilstyrelsen kan ikke umiddelbart tillade en opløsning af Legatet.

Det anbefales på den baggrund, at Ejendommen udbydes til et betinget salg. Salg skal gøres betinget af, at både Kommunalbestyrelsen som legatbestyrelse og Civilstyrelsen som fondsmyndighed godkender salget og vilkårene i forbindelse hermed.

Sagen vil derfor bliver forelagt påny, når der indkommer bud på Ejendommen.

Økonomi

Der vil være en række udgifter i forbindelse med en eventuel salgsproces og der er på grund af Civilstyrelsens afgørelse ikke sikkerhed for at disse udgifter kan fratrækkes i et salgsprovenu, da det ikke er sikkert at Civilstyrelsen vil godkende salget.  

Udgifterne i forbindelse med salgsbestræbelser kan skønsmæssigt løbe op i 80.000-100.000 kr.  Hovedparten af disse udgifter består i ejendomsmæglerbistand. Disse udgifter afholdes i første omgang af Frederiksberg Kommune, men må retteligt skulle fratrækkes i salgsprovenuet og finansieres af Legatet, når der er fundet en køber af Ejendommen.

Det vurderes dog som værende meget sandsynligt, at Civilstyrelsen giver samtykke til ophævelsen af salgs- og pantsætningsforbuddet, hvis der findes en køber til Ejendommen og der indgås en købsaftale på sædvanlige markedsvilkår.

Hvis der ikke findes en køber eller hvis Civilstyrelsen ikke giver samtykke til ophævelsen af salgs- og pantsætningsforbuddet, så vil Legatet anmode om Civilstyrelsens tilladelse til at udgifterne forbundet med salgsbestræbelserne bliver afholdt af Legatets bundne midler.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 4. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 114:

Serviceområdet indstiller

 

  • At Kommunalbestyrelsen som legatbestyrelse for Carl og Albertine Feilbergs legat tager Civilstyrelsens afgørelse af 5. februar 2016 til efterretning.

 

  • At Kommunalbestyrelsen som legatbestyrelse for Carl og Albertine Feilbergs legat godkender, at ejendommen Falkoner Allé 114A-B udbydes til betinget salg.

 

  • At forvaltningen bemyndiges til at udarbejde sædvanlige udbudsvilkår for ejendommen.

 

117. Genudpegning af kommunalt udpeget medlem af Copenhagen Film Fund

Sagsnr.: 24.10.05-G01-5-15

Resumé

Sagen vedrører forslag om genudpegning af fondens bestyrelsesformand Jørgen Ramskov til en ny 3 årig periode i Copenhagen Film Funds bestyrelse. Magistraten udsatte sagen på møde den 4. april 2016, idet forvaltningen blev anmodet om at redegøre for aflønning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig, at Jørgen Ramskov genudpeges til en ny 3 årig periode som kommunalt udpeget medlem af Copenhagen Film Fund.

Sagsfremstilling

Redegørelse for aflønning

 

Copenhagen Film Funds bestyrelse får i alt 70.000 kr. årligt fordelt med 30.000 kr. til bestyrelsesformanden og 10.000 kr. årligt til de øvrige fire medlemmer.  

 

 

Sagsfremstilling fra behandlingen i Magistraten den 4. april 2016:

 

I forbindelse med budgetaftalen for 2016 blev det besluttet, at Frederiksberg Kommune fortsat skulle bidrage til Copenhagen Film Fund i 2016-2018 med 250.000 kr. årligt. Dermed er Frederiksberg Kommune sammen med de andre deltagende kommuner med til at udpege i alt to bestyrelsesmedlemmer i fonden.

 

Kommunerne - herunder Frederiksberg - udpegede ved etableringen af fonden i 2013 hhv. adm. direktør Jørgen Ramskov, Radio24syv, for en 3 årig periode og adm. direktør Katia K. Østergaard, HORESTA, for en 1½ årig periode. Begge medlemmer med mulighed for genudpegning én gang, jf. fondens vedtægter. Katia K. Østergaard blev genudpeget efter 1½ år og fortsætter til december 2017. Jørgen Ramskovs valgperiode udløber i juni 2016. Han har mulighed for at blive genudpeget for de kommende 3 år.

 

De tre øvrige medlemmer af bestyrelsen er:

• Susanne Larsen (udpeget af Region Hovedstaden)

• Svend Abrahamsen (udpeget af de private investorer)

• Henning Camre (udpeget af Producentforeningen).

 

Jørgen Ramskov er fondens nuværende bestyrelsesformand, og har været én af de væsentlige drivkræfter i etableringen af fonden. Det er vurderingen, at fonden fortsat har brug for hans erfaring og kompetencer, idet han har en stor erfaring indenfor film- og mediebranchen. Forvaltningen vurderer derfor, at det er hensigtsmæssigt i forhold til fondens virke, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig genudpegningen af Jørgen Ramskov.

 

En række af de øvrige deltagende kommuner har allerede tilkendegivet, at de tilslutter sig genudpegningen af Jørgen Ramskov, og der er ikke indkommet indsigelser mod, at han fortsætter i filmfondens bestyrelse. 

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 11. april 2016 og Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Magistraten, 4. april 2016, pkt. 109:

Magistraten udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at redegøre for aflønning.



Indstilling 4. april 2016, pkt. 109:

Forvaltningen indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig, at Jørgen Ramskov genudpeges til en ny 3 årig periode som kommunalt udpeget medlem af Copenhagen Film Fund.



Indstilling 11. april 2016, pkt. 117:

Forvaltningen indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig, at Jørgen Ramskov genudpeges til en ny 3 årig periode som kommunalt udpeget medlem af Copenhagen Film Fund.

 

118. Anmodning fra kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercado om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv

Sagsnr.: 00.22.00-A30-2-14

Resumé

Kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercado har i mail af 28. marts 2016 anmodet om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv i perioden fra den 25. april 2016 og indtil videre grundet graviditet og barsel.

Beslutning

Mai Mercado deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen, idet Johnny Gehlsen indtræder i de ledige udvalgsposter.

Indstilling

Magistraten indstiller, at anmodningen fra kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercado om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv i perioden fra den 25. april 2016 og indtil videre på grund af graviditet og barsel imødekommes, da der foreligger lovligt forfald, og at Johnny Gehlsen indkaldes som stedfortræder i perioden.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercado har i mail af 28. marts 2016 anmodet om midlertidig fritagelse fra sine kommunale hverv i perioden fra den 25. april 2016 og indtil videre grundet graviditet og barsel. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til hendes anmodning efter reglerne i den kommunale styrelseslov og godkende hendes stedfortræder.

Efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2, er de lovlige forfaldsgrunde bl.a. graviditet og barsel. Juridisk Afdeling foreslår derfor, at anmodningen fra Mai Mercado imødekommes. 1. stedfortræder på den konservative kandidatliste er Johnny Gehlsen.

 Oversigt over kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercados udvalgshverv pr. 31. marts 2016:

Udvalg:

Bemærkninger:

Stående udvalg:

 

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

Medlem.

Bolig- og Ejendomsudvalget

Medlem.

Andre udvalg, råd mv.

 

Folkeoplysningsudvalget

Stedfortræder for rådmand Jens Tørning.

Medlem og stedfortræder skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen.

Frederiksberg Energi A/S, bestyrelsen

Medlem.

Der er ikke valgt stedfortræder.

Frederiksberg Fjernvarme og Bygas A/S

Formand.

Der er ikke valgt stedfortræder.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 2.  december 2013, at bestyrelsens medlemmer skal bestå af 5 af de 7 medlemmer af bestyrelsen for Frederiksberg Energi A/S.

KL’s repræsentantskab

Stedfortræder for borgmester Jørgen Glenthøj.

 

Det tilkommer valggruppen CVBIO at besætte de ledige udvalgsposter, jf. den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercado betragtes som inhabil ved sagens behandling i Kommunalbestyrelsen, jf. den kommenterede styrelseslov, side 119. Hendes stedfortræder Johnny Gehlsen vil i givet fald ligeledes være inhabil.




Økonomi

Udgifter til stedfortræder efter vederlagsbekendtgørelsens regler - forventet ca. 11.000 kr. pr. kalendermåned.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 11. april 2016, pkt. 119:

Serviceområdet indstiller, at anmodningen fra kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercado om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv i perioden fra den 25. april 2016 og indtil videre på grund af graviditet og barsel imødekommes, da der foreligger lovligt forfald, og at Johnny Gehlsen indkaldes som stedfortræder i perioden.

 

119. Ny tilslutningsaftale Fælleskommunalt ledelsesinformationssystem (FLIS)

Sagsnr.: 00.16.02-P05-11-16

Resumé

Kombit har den 15. marts 2016 til alle landets kommuner udsendt en ny tilslutningsaftale til FLIS (Fælleskommunalt ledelsesinformationssystem). KL har samme dag sendt en orienteringsskrivelse til alle landets borgmestre med opfordring til at godkende aftalen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller,

- at den ny tilslutningsaftale godkendes,

- at afledte merudgifter fra 2018 og frem indarbejdes ved budgetforslaget for 2017, og at direktionen anviser finansiering hertil, samt

- at forventede mindreudgifter i 2016 og 2017 indebærer reduktion af servicerammeudgifterne og lægges i kassen.

Sagsfremstilling

Kombit har den 15. marts 2016 til alle landets kommuner udsendt en ny tilslutningsaftale til FLIS (Fælleskommunalt ledelsesinformationssystem). KL har samme dag sendt en orienteringsskrivelse til alle landets borgmestre. Tilslutningsaftalen, et vedlagt notat samt KL's orienteringsskrivelse vedlægges som bilag.  

 

Svarfristen er den 16. maj 2016.

 

Den ny tilslutningsaftale skal afløse den eksisterende, som blev udsendt fra Kombit i 2010 og blev behandlet i Frederiksberg Kommunalbestyrelse den 29. november 2010.

 

Ændringerne i den nye aftale består ikke mindst i, at bindingsperioden for den enkelte kommune udvides fra ét år til otte år, dvs. til udgangen af 2023. Baggrunden herfor er, at Kombit vil sikre finansiering af projektet. Hidtil har ca. 20 kommuner, herunder landets tre største byer, ikke været tilmeldt. Da systemet afregnes efter indbyggertal, vejer dette tungt. Der har både været tilgang og afgang af kommuner siden starten af FLIS. Det er vurderingen, at størstedelen af kommunerne vil tilslutte sig den nye aftale, herunder de store kommuner. Bl.a. har Københavns Kommune og Odense Kommune allerede tilsluttet sig, ligesom Aarhus Kommune forventer at gøre det inden længe.

 

KL og Kombit arbejder på, at samtlige kommuner tilslutter sig FLIS frem til 2023 for at indhente strategiske gevinster ved FLIS som en fælles platform for at styrke gennemsigtighed i og dokumentation af den kommunale opgavevaretagelse.

 

FLIS indeholder dels en række benchmarkingnøgletal, dels en adgang for de tilsluttede kommuner til deres egne data på pt. fem fagområder:

 

  • Tværgående (økonomi, personale og borger)
  • Skole
  • Ældreomsorg
  • Voksenhandicappede
  • Udsatte børn og unge

 

Frederiksberg Kommune har på flere niveauer aktivt søgt indflydelse på vilkårene i den nye tilslutningsaftale. Frederiksberg Kommune vil også fremadrettet søge indflydelse på videreudviklingen af FLIS. Kombit har en generel governancemodel i forhold til sine projekter. Konkret for FLIS inddrages kommunerne via en styregruppe, en følgegruppe og faggrupper. Frederiksberg Kommune har sæde i Kombits styregruppe for FLIS. 

    

Frederiksberg Kommune har siden FLIS startede for godt tre år siden løbende vurderet muligheden for at anvende månedlige data og nøgletal fra FLIS som kilde til Frederiksberg Kommunes lokale ledelsesinformationssystem FK LIS. Alle de fælleskommunale nøgletal fra FLIS kan anvendes via FK LIS. De underliggende data fra FLIS lagres også til eventuel senere analyse. Udover muligheden for at styrke vores eget ledelsesinformationssystem skal endvidere nævnes, at FLIS også vil kunne fremme det fælleskommunale benchmarkingsamarbejde. Dermed øges mulighederne for, at kommunerne bedre kan sammenligne sine nøgletal med hinanden, hvortil kommer det strategiske potentiale, som KL vil få i form af øget dokumentation af kommunernes indsats i forhold til staten.

Økonomi

Betalingsmodellen i den ny tilslutningsaftale svarer i sin grundform til den nuværende, nemlig: 1,24 kr. pr. indbygger pr. fagområde. Kommunerne forpligter sig til at aftage og betale for de fagområder, som lægges ind i FLIS i den samlede periode. Der forventes i alt ni fagområder. For Frederiksberg betyder den generelle takst på 1,24 kr. en årlig udgift til Kombit på ca. 0,8 mio. kr. ved fem områder og ca. 1,3 mio. kr. årligt ved ni områder. Hertil kommer snitfladeudgifter. Beregningsteknisk forudsættes disse udgifter at følge antallet af områder samt yderligere 50.000 kr. pr. nyt område i de år, hvor de introduceres.

 

Nedenstående udgiftsskøn tager højde for en forventet vækst i Frederiksberg Kommunes indbyggertal.

  

 

Det afsatte budget er pt. 1.054.000 kr. årligt. Fra 2018 og frem vil der under de givne forudsætninger skulle tages stilling til finansiering af udbygningen af FLIS med op til 9 fagområder. Direktionen vil i budgetforslaget for 2017 anvise finansiering hertil.

 

Den forventede mindreudgift i 2016 og 2017 indebærer reduktion af servicerammeudgifterne og lægges i kassen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten den 11. april 2016 og Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 11. april 2016, pkt. 126:

Forvaltningen indstiller,

- at Frederiksberg Kommune godkender den ny tilslutningsaftale

- at afledte merudgifter fra 2018 og frem indarbejdes ved budgetforslaget for 2017, og at direktionen anviser finansiering hertil, samt

- at forventede mindreudgifter i 2016 og 2017 indebærer reduktion af servicerammeudgifterne og lægges i kassen.

 

120. Frederiksberg Kommunes årsregnskab 2015

Sagsnr.: 00.30.14-S00-24-15

Resumé

Forvaltningen præsenterer i nærværende sag årets resultat til godkendelse og efterfølgende oversendelse af regnskabet til Revisionen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at regnskabet godkendes og afgives til revisionen, idet afvigelserne i regnskabet betragtes som regnskabsforklaret.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal inden den 1. maj 2016 afgive årsregnskabet for 2015 til revisionen. Revisionen udarbejder herefter beretning om revision af årsregnskabet senest den 15. juni 2016.

 

Inden udgangen af august behandler Kommunalbestyrelsen revisionsberetningen med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet.

På mødet den 29. februar 2016 fik Magistraten forelagt månedsopfølgning for årets resultat 2015, hvor de overordnede forklaringer på afvigelser på drifts- og anlægsområdet i regnskabet i forhold til det korrigerede budget var beskrevet. I årsregnskabet, som forelægges nu, er afvigelserne mere detaljeret beskrevet i regnskabsberetningens afsnit ”Regnskabsbemærkninger”.

Regnskabsresultatet for 2015 (jf. regnskabsoversigt s. 72 / tabel 1)

Årets resultat for 2015 udviser et overskud på 187 mio. kr. Heraf udviser det skattefinansierede område et overskud på 195 mio. kr. og forsyningsområdet et underskud på 9 mio. kr.

Tabel 1 Regnskabsoversigt for regnskabsåret 2015

i mio. kr. netto

 

Budget 2015

Tillægs-bevilling

Korrigeret budget

Regnskab 2015

Afvigelse

Indtægter mm.

 

 

 

 

 

 

Skatter

U

0

0

0

0

0

 

I

-5.364

-6

-5.370

-5.369

0

Generelle tilskud og udligning

U

306

5

311

311

0

 

I

-649

-28

-677

-677

0

Momsudligning

U

7

0

7

4

-2

Renter

U

67

2

70

69

0

 

I

-27

-18

-45

-47

-1

Indtægter i alt

 

-5.660

-45

-5.705

-5.708

-3

Driftsudgifter i alt

 

5.195

16

5.211

5.187

-24

Anlægsudgifter i alt

 

347

-23

323

325

2

Resultat skattefin. område

 

-118

-52

-170

-195

-25

Frederiksberg Renovation mm.

 

 

 

 

 

 

Driftsvirksomhed

U

137

-1

137

133

-4

 

I

-138

-1

-139

-139

0

Anlægsudgifter

U

0

13

13

15

2

 

I

0

0

0

0

0

Resultat i alt (- = overskud)

 

-118

-41

-160

-187

-27

Finansieringsoversigt i mio.kr. netto

 

 

 

 

 

 

Kassebeholdning primo

 

783

 

 

 

 

Årets resultat

 

-118

-41

-160

-187

-27

Lånoptagelse

I

-24

16

-8

-3

5

Finansforskydninger

N

85

-32

53

-18

-71

Afdrag på lån

U

119

5

124

124

0

Kassepåvirkning (- =kasseforbrug)

 

-61

53

-9

84

93

Kursregulering, likvide aktiver

 

 

 

 

-15

 

Kassebeholdning ultimo

 

722

 

 

852

 

 

 

Der var i budget 2015 oprindeligt forudsat et overskud på 118 mio. kr. og efter meddelte tillægsbevillinger et korrigeret overskud på 160 mio. kr. I forhold til oprindeligt budget er resultatet dermed en samlet forbedring på 69 mio. kr. og i forhold til korrigeret budget er der tale om en forbedring på 27 mio. kr.

Driftsudgifterne (dvs. både service- og overførselsudgifter) viser samlet en forbedring på 24 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Forbedringen skyldes regnskabsresultatet for serviceudgifter, som udviser et samlet forbrug på 3.751 mio. kr., svarende til en afvigelse (mindreforbrug) på 23,3 mio. kr. eller 0,6 pct. fra kommunens korrigeret budget/serviceramme. Mindreforbruget på serviceudgifter er resultatet af en balanceret styring, hvor der har været fokus på bæredygtige styringstiltag på områder med udgiftsvækst kombineret med et samlet helhedsbillede af kommunens rammeoverholdelse. Resultatet heraf har været relativt små afvigelser på stort set alle udgiftsområder. Langt de fleste udvalg havde beskedne mindreforbrug på serviceudgiftsområdet i 2015.

 

Anlægsudgifterne (dvs. både anlæg under og udenfor anlægsloftet) viser samlet et merforbrug på 2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Merforbruget skyldes hovedsageligt aktivitetsforskydninger i en række anlægsprojekter under flere udvalg. Forklaringer på afvigelserne under de enkelte udvalg fremgår af regnskabsbemærkningerne, jf. bilag til sagen.

 

Indenfor kommunens anlægsloft er der realiseret et mindreforbrug på 14,3 mio. kr. svarende til en afvigelse på 3,9 pct., hvilket sammenlignet med tidligere regnskabsresultater er en meget lille afvigelse. Mindreforbruget dækker væsentligst over et mindreforbrug på 44,9 mio. kr. på en lang række projekter, herunder bevidst tilbagehold af betaling af leverandører på konkrete anlægsprojekter. Mindreforbruget modsvares af 'merudgifter' vedrørende den negative anlægspulje under Magistraten på 30,6 mio. kr. blandt andet som følge af fremrykning af konkrete anlægsinvesteringer.

 

 

Kassebeholdningen

Der har i 2015 været en kasseforøgelse på 84 mio. kr. Derudover er der foretaget en kursregulering (urealiserede kurstab) på -16 mio. kr., således at kassebeholdningen (kontanter og værdipapirer) ved udgangen af regnskabsåret udgør 852 mio. kr. Frederiksberg Kommune har således fortsat en god likviditet. Det skal dog bemærkes, at kassebeholdningen reelt er overvurderet, idet der i forhold til 2014 har været en stigning i betalinger på over 85 mio. kr. i supplementsperioden (betalinger vedrørende regnskabsår 2015, der er udbetalt i regnskabsår 2016 og dermed ikke har kunnet indgå i opgørelsen af ultimokassebeholdningen). Skønnet for kassebeholdningen ultimo 2016 vil derfor blive revurderet i 1. forventet regnskab.

 

Balancen (jf. side 60)

På aktivsiden er der indregnet anlægsaktiver (bygninger, grunde, aktier m.v.) for i alt 6,385 mia. kr. Omsætningsaktiver (likvide beholdninger og kortfristede tilgodehavender m.v.) indgår med 1,225 mia. kr.

 

På passivsiden (forpligtelser) er kommunens hensatte forpligtelser, som væsentligst vedrører tjenestemandspensioner indregnet med 2,363 mia. kr. Derudover indgår gældsforpligtelser (kort- og langfristet gæld) med 2,567 mia. kr.

Samlet set giver det en egenkapital på 2,681 mia. kr., som er et udtryk for den værdi, der er tilbage i kommunen, hvis alle tilgodehavender og forpligtelser blev indfriet.

I forhold til ultimo 2014 er egenkapitalen forbedret med 24 mio. kr. Forbedringen skyldes væsentligst årets resultat på 195 mio. kr., nedskrivning af gæld vedr. Pensions- og arbejdsskadehensættelser på 120 mio. kr. samt forøgelse af materielle anlægsaktiver med 85 mio. kr., modsvaret af nedskrivning af finansielle anlægsaktiver (indskud i fælleskommunale selskaber) med 358 mio. kr. og indskud i Landsbyggefonden af grundkapital på 19 mio. kr.  Jf. note 9 side 67 er udviklingen i egenkapitalen fra ultimo 2014 til ultimo 2015 vist.

 

Legaternes regnskaber er udarbejdet af Nordea. De mere detaljerede legatregnskaber er fremlagt i Håndbiblioteket.

 

Regnskabspublikationen offentliggøres på kommunens hjemmeside under følgende link:

http://www.frederiksberg.dk/Om-kommunen/Kommunefakta/Aarsregnskab.aspx

Publikationen trykkes ikke i papirform, men i det omfang publikationen ønskes på papir kan Økonomiafdelingen kontaktes på mail okonomiafdelingen@frederiksberg.dk eller på tlf. 3821 2300.




Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

 

Historik

Indstilling 11. april 2016, pkt. 124:

Direktionen indstiller, at regnskabet godkendes og afgives til revisionen, idet afvigelserne i regnskabet betragtes som regnskabsforklaret.

 

121. 1. forventet regnskab 2016

Sagsnr.: 00.30.14-S00-34-15

Resumé

Sagen indeholder forvaltningens første forventning til årets regnskabsresultat for driftsudgifter og indtægter på det skattefinansierede område, der tilsammen udgør kommunens strukturelle balance i 2016.

 

Herudover indgår forventningen til kommunens anlægsudgifter- og indtægter, det brugerfinansierede område samt de øvrige finansielle poster for på den måde at opgøre det samlede forventede årsresultat samt kassebeholdningen ultimo 2016.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller:

 

  1. At 1. forventet regnskab tages til efterretning.

 

  1. At de automatiske og ansøgte driftsoverførsler fra 2015 tiltrædes, og at budgetterne inden for servicerammen i 2016 opskrives med modpost på usikkerhedspuljen, mens driftsoverførsler til budget- og overslagsår indarbejdes i 1. finansielle orientering.

 

  1. At det indstillede forslag til revidering af afsnit omkring overførsler i principper for økonomistyring i Frederiksberg Kommune godkendes.

 

  1. At følgende tillægsbevillinger godkendes for 2016:

a) Nettomindreudgifter på 3,5 mio. kr. under serviceudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.

b) Servicerammeneutrale omplaceringer mellem udvalg, jf. bilag 2 og bilag 3j.

c) Nettomerudgifter på 13,1 mio. kr. under overførselsudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.

d) Nettomerudgifter på 0,6 mio. kr. under anlægsudgifter, jf. bilag 3k.

e) Nettomerudgifter på 42,4 mio. kr. under de finansielle poster, jf. bilag 4.

f) Nettomindreudgifter på 0,2 mio. kr. under det brugerfinansierede område, jf. bilag 3h.

 

  1. At bevillinger i punkt 4c, 4d, 4e og 4f tillægsbevilges med modpost på kassen i 2016, mens bevillinger i punkt 4a tillægsbevilges med modpost på usikkerhedspuljen.

 

  1. At følgende tillægsbevillinger godkendes for 2017:

a) Ansøgte overførsler (forskydninger) på anlægsudgifter inden for anlægsrammen med modpost på den negative pulje for 2017.

b) Ansøgte overførsler (forskydninger) på anlægsudgifter og indtægter uden for anlægsrammen med modpost på kassen.

 

  1. At opfølgning på initiativer i budget 2015 og budget 2016 vedrørende drift og anlæg tages til efterretning.

 

Forvaltningen blev anmodet om, inden behandlingen i Kommunalbestyrelsen, at redegøre for, hvorfor hele mindreforbruget vedr. Mønsterbryderudvalget og Ungerådet ikke overføres til 2016.

Sagsfremstilling

Redegørelse for overførte mindreforbrug vedrørende Mønsterbryderudvalget og Ungerådet

 

Mønsterbryderpuljen

 

Ud af det resterende budget på mønsterbryderpuljen for 2015 på 561.000 kr. er de 484.000 kr. ansøgt overført, og der resterer således 29.000 kr. tilbage på puljen i 2015. Mønsterbryderpuljen er en fast budgetramme, der ligger permanent i budget- og overslagsår, og der overføres derfor i udgangspunktet ikke mindreforbrug til efterfølgende år, idet der her allerede er budget til at finansiere nye og videreførte tiltag.

 

Mønsterbryderudvalget har for 2016 imidlertid iværksat initiativer til en samlet værdi, der oversteg puljen i 2016, under forudsætning af, at det forventede mindreforbrug i 2015 kunne anvendes til at finansiere det forventede merforbrug, idet der bl.a. har været tale om initiativer, der var fuldt finansierede i 2015, men hvor implementeringen er blevet forskudt ind i 2016. Det er derfor også alene differencen mellem det udmøntede og det oprindelige budget for 2016, der søges overført fra 2015.

 

 

Ungerådet

 

Ungerådet har i 2015 haft et mindreforbrug på 102.000 kr. hvoraf de 50.000 kr. er ansøgt overført, og der resterer således 52.000 kr. tilbage i 2015. Dette mindreforbrug skyldes et konkret projekt vedrørende Sundhedsfestivalen, der ikke kunne gennemføres som planlagt, men der vurderes ikke at være et behov for at overføre yderligere budgetmidler for at kunne gennemføre de planlagte aktiviteter i 2016.

 

 

Sagsfremstilling fra behandlingen i Magistraten den 11. april 2016

 

Forvaltningen har opgjort forventningerne til årets regnskabsresultat for indtægter samt driftsudgifter, herunder serviceudgifter, overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering, på det skattefinansierede område, der tilsammen udgør kommunens strukturelle balance.

 

Forvaltningen har derudover opgjort forventningerne til regnskabsresultatet for anlægsudgifter- og indtægter, det brugerfinansierede område samt de øvrige finansielle poster for på den måde at opgøre det samlede forventede årsresultat samt kassebeholdningen ultimo 2016.

 

Endelig har der været et særligt fokus på overholdelsen af henholdsvis service- og anlægsramme i henhold til den økonomiske politik for Frederiksberg Kommune.

 

Det forventede regnskab er sammenfattet i økonomiafsnittet, men de væsentligste konklusioner i 1. forventet regnskab er opsummeret i boks 1 nedenfor.

 

 

Boks 1: Væsentlige konklusioner i 1. forventet regnskab 2016.

 

 

 

 

 

Forventet servicerammeoverholdelse

Der er samlet set indmeldt et forventet merforbrug på 7,2 mio. kr. på tværs af udvalg. Et mindre demografisk pres end budgetteret betyder, at der efter 1. forventet regnskab fortsat er midler i usikkerhedspuljen, der dels vil kunne modgå det forventede merforbrug, dels vil kunne håndtere yderligere bevægelser på flygtningeområdet, vintertjeneste m.v. Det forventes derfor, at det vil være muligt at sikre servicerammeoverholdelse i 2016.

 

 

 

 

Der er fortsat udfordringer særligt på Socialudvalgets områder og på enkelte områder under Magistraten, der kun i mindre grad modgås af mindreforbrug særligt på Børneudvalget og By- og Miljøudvalget.

 

 

 

 

 

 

Fortsat udfordring på overførselsudgifterne

På overførselsudgifterne forventes der et merforbrug på 31,7 mio. kr., hvoraf de 19,0 mio. kr. vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering. Dertil kommer en ny udfordring vedrørende ledighedsydelser på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget’s område.

 

 

 

 

 

 

Forventet anlægsrammeoverholdelse

Der er identificeret forskydninger og mindreforbrug på en række anlægsprojekter, svarende til 36,6 mio. kr. Den resterende negative pulje på 41,0 mio. kr. forventes fuldt udmøntet gennem yderligere mindreforbrug, der erfaringsmæssigt opstår i løbet af året. Anlægsrammen forventes således overholdt.

 

 

 

 

 

 

Kommunens kassebeholdning

Ultimo 2016 forventes der en kassebeholdning på 675,4 mio. kr. Dette er en forværring af kassen på 73,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og på 83,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

 

Forværringen skyldes primært en teknisk korrektion på finansforskydninger i forhold til kassebeholdningen primo 2016.

 

 

 

 

 

 

 

1. Drift

 

Driftsområdet udgøres af serviceudgifterne og overførselsudgifterne herunder aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

 

1.1. Udgifter under servicerammen

 

På serviceudgifterne forventes der ikke udfordringer i forhold til servicerammeoverholdelse i 2016. Der er samlet set indmeldt et merforbrug på tværs af udvalg, men dette modgås af usikkerhedspuljen, der netto har fået tilført midler primært som følge af demografireguleringen.

 

Enkelte områder er imidlertid fortsat udfordrede, og grundet usikkerhed omkring størrelsen af en række mer- og mindreforbrug så tidligt på året vurderes det på nuværende tidspunkt hensigtsmæssigt at bevare midler på usikkerhedspuljen til at håndtere eventuelle udfordringer senere på året.

 

 

Serviceramme og budgetoverholdelse

 

De forventede afvigelser i forhold til det korrigerede budget er udspecificeret på afvigelsestype og politiske udvalg i tabel 1 nedenfor. Idet der ikke er sket nogen justeringer af kommunernes servicerammer fra centralt hold, svarer det korrigerede budget til Frederiksberg Kommunes serviceramme for 2016.

 

Udgiftsneutrale afvigelser er afvigelser, der har modpost på et andet udvalg, og som samlet set derfor går i nul. Direktionen indstiller, at overførsler fra 2015, demografi samt udgifter til flygtninge finansieres med usikkerhedspuljen under Magistraten som modpost, og på denne baggrund indgår disse elementer derfor som udgiftsneutrale i tabellen.

 

 

Tabel 1: 1. forventet regnskab 2016, afvigelser på serviceudgifter i forhold til korrigeret budget/serviceramme

Serviceudgifter (mio. kr.)

Korr. Budget
2016

1. FR
2016

1. FR
Udgiftsneutrale

1. FR
Nettoafvigelse

1. FR
Heraf TB

1 Magistraten

678,8

684,2

-0,9

6,3

1,1

2 Bolig- og Ejendomsudvalget

105,5

101,8

-2,3

-1,4

-1,4

3 Undervisningsudvalget

772,5

769,4

-5,8

2,6

2,0

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget

880,6

867,9

-11,8

-0,9

-1,6

5 Kultur- og Fritidsudvalget

153,9

154,9

0,3

0,6

0,2

6 Børneudvalget

705,4

705,0

5,5

-6,0

-3,9

7 Socialudvalget

420,8

434,5

4,1

9,6

0,0

8 By- og Miljøudvalget

113,9

122,2

11,9

-3,6

0,2

9 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

13,1

11,9

-1,2

0,0

0,0

Samlet – Serviceramme

3.844,6

3.851,8

0,0

7,2

-3,5

 

 

Samlet set er der på tværs af udvalg indmeldt et merforbrug på 7,2 mio. kr., mens der på tværs af udvalg søges om at tillægsbevilge et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. Det sidste skyldes, at der fortsat er stor usikkerhed omkring omfanget af en række merforbrug, der derfor ikke søges tillægsbevilget på nuværende tidspunkt. Det indstilles derfor, at de 3,5 mio. kr. tilgår usikkerhedspuljen, og midlerne vil kunne anvendes til finansiering af merudgifterne på et senere tidspunkt, eller til at imødegå nye udfordringer i 2016.

 

Det konstaterede merforbrug dækker over en række modsatrettede tendenser på de enkelte udvalg. Det forventede merforbrug skyldes således først og fremmest en fortsat udfordring på Socialudvalget, hvor der er indmeldt et forventet merforbrug på 9,6 mio. kr.

 

Afvigelsen matcher nogenlunde skønnet fra seneste statussag på det specialiserede socialområde fremlagt for Socialudvalget den 29. februar 2016. Ligeledes er der på specialundervisning under Undervisningsudvalget fortsatte udfordringer med udgiftsvækst.

 

Magistraten udviser samlet set et merforbrug på 6,3 mio. kr. der dækker over en række forskelligrettede afvigelser, hvoraf den største imidlertid er et forventet merforbrug på 4,4 mio. kr. vedrørende pensioner til tjenestemænd. Merudgifterne til tjenestemandspensioner forventes dog reduceret i de kommende år.

 

En del af det samlede merforbrug modgås af mindreforbrug på andre udvalg. Dette gælder særligt på Børneudvalgets område, hvor der er indmeldt et forventet mindreforbrug på 6,0 mio. kr., der primært vedrører mindreforbrug og efterregulering på økonomiske fripladser og søskendetilskud.

 

Endelig udviser både Bolig- og Ejendomsudvalget og By- og Miljøudvalget mindreforbrug, der bl.a. dækker over en praksisændring i Grundejernes Investeringsfond (GI), som der er redegjort for i månedsopfølgningen på regnskab 2015, samt forventende mindreforbrug og efterregulering af vejafvandingsbidrag.

 

Usikkerhedspuljen vil efter 1. forventet regnskab udgøre 23,9 mio. kr. forudsat, at Magistraten tiltræder det indstillede vedrørende overførsler, demografi og flygtninge, jf. gennemgangen nedenfor. På denne baggrund er det forvaltningens vurdering, at servicerammen for kommunen som helhed vil kunne blive overholdt i 2016.

 

 

Fortsatte udfordringer på specialområderne

 

Det kan konstateres, at der fortsat er udgiftspres både på Socialudvalgets område og på specialundervisningsområdet under Undervisningsudvalget. Der er tale om to områder, der også tidligere år har oplevet et udgiftspres, og i lyset af de store udfordringer i de kommende år med reducerede servicerammer, er det derfor særlig vigtigt, at der fortsat arbejdes aktivt med at modgå udgiftspresset på disse områder.

 

Denne anbefaling understøttes endvidere af ønsket om at opfylde Kommunalbestyrelsens målsætning i den flerårige styringsstrategi om at nedbringe specialområdets andel af de samlede serviceudgifter i Frederiksberg Kommune. Der vil derfor blive arbejdet målrettet på at få håndteret udfordringerne på disse to områder, og en status på dette arbejde vil indgå som en integreret del af 2. forventet regnskab.

 

 

Fortsat behov for midler på usikkerhedspuljen

 

De fortsatte udfordringer på de to førnævnte områder er sket på trods af, at der både politisk og fra forvaltningens side er blevet iværksat en række modgående tiltag, jf. bl.a. den seneste statussag på Socialudvalget den 29. februar. Hvis disse indsatser ikke var blevet iværksat, havde udfordringerne på begge områder således været endnu større i 2016.

 

Risikoen for, at udfordringerne på disse områder vokser yderligere på trods af nye og igangværende tiltag betyder, at der på kort sigt fortsat er behov for at have midler afsat i usikkerhedspuljen. Dertil kommer den usikkerhed, der er forbundet med en række udgiftsskøn så tidligt på året bl.a. for aktiviteten på hjemmepleje og plejeboligområderne samt den fortsatte usikkerhed omkring flygtninge og udgifterne hertil, jf. også gennemgangen nedenfor.

 

Endelig er puljen historisk blevet anvendt til at håndtere uforudsete hændelse som f.eks. branden på herberget Lindevangen i 2015 og eventuelle merudgifter til vintertjeneste i særligt snefyldte år. Samlet set er det derfor vurderingen, at det på nuværende tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt at reducere usikkerhedspuljen.

 

 

Pris og lønfremskrivning

 

KL har den 1. marts 2016 udmeldt et nyt pris- og lønskøn for 2015-2016. Skønnet indeholder et revideret skøn for 2015, der er 0,1 pct. lavere end det budgetterede, og budgettet for 2016 er således baseret på et grundlag, der samlet set er 4,0 mio. kr. for højt.

 

Det er derfor muligt at tilbageføre de 4,0 mio. kr. til kassen, men direktionen anbefaler imidlertid at undlade dette i forbindelse med 1. forventet regnskab. I forbindelse med 2. forventet vil beslutningen blive genvurderet i lyset af eventuelle nye pris- og lønskøn. Da KL’s serviceramme ikke vil blive justeret på baggrund af de bagudrettede skøn, giver beslutningen ikke udfordringer i forhold til servicerammeoverholdelsen i 2016.

 

 

Driftsoverførsler 2015-16

 

Driftsoverførslerne indgår som en integreret del af 1. forventet regnskab således, at de økonomiske konsekvenser kan ses i sammenhæng med den samlede økonomiske status for 2016.

 

Tabel 2 nedenfor viser mer- og mindreforbrug, der søges overført i henhold til de gældende overførselsregler i Frederiksberg Kommune. Dette omfatter de automatiske overførsler af mer- og mindreforbrug på institutions- og afdelingsniveau samt eksternt finansierede projekter. Der henvises til bilag 6a for en oversigt over samtlige automatiske overførsler fordelt på udvalg.

 

Dertil kommer de ansøgte overførsler, der i udgangspunktet ligger ud over de gældende overførselsregler, og som derfor skal behandles særskilt. Direktionen indstiller de ansøgte overførsler til tiltrædelse af Magistraten, og der henvises til bilag 6b for en gennemgang af de enkelte ansøgninger.

 

 

Tabel 2: Mer- og mindreforbrug i 2015, der søges overført.

Mer- og mindreforbrug (1.000 kr.)

Decentrale mindreforbrug

Decentrale merforbrug

Eksterne projekter

Automatiske overførsler

Ansøgte overførsler

I alt

Udvalg

A

B

C

A+B+C

D

A+B+C+D

Magistraten

-1.788

1.034

763

9

-2.320

-2.311

Bolig- og Ejendomsudvalget

0

0

0

0

0

0

Undervisningsudvalget

-3.169

5.616

244

2.691

-484

2.207

Sundheds- og Omsorgsudvalget

-1.690

815

-91

-966

-741

-1.707

Kultur- og Fritidsudvalget

-100

7

0

-93

-122

-215

Børneudvalget

-5.359

4.285

-25

-1.099

-256

-1.355

Socialudvalget

-3.614

0

475

-3.139

-517

-3.656

By- og Miljøudvalget

-482

0

0

-482

0

-482

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

-591

0

792

201

-48

153

I alt

-16.793

11.757

2.159

-2.877

-4.489

-7.366

     - Heraf serviceudgifter

-16.293

11.757

2.097

-2.439

-4.489

-6.928

     - Heraf overførselsudgifter

-500

0

62

-438

0

-438

 

 

Som det fremgår af tabel 2, så udgør mer- og mindreforbrug omfattet af de automatiske overførselsregler samlet set et mindreforbrug på 2,9 mio. kr., der imidlertid dækker over nogle markante bruttobevægelser særligt på de decentrale institutioner. En række institutioner og afdelinger har således haft mindreforbrug til overførsel på samlet set 16,8 mio. kr., mens andre institutioner omvendt har haft merforbrug på samlet set 11,8 mio. kr.

 

Det skal bemærkes, at en del af institutionerne med merforbrug er selvejende. I denne forbindelse vil der blive fulgt op på, om forvaltningens reducerede mulighed for at følge de selvejende institutioners økonomi giver en øget risiko for budgetoverskridelser.

 

I udgangspunktet overføres mer- og mindreforbrug til det følgende budgetår, hvilket i dette tilfælde vil sige 2016. Enkelte institutioner har imidlertid haft så store merforbrug i 2015, at det vurderes uhensigtsmæssigt at indarbejde det samlede merforbrug som en budgetreduktion i 2016, og de pågældende institutioner har derfor anmodet om, at reduktionen spredes ud over to til tre år.

 

Direktionen indstiller til, at dette ønske imødekommes, hvilket vil afstedkomme, at den automatiske overførsel til 2016 opskrives til 6,7 mio. kr., mens der ved 1. finansielle orientering for 2017 vil blive indarbejdet budgetreduktioner i 2017 og 2018 på henholdsvis 2,3 mio. kr. og 1,6 mio. kr.

 

Ud af de 6,7 mio. kr. ligger de 6,3 mio. kr. inden for servicerammen, og opskrivningen af budgetterne i 2016 vil derfor ske med modpost på usikkerhedspuljen. For de resterende 0,4 mio. kr., der således ligger uden for servicerammen, vil opskrivningen ske med modpost på kassen.

 

Udover de automatiske overførsler er der modtaget 17 ansøgninger om overførsel af mindreforbrug udover de almindelige overførselsregler, svarende til 4,5 mio. kr. samlet set. Heraf er der 0,1 mio. kr., som søges overført til 2017-18, og i 2016 er der derfor tale om en samlet opskrivning af budgettet på 4,4 mio. kr., der vil ske med modpost på usikkerhedspuljen.

 

 

Revidering af principper for økonomistyring

 

Ud af de 17 førnævnte ansøgte overførsler vedrører 15 af dem forskydninger på tidsbegrænsede projekter og indsatser, som er politisk vedtaget og finansieret inden for kommunens egne rammer. Med henblik på, at de politiske målsætninger, der ligger til grund for bevillingerne, kan realiseres, vurderes det hensigtsmæssigt, at denne type ansøgninger imødekommes.

 

Direktionen indstiller derfor til, at der sker en revidering af principper for økonomistyring i Frederiksberg Kommune, således at denne type overførsler fremadrettet omfattes af reglerne for automatiske overførsler og på den måde sidestiller internt finansierede projekter med eksternt finansierede. Der henvises til bilag 6c for udkast til et revideret afsnit i principper for økonomistyring.

 

Udover denne indholdsmæssige ændring indeholder forslaget til reviderede principper vedrørende overførsler et forslag om at undlade bagatelgrænsen for overførsel af mindreforbrug på 5.000 kr. Herudover indeholder forslaget alene sproglige revideringer, der skal gøre principperne lettere forståelige.

 

 

Demografiregulering

 

Der er i forbindelse med 1. forventet regnskab sket en regulering af budgetterne på de demografiregulerede områder i overensstemmelse med de gældende budgetmodeller. Demografireguleringen af de enkelte udvalg sker i udgangspunktet med modpost på usikkerhedspuljen.

 

I 2016 betyder demografireguleringen, at de demografiregulerede budgetter samlet set reduceres med 22,3 mio. kr. der således tilgår usikkerhedspuljen. En udvalgsopdeling af demografireguleringen fremgår af tabel 3 nedenfor.

 

 

Tabel 3: Demografiregulering for 2016.

Demografiregulering (mio. kr.)

Beløb

Undervisningsudvalget*

-8,5

Sundheds- og Omsorgsudvalget

-13,3

Børneudvalget*

-0,5

Samlet

-22,3

* Eksklusiv udgifter og indtægter vedrørende flygtninge.

 

 

Som det fremgår af tabel 3 ovenfor, så ligger den største reduktion på Sundheds- og Omsorgsudvalget, der reduceres med 13,3 mio. kr. Denne reduktion sker på trods af et stigende antal ældre, men skyldes primært, at der sidste år er sket en kraftig reduktion i antallet af frederiksbergske borgere, der bor i plejeboliger i andre kommuner samt, at salget af pladser på plejeboliger på Frederiksberg er steget.

 

Der er imidlertid stor usikkerhed omkring denne post, da en enkelt plads koster ca. 0,5 mio. kr. og en stigning i aktiviteten kan derfor hurtigt medføre en økonomisk udfordring, hvilket understøtter behovet for, at der fortsat efter 1. forventet regnskab er tilgængelige midler i usikkerhedspuljen.

 

På Børneudvalgets område er budgettet stort set uændret, mens der på Undervisningsudvalget sker en reduktion på 8,5 mio. kr. Dette er udtryk for, at der i tidligere prognoser har været forudsat en større vækst i elevtallet end den nye prognose forudsiger. Der er således fortsat vækst i antallet af skolebørn, men denne er blot mindre end tidligere prognosticeret, ligesom der kan konstateres et stigende salg af pladser til andre kommuner, der således medfører en forventet merindtægt.

 

Det skal imidlertid bemærkes, at ovenstående tal på Børne- og Ungeområdet er opgjort eksklusiv merudgifter til flygtningebørn, selvom disse også indgår i demografireguleringen. De udgifter, der kan henføres til det stigende antal af flygtninge i Frederiksberg Kommune, er i stedet medtaget i nedenstående afsnit.

 

 

Flygtninge

 

Der har siden 2015 været et stort fokus på det stigende antal flygtninge, som Frederiksberg Kommune modtager, herunder på de økonomiske konsekvenser af udviklingen. Der er i den forbindelse samlet set blevet afsat 9,8 mio. kr. under servicerammen i 2016 til at håndtere en del af denne udfordring.

 

Magistraten har den 29. februar 2016 fået fremlagt en orienteringssag omkring forventede merudgifter udover dette budget, hvor de bevillingsmæssige konsekvenser skulle indgå i 1. forventet regnskab 2016. Tabel 4 nedenfor viser de indmeldte afvigelser og ansøgte tillægsbevillinger fordelt på udvalg sammenholdt med de angivne beløb i orienteringssagen.

 

 

Tabel 4: Merudgifter under servicerammen til flygtninge i 2016.

Udgifter (mio. kr.)

Korr. Budget

2016

Yderligere merudgifter

Magistratssag

Yderligere merudgifter

1. FR 2016

Heraf TB

2016

Undervisningsudvalget

4,3

3,3

4,1

4,1

Børneudvalget

0,1

2,4

2,0

2,0

Socialudvalget

3,6

0,8

0,8

0

Magistraten

1,8

1,1

1,1

1,1

Samlet

9,8

7,6

8,0

7,2

 

 

Som det fremgår af tabel 4 ovenfor, er der god overensstemmelse mellem orienteringssagen fra februar og indmeldingerne til 1. forventet regnskab. Samlet set forventes der merudgifter på 8,0 mio. kr. hvoraf de 7,2 mio. kr. søges tillægsbevilget.

 

På Undervisningsudvalgets område er udgifterne steget, hvilket primært skyldes, at demografieffekten af flygtningebørnene ikke var medtaget i sagen, men til gengæld er merudgifterne på Børneudvalgets område lavere end forventet.

 

På Socialudvalgets område fastholdes skønnet, men det er dog vurderingen, at usikkerheden omkring det endelige udgiftsniveau til midlertidige boligplaceringer er for stor til, at det søges tillægsbevilget ved 1. forventet regnskab, jf. også nedenstående vedrørende topartsaftalen.

 

KL og regeringen har medio marts 2016 indgået en såkaldt topartsaftale vedrørende flygtningeområdet, der bl.a. omfatter tilførslen af godt en milliard kroner ekstra til kommunerne. Disse midler dækker dog i altovervejende grad anlægsudgifter til opførelsen af almenboliger og midlertidige boliger til flygtninge samt et øget grundtilskud til jobindsatsen, der ligeledes ligger uden for servicerammen.

 

Aftalen indeholder dog også en række ændringer, der potentielt kan påvirke serviceudgifterne, herunder bl.a. en ny refusionsordning på dele af udgifterne til midlertidig boligplacering samt en række ændringer, der skal reducere udgiftspresset på særligt skoleområdet, eksempelvis regler for klassedannelse i modtageklasser.

 

Vurdering af effekterne af topartsaftalen vil blive indarbejdet i 2. forventet regnskab, hvilket også vil omfatte de afledte konsekvenser på anlægs- og overførselsudgifterne. På nuværende tidspunkt indstilles det dog, at de ansøgte tillægsbevillinger under servicerammen gives med modpost på usikkerhedspuljen.

 

 

Status på usikkerhedspuljen

 

Usikkerhedspuljen er afsat årligt primært til at finansiere driftsoverførslerne fra tidligere år samt til at håndtere eventuelle merudgifter som følge af demografireguleringen, vintertjeneste samt andre uforudsete hændelser.

 

Tabel 5 nedenfor viser status på usikkerhedspuljen efter, at der er blevet korrigeret for driftsoverførslerne fra 2015, demografireguleringen samt merudgifter til flygtninge.

 

 

Tabel 5: Usikkerhedspuljen for 2016.

Usikkerhedspuljen 2016

 Beløb

Oprindeligt budget

23,9

3. FR 2015 - Ansøgte overførsler

                                  -4,0

Sag vedrørende Finsens Have (MAG den 4. april 2016)

                                  -0,5

Korrigeret budget (prisme)

19,4

1. FR 2016 - Automatiske overførsler

                                  -6,3

1. FR 2016 - Ansøgte overførsler

                                  -4,4

1. FR 2016 – Demografi

22,3

1. FR 2016 – Flygtninge

                                  -7,2

Korrigeret budget

23,8

 

 

Som det fremgår tabel 5 ovenfor, så udgør puljen i udgangspunktet 19,4 mio. kr. efter, at der ved 3. forventet regnskab 2015 blev overført 4,0 mio. kr. fra 2015 til 2016 samt at Magistraten den 4. april 2016 bevilgede 0,5 mio. kr. til iværksættelsen af en række tiltag i Finsens Have kvarteret (med forbehold for Kommunalbestyrelsens behandling den 18. april 2016).

 

Puljen reduceres med 17,9 mio. kr. som følge af de automatiske og ansøgte overførsler samt de indmeldte merudgifter til flygtninge. Dette modgås imidlertid af demografireguleringen, der tilfører usikkerhedspuljen 22,3 mio. kr., og samlet set udgør usikkerhedspuljen således på 23,8 mio. kr.

 

 

1.2. Overførselsudgifter, herunder aktivitetsbestemt medfinansiering

 

På overførselsudgifterne forventes der samlet set et merforbrug på 32,1 mio. kr., hvoraf de 19,0 mio. kr. vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering under Sundheds- og Omsorgsudvalget. Alle merforbrug med undtagelse af aktivitetsbestemt medfinansiering søges tillægsbevilget med modpost på kassen, jf. tabel 6.

 

Som det fremgår nedenfor, bliver Frederiksberg Kommune kompenseret for en del af de forventede merudgifter gennem efterreguleringer fra staten, men selv når der tages højde for dette, kan der fortsat konstateres et pres på overførselsudgifterne samlet set i 2016.

 

 

Tabel 6: 1. forventet regnskab 2016, overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering.

Overførselsudgifter (mio. kr.)

Opr. Budget
2016

Korr. Budget
2016

Afvigelse
2016

Heraf TB
2016

1 Magistraten

65,4

65,4

-14,3

0,7

   Heraf usikkerhedspuljer

55,0

55,0

-15,0

0,0

2 Bolig- og Ejendomsudvalget

-6,5

-6,5

0,0

0,0

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget

356,9

356,9

34,0

0,0

   Heraf aktivitetsbestemt medfinansiering

356,2

356,2

34,0

0,0

6 Børneudvalget

9,2

9,2

0,0

0,0

7 Socialudvalget

-2,6

-2,6

0,0

0,0

9 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

1.081,2

1.081,2

12,4

12,4

Samlet

1.503,6

1.503,6

32,1

13,1

 

 

Aktivitetsbestemt medfinansiering

 

På aktivitetsbestemt medfinansiering forventes der ved 1. forventet regnskab et merforbrug på 34,0 mio. kr., idet der forventes et forbrug svarende til regnskabsresultatet for 2015. Der har de sidste tre regnskabsår været merforbrug på henholdsvis 14, 21 og 24 mio. kr., og der er således tale om en udfordring, der lader til at have permanent karakter og som endvidere er voksende.

 

I det omfang, at kommunernes samlede udgifter på området overstiger de regionale indtægtslofter, sker der imidlertid en efterregulering i form af tilbagebetaling året efter, hvilket de sidste to år har medført en tilbagebetaling på henholdsvis 7 og 12 mio. kr. vedrørende regnskabsår 2013 og 2014. Efterreguleringen for 2015 er endnu ikke kendt, men som det fremgår, har tilbagebetalingerne konsekvent været lavere end de realiserede merforbrug. Efterreguleringen indarbejdes direkte i midtvejsreguleringen af bloktilskuddet, og påvirker således ikke driften direkte.

 

Grundet historikken med merforbrug på området er der i 2016 afsat en særskilt usikkerhedspulje under Magistraten på 15,0 mio. kr., der således forventes anvendt til at nedbringe udfordringen, der dermed samlet set alene udgør 19,0 mio. kr. i 2016. Prognosen er primært baseret på regnskab 2015, og der søges derfor ikke om tillægsbevillinger på nuværende tidspunkt.

 

 

Overførselsudgifter på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område

 

På Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område er der ved 1. forventet regnskab indmeldt et forventet merforbrug på 12,4 mio. kr., der også søges tillægsbevilget. Merforbruget vedrører primært merudgifter til ledighedsydelse på 11,6 mio. kr. og indikerer, at effekten af investeringsstrategien på arbejdsmarkedsområdet ikke er på niveau med det forudsatte.

 

Som en del af strategien er der i 2014-15 investeret i flere ressourcer i Jobcentret, mens budgettet til ledighedsydelse omvendt er blevet reduceret bl.a. på baggrund af en forventning om, at man gennem den styrkede indsats helt kunne undgå sager med en varighed på over 12 måneder.

 

De seneste tal viser imidlertid et uændret antal sager i forhold til 2015, og en stor del af disse sager har fortsat en varighed på over 12 måneder. Baggrunden for dette er bl.a. flere nye reformer på beskæftigelsesområdet, som har ændret forudsætningerne for anvendelsen af ledighedsydelse. Der er løbende rapporteret vedrørende dette til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.

 

Den 4. januar 2016 trådte den nye refusionsmodel for ydelser på arbejdsmarkedsområdet i kraft, hvorefter refusionen er afhængig af, hvor mange måneder borgeren har været på offentlig forsørgelse. Indtil der er etableret et nyt IT system, så kommunerne selv kan beregne refusionen, er det Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der står for at beregne refusionsbeløbene.

 

Der er en høj grad af usikkerhed omkring de økonomiske effekter af den nye refusionsmodel. Det er endvidere vurderingen, at de første måneders forbrug i 2016 er et for spinkelt grundlag til at lave en retvisende prognose over de forventede udgifter og indtægter, idet forbrugsmønstrene fra tidligere år grundet reformen ikke længere kan anvendes som et validt datagrundlag.

 

Der vil derfor først ved 2. forventet regnskab blive foretaget en samlet opfølgning på de økonomiske effekter af den nye refusionsmodel. Grundet den store usikkerhed er der i Budget 2016 afsat en særskilt usikkerhedspulje under Magistraten på 40,0 mio. kr. der potentielt vil kunne anvendes til at dække eventuelle merudgifter i 2016.

 

 

2. Anlæg

 

Der er ved 1. forventet regnskab gennemført en periodisering af samtlige anlægsprojekter med henblik på at sikre, at anlægsrammen for 2016 kan overholdes.

 

Der arbejdes igen i 2016 med en negativ pulje, der afspejler forventede forskydninger og mindreforbrug på de igangværende projekter. Puljen er på nuværende tidspunkt på 72,2 mio. kr., der primært skyldes forskydninger af projekter fra 2015, der blev søgt overført ved 3. forventet regnskab og i forbindelse med den almindelige overførselssag for anlægsudgifterne.

 

Nedenstående tabel 7 viser de indmeldte afvigelser og ansøgte tillægsbevillinger på anlægsudgifter inden for anlægsrammen i forhold til det korrigerede budget 2016.

 

 

Tabel 7: 1. Forventet regnskab 2016, anlægsudgifter inden for anlægsrammen.

Anlægsudgifter (1.000 kr.)

 Korr. Budget
2016

Afvigelse
2016

TB
2016

TB
2017

01 Magistraten

24.425

-349

0

0

02 Bolig- og Ejendomsudvalget

55.706

-11.939

-12.344

12.344

03 Undervisningsudvalget

116.186

-9.808

-11.003

11.003

04 Sundheds- og Omsorgsudvalget

10.024

2

0

0

05 Kultur- og Fritidsudvalget

67.581

-574

-550

550

06 Børneudvalget

44.283

-3.218

-3.218

3.218

07 Socialudvalget

37.415

-1

0

0

08 By- og Miljøudvalget

91.896

-10.698

-9.010

8.903

Samlet - Eksklusiv negative puljer

447.516

-36.586

-36.124

36.018

Negativ pulje

-72.162

72.162

36.124

-36.018

Negativ pulje – Sundheds- og Omsorgsudvalget

-5.383

5.383

 

 

Samlet - Inklusiv negative puljer

369.971

40.958

0

0

 

 

Status

 

Som det fremgår af tabel 7 ovenfor, så er der samlet set ved 1. forventet regnskab indmeldt forskydninger og mindreforbrug på 36,6 mio. kr. Heraf vedrører de 36,0 mio. kr. tidsmæssige forskydninger i anlægsprojekter, og rådighedsbeløbene søges derfor overført til Budget 2017.

 

Korrigeret for de forventede mindreforbrug og forskydninger er den negative pulje nedbragt til 35,6 mio. kr. der endnu ikke er udmøntet. Dertil kommer imidlertid en særskilt negativ pulje på 5,4 mio. kr. under Sundheds- og Omsorgsudvalget, der i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning den 14. marts blev oprettet til at finansiere istandsættelse, etablering og indkøb af inventar til lejede lokaler på Frederiksberg Hospital.

 

Pulje skulle udmøntes ved 1. forventet regnskab gennem mindreforbrug på andre anlægsprojekter under Sundheds- og Omsorgsudvalget eller under Socialudvalget, men det vurderes på nuværende tidspunkt ikke muligt at udmønte puljen, hvorfor der følges op i 2. forventet regnskab. De to negative puljer udgør således samlet set 41,0 mio. kr.

 

Der har i forvaltningen været et stort fokus på en skærpet opfølgning og på tidligere på året at kunne identificere potentielle forskydninger og mindreforbrug. Den negative pulje er derfor allerede ved 1. FR reduceret betydeligt. Dette taler for at yderligere afvigelser identificeret i løbet af året vil være på et lavere niveau, end det har været tilfældet de tidligere år.

 

Det er imidlertid forventningen, at der fortsat vil opstå tilstrækkeligt med nye forskydninger og mindreforbrug i løbet af året, således at den negative pulje kan udmøntes og anlægsrammen overholdes. I forvaltningens fremadrettede arbejde vil der også være fokus på at identificere anlægsprojekter, der potentielt vil kunne fremrykkes, hvis dette skulle vise sig nødvendigt for at sikre fuld udnyttelse af anlægsrammen i 2016.

 

 

Skærpet fokus på overholde af anlægsbevilling og rådighedsbeløb

 

Der har i forbindelse med forelæggelsen af anlægsregnskaber, hvor anlægsbevilling eller rådighedsbeløb har været overskredet, været rejst en politisk forespørgsel om, hvordan forvaltningen vil sikre, at der på anlægsprojekter ikke sker overskridelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb.

 

Forvaltningen vil følge op på dette via to kanaler. I arbejdet med opfølgning på byggestyringsrapporten indgår der et skærpet fokus på byggestyring af projekter, herunder bevillingsstyring. Der arbejdes endvidere med, hvorledes der kan udarbejdes et bedre økonomioverblik til projektledere således, at der ikke er tvivl om, hvilke midler/bevillinger, der er til rådighed for projekterne.

 

Dernæst vil der i de forventede regnskaber være et skærpet fokus på opfølgning på samtlige anlægsprojekter således, at der er fokus på, om der er overskridelser, eller der flyttes rådighedsbeløb mellem projekter, hvilket kræver en efterfølgende bevillingssag, hvor der gives politisk tilsagn om at anvende rådighedsbeløbene. Det er forventningen, at dette øgede fokus vil skabe en større bevidsthed omkring bevillingsreglerne.

 

 

3. Indtægter

 

På indtægtssiden, der dækker over skatter, tilskud og udligning, renter samt udligning af købsmoms, forventes der netto merindtægter på 17,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

 

Der forventes på nuværende tidspunkt ingen afvigelser på skatter, mens der forventes merindtægter fra tilskud og udligning på 18,9 mio. kr. som resultat af et øget niveau for aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

For renter forventes der mindreudgifter på 1,0 mio. kr. der skyldes en rentetilpasning på ældreboliglånene, og mindreudgiften modsvares af en merudgift på afdrag.

 

På udligning af købsmoms forventes der netto merudgifter på 2,5 mio. kr. der primært vedrører tilbagebetaling af fondsmoms i relation til KU.BE projektet som følge af en overført merindtægt fra 2015.

 

 

4. Brugerfinansierede område

 

På det brugerfinansierede område er der på driften indmeldt et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr., der søges tillægsbevilget med modpost på kassen. Der er ikke indmeldt afvigelser på anlægssiden.

 

 

5. Øvrige finansielle poster

 

På de øvrige finansielle poster, der dækker over afdrag på lån, lånoptagelse og finansforskydninger, forventes der samlet set merudgifter på 59,8 mio. kr. Der forventes ingen større afvigelse på kommunes optagelse af løn i 2016.

 

For afdrag på lån forventes der merudgifter på 2,8 mio. kr. Heraf vedrører 1,5 mio. kr. en planlagt nedbringelse af lån, der er blevet udskudt til 2016, mens 1,0 mio. kr. vedrører en rentetilpasning af ældreboliglånene, der modsvares af en mindreudgift på renter.

 

For finansforskydninger forventes der samlet set merudgifter på 57,3 mio. kr., hvilket primært skyldes en rent teknisk forskydning anslået til ca. 60 mio. kr. Årsagen er, at en større andel af udgifterne vedrørende 2015 er blevet betalt i supplementsperioden i 2016, end det var tilfældet året før, og ultimokassen for 2015 og dermed primokassen for 2016 korrigeres således herfor gennem en finansforskydning.

 

 

6. Opfølgning på effektiviseringer, investeringer og tekst i budget 2015 og 2016

 

Forvaltningen har i forbindelse med 1. forventet regnskab udarbejdet en opdateret status på initiativer i budget 2016. Der er fulgt op på både effektiviseringer, udvidelser, tekststykker og anlæg. Status for de enkelte delelementer fremgår af bilag 5a og 5b. Der er endvidere udarbejdelse af en endelig opfølgning på driftsinitiativer i budget 2015, der fremgår af bilag 5c.

 

Den angivne status er beskrevet og markeret med enten rød, gul eller grøn, som indikerer, hvordan udmøntningen/implementeringen forløber. Farvekoden grøn indikerer, at initiativet forløber som planlagt. Gul indikerer, at der opstået usikkerhed enten vedrørende tidsplan eller budgetoverholdelse. Rød betyder, at initiativet ikke forventes at kunne implementeres/udmøntes.

 

Status på budget 2016 er, at implementeringen af initiativerne forløber som planlagt. Dermed forventes det også, at effektiviseringerne udmøntes som forudsat.

 

Den endelige opfølgning på budget 2015 afviger ikke i forhold til opfølgningen i 3. forventede regnskab, og viser, at de fleste initiativer er implementeret som forudsat. Kun ganske få initiativer er blevet forsinket eller stødt på udfordringer i forhold til budgetoverholdelse, og dermed er de fleste effektiviseringer også udmøntet som planlagt.

 

To effektiviseringer vedrørende udgifter til specialundervisning på Undervisningsudvalget og samling af enkeltmandsprojekter på Socialudvalget har været udfordret. I begge tilfælde er initiativerne enten under implementering eller færdigimplementeret, men det har vist sig, at det ikke har været muligt at reducere udgifterne som forventet.

 

Dertil kommer en effektivisering vedrørende styrket tilgængelighed til personale på Socialudvalgets område, som ikke kan gennemføres i sin nuværende form. Forvaltningen arbejder med en gentænkning af forslaget, således at det indgår i det videre arbejde med initiativer under Udsatteplanen.

 

Endelig er implementeringen af udvidelsesforslaget vedrørende et medborgerhus på Domus Vista blevet forsinket, mens et treårigt projekt under Socialudvalget vedrørende overgang mellem kommunale og regionale tilbud på det socialpsykiatriske områder er udskudt med et år.




Økonomi

Der er i det oprindeligt vedtagne budget for 2016 forudsat et kassetræk i 2016 på 102,8 mio. kr. Der har efterfølgende været enkelte justeringer primært som resultat af anlægsoverførselssagen, og i det korrigerede budget forudsættes der således et samlet kassetræk på 93,1 mio. kr. svarende til en kassebeholdning på 758,9 mio. kr. ultimo 2016.

 

Forventningen på baggrund af indmeldingerne til 1. forventet regnskab er et samlet kassetræk på 176,6 mio. kr. svarende til en kassebeholdning på 675,4 mio. kr., og der er således tale om en forværring på 83,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

 

Forværringen er primært et resultat af to ting. Årets resultat forventes at være 23,6 mio. kr. værre end forudsat, hvilket skyldes forventede merforbrug på udgiftssiden, særligt på aktivitetsbestemt medfinansiering og øvrige overførselsudgifter, der kun delvist modgås af forventede merindtægter.

 

Den væsentligste forklaring er en forværring under finansforskydninger på 57,3 mio. kr., som skyldes en teknisk korrektion af ultimokassebeholdningen for 2015, hvilket påvirker primokassebeholdningen for 2016, jf. ovenfor.

 

 

Tabel 8: Strukturel balance, resultat og kassebeholdning.

Bevillingsoversigt
mio. kr. netto

Opr. Budget 2016

Korr. Budget 2016

1. FR
2016

Afvigelse opr. B

Afvigelse kor. B

TB
 2016

Indtægter i alt

-5.708,0

-5.708,3

-5.725,7

-17,7

-17,4

-17,4

   Drift, serviceudgifter

3.844,6

3.844,6

3.851,8

7,2

7,2

-3,5

   Drift, aktivitetsbestemt medfinansiering

356,2

356,2

375,2

19,0

19,0

0,0

   Drift, overførselsudgifter

1.147,4

1.147,4

1.160,6

13,1

13,1

13,1

Driftsudgifter i alt

5.348,2

5.348,2

5.387,6

39,4

39,4

9,7

STRUKTUREL BALANCE

-359,8

-360,1

-338,1

21,7

22,0

-7,7

Anlægsudgifter i alt

338,6

317,2

319,0

-19,6

1,8

0,6

Brugerfinansieret område

15,9

17,2

17,1

1,1

-0,2

-0,2

Resultat i alt (- = overskud)

-5,3

-25,7

-2,1

3,3

23,6

-7,3

Kassebeholdning primo

852,0

 

 

 

 

 

Årets resultat

-5,3

-25,7

-2,1

3,3

23,6

-7,3

Lånoptagelse

-16,2

-16,2

-16,5

-0,3

-0,3

-0,3

Finansforskydninger

-0,5

10,2

67,5

68,0

57,3

57,3

Afdrag på lån

124,8

124,8

127,6

2,8

2,8

2,8

Kassepåvirkning (- =kasseforbrug)

-102,8

-93,1

-176,6

-73,8

-83,5

-52,6

Kassebeholdning ultimo

749,3

758,9

675,4

 

 

 

 

 

Det skal bemærkes, at ud af den angivne kassebeholdning forventes afsat 95,0 mio. kr. som deponerede midler til OPP-projekter, garantier, lejemål m.m., mens der omvendt forventes at blive frigivet 1,1 mio. kr. af tidligere deponerede midler. Den forventede kassebeholdning korrigeret for dette vil således udgøre 581,5 mio. kr. ved udgangen af 2016.




Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 11. april 2016 og Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

 

Fremlægges til orientering i fagudvalg den 11. april.

Historik

Indstilling 11. april 2016, pkt. 125:

Direktionen indstiller:

 

  1. At 1. forventet regnskab tages til efterretning.

 

  1. At de automatiske og ansøgte driftsoverførsler fra 2015 tiltrædes, og at budgetterne inden for servicerammen i 2016 opskrives med modpost på usikkerhedspuljen, mens driftsoverførsler til budget- og overslagsår indarbejdes i 1. finansielle orientering.

 

  1. At det indstillede forslag til revidering af afsnit omkring overførsler i principper for økonomistyring i Frederiksberg Kommune godkendes.

 

  1. At følgende tillægsbevillinger godkendes for 2016:

a) Nettomindreudgifter på 3,5 mio. kr. under serviceudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.

b) Servicerammeneutrale omplaceringer mellem udvalg, jf. bilag 2 og bilag 3j.

c) Nettomerudgifter på 13,1 mio. kr. under overførselsudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.

d) Nettomerudgifter på 0,6 mio. kr. under anlægsudgifter, jf. bilag 3k.

e) Nettomerudgifter på 42,4 mio. kr. under de finansielle poster, jf. bilag 4.

f) Nettomindreudgifter på 0,2 mio. kr. under det brugerfinansierede område, jf. bilag 3h.

 

  1. At bevillinger i punkt 4c, 4d, 4e og 4f tillægsbevilges med modpost på kassen i 2016, mens bevillinger i punkt 4a tillægsbevilges med modpost på usikkerhedspuljen.

 

  1. At følgende tillægsbevillinger godkendes for 2017:

a) Ansøgte overførsler (forskydninger) på anlægsudgifter inden for anlægsrammen med modpost på den negative pulje for 2017.

b) Ansøgte overførsler (forskydninger) på anlægsudgifter og indtægter uden for anlægsrammen med modpost på kassen.

 

  1. At opfølgning på initiativer i budget 2015 og budget 2016 vedrørende drift og anlæg tages til efterretning.

 

122. Tildeling af midler fra Socialstyrelsens pulje til afprøvning af metoden KRAP på botilbud for udviklingshæmmede

Sagsnr.: 27.57.08-Ø39-1-16

Resumé

Frederiksberg Kommune har ansøgt og fået bevilget tilskud fra Socialstyrelsen til afprøvning af Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP) på Bakkegården, som er et længerevarende botilbud for voksne med udviklingshæmning. Denne sag vedrører indtægts- og udgiftsbevilling for midlerne.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Socialudvalget indstiller, at der meddeles indtægts- og udgiftsbevilling på 335.121 kr. til metodeafprøvning på Bakkegården, fordelt med 238.058 kr. i 2016 og 97.063 kr. i 2017.

Sagsfremstilling

Socialudvalget blev på mødet den 7. marts 2016 orienteret om ansøgning til Socialstyrelsens pulje til afprøvning af metoden KRAP på botilbud for udviklingshæmmede. Socialstyrelsen har imødekommet ansøgningen og givet tilsagn til Frederiksberg Kommune om 335.121 kr. i projektperioden 1. marts 2016 til 31. december 2017. Der fremlægges derfor sag vedrørende indtægts-og udgiftsbevilling.

 

Målgruppen for afprøvning af metoden er mennesker med udviklingshæmning, som bor på længerevarende botilbud (servicelovens § 108). Frederiksberg Kommune stiller to længerevarende botilbud til rådighed til afprøvning af KRAP-metoden, idet et botilbud afprøver metoden, og et botilbud indgår i en kontrolgruppe og fortsætter hidtidig praksis. Socialstyrelsen har på den baggrund foretaget en inddeling af de angivne botilbud, hvor Bakkegården indgår i indsatsgruppen, og Betty er udvalgt til at indgå i kontrolgruppen.

 

Socialstyrelsen har samlet set vurderet, at projektet lever op til kriterierne for støtte, men har justeret tilskuddet i forhold til det ansøgte beløb. Beløbet er justeret med 120.319 kr. begrundet i Socialstyrelsens inddeling af tilbuddene i de to grupper.

Økonomi

Indtægts- og udgiftsbevilling på 335.121 kr. til afprøvning af metoden KRAP på Bakkegården fordeles med 238.058 kr. i 2016 og 97.063 kr. i 2017. Bevillingen er nettoudgiftsneutral, da indtægts- og udgiftsbudget modsvarer hinanden i henhold til det bevilligede puljetilskud. Sagen har derfor ingen konsekvenser for kommunens overholdelse af servicerammen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Socialudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016.

Historik

Indstilling 4. april 2016, pkt. 27:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at der meddeles indtægts- og udgiftsbevilling på 335.121 kr. til metodeafprøvning på Bakkegården, fordelt med 238.058 kr. i 2016 og 97.063 kr. i 2017.


Indstilling 11. april 2016, pkt. 129:

Socialudvalget indstiller, at der meddeles indtægts- og udgiftsbevilling på 335.121 kr. til metodeafprøvning på Bakkegården, fordelt med 238.058 kr. i 2016 og 97.063 kr. i 2017.

 

123. Fortsat fokus på tryghed i Finsens Have kvarteret

Sagsnr.: 00.01.00-A01-96-16

Resumé

Sagen har fokus på fortsat tryghed i Finsens Have kvarteret. I sagen følges op på forvaltningens afdækning af udfordringer, iværksatte tiltag og forvaltningens forslag til videre indsatser for at øge trygheden i Finsens Have kvarteret.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten, Socialudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

  1. at baggrund og status tages til efterretning
  2. at der på Socialudvalgets område gives tillægsbevilling på 0,075 mio. kr. i 2016 til drift af fælleshuset for at styrke den boligsociale indsats, finansieret af usikkerhedspuljen
  3. at der på Socialudvalgets område gives tillægsbevilling på 0,284 mio. kr. i 2016 til fællesspisning for at styrke den boligsocial indsats, finansieret af usikkerhedspuljen
  4. at der iværksættes en særlig indsats for at forebygge proformaflytninger samt nedbringe antallet af overbefolkede lejligheder i Finsenshave-kvarteret
  5. at der på Socialudvalgets område til etablering af servicevagt for at øge trygheden i 2016 tillægsbevilges en udgift på 0,128 mio. kr. finansieret af usikkerhedspuljen
  6. at der på Socialudvalgets område i 2016 tillægsbevilges en udgift til udskiftning af låsesystem for at øge trygheden på 0,120 mio. kr. finansieret af mindreudgifter på Bolig- og Ejendomsudvalgets område i 2016
  7. at der på Socialudvalgets område i 2016 tillægsbevilges en udgift til forbedring af belysning for at øge trygheden på 0,200 mio. kr. finansieret af mindreudgifter på Bolig- og Ejendomsudvalgets område
  8. at der fremlægges midtvejsstatus i august 2016 med henblik på evt. prioritering i budget 2017.

Forvaltningen blev anmodet om at fremme en sag, hvor der redegøres for, hvordan rengørings- og vedligeholdelsesniveauet kan forøges i 2016 og fra 2017 og frem.

Sagsfremstilling

I november 2015 blev tre unge mænd dræbt i en lejlighed udlejet til en borger tilknyttet Opgangsfællesskabet på Christian Paulsens Vej. Det gav anledning til en debat om oplevelsen af tryghed hos beboerne i Finsens Have kvarteret.

Der har gennem de seneste år været meget opmærksomhed på forholdene i Finsens Have, og der er igangsat en række initiativer og tilbud, som alle har til hensigt at skabe et bedre socialt fællesskab og trygt miljø.

 

Socialudvalget og Magistraten blev den 16. november 2015 orienteret om sagen. Denne sag følger op på forvaltningens afdækning af udfordringer, iværksatte tiltag og forvaltningens forslag til videre indsatser for at øge trygheden i Finsens Have kvarteret.

 

Baggrund om Finsens Have kvarteret og den boligsociale indsats

De kommunale ejendomme i Finsens Have-kvarteret omfatter i alt 199 lejligheder, hvor der bor ca. 200 beboere. Alle disse er anvist af kommunen. De15 boliger i Opgangsfællesskabet er en del af disse boliger. Ud over Opgangsfællesskabet er der andre institutioner, som driver et mindre antal boliger i området: Lindevangen og Lærkehøj samt Smallegadeprojektet for unge.

 

Alle beboerne i FK Finsens Have er visiteret på et socialt grundlag, da de ikke har de fornødne personlige ressourcer til at fremskaffe bolig på vanlig vis. Det er en beboergruppe med mange sociale problemer, hvor misbrug, sindslidelser og generelle psykosociale problemer er daglige udfordringer for mange. Gruppen er blandet mellem etniske danskere og beboere af anden etnisk herkomst. Den totale beboersammensætning er således ganske atypisk for Frederiksberg Kommune, i forhold til graden af sociale problematikker, hvilket kræver indsatser af omfattende og bred faglig karakter.      

 

Opgangsfællesskabets målgruppe er sindslidende over 18 år med behov for socialpædagogisk støtte eller genoptræning og behov for at vedligeholde sine sociale færdigheder.

 

Udlejning og administration af de kommunale boligejendomme varetages af DAB efter udlicitering af denne funktion i 2012.

 

De kommunale beboelsesejendomme på Christian Paulsens Vej 26-36 og Sønderjyllands Alle 10-16 er siden 2013 blevet renoveret for mere end 20 mio. kr., hvor der er foretaget en renovering af brugsvandsrør, varmesystemer og vinduesudskiftning, som pt. pågår. De endelige anlægsregnskaber forelægges løbende for kommunalbestyrelsen.

 

Ud over de 199 kommunale boliger ligger der i området cirka 350 almene boliger i FFB-afdelingerne FFB-Finsenshave og FFB-Havremarken. Nogle af disse lejligheder er ældre/handicapboliger og anvises fuldt ud af kommunen, resten anvises efter 25%-reglen (fra den 1.1.16 er disse dog anvist efter 11% i FFB-Finsenshave og 22% i FFB-Havremarken, jf. ny rammeaftale for anvisning og fleksibel udlejning).

 

Den kommunale boligsociale indsats i Finsens Have (de kommunale boliger) er normeret til 35 timer ugentligt. De boligsociale aktiviteter har primært fokus på tryghed og sundhed, og dette afspejles i deres aktiviteter. Der er en ugentlig fællesspisning med en gang morgenmad og en gang aftensmad, hvor der skabes relationer til beboerne. De boligsociale medarbejdere har ligeledes en opsøgende indsats ift. borgere med huslejerestancer.

 

Derudover er der tilknyttet en sygeplejerske fra Sundhedscentret 16 timer om ugen, der primært har et sundhedsfremmende fokus i dialogen med den enkelte beboer. Projektet løber til udgangen af 2016. Der kommer desuden en Suppecykel på besøg to gange om ugen, hvor frivillige udleverer en gang suppe med brød til beboerne i området. Dette bidrager til et sundt måltid og understøtter det sociale netværk.

 

Der er etableret et fælleshus, som har aktiviteter, som er åbne, og hvor FFBs afdelinger også er inviterede og deltager. I fælleshuset er der fast en frivillig økonomisk rådgivning og vejledning, kaldet Café Rudekuverten, som er en gang om måneden, som også er ved at blive udviklet til at rumme én til én match. Derudover er der Café Kom bare, som er et netværksskabende tilbud. Desuden afholdes forskellige sociale aktiviteter, såsom grillaftener og velværedage.

 

Afdækning af udfordringer

For at sætte yderligere fokus på trygheden og afdække udfordringerne i Finsens Have kvarteret har der været afholdt dialogmøde med beboerforeningens formand, et beboermøde og dialog med politiet.

 

Der blev den 16. november 2015 afholdt et dialogmøde med deltagelse af Socialudvalgsformand Pernille Høxbro, beboerforeningens formand, vicepolitiinspektør Rasmus Bernt Skovsgaard m.fl., lederen af Opgangsfællesskabet, den kommunale boligsociale medarbejder samt forvaltningen. Formålet med mødet var at drøfte udfordringer og mulige løsninger i området.

 

Det blev desuden aftalt, at der skulle afholdes et beboermøde med fokus på tryghed i området. Mødet blev afholdt den 4. december 2015 med deltagelse af dialogmødets parter. Der deltog 11 beboere. Formålet med mødet var at få input fra beboerne til iværksættelse af tryghedsskabende aktiviteter. Repræsentanter fra politiet og forvaltningen deltog også i mødet.

 

På møderne blev der peget på, at der opleves en række udfordringer på ejendommen i forhold til renholdelse og hærværk. En af de tilbagevendende udfordringer er bl.a., at beboerne bruger flugtvejsarealer til opmagasinering af møbler, hårde hvidevarer samt henstilling af dagrenovation og storskrald. Der er på alle kommunens beboelsesejendomme sat faste rutiner op for gennemgang af de brandmæssige forhold, hvilket skal imødekomme risikoen for brandfælder. Der er redegjort for forholdene på Bolig- og Ejendomsudvalgsmødet den 1. juni 2015.

 

Desuden blev der peget på, at det ofte er personer udefra, der er årsag til problemerne, og at der er beboere i lejlighederne, som ikke er registreret på adressen.

 

Udover dialogmøderne, har Bolig- og Miljøområdet og politiet gennemgået Finsens Have for at undersøge, hvad der kan gøres for at skabe større tryghed hos beboerne med udgangspunkt i politiets kriminalpræventive viden og erfaring. Der var ikke bemærkninger til beplantningen, mens det blev påpeget, at belysningen i bebyggelsen klart kunne forbedres.

 

Politiet kunne ikke umiddelbart anbefale opsætning af overvågningssystem i bebyggelsen på grund af den begrænsede effekt, dette ville have på kriminaliteten. Overvågning er effektiv ved overfald, men den udfordring er ikke aktuel i Finsens Have.

 

På baggrund af afdækning af udfordringer, forslag til indsatser på dialogmøderne og samarbejdet med politiet er der arbejdet videre med en fælles plan med fem indsatsspor:

 

  • Styrkelse af den boligsociale indsats i området
  • Fokus på ejendomsadministrationen
  • Fokus på bygningsmæssige forbedringer og etablering af servicevagt
  • Politiets observation og tilgængelighed i området
  • Fokus på anvisning af borgere og koordination mellem de parter, der har ansvaret herfor

 

Indsatsen i Finsens Have er en forlængelse af det fokus, der i forvejen har været i forhold til arbejdet med den socialt bæredygtige by generelt og de enkelte boligområder mere konkret. Det er besluttet, at der skal udarbejdes en samlet handlingsplan for dette arbejde (Jvf. Socialudvalget, sag 87, 19. september 2015) med konkrete mål og indsatser målrettet de enkelte områder. Udarbejdelse af en sådan handlingsplan skal ske i samarbejde med organisationer, beboerforeninger m. fl. Socialudvalget har også tidligere (maj 2014) været på besøg i området og gjort status i forhold til indsatser mv. Der er således en fortsat og vedvarende fokus på indsatserne.

 

Fælles plan for indsatser

Nedenfor er beskrevet elementerne i den fælles plan, herunder hvad der er igangsat, og hvad der er behov for at gøre fremadrettet.

 

Styrkelse af den boligsociale indsats i området

Den boligsociale indsats har nu særligt fokus på at øge trygheden i området. Det er desuden erfaringen, at det i høj grad er de samme borgere, der deltager i fælles aktiviteter, og deltagelse vil derfor kræve, at beboerne opsøges fra dør til dør. Det kræver, at der opbygges tillid mellem beboere og den boligsociale medarbejder, hvilket er et tidskrævende arbejde.

 

For at styrke den boligsociale indsats fremadrettet foreslås det at styrke den boligsociale indsats i forhold til at øge brugen af fælleshuset og at afholde fællesspisning for beboerne. Dette skal understøtte mere tryghed i området, at der ydes mere individuel støtte i forhold til løsning af daglige problemer hos borgerne, at der sættes et større fokus på sundhed for borgeren, og at der skabes mulighed for at danne større netværk.

 

De sociale tilbud i fælleshuset baserer sig i dag primært på frivillighed og samskabelse. I den grad personale deltager i de generelle sociale tilbud, går dette fra den direkte indsats. For at udvikle mulighederne og understøtte denne drift og inddragelsen af frivillige i de sociale tilbud i fælleshuset, vil det være hensigtsmæssigt, at der afsættes driftsmidler til personale i 10 timer ugentligt til de sociale tilbud i fælleshuset.

 

Det foreslås endvidere at etablere fællesspisning med det formål at skabe en kontakt til beboerne, der på lidt længere sigt kan danne baggrund for en boligsocial indsats. Fællesspisningen skal endvidere understøtte de sundhedsmæssige udfordringer for beboerne i området. Beboerne er primært enlige med en social problemstilling, som ofte er yderligere belastet af forskellige misbrugsproblematikker. Det kan være en udfordring for disse beboere at få et ordenligt måltid daglige, hvilket er en udfordring for den basale sundhed.

 

Ønsket er derfor at udvikle den ugentlige fællesspisning til flere dage. Denne indsats skal baseres på brugerbetaling og udvikling af metoder for frivillighed. Madproduktion i denne målestok vil kræve andre rammer for køkkendriften end i den nuværende form og skal understøttes af medarbejdere. Det foreslås, at der startes med bespisning i tre dage om ugen. Det vil kræve, at der afsættes midler til 33 medarbejdertimer ugentligt samt omkostninger til tilsynsmyndigheder, service, madspild og samarbejdspartnere.

 

Efter et halvt år evalueres effekten af fællesspisning tre dage om ugen, og behovet for at gennemføre fællesspisning flere eller færre dage om ugen vurderes.

 

Fokus på ejendomsadministrationen

Frederiksberg Kommune og DAB har gennemgået alle lejemål med henblik på at sikre, at det er lejerne selv, der opholder sig i boligerne. De beboere, hvor der var begrundet mistanke om ulovlig fremleje, har modtaget en anmodning om at opsige lejemålet. Efterfølgende har alle disse lejere underskrevet en erklæring om, at de bebor lejligheden.

 

Som et led i den fortsatte fokus på tryghed i Finsenshave-kvarteret vil Kontrolenheden desuden iværksætte en særlig indsats for at forebygge proformaflytninger samt nedbringe antallet af overbefolkede lejligheder i Finsenshave-kvarteret.

 

Indsatsen tager udgangspunkt i almenboligloven og effektueres i samarbejde med DAB og indebærer, at der kun tillades 1 voksen pr beboelsesrum.

 

Proceduren er som følger:

 

  • Samtlige tilflytninger til Finsenshave-kvarteret behandles manuelt i foreløbigt seks måneder
  • Kontrolgruppen udsender fremadrettet logiværtserklæringer for alle tilmeldinger til beboede adresser, hvor en tilflytning medfører, at der vil være mere end én voksen pr. beboelsesrum. Bekræfter logiværten (lejer) indflytningen, orienteres DAB herom med henblik på at tage kontakt til deres lejer i forhold til misligholdelse af lejekontrakt.

 

Det forventes, at indsatsen vil have en præventiv effekt, idet den blotte viden om den særlige kontrolindsats givetvis afholder nogle borgere fra at forsøge at begå socialt bedrageri i form af en proformaflytning. Indsatsen vil ligeledes give DAB og Frederiksberg Kommune et bedre overblik over tilflytninger til området. Det er også vurderingen, at indsatsen medfører en besparelse i udbetaling af sociale ydelser, idet en proformaflytning ifølge KL’s retningslinjer i gennemsnit koster kommunen 100.000 kr. om året. Hvorvidt dette kan finansiere de øvrige foreslåede tiltag vurderes ved kommende status.

 

Den særlige indsats vil medføre et mindre, ekstra resursetræk indenfor rammen og vil blive evalueret i forbindelse med evalueringen af de øvrige tiltag i indstillingen efter seks måneder.

 

I samarbejde med DAB undersøges desuden muligheden for i en forsøgsperiode at anvende midlertidige lejekontrakter. Det giver mulighed for at vurdere borgerens evne og mulighed for indpasning og samspil med de øvrige beboere i bebyggelsen. Hvis dette fungerer uproblematisk, og borgeren kan bo i boligen, overtager borgeren boligen på almindelige lejevilkår efter et halvt år. Anvendelsen af midlertidige lejekontrakter vil blive evalueret efter seks måneder.

 

Fokus på bygningsmæssige forbedringer samt etablering af servicevagt

For at imødegå hærværk inde i bygninger samt uautoriseret personadgang er der på forsøgsbasis installeret et elektronisk låsesystem, hvor nøgler udskiftes med nøglebrikker. Erfaringer viser, at der ikke længere kan komme uønsket personadgang, idet der kun kommer beboere og personale med nøglebrikker ind i kældre og opgange. Det foreslås på den baggrund, at der afsættes midler til at implementere elektronisk låsesystem ved alle indgange i de tre bygninger.

 

På baggrund af politiets anbefaling om at opsætte supplerende belysning forslås det, at der opsættes 13 parklamper ved gavlene på de tre kommunale bygninger, således at mørke områder vil blive oplyst.

 

For at øge trygheden i området foreslås det, at der sættes midler af til at etablere en servicevagtordning i bebyggelsen for at supplere den tilstedeværelse af vicevært, der er i dagstid. Der vil således blive gennemført ekstra daglige ronderinger på skiftende tidspunkter udenfor normal dagsarbejdstid. Efter et halvt år evalueres servicevagtordningen.

 

Politiets observation og tilgængelighed i området

Politiet opfatter ikke bebyggelsen eller området som relativt hårdere belastet end andre områder ud fra deres erfaring og data. Det er dog erfaringen hos de boligsociale medarbejdere, at der i bebyggelsen ikke er tradition for, at tilkalde politiet i tilfælde af kriminelle aktiviteter. Politiet er meget interesserede i at bakke op omkring tryghedsskabende initiativer. Fokus skal være på den rette tilstedeværelse, frem for massiv tilstedeværelse og nem adgang til effektiv kontakt.

 

Politiet er inviteret indenfor i bebyggelsen, således at politiet har fået tilbudt, at de kan benytte et eksisterende mødelokale i bebyggelsen, hvor borgerne kan kontakte politiet. Det er aftalt med lokalpolitiet, at de kommer en gang om ugen og er tilstede og kan tage imod eventuelle henvendelser fra beboere.

 

Fokus på anvisning af borgere og koordination mellem de parter, der har ansvaret herfor

For at skabe øget sammenhæng i indsatsen i området er der igangsat et tættere samarbejde med fokus på koordinationen mellem de parter, der har ansvaret for anvisning i området. Konkret  drejer det sig i forhold til Finsens Have-kvarteret om den almindelig kommunale anvisning (husvilde), herunder til hjemløse, Opgangsfællesskabet, Lindevang/Lærkehøj udslusning samt familieafdelingens anvisning. Der er etablereret organisatoriske rammer til, at medarbejdere med forskellige fagligheder mødes med fokus på at styrke samarbejdet og netværksdannelsen mellem de forskellige parter, så der skabes synergi i forhold til at sikre social bæredygtighed.

 

På sigt skal der arbejdes for, at der skabes en bredere og mere nuanceret sammensætning af beboere i Finsens Have. Det skal ske som led i, at Frederiksberg fortsat skal udvikle sig som en socialt bæredygtig by i bredt samarbejde med byens aktører. I den socialt bæredygtige by er der attraktive kvarterer, hvor en blanding af mange forskellige boligtyper, erhverv, kultur- og fritidsaktiviteter, gode byrum og nær offentlig service understøtter hverdagslivet.

 

Der skal arbejdes på at styrke en varieret beboersammensætning i alle kommunens kvarterer, da det bidrager til den sociale bæredygtighed. Der er derfor fokus på gennem samarbejder og partnerskaber med bl.a. boligorganisationerne at igangsætte konkrete bæredygtigheds- og boligsociale indsatser. Rammeaftalen med boligorganisationerne, der sikrer fleksibel udlejning og kommunal anvisning, giver kommunen mulighed for at sikre en mere varieret beboersammensætning i boligområderne. Ligeledes er der fokus på, at det i forbindelse med salg af beboelsesejendomme skal sikres, at køber forpligtiges til at sprede anvisningen til købers øvrige ejendomme, jf. budget 2016.

 

Områdefornyelsen skal i højere grad tænkes ind i rammen af den socialt bæredygtige by, ligesom byens rum skal understøtte den sociale bæredygtighed gennem etablering af rammer, der er trygge og muliggør mødet mellem borgerne på tværs af generationer. På lidt længere sigt kan det overvejes at ansøge om områdefornyelse i et større område omkring Sønderjyllands Allé. Finsens Have kvarteret kan således indgå i en eventuelt  kommende områdefornyelse.

 

Opfølgning

Der følges løbende op på  de iværksatte indsatser i 2016. Udvalget forelægges ny sag i november 2016 med evaluering af de iværksatte tiltag og forslag til eventuelle justeringer.

 

På baggrund af evalueringen vil der skulle tages stilling til eventuelle tiltag i 2017 og frem samt finansiering heraf.

Økonomi

Jf. forslagene ovenfor foreslås det for at styrke den boligsociale indsats og øge trygheden i Finsens Have-kvarteret, at der samlet gives tillægsbevilling på i alt 0,487 mio. kr., finansieret af usikkerhedspuljen under Magistraten. Der er her tale om en ny/pludseligt opstået udgiftspost, der ikke var kendt ved budgetlægningen. Der kan ikke indenfor udvalgets ramme peges på kompenserende tiltag, jvf. sag om status på udgiftspres 2016 på det specialiserede socialområde (sag nr. 79. på Magistraten den 7. marts 2016), der viser, at den foreløbige beregning for 2016 et nettoudgiftspres ved indgangen til 2016 på cirka 10,5 mio. kr.). Af bevillingen afsættes 0,075 mio. kr. til drift af fælleshuset, 0,284 mio. kr. til fællesspisning tre dage om ugen samt 0,128 mio. kr. til servicevagt med igangsætning 1. juni 2016.

 

Indsats

 

Omkostninger juni-december 2016 (mio kr.)

Drift af fælleshuset

Medarbejder 10 timer ugentligt fra 1. juni – 31. december 2016

 

0,075

Fællesspisning

Medarbejder 33 timer ugentligt

Tilsynsmyndigheder, service, madspild og samarbejdsparnere