Kommunalbestyrelsen - Dagsorden
Dagsorden
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 25. januar 2016 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen - Dagsorden


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

 

 

Åbne dagsordenspunkter
Forslag til beslutning fra rådmand Laura Lindahl om begrebet ”gratis”/”skattefinansieret”
Forslag til beslutning fra rådmand Laura Lindahl og 1. viceborgmester Morten Jung om folkeoplysende uddannelsesforløb for flygtninge m.fl.
Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om konkurrence vedr. markedsføring målrettet turister
Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro, rådmand Thyge Enevoldsen og kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om faglig støtte og undervisningsdifferentiering
Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen og kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om køb af ejendom til ny folkeskole
Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen om samtale med flygtninge som erstatning for børneattest
Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om at åbne lokaler for hjemløse
Valg af medlem til bestyrelsen for Frederiksberg HF-kursus
Valg af medlem til bestyrelsen for Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus
10 Valg af delegeret til Kommunalpolitisk Topmøde
11 Forslag til ny fælles rygepolitik
12 Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg om genåbning af budget 2016
13 Godkendelse af hovedstadsregionens afrapporteringer på Socialstyrelsens centrale udmeldinger vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
14 Projekt opsøgende indsats for ægtefælleforsørgede indvandrere
15 Fondsmidler fra Frederiksberg Fonden til daginstitutionen Børneuniverset
16 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Balder Mørk Andersen vedr. udvidede kriterier for tildeling af fritidspas
17 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om markering af 100 året for salget af de Vestindiske øer
18 Forslag til lokalplan 203 for en ny K. B. Hal samt tillæg 12 til Kommuneplan 13
19 Nyt regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune
20 Byfornyelsesbeslutning for ejendommen Falkoner Allé 60-62
21 Kriterier for lejlighedssammenlægninger
22 Solbjerg Have, støttetilsagn til ombygning af del af ejerlejlighed 02 som almene ældreboliger

Lukkede dagsordenspunkter
23 Meddelelse om en af Magistraten ved skriftlig votering truffen beslutning om forhandlingsmandat vedr. deklaration om tilbagekøbsret til en ejendom
24 Salg af ejerlejlighed



Åbne dagsordenspunkter

1. Forslag til beslutning fra rådmand Laura Lindahl om begrebet ”gratis”/”skattefinansieret”

Sagsnr.: 00.01.00-P35-191-15

Sagsfremstilling

”Jeg har læst om bl.a. kommunens tilbud om rådgivning til rygestop (stoplinien) hvor jeg kan konstatere at man bruger begrebet "gratis". Det er meget få ting i denne verden der er gratis, og kommunalt rygestop vejledning er ikke en af dem. Derfor mener jeg det er forkert når vi bruger begrebet gratis. Det samme når der eksempelvis er tale om dialogmøder for danskere med anden etnisk oprindelse, hvor det også fremgår at det er gratis.

I respekt for skatteyderne bør man kreditere dem for finansieringen af tilbuddene, når sandheden er at det er dem der betaler.

Jeg vil således gerne stille følgende beslutningsforslag på vegne af Liberal Alliance:

Liberal Alliance foreslår at man retter de steder på kommunens hjemmeside hvor en service der er skattefinansieret omtales som gratis til "skattefinansieret". Det må være den korrekte betegnelse.”

(Til udvalgsbehandling)

 

2. Forslag til beslutning fra rådmand Laura Lindahl og 1. viceborgmester Morten Jung om folkeoplysende uddannelsesforløb for flygtninge m.fl.

Sagsnr.: 00.01.00-P35-191-15

Sagsfremstilling

”Rådmand Laura Lindahl (LA) og 1. viceborgmester Morten Jung (RV) stiller hermed beslutningsforslag om, at de flygtninge og familiesammenførte som kommer til Frederiksberg skal gennemføre et folkeoplysende uddannelsesforløb. De grundliggende danske værdier, herunder ligestilling mellem køn og retten til ytrings-, religions- samt organisationsfrihed, skal være omdrejningspunkt for uddannelsesforløbet.

Som afslutning på uddannelsesforløbet, opfordres de myndige flygtninge og familiesammenførte til, at underskrive en "tro og love" erklæring, om accept af og respekt for førnævnte grundliggende danske værdier.

Begrundelse:

For at blive rigtig integreret, tror vi, det er vigtigt at kende til et samfunds værdimæssige fundament. For at øge bevidstheden om de grundliggende værdier og principper i Danmark, er det hensigten at undervisningsforløbet og den aktive og til en vis grad forpligtende stillingtagen der er knyttet til en underskrivelse af en "tro og love" erklæring, vil øge flygtninge og familiesammenførtes viden om hvilke værdier vores samfund bygger på. 

Med dette initiativ er det ligeledes forventningen, at den øgede indsigt og (forhåbentlig også) forståelse for eksempelvis ligestilling og retten til frit at kunne ytre sig, frit at kunne vælge parti eller religion, vil forebygge evt. spændinger mellem nye og eksisterende borgere.

Forudsætningen for accept og forståelse går gennem oplysning og netop øget oplysning er hovedformålet med nærværende forslag, som vi således forventer kan bidrage til bedre integration i kommunen.”

(Til udvalgsbehandling)

 

3. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om konkurrence vedr. markedsføring målrettet turister

Sagsnr.: 00.01.00-P35-191-15

Sagsfremstilling

”SF foreslår, at Frederiksberg udskriver en borgerkonkurrence om viral markedsføring af Frederiksberg som destination for turister og besøgende.

Begrundelse:

I SF mener vi fortsat at kommunens turismeindsats skal forbedres til gavn for de erhvervsdrivende og kommunens deraf følgende indtægter. Frederiksberg har så meget at tilbyde turister og andre besøgende, men det er endnu ikke lykkedes at udbrede kendskabet på ordentlig vis. I denne sammenhæng opfattes Frederiksberg mest som et appendiks til København.

I SF forestiller vi os ikke, at vi har det endegyldige svar på hvordan Frederiksberg skal kunne tiltrække flere turister og besøgende, men kernen er at der bør forsøges at gå nye veje. Hvem er bedst til at fortælle om og udbrede kendskabet til Frederiksbergs fortræffeligheder end borgerne selv? I de senere år har man kunnet opleve andre kommuners til tider mislykkede forsøg at markedsføre sig selv viralt. Vi tror på at vi kan gøre det både bedre og billigere ved at inddrage borgerne og sikre dem medejerskab til fortællingen om Frederiksberg. For måske findes der ikke et klart definerbart Frederiksberg, men flere syn på hvad der gør vores by attraktiv. Mangfoldigheden i disse fortællinger fra borgere med forskellige profiler kan måske i højere grad nå og tiltrække turister og besøgende.

Derfor foreslår vi at der udskrives en konkurrence om de bedste borgerskabte virale markedsføringer af Frederiksberg. Det er ikke tanken at opstille hæmmende benspænd om form og indhold, men at lade fantasien blive sat fri til gavn for Frederiksberg. Det er håbet at inddrage Frederiksberg Erhverv i processen, så konkurrencen kan nå bredt ud, og det ville være fint at lancere den ved et fælles opstartsarrangement.”

(Til udvalgsbehandling)

 

4. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro, rådmand Thyge Enevoldsen og kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om faglig støtte og undervisningsdifferentiering

Sagsnr.: 00.01.00-P35-191-15

Sagsfremstilling

”I forlængelse af ministeriets afslag på Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation for understøttende undervisning, genfremsætter Enhedslisten forslag om:

at kommunalbestyrelsen opfordrer kommunens skoleledere til at søge om at opprioritere mulighederne for faglig støtte og undervisningsdifferentiering jf. folkeskoleloven § 16b.

(Behandlet på kommunalbestyrelsens møde d. 7. december 2015, sag nr. 108).

Desuden foreslås det, at kommunen afsætter de nødvendige midler til den øgede voksen dækning.

Begrundelse:

Længere skoledage giver ikke bedre faglige resultater, til gengæld ved vi at en positiv voksenkontakt med mulighed for at få feedback på sin faglige udvikling virker meget positiv på elevens læring. Da der i folkeskoleloven ligger en mulighed for at forbedre folkeskolen, ønsker vi i Enhedslisten at denne mulighed bliver taget i brug. Paragraf 16b muliggør at timerne i "understøttende undervisning" konverteres til en "to-voksenordning"."

(Til udvalgsbehandling)

 

5. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen og kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om køb af ejendom til ny folkeskole

Sagsnr.: 00.01.00-P35-191-15

Sagsfremstilling

”Enhedslisten foreslår, at Frederiksberg Kommune erhverver statens ejendomme og grund på Rolighedsvej 25 (Veterinærinstituttets gamle bygninger) med det formål at benytte bygningerne til en ny folkeskole samt andre undervisningsmæssige og kulturelle formål.”

(Til udvalgsbehandling)

 

6. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen om samtale med flygtninge som erstatning for børneattest

Sagsnr.: 00.01.00-P35-191-15

Sagsfremstilling

"Det besluttes, at der ved ansættelse (i virksomhedspraktik eller anden form for beskæftigelse) af eksempelvis flygtninge (eller andre personer) som uden egen skyld ikke kan fremvise en børneattest for en relevant og adækvat periode, foretages en samtale med en psykolog for på bedst mulig vis at afdække samme formål som denne attest.

Begrundelse:

For at fremme integrationen og beskæftigelsen af ledige borgere, herunder også flygtninge, er det ønskeligt at give dem plads i adskillige af kommunens arbejdspladser, herunder også daginstitutioner, skoler og idrætsorganisationer. Der er i dag et lovkrav om en børneattest, som det for manges vedkommende ikke vil være muligt at fremvise for en tilstrækkelig periode. For lige behandling og samtidig som en sikkerhed for børnene, forældre og det øvrige personale ønsker vi at forvaltningen fremkommer med forslag til hvordan ovenstående beslutning kan gennemføres via fx PPR."

 

(Til udvalgsbehandling)

 

7. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om at åbne lokaler for hjemløse

Sagsnr.: 00.01.00-P35-191-15

Sagsfremstilling

”Kommunalbestyrelsen beslutter, at Frederiksberg Kommune ved temperaturer under minus 10 grader åbner udvalgte lokaler herunder f.eks. gymnastiksale eller lign., så vores hjemløse, hvis der er konkret behov for det, kan få ly og beskyttelse for ekstrem kulde.

Begrundelse

I disse dage oplever Danmark ekstreme frostgrader. Kulden har særlig store konsekvenser for vores mest udsatte, de hjemløse. I forbindelse med den ekstreme kulde oplever vi mange fine frivillige initiativer for husning af hjemløse blandt andet i København. Men der er brug for en mere fast struktur omkring husning af hjemløse, så vi kan sikre, at hjemløse kan overnatte indenfor ved ekstrem kulde. Derfor foreslår Socialdemokraterne, at Frederiksberg Kommune åbner udvalgte lokaler og sale, så der er overnatningsmulighed for hjemløse, hvis der er et konkret behov for det.”

(Til udvalgsbehandling)

 

8. Valg af medlem til bestyrelsen for Frederiksberg HF-kursus

Sagsnr.: 00.22.04-A30-1-12

Resumé

Lars Bo Steffensen har anmodet om at udtræde af bestyrelsen for Frederiksberg HF-kursus.

Indstilling

Magistraten indstiller, at der vælges et nyt medlem af bestyrelsen for Frederiksberg HF-kursus.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen valgte på det konstituerende møde Lars Bo Steffensen som medlem af bestyrelsen for Frederiksberg HF-kursus. Lars Bo Steffensen har meddelt, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen.

 

Der er ikke valgt stedfortræder.

 

Medlemmet er valgt som repræsentant for kommunerne i Region Hovedstaden. Kommunerne har aftalt, at beliggenhedskommunen vælger medlemmet.

 

Et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem har i almindelighed ikke pligt til at lade sige vælge til bestemte hverv, medmindre det af lovgivningen fremgår, at der er tale om et borgerligt ombud. De kan derfor i deres funktionsperiode meddele, at de vil udtræde.

 

Det indstilles at vælge et nyt medlem af bestyrelsen i stedet for Lars Bo Steffensen for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

 

Det tilkommer CVBIO-gruppen at vælge medlem. Gruppen har oplyst, at den vil vælge Henrik Murmann.

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten 11. januar 2016, Kommunalbestyrelsen 25. januar 2016.

Historik

Indstilling 11. januar 2016, pkt. 6:

Serviceområdet indstiller, at der vælges et nyt medlem af bestyrelsen for Frederiksberg HF-kursus.

 

9. Valg af medlem til bestyrelsen for Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus

Sagsnr.: 00.22.04-A30-1-12

Resumé

Rådmand Laura Lindahl har anmodet om at udtræde af bestyrelsen for Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus.

Indstilling

Magistraten indstiller, at der vælges et nyt medlem af bestyrelsen for Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen valgte på det konstituerende møde rådmand Laura Lindahl som medlem af bestyrelsen for Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus.

 

Der er ikke valgt stedfortræder.

 

Medlemmet er valgt som repræsentant for kommunerne i Region Hovedstaden. Kommunerne har aftalt, at beliggenhedskommunen vælger medlemmet.

 

Rådmand Laura Lindahl har anmodet om at blive fritaget for posten af arbejdsmæssige årsager.

 

Ifølge styrelsesloven kan Kommunalbestyrelsen fritage et medlem for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget.

 

Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen imødekommer Laura Lindahls anmodning og vælger et nyt medlem af bestyrelsen for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

 

Det tilkommer CVBIO-valggruppen at vælge et nyt medlem.

 

Laura Lindahl betragtes som inhabil ved Kommunalbestyrelsens behandling af sagen, jf. den kommenterede styrelseslov, side 119.

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten 11. januar 2016, Kommunalbestyrelsen 25. januar 2016.

Historik

Indstilling 11. januar 2016, pkt. 7:

Serviceområdet indstiller, at der vælges et nyt medlem af bestyrelsen for Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus.

 

10. Valg af delegeret til Kommunalpolitisk Topmøde

Sagsnr.: 00.22.04-A30-65-13

Resumé

Frederiksberg Kommune kan deltage med 14 delegerede til Kommunalpolitisk Topmøde. Kommunalbestyrelsen har valgt 13 delegerede og mangler at vælge en delegeret.

Indstilling

Magistraten indstiller, at der vælges yderligere en delegeret til Kommunalpolitisk Topmøde.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen valgte på det konstituerende møde følgende 13 delegerede til Kommunalpolitisk Topmøde:

 

  • borgmester Jørgen Glenthøj
  • 1. viceborgmester, rådmand Morten Jung
  • rådmand Balder Mørk Andersen
  • rådmand Thyge Enevoldsen
  • rådmand Sine Heltberg
  • rådmand Laura Lindahl
  • rådmand Jens Tørning
  • rådmand Margit Ørsted
  • kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus
  • kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Brank
  • kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh
  • kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen (valgt den 21. april 2015)
  • kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen

 

Hver kommune kan deltage med én delegeret per hver påbegyndt 8.000 indbyggere. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik den 1. oktober 2015 kan Frederiksberg Kommune nu deltage med 14 delegerede til Kommunalpolitisk Topmøde 2016, der holdes den 10. - 11. marts.

 

Ved fordeling af 14 pladser tilkommer det CVBIO-valggruppen at vælge 9 medlemmer og AØF-gruppen at vælge 5 medlemmer. Af de nuværende 13 delegerede har CVBIO-valggruppen valgt otte og AØF-valggruppen fem delegerede.

 

Det tilkommer CVBIO-valggruppen at vælge den 14. delegerede, der skal være medlem af Kommunalbestyrelsen.

Økonomi

Der vil være en mindre merudgift til rejse og ophold under topmødet. Udgiften afholdes inden for budgettet for Kommunalbestyrelsens konto for møder og rejser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 18. januar 2016 og Kommunalbestyrelsen den 25. januar 2016.

Historik

Indstilling 18. januar 2016, pkt. 23:

Serviceområdet indstiller, at Kommunalbestyrelsen vælger yderligere en delegeret til Kommunalpolitisk Topmøde.

 

11. Forslag til ny fælles rygepolitik

Sagsnr.: 00.01.00-A00-29-14

Resumé

Der forelægges forslag til en ny fælles rygepolitik, som anbefales af Hovedudvalget efter drøftelse i MED-organisationen. Forslaget til en ny rygepolitik indeholder Frederiksberg Kommunes fælles politik og retningslinjer omkring rygning.

Indstilling

Magistraten indstiller, at forslaget til en ny rygepolitik godkendes (kombination af model 1 og 3).

Sagsfremstilling

Magistraten udsatte på mødet den 11. januar 2016 sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at redegøre for:

  • om kompetencen til rygepolitik kan uddelegeres til forældrebestyrelserne i daginstitutionerne,
  • om rygepolitikken for så vidt angår dagplejere er tilstrækkelig sikker,
  • om det er muligt at pålægge ansatte i daginstitutionerne kun at ryge, hvor børnene ikke kan se det,
  • de anførte forhold fremført af Vej og Park vedr. rygeskure/halvtag,
  • anvendelsen af e-cigaretter.

 

Samtidig har rådmand Balder Mørk Andersen fremsendt følgende spørgsmål:

 

  • Indrettes ruteplaner i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen sådan at medarbejdere der har det svært med røg ikke behøver at komme i rygerhjem, og så medarbejdere der har arbejdet i et rygerhjem ikke efterfølgende skal videre til en borger der ikke kan tåle røgspor i tøjet?
  • Hvilke rygestopkurser kan kommunen tilbyde medarbejderne, og kunne det indarbejdes i politikken?
  • Betyder rygepolitikken at der jvf. spm fra Vej og Park må indrettes rygepladser i det fri?
  • Hvordan lægges der op til at skal håndteres hvis to rygermedarbejdere med forskellige ansættelsesvilkår, fast tid og flekstid, arbejder sammen (jvf spm fra Vej og Park).
  • Hvordan er det tanken at formuleringen om at rygning kan ske når det er foreneligt med arbejdet skal tolkes og håndteres lokalt?
  • Vil rygepolitikken forhindre at Socialtilsynet generes af rygende borgere/medarbejdere uden for deres vinduer?
  • Vil politikken reelt betyde at medarbejdere i forskellige afdelinger på rådhuset kan opleve i dagligdagen at se kollegaer med andre rygemuligheder end dem selv?
  • Hvor er det tanken at rygere der arbejder på rådhuset vil skulle ryge henne under arbejdsdagen?

 

Vedlagte redegørelse indeholder svar på ovenstående spørgsmål. 

 

Sagsfremstilling fra Magistratens møde den 11. januar 2016:

Hovedudvalget har efter en grundig og omfattende proces udarbejdet udkast til en ny rygepolitik for Frederiksberg Kommune. Afsættet for forslaget til den nye rygepolitik var behovet for en opdatering af rygepolitikken til ændringerne i lov om røgfri miljøer. Lovændringen betød blandt andet en skærpelse på en række områder, herunder, at det på f.eks. børneinstitutioner, skoler, opholdssteder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år, ikke er tilladt at ryge på institutionens område.

Foranlediget af behovet for ændring af rygepolitikken er det blevet belyst og drøftet, om rygepolitikken skulle justeres yderligere, dels som følge af den samfundsmæssige udvikling omkring røgfrit miljø, dels som en konsekvens af, at flere arbejdspladser i Frederiksberg Kommune har udtrykt ønske om i højere grad at kunne gøre arbejdsdagen røgfri.

 

Arbejdet med tre overordnede modeller

Der er arbejdet med tre overordnede modeller for, hvordan en ny rygepolitik skulle udformes. De tre modeller kan kort skitseres således:

1. Opdatere rygepolitikken, så den lever op til gældende lovgivning og ikke ændre andet.
2. Indføre ”røgfri arbejdsdag” samtidigt på alle arbejdspladser.
3. Lade lokal-MED aftale, hvornår der skal indføres ”røgfri arbejdsdag”.

 

Model 1: Opdatere rygepolitikken, så gældende lovgivning er tydelig og ikke ændre andet

I denne model fortsætter den nuværende rygepolitik i sin grundlæggende form og tilpasses alene, så den lever op til gældende lovgivning samt bliver mere tidssvarende i sine formuleringer. I denne model vil der ikke være mulighed for, at den enkelte arbejdsplads vil kunne vælge at gå videre og skabe et endnu mere røgfrit arbejdsmiljø.

Model 2: Indføre ”røgfri arbejdsdag” samtidigt på alle arbejdspladser

Røgfri arbejdsdag betyder som udgangspunkt, at ingen ansatte ryger i løbet af arbejdsdagen. Det vil altså sige, at der eksempelvis ikke kan ryges i selvbetalte pauser på vej til og fra borgernes hjem, uanset om medarbejderen er på arbejdspladsens matrikel eller ej. Denne model handler om at indføre røgfri arbejdsdag forholdsvis hurtigt. Der er blevet arbejdet med et scenarie, hvor der indføres røgfri arbejdsdag inden for en periode på ca. 3 måneder fra en politisk beslutning om ændret rygepolitik. I denne model vil der ikke være taget hensyn til, at de enkelte arbejdspladser kan have forskellige ønsker til og behov for at indføre røgfri arbejdsdage.

Model 3: Lade lokal-MED aftale, hvornår arbejdstiden skal være røgfri

I denne model afgør hver arbejdsplads selv, hvornår den vil indføre røgfri arbejdsdag, idet det dog forudsættes, at røgfri arbejdsdag indføres. MED-udvalgene vil skulle aftale, hvornår det træder i kraft. På denne måde stilles arbejdspladserne lige i forhold til et mål om røgfri arbejdsdag, og der gives plads og frihed til at afgøre tidspunktet. Dette skal aftales i det lokale MED-udvalg eller -personalemøde. I denne model vil det imidlertid ikke være vægtet, at ønsket til og behovet for røgfri arbejdsdag skal komme fra den enkelte arbejdsplads, så motivationen og implementering sikres bedst muligt.

 

Kombination af model 1 og 3

Med udgangspunkt i grundige drøftelser af ovenstående tre modeller har et enigt Hovedudvalg peget på en kombination af model 1 og 3. Med forslaget sikres både en rygepolitik, som er gældende og ens for alle arbejdspladser, og der gives samtidig mulighed for, at det lokalt kan aftales at indføre røgfri arbejdsdag, herunder den konkrete udformning. I denne model aftales det lokalt i MED-systemet, om og hvornår der skal indføres røgfri arbejdsdag. 

Kombinationsforslaget indeholder i hovedtræk følgende indholdsmæssige ændringer af den gældende rygepolitik:

  • Opdatering til gældende lovgivning
  • Mere tidssvarende formulering
  • Præcisering af, at medarbejdere skal flexe ud, når de holder rygepause, på arbejdspladser, hvor det er muligt
  • Arbejdspladser, der ønsker at indføre røgfri arbejdsdag, kan aftale dette i det lokale MED-udvalg eller Personalemøde med MED-status.

Forslaget til en ny rygepolitik vedlægges som bilag, ligesom den gældende rygepolitik vedlægges.

 

Information af organisationen og drøftelse i MED-organisationen

Hovedudvalget har behandlet rygepolitikken på en række møder, og organisationen er løbende blevet orienteret og inddraget via referater fra møderne, nyhedshistorier på InSite og workshops på personalepolitiske dage.

Hovedudvalget har i 2015 sendt det endelige udkast til rygepolitik til drøftelse i område MED-udvalg og alle lokale MED-udvalg samt på personalemøder med MED-status. Alle udvalg er blevet bedt om at drøfte politikken, og er også blevet opfordret til at komme til implementeringsforslag.

25 MED-udvalg har fremsendt kommentarer til udkast til en ny fælles rygepolitik.

Hovedudvalget har behandlet kommentarerne, der generelt afspejler opbakning til forslaget. Derudover peges der på problemstillinger, der skal håndteres i implementeringen samt på konkrete implementeringstiltag, herunder ønske om rygestopkurser.

Kommentarerne fra MED-organisationen, herunder Hovedudvalgets bemærkninger, er samlet med en kort opsummering af alle kommentarerne i starten af vedlagte bilag.

 

Implementeringen af rygepolitikken

Såfremt rygepolitikken godkendes, vil der blive taget initiativ til en implementering af den nye rygepolitik med inddragelse af Hovedudvalget og med hensyntagen til de forslag, der er fremkommet fra MED-organisationen mv. Alle arbejdspladser, der måtte ønske det, vil blive tilbudt hjælp til at indføre røgfri arbejdsdag. Hjælpen kan bestå af eksempelvis konsulentstøtte, rygestopkurser og informationsmøder. Hovedudvalget vil evaluere effekten af rygepolitikken efter 2 år.

Økonomi

Udgifter til implementering af rygepolitikken afholdes indenfor budgettet.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 11. januar og den 18. januar 2016 samt Kommunalbestyrelsen den 25. januar 2016.

Historik

Indstilling 11. januar 2016, pkt. 8:

Direktionen indstiller, at forslaget til en ny rygepolitik godkendes (kombination af model 1 og 3).



Indstilling 18. januar 2016, pkt. 21:

Direktionen indstiller, at forslaget til en ny rygepolitik godkendes (kombination af model 1 og 3).

 

12. Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg om genåbning af budget 2016

Sagsnr.: 00.30.10-S00-1-16

Resumé

Rådmand Sine Heltberg foreslår i lyset af finanslovens fastfrysning af grundskylden at genåbne budgettet, forøge grundskyldspromillen og anvende indtægterne til at reducere forældrebetalingstaksten for dagtilbud til børn.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget vedtages.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 7. december 2015 følgende forslag fra rådmand Sine Heltberg om genåbning af budget 2016 til behandling i Magistraten:

"Beslutningsforslag: Det skal være billigere at være børnefamilie på Frederiksberg

Det foreslås, at Frederiksberg ansøger om tilladelse til at genåbne budget 2016 med henblik på at fastholde grundskyldspromillen på 2015-niveau, og at provenuet anvendes til at sænke taksterne på børnepasning.

Uddybning:

Det fremgår af budgetaftalen for 2016, at grundskyldspromillen reduceres for at kompensere Frederiksbergs boligejere, lejere og erhvervsliv for konsekvenserne af den stigende grundskyld. I finanslovsaftalen for 2016 er det besluttet, at beskatningsgrundlaget for grundskylden fastfryses i kroner og øre i 2016. Hermed bortfalder formålet, jf. Frederiksbergs Kommunes budgetaftale 2016, for at reducere den kommunale grundskyldspromille.

Det foreslås i stedet, at provenuet anvendes til at nedsætte taksterne for børnepasning, således at det bliver billigere at være børnefamilie på Frederiksberg. Det bemærkes, at der tidligere er givet tilladelse til at genåbne et offentligt budget, og på den baggrund foreslås det, at der ansøges herom, eventuelt med halvårseffekt.”

Forvaltningens bemærkninger:

Reglerne for vedtagelse af grundskyld er fastsat i Lov om kommunal ejendomsskat § 2, Lov om kommunernes styrelse § 40, stk. 1 samt Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. § 2, stk. 2 (senest ændret 18. december 2015). Heri fremgår det, at grundskyldspromillen skal fastsættes i forbindelse med kommunernes budgetvedtagelse og altså senest 15. oktober. Den vedtagne skatteudskrivning er herefter bindende for året.

Forvaltningen har rettet henvendelse til Social- og Indenrigsministeriets departement for at undersøge mulighederne for dispensation fra tidsfristen for budgetvedtagelse. Ministeriet har i den forbindelse oplyst, at tidsfristen ikke er blandt de bestemmelser i kommunernes budget- og regnskabsvæsen, der almindeligvis kan gives dispensation fra. Ministeren er juridisk set bemyndiget til at dispensere ud fra en konkret vurdering, men der skal væsentlige grunde til, at dispensationen bliver givet. Social- og Indenrigsministeriet henviser til et enkelt fortilfælde i nyere tid (2003), hvor Vestsjællands Amt 20 dage efter tidsfristen for budgetvedtagelsen søgte om dispensation til at genåbne budgettet og reducere en besluttet skattestigning, som var delvis årsag til en samlet forøgelse af skatteudskrivningen i amterne. Dispensationen blev givet ud fra en samlet vurdering af indholdet i den daværende Økonomiaftale mellem regeringen og Amtsrådsforeningen og det af Folketinget besluttede skattestop.

For 2016 indeholder aftalen om kommunernes økonomi en ændret kommunal skatteudskrivning. De vedtagne budgetter viser samlede skattelettelser på knap 150 mio. kr., som modsvares af skatteforøgelser på godt 150 mio. kr. Økonomiaftalen overholdes altså netop, og hvis grundskylden som foreslået hæves på Frederiksberg, vil kommunernes samlede skatteudskrivning stige med ca. 17 mio. kr. I lyset af lovbestemmelserne, Social- og Indenrigsministeriets oplysninger samt konsekvenserne for det kommunale beskatningsniveau, er det forvaltningens umiddelbare vurdering, at ministeren ikke vil give en dispensation i det konkrete tilfælde som beskrevet i beslutningsforslaget.

Økonomi

En tilbagerulning af skattelettelsen på grundskyld skønnes at give merindtægter på 17 mio. kr. Opnås dispensation til skatteforøgelsen i forhold til det vedtagne budget, vil tilskuddet til skattelettelse dog bortfalde svarende til skønnede mindreindtægter på ca. 6 mio. kr. i forhold til det budgetlagte. I alt kan forældretakster i dagtilbud dermed forventeligt reduceres svarende til 11 mio. kr., hvilket giver en takstreduktion på omkring 2 pct. i forhold til det vedtagne. Denne beregning er baseret på en forudsætning om, at dispensationen fra ministeriet samtidig vil betyde en dispensation fra skattesanktion (der normalt træder i kraft ved skattestigninger). En takstreduktion på 11 mio. kr. vil endvidere indebære en merudgift vedr. servicerammen på det tilsvarende beløb.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 18. januar 2016 og Kommunalbestyrelsen den 25. januar 2016.

Historik

Indstilling 18. januar 2016, pkt. 24:

Forvaltningen indstiller, at Magistraten drøfter, om beslutningsforslaget om genåbning af budgettet, forøgelse af grundskyldspromillen og reduktion af forældrebetalingstaksten i dagtilbud skal anbefales.

 

13. Godkendelse af hovedstadsregionens afrapporteringer på Socialstyrelsens centrale udmeldinger vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Sagsnr.: 27.06.08-P27-1-14

Resumé

Som led i den nationale koordinationsstruktur har Socialstyrelsen udsendt to centrale udmeldinger om børn og unge med alvorlige synsnedsættelser og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Afrapporteringerne på disse forelægges med henblik på godkendelse.

Indstilling

Socialudvalget indstiller, at Kommunalbestyrelsen

  1. godkender afrapportering om central udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
  2. godkender, at afrapporteringerne sendes til orientering i Handicaprådet

 

Børneudvalget,

  1. tog afrapportering om central udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade til orientering,
  2. godkendte afrapportering om central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse,
  3. godkendte, at afrapporteringerne sendes til orientering i Handicaprådet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. august 2015 Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning for  kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden (sag nr. 202).

 

Udover den regionale koordination i rammeaftalerne, er der for at styrke koordinationen og planlægningen på tværs af kommuner og regioner etableret en national koordinationsstruktur. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

 

Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde. Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer.

 

1. november 2014 udsendte Socialstyrelsen, som led i den nationale koordinationsstruktur, de to første centrale udmeldinger, som skal afrapporteres samlet for kommunerne i hver region senest den 1. marts 2016. De centrale udmeldinger er:

  • Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
  • Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

 

Ifølge lovgivningen skal de centrale udmeldinger behandles i hver region i regi af Rammeaftalerne. Kommunerne i hver region skal således afrapportere samlet på de centrale udmeldinger i forbindelse med Rammeaftalen, hvorfor afrapporteringerne på de centrale udmeldinger skal være godkendt i kommunerne og regionen senest den 15. oktober. For de første to centrale udmeldinger er imidlertid aftalt en overgangsordning, som betyder, at kommunerne først skal fremsende de samlede afrapporteringer til Socialstyrelsen inden udgangen af februar 2016. Inden da skal afrapporteringerne være godkendt i hovedstadsregionens kommunalbestyrelser og regionsrådet.

 

KKR Hovedstaden har på møde den 24. november 2015 anbefalet begge afrapporteringer til godkendelse i kommunalbestyrelserne.

 

Afrapportering på de centrale udmeldinger

Hovedstadsregionens afrapporteringer på de to første centrale udmeldinger om henholdsvis børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade er vedlagt som bilag.

 

Hovedstadsregionens afrapporteringer er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens kommuner samt drøftelser i særligt nedsatte faglige referencegrupper for at sikre en grundig afdækning og faglig kvalificering af afrapporteringernes konklusioner og anbefalinger.

 

Begge afrapporteringer konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgrupperne. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser til målgrupperne og kommunernes behov for disse. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed).

 

Afrapporteringerne fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad kan udfordre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgrupperne i fremtiden. Udfordringerne på disse områder stiller ikke på nuværende tidspunkt områderne i akutte problemstillinger, men giver i forskellig grad anledning til handling for at sikre og udvikle udbuddet i fremtiden samt for at sikre, at målgrupperne kan imødekommes endnu bedre.

 

Disse områder kan opsummeres som følgende:

 

Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse:

  • At styrke det synsfaglige miljø ved at sikre systematisk erfarings- og vidensopsamling, udvikling, forskning og formidling af forskningsresultater på området samt at sikre synsfaglig uddannelse og efter- /videreuddannelse på tilstrækkeligt højt niveau. Desuden bør sparring mellem tilbuddene samt sikring af, at viden og erfaringer hos de højt specialiserede tilbud implementeres i såvel almen- som specialtilbud, fortsat opretholdes.
  • At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af forsyningen via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hoved-staden samt at skabe en klarere rollefordeling mellem kommunikationscentrene og Synscenter Refnæs. Derudover ved systematisk og løbende dialog mellem kommuner og tilbud samt opmærksomhed på sammenhængen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer.
  • At rammerne på området på bedste vis understøtter lige muligheder for borgerne ved at lovgivningen revideres med henblik på bedst muligt at understøtte lige muligheder for borgerne, at få tydelige krav og forventninger til de højt specialiserede tilbud samt afklaring af snitflader mellem VISO og øvrige tilbud på området.

 

Forvaltningen vurderer, at afrapporteringen i sin helhed giver et dækkende billede af indsatsen for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse i Region Hovedstaden.

 

Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

  • At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af kapaciteten via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at have fortsat fokus på dialog mellem kommuner og mellem kommuner og tilbud, eksempelvis i form af aftaler om samarbejde. Derudover ved at tilbuddene løbende sikrer at tilpasse indsatserne til efterspørgslen og har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse.
  • At rammerne på området på bedste vis understøtter kommunernes muligheder for at anvende højt specialiserede indsatser og tilbud ved at der fra centralt hold opstilles kriterier for de højt specialiserede indsatser og tilbud samt er der foretages en landsdækkende kortlægning af tilbuddene ud fra disse kriterier. Derudover, at der fra central hold foretages en evaluering af henvisningen til og finansieringen af de tilbud, som leverer indsatser inden for fritvalgsrammen under Sundhedsloven.

 

Forvaltningen vurderer, at afrapporteringen i sin helhed giver et dækkende billede af hjerneskadeindsatsen i Region Hovedstaden, både vedrørende kommunalt/regionalt samarbejde samt udfordringer i relation til udbud og efterspørgsel samt overordnede rammer på området.

 

Hjerneskadeindsatsen i regionen er i sommeren 2015 udmøntet i ny bekendtgørelse om rehabilitering, knyttet op på rammeaftalen. Med bekendtgørelsen vurderes der i endnu større omfang at være behov for en koordineret indsats for borgere med en svær hjerneskade, idet regionen med genoptræningsplaner nu sætter rammen for kommunalt forankret rehabilitering.

 

Frederiksberg Kommune indgår pt. ikke i formaliserede tværkommunale samarbejder på dag- og døgn-tilbudsområdet for borgere med svær erhvervet hjerneskade. Frederiksberg Kommune anvender i vid udstrækning matrikelløse tilbud, hvorved lokal botilbudskapacitet kombineres med højt specialiseret ambulant indsats med mulighed for at kunne tilbyde indsatser med udgangspunkt i borgerens nærmiljø/eget hjem. I en række helt særlige tilfælde anvendes botilbud uden for Frederiksberg Kommune.

 

Hjerneskadeområdet er udpeget som et tværfagligt indsatsområde i 2016 i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, med formålet at identificere og udvikle tværfaglige lokale og eventuelt tværkommunale samarbejder yderligere. Der forelægges sag om den fremtidige hjerneskadeindsats i Frederiksberg Kommune for Socialudvalget i foråret 2016.

 

Forvaltningen anbefaler, at de to afrapporteringer godkendes og sendes til orientering i Handicaprådet.

 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Socialudvalget 11. januar 2016, Børneudvalget 18. januar 2016, Kommunalbestyrelsen 25. januar 2016.

Historik

Indstilling 18. januar 2016, pkt. 9:

Børne- og Ungeområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

1. At Børneudvalget godkender afrapportering om central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

2. At Socialudvalget tager afrapportering om central udmelding vedr. børn og unge med alvolig synsnedsættelse til orientering

3. At Socialudvalget godkender afrapportering om central udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

4. At Børneudvalget tager afrapportering om central udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade til orientering

5. At afrapporteringerne sendes til orientering i Handicaprådet

Socialudvalget, 11. januar 2016, pkt. 2:

Socialudvalget

  1. tog afrapportering om central udmelding vedr. børn og unge med alvolig synsnedsættelse til orientering
  2. godkendte afrapportering om central udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
  3. godkendte, at afrapporteringerne sendes til orientering i Handicaprådet

 

 

14. Projekt opsøgende indsats for ægtefælleforsørgede indvandrere

Sagsnr.: 15.40.00-P20-3-15

Resumé

Der forelægges en sag med henblik på politisk godkendelse af justeringer af økonomien og måltallet for Projekt opsøgende indsats for ægtefælleforsørgede indvandrere. Konkret foreslås det, at måltallet for antal borgere i projektet nedjusteres fra 90 til 40. Da den virksomhedsrettede indsats i projektet har vist sig mere kompliceret end forventet, foreslås det, at Integrationsnet tildeles 2.000 kr. ud af de 4.500 kr., kommunen modtager per borger i projektet.

Indstilling

Magistraten og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller, at

  • Frederiksberg Kommune fortsætter sin deltagelse i projektet med de beskrevne justeringer,
  • der gives indtægtsbevilling på 0,1 mio. kr. fra Center for en Aktiv beskæftigelsesindsats, og at der gives udgiftsbevilling på 0,1 mio. kr. til udgifter i forbindelse med projektet.

Det vurderes nærmere efter projektets evaluering, hvorvidt der er behov for at etablere nye indsatser.

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet den 8. juni 2015, at Frederiksberg Kommune skulle fortsætte sin deltagelse i Projekt opsøgende indsats for ægtefælleforsørgede indvandrere.

Da der skal foretages nogle justeringer i projektet forelægges nærværende sag med henblik på politisk godkendelse af projektets fortsættelse på de nye betingelser. Nedenfor er kort beskrevet baggrunden for projektet efterfulgt af en beskrivelse af de foreslåede justeringer. Til sidst fremgår  en kort status på resultaterne af indsatsen i projektet.

Baggrund for projektet

Projekt opsøgende indsats for ægtefælleforsørgede indvandrere blev igangsat 1. januar 2014 og løber til udgangen af 2016. Projektet gennemføres i samarbejde med Center for en Aktiv beskæftigelsesindsats (CABI), Dansk Flygtningehjælps praksisorienterede kompetencecenter Integrationsnet og analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight. Projektet er finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der har bevilget i alt 9,6 mio. til projektet. Udover Frederiksberg deltager Rødovre, Lyngby-Taarbæk, Hjørring, Holstebro og Århus kommuner i projektet.

Projektet skal understøtte, at ledige Frederiksbergborgere med ikke-vestlig baggrund, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, kommer i arbejde eller uddannelse.

Herudover skal målgruppen have opholdt sig i Danmark i over tre år og dermed ikke længere være omfattet af Integrationslovens tilbud. Der er et særligt fokus på at tilbyde indsatsen til borgere, der er isolerede, eller der på grund af manglende sprogkompetencer, uddannelse eller erhvervserfaring i Danmark har svært ved at komme i arbejde.

Den konkrete projektindsats varetages af Integrationsnet og involverer, alt afhængigt af den enkelte borgers ressourcer og situation, en hurtig og målrettet indsats i 3 måneder (”fast track”) eller en længerevarende understøttende indsats i op til 6 måneder (”support track”). Indsatserne indeholder undervisning og individuelle samtaler med det formål at formidle kendskab til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem og klæde den enkelte på til jobsøgning.  

Integrationsnet varetager desuden den virksomhedsrettede indsats i forhold til at sikre en tidlig inddragelse af virksomheder, relevante virksomhedsrettede tilbud samt etablering af løntilskud og praktik.

Justeringer af projektet

På baggrund af de nuværende erfaringer i projektet vurderes der at være behov for, at projektets måltal og indsats justeres.

Da målgruppen for projektet har vist sig sværere end forventet at komme i kontakt med, planlægges måltallene for deltagere i projektet i alle involverede kommuner at blive nedjusteret. For Frederiksberg Kommune ønskes måltallet nedjusteret fra 90 til 40 deltagere.

Endvidere har den virksomhedsrettede indsats i projektet været mere krævende end forventet. Det foreslås derfor, at Frederiksberg Kommune overgår fra at modtage et resultattilskud på 3.000 kr. per borger, der er kommet i uddannelse eller arbejde, til at modtage et aktivitetstilskud på 4.500 kr. per borger der deltager i projektet, hvoraf 2.000 tildeles Integrationsnet.

Forvaltningen vil benytte den sidste halvdel af projektperioden på, i samarbejde med Integrationsnet, at kvalificere indsatsen yderligere med henblik på læring og forankring i Arbejdsmarkedsafdelingen, når projektet afsluttes ved udgangen af 2016.

Status

Nedenfor er beskrevet, hvor mange Frederiksbergborgere i målgruppen for projektet, der har modtaget en indsats, samt hvor mange der efterfølgende er kommet i uddannelse eller arbejde.

Indsats

Antal borgere, der aktuelt modtager en indsats

Antal borgere, der har modtaget en indsats (er afsluttede)

Antal borgere, der er kommet i  arbejde som resultat af indsatsen

Antal borgere, der er kommet i uddannelse  som resultat af indsatsen

Support track

Mænd

1

 

Kvinder

6

Mænd

0

Kvinder

3

Mænd

0

 

Kvinder

1

Mænd

0

 

Kvinder

1

Fast track

Mænd

0

 

Kvinder

1

Mænd

0

Kvinder

3

Mænd

0

Kvinder

2

Mænd

0

Kvinder

1

Etnicitet

 

Tyrkiet, Algeriet, Indien, Venezuela,

Nigeria, Algeriet, Iran, Philipinerne, Tyrkiet

Indien, Iran, Venezuela

Pakistan




 

Der vil primo 2017 blive forelagt en afsluttende evaluering af projektet for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.  I denne forbindelse vil det også blive beskrevet, hvordan erfaringerne fra projektet kan forankres i den beskæftigelses- og integrationsrettede indsats for målgruppen.

Økonomi

Kommunen er ikke forpligtet til at opsøge selvforsørgende borgere, med mindre det drejer sig om nyankomne ægtefæller og familiesammenførte omfattet af Integrationsloven. Men i det omfang det vurderes, at et tilbud vil sikre den ægtefælleforsørgedes mulighed for at komme i arbejde, og borgeren anmoder herom, har kommunen altid en forpligtelse til at give aktive tilbud efter Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats, herunder virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og relevante opkvalificerende forløb.

Ud fra måltallene for antal borgere i projektet, forventes kommunen i projektperioden at modtage samlet ca. 100.000 kr. i tilskud. Disse midler benyttes til frikøb af administrative medarbejderressourcer i Jobcentret. Yderligere udgifter afledt af projektet vurderes at kunne foregå inden for de allerede afsatte midler til indsatser på området. Bevillingen har således ingen konsekvens for serviceudgifterne. 

Efter projektets justering er der behov for en indtægtsbevilling på 100.000 kr., svarende til aktivitetstilskud på 2.500 kr. for 40 deltagere, samt en tilsvarende udgiftsbevilling på 100.000 kr. i 2016.  

I forhold til de tildelte tilskud følges disse endvidere i de forventede regnskaber. 

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 30. november 2015, Magistraten 11. januar 2016, Kommunalbestyrelsen 25. januar 2016.

 

Historik

Indstilling 30. november 2015, pkt. 88:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at

  • Frederiksberg Kommune fortsætter sin deltagelse i projektet med de beskrevne justeringer
  • der gives indtægtsbevilling på 0,1 mio. kr. fra Center for en Aktiv beskæftigelsesindsats og at der gives udgiftsbevilling på 0,1 mio. kr. til udgifter i forbindelse med projektet



Indstilling 11. januar 2016, pkt. 10:

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller at

  • Frederiksberg Kommune fortsætter sin deltagelse i projektet med de beskrevne justeringer,
  • der gives indtægtsbevilling på 0,1 mio. kr. fra Center for en Aktiv beskæftigelsesindsats, og at der gives udgiftsbevilling på 0,1 mio. kr. til udgifter i forbindelse med projektet.

Det vurderes nærmere efter projektets evaluering, hvorvidt der er behov for at etablere nye indsatser.

 

15. Fondsmidler fra Frederiksberg Fonden til daginstitutionen Børneuniverset

Sagsnr.: 00.32.00-Ø00-8-15

Resumé

Daginstitutionen Børneuniverset har fået bevilget fondsmidler til udsmykning af institutionens fællesrum.

Indstilling

Magistraten og Børneudvalget indstiller,

at der til daginstitutionen Børneuniverset gives indtægtsbevilling på 23 t.kr. i 2015 fra Frederiksberg Fonden til udsmykning af fællesrum, og at der gives udgiftsbevilling på 19 t.kr.,

at der udgiftsbevilges 4 t.kr. i 2015 til den kommunale momsudligningsordning.

Sagsfremstilling

Daginstitutionen Børneuniverset har ansøgt om fondsmidler til finansiering af udsmykning af deres fællesrum. Udsmykningen består af et vægmaleri, der udarbejdes i samarbejde med billedkunstneren Thomas Pålsson. Institutionen har fået bevilget 23 t.kr. af Frederiksberg Fonden til formålet.

Økonomi

Det foreslås, at 23 t.kr. indtægtsbevilges og 19 t.kr. udgiftsbevilges til Børneuniversets budget for 2015. De resterende 4 t.kr., svarende til 17,5%, udgiftsbevilges til den kommunale momsudligningsordning.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Børneudvalget 30. november 2015, Magistraten 11. januar 2016, Kommunalbestyrelsen 25. januar 2016.

Historik

Indstilling 30. november 2015, pkt. 133:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

at der til daginstitutionen Børneuniverset gives indtægtsbevilling på 23 t.kr. i 2015 fra Frederiksberg Fonden til udsmykning af fællesrum, og at der gives udgiftsbevillng på 19 t.kr.

at der udgiftsbevilges 4 t.kr. i 2015 til den kommunale momsudligningsordning.



Indstilling 11. januar 2016, pkt. 11:

Børneudvalget indstiller,

at der til daginstitutionen Børneuniverset gives indtægtsbevilling på 23 t.kr. i 2015 fra Frederiksberg Fonden til udsmykning af fællesrum, og at der gives udgiftsbevilling på 19 t.kr.,

at der udgiftsbevilges 4 t.kr. i 2015 til den kommunale momsudligningsordning.

 

16. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Balder Mørk Andersen vedr. udvidede kriterier for tildeling af fritidspas

Sagsnr.: 18.14.00-P21-1-15

Resumé

Kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Balder Mørk Andersen har stillet beslutningsforslag om en udvidelse af fritidspasordningen. Nedenfor følger forvaltningens vurdering af beslutningsforslaget.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget imødekommes, og at fritidspasordningen som et forsøg i 2016 udvides til også at gælde flygtninge over 18 år.

Sagsfremstilling

Beslutningsforslag:

Kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Balder Mørk Andersen har stillet følgende beslutningsforslag:

Kommunalbestyrelsen beslutter, at den gældende ordning for fritidspas til udsatte børn og nu også til flygtningebørn udvides til at gælde alle flygtninge over 18 år.

Begrundelse:

Fritidsaktiviteter medvirker til gode kammeratskaber og fine fælles oplevelser. Aktiviteterne skaber relationer på kryds og tværs og har en positiv betydning for alle mennesker - børn såvel som voksne. I dag har Frederiksberg fritidspas, så udsatte børn kan gå gratis til sport. Og snart udvides passet til også at gælde vores flygtningebørn, så alle vores udsatte børn får mulighed for et aktivt og inkluderende fritidsliv.

 

Men et godt og aktivt fritidsliv er ikke blot vigtigt for integration og gode fællesskaber for børn af flygtninge. Det kan også have stor effekt i forhold til en vellykket integration af voksne flygtninge. At de som nye borgere får mulighed for at gå til fritidsaktiviteter, kan forme nye venskaber og derved integreres i det gode sociale liv på Frederiksberg. Med fritidspas til alle flygtninge - børn såvel som voksne - sender Frederiksberg et stærkt signal om aktiv integration og social ansvarlighed. At et aktivt fritidsliv skal være muligt for alle borgere på Frederiksberg uanset om du er kommet til kommunen fra Silkeborg, Sorø eller Syrien."

Forvaltningens vurdering:

Fritidspasset er en kontingentstøtteordning til det organiserede foreningsliv - herunder idrætsforeningerne - på Frederiksberg. Fritidspasset er målrettet de børn og unge (under 18 år) - herunder også flygtninge - der ikke er medlem af en forening, og hvis forældres økonomiske situation betyder, at de ikke har mulighed for at betale kontingent til fx en idrætsforening. Fritidspassene udleveres af boligsociale rådgivere, socialrådgivere, skolelærere m.fl. til de børn, som vurderes at kunne profitere af dette tilbud. Efter endt brug sendes fritidspassene til Kultur- og Fritidsafdelingen, der herefter udbetaler det fornødne kontingent til den forening, som det aktuelle barn er/har været aktiv i. Der kan ydes støtte til at dække udgifterne til kontingentet for én hel sæson i én forening (dog max 2000 kr. pr. barn pr. år). Dvs. at hvert barn som udgangspunkt kun kan få ét Fritidspas. Der er udleveret ca. 35 fritidspas om året.

Det skønnes, at der ved udgangen af 2015 vil restere ca. 65.000 kr. på det eksisterende fritidspas-budget, som forventes overført til 2016. Hertil kommer, at der i 2016 er afsat yderligere 50.000 kr. til fritidspas særligt målrettet flygtningebørn og -unge. Der vil således i alt være 115.000 kr.  (65.000 kr. + 50.000 kr.) til rådighed for fritidspas til udsatte børn og unge i 2016.

Med udgangspunkt i tidligere års forbrug til dette formål sammenholdt med de oplysninger forvaltningen i øjeblikket har om tilgangen og aldersfordelingen af flygtninge til Frederiksberg Kommune i 2016, skønnes det, at en udvidelse af fritidspas-ordningen til også at omfatte flygtninge over 18 år, vil kunne rummes indenfor den givne budgetramme som et forsøg i 2016. Det gælder også ift. administrationen af fritidspasordningen.

Forvaltningen indstiller derfor, at beslutningsforslaget imødekommes.

Økonomi

Der er ikke afledte økonomiske konsekvenser udover det allerede afsatte budget.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget 30. november 2015, Magistraten 11. januar 2016, Kommunalbestyrelsen 25. januar 2016.

Historik

Indstilling 30. november 2015, pkt. 115:

Serviceområdet indstiller, at beslutningsforslaget imødekommes og at fritidspasordningen som et forsøg i 2016 udvides til også at gælde flygtninge over 25 år.



Indstilling 11. januar 2016, pkt. 13:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget imødekommes, og at fritidspasordningen som et forsøg i 2016 udvides til også at gælde flygtninge over 18 år.

 

17. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om markering af 100 året for salget af de Vestindiske øer

Sagsnr.: 20.00.00-G01-7-15

Resumé

Kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm har stillet beslutningsforslag om markering af 100-året for overdragelse af De Vestindiske øer. Nedenfor følger forvaltningens vurdering af beslutningsforslaget.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget om markering af 100-året for overdragelse af De Vestindiske øer imødekommes med en bemærkning om, at Kultur- og Fritidsudvalget ønsker forelagt projektoplægget i løbet af 2016.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm har stillet følgende beslutningsforslag om markering af 100-året for overdragelse af De Vestindiske øer:

 

”Vestindien – en side af Danmarks og Frederiksbergs historie!

D. 31.3. kl. 12 1917 gik Dannebrog ned på Sankt Thomas og Stars And Stripes gik op for første gang. Dermed var De Vestindiske øer endegyldigt overgået til amerikansk ejendom, efter en lang og dramatisk historie under dansk styre. Om kort tid er det 100 år siden. - alle blev de efter en folkeafstemning, de ikke deltog i, solgt til USA. Øerne og deres beboere, som langt hen ad vejen var forhenværende danske slaver, hentet i Ghana af danske slavehandlere, og solgt til danske plantage ejere på Sct Thomas, Sct Croix og Sct Jan blev således først sat frie, derefter solgt en bloc.

Det er en vigtig del, af vores historie, og det er en vigtig baggrund for den periode, som om noget har dannet det Frederiksberg, vi kender. For plantagernes overskud, gav det økonomiske boost, som Guldalderen blomstrede ud af. Kunstnere skabte værker for eftertiden, som vi den dag i dag glædes over: HC Andersen, Oehlenschläger, Eckersberg – alle skabte deres værker til et velhavende marked, som var resultatet af slavehandelen. Sankt Thomas plads har ikke sit navn for ingenting, og drager man til Virgin Islands kan man den dag i dag møde mennesker med navne som Hansen og Jensen, gader, der hedder Krystalgade og Bredgade og bygninger,der ligner Frederiksbergs slot. Derfor skal 100-året selvfølgelig også markeres på Frederiksberg.

 

SF foreslår, at der i første omgang nedsættes et udvalg med repræsentanter fra erhvervslivet, fra kunsten og kulturen, fra relevante institutioner, som Frederiksbergs museer, fra foreninger og andre, som kan bidrage med ideer til, hvordan 100-året kan markeres på Frederiksberg. Udvalget skal også søge fonde og sponsorer, så det hele ikke skal dækkes af kommunens kasse.”

 

Forvaltningens vurdering:

Med udgangspunkt i spørgsmålet har forvaltningen i første omgang drøftet mulighederne for en markering af 100 året for overdragelsen af De Vestindiske Øer med Stadsarkivet og Bakkehusmuseet. Begge institutioner ser positivt på en markering af 100 året. Konkret er det tilbagemeldingen, at der f.eks. kan arbejdes videre med følgende aktiviteter som markering af 100 året:

 

Stadsarkivet:

  • Udarbejdelse af en folder om, hvorledes besiddelsen af de danske kolonier i Vestindien satte spor på Frederiksberg
  • Udstilling i fx KU.BE og digitale formidlingsbidrag om 100 året via Stadsarkivets hjemmeside

  

 Bakkehusmuseet:

  • Foredrag om by- og bygningskultur på De Vestindiske øer før og nu. Foredraget kunne tage udgangspunkt i det store bogværk, der er skrevet om netop dette emne

 

Det vil være oplagt at samtænke initiativerne i Golden Days 2017, som arbejder med titlen: "The dark history".

 

Forvaltningen foreslår på den baggrund, at Stadsarkivet tager initiativ til et møde med kommunens kulturinstitutioner, erhvervsliv og skolerne med henblik på at drøfte forslag til markeringer og eventuelt i forlængelse heraf eventuelt nedsætter en arbejdsgruppe, som kan arbejde videre med konkrete initiativer – herunder eksempelvis de skitserede idéer ovenfor. I processen kan kontaktes Dansk Vestindisk selskab for inspiration. 

Økonomi

De afledte økonomiske konsekvenser vil afhænge af de konkrete forslag til markering. Mulighederne for fondsstøtte vil blive undersøgt, ligesom de medvirkende eksterne aktører eventuelt kan opfordres til at søge midler i Kultur- og Fritidsudvalgets puljer.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget 30. november 2015, Magistraten 11. januar 2016, Kommunalbestyrelsen 25. januar 2016.

Historik

Indstilling 30. november 2015, pkt. 116:

Serviceområdet indstiller, at beslutningsforslaget om markering af 100-året for overdragelse af De Vestindiske øer imødekommes.



Indstilling 11. januar 2016, pkt. 14:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at beslutningsforslaget om markering af 100-året for overdragelse af De Vestindiske øer imødekommes med en bemærkning om, at Kultur- og Fritidsudvalget ønsker forelagt projektoplægget i løbet af 2016.

 

18. Forslag til lokalplan 203 for en ny K. B. Hal samt tillæg 12 til Kommuneplan 13

Sagsnr.: 01.02.05-P16-28-15

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til lokalplan og tillæg til kommuneplan, der muliggør opførelse af en ny K. B. Hal og udbygning af eksisterende tennishal samt udvikling af området ved Peter Bangs Vej 147 til et moderne og tidssvarende idrætsanlæg.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2013 og forslag til lokalplan 203 offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering eller VVM-redegørelse.

Sagsfremstilling

K. B. Hallen blev opført i 1938, som omdrejningspunkt i det, der dengang var Europas største private sportsanlæg, bestående af flere sportshaller, klubfunktioner, udendørs svømmebassin samt tennis- og boldbaner. I 2011 blev hallen totalt ødelagt i en brand og senere nedrevet i 2015. Arkitekten bag K. B. Hallen var Hans Hansen og ingeniør Christen Ostenfeld. K. B. Hallen er hjemsted for Kjøbenhavns Boldklub (KB), som blev stiftet i 1876, og som stadig er en af Danmarks største idrætsforeninger med over 4.500 medlemmer. K. B. Hallen var rammen for sport og store præstationer, men hallen var også et kært folkeeje i kraft af sin originale arkitektur og den ramme som hallen samtidig dannede for kultur og musik i verdensklasse igennem næsten 75 år.

Lokalplanen muliggør opførelsen af den nye K. B. Hal som en værdig efterfølger til den oprindelige hal, med klare referencer til det historiske anlæg og som samtidig bliver en effektiv og fleksibel hal. Arkitekturen forankres i det historiske udgangspunkt, og den nye hal kobles til det tilbageværende anlæg og videreføres med en række bygningsmæssige genkendelige elementer. Forud for lokalplanen blev der udskrevet en indbudt arkitektkonkurrence i nært samarbejde med Stadsarkitekten, som også undervejs i forløbet har fulgt projektet tæt.

Med lokalplanen sikres en sammenhængende helhedsplan for området ud fra områdets særlige karakter med tennisbaner og fodboldbaner flankeret af KBs haller. Ud over K. B. Hallen muliggøres en udvidelse af tennishallen og etablering af en kontor- og fitnessbygning hvoraf sidstnævnte dog vil kræve en supplerende lokaplan.

Den nye K. B. Hal placeres i samme område og i samme akse som den historiske hal og bliver op til 6.500 m² i 2 etager samt kælder, og den vil kunne rumme op til 4.900 tilskuere. Den eksisterende tennishal udbygges i anlæggets sydvestlige hjørne og bliver op til 2.000 m² i ét plan. En ny bygning til sportsrelateret kontorerhverv og fitness kan placeres i det nordvestlige hjørne mod K. B. Hallen Station. Bygningen kan rumme op til 2.000 m² i op til 2 etager med tanke om at placere 2 hard court tennisbaner på taget. Bygningens udtryk er endnu ikke nærmere defineret, og vil som nævnt kræve supplerende lokalplan. En let og transparent overdækning af den eksisterende swimmingpool på ca.1.000 m2 muliggøres, men vil kræve en senere godkendelse af kommunalbestyrelsen, da den tilstødende del af KB Hallen med kommuneplantillægget erklæres bevaringsværdigt.

Der etableres en ny og direkte fodgængerforbindelse mellem KB Hallen station og idrætsanlæg, ved at nedrive det eksisterende materialeskur i skel mod K. B. Hallen Station. Derved åbnes til den eksisterende cykel- og gangsti langs banen. Dette er særligt en fordel for børn og unge med ærinde på sportsanlægget, da de derved ikke skal ud langs den trafikerede Peter Bangs Vej. 

Udformning af K. B. Hallen
Den nye K. B. Hal bliver kendetegnet ved hal-buen og den horisontale 1. sal, der svæver ca. 4 m over terræn, som det var tilfældet i den oprindelige hal. Den nye hal er mere åben i sit udtryk end den gamle, idet buens endegavl mod Peter Bangs Vej udføres i glas, så gæster og forbipasserende får et flot kig ind i foyeren. Hallen får en væsentlig bedre lydisolering end tidligere, hvorved hallen konstruktionsmæssigt forøges i højde i buens toppunkt med ca. 5 m. Hallens bredden forøges med ca. 17 m for at få bedre plads til publikums- og kunstnerfaciliteter, og fordi der i dag er større krav til hallens mål og tilskuerkapacitet ved internationale tennis- og håndboldkampe.

Udbygningen af den eksisterende tennishal på områdets sydvestlige hjørne videreføres i samme arkitektur og som en forlængelse af den eksisterende hal.

Landskab

Hovedgrebet for landskabet er at bevare de eksisterende sportsaktiviteters råderum og kvaliteter samt at optimere udearealerne, så der er plads til sport, leg og rekreation. I forbindelse med nybyggeri omdisponeres flere af tennisbanerne. Anlægget skal virke åbent og inviterende både dag og aften.

 

Beplantningen langs den tidligere K. B. Hal foreslås fjernet for at muliggøre byggeriet af den nye hal. Det markante egetræ på den interne plads ved restaurant Granen samt andre træer internt på anlægget bevares. Derudover sikres ny træbeplantning mellem fodboldbaner og parkeringsområdet. Med den nye K. B. Hal bliver der skabt nye udearealer langs de områder, der støder op til tennis- og fodboldbanerne. Mod tennisbanerne placeres administration og artistfaciliteter i stueetagen således, at der skabes aktivitet i bygningen langs det nye gaderum. Desuden vurderes opholdsnicher og aftenbelysning at være til gavn for klubbens medlemmer og den omkringliggende by i øvrigt. For- og sidearealer befæstes med mørke fliser. Belægningen omkranser den nye hal og binder forpladsen sammen med det øvrige anlæg og den indre plads mellem tennishallen og tennisklubhuset.

Ophævelse af servitut
For at muliggøre den nye K. B. Hal ophæves et punkt i en deklaration fra 1938. Pkt. 10 i deklarationen omhandler en 19 m byggelinje, der friholder et areal for bebyggelse mellem boligbebyggelsen og KBs anlæg svarende til, hvor den nordlige facade af den tidligere K. B. Hal var placeret. Det er Frederiksberg Kommune "alene", der er påtaleberettiget og kan ophæve servitutten. Genopførelse af K. B. Hallen overskrider byggelinjen med mindre end 2 m, og overskridelsen sker alene i første sals højde som et fremspring på facaden. Bygningerne på naboejendommene påvirkes kun i begrænset omfang af overskridelsen, idet reduktionen i bygningsafstand er relativt lille. 

Lokalplanen optager bestemmelser, der med mindre justeringer stadig friholder pågældende areal for bebyggelse, men samtidig muliggør opførelsen af den nye K. B. Hal.

 

Skyggefilm kan ses på: http://video.frederiksberg.dk/channel/9939052/kort-og-data, der viser, at der er meget få skyggegener ved en forøgelse af hallens størrelse i forhold til de overforliggende boliger.

 

Trafik og parkering
Ankomsten med bil og lastbil foregår uændret via overkørsel fra forpladsen ved Peter Bangs Vej, der er opdelt i henholdsvis ind- og udkørsel. Herfra fordeles bil og cykler til parkering i det øst og vestgående areal nord for selve anlægget (hallen m.v.). Der eksisterer i dag 186 bil parkeringspladser nord for hallen. Derudover forefindes inde på KBs anlæg cykelparkering. Kommunens støjkortlægning 2012 viser et trafikstøjniveau på forpladsen (fra Peter Bangs Vej) på ca. 58-63 dB (Lden). Årsdøgntrafikken på Peter Bangs Vej er ca. 20.000 køretøjer i døgnet. KB har foretaget en optælling af medlemmernes brug af anlægget. Optællingen viser, at belægningen på P-pladserne på alle tidspunkter af døgnet er beskeden, mellem 0-50 køretøjer. Optællingen er foretaget uden den gamle K. B. Hal i drift, da der ikke findes særlige registreringer (trafikmæssigt) fra denne periode.

 

I projektet fastholdes 171 parkeringspladser. Der er reduceret i antallet af parkeringspladser til fordel for cykelparkeringspladser, da folk i langt højere grad end tidligere anvender andre transportmidler end bil, navnlig cykel og kollektiv trafik, særligt som tilskuer til koncerter og sportsarrangementer. Der etableres 7-8 handicapparkeringspladser. Derudover etableres 162 faste cykelparkeringspladser og ca. 258 fleksible cykelparkeringspladser, til brug for større og mere 'cykeltunge' arrangementer. Samtidig udlægges 80 cykelparkeringspladser, som kan etableres såfremt behovet opstår.

Langs hallens østfacade etableres et overdækket lasteareal med adgang til den nye KB hal. Der etableres som nævnt en ny forbindelse, som giver mulighed for mere direkte adgang til anlægget fra KB-station.

KBs egne medlemmers brug af anlægget forventes uændret, og det forventede højere aktivitetsniveau i den nye hal forventes kun i beskedent omfang at give anledning til mertrafik. Generelt vurderes messer og konferencer at give anledning til mest transport til/fra anlægget i egen personbil etc., hvilket kan medføre mertrafik i nærområdet. Sandsynligheden herfor vurderes dog som beskeden, da KB forventer, at kun 15 pct. af aktiviteterne vil være messer/konferencer. Området forventes primært anvendt til koncerter og sportsarrangementer, hvor erfaringerne fra de tidligere aktiviteter i hallen er, at langt den største del af tilskuere her vil komme med enten cykel/gang eller kollektiv trafik. Der forventes ikke væsentlige ændringer i trafikstøjen eller luftforureningen, som helt overvejende er knyttet til forpladsen og styret af trafikmængden på Peter Bangs Vej.

Støj og gener i området
Der er i projektet lagt stor vægt på at reducere generne ved arrangementer for beboere og omgivelser i nærområdet. Således flyttes lasteområdet fra det eksisterende ved hallens forareal til hallens østfacade med adgang til den nye K. B. Hals sceneområde. Porten til lasteområdet placeres således 60 m væk fra parkeringsarealet, hvorved de tidligere støjgener reduceres væsentligt. Derudover lydisoleres hallen betydeligt bedre end tidligere ligesom hallen med foyer etc. vurderes at reducere uhensigtsmæssig brug af forplads som opholdsareal. Belysningen af forpladsen sammen med K. B. Hallens oplyste foyer vil generelt bidrage til en øget tryghed i området. Der er i lokalplanen taget højde for, at belysningen skal være rolig og afdæmpet, og at den ikke må være generende for naboer og omgivelserne.

Det vurderes, at risikoen for cykelkaos på forpladsen ved større arrangementer, minimeres betydeligt ved at øge antallet af cykelparkering inden for KBs matrikel.

Bæredygtighed
KB forventer at opstille solcelleanlæg på taget af den eksisterende del af K. B. Hallen. Solcellerne skal bl. a. drive belysningsanlæg og de mange tekniske installationer i hallen. Derudover arbejder KB med at etablere opsamlingstanke, der både kan tilbageholde vand ved større regnskyl samtidig med, at de kan bruges til at afvande banerne i sommerhalvåret. Generelt vil den nye K. B. Hal kun øge befæstningen marginalt. Udvidelsen af tennishallen vil medføre, at der skal etableres forsinkelse eller nedsivning af tagvand. Dette udføres lokalt på stedet. Der skal etableres grønt tag fx. i form af sedum på de fladere dele af K. B. Hallens tag.

Miljøvurdering og VVM screening
Forvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i VVM-bekendtgørelsens samt lov om miljøvurdering, at projektet og lokalplanen, ikke med sin størrelse, art og udformning vil påvirke miljøet væsentligt. Der skal derfor ikke udarbejdes en VVM–redegørelse eller Miljørapport. Kommunen ligger i sin afgørelse vægt på, at ændringen - udvidelsen af K. B. Hallen og de sportslige aktiviteter er forholdsvis begrænsede, og at der i tilknytning til ændringen/udvidelsen gennemføres en række foranstaltninger, som vil reducere miljøbelastningen.

By- og Miljøområdets vurdering
By- og Miljøområdet vurderer, at den nye K. B. Hal kan blive en værdig efterfølger til den oprindelige hal. Der er klare referencer til det historiske anlæg, og det vurderes, at den nye hal kobles til det tilbageværende anlæg på en overbevisende måde med en række bygningsmæssige genkendelige elementer. Det vurderes samtidig, at en udvidelse af K. B. Hallen i forhold til den tidligere hal, er godt indpasset i området, og at der er taget de fornødne forholdsregler i forhold til skyggegener, størrelse og materialitet.

Det vurderes, at anlægget kan rumme den samlede udvidelse med K. B. Hal, Tennishal og senere kontor/fitness, uden at gå på kompromis med områdets oprindelige hovedidé. Forvaltningen vurderer, at de tilføjede og udvidede elementer vil tilføre synergi og større anvendelighed til sportsanlægget.

Forvaltningen vurderer samtidigt, at der er fundet en fornuftig og fleksibel parkeringsløsning indenfor KBs matrikel og uden store omdisponeringer. Der er gode bus- og cykelforbindelser, og anlægget ligger meget stationsnært med egen station samt tæt på Peter Bangs Vej Station med hver deres linje på s-togsnettet. Forvaltningen har vægtet cykelparkeringen højt, da det vurderes, at en stor del af tilskuerne vil tage cyklen bl.a. på grund af den generelle udvikling i transportformer, og fordi der med planen sikres en bedre kobling til jernbanestien. Forvaltningen vurderer sammenfaldende, at der med de gennemførte foranstaltninger; selv med et højere aktivitetsniveau end tidligere, ikke vil være en væsentlig negativ effekt knyttet til projektet. Trafikpåvirkningen i området forventes således i store træk at være uændret.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 11. januar 2016, Magistraten 18. januar 2016, Kommunalbestyrelsen 25. januar 2016.

LRM/MTJ.

Historik

Indstilling 11. januar 2016, pkt. 11:

By- og Miljøområdet indstiller,

1.at forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2013 og forslag til lokalplan 203 offentliggøres i en periode på 8 uger,

2.at der afholdes borgermøde i høringsfasen,

3.at der ikke udarbejdes miljøvurdering eller VVM-redegørelse.



Indstilling 18. januar 2016, pkt. 28:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2013 og forslag til lokalplan 203 offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering eller VVM-redegørelse.

 

19. Nyt regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune

Sagsnr.: 05.07.00-G01-8-15

Resumé

Udstedelse af nye vejlove i 2014 og 2015 har medført et behov for at ændre kommunens regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Frederiksberg. Behovet er rent formelt og vedrører kun regulativets lovreferencer. Lejligheden benyttes dog også til at tydeliggøre bestemmelsen om, at borgere skal sørge for renhold af de inderste 40 cm af et fortov ud for egen matrikel. Der er således ingen substansændringer i det ændrede regulativ. Regulativet og ændringerne heri skal formelt godkendes af Kommunalbestyrelsen, hvorfor det nu fremlægges til godkendelse i By- og Miljøudvalget.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at det nye regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Frederiksberg godkendes.

Sagsfremstilling

Som led i arbejdet med at skære ned i antallet af love på vejområdet er lov om vintervedligehold og lov om grundejerbidrag ophævet, og bestemmelserne er indarbejdet i lov om offentlige veje fra 27. december 2014 og bekendtgørelse om lov om private fællesveje fra 4. november 2015. Derfor er det nødvendigt at ændre kommunens regulativ således, at henvisningen til lovgivningen bliver korrekt.

 

I den forbindelse benyttes samtidig lejligheden til at præcisere reglen om, at en grundejer skal renholde de inderste 40 cm af fortovet. Formuleringen i det nuværende regulativ har vist sig ikke at være tydelig nok.

 

Det nye regulativ er vedhæftet som bilag 1.

 

Regulativet har været forelagt Rigspolitiet, som havde småjusteringer, der er blevet indarbejdet i regulativet, men herudover har de godkendt det.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

Med de foreslåede præciseringer i det nye regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Frederiksberg vurderer By- og Miljøområdet, at opgavefordelingen i forhold til renhold og vedligehold er præcise.

Økonomi

Ændringen af regulativet har ikke økonomiske konsekvenser, da der ikke er substansændringer i forhold til i dag.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 11. januar 2016, Magistraten 18. januar 2016, Kommunalbestyrelsen 25. januar 2016.

SV/SHL

Historik

Indstilling 11. januar 2016, pkt. 12:

By- og Miljøområdet indstiller,

at det nye regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Frederiksberg godkendes.



Indstilling 18. januar 2016, pkt. 29:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at det nye regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Frederiksberg godkendes.

Bilag

 

20. Byfornyelsesbeslutning for ejendommen Falkoner Allé 60-62

Sagsnr.: 01.11.00-G01-64-15

Resumé

Ejendommen har søgt om byfornyelsesstøtte til etablering af manglende badeværelser samt istandsættelse af klimaskærm og energiforbedrende tiltag. Ejendommen er prioriteret som nr. 4 på listen over dette års ansøgere, og indstilles derfor til støtte.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Johnny Gehlsen og Sine Heltberg) indstiller,

1. at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for Falkoner Allé 60-62 på grundlag af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 14.306.608 kr. og med en samlet støtte på 7.375.01 kr.

2. at der meddeles anlægsbevilling på 6.983.947 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 3.491.974 kr. finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Mette Bang Larsen) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Sbs rådgivning A/S har på ejers vegne fremsendt prissat projektforslag for bygningsfornyelse af ejendommen Falkoner Allé 60-62, som er en privat udlejningsejendom. Ejendommen er opført i 1896 og indeholder i alt 19 boliger. Det samlede beboelsesareal udgør 2.222 m², og den gennemsnitlige boligstørrelse er på 116,9 m².

 

Ejendommen er nr. 4 på den prioriterede liste over ansøgere, der blev godkendt på Bolig- og Ejendomsudvalgets møde den 27. april 2015. Begrundelsen findes i at ejendommen indeholder boliger med utidssvarende badeforhold, i form af badekabiner i opholdsrum uden fugtsikring og ventilation. Dele af klimaskærmen er desuden så nedslidt, at det kræver udskiftning.

 

Med det forelagte byfornyelsesprojekt vil ejendommen få en væsentlig reduktion af energiforbruget samt et væsentlig bedre indeklima og tidssvarende badeforhold. Den vil dermed også for fremtidige lejere fremstå tidssvarende.

 

Projektet falder hermed ind under kriteriet om at opfordre ejere af udlejningsejendomme uden funktionelle badeværelser til at fremsende et projekt, som indeholder forslag til etablering af badeværelser, køkkener og opretning af ejendommens klimaskærm, herunder også at udføre tiltag, som anført i ejendommens energimærkningsrapport. Ansøgningskriterierne, der er indeholdt i strategien for byfornyelsen 2015-2018, blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 1. december 2014. Det blev samtidig vedtaget, at ejere af udlejningsejendomme skal høre lejere over det projekt, hvortil der søges støtte.

 

Byfornyelsesprojektet omfatter udskiftning og efterisolering af tag på trappetårne, etablering af omfangsdræn og udvendig efterisolering af kælderydervæg, afrensning og istandsættelse af facader, udskiftning af butiksvinduer, efterisolering af gavl, istandsættelse af hoved- og bitrapper, efterisolering af port, efterisolering af dæk mod kælder, etablering af 9 nye badeværelser, etablering af gulvvarme i nye badeværelser, delvis udskiftning og istandsættelse af tekniske installationer i forbindelse med etablering af nye køkkener og badeværelser, efterisolering af tekniske installationer i henhold til energimærkningsrapporten, etablering af ventilation til nye badeværelser, istandsættelser af kloaker i nødvendigt omfang.

 

Projektet indeholder energiforbedrende tiltag, som er indeholdt ejendommens energimærkningsrapport. Ud fra en standardberegning, baseret på årligt kWh-forbrug i forhold til de planlagte tiltag, skønnes energibesparelsen at udgøre 31 %, svarende til en årlig CO2-gevinst på ca. 37,9 ton.

 

Høring af beboerne:

I forbindelse med den afholdte høring af lejerne, har ejers rådgiver sbs rådgivning A/S, udsendt høringsmateriale til beboerne. I materialet er der bl.a. redegjort for projektets omfang, tidsplan og forventede økonomiske konsekvenser i form af huslejestigninger. Herudover er forholdene omkring midlertidig og permanent genhusning beskrevet samt mulighederne for at opnå indfasningsstøtte som følge af lejestigninger. Der er i høringsmaterialet henvist til Socialministeriets materiale om både genhusning og byfornyelse af udlejningsejendomme. Kopi af høringsmateriale, indsigelser og høringssvar er vedlagt som bilag til indstillingen.

 

Høringsprocessen blev indledt med et beboermøde, hvor bygherres rådgiver, sbs redegjorde for projektet, og beboerne havde mulighed for at stille spørgsmål og forslag hertil. Selve høringsperioden er herefter inddelt i to etaper. I første høringsperiode fremkom i alt 13 henvendelser, hvoraf de 9 havde karakter af spørgsmål og ønsker til projektet. Herudover havde 4 henvendelser karakter af indsigelser og omhandlende lejeniveauet og placering af hårde hvidevare. Efter besvarelse af henvendelserne fra 1. høringsrunde, blev beboerne endnu engang hørt over projektet, og i denne 2. høringsrunde fremkom der ikke nogen indsigelser fra beboerne.   

 

På grund af arbejdernes omfang og karakter, vil 9 boliger blive midlertidig genhuset i ombygningsperioden. Da lejestigningen for disse boliger vil overstige 192 kr. pr. m² (2016 niveau), vil beboerne desuden blive tilbudt permanent genhusning, jf. § 61, stk. 2 i byfornyelsesloven.

 

Lejemæssige konsekvenser:

Forbedringsomkostningerne til etablering af badeværelser, nye køkkener samt energibesparende foranstaltninger finansieres af udlejer og lejer. Den gennemsnitlige huslejestigning er på baggrund af ydelsen på et 20-årigt realkreditlån beregnet til 240 kr. pr. m² før indfasningsstøtte. Den gennemsnitlige årlige førleje er oplyst til 824 kr. pr. m², så den samlede gennemsnitlige leje efter ombygningen udgør 1.114 kr. pr. m² før indfasningsstøtte. Den gennemsnitlige indfasningsstøtte er beregnet til 32 kr. pr. m² det første år. Nettohuslejen udgør derfor det første år 1.082 kr. pr. m².

 

I beregning af den individuelle lejestigning tages der højde for de faktiske forhold i hver enkelt lejlighed. Den månedlige leje efter byfornyelsen for en lejlighed med gennemsnitsstørrelsen 116,9 kr. pr. m². vil det første år blive på 10.545 kr. efter indfasningsstøtte. 

 

Lovgrundlag:

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde støtte til udgifter til bygningsfornyelse til private udlejningsboliger, som mangler installation i form af tidssvarende opvarmning, wc eller bad i boligen, eller som er opført før 1960, og er væsentlig nedslidt. Beslutningen kan omfatte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, der vedrører bygningen. Støtten kan gives som kontant støtte til vedligeholdelsesudgifter og som indfasningsstøtte til forbedringsarbejder. Kommunalbestyrelsen kan desuden stille arkitektoniske, miljømæssige og udførelsesmæssige betingelser for støtte samt krav om gennemførelse af bestemte arbejder. De støtteberettigede ombygningsudgifter opdeles i forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter i overensstemmelse med principperne i leje- og boligreguleringsloven.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet har gennemgået det fremsendte materiale og vurderer, at en beslutning om bygningsfornyelse med det forelagte projekt vil forbedre ejendommens energimæssige egenskaber og indeklima samt sikre tidssvarende badeforhold. Byfornyelse af Falkoner Allé 60-62 ses desuden som en naturlig forlængelse af den mangeårige indsats, der har været for at skabe tidssvarende og attraktiv boliger uden installationsmangler i kommunen.

 

Forvaltningen har forhandlet med ejeren om projektets indhold og finansiering. Der er indgået aftale om, at projektet indstilles godkendt med en samlet ombygningsudgift på 14.306.608 kr. Støtten omfatter tilskud på 65 % til vedligeholdelsesudgifter, udgifter til Byggeskadefonden, genhusning, indfasningsstøtte og tinglysningsafgift, i alt beregnet til 7.375.019 kr. Indfasningsstøtten (huslejetilskud til forbedringsdelen) beregnes som 2/3 af det beløb, huslejestigningen overstiger 192 kr. pr. m² (2016-niveau), og aftrappes over en tiårig periode. Støtten bortfalder ved fraflytning.

 

Frederiksberg skal fastholde og udvikle boligkvaliteten for alle, samt bidrage til reduktion af CO2-udledningen gennem energieffektivisering af den eksisterende boligmasse (Frederiksbergstrategien 2012). Byfornyelsen af Falkoner Alle 60-62 understøtter strategien.

Økonomi

Støtte til vedligeholdelsesudgifter på 4.823.688 kr., bidrag til Byggeskadefonden på 214.599 kr. samt udgifter til genhusning på 1.944.000 kr. og tinglysning på 1.660 kr., i alt 6.983.947 kr., skal ved ombygningens afslutning, betales kontant som refusionsberettiget udgift. Udgifter til indfasningsstøtte på 391.072 kr. udbetales over en 10-årig periode, og er ligeledes refusionsberettiget. Den samlede støtte udgør herefter 7.375.019 kr., og da refusion fra Staten er 50 %, udgør kommunens samlede nettoudgift således 3.687.510 kr.

De samlede anlægsudgifter hvortil der søges anlægsbevilling udgør 6.983.947 kr., og refusionen til disse udgifter udgør 3.491.974 kr.

Statens andel kan afholdes indenfor den udmeldte udgiftsramme, og kommunens andel kan afholdes indenfor det på budgettet afsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 11. januar 2016, Magistraten 18. januar 2016, Kommunalbestyrelsen 25. januar 2016.

LRM/ED

Historik

Indstilling 11. januar 2016, pkt. 2:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for Falkoner Allé 60-62 på grundlag af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 14.306.608 kr. og med en samlet støtte på 7.375.019 kr., 

2. at der meddeles anlægsbevilling på 6.983.947 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 3.491.974 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.



Indstilling 18. januar 2016, pkt. 30:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Johnny Gehlsen og Sine Heltberg) indstiller,

1. at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for Falkoner Allé 60-62 på grundlag af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 14.306.608 kr. og med en samlet støtte på 7.375.01 kr.

2. at der meddeles anlægsbevilling på 6.983.947 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 3.491.974 kr. finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

 

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Mette Bang Larsen) tog forbehold.

 

21. Kriterier for lejlighedssammenlægninger

Sagsnr.: 03.01.00-G01-8-12

Resumé

Bolig- og Ejendomsudvalget har på en række møder i 2015 drøftet, hvorvidt udvalget ønsker at stille forslag til Kommunalbestyrelsen om at revidere retningslinjerne for sammenlægning af lejligheder, som blev godkendt af et flertal i Kommunalbestyrelsen den 26. november 2012.

Med udgangspunkt i udvalgets drøftelser har forvaltningen fremlagt et oplæg til reviderede kriterier. Sagen forelægges hermed påny, efter der er indhentet en udtalelse fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman og Johnny Gehlsen) indstiller,  

1. at kompetencen til at meddele tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal mellem 130 m2 og 160 m2, delegeres til forvaltningen, der skal afgøre sagerne efter de samme retningslinjer, som gælder for beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal op til 130 m2, idet der forelægges en halvårlig statussag,

2. at forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder mellem 145 m2 og 160 m2 (bruttoetageareal) ikke finder anvendelse som konsekvens af beslutningen om, at det er delegeret til forvaltningen,

3. at forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder over 160 m2 godkendes.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Sine Heltberg og Mette Bang Larsen) indstiller, at alle sammenlægningssager over 130 m2 afgøres efter konkret vurdering i Bolig- og Ejendomsudvalget.

Sagsfremstilling

Til Bolig- og Ejendomsudvalgets møde den 16. november 2015 forelå forvaltningens notat om vurdering af kriterierne for sammenlægning af lejligheder. Notatet erstattede notatet "Kriterier for sammenlægning af lejligheder" dateret 4. november 2015, der var fremlagt til Magistratens møde den 9. november 2015, som alene omhandlede spørgsmålet om kompetencen til at træffe afgørelser og forslag om en årlig evaluering. Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at indhente en vejledende udtalelse fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i forhold til lovligheden af de reviderede kriterier.

 

Forvaltningen har den 11. december 2015 modtaget følgende udtalelse fra ministeriet:

 

"Frederiksberg kommunes Bygge-, Plan og Miljøafdeling har med mail af 3. december 2015 rettet henvendelse til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og bedt om en vejledende udtalelse vedrørende forslag til reviderede retningslinjer for vurdering af ansøgninger om tilladelse til sammenlægning af beboelseslejligheder i kommunen.

 

I den anledning skal ministeriet meddele, at administrationen af reglerne i boligreguleringslovens kapitel VII om benyttelse af boliger er henlagt til kommunalbestyrelsen - herunder også kommunens interne retningslinjer for administrationen af boligreguleringslovens § 46. Hertil kommer, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitel VII er endelige, og derfor ikke kan påklages til højere administrativ myndighed. Ministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at forholde sig til kommunernes konkrete retningslinjer.

 

Generelt om reglerne i boligreguleringslovens kapitel VII kan man dog oplyse, at reglerne er indført med det formål at sikre, at den forhåndenværende boligmasse udnyttes på en effektiv måde og ikke formindskes. Kompetencen er tillagt kommunalbestyrelsen fordi kommunen i henhold til den sociale lovgivning er ansvarlig for og har pligt til at skaffe husly til husvilde. Det er på den baggrund, at kommunalbestyrelsens beføjelser vedrørende nedlæggelse af beboelseslejligheder og disses anvendelse til andet end helårsbeboelse skal ses."  

 

På baggrund af udtalelsen fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, vurderer By- og Miljøområdet, at det vil være i overensstemmelse med boligreguleringsloven, at vedtage de beskrevne reviderede retningslinjer for vurdering af ansøgninger om tilladelse til sammenlægning af beboelseslejligheder i kommunen. 

 

Tidligere sagfremstilling:

Magistraten besluttede på mødet den 2. november 2015 at anmode forvaltningen om, at vurdere lovligheden af forslaget, samt indarbejde en årlig evaluering med afrapportering til til udvalget. Heri skal oplyses om antallet af ansøgninger, der er afgjort af forvaltningen med angivelse af lejlighedsstørrelser samt registrering af de forhold, der er lagt vægt på ved afgørelsen.

 

Bolig- og Ejendomsudvalget drøftede på sit møde den 21. september 2015 det forvaltningsoplæg til reviderede retningslinjer, der var indeholdt i dagsordensteksten. Udvalget besluttede at udsætte sagens behandling. På baggrund af udvalgets drøftelser har forvaltningen beskrevet et revideret oplæg vedr. retningslinjer for administration af ansøgninger om sammenlægning af lejligheder. Oplægget er indeholdt i bilag 3 til dagsordenspunktet.

 

Med baggrund i Bolig- og Ejendomsudvalgets tematiske drøftelser af sagen fremlægger forvaltningen i det følgende, et udkast til forslag om nye retningslinjer for behandling af ansøgninger om lejlighedssammenlægninger.

 

Lejligheder med et samlet bruttoetageareal 130 m2-145 m2:

 

Nedre grænse for, hvilke sager Bolig- og Ejendomsudvalget ønsker forelagt til afgørelse:

Forvaltningen kan give tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, hvor det samlede areal ikke overstiger 145 m2 forudsat, at de generelle objektive betingelser i boligreguleringslovens kapitel VII (erklæring om frivillig fraflytning og erklæring om, at den tilbageblivende lejer er indforstået med sammenlægningen og ønsker at overtage det samlede lejemål) er opfyldt.

 

Lejligheder med et samlet bruttoetageareal mellem 145 m2 og 160 m2

Når det samlede bruttoetageareal af de lejligheder, der ønskes sammenlagt, er mellem 145 m2 og 160 m2 træffes afgørelsen af Bolig- og Ejendomsudvalget efter konkret vurdering. I denne vurdering indgår en bedømmelse af nedenstående kriterier.

 

a. Lejligheder uden tidssvarende sanitære forhold

  • Ved afgørelser af ansøgninger indgår oplysning om afstanden ud for wc/bad, om der er adskilt bruseniche eller badekar, og om der er mekanisk ventilation og vådrumdsindretning i henhold til gældende bygningsregler, og det vurderes, om det er muligt at etablere tidssvarende sanitære installationer i boligen med bibeholdelse af lejlighedens beboelsesrum og med bibeholdelse af boligen som en tidssvarende og hensigtsmæssig familiebolig.

 

b. Den ene lejlighed er en kælderlejlighed

  • Der gives som udgangspunkt tilladelse til at sammenlægge en kælderlejlighed med en lejlighed, hvor hele arealet er over terræn.
  • Hvis den ene lejlighed er en kælderlejlighed, lægges der vægt på, at lejlighedens toilet og øvrige afløb afbrydes i forbindelse med sammenlægningen, sådan at risikoen for opstigende kloakvand i forbindelse med skybrud nedbringes. Der  stilles betingelse om, at dette gennemføres inden et år efter, at tilladelsen er givet, og der kan ikke meddeles ibrugtagningstilladelse til ombygningsarbejderne, før afbrydningen er gennemført.

 

c. Lejligheder med utidssvarende køkkenfaciliteter

  • Oplysninger om at køkkenforholdene i en af lejlighederne er utidssvarende kan indgå i vurderingen. Det forudsættes, at der ikke vil kunne indrettes et funktionelt køkken i lejligheden samtidig med, at antallet af beboelsesrum i lejligheden bibeholdes.
  • Der lægges vægt på, om der er mulighed for at indrette tidssvarende køkkenfaciliteter, samtidigt med at lejlighedens beboelsesrum bibeholdes og med at lejligheden kan fungere som en tidssvarende og hensigtsmæssig familiebolig

 

d. Lejligheder, der er uhensigtsmæssigt indrettet

 

I vurderingen af, om der bør gives tilladelse til at sammenlægge lejligheder, kan indgå oplysninger om, at den ene lejlighed er uhensigtsmæssigt indrettet, og at dette kun kan afhjælpes ved sammenlægning. Som eksempel på uhensigtsmæssig indretning kan nævnes:

  • at der er uhensigtsmæssige lysforhold i lejligheden, fx. en ensidigt belyst lejlighed, der på grund af skygge fra omliggende bygninger og/eller træer er mørk/uden sollys
  • at lejligheden er støjbelastet, fx. lejligheder hvor alle opholdsrum er placeret mod en stærkt trafikeret gade. Det kan tillægges vægt, hvis der er tale om en stuelejlighed.
  • at lejlighedens nettoetageareal (boligarealet) afviger usædvanligt meget fra bruttoetagearealet (som udgangspunkt mere end 10 %), hvilket fx. kan være tilfældet for lejligheder med brede trapper, altangang o.lign.

 

Derudover kan udvalget lægge vægt på helt særlige forhold, der gør en bolig uhensigtsmæssig/utidssvarende, og som kan afhjælpes ved lejligheds sammenlægninger.

 

e. Særlige forhold

I bedømmelsen af, om der kan meddeles tilladelse som følge af særlige forhold hos ansøger, lægges vægt på følgende forhold:

  • at husstanden er større end sædvanligt for husstande, der bor i den pågældende lejlighedstype. Som udgangspunkt anses husstanden for større end sædvanligt, hvis det samlede antal medlemmer af husstanden er større end antallet af beboelsesrum. Konkret forestående familieforøgelse ved fødsel eller andet kan indgå i vurderingen. Midlertidig udvidelse af husstanden tages ikke i betragtning,
  • særlige sociale- eller helhedsmæssige forhold. Fx vil oplysninger om hensynet til beboeres pladskrævende fysiske handicap indgå i den konkrete vurdering.

Der kan stilles krav om genetablering af de to lejligheder ved fraflytning, uanset at sammenlægningen - og dermed retableringen - forudsætter væsentlige ombygninger.

 

Lejligheder med et samlet bruttoetageareal, der er større end 160 m2.

Når det samlede bruttoetageareal af de lejligheder, der ønskes sammenlagt er større end 160 m2, træffes afgørelsen ligeledes af Bolig- og Ejendomsudvalget efter konkret vurdering.

 

a. Særlige forhold, der kan indgå i bedømmelsen af ansøgninger om sammenlægninger af store lejligheder (samlet bruttoetageareal over 160 m2).

Når den sammenlagte lejlighed bliver større end 160 m2 træffes afgørelsen af Bolig- og Ejendomsudvalget - ligeledes efter konkret vurdering. Udgangspunktet er, at der kun gives tilladelse, når de nedenfor beskrevne forhold, der er uddybet i beskrivelsen ovenfor, gør sig gældende:

  • der tages hensyn til særlige sociale- og sundhedsmæssige forhold for  et af husstandens medlemmer
  • der tages hensyn til, at den ene lejlighed er en kælderlejlighed, og der lægges i så fald vægt på, at lejlighedens toilet og øvrige afløb kan afrydes i forbindelse med sammenlægningen, sådan at risikoen for opstigende kloakvand i forbindelse med skybrud nedbringes. Det stilles som betingelse for tilladelsen, at toilet og øvrige afløb kan afbrydes inden et år efter, at tilladelsen er givet.

 

Særlige lejlighedstyper

For bedømmelsen af ansøgninger om sammenlægning af særlige beboelseslejligheder gælder,

  • at der gives tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der ved opførelsen var indrettet og benyttet som bolig for een husstand uanset areal,
  • at udvalget lægger vægt på, om den pågældende to-familie-ejendom efter nutidig målestok naturligt anvendes som et familiehus,
  • at udvalget lægger vægt på, om de boliger, der ønskes sammenlagt ud fra en konkret nutidsvurdering, fremtræder som en naturlig bolig for een husstand.

 

Generelt

Det indgår ikke i vurderingen, om der etableres en erstatningsbolig for den lejlighed, der nedlægges i forbindelse med sammenlægeningen.

For alle lejlighedssammenlægninger gælder, at Byggeri & Arkitektur skal stille krav om, at der sker en fysisk sammenlægning inden for en tidsmæssig periode på 1 år. Såfremt den fysiske sammenlægning ikke gennemføres bortfalder tilladelsen.

 

Øvrige forhold

Forvaltningen vurderer, at kriterierne bør suppleres med en beslutning om, at Byggeri & Arkitektur skal stille krav om, at der sker en fysisk sammenlægning inden for en tidsmæssig periode på 1 år, og at tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke udnyttes inden for den angivne frist. Dette krav vil være af betydning for kommunens kontrol med tomme boliger.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt efterspørgslen efter boliger af varieret størrelse vil kunne tilgodeses på trods af en stigning i antallet af lejlighedssammenlægninger, kan forvaltningen henvise til Befolknings- og Boligprognose COWI, og Befolkningsprognosen side 24, der var fremlagt på Bolig- og Ejendomsudvalgets møde den 23. marts 2015, og forvaltningen kan derudover oplyse, at det forventes, at der i årene 2014 og 2015 tages i alt ca. 200 nye etageboliger og ca. 550 nye ungdoms-/kollegieboliger i brug. De omtalte bilag er fremlagt på sagen..

 

Lovgrundlag:

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kapitel VII.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at de vedtagne kriterier (Kommunalbestyrelsen 26. november 2012) har fungeret hensigtsmæssigt, men set i lyset af udvalgets ønske om en tematisk drøftelse af problemstillingen, peger forvaltningen på, at de foreslåede kriterier vil udgøre et mere nuanceret grundlag for udvalgets arbejde med kommunens boligudvikling med hensyn til tilvejebringelse af større boliger ved lejlighedssammenlægning. Denne mere udførlige beskrivelse af hvilke kriterier, der kan indgå i vurderingen, vil samtidigt udgøre et bedre grundlag for borgernes vurdering af, om det kan forudses, at en ønsket lejlighedssammenlægning vil blive godkendt.

En beslutning om at delegere kompetencen til at træffe afgørelse i sager vedrørende lejligheder med et samlet bruttoetageareal indtil 145 m2 vil betyde, at ansøgerne vil kunne påregne en hurtigere sagsbehandling, og dermed få bedre mulighed for at træffe hurtig beslutning om at indgå i en ejendomshandel, hvor det ofte er vigtigt at kunne træffe en hurtig beslutning om køb.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 11. januar 2016, Magistraten 18. januar 2016, Kommunalbestyrelsen 25. januar 2016.

LRM/BG.

Historik

Bolig- og Ejendomsudvalget, 21. september 2015, pkt. 83:

Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

 

Indstilling 21. september 2015, pkt. 83:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. hvorvidt kompetencen til at meddele tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal mellem 130 m2 og 145 m2, delegeres til forvaltningen, der skal afgøre sagerne efter de samme retningslinjer, som gælder for beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal op til 130 m2, og

2. hvorvidt forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder mellem 145 m2 og 160 m2 (bruttoetageareal) kan godkendes som grundlag for Bolig- og Ejendomsudvalgets fremtidige afgørelser.

 

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 92:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. hvorvidt kompetencen til at meddele tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal mellem 130 m2 og 145 m2, delegeres til forvaltningen, der skal afgøre sagerne efter de samme retningslinjer, som gælder for beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal op til 130 m2 og

2. hvorvidt forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder mellem 145 m2 og 160 m2 (bruttoetageareal) kan godkendes som grundlag for Bolig- og Ejendomsudvalgets fremtidige afgørelser.

 

Indstilling 2. november 2015, pkt. 418:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Mai Mercado, Brian Holm og Margit Ørsted) indstiller,  

1. at kompetencen til at meddele tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal mellem 130 m2 og 160 m2, delegeres til forvaltningen, der skal afgøre sagerne efter de samme retningslinjer, som gælder for beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal op til 130 m2,

2. at forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder godkendes som grundlag for Bolig- og Ejendomsudvalgets fremtidige afgørelser for lejligheder mellem 160 m2 og 200 m2 (bruttoetageareal).

 

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Sine Heltberg og Thyge Enevoldsen) indstiller at opretteholde de nuværende kriterier indtil videre.

Magistraten, 2. november 2015, pkt. 418:

Magistraten udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at vurdere lovlighed af alternativt forslag samt indarbejde en årlig evaluering.

 

Indstilling 9. november 2015, pkt. 423:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Mai Mercado, Brian Holm og Margit Ørsted) indstiller,

1. at kompetencen til at meddele tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal mellem 130 m2 og 160 m2, delegeres til forvaltningen, der skal afgøre sagerne efter de samme retningslinjer, som gælder for beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal op til 130 m2,

2. at forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder godkendes som grundlag for Bolig- og Ejendomsudvalgets fremtidige afgørelser for lejligheder mellem 160 m2 og 200 m2 (bruttoetageareal).

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Sine Heltberg og Thyge Enevoldsen) indstiller at opretteholde de nuværende kriterier indtil videre.

 

Indstilling 16. november 2015, pkt. 112:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Mai Mercado, Brian Holm og Margit Ørsted) indstillede på møde den 26. oktober 2015,

1. at kompetencen til at meddele tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal mellem 130 m2 og 160 m2, delegeres til forvaltningen, der skal afgøre sagerne efter de

samme retningslinjer, som gælder for beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal op til 130 m2,

2. at forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder godkendes som grundlag for Bolig- og Ejendomsudvalgets fremtidige

afgørelser for lejligheder mellem 160 m2 og 200 m2 (bruttoetageareal).

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Sine Heltberg og Thyge Enevoldsen) indstillede at opretteholde de nuværende kriterier indtil videre.



Indstilling 11. januar 2016, pkt. 3:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. hvorvidt kompetencen til at meddele tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal mellem 130 m2 og 145 m2, delegeres til forvaltningen, der skal afgøre sagerne efter de samme retningslinjer, som gælder for beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal op til 130 m2 og

2. hvorvidt forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder mellem 145 m2 og 160 m2 (bruttoetageareal) kan godkendes som grundlag for Bolig- og Ejendomsudvalgets fremtidige afgørelser. 



Indstilling 18. januar 2016, pkt. 31:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman og Johnny Gehlsen) indstiller,  

1. at kompetencen til at meddele tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal mellem 130 m2 og 160 m2, delegeres til forvaltningen, der skal afgøre sagerne efter de samme retningslinjer, som gælder for beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal op til 130 m2, idet der forelægges en halvårlig statussag,

2. at forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder mellem 145 m2 og 160 m2 (bruttoetageareal) ikke finder anvendelse som konsekvens af beslutningen om, at det er delegeret til forvaltningen,

3. at forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder over 160 m2 godkendes.

 

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Sine Heltberg og Mette Bang Larsen) indstiller, at alle sammenlægningssager over 130 m2 afgøres efter konkret vurdering i Bolig- og Ejendomsudvalget.

 

22. Solbjerg Have, støttetilsagn til ombygning af del af ejerlejlighed 02 som almene ældreboliger

Sagsnr.: 03.02.12-G00-1-15

Resumé

I denne sag skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om støttetilsagn i form af skema A godkendelse til Frederiksberg Forenede Boligselskabers erhvervelse med efterfølgende ombygning af en del af ejerlejlighed 02 i Solbjerg Have til 46 almene ældreboliger.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til etablering af 46 almene ældreboliger med en anskaffelsessum på 68,849 mio. kr. incl. moms for ældreboligerne (skema A-ansøgningen),

2. at der gives tilsagn om kommunal støtte i form af kommunalt grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen for ældreboligerne, i alt 6,885 mio. kr.,

3. at der meddeles bevilling til det kommunale grundkapitallån på 6,885 mio. kr.,

4. at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi,

5. at der på Statens vegne gives tilsagn om ydelsesstøtte til finansiering af ældreboligerne,

6. at de af KAB beskrevne skærpelser af AB92 godkendes,

7. at By- og Miljøområdet bemyndiges til at godkende ældreboligprojektet, som det er beskrevet i sagen, og at meddele støttetilsagn under forudsætning af, at ejerlejligheden sælges til Frederiksberg forenede Boligselskaber efter gennemførelsen af den i lejelovens § 100 foreskrevne tilbudsprocedure. 

 

Magistraten bemærkede, at det forudsættes, at beboerne ikke ønsker at erhverve boligerne.

 

Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget tog orientering om tilsagn til støtte efter lov om almene boliger m.v. til etablering af 46 almene ældreboliger til efterretning. 

Sagsfremstilling

KAB har som forretningsfører for Frederiksberg Forenede Boligselskaber fremsendt skema A-ansøgning til Frederiksberg Kommune vedrørende erhvervelse med efterfølgende ombygning af den eksisterende ejendom, del af ejerlejlighed nr. 02 Solbjerg Have, Solbjerg Have 12-31 og 9–23 og Lauritz Sørensens Vej 25–127, med henblik på, at boligerne etableres som almene ældreboliger.

 

Bebyggelsen Solbjerg Have er opført i 1978-1979. Bebyggelsen består af 5 ejerlejligheder

01 den almene boligafdeling Solbjerg Have med 328 almene familieboliger, der er omfattet af det renoveringsprojekt, der efter Kommunalbestyrelsens godkendelse den 31. august 2015 gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden

02 beskyttede boliger/social tilbud og pensionistboliger, som er omfattet af denne sag

03 plejeboliger med tilhørende servicerareale og servicebygning (Dronning Anne Marie Centeret)

04 daginstitutioner (Planeten og Børnehusest Solbjerg Have)

05 den almene boligafdeling Solbjerg Have (boliger for yngre handicappede "Græsplanen")

 

Ejerlejlighed 02 tilhører Frederiksberg Kommune  og omfatter henholdsvis 34 beskyttede boliger og 45 pensionistboliger. Den del af ejerlejlighed 02, der rummer 45 boliger (2. salen) ønskes solgt til Frederiksberg Forenede Boligselskaber, og den resterende del skal fortsat tilhøre Frederiksberg Kommune.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 31. august 2015 at meddele godkendelse af og støtte til renovering af boligerne i afdeling 14 Solbjerg Have, der udgør en af ejerlejlighederne i ejendommen matr.nr. 6ax. Forvaltningen orienterede samtidig om, at der kunne forventes en skema A ansøgning for ombygning af de lejligheder, der omfattes af ejerlejlighed 02, som forventedes solgt til Frederiksberg Forenede Boligselskaber. Ombygningen af ejerlejlighed 02 er i teknisk henseende sammenkædet med de arbejder, der skal gennemføres som led i det godkendte renoveringsprojekt for ejerlejlighed nr. 01. Ved de forhandlinger, der har fundet sted mellem Frederiksberg Kommune og KAB som forretningsfører for Frederiksberg Forenede Boligselskaber er det afklaret, at kun 2. salen i ejerlejlighed 02 sælges til Boligorganisationen med henblik på at ombygge og etablere en boligafdeling med 46 almene ældreboliger, dvs. at etagen tilføres én bolig idet et fællesrum omdannes til bolig.

 

På Magistratens møde den 18. januar 2016 forelægges derfor en købs-/salgssag vedrørende KAB’s købstilbud til den omhandlede ejerlejlighed, således at sagskomplekset behandles parallelt. Det vil fremgå af købs-/salgssagen, at forinden et salg i givet fald vil kunne gennemføres, skal Frederiksberg Kommune tilbyde ejendommen til de nuværende lejere til overtagelse på andelsbasis. Først når denne procedure er gennemført, vil det være afklaret, om Frederiksberg Forenede Boligselskaber kan blive ejer af ejendommen. Såfremt lejerne vælger at gøre brug af tilbuddet om at overtage ejendommen på andelsbasis vil støttetilsagnet (skema A - godkendelsen) bortfalde.

 

De ejerlejligheder i den ejerlejlighedsopdelte ejendom, der tilhører Frederiksberg Kommune, indgår som integrerede dele af bygningerne, og det er derfor nødvendigt, at Frederiksberg Kommune som ejerlejlighedsejer deltager  i renoveringen / ombygningen. Denne medvirken var anledningen til at Frederiksberg Kommune i 2013 traf principbeslutning om at sælge ejerlejlighed 02 i Solbjerg Have til Frederiksberg Forenede Boligselskaber og indgå i gennemførelse af helhedsplanen for bebyggelsen. Der redegøres nærmere for dette forhold i den ovennævnte købs-/salgssag.

 

På baggrund af helhedsplanen oplyser KAB, at bygningerne generelt bærer præg af, at de er opført i slutningen af 1970’erne. Klimaskærm, kloakken, brugs- og spildevandsinstallationer, belysningen på fællesarealer, badeværelserne og ventilationen er nedslidt og utidssvarende. Klimaskærmen indeholder mange kuldebroer og utætheder, som i kombination med dårlig ventilation medfører dårligt indeklima, vandskader, komfort- og skimmelsvampeproblemer i lejlighederne. Altanerne er udført med mange risikobehæftede forhold, og dette har i mange lejligheder medført vandskader og skader på bygning og følgelig også skimmelsvampeproblemer. En ombygning af lejlighederne skal dels bringe lejlighederne op på moderne tidssvarende niveau i boligmæssig henseende og dels medvirke til forbedring af lejlighedernes generelle standard.

 

Ombygningens omfang og indhold er i overensstemmelse med Frederiksberg Kommunes ønsker og krav til almene ældreboliger. Det er aftalt med KAB, at projektmaterialet og udgiftsskønnene for hele renoveringen og ombygningen, der er omfattet af helhedsplanen, kvalificeres frem mod forelæggelsen af skema B.

Udlejningen af ældreboligerne vil ske efter anvisning fra Frederiksberg Kommune.

 

Da ejendommen ønskes ombygget, er der gennemført førsynsregistrering af bygningen. I førsynsregistreringen konkluderes det, at lejlighederne med hensyn til tilgængelighed kan indrettes iht. Bygningsreglementet BR10 kvalitetsniveau C. Det anses for realistisk, at konvertere plejeboligerne til almene ældreboliger for beboere, der ikke er er fysisk plejekrævende. Forvaltningen oplyser, at tilgængelighedsbestemmelserne ikke ændres i Bygningsreglement BR15.

 

Det samlede bygningsareal, der overdrages til Frederiksberg Forenede Boligselskaber, udgør 3.040 m2. Størstedelen af lejlighederne har ifølge BBR et areal på 66 m2, mens 5 boliger er større. Derudover omfatter den del af ejerlejligheden, der ønskes solgt, et fælleslokale, der bliver indrettet som bolig med et BBR-areal på 52 m2. Såfremt en landinspektøropmåling, der gennemføres i forbindelse med ejerlejlighedsopdelingen, vil medføre ændring af opmålingen, kan dette medføre korrektion af de angivne boligarealer. Efter ombygningen vil afdelingens boliger fordele sig med 42 to-rums boliger på gns. 64,5 m2 og 4 tre-rums boliger på gns. 82 m2.

I byggeperioden genhuses beboerne ved Frederiksberg Kommunes foranstaltning. Til gennemførelse af den samlede helhedsplan ansættes en beboerkoordinator, der har til opgave, at hjælpe beboerne med rådgivning om de praktiske forhold, der skal løses.

 

Lokalplanforhold

Bebyggelsen Solbjerg Have er omfattet af lokalplan 39. Projektets gennemførelse forudsættes at kunne ske inden for den bestående lokalplan.

 

Anskaffelsessum for ældreboligerne:

Anskaffelsessummen for 46 ældreboliger med et samlet areal på 3.040 m2 er beregnet til 68,849 mio.kr. inkl. moms. Anskaffelsesbeløbet for ældre- og handicapboliger afholdes indenfor rammebeløbet for almene ældreboliger, der er gældende for byggerier med tilsagn efter den 1. juli 2009 med skærpede energikrav og med byggestart i 2015. Maksimumsbeløbet (ekskl. energitillæg) for almene ældreboliger med tilsagn fra den 1. juli 2009 udgør i 2015 27.830 kr. pr. m2 svarende til i alt 84,603 mio. kr. for 3.040 m2 .

Grundkøbesummen indgår i projektet med 15,2 mio.kr. hvilket svarer til den købspris, der af Frederiksberg Kommune vurderes som markedsprisen under hensyntagen til, at den kommunale anvisningsret til boligerne fastholdes.

 


 

Boligafgiften er foreløbigt beregnet til 1.237 kr. pr. m2 pr. år ekskl. forbrugsafgifter, svarende til en månedlig huslejeudgift ekskl. forbrugsafgifter på 6.648 kr. for en gennemsnits ældrebolig på 64,5 m2 og 8.453 kr. for en gennemsnits ældrebolig på 82 m2.  Til beboerne kan der ydes individuel boligstøtte, afhængig af den pågældende beboers økonomiske forhold. I 2015 er huslejen i de ældreboliger, som ombygges, fastsat til 926 kr. pr. m2 pr. år ekskl. forbrugsafgifter, svarende til en månedlig huslejeudgift ekskl. forbrugsafgifter på 5.980 kr. for en gennemsnits ældrebolig på 64,5 m2 og 6.331 kr. for en gennemsnits ældrebolig på 82 m2.

 

Ved godkendelse af skema A giver kommunalbestyrelsen tilsagn om at støtte projektet i form af grundkapital og lånegaranti, og de foreløbige bolig- og huslejestørrelser godkendes.

 

Udbud af bygge- og anlægsopgaverne:

Det følger af reglerne om støtte til etablering af almene boliger, at byggearbejderne i forbindelse med etableringen af almene boliger skal udbydes under iagttagelse af de udbudsregler, der gælder ved almindeligt offentlig / kommunalt byggeri, dvs. enten tilbudsloven eller udbudsdirektivet. Når værdien af byggearbejderne, der skal udføres i forbindelse med etableringen af planlagte boliger, overstiger tærskelværdien i udbudsdirektivet, som i 2015 udgør 38.624.809 kr. for bygge- og anlæg og 1.541.715 kr. for tjenesteydelser, skal arbejder og tjenesteydelser i offentligt udbud og Kommunalbestyrelsen skal påse, at dette sker.

 

KAB søger om kommunens godkendelse af, at byggearbejderne udbydes efter reglerne i AB92 (almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder) med en række afvigelser, der indeholder præciseringer, opstramninger og enkelte skærpede krav til entreprenøren. Disse anvendes sædvanligvis i forbindelse med KAB’s udbud. Afvigelserne vedrører vedståelsesfristen, begrænsninger i muligheden for transport af entreprisesummen, bygherrens ret til at stille garanti og uddybninger og administrative forhold. Ifølge støttebekendtgørelsen kan Kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde godkende begrundede fravigelser fra AB 92 /ABT.

 

Garanti:

Kommunen forpligter sig ved støttetilsagnet til at stille garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60% af ejendommens markedsværdi. Ejendommens markedsværdi fastsættes af det långivende realkreditinstitut.

 

Lovgrundlag:

Lov om almene boliger og støttebekendtgørelsen.

 

Almene boligorganisationer kan erhverve eksisterende ejendomme med henblik på etablering af almene boliger. En sådan ejendomserhvervelse skal godkendes af kommunen og kommunen skal i den forbindelse påse, at gældende regler er overholdt – herunder at finansieringen er forsvarlig og realistisk på langt sigt.

 

I medfør af lov om almene boliger kan Kommunalbestyrelsen på Statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ældreboliger.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at den påtænkte erhvervelse med efterfølgende etablering af ældreboliger er et positivt tiltag, som vil være med til at realisere den afhjælpning af mangler ved boligerne og føre boligerne op på et tidssvarende kvalitetsniveau.

I henhold til en orienteringsskrivelse fra ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal ejendomserhvervelser godkendes af kommunen. Kommunalbestyrelsen skal påse, at en almen boligorganisations ejendomserhvervelse ikke påfører boligorganisationen og lejerne tab. Først og fremmest skal kommunen påse, om der er grundlag for at etablere en almen boligafdeling, dvs. om der er behov for de pågældende boliger som almene boliger. Dernæst må kommunen sikre, at købsprisen er fornuftig, at ejendommens økonomi kan balancere, og at den nye afdelings fortsatte drift og økonomi er forsvarlig. Forvaltningen vurderer, at disse forhold opfyldes i forhold til etableringen af de 46 almene ældreboliger i Solbjerg Have. Samtidig vurderer forvaltningen, at det fremtidige huslejeniveau er i overensstemmelse med målsætningen om, at der fortsat kan anvises billige boliger i Frederiksberg Kommune.

Kreditforeningen har endnu ikke vurderet markedsprisen for projektet, men det skønnes, at belåningen ikke vil overstige markedsprisen.

Den aktuelle ledighed for almene boliger (såvel familieboliger som ældreboliger i Frederiksberg Kommune er tæt på 0 %, og lovkravet om en maksimal ledighed på 2 % ved tilsagn om nye boliger er opfyldt.   

Økonomi

Kommunens udgift til grundkapital er beregnet til 6,885 mio.kr., der ydes som et rente- og afdragsfrit lån, som skal udbetales i 2016. Denne udgift modsvares af, at der i 2016 opnås en indtægt for salg af ejerlejlighed 02, der er forudsat at udgøre 15,2 mio.kr. Grundkapitalbidraget revideres evt. sammen med anskaffelsessummen ved fremlæggelsen af skema B.

 

Kommunen skal stille garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har sikkerhed ud over 60% af ejendommens markedsværdi.

 

Ydelsesstøtte til terminsydelserne betales af Staten.

 

Der etableres ikke serviceareal til ældreboligerne, der således ikke udgør plejeboliger. Der bliver således ikke tale om nogen kommunal udgift til servicearealer til dette ældreboligprojekt.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget og Socialudvalget 11. januar 2016, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Magistraten 18. januar 2016, Kommunalbestyrelsen 25. januar 2016.

LRM/bg.

Historik

Indstilling 11. januar 2016, pkt. 5:

By- og Miljøområdet indstiller til Bolig- og Ejendomsudvalget,

1. at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til etablering af 46 almene ældreboliger med en anskaffelsessum på 68,849 mio. kr. incl. moms for ældreboligerne (skema A-ansøgningen),

2. at der gives tilsagn om kommunal støtte i form af kommunalt grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen for ældreboligerne, i alt 6,885 mio. kr.,

3. at der meddeles bevilling til det kommunale grundkapitallån på 6,885 mio. kr.,

4. at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi,

5. at der på Statens vegne gives tilsagn om ydelsesstøtte til finansiering af ældreboligerne,

6. at de af KAB beskrevne skærpelser af AB92 godkendes,

7. at By- og Miljøområdet bemyndiges til at godkende ældreboligprojektet, som det er beskrevet i sagen, og at meddele støttetilsagn under forudsætning af, at ejerlejligheden sælges til Frederiksberg forenede Boligselskaber efter gennemførelsen af den i lejelovens § 100 foreskrevne tilbudsprocedure. 

 

By- og Miljøområdet indstiller til Socialudvalget og til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

at orientering om tilsagn til støtte efter lov om almene boliger m.v. til etablering af 46 almene ældreboliger tages til efterretning.



Indstilling 18. januar 2016, pkt. 32:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til etablering af 46 almene ældreboliger med en anskaffelsessum på 68,849 mio. kr. incl. moms for ældreboligerne (skema A-ansøgningen),

2. at der gives tilsagn om kommunal støtte i form af kommunalt grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen for ældreboligerne, i alt 6,885 mio. kr.,

3. at der meddeles bevilling til det kommunale grundkapitallån på 6,885 mio. kr.,

4. at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi,

5. at der på Statens vegne gives tilsagn om ydelsesstøtte til finansiering af ældreboligerne,

6. at de af KAB beskrevne skærpelser af AB92 godkendes,

7. at By- og Miljøområdet bemyndiges til at godkende ældreboligprojektet, som det er beskrevet i sagen, og at meddele støttetilsagn under forudsætning af, at ejerlejligheden sælges til Frederiksberg forenede Boligselskaber efter gennemførelsen af den i lejelovens § 100 foreskrevne tilbudsprocedure. 

 

Socialudvalget tog orientering om tilsagn til støtte efter lov om almene boliger m.v. til etablering af 46 almene ældreboliger til efterretning. 

Bilag

 


Lukkede dagsordenspunkter

 

23. Meddelelse om en af Magistraten ved skriftlig votering truffen beslutning om forhandlingsmandat vedr. deklaration om tilbagekøbsret til en ejendom

Lukket - 82.00.00-G14-1-14

 

24. Salg af ejerlejlighed

Lukket - 02.00.00-P05-33-12