Kommunalbestyrelsen - Referat
Referat
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 23. maj 2016 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen - Referat

Pernille Frahm, Brian Holm og Margit Ørsted havde meldt forfald. I stedet mødte Carsten Nørballe, Carina Munck Olsén og Jens Peter Fabricius.


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

 

 

Åbne dagsordenspunkter
125 Spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen om parkering
126 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om tilskud til Harmonien
127 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om sociale klausuler for private og selvejende børneinstitutioner mv.
128 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om gratis SFO- og Klub-tilbud til flygtningebørn
129 Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg, kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen og kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om minuddannelse.dk
130 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om viral markedsføring målrettet turister
131 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro, kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen og rådmand Thyge Enevoldsen om borgerforslag
132 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om cykelsving til højre for rødt
133 Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om bymodel
134 Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om udkigskikkerter i Rådhustårnet
135 Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om forsøg med "regnvejrsmaling"
136 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om CO2-neutral kommune i 2025
137 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om Frederiksberg som Klimakommune Plus+
138 Valg af medlem til Fredningsnævnet for København
139 Fondsmidler til projekt, Skolen ved Søerne
140 Reorganisering af specialklassetilbud, høringssvar
141 Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung om yderligere inddragelse af foreningslivet i integrationsindsatsen
142 Forslag til folkeoplysningspolitik
143 Anlægsregnskaber for projekter på Kultur- og Fritidsudvalgets område i 2015
144 Omlægning af Falkoner Plads ved indgangen til Frederiksberg Gymnasium
145 Forslag til beslutning fra rådmand Laura Lindahl om begrebet "gratis"/"skattefinansieret"
146 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om omprioriteringsbidraget
147 Om Frederiksberg Kommunes deltagelse i frikommuneforsøg
148 Kommunernes håndtering af magtanvendelsesreglerne over for borgere med demens
149 Analyse af potentialeafklaring ved konkurrenceudsættelse af den ambulante genoptræning i Frederiksberg Kommune
150 Analyse af potentialeafklaring ved konkurrenceudsættelse af hjemmesygeplejen i Frederiksberg Kommune
151 Status på Forebyggelsesindsatsen 2015 samt fokusområder for 2016
152 Konsekvenser af kontanthjælpsloftet og 225-times reglen
153 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om ansøgning til Ligestillingsministeriet
154 Evaluering af forsøg med legestue og besøg i daginstitutioner
155 Ansøgning om oprettelse af privat institution på Mariendalsvej
156 Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om børn og leg udendørs

Lukkede dagsordenspunkter
157 Forlig angående ekstra honorarkrav
158 Årets Columbusæg 2016
159 Forelæggelse af lejekontrakt



Åbne dagsordenspunkter

125. Spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen om parkering

Sagsnr.: 00.01.00-P35-76-16

Sagsfremstilling

Foretoges.

”Efter det seneste parkeringsforlig, uden SF’s deltagelse, er det økonomiske incitament til at stille på parkeringsskiven blevet forøget, især ved parkeringer over 4½ time. For en pendler med arbejdstid fra kl. 8 til 16 kan betalingskravet nemt omgås ved at stille skiven kl. 10, 12 og 14. Senest er der blevet fremlagt nye særdeles bekymrende tal. Andelen af besøgende, der undlader at betale for parkering ved at rykke på p-skiven, er steget fra 18 % i 2014 til 32 % i 2015. Andelen af besøgende, som glemmer eller undlader at betale, er steget fra 5 % til 9 %. Desuden anfører 52 % af de adspurgte beboere, at de er enige eller meget enige i, at deres gæster bruger tid på at stille på p-skiven hver anden time.

Hvad vil borgmesteren gøre for at modvirke denne bekymrende udvikling, og hvilke tanker gør borgmesteren sig om 2-timers gratis-perioden og om SF’s forslag om at alle parkanter uden licens skal trække en 0-billet?”

 

126. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om tilskud til Harmonien

Sagsnr.: 00.01.00-P35-76-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Børneudvalget.

”Kommunalbestyrelsen beslutter at bevillige et ekstraordinært tilskud til Harmonien, så Harmonien kan videreføre institutionens særlige pædagogik på dens nye skovsted i Svaneparken.

Begrundelse

Frederiksberg Kommune har mange gode og varierede dagtilbud til vores børn herunder forskellige typer af institutioner, hvor man praktiserer forskellige former for pædagogikker. Det er vigtigt, at kommunen bakker op om, at vores daginstitutioner fortsat kan tilbyde kommunens børn gode og varierede daginstitutionstilbud, som bl.a. den Harmonien praktiserer på institutionens nuværende skovtilbud. Derfor foreslår Socialdemokraterne og Enhedslisten, at børneområdet bevilliger et ekstraordinært tilskud til Harmonien, så Harmonien kan videreføre institutionens særlige pædagogik på dens nye skovsted i Svaneparken.”

(Til udvalgsbehandling)

 

127. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om sociale klausuler for private og selvejende børneinstitutioner mv.

Sagsnr.: 00.01.00-P35-76-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

”Nej til social dumping i daginstitutionerne.

Enhedslisten foreslår at de sociale klausuler der i dag gælder for byggeri og tjenesteydelser på Frederiksberg også skal gælde for private og selvejende pasningstilbud og daginstitutioner.”

(Til udvalgsbehandling)

 

128. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om gratis SFO- og Klub-tilbud til flygtningebørn

Sagsnr.: 00.01.00-P35-76-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Undervisningsudvalget.

”Gratis SFO til flygtninge

Enhedslisten foreslår at børn af flygtninge tilbydes gratis SFO- og  Klub-tilbud  (SFO2 og SFO3). Evt. som en automatisering af ansøgning om friplads jf. Lovens bestemmelser om friplads.

Motivation:

Vi mener, at vores nytilkomne flygtningebørn vil have gavn af at gå i et fritidspædagogisk tilbud efter skoletid. Det er dog vores indtryk, at en stor andel af disse børn ikke gør det, da forældrene oplever det som værende for dyrt og/eller besværligt at indskrive deres børn i SFO.”

(Til udvalgsbehandling)

 

129. Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg, kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen og kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om minuddannelse.dk

Sagsnr.: 00.01.00-P35-76-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Undervisningsudvalget.

”Socialdemokraterne og Enhedslisten foreslår at lærerne og pædagoger fortsat kun er forpligtet til at udfylde mål for dansk og matematik i min uddannelse, indtil den kommende rapport fra undersøgelsen om regelforenkling i folkeskolen er blevet politisk behandlet.”

(Til udvalgsbehandling)

 

130. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om viral markedsføring målrettet turister

Sagsnr.: 00.01.00-P35-76-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

”SF foreslår, at Frederiksberg i samarbejde med Frederiksberg Erhverv arbejder på at forbedre den virale markedsføring af Frederiksberg som destination for turister og besøgende.

Det bemærkes, at SF's sammenhængende vision om i den forbindelse at udskrive en borgerkonkurrence, forestilles at kunne blive vurderet ved budgetforhandlingerne.

Begrundelse:

I SF mener vi fortsat at kommunens turismeindsats skal forbedredes til gavn for de erhvervsdrivende og kommunens deraf følgende indtægter. Frederiksberg har så meget at tilbyde turister og andre besøgende, men det er endnu ikke lykkedes at udbrede kendskabet på ordentlig vis. I denne sammenhæng opfattes Frederiksberg mest som et appendiks til København.

I SF forestiller vi os ikke, at vi har det endegyldige svar på hvordan Frederiksberg skal kunne tiltrække flere turister og besøgende, men kernen er at der bør forsøges at gå nye virale markedsføringsveje. Hvem kunne fx i den forbindelse være bedre til at fortælle om og udbrede kendskabet til Frederiksbergs fortræffeligheder end borgerne selv? I de senere år har man kunnet opleve andre kommuners til tider mislykkede forsøg at markedsføre sig selv viralt. Vi tror på at vi kan gøre det både bedre og billigere ved at inddrage borgerne og sikre dem medejerskab til fortællingen om Frederiksberg. For måske findes der ikke et klart definerbart Frederiksberg, men flere syn på hvad der gør vores by attraktiv. Mangfoldigheden i disse fortællinger fra borgere med forskellige profiler kan måske i højere grad nå og tiltrække turister og besøgende.”

(Til udvalgsbehandling)

 

131. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro, kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen og rådmand Thyge Enevoldsen om borgerforslag

Sagsnr.: 00.01.00-P35-76-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

”Enhedslisten foreslår at borgere kan få behandlet beslutningsforslag i kommunalbestyrelsen, hvis disse kan finde skriftlig tilslutning blandt 2500 Frederiksbergborgere.

Motivation:

I Enhedslisten mener vi, at større inddragelse og medindflydelse til borgerne kan øge tilliden til, og troen på demokratiet. Det er vigtigt, at Frederiksbergborgerne diskuterer og engagerer sig i byens udvikling. Det gør de allerede i høj grad. Men som kommune kan vi gøre meget mere for at udvide rammerne for engagering af borgerne.”

(Til udvalgsbehandling)

 

132. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om cykelsving til højre for rødt

Sagsnr.: 00.01.00-P35-76-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”SF foreslår, at cyklister på Frederiksberg gives mulighed for at svinge til højre for rødt lys i kryds der lever op til Vejdirektoratets kriterier.

Begrundelse:

Hvis Frederiksberg skal blive til Danmarks mest cyklende by er det nødvendigt kontinuerligt at forbedre mulighederne for at cykle, og derved miljørigtigt og hurtigt at kunne bevæge sig fra sted til sted i byen.

Forvaltningen har i et svar til SF af 3. maj 2016 udpeget 26 kryds på Frederiksberg, hvor der vil være mulighed for at indføre cykelsving til højre for rødt. Dem bør der arbejdes videre med.

Erfaringer fra de første forsøg med cykelsving til højre for rødt viser, at det ikke har givet flere konflikter mellem højresvingende cyklister for rødt og andre trafikanter, selvom antallet af højresvingende er steget under forsøget. På baggrund af erfaringerne vil det således fremadrettet blive tilladt for cyklister at svinge til højre for rødt. Der afventes således blot at Vejdirektoratet får indarbejdet bestemmelserne om det nye højresvingsskilt i afmærkningsbekendtgørelsen. Såfremt dette mod forventning skulle trække ud, mener SF at Frederiksberg bør igangsætte forsøg med dispensation, indtil ændringerne i afmærkningsbekendtgørelsen er gyldige.

Beslutningsforslaget vurderes at ligge i tråd med den kommende Frederiksbergstrategi.”

(Til udvalgsbehandling)

 

133. Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om bymodel

Sagsnr.: 00.01.00-P35-76-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”Kommunalbestyrelsen beslutter at få udarbejdet en fysisk bymodel af Frederiksberg i miniature-format, der opstilles tilgængelig for offentligheden eksempelvis i Rådhushallen.

Begrundelse:

Frederiksberg er en fantastisk by, og der sker stadig en del byudvikling. Til brug for forvaltningens arbejde med byudviklingsprojekter samt den politiske godkendelse heraf, kunne det være en god ide, om Frederiksberg, som en række andre byer havde en egentlig fysisk bymodel.

Derudover bemærkes det, at en bymodel bør placeres offentligt tilgængeligt, så borgere kan se Frederiksberg i miniature. Modellen bør tage højde for den løbende byudvikling, så kvarterer relativt let kan ændres, fx når Hospitalsgrunden skal byudvikles.”

(Til udvalgsbehandling)

 

134. Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om udkigskikkerter i Rådhustårnet

Sagsnr.: 00.01.00-P35-76-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Bolig- og Ejendomsudvalget.

”Kommunalbestyrelsen beslutter at indkøbe to styks udkigskikkerter til permanent opstilling i Rådhustårnet samt at få udarbejdet et forklarende kort over, hvad man kan se på Frederiksbergs og Københavns ”sky-line”.

Begrundelse:

I en række storbyer findes der udkigskikkerter på centrale steder, ligesom der er en forklaring på, hvad man kan se. Frederiksbergs smukke rådhustårn bør også have denne mulighed, så borgerne ved offentlig adgang kan nyde den smukke udsigt."

(Til udvalgsbehandling)

 

135. Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om forsøg med "regnvejrsmaling"

Sagsnr.: 00.01.00-P35-76-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Kultur- og Fritidsudvalget.

"Kommunalbestyrelsen beslutter, at der udarbejdes mindst to konkrete projekter for, hvor Frederiksberg kunne få udført gadekunst med såkaldt regnvejrsmaling, der kun træder frem i regnvejr.

Begrundelse:

I Sydkorea planlægger man såkaldt skjult gadekunst, som rent fysisk er maling, der først reagerer, når der kommer vand på. Det er en sjov og spændende måde at tænke kunst i byrummet på, ligesom det kan animere til leg i de store perioder af året, hvor det trods alt også regner på Frederiksberg.

Med forslaget ønskes der udarbejdet mindst to konkrete projektforslag for, hvor ”regnvejrsmaling” kan benyttes, men på sigt kan det sagtens være, at det skal udbredes til flere steder.

Der kan læses mere om de sydkoreanske erfaringer her: http://sobadsogood.com/.../when-it-starts-rain-these.../

(Til udvalgsbehandling) 

 

 

136. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om CO2-neutral kommune i 2025

Sagsnr.: 00.01.00-P35-76-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”SF foreslår, at Frederiksberg sætter det som mål at være CO2-neutral i 2025.

Begrundelse:

I Københavns Kommune har man i sin klimaplan et mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Frederiksberg er en selvstændig kommune, men også en central del af hovedstaden. Derfor er der ingen grund til at vi anlægger en mindre ambitiøs tilgang til klima- og energiområdet.

Med en ændret tilgang vil Frederiksberg i højere grad melde sig ind i arbejdet for øget livskvalitet, samt bedre mulighederne for at understøtte innovation, jobskabelse og investeringer i byen.”

(Til udvalgsbehandling)

 

137. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om Frederiksberg som Klimakommune Plus+

Sagsnr.: 00.01.00-P35-76-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”SF foreslår, at Frederiksberg bliver Klimakommune Plus+.

Begrundelse:

I Danmarks Naturfredningsforening har man lanceret begrebet Klimakommune Plus+ for derved at kunne anerkende de kommuner der gør en ekstra indsats inden for energirenovering, klimatilpasning, grønne indkøb, økologi, investeringsansvarlighed og medlemskab af Compact of Mayors.

I SF mener vi at Frederiksberg med burde kunne tituleres som Klimakommune Plus+ og derfor bør søge om denne anerkendelse.”

(Til udvalgsbehandling)

 

138. Valg af medlem til Fredningsnævnet for København

Sagsnr.: 00.22.04-A30-2-12

Resumé

Peter Fjerring, medlem af Fredningsnævnet for København, har anmodet om at udtræde af nævnet.

 

Kommunalbestyrelsen skal derfor vælge et nyt medlem af Fredningsnævnet for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Lars Berg Andersen blev valgt som nyt medlem.

Indstilling

Serviceområdet indstiller, at Kommunalbestyrelsen vælger et nyt medlem af Fredningsnævnet for København for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen valgte på det konstituerende møde Peter Fjerring som medlem af Fredningsnævnet for København for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2017. Som stedfortræder valgte Kommunalbestyrelsen for samme periode Jens Hansen.

 

Peter Fjerring har den 11. maj 2016 meddelt, at han ønsker at udtræde af nævnet.

 

Et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem har i almindelighed ikke pligt til at lade sig vælge til bestemte hverv, medmindre det af lovgivningen fremgår, at der er tale om et borgerligt ombud. De kan derfor i deres funktionsperiode meddele, at de vil udtræde ved at meddele Kommunalbestyrelsen dette.

 

Det indstilles at vælge et nyt medlem af Fredningsnævnet for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

 

Det tilkommer CBVIO-gruppen at vælge nyt medlem.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

 

139. Fondsmidler til projekt, Skolen ved Søerne

Sagsnr.: 00.30.00-Ø00-7-13

Resumé

Skolen ved Søerne har fået bevilget 55 t.kr. til projekt fra Egmontfonden.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

1.    at der i 2016 til Skolen ved Søerne gives indtægts- og udgiftsbevilling på 55 t.kr. fra Egmont Fonden til projekt omkring spil i undervisningen (gamification), der skal fremme motivation hos udfordrede elever. 

Sagsfremstilling

Skolen ved Søerne har i samarbejde med Aalborg Universitet, den private konsulentvirksomhed ”Skolen i spil”, UCC (University College Copenhagen), VIA University College, og 3 andre folkeskoler i hhv. Københavns, Aalborg og Århus kommuner, søgt Egmont Fonden om midler til et fælles forskningsprojekt ”Sæt skolen i spil – faglig og social inklusion gennem spilbaseret læring”.

Projektets formål er at er at udvikle, anvende og udbrede didaktiske metoder og materialer til at fremme faglig og social inklusion for elever i læringsvanskeligheder gennem systematisk brug af kommercielle computerspil og spildynamikker.

Skolen ved Søerne har af Egmont Fonden fået bevilget 55 t.kr. til projektet med start i 2015.

Projektet afsluttes ved udgangen af skoleåret 16/17.

Der skal aflægges økonomisk slutafrapportering senest 1. september 2017.

Økonomi

Ved modtagelse af fondsmidler fra private fonde skal der almindeligvis ske tilbagebetaling af 17,5% af tilskuddet til momsudligningsordningen.

Men i momsrefusionsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner) §5 stk. 5 fremgår:

”Driftstilskud modtaget til og med regnskabsåret 2017, der er registreret på funktionerne 03.22.01 Folkeskoler, 03.22.08 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2 og stk. 5, 03.22.09 Efter - og videreuddannelse i folkeskolen og 03.22.18 Idrætsfaciliteter til børn og unge i kommunerne, undtages fra tilbagebetaling”.

 

Det foreslås, at 55 t.kr. indtægts- og udgiftsbevilges til Skolen ved Søernes budget i 2016.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget den 11. april 2016, Magistraten den 25. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 11. april 2016, pkt. 79:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

1.    At der i 2016 til Skolen ved Søerne gives indtægts- og udgiftsbevilling på 55 t.kr. fra Egmont Fonden til projekt omkring spil i undervisningen (gamification), der skal fremme motivation hos udfordrede elever.


Indstilling 25. april 2016, pkt. 154:

Undervisningsudvalget indstiller,

1.    at der i 2016 til Skolen ved Søerne gives indtægts- og udgiftsbevilling på 55 t.kr. fra Egmont Fonden til projekt omkring spil i undervisningen (gamification), der skal fremme motivation hos udfordrede elever. 

 

140. Reorganisering af specialklassetilbud, høringssvar

Sagsnr.: 17.03.00-G01-1-16

Resumé

På baggrund af høringssvar indstilles det, at A-spor, C-spor og Ungegrupper reorganiseres, således at der bliver større fokus på inklusion i almenområdet og således, at barnets distriktsskole finansierer inklusionsindsatsen på den skole, hvor barnet udsluses til fra specialklasserækken. Modellen er drøftet i skolelederkredsen og sker indenfor rammerne af den vedtagne inklusions-økonomimodel. Såfremt ændringerne vedtages, skal der ske tilpasning af Styrelsesvedtægten for Skolevæsenet, hvilket skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Tilbagesendtes til Undervisningsudvalget.

Indstilling

Undervisningsudvalget indstiller,

 

  1. at A-sporet reorganiseres så det går til og med 6. klasse, idet elever på 7. klassetrin kan fortsætte delvist i A-sporet i aldersblandede grupper for 6.-7. klassetrin. I 7.-9. klasse inkluderes eleverne i de almindelige skoleklasser, idet skolen får ½ A-spors-takst for elever, som visitationsudvalget har vurderet fortsat har brug for støtte.
  2. at reorganiseringen af A-sporet træder i kraft den 1. august 2016, idet skolen får ressourcer til 7. klassetrin efter hidtidige model i skoleåret 2016-2017.
  3. at C-sporet bevares i sin nuværende form til og med 6. klasse. Eleverne inkluderes herefter helt i de almindelige skoleklasser. I 7.-9. klasse inkluderes eleverne i de almindelige skoleklasser, idet skolen får ½ C-spors-takst for elever, som visitationsudvalget har vurderet fortsat har brug for støtte.
  4. at reorganiseringen af C-sporet vedr. 7.-9. klasse træder i kraft den 1. august 2016.
  5. at ungegrupperne nedlægges og erstattes af et aldersintegreret tilbud i 7.-10. klasse for elever med behov for et skærmet undervisningsmiljø i tæt kontakt til almenområdet. Fokus er elever med adfærdsmæssige og/eller socio-emotionelle eller psykiske udfordringer. Tilbuddet starter den 1. august 2016.
  6. at elever som pt. går i Ungegrupperne på Tre Falke Skolen færdiggør deres skolegang her, såfremt de har behov herfor.
  7. at Børne- og Ungeområdet tilpasser Styrelsesvedtægten for Skolevæsenet udfra beslutningerne i sagen.

 

Undervisningsudvalget får forelagt en sag om omkostninger ved nedsat klassekvotient på henholdsvis Lindevangskolen og Søndermarkskolen. Omkostninger beregnes for såvel drift som anlæg.

 

Daniel Panduro tog forbehold.

 

Pernille Frahm og Daniel Panduro ønsker derudover at der søges rejst midler til følgeforskning i inklusion vedr. ADHD.

Sagsfremstilling

Undervisningsudvalget besluttede på sit møde den 29. februar 2016 at sende spørgsmålet om reorganisering af specialklasserækkerne til høring hos skolebestyrelserne og handicaprådet.

Der er ved høringsperiodens udløb indkommet 5 høringssvar jf. nedenstående oversigt og bilag,. Efter fristen er indkommet høringssvar fra Skolen på Duevej, som også er anført: 

 

Høringspart

Kort referat af høringssvar

Forvaltningens kommentar

Handicaprådet

Bekymret for, om reorganiseringen sker af hensyn til økonomi fremfor hensyn til børnene.

Mener ikke reorganiseringen kan ske så bombastisk som foreslået.

Anbefaler, at Frederiksberg Kommune sætter tilstrækkelig økonomi af til, at hver enkel elev med handicap får tilstrækkelig pædagogisk støtte og bliver placeret i det rigtige tilbud med eller uden inklusion

Reorganiseringen er ressourceneutral og derfor ikke baseret på økonomi.

Faktisk vil der i nogle tilfælde ske en mer-tildeling til børn med særlige behov, idet distriktsskolen foreslås at skulle betale ½ takst til undervisnings-skolen (fx Lindevang) når elever udsluses til almenområdet.

Forslaget er udtryk for en opblødning i forhold til nuværende mere stramme struktur.

Skolebestyrelsen Lindevangskolen

Støtter forslaget.

Fremrykning af inklusion til efter 6. klasse kan medføre at inklusionen bliver mere udfordrende og vil kræve flere ressourcer.

Ikrafttrædelsestidspunkt er uklar.

Støtter at kvotientgrænse nedsættes på Lindevangskolen, således at der er plads til de udslusede elever i klasserne.

I den foreslåede model tilføres Lindevangskolen ressourcer fra distriktsskolen til at finansiere inklusionstiltag. Pt. modtager skolen ikke midler til denne opgave men finansierer det af eget budget.

Ikrafttrædelsestidspunkt ér uklart, idet der skal ske en konkret vurdering barn for barn om det meningsfulde i at udsluse eller ej. I forhold til Tre Falke Skolen vil det dog være nødvendigt med skarp afgræsning; dvs. start pr. 1. august 2016.

Skolebestyrelsen Skolen ved Bülowsvej

Ingen kommentarer, idet det ikke menes at have betydning for Skolen ved Bülowsvej

Skolen ved Bülowsvej vil, ligesom alle andre skoler, blive påvirket i det omfang der er elever fra skolens distrikt, som er visiteret til A-spor, C-spor eller ungegrupper. Konkret ved, at skolen jf. inklusions-økonomimodellen skal betale for de pladser, som elever fra skolens distrikt anvender.

Skolebestyrelsen Søndermarkskolen

Støtter forslaget om reorganisering, herunder at der følger finansiering med som anført.

Bemærker at der er behov for lavere klassekvotienter i de klasser, som inkluderer elever fra C-sporet.

Ingen kommentarer

Skolebestyrelsen Tre Falke Skolen

Støtter forslaget om reorganisering.

Bemærker at det er vigtigt at tilbuddet starter i 7. klasse som foreslået.

Ingen kommentarer

Skolebestyrelsen Skolen på Duevej

Skolebestyrelsen kan støtte forslaget såfremt, at skolerne får de nævnte tal for det frie skolevalg som Skolen på Duevej har.

Dette er en forudsætning for at kunne gennemføre en succesfuld udslusning af elever i normalklasserne.

Skolen kan løbende få data for, hvilke elever fra skolens distrikt der går i de forskellige specialtilbud. Opgøres hvert år i forbindelse med fordeling af midler i inklusions-økonomimodellen.

 

Såfremt ændringerne vedtages, skal der ske tilpasning af Styrelsesvedtægten for Skolevæsenet, hvilket skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.

 

Sagsfremstilling fra udvalgsmødet den 29. februar 2016:

 

Elever fra de to specialklasserækker A-sporet (ADHD m.v.) og C-sporet (generelle udviklingsudfordringer) overgår efter 7. klasse pt. til specialundervisningstilbuddet Ungegrupperne på Tre Falke Skolen med henblik på at forberede dem ungdomslivet efter folkeskolen. På Tre Falke Skolen fungerer Ungegrupperne som en ekstra klasse på 8. og 9. klassetrin, og der samarbejdes tæt på tværs af alle klasser. Således har de elever som kan profitere heraf større eller mindre dele af deres undervisning i den almindelige parallelklasse.

 

Elever på C-sporet er i næsten al deres skoletid (0.-7. klasse) inkluderet i almindelige skoleklasser, og ressourcerne anvendes dermed til at skabe inkluderende læringsmiljøer og til særlig støtte til c-spors-eleverne. Denne udvikling er sket som følge af kommunens inklusionsstrategi, og der er derfor nu kun ét klassetrin tilbage, som er organiseret som en traditionel specialklasse ved siden af de almindelige klasser. Fra og med skoleåret 2017-2018 vil det være meningsløst at sende eleverne til Tre Falke Skolen fra 8. klasse, idet de fungerer godt i deres almindelige klasser med den givne støtte. Relativt få elever visiteres pt. til Ungegrupperne fra C-sporet.

 

Elever på A-sporet har størsteparten af deres skolegang (0.-7. klasse) i deres A-spors-klasse, men har dog i et vist omfang undervisning i almindelige folkeskoleklasser. Siden beslutningen om overgang til Tre Falke Skolen efter 7. klasse er et stigende antal A-spors-elever blevet udsluset til almindelige klasser på Lindevangskolen, mens nogle få er visiteret til Ungegrupperne.

 

Ungegrupperne består pt. af nogle få elever fra C-sporet og A-sporet samt elever som visiteres til tilbuddet uden at have haft tilknytning til A- eller C-spor. Det er forvaltningens vurdering, at der fortsat vil være brug for et afskærmet specialtilbud i 8.-10. klasse for et mindre antal elever, og at dette med fordel kan ligge på Tre Falke Skolen.

 

Visitationsudvalget for folkeskolen kan ikke fremadrettet fagligt begrunde, at elever fra A- og C-sporet med fortsat brug for støtte relativt automatisk overføres til Ungegrupperne efter 7. klasse. Det vil i lyset af de gode erfaringer, inklusionsstrategien samt de nationale anbefalinger om inkluderende tiltag, være mere hensigtsmæssigt, hvis der skabes andre løsninger jf. nedenstående.

 

En ny struktur kræver ændring af Styrelsesvedtægten for skolevæsenet på Frederiksberg, hvorfor forslaget vil skulle i høring hos skolebestyrelserne.

 

På baggrund af drøftelser mellem forvaltning, skoleledelser og Fællesrådgivningen foreslås følgende fremadrettede struktur:

 

A-sporet: Bevares i sin nuværende form frem til og med 6. klasse (fremfor som nu at gå til og med 7. klasse). Dog med mulighed for, at elever på 7. klassetrin kan fortsætte delvist i A-sporet, idet der opereres med aldersblandet gruppe for 6.-7. klassetrin. I 7.-9. klasse inkluderes eleverne i større omfang i de almindelige skoleklasser, idet skolen er ansvarlig for at der iværksættes den nødvendige støtte jf. folkeskoleloven. Pt. får Lindevangskolen ikke ressourcer til at finansiere støtte til tidligere A-spors-elever som inkluderes i almindelige skoleklasser i udskolingen. Det foreslås, at skolen fremover ½ A-spors-takst for elever, som af visitationsudvalget vurderes fortsat at have støttebehov, idet skolen så selv fordeler disse midler og iværksætter den nødvendige støtte. Finansieringen kommer fra elevernes oprindelige distriktsskole jf. inklusions-økonomimodellen. Dette er billigere for distriktsskolen end en plads i Ungegrupperne, og Lindevangskolen får dækket den væsentligste del af de nødvendige støttetiltag, som skolen iværksætter.

 

C-Sporet: Bevares i sin nuværende form frem til og med 6. klasse (fremfor som nu at gå til 7. klasse). Eleverne inkluderes herefter helt i almindelige klasser. Pt. får Søndermarkskolen ikke ressourcer til at finansiere støtte til tidligere C-spors-elever som inkluderes i almindelige skoleklasser i udskolingen. Det foreslås, at skolen fremover får ½ C-spors-takst for elever, som af visitationsudvalget vurderes fortsat at have støttebehov. Finansieringen kommer fra elevernes oprindelige distriktsskole jf. inklusions-økonomimodellen. Dette er billigere for distriktsskolen end en plads i Ungegrupperne, og Søndermarkskolen får dækket den væsentligste del af de nødvendige støttetiltag, som skolen iværksætter.

 

Ungegrupperne: Nedlægges i deres nuværende form. I stedet oprettes et nyt, aldersintegreret tilbud for elever i 7.-10. klasse med behov for et skærmet undervisningsmiljø (og dermed mere segregeret  støttebehov end Lindevangskolen og Søndermarkskolen kan tilbyde) i tæt kontakt med almenmiljøet. Fokus vil især være udadreagerende elever med adfærdsmæssige og/eller socio-emotionelle eller psykiske udfordringer. Tilbuddet forventes at skulle samarbejde fagligt med Christianskolen og Skolen ved Nordens Plads. Normeringen fastsættes efter nuværende niveau (takstfinansieret) indenfor rammerne af inklusions-økonomi-modellen. Finansieringen vil derfor komme fra elevernes oprindelige distriktsskole.

 

Den nye model foreslås at træde fuldt i kraft fra og med skoleåret 2017-2018, men i det omfang det giver mening, anvendes den allerede fra skoleåret 2016-2017, således at relevante elever fra C- og A-spor kan blive på hhv. Søndermarkskolen og Lindevangskolen i skoleåret 2016-2017 i stedet for at skifte til Tre Falke Skolen.

 

Fordele ved ny model

Ulemper ved ny model

Velfungerende elever i C- og A-spor kan blive på Søndermarkskolen og Lindevangskolen fremfor at flytte skole.

Stærk fokus på enkeltintegration (individuelle hensyn) hvilket er i overensstemmelse med de faglige anbefalinger.

Der afsættes økonomi til inklusionsindsatsen på Søndermarkskolen og Lindevangskolen.

Der bevares et mindre segregeret tilbud på Tre Falke Skolen til de mest udfordrede (alternativt på Skolen ved Nordens Plads).

Økonomien håndteres indenfor inklusionsøkonomi-modellen. Det samlede udgiftsniveau kan ikke anslås før de konkrete visiteringer er gennemført, men det forventes at være cirka på niveau med nuværende.

Forventet forældreopbakning til at kunne forblive på Søndermarskolen og Lindevangskolen. Især fordi der i udskolingen nu vil være bedre støtte muligheder.

Fortsat afskærmet specialtilbud for de mest udfordrede elever (på Tre Falke). Specialtilbuddet på Tre Falke oprettes allerede fra 7. klasse, hvormed der fra starten kan ske koordinering og samarbejde med klasserne på årgangen (nye 7. klasser).

Stiller krav om øget inklusionsindsats i udskolingen på Søndermarkskolen og Lindevangskolen. Vil medføre behov for øget kompetenceudvikling.

Risiko for relativt lavt antal elever til Ungegrupperne på Tre Falke og dermed høj omkostning pr. elev.

Elever fra A- og C-spor skal et år tidligere (slutningen af 6. klasse) fuldt inkluderes i de almindelige skoleklasser, hvilket kan være udfordrende for dem og deres klassekammerater.

Forventeligt behov for at fastsætte lavere klassekvotienter for klasserne på Søndermarkskolen og Lindevangskolen for at skabe plads til de elever, der udsluses hertil (denne problematik findes allerede nu).

 

 

 

 




Økonomi

Nej.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget den 25. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 25. april 2016, pkt. 84:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at Undervisningsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at

 

  1. A-sporet reorganiseres så det går til og med 6. klasse, idet elever på 7. klassetrin kan fortsætte delvist i A-sporet i aldersblandede grupper for 6.-7. klassetrin. I 7.-9. klasse inkluderes eleverne i de almindelige skoleklasser, idet skolen får ½ A-spors-takst for elever, som visitationsudvalget har vurderet fortsat har brug for støtte.
  2. Reorganiseringen af A-sporet træder i kraft den 1. august 2016, idet skolen får ressourcer til 7. klassetrin efter hidtidige model i skoleåret 2016-2017.
  3. C-sporet bevares i sin nuværende form til og med 6. klasse. Eleverne inkluderes herefter helt i de almindelige skoleklasser. I 7.-9. klasse inkluderes eleverne i de almindelige skoleklasser, idet skolen får ½ C-spors-takst for elever, som visitationsudvalget har vurderet fortsat har brug for støtte.
  4. Reorganiseringen af C-sporet vedr. 7.-9. klasse træder i kraft den 1. august 2016.
  5. Ungegrupperne nedlægges og erstattes af et aldersintegreret tilbud i 7.-10. klasse for elever med behov for et skærmet undervisningsmiljø i tæt kontakt til almenområdet. Fokus er elever med adfærdsmæssige og/eller socio-emotionelle eller psykiske udfordringer. Tilbuddet starter den 1. august 2016.
  6. Elever som pt. går i Ungegrupperne på Tre Falke Skolen færdiggør deres skolegang her, såfremt de har behov herfor.
  7. Børne- og Ungeområdet tilpasser Styrelsesvedtægten for Skolevæsenet udfra beslutningerne i sagen.

 

141. Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung om yderligere inddragelse af foreningslivet i integrationsindsatsen

Sagsnr.: 18.14.00-A00-1-16

Resumé

1. viceborgmester Morten Jung har stillet beslutningsforslag om yderligere inddragelse af foreningslivet i forbindelse med integrationsindsatsen i Frederiksberg Kommune. I sagen følger forvaltningens svar.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet uden afstemning.

Indstilling

Magistraten, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet forvaltningen blev anmodet om udarbejde den konkrete udmøntning, idet det præciseres at indsatser og tilbud til flygtninge i foreningslivet dels sker udfra et integrationsperspektiv, dels skal tilrettelægges under hensyntagen til beskæftigelsesindsatsen, samt at forvaltningen arbejder videre med en række tiltag mhp. inddragelse af flygtninge i foreningslivet i Frederiksberg Kommune indenfor de tidsrum, hvor det er muligt for flygtningene at deltage.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 22. februar 2016 oversendtes beslutningsforslag fra 1. viceborgmester Morten Jung om yderligere inddragelse af foreningslivet i forbindelse med integrationsindsatsen i Frederiksberg Kommune. Beslutningsforslaget blev oversendt til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Beslutningsforslag:

”En række foreninger på Frederiksberg har udtrykt vilje til gerne at ville bidrage til integration af flygtninge på Frederiksberg. Derfor ønsker Radikale Venstre en yderligere inddragelse af foreningslivet i forbindelse med integrationen af flygtninge i Frederiksberg Kommune."

 

Begrundelse:

På visse tidspunkter af dagen, er der ledig kapacitet i vores idrætsforeninger og haller. Denne kapacitet kan udnyttes til aktiviteter der relaterer sig til integrationsindsatser. I det omfang der er regler vedrørende integrationsindsats, der vanskeliggør et produktivt samarbejde med foreningslivet på Frederiksberg, bør kommunen i videst muligt omfang imødegå eventuelle udfordringer, så også flygtninge kan opleve det positive ved den danske foreningskultur.”

 

Forvaltningens svar:

Som led i de modtagne flygtninges integrationsindsats, er der fokus på branchepakkeforløb, hvor flygtninge er i indsats 37 timer om ugen. Derfor skal flygtninges deltagelse i foreningslivet i udgangspunktet finde sted udenfor normal arbejdstid, hvor foreningerne også er mest aktive. Der vil derfor ikke umiddelbart være mulighed for at udnytte den ledige kapacitet i idrætshallerne i dagtimerne. Dette forhold har også været drøftet i Folkeoplysningsudvalget.

 

Derudover er det forvaltningens vurdering, at den bedste integration af de modtagne flygtninge understøttes ved, at de modtagne flygtninges fritidsaktiviteter foregår på de tidspunkter, hvor danskere også primært er aktive i idrætsforeningerne og ikke kun i de perioder, hvor der er ledig kapacitet i idrætsfaciliteterne. Dette bekræftes i øvrigt af meldingerne fra de flygtninge, som forvaltningen har været i kontakt med. Det ligger dem meget på sinde at deltage på lige fod med og sammen med de almindelige foreningsbrugere.

 

Forvaltningen ønsker naturligvis at understøtte det politiske ønske om integration af flygtninge bl.a. gennem indslusning i det lokale foreningsliv. Der er aktuelt ved at blive lavet en samlet handleplan for, hvordan dette bedst gøres - bl.a. også set i lyset, at fritidspasordningen er udvidet til også at omfatte voksne flygtninge. Handleplanen skal både give svar på, hvordan der kommunikeres systematisk til målgruppen om mulighederne i foreningslivet og hvilket behov der er for at understøtte foreningerne og de deltagende flygtninge - fx ift. foreningskultur og sproglige barrierer.

 

Planen er endnu ikke færdig - men bl.a. er det allerede aftalt, at forvaltningen (i første omgang foreningsguidekoordinatoren) tager "på besøg” på "Kursustrappen" (tidligere Daghøjskolen, hvor flygtninge på Frederiksberg får deres første integrations-introforløb), hver gang der begynder nye hold med nytilkomne flygtninge. Her bliver Flygtningene introduceret til det lokale foreningsliv og får oplysning om muligheden for at få et fritidspas. Herudover er der etableret kontakt mellem foreningsguidekoordinatoren og de relevante jobkonsulenter og familiekonsulenter i forvaltningen samt til to-sprogskonsulenterne og modtageklasselærerne mhp. på formidling af mulighederne - herunder fritidspasordningen.

 

Endelig er forvaltningen i dialog med både frivilliggruppen på Solbjerg, Dansk Flygtningehjælps Ungdom, FIU og flere idrætsforeninger. Et vigtigt spørgsmål i dialogen er, hvordan det sikres, at flygtninge kan finde fodfæste i foreningslivet også på den lange bane, når et eventuelt tilskud fra et fritidspas rinder ud.

 

Forvaltningen vender tilbage med en samlet plan for området, og herunder vil det indgå som et tema ifm. den planlagte rundtur for Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016. Ligeledes er der planlagt en drøftelse i Folkeoplysningsudvalget den 31. maj 2016 om emnet. 

Økonomi

Den eksisterende indsats er i 2016 håndteret i budgettet inkl. det budget der ekstraordinært er afsat i 2016 til fritidspas til flygtninge. Der kan være afledte merudgifter forbundet med den kommende handleplan, som forvaltningen i givet fald vender tilbage med i en kommende sag om indsatsen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 25. april 2016, Magistraten den 2. maj 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 25. april 2016, pkt. 94:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og Serviceområdet indstiller,

1. at beslutningsforslaget forkastes

2. at forvaltningen arbejder videre med en række tiltag mhp. inddragelse af flygtninge i foreningslivet i Frederiksberg Kommune indenfor de tidsrum, hvor det er muligt for flygtningene at deltage.


Indstilling 2. maj 2016, pkt. 169:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet forvaltningen blev anmodet om udarbejde den konkrete udmøntning.

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller,

1.at beslutningsforslaget tiltrædes, idet det præciseres at indsatser og tilbud til flygtninge i foreningslivet dels sker udfra et integrationsperspektiv, dels skal tilrettelægges under hensyntagen til beskæftigelsesindsatsen,

2.at forvaltningen arbejder videre med en række tiltag mhp. inddragelse af flygtninge i foreningslivet i Frederiksberg Kommune indenfor de tidsrum, hvor det er muligt for flygtningene at deltage.

 

142. Forslag til folkeoplysningspolitik

Sagsnr.: 18.14.00-P22-1-16

Resumé

På mødet 4. april 1. behandlede Kultur- og Fritidsudvalget forslag til folkeoplysningspolitik. Udvalget ønskede at se høringssvarene fra Ældrerådet, Integrationsrådet og Handicaprådet, som er vedhæftet denne sagsfremstilling.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at forslaget til ny Folkeoplysningspolitik godkendes.

Sagsfremstilling

På mødet 4. april 1. behandlede Kultur- og Fritidsudvalget forslag til folkeoplysningspolitik. Udvalget ønskede at se høringssvarene fra Ældrerådet, Integrationsrådet og Handicaprådet, som er vedhæftet som bilag denne sagsfremstilling.

 

Folkeoplysningsloven beskriver rammerne for vores folkeoplysende foreninger. Loven er en rammelov, som på mange punkter skal udmøntes lokalt i kommunerne. Loven indeholder dog visse specifikke krav. Et af disse er, at kommunerne er forpligtet til at udarbejde en folkeoplysningspolitik (lovens § 34). I forlængelse af vedtagelsen af ny Kultur- og Fritidspolitik, har det derfor været naturligt at få udarbejdet en ny folkeoplysningspolitik.

 

Folkeoplysningsudvalget godkendte et forslag til ny politik på mødet 16. december 205. Forslaget blev herefter sendt i høring i Ældrerådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Ungerådet. Høringssvaret fra Handicaprådet gav anledning til en tilføjelse til det oprindelige politikforslag (markeret med gult i vedhæftede politikforslag). Som det ses af vedhæftede, gav høringssvaret fra Integrationsrådet i øvrigt udtryk for forventninger og ønsker til konkrete tiltag. Da politikken skal udstikke overordnede retningslinjer for området vil ønskerne til konkrete tiltag blive indgå i forbindelse med den forestående revision af henholdsvis "Frederiksberg-ordningen" og "Retningslinjer for Voksenundervisning".

 

"Frederiksberg-ordningen" udmønter folkeoplysningsloven på Frederiksberg, når det gælder de frivillige folkeoplysende foreninger (godkendelsesbetingelser, kriterier for beregning af aktivitets- og lokaletilskud, krav til regnskab, revision og beretning samt mulighed for at få stillet gratis kommunale/kommunalt betalte faciliteter til rådighed mv.), mens "Retningslinjer for Voksenundervisning" tilsvarende udmønter folkeoplysningsloven, når det gælder aftenskoler med aktiviteter på Frederiksberg (godkendelsesbetingelser, regler for beregning af tilskud til lærer/lederløn, særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetaling og handicapbefordring, regnskab, revision og beretning, lokaleanvisning mv.). 

Økonomi

Der er ikke umiddelbart afledte økonomiske konsekvenser af politikken.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 4. og den 11. april 2016, Magistraten den 25. april 2016 og Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 11. april 2016, pkt. 87:

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at forslaget godkendes og oversendes til viderebehandling i Magistrat og Kommunalbestyrelse.


Indstilling 25. april 2016, pkt. 155:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at forslaget til ny Folkeoplysningspolitik godkendes.

 

143. Anlægsregnskaber for projekter på Kultur- og Fritidsudvalgets område i 2015

Sagsnr.: 04.00.00-S55-1-16

Resumé

I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015 lukkes og forelægges 4 anlægsprojekter på Kultur- og Fritidsudvalgets område.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at anlægsregnskaberne for de 4 afsluttede projekter godkendes.

Sagsfremstilling

I henhold til styringsreglerne skal anlægsprojekter med en bevilling på 2 mio. kr. eller derover samt anlægsprojekter med en bevilling på under 2 mio. kr. men med en afvigelse på mere end 30 % forelægges i særskilt sag til kommunalbestyrelsen. Ud fra disse kriterier forelægges 4 anlægsregnskaber på Kultur- og Fritidsudvalgets område, jf. nedenstående oversigt:

 

 

Anlægsprojekt

Anlægsbevilling (1.000 kr.)

Regnskab (1.000 kr.)

Afvigelse (1.000 kr.)

Bemærkninger

031069 Energieffektiviseringer - Frederiksberg Svømmehal

4.400

4.411

-11

Ingen bemærkninger

031103 Kunstgræs på Frederiksberg Stadion

9.599

9.599

0

Ingen bemærkninger

373050 Nyt Spejderhus Søndermark Gruppe

6.150

6.070

80

Mindreforbruget skyldes færre udgifter til projektering og udstykning af grund i forbindelse med byggeriets gennemførelse

370053 02 Pilotprojekt vedr. brug af bunkers til legepladser, hhv. mobile idrætsanlæg

   140

0

140

Mindreforbruget skyldes, at projektet ikke blev gennemført.

 




Økonomi

Der henvises til ovenstående redegørelse.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget den 11. april 2016, Magistraten den 25. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 11. april 2016, pkt. 89:

Serviceområdet indstiller, at anlægsregnskaberne for de 4 afsluttede projekter godkendes.


Indstilling 25. april 2016, pkt. 156:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at anlægsregnskaberne for de 4 afsluttede projekter godkendes.

 

144. Omlægning af Falkoner Plads ved indgangen til Frederiksberg Gymnasium

Sagsnr.: 04.00.00-G00-1-16

Resumé

Der er på budgettet 2016 afsat 500.000 kr. til omlægning af arealet ved indgangen til Frederiksberg Gymnasium på Falkoner Plads. En omlægning vil optimere forholdene for brugerne, de studerende og trafikanter og forbedre de rekreative muligheder i byrummet.  

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til omlægning af arealet foran Frederiksberg Gymnasium på Falkoner Plads godkendes,

2. at der til anlægget meddeles anlægsbevilling på 500.000 kr. i udgifter, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.

Sagsfremstilling

I budgettet for 2016 er der afsat midler til omlægning af Falkoner Plads ved indgangen til Frederiksberg Gymnasium. Tilgængeligheden og passagen ved indgangen til Gymnasiet mod Falkoner Plads giver problemer for folk, der bevæger sig gennem området.   

 

På grund af passagens umiddelbare nærhed til indgangen til gymnasiet opholder de studerende sig her i pauser samt til og fra undervisningen. Passagen fungerer som et mødested for grupper af studerende, og pladsens kanter benyttes som siddepladser. Kombineret med strømmen af gående og cykelister oplever mange passagen og trafikken kaotisk.

 

En omlægning af Falkoner Plads i umiddelbar nærhed af indgangen til gymnasiet kan ske ved at sænke terrænet vest for passagen, så der dannes en mindre plads. Herved kan de studerende og andre brugere rykke fri af passagen, og mulighederne for ophold optimeres. En lang bænk giver forbedrede siddemuligheder og vil danne rammen for mødestedet. Det eksisterende træ flyttes og genetableres i samme niveau som pladsen.

 

Der er i forslaget taget hensyn til Falkoner Plads´ samlede arkitektoniske udtryk, og materialerne beton, stål og træ vil være stadigt gennemgående materialer i designet.

 

Der har været dialog med gymnasiet om forslaget. De er positive over for projektet, og vil i den videre proces blive informeret løbende om planlægning og anlæg. De har haft et ønske om, at pladsen tilføres en kunstnerisk detalje. Det kunne være en bearbejdelse af stålkanten, der indrammer den nye plads. Dette vil om muligt blive indarbejdet i projektet. I givet fald vil denne blive forelagt udvalget.

 

Yderligere vil hele passagen foran gymnasiet få et løft med nye termoplast-markeringer af kanter, hvor der er store niveauspring og udbedring af ledelinjer for trafikanter med synshandikap.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at anlæg af en mindre plads foran indgangen til gymnasiet vil højne kvaliteten for arealets brugere, studerende, gående og cykellister. Yderligere vil pladsen med nye siddemuligheder forbedre de rekreative muligheder i byrummet.

Økonomi

Udgifterne til anlæg af pladsen beløber sig til 500.000 kr.

 

Forventet udgiftfordeling:

 

Forundersøgelser og projektering

30.000 kr.

Fjernelse af eksisterende betonelementer, tilskæring af rammer og stålkanter

100.000 kr.

Opbygning af ny ramme, plantehul, betonelementer og nye terrænkanter i stål

160.000 kr.

Interiør som bænk, affaldskurv og askebægre

90.000 kr.

Træ inkl. deponering, genplantning og 3 års pleje

30.000 kr.

Kunstnerisk detalje inkl. rådgivning og udførelse

40.000 kr.

Uforudsete udgifter

50.000 kr.

Ialt

500.000 kr.

 

 Anlægget afføder ikke behov for yderligere driftsmidler.




Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 26. april 2016, Magistraten den 2. maj 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

AML/MRMS

Historik

Indstilling 25. april 2016, pkt. 143:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til omlægning af arealet foran Frederiksberg Gymnasium på Falkoner Plads godkendes,

2. at der til anlægget meddeles anlægsbevilling på 500.000 kr. i udgifter, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.


Indstilling 2. maj 2016, pkt. 171:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til omlægning af arealet foran Frederiksberg Gymnasium på Falkoner Plads godkendes,

2. at der til anlægget meddeles anlægsbevilling på 500.000 kr. i udgifter, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.

 

145. Forslag til beslutning fra rådmand Laura Lindahl om begrebet "gratis"/"skattefinansieret"

Sagsnr.: 00.01.00-A01-119-16

Resumé

Sagen vedrører forslag fra rådmand Laura Lindahl om at rette de steder på kommunens hjemmeside, hvor en service, der er skattefinansieret, men som omtales som gratis. Ifølge forslaget skal disse steder rettes til "skattefinansieret".

Beslutning

Beslutningsforslaget blev som indstillet vedtaget med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet "gratis" fremover søges undgået, herunder i forbindelse med den kommende modernisering af Frederiksberg.dk., men at ordet gratis og fri kan anvendes, hvor dette er relevant af hensyn til umiddelbar forståelig kommunikation. Endvidere anvendes som alternativ til "skattefinansieret" en undertekst om, at aktiviteten er finansieret af Frederiksberg Kommune.

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) indstiller at stemme imod. 

Sagsfremstilling

Magistraten udsatte sagen den 11. april 2016, med henblik på på næste møde at drøfte, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet "gratis" fremover søges undgået, herunder i forbindelse med den kommende modernisering af Frederiksberg.dk. Dog således at ordet gratis og fri kan anvendes, hvor dette er relevant af hensyn til umiddelbar forståelig kommunikation. Endvidere anvendes som alternativ til "skattefinansieret" en undertekst om, at aktiviteten er finansieret af Frederiksberg Kommune.

Sagsfremstilling fra Magistratens behandling den 11. april 2016:

Kommunalbestyrelsen oversendte den 25. januar 2016 følgende beslutningsforslag fra rådmand Laura Lindahl til Magistraten.

”Jeg har læst om bl.a. kommunens tilbud om rådgivning til rygestop (stoplinien) hvor jeg kan konstatere at man bruger begrebet "gratis". Det er meget få ting i denne verden der er gratis, og kommunalt rygestop vejledning er ikke en af dem. Derfor mener jeg det er forkert når vi bruger begrebet gratis. Det samme når der eksempelvis er tale om dialogmøder for danskere med anden etnisk oprindelse, hvor det også fremgår at det er gratis.

I respekt for skatteyderne bør man kreditere dem for finansieringen af tilbuddene, når sandheden er at det er dem der betaler.

Jeg vil således gerne stille følgende beslutningsforslag på vegne af Liberal Alliance:

Liberal Alliance foreslår at man retter de steder på kommunens hjemmeside hvor en service der er skattefinansieret omtales som gratis til "skattefinansieret". Det må være den korrekte betegnelse.”

 

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen vurderer, at der altid vil være en direkte eller indirekte omkostning forbundet med hvilken som helst aktivitet, som Frederiksberg Kommune står bag. I den optik vil det være mere korrekt at bruge ordet skattefinansieret i stedet for gratis.

Overfor dette står hensynet til, at Frederiksberg Kommune kommunikerer klart og forståeligt (jf. Frederiksberg Kommunes kommunikationspolitik). Ordet skattefinansieret er ikke særlig mundret og vil i nogle tilfælde gøre et budskab sværere at forstå for borgere og virksomheder.

Det er også væsentligt at være opmærksom på, at en konsekvent tilretning udover Frederiksberg.dk, d.v.s. på alle Frederiksberg Kommunes undersider, facebooksider, institutionssites m.v. er en ret omfattende opgave. Ikke mindst fordi hver eneste tilretning vil kræve en manuel vurdering af, i hvilken sammenhæng ordet indgår. Eksempelvis er det ikke muligt at rette i tidligere dagsordener eller referater på Frederiksberg.dk, hvor ordet gratis godt kan optræde.

Der vil ofte være andre løsninger end at bruge ordet "gratis". Det kunne f.eks. være en undertekst om, at aktiviteten er finansieret af Frederiksberg Kommune.

Forvaltningen foreslår på den baggrund, at begrebet "gratis" fremover som udgangspunkt undgås og erstattes med andre formuleringer, for på den måde at sikre en større korrekthed i Frederiksberg Kommunes kommunikation. Dette hensyn vil således kunne indgå i den kommende modernisering af Frederiksberg.dk, som forvaltningen forventer vil være klar primo 2017.

Økonomi

Hvis en tilretning udelukkende handler om Frederiksberg.dk, vil det skønsmæssigt kræve 30 arbejdstimer og det svarer til en udgift på ca. 10.000 kr. Den opgave vil forventelig blive øget til op mod 150 arbejdstimer, såfremt alle kommunale sites også skal omfattes. Det svarer til en udgift på op til 50.000 kr. måske endda mere, da opgaven forudsætter en direkte dialog med alle webredaktører - også på de decentrale institutioner. Dertil kommer en omfattende yderligere opgave, såfremt tilretningen udvides til også at omfatte alle kommunale skilte, pjecer, flyers m.v., hvor der er eksempler på, at ordet gratis også indgår.

Hvis forslaget kan afgrænses til at fokusere på Frederiksberg.dk, er det vurderingen, at den øgede ressourceindsats kan finansieres indenfor budgettet.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 11. og den 25. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 11. april 2016, pkt. 122:

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget fra rådmand Laura Lindahl om at rette de steder på kommunens hjemmeside, hvor en service, der er skattefinansieret omtales som gratis, ændres til "skattefinansieret", tiltrædes. Det anbefales dog, at "gratis" fremover søges undgået, herunder i forbindelse med den kommende modernisering af Frederiksberg.dk. Endvidere kunne et alternativ til "skattefinansieret" være en undertekst om, at aktiviteten er finansieret af Frederiksberg Kommune.

 

Magistraten, 11. april 2016, pkt. 122:

Magistraten udsatte sagen, med henblik på på næste møde at drøfte, at beslutningsforslaget tiltrædes, idet "gratis" fremover søges undgået, herunder i forbindelse med den kommende modernisering af Frederiksberg.dk. Dog således at ordet gratis og fri kan anvendes, hvor dette er relevant af hensyn til umiddelbar forståelig kommunikation. Endvidere anvendes som alternativ til "skattefinansieret" en undertekst om, at aktiviteten er finansieret af Frederiksberg Kommune.


Indstilling 25. april 2016, pkt. 150:

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget fra rådmand Laura Lindahl om at rette de steder på kommunens hjemmeside, hvor en service, der er skattefinansieret omtales som gratis, ændres til "skattefinansieret", tiltrædes. Det anbefales dog, at "gratis" fremover søges undgået, herunder i forbindelse med den kommende modernisering af Frederiksberg.dk. Endvidere kunne et alternativ til "skattefinansieret" være en undertekst om, at aktiviteten er finansieret af Frederiksberg Kommune.

 

146. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om omprioriteringsbidraget

Sagsnr.: 00.30.04-A00-1-16

Resumé

Sagen vedrører SF's forslag om, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig en kommunal afstandtagen til omprioriteringsbidraget, da SF vurderer, at omprioriteringsbidraget vil få negative konsekvenser for den borgernære service.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 22 stemmer (C, A, Ø, B, F, O), idet 3 (V, I) stemte imod.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen, Morten Jung, Jens Tørning) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet Frederiksberg Kommune støtter KL's udmeldinger om omprioriteringsbidraget.

Et mindretal i Magistraten (Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Laura Lindahl) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.

 

Magistraten anmodede forvaltningen om at være mere konkrete i stillingtagen til beslutningsforslag.

Sagsfremstilling

SF har den 22. februar 2016 stillet følgende beslutningsforslag.

”SF foreslår, at Frederiksberg tilslutter sig en kommunal afstandtagen til regeringens omprioriteringsbidrag.

Begrundelse for forslaget:

I SF finder vi det bydende nødvendigt, at så mange kommuner som muligt, tydeligt gør oprør mod regeringens omprioriteringsbidrag. En mere dækkende betegnelse ville nemlig være at kalde det for et nedprioriteringsbidrag. I SF finder vi ingen grund til at Frederiksberg både lokalt og generelt skal understøtte yderligere besparelser, og da slet ikke af en så voldsom karakter som 38 millioner kroner i 2017. Uagtet at KL kan kæmpe nogen af midlerne tilbage, evt. til såkaldt 'prioriterede indsatser' så vil det frem til 2019 uvægerligt føre til yderligere nedskæringer, færre medarbejdere og ringere service over for borgerne. KL har således regnet sig frem til at omprioriteringsbidraget samlet vil medføre besparelser for 7 milliarder i kommunerne.

Ydermere har statsministeren udtalt, at nogen af de midler der tilbageføres til kommunerne sågar vil kunne komme til at gå til at vedtage skatteindtægtstab.

Når regeringen og dens støtter ønsker at kommunerne skal spare yderligere, må man i det mindste forvente, at de selv over for vælgerne fortæller, hvilke områder de mener at det er passende at skære ned på. Er det fx børn, ældre, psykisk syge og handicappede?”

Forvaltningens bemærkninger:

Siden SF fremsatte beslutningsforslaget, har der fundet to begivenheder sted, som efter forvaltningens vurdering bør føre til en revurdering af beslutningsforslaget:

1.     KL’s topmøde har været afholdt, og her blev der givet fuld opbakning til KL-bestyrelsens arbejde for at opnå en økonomiaftale, der ikke påfører kommunerne minusvækst i 2017.

2.     Regeringen og Dansk Folkeparti har stillet forslag i Folketinget om, at hele omprioriteringsbidraget bør sendes retur til kommunerne i 2017. Folketinget vedtog forslaget.

Omprioriteringsbidraget blev besluttet med finansloven for 2016. Konsekvensen er, at landets kommuner skal aflevere 1 pct. af servicerammen om året i perioden 2016 – 2019, som regeringen i relation til omprioriteringsbidragets oprindelige form kunne vælge at foreslå omprioriteret til formål, som ikke nødvendigvis ligger i kommunalt regi. For Frederiksberg Kommune betyder dette umiddelbart et øget effektiviseringskrav på ca. 38 mio. kr. om året inden en evt. tilbageførsel af midler til kommunerne. I 2016 afleverer kommunerne 0,5 mia. kr. i omprioriteringsbidrag og modtager 1 mia. kr. i ”Værdighedsmilliard til ældreområdet”. For Frederiksberg Kommune betyder dette netto en tilførsel af penge fra staten på ca. 9 mio. kr.

Omprioriteringsbidraget var til grundig drøftelse på KL's topmøde den 10. og 11. marts 2016, og drøftelserne resulterede i, at der blandt de delegerede var stor tilslutning til KL's bestyrelse om at arbejde for at sikre en økonomiaftale for 2017, der ikke påfører kommunernes minusvækst i 2017. Omprioriteringsbidraget bliver således et hovedtema for de kommende økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen med henblik på kommunernes budgetlægning for 2017.

Endvidere har regeringen med Dansk Folkeparti den 16. marts 2016 stillet forslag i Folketinget om, at hele omprioriteringsbidraget bør tilbageføres til kommunerne i 2017. Folketingets tiltrædelse af forslaget indebærer, at frigjorte midler i 2017 som følge af det kommunale omprioriteringsbidrag bør bruges til at sikre kernevelfærden i kommunerne. Midlerne skal således ifølge forslaget prioriteres anvendt dér, hvor behovet er størst. Den konkrete udmøntning sker i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi og finanslovsforhandlingerne.

Det er således for tidligt at vurdere konsekvenserne af omprioriteringsbidraget for kommunernes service til borgerne. For 2017 vides det nu, at midlerne vil blive tilbageført til kommunerne, men det er usikkert, om nogle af de tilbageførte midler bliver øremærkede til bestemte formål. Det er ligeledes uklart, hvor stor en del af midlerne, der bliver tilbageført ved henholdsvis en kommende økonomiaftale og finansloven for 2017. For 2018 og 2019 er rammerne for udmøntning af omprioriteringsbidraget endnu ikke kendte, idet kommunernes økonomi fastlægges for ét år ad gangen.

På baggrund af ovenstående anbefaler forvaltningen, at beslutningsforslaget i dets nuværende ordlyd revurderes i lyset af de ovenfor 2 nævnte begivenheder, som kan siges at have ændret grundlaget for beslutningsforslaget. Det er samtidig forvaltningens vurdering, at kommunens bekymringer vedrørende konsekvenserne af omprioriteringsbidraget stærkest og mest effektfuldt bør fremføres af en KL-bestyrelse overfor regeringen. Der henvises endvidere til behandlingen af sag nr.332 på Kommunalbestyrelsens møde den 7. december 2015, hvor et flertal blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer tilkendegav, at Frederiksberg Kommunes interesser varetages bedst, hvis kritikken af omprioriteringsbidraget fremføres gennem KL som repræsentant for alle 98 kommuner.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 2. maj 2016 og Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 2. maj 2016, pkt. 162:

Forvaltningen indstiller, at beslutningsforslaget revurderes i lyset af dels drøftelserne af omprioriteringsbidraget på KL's senest afholdte topmøde, dels Folketingets nylige beslutning om, at omprioriteringsbidraget for 2017 som helhed bør tilbageføres til kommunerne til sikring af kernevelfærden.

 

147. Om Frederiksberg Kommunes deltagelse i frikommuneforsøg

Sagsnr.: 00.16.00-A00-1-16

Resumé

Magistraten behandlede den 8. februar 2016 sagen om Frederiksberg Kommunes deltagelse i frikommuneforsøg og oversendte sagen til fagudvalgene. Sagen har nu været til behandling i fagudvalgene, og der skal derfor nu tages beslutning, om Frederiksberg Kommune skal ansøge om at deltage i projektet i et frikommunenetværk m.v. Fristen for ansøgning er, jf. meddelelser den 4. april 2016, udsat til 1. juni 2016.

Beslutning

Morten Jung stillede forslag om, at borgerne på Frederiksberg frit skal kunne vælge mellem Borgerservice og Folkekirker, når de skal ordne civilregistrering, hvorfor det foreslås, at overtagelse af sogneopgaver indgår som frikommuneforsøg.

Forslaget bortfaldt, idet 12 stemte for (A, Ø, B, F, I) og 12 stemte imod (C, V) idet 1 (O) undlod at stemme.

Indstillingen blev herefter tiltrådt.

Indstilling

Magistraten indstiller, at Frederiksberg Kommune ansøger om at deltage i frikommuneprojektet på grundlag af de indkomne ideer via et eller flere frikommunenetværk, dog således at overtagelsen af sogneopgaver og cykelhøjresving over for rødt lys udgår.

 

Forvaltningen blev anmodet om, at der til Kommunalbestyrelsens behandling vedlægges udkast til ansøgning.

 

Forvaltningen blev anmodet om at udarbejde en sag om mulighederne for at lave mad i afdelingskøkkenerne på plejecentre.

Sagsfremstilling

Som anmodet af Magistraten den 2. maj 2016 vedlægges der udkast til ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet.

 

Sagsfremstilling til Magistratens møde den 2. maj 2016:

 

Magistraten udsatte sagen den 11. april 2016, idet forvaltningen blev anmodet om en oversigt over de indkomne forslag fra andre kommuner i KL's portal om frikommuneforslag samt en oversigt over Frederiksberg Kommunes egne forslag herunder, at inddrivelsesopgaven overføres til private.

 

Der henvises til særskilt notat om Frederiksberg Kommunes egne forslag, som er fremkommet gennem udvalgsprocessen. Der henvises iøvrigt til link på KL`s hjemmeside: http://www.kl.dk/Okonomi-og-administration/Okonomi-og-dokumentation/styring/Frikommuneforsog/Frikommuneforsog-II/.

 

Som det fremgår af notatet om Frederiksberg Kommunes egne ideer, er der ideer indenfor Magistratens område og indenfor Undervisningsudvalgets område samt By- og Miljøudvalgets område og endelig indenfor Bolig- og Ejendomsudvalgets område.

 

Magistraten blev den 25. april 2016 orienteret om aftalen mellem Regeringen og KL om overdragelse af opgaver på inddrivelsesområdet til kommunerne, hvorfor dette emne i frikommunesammenhæng ikke længere er aktuelt, idet en generel lovændring kan forventes. Om overførsel af inddrivelsesopgaven til private, vil dette nærmere blive vurderet i den generelle sag om orientering om afskrivninger og restanceudvikling 2. halvår 2015, som forventes forelagt for Magistraten den 2. maj 2016.

 

Der ses muligvis også en interesse fra Københavns, Aarhus, Esbjerg og Odense kommuner om registrering af EU/EØS statsborgere og indberetning af indrejser. Om overtagelse af sogneopgaver har Københavns Kommune en selvstændig forsøgside. Muligvis er Aarhus Kommune også interesseret heri.

 

Om ideerne indenfor Undervisningsudvalgets område ses der ikke tilsvarende forslag fra andre kommuner. I forhold til forslaget om frihedsgrader i forhold til undervisning bemærkes, at disse frihedsgrader allerede følger af to-partsaftalen Forslaget er derfor ikke længere relevant i frikommunesammenhæng og kan udgå. I forhold til forslag om adgang til elevplaner for gymnasieuddannelsen, henvises der til selvstændigt nyt afsnit i bilag.

 

Om ideerne indenfor By- og Miljøudvalgets område har Københavns Kommune en forsøgside med cykelparkering, som vedrører muligheden for bedre cykelparkeringskultur samt bedre sanktionering af ulovlig cykelparkering.

 

Efterfølgende er der modtaget en henvendelse fra Københavns Kommune om Frederiksberg Kommunes interesse for at indgå i et frikommune-netværk sammen med Københavns og Aarhus kommuner om ændring af regelsættet for medfinansiering af skybrudsprojekter. Der blev orienteret om sagen under Meddelelser på By- og Miljøudvalgets møde den 25. april 2016, og henvises til ajourført bilag herom.

 

Om ideen med Business Improvement District indenfor Bolig- og Ejendomsudvalgets område, har såvel Københavns som Aarhus kommuner fremsat ideer om muligheder for at afprøve BID-modeller mv. Varde Kommune har tilkendegivet interesse for området. Der ses ikke nævnt ideer om Huslejenævnet eller boliger til flygtninge. Se ajourført oversigt i bilag.

 

 

Fra sagsfremstillingen til Magistratens behandling den 11. april 2016:

Magistraten oversendte sagen den 8. februar 2016 til de stående udvalg med henblik på høring om forslag til projekter. Forvaltningen blev endvidere anmodet om at høre Hovedudvalget og Erhvervsrådet.

KL har i mail af 12. februar 2016 oplyst, at KL’s bestyrelse på sit møde den 11. februar 2016 har drøftet mulighederne for, at KL bistår med etableringen af frikommuneforsøgene. Det er i den forbindelse besluttet, at KL aktivt vil understøtte dannelsen af netværk mellem kommunerne gennem digitale netværk på KL´s hjemmeside.

Social- og Indenrigsministeriet har supplerende oplyst, at det ikke er muligt for en kommune at gå solo, og kommunerne selv skal danne netværk, f.eks. gennem KL.

Ministeriet afviser ikke på forhånd, at kommuner indgår i forskellige netværk afhængigt af forsøgenes temaer. Det er ikke tanken, at der skal arbejdes videre med tidligere forsøg, idet der samles op på evalueringerne fra tidligere forsøg fra centralt hold, men ministeriet er på den anden side ikke kategorisk afvisende for denne ide, forudsat at der er en god argumentation for at arbejde videre med et tidligere frikommuneforsøg.

Om forsøg indenfor Magistratens område

Om frikommuneforsøg på inddrivelsesområdet:

Det er væsentligt at bemærke, at oplægget til frikommuneforsøg på opkrævningsområdet omkring inddrivelse af kommunale restancer kan afføde bekymring i øvrige kommuner. Opkrævningen i Borgerservice har, via kontakter i KL, fornemmet, at en del andre kommuner ikke er interesserede i, at der igangsættes et frikommuneforsøg, der omhandler inddrivelse af kommunale restancer.

Mange kommuner vil ikke umiddelbart kunne overtage opkrævningsarbejdet, uden at dette vil betyde store udfordringer med en del ekstra oplæring. Frederiksberg Kommune har dog fortsat ansat medarbejdere fra før opgaven overgik til SKAT, og har derfor ikke helt samme udfordring med oplæring af medarbejdere som øvrige kommuner. Ligeledes og ikke mindst er der et behov for tilførsel af flere ressourcer, såfremt opgaven skal løses permanent i kommunerne. De adspurgte kommuner ønsker således ikke at bakke op om forslaget.

Frikommuneforsøg på registreringsbeviser, indrejser og attester fra sognene:

Hvad angår de øvrige idéer til frikommuneforsøg, så opererer flere andre kommuner med oplæg til lignende forslag. Københavns Kommune har idéer til frikommuneforsøg under følgende titler (uploadet til KL’s portal for idéer til frikommuneforsøg):

·         Forslag vedrørende mulighed for at foretage civilregistreringer som led i frikommuneforsøg - adgang til registrering i den digitale kirkebog

·         Forslag om frikommuneforsøg vedr. International Citizen Service

·         Forslag om forenkling af borgernes ind- og udrejseregistrering i Det Centrale Personregister (CPR)

Om forsøg under fagudvalgene

 Socialudvalget drøftede sagen den 7. marts 2016.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 29. februar 2016 at mulighederne i forhold til beboernes deltagelse i madproduktion afdækkes nærmere og der skal gennemføres dialog med Ældreråd og Handicapråd.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog den 4. april 2016 orienteringen om beboeres deltagelse i madlavning på plejecentre til efterretning og tog bemærkningerne fra Handicaprådet og Ældrerådet til efterretning samt drøftede forslag til frikommuneprojekter på udvalgets område.

 

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget besluttede den 29. februar 2016, at der udarbejdes sag til kommende udvalgsmøde vedrørende de igangværende to-parts- og tre-parts forhandlinger. Udvalget ville på den baggrund vurdere, om der skal arbejdes videre med, at Frederiksberg Kommune indgår i frikommuneforsøg på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tiltrådte den 4. april 2016, at Frederiksberg ikke deltager i frikommuneforsøg på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område, da de indsatser der har været i gangsat i forlængelse af det tidligere frikommuneforsøg, ikke står mål med resultatet.

Børneudvalget besluttede den 29. februar 2016, at medarbejderne drøfter forslag til regelforenkling. Børneudvalget tog den 4. april 2016 orienteringen til efterretning.

Undervisningsudvalget indstillede den 29. februar 2016 og den 4. april 2016 følgende forslag:

• At der gives adgang for ungdomsuddannelserne til elevernes elevplaner, herunder afgangsprøvekarakterer.

• At skoletilbud til flygtningebørn kan tilrettelægges af kommunerne selv.

Kultur- og Fritidsudvalget tog den 29. februar 2016 forslag til projekter til efterretning, idet udvalget bemærkede, at råd og MED-systemet bør høres om sagen.

By- og Miljøudvalget anmodede forvaltningen den 29. februar 2016 om at undersøge om der kan arbejdes videre med cykellommer, lokal hastighedsbegrænsning. cykling mod ensretning, cykelhøjresving over for rødt lys samt opstribning af cykelparkering på vejbane ved kryds.

Forvaltningen anbefaler, at kommunen arbejder videre med "at koble sig på" emner, der allerede er indmeldt til KL vedr. forsøg om myndighedsfunktionerne i forhold til gældende regelsæt (dvs. etablering af cykellommer, cykling mod ensretning og lokal hastighedsbegrænsning). De 2 øvrige punkter vurderes at stride mod færdselslovens generelle bestemmelser, og vil således kræve en særlig tilladelse/dispensation fra Justitsministeriet, hvorfor de anbefales ikke at indgå i frikommuneforsøg.

Bolig- og Ejendomsudvalget drøftede den 29. februar 2016 forslag til projekter og anmodede forvaltningen om at undersøge, om der kan arbejdes videre med Business Improvement District (BID), boliger til flygtninge samt Huslejenævn. Særligt om BID kan anføres, at Frederiksberg Kommune indgår i et netværk af kommuner - understøttet af KL og Realdania – som arbejder med Business Improvement  Development (BID). Frederiksberg Kommune er i den sammenhæng inviteret til at være med i et frikommuneforsøg om BID, hvor private virksomheder i et forpligtigede samarbejde, tager medansvar for drift og udvikling af offentlige byrum. Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med BID i det eksisterende samarbejde, og at kommunen således ikke selvstændig ansøger om frikommuneforsøg i første omgang.

Om Huslejenævnet bemærkes, at Magistraten den 11. januar 2016 tog en redegørelse om nævnet til efterretning. Af redegørelsen fremgik, at sagsbehandlingstiden ved forskellige indsatser er nedbragt væsentligt, så den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er under de oprindeligt opsatte mål.

Frikommunesagen har været i skriftlig høring i Erhvervsrådet, hvor et medlem har tilkendegivet, at der kunne arbejdes videre med ideer om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats og nytænkning af Integrationsområdet samt eventuelt mere erhvervsrettede initiativer.

Hovedudvalget har givet opbakning til de tidligere fremsatte forslag inden for Magistratens område inden for borgerservicedelen. Der er ikke modtaget konkrete forslag fra medarbejderside.

Fra sagsfremstillingen til Magistratens møde den 8. februar 2016:

 Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har i brev af 15. januar 2016 inviteret landets borgmestre til at deltage i et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-19.

Formålet med frikommuneprojektet er at få ny viden og praktiske erfaringer, som kan bidrage til forenkling af statslige regler og erfaring med nye løsninger, der samlet understøtter en bedre og mere effektiv lokal styring. For at fremme fælles ideudvikling og videndeling skal kommunerne som noget nyt ansøge sammen i kommunale netværk om at lave forsøg inden for et fælles tema. Alle frikommuner i et netværk gennemfører ikke nødvendigvis de samme forsøg, men inspirerer og udveksler erfaringer med hinanden løbende.

Ministeren har peget på nogle mulige temaer for frikommuneforsøg, som det foreslås udvalgene nærmere drøfter med henblik på om Frederiksberg Kommune bør ansøge ministeriet om deltagelse efter en politisk forelæggelse. Der er ansøgningsfrist 1. maj 2016. Til inspiration har ministeren i sit brev peget på følgende mulige temaer for frikommuneforsøg:

  Mere valgfrihed og selvbestemmelse for borgerne, fx fritvalgsbeviser og lokalråd mv.

  Inddragelse af private leverandører og OPS

  Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder

  Mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats

  Nytænkning af integrationsområdet

  Bedre styring af det specialiserede socialområde

  Bedre rammer for kommunerne til at fremme vækst og udvikling i landdistrikter

Det understreges i invitationsbrevet, at temaerne oven for er til inspiration, og at interesserede kommuner kan formulere andre temaer, som man som kommunalt netværk ønsker at udføre forsøg inden for.

I den forbindelse kunne det overvejes om der via fagområdet skulle tages kontakt til andre store kommuner i hovedstadsområdet med henblik på dannelse af kommunenetværk, som f.eks. Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Høje-Taastrup kommuner. Det fremgår af bilaget til invitationen, at regeringen vil udpege op til syv netværk af frikommuner, der som udgangspunkt kan bestå af op til 6 kommuner.

I udvælgelsen af frikommunenetværk lægges der vægt på, jf. bilag, at kommunenetværkets idéer fremstår perspektivrige, samt at de har et højt ambitionsniveau, herunder at oplæggene til mål og indsatser er ambitiøse. Der lægges også vægt på, at kommunerne har indtænkt en proces for fælles udvikling af forsøg og gensidig læring, samt har fokus på at anvende evt. viden om, hvad der virker. Det vil endvidere blive tilstræbt at udpege kommuner, der varierer i både størrelse og geografisk placering.

Af bilaget fremgår iøvrigt:

"Når regeringen har udpeget nye frikommunenetværk skal det mere konkrete arbejde med at udvikle og forberede forsøgene påbegyndes.

I denne fase udarbejder frikommunerne ansøgninger om konkrete forsøg. Frikommunerne kan søge om fritagelse fra regler eller om et ændret regelgrundlag. Forsøg må ikke være i strid med grundloven, EU-regler, give frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre eller bryde afgørende med borgernes retssikkerhed.

I netværkene nytænkes indsatsen i tæt samspil mellem de deltagende frikommuner, som løbende gennem hele forsøgsperioden videndeler om og følger op på forsøgenes fremdrift, resultater, metoder mv. Alle frikommuner i et netværk gennemfører dog ikke nødvendigvis de samme forsøg.

Frikommunerne forpligter sig til konkrete, ambitiøse målsætninger for indsatsen, som hver frikommune fastsætter ud fra estimerede baselines. Målene operationaliseres og forfines i netværkene. Fokus på baselines og konkrete mål for indsatsen sigter på at tilvejebringe et godt grundlag for den løbende opfølgning og evaluering.

De relevante ministerier indgår løbende i dialog med frikommunenetværkene i forhold til videndeling og sparring om forsøgsudviklingen, hvis netværkene måtte ønske det. Som led heri stiller ministerierne, herunder styrelser og institutioner, eksisterende national og international viden om fx effektive løsninger til rådighed for netværkene."

Direktionen foreslår, at de stående udvalg høres om deres forslag til projekter med henblik på, at et frikommuneprojekt i givet fald kan forankres bredest muligt og mulige ideer kan komme i spil.

Der kan fra Serviceområdet umiddelbart peges på tre konkrete projektideer, jf. bilag.

•Frederiksberg Kommune som frikommune på inddrivelsesområdet

•Frederiksberg Kommune som frikommune på udstedelse af opholdstilladelser for EU-borgere, indberetning af indrejser

•Frederiksberg Kommune som frikommune med overtagelse af sogneopgaver (civilregistrering, dvs. fødselsregistrering og registrering af dødsfald mv).

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 11. april og den 2. maj 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 11. april 2016, pkt. 120:

Serviceområdet indstiller, om Frederiksberg Kommune skal ansøge om at deltage i frikommuneprojektet på grundlag af de indkomne ideer via et eller flere frikommunenetværk.


Indstilling 2. maj 2016, pkt. 165:

Forvaltningen indstiller, at der tages stilling til, om Frederiksberg Kommune skal ansøge om at deltage i frikommuneprojektet på grundlag af de indkomne ideer via et eller flere frikommunenetværk.

 

148. Kommunernes håndtering af magtanvendelsesreglerne over for borgere med demens

Sagsnr.: 27.66.08-K07-1-16

Resumé

Ankestyrelsen har i 2015 undersøgt, hvordan kommunerne håndterer servicelovens regler om magtanvendelse over for borgere med demens. På baggrund heraf præsenterer Ankestyrelsen en række anbefalinger til kommunerne.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at Ankestyrelsens undersøgelse tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsen har i 2015 undersøgt, hvordan kommunerne håndterer servicelovens regler om magtanvendelse over for borgere med demens. På baggrund heraf præsenterer Ankestyrelsen en række anbefalinger til kommunerne.

Beskrivelse af sagen:

Ankestyrelsen har undersøgt, hvordan kommunerne håndterer servicelovens magtanvendelsesregler over for borgere med demens på to måder henholdsvis sagsgennemgang og spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er vedlagt (bilag 1).

Sagsgennemgang

Sagsgennemgangen omfatter en juridisk vurdering af 57 konkrete borgersager fra 13 udvalgte kommuner. Gennemgangen af de konkrete borgersager er afgrænset til at omhandle servicelovens:

-      § 126 om akut fastholdelse

-      § 127 om tilbageholdelse i boligen

-      § 128 om anvendelse af stofseler og magtanvendelse

De konkrete borgersager vedrører udelukkende borgere med demens og ikke andre lidelser.

Spørgeskemaundersøgelse

Undersøgelsen omfatter desuden en spørgeskemaundersøgelse udsendt til samtlige af landets kommuner, hvoraf 86 kommuner har svaret på hele eller dele af spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelsen vedrører kommunens praksis og retningslinjer for brug af magtanvendelse i henhold servicelovens:

-      § 125 om alarmsystemer

-      § 129, stk. 2 og 3, om flytning uden borgerens samtykke.

 Spørgeskemaundersøgelsen omhandler desuden kommunernes fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere og praksis for inddragelse af pårørende og eventuelle værger.

 Frederiksberg Kommunes besvarelse

Spørgeskemaet består af 32 spørgsmål. Kommunes samlede besvarelse er vedlagt (bilag 2). I besvarelsen fremgår det blandt andet, kommunen har en procedure for opfølgning på resultaterne af den redegørelse, der forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget. Seneste sag er forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget den 11. april 2016 (sag nr. 32). Det fremgår desuden, at institutioner jævnligt retter henvendelse til kommunens demenskonsulenter for at få undervisning i reglerne for magtanvendelse. Demenskonsulenterne kontaktes af plejepersonale, når der er svære pleje- og omsorgssituationer.

Kommunen har skriftlige retningslinjer for, hvem der træffer afgørelser om brug af magtanvendelse efter servicelovens § 125-129 (alarm- og pejlesystemer, døråbnere, døralarmer, fastholdelse, tilbageholdelse og stofseler). Afgørelsen træffes af nærmeste leder sammen med demenskonsulenten og den medarbejder, der har direkte kontakt med den pågældende demente.

Det fremgår også af spørgeskemaet, at kommunen ikke har skriftlige retningslinjer for alternativer til magtanvendelse. Det begrundes med, at kommunen i 16 år har haft psykologer til rådighed for plejepersonalet. Deres erfaringer er, at alle tilfælde med svære pleje- og omsorgsmæssige forhold er stærkt individuelle og kræver derfor individuelle tiltag for at mindske problemet.

Kommunen bemærker desuden, at skemaer til indberetning af magtanvendelsesindgreb med fordel kan revideres, da de volder plejepersonalet problemer at udfylde dem. Klagevejledningen vurderes også for kompleks.

På baggrund af sagsgennemgang og spørgeskemaundersøgelse anbefaler Ankestyrelsen følgende til kommunerne:

Anvendelsen af tvangsmæssige indgreb

·         Kommunerne skal i højere grad påse, at alle muligheder, herunder pædagogiske tiltag, er udtømte, inden der anvendes tvangsmæssige indgreb over for borgeren.

·         Kommunerne skal i højere grad sikre, at betingelserne for et konkret tvangsmæssigt indgreb er opfyldte, særligt i forhold til, om der er nærliggende risiko for væsentlig personskade.

 

Kommunernes vejledningspligt over for bostederne

·         Kommunerne skal i højere grad påse og vejlede botilbuddene om pligten til at registrere og indberette tilfælde af tvangsmæssige indgreb, herunder sikre vejledning af personalet i, hvornår der er tale om et tvangsmæssigt indgreb.

·         Kommunerne skal særligt i tilfælde, hvor der sker gentagne indgreb over for den samme borger, følge op på årsagen hertil, og søge løsninger, således at fremtidige indgreb undgås.

 

Sagsbehandlingsregler

·         Kommunerne skal ved behandlingen af indberetninger om magtanvendelse sikre sig, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og ved behov herfor søge sagen yderligere oplyst hos botilbuddene.

·         Kommunerne skal sikre sig, at borgeren og værgen, og evt. pårørende i det omfang, det er relevant, bliver orienteret om beslutningen om et tvangsmæssigt indgreb.

·         Kommunerne skal især sikre sig, at borgeren og værgen, og evt. pårørende, bliver orienteret om muligheden for at klage over afgørelsen om magtanvendelsen.

 

Forvaltningen kan tilslutte sig anbefalingerne og vurderer overordnet, at kommunen arbejder i tråd med anbefalingerne. Det vil dog blive overvejet, om rapporten giver anledning til yderligere fokus på udvalgte temaer. Dette vil blive set i sammenhæng med den forstærkede fokus på demensområdet, der planlægges i Sundheds- og Omsorgsafdelingen.  

 

Ankestyrelsen har meddelt kommunen følgende:

 

”Da kommunen har deltaget i undersøgelsen, skal rapporten behandles af kommunalbestyrelsen, jf. reglen herom i retssikkerhedslovens § 79 a. Rapporten skal således optages på dagsordenen for byrådet, og vi skal anmode om at blive orienteret om resultatet”.  

 




Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget den 25. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 25. april 2016, pkt. 37:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at Ankestyrelsens undersøgelse tages til efterretning.

 

149. Analyse af potentialeafklaring ved konkurrenceudsættelse af den ambulante genoptræning i Frederiksberg Kommune

Sagsnr.: 27.00.00-A00-577-15

Resumé

I forbindelse med budget 2016 blev det besluttet, at der skal fremlægges et oplæg i foråret 2016, der kan danne afsæt for en nærmere beslutning om konkurrenceudsættelse af ambulant genoptræning.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Indstilling

Magistraten overførte sagen til åben dagsorden.

 

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Margit Ørsted, Pernille Høxbro og Karsten Skawbo-Jensen) indstiller,

  • at der udarbejdes konkret forslag til udbud af det ortopædkirurgiske område, jv. "model 2", til beslutning i udvalg og Magistrat i 3. kvartal 2016,
  • at der som supplement til den gennemførte undersøgelse iværksættes en kommune- og markedsdialog med henblik på at vurdere mulighederne for styrket offentligt/privat samarbejde og herunder konkurrenceudsættelse af dele af de opgaver, som i dag varetages af kommunens genoptræningscenter,
  • at status af dette opsamles i målgruppeplaner for området og indgår ved den løbende revision af Handlingsplanen for Udbud med henblik på mulige effektiviseringstiltag koblet til Udbudspuljen,
  • foranalysen i øvrigt tages til efterretning, idet øvrige supplerende muligheder for øget konkurrenceudsættelse fortsat vurderes.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Thyge Enevoldsen, Pernille Frahm, Sine Heltberg og Anja Camilla Jensen) indstiller at stemme imod.

 

Magistraten konstaterede, at der udarbejdes kommunalt kontrolbud.

 

Thyge Enevoldsen anmodede i Magistraten om, at sagen forelægges Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Formål

I forbindelse med budget 2016 blev det besluttet, at der skal fremlægges oplæg i foråret 2016, der kan danne afsæt for nærmere beslutninger vedr. konkurrenceudsættelse af henholdsvis området for hjemmesygepleje, ambulant genoptræning og stof- og alkoholbehandling. Denne sag omhandler alene oplæg ved udbud af den ambulante genoptræning efter sundhedslovens §140 dvs. for borgere, der i forbindelse med udskrivning fra hospital modtager en genoptræningsplan, og §119 forløbsprogrammer i forhold til fx cancer og KOL.

Frederiksberg Kommune har derfor bedt konsulentfirmaet Implement Consulting Group foretage en analyse af konsekvenser af en konkurrenceudsættelse af området for den ambulante genoptræning.

Genoptræning er en mere kompleks opgavevaretagelse end kendt fra udbud af hjemmeplejen samt plejecentre, som Frederiksberg Kommune netop er ved at gøre sig erfaringer med. Blandt andet er krav til patientsikkerhed og dokumentation langt større i sundhedsloven end serviceloven, som anvendes ved den ambulante træning. Ligeledes foreligger langt flere instrukser for en fagligt forsvarlig arbejdstilrettelæggelse i sundhedsloven i - og vurderinger kan ikke ligesom i serviceloven fastsættes gennem politisk aftalte kvalitetsstandarder, men faglige standarder defineret gennem Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer. Genoptræningsopgaver udgør også en meget stor rolle i de fleste forløbsorienterede patientforløb på tværs af de forskellige sektorområder mellem kommune, almen praksis og hospitalerne.

Såfremt en privat leverandør skal tage ansvar for udviklingen af en opgave som genoptræning, vil det derfor kræve mere styring, der tager afsæt i kvalitet og effekt (herunder patientsikkerhed) frem for mængde og volumen som kendt fra den mere traditionelle udbudsforretning på hjemmeplejen/plejehjem. Dette gælder både i forhold til opgavevaretagelsen af den private leverandør, men også af kommunens egne ydelser. 

Analysens resultater kan læses i sin helhed i det vedlagte bilag.

Hvad er ambulant træning

Forudsætningen for den ambulante træning er i dag en behandlingsplan, hvilket markerer en klar skillelinje mellem borgere, der modtager genoptræning efter henholdsvis sundhedsloven og serviceloven. I praksis er skillelinjen imidlertid mindre skarp, særligt hvis man har integreret tilbuddene som i Frederiksberg Kommune i den kommunale praksis, hvor den egentlige genoptræning og målene i behandlingsplanen over tid kan erstattes med vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Borgerne har siden december 2006 samtidig haft frit valg af genoptræningstilbud indenfor bopælskommunens egne tilbud, enten kommunale eller med afsæt i leverandøraftaler, samt på andre kommuners egne institutioner, såfremt der er ledig kapacitet. Ligeledes skal sondres mellem det rene genoptræning og ikke rehabilitering som baserer sig på borgerens hele livssituation, hvor der er behov for inddragelse af pårørende og stærk koordineret indsats med andre faggrupper.  

 Den politiske vision om træning

Træningsområdet er i dag bygget op om den overordnede politiske vision, at borgerne så vidt muligt genvinder eller øger funktionsevne og aktivitetsniveau, som det var før aktuelle sygdomsforløb og dermed bliver i stand til at leve en selvstændig hverdag med mindst mulig støtte. Den rehabiliterende tilgang fylder mere og mere, også i den klassiske genoptræningsopgave.  Dette forudsætter fleksibiliteten i den interne ressourceanvendelse med særlig opmærksomhed på udbredelse af selvtræning som træningsform – også for borgere med et mere komplekst og omfattende behov såvel tværfagligt, som tværsektorielt.

 Organiseringen af den ambulante træning i dag

Træningsområdet er i Frederiksberg Kommune organiseret under Sundheds- og Omsorgsafdelingen, som en del af Frederiksberg Sundhedscenter i enheden Genoptræning og Rehabilitering. Enheden for Genoptræning og Rehabilitering i Frederiksberg Kommune består  af ca. 30 fysioterapeuter, ca. 11 ergoterapeuter og 2 sekretærer, som er organiseret i teams grupperet inden for specialer ortopædkirurgi, reumatologi, medicin, geriatri, neurologi, hverdagsrehabilitering og Tilbage Til Arbejdsmarkedet (TTA). 

Træningen og opgaveløsningen i forbindelse med den ambulante genoptræning og rehabilitering er ikke tilrettelagt i pakker i Frederiksberg Kommune, men med udgangspunkt i de individuelle behov hos den enkelte borger, og med fokus på at skabe højest mulig kvalitet for den enkelte. Det vil i praksis sige, at man har mulighed for at tilbyde såvel meget korte forløb, samt mere omfattende, alt efter behov. Opfølgningen på progression tager udgangspunkt i funktionsniveau og diagnosebillede.

Af den grund er alle diagnosegrupper organisatorisk samlet ét sted. Dette giver en god mulighed for i høj grad at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt. Der er således en høj grad af synergi imellem de forskellige specialer, og terapeuterne arbejder som udgangspunkt på tværs af flere specialer. Styringsmæssigt giver dette samtidig en høj grad af fleksibilitet i forhold til at anvende ressourcerne målrettet, og tilpasse kapacitet i forhold til aktuelt flow inden for de enkelte specialer. Frederiksberg Kommune har et godt volumen for at opfylde denne opgave.

Ud over de interne tværgående samarbejder i Genoptræning og Rehabilitering har enheden snitflader til og samarbejde med en række interne og eksterne parter, hvor man i forbindelse med genoptræningsopgaven modtager borgere fra henholdsvis praktiserende læge, efter udskrivning fra hospitaler, samt internt fra andre enheder i kommunens hjemmepleje. I forhold til opgaverne er det kendetegnende, at de ofte er forløbsorienteret, har mange samarbejdsparter omkring opgaven/forløbet og indeholder kompleks koordinering.

I forhold til flow er der størst antal borgere i forhold til det ortopædkirurgiske speciale men ikke den største økonomi. Den enkelte borger trækker ikke så mange personaleressourcer, da antallet af borgere der selvtræner og alene modtager supervision og støtte i deres genoptræning frem for individuel eller holdtræning er stærkt stigende. Dette er en udvikling som forventes at fortsætte. Der hvor økonomien vurderes størst er i forhold til de øvrige specialer, hvor der er behov for et rehabiliterende forløb med flere aktører involveret. Disse områder har til gengæld ikke det højeste antal borgere – men den enkelte borger trækker mange ressourcer inden for disse specialer.

Erfaringer fra andre kommuner med udbud af ambulant træning

Hvor flere kommuner i en årrække har arbejdet med anvendelsen af private leverandører til at varetage træningsopgaven efter servicelovens §86, har man også i de senere år set kommuner arbejde med egentlige udbud af dele af genoptræningsopgaven efter Sundhedsloven §140. Her kan nævnes Viborg, Kalundborg, Varde og Roskilde kommune. Der er ikke  tidligere eksempler på ikke-kommunale leverandører der har påtaget sig opgaver eller udbud af hele genoptræningsopgaven.

På tværs af de beskrevne kommuneerfaringer er der et mønster i den forstand, at det primært er enkle genoptræningsydelser, der er gennemført udbud for og i enkelte tilfælde også med en mindre økonomisk gevinst. Det fremgår ikke af erfaringerne, hvor stor denne økonomiske gevinst har været.

Beskrivelse af to modeller for udbud

Som led i at vurdere potentialerne for et udbud beskriver analysen to forskellige modeller.

Model 1 - udbud af hele genoptræningsopgaven og altså alle de opgaver der i dag leveres af enheden for genoptræning i Frederiksberg Kommune.

Som tidligere nævnt er opgaverne i enheden på tværs af specialer   - med undtagelse af det ortopædkirurgiske område -  i dag karakteriseret af mange samarbejdsrelationer både i form af interne og eksterne samarbejdsparter. Dette betyder, at et udbud af genoptræningsopgaven vil blive meget kompleks idet dette vil skulle kunne tage højde for de mange opgaver der er koordinerede på tværs i grupperne og samtidig er forløbsorienterede. Der er ligeledes en høj grad af ressourceudnyttelse mellem specialer og løbende kompetenceudvikling af medarbejdere inden for de enkelte specialer.

Transaktionsomkostningerne i forbindelse med udbuddet og efterfølgende kontraktstyring forventes i rapporten at være høje over hele kontraktperioden med en samlet investering på min. 1,5 mio. kr. i kontraktperioden. Over en 5 årig kontraktperiode skønnes en samlet omsætning på mellem 87 - 99 mio. kr.

Der er ingen kendte leverandører der har erfaring med at overtage så kompleks og sammensat opgave som genoptræningsenheden. Såfremt Frederiksberg Kommune overvejer at udbyde hele genoptræningsopgaven, indebærer det derfor både en bevidst risikovurdering forud for denne beslutning om udbud uden tidligere erfaringer og et meget stort ressourcetræk knyttet til udarbejdelse af udbud og efterfølgende omfattende kontraktstyring.

Model 2 - Udbud af afgrænset del af genoptræningsopgaven fx det ortopædkirurgiske område.

Der er i analysen identificeret et speciale, som er mindre afhængig af sammenhæng med de øvrige specialer og dette er det ortopædkirurgiske speciale. Omfanget af opgaven inden for det ortopædkirurgiske speciale er ikke ret stort set i antallet af borgere. Opgaven varetages på nuværende tidspunkt i praksis af 3½ årsværk. Samtidig er der i kommunen en strategi på området, hvor der i høj grad arbejdes med selvtræning som metode, hvor det er muligt – hvilket på sigt har betydning for, hvor mange holdforløb en leverandør kan forvente at kunne opretholde. Antallet af årsværk tilknyttet opgaven kan der risikeres at reduceres over tid.

Da udbuddets genstand er ”enkel opgave” vil selve gennemførslen af udbuddet ikke være forbundet med større omkostninger. Det forventes i rapporten at kunne afholdes for ca. 450.000 kr. og med ca. 1/6 årsværk til kontraktstyring. Over en 5 årig kontraktperiode skønnes en samlet omsætning på en samlet kontrakt sum på 8 mio. kr.

Der er tilstrækkelige med leverandører inden for Frederiksberg Kommune der kan varetage enkle genoptræningsopgaver inden for det ortopædkirurgiske område. Den relativt begrænsede volumen må som udgangspunkt kunne forventes at have en betydning for, hvor økonomisk attraktiv man kan forvente, at opgaven vil opleves af potentielle leverandører. Samtidig vil nogle af diagnosegrupperne indenfor det ortopædkirurgiske område have behov for helt særlige specialistkompetencer, samtidig med at optagegrundlaget (volumen) af ”borgere” er begrænset. En mulighed ville derfor være, som det er tilfældet i nogle kommuner, kun at udbyde dele af opgaven baseret på en funktionel opdeling, eksempelvis kun genoptræning af knæ og hofter. Det vil således være nødvendigt, at finde en enkelt eller to leverandører til at varetage hele området i kommunen for at gøre det økonomisk attraktivt for potentielle leverandører. 

For at vurdere potentialeafklaring ved den ambulante genoptræning er det også nødvendigt at forholde sig til de ændrede rammevilkår genoptræning forventes at stå overfor inden for de næste mange år. Ifølge KL´s seneste oplæg ”Sammen om sundhed” drejer dette sig især om: 

  • Flere (integrerede) fagligheder skal sættes i spil i omkring opgavevaretagelsen i almen praksis og kommunerne, hvis der skal løses stadig større opgaver for sundhedsvæsenet med borgeren i centrum. Det må ikke ske på bekostning af patientsikkerheden, og det skal være under hensyntagen til, at der ikke må ske yderligere fragmentering.
  • Rammebetingelserne for både den økonomiske og faglige styring på det kommunale sundhedsområdet vil fremover i langt højere grad handle om effekter og kvalitet frem for aktiviteter og volumen. Dette vil hvilke kræver yderligere evidens/forskning og IT-understøttelse. I de kommende år skal derfor prioriteres ”udviklingsressourcer” til at forbedre disse rammebetingelser.  

Forvaltningens vurdering:

Det er forvaltningens vurdering at der bør arbejdes videre med udbud af det ortopædkirurgiske område, jv. "model 2" . Samtidig kan varetages enkle genoptræningsopgaver inden for det ortopædkirurgiske område, da dette speciale er mindre afhængig af sammenhæng med de øvrige specialer, og der forventeligt findes leverandører, der kan løfte opgaven.

Derudover peges på følgende andre initiativer der kan understøtte beslutningen om styrket konkurrenceudsættelse og medvirke til at opnå gevinst ved dette:

- Udbud ift. Facility Management-opgaver  som fx rengøring mv. i et tværgående samarbejde for hele Frederiksberg Kommune på tværs af institutionsgrænser.

- Indhøste erfaringer, der kan understøtte videreudbygning af udbud af denne mere komplekse karakter inden for sundhedsområdet. Heri indgår styrket fokus på afdækning af enhedsomkostninger, fortsat markeds- og kommunedialog mhp. læring og modning samt fokus på erfaringer  fra andre gennemførte udbud mhp. nedbringelse af transaktionsomkostninger.

I forbindelse med årlig opdatering og udarbejdelse af målgruppeplaner på området gøres status på dette, også med henblik på budgetproces og den løbende revision af de effekter, der er koblet til kommunens Handlingsplan for Udbud (Udbudspuljen).

Hvorvidt der skal arbejdes videre med andre udbudsformer end traditionel konkurrenceudsættelse (fx OPS- offentlig/privat samarbejde, udviklingspartnerskaber, innovationsprojekter) er her ikke vurderet nærmere, men forudsætter en nærmere selvstændig analyse, hvis resultater i givet fald kan indgå i det løbende arbejde med at vurdere effekterne ved øget offentligt/privat samarbejde.

Hvis indstillingen tiltrædes, forelægges et konkret beslutningsforslag (i 3. kvartal 2016 mhp. på effekt fra ultimo 2017/helårseffekt i 2018) samt plan for den videre udbudsproces med inddragelse af relevante aktører, herunder MED-organisationen.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget den 25. april 2016, Magistraten den 2. maj 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 25. april 2016, pkt. 39:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet samt Udbud & Indkøb indstiller, at

- der udarbejdes konkret forslag til udbud af det ortopædkirurgiske område, jv. "model 2", til beslutning i udvalg og Magistrat i 3. kvartal 2016,

 - at der som supplement til den gennemførte undersøgelse iværksættes en kommune- og markedsdialog med henblik på at vurdere mulighederne for styrket offentligt/privat samarbejde og herunder konkurrenceudsættelse af dele af de opgaver, som i dag  varetages af kommunens genoptræningscenter,

- at status af dette opsamles i målgruppeplaner for området og indgår ved den løbende revision af Handlingsplanen for Udbud med henblik på mulige effektiviseringstiltag koblet til Udbudspuljen,

- foranalysen i øvrigt tages til efterretning, idet øvrige supplerende muligheder for øget konkurrenceudsættelse fortsat vurderes.


Indstilling 2. maj 2016, pkt. 175:

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at Magistraten vurderer, hvorvidt sagen bør behandles på åben dagsorden.

 

Et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Margit Ørsted, Pernille Høxbro og Karsten Skawbo-Jensen) indstiller,

  • at der udarbejdes konkret forslag til udbud af det ortopædkirurgiske område, jv. "model 2", til beslutning i udvalg og Magistrat i 3. kvartal 2016,
  • at der som supplement til den gennemførte undersøgelse iværksættes en kommune- og markedsdialog med henblik på at vurdere mulighederne for styrket offentligt/privat samarbejde og herunder konkurrenceudsættelse af dele af de opgaver, som i dag varetages af kommunens genoptræningscenter,
  • at status af dette opsamles i målgruppeplaner for området og indgår ved den løbende revision af Handlingsplanen for Udbud med henblik på mulige effektiviseringstiltag koblet til Udbudspuljen,
  • foranalysen i øvrigt tages til efterretning, idet øvrige supplerende muligheder for øget konkurrenceudsættelse fortsat vurderes.

 

Et mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Thyge Enevoldsen, Pernille Frahm, Sine Heltberg og Anja Camilla Jensen) stemte imod.

 

150. Analyse af potentialeafklaring ved konkurrenceudsættelse af hjemmesygeplejen i Frederiksberg Kommune

Sagsnr.: 27.00.00-A00-577-15

Resumé

I forbindelse med budget 2016 blev det besluttet, at der skal fremlægges oplæg i foråret 2016 vedr. konkurrenceudsættelse af hjemmesygepleje.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Indstilling

Magistraten overførte sagen til åben dagsorden.

 

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Pernille Høxbro, Margit Ørsted og Karsten Skawbo-Jensen) indstiller,

  • at der udarbejdes konkret forslag til udbud af 1-3 sygeplejeklinikker ("model 1") til beslutning i udvalg og Magistrat i 3. kvartal 2016,
  • at der som supplement til den gennemførte undersøgelse iværksættes en kommune- og markedsdialog med henblik på at vurdere mulighederne for styrket offentligt/privat samarbejde og herunder konkurrenceudsættelse af dele af de opgaver, som i dag varetages af kommunens genoptræningscenter,
  • at status for dette opsamles i målgruppeplaner for området og indgår ved den løbende revision af Handlingsplanen for Udbud med henblik på mulige effektiviseringstiltag koblet til Udbudspuljen,
  • foranalysen i øvrigt tages til efterretning, idet øvrige supplerende muligheder for øget konkurrenceudsættelse fortsat vurderes.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Thyge Enevoldsen, Pernille Frahm, Sine Heltberg og Anja Camilla Jensen) indstiller at stemme imod.

 

Magistraten konstaterede, at der udarbejdes kommunalt kontrolbud.

 

Thyge Enevoldsen anmodede i Magistraten om, at sagen forelægges Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Formål

I forbindelse med budget 2016 blev det besluttet, at der skal fremlægges oplæg i foråret 2016, der kan danne afsæt for nærmere politisk beslutning vedr. konkurrenceudsættelse af henholdsvis området for hjemmesygepleje, ambulant genoptræning og stof- og alkoholbehandling. Denne sag omhandler alene oplæg ved udbud af den vederlagsfrie hjemmesygepleje, der tilbydes efter sundhedslovens §138 til kommunens borgere efter lægehenvisning.

Frederiksberg Kommune har bedt konsulentfirmaet Implement Consulting Group foretage en analyse af konsekvenser af en konkurrenceudsættelse af området for hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejen er en mere kompleks opgavevaretagelse end den kendt fra udbud af drift af hjemmeplejen samt plejecentre, som Frederiksberg Kommune netop er ved at gøre sig erfaringer med. Blandt andet er krav til patientsikkerhed og dokumentation langt større i sundhedsloven end serviceloven, som anvendes ved hjemmesygeplejen. Ligeledes foreligger flere instrukser for en fagligt forsvarlig arbejdstilrettelæggelse i sundhedsloven  og vurderinger kan ikke ligesom i serviceloven fastsættes gennem politisk aftalte kvalitetsstandarder, men faglige standarder defineret gennem Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer. Hjemmeplejens opgaver udgør også en meget stor rolle i de fleste forløbsorienterede patientforløb på tværs af de forskellige sektorområder mellem kommune, almen praksis og hospitalerne.

Såfremt en privat leverandør skal tage ansvar for udviklingen af en opgave som hjemmesygepleje, vil det derfor kræve mere styring, der taget afsæt i kvalitet og effekt (herunder patientsikkerhed) frem for mængde og volumen, som vi kender det fra den mere traditionelle udbudsforretning på hjemmeplejen/plejehjem. Dette gælder både i forhold til opgavevaretagelsen af den private leverandør, men også af kommunens egne ydelser. Analysens resultater kan læses i sin helhed i det vedlagte bilag.

 Organiseringen af hjemmeplejen i dag

I Frederiksberg Kommune er hjemmesygeplejen organiseret under Sundheds- og Omsorgsafdelingen i en fælles hjemmepleje med sygeplejersker i dagsdisponering. Der er samlet ca. 88 årsværk beskæftiget i hjemmesygeplejen, heraf er de ca. 64 årsværk reelt udførende sygeplejersker. Der er dermed 24 sygeplejeårsværk knyttet til ledende og koordinerende funktioner internt i Frederiksberg Kommune og mellem kommunens mange samarbejdsparter på sundheds- og omsorgsområdet. De 24 årsværk er specialiserede stillinger som bidrager både med direkte borgerrelaterede indsatser (altså leverer sygeplejeindsatser til borgerne), kompetenceudvikling på tværs af hjemmeplejens faggrupper samt varetager koordinerende opgaver på tværs af kommune og region (fx i form af forløbskoordination).

Sygeplejerskerne er i hvert enkelt område tilknyttet mindre geografiske udekørende teams i en tværfaglig gruppe. Ud over de udekørende teams varetager hjemmesygeplejen en lang række andre opgaver:

  • Det udgående sygeplejeteam (UST)
  • Bevilling af sygeplejeydelser
  • Koordinering af nødkaldsfunktion.
  • Bemanding af et call-center, hvor alle borgere, også ikke-kendte borgere, kan henvende sig i forhold til håndtering og vurdering af konkrete problematikker, koordination, faglige spørgsmål mm.

Ligeledes skal nævnes, at plejecentrene ( både de  kommunale  og  de selvejende plejecentre ) drives med afsæt i kommunens kvalitetskrav – hvilket indebærer træk på sygeplejersker i perioder, hvor plejecentrene har brug for særlige specialistkompetencer. Sygeplejerskerne er også sygeplejefaglig back-up til plejecentrene i aftenvagten samt har tilsyn om nattet, da der ikke er faste sygeplejersker om natten på alle plejecentrene

Udover disse indsatser bemander sygelejerskerne enhedens tre sygeplejeklinikker, henholdsvis:

  • Klinik, der varetager sårbehandling, kompressionsbehandling af hævede ben, samt hjælp til ansøgninger til kompressionsstrømper
  • Klinik, der varetager en bred vifte af sygeplejeydelser, samt mulighed for udredning af og vejledning i forhold til inkontinensproblematikker som er et indsatsområde for kommunen
  • Klinik, der varetager alle de opgaver som man som borger også kan modtage i eget hjem.

Hjemmeplejeområdet på Frederiksberg har i det seneste år gennemgået en reorganisering, der trådte i kraft den 1. maj, 2015. Omorganiseringen er tilrettelagt med afsæt i Frederiksberg Kommunes ældrepolitik, hvor borgere skal være aktiv og selvhjulpen længst muligt – og gerne i eget hjem efter de hverdagsrehabiliterende principper. Formålet med reorganiseringen har været at højne den faglige kvalitet i arbejdet, sikre kontinuitet i det enkelte borgerforløb samt kompetenceudvikling og budgetoverholdelse.

Den nye organisering i en samlet hjemmepleje med integreret hjemmesygepleje og borgere med mere komplicerede behov har i praksis blandt andet betydet et fokus på faglig opkvalificering i hjemmeplejen, hvor enkeltpersoner kan varetage flere funktioner. Derfor er der sket en bevægelse til flere social- og sundhedsassistenter og flere sygeplejersker – og færre social- og sundhedshjælpere. Den tværfaglige organisering understøtter samtidig en løbende kompetenceudvikling på tværs af fagligheder – blandt andet holdes der løbende tværfaglige tavlemøder med fokus på fremdrift hos den enkelte borger. Det betyder også i praksis, at indholdet i hjemmesygeplejeopgaven har ændret karakter. Der bliver tænkt og arbejdet meget på tværs, ressourcerne er fleksible og kan skaleres efter opgaver og behov, og samarbejdet med den rehabiliterende indsats er styrket igennem den tværfaglige organisering.

Erfaringer fra andre kommuner

Helt overordnet er erfaringerne med at konkurrenceudsætte hjemmesygeplejen meget sparsomme. Flere kommuner har som Frederiksberg udbudt opgaven med at drive plejecentre og herunder delegeret sygepleje, men forståelsen af delegerede sygeplejeydelser er meget forskellig fra kommune til kommune og afspejler forskellige lokale traditioner.

Den eneste kommune der har udbudt hele hjemmesygeplejeopgaven, er Gribskov Kommune. Det gælder både sygeplejen på plejecentre og sygeplejen for hjemmeplejen (frit valgs-området). Det, der kendetegner dette udbud er, at den sygeplejefaglige opgave er udbudt i sammenhæng med enten drift af et plejecenter eller drift af hele eller dele af hjemmeplejen. Opgaverne er her tænkt sammen fra udbuddets begyndelse og dette har givet en anden forudsætning for opgaveløsning.

Beskrivelse af to modeller

Som led i at vurdere potentialerne for et udbud beskriver analysen to modeller.

Model 1:  I denne model konkurrenceudsættes dele af sygeplejen. Dette kunne fx være sygeplejen i hjemmeplejegrupperne, hjemmesygeplejen af de udkørende teams eller de tre sygeplejeklinikker. Call centret er kommunens primære prioriterede indgang for borgeren, og derfor vurderes denne enhed for ”forretningskritisk” i forhold til et udbud.

Da sygeplejen i dag er integreret i de enkelte plejegrupper, vil et udbud af sygeplejen i hjemmeplejegrupperne blive meget kompleks idet dette vil skulle kunne tage højde for koordinerede opgaver på tværs i grupperne. Ligeledes reduceres specialkompetencer i kommunens hjemmeplejegrupper. Disse vil skulle opbygges andetsteds for at sikre en faglig bæredygtighed i kommunes hjemmepleje. Sygeplejens vigtige rolle i at understøtte hjemmeplejegrupperne i at borgerforløb ikke accelererer uhensigtsmæssigt vil dermed skulle løses i en anden organisering.

I forhold til driften af de tre sygeplejeklinikker vurderes det, at der er en mulighed for at afgrænse opgaven i forhold til den øvrige sygepleje i Frederiksberg Kommune. Afgrænsning af de to klinikker i forhold til den øvrige sygepleje i Frederiksberg Kommune skal i så fald beskrives herunder Frederiksberg Kommunes muligheder for fortsat at kompetenceudvikle de specialer der er på de sygeplejefaglige klinikker og drage nytte af dette i resten af organisationen. Grundet den store kompleksitet i opgaven vil det være mest hensigtsmæssigt at udbyde klinikkerne til én enkelt leverandør. Klinikkerne bemandes med én sygeplejerske pr. klinik og har åbent dagligt.

I forhold til driften af klinikkerne estimeres at der samlet anvendes ca. 4,5 årsværk på de tre klinikker. Dette giver en samlet volumen på 675.000,- kr. år pr. klinik og for en samlet kontraktperiode på 5 år en samlet kontraktvolumen på 3.375.000,- kr. pr. klinik. Det skønnes at denne model omfatter relativ begrænset volumen og medfører ifølge rapporten relative høje transaktionsomkostninger for at gennemføre og kontraktstyre efterfølgende.

Model 2: I model 2 udbydes en begrænset del af hjemmesygeplejen i et begrænset geografisk område, som siden hen kan udrulles til hele kommunen. Som alternativ til en konkurrenceudsættelse af hele sygeplejen kan det overvejes at udbyde en begrænset del af hjemmesygeplejen.

Ved at udbyde dele af sygeplejen i et begrænset geografisk område, kan Frederiksberg Kommune efterprøve den valgte models potentiale, og sidenhen overveje at udrulle denne til resten af kommunen. Det er dog vigtigt, at det valgte område har en tilstrækkelig volumen til at sikre en retvisende pris fra leverandørerne.

Det er ikke givet, at den forventede besparelse kan opnås i et begrænset geografisk område. Hvis det udvalgte område ikke har en tilpas stor volumen vil det ikke være økonomisk tiltrækkende for leverandørerne, og en højere pris kan derfor forventes. Derfor skønnes i denne model at der er stor risiko for lille økonomisk gevinst, mens omkostninger og risiko er store.

Kompleksiteten som er beskrevet i model 1 vil være den samme som i model 2 og vil derudover kræve, at den kommunale organisering ”kører” med to forskellige organiseringer, hvor man i den ene del af kommunen fortsætter som i dag og i den udbudte og geografisk afgrænsende del vil skulle udskille sygeplejen fra hjemmeplejegrupperne.

Samlet set er der ved begge modeller udfordringer i form af stor kompleksitet i organiseringen af opgavevaretagelsen. Denne vil have stor betydning for styring af kontrakten, hvor der skal være mindre fokus på efterlevelse og mere på det udviklingsorienterede samarbejde mellem leverandør og kommune. Der er dog fortsat risiko for kvalitetsforringelser, hvis samarbejdet ikke bliver velfungerende.

Fremtidens hjemmesygepleje

Såfremt der tænkes i udbud  af hjemmesygeplejen vil det være vigtigt at forholde sig til en ”partnerskabsmodel” mellem kommunen og de private leverandører, som kan rumme ovenstående fremtidige forandringsprocesser. Ifølge KL´s seneste oplæg ”Sammen om sundhed” drejer dette sig især om: 

  • Flere (integrerede) fagligheder skal sættes i spil i omkring opgavevaretagelsen i almen praksis og kommunerne, hvis der skal løses stadig større opgaver for sundhedsvæsenet med borgeren i centrum. Det må ikke ske på bekostning af patientsikkerheden, og det skal være under hensyntagen til, at der ikke må ske yderligere fragmentering. Derudover vil der være behov for at løfte gruppen af sygeplejersker – herunder specialiseringsgraden – ikke mindst i forhold til de akutte og sub-akutte indsatser til de ældre medicinske patienter og på længere sigt kronikere og psykiske lidelser, der fremadrettet skal løses i kommunerne.
  • Rammebetingelserne for både den økonomiske og faglige styring på det kommunale sundhedsområdet vil fremover i langt højere grad handle om effekter og kvalitet frem for aktiviteter og volumen. Dette vil hvilke kræver yderligere evidens/forskning og IT-understøttelse. I de kommende år skal derfor prioriteres ”udviklingsressourcer” til at forbedre disse rammebetingelser. 

Forvaltningens vurdering:

Det foreslås med baggrund af ovenstående gennemgang, at der fremlægges nærmere forslag vedr. udbud af 1-3 sygeplejeklinikker (model 1) og samtidig kan opgaven afgrænses i forhold øvrige hjemmesygeplejeopgaver i kommunen uden større ændring af den kommunale organisering og derved uden at gøre den faglige og økonomiske styring for risikabel. På grund af de af konsulenten skønnede relative høje transaktionsomkostninger for at gennemføre og kontraktstyre efterfølgende, vil den økonomisk gevinst også analyseres nærmere.  

 Derudover peges på følgende andre initiativer, der kan understøtte beslutningen om styrket konkurrenceudsættelse og medvirke til at opnå gevinst ved dette:

- Udbud ift. Facility Management-opgaver  som fx rengøring mv. i tværgående samarbejde for hele Frederiksberg Kommune på tværs af institutionsgrænser.

- Indhøste erfaringer, der kan understøtte videreudbygning af udbud af denne mere komplekse karakter inden for sundhedsområdet. Heri indgår styrket fokus på afdækning af enhedsomkostninger, fortsat markeds- og kommunedialog mhp. læring og modning samt fokus på erfaringer  fra andre gennemførte udbud mhp. nedbringelse af transaktionsomkostninger.

I forbindelse med årlig opdatering og udarbejdelse af målgruppeplaner på området gøres status på dette, også med henblik på budgetproces og den løbende revision af de effekter, der er koblet til kommunens Handlingsplan for Udbud (Udbudspuljen).

Hvis indstillingen tiltrædes, forelægges et konkret beslutningsforslag i 3. kvartal 2016 (mhp. realisering af effekt fra ultimo 2017/helårseffekt fra 2018) samt plan for den videre udbudsproces med inddragelse af relevante aktører, herunder MED-organisationen.

Hvorvidt der skal arbejdes videre med andre udbudsformer end traditionel konkurrenceudsættelse (fx OPS- offentlig/privat samarbejde, udviklingspartnerskaber, innovationsprojekter) er her ikke vurderet nærmere, men forudsætter en nærmere selvstændig analyse, hvis evt. resultater i givet fald kan indgå i det løbende arbejde med at vurdere effekterne ved øget offentligt/privat samarbejde.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget den 25. april 2016, Magistraten den 2. maj 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 25. april 2016, pkt. 40:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet samt Udbud & Indkøb indstiller, at

- der udarbejdes konkret forslag til udbud af 1-3 sygeplejeklinikker ("model 1") til beslutning i udvalg og Magistrat i 3. kvartal 2016,

at der som supplement til den gennemførte undersøgelse iværksættes en kommune- og markedsdialog med henblik på at vurdere mulighederne for styrket offentligt/privat samarbejde og herunder konkurrenceudsættelse af dele af de opgaver, som i dag  varetages af kommunens genoptræningscenter,

 - at status for dette opsamles i målgruppeplaner for området og indgår ved den løbende revision af Handlingsplanen for Udbud med henblik på mulige effektiviseringstiltag koblet til Udbudspuljen,

- foranalysen i øvrigt tages til efterretning, idet øvrige supplerende muligheder for øget konkurrenceudsættelse fortsat vurderes.


Indstilling 2. maj 2016, pkt. 176:

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller at Magistraten vurderer hvorvidt sagen bør behandles på åben dagsorden.

 

Et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Pernille Høxbro, Margit Ørsted og Karsten Skawbo-Jensen) indstiller,

  • at der udarbejdes konkret forslag til udbud af 1-3 sygeplejeklinikker ("model 1") til beslutning i udvalg og Magistrat i 3. kvartal 2016,
  • at der som supplement til den gennemførte undersøgelse iværksættes en kommune- og markedsdialog med henblik på at vurdere mulighederne for styrket offentligt/privat samarbejde og herunder konkurrenceudsættelse af dele af de opgaver, som i dag varetages af kommunens genoptræningscenter,
  • at status for dette opsamles i målgruppeplaner for området og indgår ved den løbende revision af Handlingsplanen for Udbud med henblik på mulige effektiviseringstiltag koblet til Udbudspuljen,
  • foranalysen i øvrigt tages til efterretning, idet øvrige supplerende muligheder for øget konkurrenceudsættelse fortsat vurderes.

 

Et mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Thyge Enevoldsen, Pernille Frahm, Sine Heltberg og Anja Camilla Jensen) stemte imod.

 

151. Status på Forebyggelsesindsatsen 2015 samt fokusområder for 2016

Sagsnr.: 00.01.00-A01-291-15

Resumé

Frederiksberg Kommune varetager en række opgaver inden for sundhedsfremme, forebyggelse samt rehabilitering i forhold til borgere med kronisk sygdom. Der forelægges årligt en status- og prioriteringsrapport. I 2016 foreslås særlig fokus på implementering af lovændring vedr. forebyggende hjemmebesøg, demensområdet, samarbejdet med almen praksis, borgerenes fuldførelse af forløb, øget rekruttering af underrepræsenterede grupper af borgere samt effekt af indsatser.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog status på forebyggelsesindsatsen 2015 til orientering og godkendte fokusområder for 2016.

 

Et flertal i udvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Karsten Skawbo-Jensen, Pernille Høxbro og Jan E. Jørgensen) tiltrådte, at implementeringen af lovændringer vedr. forebyggende hjemmebesøg godkendes, hvilket betyder, at aldersgrænsen for tilbud om årligt besøg rykkes fra 75 år til 80 år, og at der tilbydes behovsbestemte besøg til særlige målgrupper af 65+ årige borgere.

 

Thyge Enevoldsen stemte imod og begærede sagen fremlagt i Kommunalbestyrelsen.

 

Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen og Pernille Frahm tog forbehold.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune tilbyder en lang række indsatser inden for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering til kommunens borgere. Sundheds- og Omsorgsudvalget får årligt forlagt en status på indsatser og resultater samt forslag til fremadrettede fokusområder. Seneste status blev forelagt den 4. maj 2015 (sag nr. 50).

I denne sag præsenteres forslag til fokusområder i 2016. Desuden præsenteres effektmål for 2015 i forhold til borgere med kronisk sygdom (forløbsprogrammer) samt borgere med midlertidig behov for kommunal indsats (”Lær at tackle” kurser). Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag: ”Statusrapport 2015 – fokusområder 2016”. Prioriteringen af fokusområder/indsatser for 2016 er foretaget med udgangspunkt i relevante målgrupper fra "Plan for borgerens lokale sundhedsvæsen", hvor der kigges fremad i forhold til at udvikle det lokale sundhedsvæsen samt beskrives, hvordan kommunen understøttes i at løse sundhedsopgaver. Prioriteringen er desuden foretaget med udgangspunkt i den målgruppebeskrivelse, der rummes i målene for Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018.

Alle forebyggelsesindsatser understøtter visionen i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 om, at borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår. Udover de indsatser, der er beskrevet statusrapporten (se bilag) har kommunen, på tværs af fagområder, fokus på at udvikle de strukturelle rammer samt indsatser, der kan understøtte borgerne i at træffe sunde valg i hverdagen. Det tværgående arbejde skal være med til sikre, at  Frederiksberg Kommune når de 11 mål, der er opstillet i kommunens sundhedspolitik. Alle relevante fagudvalg bliver forelagt forslag til handleplaner forår 2016 – forår 2017 ultimo maj.

A. Svækkede ældre med alvorlige og komplekse sygdomme og mange indlæggelser

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 14. marts 2016 (sag nr. 60), at fastholde en forebyggende og systematisk ernæringsindsats til og med år 2019 til gavn for kommunens ældre borgere.

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil i 2. kvartal 2016 blive præsenteret for resultaterne af projekt TOPGOP. Projekt TOPGOP har til formål at udvikle, afprøve og evaluere en model for tværsektorielt og tværfagligt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives til kommunen med en genoptræningsplan. Baseret på erfaringerne og resultaterne vil der blive arbejdet videre med muligheden for at implementere resultaterne i drift i samarbejde med Frederiksberg og Bispebjerg hospital, hjemmeplejen og den ambulante genoptræning.

B. Borgere med kronisk sygdom med behov for kommunal indsats

Det systematiske arbejde med effektmåling betyder, at der nu er mere viden om de borgere, der deltog i kommunens forløbsprogrammer i 2015. Effekten fordelt på de enkelte diagnoser er beskrevet i nedenstående afsnit:

Type 2 diabetes

For borgere med diabetes er handlekompetence meget centralt, da sygdommen for en stor dels vedkommende vil kunne reguleres gennem livsstilsændringer. Det er kompliceret at afdække handlekompetence, hvorfor det er begrænset til at afdække, hvorvidt deltagerne kender til de centrale mål for deres diabetes, der har betydning for sygdommen; blodsukker, kolesterol og blodtryk.

 ·         andelen, der kender deres mål for blodsukker, HbA1c, stiger fra 78 % ved start til 90 % ved afslutning

·         andelen, der kender deres blodtryk, stiger fra 63 % til 89 %

·         andelen, der kender deres kolesteroltal, stiger fra 53 % til 82 %

For mange borgere med diabetes er det endvidere vigtigt at tabe sig. Gruppen taber sig gennemsnitlig 1,7 kg under deres rehabiliteringsforløb.

KOL

Forbedret styrke og kondition er væsentligt for borgere med KOL. Resultaterne viser, at borgere der indgår i et forløbsprogram for KOL, opnår signifikante forbedringer af deres fysiske funktionsniveau. Det gælder både ved opgørelser i form af 6 minutters gang test og rejse-sætte-sig test.

 ·         Gangtestens resultater viser i gennemsnit en forbedring på 10 %

Hjertekarsygdom

Som en indikation af træningseffekten anvendes Åstrands cykeltest. Deltagernes puls måles ved opstart og afslutning, og en lavere puls ved afslutning af forløbet sammenlignet med opstarten, anses som indikation for, at deltageren har opnået en bedre fysisk funktionsevne - en bedre kondition.

·         66 % af deltagerne, hvis data var målbare, har en forbedring i deres fysiske funktionsniveau

Lænderyg

Forløbsprogrammet for borgere med lænderyg-smerter adskiller sig fra de andre forløbsprogrammer ved, at have til formål at forebygge at nyopståede lænderyg-smerter bliver til en kronisk tilstand i lænderyggen. Til at vurdere effekten af lænderyg forløbet anvendes et spørgeskema med 23 del-spørgsmål, der samlet set viser borgenes smerteniveau.

·         Resultaterne viser en statistisk signifikant nedgang i oplevelsen af smerter ved afslutning af forløbet, sammenlignet med ved starten af forløbet.

Kræft

For borgere med kræft anvendes det internationalt udbredte og validerede spørgeskema EORTC, der muliggør opgørelser på 15 forskellige mål, herunder generel funktionsevne og en række forskellige symptomer. Alle ændringer er statistisk signifikante.

·         Der ses en forbedring i livskvaliteten blandt kræftpatienter ved afslutning af forløb sammenlignet med niveauet ved opstart

·         borgerne opnår en væsentlig forbedring på mål for fysisk funktion, dagligdagsfunktion, følelsesmæssig og social funktion.

Indsatser i 2016

Den gennemførte analyse af data viser en meget stor tilfredshed blandt deltagerne på forløbsprogrammernes aktiviteter generelt. Men der er ikke viden om tilfredsheden blandt de borgere, der afbryder et forløb og ikke fuldfører. Eksempelvis er der på forløbsprogrammet for lænderyg, 39 % der ikke fuldfører. I 2016 vil borgernes oplysninger om årsag til manglende fuldførelse blive indsamlet, ligesom borgere der ikke fuldfører vil blive kontaktet, for at få viden om deres oplevelser af forløbet, forslag til forbedringer mv.  

Almen praksis udgør en meget betydningsfuld enhed i arbejdet med at sikre alle borgere den bedst mulige sundhed. Derfor fortsættes og udvikles dialogen og samarbejdet med almen praksis. Dette med henblik på at sikre en fortsat rekruttering af deltagere til de forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter og indsatser. Derudover vil kommunen gennem kontakt til relevante hospitalsafdelinger og ambulatorier sikre at endnu flere borgere opnår viden om relevante tilbud, der kan have en betydning for deres helbred og sygdom.

Der har igennem flere år været et samarbejde med Frederiksberg Sundhedscenter og arbejdsmarkedsområdet i forhold til jobfastholdelse for borgere med kræft og lænderyg problemer. Der er ved at blive etableret et samarbejde i forhold til øvrige borgere med kronisk sygdom, idet der ses en stigende andel af borgere, med både KOL, type 2 diabetes og hjertekarsygdom, der er tilknyttet arbejdsmarkedet.

C. Ældre borgere med trygheds- og omsorgsbehov og demens

Ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg

Pr. 1. januar 2016 ændredes Lov om forebyggende hjemmebesøg. Baggrunden for lovændringen er, at der er sket en stigning i antallet af år, hvor ældre mennesker lever uden funktionsbegrænsninger. Samtidig ses der klare, sociale forskelle i forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i den ældre del af befolkningen. Med lovændringen målrettes de forebyggende hjemmebesøg i større omfang de svageste ældre samtidig med, at den generelle forebyggende indsats opretholdes.

Formålet er, at en effektiv forebyggende indsats skal være med til at sikre ældre borgere et liv med mindst mulig sygdom, tab af funktionsevne og afhængighed af hjælp

Lovændringen indebærer følgende:

·         Forebyggende hjemmebesøg til alle 75-årige

Alle borgere skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg det år, de fylder 75 år. Dette svarer til nuværende praksis

 ·         Ændring af aldersgrænsen for de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

Aldersgrænsen for tilbud om årlige forebyggende hjemmebesøg rykkes fra 75 år til 80 år. De årlige tilbud om besøg til borgere mellem 76-79 år falder således bort, såfremt borgeren ikke er i særlig risiko for socialt, psykisk eller fysisk funktionsevnetab

 ·         Forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen +65 år

Fremover skal kommunalbestyrelsen tilbyde behovsbestemte forebyggende hjemmebesøg til borgere +65 år, som er i en vanskelig livssituation, eller som er i risiko for socialt, psykisk eller fysisk funktionsevnetab. Det gælder fx borgere, som har mistet deres ægtefælle/samlever, borgere der udskrives fra  hospital uden opfølgning, borgere med sansetab eller borgere, der i særlig grad er isoleret eller ensomme. Udvidelsen af målgruppen vil betyde en højere grad af inddragelse af samarbejdspartnere i andre dele af forvaltningen, hospital og almen praksis

På baggrund af ovenstående foreslås det, at implementeringen af lovændringen vedr. forebyggende hjemmebesøg godkendes.

Implementering af demensstrategi

En arbejdsgruppe på tværs af Frederiksberg Sundhedscenter, Hjemmeplejen og Plejecentrene er i gang med at udarbejde en demensstrategi, der skal implementeres i anden halvdel af 2016. Med Værdighedsmilliarden får kommunen mulighed for at styrke demensområdet med to udredningspladser på plejecenteret Prinsesse Benedikte og et udgående demensteam. Demensstrategien skal være retningsgivende for arbejdet på demensområdet.

D. Borgere med midlertidig behov for kommunal indsats

”Lær at tackle” kurser

I Frederiksberg Kommune er der blevet udbudt Lær at tackle kurser til borgere med angst og depression (også særskilt for unge), kronisk sygdom og kronisk smerte. Der har især været stor efterspørgsel efter kurserne Lær at tackle angst og depression.

Resultaterne viser signifikante forbedringer i deltagernes trivsel ved afslutning af kurset sammenlignet med niveauet ved opstart. Den gennemsnitlige score ændres fra 45 til 58 på en skala, der går fra 0 til 100 (højest mulige trivsel). Det betyder konkret, at deltagernes trivsel forbedres fra et niveau hvor ’der er risiko for depression og stressbelastning’ til et niveau hvor ’der ikke umiddelbart er risiko for depression eller stressbelastning’. Gennemsnitscoren for den danske befolkning samlet set, angiver Sundhedsstyrelsen til at være 68.

 ·         Resultaterne viser dermed, at ”Lær at tackle” kruserne, ændrer borgernes tilstand fra mistrivsel til trivsel.

E. Borgere med psykiatriske lidelser og/eller socialt udsatte med dårligt helbred

Borgere med kronisk somatisk og psykisk sygdom

Som en del af indsatsen rettet mod socialt udsatte borgere er der i 2016 igangsat en 1-årig projektindsats ”Din sundhed ved psykisk sygdom”, der blev forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 18. januar 2016 (sag nr. 2). Formålet er at udvikle og afprøve et forebyggende tilbud til borgere med vedvarende sindslidelser og somatiske problemstillinger, der kan lede til hjertekarsygdom, Type 2 diabetes og metabolisk syndrom. Projektet er et tværsektorielt samarbejde mellem Psykiatrisk Center Frederiksberg, Frederiksberg Kommune og almen praksis.

Som led i de videre overvejelser om at fortsætte indsatserne målrettet socialt udsatte og psykisk sårbare borgere, kan det overvejes, at fastholde den fremskudte indsats i form af en deltidsansat socialsygeplejerske. Se SOU 2. maj 2016 sag nr. 43.

Borgere fra ikke vestlige lande

I 2016 er der givet midler fra integrationspuljen til en peer sundhedskonsulent. Initiativet skal bidrage til, at en større andel minoritetsetniske borgere fra ikke vestlige lande har de samme muligheder for at leve et sundt liv som alle andre borgere, samt udnytter deres evner og mestrer eget liv på egne betingelser jf. Integrationspolitikken.

Borgere i risiko for udvikling af sygdom

Motionsoversigt og nærgymnastik. I 2016 vil der fortsat være fokus på etablering af nærgymnastik tilbud og implementering af oversigtskort over motionstilbud via GIS kort.

Ungeindsats i KUBE

Som led i at bidrage til at nå de tre mål i Sundhedspolitikken, der har fokus på at mindske ulighed i sundhed, planlægges etablering af en indsats i KUBE målrettet unge og deres behov. Målet er at etablere en sammenhængende indsats til unge der mistrives eller har anden sundhedsudfordring. Der planlægges at inddrage de unge og samarbejdspartnere på tværs i kommunen.

Fremme af fællesskaber og sunde rammer for borgerne

Sundhedsdagene 2016 har fokus på samskabelse og ulighed i sundhed. På baggrund af de gode erfaringer fra de tre foregående år, vil aktiviteterne i højere grad foregå rundt omkring i byen, og sundhedsmarkedet på Rådhuspladsen udgår. Dagene er endvidere flyttet til at ligge i forbindelse med Frederiksberg Dagene, for således at skabe synergieffekt til de mange tiltag, der sker i byen i dén forbindelse. Formål og procesplan for Sundhedsdagene 2016 blev godkendt af Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 18. januar 2016 (sag nr. 4).

Rekruttering af underrepræsenterede grupper

Der vil i 2016 fortsat være fokus på, at gøre en indsats for at fremme lighed i sundhed ved at nå borgere, der ifølge Sundhedsprofil 2013 er overrepræsenteret i forhold til usund livsstil og kronisk sygdom. Ligeledes vil der blive arbejdet videre med effekt i forhold til de indsatser, hvor det er muligt. For borgere med kortere uddannelse og for mænd generelt gælder, at det er sværere at rekruttere dem til tilbud i sundhedssektoren. Målet er at rekruttere og fastholde flere borgere med kort uddannelse og mænd generelt i 2016 sammenlignet med 2015.

Fortsat fokus på effekt

Forvaltningen vil fortsætte arbejdet med monitorering og effekt for således at kvalitetssikre indhold og effekt af indsatserne. Det er et særligt fokusområde i 2016, også at inkludere og tydeliggøre aktivitet og effekt for de borgere der modtager individuelt sammensatte forløb indenfor de øvrige forløbsprogrammer. Hidtil har der været fokus på effektmåling på forløbsprogrammernes gruppeforløb. I 2016 vil der være særlig fokus på effekt på individuelle diabetesforløb. Mange borgere med diabetes kan af sproglige og psykiske årsager ikke deltage i gruppeforløb, hvorfor de tilbydes et individuelt forløb.

Som et resultat af budget 2016 har Sundheds- og Omsorgsafdelingen drøftet forslag til prioriteringer på fem forskellige fokusområder, hvor der enten er meget lille effekt af indsatserne, lille efterspørgsel, eller hvor evidensen for indsatsen endnu mangler. Endvidere blev budgettet for andre projektindsatser justeret. Udmøntningen af beslutningerne truffet i forbindelse med budgetforhandlingerne 2016 fremgår af statusrapporten.  

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget den 2. maj 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 2. maj 2016, pkt. 48:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

1.    at implementeringen af lovændringer vedr. forebyggende hjemmebesøg godkendes, hvilket betyder, at aldersgrænsen for tilbud om årligt besøg rykkes fra 75 år til 80 år, og at der tilbydes behovsbestemte besøg til særlige målgrupper af 65 + årige borgere,

2.    at status på forebyggelsesindsatsen 2015 tages til orientering,

3.    at fokusområder for 2016 godkendes.

 

152. Konsekvenser af kontanthjælpsloftet og 225-times reglen

Sagsnr.: 00.01.00-P35-64-16

Resumé

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget får med denne sag en orientering af hovedelementerne i det nye kontanthjælpsloft og 225-timers reglen samt de forventede konsekvenser heraf.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

 

  1. tog sagen til orientering, og
  2. tiltrådte, at udvalget får forelagt en opfølgning på sagen i august 2016.

 

Mette Bang Larsen begærede sagen fremlagt i Kommunalbestyrelsen. 

Sagsfremstilling

Folketinget har den 17. marts 2016 vedtaget lovforslag L113, som udmønter en aftale indgået mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ”Et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase 1”.

Der er to hovedelementer i aftalen:

  • Et nyt kontanthjælpsloft, der øger den økonomiske gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde.
  • 225-timers reglen, der skærper kravet om rådighed.

Kontanthjælpsloftet

Med det nye kontanthjælpsloft er der fastsat et loft over de ydelser, som borgerne maksimalt kan modtage i grundydelser (kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse), samt ydelser på boligområdet (boligstøtte og særlig huslejestøtte jf. aktivlovens § 34). Hvis loftet nås, påvirker det først borgerens boligstøtte og herefter den særlige støtte. Reglen træder i kraft 1. april 2016, men påvirker først udbetalingen af ydelser fra 1. oktober 2016.

Ud af de 1.700 borgere, som modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse på Frederiksberg i dag, skønner forvaltningen, at alle 1.700 borgere potentielt kan blive påvirket af loftet, afhængigt af boligudgifter m.v. Kontanthjælpsloftet forventes dog at omfatte flest borgere som er  forsørgere (jvf. nedenfor vedr. regeringens foreløbige skøn over antal omfattede), da en børnefamilie inden kontanthjælpsloftets ikrafttrædelse kan modtage op til 60 procent af huslejen i boligstøtte.

Nedenstående tabel 1 viser de økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsloftet for de forskellige husstande.

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsloftet for forskellige hustande

* Alle satser er angivet for borgere over 30 år i 2016

** Alle satser er fra aftalen om kontanthjælpsloftet jf. lovforslag L113 og 2016 niveau.

Særlig midlertidig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er ikke taget med i ovenstående tabel. Det kan derfor se ud som om enlige uden børn ikke bliver påvirket af loftet.

225-timers reglen

225-timers reglen skal sikre et skærpet krav om rådighed. Udgangspunktet er, at alle modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, der godt kan arbejde, skal arbejde mindst 225 timer (svarer til 6 ugers arbejde) i ordinær, ustøttet beskæftigelse indenfor de seneste 12 måneder for at fastholde retten til den fulde kontanthjælp. Kravet skal understøtte, at kontanthjælpsmodtagere løbende har incitament til at bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Reglen træder i kraft pr. 1. april 2016, men indfases først fra 1. oktober 2016 til 31. marts 2017, hvor hjælpen nedsættes, hvis borgeren ikke har haft mindst 113 timers ordinært ustøttet arbejde gennem de seneste 6 måneder.

Det skønnes, at enlige under 30 år med lave ungeydelser står til at modtage 500 kr. mindre om måneden. Enlige over 30 år har højere ydelser, og står til at modtage 1.000 kr. mindre om måneden. Ægtepar står til ikke at modtage ydelsen til den ene ægtefælle (som er længst fra arbejdsmarkedet), hvorved reglen har en relativ stor konsekvens for dem. De unge under 30 år, som har højere ydelser - eksempelvis fordi de er visiteret som aktivitetsparate og har fået aktivitetstillæg, eller fordi de har en lidelse indenfor skizofreni-spektret vil principielt kunne modtage 1.000 kr. mindre om måneden. Det forudsættes dog, at det vurderes, at de har været i stand til – på trods af visitationen – at yde de 225 timers arbejde. Ydelsesmodtagere, som ikke vurderes i stand til at arbejde, vil ikke blive påvirket økonomisk som følge af 225-timers reglen.

Konsekvenserne

Ifølge regeringen vil det nye kontanthjælpsloft på landsplan påvirke 22.800 fuldtidspersoner økonomisk, og det forventes at cirka 700 personer at komme i job som konsekvens af det nye kontanthjælpsloft. Tager man afsæt i de 22.800 fuldtidspersoner, der på landsplan vil blive påvirket af kontanthjælpsloftet, estimeres det, at cirka 286 fuldtidspersoner på Frederiksberg vil blive påvirket af loftet, idet Frederiksberg-andelen af kontanthjælpsmodtagere udgør 1,25 procent af kontanthjælpsmodtagerne på landsplan. Det skal dog pointeres, at dette er et estimat forbundet med en række usikkerheder.

Forvaltningens vurdering er, at de lavere ydelser vil betyde, at flere borgere på kort sigt vil få svært ved at afholde udgifterne til deres husleje. De dynamiske effekter i forlængelse af lovændringen er dog svære at forudsige, men i givet fald vil den naturlige reaktion f.eks. være en intensiveret jobsøgning, ændret forbrugsmønster eller forsøg på at finde en alternativ bolig.

Hvis borgerne på længere sigt trues af udsættelse af boligen på grund af de lavere ydelser, vil flere sandsynligvis søge hjælp til enkeltydelser. Kommunen kan og skal ikke kompensere for, at borgerne modtager lavere ydelser. Der er dog mulighed for i en kortere midlertidig periode at yde hjælp til borgere, der er udsættelsestruede jf. § 81a i lov om aktiv socialpolitik . Der er en lang række betingelser knyttet til ydelsen, og det er en forudsætning, at udsættelse på sigt afværges.

Kommunen kan og skal heller ikke kompensere for sanktioner i beskæftigelsesreglerne, eksempelvis i forhold til virkningen af 225-timers reglen. 225-timers reglen kan også begrænse de berørte borgeres mulighed for at betale husleje, hvis de ikke kan finde ordinær, ustøttet beskæftigelse eller på anden vis modgå den lavere ydelse som følge af 225-timers reglen.

Den videre proces

Når loven er udmøntet på tilstrækkelig vis, skal alle relevante sager gennemgås, og der skal sendes varslingsbreve til de berørte borgere. Før det er foretaget, kan der ikke skønnes nærmere over antal berørte borgere.

Forventningen er, at der er et konkret datagrundlag vedrørende konsekvenserne af kontanthjælpsloftet i august måned. Derfor foreslås det, at udvalget får forelagt en opfølgende sag i august måned, ligesom det på dette tidspunkt vil være muligt at gå i nærmere dialog med boligorganisationerne om eventuelt afledte konsekvenser og afbødende foranstaltninger.

Allerede før sommer vil reformen og de afledte konsekvenser (herunder beredskab vedr. udsættelser m.v.) blive drøftet i Boligforum, dvs. i samarbejdet mellem de almene boligorganisationer og Frederiksberg Kommune.




Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 25. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 25. april 2016, pkt. 33:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller:

  1. at sagen tages til orientering.
  2. at udvalget får forelagt en opfølgning på sagen i august 2016.

 

153. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om ansøgning til Ligestillingsministeriet

Sagsnr.: 28.06.00-G01-10-16

Resumé

Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om ansøgning til Ligestillingsministeriet blev på Kommunalbestyrelsens møde den 14. marts 2016 sendt til behandling i Børneudvalget. Puljen udløb den 31. december 2015, og kan således desværre ikke ansøges. Ministeriet har ikke taget stilling til, hvorvidt der skal oprettes en ny pulje med et tilsvarende formål.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes uden afstemning.

Indstilling

Børneudvalget indstiller, at puljen til fremme af mangfoldighed og flere mandlige pædagoger i daginstitutioner ikke ansøges, idet puljen udløb den 31. december 2015.

Sagsfremstilling

Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om ansøgning til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling blev den 14. marts 2016 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget. Forslaget er følgende:

”SF foreslår, at Frederiksberg Kommune udarbejder et projekt så der kan søges midler fra Ligestillingsministeriets ”Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mandlige pædagoger i daginstitutioner”

Begrundelse:

SF er af den opfattelse, at det er særdeles værdifuldt for børn i daginstitutioner at opleve pædagogisk omsorg fra både mandlige og kvindelige ansatte såvel som fra pædagoger med anden etnisk herkomst end dansk. Derfor er der kun al mulig grund til i det mindste at søge den pulje som Ligestillingsministeriet har søsat til formålet.”

Forvaltningen har på baggrund af forslaget fra SF taget kontakt til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ifølge ministeriet er ansøgningsfristen til ”puljen til fremme af mangfoldighed og flere mandlige pædagoger i daginstitutioner” udløbet den 31. december 2015. Det er således ikke muligt på nuværende tidspunkt at udarbejde et projekt, der kan søge midler fra denne pulje. Ministeriet meddeler, at der ikke er taget stilling til, hvorvidt der vil blive oprettet en ny pulje med tilsvarende formål.

Den omtalte pulje - "Puljen til fremme af mangfoldighed og flere mandlige pædagoger i daginstitutioner" - er etableret i samarbejde mellem ministeriet og BUPL, og formålet har, blandt andet, været, at de kommuner, der har modtaget midler fra puljen, kan sprede den viden og de erfaringer de har gjort sig til andre kommuner. De fem kommuner, der har modtaget midler er Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Skanderborg Kommune, Fredensborg Kommune og Hørsholm Kommune. Omdrejningspunktet for projekterne i de fem kommuner er generelt, hvordan institutionerne på forskellige måder kan rekruttere og fastholde mandlige medarbejdere på 0-6-årsområdet for at opnå en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd. Ministeriet har oplyst Frederiksberg Kommune, at der aktuelt pågår en evaluering af projekterne, og BUPL vil, nu hvor projektperioden er ophørt, invitere til at projekterne vil blive forelagt for forskellige afdelinger i organisationen; som for eksempel for hovedbestyrelse og for tillidsrepræsentanter. Det er forvaltningens forventning, at evalueringen af projekterne vil indgå i overvejelserne om eventuelt at etablere en ny pulje.

Fordelingen af mandligt og kvindeligt personale i de 26 kommunale daginstitutioner i Frederiksberg Kommune viser, at 92 % af pædagogerne er kvinder, og 8 % er mænd. For pædagogmedhjælperne er fordelingen på 78 % kvinder og 22 % mænd. Den samlede procentvise fordeling af personalet er 83 % kvinder og 17 % mænd. Forvaltningen råder ikke over data for de 25 selvejende institutioner, men det er forvaltningens formodning, at den procentvise fordeling mellem kvinder og mænd i de selvejende institutioner vil svare til den procentvise fordeling i de kommunale institutioner. Forvaltningen fører ikke statistik over personale med "anden etnisk herkomst end dansk", og kan derfor ikke fremvise en fordeling på dette område.

Frederiksberg Kommune opfordrer som standard i alle stillingsopslag alle kvalificerede til at søge ansættelse i kommunen. Den fulde tekst er formuleret som følger: Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener ca. 100.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.  

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget den 25. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 25. april 2016, pkt. 51:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at puljen til fremme af mangfoldighed og flere mandlige pædagoger i daginstitutioner ikke ansøges, idet puljen udløb den 31. december 2015.

 

154. Evaluering af forsøg med legestue og besøg i daginstitutioner

Sagsnr.: 28.06.04-P08-1-14

Resumé

Kommunalbestyrelsen sendte tilbage i december 2014 et forslag til beslutning fra rådmand Michael Vindfeldt om forsøg med legestuer for nye børn i vuggestuer til behandling i Børneudvalget. Forvaltningen har på den baggrund iværksat et forsøg med henblik på at undersøge, om indkøring af børnene i institutionen går bedre, end hvis børnene ikke har deltaget i en besøgsordning. Undersøgelsen viser, at forældrene generelt er meget positive overfor ideen med en besøgsordning, og det foreslås at gøre ordningen permanent. Ordningen med legestuer for mødregrupper har ikke været benyttet, og foreslås derfor ikke indført.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Børneudvalget indstiller,

1. at muligheden for besøg i dagtilbud gøres permanent i dagtilbud på Frederiksberg,

2. at der ikke etableres en legestueordning i eksisterende daginstitutioner, hvor mødregrupper kan mødes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen sendte tilbage i december 2014 et forslag til beslutning fra rådmand Michael Vindfeldt om forsøg med legestuer for nye børn i vuggestuer til behandling i Børneudvalget.

 

"Kommunalbestyrelsen beslutter at etablere forsøg med legestue for børn, der skal begynde i vuggestue.

 

Begrundelse:

Andre kommuner har etableret den ordning, at børn der skal begynde i vuggestue, inviteres til at deltage i legestue et par timer fx en gang om ugen. Det betyder, at børnene stille og roligt vænner sig til stedet samt personalet, og at indkøring i institutionen således går markant bedre, end hvis børnene ikke kender stedet. Konkret foreslås det at etablere et forsøg i et nærmere fastsat antal institutioner."

 

Den 26. januar 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen, at forvaltningen skulle igangsætte to forsøg. Et, i en institution, hvor forældre og børn skulle have mulighed for at besøge den institution deres barn er indskrevet i, inden barnet begynder, og et andet forsøg, hvor mødregrupper fik tilbud om at mødes i et lokale i en eksisterende institution. Kommunalbestyrelsen meddelte efterfølgende, at forsøgene kunne udvides, så der kunne indgå to institutioner i hvert forsøg. Tidshorisonten for begge forsøg var et år.

 

Forvaltningen fik den 23. marts 2015 tildelt 50.000 kr. fra innovationspuljen til blandt andet at dække udgifter til institutionernes brug af vikarer i de tidsrum, hvor personalet kunne drøfte de spørgsmål, forældrene måtte have til de pædagogiske aktiviteter i institutionerne og til dagligdagen i institutionerne generelt, og til den dokumentation og afrapportering, lederne og forvaltningen deltog i i forbindelse med forsøget. Hvis besøgsordningen bliver gjort permanent, vil det ikke medføre ekstra udgifter for institutionerne, idet personalet ikke vil skulle dokumentere og afrapportere om ordningen, og de spørgsmål, forældrene eventuelt måtte ønske at drøfte med personalet, ville de forventeligt stille ved besøgene, i stedet for at vente til deres barn starter i institutionen.

 

Den selvejende institution Eventyrhaven, Sofus Francks Vænge 12, 1., og den kommunale institution Børneuniverset, Mariendalsvej 21 A-B ønskede at deltage i forsøget med legestue for mødregrupper, som gik ud på, at mødregrupper kunne benytte institutionen som mødested en fastsat dag om ugen, men at det ikke var givet, at deres barn ville få plads i institutionen. Den selvejende institution Falkonérgården, Falkoner Allé 130, og den kommunale institution Nykløveret, Nyelandsvej 75 har deltaget i forsøget, hvor forældre, kan besøge den institution, hvor deres barn har fået tilbudt dagtilbudsplads i ca. en time en gang om ugen. Institutionerne har hver især tilrettelagt besøgstidspunkterne, så det passer ind i institutionens hverdag. Ved en eventuel permanentliggørelse af besøgene foreslår forvaltningen, at denne model videreføres, og at forældrene vil få information om ordningen samtidig med, de får tilbudt plads til deres barn.  

 

Inden forsøgenes start, udarbejdede forvaltningen i samarbejde med lederne et informationsbrev til de forældre og mødregrupper, der kunne deltage i forsøgene. Af informationsbrevet fremgik baggrunden for forsøgene, hvornår og hvor ofte, det var muligt at besøge institutionerne, praktiske informationer om, hvilke faciliteter forældre og mødregrupper kunne anvende i institutionerne, og muligheden for at tale med og stille spørgsmål til personalet. Desuden informerede lederne af de fire institutioner personalet og bestyrelserne om forsøgene og forklarede, hvad personalets rolle ville være, når forældre og mødregrupper kom på besøg i den enkelte institution. Lederne informerede også de øvrige forældre i institutionerne om forsøgene. Det er sundhedsplejen, der har orienteret og uddelt informationsmaterialet til mødregrupperne.

 

Mødregruppers besøg i institutioner

Der har på intet tidspunkt i forsøgsperioden været mødregrupper, der har valgt at tage imod tilbuddet om at deltage i legestueforsøget. Det kan muligvis skyldes, at forældrene i de etablerede mødregrupper i stedet mødes privat, og måske derfor ikke oplever behov for at mødes i et lokale i en institution, og at de ikke har lyst til at besøge en institution, når de ikke ved, om deres barn får tilbudt plads dér.

   

Besøg i institution, hvor barnet skal starte

I forsøget med besøgsordningen fik forældrene tilsendt informationsbrevet sammen med det pladstilbud, de modtog fra Pladsanvisningen. Der var i alt 49 antal forældrepar, der fik tilbudt plads i forsøgsperioden. Forvaltningen har foretaget en survey blandt forældre til de 49 børn og til 12 medarbejdere fra de to institutioner, Falkonérgården og Nykløveret, der var involveret i besøget. Spørgsmålene er vedlagt som bilag til denne sag. Nedenstående evaluering af forsøget vedrører udelukkende forsøget med besøgsordning.

 

Spørgsmål til forældre

32 forældrepar (64 %) har valgt at svare på surveyen, og af de forældrepar, har 75 % gjort brug af besøgsordningen en eller flere gange, mens de resterende forældrepar ikke har deltaget i besøgsordningen. Der er flere fra Nykløveret (59 %), der har benyttet ordningen, end fra Falkonérgården (41 %), og forældrene fra Nykløveret har generelt også besøgt institutionen flere gange, end forældrene fra Falkonérgården har besøgt institutionen. Den primære årsag til, at forældre ikke har gjort brug af besøgsordningen, eller kun har besøgt institutionen få gange er, at de kender institutionen i forvejen, eller at der var "andre årsager" til, at de ikke valgte at benytte tilbuddet om at besøge institutionen. Få forældre har angivet, at det tidsmæssigt passede dem dårligt, eller at de ikke følte behov for begge udsagn.

 

Forældrene er blevet spurgt, om de havde spørgsmål til institutionens hverdag, inden de besøgte institutionen. 65 % af de forældre, der har valgt at besvare dette spørgsmål, har svaret ja. Her er der et større antal forældre (79 %) fra Nykløveret, der har haft spørgsmål, end forældre fra Falkonérgården (33 %). Svarene giver et billede af, hvad forældrene er optaget af, når deres barn skal starte i institution. De områder, forældrene havde spørgsmål til var i prioriteret rækkefølge:

 

  • rutinerne i daginstitutionen
  • mad og drikke
  • de pædagogiske aktiviteter
  • påklædning og tøj, der skal medbringes
  • kontakten mellem børn og personale
  • balancen mellem, hvor meget børnene er udenfor og indenfor
  • mulighed for og længde af middagslur og personalenormeringen

 

Der var ingen forældre, der havde spørgsmål til personalets uddannelse.

 

Alle forældre, der har valgt at besvare følgende spørgsmål: "Oplevede du, at dit barn var trygt, når I var på besøg i daginstitutionen", har svaret "ja".

 

Forældrene er generelt meget positive overfor besøgsordningen. 28 af de 32 forældre, der har valgt at besvare nogle af spørgsmålene i undersøgelsen svarer, at besøgsordningen er en god idé (96 %). Det er således også forældre, der ikke har besøgt institutionen, der synes, at ordningen er en god idé. Forældrene synes endvidere, at alle forældre bør have mulighed for at deltage i en besøgsordning før deres barn starter i daginstitution (93 %), og at det har betydet meget for dem, at de har haft mulighed for at deltage i ordningen (68 %). Halvdelen af forældrene mener, at det er tilstrækkeligt at besøge institutionen en eller to gange.

 

Nogle forældre har skrevet kommentarer under "øvrige bemærkninger". Blandt andet skriver nogle forældre, at de ikke har haft behov for at besøge institutionen, da de allerede kendte den, men at de ville have benyttet ordningen, hvis det havde været deres første barn, der skulle starte. En førstegangsforældre skriver, at "det ikke kun har været til gavn for os forældre. Det har i stor grad lettet indkøringen, da vores barn allerede kendte omgivelserne og pædagogerne". Andre forældre efterlyser mere tid til, at personale kan besvare spørgsmål, så "alt ikke skal afklares, når barnet starter; f.eks. indkøb af overtøj mv."

 

Spørgsmål til personale

De 12 medarbejdere, der har været involveret i besøgsordningen, har alle besvaret surveyen. På spørgsmålet om, hvorvidt personalet oplever, at de børn, der har deltaget i besøgsordningen, har en bedre indkøring i institutionen, end de børn, der ikke har deltaget, svaret personalet "ja, bedre" i følgende rækkefølge:

 

  • Hurtigere/bedre tilknytning til de andre voksne i børnegruppen (42 %)
  • Kontakten til de andre børn i børnegruppen (33 %)
  • Blev hurtigere en del af den samlede børnegruppe (33 %)
  • Afsked med forældrene ved aflevering (25 %)
  • Barnets trivsel og humør (17 %)
  • Var mere tryg ved at forlade sin primære person i vuggestuen (0 %)
  • Tilpasning af søvnrytmer (0 %)

 

De resterende svar på spørgsmålene har primært været, at ovenstående forhold har været uændret i forhold til indkøringen af børn, der har deltaget i besøgsordningen. 8 % af personalet har dog svaret, at følgende forhold er blevet ringere af besøgsordningen; tryghed i forhold til at forlade sin primære person, afsked med forældrene ved aflevering og barnets trivsel og humør.

 

En tredjedel af personalet mener, at samarbejdet med forældrene fra besøgsordningen er anderledes, end samarbejdet med forældre, der ikke har deltaget i besøgsordningen. Personalet skriver blandt andet, at "forældrene er mere trygge ved at aflevere deres børn" og at "relationen mellem forældre og personale er bedre ved opstart, da vi jo har haft et forspring".

 

Størsteparten af personalet kunne godt gennemføre de aktiviteter, de havde planlagt i det tidsrum, besøgsordningen varede (83 %), og personalet kunne også formå at fastholde fokus på børneperspektivet (67 %), men personalet følte sig også forstyrret af besøgene (67 %). Det er personalets opfattelse (83 %), at de indmeldte børn i institutionerne generelt godt kunne koncentrere sig om de planlagte aktiviteter, når der var andre børn på besøg i institutionen, og at under halvdelen af børnene (42 %) tog kontakt til de børn, der var på besøg.

 

Opsummering

Generelt viser undersøgelsen, at stort set alle de forældre, der har fået tilbud om at deltage i forsøget med besøgsordningen mener, at det er en god idé med sådan en ordning og at alle forældre fremadrettet bør have mulighed for at deltage. Ifølge personalets opfattelse, har besøgsordningen generelt ikke haft betydning for, om børnene får en god indkøring i institutionen, men personalet vurderer dog generelt heller ikke, at indkøringen af børnene er blevet ringere på grund af besøgsordningen. Sammenfattende er det dog et meget tydeligt billede på opbakning til en sådan ordning, der gives fra forældrenes side og et mere varieret billede af værdien af en sådan ordning set med personalets øjne.

 

Hvad angår forsøget med mødregruppers mulighed for at etablere legestue i en institution kan det konstateres, at der ikke har været udvist en interesse blandt forældre for den mulighed.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget den 25. april 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 25. april 2016, pkt. 52:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at

  1. Mulighed for besøg i dagtilbud gøres permanent i dagtilbud på Frederiksberg
  2. Der ikke etableres en legestueordning i eksisterende daginstitutioner, hvor mødregrupper kan mødes 

 

155. Ansøgning om oprettelse af privat institution på Mariendalsvej

Sagsnr.: 28.03.04-G01-1-16

Resumé

Forvaltningen har modtaget en ansøgning fra en borger, som ønsker at oprette en privat institution Dansk Tysk Børnehus. Ansøgeren ønsker at oprette børnehuset på adressen Mariendalsvej 59 A+B, hvor den kommunale integrerede institution Kloden har til huse, indtil den lukker pr. 1. maj 2016. Ansøgers idé med at oprette den private institution er, at børnene i institutionen skal blive bedre til både dansk og tysk, og ansøger vil i den forbindelse ansætte personale med både dansk og tysk som modersmål. Hovedsproget i institutionen vil være dansk og institutionen vil understøtte danske værdinormer. Institutionen vil derfor også kunne opfylde betingelserne i kommunens godkendelseskriterier for etablering af privatinstitutioner, hvor det som følge af lovgivningens bestemmelser fremgår, at der "som udgangspunkt tales dansk i institutionen og institutionen skal understøtte danske værdinormer”.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Børneudvalget indstiller,

  1. at Dansk Tysk Børnehus bliver godkendt som privat institution med 12 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn og med virkning pr. 1. juni 2016 under forudsætning af, at Frederiksberg Kommune inden denne dato har kunnet godkende den driftsgaranti, ansøgeren skal stille for at kunne få status som privat institution og at det dokumenteres, at den ansatte leder er uddannet pædagog,
  2. at den økonomiske konsekvens vil blive finansieret via usikkerhedspuljen og indarbejdet i de forventede regnskaber i 2016 samt i 2. finansielle indstilling vedr. budget 2017 og frem.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning fra en borger, som ønsker at oprette en privat institution Dansk Tysk Børnehus med en børnenormering på 12 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Ansøgeren ønsker at oprette børnehuset på adressen Mariendalsvej 59 A+B, hvor den kommunale integrerede institution Kloden har til huse, indtil den lukker pr. 1. maj 2016.

Ifølge Dagtilbudslovens paragraf 19, stk. 4, kan private leverandører drive daginstitutioner som privatinstitutioner. Det er Kommunalbestyrelsen, der skal godkende privatinstitutioner på baggrund af de godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner, der gælder i Frederiksberg Kommune. De gældende godkendelseskriterier, som er vedlagt denne sag, blev den 11. juni 2012 vedtaget af Kommunalbestyrelsen, med en korrigering af kriteriet for åbningstid og antal lukkedage besluttet den 14. marts 2016. Ifølge dagtilbudslovens paragraf 20  skal Kommunalbestyrelsen godkende private institutioner, såfremt de lever op til kommunens godkendelseskriterier.

Borgere, der ansøger om at oprette private institutioner, skal selv sørge for at opfylde kommunens godkendelseskriterier. Blandt andet skal ansøgeren sørge for at finde egnede lokaler til institutionen, sikre at lederen har en pædagoguddannelse, og at privatinstitutionen drives efter bestemmelser, der er i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer i Frederiksberg Kommune. Derudover skal ansøgeren som privat leverandør stille en garanti svarende til tre måneders drift af en gennemsnitlig institution af samme størrelse som den private institution. Beløbet skal stilles som garanti for, at Frederiksberg Kommune kan leve op til forsyningsforpligtigelsen i tilfælde af institutionens ophør.

Lokalerne på Mariendalsvej kan - ifølge den dokumentation ansøger har fremsendt - fortsat anvendes til daginstitution. Forvaltningen har endvidere modtaget en vedtægt, der indeholder de kriterier kommunen stiller. Dokumentation for imødekommelse af de stillede krav, er vedlagt denne sag som bilag. Ansøger søger i øjeblikket en leder af institutionen, men ønsker at vente med at ansætte en leder, til hun ved, om institutionen kan blive godkendt som privat institution. I stedet for dokumentation for, at den kommende leder har en pædagogisk uddannelse, har ansøger fremsendt det stillingsopslag, hun har offentliggjort. Af stillingsopslaget fremgår det, at lederen af institutionen skal være pædagog. Bliver institutionen godkendt som privatinstitution, fremsender ansøgeren dokumentation for den kommende leders uddannelse. Stillingsopslaget er vedlagt som bilag.

Hvad angår den nævnte driftsgaranti vil det, ifølge ansøger, være en udfordring at stille en driftsgaranti, inden institutionen er godkendt som privatinstitution. Institutionen kan først blive registreret i CVR-registeret og dermed få udstedt en driftsgaranti fra en finansiel virksomhed, når Kommunalbestyrelsen har godkendt ansøger som privatinstitution. Ansøger har således tilkendegivet, at Frederiksberg Kommune vil modtage en driftsgaranti, så snart - og hvis - Kommunalbestyrelsen godkender ansøgningen om oprettelse af en privatinstitution.

Ansøgers idé med at oprette den private institution er, at børnene i institutionen skal blive bedre til både dansk og tysk, og ansøger vil i den forbindelse ansætte personale med både dansk og tysk som modersmål.

Hovedsproget i institutionen vil være dansk og institutionen vil understøtte danske værdinormer. Institutionen vil derfor også kunne opfylde betingelserne i kommunens godkendelseskriterier for etablering af privatinstitutioner, hvor det som følge af lovgivningens bestemmelser fremgår, at der "som udgangspunkt tales dansk i institutionen og institutionen skal understøtte danske værdinormer”.

Økonomi

Det årlige tilskud til privatinstitutioner i Frederiksberg Kommune er i 2016 116.186 kr. pr. vuggestuebarn og 60.056 kr. pr. børnehavebarn inklusive moms. Tilskuddet er sammensat af tilskud til drift, bygninger og administration. Jævnfør Dagtilbudsloven bliver tilskuddet beregnet på baggrund af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter for de kommunale og selvejende institutioner, fratrukket udgifter vedrørende støttepædagoger og forældrebetaling.

 

Hvis institutionen bliver fuldt belagt med børn fra Frederiksberg, skal der udbetales et årligt tilskud på 3,8 mio. kr. eksklusiv moms, hvilket vil give kommunen en merudgift på 0,9 mio. kr. Merudgiften skyldes at kommunen skal betale bygningstilskud til privatinstitutionen, uden at dette umiddelbart giver anledning til en nedjustering af budgettet til bygningsdrift i kommunens egne institutioner.

 

Den økonomiske konsekvens af optaget af børn fra Frederiksberg  vil blive finansieret via usikkerhedspuljen og indarbejdet ved de forventede regnskaber i 2016 og ved 2. finansielle orientering vedr. budget 2017-2020.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Børneudvalget den 25. april 2016, Magistraten den 2. maj 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 25. april 2016, pkt. 54:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at Dansk Tysk Børnehus bliver godkendt som privat institution med 12 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn og med virkning pr. 1. juni 2016 under forudsætning af, at Frederiksberg Kommune inden denne dato har kunnet godkende den driftsgaranti, ansøgeren skal stille for at kunne få status som privat institution og at det dokumenteres, at den ansatte leder er uddannet pædagog
  1. at den økonomiske konsekvens vil blive finansieret via usikkerhedspuljen og indarbejdet i de forventede regnskaber i 2016 samt i 2. finansielle indstilling vedr. budget 2017 og frem


Indstilling 2. maj 2016, pkt. 168:

Børneudvalget indstiller,

  1. at Dansk Tysk Børnehus bliver godkendt som privat institution med 12 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn og med virkning pr. 1. juni 2016 under forudsætning af, at Frederiksberg Kommune inden denne dato har kunnet godkende den driftsgaranti, ansøgeren skal stille for at kunne få status som privat institution og at det dokumenteres, at den ansatte leder er uddannet pædagog,
  2. at den økonomiske konsekvens vil blive finansieret via usikkerhedspuljen og indarbejdet i de forventede regnskaber i 2016 samt i 2. finansielle indstilling vedr. budget 2017 og frem.

 

156. Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om børn og leg udendørs

Sagsnr.: 28.06.00-G01-15-15

Resumé

Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om børn og leg udendørs er efter behandling i Børneudvalget og Kommunalbestyrelsen sendt tilbage til Børneudvalget på anmodning fra forslagsstillere. Børneudvalget skal med denne sag tage stilling til den videre behandling af sagen.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 7 stemmer (A, Ø), idet 2 (F) undlod at stemme.

Indstilling

Et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Pernille Høxbro, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen og Malene Barkhus) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet det er ledelsen af det enkelte dagtilbud, der foretager en konkret vurdering af, hvorvidt det harmonerer med den daglige pædagogiske praksis, at børn kommer ud at lege hver dag.

 

Et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe og Daniel Panduro) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om børn og leg udendørs blev den 16. marts 2015 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget.

Et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Pernille Høxbro, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Malene Barkhus) indstillede den 4. maj 2015, at beslutningsforslaget skulle forkastes, idet det er ledelsen af det enkelte dagtilbud, der foretager en konkret vurdering af, hvorvidt det harmonerer med den daglige pædagogiske praksis, at børn kommer ud at lege hver dag.

Et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe, Mette Bang Larsen) indstillede den 4. maj 2015, at beslutningsforslaget skulle tiltrædes.

På Kommunalbestyrelsesmødet den 11. maj 2015 blev sagen tilbagesendt til Børneudvalget på anmodning fra forslagsstillerne.

 

Sagsfremstilling

Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om børn og leg udendørs er den 16. marts 2015 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget.

''Beslutningsforslag: Børn skal ud og lege hver dag.

Børn har brug for bevægelse og frisk luft hver dag, da det har afgørende betydning for børnenes udvikling, glæde og livskvalitet. Det kan være leg på legepladsen, udforskning af lokalområdet eller en lille gåtur til nærmeste park. Børnene skal mærke årstidernes skiften: Samle blade om efteråret, kaste med sne og få røde kinder om vinteren og opleve planter og buske springe ud som de første forårstegn.

Socialdemokraterne foreslår, at alle børn i de frederiksbergske daginstitutioner får ret til at komme ud og lege hver dag året rundt. Der kan være enkelte situationer, hvor helt særlige forhold medfører, at dette undtagelsesvis ikke kan lade sig gøre. Bortset fra disse særtilfælde skal det at komme ud og lege være en service, som forældrene kan stole på, deres børn får hver dag året rundt".

Forvaltningen deler fuldt ud synspunktet om, at bevægelse og frisk luft er vigtige elementer i et godt børneliv i et dagtilbud, og i dagtilbud på Frederiksberg vægtes det, at børnene har mulighed for at være ude, højt. Lederne - og det pædagogiske personale - er generelt meget opmærksomme på at børnene er ude. Fra forvaltningens løbende kontakt med institutionerne ved vi, at udearealerne i de enkelte dagtilbud benyttes hver dag og året rundt. Ikke bare til leg, men også til at udøve mange pædagogiske aktiviteter med børnene, der også på forskellig vis styrker og udvikler børnenes fysik. Der er - som et af de seneste initiativer - taget skridt til at inspirere personalet i dagtilbud til at bruge byens rum endnu mere til udeaktiviteter børn med i dagtilbud. Gennem projektet "Byens rum er børnenes rum" er der udviklet forslag til at bruge Frederiksbergs muligheder for udfoldelse udendørs endnu bedre. Dels ved at udnytte flere steder i byen dels ved også at udnytte byens rum til udendørs aktiviteter, når en institution er på vej fra et sted til et andet i byen. Synspunktet om, at børn skal ud - både for at lege og for at indtage uderummet genkendes således fuldt ud i såvel forvaltning som i de enkelte dagtilbud.

Driften og ledelsen af dagtilbud er underlagt såvel Dagtilbudsloven som konkrete bestemmelser, fastlagt i  Frederiksberg Kommunes Styrelsesvedtægt for kommunens dagtilbud. Det er en af bestemmelserne i Dagtilbudsloven – og denne er præciseret i den kommunale styrelsesvedtægt – at det er lederen af det enkelte dagtilbud, der har den daglige pædagogiske og administrative ledelse af dagtilbuddet inden for de rammer og principper, Kommunalbestyrelsen og bestyrelserne for institutionerne har fastsat. Det er derfor i praksis således lederen af det enkelte dagtilbud, der foretager en konkret vurdering af, hvorvidt det harmonerer med den daglige pædagogiske praksis, at børnene kommer ud at lege hver dag, eller udnytter mulighederne i det fri ved at tage på tur enten i lokalområdet eller til nogle af byens grønne områder.

Af Dagtilbudsloven fremgår det endvidere konkret, at alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børnene, som skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Det er ikke et direkte krav, at de pædagogiske aktiviteter skal foregå udendørs, men nogle af aktiviteterne vil med fordel kunne foregå uden for institutionen, hvilket også sker i praksis. Det gælder især læreplanstemaerne om ”Krop og bevægelse” og ”Natur og naturfænomener”, hvor det fremgår af loven, at "Dagtilbuddet skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner." og endvidere at "Dagtilbuddene skal bidrage til at styrke børns viden om, erfaring med og forståelse for naturen og naturfænomener. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr...........''

Det er således forvaltningens vurdering, at der i den nuværende praksis i institutionerne med udendørsaktiviteter tages mange og daglige initiativer i institutionerne til at sikre, at børn er ude at lege - eller  på anden måde udvikle sig - hver dag.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget den 2. maj 2016, Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2016.

Historik

Indstilling 25. april 2016, pkt. 53:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at Børneudvalget tager stilling til den videre behandling af sagen.


Indstilling 2. maj 2016, pkt. 61:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at Børneudvalget tager stilling til den videre behandling af sagen.

Børneudvalget , 25. april 2016, pkt. 53:

Udsat efter drøftelse. 

 


Lukkede dagsordenspunkter

 

157. Forlig angående ekstra honorarkrav

Lukket - 04.01.00-P20-3-13

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

158. Årets Columbusæg 2016

Lukket - 00.05.07-A26-1-16

Beslutning

Mindretalsindstillingen fra Børneudvalget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Flertalsindstillingen fra Børneudvalget vedtoges herefter enstemmigt.

Indstillingen fra Undervisningsudvalget vedtoges uden afstemning.

159. Forelæggelse af lejekontrakt

Lukket - 28.00.00-G01-18-16

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.