Kommunalbestyrelsen - Referat
Referat
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 7. december 2015 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen - Referat

Mai Mercado havde meldt forfald. I stedet mødte Johnny Gehlsen.


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

 

 

Åbne dagsordenspunkter
285 Spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen om udsendelse af pressemeddelelse
286 Spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen om fremrykning af udsendelse af pressemeddelelse
287 Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted om "grønne vægge"
288 Forslag til beslutning fra rådmand Laura Lindahl om Teach First
289 Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung om indkvartering af flygtninge
290 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om indførelse af ’Sveriges-modellen’ på Frederiksberg
291 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om engelsksproget daginstitution
292 Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg om genåbning af budget 2016
293 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen om dialogmøder på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område
294 Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om protest mod udflytning af statslige arbejdspladser
295 Meddelelse om en af Magistraten truffen beslutning om omdannelsen af Øresundskomitéen
296 Anmodning fra kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercado om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv
297 Valg af medlem til Mønsterbryderudvalget (udvalget om social arv og mønsterbrydere)
298 Renovering af plejehjemmet Sophie Amalie Gården
299 Beskæftigelsesplan 2016
300 Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen om tosprogede børn i daginstitutioner
301 Tilslutning til Samarbejdsplatformen - det kommende nye fællesoffentlige børne - og skoleintra
302 Fondsmidler fra A. P. Møller Fonden
303 Evaluering af samarbejdet mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P.
304 Skole it - ekstra computere til skolerne
305 Stigning i antal flygtningebørn og konsekvenser for skoleområdet
306 Projekteringsbevilling til udbygning af Skolen på Duevej
307 Ansøgning om dispensation for understøttende undervisning
308 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro, kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen og rådmand Thyge Enevoldsen om understøttende undervisning
309 Frederiksberg deltagelse i Kulturaftale Copenhagen 2016-19
310 Anlægsregnskab og anlægsbevilling vedr. anlæg på Kultur- og Fritidsudvalgets område
311 Fondsbidrag til kulturelle aktiviteter i 2015
312 Anlægsbevilling vedr. investering i vand- og energibesparelser
313 Frederiksbergstrategien 2015
314 Aftale mellem Frederiksberg Forsyning og Frederiksberg Kommune om 54 skybrudsprojekter
315 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og rådmand Sine Heltberg om fritløbsområde for hunde
316 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om cykelsikkerhed
317 Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen om etablering af grønne byporte
318 Timepriser i FGV (Frederiksberg Gartner- og Vejservice)
319 Indsamling af farligt affald og elektronik
320 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2016-2018
321 Endelig vedtagelse af lokalplan 192 for boliger og daginstitution ved Rahbeks Allé 15-19
322 Vand- og spildevandstakster 2016
323 Anvendelse af midler til forebyggelse og håndtering af skimmelsvamp
324 Byfornyelsesbeslutning for ejendommen Holger Danskes Vej 12-18
325 Byfornyelsesbeslutning for ejendommen Hollændervej 17 m.fl.
326 Byfornyelsesbeslutning for ejendommen Gammel Kongevej 172 A-C
327 Forslag til beslutning fra rådmand Thyge Enevoldsen, kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro og kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om opsigelse af kantinekontrakt mv.
328 Ansøgning om fritagelse for grundskyld efter § 8 i ejendomsskatteloven
329 Stiftererklæring i forbindelse med ændring af Wonderful Copenhagens fundats
330 Tilladelse til sammenlægning af Feilbergs legat med trangslegatet
331 3. forventet regnskab 2015
332 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om brev til Finansministeren om omprioriteringsbidraget
333 Borgerundersøgelsen 2015 - rapport med resultater
334 Mønsterbryderudvalget - forslag til udmøntning af puljen for 2016
335 Frigivelse af anlægsbevilling til udarbejdelse af udbudsmateriale til salg af ejendom
336 Bygningstiltag på institutionen Magneten
337 Frigivelse af anlægsmidler til projektering af skærmede udearealer for institutionen Magnetens mest sårbare brugere

Lukkede dagsordenspunkter
338 Forhandlingsmandat vedr. deklaration om tilbagekøbsret til en ejendom
339 Status på Aveny-T



Åbne dagsordenspunkter

285. Spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen om udsendelse af pressemeddelelse

Sagsnr.: 00.01.00-P35-168-15

Sagsfremstilling

Foretoges.

 

"Den 6. november 2015 godkendte Borgmesteren som den første politiker ordlyden og udsendelsen af pressemeddelelsen samme dag vedrørende lukning af daginstitutionerne Kloden og Melita, på trods af at beslutningen endnu ikke var truffet af Kommunalbestyrelsen. Finder Borgmesteren ligesom Børneudvalgsformanden anledning til at undskylde denne handlemåde?"

 

286. Spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen om fremrykning af udsendelse af pressemeddelelse

Sagsnr.: 00.01.00-P35-168-15

Sagsfremstilling

Foretoges.

”Den 6. november 2015 udsendtes der fra rådhuset en pressemeddelelse vedrørende lukning af daginstitutionerne Kloden og Melita, på trods af at beslutningen endnu ikke var truffet af Kommunalbestyrelsen. Borgmesteren og derpå Børneudvalgsformanden godkendte ordlyden og tidspunktet for afsendelsen. Dette skete efter at forvaltningen på følgende vis havde rådgivet borgmesteren om det:

”Frederiksbergbladet har bedt om at få adgang til en af de institutioner, der skal lukke som led i budgetforliget, så vi imødeser en temmelig kritisk artikel om sagen på tirsdag.

Det giver anledning til at genoverveje timingen i udsendelsen af pressemeddelelsen, sådan at vi skipper den af sted tidligere i et forsøg på at sætte dagsordenen og få vores nuancer med.

Vi har skrevet den tidligere udgave om – så den knytter sig op på den proces, der er i gang og kan sendes ud senest mandag morgen. Karsten har endnu ikke fået pressemeddelelsen til gennemsyn.

Vil du, at vi sender denne ud hurtigst muligt efter Karstens godkendelse? Eller skal vi fastholde planen om at udsende tirsdag morgen efter Kommunalbestyrelsens behandling af sagen? I sidstnævnte tilfælde skriver vi den selvfølgelig om igen, så det fremgår, at kommunalbestyrelsen har truffet sin beslutning.”

Samt efterfølgende rådgivet Børneudvalgsformanden:

”Frederiksbergbladet har bedt om at få adgang til en af de institutioner, der skal lukke som led i budgetforliget, så vi imødeser en temmelig kritisk artikel om sagen på tirsdag.

Pressefolkene anbefaler derfor, at vi fremrykker udsendelsen af pressemeddelelsen, sådan at vi skipper den af sted tidligere i et forsøg på at sætte dagsordenen og få vores nuancer med. Det har borgmesteren nikket til.”

Hvad mener Borgmesteren om at forvaltningen på den måde agerer spindoktorer, og anbefaler det siddende flertal at udvise mangel på respekt for de demokratiske politiske processer for at sætte dagsordenen i en lokalavis?”

 

287. Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted om "grønne vægge"

Sagsnr.: 00.01.00-P35-168-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Bolig- og Ejendomsudvalget.

”Venstre vil gerne foreslå, at vi fremover ved renovering og nybygninger af vores institutioner prøver at indtænke "grønne vægge". (vægge med grønne planter både ind- og udvendigt).

Flere og flere steder bliver der i dag etableret "grønne vægge" ikke alene fordi det er smukt, men også fordi de grønne planter ikke alene er med til at forbedre luftkvaliteten, men de kan også etableres, så de optager regnvand.”

(Til udvalgsbehandling)

 

288. Forslag til beslutning fra rådmand Laura Lindahl om Teach First

Sagsnr.: 00.01.00-P35-168-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Undervisningsudvalget.

”For Liberal Alliance er en stærk og velfungerende folkeskole afgørende for Danmarks fremtid.

Teach First Danmark er en nonprofit organisation, som i dialog med folkeskolerne engagerer og opkvalificerer de mest motiverede og kompetente mennesker til at undervise og være rollemodeller for de børn og unge i skolen, der har mest brug for det.

Liberal Alliance ønsker konkret at styrke indsatsen for udsatte og fagligt udfordret elever, og stiller derfor følgende beslutningsforslag:

Kommunalbestyrelsen beslutter, at man i Undervisningsudvalget drøfter, hvorvidt Teach First kan bidrage til at løfte det faglige niveau på de folkeskoler i kommunen, som i dag er udfordret.

Det kunne være oplagt at invitere Teach First til at holde et oplæg om konceptet, såfremt udvalget ikke kender det i forvejen.”

(Til udvalgsbehandling)

 

289. Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung om indkvartering af flygtninge

Sagsnr.: 00.01.00-P35-168-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Socialudvalget.

”Oprindeligt var det planen at beboerne fra Ingeborggårdens afsnit B skulle flyttes til Nimbus i forbindelse med bygning af nyt plejehjem. Byggeriet er forsinket og derfor indkvarteres der i stedet flygtninge på Nimbus.

Både fordi beboerne på Ingeborggården har set frem til flytningen til Nimbus og fordi indkvarteringen af flygtninge på Ingeborggården vil fremme integrationen, stiller 1. viceborgmester Morten Jung (B) forslag om, at beboerne alligevel flyttes fra til Nimbus og at flygtningene indkvarteres på Ingeborggården.

Begrundelse:

Indkvartering af flygtninge på Ingeborggården vil fremme integrationen, fordi flygtningene vil kunne indgå i et positivt samvær med beboerne. Denne mulighed foreligger ikke på Nimbus, hvor flygtningene i højere grad vil være isoleret.

Når ældre flytter påvirkes deres levetid i positiv retning, det vil måske også have positiv effekt, at man flytter til nye, flotte rammer.

På Ingeborggården søger man hele tiden efter frivillige. Med indkvartering af flygtninge i afsnit B, må det antages at der er et fornuftigt rekrutteringsgrundlag til stede.”

(Til udvalgsbehandling)

 

290. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om indførelse af ’Sveriges-modellen’ på Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-168-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Børneudvalget.

”Enhedslisten foreslår, at Frederiksberg Kommune indfører ”Sveriges-modellen” på det specialiserede børneområde, samt at erfaringer fra Herning og andre kommuner bliver inddraget i implementeringsprocessen og den endelige lokale udformning.

Samtidigt foreslås det, at Frederiksberg Kommune søger de afsatte satspuljemidler til dækning af de indledende investeringer og den faglige bistand fra Socialstyrelsen.

Motivation:

Sveriges-modellen (eller ’Borås-modellen’) er en socialfaglig model  på børneområdet, hvor den enkelte socialrådgiver får en væsentlig mindre sagsstamme end tilfældet er på Frederiksberg (og Danmark generelt) i dag. Dette giver den enkelte medarbejder tid og mulighed for at følge det enkelte barn langt tættere, både igennem en fremskudt sagsbehandling og en jævnlig opfølgning på barnet - samt en lang højere grad af inddragelse af familier og netværk til de berørte børn og unge.

Sveriges-modellen har vist, at ved at investere i tidlige forebyggende, håndholdte og tværsektorielle indsatser for udsatte børn og deres familier, er det ofte muligt at tage hånd om problemerne, inden de vokser sig store. Der kan i en lang række sager undgås meget indgribende og dyre foranstaltninger, såsom døgnanbringelser. I de sager, hvor et barn er anbragt uden for hjemmet, vil der kunne opnås mere sammenhængende og velfungerende anbringelse, ofte uden sammenbrud og uplanlagte skift.

En indførelse af ’Sveriges-modellen’ vil desuden, som en positiv sidegevinst, nedbringe de samlede kommunale udgifter forbundet med udsatte børn og familier, uden at forringe kvaliteten af den socialfaglig indsats.”

(Til udvalgsbehandling)

 

291. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro om engelsksproget daginstitution

Sagsnr.: 00.01.00-P35-168-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Børneudvalget.

”Enhedslisten foreslår, at Frederiksberg Kommune etablerer en engelsksproget daginstitution, alternativt en engelsksproget stue i en af de kommunale daginstitutioner.

Valget af det ene af de to alternativer skal ske på baggrund af en undersøgelse af, hvor stor en efterspørgsel / interesse der er for en engelsksproget daginstitution.”

(Til udvalgsbehandling)

 

292. Forslag til beslutning fra  rådmand Sine Heltberg om genåbning af budget 2016

Sagsnr.: 00.01.00-P35-168-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

"Beslutningsforslag: Det skal være billigere at være børnefamilie på Frederiksberg

Det foreslås, at Frederiksberg ansøger om tilladelse til at genåbne budget 2016 med henblik på at fastholde grundskyldspromillen på 2015-niveau, og at provenuet anvendes til at sænke taksterne på børnepasning.

Uddybning:

Det fremgår af budgetaftalen for 2016, at grundskyldspromillen reduceres for at kompensere Frederiksbergs boligejere, lejere og erhvervsliv for konsekvenserne af den stigende grundskyld. I finanslovsaftalen for 2016 er det besluttet, at beskatningsgrundlaget for grundskylden fastfryses i kroner og øre i 2016. Hermed bortfalder formålet, jf. Frederiksbergs Kommunes budgetaftale 2016, for at reducere den kommunale grundskyldspromille.

Det foreslås i stedet, at provenuet anvendes til at nedsætte taksterne for børnepasning, således at det bliver billigere at være børnefamilie på Frederiksberg. Det bemærkes, at der tidligere er givet tilladelse til at genåbne et offentligt budget, og på den baggrund foreslås det, at der ansøges herom, eventuelt med halvårseffekt.”

(Til udvalgsbehandling)

 

293. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen om dialogmøder på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Sagsnr.: 00.01.00-P35-168-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

"Kommunalbestyrelsen beslutter, at der to gange årligt afholdes dialogmøder på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område, med borgere og brugere af kommunens tilbud, herunder hjemmepleje, plejecentre mm, i lighed med dialogmøderne på hhv. Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Begrundelse:

Det er ønskeligt at kende til borgernes oplevelse af kommunens tilbud "indefra" også på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område og møde både borgere, brugere og pårørende jævnligt. Det vil også give disse en mulighed for at komme i dialog med udvalget og påvirke beslutninger og processer i byen, som vil have indflydelse på deres hverdag.”

(Til udvalgsbehandling)

 

294. Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om protest mod udflytning af statslige arbejdspladser

Sagsnr.: 00.01.00-P35-168-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

”Kommunalbestyrelsen beslutter at rette henvendelse til ressortminister og folketingsudvalg med en protest mod den påtænkte statslige udflytning af arbejdspladser.

Begrundelse:

Regeringen har valgt at rykke op mod 4.000 arbejdspladser ud fra hovedstaden og til det øvrige Sjælland, Fyn og Jylland m.m. En række af arbejdspladserne rykkes til større byer som Odense, Aalborg og Aarhus, hvorimod andre placeres i mindre byer.

Socialdemokraterne på Frederiksberg mener, at beslutningen er truffet forhastet og på et ufuldstændigt grundlag. Beslutningen påvirker frederiksbergske familier, der risikerer at skulle sælge lejlighed/hus, børnene skal måske flytte skole og ægtefællen kan måske ikke lige få et job på samme egn.                                    

Erfaringer fra Norge og Storbritannien viser i øvrigt, at det samfundsøkonomisk ikke giver megen mening at udflytte arbejdspladser, da ressourceforbruget i forbindelse med en udflytning ikke står i mål med gevinsterne for de kommuner, der får flere arbejdspladser.

Som følge heraf bør kommunalbestyrelsen på Frederiksberg kunne stå sammen om at protestere mod udflytningen på det nuværende grundlag.”

(Til udvalgsbehandling)

 

295. Meddelelse om en af Magistraten truffen beslutning om omdannelsen af Øresundskomitéen

Sagsnr.: 00.03.10-G01-1-15

Resumé

Der er generel politisk enighed i kommuner og regioner i Hovedstaden, Sjælland og Skåne om at omdanne Øresundskomitéen til Greater Copenhagen & Skåne Committee. Denne nye organisation skal have hovedfokus på fælles vækst- og erhvervsinitiativer i de tre regioner. Som født medlem af Øresundskomitéen skal borgmesteren have bemyndigelse til at stemme for vedtægtsændringerne.

Beslutning

Toges til efterretning.

Indstilling

Magistraten indstiller, at borgmesteren får mandat til at tiltræde Øresundskomitéens omdannelse til Greater Copenhagen & Skåne Committee ved Øresundskomitéens ekstraordinære møde den 2. december 2015, og at der samtidig efter omstændighederne på grund af tidsfristen gives ekspeditionsbemyndigelse. Fordeling og valg af medlemmer til bestyrelsen afklares senere, og vedtægterne forelægges Magistraten på ny.

Sagsfremstilling

Udgangspunktet for Greater Copenhagen samarbejdet under den daværende betegnelse Fokuseret Vækstdagsorden har været et udbredt ønske i kommuner og regioner i Hovedstaden og Sjælland i at gøre brandet Copenhagen mere kendt internationalt og at samordne den fælles regionale vækstindsats. Der har siden samarbejdets begyndelse i 2012 tillige været en åben invitation til regionen og kommunerne i Skåne om at deltage i samarbejdet.

 

Samarbejdet skal:

  • Understøtte markedsføringen af regionen under det fælles brand Greater Copenhagen.
  • Arbejde for at skabe en stærk, international infrastruktur.
  • Understøtte, at der tiltrækkes investorer, turister, virksomheder og talenter.
  • Arbejde for et sammenhængende arbejdsmarked.
  • Etablere fælles strategiske erhvervsindsatser.

 

Det sidste halve år har der været konkrete forhandlinger med de svenske parter om at samle Øresundssamarbejdet og Greater Copenhagen-samarbejdet og derved omdanne Øresundskomitéen til The Greater Copenhagen & Skåne Committee. Der er nu en generel politisk enighed i kommuner og regioner i Hovedstaden, Sjælland og Skåne om dette.

 

Den nye organisation skal kun have et lille sekretariat, idet medlemsorganisationerne forventes at levere de nødvendige ressourcer til de besluttede indsatser.

 

Det er vurderingen, at borgmesteren som medlem af Øresundskomitéen skal have bemyndigelse til at stemme for den nødvendige ændring af Øresundskomitéens vedtægter.

 

Ifølge Øresundskomitéens nuværende vedtægter skal vedtægtsændringer ske med 3/4s flertal over to møder i Øresundskomitéen. Det første af disse møder blev holdt den 4. november 2015, hvor ændringerne blev tiltrådt ved den første behandling. Idet beslutningen om at anbefale vedtægtsændringen først skete i Øresundskomitéens forretningsudvalg den 19. oktober 2015, har det ikke været muligt at forelægge denne sag før nu. For en god ordens skyld gøres opmærksom på, at Frederiksberg Kommune kun havde mulighed for at være repræsenteret af forvaltningen og dermed var uden stemmeret.

 

Greater Copenhagen & Skåne Committee vil få færre bestyrelsesmedlemmer end Øresundskomitéen, og Frederiksberg Kommune vil ikke som hidtil automatisk få en plads.

 

Forvaltningen vurderer, at Frederiksberg Kommune har en klar interesse i at få styrket netop vækst og erhvervsdimensionen i hele Øresundsområdet under betegnelsen Greater Copenhagen. Øresundskomitéens arbejde i de senere år har været mindre virkningsfuldt - dog med undtagelse af komitéens dedikerede indsats med at få fjernet en række især lovgivningsmæssige grænsebarrierer for erhvervs- og uddannelsesudveksling på tværs af Øresund.

 

I øvrigt afholdes et temamøde i Kommunalbestyrelsen (Håndbiblioteket) om Greater Copenhagen mandag den 7. december 2015 kl. 16.00-17.00. På mødet deltager den nuværende formand for Greater Copenhagen borgmester Steen Christiansen, Albertslund.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Frederiksberg Kommune, idet Frederiksberg Kommunes andel af udgiften til Greater Copenhagen & Skåne Committee betales af Region Hovedstaden (via det kommunale udviklingsbidrag til regionen)

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten 16. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

Indstilling 16. november 2015, pkt. 428:

Forvaltningen indstiller, at borgmesteren får mandat til at tiltræde Øresundskomitéens omdannelse til Greater Copenhagen & Skåne Committee ved Øresundskomitéens ekstraordinære møde den 2. december 2015, og at der samtidig efter omstændighederne på grund af tidsfristen gives ekspeditionsbemyndigelse.

 

296. Anmodning fra kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercado om midlertidig fritagelse  for sine kommunale hverv

Sagsnr.: 00.22.00-A30-2-14

Resumé

Kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercado har i mail af 26. november 2015 til borgmesteren anmodet om midlertidig fritagelse i perioden 7. december 2015 og foreløbigt til 17. januar 2016 fra sine kommunale hverv grundet kortvarig sygdom. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til hendes anmodning efter reglerne i den kommunale styrelseslov og godkende hendes stedfortræder.

Beslutning

Anmodningen blev imødekommet.

Johnny Gehlsen overtager i orlovsperioden Mai Mercados udvalgsposter.

Johnny Gehlsen deltog ikke under sagens behandling på grund af inhabilitet.

Indstilling

Serviceområdet indstiller, at anmodningen fra kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercado om midlertidig fritagelse for sine kommunale hverv i perioden 7. december 2015 - 17. januar 2016 imødekommes, da der foreligger lovligt forfald, og at Johnny Gehlsen indkaldes som stedfortræder i perioden.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercado har i mail af 26. november 2015 til borgmesteren anmodet om midlertidig fritagelse i perioden 7. december 2015 og foreløbigt til 17. januar 2016 fra sine kommunale hverv grundet kortvarig sygdom. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til hendes anmodning efter reglerne i den kommunale styrelseslov og godkende hendes stedfortræder.

Efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2, er de lovlige forfaldsgrunde bl.a. sygdom. Juridisk Afdeling foreslår derfor, at anmodningen fra Mai Mercado imødekommes. 1. stedfortræder på den konservative kandidatliste er Johnny Gehlsen.

 

 Oversigt over kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercados udvalgshverv pr. 26. november 2015:

Udvalg:

Bemærkninger:

Stående udvalg:

 

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

Medlem.

Bolig- og Ejendomsudvalget

Medlem.

Andre udvalg, råd mv.

 

Folkeoplysningsudvalget

Stedfortræder for rådmand Jens Tørning.

Medlem og stedfortræder skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen.

Frederiksberg Energi A/S, bestyrelsen

Medlem.

Der er ikke valgt stedfortræder.

Frederiksberg Fjernvarme og Gas A/S

Medlem.

Der er ikke valgt stedfortræder.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 2.  december 2012, at bestyrelsens medlemmer skal bestå af 5 af de 7 medlemmer af bestyrelsen for Frederiksberg Energi A/S.

KL’s repræsentantskab

Stedfortræder for borgmester Jørgen Glenthøj.




 

Det tilkommer valggruppen CVBIO at besætte de ledige udvalgsposter, jf. den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2.

 

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsesmedlem Mai Mercado betragtes som inhabil ved sagens behandling i Kommunalbestyrelsen, jf. den kommenterede styrelseslov, side 119. Forvaltningen har fået oplyst, at Mai Mercado er forhindret i at give møde den 7. december 2015. Hendes stedfortræder Johnny Gehlsen vil ligeledes være inhabil.

Økonomi

Udgifter til stedfortræder efter vederlagsbekendtgørelsens regler - forventeligt ca. 11.000 kr. pr. kalendermåned.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

 

297. Valg af medlem til Mønsterbryderudvalget (udvalget om social arv og mønsterbrydere)

Sagsnr.: 00.22.04-A30-1-15

Resumé

1. viceborgmester, rådmand Morten Jung har anmodet om at udtræde af Mønsterbryderudvalget (udvalget om social arv og mønsterbrydere).

Beslutning

Udgik.

Indstilling

Serviceområdet indstiller,

at imødekomme Morten Jungs anmodning og vælge et nyt medlem af Mønsterbryderudvalget for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen nedsatte den 1. december 2014 i henhold til styrelseslovens § 17, stk. 4, et udvalg om social arv og mønsterbrydere - kaldet Mønsterbryderudvalget.

 

Medlem af udvalget, 1. viceborgmester, rådmand Morten Jung, der er formand for udvalget, har den 24. november 2015 af arbejdsmæssige grunde anmodet om at udtræde af udvalget.

 

Ifølge styrelsesloven kan Kommunalbestyrelsen fritage et medlem for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget.

 

Det indstilles, at Kommunalbestyrelsen imødekommer Morten Jungs anmodning og vælger et nyt medlem af Mønsterbryderudvalget for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

 

Det er udvalget selv, der vælger ny formand.

 

Det tilkommer valggruppen CVBIO at vælge nyt medlem, og gruppen har oplyst, at kommunalbestyrelsesmedlem Karsten Lauritsen vælges som nyt medlem.

 

Morten Jung betragtes som inhabil ved Kommunalbestyrelsens behandling af sagen, jf. den kommenterede styrelseslov.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

 

 

298. Renovering af plejehjemmet Sophie Amalie Gården

Sagsnr.: 00.30.08-P19-1-15

Resumé

Som opfølgning på Kommunalbestyrelsens beslutning d. 8. september 2014 vedrørende punkt 232. "Plejemodernisering - Kapacitet og etapedeling vedr. Ingeborggården" fremlægges bevillingsskema vedr. aftalte udbedringer omkring Sophie Amalie Gården.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at der anlægsbevilliges 442 t. kr. i 2015 til renovering af Sophie Amalie Gården, som finansieres af rådighedsbeløb vedr. anlægsprojekt på Nordens Plads.

 

Direktionen blev anmodet om handlinger til at undgå, at udgifter blev afholdt uden bevilling.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde d. 8. september 2014 blev en mindre renovering af Sophie Amalie Gården besluttet, idet der skulle fremlægges et konkret bevillingssag. Ved en fejl er denne bevillingssag først klar til fremlæggelse nu. Selve arbejdet blev udført i 2014-15 og udgiften afholdt i 2015.

Sophie Amalie Gårdens plejeafdeling er det mest utidssvarende plejehjem i Frederiksberg Kommune og det er også besluttet at nedlægge plejeboligdrift der ved udgangen af 1. kvartal 2016, jv. også sag 98 i Sundheds- og Omsorgsudvalget 14. september 2015. Der er derfor i en årrække undladt større renoveringer på grund af udsigten til lukning.

I 2014 var det endnu uklart hvornår i perioden 2016-2017 plejehjemmet kunne udfases, og der blev derfor besluttet en mindre renovering, med fokus på at hindre ulykker, herunder arbejdsulykker. Budgetposten vedrører primært tilpasning af opholdsrum, ny linoleum, udbedring af gulve og en fornyelse af den vitale elevator mellem to etager i ejendommen. I nedenstående budgettabel ses det hvordan udgifterne fordeler sig.

Budget til renovering af Sophie Amalie Gården

 

Fornyelse af elevator

202.250 kr.

Ny linoleum

58.850 kr.

Murer-, VVS- og malerarbejde

84.983 kr.

Gulvarbejde

95.910 kr.

Samlet

441.993 kr.




 

Sophie Amaile Gården har afholdt størstedelen af udgiften, jv. tidligere beslutning og renoveringens nødvendige karakter.

 

 

Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdets vurdering:

Fovaltningen vurderer, at ovennævnte udbedringer er en nødvendighed for Sophie Amalie Gården.

Økonomi

Det indstilles, at udgifter vedrørende renoveringen af Sophie Amalie Gården finansieres af det forventede mindreforbrug på rådighedsbeløb vedr. Nordens Plads.

 

Der aflægges anlægsregnskab efter normal praksis i 2016.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke, udover at styringsreglerne omkring sikring af den fornødne bevilling - inden udgifterne afholdes - ikke er overholdt, idet de 442 t. kr. er anvendt uden bevilling.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget 23. november 2015, Magistraten 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

Indstilling 23. november 2015, pkt. 115:

Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at der anlægsbevilliges 442 t. kr. i 2015 til renovering af Sophie Amalie Gården, som finansieres af rådighedsbeløb vedr. anlægsprojekt på Nordens Plads.



Indstilling 30. november 2015, pkt. 460:

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at der anlægsbevilliges 442 t. kr. i 2015 til renovering af Sophie Amalie Gården, som finansieres af rådighedsbeløb vedr. anlægsprojekt på Nordens Plads.

 

299. Beskæftigelsesplan 2016

Sagsnr.: 00.01.00-A01-194-15

Resumé

Kommunen udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og resultatkrav på området samt kommunens overordnede strategiske prioriteringer. Beskæftigelsesplanen forelægges hermed til godkendelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Arbejdsmarkeds- og Udannelsesudvalget indstiller at beskæftigelsesplanen for 2016 godkendes, idet måltal opdateres mht. baseline for 2016.

Enkelte redaktionelle ændringer indpasses som drøftet. 

Sagsfremstilling

Som følge af Beskæftigelsesreform er formkravene til beskæftigelsesplanerne ændret. Beskæftigelsesministeren vil fortsat udmelde årlige beskæftigelsespolitiske mål, der angiver retning i tilrettelæggelsen af den kommunale indsats. Kommunerne kan lade sig inspirere heraf i beskæftigelsesindsatsen, men har ikke pligt til at efterleve dem. Kommunerne udarbejder en beskæftigelsesplan tilpasset de lokale forhold og udfordringer. Alle øvrige form og proceskrav til udformningen af beskæftigelsesplanen er afskaffet, ligesom der ikke længere bliver fastlagt centrale kvantitative resultatkrav.

 

Beskæftigelsesplanen for Jobcenter Frederiksberg er derfor anderledes opbygget og beskrevet end tidligere. Der er i planen fokus på det fremadrettede og på de områder, hvor der er udfordringer, og planen beskriver, hvordan disse udfordringer bliver løst i indsatsen. Planen giver et overblik over strategien for indsatsen, og hvordan der konkret bliver arbejdet med strategien samt hvilke mål, der bliver fulgt op på. Beskæftigelsesplanen skal ses som en overordnet plan hvor 'Unge godt på vej – Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg' samt 'Vækst og jobskabelse på Frederiksberg – Plan for den virksomhedsrettede indsats' skal ses som supplement.

 

Det foreliggende udkast til beskæftigelsesplan 2016 skal senest den 31. december 2016 være godkendt af Kommunalbestyrelsen. Umiddelbart efter vedtagelsen sendes beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

 

Der har været afholdt fællesmøde mellem Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget og Advisory Board Frederiksberg (ABF) den 21. september 2015, hvor input fra LO og DA samt ABF til beskæftigelsesplan 2016 blev drøftet. Der er efterfølgende afholdt møde med ABF den 16. november 2015, hvor et udkast til Beskæftigelsesplan 2016 blev drøftet.

 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen den 7. december 2015.

Historik

Indstilling 30. november 2015, pkt. 87:

Social-,  Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at beskæftigelsesplanen for 2016 godkendes.

 

300. Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen om tosprogede børn i daginstitutioner

Sagsnr.: 28.06.04-G01-5-14

Resumé

Den 12. maj 2014 blev forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen om tosprogede børn i daginstitutioner oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget. Nærværende sag omhandler forslag om, hvordan fordelingen af to-sprogede børn i dagtilbud kan følges og hvordan sprogstimulering af også to-sprogede børn understøttes bedst muligt.

Beslutning

Beslutningsforslaget blev tiltrådt som indstillet.

Indstilling

Børneudvalget indstiller,

1. at den aktuelle fordeling af tosprogede børn i kommunens daginstitutioner tages til efterretning,

2. at der udarbejdes manuelt en statistisk opgørelse af fordelingen af tosprogede børn, som forelægges Børneudvalget i oktober 2016, når alle børn, som skal flytte institution på baggrund af udfasning af 4 dagtilbud, er startet i nye institutioner,

3. at der forelægges en gang årligt statistik over andelen af tosprogede børn i daginstitutioner, når funktionaliteten for indhentning af data er udviklet i kommunens pladsanvisningssystem,

4. at der gennemføres en forstærket indsats, koordineret af forvaltningen, for at sikre, at de pædagogiske metoder i sprogstimuleringsarbejdet og erfaringen hermed i de fem daginstitutioner, der har den højeste andel af tosprogede børn, videreformidles til alle daginstitutioner i kommunen,

5. at alle daginstitutioner fortsat arbejder med sprogtilegnelse og benytter den nyeste viden om pædagogiske metoder, som kan understøtte udviklingen af alle børns sproglige kompetencer,

6. at de eksisterende pladsanvisningsregler bibeholdes.

 

Sagsfremstilling

Børneudvalget skal med denne sag tage stilling til, om den aktuelle fordeling af tosprogede børn i dagtilbud på Frederiksberg skal ændres på baggrund af et konkret forslag. Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen om tosprogede børn i daginstitutioner blev den 12. maj 2014 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget. Forslaget var følgende:

”Venstre foreslår, at det undersøges, hvilke muligheder der er for at udarbejde en statistik over antallet af tosprogede børn i de enkelte institutioner til internt brug i forvaltningen med henblik på at sikre, at alle børn sprogstimuleres i daginstitutioner med et tilstrækkeligt stort antal etnisk danske børn”.

Forslaget blev forelagt Børneudvalget den 2. juni 2014 og Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2014. Efter anmodning fra forslagsstilleren blev sagen tilbagesendt til Børneudvalget.

Forslagsstilleren har efterfølgende fremsendt følgende anmodning til forvaltningen: ”M.h.t. mit beslutningsforslag om opgørelse af antallet af tosprogede elever i de enkelte daginstitutioner, så regner jeg med, at der til sagens senere behandling redegøres for, hvorfor det angiveligt ikke er muligt at udarbejde en sådan statistik, eftersom tallene foreligger for folkeskolernes vedkommende, og idet oplysningerne ligeledes forefindes til brug for udsendelse af valgmateriale til integrationsrådet.”

Det fremgik af debatten i Kommunalbestyrelsen, at forslagsstilleren ønsker belyst, hvorledes der kan sikres en fordeling af tosprogede børn i kommunens dagtilbud, der medfører, at alle tosprogede børn går i en daginstitution med en høj andel af børn fra hjem, hvor der tales dansk. Sagen er vedlagt som bilag.

Indledning
Som grundlag for nærværende indstilling benyttes Undervisningsministeriets definition på tosprogede børn. Af denne fremgår det, at et barn er tosproget, hvis det vokser op i et hjem, hvor forældrene har et andet modersmål end dansk, og hvor barnet således først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk. Hvis begge forældre således har et andet modersmål end dansk, defineres barnet altså som tosproget. Det følger heraf, at børn, hvis forældre begge har dansk som modersmål eller den ene af forældrene har dansk som modersmål, defineres barnet som havende dansk som modersmål. I sagsfremstillingen sondres der således mellem tosprogede børn og børn med dansk som modersmål.

I det følgende behandles først forslaget om udarbejdelse af en statistik over antallet af tosprogede børn i de enkelte daginstitutioner til internt brug i forvaltningen, og dernæst forslaget om at sikre, at der sker en fordeling af tosprogede børn i kommunens dagtilbud, så tosprogede børn går i en daginstitution med en høj andel af børn fra hjem, hvor der tales dansk – altså børn med dansk som modersmål.

 

Statistik over antallet af tosprogede børn
Forvaltningen råder aktuelt ikke over data for, hvor mange tosprogede børn i alderen 0-6 år der er i kommunens dagtilbud, idet det ikke er et krav i pladsanvisningsgrundlaget, at forældre oplyser deres modersmål, når de skriver deres barn op til en plads i daginstitution på Frederiksberg.

Forvaltningen har derfor manuelt indhentet data fra alle daginstitutioner om, hvilke modersmål forældrene til børnene i de enkelte daginstitutioner har. Data er indhentet i marts 2015.

Forvaltningens dataindsamling viser, at der i kommunale og selvejende daginstitutioner på undersøgelsestidspunktet var indskrevet 610 børn, hvor begge forældre har et andet modersmål end dansk, ud af i alt 5.844 børn. Dette svarer til, at den gennemsnitlige andel af tosprogede børn i en daginstitution på Frederiksberg er 10 %.

For at få mulighed for fremadrettet at kunne trække ovenstående data internt i forvaltningen, har forvaltningen kontaktet leverandøren af det nye pladsanvisningssystem (KMD) og efterspurgt muligheden for etablering af en funktion, der kan foretage en registrering af begge forældres modersmål og samtidig foretage en beregning af andelen af tosprogede børn, hvor begge forældre har et andet modersmål end dansk på fordelt på hver enkelt institution.

KMD har tilkendegivet, at disse funktioner vil kunne udvikles til Frederiksberg Kommune som en sololøsning inden for en tidshorisont på nogle måneder. En forventet pris på dette anslår KMD til at være ca. 200.000 kr. KMD har dog samtidig tilkendegivet, at de påtænker at indarbejde en sådan funktionalitet som led i deres almene udvikling af pladsanvisningssystemet. KMD kan ikke på nuværende tidspunkt angive, hvornår dette kan forventes at ske. Afventes en generel systemudvikling fra KMDs side vil der ikke være udviklingsomkostninger for Frederiksberg forbundet med at få funktionaliteten.

 

Fordeling af tosprogede børn i daginstitution
Som følge af dataindsamlingen ser fordelingen af tosprogede børn i dagtilbud i marts 2015 ud som følger (se også bilag)

 

Antal daginstitutioner

Andel af tosprogede børn, hvor begge forældre har et andet modersmål end dansk

28

Under 10 %

13

10 - 20 %

4

20 - 30 %

4

30 - 40 %

1

40 - 50 %

0

Over 50 %




I størstedelen af institutionerne, 28 i alt, er der en andel af tosprogede børn på 10 % eller derunder. Et mindre antal daginstitutioner (13 daginstitutioner) har en andel af tosprogede børn på mellem 10 og 20 % - og blandt de 13 daginstitutioner, har fire daginstitutioner mellem 16 og 19 %, mens ni daginstitutioner har mellem 10 og 14 %. Af de fire daginstitutioner, der har en andel af tosprogede børn på mellem 20 og 30 %, har to daginstitutioner præcis 20 % mens to andre har henholdsvis 26 og 28 %. Blot 5 daginstitutioner har en andel på 30 % eller derover. Ingen daginstitutioner på Frederiksberg har flere end 50 % tosprogede børn.

De fem daginstitutioner, der har flest tosprogede børn er: Eventyrhaven og Klatretræet (begge Sophus Francks Vænge) Flintholm Sogns Børnehus (Mørk Hansens Vej), Solmarken (Borgmester Fischers Vej) og Kloden (Mariendalsvej). Hvis man ser yderligere på, hvor stor en andel de tosprogede børn udgør på disse daginstitutioner ses det, at både Kloden og Solmarken har en andel på 30 %, Flintholm Sogns Børnehus har en andel på 31 % og Klatretræets andel af tosprogede børn er 35 %. Eventyrhavens andel af tosprogede børn er 43 %. Med andre ord, så har tre ud af de fem daginstitutioner en andel af tosprogede børn, der enten er eller meget tæt på 30 %, og alene to daginstitutioner har en reelt større andel.Blandt de institutioner, der har en stor andel af tosprogede børn er der tre institutioner, der udfases som følge af Kommunalbestyrelsens beslutning om justering af kapacitet på dagtilbudsområdet. Som følge heraf vil der ske en spredning, også, af tosprogede børn, som forventeligt vil medføre, at der fremover vil være ganske få, hvis nogen, institutioner, der har over 30 % tosprogede børn.

 

Forskning i fordeling af tosprogede børn i dagtilbud og skoler
På folkeskoleområdet viser en række nyere undersøgelser, danske og internationale, at tosprogede elevers faglige og sproglige skoleresultater påvirkes positivt af ”klassekammerateffekten”. Klassekammerateffekten betegner tosprogede børns kontakt med ressourcestærke elever, der har dansk som modersmål. Disse undersøgelsesresultater viser, at der er en positiv kammeratskabseffekt – altså en effekt, hvor det er direkte gavnligt for sprogligt svage elever at være sammen med sprogligt stærkere elever – hvis andelen af sprogligt og ressourcemæssigt svage elever ikke overstiger ca. 30 % ("Uddannelse skal styrkes gennem hele livet". Fordeling og levevilkår". AE, Chefanalytiker Jonas S. Juul, forskningschef Mikkel Baadsgaard m.fl.).

På dagtilbudsområdet er der forsket i, om andelen af etnisk danske børn omkring det tosprogede barn har betydning for det tosprogede barns tidlige sprogudvikling i en ligefrem proportional betydning. Resultatet af denne forskning er en understregning af, at det er det sproglige miljø, og den måde de voksne omkring barnet anvender sproget i samtaler og aktiviteter såvel i daginstitutionen som i hjemmene, der er afgørende for børnenes sprogudvikling. I forhold til sprogstimulering i hjemmet peges der på, at det er vigtigere, at forældre taler med deres barn – og taler meget med deres barn – på det sprog som forældrene behersker, end at forældrene forsøger at tale dansk med deres børn. Hvis børn er tilstrækkeligt sprogopmærksomme, og det bliver de ifølge undersøgelsen, hvis der tales meget med dem i hjemmet, så vil det generelle sprogarbejde, der gøres i daginstitutionerne i langt de fleste tilfælde være rækkende for niveau for dansk, som børnene har brug for, når de starter i skole.

Det vigtigste for tosprogede børns tidlige sprogudvikling – og dermed den sprogudvikling, der sker i daginstitutionerne – er, at de trives godt og deltager i fællesskaber. Derudover er det yderst vigtigt, at forældrene bliver inddraget aktivt i arbejdet med barnets sproglige udvikling. Hvis et barn har en god sprogforståelse af sit modersmål, har det bedre forudsætninger for at lære andre sprog ("Sprog er en gave fra mor og far", Christian Horst DPU, 2015).

 

Sprogstimulering i daginstitutioner på Frederiksberg
Pædagoger fra – ikke kun de daginstitutioner, der har den største andel tosprogede børn – men fra alle daginstitutionerne i Frederiksberg Kommune har gennemgået en uddannelse, hvor de har fået kompetencer til brug med arbejdet vedrørende børns sprogtilegnelse, implementering af de nye regler om sprogvurdering og den nyeste viden om pædagogiske metoder, som kan understøtte udviklingen af børns sproglige kompetencer. Desuden er der uddannet sprogpædagoger i alle daginstitutioner, således at pædagogerne har et fagligt fundament for at sprogstimulere de tosprogede børn, der har behov for det.

I alle daginstitutioner er der endvidere fokus på den inkluderende praksis og didaktisk pædagogisk planlægning, hvor der arbejdes ud fra "zonen for nærmest udvikling". Det vil sige den zone der opstår mellem, hvad barnet kan klare alene, og hvad barnet kan klare under vejledning fra pædagog.

Forvaltningen har været i kontakt med de to daginstitutioner, der har en andel af tosprogede børn på over 30 % med henblik på at kortlægge, dels hvilke konkrete erfaringer, der er med sprogstimuleringsarbejdet i forhold til de tosprogede børn, dels hvilke erfaringer, der er med at sikre inklusion i disse daginstitutioner.

Begge daginstitutionerne fortæller, at deres erfaring med en større andel af tosprogede børn går flere år tilbage og de har derigennem opbygget en række erfaringer og en pædagogisk praksis, som de trækker på i udviklingen og inklusionen af tosprogede børn. Kendetegnende for begge daginstitutioner er, at der arbejdes med tosprogede børn i mindre sproggrupper, så de hele tiden veksler mellem at blive stimuleret af en sprogpædagog i en mindre gruppe og at indgå i en større gruppe af børn, hvor de aktivt bruger det danske sprog. Der arbejdes målrettet med understøttende sprogstrategi, som kort fortalt går ud på, at tage udgangspunkt i både det enkelte barns og gruppens sproglige kompetencer, interesser, behov og nysgerrighed, når der arbejdes med udvikling af sproget. Børnene stimuleres således, så de vedvarende udbygger og aktivt bruger deres ordforråd ud fra ord, situationer eller begreber, de kender i forvejen.

 

Fordeling af tosprogede børn så de stimuleres af et tilstrækkeligt stort antal børn med dansk som modersmål
En sammenfattende betragtning om dataindsamlingen i forhold til de forskningsundersøgelser, der er kendskab til kunne tilsige, at der i de daginstitutioner, der har en andel på over 30 % tosprogede børn, kunne være genstand for en omfordeling af børnene til andre dagdaginstitutioner. Men, som det fremgår ovenfor, efterspørger kommunen ikke ved indskrivningen af børn oplysninger om tosprogethed. Om et barn er et- eller tosproget, har derfor aktuelt ikke betydning for forældres mulighed for at ønske institution til deres barn eller for kommunens anvisningsregler og administrationen af disse.

En ændret fordeling af tosprogede børn kan således ikke gennemføres uden en ændring af pladsanvisningsreglerne, hvilket i sagens natur vil have konsekvenser for borgerne. Nedenfor beskrives derfor de forhold, forvaltningen mener der skal tages i betragtning ved et sådant valg.

 

Muligheden for at få den institution, man ønsker, indskrænkes
Den nuværende fordeling mellem børn med dansk som modersmål og tosprogede børn i de enkelte daginstitutioner er et udslag af forældreønsker til valg af institution og hensynet til, hvilke daginstitutioner der har haft ledige pladser på behovsdatoen for det enkelte barn. Desuden søger Pladsanvisningen at anvise børn til en plads så nær bopælen som mulig, når der ikke har været plads i ønskeinstitutionen på behovstidspunktet.

Kommunen har ifølge Dagtilbudsloven pligt til at tilbyde plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart, men ikke pligt til at anvise plads i en specifik institution. Ifølge de nuværende anvisningsregler kan forældre med børn i Frederiksberg Kommune ved indskrivning angive op til to ønskede daginstitutioner for børnene.

Forældrenes ønske indebærer dog ikke, at kommunen er forpligtet til at anvise en plads i en af de ønskede daginstitutioner. Såfremt der på anvisningstidspunktet ikke er plads i en af de ønskede daginstitutioner, får forældrene tilbudt plads i en anden institution, men hvis der på anvisningstidspunktet er en ledig plads i en af de to ønskede daginstitutioner, vil forældrene blive tilbudt denne plads.

Der er således ikke formelt noget til hinder for, at børn kan tildeles en plads ud fra et hensyn om en ligelig fordeling af tosprogede børn i alle daginstitutioner, men det vil i praksis betyde, at der sker en indskrænkning i de ønsker forældre kan foretage, hvis kvoten på opskrivningstidspunktet er opbrugt.

 

Søskendeprincippet kan ikke opretholdes
Børn med søskende i en institution har, ifølge de nuværende anvisningsregler, fortrinsret til en plads i institutionen. I praksis betyder det, at yngre søskende i almindelighed får plads i samme institution som den ældre søskende enten på garanti-/behovstidspunktet, eller at søskende kan overflyttes til institutionen kort tid efter.

Ved krav om en nærmere fordeling af tosprogede børn i hver daginstitution, kan konsekvensen blive, at familier ikke får plads i en ønsket institution eller ikke vil få ovennævnte søskendefordele, idet anvisningen af eksempelvis et barn med dansk som modersmål kan være nødt til at afvente, at et andet barn med dansk som modersmål barn udmeldes af institutionen, for at kravet til fordelingen kan opretholdes.

 

Man kan få en institution, der ligger længere fra bopæl
Ved en fordeling af børn ud fra modersmål kan en konsekvens desuden være, at flere forældre vil få længere afstand mellem bopæl og institution, blandt andet fordi færre forældre tilbydes plads i ønsket institution, der ofte ligger tæt ved familiens bopæl. Det er ikke en pligt i kommunens anvisningsregler at anvise plads så tæt på familiens bolig som muligt, men det er Pladsanvisningens erfaring, at forældre ønsker en plads så tæt på bopælen som muligt.

Med henblik på at belyse dette spørgsmål, har forvaltningen undersøgt afstanden fra bopæl til institution for både tosprogede børn og børn med dansk som modersmål. Undersøgelsen viser, at størstedelen af børnene i både de fem daginstitutioner med flest tosprogede og i de fem daginstitutioner, der har færrest eller ingen tosprogede (se bilag) har omkring 500 meter til deres institution. Dette kunne underbygge, at forældre i høj grad ønsker – og får tildelt – en plads så tæt som muligt på deres bopæl. At mønstret for tosprogede børn og børn med dansk som modersmål er det samme, kunne samtidig indikere, at forældre til børn med dansk som modersmål ikke blot ønsker en institution tæt på deres bopæl men også, at de heller ikke vælger en institution fra, fordi andelen af tosprogede børn er højere end i de resterende daginstitutioner i kommunen.

Et valg om at gennemføre en fordeling af tosprogede børn vil således ikke nødvendigvis vinde forståelse hos forældre, hvis konsekvensen er, at de får længere til deres barns daginstitution.

 

Daginstitutionernes økonomi påvirkes ved krav om andel af tosprogede børn i daginstitutionerne
De kommunale og selvejende daginstitutioner modtager et budget, som er beregnet ud fra en lang række nøgletal og ud fra det antal vuggestue- og eller børnehavepladser, den enkelte institution er normeret til.

I tilfælde, hvor daginstitutioner i en periode har indskrevet flere børn, end det antal børn, institutionen har fået tildelt budget til, vil institutionen få tilført et ekstra budget, der modsvarer det ekstra antal børn. I tilfælde, hvor daginstitutioner i en periode har indskrevet færre børn, end det antal børn, institutionen har fået tildelt budget til, vil institutionen få nedskrevet budgettet i forhold til det antal børn, institutionen har fået budget til.

Ved en fordeling af børn ud fra modersmål kan der opstå situationer med strukturelt tomme pladser i daginstitutionerne, idet det vil være nødvendigt at reservere pladser, så de er til rådighed for børn, som afhængig af børnegruppens aktuelle sammensætning skal være enten et- eller tosprogede. Det betyder, at daginstitutionerne vil blive trukket i deres budget, fordi de har færre børn indskrevet, end de er normeret til, og at deres økonomi dermed potentielt vil være mindre robust.

Denne strukturelle overkapacitet i nogle daginstitutioner vil ikke kunne kompenseres økonomisk, og vil samtidig være en ændring i princippet om daginstitutionernes rammestyring.

 

Opsamling
Som det fremgår af sagsfremstillingen, er der i dag alene et mindre antal daginstitutioner, der har mere end 20 % tosprogede børn. Og blot to daginstitutioner har flere end 30 %. Henset til, at der ikke er klare forskningsmæssige indikationer på, at det vil være til gavn for tosprogede børn, at der ændres i fordelingen med mindre andelen overstiger 30 %. Og taget i betragtning, at de eksisterende pladsanvisningsregler i vidt omfang imødekommer de ønsker, som forældre har til at få en plads i en institution tæt ved deres bopæl, at få søskende i samme institution og for fortsat at have muligheden for at ønske daginstitution for sit barn, er det forvaltningens anbefaling, at de eksisterende pladsanvisningsregler bibeholdes. Pladsanvisningen vil også fremover kunne bistå forældre med information om, hvor der er stor erfaring med sprogstimulering af tosprogede børn, men det vil være forældrenes valg hvilken institution, de ønsker til deres barn.

Samtidig anbefaler forvaltningen dog, at der, når funktionaliteten forefindes i det kommende pladsanvisningssystem, foretages en statistisk opgørelse over andelen af tosprogede børn, så denne fremadrettet kan følges.

Forvaltningen anbefaler endvidere, at der gennem tosprogskonsulenterne arbejdes fokuseret med at gøre en forstærket indsats for at sikre, at de erfaringer der er og de metoder, der benyttes til sprogstimulering i daginstitutionerne med den største andel af tosprogede børn, sikres spredt til samtlige daginstitutioner i kommunen. Dette vil kunne indarbejdes i tosprogskonsulenternes videndelingsarbejde mellem institutioner og direkte overfor enkeltinstitutioner, som de løbende er i kontakt med.

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

 



Indstilling 30. november 2015, pkt. 130:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at

  1. den aktuelle fordeling af tosprogede børn i kommunens daginstitutioner tages til efterretning
  2. der udarbejdes manuelt en statistisk opgørelse af fordelingen af tosprogede børn, som forelægges Børneudvalget i oktober 2016, når alle børn, som skal flytte institution på baggrund af udfasning af 4 dagtilbud, er startet i nye institutioner.
  3. der forelægges en gang årligt statistik over andelen af tosprogede børn i daginstitutioner, når funktionaliteten for indhentning af data er udviklet i kommunens pladsanvisningssystem.
  4. der gennemføres en forstærket indsats, koordineret af forvaltningen, for at sikre, at de pædagogiske metoder i sprogstimuleringsarbejdet og erfaringen hermed i de fem daginstitutioner, der har den højeste andel af tosprogede børn, videreformidles til alle daginstitutioner i kommunen
  5. alle daginstitutioner fortsat arbejder med sprogtilegnelse og benytter den nyeste viden om pædagogiske metoder, som kan understøtte udviklingen af alle børns sproglige kompetencer
  6. de eksisterende pladsanvisningsregler bibeholdes

 

301. Tilslutning til Samarbejdsplatformen - det kommende nye fællesoffentlige børne - og skoleintra

Sagsnr.: 85.11.20-G01-5-15

Resumé

En ny fællesoffentlig løsning ”Samarbejdsplatformen” er ved at blive udbudt. Det skal erstatte det nuværende ”SkoleIntra”, og vil også kunne erstatte ”BørneIntra”. KOMBIT står for udbuddet. Frederiksberg Kommune skal tage stilling til, om man ønsker at tilslutte sig udbuddet ved at underskrive en tilslutningsaftale, hvor man forpligter sig til at aftage systemet. KOMBIT forventer at samarbejdsplatformen leveres til skolerne 2018 og til dagtilbud i 2019.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig den del af tilslutningsaftalen, der vedrører skoleområdet.

Magistraten og Børneudvalget indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig den del af tilslutningsaftalen, der vedrører dagtilbudsområdet.

 

Magistraten indstiller, at Frederiksberg Kommune tilstræbes at få en repræsentant i arbejdsgruppen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Information og dialog mellem skole og forældre har siden slutningen af 90’erne været understøttet af SkoleIntra. SkoleIntra er et system udviklet af UniC, men nu overtaget af ”Itslearning”, og har været anvendt af de fleste danske folkeskoler på meget fordelagtige vilkår, herunder også skolerne på Frederiksberg.  

Dagtilbuddene er først i de senere år begyndt at blive digitaliseret. Frederiksberg Kommunes dagtilbud implementerede således BørneIntra fra leverandøren Infoba i 2014.  

Samarbejdsplatformen er en del af det fællesoffentlige Brugerportalsinitiativ (BPI), som skal etablere tidssvarende digitale platforme, der kan understøtte en ny folkeskole og målene i folkeskolereformen. Herudover vil samarbejdsplatformen også blive udviklet til at kunne understøtte dagtilbudsområdet, men denne del er en option. 

Brugerportalinitiativet udspringer af en aftale imellem forligspartiernes "Aftale om et fagligt løft" samt KL's projekt om kommunikation og vidensdeling på folkeskole- og dagtilbudsområdet. Aftalen betyder, at beslutningskompetencen i forhold til brugervendte digitale løsninger i folkeskolen fastholdes i den kommunale sektor. Til gengæld er kommunerne forpligtet på ambitiøse målsætninger for anskaffelse af to overordnede digitale løsninger til skolerne: En samarbejdsplatform og en læringsplatform: 

  • Samarbejdsplatformen skal anskaffes som en fælleskommunal landsdækkende løsning gennem et udbud i KOMBIT.
  • Læringsplatformen skal den enkelte kommune selv anskaffe. Læringsplatformen udgør den digitale understøttelse af elevens læring. Gennem denne platform sikres det at elever, forældre og pædagogisk personale får adgang til elevplan, elevportfolio, digitale værktøjer, lærermidler osv. Kommunerne skal selv anskaffe læringsplatformen og sikre at den fungerer op i mod samarbejdsplatformen. Frederiksberg er langt fremme i etableringen af en læringsplatform, i forhold til andre kommuner, da vi allerede har anskaffet og implementeret ”Office365 ”og ”MinUddannelse”.

Beskrivelse

Samarbejdsplatformen er den del af brugerportalsinitiativet, der skal give elever, lærere og forældre adgang til informationer fra skolen og dagtilbud, og bl.a. kunne vise indhold fra læringsplatformen, administrative systemer og nationale services så som prøver og tests. Det er dermed hensigten, at samarbejdsplatformen skal erstatte det nuværende SkoleIntra og vil også blive bygget, så det over tid kan erstatte BørneIntra. Det vil sige at alle målgrupper får én samlet indgang.

Fordelene ved en landsdækkende løsning er: 

  • En sammenhængende brugeroplevelse på tværs af skoler og på tværs af kommuner. Det vil f.eks. være en fordel hvis man har børn på skoler i forskellige kommuner.
  • Bedre mulighed for overførsel af viden ved barnets overgang fra dagtilbud til skole.
  • En fælles løsning vil være mere omkostningseffektiv både med hensyn til udvikling og drift.
  • Det er muligt at være mere ambitiøs i kravene ved at udbyde en fælles løsning, end hvis hvert enkelt kommune skulle løfte udbuddet selv, da det ellers vil blive uforholdsmæssigt dyrt for kommunen.

 

Fordele for Frederiksberg Kommune:

  • Det forventes, at ”Samarbejdsplatformen” bliver et kvalitetsløft for brugerne i forhold til det nuværende SkoleIntra.
  • Kommunen slipper for selv at løfte udbudsbyrden. Dette skulle kommunen ellers gennemføre, når kontrakten med SkoleIntra udløber i 2016, og når kontrakten senere udløber med BørneIntra. Samtidig har KOMBIT sikret sig en udfasningsaftale med SkoleIntra for de kommuner, som er med i tilslutningsaftalen, således at leverandøren ikke kan hæve priserne, inden samarbejdsplatformen kan tages i brug.

Ved at underskrive tilslutningsaftalen for samarbejdsplatformen, forpligter kommunen sig til at aftage systemet efterfølgende, samt bemyndiger KOMBIT til at forestå udfasningen af det eksisterende it-system SkoleIntra med tilhørende tilkøbte moduler, herunder foretage sig det fornødne i forhold til sikring af forsyningen af SkoleIntra i tiden indtil løsningen er i drift.

Forbehold overfor den foreslåede løsning:

  • Ved at underskrive tilslutningsaftalen for samarbejdsplatformen, forpligter kommunen sig til at aftage systemet efterfølgende. Frederiksberg Kommune køber således platformen uden at kende den indeholdte funktionalitet.
  • Ambitionsniveauet for løsningens funktionalitet og integrationer til andre systemer er højt. Et sådan ambitionsniveau medfører en væsentlig risiko for forsinkelser af projektet og fejl i den færdige løsning.
  • Den foreslåede løsning er betydeligt dyrere, end de nuværende løsninger. Dette forbehold skal dog ses i sammenhæng med oplysningen om, at SkoleIntra i dag anvendes på meget fordelagtige vilkår, samt at den nye løsning er meget ambitiøs.

Tidsplan

KOMBIT udmelder, at samarbejdsplatformen til skoledelen vil være klar til implementering i kommunerne ved indgangen til 2018 med henblik på, at alle skoler kan tage løsningen i brug senest til august 2018, når skoleåret starter. Dagtilbud skal starte umiddelbart efter at implementeringen er gennemført for skolerne, det vil sige primo 2019.

Økonomi

De samlede omkostninger forbundet med at udvikle, vedligeholde, videreudvikle og drifte samarbejdsplatformen forventes at blive maksimalt 44 mio. kr. pr. år. Dette beløb dækker både folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet, og forudsætter en tilslutningsgrad på minimum 90% på Skoleområdet og at minimum 25% af de 90% tilslutter sig dagtilbudsområdet. 

Afregning vil ske pr. elev for folkeskoleområdet og pr. indskrevet barn for dagtilbudsområdet. 

Ud fra ovenstående forudsætninger vil betalingen maks. blive: 

 

Pris pr. barn pr. år

Antal børn i Frederiksberg 2014

Skole

78 kr.

7.182

Dagtilbud

97,50 kr.

5.979




Dertil kommer tilslutning til Unilogin på dagtilbudsområdet.

I alt et foreløbig overslag på udgift på ca. 1,1 mio. kr. for både folkeskoleområde og dagtilbudsområde. Nuværende udgift til SkoleIntra og BørneIntra er ca. 0,4 mio. kr. Merudgifterne vil blive afholdt indenfor Børneudvalgets og Undervisningsudvalgets rammer.

Da der er tale om en forholdsmæssig omkostningsfordeling vil en stigning eller reduktion i antallet af elever på landsplan have betydning for den enkelte kommune, men ikke påvirke den samlede kommunale betaling.

Når antallet af kommuner, som har tilsluttet sig tilslutningsaftalen og tilsluttet sig dagtilbudsoptionen, er kendt, vil den samlede økonomi for samarbejdsplatformen i Frederiksberg være kendt. Der vil derefter blive udarbejdet en sag vedr. økonomien i projektet.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Børneudvalget og Undervisningsudvalget 16. november 2015, Magistraten 23. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

Indstilling 16. november 2015, pkt. 181:

Børne- og ungeområdet indstiller:

 

1. at Undervisningsudvalget indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig den del af tilslutningsaftalen, der vedrører skoleområdet

2. at Børneudvalget indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig den del af tilslutningsaftalen, der vedrører dagtilbudsområdet



Indstilling 16. november 2015, pkt. 117:



Undervisningsudvalget, 16. november 2015, pkt. 181:

Undervisningsudvalget indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig den del af tilslutningsaftalen, der vedrører skoleområdet.



Indstilling 16. november 2015, pkt. 181:

Børne- og ungeområdet indstiller:

 

1. at Undervisningsudvalget indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig den del af tilslutningsaftalen, der vedrører skoleområdet

2. at Børneudvalget indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig den del af tilslutningsaftalen, der vedrører dagtilbudsområdet



Indstilling 23. november 2015, pkt. 438:

Undervisningsudvalget indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig den del af tilslutningsaftalen, der vedrører skoleområdet.

Børneudvalget indstiller, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig den del af tilslutningsaftalen, der vedrører dagtilbudsområdet.

 

302. Fondsmidler fra A. P. Møller Fonden

Sagsnr.: 17.01.00-S00-4-15

Resumé

A.P. Møller Fonden donerede i 2013 en milliard kr. til den danske folkeskole. Heraf er 14,8 mio. kr. bevilget til et fælleskommunalt projekt mellem Frederiksberg og Københavns kommuner til projekt i 2015 og 2016.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

1.    At der i 2015 og 2016 gives hhv. indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på i alt 14,757 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til projekt ”Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering”, fordelt med 5,776 mio. kr. i 2015 og 8,981 mio. kr. i 2016. 

Sagsfremstilling

A.P. Møller Fonden donerede i 2013 en milliard kr. til den danske folkeskole. Midlerne er øremærket lærere, pædagoger og skoleledere. Jfr. Fondens hjemmeside forventes donationen at blive uddelt over 4-6 år.

Frederiksberg Kommune har i samarbejde med Københavns Kommune, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC fået bevilget op til 14,8 mio. kr. fra A.P. Møller fonden til projektet ”Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen”.

Frederiksberg Kommune er projektejer.

Projektets formål er

·  at øge elevernes læring via udvikling af mere inkluderende og differentierende læringsfællesskaber.

·  at ændre den pædagogiske og didaktiske praksis, således at der tages afsæt i klare målsætninger for læring, og således at målstyring, feedback, progressionsvurdering, differentiering i læringsrum, differentiering i læringsformer samt evaluering ses i sammenhæng. Denne tilgang skal være grundlaget for de faglige og didaktiske samskabelses- og refleksionsprocesser i skolens faglige fora, og være retningsgivende for tilrettelæggelse og afvikling af skolens læringsaktiviteter.

Ansøgning, bevilling fra A.P. Møller Fonden, samt pressemeddelse fra Frederiksberg.dk er vedhæftet som bilag til sagen.

Økonomi

Ved modtagelse af fondsmidler fra private Fonde skal der almindeligvis ske tilbagebetaling af 17,5 % af tiskuddet til momsudligningsordningen. Dog er folkeskolerne undtaget til og med regnskab 2017. Jfr. Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner, §5 stk. 5.: "Driftstilskud modtaget til og med regnskabsåret 2017, der er registreret på funktionerne 03.22.01 Folkeskoler, 03.22.08 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens §20, stk. 2 og stk. 5, 03.22.09 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen og 03.22.18 Idrætsfaciliteter til børn og unge i kommunerne, undtages fra tilbagebetaling".

Det foreslås, at 5,776 mio.kr. indtægts- og udgiftsbevilges til skoleafdelingens budget i 2015 og 8,981 mio. kr. indtægts- og udgiftsbevilges til 2016. I alt 14,757 mio. kr over begge år.

Der aflægges revisionspåtegnet regnskab ved afslutning af projektet.

 

Stort set hele det bevilgede beløb anvendes til finansiering af de uddannelsesaktiviteter som professionshøjskolerne UCC og Metropol er ansvarlige for som del af projektet. En mindre del er til materialer m.v. og en mindre del til projektledelse.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget 2. november 2015, Magistraten 16. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

Indstilling 2. november 2015, pkt. 174:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

1.    At der i 2015 og 2016 gives hhv. indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på i alt 14,757 mio.kr. fra A.P. Møller Fonden til projekt ”Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering”, fordelt med 5,776 mio. kr. i 2015 og 8,981 mio. kr. i 2016



Indstilling 16. november 2015, pkt. 430:

Undervisningsudvalget indstiller,

1.    At der i 2015 og 2016 gives hhv. indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på i alt 14,757 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til projekt ”Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering”, fordelt med 5,776 mio. kr. i 2015 og 8,981 mio. kr. i 2016.

 

303. Evaluering af samarbejdet mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P.

Sagsnr.: 17.13.00-A00-1-14

Resumé

Evaluering af samarbejdet mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P er gennemført for at give Kommunalbestyrelsen grundlag for beslutning om effektuering af den tidligere beslutning om opsigelse af driftsaftalen med Klub Louis P med henblik på kommunal drift i stedet. Evalueringen viser, at den nuværende organisering ikke har givet anledning til problemer i skoleåret 2014-2015, men at de principielle bekymringer om samarbejde og ledelseskompetence er uændrede.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

1. at evalueringen af samarbejdet mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P tages til efterretning.

2. at driftsoverenskomsten med den selvejende institution klub Louis P. fortsættes.

 

Udvalget forelægges en sag vedrørende samarbejdet mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P. i den udstrækning der opstår problemer.

Sagsfremstilling

Samorganiseringen af skole og klub, besluttet i Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2014, medførte, at driftsoverenskomsten med Klub Louis P skulle opsiges og klubben overgå til kommunal drift i lighed med de øvrige klubber.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. september 2014 at opsige driftsoverenskomsten, idet endelig stillingtagen til effektuering heraf skulle afvente en evaluering af samarbejdet i skoleåret 2014/2015.

Siden ovenstående beslutninger er der med budget 2016 truffet beslutning om at reducere ressourcerne til ledelse i klub og sfo, idet de tidligere souschefstillinger (½ stilling i sfo og ½ stilling i klub) nedlægges. Det betyder, at den samlede ledelse på skolen (undervisning og fritid) skal arbejde tættere sammen, hvilket kan påvirke samarbejdssituationen mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P. og udvide behovet for en samlet ledelse og samlet ressourceprioritering.

Evalueringen af samarbejdet mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P. har haft 11 fokuspunkter:

 

1.     Den grundlæggende vurdering af samarbejdet mellem skole og klub.

2.     Ressourcefordeling på tværs af skole og klub, herunder økonomi, arbejdstimer, lokaler, faciliteter, udstyr m.v.

3.     Suboptimering.

4.     Udfordringer i forhold til ledelseskonstruktionen.

5.     Uenigheder i den samlede ledelse om forholdet mellem skole og klub.

6.     Samarbejdskonstruktionen set i forhold til mulighederne for at opfylde skolens mål.

7.     Værdisætningen ved at indgå en samarbejdsaftale mellem skole og klub frem for en skole med integreret fritidsklub.

8.     Klubbens værditilførsel til skolen i det forløbne år.

9.     Skolens værditilførsel til klubben i det forløbne år.

10.  Divergerende udmeldinger fra ledelsen til hhv. skole og klub.

11.  Eksempler på situationer hvor samarbejdet mellem skole og klub ikke har fungeret.

 

Til grund for evalueringen af samarbejdsaftalen mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P for skoleåret 2014/15 er der gennemført en række interviews og høringer af relevante interessenter.

 

Evalueringsresultat

På baggrund af de gennemførte interview, fokusgruppeinterview og høringer er der generelt stor tilfredshed med den måde samarbejdet mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P fungerer på i praksis. Både skole- og klubledelsen har en oplevelse af, at samarbejdet er meget velfungerende og ligeværdigt selv om hverken lærere eller pædagoger ønskede skolereformen. Ifølge skoleleder og klubleder vurderes begge faggrupper at have håndteret processen professionelt og i respekt for hinandens fagligheder.

Som udgangspunkt er både klubledelsen, pædagogerne, lærerne og de hørte bestyrelser tilfredse med den nuværende organisering af samarbejdet mellem skole og klub. Desuden er det deres fælles vurdering, at samarbejdskonstruktionen ikke har været nogen hindring for at opfylde skolens mål.

 

Ifølge skolelederen, klublederen, pædagogerne og forældrebestyrelsen i Louis P Klubber er det værdifuldt for samarbejdet mellem skole og klub, at klubben med sin selvejende status og organisatoriske placering under Børneringen kan søge om legatmidler til diverse aktiviteter og kompetenceudviklingsforløb. Skolelederen på Skolen på Nyelandsvej vurderer, at der er tale om nogle yderst fordelagtige vilkår, som adskiller sig væsentligt fra vilkårene i de øvrige fritidsklubber i kommunen, og som har klædt pædagogerne fra Klub Louis P ekstra godt på til at indgå i samarbejdet om den understøttende undervisning, inklusionsarbejdet m.v. på Skolen på Nyelandsvej.

 

Set i lyset af det delte ledelsesforhold mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P er det både skolelederens, klublederens, forældrebestyrelsen i Louis P Klubber, pædagogerne og lærernes oplevelse, at den kombinerede ledelsesform fungerer fint i praksis.

Skolelederen oplyser, at de i ledelsen har nået en fælles konsensus om retningen for deres samarbejde. Det er hans oplevelse, at der hersker en vis usikkerhed og skjult mistillid i den fælles ledelse. Fx ved han ikke, hvad der bliver sagt uden for ledelsesrummet og til medarbejderne i klubben. Det er i den sammenhæng hans overordnede vurdering, at der altid vil være ledelsesmæssige udfordringer forbundet med at indgå en samarbejdskonstruktion, som den der er gældende mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P. Det vigtigste i den henseende er dog, at udfordringerne bliver løst, og at ledelsen kan nå til enighed om en fælles retning.

 

Skolelederen derimod påpeger, at han i sin rolle og position som den øverst ansvarlige for skolen har brug for at kunne ansætte og afskedige de medarbejdere der er på skolen.  Med den nuværende samarbejdsmodel er det uhensigtsmæssigt, at skolelederen ikke selvstændigt kan afskedige de klubpædagoger, der underviser på skolen, men skal blive enig med klublederen om en eventuel afskedigelse af en klubpædagog. Det er med den nuværende klubleder gået godt indtil videre. Men da det alene er Klubbestyrelsen der har beføjelsen til at ansætte en ny klubleder, er der ikke nogen garanti for, at det nuværende gode samarbejdsforhold mellem skoleleder og klubleder ville kunne fortsætte, hvis der ansættes en ny klubleder.

En anden udfordring som skolelederen fremhæver i forhold til organiseringen af samarbejdet mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P er den adskilte økonomi mellem skole og klub til køb af anskaffelser og tjenesteydelser. Ifølge skolelederen ville det være at foretrække at økonomien blev samlet, således at der ikke skulle bruges ekstraordinære kræfter i ledelsen på at nå til enighed om fordelingen af midlerne.  

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget 2. november 2015, Magistraten 16. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

Indstilling 2. november 2015, pkt. 178:

Børne- og Ungeområdet indstiller

  1. at evalueringen af samarbejdet mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P tages til efterretning.
  2. at driftsoverenskomsten med den selvejende institution klub Louis P. fortsættes, eller

2.a. at opsigelsen af driftsoverenskomsten effektueres pr. 1. december 2015.



Indstilling 16. november 2015, pkt. 431:

Undervisningsudvalget indstiller,

1. at evalueringen af samarbejdet mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P tages til efterretning.

2. at driftsoverenskomsten med den selvejende institution klub Louis P. fortsættes.

 

Udvalget forelægges en sag vedrørende samarbejdet mellem Skolen på Nyelandsvej og Klub Louis P. i den udstrækning der opstår problemer.

 

304. Skole it - ekstra computere til skolerne

Sagsnr.: 85.15.00-A21-3-15

Resumé

I forbindelse med budget 2016 blev der i anlægsplanen afsat midler til køb af ekstra computere til skolerne i 2016 og 2017. Dele af beløbet søges fremrykket til 2015.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

1.at der fremrykkes rådighedsbeløb vedr. anskaffelse af nye computere på 2,33 mio. kr. fra 2016 til 2015, finansieret via opskrivning af den negative anlægspulje,

2.at der gives en anlægsbevilling på 2,33 mio. kr. finansieret af dette rådighedsbeløb.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016-2019 blev der afsat midler til investering i nye og bedre IT-løsninger i Frederiksbergs folkeskoler. Samlet er der afsat 11,2 mio. kr. til at forbedre den grundlæggende IT struktur på Frederiksbergs skoler. Netværksdækningen udvides og forbedres, der indkøbes flere og nye computere til alle skoler, og der afsættes midler til individuelle lockers, som skal sikre, at eleverne kan opbevare deres computere og tablets sikkert på skolerne.

 

Af de 11,2 mio. kr. er der på driften afsat 2 mio. kr. i 2016, som driftsmidler, der anvendes til udskiftning af accespoints (AP), som er senderne til skolernes trådløse netværk. De hidtidige er ved at være forældede. Udskiftningen sker i et samarbejde mellem Skoleafdelingen og It-afdelingen og samtænkes systemmæssigt med netværksdækning af skolernes ude- og indearealer.

 

De resterende midler er afsat på anlægsplanen i 2016 og 2017. Til indkøb af ekstra computere til skolerne er der afsat 2,5 mio. kr. i 2016 og 2,0 mio. kr. i 2017. Til netværksdækning af det fulde ude- og indeareal er der afsat 1,2 mio. kr. i 2016 og 1, 0 mio. kr. i 2017. Desuden er der afsat 1,0 mio. kr. i  2016 og 1,5 mio. kr. i 2017 til opbevaringsskabe (lockers) til alle elever.

 

For at give mulighed for at frigøre rådighedsbeløb i 2016 på Børneudvalgets område, foreslås 2,33 mio. kr. fremrykket fra 2016 til 2015 til ekstra computere til skolerne.

 

Økonomi

Der søges om fremrykning af 2,33 mio. kr. af det i anlægsplanen afsatte rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til anskaffelse af nye computere fra 2016 til 2015, samt anlægsbevilling til samme.

 

Det er forvaltningens vurdering, at fremrykningen af 2,33 mio. kr. fra 2016 til 2015 modgås af mindreforbrug/forskydninger på øvrige anlæg, således at den samlede anlægsramme for 2015 overholdes. Midlertidigt opskrives den negative pulje, der udmøntes i 3. FR.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget 2. november 2015, Magistraten 16. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

Indstilling 2. november 2015, pkt. 179:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at der fremrykkes rådighedsbeløb vedr. anskaffelse af nye computere på 2,33 mio. kr. fra 2016 til 2015, finansieret via opskrivning af den negative anlægspulje
  2. at der gives en anlægsbevilling på 2,33 mio. kr. finansieret af dette rådighedsbeløb.



Indstilling 16. november 2015, pkt. 432:

Undervisningsudvalget indstiller,

1.at der fremrykkes rådighedsbeløb vedr. anskaffelse af nye computere på 2,33 mio. kr. fra 2016 til 2015, finansieret via opskrivning af den negative anlægspulje,

2.at der gives en anlægsbevilling på 2,33 mio. kr. finansieret af dette rådighedsbeløb.

 

305. Stigning i antal flygtningebørn og konsekvenser for skoleområdet

Sagsnr.: 17.15.01-G01-11-15

Resumé

Det stigende antal flygtningebørn medfører behov for flere modtageklasser samt fordeling heraf på flere skoler, ressourcer til koordination og udvikling på skolerne samt øget psykologstøtte. Finansiering foreslås gjort via mindreforbrug på Børneudvalgets driftsbudgetramme.

 

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Undervisningsudvalget besluttede,

1. at forslag om flytning af modtageklasse 3 (MK3) til Lollandsvej 40 fra og med skoleåret 2016/2017 sendes i høring hos skolebestyrelserne.

 

Magistraten, Undervisningsudvalget og Børneudvalget indstiller,

 

2. at der tilføres midler til en koordinatorfunktion på hver af de skoler, som rummer modtageklasser, ialt en udgiftsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2016,

3. at udgiften finansieres via forventet mindreforbrug indenfor Børneudvalgets ramme vedrørende Børn og Unge med særlige behov, idet det forventes at mindreudgifter i 2015 videreføres til 2016,

4. at orientering om muligt samarbejde med Gentofte Kommune om tilbud til behandlingskrævende flygtningebørn tages til efterretning.

 

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro, Balder Mørk Andersen) tog forbehold for punkt 3. Forbeholdet blev frafaldet i Magistraten, idet punkt 3 tilføjes "idet det forventes, at mindreudgifter i 2015 videreføres til 2016".

 

Magistraten og et mindretal i Undervisningsudvalget (Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen, Balder Mørk Andersen og Daniel Panduro) ønskede, at høre privatskolerne i kommunen vedr. muligheden for at privatskolerne kan bidrage til integration af flygtninge.

 

Et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Margit Ørsted og Morten Jung) stemte imod. Flertalsindstillingen blev frafaldet i Magistraten.

 

Forvaltningen blev anmodet om at udarbejde et oplæg til en besøgsrunde for de relevante fagudvalg primo 2016 med henblik på erfaringsopsamling om, hvordan Frederiksberg Kommune håndterer flygtningeopgaven.

Sagsfremstilling

Undervisningsudvalget modtog den 26. oktober 2015 en orientering om det stigende antal flygtningebørn, som bl.a. medfører et stigende pres på kommunens modtageklasser jf. nedenstående prognose:

 Prognose over udvikling i flygtningebørn i modtageklasser

 

2015

 

2016

2017

Flygtninge under 18 år

18 (nuværende)

+ 22 (kommende)

i alt 40 elver med flygtningebaggrund i modtageklasser

50 elever (25% af 195)

50 elever (25% af 195)

Familiesammenføring fra 2015 kvoten

 

 

32 + 37= i alt 69 elever

32 + 37 = i alt 69 elever

Familiesammenføring fra 2016 kvoten

 

 

 

84 elever

Prognose for antal flygtningebørn i modtageklasserne

40 elever med flygtningebaggrund

 

119 elever med flygtningebaggrund

203 elver med flygtningebaggrund




 MK0 (0.-1. klasse) og MK1 (2.-4. klasse) er placeret på Frederiksberg Ny Skole. MK2 (5.-7. klasse) og MK3 (8.-10. klasse) er placeret på Skolen ved Bülowsvej.

  

Vækst i antal modtageklasser

Antallet af børn i modtageklasser er kraftigt stigende, og karakteren af udfordringer som disse børn har er markant anderledes end de hidtidige modtageklasse-elever.

Modtageklasserne yder basisundervisning i dansk som andetsprog, som gives til tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte er så stort, at de ikke ved optagelsen i den danske folkeskole kan deltage i den almindelige undervisning i klassen. (jf. bekendtgørelse 690 om Folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, §4). En klasse må jf. bekendtgørelsen ikke være på mere end max 12 elever ved oprettelsestidspunktet (skoleårets start). Hvis en klasse er større end 12 elever, skal der være to medarbejdere til hver klasse.

Hvis prognosen for udviklingen i antallet af flygtningebørn er korrekt, vil antallet af modtageklasser stige fra 7 modtageklasser til ca. 16 årlige modtageklasser i 2017. Allerede nu er modtageklasse nummer 8 og nummer 9 under etablering og det er forventningen at yderligere tre modtageklassser oprettes hhv. pr. 1. april 2016, pr. 1. august 2016 og pr. 1. oktober 2016. De økonomiske konsekvenser vil blive medtaget i 1. forventet regnskab 2016. 

 

Flytning af MK3 til Skolen på Nyelandsvej, afdelingen på Lollandsvej

Den kraftige vækst i antallet af modtageklasser  betyder, at der er brug for at fordele modtageklasserne over flere skoler. Der er ikke lokalekapacitet på Skolen ved Bülowsvej til det stigende antal elever, og det er ikke fagligt /pædagogisk hensigtmæssigt at samle så mange flygtningebørn ét sted, idet det er meningen at de, så snart de kan, skal udsluses helt eller delmæssigt til de almindelige klasser.

Det foreslås derfor fra skoleåret 2016-2017 at flytte MK3 til Skolen på Nyelandsvej i skolens afdeling på Lollandsvej, hvor udskolingseleverne vil høre til fra august 2016. Denne lokalitet giver den nødvendige kapacitet, og modtageklasseeleverne placeres i et miljø med andre udskolingselever, som de kan spejle sig i og samarbejde med. Der vil dels skulle ske rekruttering af personale til tilbuddet, dels gennemføres kompetenceudvikling af personalet på Skolen ved Nyelandsvej. Ressourcer hertil vil blive prioriteret indenfor det eksisterende budget for kompetenceudvikling på skoleområdet.

Placering af modtageklasser er beskrevet i styrelsesvedtægten for skolevæsenet, og der skal derfor gennemføres høring af skolebestyrelserne ang. en sådan ændring.

Problematikken omkring flytning af MK3 har været drøftet med skolelederen på Skolen på Nyelandsvej, som på baggrund af den ledige kapacitet på Lollandsvej samt nødvendigheden af at etablere en løsning støtter op om forslaget. Han bemærker endvidere, at et udvidet samarbejde med Klub Louis P om fritidsdelen vil være hensigtsmæssigt.

 

Koordinatorfunktioner på skoler med modtageklasser

Det kraftigt stigende antal modtageklasser samt ikke mindst den store koordinations- og udviklingsopgave der følger heraf betyder, at skolerne presses betydeligt. På ledelsesniveau bruges der store ressourcer på konkret sagsbehandling, koordinerende møder med forskellige forvaltninger, forældre m.v.. Lærere og pædagoger i modtageklasserne bruger meget store ressourcer på koordination, understøttelse af sagsbehandling (møder, dokumentation, forespørgsler), samtaler med og praktisk hjælp til forældre og børn, samarbejde med tolke og lægefaglig personale samt individuel tilrettelæggelse af undervisning.

Lærerne og pædagogerne i modtageklassetilbuddene oplever pt. et stort arbejdspres og manglende kvalifikationer i forhold til de udfordringer det møder. Dette afspejles bla. i et bekymrende højt sygefravær.

På baggrund af drøftelser med ledelser og personale anbefales det at tilføre hver af skolerne med modtageklasser ressourcer til en koordinator-og udviklingsfunktion på ca. 1 stilling, således at ledelse, lærere og pædagoger kan koncentrere sig om kerneopgaven: at lære børnene det danske sprog og forberede dem til udslusning til det almene skoletilbud eller ungdomsuddannelsestilbud.

På Skolen på Bülowsvej foreslås at stillingen etableres med øjeblikkelig virkning, dvs. i praksis fra den 1. januar 2016. På Skolen på Nyelandsvej (Lollandsvej) vil det være hensigtsmæssigt for at forberede etableringen af modtageklasser til skoleåret 2016/17 at stillingen oprettes pr. 1. april 2016. På Frederiksberg Ny Skole foreslås oprettelse af 1 stillling pr. 1. august 2016. I alt 3 årsværk svarende til 1,084 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. fra 2017.

Koordinatorens opgaver:

  • At introducere nye MK-elever til skolen
  • At samarbejde med det tværsektorielle modtagecenter om nødvendige tiltag for elever såvel som for lærere.
  • At koordinere med skolens ledelse om forhold vedrørende MK-klasserne
  • At koordinere med værger, forældre, sagsbehandler, andre eksterne samarbejdsparter
  • At sikre og koordinere tolkebistand
  • At indsamle vurderinger/relevante dokumentationer ift. akutte såvel som langsigtede behov for de enkelte elever i MK-klasserne samt sikre opfølgning på beslutninger i tæt samarbejde med lærere/pædagoger og andre samarbejdspartnere
  • At udarbejde individuelle skemaer for delvist udslusede elever
  • At koordinere med lærere i almenområdet og til dels medvirke med sparring ift. planlægning af undervisning af elever delvist udsluset i almenområdet,
  • At medvirke til opstilling af konkrete meningsfulde læringsmål for undervisning af delvist udslusede MK-elever.
  • At sparre med lærere i almenområdet om udvikling af optimale læringsvilkår mhp. faglig og social inklusion af delvist udslusede  MK-elever
  • At sikre relevant kompetenceudvikling
  • At deltage som skolens repræsentant i statusmøder og i møder med familie, værge, familieafdeling, tosprogskonsulenten etc.

 

Psykologbistand fra Fællesrådgivningen

En stor del af flygtningebørnene er traumatiserede eller har af andre grunde brug for særlig støtte. Det betyder, at lærere og pædagoger skal støttes i konkret at håndtere børn med denne type udfordringer, ligesom nogle af børnene har brug for individuel støtte. Konkret er der brug for en udvidet psykologstøtte fra Fællesrådgivningen i form af supervision af lærere og pædagoger samt konkret hjælp i forhold til de enkelte børn. Medarbejderne kan herved hjælpes til i højere grad at udholde det vilkår at skulle undervise og tage sig af elever, som har det svært pga. traumer, ligesom psykologen i samarbejde med kommunens tosprogskonsulent kan medvirke til at udvikle den pædagogiske praksis i modtageklasserne. Hertil kommer at blandt flygtningebørnene forventeligt vil være et antal børn, som har behov for psykologfaglig udredning i forhold til behov for specialpædagogiske bistand, hvilket øger antallet af sager i Fællesrådgivningen.

Det foreslås, at de nuværende MK-tilbud får tilknyttet psykologstøtte fra PPR, udover nuværende, svarende til 3 timer pr. klasse af 12 børn til håndtering af enkeltsager, støtte for personale og elever, kompetenceudviklingstiltag og koordinering med sundhedsvæsen og forvaltning. Økonomien medtages i det samlede udgift pr. modtageklasse til 1. forventet regnskab 2016.

 

Muligt samarbejde med Gentofte Kommune

Der føres for øjeblikket drøftelser på embedsmandsniveau mellem Frederiksberg og Gentofte Kommune om mulighederne for evt. i fællesskab at oprette et nye behandlingstilbud målrettet unge i modtageklasser som har et kombineret sprogligt, fagligt og behandlingsmæssigt (jf. Serviceloven) behov. Aktuelt købes der til sådanne elever pladser i private tilbud i særligt Københavns Kommune, og det vurderes at være muligt at oprette et kommunalt tilbud som er bedre og med færre omkostninger. Hvis analyserne viser, at det vil være hensigtsmæssigt at opbygge et sådant tilbud, vil der blive fremlagt særskilt sag herom. Drøftelserne er ført med Gentofte Kommune, fordi de ligesom Frederiksberg nu modtager kvoteflygtninge og dermed står i en parallelsitution i forhold til skole- og behandlingstilbud til den konkrete målgruppe. København Kommune er nul-kommune fsva. kvoteflygtninge og er dermed ikke relevant som samarbejdspart.

Økonomi

Magistraten behandlede den 23. februar 2015 en samlet redegørelse om det daværende skøn over økonomien til modtagelse af udlændinge med flygtningestatus. I denne sag var indregnet de økonomiske konsekvenser på Undervisningsudvalget ud fra de daværende antal modtageklasser.

I 2. forventet regnskab 2015 og 2. finansielle orientering vedrørende budget 2016 og 2017 blev indregnet økonomi til 3 yderligere modtageklasser, fra 4 til 7 modtageklasser og der blev indregnet økonomi til psykologtimer til de 7 modtageklasser. I 1. forventet regnskab 2016 vil økonomien blive indregnet for den yderligere vækst i antallet af modtageklasser inklusive psykologtimer.

Koordinatorfunktion på skolerne. Det foreslås at der bevilges 1,084 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017 til 3 stillinger.

Udgiften foreslås finansieret af forventet mindreforbrug på Børneudvalget under Tilbud på børn og unge med særlige behov.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget og Børneudvalget 23. november 2015, Magistraten 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

Indstilling 23. november 2015, pkt. 123:

 Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at forslag om flytning af modtageklasse 3 (MK3) til Lollandsvej 40 fra og med skoleåret 2016/2017 sendes i høring hos skolebestyrelserne.
  2. at der tilføres midler til en koordinatorfunktion på hver af de skoler, som rummer modtageklasser, ialt en udgiftsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2016
  3. at udgiften finansieres via forventet mindreforbrug indenfor Børneudvalgets ramme vedrørende Børn og Unge med særlige behov
  4. at orientering om muligt samarbejde med Gentofte Kommune om tilbud til behandlingskrævende flygtninge-børn tages til efterretning.



Indstilling 30. november 2015, pkt. 461:

Undervisningsudvalget besluttede,

1. at forslag om flytning af modtageklasse 3 (MK3) til Lollandsvej 40 fra og med skoleåret 2016/2017 sendes i høring hos skolebestyrelserne.

 

Undervisningsudvalget og Børneudvalget indstiller,

 

2. at der tilføres midler til en koordinatorfunktion på hver af de skoler, som rummer modtageklasser, ialt en udgiftsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2016,

3. at udgiften finansieres via forventet mindreforbrug indenfor Børneudvalgets ramme vedrørende Børn og Unge med særlige behov,

4. at orientering om muligt samarbejde med Gentofte Kommune om tilbud til behandlingskrævende flygtningebørn tages til efterretning.

 

 

Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen tog forbehold for punkt 3.

 

 

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen, Balder Mørk Andersen og Daniel Panduro) ønskede, at høre privatskolerne i kommunen vedr. muligheden for at privatskolerne kan bidrage til integration af flygtninge.

 

Et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Margit Ørsted og Morten Jung) stemte imod.

 

 

306. Projekteringsbevilling til udbygning af Skolen på Duevej

Sagsnr.: 82.06.00-P20-44-13

Resumé

Projektet for udbygning af Skolen på Duevej er en del af skoleforlig 2013, der er tiltrådt af Kommunalbestyrelsen i maj 2013. Kommunalbestyrelsen bevilligede på mødet den 16. juni 2014 en projekteringsbevilling på 1,8 mio. kr. til indledende projektering med henblik på at igangsætte projektet, herunder udbuddet af totalrådgiver. I denne sag søges en yderligere projekteringsbevilling, idet projektet i forbindelse med Budget 2015 blev forøget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

1. at der meddeles en yderligere projekteringsbevilling på 2,0 mio. kr., finansieret inden for det samlede rådighedsbeløb afsat til udbygningen.

Sagsfremstilling

Projektet for udbygning af Skolen på Duevej er en del af skoleforlig 2013, der er tiltrådt af Kommunalbestyrelsen i maj 2013.  Kommunalbestyrelsen bevilligede på mødet den 16. juni 2014 en projekteringsbevilling på 1,8 mio. kr. til indledende projektering med henblik på at igangsætte projektet, herunder udbuddet af totalrådgiver. I det korrigerede budget for 2015-2018, godkendt af Kommunalbestyrelsen den 6. oktober 2014, blev  der afsat yderligere 14 mio. kr. I  budget 2016-2019 er der afsat et samlet rådighedsbeløb på 33,2 mio. kr. fordelt med  0,4 mio. kr. i 2014, 2,1 mio. kr. i 2015, 10 mio. kr. i 2016, 14,7 mio. i 2017 og 6,0 mio. i 2018. Herudover er der fra Frederiksberg Forsyning og øvrige områder afsat i alt 8.1 mio. kr.  Der er afsat 4,5 mio. kr. fra Frederiksberg Forsyning, 2,0 mio. kr. fra Områdefornyelsen, 1.6 mio. kr. fra klimatilpasningsmidler og 0,5 mio. kr. fra skoleområdet. Startredegørelsen har været forelagt Undervisningsudvalget den 21. september 2015. Denne sag vedrører ansøgning om projekteringsbevilling til udarbejdelse af hovedprojekt.

 

Projektet

Det overordnede mål for udvidelsen af Skolen på Duevej er at tilvejebringe mere areal til skolen, dels for at opnå øget kapacitet, dels for at kunne leve op til krav i den nye folkeskolelov om mere fysisk aktivitet og bevægelse i skoletiden samt medarbejdernes øgede tid og opgaver på skolen. Udvidelsen består af en ombygning af den eksisterende skolebygning samt en tilbygning på 1.150 m2 i 3 plan, dvs. en udvidelse af tilbygningen som oprindeligt var 700 m2 i 2 plan.

Projektet indeholder også et landskabsprojekt, som bl.a. tager højde for klimatilpasning, Lokal afledning af regnvand (LAR) og Drøn på Skolegården. For at opnå bedst mulige resultater af klimatilpasninger i landskabsprojektet, er Frederiksberg Forsyning og Klimatilpasningen med i projektet, både i form af medfinansiering af deres dele af projektet og med bidrag af deres ekspertise.

Projektet er herudover også udvalgt til at være pilotprojekt i forhold til at opnå DGNB-præcertificering.

 

Udbud og licitationsresultat

Ved den afholdte EU-udbudskonkurrence indkom 37 forslag. Totalrådgiverfirmaet AART / Nordic vandt opgaven om at tegne skolen og landskabet. AART/Nordic tegner projektet i tæt dialog med Frederiksberg Ejendomme, skolen, SFO,  områdefornyelsen og Frederiksberg Forsyning.

De ansøgte midler skal bruges til at AART / Nordic kan færdiggøre byggeprogram, udarbejde  dispositionsforslag, projektforslag og hovedprojekt. Projektforslaget  danner grundlag for lokalplanarbejdet. Hovedprojektet udbydes i hovedentreprise.

 

Tidsplan:

Den forventede tidsplan er som følger:

Udarbejdelse af dispositionsforslag: Februar – juni 2015

Udarbejdelse af lokalplan: juni 2015 – juni 2016

Udarbejdelse af hovedprojekt: Oktober 2015 - juni 2016

Licitation: august 2016

Opstart byggeri: september 2016

Ibrugtagning: august 2017.

 

Børne- og Ungeområdet samt By- og Miljøområdets vurdering:
Det er forvaltningens vurdering, at projektet med udbygning af skolen sikrer rammerne for moderne undervisning og tillige skaber plads til stigende elevtal ved at tilføre 4 basislokaler. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at projektet giver en hensigtsmæssig udvidelse af skolens kapacitet ved ombygning af den eksisterende bygning samt etablering af tilbygning.

Projektet understøtter tillige ”Drøn på skolegårdsprojektet”, idet projektet indeholder udvikling af et landskabsprojekt med fokus på elevernes muligheder for bevægelse og læring. Endvidere indeholder projektet en række klimatilpasningstiltag samt fokus på bæredygtighed i byggeriet (DGNB præcertificering).

Økonomi

Magistraten bevilligede den 2. juni 2014 en projekteringsbevilling til projektet på 1.8 mio.kr. I budget 2015-2018 er det samlede budget hævet til 32.7 mio. kr. og budgettet er yderligere hævet til 33.2 mio. kr. i budget 2016-2019 i takt med udvidelsen af projektet.

Til at færdiggøre udarbejdelsen af hovedprojektet ansøges hermed om yderligere projekteringsbevilling på 2,0 mio. kr., finansieret inden for det samlede rådighedsbeløb afsat til udbygningen. Det korrigerede rådighedsbeløb i 2015 udgør 2,090 mio. kr. og det forventede forbrug udgør i alt 2,430 mio. kr., hvorfor der i 3. forventet regnskab søges overført 340 t. kr. fra 2016 til 2015.

Når resultatet af licitationen på hovedentreprisen foreligger august 2016 forelægges en bevilingssag vedrørende den resterende del af rådighedsbeløbet.

 

Projektet forventes fortsat at holde sig inden for rammen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget 23. november 2015, Magistraten 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

By- og Miljøområdet samt Børne- og Ungeudvalget indstiller, 23. november 2015, pkt. 195:

By- og Miljøområdet samt Børne- og Ungeudvalget indstiller,

  1. at der meddeles en yderligere projekteringsbevilling på 2,0 mio. kr. finansieret inden for det samlede rådighedsbeløb afsat til udbygningen.

 



Indstilling 30. november 2015, pkt. 462:

Undervisningsudvalget indstiller,

1. at der meddeles en yderligere projekteringsbevilling på 2,0 mio. kr., finansieret inden for det samlede rådighedsbeløb afsat til udbygningen.

 

307. Ansøgning om dispensation for understøttende undervisning

Sagsnr.: 17.02.18-P25-1-15

Resumé

På baggrund af budgetaftalen for 2016 er der udarbejdet forslag til dispensationsansøgning til ministeren med henblik på at gøre det muligt for den enkelte skolebestyrelse at træffe beslutning om ikke at gennemføre understøttende undervisning.

Beslutning

Den enstemmige indstilling blev tiltrådt.

Ø stillede forslag om, at "varierende" erstattes med "kritiske" i 6. afsnit i ansøgningen, samt at sidste sætning i 6. afsnit udgår.

Forslaget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Forslaget om dispensationsansøgning vedtoges med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller

1. at høringssvarene tages til efterretning.

 

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Margit Ørsted og Morten Jung) indstiller

 

2. at den tilrettede dispensationsansøgning godkendes, idet følgende tilrettes i ansøgningen:

a) i overskrift tilføjes "og faglig fordybelse."

b) i 5. afsnits indledning indarbejdes: "Såfremt den enkelte skole vurderer, at fagligheden og udviklingen af selvstændige og ansvarlige børn og unge, som lærer og udvikler sig gennem påvirkning og samspil med mange forskellige aktører i og udenfor skolen (dvs. en  fokusering på både formelle og uformelle læringsarenaers betydning) yderligere kan styrkes ved en ændret tilrettelæggelse af undervisningen, er det Kommunalbestyrelsens ønske, at give skolerne denne mulighed."

c) afsnit 6 får følgende ordlyd: "Beslutningen om en dispensationsansøgning har været sendt i høring blandt skolebestyrelserne på kommunens folkeskoler, og de indkomne svar har givet anledning til en præcisering af ansøgningen til Ministeren. Høringssvarene er vedlagt. Samtidig har også nogle medarbejderrepræsentanter afgivet høringssvar. Også disse høringssvar er vedlagt.  Som det fremgår af høringssvarene, er der aktuelt varierende synspunkter på hensigtsmæssigheden af at tage en sådan dispensation i brug. Dette stemmer overens med hensigten med ansøgningen, som er at give skolerne en valgmulighed."

d) som tredje sidste afsnit indarbejdes følgende afsnit: "Det vil være op til den enkelte skolebestyrelse selv at træffe beslutning om udmøntning af det økonomiske råderum. Som eksempler kan nævnes efteruddannelse af lærere, særlige initiativer med henblik på at styrke inklusion eller turbo-forløb for nogle elever. Det vil være op til den enkelte skole at vurdere, hvordan midlerne samlet set anvendes bedst."

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Undervisningsudvalget (Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen, Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen) stemte imod.

 

Daniel Panduro mener at skoledagen er for lang, men kan ikke understøtte et initiativ der giver A- og B-skoler på Frederiksberg.

Sagsfremstilling

Undervisningsudvalget behandlede sagen den 30. november 2015, og besluttede at dispensationsansøgningen skulle tilrettes ud fra de faldne bemærkninger. Dispensationsansøgningen er således tilrettet og indstilles nu til Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse. Et flertal i Undervisningsudvalget besluttede desuden, at høringssvarene kort skulle opsummeres i selve sagsfremstillingen. Der henvises til nedenstående opsummering:

 

Høringssvar om dispensationsansøgning:

Der har været gennemført en høring af skolebestyrelserne på kommunens folkeskoler. Høringen er gennemført fra den 17. november 2015 med frist den 25. november 2015. Undervisningsudvalget har bedt skolebestyrelserne om at svare på følgende:

 

1. Har skolebestyrelsen kommentarer til selve ansøgningens udformning?

2. Har skolebestyrelsen kommentarer til og nogle overvejelser om, hvordan det beskrevne økonomiske råderum vil blive anvendt på egen skole, såfremt dispensationen bliver givet?

 

Der er ved fristens udløb modtaget høringssvar fra ni skolebestyrelser:

 

  • Frederiksberg Ny Skole
  • Skolen på La Cours Vej
  • Lindevangskolen
  • Ny Hollænderskolen
  • Skolen på Duevej
  • Skolen ved Bülowsvej
  • Skolen ved Søerne
  • Søndermarkskolen
  • Skolen på Nyelandsvej

 
Der er endvidere modtaget besvarelser af spørgsmålene fra to MED-udvalg og fra Frederiksberg Lærerforening.

 

Skole

Resumé af høringssvar

Frederiksberg Ny Skole

Bakker ikke op om ansøgningen og finder den er i modstrid med folkeskolelovens intentioner.

Skolen på la Cours Vej

Har på grund af den korte høringsfrist ikke forholdt sig til ansøgningen.

Lindevangskolen

Fraråder ansøgning. Fraråder at eleverne på de forskellige skoler får forskellige vilkår. Forventer ikke at ville anvende en eventuel dispensationsmulighed.

Ny Hollænderskolen

Forholder sig ikke til ansøgningen og eventuelle muligheder ved dispensation. Vil tage stilling hvis dispensation gives.

Skolen på Duevej

Fraråder ansøgning. Fraråder at eleverne på de forskellige skoler får forskellige vilkår. Forholder sig ikke til, hvordan et eventuelt frigjort beløb vil blive anvendt.

Skolen ved Bülowsvej

Stiller sig uforstående over for at der søges dispensation. Ønsker at fortsætte med understøttende undervisning og forventer således ikke at anvende en evt. dispensationsmulighed.

Skolen ved Søerne

Stiller sig uforstående over for at der søges dispensation. Fraråder at eleverne på de forskellige skoler får forskellige vilkår. Forholder sig ikke til, hvordan et eventuelt frigjort beløb vil blive anvendt, men anser understøttende undervisning som et positivt element i skoledagen.

Søndermarkskolen

Principielt set tilhænger af lokalt råderum. Ser ansøgningen som et uhensigtsmæssigt signal i forhold til det arbejde, der er gjort med skolereformen. Forventer ikke at ville benytte sig af en eventuel dispensationsmulighed.

Skolen på Nyelandsvej

Har ikke kunnet opnå enighed om et høringssvar, idet der vurderes at være brug for en grundigere drøftelse før dette kan ske.

MED-udvalget Frederiksberg Ny Skole

Fraråder ansøgning.

Frederiksberg Lærerforening

Fraråder at det bliver den enkelte skolebestyrelse som får kompetencen til at udmønte en eventuel dispensation. Anbefaler at eventuelle frigjorte midler anvendes til to-lærer-ordninger.

MED-udvalget Søndermarkskolen

Fraråder at det bliver den enkelte skolebestyrelse som får kompetencen til at udmønte en eventuel dispensation, da det vil betyde at eleverne får forskellige vilkår.




 

 

Oprindelig sagsfremstilling:

Som en del af aftalen om Frederiksberg Kommunes budget for 2016 er der besluttet følgende:

 

"Mulighed for dispensation fra obligatoriske lektiecaféer
Partierne aftaler, at Frederiksberg Kommune søger dispensation hos Børne- og undervisningsministeren for de obligatoriske lektiecaféer og understøttende undervisning. Såfremt der opnås dispensation er det op til de enkelte skolebestyrelser at vælge, om de vil benytte muligheden. Partierne forudsætter, at de eventuelt frigjorte ressourcer bliver på den enkelte skole."

 

På baggrund af budgetaftalen er der udarbejdet forslag til dispensationsansøgning i forhold til at gøre det muligt for den enkelte skolebestyrelse at træffe beslutning om ikke at gennemføre understøttende undervisning. I udkastet til dispensationsansøgning anføres det, at der søges dispensation for bestemmelserne om understøttende undervisning, alternativt om en forsøgsordning om samme. 

 

Det fremgår af Folkeskolelovens § 55, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren, for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1, Folkeskolens formål, og kapitel 4, Kvalifikationskrav til lærere og pædagoger. Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet forslag til ansøgning om dispensation fra Folkeskolelovens bestemmelser om understøttende undervisning.  

 

Der søges på baggrund af budgetforligteksten konkret om dispensation for tre bestemmelser i Folkeskoleloven:

 

  • §14b hvor den samlede årlige undervisningstid i folkeskolen er beskrevet. Undervisningstiden i den faglige undervisning fastholdes, idet der alene søges om dispensation for tiden afsat til understøttende undervisning.
  • §15 stk. 2 hvor det fremgår, at der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse indenfor undervisningstiden. Der søges dermed om, at lektiehjælp og faglig fordybelse ikke længere skal indgå som integreret element i skolehverdagen.
  • §16a hvor understøttende undervisning beskrives. Der søges dermed om dispensation for kravet om understøttende undervisning som element i skolehverdagen.

 

Der søges hermed om dispensation for væsentlige dele af folkeskolereformen, nemlig bestemmelserne om den længere skoledag, tid afsat til understøttende tiltag, samt selve lektiestøtten, som integreres i skoledagen. Samtidig vil en række opgaver, som delvist er tænkt realiseret via den understøttende undervisning, skulle realiseres indenfor tiden til den fagopdelte undervisning.

 

Af nedenstående oversigt fremgår fordelingen af hhv. fagopdelt undervisning og understøttende undervisning på de enkelte klassetrin, og det er angivet hvor meget skoledagen vil blive afkortet med pr. år og pr. uge.

 

Konkret vil skoledagen afkortes på de enkelte klassetrin i følgende omfang:

 

 

Fagopdelt undervisning årlige uv. Timer

Fagopdelt undervisning ugl. uv.timer

Understøttende undervisning årlige uv.timer

Understøttende undervisning ugl. uv.timer

Skoleugens længde nu

Skoleugens længde ved dispensation

Bh.klasse

750

18,75

231

5,78

30

25

1. klasse

750

18,75

231

5,78

30

25

2. klasse

750

18,75

231

5,78

30

25

3. klasse

832,5

20,81

153

3,83

30

26,5

4. klasse

900

22,5

180

4,50

33

28,5

5. klasse

930

23,25

150

3,75

33

29,5

6. klasse

930

23,25

150

3,75

33

29,5

7. klasse

960

24

186

4,65

35

30,5

8. klasse

1020

25,5

135

3,38

35

32,5

9. klasse

960

24

189

4,73

35

30,5




 

Såfremt ansøgningen imødekommes, og skolebestyrelserne vælger at afskaffe den understøttende undervisning, vil skoledagen blive kortere for alle klassetrin. Det konkrete omfang afhænger af klassetrinnet, da timetallet i den understøttende undervisning varierer.

 

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil det være op til den enkelte skolebestyrelse at fastlægge, om skolen konkret skal udnytte muligheden for helt eller delvist at afskaffe den understøttende undervisning, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse. De enkelte skolebestyrelser skal i den forbindelse være opmærksomme på, at der fortsat vil være intentioner i Folkeskoleloven, der er forudsat indfriet dels i den faglige undervisning og dels i den understøttende undervisning. Ved en afskaffelse af den understøttende undervisning vil disse krav skulle indfries alene i den faglige undervisning. Det drejer sig om den åbne skole, som omfatter samarbejdet med musikskole og ungdomsskole, foreningsliv, kulturliv og erhvervsliv. Det drejer sig også om bestemmelsen i Folkeskolelovens § 15, stk. 2, om motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Herudover er der bestemmelsen i § 18, stk. 5, om klasselærerfunktionen, der i loven forudsættes varetaget i forbindelse med den understøttende undervisning, da der ikke længere er afsat timer til klassens tid i den faglige undervisning.

 

En imødekommelse af ansøgningen om dispensation vil sandsynligvis medføre, at undervisningstilbuddet vil variere fra skole til skole i kommunen, hvilket potentielt vil give et øget pres for optag på andre skoler end distriktsskolen (øget frit skolevalg), og dermed også kunne presse skolekapaciteten nogle steder.

 

Udkast til ansøgning til ministeriet for børn, undervisning og ligestilling om dispensation for kravet om understøttende undervisning er vedlagt som bilag.

Økonomi

Såfremt den understøttende undervisning afskaffes, vil kommunen skulle udvide åbningstiden i sfo og klub tilbage til niveauet for åbningstid før reformen.

 

Udgifterne til udvidet åbningstid er dog lavere end udgifterne til den understøttende undervisning, og en hel eller delvis afskaffelse af den understøttende undervisning vil, også efter at der er taget højde for udgiften til en længere åbningstid i fritidstilbud, frigøre økonomiske midler på den enkelte skole, som skolen kan anvende til andre formål, eksempelvis til to-voksen-undervisning i fagundervisningen og/eller til etablering af tilbud om visiteret lektiestøtte, svarende til det tilbud skolerne i Frederiksberg Kommune havde før folkeskolereformen.

 

Da skolerne indenfor mål- og rammestyringen har fuld dispositionsret over midlerne i eget budget vil de frigjorte midler også kunne anvendes til andre formål som eksempelvis vikardækning, it, vejledere og kompetenceudvikling eller nedsættelse af den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer:

 

Såfremt dispensationen gives og alle timer til understøttende undervisning aflyses til fordel for ekstra åbningstid i sfo og klub, vil den enkelte skole få et økonomisk råderum på mellem 0,9 og 2,6 mio. kr. årligt. Såfremt den enkelte skole vælger at bevare dele af den understøttende undervisning, vil råderummet blive tilsvarende mindre.

 

Råderummet for den enkelte skole er beregnet på baggrund af ressourceudmeldingen til skoleåret 2015/16 og børnetallet i SFO og klub september 2015, og fremgår af nedenstående tabel. Af tabellen fremgår for hver skole det beløb, som vil blive frigjort såfremt den understøttende undervisning udgår af skolens undervisningsaktivitet. Herunder er det opgjort, hvad udgiften til udvidelse af åbningstiden i den enkelte skoles sfo og klub vil udgøre. Slutteligt er skolens netto-råderum opgjort.  

 

 

Skole

Budgetændring pr. år t. kr.

Skolen på Bülowsvej

                      4.191

SFO Thorvald

                    - 1.224

Klub Tempeltræet

                        - 402

Netto råderum i alt, Skolen på Bülowsvej

                       2.566

Skolen på Duevej

                       3.236

SFO Pyramiden

                      -1.084

Klub Jokeren

                          -304

Netto råderum i alt, skolen på Duevej

                        1.847

Skolen på La Cours Vej

                        3.388

SFO Firkløveren

                       -1.104

Klub Cassiopeia*

                          -266

Netto råderum i alt, Skolen på La Cours vej

                        2.018

Lindevangskolen

                        4.024

SFO Lindetræet

                      -1.106

Klub Cassiopeia*

                          -246

Netto råderum i alt, Lindevangskolen

                        2.672

Ny Hollænderskolen

                        3.649

SFO Ny Hollænder

                       -1.248

Klub Fortet

                         -478

Netto råderum i alt , Ny Hollænderskolen

                       1.923

Søndermarkskolen

                       3.925

SFO Drivhuset

                     -1.141

Klub Norden

                         -360

Netto råderum i alt, Søndermarkskolen

                       2.425

Skolen ved Søerne

                       2.839

SFO Søstjernen

                         -910

Klub Filippa

                         -344

Netto råderum i alt, Skolen ved Søerne

                       1.585

Frederiksberg Ny Skole

                       1.965

Ny SFO

                     -1.015

Ny klub

                           -40

Netto råderum i alt, Frederiksberg Ny Skole

                          910

Skolen på Nyelandsvej

                      3.147

SFO Universet

                     -1.152

Klub Louis P

                         -353

Netto råderum i alt, Nyelandsvejens Skole

                       1.643

Tre Falke Skolen

                           836

Klub Huset

                         -286




 

 Til perspektivering af de mulige alternative prioriteringer, den enkelte skole kan anvende råderummet til, er omkostninger til flere stillingskategorier og andre omkostningsniveauer angivet nedenfor.

  • En lærerstilling (748 undervisningstimer + forberedelse m.v.) koster gennemsnitligt ca. 500.000 kr. pr. år.
  • En pædagogstilling (ca. 1462 timer med børn pr. år) koster gennemsnitligt 410.000 kr. pr. år.
  • En erfaren inklusionspædagog koster ca. 475.000 kr. om året.
  • 200 timers faglig vejledning (fx læsevejleder eller matematikvejleder, 5 timer om ugen) koster ca. 80.000 kr.
  • Et lektiestøttetilbud bemandet med to lærere, åbent 6 timer om ugen, koster ca. 185.000 kr.
  • 100 computere koster ca. 450.000 kr. (levetid 3 år, inkl. licenser).
  • Løse vikartimer svarende til 35 timer om ugen hele året koster ca. 410.000 kr.

 

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Undervisningsudvalget 16. november 2015, Undervisningsudvalget 30. november 2015, Magistraten 7. december 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

Indstilling 16. november 2015, pkt. 184:

Børne- og Ungeområdet indstiller, at udkast til dispensationsansøgning godkendes.

Undervisningsudvalget, 16. november 2015, pkt. 184:

Udvalget besluttede at sende sagen til høring i skolebestyrelserne. Høringen skal gennemføres med en tidsfrist, som giver mulighed for endelig stillingtagen i Kommunalbestyrelsen den 7. december.

Indstilling 30. november 2015, pkt. 197:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at høringssvarene tages til efterretning
  2. at den tilrettede dispensationsansøgning godkendes
  3. at høringssvarene medsendes ansøgningen



Indstilling 7. december 2015, pkt. 481:

Undervisningsudvalget indstiller

1. at høringssvarene tages til efterretning.

 

Et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Margit Ørsted og Morten Jung) indstiller

2. at den tilrettede dispensationsansøgning godkendes med de faldne bemærkninger.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen, Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen) stemte imod.

 

Et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Margit Ørsted, Morten Jung, Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen, Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen) indstiller

3. at høringssvarene medsendes ansøgningen.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh og Karsten Skawbo-Jensen) stemte imod.

 

Et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Margit Ørsted, Morten Jung, Sine Heltberg, Anja Camilla Jensen og Daniel Panduro) indstiller

4.  At en opsummering af høringssvarene indarbejdes i sagsfremstillingen forud for Kommunelbestyrelsens behandling.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Nikolaj Bøgh og Karsten Skawbo-Jensen) stemte imod.

Balder Mørk Andersen undlod at stemme.

 

Daniel Panduro mener at skoledagen er for lang, men kan ikke understøtte et initiativ der giver A- og B-skoler på Frederiksberg.

 

308. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro, kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen og rådmand Thyge Enevoldsen om understøttende undervisning

Sagsnr.: 17.02.18-G01-2-15

Resumé

I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med særlige behov. Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen, og efter ansøgning fra skolens leder, kan give en  godkendelse for et år ad gangen.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 3 stemmer (Ø), idet 2 (F) undlod at stemme.

SF finder det væsentligt at muligheden for at søge om at opprioritere mulighederne for faglig støtte og undervisningsdifferentiering jf. folkeskoleloven § 16b er til stede, men finder ingen grund til at opfordre kommunens skoleledere til at søge, idet SF mener at folkeskolerne har brug for ro til at føre reformen ud i livet, og har tillid til at der vil blive søgt såfremt det på den enkelte skole vurderes fagligt formålstjenligt.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Morten Jung, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Sine Heltberg og Anja Camilla Jensen) indstiller, at forslaget forkastes.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro, kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen og rådmand Thyge Enevoldsen fremsatte i Kommunalbestyrelsens møde den 31. august 2015 nedenstående forslag, som blev oversendt til behandling i Undervisningsudvalget.

 

"Enhedslisten foreslår at kommunalbestyrelsen opfordrer kommunens skoleledere til at søge om at opprioritere mulighederne for faglig støtte og undervisningsdifferentiering jf. folkeskoleloven § 16b.

 

Begrundelse:

 

Længere skoledage giver ikke bedre faglige resultater, til gengæld ved vi at en positiv voksenkontakt med mulighed for at få feedback på sin faglige udvikling virker meget positiv på elevens læring. Da der i folkeskoleloven ligger en mulighed for at forbedre folkeskolen, ønsker vi i Enhedslisten at denne mulighed bliver taget i brug. Paragraf 16b muliggør at timerne i "understøttende undervisning" konverteres til en "to-voksenordning"."

 

I forbindelse med reformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven, §16b, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Af Undervisningsministerens bemærkninger til lovforslag nr. 51 af 31. oktober 2013 (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) fremgår følgende vedr. § 16b:

 ”Fravigelsen kan være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer, hvilket fx kan hænge sammen med store problemer med mobning, eller at klassen er sammenbragt. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at fravige timetallet, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Det kan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro i klassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende, blandt enkelte elever i klassen.

For så vidt angår indskolingselever vil der generelt kunne ske en fravigelse, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klasse, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen.

For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin skal der stilles skærpede krav til behovet for to voksne i klassen, således at der alene sker en nedskalering for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde.” 

Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen, og efter ansøgning fra skolens leder, kan give en  godkendelse for et år ad gangen. Folketingets Folkeskoleforligskredspartier har i brev af 26. august 2015 til alle kommunalbestyrelser opfordret til at muligheden anvendes i de tilfælde, hvor skolen vurderer, at det understøtter elevernes faglige udvikling bedre end den længere skoledag. Det fremgår også af brevet, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil vejlede om, hvordan muligheden kan anvendes.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at såfremt kommunalbestyrelsen godkender en afkortning af undervisningstiden ved at konvertere understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Kommunalbestyrelsen har i Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen fastlagt fordelingen af timer til fagopdelt undervisning og understøttende undervisning i Frederiksberg Kommune.

Fordelingen fremgår af nedenstående tabel: 

 Årlige uv.timer , ekskl. pauser

Understøttende undervisning årlige uv.timer, ekskl. pauser

750

231

750

231

750

231

832,5

153

900

180

930

150

930

150

960

186

1020

135

960

189




 

Børne- og Ungeområdet beskriver herunder to modeller for konvertering af understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen: Model A, hvor al understøttende undervisning konverteres til to-voksen-undervisning, og Model B, hvor en time om ugen, dvs. 40 årlige understøttende undervisningstimer, konverteres til to-voksen-undervisning.

Model A:

Beskrivelse af modellen

Al understøttende undervisning konverteres til to-voksen-undervisning i fagundervisningen i indskolingen.

Der kan til klasser på mellemtrinnet og i udskolingen med særlige behov gives tilladelse til, at al understøttende undervisning konverteres til to-voksen-undervisning i fagundervisningen.

Modellens konsekvens for skoledagens længde

Da antallet af årlige timer til understøttende undervisning, jf. ovenstående tabel, varierer mellem klassetrinene, vil konsekvensen af Model A for skoledagens længde også variere mellem klassetrinene, og det vil betyde, at der ikke længere kan tales om en enslydende årsnorm for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.

Konsekvensen for skoledagens længde på de enkelte klassetrin fremgår af nedenstående tabel:

  

Skoledagens længde nu

Skoledagens længde Model A

Bh.klasse

6

5

1. klasse

6

5

2. klasse

6

5

3. klasse

6

5,5

4. klasse

6,6

6

5. klasse

6,6

6,2

6. klasse

6,6

6,2

7. klasse

7

6,4

8. klasse

7

6,7

9. klasse

7

6,4




 

Faglig konsekvens af modellen

Det fremgår af folkeskoleloven, at den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Herunder tiltag som faglig fordybelse, dele af bevægelsesaktiviteterne, lektiearbejde m.v.

Model A vil vanskeliggøre skolernes muligheder for i indskolingen at leve op til folkeskolelovens intentioner om den åbne skole, og samarbejdet med omverdenen, ligesom det sandsynligvis vil være nødvendigt at anvende lektier/hjemmearbejde i større omfang end det har været intentionen i skolereformen.

Økonomisk konsekvens af modellen

Gennemføres Model A generelt for indskolingen vil modellen medføre, at åbningstiden for SFO skal udvides med 5 ugentlige timer i skoleugerne, svarende til følgende merudgift pr. skoleår:

 SFO

      9.755.158 kr.




 

Bevilges enkelte klasser fra mellemtrinnet med særlige behov konvertering af al understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen vil det medføre, at klubben på den enkelte skole tilføres en ressource beregnet som 3 pædagoger i 3 timer om ugen i de 40 skoleuger, svarende til en merudgift på ca. 100.000 kr. pr. klub. ialt ca. 800.000 kr. pr. skoleår.

Bevilling af konvertering i henhold til folkeskolelovens § 16b til udskolingsklasser med særlige behov medfører ikke en merudgift til fritidstilbud, og vil derfor som udgangspunkt være udgiftsneutral.

 

Model B

Beskrivelse af modellen

40 årlige understøttende undervisningstimer konverteres til to-voksen-undervisning i fagundervisningen i indskolingen.

Der kan til klasser på mellemtrinnet og i udskolingen med særlige behov gives tilladelse til, at 40 årlige  understøttende undervisningstimer konverteres til to-voksen-undervisning i fagundervisningen.

Modellens konsekvens for skoledagens længde

40 årlige undervisningstimer med tilknyttet pausetid svarer til ca. 49 årlige timer, svarende til 1,25 time pr. uge, og 15 minutter pr. skoledag.

Konsekvensen for skoledagens længde fremgår af nedenstående tabel:

  

Skoledagens længde nu

Skoledagens længde Model B

Bh.klasse

6

5,75

1. klasse

6

5,75

2. klasse

6

5,75

3. klasse

6

5,75

4. klasse

6,6

6,35

5. klasse

6,6

6,35

6. klasse

6,6

6,35

7. klasse

7

6,75

8. klasse

7

6,75

9. klasse

7

6,75




Faglig konsekvens af modellen

40 årlige timers understøttende undervisning udgør mellem 17 og 29% af ressourcen til understøttende undervisning på de enkelte klassetrin.

Konvertering af 40 timers understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen  medfører, at skolerne i mindre grad får mulighed for at leve op til folkeskolelovens formålsbeskrivelse for den understøttende undervisning, men får mulighed for yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i klasserne. 

Økonomisk konsekvens af modellen

Gennemføres Model B generelt for indskolingen vil modellen medføre, at åbningstiden for SFO skal udvides med 1,25 ugentlig time i skoleugerne, svarende til følgende merudgift pr. skoleår:

SFO

2.555.689 kr.




 

Bevilges enkelte klasser fra mellemtrinnet med særlige behov konvertering af 40 årlige understøttende undervisningstimer til to-voksen-undervisning i fagundervisningen vil det medføre, at klubben på den enkelte skole tilføres en ressource beregnet som 3 pædagoger i 1,25 time om ugen i de 40 skoleuger, svarende til en merudgift på ca. 41.800 kr. pr. klub. Ialt ca. 334.400 kr. pr. skoleår.

Bevilling af konvertering i henhold til folkeskolelovens § 16b til udskolingsklasser med særlige behov medfører ikke en merudgift til fritidstilbud, og vil derfor som udgangspunkt være udgiftsneutral.

Økonomi

Gennemføres Model A generelt for indskolingen vil modellen medføre, at åbningstiden for SFO skal udvides med 5 ugentlige timer i skoleugerne, svarende til følgende merudgift:

SFO

      9.755.158 kr.




Bevilges enkelte klasser fra mellemtrinnet med særlige behov konvertering af al understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen vil det medføre, at klubben på den enkelte skole tilføres en ressource beregnet som 3 pædagoger i 3 timer om ugen i de 40 skoleuger, svarende til en merudgift på ca. 100.000 kr. pr. klub.

Bevilling af konvertering i henhold til folkeskolelovens § 16b til udskolingsklasser med særlige behov medfører ikke en merudgift til fritidstilbud, og vil derfor som udgangspunkt være udgiftsneutral.

Gennemføres Model B generelt for indskolingen vil modellen medføre, at åbningstiden for SFO skal udvides med 1,25 ugentlig time i skoleugerne, svarende til følgende merudgift:

 SFO

2.555.689 kr.




Bevilges enkelte klasser fra mellemtrinnet med særlige behov konvertering af 40 årlige understøttende undervisningstimer til to-voksen-undervisning i fagundervisningen vil det medføre, at klubben på den enkelte skole tilføres en ressource beregnet som 3 pædagoger i 1,25 time om ugen i de 40 skoleuger, svarende til en merudgift på ca. 41.800 kr. pr. klub.

Bevilling af konvertering i henhold til folkeskolelovens § 16b til udskolingsklasser med særlige behov medfører ikke en merudgift til fritidstilbud, og vil derfor som udgangspunkt være udgiftsneutral.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget 16. november 2015, Magistraten 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

Beslutning på Undervisningsudvalgets møde den 26. oktober 2015:

Udsat.

 


Indstilling 16. november 2015, pkt. 189:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

at Frederiksberg Kommune aktuelt ikke konverterer understøttende undervisning til to-voksen-undervisning.



Indstilling 16. november 2015, pkt. 189:

Et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Morten Jung, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Sine Heltberg og Anja Camilla Jensen) indstiller, at forslaget forkastes.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen) indstiller forslaget "Enhedslisten foreslår, at kommunalbestyrelsen opfordrer kommunens skoleledere til at søge om at opprioritere mulighederne for faglig støtte og undervisningsdifferentiering jf. folkeskoleloven § 16b" til vedtagelse.



Indstilling 30. november 2015, pkt. 464:

Et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Morten Jung, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Sine Heltberg og Anja Camilla Jensen) indstiller at forslaget forkastes.

 

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro og Balder Mørk Andersen) indstiller forslaget "Enhedslisten foreslår, at kommunalbestyrelsen opfordrer kommunens skoleledere til at søge om at opprioritere mulighederne for faglig støtte og undervisningsdifferentiering jf. folkeskoleloven § 16b" til vedtagelse.

 

309. Frederiksberg deltagelse i Kulturaftale Copenhagen 2016-19

Sagsnr.: 20.20.00-P27-1-15

Resumé

Frederiksberg Kommune har deltaget i Kulturaftalen KulturmetropolØresund (KMØ) sammen med 25 andre kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet i 2012-15. Med baggrund i erfaringerne herfra er der udarbejdet et aftalegrundlag for en ny kulturaftale for perioden 2016-19. Kultur- og Fritidsudvalget gav i foråret en foreløbig tilkendegivelse om, at Frederiksberg Kommune eventuelt indgår som partner i den kommende kulturaftale. Efterfølgende besluttede Kulturministeren en markant reduktion af tilskuddet til den regionale kulturaftale. Det førte til en drøftelse i Kultur- og Fritidsudvalget, som godkendte at anbefale et scenarie, hvor kulturaftalen reelt nedlægges - men også at "sagen om nødvendigt drøftes på ny, hvis et flertal af kulturaftalekommunerne beslutter sig for at gå videre med et af de andre scenarier". Nu har mere end halvdelen af kommunerne meldt, at de fortsat ønsker at indgå en kulturaftale. På den baggrund fremlægges det foreliggende aftaleudkast til drøftelse mhp. stillingtagen til Frederiksbergs deltagelse i aftalen.

Beslutning

Flertalsindstillingen blev tiltrådt uden afstemning.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Malene Barkhus, Thyge Enevoldsen, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget (Morten Jung, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Brian Holm og Flemming Brank) indstiller, at Frederiksberg Kommune ikke skal deltage i Kulturaftale Copenhagen 2016-19, med bemærkning om, at Frederiksberg Kommune fortsat ønsker at samarbejde med andre kommuner, hvor det findes relevant og at de tre store festivaler, som mister tilskud i den kommende aftaleperiode, tilgodeses via Kultur- og Fritidsudvalgets puljer.

 

Et mindretal i Kultur- og Fritidsudvalget (Gunvor Wibroe, Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

 

Et mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune deltager i Kulturaftalen KulturmetropolØresund (KMØ) 2012-15 sammen med 25 andre kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Hovedindholdet i KMØ har været 11 projekter under 6 indsatsområder. Frederiksberg har deltaget i 2 projekter: "Projectspace" om unge og "Sæt Kulturen i Spil", hvor der er arbejdet med at nå ud til nye målgrupper.

Kultur- og Fritidsudvalget gav den 2.marts 2015 en foreløbig tilkendegivelse om, at Frederiksberg Kommune eventuelt indgår som partner i den kommende kulturaftale. På baggrund af tilsvarende hensigtserklæringer fra de øvrige samarbejdskommuner, er der udarbejdet vedlagte aftalegrundlag for perioden 2016-19. Aftalegrundlaget fastslår, at der skal arbejdes videre med den oprindelige kulturaftales 10-årige vision om at knytte parterne i aftalen endnu tættere sammen i en sammenhængende kulturmetropol, der arbejder på tværs af kommunegrænserne. Formålet er at give kulturmetropolens borgere flere, bedre og mere sammenhængende kulturtilbud og samtidig styrke den fælles kulturelle identitet.

Den nye aftale indeholder følgende 3 indsatsområder:

  • "Festivaler og events", hvor målet er at udvikle nye regionale festivaler og events samt at udbrede og udvikle eksisterende, der kan samle og brande kulturregionen som en festival- og eventregion for både borgere og turister.
  • "Musikmetropolen", hvor målet er at skabe en sammenhængende musikmetropol med regional, national og international gennemslagskraft, gennem udvikling af talenter, events, scener, krative og forretningsmæssige kompetencer på tværs af musikkens aktører i regionen.
  • "Unge i samskabelse med kulturlivet", hvor målet er at øge unges muligheder for, i samarbejde med kommunale såvel som nationale kulturinstitutioner, at udvikle og samskabe nye kulturaktiviteter, blive kulturaktive medborgere samt udvikle sig til fremtidens kulturentreprenører.

I modsætning til den tidligere aftale, binder kommunerne sig til at deltage i alle tre indsatsområder, hvis de siger ja til aftalen. Det vil være op til den enkelte kommune, hvor meget engagement, der lægges i det enkelte indsatsområde. Aftalen indebærer desuden en deltagerbetaling, der er gradueret efter antal indbyggere i kommunen. For Frederiksberg betyder det, at deltagelse pr. år koster 200.000 kr.

Undervejs i aftalens tilblivelse har Frederiksbergs udvalgsformand og forvaltning forsøgt at få genindført muligheden for kun at deltage i et udvalg af aftalen indsatsområder med en tilsvarende reduktion i deltagerbetalingen til følge. Dette har ikke været muligt at komme igennem med.

Den 21. september blev Kultur- og Fritidsudvalget orienteret om, at Kulturministeren havde besluttet en markant reduktion af det statslige tilskud til den regionale kulturaftale. Det førte til at udvalget godkendte at anbefale et scenarie, hvor kulturaftalen reelt nedlægges - men også at "sagen om nødvendigt drøftes på ny, hvis et flertal af kulturaftalekommunerne beslutter sig for at gå videre med et af de andre scenarier".

Kulturaftalen kan tiltrædes af op til 27 kommuner i Hovedstadsområdet. Staus pt er at 14 kommuner har meldt, at de fortsat ønsker at indgå en kulturaftale (dog skal 2 af kommunerne genbehandle tilsagnet efter Kulturministeriets udmelding om økonomien). 2 kommuner (Hillerød og Hvidovre) har sagt nej til aftalen, mens 11 endnu mangler at tage stilling. Fra KMØ-sekretariatets side forventes det, at i hvert fald 5 af de resterende 11 kommuner tiltræder aftalen.

På den baggrund fremlægges det foreliggende aftaleudkast til drøftelse mhp. stillingtagen til Frederiksbergs deltagelse i aftalen.

Vurdering

Den eksisterende kulturaftale har givet værdifulde samarbejdsflader til andre kommuner. Gennem Projektspace er der opnået gode kontakter og viden om arbejdet med unge. Samtidig er der skabt erfaringer med etableringen af et midlertidigt projektværksted for unge projektmagere (i Domus Vista). Gennem SKIS har såvel biblioteket, Riddersalen og Storm P. museet arbejdet med at åbne for nye målgrupper - senest set ifm. Play-udstillingen på Storm P., der har givet andre publikummer end vanligt. Det vurderes at have stort potentiale at bygge videre på de erfaringer, der er gjort.

Der er samtidig fin overensstemmelse mellem Kultur- og Fritidspolitikkens vision 2 om at have "et mangefoldigt kultur- og fritidsliv, hvor flere involverer sig" og kulturaftales indsatsområde om "unge i samskabelse med kulturlivet".

Om kulturaftales to øvrige indsatsområder om "musikmetropolen" samt "festivaler og events" kan bidrage til Kultur- og Fritidspolitikkens visioner på tilsvarende vis er mere usikkert. Det beror på en nærmere konkretisering af indsatsområderne. Umiddelbart har forvaltningen størst forventning til potentialet i "Musikmetropolen", som vurderes at indeholde flere elementer, der kan højne kvaliteten i musiklivet på Frederiksberg og Musikhøjskolen har vist interesse for at være med i dette projekt.

Valget om at deltage i den kommende kulturaftale hænger imidlertid først og fremmest sammen med, om Frederiksberg ønsker at deltage i det regionale samarbejde på de foreliggende præmisser.

Kulturaftalen styrker kendskabet og vidensdelingen på tværs af regionen og af kunstarter, hvilket kan være en vej til, at "Udvikle fagligheden gennem samarbejde med nationale kræfter og i regionale partnerskaber", som er opstillet som en af indsatserne for at nå Kultur- og Fritidspolitkkens vision 1.

Imidlertid er denne samarbejdsform ikke den eneste, der findes. En række af kommunens institutioner indgår allerede på eget fagfelt i diverse regionale fora og samarbejder, hvor der vidensdeles på tværs af kommunegrænser. Disse fora og samarbejder er mindre komplekse i deres opbygning, hvilket kan være en fordel ift. kulturaftalen, hvor 20-25 kommuner med repræsentanter fra mange forskellige faglige miljøer skal finde en fælles vej i hver af indsatsområderne. Omvendt kan der også være fordele ved at mødes med andre fagligheder end sit eget felt, da man bedre kan få øje på ny inspiration og veje at gå.

Endelig vurderes deltagerbeløbet på 200.000 kr. som et højt beløb, især hvis det ikke er alle 3 indsatsområder, der ender med at bidrage til, at målene i den lokale Kultur- og Fritidspolitik bliver nået.

Såfremt Frederiksberg Kommune vælger at gå med i aftalen vil forvaltningen initiere, at de lokale kulturinstitutioner inddrages tæt i den videre konkretisering af indsatsområderne således, at arbejdet ind i kulturaftalen bliver mest muligt relevant i den frederiksbergske kontekst.

Økonomi

Deltagerbetalingen for kommunerne er gradueret efter indbyggertal. Det vil koste Frederiksberg 200.000 kr. årligt at deltage i kulturaftalen. Hertil kommer natruligvis de ressourcer, som der lokalt skal hældes i projekterne. Hidtil har Frederiksberg betalt 110.000 kr. årligt for at deltage i 2 af den nuværende aftales 11 indsatsområder. Beløbet har primært været finansieret via Kultur- og Fritidsudvalgets puljer. Derudover har de lokale parter i "Sæt Kulturen I Spil" modtaget 150.000 kr. årligt i 2013, 14 og 15 til udviklingsarbejdet.

 

Hvis alle de nuværende deltagerkommuner tiltræder den nye aftale, vil det samlede kommunebidrag være 3,4 mio. kr. årligt.

 

Såfremt Frederiksberg Kommune vælger at gå med i aftalen, foreslås finansieringen også fremover at ske fra Kultur- og Fritidsudvalgets puljer.

 

På baggrund af Kulturministeriets udmelding i september - og den efterfølgende drøftelse i kulturaftalens politiske styregruppe - arbejdes der med en model, hvor staten bidrager med 3 mio. kr. årligt til kulturaftalen i 2016, mens den statslige medfinansiering falder til 1,5 mio. kr. i 2017, 2018 og 2019. I 2012-15 har kulturaftale-projekterne samlet set modtaget ca. 3 mio. kr. årligt fra staten.

 

Derudover har Region Hovedstaden bidraget med 1,25 mio. kr. årligt. i den hidtidige Kulturaftale. Regionen bidrager ikke med at fast beløb i den kommende kulturaftale, men vil eventuelt støtte økonomisk op om enkeltinitiativer.

 

Det skal afslutningsvis bemærkes, at konsekvensen af at et flertal af hovedstadskommunerne indgår i en kommende kulturaftale som skitseret ovenfor og i sagen den 21. september betyder en reduktion af tilskuddet til de tre store festivaler Golden Days (1 mio. kr.), Filmfestivalerne (1,2 mio. kr.) og Jazz Festivalen (800.000 kr.) - i alt en reduktion på 3,0 mio. kr. Frederiksberg har hidtil støttet et varierende antal aktører under de tre festivaler fra år til år - afhængigt af, hvem der laver aktiviteter på Frederiksberg og hvilke aktiviteter, der er tale om. Det kan alt andet lige forventes, at de tre store festivaler med den eventuelle reduktion i tilskuddene fra hovedstadskommunerne (Kulturministeriet) vil søge flere midler fra Kultur- og Fritidsudvalgets puljer fremover.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget 2. november 2015, Magistraten 16. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

Indstilling 2. november 2015, pkt. 100:

Serviceområdet indstiller,

  1. hvorvidt Frederiksberg skal deltage i Kulturaftale Copenhagen 2016-19 og
  2. at deltagerbetalingen på 200.000 kr. årligt i givet fald finansieres over Kultur- og Fritidsudvalgets puljer.



Indstilling 16. november 2015, pkt. 433:

Et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget (Morten Jung, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Brian Holm og Flemming Brank) indstiller, at Frederiksberg Kommune ikke skal deltage i Kulturaftale Copenhagen 2016-19, med bemærkning om, at Frederiksberg Kommune fortsat ønsker at samarbejde med andre kommuner, hvor det findes relevant og at de tre store festivaler, som mister tilskud i den kommende aftaleperiode, tilgodeses via Kultur- og Fritidsudvalgets puljer.

 

Gunvor Wibroe og Balder Mørk Andersen tog forbehold.

 

310. Anlægsregnskab og anlægsbevilling vedr. anlæg på Kultur- og Fritidsudvalgets område

Sagsnr.: 00.30.14-S00-35-15

Resumé

Der fremlægges anlægsregnskab for projektet vedr. anlæg af kunstgræs og etablering af belysning på Frederiksberg Stadion, ligesom der anvises kompenserende finansiering af merforbrug. Herudover anmodes om anlægsbevilling til brug for det fortsatte rådgivningsarbejde omkring OPP-projektet vedrørende den nye svømmehal på Bernhard Bangs Allé.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at anlægsregnskabet for kunstgræsbaneprojektet på Frederiksberg Stadion og den foreslåede finansiering af merforbruget på 0,665 mio. kr. godkendes,
  2. at anlægsbevillingen vedr. projektet øges med 0,665 mio. kr. svarende til merforbruget, og
  3. at der gives anlægsbevilling på i alt 700.000 kr. for afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016 til det fortsatte rådgivningsarbejde omkring OPP projektet vedrørende den nye svømmehal på Bernhard Bangs Allé.

Sagsfremstilling

Med denne indstilling forelægger Serviceområdet 2 sager af teknisk/økonomisk karakter på Kultur- og Fritidsudvalgets område.

 

1. Anlægsregnskab for kunstgræsbaneprojektet på Frederiksberg Stadion.

 

På budgettet for 2013 blev der afsat et rådighedsbeløb på 6,6 mio. kr. til brug for etablering af kunstgræs på Frederiksberg Stadion. I projektet var indeholdt etablering af træningsbelysning på max. 250 lux.

 

I forbindelse med meddelelse af anlægsbevilling i foråret 2013 blev der afsat yderligere 934.000 kr., idet en tidligere foreliggende mulighed for at opnå mængderabat (sammenhæng med kunstgræsbaner på Jens Jessensvej) ikke længere var til stede. Af den samlede bevilling udgjorde lysanlægget ca. 1,4 mio. kr.

 

Ved budgetvedtagelsen for 2014 blev der afsat yderligere 1,4 mio. kr. til lysprojektet, idet nærmere undersøgelser i projektforløbet havde vist, at etablering af lysanlægget var væsentligt dyrere end forventet. I forbindelse med frigivelsen af pengene i foråret 2014 blev det understreget, at bevillingen skønnedes at kunne rumme en lyssætning på 250 lux., hvilket blev underbygget af licitationsresultatet

  

Det samlede projekt er nu afsluttet, og regnskabet udviser et merforbrug på 665.000 kr.

 

Årsagen hertil skal primært findes i uforudsete udgifter til jordhåndtering på 368.000 kr. Herudover indgår en udgift på 165.000 til køb og installering af en sarg (en kant rundt langs indersiden af løbebanerne), som blev medtaget ifm projektet. Endvidere viste det sig, at udgifterne i forbindelse med etableringen af prøvebelysningen, herunder etablering, tilslutning og dokumentation, blev dyrere end påregnet fra rådgiverside. Denne merudgift beløber sig til ca. 100.000 kr.

 

Forvaltningen kan pege på nedenstående muligheder for at finansiere merforbruget.

 

Der er på budgettet afsat et beløb på 1,462 mio. kr. til en renovering af Bülowsvejhallen, hvilket dækker over en udskiftning af det meget nedslidte gulv i hallen. Dette projekt er afsluttet og udviser et forventet mindreforbrug på 312.000 kr., som følge af, at der gennemførtes en licitation med et mere gunstigt resultat end forventet. Det bemærkes, at ikke alle regninger endnu figurerer på regnskabet, hvorfor der først på et senere tidspunkt vil blive forelagt anlægsregnskab for dette projekt.

 

Renoveringen af Christian Paulsens Vej m.v.forventes afsluttet i 4. kvartal 2015 med et mindreforbrug på 2,5 mio. kr., idet den gennemførte licitation har givet et gunstigt resultat og der samtidig har været elementer af byggeriet, som har vist sig ikke at være nødvendige at udføre. Af mindreforbruget anvises 353.000 kr. i til brug for nærværende anlægsregnskab. Det bemærkes, at der her er tale om et anlæg på Bolig- og Ejendomsudvalgets område, hvorfor anlægsregnskab for dette projekt senere vil blive forelagt for dette udvalg.

 

 2. Ansøgning om anlægsbevilling til det fortsatte rådgivningsarbejde omkring OPP projektet vedrørende svømmehallen på Bernhard Bangs Alle.

 

Med beslutningen om at indgå i et partnerskab og skrive kontrakt med Gribskov Gruppen om opførelsen af en svømmehal og en gymnastikhal på Bernhard Bangs Alle i et OPP-projekt blev størstedelen af det afsatte anlægsbudget til formålet udtaget af anlægsplanen for 2014 og overslagsårene.

 

Tilbage på budget 2014 stod 2,3 mio. kr., som hovedsagelig er blevet anvendt til honorering af rådgiver- og advokatfirmaer i forbindelse med projektet, herunder omkring indgåelse af en OPP kontrakt.

 

Med budgetvedtagelsen for 2015 blev der, primært på By- og Miljøudvalgets område afsat 12 mio. kr. til udvikling af Grøndalsparken, trafiksanering, etablering af parkering m.m. i forbindelse med svømmehalsprojektet. En mindre del af beløbet, 0,7 mio. kr. blev placeret på Kultur- og Fritidsudvalgets område mhp på den fortsatte rådgivningsopgave i forbindelse med OPP-projektet.

 

Det samlede beløb søges anlægsbevilget med denne indstilling.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser, idet der anvises finansiering af anlægsregnskabet og foreligger rådighedsbeøb for ansøgningen om anlægsbevilling.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke, udover at styringsreglerne omkring sikring af den fornødne bevilling - inden udgifterne afholdes - ikke er overholdt fsv Kunstgræsbaneprojektet på Frederiksberg Stadion, hvor der er anvendt 665 t. kr. uden bevilling.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget 23. november 2015, Magistraten 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

Indstilling 23. november 2015, pkt. 105:

Serviceområdet indstiller,

  1. at anlægsregnskabet for kunstgræsbaneprojektet på Frederiksberg Stadion og den foreslåede finansiering af merforbruget på 0,665 mio. kr. godkendes,
  2. at anlægsbevillingen vedr. projektet øges med 0,665 mio. kr. svarende til merforbruget og

3. at der gives anlægsbevilling på i alt 700.000 kr. for afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016 til det fortsatte rådgivningsarbejde omkring OPP projektet vedrørende den nye svømmehal på Bernhard Bangs Allé.



Indstilling 30. november 2015, pkt. 465:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at anlægsregnskabet for kunstgræsbaneprojektet på Frederiksberg Stadion og den foreslåede finansiering af merforbruget på 0,665 mio. kr. godkendes,
  2. at anlægsbevillingen vedr. projektet øges med 0,665 mio. kr. svarende til merforbruget, og
  3. at der gives anlægsbevilling på i alt 700.000 kr. for afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016 til det fortsatte rådgivningsarbejde omkring OPP projektet vedrørende den nye svømmehal på Bernhard Bangs Allé.

 

311. Fondsbidrag til kulturelle aktiviteter i 2015

Sagsnr.: 20.00.00-Ø34-1-15

Resumé

Når kommunen modtager bidrag fra diverse fonde, skal kommunen tilbagebetale en andel af bidraget til momsudligningsordningen. Tilbagebetalingen udgør 17,5 % af det modtagne beløb.

Sagen foreslås dobbeltbehandlet af hensyn til muligheden for at kontere beløbene på regnskabsår 2015.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at der til Kultur- og Fritidsafdelingen, hhv. Biblioteket og Stadsarkivet gives en indtægtsbevilling på 686.t. kr. i 2015,
  2. at der til samme organisatoriske enheder gives en udgiftsbevilling på 566.t. kr. til hel eller delvis finansiering af en række arrangementer og projekter, og
  3. at der gives en udgiftsbevilling på 120.t. kr. til den kommunale momsudligningsordning.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsafdelingen, Biblioteket og Stadsarkivet har i løbet af 2015 modtaget en række fondsbidrag som delvis finansiering af afdelingernes forskellige arrangementer og projekter. Den primære bidragyder er ligesom i 2014 Frederiksberg Fonden, men også A. P. Møller Fonden og Drost Fonden har hver ydet et bidrag.

 

Bidragene er som følger:

 

Teaterflisen

 

 

 

Frederiksberg Fonden    

     (bidraget er reelt større, men restbeløbet er sendt direkte til kreditor)  

57.820 kr.

 Sankt Hans

 

 

 

 

Drostfonden    

Frederiksberg Fonden  

50.000 kr.

79.000 kr.

 Kommandocentralen i kælderen (Stadsarkivet)

 

 

 

 

 Anonym Fond (bevilget for år tilbage, har afventet konkret anvendelse)

 95.000 kr.

 

 Frederiksberg Fonden

112.000 kr.

 Projekt "Lige lovligt" (Biblioteket)

 

 

 

 

 Frederiksberg Fonden

100.000 kr.

 

 A. P. Møller Fonden

150.000 kr.

Projekt "Prins H." (Biblioteket)

 

 

 

 

Frederiksberg Fonden

42.300 kr.

 

 

 




 

 

Økonomi

Ved bidrag fra private fonde m. fl. skal der i henhold til Social- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem tilbagebetales 17,5 % af beløbet til den kommunale momsudligningsordning.

 

Det betyder, at ialt 120.t. kr. af de opnåede fondsbidrag skal tilbagebetales til momsudligningsordningen, mens 566.t. kr. udgiftsbevilges på de relevante driftskonti. De modtagne fondsbeløb, svarende til 686.t. indtægtsbevilges på de relevante indtægtskonti.  

 

Servicerammen forbedres som følge af denne sag med 120 t. kr.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget 30. november 2015, Magistraten 7. december 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

 



Indstilling 30. november 2015, pkt. 117:

Serviceområdet indstiller,

  1. at der til Kultur- og Fritidsafdelingen, hhv. Biblioteket og Stadsarkivet gives en indtægtsbevilling på 686.t. kr. i 2015,
  2. at der til samme organisatoriske enheder gives en udgiftsbevilling på 566.t. kr. til hel eller delvis finansiering af en række arrangementer og projekter, og
  3. at der gives en udgiftsbevilling på 120.t. kr. til den kommunale momsudligningsordning.



Indstilling 7. december 2015, pkt. 482:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at der til Kultur- og Fritidsafdelingen, hhv. Biblioteket og Stadsarkivet gives en indtægtsbevilling på 686.t. kr. i 2015,
  2. at der til samme organisatoriske enheder gives en udgiftsbevilling på 566.t. kr. til hel eller delvis finansiering af en række arrangementer og projekter, og
  3. at der gives en udgiftsbevilling på 120.t. kr. til den kommunale momsudligningsordning.

 

312. Anlægsbevilling vedr. investering i vand- og energibesparelser

Sagsnr.: 04.04.00-Ø00-2-15

Resumé

Udbuddet vedr. investering i vand- og energibesparelser i Frederiksberg Svømmehal er nu afsluttet med merudgifter på i alt 400.000 kr., der skal finansieres i indeværende år. Merudgiften skyldes primært, at der under tilbudsfasen er blevet klart, at svømmehallens el-kapacitet skal udvides.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at der afsættes en yderligere anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2015 på 400.000 kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med investering i vand- og energibesparelser i Frederiksberg Svømmehal,
  2. at rådighedsbeløbet finansieres med 125.000 kr. fra Klatrehal Nordre Fasanvej samt via opskrivning af den negative anlægspulje med 275.000 kr., idet det samlede anlægsforbrug i 2015 fortsat ikke forventes at overstige den samlede anlægsramme (jf. 3. FR.), og
  3. at anlægsbevillingen vedr. Klatrehal Nordre Fasanvej på 125.000 kr. nulstilles.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for 2016 blev det besluttet at gennemføre anlægsinvestering i vand- og energibesparelser i Frederiksberg Svømmehal allerede i 2015.

 

Projektet er det første af sin art i Danmark og omhandler udskiftning af alle brusere i svømmehallen til nye brusere med indbygget grov-, micro- og nanofilter samt varmelegeme/pumpe og recirkulation. Udskiftningen vil medføre et markant fald i vand- og energiforbrug i svømmehallen med op til 90% reducering af energiforbruget. Dette vil i høj grad bidrage til kommunens arbejde med at blive mere bæredygtig og tage ansvar for miljøet, samt afstedkomme en markant økonomisk effektivisering. Installationen af nye brusere vil desuden forbedre brugeroplevelsen, da brusehastigheden kan øges kraftigt – samtidig med at effektiviseringen realiseres.  

 

Udbuddet er nu afsluttet og det viser, at de samlede omkostninger til projektet udgør 4,4 mio. kr. mod de forudsatte 4,0 mio. kr. Merudgiften beløber sig dermed til 400.000 kr., der skal finansieres i indeværende år. Merudgiften skyldes primært, at der under tilbudsfasen er blevet klart, at svømmehallens el-kapacitet skal udvides.

 

Hvor den oprindelige tilbagebetalingstid på projektet udgjorde ca. 3,1 år, vil tilbagebetalingstiden på projektet med de nye el-tavler være ca. 3,4 år – dvs. at der er tale om en marginal ændring i tilbagebetalingstiden.

 

Forvaltningen kan pege på nedenstående muligheder for at anvise ramme og finansiere merforbruget i 2015:

 

Mindreforbrug på 125.000 kr. vedr. klatrehal Nordre Fasanvej:

Beløbet blev allerede i november 2012 bevilget som tilskud til udarbejdelse af et dispositionsforslag til etablering af en klatrehal på Nordre Fasanvej og er således blevet overført flere gange hen over årene. Beløbsmodtageren har overfor forvaltningen erklæret, at forudsætningerne for at etablere hallen ikke længere er til stede, hvorfor han har frasagt sig retten til det bevilgede tilskud.

 

Det manglende rådighedsbeløb på 275.000 kr søges finansieret via opskrivning af den negative anlægspulje jf. økonomiafsnittet.

Økonomi

Merudgiften på 400.000 kr. vedr. investering i vand- og energibesparelser i Frederiksberg Svømmehal søges finansieret af ovennævnte rådighedsbeløb vedr. Klatrehal på Nordre Fasanvej på 125.000 kr. Det manglende rådighedsbeløb på 275.000 kr søges finansieret via opskrivning af den negative anlægspulje, idet det samlede anlægsforbrug i 2015 fortsat ikke forventes at overstige den samlede anlægsramme (jf. 3. FR.).

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget 30. november 2015, Magistraten 7. december 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

Serviceområdet indstiller, 30. november 2015, pkt. 118:

  1. at der afsættes en yderligere anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2015 på 400.000 kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med investering i vand- og energibesparelser i Frederiksberg Svømmehal,
  2. at rådighedsbeløbet finansieres med 125.000 kr fra Klatrehal Nordre Fasanvej samt via opskrivning af den negative anlægspulje med 275.000 kr, idet det samlede anlægsforbrug i 2015 fortsat ikke forventes at overstige den samlede anlægsramme (jf. 3. FR.) og
  3. at anlægsbevillingen vedr. Klatrehal Nordre Fasanvej på 125.000 kr. nulstilles.

 



Indstilling 7. december 2015, pkt. 483:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at der afsættes en yderligere anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2015 på 400.000 kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med investering i vand- og energibesparelser i Frederiksberg Svømmehal,
  2. at rådighedsbeløbet finansieres med 125.000 kr. fra Klatrehal Nordre Fasanvej samt via opskrivning af den negative anlægspulje med 275.000 kr., idet det samlede anlægsforbrug i 2015 fortsat ikke forventes at overstige den samlede anlægsramme (jf. 3. FR.), og
  3. at anlægsbevillingen vedr. Klatrehal Nordre Fasanvej på 125.000 kr. nulstilles.

 

313. Frederiksbergstrategien 2015

Sagsnr.: 01.00.05-P00-20-15

Resumé

Frederiksbergstrategien 2015 er blevet behandlet i Magistraten d. 14. september og d. 2. november og i Fagudvalgene d. 26. oktober.

Bemærkningerne fra behandlingerne i Magistraten og Fagudvalgene er nu indarbejdet, og der foreligger et revideret udkast til godkendelse i Magistraten.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at

godkende det reviderede udkast til Frederiksbergstrategien 2015 og offentliggørelse inden årets udgang.

A, Ø, F tilkendegav, at de fortsat ønsker en målsætning om CO2 neutralitet i 2030.

Sagsfremstilling

Frederiksbergstrategien 2015 er blevet behandlet i Magistraten og efterfølgende i Fagudvalgene og det har givet anledning til en række bemærkninger. Bemærkningerne har især drejet sig om temaet "Livskvalitet i hverdagen", hvor det var ønsket at temaet i højere grad handlede om flere generationer, den livskvalitet der er forbundet med beskæftigelse og udviklingen af de kommunale faciliteter og services, herunder skoler og daginstitutioner. Der blev også peget på Nordens Plads som et særligt betydningsfuldt udviklingsområde på Frederiksberg.

 

Revideret udkast

Udkastet til Frederiksbergstrategien 2015 er blevet revideret i forhold til de bemærkninger, der er kommet fra Fagudvalgene og Magistraten, og følgende er nu indarbejdet:

 

I temaet "Byen i byen" er der tilføjet ordet velvedligeholdte i afsnittet "Frederiksbergs særlige identitet" i forbindelse med beskrivelsen af byens rum.

 

I temaet "Livkvalitet i hverdagen" er overskriften fastholdt som en dækkende overskrift for temaet, selvom bybegrebet ikke indgår.

 

I den indledende tekst er tilføjet en sætning om kvaliteten af byens skoler og dagsinstitutioner, og på byudviklingskortet er tilføjet Skolen på Duevej og Lindevangskolen. Det er tilføjet i teksten, at Frederiksberg er udpeget som WHO Healthy City. Illustrationen er udskiftet og viser nu barn og voksen sammen på legepladsen ved Aksel Møllers Have.

 

Temaet "Vidensbyen" er uændret.

 

I temaet "Klimabyen for fremtiden" er der på byudviklingskortet tilføjet en boks, der beskriver skybrudshåndtering. Illustrationen af Lindevangsparken er udskiftet med et opdateret foto, hvor det store forsinkelsesbassin er mere tydeligt.

 

På det store byudviklingskort på sidste opslag er det markerede område omkring Nordens Plads gjort større og mere fremtrædende.

 

 

Ved Magistratens behandling d. 14/9 var der fokus på følgende emner:

 

  • Vigtigheden af Nordens Plads
  • Kvaliteten af skoler og dagsinstitutioner
  • Turisme
  • Kvaliteten og vedligeholdelse af byrum

 

I forhold til de enkelte punkter kan oplyses, at Nordens Plads er et vigtigt område for Frederiksbergs udvikling, som der er stor fokus på. Det fremgår også af Frederiksbergstrategien 2015, hvor Nordens Plads er udpeget som et "særligt byudviklingsområde", hvor de igangværende initiativer i området er beskrevet, og konkrete initiativer er vist på kortene under temaerne 'Livskvalitet i hverdagen' og 'Vidensbyen' (studieboliger). Betydningen af Nordens Plads kan yderligere understreges ved at tilføje Medborgercenter på kortet og at gøre området Nordens Plads større på byudviklingskortet og lade det omfatte Betty Nansens Allé.

 

Vigtigheden af kvaliteten af skoler og dagsinstitutioner indgår under temaet 'Livskvalitet i hverdagen', hvor der i hovedteksten står "Kvalitet i den offentlige service er en mærkesag på Frederiksberg. Det gælder faciliteter, ressourcer og faglighed." og i handlingsoversigten står, at vi skal "udbygge skoler, daginstitutioner, plejeboliger, tilbud for borgere med særlige behov og byens kultur-, fritids-, og idrætsfaciliteter i samarbejde med byens aktører i hele kommunen" og "skabe gode og udfordrende rammer for børns trivsel, udvikling og sundhed i daginstitutioner, skoler og kultur- og fritidstilbud". Ved at tilføje en kort tekst om skoler og institutioner i temaet Livskvalitet i hverdagen og at markere Lindvangskolen og Skolen på Duevej på kortet sammen med en ny illustration, der viser flere generationer sammen, kan emnet styrkes.

 

Turisme behandles flere steder under temaet 'Byen i byen' og er inkluderet i målet "Frederiksberg som destination" -  hvor det fremhæves, at det er vigtigt at fastholde og forny Frederiksberg som en attraktiv destination bl.a. ved, som det står i handlingsoversigten, "at skabe tradionelle og alternative faciliteter til handel, turisme, kultur- og fritidsliv....." og ved at "indgå i initativer under Greater Copenhagen inden for erhverv, turisme, branding og uddannnelse" og videre "især i initiativer, der spiller sammen med kan være med og forstærke de karakteristiske Frederiksberg styrker og værdier".

 

Opmærksomhed på kvaliteten og vedligeholdelse af byrum er et af tre mål i 'Byen i byen': 'Frederiksbergs særlige identitet' hvor der står at "Karakterfulde, helstøbte bymiljøer af høj kvalitet er et særkende" og at "Byen skal invitere til at borgere og gæster bruger byens rum på tværs af generationer.". Emnet er en central del af temaet 'Byen i byen', men kan styrkes med tilføjelse af ordet "velvedligeholdte" i sammenhæng med byrum.

  

 

Bemærkninger fra behandling i Fagudvalgene d. 26. oktober :

 

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at udkast til Frederiksbergstrategien 2015 oversendes til Magistratens behandling uden yderligere bemærkninger.

 

By- og Miljøudvalget indstiller,

at udkast til Frederiksbergstrategien 2015 oversendes til Magistratens behandling uden yderligere bemærkninger.

 

Arbejdsmarkeds- og Uddannelseudvalget drøftede udkast til Frederiksbergstrategien 2015 og havde følgende kommentarer:

Der indskrives et tydeligere fokus på, at beskæftigelse også har stor betydning for livskvalitet. De valgte illustrationer overvejes i den sammenhæng.

 

Socialudvalget drøftede udkast til Frederiksbergstrategien 2015.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede udkast til Frederiksbergstrategien 2015 og havde på den baggrund følgende bemærkninger:

Det indarbejdes på side 8, at Frederiksberg Kommune er WHO Healthy City.

 

Børneudvalget bemærkede, at billederne bør afspejle befolkningssammensætningen og at børn bør være mere synlige.

 

Undervisningsudvalget bemærkede, at billederne bør afspejle befolkningssammensætningen og at børn bør være mere synlige.

 

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede udkast til Frederiksbergstrategien 2015 og bemærkede, at det ene af de fire temaer - livskvalitet i hverdagen - ikke indeholder bybegrebet, hvilket bør overvejes ændret.  

 

 

Den videre proces

I den videre proces skal først Magistraten og derefter Kommunalbestyrelsen godkende det reviderede udkast til Frederiksbergstrategien 2015. Denne behandling skal ske, så forslaget til Frederiksbergstrategien 2015 kan offentliggøres inden årets udgang. 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Fagudvalg 26. oktober 2015, Magistraten 2. november og 23. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

SAP/LS.

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 99:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at udkast til Frederiksbergstrategien 2015 drøftes,

2. at udvalget fremkommer med bemærkninger med henblik på efterfølgende behandling i Magistraten.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 415:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at udkast til Frederiksbergstrategien 2015 oversendes til Magistratens behandling uden yderligere bemærkninger.

 

By- og Miljøudvalget indstiller,

at udkast til Frederiksbergstrategien 2015 oversendes til Magistratens behandling uden yderligere bemærkninger.

 

Arbejdsmarkeds- og Uddannelseudvalget drøftede udkast til Frederiksbergstrategien 2015 og havde følgende kommentarer:

Der indskrives et tydeligere fokus på, at beskæftigelse også har stor betydning for livskvalitet. De valgte illustrationer overvejes i den sammenhæng.

 

Socialudvalget drøftede udkast til Frederiksbergstrategien 2015.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede udkast til Frederiksbergstrategien 2015 og havde på den baggrund følgende bemærkninger:

Det indarbejdes på side 8, at Frederiksberg Kommune er WHO Healthy City.

 

Børneudvalget bemærkede, at billederne bør afspejle befolkningssammensætningen og at børn bør være mere synlige.

 

Undervisningsudvalget bemærkede, at billederne bør afspejle befolkningssammensætningen og at børn bør være mere synlige.

 

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede udkast til Frederiksbergstrategien 2015 og bemærkede, at det ene af de fire temaer - livskvalitet i hverdagen - ikke indeholder bybegrebet, hvilket bør overvejes ændret.  



Indstilling 23. november 2015, pkt. 439:

By- og Miljøområdet indstiller, at

Magistraten godkender det reviderede udkast til Frederiksbergstrategien 2015 med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen og offentliggørelse inden årets udgang.

 

314. Aftale mellem Frederiksberg Forsyning og Frederiksberg Kommune om 54 skybrudsprojekter

Sagsnr.: 00.16.00-P20-3-15

Resumé

I indeværende år har Frederiksberg Kommune sammen med Frederiksberg Kloak A/S muligheden for at finansiere skybrudsprojekter 100 % over vandtaksten ved at indsende en rammeansøgning om 54 kommunale skybrudsprojekter til Forsyningssekretariatet. Efter 1. januar 2016 ændres finansieringsmuligheden, så 25 % af investeringen skal skattefinansieres svarende til ca. 300 mio. kr. Rammeansøgningen forpligter ikke direkte kommunen til at gennemføre projekterne, men kommunen får – med denne rettidige ansøgning – muligheden for at finansiere og gennemføre skybrudsprojekter over vandtaksten. Med indsendelse af rammeansøgningen om skybrudsprojekter foreslås i øvrigt afsat en pulje til ”forsinkelse af regnvand i 13 skolegårde”. En forudsætning for at opnå muligheden for 100 % finansiering er indgåelse af en aftale mellem Frederiksberg Kloak A/S og Frederiksberg Kommune inden udgangen af i år.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1.   at aftalen mellem Frederiksberg Kloak A/S og Frederiksberg Kommune om 54 skybrudsprojekter tiltrædes,

2.   at en pulje om ”central forsinkelse af regnvand i 13 skolegårde” indgår i den samlede rammeansøgning,

3.   at investeringsnotat og processen om realisering af skybrudsprojekter tages til efterretning herunder forvaltningens bidrag til rammeansøgningen.

Sagsfremstilling

Baggrund

De seneste års kraftige regnskyl og skybrud er en forsmag på, hvad fremtiden bringer ifølge klimaprognosen fra FN’s klimapanel IPCC. For at imødekomme de fremtidige vejrudfordringer har By- og Miljøudvalget med Klimatilpasningsplan 2012 (vedtaget af Kommunalbestyrelsen i 2013) fastsat langsigtede klimatilpasningsmål om, at der højst må stå 10 cm vand på terræn under en 100-års regn i 2112 ifølge IPCC’s A2 klimascenarie. Indsatsen kan gennemføres ved at udvide det eksisterende kloaknet, men klimatilpasningsplanen peger på, at Frederiksberg får mest værdi for investeringen ved at kombinere skybrudsprojekter på overfladen med traditionelle rørløsninger under jorden.

Løsningen vurderes attraktiv af primært to årsager: For det første er den billigere end en traditionel løsning med udvidelse af kloakken eller "løsningen" med ikke at gøre noget og dermed acceptere fremtidige skader ved skybrud. For det andet kan projekterne i overensstemmelse med Frederiksberg Strategiens intentioner bidrage til at opnå merværdi i byen ved fx at skabe nye grønne byrum og flere rekreative oplevelser for borgerne.

I kommunens to skybrudskonkretiseringsplaner (vedtaget af Kommunalbestyrelsen i 2013/2014) for henholdsvis vandopland Frederiksberg Øst og vandopland Frederiksberg Vest fremgår skitserende løsningsforslag. Forslagene består af hovedvandveje, forsinkelsesveje og -pladser på overfladen koblet med skybrudstunneller, der alle tilsammen udgør en samlet skybrudsløsning for Frederiksberg. I samarbejde med Frederiksberg Kloak A/S har By- og Miljøområdet nu revideret skybrudsplanerne til 54 konkrete skybrudsprojekter. Projekterne vil reducere risikoen for oversvømmelser i overensstemmelse med klimatilpasningsmålene.  

Finansiering af skybrudsprojekterne

I lovgivningen er der siden 2013 givet mulighed for, at forsyningsselskaberne kan medfinansiere kommunale og private skybruds/klimatilpasningsprojekter over spildevandstaksterne. Medfinansiering af disse projekter forudsætter en ansøgning til Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Ansøges der om medfinansiering til skybrudsprojekter over vandtaksterne inden 15. april 2016, kan finansieringen udgøre 100 % af de omkostninger, der vedrører hydrauliske formål. Efter den 15. april 2016 er reglerne for medfinansiering ændret, og forsyningsselskabet kan efterfølgende ”kun” medfinansiere 75 %. De resterende 25 % vil skulle betales af kommunen over det kommunale anlægsbudget.

For at opnå 100 % medfinansiering kan der søges om fremtidige projekter inden 15. april 2016 – altså også for de projekter, der gennemføres over de næste 20–30 år. Det er for at udnytte denne mulighed, at der nu udarbejdes en rammeansøgning (jf. bilag 2) omfattende alle 54 skybrudsprojekter, som skal indsendes til Forsyningssekretariatet inden 15. april 2016.

Muligheden udnyttes også i København, der tilsvarende har udarbejdet en rammeansøgning i samarbejde med HOFOR omfattende ca. 300 skybrudsprojekter (Københavns Kommunes Teknik og Miljøudvalg godkendte sagen om rammeansøgningen, den 2. november 2015).

Lovpligtig aftale mellem Frederiksberg Kloak A/S og Frederiksberg Kommune 

En forudsætning for at kunne finansiere skybrudsprojekter 100 % over vandtaksten er, at projektejer (Frederiksberg Kommune) og spildevandsforsyningsselskabet (Frederiksberg Kloak A/S) indgår en lovpligtig aftale om de 54 skybrudsprojekter jf. bilag 1. Aftalen udgør rammen for samarbejdet mellem kommunen og forsyningen om skybrudsprojekterne, og vil være gældende for de projekter, der vedtages igangsat af kommunen. Indholdet i aftalen svarer overordnet til Forsyningssekretariatets standardkontrakt, som også er anvendt for fx klimatilpasningsprojekterne Helenevej og Lindevangsparken. På to områder adskiller aftalen sig fra standardkontrakten: For det første ved at omfatte 54 skybrudsprojekter frem for et enkelt projekt, og for det andet ved en markant længere varighed, idet projekterne forventes implementeret over de næste 20–30 år. For at opnå 100 % medfinansiering skal aftalen indgås inden årsskiftet.

Aftalen indeholder de nødvendige vilkår for medfinansiering af projekterne. Vilkårene omfatter oplysninger om kommunens udførelse, drift og vedligeholdelse af projekterne samt en beskrivelse af projekternes formål, levetid og serviceniveau. Endvidere omfatter aftalen økonomiske forhold om, hvordan de forventede omkostninger fordeles på henholdsvis investerings-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, og hvilke omkostninger, der skal betales af Frederiksberg Kloak A/S også under evt. ændringer af omkostningerne i de påbegyndte anlægsprojekter. Finansieringsform og afdragsperiode er ligeledes beskrevet i aftalen. Hertil følger øvrige vilkår om aftalens varighed, opsigelse af aftalen, håndtering af evt. misligholdelse af aftalen m.m. Aftalen er kvalitetssikret af advokatfirmaet Horten, og har været til gennemsyn og drøftet med Juridisk Afdeling og Økonomiafdelingen.

Det er også en forudsætning for Forsyningssekretariatets godkendelse, at de projekter, der søges om, er billigere end en traditionel udbygning af kloaknettet med håndtering af samme vandkapacitet. I tilknytning til aftalen hører derfor to bilag, der påviser, at forudsætningen efterleves (bilagene fremgår af bilag 2): 

  • Rammeansøgning med projektbeskrivelser, der omfatter en hydraulisk gennemgang af projektet og en skønsmæssig vurdering af, at udgifterne til håndtering af tag- og overfladevand er mindre end udgifterne til et traditionelt spildevandsteknisk anlæg.
  • Et typologikatalog hvori der beskrives den hydrauliske funktion for forskellige typer af skybrudsløsninger og en økonomisk fordelingsnøgle mellem kommune og forsyning, hvad angår anlæg og drift.

Med rammeansøgningen følger ikke nogen formel juridisk forpligtelse til at igangsætte de enkelte skybrudsprojekter. Rammeansøgningen har alene til formål at sikre muligheden for 100 % medfinansiering af skybrudsprojekterne, hvis/når de realiseres. 

Realisering af de 54 skybrudsprojekter
Alle projekterne kan naturligvis ikke igangsættes på samme tid, men antages gennemført over en 20 årig periode. Den lange implementeringsperiode kræver en stram og koordineret styring af den samlede skybrudsløsning. Styringen sker ved en årlig politisk udvælgelse koordineret med øvrige anlægsprojekter. Derefter indgår de udvalgte skybrudsprojekter i årets budgetforhandlinger, inden egentlige anlægsforslag udarbejdes for projekterne.

 

Kommunen og forsyningen kan derved styre fremdriften og samtidigt tage højde for politiske, økonomiske og hydrauliske ønsker undervejs i implementeringsperioden. Med en årlig politisk prioritering af skybrudsprojekterne bliver der også skabt gode muligheder for at inddrage borgere og erhverv i udformningen af projekterne og opnå synergi med andre anlægsprojekter på Frederiksberg. 

 

De næste skridt for ansøgningen til Forsyningssekretariatet er følgende:

 

  • Aftalen mellem Frederiksberg Kloak A/S og Frederiksberg Kommune underskrives inden den 31. december 2015.
  • Forvaltningen bidrager til at færdiggøre rammeansøgningen med henblik på, at Frederiksberg Kloak A/S kan indsende ansøgningen til Forsyningssekretariatet seneste den 15. april 2016.
  • Kommunen og forsyningen modtager tilbagemelding fra Forsyningssekretariatet om, hvorvidt ansøgningen er godkendt i september/oktober 2016.

 

Det kan oplyses, at rammeansøgningen vil blive behandlet hos Bestyrelsen for Frederiksberg Kloak A/S efter endt behandling i Kommunalbestyrelsen.  

 

Pulje om central forsinkelse i 13 skolegårde

By- og Miljøudvalget kan vælge at tilføre en pulje om ”central forsinkelse af regnvand i 13 skolegårde” til den nuværende rammeansøgning. Det giver muligheden for, at kommende skolegårds-projekter også kan finansieres 100 % over vandtaksten. Omkostningerne forventes at udgøre 47 mio. kr. baseret på erfaringstal fra klimatilpasning af Skolen på Duevej.

Puljen imødekommer Undervisningsudvalgets beslutning om, at der med renoveringen af kommunens skolegårde skal:  ”..udarbejdes projektforslag med fokus på LAR og læring samt at der forsat søges medfinansiering hos Frederiksberg Forsyning i relevante projekter” (Klimatilpasning i forbindelse med renovering af skolegårde, 2. februar 2015).

Som med de øvrige skybrudsprojekter er der ikke noget formelt krav om realisering. En ansøgning om central forsinkelse i skolegårde vil blot sikre muligheden for at kunne opnå 100 % finansiering over vandtaksten fremover.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet anbefaler, at kommunen med fordel kan benytte muligheden for 100 % finansiering af klimatilpasning via medfinansieringsordningen. Det vurderes at sikre den bedste mulighed for finansiering af skybrudsprojekter på Frederiksberg alene over vandtaksten. Med en rammeansøgning, der omfatter alle 54 projekter, opnår kommunen også en høj grad af fleksibilitet i planlægningen. Kommunen kan således i samarbejde med forsyningen fremover planlægge, hvornår hvilke projekter, ønskes igangsat uden at være bundet op af en omfattende og tidskrævende godkendelsesprocedure fra Forsyningssekretariatet fra år til år.

Der er allerede truffet beslutning om, at Frederiksberg Kommune skal klimatilpasses i henhold til de opstillede klimatilpasningsmål. Ved at benytte medfinansieringsordningen er det vurderingen, at kommunen sammen med forsyningen mest effektivt og billigst muligt kan indfri klimatilpasningsmålene.

Forvalltningen anbefaler derfor, at kommunen indgår en aftale med Frederiksberg Kloak A/S inden 1. januar 2016, og derved kan finansiere klimatilpasningen 100 % over vandtaksten. Aftalen binder ikke kommunen juridisk til at udføre skybrudsprojekterne, men er en hensigtserklæring om, at parterne vil arbejde sammen om klimatilpasning og skybrudshåndtering af Frederiksberg. Forvaltningens samlede vurdering er, at kommunen ved at indgå aftalen, opnår mulighed for at benytte en attraktiv finansieringsmodel for skybrudsprojekterne uden udførelsespligt.

Forvaltningen anbefaler endvidere, at forsyningen ansøger om puljen om central forsinkelse i 13 skolegårde sammen med rammeansøgningen. Kommunen opnår derved muligheden for at benytte samme finansieringsmodel, som ved resten af kommunens skybrudsprojekter.

Økonomi

Aftalen mellem forsyningen og kommunen om de 54 skybrudsprojekter har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Frederiksberg Kommune. Det sker først, når projekterne politisk prioriteres og udføres. Her vil den samlede planen for skybrudshåndtering af Frederiksberg, som rammeansøgningen er en del af, inkluderer fire hovedinvesteringer, som angivet i konkretiseringsplanerne:

 

Investeringer for Frederiksberg Kloak A/S

 

1.     Skybrudsprojektet på Frederiksberg

  • 1,2 mia. kr. til 54 skybrudsløsninger i Frederiksberg Kommune på kommunal areal. Projekterne udføres af Frederiksberg Kommune. Projekterne indgår i rammeansøgningen til Forsyningssekretariatet og finansieres af Frederiksberg Kloak A/S over vandtaksterne.

 

  • 0,047 mia. kr. til central forsinkelse i 13 skolegårde. Projekterne udføres af Frederiksberg Kommune og indgår i rammeansøgningen til Forsyningssekretariatet.

 

2.     Fælles skybrudsløsninger på tværs af kommunegrænser

  • 0,6 mia. kr. til fælles skybrudsløsninger i på tværs af kommunegrænserne. Projekterne udføres af Københavns Kommune, HOFOR og Frederiksberg Kloak A/S. Projekterne finansieres forholdsmæssigt af Frederiksberg Kloak A/S over vandtaksterne, men er ikke en del af rammeansøgningen.

 

3.     Tilslutte afkoblet regnvand til skybrudsløsninger

  • 0,1 mia. kr. til at tilslutte regnvand – der er blevet afkoblet kloaksystemet – til skybrudsløsningerne ved at lede vandet fra skel frem til offentligt areal. Projektet udføres af Frederiksberg Kloak A/S og finansieres af Frederiksberg Kloak A/S over vandtaksterne, men er ikke en del af rammeansøgningen.

 

Investeringer for Frederiksberg Kommune:

 

4.     Merværdi og synergieffekter

  • 0,3 mia. kr. til forbedrede byrum i forbindelse med de 54 skybrudsprojekter. Byrumsforbedringen skal finansieres af Frederiksberg Kommune indenfor anlægsrammen.

 

Planen samtænker skybrudshåndtering og byudvikling, så kommunen får den maksimale merværdi ud af skybrudsprojekterne. Investeringen i skybrudsprojekterne vurderes på sigt at kunne give mere attraktive byrum, øget ejendomsværdier m.m. Den samlede investering på 2,2 mia. kr. foreslås realiseret over de kommende 20 år, og Frederiksberg Kloak A/S vil finansiere de 1,9 mia. kr. 

 

Skybrudsprojekterne på Frederiksberg skal være omkostningseffektive

For at benytte medfinansieringsordningen stilles der krav om, at der foretages en beregning, som sandsynliggør, at skybrudsprojekterne er en billigere løsning, når driftsudgifter, finansieringsudgifter og projekternes levetid er medregnet. Beregningen skal foretages på en beregningsmodel, som Forsyningssekretariatet har udarbejdet. Beregningen beskrives i  et investeringsnotat jf. bilag 3 og viser, at de samlede omkostninger til skybrudsløsningerne på Frederiksberg vil være ca. 80 mio. kr. pr. år, mens omkostningerne til en traditionel kloakløsning vil være ca. 120 mio. kr. pr. år. Dermed sandsynliggøres, at skybrudsprojekterne er en markant billigere måde at klimatilpasse og skybrudssikre Frederiksberg end en traditionel kloakløsning.     

 

Driftsomkostninger

De samlede driftsudgifter vurderes at være ca. 17,8 mio. kr. pr. år, når alle skybrudsprojekterne er realiserede om 20 år. Heraf vil Frederiksberg Kommune skulle afholde 3 mio. kr., og Frederiksberg Kloak vil afholde de resterende 14,8 mio. kr. pr. år. Såfremt puljen om skolegårde inkluderes, vil driftudgifterne stige med ca. 0,5 mio. kr. pr. år.

  

Takststigninger

Frederiksberg Kloak vurderer samlet set, at der skal investeres 1,9 mia. kr. i skybrudsløsning i og udenfor Frederiksberg. Denne investering vil medføre en stigende vandtakst på Frederiksberg. Vandtaksten vil stige i takt med, at projekterne udføres over de kommende 20 år, men den præcise stigning kendes ikke. I Investeringsnotatet (bilag 3) foretages et regneeksempel, der viser, at den årlige vandtakst om 20 år vil være steget med ca. 2.500 kr. pr. år for en familie, der bor i lejlighed på Frederiksberg, og ca. 3.800 kr. pr. år for en familie, der bor i hus.

Såfremt skybrudshåndtering og klimatilpasning foretages gennem traditionelle kloakløsninger, vil anlægsudgifterne udgøre 3,1 mia. kr. Dermed vil stigningen i vandtaksten være markant højere.

Inkluderes puljen om central forsinkelse af regnvand i 13 skolegårde til rammeansøgningen, vil det have en mindre betydning for vandtaksten, der vil stige med ca. 60 kr. for en familie i lejlighed og ca. 100 kr. for en familie, der bor i hus.  

 

Vejafvandingsbidrag

Alle kommuner betaler et årligt vejbidrag til spildevandsforsyningsselskabet for afledning af regnvand fra kommunale veje og private fællesveje. Bidraget svarer p.t. til 8 % af Frederiksberg Kloaks investeringer. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om Frederiksberg Kommune skal betale vejafvandingsbidrag af skybrudsprojekterne i kommunen. Der har ikke været præcedens for, at Frederiksberg Kommune betaler vejafvandingsbidrag til Frederiksberg Forsyning for skybrudsprojekter. Der betales eksempelvis ikke vejafvandingsbidrag for projekterne på Helenevej og i Lindevangsparken.

KL har nedsat et udvalg, der arbejder på at afklare, hvor meget og på hvilke typer projekter kommunerne fremadrettet skal betale i vejafvandingsbidrag. KL kan ikke afvise, at Frederiksberg Kommune vil skulle betale vejafvandingsbidrag af Frederiksberg Forsynings investeringer i skybrudsprojekter på Frederiksberg. Forvaltningen orienterer By- og Miljøudvalget, om hvorvidt kommunen skal betale vejafvandingsbidrag af skybrudsinvesteringerne, når der foreligger en afklaring fra KL .

 

Eventuelle konsekvenser på driften, vil i budgetdrøftelserne indgå i vurderingen af, i hvilket tempo de ønskede projekter kan afvikles. Heri vil takstkonsekvensen for borgerne også skulle tages i betragtning .

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 16. november 2015, Magistraten 23. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

JBS/LDT/MMA.

Historik

Indstilling 16. november 2015, pkt. 321:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at aftalen mellem Frederiksberg Kloak A/S og Frederiksberg Kommune om 54 skybrudsprojekter tiltrædes,

2. at en pulje om ”central forsinkelse af regnvand i 13 skolegårde” indgår i den samlede rammeansøgning,

3. at investeringsnotat og processen om realisering af skybrudsprojekter tages til efterretning herunder forvaltningens bidrag til rammeansøgningen.  



Indstilling 23. november 2015, pkt. 440:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1.   at aftalen mellem Frederiksberg Kloak A/S og Frederiksberg Kommune om 54 skybrudsprojekter tiltrædes,

2.   at en pulje om ”central forsinkelse af regnvand i 13 skolegårde” indgår i den samlede rammeansøgning,

3.   at investeringsnotat og processen om realisering af skybrudsprojekter tages til efterretning herunder forvaltningens bidrag til rammeansøgningen.

 

315. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og rådmand Sine Heltberg om fritløbsområde for hunde

Sagsnr.: 04.01.00-P16-7-12

Resumé

SF og Socialdemokraterne foreslår, at der iværksættes et forsøg med et indhegnet hundefritløbsområde i Grøndalen, samt at potentialet for et lignende tiltag i Frederiksberg C undersøges.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Flertalsindstillingen betragtedes herefter som vedtaget.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen og Laura Lindahl) indstiller,

at spørgsmålet om at iværksætte et forsøg med et indhegnet hundefritløbsområde i Grøndalen oversendes til budgetdrøftelserne.

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Michael Vindfeldt og Thyge Enevoldsen) indstiller,

at der iværksættes et forsøg med et indhegnet hundefritløbsområde i Grøndalen, samt at potentialet for et lignende tiltag i Frederiksberg C undersøges.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 31. august 2015 følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen og rådmand Sine Heltberg om fritløbsområde for hunde.

 

"SF og Socialdemokraterne foreslår, at der iværksættes et forsøg med et indhegnet hundefritløbsområde i Grøndalen, samt at potentialet for et lignende tiltag i Frederiksberg C undersøges.

 

Begrundelse

SF og Socialdemokraterne har noteret sig et borgerønske om indrettelsen af et indhegnet fritløbsområde for hunde i Grøndalen. Her findes der allerede et ikke-indhegnet areal, hvor hunde kan færdes uden at være i snor. Et forsøg med et indhegnet areal kunne muligvis tydeliggøre tingene, og modvirke potentielle konflikter. Kort sagt, understøtte at brugen af det grønne areal kan foregå til glæde for børn, løbere og gående, såvel som for hundeejere og ikke mindst de enkelte hunde.

 

Derudover ønskes potentiale for en mindre hundegård i Frederiksberg C undersøgt".

 

Baggrund

I den østligste del af Grøndalsengen – mellem Femte Juni Plads og Godthåbsvej, har der i en årrække været et større fritløbsområde for hunde.

Området er opdelt af en sti der fører til Grøndals Station.

 

Generelt har fritløbsordningen fungeret efter hensigten, men der er udfordringer med hundeejere, der ikke formår at sætte hunden i snor, når fritløbsområdet er passeret.

 

I den nordligste del af fritløbsområdet – ved Godthåbsvej, kunne der som foreslået etableres en indhegnet hundegård, som flere hundeejere har efterspurgt. Hundegården, der eventuelt kan etableres, kan være ca 1.000 m2 stor, og etableres som et forsøg, der vurderes efter et år.

 

Udgiften til indhegning, låge og supplerende plantning vil andrage ca. 70.000 kr., der i givet fald vil skulle anlægsbevilges.

 

Et alternativ til en hundegård i Grøndalsengen kunne være, at det eksisterende fritløbsområde adskilles fra det område, hvor hunde ikke må løbe frit. Dette kan udføres relativt simpelt med en beplantning og en låge. Herved vil det være meget tydeligt, hvor hundene må løbe frit, og hvor de ikke må. En sådan løsning vil kunne udføres for ca. 25.000 kr., som ligeledes vil skulle finansieres af kassen.

 

 

I parkanlægget Aksel Møllers Have er der allerede etableret en mindre hundegård, der på trods af størrelsen fungerer efter hensigten. Pt. er der initiativer i gang med opsætning af bænke og udtynding i beplantningen, så anlægget fremstår mere brugervenligt. Herudover kan By- og Miljøområdet ikke umiddelbert anvise arealer i Frederiksberg C, der kan anvendes som indhegnet hundeområde. Dette skal ses i lyset af, at parkarealer, der prioriteres til hunde nødvendigvis må fratrækkes rekreative arealer til andre formål. By- og Miljøområdet er dog i dialog med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme omkring muligheden for evt. at etablere et større indhegnet areal til hunde i Søndermarken.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at et forsøg med simpel afgrænsning af det eksisterende med beplantning og låge eller et egentligt indhegnet areal til hunde vil kunne afklare, om en hundegård er den rigtige løsning i Grøndalsengen.

Økonomi

Etablering af en egentlig hundegård som foreslået vil andrage ca. 70.000 kr., der i givet fald skal anlægsbevilges.

En alternativ og billigere løsning vil andrage ca 25.000 kr., der ligeledes vil skulle finansies af kassen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 23. november 2015, Magistraten 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

JBS/KK.

Historik

Indstilling 23. november 2015, pkt. 329:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der iværksættes et forsøg med et indhegnet hundefritløbsområde i Grøndalen, samt at potentialet for et lignende tiltag i Frederiksberg C undersøges.



Indstilling 30. november 2015, pkt. 467:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen og Laura Lindahl) indstiller,

at spørgsmålet om at iværksætte et forsøg med et indhegnet hundefritløbsområde i Grøndalen oversendes til budgetdrøftelserne.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Michael Vindfeldt og Thyge Enevoldsen) indstiller,

at der iværksættes et forsøg med et indhegnet hundefritløbsområde i Grøndalen, samt at potentialet for et lignende tiltag i Frederiksberg C undersøges.

 

316. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om cykelsikkerhed

Sagsnr.: 05.13.00-G01-14-15

Resumé

Når der anlægges parkeringspladser langs med kommunens veje, opstår der risko for konflikter mellem cyklende og parkanter, der åbner bildøren. Det uanset, om der er etableret cykelsti/cykelbane eller om der cykles på kørebanen. Risikoen vurderes at være størst, hvor der cykles på kørebanen, da der typisk er flere døre, der åbnes fra førersiden end fra passagersiden. Rådmand Balder Mørk Andersen (SF) ønsker, at der skal sættes yderligere fokus på sikkerheden for cyklister, når der planlægges nye parkeringspladser og, at det i vurderingen skal indgå som kriterium.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 23 stemmer (C, A, Ø, V, B, I, O) mod 2 stemmer (F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Thyge Enevoldsen, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og By- og Miljøudvalget indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet der ikke ved hver eneste vurdering af en mulig anlæggelse af en parkeringsplads tages med som kriterie, om det vil medføre øget trafikal usikkerhed for cyklister, idet trafiksikkerhedsvurderinger fra trafiksikkerhedsrevisorer allerede indgår i vurderingen.

 

Et mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 20. april 2015 følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om trafiksikkerhed for cyklister i forhold til parkering.

 

"SF foreslår, at det ved hver eneste vurdering af en mulig anlæggelse af en parkeringsplads tages med som kriterie, om det vil medføre øget trafikal usikkerhed for cyklister, og at parkeringspladsen i så fald ikke etableres.

 

Begrundelse

Cykelstierne og cykelbanerne på Frederiksberg er i forvejen ikke særlig brede. Når man vælger at anlægge parkeringspladser helt op til venstre for en cykelsti eller tæt på en cykelbane, vil det både konkret være farligere at færdes på cykel, ligesom at det vil opleves mere utrygt. Bildøre der åbnes foran en cyklist er et hyppigt forekomment uheld i byen, og det er derfor en risiko vi som kommune konstant bør søge at mindske.

 

Cyklisterne udgjorde 61% af de registrerede tilskadekomne på Frederiksberg i 2013, hvilket var en stigning ift. 2012.

 

I rapporten 'Trafikuheld på Frederiksberg 2013' fremgår det, at en zone mellem strækningsparkeringen og cyklisterne kan være med til at skabe bedre plads til åbning af bildøre for parkerede køretøjer."

 

Baggrund

Ved anlæg af langsgående parkering, vil der altid opstå risiko for konflikt mellem cyklister og parkanter, der åbner bildøren. Risikoen er der, både i de tilfælde, hvor der er anlagt cykelsti eller cykelbane og, hvor cyklister kører på kørebanen. Risikoen er typisk størst i de tilfælde, hvor cyklister kører på kørebanen, da der som regel er flere bildøre, der åbnes fra førersiden end fra passagersiden.

Hvor der anlægges parkering op mod cykelsti, er det afgørende, hvor stor bredde der er på cykelstien. Jo bredere cykelstier er, jo bredere sikkerhedszone mellem parkerede biler og cyklende kan der etableres. Der er ikke så mange veje på Frederiksberg, hvor der er plads til at etablere en egentlig skillerabat, som f.eks. på Hillerødgade. For at sikre tilstrækkelig kapacitet på cykelstierne fremlægges ofte forslag, hvor evt. overskydende areal tillægges cykelstien. Det vil, uden for spidsbelastningsperioderne, bidrage til at skabe større afstand mellem de parkerede biler og cyklisterne.

By-og Miljøområdet arbejder løbende på at forbedre trafiksikkerheden for de lette trafikanter, som ikke har opnået samme positive effekt i nedgangen af personskadeuheld, som bilisterne. En undersøgelse af uheld i vigepligtsregulerede kryds på Frederiksberg har vist, at der sker flere uheld i vigepligtsregulerede kryds, hvor parkering før krydset etableres tættere på krydset end 10 m. Der er i 2015 afsat midler i puljen til trafiksikkerhed til at forbedre nogle af disse lokaliteter.

Det skal i øvrigt noteres, at der på større trafikveje primært anlægges langsgående parkering og ikke skrå- eller vinkelret parkering, da udbakkende biler på vejene giver anledning til flere konfliktsituationer, og dermed sikkerhedsmæssigt er ringere end langsgående parkering.

By- og Miljøområdets vurdering:

Det er By- og Miljøområdets vurdering, at der allerede fremlægges alternative forslag til tværprofiler, som disponerer arealer til fodgængere, cyklister, biltrafikken og parkering, ved anlæg af nye cykelstier. Herved sikres, at den mest optimale situation, sikkerhedsmæssigt for cyklister, vælges.

 

Ved forslag om anlæg af nye parkeringspladser vurderer By- og Miljøområdet, at der fremover meningsfuldt kan være en konkret sikkerhedsvurdering for cyklister, dels gældende for den eksisterende situation, dels for forslaget.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 23. november 2015, Magistraten 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

JBS/PR

Historik

Indstilling 23. november 2015, pkt. 332:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der ved hver eneste vurdering af en mulig anlæggelse af en parkeringsplads tages med som kriterie, om det vil medføre øget trafikal usikkerhed for cyklister, og at parkeringspladsen i så fald ikke etableres



Indstilling 30. november 2015, pkt. 470:

By- og Miljøudvalget indstiller,
at der ikke ved hver eneste vurdering af en mulig anlæggelse af en parkeringsplads tages med som kriterie, om det vil medføre øget trafikal usikkerhed for cyklister, idet trafiksikkerhedsvurderinger fra trafiksikkerhedsrevisorer allerede indgår i vurderingen.

 

317. Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen om etablering af grønne byporte

Sagsnr.: 04.08.10-G01-1-15

Resumé

Der er stillet forslag om, at der etableres grønne byporte i form af større belyste vejtræer ved hovedindfartsvejene til Frederiksberg. I budgetvedtagelsen for 2016 er der fra 2017 og frem allerede afsat 500.000 kr. årligt til træer ved kommunens indkørselsveje. På den baggrund kan der i 2016 udarbejdes et konkret forslag til grønne byporte og en udrulningsplan herfor med henblik på etablering fra 2017.

Beslutning

Beslutningsforslaget vedtoges med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller, at der skal etableres grønne byporte i form af større belyste vejtræer ved hovedindfartsvejene til Frederiksberg. 

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) indstiller at stemme imod.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 31. august 2015 følgende forslag fra rådmand Simon Aggesen om etablering af grønne byporte.

 

"Det foreslås, at der etableres grønne byporte i form af større belyste vejtræer ved hovedindfartsvejene til Frederiksberg.

 

Begrundelse

Frederiksberg er hovedstadens grønne hjerte. Det skal vi synliggøre endnu mere. Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at der plantes større vejtræer ved alle hovedindfartsvejene til kommunen (grønne byporte), som belyses med uplights. Dermed tydeliggøres kommunegrænsen endnu mere og understreger Frederiksbergs grønne profil."

 

By- og Miljøområdets vurdering

 

Det er By- og Miljøområdets vurdering, at vejtræer ved visse indfaldsveje til Frederiksberg vil kunne bidrage til at markere indgangen til Frederiksberg på en måde, der understøtter kommunens grønne profil, herunder kommunens særlige vægtning af træer i byrummet.

 

Grønne byporte vil kunne etableres som større enkeltstående træer i begge vejsider med mindre belægningsarbejder og uplights, så byportene markeres særligt i mørke.

 

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2016 er der fra 2017 og frem afsat 500.000 kr. årligt til træer ved kommunens indkørselsveje. Forvaltningen vil med afsæt heri i 2016 kunne udarbejde et konkret forslag til grønne byporte og en udrulningsplan herfor. Udrulningsplanen vil kunne indeholde forslag til prioriteret udrulning, hvor særligt egnede større indfaldsveje vægtes højest.

Økonomi

Der er i budgetvedtagelsen for 2016 fra 2017 og frem afsat 500.000 kr. årligt til træer ved kommunens indkørselsveje.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 23. november 2015, Magistraten 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

JBS/KK.

Historik

Indstilling 23. november 2015, pkt. 334:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der skal etableres grønne byporte i form af større belyste vejtræer ved hovedindfartsvejene til Frederiksberg.



Indstilling 30. november 2015, pkt. 471:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller,

at der skal etableres grønne byporte i form af større belyste vejtræer ved hovedindfartsvejene til Frederiksberg. 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

 

318. Timepriser i FGV (Frederiksberg Gartner- og Vejservice)

Sagsnr.: 00.32.00-G01-1-15

Resumé

Frederiksberg Gartner- og Vejservice (FGV) har siden starten af nullerne årligt forelagt et omkostningsbudget og et omkostningsregnskab. Arbejdet med Driftsudviklingsprojektet (DUP) har imidlertid bidraget til at fokus er ændret, så bestiller-udfører opdelingen ikke længere har samme betydning. Strategiske udbud, samarbejde og læring fylder stadig mere i udviklingen og styringen af FGVs forretning.

 

Der er dog fortsat brug for, at FGV har timepriser, som bruges til at beregne tilbud på f.eks. anlægsarbejder sendt i udbud og dermed sikrer fortsat konkurrencedygtighed. Timepriserne skal i henhold til "Principper for Økonomistyring" godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der fremover ikke længere forelægges omkostningsbudget og –regnskab for FGV, og  at effektivisering på 250.000 kr. som følge heraf udmøntes ved at omplacere effektiviseringskravet på 250.000 kr. fra Magistratens til By- og Miljøudvalgets område

2. at timepriserne for 2016 godkendes,

3. at maskinpriserne for 2016 godkendes.

Sagsfremstilling

Omkostningsbudgettet har igennem en årrække sikret et fokus på og en synliggørelse af omkostningerne, som har bidraget til anvendelsen af det markedsorienterede styringsredskab BUM-modellen.

 

I BUM-modellen er styringsparadigmet primært konkurrenceudsættelse og markedsligende vilkår for udfører. Som følge heraf har FGV's budget og regnskab være opbygget efter sammen principper som for private virksomheder.

 

Stringsparadigmet har imidlertid over de sidste år udviklet sig til en mere strategisk model, hvor den direkte konkurrenceudsættelse er udbygget med samarbejde og læring mellem FGV og private entreprenører. Styringsparadigmet bag DUP har vist sig at overflødiggøre en række af de administrative rutiner, som var en forudsætning for den traditionelle BUM-model.   

 

I regi af Driftsudviklingsprojektet (DUP) er der siden 2011 arbejdet med en opblødning af Bestiller-Udfører-modellen (BUM) for i stedet at overgå til en overordnet rammeaftale mellem FGV og Vej & Park. Det sikrer et langt mere smidigt samarbejde baseret på tillid, fælles læring og fokus på effekt. Frem for at der bruges tid på kontrol af indsatsen, er der nu et samarbejde omkring at sikre ydelsesbeskrivelser, og at tilstandskravene i byens rum opfyldes.

 

Der er i dag et krav om, at omkostningsregnskabet skal revisionspåtegnes særskilt samtidig med, at FGVs udgiftsregnskab også bliver revisionspåtegnet som en del af kommunens samlede regnskab. Hvis der ikke længere skal udarbejdes omkostningsregnskab for FGV, vil den særskilte revision forsvinde, hvorved der kan opnås en effektivisering i FGV dels på udgifter til revisionen og dels på mindre administrativt arbejde i den forbindelse, på i alt 250.000 kr.  

 

Fortsat brug for timepriser

For fortsat at sikre at FGVs forretning er omkostningsneutral for kommunen, bevarer FGV en negativ netto-bevilling svarende til de indirekte omkostninger, de generer for kommunen, såsom afskrivninger på aktiver, bidrag til centraladministration, fremtidige tjenestemandspensioner og renter.

 

Ud fra samme princip er FGVs timepriser årligt fastsat i forbindelse med budgettet. Regnskabsmæssigt har det imidlertid vist sig at generere et overskud i FGV de senere år, hvorved der er oparbejdet et kunstigt mellemværende mellem FGV og kommunen. Overskuddene kan primært henføres til en højere omsætning end forventet ved budgetlægningen.   

 

I forbindelse med revision af kommunens regnskab 2013 anbefalede kommunens revisor, at det vurderes om ikke priserne skal sættes ned for at afvikle en del af det oparbejdede mellemværende med kommunen. Der har i 2015 været igangsat et arbejde med at undersøge, hvordan dette kan lade sig gøre uden, at det har en negativ konsekvens for kommunens serviceramme.

 

På grund af den servicerammeudfordring et eventuelt underskud giver, er målet for 2016 og frem, at FGV opnår et resultat svarende til deres negative nettobevilling. Det vil sige, at FGV hverken bør generere underskud eller overskud. Det har dog den usikkerhed, at FGV’s omsætning bliver påvirket af hvor mange af de konkurrenceudsatte opgaver FGV vinder (f.eks. cykelstier)   

 

FGV’s timepriser beregnes dels ud fra den forventede omsætning og ud fra de forventede udgifter hertil (incl. beregnede udgifter til tjeneste mænd m.s.) Omsætningen udgøres dels af de faste kontrakter, der er indgået med Vej og Park samt Kultur og Fritid og dels af  en forventning om, hvor mange anlægsarbejder, der forventes at vindes i konkurrence med private. Timepriserne skal ifølge ”Principper for Økonomistyring” godkendes af Kommunalbestyrelsen.

 

Tabel 1 Timepriser inkl. små biler/maskiner

(i hele kr.)

2015

2016

Entreprenører

378

384

Reparatører (værksted)

470

478

Park og renhold

397

404




 

Der er desuden fastsat timepriser for de store specialmaskiner, som fremgår nedenfor.

 

Tabel 2 Maskinpriser (store specialmaskiner)

(i hele kr.)

2015

2016

Lastbil*

495

503

Gravemaskine, stor*

485

493

Gravemaskine, lille og truck*

410

417

Ismaskine

35

36

Koger*

268

273

Saltblander

141

143

TV-inspektion*

892

907




* Prisen inkluderer en mand.

 

By- og Miljøområdets vurdering

En afskaffelse af omkostningsbudget og – regnskab i FGV vurderes ikke at have styringsmæssige konsekvenser i FGV, idet der igennem mange år er blevet beregnet omkostningsægte timepriser, som er blevet markedsprøvet og vurderes at være konkurrencedygtige. Det afspejler sig i antallet af vundne opgaver i direkte konkurrence med private aktører.

 

I stedet foreslås det, at der styringsmæssigt fokuseres på, at FGVs forkalkulationer systematisk indarbejdes i FGV’s økonomi- og ressourcestyringssystem for at kunne efterkalkulere sagerne og derved at sikre at timeprissætningen er korrekt, jf. bemærkning fra Revisionsberetning nr.12 vedrørende kommunens samlede årsregnskab for 2014.

 

På baggrund af efterberegningerne kan den reelle timepris fastsættes over en årrække, idet det er vigtigt at sikre, at timepriserne ikke varierer voldsomt fra det ene år til det andet som følge af antal vundne anlægsarbejder.

 

Økonomi

Omkostningsbudgettet indeholder, til forskel fra det traditionelle kommunale udgiftsbaserede budget, også indirekte omkostninger som afskrivninger på aktiver, bidrag til centraladministration, fremtidige tjenestemandspensioner og renter.

 

Til gengæld indeholder det ikke investeringer i materiel, idet der foretages en periodisering af omkostningerne svarende til forbrugstidspunktet uafhængigt af betalingstidspunktet.

 

Timepriserne for FGV vil fortsat blive forelagt til godkendelse en gang årligt i forbindelse med budgetvedtagelsen.

 

Afskaffelse af omkostningsbudget og –regnskab medfører, at mellemværendet mellem FGV og kommunen på 16.626.744 kr. nedskrives til 0, således at pengene forbliver i kommunekassen. På den måde imødekommes revisionens anbefaling vedrørende timeprisfastsættelsen.

 

Magistraten behandlede den 9. marts 2015 punkt 92 Administrative effektiviseringer 2016-2018, som viste en fordeling af effektiviseringerne på temaer. BMO skal udmønte 250.000 kr. vedrørende LEAN, effekt og arbejdsgange. Det udmøntes ved, at FGVs regnskaber ikke skal revideres særskilt, men "kun" som en del af kommunens samlede regnskab. Det medfører færre udgifter til revisionen og mindre administrativt arbejde i FGV. Effektiviseringskravet, som ligger på Magistraten vil blive overført til By- og Miljøudvalget, hvor det udmøntes.

 

Det bemærkes, at FGVs nettobevilling, som dækker afskrivninger på aktiver, bidrag til centraladministration og renter er en million kroner for høj grundet en PL frem-skrivningsfejl. Det vil blive rettet op i forbindelse med 1. forventet regnskab 2016.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 23. november 2015, Magistraten 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015,

PJ/TK.

Historik

Indstilling 23. november 2015, pkt. 338:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der fremover ikke længere forelægges omkostningsbudget og –regnskab for FGV, og  at effektivisering på 250.000 kr. som følge heraf udmøntes ved at omplacere effektiviseringskravet på 250.000 kr. fra Magistratens til By- og Miljøudvalgets område

2. at timepriserne for 2016 godkendes,

3. at maskinpriserne for 2016 godkendes,



Indstilling 30. november 2015, pkt. 472:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der fremover ikke længere forelægges omkostningsbudget og –regnskab for FGV, og  at effektivisering på 250.000 kr. som følge heraf udmøntes ved at omplacere effektiviseringskravet på 250.000 kr. fra Magistratens til By- og Miljøudvalgets område

2. at timepriserne for 2016 godkendes,

3. at maskinpriserne for 2016 godkendes.

 

319. Indsamling af farligt affald og elektronik

Sagsnr.: 07.00.00-P08-1-14

Resumé

Kontrakten vedrørende indsamling af farligt affald udløber den 30. april 2016. Der foreslås indført en ny ordning med bokse til indsamling af farligt affald og elektronik. Den nye ordning og den øvrige indsamling af farligt affald foreslås varetaget af Frederiksberg Renovation, der har kompetencer og kapacitet til rådighed og kan opnå en synergigevinst herved.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der indføres en ny ordning for indsamling af farligt affald og småt elektronikaffald fra villaer og rækkehuse, mindre etageejendomme og kommunale institutioner m.v. i bokse på ca. 40 l fra 1. maj 2016,

2. at indsamling af farligt affald efter bestilling (tilkaldeordning) ophører fra 1. maj 2016 og

3. at indsamlingen af farligt affald hjemtages fra 1. maj 2015.

Sagsfremstilling

Den nuværende kontrakt vedrørende indsamlingen farligt affald udløber den 30. april 2016. Udgifter til indsamling af farligt affald koster årligt ca. 0,7 mio. kr. Hertil kommer udgifter til behandling m.v.

 

By- og Miljøudvalget besluttede den 27. april 2015, at kommunen skulle arbejde videre med et forslag om en ny indsamlingsordning til farligt affald og småt elektronik i en boks på ca. 40 l. I henhold til forslaget får villaer og rækkehuse automatisk udleveret boksen, som stilles ud til tømning i forbindelse med kvartalsvis afhentning af storskrald. For mindre etageejendomme og kommunale institutioner m.v. er ordningen et tilbud, da der kan være stor forskel på behov, adgangsforhold, opbevaringsmuligheder og mulighed for at udpege en ansvarlig kontaktperson.

 

Ved etablering af en ny ordning for farligt affald og elektronik ses der ikke længere behov for at opretholde indsamling af farligt affald efter bestilling (den såkaldte tilkaldeordning). Det skyldes, at alle villaer og rækkehuse samt etageejendomme får mulighed for at få fast opsamlingsmateriel til farligt affald, hvilket typisk opfattes som en bedre service og erfaringsmæssigt giver større indsamlede mængder.

 

Den nye boksordning er dyrere end tilkaldeordningen som nedlægges. Foruden opstartsomkostninger på ca. 0,3 mio. kr. til bokse m.v. estimeres der at være meromkostninger ved ændringerne på i størrelsesordenen 0,3 - 0,4 mio. kr. årligt.

 

Indsamling af farligt affald kræver en bil, der er godkendt til formålet, at transportøren er sikkerhedsgodkendt, og at chaufførerne er uddannede i håndtering af farligt affald. Frederiksberg Renovation har allerede de fornødne kompetencer til håndtering af farligt affald, og de vurderer, at indsamlingen af farligt affald inklusive de foreslåede ændringer kan udføres for 1,0 mio. kr. Ved at hjemtage indsamlingen kan det materiel og mandskab, der allerede er til rådighed, desuden udnyttes bedre, svarende til en synergigevinst på 0,5 mio. kr. årligt, som fordeler sig på de ordninger, som Frederiksberg Renovation betjener.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at der kan opnås en væsentlig synergieffekt ved at igangsætte en ny ordning til indsamling af farligt affald og samtidig hjemtage indsamlingen af farligt affald.

 

Den foreslåede boksordning vurderes at være velegnet til indsamling af farligt affald og småt elektronik, som er i fokus i kommunens affalds- og ressourceplan.  

 

Økonomi

Indsamlingen af farligt affald vurderes med de foreslåede ændringer at kunne udføres for ca. 1,0 mio. kr. årligt, forudsat at der sker en hjemtagelse af indsamlingen. Det årlige beløb er ca. 0,3 mio. kr. højere end de nuværende udgifter grundet den foreslåede boksordning. Det første år vil der desuden være opstartsomkostninger på ca. 0,3 mio. kr. til indkøb af beholdere m.v.

Idet kontraktstart først er den 1. maj 2016 vil merudgifterne vedrørende ordningen for farligt affald i 2016 samlet være ca. 0,5 mio. kr. og derefter ca. 0,3 mio. kr. årligt, idet der på alle ordninger, hvor indsamlingen udføres af Frederiksberg Renovation, under et opnås en besparelse på 0,5 mio. kr. pr. år. Synergigevinsten på 0,5 mio.kr. reguleres i driftsudgifterne på de enkelte ordninger, og medtages i gebyrberegningerne fremadrettet.

Der søges ikke tillægsbevilling, da finansieringen sker over de allerede vedtagne gebyrer for 2016 jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 31. august 2015. Synergigevinster på 0,5 mio. kr. pr. år indgår i beregningsgrundlaget for gebyrerne fra 2017.  

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 23. november 2015, Magistraten 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

LDT/ON

Historik

Indstilling 23. november 2015, pkt. 341:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der indføres en ny ordning for indsamling af farligt affald og småt elektronikaffald fra villaer og rækkehuse, mindre etageejendomme og kommunale institutioner m.v. i bokse på ca. 40 l fra 1. maj 2016,

2. at indsamling af farligt affald efter bestilling (tilkaldeordning) ophører fra 1. maj 2016 og

3. at indsamlingen af farligt affald hjemtages fra 1. maj 2015.



Indstilling 30. november 2015, pkt. 473:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der indføres en ny ordning for indsamling af farligt affald og småt elektronikaffald fra villaer og rækkehuse, mindre etageejendomme og kommunale institutioner m.v. i bokse på ca. 40 l fra 1. maj 2016,

2. at indsamling af farligt affald efter bestilling (tilkaldeordning) ophører fra 1. maj 2016 og

3. at indsamlingen af farligt affald hjemtages fra 1. maj 2015.

 

320. Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2016-2018

Sagsnr.: 09.13.01-P15-1-15

Resumé

Frederiksberg Kommune udarbejdede 1. januar 2013 en handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside og skal revideres hvert 3. år. Der gives en status for kommunens rottebekæmpelse, de overordnede mål for forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kommunens succeskriterier for rottebekæmpelsen, en egentlig handlingsplan for opfyldelse af målene samt oplysninger om økonomi og ressourcer som anvendes på bekæmpelsen. Grundet en markant stigning i anmeldelserne indeholder sagen forslag om at igangsætte yderligere initiativer og et hertil hørende økonomisk estimat.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,
1. at handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2016-2018 med et særligt fokus på forebyggelse vedtages,
2. at ekstraudgifterne til forebyggelsesbekæmpelsen pålignes rottegebyrerne, svarende til ialt 970.000 kr. over en 3 årig periode, i form af en øget indtægts- og udgiftsbevilling på 95.000 kr. i 2016, 710.000 kr. i 2017 og 165.000 kr. i 2018 (netto nul kr.).

 

Forvaltningen blev anmodet om at fremme en ny sag, hvor der opstilles konkrete mål for rotteindsatsen.

Sagsfremstilling

Handlingsplanen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (rottebekendtgørelsen). I henhold til rottebekendtgørelsens § 37 skulle kommunen inden 1. januar 2013 udarbejde en handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og skal revideres hvert 3. år.

Denne handlingsplan afløser kommunens rottehandlingsplan 2013-2015, og indeholder i overensstemmelse med bekendtgørelsen, en status for kommunens rottebekæmpelse, de overordnede mål for forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kommunens succeskriterier for rottebekæmpelsen, en egentlig handlingsplan for opfyldelse af målene samt oplysninger om områdets økonomi og ressourcer.

Med rottebekendtgørelsen er der indført en række nye bestemmelser, der skal sikre en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Et vigtigt element i bekendtgørelsen er en øget indsats til forebyggelse af rotter, hvorfor handlingsplanen også lægger særligt vægt på dette emne.

 

Vi har gennem det sidste årti set en kraftig stigning i antallet af rotter, idet der i 2005 var registreret 500 anmeldelser, mens antallet i 2014 var knap 1.700. Denne stigning er også en tendens, der ses på landsplan. Det forventes, at kommunen vil modtage ca. 1.750 anmeldelser i 2015. Det er forventningen, at der på sigt vil ses en nedgang i antallet af anmeldelser, når der udføres et større forebyggende arbejde. Handlingsplanen har derfor fokus på tiltag, der kan have en forebyggende effekt.

Handlingsplanen indeholder følgende overordnede mål med tilhørende delmål for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2016-2018

1. Der skal foretages en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter:

  • Særligt følsomme steder/virksomheder/institutioner/boliger skal have tilsyn af en skadedyrsbekæmper indenfor to timer
  • Øvrige tilsyn skal ske senest den efterfølgende arbejdsdag

2. Der skal ydes en hurtig og kompetent hjælp ved rotteforekomst:

  • Al bekæmpelse skal foretages af en autoriseret skadedyrsbekæmper

3. Der skal arbejdes for at reducere antallet af rotteanmeldelser:

  • Passiv bekæmpelse foretages i kommunens parkområder ved opsætning af faste depoter (betonbænke med gift i et hulrum)
  • Der skal foretages systematisk kloakrottebekæmpelse, med dræbende fælder

4. Der skal føres udvidet tilsyn med aktive sikringsordninger:

  • Der skal udføres tilsyn i felten ved alle sikringsordninger, samt indhentes yderligere oplysninger om sikringsordningerne fra de relevante bekæmpelsesfirmaer

5. Der skal vejledes om forebyggelse og bekæmpelse af rotter til borgere og virksomheder:

  • Med skiltning orienteres der grundigt om utilsigtet fodring af rotter ved fuglefodring
  • Med halvårlige annoncer i Frederiksberg Bladet / Lokalavisen, informeres om anmeldelse af rotter

6. Der skal være færre tilfælde af utilsigtet fodring af rotter:

  • Kommunens parkområder skal have opsat foderbrætter til fuglefodring
  • Supplerende oplysninger indhentes om rotteforekomster nær områder med bioaffaldsordning 

 

By- og Miljøområdets vurdering:

 

By- og Miljøområdet vurderer, at handlingsplanen lever op til bekendtgørelsens krav for kommunale handlingsplaner på området samt indeholder vigtige initiativer til til forebyggelse og bekæmpelse af rotteforekomster i kommunen. Samtidig vurderer forvaltningen, at der opleves en markant stigning i antallet af rotteanmeldelser og rotteforekomster, hvorfor det vurderes som nødvendigt at igangsætte ekstra forebyggelsesinitiativer for at reducere denne stigningstakst.

Økonomi

De estimerede omkostninger til rottebekæmpelse på Frederiksberg i 2016 udgør forventeligt 1.900.000 kr., stort set svarende til nuværende aktivitetsniveau og korrigeret budget 2015. Budgettet for 2016 udgør imidlertid kun henholdsvis 1,0 mio. kr. i udgifter og 0,9 mio. kr. i indtægter, hvorfor både udgiftsbudget og indtægtsbudget vil blive søgt hævet til nuværende niveau i 1. forventede regnskab.

Udgiften består af betaling til bekæmpelsesfirmaet (Anticimex), administrationsomkostninger svarende til 3/4 årsværk i forvaltningen og diverse andet. Området er gebyrfinansieret, og skal ”hvile i sig selv” over tid.

Det vurderes, at kommunens ressourcer til administration og håndhævelse af rottebekæmpelsen, også fremover i planperioden vil udgøre 3/4 årsværk.

Yderligere vil der i handlingsplanens løbetid være merudgifter i forbindelse med forebyggende tiltag, for i alt 970.000 kr., som skal finansieres over gebyret. Disse udgifter vil være fordelt som følger:

2016:

Indkøb af materiel til forebyggende indsats:

  • Betonbænke til gift – for opsætning, leje og servicering af 12 bænke, i 6 måneder ca. 15.000 kr.
  • Foderbrætter – indkøb, ca. 10.000 kr., opsætning ca. 30.000 kr.

Skiltning – indkøb af 15 stk. ca. 15.000 kr., opsætning og kvartalsvis flytning ca. 25.000 kr. årligt.

Ekstraomkostning i alt for 2016 ca. 95.000 kr.

2017:

Indkøb af 30 stk. dræbende fælder til kloakbrug til ca. 450.000 kr. Derudover udgifter til opsætning, halvårlig flytning og løbende vedligehold ca. 110.000 kr. Indkøb og den løbende driftsopgave vil blive udbudt.

Hertil kommer årlig afregning for leje og service af materiel til forebyggende indsats: betonbænke, ca. 30.000 kr., og kvartalvis flytning af skilte ca. 25.000 kr.

Ekstraomkostning i alt for 2017 ca. 710.000 kr.

2018:

Ingen større indkøb, dog servicering og halvårlig flytning af fælder til kloakbrug, ca. 110.000 kr., samt årlig afregning for leje og service af materiel til forebyggende indsats: betonbænke, ca. 30.000 kr., og kvartalvis flytning af skilte ca. 25.000 kr.

Ekstraomkostning i alt for 2018  ca. 165.000 kr.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 23. november 2015, Magistraten 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

LDT/KSJ

Historik

Indstilling 23. november 2015, pkt. 342:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2016-2018 med et særligt fokus på forebyggelse vedtages,

2. at ekstraudgifterne til forebyggelsesbekæmpelsen pålignes rottegebyrerne, svarende til ialt 970.000 kr over en 3 årig periode, i form af en øget indtægts- og udgiftsbevilling på 95.000 kr. i 2016, 710.000 kr. i 2017 og 165.000 kr. i 2018 (netto nul kr.).



Indstilling 30. november 2015, pkt. 474:

By- og Miljøudvalget indstiller,
1. at handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2016-2018 med et særligt fokus på forebyggelse vedtages,
2. at ekstraudgifterne til forebyggelsesbekæmpelsen pålignes rottegebyrerne, svarende til ialt 970.000 kr. over en 3 årig periode, i form af en øget indtægts- og udgiftsbevilling på 95.000 kr. i 2016, 710.000 kr. i 2017 og 165.000 kr. i 2018 (netto nul kr.).

Forvaltningen blev anmodet om at fremme en ny sag, hvor der opstilles konkrete mål for rotteindsatsen.

 

321. Endelig vedtagelse af lokalplan 192 for boliger og daginstitution ved Rahbeks Allé 15-19

Sagsnr.: 01.02.05-P16-32-15

Resumé

Forslag til lokalplan 192 for boliger og daginstitution ved Rahbeks Allé 15-19 med tillæg 11 til Kommuneplan 2013 har været i offentlig høring i 10 uger i perioden 30. juni 2015 til 8. september 2015. Der er indkommet 30 høringssvar, der er gennemgået og vurderet. På baggrund af dette skal By- og Miljøudvalget tage stilling til endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

Enhedslisten stemmer imod idet vi mener at de kritiske høringssvar lægger op til at lokalplanprocessen går om.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller,

at lokalplan 192 med tillæg 11 til kommuneplan 2013 vedtages endeligt, idet de bebyggelsesregulerende bestemmelser for daginstitutionsbyggeriet udgår med henblik på undersøgelse af et tilpasset projekt, der om muligt sikrer bevaring af udhuset ud for nr. 19.

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) indstiller at stemme imod.

Et andet mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Lokalplan 192 giver mulighed for opførelse af ny boligbebyggelse ved Rahbeks Allé 15-17 samt opførelse af en ny daginstitution ved Rahbeks Allé 19. Derudover giver lokalplanen mulighed for etablering af et nyt grønt offentligt anlæg ved Rahbeks Allé 17.

Projekterne er udviklet med afsæt i ’Helhedsplan for området omkring Rahbeks Allé’, der er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. september 2014. I den samlede plan for området er begge de bevaringsværdige villaer ved Rahbeks Allé 17 og 19 integreret, så der er sikret en sammenhæng i kulturmiljøet i området.

Forslag til lokalplan 192 for boliger og daginstitution ved Rahbeks Allé 15-19 har været i offentlig høring i en periode på 10 uger. I høringsperioden er der afholdt borgermøde i Carlsberg Byen, hvor ca. 25 borgere mødte op og gav deres mening til kende - i høj grad om de trafikale forhold på Rahbeks Allé.

I høringsperioden er indkommet 30 høringssvar. Høringssvarene har i langt overvejende grad omhandlet:

  • Den trafikale situation på Rahbeks Allé som følge af tilslutning af Constantin Hansens Gade fra Carlsberg Byen

Derudover har høringssvarene omhandlet:

  • De eksisterende udhuse ved de bevaringsværdige villaer Rahbeks Allé 17 og 19
  • Bevaringsværdige træer og grøn karakter
  • Ny bebyggelses udtryk og sammenhæng til det eksisterende kulturmiljø
  • Ny bebyggelses højde, herunder det, at kommuneplantillæg nr. 11 giver mulighed for at bygge op til 6 etager i lokalplanområdet

Den trafikale situation på Rahbeks Allé
Flere har udtrykt bekymring for stigning i trafik på Rahbeks Allé som følge af Constantin Hansens Gade. Der er i den forbindelse udtrykt bekymring omkring trafiksikkerhed og stillet spørgsmålstegn ved, om etablering af nyt vejkryds ved Rahbeks Allé/Vesterbrogade uden lysregulering er en god idé. Flere har udtrykt, at de forventer, at mange bilister i stedet vil vælge at køre ad Halls Allé, hvor der er lysregulering.

By- og Miljøområdets bemærkninger og vurdering af dette:
Vejadgang til /fra Carlsberg Byen til/fra Rahbeks Allé fremgår af 'Helhedsplan for området omkring Rahbeks Allé'. Constantin Hansens Gade kommer til at udgøre en rolig trafikal forbindelse mellem Carlsberg Byen og Rahbeks Allé, der er med til at knytte bydelene bedre sammen. Etablering af Constantin Hansens Gade er betinget af, at der sker en omlægning af krydset Rahbeks Allé / Vesterbrogade, der muliggør venstresving fra Rahbeks Allé og ud på Vesterbrogade, for at undgå mertrafik til venstre ad Rahbeks Allé. Constantin Hansens Gade fungerer som vejadgang for de nye boliger ved Rahbeks Allé og muliggør endvidere tilslutning af Constantin Hansens Gade til Rahbeks Allé. Det er i den forbindelse kommunens vurdering, at den nye vejadgang vil komme beboere og besøgende både i området ved Rahbeks Allé og i Carlsberg Byen til gode.

Ud af de fem indfaldsveje, der etableres til Carlsberg Byen, er det gennem trafikanalyser foretaget både i Carlsberg Byens VVM-rapport (’Miljøvurdering og VVM for Carlsberg Valby’ - "Vores By" ) og i Frederiksberg Kommune blevet vurderet, at Constantin Hansens Gade bliver den klart mindst benyttede. Constantin Hansens Gade kommer til at have en del ’knæk’ med korte vejstrækninger imellem, hvilket i sig selv betyder, at hastigheden for biltrafik ikke kan blive særlig høj. Vejen får generelt karakter af et kørespor placeret i et opholds- og legeområde, og det er hensigten, at Constantin Hansens Gade bliver et grønt aktivitetsstrøg, der samtidig sikrer trafikal forbindelse mod nord. Det er Frederiksberg Kommunes forventning, at vejens rolige præg og snoede karakter vil være med til at gøre den uattraktiv for gennemkørende trafik.

På baggrund af trafikanalyser forventes det således ikke, at Constantin Hansens Gade vil betyde, at der opstår en særlig stor stigning i trafikken på Rahbeks Allé. Trafikmodellering foretaget i forbindelse med Carlsberg Byens VVM-rapport viser, at trafikken til/fra Carlsberg Byen i langt overvejende grad vil forløbe ad Vesterfælledvej og Vigerslev Allé. I denne rapport er der beregnet en hverdagsdøgnstrafik på Constantin Hansens Gade på 170 i år 2020, hvilket er tilsvarende en lille villavej. I lokalplanforslaget er dette tal fremskrevet til 180. Den øvrige mertrafik på Rahbeks Allé i forbindelse med opførelse af nye boliger og daginstitution er vurderet på baggrund af trafiktællinger og erfaringstal. En samlet stigning på 235-255 køretøjer i døgnet vil fortsat betyde, at der er lav trafik på Rahbeks Allé, svarende til andre lokalveje på Frederiksberg. En øget trafikmængde på Rahbeks Allé vil efter alt at dømme ikke føre til flere uheld grundet det smalle vejprofil og den lave hastighed. Når Constantin Hansens Gade er etableret vil Frederiksberg Kommune - som angivet i lokalplanforslaget - fortsat følge den trafikale situation i området, blandt andet gennem trafiktællinger, uheldsberegninger og løbende observationer, så der er sikret så stor trafiksikkerhed i området som muligt.

Som det fremgår af ’Helhedsplan for området ved Rahbeks Allé’ planlægges det, at omlægge Rahbeks Allé med fortov og parkering i begge sider af vejen. Når dette nærmer sig, skal der udvikles et projekt, der sikrer de bedste muligheder for at afvikle trafikken på en både hensigtsmæssig og trafiksikker måde. Frederiksberg Kommune vil sikre at områdets beboere bliver inddraget i udvikling af projektet for omlægning af Rahbeks Allé.

De eksisterende udhuse ved de bevaringsværdige villaer Rahbeks Allé 17 og 19
Flere ønsker, at både eksisterende villaer og eksisterende udhuse bevares.

By- og Miljøområdets bemærkninger og vurdering af dette:
I byudviklingen lægges der stor vægt på at byens historie skal være nærværende i fremtiden, ligesom de klassiske frederiksbergske kvaliteter skal fastholdes. Men samtidig skal kulturmiljøerne også fremstå som levende nutidige bymiljøer. Som angivet i ’Helhedsplan for området omkring Rahbeks Allé’ er det hensigten, at bevare de eksisterende villaer. Flere ønsker, at det også er muligt at bevare de eksisterende udhuse, men af hensyn til at kunne udføre den samlede bebyggelsesplan med etablering af ny institution, boliger, stiforløb, fortov og gode grønne udearealer, er det ikke er muligt både at bevare de eksisterende villaer og de eksisterende udhuse. Det er i den forbindelse forvaltningens vurdering, at det er vigtigere at bevare de eksisterende villaer frem for udhusene, da villaerne har størst betydning for oplevelsen af det samlede kulturmiljø ved Rahbeks Allé.

Bevaringsværdige træer og grøn karakter
Flere ønsker at bevare en større del af de eksisterende træer.

By- og Miljøområdets bemærkninger og vurdering af dette:
På Frederiksberg må træer over 25 år ikke fældes eller beskæres uden kommunens tilladelse. De bevaringsværdige træer og grønne strukturer betyder meget for Frederiksbergs identitet, og i projektudviklingen har der været fokus på at bevare så mange af de bevaringsværdige træer som muligt. Det har dog været nødvendigt at foretage en prioritering, især hvad angår de træer, der er placeret ved Rahbeks Allé 15-17. Her skal nemlig etableres en parkeringskælder under den nye boligbebyggelse, så arealerne på terræn udnyttes til udendørs ophold, til grønt gårdrum og grønt byrum - i stedet for bilparkering. På sigt er det endvidere planen at etablere fortov langs den sydlige side af Rahbeks Allé, hvilket også er en årsag til, at flere af de eksisterende træer må fjernes. Ved Rahbeks Allé 19 har det været muligt, at bevare en stor del af de eksisterende træer. Dette er takket være den nye institutions unikke udformning, der bl.a. er opstået for netop at give plads til eksisterende træer. Som det fremgår af lokalplanforslaget skal de træer, der fældes erstattes af nye træer, så det meget grønne udtryk ved Rahbeks Allé fastholdes.

Derudover anlægges der forhaver og grønne forarealer ud mod Rahbeks Allé ved både den nye daginstitution og de nye boligbebyggelser Rahbeks Allé 15-17. Der kommer også grønne forhaver til den hesteskoformede boligbebyggelse, der opføres ud mod Rahbeks Allé i Københavns Kommune. Med en fremtidig omlægning af Rahbeks Allé kommer der endvidere i omegnen af 50 nye vejtræer, så det er Frederiksberg Kommunes vurdering, at området vil komme til at fremstå endnu grønnere og rigere på træer end i dag.

Ny bebyggelses udtryk og sammenhæng til det eksisterende kulturmiljø
Flere giver udtryk for, at de ikke finder at de nye byggerier er indpasset i den eksisterende kontekst.

By- og Miljøområdets bemærkninger og vurdering af dette:
I projektudviklingen har det været vigtigt at sikre, at både daginstitutionen og boligbebyggelserne fremstår som kvalitetsbyggerier, der er indpasset i den kulturhistoriske sammenhæng. Dette er sket på en måde, hvor bebyggelserne trækker referencer til den eksisterende historiske og klassiske bebyggelse. Daginstitutionen har det mest moderne udtryk med et legende formsprog, der fortæller om dens funktion, mens de nye boligbebyggelser udmærker sig ved at fremstå som fine fortolkninger af den eksisterende klassiske bebyggelse. Begge byggerier har således deres egen karakter samtidig med at de spiller sammen med de eksisterende bebyggelser. Det er alt i alt Frederiksberg Kommunes vurdering, at både boligbebyggelsen og den nye daginstitution er indpasset i det eksisterende miljø og således bidrager til at opretholde den særlige frederiksbergske stemning med byggeri af høj kvalitet.

Ny bebyggelses højde, herunder kommuneplantillæg
Flere giver udtryk for, at de finder det forkert, at der må bygges op til 6 etager i lokalplanområdet.

By- og Miljøområdets bemærkninger og vurdering af dette:
Det er kun den boligbebyggelse, der opføres mod Carlsberg Byen – længst væk fra Rahbeks Allé, der bliver 5 etager plus en tilbagetrukket 6. etage. Mod Rahbeks Allé bliver daginstitutionen 2 etager plus en tagterrasse, og ny boligebebyggelse bliver 3 etager plus en tilbagetrukket 4. etage. Lokalplanen sikrer således, at ny bebyggelse er lavest mod Rahbeks Allé og højest mod Carlsberg Byen. Derudover er der sikret en skalamæssig sammenhæng i facaderækken langs den sydlige side af Rahbeks Allé, idet ny bebyggelse er højest mod Kongens Bryghus og lavest mod de eksisterende villaer. Det er forvaltningens vurdering, at lokalplanen regulerer og giver en fin bymæssig skala tilpasset området, der sikrer, at ny bebyggelse skal være lavest mod Rahbeks Allé og højest mod Carlsberg Byen.

Præciseringer i lokalplanen
Der er foretaget enkelte præciseringer i lokalplanens redegørelses-del samt i et af kortbilagene:

  • Foreningen for Bygnings og Landskabskultur på Frederiksberg har påpeget, at der er uoverensstemmelse mellem målforhold på kortbilag 4 og 5. Dette er rigtigt set, og skyldes, at kortbilag 5 ved en fejl er blevet angivet som værende i mål 1:400. Det rigtige mål er 1:500, hvilket er korrigeret i lokalplanen.
  • I høringssvar nr. 7 (Hanne Rejnhardt Andersen) er det påpeget, at den stiforbindelse, der er mellem Rahbeks Allé og Halls Allé er en privat sti med offentlig adgang, kun til gang. Dette er korrigeret i lokalplanen på side 6 og side 8 samt angivet på kortbilag 4
  • På side 28 i lokalplanen er det præciseret, at der kører 630 biler i døgnet på hele Rahbeks Allé. Sætningen har tidligere lydt 'I dag kører der ca. 630 biler på denne strækning'. Dette kunne misforstås, som værende den del af Rahbeks Allé, der er mellem Constantin Hansens Gade og Vesterbrogade, og derfor er sætningen ændret.

By- og Miljøområdets vurdering
Forslag til lokalplan 192 har været i offentlig høring, og de indkomne høringssvar har i langt overvejende grad omhandlet den trafikale situation på Rahbeks Allé. Der er foretaget en grundig vurdering af dette, og det er fortsat forvaltningens vurdering, at Constantin Hansens Gade bliver den klart mindst benyttede indfaldsvej til Carlsberg Byen. Derudover er det forvaltningens vurdering, at vejen bliver et roligt grønt strøg, der vil være med til at binde bydelene bedre sammen og således vil komme både beboere i området ved Rahbeks Allé og Carlsberg Byen til gode. Det er endvidere forvaltningens vurdering, at der i de foreliggende planer i høj grad er taget hensyn til det eksisterende kulturmiljø. Dette kommer til udtryk ved, at de eksisterende historiske villaer har fået fremtrædende placeringer i den nye bebyggelsesplan, hvilket er med til at sikre en sammenhæng i det samlede kulturmiljø ved Rahbeks Allé. Derudover er ny bebyggelse nedskaleret mod Rahbeks Allé, og i bebyggelsernes arkitektur og udtryk er der sikret stærke referencer til områdets eksisterende bebyggelse. Bebyggelsesplanen understøtter tillige det meget grønne udtryk, der er i området ved Rahbeks Allé. Både ved den nye daginstitution og ved den nye boligbebyggelse har der været stort fokus på at sikre de grønne værdier, både som en del af arkitekturen, men også i bebyggelsens møde med omgivelserne. Begge bebyggelser er sikret en landskabelig sammenhæng med det nye grønne byrum ved Rahbeks Allé 17, ligesom der er opnået grønne tiltag, som forhaver og grønne tage, der er med til at sikre gode løsninger i forhold til klimatilpasning og LAR. Endelig skal det også nævnes, at bebyggelsesplanen understøtter muligheden for at omlægge Rahbeks Allé med fortov og parkering i begge sider af vejen samt mange nye vejtræer. Hvad angår ny bebyggelses karakter, så er det forvaltningens vurdering, at de nye boliger ved Rahbeks Allé 15-17 udmærker sig som fine fortolkninger af den klassiske karrébebyggelse. Den nye daginstitution har et mere moderne formsprog, der signalerer leg og fantasi. Men samtidig har bygningen klare referencer til områdets gavlmotiver og sadeltage, den er trukket tilbage fra den eksisterende villa, og gennem vinduessætning, gesims- og bygningshøjde er bygningen sikret en sammenhæng til den eksisterende villa. Det er alt i alt fortsat forvaltningens vurdering, at den bebyggelsesplan - der fremgår af lokalplanen - sikrer den rette udvikling af området ved Rahbeks Allé. Og at både boligbebyggelsen og den nye daginstitution i høj grad bidrager til at sikre Kommuneplanens mål om at udvikle by- og boligkvalitet og understøtte borgernes livskvalitet i hverdagen.

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 23. november 2015, Magistraten 30. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.
UW/LRM/KA

Historik

Indstilling 23. november 2015, pkt. 347:

By- og Miljøområdet indstiller,

at lokalplan 192 med tillæg 11 til kommuneplan 2013 vedtages endeligt.



Indstilling 30. november 2015, pkt. 475:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller,

at lokalplan 192 med tillæg 11 til kommuneplan 2013 vedtages endeligt, idet de bebyggelsesregulerende bestemmelser for daginstitutionsbyggeriet udgår med henblik på undersøgelse af et tilpasset projekt, der om muligt sikrer bevaring af udhuset ud for nr. 19.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

Forvaltningen blev anmodet om at sikre, at alle høringssvar er tilgængelige til Magistratens behandling af sagen.

Bilag

 

322. Vand- og spildevandstakster 2016

Sagsnr.: 13.00.00-G01-1-15

Resumé

Bestyrelserne i Frederiksberg Kloak og Frederiksberg Vand A/S har den 12. oktober 2015 godkendt prisbladet for vand- og spildevandstaksterne 2016. Kommunalbestyrelsen skal efterfølgende foretage en såkaldt legalitetsgodkendelse af taksterne. Dvs. godkende, at prisbladet er fastsat i overensstemmelse med de gældende regler og administrative retningslinjer, der forefindes for området (vandsektorloven etc.).

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at Frederiksberg Forsynings forslag til prisblad for vand- og vandafledningsafgift 2016 godkendes.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Forsyning har 12. november 2015, på vegne af bestyrelserne for Frederiksberg Vand A/S og Frederiksberg Kloak A/S, fremsendt prisblade for vand- og vandafledningsafgift  2016 med henblik på kommunalbestyrelsens godkendelse. Godkendelsen sker i henhold til Vandforsyningslovens § 53 og Lov om betaling for spildevandsforsyninger § 3 stk. 1. Kommunalbestyrelsens godkendelse er alene en såkaldt legalitetsgodkendelse  - dvs. kommunalbestyrelsen skal godkende, at takstbladet er i overensstemmelse med gældende regler og administrative bestemmelser (vandsektorloven og vand- og spildevandslovgivningen.). Det er således ikke ”prisen” der skal godkendes. Denne godkendes af Bestyrelserne for Frederiksberg Vand A/S og Frederiksberg Kloak A/S,  hvilket er sket den 12. oktober 2015.  

En legalitetsgodkendelse omfatter kontrol af, at priserne er fastsat i overensstemmelse med det af Forsyningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen fastsatte prisloft. Derudover skal det dokumenteres, at de opkrævede udgifter er sket efter ”hvile i sig selv princippet”, dvs. at indtægter og udgifter over en vis tid modsvarer hinanden. Endelig skal det sikres, at evt. nyere lovgivning er integreret i prisbladet.  

Forsyningssekretariatet har 8. oktober 2016 tiltrådt prisloftet. Prisloftet for  vandprisen er fastsat til  9,68 kr., ekskl. vandafgiften på 6,53 kr. pr. m3. Af prisbladet fremgår en lavere vandpris på 9,18 kr. pr. m3, hvilket skyldes, at prisloftet skal korrigeres fra indtægterne fra abonnementsbetalingen fra målere etc.. Prisloftet for vandafledningsafgiften er fastsat til 10,50 kr. pr. m3. Den i prisbladet anførte lavere pris på 9,51 kr. pr. m3 fremkommer  ved at korrigere for indtægten fra det kommunale vejafvandingsbidrag. Vejafvejningsbidraget er ikke en del af (kunde)prisbladet. 

Den totale vand- og kloakpris vil for kunderne i 2016 udgøre 31,53 kr. pr. m3, hvilket er et mindre fald fra 2015 på 0,06 kr. pr. m3.  

I forbindelse med Forsyningssekriatets fastsættelse af prisloftet er der foretaget en korrektion for overdækningen mellem tidligere regnskabsår og budget 2016. Det er dermed sikret, at områderne ”hviler i sig selv” over tid.  

Folketinget fastsatte i 2013, at større virksomheder skal have en reduktion i vandafledningsafgiften. Dette sker efter den såkaldte trappemodel, hvor afgiften for virksomheden reduceres med stigende forbrug. Trappemoddelen (rabatten) fremgår af prisbladet.

 Af hensyn til en hensigtsmæssig opkrævning af takstmidler i 2016 har Frederiksberg Forsyning oplyst, at de gerne ser, at godkendelse er sket inden udgangen af 2015.

By- og Miljøområdets vurdering:

Det er By- og Miljøområdets vurdering, at prisfastsættelsen af vand- og spildevandstakster for 2016 er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning og administrative principper. By- og Miljøområdet skal således anbefale, at prisbladet godkendes.

Økonomi

Området er takstfinansieret. Der er ikke udgifter for kommunen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 30. november 2015, Magistraten 7. december 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

Historik

Indstilling 30. november 2015, pkt. 369:

By- og Miljøområdet indstiller,
at Frederiksberg Forsynings forslag til prisblad for vand- og vandafledningsafgift 2016 godkendes



Indstilling 7. december 2015, pkt. 484:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at Frederiksberg Forsynings forslag til prisblad for vand- og vandafledningsafgift 2016 godkendes.

 

323. Anvendelse af midler til forebyggelse og håndtering af skimmelsvamp

Sagsnr.: 82.06.00-P20-61-15

Resumé

Til at håndtere og forebygge skimmelsvamp i kommmunale institutioner og ejendomme er der afsat en anlægspulje. Sagen beskriver hvilke ejendomme, hvor der er anvendt puljemidler til dette formål.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Bolig- og Ejendomsudvalget vedtog,

1.   at orientering om anvendelse af midler til håndtering og forebyggelse af skimmelsvamp fra skimmelpuljen tages til efterretning,

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

2.   at der meddeles anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2015 på 1.304.000 kr. til skimmelsager i nedenstående sag, som finansieres af mindreforbrug på anlægssagen ”Renovering Christian Paulsens Vej m.v.”, hvor anlægsbevillingen reduceres tilsvarende rådighedsbeløbet.

Sagsfremstilling

Der var i 2015 afsat 2,0 mio. kr. i puljen ” Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster”. Alle midlerne i 2015 blev disponeret i forbindelse med skybrudssikring af Skolen ved Søerne, som blev forelagt Bolig og Ejendomsudvalget den 23. marts 2015.

Skimmelpuljens formål er, at der kan udføres forebyggende tiltag, der har til formål at forhindre skimmelsvamp i at opstå og/eller udføre afhjælpende tiltag, når skimmelsvamp er opstået.

En stor del af den ældre bygningsmasse, er opført i perioder, hvor der ikke konstruktions- og udførelsesmæssigt var det nuværende fokus på indeklimaets betydning og skadelige virkninger af f.eks. skimmelsvamp. Flere af de nødvendige bygningsmæssige tiltag i den ældre bygningsmasse, er derfor af såkaldt oprettende katakter. Derimod er indeklimamæssige foranstaltninger inkorporeret i moderne byggetekniske løsninger i forbindelse med opførelsen af nybyggeri eller ved gennemgående renoveringer.

Ved erhvervelse af ejendomme, vil der sædvanligvis foreligge en tilstandsrapport, herunder for så vidt angår evt. skimmelsvamp, ligesom der ved igangsætning af større renoveringsarbejder foretages destruktive forundersøgelser af skjulte konstruktioner, der kan være årsag til bla. skimmelsvamp. Forud for mindre renoveringsopgaver (under 2.000 kr/m2) foretages der en visuel gennemgang for skimmelsvamp, der undersøges derfor ikke i skjulte konstruktioner, i det sådanne undersøgelser er forbundet med væsentlige omkostninger.

Forvaltningen har tillige løbende fokus på, at skimmelsvamp i en del tilfælde kan forebygges ved løbende vedligeholdelse, såsom f.eks. rensning af udvendige brønde og dræn, taggennemgange m.v.

Den foreliggende Skimmelstrategi skal sikre, at de nødvendige foranstaltninger igangsættes hurtigt og effektivt efter objektiv konstatering af skimmel. I forbindelse med den årlige budgetgodkendelse frigives Skimmelpuljens midler således, at forvaltningen straks og uden opsættende virkning i løbet af året kan gennemføre de nødvendige projekter.

Frederiksberg Kommune har i 2014/2015 igangsat/afsluttet skimmelsager i nedenstående ejendomme.

Bygning

Adresse

Beskrivelse

Forbrug
2014
(t.kr.)

Forbrug 2015 (t.kr.)

Forbrug
i alt
(t.kr.)

SK14-01
Skolen på Duevej

Duevej 63

Villa 1 Den gl. inspektørbolig):

På grund af utæthed i tagkonstruktionen var 2 lokaler på 1. sal angrebet med skimmelsvamp.

Der var ikke tidligere registreret utætheder.

 

Der er udført partiel renovering af tagflade, gennemført skimmelsanering og efterfølgende genopbygning. Der er efterfølgende foretaget luftprøver, som viser, at der ikke længere er indeklimamæssige udfordringer/skimmelforekomster over tilladte tærskelværdier.

222

 

222

SK14-02

Pelikanen

Junggreensvej 12 B

Skimmel i trækonstruktionen i ydervæg i naturlokalet, som følge af vandindtrængen fra tag.

Årsagen til vandindtrængningen var, at tagbrønde sad for højt, hvilket medførte vandophobning i mindre grad langs sternkanten, hvorved vandet kom ind i ydervæggen.

 

Ydervæggen blev skilt af fra indvendig side, saneret for skimmel og genopført. Tagbrønde på taget blev hævet således at risikoen for vandindtrængning er blevet minimeret.

 

141

 

141

SK14-04 Æblehaven

Nyelandsvej
25

Institutionen havde konstateret dårlig lugt/indeklima på 2 af stuerne.

Firmaet Østergaard Bygge- og Indeklimateknik har foretaget skimmelprøver og analyser, hvorved der blev konstateret skimmel omkring udblæsningsarmaturer på ventilationen på stuerne, ligesom der er blevet konstateret skimmel på forskellige overflader (reoler mv.).

Årsagen til skimmelvækst i ventilationsanlægget skyldes problemer med kondensafløb, manglende kondensisolering af ventilationsanlæg og ventilationsrør på loft samt også i mindre grad beskadigede/hullede ventilationsrør.

Afhjælpningen bestod i retablering af beskadigede ventilationsrør, rensning/

desinficering af ventilationsanlæg og –rør, hovedrengøring/desinficering af de berørte stuer og inventar, samt isolering af ventilationsanlæg og ventilationsrør på loft, så problemet ikke gentager sig.

258

 

258

SK14-05 Frederiksberg Sogns Børnehus

Frederiksberg Bredegade 11

Linoleumsgulvet i personalerum i kælder buler, og en installationskasse er fugtig i bunden. Østergaard Bygge- og Indeklimateknik kunne ved skimmelprøver konstatere skimmel i undergulv og i installationskasse. Årsagen var utæt faldstamme som ved opstemning af vand som følge af en tilstopning længere nede i systemet medførte udsivning af vand.

Udbedringen bestod i tætning af faldstamme og udskiftning af linoleumsgulve.

      37   

 

 

37

SK14-07

Fasangården

Nordre Fasanvej 75

I forbindelse med tagrenovering blev der konstateret skimmelsvamp i 2 depotrum. Den forhøjede koncentration af skimmelsvamp skyldtes utæt tagflade, hvor opfugtningen var så begrænset at der ikke var synlige tegn på opfugtning af loft i de pågældende rum.

Der er foretaget afrensning af skimmelsvamp i tagkonstruktionen.

4

8

12

SK14-09
Urnegården på Søndermark Kirkegård

Roskildevej 59

Der er blev konstateret skimmelsvamp på væggene i adgangsrum, som skyldtes manglende udluftning i rummet.

Væggene blev afrenset for skimmelsvamp og efterfølgende malerbehandling. For at undgå at skimmelsvampen vil komme igen, er der monteret 2 udluftningsventiler med varmegenvinding.




 

5

78

83

SK15-01 Himmel og hav

Fælledvej 132, Dragør

Der er blev konstateret skimmelsvamp på væggene i adgangsrum, som skyldtes manglende udluftning i rummet.

Væggene blev afrenset for skimmelsvamp og efterfølgende malerbehandling. For at undgå at skimmelsvampen vil komme igen er monteret af 2 udluftningsventiler med varmegenvinding.

 

491

491

SK15-02 SFO Thorvald

Bülowsvej 34A

Der blev konstateret skimmelsvamp i kælderen i den nye bygning.

Entreprenøren H. Andersen, der opførte bygningen, har selv gennemført skimmelsaneringen, idet årsagen var en byggeteknisk udførelsesfejl. Der er således ikke afholdt udgifter af Frederiksberg Ejendomme.

 

0

 

SK15-03, Skolen på Bülowsvej

Fuglevangsvej 5

Før sommerferien blev det konstateret, at der var skimmelsvamp i 2 gulve beliggende i kælderen. Det skyldtes, at gulvene ikke var opbygget med fugtmembran.

Gulvet er blevet brudt op og efterfølgende genopbygget med fugtmembran.

 

200

200

SK15-04, Gustav Johanssens Vej 37A-E

Gustav Johanssens Vej 37A-E

Der blev i foråret 2015 foretaget en gennemgang af hele ejendommens 36 lejligheder. I 21 af lejlighederne er der ikke konstateret udfordringer med skimmelsvamp.

I 15 af lejlighederene blev der konstateret varierende forekomster af skimmel-svamp:

I 8 af lejlighederne, var der tale om mindre alvorlige fremkomster af skimmelsvamp i f.eks. vindueskarme og på ydervægge, hvor luftcirkulation var forhindret af uhensigtsmæssig møblering. I disse lejligheder er skimmelsvampen professionelt afrenset, og der er blevet vejledt i korrekt udluftning og rengøring/ møblering.

 I 4 af lejlighederne skyldtes skimmelsvampen manglende rengøring. Her er beboerne blevet vejledt i rengøring.

 I 3 lejligheder kunne årsagen til skimmelsvamp i vådrum henføres til brugen i kombination med manglende vådrumsmembran. Vådrummene er blevet saneret med vådrumsmembran. 

 

 

371

371

SK15-05 Bakkegården,

Bakkegårds Allé 18

Der blev konstateret skimmelsvamp  i loftet i stueetagen som følge af utæt vaskemaskine på 1.sal.

I ydervæg konstateres gammel (ikke aktiv) skimmel, da loft nedtages. Der er foretaget skimmelsanering og reetablering.

 

106 

 

106

SK15-07 Børneuniverset

Mariendalsvej 21A-C

Institutionen har i en længere periode haft gener i form af dårlig lugt i flere grupperum.

I første omgang blev det konstateret, at et vandrør var sprunget læk i krybekælderen i foråret 2015. Lugtgenerne havde imidlertid været tilstede i længere tid før dette brud på vandledning.

Vandinstallation er udbedret og krybekælderen er affugtet. Der er endvidere udført hovedrengøring af de berørte stuer hvorefter Østergaard Bygge- og Indeklimateknik har taget luftprøver, som viste at koncentrationen af skimmelspore lå væsentlig under tærskelværdien. I samme proces blev fugtniveauet under gulv målt på én af stuerne. Målingen viste et let forhøjet fugtniveau (som måske skyldtes restfugt fra vandskaden i krybekælderen).

I efteråret 2015 blev der skåret trægulve med linoleum på op fire forskellige steder fordelt på to stuer, hvorefter der blev foretaget skimmelprøver.

 

Prøverne viste kun et uacceptabelt skimmelniveau i ét hjørne under gulv mod ydervæg på Carlsvognen (hullet i gulv er tapet til igen, og der er ingen risiko ved at opholde sig i rummet). Frederiksberg Ejendomme afventer endelig rapport og handlingsplan fra Østergaard Bygge- og Indeklimateknik.

 

Sagen pågår

 

50 

 

50 

I alt

 

 

667

1.304 

 1.971 





B
y- og miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet har i henhold til kommunens skimmelstrategi igangsat 6 skimmelsager i 2015. Ud over at minimere borgernes helbredsmæssige gener er det forvaltningens vurdering, at hurtig udbedring af skimmelforekomster samtidig har en gavnlig totaløkonomisk effekt, idet eventuelle afledte følgeomkostninger ved skimmelsvamp herved reduceres.

Økonomi

Skimmelpuljen frigives forlods i forbindelse med budgetvedtagelsen således, at forvaltningen straks kan gennemføre de nødvendige tiltag. I budget  2015 var der afsat 2,0 mio. kr. i skimmelpuljen. Midlerne blev på Bolig- og Ejendomsudvalgets møde den 23 marts 2015 disponeret til skybrudssikringsprojekt skybrudssikring af Skolen ved Søerne.

De samlede udgifter til håndtering af skimmel i 2015 udgør tilsammen 1.304.000 kr, og foreslås anlægsbevilget og finansieret af mindreforbrug på anlægssagen "Renovering Christian Paulsens Vej m.v."

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke, idet det dog må konstateres, at styringsreglerne omkring sikring af den fornødne bevilling inden, at udgifterne afholdes, ikke er overholdt, idet der p.t er afholdt 0,9 mio. kr. - uden rådighedsbeløb og anlægsbevilling.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 16. november 2015, Magistraten 23. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

NH/AD.

Historik

Indstilling 16. november 2015, pkt. 106:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at orientering om anvendelse af midler til håndtering og forebyggelse af skimmelsvamp fra skimmelpuljen tages til efterretning,

2. at der meddeles anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2015 på 1.304.000 kr. til skimmelsager i nedenstående sag, som finansieres af mindreforbrug på anlægssagen "Renovering Christian Paulsens Vej m.v.", hvor anlægsbevillingen reduceres tilsvarende rådighedsbeløbet.



Indstilling 23. november 2015, pkt. 441:

Bolig- og Ejendomsudvalget vedtog,

1.   at orientering om anvendelse af midler til håndtering og forebyggelse af skimmelsvamp fra skimmelpuljen tages til efterretning,

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

2.   at der meddeles anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2015 på 1.304.000 kr. til skimmelsager i nedenstående sag, som finansieres af mindreforbrug på anlægssagen ”Renovering Christian Paulsens Vej m.v.”, hvor anlægsbevillingen reduceres tilsvarende rådighedsbeløbet.

 

324. Byfornyelsesbeslutning for ejendommen Holger Danskes Vej 12-18

Sagsnr.: 01.11.00-G01-70-15

Resumé

Ejendommen har søgt om byfornyelsesstøtte til etablering af manglende badeværelser, istandsættelse af klimaskærmen og energiforbedrende tiltag. Ejendommen er prioriteret som nr. 6 på listen over dette års ansøgere, og indstilles derfor til støtte.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.   at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for ejendommen Holger Danskes Vej 12-18 på grundlag  af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 10.762.381 kr. med en samlet støtte på 3.765.496 kr.,

2.   at der meddeles anlægsbevilling på 3.765.496 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 1.882.748 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

Sagsfremstilling

Promana Bygningsrådgivning har på vegne af ejerboligforeningen Matr.nr. 14di og 14dk Frederiksberg fremsendt prissat projektforslag for bygningsfornyelse af ejendommen. Ejendommen der er placeret i indsatsområdet, er opført i 1885 og indeholder 51 ejerboliger. Det samlede beboelsesareal udgør 2.387 m², og boligernes gennemsnitlige størrelse er på 46,8 m².

 

Ejendommen er nr. 6 på den prioriterede liste over ansøgere, der blev godkendt på Bolig- og Ejendomsudvalgets møde den 27. april 2015. Begrundelsen findes i, at ejendommen indeholder boliger med utidssvarende bademuligheder, nedslidt klimaskærm, stort energiforbrug samt ejendommens placering i indsatsområdet ved Nordre Fasanvej/Mariendalskvarteret.

 

Med det forelagte byfornyelsesprojekt vil alle boliger få tidssvarende bademuligheder, og ejendommen vil få en væsentlig reduktion i energiforbruget og dermed forbedret indeklima samt et tiltrængt løft af facadeudtrykket.

 

Projektet falder ind under kriteriet om at prioritere ejendomme med manglende badeværelser samt energiforbedrende tiltag, som er anført i ejendommenes energirapport, og som er beliggende i indsatsområde 1. Ansøgningskriterierne der er indeholdt i strategien for byfornyelsen 2015-2018, blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 1. december 2014.

 

Projektet omfatter udskiftning og efterisolering af tag, udskiftning af tagrender og nedløb, istandsættelse af skorstene og brandkamme, istandsættelse af facader, delvis istandsættelse og udskiftning af vinduer, istandsættelse og efterisolering af port, etablering af omfangsdræn, fugt- og varmeisolering af kælderfundament samt istandsættelse af kloaker. Der foreligger endnu ikke byggetilladelse.

 

Projektet indeholder væsentlige energiforbedrende tiltag, som er indeholdt i ejendommens energimærkningsrapport. Ud fra en standardberegning, baseret på gennemsnitlig årligt kWh-forbrug i forhold til de planlagte tiltag, skønnes energibesparelsen at udgøre 28 %, svarende til en årlig CO2-gevinst på ca. 37 ton.

 

Lovgrundlag:

Efter byfornyelseslovens ændring i juli 2014 er hovedreglen for ejer- og andelsboliger, at der kan ydes tilskud til bygningsfornyelsen med 50 % af de støtteberettigede udgifter. Til fredede og bevaringsværdige boliger kan tilskuddet udgøre op til 75 % af de støtteberettigede udgifter. I de hidtidige gældende regler var støttemuligheden begrænset til 25 % og for fredede og bevaringsværdige boliger op til 33,33 %.

Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags og derfor bevaringsværdige.

Ved bygningsfornyelse af ejer- og andelsboliger foretages der ikke opdeling i vedligeholdelses- og forbedringsarbejder.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet har gennemgået det fremsendte materiale, og kan anbefale en beslutning om bygningsfornyelse med det forelagte projekt. Udover etablering af tidssvarende badeværelser, vil projektet forbedre ejendommens klimaskærm og arkitektoniske udtryk, forbedre ejendommens energimæssige egenskaber og samlet set understøtte den igangværende områdefornyelse i den nordlige del af Frederiksberg.

 

Ud fra vurderingskriterierne i SAVE-registreringen er ejendommen vurderet til en bevaringsværdi på 4.

 

Forvaltningen vurderer, at det hidtidige niveau for støttetildeling bør bibeholdes således, at hovedfinansieringen fortsat er placeret hos ejendommens ejer. Med udgangspunkt i den konkrete vurdering af ejendommen indstilles det derfor, at der ydes et kontant tilskud på 33,33 % af de støtteberettigede udgifter svarende til 3.587.460 kr.

 

Forvaltningen har forhandlet med ejeren om projektets indhold og finansiering. Der er indgået aftale om, at projektet indstilles godkendt med en samlet ombygningsudgift på 10.762.381 kr.

 

Frederiksberg skal fastholde og udvikle boligkvaliteten for alle samt bidrage til reduktion af CO2-udledningen gennem energieffektivisering af den eksisterende boligmasse (Frederiksbergstrategien 2012). Det forelagte projekt for byfornyelsen af Holger Danskes Vej 12-18 indeholder væsentlige energiforbedrende tiltag, etablering af tidssvarende badeværelser og en tiltrængt opretning af ejendommens klimaskærm, derfor ses projektet samlet set at understøtte strategien.

Økonomi

Den støtteberettigede udgift udgør 10.762.381 kr. Støtte på 3.587.460 kr. samt bidrag til byggeskadefonden på 161.436 kr. og tinglysningsafgift på 16.600 kr., i alt 3.765.496 kr. skal ved ombygningens afslutning betales kontant som refusionsberettiget udgift. Refusionen fra Staten udgør 50 % og Kommunens samlede nettoudgift udgør derfor 1.882.748 kr.

De samlede anlægsudgifter hvortil der søges anlægsbevilling, udgør 3.765.496 kr., og refusionen til disse udgifter udgør 1.882.748 kr.

Statens andel kan afholdes inden for den udmeldte udgiftsramme, og kommunens andel kan afholdes inden for det på budgettet afsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 16. november 2015, Magistraten 23. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

SAP/EDP

Historik

Indstilling 16. november 2015, pkt. 107:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for ejendommen Holger Danskes Vej 12-18 på grundlag af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 10.762.381 kr. og med en samlet støtte på 3.765.496 kr.,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 3.765.496 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 1.882.748 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.



Indstilling 23. november 2015, pkt. 442:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.   at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for ejendommen Holger Danskes Vej 12-18 på grundlag  af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 10.762.381 kr. med en samlet støtte på 3.765.496 kr.,

2.   at der meddeles anlægsbevilling på 3.765.496 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 1.882.748 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

 

325. Byfornyelsesbeslutning for ejendommen Hollændervej 17 m.fl.

Sagsnr.: 01.11.00-G01-62-15

Resumé

Ejendommen har søgt om byfornyelsesstøtte til etablering af manglende badeværelser samt istandsættelse af klimaskærm og energiforbedrende tiltag. Ejendommen er prioriteret som nr. 2 på listen over dette års ansøgere, og indstilles derfor til støtte.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.   at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for ejendommen Hollændervej 17/Dr. Priemes Vej 2 på grundlag  af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 11.035.450 kr. med en samlet støtte på 5.842.665 kr.,

2.   at der meddeles anlægsbevilling på 5.650.852 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 2.825.426 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

Sagsfremstilling

Sbs rådgivning A/S har på ejers vegne fremsendt prissat projektforslag for bygningsfornyelse af ejendommen Hollændervej 17 m.fl., som er en privat udlejningsejendom. Ejendommen er opført i 1896 og indeholder 31 boliger, hvoraf der på nuværende tidspunkt er registreret 15 klubværelser uden selvstændig toilet og køkken. I det forelagte projekt nedlægges klubværelserne, og der etableres i stedet 4 selvstændige familieboliger som blev godkendt på By- og Miljøudvalgets møde den 30. maj 2011. Denne del af projektet egenfinansieres, og er ikke indeholdt i det forelagte budget. Herudover er der 3 boliger med utidssvarende badeforhold. Det samlede beboelsesareal udgør 1.809 m², og den gennemsnitlige boligstørrelse vil efter etablering af de nye boliger være på 90,5 m².

 

Ejendommen er nr. 2 på den prioriterede liste over ansøgere, der blev godkendt på Bolig- og Ejendomsudvalgets møde den 27. april 2015. Begrundelsen findes i, at ejendommen indeholder boliger med utidssvarende badeforhold i form af badekabiner i opholdsrum uden fugtsikring og ventilation. Dele af klimaskærmen er desuden så nedslidt, at det kræver udskiftning.

 

Med det forelagte byfornyelsesprojekt vil ejendommen dermed få en væsentlig reduktion i energiforbruget samt et væsentlig bedre indeklima og tidssvarende badeforhold.

Der er udført fotoregistrering af boligerne, så der kan tages individuelle hensyn ved fordelingen af udgifterne.

 

Projektet falder dermed ind under kriteriet om at opfordre ejere af udlejningsejendomme uden funktionelle badeværelser til at fremsende et projekt, som indeholder forslag til etablering af badeværelser, køkkener og opretning af ejendommens klimaskærm herunder at udføre tiltag, som anført i ejendommenes energirapport. Ansøgningskriterierne der er indeholdt i strategien for byfornyelsen 2015-2018, blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. december 2014. Det blev samtidig vedtaget, at ejere af udlejningsejendomme skal høre lejere over det projekt, hvortil der søges støtte.

 

Byfornyelsesprojektet omfatter udskiftning og efterisolering af tag, udskiftning af tagrender og nedløb, istandsættelse af brandkamme og skorsten, udskiftning af kviste, istandsættelse af facader mod gade og gård, efterisolering af fri gavl, udskiftning af vinduer i tag og gavl, etablering af badeværelser i de boliger som mangler samt nødvendig istandsættelse berørte tekniske installationer.

 

Projektet indeholder energiforbedrende tiltag, som er indeholdt ejendommens i energimærkningsrapport. Ud fra en standardberegning, baseret på årligt kWh-forbrug i forhold til de planlagte tiltag, skønnes energibesparelsen at udgøre 12 %, svarende til en årlig CO2-gevinst på ca. 10,6 ton.

 

Høring af beboerne:

I forbindelse med den afholdte høring af lejerne, har ejers rådgiver Sbs rådgivning A/S, udsendt høringsmateriale til de beboere, som påvirkes af lejestigninger som følge af projektet. I materialet er der bl.a. redegjort for projektets omfang, tidsplan og forventede økonomiske konsekvenser i form af huslejestigninger. Herudover er forholdene omkring midlertidig og permanent genhusning beskrevet. Der er i høringsmaterialet henvist til Socialministeriets materiale om både genhusning og byfornyelse af udlejningsejendomme. Kopi af høringsmateriale, indsigelser og høringssvar er vedlagt som bilag til indstillingen.

Der er i høringsperioden fremkommet én indsigelse, hvori der gives udtryk for bademulighed ved hjælp af badekabiner ikke behøves ændret.

På grund af arbejdernes omfang og karakter, vil 3 boliger blive midlertidig genhuset i ombygningsperioden. Da lejestigningen for disse boliger overstiger 191 kr./m² (2015 niveau), vil beboerne desuden blive tilbudt permanent genhusning, jf. § 61, stk. 2 i byfornyelsesloven.

 

Lejemæssige konsekvenser:

Forbedringsomkostningerne til etablering af badeværelser, nye køkkener samt energibesparende foranstaltninger finansieres af udlejer og lejer. Den gennemsnitlige huslejestigning er på baggrund af ydelsen på et 20-årigt realkreditlån beregnet til 378 kr./m² før indfasningsstøtte.

Den gennemsnitlige årlige førleje er oplyst til 573 kr./m², så den samlede gennemsnitlige leje efter ombygningen udgør 951 kr./m² før indfasningsstøtte.

Den gennemsnitlige indfasningsstøtte er beregnet til 125 kr./m² det første år. Nettohuslejen udgør derfor det første år 826 kr./m².

 

I beregning af den individuelle lejestigning tages der højde for de faktiske forhold i hver enkelt lejlighed. Den månedlige leje efter byfornyelsen for en lejlighed med gennemsnitsstørrelsen på 90,5 m² vil det første år blive på 6.229 kr. efter indfasningsstøtte.

 

Lovgrundlag:

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde støtte til udgifter til bygningsfornyelse til private udlejningsboliger, som mangler installation i form af tidssvarende opvarmning, wc eller bad i boligen, eller som er opført før 1960, og er væsentlig nedslidt. Beslutningen kan omfatte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, der vedrører bygningen. Støtten kan gives som kontant støtte til vedligeholdelsesudgifter og som indfasningsstøtte til forbedringsarbejder. Kommunalbestyrelsen kan desuden stille arkitektoniske, miljømæssige og udførelsesmæssige betingelser for støtte samt krav om gennemførelse af bestemte arbejder. De støtteberettigede ombygningsudgifter opdeles i forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter i overensstemmelse med lejeloven.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet har gennemgået det fremsendte materiale og vurderer, at en beslutning om bygningsfornyelse med det forelagte projekt vil forbedre ejendommens energimæssige egenskaber og indeklima samt sikre tidssvarende badeforhold. Byfornyelse af Hollændervej 17 m.fl. ses desuden som en naturlig forlængelse af den mangeårige indsats, der har været for skabe tidssvarende og attraktive boliger uden installationsmangler.

 

Forvaltningen har forhandlet med ejeren om projektets indhold og finansiering. Der er indgået aftale om, at projektet indstilles godkendt med en samlet ombygningsudgift på 11.035.450 kr.

Støtten omfatter tilskud på 65 % til vedligeholdelsesudgifter, udgifter til Byggeskadefonden, genhusning, indfasningsstøtte og tinglysningsafgift, i alt beregnet til 5.842.665 kr. Indfasningsstøtten (huslejetilskud til forbedringsdelen) beregnes som 2/3 af det beløb, huslejestigningen overstiger 191 kr./m² (2015-niveau), og aftrappes over en tiårig periode. Støtten bortfalder ved fraflytning.

 

Frederiksberg skal fastholde og udvikle boligkvaliteten for alle samt bidrage til reduktion af CO2-udledningen gennem energieffektivisering af den eksisterende boligmasse (Frederiksbergstrategien 2012). Byfornyelsen af Hollændervej 17 m.fl. understøtter strategien.

Økonomi

Støtte til vedligeholdelsesudgifter på 4.895.660 kr., bidrag til Byggeskadefonden på 165.532 kr. samt udgifter til genhusning på 588.000 kr. og tinglysning på 1.660 kr., i alt 5.650.852 kr., skal ved ombygningens afslutning, betales kontant som refusionsberettiget udgift. Udgifter til indfasningsstøtte på 191.813 kr. udbetales over en 10-årig periode, og er ligeledes refusionsberettiget. Den samlede støtte udgør herefter 5.842.665 kr., og da refusion fra Staten er 50 %, udgør kommunens samlede nettoudgift således 2.921.333 kr.

De samlede anlægsudgifter hvortil der søges anlægsbevilling udgør 5.650.852 kr., og refusionen til disse udgifter udgør 2.825.426 kr.

Statens andel kan afholdes indenfor den udmeldte udgiftsramme, og kommunens andel kan afholdes indenfor det på budgettet afsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 16. november 2015, Magistraten 23. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

SAP/ED.

Historik

Indstilling 16. november 2015, pkt. 108:

By- og Miljøområdet indstiller,

1.at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for Hollændervej 17/Dr. Priemes Vej 2 på grundlag af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 11.035.450 kr. og med en samlet støtte på 5.842.665 kr.,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 5.650.852 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 2.825.426 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.



Indstilling 23. november 2015, pkt. 443:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.   at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for ejendommen Hollændervej 17/Dr. Priemes Vej 2 på grundlag  af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 11.035.450 kr. med en samlet støtte på 5.842.665 kr.,

2.   at der meddeles anlægsbevilling på 5.650.852 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 2.825.426 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

 

326. Byfornyelsesbeslutning for ejendommen Gammel Kongevej 172 A-C

Sagsnr.: 01.11.00-G01-73-15

Resumé

Ejendommen har søgt om byfornyelsesstøtte til etablering af manglende badeværelser, istandsættelse af klimaskærm og energiforbedrende tiltag. Ejendommen er prioriteret som nr. 7 på listen over dette års ansøgere, og indstilles derfor til støtte.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.   at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for ejendommen Gammel Kongevej 172 A-C på grundlag  af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 13.975.261 kr. med en samlet støtte på 4.969.709 kr.,

2.   at der meddeles anlægsbevilling på 4.969.709 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 2.484.855 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

Sagsfremstilling

CG rådgivende ingeniør ApS har på vegne af AB Gammel Kongevej 172A-C fremsendt prissat projektforslag for bygningsfornyelse af ejendommen. Ejendommen er opført i 1880 og indeholder 22 boliger. Det samlede boligareal udgør 1.932 m² og boligernes gennemsnitlige størrelse er på 87,8 m².

 

Ejendommen er nr. 7 på den prioriterede liste over ansøgere, der blev godkendt på Bolig- og Ejendomsudvalgets møde den 27. april 2015. Begrundelsen findes i ejendommens utidssvarende badeværelser, nedslidt klimaskærm, et stort energiforbrug samt et væsentligt behov for udvendig istandsættelse af ejendommen.

 

Med det forelagte byfornyelsesprojekt vil ejendommen få tidssvarende badeværelser, en væsentlig reduktion i energiforbruget og dermed forbedret indeklima samt et tiltrængt løft af facadeudtrykket.

 

Projektet falder ind under kriteriet om at prioritere ejendomme, der mangler badeværelser eller som ønsker at foretager energiforbedrende tiltag og klimasikring. Ansøgningskriterierne der er indeholdt i strategien for byfornyelsen 2015-2018, blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. december 2014.

 

Projektet omfatter udskiftning og efterisolering af tag, udskiftning af tagrender og nedløb, istandsættelse af skorstene og brandkamme, udskiftning af eksisterende kviste og tagvinduer, istandsættelse af facader, efterisolering af fri gavl, fugt- og varmeisolering af kælderydervække, etablering af omfangsdræn, delvis udskiftning og istandsættelse af vinduer og yderdøre, efterisolering af etagedæk mod uopvarmet kælder, etablering af tidssvarende badeværelser i de 14 boliger der mangler, udskiftning af tekniske installationer i forbindelse med etablering af bad, etablering af højvandslukker på kloak samt en række energiforbedrende tiltag nævnt i energimærkningsrapporten.   

Der foreligger endnu ikke byggetilladelse.

 

Projektet indeholder væsentlige energiforbedrende tiltag, som er indeholdt i ejendommens energimærkningsrapport. Ud fra en standardberegning, baseret på gennemsnitlig årligt kWh-forbrug i forhold til de planlagt tiltag, skønnes energibesparelsen at udgøre 17 %, svarende til en årlig CO2-gevinst på ca. 16,4 ton.

 

Lovgrundlag:

Efter byfornyelseslovens ændring i juli 2014 er hovedreglen for ejer- og andelsboliger, at der kan ydes tilskud til bygningsfornyelsen med 50 % af de støtteberettigede udgifter. Til fredede og bevaringsværdige boliger kan tilskuddet udgøre op til 75 % af de støtteberettigede udgifter. I de hidtidige gældende regler var støttemuligheden begrænset til 25 % og for fredede og bevaringsværdige boliger op til 33,33 %.

Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags og derfor bevaringsværdige.

Ved bygningsfornyelse af ejer- og andelsboliger foretages der ikke opdeling i vedligeholdelses- og forbedringsarbejder.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet har gennemgået det fremsendte materiale og kan anbefale, at en beslutning om bygningsfornyelse med det forelagte projekt, som udover etablering af tidssvarende badeværelser, udvendige istandsættelse af klimaskærmen også vil forbedre ejendommens energimæssige egenskaber.

 

Ud fra vurderingskriterierne i SAVE-registreringen er ejendommen vurderet til en bevaringsværdi på 4.

 

Forvaltningen vurderer, at det hidtidige niveau for støttetildeling bør bibeholdes således, at hovedfinansieringen fortsat er placeret hos ejendommens ejer. Med udgangspunkt i den konkrete vurdering af ejendommen indstilles det derfor, at der ydes et kontant tilskud på 33,33 % af de støtteberettigede udgifter svarende til 4.658.420 kr.

 

Forvaltningen har forhandlet med ejeren om projektets indhold og finansiering. Der er indgået aftale om, at projektet indstilles godkendt med en samlet ombygningsudgift på 13.975.261 kr.

 

Frederiksberg skal fastholde og udvikle boligkvaliteten for alle samt bidrage til reduktion af CO2-udledningen gennem energieffektivisering af den eksisterende boligmasse (Frederiksbergstrategien 2012). Det forelagte projekt for byfornyelsen af Gl. Kongevej 172A-C indeholder væsentlige energiforbedrende tiltag, etablering af tidssvarende badeværelser  og en tiltrængt opretning af ejendommens klimaskærm, derfor ses projektet samlet set, at understøtte strategien.

Økonomi

Den støtteberettigede udgift udgør 13.975.261 kr. Støtte på 4.658.420 kr., bidrag til byggeskadefonden på 209.629 kr., afsat beløb til erhvervserstatning på 100.000 kr. og tinglysningsafgift på 1.660 kr., i alt 4.969.709 kr. skal ved ombygningens afslutning betales kontant som refusionsberettiget udgift. Refusionen fra Staten udgør 50 % og Kommunens samlede nettoudgift udgør derfor 2.484.855 kr.

De samlede anlægsudgifter hvortil der søges anlægsbevilling, udgør 4.969.709 kr., og refusionen til disse udgifter udgør 2.484.855 kr.

Statens andel kan afholdes inden for den udmeldte udgiftsramme, og kommunens andel kan afholdes inden for det på budgettet afsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 16. november 2015, Magistraten 23. november 2015, Kommunalbestyrelsen 7. december 2015.

SAP/EDP

Historik

 



Indstilling 16. november 2015, pkt. 109:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for ejendommen Gammel Kongevej 172A-C på grundlag af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 13.975.261 kr. og med en samlet støtte på 4.969.709 kr.,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 4.969.709 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 2.484.855 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.



Indstilling 23. november 2015, pkt. 444:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.   at der træffes by