Magistraten - Dagsorden
Dagsorden
til
mødet i Magistraten
den 6. februar 2017 kl. 17:00
i Udvalgsværelse 1

Magistraten - Dagsorden


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

Åbne dagsordenspunkter

51. Meddelelser fra borgmesteren

Sagsnr.: 00.22.00-P35-4-16

 

52. Erhvervshandlingskatalog 2017

Sagsnr.: 24.00.00-G00-2-16

Resumé

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til et nyt erhvervshandlingskatalog for 2017. Der er i erhvervshandlingskataloget fokus på nye initiativer til at styrke servicekulturen i sammenhæng med et fortsat fokus på rammevilkårene for virksomhederne i Frederiksberg Kommune. Yderligere er turisme og Greater Copenhagen samarbejdet i centrum under fokusområderne destination i hovedstaden og vidensbyen.

 

Magistraten udsatte den 16. januar 2017 sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at godkende erhvervshandlingskataloget for 2017.

Sagsfremstilling

Erhvervshandlingskataloget er den årlige udmøntning af Frederiksberg Kommunes Erhvervsstrategi 2014-2017. Ambitionen med erhvervshandlingskataloget er at sætte retning for den konkrete udmøntning af strategien og give et overblik over de erhvervsrettede initiativer og aktiviteter i Frederiksberg Kommune. I det nye år går processen med at udarbejde en ny erhvervsstrategi for 2018-21 i gang, som også Kommunalbestyrelsen vil skulle behandle (bl.a. på det kommende temamøde herom).

 

Erhvervshandlingskataloget bygger videre på erhvervsstrategiens opbygning. Der er således en række fokusområder i erhvervshandlingskataloget, som følger erhvervsstrategiens fokusområder nemlig følgende: Iværksætteri, internationalisering, vidensbyen, destination i hovedstaden, kommunens servicekultur og kommunale rammevilkår. Under hvert fokusområde er hovedinitiativerne beskrevet, dvs. de projekter, hvis projektindhold bidrager til en ny udvikling, eller indeholder et direkte erhvervsfremmeelement. Dertil kommer en række aktiviteter, som enten har et mindre direkte erhvervsfremmeelement, eller er driftorienterede opgaver.

 

Erhvervshandlingskataloget bygger således videre på det arbejde, der påbegyndtes sidste år, hvor der under hovedinitiativer var fokus på større projekter med et direkte erhvervsfremmemæssigt/erhvervsudviklingsmæssigt sigte.

 

I erhvervshandlingskataloget i år er der, ligesom sidste år, især fokus på at styrke servicekulturen og rammevilkårene for virksomhederne, jf. de to årlige erhvervsklimaundersøgelser fra Dansk Byggeri og Dansk Industri. Derudover er der øget fokus på turismeindsatsen under fokusområdet destination i hovedstaden og yderligere på Greater Copenhagen samarbejdet under fokusområdet vidensbyen.

 

Forslag til erhvervshandlingskataloget for 2017 har været behandlet i Frederiksberg Erhvervsråd på mødet den 2. november 2016 og mødet den 8. december 2016, hvorefter sagen er blevet oversendt til behandling i Magistraten.

Økonomi

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af erhvervshandlingskataloget for 2017.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 6. februar 2017.

Historik

Indstilling 16. januar 2017, pkt. 11:

Forvaltningen indstiller, at godkende erhvervshandlingskataloget for 2017.

 

Magistraten, 16. januar 2017, pkt. 11:

Magistraten udsatte sagen. 

 

53. Forslag til udmøntning af turismepulje

Sagsnr.: 24.05.00-G01-1-17

Resumé

Kommunalbestyrelsen har ved vedtagelsen af budget 2017 afsat en pulje på 0,2 mio. kr. i 2017 og 2018 til turismeaktiviteter, som udmøntes i samarbejde med byens aktører. Forslaget til udmøntning har været drøftet i Erhvervsrådet.

 

Magistraten udsatte den 16. januar 2017 sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at turismepuljen for 2017 på 200.000 kr. udmøntes med følgende fordeling:

 

1) 75.000 kr. til at styrke Visitfrederiksberg.dk i regi af Frederiksberg Erhverv.

 

2) 50.000 kr. til at tiltrække kulturturister til Frederiksberg.

 

3) 75.000 kr. til digitale annoncering for Frederiksberg som destination.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har ved vedtagelsen af budget 2017 afsat en pulje på 0,2 mio. kr. i 2017 og 2018 til turismeaktiviteter, som udmøntes i samarbejde med byens aktører.

 

Afsættet for turismepuljen er at understøtte Frederiksberg som destination og brande Frederiksberg overfor forskellige målgrupper i bestræbelserne på at trække større omsætning til byen. Nedenstående forslag til udmøntning af turismepuljen har været drøftet i Erhvervsrådet, som besluttede at oversende nedenstående udmøntningsforslag til Magistratens behandling.

 

Forslaget består af følgende elementer:

 

1. Der bruges 75.000 kr. til at styrke VisitFrederiksberg.dk i regi af Frederiksberg Erhverv, som f.eks. vil forbedre VisitFrederiksberg.dks aktualitet og sammenhæng til byens kulturaktører. Frederiksberg Erhverv og forvaltningen drøfter desuden muligheden for at hjælpes ad med udviklingen og driften af VisitFrederiksberg.dk. Dette sker primært via en opkobling på Instagram, da en troværdig tilstedeværelse på de sociale medier (og på andre digitale platforme) forudsætter en daglig redaktionel indsats. Denne indsats skal tage højde for de begrænsninger, som Frederiksberg Kommune er underlagt i forhold til kommunalfuldmagten, så den ikke bliver konkurrenceforvridende. Samarbejdet vil således bidrage med en praktisk ressource til Frederiksberg Erhverv, som ligger udover turismepuljen.

 

2. Der bruges 50.000 kr. til at tiltrække kulturturister til Frederiksberg. Kulturturisme er et marked i stor vækst, og kulturturister bruger typisk flere penge end andre typer turister. Samtidig har Frederiksberg en god profil i forhold til at tiltrække netop den type turister. Wonderful Copenhagen har i 2017 et særligt fokus på kulturturismen, og Frederiksberg kan deltage gennem medfinansiering af et samarbejdsprojekt, som tager afsæt i en fyrtårnsdestination.

 

I 2017 har Cisternerne en udstilling med den verdensberømte japanske arkitekt Sambuichi, der netop kan tiltrække den ønskede type turister. Udstillingen nyder i forvejen bevågenhed i Wonderful Copenhagen og er et oplagt afsæt for et tættere samarbejde. Timingen er god, og derfor foreslår forvaltningen, at projektet støttes via turismepuljen. Forudsætningen er, at projektet tilrettelægges, så det bidrager konkret til, at byens detailhandel, restaurationer og øvrige museer får gavn af de mange flere kulturturister, som i 2017 vil gæste Cisternerne. Samarbejdet med Wonderful Copenhagen sikrer projektet en gearing i form af deres ressourcer og ekspertviden samt eksponering og adgang til deres øvrige platforme. Endvidere vil Frederiksberg Erhverv blive inddraget i arbejdet.

 

3. Der bruges 75.000 kr. til digital annoncering med fokus på overnatning i samarbejde med Frederiksberg Erhverv. Frederiksberg Kommune kan ikke reklamere direkte for en privat portal som Airbnb, som har været en del af de indledende drøftelser i Erhvervsrådet. Årsagen er, at det ville være konkurrenceforvridende i forhold til øvrige overnatningstilbud på Frederiksberg.

 

Men det er forvaltningens vurdering efter samråd med mediepartnere, at det er muligt at reklamere for Frederiksberg på de relevante digitale kanaler, hvis annoncerne f.eks. ledes hen på Visitfrederiksberg.dk. Googler en turist for eksempel efter Airbnb overnatninger i København, kunne der vises en annonce, som leder hen til tilbuddene på Visitfrederiksberg.dk. En sådan kampagne vil blive afstemt med byens aktører og bl.a. bygge videre på de første erfaringer, som Frederiksberg Erhverv har gjort sig med digitale annoncer.

 

Annoncerne og metoden udvikles i samarbejde med erhvervs- og kommunikationsteamet i Frederiksberg Kommune. Dermed bidrager Frederiksberg Kommunes ressourcer også til at mindske de direkte praktiske omkostninger ved opgaven.

 

Ultimo 2017 skal der tages stilling til, hvordan puljen udmøntes i 2018. Forvaltningen vil udarbejde en indstilling om udmøntning af puljen efter en ny drøftelse i Erhvervsrådet. I denne drøftelse vil de første erfaringer om udmøntningen af turismepuljen i 2017 også kunne indgå.

Økonomi

Udmøntningen af turismepuljen i 2017 på i alt 200.000 kr. har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 6. februar 2017.

Historik

Indstilling 16. januar 2017, pkt. 12:

Forvaltningen indstiller, at turismepuljen for 2017 på 200.000 kr. udmøntes med følgende fordeling:

 

1) 75.000 kr. til at styrke Visitfrederiksberg.dk i regi af Frederiksberg Erhverv.

 

2) 50.000 kr. til at tiltrække kulturturister til Frederiksberg.

 

3) 75.000 kr. til digitale annoncering for Frederiksberg som destination.

 

Magistraten, 16. januar 2017, pkt. 12:

Magistraten udsatte sagen. 

 

54. Tidsplan for økonomiarbejdet i 2017

Sagsnr.: 00.00.00-G01-175-16

Resumé

Forvaltningen har udarbejdet forslag til tidsplan for økonomiarbejdet i 2017. Tidsplanen indeholder datoer for frister og behandlinger af væsentlige opgaver/aktiviteter vedrørende budget, budgetopfølgning og årsregnskab i 2017.

Indstilling

Direktionen indstiller til Magistraten, at tidsplanen for økonomiarbejdet i 2017 godkendes, herunder

  • At den tekniske gennemgang vedr. budget 2018 for Kommunalbestyrelsen fremrykkes en uge
  • At Magistraten beslutter, hvorvidt der også til budget 2018 skal afholdes borgermøde samt et møde mellem Hovedudvalget og Magistraten
  • At fagudvalgene orienteres om sigtepunkterne i effektiviseringsarbejdet vedr. budget 2018 den 15. maj 2017.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i den vedtagne mødeplan for fagudvalgene, Magistraten og Kommunalbestyrelsen har forvaltningen udarbejdet forslag til tidsplan i 2017 for følgende processer:

1.     Budgetprocessen for budget 2018

2.     Budgetopfølgning i 2017

3.     Årsregnskabet for 2016

4.     Overførsler 2016-17

Som afsnit 5. indgår tidsplanen for budget- og regnskabssamarbejdet i 2017 i regi af KL.

Tidsplanen indeholder kun mindre ændringer i forhold til 2016. Disse ændringer er kort beskrevet i nedenstående gennemgang. Planen kan ændres i løbet af året, såfremt Magistratens løbende beslutninger giver anledning til det.

 

1. Budgetprocessen for budget 2018

Processen frem mod budget 2018 skal understøtte budgetlægningen bedst muligt samtidig med, at der sikres en høj grad af åbenhed i forhold til borgere, erhvervslivet og medarbejdere.

 

Borgerne og erhvervslivet

Borgerne og erhvervslivet på Frederiksberg vil løbende kunne følge med i budgetprocessen gennem offentliggørelse af centrale dokumenter og beslutninger på kommunens hjemmeside.

De finansielle orienteringer, der indeholder rammerne for det kommende budget, vil fremgå af dagsordnerne til de relevante udvalgsmøder. Derudover vil sigtepunkterne i effektiviseringsarbejdet (som besluttet på Magistratsmødet den 28. november 2016, sag nr. 426) også komme til at fremgå af fagudvalgenes dagsordener. Endelig vil budgetforslaget og selve effektiviseringsforslagene blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Dette giver borgerne og erhvervslivet mulighed for at rette henvendelse til politikerne med deres synspunkter og holdninger til materialets indhold.

I 2016 blev der som noget nyt afholdt et borgermøde, hvor borgerne havde mulighed for at møde op og stille spørgsmål til medlemmerne af Kommunalbestyrelsen vedrørende budgetforslaget. Hvorvidt borgermødet ønskes afholdt igen i 2017, bedes Magistraten forholde sig til. Ønskes borgermødet gentaget, foreslås det afholdt tirsdag den 29. august, hvilket er en uge efter offentliggørelsen af budgetmaterialet på kommunens hjemmeside.

Der vil igen blive oprettet en postkasse (email) via et link på kommunens hjemmeside, hvor borgerne og andre interessenter kan skrive til angående spørgsmål eller bemærkninger til budgetforslaget.

 

Involvering af MED

Inddragelsen af MED-systemet i budgetprocessen har gennem flere år været et fokusområde. Dette vil det blive igen i år. Inden sommerferien vil rammerne for budget 2018 blive drøftet på Hovedudvalgets budgetkonference den 17. maj på baggrund af 1. finansielle orientering.

Efter sommerferien vil der blive afholdt teknisk gennemgang af budgettet for Hovedudvalget den 24. august. Ønsker Magistraten også i år at mødes med Hovedudvalget forud for budgetforhandlingerne, foreslås et sådant møde at ligge den 28. august – dagen før borgermødet. Den 7. september afholdes dialogmøde mellem Hovedudvalget og borgmesteren, og fristen for MED’s høringssvar til budgetforslaget er den 5. september. Det anbefales dog, at MED fremsender sit høringssvar senest den 1. september, så det kan indgå sammen med resten af det publicerede budgetmateriale.

 

Involvering af råd

Udover MED har også de høringsberettigede råd (Ældrerådet, Handicaprådet, Ungerådet, Integrationsrådet og Udsatterådet) mulighed for at komme med deres bemærkninger forud for deres individuelle budgetmøder med borgmester og direktion. Rådenes møder med borgmester og direktion afholdes i perioden 5.-7. september, og fristen for at indsende høringssvar til budgetmaterialet for de høringsberettigede råd er den 1. september. 

 

Fagudvalgene

Som noget nyt vil fagudvalgene blive orienteret om sigtepunkterne i effektiviseringsarbejdet inden sommerferien, jf. Magistratens beslutning herom den 28. november 2016. Formålet er at give medlemmerne af Kommunalbestyrelsen indsigt i, hvilke emner og områder, der arbejdes med i effektiviseringsprocessen.

Fagudvalg, der ønsker at udsætte sager til budgetforhandlingerne, anbefales at gøre dette senest den 14. august, så sagerne kan behandles af Magistraten senest den 21. august.

Fagudvalgene vil som altid modtage budgetforslaget til høring. Det sker samme dag som Magistratens behandling af 2. finansielle orientering den 21. august.

 

Magistraten

Magistraten spiller en central rolle i budgetprocessen. Inden sommerferien vil Magistraten den 27. marts behandle kommunens befolkningsprognose for 2017, som ligger til grund for de demografiregulerede dele af budgettet. Senere på foråret forelægges Magistraten rammerne for budgettet i form af 1. finansielle orientering. Det sker den 15. maj.

Efter sommerferien forelægges Magistraten 2. finansielle orientering den 21. august, hvor konsekvenserne af økonomiaftalen er indarbejdet i rammerne for budgettet. I umiddelbar forlængelse af Magistratens behandling af 2. finansielle orientering offentliggøres budgetforslaget og effektiviseringsforslagene på kommunens hjemmeside. Ugen efter behandlingen af 2. finansielle orientering behandles fagudvalgenes høringssvar i Magistraten, og Magistraten kan, hvis det ønskes, afholde dialogmøde om budgetforslaget med Hovedudvalget.

 

Kommunalbestyrelsen

Ultimo juni forventes det, at forvaltningen har overblik over konsekvenserne af økonomiaftalen. Kommunalbestyrelsen modtager på baggrund heraf et notat, der beskriver de overordnede konsekvenser af økonomiaftalen for Frederiksberg Kommune.

Efter sommerferien afholdes i forbindelse med Magistratens behandling af 2. finansielle orientering den 21. august et budgetorienteringsmøde for hele Kommunalbestyrelsen. Det foreslås, at den tekniske gennemgang af budgettet for medlemmerne af Kommunalbestyrelsen fremrykkes, så den i år afholdes den 25. august. Tidligere blev den afholdt en uge senere. Argumentet for at fremrykke den tekniske gennemgang er at give bedre tid til dialog og politiske spørgsmål inden budgetkonferencen. Desuden vil medlemmerne af Kommunalbestyrelsen dermed have mulighed for at få den tekniske gennemgang af budgettet inden et evt. borgermøde, såfremt der igen er ønske herom.

En uge efter den tekniske gennemgang af budgettet er der den 1. september frist for skriftlig besvarelse af politiske spørgsmål til budgetprocessen. Den 4. september 1. behandler Kommunalbestyrelsen ligeledes budgetforslaget.

Den 8.-9. september afholdes budgetkonferencen for medlemmerne af Kommunalbestyrelsen, og den 20. september er der frist for politiske ændringsforslag til budgetforslaget, såfremt det ønskes, at disse skal indgå i afstemningstemaet til Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet den 9. oktober.

Økonomiafdelingen vil igen i år stå til rådighed for beregning af de enkelte partiers budgetforslag.

Nedenstående oversigt opsummerer de væsentligste datoer vedrørende budgetprocessen.

 

Oversigt 1. Budgetproces - budget 2018

Før sommerferien

Dato

Aktivitet

Ansvarlig

27. marts

Behandling af befolkningsprognose 2017

Magistraten

15. maj

1. finansielle orientering

Magistraten

15. maj

Orientering om sigtepunkterne i effektiviseringsarbejdet

Fagudvalg

17. maj

Hovedudvalgets budgetkonference

MED

 

 

 

 

 

 

Efter sommerferien

Dato

Aktivitet

Ansvarlig

14. august

Behandling af sager til budgetforhandlingerne

Fagudvalg

21. august

2. finansielle orientering

Magistraten

21. august

Budgetforslag sendes i høring i fagudvalg

Magistraten

22. august

Budgetforslag og effektiviseringsforslag offentliggøres på kommunens hjemmeside

Økonomiafdelingen

24. august

Budgetgennemgang for HU

Hovedudvalget

25. august

Teknisk budgetgennemgang for KB

Kommunalbestyrelsen

28. august

Behandling af høringssvar fra fagudvalg

Magistraten

28. august

Evt. budgetmøde mellem Magistraten og Hovedudvalget

Magistraten/Hovedudvalget

29. august

Evt. borgermøde

Kommunalbestyrelsen

1. september

Frist for spørgsmål til skriftlig besvarelse

Partierne

4. september

Spørgetime med Økonomiafdelingen

Kommunalbestyrelsen

4. september

1. behandling af budgetforslag 2018

Kommunalbestyrelsen

5.-7. september

Møder mellem rådene, borgmesteren og direktionen

Borgmesteren

7. september

Hovedudvalgets møde med borgmesteren

Borgmesteren/Hovedudvalget

8.-9. september

Budgetkonference

Kommunalbestyrelsen

20. september

Frist for ændringsforslag til budgetforslag 2018

Partierne

25. september

Behandling af indstilling om provstiets budget

Magistraten

2. oktober

Magistraten behandler tekniske ændringer, herunder valg mellem statsgaranti og selvbudgettering på indtægtssiden

Magistraten

2. oktober

Magistraten oversender budgetforslag til 2. behandling i Kommunalbestyrelsen

Magistraten

9. oktober

2. behandling af budget 2018

Kommunalbestyrelsen

 

Kommunalbestyrelsens spørgsmål til budgettet

Til budget 2017 kunne det konstateres, at størstedelen af spørgsmålene til budgettet blev stillet efter den tekniske budgetgennemgang. Derfor er den tekniske budgetgennemgang fremrykket en uge, hvilket skulle give medlemmerne af Kommunalbestyrelsen bedre tid til at stille spørgsmål til budgettet.

Som sidste år vil der igen i år være en frist for, hvornår der kan stilles spørgsmål og samtidig garanteres et skriftligt svar. I år ligger den frist den 1. september, hvilket skulle give bedre mulighed for, at den samlede Kommunalbestyrelse kan danne sig et overblik over spørgsmål og svar. Spørgsmål stillet efter den 1. september vil blive besvaret mundtligt af direktionen ved starten på budgetkonferencen.

 

Budgetmateriale

Budgetmaterialet vil igen i år blive tilgængeligt elektronisk, og offentliggørelsen af budgetmaterialet vil i udgangspunktet følge de samme procedurer som sidste år. Sidste år besluttede Magistraten dog, at det stadig skulle være muligt at få fysiske budgetmapper udleveret på anmodning. Det bliver der mulighed for igen i år. De medlemmer af Kommunalbestyrelsen, der måtte ønske at få et fysisk eksemplar af budgetmappen, skal henvende sig til Økonomiafdelingen, som efterfølgende vil sørge for at få trykt budgetmapper. Bestillingen foregår enkeltvis. 

 

2. Budgetopfølgningsproces for 2017

Budgetopfølgningsprocessen er grundlæggende tilrettelagt efter de samme principper som i 2016 med tre forventede regnskaber og seks månedsrapporter i de mellemliggende måneder, således at der løbende følges op på eventuelle afvigelser særligt i forhold til service- og anlægsrammerne.

 

Månedsopfølgning

Forvaltningen udarbejder månedlige økonomiopfølgninger, som forelægges direktionen og Magistraten, og som primært har fokus på overholdelse af service- og anlægsrammerne. Afhængig af Magistratens mødeplan forekommer der måneder, hvor månedsopfølgningen ikke uden tab af aktualitet kan forelægges, og derfor foreslås opfølgningen i stedet fremsendt til orientering efter direktionsbehandlingen.

Det er endvidere ikke i alle måneder, at der vil blive fremlagt månedsopfølgninger. I årets første måneder samt måneder, hvor der er sammenfald med et forventet regnskab, vil der ikke blive fremlagt månedsopfølgninger, men forvaltningen vil dog fortsat følge forbrugsudviklingen i disse måneder tæt.

Årets første månedsopfølgning, der fremlægges for Magistraten den 6. marts, er baseret på resultatet for 2016 og indgår endvidere som en integreret del af regnskabsprocessen for 2016.

Nedenstående tabel opsummerer de væsentligste datoer vedrørende månedsopfølgningen.

 

Oversigt 2. Behandling af månedsopfølgninger i 2017

Behandlingsplan

Magistraten

Månedsopfølgning – Ultimo 2016

6. marts

Månedsopfølgning – Ultimo april

24. maj (fremsendes)

Månedsopfølgning – Ultimo maj

28. juni (fremsendes)

Månedsopfølgning – Ultimo august

2. oktober

Månedsopfølgning – Ultimo september

30. oktober

Månedsopfølgning – Ultimo december

21. december (fremsendes)

 

Derudover udarbejdes en afsluttende månedsopfølgning i februar 2018, hvor regnskabsresultatet for 2017 opgøres.

 

Forventede regnskaber

Der vil i 2017 blive udarbejdet tre forventede regnskaber, hvor 2. forventet regnskab udgør det obligatoriske halvårsregnskab pr. 30. juni 2017. De forventede regnskaber udgør kommunens bevillingskontrol, idet det er i forbindelse med fremlæggelsen af de forventede regnskaber, at identificerede afvigelser i forhold til det korrigerede budget i udgangspunktet vil blive søgt tillægsbevilget. Derfor forelægges de forventede regnskaber også både Magistraten og Kommunalbestyrelsen, mens fagudvalgene vil få dem til orientering parallelt med Magistratsbehandlingen.

Som en del af de forventede regnskaber vil Magistraten og Kommunalbestyrelsen endvidere få en status på implementeringen af budgetforliget for 2017, herunder både effektiviserings- og udvidelsesforslag samt budgetforligsteksten. På anlægssiden vil der alene blive fulgt op på anlægsprojekter, der forventes opstart på i 2017.

Grundet mødeplanen for Kommunalbestyrelsen, er Magistraten givet ekspeditionsbemyndigelse vedrørende 1. forventede regnskab, således at reviderede budgettal kan udmeldes til institutioner umiddelbart efter Magistratens behandling den 8. maj.

Nedenstående tabel opsummerer de væsentligste datoer vedrørende de forventede regnskaber.

 

Oversigt 3. Behandling af forventede regnskaber i 2017

Behandlingsplan

Magistraten

Kommunalbestyrelsen

1. forventet regnskab

8. maj

22. maj

2. forventet regnskab

21. august

28. august

3. forventet regnskab

27. november

4. december

 

Den overordnede ramme for de forventede regnskaber er, at i det omfang der forventes merforbrug, skal forvaltningen komme med forslag til kompenserende besparelser, således at budgettet i indeværende år sikres overholdt. Dette gælder i særlig grad for udgifter indenfor henholdsvis service- og anlægsrammen.

Forvaltningen vil i 2017 have et særskilt fokus på så tidligt som muligt at identificere potentielle mindreforbrug og mulige tiltag, der vil kunne iværksættes med henblik på at sikre udnyttelse af servicerammen i 2017.

Der gives i udgangspunktet ikke tillægsbevillinger med nettoeffekt i budgetoverslagsårene i de forventede regnskaber, idet varige mer- og mindreforbrug skal håndteres som en del budgetprocessen, herunder i de finansielle orienteringer.

Demografireguleringer for indeværende år foretages i udgangspunktet i forbindelse med 1. forventet regnskab, mens effekten i budget- og overslagsår vil indgå i 1. finansielle orientering for Budget 2018. De automatiske overførsler af budgetmidler fra 2016 på drift og anlæg vil blive behandlet i en særskilt sag i marts 2017, mens ansøgte overførsler ligeledes vil indgå som en integreret del af 1. forventet regnskab.

 

3. Årsregnskabet for 2016

Som i tidligere år vil den første opfølgning på årsregnskabet blive den afsluttende månedsopfølgning, der forelægges Magistraten den 6. marts. Denne udvidede månedsrapport vil være baseret på de endelige regnskabstal for 2016.

Selve årsregnskabet udarbejdes i januar, februar og marts og forelægges Magistraten den 3. april og Kommunalbestyrelsen den 24. april. Årsregnskabet publiceres efterfølgende på kommunens hjemmeside samtidig med, at det sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og kommunens revisor (EY).

Når revisionen har revideret kommunens årsregnskab, så forelægges revisionsberetningen for fagudvalgene den 14. august, Magistraten den 21. august og Kommunalbestyrelsen den 28. august.

Nedenstående tabel opsummerer de væsentligste datoer i forhold til årsregnskabet.

 

Oversigt 4. Behandling af årsregnskab 2016

Behandlingsplan

Fagudvalg

Magistraten

Kommunalbestyrelsen

Månedsopfølgning

 

6. marts

 

Årsregnskab

 

3. april

24. april

Revisionsberetning

14. august

21. august

28. august

 

4. Overførsler 2016 – 2017

Ifølge principper for økonomistyring i Frederiksberg Kommune er der automatisk overførselsadgang for visse mer- og mindreforbrug. Overførselsadgangen gælder primært kommunens institutioner og afdelinger, hvor der er automatisk overførselsadgang af mindreforbrug på op til 2 procent af nettodriftsbudgettet, dog maksimalt 500.000 kr. Merforbrug overføres automatisk fuldt ud.

Udover de automatiske overførsler er der mulighed for at ansøge særskilte overførsler for områder, der normalt ikke er overførselsadgang på. Denne type af overførsler skal være velbegrundet og med et specifikt mål for, hvad penge skal bruges til.

Overførslerne på driften finansieres i udgangspunktet af usikkerhedspuljen, men kan overførslerne ikke rummes indenfor usikkerhedspuljen, skal de rummes indenfor fagudvalgenes egne rammer.

Overførsler på anlæg samt de automatiske overførsler på driften forelægges Magistraten den 13. marts og Kommunalbestyrelsen den 20. marts. De ansøgte overførsler behandles som en del af 1. forventet regnskab i maj måned, da der bl.a. er behov for at danne sig et overblik over usikkerhedspuljens størrelse, inden der tages stilling til de ansøgte overførsler.

De væsentligste datoer for overførsler mellem 2016 og 2017 er opsummeret i nedenstående oversigt.

 

Oversigt 5. Behandling af overførsler 2016 - 2017

Behandlingsplan

Magistraten

Kommunalbestyrelsen

Anlæg

13. marts

20. marts

Automatiske overførsler på driften

13. marts

20. marts

Ansøgte overførsler på driften

8. maj

22. maj

 

5. Tidsplan for budget- og regnskabssamarbejdet i 2017 i regi af KL

KL har fremsendt en foreløbig tidsplan for det overordnede samarbejde for budget- og regnskabssamarbejdet i 2017. Planen ser ud som følger:

Januar

·         Kommunaløkonomisk Forum (12.-13. januar) med efterfølgende arbejdsfrokost for borgmesterkredsen

·         Repræsentantskabsmøde (26. januar) med bl.a. økonomi på dagsordenen

 

Marts

·         Indberetning af prognosetal for regnskab 2016 til KL med frist den 1. marts

·         Kommunalpolitisk Topmøde (16.-17. marts)

·         Regionale møder med økonomiudvalgsmedlemmer

 

April

·         Fortsatte regionale møder med økonomiudvalgsmedlemmer

·         Indberetning af prognosetal for regnskab 2017 til KL med frist den 19. april

·         Ø98-møde (24. april) vedrørende de forestående økonomiforhandlinger

·         K98-møde (27. april) vedrørende de forestående økonomiforhandlinger

 

Maj

·         Borgmestermøde (4. maj) vedrørende de forestående økonomiforhandlinger

·         KL gennemfører som forberedelse til økonomiforhandlingerne spørgeskemaundersøgelser vedrørende emner, der kan forventes at blive centrale forhandlingstemaer

 

Juni

·         Ekstraordinært Repræsentantskabsmøde (primo juni). Status for økonomiforhandlingerne drøftes

·         Afholdelse af politiske informationsmøder om eventuelt aftaleresultat (medio juni)

·         Afholdelse af Aktuel Kommunaløkonomi (medio juni)

 

August

·         Indberetning af prognosetal for budget 2018 og regnskab 2017 til KL med frist den 21. august

·         Ø98-møde (28. august) vedrørende den faseopdelte budgetlægning

·         K98-møde (30. august) vedrørende den faseopdelte budgetlægning

 

September

·         Borgmestermøde (4. september) vedrørende landsprognosen for budget 2018 og forventet regnskab 2017

·         Fornyet indberetning af prognosetal for budget 2018 til KL med frist den 13. september

·         K98-møde (19. september) vedrørende den faseopdelte budgetlægning

·         Borgmestermøde (21. september) vedrørende den aktuelle landsprognose for budget 2018

·         Dialog mellem KL og kommunerne om udviklingen i budgettallene frem mod den endelige budgetvedtagelse medio oktober

 

Oktober

·         Repræsentantskabsmøde (26. oktober) med bl.a. budgetresultatet på dagsordenen

 

November

·         Indberetning af prognosetal for regnskab 2017 til KL med frist den 14. november

 

December

·         Ø98-møde (7. december) vedrørende bl.a. det forventede regnskab for 2017

·         K98-møde (12. december) vedrørende bl.a. det forventede regnskab.




Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 6. februar 2017.

 

55. Orientering om ekstraordinære opkrævningsindsatser i 2016

Sagsnr.: 00.01.00-228-17

Resumé

Nedenfor følger forvaltningens orientering om de ekstraordinære indsatser på opkrævningsområdet i 2016, som viser en målbar effekt på 5,9 millioner kroner.

Indstilling

Serviceområdet indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I september 2015 blev EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) lukket ned, da det var behæftet med væsentlige og alvorlige fejl. Al automatisk inddrivelse af gæld blev stoppet. Siden har SKAT kun foretaget manuel inddrivelse, hvilket har resulteret i yderst beskedne afregninger fra SKATs side. Forvaltningen orienterede den 2. maj 2016 Magistraten om, at en intensiveret opkrævningsindsats ville have en gavnlig effekt for kommunen, da forvaltningen herved kunne undgå at sende fordringer over til SKAT til en usikker skæbne. Efterfølgende tiltrådte Magistraten, at Frederiksberg Kommune skulle igangsætte en egen indsats med henblik på at opkræve restancerne, også af hensyn til retssikkerheden for borgerne.

 

I 2016 blev indsatsen finansieret ved mindre udgifter under administrationen. Der blev ansat 2 nye medarbejdere i midlertidige stillinger, som skulle fungere til udgangen af 2016. Ved budgetforhandlingerne i efteråret 2016 blev det vedtaget at forlænge de 2 midlertidige stillinger 2017 og 2018 med.

 

En konkret plan for tiltagene blev fremlagt på Magistratens møde den 6. juni 2016. Her fremgik det, at de ekstraordinære opkrævningsindsatser ville betyde, at Frederiksberg Kommune fik 5-6 millioner kroner mere ind i kommunekassen i 2016, end hvis ikke indsatsen blev iværksat. Disse krav ville, hvis kommunen ikke foretog en indsats, skulle sendes til inddrivelse hos SKAT.

Resultater

Resultaterne af indsatserne fordeler sig i indbetalinger vedrørende:

 

  1. Ekstraordinær opringningsindsats:

4.217.837 kroner

  1. Fire fysiske breve - afleveret personligt i fysisk postkasse:

80.791 kroner

  1. Modregning i børne- og ungeydelser:

1.610.298 kroner

I alt

5.908.926 kroner

 

De samlede indbetalinger

Figuren nedenfor viser de samlede indbetalinger på ca. 5,9 millioner kroner (inklusive modregning) til Frederiksberg Kommune.

Figur 1: Indbetalinger som følge af opkrævningsindsatser 2016

 

Kilde: Debitorposteringer 0201-2017

 

 

Ad 1 – ekstraordinære opringningsindsatser

 

De ekstraordinære opringningsindsatser har medført, at 718 skyldnere, både virksomheder og borgere, har indfriet deres gæld til kommunen på lidt over 4,2 millioner kroner. Forholdet mellem kontaktede skyldnere og betalte fordringer ligger på lidt over 50 procent, som må betegnes som tilfredsstillende, taget fordringernes status i betragtning (offentligt krav uden fundament) samt SKATs manglende inddrivelsesevne.

 

Som det kan ses i tabel 1, har Opkrævningen kontaktet 1.363 borgere og virksomheder siden medio august 2016. Opkrævningen foretager løbende projektopfølgning på sagerne, og der foretages en individuel vurdering, inden kravet oversendes til SKAT.

 

Opkrævningen har fokuseret indsatsen på følgende områder: Erhvervsaffald, daginstitution, ejendomsskat, afhentning af dagrenovation, parkeringsafgifter samt diverse andre småkrav. Opkrævningen har indgået frivillige betalingsaftaler med 42 borgere og virksomheder i hele projektforløbet. 5 skyldnere har afdraget gælden færdigt, og 3 aftaler er sendt til inddrivelse til SKAT som følge af misligholdelse. Tabellen nedenfor viser hvorledes indtægterne fordeles mellem de forskellige sagsskridt (telefon, mail, fysisk brev, aftale).

  

Tabel 1:  Status på indsatser pr. 31.12.2016

Indsats

Restance

Antal borgere/

virksomheder

 Indbetalt

Antal borgere/

virksomheder

Fysisk brev

    1.654.828

580

      -1.245.763

265

Mail

          79.164

75

         -110.683

37

Betalingsaftale

        226.265

42

           -64.390

6

Telefon

        786.967

679

      -2.797.000

415

Total

 2.747.224

1.363

           -4.217.837

718

Kilde: Debitorposteringer 0201-2017

 

Ad 2 – personligt afleveret post på adressen

 

I foråret 2016 gjorde Opkrævningen sig erfaringer med fysisk post contra post sendt via den digitale postkasse. Opkrævningen udvalgte 4 skyldnere på daginstitutionsområdet og afleverede brevene i skyldnernes fysiske postkasser. Alle 4 skyldnere valgte at indfri hele gælden på i alt 80.791 kroner.

 

Om fysisk post contra post i den digitale postkasse (Ad 1 og 2)

 

Opkrævningen erfarede, at både borgere og virksomheder havde udfordringer med den digitale postkasse, enten på grund af glemsomhed, uvilje eller på grund af tekniske udfordringer (gjaldt særligt for virksomheder). Derfor har opringningsindsatsen haft et dobbelt formål: At henlede borgere og virksomheders opmærksomhed på deres forpligtelser til at orientere sig om indholdet i den digitale postkasse / e-boks samt at henlede deres opmærksomhed på den konkrete gæld til kommunen.

 

Opringningsindsatsen foregår som udgangspunkt på følgende måde:

 

Borgeren/virksomheden forsøges kontaktet via telefon. Hvis telefonisk henvendelse ikke lykkes, sendes der en e-mail eller et fysisk brev.

Den mest effektive metode er uden tvivl en telefonisk opringning. Herefter er det fysiske brev mest effektivt. I tredje række kommer en e-mail og til sidst kommer et brev i den digitale postkasse / e-boks.

 

Ad 3 - Modregning i børne- og ungeydelser

 

I forbindelse med nedlukningen af EFI stoppede SKAT med modregning af daginstitutionsrestancer i børne- og ungeydelser. Opkrævningen har selv foretaget manuelle modregninger i 2. og 3. kvartal 2016 via et samarbejde med Udbetaling Danmark. Modregninger for begge kvartaler udgjorde 1.610.298 kroner. SKAT begyndte at foretage modregning igen i 4. kvartal 2016.

 

Effekt i 2016

 

Forvaltningen bemærker, at de ekstraordinære indsatser har haft en positiv effekt på Frederiksberg Kommunes likviditet. Der er desuden sikkerhed for, at disse restancer ikke forælder, eller at skyldneren mister sin betalingsevne, inden gælden bliver opkrævet og/eller inddrevet. Dermed har det også en positiv provenueffekt, som dog ikke kan opgøres.

 

Ringeindsatsen har, ud over konkrete indbetalinger, et forebyggende element, idet borgerne, herunder særligt mindre virksomheder og ejerforeninger, bliver opmærksomme på deres digitale postkasse og dermed fremover får betalt regninger til tiden. Desuden har indsatsen også medført, at virksomhederne er blevet mere opmærksomme på reglerne om mulighed for fritagelse for betaling af erhvervsaffald (grundgebyr).




Økonomi

Den styrkede opkrævningsindsats har betydet ekstra opkrævning af 5,9 mio. kr. til de likvide aktiver.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 6. februar 2017.

 

56. Lovforslag vedr. kommunal inddrivelse af ejendomsskat

Sagsnr.: 00.01.00-212-17

Resumé

Folketinget har vedtaget et lovforslag om, at kommunerne fra den 2. februar 2017 skal overtage opgaven med at inddrive ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav. Loven medfører, at kommunerne får nye ansvarsområder og nye opgaver i forbindelse med inddrivelse af de anførte fordringstyper. Det vil ikke længere være muligt at oversende fordringerne til SKAT.

 

Nedenfor redegøres det nærmere for betydningen af loven for Frederiksberg Kommune.

Indstilling

Serviceområdet indstiller,  

 

at BorgerServiceCentret tilføres 311.00 kroner pr. år (svarende til 0,6 årsværk) fra 2017 og fremover med henblik på at udføre de overførte opgaver vedr. inddrivelse af ejendomsskatter,

 

at de retsafgifter, der tidligere er tilfaldet SKAT, fremover tilfalder BorgerServiceCentret, da afgiften vil bidrage til at finansiere de udgifter, som, i aftalen mellem regeringen og KL, er forudsat finansieret af den enkelte kommune,

 

at Borgmesteren bemyndiges til at udpege kommunale pantefogeder til at varetage inddrivelsesopgaven på kommunale ejendomsskatter,  

 

at forvaltningen meddeler KL interesse i at bistå andre kommuner med inddrivelsen. Opnås der interesse for et samarbejde, fremlægges ny sag omkring en samarbejdsform.

Sagsfremstilling

Folketinget har vedtaget et lovforslag, som medfører, at kommunerne får nye opgaver, idet hjemlen til at inddrive ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav, flyttes fra SKAT til kommunerne.

 

Lovforslaget er fremsat som følge af den ekstraordinære situation, som SKAT's restanceinddrivelse befinder sig i. KL og regeringen har konstateret, at problemerne på inddrivelsesområdet er særdeles alvorlige, og at de igangsatte – og i dag yderst begrænsede – inddrivelsesaktiviteter har betydelige konsekvenser for kommunerne samt for borgernes retssikkerhed. Fra og med 2. februar 2017 bliver det kommunernes ansvar at inddrive ejendomsskatterne, og det vil ikke længere være muligt at sende sagerne over til SKAT.

 

I september 2015 blev EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) lukket ned, da det var behæftet med væsentlige og alvorlige fejl. Al automatisk inddrivelse af gæld blev stoppet. Siden har SKAT kun foretaget manuel inddrivelse, hvilket har resulteret i yderst beskedne afregninger fra SKATs side.

 

Forvaltningen orienterede Magistraten herom den 11. januar 2016 og oplyste, at KL i slutningen af 2015 havde konstateret, at oprydningen efter EFI og implementeringen af en ny løsning ville tage tid. Derfor indgik KL en aftale med regeringen om, at der blandt andet skulle forhandles om et mere hensigtsmæssigt opgavesnit mellem kommunerne og SKAT, eksempelvis på ejendomsskatteområdet.

Regeringen og KL indgik den 11. april 2016 en aftale, om at der blandt andet skulle fremsættes et lovforslag om, at kommunerne og de kommunale forsyningsselskaber overtog inddrivelsesopgaverne vedrørende udlæg og begæring af tvangsauktion for nye, fortrinsberettigede krav (ejendomsskatter). Magistraten blev orienteret herom den 2. maj 2016.  

Intensiveret opkrævningsindsats

Forvaltningen orienterede også Magistraten den 2. maj 2016, om at en intensiveret opkrævningsindsats ville have en gavnlig effekt for kommunen, da forvaltningen herved kunne undgå at sende fordringer over til SKAT til en uvis skæbne. Se særskilt sag om dette arbejde. Såfremt Magistraten beslutter, ikke at imødekomme indstillingen om ressourceallokering af DUT-midlerne til BorgerServiceCentret vil den intensiverede opkrævningsindsats blive reduceret markant. 

  

Om lovforslaget

Loven vedrører kun inddrivelsen af de krav, som er i kommunen pr. 2. februar 2017, mens SKAT skal færdigbehandle de restancer, som er oversendt til SKAT inden 1. februar 2017. Størstedelen af den samlede restancemasse ligger p.t. hos SKAT (se bilag 1).  Kommunerne er forpligtede til at inddrive alle nye krav, der opstår den 2. februar 2017 og senere.

 

Nye opgaver

Lovforslaget medfører, at kommunen fra og med den 2. februar 2017, får ansvaret for blandt andet at tilsige skyldnere til udlægsforretning, hvor der tillige bliver pålagt en retsafgift for manglende betaling. Hvis der fortsat ikke betales, kan kommunen igangsætte inddrivelsesforretningen. Herefter skal udlægsforretningen tinglyses, og sagen oversendes til tvangsauktion. I sagens ”levetid” skal kommunen tage stilling til klager over udlægsforretning, herunder klageadgang, til modregning, indtrædelsesret, samt løbende følge op på de allerede foretagne udlæg.

 

Der er tale om nye opgaver, som medfører helt nye sagsskridt, og som Opkrævningen ikke har udført siden 2005. Kommunen har siden 2005 alene haft opgaven med at opkræve beløb og får nu på ejendomsskatteområdet ligeledes den nye opgave med at inddrive restancer.

 

Om fortrinsretten (prioritet)

På fast ejendom hviler der lovbestemt panteret, som har prioritet forud for alle tinglyste hæftelser. Prioriteten, eller fortrinsretten, løber i 2 år og 3 måneder fra kravets forfaldstidspunkt. Derfor er det vigtigt, at forvaltningen kommer i gang med at behandle sagerne hurtigt, således at kravenes fortrinsstilling kan udnyttes.

 

Fordringsmassen

Forvaltningen har ikke oversendt nye fortrinsberettigede krav til SKAT siden foråret 2016. Den fordringsmasse, som ligger hos kommunen for påligningsåret 2016, udgør p.t. knap 0,5 millioner kroner. I skrivende stund er der tale om ca. 120 skyldnere i alt, som potentielt kan gennemgå et tvangsinddrivelsesforløb.

 

Resten af fordringsmassen ligger til inddrivelse hos SKAT. Forvaltningen overvejer at tilbagekalde krav fra SKAT vedrørende 1. rate 2016 og 2. rate 2015, således at det sikres, at fortrinsstillingen ikke udløber. Der er tale om i alt 243 sager til en værdi på ca. 731.000 kroner. Dette vil medføre, at kommunen vil få ca. 360 sager, der skal gennemgås og manuelt behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i loven. Det er risikofyldt at tilbagekalde sager, der er fra 1. rate 2015 eller tidligere, da kommunen herved risikerer at stå med sager, hvor fortrinsstillingen er udløbet.  

 

Om anden tvangsinddrivelse

Kommunerne har også mulighed for at tvangsinddrive ejendomsskatterne (og de fortrinsberettigede krav) gennem modregning over for skyldneren. Kommunerne kan ikke gennemføre anden form for tvangsinddrivelse, så som lønindeholdelse. Der kan fortsat ikke ske eftergivelse af restancer som hidrører fra ejendomsskatter, jævnfør § 30 i lov om kommunal ejendomsskat.

 

Kommunale pantefogeder

Loven giver hjemmel til, at kommunale pantefogeder kan foretage udlæg i fast ejendom. Et sådant udlæg kan foretages på den kommunale pantefogeds kontor. Som følge heraf skal Borgmesteren godkende, at bestemte medarbejdere i BorgerServiceCentret bemyndiges til at agere som kommunale pantefogeder. 

 

Ressourcer

Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne kompenseres med i alt 35 årsværk (18,2 millioner kroner) igennem DUT som følge af forhandlingerne mellem KL og Staten for overtagelsen af opgaverne. Årsværket er fastsat til knap 520.000 kroner årligt.

 

For Frederiksberg Kommune vil dette betyde en kompensation på ca. 0,6 årsværk, svarende til 311.000 kroner, som Serviceområdet anmoder om allokeres til BorgerServiceCentret til dækning af de løbende udgifter forbundet med inddrivelsesopgaven. I starten vil ressourceforbruget være markant større end de 0,6 årsværk, da der et tale om en sagspukkel med potentielt ca. 360 skyldnere, som skal igennem tvangsinddrivelsesforløbet. Med tiden vil arbejdet dog blive it-understøttet, og sagspuklen langsomt mindre, hvorfor et ressourceforbrug på 0,6 årsværk, når området er normaliseret, forekommer rimeligt.

 

I forbindelse med overdragelsen af opgaven er der i bemærkningerne til loven desuden beregnet en samlet engangsudgift til kommunal implementering på i alt 11,5 millioner kroner, svarende til 195.960 kroner for Frederiksberg Kommune. Her kompenseres kommunerne ikke af Staten. Implementeringsudgifterne omfatter kommunale udgifter til tilpasning af it-understøttelse af opgaven og uddannelse af de kommunale opkrævningsmedarbejdere til at fungere som pantefogeder. BorgerServiceCentret er i gang med planlægning af uddannelse og forventer en udgift på ca. 50.000 kroner til opkvalificering af medarbejdere. Øvrige udgifter til implementering kendes endnu ikke, og forvaltningen vil eventuelt fremlægge ny sag, når udgifterne kendes.

 

Kommunens it-leverandør forventer, at de nye opgaver kan systemunderstøttes senest tre måneder efter vedtagelsen af loven. Indtil da vil processerne udelukkende indebære manuelle håndteringer af de enkelte krav. Udgifterne til it-understøttelse kendes først senere.

 

Loven indebærer, at den såkaldte retsafgift, der hidtil er tilfaldet SKAT, fremover tilgår kommunerne i forbindelse med inddrivelse af de kommunale ejendomsskatter. Retsafgiften vil bidrage til at finansiere den del af den løbende drift, systemvedligehold m.m., som ikke er inkluderet i den ressourceoverdragelse (via DUT) fra SKAT til kommunerne, som er beskrevet ovenfor.

 

Ovenstående beregninger og finansiering heraf er en del af aftalen mellem regeringen og KL.

 

Forvaltningen kan oplyse, at blandt andet Københavns Kommune forventer at opnormere deres opkrævningsafdeling med 3 årsværk, at Aarhus Kommune forventer at opnormere med 1-2 årsværk, og at Aalborg Kommune vil opnormere med 1 årsværk, men forventer, at den som minimum skal bruge 2 årsværk til at varetage de nye opgaver som udspringer af denne lov.

 

Kommunalt samarbejde om inddrivelse

Loven hjemler sideordnet delegation, hvilket betyder, at en kommune kan bemyndige en anden kommune til at forestå inddrivelsen af den bemyndigedes kommunes fortrinsberettigede krav. Forvaltningen foreslår, at Opkrævningen med tiden kan assistere andre kommuner i hovedstadsområdet med inddrivelsen. Det forudsættes heri, at aftalerne indgås inden for de lovgivningsmæssige rammer samt at meromkostningerne for Frederiksberg Kommune herved dækkes fuldt ud af den eller de pågældende samarbejdskommuner. Fremgangsmåden kræver dog udtrykkelig godkendelse fra Kommunalbestyrelsens side.

 

Såfremt Magistraten tiltræder denne del af indstillingen, vil forvaltningen orientere KL om, at Frederiksberg Kommune ønsker at bidrage til et kommunalt samarbejde, hvor Frederiksberg Kommune påtager sig inddrivelsesopgaver for andre kommuner. Hvis der viser sig at være interesse herfor blandt andre kommuner, vil forvaltningen anmode Kommunalbestyrelsen om tilladelse til en sideordnet delegation.

 

Forvaltningen skal i denne forbindelse dog påpege, at regeringen, samtidig med fremsættelse af lovforslaget, også har lanceret bolig-udspillet ”Tryghed for boligejere”. Regeringen forventer at fremsætte boligudspillet i Folketinget i foråret 2017. Hvis boligudspillet vedtages i sin nuværende form, vil opgaven med opkrævning og inddrivelse af ejendomsskat overgå til SKAT igen, formentlig i 2019 eller 2020. Dermed vil den kommunale overtagelse af inddrivelsesopgaven blive midlertidig.

 

Privat inddrivelse

Skatteministeren har modtaget en række henvendelser fra private aktører (advokater og inkasso virksomheder) – som har opfordret ministeren til at give lovhjemmel til, at inddrivelsen også kan foretages af private aktører. Loven tilbagefører kompetencen til at inddrive bestemte typer af fordringer til kommunerne, og hjemler således ikke, at inddrivelsen af offentlige fordringer kan foretages af private. 

Økonomi

Overtagelsen af inddrivelsesopgaven tilfører en ekstra opgaveportefølje til Opkrævningen i BorgerServiceCentret. Den ekstra opgaveportefølje vil resultere i et øget ressourceforbrug i den daglige opgaveløsning, hvorfor det indstilles, at dette finansieres gennem usikkerhedspuljen og senere gennem den modtagne DUT-kompensation på 35 årsværk, som svarer til 0,6 årsværk i Frederiksberg Kommune (311.000 kroner).

 

Fra 2017 og fremtidigt hvert år bevilges 311.000 kroner pr. år til BorgerServiceCentret til varetagelse af opgaven jævnfør lovforslaget.

 

Retsafgiften forudsættes anvendt på udgifter til drift i Opkrævningen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten den 6. februar 2017, Kommunalbestyrelsen.

 

57. Personaleressourcer til håndtering af råden over vejareal

Sagsnr.: 00.01.00-A01-218-17

Resumé

Igennem de senere år er antallet af ansøgninger om råden over vejareal steget, uden at den afsatte personaleressource til håndtering af opgaven er fulgt med. Det har resulteret i merindtægter til gavn for kommunen, længere sagsbehandlingstid til gene for erhvervslivet samt færre tilsyn med den enkelte opgave, som kan påvirke trafiksikkerhed og tilgængelighed.

 

Kommunen kan ifølge Vejloven opkræve betaling for råden over vej, men indtægterne må ikke i væsentlig grad overstige kommunens udgifter i forbindelse med opgaven. For i højere grad at bringe indtægter og udgifter i balance og samtidig opnå en bedre service til erhvervsliv og borgere, foreslås det, at en del af merindtægterne bruges til at finansiere en udvidelse af personaleressourcen til at håndtere opgaver i forbindelse med, at erhvervslivet ønsker at benytte vejareal til ikke-trafikale formål.

Indstilling

By- og Miljøområdet indstiller,
at Magistratens indtægtsbudget under Erhverv opskrives med 800.000 kr. i 2017 til 2019

at Magistratens udgiftsbudget til administration opskrives med 800.000 kr. til ansættelse af flere personaleressourcer – skønnet i alt en fuldtidsmedarbejder og en student – i 2017 til 2019

Sagsfremstilling

Ifølge Vejloven skal erhvervslivet søge kommunen om tilladelse til at opstille materiel på offentlig vej. Det kan være et stillads, en skurvogn eller containere i forbindelse med et byggeri. Eller det kan være vareudstilling, reklameskilte eller udeservering langs facade.

Grunden til at vejmyndigheden skal give tilladelse er, at opstilling af containere, vareudstilling mv. optager vejplads og kan have betydning for trafiksikkerheden og tilgængeligheden, eller det kan være til gene for øvrige erhvervsdrivende.

Sagsbehandlingstiden har igennem de senere år været stigende, fordi antallet af ansøgninger om at benytte vejarealer til ikke-trafikale formål er steget samtidig med, at der samlet set siden 2010 har været 1 administrativt årsværk til at give tilladelse, føre tilsyn, registrere og fakturere. Sidste år var der 1.667 ansøgninger om råden over vej, hvor der blev opkrævet betaling.  

Udover at der kommer flere ansøgninger, er behandlingen af ansøgningerne blevet mere kompleks. Det skyldes, at meget af det der ansøges om, griber ind i trafikken. I mange tilfælde foregår den pågældende råden på parkeringsareal eller på veje, hvor oversigtsforholdene forringes. Der er derfor i mange tilfælde behov for en besigtigelse på stedet, og der kan ske flere tilpasninger af ansøgningen som følge heraf. Hvis der indføres forbud mod parkering eller standsning, skal skilteplanen godkendes af politiet. Først herefter kan der gives tilladelse. Under arbejdet føres der ligeledes tilsyn for at sikre, at skilteplanen og øvrige vilkår for tilladelsen overholdes, og borgerhenvendelser besvares. Når arbejdet er færdigt, skal stedet på ny tilses i forhold til, om der er sket skader på belægninger, som dermed skal erstattes, om der er renholdt mv. Herefter udstedes der faktura for den pågældende benyttelse af vejareal samt følges op på, at der sker betaling. Endelig behandles klager over fakturaer.

Selvom mængden af ansøgninger er steget – og dermed også kommunens indtægter – er der ikke afsat flere personaleressourcer til behandling og opfølgning på disse sager. Det gør, at det nu ikke længere er muligt at have en rimelig sagsbehandlingstid samt at nå at føre tilsyn med alle tilladelserne.

Tabel 1  Antal ansøgninger om råden over vej i 2015 og 2016 samt estimat på 2014 og 2017 baseret på en måneds registreringer

.

Note: Registreringerne har været foretaget siden 27. november 2014 og er trukket den 26. januar 2017. Estimatet for 2014 og 2017 er baseret på det gennemsnitlige antal ansøgninger pr. dag i hhv. 35 og 26 dage ganget op til et år.

Kommunen kan jf. Vejlovens § 80, stk. 2 opkræve betaling for brug af vejareal, når udnyttelsen sker i et forretningsmæssigt øjemed. Det skal dog tilstræbes, at betalingen modsvarer vejmyndighedens direkte og indirekte faktiske udgifter til den forretningsmæssige, ikke-trafikale råden over vejarealet.

Taksterne for råden over vej blev i budget 2013 sat op, og indtægtsbudgettet blev samtidig opskrevet med 750.000 kr. til ca. 2 mio. kr. Forventningen på daværende tidspunkt var, at de højere takster i en vis udstrækning ville resultere i en nedgang i antallet af ansøgninger. Det har vist sig ikke at være tilfældet, som det fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 2  Faktiske indtægter i årene 2010-2016 for råden over vej samt estimerede udgifter i samme periode.

Note: Udgifterne består dels af 1 årsværk plus overhead, systemudgifter, udgifter til reetablering eller oprydning som følge af manglende dokumentation samt genetillæg som følge af færre parkeringspladser til rådighed. Sidstnævnte 3 er forudsat at variere med indtægtsniveauet.

Af tabellen fremgår det endvidere, at forskellen imellem indtægter og udgifter er blevet større, særligt siden 2013.

Det vil naturligvis være muligt at nedsætte betalingen for den konkrete råden, således at der bliver sammenhæng mellem den opkrævede betaling og kommunens direkte og indirekte faktiske udgifter i forbindelse med råden over vejarealet.

En nedsættelse af beløbet forventes imidlertid at medføre, at containere, stilladser mv. står længere på vejarealet, da prisen ikke vil være afgørende for, at man optimerer sit arbejde og får flyttet sit materiel til gene for byens borgere og trafikanter.

Herudover vil en nedsættelse af prisen kunne medføre endnu flere ansøgninger. Da der allerede i dag er ressourcemæssige udfordringer med at løfte opgaven, vil yderligere ansøgninger blot forværre situationen i form af længere sagsbehandlingstid til gene for erhvervslivet.

Alternativt foreslås det, at personaleressourcen afsat til opgaven opreguleres som følge af den ekstra aktivitet. I 2016 havde kommunen 5,4 mio. kr. i indtægter for råden over vej, mens indtægterne i 2015 var på 3,4 mio. kr. I begge år var det en væsentlig merindtægt i forhold til budgetteret. Merindtægterne vil kunne finansiere den ekstra personaleressource og samtidig skabe den i lovgivningen ønskede sammenhæng mellem betalingen og de faktiske udgifter.

 

By- og Miljøområdet vurderer

By- og Miljøområdet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at opregulere personaleressoucen afsat til håndtering af råden over vejareal, da det i øjeblikket ikke er muligt at have en rimelig sagsbehandlingstid samt at nå at føre tilsyn med alle tilladelserne. Begge dele vurderes at være til gene for byen, trafiksikkerheden og erhvervslivet, dels fordi fx byggeprojekter forsinkes af den lange sagsbehandlingstid og dels fordi manglende tilsyn kan betyde, at opstillet materiel på vejareal skaber trafikale hindringer eller reduceret tilgængelighed.

Samtidig vurderer forvaltningen, at der er behov for at bringe bedre balance mellem udgifter og indtægter på området for at leve op til lovgivningens hensigt.

Forvaltningen vurderer endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt at følge udviklingen på området, og på sigt justere personaleressourcerne hvis der viser sig en yderligere stigning eller en reduktion i antal og kompleksitet i ansøgningerne.

Økonomi

En opskrivning af indtægtsbudgettet under Magistraten bruges til at finansiere en tilsvarende opskrivning af Magistratens udgiftsbudget til ansættelse af en fuldtidsmedarbejder og en student til at håndtere det stigende antal ansøgninger om råden over vej i perioden 2017 til 2019 år herefter. Budgetændringen vil dermed være netto 0, samtidig med at servicen overfor erhvervsliv og borgere forbedres i perioden.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten den 6. februar 2017, Kommunalbestyrelsen.

 

58. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om sociale klausuler for private og selvejende børneinstitutioner mv.

Sagsnr.: 28.03.00-P27-1-16

Resumé

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om sociale klausuler for private og selvejende børneinstitutioner mv. blev den 23. maj 2016 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget. Børneudvalget skal med denne sag tage stilling til, om selvejende og private daginstitutioner skal efterleve samme sociale klausuler, som gælder leverandører af tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver til Frederiksberg Kommune.

Indstilling

Et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen og Christine Dal) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet

1. klausulerne i praksis efterleves af de selvejende dagtilbud, som indgår i kommunens forsyningsforpligtelse, og

2. kommunen som godkendelsesmyndighed i relation til private dagtilbud, i givet fald vil tiltage sig beføjelser og ansvar for den private institutions driftsanliggender, som ikke omhandler børnenes trivsel og udvikling,

 

Et mindretal i Børneudvalget (Daniel Panduro) stemte for beslutningsforslaget.

 

Gunvor Wibroe tog forbehold.

Sagsfremstilling

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om sociale klausuler blev den 23. maj 2016 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget. Forslaget er følgende:

 

"Nej til social dumpning i daginstitutionerne. Enhedslisten foreslår, at de sociale klausuler, der i dag gælder for byggeri- og tjenesteydelser på Frederiksberg, også skal gælde for private og selvejende pasningstilbud og daginstitutioner".

 

Daniel Panduro har præciseret, at beslutningsforslaget om sociale klausuler for private daginstitutioner retter sig mod de private institutioner som leverandører til kommunen, og ikke mod den private institution som indkøber og aftager af andres tjenesteydelser eller services. Enhedslisten ønsker, at private institutioner - som forudsætning for godkendelse - skal efterleve principper og standarder for arbejdstagerrettigheder såsom overenskomster på dagtilbudsområdet.

 

De sociale klausuler, som kommunen anvender i kontrakter om byggeri- og tjenesteydelser dækker over tre typer klausuler: 1) arbejdsklausuler, 2) uddannelsesklausuler og 3) en såkaldt ”social klausul”.

 

Arbejdsklausulen anvendes i alle kontrakter og indeholder krav om, at de ansatte, som er beskæftiget med opfyldelse af kontrakten med kommunen, skal have løn- og ansættelsesforhold, som ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesvilkår, der er gældende for den pågældende branche på den egn, hvor arbejdet udføres.

 

Uddannelsesklausulen anvendes i kontrakter, hvis varighed er mindst 6 måneder, og som har en værdi på mindst 10 mio. kr. eksklusiv moms eller en lønsum på mindst 4 mio. kr., Klausulen indebærer, at leverandøren skal være med til at sikre at praktik-/lærlingepladser til personer er under uddannelse. Uddannelsesklausulen er sagens natur primært aktuel inden for brancher, hvor praktikophold og/eller lærlingetid er en del af uddannelsesforløbet, og klausulen er omfattet et følg-eller-forklar-princip, sådan at klausulen kan fravælges, hvis der redegøres for fravalget. Beslutningen træffes i givet fald af Magistraten.

 

Den såkaldte sociale klausul handler om, at kommunen gerne vil sikre, at kommunens leverandører er bekendt med mulighederne for at varetage sociale hensyn i relation til et rummeligt arbejdsmarked, herunder mulighederne for at gøre en indsats for at hjælpe personer, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Gennem klausulen kan skabes en kontakt mellem Jobcenteret og leverandøren, men indeholder ikke anden forpligtelse for leverandøren end at skulle deltage i et dialogmøde om de muligheder, erfaringer og værktøjer, som kommunen stiller til rådighed for det private erhvervsliv i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, hjælp til fastholdelse af medarbejdere samt varetagelse af øvrige sociale hensyn.

 

 

De selvejende dagtilbud

Det vil være naturligt at betragte de selvejende daginstitutioner som leverandør til kommunen, da de er med til at løse den kommunale opgave med børnepasning, og indgår som en del af kommunens forsyningsforpligtelse, Kommunen har fuld anvisningsret til pladserne i institutionerne. De selvejende daginstitutioner adskiller sig dog fra andre – ”traditionelle” – leverandører ved, at samarbejdsformen er særligt lovreguleret, hvilket blandt andet manifesteres ved, at der ikke foreligger en kontrakt mellem parterne, men en driftsoverenskomst.

 

De driftsoverenskomster, som kommunen har indgået med bestyrelserne for institutionerne indeholder ikke de ovennævnte klausuler, men har dog en regulering, der i store træk svarer hertil.

 

Således fremgår det af driftsoverenskomsterne, at "Løn og andre ansættelsesvilkår for institutionens personale fastsættes efter de bestemmelser, som KL og de for institutionens personale forhandlingsberettigede personaleorganisationer har aftalt". Kommunen aflønner eget personale i de kommunale dagtilbud på samme grundlag, hvorfor hensynet bag kommunens arbejdsklausul anses for behørigt varetaget. De selvejendes budgetter, herunder lønbudgetter og overhead, fastsættes på samme måde som for de kommunale institutioner, og der har endvidere pågået samarbejde med de selvejende om løndannelsen for medarbejdergrupperne, hvilket understreger, at medarbejderne i realiteten har samme vilkår.    

 

Af driftsoverenskomsterne fremgår ligeledes, at "Institutionen skal samarbejde med kommunen og deltage i løsning af de uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige forpligtigelser og tiltag på daginstitutionsområdet". Dagtilbudsafdelingen har i den forbindelse et godt og konstruktivt samarbejde med de selvejende dagtilbud, og derigennem sikres, at de selvejende både er med til at løfte opgaven med at sikre praktikpladser til pædagogstuderende, jf. uddannelsesklausulen, og sikre rummelige arbejdspladser, herunder bl.a. ved at modtage personer i jobtræning, virksomhedspraktik og anden aktivering.

 

Da de selvejende set under ét må anses at efterleve klausulerne i praksis via den nuværende regulering i driftsoverenskomsterne og de gode samarbejdsrelationer, indstilles det, at beslutningsforslaget forkastes for så vidt angår de selvejende dagtilbud. En indføjelse af klausulerne i driftsoverenskomsterne vurderes i sammenhæng hermed endvidere at ville kræve uforholdsmæssigt store ressourcer, da der ville skulle ske en individuel forhandling af den enkelte driftsoverenskomst, hvilket i givet fald ville belaste de enkelte institutioner og deres bestyrelse.

 

 

De private dagtilbud

Kommunens relation til de private dagtilbud er væsentlig anderledes end relationen til de selvejende, da kommunens primære rolle er at være lokal godkendelsesmyndighed, og her er kommunen forpligtet til at godkende etableringen af enhver institution, der måtte opfylde kommunens godkendelseskriterier. Kommunen har ikke et løbende eller dagligt samarbejde med de private dagtilbud i kommunen, og disse kan reelt ikke siges at være leverandør til kommunen, da kommunen ikke har anvisningsret til pladserne i de private institutioner, og da der ikke foreligger en aftalerelation mellem institutionerne og kommunen. Pladserne indgår ikke i kommunes forsyningsforpligtelse.

 

De private institutioner må således ses som et selvstændigt, privat, alternativ til det kommunale pasningstilbud.

 

Pladserne i de private institutioner er samtidig ikke specielt henvendt til børn fra Frederiksberg, idet den private institution frit kan optage børn, uanset bopæl. I det omfang børn fra Frederiksberg benytter de private institutioner, udløses en forpligtelse for Frederiksberg Kommune til at yde tilskud til institutionen. Det kan oplyses, at størstedelen af børnene i de private institutioner på Frederiksberg er fra Frederiksberg.

 

Den anderledes relation betyder, at kommunen ikke har samme grundlag for at stille krav (anvende klausuler) over for de private institutioner, som over for de selvejende institutioner. Der foreligger ikke en driftsoverenskomst eller et rent privatretligt aftaledokument mellem parterne, som klausulerne kan indskrives i.

 

Det vurderes som sådan at være lovligt for kommunen at indarbejde krav i godkendelseskriterierne for de private institutioner, der – eventuelt i en særligt tilpasset udgave – modsvarer de sociale klausuler i kommunens leverandøraftaler, men det vil under alle omstændigheder være relevant, at kommunen forud for en eventuel beslutning herom forholder sig til, hvilke hensyn kommunen bør og vil varetage i sin rolle primært som godkendelsesmyndighed og sekundært tilskudsyder.

 

Kommunens opgave som godkendelsesmyndighed i forhold til de private dagtilbud er fastsat i dagtilbudsloven § 20, som uddybes i dagtilbudsvejledningens punkt 104-113 om kommunens tilsynsforpligtelse. Heraf fremgår bl.a., at tilsynsforpligtelsen omfatter både det indholdsmæssige i dagtilbuddene, samt på hvilken måde opgaverne udføres i dagtilbuddene, og det understreges som centralt, at kommunen via tilsynet skal sikre, at dagtilbuddene leverer en ydelse, der er i overensstemmelse med lovgivningen og det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har fastlagt.

 

For så vidt angår privatinstitutioner, fremgår det udtrykkeligt, at tilsynsforpligtelsen ikke omfatter privatinstitutionens økonomi og rentabilitet, men at kommunen dog skal standse sit tilskud, hvis det konstateres, at institutionen anvender kommunale tilskud til ulovlige formål. I sammenhæng hermed fremgår desuden, at kommune ved tilsynet bl.a. skal have indsigt i personalenormering, personalekvalifikationer, pædagogisk læreplan, sprogvurdering med videre.  

 

Forvaltningen anser med udgangspunkt heri, at kernen i godkendelseskompetencen helt naturligt er at sikre, at de børnefaglige hensyn bliver imødekommet, uanset pasningsordningens nærmere karakter. Kommunens nuværende godkendelseskriterier er således netop udarbejdet med fokus på at sikre grundlaget for trivsel og udvikling for børnene i de private institutioner.

 

Godkendelseskriterierne indeholder i dag ikke regulering, der stiller krav om medarbejderrettigheder i relation til løn- og ansættelsesvilkår, uddannelsesmuligheder, rummelighed eller varetagelsen af øvrige sociale hensyn, og det bemærkes, at medarbejderrettigheder ikke er reguleret af dagtilbudsloven, og at det som udgangspunkt ikke i øvrigt kan anses for en kommunal opgave at regulere medarbejdernes arbejdsvilkår.

 

Herudfra anser forvaltningen det ikke at være ikke i tråd med hidtidig praksis, hvis der i godkendelseskriterierne skulle indarbejdes krav til de private institutioner svarende til de sociale klausuler fra leverandøraftalerne.   

 

I sin rolle som tilskudsyder i forhold til Frederiksbergbørn, der benytter private dagtilbud, kan kommunen for så vidt godt have en principiel holdning om, at tilskud alene skal ydes til socialt ansvarlige virksomheder, der behandler sine medarbejdere godt. Tilskuddet følger imidlertid barnet, og kommunen kan som udgangspunkt ikke modsætte sig, hvis forældrene måtte foretrække et bestemt privat pasningstilbud, der eventuelt måtte have en anden medarbejderpolitik og/eller holdning til varetagelse af sociale hensyn, end hvad Frederiksberg Kommune måtte ønske.

 

I forhold til Frederiksbergbørn, der benytter private dagtilbud på Frederiksberg, vil kommunen både være godkendelsesmyndighed og tilskudsyder, men det vil netop være i kraft af rollen som godkendelsesmyndighed, at kommunen vil kunne stille krav til privatinstitutionen, idet tilskudsforpligtelsen er ubetinget og ikke indebærer beføjelser for kommunen.  

 

Da sådanne krav, som beskrevet, vil indebære et brud med hidtidig praksis og betyde, at kommunen som godkendelsesmyndighed påtager sig beføjelser og ansvar for den private institutions driftsanliggender, som ikke omhandler børnenes trivsel og udvikling, indstilles det også i forhold til de private institutioner, at beslutningsforslaget forkastes.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget den 23. januar 2017, Magistraten den 6. februar 2017, Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 23. januar 2017, pkt. 8:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet

1. klausulerne i praksis efterleves af de selvejende dagtilbud, som indgår i kommunens forsyningsforpligtelse, og

2. kommunen som godkendelsesmyndighed i relation til private dagtilbud, i givet fald vil tiltage sig beføjelser og ansvar for den private institutions driftsanliggender, som ikke omhandler børnenes trivsel og udvikling, .

 

59. Redegørelse vedr. byggeproces på Skolen på Grundtvigsvej

Sagsnr.: 02.00.00-G01-1-17

Resumé

Magistraten bad den 6. juni 2016 forvaltningen om at udarbejde en redegørelse for byggeprocessen for Skolen på Grundtvigsvej. Redegørelse og fotodokumentation for proces er vedlagt sagen som bilag.

Indstilling

Undervisningsudvalget indstiller, at redegørelsen tages til efterretning. 

Sagsfremstilling

Magistraten besluttede den 6. juni 2016 (sag 223) at forvaltningen skulle udarbejde en redegørelse for byggeprocessen for Skolen på Grundtvigsvej. By- og Miljøområdet ved By, byggeri og ejendomme (BBE) og Børne- og Ungeområdet udarbejdet vedlagte redegørelse samt bilag med fotodokumentation for processen.

 

Redegørelsen gennemgår byggeprojektets proces (tid, politiske beslutninger, økonomi) samt de udfordringer projektet har mødt og hvordan disse er håndteret.

 

Projektets første fase er afsluttet ved ibrugtagning af skolens hovedbygning sommeren 2016, parkeringskælderen står pt. som råhus og arbejdet med ny tilbygning er igangsat. Når dette er afsluttet, vil udearealer blive klargjort.

 

Tilbygning og udearealer forventes afleveret primo 2018. Herefter mangelafhjælpning. Dvs. at bygning og udearealer ibrugtages primo 2018.

 

Brugerne af den nye skole udtrykker stor tilfredshed med funktionalitet, kvalitet og indretning af den nye skole. 

Økonomi

Nej.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget den 23. januar 2017, Magistraten den 6. februar 2017.

Historik

Indstilling 23. januar 2017, pkt. 14:

Børne- og Ungeområdet og By- og Miljøområdet indstiller, at

Undervisningsudvalget indstiller til magistraten, at redegørelsen tages til efterretning.

 

60. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om tiltag mod cigaretskodder i byrummet

Sagsnr.: 05.07.01-G01-20-16

Resumé

Der stilles forslag om tiltag mod cigaretskod i byrummet. Udvalget skal således tage stilling til forslaget, der er helt i tråd med den relancering af Ren By-kampagnen, som By- og Miljøområdet allerede er i gang med at planlægge og agter at iværksætte i forsommeren 2017.

Indstilling

By- og Miljøudvalget indstiller,

at Frederiksberg tager nye, humoristiske og borgerinvolverende tiltag i brug, for at dæmme op for henkastning af cigaretskod i byrummet, idet den allerede planlagte kampagne imødekommer forslaget.

 

Forvaltningen blev anmodet om, at den kommende sag om kampagner suppleres med redegørelse for forventet effekt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 14. november 2016 følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om tiltag mod cigaretskod i byrummet.

 

"SF foreslår, at Frederiksberg tager nye, humoristiske og borgerinvolverende tiltag i brug for at dæmme op for henkastning af cigaretskod i byrummet.

 

Begrundelse:

Et cigaretskod der smides i det fri, kan være op til fem år om at blive nedbrudt. Ydermere er de skadelige giftstoffer fra filtret, der ender i naturen og i vores vandmiljø, en væsentlig kilde til forurening.

 

I København udgør cigaretskodder 85 procent af den samlede mængde affald i København, og vælger man at håndplukke dem med en såkaldt "snapper" koster det to kroner for hvert cigaretskod. Det sker også på Frederiksberg.

 

SF mener, at vi på Frederiksberg skal forsøge os med såkaldte nudging-kampagner. Det har man bl.a. gjort i London, via kampagnen #NeatStreets, hvor man opfordrede folk til at stemme med deres skod i en dertil opsat boks. Dette reducerede tilsyneladende antallet af skodder i gaderne med helt op mod 20 procent.

 

I Randers har man forsøgt noget lignende med tyggegummi, hvilket også kunne være relevant på Frederiksberg."

 

Bemærkninger til forslaget

By- og Miljøområdets årlige affaldsmålinger bekræfter også resultaterne fra København, idet cigaretskod affaldsmæssigt er den største udfordring i byrummet på Frederiksberg, hvilket fremgik af Statusrapport - Ren og tryg by 2016, som blev forelagt By- og Miljøudvalget den 28. november 2016. Af rapporten fremgik det endvidere, at forvaltningen allerede har planlagt at relancere Ren By-kampagnen i forsommeren 2017.

 

Den planlagte relancering af Ren By-kampagnen vil have fokus på tiltag for at dæmme op for cigaretskod især ved busstoppesteder og uddannelsesinstitutioner, hvor udfordringerne vurderes at være størst. Der findes mange forskellige nudging-tiltag med færre cigaretskod på gaden som mål, og et eksempel herpå kunne være en gennemsigtig "stemmeboks" med sjove eller aktuelle spørgsmål, så rygerne kan "stemme" med deres cigaretskod og tydeligt se, hvilket svar er mest populært. Når kampagneforslaget er endeligt på plads, vil forvaltningen forelægge det for udvalget i en særskilt sag.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at forslaget om at tage nye, humoristiske og borgerinvolverende tiltag i brug for at dæmme op for henkastning af cigaretskod i byrummet er i overensstemmelse med den relancering af den effektfulde Ren By-kampagne, som aktuelt planlægges og forventes iværksat i forsommeren 2017 målrettet cigaretskodder.

 

Forslaget fra rådmand Balder Mørk Andersen om tiltag mod cigaretskodder i byrummet kan derfor imødekommes via Ren By-kampagnen. Forslaget til kampagnen forelægges By- og Miljøudvalget.  

Økonomi

Der er i driftbudgettet til renhold af veje og byrum afsat ca. 500.000 kr. årligt til særlige indsatser, som prioriteres ud fra hvor der vurderes at være et særligt behov. Jf. Statusrapport - Ren og tryg by 2016 er der et særligt behov for en forebyggende indsats vedr. henkastning af cigaretskodder, og en Ren By-kampagne målrettet cigaretskodder er derfor planlagt som en af de særlige indsatser i 2017.

Ved tidligere Ren By-kampagner har udgiften været 150.000-250.000 kr.  

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 23. januar 2017, Magistraten den 6. februar 2017, Kommunalbestyrelsen.

SV/DRP/SHP

Historik

Indstilling 23. januar 2017, pkt. 22:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Frederiksberg tager nye, humoristiske og borgerinvolverende tiltag i brug, for at dæmme op for henkastning af cigaretskod i byrummet.

 

61. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om nye bænke på Frederiksberg

Sagsnr.: 05.14.01-G01-3-16

Resumé

Rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm stiller forslag om, at Frederiksberg Kommune gør forsøg med at opsætte anderledes bænke, der i højere grad understøtter dialog, samvær og evt. spil. I Frederiksberg Kommunes Designmanual findes der allerede muligheder for andre typer bænke end de traditionelle, men der kan også udføres mere konkrete forsøg i enkeltstående områder. Udvalget skal tage stilling til forslaget.

Indstilling

By- og Miljøudvalget indstiller,

at Frederiksberg Kommune gør forsøg med at opsætte anderledes bænke, der i højere grad understøtter dialog, samvær og evt. spil, idet designmanualen allerede giver muligheder for alternative bænke og bænkeopstillinger.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 14. november 2016 følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om nye bænke på Frederiksberg.

 

"SF foreslår, at Frederiksberg Kommune gør forsøg med at opsætte anderledes bænke, der i højere grad understøtter dialog, samvær og evt. spil.

 

Begrundelse:

De bænke der benyttes i byrummet på Frederiksberg er af en meget traditionel karakter. Dvs. at de hovedsagelig er indrettet, så benytterne ikke sidder med ansigterne vendt mod hinanden, men mod vejen mm. De lægger altså ikke op til dialog, samvær eller spil.

 

I SF mener vi, at det kunne være inspirerende at forsøge at opsætte noget anderledes designede bænke på passende steder, som understøttede dialog og evt. gav mulighed for at spille brætspil.

 

I bearbejdningen af forslaget finder SF det naturligt, at forvaltningen samtidig opgør det samlede antal bænke på Frederiksberg, og hvilket design de har. På den måde tilvejebringes en grundig bænkstatus til gavn for, at der kan tages oplyste beslutninger."

 

Bemærkninger til forslaget

På Frederiksberg er der opsat omkring 700 bænke på offentlige veje, pladser og i parker. Langs veje er hovedparten af bænkene af typen Københavnerbænken med enkelte undtagelser f.eks. på Frederiksberg Allé, hvor der primært står Århusbænke. På kommunens pladser er der i højere grad anvendt anderledes bænke, f.eks. Den klassiske Frederiksbergbænk, som står på Frederiksberg Runddel og Den grønne Rådhusbænk, som er særligt designet til rådhuspladsen. I Designmanualen, som blev vedtaget af By- og Miljøudvalget den 29. august 2016, er der under de enkelte bænketyper nævnt, hvor de konkret anvendes (se bilag 1 med et uddrag fra Design med typer af bænke og stole på Frederiksberg).

 

Designmanualen giver ligeledes mulighed for brug af anderledes typer bænke, der på andre måder end de traditionelle bænke inviterer til dialog, samvær og spil, hvilket kan ses af billederne i vedhæftede bilag 1. Når nye bænke sættes op på Frederiksberg, benyttes de forskellige muligheder i forhold til, hvordan de passer ind i byrummet.

 

Såfremt det besluttes at fremme forslaget, vil forvaltningen tilstræbe i større omfang at anvende de anderledes designede bænke, der indgår i designmanualen, ved nyindretninger eller renoveringer af pladser og byrum mv. - hvor det passer ind i helhedsindtrykket. F.eks. kan det være relevant i forbindelse med områdefornyelser. Et konkret forslag kunne være at anvende April Drejestolen (se side 79 i Designmanualen) enkelte steder, idet stolen lægger op til forskellige former for brug og fællesskab, da de kan drejes mod hinanden, og f.eks. runde borde kan monteres i umiddelbar nærhed.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at udformningen, kvaliteten og placeringen af det byudstyr, der anvendes i byens rum, er afgørende for det æstetiske udtryk i et område, og udstyret har stor betydning for borgeres og de mange besøgenes oplevelse af byen. Designmanualen giver mulighed for anvendelse af alternative siddemuligheder, og der vil altid kunne optages nye siddemuligheder i Designmanualen efter ønske.  

Økonomi

I designmanualen er udgiften til en række forskellige bænktyper angivet, fx koster en Københavnerbænk 7.800 kr., mens en enkelt April Drejestol koster 4.400 kr.

Udskiftning af nedslidte bænke finansieres af driftsbudgettet til vedligeholdelse af bænke, mens nyindretning af pladser og byrum finansieres som anlægsprojekter, hvor der i projektforslaget budgetteres med det specifikke valg af bænktyper mv.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 23. januar 2017, Magistraten den 6. februar 2017, Kommunalbestyrelsen.

SV/DRP/KK/SHP

Historik

Indstilling 23. januar 2017, pkt. 23:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Frederiksberg Kommune gør forsøg med at opsætte anderledes bænke, der i højere grad understøtter dialog, samvær og evt. spil.

 

62. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om parkering på Frederiksberg

Sagsnr.: 05.09.00-G01-42-16

Resumé

Rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm har foreslået, at der ikke længere tilbydes to timers gratis parkering på Frederiksberg, og at beboerlicensen hæves med 500 kr. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslaget.

Indstilling

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Michael Vindfeldt og Laura Lindahl) indstiller at fastholde to timers gratis parkering på Frederiksberg samt ikke at hæve beboerlicensen.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) stemte for forslaget.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 14. november 2016 følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om parkering på Frederiksberg.

 

"SF foreslår, at der ikke længere tilbydes to timers gratis parkering på Frederiksberg, og at beboerlicensen hæves med 500 kr.

 

Begrundelse:

Den nuværende parkeringsordning er et problem i forhold til parkering, trængsel, sikkerhed og miljø. I SF mener vi generelt, at parkering skal koste fra første minut, men hvis det vurderes muligt, kan der ses på alternativ gældende for de store handelsstrøg.

 

Beboerlicensen består reelt kun af et administrationsgebyr på 150 kr. I SF mener vi, at niveauet er for lavt, set i forhold til at biler optager fælles plads på overfladen.

 

SF foreslår derfor, at de ekstra indtægter bruges på både underjordisk bilparkering og cykelparkering på overfladen, hvis sidstnævnte er en lovlig mulighed."

 

Bemærkninger til forslaget: 

Evalueringer af parkeringsordningen

I forbindelse med evaluering af den udvidede parkeringszone i foråret 2016 blev også muligheden for et bortfald af de to første gratistimer samt størrelsen af beboerlicensen vendt. Det blev i den efterfølgende aftale om justering af parkeringsordningen på Frederiksberg af 30. maj 2016 besluttet, at de 2 timers gratis parkering opretholdes, at der ikke indføres ”betaling” på 0 kr. for de første 2 timer, og at prisen for en beboerlicens fortsætter uændret (på 150 kr. årligt).

Der er planlagt en fornyet evaluering af parkeringsordningen i foråret 2018, og her kan spørgsmålene om gratis parkering, og prisen for beboerlicens eventuelt atter tages op sammen med en række andre forhold.

 

2 timers gratis parkering

Omtrent halvdelen af de udefra kommende biler parkerer mindre end 2 timer på Frederiksberg. Bortfald af 2-timers gratis parkering vil formentlig medføre, at nogle af disse vælger ikke at tage bilen med til Frederiksberg, men benytte kollektiv trafik eller cykel. En beslutning om betaling for parkering for de 2 første timers parkering vil derfor have en positiv effekt på trængsel, sikkerhed og miljø. Det er dog meget vanskeligt at vurdere omfanget heraf.

Uagtet, at der formentligt vil være et vist fald i antallet af parkerede biler, vil der dog være flere, som kommer til at betale for parkering, og dermed vil provenuet fra betalingsparkeringen øges. Det nuværende provenu for salg af p-billetter er på ca. 25 mio. kr. Provenuet fra parkering, der varer under 2 timer, vil næppe være af samme omfang. En grov vurdering kunne være, at merprovenuet er ca. 50% heraf, svarende til ca.12,5 mio. kr.

 

Ud fra et rent praktisk hensyn vil det ikke være muligt helt at fjerne gratis parkering, men beholde en gratisperiode på 15 eller 30 minutter. Der er i dag kun opstillet 18 p-automater på Frederiksberg, idet vores parkeringsordning primært er baseret på en elektronisk model via smartphones. Parkanter uden mobiltelefon skal kunne nå at købe p-billet i en af de kun 18 p-automater eller 22 webshops indenfor de 3 min., hvor en hensat bil efter færdselsloven anses for parkeret. Der vil derfor være nødvendigt med en periode med ”gratisparkering” på 15 eller evt. på 30 min.

I modsat fald bør det overvejes at opsætte væsentligt flere p-automater, hvilket er meget udgiftskrævende. det er forvaltningens vurdering, at Frederiksberg med de nuværende 18 automater, fremfor p-automater for hver 100 m (ca. 1.000 automater), har sparet 100-150 mio. kr. i anlægsudgifter, hvortil kommer 10-15 mio.kr. i årlige driftsudgifter.

 

I forbindelse med den parkeringsundersøgelse, som lå til grund for evalueringen i foråret 2016, blev de erhvervsdrivende spurgt om de 2 timers gratis parkering. På spørgsmålet: ”Vurderer du, du vil få færre kunder, hvis man afskaffer 2-timers gratis parkering?” svarede 59% Nej, slet ikke, 7% Ja, i ringe grad, 15% Ja, i nogen grad og 20% Ja, i høj grad. Andelen, der svarede "Nej, slet ikke" er fra 2014 til 2015 steget fra 41% til 59%. Andelen, der svarede "Ja, i høj grad" er fra 2014 til 2015 faldet fra 36% til 20%.

 

Beboerlicens

Forhøjelse af prisen på beboerlicens med 500 kr. vil kunne medvirke til at reducere bilejerskabet hos beboerne. Der kan fx være tale om, at husstandens bil nr. 2 eller biler, der ikke benyttes til kørsel mellem hjem og arbejde, erstattes med cykel, kollektive transportmidler eller delebil/by- og pendlerbil. Det er dog meget usikkert, hvor mange biler det drejer sig om, og det vil formentlig være i et mindre omfang med mindre prisen sættes endnu højere.

Der sælges ca. 26.000 beboerlicenser, og en prisforhøjelse på 500 kr. vil derfor, alt andet lige, medføre et merprovenu på ca. 13 mio. kr.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at forslagets 2 elementer tilsammen vil kunne medføre en reduktion i omfanget af parkering på Frederiksberg og dermed bidrage til forbedring af miljø og trængsel. Omfanget er dog usikkert.

Forvaltningen vurderer, at det af praktiske hensyn ikke vil være hensigtsmæssigt med en hel fjernelse af gratis parkering, men bibeholde en gratis periode på 15 eller 30 minutter.

I løbet af 2017 er planlagt analyser, som skal anvendes i den planlagte evaluering primo 2018. Forvaltningen vurderer derfor, at de adfærdsmæssige og økonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer af p-ordningen vil kunne vurderes på et mere kvalificeret grundlag i 2018.

Økonomi

Vedtages forslaget, skønnes det at kunne medføre forøgede indtægter på op mod 25 mio. kr. Som udgangspunkt vil kommunens bloktilskud fra staten dog blive reduceret det følgende år med et beløb svarende til merindtægten, medmindre merindtægterne anvendes til parkeringsmæssige formål.

 

Det er forvaltningens vurdering, at "parkeringsmæssige formål" i denne sammenhæng ikke kan omfatte cykelparkering.

 

Det årlige merprovenu svarer ca. til betalingen for 3 OPS-finansierede p-anlæg af samme størrelse som på Langelands Plads. Der er dog tale om overslag, som er behæftet med en betydelig usikkerhed.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 23. januar 2017, Magistraten den 6. februar 2017, Kommunalbestyrelsen.

JBS/PE

Historik

Indstilling 23. januar 2017, pkt. 25:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der ikke længere tilbydes to timers gratis parkering på Frederiksberg, og at beboerlicensen hæves med 500 kr.

 

63. Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted, rådmand Jan E. Jørgensen og kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus om bekæmpelse af ukrudt

Sagsnr.: 04.01.11-G01-6-16

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 14. november 2016 at sende følgende beslutningsforslag fra rådmand Margit Ørsted, rådmand Jan E. Jørgensen og kommunalbestyrelsesmedlem til By- og Miljøudvalget: Forslag om at indkøbe en maskine, som ved hjælp af skoldhedt vand bekæmper ukrudt på veje, pladser og fortove. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslaget, herunder hvorvidt forslaget oversendes til budgetdrøftelserne.

Indstilling

By- og Miljøudvalget indstiller,

at forslaget om bekæmpelse af ukrudt oversendes til de kommende budgetdrøftelser. 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 14. november 2016 følgende forslag fra rådmand Margit Ørsted, rådmand Jan E. Jørgensen og kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus om bekæmpelse af ukrudt.

 

"Greve og Egedal Kommuner har investeret i en maskine, som ved hjælp af skold hedt vand bekæmper ukrudt på veje, pladser og fortove. Denne metode er ikke alene mere miljøvenlig end gasbrænderne, metoden er ifølge beskrivelsen også mere effektiv og arbejdsbesparende. Derfor dette forslag om at indkøbe en sådan maskine".

 

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget beder forvaltningen om at vurdere indkøb af maskine til bekæmpelse af ukrudt med kogende vand. Frederiksberg Gartner- og Vejservice (FGV) har i sommeren 2016 afprøvet en sådan maskine i en uge. Maskinen er effektiv og miljørigtig, bl.a. er maskinen udstyret med sensorer, der medfører, at der kun sprøjtes vand, hvor der er ukrudt.

 

Maskinen er imidlertid væsentligt dyrere end de gasbrændere, der pt. bruges til bekæmpelse af ukrudt. Maskinen, der anvender kogende vand, koster således ca. 1 mio. kr., mens en gasbrænder koster 0,2 mio. kr.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at maskinen er effektiv, men umiddelbart ikke så effektiv, at det kan opveje den krævede merinvestering i forhold til de traditionelle gasbrændere. Det er derfor med begrundelse i en miljørigtig opgaveløsning, som er i tråd med det strategiske mål om Klimaby for Fremtiden, at der med fordel kan investeres i en maskine, der bekæmper ukrudt med kogende vand. Da FGVs maskininvestering for 2017 er disponeret, foreslår forvaltningen, at investeringen oversendes til budgetforhandlingerne for 2018. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Såfremt det i forbindelse med vedtagelse af Budget 2018 besluttes at investere i en maskine, der bekæmper ukrudt med kogende vand, så vil det kræve en anlægsbevilling på 1 mio. kr., idet der ikke er afsat midler i 2018 til indkøb af ukrudtsbekæmpende maskiner.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 23. januar 2017, Magistraten den 6. februar 2017, Kommunalbestyrelsen.

JBS/SV

Historik

Indstilling 23. januar 2017, pkt. 26:

By- og Miljøområdet indstiller,

at forslaget tiltrædes og oversendes til de kommende budgetdrøftelser.

 

64. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om CO2-neutral kommune i 2025

Sagsnr.: 01.02.25-G01-1-16

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om CO2-neutral kommune i 2025. Frederiksberg har for nuværende en målsætning om CO2 -neutralitet i 2035. Med de handlemuligheder kommuner har, vil der være udledninger fra sektorer, som man ikke direkte kan kontrollere. Derfor kræver CO2-neutralitet, at man investerer mellem 1 og 2,7 mia. kr. i kompenserende foranstaltninger udenfor kommunen og et øvre skøn for de akkumulerede omkostninger ved at fremskyde målåret fra 2035 til 2025 vurderes at være 375 mio. kr.

Indstilling

By- og Miljøudvalget indstiller,

at  forslaget om at Frederiksberg skal sætte det som mål at være CO2-neutral i 2025 oversendes til de kommende budgetdrøftelser.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 16. januar 2017 sagen. 

 

Tidligere sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen oversendte den 23. maj 2016 følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om CO2-neutral kommune i 2025.

 

"SF foreslår, at Frederiksberg sætter det som mål at være CO2-neutral i 2025.

 

Begrundelse

I Københavns Kommune har man i sin klimaplan et mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Frederiksberg er en selvstændig kommunen, men også en central del af hovedstaden. Derfor er der ingen grund til, at vi anlægger en mindre ambitiøs tilgang til klima- og energiområdet.

 

Med en ændret tilgang vil Frederiksberg i højere grad melde sig ind i arbejdet for øget livskvalitet, samt bedre mulighederne for at understøtte innovation, jobskabelse og investeringer i byen".

 

Bemærkninger til forslaget

Frederiksberg Kommunes nuværende målsætning om at være CO2-neutral i 2035 blev besluttet af et flertal i aftalen om budget 2015 og blev formelt vedtaget i forbindelse med en opdatering af den strategisk energiplan den 2. marts 2015 i By- og Miljøudvalget og den 16. marts 2015 i Kommunalbestyrelsen. Ved denne behandling blev der stillet en mindretalsindstilling om et mål om CO2-neutralitet i 2030, men dette opnåede ikke flertal. Et bredt flertal besluttede herefter en målsætning om CO2-neutralitet i 2035.

  

Sammenligning af indsatsen i Frederiksberg og København 

I forbindelse med behandlingen op til vedtagelsen af den strategiske energiplans pejlemærker, redegjorde forvaltningen, på udvalgets opfordring, for hvordan Frederiksbergs målsætninger er i forhold til Københavns Kommune (By- og Miljøudvalget den 21. oktober-2013). Analysen viste, at de reelle reduktioner i byernes energi og transportsystemer ikke er væsentligt forskellige, med en reel CO2-reduktion i Frederiksbergs scenarier på 65 % i forhold til 2005 og en reduktion i Københavns Kommunes planer på 62 % i forhold til 2005. Det betyder, at de to kommuners reelle reduktioner, med deraf følgende positive effekter på livskvalitet, innovation, jobskabelse og investeringer i byen, ikke er væsentligt forskellige. For begge kommuner gælder dog, at opnåelse af målene kræver en koncentreret indsats og investeringer i energi- og transportsystemet for at sikre den nødvendige omstilling.

 

Fælles for København og Frederiksberg er dermed, at på trods af de ambitiøse reelle CO2-reduktioner gennem omstilling af energisystem og omstilling til mere bæredygtig transport, så vil der fortsat være CO2-udledning i både 2025 og 2035 primært fra transportsektoren.

 

Omkostninger ved CO2-neutralitet 

Forvaltningen har fået udarbejdet en ekstern konsulentrapport af EA Energianalyse med titlen "CO2 neutralitet ved kompenserende tiltag og forskellige målår". EA Energianalyse har opdateret fremskrivningen for Frederiksberg Kommune og kommer frem til, at i 2025 er CO2-udledningen - og dermed mankoen for at blive CO2-neutral - omkring 95.000 tons. I 2035 vurderes denne at være omkring 50.000 tons. Begge tal tager udgangspunkt i, at det lykkes med de ambitiøse indsatser, som forudsættes i de opsatte scenarier.

 

Dette kan neutraliseres ved investering i kompenserende foranstaltninger. Det mest gængse er vindmøller, som i den nuværende situation har positiv projektøkonomi blandt andet på grund af støttemuligheder. Analysen fra EA Energianalyse påpeger dog en væsentlig udfordring, som er, at den el som vind-ellen regnes for at erstatte (kaldet residual-ellen) over tiden vil blive mindre og mindre CO2-udledende. Dermed regner man med, at det er nødvendigt at investere på 130 MW, som svarer til en investering på 1 mia. kr.

 

Dette forudsætter, at Frederiksberg opnår sin målsætning om at reducere det faktiske CO2 udslip væsentligt. Hvis ikke risikerer man at skulle investere i 360 MW vindmøllekapacitet med en forventet investering på 2,7 mia. kr. for at opnå fuld kompensation.

 

Omkostningen ved investeringerne vil afhænge af de markedsvilkår, der er på et givent tidspunkt. Der er for nuværende gunstige forhold for vindmøller, som bevirker en positiv direkte businesscase, men konsulenterne bemærker, at det er usikkert at beregne økonomi på tiltag, som gennemføres længere fremme i tid, fordi vi ikke kender rammerne, herunder de nationale støttemuligheder og priserne i EU's kvotesystem.

 

Derfor benytter de i stedet Energistyrelsens middelskøn for den samfundsøkonomiske omkostning ved at gennemføre CO2-reduktioner. Den er 500 kr./ton CO2 og vurderes af konsulenterne til at være et øvre niveau for de kommunale omkostninger. Ved at bruge denne, beregnes merudgiften ved at vælge CO2 neutralitet i 2025 som nyt mål, til at have en akkumuleret omkostning på 585 mio. kr. i forhold til den akkumulerede omkostning på 210 mio. kr., hvis man vælger 2035 som målår. Dog understreger konsulenterne, at der ved bedre rammevilkår kan opnås en lavere udgift pr. ton, men at niveauet på dette er yderst usikkert.  

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at en fremskydning af målår for CO2-neutralitet til 2025 er muligt, men vil kræve en fremskydning af betydelige investeringer, hvis omkostninger er højst usikre, men hvor et øvre skøn vurderes at ligge på en akkumuleret merudgift på 375 mio. kr. Da det allerede med Frederiksbergs nuværende målsætninger er nødvendigt med en omfattende omstilling af vores energisystem og transportsystem, vil en fremskydning af målsætningen om CO2-neutralitet ikke skabe nævneværdige yderligere positive effekter i lokal forureningsniveau, livskvalitet eller investeringer i Frederiksberg Kommune, da de kompenserende tiltag fysisk vil ligge uden for kommunen. Derfor vurderer forvaltningen ikke, at et mål om CO2-neutralitet i 2025 vil løfte den konkrete klimaindsats yderligere.

 

Da fremskydning af målåret for CO2-neutralitet som nævnt, vil medføre betydelige merudgifter, kan spørgsmålet eventuelt fremsendes til budgetforhandlingerne.

Økonomi

Hvis forslaget følges, vil det kræve fremskydning af investeringer i kompenserende foranstaltninger, som vurderes at være mellem 1 mia. og 2,7 mia. Der er betydelig usikkerhed omkring omkostningen ved investeringen, som er afhængig af markedsvilkårene og de nationale støttemuligheder. Ved positiv projektøkonomi vil man i nogen grad kunne fortsætte det gode samarbejde med Frederiksberg Energi om investeringer, men ved højere omkostninger må man forvente, at dette ikke er en mulighed. Et øvre skøn på den årlige omkostning for CO2 neutralitet er 49 mio. kr. i ved målår 2025, sammenlignet med 26 mio. kr. ved målår 2035. Den akkumulerede meromkostning ved en fremskydning af målår fra 2035 til 2025, vurderes af eksterne konsulenter at være 375 mio. kr. i ti-årsperioden 2025-2035.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 23. januar 2017, Magistraten den 6. februar 2017, Kommunalbestyrelsen.

JBS/TN

Historik

By- og Miljøudvalget, 16. januar 2017, pkt. 6:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

 

Indstilling 16. januar 2017, pkt. 6:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Frederiksberg skal sætte det som mål at være CO2-neutral i 2025.


Indstilling 23. januar 2017, pkt. 28:
By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Frederiksberg skal sætte det som mål at være CO2-neutral i 2025.

 

65. Forslag til lokalplan 209 for Falkoner Centret

Sagsnr.: 01.02.05-P16-14-16

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 209 for Falkoner Centret kan godkendes og sendes i offentlig høring. Forslaget til lokalplanen muliggør udvidelsen og udviklingen af Falkoner Centret samt udviklingen og ny indretning af de omkringliggende byrum; Sylows Plads og Sylows Allé.

Forslaget til lokalplanen er udviklet i dialog med bygherre, som har et ønske om at udvide og udvikle hotel-, konference-, samt teater-, og koncertfaciliteterne i Falkoner Centret.

Indstilling

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at godkende forslag til lokalplan 209 til offentliggørelse i en periode på 8 uger, med følgende bemærkninger:

Lysavisen ved Metronedgangen og mod Sylows Plads udføres med automatisk lysdæmpning i forhold til lysniveau i omgivelserne. Retningsbestemte sensorer placeret mod lejlighederne skal regulere lysniveauet således, at det aldrig overstiger lysniveauet svarende til en gadelampe. Der vil ske en evaluering heraf efter 1 år. Lysavis mod Falkoner Alle udgår.

Der skal indpasses cykelparkering på forsiden af bygningen, mod Falkoner Allé.

Der etableres ekstra cykelparkering bagved og på siden af bygningen, idet behovet for yderligere pladser på Sylows Allé ved Metronedgangen skal kunne etableres senere efter behov.

Der ønskes etableret solceller på taget.

Den endelige facadeudformning skal godkendes af forvaltningen.

Udvalget indkaldes til besigtigelse af mock-up.

 

2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen, og

3. at der ikke udarbejdes VVM-redegørelse eller Miljørapport.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 16. januar 2017 sagen efter drøftelse. Forvaltningen blev anmodet om en fyldestgørende gennemgang af facadeudtrykket, herunder lysaviserne samt en redegørelse for cykelparkeringsforholdene.

Der er igangsat en redegørelse for cykelparkeringsforholdene, som vil blive fremlagt på By- og Miljøudvalgets møde den 23.januar sammen med en gennemgang af facaderne ved Stadsarkitekten.

 

Tidligere sagsfremstilling:

Falkoner Centret blev opført i 1955, og undergik en gennemgribende renovering i 1987. Den nuværende hoteloperatør har opsagt sin kontrakt og fraflytter med udgangen af 2016. Ejeren af ejendommen ønsker at udvikle og fastholde hotel, konference- og koncertfaciliteterne i ejendommen, og har derfor genudlejet hotellet med tilhørende faciliteter til ny operatør. Den nye operatør ønsker at styrke aktiviteterne i Falkoner Centret og sikre et stærkt businesshotel, som kan være med til at skabe rammen om konferencer og kulturevents. Samtidig har den nye operatør indgået aftale med en erfaren musicalproducent, og hotelkomplekset vil i fremtiden huse Danmarks største musicalteater.

 

Forslaget til lokalplan er udviklet i dialog med bygherre på baggrund af den startredegørelse By- og Miljøudvalget behandlede og vedtog den 30. maj 2016 som grundlag for udarbejdelse af lokalplanen. Ved at udvikle og styrke aktiviteterne i Falkoner Centret understøtter projektet både bygherres og operatørs ønsker og visionerne i Frederiksbergstrategiens tema "Byen i Byen". Projektet medvirker til udviklingen af en oplevelsesrig by og sikrer begivenheder og events afstemt og tilpasset Frederiksberg. Samtidig fremmer projektet Frederiksberg Kommunes ønske om at udvikle bymidten, som bliver et trafikalt knudepunkt, når den nye Cityring åbner i 2019. Cityringens station får direkte adgang ved Falkoner Centrets nordfacade ved Sylows Allé. Kombinationen af tidssvarende hotel-, koncert- og konferencefaciliteter samt restaurant, café og bar styrker endvidere byens aktive butiks- og strøgliv.  

 

Lokalplanen muliggør udvidelsen af Falkoner Centret, ved dels at konvertere nogle af de eksisterende kontorarealer til hotel samt ved at tilføre ekstra arealer, 3.540 m² med to etager oven på de eksisterende tre etager mod Falkoner Allé. Stueetagen udvides mod Falkoner Allé ved at rykke de nu tilbagetrukne dele af facaden frem, så de flugter med den øvrige del af facaden i stueplan. Bygningens facader opdateres og renoveres, ligesom lokalplanens formål er at sikre et sammenhængende arkitektonisk udtryk, med respekt for den omkringliggende bygningstypologi og arkitektur.

 

Endelig skal lokalplanen sikre et godt trafikalt flow og et sammenhængende byrum omkring Falkoner Centret. De omkringliggende byrum; Sylows Allé og Sylows Plads ændrer naturligt karakter, når Cityringen åbner, og derfor omlægges byrummene med henblik på at understøtte det nye trafikflow og ophold i området, og vil blive indrettet, så de fremstår inviterende, grønne og imødekommende.

 

Lokalplanen suppleres af en udbygningsaftale vedrørende byrummene omkring Falkoner Centret, som skal opgraderes med et højt kvalitetsniveau.

 

Arkitektur – eksisterende forhold

Falkoner Centret benyttes i dag til hotel, teater, konference, kontor og butikker. Det nuværende bygningsanlæg er opdelt i fire hovedelementer:

  • En lav del i 3-5 etager med kontorer og butikker, der orienterer sig ud mod Falkoner Allé samt en del af Howitzvej og Sylows Allé.
  • En relativt lukket del, som indeholder de store sale, der vender sig ud mod Sylows Plads samt den vestligste del af Sylows Allé og Howitzvej.
  • Hoteltårnet, der rejser sig i 17 etagers højde.
  • Et glasoverdækket atrium i tre etager, der fungerer som lobby og restaurantområde.

 

Ombygning og udvidelse

Falkoner Centret udvides med 3.540 m2, fra nuværende 28.485 m2 til 32.025 m2.

 

Eksisterende hotelfaciliteter renoveres, og antallet af værelser øges med 165 til i alt 334 ved at konvertere kontorarealer og ved at tilføje to nye etager (henholdsvis 3. og 4. sal) mod Falkoner Allé. Der etableres ny tagterrasse i 1. sals højde og de eksisterende konferencefaciliteter istandsættes og udbygges.

 

Eksisterende facader udskiftes fuldstændigt fra 1. til 4. sal mod Falkoner Allé, og udskiftes eller begrønnes mod Sylows Allé og Howitzvej. Det sker blandet andet ved at genanvende den eksisterende facadebeklædning i rustfri stål i den nye facade, der bearbejdes og får en varm, mat glød. Den markante nordvendte gavl på hjørnet af Falkoner Allé og Sylows Allé mellem 1. og 4. sals højde, bearbejdes med en kunstnerisk udsmykning, som tilfører yderligere kvalitet til bygningens facader, i sammenspil med det omkringliggende byrum.

 

Stueetagen

I stueetagen åbnes bygningen med glasfacader og udadvendte funktioner, så der skabes en sammenhængende base samt mest muligt liv omkring bygningen. Restaurant- og barområde vil i højere grad komme til at henvende sig direkte til bylivet langs Falkoner Allé og mod Sylows Allé.

Det nuværende detailhandelsareal reduceres fra ca. 1.900 m2 til ca. 1.700 m2.

 

Byrum

Byrummene omkring Falkoner Centret kobler sig på det sammenhængende byrumsforløb omkring bymidten. Der indrettes nyt byrum på Sylows Allé og Sylows Plads, der kobler den nye metrostation sammen med Falkoner Centret og Falkoner Allé. Nord for bygningen omdannes Sylows Allé til ét samlet gadeforløb - en alternativ rute og passage fra Falkoner Plads til Falkoner Allé.

Vest for bygningen, vil Sylows Plads være et byrum, der dels kan fungere i forbindelse med koncerter og teaterforestillinger – dels være en attraktiv forbindelse mellem den nye metrostation og beboelseskvarteret omkring Howitzvej. Ny belægning, ny beplantning og nyt byrumsinventar er centrale elementer i udviklingen af byrummene.

 

Lokalplanen muliggør desuden en senere omlægning af de eksisterende ramper til parkeringskælder. En omlægning er dog ikke omfattet af udbygningsaftalen, men kan anlægges senere.

 

Bæredygtighed

Ved renoveringen af Falkoner Centret kombineres bæredygtighed og arkitektur gennem materialegenanvendelse, hvor materialer fra det eksisterende byggeri genanvendes i det nye byggeri.

Da projektet er en blanding af nybyggeri, renovering og bevarelse, er det Green Building Councils vurdering, at en DGNB certificering af bygningen ikke ville kunne lade sig gøre. Der er imidlertid nogle konkrete og målbare miljøfordele i den forslåede renovering, som kan komme byen til gode. Ved at lave genanvendte facader spares 35 kg CO2 pr. genanvendt plade rustfri stål. Det svarer til ca. 60 ton CO2.

Bygherre har desuden indgået aftale med Frederiksberg Forsyning om, at de når renoveringen og udvidelsen er tilendebragt, skal levere fjernkøling til Falkoner Centret.

 

Skiltning og reklamer

Der gives mulighed for skiltning og reklame i form af skiltning på hoteltårn samt lysavis (reklame for forestillinger) og skilte på udvalgte facader i forbindelse med den gennemgående baldakin og ved indgange.

 

Skyggevirkninger

Der er udarbejdet skyggefilm. Link: http://video.frederiksberg.dk/channel/9939052/kort-og-data, der viser, at der er meget få skyggegener ved en forøgelse af Falkoner Centrets størrelse i forhold til de overfor liggende boliger.

 

Trafik og parkering

Falkoner Centret betjenes i dag trafikalt fra Falkoner Allé, Sylows Allé, Sylows Plads og Howitzvej. Sylows Allé er gågade vest for Sylows Plads, med kørsel tilladt mellem kl. 7-23. Derudover er vejen ensrettet fra Jernbanestien til Sylows Plads. Holger Tornøes Passage er gravet op i forbindelse med etableringen af den nye del af Frederiksberg Station på Cityringen.

 

Det forventes, at der i fremtiden vil være ca. 56.000 flere besøgende per år til Falkoner Centret, og flere forventes at ankomme med Metro ved Holger Tornøes Passage/Sylows Allé.

 

For at skabe gode byrum og sikre de lette trafikanter bedst muligt udvides gågadezonen til at omfatte hele Sylows Allé og Sylows Plads. Biler til parkeringskældrene får adgang fra Howitzvej via Sylows Plads.

 

For at skabe sikre zoner for fodgængere arbejdes med niveauforskelle i belægningen. Niveauforskellene angiver, hvor der kan forekomme biltrafik, men får ikke karakter af et traditionel vejprofil med kantsten og fortov. Forskelle i farvenuancer og overflader er med til at zoneinddele den sammenhængende belægningsplads.

 

Afviklingen af den tunge trafik forbedres ved ændringer i byrummet. Varelevering til hotellet kan ske via Sylows Plads og Sylows Allé, og det tillades at svinge til højre ud på Falkoner Allé. Midlertidig parkering af lastbiler (gear og scenografi) og turistbusser, har hidtil foregået langs med bygningens vestlige facade, og dermed beslaglagt de mest attraktive arealer i forhold til solorientering. Derfor er den fremtidige parkering for lastbiler og busser flyttet væk fra facaden, og udlægges i stedet på arealet imellem den eksisterende rampe til parkeringskælderen og Howitzvej. På grund af den sammenhængende belægning vil man, når der ikke foregår parkering, opfatte arealet som en integreret del af Sylows Plads.

 

Parkering

Den eksisterende parkering på den vestlige del af Sylows Plads bevares. På Sylows Allé flyttes parkeringen til den sydlige side af vejen. Derudover er der foretaget en konkret vurdering af parkeringsbehovet. Det er vurderet, at udbygningen udløser parkeringspladser i forholdet 1:150, idet både hotelgæster og besøgende til teater-, koncert- og kongresaktiviteter, primært forventes at benytte sig af offentlig transport. Udvidelsen af Falkoner Centret udløser derfor 23 ekstra parkeringspladser til biler, som anlægges i eksisterende parkeringskælder under bygningen, som også i dag anvendes af Falkoner Centret. De yderligere pladser i p-kælderen skabes ved at inddrage arealer, der for nuværende anvendes til opbevaring. Derudover anlægges 1 handicapparkeringsplads inden for egen grund.

Det er vurderet, at der ikke skal anlægges ekstra cykelparkering som følge af udbygningen, idet der samlet bliver mindre kontor- og detailareal og mere hotelareal. Hotelgæster forventes primært at benytte offentlig transport. Eksisterende cykelparkering reetableres på Sylows Plads og Sylows Allé og indpasses mest optimalt i det nye byrum.

 

Eksisterende plangrundlag

I Kommuneplan 2013 er lokalplanområdet en del af rammeområde 1.C.3, som fastlægger anvendelsen til Blandede byfunktioner - herunder byfunktioner af regional betydning - såsom detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner, undervisnings- og forskningsinstitutioner, kulturelle aktiviteter, idræts- og bevægelsesaktiviteter, caféer og restaurationer, forlystelser, hotel- og konferencefaciliteter samt tæt boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 345.

 

Udvidelsen af centret holder sig inde for den gældende ramme i Kommuneplan 2013 og forslag til Kommuneplan 2017.

 

Miljøvurdering og VVM screening

Forvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i VVM-bekendtgørelsens samt Lov om miljøvurdering, at projektet og lokalplanen, med sin størrelse, art og udformning, ikke vil medføre væsentlige (negative) miljøpåvirkninger af området. Der skal derfor ikke udarbejdes en VVM–redegørelse eller Miljørapport.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at en fastholdelse og revitalisering af de blandede byfunktioner med hotel, konference, kultur, kontor og detailhandel flugter godt med den ønskede udvikling i Frederiksberg bymidte. En åbning af stueetagen mod Falkoner Allé og udvidelsen af konferencefaciliteterne og de kulturelle events vil være med til at bidrage med mere byliv langs facaden samt understøtte udviklingen af bymidten, herunder dens kulturelle betydning.

 

Projektet understøtter Frederiksbergstrategiens mål om byen i byen herunder, at Frederiksberg er en attraktiv destination i hovedstaden med en bred vifte af oplevelser og kulturtilbud til borgere og besøgende. En udvikling af kulturelle events i Falkoner Centret vil bidrage til mangfoldige tilbud året rundt.

 

Forvaltningen vurderer, at de tilføjede og udvidede elementer med nye facadebeklædning, grønne facader og nyindrettede, opgraderede og fredeliggjorte byrum vil bidrage til at styrke bylivet og Falkoner Centrets indpasning i bymidten.

 

Forvaltningen vurderer samtidigt, at der er fundet en hensigtsmæssig trafikal løsning på de bløde trafikanters præmisser. Der er gode bus- og cykelforbindelser, og anlægget ligger meget stationsnært med fremtidig metroopgang ca. 20 m fra bygningens nordvestlige facade. Det vurderes, at størstedelen af de besøgende vil benytte sig af offentlig transport, taxi eller cykel. Trafikpåvirkningen i området forventes således i store træk at være uændret.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 23. januar 2017, Magistraten den 6. februar 2017, Kommunalbestyrelsen.

JD/NS

Historik

By- og Miljøudvalget, 16. januar 2017, pkt. 8:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

 

Forvaltningen blev anmodet om en fyldestgørende gennemgang af facadeudtrykket, herunder lysaviserne samt en redegørelse for cykelparkeringsforholdene.

 

Indstilling 16. januar 2017, pkt. 8:

By- og Miljøområdet indstiller,  

1. at forslag til lokalplan 209 godkendes til offentliggørelse i en periode på 8 uger,

2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen,

3. at der ikke udarbejdes VVM–redegørelse eller Miljørapport.


Indstilling 23. januar 2017, pkt. 30:

By- og Miljøområdet indstiller,  

1. at forslag til lokalplan 209 godkendes til offentliggørelse i en periode på 8 uger,

2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen,

3. at der ikke udarbejdes VVM–redegørelse eller Miljørapport.

 

66. Vedtagelse af Kommuneplantillæg 14 til Kommuneplan 2013 for et område til blandede byfunktioner, Nordre Fasanvej 27

Sagsnr.: 01.02.15-P16-1-16

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om Kommuneplantillæg 14 kan endelig godkendes. Kommuneplantillægget ændrer rammeområdets anvendelse fra offentlige formål i form af undervisningsformål til blandede byfunktioner i form af detailhandel, kontor- og serviceerhverv, uddannelsesinstitutioner, caféer og restaurationer samt boliger. Der er indkommet 2 høringssvar i høringsperioden.

Indstilling

By- og Miljøudvalget indstiller,

at Kommuneplan 14 til Kommuneplan 2013 for et område til blandede byfunktioner, Nordre Fasanvej 27, vedtages endeligt.

 

Forvaltningen blev anmodet om, at der skrives til indsigerne for at tydeliggøre kommuneplantillæggets begrænsning.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte på mødet den 16. januar 2017 sagen efter drøftelse.

 

By- og Miljøudvalget ønskede forslag til Kommuneplantillæg 14 vedlagt sagen og uddybet, hvem der står bag de 2 høringssvar.

 

Planforslaget er nu vedlagt som bilag.

 

Høringssvarene er fra en række erhverv og boligbebyggelser i nærområdet.
Høringssvar 1 fra Tobias Hjortdal er fremsendt på vegne af 4 andelsboligforeninger, 3 ejerforeninger og 2 varehuschefer.

Høringssvar 2 fra Tone Høybye er fremsendt på vegne af 2 andelsboligforeninger, 1 ejerforening og 1 lokalafdeling af en boligforening.  

 

Kommunalbestyrelsen har, for at igangsætte en udvikling i bydelsstrøget, godkendt offentlig fremlæggelse af forslag til kommuneplantillæg, der alene ændrer anvendelsen for Nordre Fasanvej 26 fra uddannelsesformål til blandede byformål, herunder butik- og boligformål.

 

Høringssvarerne er kritiske over for det nye formål, især i forhold til muligheden for at der kan etableres en ny dagligvarebutik. Herudover er høringssvarene kritiske over for bebyggelse med yderligere antal etager. Der er med kommuneplantillægget ikke ændret på maksimalt antal etager og ejendommen Nordre Fasanvej 26 overskrider i dag kommuneplantillæggets maksimale bebyggelsesprocent på 110, hvorfor der ikke kan tilføjes yderligere etager. Hvis grundejer ønsker at udvikle ejendommen med yderligere etager vil det kræve nyt kommuneplantillæg og i så fald kan en tilhørende lokalplan fastsætte bestemmelser for en række af høringssvarernes mere detaljerede spørgsmål om byrum, maksimal bygningshøjde, parkering m.v.

 

Tidligere sagsfremstilling:

Med den seneste erhvervs-uddannelsesreform ønsker TEC, Technical Education Copenhagen, at forbedre deres undervisningsfaciliteter og forskønne arealet omkring TECs eksisterende bygninger, herunder at etablere et grønt campusstrøg mellem Dalgas Have og Nordre Fasanvej. TEC har solgt ejendommen Nordre Fasanvej 27 for at frigøre midler til de ønskede forbedringer. TECs administration er fraflyttet til Stæhr Johansens Vej 7, og Nordre Fasanvej 27 står tom.

 

Ejendommen ligger meget centralt på Frederiksberg, lige op ad Frederiksberg bymidte og ud mod ét af hovedstrøgene på Frederiksberg - Nordre Fasanvej. Området omkring er et blandet byområde med mange forskellige funktioner som butikker, kontor- og serviceerhverv, uddannelsesinstitutioner, boliger mv. Køber ønsker at indrette og ombygge den eksisterende ejendom med detailhandel i stueetagen, kontor- og serviceerhverv på 1. og 2. sal og evt. med mulighed for at opføre en ekstra etage til boligformål. Kommuneplanens retningslinjer åbner mulighed for detailhandel for hele Nordre Fasanvej på strækningen fra Dronningensvej til Frederiksberg Hospital og igen fra Frederiksberg Hospital og til Hillerødgade. Nærværende kommuneplantillæg sikrer overensstemmelse mellem kommuneplanens rammer og retningslinjer.

 

Kommuneplan 2013's rammer åbner ikke mulighed for de ønskede anvendelser. Kommunalbestyrelsen har imødekommet TEC's anmodning om at udarbejde forslag til kommuneplantillæg, som muliggør detailhandel, kontor- og serviceerhverv samt boliger for ejendommen Nordre Fasanvej 27. Det var TECs ønske i første omgang at igangsætte et kommuneplantillæg, så salget af ejendommen kunne eksekveres. Såfremt tillægget vedtages endeligt skal der herefter udarbejdes en lokalplan for det samlede projekt.

 

Kommuneplantillæg 14 har været i høring fra 13. september til 8. november 2016. Der er indkommet 2 høringssvar, der er resumeret og vurderet i vedlagte høringsnotat. Høringssvarene drejer sig primært om muligheden for yderligere etager samt bolig og butiksformål og overholdelse af bebyggelsesprocent og parkeringsnorm. Herudover er der bl.a. kommentarer om karakteren af byrummene på Stæhr Johansens Vej og ved Metroopgangen ved Nordre Fasanvej, butiks/bylivssituationen i området, miljøscreeningen, og om at der ikke er afholdt åbent hus. Høringssvarene har ikke ført til anbefaling fra forvaltningen af ændringer i det endelige kommuneplantillæg, da høringssvarene vedrører emner, der ikke ændres med kommuneplantillægget, eller må henvises til eventuel senere lokalplanlægning.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at Kommuneplantillægget kan vedtages, som det er. En ændret anvendelse af ejendommen Nordre Fasanvej 27 til en mere udadvendt funktion med detailhandel i stueetagen vil give et løft til området. De mange forskellige funktioner, de to eksisterende dagligvarebutikker i naboejendommene og den kommende udvikling af området mellem Nordre Fasanvej og Falkoner Allé danner et godt udgangspunkt for etablering af endnu en dagligvarebutik i området.

Kommuneplantillægget giver ejer mulighed for at ombygge indenfor eksisterende bygningsrammer ud fra kommuneplantillæggets ændrede anvendelse (vil evt. ikke kræve lokalplanlægning, men det kræver vurdering af et konkret projekt). Hvis der ønskes nybyggeri med flere etager, kan der efter anmodning udarbejdes ny lokalplan, der forudsætter, at eksisterende bygning nedrives og ny bebyggelse med mindre fodaftryk (fx med varegård og pladsdannelse mod Nordre Fasanvej) opføres med flere etager. Dette for at overholde den maksimale bebyggelsesprocent på 110.

 

Hvis der anmodes om et plangrundlag for et mere omfangsrigt projekt med grundplan som nu og yderligere etager, kan kommunen eventuelt se på det i en større sammenhæng for området fra CBS til Dalgas Have, mellem Stæhr Johansens Vej og Finsensvej. Der skal i en eventuel kommende lokalplanproces arbejdes videre med projektudviklingen herunder arkitektur, det grønne, parkering, varelevering, opholdsarealer mv. og om der evt. er grundlag for et nyt kommuneplantillæg i forhold hertil.  

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 23. januar 2017, Magistraten den 6. februar 2017, Kommunalbestyrelsen.

JD/RLN

Historik

By- og Miljøudvalget, 16. januar 2017, pkt. 10:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

 

Indstilling 16. januar 2017, pkt. 10:

By- og Miljøområdet indstiller,

at Kommuneplantillæg 14 til Kommuneplan 2013 for et område til blandede byfunktioner, Nordre Fasanvej 27 vedtages endeligt.



Indstilling 23. januar 2017, pkt. 31:

By- og Miljøområdet indstiller,

at Kommuneplantillæg 14 til Kommuneplan 2013 for et område til blandede byfunktioner, Nordre Fasanvej 27 vedtages endeligt.

 


Lukkede dagsordenspunkter

 

67. Resultat af sagsgennemgang i borgersag

Lukket - 00.01.00-A01-537-16