By- og Miljøudvalget - Dagsorden
Dagsorden
til
mødet i By- og Miljøudvalget
den 16. januar 2017 kl. 20:30
i Udvalgsværelse 1

By- og Miljøudvalget - Dagsorden


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

Åbne dagsordenspunkter

1. Meddelelser

Sagsnr.: 00.22.04-P35-3-16

 

2. Orientering om parkeringsbelægning på Frederiksberg, november 2016

Sagsnr.: 05.00.00-K02-1-16

Resumé

By- og Miljøudvalget orienteres om den nyeste opgørelse af parkeringsbelægningen på Frederiksberg fra november 2016. Belægningsgraden er, ligesom i 2014 og 2015, opgjort ved at tælle parkerede biler på udvalgte veje i 12 områder. Den nyeste optælling viser en gennemsnitlig stigning i belægningen fra 2015 til 2016 både formiddag, eftermiddag, aften og lørdag. Samtidig viser undersøgelsen, at der er en belægning på over 100 % flere steder i kommunen. Belægningen vil blive opgjort igen i november 2017, og i foråret 2018 er planlagt en evaluering af parkeringsordningen. 

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at orientering om parkeringsbelægning på Frederiksberg, november 2016 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Af Aftale om justering af parkeringsordningen på Frederiksberg af 30. maj 2016 fremgår, at aftalepartierne er enige om at følge udviklingen tæt gennem en årlig status og at evaluere ordningen på ny i foråret 2018. Forvaltningen har via firmaet Incentive gennemført omfattende parkeringsundersøgelser på Frederiksberg i november 2014 og november 2015, der blandt andet indeholder belægningsgrader i 12 forskellige områder på Frederiksberg. I november 2016 har Incentive alene undersøgt belægningsgraden i de 12 områder.

 

Belægningsgraden i alle tre undersøgelser opgøres ved at tælle parkerede biler på følgende veje i 12 områder på Frederiksberg:

1. Borgmester Fischers Vej 6-14A, 34 pladser, Aurikelvej (hele vejen), 25 pladser, Pelargoniavej syd for Magnoliavej (begge vejsider), 20 pladser, Magnoliavej 1-7 & 2-6, 29 pladser.

2. Glahns Allé 1-27 (ulige side), 41 pladser, Julius Valentiners Vej 22-40 & 29-43, 69 pladser

3. Orla Lehmanns Vej (hele vejen), 51 pladser, Hattesens Allé (begge sider) af vejen, 52 pladser, P.G. Ramms Allé 3-17 (begge sider), 47 pladser

4. Flintholm Allé 20-26 og 35-51, 41 pladser, Bernhard Bangs Allé 1-33 og 2 til Tesdorpfsvej, 59 pladser

5. Wilkensvej 25-41 og 28-40, 104 pladser

6. Duevej mellem Mariendalsvej og Borups Allé (begge vejsider), 81 pladser, Nordre Fasanvej mellem Borups Allé og Hillerødgade (begge vejsider), 32 pladser

7. Frederiksberg Bredegade mellem Storm Petersens Vej og Allégade, 54 pladser, Allégade 13-29 (hele vejen), men ikke Frederik VI´s Allé mellem anlæggene, 47 pladser

8. Skt. Thomas Allé (hele vejen), 69 pladser. Skt. Thomas Plads (hele vejen), 31 pladser 

9. Lyøvej (hele vejen), 107 pladser

10. Holger Danskes Vej mellem Kronprinsesse Sofies Vej og Nordre Fasanvej (begge vejsider), 125 pladser

11. Dr. Abildgaards Allé (hele vejen), 116 pladser

12. Steenstrups Allé (hele vejen), 83 pladser, Gammel Kongevej 72B-74C, 18 pladser

Tællingerne er foretaget formiddag (9-12), eftermiddag (13-16), aften (20-22) og lørdag (10-14).

Nedenfor er vist den samlede belægningsgrad for de 12 områder i 2015 og 2016 fordelt på tidspunkter. Derudover er det vist hvor mange områder, der har belægningsgrader over 100 %. Områder kan have belægningsgrader over 100 %, hvis der både er parkeret på alle lovlige p-pladser, og der samtidig er parkeret ulovligt i området. Belægningsgraderne fordelt på områder fremgår af bilaget "Incentive Belægningsgrader 18 november 2016".

Belægningsgrader på Frederiksberg, november 2015 og november 2016:

 

De gennemsnitlige belægningsgrader for de 12 områder i 2015

Den gennemsnitlige udvikling i belægningsgrader for de 12 områder i 2016

Områder med en belægningsgrad over 100% i 2016. 2015 i ()

Formiddag (9-12)

76%

+5,2 %-point til 81%

3 (1)

Eftermiddag (13-16)

76%

+3,1 %-point til 79%

2 (2)

Aften (20-22)

94%

+0,5 %-point til 94%

4 (4)

Lørdag 10-14)

82%

+4,7 %-point til 87%

1 (1)

Der er tale om store stigninger i belægningsgraderne, navnlig i dagtimerne på hverdage og om lørdagen. Selv ved gennemsnitlige belægningsgrader i hele kommunen på 81% (formiddag) og 79% (eftermiddag) er der store parkeringsproblemer visse steder i byen. De gennemsnitlige belægningsgrader dækker således over en variation på 52 % til 105 %, og de to østligste områder har en belægningsgrad på 100 % eller derover på alle tidpunkterne i hverdage. Om aftenen, hvor belægningsgraderne generelt er størst, har 4 af 6 områder i den østlige del af kommunen belægningsgrader over 100%.

By- og Miljøområdets vurdering:

Den nyeste belægningsundersøgelse understreger, at der er et stigende pres på parkeringspladserne i kommunen, og at der er især i den østlige del af kommunen forekommer belægningsgrader over 100%. Der er således store parkeringspladser visse steder i byen, og for disse områder vurderes det uden betydning, at der evt. er god plads i andre dele af byen.

 

Forvaltningen vurderer, at de stigende belægningsgrader kan skyldes en kombination af øget bilejerskab og – i den østlige del af kommunen – at borgere fra vest nu også har beboerlicens.

I november 2017 gennemføres på ny en stor parkeringsundersøgelse, som vil kunne danne grundlag for den evaluering af parkeringsordningen, der er planlagt til foråret 2018.




Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget

JBS/PE

 

3. Orientering om status for Forsyningssekretariatets godkendelse af rammeansøgning om skybrudsprojekter

Sagsnr.: 05.00.00-P20-1-16

Resumé

Sagen, der er til udvalgets orientering, omhandler status for Forsyningssekretariatets behandling af rammeansøgningen for kommunale medfinansieringsprojekter. Forsyningsskeretariatet er herunder fremkommet med en ny tolkning af reglerne for medfinansieringsprojekter. Det betyder, at de forudsætninger som ansøgningen skal godkendes efter er ændret i forhold til det, som var udmeldt, da By- og Miljøudvalget godkendte at indsende ansøgningen. Den nye tolkning kan give en større uforudsigelighed i implementeringen af skybrudsprojekterne, da rammeansøgningen ikke kan godkendes i sin helhed, som tidligere udmeldt. Dertil kommer, at godkendelsen er forsinket, hvilket betyder, at skybrudspakken for 2017 endnu ikke er igangsat.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at orienteringen om status for Forsyningssekretariatets godkendelse af rammeansøgning om skybrudsprojekter tages til efterretning

Sagsfremstilling

By– og Miljøudvalget besluttede den 6.november 2015 sammen med Frederiksberg Kloak A/S at indsende en fælles rammeansøgning for kommunale medfinansieringsprojekter for at opnå muligheden for at finansiere skybrudsprojekter 100 % over vandtaksten.

 

En forudsætning for at opnå muligheden for 100 % finansiering er indgåelse af en aftale mellem Frederiksberg Kloak A/S og Frederiksberg Kommune inden udgangen af 2015. Denne aftale blev godkendt i By- og Miljøudvalget den 21. september 2015.

Rammeansøgningen forpligter ikke direkte kommunen til at gennemføre projekterne, men kommunen får – når rammeansøgningen og rammeaftalen er indgået inden 31. december 2015 – muligheden for at finansiere skybrudsprojekter 100 % over vandtaksten, hvilket er væsentlig mere fordelagtigt end de finansieringsmuligheder, som er mulige under den nye vandsektorlov. Rammeansøgningen blev indsendt til godkendelse hos Forsyningssekretariatet i foråret 2016. Der har siden november 2016 været dialog mellem Forsyningssekretariatet, Frederiksberg Forsyning, HOFOR, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune om vilkårene for godkendelsen af rammeansøgningerne for kommunale medfinansieringsprojekter. Dialogen er bl.a. foranlediget af, at Forsyningssekretariatet er fremkommet med en ny tolkning af reglerne for medfinansieringsprojekter.

 

Det er primært to forudsætninger i Forsyningssekretariatet behandling af rammeansøgningerne, som drøftes.

 

Beregningsmetode for omkostningseffektivitet

Den såkaldte EEA beregner (EAA står for Equivalent Annual Annuity) er en metode, som beregner, om medfinansieringsprojekter er omkostningseffektive, dvs. billigere end et traditionelt spildevandsprojekt. Omkostningseffektivitet er en betingelse for, at et projekt kan finansieres som medfinansieringsprojekt. Metoden er anvendt på alle skybrudsprojekter i rammeansøgningen.

 

Den 4. november offentliggjorde Forsyningssekretariatet en ny EAA beregner, som rammeansøgningsprojekterne skal vurderes ud fra. Med den nye formel bliver medfinansieringsprojekterne imidlertid mindre fordelagtige, idet de traditionelle spildevandsprojekter favoriseres.

 

Gruppering af skybrudsprojekter i omkostningseffektive projektpakker

Oprindeligt var ansøgningen struktureret i to projektpakker (vandopland øst og vest) som tilsammen indeholdt de i alt 56 skybrudsprojekter. Det er et krav, at projektpakkerne (vandoplande) samlet set skal være omkosteffektive for at kunne opnå medfinansiering. Hver projektpakke havde en implementeringstid på 20 år.

 

Konsekvenser af Forsyningssekretariatets nye fortolkning af lovgrundlaget for skybrudsprojekter

Med Forsyningssekretariatets nye fortolkning af loven er der imidlertid lagt op til, at der ikke kan godkendes så store projektpakker. Det betyder, at de enkelte projektpakker bliver mindre økonomisk robuste i forhold til kravet om omkosteffektivitet.

 

Efter længere tids dialog har Forsyningssekretariatet den 19. december 2016 fremsendt et vejledende notat, som fastlægger, hvordan reglerne på området skal fortolkes. Efter et opfølgende møde med Forsyningssekretariatet står det klart, at rammeansøgningen og dermed den samlede projektpakke, ikke vil kunne godkendes som en helhed. Der vil løbende skulle indsendes mindre gruppeprojektpakker, som i sin helhed skal være omkostningseffektive, og som maksimalt må række 3-4 år frem i tiden.

 

Under hele forløbet har der været en løbende dialog med Københavns Kommune og HORFOR, der også har indsendt deres rammeansøgning til godkendelse. Da skybrudsprojekterne er tænkt i sammenhæng med Københavns skybrudprojekter og de fælles skybrudsprojekter, er en godkendelse af Københavns rammeansøgning vigtig for, at skybrudssikring på Frederiksberg skal kunne fungere optimalt.

 

Undervejs i behandlingen af rammeansøgningerne, er det fra forsyningssekretariatet imidlertid blevet meddelt, at Københavns rammeaftale (mellem Københavns Kommune og HOFOR) ikke vurderes at være gyldig som grundlag for en 100% medfinansiering.

 

Hvad de præcise konsekvenser af dette er vides ikke på nuværende tidspunkt. Men i princippet kan det betyde, at Københavns rammeansøgning ikke kan godkendes og dermed risikerer hele deres rammeansøgning falde.

 

Forsyningssekretariatet har indikeret, at der ikke er tilsvarende problemer for Frederiksbergs rammeaftale.

 

Medio januar 2017 er der frist for at fremsende eventuelle supplerende oplysninger til brug for rammeansøgninger, som forsyningssekretariatets nyfortolkning giver anledning til. Herefter behandler Forsyningssekretrariatet endeligt ansøgningerne. Vi har endnu ingen indikation af hvor lang tid behandlingen vil tage. Udvalget orienteres såfremt der fremkommer ny og væsentlig information.

 

På grund af den lange behandlingstid, er de vedtagne skybrudsprojekter for 2017 endnu ikke påbegyndt og såfremt, at der ikke snarest kommer en endelig godkendelse af rammeansøgningen, må det forventes, at den del af projekterne vil blive forsinket.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at der i henhold til den nye fortolkning af reglerne på området er en væsentlig risiko for, at rammeansøgningen ikke kan forhåndsgodkendes i sin helhed, men i stedet skal godkendes i mindre pakker af 3-4 års længde. Dette gør, at finansieringen bliver mere sårbar i forhold til regulerings- og lovændringer. Det har den konsekvens, at det ikke kan garanteres, at den samlede skybrudsplan kan gennemføres inden for den vedtagne finansierings model. Dermed stiger risikoen for, at den samlede finansiering af skybrudssikringen vil blive dyrere end den finansiering, som oprindelige blev fremlagt, da rammeansøgning blev godkendt.

Økonomi

Såfremt rammeansøgningen, og dermed muligheden for 100 % medfinansiering, ikke skulle blive godkendt, vil det forsat være muligt at finansere fremtidige skybrudsprojekter under den nuværende medfinansieringsordning. Dog kun med en mulighed for 75 % medfinansiering.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget

JBS /DWN

 

4. Orientering om opsætning af oplysningsskilte på klimaveje

Sagsnr.: 00.16.00-P20-1-17

Resumé

Forvaltningen orienterer By- og Miljøudvalget om, at der er udarbejdet et oplysningsskilt (piktogram), der fremover vil blive opsat på alle klimaveje. I takt med at der anlægges flere klimaprojekter på kommunens veje, er der behov for at skilte med, at man færdes på en klimavej. På den måde ved beboere og andre, at de befinder sig på en klimavej, hvor der stilles særlige krav til for eksempel vinterbekæmpelse, drift og beredskab i forbindelse med eventuelle ulykker.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at orienteringen om opsætning af nyt oplysningsskilt for klimaveje tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Med implementeringen af de mange fremtidige skybrudsprojekter og andre klimaprojekter kommer der flere og flere klimaveje på Frederiksberg.

 

På klimaveje stilles der særlige krav. Det gælder specielt i forbindelse med vinterbekæmpelse, hvor det på klimaveje ikke vil være muligt at bruge vejsalt, da det ved nedsivning risikere at forurene grundvandet. Det gør sig også gældende i forbindelse med eventuelle ulykker, hvor der er behov for en beredskabsindsats. Her vil der være andre forholdsregler, som gør sig gældende på en klimavej end på en traditionel vej. De særlige krav til klimaveje vil fremgå af fx tilladelser og kontrakter med entreprenører og de, som står for vejvedligeholdelse.

 

For at tydeliggøre over for beboere og de som står for vedligholdelsen af vejen, at det er en klimavej, vil forvaltningen fremaderettet opsætte det nye oplysningsskilt på alle fremtidige klimaveje i kommunen.

 

By- og Miljøområdet vurderer:

Forvaltningen vurderer, at det er en god idé at opsætte skiltning på klimaveje for at sikre den korrekte tekniske drift af disse veje. Herudover giver skiltningen en mulighed for at synliggøre kommunens klimaindsats.

Økonomi

Udgifter til levering og opstilling af skiltene budgetteres og afholdes som en del af anlægsudgifterne til de enkelte klimaprojekter.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget

JBS/DWN

Bilag

 

5. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Jan E. Jørgensen om navngivning af plads efter Tine Bryld

Sagsnr.: 05.01.00-G01-20-16

Resumé

Kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Jan E. Jørgensen har foreslået at opkalde pladsen foran Lindevangs Kirke efter Tine Bryld, der i 2015 blev kåret til de seneste 100 års mest betydningsfulde kvinde.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

1. hvorvidt By- og Miljøområdet skal arbejde for, at den nye pladsdannelse foran Lindevangs Kirke kan hedde Tine Brylds Plads,

2. hvorvidt pladsen på hjørnet af Ndr. Fasanvej og Finsensvej navngives Tine Brylds Plads,

3. hvorvidt pladserne langs Den Grønne Sti på sigt skal navngives efter betydningsfulde kvinder med relation til Frederiksberg. 

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget drøftede sagen 28. november 2016 hvorefter den blev udsat. Den 5. december 2016 blev sagen igen blev udsat, idet forvaltningen blev anmodet om at undersøge muligheden for, at en plads langs Den Grønne Sti kan opkaldes efter Tine Bryld, eventuelt som en del af et større tema om betydningsfulde kvinder med tilknytning til Frederiksberg. Herudover blev forvaltningen anmodet om at belyse supplerende aktuelle lokaliteter, der kunne navngives. 

Forvaltningen kan på den baggrund oplyse, at relevante muligheder for navngivning af pladser langs Den Grønne Sti er:   

  • Pladsdannelserne ved stiens krydsning af Rolighedsvejen
  • Pladsen syd for Thorvaldsensvej
  • Pladsen nord for Howitsvej
  • Pladsen på hjørnet af Ndr. Fasanvej og Finsensvej
  • Pladsen nord for Peter Bangs Vej

 

By- og Miljøområdet vurderer, at navngivning af pladser langs Den Grønne Sti, efter et sammenhængende tema, kan være med til at løfte fokus på og betydning af den enkelte plads. Herudover vil den foreslåede navngivning også kunne give en ekstra dimension til historien og kommunikationen om Den Grønne Sti.

   

Forvaltningen foreslår, at den større af de nævnte pladser, med det trafikstyrede springvand ved Ndr. Fasanvej/Finsensvej, kunne navngives efter Tine Bryld.

   

Forvaltningen oplyser endvidere, at der aktuelt er følgende lokaliteter, der kunne navngives:

  • Parkanlægget nord for Lindevangsparken - ved hjørnet Finsensvej/Dalgas Boulevard
  • Parkanlægget ved Egernvej
  • Det grønne anlæg ved Bispeengbuen - øst for Ndr. Fasanvej
  • Pladsen på hjørnet af Roskildevej/Skellet                               

 

Herudover vil der forventeligt blive brug for ny navngivning af et større antal veje og pladser i Frederiksberg Hospital området, efter udflytning af hospitalets aktiviteter.  

 

Tidligere sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen oversendte den 14. november 2016 følgende forslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Jan E. Jørgensen om navngivning af plads efter Tine Bryld:

 

”Kommunalbestyrelsen beslutter at opkalde pladsen foran Lindevang Kirke efter Tine Bryld.

 

Begrundelse

Den 21. april 2011 døde socialrådgiveren, forfatteren og frederiksbergborgeren Tine Bryld. Hun var et fyrtårn, som livet igennem knoklede for de unge, de udsatte og de udstødte - for at ændre det sociale landkort i Danmark. Det var også Tine Bryld, som danskerne, på 100 årsdagen for kvinders valgret, kårede som århundredets mest betydningsfulde kvinde.

 

For tiden foregår der en større renovering af pladsen foran Lindevang Kirke. En kirke og et område, hvorfra der foregår mange gode sociale initiativer. Et af dem er Den Brogede Verden, der er et samarbejde mellem KFUM's sociale arbejde og Lindevang- og Flintholm Sogn om at skabe værdige kår for udsatte mennesker.

 

Det vil derfor give god mening at opkalde pladsen foran Lindevang Kirke efter Tine Bryld, en frederiksbergborger, som dedikerede hele sit liv til arbejdet for de udsatte og udstødte.”

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at det vil være relevant at opkalde en vej eller plads på Frederiksberg efter socialrådgiveren og forfatteren Tine Bryld, idet hun som tidligere Frederiksberg borger er kåret til århundredets mest betydningsfulde kvinde i Danmark.

 

En aktuel mulighed er navngivning af den nye pladsdannelse foran Lindevangskirken. Ved By- og Miljøudvalgets behandling af forslaget til forskønnelse af forpladsen til Lindevangs Kirke den 2. maj 2016 blev forvaltningen netop anmodet om at undersøge mulighederne for at navngive denne plads. Den nye forplads indeholder nedgang til et bunkersanlæg, der fremover er prioriteret til musikudfoldelse forventeligt overvejende for unge mennesker.

 

Musikforeningen "START! Frederiksberg", der forestår musikudøvelse i bunkersanlægget på den nye plads, har alternativt foreslået, at pladsen kunne hedde Sankt Cæcilia Plads. Begrundelsen herfor skulle være, at Sankt Cæcilia er skytshelgen/skytsengel for musikere og komponister, samt at denne navngivning kunne være en fin måde at knytte kirke og musik sammen. Myten om Sankt Cæcilia er kort fortalt, at hun via sang helbredte syge.

 

Herudover har sognepræst i Lindevangs Kirke, Lisbet Kjær Müller foreslået, at den nye plads kunne hedde Lindevangs Kirke Plads.

 

Forpladsen og arealerne foran Lindevangs Kirke ejes af staten. Det skal derfor bemærkes, at et konkret forslag om navngivning af det nye byrum skal godkendes af Staten. Herudover skal et eventuelt navneforslag vurderes i det tværkommunale samarbejde "Hovedstadsområdets Vejnavnenævn”.  

 

Økonomi

Der vil skulle opstilles nye skilte ved en eventuel navngivning af pladsen. Udgiften hertil udgør ca. 10.000 kr., som vil kunne afholdes over driftsbudgettet til sklitning og afmærkning.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, K.

JBS/KK

Historik

By- og Miljøudvalget, 28. november 2016, pkt. 386:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse, idet den forudsættes behandlet igen i udvalget og Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016.

 

Indstilling 28. november 2016, pkt. 386:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt By- og Miljøområdet skal arbejde for, at den nye pladsdannelse foran Lindevangs Kirke kan hedde Tine Brylds Plads.

By- og Miljøudvalget, 5. december 2016, pkt. 409:
By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at undersøge muligheden for, at en plads langs Den Grønne Sti kan opkaldes efter Tine Bryld eventuelt som en del af et større tema om betydningsfulde kvinder med tilknytning til Frederiksberg.

Indstilling 5. december 2016, pkt. 409:
By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt By- og Miljøområdet skal arbejde for, at den nye pladsdannelse foran Lindevangs Kirke kan hedde Tine Brylds Plads.

 

6. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om CO2-neutral kommune i 2025

Sagsnr.: 01.02.25-G01-1-16

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om CO2-neutral kommune i 2025. Frederiksberg har for nuværende en målsætning om CO2 -neutralitet i 2035. Med de handlemuligheder kommuner har, vil der være udledninger fra sektorer, som man ikke direkte kan kontrollere. Derfor kræver CO2-neutralitet, at man investerer mellem 1 og 2,7 mia. kr. i kompenserende foranstaltninger udenfor kommunen og et øvre skøn for de akkumulerede omkostninger ved at fremskyde målåret fra 2035 til 2025 vurderes at være 375 mio. kr.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Frederiksberg skal sætte det som mål at være CO2-neutral i 2025.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 23. maj 2016 følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om CO2-neutral kommune i 2025.

 

"SF foreslår, at Frederiksberg sætter det som mål at være CO2-neutral i 2025.

 

Begrundelse

I Københavns Kommune har man i sin klimaplan et mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Frederiksberg er en selvstændig kommunen, men også en central del af hovedstaden. Derfor er der ingen grund til, at vi anlægger en mindre ambitiøs tilgang til klima- og energiområdet.

 

Med en ændret tilgang vil Frederiksberg i højere grad melde sig ind i arbejdet for øget livskvalitet, samt bedre mulighederne for at understøtte innovation, jobskabelse og investeringer i byen".

 

Frederiksberg Kommunes nuværende målsætning om at være CO2-neutral i 2035 blev besluttet af et flertal i aftalen om budget 2015 og blev formelt vedtaget i forbindelse med en opdatering af den strategisk energiplan den 2. marts 2015 i By- og Miljøudvalget og den 16. marts 2015 i Kommunalbestyrelsen. Ved denne behandling blev der stillet en mindretalsindstilling om et mål om CO2-neutralitet i 2030, men dette opnåede ikke flertal. Et bredt flertal besluttede herefter en målsætning om CO2-neutralitet i 2035.

  

Sammenligning af indsatsen i Frederiksberg og København 

I forbindelse med behandlingen op til vedtagelsen af den strategiske energiplans pejlemærker, redegjorde forvaltningen, på udvalgets opfordring, for hvordan Frederiksbergs målsætninger er i forhold til Københavns Kommune (By- og Miljøudvalget den 21. oktober-2013). Analysen viste, at de reelle reduktioner i byernes energi og transportsystemer ikke er væsentligt forskellige, med en reel CO2-reduktion i Frederiksbergs scenarier på 65 % i forhold til 2005 og en reduktion i Københavns Kommunes planer på 62 % i forhold til 2005. Det betyder, at de to kommuners reelle reduktioner, med deraf følgende positive effekter på livskvalitet, innovation, jobskabelse og investeringer i byen, ikke er væsentligt forskellige. For begge kommuner gælder dog, at opnåelse af målene kræver en koncentreret indsats og investeringer i energi- og transportsystemet for at sikre den nødvendige omstilling.

 

Fælles for København og Frederiksberg er dermed, at på trods af de ambitiøse reelle CO2-reduktioner gennem omstilling af energisystem og omstilling til mere bæredygtig transport, så vil der fortsat være CO2-udledning i både 2025 og 2035 primært fra transportsektoren.

 

Omkostninger ved CO2-neutralitet 

Forvaltningen har fået udarbejdet en ekstern konsulentrapport af EA Energianalyse med titlen "CO2 neutralitet ved kompenserende tiltag og forskellige målår". EA Energianalyse har opdateret fremskrivningen for Frederiksberg Kommune og kommer frem til, at i 2025 er CO2-udledningen - og dermed mankoen for at blive CO2-neutral - omkring 95.000 tons. I 2035 vurderes denne at være omkring 50.000 tons. Begge tal tager udgangspunkt i, at det lykkes med de ambitiøse indsatser, som forudsættes i de opsatte scenarier.

 

Dette kan neutraliseres ved investering i kompenserende foranstaltninger. Det mest gængse er vindmøller, som i den nuværende situation har positiv projektøkonomi blandt andet på grund af støttemuligheder. Analysen fra EA Energianalyse påpeger dog en væsentlig udfordring, som er, at den el som vind-ellen regnes for at erstatte (kaldet residual-ellen) over tiden vil blive mindre og mindre CO2-udledende. Dermed regner man med, at det er nødvendigt at investere på 130 MW, som svarer til en investering på 1 mia. kr.

 

Dette forudsætter, at Frederiksberg opnår sin målsætning om at reducere det faktiske CO2 udslip væsentligt. Hvis ikke risikerer man at skulle investere i 360 MW vindmøllekapacitet med en forventet investering på 2,7 mia. kr. for at opnå fuld kompensation.

 

Omkostningen ved investeringerne vil afhænge af de markedsvilkår, der er på et givent tidspunkt. Der er for nuværende gunstige forhold for vindmøller, som bevirker en positiv direkte businesscase, men konsulenterne bemærker, at det er usikkert at beregne økonomi på tiltag, som gennemføres længere fremme i tid, fordi vi ikke kender rammerne, herunder de nationale støttemuligheder og priserne i EU's kvotesystem.

 

Derfor benytter de i stedet Energistyrelsens middelskøn for den samfundsøkonomiske omkostning ved at gennemføre CO2-reduktioner. Den er 500 kr/ton CO2 og vurderes af konsulenterne til at være et øvre niveau for de kommunale omkostninger. Ved at bruge denne, beregnes merudgiften ved at vælge CO2 neutralitet i 2025 som nyt mål, til at have en akkumuleret omkostning på 585 mio. kr. i forhold til den akkumulerede omkostning på 210 mio. kr., hvis man vælger 2035 som målår. Dog understreger konsulenterne, at der ved bedre rammevilkår kan opnås en lavere udgift pr. ton, men at niveauet på dette er yderst usikkert.  

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at en fremskydning af målår for CO2-neutralitet til 2025 er muligt, men vil kræve en fremskydning af betydelige investeringer, hvis omkostninger er højst usikre, men hvor et øvre skøn vurderes at ligge på en akkumuleret merudgift på 375 mio. kr. Da det allerede med Frederiksbergs nuværende målsætninger er nødvendigt med en omfattende omstilling af vores energisystem og transportsystem, vil en fremskydning af målsætningen om CO2-neutralitet ikke skabe nævneværdige yderligere positive effekter i lokal forureningsniveau, livskvalitet eller investeringer i Frederiksberg Kommune, da de kompenserende tiltag fysisk vil ligge uden for kommunen. Derfor vurderer forvaltningen ikke, at et mål om CO2-neutralitet i 2025 vil løfte den konkrete klimaindsats yderligere.

 

Da fremskydning af målåret for CO2-neutralitet som nævnt, vil medføre betydelige merudgifter, kan spørgsmålet eventuelt fremsendes til budgetforhandlingerne.

Økonomi

Hvis forslaget følges, vil det kræve fremskydning af investeringer i kompenserende foranstaltninger, som vurderes at være mellem 1 mia. og 2,7 mia. Der er betydelig usikkerhed omkring omkostningen ved investeringen, som er afhængig af markedsvilkårene og de nationale støttemuligheder. Ved positiv projektøkonomi vil man i nogen grad kunne fortsætte det gode samarbejde med Frederiksberg Energi om investeringer, men ved højere omkostninger må man forvente, at dette ikke er en mulighed. Et øvre skøn på den årlige omkostning for CO2 neutralitet er 49 mio. kr. i ved målår 2025, sammenlignet med 26 mio. kr. ved målår 2035. Den akkumulerede meromkostning ved en fremskydning af målår fra 2035 til 2025, vurderes af eksterne konsulenter at være 375 mio. kr. i ti-årsperioden 2025-2035.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, M, K

JBS/TN

 

7. Forslag til Kommuneplan 2017

Sagsnr.: 01.02.03-P15-1-16

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal hvert fjerde år enten genvedtage eller helt eller delvist revidere den gældende kommuneplan. Kommunalbestyrelsen har med Frederiksbergstrategien 2016 vedtaget at foretage en delvis revision af kommuneplanen. Forslaget til Kommuneplan 2017 er opdateret med politisk vedtagne politikker og strategier og input fra Kommunalbestyrelsens temamøde. Magistraten skal tage stilling til at sende sagen i høring i fagudvalgene. Fagudvalgene skal drøfte sagen med henblik på fremsendelse af høringssvar til Magistraten.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller til Magistraten,

at Forslag til Kommuneplan 2017 sendes i høring i fagudvalgene med henblik på udarbejdelse af et høringssvar til behandling i Magistraten den 23. januar 2017.

 

By- og Miljøområdet indstiller til alle fagudvalg,

at Forslag til Kommuneplan 2017 drøftes i fagudvalgene med henblik på fremsendelse af et høringssvar til behandling i Magistraten den 23. januar 2017. 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal hvert fjerde år enten genvedtage eller helt eller delvist revidere den gældende kommuneplan. Kommunalbestyrelsen vedtog den 13. juni 2016 med Frederiksbergstrategien at foretage en delvis revision af Kommuneplan 2013. Den 22. november blev der afholdt temamøde for Kommunalbestyrelsen om Kommuneplan 2017.

 

Frederiksbergstrategien er en samlet kommuneplanstrategi og bæredygtighedsstrategi. Hvor det er relevant for den fysiske planlægning er bæredygtighedsmålene indarbejdet i kommuneplanen. Derudover følges Frederiksbergstrategien op med en separat bæredygtighedshandlingsplan, som forelægges politisk i foråret 2017. Indsatsområderne for bæredygtighedshandlingsplanen blev godkendt af By- og Miljøudvalget den 28. november 2016.

 

Som kommuneplanstrategi danner Frederiksbergstrategien baggrund for revisionen af kommuneplanen. Kommuneplanen består af følgende:

  • En hovedstruktur: Hovedstrukturen indeholder de overordnede mål for den fysiske planlægning baseret på de fire temaer fra Frederiksbergstrategien 2016.
  • Retningslinjer: Retningslinjerne er konkrete retningslinjer og kort for udvikling af byen.
  • Rammer for lokalplanlægning: Rammer for lokalplanlægning indeholder generelle rammer om boligstørrelser, opholdsarealer, parkering osv., samt rammebestemmelser for anvendelse, bebyggelsesprocent og maksimalt etageantal i de enkelte områder.
  • En redegørelse: Redegørelsen beskriver baggrund og forudsætninger for planen.

 

Indhold i den reviderede kommuneplan

Forslaget til kommuneplan 2017 er i forhold til Kommuneplan 2013 opdateret med kommunens politisk vedtagne sektorplaner, politikker og strategier og input fra temamødet i Kommunalbestyrelsen. Temamødet har især sat sit præg på forslaget til kommuneplan ved at sætte større fokus på, hvordan Frederiksberg kan udvikle sig som en destination, udvikle bykulturen og give gode muligheder for erhvervs- og vækstmiljøer, bruge teknologi og data og på hvordan rammerne for fremtidens boliger på Frederiksberg kan udvikles. I hovedstukturen er der som noget nyt til hvert tema tilføjet et temaopslag. Temaopslaget sætter fokus på en udvalgt del af temaet, hvor der vises, hvordan vi skaber fælles løsninger på Frederiksberg.

Alle ændringer fra Kommuneplan 2013 til Kommuneplan 2017 kan ses i vedlagte ændringsskemaer, men nedenfor er de væsentligste ændringer inden for de fire temaer kort beskrevet.

 

Byen i byen

Temaet Destination i hovedstaden blev i Frederiksbergstrategien 2016 ændret til Byen i Byen og er derfor også ændret i forslaget til kommuneplan. Derfor er der sat fokus på, hvordan Frederiksberg er noget særligt, der forbindes med kvalitet og en levende tryg og grøn oase. Samtidig er Frederiksberg en vækstkommune, der spiller en rolle som en del af regionen Greater Copenhagen. Temaet er tilføjet et temaopslag, som med afsæt i den kommende arkitekturpolitik kommer med gode eksempler på, hvordan der arbejdes med arkitektur på Frederiksberg.

 

Butikslivet er en vigtig del af Frederiksbergs byliv. Der er udarbejdet en detailhandelsanalyse 2016. Med en handelsbalance (forholdet mellem omsætning og forbrug) på under 100 og befolkningsprognosen er der basis for at øge detailhandelsrammen. Det foreslås derfor, at der udlægges en detailhandelsramme på yderligere 30.000 m2 inden for den eksisterende detailhandelsstruktur. Med den udvidede ramme bliver der gode muligheder for, at detailhandlen på Frederiksberg kan udbygges og bedre matche stigningen i forbrugsgrundlaget frem mod 2028, som stigningen i blandt andet indbyggertallet medfører.

 

Livskvalitet i hverdagen

Livskvalitet i hverdagen er blevet opdateret med kultur- og fritidspolitikken, skolereformen og den sociale masterplan. Samtidig er generationernes by blevet bredere i form af socialt bæredygtig by. Temamødet og debatten om boliger er mundet ud i et temaopslag om fremtidens boliger på Frederiksberg. Temaopslaget viser eksempler på forskellige boligprojekter og boformer.  

 

I de generelle rammer for lokalplanlægning foreslås det, at den minimale strørrelse for boliger nedsættes fra 80 m2 til 65 m2, men at gennemsnitsstørrelsen på 100 m2 fastholdes. Formålet er at give mulighed for mindre boliger, men ved at fastholde gennemsnitsstørrelsen sikre en variation i boligstørrelserne i nybyggeri. Variationen skal sikre tidssvarende boliger til alle livets faser og livsformer.

 

I de generelle rammer er der også indskrevet principper for boligtilvækst, som omfatter en generel tilbageholdenhed med at konvertere erhverv til bolig. Principperne skal også sikre gode rammer for erhvervslivet i fremtiden.

Planlovens mulighed for at fastsætte en andel almene boliger i lokalplaner er blevet skrevet ind i kommuneplanens retningslinjer.

 

Vidensbyen

I temaet Vidensbyen er der særligt blevet lagt vægt på styrkelse af mulighederne for erhverv og vækstmiljøer, og der er tilføjet et temaopslag om vidensmiljøer.

 

Klimabyen

Temaet Klimatilpasning er blevet tilføjet et afsnit om Smart City baseret på Frederiksberg Kommunes Smart City strategi. Temaopslaget handler om klimatilpasning, som et nyt designparameter, der viser eksempler på, hvordan klimatilpasning har været afgørende for udformningen af projekter og har givet en rekreativ merværdi.

 

Parkeringsnormerne fra Kommuneplan 2013 foreslås videreført i Forslag til Kommuneplan 2017. Dog foreslås det, at parkeringskravet ved familieboliger kan fastsættes efter en konkret vurdering, hvis boligerne opføres som en særlig boform, hvor bilejerskabet forventes at være lavt. Derudover skal udviklingen i bilejerskabet og den teknologiske udvikling følges nøje med henblik på eventuelle fremtidige ændringer.

 

Der er udarbejdet en miljøscreening af Forslag til Kommuneplan 2017. Miljøscreeningen af planen viser, at planen, i forhold til det gældende plangrundlag, ikke har væsentlige indvirkninger på miljøet, og der derfor ikke er behov for at foretage en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne og -påvirkningerne.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at Forslaget til Kommuneplan 2017 omsætter Frederiksbergsstrategiens mål til en plan for den fysiske udvikling af kommunen, og at den understøtter de politisk vedtagne politikker og strategier i kommunen. Planen vil danne et godt grundlag for byens udvikling i den kommende planperiode.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten 16. januar, Alle fagudvalg, Magistraten, Kommunalbestyrelsen.

JD/AT.

 

8. Forslag til lokalplan 209 Falkoner Centret

Sagsnr.: 01.02.05-P16-14-16

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 209 for Falkoner Centret kan godkendes og sendes i offentlig høring. Forslaget til lokalplanen muliggør udvidelsen og udviklingen af Falkoner Centret samt udviklingen og ny indretning af de omkringliggende byrum; Sylows Plads og Sylows Allé.

Forslaget til lokalplanen er udviklet i dialog med bygherre, som har et ønske om at udvide og udvikle hotel-, konference-, samt teater-, og koncertfaciliteterne i Falkoner Centret.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,  

1. at forslag til lokalplan 209 godkendes til offentliggørelse i en periode på 8 uger,

2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen,

3. at der ikke udarbejdes VVM–redegørelse eller Miljørapport.

Sagsfremstilling

Falkoner Centret blev opført i 1955, og undergik en gennemgribende renovering i 1987. Den nuværende hoteloperatør har opsagt sin kontrakt og fraflytter med udgangen af 2016. Ejeren af ejendommen ønsker at udvikle og fastholde hotel, konference- og koncertfaciliteterne i ejendommen, og har derfor genudlejet hotellet med tilhørende faciliteter til ny operatør. Den nye operatør ønsker at styrke aktiviteterne i Falkoner Centret og sikre et stærkt businesshotel, som kan være med til at skabe rammen om konferencer og kulturevents. Samtidig har den nye operatør indgået aftale med en erfaren musicalproducent, og hotelkomplekset vil i fremtiden huse Danmarks største musicalteater.

 

Forslaget til lokalplan er udviklet i dialog med bygherre på baggrund af den startredegørelse By- og Miljøudvalget behandlede og vedtog den 30. maj 2016 som grundlag for udarbejdelse af lokalplanen. Ved at udvikle og styrke aktiviteterne i Falkoner Centret understøtter projektet både bygherres og operatørs ønsker og visionerne i Frederiksbergstrategiens tema "Byen i Byen". Projektet medvirker til udviklingen af en oplevelsesrig by og sikrer begivenheder og events afstemt og tilpasset Frederiksberg. Samtidig fremmer projektet Frederiksberg Kommunes ønske om at udvikle bymidten, som bliver et trafikalt knudepunkt, når den nye Cityring åbner i 2019. Cityringens station får direkte adgang ved Falkoner Centrets nordfacade ved Sylows Allé. Kombinationen af tidssvarende hotel-, koncert- og konferencefaciliteter samt restaurant, café og bar styrker endvidere byens aktive butiks- og strøgliv.  

 

Lokalplanen muliggør udvidelsen af Falkoner Centret, ved dels at konvertere nogle af de eksisterende kontorarealer til hotel samt ved at tilføre ekstra arealer, 3.540 m² med to etager oven på de eksisterende tre etager mod Falkoner Allé. Stueetagen udvides mod Falkoner Allé ved at rykke de nu tilbagetrukne dele af facaden frem, så de flugter med den øvrige del af facaden i stueplan. Bygningens facader opdateres og renoveres, ligesom lokalplanens formål er at sikre et sammenhængende arkitektonisk udtryk, med respekt for den omkringliggende bygningstypologi og arkitektur.

 

Endelig skal lokalplanen sikre et godt trafikalt flow og et sammenhængende byrum omkring Falkoner Centret. De omkringliggende byrum; Sylows Allé og Sylows Plads ændrer naturligt karakter, når Cityringen åbner, og derfor omlægges byrummene med henblik på at understøtte det nye trafikflow og ophold i området, og vil blive indrettet, så de fremstår inviterende, grønne og imødekommende.

 

Lokalplanen suppleres af en udbygningsaftale vedrørende byrummene omkring Falkoner Centret, som skal opgraderes med et højt kvalitetsniveau.

 

Arkitektur – eksisterende forhold

Falkoner Centret benyttes i dag til hotel, teater, konference, kontor og butikker. Det nuværende bygningsanlæg er opdelt i fire hovedelementer:

  • En lav del i 3-5 etager med kontorer og butikker, der orienterer sig ud mod Falkoner Allé samt en del af Howitzvej og Sylows Allé.
  • En relativt lukket del, som indeholder de store sale, der vender sig ud mod Sylows Plads samt den vestligste del af Sylows Allé og Howitzvej.
  • Hoteltårnet, der rejser sig i 17 etagers højde.
  • Et glasoverdækket atrium i tre etager, der fungerer som lobby og restaurantområde.

 

Ombygning og udvidelse

Falkoner Centret udvides med 3.540 m2, fra nuværende 28.485 m2 til 32.025 m2.

 

Eksisterende hotelfaciliteter renoveres, og antallet af værelser øges med 165 til i alt 334 ved at konvertere kontorarealer og ved at tilføje to nye etager (henholdsvis 3. og 4. sal) mod Falkoner Allé. Der etableres ny tagterrasse i 1. sals højde og de eksisterende konferencefaciliteter istandsættes og udbygges.

 

Eksisterende facader udskiftes fuldstændigt fra 1. til 4. sal mod Falkoner Allé, og udskiftes eller begrønnes mod Sylows Allé og Howitzvej. Det sker blandet andet ved at genanvende den eksisterende facadebeklædning i rustfri stål i den nye facade, der bearbejdes og får en varm, mat glød. Den markante nordvendte gavl på hjørnet af Falkoner Allé og Sylows Allé mellem 1. og 4. sals højde, bearbejdes med en kunstnerisk udsmykning, som tilfører yderligere kvalitet til bygningens facader, i sammenspil med det omkringliggende byrum.

 

Stueetagen

I stueetagen åbnes bygningen med glasfacader og udadvendte funktioner, så der skabes en sammenhængende base samt mest muligt liv omkring bygningen. Restaurant- og barområde vil i højere grad komme til at henvende sig direkte til bylivet langs Falkoner Allé og mod Sylows Allé.

Det nuværende detailhandelsareal reduceres fra ca. 1.900 m2 til ca. 1.700 m2.

 

Byrum

Byrummene omkring Falkoner Centret kobler sig på det sammenhængende byrumsforløb omkring bymidten. Der indrettes nyt byrum på Sylows Allé og Sylows Plads, der kobler den nye metrostation sammen med Falkoner Centret og Falkoner Allé. Nord for bygningen omdannes Sylows Allé til ét samlet gadeforløb - en alternativ rute og passage fra Falkoner Plads til Falkoner Allé.

Vest for bygningen, vil Sylows Plads være et byrum, der dels kan fungere i forbindelse med koncerter og teaterforestillinger – dels være en attraktiv forbindelse mellem den nye metrostation og beboelseskvarteret omkring Howitzvej. Ny belægning, ny beplantning og nyt byrumsinventar er centrale elementer i udviklingen af byrummene.

 

Lokalplanen muliggør desuden en senere omlægning af de eksisterende ramper til parkeringskælder. En omlægning er dog ikke omfattet af udbygningsaftalen, men kan anlægges senere.

 

Bæredygtighed

Ved renoveringen af Falkoner Centret kombineres bæredygtighed og arkitektur gennem materialegenanvendelse, hvor materialer fra det eksisterende byggeri genanvendes i det nye byggeri.

Da projektet er en blanding af nybyggeri, renovering og bevarelse, er det Green Building Councils vurdering, at en DGNB certificering af bygningen ikke ville kunne lade sig gøre. Der er imidlertid nogle konkrete og målbare miljøfordele i den forslåede renovering, som kan komme byen til gode. Ved at lave genanvendte facader spares 35 kg CO2 pr. genanvendt plade rustfri stål. Det svarer til ca 60 ton CO2.

Bygherre har desuden indgået aftale med Frederiksberg Forsyning om, at de når renoveringen og udvidelsen er tilendebragt, skal levere fjernkøling til Falkoner Centret.

 

Skiltning og reklamer

Der gives mulighed for skiltning og reklame i form af skiltning på hoteltårn samt lysavis (reklame for forestillinger) og skilte på udvalgte facader i forbindelse med den gennemgående baldakin og ved indgange.

 

Skyggevirkninger

Der er udarbejdet skyggefilm. Link: http://video.frederiksberg.dk/channel/9939052/kort-og-data, der viser, at der er meget få skyggegener ved en forøgelse af Falkoner Centrets størrelse i forhold til de overfor liggende boliger.

 

Trafik og parkering

Falkoner Centret betjenes i dag trafikalt fra Falkoner Allé, Sylows Allé, Sylows Plads og Howitzvej. Sylows Allé er gågade vest for Sylows Plads, med kørsel tilladt mellem kl. 7-23. Derudover er vejen ensrettet fra Jernbanestien til Sylows Plads. Holger Tornøes Passage er gravet op i forbindelse med etableringen af den nye del af Frederiksberg Station på Cityringen.

 

Det forventes, at der i fremtiden vil være ca. 56.000 flere besøgende per år til Falkoner Centret, og flere forventes at ankomme med Metro ved Holger Tornøes Passage/Sylows Allé.

 

For at skabe gode byrum og sikre de lette trafikanter bedst muligt udvides gågadezonen til at omfatte hele Sylows Allé og Sylows Plads. Biler til parkeringskældrene får adgang fra Howitzvej via Sylows Plads.

 

For at skabe sikre zoner for fodgængere arbejdes med niveauforskelle i belægningen. Niveauforskellene angiver, hvor der kan forekomme biltrafik, men får ikke karakter af et traditionel vejprofil med kantsten og fortov. Forskelle i farvenuancer og overflader er med til at zoneinddele den sammenhængende belægningsplads.

 

Afviklingen af den tunge trafik forbedres ved ændringer i byrummet. Varelevering til hotellet kan ske via Sylows Plads og Sylows Allé, og det tillades at svinge til højre ud på Falkoner Allé. Midlertidig parkering af lastbiler (gear og scenografi) og turistbusser, har hidtil foregået langs med bygningens vestlige facade, og dermed beslaglagt de mest attraktive arealer i forhold til solorientering. Derfor er den fremtidige parkering for lastbiler og busser flyttet væk fra facaden, og udlægges i stedet på arealet imellem den eksisterende rampe til parkeringskælderen og Howitzvej. På grund af den sammenhængende belægning vil man, når der ikke foregår parkering, opfatte arealet som en integreret del af Sylows Plads.

 

Parkering

Den eksisterende parkering på den vestlige del af Sylows Plads bevares. På Sylows Allé flyttes parkeringen til den sydlige side af vejen. Derudover er der foretaget en konkret vurdering af parkeringsbehovet. Det er vurderet, at udbygningen udløser parkeringspladser i forholdet 1:150, idet både hotelgæster og besøgende til teater-, koncert- og kongresaktiviteter, primært forventes at benytte sig af offentlig transport. Udvidelsen af Falkoner Centret udløser derfor 23 ekstra parkeringspladser til biler, som anlægges i eksisterende parkeringskælder under bygningen, som også i dag anvendes af Falkoner Centret. De yderligere pladser i p-kælderen skabes ved at inddrage arealer, der for nuværende anvendes til opbevaring. Derudover anlægges 1 handicapparkeringsplads inden for egen grund.

Det er vurderet, at der ikke skal anlægges ekstra cykelparkering som følge af udbygningen, idet der samlet bliver mindre kontor- og detailareal og mere hotelareal. Hotelgæster forventes primært at benytte offentlig transport. Eksisterende cykelparkering reetableres på Sylows Plads og Sylows Allé og indpasses mest optimalt i det nye byrum.

 

Eksisterende plangrundlag

I Kommuneplan 2013 er lokalplanområdet en del af rammeområde 1.C.3, som fastlægger anvendelsen til Blandede byfunktioner - herunder byfunktioner af regional betydning - såsom detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner, undervisnings- og forskningsinstitutioner, kulturelle aktiviteter, idræts- og bevægelsesaktiviteter, caféer og restaurationer, forlystelser, hotel- og konferencefaciliteter samt tæt boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 345.

 

Udvidelsen af centret holder sig inde for den gældende ramme i Kommuneplan 2013 og forslag til Kommuneplan 2017.

 

Miljøvurdering og VVM screening

Forvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i VVM-bekendtgørelsens samt Lov om miljøvurdering, at projektet og lokalplanen, med sin størrelse, art og udformning, ikke vil medføre væsentlige (negative) miljøpåvirkninger af området. Der skal derfor ikke udarbejdes en VVM–redegørelse eller Miljørapport.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at en fastholdelse og revitalisering af de blandede byfunktioner med hotel, konference, kultur, kontor og detailhandel flugter godt med den ønskede udvikling i Frederiksberg bymidte. En åbning af stueetagen mod Falkoner Allé og udvidelsen af konferencefaciliteterne og de kulturelle events vil være med til at bidrage med mere byliv langs facaden samt understøtte udviklingen af bymidten, herunder dens kulturelle betydning.

 

Projektet understøtter Frederiksbergstrategiens mål om byen i byen herunder, at Frederiksberg er en attraktiv destination i hovedstaden med en bred vifte af oplevelser og kulturtilbud til borgere og besøgende. En udvikling af kulturelle events i Falkoner Centret vil bidrage til mangfoldige tilbud året rundt.

 

Forvaltningen vurderer, at de tilføjede og udvidede elementer med nye facadebeklædning, grønne facader og nyindrettede, opgraderede og fredeliggjorte byrum vil bidrage til at styrke bylivet og Falkoner Centrets indpasning i bymidten.

 

Forvaltningen vurderer samtidigt, at der er fundet en hensigtsmæssig trafikal løsning på de bløde trafikanters præmisser. Der er gode bus- og cykelforbindelser, og anlægget ligger meget stationsnært med fremtidig metroopgang ca. 20 m fra bygningens nordvestlige facade. Det vurderes, at størstedelen af de besøgende vil benytte sig af offentlig transport, taxi eller cykel. Trafikpåvirkningen i området forventes således i store træk at være uændret.

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

By- og Miljøudvalget, M, K.

JD/NS

 

9. Endelig vedtagelse af Lokalplan 186 for detailhandel og boliger på H.C. Ørsteds Vej 25-27 samt tillæg 2 til Kommuneplan 2013

Sagsnr.: 01.02.05-P16-7-16

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til ændringsforslagene samt tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 186 og Tillæg 2 til Kommuneplan 2013 kan endeligt vedtages. Forslag til Lokalplan 186 for detailhandel og boliger på H.C. Ørsteds Vej 25-27 og Tillæg 2 til Kommuneplan 2013 har været i offentlig høring, og der indkom høringssvar, som gav anledning til ændringsforslag. By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet forvaltningen skulle sikre yderligere støjreducerende tiltag og udarbejde en statussag for tankstationer, hvilket forvaltningen har gjort. COWI's nye, reviderede støjnotat, som ligger som bilag, viser nu, at støjniveauerne med de yderligere forslag til støjreduktion, i form af supplerende tætning ved selve aflæsningen af varerne og lukning af port, overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier med en god margen. Dette også - hvis man mod det teknisk forventbare - skulle tillægge et såkaldt "+ 5 dB" tillæg" for indhold af tydeligt hørbare impulser i støjen.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller:

1. at Forslag til Lokalplan 186 for detailhandel og boliger på H.C. Ørsteds Vej 25-27 og Tillæg 2 til Kommuneplan 2013 endeligt vedtages med de foreslåede ændringer,

2. at de nye informationer tages til efterretning.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte den 28. november 2016 sagen, idet "forvaltningen blev anmodet om at sikre yderligere støjreducerende tiltag samt at udarbejde en statussag for udviklingen af tankstationer på Frederiksberg."

 

By- og Miljøområdet har på baggrund af udvalgets anmodning drøftet mulighederne for yderligere støjreducerende tiltag med bygherren. Bygherre er fremkommet med yderligere støjreducerende forslag, som er undersøgt i COWI's nye, reviderede støjnotat, der er vedlagt som bilag.

 

Det reviderede støjnotat viser, at ved implementering af de ekstra støjdæmpende tiltag, så vil støjniveauerne overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier med en god margen på alle tider af døgnet, også hvis man mod det teknisk forventbare skulle tillægge et såkaldt "+ 5 dB " tillæg for indhold af tydeligt hørbare impulser i støjen.

 

De yderligere støjreducerende tiltag er:

  • For at begrænse støjen fra vareaflæsningen fra lastbilens bagende inde i varegården mest muligt, vil der i siderne af varegården blive etableret tætninger i form af luft-/skumpuder, som kan lukkes tæt til lastvognens sider. Det beskrives i lokalplanens bestemmelser, § 6.15. Dermed begrænses det åbne areal omkring lastbilen. Det rådgivende ingeniørfirma COWI oplyser, at dette som en meget "konservativ" antagelse medfører en halvering af portens åbne støjudstrålende areal. Derved vil den udstrålede støj reduceres med ca. 3 dB, hvilket "støjmæssigt" vil svare til, at den støjende aktivitet kun foregår i den halve tid.
  • Porten i varegården lukkes, når lastbilen er kørt, som beskrevet i lokalplanens bestemmelser, § 6.14. Varerne håndteres med lukket port inde i varegården til butikken. Når porten er lukket, er konstruktionen støjteknisk at opfatte som en lydtæt konstruktion, idet muren allerede er ført helt op til taget.

  

Det er efter forvaltningens opfattelse ikke forvaltningsmæssigt proportionelt, at stille yderlige krav til støjdæmpningen, f.eks. i form af en komplet overdækning af baggården, da grænseværdierne entydigt kan overholdes.

 

Andre ændringsforslag: 

- Tilføjelse af paragraf om graffiti i bestemmelserne i Lokalplan 186: "Bygningerne skal vedligeholdes i overensstemmelse med bestemmelse 6 "Bebyggelsens ydre fremtræden" og må ikke fremstå med graffiti."

 

By- og Miljøområdet har desuden udarbejdet en statussag (notat) over udviklingen i antallet af tankstationer på Frederiksberg, som vedlægges som bilag. 

 

Tidligere sagsfremstilling:

Den 22. februar 2016 vedtog Kommunalbestyrelsen at sende forslag til Lokalplan 186 og tillæg 2 til Kommuneplan 2013 for detailhandel og boliger på H.C. Ørsteds Vej 25-27 i offentlig høring i 8 uger fra den 1. marts 2016 til og med den 26. april 2016. Frederiksberg Kommune har i den periode modtaget 35 høringssvar.

 
Lokalplan 186 omhandler facaderenovering og detailhandel på H.C. Ørsteds Vej 25-27. Begrundelsen er, at bygherre ønsker at forskønne og klimamæssigt fornye facaden, samt etablere en dagligvarebutik i stueetagen i stedet for den nuværende Statoil, som bygherre ønsker at lukke.

Frederiksberg Kommune har modtaget høringssvar fra borgere fra H.C. Ørsteds Vej, Amalievej, Harsdorffsvej, Niels Ebbesens Vej og Gammel Kongevej. Yderligere er der kommet høringssvar fra andelsboligforeningerne Lindely og Havehuset samt fra ejerforeningen Harsdorffsvej 4 A-B.


Klager til Natur- og Miljøklagenævnet

I høringsperioden blev den til lokalplanforslaget lovpligtige miljøscreening påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af 4 fire separate klagere. By- og Miljøområdet har kommenteret på klagepunkterne, og sagen har været til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet har nu stadfæstet Frederiksberg Kommunens beslutning om ikke at miljøvurdere forslag til lokalplan 186. Klagerne, forvaltningens bemærkninger og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er vedhæftet sagsfremstillingen.

 

Høringssvarene overordnet

Overordnet omhandler høringssvarene bekymring over de miljømæssige følger (støj og trafikale forhold) ved etableringen af dagligvarebutikken. Der efterspørges derfor en fuldstændig indkapsling af baggården, da de bl.a. frygter gener ved en overdækket konstruktion af perforerede stålplader. Der efterspørges en miljøvurdering i stedet for kun miljøscreeningen. Yderligere stiller nogle indsigere spørgsmål ved behovet for en ny dagligvarebutik i lokalområdet og efterspørger i stedet småbutikker. Derudover omhandler et par af høringssvarene selve udformningen af projektet. En nabo efterspørger retningsbestemt belysning på svalegange. Én beboer i H.C. Ørsteds Vej 25-27 mener, at beboerne ikke er blevet inddraget internt i foreningen mht. udformningen.

 

By- og Miljøområdet foreslår at imødekomme borgernes bekymringer for miljømæssige følger ved præciseringer i lokalplanbestemmelserne om, at varegården skal være en overdækket, lydtæt konstruktion samt med en præcisering af murens højde. Forvaltningen har bedt bygherre Amstrup & Baggesen om at foretage en undersøgelse af, hvad det vil give til projektet med en total indkapsling af baggården. Der skal her generelt henvises til bemærkningerne til høringssvar nr. 2, der er vedlagt som bilag. By- og Miljøområdet finder ikke med baggrund i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse samt ud fra det, at det eksisterende projekt allerede overholder den gældende lovgivning med tilhørende miljøvejledninger, at man ud fra et forvaltningsmæssigt og miljøfagligt synspunkt kan kræve en fuldstændig indkapslet baggården.

 

Der er kommet indsigelser mod at etablere en dagligvarebutik på grunden bl.a. med henvisning til den øgede trafik og parkering det vil generere. Transportadfærdsstudier viser, at de fleste kunder går eller cykler, og samtidig er størstedelen af indkøbsturene korte ture med korttidsparkering. I kommuneplanen er H. C. Ørsteds Vej et bydelscenter og udlagt til detailhandel. By- og Miløjområdet vurderer, at der er plads til en ny dagligvarebutik i området og anbefaler dette. I tillæg til kommuneplanen muliggøres dette. Samtidig foreslår By- og Miljøområdet, at man vælger at fastholde de eksisterende butikslokaler til små erhvervsdrivende i lokalområdet.

 

Sammen med den grønne og klimavenlige facadeforskønnelse vurderer forvaltningen, at projektet vil bidrage positivt til lokalområdet. By- og Miljøområdet har ikke været inddraget i de interne processer for beboerinddragelse. By- og Miljøområdet vil dog her foreslå, at man imødekommer forespørgslen på retningsbestemt lys på svalegange.

 

Høringssvarene er nøjere gennemgået i et separat notat. De indkomne høringssvar giver således anledning til følgende ændringsforslag:
- At det præciseres, at varegården skal være en lydtæt konstruktion.
- At der indskrives en præcisering af murhøjden (Nord: 3,15 meter/2,32 meter. Syd: 2,4 meter. Vest: 2,97 meter/3,13 meter).
- At belysningen på svalegangene retningsbestemmes, så den ikke generer naboer og trafikanter.

 

By- og Miljøområdets vurdering
By- og Miljøområdet vurderer, at lokalplanforslaget kan vedtages med nævnte ændringsforslag. Projektet vil generelt bidrage positivt til lokalområdet med en dagligvarebutik i stedet for benzintanken. På bydelsstrøjet H.C. Ørsteds Vej er der plads til en dagligvarebutik, som for mange borgere er i gå- og cykelafstand. Sammen med den nye facade vil projektet bidrage med et arkitektonisk, grønt og klimamæssigt løft til gavn for beboerne, naboerne og bymiljøet generelt. 

Økonomi

Ingen. 

Borgmesterpåtegning

Ingen. 

Behandling

By- og Miljøudvalget, M, K.

JD/ASS  

Historik

By- og Miljøudvalget, 21. november 2016, pkt. 373:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet der ønskes en besigtigelse af forholdene. Besigtigelsen fandt sted mandag den 28. november 2016.

Forvaltningen blev anmodet om, at der forelægges en statussag om udviklingen af tankstationer på Frederiksberg.


Indstilling 21. november 2016, pkt. 373:
By- og Miljøområdet indstiller,

at forslag til lokalplan 186 for detailhandel og boliger på H.C. Ørsteds Vej 25-27 og tillæg 2 til kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

By- og Miljøudvalget, 28. november 2016, pkt. 392:
By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at sikre yderligere støjreducerende tiltag.

Indstilling 28. november 2016, pkt. 392:
By- og Miljøområdet indstiller,

at forslag til lokalplan 186 for detailhandel og boliger på H.C. Ørsteds Vej 25-27 og tillæg 2 til kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Bilag

 

10. Vedtagelse af Kommuneplantillæg 14 til Kommuneplan 2013 for et område til blandede byfunktioner, Nordre Fasanvej 27

Sagsnr.: 01.02.15-P16-1-16

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om Kommuneplantillæg 14 kan endelig godkendes. Kommuneplantillægget ændrer rammeområdets anvendelse fra offentlige formål i form af undervisningsformål til blandede byfunktioner i form af detailhandel, kontor- og serviceerhverv, uddannelsesinstitutioner, caféer og restaurationer samt boliger. Der er indkommet 2 høringssvar i høringsperioden.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at Kommuneplantillæg 14 til Kommuneplan 2013 for et område til blandede byfunktioner, Nordre Fasanvej 27 vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Med den seneste erhvervs-uddannelsesreform ønsker TEC, Technical Education Copenhagen, at forbedre deres undervisningsfacilliteter og forskønne arealet omkring TECs eksisterende bygninger, herunder at etablere et grønt campusstrøg mellem Dalgas Have og Nordre Fasanvej. TEC har solgt ejendommen Nordre Fasanvej 27 for at frigøre midler til de ønskede forbedringer. TECs administration er fraflyttet til Stæhr Johansens Vej 7, og Nordre Fasanvej 27 står tom.

 

Ejendommen ligger meget centralt på Frederiksberg, lige op ad Frederiksberg bymidte og ud mod ét af hovedstrøgene på Frederiksberg - Nordre Fasanvej. Området omkring er et blandet byområde med mange forskellige funktioner som butikker, kontor- og serviceerhverv, uddannelsesinstitutioner, boliger mv. Køber ønsker at indrette og ombygge den eksisterende ejendom med detailhandel i stueetagen, kontor- og serviceerhverv på 1. og 2. sal og evt. med mulighed for at opføre en ekstra etage til boligformål. Kommuneplanens retningslinjer åbner mulighed for detailhandel for hele Nordre Fasanvej på strækningen fra Dronningensvej til Frederiksberg Hospital og igen fra Frederiksberg Hospital og til Hillerødgade. Nærværende kommuneplantillæg sikrer overensstemmelse mellem kommuneplanens rammer og retningslinjer.

 

Kommuneplan 2013's rammer åbner ikke mulighed for de ønskede anvendelser. Kommunalbestyrelsen har imødekommet TEC's anmodning om at udarbejde forslag til kommuneplantillæg, som muliggør detailhandel, kontor- og serviceerhverv samt boliger for ejendommen Nordre Fasanvej 27. Det var TECs ønske i første omgang at igangsætte et kommuneplantillæg, så salget af ejendommen kunne eksekveres. Såfremt tillægget vedtages endeligt skal der herefter udarbejdes en lokalplan for det samlede projekt.

 

Kommuneplantillæg 14 har været i høring fra 13. september til 8. november 2016. Der er indkommet 2 høringssvar, der er resumeret og vurderet i vedlagte høringsnotat. Høringssvarene drejer sig primært om muligheden for yderligere etager samt bolig og butiksformål og overholdelse af bebyggelsesprocent og parkeringsnorm. Herudover er der bl.a. kommentarer om karakteren af byrummene på Stæhr Jonansens Vej og ved Metroopgangen ved Nordre Fasanvej, butiks/bylivssituationen i området, miljøscreeningen, og om at der ikke er afholdt åbent hus. Høringssvarene har ikke ført til anbefaling fra forvaltningen af ændringer i det endelige kommuneplantillæg, da høringssvarene vedrører emner, der ikke ændres med kommuneplantillægget, eller må henvises til eventuel senere lokalplanlægning.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at Kommuneplantillægget kan vedtages, som det er. En ændret anvendelse af ejendommen Nordre Fasanvej 27 til en mere udadvendt funktion med detailhandel i stueetagen vil give et løft til området. De mange forskellige funktioner, de to eksisterende dagligvarebutikker i naboejendommene og den kommende udvikling af området mellem Nordre Fasanvej og Falkoner Allé danner et godt udgangspunkt for etablering af endnu en dagligvarebutik i området.

Kommuneplantillægget giver ejer mulighed for at ombygge indenfor eksisterende bygningsrammer ud fra kommuneplantillæggets ændrede anvendelse (vil evt. ikke kræve lokalplanlægning, men det kræver vurdering af et konkret projekt). Hvis der ønskes nybyggeri med flere etager, kan der efter anmodning udarbejdes ny lokalplan, der forudsætter, at eksisterende bygning nedrives og ny bebyggelse med mindre fodaftryk (fx med varegård og pladsdannelse mod Nordre Fasanvej) opføres med flere etager. Dette for at overholde den maksimale bebyggelsesprocent på 110.

 

Hvis der anmodes om et plangrundlag for et mere omfangsrigt projekt med grundplan som nu og yderligere etager, kan kommunen eventuelt se på det i en større sammenhæng for området fra CBS til Dalgas Have, mellem Stæhr Johansens Vej og Finsensvej. Der skal i en eventuel kommende lokalplanproces arbejdes videre med projektudviklingen herunder arkitektur, det grønne, parkering, varelevering, opholdsarealer mv. og om der evt. er grundlag for et nyt kommuneplantillæg i forhold hertil.  

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, M, K.

JD/RLN

 

11. Endelig vedtagelse af Lokalplan 191 for fritids- og ungdomsklub på Vagtelvej 58 og Tillæg 4 til Kommuneplan 2013

Sagsnr.: 01.02.05-P16-1-17

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslag til Lokalplan 191 og Kommuneplantillæg 4 skal vedtages endeligt. Lokalplanforslaget giver mulighed for at omdanne den eksisterende erhvervsejendom på Vagtelvej 58 til en fritids- og ungdomsklub samt undervisningsformål.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til Kommuneplantillæg 4 vedtages endeligt,

2. at forslag til Lokalplan 191 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 3. oktober 2016 at offentliggøre forslag til Lokalplan 191 og forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2013 i en periode på 8 uger, at der ikke skulle udarbejdes miljøvurdering, og at der skulle afholdes åbent hus.

Forslag til Lokalplan 191 og forslag til Tillæg 4 har været offentliggjort i perioden fra den 18. oktober til den 16. december 2016. Der blev afholdt Åbent Hus den 8. november 2016. Ved mødet deltog ca. 20 borgere. Der blev udtrykt bekymring over bl.a. indbliksgener fra den påtænkte tagterrasse, støjgener fra børnene og ventilationsanlæg, åbningstider og trafik. Opsamling på arrangementet er vedlagt som bilag.

 

I høringsperioden indkom der 12 høringssvar. Heraf var den ene en fællesskrivelse underskrevet af 8 borgere. Flere af disse har også indsendt individuelle høringssvar. Høringssvarene omhandler primært modstand mod, at fritids- og ungdomsklubben skal etableres på Vagtelvej 58, bekymring for støj, indbliksgener fra tagterrassen, trafikgener, åbningstider, adgang til ejendommen uden for åbningstid, Indsigelsesbehandling og de samlede høringssvar er vedlagt som bilag.

 

Forslag til lokalplan

Lokalplanområdet omfatter en enkelt ejendom beliggende på Vagtelvej 58 i Fuglebakkekvarteret. Ejendommen har hidtil været anvendt til erhvervsformål og har hidtil været omfattet af Byplanvedtægt 27, der udlagde områdets anvendelse til boligformål.  

 

Forslag til Lokalplan 191 udlægger ejendommen til offentligt formål i form af fritids- og ungdomsklub samt undervisningsformål. Lokalplanforslaget muliggør indvendig ombygning af den eksisterende bygning på ejendommen, opførelse af enten en multihal eller en multibane samt opførelse af renovationsskur til ejendommens drift. Desuden muliggør lokalplanforslaget, at der kan etableres tagterrasse på dele af den eksisterende bygning på den del, der vender mod Vagtelvej.  

 

Lokalplanforslaget udlægger to zoner til ophold og aktivitet. Zone 1 udlægges som den aktive zone på det areal, der ligger foran institutionsbygningen, og Zone 2 udlægges til stille zone bag institutionsbygningen således, at de nærmest beliggende villabebyggelser skærmes for støj. Lokalplanen fastlægger bestemmelse om, at belægninger og multibane skal bestå af støjdæmpende materialer. En evt. multihal skal støjisoleres. Zone 1 vil være offentligt tilgængelig uden for åbningstid, og Zone 2 vil være aflukket uden for åbningstid.

 

Lokalplanforslaget fastlægger bevaringsbestemmelser for beplantningen langs det sydvestlige skel samt enkeltstående træer på grunden. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om, at hegn mod Vagtelvej syd for ejendommen skal udføres som raftehegn i lighed med områdets karakteristiske hegning.  

 

Lokalplanen udlægger 4 p-pladser inden for lokalplanområdet. Heraf skal mindst én p-plads være en handicap p-plads. Det forventes, at størstedelen af børnene selv vil cykle eller gå til fritids- og ungdomsklubben, og at trafikken derfor ikke forventes at blive øget væsentligt.

 

Forslag til ændringer og justeringer af lokalplanen

På baggrund af de indkomne høringssvar og tekniske overvejelser foreslår forvaltningen, at der i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen foretages følgende ændringer og justeringer af planen:

 

Anvendelse:

- At bestemmelse 3.2 præciseres, således at undervisning kun må være i form af støttefaciliteter for Skolen på Duevej.

 

Støj – og indbliksgener:

- At muligheden for tagterrasse udgår.

- Der tilføjes en bemærkning til bestemmelsen, der forklarer, at multibanen er til boldspil, og der udføres gummibelægning.

- Der tilføjes en bestemmelse om, at der kan etableres støjhegn langs lokalplanområdets afgrænsning, og at støjhegn kun må udformes som enten begrønnet, beklædt med rafter eller pileflet.

- Den maksimale højde på hegn udgår. Det skal sikre, at der kan etableres støjhegn.

- Det uddybes i redegørelsen, at skaterbane enten etableres i multisal inde i bygningen eller i multihal, og således ikke etableres udendørs.

 

Tilgængelighed:

- At det tilføjes til bestemmelse 7.4, at Zone 1 kun må etableres med fast underlag i form af asfalt eller gummibelægning.

 

Adgang uden for åbningstid:

- Der tilføjes en bestemmelse om, at der kan etableres hegn i Zone 1 således, at der er muligt at aflåse arealet uden for åbningstid.

- Det uddybes i redegørelsen, at området ikke er omfattet af Lokalplan 158 om åbning af skoler og institutioners udearealer.

 

Åbningstider:

- Det uddybes i redegørelsen, at åbningstider reguleres af Styrelsesvedtægten for folkeskolerne på Frederiksberg, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen.

 

Tekniske overvejelser:

- At bestemmelse 3.3 præciseres, således at Zone 1 må anvendes til ankomst-, parkering-, opholds- og legeareal.

- At bestemmelse 4.2 justeres således, at stien skal etableres i en bredde på mindst 1 m i stedet for 2,4 m.

- Det tilføjes til bestemmelse 4.4, at ud af de 4 p-pladser, der udlægges kan 2 p-pladser være til busser.

- At bestemmelse 7.3 ændres således, at den maksimale højde på siddemøblet bliver 0,7 i stedet for 0,3 m.

 

Kortjusteringer:  

Kortbilag 1 tilrettes, så der bliver en afstand mellem den eksisterende bygning og byggefelt til multihal på 2,5 m. Der anvises en brandvej fra stikvejen.

 

Forslag til Kommuneplan

Kommuneplantillæg 4 fastsætter anvendelsen til offentligt formål i form af institution samt undervisningsformål. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 55.

Forvaltningen foreslår, at Tillæg 4 til Kommuneplan 2013 vedtages uændret.

 

Lovgrundlag

Planloven.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at planerne understøtter Frederiksbergstrategiens mål om livskvalitet i hverdagen ved at skabe god og udfordrende rammer for børns trivsel, udvikling og sundhed i daginstitutioner, skoler og kultur- og fritidstilbud. Samtidig vurderer forvaltningen, at de bekymringer, der kommer til udtryk i høringssvarene, imødegås med vedtagelsen af de foreslåede ændringer.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, M, K

JD/MCF

 

12. Poul Møllers Vej 8 - Dispensation til garage

Sagsnr.: 02.34.04-P19-40-16

Resumé

Ejer af ejendommen Poul Møllers Vej 8 ønsker at opføre en ny garage og redskabsrum. Udvalget skal tage stilling til det ansøgte, idet det ansøgte kræver dispensation fra bevarende lokalplan.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller:

1. at der dispenseres til den ønskede garage og redskabsrum,

2. at By- og Miljøområdet fremover bemyndiges til at træffe afgørelser i ansøgninger om dispensation fra Lokalplan 106, afsnit 4.5. 

Sagsfremstilling

Projektet går ud på at nedrive eksisterende garage på 36 m2 og opføre ny garage på 26 m2 med redskabsskur med samme beliggenhed og højde som eksisterende garage. Den eksisterende garage, der flugter med enfamiliehusets beliggenhed ca. 5 meter fra skel, er opført før lokalplanens vedtagelse i 1999. Den ny garage ønskes opført med fladt tag og beklædt med lodrette rafter. Ansøgningen omhandler ikke etablering af nyt raftehegn. Det eksisterende raftehegn står i dag med vandrette rafter.

 

Der er andre småbygninger på Poul Møllers Vej, som alle vurderes at være opført, før lokalplanen blev vedtaget.

 

Ansøgningen har været sendt i naboorientering, og der er kommet et høringssvar fra nabo, der ikke har bemærkninger til byggesagen.

 

Lovgivningen

Ejendommen er omfattet af bevarende Lokalplan 106, afsnit 4.5 om at: "Udhuse, garager og carporte må ikke opføres uden kommunalbestyrelsens tilladelse." Denne bestemmelse, som kaldes en kompetencenorm, skal fortolkes således, at udhuse, garager og carporte, ikke må opføres uden Kommunalbestyrelsens tilladelse.

 

Kommuneplan 2013, Bevaring af villaområder (s.13): "I lokalplaner for villaområder skal sikres: ...at carporte og garager trækkes 5 m tilbage fra fortovslinjen."

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at den ansøgte garage og redskabsrum vil fremstå tilbagetrukket fra vej som anonym arkitektur i samme materiale som raftehegnet omkring ejendommen, så længe dette måtte bestå.

Forvaltningen foreslår, at udvalget beslutter, at der skal dispenseres fra lokalplanen, så den ansøgte garage og redskabsskur kan opføres.

Forvaltningen foreslår endvidere, at udvalget giver forvaltningen bemyndigelsen til at behandle dispensationssager efter Lokalplan 106, afsnit 4.5, idet disse omhandler småbygninger. Såfremt der fremkommer væsentlige høringssvar, skal sagerne stadig forelægges udvalget.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget

PBM/PS

 

13. Høringssvar til Region Hovedstadens udkast til offentlig indsats i 2017 og kommende år på jordforureningsområdet

Sagsnr.: 09.08.00-G00-45-16

Resumé

Udvalget skal tage stilling til udkast til høringssvar til Region Hovedstaden vedr. forslag til den offentlige indsats for 2017 og kommende år på jordforureningsområdet. Regionens forslag til indsatser følger den vedtagne strategi for 2014 og prioriterer derfor fortsat ikke indsatser i Frederiksberg Kommune eller indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S. I høringssvaret gives der udtryk for, at Frederiksberg Kommune er uenig i regionens prioritering, og regionen opfordres derfor til at ændre strategi således, at den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats øges i Frederiksberg Kommune og indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S.  

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at vedlagte høringssvar til Region Hovedstadens offentlige indsats på jordforureningsområdet for 2017 og nærmeste år godkendes.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden varetager den offentligt finansierede opgave med kortlægning, undersøgelse og oprensning af jord og grundvandsforurening, som kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og miljø, herunder indeklima i boliger og grundvand.

Regionens prioritering af indsatser for 2017 er udarbejdet i overensstemmelse med den i 2014 vedtagne strategi ”Vejen til ren jord og rent vand”. Strategien medfører en intensivering af den grundvandsbeskyttende indsats, med fokus på, indenfor en 10 årig periode, at sikre de områder, hvor 80 % af drikkevandet i regionen indvindes. Der er i strategien opstillet en række kriterier for udpegning af indvindingsområder, hvor Regionen vil foretage en fokuseret indsats.

Frederiksberg Vand A/S indvinder årligt 2,5 mio. m3 grundvand til drikkevandsproduktion. Indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S opfylder imidlertid ikke kriterierne for regionens indsats. På denne baggrund planlægger regionen ikke at iværksætte grundvandsbeskyttende indsatser på Frederiksberg i 2017 og nærmeste år.

Frederiksberg Kommune er grundlæggende uenig i Regionens vedtagne strategi ”Vejen til ren jord og rent vand”. På denne baggrund har Frederiksberg og Københavns Kommuner i 2016 taget initiativ til en politisk drøftelse af strategiens betydning for den offentlige indsats på Frederiksberg og i København. Formålet med dette er, trods regionens strategi, at sikre fokus på gennemførelse af offentlige indsatser indenfor jordforureningsområdet, herunder grundvandsbeskyttelse, i Frederiksberg og Københavns Kommuner i strategiperioden. Der blev i juni 2016 afholdt møde på politisk niveau med deltagere fra henholdsvis Frederiksberg og Københavns Kommuner samt Regionen. På mødet blev det aftalt at samarbejde omkring følgende emner:

  • Analyse af udviklingen af indholdet af miljøfremmede stoffer i Frederiksberg Vandforsynings indvindingsboringer og de tekniske og økonomiske udfordringer i forhold til denne udvikling.
  • Dialog og samarbejde om planlægningen og rækkefølgen af regionens kortlægningsindsats på Frederiksberg og i København, når Region Hovedstaden når frem til de systematiske kortlægningsaktiviteter i kommunerne efter 2017.
  • En afdækning af mulighederne for at indgå et samarbejde om fælles innovationsprojekter.

Der igangsættes således ikke konkrete oprensninger eller undersøgelser som følge af mødet på politisk niveau. Derimod igangsættes arbejdsgrupper, der har til formål af afklare, om der på kort sigt er områder, hvor det er muligt at øge samarbejdet mellem region og kommune samt på længere sigt målrette en evt. kommende offentlig indsats.

Regionens planlagte indsats i 2017 og kommende år på Frederiksberg
Frederiksberg Kommune har modtaget Region Hovedstadens oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet for 2017 og nærmeste år. Af oversigten fremgår det, at der i 2017 i alt forventes afsat 143 mio. kr. til indsatsen på jordforureningsområdet i regionen.

Regionen planlægger at fortsætte driften af de 5 afværgeanlæg på Frederiksberg. Heraf afværger de fire anlæg i forhold til grundvandsforurening og ét anlæg i forhold til indeklima i en boligejendom. Alle anlæg er overdraget til Regionen ved kommunalreformen.

Regionen planlægger at udføre supplerende undersøgelse på én lokalitet på Frederiksberg med det formål at afklare, om forureningen udgør en risiko for indeklimaet i ejendommen.

Høringssvar til regionen
I udkast til høringssvar til regionen fremgår det, at Frederiksberg Kommune er uenig i prioriteringen af indsatser for 2017 og kommende år. Det argumenteres, at indsatsen på Frederiksberg bør opprioriteres, blandt andet begrundet i den betydelige indvinding af grundvand i indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S. Derfor opfordres Regionen til, senest i forbindelse med næste strategiperiode (2024), at ændre strategien på området, så indsatser på Frederiksberg og i indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S prioriteres.

Frederiksberg Kommune har vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for 2014-2018, som indeholder en strategi med forebyggende, opsøgende, overvågende og afværgende indsatser. Region Hovedstaden varetager den offentlige indsats i forhold til kortlægning, undersøgelse og oprensning af forurening, der udgør hovedparten af indsatsplanens indsatser. Det er derfor Regionen, der er den væsentligste aktør i forhold til beskyttelse af grundvandsressourcen og arealanvendelsen på Frederiksberg. Derudover udfører Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning selv en mindre del af indsatserne.

Regionen har, som det fremgår, ikke prioriteret nye grundvandsbeskyttende indsatser på Frederiksberg i 2017 og kommende år. 

By- og Miljøområdets vurdering 
By- og Miljøområdet vurderer, at det er vigtigt for den fremtidige vandindvinding i byen og for menneskers sundhed, at Regionen, senest i forbindelse med næste strategiperiode i 2024, ændrer strategien for grundvandsbeskyttelse, og at der fremover også prioriteres indsatser på jordforureningsområdet i byområderne, herunder på Frederiksberg, som er tætbefolket, og har en stor vandindvinding, og er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser.

På denne baggrund opfordres Regionen i høringssvaret, ligesom foregående år, til at opprioritere og øge indsatsen på Frederiksberg og i indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S.

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget

JBS/AS

 

14. Vand- og spildevandstakster 2017

Sagsnr.: 13.00.00-P24-1-16

Resumé

Bestyrelserne i Frederiksberg Kloak og Frederiksberg Vand A/S har den 8. december 2016 godkendt prisbladene for vand- og spildevandstaksterne 2017. Kommunalbestyrelsen skal efterfølgende foretage en legalitetsgodkendelse af taksterne. Dvs. godkende, at prisbladet er fastsat i overensstemmelse med de gældende regler og administrative retningslinjer, der forefindes for området (vandsektorloven etc.).

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,

at Frederiksberg Forsynings forslag til prisblade for vand- og vandafledningsafgift 2017 godkendes.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Forsyning har 16. december 2016, på vegne af bestyrelserne for Frederiksberg Vand A/S og Frederiksberg Kloak A/S, fremsendt prisblade for vand- og vandafledningsafgift  2017 med henblik på Kommunalbestyrelsens godkendelse. Godkendelsen sker i henhold til vandforsyningslovens § 53 og betalingslovens § 3 stk. 1. Kommunalbestyrelsens godkendelse er alene en legalitetsgodkendelse  - dvs. Kommunalbestyrelsen skal godkende, at takstbladet er i overensstemmelse med gældende regler og administrative bestemmelser (vandsektorloven og vand- og spildevandslovgivningen.). Det er således ikke prisen, der skal godkendes. Denne godkendes af Bestyrelserne for Frederiksberg Vand A/S og Frederiksberg Kloak A/S, hvilket skete den 8. december 2016.  

En legalitetsgodkendelse omfatter kontrol af, at priserne er fastsat i overensstemmelse med det af Forsyningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen fastsatte prisloft. Derudover skal det dokumenteres, at de opkrævede udgifter er sket efter ”hvile i sig selv princippet”, dvs. at indtægter og udgifter over en vis tid modsvarer hinanden. Endelig skal det sikres, at evt. nyere lovgivning er integreret i prisbladet.  

Den økonomiske ramme for Frederiksberg Vand A/S er modtaget fra Forsyningssekretariatet den 15. december 2016. For Frederiksberg Kloak A/S er modtaget et foreløbigt udkast fra Forsyningssekretariatet 15. november 2016. Den endelig afgørelse vedr. kloak forventes først modtaget, når afklaring vedr. medfinansieringsprojekter foreligger.

For vand er udmeldt 2-årige rammer for 2017 og 2018. For kloak er det en 1-årig ramme for 2017.

Priserne er, ud fra de økonomiske rammer, beregnet til følgende for 2017, ekskl. moms og afgifter:

Frederiksberg Vand A/S:         8,86 kr. pr. m3.

Frederiksberg Kloak A/S:       12,71 kr. pr. m3.

For vandprisen betyder det et fald fra 9,18 kr. pr. m3 til 8,86 kr. pr. m3. Abonnementsbetalingen foreslås fastsat uændret i forhold til 2016.

For prisen på vandafledning betyder det en stigning fra 9,51 kr. pr. m3 til 12,71 kr. pr. m3.

Den totale pris for vand og kloak, inkl. afgifter og moms, vil i 2017 udgøre 34,78 kr., hvor den i 2016 udgjorde 31,53 kr. - en stigning på 3,60 kr., i alt 11,6 %.

I 2013 er der lovmæssigt indført en trappemodel for vandafledning. Ved forbrug over 500 m3 og under 20.000 m3 skal der i 2017 gives en rabat på 16 % af basistaksten, svarende til en takst på 10,67 kr. pr. m3 og for forbrug over 20.000 m3 skal der gives en rabat på 48 % af basistaksten, svarende til en takst på 6,61 kr. pr. m3. Da rabatten hvert år øges, betyder det, at prisen på vandafledningsafgiften stiger.

Sammensætning af økonomisk ramme
Den økonomiske ramme er fastlagt på baggrund af data indmeldt af det enkelte vandselskab. Disse indgår herefter i en beregningsmetode, hvor hovedelementerne er følgende:

Driftsomkostninger
Udgangspunktet for 2017 er fastlagt ved at opgøre vandselskabets gennemsnitlige driftsomkostninger i 2013-2015, korrigeret for en række faktorer. Det regulerede omkostningstal er herefter prisfremskrevet til 2017, men reduceret med et generelt samt et individuelt effektiviseringskrav.

Tillæg for investeringer
Selskabet gives mulighed for at opkræve et beløb baseret på de historiske investeringer, der er opgjort i den regulatoriske åbningsbalance pr. 1. januar 2010. Hertil kommer tillæg for gennemførte investeringer i perioden 2010 til 2015.

For at alle investeringer i Frederiksberg Kloak A/S kan gennemføres, er det en forudsætning, at Forsyningssekretariatet godkender en del af investeringerne - i alt 38,1 mio. kr., som tillægsberettigede under det såkaldte marts-tillæg. Anlæg, der er påbegyndt den 1. marts 2016 og som færdiggøres inden ultimo 2019, kan holdes uden for selskabets økonomiske ramme og dermed opnå et særligt anlægstillæg. Selskabet forventes tidligst at få en bekræftelse herpå i starten af det nye år. En godkendelse af investeringerne omfattet af marts-tillægget vil ikke påvirke den foreslåede pris for 2017, prisen vil tidligst blive påvirket i 2018 og frem efter.

Ikke påvirkelige omkostninger
T
illægget vedrører selskabets faktiske omkostninger til f.eks. køb af vand, henholdsvis betaling til Biofos. Der er tale om omkostninger, som ligger uden for selskabets kontrol. I omkostningerne i vand indgår også vandafgiften.

Medfinansiering af klimatilpasningsprojekter
Effekten af medfinansieringsprojekter, der igangsættes efter 2016, er ikke medtaget i prisen for 2017, idet der er uvisheder omkring håndtering af disse projekter jf. den nye lovgivning. Godkendelse af de medfinansieringsprojekter, der igangsættes i 2017, vil blive forelagt på et kommende bestyrelsesmøde, så snart der er klarhed over fortolkning af reglerne. I prisen for 2017 indgår tidligere godkendte medfinansieringsprojekter med 6 mio. kr.

Over-/underdækning
En overdækning kan karakteriseres som en forudbetaling, der vil blive trukket fra i priserne de efterfølgende år. En underdækning kan karakteriseres som en manglende opkrævning, der vil blive indregnet i priserne i efterfølgende år.

Vedr. Frederiksberg Vand A/S er der i prisen indregnet en overdækning for 2015 på i alt 8,5 mio. kr. Der er yderligere beregnet en overdækning for 2017 på 0,6 mio. kr., som forventes indregnet i priserne for 2018 og 2019 og derfor udgår af omsætningen i 2017.

Vedr. Frederiksberg Kloak A/S har Forsyningssekretariatet godkendt en ændring af indregningen af den historiske overdækning, som ultimo 2010 blev opgjort til 198 mio. kr. og qua beløbets størrelse, skulle tilbageføres til kunderne over en periode på 10 år fra 2011 og frem til 2020 - med i alt 19,8 mio. kr. årligt.

Frederiksberg Kloak A/S har fået godkendt, at indregningen af den historiske overdækning i den økonomiske ramme for 2017 kan øges fra 19,8 mio. kr. til 39,6 mio. kr., således at tilbagebetalingen af den historiske overdækning reduceres med ét år.

Ønsket om hurtigere tilbagebetaling af den historiske overdækning til forbrugerne end planlagt, skyldes ønsket om at reducere en voldsom stigning i prisen som forbrugerne ville opleve i 2017, hvilket med en øget indregning af overdækningen nu kan reduceres, således at forbrugerne vil opleve en mere jævn stigning i prisen.

For at sikre balance i prisen har Frederiksberg Kloak A/S ikke udnyttet den fulde økonomiske ramme for de ikke-påvirkelige omkostninger således, at der derfor kun indregnes de forventede faktiske omkostninger. Og derved undgå, at der opstår en overdækning, der påvirker prisen i 2019. Forskellen hertil er på 6,2 mio. kr.

Hertil kommer en underdækning fra 2015 på 12,6 mio. kr., som indregnes i prisen for 2017. Dette betyder, at der i alt i 2017 indregnes en reduktion på 21,3 mio. kr.  

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at prisfastsættelsen af vand- og spildevandstakster for 2017 er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning og administrative principper, og skal således anbefale, at prisbladene godkendes.

Økonomi

Ingen

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, M, K.

PJ/ML

 

15. Status og bevilling - medborgercenter Nordens Plads

Sagsnr.: 82.06.00-P20-9-15

Resumé

Der har igennem en årrække været arbejdet på etablering af et medborgercenter på Nordens Plads med afsæt i det nuværende bibliotek i Domus Vista. Der er i 2015/2016 udviklet et perspektivrigt byggeprogram for medborgercenteret, som er vedlagt sagen som bilag. I sagen redegøres kort for indholdet af byggeprogrammet - ligesom der skal træffes beslutning om de bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Serviceområdet  og By- og Miljøområdet indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget,

1. at byggeprogrammet tages til orientering, og

2. at der anlægsbevilges 1,620 mio. kr. af det resterende afsatte rådighedsbeløb under Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Serviceområdet og By- og Miljøområdet indstiller til By- og Miljøudvalget,

1. at der fremrykkes rådighedsbeløb på 1,335 mio. kr. fra 2018 til 2017 vedr. Områdefornyelsens midler, idet der kan anvises anlægsramme i 2017 under Kultur- og Fritidsudvalgets fra projektet til etablering af nye kunstgræsbaner på Jens Jessens Vej,

2. at de overskydne 500.000 kr. af Områdefornyelsens midler til medborgercenterprojektet disponeres på ny i regi af områdefornyelsens projektportefølje,  idet der forelægges en særskilt sag herom.  

Sagsfremstilling

Der har igennem en årrække været arbejdet på etablering af et medborgercenter på Nordens plads med afsæt i det nuværende bibliotek i Domus Vista. Budgetmæssigt indgår medborgercenteret første gang i Budget 2013. I budgetforliget for 2013 fremgår det: ”For at understøtte udviklingen af by- og boligkvaliteten på Nordens Plads og sikre høj kvalitet er der i 2013 afsat 2 mio. kr. til at etablere et Community Center i tilknytning til biblioteket. Centeret skal være dynamoen i en aktiv dialog mellem borgerne, det lokale erhvervsliv og kommunen, hvor kulturelle og sociale arrangementer er med til at skabe fællesskab for alle generationer om udviklingen af det levende byområde”.

 

Umiddelbart efter budgetvedtagelsen for 2013 blev igangsat en proces på tværs af de relevante fagområder mhp. at konceptudvikle medborgercenteret. Der blev den baggrund udarbejdet en rapport. Ifm. med budgetforliget for 2015 blev afsat driftsmidler til realisering af et medborgercenter - ligesom det blev besluttet, at tilføre supplerende anlægsmidler fra områdefornyelsen under By- og Miljøudvalget.

 

Der er i 2015/2016 udviklet vedhæftede byggeprogram for medborgercenteret. Biblioteket har stået i spidsen for udviklingen af programmet i tæt samarbejde med bl.a. områdefornyelsen, Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og såvel intern som ekstern byggerådgivning. Funktionsprogrammet er vedlagt som bilag til indstillingen, idet det dog bemærkes, at tidsplanen er blevet forskudt ift. det skitserede pga. tidspuntet for indgåelse af lejeaftalen, jf. nedenfor. Ligeledes er der sket en central udskiftning af bemandingen - vigtigt er det her at nævne, at der er ansat en daglig leder af medborgercenteret. Aktuelt varetager han ledelsen af biblioteket i Domus Vista.

 

Udviklingen af medborgercenteret skal tage udgangspunkt i de nuværende biblioteksfunktioner og aktiviteter. Centeret skal således bygge videre på eksisterende kvaliteter i kvarteret så som frivillighed og "landsbykultur", ligesom det skal skabe rammer om både fysisk udfoldelse og borgerdrevne aktiviteter. Derfor skal centeret rumme og facilitere en bred vifte af kulturelle, sociale og kommunale aktiviteter. Som en aktiv del af Domus Vista Centret og byrummene omkring skal medborgercenteret skabe liv i lokalområdet og fungere som en drivkraft for medborger- og kulturtilbud i området. Det er derfor ønsket, at der skabes en attraktiv adgang til medborgercenteret med god tilgængelighed fra både Domus Vista Centret og de omgivende byrum.

 

Medborgercenteret skal kunne rumme kommunens indsatser i kvarteret, dvs. bibliotek, områdefornyelse og indsatserne for integration, sundhed, børn, ældre, undervisning, medborgerskab etc. samt de frivillige foreninger og klubber.

 

Visionen for medborgercenteret er følgende: Medborgercenteret arbejder for at give borgerne i området de bedste rammer for at involvere sig i eget og andres liv.

 

Denne vision skal understøttes af fire følgende pejlemærker:

  • Mangfoldighed (Medborgercenteret har plads til alle)
  • Frivillighed (Medborgercenteret understøtter aktivt medborgerskab)
  • Det kulturelle (Medborgercenteret arbejder ud fra et bredt kulturbegreb)
  • Det nære (Medborgercenteret arbejder på at bringe (kommunale) tilbud til området.

 

Derudover har projektet til opgave:

  • At sikre forankring af relevante områdefornyelsesaktiviteter
  • At sikre Medborgercenteret som et tværfagligt projekt med fremskudte aktiviteter fra SSA, biblioteksfunktioner, boligsociale områdefornyelsesaktiviteter samt en prioritering mellem disse, hvis nødvendigt
  • At sikre samarbejds- og snitflader til innovationsprojektet på Betty Nansens Allé
  • At sikre, at borgerne og øvrige aktører i området er inddraget i processen.
  • At sikre programmering af lokaler på baggrund af ovenstående konkretisering
  • At komme med forslag til fremtidige samarbejdsmåder, aktørerne i mellem med forankring i Medborgercenteret

 

I programmet er der givet meget konkrete eksempler på aktiviteterne i medborgercenteret.

 

Økonomi:

I forbindelse med budgetforliget for 2015 blev der afsat de forventede driftsmidler til etablering af et medborgercenter - ligesom det blev besluttet at samtænke den eksisterende anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. med midler fra områdefornyelsen. Konkret blev der afsat 1,1 mio. kr. i årligt i driftsmidler udover budgettet til det eksisterende bibliotek. Samtidig blev det besluttet, at anlægsbudget fra områdefornyelsen under By- og Miljøudvalget på samlet 3,5 mio. kr. skulle medfinansiere etableringen af medborgercenteret - rådighedsbeløbet blev bevilget den 17. juni 2013. I alt var der med denne beslutning således afsat et anlægsbudget på 5,5 mio. kr. til etableringen af medborgercenteret.

 

I marts/april 2015 blev forelagt en sag for de relevante fagudvalg og Magistraten, hvor det blev taget til efterretning, at ejeren KFI Erhvervsdrivende Fond ikke længere ønskede at sælge areal til medborgercenteret, men i stedet gerne ville udleje et areal i stueetagen af Domus Vista. Alt andet lige betød ændringen en øget driftsudgift ift. det forudsatte ved budgetforliget for 2015. Der blev peget på en potentiel årlig merudgift på 500.000 kr., med forbehold for at det præcise lejeniveau og areal afventede indgåelsen af en lejekontrakt. Ligeledes var det reelle anlægsbehov ift. det afsatte budget usikkert som følge af de nye forudsætninger og givet at der ikke forelå en lejekontrakt og på daværende tidspunkt ikke var udarbejdet et funktionsprogram. Umiddelbart blev estimeret et mindrebehov for anlægsbudget på 300.000 kr. På baggrund af usikkerhederne besluttede Magistraten på mødet den 13. april 2015, at det yderligere budgetbehov til medborgercenteret skulle indgå i budgetdrøftelserne.

 

Det er imidlertid først i november 2016, at der forelå en lejeaftale på et areal på 500 m2, som blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 5. december 2016. Sammen med det udarbejdede funktionsprogram giver lejeaftalen et overblik over budgetbehovet vedr. etableringen af medborgercenteret. Det opgjorte budgetbehov er 5,0 mio. kr., som skal holdes op mod det afsatte budget på 5,5 mio. kr., jf. økonomiafsnittet nedenfor.

 

Årsagen til, at der fortsat er behov for at anvende 5,0 mio. kr. til anlægget efter ændringen fra eje til leje er, at overslaget i juni 2014 hvilede på nogel forudsætninger, der har vist sig ikke at holde – bl.a.:

  • At arealudvidelsen skulle ske med afsæt i det nuværende bibliotek, hvorfor der kun var behov for gennemgribende at renovere ekstra 150 nye m2 – mens de nuværende 300 m2 i det nuværende bibliotek kun skulle have en lettere renovering
  • At  købet af de ekstra 150 m2 dengang skulle ses i sammenhæng med Socialområdets planer om køb af førstesalen
  • At m2-prisen til renovering den gang blev sat for lav – bl.a. har det vist sig at IT, CTS mv. udgør en betydelig merudgift

 

I lejeaftalen er der lagt op til, at udlejer, KFI Erhvervsdrivende Fond, foretager basisindretning af lejemålet, herunder opsætning af skillevægge, tekniske installationer mv. Dette arbejde forventes færdigt den 1. april 2017, idet udlejer igangsætter arbejdet efter endelig godkendelse af lejekontrakten. Efter overtagelsen af lejemålet skal lejer forestå færdigaptering af lejemålet. Medborgercenteret forventes herefter at kunne åbne efter sommerferien 2017.

 

Det indgår som en del af aftalen, at kommunens lejemål af biblioteket i Domus Vista ophører 2 måneder efter, at udlejer har afleveret Medborgercenteret for den endelig indretning. Dette forventes således at være fra juni måned. Det vil blive tilstræbt at optimere perioden, hvor lejemålet færdigapteres mhp. at minimere den samlede lukkeperiode, men det er givet, at der i en kort periode ikke vil være tale om et bibliotekstilbud på Nordens Plads. Biblioteket Frederiksberg vil se på muligheden for alligevel at agere i området - fx ved pop-up-arrangementer og medborgeraktiviteter.

Økonomi

Det er vurderingen, at  færdigaptering og indretning af lejemålet kan ske til 5,0 mio. kr. - dvs. 500.000 kr. lavere end de afsatte 5,5 mio. kr.

 

 

 Nedenfor er vist det opgjorte behov ift. det afsatte anlægsbudget:  

*Anlægsbudgettet vedr. Områdefornyelse ligger i 2018.

 

Der anlægsbevilges 1,620 mio. kr. af det resterende afsatte rådighedsbeløb under Kultur- og Fritidsudvalget.

 

I forhold til Områdefornyelsen under By- og Miljøudvalget er der anlægsbevilget i alt 3,5 mio. kr. til medborgercenteret - heraf 1,665 mio. kr. i 2017 og 1,835 mio. kr. i 2018.

 

Der vil imidlertid kun være behov for at anvende 3,0 mio. kr. af de afsatte 3,5 mio. kr. - dog skal de 3,0 mio. kr. anvendes i 2017. Derfor er der behov for en fremrykning af rådighedsbeløb på 1,335  mio. kr. fra 2018 til 2017. Fremrykningen af de 1,335 mio. kr. fra 2018 til 2017 kan ske med anvisning af anlægsramme fra Kultur- og Fritidsudvalgets budget, hvor der vil være behov for at skubbe anlægsmidler fra 2017 til 2018 vedr. kunstgræsbaneprojektet på Jens Jessens Vej. Der vil blive forelagt en særskilt sag herom i februar 2016.

 

Det forventede mindreforbrug på 500.000 kr. kan disponeres på Områdefornyelsens budget i 2018 - dette kunne eksempelvis være til udearealerne i området. Der forelægges en særskilt sag herom.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget, By- og Miljøudvalget, Magistraten og Kommunelbestyrelsen.

 


Lukkede dagsordenspunkter

 

16. Udbud af kontrakt om udførelse af rottebekæmpelse

Lukket - 88.12.00-G01-10-16