Kommunalbestyrelsen - Referat
Referat
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 29. august 2016 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen - Referat

Mette Bang Larsen, Malene Barkhus og Anja Camilla Jensen havde meldt forfald. I stedet mødte Reza Katebi og Christine Dal Jensen.


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

 

 

Åbne dagsordenspunkter
216 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro og rådmand Balder Mørk Andersen om afskaffelse af 96%-målsætningen for inklusion
217 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen om projekt for udsatte familier
218 Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om food trucks på Frederiksberg
219 Meddelelse om en af Magistraten truffen beslutning om donation af to rickshaws til plejecentre på Frederiksberg
220 Anmodning fra kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om fritagelse for sine kommunale hverv
221 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om pantholder på de frederiksbergske skraldespande
222 Udvidelse af delegation til vedtagelse af 7 lokalplaner
223 Forslag til kommuneplantillæg 14 til Kommuneplan 2013 for et område til blandede byfunktioner
224 Frigivelse af anlægsbevilling til projekter relateret til Flintholm Svømmehal
225 Affaldsgebyrer 2017
226 Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung om bilfri dag
227 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om bilfri søndag
228 Den Grønne Sti - forskønnelse 2016
229 Aftale vedrørende I/S Amager Ressourcecenter
230 Revisionsberetning nr. 13 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. 2015
231 Revisionsberetning nr. 14 vedrørende revision af årsregnskab 2015
232 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om forplejning ved udvalgsmøder mv.
233 2. forventet regnskab 2016 (halvårsregnskab)
234 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen, og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om Netværkstedet Thorvaldsen
235 Status på tilvejebringelse af boliger til flygtninge
236 Rammeaftale 2017 og central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser i kommuner og region
237 Forøgelse af projekteringsbevilling til Helhedsplanen Solbjerg Have
238 Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Jan E. Jørgensen om salg af overskydende pladser til børn fra andre kommuner
239 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Daniel Panduro og Gunvor Wibroe om tilskud til Harmonien
240 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro, rådmand Thyge Enevoldsen og kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om faglig støtte og undervisningsdifferentiering
241 Anlægsbevilling vedr. Genanvendelse af Lollandsvej som indskolingsbygning
242 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om fritidspas til socialt udsatte over 18 år
243 Licitationsresultat af Frederiksberg Museernes renovering af Bakkehusmuseets have

Lukkede dagsordenspunkter
244 Godkendelse af valg af konsortie til opførsel af parkeringskældre på Frederiksberg
245 Salg af ejendomme



Åbne dagsordenspunkter

216. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro og rådmand Balder Mørk Andersen om afskaffelse af 96%-målsætningen for inklusion

Sagsnr.: 00.01.00-P35-105-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Undervisningsudvalget.

 

”Enhedslisten og SF foreslår at Frederiksberg Kommune afskaffer 96%-målsætningen for inklusion.

 

Motivation:

I den nyeste aftale mellem KL og Regeringen kan man læse at:

"Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i det enkelte barn frem for en overordnet inklusionsmålsætning på 96 pct. Målet er at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn."

 

Denne vedtagelse er vi meget enige i, da spørgsmålet om inklusion altid må tage sit udgangspunkt i hvordan man giver det enkelte barn de bedste muligheder for at lære og udvikle sig og indgå i positive sociale sammenhænge."

 

(Til udvalgsbehandling)

 

217. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen om projekt for udsatte familier

Sagsnr.: 00.01.00-P35-105-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til Socialudvalget.

 

"SF foreslår, at kommunen starter et projekt for udsatte familier, inspireret af projektet ”Vi Vil Mere” i Silkeborg kommune. Projektet har betydet, at næsten halvdelen af de 50 deltagende familier, som mest bestod af enlige forsørgere med børn, kom i enten ordinært job, uddannelse eller job med løntilskud, trods de fleste havde været på kontanthjælp siden de var 18 år.

 

Hovedpointen i projektet er, at man har en indgang til kommunen for de pågældende familier, så fagfolk samarbejder på tværs af afdelinger og en såkaldt case-manager koordinerer indsatsen og er familiens kontaktperson."

 

(Til udvalgsbehandling)

 

218. Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om food trucks på Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-105-16

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget. 

 

”Kommunalbestyrelsen beslutter at forbedre forholdene for food trucks og give en generel tilladelse til dem på Frederiksberg - under hensyntagen til, at food truckene skal passe ind i bybilledet.

 

Begrundelse:

Food trucks er blevet populære og vundet indpas i de fleste vestlige storbyer verden over, hvor de bidrager til et aktivt byliv. Socialdemokraterne mener, at borgerne på Frederiksberg også skal have glæde af food truck-konceptet og foreslår, at forholdene for de mobile madboder forbedres på linje med forholdene i andre storbyer til glæde for borgerne og bylivet. En food truck er en lille varevogn ombygget med køkken, hvorfra, der sælges velsmagende mad i høj kvalitet - lige fra mysli og juicer til amerikanske sliders, salater, koreanske nudler etc.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

219. Meddelelse om en af Magistraten truffen beslutning om donation af to rickshaws til plejecentre på Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-A01-173-16

Resumé

En fond har rettet henvendelse til Frederiksberg Kommune med henblik på at donere fondsmidler, svarende to rickshaws til plejecentre på Frederiksberg. Sagen er en bevillingssag og kræver derfor godkendelse af Kommunalbestyrelsen, hvorfor det fremlægges til godkendelse, at 3 kommunale og 2 selvejende plejecentrene modtager midler til indkøb af to rickshaws.

Beslutning

Toges til efterretning.

Margit Ørsted deltog ikke under sagens behandling.

Indstilling

Magistraten indstiller,

  • at der til Sundheds- og Omsorgsudvalget gives en indtægtsbevilling på 100 t. kr. i 2016
  • at der til Sundheds- og Omsorgsudvalget gives en udgiftsbevilling på 82.500 kr. i 2016
  • at der gives en udgiftsbevilling på 17.500 kr. til den kommunale momsudligningsordning

Forvaltningen blev bemyndiget til den videre ekspedition af sagen.

Magistraten godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalgets indstilling om, at 3 kommunale plejecentre og 2 selvejende plejecentre modtager midler til ialt 2 rickshaws.

 

Margit Ørsted deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

Sagsfremstilling

En fond har rettet henvendelse til Frederiksberg Kommune med henblik på at donere midler svarende til to rickshaws, som skal komme ældre beboere på plejecentre til gavn. Det er ønsket, at de to rickshaws skal være med til at styrke samspillet mellem civilsamfundet og plejecentrene ved at have et tydelig frivillig element såvel som give mulighed for, at beboere kan tage på tur og nyde byen på en overkommelig og hyggelig måde.

For at sikre, at cyklerne kommer flest mulig til gavn og at samarbejdet mellem centrene og de frivillige bliver frugtbart og bæredygtigt, har forvaltningen bedt plejecentrene sende en motiveret ansøgning om at modtage rickshaw. Plejecentrene er blevet bedt om at forholde sig til følgende elementer i deres ansøgning:

  • at beboerne er interesserede i tilbuddet,
  • at der er en plan for at få engageret frivillige til at tage på tur med beboerne samt
  • at der er en plan for finansiering og vedligeholdelsen af cyklen

Der er modtaget tre ansøgninger, hvoraf den ene ansøgning er fra 3 kommunale plejecentre, henholdsvis Flintholm, Kastanjehaven og Østervang, der sammen ønsker at råde over en rickshaw til cykelture til beboerne. De to sidste ansøgninger er fra to selvejende plejecentre, henholdsvis Akaciegården og Lotte. Det vil være udgangspunktet, at den ene rickshaw anvendes af de tre kommunale plejecentre og at den anden rickshaw anvendes af Akaciegården og Lotte. Akaciegården og Lotte er indforstået med dette.

Modtagelsen af fondsmidler er en bevillingssag, som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Den pågældende fond ønsker efter det oplyste ingen særskilt opmærksomhed om donationen til Frederiksberg Kommune, og har sat som forudsætning for donationen, at fondens navn ikke oplyses. Ønskes navnet oplyst, falder sagen.

Fondens navn vil blive Økonomiafdelingen bekendt (som grundlag for korrekt momsafregning samt andre forhold).

Henset til sagens karakter foreslås det, at forvaltningen gives ekspeditionsbemyndigelse til anskaffelse mv. forud for Kommunalbestyrelsens behandling.

Plejecentrenes ansøgninger er vedlagt som bilag til orientering.

Økonomi

Ved bidrag fra private fonde m.v. skal der i henhold til Social – og Indenrigsministeriets regler tilbagebetales 17,5 % af tilskuddet til den kommunale momsudligningsordning

Det betyder, at 17.500 kr. af det opnåede fondsbidrag skal tilbagebetales til momsudligningsordningen, mens 82.500 kr. udgiftsbevilges på de relevante udgiftskonti under Sundheds- og Omsorgsudvalget. Det modtagne fondsbidrag på 100 t. kr. indtægtsbevilges under Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget den 6. juni 2016, Magistraten den 20. juni 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

Historik

Indstilling 6. juni 2016, pkt. 66:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller;

  • At det godkendes, at 3 kommunale plejecentre og 2 selvejende plejecentre modtager midler til indkøb af tilsammen 2 rickshaws.
  • At der indtægtsbevilliges 100.000 og udgiftsbevilges 82.500 kr. i 2016 på Sundheds- og Omsorgsudvalget til udmøntning til bevillingen af fondsmidler.
  • At der udgiftsbevilges 17.500 kr. til kontoen for momsudligning.


Indstilling 20. juni 2016, pkt. 265:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

  • At der til Sundheds- og Omsorgsudvalget gives en indtægtsbevilling på 100 t. kr. i 2016
  • At der til Sundheds- og Omsorgsudvalget gives en udgiftsbevilling på 82.500 kr. i 2016
  • At der gives en udgiftsbevilling på 17.500 kr. til den kommunale momsudligningsordning
  • At forvaltningen bemyndiges til den videre ekspedition

    Sundheds- og Omsorgsudvalget, 6. juni 2016, pkt. 66:

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at 3 kommunale plejecentre og 2 selvejende plejecentre modtager midler til ialt 2 rickshaws, idet sagsteksten korrigeres på baggrund af det oplyste forud for Magistratsbehandlingen.

 

220. Anmodning fra kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om fritagelse for sine kommunale hverv

Sagsnr.: 00.22.00-A30-2-14

Resumé

Kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen har i mail af 22. august 2016 anmodet om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv i perioden 12. september 2016 - 11. juni 2017 grundet barselsorlov.

Beslutning

Reza Katebi deltog ikke i sagens behandling.

Anmodningen blev tiltrådt.

Reza Katebi indtræder i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget.

Thyge Enevoldsen indtræder i Socialudvalget og Handicaprådet.

Daniel Panduro indtræder i Musikudvalget og som KL-delegeret.

Øvrige poster meddeles protokollen.

Indstilling

Serviceområdet indstiller, at anmodningen fra kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen imødekommes, da der foreligger lovligt forfald, og at Reza Katebi indtræder i perioden.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen har i mail af 22. august 2016 anmodet om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv i perioden 12. september 2016 - 11. juni 2017 grundet barselsorlov.

 

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til hendes anmodning efter reglerne i den kommunale styrelseslov og godkende hendes stedfortræder.

 

Efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2, er graviditet og barsel lovlige forfaldsgrunde. Juridisk Afdeling foreslår derfor, at anmodningen imødekommes. 1. stedfortræder på Enhedslistens kandidatliste er Reza Katebi, idet Pia Funder er fraflyttet kommunen.

 

Oversigt over kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsens udvalgshverv pr. 23. august 2016:

Stående udvalg:

 

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

Medlem

Bolig- og Ejendomsudvalget

Medlem

Socialudvalget

Medlem

Andre udvalg, råd mv.

 

Folkeoplysningsudvalget

Stedfortræder for kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro.

Medlem og stedfortræder skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen.

Handicaprådet

Medlem.

Stedfortræder er kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe.

Medlem og stedfortræder skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen.

 

KL – delegeret til Kommunalpolitisk Topmøde

Delegeret. (Skal være medlem af Kommunalbestyrelsen).

Der er ikke valgt stedfortræder.

Musikudvalget

Medlem.

Stedfortræder er kommunalbestyrelsesmed-lem Daniel Panduro.

Medlem og stedfortræder skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen.

Valgbestyrelse ved folketingsvalg, folkeafstemninger og EP-valg

Stedfortræder for kommunalbestyrelsesmed-lem Daniel Panduro.

Medlem og stedfortræder skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen.

  

Det tilkommer valggruppen AØF at besætte de ledige udvalgsposter.




Økonomi

Udgifter til stedfortræder efter vederlagsbekendtgørelsens regler - forventet ca. 13.000 kr. pr. kalendermåned.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

 

221. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om pantholder på de frederiksbergske skraldespande

Sagsnr.: 05.14.00-G01-44-16

Resumé

Kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe har stillet et forslag om pantholdere på de frederiksbergske skraldespande. By- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt forslaget skal fremmes.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 15 stemmer (C, V, B, I) mod 9 stemmer (A, Ø, F, O).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Karsten Lauritsen, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen og Laura Lindahl) indstiller, at beslutning om montering af pantholder på Frederiksbergs skraldespande oversendes til budgetdrøftelser.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Daniel Panduro og Michael Vindfeldt) indstiller, at der monteres pantholder på Frederiksbergs skraldespande.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte den 30. maj 2016 sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at undersøge, om prisen kan justeres evt. ved, at FGV får opgaven med montering af holderne.

Forvaltningen har undersøgt sagen, og kan oplyse følgende.

Der findes ikke pantholdere til den type affaldsspande, der bruges på Frederiksberg. De skal udvikles fra bunden og prisen på de førstproducerede pantholdere pr. stk. vil derfor være dyrere end ved en større ordre. Ved et forsøg med opsætning af 20 stk. pantholdere vurderes prisen pr. stk. at være ca. 1800 kr. og opsætning af pantholderne vurderes af FGV til 400 kr. pr. stk. Prisen for 20 stk. pantholdere bliver derfor med opsætning 44.000 kr.

Forvaltningen har modtaget et tilbud fra producenten på 1300 kr. pr. pantholder ved indkøb af mindst 100 stk. Hvis pantholderne skal opsættes langs alle handelsstrøg, parker og pladser, vurderer forvaltningen, at der skal bruges ca. 150 pantholdere. Indkøb og opsætning af 150 pantholder vil med de nye priser blive ialt 255.000 kr., som der i givet fald skal afsættes midler til i budgettet. Hertil kommer, at der skal afsættes afledt drift på 30.000 om året, til drift og vedligeholdelse samt udskiftning af ødelagte pantholder.

 

Tidligere sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen oversendte den 14. marts 2015 følgende forslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om pantholder på de frederiksbergske skraldespande.

 

”Kommunalbestyrelsen beslutter, at der monteres pantholder på Frederiksbergs skraldespande.

 

Begrundelse:

Pant skal egentlig afleveres i pantautomater. Men i dag ryger mange pantflasker og dåser ofte i en af Frederiksberg Kommunes mange skraldespande. Det betyder, at pantsamlere leder efter pant i skraldespande. Og det er ikke rart at se vores borgere – unge som gamle - gennemrode skraldespande for at få fat i eventuelle pantflasker. Skraldespande hvor flasker og dåser ligger sammen med alt muligt skidt og skrald. Lige fra bananskralder og glasskår til brugte hundeposer.

 

I andre kommuner, herunder København, har man gjort noget ved problemet med henkastet pant i byens skraldespande. Her har man med stor succes monteret en særlig hylde, en pantholder på skraldespandene. Og erfaringerne med pantholderne viser, at den monterede holder redder pant fra at ryge i skraldespanden, medfører færre henkastede flasker og dåser i byrummet og mindre skrald på fortove og pladser. Og ikke mindst bedre og mere værdige arbejdsforhold til de mange pantsamlere. Unge som gamle.”

 

By- og Miljøområdet har haft dialog med Københavns Kommune og med Helsingør Kommune, som er de to kommuner, der har opsat pantholdere på affaldsspande, om deres erfaringer.

 

Københavns Kommune opsatte som forsøg 25 pantholder i juni 2015. Efter en positiv evaluering af forsøget, som blandt andet viste en kraftig reduktion af pantemballage i affaldsspandene, har Københavns Kommune besluttet at opsætte yderligere 500 pantholder.

 

Helsingør Kommune har ændret sin strategi for affaldsspande ved at reducere antallet af affaldsspande i bymidten fra 160 mindre til 35 større affaldsspande med påmonteret pantholder. Helsingør Kommune har først opsat pantholderen i marts 2016, og der er derfor endnu ikke indsamlet erfaringer med pantholderne.

 

By- og Miljøområdet har undersøgt priserne for levering og opsætning af pantholder, der passer til de opstillede affaldsspande på Frederiksberg. Det vurderes at prisen vil være ca. kr. 2500 pr. stk. ved 20 stk. Ialt for 20 stk. kr. 50.000.

 

Det vil være muligt, at udføre et forsøg med opsætning af 20 stk. pantholderne. I fald kan udgifterne hertil finansieres af midlerne til vedligehold og nyindkøb af bænke. Dette vil medføre at der indkøbes 5 færre nye bænke i år, i forhold til de 10 nye bænke som normalt indkøbes årligt.

 

Hvis pantholderne skal dække alle handelsstrøg, parker og pladser, vurderes det, at der skal bruges cirka 150 pantholdere. Indkøb og opsætning af 150 pantholder vil koste ca. 375.000 kr., som der i givet fald skal afsættes midler til i budgettet. Hertil kommer, at der skal afsættes afledt drift til drift og vedligeholdelse af pantholderne på ca. 40.000 om året til renhold (100 kr. pr år pr. holder) og udskiftning.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at ideen med at opsætte pantholdere kan havde mange fordele i forhold til renholdelse, og samtidig er det en mere værdig måde for pantsamlerne at indsamle panten. Hvis udvalget finder at forslaget skal fremmes, finder forvaltningen det hensigtsmæssigt at få erfaring med pantholderen på Frederiksberg. Pantholderne vil kunne opsættes på affaldsspande i Lindevangsparken, og på affaldsspande på udvalgte pladser.

 

Det indstilles at udvalget tager stilling til, hvorvidt forslaget skal fremmes - eventuelt som forsøg.

Økonomi

Et forsøg med indkøb og opsætning af 20 pantholdere vil medføre en udgift på kr. 50.000. Ifald forslaget fremmes, kan det finansieres indenfor inden for driftsmidlerne til vedligehold og nyindkøb af bænke. Dette vil medføre, at der indkøbes 5 færre nye bænke i år, i forhold til de 10 nye bænke som normalt indkøbes årligt.

    

Et forsøg med 20 pantholdere vil koste 50.000 kr.

 

Hvis pantholderne skal dække alle handelsstrøg, parker og pladser, vurderes det, at der skal bruges cirka 150 pantholdere. Indkøb og opsætning af 150 pantholder vil koste ca. 375.000 kr., som der i givet fald skal afsættes midler til i budgettet. Hertil kommer, at der skal afsættes afledt drift til drift og vedligeholdelse af pantholderne på ca. 40.000 om året til renhold (100 kr. pr år pr. holder) og vedligeholdelse/udskiftning (ca. 15 stk. x 2.500 kr.).  

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 6. juni 2016, Magistraten den 15. august 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

JBS/SV/DRP

Historik

By- og Miljøudvalget 30. maj 2016, pkt. 167:
By- og Miljøudvalget udsatte sagen. Forvaltningen blev anmodet om at undersøge, om prisen kan justeres evt. ved, at FGV får opgaven med montering af holderne.


Indstilling 30. maj 2016, pkt. 167:
By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der monteres pantholder på Frederiksbergs skraldespande.


Indstilling 6. juni 2016, pkt. 193:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der monteres pantholder på Frederiksbergs skraldespande.


Indstilling 15. august 2016, pkt. 280:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen og Laura Lindahl) indstiller, at beslutning om montering af pantholder på Frederiksbergs skraldespande oversendes til budgetdrøftelser.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Daniel Panduro og Michael Vindfeldt) indstiller, at der monteres pantholder på Frederiksbergs skraldespande.

 

222. Udvidelse af delegation til vedtagelse af 7 lokalplaner

Sagsnr.: 01.00.00-G01-2-16

Resumé

Frederiksberg er en videns- og uddannelsesby og kommunen arbejder for at fremme opførslen af boliger til de mange studerende. For at sikre denne anvendelse har Frederiksberg Kommune hidtil udlagt områder til ungdomsboliger til fuldtidsstuderende i lokalplanerne. På baggrund af en konkret klage over bestemmelsen i en lokalplan har Natur- og Miljøklagenævnet truffet afgørelse og ophævet bestemmelsen om boliger til fuldtidsstuderende. Bech Bruun har udarbejdet et notat med henblik på nye formuleringer i lokalplaner, som kan sikre anvendelsen til studieboliger. By- og Miljøudvalget skal nu tage stilling til, om delegationsplanen skal udvides i 7 konkrete tilfælde, således at forvaltningen kan udarbejde og vedtage nye lokalplaner til erstatning for de eksisterende.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, at kompetencen til at varetage nye lokalplanforslag samt de endelige lokalplaner 200, 196, 195, 194, 182, 181 og tillæg 1 til 132 uddelegeres til By- og Miljøområdet i henhold til denne indstilling.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte den 4. april 2016 en sag, hvor spørgsmålet om vedtagelse af nye lokalplaner var et punkt, idet forvaltningen blev anmodet, baseret på en tidligere dom, om en fornyet vurdering.

 

By- og Miljøudvalget udsatte den 11. april 2016 sagen, idet der ønskedes en supplerende vurdering fra Bech Bruun advokater.

 

By- og Miljøudvalget vedtog på mødet den 2. maj 2016, på baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20. november 2015, at bestemmelserne vedrørende studieboliger til fuldtidsstuderende bør ophæves ved, at der udarbejdes nye lokalplaner, hvori bestemmelserne mv. rettes til.

  

I henhold til delegationsplanen er kompetencen til at udarbejde lokalplanforslag, vedtage lokalplanforslag samt endeligt at vedtage lokalplaner delegeret til By- og Miljøudvalget for så vidt angår lokalplaner, der ikke er principielle. For så vidt angår lokalplaner, der er principielle, skal disse vedtages af Kommunalbestyrelsen.

 

Forvaltningen har identificeret 7 eksisterende lokalplaner, hvori der er bestemmelser vedrørende ungdomsboliger til fuldtidsstuderende. Der er tale om  lokalplaner med forskellige baggrunde og forudsætninger.

 

Da der er tale om begrænsede ændringer og ensartede forløb for de 7 lokalplaner, vurderer forvaltningen, at lokalplanerne på baggrund af denne indstilling kan behandles alene af forvaltningen. Forvaltningen vil herefter foretage en lokalplanproces for de enkelte planer, med udarbejdelse af lokalplanforslag, vedtagelse af lokalplanforslag, vurdering af hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering, høring samt endelig vedtagelse af lokalplanerne. Da der ikke er tale om væsentlige ændringer i lokalplanerne, vurderer forvaltningen, at der ikke er behov for at holde åbent hus eller borgermøder.

 

Eksempler på nye rammeformuleringer er vedhæftet, jf. bilag 1. Formuleringerne i de specifikke lokalplaner vil skulle tilpasses således, at de passer ind i konteksten og hensigterne med lokalplanen. Derefter vil lokalplanerne skulle konsekvensrettes.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 6. juni 2016, Magistraten den 15. august 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

PJ/ML

Historik

Indstilling 6. juni 2016, pkt. 224:

By- og Miljøområdet indstiller,

at kompetencen til at vedtage nye lokalplanforslag samt de endelige lokalplaner for lokalplan 200, 196, 195, 194, 182, 181 og tillæg 1 til lokalplan 132 uddelegeres til By- og Miljøområdet i henhold til denne indstilling.


Indstilling 15. august 2016, pkt. 283:

By- og Miljøudvalget indstiller, at kompetencen til at varetage nye lokalplanforslag samt de endelige lokalplaner 200, 196, 195, 194, 182, 181 og tillæg 1 til 132 uddelegeres til By- og Miljøområdet i henhold til denne indstilling.

 

223. Forslag til kommuneplantillæg 14 til Kommuneplan 2013 for et område til blandede byfunktioner

Sagsnr.: 01.02.15-P16-1-16

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om Forslag til kommuneplantillæg 14 kan godkendes og sendes i offentlig høring. Kommuneplantillægget ændrer rammeområdet fra offentlige formål i form af undervisningsformål til blandede byfunktioner i form af detailhandel, kontor- og serviceerhverv, uddannelsesinstitutioner, caféer og restaurationer samt boliger.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at Forslag til kommuneplantillæg 14 vedtages og offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der ikke afholdes hverken borgermøde eller åbent hus men det sker i forbindelse med lokalplanprocessen.

Sagsfremstilling

Med den seneste erhvervsuddannelsesreform ønsker TEC, Technical Education Copenhagen at forbedre deres undervisningsfaciliteter og forskønne arealet omkring TECs eksisterende bygninger herunder at etablere et grønt campusstrøg mellem Dalgas Have og Nordre Fasanvej. TEC ønsker derfor at sælge ejendommen Nordre Fasanvej 27 for at frigøre midler til de ønskede forbedringer. TECs administration er allerede flyttet til Stæhr Johansens Vej 7, og bygningen står i dag tom.

 

Ejendommen ligger meget centralt på Frederiksberg, lige op ad Frederiksberg bymidte og ud mod et af hovedstrøgene på Frederiksberg - Nordre Fasanvej. Området omkring er et blandet byområde med mange forskellige funktioner som butikker, kontor- og serviceerhverv, uddannelsesinstitutioner, boliger mv.

 

Køber ønsker at indrette og ombygge den eksisterende ejendom med detailhandel i stueetagen, kontor- og serviceerhverv på 1. og 2. sal og evt. med mulighed for at opføre en ekstra etage til boligformål.

 

Kommuneplanens rammer åbner på nuværende tidspunkt ikke mulighed for de ønskede anvendelser. TEC har derfor anmodet Frederiksberg Kommune om at udarbejde kommuneplantillæg, som muliggør detailhandel, kontor- og serviceerhverv samt boliger for ejendommen Nordre Fasanvej 27.

 

Det er TECs ønske i første omgang at igangsætte et kommuneplantillæg, så salget af ejendommen kan eksekveres. Herefter sættes projektudviklingen i gang. Der skal herefter udarbejdes en lokalplan for det samlede projekt.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at en ændret anvendelse af ejendommen Nordre Fasanvej 27 til en mere udadvendt funktion med detailhandel i stueetagen vil give et løft til området. Nordre Fasanvejs strækningen er i dag en stor blanding af forskellige byfunktioner med butikker, kontor- og serviceerhverv, boliger, uddannelsesinstitutioner og mange flere. De mange forskellige funktioner, de to eksisterende dagligvarebutikker på naboejendommene og den kommende udvikling af området mellem Nordre Fasanvej og Falkoner Allé danner et godt udgangspunkt for etablering af endnu en dagligvarebutik i området.

 

Udviklingen af et grønt campusstrøg langs Stæhr Johansens Vej understøtter kommuneplanens mål om at binde campusområderne bedre sammen på tværs af byen.

 

Kommuneplanens retningslinjer åbner mulighed for detailhandel for hele Nordre Fasanvej på strækningen fra Dronningensvej til Frederiksberg Hospital og igen fra Frederiksberg Hospital og til Hillerødgade. Nærværende kommuneplantillæg sikrer overensstemmelse mellem kommuneplanens rammer og retningslinjer.

 

Der skal i den kommende lokalplanproces arbejdes videre med projektudviklingen herunder arkitektur, det grønne, parkering, varelevering, opholdsarealer mv.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 15. august 2016, Magistraten den 22. august 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

JD/MBN

Historik

Indstilling 15. august 2016, pkt. 257:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at Forslag til kommuneplantillæg 14 vedtages og offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der ikke afholdes hverken borgermøde eller åbent hus men det sker i forbindelse med lokalplanprocessen.


Indstilling 22. august 2016, pkt. 326:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at Forslag til kommuneplantillæg 14 vedtages og offentliggøres i en periode på 8 uger,

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

3. at der ikke afholdes hverken borgermøde eller åbent hus men det sker i forbindelse med lokalplanprocessen.

 

224. Frigivelse af anlægsbevilling til projekter relateret til Flintholm Svømmehal

Sagsnr.: 05.13.10-P20-1-15

Resumé

Der er afsat 2,3 mio. kr. på budget 2016 til forskønnelse af Grøndalen og parkeringspladsen ved Magneten, samt trafiksanering af Bernhard Bangs Allé og de nærliggende lokalveje, som ønskes bevilget. Anlægsbevillingen i indeværende år er målrettet projektering af forskønnelsen af Grøndalen og parkeringspladsen, samt projektering og anlæg af trafiksaneringen. Der er udarbejdet en række forslag til trafiksanering af lokalvejene i en nedsat arbejdsgruppe med flere beboerrepræsentanter.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 19 stemmer (C, A, V, B, I, O), idet 5 (Ø, F) undlod at stemme.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 2,3 mio.kr. til trafiksanering af Bernhard Bangs Allé og sideveje (1,3 mio. kr.), projektering af forskønnelsen af Grøndalen (0,85 mio. kr.) og parkeringspladsen nord for Magneten (0,15 mio. kr.) finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2016,

2. at trafiksanere de pågældende sideveje til Bernhard Bangs Allé som foreslået.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

Sagsfremstilling

I budget 2016 er der afsat i alt 11,3 mio.kr. til projekter relateret til svømmehallen på Bernhard Bangs Allé, heraf 2,3 mio.kr. i 2016 og 9 mio.kr. i 2017. Dette omfatter forskønnelse af Grøndalen og parkeringspladsen nord for Magneten, samt trafiksanering af Bernhard Bangs Allé og sidevejene; Moltkesvej, Tesdorpfsvej, N. Dalhoffs Vej, Storchsvej og Rostrupsvej.

 

Forskønnelse af Grøndalen og parkeringspladsen nord for Magneten

Det endelige projekt skal skabe en grøn forbindelse mellem Grøndalen og Bernhard Bangs Allé, samt åbne mulighed for klimatilpasning og styrkelser af de rekreative værdier i Grøndalen. Parkområdet udformes i naturlig sammenhæng med friarealerne omkring svømmehallen og Magneten. Projektering af parkeringspladsen nord for Magneten, som skal ibrugtages samtidigt med åbningen af Flintholm Svømmehal, koordineres med projekteringen af Sansehaven, som skal anlægges over parkeringsanlægget. De samlede projekteringsudgifter udgør 1,0 mio.kr i 2016.

 

Trafiksanering af Bernhard Bangs Allé og sideveje

Det forventes, at trafikken vil stige med omkring 12 % på Bernhard Bangs Allé som følge af åbningen af Flintholm Svømmehal. Dette vil efter alt at dømme lede til trafikafviklingsproblemer på Bernhard Bangs Allé, særligt i spidsbelastningstimerne, og øget trafik på de nærliggende lokalveje. Forvaltningen er fortsat ved at projektere fremkommeligheds- og trafiksikkerhedstiltagene på Bernhard Bangs Allé. Dette vil blive fremlagt for By- og Miljøudvalget senere på året.

 

Der er nedsat en arbejdsgruppe med beboerrepræsentation fra de pågældende veje, som har arbejdet med forskellige forslag til, hvordan det kan sikres, at der ikke kommer øget gennemkørende trafik på sidevejene til Bernhard Bangs Allé. Det har ikke været muligt at opnå enighed om de nødvendige tiltag til at begrænse gennemkørende trafik på lokalvejene. Derfor har beboerrepræsentanterne udarbejdet tre forslag og forvaltningen to forslag til trafiksanering af sidevejene.

 

Beboerrepræsentanternes forslag er følgende:

1)    Der lukkes for indkørsel til Tesdorpfsvej og N. Dalhoffs Vej fra Bernhard Bangs Allé, samt udkørsel til 5. Juni Plads fra Moltkesvej. Herudover spærres der for gennemkørsel, med undtagelse af større køretøjer, midt på Moltkesvej.

2)    Samme som forslag 1, med undtagelse af, at spærringen midt på Moltkesvej udføres som en ”busgrav”, hvor større køretøjer kan passere.

3)    Samme som forslag 2, med undtagelse af, at der lukkes for både ind- og udkørsel til/fra Tesdorpfsvej ved Bernhard Bangs Allé.

Forvaltningens forslag er følgende:

1)    Der lukkes for indkørsel til Moltkesvej, Tesdorpfsvej og N. Dalhoffs Vej fra Bernhard Bangs Allé.

2)    Der etableres hastighedsdæmpning til 40 km/t og hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af modificerede cirkelbump eller chikaner.

 

Forvaltningen har sendt alle fem forslag til Københavns Politi med henblik på at få en udtalelse. Politiet har følgende generelle bemærkninger til forslagene:

  • "Busgrave" er en risikobetonet form for afspærring, hvorfor de i de sidste mange år ikke har givet samtykke til sådanne foranstaltninger.
  • Der kan i stedet benyttes delvise afspærringer eller egentlige fysiske afspærringer, for så vidt der samtidig kan etableres vendeplads til trafikken eller denne i stedet afvises ved tilstødende sidevej til afspærringen.
  • Der bør som minimum være to eller flere ind- og udkørsler til området af hensyn til den almindelig trafikbetjening af det pågældende område, herunder hensynet til beboerkørsel.
  • Der kan kun fastsættes en lavere hastighedsgrænse, hvis der ved hastighedsmålinger kan dokumenteres, at den motorkørende færdsel undlader at overholde gældende hastighedsbegrænsninger, og at færdselssikkerhedsmæssige hensyn taler for indførelse af en lokal hastighedsbegrænsning.

 

Det er hermed ikke umiddelbart muligt at få Københavns Politis samtykke til at etablere "busgrave", fulde vejlukninger uden vendeplads, mere end to lukninger for ind/udkørsel og en lokal hastighedsbegrænsning. Sidstnævnte er gældende, da der ikke er et hastighedsproblem på de pågældende veje. Forvaltningen stillede forslaget, da hastighedsdæmpende foranstaltninger, som regel, har en dæmpende effekt på gennemkørende trafik.

 

Dette betyder, at der ikke kan laves fulde vejlukninger eller lukning for udkørsel på de pågældende veje, da det ikke er fysisk muligt at indrette vendepladser. Det vil heller ikke være muligt at lukke for indkørsel til både Moltkesvej, Tesdorpfsvej og N. Dalhoffs Vej, da der hermed kun vil være én indkørsel ved 5. Juni Plads. Det vil højst sandsynligt primært være Moltkesvej, der vil være attraktiv at benytte som genvej, primært i nordøstgående retning, og Tesdorpfsvej i mindre grad. N. Dalhoffs Vej er mindre attraktiv for gennemkørende trafik, da vejen er meget smal (ca. 5 meter) og det ikke vil være nogen genvej at benytte den. Det vil hermed have den største effekt på den gennemkørende trafik at lukke for indkørsel til Moltkesvej og Tesdorpfsvej ved Bernhard Bangs Allé. Det skal bemærkes, at forvaltningen har gennemført en undersøgelse af den gennemkørende trafik på de pågældende veje i juni. Den gennemkørende trafik udgør mindre end 7 % af den samlede trafik på vejene.

 

Som konsekvens af Københavns Politis udtalelse, så er det forvaltningens indstilling, at trafiksaneringen af sidevejene udføres ved at lukke for indkørsel til Moltkesvej og Tesdorpfsvej fra Bernhard Bangs Allé. Dette vil minimere risikoen for gennemkørende trafik på de pågældende lokalveje efter svømmehallens åbning. Lukningerne udføres som heller med grøn beplantning og cykelpassage.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

Det er forvaltningens vurdering, at de nærværende projekter vil styrke områdets grønne profil og dets rekreative værdier, samt forbedre trafiksikkerheden og trafikafviklingen i forbindelse med åbningen af Flintholm Svømmehal. Det er endvidere forvaltningens vurdering, at trafiksaneringen af de pågældende lokalveje i området bør ske ved at lukke for indkørsel til Moltkesvej og Tesdorpfsvej fra Bernhard Bangs Allé. Denne løsning vil reducere den gennemkørende trafik på lokalvejene og vil ikke være generende for lokaltrafikken, renovation, redningskørsel mv.

Økonomi

Der er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 afsat et rådighedsbeløb på 2,3 mio.kr. i 2016 til projekter relateret til svømmehallen på Bernhard Bangs Allé.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 15. august 2016, Magistraten den 22. august 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

JBS/CGM

Historik

Indstilling 15. august 2016, pkt. 259:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 2,3 mio.kr. til trafiksanering af Bernhard Bangs Allé og sideveje (1,3 mio. kr.), projektering af forskønnelsen af Grøndalen (0,85 mio. kr.) og parkeringspladsen nord for Magneten (0,15 mio. kr.) finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2016

2. at By- og Miljøudvalget beslutter at trafiksanere de pågældende sideveje til Bernhard Bangs Allé som foreslået.


Indstilling 22. august 2016, pkt. 327:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 2,3 mio.kr. til trafiksanering af Bernhard Bangs Allé og sideveje (1,3 mio. kr.), projektering af forskønnelsen af Grøndalen (0,85 mio. kr.) og parkeringspladsen nord for Magneten (0,15 mio. kr.) finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2016,

2. at By- og Miljøudvalget beslutter at trafiksanere de pågældende sideveje til Bernhard Bangs Allé som foreslået.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

 

225. Affaldsgebyrer 2017

Sagsnr.: 07.00.00-G01-9-16

Resumé

Der foreslås fastsat uændrede gebyrer i 2017 med henvisning til, at økonomien er i balance, og der forventes eventuelt kommende ændringer i ordningerne i 2018. Det er vurderet, at en vurdering af gebyrernes fordeling mest hensigtsmæssigt kan afvente de forestående ændringer.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at affaldsgebyrer for 2017 fastsættes uændret i forhold til 2016.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen fastsatte den 31. august 2015 affaldsgebyrerne for 2016 og anmodede ved den lejlighed om, at fordelingsnøglen blev vurderet fremover.  

 

I henhold til Affalds- og Ressourceplan 2014-2018 etableres en ordning for madaffald i 2018, dog afhængig af nærmere beslutning. Etableringen af en ordning for madaffald kan også have betydning for øvrige ordninger, da de overvejes tilpasset blandt andet for at undgå flere affaldsbeholdere på de enkelte ejendomme. I den forbindelse bliver der behov for at ændre gebyrer for de enkelte ordninger.

 

Kommunens udgifter og indtægter vedrørende affaldsordninger balancerer inden for de tilladte rammer. Der er derfor ikke umiddelbart behov for at justere gebyrerne, hvilket også gælder for genbrugstaksten for kommunens institutioner m.v.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

Idet der fremlægges forslag til ændringer i affaldsordningerne næste år vurderes det, at en vurdering af fordelingsnøglen passende kan udskydes med henblik på præsentation af et samlet forslag til ændringer af ordninger og gebyrer i 2017.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 15. august 2016, Magistraten den 22. august 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

JBS/LDT/ON

Historik

Indstilling 15. august 2016, pkt. 261:

By- og Miljøområdet indstiller,

at affaldsgebyrer for 2017 fastsættes uændret i forhold til 2016.


Indstilling 22. august 2016, pkt. 328:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at affaldsgebyrer for 2017 fastsættes uændret i forhold til 2016.

 

226. Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung om bilfri dag

Sagsnr.: 05.13.00-G01-17-15

Resumé

Morten Jung har stillet forslag om, at Frederiksberg Kommune afholder en bilfri dag i 2. kvartal 2016. Alternativt, at der afholdes en bilfri søndag samtidig med, at Københavns Kommune afholder deres. Københavns Kommune har besluttet at afholde bilfri søndag den 18. september 2016, hvor større dele af byen alligevel er afspærret i forbindelse med "Copenhagen Half Marathon".

Sagen foreslås dobbeltbehandlet, idet den ellers først vil blive forelagt efter d. 18. september, som er den foreslåede dato for bilfri dag.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 14 stemmer (C, V, I, O) mod 10 stemmer (A, Ø, B, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh og Lars Berg Andersen) indstiller, at Frederiksberg ikke indfører bilfri dag på samme dag, som Københavns Kommune indfører bilfri dag, den 18. september 2016.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Morten Jung, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Karsten Lauritsen, Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller, at Frederiksberg indfører bilfri dag på samme dag, som Københavns Kommune indfører bilfri dag, den 18. september 2016.

Sagsfremstilling

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog på mødet den 22. juni, at der afholdes bilfri søndag i København den 18. september 2016 på gader, der allerede er afspærret i forbindelse med Copenhagen Half Marathon.

 

Magistraten tilbagesendte på mødet den 11. april 2016 sagen til By- og Miljøudvalget, idet økonomien ved forslaget ønskes belyst samt, at sagen følger et andet beslutningsforslag om samme emne.

 

Afspærring og vejvisning i forbindelse med lukning af enkelte veje kan gennemføres for ca. 10.000 kr./pr vej.

Afspærring og vejvisning i forbindelse med lukning af kvarterer kan gennemføres for ca. 50.000 kr., afhængigt af kvarterernes størrelse og antallet af veje, der skal afspærres. Forudsætning for estimatet på 50.000 kr. er afspærring af 5-10 veje.

Afspærring og vejvisning i forbindelse med lukning af større sammenhængende områder, svarende til omfanget ved Post Danmark Rundt, kan gennemføres for ca. 100.000 kr.

Udgifterne til facilitering og afholdelse af arrangementerne er ikke opgjort, idet størrelsesordenen helt afhænger af kommunens involvering.

 

Tidligere sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte den 29. februar 2016 sagen efter drøftelse.

 

Forvaltningen har efterfølgende suppleret sagsfremstillingen med et bud på afholdelsen af en bilfri dag, uafhængigt af den af Københavns Kommune allerede vedtagne. Derudover er der beregnet et overslag på omkostninger til primært afspærring af de dele af byen, der kunne tænkes blive berørt samt nødvendig skiltning for omvejskørsel.

 

Afholdelsen af en bilfri dag på Frederiksberg vil mest hensigtsmæssigt kunne ske på en søndag, hvor færrest mulige bliver berørt, herunder især pendlere til og fra arbejde, uddannelse og andet. Ligeledes vil det for mange forretningsdrivende have mindre betydning, da de typisk ikke har åbent på søndage. Omvendt vil områder spærret for kørende trafik kunne give nye muligheder for udendørs aktiviteter og salg, som det f.eks. kendes fra høstmarkedet på Værnedamsvej, hvorfor f.eks. en lørdag kunne være et alternativ.

 

Omfanget af en bilfri søndag kan spænde vidt, fra lukning af enkelte veje, over lukning af kvarterer til lukning af større sammenhængende områder. Omfanget vil afspejles i udgifterne til afspærring og vejvisning.

Ved blot at afspærre enkelte veje vil effekten være begrænset, men give borgere mulighed for at indtage deres vejarealer til fælles aktiviteter, vejfest, spil og leg mv. Konsekvenserne for den overordnede trafikafvikling vil være meget begrænsede og behovet for afspærring og vejvisning minimal.

Lukkes kvarterer for kørende trafik, vil effekten af bilfrihed være betydeligere. En større kreds af borgere vil kunne indtage vejarealerne til fælles aktiviteter, og i visse områder vil forretninger, caféer og lignende også få mulighed for at udvide deres forretningsarealer. Konsekvenserne for den overordnede trafikafvikling vil være begrænset, men et større antal borgere berørt. Behovet for afspærring og vejvisning vil være væsentligt større.

Ved lukning af større sammenhængende områder vil effekten af bilfrihed være betydelig og meget synlig. En stor kreds af borgere, forretningsdrivende, caféindehavere og andre vil få store muligheder for at indtage vejarealerne til nye eller udvidede aktiviteter. Konsekvenserne for trafikafviklingen vil være betydelige, og omlægning af f.eks. den kollektive trafik kan komme på tale. Der vil være et betydeligt større behov for afspærring og vejvisning, ligesom behovet for kommunikation og information vil være væsentlig.

 

I alle tilfælde skal det sikres, at redningskørsel og lignende fortsat vil kunne ske. Vejlukninger, skiltning og vejvisning skal i øvrigt godkendes af politimyndigheden.

 

Kommunens engagement og facilitering af aktiviteter på en bilfri dag kan spænde fra at skabe rammerne ved at sørge for afspærring og vejvisning, indhentning af de nødvendige myndighedsgodkendelser samt kommunikation og information, til at stå for de arrangementer eller nogle af dem, der kunne være aktuelle i relation til at understøtte konceptet omkring Den Europæiske Mobilitetsuge. Kommunens udgifter vil naturligvis afhænge af kommunens involvering.

 

Der er ikke afsat midler til gennemførelse af en bilfri dag. Hvis den bilfri søndag afholdes samtidig med Copenhagen Half Marathon vil udgifterne til afspærring og vejvisning for en dels vedkommende kunne være dækket af arrangøren. Der kan herudover komme kommunale udgifter til kommunikation, afholdelse og/eller facilitering af lokale arrangementer.

 

Hvis den bilfri dag afholdes helt særskilt, vil udgifter til afspærring, vejvisning og kommunikation alene påhvile kommunen. Derudover kan der være tale om udgifter til afholdelse og/eller facilitering af lokale arrangementer.

 

Afspærring og vejvisning i forbindelse med lukning af enkelte veje kan gennemføres for ca. 10.000 kr./pr vej.

Afspærring og vejvisning i forbindelse med lukning af kvarterer kan gennemføres for ca. 50.000 kr., afhængigt af kvarterernes størrelse og antallet af veje, der skal afspærres. Forudsætning for estimatet på 50.000 kr. er afspærring af 5-10 veje.

Afspærring og vejvisning i forbindelse med lukning af større sammenhængende områder, svarende til omfanget ved Post Danmark Rundt, kan gennemføres for ca. 100.000 kr.

Udgifterne til facilitering og afholdelse af arrangementerne er ikke opgjort, idet størrelsesordenen helt afhænger af kommunens involvering.

  

Tidligere sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen oversendte den 9. november 2015 følgende forslag fra 1. viceborgmester Morten Jung om bilfri dag.

 

"Radikale Venstre stiller forslag om, at Frederiksberg Kommune indfører en bilfri dag i 2. kvartal af 2016.

 

Sekundært at Frederiksberg indfører bilfri dag på samme dag, som Københavns Kommune indfører bilfri dag."

 

Københavns Kommune har besluttet at afholde en bilfri søndag i forbindelse med Copenhagen Half Marathon søndag den 18. september 2016. Denne søndag ligger i Den Europæiske Mobilitetsuge (European Mobility Week), der finder sted hvert år i perioden

16.-22. september. Formålet med den europæiske mobilitetsuge er at tilskynde til fremme af bæredygtig transport i europæiske kommuner. Hovedpunktet i mobilitetsugen har været den bilfri dag, hvor de byer, der har deltaget, har reserveret områder udelukkende til fodgængere, cyklister og offentlig transport.

 

Københavns Kommune har planlagt, at den bilfri periode skal ske i tidsrummet kl. 9:00-18:00.

 

På den bilfri søndag planlægger Københavns Kommune, at der skal ske en række events rundt om i byen. Principskitse for nedslagspunkter fremgår af bilaget. Events planlægges gennemført i et tæt samspil med lokale aktører; borgere, erhvervsdrivende, kulturinstitutioner og andre interesserede.

 

På Frederiksberg vil halvmarathonet berøre en del af Borups Allé, Ndr. Fasanvej, Godthåbsvej, Falkoner Allé og Frederiksberg Allé, der i forvejen afspærres og lukkes for bilkørsel i tidsrummet kl. 9:00-ca. 15:00. En bilfri søndag kunne derfor planlægges i relation hertil, hvor dele af byen i forvejen er spærret for bilkørsel, og et særligt event kunne afholdes på Rådhuspladsen.

 

I og med, at konceptet for Den Europæiske Mobilitetsuge er at fremme bæredygtig transport, kunne events f.eks. omfatte:

 

  • Fremme af cyklisme, herunder brug af bycyklen.
  • Eldrevne køretøjer.
  • Delebiler.
  • Kollektiv transport.

 

Arrangementet omkring afholdelsen af halvmaratonet er forankret i Serviceområdet, Kultur og Fritid.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at afholdelsen af en bilfri dag, samtidig med afholdelsen af Copenhagen Half Marathon, hvor store dele af byen i forvejen er afspærret, giver de færreste trafikale gener. Samtidig vil den betyde større udgifter for kommunen, da kommunen skal afholde alle udgifter til afspærring.

Den valgte model for en bilfri søndag i Københavns Kommune vurderes ikke at medføre væsentlige trafikale gener for Frederiksberg og åbner mulighed for, at Frederiksberg deltager samtidigt med et lignende koncept. En bilfri søndag på Frederiksberg vil give størst synergi og opmærksomhed, hvis den koordineres med det tilsvarende tiltag i Københavns Kommune.

Økonomi

Der er ikke afsat midler til gennemførelse af en bilfri søndag.

Eventuelle kommunale udgifter til afholdelsen af en bilfri dag, er beskrevet under sagsfremstillingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 22. august 2016, Magistraten og Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

By- og Miljøudvalget den 4. april 2016, Magistraten den 11. april 2016, Kommunalbestyrelsen.

JBS/PR

Historik

By- og Miljøudvalget 29. februar 2016, pkt. 60:
By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

 

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 60:
By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Frederiksberg Kommune indfører en bilfri dag i 2. kvartal af 2016, sekundært at Frederiksberg indfører bilfri dag på samme dag, som Københavns Kommune indfører bilfri dag, den 18. september 2016.


Indstilling 4. april 2016, pkt. 94:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Frederiksberg Kommune indfører en bilfri dag i 2. kvartal af 2016, sekundært at Frederiksberg indfører bilfri dag på samme dag, som Københavns Kommune indfører bilfri dag, den 18. september 2016.


Indstilling 11. april 2016, pkt. 137:
Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Karsten Lauritsen, Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller, at Frederiksberg Kommune indfører en bilfri dag i 2. kvartal 2016, sekundært at Frederiksberg indfører bilfri dag på samme dag, som Københavns Kommune indfører bilfri dag, den 18. september 2016.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Nikolaj Bøgh og Laura Lindahl) indstiller,  

at Frederiksberg Kommune ikke indfører en bilfri dag i 2. kvartal 2016, sekundært at Frederiksberg indfører bilfri dag på samme dag, som Københavns Kommune indfører bilfri dag, den 18. september 2016.

Magistraten, 11. april 2016, pkt. 137:
Magistraten tilbagesendte sagen til By- og Miljøudvalget, idet økonomien ved forslaget ønskes belyst samt, at sagen følger et andet beslutningsforslag om samme emne.


Indstilling 22. august 2016, pkt. 276:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Frederiksberg Kommune indfører en bilfri dag i 2. kvartal af 2016, sekundært at Frederiksberg indfører bilfri dag på samme dag, som Københavns Kommune indfører bilfri dag, den 18. september 2016.


Indstilling 29. august 2016, pkt. 342:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh og Lars Berg Andersen) indstiller,  

at Frederiksberg ikke indfører bilfri dag på samme dag, som Københavns Kommune indfører bilfri dag, den 18. september 2016.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Karsten Lauritsen, Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller,

at Frederiksberg indfører bilfri dag på samme dag, som Københavns Kommune indfører bilfri dag, den 18. september 2016.

 

227. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om bilfri søndag

Sagsnr.: 05.13.00-G01-18-15

Resumé

Pernille Frahm har stillet forslag om, at Frederiksberg Kommune afholder en bilfri dag samtidigt med, at der afholdes en bilfri søndag i Københavns Kommune. Københavns Kommune har besluttet at afholde bilfri søndag den 18. september 2016, hvor større dele af byen alligevel er afspærret i forbindelse med "Copenhagen Half Marathon".

Sagen foreslås dobbeltbehandlet, idet den ellers først vil blive forelagt efter d. 18. september, som er den foreslåede dato for bilfri dag.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 14 stemmer (C, V, I, O) mod 10 stemmer (A, Ø, B, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh og Lars Berg Andersen) indstiller, at Frederiksberg ikke indfører bilfri dag på samme dag, som Københavns Kommune indfører bilfri dag, den 18. september 2016.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Morten Jung, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Karsten Lauritsen, Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller, at Frederiksberg indfører bilfri dag på samme dag, som Københavns Kommune indfører bilfri dag, den 18. september 2016.

Sagsfremstilling

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog på mødet den 22. juni, at der afholdes bilfri søndag i København den 18. september 2016 på gader, der allerede er afspærret i forbindelse med Copenhagen Half Marathon.

By- og Miljøudvalget udsatte den 4. april 2016 sagen, idet det er uafklaret, hvorvidt Københavns Kommune indfører bilfri dag.

By- og Miljøudvalget udsatte den 29. februar 2016 sagen efter drøftelse.

 

Der er ikke afsat midler til gennemførelse af en bilfri dag. Hvis den bilfri søndag afholdes samtidig med Copenhagen Half Marathon vil udgifterne til afspærring og vejvisning for en dels vedkommende kunne være dækket af arrangøren. Der kan herudover komme kommunale udgifter til kommunikation, afholdelse og/eller facilitering af lokale arrangementer.

 

Afspærring og vejvisning i forbindelse med lukning af enkelte veje kan gennemføres for ca. 10.000 kr./pr vej.

Afspærring og vejvisning i forbindelse med lukning af kvarterer kan gennemføres for ca. 50.000 kr., afhængigt af kvarterernes størrelse og antallet af veje, der skal afspærres. Forudsætning for estimatet på 50.000 kr. er afspærring af 5-10 veje.

Afspærring og vejvisning i forbindelse med lukning af større sammenhængende områder, svarende til omfanget ved Post Danmark Rundt, kan gennemføres for ca. 100.000 kr.

Udgifterne til facilitering og afholdelse af arrangementerne er ikke opgjort, idet størrelsesordenen helt afhænger af kommunens involvering.

 

Tidligere sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen oversendte den 9. november 2015 følgende beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm

 

"SF foreslår, at Frederiksberg tilslutter sig rækken af storbyer, som forsøge sig med bilfrie zoner og bilfrie perioder. Vi foreslår, at kommunen indfører en bilfri søndag i forbinde med, at nabokommunen København gør det samme. Paris har taget en tilsvarende beslutning, og andre storbyer vil følge op.

 

Derudover foreslår vi, at kommunen tager kontakt med private aktører fz. Gobike om evt. at stille gratis bycykler til rådighed på dagen. Andre organisationer som FIU og Dansk Cyklist Forbund kunne inddrages i dagen og gøre den til en dag med gode oplevelser i sund frisk luft for beboerne på Frederiksberg".

 

Københavns Kommune har besluttet at afholde en bilfri søndag i forbindelse med halvmarathonet søndag den 18. september 2016. Denne søndag ligger i Den Europæiske Mobilitetsuge (European Mobility Week), der finder sted hvert år i perioden

16-22. september. Formålet med den europæiske mobilitetsuge er at tilskynde til fremme af bæredygtig transport i europæiske komuner. Hovedpunktet i mobilitetsugen har været den bilfri dag, hvor de byer, der har deltaget, har reserveret områder udelukkende til fodgængere, cyklister og offentlig transport.

 

Københavns Kommune har planlagt, at den bilfri periode skal ske i tidsrummet kl. 9:00-18:00.

 

På den bilfri søndag planlægger Københavns Kommune, at der skal ske en række events rundt om i byen. Principskitse for nedslagspunkter fremgår af bilaget. Events planlægges gennemført i et tæt samspil med lokale aktører; borgere, erhversdrivende, kulturinstitutioner og andre interesserede.

 

På Frederiksberg vil halvmaratonet berøre en del af Borups Allé, Ndr. Fasanvej, Godthåbsvej, Falkoner Allé og Frederiksberg Allé, der i forvejen afspærres og lukkes for bilkørsel i tidsrummet kl. 9:00 - ca. 15:00. En bilfri søndag kunne derfor planlægges i relation hertil, hvor dele af byen i forvejen er spærret for bilkørsel, og et særligt event kunne afholdes på Rådhuspladsen.

 

I og med, at konceptet for Den Europæiske Mobilitetsuge er at fremme bæredygtig transport, kunne events f.eks. omfatte:

 

  • Fremme af cyklisme, herunder brug af bycyklen.
  • Eldrevne køretøjer
  • Delebiler
  • Kollektiv transport

 

Arrangementet omkring afholdelsen af halvmarathonet er forankret i Serviceområdet, Kultur og Fritid.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at den valgte model for en bilfri søndag i Københavns Kommune ikke medfører væsentlige trafikale gener for Frederiksberg og åbner mulighed for, at Frederiksberg deltager samtidigt med et lignende koncept. En bilfri søndag på Frederiksberg vil give størst synergi og opmærksomhed, hvis den koordineres med det tilsvarende tiltag i Københavns Kommune.

Afholdelsen af en bilfri søndag på Frederiksberg samtidigt med afholdelsen af det årlige halvmarathon, vurderes at give de færrest mulige trafikale gener, da en række vejstrækninger i forvejen er afspærret.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 22. august 2016, Magistraten og Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

JBS/PR.

Historik

By- og Miljøudvalget, 4. april 2016, pkt. 93:
By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet det er uafklaret, hvorvidt Københavns Kommune indfører bilfri dag.

Indstilling 4. april 2016, pkt. 93:
By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt kommunen indfører en bilfri søndag i forbindelse med, at nabokommunen København gør det samme.

 

Indstilling 29. februar 2016, pkt. 59:
By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt kommunen indfører en bilfri søndag i forbindelse med, at nabokommunen København gør det samme.

 

By- og Miljøudvalget 29. februar 2016, pkt. 59:
By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.


Indstilling 22. august 2016, pkt. 277:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt kommunen indfører en bilfri søndag i forbindelse med, at nabokommunen København gør det samme.

 

Indstilling 29. august 2016, pkt. 343:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh og Lars Berg Andersen) indstiller,  

at kommunen ikke indfører en bilfri søndag i forbindelse med, at nabokommunen København gør det samme.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Karsten Lauritsen, Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller,

at kommunen indfører en bilfri søndag i forbindelse med, at nabokommunen København gør det samme.

 

228. Den Grønne Sti - forskønnelse 2016

Sagsnr.: 05.04.00-G00-1-16

Resumé

Frederiksberg Kommune er blevet betænkt af Svend Holger Christensen ved testamente fra 19 januar 2011 med ønske om, at den testamenterede formue skal bruges til forskønnelse af Den Grønne Sti. Efter en gennemgang og registrering af stien er der udarbejdet en række forslag til projekter med udførelse i 2016.

For at sikre, at forskønnelserne gennemføres hurtigst mulig, foreslås sagen dobbeltbehandlet. Ellers vil arbejdet tidligst kunne opstartes efter 3. oktober 2016.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der driftsbevilges 4,955 mio. kr. i indtægter og udgifter (netto nul) vedr. testamentarisk arv til forskønnelse af Den Grønne Sti,

2. at forslag til forskønnelsesprojekter på Den Grønne Sti godkendes.

 

Forvaltningen blev anmodet om at undersøge, hvordan afdøde eventuelt kan mindes (f.eks. en mindeplade).

Sagsfremstilling

Svend Holger Christensen har før sin bortgang den 30. januar 2015 testamenteret sin formue til Frederiksberg Kommune med et ønske om, at midlerne bruges til at forskønne Den Grønne Sti. Ønsket er skrevet med denne ordlyd:

"Ifald det kan bifaldes af kommunen, vil jeg ønske, at testamentsgaven bruges til at udføre forbedringer på den grønne gang- og cykelsti gennem kommunen med særlig tanke på udførelsen af det endnu manglende stykke cykelsti mellem Landbohøjskolen og legepladsen ved Falkoner Allé samt fjernelse af de sammensteds billiggende betonbunkers."

 

By- og  Miljøudvalget og Magistraten blev orienteret om sagen den 27 april 2015.

 

Stien mellem Rolighedsvej og Falkoner Allé er blevet anlagt, og bunkers er fjernet, anbefaler By- og Miljøområdet, at midlerne bruges til forskønnelse og forbedringer på hele stiens udstrækning. Ved gennemgang og registrering af stien med fokus på færdiggørelse af eksisterende byrum, trafiksikkerhed, opgradering af belysning og driftsmæssige udfordringer er der blevet udarbejdet en række forslag for projekter, der ligger under beskrivelsen forskønnelse og udbedringer. Der er udvalgt både små og større projekter. Yderligere er indkomne forslag fra borgere om udbedringer af stien blevet indarbejdet i forslaget for projekter. Eksempelvis er der rettet flere forespørgsler om tiltag på arealet ved Howitzvej og Nordre Fasanvej som i dag fremstår som et glemt og rodet areal med åbenlyst potentiale.

Der er i nedenstående forslag for projekter til udførelse i i første fase, som udgør godt og vel halvdelen. Der er i forslagene taget hensyn til stiens overordnede design, hvor pladserne, der ligger på stien er belagt med granit i cirkelformede mønstre, og bænke er den klassiske parkbænk.

 

Forslag til udførelse af forskønnelser for den resterende forelægges til By- og Miljøudvalgets godkendelse i 4 kvt.

 

Forslag til projekter  

 

Plads ved Rolighedsvej 23a

Pladsen er ca. 120 m2, halvcirkelformet og med belægning af grus. Bænke, affaldskurve og belysning placeret i kanten mod halvcirklen. Pladsens form er en forskudt spejling af pladsen på den sydlige side af Rolighedsvej og belægges som den med chaussesten i et halvcirkel formet mønster med centrum mod Rolighedsvej. Pladsen ligger i umiddelbar nærhed til Børnehuset Sankt Thomas. Derfor opsættes der en børnebænk i samme model som eksisterende, og et element der kan bruges til uformel leg. Der lægges faste fuger i belægningen under bænke og affaldskurve samt i yderkanten langs med hækken for at lette driften i forhold til ukrudtsbekæmpelse. Jf. bilag 1

Med anlægget følger en merdrift.

 

Optimering af græsarealer omkring træningsø ved LIFE

Træningsøen ved stien mellem Rolighedsvej og Thorvaldsensvej bliver flittigt brugt. Det har sat sine spor på græsarealerne rundt om øen, hvor græsset er slidt ned. Ved at etablere græsarmeringsmåtter som græsset kan vokse op igennem på de belastede områder, beskyttes græsset, så det ikke slides væk. Græsarmeringen lægges i samme niveau som det eksisterende terræn, så klipningen af græsarealerne kan foretages ensartet.

Drift uændret.

 

Plads ved Howitzvej og Nordre Fasanvej

Arealet hvor Den grønne sti rammer Howitzvej ligger et grusareal, som fremstår slidt og uden egentlige funktioner eller form. Arealets placering på stien og op mod krydset Nordre Fasanvej giver en livlig trafik dagen igennem. De mange brugere af stien krydser eller passerer arealet og anlæg af en plads vil indgå i en oplagt sammenhæng med de mange pladser, der ligger på stien. Forslaget til pladsens udformning indeholder elementer, som er genkendelige fra de andre pladser. En klippet hæk danner en grøn "ryg" for pladsen og giver en klar afgrænsning, der krummer sig om pladsen. En belægning af chaussesten i cirkelmønster og forskellige nuancer giver pladsen en jævn overflade og samtidig variation. Der opsættes master med spots, så det er trygt at færdes og opholde sig på pladsen, når det er mørkt. Der plantes nye træer på, og vest for pladsen er der begrønning af området yderligere og som forstærker pladsens rum og form. Vandposten og cykelpumpen bevares. Pladsen er ca. 165 m2, og anlægget vil være et markant projekt som højner områdets og stiens rekreative kvalitet. Jf. bilag 2

Med anlægget følger en merdrift.

 

Bænk på mindre plads ved Orla Lehmans Vej

Der opsættes en bænk og affaldskurv på den cirkelformede plads, så der indbydes til ophold eller et lille hvil langs stien med udkig til stiens trafik og frodige beplantning. Der lægges faste fuger i belægningen under bænke og affaldskurv for at lette driften i forhold til ukrudtsbekæmpelse. Jf. bilag 3

Med anlægget følger en merdrift.

 

Bænke på plads syd for Peter Bangs Vej

Pladsen har en grøn ramme af hæk og træer, men er uden muligheder for ophold. Der opsættes tre bænke og to affaldskurve, så der er mulighed for at sidde under det store træ, der markerer sig på pladsen og betragte den livlige trafik i området. Jf. bilag 3

Med anlægget følger en merdrift.

 

Beplantet areal mellem stien og Blytsvej

Der genplantes træer på skråningen mellem stien og Blytsvej, så beplantningen danner en grøn afskærmning mellem vejen og stien. Træerne er et supplement til den eksisterende beplantning, som fremstår usammenhængende. Der plantes ti træer af blandede arter, så beplantningen er varieret og byder på farverige og blomstrende oplevelser hen over året.

Drift uændret.

 

Etablering af chaussestensrabat mellem cykel- og gangsti - fra Peter Bangs Vej til Roskildevej

Græsrabatten, der opdeler gang- og cykelsti fremstår på dele af strækningen som et slidt spor af bar jord. Rabatten etableres med 5 rækker af chaussesten, som ses velfungerende på andre strækninger af stien. Derved opnås der en ensartethed af stien, hvor gang- og cykelsti opdeles af en rabat. Rabatten lægges i en let konkav form, så den leder regnvand til eksisterende afløbsriste. Jf. bilag 4

Med anlægget følger en driftsbesparelse. 

 

Der vil i forbindelse med udførelsen af projekterne i blive iværksat en kommunikation til borgerne, hvor baggrunden for og projekterne bliver præsenteret. Der vil formidles yderligere information til borgerne i forbindelse med mulige projekter til udførelse i 2017. Her vil arealet mellem Kilevej og stien i umiddelbar nærhed til CBS, hvor der fra borgerne har været efterspurgt tiltag for forskønnelse, være et muligt projekt for en inddragelsesproces af borgere.

Økonomi

I henhold til boopgørelse af boet efter Svend Holger Christensen tilfalder der Frederiksberg Kommune en arvebeholdning på 4.955.848,51 kr.

 

De aktuelle projekter er forskønnelses-projekter på Den grønne sti, og derfor overføres midlerne til Vej, Park og Miljøs driftsbudget. Da der er tale om et større beløb, kan det blive vanskeligt at nå at anlægge alle delprojekterne, hvorfor der evt. kan være et behov for, at ikke anvendte midler overføres til driftsbudget for 2017.

 

Forventet udgiftsfordeling:

 

Projekt

anlæg, pris i kr.

drift, pris i kr. årligt, besparelse/merdrift

Plads ved Rolighedsvej 23a

jordarbejde og belægning 300.000 + bænk 20.000 + klatreelementer 100.000 + uforudset 63.000 = 483.000

merdrift:

klatreelementer, 2 x 2200 = 4.400

Optimering af græsarealer omkring træningsø ved LIFE

jordarbejde og græsarmering

= 65.000

 

drift uændret

Plads ved Howitzvej og Nordre Fasanvej

belægning 412.500 + bænke 80.000 + affaldskurve 16.000 + elementer: 40.000 + træer og hæk: 120.000 + etableringspleje 4 år 48.000, flytning af eks. elementer: 20.000 + lysmaster med spots 80.000 + brønd 40.000 uforudset 15 %: 128.475 kr. = 986.000

merdrift:

bænke 300 + affaldskurve 8.100 + træer 1.800 + hæk 1.300 + lysmaster og strøm 2.500 = 14.000

Bænk på mindre plads ved Orla Lehmans Vej

bænk 20.000 kr. + affaldskurv 8.000 + fuger 6.600 = 35.000

merdrift:

affaldskurv 4.100 = 4.100

Bænke på plads syd for Peter Bangs Vej 

bænke 60.000 + affaldskurve 16.000 + fuger 19.800 = 96.000

merdrift:

bænke 300 + affaldskurve 8.200 = 8.500

Beplantet areal mellem stien og Blytsvej

træer 40.000 + etableringspleje 4 år 100.000 = 140.000

 drift uændret

Etablering af chaussestensrabat mellem cykel- og gangsti - fra Peter Bangs Vej til Roskildevej

jordarbejde og belægning 320 lm á 1.600 =512.000

besparelse:

= - 5.400

Projektomkostninger

Forundersøgelser og projektledelse = 220.000

-

Sum

= 2.537.000 kr.

= 25.600 kr.

 

Udgifterne til projekter med udførelse i første fase beløber sig til 2.537.000 kr. Ikke disponeret beløb på 2.418.848,51 kr. forelægges til By- og Miljøudvalgets godkendelse i 4 kvt. Eventuelt ikke afholdte midler vil blive overført til 2017 i forbindelse med overførselssagen (automatisk overførsel).

  

Tre af anlæggene genererer en merdrift, f.eks. til tømning af affaldskurve. Modregnet besparelser beløber det sig til 25.600 kr. årligt. Merudgiften kan afholdes indenfor det eksisterende budget.




Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 22. august 2016, Magistraten og Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

JBS/MS

Historik

Indstilling 22. august 2016, pkt. 285:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der driftsbevilges 4,955 mio. kr. i indtægter og udgifter (netto nul) vedr. testamentarisk arv til forskønnelse af Den Grønne Sti,

2. at forslag til forskønnelsesprojekter på Den Grønne Sti godkendes.


Indstilling 29. august 2016, pkt. 345:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der driftsbevilges 4,955 mio. kr. i indtægter og udgifter (netto nul) vedr. testamentarisk arv til forskønnelse af Den Grønne Sti,

2. at forslag til forskønnelsesprojekter på Den Grønne Sti godkendes.

 

Forvaltningen blev anmodet om at undersøge, hvordan afdøde eventuelt kan mindes (f.eks. en mindeplade).

 

229. Aftale vedrørende I/S Amager Ressourcecenter

Sagsnr.: 00.17.20-A00-1-15

Resumé

På baggrund af et analysearbejde og efterfølgende forhandlinger forelægges en aftale om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning mellem interessentkommunerne i I/S Amager Ressourcecenter (ARC). Et løsningsforslag viser, at der ved de foreslåede ændringer af den gældende politiske aftale fra 2012 kan opnås positiv nutidsværdi og likviditet samtidig med, at klima og miljø styrkes. Aftalen er en ændring af den oprindelige politiske aftale, der kræver enighed mellem alle 5 interessentkommuner.

 

Indstillingens bilag 1-5 indeholder fortrolige oplysninger om bl.a. ARC's økonomi. Derfor er bilagene fortrolige.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 22 stemmer (C, A, Ø, V, B, I, O), idet 2 (F) undlod at stemme.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Karsten Lauritsen, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) indstiller, at aftale om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning mellem interessentkommunerne i I/S Amager Ressourcecenter godkendes, jf. bilag 1.

 

Et mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) tog forbehold

 

Forvaltningen blev anmodet om en vurdering af forslaget fra Danmarks Naturfredningsforening om at stoppe eller nedskalere Hofors nye flisfyrede Bio4 på Amagerværket og opførslen af et biogasanlæg i København til Kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Sagsfremstilling

Magistraten gav den 17. august 2015 mandat til, at borgmesteren kunne tilslutte sig, at der igangsattes analyser i henhold til scenarier for I/S Amager Ressourcecenters (ARC) fremtid. Magistraten anmodede om, at redegørelserne også kom til at omfatte ansvaret for, hvorfor den oprindelige business case ikke var blevet realiseret som forudsat.

Baggrunden for analysearbejdets igangsætning var en redegørelse om ARC's økonomiske udfordringer fra den 4. juni 2015. Redegørelsen viste en negativ nutidsværdi på ca. 1,8 mia. kr. og en negativ likviditet vedrørende etableringen af nyt forbrændingsanlæg, hvilket skyldes faldende affaldsmængder og elpriser m.v.  

Analysearbejdet har pågået frem til juni 2016. På møderne den 30. maj 2016 og 6. juni 2016 blev Magistraten orienteret om status for analysearbejdet og drøftelserne om mulige løsninger på baggrund af analysearbejdet.

 

1. Analysearbejdets hovedkonklusioner

Én af de gennemførte analyser er en advokatundersøgelse, jf. bilag 2. Undersøgelsen forholder sig dels til ansvaret for, hvorfor den oprindelige business case ikke er blevet realiseret som forudsat, dels til ansvaret fremadrettet, hvis der ikke handles ud fra de foreliggende oplysninger. Analysen konkluderer, at der ikke kan gøres ansvar gældende i forhold til, at den oprindelige business case ikke er blevet realiseret som forudsat. Vedrørende det fremadrettede ansvar påhviler der ejerne, herunder de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer, en forpligtelse til at skabe grundlag for, at selskabet kan genoprette økonomien.  

Ligeledes er der gennemført en analyse af konsekvenserne ved en eventuel fusion mellem Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR), Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR) og ARC, jf. bilag 3. Analysen har påvist synergigevinster ved etablering af servicefællesskab mellem de tre selskaber. Der er desuden påvist synergier ved en fusion mellem CTR og ARC. 

Analyserne vedrørende ændringer af den politiske aftale viser, at der i henhold til livscyklusbetragtninger opnås en positiv effekt for klimaet ved import af affald, jf. bilag 4. Det skyldes, at forbrænding med effektiv udnyttelse af el og varme erstatter deponering. Desuden kan forbrænding af importeret affald tilrettelægges, så det ved forbrænding i vinterperioden fortrænger fossile brændsler i hovedstadens varmesystem.

På baggrund af analyserne er der udført supplerende beregninger med henblik på at påvise en tilstrækkelig robust økonomi. Beregningerne viser, at der kan opnås en positiv nutidsværdi og likviditet ved at gennemføre en række ændringer i forhold til den gældende aftale fra august 2012, jf. bilag 5.  

 

2. Aftale på baggrund af analysearbejdet

Efter forhandlinger i en politisk styregruppe på tværs af de fem ejerkommuner bag I/S Amager Ressourcecenter blev der den 13. juni 2016 opnået enighed om, at en aftale om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning forelægges til behandling i de respektive kommunalbestyrelser/Borgerrepræsentationen i august. Aftalen er et tillæg til den nuværende aftale fra 31. august 2012 (bilag 1).

 

Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

  1. Tilladelse til CO2-fortrængende import af affald og biomasse
  2. Plan for genanvendelse og CO2-reduktion
  3. Strukturel tilpasning
  4. Omlægning af lån og krav til effektiviseringer
  5. Selskabets implementering af aftalen.

 

I henhold til aftalen får ARC mulighed for at importere affald til forbrænding, hvis det fortrænger mere CO2-belastende brændsler i hovedstadens varmesystem. Mens den nuværende aftale begrænser afbrænding på ARC til ca. 400.000 ton pr. år, får selskabet med den nye aftale som udgangspunkt mulighed for at brænde op til 440.000 ton affald om året svarende til anlæggets nuværende forbrændingstilladelse. Aftalen forholder sig til de nuværende rammebetingelser, men ved ændringer heraf eller ved faldende mængder fra oplandet er ejerkommunerne indstillet på at genforhandle aftalen. Desuden gives mulighed for afbrænding af biomasse.

 

Som et væsentligt element i aftalen skal der udarbejdes en plan for øget genanvendelse og CO2-reduktion. Planen omfatter etablering af anlæg og skal forelægges, så der kan træffes beslutning om planen i både kommuner og ARC senest den 1. marts 2018 med henblik på ibrugtagning af anlæg i 2020. Planen skal endvidere indeholde finansieringsforslag og vurdering af rentabilitet.

 

Idet analyserne har påvist synergigevinster ved strukturel tilpasning, skal der i henhold til aftalen gennemføres en strukturel tilpasning og hjemtages effektiviseringsgevinster. Under forudsætning af aftalens godkendelse undersøges forskellige muligheder i samarbejde med de berørte selskaber og øvrige ejere med henblik på beslutning senest den 1. marts 2017.

 

Dernæst rummer aftalen bestemmelser over for ARC vedrørende omlægning af lån og krav til effektiviseringer.  

 

Endelig er interessenterne forpligtet til at gøre status på aftalen senest den 1. juli 2018 i forhold til økonomi, CO2-målsætninger m.m. Ligeledes er interessenterne forpligtiget til at genforhandle aftalen, hvis der sker væsentlige ændringer i det lovgivningsmæssige grundlag, eller hvis der i øvrigt opstår behov herfor for eksempel ved en uventet udvikling i selskabets økonomi.  

 

Under forudsætning af aftalens godkendelse i de enkelte kommunalbestyrelser træder den i kraft den 1. oktober 2016.

 

Med en godkendelse af den politiske aftale forpligter interessenterne sig gennem interessenternes kommunalbestyrelser og de respektive bestyrelsesmedlemmer i selskabet til at gennemføre de nærmere angivne beslutninger, jf. bilag 1.

 

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at der med aftalen er fundet en bæredygtig løsning, som giver selskabet mulighed for at rette op på økonomien samtidig med, at klima og miljø styrkes.

Økonomi

Sagen vedrører ARC's økonomi og har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for kommunen. Interessentkommunerne hæfter solidarisk for selskabets forpligtelser, herunder vedr. eventuelle gæld.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 15. august 2016 og Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

Historik

Indstilling 15. august 2016, pkt. 273:

Forvaltningen indstiller, at aftale om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning mellem interessentkommunerne i I/S Amager Ressourcecenter godkendes, jf. bilag 1.

 

230. Revisionsberetning nr. 13 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. 2015

Sagsnr.: 00.32.00-K01-2-16

Resumé

Revisionsberetning nr. 13 er en delberetning for regnskabsåret 2015 og vedrører den afsluttende revision for 2015 af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller,

  • at forvaltningens besvarelse af revisionsbemærkningen tiltrædes,
  • at revisionsberetning nr. 13 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v., godkendes.

Sagsfremstilling

Beretningen omfatter de sociale udgifter, der er omfattet af refusion og tilskud, jf. bekendtgørelse nr. 552 af 28. april 2015, om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ressortområder.

I beretningen redegør revisionen for den udførte revision samt for forhold, der har givet anledning til revisionsbemærkninger (jf. afsnit 3.1 i beretningen).

Revisionsbemærkninger, der ikke umiddelbart vedrører områder, der hører under Magistraten, skal forelægges de respektive fagudvalg til kommentarer før den samlede forelæggelse for Magistrat og Kommunalbestyrelse.

Gennemgangen har givet anledning til én revisionsbemærkning vedrørende Beskæftigelsesministeriets område, der hører under Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.

Da revisionsbemærkningen vedrører Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område, har den været forelagt udvalget til godkendelse. Udvalget godkendte på mødet den 15. august 2016 forvaltningens besvarelse (jf. vedlagte beslutningsreferat).

 

Revisionsbemærkning:

Afsnit 3.1 Forhold der har givet anledning til revisionsbemærkninger:

 

Revisors bemærkning

Revisionsbemærkningen vedrører manglende økonomisk opfølgning efter aktivlovens § 10 og manglende behandling af adviser vedrørende overskydende skat, indkomst og folkeregisterændringer for flere ydelsesområder.

Det fremgår af aktivloven, at der skal ske økonomisk opfølgning på en sag senest 3 måneder efter første henvendelse, og at der herefter skal ske opfølgning senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Frederiksberg Kommune har ikke foretaget denne opfølgning hver 3. måned. Frederiksberg Kommune overholder således ikke den foreskrevne regel i aktivlovens § 10, hvilket giver anledning til revisionsbemærkningen.

Den anden del af bemærkningen vedrører manglende behandling af adviser vedrørende overskydende skat, indkomst og folkeregisterændringer. Frederiksberg Kommune har i 2015 ikke foretaget løbende kontrol og reduktion af den udbetalte ydelse i forbindelse med adviser.

Kommunen iværksatte i forlængelse af revisionen en handleplan med henblik på at sikre, at opfølgningerne bliver foretaget rettidigt. Vi har fulgt op på kommunens handleplan og kan konstatere, at planen følges. Kommunen har oplyst, at adviserne forventes behandlet i løbet af 2. kvartal 2016.

Vi følger op på området i forbindelse med revisionen for 2016.

 

Forvaltningens svar:

På baggrund af revisionen har forvaltningen i Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet iværksat en handleplan med henblik på at sikre korrekt opfølgning. Der er aftalt selvstændige opfølgningsmøder vedrørende dette samt fokus igen ved revisionen for 2016. Det er forvaltningens vurdering, at den iværksatte handleplan sikrer, at der gennemføres de fornødne opfølgninger/behandlinger.

De manglende eller ikke-korrekte gennemførte opfølgninger i 2015 vurderes i dialog med revisionen ikke umiddelbart at have haft væsentlig afledte økonomiske konsekvenser for Frederiksberg Kommune. Der forventes gennemført statusmøde med revisionen og den samlede forvaltningsledelse på området i 3. kvartal 2016.

 

Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger

Revisionen har tillige omfattet en opfølgning på beretningen for 2014 og tidligere år.

Der har ikke været revisionsbemærkninger til opfølgning.

 

Forvaltningsrevision vedrørende BPA-ordningen

Som led i revisionen af Frederiksberg Kommune for 2015 har kommunens revisor foretaget forvaltningsrevision af kommunens håndtering af ordningen med Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), bevilget efter Servicelovens § 96.

 

Revisors konklusion på forvaltningsrevisionen:

Revisor konkluderer, at Frederiksberg Kommune overordnet set har en velfungerende administration af BPA (Servicelovens § 96). Revisor fremkommer dog med følgende enkelte anbefalinger, jf. afsnit 5.6 i beretningen:

  • at der i alle bevillingsskrivelser sker en økonomisk udmåling af hjælpen
  • at kommunen foretager en vurdering af, hvorvidt beregningsgrundlaget for tilskuddet til dækning af arbejdsgiverrollen stadig er retvisende.

 

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen i Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet bemærker, at revisionen samlet set vurderer, at der er en velfungerende administration af BPA-ordningen. Der er nævnt enkelte anbefalinger og overvejelser ift. den fortsatte administration af området. Disse anbefalinger er allerede indtænkt i den planlagte revisitation på området, jf. beslutning i Socialudvalget den 6. juni 2016. Der vil selvstændigt blive gjort status for dette område igen ved årsskiftet 2016/2017, ligesom tilrettelæggelsen af den kommende revisitationsproces påtænkes præsenteret for revisionen.

 

Revisors samlede konklusion på revisionen af de sociale udgifter med statsrefusion

Det er revisionens vurdering, at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange m.v. på personsagsområderne og at sagsbehandlingen generelt foretages i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Endvidere konkluderer revisor, at refusionsanmeldelserne er kontrolleret og refusionen i al væsentlighed er kommet korrekt til udtryk i regnskabet.

For yderligere uddybning af den foretagne revision henvises til revisionsberetningen samt de detaljerede lovpligtige redegørelser til de enkelte ressortministerier, (beretningens bilag 1-3).

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 22. august 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

Historik

Indstilling 22. august 2016, pkt. 287:

Direktionen indstiller,

  • at forvaltningens besvarelse af revisionsbemærkningen tiltrædes, godkendt af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 15. august 2016,
  • at revisionsberetning nr. 13 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v., godkendes og videresendes til Kommunalbestyrelsen.

 

231. Revisionsberetning nr. 14 vedrørende revision af årsregnskab 2015

Sagsnr.: 00.32.00-K01-2-16

Resumé

Frederiksberg Kommunes regnskab for 2015 blev fremlagt i Kommunalbestyrelsen den 18. april 2016 og efterfølgende oversendt til revisionen (EY). Revisionens beretning skal afgives senest den 15. juni 2016, hvorefter Magistraten og Kommunalbestyrelsen foretager den endelige behandling af regnskabet inden udgangen af august måned.

Frederiksberg Kommune har den 15. juni 2016 modtaget revisionens afsluttende beretning for regnskabsåret 2015. Revisionsberetningen forelægges herefter Magistraten den 22. august og Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at regnskabet for 2015 og revisionsberetning nr. 14 godkendes.

Sagsfremstilling

Denne sagsfremstilling indeholder indledningsvist revisors overordnede konklusion på årsregnskabet.

Dernæst følger et afsnit med revisionens bemærkning fra revisionen 2015 samt afsnit med opfølgning på tidligere afgivne revisionsbemærkninger.

Endelig beskrives nogle yderligere opmærksomhedspunkter fra revisionsberetningen i øvrigt.

Den overordnede konklusion på revisionens beretning af årsregnskabet for 2015 er, at den ikke giver anledning til revisionsbemærkninger.

Revisors konklusion vedr. årsregnskabet for 2015

"Vedtages årsregnskabet i den foreliggende form, og fremkommer der ikke under kommunalbestyrelsens behandling og vedtagelse af årsregnskabet yderligere oplysninger, som kan påvirke årsregnskabet, vil vi afgive en påtegning på årsregnskabet uden forbehold eller supplerende oplysning om budgettal, idet kommunen har medtaget budgettal i årsregnskabet, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen. Disse budgettal har ikke været underlagt revision".

Det er revisionens opfattelse (jf. afsnit 5.1 om Budget og bevillingskontrol), at kommunen fører en stram og betryggende økonomistyring, der skal sikre budgetoverholdelse.

Det er ligeledes revisions vurdering, at Frederiksberg Kommune er meget opmærksom på behovet for, at driften skal generere et økonomisk råderum til afdrag på lån og til ikke-låneberettigede anlæg, og at kommunen har en god likviditet.

Revisionens konklusion vedrørende ovenstående underbygger dermed den ansvarlige økonomiske styring, som kommunen praktiserer.

Revisionsbemærkning fra revisionen for 2015

Jf. afsnit 3.1 har revisionen ikke givet anledning til bemærkninger.

Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger

Den afsluttende revision har også omfattet opfølgning på eventuelle bemærkninger fra tidligere revisionsbesøg, herunder gennemgang af kommunens afgørelser med hensyn til fremsatte bemærkninger og efterlevelse af eventuelle berigtigelser.

På baggrund af revisors gennemgang i 2015 skal det bemærkes, at revisionsbemærkningen fra 2014 nu er afsluttet. Bemærkningen og revisors konklusion er gengivet nedenfor: 

I revisionsberetningen for 2014 var således anført følgende revisionsbemærkning vedrørende:

Efterregulering af økonomiske og socialpædagogiske fripladstilskud, jf. afsnit 3.2:

"At det ikke var hensigtsmæssigt, at efterregulering vedrørende tidligere år blev foretaget flere år efter det aktuelle tilskudsår.

Dette har medført, at Frederiksberg Kommune valgte ikke at opkræve efterregulering for 2010, da Ankestyrelsen gav nogle medborgere ret i en anke i forhold til efterregulering, på grund af passivitet i opkrævningen fra kommunens side.

Vi har derfor henledt opmærksomheden på, at forretningsgangen burde ændres, således at kommunen effektiviserer den løbende kontrol med indtægtsgrundlaget for at mindske antallet af efterreguleringer, ligesom den endelige efterregulering for regnskabsåret bør foretagers tidligere.

Konklusion 2015

Frederiksberg Kommune har løbende arbejdet på at reducere forsinkelsen i reguleringen.

I juni 2016 har ledelsen i Børne- og Ungeområdet oplyst, at der er udsendt afgørelsesbreve i april 2016 vedrørende 2014, som forventes opkrævet medio 2016.

Kommunen har taget et nyt system i brug. Dette giver mulighed for, at partshøringerne kan foretages løbende. Ledelsen i Børne- og Ungeområdet forventer, at man er tilbage i normal praksis i løbet af 2016. Det er oplyst, at der er ansøgt og givet tillægsbevilling i 2016 vedrørende efterregulering for 2015. Det forventes, at det tidsmæssige efterslæb indhentes i 3. kvartal 2016.

På baggrund af ovenstående lukkes revisionsbemærkningen".

Øvrige opmærksomhedspunkter fra revisionsberetningen

Udover opfølgningen på revisionsbemærkningen fra 2014, jf. afsnit 3.2, er de observationer og anbefalinger, som revisionen i øvrigt har givet anledning til, anført som konklusioner under de enkelte afsnit.

Generelt er disse drøftet med den administrative ledelse og de berørte fagområder.

Forvaltningen ønsker at pege på nedenstående opmærksomhedspunkter fra revisionsberetningen:

  • Ledelsestilsyn (afsnit 8.6)
  • Lønudgifter (afsnit 8.6.1.)

For yderligere uddybning af den foretagne revision henvises til den vedlagte revisionsberetning (nr. 14).

Forvaltningens besvarelse på opmærksomhedspunkterne er endvidere vedlagt som bilag.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 22. august 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

Historik

Indstilling 22. august 2016, pkt. 288:

Direktionen indstiller, at regnskabet for 2015 og revisionsberetning nr. 14 godkendes og videresendes til Kommunalbestyrelsen.

 

232. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om forplejning ved udvalgsmøder mv.

Sagsnr.: 00.00.00-G01-55-16

Resumé

Der er stillet beslutningsforslag om, at Kommunalbestyrelsen om mandagen får samme forplejning, som de borgere i kommunen, der får deres måltid via kommunen.

Beslutning

Beslutningsforslaget vedtoges som indstillet.

Indstilling

Magistraten indstiller, at Kommunalbestyrelsen én gang i kvartalet får samme forplejning, som borgere i kommunen får til deres måltid via kommunen. Ordningen evalueres efter et år.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 14. marts 2016 følgende forslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om forplejning ved udvalgsmøder mv.

 

”SF foreslår, at Kommunalbestyrelsen om mandagen får samme forplejning, som de borgere i kommunen, der får deres måltid via kommunen. Mad er altid et godt tema, og der er løbende debat om niveauet og variationen. Mange ældre i Frederiksberg kommune har de tilbud, kommunen eller de private udbydere kan levere. Det giver en del debat, og der er bestemt ikke enighed. Kommunalbestyrelsen har stor indflydelse på, hvad der leveres, men om mandagen, når der er udvalgsmøder eller møder i salen, benytter Kommunalbestyrelsen sig af et andet tilbud end dem, der tilbydes kommunens borgere. SF foreslår, at kommunalbestyrelsen fremover ligestiller sig selv med byens borgere, og at vi får den menu, de ældre og andre modtagere af mad fra kommunen får.”

 

Der er indhentet oplysninger om nuværende ordning for bespisning og om kommunens madservice til henholdsvis borgere i eget hjem og til borgere i plejebolig.

 

Om den nuværende mødeforplejning

Den nuværende ordning med bespisning i forbindelse de politiske møder mandag aften varetages af Rådhusets kantine og er skrevet ind i den kontrakt, der blev indgået med Meyers Kantiner i august 2013. Kontrakten udløber ultimo juni 2017, hvorefter der vil være mulighed for at forlænge kontrakten med 12 måneder.

 

I forhold til de politiske møder om mandagen inkluderer ordningen:

  • En buffet med variationer af forret, hovedret og dessert, se nedenfor,
  • Drikkevarer og kaffe-/teordning,
  • Køkkenfaciliteter, tilberedning, servering, oprydning og opvask. (Meyers Kantiner stiller tjener til rådighed fra kl. 16-21).

 

Den samlede pris pr. person udgør 141,25 kr.

 

Til hver mødeaften anrettes 46 kuverter, idet der ud over de 25 kommunalbestyrelsesmedlemmer også deltager embedsmænd. Den samlede pris pr. mødeaften udgør hermed 6.497,50 kr. Herunder går:

  • 5.969,50 kr. til fem retters menu samt køkkenfaciliteter, tilberedning, servering, oprydning og opvask,
  • 528 kr. til drikkevarer og kaffe-/teordning (enhedspris).

 

Nedenfor følger tre eksempler på anvendte menuer på buffet:

 

Menu 1:

  • Suppe af rodfrugter med ristet kylling,
  • Blandet salat,
  • Indisk lammegryde med kartofler og grønt,
  • 3 x ost,
  • Chokoladekage med kokos,
  • 3 stk. vegetaranretninger.

 

Menu 2:

  • Tomatsuppe med basilikum,
  • Bland selv salat,
  • Italiensk rullesteg med rosmarin, kartofler og pebersauce,
  • Ost,
  • Kage med ananas og chokolade,
  • 3 stk. vegetaranretninger.

 

Menu 3:

  • Blomkålssuppe,
  • Bønnesalat,
  • Braiseret kalkunoverlår med pommes, bagte gulerødder og sherrysauce,
  • Ostebræt,
  • Mazarinkage med bær,
  • 3 stk. vegetaranretninger. 

 

Om madservice til borgere i eget hjem:

Frederiksberg Kommune anvender Din Private Kok og Det danske Madhus som madleverandører til borgere i eget hjem. Din Private Kok er hovedleverandør. Det danske Madhus og Din Private Kok er de primære madserviceleverandører på ældreområdet i Danmark.

 

Der er nationalt fastsat et loft for borgernes egenbetaling. Loftet udgør 51,00 kr. i 2016. Frederiksberg Kommune betaler differencen mellem borgerens egenbetaling og den faktiske pris.

  

Madservice til borgere i eget hjem blev udbudt i efteråret 2014. Kontrakten udløber ultimo august 2017, hvorefter der er mulighed for at forlænge kontrakten med 12 måneder. Udbuddet blev gennemført som et udbud efter udbudsmodellen. Modellen betyder, at alle virksomheder, der kan levere på samme vilkår som vinderen af udbuddet, kan blive leverandør til kommunen.

 

Frederiksberg Kommune udbyder følgende fire forskellige kostformer: Energitæt kost, normalkost, kost til småtspisende og diæter. Alle hovedretter kan leveres som energitæt og normal kost (energitæt kost består ofte af en hovedret og en dessert), og borgerne har altid mulighed for at vælge mellem flere retter hos begge leverandører. Denne mulighed vil også gælde kommunalbestyrelsens medlemmer.

 

Uanset kostform har alle hovedmåltider et energiindhold på 2.700 KJ svarende til 645 kcal. Et måltid består af en til tre retter afhængig af behov. Borgerne anbefales som udgangspunkt, at de visiteres til den energitætte kost i lyset af, at størstedelen af ældre borgere er småtspisende og oftest har behov for en energitæt kost.

 

Nedenfor følger tre eksempler på anvendte hovedretter i ordningerne skitseret ovenfor:

 

  • Gryderet med svinekød, ærter, gulerod, blomkål og kartofler,
  • Kalvelever i flødesauce, blomkål og kartofler,
  • Flæskekarbonade med stuvede ærter og gulerødder.

 

Om madservice til borgere i plejebolig:

Madproduktionen på kommunens 13 plejecentre/-hjem løftes på forskellig vis. Nogle plejecentre producerer selv maden, og andre får maden leveret fra et andet plejecenters produktionskøkken.

 

Borgere i plejeboliger betaler ikke portionspris. Der betales en samlet pris for madservicetilbuddet. Her er også fastsat et nationalt loft for borgernes egenbetaling. Taksterne følger herunder:

 

  • Morgenmad inklusive drikke/kaffe: 709,00 kr. månedligt,
  • Kold mad inklusive drikke/kaffe: 824,00 kr. månedligt,
  • Varm mad, to retter inklusive drikke/kaffe: 1.940,00 kr. månedligt.

 

Nedenfor følger tre eksempler på anvendte menuer:

 

Menu 1:

  • Irsk stuving, persille og rugbrød eller kyllingelevergryde, kartofler og grønt,
  • Henkogt frugt med flødeskum.

 

Menu 2:

  • Stegt kalvelever med bløde løg eller italienske kødboller, krydret tomatsauce og grøntsager,
  • Rombudding med saftsauce.

 

Menu 3:

  • Biksemad med bearnaisesauce eller stegte kyllingefrikadeller, flødekartofler og grøntsager,
  • Kærnemælkssuppe med rosiner.

 

Om madtilbud til Kommunalbestyrelsen svarende til hjemmeboende borgere, der får offentlig kostforplejning

Den primære målgruppe for offentlig kostforplejning på plejecentre og hjemmeboende er ældre over 70 år - og måltidskulturen for denne aldersgruppe adskiller sig fra kosten til yngre aldersgrupper. Ofte har den ældre borgergruppe brug for særlige typer af mad, der kan få dem til at spise mere og bedre. Helt overordnet er det derfor vigtigt at bemærke, at der er tale om mad, der er produceret til en specifik målgruppe, der ofte har brug for en mere energitæt kost - blandt andet for at forebygge uplanlagt vægttab i modsætning til borgere, der befinder sig andre steder i livet og har andre ernæringsmæssige behov. Det må endvidere bemærkes, at undersøgelser fra patientombuddet heriblandt ”Temarapport om dysfagi” viser, at 60-87 procent af borgere på plejecentre har tygge/synkeproblemer (dysfagi), og det må antages, at dette problem også i en vis udstrækning er udbredt blandt hjemmeboende borgere, der får madservice fra kommunen. Det kommunale kosttilbud til hjemmeboende og plejecentre produceret af private og kommunale køkkener indeholder derfor mange menuer med hakket kød og møre grøntsager målrettet ældresegmentets ønsker og behov.

Forvaltningen har undersøgt, hvad det vil koste at tilbyde Kommunalbestyrelsen samme måltidstilbud som hjemmeboende borgere, der modtager kommunal madservice. Da medlemmer af Kommunalbestyrelsen ikke kan visiteres til kommunale måltidsløsninger i henhold til gældende kontrakt, må de sidestilles med private kunder hos Din private kok og Det Danske Madhus.

Der er indhentet priser på normal men ældrettet kost, jævnfør ovenfor, fra den ene leverandør. Din Private Kok tilbyder at levere hoved- og biret til en pris af 54,80 kr. pr. person. Det bemærkes, at prisen må tillægges udgifter til drikkevarer, kaffe-/teordning, servering, oprydning og opvask. Maden vil blive leveret kold, hvorfor kommunalbestyrelsesmedlemmerne selv skal varme maden i en mikrobølgeovn. Ordningen forudsætter hermed, at der indkøbes mikrobølgeovne, ligesom der må anskaffes ekstra køleskabe til opbevaring af mad. Hertil kommer udgifter til betaling af tjenere/oprydere fra kl. 16-21, investering i industriopvaskemaskine samt etableringsudgifter til nyindretning af køkkenfaciliteter.

En samlet måltidspris pr. person estimeres til: 113,00 kr.

Den samlede pris pr. mødeaften estimeres til 5.198,80 kr. Specificeret:

  • 2.520,80 kr. til menu (54.80 kr. x 46 kuverter),
  • 528 kr. til drikkevarer og kaffe-/te (enhedspris),
  • 2.150,00 kr. til leje af to tjenere/oprydere. (Pris indhentet hos Københavns Tjener Bureau, som Frederiksberg Kommune har benyttet tidligere. Bureauet oplyser, at opgaven vil kræve leje af to tjenere á en timepris på 215,00 kr.).

Det bemærkes, at ordningen første år sideløbende inkluderer indkøb af mikrobølgeovne, køleskabe, industriopvaskemaskine samt etableringsudgifter til ny indretning af køkkenfaciliteter. Denne udgift estimeres samlet set til 150.000 kr. Herunder:

  • 5.000 kr. til indkøb af fem mikrobølgeovne,
  • 9.000 kr. til indkøb af to køleskabe,
  • 15.000 kr. til indkøb af industriopvaskemaskine,
  • 121.000 kr. til ny indretning af køkkenfaciliteter.

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne vil som udgangspunkt få dagens hoved- og biret, men vil efter ønske have mulighed for at vælge én af de tre valgfri hovedretter og to biretter, som Din private Kok tilbyder hver dag. Bestillingen skal være leverandøren i hænde senest to hverdage før leveringsdato. Det bemærkes, at denne måltidsordning inkluderer to retter til forskel fra eksisterende madordning, der tilbyder flere retter i buffeten.

Der er årligt omkring 30 mødeaftener med bespisning.

Den årlige udgift er p.t. cirka på 195.000 kr.

Ved en ordning som beskrevet svarende til hjemmeboende borgere vil den årlige udgift være på cirka 156.000 kr.

Dertil kommer udgifter til mikrobølgeovne, køleskabe, industriopvaskemaskine og ny indretning af køkkenfaciliteter på samlet 150.000 kr.

Afskrives disse udgifter over 5 år, er den årlige udgift cirka 186.000 kr.

Hvis forslaget skulle blive vedtaget, vil der skulle ske en konkurrenceudsættelse ud fra et princip om "samme forplejning som".

Økonomi

Ved gennemførelse af forslaget, som beskrevet (pr. juli 2017) vil der være en merudgift i 2017 til køkkenfaciliteter. 

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 22. august 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016. 

Historik

Indstilling 22. august 2016, pkt. 292:

Serviceområdet indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet den forplejning ældre tilbydes er mad, der er produceret til en specifik målgruppe, der ofte har brug for en mere energitæt kost, og at der selv ved normal, men ældrerettet kost ikke vurderes at være nogen væsentlig besparelse forbundet hermed.

 

233. 2. forventet regnskab 2016 (halvårsregnskab)

Sagsnr.: 00.30.14-S00-5-16

Resumé

Sagen indeholder forvaltningens anden forventning til årets regnskabsresultat for driftsudgifter og indtægter på det skattefinansierede områder, der tilsammen udgør kommunens strukturelle balance i 2016.

 

Herudover indgår forventningen til kommunens anlægsudgifter og –indtægter, det brugerfinansierede område og øvrige finansielle poster for at kunne opgøre det samlede forventede årsresultat samt kassebeholdningen ultimo 2016.

 

Materialet udgør endvidere forvaltningens forelæggelse af halvårsregnskabet for 2016, der efterfølgende indberettes til Social- og Indenrigsministeriet.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller,

  1. At 2. forventet regnskab tages til efterretning.

 

  1. At følgende tillægsbevillinger godkendes for 2016:
    1. Nettomindreudgifter på 3,6 mio. kr. under serviceudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.
    2. Servicerammeneutrale omplaceringer mellem udvalg, jf. bilag 2 og bilag 3j.
    3. Nettomindreudgifter på 56,2 mio. kr. under overførselsudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.
    4. Nettomindreudgifter på 4,6 mio. kr. under anlægsudgifter, jf. bilag 3k.
    5. Nettomindreudgifter på 26,9 mio. kr. under de finansielle poster, jf. bilag 4.

 

  1. At bevillingen i punkt 2.1 sker delvist sker med modpost på usikkerhedspuljen, men 0,3 mio. kr. sker med modpost på kassen, således at der skabes overensstemmelse mellem korrigeret budget og servicerammen for Frederiksberg Kommune.

 

  1. At bevillingerne i punkt 2.3-2.5 sker med modpost på kassen.

 

  1. At den ændrede P/L-regulering fra KL, andre reguleringer i lov- og cirkulæreprogrammet, korrektion af demografireguleringen samt yderligere merudgifter til flygtninge finansieres af usikkerhedspuljen.
  1. At opfølgning på tiltag i budget 2016 vedrørende drift og anlæg tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har opgjort forventningerne til årets regnskabsresultat for indtægter samt driftsudgifter, herunder serviceudgifter, overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering, på det skattefinansierede område, der tilsammen udgør kommunens strukturelle balance.

 

Forvaltningen har derudover opgjort forventningerne til regnskabsresultatet for anlægsudgifter- og indtægter, det brugerfinansierede område samt de øvrige finansielle poster for på den måde at opgøre det samlede forventede årsresultat samt kassebeholdningen ultimo 2016.

 

Endelig har der været et særligt fokus på overholdelsen af henholdsvis service- og anlægsramme i henhold til den økonomiske politik for Frederiksberg Kommune.

 

Det forventede regnskab er sammenfattet i økonomiafsnittet, men de væsentligste konklusioner i 2. forventet regnskab er opsummeret i boks 1 nedenfor.

 

 

Boks 1: Væsentligste konklusioner i 2. forventet regnskab 2016.

 

 

 

 

 

Forventet servicerammeoverholdelse

Der er samlet set indmeldt et forventet mindreforbrug på 5,0 mio. kr. på tværs af udvalg i forhold til servicerammen for Frederiksberg Kommune.

Der er fortsat udfordringer på Socialudvalget, Undervisningsudvalget og på enkelte områder under Magistraten, der dog modgås af mindreforbrug på Børneudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt By- og Miljøudvalget.

 

For kommunen som helhed forventes servicerammen dog overholdt for 2016.

 

 

 

 

 

 

Mindreforbrug på overførselsudgifterne

På overførselsudgifter er der samlet set indmeldt et forventet mindreforbrug på 70,9 mio. kr. der dækker over udmøntningen af to særskilte usikkerhedspuljer under Magistraten på samlet set 55,0 mio. kr.

På aktivitetsbestemt medfinansiering forventes der fortsat et merforbrug, mens der på overførselsudgifter under Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget forventes et samlet mindreforbrug.

 

 

 

 

 

 

Pres på anlægsrammen

Der er samlet set på tværs af anlægsprojekter indmeldt forventede mindreforbrug og forskydninger på 47,5 mio. kr. og erfaringsmæssigt vil der altid opstå nye mindreforbrug i sidste del af året.

 

Der forventes imidlertid fortsat et merforbrug på ca. 20 mio. kr. i forhold til udmøntning af de negative puljer, og der er således en reel risiko for overskridelse af anlægsrammen i 2016.

 

 

 

 

 

 

Kassebeholdning

Ultimo 2016 forventes der en kassebeholdning på 809,7 mio. kr. før deponering. Dette er en forbedring på 60,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og 76,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det skal bemærkes, at ud af den angivne kassebeholdning forventes afsat 75,2 mio. kr. som deponerede midler til OPP-projekter, garantier, lejemål m.m.


Forbedringen i kassebeholdningen skyldes primært forventede merindtægter på 38,2 mio. kr. samt det forventede mindreforbrug på overførselsudgifterne.

 

 

 

 

 

 

 

Materialet udgør endvidere forvaltningens forelæggelse af halvårsregnskabet for 2016, der efterfølgende indberettes til Social- og Indenrigsministeriet.

 

1. Drift

 

Driftsområdet udgøres af henholdsvis serviceudgifter og overførselsudgifter, herunder aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

 

1.1. Udgifter inden for servicerammen

 

I forhold til serviceudgifterne er det forvaltningens vurdering, at det vil være muligt at overholde servicerammen i 2016. Der er samlet set indmeldt et mindreforbrug på tværs af udvalg, og ledige midler på usikkerhedspuljen indstilles til at finansiere en række korrektioner af demografireguleringen, nye merudgifter vedrørende flygtninge mv.

 

Enkelte udvalgsområder er imidlertid fortsat udfordret i forhold til budgetoverholdelse, og der er usikkerhed omkring den præcise størrelse af en række af de indmeldte mindreforbrug. Det vurderes derfor, at der fortsat er behov for at bevare midler på usikkerhedspuljen til at håndtere eventuelle nye udfordringer i den resterende del af året.

  

Servicerammekorrektioner

 

KL har udmeldt ændrede skøn for pris- og lønudviklingen for 2016, og konsekvensen for Frederiksberg Kommune er, at servicerammen for 2016 nedjusteres med 3,8 mio. kr. Omfanget af reduktionen er relativt begrænset i forhold til 2015, hvor servicerammen blev nedjusteret med 25,7 mio. kr., hvilket hovedsageligt var et resultatet af overenskomstforhandlingerne og faldende oliepriser.

 

Idet der samlet set forventes et mindreforbrug på kommunens serviceudgifter, jf. nedenstående afsnit, der overstiger P/L-reduktionen, indstiller direktionen derfor til, at reduktionen af servicerammen isoleret set i 2016 udmøntes gennem en nedskrivning af usikkerhedspuljen snarere end gennem en regulering af samtlige enkeltkonti. I budget- og overslagsår vil de ændrede pris- og lønskøn blive indarbejdet fuldt ud gennem en korrektion af pris- og lønfremskrivningen for 2016-17.

 

I henhold til det nye lov- og cirkulære-program for 2016, bliver Frederiksberg Kommunes serviceramme opjusteret med 3,2 mio. kr. som følge af den almindelige DUT-regulering. Forvaltningen har foretaget en gennemgang af de konkrete DUT-reguleringer og har vurderet, at der alene kan forventes merudgifter i 2016 for 2,8 mio. kr. og de resterende 0,4 mio. kr. søges derfor ikke tillægsbevilget, men servicerammen opskrives dog fortsat med det fulde beløb, jf. tabel 1 nedenfor.

 

Tabel 1: Serviceramme for Frederiksberg Kommune i 2016.

Serviceudgifter (mio. kr.)

Beløb

   Oprindeligt vedtager budget

3.844,6

   P/L-regulering

-3,8

   DUT

3,2

Serviceramme

3.844,1

 

Status og bevillinger

 

Tabel 2 nedenfor viser de indmeldte afvigelser og ansøgte tillægsbevillinger i forhold til det korrigerede budget og serviceramme 2016 fordelt på udvalg. Den korrigerede afvigelse i næstyderste kolonne viser de indmeldte afvigelser eksklusiv DUT-regulering og udgiftsneutrale afvigelser, der går i nul på tværs af udvalg, og giver derfor et mere retvisende billede af den økonomiske situation på de enkelte udvalg.

 

Tabel 2: Serviceudgifter.

Serviceudgifter (mio. kr.)

Korr. Budget
2016

2. FR
2016

2. FR
Afvigelse

2. FR
DUT

2. FR
Neutrale

2. FR
Afvigelse

(ex DUT og neutrale)

2. FR
TB

   1 Magistraten

693,1

680,8

-12,3

1,1

-21,0

7,6

-8,1

   2 Bolig- og Ejendomsudvalget

99,5

99,5

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

   3 Undervisningsudvalget

770,1

774,1

4,1

0,3

-0,8

4,6

4,8

   4 Sundheds- og Omsorgsudvalget

867,8

863,8

-4,0

1,0

6,0

-11,0

7,0

   5 Kultur- og Fritidsudvalget

156,1

157,0

0,9

0,0

0,1

0,9

0,1

   6 Børneudvalget

707,8

695,1

-12,7

0,3

1,5

-14,5

-3,5

   7 Socialudvalget

424,0

435,0

11,0

0,1

2,2

8,7

1,3

   8 By- og Miljøudvalget

114,1

121,8

7,7

0,0

12,0

-4,3

-5,3

   9 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

11,9

11,9

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Korrigeret budget – Samlet

3.844,4

3.839,1

-5,3

2,8

0,0

-8,1

-3,6

Serviceramme – Samlet

3.844,1

3.839,1

-5,0

--

--

--

--

 

Som det fremgår af tabel 2 ovenfor, så er der samlet set indmeldt et forventet mindreforbrug på 5,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget og 5,0 mio. kr. i forhold til servicerammen for Frederiksberg Kommune. På tværs af udvalg søges der samlet set om at lægge 3,6 mio. kr. i kassen.

 

Det indstilles imidlertid, at der ud af de 3,6 mio. kr. alene tillægsbevilges 0,3 mio. kr. til kassen for på den måde at bringe overensstemmelse mellem det korrigerede budget og Frederiksberg Kommunes serviceramme for 2016. De øvrige midler indstilles tillægsbevilget usikkerhedspuljen.

 

Det forventede mindreforbrug dækker over en række modsatrettede tendenser på de enkelte udvalg.

 

Afvigelser på udvalg

 

Den største budgetmæssige udfordring er fortsat på Socialudvalget, hvor der eksklusiv merudgifter vedrørende flygtninge er indmeldt et merforbrug på 8,7 mio. kr. Udfordringen vedrører hovedsageligt køb af tilbud i andre kommuner. Budgetmidler på 4,0 mio. kr. afsat centralt til at håndtere en eventuel nettotilgang af nye borgere vil dog, i det omfang, at disse midler ikke bliver anvendt fuldt, kunne reducere denne udfordring.

 

Dertil kommer en fortsat udfordring på specialundervisningsområdet under Undervisningsudvalget, hvor der i 1. forventet regnskab resterede en udfordring på 1,6 mio. kr., der skulle håndteres til 2. forventet regnskab. Denne udfordring er imidlertid vokset til 3,3 mio. kr., og dertil kommer en udfordring på 1,8 mio. kr. på en række demografiregulerede områder særligt vedrørende efter- og produktionsskoler, der ligeledes knytter sig til specialiserede tilbud til børn med særlige behov.

 

Udfordringen på specialundervisningsområdet håndteres isoleret set i indeværende år gennem et forventet mindreforbrug på området for udsatte børn og unge under Børneudvalget, der ligeledes finansierer etablering af aflåste opbevaringsfaciliteter til skolernes affaldscontainere med det formål at forebygge indtrængen og hærværk på skolerne, jf. Magistratsbeslutning den 6. juni 2016.

 

Der udarbejdes en særskilt sag, hvor der redegøres for, hvordan udfordringen fremadrettet kan håndteres. I den forbindelse vil der blive set på, hvordan den samlede økonomi inden for specialundervisningsområdet vil kunne prioriteres i overensstemmelse med målgruppens varierende behov. Forslaget vil blive udarbejdet i samarbejde med specialskolernes ledelser.

 

Endelig forventes der på Kultur- og Fritidsudvalget et lille merforbrug, der skyldes vandskaden i Frederiksberg Svømmehal. Der er imidlertid iværksat en erstatningssag, der potentielt vil kunne neutralisere de forventede merudgifter.

 

Både Sundheds- og Omsorgsudvalget og Børneudvalget udviser omvendt mindreforbrug, og på begge områder er det primært de demografiregulerede områder, der er præget af mindreforbrug. På Sundheds- og Omsorgsudvalgets område fortsætter de forventede mindreforbrug på køb og salg af plejeboliger med at stige, og opvejer således en fortsat udfordring på hjemmeplejeaktiviteten.

 

På Børneudvalgets område er det særligt en mindrebelægning i daginstitutionerne de første seks måneder af året, der ligger til grund for et forventet mindreforbrug, men udviklingen resten af året medfører dog en relativ høj grad af usikkerhed omkring det endelige resultat. Dertil kommer det førnævnte mindreforbrug på området for udsatte børn og unge, der primært skyldes en relativ lav aktivitet af frederiksbergske børn og unge, mens uledsagede flygtningebørn er dækket af den statslige refusion.

 

På By- og Miljøudvalgets område forventes der ligeledes et mindreforbrug, der primært vedrører regulering af den forventede udgift til vejafvandingsbidrag. Inden for Bolig- og Ejendomsudvalget samt Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget forventes der ingen afvigelser inden for servicerammen.

 

Magistraten udviser samlet set et merforbrug, der dog dækker over en række modgående tendenser. Der er således indmeldt en række merforbrug vedrørende lægeattester, sundhedskoordinatorer og klinisk funktion på SSA-området, der imidlertid modgås af forventede mindreforbrug bl.a. på råden over vejareal, udbudsplan og Økonomiafdelingens lønbudgetter.

 

Dertil kommer en række fælles udfordringer, herunder tjenestemandspensioner, indtægtstab vedrørende den ny gebyrstruktur for byggesager og endelig merudgifter vedrørende den ekstraordinære indsats, der skal igangsættes med henblik på at opkræve restancer grundet SKAT’s stop for det fælles inddrivelsessystem (EF), jf. Magistratsbeslutning den 2, maj 2016.

 

1.2. Øvrige opmærksomhedspunkter

 

Andre reguleringer i lov- og cirkulæreprogrammet

 

Som noget nyt indgår der i år, udover opgaveændringerne i lov- og cirkulæreprogrammet, en række andre reguleringer, der påvirker serviceudgifterne i 2016. Det drejer sig om tre ændringer, der i alt udgør forventede merudgifter på 2,7 mio. kr. i indeværende år. Der modtages finansiering til disse ændringer, men det er endnu ikke klart, hvorvidt der vil ske en tilsvarende opskrivning af servicerammen, som det er tilfældet med de øvrige DUT-reguleringer. Frederiksberg Kommune er i dialog med KL omkring problemstillingen.

 

Merudgifterne indstilles finansieret ved 2. forventet regnskab gennem ledige midler på usikkerhedspuljen, og der vil ved 3. forventet regnskab blive fulgt op på eventuelle korrektioner af servicerammen.

 

Flygtninge

 

På Socialudvalgets område blev der i 1. forventet regnskab indmeldt et forventet merforbrug på 0,8 mio. kr. vedrørende midlertidig boligplacering af flygtninge, der nu er øget til 2,0 mio. kr. Grundet fortsat usikkerhed om det endelige resultat søges der alene 1,0 mio. kr. tillægsbevilget.

 

Merudgifterne indstilles finansieret ved 2. forventet regnskab gennem ledige midler på usikkerhedspuljen, parallelt med de øvrige merudgifter vedrørende flygtninge indmeldt ved 1. forventet regnskab 2016.

 

Korrektioner på de demografiregulerede områder

 

Der er på Sundheds- og Omsorgsudvalget sket en række korrektioner af demografireguleringen, der samlet set medfører en budgetopskrivning på 3,4 mio. kr.

 

Korrektionen kan hovedsageligt henføres til den omlægning til afregning efter besøgspakker, der skete i efteråret 2015, der er beskrevet i månedsopfølgningerne, og hvor der skete en omdefinering af en række enkeltydelser fra personlig pleje til praktisk hjælp. Der er pr. 1. august sket en tilretning, således at der nu sker en korrekt afregning af timerne.

 

Merudgifterne indstilles finansieret ved 2. forventet regnskab gennem ledige midler på usikkerhedspuljen, parallelt med demografireguleringen ved 1. forventet regnskab 2016.

 

Det bemærkes dog, at korrektionen af indtægtsbudgettet på Græsplænen på 0,6 mio. kr. er en afledt konsekvens af konkurrenceudsættelsen af plejecentret DAMC i 2015, og korrektionerne kan således ses som en forværring af den endelige effekt af dette udbud.

 

Status på usikkerhedspuljen

 

Usikkerhedspuljen udgør på nuværende tidspunkt 27,7 mio. kr., og som beskrevet i de ovenstående afsnit indstilles det at anvende 4,4 mio. kr. til en korrektion af demografireguleringen samt håndtering af yderligere merudgifter vedrørende flygtninge. Korrigeres der herudover for tilpasning til ny P/L-regulering fra KL, andre reguleringer i lov- og cirkulæreprogrammet samt et yderligere merforbrug vedrørende flygtninge, der ikke er søgt tillægsbevilget, udgør ledige midler på puljen 15,8 mio. kr.

 

Der vil således fortsat være midler på usikkerhedspuljen til at kunne håndtere eventuelle uforudsete merudgifter i den resterende del af 2016.

 

Den flerårige styringsstrategi

 

I budgetaftale 2012 blev det besluttet, at væksten på det specialiserede område skulle stoppes, og at specialområdes andel af serviceudgifterne i forhold til normalområdet bringes tilbage til niveauet i regnskab 2008. Regnskabsresultatet for 2015 opfyldte imidlertid ikke denne målsætning, hvilket var et resultat af merforbrug på Socialudvalget og på specialundervisningsområdet samt mindreforbrug på normalområdet.

 

Det forventede mindreforbrug på det specialiserede børneområde er i 2016 endvidere mindre end resultatet i 2015. Forvaltningen arbejder derfor målrettet med at nedbringe udfordringen på de to øvrige områder bl.a. med henblik på at opfylde målsætningen i den flerårige styringsstrategi.

 

1.3. Overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering

 

Nedenstående tabel 3 viser de indmeldte afvigelser og tillægsbevillinger på overførselsudgifter i forhold til det korrigerede budget 2016. Samlet set forventes der et mindreforbrug på 70,9 mio. kr.

 

Tabel 3: Overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering.

Overførselsudgifter (mio. kr.)

Opr. Budget
2016

Korr. Budget
2016

Afvigelse
2016

TB
2016

1 Magistraten

65,4

66,3

-55,0

-55,0

   Heraf usikkerhedspuljer

55,0

55,0

-55,0

-55,0

2 Bolig- og Ejendomsudvalget

-6,5

-6,5

0,2

0,2

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget

356,9

356,9

24,0

15,0

   Heraf aktivitetsbestemt medfinansiering

356,2

356,2

24,0

15,0

6 Børneudvalget

9,2

9,2

-6,6

-6,6

7 Socialudvalget

-2,6

-2,6

0,0

0,0

9 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

1.081,2

1.093,8

-33,4

-9,7

Samlet

1.503,6

1.517,0

-70,9

-56,2

 

Magistraten

 

Der er på Magistratens område indmeldt et samlet mindreforbrug på 55,0 mio. kr. Dette mindreforbrug vedrører imidlertid to særskilte usikkerhedspuljer vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering under Sundheds- og Omsorgsudvalget på 15,0 mio. kr. og overførselsudgifter under Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget på 40,0 mio. kr. Begge puljer udmøntes ved 2. forventet regnskab, og der henvises til de to følgende afsnit for en nærmere redegørelse.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

Der er på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område indmeldt et forventet merforbrug på 24,0 mio. kr. der alene vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering. Der er tale om en forbedring for forhold til det forventede merforbrug ved 1. forventet regnskab på 34,0 mio. kr. Der har imidlertid været merforbrug på området de sidste tre regnskabsår, og der er således tale om en permanent udfordring.

 

Budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering er reguleret i forbindelse med kommuneaftalen for 2015, men i den efterfølgende regionsaftale indgik der en yderligere forhøjelse af de forventede udgifter til medfinansiering på ca. 15 mio. kr. Disse midler blev placeret på en særskilt usikkerhedspulje under Magistraten, og de søges derfor nu tillægsbevilget budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

Det reelle nettomerforbrug er således kun på 9,0 mio. kr. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at i det omfang, at kommunernes samlede udgifter på området overstiger de regionale indtægtslofter, sker der en efterregulering i form af en tilbagebetaling året efter. Efterreguleringen for regnskab 2015 er på 16,0 mio. kr., der dog alene indgår som en merindtægt på under tilskud og udligning og ikke under driften.

 

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

 

Den 4. januar 2016 trådte den nye refusionsmodel for ydelser på arbejdsmarkedsområdet i kraft, hvorefter refusionen er afhængig af, hvor mange måneder borgeren har været på offentlig forsørgelse. Indtil der er etableret et nyt IT system, så kommunerne selv kan beregne refusionen, er det Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der står for at beregne refusionsbeløbene.

 

Der har fra begyndelsen været en meget høj grad af usikkerhed omkring de økonomiske effekter af den nye refusionsmodel, og grundet denne usikkerhed er der i Budget 2016 derfor afsat en særskilt usikkerhedspulje under Magistraten på 40,0 mio. kr. til at dække eventuelle merudgifter i 2016. Den søges nu tillægsbevilget kassen, idet der ikke forventes merforbrug samlet set på udvalget.

 

Der skelnes overordnet set mellem overførselsudgifter finansieret af det statslige beskæftigelsestilskud på den ene side og det budgetgaranterede områder og øvrige overførsler på den anden, og de to områder gennemgås særskilt nedenfor.

 

 - Beskæftigelsestilskud

 

På områderne finansieret af det statslige beskæftigelsestilskud er der indmeldt et forventet mindreforbrug på 34,4 mio. kr. Dette dækker primært over et mindreforbrug på 23,7 mio. kr. vedrørende dagpenge samt et mindreforbrug på 10,7 mio. kr. vedrørende beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige.

 

Budgetterne på området er baseret på det af staten udmeldte beskæftigelsestilskud, der i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2016 er blevet reduceret med 13,6 mio. kr. Korrigeret for dette er der således fortsat et mindreforbrug på 20,8 mio. kr. udover, hvad budgetterne således burde reduceres med som følge af midtvejsreguleringen.

 

Det skal dog bemærkes, at i det omfang, at det forventede mindreforbrug er et resultat af en generel tendens med et faldende antal ledige, der også viser sig i de øvrige kommuner i Frederiksberg Kommunes ”klynge” af sammenlignelige kommuner, så vil det i 2017 medføre en tilsvarende negativ efterregulering af det endelige beskæftigelsestilskud for 2016.

 

 - Budgetgaranterede område og øvrige overførsler

 

På det budgetgaranterede område og de øvrige overførsler er der indmeldt et merforbrug på 1,0 mio. kr. Dette dækker bl.a. over forventede mindreforbrug på 10,8 mio. kr. vedrørende kontanthjælp og enkeltydelser samt et forventet mindreforbrug på 9,0 mio. kr. på arbejdsmarkedsforanstaltninger til seniorjobbere.

 

Disse mindreforbrug modgås imidlertid af et stort forventet merforbrug på 23,0 mio. kr. vedrørende sygedagpenge, hvor den forventede effekt af sygedagpengereformen endnu ikke afspejler sig i aktiviteten, idet der tværtimod har været en stigning i forhold til sidste år.

 

Det forventede merforbrug skal ses i sammenhæng med, at der i forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet for 2016 sker en negativ DUT-regulering af overførselsudgifterne på 12,1 mio. kr. i indeværende år, der allerede er indarbejdet i udgiftsprognoserne. Dertil kommer, at der i forbindelse med midtvejsreguleringen sker en yderligere reduktion af tilskuddet for 2016 på 15,4 mio. kr.

 

I de udgiftsprognoser, der ligger til grund for 2. forventet regnskab, er der så vidt muligt taget højde for de lovændringer, der ligger til grund for DUT-reguleringen. Det forventede merforbrug indikerer således, at det samlet set ikke har været muligt at effektuere de forudsatte besparelser i hverken lov- og cirkulæreprogrammet eller i midtvejsreguleringen, der således samlet set udgør 27,5 mio. kr.

 

2. Anlæg

 

Der er ved 2.forventet regnskab gennemført en periodisering af samtlige anlægsprojekter med henblik på at sikre, at anlægsrammen for 2016 kan overholdes.

 

Der arbejdes igen i 2016 med en negativ anlægspulje, der afspejler forventede forskydninger og mindreforbrug på de igangværende projekter. Puljen er på nuværende tidspunkt på 74,8 mio. kr. efter en række fremrykninger af forskellige projekter fra 2017 samt nye merforbrug i 2016 herunder primært på skolen på Grundtvigsvej.

 

Dertil kommer en negativ pulje på 5,4 mio. kr. under Sundheds- og Omsorgsudvalget, der finansierede den kommende istandsættelse af lejede lokaler på Frederiksberg Hospital til Døgnrehabiliteringsenheden. Denne pulje skulle have været udmøntet ved 1. forventet regnskab 2016 gennem mindreforbrug på anlægsprojekter på Sundheds- og Omsorgsudvalgets eller Socialudvalgets områder, men der blev imidlertid ikke identificeret nogle mindreforbrug, hvorfor der nu følges op ved 2. forventede regnskab.

 

Nedenstående tabel 4 viser de indmeldte afvigelser og ansøgte tillægsbevillinger på anlægsudgifter inden for anlægsrammen i forhold til det korrigerede budget 2016 eksklusiv de negative puljer.

 

Tabel 4: Anlægsudgifter inden for anlægsrammen.

Anlægsudgifter (mio. kr.)

Korr. Budget
2016

2. FR
2016

2. FR 2016
Afvigelser

2. FR 2016
TB

   1 Magistraten

24.425

22.299

-2.126

3

   2 Bolig- og Ejendomsudvalget

43.362

39.794

-3.568

0

   3 Undervisningsudvalget

128.404

117.041

-11.363

-2.500

   4 Sundheds- og Omsorgsudvalget

15.175

13.049

-2.126

-976

   5 Kultur- og Fritidsudvalget

84.331

83.256

-1.075

0

   6 Børneudvalget

39.115

31.339

-7.776

0

   7 Socialudvalget

32.032

17.291

-14.741

-1.077

   8 By- og Miljøudvalget

82.886

78.174

-4.712

0

Korrigeret budget - Eksklusiv negativ pulje

449.730

402.243

-47.487

-4.550

 

Status

 

Som det fremgår af tabel 4 ovenfor, så er der samlet set ved 2. forventet regnskab indmeldt forskydninger og mindreforbrug på 47,5 mio. kr. Heraf vedrører de 42,9 mio. kr. tidsmæssige forskydninger til 2017, der først vil blive søgt tillægsbevilget ved 3. forventet regnskab, samt mindreforbrug, hvor der fortsat er usikkerhed om størrelsen af det forventede mindreforbrug. Samlet set er det derfor kun mindreforbrug på 4,6 mio. kr. der søges tillægsbevilget med modpost på de to negative anlægspuljer.

 

Tabel 5: Status på de negative anlægspuljer under anlægsrammen.

Anlægsudgifter (mio. kr.)

Korr. Budget
2016

2. FR
2016

2. FR 2016
Afvigelser

2. FR 2016
TB

Korrigeret budget - Eksklusiv negativ pulje

449.730

402.243

-47.487

-4.550

   Negativ anlægspulje

-74.808

0

74.808

2.497

   Negativ anlægspulje - SSA

-5.383

0

5.383

2.053

   Nye forventede mindreforbrug

--

-12.500

-12.500

0

Korrigeret budget - Inklusiv negativ pulje

369.539

389.743

20.204

0

 

De indmeldte mindreforbrug vil dog alle medvirke til at sikre overholdelse af anlægsrammen uanset, om de tillægsbevilges eller ej. Dertil kommer, at der erfaringsmæssigt altid vil opstå en række små mindreforbrug fordelt over en lang række projekter. De sidste to regnskabsår har disse mindreforbrug udgjort 10-15 mio. kr. og der arbejdes derfor med forventede mindreforbrug på 12,5 mio. kr., jf. tabel 5 ovenfor.

 

Korrigeres der for disse mindreforbrug, er der fortsat en udfordring på 20,2 mio. kr. i forhold til at udmønte de negative anlægspuljer. Denne udfordring kan alene håndteres gennem nye større mindreforbrug på de enkelte anlægsprojekter, og indmeldingerne indikerer således en mulig overskridelse af anlægsrammen i 2016.

 

Forvaltningen vil frem mod 3. forventet regnskab arbejde målrettet på at identificere nye mindreforbrug og dermed modgå den udfordring, der på nuværende tidspunkt tegner sig.

 

Istandsættelse af lokaler på Frederiksberg Hospital

 

Området har ved 2. forventet regnskab indmeldt mindreforbrug på 2,1 mio. kr. der søges tillægsbevilget med modpost på den negative anlægspulje under Sundheds- og Omsorgsudvalget. Mindreforbrugene skyldes en omperiodisering af anlægsudgifterne vedrørende helhedsplanen for Solbjerg Have, hvor KAB har fremlagt en opdateret plan med nye udgiftsskøn.

 

Der udestår således fortsat at blive fundet finansiering til de resterende 3,3 mio. kr. af de 5,4 mio. kr., der blev afsat i anlægsmidler til istandsættelsen. Frem mod 3. forventet regnskab vil forvaltningen arbejde på at identificere nye mindreforbrug, som vil kunne udmønte resten af den særskilte negative anlægspulje.

 

3. Indtægter

 

På indtægtssiden, der dækker over skatter, tilskud og udligning, renter samt udligning af købsmoms, forventes der netto merindtægter på 38,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der henvises til bilag 4 for en mere detaljeret gennemgang af de enkelte poster.

 

På skatter forventes der mindreindtægter på 1,9 mio. kr., mens der ikke forventes nogen afvigelser på udligning af købsmoms.

 

På renter forventes der merindtægter på 13,0 mio. kr. der primært skyldes et ekstraordinært udbytte som følge af en omlægning af kommunens aktieinvesteringsforeninger sidste år, der kun delvist modgås af et realiseret kurstab i forbindelse med omlægningen.

 

På tilskud og udligning forventes der samlet set merindtægter på 27,1 mio. kr., der bl.a. skyldes merindtægter som følge af efterreguleringerne af aktivitetsbestemt medfinansiering og beskæftigelsestilskud for 2015.

 

4. Brugerfinansierede område

 

Der forventes på nuværende tidspunkt ingen afvigelser på det brugerfinansierede område, hverken for driften eller for anlæg.

 

5. Øvrige finansielle poster

 

Øvrige finansielle poster, der dækker over afdrag, lånoptagelse og finansforskydninger forventes der netto merudgifter på 14,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der henvises til bilag 4 for en mere detaljeret gennemgang af de enkelte poster.

 

På afdrag forventes der merudgifter på 1,0 mio. kr. som følge af merafdrag på to metrolån. På optagelse af nye lån forventes der en mindreudgift på 0,2 mio. kr. vedrørende et klimatilpasningsprojekt, der er afsluttet med et samlet mindreforbrug.

 

Under finansforskydninger forventes der samlet set forskydninger svarende til en merudgift på 13,1 mio. kr. i 2016. Den forventede merudgift skyldes primært et forventes likviditetstab vedrørende lukningen af EFI, der medfører en stigning i de samlede tilgodehavender/restancer for Frederiksberg Kommune.

 

6. Opfølgning på effektiviseringer, investeringer, tekst og anlæg i budget 2016

 

Forvaltningen har i forbindelse med 2. forventet regnskab udarbejdet en opdateret status på tiltag i budget 2016. Der er fulgt op på både effektiviseringer, udvidelser, tekststykker og anlæg påbegyndt i 2016. Status for de enkelte delelementer fremgår af bilag 5.

 

Den angivne status er beskrevet og markeret med enten rød, gul eller grøn, som indikerer, hvordan udmøntningen/implementeringen forløber. Farvekoden grøn indikerer, at initiativet forløber som planlagt. Gul indikerer, at der opstået usikkerhed enten vedrørende tidsplan,  budgetoverholdelse eller kvalitet. Rød betyder, at initiativet ikke forventes at kunne implementeres/udmøntes.

 

Status på budget 2016 er overordnet set, at initiativerne forløber som planlagt. Dermed forventes det også, at effektiviseringerne altovervejende udmøntes som forudsat.

 

Effektiviseringsforslaget vedrørende øget brug af kommunale specialskoletilbud/dagbehandlingstilbud er implementeret, og andel af børn i egne tilbud er steget. En generel stigning i behovet for dagbehandlingstilbud betyder imidlertid, at effektiviseringsgevinsten ikke er hentet. I indeværende år er den resulterende udfordring løst gennem mindreforbrug på det specialiserede børneområde.

 

Effektiviseringsforslaget vedrørende øget brug af aflastning i hjemmet er under implementering, men arbejdet har indtil videre ikke medført en øget brug af aflastning. Effektiviseringsgevinsten er derfor hentet gennem mindreforbrug på andre dele af det specialiserede børneområde.




Økonomi

På baggrund af 2. forventet regnskab 2016 forventes der i 2016 et samlet kassetræk på 42,3 mio. kr., hvilket resulterer i en forventet kassebeholdning på 809,7 mio. kr. ultimo 2016. Dette er en forbedring af kassen på 60,4 mio. kr. i forhold til det oprindeligt vedtagne budget og en forbedring på 76,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2016.

 

Forbedringen i forhold til det korrigerede budget skyldes et forbedret resultat på 90,8 mio. kr., der kun i mindre grad modgås af en forværring af de finansielle poster. Det forbedrede resultat skyldes forventede merindtægter på 38,2 mio. kr. samt forventede mindreforbrug på driftsudgifterne på 76,2 mio. kr., mens der forventes et merforbrug på 23,6 mio. kr. på anlægsudgifterne.

 

Det forventede mindreforbrug under driftsudgifterne skyldes primært et forventet mindreforbrug på 79,9 mio. kr. under overførselsudgifter, mens der for serviceudgifter alene forventes et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. For aktivitetsbestemt medfinansiering forventes der et merforbrug på 9,0 mio. kr.

 

 

Tabel 6: Strukturel balance, resultat og kassepåvirkning.

Bevillingsoversigt (mio. kr.)

Opr. budget
2016

Korr. budget
2016

2. FR
2016

Afvigelse
Opr. budget

Afvigelse
Korr. budget

TB 2. FR
 2016

Indtægter i alt

-5.708,0

-5.724,9

-5.763,1

-55,1

-38,2

-25,2

Driftsudgifter i alt

5.348,2

5.361,3

5.285,2

-63,1

-76,2

-59,8

   Drift, serviceudgifter

3.844,6

3.844,4

3.839,1

-5,6

-5,3

-3,6

   Drift, aktivitetsbestemt medfinansiering

356,2

356,2

365,2

9,0

9,0

0,0

   Drift, overførselsudgifter

1.147,4

1.160,8

1.081,0

-66,5

-79,9

-56,2

STRUKTUREL BALANCE

-359,8

-363,5

-477,9

-118,1

-114,4

-85,0

Anlægsudgifter i alt

338,6

285,5

309,1

-29,5

23,6

0,0

Brugerfinansieret område

15,9

20,0

20,0

4,1

0,0

0,0

Resultat i alt (- = overskud)

-5,3

-58,1

-148,9

-143,5

-90,8

-85,0

Kassebeholdning primo

852,0

 

 

 

 

 

Årets resultat

-5,3

-58,1

-148,9

-143,5

-90,8

-85,0

Lånoptagelse

-16,2

-18,3

-18,2

-2,0

0,2

0,2

Finansforskydninger

-0,5

67,6

80,8

81,3

13,1

-1,9

Afdrag på lån

124,8

127,6

128,6

3,8

1,0

0,0

Kassepåvirkning (- = kasseforbrug)

-102,8

-118,8

-42,3

60,4

76,5

86,7

Kassebeholdning ultimo

749,3

733,2

809,7

 

 

 

 

 

Det skal bemærkes, at ud af den angivne kassebeholdning forventes afsat 75,2 mio. kr. som deponerede midler til OPP-projekter, garantier, lejemål m.m., mens der omvendt forventes at blive frigivet 1,1 mio. kr. af tidligere deponerede midler. Den forventede kassebeholdning korrigeret for dette vil således udgøre 735,5 mio. kr. ved udgangen af 2016.




Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 22. august 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

 

Fremlægges til orientering i fagudvalg den 22. august 2016.

Historik

Indstilling 22. august 2016, pkt. 298:

Direktionen indstiller,

  1. At 2. forventet regnskab tages til efterretning.

 

  1. At følgende tillægsbevillinger godkendes for 2016:
    1. Nettomindreudgifter på 3,6 mio. kr. under serviceudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.
    2. Servicerammeneutrale omplaceringer mellem udvalg, jf. bilag 2 og bilag 3j.
    3. Nettomindreudgifter på 56,2 mio. kr. under overførselsudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.
    4. Nettomindreudgifter på 4,6 mio. kr. under anlægsudgifter, jf. bilag 3k.
    5. Nettomindreudgifter på 26,9 mio. kr. under de finansielle poster, jf. bilag 4.

 

  1. At bevillingen i punkt 2.1 sker delvist sker med modpost på usikkerhedspuljen, men 0,3 mio. kr. sker med modpost på kassen, således at der skabes overensstemmelse mellem korrigeret budget og servicerammen for Frederiksberg Kommune.

 

  1. At bevillingerne i punkt 2.3-2.5 sker med modpost på kassen.

 

  1. At den ændrede P/L-regulering fra KL, andre reguleringer i lov- og cirkulæreprogrammet, korrektion af demografireguleringen samt yderligere merudgifter til flygtninge finansieres af usikkerhedspuljen.
  1. At opfølgning på tiltag i budget 2016 vedrørende drift og anlæg tages til efterretning.

 

234. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen, og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om Netværkstedet Thorvaldsen

Sagsnr.: 27.00.00-A08-1-15

Resumé

Rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm har fremsat forslag til beslutning om, at Frederiksberg Kommune skal sikre, at Netværkstedet Thorvaldsen ikke lukker. I sagen indstilles der til, at beslutningsforslaget forkastes, da det i forlængelse af tidligere politisk beslutning er bestemt at se samlet på værestedsområdet. Det vurderes, at det er mere hensigtsmæssigt, at der politisk træffes samlet beslutning omkring hele den strategiske og fremtidige brug af alle værestederne.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 8 stemmer (A, Ø, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Karsten Lauritsen, Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Fasael Rehman, Karsten Skawbo-Jensen, Johnny Gehlsen og Flemming Brank) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg) og et mindretal i Socialudvalget (Mette Bang Larsen, Gunvor Wibroe) tog forbehold.

 

Et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Fasael Rehman, Karsten Skawbo-Jensen, Johnny Gehlsen, Flemming Brank og Gunvor Wibroe) besluttede, at Netværkstedet Thorvaldsen indgår i den samlede analyse af værestedsområdet.

 

Et mindretal i Socialudvalget (Mette Bang Larsen) tog forbehold.

 

Forvaltningen oplyste, at Københavns Kommune har bevilget 0,3 mio. kr. i 2016 og udsat en evt. tildeling af tilskud i 2017 til drøftelse i budgetprocessen.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 18. april 2016 (sag 90) foreslog SF "at Frederiksberg Kommune sikrer, at Netværkstedet Thorvaldsen ikke må lukke.

Begrundelse:

Det brugerstyrede aktivitetssted - Netværkstedet Thorvaldsen har gennem årene gjort en uvurderlig indsats for psykisk sårbare på Frederiksberg og i København. En indsats som, hvis man overhovedet skal gøre den slags op i penge, formentlig på bundlinjen har sparet samfundet for adskillige udgifter. Desværre har man i Københavns Borgerrepræsentation besluttet at spare det årlige driftsbidrag op 800.000 kr. I SF er vi overbeviste om at det vil være et stort tab for Frederiksberg hvis stedet må dreje nøglen om. Derfor mener vi at der er brug for at kommunen gør hvad der muligt for at sikre stedets overlevelse".

Det blev på mødet besluttet at oversende sagen til behandling i Socialudvalget.

Forvaltningens bemærkninger til sagen

Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune har en samarbejdsaftale med Netværkstedet Thorvaldsen om at yde tilskud til stedet. Begge kommuner ydede til og med 2015 støtte via et årligt driftstilskud, derudover er der tildelt midler efter frivillighedspuljen i begge kommuner (§18-midler). Frederiksberg Kommune har i 2016 tildelt 928.171 kroner i driftstilskud og 200.000 kroner. i § 18-midler .

Netværkstedet Thorvaldsen har oplyst, at halvdelen af stedets brugere er Frederiksbergborgere, og halvdelen er Københavnerborgere.

Københavns Kommune har ikke forlænget deres driftstilskud i 2016. Det betyder, at Københavns Kommune alene yder et tilskud på 100.000 kroner i form af §18 midler til Netværkstedet Thorvaldsen. Københavns Kommune er i gang med at undersøge muligheden for fortsat finansiering til Netværkstedet i 2016, men sagen forventes først politisk afgjort primo juni 2016.

Frederiksberg Kommune ønsker jf. sag om udgiftspres på det specialiserede socialområde (sag 15) at have et øget fokus på den strategiske brug af byens væresteder og den fremtidige organisering af værestederne. Derfor har forvaltningen udarbejdet en analyse om den strategiske brug af væresteder. Denne analyse fremlægges på Socialudvalgets møde den 30. maj 2016.

I analysen af området kigges der samlet på de seks væresteder, som kommunen i dag driver eller yder driftstilskud, herunder Netværkstedet Thorvaldsen. Der peges på tre forskellige scenarier for værestedsområdet. For nærmere uddybning henvises der til den konkrete sag (dagsordenspunkt 44).

Forvaltningen ønsker at beslutningsforslaget forkastes, da det i forlængelse af tidligere politisk beslutning er bestemt at se samlet på værestedsområdet. Det vurderes, at det er mere hensigtsmæssigt, at der politisk træffes samlet beslutning omkring hele den strategiske og fremtidige brug af alle værestederne.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Socialudvalget den 30. maj og den 6. juni 2016, Magistraten den 15. august 2016 og Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

Historik

Socialudvalget, 30. maj 2016, pkt. 43:

Udsat efter drøftelse.

 

Indstilling 6. juni 2016, pkt. 57:

Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

  1. at beslutningsforslaget forkastes, og
  2. at det indgår i den samlede analyse af værestedsområdet


Indstilling 15. august 2016, pkt. 275:

Et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Fasael Rehman, Karsten Skawbo-Jensen, Johnny Gehlsen og Flemming Brank) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.

Mette Bang Larsen og Gunvor Wibroe tog forbehold.

Et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Fasael Rehman, Karsten Skawbo-Jensen, Johnny Gehlsen, Flemming Brank og Gunvor Wibroe) besluttede, at Netværkstedet Thorvaldsen indgår i den samlede analyse af værestedsområdet.

 

Mette Bang Larsen tog forbehold.

Forvaltningen oplyste, at Københavns Kommune har bevilget 0,3 mio. kr. i 2016 og udsat en evt. tildeling af tilskud i 2017 til drøftelse i budgetprocessen. 

 

235. Status på tilvejebringelse af boliger til flygtninge

Sagsnr.: 00.15.00-G01-11-15

Resumé

Status på tilvejebringelse af boliger til flygtninge.

Beslutning

Mindretalsindstillingen forkastedes med 19 stemmer (C, Ø, V, B, I, O) mod 5 stemmer (A, F).

Indstillingerne i øvrigt vedtoges uden afstemning.

Indstilling

Magistraten, Socialudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

  1. at det resterende rådighedsbeløb på 2,217 mio. kr. til ombygningen af Acaciavej 6 bevilliges til færdiggørelse af initiativet.
  2. at rådighedsbeløbet under SU på 0,5 mio. kr. bevilliget til at indgå optionsaftale – Jf. KB 14. marts 2016 nr. 80 -  ikke anvendes til dette formål, men frigives som ikke disponeret rådighedsbeløb under SU til tilvejebringelse af flygtningeboliger. Det ikke disponerede rådighedsbeløb i 2016 beløber sig derved til 5,8 mio. kr. forud for nedenstående indstillingspunkter.
  3. at 2,7 mio. kr. af det ikke disponerede rådighedsbeløb under SU til flygtningeboliger på 5,8 mio. kr. (jf. ovenfor), bevilliges til at finansiere følgende initiativer under SU i 2016:

o    0,5 mio. kr. til konsulentydelser i forbindelse med udbud af grunde til almene boligforeninger samt salg af kommunal ejendom.

o    1,4 mio. kr. til Indretning og ombygning af Nimbus fra 46 plejeboliger til 112 flygtningeboliger.

o    0,8 mio. kr. til inventar og anskaffelser mv. til de midlertidige flygtningeboliger, herunder også Nimbus.

  1. at lejekontrakten med Centerparken 2-4 godkendes. Nettoudgifterne hertil afholdes over det afsatte driftsbudget til midlertidig boligplacering af flygtninge.
  2. at der i budget 2017 forhandlingerne afsættes 1,0 mio. kr. i 2017 og 0,4 mio. kr. i 2018 under MAG til tilvejebringelse plangrundlag samt håndtering af opgaver i forbindelse med almene boliger (salg, udbud m.v.).
  3. at beslutning om indretning og ibrugtagning af Kærnehuset afventer udredning frem mod forelæggelse i februar 2017.
  4. at den videre planlægning vedr. Solbjerg Park-grunden færdiggøres til nærmere forelæggelse i februar 2017
  5. at muligheden for at etablere en pavillonklynge på hospitalsgrunden undersøges til nærmere forelæggelse i februar 2017.

 

Et mindretal i Magistraten (Sine Heltberg, Michael Vindfeldt, Balder Mørk Andersen) indstiller at stemme imod punkt 4, idet mindretallet mener, at Frederiksberg Kommune bør finde de midlertidige pladser inden for kommunegrænsen.

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Sine Heltberg) tog forbehold for pkt. 4.

 

Sine Heltberg anmodede om, at sagen forelægges Kommunalbestyrelsen.

 

Forvaltningen blev anmodet om at medtage sagsforløbet som anført under meddelelser i sagen til Kommunalbestyrelsen samt sagsakterne.

 

Forvaltningen blev anmodet om en oversigt over kollegier med henblik på, at Kommunalbestyrelsen kunne kontakte disse mhp. at modtage flygtninge.

Sagsfremstilling

Efter Magistratens drøftelse af sagen den 22. august 2016 er der vedlagt yderligere to bilag med henholdsvis en oversigt over det politiske behandlingsforløb vedrørende flygtningeboliger i udvalg, Magistrat og Kommunalbestyrelse (bilag 4) og udskrifter af de pågældende sager med markering af de relevante passager (bilag 5).

I forbindelse med Bolig- og Ejendomsudvalgets behandling af sagen vedr. status på tilvejebringelse af boliger til flygtninge 15. august blev forvaltningen anmodet om til Magistratens behandling at undersøge sociale udfordringer i forhold til koncentration af midlertidige flygtninge i Centerparken 2-4.

I forhold til (op til) 112 flygtninge i midlertidig bolig i Centerparken 2-4  er det forvaltningens udgangspunkt, at midlertidige boliger til flygtninge ikke rummer en særlig risiko for sociale udfordringer med den metode og det koncept, der anvendes af Frederiksberg Kommune. Der er således en tæt kobling mellem den enkelte flygtning og en aktiv integrationsindsats vedr. uddannelse, job og bolig, og der er velkomstværter tilknyttet den enkelte adresse med flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret. Velkomstværten har både en opgave rettet mod flygtningene og i høj grad også en opgave rettet mod  inddragelse af  lokalsamfundet.

Der er nu over et års erfaring med midlertidige flygtningeboliger på Solbjerg og på to adresser på Betty Nansens Allé og der har ikke været episoder p.t., der kan betegnes som socialt udfordrende for de enkelte beboere eller omgivelserne.

Forvaltningen har løbende været opmærksom på dette tema og f.eks. i sagen forelagt udvalg og KB (14. marts 2016) forelagt overvejelser om en ’ideel’ størrelse på eventuelle pavillionklynger som midlertidige flygtningeboliger. Dette er refereret nedenfor:

”Det er vurderingen, at klynger på 50 boliger med en kapacitet på ca. 100 flygtninge er en fornuftig størrelse. På den ene side giver det ikke en uoverskuelig koncentration af flygtningeborgere på én adresse, på den anden side giver en sådan kapacitet muligheden for at kombinere relativt lidt boligareal til den enkelte flygtning med relevante fællesarealer med en fornuftig udnyttelse, blandt andet til brug for frivillige. Samtidig kan omkostninger til anlæg, ejendomsdrift og de såkaldte ’velkomstværter’ holdes på et minimum.  Samlet set vil der således være et godt udgangspunkt for at kombinere en relativ effektiv økonomi med at skabe en fysisk ramme, der på forskellig vis kan understøtte de nyankomne flygtninges integration og deltagelse i det danske samfund.”

Det er stadig forvaltningens vurdering, at disse forhold gør sig gældende – og det er også den vurdering der i sin tid lå til grund for anbefalingen af at udnytte og indrettet Centerparken 2-4 til formålet.

Det skal endvidere bemærkes, at plejeboligerne Nimbus ligeledes kommer til at rumme op til 110 flygtninge.

De nærmeste naboer i Centerparken er en ejerlejlighedsforening, en større andelsboligforening, en daginstitution og et kommunalt tilbud til psykisk handicappede.

Der kan være en særlig social udfordring i at være tilknyttet integrationsprogrammet på Frederiksberg og bo midlertidigt i Valby. Der er imidlertid tale om en begrænset periode for den enkelte flygtning, ligesom en række flygtninge hurtigt vil indgå i jobrettede forløb (eller job), der ligger i Københavns Kommune eller andre kommuner. Der vil fra velkomstværternes side være et særligt fokus på at informere og vejlede om transportlogistikken fra Valby til Frederiksberg, jf. samme tema vedr. pårørende til beboere på Døgnrehabiliteringsenheden. Endelig er det målet – udover at søge samarbejde med lokalt forankrede frivillige kræfter - at videreføre erfaringer - og i bedste fald personbårne erfaringer - fra frivillignetværket ’Solbjerggruppen’ m.v. til Centerparken 2-4.

Forvaltningen har allerede taget kontakt til de nærmeste naboer, jf. ovenfor, og er særligt opmærksom på at få tilrettelagt det i sagen nævnte orienteringsmøde i nærområdet, åbent hus arrangementer mv., jf. de gode erfaringer opnået i Solbjerg og Nimbus Velkomstboliger.

 

Oprindelig sagsfremstilling

1. Den samlede boligudfordring

Socialudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget bliver løbende orienteret om behov for og tilvejebringelse af boliger til kommunens kvoteflygtninge, senest den 29. februar 2016 samt ved sagen om varige boliger den 25. april 2016.

Stigningen i antallet af modtagne flygtninge i forhold til tidligere år giver et markant pres på den boligkapacitet, som Frederiksberg Kommune har til rådighed til den lovpligtige boligplacering af flygtninge. I denne sag beskrives behov og kapacitet med hensyn til boliger til flygtninge, som status er pr. juni 2016, inkl. Magistratens beslutninger d. 13. juni 2016 vedr. ”et markant og styrket fokus på etablering af varige boligløsninger”. Af bilag 1 fremgår de lovgivningsmæssige rammer og vilkår for flygtningeområdet.

Udlændingestyrelsen har nedjusteret landstallet for, hvor mange flygtninge der forventes at overgå til kommunerne i 2016. Det oprindelige landstal på 17.000 blev udmeldt af Udlændingestyrelsen den 1. december 2015. Landstallet på 17.000 er baseret på de forudsætninger, der er lagt til grund for finansloven for 2016. På baggrund af antallet af asylansøgere, der indtil dato i år er indrejst i landet, og antallet af flygtninge, der indtil dato er blevet boligplaceret i 2016, samt styrelsens forventninger til antallet af afgørelser om visiteringer resten af året, skønnes det nu, at der i 2016 i alt vil blive visiteret mellem 9.500 og 13.500 personer til boligplacering i kommunerne. Udlændingestyrelsen kan ikke på nuværende tidspunkt komme med et mere præcist bud, da visiteringstallet bl.a. vil afhænge af antallet af nyindrejste asylansøgere de kommende måneder og ansøgernes nationalitet. Forvaltningen har valgt at antage, at 11.500 flygtninge på landsplan fordeles til kommunerne.

Forvaltningen har endvidere valgt ikke at justere på antallet af flygtninge i 2017, der lyder på 15.000 på landsplan. Dette antal er ikke justeret af Udlændingestyrelsen og matcher således de afledte konsekvenser i finansloven vedr. blok- og balancetilskud. Udlændingestyrelsen forventer endvidere 11.000 flygtninge i år 2018 og 2019.

For Frederiksberg lød det oprindelige antal forventede modtagne flygtninge i 2016 på 256 flygtninge. Dette er med ovenstående nedjusteret til 173 flygtninge.

Knap 30 pct. af de ankomne flygtninge er enten uledsagede flygtningebørn, medfølgende børn eller ægtefæller, der ikke behøver separat bolig. Omvendt er en stor del af de uledsagede flygtningebørn 16/17 år ved ankomst og skal derfor tildeles en bolig i integrationsperioden ved overgang til voksne. Dette antal er yderst usikkert, men antages at udgøre 12 personer årligt.

Den samlede forventede boligefterspørgsel fremgår på denne baggrund af nedenstående tabel.

Tabel 1: Flygtningekvoter og forventet boligefterspørgsel

 

2016

2017

2018

2019

Flygtningekvote (forventet)

173

281

206

206

Forventet antal nødvendige boliger, når taget højde for børn/ægtefæller og uledsagede flygtningebørn der overgår til voksne

133

209

156

156

Uopfyldt behov fra tidligere år

97

 

 

 

Boligbehov i alt

230

209

156

156

Boligbehov i alt, kalenderår1

218

203

165

156

1 Kvoteåret er forskelligt fra kalenderåret og løber fra den 1. marts til 28. februar. Til brug for de efterfølgende beregninger omregnes boligbehovet til kalenderår. Det betyder, at kvoteåret også inkluderer jan/feb i 2019, hvorfor den totale sum efter boliger ikke er ens

 

Nye muligheder på boligområdet i forlængelse af topartsaftale

Den 18. marts indgik KL og regeringen en topartsaftale om ’Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge’.

I forlængelse af aftalen er det blevet muligt at etablere bofællesskaber med to værelser (tidligere tre) i al-mene familieboliger. Kommunen skal i denne forbindelse afholde udgiften til tomgangsleje samt i øvrigt garantere for lejerens kontraktmæssige forpligtelser til eventuel istandsættelse ved fraflytning. Det skal i den sammenhæng nævnes, at der er 100 pct. statslig refusion til tomgangsleje i permanente boliger.

Herudover ydes der i 2016 og 2017 refusion på 50 procent af kommunens nettoudgifter til midlertidig indkvartering inden for et loft på 2.000 kr. om måneden pr. borger i midlertidig indkvartering, dvs. refusion på max 1.000 kr. om måneden pr. borger.

Som led i topartsaftalen er der desuden afsat en investeringspulje på 150 mio. kr. til statslig medfinansiering af etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til midlertidige flygtningeboliger. Der er afsat 75 mio. kr. i år og 75 mio. kr. i 2017. Frederiksberg Kommune har ansøgt om i alt 4,2 mio. kr. fra puljen til istandsættelse af bufferplejehjemmet Nimbus samt rehabiliteringsenheden i Valby til midlertidige flygtningeboliger, men har ikke fået del i puljen. Kommunerne har samlet søgt for 360 mio. kr.

Der er endvidere i forlængelse af topartsaftalen afsat en pulje på 640 mio. kr. i 2016 med henblik på at yde et fast tilskud på 75 procent af det kommunale grundkapitalindskud til nye almene boliger på max 55 m2. Da de almene familieboliger, der planlægges opført i Frederiksberg Kommune, og som involverer varige boliger til flygtninge, er større og skal fungere som deleboliger til flygtninge, kan kommunen i bedste fald maksimalt få dækket en mindre andel af grundkapitaltilskuddet.

2. Permanente boligløsninger

Handleplanen for etablering af permanente boligløsninger er præsenteret i de tidligere sager forelagt udvalgene og rummer 6 særskilte spor (A-F) med tilhørende måltal. Jf. sag om ”Markant og styrket fokus på varige boligløsninger til flygtninge” i MAG d. 2. maj 2016 og 13. juni 2016 er der fremadrettet behov for at anvende en ny strategi, der i mindst mulig omfang påvirker den kommunale anlægsramme blandt andet ved at indgå samarbejder med eksterne partnere, fx private ejere, fonde og almene boligselskaber og ved grundsalg til flygtningeboliger. Strategien indgår nu som et selvstændigt spor i det videre arbejde. Sagen ”Markant og styrket fokus på varige boligløsninger til flygtninge” samt den efterfølgende orienteringssag er vedlagt som bilag.

I nedenstående skema fremgår, hvor mange boliger kommunen har fået beboet sammenholdt med måltallet for året. Endvidere opgøres måltal for de følgende år. 

Tabel 2: Handleplan for etablering af varige flygtningeboliger

 

 

Beboet 2015

Måltal 2015

Beboet 2016

Måltal 2016

Justeret 2016

Måltal 2017

Måltal 2018

Måltal 2019

A

Prioritering af flygtninge i kommunens eksisterende anvisningsmuligheder

18

25

13

35

25

25

25

25

B

Almene familieboliger, herunder oprettelse af bofællesskaber

1

15

0

30

42

30

30

30

C

Private boliger

9

20

2

34

24

20

20

20

D

Studieboliger, ungdomsboliger mv.

0

20

0

15

3

3

3

3

E

Boligløsninger baseret på ombygning/nybyg mv

 

 

 

16

17

10

 

 

F

Markant og styrket fokus på varige boligløsninger (måltal fra MAG 13. juni 2016)

 

 

 

 

 

150

136

 

 

I alt

28

80

15

130

111

238

214

78

 

Behov

 

 

 

 

218

203

165

156

 

Nedenstående figur 1 viser på månedsbasis henholdsvis det akkumulerede boligudbud samt den akkumule-rede efterspørgsel. Af figuren fremgår, at der med handleplanen fortsat ikke tilvejebringes nok permanente boliger.

Den månedlige efterspørgsel skal, i det omfang der ikke kan etableres tilstrækkeligt med permanente bolig-løsninger, endvidere bruges til en nærmere vurdering af behovet for midlertidige boligløsninger i kortere eller længere tid.

Figur 1: Boligbehov og boligudbud på månedsbasis (2016-2019)

Figur og skema viser, at der fortsat er et pres og behov for at finde permanente boligløsninger. I det omfang der ikke findes de nødvendige boliger til kommunens flygtningekvote, må der påregnes en større udgift til midlertidige løsninger. Dette vil omfatte øget brug af hotelophold og en uhensigtsmæssigt brug af f.eks. pavillonløsninger. På nuværende tidspunkt er ca. 100 flygtninge placeret i midlertidige boligløsninger, og hen over perioden vil efterspørgslen også svinge omkring dette niveau.

Nedenfor oplistes status for de enkelte elementer i handleplanen.

A: Prioritering af flygtninge i kommunens eksisterende anvisningsmuligheder

I forhold til at opfylde måltallet når det gælder prioritering af flygtninge i kommunens eksisterende anvisningsmuligheder, har kommunen oplevet et uforandret stort pres på boliger i den almindelige boligsociale anvisning, jvf. i øvrigt også topartsaftalens (KL og regeringen, marts 2016) præcisering af, at kommunerne ikke er forpligtigede til at sætte den lovpligtige opgave med at anvise varige boliger til flygtninge over behovet for anden boligsocial anvisning. Der er på den baggrund ikke udsigt til, at måltallet opfyldes i indeværende år. Tilsvarende gjorde sig gældende i år 2015, og derfor nedskrives måltallet fremadrettet fra 35 til 25 boliger.

B: Almene familieboliger, herunder oprettelse af bofællesskaber

Den indgåede rammeaftale med almene boligorganisationer gælder frem til og med 2019. Der er alene indgået aftale om, at boligorganisationerne tildeler kommunen 30 flygtningeboliger i årene 2016 og 2017. Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke modtaget boliger som led i aftalen, men jf. kategori A er der bolig-placeret flygtninge i almene boliger via den eksisterende anvisning. Endvidere er der overført restboliger for aftalen i 2015 på 12 boliger.

Der er brug for relativt hurtigt i regi af Boligforum at optage dialog om eventuelt ekstra anvisning i 2018-2019. Dette er forudsat nedenfor svarende til aftalen vedr. 2016-2017, men er selvfølgelig under forbehold for kommende drøftelser med de almene boligorganisationer og efterfølgende politisk beslutning, .

I forbindelse med at Frederiksberg Kommune og de almene boligselskaber indgik rammeaftalen, blev det besluttet at lade tilsagn til kommunal grundkapitalindskud til etablering af ca. 100 almene familieboliger indgå i budgetprocessen i de år, rammeaftalen er gældende. Denne proces igangsættes med udgangen af året. I takt med drøftelser om en yderligere aftale for 2018 og 2019 kan der være behov for også at genoptage dialogen om etablering af yderligere familieboliger.

C: Private boliger

Private boliger dækker blandt andet over en udvidet aftale med Frederiksberg Boligfond om 20 boliger årligt (samt en restbolig fra 2015). Denne aftale forventes forlænget i 2017-2019. Endvidere vil Frederiksgården forsøge at tilvejebringe 3 boliger i 2016.

Kommunen har haft kontakt til udlejere i private ejendomsselskaber, herunder pensionsselskaber, samt private borgere, hvilket ikke har givet et afkast i forhold til permanente boliger. Tilsvarende gjorde sig gældende i 2015 og derfor nedskrives måltallet fremadrettet fra 10 til 0 boliger.   

D: Studieboliger, ungdomsboliger mv.

Kollegiet Soranernes hus har meddelt, at de vil give plads til en flygtning, selvom vedkommende naturligt ikke opfylder de krav, der normalt stilles for optagelse. Forvaltningen har ikke modtaget yderligere positive tilsagn. Tilsvarende gjorde sig gældende i år 2015, og derfor nedskrives måltallet fremadrettet fra 15 til 3 boliger.  

E: Boligløsninger baseret på ombygning, nybyg, køb mv.

Ejendommen på Prins Constantins Vej er klar til indflytning, mens ejendommen på Acaciavej forventes færdig primo 2017. Dette er en forskydning på 6 mdr. for de to projekter i forhold til det oprindeligt forudsatte.

Ombygning af Funktionærboligen på konservatoriegrunden er endnu ikke igangsat og forventes derfor ikke færdig primo 2017, som forudsat. Ejendommen forventes at stå klar medio 2017, hvilket er en forskydning på 6 mdr. i forhold til det forudsatte.

Ved KB-sagen den 13 marts 2016, blev det besluttet at se videre på muligheden for at indrette og ibrugtage Kærnehuset, der er en tidligere daginstitution på Bernhard Bangs Allé, som permanent bolig for flygtninge. Denne mulighed udredes i efteråret 2016 med henblik på eventuel beslutning i en ny status for boliger til flygtninge i februar 2017. Alternativt kan ejerlejligheden afhændes.

F. ”Et markant og styrket fokus på varige boligløsninger”

Indhold, kapacitet og tidshorisont for de besluttede initiativer vedr. markant og styrket fokus på varige boligløsninger fremgår af nedenstående tabel. Tabellen er udbygget med en ”følsomhedsvurdering” til brug for en vurdering af konsekvenserne ved en evt. forsinkelse i realiseringen af disse initiativer. Der er, jf. senere, som forudsætning regnet på følsomheden i boligefterspørgslen ved en forsinkelse på 6 måneder.

Tabel 2a. Måltal og tidshorisont vedr. ”Et markant og styrket fokus på varige boligløsninger” (MAG, 13. juni 2016)

Initiativ

Kapacitet

Indflytning

Følsomhed

F1 Ombygning af erhvervsejendom

30

Dec. 2017

Juni 2018

F2 Udbud af 2 grunde til etablering af almene boliger

84

Nov. 2018

Maj 2019

F3 Salg og omdannelse af kommunale beboelsesejendomme

52

Juni 2018

Dec. 2018

F4 Udlejning af kommunal grund til længere etablering af boligløsninger

120

Juli 2017

Jan 2018

Total

286

 

 

 

Bemærkninger til ovenstående:

F1: Kommunen er i dialog med en privat investor, som forestår ombygningen af en erhvervsejendom til private boliger. Der kan stilles krav om etablering af 25 % almene boliger i forbindelse med lokalplanen. Dialogen om etablering af yderligere almene boliger til flygtninge er positiv. Såvel kapacitet som etableringstidspunkt er forbundet med en vis usikkerhed og er afhængig af, at plangrundlag, godkendelse af grundkapitaltilskud samt byggesagsbehandling foregår parallelt. Kapacitet til flygtninge er sat til 30 og indflytningstidspunkt ultimo 2017.

F2: I efteråret 2016 udbydes 2 grunde særskilt med henblik på at etablere varige flygtningeboliger. Grundene udbydes til salg via en konkurrence mellem boligorganisationerne. Denne proces er igangsat, og der er indledt dialog med 2 konsulenthuse der byder på opgaven, i forhold til bistand til udarbejdelse af udbuds-materiale, dialog med boligorganisationerne og evt. juridisk bistand. Det forventes aktuelt, at de to løsninger har en kapacitet til henholdsvis 54 personer og 30 personer, der kan stå færdige i 2018.

F3: Endelige overvejer kommunen at sælge enten hele eller dele af en kommunal ejendom ligeledes til en almen boligorganisation. Dette forventes at øge kapaciteten med boliger til 52 flygtninge, der ligeledes kan stå klar i 2018. Forberedelse af salgsprocessen er i en indledende fase. I denne proces indgår også overvejelser om et bredere perspektiv på salg af ejendom og gennem dette blandt andet muligheden for en fordeling og udligning af den samlede kommunale boliganvisning.

F4: Forvaltningen har indledt dialog med en ekstern partner samt en almen boligforening om leje af en kommunal  grund, hvor der i en tidsbegrænset, men længere, periode kan oprettes flygtningeboliger. Tidshorisont og boligtype vil være af en sådan karakter, at boligerne må opfattes som permanente. Målet for løsningen er at der kan etableres bolig til 120 flygtninge, jf. iøvrigt beskrivelsen fra status i Magistraten 13. juni 2016. Det undersøges, om denne konstruktion kan overføres til andre kommunale grunde.

Generelt arbejdes der også løbende på, om der kan etableres andre løsninger i samme spor som ovenfor. Der rapporteres på dette i kommende statussager.

3. Midlertidige boligløsninger

Som det fremgår af tabel 2 og figur 1, er der en ubalance i perioden 2016 til 2019 på mindst 150-200 boliger årligt, hvilket stiller krav til, at der, jf. kommunens boligforsyningsforpligtelse, fortsat etableres midlertidige løsninger samt en forlængelse af allerede indgåede aftaler.

Der er ikke fastsat krav til standarden eller karakteren af det midlertidige opholdssted, der skal anvises, indtil det er muligt at anvise en permanent bolig. Der kan eksempelvis være tale om indkvarteringssteder, der oprettes særligt med henblik på at kunne fungere som midlertidigt opholdssted, om privat indkvartering og om indkvartering på hoteller eller lignende.

Der arbejdes med nedenstående elementer i forhold til tilvejebringelse af midlertidige boliger

 

Tabel 3: Handleplan for midlertidige boligløsninger

 

 

Midlertidige løsninger

Ejer

Baggrund

Antal boliger

(+ fortætning)

M1

Solbjerg velkomstboliger

Livsværk

Døgntilbud

30 (+5)

M2

Betty Nansens Allé 57-61 (genhusning)

KAB

Handicapboliger

16

M3

Betty Nansens Allé 51-53 (kollegier)

FK

Kollegium

30+10

M4

Betty Nansens Allé 51-53 (6-7 sal)

FK

Plejebolig

24

M5

Nimbus

Kommunalt/

selvejende

Plejebolig

55 (+57)

M6

Centerparken 2-4 i Valby (Tidligere: Rehabiliteringsenheden)

 

Rehabilitering

48 (+64)

 

Tabel 4: Kapacitet og rådighed for midlertidige boligløsninger

 

Midlertidige løsninger

Kapacitet

3. kvt. 2016

4. kvt. 2016

1. kvt. 2017

2. kvt. 2017

3. kvt. 2017

4. kvt. 2017

1. kvt. 2018

2. kvt. 2018

3. kvt. 2018

4. kvt. 2018

1. kvt. 2019

2. kvt. 2019

M1

Solbjerg Velkomstboliger

35 lejligheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

M2

BNA 57-61(genhusning)

30 lejligheder (1-, 2 og 3 værelser)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

M3

BNA 51-53 (Kollegier)

40 lejligheder (1-, 2 og 3-værelser)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

M4

BNA 51-53 (6-7 sal)

24 værelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

M5

Nimbus

112 lejligheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

M6

Centerparken 2-4 (Rehab. Valby)

112 lejligheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

M1 Solbjerg Velkomstboliger

På den tidligere døgninstitution Solbjerg er der indgået et samarbejde med foreningen LIVSVÆRK om ind-retning af midlertidige velkomstboliger til 30 flygtninge. Lejekontrakten er forlænget frem til og med juni 2018.

M2 Betty Nansens Alle 57-61

KAB’s ejendom på Betty Nansens Allé 57-61 skal ombygges til ungdomsboliger og handicapboliger i 2016. Lejemålene fraflyttes successivt i løbet af 2015 og forvaltningen har aftalt med KAB, at kommunen overtager anvisningen med henblik på midlertidige lejemål til flygtninge til og med 31. august 2016.

M3 Betty Nansens Alle 51-53 (kollegier) og M4: Betty Nansens Alle 51-53 (6.7.sal)

Kommunens ejendom på Betty Nansens Alle 51-53 rummer i dag kollegieboliger og et fraflyttet plejehjem, der delvist er omdannet til botilbud til borgere med udviklingshæmning og autisme-spektrum-forstyrrelser. Imidlertid forestår nu en større renovering af ejendommen, og indflytning af de nye målgrupper er foreløbig udsat. I forlængelse af renoveringen er 8 studerende, der har haft bolig i kollegierne, blevet anvist en erstatningsboliger på Nimbus. De ledige boliger anvendes som midlertidige boliger til flygtninge indtil udgangen 2. kvartal 2017, hvor renoveringen påbegyndes.

M5 Nimbus

Som det fremgår af KB sagen den 13. juni, har der grundet forsinkelse af Ingeborggårdens ombygning været mulighed for at ibrugtage plejehjemmet Nimbus til midlertidige flygtningeboliger. Plejehjemmet Nimbus indgår som bufferinstitution i forbindelse med plejehjemsmoderniseringen.

Det drejer sig om 55 boliger på Nimbus fra 2. kvartal 2016 til medio 2018, som vurderes at kunne huse op til 112 flygtninge. Det er forventningen, at alle boligerne vil blive beboet i løbet af efteråret 2016.

Den 9. maj 2016 blev der afholdt informationsmøde på Nimbus om planerne om ibrugtagning af plejehjem-met til midlertidige flygtningeboliger. Til mødet var inviteret naboer samt via annoncer i lokalaviserne borgere på Frederiksberg generelt.

I forlængelse af mødet er der blevet etableret en frivilliggruppe af naboer, som kalder sig selv for Nimbus-gruppen. Nimbusgruppen vil være i løbende dialog med velkomstværten på Nimbus samt Solbjerggruppen i forhold til koordination af arrangementer og aktiviteter for flygtninge. Der planlægges blandt andet i et samarbejde mellem Nimbusgruppen og kommunen et åben hus arrangement i starten af september, når alle beboerne er ”landet”.

Der vil i forbindelse med ibrugtagning af Nimbus være en række udgifter til blandt andet malerarbejde, in-ventar og tekniske opdateringer. Dette er beskrevet nærmere i økonomiafsnittet nedenfor.    

M6 Centerparken 2-4 i Valby

Det midlertidige opholdssted behøver ikke at være i den kommune, hvortil den pågældende flygtning er visiteret og skal have anvist en permanent bolig. Det vil sige, at kommunen kan leje/købe en bygning i en anden kommune.

I forlængelse af flytning og samling af Døgnrehabiliteringsenhederne i Valby og Lioba på hospitalsgrunden fra 1. januar 2017 er der blevet skabt mulighed for etablering af 112 midlertidige boliger i bygningen på Centerparken 4.

Forvaltningen har udarbejdet en lejeaftale med udlejer af Centerparken 2-4 i Valby om foreløbigt 3 års yderligere lejeperiode fra 1. januar 2017 til 31. december 2019. Den årlige husleje er blevet forhandlet til 2,9 mio. kr. årligt, og hertil vil komme driftsudgifter til forbrug, viceværtsfunktion og almindelig vedligehold. Disse udgifter vil delvist blive dækket af egenbetaling fra de logerende flygtninge, men grundet et lovfastsat loft for denne egenbetaling vil disse indtægter ikke kunne dække de samlede udgifter. De resterende udgifter vil blive afholdt inden for det almindelige driftsbudget til midlertidig boligplacering af flygtninge.

Forud for ibrugtagning gennemføres orienteringsmøder i nærområdet, åbent hus arrangementer mv., jf. de gode erfaringer opnået i Solbjerg og Nimbus Velkomstboliger. Disse initiativer koordineres med Køben-havns Kommune.

Der vil i forbindelse med ibrugtagning af Centerparken 2-4 også være en række anlægsudgifter til blandt andet malerarbejde, inventar og tekniske opdateringer. Udgifterne skal ses i sammenhæng med, at der skal skabes fysiske rammer til op til 112 beboere fremfor de eksisterende 48 pladser til genoptræning. Ombygningsarbejdet skal nødvendigvis foregå i de første måneder af 2017, inden bygningen ibrugtages til det nye formål. Netto-økonomien ift. dette følges løbende gennem økonomiopfølgningen på det samlede flygtningeområde, jf. også praksis vedr. Solbjerg, løsningerne på Betty Nansens Alle mv.

Med ovenstående forudsætninger i forhold til midlertidige boliger følger nedenstående opsummering på det samlede boligudbud i forhold til behov. Som det fremgår af figur 2, er der samlet set dækkende kapacitet i de kommende år, men selvfølgelig baseret på en række kritiske forudsætninger vedr. kommunal anvisning, anvisning i ekstra almene boliger 2018-2019 og særligt programmet vedr. et markant og styrket fokus på varige boliger. Af figuren fremgår således, at kommunen tydeligvis er sårbar i forhold til selv små forskydninger i forhold til at skaffe permanente boliger, hvilket uddybes i det følgende afsnit.  

 

Figur 2: Boligbehov og samlet boligudbud (permanent og midlertidigt) på månedsbasis (2016-2019)

 

4. Yderligere muligheder for midlertidig kapacitet

I overblikssagen den 29. februar 2016 forelagde forvaltningen muligheden for midlertidigt at etablere pavillonklynger på kommunale grunde som en buffer i forhold til midlertidig kapacitet. Ambitionen er som nævnt ovenfor fremadrettet at fokusere på etablering af varige boliger, men sideløbende afdækkes mulighederne for med kort varsel at kunne opføre midlertidige boliger i form af pavillonklynger. Denne flerstrengede strategi skal primært ses i sammenhæng med mulige forskydninger i forbindelse med opførsel af varige boliger. Tidsplanen herfor er som nævnt ovenfor realistisk, men også optimistisk.

Nedenfor i figur 3 er det som en følsomhedsanalyse beskrevet, hvilke muligheder kommunen har for at øge den midlertidige kapacitet og vist konsekvenserne ved forsinkelser i anlægsprojekterne vedr. varige boliger.

Såfremt der opstår et behov for yderligere midlertidig boligkapacitet, er det forvaltningens vurdering, at der kan foretages en yderligere fortætning på Centerparken 2-4 således, at kontorer og mødelokaler inddrages og ombygges til boliger. Dette vil medføre en kapacitet på yderligere 25 boliger og vurderes at koste yderligere 1,3 mio. kr. jf. økonomiafsnittet.

I nedenstående figur er indregnet denne yderligere fortætning samt forskydninger på 6 mdr. ved opførslen af samtlige de varige boliger, der er indeholdt i handlingsplanen for en markant og styrket fokus på varige boliger til flygtninge.

 

Figur 3: Boligbehov og samlet boligudbud (permanent og midlertidigt) på månedsbasis ved fortætning i Valby og forsinkelse på boligprojekter (2016-2019)

 

Figuren viser, at der stadig er en samlet set tilstrækkelig kapacitet. På grund af den store usikkerhed, er det dog stadig relevant, at der arbejdes med muligheden for en yderligere kapacitet. På baggrund af dette arbejder forvaltningen fortsat for, at der inden for en kort tidshorisont i 2018 eller 2019 kan etableres en pavillonklynge. Det skal igen understreges, at flygtningekvoterne ikke ligger fast, og at antallet af flygtninge derfor kan variere både op og ned i de enkelte år/måneder, og i forhold til hvad der for nuværende er prognosticeret.

Forvaltningen har i forlængelse af beslutningerne i KB i marts 2016 nærmere undersøgt følgende tre grunde, som mulig placering til pavillonklynger (se vedlagte bilag 2 med kort over grundene):

1.  Søndre Fasanvej 26, 32, 34, 36

2.  Solbjerg Park Kirkegård, areal ved siden af de skæve boliger

3.  Stadion/Kastegården, Junggreensvej/Gustav Johannsens Vej

I forlængelse heraf blev der den 24. maj på Frederiksberg Hovedbibliotek afholdt et borgermøde om dels kommunens overordnede strategi for tilvejebringelse af boliger samt de tre mulige grunde til etablering af midlertidige flygtningeboliger. Mødet sikrede en tidlig dialog med naboer til de tre pavillongrunde samt frederiksbergborgere generelt om kommunens arbejde med tilvejebringelse af boliger til flygtninge.

Ad 1. Trekantsgrunden på Sdr. Fasanvej

Som det fremgik af sagen (MAG 2. maj 2016) vedrørende et markant og styrket fokus på varige boligløsninger for flygtninge, arbejdes der videre med etablering af mere permanente pavillonboligløsninger på trekantsgrunden på Sdr. Fasanvej 32-36.

Ad 2. Areal ved Solbjerg Park Kirkegård

Forvaltningen har foretaget en yderligere undersøgelse af den tidligere forelagte grund på Solbjerg Park Kirkegården (Roskildevej 54). Arealet har ikke været benyttet som aktiv kirkegård siden 1965. Der er tale om et areal i nærheden af de skæve boliger.

Arealet er på ca. 4.300 m2. og er i Kommuneplanen udlagt til boligområde. Der er hermed mulighed for at placere en pavillonklynge á 50 boliger med plads til op til 100 flygtninge.

Forvaltningen har forespurgt Kirkeministeriet, om der kan gives tilladelse til anvendelse af arealet. Kirkemini-steriet har hertil svaret, at arealet gerne må anvendes til andet end kirkegårdsformål, hvis det pågældende område er udmatrikuleret, og kirkegårdens indhegning i forhold til området i øvrigt er sikret.

Ad 3. Stadion/Kastegården

Kastegården administreres af Frederiksberg Idrætsunion (FIU) og benyttes i dag primært af idrætsforeningen FIF Atletik og Motion, Parasport Frederiksberg (tidligere: Frederiksberg Handicap-idræt) samt skoler i området til atletiktræning og konkurrencer.

Forvaltningen har i foråret været i tæt dialog med Parasport Frederiksberg og FIF Atletik om konsekvenserne af ikke længere at kunne benytte Kastegården til kastesportsgrene.

Begge foreninger understreger den store betydning Kastegårdens placering på Frederiksbergs Idrætsanlæg har for muligheden for at udøve alle atletikkens discipliner (løb, spring og kast) ét sted. Dette er ifølge de to foreninger også væsentligt i forhold til rekruttering og fastholdelse af medlemmer samt udvikling af talenter. Endvidere pointeres det, at Kastegårdens placering og eksistens har en stor betydning for, at omkringliggende skoler kan tilbyde kast som en atletikdisciplin til eleverne.

Forvaltningen vurderer, at Kastegården på nuværende tidspunkt ikke bør inddrages til kommende pavillon-klynger. Såfremt der er opstår et behov for yderligere midlertidig boligkapacitet på et senere tidspunkt, kan Kastegården undersøges nærmere i sammenhæng med FIUs øvrige arealer.

På baggrund af ovenstående oplysninger arbejder forvaltningen videre med Solbjerg Park-løsningen, såle-des at denne står i reserve som arealkapacitet foreløbig frem til og med 2019. Det vil sige, at det foreslås at undersøge denne grund til bunds, således at den er klar til brug på given foranledning. Dette indebærer blandt andet undersøgelser af grunden i forhold til forurening og evt. høringsforpligtigelser. Det vil i denne forbindelse også blive undersøgt nærmere, hvilke gensidige hensyn og forholdsregler der er behov for at tage i relation til de skæve boliger samt Veteranhjemmet, der også ligger i nærheden. Status for denne udredning vil være klar til næste status for boliger til flygtninge i februar 2017.

Øvrige muligheder

I forbindelse med salg og renovering af Betty Nansens Allé 51-53 afdækkes, hvorvidt der i en periode kan være ledig kapacitet, som kan anvendes til flygtningeboliger.

Endvidere ejer kommunen nogle arealer på hospitalsgrunden, der midlertidigt vil kunne huse flygtninge i pavillonboliger. Grunden og forholdene omkring den undersøges nærmere og vil indgå i den næste status i februar 2017.




Økonomi

Acaciavej er færdigombygget primo 2017, og de forventede samlede udgifter anslås til omkring 2,8 mio. kr. Heraf er på nuværende tidspunkt alene 0,6 mio. kr. bevilliget, hvorfor det samlede rådighedsbeløb afsat til initiativet søges bevilliget.

 

Der blev i sagen af 29. februar 2016 givet anlægsbevilling udgørende 0,5 mio. kr. til at indgå optionsaftale ift. Køb af ejendom med rentabel økonomi. Midlerne blev ikke anvendt hertil og foreslås derfor tilgået det ikke disponerede beløb, der herefter udgør 5,8 mio. kr. forud for nedenstående indstillede dispositioner.

 

Der anvendes løbende midler til inventar til midlertidige flygtningeboliger. Der er i 2016 afsat 0,5 mio. kr. hertil, hvilket ikke er tilstrækkeligt, særligt efter ibrugtagen af Nimbus. Hertil kommer yderligere boliger på Betty Nansens Alle 51-53. Det indstilles derfor, at der til formålet frigives rådighedsbeløb og anlægsbevilling på yderligere 0,8 mio. kr. i 2016.

 

Udgifterne til ombygning og indretning af Nimbus fra 46 plejeboliger til 112 flygtningeboliger ventes at udgøre 1,3 mio. kr. i 2016. Endvidere afsættes yderligere 0,1 mio. kr. til uforudsete udgifter som følge af den øgede fortætning. Det indstilles således, at der til formålet frigives 1,4 mio. kr. i rådighedsbeløb og anlægsbevilling.

 

Der anmodes om rådighedsbeløb og anlægsbevilling udgørende 0,5 mio. kr. til konsulenter samt øvrig udarbejdelse af udbudsmateriale i forbindelse med grundsalget til almene boligforeninger.

 

For 2016 forventes således et ikke disponeret restbeløb på 3,1 mio. kr., der vil kunne overføres til 2017 til finansiering af de forestående udfordringer med at skaffe boliger og indkvartering til flygtninge.

 

Udgifterne til Indretning og ombygning af Centerparken 2-4 fra 48 værelser til 112 flygtningeboliger ventes at koste 4,0 mio. kr. fra 2017 inkl. intern rådgivning. I 2016 forventes som nævnt et ikke disponeret restbeløb på 3,1 mio. kr., ligesom der i direktionens anlægsplan for 2017-2020 vil være forslag om afsættelse af anlægsmidler til etablering af flygtningeboliger.

 

I forbindelse med bevillingssagen ”Økonomi vedr. flygtninge” i KB 13. marts 2016 blev der afsat midler til administrative ressourcer til blandt andet By- og Miljøområdet udgørende 450 t kr. i 2017 og 2018. De afledte opgaver i forbindelse med flygtningearbejdet er af et sådan omfang, at der foreslås yderligere 1,0 mio. kr. afsat i 2017 og 0,4 mio. kr. i 2018 til tilvejebringelse af plangrundlag samt håndtering af opgaver i forbindelse med almene boliger (salg, udbud m.v.). Der tilvejebringes finansiering hertil i forbindelse med budget 2017-processen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Socialudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget den 15. august 2016, Magistraten den 22. august 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

Historik

Indstilling 15. august 2016, pkt. 65:

By- og Miljøområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

1.at det resterende rådighedsbeløb på 2,217 mio. kr. til ombygningen af Acaciavej 6 bevilliges til færdiggørelse af initiativet.

2.at rådighedsbeløbet under SU på 0,5 mio. kr. bevilliget til at indgå optionsaftale – Jf. KB 14. marts 2016 nr. 80 -  ikke anvendes til dette formål, men frigives som ikke disponeret rådighedsbeløb under SU til tilvejebringelse af flygtningeboliger. Det ikke disponerede rådighedsbeløb i 2016 beløber sig derved til 5,8 mio. kr. forud for nedenstående indstillingspunkter.

3.at 2,7 mio. kr. af det ikke disponerede rådighedsbeløb under SU til flygtningeboliger på 5,8 mio. kr. (jf. ovenfor), bevilliges til at finansiere følgende initiativer under SU i 2016:

o    0,5 mio. kr. til konsulentydelser i forbindelse med udbud af grunde til almene boligforeninger samt salg af kommunal ejendom.

o    1,4 mio. kr. til Indretning og ombygning af Nimbus fra 46 plejeboliger til 112 flygtningeboliger.

o    0,8 mio. kr. til inventar og anskaffelser mv. til de midlertidige flygtningeboliger, herunder også Nimbus.

4.at lejekontrakten med Centerparken 2-4 godkendes. Nettoudgifterne hertil afholdes over det afsatte driftsbudget til midlertidig boligplacering af flygtninge.

5.at der i budget 2017 forhandlingerne afsættes 1,0 mio. kr. i 2017 og 0,4 mio. kr. i 2018 under MAG til tilvejebringelse plangrundlag samt håndtering af opgaver i forbindelse med almene boliger (salg, udbud m.v.).

6.at beslutning om indretning og ibrugtagning af Kærnehuset afventer udredning frem mod forelæggelse i februar 2017.

7.at den videre planlægning vedr. Solbjerg Park-grunden færdiggøres til nærmere forelæggelse i februar 2017.

8.at muligheden for at etablere en pavillonklynge på hospitalsgrunden undersøges til nærmere forelæggelse i februar 2017.



Indstilling 22. august 2016, pkt. 305:

Socialudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

  1. at det resterende rådighedsbeløb på 2,217 mio. kr. til ombygningen af Acaciavej 6 bevilliges til færdiggørelse af initiativet.
  2. at rådighedsbeløbet under SU på 0,5 mio. kr. bevilliget til at indgå optionsaftale – Jf. KB 14. marts 2016 nr. 80 -  ikke anvendes til dette formål, men frigives som ikke disponeret rådighedsbeløb under SU til tilvejebringelse af flygtningeboliger. Det ikke disponerede rådighedsbeløb i 2016 beløber sig derved til 5,8 mio. kr. forud for nedenstående indstillingspunkter.
  3. at 2,7 mio. kr. af det ikke disponerede rådighedsbeløb under SU til flygtningeboliger på 5,8 mio. kr. (jf. ovenfor), bevilliges til at finansiere følgende initiativer under SU i 2016:

o    0,5 mio. kr. til konsulentydelser i forbindelse med udbud af grunde til almene boligforeninger samt salg af kommunal ejendom.

o    1,4 mio. kr. til Indretning og ombygning af Nimbus fra 46 plejeboliger til 112 flygtningeboliger.

o    0,8 mio. kr. til inventar og anskaffelser mv. til de midlertidige flygtningeboliger, herunder også Nimbus.

  1. at lejekontrakten med Centerparken 2-4 godkendes. Nettoudgifterne hertil afholdes over det afsatte driftsbudget til midlertidig boligplacering af flygtninge.
  2. at der i budget 2017 forhandlingerne afsættes 1,0 mio. kr. i 2017 og 0,4 mio. kr. i 2018 under MAG til tilvejebringelse plangrundlag samt håndtering af opgaver i forbindelse med almene boliger (salg, udbud m.v.).
  3. at beslutning om indretning og ibrugtagning af Kærnehuset afventer udredning frem mod forelæggelse i februar 2017.
  4. at den videre planlægning vedr. Solbjerg Park-grunden færdiggøres til nærmere forelæggelse i februar 2017
  5. at muligheden for at etablere en pavillonklynge på hospitalsgrunden undersøges til nærmere forelæggelse i februar 2017.

 

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Sine Heltberg) tog forbehold for pkt. 4.

 

Bolig- og Ejendomsudvalget anmodede forvaltningen om

 

  • til Magistratens behandling at undersøge sociale udfordringen i forhold til koncentration af midlertidige flygtninge i Centerparken 2-4
  • at undersøge mulighederne for etablering af midlertidige pavilloner på alternativ grunde inden eventuel endelig beslutning om opførelse af pavilloner.

 

236. Rammeaftale 2017 og central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser i kommuner og region

Sagsnr.: 27.06.08-P27-1-16

Resumé

Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisning består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale, som skal godkendes af kommunalbestyrelserne i hver kommune og af Region Hovedstaden. Sagen forelægges med henblik på godkendelse af rammeaftalen. Endvidere forelægges afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser med henblik på godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten, Socialudvalget, Børneudvalget og Undervisningsudvalget indstiller:

 

  • at rammeaftale 2017 godkendes
  • at afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser godkendes
  • at rammeaftale 2017 og afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser sendes til orientering i Handicaprådet

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Rammeaftale 2017 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Endvidere fremlægges hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsens centrale udmeldinger er en del af den nationale koordinationsstruktur, der skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

KKR Hovedstaden har på møde den 22. juni 2016 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2017 samt hovedstadsregionens afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Rammeaftale 2017

I Rammeaftale 2017 arbejdes der i retning af flerårige perspektiver i de udviklingsprojekter, fokusområder – og fremadrettet de fælles målsætninger – der besluttes for området.

Rammeaftalen fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for 2017 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede social- og undervisningsområde.

Rammeaftale 2017, herunder Udviklingsstrategi og Styringsaftale, er vedlagt som bilag 1. Alle bilagene til Rammeaftale 2017 kan findes i særskilte dokumenter på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk, heri findes uddybende beskrivelser af bevægelser, kapacitet, belægning, principper m.v.

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.

Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. Der vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser.

Udviklingsstrategien omfatter desuden aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommunerne og regionen.

Som særligt tema har KKR Hovedstaden i 2017 valgt: Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde.

Temaet ligger i forlængelse af det særlige tema for 2016: Udarbejdelse af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen.

Arbejdet med at formulere fælles målsætninger pågår i 2016 og har til formål at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Der er særligt fokus på målgrupper med svære og komplekse vanskeligheder, som kræver et tværgående samarbejde mellem kommunerne og regionen for at sikre bæredygtige tilbud. Klare fælles målsætninger skal bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde, hvor det fælles fokus er at sikre en fortsat høj kvalitet til samme penge, faglig udvikling samt virksomme metoder og effekt i tilbuddene.

I 2017 vil der være fokus på at få implementeret de fælles målsætninger i de 29 kommuner og Region Hovedstaden, herunder initiativer, der er relevante at igangsætte på baggrund af de fælles målsætninger.

I Udviklingsstrategien er desuden valgt følgende fokusområde: Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden til praksis.

Fokusområdet udspringer af de bevægelser, der har præget området de seneste år, og understøtter kommunernes arbejde med at tilbyde indsatser for borgerne i eget hjem, hvor der opleves større effekt ved indsatserne. Fokusområdet vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter i 2017.

I forbindelse med indberetningen til rammeaftalen har Frederiksberg Kommune vurderet, at der generelt opleves en passende sammenhæng mellem kommunens behov for og udbuddet af højt specialiserede tilbud til de enkelte målgrupper.

Det udvalgte tema og fokusområde i udviklingsstrategien er godt i tråd med udviklingen af det specialiserede socialområde i Frederiksberg Kommune. Der er også i Frederiksberg Kommune fokus på tidlige indsatser med udvidet specialiseret støtte i borgerens egen bolig frem for i botilbud. Frederiksberg Kommune arbejder med progressionsmålinger på det specialiserede socialområde for voksne med fokus på effekten af indsatserne. Udgangspunktet er Voksenudredningsmetoden og det dertilhørende effekt/progressionsmålingsværktøj Faglige Kvalitetsoplysninger, der er implementeret i Frederiksberg Kommune fra 2010 og frem til 2015. Der arbejdes videre på at styrke ledelsesinformationen og den faglige og økonomiske styring ud fra dette samt at styrke den videre udvikling af det faglige arbejde i udførerledet. Vidensdelingsaktiviteter på tværs af kommuner vil derfor kunne være med til at kvalificere denne indsats.

Styringsaftale i Rammeaftale 2017

Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen 2017 omfatter:

  • Aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde for perioden 2014-2018, som blev indgået på møde i KKR Hovedstaden den 20. april 2016. Aftalen indebærer, at taksterne til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014. Desuden arbejdes henimod seks procent som et gennemsnitligt mål for de direkte omkostninger (overheadprocent) for kommunerne under ét ved udgangen af 2017.
  • Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser.

Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftale i Rammeaftale 2017, som har betydning for takstberegningen for 2017:

  • Ny procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud
  • Ny mulighed for at anvende abonnementsordninger
  • Specifikation af de tilbudstyper, der er omfattet af takstmodellen i Styringsaftalen.

Det er forvaltningens vurdering, at styringsaftalen, i forlængelse af foregående styringsaftaler, imødekommer behovene for en fælleskommunal koordinering og håndtering af de styringsmæssige udfordringer ved køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde.

Styringsaftalen ligger ligeledes i tråd med Frederiksberg Kommunes masterplan for det specialiserede socialområde for voksne, der omfatter såvel modernisering og udbygning, som økonomiske og faglige styringsinitiativer og den flerårige strategi om en strammere styring af udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde, herunder effektiviseringstiltag i forhold til tilbud til voksne. For så vidt angår målsætningen om reduktion i taksterne, er dette allerede indarbejdet i taksterne for Frederiksberg Kommunes tilbud på det specialiserede socialområde og indgår således som en del af forudsætningen indlagt i budget 2017. Ligeledes arbejdes der henimod en overheadprocent på seks procent. I forbindelse med godkendelse af rammeaftalen for 2016 blev det godkendt, at Frederiksberg Kommune tilpasser sig den aftalte reduktion af overheadprocenten i styringsaftale 2016 gennem en reduktion på 0,5 procent i 2016 og 0,5 procent i 2017 (Kommunalbestyrelsen 31. august 2015, sag 202).

Central Udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Som led i den Nationale Koordinationsstruktur udsendte Socialstyrelsen i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Afrapporteringen på den centrale udmelding sker samlet for kommunerne i hver region i forbindelse med fastsættelsen af Rammeaftale 2017.

Hovedstadsregionens afrapportering konkluderer, at kommunerne og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Der er således ikke behov for tiltag for at sikre højt specialiserede pladser eller tilbud til målgruppen.

Afrapporteringen peger dog på udfordringer i forhold til at sikre gode overgange og sammenhængende forløb mellem den regionale psykiatri og de kommunale rehabiliterende indsatser på det sociale område. KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har derfor igangsat etableringen af et tværregionalt netværk, der skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem de regionale og kommunale indsatser og dermed mere effektive forløb.

Hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser er vedlagt som bilag 2.

Forvaltningen vurderer, at afrapporteringen i sin helhed giver et dækkende billede af indsatsen for borgere med svære spiseforstyrrelser i Region Hovedstaden, og at der generelt er sammenhæng mellem behovet og udbud af højt specialiseret social rehabiliteringsindsats på området. Det er endvidere vurderingen, at et tværregionalt netværk kan bidrage til bedre koordinering og sammenhæng mellem regionale og kommunale indsatser.

Forvaltningen anbefaler, at Rammeaftale 2017 og at afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser godkendes, samt at de begge sendes til orientering i Handicaprådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Socialudvalget, Børneudvalget og Undervisningsudvalget den 15. august 2016, Magistraten den 22. august 2016 og Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

Historik

Indstilling 15. august 2016, pkt. 66:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og Børne- og Ungeområdet indstiller:

  • at rammeaftale 2017 godkendes
  • at afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser godkendes
  • at rammeaftale 2017 og afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser sendes til orientering i Handicaprådet


Indstilling 22. august 2016, pkt. 306:

Socialudvalget, Børneudvalget og Undervisningsudvalget indstiller:

 

  • at rammeaftale 2017 godkendes
  • at afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser godkendes
  • at rammeaftale 2017 og afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser sendes til orientering i Handicaprådet

 

237. Forøgelse af projekteringsbevilling til Helhedsplanen Solbjerg Have

Sagsnr.: 00.01.00-A01-129-15

Resumé

Solbjerg Have er en bebyggelse på Frederiksberg, som består af 6 ejerlejligheder, hvoraf Frederiksberg Kommune ejer 3. Frederiksberg Kommune medfinansierer derfor den Helhedsplan som KAB har udarbejdet for bebyggelsen. I nærværende sag søges en udvidelse af projekteringsbevillingen på baggrund af KAB’s nyeste udgiftsskøn.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Børneudvalget indstiller, at der afsættes yderligere projekteringsbevilling til Frederiksberg Kommunes andel af helhedsplanen på 0,860 mio. kr. på Børneudvalget finansieret af de til projektet afsatte rådighedsbeløb.

 

Magistraten, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at der afsættes yderligere projekteringsbevilling til Frederiksberg Kommunes andel af helhedsplanen på i alt 4,121 mio. kr. fordelt med 3,100 mio. kr. på Socialudvalget, 0,162 mio. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalget samt 0,860 mio. kr. på Børneudvalget. Bevillingerne finansieres af  de til projektet afsatte rådighedsbeløb.

Sagsfremstilling

Solbjerg Have er en bebyggelse på Frederiksberg, som oprindeligt bestod af 5 ejerlejligheder, som dels ejes af Frederiksberg Kommune, dels er almene boligafdelinger under FFB. I forhold til den generelle vedligeholdelsesstandard af Solbjerg Have vurderer KAB, at det er nødvendigt med en omfattende renovering af bebyggelsen og har derfor udarbejdet en helhedsplan for området. Gennemførelse af helhedsplanen forudsætter støtte fra kommunen som støttemyndighed i form af et kapitaldepot, men kommunen skal ikke deltage med ydelsesstøtte el.lign.

Frederiksberg Kommune gav positivt tilsagn om involvering i projektet i forbindelse med vedtagelse af budget for 2014. Forud tog Magistraten på mødet den 10. juni 2013 orientering om helhedsplanen for Solbjerg Have til efterretning. Der er tillige godkendt skema A for den del af Solbjerg Have, som er almene boliger.

Solbjerg Have bestod oprindeligt af følgende fem ejerlejligheder:

1)    Den almene boligafdeling Solbjerg Have med 289 familieboliger (FFB).

2)    Socialt tilbud og pensionistboliger, henholdsvis 34 og 45 lejligheder (bl.a. de tidligere beskyttede boliger på Lauritz Sørensens Vej) (Frederiksberg Kommune).

3)    Almene plejeboliger med tilhørende servicearealer (Plejecenter DAMC) (Frederiksberg Kommune).

4)    Daginstitutioner (Midgården og Børnehuset Solbjerg Have) (Frederiksberg Kommune).

5)    Almen boligafdeling, ”Boliger for yngre handicappede” (Græsplænen) (FFB).

Ejerlejlighed nr. 2, 3 og 4 ejes således af Frederiksberg Kommune. Kommunens ejerlejligheder i området ligger som integrerede dele af bygningerne.

Helhedsplanen skal bl.a. omfatte betonrenovering, facaderenovering, udskiftning af afløbsinstallationer, brugsvandsinstallationer og muligvis fornyelse af belysning på fællesarealer mv. Som følge af beliggenheden af kommunens bygninger og lokaler, er det nødvendigt, at kommunen deltager i helhedsplanen for de renoveringsarbejder, som vedrører facader og fælles installationer, herunder kloakrenoveringer.

Gennemførelse af helhedsplanen vil betyde, at kommunen skal betale den andel af renoveringsomkostningerne, som efter fordelingsnøglen pålignes kommunens ejerlejligheder. Der blev således i Budget 2014 og overslagsår afsat budget til renovering af kommunens andel af Solbjerg Have.

Primo 2016 er ejerlejlighed 3 opdelt i to ejerlejligheder, således at Frederiksberg Kommune nu ejer 34 lejligheder i stueetagen, mens de 45 lejligheder på 2. sal er solgt til FFB (salget er betinget, da det i øjeblikket er i tilbud hos beboerne) jf. sag 24 på KB den 25. januar 2015.  

Gennemførelse af helhedsplanen

Det oprindelige skøn for den samlede helhedsplan var ca. 400 mio. kr., men idet beboerne i ejerlejlighed 1 ikke ønskede at betale for så omfattende arbejder, udarbejdede KAB en reduceret plan i 2014, med et samlet skøn på 254 mio. kr. Dette skøn indgår i de tre anlægsskemaer i Budget 2016 på henholdsvis Børneudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Den kommunale udgift er i alt budgetlagt med 16,9 mio. kr. i perioden 2015-2018.

Der er imidlertid allerede i forbindelse med budgetvedtagelsen i 2015 afsat en for-projekteringsbevilling på i alt 500 t.kr. Bevillingerne er givet på Sundheds- og Omsorgsudvalget og Børneudvalget, da det på daværende tidspunkt var forventet, at hele ejerlejlighed 2 skulle sælges til FFB.

Bevillingerne, de afsatte rådighedsbeløb til projektet samt forbruget pr. 1. april 2016, er vist i nedenstående tabel:

Helhedsplanen Solbjerg Have, i 1.000 kr.:

Arkitema projekterer helhedsplanen for KAB. Projekteringen blev igangsat i 2015. Projektering, licitationsproces og gennemførelse af pilotprojekt forventes afsluttet i 1. kvartal 2017, hvorefter byggeriet gennemføres frem til april 2019.

De nyeste skøn fra KAB viser, at udgifterne i projekteringsfasen skønnes til 38,6 mio. kr. Udgifterne vedrører rådgivning (projektering), diverse undersøgelser, pilotprojekter samt KABs omkostninger. Frederiksberg Kommunes andel af projekteringsudgifter mv. er 4,6 mio. kr. fordelt med henholdsvis 3,1 mio. kr. på Socialudvalget, 1,3 mio. kr. på Børneudvalget og 0,2 mio. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Økonomi

Som beskrevet ovenfor har KAB udarbejdet et skøn over det samlede budgetbehov til projektering, forundersøgelser mv. Skønnet er i alt 4,6 mio. kr. for de ejerlejligheder Frederiksberg Kommune ejer.

Der er ved vedtagelsen af Budget 2015 afsat for-projekteringsbevilling til Helhedsplanen Solbjerg Have på henholdsvis Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Børneudvalget på i alt 0,5 mio. kr.

Helhedsplanen Solbjerg Have, i 1.000 kr.:

Der er derfor behov for at udvide bevillingerne til projektering mv. med henholdsvis 3,1 mio. kr. på Socialudvalget (ejerlejlighed 2: stuen), 0,2 mio. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalget (E3: Plejeboligerne DAMC, servicearealer) samt med 0,9 mio. kr. på Børneudvalget (E4: Daginstitutionerne Børnehuset Solbjerg Have og Planeten). Bevillingerne finansieres af de på udvalgene afsatte rådighedsbeløb.

Fordelingen af udgifter på budgetår indarbejdes i 2. forventet regnskab samt i Budget 2017.

Sideløbende med projekteringen pågår en kvalificering af det samlede budget for helhedsplanen samt af fordelingsnøglerne mellem ejerlejlighederne. Det forventes derfor, at udvalgenes budgetter til projektet vil blive korrigeret i forbindelse med Budget 2017.

Der vil blive forelagt bevillingssag for det samlede projekt, når licitationsresultatet er kendt. KAB skønner for nuværende, at licitationen er afsluttet ultimo 2016.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Børneudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget den 15. august 2016, Magistraten den 22. august 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

Historik

Indstilling 15. august 2016, pkt. 94:

By- og Miljøområdet indstiller til Børneudvalget, Socialudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget,

at der afsættes yderligere projekteringsbevilling til Frederiksberg Kommunes andel af helhedsplanen på i alt 4,121 mio. kr. fordelt med 3,100 mio. kr. på Socialudvalget, 0,162 mio. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalget samt 0,860 mio. kr. på Børneudvalget. Bevillingerne finansieres af  de til projektet afsatte rådighedsbeløb.


Indstilling 22. august 2016, pkt. 309:

Børneudvalget indstiller, at der afsættes yderligere projekteringsbevilling til Frederiksberg Kommunes andel af helhedsplanen på 0,860 mio. kr. på Børneudvalget finansieret af de til projektet afsatte rådighedsbeløb.

 

Socialudvalget indstiller, at der afsættes yderligere projekteringsbevilling til Frederiksberg Kommunes andel af helhedsplanen på i alt 4,121 mio. kr. fordelt med 3,100 mio. kr. på Socialudvalget, 0,162 mio. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalget samt 0,860 mio. kr. på Børneudvalget. Bevillingerne finansieres af  de til projektet afsatte rådighedsbeløb.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at der afsættes yderligere projekteringsbevilling til Frederiksberg Kommunes andel af helhedsplanen på i alt 4,121 mio. kr. fordelt med 3,100 mio. kr. på Socialudvalget, 0,162 mio. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalget samt 0,860 mio. kr. på Børneudvalget. Bevillingerne finansieres af  de til projektet afsatte rådighedsbeløb.

 

238. Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Jan E. Jørgensen om salg af overskydende pladser til børn fra andre kommuner

Sagsnr.: 28.03.00-Ø00-1-16

Resumé

Frederiksberg Kommune har aktuelt overkapacitet på dagtilbudsområdet. Venstre har stillet forslag om, at overskydende pladser sælges til børn fra andre kommuner, så det undgås at lukke daginstitutioner.

Beslutning

Beslutningsforslaget vedtoges som indstillet.

Indstilling

Magistraten og Børneudvalget indstiller

1. at ventelisterne til en børnehaveplads i Frederiksberg Kommunes dagtilbud åbnes for udenbys børn fra 3. august og tre måneder frem,

2. at Børneudvalget på baggrund af erfaringer fra disse tre måneder tager stilling til en fortsat åbning.

Sagsfremstilling

Børneudvalget behandlede sagen i udvalgets møde den 30. maj 2016 og ønskede i den forbindelse sagen belyst med en række supplerende aspekter til brug for fornyet behandling af sagen. De rejste spørgsmål belyses nedenfor.

Børneudvalget ønskede en nærmere belysning af Dagtilbudslovens bestemmelser i forbindelse med frit valg af pladser over kommunegrænser og åbning af ventelister, herunder særligt spørgsmålet om retsstillingen for børn fra andre kommuner, hvis de opskrives på venteliste og om der gælder søskendegaranti.

Bestemmelserne om optag i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen findes i Dagtilbudslovens §28:

§ 28. Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud, jf. dog stk. 2.  Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommunen. Stk. 3. Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3.

En åbning af ventelisterne vil betyde, at borgere fra andre kommuner kan blive skrevet op på de enkelte institutioners ventelister. Jf. Dagtilbudsvejledningens afsnit 264, så er det fortsat barnets opholdskommune, der har forpligtelsen til at tilbyde pasning i henhold til pasningsgarantien. Derfor kan børn fra andre kommuner ikke optages på Frederiksberg Kommunes såkaldte garantiliste, der er en administrativ venteliste, der omfatter alle pasningstilbud (dagpleje, kommunale og selvejende institutioner), hvorfra pasningsgarantien opfyldes.

I Frederiksberg Kommunes anvisningsregler for børn, der er opskrevet på garantiliste gælder følgende: 

Hvis der ikke er børn med aktuelt pasningsbehov på ventelisten til en bestemt institution, får et barn fra garantilisten den ledige plads. Her har følgende dog fortrinsret:  

  • børn på garantilisten, der har søskende i en institution
  • børn med pasningsbeviser
  • børn, som af særlige sociale eller pædagogiske årsager er anvist plads gennem kommunens visitationsudvalg
  • børn, der har behov for udvidet åbningstid

Den såkaldte ”søskendefordel”, der betyder, at søskende forsøges optaget i samme institution så vidt det er muligt, vil således ikke gælde for børn fra andre kommuner, hvis kommunens ventelister åbnes, da dette kræver, at man er opskrevet på garantilisten.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt børn fra en anden kommune end Frederiksberg, der er startet i vuggestue i en integreret institution har krav på at fortsætte i børnehave præciseres det I Dagtilbudsvejledningens afsnit 321 at ”Et barn, som har en plads i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, har ikke en automatisk ret til oprykning til andre dagtilbud i den anden kommune, f.eks. fra vuggestue til børnehave, medmindre der er tale om en aldersintegreret institution, hvor oprykning sker automatisk, og hvor udgangspunktet er, at alle børn oprykkes indenfor tilbuddet". Såfremt man er startet vuggestue i en integreret institution betyder det således, at et barnet har ret til at forblive i institutionen helt frem til barnets skolestart, hvis forældrene ønsker dette.

 Det aktuelle kapacitetsbillede på Frederiksberg

Børneudvalget ønskede endvidere en mere detaljeret redegørelse for kapacitetsbilledet på Frederiksberg. I nedenstående tabel ses det nyeste kapacitetsbillede for Frederiksberg Kommune. I tabellen ses den prognosticerede efterspørgsel ved prognose 2016, kapaciteten for 2016, og så er de faktisk indmeldte opgjort for januar til maj 2016.

Som det fremgår af tabellen er der i august måned en ledig kapacitet svarende til i alt 883 pladser ud af i alt 6.557 pladser. Antallet af ledige pladser vil frem til årsskiftet falde til 588 pladser og i april 2017 forventes antallet at ledige pladser - med de nuværende kendte tal for efterspørgsel - at være 234 pladser. Styringen af kapaciteten sigter imod at kunne matche efterspørgslen set over hele året, dvs. også den del af året, hvor efterspørgslen er allerstørst (januar til april måned). Der er en korrektion i tabellen vedrørende kapacitet april 2017 i forhold til sagsfremstillingen fra den 30. maj 2016. Fremfor en maksimal fysisk kapacitet på 2.697 vuggestuepladser fremgår 2.713 vuggestuepladser i ovenstående tabel, idet der er tillagt 16 pladser vedrørende den private institution Hjemmebanen og fremfor en maksimal fysisk kapacitet på 3.846 børnehavepladser fremgår 3.870 børnehavepladser i ovenstående tabel, idet der er tillagt 24 pladser vedrørende den private institution Hjemmebanen.

Antallet af ledige pladser er højere end forventet. Det skal primært tilskrives et større fald i antallet af 0-2 årige end forventet. Således er der i august måned 2016 118 færre vuggestuebørn indmeldt i institution end forventet. Til gengæld er der i august 2016 i alt 23 flere børnehavebørn indmeldt end forventet. Hertil kommer antallet af private pladser, som øger den samlede kapacitet.

Forventningen til udviklingen i børnetallet i de kommende år viser et faldende børnetal i aldersgruppen 0-5 år frem til 2018, hvorefter børnetallet i følge prognosen igen vil stige.

Børneudvalget ønskede også at få oplyst, hvad Københavns Kommunes behov for pladser er. Forvaltningen har derfor haft kontakt til Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Københavns Kommune udarbejder ligesom Frederiksberg Kommune en årlig efterspørgselsprognose, baseret på samme koncept som Frederiksberg, nemlig befolkningsprognosetal og dækningsgraden (antallet af børn i en årgang, der søger dagtilbud). Københavns Kommune oplyser, at de i 2016 har et tilstrækkeligt antal pladser til at rumme kommunens børn, og derfor først har udækket behov ud i fremtiden.

Omkostninger ved retablering af pladser i forbindelse med reduktion af kapacitet

Børneudvalget ønskede omkostninger ved nedlæggelse og retablering af pladser uddybet. I nedenstående tabel fremgår de budgetterede udgifter på drift og anlæg til nedlæggelse af pladser i forbindelse med effektiviseringen "Tilpasning af kapacitet til demografiske behov" vedtaget med budget 2016-2019, samt de afholdte og forventet afholdte udgifter. Ikke alle udgifter er endnu ikke afholdt, hvorfor det fortsat er et overslag.

Reduktionen i afholdte udgifter på anlæg til retablering set i forhold til den budgetterede udgift, er primært en følge af, at flere af de lokaler, der fraflyttes, fremover skal benyttes til at drive daginstitution. Dette gælder for Flintholm og Klodens lokaler. Melitas lokaler er retableret i et mindre omfang end der kunne være påkrævet, da ejer selv skulle foretage en ombygning og derfor indvilgede i en mindre omfangskrævende retablering.

Aktuelt er der således forventede udgifter på 3,175 mio. kr. til afviklingen af lejemål i forbindelse med effektiviseringsforslaget "Tilpasning af kapacitet til demografisk behov" idet forhandlinger med udlejer endnu ikke er afsluttet vedrørende institutionerne Flintholm og Eventyrhaven. Der var budgetteret udgifter på i alt 5,71 mio. kr. (heraf 4,73 mio. kr. på anlæg og 0,98 mio. kr. på drift). Dette skal ses i sammenhæng en effektiviseringsgevinst på 21,8 mio. kr. i perioden fra 2016 til og med 2020 (1,4 mio. kr. i 2016 og 5,1 mio. kr. i hvert af årene 2017-2020). Hvilket giver en budgetteret gevinst efter fratræk af udgifter til nedlæggelse af institutionerne på netto på 16,1 mio. kr.

Såfremt at det måtte blive aktuelt at foretage en udbygning af kapaciteten på senere tidspunkt, vil der naturligvis være et finansieringsbehov forbundet hermed. Med en daginstitution af samme størrelse som den nyligt indviede Børnehuset Frederiksvej som eksempel (182 pladser (72 vuggestuepladser og 110 børnehavepladser) og en anlægssum på 60 mio. kr.), vil der med en 30 årig afskrivningsperiode skulle afskrives 2 mio. kr. om året samt afsættes driftsmidler til faste udgifter på 1,1 mio. kr. Ved effektiviseringen "Tilpasning af kapacitet til demografisk behov" opnås en årlig effektiviseringsgevinst på 5,1 mio. kr. I den udstrækning at der i måtte skulle etableres en ny daginstitution til 60 mio. kr. vil der efter fratræk til afskrivning af bygning på 2 mio. kr. og faste udgifter på 1,1 mio. kr. om året fortsat være en årlig effektiviseringsgevinst på 2,0 mio. kr. ved at have gennemført den kapacitetsreduktion, som er foretaget i forbindelse med budget 2016.

Præcisering af takster

Det fremgår af nedenstående tabel, hvad en daginstitutionsplads koster for hhv. en borger på Frederiksberg med plads i Frederiksberg og en borger fra København med plads i København. Derudover ses det, hvad det koster for en borger fra København, der har plads i Frederiksberg.

Da det er institutionskommunens (i dette tilfælde Frederiksberg) udgiftsniveau, der ligger til grund for beregningen af forældrebetalingen for en plads over kommunegrænsen, så vil en Københavner-borger, der har plads på Frederiksberg, opleve at få en mindre forældrebetaling, end for en tilsvarende plads i København, især på børnehavepladserne, da Frederiksberg Kommunes udgiftsniveau er lavere end Københavns.

 

Vuggestue u. mad

Vuggestue m. mad

Børnehave u. mad

Børnehave m. mad

Bor på Frederiksberg med plads på Frederiksberg

2.746

3.266

1.480

1.994

Bor i København med plads i København

2.844

3.454

1.912

2.551

Bor i København med plads på Frederiksberg

2.783

3.303

1.503

2.017

 Som det fremgår af oversigten, vil der for en borger bosiddende i København med vuggestueplads på Frederiksberg være en mindreomkostning på 61 kr. pr. måned og for en børnehaveplads vil mindreudgiften være 409 kr. pr. måned uden mad og 534 kr. pr. måned med mad. Med en sådan prisforskel kan det således ikke udelukkes, at det for nogle borgere i Københavns Kommune (måske i særlig grad bosiddende tæt på kommunegrænsen til Frederiksberg) vil være attraktivt at søge institutionsplads i Frederiksberg.

Beregning af totaludgifter

Totaludgiften pr. plads består af variable udgifter, faste udgifter der må medregnes ved salg af pladser samt faste udgifter der ikke må medregnes ved salg af pladser, herunder husleje. For uddybning af de enkelte udgiftsdele henvises til økonomiafsnittet nedenfor i sagsfremstillingen fra Børneudvalgets møde den 30. maj 2016.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. april 2016 i sag nr. 109, at der fremover indregnes en fiktiv husleje på kommunens ejendomme i forbindelse med kapacitetstilpasninger og hjemtagning m.v. De opgjorte totaludgifter pr. plads indeholder derfor en fiktiv husleje, udregnet som den gennemsnitlige udgift til eksterne huslejer for de kommunale og selvejende daginstitutioner der er i eksterne lejemål.

 

Sagsfremstilling fra Børneudvalgets møde den 30. maj 2016

Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Jan E. Jørgensen  om salg af overskydende pladser til børn fra andre kommuner blev den 22. februar 2016 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget. Forslaget er følgende: "Da Frederiksberg Kommune har en overkapacitet på dagtilbudsområdet, foreslår Venstre, at overskydende pladser sælges til børn fra andre kommuner, så det undgås at lukke daginstitutioner”.

Lovgrundlag i dagtilbudsloven og kapacitetssituationen i Frederiksberg:

Salg af overskydende pladser er reguleret i dagtilbudslovens § 28, som følger: Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud, jf. dog stk. 2.

Forældre har siden 1. januar 2004 med indførelsen af frit valg over kommunegrænser haft mulighed for at vælge dagtilbud til deres barn i anden kommune end deres egen. Den enkelte kommune har dog adgang til at lukke ventelisterne for børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager jfr. dagtilbudslovens § 28, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke for ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra andre kommuner.

Henset til den pressede kapacitetssituation har ventelisten i Frederiksberg Kommune i altovervejende grad siden lovens vedtagelse været lukket for udenbys børn. Det tidligere Børne- og Undervisningsudvalg og siden Børneudvalget har siden 2004 - hvert kvartal - truffet beslutning om lukning af ventelisten. Med Kommunalbestyrelsens vedtagelse i 2012 af delegationsplanen har forvaltningen administrativt foretaget lukningen. Lukningsperioden sker for tre måneder ad gangen, og den nuværende lukning er gældende indtil 2. august 2016.

En nærmere præcisering af principperne for lukning af ventelisterne er beskrevet i Dagtilbudsvejledningens afsnit 316:

En kommune har mulighed for at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige grunde og under væsentlige hensyn til børn med ophold i kommunen. Lukning for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner kan ske i to tilfælde:

  1. Når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud i kommunen.
  2. Når kommunen kan påvise, at de forventede ansøgninger fra familier med bopæl i andre kommuner inden for de følgende tre måneder vil give behov for øget kapacitet (f.eks. gennem etablering af ny daginstitution eller tilbygninger), eller at ventetiden vil blive så forøget, at kommunen ikke kan efterleve reglerne for pasningsgaranti.

Da børnetallet i de forudgående år har været stigende, og kapaciteten har været under pres, har ventelisterne været lukket med henvisning til begrundelse nr. 2. Dagtilbudsområdet har igennem længere tid med stigende børnetal arbejdet intenst på at skabe balance mellem efterspørgsel og kapacitet i kommunens dagtilbud, og kapaciteten er blevet udbygget væsentligt for at kommunen kunne opfylde pasningsgarantien.

Efter en længere årrække med stigningen i tilgangen af børn der efterspurgte en dagtilbudsplads kunne der fra 2014 til 2015 konstateres et begyndende fald. Dette medførte, at der med vedtagelsen af budget 2016 blev besluttet at udfase en del af kommunens kapacitet for at skabe bedre balance mellem efterspørgsel og udbud af pladser.

Med henblik på at skabe bedre mulighed for hurtig omstilling til at kunne reagere på den konkrete efterspørgsel har det endvidere parallelt med sammenlægningsstrategien været et selvstændigt mål at sammenlægge vuggestuer og børnehaver til integrerede institutioner, der er i stand til at veksle mellem vuggestue- og børnehavepladser, alt efter, hvad der er størst efterspørgsel efter.

Med den seneste befolkningsprognose fra 2016 bekræftes den tendens, der tegnede sig med sidste års befolkningsprognose; nemlig at efterspørgslen efter dagtilbudspladser fortsat vil være faldende inden for den nærmeste årrække for så igen at stige i 2019. Dog forudser prognosen for 2016, at den forventede stigning i børnetallet i årene fra 2020 og frem er fladere end antaget i tidligere prognoser.

Nedenfor illustreres den forventede udvikling i efterspørgslen sammenholdt med kapaciteten fra 2016 og frem til 2020. Som nævnt er størstedelen af dagtilbuddene i Frederiksberg Kommune integrerede dagtilbud, hvor der er fleksibilitet mellem vuggestuepladser og børnehavepladser. Et behov for en vuggestueplads kan således dækkes af ledige pladser i børnehaven. Det bemærkes endvidere, at tabellen viser en opgørelse af efterspørgslen efter pladser i april måned, som er den måned på året, hvor der er allermest pres på kapaciteten. Tabellen viser, at der i april 2016 fortsat er overkapacitet, men den er minimeret i april 2017 pga. udfasning af institutioner.

 

2016

2017

2018

2019

2020

 

Vug.

Bh.

Vug.

Bh.

Vug.

Bh.

Vug.

Bh.

Vug.

Bh.

Efterspørgsel i april måned ifl. prognose 2016

2.716

3.783

2.730

3.714

2.737

3.747

2.789

3.785

2.843

3.826

Maksimal fysisk kapacitet dagtilbud april  måned

2.772

3.979

2.697

3.846

2.697

3.846

2.697

3.846

2.728

3.883

Forskel set i forhold til maksimal kapacitet april måned

+56

+196

-33

+132

-40

+99

-92

+61

-115

+57

 

Såfremt ventelisterne fortsat skal holdes lukkede vil dette kunne ske med henvisning til begrundelse nr. 2. og ud fra en forventning om, at en åbning af ventelisterne vil generere en så stor efterspørgsel efter pladser fra andre kommuner, som vil resultere i, at Frederiksberg vil komme til at mangle kapacitet til at opfylde pasningsgarantien for vores egne borgere, når efterspørgslen forventes at stige i igen, og derfor ville være i en situation, hvor kapaciteten skulle yderligere udbygges. Ser man alene på kapacitetssituationen i 2016, hvor der er overskydende pladser både i vuggestue og børnehave, vil der være grundlag for at åbne ventelisterne med henvisning til dagtilbudslovens bestemmelser om frit valg over kommunegrænserne.

Såfremt ventelisterne åbnes, vil Frederiksberg Kommunes ventelisteregler gælde også for udenbys børn. Det vil betyde, at forældre vil kunne skrive børn op fra de er 4 måneder. Et barn starter typisk i institution, når det er mellem 10 og 12 måneder gammelt, og vil kunne blive i institutionen indtil barnet fylder 6 år og skal i skole. Altså kan vi regne med, at en stor andel af de børn, der indskrives i vores institutioner nu, vil vi skulle passes i ca. 5 år. Da der er størst ledig kapacitet på kommunens børnehavepladser, vil det formodentlig være børn over 3 år, der bliver indskrevet hurtigst, mens vuggestuebørnene formodentlig vil komme på vores ventelister og skulle vente en længere periode indtil der er ledig plads. Udenbys børn vil kunne opskrives til 2 konkrete institutionsønsker, hvor de ligestilles med børn fra Frederiksberg, men udenbys børn på venteliste er ikke omfattet af Frederiksberg Kommunes pligt til pasningsgaranti. Det betyder, at Frederiksberg Kommune har pligt til at tilbyde udenbys børn plads i den institution, de er opskrevet til, på det tidspunkt, hvor barnet opnår plads som nr. 1 på ventelisten, men Frederiksberg Kommune har ikke pligt til at tilbyde plads i en anden institution, såfremt det konkrete institutionsønske ikke kan opfyldes. Forældre til udenbys børn, som allerede er opskrevet én gang, kan dog godt skifte institutionsønske og lade sig opskrive til andre institutioner.

Der er i Dagtilbudsloven mulighed for, at en kommune beslutter kun at lukke ventelisterne for en bestemt aldersgruppe. Det vil således være i overensstemmelse med lovgivningen at Frederiksberg Kommune vælger at åbne ventelister for eksempel for børn over 3 år - altså børn i børnehavealderen, men ikke for de mindre børn. Sidstnævnte vil endvidere betyde, at de børn, der optages kun optage en plads i ca. 3 år i vores institutioner, og således være ude af dagtilbud, når efterspørgslen fra frederiksbergbørn senere stiger.

En åbning af ventelister vil forventeligt kunne skabe en større efterspørgsel fra børn bosiddende i nabokommunerne. Det er forvaltningens forventning, at den største efterspørgsel vil komme fra Københavns Kommune. Dels på grund af nærheden til Københavns Kommune dels fordi Frederiksberg Kommunes lave driftsudgifter vil betyde, at det for forældre bosiddende i Københavns Kommune, vil være attraktivt at søge plads på Frederiksberg, da det vil være billigere at have institutionsplads på Frederiksberg fremfor i København

Tabellen viser prisforskellen mellem Frederiksberg og København.

 

Vuggestue u. mad

Vuggestue m. mad

Børnehave u. mad

Børnehave m. mad

Bor på Frederiksberg med plads på Frederiksberg

2.746

3.266

1.480

1.994

Bor i København med plads i København

2.844

3.454

1.912

2.551

Bor i København med plads på Frederiksberg

2.783

3.303

1.503

2.017

Det er desværre ikke muligt at udarbejde en præcis prognose for, hvor mange børn fra andre kommuner, der vil benytte sig af opskrivning i Frederiksberg Kommune, hvis det bliver muligt. Der er ikke sikre metoder til at afdække en egentlig efterspørgsel fra andre kommuner. Men hvis det besluttes, at åbne ventelisterne fra 3. august, så skal de holdes åbne i 3 måneder, og Frederiksberg vil være forpligtet til at optage de børn, der opskrives i denne periode.

Vurdering:

Det er forvaltningens vurdering, at der med den nuværende kapacitetssituation - og med henvisning til dagtilbudslovens bestemmelser om frit valg over kommunegrænser - ikke vil være belæg for i Frederiksberg Kommune at opretholde en lukning af ventelisten. Det er samtidig forvaltningens forventning, at en åbning af ventelisterne vil betyde, at der vil være en interesse fra omkringliggende kommuners forældre - ikke mindst henset til den relativt store prisforskel for en børnehaveplads. Med henblik på at følge udviklingen i balance mellem kapacitet og efterspørgsel vil der kunne peges på at åbne ventelisten for børnehavebørn i tre måneder og på baggrund af de erfaringer der opnås, efterfølgende drøfte en fortsat åbning i Børneudvalget.

En åbning af ventelisten med henblik på at undgå at udfase institutioner, såfremt børnetallet fortsat måtte falde, bør sammenholdes med meromkostningen ved opretholdelse af en institutionskapacitet, som i volumen overstiger kommunens eget behov. Som det fremgår af økonomiafsnittet, er det kun en del af kommunens omkostning til drift en en institutionsplads, der vil kunne opkræves af barnets opholdskommune. Således, vil der være en årlig udækket meromkostning til drift af en vuggestueplads på godt 13.000 kr. For børnehavepladser er tallet 12.000 kr. pr. plads pr. år.




Økonomi

Ved salg af pladser til borgere i andre kommuner vil bopælskommunen betale Frederiksberg Kommune for pladsen og selv stå for at opkræve forældrebetaling hos borgeren. Når der sælges en plads til en anden kommune, er det ikke alle udgifter der må medtages jævnfør dagtilbudsloven.

Ved salg af pladser skelnes mellem:

  • Variable udgifter, dvs. løn til medarbejdere, leder og køkkenmedarbejdere, vikar, rådighedsbeløb pr. barn, kurser og it m.m.
  • Faste udgifter der må medregnes ved salg af pladser, dvs. rengøring, el, vand, varme, renovation og vedligehold af udendørsarealer m.m.
  • Faste udgifter der ikke medregnes ved salg af pladser, dvs. husleje, ejendomsskat og -forsikring, vedligehold af bygning, befordring til skovbørnehaver og administrationsbidrag til selvejende institutioner.

Indtægten ved salg af en plads består af de variable udgifter plus faste udgifter der må medregnes ved salg af pladser, benævnes bruttodriftsudgiften (BDU). Når Frederiksberg Kommune sælger en daginstitutionsplads til en anden kommune, vil vi kunne opkræve bopælskommunen vores egen bruttodriftsudgift ekskl. moms.

I nedenstående tabel fremgår forskellen mellem totaludgiften pr. plads og indtægt ved salg af en plads for vuggestuebørn (0-2 år) og børnehavebørn (3-6 år)

Type

Totaludgift pr. plads (BDU, ejendomsudgifter, adm.bidrag og udgifter til skovtransport) (kr.)

Indtægt ved salg af en plads (BDU ekskl. moms) (kr.)

Forskel pr. barn pr. år (kr.)

0-2 år

149.675

136.368

-13.307

3-6 år

88.100

76.224

-11.876

  

Der er ved salg en mindreindtægt på henholdsvis 13.307 kr. for en solgt vuggestueplads og 11.876 kr. for en solgt børnehaveplads pr. år. set i forhold til totaludgiften pr. plads. I totaludgiften pr. plads indgår en huslejeudgift pr. plads jævnfør Kommunalbestyrelsens beslutning den 18. april 2016 sag nr. 109, hvor det blev besluttet at der fremover skal indregnes en fiktiv husleje på kommunens ejendomme i forbindelse med sager om kapacitetstilpasninger og hjemtagning m.v. Huslejeudgiften pr. plads er udregnet som et gennemsnit af de daginstitutioner der har eksterne huslejer.

Det er meget svært at give et konkret bud på, hvad konsekvensen ved at åbne ventelisterne vil betyde for salget af pladser. I den udstrækning at det besluttes, at åbne ventelisterne for børnehavebørn, vil det ved 3. forventet regnskab 2016 bliver vurderet, hvor stor en eventuel stigning i salg der har været, og demografien vil blive reguleret tilsvarende.




Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget den 15. august 2016, Magistraten den 22. august 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

Historik

Indstilling 30. maj 2016, pkt. 69:

Børne- og Ungeområdet indstiller at:

  1. ventelisterne til en børnehaveplads i Frederiksberg Kommunes dagtilbud åbnes for udenbys børn fra 3. august og tre måneder frem
  2. at Børneudvalget på baggrund af erfaringer fra disse tre måneder tager stilling til en fortsat åbning

 

Indstilling 15. august 2016, pkt. 86:

Børne- og Ungeområdet indstiller

1. at ventelisterne til en børnehaveplads i Frederiksberg Kommunes dagtilbud åbnes for udenbys børn fra 3. august og tre måneder frem,

2. at Børneudvalget på baggrund af erfaringer fra disse tre måneder tager stilling til en fortsat åbning.


Børneudvalget , 30. maj 2016, pkt. 69:

Udsat efter drøftelse. 


Indstilling 22. august 2016, pkt. 310:

Børneudvalget indstiller

1. at ventelisterne til en børnehaveplads i Frederiksberg Kommunes dagtilbud åbnes for udenbys børn fra 3. august og tre måneder frem,

2. at Børneudvalget på baggrund af erfaringer fra disse tre måneder tager stilling til en fortsat åbning.

 

239. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Daniel Panduro og Gunvor Wibroe om tilskud til Harmonien

Sagsnr.: 28.00.00-G01-52-16

Resumé

I forbindelse med budgetaftalen for 2016 blev forligsparterne enige om, at kapaciteten i dagtilbud skulle tilpasses det demografiske behov. Kommunalbestyrelsen besluttede på baggrund heraf den 9. november 2015 at afvikle Børnehuset Harmoniens skovsted og i stedet at tildele Harmonien en skovafdeling i Svaneparken. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Daniel Panduro og Gunvor Wibroe om at yde et ekstraordinært tilskud til Harmoniens nye skovsted blev den 23. maj 2016 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget. Børneudvalget skal med denne sag tage stilling til, om Harmoniens nye skovafdeling skal bevilliges et tilskud.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 8 stemmer (A, Ø, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Malene Barkhus, Morten Jung,  Lars Berg Andersen, Jens Tørning) og et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen og Malene Barkhus) indstiller, at forslaget oversendes til drøftelserne vedrørende budget 2017.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe og Daniel Panduro) stemte for, at forslaget tiltrædes, og at Børneudvalget bevilliger Harmonien et ekstraordinært tilskud på kr. 45.000 til deres nye skovsted i Svaneparken.

Sagsfremstilling

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmer Daniel Panduro og Gunvor Wibroe om tilskud til Børnehuset Harmonien blev den 23. maj 2016 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget. Forslaget er følgende:

"Frederiksberg Kommune har mange gode og varierede dagtilbud til vores børn herunder forskellige typer af institutioner, hvor man praktiserer forskellige former for pædagogikker. Det er vigtigt, at kommunen bakker op om, at vores daginstitutioner fortsat kan tilbyde kommunens børn gode og varierede daginstitutionstilbud, som bl.a. den Harmonien praktiserer på institutionens nuværende skovtilbud. Derfor foreslår Socialdemokraterne og Enhedslisten, at børneområdet bevilliger et ekstraordinært tilskud til Harmonien, så Harmonien kan videreføre institutionens særlige pædagogik på dens nye skovsted i Svaneparken.”

Med baggrund i budgetaftale 2016 vedrørende tilpasning af kapacitet til demografisk behov, blev det af Kommunalbestyrelsen den 9. november 2015 besluttet, at den selvejende institution Børnehuset Harmonien fik tildelt Svaneparken som ny skovafdeling. Harmonien fraflyttede deres gamle skovafdeling Ørnevang 21 den 24. juni 2016 og lejemålet Ørnevang 21 blev afviklet den 30. juni 2016.

På baggrund af at Børnehuset Harmoniens skovafdeling skal placeres på Svaneparken, har institutionens bestyrelse rettet henvendelse med ønske om tilskud til etablering af institutionens kommende skovafdeling i Svaneparken.

Harmoniens bestyrelsen ansøger om tilskud for i alt 63.034 kr. (ønskerne er bilagt nærværende sag). Det er primært ønsket om etablering af et udendørs værksted kombineret med plads til spisning af bålmad, som udgør den største del af ansøgningen. Ligeledes ansøges der om tilskud til etablering af hems og skillevæg indvendigt, urtehave, turudstyr (fx rygsække og flyverfragter), brænde og legetøj.

Skovstedet Svaneparken er beliggende i Allerød og kan rumme fem skovafdelinger med hver 50 børnehavebørn i den nyistandsatte ejendom fra 2012. Foruden institutionernes egne afdelinger, er der fællesrum, som institutionerne deles om.  Der er et fordybelsesrum, rytmik/bevægelsesrum, børnekøkken, samt et natur/grov værksted. Svaneparken har desuden et industrikøkken, hvor køkkenpersonalet laver mad hver dag. Selve skoven ligger 50 meter fra skovstedet, hvor der er mulighed for forskellige former for motoriske udfordringer, samt mulighed for læring omkring naturen og bevægelse. På skovstedets egen grund har hver skovafdeling sin egen ”lod”, hvor der blandt andet er placeret sandkasser, balancebomme og bålhytte, som kan bruges hele året. Skovstedet Svaneparken har således gode rammer og en beliggenhed i umiddelbar nærhed til skov, som kan understøtte mange forskellige pædagogiske aktiviteter. Herunder også de aktiviteter, som Harmonien vægter.

Forvaltningen har gennemgået ansøgningen fra Harmonien og indstiller på den baggrund, at institutionen bevilliges et tilskud til værksted med spisested og brændeskur, indendørs hemse/skillevæg og urtehave/højbede. I alt foreslås det, at Harmonien tildeles 45.000 kr. Med en etablering af et udendørs værksted får Harmoniens skovafdeling mulighed for at praktisere de pædagogiske aktiviteter vedrørende kreativitet, miljøbevidsthed og genbrug, som er en del af Harmoniens værdier. Ligeledes vil de andre institutioner med skovafdeling på Svaneparken kunne få mulighed for at benytte værkstedet, når det passer ind i Harmoniens hverdag. Således vil dette værksted kunne komme alle børnene på Svaneparken til gode.

Ved at bygge skillevægge og hems får Harmoniens skovafdeling mulighed for at have flere mindre pædagogiske fordybelsesgrupper og aktivitetszoner, som understøtter netop den måde, Harmoniens pædagogiske hverdag er baseret på.

Urtehave/højbede kan også komme alle børnene på skovstedet til gode og understøtter et læringsmiljø i naturen, hvor den sundhedsfaglige, naturfaglige og pædagogfaglige viden kombineres i aktiviteter for børn.

De resterende ønsker som Harmonien har søgt tilskud til, vurderes at kunne rummes inden for institutionens eget budget. Disse ønsker har en værdi af 18.000 kr. og udgør cykelvogne, rygsække, flyverdragter, brænde samt diverse mindre indkøb af udstyr til pædagogisk aktiviteter herunder LEGO.

Ønskerne er mindre anskaffelser, som institutioner forventes løbende at kunne anskaffe og afholde inden for egen budgetramme. Derudover kan det bemærkes, at Harmoniens skovafdeling, i forbindelse med flytning opnormeres fra 44 børn til 50 børn. I den forbindelse har institutionen allerede fået tildelt 12.000 kr. til mindre anskaffelser, herunder legetøj.

Endvidere henledes opmærksomheden på, at institutionerne hvert år har mulighed for at søge midler til fra den administrative pulje til "ekstraordinære anskaffelser og vedligeholdelsesarbejde". Harmonien havde således ved denne ordinære procedure mulighed for at ansøge om midler til udbygning af deres skovsted i Svaneparken.

Økonomi

Harmonien tildeles 45.000 kr. Midlerne finansieres inden for Børneudvalgets driftsramme til dagtilbud.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget den 15. august 2016, Magistraten den 22. august 2016, Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016.

Historik

Indstilling 15. august 2016, pkt. 87:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at udvalget bevilliger Harmonien et ekstraordinært tilskud på kr. 45.000 til deres nye skovsted i Svaneparken.  


Indstilling 22. august 2016, pkt. 311:

Et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen og Malene Barkhus) indstiller, at forslaget oversendes til drøftelserne vedrørende budget 2017.

 

Et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe og Daniel Panduro) stemte for, at forslaget tiltrædes, og at Børneudvalget bevilliger Harmonien et ekstraordinært tilskud på kr. 45.000 til deres nye skovsted i Svaneparken.

 

240. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro, rådmand Thyge Enevoldsen og kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om faglig støtte og undervisningsdifferentiering

Sagsnr.: 17.02.05-G01-1-16

Resumé

Enhedslisten har fremsat beslutningsforslag om at opfordre skolelederne til at søge at opprioritere mulighederne for faglig støtte og undervisningsdifferentiering jf. folkeskoleloven §16b, og at der afsættes de nødvendige midler hertil. Efterfølgende har Enhedslisten fremsat ændringsforslag om at delegere beslutningskompetencen vedr. folkeskoleloven §16b til skolelederen på den enkelte skole og at spørgsmålet om driftsmidler ved udvidet åbningstid oversendes til budgetforhandlingerne. Begge beslutningsforslag har været behandlet i Undervisningsudvalget og udvalget fremsendte indstilling til Kommunalbestyrelsens møde den 13. juni. Kommunalbestyrelsen besluttede at sende sagen tilbage til fornyet behandling i udvalget. Medlem af Kommunalbestyrelsen, Nikolaj Bøgh har efterfølgende fremsendt forslag om udtalelse fra Undervisningsudvalget, herunder anbefaling om at spørgsmålet om skolernes eventuelle merudgifter ved anvendelse af folkeskolelovens §16b oversendes til budgetforhandlingerne. Forslaget fra Nikolaj Bøgh om udtalelse og om sagens oversendelse til budget forelægges hermed til udvalgets stillingtagen.

Beslutning

Mindretalsudtalelsen fra F forkastedes med 19 stemmer (C, A, Ø, B, I, O) mod 5 stemmer (V, F).

Mindretalsindstillingen fra Magistraten (om at forkaste forslaget til udtalelse) forkastedes med 16 stemmer (C, Ø, B, I, O) mod 8 stemmer (A, V, F).

Flertalsindstillingen fra Magistraten vedtoges med 16 stemmer (C, Ø, B, I, O) mod 8 stemmer (A, V, F).

Indstilling

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Balder Mørk Andersen) og et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Margit Ørsted, Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen og Balder Mørk Andersen) indstiller,

1b. at forkaste forslaget til udtalelse.