Kommunalbestyrelsen - Referat
Referat
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 5. oktober 2015 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen - Referat


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

Åbne dagsordenspunkter

238. 2. behandling af budget 2016-19

Sagsnr.: 00.30.10-Ø00-2-15

Resumé

Den endelige budgetvedtagelse foretages med 2. behandling af budgettet i Kommunalbestyrelsen 5. oktober. Vedlagt sagen er forslag til et afstemningstema, som danner grundlag for budgetvedtagelsen. Indeholdt er heri enkelte tekniske ændringer. Sagen indeholder desuden indstilling om valget mellem statsgaranteret og selvbudgetteret indtægtsgrundlag.

Budgetforligspartierne har fremsendt et ændringsforslag til budget 2016, som omhandler afstemningstema 5e specialundervisning. Forslag 5e Specialundervisning reguleres således, at de nuværende holdstørrelser på Skolen ved Nordens Plads ikke ændres. Økonomien i forslaget betyder en mindre effektivisering på 1,1 mio i 2016 og 2,6 mio i overslagsårene. Budgetforligspartierne finansierer dette ved at nedbringe usikkerhedspuljen (71d) i 2016 med 1,1 mio. kr. og at de 2,6 mio i overslagsårene tillægges restudfordringen i forhold til omprioriteringsbidrag (73a) i overslagsårene.

Ændringsforslaget er ikke indarbejdet i afstemningstemaet.

Beslutning

Taksterne blev tiltrådt.

Valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag og den økonomiske politik blev tiltrådt.

Kirkeskatten vedtoges uændret 0,50 pct.

Konsekvenserne for overslagsårene blev tiltrådt.

Udskrivningsprocenten er herefter uændret 22,8 pct.

Se øvrige beslutninger i bilag: Afstemninger 5. oktober 2015.

Indstilling

Magistraten indstiller, at:

  • Afstemningstemaet for politiske og tekniske ændringsforslag oversendes til Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet med de foretagne rettelser under mødet
  • De i sagen nævnte tekniske ændringer indarbejdes i afstemningstemaet uden afstemning i Kommunalbestyrelsen
  • Budgetbemærkningerne ajourføres svarende til de endeligt vedtagne ændringsforslag til budgettet
  • Budget 2016 baseres på statsgaranteret indtægtsgrundlag
  • Den reviderede økonomiske politik godkendes.
  • Kirkeskatteprocenten fastsættes uændret til 0,50 pct.

Sagsfremstilling

Partiernes ændringsforslag

Et flertal i Kommunalbestyrelsen bestående af Det Konsevative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har indgået et forlig om fælles ændringsforslag til budget 2016-19. Socialdemokraterne, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har udarbejdet egne ændringsforslag partivis. Alle partiers forslag indgår i vedlagte afstemningstema (bilag 1), som foreslås at danne grundlag for Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budgettet ved 2. behandling den 5. oktober. Nøgletal og væsentlige budgetforudsætninger for hvert sæt af ændringsforslag er vedlagt sagen (bilag 2).

 

Tekniske ændringsforslag

I forhold til 1. behandling af budgettet er der behov for en række tekniske korrektioner:

  • Merindtægter på 6 mio. kr. i 2016 fra særtilskud til kommuner, som i dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer (tilskuddet er beregnet på baggrund af objektive kriterier og forudsætter ingen nye driftsaktiviteter)
  • En udgiftsneutral tillægsbevilling af udgifter og indtægter på Kultur- og Fritidsudvalget (KB sag 211).

Herudover er der en række tværgående poster, som i budgetforslaget er placeret under Magistraten til efterfølgende udmøntning på de korrekte fagudvalg, hvor udvidelser og effektiviseringer skal indarbejdes. Disse omfatter:

  • En udgiftsneutral tillægsbevilling til udmøntning af vedtagne administrative effektiviseringer (KB sag 95)
  • En udgiftsneutral tillægsbevilling af beløb for afledt drift
  • En udgiftsneutral tillægsbevilling til udmøntning af ældremilliarden fra 2016 og frem (vedlagt konferencematerialet)
  • En udgiftsneutral tillægsbevilling af effekter i udbudplanen (vedlagt konferencematerialet)
  • En udgiftsneutral tillægsbevilling af effekter i digitaliseringsplanen (vedlagt konferencematerialet)

Da kun det sociale særtilskud har kassekonsekvens, medfører de tekniske ændringer merindtægter på 6 mio. kr. i 2016, som forbedrer kassen tilsvarende.

 

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Økonomiafdelingen indstiller, at budget 2016 baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Det skønnede effekter ved selvbudgettering viser et samlet provenutab på 4 mio. kr. Uddybende forklaring og følsomhedsberegninger findes i bilag 3.

 

Takstblad

Takster til godkendelse for 2016 fremgår af bilag 5.

 

Økonomisk politik

Vedlagt er også en revideret økonomiske politik, som tager højde for de opdaterede forhold i kommunens økonomi, herunder integrering af den tidligere finansielle strategi og risikopolitik i den økonomiske politik.

Økonomi

De samlede økonomiske konsekvenser for budgettet kan først opgøres efter endelig vedtagelse.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 28. september 2015 og Kommunalbestyrelsen den 5. oktober 2015.

Historik

 



Indstilling 28. september 2015, pkt. 375:

Økonomiafdelingen indstiller, at:

  • Afstemningstemaet for politiske og tekniske ændringsforslag oversendes til Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet
  • De i sagen nævnte tekniske ændringer indarbejdes i afstemningstemaet uden afstemning i Kommunalbestyrelsen
  • Budgetbemærkningerne ajourføres svarende til de endeligt vedtagne ændringsforslag til budgettet
  • Budget 2016 baseres på statsgarantet indtægtsgrundlag
  • Den reviderede økonomiske politik godkendes.

 

239. Ligestillingsredegørelse 2015

Sagsnr.: 81.00.15-P05-1-15

Resumé

Hvert 2. år - i ulige år - skal kommuner og regioner senest den 1. november indsende en ligestillingsredegørelse til Ministeriet for Ligestilling. Forslag til Frederiksberg Kommunes bidrag til ligestillingsredegørelsen fremgår af denne sag.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at forslag til ligestillingsredegørelse for Frederiksberg Kommune forelægges for Kommunalbestyrelsen med henblik på fremsendelse til Ministeriet for Ligestilling senest den 1. november 2015.

 

Forvaltningen blev anmodet om at forelægge for Hovedudvalget og område MED udvalgene ligestillingsredegørelsen, herunder en drøftelse af ligestillingspolitik og om der er behov for udbygning af de konkrete målsætninger og måltal.

Sagsfremstilling

Sagen blev forelagt Magistraten i møde den 21. september 2015 (punkt 364), men udsat, idet forvaltningen blev anmodet om at vurdere måltal og målsætninger for politikker for ligestilling i kerneydelser samt mainstream i relation til ligestilling. Vedlagte notat svarer på de rejste spørgsmål.

 

Efter ligestillingsloven § 5a skal hver kommune og region hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse, som efter forelæggelse for Kommunalbestyrelsen skal sendes til Ministertet for ligestilling. Formålet med ligestillingsredegørelsen er dels at give borgerne indblik i ligestillingssituationen i kommunen, dels at give indblik i indsatsen for at fremme ligestilling af kvinder og mænd.

 

Ligestillingsredegørelserne bidrager også til videndeling og erfaringsudveksling kommuner og regioner imellem.

 

Frederiksberg Kommune har tidligere placeret sig godt i den samlede redegørelse, som ministeriet udarbejder på baggrund af redegørelserne fra alle landets kommuner.

  

Udkast til redegørelsen er bilagt.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 21. september 2015, Magistraten den 28. september 2015 og Kommunalbestyrelsen den 5. oktober 2015.

Historik



Indstilling 21. september 2015, pkt. 364:

HR-afdelingen indstiller, at forslag til ligestillingsredegørelse for Frederiksberg Kommune forelægges for Kommunalbestyrelsen med henblik på fremsendelse til Ministeriet for Ligestilling senest den 1. november 2015.



Indstilling 28. september 2015, pkt. 373:

HR-afdelingen indstiller, at forslag til ligestillingsredegørelse for Frederiksberg Kommune forelægges for Kommunalbestyrelsen med henblik på fremsendelse til Ministeriet for Ligestilling senest den 1. november 2015.

 

240. Hovedstadens Beredskab, etableringsgrundlag

Sagsnr.: 00.17.20-A30-1-15

Resumé

I den igangværende proces om etablering af et nyt fælles beredskab for 8 kommuner i hovedstaden skal budgettet for selskabet, herunder Frederiksbergs driftstilskud, lægges fast. Der åbnes i forlængelse heraf mulighed for regulering af kommunernes betaling efter det første regnskabsår, hvis der er væsentlige ændrede forudsætninger. Herudover er der konsekvensændringer i vedtægterne i forlængelse af, at Tårnby ikke ønskede at indgå i Hovedstadens Beredskab.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller

 

  1. at ændrede vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S godkendes
  2. at det godkendes, at i tilfælde af, at Tårnby Kommune i løbet af efteråret 2015 måtte beslutte sig for at deltage i Hovedstadens Beredskab I/S, gennemføres dette ved justering af budget, åbningsbalance og ejerandele efter de herfor anvendte principper og således, at den plads i bestyrelsen, som besættes af et medlem af kommunalbestyrelsen i Hvidovre, i stedet tilfalder Tårnby Kommunes borgmester.
  3. at det godkendes, at budget og foreløbig åbningsbalance for Hovedstadens Beredskab I/S, herunder Frederiksberg Kommunes driftsbidrag for 2016, ejerandele og overførsel af aktiver til selskabet fra Frederiksberg Kommune
  4. at det godkendes, at der indføjes en mulighed for regulering af kommunernes betaling efter det første regnskabsår, som beskrevet i sagsfremstillingen.
  5. at forslag til Service Level Agreement (SLA) for myndigheds- og forebyggelsesopgaver godkendes
  6. at det godkendes, at der nedsættes et samarbejdsorgan med repræsentanter fra alle kommuner og fra Hovedstadens Beredskab, som bemyndiges til løbende at foretage mindre ændringer af Service Level Agreement (SLA)
  7. at forslag til ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab I/S godkendes
  8. at det godkendes, at Frederiksberg Kommune indgår aftaler med Hovedstadens Beredskab I/S om selskabets udførelse af de i sagen beskrevne serviceopgaver som i dag løses af Frederiksberg Brandvæsen

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23/2 2015 (sag nr. 52) at Frederiksberg Kommune indgår i etableringen af det fælles beredskab pr. 1. januar 2016, herunder principaftale for etablering af beredskabet. Kommunalbestyrelsen godkendte efterfølgende den 22/6 2015 (sag nr. 167) indstilling om etablering af Hovedstadens Beredskab I/S, herunder udkast til vedtægter, beregningsgrundlag for kommunens driftsbidrag og ejerandel, rationaliseringsmålsætninger for det fælles beredskab, principper for overførsel af medarbejdere mv.

 

Af sidstnævnte sag fremgik, at kommunalbestyrelserne i september/oktober 2015 og koordineret med behandlingen af budget 2016 får fremlagt yderligere en indstilling vedrørende budget 2016 for Hovedstadens Beredskab I/S, indikatorer for serviceniveau på myndigheds- og forebyggelsesområdet (SLA), overførsel af aktiver til selskabet, eventuelle ændringer til budgetgrundlag og eventuelle større ændringer til det godkendte udkast til vedtægter. Herudover forelægges en ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab I/S til godkendelse.

 

Vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S mv.

Principaftalen om etablering af fælles beredskab blev indgået mellem følgende ni kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, København, Rødovre og Tårnby. Efterfølgende har kommunalbestyrelsen i Tårnby i juni 2015 besluttet, at Tårnby Kommune ikke skal være en del af det fælles beredskab med de otte andre kommuner.   

 

I konsekvens af Tårnby Kommunes beslutning er vedtægterne ændret i forhold til sammensætning af beredskabskommissionen (bestyrelsen), idet det er anført i Beredskabslovens § 10, stk. 2, at antallet skal være ulige.

 

Af hensyn til at sikre et ulige antal, det samme antal medlemmer og så vidt muligt samme balance i bestyrelsen, foreslås det, at Hvidovre Kommune tildeles en ekstra plads i bestyrelsen. Begrundelsen for dette er, at Hvidovre Kommune efter indbyggertal er den klart største af de kommuner, som i henhold til det tidligere godkendte udkast til vedtægter er tildelt én plads i bestyrelsen.

 

Derudover er de 8 kommuners ejerandele ubetydeligt forøget som følge af Tårnby Kommunes beslutning og justeret som følge af endeligt forslag til budget 2016 jf. nedenfor.

 

Hvis Tårnby Kommune senere, men inden den 1. januar 2016, beslutter at indgå i samarbejdet, vil Tårnby Kommune atter få en plads i bestyrelsen og Hvidovre Kommune vil gå tilbage til at have én plads. Budget, åbningsbalance og ejerandele vil i dette tilfælde ligeledes blive justeret efter de herfor anvendte principper.

 

Udover disse ændringer er der i forlængelse af dialogen med Statsforvaltningen foretaget mindre justeringer af vedtægterne, bl.a. i § 5.2 (proces for overførsel af myndighedsopgaver ved senere hjemmel) og i § 6.5 (godkendelseskrav ved ændring af fordelingsnøgle). Statsforvaltningen har med de anførte ændringer og justeringer forhåndsgodkendt vedtægterne uden bemærkninger.

 

Det skal i øvrigt præciseres, at vedtægternes § 1.3, om hjemstedskommune ikke skal tillægges betydning i forhold til, hvor centrale administrative funktioner i Hovedstadens Beredskab skal lokaliseres. Samtidig bemærkes vedr. vedtægternes § 9.5, hvorefter ”bestyrelsen kan fastsætte vederlag for bestyrelsesarbejdet, jf. beredskabslovens § 9, stk. 4”, at der pt. alene er hjemmel til at yde diæter mv., men ikke honorar. I fald der ved ændring af beredskabsloven gives hjemmel til at honorere bestyrelsesarbejdet, forudsættes det, at bestyrelsen forelægger forslag herom til ejerkommunernes godkendelse før endelig vedtagelse i bestyrelsen.

 

Det indstilles til kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen i de otte kommuner at godkende vedtægterne (bilag 1). Beslutningsprotokoller vil herefter blive fremsendt til Statsforfatningen med henblik på endelig godkendelse af vedtægterne.

 

Kommunernes Landsforening (KL) har på kommunernes vegne indhentet responsum og forestået dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, hvorvidt sammenlægning af beredskaberne er omfattet af fusionskontrolreglerne. På denne baggrund er det KL’s vurdering, at de nye beredskabsenheder ikke skal anmeldes efter fusionskontrolreglerne.

 

Budget, driftsbidrag, åbningsbalance og overførsel af aktiver

Forslag til Budget 2016, ejerandele og driftsbidrag er beregnet med regnskab for beredskabet 2014 som grundlag og er herefter reguleret jf. de aftalte, overordnede principper.

 

Udgangspunktet for dannelse af budgetforslag 2016 har været beredskabernes driftsresultater for 2014, tillagt diverse direkte og indirekte omkostninger (overhead) som en selvstændig virksomhed naturligt vil have. De lokale beredskaber har benyttet sig af kommunernes øvrige organisation og ressourcer, og når beredskabet etableres som selvstændig virksomhed, er det derfor korrekt at beregne et vist tillæg for disse ydelser. Overheadprocenten er fastlagt på baggrund af en konkret vurdering af, hvor meget beredskabet har benyttet sig af den enkelte kommunes organisation og ressourcer, og der er derfor indbyrdes forskel blandt kommunerne på størrelsen af overheadprocenten.

 

Blandt de udgifter, der har været særlig opmærksomhed om, er udgifter til genanskaffelse af materiel og udgifter til forsikringer. For begge kategorier af udgifter er en del af dem afholdt internt over de årlige budgetter til beredskab og en anden del finansieret ved centrale anlægsbevillinger.

 

For så vidt angår genanskaffelsesudgifter, er der i det foreliggende forslag til samlet budget peget på en samlet mulighed for årlige genanskaffelser på godt 11 mio. kr. De fleste af midlerne til genanskaffelse er til stede i driftsbudgettet og er dermed en del af grundlaget fra 2014, men ud fra en konkret vurdering er der tillagt 3,6 mio. kr. til rammen vedrørende Københavns Brandvæsen og 160.000 kr. vedrørende Vestegnens Brandvæsen.

 

Vedrørende forsikringer er der i budgetgrundlaget taget udgangspunkt i et overslag over samlede forsikringsudgifter vedr. køretøjer og mandskab, inkl. bidrag til AES,  svarende til at Hovedstadens Beredskab tegner forsikringer og fravælger at være selvforsikret. Dette indebærer, at der tilføres det samlede budgetgrundlag ca. 5 mio. kr. således, at budgettet til disse formål udgør 9 mio. kr. Der er ikke taget stilling til spørgsmålet om selvforsikring endnu. Ved maksimal selvforsikring vurderes det, at forsikringsbeløbet kunne reduceres med 3,4 mio. kr., men i det tilfælde skal der på anden måde ske en afdækning af de skader, der herved ikke er forsikringsmæssig dækning for.

 

Budgettet er desuden reguleret i forhold til serviceopgaver. Endvidere er der indregnet en P/L-fremskrivning på 3,1 % over 2 år, dækkende årene fra 2014 til 2015 og fra 2015 til 2016.

 

Budgettet indeholder en stigning i omkostningerne til husleje. Det skyldes dels, at lejen fremover skal ske på markedsvilkår. Dels at beredskaberne i Dragør og Frederiksberg ikke tidligere har betalt husleje til kommunerne. I det omfang, at kommunerne er udlejer til beredskabet, vil det også betyde en tilsvarende indtægt for kommunen.

 

Beregning af ejerandele og budget 2016, jf. ovenstående, er gennemgået og kvalitetssikret af revisionsfirmaet PWC, der ikke har fundet forhold, der har givet anledning til ændringer. Materialet gennemgås for nærværende af revisionsfirmaet BDO.

 

I overensstemmelse med kommunalbestyrelsernes/Borgerrepræsentationens beslutning i juni 2015 omkring effektiviseringsmål er der i budgettet for 2016 indregnet en besparelse på 20 % af den samlede effektiviseringsgevinst, svarende til i alt 5,6 mio. kr. Den samlede effektiviseringsgevinst er de otte kommuners forholdsmæssige andel af den rationaliseringsgevinst på beredskabsområdet, som forudsættes i Økonomiaftale for 2015 mellem KL og Regeringen. Fra budget 2017 vil den fulde besparelse på i alt 28 mio. kr. blive indarbejdet.

 

For Frederiksbergs vedkommende er det samlede nettodriftstilskud ca. 0,4 mio. kr. højere end det afsatte budget i 2016. Differencen udgør ca. 1,5 % og vedrører P/L-fremskrivning samt et merforbrug i regnskab 2014 (jf. økonomiafsnittet). For 2017 muliggør Frederiksbergs driftstilskud ikke fuld ud, at den pålagte effektivisering i forbindelse med økonomiaftalen for 2015 på 3 mio. kr. fuldt ud udmøntes. Forudsætningen for en yderligere effektivisering er imidlertid sammenlægning af beredskaber, og det er vurderingen, at udmøntningen i regi af Hovedstaden Beredskab er større, end hvis Frederiksberg stod udenfor samarbejdet. Frederiksbergs andel af effektiviseringsmålet er i 2017 og frem ca. 2,5 mio. kr.

 

Åbningsbalancen gøres endeligt op med skæring 1. oktober 2015, og den vedlagte foreløbige opgørelse er derfor primært af interesse i forbindelse med vurdering af størrelsen på beredskabernes anlægsaktiver. Hovedparten af balancen udgøres af anlægsaktiverne.

 

Den samlede egenkapital og kommunernes indskud til den samlede egenkapital vil derfor for de fleste kommuner være næsten lig kommunens indskudte anlægsdel. Anlægsaktiverne for Vestegnens Brandvæsen indgår i de fem ejerkommuners indskudte anlægsaktiver i forhold til ejerandelene i selskabet, da selskabet opløses i forbindelse med etablering af det nye beredskab.

 

De indskudte anlægsaktiver udgør alt materiel fra de enkelte beredskaber, fx køretøjer, større udstyr mv. med anskaffelsessum på minimum 100.000 kr. Bygninger er ikke medtaget. For Frederiksberg Kommune udgør indskuddet 3,677 mio. kr., heraf udgør ambulancer 1,328 mio. kr.  

 

Herudover vil der naturligt indgå mindre anlæg (under 100.000 kr.), fx materiel, administrativt inventar mv., uden at dette fastsættes som en sum i det indskudte beløb.

 

Det anbefales, at der – i forbindelse med godkendelsen af regnskabet for Hovedstadens Beredskab for 2016 – gives mulighed for at regulere det samlede budget og forholdet mellem kommunernes betalinger. Erfaringen viser, at der i løbet af det første års drift vil fremkomme yderligere information om de faktiske driftsforhold. Selskabets revision får derfor til opgave – som en del af revisionsopgaven vedrørende regnskabet for 2016 – at vurdere regnskabet i forhold til forudsætningerne lagt til grund ved dannelse af selskabet. Hvis denne vurdering viser afvigelser af væsentligt omfang i de forudsætninger, der er lagt til grund for den enkelte kommunes betaling til Hovedstadens Beredskab – eller det samlede tilskud – kan der ske regulering af grundlaget for den fremtidige betaling til selskabet, dvs. en regulering af budgetgrundlaget og/eller ejerandelene. En eventuel regulering af kommunernes betalinger og ejerandele indstilles af bestyrelsen for selskabet og godkendes i kommunalbestyrelserne. Da der vil være tale om en vedtægtsændring, skal der herefter indhentes godkendelse i Statsforvaltningen.

 

I forbindelse med overdragelse af opgaver til Hovedstadens Beredskab og opstart af det nye selskab kan det ske, at Hovedstadens Beredskab vil være nødt til at afregne udgifter, som rettelig er afviklingsudgifter vedrørende en kommunal aktivitet, eller vice-versa. Det forudsættes at sådanne ”periodeafgrænsningsposter” afklares bilateralt mellem Hovedstadens Beredskab og den enkelte kommune, og at den administrative forberedelsesgruppe påtager sig rollen som opmand, hvis det skulle blive nødvendigt.

 

Forslag til SLA, myndigheds- og forebyggelsesopgaver, samt etablering af samarbejdsorgan

I principaftalen om det fælles beredskab fremgår, at der skal etableres en Service Level Agreement (SLA) for myndighedsopgaverne. Formålet er at sikre en ensartet og høj service i forbindelse med behandling af sager i beredskabet.

 

Der er udarbejdet forslag til SLA for i alt 14 myndigheds- og forebyggelsesopgaver. Der er lagt op til, at serviceniveauet skal være ensartet på tværs af kommunerne - med mulighed for at en kommune kan bede om at tilkøbe ekstra service i forhold til afgrænsede opgaver.

 

Forslaget til SLA er udarbejdet som et bedste bud på en meningsfuld måling af kvaliteten på myndigheds- og forebyggelsesområdet. Forslaget skal dog ses i det lys, at der generelt i kommunerne kun i begrænset omfang har været nedskrevne målsætninger eller dokumentation for kommunernes nuværende service- og kvalitetsniveau. Derfor kan der efter 1. januar 2016 vise sig et behov for justering af SLA.

 

Med henblik på det fremtidige løbende samarbejde foreslås det, at der nedsættes et samarbejdsorgan med deltagelse af Hovedstadens Beredskab og kommunerne. Samarbejdsorganet, hvis nærmere rammer og bemanding afklares som led i implementeringsprocessen, skal bl.a. håndtere eventuelle problemstillinger i forhold til myndigheds- og forebyggelsesopgaverne. Det anbefales derfor, at samarbejdsorganet bemyndiges til efterfølgende at foretage mindre justeringer af SLA.

 

Større ændringer, herunder en generel revision af SLA vil derimod ske i forbindelse med udarbejdelsen af en ny risikobaseret dimensionering, og forelægges kommunalbestyrelserne.

 

De enkelte forslag til SLA indeholder følgende parametre:

 

  • Beskrivelse af opgave og ansvarsfordeling
  • Aftalens omfang
  • Svarfrist/sagsbehandlingstid (for ansøger og for kommune)
  • Vejledning
  • Dialogmøder
  • Lovpligtig uddannelse/krav til kompetencer
  • Krav til objektkendskab
  • Kvalitet
  • Dokumentation og opfølgning
  • Generelle bemærkninger
  • Forhandling, genforhandling og opsigelse
  • Godkendelse

 

Som bilag er vedlagt forslag til SLA for myndigheds- og forebyggelsesopgaver. Det indstilles til kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen i de otte kommuner at godkende forslaget til SLA.

 

Derudover indstilles, at kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen godkender, at der nedsættes et samarbejdsorgan med repræsentanter fra alle kommuner og fra Hovedstadens Beredskab, som bemyndiges til løbende at foretage mindre ændringer af Service Level Agreement (SLA).

 

Serviceopgaver, som Hovedstadens Beredskab I/S skal løfte for Frederiksberg Kommune

Det er kortlagt, hvilke serviceopgaver beredskabet i dag udfører for de otte kommuner, og hver kommune har på den baggrund vurderet, hvilke serviceopgaver man fremover ønsker, at Hovedstadens Beredskab skal varetage.

 

For Frederiksberg Kommunes vedkommende drejer det sig om udarbejdelse af beredskabsmapper samt vedligeholdelse af slukningsmateriel for institutionerne, lettere servicering af hjemmeplejens biler samt patientløft ifm. hjemmeplejens vagtudkald. Der er tale om opgaver, som i dag løses af Brandvæsnet, og som vil overgår uændret, så det sikres, at serviceniveau og lokalkendskab fastholdes.

 

Herudover vil brandvæsnet fortsat tilbyde kurser i førstehjælp m.v. til kommunens afdelinger og institutioner.

 

De øvrige serviceopgaver, som i dag løses af brandvæsnet er primært knyttet til vagtcentralen og teknisk og sikringsenheden, som begge bliver i Frederiksberg Kommune efter etablering af Hovedstadens Beredskab.

 

Forslag til ejerstrategi

Formålet med ejerstrategien er at sikre kommunernes overordnede interesser i forbindelse med Hovedstadens Beredskab I/S. I ejerstrategien beskrives ejernes, dvs. de otte kommuners, ønsker og krav til udviklingen af selskabets ydelser og til løbende effektivisering af selskabet aktiviteter. Ejerstrategien skal ses som et supplement til vedtægterne. Ejerstrategien erstatter som sådan principaftalen, som blev indgået initialt i forbindelse med etableringen af Hovedstadens Beredskab.

 

Ejerstrategien omfatter følgende målsætninger:

 

  1. Høj beredskabsfaglig kvalitet og tryghed for borgerne
  2. Økonomisk effektivitet, dvs. realisering af de forudsatte omkostningsreduktioner og en løbende realisering af potentialer
  3. Det aftalte serviceniveau overfor kommunerne med et klart kundefokus i forhold til kommunernes erhvervsservice og byggemyndigheder
  4. Relevante forebyggende tiltag og fastholdelse af frivillige
  5. Lokalkendskab og godt samarbejde med de enkelte kommuner
  6. Hovedstadens Beredskab som en langsigtet bæredygtig arbejdsplads og landets mest attraktive på beredskabsområdet.

 

Ejerstrategien indebærer, at Hovedstadens Beredskab dokumenterer sin indsats på de anførte områder i en årlig redegørelse, som ejerkommunerne modtager til orientering.

 

Som bilag er vedlagt forslag til ejerstrategi, som det indstilles til Kommunalbestyrelserne i de otte kommuner at godkende.

 

Den videre proces

Implementeringsorganisationen er i gang med den konkrete implementering af diverse forhold, som der skal være styr på inden driftsstart pr. 1. januar 2016. Det vigtigste mål for implementeringen er sikker drift, således at alle beredskabets opgaver også bliver løst efter årsskiftet.

 

Der er i implementeringsprocessen et stort fokus på kommunikation til medarbejderne, således at der er størst mulig gennemsigtighed og tryghed for de kommende medarbejdere. Efter 1. januar 2016 vil der blive gennemført HR-aktiviteter med det formål at fusionere beredskaberne og skabe fundamentet for en ny fælles organisation og kultur.

 

Beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen tiltrådte pr. 1. august 2015 og har ansvaret for implementeringsprocessen. Der er et løbende fokus på processen fra både den politiske og den administrative forberedelsesgruppe, og større beslutninger træffes i perioden frem til 1. januar 2016 fortsat af den politiske forberedelsesgruppe. Der er en løbende dialog med og orientering af medarbejdersiden i Forberedelses-MED i Hovedstadens Beredskab.

 

Der skal udarbejdes en ny risikobaseret dimensionering (RBD). Der er udarbejdet en proces- og faseplan herfor, der tager afsæt i, at den skal kunne træde i kraft senest 1. januar 2017. En ny fælles RBD for de otte kommuner er en forudsætning for den effektivisering, som skal opnås gennem det fælles beredskab. Den nye RBD skal efterfølgende godkendes i de otte kommuners kommunalbestyrelser/Borgerrepræsentationen og af Beredskabsstyrelsen.

Økonomi

Fra og med Budget 2016 vil økonomien for kommunens beredskab være et samlet driftsbidrag til Hovedstadens Beredskab på samme måde, som det er kendt fra fælleskommunale selskaber.

 

Driftsbidraget vil blive fastsat ud fra den andel, som Frederiksberg Kommunes beregnede budget 2016 indgår med i det samlede budget for Hovedstadens Beredskab. Mer- eller mindreforbrug i forhold til budgettet disponeres af selskabets bestyrelse.

 

Driftsbidraget er for 2016 foreløbigt fastsat til 29,9 mio. kr., hvilket skal ses i forhold til et regnskab 2014 vedrørende beredskabet på 24,9 mio. kr. Den store ændring skyldes især betaling af tjenestemandspensioner på 2 mio. kr. og husleje på 2,9 mio. kr., som Frederiksberg Kommune får tilbage som indtægt fra Hovedstadens Beredskab. Herudover er der en række ”tekniske” forhold som forklares nedenfor.

 

 

(1.000 kr.)

Nettoregnskab 2014 - fratrukket udmøntede effektiviseringer (25.590-690)

24.900

Tjenestemandspensioner

2.009

Husleje vedrørende brandstationen

2.940

Overhead

341

Forsikring

562

P/L regulering

748

Andel af effektiviseringsmål (jf. økonomiaftale 2015)

-497

Driftsbidrag i alt

29.881

Indtægter fra Hovedstadens Beredskab vedr. tjeneste-

mandspensioner og husleje

-4.949

Nettobidrag til Hovedstadens Beredskab

25.955




 

Nogle af de opgaver, som hidtil har været løftet i Frederiksberg Brandvæsen forbliver i Frederiksberg Kommune, da de har tæt sammenhæng til enten ejendomsdriften eller Rådhusservice. Det drejer sig om følgende opgaver:

 

 

(1.000 kr.)

Teknik og Sikring* (sammenlægges med Bygningsservice, FE)

-1.689

Vagtcentral (sammenlægges med Rådhusservice)

1.611

Udgift vedr. særlig ansættelse

400

Beredskabsmapper for institutionerne

800

I alt

1.122




* Indeholder også rørledninger, jordkabelnet, automatiske tyverialarmer og servicering af ABA

 

Frederiksberg Kommunes budget 2016 til beredskabet er på 24,7 mio. kr., hvilket giver en difference på 1,3 mio. kr. i 2016 i forhold til budgettet.

 

Til en del af difference er der modposter andre steder i kommunen. Det drejer sig om:

 

 

(1.000 kr.)

Overheadudgifter, der spares i administrationen

-341

Forsikringer, AES (lovpligtig del som afholdes af HR)

-250

                   Beregnet besparelse vedr. forsikringsudbetalinger

-312

Modposter, i alt

-903




 

Herefter udestår en udfordring på 0,4 mio. kr. som vedrører difference i P/L-fremskrivning samt et merforbrug i regnskab 2014. I henhold til principaftalen om dannelsen af selskabet er det regnskab 2014, som er udgangspunkt for den fremtidige økonomi i selskabet. En difference mellem regnskab og budget i 2014 vil således påvirke driftstilskuddet, idet det lægges til grund, at merforbruget i forvejen vil skulle dækkes af kommunens samlede økonomi.

 

Udmøntning af restudfordringen på 0,4 mio. kr. i 2016, samt de bevillingsmæssige konsekvenser af etablering af Hovedstadens Beredskab vil indgå i 1. forventet regnskab i 2016, samt 1. finansielle orientering fsva. konsekvenserne for 2017 og frem.

 

De registrerede anlægsaktiver for Frederiksberg Kommune, som skal overføres til Hovedstadens Beredskab, udgør 3,677 mio. kr., heraf udgør ambulancer 1,328 mio. kr. Herudover forventes øvrige anlæg, småanskaffelser, inventar m.v., som indgår i det lokale beredskabs daglige drift, også at overgå til Hovedstadens Beredskab.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten 28. september 2015, Kommunalbestyrelsen 5. oktober 2015.

PJ

Historik

 



Indstilling 28. september 2015, pkt. 377:

By- og Miljøområdet indstiller

 

  1. at ændrede vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S godkendes
  2. at det godkendes, at i tilfælde af, at Tårnby Kommune i løbet af efteråret 2015 måtte beslutte sig for at deltage i Hovedstadens Beredskab I/S, gennemføres dette ved justering af budget, åbningsbalance og ejerandele efter de herfor anvendte principper og således, at den plads i bestyrelsen, som besættes af et medlem af kommunalbestyrelsen i Hvidovre, i stedet tilfalder Tårnby Kommunes borgmester.
  3. at det godkendes, at budget og foreløbig åbningsbalance for Hovedstadens Beredskab I/S, herunder Frederiksberg Kommunes driftsbidrag for 2016, ejerandele og overførsel af aktiver til selskabet fra Frederiksberg Kommune
  4. at det godkendes, at der indføjes en mulighed for regulering af kommunernes betaling efter det første regnskabsår, som beskrevet i sagsfremstillingen.
  5. at forslag til Service Level Agreement (SLA) for myndigheds- og forebyggelsesopgaver godkendes
  6. at det godkendes, at der nedsættes et samarbejdsorgan med repræsentanter fra alle kommuner og fra Hovedstadens Beredskab, som bemyndiges til løbende at foretage mindre ændringer af Service Level Agreement (SLA)
  7. at forslag til ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab I/S godkendes
  8. at det godkendes, at Frederiksberg Kommune indgår aftaler med Hovedstadens Beredskab I/S om selskabets udførelse af de i sagen beskrevne serviceopgaver som i dag løses af Frederiksberg Brandvæsen

 

 

241. Redegørelse om brand på Herberget Lindevangen

Sagsnr.: 27.03.00-Ø00-4-15

Resumé

Denne sag er en redegørelse om hændelsesforløb for branden på Herberget Lindevangen, tidsramme for genopbygning af tilbuddet samt økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Socialudvalget indstiller

 

  • at redegørelse om brand på Herberget Lindevangen tages til orientering
  • at der gives tillægsbevilling på 0,847 mio. kr. til betaling af husleje på Betty Nansens Allé 51-53 på servicerammen, finansieret af usikkerhedspuljen
  • at der gives tillægsbevilling på -1,287 mio. kr. på mindreudgifter til tomgangsleje på Betty Nansens Allé 51-53 på overførselsrammen, som lægges i kassen
  • at der gives tillægsbevilling på netto 0,2 mio. kr. til ekstraudgifter som følge af branden, finansieret af usikkerhedspuljen  
  • at der gives tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. til merudgifter til køb af pladser på herberger, samt at der gives tillægsbevilling til merindtægter på statsrefusion på 0,45 mio. kr., finansieret af usikkerhedspuljen
  • at der gives tillægsbevilling til mindreindtægter på salg af pladser på 1,3 mio. kr., finansieret af usikkerhedspuljen
  • at evt. merindtægter i 2017 tilgår usikkerhedspuljen.

Sagsfremstilling

Mandag den 13. april 2015 opstod der brand i Herberget Lindevangen på Lindevangs Allé 9. Lindevangen husede på brandtidspunktet 21 voksne og 6 børn, som sammen med personalet blev berørt af branden. Socialudvalget og Magistraten blev orienteret samme aften. Med denne sag fremlægges en opdateret status samt afklaring vedr. de afledte økonomiske konsekvenser.

Lindevangen er et selvejende, socialt tilbud til hjemløse efter servicelovens § 110 med plads til 26 beboere.

Herberget Lindevangen er en midlertidig boform for hjemløse fra 18 år og opefter, som ikke råder over egen bolig eller kan opholde sig i egen bolig. Beboerne har personlige og sociale udfordringer i deres liv. Målgruppen er enlige og familier med børn. Lindevangen har driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune, og er som selvejende dækket af et privat forsikringsselskab.

Branden og dagene efter

Klokken cirka 03.00 mandag den 13. april 2015 opstod der brand på et beboerværelse på 1. sal. Nattevagten forsøgte at slukke ilden, men opgav og sørgede i stedet for at få alle beboere ud. Der var 21 voksne og 6 børn, og alle inklusiv nattevagt kom ud af bygningen uden skader. To beboere blev efterfølgende kørt på skadestuen til observation for røgforgiftning, men blev hurtigt udskrevet igen.

Brandvæsenet var hurtigt på stedet, og fik branden, som i mellemtiden havde bredt sig til 2. sal og taget, under kontrol. Stueetagen blev  ikke direkte ramt, men der er en større vandskade i hele bygningen på grund af slukningen, og kan derfor ikke bruges foreløbig.  

Beboere kom ind i en tilkaldt bus, og efterfølgende kørt til et hotel i nærheden, som havde mulighed for at stille værelser til rådighed. Beboerne boede på hotellet til lørdag den 18. april 2015.

Genhusning

I forhold til genhusning af beboerne blev der etableret en midlertidig løsning på Betty Nansens Allé 51-53 på 6. og 7. etage. Disse etager i bygningen står tomme, fordi der medio 2013 blev fundet pcb i bygningen. Bygningen skal pcb-renoveres i forbindelse med etablering af botilbud til borgere med autismespektrumforstyrrelse samt borgere med udviklingshæmning (jv. seneste sag i Socialudvalget og Magistraten den 24. august 2015). Pcb-værdierne vurderes p.t. så lave, at det ikke er sundhedsskadeligt at lade Lindevangens beboere inklusiv børn bo der midlertidigt.

Den midlertidige placering rummer 26 beboerværelser med eget bad og toilet

Det Sociale Tilsyn har været på anmeldt besøg i Lindevangens midlertidige omgivelser på Betty Nansens Allé 51-53 og har godkendt tilbuddet inden for de givne rammer af servicelovens § 110. 

Status nu og plan for genetablering af Lindevangen

Branden startede som nævnt på 1. sal og bredte sig til 2. sal. 22 beboerværelser og medarbejderkontorer blev berørt. Tre værelser udbrændte helt, og store dele af taget er også brændt. Der er røg- og vandskader i det meste af hovedbygningen. Den anden halvdel af huset, som rummer køkken, fællesstuer, lille gymnastiksal og et anneks med 4 værelser, er ikke umiddelbart berørt.

Lindevangen skal genopbygges, og det arbejde blev igangsat umiddelbart efter branden. Dels i forhold til at få overblik over skaderne og dels i forhold til at få udarbejdet udbudsmateriale, så genopbygningen kan komme i gang.

Udbudsrunden er afholdt hen over sommeren, og selve genopbygningen er igangsat primo september. Der er afsat 4 måneder til genopbygningen, hvilket betyder, at Lindevangen tidligst står færdig primo januar  2016. Indflytning vil ske hurtigst muligt efter overtagelse af bygningen.  

I forbindelse med genopbygningen vil Lindevangen benytte lejligheden til at renovere den øvrige del af bygningen, som ikke er berørt af branden, samt opgradere på branddøre, elinstallationer på værelserne og automatisk brandalarmanlæg i hele huset. Denne del foregår for Lindevangens egne opsparede midler samt med tilskud fra bygningens ejer.

Økonomi

Branden har følgende økonomiske konsekvenser:

Bygning og løsøre

Lindevangens forsikring dækker formentlig alle skader på bygningen, ligesom dokumenteret huslejetab på den brandskadede bygning er omfattet for den periode, hvor bygningen ikke kan benyttes. Det vil sige, at i den periode hvor bygningen ikke er beboelig, dækkes huslejen af forsikringsselskabet.

Som udgangspunkt betaler forsikringen for ødelagt inventar, med undtagelse af beboernes ejendele. Det er beboerens egen forsikring, som skal dække den type effekter, men ingen af beboerne har tegnet en sådan forsikring. I stedet har beboerne mulighed for at søge om dækning af merudgifter efter lov om aktiv socialpolitik § 81.Der er ikke konstateret en stigning i udgifterne på baggrund af branden.

Alt ødelagt inventar er registreret og smidt ud. Inventar, som er røg- og vandskadet, er flyttet på depot. Det der kan genbruges, vil blive renset og leveret tilbage, når bygningen er indflytningsklar igen. Lindevangen har fået et acontobeløb af forsikringen, som primært er brugt til indkøb af inventar til værelserne på Betty Nansens Allé 51-53. Inventaret vil blive genbrugt, når Lindevangen er genetableret på Lindevangs Allé.  Selve løsøredelen vil blive endelig afklaret,  når Lindevangen er genetableret.

Som beskrevet har Lindevangen afholdt udgifter til indlogering på hotel, krisehjælp til beboerne, en evakueringsbus samt øvrige mindre udgifter i forbindelse med indflytning på Betty Nansens Allé. Det samlede beløb herfor udgør 0,2 mio. kr. 

Der er ikke tegnet genhusningsforsikring, og dermed er udgifterne til husleje på Betty Nansen Allé 51-53 ikke omfattet af Lindevangens forsikring. Imidlertid er genhusningen sket i lokaler, hvor Frederiksberg Kommune i forvejen betaler tomgangsleje for de to etager til den almene boligorganisation. Midlerne er allerede afsat i kommunens budget på overførselsrammen. På den baggrund søges om tillægsbevilling udgørende -1,288 mio. kr. på overførselsrammen, der dækker mindreudgifter til tomgangsleje for de to etager i perioden maj-december 2015. Endvidere søges der om tillægsbevilling på 0,847 mio. kr. der udgør forskellen mellem husleje på Betty Nansens Allé 51-53 og den husleje som Lindevangen tidligere har afholdt.

 

Mio. kr.

2015

Overførsler i alt

-1,287

Tomgangsleje

-1,287

Servicerudgifter i alt

1,047

Husleje Betty Nansens Allé

1,287

Husleje Lindevangen

-0,440

Øvrige udgifter ifm branden

0,200




 

Fremadrettet takstregulering

I forhold til eventuelle øgede udgifter til bygning og løsøre som følge af branden er der mulighed for at regulere takstgrundlaget to år bagud. Det betyder, at udgifterne vil indgå i takstberegningsgrundlaget for 2017. Det er ikke muligt at regulere taksten i indeværende år. Det betyder, at Frederiksberg Kommune kan indregne øgede driftsudgifter fra regnskab 2015 i taksten for 2017. Det vil sige, at Frederiksberg Kommune i første omgang dækker udgifterne, men har mulighed for at få dem delvist kompenseret via taksten for Lindevangen senere. Det kan dog have den afledte effekt for andre kommuner, at det måske ikke bliver er de samme kommuner, som køber pladser nu, der til den tid skal medvirke til at dække udgifterne. Disse regler er fastlagt i styringsaftalen på det specialiserede socialområde under rammeaftalen for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden.

Udgifter til køb af pladser i andre kommuner samt indtægter fra salg af pladser til andre kommuner i regnskab 2015

Branden på Lindevangen har betydning for indtægterne på salg af pladser på herberger. Der er i årets første 8 måneder opkrævet (for 5 måneder) indtægter på salg af pladser på Lindevangen på ca. 0,8 mio. kr. På grund af branden forventes færre indtægter fra salg af pladser resten af året, svarende til yderligere 0,8 mio. kr. De samlede indtægter for salg af pladser forventes således at udgøre ca. 1,6 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. mindre end budgetteret. I 2014 udgjorde indtægterne de budgetterede 2,9 mio. kr.

For så vidt angår køb af pladser peger de løbende betalinger efter 8 måneder i retning af et merforbrug. Det er dog ikke muligt præcist at estimere, hvor meget af merforbruget som er en direkte konsekvens af branden i forhold til flere indskrivninger i andre kommuner. Idet Lindevangen er nednormeret med 3 pladser i perioden er det dog sandsynligt, at udgifterne til køb af pladser på herberger i andre kommuner er steget tilsvarende. Den gennemsnitlige månedsudgift pr. borger kan opgøres til ca. 33.000 kr. Det vil sige, at bruttoudgiften for 3 borgere i perioden 1. april til 31. december kan beregnes til 0,9 mio. kr. Da der er 50 pct. statsrefusion på udgifterne, er nettoudgiften 0,45 mio. kr.  

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, idet der søges tillægsbevilling på netto 1,750 mio. kr. i merudgifter til køb og salg af pladser på herberger. Det er ikke muligt for forvaltningen at påvise modgående finansiering som følge af udgiftspresset på det specialiserede socialområde, som Socialudvalget senest er orienteret om den 17. august 2015, hvor der blev besluttet tiltag med henblik på at bringe budget 2015 i balance. Tillægsbevillingen søges derfor finansieret af usikkerhedspuljen.

 

Mio. kr

2015

Mindreindtægter salg af pladser

1,300

Merudgifter køb af pladser

0,450

I alt

1,750




  

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Socialudvalget 21. september 2015, Magistraten 28. september 2015, Kommunalbestyrelsen 5. oktober 2015.

Historik

 



Indstilling 21. september 2015, pkt. 86:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

·    at redegørelse om brand på Herberget Lindevangen tages til orientering

·    at der gives tillægsbevilling på 0,847 mio. kr. til betaling af husleje på Betty Nansens Allé 51-53 på servicerammen, finansieret af usikkerhedspuljen

·    at der gives tillægsbevilling på -1,287 mio. kr. på mindreudgifter til tomgangsleje på Betty Nansens Allé 51-53 på overførselsrammen, som lægges i kassen

·    at der gives tillægsbevilling på netto 0,2 mio. kr. til ekstraudgifter som følge af branden, finansieret af usikkerhedspuljen 

·    at der gives tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. til merudgifter til køb af pladser på herberger, samt at der gives tillægsbevilling til merindtægter på statsrefusion på 0,45 mio. kr., finansieret af usikkerhedspuljen

·    at der gives tillægsbevilling til mindreindtægter på salg af pladser på 1,3 mio. kr., finansieret af usikkerhedspuljen

·    at evt. merindtægter i 2017 tilgår usikkerhedspuljen.



Indstilling 28. september 2015, pkt. 378:

Socialudvalget indstiller

 

  • at redegørelse om brand på Herberget Lindevangen tages til orientering
  • at der gives tillægsbevilling på 0,847 mio. kr. til betaling af husleje på Betty Nansens Allé 51-53 på servicerammen, finansieret af usikkerhedspuljen
  • at der gives tillægsbevilling på -1,287 mio. kr. på mindreudgifter til tomgangsleje på Betty Nansens Allé 51-53 på overførselsrammen, som lægges i kassen
  • at der gives tillægsbevilling på netto 0,2 mio. kr. til ekstraudgifter som følge af branden, finansieret af usikkerhedspuljen  
  • at der gives tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. til merudgifter til køb af pladser på herberger, samt at der gives tillægsbevilling til merindtægter på statsrefusion på 0,45 mio. kr., finansieret af usikkerhedspuljen
  • at der gives tillægsbevilling til mindreindtægter på salg af pladser på 1,3 mio. kr., finansieret af usikkerhedspuljen
  • at evt. merindtægter i 2017 tilgår usikkerhedspuljen.

 

 

242. Ansøgning om lån fra daginstitutionen Melita

Sagsnr.: 00.34.00-Ø50-1-15

Resumé

Den selvejende daginstitution Melita ansøger om et lån på 300 t. kr. i 2015, da institutionen forventer at komme ud af året med et merforbrug på dette beløb.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Børneudvalget indstiller,

1. at den selvejende daginstitution Melita tillægsbevilges 300 t. kr. i 2015, da institutionen forventer et merforbrug på dette beløb,

2. at Melitas budget reduceres svarende til afdrag på lån med en negativ tillægsbevilling på 104 t. kr. årligt i 2016 til 2018. I alt 312 t. kr.,

3. at Børne- og Ungeområdet indgår en skriftlig aftale med Melita om, at afdrag af beløbet er inklusiv renter på 2%,

4. at Børneudvalgets budgetramme under dagtilbud i 2015 har tilbagehold i centrale udgifter svarende til en negativ tillægsbevilling på 300 t. kr., og at der i 2016-2018 tilbageføres 104 t. kr. årligt.

Sagsfremstilling

Den selvejende daginstitution Melita forventer et merforbrug i 2015 på 300 t. kr.

 

Forklaringen er primært, at institutionen har oplevet et markant fald over året i belægningen af børn, og det ikke vil være muligt at tilpasse personalegruppen i 2015 i samme takt. Derudover har institutionen været ramt af langtidssygdom, som har givet ekstraordinære udgifter.

 

Institutionen og forvaltningen har været i løbenede dialog siden foråret, og bestyrelsen samt institutionslederen har efter opfordring fra forvaltningen fremlagt en handleplan, der skal genoprette økonomien. De væsentlige tiltag udgør en reduktion på personalesiden og en sammenslutning af vuggestuegrupperne. Sidstnævnte for at optimere medarbejderressourcerne og skabe grundlag for et tættere og driftsmæssigt mere hensigtmæssigt samarbejde. Dernæst vil institutionen gennemføre en mere restriktiv fordeling af beskæftigelsesmaterialer til stuerne og målrettet søge at tage del i flere gratis børneaktiviteter frem for at gennemføre ture med betalingsaktiviteter.

 

Det er forvaltningens vurdering, at handleplanens fremlagte tiltag vil kunne genoprette institutionens økonomi, og at afdrag på lån i hhv. 2016, 2017 og 2018 er realistiske.

Økonomi

Melitas udmeldte budget 2015 udgør 6,54 mio. kr. og er normeret med 24 vuggestuepladser og 32 børnehavepladser. Den gennemsnitlige belægningsprocent er pr. juli 2015 90,6.

 

Institutionen havde med regnskabet for 2014 et merforbrug på 140 t. kr., hvilket svarer til 2,1% af korrigeret budget 2014. Med regnskab 2012 havde institutionen et merforbrug på 481 t. kr.. hvilket svarer til 9,6% af korrigeret budget 2012.

 

Der er i 2015 blevet afdraget med 70 t. kr. på merforbruget fra 2014 og 163 t. kr. på merforbruget fra 2012. Disse beløb er inkludret i forventningen om merforbrug på 300 t. kr. i 2015.

 

Hvis lånet bliver bevilget, vil den selvejende daginstitution Melita skulle afdrage de kommende år, som det fremgår af nedenstående tabel:

 

 

 

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke, idet det dog forekommer problematisk, at lånet primært skyldes afvikling af tidligere års merforbrug - idet dette burde være håndteret ifbm. tidligere udarbejdede handleplaner.

Behandling

Børneudvalget 21. september 2015, Magistraten 28. september 2015, Kommunalbestyrelsen 5. oktober 2015.

Historik

 



Indstilling 21. september 2015, pkt. 97:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

1. at den selvejende daginstitution Melita tillægsbevilges 300 t. kr. i 2015, da institutionen forventer et merforbrug på dette beløb.

2. at Melitas budget reduceres svarende til afdrag på lån med en negativ tillægsbevilling på 104 t. kr. årligt i 2016 til 2018. I alt 312 t. kr.

3. at Børne- og Ungeområdet indgår en skriftlig aftale med Melita om, at afdrag af beløbet er inklusiv renter på 2%

4. at Børneudvalgets budgetramme under dagtilbud i 2015 har tilbagehold i centrale udgifter svarende til en negativ tillægsbevilling på 300 t. kr. og at der i 2016-2018 tilbageføres 104 t. kr. årligt.



Indstilling 28. september 2015, pkt. 380:

Børneudvalget indstiller,

1. at den selvejende daginstitution Melita tillægsbevilges 300 t. kr. i 2015, da institutionen forventer et merforbrug på dette beløb,

2. at Melitas budget reduceres svarende til afdrag på lån med en negativ tillægsbevilling på 104 t. kr. årligt i 2016 til 2018. I alt 312 t. kr.,

3. at Børne- og Ungeområdet indgår en skriftlig aftale med Melita om, at afdrag af beløbet er inklusiv renter på 2%,

4. at Børneudvalgets budgetramme under dagtilbud i 2015 har tilbagehold i centrale udgifter svarende til en negativ tillægsbevilling på 300 t. kr., og at der i 2016-2018 tilbageføres 104 t. kr. årligt.

 

243. Trådløst netværk daginstitutioner

Sagsnr.: 85.15.00-A00-6-15

Resumé

Frigivelse af anlægsbevilling til etablering af trådløst netværk i kommunale og selvejende daginstitutioner.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Børneudvalget indstiller,

1. at der frigives en anlægsbevilling på 2,6 mio. kr. finansieret af det i anlægsplanen afsatte rådighedsbeløb.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsområdet undergår i disse år en digitalisering i form af en øget brug af digitale teknologier og medier i det pædagogiske arbejde. Markedet er i de senere år modnet betragteligt gennem udvikling af lærings-apps målrettet de mindste børn. Det er i dag en central del af kvalitetsudviklingen af det pædagogiske arbejde at sikre, at barnets digitale dannelse også skabes i dagtilbud. I forhold til børnenes digitale skoleparathed bliver det derfor også i stigende grad dagtilbuddenes opgave at sikre, at alle børn har lige muligheder når det gælder tilegnelse af IT-færdigheder i førskolealderen.

 

Dagtilbuddene har derfor i stigende grad behov for, at forskellige teknologier, platforme og enheder kan kommunikere med hinanden på tværs. Det stiller krav om at institutionernes digitale løsninger understøtter arbejdet i de pædagogiske miljøer. Det er en forudsætning at have en robust netværksdækning, og det har daginstitutioner ikke i dag. Et udbredt trådløst netværk er løsningen, hvis dagtilbuddene skal kunne benytte sig af eksisterende og fremtidige digitale teknologier i det pædagogiske arbejde. Ligesom et trådløst netværk vil kunne lette mulighederne for at tilgå nettet alle steder i institutionen med samme signalstyrke hele tiden og dermed også understøtte fleksibiliteten i hvordan arbejdet kan tilrettelægges og udføres.

 

Blandt de 25 kommunale institutioner er der i dag to institutioner der har trådløst netværk, en stor del af de øvrige har en netværksløsning, der kun giver adgang til nettet fra enkelte computere på bestemte steder i institutionen. Enkelte institutioner har slet ikke en egentlig netværksløsning, men tilgår nettet via teleudbyder.

 

En opgradering af netværksløsningen på de kommunale institutioner skal samtidig tage højde for de sikkerhedskrav der stilles til institutioner, der skal tilgå Frederiksberg Kommunes net og administrative systemer.

 

I forhold til de kommunale institutioner skal der etableres trådløst netværk på 23 institutioner, som i dag ikke har noget trådløst netværk.

  

I forbindelse med anlægsforslaget blev udgifterne til etablering af trådløst netværk på de kommunale institutioner estimeret til 1,5 mio. kr. En nylig ajourføring af dette overslag angiver en forventet udgift på 2,4 mio. kr. En merudgift på 0,9 mio. kr. som følge af stigende omkostninger til hardware som følge af stigning i dollarkursen i forhold til tidspunktet for udarbejdelse af anlægsforslaget (sommeren 2014) og stigende udgifter til montering og kabling. Der var en forventning om at prisen på montering og kabling pr. enhed ville blive lavere når der skulle monteres og kables mange enheder – hvilket ikke er tilfældet.

 

I forhold til de 27 selvejende daginstitutioner i Frederiksberg Kommune, viser en indledende afdækning at et fåtal af institutionerne har etableret trådløse netværksløsninger som dækker alle dele af institutionen. En del af de selvejende institutioner har løsninger, der dækker sporadisk eller har netværk med vilkårlige signalstyrker. Ligeledes er der flere institutioner som udelukkende tilbyder internetforbindelse via 3G og nogle institutioner har udelukkende et kablet netværk.

 

Udgiften til etablering af trådløst netværk på de 27 selvejende institutioner forventes således at være lavere end for kommunale institutioner, men vil dog være ramt af de udgiftsdrivere, som er gældende for de kommunale institutioner. En nærmere undersøgelse er derfor igangsat med henblik på en opdateret forventning til udgift vedr. etablering af af trådløst netværk for de selvejende daginstitutioner.

 

Der er afsat et rådighedsbeløb på 2,6 mio. kr. og udgiften til etablering og udbygning af trådløst netværk på de de kommunale daginstitutioner forventes nu at være på 2,4 mio. kr. Det foreslås derfor at igangsætte arbejde i følgende rækkefølge: Kommunale daginstitutitioner, selvejende daginstitutioner i kommunale bygninger og selvejende daginstitutioner i øvrige bygninger. Det vil give et restfinansieringsbehov i forhold til de selvejende daginstitutioner, der foreslås afklaret særskilt.

 

Økonomi

Der er i forbindelse med budget 2015 blevet afsat 2,6 mio. kr. på anlægsplanen til brug for etablering af IT-infrastruktur på dagtilbudsområdet. Heraf 1,5 mio. kr. til etablering af trådløst netværk på kommunale institutioner og 1,1 mio. kr. til etablering af trådløst netværk på selvejende institutioner.

 

Der er forventede merudgifter til etablering på trådløst netværk på de kommunale institutioner på 0,9 mio. kr., hvorefter den forventede udgift til etablering og udbygning af trådløst netværk på de kommunale institutioner er 2,4 mio. kr.

 

Det foreslås at der gives en anlægsbevillingen på 2,6 mio. kr. til igangsættelse af arbejdet med etablering og udbygning på daginstitutionerne i Frederiksberg Kommune i rækkefølgen: Kommunale institutioner, selvejende daginstitutioner i kommunale bygninger og selvejende daginstitutioner i øvrige bygninger. Restfinansieringsbehovet i forhold til de selvejende daginstitutioner foreslås afklaret særskilt.

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Børneudvalget 21. september 2015, Magistraten 28. september 2015, Kommunalbestyrelsen 5. oktober 2015.

Historik

 



Indstilling 21. september 2015, pkt. 98:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at der frigives en anlægsbevilling på 2,6 mio. kr. finansieret af det i anlægsplanen afsatte rådighedsbeløb.

 



Indstilling 28. september 2015, pkt. 381:

Børneudvalget indstiller,

1. at der frigives en anlægsbevilling på 2,6 mio. kr. finansieret af det i anlægsplanen afsatte rådighedsbeløb. 

 

244. Ny svømmehal og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé - håndtering af ekstraordinære forureningsudgifter mv. samt status på facadeudtryk og udearealer

Sagsnr.: 04.04.00-P20-11-15

Resumé

Byggeriet af den nye svømmehal og gymnastikhal er startet over sommeren. I denne opstartsfase har der imidlertid været ekstraordinære, uforudsete udgifter pga. forekomster af forurenet jord og geotekniske udfordringer. Der pågår desuden et arbejde med at fastlægge facadeudtrykket, og endelig er der vedlagt et forslag til den fremtidige indretning af Grøndalen, med henblik på fremsendelse til Fredningsnævnet. Denne sagsfremstilling forelægges parallelt i Kultur- og Fritidsudvalget samt By- og Miljøudvalget.

Beslutning

Punkt 9 om fremsendelse til Fredningsnævnet blev vedtaget med 22 stemmer (C, A, V, B, F, I, O), idet 3 (Ø) undlod at stemme.

Øvrige indstillinger blev vedtaget enstemmigt.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at status på byggeri af den nye svømmehal og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé tages til efterretning,
  2. at merudgiften på 4,4 mio. kr. til håndtering af ekstraordinære, uforudsete udgifter vedrørende forurenet jord mv. håndteres inden for den eksisterende leasingaftale med KommuneLeasing mod øget tilsvarende deponering i 2016/2017,
  3. at der indenfor leasingaftalen endvidere afsættes en ramme på (op til) 6,0 mio. kr. til opgradering af hallens endelige facadeudtryk håndteret indenfor den eksisterende aftale med KommuneLeasing mod øget tilsvarende deponering i 2016/2017,
  4. at deponeringen dermed forventes øget med 10,4 mio. kr., der finansieres via nedskrivning af investeringspulje og anlægsramme i budgetperioden 2016-19, idet der bl.a. henvises til, at 1,6 mio. kr. afsat i rådighedsbeløb til forskønnelse af Grøndalen i 2016 under By- og Miljøudvalget kan tilgå kassen i 2016 (jf. indstillingspunkt 8), og
  5. at den afledte, øgede driftsudgift holdes inden for de eksisterende driftsrammer under Kultur- og Fritidsudvalget fra 2017 og frem.

  

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

 

  1. at status på byggeri af svømmehal og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé tages til efterretning,
  2. at de fremsendte principielle udformninger af facaden samt indretning af landskabet nær bygningen drøftes, herunder den videre proces frem mod endelig vedtagelse af hallens facadeudtryk. Udvalget bemærkede, at der forventes et projekt af et højt arkitektonisk niveau, herunder at bygherre afsætter de fornødne arkitektfaglige ressourcer hertil.
  3. at 1,6 mio. kr. af de afsatte i alt 8,6 mio. kr. i rådighedsbeløb i 2016 til forskønnelse af Grøndalen tilgår kassen i 1. forventet regnskab, idet udgiften vil indgå i den hævede leasingaftale (jf. indstillingspunkt 2).

 

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Malene Barkhus, Margit Ørsted, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller

  1. at det vedlagte skitseforslag til fremtidig indretning af Grøndalen fremsendes til godkendelse i Fredningsnævnet.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold for punkt 9.

Sagsfremstilling

Ny svømmehal og gymnastikhal på Bernhard Bang Allé - et løft til Frederiksberg

Kommunalbestyrelsen besluttede den 8. september 2014, at Frederiksberg Kommune skulle indgå i et offentlig-privat samarbejde (OPS) med den private bygherre Gribskov Gruppen A/S om etablering og efterfølgende drift af en ny svømmehal og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé (BBA).

 

Der henvises til Kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 8. september 2014 for en uddybning af indhold af tilbuddet fra Gribskov Gruppen A/S, OPS-kontrakten, projektets finansieringsmodel og aftalen med KommuneLeasing.

 

Den nye svømmehal og gymnastikhal vil betyde et markant kapacitetsløft til idrætten og foreningslivet på Frederiksberg samt til kommunens stadig flere borgere. Den nye svømmehal vil indebære et stort løft af kapaciteten, og hallen vil kunne tilbyde attraktive svømmeoplevelser samt gode og moderne rammer til vandleg, vandtilvænning, genoptræning og svømmeundervisning til byens børn og voksne - enten i foreningsregi, i skoletiden eller gennem borgernes og familiernes selvorganiserede brug af svømmehallen.

 

For idrætsgymnastikken bliver der tale om et betydeligt kvalitativt løft med en langt mere tidssvarende og indretningsdisponeret facilitet - herunder sammenlignet med den nuværende, nedslidte Hermes-Hal på Steenwinkelsvej.

 

Ekstraordinære, uforudsete udgifter i byggeriets opstartsfase

Byggeriet af den nye svømmehal og gymnastikhal er gået i gang. Der var 1. spadestik den 8. maj 2015 med henblik på en forventet åbning i maj 2017.

 

Hen over sommeren er byggeplads og byggepladsvej blevet etableret, og byggegrubeindfatningen er blevet etableret i byggefeltet på Bernhard Bangs Allé. Dette arbejde indebar bl.a. oprensning af grund, omlægning af kloak, spunsning, forankring af jordankre og en løbende, tilhørende miljøhåndtering - herunder i forhold til deponering og bortskaffelse af jord.

 

Omfanget af dette arbejde har vist sig at være mere omfattende og geoteknisk udfordrende end tidligere vurderet. Noget af dette ekstra arbejde har derfor rakt ud over de aftaler, som er indgået i OPS-kontrakten.

 

Disse ekstra arbejder med tilhørende ekstraordinære, uforudsete udgifter vedrører:

 

  • Håndtering af et betydeligt omfang af særligt forurenet jord af klasse 3 og 4, som er bortkørt til RGS90:
    • I henhold til OPS-kontrakten, og som det fremgår af den politiske behandling i efteråret 2014, er grundlaget for OPS-aftalen, at Gribskov Gruppen A/S bærer det økonomiske ansvar for fjernelse af forurenet jord svarende til byjord (klasse 2), hvilket er gjort.
    • Er jorden mere forurenet end klasse 2 jord (byjord), er det kommunen, som grundejer, der finansierer denne oprensning, hvilket er sædvanligt ved kommnale byggeprojekter.
    • Kommunen har en aftale med den tidligere ejer af Magneten-bygningen (TDC) om, at TDC vil påtage sig en del af denne udgift til håndtering af jorden af klasse 3 og 4. Dette undersøges pt. af forvaltningen og vil i så fald blive modregnet.
  •  

  • Håndtering af ekstra jordforankring, ramning og spuns - i henhold til AB92 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder). Dette skal primært ses i sammenhæng med, at der i byggeriets opstartsfase blev fundet ekstra store sten som led i byggegrubeindfatningen.

 

  • Håndtering af ekstraordinære krav i forbindelse med etablering af byggeplads og byggepladsvej ad C.F. Richs Vej samt sikring mod Magneten.

 

  • De nære udearealer for svømme- og gymnastikhallen indgår i det særskilte anlægsprojekt vedr. Grøndalen på 8,6 mio. kr., som budgetmæssigt ligger under By- og Miljøudvalget, og som nu kan reduceres med 1,6 mio. kr. til i alt 7 mio. kr.):
    • Disse udearealer er der nu udarbejdet et konkret forslag for, som fra BBA fremhæver det bymæssige rum som svømme- og gymnastikhallen og Magneten udgør, og som sikrer et rekreativt, levende og effektivt udnyttet byrum ud mod Bernhard Bangs Allé.
    • For så vidt angår de nære udearealer mod Grøndalen, foreslås det, at parken søges videreført op mod de nære udearealer for svømme- og gymnastikhallen.
  •  

Styrkelse og opgradering af hallens endelige facadeudtryk

I OPS-kontrakten indgår der udgifter til udførsel af en forholdsvis simpel løsning på facaden til den nye svømme- og gymnastikhal. Der er igennem hele forløbet arbejdet intenst på at sikre at svømme- og gymnastikhallen kommer til at fremstå med et facadeudtryk, der lever op til Frederiksberg Kommunes arkitektoniske standard, inden for den kontraktuelle økonomiske ramme, men det har vist sig vanskeligt indenfor kontrakten at opnå en tilfredsstillende arkitektonisk kvalitet.

 

Ved mødet den 21. september vil By- og Miljøudvalget få præsenteret et forslag til facadernes principielle udformning, med henblik på en drøftelse af de anbefalinger By- og Miljøområdet har til bearbejdningen af facadeudtrykket samt den forventede økonomiske ramme herfor. I Budgetforliget for 2016 fremgår det - med henblik på en evt. styrkelse af facadeudtrykket på den nye svømme- og gymnastikhal - at budgetpartierne forudsætter, at en finansiering via leasing af denne del af projektet overvejes.

 

Det foreslås, at der iværksættes en proces frem mod den endelige godkendelse af hallens endelige facadeudtryk - med henblik på en handling og stillingtagen hertil i By- og Miljøudvalget den 26. oktober eller 2. november 2015.

 

Ved fastlæggelse af facadeudtrykket vil der også blive lagt vægt på at imødekomme de af borgerfølgegruppen fremsatte bekymringer over mulige indbliksgener samt lyspåvirkninger fra byggeriet, set i forhold til det forslag til facadeudformning som oprindelig blev vist for gruppen.

 

Et ændret facadeudtryk giver naturligvis overvejelser om en ændring af landskabet for at sikre, at menneskets møde med bygningen er indbydende og harmonisk, og der arbejdes således med et landskab, der sikrer, at naboernes ønske til bygnings ydre fremtoning harmonerer med landskabet.

 

Overordnet set består bygningen af en indre bygningskrop og ydre facader, som monteres på bygningskroppen. Af hensyn til fremdriften i projektet, som bl.a. har forudsat bestilling af elementer til råhuset, er placeringen af vindues- og dørhuller i bygningen fastlagt i samarbejde mellem Gribskov Gruppen A/S og Stadsarkitekten. Ved placeringen af vindues- og dørhuller er der dels taget hensyn til indretningen af bygningen, herunder de forskellige anvendelsers ønsker og krav til dagslysadgang eller omvendt netop en afskærmning mod dagslys. Der er ligeledes taget højde for de indsigelser, der har været fremkommet fra borgerfølgegruppen samt fra øvrige naboer til mulig indblik fra bygningen.

 

Håndtering af ekstraordinære, uforudsete udgifter i byggeriets opstartsfase og opgradering af hallens endelige facadeudtryk

Det foreslås på baggrund af oplistningen af ovenstående, uforudsete udgifter, at der afsættes 4,4 mio. kr til håndtering af de ekstraordinære udgifter i forbindelse med forekomster af forurenet jord, geotekniske udfordringer mv., og at der yderligere afsættes en ramme på op til 6,0 mio. kr. til opgradering af facadeudtrykket, jf. tabellen nedenfor. Når der forelægger et forslag til en endelig facadeløsning, vil By- og Miljøudvalget få forelagt en ny sag herom - formentlig den 2. november, jf. ovenfor.

  

Miljøhåndtering af ekstra forurenet jord (klasse 3 og 4) - udover kontrakt

1.000.000 kr.

Byggegrubeindfatning og byggefelt (AB92) og snitflader - udover kontrakt

1.000.000 kr.

Byggeplads Grøndalen, byggepladsvej og stiforbindelse - udover kontrakt

1.400.000 kr.

Brandteknisk justering samt etablering af mere publikumsvenlige forhold i bygningen

1.000.000 kr.

Ekstraordinære, uforudsete udgifter i byggeriets opstartsfase - i alt

4.400.000 kr.




 

Ramme til styrkelse og opgradering af facadeudtryk - max-ramme (op til)

6.000.000 kr




 

 I alt max-ramme (op til) - Leasingaftale

10.400.000 kr.  




  

Det anbefales, at de i alt op til 10,4 mio. kr. til håndtering af ekstraordinære, uforudsete udgifter i byggeriets opstartsfase og opgradering af hallens endelige facadeudtrykhåndteres inden for projektets leasingsaftale, således at anskaffelsesværdien stiger fra 158,0 mio. kr. til 168,4 mio. kr.

 

Den anbefalede håndtering af det samlede beløb på op til 10,4 mo. kr. (4,4 mio. kr. + 6,0 mio. kr.) vil betyde en en tilsvarende merdeponering samt en marginalt højere, afledt drift (leasingydelsen), som imidlertid kan afholdes inden for det afsatte driftsbudget fra 2017 og frem under Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Udvikling og forskønnelse af Grøndalen

Fredningsnævnet for København har godkendt, at den sydligste del af parkanlægget, ud for Magneten og den kommende svømmehal og gymnastikhal, kan anvendes til byggeplads og jorddepot i byggefasen. Herefter skal arealerne som udgangspunkt efterfølgende bringes tilbage til det udseende, som parkanlægget havde før byggeriet, med mindre Fredningsnævnet godkender en anden indretning af anlægget.

 

Et væsentligt element i udviklingen af området ved BBA, hvor der nu opføres en ny svømmehal og gymnastikhal, er at skabe attraktive og rekreative udeopholdsarealer. Lokalplanen for området, der ligeledes omfatter Grøndalen, (Lokalplan 185) har bl.a. til formål at skabe funktionel og landskabsmæssig sammenhæng mellem lokalplanområdet og KU.BE syd for metrolinjen samt sikre en grøn passage og et indbydende byrum mellem den nye bygning og Magneten.

 

Der er nu udarbejdet et skitseforslag til udvikling af Grøndalen (jf. bilag 1), i harmoni med lokalplanens intentioner. Skitseforslaget giver fortsat mulighed for, at cyklister og gående kan komme direkte fra BBA gennem Grøndalen til Flintholm Station. Fra broen over Metrobanen vil der være niveaufri forbindelse direkte til BBA. By- og Miljøområdet foreslår derfor, at det eksisterende rampeanlæg fjernes, da det herefter vil være overflødigt.

 

Skitseforslaget indeholder landskabsrum, der kan anvendes til lokal opsamling (afledning) af regnvand (LAR). Denne projektdel videreudvikles i samarbejde med Frederiksberg Forsyning, der lægger op til at opsamle regnvand fra andre tilstødende ejendomme ved Grøndalen.

 

Skitseforslaget har været forelagt Det Grønne Råd, der støtter udviklingsprojektet (jf. mødereferat bilag 2). Forslaget har ligeledes være forelagt repræsentanter fra lokalområdets beboerfølgegruppe, som generelt var positive overfor udviklingsforslaget, idet man dog tog afstand fra LAR-projektets betonkonstruktion, da denne vil kunne anvendes til skateraktivitet. Referat fra møde med beboerfølgegruppen samt en kommentar fra én mødedeltager er ligeledes vedlagt (hhv. bilag 3 og 4).

 

I forbindelse med budgetforliget for 2016 fremgår det, at forligets partier konkret foreslår, at puljen for Åbne Idrætsanlæg (på 500.000 kr. årligt) i 2017 anvendes til etablering af skaterfaciliteter i Grøndalen.

 

By- og Miljøområdet og Serviceområdet vil forholde sig til dette pulje-forslag i det videre arbejde - i forhold til indhold i den kommende forskønnelse af Grøndalen og udgiften på 7,0 mio. kr. hertil, jf. ovenfor.

 

By- og Miljøområdet anbefaler, at det skitserede forslag fremsendes til godkendelse i Fredningsnævnet.

Økonomi

Den samlede merudgift på op til 10,4 mio. kr., fordelt med 4,4 mio. kr. til håndtering af uforudsete forureningsudgifter samt (op til) 6,0 mio. kr. til en styrkelse og opgradering af hallens facadeudtryk, håndteres ved en forøgelse af den eksisterende leasingaftale med KommuneLeasing mod øget tilsvarende deponering. Deponeringen forventes øget med 10,4 mio.kr., der finansieres via nedskrivning af investeringspulje og anlægsramme i budgetperiode 2016-17, idet der bl.a. henvises til, at 1,6 mio. kr. afsat i rådighedsbeløb til forskønnelse af Grøndalen i 2016 under By- og Miljøudvalget vil tilgå kassen i 2016 i 1. forventet regnskab - i forlængelse af overførselssagen.

 

De 1,6 mio. kr. afsat som rådighedsbeløb i 2016 til forskønnelse af Grøndalen vil som nævnt tilgå kassen, idet udgiften vil indgå i den hævede leasingaftale på op til 10,4 mio. kr.

 

Når det er muligt at fastholde leasingydelsen skyldes det, at renten var højere, da leasingudgiften i efteråret 2014 blev skønnet samt, at der nu er korterere tid til den faste leasingydelse skal fastlægges. Der er nu større sikkerhed for, hvad renten bliver, når leasingydelse fastlægges endeligt og med fast rente i maj 2017, og dette forventes helt klart at være under den faste rente, der er indarbejdet oprindeligt. Hermed kan den samlede leasingydelse afholdes inden for driftsrammen.

 

Den afledte, øgede driftsudgift holdes således inden for de eksisterende driftsrammer fra 2017 og frem. Den øgede deponering modsvares delvist af, at kassen tilføres 1,6 mio. kr. i 2016 ved 1. forventet regnskab - i forlængelse af overførselssagen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget og By- og Miljøudvalget 21. september 2015, Magistraten 28. september 2015, Kommunalbestyrelsen 5. oktober 2015.

Historik

 



Indstilling 21. september 2015, pkt. 83:

By- og Miljøområdet og Serviceområdet indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at status på byggeri af den nye svømmehal og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé tages til efterretning,
  2. at merudgiften på 4,4 mio. kr. til håndtering af ekstraordinære, uforudsete udgifter vedrørende forurenet jord mv. håndteres inden for den eksisterende leasingaftale med KommuneLeasing mod øget tilsvarende deponering i 2016/2017,
  3. at der indenfor leasingaftalen endvidere afsættes en ramme på (op til) 6,0 mio. kr. til opgradering af hallens endelige facadeudtryk håndteret indenfor den eksisterende aftale med KommuneLeasing mod øget tilsvarende deponering i 2016/2017,
  4. at deponeringen dermed forventes øget med 10,4 mio.kr., der finansieres via nedskrivning af investeringspulje og anlægsramme i budgetperioden 2016-19, idet der bl.a. henvises til, at 1,6 mio. kr. afsat i rådighedsbeløb til forskønnelse af Grøndalen i 2016 under By- og Miljøudvalget kan tilgå kassen i 2016 (jf. indstillingspunkt 8), og
  5. at den afledte, øgede driftsudgift holdes inden for de eksisterende driftsrammer under Kultur- og Fritidsudvalget fra 2017 og frem. 

 

By- og Miljøområdet og Serviceområdet indstiller til By- og Miljøudvalget,

  1. at status på byggeri af den nye svømmehal og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé tages til efterretning,
  2. at de fremlagte principielle udformninger af facaden samt indretning af landskabet nær bygningen drøftes, herunder den videre proces frem mod endelig vedtagelse af hallens facadeudtryk,
  3. at 1,6 mio. kr. af de afsatte i alt 8,6 mio. kr. i rådighedsbeløb i 2016 til forskønnelse af Grøndalen tilgår kassen i 1. forventet regnskab, idet udgiften vil indgå i den hævede leasingaftale (jf. indstillingspunkt 2), og
  4. at det vedlagte skitseforslag til fremtidig indretning af Grøndalen fremsendes til godkendelse i Fredningsnævnet.



Indstilling 28. september 2015, pkt. 382:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at status på byggeri af den nye svømmehal og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé tages til efterretning,
  2. at merudgiften på 4,4 mio. kr. til håndtering af ekstraordinære, uforudsete udgifter vedrørende forurenet jord mv. håndteres inden for den eksisterende leasingaftale med KommuneLeasing mod øget tilsvarende deponering i 2016/2017,
  3. at der indenfor leasingaftalen endvidere afsættes en ramme på (op til) 6,0 mio. kr. til opgradering af hallens endelige facadeudtryk håndteret indenfor den eksisterende aftale med KommuneLeasing mod øget tilsvarende deponering i 2016/2017,
  4. at deponeringen dermed forventes øget med 10,4 mio. kr., der finansieres via nedskrivning af investeringspulje og anlægsramme i budgetperioden 2016-19, idet der bl.a. henvises til, at 1,6 mio. kr. afsat i rådighedsbeløb til forskønnelse af Grøndalen i 2016 under By- og Miljøudvalget kan tilgå kassen i 2016 (jf. indstillingspunkt 8), og
  5. at den afledte, øgede driftsudgift holdes inden for de eksisterende driftsrammer under Kultur- og Fritidsudvalget fra 2017 og frem.

 

 

By- og Miljøudvalget indstiller,

 

  1. at status på byggeri af svømmehal og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé tages til efterretning,
  2. at de fremsendte principielle udformninger af facaden samt indretning af landskabet nær bygningen drøftes, herunder den videre proces frem mod endelig vedtagelse af hallens facadeudtryk. Udvalget bemærkede, at der forventes et projekt af et højt arkitektonisk niveau, herunder at bygherre afsætter de fornødne arkitektfaglige ressourcer hertil.
  3. at 1,6 mio. kr. af de afsatte i alt 8,6 mio. kr. i rådighedsbeløb i 2016 til forskønnelse af Grøndalen tilgår kassen i 1. forventet regnskab, idet udgiften vil indgå i den hævede leasingaftale (jf. indstillingspunkt 2).

 

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller,

  1. at det vedlagte skitseforslag til fremtidig indretning af Grøndalen fremsendes til godkendelse i Fredningsnævnet.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold for punkt 9.

 

245. Igangsættelse af projekter i 2015

Sagsnr.: 20.00.00-Ø00-2-15

Resumé

Der har i forbindelse med budgetdrøftelserne herunder den budgettekniske gennemgang for Kommunalbestyrelsen været fremført forslag om at fremrykke mindre anlægsforslag til 2015. På den baggrund  har Serviceområdet vurderet, at det vil være muligt at igangsætte tre projekter under Kultur- og Fritidsudvalgets område finansieret midlertidigt af den negative anlægspulje for 2015. Skal dette gennemføres er det af tidsmæssige grunde nødvendigt, at der tages stilling til mulighederne allerede nu.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at der anlægsbevilges 1,66 mio. kr. i 2015  i tilskud til Frederiksberg Museerne til etablering af haveanlæg i Bakkehusmuseets have, via opskrivning af den negative anlægspulje,
  2. at der anlægsbevilges 3,2 mio. kr. i 2015 i til etablering af bedre lys- og ventilationsforhold i Trefalkehallen, via opskrivning af den negative anlægspulje, og
  3. at der anlægsbevilges 4,0 mio. kr. i 2015 til energieffektiviseringer i Frederiksberg Svømmehal, via opskrivning af den negative anlægspulje.

Magistraten indstiller yderligere, at der anlægsbevilges 85.000 kr. i 2015 til renovering af Den Franske Skoles Plads.

 

Der anvises finansiering og anlægsramme ifm. 3. forventede regnskab.

Sagsfremstilling

Følgende projekter vil kunne gennemføres  allerede i 2015:

  • 1,66 mio. kr. i tilskud - som supplement til private fonde - til et romantisk haveanlæg på Bakkehusmuseet, som vil åbne haven op mod byen og invitere til en helhedsoplevelse om 1800-tallets kunst og kultur.
  • 3,2 mio. kr. til bedre lys- og ventilationsforhold i Trefalkehallen til gavn for skolen og fritidsbrugerne.
  • 4,0 mio. kr. til energieffektiviseringer i Frederiksberg Svømmehal, som også giver en bedre badeoplevelse for borgerne.

Nedenfor gives et kort oprids af de tre projekter:

Bakkehusmuseets have

Sagen blev drøftet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 15. juni og på Magistratens møde den 17. august, hvor den blev udsat til budgetdrøftelserne.

 

Med et romantisk haveanlæg vil Bakkehusmuseet kunne integrere haven i formidlingen over for publikum. Herudover er det planen at indrette et orangeri med servering af kaffe og salg af blomsterfrø mv., hvor folk vil kunne komme uden nødvendigvis at købe billet til museet. Ved samme lejlighed ønskes haven udvidet med et areal på 280 m2, der forventes stillet vederlagsfrit til rådighed af naboen. Med det nye haveanlæg vil museet på en helt anden måde end tilfældet er i dag kunne åbne sig mod byen og invitere ind til en helhedsoplevelse om 1800-tallets kunst og kultur. Fra museets smukke empirestuer vil man kunne gå ud i et anlæg, der gennem træer og buske formidler indtrykket af en romantisk have fra begyndelsen af 1800-tallet. Haven vil samtidig kunne benyttes til mange forskellige aktiviteter og derigennem kunne tiltrække et langt større og bredere publikum.

 

Den nuværende have er ikke i sig selv en attraktion. Den fremstår slidt og trænger til fornyelse. Hegnsmur, belysning, bænke mv. er i dårlig stand. Et eksisterende skur ønskes nedrevet og erstattet af et orangeri.

 

Planerne for haveprojektet er blevet indarbejdet i Frederiksberg Kommunes plan for området omkring den kommende Carlsberg by (jf. Helhedsplan for området omkring Rahbeks Allé, maj 2014).

 

Det skal bemærkes, at projektets gennemførelse ikke forventes at betyde yderligere udgifter til pasning af den nye have, da det er tanken at etablere et hold af frivillige, der både skal passe blomsterne og servere i orangeriet. Der er gode erfaringer med dette for andre lignende haveanlæg i landet.

 

Projektets finansiering

De samlede udgifter til projektet er opgjort til 4,3 mio. kr. og fnansieres som følger:

Projektets samlede budgetramme

4,3

Tilskud fra Augustinus Fonden

-2,1

Tilskud fra Frederiksberg Fonden

-0,2

Tilskud fra Frederiksberg Kommune

-2,0




 

Under forudsætning af at museet i øvrigt betaler fuld moms af sine projektudgifter har kommunen mulighed for at afløfte momsen i forbindelse med udbetaling af sit tilskud til haveprojektet. Det reelle tilskud fra Frederiksberg Kommune udgør derfor ca. 1,66 mio. kr. Tilskuddet udbetales til museet i 2015, jf. budgetaftalen for 2016.

 

Lys- og ventilationsforhold i Trefalkehallen

Sagen blev behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. maj 2015 som led i en rapporten: "Vedligeholdelsesplan for kunstgræsbaner og udvalgte idrætsanlæg på Frederiksberg", bestilt i budgetforliget for 2015. Efterfølgende blev den behandlet i Magistratens møde den 1. juni, hvor den blev udsat til budgetdrøftelserne. 




 




I Tre Falke Hallen er der tale om to renoveringsprojekter. Det drejer sig om etablering af ventilation i Tre Falke Hallen samt opgradering af hallens eksisterende belysning til mere brugsvenlig samt økonomisk og vedligeholdsmæssig bæredygtig løsning (LED). Der er pt. intet ventilationsanlæg i idrætshallen, hvilket er til stor gene for idrætsaktiviteterne i hallen samt medfører klager fra brugerne. Hertil kommer, at den nuværende belysning er dyr i drift, har en kort levetid og flere brugsfunktionelle begrænsninger samt ingen mulighed for regulering. Den utilfredsstillende belysning medført adskillige klager fra brugerne af hallen. De 2 renoveringsprojekter koster 3,2 mio. kr. Beløbet bevilges i 2015, jf. budgetaftalen for 2016.




  

Energieffektivseringer i Frederiksberg svømmehal

Forslaget som er en investering i effektivisering har indgået i direktionens prioriteringsliste til anlægsplanen 2016.

 

Svømmehallens brusere er af ældre dato og har et højt vand- og energiforbrug. En udskiftning af alle brusere i svømmehallen til nye brusere med indbygget grov-, micro- og nanofilter samt varmelegeme/pumpe og recirkulation, vil medføre et markant fald i vand- og energiforbruget med op til 90% reduktion af energiforbruget. Dette vil i høj grad bidrage til kommunens arbejde med at blive mere bæredygtig og tage ansvar for miljøet, samt afstedkomme en økonomisk effektivisering. Installationen af nye brusere vil desuden forbedre brugeroplevelsen, da brusehastigheden kan øges kraftigt.

 

Konkret omfatter forslaget demontering af eksisterende bruseenheder, indkøb af 100 nye ORBITAL bruseenheder, samt installation og montering af nye bruseenheder. Anlægsarbejdet skal udføres i alt tre omklædningsrum. Arbejdet vil blive udført i ét omklædningsrum af gangen, hvorfor der ikke forventes nævneværdige indtægtstab som følge af anlægsarbejdet.

 

Forslaget er en  investering i effektivisering, idet det skal ses i sammenhæng med et effektiviseringsforslag, omhandlende vand- og energibesparelser i svømmehallen, som på årsbasis fra 2017 skønnes at medføre en netto effektiviseringsgevinst på 1,4 mio. kr. I 2016 er der en forventet effektivisering på 1,1 mio. kr. som følge af fremrykningen fra 2016 til 2015 ift. anlægsforslaget.

 

Presset fra det støt stigende antal gæster har øget vedligeholdelsesbehovet i den aldrende svømmehalsbygning, som er fra 1934. For at mindske behovet for fremtidige anlægsudgifter og forebygge alvorlige skader på bl.a. bygningskonstruktionen er det derfor nødvendigt at afsætte yderligere midler til den indvendige vedligeholdelse – specielt i vådrummene. Der vil således være behov for en øget bekæmpelse af råd og skimmelsvamp, samtidig med en løbende renovering af bl.a. fliser, træ, maling og installationer. En andel af det forventede effektiviseringspotentiale, svarende til 400.000 kr. årligt er derfor bibeholdt i svømmehallens budget til brug for denne vedligeholdelse og optræder i nærværende anlægsskema som en forøget afledt driftsudgift.

 

 Beløbet bevilges i 2015, jf. budgetaftalen for 2016.

Økonomi

I den indgåede budgetaftale for 2016 har forligspartierne allerede i 2015 midler til:

  • 1,66 mio. kr. i tilskud - som supplement til private fonde - til et romantisk haveanlæg på Bakkehusmuseet, som vil åbne haven op mod byen og invitere til en helhedsoplevelse om 1800-tallets kunst og kultur.
  • 3,2 mio. kr. til bedre lys- og ventilationsforhold i Trefalkehallen til gavn for skolen og fritidsbrugerne.
  • 4,0 mio. kr. til energieffektiviseringer i Frederiksberg Svømmehal, som også giver en bedre badeoplevelse for borgerne.

De i alt 8,9 mio. kr. indstilles anlægsbevilget ved midlertidig opskrivning af den negative anlægspulje i Budget 2015, idet der anvises finansiering og anlægsramme ifm. 3. Forventet Regnskab.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget 21. september 2015, Magistraten 28. september 2015, Kommunalbestyrelsen 5. oktober 2015.

Historik

 



Indstilling 21. september 2015, pkt. 84:

Serviceområdet indstiller,

  1. at der  anlægsbevilges 1,66 mio. kr. i 2015  i tilskud til Frederiksberg Museerne til etablering af haveanlæg i Bakkehusmuseets have, via opskrivning af den negative anlægspulje,
  2. at der  anlægsbevilges 3,2 mio. kr. i 2015 i til etablering af bedre lys- og ventilationsforhold i Trefalkehallen,via opskrivning af den negative anlægspulje, og
  3. at der  anlægsbevilges 4,0 mio. kr. i 2015 til energieffektiviseringer i Frederiksberg Svømmehal, via opskrivning af den negative anlægspulje.

 

Der anvises finansiering og anlægsramme  ifm. 3. forventede regnskab.



Indstilling 28. september 2015, pkt. 383:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at der anlægsbevilges 1,66 mio. kr. i 2015  i tilskud til Frederiksberg Museerne til etablering af haveanlæg i Bakkehusmuseets have, via opskrivning af den negative anlægspulje,
  2. at der anlægsbevilges 3,2 mio. kr. i 2015 i til etablering af bedre lys- og ventilationsforhold i Trefalkehallen, via opskrivning af den negative anlægspulje, og
  3. at der anlægsbevilges 4,0 mio. kr. i 2015 til energieffektiviseringer i Frederiksberg Svømmehal, via opskrivning af den negative anlægspulje.

 

Der anvises finansiering og anlægsramme ifm. 3. forventede regnskab.

 

246. Erhvervsrettet ungeindsats på Stjernen - områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret

Sagsnr.: 01.11.20-P20-63-15

Resumé

Indsatsen fokuserer på at få unge, som ikke er i arbejde eller under uddannelse, i job, fritidsjob, praktik eller uddannelse. Indsatsen har et særligt fokus på boligområdet Stjernen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at den erhvervsrettede ungeindsats godkendes, og

2. at der anlægsbevilges 1 mio. kr. til indsatsen fra Nordre Fasanvej Syd og indtægtsbevilges 333.333 kr. (statsrefusion) til Nordre Fasanvej Syd. Bevillingerne finansieres af de afsatte rådighedsbeløb i 2016 og 2017.

 

Socialudvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen om den erhvervsrettede ungeindsats til efterretning.

Sagsfremstilling

Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret har officielt været i gang siden 17. maj 2013. Områdefornyelse er en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes med fysiske, sociale og kulturelle tiltag for at løfte kvarteret. Den erhvervsrettede ungeindsats sorterer primært under de sociale tiltag.

Denne indstilling sendes til orientering til Socialudvalget, da den erhvervsrettede ungeindsats på Stjernen er en videreførelse og udvikling af Ungeindsatsen på Stjernen, der er forankret i boligsocialt regi. Stjernen kom i 2013 på ”boblerlisten” over udsatte boligområder, og fik derfor andel i det tidligere Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters pulje for udsatte boligområder. Her har fokus også været på unge og tryghed i boligområdet. Midlerne blev afsat til en ungeindsats 2014/2015. Det er projektets gode erfaringer, der nu videreføres med fokus på erhverv. Områdefornyelsen har med sit ungefokus et tæt samarbejde med den boligsociale indsats og boligafdelingen AKB Stjernen.

Målgruppen er en gruppe på 30-40 lokale unge på Stjernen i alderen 16-25 år. Hvis det er aktuelt, kan indsatsen også inkludere en bredere kreds af unge (15-25-årige) fra Nordre Fasanvej Kvarteret. Indsatsen har til hensigt at etablere tilknytning til arbejdsmarkedet for målgruppen. Denne tilknytning kan være i form af job, fritidsjob, praktik, uddannelse og lignende. I det omfang det er muligt, skal tilknytningen ske til lokale virksomheder. Det er vigtigt, at den unge fastholdes og gennemfører forløbet. Et forløb er naturligvis forskelligt afhængig af, om der er tale om job, fritidsjob, praktik eller uddannelse.

Målet er, at minimum ti i målgruppen, som i dag ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse, får et job, et fritidsjob, en praktik, er under uddannelse eller lignende, og gennemfører forløbet, der knytter sig til.

Forventningen er, at dette vil skabe rollemodeller, som har en afsmittende virkning på andre i målgruppen samt yngre grupperinger, og derved have en effekt for flere end de direkte involverede.

I programmet for områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret står der blandt andet i temaet Unges Hverdag, at en udfordring er en manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor potentiale i at opbygge og udvikle relationer mellem de lokale unge og virksomheder med henblik på at afhjælpe og forebygge arbejdsløshed. Endvidere berører indsatsen også et andet tema i programmet, nemlig Lokale Virksomheder og Iværksætterkultur, hvor mødet mellem lokale unge og virksomheder indgår som en del af programmet.

I projektbeskrivelsen for den samlede boligsociale indsats på Stjernen er et fokus på uddannelse og beskæftigelse en del af børn- og ungeindsatsen. Om dette står, at uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet er en god ballast for et hensigtsmæssigt voksenliv. For mange unge kan begge dele være svære at gennemføre og fastholde. Fokus på støtte til at komme i (og fastholde) et uddannelsesforløb, formidling af jobs, fritidsjobs, praktikforløb, lærepladser er derfor et centralt projekt.

 

Den erhvervsrettede ungeindsats understøtter dermed ikke bare programmet for områdefornyelsen, men også den eksisterende boligsociale indsats på Stjernen.

 

Indsatsen løber fra 1. februar 2016 til 31. december 2017

 

Økonomi

Teknisk set er områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret delt i to - en nordlig og en sydlig del, så både temaer og budget er ligeledes delt i Nord og Syd. Stjernen ligger i den sydlige del.
 
Der er i alt 22,5 mio. kr. afsat til Nordre Fasanvej Kvarteret Syd, hvoraf der er allerede er bevilget 5,86 mio. kr. Der er således 16,64 mio. kr. tilbage.
Til ungeindsatsen i Syd er der afsat 3 mio. kr. Der er 2,65 mio. kr. tilbage. Der søges om 1 mio. kr. Det anbefales, at der til områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret Syd anlægsbevilges 1 mio. kr. i udgift og indtægtsbevilges 333.333. kr., finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2016 og 2017.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 14. september 2015, Socialudvalget og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 21. september 2015, Magistraten 28. september 2015, Kommunalbestyrelsen 5. oktober 2015.

SAP/BHW

Historik

Indstilling 14. september 2015, pkt. 257:

By- og Miljøområdet indstiller til By- og Miljøudvalget,

1. at den erhvervsrettede ungeindsats godkendes, og

2. at der anlægsbevilges 1 mio. kr. til indsatsen fra Nordre Fasanvej Syd og indtægtsbevilges 333.333. kr. (statsrefusion) til Nordre Fasanvej Syd. Bevillingerne finansieres af de afsatte rådighedsbeløb i 2016 og 2017.

 

By- og Miljøområdet indstiller til Socialudvalget, at orienteringen tages til efterretning.



Indstilling 28. september 2015, pkt. 384:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at den erhvervsrettede ungeindsats godkendes, og

2. at der anlægsbevilges 1 mio. kr. til indsatsen fra Nordre Fasanvej Syd og indtægtsbevilges 333.333 kr. (statsrefusion) til Nordre Fasanvej Syd. Bevillingerne finansieres af de afsatte rådighedsbeløb i 2016 og 2017.

 

Udvalget ønskede sagen forelagt til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget til orientering.

 

Socialudvalget tog orienteringen til efterretning.

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen om den erhvervsrettede ungeindsats til efterretning. 

 

247. Godkendelse af projektforslag for etablering af fælles friareal i Karré 16 (Nyelandsvej, Bentzonsvej, Langelands Plads og Langelandsvej)

Sagsnr.: 01.11.00-G01-53-15

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. november 2011 at der skulle etableres et fælles gårdanlæg i Karré 16. Det foreliggende projektforslag, der er udarbejdet i et samarbejde med beboerrepræsentanterne, har nu været i høring blandt karréens beboere, og er tilrettet, hvor det har været muligt. Anlægsarbejderne vil efter godkendelsen blive udbudt, og forventes at kunne igangsættes umiddelbart efter sommerferien 2015.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 18 stemmer (C, Ø, V, B, O) mod 5 stemmer (A, I), idet 2 (F) undlod at stemme.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Thyge Enevoldsen, Malene Barkhus, Margit Ørsted, Morten Jung, Jens Tørning) og et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Brian Holm, Nikolaj Bøgh, Margit Ørsted og Mette Bang Larsen) indstiller,

1. at det fremsendte projektforslag for etablering af fælles friarealer i Karré 16 (Nyelandsvej, Bentzonsvej, Langelands Plads og Langelandsvej) godkendes,

2. at alternativ 1 indarbejdes i projektet.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg) og et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Sine Heltberg) indstiller, at alternativ 2 indarbejdes

 

Et andet mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstillede den 24. august 2015, at det fremlagte projektforslag for etablering af fælles friarealer i Karré 16 (Nyelandsvej, Bentzonsvej, Langelands Plads og Langelandsvej) godkendes.

Sagen blev ikke behandlet i Kommunalbestyrelsen den 31. august 2015 på baggrund af henvendelse fra beboerne i Kastanjegården (Bentzonsvej 2-4, Nyelandsvej 42-44 og Langelandsvej 1-3). Efterfølgende har udvalgsformand Simon Aggesens besigtiget den del af karré 16, der vender ned mod Nyelandsvej. Repræsentanter fra ejendommen har i forlængelse heraf fremsendt en række spørgsmål vedrørende affaldsløsningen i karréen. Til besvarelse af disse spørgsmål har forvaltningen udarbejdet et notat (jf. bilag).

 

Kastanjegården har i deres møde med udvalgsformanden lagt væk på, at de ønsker de affaldscontainere, der i projektforslaget er placeret ved porten Langelandsvej 3, flyttet over på den modsatte side til porten ved Bentzonsvej 4, hvor deres nuværende affaldscontainere er placeret, og hvor de øvrige affaldscontainere også er placeret. Beboerne fremhæver, at den del af gården der vender mod Langelandsvej 3, er meget solbeskinnet, og de ønsker ikke pladsen anvendt til affald, der kan medfører evt. lugtgener.

 

Til imødekommelse af denne henvendelse er der herunder foreslået 2 alternative løsninger:

 

1. Det nuværende projektforslag bibeholdes, men opholdsarealet ud for Langelandsvej 3 optimeres ved etablering af yderligere siddepladser langs solsiden af skur. Herudover vil de containere, der er placeret ved porten til Langelandsvej 3 udelukkende blive anvendt til sorteret affald, der ikke lugter. Forvaltningen vurderer, at denne løsning kan gennemføres uden fornyet høring.

 

2. Affaldscontainerne fra porten ved Langelandsvej 3 flyttes over på den modsatte side af gården ved Bentzonsvej 4 til de øvrige affaldscontainere. Barnevogne og cykler flyttes omvendt over ved porten til Langelandsvej 3. Forvaltningen vurderer, at en sådan løsning, ud fra en arbejdsmiljømæssig vurdering, vil medføre en uhensigtsmæssig lang afstand til afhentning af affald, samt at ændringen vil udløse fornyet høring. 

 

Tidligere sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. november 2011 at der skulle etableres et fælles gårdanlæg i karreen, og besluttede samtidig at igangsætte planlægnings- og programmeringsprocessen. Beslutningen blev efterfølgende tinglyst på samtlige ejendomme, og forvaltningen udbød efterfølgende både rådgivnings- og landskabsarkitektdelen i offentligt udbud, efter kriterierne om økonomisk mest fordelagtige bud. Begge bud blev vundet af sbs rådgivning. I perioden fra 2012 til 2013 var beboerne så inviteret til at deltage i udformningen af selve gårdanlægget, og der blev udarbejdet et samlet projektforslag, som efterfølgende har været i 6 ugers høring, blandt alle karreens beboere.

 

Der er i høringsperioden fremkommet 25 indsigelser og forslag til ændringer. Størstedelen omhandler specifikke ønsker til indretningen af selve anlægget, som f.eks. placering af bænke, ønske om bibeholdelse af tørrestativer, ønsker om særlige plantetyper, placering samt udformning af cykelskure, placering af legeområder og bekymringer om støjgener fra disse. Herudover giver 6 af de fremkomne indsigelser udtryk for,  at man  som udgangspunkt ønsker de eksisterende forhold bevaret, ud fra dels en bekymring om at anlægget bliver for stort og dels en bekymring om  hvordan det fremtidige gårdlaug kommer til at fungere. Endelig er der fremkommet forslag om, at affaldet fra ejendommene placeres ude på offentlig vej eller fortov. Forslaget er blevet afvist med begrundelse i flere forskellige forhold af både praktisk og teknisk art samt, at affaldshåndtering som udgangspunkt skal håndteres på privat grund.

 

Alle indsigelser er behandlet og besvaret individuelt, og ændringsforslag er tilgodeset, hvor der har været praktisk og økonomisk mulighed for det.

 

Efter høringen blev projektet af budgetmæssige årsager udskudt til 2015/2016. Der har dog efterfølgende været en dialog med de af beboerne, der ønskede en alternativ løsning på placering af affaldet. Bl.a. ved besvarelse af beboerhenvendelse fra daværende udvalgsformand Margit Ørsted, dels ved dialogmøde med mellem forvaltningen og de tre forslagsstillere på et dialogmøde den 27. maj d.å.

 

Gennemførelse:

På baggrund af et projektforslag, udarbejdes et detailprojekt, der udsendes i licitation som hovedentreprise. Anlægsarbejderne opstartes i løbet af efteråret 2015 og forventes at få en varighed på ca. 12 måneder. Beboerne vil løbende blive orienteret om projektet og tidsplanen.

 

Lovgrundlag:

Ifølge byfornyelseslovens kapitel 6 om friarealer kan Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om etablering af fælles friarealer for flere ejendomme. Ejere, lejere og andelshavere kan i samarbejde med kommunen udarbejde et forslag.

 

Efter udløb af en fastsat høringsfrist, kan Kommunalbestyrelsen vedtage at gennemføre projektforslaget. Forinden skal ejere, andelshavere og lejere skriftligt orienteres om projektforslaget.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at det forelagte projektforslag, som er udarbejdet i samarbejde med beboerne, tilgodeser behovet for tidssvarende og velindrettede opholdsarealer.

Økonomi

Udgifterne til gårdanlægget er beregnet i henhold til bestemmelserne i byfornyelsesloven, og udgør 7.605.000 kr. inkl. tillæg til rydning, terrænforskelle samt overslagsbeløb vedrørende forurening. Staten yder refusion med 50 %. Udgiften kan afholdes inden for rådighedsbeløbet til byfornyelse i 2015 samt 2016.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 21. september 2015, Magistraten 28. september 2015, Kommunalbestyrelsen 5. oktober 2015.

SAP/EDP.

Historik

By- og Miljøområdet indstiller, 15. juni 2015, pkt. 60:

at godkende det fremlagte projektforslag for etablering af fælles friarealer i Karré 16 (Nyelandsvej, Bentzonsvej, Langelands Plads og Langelandsvej)


Indstilling 17. august 2015, pkt. 301:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at det fremlagte projektforslag for etablering af fælles friarealer i Karré 16 (Nyelandsvej, Bentzonsvej, Langelands Plads og Langelandsvej) godkendes.

 

Magistraten 24. august 2015:

Bolig- og Ejendomsudvalget og Magistraten indstiller,

at det fremsendte projektforslag for etablering af fælles friarealer i Karré 16 (Nyelandsvej, Bentzonsvej, Langelands Plads og Langelandsvej) godkendes.

  

Kommunalbestyrelsen 31. august 2015:

Udgik, idet sagen blev tilbagesendt til Bolig- og Ejendomsudvalget.

 



Indstilling 21. september 2015, pkt. 84:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at det fremlagte projektforslag for etablering af fælles friarealer i Karré 16 (Nyelandsvej, Bentzonsvej, Langelands Plads og Langelandsvej) godkendes,

2. hvorvidt alternativ 1 eller 2 indarbejdes i projektet.



Indstilling 28. september 2015, pkt. 385:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Brian Holm, Nikolaj Bøgh, Margit Ørsted og Mette Bang Larsen) indstiller,

1. at det fremsendte projektforslag for etablering af fælles friarealer i Karré 16 (Nyelandsvej, Bentzonsvej, Langelands Plads og Langelandsvej) godkendes,

2. at alternativ 1 indarbejdes i projektet.

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Sine Heltberg) tog forbehold.

 


Lukkede dagsordenspunkter