Kommunalbestyrelsen - Referat
Referat
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 22. februar 2016 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen - Referat

Brian Holm havde meldt forfald. I stedet mødte Merete Winther Hildebrandt.


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

 

 

Åbne dagsordenspunkter
25 Temadebat om Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik
26 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og 1. viceborgmester Morten Jung om regelforenkling i folkeskolen
27 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om omprioriteringsbidraget
28 Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om udvikling af Allégade mv.
29 Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung om yderligere inddragelse af foreningslivet i forbindelse med integrationsindsatsen i Frederiksberg Kommune
30 Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Jan E. Jørgensen om salg af overskydende pladser til børn fra andre kommuner
31 Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Jan E. Jørgensen om anti radikalisering
32 Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om midlertidige flygtningeboliger på Frederiksberg i villahaver eller gårde
33 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen, kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om mulighed for ture til kommunens kolonibygninger for flygtninge og udsatte
34 Tildeling af midler til funktionen social vicevært ved Stenhuggerhusene
35 Fondsmidler til gospelkor på Bostedet Soltoppen
36 Opfølgning på revisionsberetning vedrørende refusion og tilskud på Beskæftigelsesministeriets område
37 Tildeling af puljemidler til ledige med særlige udfordringer
38 Udvidelse af Allégårdens Ungdomscenter Ungdomspensions målgruppe og pladsantal
39 Høringssvar, flytning af MK3 (modtageklasse 3)
40 Anlægsbevilling vedr. Kulturskole på konservatoriegrunden
41 Godkendelse af Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik
42 Udskiftning af 3 kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej - anlægsbevilling
43 Godkendelse af revideret skitseprojekt for Værnedamsvej
44 Forslag til lokalplan 186 for detailhandel og boliger på H.C. Ørsteds Vej 25-27 samt tillæg til Kommuneplan 2013
45 Fælles venteliste, Bolignøglen for Frederiksberg forenede Boligselskaber og AKB Frederiksberg
46 Tartuhus renoveringsprojekt med støtte fra Landsbyggefonden, skema A
47 Kommunal anvisning til boliger i forbindelse med byfornyelsesprojekter
48 Udvikling af tilbuddet om fysioterapi til medarbejdere

Lukkede dagsordenspunkter
49 Louis Petersens Børnegård - licitationsresultat mv.



Åbne dagsordenspunkter

25. Temadebat om Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik

Sagsnr.: 00.17.00-G01-1-15

Resumé

I henhold til Serviceloven skal en kommune udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Det indstilles med denne sag, at udkastet til politikken godkendes til høring.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Børneudvalget og Undervisningsudvalget indstiller,

 

1. at hørings- og beslutningsprocessen for den Sammenhængende Børnepolitik inklusive høring hos Mønsterbryderudvalget og Handicaprådet godkendes

2. at udkastet til Sammenhængende Børnepolitik godkendes

Sagsfremstilling

Servicelovens § 19, stk. 2, forpligter Kommunalbestyrelsen til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Formålet er at sikre, at den enkelte kommune opstiller retningslinjer for, hvordan der lokalt kan opnås sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med særlige behov for støtte. En sammenhængende børnepolitik kan derfor til dels sammenlignes med en beredskabsplan for kommunens indsatsmuligheder overfor for børn og unge i udsatte positioner - og hvordan disse indsatsmuligheder integrerer ressourcerne i de almene og de specialiserede sektorer. Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik sætter således fokus på, hvordan de almene tilbud bidrager til en forebyggende indsats – herunder overgangene i barnets liv. Og hvorledes ekspertisen fra de specialiserede indsatser anvendes og spiller sammen med indsatserne i de almene tilbud. Politikken illustrerer det samlede spektrum i den sammenhængende indsats: fra almenområdet over diverse målrettede forebyggende og understøttende indsatser til specialområdet.

Formålet med en Sammenhængende Børnepolitik
Formålet med politikken er at beskrive og stille krav til sammenhæng i indsatsen for børn og unge, der midlertidigt eller permanent befinder sig i en udsat position.

Ordet ”sammenhæng” betyder her, at der skabes samspil og en fælles tilgang mellem det generelle tilbud og den specifikke eller specialiserede indsats. Der skal være sammenhæng, når barnet har brug for en specifik eller specialiseret indsats. Og når barnet har mulighed for at få understøttet sin trivsel, udvikling og sundhed i den almene sektors børnefællesskab.

 




 

”Sammenhæng” stiller også krav til samarbejdet i overgangene i barnets liv fra spædbarn til dagtilbud, dagtilbud til skole, fra skole til ungdomsuddannelse og voksenliv. 

 

Og endelig stiller ”sammenhæng” krav til samarbejdet og samtænkningen mellem forskellige typer af hhv. generelle, specifikke og specialiserede indsatser, fx kan et barn være visiteret til/genstand for et alment uddannelsestilbud, en specifik sundhedsfagligindsats og en specialiseret familiesocial indsats.

 




Fra 2007 til 2016 – hvad er anderledes i den nye politik
Frederiksberg Kommune vedtog første gang en sammenhængende børnepolitik i 2007. Siden Kommunalbestyrelsens vedtagelse af den sammenhængende børnepolitik i 2007 er der vedtaget en række væsentlige love og reformer inden for det samlede Børne- og Ungeområde. Der er ligeledes sket en række organisatoriske forandringer og tilpasninger i Frederiksberg Kommune, væsentligst er samlingen af de almene og det specialiserede børne- og ungesektorer i Børne- og Ungeområdet, men også omorganiseringen af specialskolestrukturen og etableringen af Skolen ved Nordens Plads samt fusionen af PPR og Familie og Ungerådgivningen i Fællesrådgivningen for Børn og Unge er væsentlige organisatoriske ændringer.

Den nye politik sætter to begreber centralt i kommunens sammenhængende indsats for børn og unge: begrebet ”udsat position” og begrebet ”samskabelse”. Ordet position understreger, at der er tale om en midlertidig situation, hvor konteksten har afgørende betydning. Ordet samskabelse understreger behovet for at indsatser overfor børn og unge i en udsat position i videst muligt omfang skabes i samspil med barnet/den unge og forældrene og med inddragelse af andre gode ressourcepersoner i barnets liv.  

Implementering og forankring

Implementering af den Sammenhængende Børnepolitik indebærer, at politikkens principper og centrale begreber finder anvendelse i de fagprofessionelles arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Der er over de seneste år og aktuelt iværksat en række udviklingstiltag, som føjer sig til de forandringsspor, som den Sammenhængende Børnepolitik også følger. Med afsæt i høringsprocessen vil Børne- og Ungeområdet følge op på implementeringen af eksisterende arbejdsgange og iværksætte nye tiltag efter behov. Disse inkluderer:

 

Opfølgning på og evaluering af inklusionsindsatsen i dagtilbud og skoler, herunder

  • Forankring og implementering af den inkluderende praksis i tæt samarbejde mellem dagtilbudsområdet og Fællesrådgivningen for Børn og Unge
  • Tilretning/revision af inklusionsstrategierne
  •  Redefinere specialspor og ungegrupper

 

Videreudvikling af samskabelsesmetoder, bl.a.:

  • Videreudvikling og styrkelse af samarbejde mellem forældre og dagtilbud
  • Udvikling af bedre muligheder for udveksling og samskabelse af læringsforløb mellem dagtilbud og skole
  • Efteruddannelsesforløb af sagsbehandlere, familievejledere og kuratorer i afvikling af netværksmøder - med deltagelse af forældre som centrale aktører
  • Erfaringsskabelse med inddragelse af frivillige som mentorer for børn og unge i udsatte positioner  

 

Nyudvikle og evaluere på eksperimenterende praksis og mønsterbryderprojekter

  • Implementering af "forældreklasser" og efterfølgende evaluering af tiltagets værdi som forebyggelse af udsathed
  • Evaluering af "Mønsterbryder-projekter" om mentorordninger
  • Evaluering af projektet om socialrådgivere i dagtilbud og vurdering af, hvorvidt projektet bør permanentgøres
  • Udvikle forslag til Mønsterbryderudvalget til eksperimenterende tiltag, der kan udvikle nye metoder og tilgange til forebyggelse af udsathed, herunder forebyggelse af særligt konfliktfyldte skilsmisser
  • Datadreven analyse af den samlede kommunale indsats i forhold til udsatte familier

 

 Videreudvikle og styrke indsatsen for anbragte børn

  • Implementering af KKRs anbefalinger om skolegang for anbragte børn.

 

Videreudvikle/styrke indsatsen overfor specifikke målgrupper:

  • Implementering af forløb i Familieafdelingen om mentaliseringsstrategier i arbejdet med familier med børn og unge med udfordringer
  • Udvikle nye samarbejder med VUC om tilbud til unge, der ikke har profiteret tilstrækkeligt af folkeskolen
  • Udvikling af indsatsen overfor flygtningebørn og -unge
  • Afsøge mulighederne for samarbejde med voksenpsykiatrien med fokus på børn af forældre med psykiatriske lidelser
  • I samarbejde mellem Uddannelsesrådet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungecentret og ungdomsuddannelserne videreudvikle metoder til at understøtte udsatte unges forløb frem mod gennemført ordinær ungdomsuddannelse

Godkendelses- og høringsproces

Børne- og Ungeområdet anbefaler følgende proces:

Dato

Aktivitet

8. februar

Børneudvalget og Undervisningsudvalget

22. februar

Kommunalbestyrelsen – temadrøftelse

22. februar – 28. april

Høringsperiode: Politikudkastet udsendes til drøftelse i:

  • øvrige fagudvalg

·         dagtilbudsbestyrelserne

·         skolebestyrelserne

·         Lokale MED-udvalg på Børne- og Ungeområdet, samt Ungdommens Uddannelsesvejledning

·         Ungerådet

25., 27. og 28. april

Dialogmøder for hhv. Børneudvalget og dagtilbuddene, Undervisningsudvalget og skolebestyrelserne og Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget

2. maj

Børneudvalget og Undervisningsudvalget samler op på bemærkninger fra dialogmøderne og fra høringssvar

23. maj

Kommunalbestyrelsen – endelig vedtagelse




 Frederiksberg Kommunes Beredskabsplan til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge og planen for kommunes indsats over for ungdomskriminalitet (KRIM-planen) er bilag til Den Sammenhængende Børnepolitik og er vedlagt denne sag. De vil, når Den Sammenhængende Børnepolitik er vedtaget, blive revideret i overensstemmelse med Den Sammenhængende Børnepolitik.

Økonomi

-

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget og Undervisningsudvalget den 8. februar 2016, Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

Historik

Indstilling 8. februar 2016, pkt. 19:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

 

  1. at hørings- og beslutningsprocessen for den Sammenhængende Børnepolitik godkendes
  2. at udkastet til Sammenhængende Børnepolitik godkendes

 

26. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og 1. viceborgmester Morten Jung om regelforenkling i folkeskolen

Sagsnr.: 00.01.00-P35-22-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Undervisningsudvalget.

”Lærerne på Frederiksberg er underlagt en række lovkrav om rapportering i forbindelse med evaluering af folkeskoleeleverne i systemet Minuddannelse.dk. Samtidig skal skolernes ledelser rapportere en række oplysninger til brug for forvaltning og politikere.

Der forekommer at være en meget stor mængde af informationer der skal dokumenteres og nedfældes, som for både elever, lærere og forældre kan synes uoverskueligt.  Selvom dokumentation og data vedr. progression i læring for den enkelte elev er et vigtigt element i reformen, er det tidskrævende med den omfattende dokumentation. Derfor ønsker forslagsstillerne en ekstern konsulent til at gennemgå de mange krav til dokumentation med henblik på en regelforenkling – vi vil gerne gå fra ”Nice to have” information til udelukkende ”Need to have” information. Det er op til konsulenten at tilrettelægge en proces der involverer både forvaltning, skoleledelse og lærere samt eventuelt forældre.

Forslaget er stillet for at skolerne, ledelse og lærere kan fokusere på kerneopgaven, jf. folkeskolelovens formålsparagraf:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

(Til udvalgsbehandling)

 

27. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om omprioriteringsbidraget

Sagsnr.: 00.01.00-P35-22-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

”SF foreslår, at Frederiksberg tilslutter sig en kommunal afstandtagen til regeringens omprioriteringsbidrag.

I SF finder vi det bydende nødvendigt, at så mange kommuner som muligt, tydeligt gør oprør mod regeringens omprioriteringsbidrag. En mere dækkende betegnelse ville nemlig være at kalde det for et nedprioriteringsbidrag. I SF finder vi ingen grund til at Frederiksberg både lokalt og generelt skal understøtte yderligere besparelser, og da slet ikke af en så voldsom karakter som 38 millioner kroner i 2017. Uagtet at KL kan kæmpe nogen af midlerne tilbage, evt. til såkaldt 'prioriterede indsatser' så vil det frem til 2019 uvægerligt føre til yderligere nedskæringer, færre medarbejdere og ringere service over for borgerne. KL har således regnet sig frem til at omprioriteringsbidraget samlet vil medføre besparelser for 7 milliarder i kommunerne.

Ydermere har statsministeren udtalt, at nogen af de midler der tilbageføres til kommunerne sågar vil kunne komme til at gå til at vedtage skatteindtægtstab.

Når regeringen og dens støtter ønsker at kommunerne skal spare yderligere, må man i det mindste forvente, at de selv over for vælgerne fortæller, hvilke områder de mener at det er passende at skære ned på. Er det fx børn, ældre, psykisk syge og handicappede?”

(Til udvalgsbehandling) 

 

28. Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om udvikling af Allégade mv.

Sagsnr.: 00.01.00-P35-22-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

”Vi ønsker en medborgerinddragende proces, der skal understøtte en udvikling af Allégade fra Frederiksberg Runddel til Gl. Kongevej/Smallegade. Processen skal involvere de restaurationer, kulturinstitutioner og virksomheder der er placeret på strækningen, med henblik på, at få input til hvorledes området kan blive endnu mere attraktivt som samlingspunkt for borgerne på Frederiksberg samt udefrakommende turister og besøgende.

Begrundelse:

Historisk har Allégade altid været en destination for underholdning og festligt samvær. Med den kommende renovering af Aveny T er det nærliggende også at revitalisere Allégade, så området fremstår endnu mere attraktivt som en destination på Frederiksberg, der er et besøg værd.”

(Til udvalgsbehandling)

 

29. Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung om yderligere inddragelse af foreningslivet i forbindelse med integrationsindsatsen i Frederiksberg Kommune

Sagsnr.: 00.01.00-P35-22-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

”En række foreninger på Frederiksberg har udtrykt vilje til gerne at ville bidrage til integration af flygtninge på Frederiksberg. Derfor ønsker Radikale Venstre en yderligere inddragelse af foreningslivet i forbindelse med integrationen af flygtninge i Frederiksberg Kommune.

Begrundelse:

På visse tidspunkter af dagen, er der ledig kapacitet i vores idrætsforeninger og haller. Denne kapacitet kan udnyttes til aktiviteter der relaterer sig til integrationsindsatser. I det omfang der er regler vedrørende integrationsindsats, der vanskeliggør et produktivt samarbejde med foreningslivet på Frederiksberg, bør kommunen i videst muligt omfang imødegå eventuelle udfordringer, så også flygtninge kan opleve det positive ved den danske foreningskultur.”

(Til udvalgsbehandling)

 

30. Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Jan E. Jørgensen om salg af overskydende pladser til børn fra andre kommuner

Sagsnr.: 00.01.00-P35-22-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Børneudvalget.

”Da Frederiksberg Kommune har en overkapacitet på dagtilbudsområdet, foreslår Venstre, at overskydende pladser sælges til børn fra andre kommuner, så det undgås at lukke daginstitutioner.”

(Til udvalgsbehandling)

 

31. Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Jan E. Jørgensen om anti radikalisering

Sagsnr.: 00.01.00-P35-22-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Undervisningsudvalget.

”Venstre foreslår, at der udarbejdes en egentlig handlingsplan til at imødegå tendenser til radikalisering blandt kommunes børn og unge. Planen skal intensivere den indsats, der allerede foregår. Baggrunden er, at vi desværre har oplevet, at unge, der har gået i skole på Frederiksberg, er blevet radikaliserede.”

(Til udvalgsbehandling)

 

32. Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om midlertidige flygtningeboliger på Frederiksberg i villahaver eller gårde

Sagsnr.: 00.01.00-P35-22-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget og Socialudvalget.

”Kommunalbestyrelsen beslutter at udarbejde beslutningsgrundlag, så forvaltningen hurtigt kan give tilladelse til etablering af midlertidige boliger i haver eller gårde, såfremt de pågældende beboere er indforstået hermed og såfremt konkret ansøgning herom modtages.

Kommunalbestyrelsen beslutter samtidig hermed at afsøge markedet for samarbejdspartnere for opsætning af midlertidige boliger i villahaver og gårde.

Begrundelse:

Frederiksberg står overfor meget store opgaver med at skulle modtage alene i 2016 256 flygtninge. Dertil kommer de flygtninge, der kom i de foregående år og de familiesammenførte, der nu kommer til.

Socialdemokraterne har den grundholdning, at antal af flygtninge betyder noget for en succesfuld integration og for sammenhængskraften på Frederiksberg. Og det betyder derfor også noget, at vi får fordelt de mennesker, der kommer hertil, bedst muligt og ud i hele kommunen. Den almene sektor har i forvejen taget et meget stort ansvar og stillet en række boliger til rådighed, og Socialdemokraterne har derfor et håb om, at kommunen via frivillighedens vej også kan få opstillet midlertidige boliger i villaområder og måske i større beboelsesgårde til et antal flygtninge.

Forslaget er inspireret af en kronik fra Politiken, der omtaler et koncept for sådanne boliger (de såkaldte ”venligboliger”), men det understreges, at Socialdemokraternes forslag blot vedrører, at beslutningsgrundlag for et sådant koncept eller tilsvarende koncept udarbejdes og at markedet for relevante samarbejdspartnere afsøges, idet det er muligt, at der er andre aktører end ophavsmændene til ”venligboliger”, som kunne være relevante for Frederiksberg at indgå samarbejde med.

Forslaget indebærer en række udfordringer, herunder bl.a. planmæssige, kloakeringsmæssige, forsyningsmæssige. Hertil kommer, at det skal reguleres, hvordan udlejning af arealerne foretages, hvor langt opsigelsesvarsel der skal være, og hvilken leje der skal betales. Endelig er der spørgsmål om, hvordan finansiering af sådanne boliger kan ske, gerne uden belastning af kommunens anlægsramme.

Socialdemokraternes forslag skal ses som et samlet forslag, hvor forvaltningen for kommunalbestyrelsen fremlægger et samlet grundlag, så alt er klar til den første ansøgning om midlertidig bolig måtte komme. Socialdemokraterne beder i den forbindelse om, at forvaltningen oplyser, hvorvidt grundskyld fx kan afløftes for det areal, som kommunen måtte leje til en midlertidig bolig, for på den måde at give den enkelte grundejer et incitament til at få en midlertidig flygtningebolig i baghaven.”

(Til udvalgsbehandling)

 

33. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen, kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om mulighed for ture til kommunens kolonibygninger for flygtninge og udsatte

Sagsnr.: 00.16.02-P20-4-15

Resumé

Rådmand Balder Mørk Andersen, kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe har stillet beslutningsforslag om mulighed for ture til kommunens kolonibygninger for flygtninge og socialt udsatte. Det indstilles, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet Frederiksberg Kommune stiller kolonibygninger til rådighed, mens turene planlægges og gennemføres af frivillige organisationer.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Indstilling

Socialudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet Frederiksberg Kommune stiller kolonibygninger til rådighed, mens turene planlægges og gennemføres af frivillige organisationer.

Sagsfremstilling

Rådmand Balder Mørk Andersen, kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe har fremsat nedenstående beslutningsforslag på kommunalbestyrelsens møde den 9. november 2015:

 

”SF og Socialdemokraterne foreslår, at der gives mulighed for at kommunens kolonibygninger i perioder hvor de ellers ville stå ubrugte hen, kan benyttes til henholdsvis ture for flygtninge og socialt udsatte.

 

Begrundelse:

I SF og Socialdemokraterne finder vi det væsentligt at kommunens bygninger benyttes på bedste vis til gavn for så mange borgere som muligt. I den forbindelse er det ærgerligt at kommunens kolonibygninger i Odsherred står ubrugte hen i perioder af året. For mennesker der ikke normalt har mulighed for at komme ud af byen og få nye indtryk, ville muligheden for en tur til en koloni være et kærkomment afbræk"

 

Forslaget er blevet oversendt fra kommunalbestyrelsen til Socialudvalget. Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet har på den baggrund vurderet mulighederne for at gennemføre forslaget.

 

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsafdelingens vurdering

Frederiksberg Kommune har to kolonibygninger, Nordstrand og Lumsås, beliggende i Odsherred. Bygningerne benyttes fortrinsvis til lejrskoler og sommerferiekolonier. Lumsås har en kapacitet til at rumme ca. 50 personer, og Nordstrand har en kapacitet til 100 personer.

 

Begge bygninger kan kun anvendes i sommerhalvåret, da rørføringen til vand ikke er frostsikret. Det betyder, at bygningerne kan anvendes i perioden 1. april til 17. oktober.

 

Nordstrand er fuldt booket til lejrskoler i sommerhalvåret i 2016 og forventes endvidere også fuldt booket i 2017. Lumsås er booket en enkelt uge til lejrskole i sommerhalvåret 2016. Der vil derfor i 2016 være mulighed for at indkvartere ca. 50 personer på kolonien i Lumsås i løbet af ca. 27 uger i sommerhalvåret. Det samme forventes i 2017.

 

Driftsomkostningerne (vand, varme mv.) ved brug af Lumsås er anslået omkring 1.000 kroner i døgnet. Nordstrand er bemandet med en daglig leder, mens der ikke er tilknyttet personale til Lumsås.

 

Der gøres opmærksom på, at indkvarteringen i både Lumsås og Nordstrand består af store sovesale. Lumsås består således af to store sovesale med plads til ca. 25 i hver. Derudover er der 3-4 almindelige værelser til lærere. Ligeledes er der på begge kolonier fælles bade- og toiletfaciliteter.

 

Forslagsstillerne foreslår, at turene gennemføres for to målgrupper: flygtninge og socialt udsatte. Det skal i planlægningen af turene tages højde for, at flere af flygtningene har været gennem traumatiserende forløb og har brug for trygge rammer for at kunne agere i fællesskaber. I relation til integrationsindsatsen vurderes det endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt at planlægge ture, der giver mulighed for, at borgere med flygtninge baggrund får mulighed for at etablere netværk og relationer til andre borgergrupper. Ligeledes skal der være opmærksomhed på, at målgruppen af udsatte voksne har varierende udfordringer i form af misbrug, sindslidelser mv. og derfor ligeledes har behov for trygge omgivelser.

 

Det foreslås, med afsæt i Frederiksberg Kommunes Udsatte- og Integrationspolitik, at planlægning og gennemførelse af turene bygger på ressourcer i civilsamfundet. Der er en række frivillige organisationer, der har erfaring med at planlægge og gennemføre ture for forskellige målgrupper, som vil kunne forestå turene. Hvis beslutningsforslaget tiltrædes, vil forvaltningen gøre de frivillige foreninger opmærksom på muligheden for at gennemføre ture til kommunens kolonibygninger.

De frivillige organisationer kan søge § 18 midler til at dække driftsomkostninger ved brug af kolonierne og omkostninger til at gennemføre turene for flygtninge og socialt udsatte borgere.

På den baggrund indstilles det, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet Frederiksberg Kommune stiller kolonibygninger til rådighed, mens turene planlægges og gennemføres af frivillige organisationer.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Socialudvalget den 8. februar 2016, Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

Historik

Indstilling 8. februar 2016, pkt. 13:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet Frederiksberg Kommune stiller kolonibygninger til rådighed, mens turene planlægges og gennemføres af frivillige organisationer.

 

34. Tildeling af midler til funktionen social vicevært ved Stenhuggerhusene

Sagsnr.: 27.00.00-Ø39-1-14

Resumé

Frederiksberg Kommune har ansøgt og fået bevilget tilskud fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til funktionen social vicevært til beboerne i Stenhuggerhusene. Denne sag vedrører indtægts- og udgiftsbevilling for midlerne.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Socialudvalget indstiller,

1) at redegørelsen tages til efterretning, og

2) der meddeles indtægts- og udgiftsbevilling på 270.000 kr. til funktionen social vicevært ved Stenhuggerhusene fordelt på 90.000 kr. i 2016, 90.000 kr. i 2017 og 90.000 kr. i 2018.

Sagsfremstilling

I forbindelse med ibrugtagning af Stenhuggerhusene på Roskildevej har Frederiksberg Kommune søgt tilskud til funktionen social vicevært ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Støtten til en sociale viceværter kan ydes de første år efter etableringen af skæve boliger, og har til formål at understøtte den sociale indsats til beboerne i nyetablerede skæve boliger.

Af tidsmæssige årsager har det ikke været muligt at fremlægge ansøgningen for Socialudvalget inden afsendelsen af ansøgningen.

Den sociale vicevært

Det er hensigten, at den sociale vicevært ved Stenhuggerhusene skal samarbejde tæt med medarbejderne i  det sociale botilbud Opgangsfællesskabet, som har kontakten og arbejder opsøgende i forhold til beboerne i Stenhuggerhusene.

Mere overordnet skal den sociale vicevært supplere indsatsen for beboerne i de daglige funktioner og aktiviteter, der kan bidrage til at gøre dem mere selvhjulpne. Det kan være alt fra praktiske ting, som opsætning af lamper, rengøring og til mere personlig rådgivning og hjælp til økonomi, ensomhed og sygdom.

Den sociale vicevært vil i sit arbejde have et stort fokus på skabe større forståelse og forebygge  konflikter mellem beboerne og naboer i lokalmiljøet gennem en kontinuerlig tilstedeværelse. Det er planen, at den sociale vicevært fremadrettet skal medvirke til udvikling af fælles aktiviteter, hvilket kan bidrage med et større socialt fællesskab mellem de enkelte beboere. 

Evalueringen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet  ønsker at følge projektet, og har derfor bedt Frederiksberg Kommune om at indsende en kort evaluering af den sociale viceværts funktion og aktiviteter, når støtten udløber. Evalueringen vil også blive fremlagt for Socialudvalget.

Økonomi

Indtægts- og udgiftsbevilling på 270.000 kr. til funktionen social vicevært ved Stenhuggerhusene fordeles på 90.000 kr. i 2016, 90.000 kr. i 2017 og 90.000 kr. i 2018. Bevillingen er udgiftsneutral, da indtægts- og udgiftsbudget modsvarer hinanden i henhold til det bevilligede puljetilskud. Sagen har derfor ingen konsekvenser for kommunens overholdelse af servicerammen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Socialudvalget den 1. februar 2016, Magistraten den 8. februar 2016 og Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

Historik

Indstilling 1. februar 2016, pkt. 7:


Social,-Sundheds og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

1) at redegørelsen tages til efterretning, og

2) der meddeles indtægts- og udgiftsbevilling på 270.000 kr. til funktionen social vicevært ved Stenhuggerhusene fordelt på 90.000 kr. i 2016, 90.000 kr. i 2017 og 90.000 kr. i 2018

Indstilling 8. februar 2016, pkt. 49:

Socialudvalget indstiller til Magistraten,

1) at redegørelsen tages til efterretning, og

2) der meddeles indtægts- og udgiftsbevilling på 270.000 kr. til funktionen social vicevært ved Stenhuggerhusene fordelt på 90.000 kr. i 2016, 90.000 kr. i 2017 og 90.000 kr. i 2018.

 

35. Fondsmidler til gospelkor på Bostedet Soltoppen

Sagsnr.: 00.01.00-Ø34-1-15

Resumé

Bostedet Soltoppen har ansøgt og fået bevilget fondsmidler til gospelkor for psykisk sårbare borgere. Denne sag vedrører indtægts- og udgiftsbevilling for fondsmidlerne.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Socialudvalget indstiller,

  • at der til Bostedet Soltoppen gives indtægtsbevilling på 89 t. kr. fra TrygFonden til gospelkor for psykisk sårbare borgere
  • at der til Bostedet Soltoppen gives udgiftsbevilling på 73 t. kr.
  • at der udgiftsbevilges 16 t. kr. til den kommunale momsudligningsordning

Sagsfremstilling

Bostedet Soltoppen har ansøgt og fået bevilget midler fra TrygFonden til et gospelkor for psykisk sårbare borgere. Koret er opstartet i efteråret 2015 og holder til i Diakonissestiftelsens lokaler. Der er tilknyttet en korleder og en pianist. Det bevilgede tilskud forventes at kunne finansiere driften af koret frem til udgangen af maj 2016.

 

Formålet med koret er, at de psykisk sårbare borgere får styrket deres evne til at håndtere angst på en anden måde. Angst bliver ofte forværret af forkert vejrtrækning, hvorved der bliver sat gang i en ond spiral. Samtidig kan man også opleve mere eller mindre selvvalgt isolation fra andre mennesker. Et kor med professionel vejledning i opvarmning og vejrtrækningsøvelser vil derfor give deltagerne værktøjer til at håndtere angsten i hverdagen. Samtidig vil koret bidrage til et fællesskab, hvor man kan mødes i nye rammer og dermed også får mulighed for at skabe et større netværk og træning i at håndtere fx deres sociale angst.

 

Med baggrund i de gode erfaringer, der allerede nu er med gospelkoret, er det forventningen, at Bostedet Soltoppen søger TrygFonden om videreførsel af gospelkoret i efteråret 2016.  

Økonomi

Det foreslås, at 89 t.kr. indtægtsbevilges og 73 t.kr. udgiftsbevilges til Bostedet Soltoppens budget i 2016. Herudover skal der ved private donationer tilgå 17,5 procent af beløbet til den kommunale momsudligningsordning. Det svarer til 16 t. kr., som udgiftsbevilges til den kommunale momsudligningsordning, hvormed servicerammen for 2016 nettoforøges med 16 t.kr.

 

Tabel 1: Budget vedrørende gospelkor for psykisk sårbare borgere

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Socialudvalget den 1. februar 2016, Magistraten den 8. februar 2016, Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

Historik

Indstilling 1. februar 2016, pkt. 10:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller:

·    at der til Bostedet Soltoppen gives indtægtsbevilling på 89 t. kr. fra TrygFonden til gospelkor for psykisk sårbare borgere

·    at der til Bostedet Soltoppen gives udgiftsbevilling på 73 t. kr.

·    at der udgiftsbevilges 16 t. kr. til den kommunale momsudligningsordning    


Indstilling 8. februar 2016, pkt. 50:

Socialudvalget indstiller til Magistraten,

  • at der til Bostedet Soltoppen gives indtægtsbevilling på 89 t. kr. fra TrygFonden til gospelkor for psykisk sårbare borgere
  • at der til Bostedet Soltoppen gives udgiftsbevilling på 73 t. kr.
  • at der udgiftsbevilges 16 t. kr. til den kommunale momsudligningsordning

 

36. Opfølgning på revisionsberetning vedrørende refusion og tilskud på Beskæftigelsesministeriets område

Sagsnr.: 00.01.00-A01-34-16

Resumé

Frederiksberg Kommune har modtaget den såkaldte decisionsskrivelse fra Beskæftigelsesministeriet, hvor ministeriet godkender eller tager forbehold for refusionshjemtagelsen. Der er ikke forbehold eller revisionsbemærkninger. Sagen forelægges hermed til orientering.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at decisionsskrivelsen vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2014 tages til orientering.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune modtager statsrefusion på beskæftigelsesområdet (i alt ca.300 mio. kr.  i 2014) vedrørende f.eks. forsørgelsesudgifter og udgifter til indsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, mm. Når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har gennemgået kommunens revisionsberetningerne, sender styrelsen en decisionsskrivelse til kommunalbestyrelsen med kopi til revision og Statsforvaltningen. I decisionsskrivelsen tager ministeriet stilling til, om forvaltningen har opfyldt betingelserne for at modtage statsrefusion. Det er således først med decisionsskrivelsen, at staten tilkendegiver, hvorvidt kommunens modtagne statsrefusion er accepteret af staten.

Styrelsen kan i den forbindelse bede kommunen om at gennemgå samtlige sager på et område, at redegøre for tiltag i forhold til kvaliteten i sagsbehandlingen eller rejse krav om tilbagebetaling af udbetalte refusioner og/eller tilskud.

Frederiksberg Kommune modtog den 18. december 2015 styrelsens decisionsskrivelse vedrørende statsrefusion og tilskud på Beskæftigelsesministeriets sagsområder for 2014.

Resultatet af gennemgangen viser, at revisor ikke har forbehold eller revisionsbemærkninger på ministeriets område.

Beskæftigelsesministeriet noterer sig det tilfredsstillende resultat af revisors gennemgang, og har ikke yderligere bemærkninger.

Da der heller ikke var bemærkninger for 2013, har der ikke været anledning til opfølgning på tidligere beretninger.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016, Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

Historik

Indstilling 1. februar 2016, pkt. 5:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at decisionsskrivelsen vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2014 tages til orientering.

 

37. Tildeling af puljemidler til ledige med særlige udfordringer

Sagsnr.: 00.01.00-A01-247-15

Resumé

Frederiksberg Kommune har ansøgt og fået bevilliget puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til pilotprojektet "Samtaler og indsatser, der modvirker ledighed". Sagen forelægges hermed til godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller, at der på baggrund af STAR’s tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 750.000 kr. i 2016 og 265.000 kr. i 2017 på Magistratens budgetområde. 

Sagsfremstilling

I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev der afsat en permanent pulje på ca. 20 mio. kr. årligt til at understøtte kommunernes tilrettelæggelse af en indsats for ledige med særlige udfordringer. Midlerne fra puljen afsat i 2015 skal anvendes til ledige dagpengemodtagere i risiko for langtidsledighed. Formålet med pilotprojektet er at bidrage til at opbygge og udbrede viden om samtaler og indsatser for ledige dagpengemodtagere med særlige udfordringer i form af risiko for langtidsledighed. Pilotprojektet inddrager også det afklaringsværktøj, som bl.a. er udviklet som led i beskæftigelsesreformen, og som skal understøtte sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser i at identificere de nyledige dagpengemodtagere, der er i særlig risiko for langtidsledighed. Afklaringsværktøjet anvendes som input til sagsbehandlerens forberedelse af samtaler og indsats. Indsatsen skal ligge udover det, som jobcentrene normalt tilbyder og projektet skal arbejde med en styrket kvalitet og sammenhæng mellem samtaler og indsats.

 

Ansøgningsfristen for puljen var meget kort, hvorfor det først nu er muligt at orientere udvalget om, at forvaltningen ultimo november sendte en ansøgning til STAR. Jobcenter Frederiksberg valgte at ansøge puljen, da en særlig indsats over for langtidsledige er et af de prioriterede områder i beskæftigelsesplanen.

 

Pilotprojekt

Projektet på Frederiksberg vil have fokus på to udvalgte undergrupper af langtidsledige, da de udgør 25 % af de samlede langtidsledige på Frederiksberg. Det drejer sig om seniorer (+50) og ledige med ikke vestlig baggrund. Begge målgrupper er overrepræsenteret blandt de langtidsledige i forhold til deres andel af befolkningen.

 

Rammen for projektet vil være det intensiverede kontaktforløb, som a-kasserne er en del af. A-kasserne vil blive inddraget helt fra start, når der er ledige, som er i højrisiko for langtidsledighed. For de ledige der er en del af projektet, er det vigtigt, at den enkelte ledige mødes af en fælles linje på tværs af jobcentret og a-kassen. Tanken er, at a-kasserne skal indgå i indsatsen, og tilbyde eksempelvis en afklarings-, motivations- og vejledningsindsats.  

 

Projektet vil have fokus på en tidlig intensiv indsats, hvor virksomhedsrettet aktivering er i fokus fra start. Der vil blive arbejdet med særligt tilrettelagte virksomhedsrettede praktikker. De to udvalgte målgrupper, vil blive selekteret til specielle velkomstmøder, der er særligt målrettet målgrupperne. Efter velkomstmødet vil der blive afholdt individuelle samtaler. Samtalen vil tage udgangspunkt i  afklaringsværktøjet.

Der vil blive talt virksomhedspraktik fra 1. samtale, og der vil også være fokus på faglig og geografisk mobilitet.

 

En del af de ledige, der er i risiko for langtidsledighed, kommer fra jobfunktioner, hvor der ikke kan forventes jobåbninger i en overskuelig fremtid. Der vil for nogen af disse ledige derfor være behov for at igangsætte målrettet opkvalificering i form af kurser eller egentlige uddannelsesforløb.

 

De overordnede mål for projektet vil være, at for ledige med ikke vestlig baggrund, skal målgruppens andel af langtidsledighed falde med 25 procent i forhold til målgruppens størrelse af den samlede langtidsledighed. I alderen 50+ skal langtidsledigheden nedbringes til – minimum - andelen af arbejdsstyrken.

 

Tidsplan

  • Januar 2016: Ansættelse af projektleder
  • Februar - marts 2016: tilrettelægge samarbejde med a-kasse og udvikling af projektet.
  • April 2016 –  marts 2017 igangsættelse af projekt
  • April 2017 – maj 2017 erfaringsopsamling og forankring af projektet.

 

Som led i projektet gennemfører STAR afslutningsvis en evaluering hvor projektets erfaringer udbredes. Udvalget vil får forelagt evalueringen.

Økonomi

Projektet er neutral for servicerammen, da udgifterne til projektet finansieres af tilskuddet fra STAR. Bevillingen er givet for perioden 1. januar 2016  til 30. juni 2017.

 

Udgifts- og indtægtsbevillingen på 1.015.000 kr. er placeret på Magistratens budgetområde, fordelt på 750.000 kr. i 2016 og 265.000 kr. i 2017.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 1. februar 2016, Magistraten den 8. februar 2016 og Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

Historik

Indstilling 1. februar 2016, pkt. 6:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

1. at sagen godkendes

2. at der på baggrund af STAR’s tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 750.000 kr. i 2016 og 265.000 kr. i 2017 på Magistratens budgetområde. 

 

Indstilling 8. februar 2016, pkt. 51:

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte sagen, og indstiller til Magistraten, at der på baggrund af STAR’s tilsagnsskrivelse gives henholdsvis en indtægts- og udgiftsbevilling på 750.000 kr. i 2016 og 265.000 kr. i 2017 på Magistratens budgetområde. 

 

38. Udvidelse af Allégårdens Ungdomscenter Ungdomspensions målgruppe og pladsantal

Sagsnr.: 17.00.00-G00-3-15

Resumé

Da Frederiksberg Kommune er modtagekommune for flygtninge og herunder uledsagede flygtningebørn og unge under 18 år, er der i stigende grad et behov for at have det fornødne beredskab i kommunen til at kunne løse denne opgave. Antallet af uledsagede flygtninge har været stigende fra 1 i 2012, 3 i 2013, 5 i 2014 og 22 i 2015. Der lægges i sagen op til en udvidelse af antallet af pladser på Allégårdens Ungdomscenter ved et tillæg til driftsoverenskomsten. Det indstilles desuden, at institutionens driftsomkostninger reduceres.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Flemming Brank deltog ikke i sagens behandling p.g.a. inhabilitet.

Indstilling

Magistraten og Børneudvalget indstiller,

1. at udvidelsen af Allégårdens Ungdomscenter Ungdomspensions målgruppe og pladsantal godkendes,

2. at reduktionen i budgettet godkendes,

3. at tillæg til driftsoverenskomst godkendes.

 

Forvaltningen blev anmodet om et oplæg ultimo marts 2016 om alternativ løsning på flygtningebørn og kommunens egne børn.

Sagsfremstilling

Påtegning:

Sagen blev udsat i Børneudvalgets møde den 11. januar 2016, idet udvalget ønskede en redegørelse om den normeringsudvidelse, der blev besluttet til budget 2013 samt opholdspriser for andre døgntilbud til uledsagede flygtninge børn/unge.

Ændringen af Allégårdens pladsantal skete på baggrund af en analyse af Frederiksberg Kommunes selvejende døgninstitutioner inden for det specialiserede børne- og ungeområde fra juni 2012 der bl.a. konkluderede, at udviklingen på anbringelsesområdet var gået i retning af et faldende antal anbringelser som følge af styrkede metoder til familiefokuseret forebyggelse og tidlig indsats.

Analysen viste dog, at der ikke var tale om et fald i antallet af indskrevne på de lokale døgninstitutionspladser, men derimod at institutionerne har overtaget en række specialiserede opgaver, der tidligere blev løst ved køb af tilbud i de private opholdssteder fx i forhold til kriminalitet og psykiatri.

Derudover var der kommet et stigende behov for egnede anbringelsestilbud til børn og unge med diagnoser, hvilket har udfordret de lokale døgninstitutioner, idet de alle som udgangspunkt er defineret og normeret til at modtage normalt begavede børn og unge med problemer inden for det psykosociale område.

For at Frederiksberg Kommune fortsat kunne have et lokalt tilbud til den mest udsatte gruppe af unge, med mulighed for akutplacering, afsoning, undersøgelse/observation og motivationsophold samt længerevarende ophold, skulle der ske en omorganisering af indsatsen på ungdomspensionsafdelingen på Allégårdens Ungdomscenter, så institutionen matchede Frederiksberg Kommunes anbringelsesbehov.

Allégården Ungdomscenters Ungdomspension var i 2012 normeret til 15 pladser med 13 interne døgnpladser og 2 pladser i en udslusningslejlighed beliggende på Frederiksberg.

 

Analysen anbefalede derfor

  • at antallet af pladser reduceres til 10 døgnpladser på Ungdomspension og den eksterne lejlighed overdrages til Afdeling Smallegade som efterværnstilsyn,
  • at der på den ene etage etableres en afdeling med et leve- og udviklingsmiljø, hvor der løses akutte og observations/motivationsopgaver med en fordeling på 2 akutpladser og 3 pladser til observations/motivation opgaver og andre tidsafgrænsede opgaver fx afsoning af kortere varighed
  • at der på den anden etage etableres et leve- og udviklingsmiljø, hvor 5 unge der er ”stabiliserede” og udviser motivation for at ændre på deres vanskelige situation kan bo i et rummeligt mindre struktureret døgnmiljø, hvor de kan få ”ro” og støtte til at udvikle sig over tid.
  • at der tilføres 3 fuldtids socialpædagoger og en 30 timers ungdomspsykolog til at supplere den behandlingsmæssige indsats, så institutionen i højere grad matcher sammenlignelige institutioner, der udbyder samme opgaver over for målgruppen.
  • at der videreudvikles på det tætte og fleksible samarbejde med skoleafdelingen, U og U, Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter mv. for at sikre, at gruppen af unge modtager den relevante og optimale støtte i samtlige af kommunens tilbud
  • at der videreudvikles på at etablere et tæt og fleksibelt samarbejde med politiet og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

 

På baggrund af analysens anbefalinger blev det i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret 2012 besluttet at udvide Allégården Ungdomscenters budget med 1,3 mill. fra 2013 til ansættelse af 2 fuldtidspædagoger og 1 psykolog 30 timer ugentligt.

Pladsantallet på 15 blev reduceret til 10 pladser på Ungdomspensionsafdelingen, idet udslusningslejligheden (2 pladser) blev overført til afdeling Smallegade og et værelse på den ene afdeling blev inddraget til kontor, der i dag er kontor for souschefen.

De 2 ”levegrupper” med hver 5 pladser på hver sin etage blev herefter etableret i 2013 med henblik på at kunne tilbyde akutplaceringer, udredning/pædagogiske observationer og mere permanente placeringer.

Tilbuddet er i sin nuværende form godkendt af Socialtilsyn Syd inden for de 7 lovpligtige områder og vurderet på en skala fra 1 til 5 med et gennemsnit på 4, hvilket ifølge Socialtilsynets kvalitetsmodel betyder, at Allegårdens Ungdomscenter "i høj grad har opfyldt" kvalitetsmodellens krav.

  • fysiske rammer,
  • kompetencer,
  • målgruppe, metoder og resultater,
  • organisation og ledelse,
  • selvstændighed og relationer,
  • uddannelse og beskæftigelse og,
  • økonomi

Socialtilsynets omfattende godkendelse vedlægges til orientering.

I forbindelse med en omlægning af indsatsen på Allégården Ungdomscenter som beskrevet i indstilling forelagt Børneudvalget den 11. januar 2016 vedr. Udvidelse af Allégården Ungdomscenters målgruppe og pladsantal vil den fremtidige gennemsnitlige døgntakstpris udgøre 2.714,- pr. døgn og 82.550,- kr. pr. måned.

Til sammenligning udgør taksten for de øvrige frederiksbergske døgninstitutioner følgende:

Bülowsvej for børn og familier: 2.901 kr. pr. døgn og 88.248 kr. pr. måned.

Josephine Schneiders Hus: 2.095 kr. pr. døgn og 63.730 kr. pr. måned.

Jens Jessens Vej 2.024 kr. pr. døgn og 61.570 kr. pr. måned.

Ved benchmarking på økonomi via tilbudsportalen på tilbud til en sammenlignelig målgruppe af unge uledsagede flygtninge, hvor tilbuddene alene tilbyder længerevarende ophold (og ikke udredning/pædagogiskobservation og psykologsamtaler) fordeler opholdsprisen pr. måned sig som følger:

Løven Novus, Holbæk                        89.917,-

Opholdsstedet Løven, Holbæk                68.164,-

Bak-Op Døgn Aps, Roskilde                70.445,-

Red Barnets Børnehus, Lynge             68.994,-

Integrationsnet (Dansk Flygtningehjælp) 75.000,-

 

Allégården Ungdomscenter er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune beliggende på Frederiksberg Alle 48, 1820 Frederiksberg C.

Den overordnede målsætning for Allégården Ungdomscenter er at opfylde de skiftende anbringelsesbehov som Frederiksberg Kommunes Familieafdeling har indenfor aldersgruppen 14 til 23 år.

Allégården Ungdomscenters ungdomsafdeling skal sikre, at der altid er akutplads til rådighed, samt tilbyde individuelt tilpassede løsningsmodeller for de anbragte unge, herunder udføre observationsopgaver.

Allégårdens Ungdomscenter består af fire forskellige tilbud:

  1. En ungdomspensionsafdeling med 2 afdelinger (døgn) hvor unge kan indskrives akut, når der opstår kriser eller konflikter i hjemmet, og når familien midlertidig ikke kan varetage omsorgen for den unge. Ungdomspensionsafdelingen modtager også unge til omsorgs-, observations- og behandlingsopgaver med henblik på hjemgivelse, anden anbringelse eller fortsat ophold på afdelingen. Ungdomspensionsafdelingen modtager unge i alderen fra 14 til 18 år. Der er aktuelt 10 pladser på denne afdeling. Antallet af pladser foreslås udvidet til 12 pladser.
  2. En hybelafdeling (døgn)for unge der har særlige behov for støtte i forbindelse med at fastholde tilknytning til arbejde og uddannelse og har behov for støtte til på sigt at kunne etablere sig i en selvstændig tilværelse uden støtte. Hybelafdelingen modtager unge i alderen fra 16 til 23 år. Der er aktuelt 7 pladser på denne afdeling.
  3. Et fast kontaktperson tilbud (ambulant) til hjemmeboende unge og deres familier – afdeling Bøgen yder individuel støtte til den unge og forældrene med henblik på at understøtte en udviklingsproces der har tilmål at den unge kan forblive i hjemmet. Der er aktuelt 12 pladser på denne afdeling.
  4. Et fastkontaktperson tilbud (ambulant) til udeboende unge – afdeling Smallegade fører tilsyn og yder pædagogisk støtte med fokus på at understøtte den unges personlige udvikling, tilknytning arbejde/uddannelse og etablering af en selvstændig tilværelse. Afdeling Smallegade modtager unge i alderen fra 16 til 23 år og råder over 9 hybellejligheder og 1 treværelseslejlighed, hvor de unge kan have midlertidigt ophold inden de overgår til egen bolig. Der er aktuelt 22 pladser på denne afdeling.

Der er således i alt 51 pladser på Allegårdens Ungdomscenter fordelt på de 4 afdelinger.

Allégårdens Ungdomscenter blev i 2012 på baggrund af en analyse af Frederiksberg Kommunes selvejende døgninstitutioner indenfor det specialiserede børne- og ungeområde tilpasset til at skulle kunne modtage en gruppe af unge, der tidligere ellers ville være blevet placeret på opholdsteder og døgninstitutioner udenfor Frederiksberg.

Det har dog vist sig , at der har været et fald i behovet for denne type af anbringelser ligesom der generelt har været et faldende anbringelsesbehov her på Frederiksberg og på landsplan.

Børne- og Ungeområdet Familieafdelingen har på den baggrund haft en dialog med Allégården Ungdomscenters bestyrelse om ændring af pladsantal og opgaveløsning i forhold til at imødekomme Frederiksberg Kommunes nye behov for udredning og anbringelse af unge uledsagede flygtninge.

I forbindelse med Frederiksberg Kommunes forpligtigelse til at modtage uledsagede flygtninge under 18 år skal det anføres, at alle udgifter hertil iht. Serviceloven refunderes med 100% statsrefusion.

Allegårdens Ungdomscenters bestyrelse er imødekommende i forhold til de foreslåede ændringer.

Allégårdens Ungdomscenter løste tilbage i perioden fra 2003 og frem til og med 2006 lignende opgaver overfor uledsagede flygtninge unge med stor succes.

De unges ophold på Allégården har til formål i et samarbejde med Familieafdelingen at udrede og beskrive de unge inden for den lovpligtige børnefaglige undersøgelses rammer.

Da samtlige unge er ”ukendte” for alle myndigheder er der ikke som i andre sager i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse  jf. § 50 mulighed for at indhente oplysninger fra andre samarbejdspartnere fx skole, forældre, netværk, sundhedsvæsen mv., hvorfor undersøgelsen ofte tager længere tid, da undersøgelsen på alle områder skal gennemføres fra start.

Derudover kommer de mangeartede pædagogiske og kulturformidlingsopgaver opgaver i forhold til at introducere og præsentere det danske samfunds muligheder og tilbud, herunder at gøre dem bekendt og fortrolig med normer og regler, der har betydning for de kan begå sig.

Udredningsopholdet på Allégårdens Ungdomscenters Ungdomspensionsafdeling afsluttes med at Familieafdelingen i samråd med den unge træffer beslutning om, hvilken form for fremtidig hjælpeforanstaltning den unge har behov for.

Der vil typisk være tale om, at de unge fraflytter Allegårdéns Ungdomscenter, når den unge har de fornødne personlige, sproglige, sociale og kulturelle kompetencer til at overgå til et andet tilbud fx efterskole, værtsfamilie, egen bolig mv.

De unge som på baggrund af flugt mv. har traumer eller andre særlige udfordringer og behov for egentlig behandling vil forblive på Allegårdéns Ungdomscenter indtil de er i stand til at modtage et andet tilbud.

Disse unge vil efter endt udredning forblive anbragt efter Lov om Social Service fx i netværkspleje, socialpædagogiske opholdssteder, de øvrige lokale døgninstitutioner, efterskoler frem til det fyldte 18. år, hvor de unge skal permanent boligplaceres.

En tilpasning af Allegårdéns Ungdomscenter vil udelukkende omhandle Ungdomspensionen med sine aktuelle 10 pladser. Tilpasningen vil omhandle en pladsudvidelse fra de eksisterende 10 pladser til 12 døgnpladser, hvilket vil kunne ske indenfor de eksisterende bygningsmæssige rammer. Ud fra en samlet vurdering af opgavens tyngde, vil der samtidig med udvidelsen af antallet af pladser ske en reduktion i den del af budgettet der omhandler Ungdomspensionsafdelingen på 700.000 kr.

En ændring af pladsantal og en udvidelse af målgruppen på Allégårdens Ungdomscenter forudsætter, at Kommunalbestyrelsen tiltræder ændringen af pladsantallet i form af et tillæg til den gældende driftsaftale og en efterfølgende godkendelse af Socialtilsyn Syd.

Ændring om udvidelse af målgruppen og pladsantal vil kunne træde i kraft så snart Socialtilsyn Syd har godkendt ovenstående ændringer.

Hybelafdelingen - tilbud til 7 unge, Afdeling Bøgen – tilbud til 12 hjemmeboende unge og deres familier og Afdelingen Smallegade – tilbud til 22 unge udeboende vil ikke blive berørt normerings- eller budgetmæssigt af tilpasningen.

Økonomi

Allegårdens Ungdomscenters budget vil med en tilpasning svarende til 700.000 kr. udgøre i alt 17 mio. kr. Medregnes de indirekte omkostninger (dvs. kommunes overhead ),som indgår i takstberegningen, udgør det samlede takstgrundlag i alt 18,4 mio. kr.

 

Ved en udvidelse af pladstallet vil døgntakstprisen i Allegårdens Ungdomscenter i 2016 falde fra det nuværende niveau på 4.250 kr. pr. døgn (i 2015) til 2.714 kr. pr. døgn i 2016. Der kalkuleres i 2016 med 100 % belægning på alle pladser, hvilket også medvirker til at nedbringe taksten pr. døgn.

 

Som oplyst i sagen er der 100 % statsrefusion for de udgifter, som afholdes efter Servicelovens bestemmelser til anbringelse af uledsagede flygtningebørn og -unge under 18 år. Frederiksberg Kommunes økonomi vil således ikke isoleret set blive påvirket af takstændringen. Der har dog i 2015 været et betydeligt mindreforbrug i anbringelsesudgifterne i kommunen, hvilket skal tilskrives et faldende behov for at anbringe børn og unge bosiddende i kommunen. Døgnpladserne på Allegårdens Ungdomscenter har således ikke i samme omfang som tidligere været efterspurgt til anbringelse af herboende børn og unge og pladserne har kunnet anvendes til boligformål for uledsagede børn og unge. Udgifterne hertil er som tidligere nævnt 100 % statsligt refunderet.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget den 1. februar 2016, Magistraten den 8. februar 2016, Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

Historik

Indstilling 11. januar 2016, pkt. 2:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at udvidelsen af Allégårdens Ungdomscenter Ungdomspensions målgruppe og pladsantal godkendes,
  2. at reduktionen i budgettet godkendes,
  3. at tillæg til driftsoverenskomst godkendes.


Indstilling 1. februar 2016, pkt. 16:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at udvidelsen af Allégårdens Ungdomscenter Ungdomspensions målgruppe og pladsantal godkendes,
  2. at reduktionen i budgettet godkendes,
  3. at tillæg til driftsoverenskomst godkendes.


Børneudvalget , 11. januar 2016, pkt. 2:

Udsat efter drøftelse. 


Indstilling 8. februar 2016, pkt. 52:

Børneudvalget indstiller,

1. at udvidelsen af Allégårdens Ungdomscenter Ungdomspensions målgruppe og pladsantal godkendes,

2. at reduktionen i budgettet godkendes,

3. at tillæg til driftsoverenskomst godkendes.

 

Gunvor Wibroe tog forbehold.

 

39. Høringssvar, flytning af MK3 (modtageklasse 3)

Sagsnr.: 17.15.01-K04-1-15

Resumé

Undervisningsudvalget besluttede i mødet den 23. november 2015 at sende forslag om flytning af modtageklasser for de ældste elever, MK 3 fra Skolen ved Bülowsvej til Skolen på Nyelandsvej, Lollandsvej 40, i høring hos skolebestyrelserne. I sagen gennemgås høringssvarene samt forvaltningens kommentarer hertil. Det foreslås indstillet til Kommunalbestyrelsen, at Styrelsesvedtægten for skolevæsenet på Frederiksberg ændres, således at modtageklasserne er fordelt på tre skoler. Konkret at der vælges mellem to modeller:

 

Model A: MK0 og MK1 placeres på Frederiksberg Ny Skole, MK2 på Skolen ved Bülowsvej og MK3 på Skolen på Nyelandsvej.

Model B: MK0 og MK1 på Frederiksberg Ny Skole samt MK2 og MK3 fordelt på såvel Skolen ved Bülowsvej som Skolen på Nyelandsvej.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Undervisningsudvalget indstiller,

Model 2, således at Styrelsesvedtægten for skolevæsenet på Frederiksberg ændres, således at Modtageklasse 0 og Modtageklasse 1 er placeret på Frederiksberg Ny Skole, samt der oprettes Modtageklasse 2 og Modtageklasse 3 på såvel Skolen ved Bülowsvej som Skolen på Nyelandsvej (Lollandsvej).

 

Udvalget besluttede desuden følgende:

1) At model for modtageklasser i Jammersbugt og Hørsholm Kommune forelægges for udvalget, herunder undervisningstilbud for familiesammenførte.

2) At der fremadrettet ses på muligheder for at sprede modtageklasser til skoler som ikke i forvejen har modtageklasser.

3) At efterskoler indtænkes i tilrettelæggelse af undervisningstilbud for flygtninge.

Sagsfremstilling

Undervisningsudvalget besluttede i mødet den 23. november 2015 at sende forslag om flytning af modtageklasse 3 fra Skolen ved Bülowsvej til Lollandsvej 40 i høring i skolebestyrelserne. Der er indkommet høringssvar fra syv skoler. Tre skoler afstår fra at svare, da de ikke er direkte berørt af forslaget (Skolen på La Cours Vej, Søndermarkskolen og Frederiksberg Ny Skole). Af de skoler, der har svaret, støtter tre forslaget eller har ingen bemærkninger hertil.

 

De egentlige bemærkninger til forslaget er således fra Skolen på Nyelandsvej, Skolen ved Bülowsvej samt Skolen ved Duevej.

 

Gennemgående for de tre bestyrelsers svar er, at de stiller sig kritiske i forhold til finansieringen af forslaget. Bestyrelserne mener således ikke, at der bør bruges midler fra inklusionsområdet til at finansiere det øgede antal modtageklasser. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 7. december 2015, at finansieringen kommer fra uforbrugte midler under Bøneudvalget. Der er dermed ikke tale om finansiering via midler til inklusion.

 

Endvidere har bestyrelsen ved Skolen på Nyelandsvej en række kommentarer af pædagogisk og praktisk karakter. I bilag 1 ses en samlet oversigt over bestyrelsernes svar samt forvaltningens kommentarer hertil.

 

Høringssvar fra de skoler, der har afgivet svar, er at finde som bilag 2-8.

 

Skolen på Nyelandsvej anbefaler en model, hvor de får MK-elever på alle klassetrin fremfor kun i udskolingen, og at det samme gør sig gældende for flere andre skoler i kommunen.

MK0 og MK1 er netop flyttet til Frederiksberg Ny Skole (Grundtvigsvej), og da der kun er elever her op til 4. klassetrin vil det ikke være muligt at have ældre MK-elever her. Der er desuden på sigt ikke fysisk plads hertil.

Det vil være muligt at fordele MK2- og MK3-klasserne mellem Skolen ved Bülowsvej og Skolen på Nyelandsvej, omend der rent fysisk er langt bedre plads på Skolen på Nyelandsvej. Der redegøres nærmere herfor i bilaget med oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentar hertil, ligesom de væsentligste fordele og ulemper ved de to foreslåede modeller beskrives herunder:

 

 

Fordele

Ulemper

MK2 på Bü og MK3 på NY

Samlet fagligt miljø med mulighed for specialisering og dermed bedst mulig undervisning.

Udslusning på ét niveau. Dvs. når der er udsluset børn til almenklasse i fx 6. klasse, så kommer der ikke igen børn der skal udsluses når samme klasse er nået til fx 8. klassetrin.

MK3 placeret samlet med mulighed for koncentreret indsats fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og samarbejde med fx VUF.

Koordinator og ledelse med fokus på de specifikke fag og kompetencer, der skal være i fokus for de pågældende klassetrin.

Kompetenceudvikling i almenområdet (dansk som andetsprog) fokuseret på de lærere, som har de pågældende få årgange.

Den ledige kapacitet på Lollandsvej udnyttes fuldt ud.

Mange MK-børn indenfor lille alderspektrum. De ”fylder” derfor meget på skolen og i de klasser, de udsluses til.

 

Kun lærere der underviser de relevante årgange kompetenceudvikles indenfor dansk som andetsprog.

 

 

MK2 og MK3 fordelt på Bü og NY

MK-børn fordelt over flere alderstrin, hvorfor de vil opleves at ”fylde” mindre på den enkelte årgang. Dermed potentiel mulighed for bedre inklusion.

Kompetenceudvikling i almenområdet (dansk som andetsprog) fokuseret på lærere på adskillige klassetrin, hvilket giver et generelt kompetenceløft til skolen.

Kapacitet på såvel Nyelandsvej som Lollandsvej udnyttes.

Ikke et samlet fagligt miljø og dermed mindre mulighed for specialisering.

Udslusning på flere niveauer. Dvs. når der fra MK2 er udsluset børn til almindelig klasse, så vil der efterfølgende igen ske udslusning fra MK3.

MK3 placeret på flere adresser, hvilket gør samarbejde med UU og ungdomsuddannelser mere udfordrende.

Koordinator og ledelse skal have fokus på flere forskellige fag og kompetencer pga. flere klassetrin.

Risiko for, at MK-børn får svært ved at finde kammerater, fordi der er færre af lignende baggrund at spejle sig i og have relationer til.

Større udgifter til kompetenceudvikling indenfor dansk som andetsprog, da flere skal involveres.

Kapacitetspres (lokaler) på Skolen ved Bülowsvej.




 

Der er pt. én MK0-klasse, to MK1-klasser, to MK2-klasser og fire MK3-klasser (sandsynligvis stigende til fem til sommer 2016).

Hvis MK0 og MK1 placeres på Frederiksberg Ny Skole, MK2 på Skolen ved Bülowsvej og MK3 på Skolen på Nyelandsvej (forslaget sendt i høring), vil fordelingen af klasser blive:

MK0 og MK1: 3 klasser på Frederiksberg Ny Skole (er allerede besluttet)

MK2: 2 klasser på Skolen ved Bülowsvej.

MK3: 4 eller 5 klasser på Skolen på Nyelandsvej.

Dvs. 3 klasser på Frederiksberg Ny Skole, 2 klasser på Skolen ved Bülowsvej og 4-5 klasser på Skolen på Nyelandsvej.

ALTERNATIVT

Hvis MK0 og MK1 placeres på Frederiksberg Ny Skole, MK2 og MK3 fordeles mellem Skolen ved Bülowsvej og Skolen på Nyelandsvej, vil fordelingen af klasser blive:

MK0 og MK1: 3 klasser på Frederiksberg Ny Skole (er allerede besluttet)

MK2: 1 klasse på Skolen ved Bülowsvej og 1 klasse på Skolen på Nyelandsvej (nogle årgange vil der måske kun være elever til 1 klasse)

MK3: 2-3 klasser på Skolen på Nyelandsvej og 2 klasser på Skolen ved Bülowsvej.

Dvs. 3 klasser på Frederiksberg Ny Skole, 3 klasser på Skolen ved Bülowsvej og 3-4 klasser på Skolen på Nyelandsvej (med lokalekapacitet til flere).

 

Forvaltningen gør opmærksom på, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling netop har offentliggjort et litteraturstudie, udført af Rambøll, over forskning om modtageformer til nyankomne flygtninge- og indvandrerbørn. Der er set på forskning i Danmark, Norge og Sverige, samt USA og Canada. Sammendrag af rapporten er vedlagt som bilag. Selve rapporten kan findes her: http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2016/Jan/160113-Ny-rapport-kortlaegger-litteratur-om-modtagelsestilbud.

 

Sagsfremstilling fra udvalgets behandling den 23. november 2015:

 Undervisningsudvalget besluttede,

1. at forslag om flytning af modtageklasse 3 (MK3) til Lollandsvej 40 fra og med skoleåret 2016/2017 sendes i høring hos skolebestyrelserne.

 

Undervisningsudvalget og Børneudvalget indstiller,

 2. at der tilføres midler til en koordinatorfunktion på hver af de skoler, som rummer modtageklasser, ialt en udgiftsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2016

3. at udgiften finansieres via forventet mindreforbrug indenfor Børneudvalgets ramme vedrørende Børn og Unge med særlige behov

4. at orientering om muligt samarbejde med Gentofte Kommune om tilbud til behandlingskrævende flygtninge-børn tages til efterretning.

  

Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen tog forbehold for punkt 3. 

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen, Balder Mørk Andersen og Daniel Panduro) ønskede, at høre privatskolerne i kommunen vedr. muligheden for at privatskolerne kan bidrage til integration af flygtninge.

Et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Margit Ørsted og Morten Jung) stemte imod.

 

Indstilling

 Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at forslag om flytning af modtageklasse 3 (MK3) til Lollandsvej 40 fra og med skoleåret 2016/2017 sendes i høring hos skolebestyrelserne.
  2. at der tilføres midler til en koordinatorfunktion på hver af de skoler, som rummer modtageklasser, ialt en udgiftsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2016
  3. at udgiften finansieres via forventet mindreforbrug indenfor Børneudvalgets ramme vedrørende Børn og Unge med særlige behov

at orientering om muligt samarbejde med Gentofte Kommune om tilbud til behandlingskrævende flygtninge-børn tages til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Undervisningsudvalget modtog den 26. oktober 2015 en orientering om det stigende antal flygtningebørn, som bl.a. medfører et stigende pres på kommunens modtageklasser jf. nedenstående prognose:

 Prognose over udvikling i flygtningebørn i modtageklasser

 

2015

 

2016

2017

Flygtninge under 18 år

18 (nuværende)

+ 22 (kommende)

i alt 40 elver med flygtningebaggrund i modtageklasser

50 elever (25% af 195)

50 elever (25% af 195)

Familiesammenføring fra 2015 kvoten

 

 

32 + 37= i alt 69 elever

32 + 37 = i alt 69 elever

Familiesammenføring fra 2016 kvoten

 

 

 

84 elever

Prognose for antal flygtningebørn i modtageklasserne

40 elever med flygtningebaggrund

 

119 elever med flygtningebaggrund

203 elver med flygtningebaggrund




  MK0 (0.-1. klasse) og MK1 (2.-4. klasse) er placeret på Frederiksberg Ny Skole. MK2 (5.-7. klasse) og MK3 (8.-10. klasse) er placeret på Skolen ved Bülowsvej.

  

Vækst i antal modtageklasser

Antallet af børn i modtageklasser er kraftigt stigende, og karakteren af udfordringer som disse børn har er markant anderledes end de hidtidige modtageklasse-elever.

Modtageklasserne yder basisundervisning i dansk som andetsprog, som gives til tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte er så stort, at de ikke ved optagelsen i den danske folkeskole kan deltage i den almindelige undervisning i klassen. (jf. bekendtgørelse 690 om Folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, §4). En klasse må jf. bekendtgørelsen ikke være på mere end max 12 elever ved oprettelsestidspunktet (skoleårets start). Hvis en klasse er større end 12 elever, skal der være to medarbejdere til hver klasse.

Hvis prognosen for udviklingen i antallet af flygtningebørn er korrekt, vil antallet af modtageklasser stige fra 7 modtageklasser til ca. 16 årlige modtageklasser i 2017. Allerede nu er modtageklasse nummer 8 og nummer 9 under etablering og det er forventningen at yderligere tre modtageklasser oprettes hhv. pr. 1. april 2016, pr. 1. august 2016 og pr. 1. oktober 2016. De økonomiske konsekvenser vil blive medtaget i 1. forventet regnskab 2016. 

 

Flytning af MK3 til Skolen på Nyelandsvej, afdelingen på Lollandsvej

Den kraftige vækst i antallet af modtageklasser  betyder, at der er brug for at fordele modtageklasserne over flere skoler. Der er ikke lokalekapacitet på Skolen ved Bülowsvej til det stigende antal elever, og det er ikke fagligt /pædagogisk hensigtsmæssigt at samle så mange flygtningebørn ét sted, idet det er meningen at de, så snart de kan, skal udsluses helt eller delmæssigt til de almindelige klasser.

Det foreslås derfor fra skoleåret 2016-2017 at flytte MK3 til Skolen på Nyelandsvej i skolens afdeling på Lollandsvej, hvor udskolingseleverne vil høre til fra august 2016. Denne lokalitet giver den nødvendige kapacitet, og modtageklasseeleverne placeres i et miljø med andre udskolingselever, som de kan spejle sig i og samarbejde med. Der vil dels skulle ske rekruttering af personale til tilbuddet, dels gennemføres kompetenceudvikling af personalet på Skolen ved Nyelandsvej. Ressourcer hertil vil blive prioriteret indenfor det eksisterende budget for kompetenceudvikling på skoleområdet.

Placering af modtageklasser er beskrevet i styrelsesvedtægten for skolevæsenet, og der skal derfor gennemføres høring af skolebestyrelserne ang. en sådan ændring.

Problematikken omkring flytning af MK3 har været drøftet med skolelederen på Skolen på Nyelandsvej, som på baggrund af den ledige kapacitet på Lollandsvej samt nødvendigheden af at etablere en løsning støtter op om forslaget. Han bemærker endvidere, at et udvidet samarbejde med Klub Louis P om fritidsdelen vil være hensigtsmæssigt.

 

Koordinatorfunktioner på skoler med modtageklasser

Det kraftigt stigende antal modtageklasser samt ikke mindst den store koordinations- og udviklingsopgave der følger heraf betyder, at skolerne presses betydeligt. På ledelsesniveau bruges der store ressourcer på konkret sagsbehandling, koordinerende møder med forskellige forvaltninger, forældre m.v.. Lærere og pædagoger i modtageklasserne bruger meget store ressourcer på koordination, understøttelse af sagsbehandling (møder, dokumentation, forespørgsler), samtaler med og praktisk hjælp til forældre og børn, samarbejde med tolke og lægefaglig personale samt individuel tilrettelæggelse af undervisning.

Lærerne og pædagogerne i modtageklassetilbuddene oplever pt. et stort arbejdspres og manglende kvalifikationer i forhold til de udfordringer det møder. Dette afspejles bla. i et bekymrende højt sygefravær.

På baggrund af drøftelser med ledelser og personale anbefales det at tilføre hver af skolerne med modtageklasser ressourcer til en koordinator-og udviklingsfunktion på ca. 1 stilling, således at ledelse, lærere og pædagoger kan koncentrere sig om kerneopgaven: at lære børnene det danske sprog og forberede dem til udslusning til det almene skoletilbud eller ungdomsuddannelsestilbud.

På Skolen på Bülowsvej foreslås at stillingen etableres med øjeblikkelig virkning, dvs. i praksis fra den 1. januar 2016. På Skolen på Nyelandsvej (Lollandsvej) vil det være hensigtsmæssigt for at forberede etableringen af modtageklasser til skoleåret 2016/17 at stillingen oprettes pr. 1. april 2016. På Frederiksberg Ny Skole foreslås oprettelse af 1 stilling pr. 1. august 2016. I alt 3 årsværk svarende til 1,084 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. fra 2017.

Koordinatorens opgaver:

  • At introducere nye MK-elever til skolen
  • At samarbejde med det tværsektorielle modtagecenter om nødvendige tiltag for elever såvel som for lærere.
  • At koordinere med skolens ledelse om forhold vedrørende MK-klasserne
  • At koordinere med værger, forældre, sagsbehandler, andre eksterne samarbejdsparter
  • At sikre og koordinere tolkebistand
  • At indsamle vurderinger/relevante dokumentationer ift. akutte såvel som langsigtede behov for de enkelte elever i MK-klasserne samt sikre opfølgning på beslutninger i tæt samarbejde med lærere/pædagoger og andre samarbejdspartnere
  • At udarbejde individuelle skemaer for delvist udslusede elever
  • At koordinere med lærere i almenområdet og til dels medvirke med sparring ift. planlægning af undervisning af elever delvist udsluset i almenområdet,
  • At medvirke til opstilling af konkrete meningsfulde læringsmål for undervisning af delvist udslusede MK-elever.
  • At sparre med lærere i almenområdet om udvikling af optimale læringsvilkår mhp. faglig og social inklusion af delvist udslusede  MK-elever
  • At sikre relevant kompetenceudvikling
  • At deltage som skolens repræsentant i statusmøder og i møder med familie, værge, familieafdeling, tosprogskonsulenten etc.

 

Psykologbistand fra Fællesrådgivningen

En stor del af flygtningebørnene er traumatiserede eller har af andre grunde brug for særlig støtte. Det betyder, at lærere og pædagoger skal støttes i konkret at håndtere børn med denne type udfordringer, ligesom nogle af børnene har brug for individuel støtte. Konkret er der brug for en udvidet psykologstøtte fra Fællesrådgivningen i form af supervision af lærere og pædagoger samt konkret hjælp i forhold til de enkelte børn. Medarbejderne kan herved hjælpes til i højere grad at udholde det vilkår at skulle undervise og tage sig af elever, som har det svært pga. traumer, ligesom psykologen i samarbejde med kommunens tosprogskonsulent kan medvirke til at udvikle den pædagogiske praksis i modtageklasserne. Hertil kommer at blandt flygtningebørnene forventeligt vil være et antal børn, som har behov for psykologfaglig udredning i forhold til behov for specialpædagogiske bistand, hvilket øger antallet af sager i Fællesrådgivningen.

Det foreslås, at de nuværende MK-tilbud får tilknyttet psykologstøtte fra PPR, udover nuværende, svarende til 3 timer pr. klasse af 12 børn til håndtering af enkeltsager, støtte for personale og elever, kompetenceudviklingstiltag og koordinering med sundhedsvæsen og forvaltning. Økonomien medtages i det samlede udgift pr. modtageklasse til 1. forventet regnskab 2016.

 

Muligt samarbejde med Gentofte Kommune

Der føres for øjeblikket drøftelser på embedsmandsniveau mellem Frederiksberg og Gentofte Kommune om mulighederne for evt. i fællesskab at oprette et nye behandlingstilbud målrettet unge i modtageklasser som har et kombineret sprogligt, fagligt og behandlingsmæssigt (jf. Serviceloven) behov. Aktuelt købes der til sådanne elever pladser i private tilbud i særligt Københavns Kommune, og det vurderes at være muligt at oprette et kommunalt tilbud som er bedre og med færre omkostninger. Hvis analyserne viser, at det vil være hensigtsmæssigt at opbygge et sådant tilbud, vil der blive fremlagt særskilt sag herom. Drøftelserne er ført med Gentofte Kommune, fordi de ligesom Frederiksberg nu modtager kvoteflygtninge og dermed står i en parallelsituation i forhold til skole- og behandlingstilbud til den konkrete målgruppe. København Kommune er nul-kommune fsva. kvoteflygtninge og er dermed ikke relevant som samarbejdspart.

 

Økonomi

Magistraten behandlede den 23. februar 2015 en samlet redegørelse om det daværende skøn over økonomien til modtagelse af udlændinge med flygtningestatus. I denne sag var indregnet de økonomiske konsekvenser på Undervisningsudvalget ud fra de daværende antal modtageklasser.

I 2. forventet regnskab 2015 og 2. finansielle orientering vedrørende budget 2016 og 2017 blev indregnet økonomi til 3 yderligere modtageklasser, fra 4 til 7 modtageklasser og der blev indregnet økonomi til psykologtimer til de 7 modtageklasser. I 1. forventet regnskab 2016 vil økonomien blive indregnet for den yderligere vækst i antallet af modtageklasser inklusive psykologtimer.

Koordinatorfunktion på skolerne. Det foreslås at der bevilges 1,084 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017 til 3 stillinger.

Udgiften foreslås finansieret af forventet mindreforbrug på Børneudvalget under Tilbud på børn og unge med særlige behov.

 

Økonomi

Ingen. Udgifterne flyttes fra budget for Skolen ved Bülowsvej til Skolen ved Nyelandsvej.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget den 8. februar 2016, Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

Historik

Indstilling 8. februar 2016, pkt. 23:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at

1. Udvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at Styrelsesvedtægten for skolevæsenet på Frederiksberg ændres, således at Modtageklasse 0 og Modtageklasse 1 er placeret på Frederiksberg Ny Skole, at Modtageklasse 2 er placeret på Skolen ved Bülowsvej og Modtageklasse 3 er placeret på Skolen på Nyelandsvej (Lollandsvej).

ELLER

2. Udvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at Styrelsesvedtægten for skolevæsenet på Frederiksberg ændres, således at Modtageklasse 0 og Modtageklasse 1 er placeret på Frederiksberg Ny Skole, samt der oprettes Modtageklasse 2 og Modtageklasse 3 på såvel Skolen ved Bülowsvej som Skolen på Nyelandsvej (Lollandsvej).

 

40. Anlægsbevilling vedr. Kulturskole på konservatoriegrunden

Sagsnr.: 04.04.00-P20-8-15

Resumé

I forbindelse med udvikling og etablering af en Kulturskole på konservatoriegrunden som OPS-projekt er der i Budget 2016 afsat 1,1 mio. kr. i rådighedsbeløb til juridisk-økonomisk og bygningsfaglig rådgivning samt projektledelse som led i det videre arbejde med projektet i 2016 og frem. Rådighedsbeløbet ønskes nu bevilget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at de 1,1 mio. kr. afsat som rådighedsbeløb i Budget 2016 til juridisk-økonomisk og bygningsfaglig rådgivning samt projektledelse i forbindelse med den videre udvikling af en Kulturskole på konservatoriegrunden (OPS-projekt) bevilges.

Michael Vindfeldt rejste spørgsmålet om sin evt. inhabilitet. Forvaltningen tilkendegav, at han ikke var inhabil i sagen.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune har pr. 1. november 2014 overtaget ”konservatoriegrunden”, der ligger lige bag Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, med henblik på en udvikling og etablering af en Kulturskole på grunden, jf. Budget 2015 og senest Budget 2016.

 

Dette arbejde er nu i gang, jf. også den status på og tidsplan for projektet, som Kommunalbestyrelsen tog til efterretning den 22. juni 2015.

 

Status primo januar 2016 er, at flere private konsortier med frist den 22. december 2015 har indgivet anmodning til Frederiksberg Kommune om prækvalifikation til udvikling, etablering og bygningsmæssig drift af en Kulturskole på minimum 2.000 m2 ud fra en OPS-model. Der henvises til den indstilling, som Kultur- og Fritidsudvalget også forelægges den 18. januar 2016 for status på denne prækvalifikation (resultat og forvaltningens anbefaling til den kommende proces mellem kommunen og udvalgte konsortier frem mod Budget 2017).

  

I forbindelse med arbejdet og den videre udvikling af projektet i 2016 og frem er der - også set i sammenhæng med erfaringer fra bl.a. OPP-projektet på Bernhard Bangs Allé (svømmehal og gymnastikhal) - afsat 1,1 mio. kr. i Budget 2016 til juridisk-økonomisk og bygningsfaglig rådgivning samt projektledelse - herunder i forhold til intern og ekstern vurdering og kvalificering af bl.a. projektforslag fra konsortier, OPS-kontraktforhold, finansieringsmodel, grænseflader og matrikulære forhold relateret til en opstart og gennemførsel af et OPS-kulturskoleprojekt på konservatoriegrunden. Beløbet foreslås bevilget med denne indstilling.

Økonomi

Der er i Budget 2016 afsat 1,1 mio. kr. til juridisk-økonomisk og bygningsfaglig rådgivning samt projektledelse i forbindelse med den videre udvikling af projektet i 2016 og frem, som foreslås bevilget med denne indstilling.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 18. januar 2016, Magistraten den 1. februar 2016 og Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

Historik

Indstilling 18. januar 2016, pkt. 46:

Serviceområdet indstiller, at de 1,1 mio. kr. afsat som rådighedsbeløb i Budget 2016 til juridisk-økonomisk og bygningsfaglig rådgivning samt projektledelse i forbindelse med den videre udvikling af en Kulturskole på konservatoriegrunden (OPS-projekt) bevilges.



Indstilling 1. februar 2016, pkt. 39:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at de 1,1 mio. kr. afsat som rådighedsbeløb i Budget 2016 til juridisk-økonomisk og bygningsfaglig rådgivning samt projektledelse i forbindelse med den videre udvikling af en Kulturskole på konservatoriegrunden (OPS-projekt) bevilges.

 

41. Godkendelse af Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik

Sagsnr.: 00.00.00-P00-1-15

Resumé

Frederiksberg Frivillighedsstrategi foreslås at ændre navn til Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik. Det foreslås desuden fremadrettet at arbejde med sektorvis forankring af politikkens handletiltag i regi af de enkelte fagudvalg.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller,

  • at Frederiksberg Frivillighedsstrategi ændrer navn til Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik, og
  • at udmøntningen af konkrete handletiltag afledt af politikken forankres sektorvis i regi af de enkelte fagudvalg
  • at midterste afsnit på side 7 udgår,
  • at side 4 2. spalte øverst ændres, så der kommer til at stå: ”Frivillige aktører og medarbejdere arbejder mange steder side om side og frivilligt arbejde skal ikke erstatte lønnet arbejde. Klare rammer med en synlig rolle- og ansvarsfordeling skaber grobund ….”

 

Et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Laura Lindahl, Fasael Rehman, Nikolaj Bøgh, Mai Mercado og Karsten Lauritsen), et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Pernille Høxbro, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Malene Barkhus, Gunvor Wibroe), et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt), et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget (Morten Jung, Fasael Rehman, Nikolaj Bøgh, Flemming Brank, Jens Tørning og Gunvor Wibroe), et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Fasael Rehman, Mai Mercado, Gunvor Wibroe, Jens Tørning og Flemming Brank), et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Pernille Høxbro, Nikolaj Bøgh og Jan E. Jørgensen), et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Morten Jung, Margit Ørsted, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Balder Mørk Andersen, Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen) indstiller,

  • at Frederiksberg Frivillighedsstrategi ændrer navn til Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik, og
  • at udmøntningen af konkrete handletiltag afledt af politikken forankres sektorvis i regi af de enkelte fagudvalg

 

Et mindretal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Pernille Frahm og Mette Bang Larsen), et mindretal i Børneudvalget (Daniel Panduro), et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen), et mindretal i Kultur- og Fritidsudvalget (Pernille Frahm), et mindretal i Socialudvalget (Mette Bang Larsen), et mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Anja Camilla Jensen, Sine Heltberg, Pernille Frahm, Thyge Enevoldsen), et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro) tog forbehold.

 

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Balder Mørk Andersen, Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen og Daniel Panduro) bemærkede, at frivillige ikke skal overtage arbejdet for professionelle.

 

Socialudvalget forudsatte generelt et samspil med Frivillighedsforum (forum for frivilligt socialt arbejde), samt

  • at der i forhold til frivilligkoordinator-funktionen også skal lægges vægt på synlighed og tilstedeværelse der hvor målgrupper og samarbejdspartnere befinder sig, og
  • at der skal sættes særskilt fokus på flygtninge som målgruppe.

Sagsfremstilling

Frederiksbergs nuværende Frivillighedsstrategi blev endeligt vedtaget i Kommunalbestyrelsen i maj 2013 efter et udviklingsarbejde i tæt dialog med en række af Frederiksbergs frivillige aktører.

 

Indledningsvist i processen blev der afholdt temadrøftelser i Direktionen, Lederforum, Hovedudvalg og Frivillighedsforum, ligesom der blev afholdt et arbejdsseminar med deltagelse af ca. 80 frivillige aktører, repræsentanter fra rådene og interesserede medarbejdere. Efterfølgende blev strategiens form og indhold drøftet i en projektgruppe med bred repræsentation fra både forvaltning og institutionsområder. Udkommet heraf blev sendt i høring hos rådene, Frivillighedsforum og en række frivillige aktører mhp. input til den endelige strategi ligesom strategiudkastet blev behandlet i Hovedudvalget.

 

Frivillighedsstrategien er vedlagt som bilag (bilag 1) og har følgende fire fokusområder:

 

Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg

Vi vil skabe klare rammer for den frivillige indsats

Vi vil gøre det nemt at være frivillig på Frederiksberg

Vi vil synliggøre og anerkende den frivillige indsats

 

I strategien indgår et handlekatalog med en række indsatser, der understøtter de fire fokusområder. Blandt de understøttende indsatser indgår den digitale platform "Frivillighedsportalen", der findes på frivillighed.frederiksberg.dk samt Frivillighedshåndbogen, som findes samme sted. I 2014 år blev desuden for første gang afholdt Frederiksbergs Frivilligbørs, hvor ca. 100 deltagere fra erhvervsliv, frivillige foreninger og kommunale institutioner på Frederiksberg fik lejlighed til at udveksle ydelser og skabe nye netværk. Endeligt har et internt frivillighedsnetværk med repræsentanter fra hvert forvaltningsområde været nedsat.

 

En rundspørge i forvaltningen foretaget i foråret 2015 om udbredelsen af samarbejder med frivillige viser, at der allerede sker mange tiltag på frivillighedsområdet i områderne. Det har dog vist sig svært at få et samlet overblik over de initiativer, der sker ude på daginstitutioner, skoler mv.

 

På baggrund af rundspørgen om frivillighedsrelaterede aktiviteter sammen med drøftelser blandt lederne i forvaltningen konstateres, at fagområderne har meget forskellige erfaringer og udgangspunkter for at arbejde med frivillighed. Det foreslås derfor at handlingerne, som skal realisere frivillighedspolitikken, fremadrettet forankres i de enkelte fagområders politikarbejde så formulering af handleplaner, implementering og opfølgning sker i regi af respektive fagudvalg.

 

I respekt for den omfattende proces som resulterede i de eksisterende fokusområder og mål foreslås det, at tilpasningen af frivillighedsstrategien til den gældende struktur for politiske styringsdokumenter konkret består i en layoutmæssig revidering af Frivillighedsstrategien, så at strategien formelt omdøbes til Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik. Handlekataloget udelades i politikken, idet de konkrete indsatser på frivillighedsområdet fremover skal ske i de enkelte fagområder mhp. samtænkning af øvrige initiativer. Det øvrige indhold bevares, dog revideres for- og efterordet. Bilag 2 viser et udkast til den reviderede frivillighedspolitik med de nævnte ændringer.

 

Frivillighedspolitikken er fortsat tværgående og gældende for hele Frederiksberg. Ved fremadrettet at arbejde med sektorvis forankring af politikkens handletiltag sikres ejerskab og forankring i udvalgene, ligesom muligheden for synergier og samtænkning med øvrige politikker og indsatser indenfor de enkelte udvalg og tilhørende målgrupper styrkes. Sideløbende hermed bliver det tværgående samarbejde omkring frivillighed i kommunen styrket med etableringen af den kommunale frivillighedskoordinator, som blev vedtaget med budgettet for 2016. Koordinatoren forventes ansat pr. 1. marts 2016 for en 3-årig periode og vil fysisk være placeret på biblioteket. Koordinatoren vil blandt andet få til opgave at supplere den digitale frivillighedsportal som kommunens indgang vedrørende frivillighed ved at være kommunens fysiske indgang for borgere, der ønsker at gøre en frivillig indsats, enten på kommunens institutioner eller i en af byens lokale foreninger.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Fagudvalg den 1. februar 2016, Magistraten den 8. februar 2016, Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

Historik

Indstilling 8. februar 2016, pkt. 53:

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 1. februar 2016

Et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Laura Lindahl, Fasael Rehman, Nikolaj Bøgh, Mai Mercado og Karsten Lauritsen) indstiller,

  • at Frederiksberg Frivillighedsstrategi ændrer navn til Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik, og
  • at udmøntningen af konkrete handletiltag afledt af politikken forankres sektorvis i regi af de enkelte fagudvalg

 

Et mindretal (Pernille Frahm og Mette Bang Larsen) tog forbehold.

 

Børneudvalget 1. februar 2016

Børneudvalget indstiller,

  • at Frederiksberg Frivillighedsstrategi ændrer navn til Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik, og
  • at udmøntningen af konkrete handletiltag afledt af politikken forankres sektorvis i regi af de enkelte fagudvalg

 

Daniel Panduro tog forbehold.

 

By- og Miljøudvalget 1. februar 2016

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller,

  • at Frederiksberg Frivillighedsstrategi ændrer navn til Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik og
  • at udmøntningen af konkrete handletiltag afledt af politikken forankres sektorvis i regi af de enkelte fagudvalg.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

 

Kultur- og Fritidsudvalget 1. februar 2016

Et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget (Morten Jung, Fasael Rehman, Nikolaj Bøgh, Flemming Brank, Jens Tørning og Gunvor Wibroe) indstiller,

  • at Frederiksberg Frivillighedsstrategi ændrer navn til Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik, og
  • at udmøntningen af konkrete handletiltag afledt af politikken forankres sektorvis i regi af de enkelte fagudvalg

 

Pernille Frahm tog forbehold.

 

Socialudvalget 1. februar 2016

Et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Fasael Rehman, Mai Mercado, Gunvor Wibroe, Jens Tørning og Flemming Brank) indstiller,

  • at Frederiksberg Frivillighedsstrategi ændrer navn til Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik, og
  • at udmøntningen af konkrete handletiltag afledt af politikken forankres sektorvis i regi af de enkelte fagudvalg
  • at der i forhold til frivilligkoordinator-funktionen også skal lægges vægt på synlighed og tilstedeværelse der hvor målgrupper og samarbejdspartnere befinder sig
  • at der skal sættes særskilt fokus på flygtninge som målgruppe.

 

Der forudsættes generelt et samspil med Frivillighedsforum (forum for frivilligt socialt arbejde).

Mette Bang Larsen tog forbehold.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. februar 2016

Et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Pernille Høxbro, Nikolaj Bøgh og Jan E. Jørgensen) indstiller,

  • at Frederiksberg Frivillighedsstrategi ændrer navn til Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik, og
  • at udmøntningen af konkrete handletiltag afledt af politikken forankres sektorvis i regi af de enkelte fagudvalg

 

Anja Camilla Jensen, Sine Heltberg, Pernille Frahm og Thyge Enevoldsen tog forbehold.

 

Udvalget anmodede forvaltningen om oversigt vedr. omfang og indhold af frivillige indsatser og tilbud på udvalgets område.

 

Undervisningsudvalget 1. februar 2016

Undervisningsudvalget indstiller,

  • at Frederiksberg Frivillighedsstrategi ændrer navn til Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik, og
  • at udmøntningen af konkrete handletiltag afledt af politikken forankres sektorvis i regi af de enkelte fagudvalg.

 

Balder Mørk Andersen, Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen og Daniel Panduro bemærkede, at frivillige ikke skal overtage arbejdet for professionelle.

Daniel Panduro tog forbehold.

 

42. Udskiftning af 3 kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej - anlægsbevilling

Sagsnr.: 04.00.00-P20-2-16

Resumé

Der er i Budget 2016 afsat 6,3 mio. kr. i rådighedsbeløb til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3). Rådighedsbeløbet ønskes nu bevilget. 

Beslutning

Tilbagesendtes til By- og Miljøudvalget.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Balder Mørk Andersen, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at de 6,3 mio. kr. afsat som rådighedsbeløb i Budget 2016 til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3) bevilges.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) indstiller at stemme imod så længe der ikke er indarbejdet kompensation mod bynaturen.

Sagsfremstilling

Et idrætsaktivt hverdagsliv og fokus på byens boldbaner

Ifølge Frederiksbergs Kultur- og Fritidspolitik og Frederiksbergstrategien har Frederiksbergs idrætsfaciliteter en central rolle som led i at sikre byens borgere og foreninger de bedste rammer for et godt og idrætsaktivt hverdagsliv. Dette forudsætter, at Frederiksberg har et tilstrækkeligt antal idrætsfaciliteter, og at faciliteterne fremstår tilstrækkelig aktivitets-indbydende og vedligeholdte - dette gælder også for byens boldbaner.

 

De 3 ældste kunstgræsbaner på Jens Jessens Vej er tilbage fra 2006, og efter 10 års massivt brug af kunstgræsbanerne skal banernes kunstgræstæppe nu udskiftes.

 

De 3 baner har ifølge Frederiksberg Idræts-Union (FIU) formodentlig det højeste antal brugstimer blandt samtlige kunstgræsbaner i Danmark, og med ventelister i Frederiksbergs fodboldklubber og med tanke på den forventede befolkningsudvikling på Frederiksberg, især blandt fodboldglade børn og unge, vil der alt andet end lige komme et endnu større pres på byens boldbaner fremover.

 

Der er derfor behov for en løbende vedligeholdelse af byens eksisterende boldbaner af både naturgræs og kunstgræs samt fremadrettet at prioritere en løbende investering i flere fodboldbaner - gerne af kunstgræs.

 

En løbende vedligeholdelse af eksisterende kunstgræsbaner og anlæg af nye kunstgræsbaner på Frederiksberg er derfor også højt prioriteret i kommunens byudvikling samt af FIU.

 

Budget 2016

Som følge af ovenstående blev der i Budget 2016 derfor afsat 6,3 mio. kr. til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3) til helt nye kunstgræstæpper.

 

Anlægsbudget *

3 stk. nye kunstgræstæpper (inkl. miljøhåndtering) **

4.800.000

Udskiftning/supplering af gummigranulat og kvartssand

200.000

Evt. ekstra miljøhåndtering og div. udbedringer (genopretning af hegn og kantsten mv.)

206.000

Håndværkerudgifter i alt (ekskl. moms)                                                                          

5.206.000

Uforudsigelige udgifter 10 %                                                                                   

521.000

Samlet rådgivningshonorar 10 % ***                                   

573.000

Anlægsbudget - i alt

6.300.000




 * Jf. også den Vedligeholdelsesplan for kunstgræsbaner og udvalgte idrætsanlæg på Frederiksberg, som forvaltningen i foråret 2015 udarbejdede i samarbejde med FIU, og som hhv. Kultur- og Fritidsudvalget den 4. maj 2015 og Magistraten den 1. juni 2015 oversendte til Budget 2016-drøftelserne.

** Det skal bemærkes, at beløbet beror på en indhentet pris tilbage fra maj 2013, men som umiddelbart blev fastholdt af samme producent i april 2015.

*** Samlet rådgivningshonorar dækker over udgifter til intern bygherrerådgivning samt ingeniørrådgivning og byggeledelse - herunder opmåling, miljøhåndtering, udbud, kontrahering, byggeledelse v/FGV mv.

 

Miljøhåndtering

Ifølge By, Byggeri og Ejendomme vil der være særligt fokus på miljøhåndteringen i opgaven mht. bortskaffelse af de 3 nedslidte, eksisterende kunstgræsbanetæpper. Dette vil blive afdækket i udbudsprocessen.

 

Tidsplan
Forvaltningen har januar 2016 afholdt opstartsmøder med By, Byggeri og Ejendomme, FIU og FGV, og projektbeskrivelse og udbudsproces er igangsat.

 

Rådighedsbeløbet ønskes bevilget fra start - med henblik på at opnå en så optimal kontraheringsproces og anlægsfase som muligt - fx i forhold til at tiltrække de bedste og mest egnede aktører på markedet samt i forhold til at indgå kontrakt med leverandør hurtigst muligt efter afholdt licitation. Dette er også med henblik på en ønsket gennemførelse af anlægsfasen i perioden uge 26 til uge 31 (sommerferien), og så de 3 nye kunstgræstæpper kan være klar til den nye sæson 2016-2017 (uge 32 og frem).

Økonomi

Der er i Budget 2016 afsat 6,3 mio. kr. i rådighedsbeløb til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3), som foreslås bevilget med denne indstilling.

 

Licitationsresultatet sendes til politisk orientering.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 1. februar 2016, Magistraten den 8. februar 2016 og Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

 

Historik

Indstilling 1. februar 2016, pkt. 56:

Serviceområdet indstiller, at de 6,3 mio. kr. afsat som rådighedsbeløb i Budget 2016 til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3) bevilges.


Indstilling 8. februar 2016, pkt. 54:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at de 6,3 mio. kr. afsat som rådighedsbeløb i Budget 2016 til udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej (bane 1-3) bevilges.

 

43. Godkendelse af revideret skitseprojekt for Værnedamsvej

Sagsnr.: 05.13.00-G01-6-13

Resumé

Et samlet skitseprojektet for Værnedamsvej, omhandlende en række delelementer, har været i høring i såvel Københavns som Frederiksberg Kommune og fremlægges nu til By- og Miljøudvalgets indstilling.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at det samlede reviderede skitseprojekt tages til efterretning, idet Københavns Kommune opfordres til, at Tullinsgade ensrettes fra den anden side, hvis det er muligt.

2. at der træffes beslutning om delelementer beliggende i Frederiksberg Kommune, idet

- markeringen ud for den franske skole etableres med stenbelægning,

- venstresving fra Frederiksberg Allé op ad Værnedamsvej opretholdes som i dag, og den markerede blå cykelbane over Vesterbrogade forlænges forbi Værnedamsvej,

- der etableres en knast ved hjørnet Frederiksberg Allé/Værnedamsvej til yderligere cykelparkering, hvis det er muligt,

- muligheden for at anlægge 2 kompenserende parkeringspladser undersøges,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til projektering, udbud og anlæg af delelementer beliggende i Frederiksberg Kommune finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2016.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen vedtog den 5. november 2012 på baggrund af et beslutningsforslag, at igangsætte udarbejdelsen af projektforslag vedrørende eventuel trafiksanering af Værnedamsvej. Der er efterfølgende, i samarbejde med Københavns Kommune, hvor Værnedamsvej også forløber, gennemført en omfattende proces med udarbejdelse af skitseforslag og en høj grad af borgerinddragelse i form af dialogmøde og høringer. Der har været stor deltagelse i processen. En kronologisk fremstilling af processen er vedlagt som bilag 8.

 

Borgerinddragelsesprocessen peger overordnet på, at vejen i hovedtrækkene bør forblive som den er, men at der er nogle forbedringspunkter, som i givet fald bør håndteres nænsomt.

Der har gennem processen været arbejdet med forskellige forslag til delelementer. Disse er gradvist tilpasset på baggrund af bl.a. borgerdialogen, så der ikke er tale om forslag, der ændrer væsentligt på de eksisterende forhold.

Der foreligger nu forslag til delelementer, som omfatter

  • Forbedring af forholdene for cykelparkering
  • Forbedring af sikkerheden for cyklister og gående ved Værnedamsvejs tilslutning til Frederiksberg Allé/ Vesterbrogade
  • Forbedring af sikkerheden og trygheden i forbindelse med afsætning og afhentning af børn ved Den Franske Skole
  • Forbedring af mulighederne for varelevering

Seneste høring

Den seneste høring blev gennemført i perioden 3. august til 11. september 2015. Der er inden for høringsperioden indkommet 24 høringssvar fra beboere, erhvervsdrivende, brugere og øvrige interessenter. Cirka halvdelen af svarerne ønskede ingen eller kun mindre ændringer gennemført ud fra den overordnede betragtning at vejen er unik og velfungerende, og at det unikke bedst bevares ved at lade vejen forblive som den er. De øvrige svar er blandede i forhold til, hvad der lægges vægt på, men generelt er de positive i mere eller mindre grad i forhold til de fremlagte delelementer.

 

I forbindelse med den senere tids medieomtale af sagen har to borgere fremsendt mails til borgmesteren og udvalgsformanden med anmodning om at henvendelserne indgår i udvalgets behandling af sagen. De to mails er for god ordens skyld vedlagt som bilag 6 og 7.

 

Der er efterfølgende foretaget følgende ændringer i skitseprojektet af den del af vejen, som er beliggende i Københavns Kommune: Der etableres ikke fortovsudbygning med cykelparkering på Tullinsgade. I stedet markeres arealet på kørebanen til cykelparkering. Derudover fastholdes hjørnet af Værnedamsvej og Vesterbrogade uændret. Det betyder bl.a., at der fortsat vil være plads til den pølsevognen, som står der i dag.

 

Det reviderede skitseprojekt

Det samlede reviderede skitseprojekt består af en række delelementer, hvoraf nogle er beliggende på Frederiksberg-siden af vejen og andre på Københavner-siden. Det betyder, at nogle delelementer vil skulle besluttes i og gennemføres af Københavns Kommune og andre af Frederiksberg Kommune.

 

Overordnet er skitseprojektets delelementer udarbejdet under hensyntagen til det generelle ønske, som er udtrykt i borgerdialogen, om at der gennemføres mindst mulige fysiske ændringer af vejen.

 

ad 1) Cykelparkering (KK og FK)

For at forbedre forholdene for cykelparkering foreslås etablering af to fortovsudbygninger til cykelparkering, én foran Den Franske Skole og én i overlæggeren af T-krydset Tullingsgade/Værnedamsvej. Derudover markeres et felt forbeholdt cykelparkering på asfalten i forlængelse af den eksisterende fortovsudbygning på Tullinsgade. Samlet set forøges antallet af cykelparkeringspladser fra 20 til ca. 80. Kommunerne har ved optælling i 2013 registreret 164 parkerede cykler på Værnedamsvej, og forslaget dækker derfor ikke det fulde behov for cykelparkering, men projektet vil reducere problemet med cykler parkeret overalt på vejen.

 

Den ekstra cykelparkering medfører, at der samlet set vil blive nedlagt 5 parkeringspladser. Heraf to på Frederiksberg (ud for Den Franske Skole) og tre i København.

 

Til orientering er der parkering forbudt i østsiden af Værnedamsvej kl. 8-20 på hverdage og kl. 8-13 på lørdage. Derudover er der fri parkering. I vestsiden af Værnedamsvej er der standsning forbudt kl. 15-17 på hverdage. Kl. 8-15 samt kl. 17-20 er der 30 minutters parkering på hverdage. Om lørdagen er der 30 minutters parkering kl. 8-13. Derudover er der fri parkering.

 

ad 2) Krydset Værnedamsvej-Frederiksberg Allé-Vesterbrogade (KK og FK)

For at gøre krydset mere trafiksikkert og overskueligt for alle trafikanter kan der etableres en bred midterhelle på Frederiksberg Allé med en gennembrydning for cyklister så hellen fungerer som støttepunkt for cyklister, der skal på tværs af Frederiksberg Allé fra Værnedamsvej. Cyklister fra Frederiksberg Allé, der skal til venstre ad Værnedamsvej, skal trække cyklen over fodgængerfeltet i signalkrydset.

 

Etablering af bedre krydsningsforhold for cyklister betyder imidlertid, at venstresving fra Frederiksberg Allé mod Værnedamsvej ikke bliver muligt for bilister. De skal enten benytte Gammel Kongevej eller foretage højresving fra Frederiksberg Allé.

På Vesterbrogade flyttes fodgængerfeltet ved Saxogade frem til enden af Værnedamsvej og signalanlægget ved Saxogade nedlægges, da denne gade er blind, og derfor ikke længere genererer en trafikmængde, som nødvendiggør et signalanlæg. Forslaget vil medvirke til at forbedre trafikafviklingen i krydset Vesterbrogade/Frederiksberg Allé, da to kryds slås sammen til ét.  

ad 3) Forbedring af sikkerhed og tryghed ved Den Franske Skole (FK)

For at forbedre sikkerheden og trygheden i forbindelse med afsætning og afhentning af børn ved Den Franske Skole (FK) foreslås etableret en sidehelle på fortovet foran skolen. Udover cykelstativer foreslås det, at der plantes to træer samt sættes en bænk. Desuden foreslås skolen markeret på kørebanen med to gange to A 22-tavler (børn) samt en anden farve asfaltbelægning ud for sidehellen f.eks. med lyst tilslag. På den måde markeres et vigtigt punkt på Værnedamsvej, og der skabes et møde- og opholdssted centralt på vejstrækningen.

 

Udenfor Værnedamsvejprojektet er skiltningen på Sankt Thomas Plads ved skolens anden indgang blevet ændret til, at der er parkeringsforbud morgen og eftermiddag, så det kun er muligt for forældrene at sætte deres barn af og køre videre. Dette er det primære afsætnings- og afhentningssted i bil, viser en registrering.

 

ad 4) Varelevering (KK og FK)

Skitseprojektet foreslår tre vareleveringspladser i vestsiden af vejen (en i KK og to i FK). Tidsbegrænsningen foreslås at være 15 minutter i tidsrummet kl. 8-11 på hverdage. I den resterende tid kan pladserne benyttes til almindelig parkering efter de gældende p-restriktioner.

 

Københavns Politi og Movia

Københavns Politi har godkendt det reviderede skitseprojekt.

 

Movia har meddelt, at man ikke har bemærkninger til projektet, såfremt kapaciteten for den højresvingende trafik fra Vesterbrogade til Frederiksberg Allé i krydset forbedres. Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at det er muligt, da kapaciteten for trafikken på Vesterbrogade øges, når signalanlægget ved Saxogade nedlægges.

 

Videre proces

Skitseprojektet fremlægges parallelt for fagudvalgene i henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner. Såfremt kommunerne hver især godkender de delelementer, der er beliggende i egen kommune, vil der blive detailprojekteret, og alle delelementer vil blive udbudt som et samlet projekt og udført i 2016.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at skitseprojektet imødekommer de fire fokuspunkter. Det er forholdsvis små ændringer på selve Værnedamsvej, men de vil alligevel kunne bidrage til at skabe lidt mere ordnede forhold for cykelparkeringen, og der vil ske en mindre begrønning af vejen således, at vejen virker endnu mere imødekommende og attraktiv. Derudover forventer forvaltningen, at antallet af ulovlige manøvrer i krydset ved Frederiksberg Allé reduceres.

 

Forvaltningen vurderer i øvrigt, at etablering af supplerende cykelparkeringspladser ikke er muligt samtidig med bevarelsen af alle eksisterende bilparkeringspladser.  

Økonomi

Der er p.t. forbrugt ca. 430.000 kr. af det afsatte beløb på 500.000 kr. fra Puljen til opfølgning på Trafik- og Mobilitetsplanen til udarbejdelse af fem projektforslag, borgerdialog og –høring, registrering samt skitseprojektering. De resterende udgifter til skitseprojekteringsfasen afholdes indenfor det afsatte beløb.

 

I forbindelse med fastlæggelsen af budgettet for 2015 blev der oprindeligt afsat 3 mio. kr. til et projekt på Værnedamsvej med udførelse i 2017. Dette er senere ændret i forbindelse med fastlæggelsen af budgettet for 2016, således at der aktuelt er afsat 1,5 mio. kr. til projektering og udførelse af de delelementer, der er beliggende i Frederiksberg Kommune, med udførelse i 2016.

 

Udgifterne til de gennemførelse af de delelementer der ligger i Frederiksberg Kommune, udgør i alt ca. 900.000 kr. fordelt med ca. 400.000 kr. for tiltagene ved Den Franske Skole, ca. 35.000 kr. for etablering af vareleveringszoner, ca. 350.000 kr. for Frederiksberg Kommunes andel af ændringerne i krydset Værnedamsvej-Frederiksberg Allé-Vesterbrogade og ca. 115.000 kr. til tværgående projektledelse og eventuelle projektjusteringer. Overslagene indeholder udgifter til detailprojektering, arbejdsplads og uforudsete udgifter.

 

Udbuddet kan ændre på de forventede udgifter, men såfremt de samlede udgifter ikke overstiger bevillingen på de 900.000 kr., vil det resterende rådighedsbeløb på 600.000 kr. blive lagt i kassen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 18. januar 2016, Magistraten 1. februar 2016, Kommunalbestyrelsen 22. februar 2016.

JBS/LA

Historik

Indstilling 18. januar 2016, pkt. 22:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at det samlede reviderede skitseprojekt tages til efterretning,

2. at der træffes beslutning om delelementer beliggende i Frederiksberg Kommune,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. til projektering, udbud og anlæg af delelementer beliggende i Frederiksberg Kommune finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2016.



Indstilling 1. februar 2016, pkt. 40:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at det samlede reviderede skitseprojekt tages til efterretning, idet Københavns Kommune opfordres til, at Tullinsgade ensrettes fra den anden side, hvis det er muligt.

2. at der træffes beslutning om delelementer beliggende i Frederiksberg Kommune, idet

- markeringen ud for den franske skole etableres med stenbelægning,

- venstresving fra Frederiksberg Allé op ad Værnedamsvej opretholdes som i dag, og den markerede blå cykelbane over Vesterbrogade forlænges forbi Værnedamsvej,

- der etableres en knast ved hjørnet Frederiksberg Allé/Værnedamsvej til yderligere cykelparkering, hvis det er muligt,

- muligheden for at anlægge 2 kompenserende parkeringspladser undersøges,

3. at der meddeles anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til projektering, udbud og anlæg af delelementer beliggende i Frederiksberg Kommune finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2016.

 

44. Forslag til lokalplan 186 for detailhandel og boliger på H.C. Ørsteds Vej 25-27 samt tillæg til Kommuneplan 2013

Sagsnr.: 01.02.05-P16-26-15

Resumé

By- og Miljøudvalget vedtog den 15. juni 2015, at der skal udarbejdes lokalplan og tillæg til Kommuneplan 2013 for en dagligvarebutik og ny facade for ejendommen H.C. Ørsteds Vej 25-27.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til lokalplan 186 samt tillæg 2 til Kommuneplan 2013 vedtages og sendes i offentlig høring,

2. at der ikke afholdes borgermøde med ”åbent hus”-arrangement,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte sagen den 11. januar 2016, idet forvaltningen blev bedt om yderligere visualiseringer af facadeprojektet til de videre drøftelser. Visualiseringerne bliver fremlagt på mødet.

 

Tidligere sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger på H.C. Ørsteds Vej i nr. 25-27. Området indeholder en eksisterende bebyggelse på 42 ejerlejligheder og 1 tankstation i stuen. Lokalplanens formål er at give mulighed for at opføre en ny dagligvarebutik i stueetagen og udføre en omfattende facaderenovering af boligdelen. Lokalplanen muliggør etablering af inddækkede altaner i stedet for de nuværende svalegange på ejendommens facade mod H.C. Ørsteds Vej. Lokalplanen skal samtidig sikre, at der etableres tilfredsstillende opholdsarealer og trafik- og parkeringsforhold.

 

I forbindelse med behandlingen af startredegørelsen vedtog By- og Miljøudvalget, at facadeudtrykket skulle bearbejdes med tegl eller lignende, og at det eksisterende gavlmaleri på naboejendommen ikke måtte berøres. Begge beslutninger er indarbejdet i projektet.

 

Stueetagen - detailhandel

Udvidelsen af stueetagen skal ske til gårdsiden med ca. 500 m2 til en dagligvarebutik på i alt op til 1.050 m2. Dagligvarebutikkens facade opføres mod H.C. Ørsteds Vej med skiftevis med rød tegl og glas. Mod gården opføres facaden som betonelementer med klatreplanter. Varegården inddækkes, og fremstår enten som resten af facaden i stueetagen mod gården, eller med perforerede stålplader monteret uden på betonelementer. Hensigten med den nye facade i stueetagen er at skabe et facadeudtryk, der fremstår let og imødekommende, og som tilpasser sig omgivelserne. Taget på udbygningen og varegården etableres som et samlet grønt tag, beplantet med sedum eller mosser. En mindre del af stueetagen skal rumme faciliteter for boligerne i form af opgang, vaskeri, cykelparkering, affaldshåndtering og lignende. Denne del af stueetagen er visuelt adskilt fra resten, idet den materialemæssigt fremstår udelukkende i glas, hvilket ikke ændres.

 

Facaderenovering - inddækning af altaner

Projektet omfatter ligeledes en facaderenovering af boligetagerne mod H.C. Ørsteds Vej. Tidligere er facaden på samme del mod gården blevet renoveret og inddækket. Facaderenoveringen indeholder en udbygning med nye forskudte og inddækkede altaner i glas og tegl eller tombak. De inddækkede altaner forskydes for hver etage, så det ensartede brydes, hvorved der opstår spil i facaden.

 

Altanerne inddækkes med faste og oplukkelige glaspartier. Om sommeren kan der åbnes helt op, mens altanerne om vinteren kan fungere som vinterhaver. Der monteres vandrette lameller i tegl eller tombak på de inddækkede altaners nordsider. Lamellerne fungerer samtidig som visuel adskillelse mellem de forskellige brugere af terrasserne. Som en del af facaden indbygges der beplantede plantekasser med drænlag både indvendigt i altanerne og på altanernes tage. Plantekasserne kan optage dele af regnvandet, og de fremstår begrønnede hele året med buske og planter, og kan indvendigt benyttes til køkkenhaver.

 

Opholdsarealer

Eksisterende opholdsarealer flyttes fra terræn, og anlægges i stedet på tagetagen af den eksisterende bebyggelse. Opholdsarealerne indrettes som en stor samlet tagterasse på 6. salen ind mod gården med muligheder for leg og ophold. Det samlede opholdsareal på tagetagen bliver ca. 200 m2. Tagterassen indrettes, så den fremstår som et grønt opholdsareal.

 

I 2007 fik ejendommen tilladelse til inddækning og udvidelse af eksisterende altaner mod gårdsiden. Altanerne udgør alt ca. 500 m2, og de vurderes til at kunne indgå i det samlede opholdsareal for beboerne. De nye inddækkede altaner mod H.C. Ørsteds Vej udgør samlet i alt 350 m2 fælles opholdsareal, og de er ligeledes vurderet til at kunne indgå i det samlede opholdsareal.

 

Trafik og parkering

Vejadgang til bebyggelsen skal ske fra H.C. Ørsteds Vej. Ejendommen betjenes i dag af to overkørsler. Ved den ændrede anvendelse nedlægges den ene af de to overkørsler. Vejadgangen skal betjene den almindelige boligtrafik samt trafikken til og fra dagligvarebutikken, herunder også varelevering. Omdannelsen af H.C. Ørsteds Vej 25-27 vurderes ikke at ville øge trafikbelastningen markant i området.

 

Bilparkering placeres med undtagelse af handicapparkeringen i parkeringskælder. Kælderen udvides til at rumme i 55 parkeringspladser. Dette svarer til 1 bilparkeringsplads pr. bolig og 1 bilparkeringsplads pr. 80 kvadratmeter erhverv. I den fælles parkeringskælder, vil der være mulighed for at dobbeltudnytte pladserne, idet spidsbelastningen for henholdsvis kunder til dagligvarebutikker og beboere vurderes at ligge på forskellige tidspunkter af dagen. Det omkringliggende område er et tæt bebygget område med mange boliger omkring. Butikken vurderes primært at betjene lokalområdet, og derfor forventes mange at komme til fods eller på cykel. Det vurderes derfor, at 55 bilparkeringspladser vil kunne dække behovet for parkering til både boligerne og dagligvarebutikken. 2 af de 55 parkeringspladser anlægges på terræn som handicapparkeringspladser, hvoraf den ene anlægges til kassebil.

 

Der etableres minimum 42 cykelparkeringspladser i forbindelse med dagligvarebutikken, hvoraf de 4 skal være til særligt pladskrævende cykler. Da projektet omfatter eksisterende beboelse, og det forventes, at cykelparkeringspladserne til dagligvarebutikken kan dobbeltudnyttes, etableres der yderligere 60 cykelparkeringspladser til boligerne.

 

Varelevering

Varelevering til den nye dagligvarebutik skal ske fra gårdsiden med en 10 meter lastbil. Vareleveringsarealet vil blive overdækket og delvist inddækket. Den eksisterende baggård, hvor indkørsel og vareaflæsning skal foregå, afgrænses imod nord og vest af en ca. 2,7 m høj eksisterende mur. Det er forudsat, at der opføres en 2,5 m høj mur/støjskærm vest for dagligvarebutikkens overdækkede varegård. Der er ved at blive indgået privatsretlig aftale mellem Dansk Supermarked og Ejerforeningen om, at varelavering kun sker på fastsatte tidspunkt af hensyn til støjbelastningen. Vareleveringen forventes at ske på hverdage mellem kl. 07 og 22 og på weekenddage mellem kl. 07 og 14. Der forventes ingen leverancer om natten. Det er vurderet ved støjberegninger, at projektet med disse støjafskærmende forholdsregler kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjkrav.

 

Klima- og skybrudshåndtering

Taget på udbygningen udføres med et ekstensivt grønt tag, mens taget på 6. salen bliver en blanding af en tagterasse og taghave. Taget vil kunne tilbageholde dele af regnvandet afhængig af regnskyllets længde og volumen, og derved belastes kloaksystemet ikke i samme omfang. Drænlaget på facadens forsænkede plantekasser forsinker regnvandet. Det grønne areal mod gaden ændres fra græsplæne til græsarmeringssten, som fortsat tillader nedsivning af regnvand. Genbrug af regnvand vil blive brugt til vanding og vedligehold af beplantning i og omkring ejendommen. På tagterrassen opstilles opsamlingstanke, som samler regnvand fra ejendommens tag. Facaderenoveringen forventes at forbedre bygningens energiregnskab.

 

Miljøvurdering

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er der foretaget en screening af planens forventede miljøpåvirkning af omgivelserne (jf. lov om miljøvurdering af 3. juli 2013). Screeningen viser, at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som lokalplanen anviser, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Der foretages derfor ingen egentlig miljøvurdering af lokalplanen.

 

Tillæg til Kommuneplan 2013

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 108 for et område mellem Gammel Kongevej, Bülowsvej Thorvaldsensvej og H.C. Ørsteds Vej. Ejendommen er derudover omfattet af rammeområde 6.B.13, som udlægger området til etageboliger med detailhandel langs H.C. Ørsteds Vej og mulighed for kontor- og serviceerhverv i de to nederste etager. Bebyggelsesprocenten er fastlagt til 210 for området og etageantal 6. Grundet tilbygningen til dagligvarebutikken, inddækningen og udbygningen af svalegangen mod H.C. Ørsteds Vej bliver bebyggelsesprocenten på knap 250.

 

Der er fastlagt følgende ramme for detailhandel inden for bydelsstrøget H.C. Ørsteds Vej i Kommuneplan 2013: Rammen for detailhandel for H.C. Ørsteds Vej er i dag på i alt 10.200 m2 heraf 2.000 m2 nye kvadratmeter. I Kommuneplantillæg nr. 2 ændres den samlede ramme til 10.300 m2. Der er i forbindelse med en ny lokalplan i den nordlige ende af H.C. Ørsteds Vej åbnet mulighed for en større butik på maksimalt 1.150 m2 og en mindre butik på 150 m2. Restrummeligheden inden for bydelsstrøget H.C. Ørsteds Vej er derfor 700 m2. Denne restrummeligheden hæves til 800 m2.

 

Med Lokalplan 186 og kommuneplantillæg nr. 2 ændres bebyggelsesprocenten således til 250, og der udlægges mere detailhandel. Derudover rettes det angivne etageantal til 7 etager, som bygningen faktisk er i dag. Da tagterassen anlægges på dele af ejendommens 6. etage, er denne indeholdt i de 7 etager.

 

By- og Miljøområdets vurdering

Projektet understøtter Kommuneplanens mål om, at Frederiksberg skal være et levende byområde, der understøtter borgernes livskvalitet i hverdagen samt målet om,  at Frederiksberg skal være et bæredygtigt storbyområde rustet til fremtidens klima med innovative miljø- og klimaløsninger, som kan være med til at skabe bedre livskvalitet for borgerne. Projektet vil i sin helhed bidrage positivt til at løfte bygningen arkitektonisk og samtidig give beboerne mindre støjgener og forbedre energiregnskabet. Etablering af ny dagligvarebutik er med til at øge servicetilbuddet i lokalområdet, der på nuværende tidspunkt ikke rummer mange tilbud for dagligvareindkøb.

 

Der er tale om facaderenovering af eksisterende bebyggelse og udvidelse af detailhandelsbutik i et område, hvor der allerede er blandede byfunktioner, herunder detailhandel. Forvaltningen anbefaler derfor, at der ikke afholdes borgermøde, men at der i stedet afholdes et åbent hus arrangement.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 18. januar 2016, Magistraten 1. februar 2016, Kommunalbestyrelsen 22. februar 2016.

LRM/TB

Historik

Indstilling 11. januar 2016, pkt. 10:
By- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til lokalplan 186 samt tillæg 2 til Kommuneplan 2013 vedtages og sendes i offentlig høring,

2. at der ikke afholdes borgermøde men "åbent hus"-arrangement og

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

By- og Miljøudvalget, 11. januar 2016, pkt. 10:
By- og Miljøudvalget udsatte sagen.

 



Indstilling 18. januar 2016, pkt. 31:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til lokalplan 186 samt tillæg 2 til Kommuneplan 2013 vedtages og sendes i offentlig høring,

2. at der ikke afholdes borgermøde men "åbent hus"-arrangement og

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.



Indstilling 1. februar 2016, pkt. 41:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til lokalplan 186 samt tillæg 2 til Kommuneplan 2013 vedtages og sendes i offentlig høring,

2. at der ikke afholdes borgermøde med ”åbent hus”-arrangement,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

 

45. Fælles venteliste, Bolignøglen for Frederiksberg forenede Boligselskaber og AKB Frederiksberg

Sagsnr.: 03.10.00-G01-13-15

Resumé

Der forelægges en ansøgning fra Frederiksberg Forenede Boligselskaber og fra AKB Frederiksberg om godkendelse af, at den ventelisteordning, som Kommunalbestyrelsen den 14. maj 2012 godkendte for en 4-årig periode, forlænges.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at aftalerne med Frederiksberg forenede Boligselskaber og med AKB Frederiksberg om fælles venteliste inden for rammerne om udlejning efter særlige kriterier fortsætter i yderligere 4 år fra den 1. januar 2016.

 

Socialudvalget tiltrådte, at aftalerne med Frederiksberg forenede Boligselskaber og med AKB Frederiksberg om fælles venteliste inden for rammerne om udlejning efter særlige kriterier fortsætter i yderligere 4 år fra den 1. januar 2016.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 14. maj 2012 en aftale med Frederiksberg Forenede Boligselskaber og med AKB Frederiksberg om en fælles venteliste inden for rammerne om udlejning efter særlige kriterier, gældende for 4 år fra den 1. januar 2012.

 

Bolignøglen medfører en fravigelse af reglerne om beboerfortrinsret i almenboligloven, hvorfor boligselskaberne skal indgå en aftale om fleksibel udlejning . Boligselskaberne ønsker at fortsætte udlejningsaftalen i yderligere 4 år. Bolignøglen vedrører kun boliger, der udlejes efter venteliste, og berører ikke kommunens anvisningsret eller indgåede udlejningsaftaler, jfr. at Kommunalbestyrelsen den 9. november 2015 godkendte "Rammeaftale om fleksibel udlejning og kommunal anvisning af almene boliger".

 

KAB's bolignøgle indeholder mulighed for, at boligorganisationen kan vælge mellem 3 modeller, som i større eller mindre grad fraviger lovens udgangspunkt om beboerfortrinsret. KAB har oplyst, at Frederiksberg Forenede Boligselskaber og AKB Frederiksberg begge har valgt en model, hvor alle ledige boliger tilbydes beboerne i afdelingen. Herefter går 25 % af de ledige boliger til den eksterne venteliste, mens 75 % går til interne ansøgere i boligorganisationen. Udlejes de 75 % ikke inden for boligorganisationen, tilbydes boligerne til boligsøgende fra andre boligorganisationer, der er omfattet af KAB/Bolignøglen.

 

Forvaltningens vurdering:

Det bagvedliggende formål med "Bolignøglen" understøtter de hensyn til en social bæredygtig by, som også ligger bag ved den samlede rammeaftale. Da ændringen kun omfatter boliger, der udlejes via venteliste, og altså ikke berører kommunens anvisningsret eller de aftaler, der er indgået om fleksibel udlejning og sær/flygtningeboliger mv., kan forvaltningen anbefale, at aftalen om fælles venteliste fortsætter i perioden 2016–2019.

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget og Socialudvalget den 1. februar 2016, Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

PM/bg

Historik

Indstilling 1. februar 2016, pkt. 8:

By- og Miljøområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

at aftalerne med Frederiksberg forenede Boligselskaber og med AKB Frederiksberg om fælles venteliste inden for rammerne om udlejning efter særlige kriterier fortsætter i yderligere 4 år fra den 1. januar 2016.

 

46. Tartuhus renoveringsprojekt  med støtte fra Landsbyggefonden, skema A

Sagsnr.: 03.10.00-G01-5-09

Resumé

Landsbyggefonden har givet forhåndstilsagn om støtte til en samlet helhedsbetonet løsning af de bygningsmæssige problemer i Frederiksberg forenede Boligselskaber, afdeling Tartuhus. Derfor forelægges boligselskabets ansøgning til Kommunalbestyrelsen om at anbefale Landsbyggefonden at yde støtte til projektet, om at godkende låneoptagelse til finansiering af såvel støttede som ustøttede arbejder og om at stille kommunegaranti for realkreditlånene.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at skema A-ansøgningen om støtte til et renoveringsprojekt med en anskaffelsessum på 26.488.639 kr. inkl. moms fra Frederiksberg forenede Boligselskaber, afd. 12, Tartuhus, videresendes til Landsbyggefondens godkendelse med Frederiksberg Kommunes anbefaling,

2. at skema A-ansøgning om godkendelse af ikke støttede renoveringsarbejder med en anskaffelsessum på 17.050.950 kr. inkl. moms imødekommes,

3. at der gives tilsagn om kommunal garanti for støttet realkreditlån på 26.488.639 kr. med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden,

4. at der gives tilsagn om kommunal garanti for ikke støttet realkreditlån på 17.050.950 kr.,

5. at den fremsendte beregning af den fremtidige forhøjede husleje tages til efterretning,

6. at det godkendes, at det fremsendte AB92 med tilføjelser anvendes som aftalegrundlag. 

Sagsfremstilling

KAB har på vegne af Frederiksberg forenede Boligselskaber søgt om godkendelse af og støtte til renovering (skema A) af boligerne i afdeling 12 Tartuhus, Sofus Franchs Vænge 2-14. Ansøgningen er vedlagt byggeteknisk rapport med tillæg, beskrivelse af supplerende undersøgelser af badeværelser m.fl. samt Landsbyggefondens budgetark og finansieringsbudget.

 

Efter almenboligloven kan Landsbyggefonden give tilsagn om støtte i form af ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri forudsat, at Kommunalbestyrelsen garanterer for realkreditlån til finansiering af arbejderne. Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen, dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden.

 

Ansøgning om støtte skal fremsendes af boligselskabet til Kommunalbestyrelsen bilagt en redegørelse for de foranstaltninger, der ønskes iværksat. På grundlag af ansøgningen og boligselskabets oplysninger skal Kommunalbestyrelsen sende sin indstilling til Landsbyggefonden, som træffer afgørelse efter en vurdering af afdelingens samlede situation og de økonomiske rammer for fondens virksomhed.

 

Tartuhus:

Frederiksberg forenede Boligselskaber, afdeling 12 omfatter 70 familieboliger, fordelt med 42 3-rums boliger og 28 2-rums boliger med et samlet bruttoetageareal på 6.762 m2. Herudover omfatter afdelingen 4 institutionslejemål, som ikke indgår i renoveringsplanen (helhedsplanen).

Det er oplyst, at ejendommen gennem de senere år har oplevet tekniske nedbrud og svigt, som nødvendiggør renoveringsarbejder, der lægger ud over den forventelige opretning og vedligeholdelse, og der er foretaget en grundig registrering og kortlægning af bygningen for at skabe et samlet overblik over udfordringerne og give en beskrivelse af den nødvendige opretning og modernisering.

 

Renoveringsbehovene er beskrevet i byggetekniske rapporter dateret januar 2013, november 2013 og oktober 2014. På baggrund af de byggetekniske rapporter har KAB indsendt ansøgning om støtte fra Landsbyggefonden, der efter en byggeteknisk/økonomisk vurdering har oplyst, at der er afsat beløb til støtte til renovering af boligafdelingen, men der er ikke meddelt tilsagn om støtte.

 

Renoveringen:

Renoveringen vil omfatte tilgængelighedstiltag i en af opgangene, der omfatter 14 boliger. Tilgængelighedsprojektet omfatter renovering af badeværelser, udskiftning af VVS-installationer og sanitet, elinstallationer i boligerne, opgradering af elevator, renovering/udskiftning af facadepartier, udskiftning af indgangsdøre til boligerne, partiel tilvirkning af udearealer, nye gulve, dørhuller og malerarbejde i boligerne. KAB oplyser, at økonomiske hensyn er baggrunden for, at Landsbyggefondens foreløbige tilsagn kun omfatter støtte til tilgængelighedsarbejder i en opgang.

 

Renoveringen omfatter endvidere følgende arbejder i afdelingen:

  • renovering af badeværelser og ventilation i de øvrige 56 boliger med ny gulvkonstruktion, nye vægge i porebeton, nye skydedøre og vådrumssikring med gulvklinker og vægfliser,
  • renovering af VVS-installationer og sanitet med nedlæggelse af badekar og eksisterende sanitet til moderne vandbesparende typer, udskiftning af brugsvandsinstallationer og faldstammer og evt. etablering af gulvvarme,
  • renovering af facadepartier, ekskl. glaslukninger, der omfatter renovering eller udskiftning af vinduer, brystningspartier og skydedøre i boligerne,
  • udskiftning af indgangsdøre til trappeopgangene, der omfatter alle indgangsdøre fra terræn til trappeopgangene og etablering af adgangskontrol for at sikre tryghed ved indgangsdørene til opgangene,

 

Udlejning og genhusning

I den opgang, hvor der gennemføres tilgængelighedsarbejder, vil der ske genhusning af de beboere, hvor der konstateres et behov for det, mens renoveringsarbejderne i øvrigt forventes at kunne gennemføres uden genhusning af lejerne.

 

Afdelingsmøde

Ifølge almenboligloven skal helhedsplanen og renoveringsprojektet godkendes på et afdelingsmøde, og låneoptagelsen skal godkendes af boligselskabets bestyrelse. Boligselskabets bestyrelse har godkendt helhedsplanen, budget og finansieringen på sit møde den 14. december 2015. Der er indkaldt til afdelingsmøde i februar 2016.

 

Overordnet tidsplan

Projektering, prækvalifikation, udbud og licitation forventes gennemført i perioden marts 2016 - juni 2017. Ansøgning til Frederiksberg Kommune og Landsbyggefonden om endelig godkendelse af renoveringsprojektets økonomi forventes at foreligge i juli 2017. Forudsat at der opnås godkendelse fra Frederiksberg Kommune og fra Landsbyggefonden, forventes byggestart i december 2017, og byggeperiodens længde forventes at være 21 måneder.

 

Renoveringsprojektets udgifter og finansiering

Landsbyggefonden har over for boligselskabet tilkendegivet, at fonden forventes at kunne yde delvis støtte til renoveringsarbejderne, og har meldt sagen klar til skema A ansøgning. På den baggrund søges renoveringen finansieret delvis ved støttet og delvis ved ikke støttet låneoptagelse samt ved afdelingens henlagte midler.

 

Den samlede anskaffelsessum til renoveringsprojektet er opgjort til 44.339.589 kr. inkl. moms. Heraf omfatter Landsbyggefondens foreløbige tilsagn renoveringsarbejder til en samlet udgift på 26.488.639 kr. Anskaffelsessummen for de ikke støttede arbejder er opgjort til 17.850.950 kr.

 

De samlede renoveringsudgifter finansieres således:

 

Støttet 30-årigt realkreditlån

26.488.639 kr.

Ikke støttet 30-årigt realkreditlån

17.050.950 kr.

Tilskud fra afdelingens egen trækningsret i Landsbyggefonden

500.000 kr.

Frie henlæggelsesmidler

300.000 kr.

I alt

44.339.589 kr.




 

Den angivne finansiering indebærer ikke kommunal medfinansiering ud over kommunal garanti for det støttede og det ikke støttede realkreditlån.

 

Boligafdelingen påregner at bidrage til nedbringelse af de fremtidige driftsudgifter og dermed til at nedbringe den nødvendige forhøjelse af huslejen ved nedsættelse af de fremtidige henlæggelser med 334.000 kr. årligt. Endvidere forudsættes det, at der kan opnås fritagelse for indbetalinger til dispositionsfonden vedrørende udamortiserede lån og ved tilskud fra dispositionsfonden/driftsstøttelån.

 

Boligselskabet har beregnet, at den fremtidige husleje vil stige med 52,84 kr. pr. m2 til 970 kr. pr. m2 pr. år. Huslejeforhøjelsen i en lejlighed på 50 m2 er beregnet til 220 kr. pr. måned, i en lejlighed på 75 m2 til 330 kr. pr. måned og i en lejlighed på 100 m2 til 440 kr. pr. måned

 

Fravigelse fra AB 92

Sammen med ansøgningen søges der om godkendelse af afvigelser fra AB 92 (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed). Boligorganisationen oplyser, at den fremsendte AB92 med fravigelser anvendes generelt i KAB regi i byggesager, hvor AB 92 anvendes som aftalegrundlag, og at tilføjelserne hovedsagligt har karakter af præciseringer af forhold og administrative forretningsgange, som fastholder ansvarsforholdet mellem entreprenøren og bygherren.

 

Lovgrundlag

I medfør af lov om almene boliger kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri og yde støtte til renovering, boligsocial indsats, infrastrukturændringer, nedrivning og nybyggeri i den almene boligsektor.  

 

Det er ifølge almenboligloven en forudsætning for støtte, at Kommunalbestyrelsen garanterer for de optagne støttede lån, og det er en forudsætning for Kommunalbestyrelsens garanti, at Landsbyggefonden påtager sig en forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden. Garantien omfatter den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Afdelingen vil ikke kunne opnå ikke støttede realkreditlån uden kommunegaranti, hvorfor kommunegarantien er nødvendig for projektets gennemførelse. Det er i overensstemmelse med lovgivningen, at kommunen stiller garanti for det ikke støttede lån.

Der kan ikke opkræves garantiprovision i forbindelse med kommunegaranti for almene boligselskabers realkreditbelåning.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet kan tilslutte sig KAB’s vurdering af, at ejendommen generelt har en række mangler, og at udbedringsarbejderne er tiltrængte. Forvaltningen vurderer, at den påtænkte renovering er et positivt tiltag, som vil føre boligerne op på et tidssvarende kvalitetsniveau, således at de kan udgøre et attraktivt boligtilbud. 

Økonomi

Der skal stilles garanti for den del af lånene, der på tidspunktet for optagelsen har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommen værdi. Denne garanti belaster ikke kommunens låneramme. Der kan ikke opkræves garantiprovision for kommunegarantien.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget den 1. februar 2016, Magistraten den 8. februar 2016, Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

LRM/BG

Historik

Indstilling 1. februar 2016, pkt. 7:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at skema A-ansøgningen om støtte til et renoveringsprojekt med en anskaffelsessum på 26.488.639 kr. inkl. moms fra Frederiksberg forenede Boligselskaber, afd. 12, Tartuhus, videresendes til Landsbyggefondens godkendelse med Frederiksberg Kommunes anbefaling,

2. at skema A-ansøgning om godkendelse af ikke støttede renoveringsarbejder med en anskaffelsessum på 17.050.950 kr. inkl. moms imødekommes,

3. at der gives tilsagn om kommunal garanti for støttet realkreditlån på 26.488.639 kr. med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden,

4. at der gives tilsagn om kommunal garanti for ikke støttet realkreditlån på 17.050.950 kr.,

5. at den fremsendte beregning af den fremtidige forhøjede husleje tages til efterretning,

6. at det godkendes, at det fremsendte AB92 med tilføjelser anvendes som aftalegrundlag. 


Indstilling 8. februar 2016, pkt. 55:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at skema A-ansøgningen om støtte til et renoveringsprojekt med en anskaffelsessum på 26.488.639 kr. inkl. moms fra Frederiksberg forenede Boligselskaber, afd. 12, Tartuhus, videresendes til Landsbyggefondens godkendelse med Frederiksberg Kommunes anbefaling,

2. at skema A-ansøgning om godkendelse af ikke støttede renoveringsarbejder med en anskaffelsessum på 17.050.950 kr. inkl. moms imødekommes,

3. at der gives tilsagn om kommunal garanti for støttet realkreditlån på 26.488.639 kr. med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden,

4. at der gives tilsagn om kommunal garanti for ikke støttet realkreditlån på 17.050.950 kr.,

5. at den fremsendte beregning af den fremtidige forhøjede husleje tages til efterretning,

6. at det godkendes, at det fremsendte AB92 med tilføjelser anvendes som aftalegrundlag. 

 

47. Kommunal anvisning til boliger i forbindelse med byfornyelsesprojekter

Sagsnr.: 01.11.00-G01-66-15

Resumé

I forbindelse med byfornyelse af visse boliger, primært private udlejningsejendomme, er kommunen forpligtet til at genhuse beboerne. Boligerne, der anvendes til disse formål, findes gennem en anvisningsordning, der forpligter private udlejningsejendomme at stille hver 3. ledig bolig til rådighed.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at ordningen om kommunal anvisning af boliger i forbindelse med byfornyelse forlænges med 2 år.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. november 2011 at aktivere anvisningsretten i forbindelse med byfornyelse med hjemmel i byfornyelseslovens § 64. Anvisningen omfatter private udlejningsejendomme, og betyder, at hver 3. ledige bolig skal anvises til brug for genhusning i byfornyelsesprojekter.

 

Der er fortsat behov for boliger til genhusning i forbindelse med byfornyelse, og det indstilles derfor, at anvisningsordningen forlænges i yderligere 2 år gældende fra og med 2016 til og med 2017.

 

Anvisningsordningen vil blive administreret således, at de boliger, der tilgår ordningen fra ejendommen eller selskaber med en særlig forpligtigelse eller formålsparagraffer over for kommunen, vil blive prioriteret højest. Herefter søges boliger anvendt, hvor ejere frivilligt ønsker at stille boliger til rådighed for ordningen. Såfremt dette ikke giver et tilstrækkeligt antal boliger til at opfylde genhusningsforpligtigelsen, vil andre udlejningsboliger blive anvendt.

 

Lovgrundlag:

Lov om byfornyelse og udvikling af byer indeholder en pligt for Kommunalbestyrelsen til at anvise midlertidige boliger til husstande, der bebor en udlejningsbolig, der som følge af en byfornyelsesbeslutning bliver ubeboelig i ombygningsperioden. Kommunalbestyrelsen har ligeledes en pligt til at anvise boliger til permanent genhusning i tilfælde, hvor ombygningen er meget omfattende og varer mere end 6–12 måneder, hvor lejligheder lægges sammen eller hvor huslejen stiger betydeligt efter byfornyelsen. Udgangspunktet er, at kun lejere af beboelseslejligheder har krav på genhusning, men er der tale om, at der som led i bygningsfornyelse af ejendommen sker afhjælpning af kondemnable forhold, har andelshavere og ejere af beboelseslejligheder også ret til midlertidig genhusning.

Byfornyelseslovens § 64 giver mulighed for, at Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at almene boligorganisationer samt ejere af private udlejningsejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed til rådighed som erstatningsbolig efter byfornyelseslovens §§ 61 og 63. Iværksættelse af anvisningsordningen efter § 64 forudsætter Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Beslutningen skal offentliggøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Efter en frist på mindst 3 måneder efter denne bekendtgørelse skal udlejere anmelde hver tredje ledige lejlighed, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til beboelse, til Kommunalbestyrelsen.

 

Ordningen skal administreres efter reglerne i byfornyelseslovens § 66, hvorefter det påhviler ejeren at foretage anmeldelsen senest to uger efter at opsigelsen er sket, eller udlejer på anden måde er blevet bekendt med, at lejligheden er eller vil blive ledig. Kommunen skal senest to uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt, meddele udlejeren, om lejligheden ønskes benyttet til kommunal anvisning. Såfremt kommunen ikke inden da har givet meddelelse om kommunal anvisning, er udlejer frit stillet. Eventuelt lejetab i forbindelse med anvisningen skal afholdes af kommunen. Den praktiske administration af ordningen forudsættes varetaget i samarbejde med kommunens byfornyelsesrådgiver således, at de private udlejningsboliger, som stilles til rådighed for kommunen, øremærkes til genhusning i forbindelse med byfornyelsen.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at der fortsat er behov for anvisning af boliger til genhusning i forbindelse med byfornyelse af ejendomme på Frederiksberg, hvorfor anvisningsordningen foreslås forlænget med yderligere 2 år.

Økonomi

Udgifterne i forbindelse med genhusning finansieres inden for de enkelte sager og den meddelte bevilling til støtte til bygningsfornyelse. Ordningen forventes ikke at medføre merudgifter beregnet i

forhold til den enkelte bolig, der skal fraflyttes som følge af bygningsfornyelsen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget den 1. februar 2016, Magistraten den 8. februar 2016, Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

LRM/ED

Historik

Indstilling 1. februar 2016, pkt. 11:

By- og Miljøområdet indstiller,

at ordningen om kommunal anvisning af boliger i forbindelse med byfornyelse forlænges med 2 år.


Indstilling 8. februar 2016, pkt. 56:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at ordningen om kommunal anvisning af boliger i forbindelse med byfornyelse forlænges med 2 år.

 

48. Udvikling af tilbuddet om fysioterapi til medarbejdere

Sagsnr.: 81.34.00-P35-1-15

Resumé

Tilbuddet om fysioterapi til medarbejdere har eksisteret i 2 år og der har i gennemsnit været efterspørgsel på halvdelen af behandlingskapaciteten. Der beskrives to fremtidige scenarier for ordningen; enten en budgettilpasning eller en videreudvikling af karakteren af tilbuddet til medarbejdere og arbejdspladser. 

 

Sagen forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget til orientering. 

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller at lægge scenarie 2 til grund for den fremtidige tilrettelæggelse af ordningen.

 

Forvaltningen blev anmodet om en evaluering om et år, herunder en vurdering af effekten.

Sagsfremstilling

Baggrund

Fra Budget 2013 er der afsat 800.000 kroner årligt til en fysioterapiordning for kommunens medarbejdere. Sundhedstilbuddet skal understøtte trivsel og et godt arbejdsmiljø, og samtidig give den enkelte medarbejder mulighed for at arbejde aktivt med egen sundhed.

 

Første år med tilbud om fysioterapi til medarbejdere blev evalueret medio 2014 og drøftet i Direktionen, Hovedudvalget og Magistraten samt Sundheds- og Omsorgsudvalget. Evalueringen viste på den ene side meget stor tilfredshed med og ikke mindst effekt af behandlingen, og på den anden side også en udnyttelse af kun cirka halvdelen af behandlingskapaciteten. Magistraten vedtog på den baggrund og efter indstilling fra Direktion og Hovedudvalg en plan om at øge kendskabet til tilbuddet, styrke den opsøgende indsats samt sikre, at den viden om arbejdsmiljøbelastninger på vores arbejdspladser, som opnås via fysioterapi til medarbejdere, anvendes i sammenhæng med kommunens øvrige tiltag om arbejdsmiljø og trivsel.  

 

Status fra 2015 viser fortsat udnyttelse af cirka halvdelen af ressourcerne i behandlingsklinikken. Fysioterapeuterne har haft fokus på at anvende den øvrige tid til opsøgende arbejde, men uden den forventede effekt på antal medarbejdere, der ønsker en individuel behandling.  Til gengæld har der været mange ønsker om besøg på arbejdspladserne, som det i praksis har vist sig vanskeligt at tilrettelægge.

 

Formidlingsindsatserne i 2015 har været rettet mod større kapacitetsudnyttelse ved hjælp af kampagner samt et øget fokus på formidling og videndeling. Indsatserne har været som følger:

 

  • InSite kampagne om træning til kontorarbejdspladser
  • InSite kampagnetilbud om besøg på arbejdspladserne  
  • Deltagelse på Personalepolitisk dag
  • Deltagelse på Hovedudvalgets arbejdsmiljøårsmøde

 

En tværgående arbejdsgruppe har haft fokus på videndeling og formidling. Data fra behandlinger og opsøgende indsatser er nu indarbejdet i kommunens samlede arbejdsmiljøstatistik samt sygefraværsindsats. Der har været samarbejde mellem arbejdsmiljøkonsulenter og fysioterapeuter på enkelte arbejdspladser.  

 

Tilfredsheden med selve behandlingerne ligger på samme niveau som efter evalueringen af første år. Dette vurderes fortsat at være meget tilfredsstillende. Der skal derfor fortsat være fokus på at fastholde det høje faglige niveau i den fremtidige behandling. Resultatet af den besluttede indsats efter evalueringen af første år, blev et større samarbejde mellem fysioterapeuterne og arbejdsmiljøkonsulenterne, større udbytte af videndeling men ingen større kapacitetsudnyttelse. Den besluttede indsats har endvidere tegnet et billede af, at der er et uopfyldt behov for besøg på arbejdspladserne. Dette vil særligt kunne fokusere på en forebyggende indsats og understøtte trivsel og et godt arbejdsmiljø.

 

Antallet af behandlinger mv. fordeler sig således:

 

Behandlinger

2014

1.1.2015 -13.11.2015

Individuelle behandlinger

1.078

709

Ergonomisk vejledning og træning på arbejdspladsen

6

10

Fordelt på antal medarbejdere

608

434




 

Fremadrettet tilpasning

Indtil videre har tilbuddet været tilrettelagt med fire fysioterapeuter ansat på Sundhedscentret, som har brugt halvdelen af deres arbejdstid på behandling af borgere og halvdelen på behandling af medarbejdere.   

 

Efterspørgslen på behandlinger i organisationen har indtil videre været 700 - 1000 individuelle behandlinger om året, svarende til ca. halvdelen af de tilgængelige fysioterapeutiske timer.   

 

Der fremtræder to alternativer for en fremtidig tilrettelæggelse af ordningen.

 

Såfremt ordningen skal tilpasses, kan dette gøres enten ved at budgettet reduceres, svarende til det reelle forbrug, dvs. at budgettet reduceres til halvdelen (scenarie 1).

 

Alternativt kan ordningen tilrettelægges således, at halvdelen af ressourcerne anvendes til en målrettet fysioterapeutisk indsats på arbejdspladserne. Den anden halvdel af ressourcerne anvendes fortsat til individuel fysioterapeutisk behandling af medarbejdere (scenarie 2).

 

Scenarie 1:

Ved scenarie ét vil budgettet blive reduceret til  kr. 400.000,- svarende til én fuldtidsansat fysioterapeut. Sundhedscentret kan fortsat fordele ressourcerne på flere fysioterapeuter og derved sikre at der tilbydes behandlinger i ydertimerne. Sundhedscentret vil kunne levere op til 1000 behandlinger fordelt på individuelle behandlinger og enkelte ergonomiske vejledninger.     

 

Scenarie 2:

Ved scenarie to vil det fysioterapeutiske tilbud fremover blive inddelt i to indsatser:

 

Individuelle behandlinger

Behandlingskapaciteten tilpasses til det behov organisationen har haft indtil videre, det vil sige 1000 individuelle behandlinger om året, svarende til halvdelen af de tilgængelige fysioterapeutiske timer.   

 

Fysioterapeutiske tiltag på arbejdspladsen

Halvdelen af ressourcerne, svarende til én fuldtidsansat fysioterapeut, flyttes til den forbyggende indsats på Sundhedscentret. Formålet med indsatsen er forebyggende ergonomiske tiltag, træning og behandling, både individuelt og på gruppeniveau. Indsatsen skal foregå direkte på arbejdspladsen og kobles til øvrige sundhedsfremmende og arbejdsmiljømæssige tiltag.  Indsatsen har desuden det formål at sammenkæde Frederiksberg Kommunes øvrige tiltag for trivsel, arbejdsmiljø, arbejdsskadeforebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladserne, samt det fortsatte tilbud om individuel fysioterapeutisk behandling.

 

Her forventes et aktivitetsniveau svarende til besøg på 80 forskellige arbejdspladser 4 gange pr. år, med en varighed pr. besøg på 2-3 timer.

 

Ved begge scenarier vil HR-afdelingen og SSA-området fortsat samarbejde om at koble de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og anvende den opnåede viden til at understøtte udviklingen af vores arbejdsmiljøarbejde og faglighed i kerneopgaven. Fysioterapiordningen får dermed endnu en forankring i organisationen med oplagt mulighed for at koble de to spor.

 

Drøftelse i Hovedudvalget

Hovedudvalget har på møde den 27. januar 2015 drøftet evalueringen af fysioterapiordningen og de to scenarier på et oplæg fra direktionen. Medarbejderrepræsentanterne lagde vægt på at det forebyggende element, der ligger i scenarie 2, ville være et velkomment supplement til det nuværende fokus på enkeltmedarbejdere. Samtidig blev det understreget, at fokus i ordningen dermed samtidig ville understøtte det generelle arbejde med APV (arbejdspladsvurderinger) på de enkelte arbejdspladser. På arbejdspladser der har et konkret behov, giver scenarie 2 dermed et godt yderligere værktøj i arbejdsmiljøarbejdet.

 

På baggrund af bl.a. denne drøftelse er det direktionens samlede vurdering, at scenarie 2 er det bedste alternativ, idet det understøtter et relevant behov for at supplere en indsats rettet mod enkeltmedarbejdere med en mere forebyggende indsats. Samtidig er det vurderingen, at den samlede indsats stadig ligger inden for rammerne af den oprindelige bevilling til formålet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 8. februar 2016, Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2016.

Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. februar 2016.

 

Historik

Indstilling 8. februar 2016, pkt. 48:

Direktionen indstiller,

  • at Magistraten beslutter at lægge scenarie 2 til grund for den fremtidige tilrettelæggelse af ordningen
  • at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning  

 


Lukkede dagsordenspunkter

 

49. Louis Petersens Børnegård - licitationsresultat mv.

Lukket - 28.00.00-A00-4-16

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.