Kommunalbestyrelsen - Referat
Referat
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 9. november 2015 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen - Referat

Brian Holm havde meldt forfald. I stedet mødte Johnny Gehlsen.


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

 

 

Åbne dagsordenspunkter
248 Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen om taletidsregler ved 2. behandlingen af budgettet
249 Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted om husleje på kommunens ejendomme
250 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om bilfri søndag
251 Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung om bilfri dag
252 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om brev til Finansministeren om omprioriteringsbidraget
253 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om markering af 100-året for overdragelse af De Vestindiske øer
254 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om straks-behandling af beslutningsforslag
255 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen, kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om åbning af kolonibygninger for flygtninge og socialt udsatte
256 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om genindførelse af Lydavisen
257 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Balder Mørk Andersen om fritidspas til flygtninge på Frederiksberg
258 Frigivelse af anlægsbevilling på Nordens Plads
259 Ældre kan og vil selv: Større effekt af aktivitetscentre
260 Nødvendig renovering af plejecentret Søndervang
261 Budget 2016: Tilpasning af kapaciteten i dagtilbud
262 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om lokal arbejdstidsaftale med FLF
263 Forsøg med indsamling af bioaffald
264 Godkendelse af 2-parts aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om klimatilpasning og skybrudssikring
265 Røgfrie legepladser
266 Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om udarbejdelse af en arkitekturpolitik for Frederiksberg
267 Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om etablering af grøn midterrabat
268 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om genopstilling af statuen af C.C. Hall
269 Optagelse af Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Det Grønne Råd
270 Områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret - Omdannelse af offentligt areal til byhave
271 Køb af el-komprimatorbil til Frederiksberg Renovation
272 Frederiksberg Allé 41 - bygherrekonkurrence
273 Frederiksberg Bymidte
274 Byfornyelsesbeslutning for ejendommen Hillerødgade 38-40 mfl.
275 Kriterier for lejlighedssammenlægninger
276 Holger Danskes Vej 23, 3. og Holger Danskes Vej 23, 2. th., Sammenlægning af beboelseslejligheder
277 Jyllandsvej 20. Sammenlægning af lejligheder
278 Ærøvej 8, 4. th. og Ærøvej 8, 4. tv. Sammenlægning af beboelseslejligheder
279 Rammeaftale om fleksibel udlejning og kommunal anvisning af almene boliger
280 Valg af medlem til Bevillingsnævnet
281 Folkeafstemning den 3. december 2015
282 Mødeplan 2016 for Kommunalbestyrelse og udvalg
283 Ændring af Ungerådets vedtægter - ny procedure for medlemssupplering
284 Bevillingssag om salg af andelslejlighed på Frederiksberg Allé 80, 3.th.

Lukkede dagsordenspunkter



Åbne dagsordenspunkter

248. Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen om taletidsregler ved 2. behandlingen af budgettet

Sagsnr.: 00.01.00-P35-145-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

 

”Venstre foreslår, at der i lighed med 1. behandlingen af budgettet indføres taletidsregler ved 2. behandlingen.

Baggrunden for forslaget er, at der igennem flere år har været urimeligt lange debatter i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet. Udover at rådhusansatte og kommunalbestyrelsesmedlemmer først kommer hjem midt om natten, så medfører den lange debat, at flere områder kommer til debat så sent på aftenen, at tilhørerne - herunder lokalpressens repræsentanter – for længst er gået hjem.”

(Til udvalgsbehandling)

 

249. Forslag til beslutning fra rådmand Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus og rådmand Margit Ørsted om husleje på kommunens ejendomme

Sagsnr.: 00.01.00-P35-145-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Bolig- og Ejendomsudvalget.

 

”Venstre vil gerne foreslå, at vi fremover indregner en fiktiv husleje på kommunens ejendomme.

Vi har lige haft de private institutioners huslejer til "eftersyn" - fordi vi havde brug for at lukke institutioner og derfor ønskede at vælge dem hvor prisen var højest pr. m2 -  i den forbindelse ville det være hensigtsmæssigt at vi også havde fiktive huslejer på kommunens institutioner til sammenligning.

Det ville også være mere korrekt hvis vi indtegnede en fiktiv husleje når vi skal hjemtage borgere til kommunen. F.eks. borgerne til Magneten.”

(Til udvalgsbehandling)

 

250. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om bilfri søndag

Sagsnr.: 00.01.00-P35-145-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

 

”SF foreslår, at Frederiksberg tilslutter sig rækken af storbyer, som forsøger sig med bilfrie zoner og bilfrie perioder. Vi foreslår, at kommunen indfører en bilfri søndag i forbindelse med at nabokommunen København gør det samme. Paris har taget en tilsvarende beslutning, og andre storbyer vil følge op.

Derudover foreslår vi, at kommunen tager kontakt med private aktører fx GoBike om evt. at stille gratis bycykler til rådighed på dagen. Andre organisationer som FIU og Dansk Cyklist forbund kunne inddrages i dagen og gøre den til en dag med gode oplevelser i sund frisk luft for beboerne på Frederiksberg.”

(Til udvalgsbehandling)

 

251. Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung om bilfri dag

Sagsnr.: 00.01.00-P35-145-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

 

”Radikale Venstre stiller forslag om, at Frederiksberg Kommune indfører en bilfri dag i 2. kvartal af 2016.

Sekundært at Frederiksberg indfører bilfri dag på samme dag som Københavns Kommune indfører bilfri dag i 2016.”

(Til udvalgsbehandling)

 

252. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om brev til Finansministeren om omprioriteringsbidraget

Sagsnr.: 00.01.00-P35-145-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

 

”SF foreslår, at kommunalbestyrelsen retter henvendelse til Finansministeren om omprioriteringsbidraget, og at der udtrykkes bekymring for den negative betydning det vil få for serviceniveauet og for at det vil føre til færre medarbejdere i kommunerne.

Begrundelse:

I SF finder vi at regeringen med sit krav om et kommunalt omprioriteringsbidrag presser kommunerne på en så uansvarlig vis, at det med sikkerhed vil føre til ringere service, mindre velfærd og færre medarbejdere.

Uanset at regeringen vil tilbageføre nogen af pengene, kommer det samtidig til at betyde et unødigt tidskrævende og administrativt omkostningsfuldt bureaukrati med efterfølgende videns- og synergitab, når kommunerne først skal finde og implementere besparelser, for efterfølgende evt. at tilbagerulle besparelser eller tilføre puljemidler til områder hvor der netop er implementeret besparelser fx i form af afskedigelser.”

(Til udvalgsbehandling)

 

253. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om markering af 100-året for overdragelse af De Vestindiske øer

Sagsnr.: 00.01.00-P35-145-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Kultur- og Fritidsudvalget.

 

”Vestindien – en side af Danmarks og Frederiksbergs historie!

D. 31.3. kl. 12 1917 gik Dannebrog ned på Sankt Thomas og Stars And Stripes gik op for første gang. Dermed var De Vestindiske øer endegyldigt overgået til amerikansk ejendom, efter en lang og dramatisk historie under dansk styre.

Om kort tid er det 100 år siden. - alle blev de efter en folkeafstemning, de ikke deltog i, solgt til USA. Øerne og deres beboere, som langt hen ad vejen var forhenværende danske slaver, hentet i Ghana af danske slavehandlere, og solgt til danske plantage ejere på Sct Thomas, Sct Croix og Sct Jan blev således ført sat frie, derefter solgt en bloc.

Det er en vigtig del, af vores historie, og det er en vigtig baggrund for den periode, som om noget har dannet det Frederiksberg, vi kender.

For plantagernes overskud, gav det økonomiske boost, som Guldalderen blomstrede ud af. Kunstnere skabte værker for eftertiden, som vi den dag i dag glædes over: HC Andersen, Oehlenschläger, Eckersberg – alle skabte deres værker til et velhavende marked, som var resultatet af slavehandelen. Sankt Thomas plads har ikke sit navn for ingenting, og drager man til Virgin Islands kan man den dag i dag møde mennesker med navne som Hansen og Jensen, gader, der hedder Krystalgade og Bredgade og bygninger, der ligner Frederiksbergs slot.

Derfor skal 100-året selvfølgelig også markeres på Frederiksberg.

SF foreslår, at der i første omgang nedsættes et udvalg med repræsentanter fra erhvervslivet, fra kunsten og kulturen, fra relevante institutioner, som Frederiksbergs museer, fra foreninger og andre, som kan bidrage med ideer til, hvordan 100-året kan markeres på Frederiksberg. Udvalget skal også søge fonde og sponsorer, så det hele ikke skal dækkes af kommunens kasse.”

(Til udvalgsbehandling)

 

254. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om straks-behandling af beslutningsforslag

Sagsnr.: 00.01.00-P35-145-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Magistraten.

 

”SF foreslår, at der åbnes op for at beslutningsforslag kan behandles på det kommunalbestyrelsesmøde hvor de er stillet.

Begrundelse:

I visse situationer synes det ikke nødvendigt at sende et beslutningsforslag til udvalgsbehandling før endelig afgørelse i Kommunalbestyrelsen. Det kan være i en situation, hvor politikerne ikke har brug for en forvaltningsmæssig sagsfremstilling, for at kunne træffe en afgørelse, fordi forslagets politiske indhold allerede er velkendt for politikerne, og/eller fordi det grundet tidspres vurderes at være godt med en hurtig beslutning.

Det bemærkes at eksempelvis Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune benytter sig af muligheden for at stemme om et beslutningsforslag på det møde hvor det fremsættes, og at forvaltningen da samtidig pålægges at arbejde videre med en model for forslagets gennemførsel til senere politisk forelæggelse.”

(Til udvalgsbehandling)

 

255. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen, kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om åbning af kolonibygninger for flygtninge og socialt udsatte

Sagsnr.: 00.01.00-P35-145-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Socialudvalget.

 

”SF og Socialdemokraterne  foreslår, at der gives mulighed for at kommunens kolonibygninger i perioder hvor de ellers ville stå ubrugte hen, kan benyttes til henholdsvis ture for flygtninge og socialt udsatte.

Begrundelse:

I SF og Socialdemokraterne finder vi det væsentligt at kommunens bygninger benyttes på bedste vis til gavn for så mange borgere som muligt. I den forbindelse er det ærgerligt at kommunens kolonibygninger i Odsherred står ubrugte hen i perioder af året.

For mennesker der ikke normalt har mulighed for at komme ud af byen og få nye indtryk, ville muligheden for en tur til en koloni være et kærkomment afbræk.”

(Til udvalgsbehandling)

 

256. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om genindførelse af Lydavisen

Sagsnr.: 00.01.00-P35-145-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Kultur- og Fritidsudvalget.

 

”SF foreslår, at Lydavisen genindføres i sin tidligere form med indtalinger i regi af Biblioteket Frederiksberg, således at besparelsen vedtaget i budget 2015 tilbagerulles.

Begrundelse:

I SF finder vi det centralt at alle borgere på Frederiksberg sikres de bedste muligheder for at kunne følge med i demokratiet og debatten i de lokale aviser.

SF finder det prisværdigt at Ældre Sagen har taget opgaven på sig efter at det blev vedtaget at spare på Lydavisen. Der har dog fra brugersiden af været rejst kritik af ordningen set i forhold til den tidligere model, og SF finder at en tilbagerulning af besparelsen vil være den løsning der på bedste vis sikrer en løsning til alles tilfredshed.”

(Til udvalgsbehandling)

 

257. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og rådmand Balder Mørk Andersen om fritidspas til flygtninge på Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-145-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Kultur- og Fritidsudvalget.

 

"Kommunalbestyrelsen beslutter, at den gældende ordning for fritidspas til udsatte børn og nu også til flygtningebørn udvides til at gælde flygtninge over 18 år.

Begrundelse:

Fritidsaktiviteter medvirker til gode kammeratskaber og fine fælles oplevelser. Aktiviteterne skaber relationer på kryds og tværs og har en positiv betydning for alle mennesker - børn såvel som voksne. I dag har Frederiksberg fritidspas, så udsatte børn kan gå gratis til sport. Og snart udvides passet til også at gælde vores flygtningebørn, så alle vores udsatte børn får mulighed for et aktivt og inkluderende fritidsliv.

Men et godt og aktivt fritidsliv er ikke blot vigtigt for integration og gode fællesskaber for børn af flygtninge. Det kan også have stor effekt i forhold til en vellykket integration af voksne flygtninge. At de som nye borgere får mulighed for at gå til fritidsaktiviteter, kan forme nye venskaber og derved integreres i det gode sociale liv på Frederiksberg. Med fritidspas til alle flygtninge - børn såvel som voksne - sender Frederiksberg et stærkt signal om aktiv integration og social ansvarlighed. At et aktivt fritidsliv skal være muligt for alle borgere på Frederiksberg uanset om du er kommet til kommunen fra Silkeborg, Sorø eller Syrien."

(Til udvalgsbehandling)

 

258. Frigivelse af anlægsbevilling på Nordens Plads

Sagsnr.: 02.00.00-G01-3-15

Resumé

Anlægssagen på Nordens Plads tog udgangspunkt i etablering af botilbud på centerdelens 1.sal. Botilbuddet skulle etableres inden for den almennyttige boliglovgivnings støtteregler. Der blev på den baggrund indledt forhandlinger med ejerne af Centeret, KFI, om køb af 1. sal med tilhørende adgangsforhold mv. I forhandlingsforløbet blev der udarbejdet og løbende tilpasset et meget omfattende aftalegrundlag for at opnå et økonomisk grundlag for projektet. Det viste sig desværre ikke muligt at få forhandlet en købesum, der samtidig gjorde det økonomisk muligt at ombygge ejendommen til botilbud, Med denne sag søges afholdte udgifter til købsprocessen bevilget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Socialudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på yderligere 1 mio. kr. til gennemførte forundersøgelser, programmering, projektering og udarbejdelse af grundlag for køb af det i 2015 afsatte rådighedsbeløb til Nordens Plads, hhv. Servicedel med 0,250 mio. kr. og Boligdel med 0,750 mio. kr.

Sagsfremstilling

Der var oprindeligt afsat 1 mio. kr til opstart af projektet med etablering af botilbud på Nordens Plads. Beløbet skulle dække de indlendende forundersøgelser samt udarbejdelse af byggeprogram.

Købsprocessen viste sig mere ressourcekrævende og langvarig end forventet. Det var desværre ikke muligt at opnå et tilfredsstillende forhandlingsresultat med udgangspunkt i det oprindelige idéforlæg, der tog udgangspunkt i 4000 m2 med 50 plejeboliger, idet ejerens ønske til en salgspris ikke kunne imødekommes indenfor de økonomiske rammer vedr. almene boliger og inden for det samlede anlægsbudget (jf. sag nr. 151 på magistratens møde 13.04.2015).

 

Den økonomiske ramme for kommunen for indretning af almene boliger er givet i lov om almene boliger, støttebekendtgørelsen og de rammebeløb, som gælder for den pågældende type af almene boliger. Rammebeløbet, inklusive energitillæg, udgør for 2014 kr. 28.680 pr. m2 og for 2015 kr. 28.960 pr. m2 inklusive moms.

 

Under de videre forhandlinger med ejeren igangsattes derfor en process, hvor forvaltningen udarbejdede flere alternative scenarier med ændring af projektets indhold, omfang  og kvalitet. Byggeprogram, tegningsmateriale og kalkulationer blev udført i 4 forskellige alternative modeller samt en sammenlignende kalkulation for omkostningerne til etablering af et tilsvarende botilbud på Betty Nansens Alle 51-53. Endvidere blev de internt udarbejdede kalkulationer efterkalkuleret og eftervist af eksterne rådgivere på baggrund af revideret tegningsmateriale såvel indretningsmæssigt som byggeteknisk.

 

Der har således været afholdt flere udgifter til rådgivning m.v. i et forsøg på at imødekomme de økonomiske udfordringene med køb og istandsættelse indenfor almen boliglovgivningens rammer.

Der har været tale om omfattende udarbejdelse af bilag,såsom tegninsmateriale, kalkulationer samt snitfladedokumenter. Der blev i denne sammenhæng indhentet ekstra hjælp fra både Lett advokater, landmåler samt eksterne rådgivere (Arkitwektfirmaet Arkitema samt Rådgivende Ingeniører Bascon og Gaihede til udarbejdelse af bilag til købsprocessen.

KFI's krav til salgspris medførte, at det samlede budget for hele byggesagen ikke kunne overholdes. De videre forhandlinger med KFI medførte derfor at byggeprogrammet blev ændret af flere omgange. Kvadratmeterantallet blev reduceret med 1200 m2. Dette medførte at både Frederiksberg Ejendomme, brugerne og eksterne rådgivere blev sat i gang med en ny runde med ændring af byggeprogrammet samt tegningsmateriale, snitfladedokument og tilhørende kalkulationer. Samlet blev der udført omfattende kalkulation på 2 x 2 modeller for hhv. en lille og stor model i forskellige kvalitetsniveauudførelser samt en kalkulation på, hvis man valgte at flytte etableringen af de to botilbud til Betty Nansens Alle 51-53.

Derudover blev de samme kalkulationer udført og eftervist af ekstern rådgiver.

 

Udgifterne vedrører således Rådgivende Ingeniør, de eksterne kontrolkalkulationer, omtegning af projektet, ændring af byggeprogram, projektledelse af eksterne rådgivere, advokatbistand samt landmålerudgifter.

 

Økonomi

Ved budget 2015 blev der anlægsbevilget 1 mio. kr til etablering af botilbud på Nordens Plads 1. sal. Til afholdelse af udgifterne til gennemførte forundersøgelser, programmering, projektering og udarbejdelse af grundlag for køb foreslås meddelt anlægsbevillig på yderligere 1 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til Nordens Plads, hhv. Servicedel med 0,250 mio. kr. og Boligdel med 0,750 mio. kr.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke, idet det dog konstateres, at kommunens styringsregler omkring sikring af fornøden anlægsbevilling inden udgifterne afholdes, ikke er overholdt, da den p.t. meddelte anlægsbevilling på 1 mio. kr. er overskredet med 0,5.mio. kr.

Behandling

Socialudvalget 26. oktober 2015, Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 98:

By- og Miljøområdet indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling på yderligere 1 mio. kr. til gennemførte forundersøgelser, programmering, projektering og udarbejdelse af grundlag for køb af det i 2015 afstatte rådighedsbeløb til Nordens Plads, hhv. Servicedel med 0,250 mio. kr. og Boligdel med 0,750 mio. kr.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 405:

Socialudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på yderligere 1 mio. kr. til gennemførte forundersøgelser, programmering, projektering og udarbejdelse af grundlag for køb af det i 2015 afsatte rådighedsbeløb til Nordens Plads, hhv. Servicedel med 0,250 mio. kr. og Boligdel med 0,750 mio. kr.

 

 

259. Ældre kan og vil selv: Større effekt af aktivitetscentre

Sagsnr.: 00.01.00-A01-5-15

Resumé

Sagen beskriver de nye rammer og perspektiver for visiterede aktivitetstilbud til ældre borgere samt planen for implementering af driften på tre aktivitetscentre. Der fremlægges opdaterede visitationskriterier til godkendelse og hvordan der fremadrettet kan arbejdes med et større effektfokus for de borgere som benytter aktivitetscentrene. Sagen blev under udvalgsbehandlingen begæret fremlagt i Kommunalbestyrelsen, og de under udvalgsbehandlingen rejste spørgsmål vil blive belyst i notatet "Større effekt af aktivitetscentre - supplerende oplysninger", der er vedlagt som bilag 5.

Beslutning

Flertalsindstillingen om driften på aktivitetscentre vedtoges med 18 stemmer (C, V, B, F, I, O) mod 7 stemmer (A, Ø).

Flertalsindstillingen om visitationskriterier mv. vedtoges med 16 stemmer (C, V, B,  I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede, at dagtilbud skifter navn til aktivitetscentre.

 

Et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Jan E. Jørgensen, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen og Pernille Frahm) besluttede, at planen for implementering af driften på tre aktivitetscentre godkendes.

Et mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Thyge Enevoldsen, Sine Heltberg og Michael Vindfeldt) stemte imod.

 

Et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Jan E. Jørgensen, Pernille Høxbro og Karsten Skawbo-Jensen) godkendte de nye rammer og perspektiver for større effekt af aktivitetscentre og de opdaterede visitationskriterier til aktivitetscentre.

Et mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Thyge Enevoldsen, Pernille Frahm, Sine Heltberg og Michael Vindfeldt) stemte imod.

 

Sine Heltberg begærede sagen fremlagt i Kommunalbestyrelsen. De rejste spørgsmål besvares inden fremlæggelse.

 

Sagsfremstilling

Udvalget tog den 2. marts 2015 en sag om fremtidens dagtilbud med fokus på effekt og sammenhæng for borgeren til orientering. Udvalget pointerede, at det fortsat er målsætningen at bevare et bredt og varieret tilbud på Frederiksberg i forlængelse af tidligere beslutninger.

Forvaltningen har i tæt dialog med lederne fra dagtilbuddene arbejdet videre med udvikling og omstilling på området. Handicaprådet og Ældrerådet har ligeledes bidraget med input, som er taget med i udviklingsarbejdet. I denne sag fremlægge de nye perspektiver og rammer for visiterede aktivitetstilbud til ældre borgere samt konkrete høringssvar fra Handicap- og Ældrerådet.

Fra dagtilbud til aktivitetscentre

Frederiksberg Kommunes tilbud om aktiviteter og samvær for ældre borgere har tidligere gået under forskellige betegnelser. Dagcentre for borgere med behov for let støtte til aktiviteter og socialt samvær (Serviceloven § 79), daghjem for svagere borgere med behov for støtte til aktiviteter og socialt samvær samt behov for hjælp til toiletbesøg, spisning mm. (Serviceloven § 104). Endelig har dagtilbud været anvendt som en samlet betegnelse for dagcentre og daghjem. I praksis har betegnelserne været anvendt i flæng.

Forvaltningen foreslår, at kommunens dagtilbud skifter navn til aktivitetscentre. Det vil være i god klang med ældrepolitikkens visioner om aktive ældre, der kan og vil selv samt signalere et nyt fokus i fremtidens indsatser på ældreområdet. Det vil endvidere være i overensstemmelse med tilbuddenes lovgrundlag i Serviceloven § 104, som omhandler, at kommunen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer med det formål at øge den enkeltes livskvalitet i hverdagen.

Fremover vil navnene være:

  • Aktivitetscentret ved Dronning Anne Marie Centret
  • Aktivitetscentret ved Kong Frederik IX´s Hjem
  • Aktivitetscentret ved Østervang

Med vedtagelse af budget 2016 er der besluttet at nedlægge aktivitetscentret ved Ingeborggården, og dermed konsolidere driften på tre aktivitetscentre. Dette giver bedre muligheder for at fokusere indsatsen på de tre centre og arbejde med et tydeligere målgruppe- og effektfokus. Samtidig vil det bringe antallet af pladser der udbydes i balance med efterspørgslen.

Fremover bliver det i højere grad muligt at tilbyde mere specialiserede aktivitetstilbud, der er målrettet borgere med specifikke behov og som vurderes at kunne profitere af at komme i et visiteret aktivitetstilbud. Borgere med mindre problemer og udfordringer skal fremover guides til at benytte frivillige klubtilbud, foreninger mm.

Implementering af driften på tre aktivitetscentre med henblik på bedre kapacitetsudnyttelse

Forvaltningen har lavet en plan for, hvordan brugere på aktivitetscentret ved Ingeborggården kan overflyttes til de tre aktivitetscentre eller klubtilbud. Planen indeholder følgende punkter:

  • Forvaltningen har holdt et møde med de fem største modtagere af § 79 midler for at undersøge mulighederne for at klubberne kan modtage et antal borgere som i dag er visiterede til kommunens aktivitetscentre. Klubberne var meget positive og parate til yde en særlig indsats for at sikre en god overgang for de borgere som fremadrettet opfordres til at benytte et klubtilbud. Med et endnu tættere samarbejde med modtagerne af § 79 midler bliver der et mangfoldigt tilbud af aktiviteter og samværsmuligheder for borgere som hidtil har været tilknyttet kommunens aktivitetscentre. Forvaltningen går videre med forskellige tiltag som skal sikre at brugerne får et godt kendskab til klubberne og dermed hjælpe til med at finde de rette løsninger for den enkelte borger.
  • I et tæt samarbejde mellem visitationen og lederne fra aktivitetscentrene vil der foregå en revisitation af alle brugere ved Ingeborggården, Dronning Anne Marie Centret og Østervang med henblik på at kortlægge, hvor mange borgere der fortsat skal være i et visiteret aktivitetstilbud og hvor mange borgere, der skal hjælpes videre til et klubtilbud. Revisitationen vil foregå med udgangspunkt i de opdaterede visitationskriterier, der er fremlagt i denne sag, aktuelle funktionsvurderinger fra Care samt faglige vurderinger fra medarbejderne. Sideløbende vil der blive tilrettelagt en dialog med den enkelte bruger og eventuelt pårørende. Pladserne ved aktivitetscentret ved Kong Frederik IX´s Hjem er særligt målrettet borgere med specielle behov som følge af en demenssygdom og denne brugergruppe vil ikke blive omfattet af revisitation, idet vurderingen er, at brugernes behov bedst tilgodeses ved at fortsætte i det nuværende tilbud.
  • Medio november er der skabt et overblik over, hvor mange brugere fra Ingeborggården som skal overføres til de tre aktivitetscentre samt hvor mange der skal hjælpes videre til klubtilbud. Overflytning af brugere til de tre aktivitetscentre vil påbegynde. Pladskapaciteten bliver justeret i forhold til antal borgere, der skal overflyttes. Borgere som fremover skal benytte et klubtilbud får et begrundet afgørelsesbrev.
  • I løbet af december måned vil aktivetscentret ved Ingeborggården være afviklet.

Tydelig kerneopgave med fokus på effekt

 

En vigtig del af udviklingsarbejdet har været at definere en fælles kerneopgave for aktivitetscentrene. Kerneopgaven beskriver værdien vi skaber sammen med borgeren og dermed det som alle omstillings- og udviklingstiltag skal holdes op imod. Der skal være fuld klarhed over, hvad vi skal lykkes med, før vi kan forbedre måden, som vi vil lykkes på.  

 

Kerneopgaven for aktivitetscentrene er, at borgerne bliver bedre i stand til at mestre hverdagslivet i egen bolig. Tilgangen til at arbejde med mestring af hverdagslivet vil være forskellig afhængig af borgerens forudsætninger. Arbejdet vil altid tage afsæt i at skaffe et overblik over borgerens livssituation og derefter i samråd med borgeren og eventuelt pårørende beslutte, hvordan forløbet i aktivitetscentret skal udformes.

 

Med en tydelig kerneopgave samt et målgruppefokus bliver det muligt at opstille mål og ønskede effekter som er i overensstemmelse med værdier og visioner i ældrepolitikken. Målgrupper, mål og effekter er i en overordnet form opstillet i tabellen.     




 




 

Målgrupper

 

 

Mål

 

 

Effekter

 

Effekter for alle målgrupper

 

1. Borgere i risiko for tab af funktionsevne herunder borgere med et uplanlagt vægttab

At borgerens funktionsevne styrkes

 

Borgere med et uplanlagt vægttab tager på i vægt

Mere selvhjulpne borgere

 

Mere aktive medborgere, der deltager i aktiviteter i  civilsamfundet

 

Bedre ernæringstilstand

 

 

 

  

Færre unødvendige indlæggelser

 

Undgå eller udskyde flytning til en plejebolig

 

Mere livskvalitet

 

2. Borgere med trygheds- og omsorgsbehov herunder borgere med demens, psykiske lidelser og/eller socialt udsatte

Aktiv livsudfoldelse i en genkendelig hverdag

 

Raske ægtefæller til en dement ægtefælle aflastes

Mere tryghed, værdighed og selvbestemmelse

 

Mindre belastede og syge pårørende

 

 

3. Ensomme borgere med behov for støtte og kontakt

Borgeren får styrkede relationer

 

Borgeren oplever inklusion og fællesskab

Bedre helbred

 

Mere aktive borgere med et netværk udenfor hjemmet




 

De tre målgrupper afgrænses hver især af yderligere af to forhold: 1) Borgere med behov for tilknytning til sundhedspersonale samt behov for stabilitet og tryghed i hverdagen. 2) Borgere med behov, som ikke kan ikke tilgodeses i andre tilbud fx klubber.

 

De tre aktivitetscentre vil som udgangspunkt have en rehabiliterende tilgang i forhold til at arbejde med borgernes behov og ønsker, men rehabiliteringspotentialet vil variere afhængig af målgrupperne. Målgruppe 1 har et rehabiliteringspotentiale og hensigten er, at denne gruppe som udgangspunkt skal være i et midlertidigt forløb på et aktivitetscenter. Målgrupperne 2 og 3 kan have et mere beskedent rehabiliteringspotentiale som der skal arbejdes med, men øvrige indsatser fx vedligeholdende og stabiliserende indsatser er ligeså vigtige. I forhold til borgere med demens er det dokumentret, at en socialpædgogisk indsats har en god effekt. Handleplaner med mål og indsatser bliver fremover et vigtigt redskab i arbejdet med at sikre et større effektfokus.    

 

Hovedparten af borgere der visiteres til et aktivitetscenter modtager ofte flere forskellige indsatser typisk hjemmepleje. Samarbejdet med hjemmeplejen vil blive intensiveret så borgerne oplever mere sammenhæng i de forskellige indsatser. Ved borgere med komplekse behov kan én samlet handleplan på tværs af indsatsområderne have fokus på borgerens mål og understøtte samarbejdet mellem alle involverede parter.

Mere fleksibilitet med deltidspladser

Som noget nyt foreslås at tilbyde deltidspladser fordelt på formiddage og eftermiddage to dage om ugen på Aktivitetscentret ved Østervang. Pladserne er særligt målrettet borgere som har et rehabiliteringspotentiale, og som ønsker at indgå i et samarbejde om at forbedre deres funktionsevne. Fagpersonalet vil afdække rehabiliteringspotentiale og i tæt samarbejde med borgeren opstille mål og handleplan for indsatsen. Aktiviteterne vil foregå enten som gruppeaktiviteter eller individuelle tiltag. Rehabiliteringsindsatsen vil forløbe over en afgrænset periode med udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle behov. Udviklingen i borgernes funktionsevne vil blive målt ved hjælp af terapeutfaglige testværktøjer, så det bliver muligt at følge effekten.

Borgerne får mulighed for enten at indtage deres frokost i Østervangs cafémiljø eller deltage i madgrupper, der er med til at tilberede maden i aktivitetscentret. Denne type tilbud forudsætter at man som udgangspunkt møder to gange om ugen. Pladserne er midlertidige og såfremt borgerens funktionsevne forbedres, vil borgeren blive anbefalet at skifte til et klubtilbud. Hvis borgeren ikke profiterer af tilbuddet efter en periode anbefales det at borgeren skifter til en almindelig aktivitetscenterplads.

Præcisering af visitationskriterier til aktivitetscentre

Præcisering af visitationskriterierne er en del af opgaven med at udvikle og omstille aktivitetstilbud. Forvaltningen har i tæt samråd med aktivitetscentrene arbejdet med at præcisere og opdatere visitationskriterierne.

Visitationen foregår med udgangspunkt i den sociale lovgivning, de langsigtede målsætninger i ældrepolitikken samt kvalitetsstandarderne med de tilhørende syv ældrepolitiske pejlemærker. Kvalitetsstandarderne for 2015 afspejler den bevægelse hjælpen til ældre har taget mod mere individuelle og konkrete hensyn og mod mere livskvalitet gennem en rehabiliterende tilgang. Det betyder bl.a. at visitationen i højere grad skal tage udgangspunkt i borgeren i en dialog om potentialer, muligheder og ønsker samt at aktivitetstilbud skal tilpasses den enkelte borgers livssituation. 

Visitationskriterierne skal medvirke til at sikre, at der skabes mere synlighed og gennemsigtighed omkring, hvilke målgrupper aktivitetscentrene henvender sig til, herunder hvilke borgere der vurderes at kunne profitere af at komme i et aktivitetscenter og hvilke borgere, der skal have støtte til at finde andre relevante tilbud fx klubber eller foreninger, støtte til at komme ind i nye fællesskaber i civilsamfundet eller tilbydes aktiviteter i eget hjem.

Det foreslås at følgende kriterier indgår i vurderingen af borgerens behov for et aktivitetstilbud:

  • Borgerens samlede livssituation med henblik på at sikre sammenhæng med øvrige sundheds- og omsorgsindsatser som borgeren modtager
  • Være i risiko for social isolation
  • Have behov for støtte til at deltage i aktiviteter
  • Have behov for rehabilitering - fysisk, psykisk eller socialt
  • Have behov for støtte til supplerende personlig pleje
  • Have behov for støtte til måltider
  • Borgeren skal kunne være i et socialt tilbud, dvs. have en adfærd, der ikke skaber unødig angst og utryghed hos andre borgere i aktivitetscentret
  • Borgeren skal i en vis grad kognitivt magte at indgå i relationer eller kan lære det
  • Aflastning af pårørende til borgere med demens

 

Der bliver udarbejdet nærmere retningslinjer og arbejdsgange omkring visitationen, så der sikres en hurtig og smidig sagsbehandling med fokus på, at borgeren får det rette tilbud.

 

Der er udarbejdet profiltekster for hver enkelt aktivitetscentre, der nærmere beskriver hvilke målgrupper centrene særligt henvender sig til, hvordan arbejdet foregår, antal pladser samt åbningstider. Der vil blive suppleret med information om samarbejdsflader i forhold til klubområdet.

 

Udkast til visitationskriterier samt profilbeskrivelser af de tre aktivitetscentre er vedlagt som bilag.

 

Aktivitetscentrene har hver især informationsmateriale som udleveres til borgere og pårørende, som vil blive tilrettet. Forvaltningen vil sørge for, at der bliver lavet en ny præsentation af aktivitetscentrene på kommunens hjemmeside.

 

Høringssvar fra Handicap- og Ældrerådet

 

Forvaltningen mødtes tilbage i januar med Handicap- og Ældrerådet for at drøfte udviklingen af aktivitetstilbud. Forvaltningen har fulgt op med endnu et møde i oktober for at præsentere og drøfte de nye perspektiver og rammer for visiterede aktivitetstilbud. Rådene er desuden blevet bedt om at komme med høringssvar på denne sag, der er vedlagt som bilag.

 

Ældrerådet er generelt meget positiv over for, at dagtilbuddene til de mere omsorgskrævende borgere samles på tre aktivitetscentre med hvert deres fokus.

 

Ældrerådet lægger vægt på, at der tages godt hånd om de brugere, der ikke længere opfylder de nye visitationskrav. Forvaltningen er i tæt dialog med de største klubber om at yde en særlig indsats for de borgere som skal guides til at benytte et klubtilbud. Der kan blive tale om at samle en mindre gruppe af borgere som kender hinanden godt, og som ønsker at benytte et bestemt klubtilbud, og på den måde få skabt en god og tryg overgang. For andre borgere kan der være behov for en mere håndholdt indsats eventuelt med noget støtte til ledsagelse i en startperiode, og der vil blive arbejdet på at finde gode løsninger for disse borgere.

 

Med hensyn til visitationskriterierne til aktivitetscentrene gør Ældrerådet opmærksom på betydningen af borgernes boligforhold. For at mestre at blive i egen bolig, skal boligen være indrettet på en måde så tilgængeligheden er i orden. Kommunen arbejder generelt med at understøtte ældres muligheder for at blive boende i egen bolig og sikre tidssvarende boliger til ældre med forskellige behov fx med ældreboligstrategien.

 

Med hensyn til de omsorgsbehov aktivitetscentrene skal kunne dække for at en borger skal kunne mestre livet i eget bolig, peger Ældrerådet for behovet for støtte til supplerende personlig pleje fx bad, fodterapi, frisør mm. Borgere som ikke kan komme i bad i egen bolig, har mulighed for at få et bad på Aktivitetscentret. En meget stor del af brugerne på aktivitetscentrene får hjælp til personlig pleje fx bad eller af- og påklædning af en hjemmehjælper. Aktivitetscentrenes medarbejder samarbejder med hjemmehjælpen, hvis der er særlige behov, der skal tages hånd om.

 

Til slut peger Ældrerådet på, at en del borgere kan have reduceret fysisk mobilitet og at der skal være mulighed for at fx kørestolsbrugere kan benytte et aktivetscenter. Når en borger visiteres til et aktivtetscenter bliver der foretaget en vurdering af om borgeren har behov for transport. Alle borgere med behov for transport tilbydes kørsel og den fornødne støtte omkring transport til og fra aktivetetscentret. For de borgere som ikke længere skal benytte et aktivitetscenter, men guides til et klubtilbud og som ikke kan benytte offentlige transportmidler, er der mulighed for at søge om at få en flextrafikordning, der giver mulighed for kørsel med handicapbusser til fritidsformål.

 

For Handicaprådet er det vigtigste i denne sag, at den enkelte borger med handicap får et relevant tilbud om deltagelse i kommunens aktiviteter. Det kan være i et aktivitetscenter eller i en frivillig organisation/en forening, så længe der er mulighed for at deltage på lige vilkår med øvrige borgere, at stedet er tilgængeligt, og at der er relevante hjælpemidler, herunder teleslynge. Med de nye rammer for aktivitetstilbud, der er forelagt i denne sag, er det forvaltningens vurdering, at der bliver skabt mere overskuelighed og gennemsigtighed i forhold til de aktivitets- og samværstilbud, der findes til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der kan enten være tale om tilbud med visitation til aktivitetscentrene eller åbne tilbud uden visitation fx klubber og foreninger. Aktivitetscentrene vil typisk være relevante tilbud til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De tre aktivitetscentre er indrettet, så de hver især imødekommer bestemte målgruppers behov bedst muligt.

 

Handicaprådet præciserer væsentligheden af samtalen med den enkelte bruger af tilbuddene, forinden en evt. ændring finder sted. Der vil foregå en dialog med hver enkelt bruger og eventuelt pårørende i forbindelse med revisitatonen på aktivitetscentrene ved Dronning Anne Marie Centret, Ingeborggården og Østervang. Brugernes egne ønsker vil i høj grad indgå i den samlede vurdering, der bliver foretaget omkring den enkelte bruger. Såfremt det ikke umiddelbart er muligt at imødekomme borgernes ønsker, vil det blive forsøgt at finde brugbare alternativer.




 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Driften af aktivitetscentrene tilpasses den nye økonomiske ramme i 2016 og frem.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget 26. oktober 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

Historik


Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 104:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

  • at dagtilbud (dagcenter og daghjem) skifter navn til aktivitetscentre
  • at planen for implementering af driften på tre aktivitetscentre godkendes
  • at de nye rammer og perspektiver for større effekt af aktivitetscentre godkendes
  • at de opdaterede visitationskriterier til aktivitetscentre godkendes

 

 

260. Nødvendig renovering af plejecentret Søndervang

Sagsnr.: 00.30.08-S55-1-15

Resumé

Som opfølgning på sagen "Det videre arbejde med masterplan for plejehjemsmodernisering efter møde i plejeboligforligskredsen" (SOU 14/9-2015 punkt 98) fremsættes konkret indstilling om anlægsbevilling til renovering af Plejehjem Søndervang.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller

 

  • at der afsættes rådighedsbeløb og anlægsbevilges 0,419 mio. kr. i 2015 til renovering af spisestuen på Plejehjem Søndervang finansieret af det forventede mindreforbrug på anlægget vedr. ombygning af hjerneskadeboligafdelingen "Græsplænen"
  • at rådighedsbeløbet og anlægsbevilling på anlægget vedr. ombygning af hjerneskadeboligafdelingen "Græsplænen" nedskrives med 0,515 mio. kr. i 2015
  • at de resterende ledige midler på 96 t.kr. tilgår anlægspuljen til andre prioriteringer på anlægsplanen.

Sagsfremstilling

På mødet i Sundhed- og Omsorgsudvalget den 14. september 2015 blev sagen: "Det videre arbejde med masterplan for plejehjemsmodernisering efter møde i plejeboligforligskredsen" (punkt 98) fremlagt. Heri blev det vedtaget, at Plejehjem Søndervang renoveres efter de skitserede planer efter fremlæggelse af konkret bevillingsansøgning i oktober 2015, som forventes finansieret af mindreforbrug vedr. ombygning af hjerneskadeboligafdelingen ”Græsplænen”. Denne sag indeholder den konkrete bevillingsansøgning.

 

Renovering af Plejehjem Søndervang

Anlægsprojektet vedrørende Plejehjem Søndervang er blevet behandlet i forligskredsen bag plejehjemsmoderniseringen og på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 14. september, hvor også beslutningen om renoveringen fandt sted. Denne sag er således en "teknisk" udløber af beslutningen den 14. september med den konkrete indstilling omkring anlægsbevilling.

 

Som nævnt i sagen den 14. septemper 2015 er Plejehjem Søndervang en del af masterplanen for plejehjemsmodernisering, og ombygningen er planlagt til at være én af de sidste i rækken af plejecentre, der skal ombygges. Søndervang planlægges ombygget i 2025 mod 2015 i den oprindelige plan. Masterplanens sluttidspunkt har siden starten i 2005 ændret sig, ligesom der er sket ændringer i rækkefølgen af ombygninger.

 

Plejecentrene, som er omfattet af ombygningsplanerne, planlægger deres almindelige vedligeholdelse i forhold til de kommende ombygninger for ikke at risikere, at investeringer i ejendommen er spildt, når de gennemgribende ombygninger går i gang. For Søndervangs vedkommende er der yderligere det forhold, at en del af ejendommen udgøres af de tidligere beskyttede boliger, der er opført senere end plejecentret, og hvor der ikke planlægges større ombygninger. Disse boliger er under indfasning som plejeboliger, og det er lokaler til brug for disse boliger, der nu opdateres og renoveres. I forbindelse med indfasningen er der ikke endnu foretaget bygningsmæssige tilpasninger, der modsvarer, at beboerne bliver mere plejekrævende.

 

Der arbejdes således med et renoveringsprojekt, som har til formål at skabe en bedre og mere anvendelig spisestue – såvel til daglig brug som til aktiviteter som mærkedage, foredrag mv. Det er et stort ønske hos beboerne, og beboer- og pårørenderådet, ikke mindst fordi spisestuen danner ramme om en væsentlig del af de sociale aktiviteter, som er særligt vigtige for de svageste ældre. Renoveringen er yderligere nødvendig, for at Plejehjem Søndervang's fysiske rammer fortsat kan leve op til de mindstekrav, der kan stilles til et plejehjem med Søndervangs beboergruppe. Søndervang er et selvejende plejecenter, og vil selv som bygherre forestå renoveringen. Servicearealer er imidlertid et kommunalt anliggende og nødvendig vedligehold og modernisering er derfor en kommunal udgift. Arbejdet består bl.a. i renovering og isolering af gulv, el-arbejde, malerarbejde og indkøb af møbler.

 

Budget til renovering spisestuen på Søndervang

Malerarbejde

62.000 kr.

El-arbejde

78.000 kr.

VVS

24.000 kr.

Murer

21.000 kr.

Gulv, incl. ekstra isolering

159.000 kr.

Diverse møbler

50.000 kr.

Arkitekt

25.000 kr.

I alt

419.000 kr.




 

Renoveringen forventes færdig i 2015.

 

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdets vurdering:
Forvaltningen vurderer, at projektet giver en hensigtsmæssig ombygning af spisestuen på Søndervang.

Økonomi

Udgifterne til renovering af spisestuen på Søndervang foreslås finansieret af forventet mindreforbrug på anlæg vedrørende Græsplænen på 0,5 mio. kr.

 

Spisestuen er beliggende i lokaler, som ejes af Frederiksberg Kommune, hvorfor investeringen ikke skal sikres via pant af Plejehjem Søndervang.

 

Græsplænen er en plejeafdeling tilknyttet Dronning Anne-Marie Centret. Græsplænen består af 28 handicapvenlige boliger og er primært målrettet yngre borgere under 65 år med let til moderat kognitive skader, og let til moderate hjerneskader og fysiske handicaps. Udover personlig pleje og praktisk hjælp modtager flere af borgerne også understøttende socialpædagogiske aktiviteter.

 

I 2014 blev der gennemført en ombygning af boligerne (se sag 380 fremlagt for Magistraten, 28/10-2013, for en nærmere beskrivelse af ombygningen). I den forbindelse blev der lavet en ny løsning vedrørende ventillation. Da løsningen var ny og uprøvet, blev der afsat midler i 2015, hvis der ved 1 års gennemgangen viste sig behov for at udvide med en dyrere løsning. Gennemgangen er afsluttet, og det har vist sig at løsningen fungerer fint. Der er derfor ledige midler i 2015 på 0,5 mio. kr. Det er af disse midler, at renoveringen af spisestuen på plejecentret Søndervang foreslås finansieret.

 

Der aflægges anlægsregnskab efter normal praksis i 2016.

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

 

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget 26. oktober 2015, Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 105:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller:

 

  • at der afsættes rådighedsbeløb og anlægsbevilges 0,419 mio. kr. i 2015 til renovering af spisestuen på Plejehjem Søndervang finansieret af det forventede mindreforbrug på anlægget vedr. ombygning af hjerneskadeboligafdelingen "Græsplænen".
  • at rådighedsbeløbet og anlægsbevilling på anlægget vedr. ombygning af hjerneskadeboligafdelingen "Græsplænen" nedskrives med 0,515 mio. kr. i 2015.
  • at de resterende ledige midler på 96 t.kr. tilgår anlægspuljen til andre prioriteringer på anlægsplanen.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 406:

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller

 

  • at der afsættes rådighedsbeløb og anlægsbevilges 0,419 mio. kr. i 2015 til renovering af spisestuen på Plejehjem Søndervang finansieret af det forventede mindreforbrug på anlægget vedr. ombygning af hjerneskadeboligafdelingen "Græsplænen"
  • at rådighedsbeløbet og anlægsbevilling på anlægget vedr. ombygning af hjerneskadeboligafdelingen "Græsplænen" nedskrives med 0,515 mio. kr. i 2015
  • at de resterende ledige midler på 96 t.kr. tilgår anlægspuljen til andre prioriteringer på anlægsplanen.

 

 

261. Budget 2016: Tilpasning af kapaciteten i dagtilbud

Sagsnr.: 28.00.00-G01-58-15

Resumé

I forbindelse med budgetaftalen for 2016 blev forligsparterne enige om at kapaciteten i dagtilbud skal tilpasses det demografiske behov. Nærværende sag omhandler forslag til tilpasning af kapaciteten i dagtilbud.

Beslutning

A, Ø, F stillede forslag om, at sagen tilbagesendes til Børneudvalget med henblik på at vurdere fordele og ulemper ved at børn starter i SFO ved skolestart.

Forslaget forkastedes med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Flertalsindstillingerne vedtoges med 16 stemmer (C, V, B, I, O) mod 9 stemmer (A, Ø, F).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Mai Mercado, Karsten Skawbo-Jensen og Malene Barkhus) indstiller,

  1. at kapaciteten i kommunens dagtilbud tilpasses det demografiske behov, idet:
    1. Den integrerede institution Kloden, Mariendalsvej 59 A-B, udfases pr. 1. maj 2016 - svarende til 50 pladser.
    2. Den integrerede institution Melita, Mariendalsvej 4, udfases pr. 1. august 2016 - svarende til 56 pladser.
    3. At der gennemføres en kapacitetstilpasning og rokade i kommunens skovsteder som foreslået i model 2 vedrørende Spiloppen, Harmonien og Nyelandsgården.
    4. At der indenfor Børneudvalgets driftsramme bevilges 0,25 mio. kr. til opgradering af skovstedet på Lejrvej, finansieret af overudmøntningen.  
  2. at der afsættes rådighedsbeløb på 2,33 mio. kr. i 2016 til reetableringsudgifter, finansieret ved mindreforbrug på Børneudvalgets driftsbudgetramme.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Balder Mørk Andersen, Thyge Enevoldsen) og et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe og Daniel Panduro) stemte imod.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Børneudvalget (Daniel Panduro) bemærkede, at de er skuffet over den manglende dialog med de berørte institutioner og mener at der bør indkaldes til dialogmøde.

 

Forvaltningen blev anmodet om reglerne for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer og udvalgsformænd udtaler sig og udsender pressemeddelelser om sager, der er udvalgsbehandlet, men endnu ikke besluttet endeligt.

 

Balder Mørk Andersen tilkendegav, at han vil anmode om sagsindsigt i tidspunktet for udsendelse af pressemeddelelse i sagen.

Sagsfremstilling

Sagen forelægges til dobbeltbehandling i Magistrat og Kommunalbestyrelse idet der indgik følgende beslutning i budgetaftalen for 2016: ”Partierne aftaler at mødes i oktober 2015 med henblik på at godkende en yderligere plan fra forvaltningen til at tilpasse kapaciteten til det demografiske behov.” Forslag til denne plan forelagdes Børneudvalget den 26. oktober 2015 og igen den 2 november 2015. Af hensyn til en hurtig implementering af budget 2016, herunder budgetudmeldingerne, som er betinget af den beslutning, der træffes, og af hensyn til de berørte borgere og ansatte, skønnes en beslutning ikke at kunne afvente Kommunalbestyrelsens møde i december 2015.

Indledning

I budgetaftale for 2016 blev forligsparterne enige om, at kapaciteten på dagtilbudsområdet skal tilpasses svarende til det demografiske behov. Partierne er også enige om, at der fortsat skal være et varieret udbud af institutionstyper, hvori også skovbørnehaver og alternative pasningstilbud indgår.

I forbindelse med budgetlægningen blev det besluttet, at to institutioner, Flintholm og Eventyrhaven, udfases og fordelingen af skovsteder til de enkelte institutioner skal sikres en optimal drift. Alle institutioner opretholder deres mulighed for skovsted, men det samlede antal skovsteder skal nedbringes og lejeudgiften nedbringes hermed.

Partierne aftalte endvidere at mødes i oktober 2015 med henblik på at godkende en yderligere plan fra forvaltningen til at tilpasse kapaciteten til det demografiske behov. Der skal herudover gennemføres en genforhandling af huslejer på dagtilbud generelt.

Forslag til yderligere kapacitetstilpasning og skovrokade blev forelagt Børneudvalget den 26. oktober 2015. Børneudvalget tilkendegav i mødet ønske om flere alternative forslag til kapacitetstilpasning. Udvalget ønskede specifikt alternative forslag til anvendelse af de eksisterende skovsteder / skovrokade.

Forvaltningen har efterfølgende udarbejdet et alternativt scenarium, som beskrives i denne sag. Forslaget behandlet den 26. oktober benævnes model 1 og det nye forslag, som beskrives nedenfor,  benævnes model 2.

I begge forslag er forudsætningen for skovrokaden, at der sker en afvikling af lejemålene Stavn og Ørnevang svarende til den årlige effektivisering på i alt  0,73 mio. kr, som blev vedtaget i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016. Samtidig forudsættes det at Melitas skovafdeling udfases, således at der frigøres kapacitet i skovafdelingen på Lejrvej 47.

Lejemålet Stavn i Farum afvikles pr. 1. maj 2016. Lejemålet Ørnevang i Allerød (som kommunen lejer i en tidsbegrænset periode) afvikles den 1. juli 2016.

I alt reduceres den samlede skovkapacitet i begge modeller med de 64 pladser, som allerede er vedtaget i budgettet, fra 800 til 736 pladser.

Model 1 blev indgående drøftet i udvalgets møde den 26. oktober . Den alternative model - model 2 - beskrives nedenfor.

Model 2

Tre institutioner bliver involveret i rokaden i model 2; Spiloppen, Harmonien og Nyelandsgården.

Model 2 implicerer, at Nyelandsgården ophører med at have en skovafdeling. Nyelandsgårdens har en betragtelig uudnyttet pladskapacitet (aktuelt 38 pladser) i deres hjeminstitution, og institutionens ledelse peger på det driftsmæssige uhensigtsmæssige i, at institutionen driver en skovafdeling med plads til 50 børn samtidig med, at det er nødvendigt at lukke en afdeling af institutionen hjemme. Desuden er skovafdelingen med 50 pladser aktuelt kun delvist udnyttet, idet skovafdelingen for øjeblikket kun anvendes af 36 børn. Fra maj 2016 vil dette tal være 22 børn.

På den baggrund har ledelsen i Nyelandsgården foreslået, at deres skovsted afvikles. Såfremt Nyelandsgårdens skovsted afvikles pr. 1. maj 2016, hvor en del børn overgår til skole, vil der være frigivet kapacitet i Svaneparken svarende til 50 pladser.

Såfremt Nyelandsgården fraflytter Svaneparken, skabes der tilstrækkeligt rum til at kunne flytte Harmoniens skovafdeling til Svaneparken, og udvide Harmonien fra 48 til 50 pladser.

Udfasningen af Nyelandsgårdens Skovsted vil desuden kunne ske gradvist, idet de 22 børn, som vil være i Nyelandsgårdens skovsted fra sommeren 2016, som alternativ til en plads i Nyelandsgårdens hjeminstitution, vil kunne tilbydes at overflytte til Louis P´s skovafdeling, der fysisk har plads til yderligere 25 børn. Denne plan understøttes af forslag fra ledelsen i Louis Petersens Børnegaard, som har tilskrevet forvaltningen med konkret forslag om indskrivning af flere børn i instituionens skovafdeling i Svaneparken. Konkret vil det betyde, at Louis P. i en periode udvider antallet af skovpladser fra de nuværende 25 børn til op til 50 børn, dog afhængigt af, hvor mange, der søger at få flyttet deres barn. Antallet af skovpladser i Louis P. vil igen gradvist kunne nedskrives til 25 pladser i takt med at de børn, som er overflyttet, starter i skole.

Muligheden for overflytning til en en af de øvrige skovafdelinger i Svaneparken vil endvidere også kunne tilbydes til de børn, der aktuelt går i Melitas skovafdeling, såfremt Melita udfases. I nedenstående tabel 1 vises en oversigt over fordelingen af skovsteder ved model 2.

Tabel 1

  Supplerende kommentarer til model 2:

Vedr. Nyelandsgården:

For at fastholde et naturelement i Nyelandsgården kan der ved en udfasning af Nyelandsgårdens skovafdeling kunne stilles en minibus til rådighed for institutionen. Kommunen råder aktuelt over en ledig minibus med plads til 12 børn. Bussen har tidligere har været tilknyttet Rosenhaven, men er som nævnt ledig og kan overdrages til en anden institution.

Vedr. Valhalla:

Valhalla opretholder i model 2 institutionens skovsted i Lynge Bygade.

Vedr. Spiloppen:

Spiloppens skovafdeling (20 pladser) vil i model 2 flytte til skovstedet Lejrvej 47, hvor Melitas skovafdeling udfases. Denne flytning muliggør, at Spiloppens skovafdeling kan udvides fra 20 pladser til i alt 32 pladser. Spiloppen er beliggende i Øst og har en stor søgning, som ikke har kunnet imødekommes ved det nuværende antal pladser.

Vedr. Folkebørnehaven:

Folkebørnehaven opretholder sit skovsted på Hejrebakken.

Vedr. Louis P:

Louis P. forbliver i Svaneparken, og vil - afhængigt af den konkrete efterspørgsel fra børn i de øvrige skovafdelinger i Svaneparken - i en periode kunne udvide antallet af skovpladser fra 25 pladser op til 50 skovpladser.

 I nedenstående figur er skovrokaden i Model 2 illustreret grafisk.

Grafisk illustration, Model 2, Skovrokade:

 

 

Effektiviseringsgevinst ved hhv. model 1 og model 2

Nedenfor beskrives effektivieringsgevinsten ved hhv. model 1 og model 2. Som tidligere beskrevet udgør måltallet for de supplerende handleforslag 2 mio. kr. årligt. Som det fremgår af tabellen, vil der ved model 1 være en effektiviseringsgevisnt på 2,12 mio. kr. årligt ved fuld årsvirkning og i model 2 vil effektiviseringsgevinsten udgøre 2,24 mio. kr. årligt. Delårsvirkningen vil i 2016 udgøre 0.99 mio.kr. i model 1 og i model 2 et beløb på 0,93 mio. kr.

 

 

 

Som tilæg til sagsfremstillingen har forvaltningen udarbejdet en række bilag med supplerende oplysninger, som Børneudvalget i forbindelse med behandlingen af sagen den 26. oktober, har efterspurgt. Det drejer sig om følgende oplysninger:

1. Forvaltningens bemærkninger til de breve, mails og øvrige henvendelser, som er kommet fra forældre og brugere i de berørte institutioner.

2. En oversigt over alle kommunens institutioner med oplysninger om institutionens størrelse (antal fysiske pladser)

3. En oversigt over venteliste til de institutioner, som er berørt i de beskrevne forslag

4. Belægningsprocenten for dagtilbudspladser i Frederiksberg i alle måneder i 2015, opgjort procentuelt og nominelt i forhold til den fysiske kapacitet og i forhold til normering

5. Overblik over forholdet mellem antallet af pladser (kapacitet) og antallet af indskrevne børn, opgjort pr. måned fra 2012 til 2015

6. Den økonomiske effekt af hhv. model 1 og model 2

Alle oplysninger fremgår af vedhæftede bilag. Som bilag til sagen er endvidere vedhæftet henvendelse af 28. oktober fra Louis Petersens Børnegaard.

.................................................................................................................................................................................

 

  

 

Økonomi

Ved budgetvedtagelsen blev det besluttet at der i oktober 2015 skulle forelægges en yderligere plan fra forvaltningen med henblik på tilpasning af kapaciteten til det demografiske behov, svarende til 2 mio. kr.

Ved fuld implementering af model 1 opnås en samlet årlig effektiviseringsgevinst fra 2017 på 2,12 mio. kr.

Ved fuld implementering af model 2 opnås en samlet årlig effektiviseringsgevinst fra 2017 på 2,24 mio. kr.

Det indstilles, at der afsættes rådighedsbeløb til reetableringsudgifter i 2016 på 2,33 mio. kr. vedr. den integrerede institution Kloden og den integrerede institution Melita. Derved udvides det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på anlægsprojektet "Investering i effektivisering (tilpasning til demografi)" fra 2,4 mio. kr. til 4,73 mio. kr. Rådighedsbeløbet finansieres via mindreforbrug på Børneudvalgets drifsramme, hvilket uddybes ved forelæggelsen af 3. forventet regnskab 2015. Der forelægges sideløbende med denne sag en sag i Undervisningsudvalget, hvor der flyttes anlægsramme fra 2016 til 2015. Dermed tilvejebringes også den nødvendige anlægsramme i 2016.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Børneudvalget 2. november 2015, Magistraten og Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

Historik

 

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 108:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

 

at kapaciteten i kommunens dagtilbud tilpasses det demografiske behov, idet :

 

Den integrerede institution Kloden, Mariendalsvej 59 A-B, udfases pr. 1. maj 2016 - svarende til 50 pladser.

Den integrerede institution Melita, Mariendalsvej 4, udfases pr. 1. august 2016 - svarende til 56 pladser.

at der gennemføres en rokade på kommunens skovsteder med henblik på optimal udnyttelse af kapaciteten

at der etableres en samkørselsordning mellem institutionerne Louis P. og Mariendal til det fælles skovsted på Lejrvej 47.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 111:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at kapaciteten i kommunens dagtilbud tilpasses det demografiske behov, idet :
    1. Den integrerede institution Kloden, Mariendalsvej 59 A-B, udfases pr. 1. maj 2016 - svarende til 50 pladser.
    2. Den integrerede institution Melita, Mariendalsvej 4, udfases pr. 1. august 2016 - svarende til 56 pladser.
    3. At der gennemføres en kapacitetstilpasning og rokade i kommunens skovsteder som foreslået i model 1 eller model 2.
  2. at der afsættes rådighedsbeløb på 2,33 mio. kr. i 2016 til reetableringsudgifter, finansieret ved mindreforbrug på Børneudvalgets driftsbudgetramme.



Børneudvalget, 26. oktober 2015, pkt. 108:

Udsat efter drøftelse.



Indstilling 9. november 2015, pkt. 421:

Et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Nikolaj Bøgh, Mai Mercado, Karsten Skawbo-Jensen og Malene Barkhus) indstiller,

  1. at kapaciteten i kommunens dagtilbud tilpasses det demografiske behov, idet:
    1. Den integrerede institution Kloden, Mariendalsvej 59 A-B, udfases pr. 1. maj 2016 - svarende til 50 pladser.
    2. Den integrerede institution Melita, Mariendalsvej 4, udfases pr. 1. august 2016 - svarende til 56 pladser.
    3. At der gennemføres en kapacitetstilpasning og rokade i kommunens skovsteder som foreslået i model 2 vedrørende Spiloppen, Harmonien og Nyelandsgården.
    4. At der indenfor Børneudvalgets driftsramme bevilges 0,25 mio. kr. til opgradering af skovstedet på Lejrvej, finansieret af overudmøntningen.  
  2. at der afsættes rådighedsbeløb på 2,33 mio. kr. i 2016 til reetableringsudgifter, finansieret ved mindreforbrug på Børneudvalgets driftsbudgetramme.

 

Et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe og Daniel Panduro) stemte imod.

 

Daniel Panduro bemærkede, at Enhedslisten er skuffet over den manglende dialog med de berørte institutioner og mener at der bør indkaldes til dialogmøde.

 

262. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om lokal arbejdstidsaftale med FLF

Sagsnr.: 81.10.00-G01-3-15

Resumé

Frederiksberg Lærerforening og Børne- og Ungeområdet har gennem drøftelser i løbet af foråret 2015 søgt at opnå en fælles forståelse om rammerne for lærere og børnehaveklasselederes arbejdstidstilrettelæggelse med udgangspunkt i KL og LC's fælles papir om arbejdstid for undervisningsområderne med udgangspunkt i folkeskolen, bilag 1.1 til forhandlingsprotokol af 15. februar 2015.

 

Parterne er enige om, at det ikke har været muligt at opnå en fælles forståelse.

Beslutning

Beslutningsforslaget forkastedes med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

Flertalsindstillingen vedtoges med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O), idet 5 (Ø, F) undlod at stemme.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning,

 

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Margit Ørsted og Morten Jung) indstiller, at der ikke indgås en lokal arbejdstidsaftale med Frederiksberg Lærerforening, men der fortsat arbejdes på at udvikle et forståelsespapir af den indgåede overenskomst.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Undervisningsudvalget (Balder Mørk Andersen) stemte imod, idet beslutningsforslaget fastholdes.  

 

Et andet mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i  Undervisningsudvalget (Daniel Panduro) indstiller, at hvis beslutningsforslaget ikke kan fastholdes foreslås udarbejdet et fælles forståelsespapir.

Sagsfremstilling

Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 15. juni 2015 at udsætte sagen efter drøftelse.

Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Lærerforening er blevet enige om at fortsætte drøftelserne med henblik på at opnå en fælles forståelse af den indgåede overenskomst, og der er aftalt en ny møderække med start ultimo oktober 2015.

KL har i juni 2015 indsamlet oplysninger om, hvordan billedet af lokale aftaler, forståelsespapirer, administrationsgrundlag mm. for lærernes arbejdstid i skoleåret 2015/16 ser ud. Efterfølgende har KL i brev af 25. september 2015 til alle kommunaldirektører fremsendt et notat med en kortlægning af lokale arbejdstidspapirer på undervisningsområdet i skoleåret 2015/16.

Det fremgår af notatet, at KL på baggrund af kortlægningen udleder følgende konklusioner:

  • De lokale aftaler, fælles forståelsespapirer, dialogpapirer og de ensidigt fastsatte administrationsgrundlag, er vidt forskellige både for så vidt angår form og indhold.
  • I alt har 50 kommuner udarbejdet et fælles papir med Danmarks Lærerforening (typisk underskrevet).
  • På landsplan er der udarbejdet 13 arbejdstidspapirer med bindinger på anvendelsen af lærernes arbejdstid, der efter KL's vurdering binder ressourcerne i praksis i større eller mindre grad.
  • Heraf er 4 nye i forhold til sidste år.
  • Ovennævnte 13 arbejdstidspapirer dækker 10,9% af lærerne.
  • De kommuner, der sidste år havde et arbejdspapir med bindinger af ressourcerne, har typisk videreført dette.
  • Mange kommuner har lavet flekstidsordninger i forskellige former for et mindre antal timer.

KL's brev af 25. september 2015 og notat om lokale arbejdstidspapirer på undervisningsområdet er vedlagt som bilag.

I drøftelsrne med Frederiksberg Lærerforening søger forvaltningen at nå frem til et fælles forståelsespapir der ikke binder ressourcerne eller ledelsesretten. Som bilag er vedlagt den nuværende udmeldte ramme for arbejdstiden for lærerne på Frederiksberg.

 

Sagsfremstilling fra udvalgets møde den 15. juni 2015:

Rådmand Balder Mørk Andersen fremsatte i Kommunalbestyrelsens møde den 11. maj 2015 nedenstående beslutningsforslag, som blev oversendt til behandling i Undervisnigsudvalget. 

SF foreslår, at der indgås en lokal arbejdstidsaftale med Frederiksberg Lærerforening.

Begrundelse:
I SF har vi noteret os at KL (Kommunernes Landsforening) efter overenskomstforliget med LC (Lærernes Centralorganisation) nu i modsætning til tidligere ikke stiller sig afvisende over for indgåelsen af lokale arbejdstidsaftaler, der fraviger eller supplerer de centrale arbejdstidsbestemmelser.

I SF ønsker vi at fastholde den tillidsbaserede tilgang til lærernes arbejdstid som historisk har formet folkeskolen på Frederiksberg, og efter KL's udmelding er der kun al mulig grund til at Frederiksberg Kommune søger en sådan løsning.”

 Overenskomsten på lærerområdet tager udgangspunkt i, at de centrale parter ikke kunne blive enige om en arbejdstidsaftale. Derfor reguleres arbejdstiden for lærere m.fl. ansat i kommunerne fortsat ved Lov 409. Overenskomsten er dermed udtryk for dels aftale om en række lønforhold, dels et forståelsespapir (bilag 1.1. til overenskomsten). 

Frederiksberg Lærerforening har udtrykt interesse for en lokalaftale der regulerer selve arbejdstiden, og som dermed giver et andet grundlag for planlægning og organisering end lov og overenskomst. Kommunalbestyrelsen har ved tidligere lejligheder afvist dette, hvorfor de lokale drøftelser har handlet om forståelse af den nye overenskomst samt bilaget hertil. 

Et af kernepunkterne i drøftelserne om bilag 1.1. er, hvorvidt der, udover selve antallet af undervisningstimer, skal sættes tid på hver af de øvrige opgaver. KL har, i overensstemmelse med lov 409, udmeldt, at dette ikke skal ske. Bilag 1.1. til overenskomsten etablerer således ikke nye regler og rettigheder, men er et såkaldt "politisk papir", som angiver de centrale parters anbefaling af retning for det lokale arbejde.  

På Frederiksberg har der i hele foråret 2015 været hyppige møder mellem forvaltning og Frederiksberg Lærerforening om den nye overenskomst. Der er enighed og fælles forståelse om langt de fleste forhold, ligesom der er enighed om det fælles ansvar for elevernes og medarbejdernes udvikling og trivsel.

Uenighederne handler især om to forhold:

1) Hvorvidt der skal sættes konkret tid på de enkelte opgaver, herunder om der skal reserveres en særskilt pulje til forberedelse, eller om den samlede opgaveportefølje pr. lærer prioriteres under et.

2) Hvorvidt og hvordan den konkrete arbejdstid skal registreres og opgøres jf. bestemmelserne i lov 409.

Forvaltningen har, efter at parterne blev enige om, at der ikke kunne opnås enighed om en fælles forståelse af bilag 1.1, udsendt en beskrivelse af rammer for lærere og børnehaveklasselederes arbejdstidsanvendelse i Frederiksberg Kommune.

Udmeldingen til alle lærere og børnehaveklasseledere, se bilag, har fokus på at skabe en fleksibel hverdag for alle parter.

Hovedpunkterne er:

 1.     En lærer vil fremadrettet være tilgængelig i sin fulde arbejdstid, men er ikke forpligtet til at være tilstede på skolen i et bestemt timetal. Tilstedeværelse kræves, når det giver mening for løsning af opgaven. Lederen har fortsat den fulde ledelsesret herom.
Hvis man ønsker at have hele sin arbejdstid på skolen, så har man ret til det. Hvis man skulle ønske at have en fleksibilitet i hverdagen ved at bruge dele af sin arbejdstid til at arbejde et andet sted, så kan man også det.

2.     Arbejdet tilrettelægges på 210 dage årligt, idet der på Skolen ved Nordens Plads kan være op til 215 arbejdsdage.

3.     Det tilstræbes i skemalægningen, at undervisningen er samlet i blokke af 2x45 eller 60 min. af gangen, ligesom det tilstræbes, at der ikke er ”skemahuller” af mindre end 45 min. af gangen i den enkeltes skema. Faste møder skemalægges.

4.     Alle lærere tilbydes et registreringsværktøj (regneark), hvor de kan registrere arbejdstiden, hvis dette ønskes.

5.     Ledelsen er forpligtet til løbende at være i dialog med medarbejderne om tilrettelæggelse, udførelse og prioritering af arbejdet inden for arbejdstiden.

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget 26. oktober 2015, Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 161:

Børne- og Ungeområdet indstiller,

  1. at Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning
  2. at der ikke indgås en lokal arbejdstidsaftale med Frederiksberg Lærerforening, men at dialogen om den fælles forståelse af den indgåede overenskomst fortsættes



Indstilling 2. november 2015, pkt. 407:

Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning,

 

Et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Margit Ørsted og Morten Jung) indstiller

1. at der ikke indgås en lokal arbejdstidsaftale med Frederiksberg Lærerforening, men at dialogen om den fælles forståelse af den indgåede overenskomst fortsættes.

 

Et mindretal i  Undervisningsudvalget (Sine Heltberg og Gunvor Wibroe) stemte imod, idet det foreslås at der formuleres et fælles forståelsespapir.

 

Et mindretal i  Undervisningsudvalget (Balder Mørk Andersen) stemte imod, idet beslutningsforslaget fastholdes.  

 

Et mindretal i  Undervisningsudvalget (Daniel Panduro) stemte imod, idet det foreslås at der formuleres et fælles forståelsespapir og at beslutningsforslaget fastholdes. 

 

263. Forsøg med indsamling af bioaffald

Sagsnr.: 07.00.00-G01-8-14

Resumé

Der skal tages stilling til det igangværende forsøg med indsamling af bioaffald fra villaer og rækkehuse. På grund af udfordringer med behandlingen af affaldet foreligger der endnu ikke en evaluering af forsøget. Ud fra de foreliggende erfaringer foreslås det, at forsøget fortsætter et år yderligere, samt at der fremlægges en evaluering i starten af 2017, så der kan træffes beslutning, om hvad der skal ske efter 2017.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at orientering om forsøg med indsamling af bioaffald fra villaer og rækkehuse tages til efterretning og

2. at forsøges forlænges indtil den 31. december 2016, idet der forventes meromkostninger herved på 650.000 kr., der søges tillægsbevilget og finansieret over det nuværende takstniveau på ordningen for haveaffald.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 8. september 2014 at igangsætte et forsøg med indsamling af bioaffald fra især villaer og rækkehuse i 2015.

Status for forsøget er, at borgerne altovervejende har taget positivt imod muligheden for at aflevere bioaffald. Desuden har indsamlingen overvejende været velfungerende, om end der har været enkelte udfordringer med indsamlingen af grene, der som en del af forsøget afhentes som restaffald, hvilket nogle borgere ikke finder hensigtsmæssigt.

Ud fra de foreløbige resultater er mængden af madaffald under det forventede niveau. Madaffaldet udgør således ca. 10-20 procent af den samlede mængde, mens forventningen var, at andelen var omtrent dobbelt så høj.

Det indsamlede bioaffald indeholder en overraskende stor andel af jord og sten, hvilket har givet vanskeligheder i forhold til behandlingen. Med henblik på at sikre behandlingen, herunder at bioaffaldet energiudnyttes ved bioforgasning og efterfølgende anvendes til jordforbedring, er der to gange skiftet behandlingsanlæg.

For dels at adressere problemerne med jord og sten dels informere om status for forsøget, er der skrevet til alle deltagere i forsøget i starten af juli 2015.

Det nuværende anlæg, Biovækst A/S, adskiller sig teknisk fra de tidligere anvendte anlæg og kan håndtere den sammensætning af affald, som kommunen leverer, samt udnytte affaldet til bioforgasning og efterfølgende til jordforbedring. Imidlertid er behandlingen efter skift af anlæg blevet dyrere end forudsat ved forsøgets start. Det skyldes blandt andet afstanden til anlægget, hvilket medfører behov for omlastning inden videre transport. Der er forventning om, at det vil være muligt at optimere håndteringen og dermed nedbringe omkostningerne inden for en eventuel forlænget forsøgsperiode.

De oplevede vanskeligheder ved behandlingen indtil seneste skift af leverandør betyder, at der ikke har kunnet gennemføres undersøgelser af bioaffaldet som planlagt. Evalueringen forventes at foreligge inden udgangen af 2015 og vil derefter blive fremlagt for udvalget i starten af 2016. Indsamlingen for 2016 planlægges senest i oktober 2015.

Efter fremlæggelse af evalueringen for udvalget i starten af 2016 er planen at sammenligne forsøget med en særskilt indsamling af madaffald, som også kan omfatte etageboliger. Fra beslutning til implementering af en ordning vil der gå minimum i størrelsesordenen ½ år afhængig af den valgte løsning.

By- og Miljøområdets vurdering

Forsøget har til formål at opnå tilstrækkelig viden og erfaringer med indsamling og behandling af bioaffaldet og i den forbindelse undersøge energiudnyttelsen og jordforbedringspotentialet. Inden for den ramme vurderer By- og Miljøområdet, at det er relevant at søge yderligere afklaring, inden der eventuelt fremlægges forslag til en kommende ordning.

Ud fra de foreliggende erfaringer og herunder borgernes generelle tilfredshed med muligheden for at sortere madaffald vurderes det desuden, at det er hensigtsmæssigt, at forsøget fortsætter frem til, at der er etableret en fast ordning.

Økonomi

Ved beslutningen om gennemførsel af forsøget blev det angivet, at meromkostningerne vedrørende især behandlingen forventedes at blive 650.000 kr. i 2015. Udgifterne til forsøget forventes aktuelt at svare til det oprindeligt forudsatte.

Som udgangspunkt forventes det, at en eventuel forlængelse af forsøget til og med 2016 vil give en tilsvarende meromkostning på 650.000 kr.,der søges tillægsbevilget og finansieret over det nuværende takstniveau på ordningen for haveaffald.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 21. september 2015, Magistraten 26. oktober 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

LDT/ON

Historik

Indstilling 21. september 2015, pkt. 268:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at orientering om forsøg med indsamling af bioaffald fra villaer og rækkehuse tages til efterretning, og

2. at forsøget forlænges indtil den 31. december 2016, idet der forventes meromkostninger herved på 650.000 kr., der søges tillægsbevilget og finansieret over det nuværende takstniveau på ordningen for haveaffald.



Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 395:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at orientering om forsøg med indsamling af bioaffald fra villaer og rækkehuse tages til efterretning og

2. at forsøges forlænges indtil den 31. december 2016, idet der forventes meromkostninger herved på 650.000 kr., der søges tillægsbevilget og finansieret over det nuværende takstniveau på ordningen for haveaffald.

 

264. Godkendelse af 2-parts aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om klimatilpasning og skybrudssikring

Sagsnr.: 00.16.00-P20-2-15

Resumé

I kommunens to skybrudskonkretiseringsplaner for henholdsvis Frederiksberg Øst og Vest fremgår, at Frede-riksberg skal have gennemført ca. 50 skybrudsprojekter. Iværksættelse af projekterne vil foregå i tæt samarbejde med primært Frederiksberg Kloak A/S (repræsenteret ved Frederiksberg Forsyning) over en længere årrække. Det aktualiserer behovet for at formalisere samarbejdet med forsyningen i en 2-partsaftale. Kommunalbestyrelsen skal nu, i forlængelse af de allerede indgående samarbejdsaftaler med de eksterne aktører i området tage stilling til, om kommunen skal indgå formaliseret samarbejde med Frederiksberg Kloak A/S.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at Frederiksberg Kommune tilslutter sig 2-partsaftalen om klimatilpasning og skybrudssikring med Frederiksberg Kloak A/S.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget har med klimatilpasningsplanen og skybrudskonkretiseringsplanerne (godkendt i henholdsvis 2012 og 2013/14) vedtaget, at Frederiksberg skal klimatilpasses og gøres robust overfor skader som følge af skybrud.  Af konkretiseringsplanerne fremgår det, at der skal gennemføres ca. 50 lokale skybrudsprojekter, der tilsammen udgør det samlede afvandingssystem beliggende på Frederiksberg.

En del af skybrudsprojekterne hænger hydraulisk tæt sammen med andre skybrudsprojekter i København, Gentofte og Gladsaxe, idet regnvandet håndteres på tværs af kommunegrænserne både på overfladen og i skybrudsledninger. Det har ført til behovet for at formalisere den tværkommunale indsats i henholdsvis en 7-parts- og en 4-partsaftale, begge tiltrådt af Kommunalbestyrelsen den 1. juni 2015. Yderligere er der behov for at formalisere samarbejdet mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning om klimatilpasning og skybrudssikring i en 2-partsaftale jf. vedlagte bilag 1. Københavns Kommune og forsyningsselskabet HOFOR har tilsvarende udarbejdet en 2-partsaftale.

2-partsaftalen er opbygget på samme måde som 4- og 7-partsaftalerne således, at den indeholder en overordnet erklæring om og forpligtelse til koordinering af samarbejde om realisering af skybrudsprojekter og skybrudsledninger m.v.. I aftalen forpligter parterne sig også til en løbende styring og optimering af projektøkonomien i de fællesfinansierede skybrudsprojekter. Det giver investeringssikkerhed for både Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning.

De tre aftaler er essentielle for at sikre en overordnet robust og fleksibel afvandingsplan for hele Frederiksberg Kommune, og er dermed af stor betydning for skybrudssikringen af byen. Hos Frederiksberg Forsyning forventes alle tre partsaftaler at blive behandlet i bestyrelsen for Frederiksberg Kloak A/S ved det førstkommende bestyrelsesmøde den 11. november 2015.

I 2-partaftalen fastsættes  de overordnede rammer for samarbejdet om udvikling, planlægning, kommunikation, etablering, anlæg samt drift og vedligeholdelse af spildevands-, klimatilpasnings- og skybrudsprojekter på Frederiksberg. Samarbejdets kommunikation omfatter primært løbende drøftelse og orientering om ethvert forhold, der kan have betydning for de fælles projekter. Bindende beslutninger eller ændringer til aftalen kan kun træffes ved enighed i den nedsatte styregruppe.

De nærmere betingelser som ejerskab, ansvarsfordeling og finansiel fordeling for samarbejdet om projekterne fastsættes i henholdsvis en rammekontrakt og et typologikatalog, som begge er bilag til den kommende rammeansøgning til Forsyningssekretariatet. Der er således ingen direkte økonomiske forpligtelser i aftalen.

Det overordnede indhold i aftalen omfatter følgende:

·         Politisk proces – metode for implementering

·         Hydraulisk funktion - kapacitet i afvandingssystemet

·         Principper til fordeling af omkostninger – udgifter til fælles finansierede anlæg

·         Samarbejdets organisering – en styregruppe og et projektsekretariat

Den politiske proces i 2-partsaftalen er i ”tråd” med de andre to aftaler (4 henholdsvis 7). Forud for iværksættelse af skybrudsprojekter på Frederiksberg samarbejder parterne således om udvikling af forslag til en årlig indstilling af en projektpakke til Kommunalbestyrelsen. I projektpakken konkretiseres de årlige skybrudsprojekter, som  efterfølgende prioriteres og politisk vedtages af kommunen, før parterne er forpligtet til at gennemføre projekterne sammen.

I den videre planlægning og implementering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter på Frederiksberg skal parterne sikre den sammenhængende hydrauliske funktion i afvandingssystemet. Ændres kapaciteten i projekter som følge af et projekt fx opgives eller nedlægges, skal parterne samarbejde om alternative løsninger med samme hydrauliske funktion, så regnvandet fortsat håndteres hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt.

Omkostninger til fælles finansierede skybrudsprojekter vil i udgangspunktet fordeles mellem kommune og forsyningen  i henhold til principperne fastsat i det kommende typologikatalog ( bilag til rammeansøgningen), når projekterne efter politisk godkendelse  påbegyndes

Samarbejdet organiseres i to grupper: et projektsekretariat (projektledere) og en styregruppe (chefer) med repræsentanter fra Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning i begge grupper. Styregruppen har ansvaret for at sikre den overordnede fremdrift i arbejdet med klimatilpasning og skybrudshåndtering. Projektsekretariats  funktion består primært af at facilitere og servicere styregruppen i arbejdet med klimatilpasning og skybrudssikring. De to parter refererer forsat, på normal vis, til henholdsvis By- og Miljøudvalget (BMU) og Bestyrelsen for Frederiksberg Kloak A/S.

Videre proces

Samarbejdsaftalerne er en del af processen om udarbejdelse af en rammeansøgning til Forsyningssekretariatet. Rammeansøgningen skal sikre, at Frederiksberg Kommune fremover får muligheden for at opnå 100 % medfinansiering fra Frederiksberg Forsyning til skybrudsprojekter uden formel juridisk forpligtelse til at gennemføre de enkelte projekter. Rammeansøgningen skal behandles inden udgangen af 2015 og forelægges derfor BMU i løbet af efteråret.

By- og Miljøområdes vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at 2-partsaftalen vil bidrage til realisering af Kommunalbestyrelsens planer på området, herunder klimatilpasningsplan 2012 samt skybrudskonkretiseringsplanerne: 'Ladegårdså-Frederiksberg Øst - Vesterbro' og 'København Vest - Frederiksberg Vest'.

 

Den politiske proces i 2-partsaftalen om at vedtage årlige projektpakker sikrer også, at der kan skabes synergi med de lokale anlægsprojekter på Frederiksberg og herved opnås en samfundsøkonomisk optimering af investeringerne på tilsvarende måde som besluttet i 4-parts-aftalen vedrørende fællesprojekter.  Yderligere vil processen give gode muligheder for at inddrage borgere i udvikling af skybrudsprojekterne.

Økonomi

Ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser af denne indstilling.

Der er afsat midler på kommunens anlægsplan til skybrudsprojektet.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 21. september 2015, Magistraten 26. oktober 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

LDT/MMA.

Historik

Indstilling 21. september 2015, pkt. 262:

By- og Miljøområdet indstiller,

at Frederiksberg Kommune tilslutter sig 2-partsaftalen om klimatilpasning og skybrudssikring med Frederiksberg Kloak A/S.



Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 396:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at Frederiksberg Kommune tilslutter sig 2-partsaftalen om klimatilpasning og skybrudssikring med Frederiksberg Kloak A/S.

 

265. Røgfrie legepladser

Sagsnr.: 00.18.00-A00-2-15

Resumé

Muligheder for øget almindelig renhold på udsatte legepladser skitseres.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, at der på legepladser henstilles, at der ikke ryges. 

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog sagen til orientering.

 

Forvaltningen blev anmodet om, at der er fokus på renholdelsen af legepladser.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 24. august 2015 forslag til kampagne om røgfrie legepladser. I den forbindelse blev forvaltningen anmodet om, at der er fokus på renholdelsen af legepladser.

Kampagne om røgfrie legepladser, som skulle have været afholdt under sundhedsdagene, er ikke gennemført, idet sagen ikke var færdigbehandlet inden sundhedsdagene.

Tidligere sagsfremstilling:

By- og Miljøudvalget, 24. august 2015, pkt. 234:
By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

By- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 17. august 2015 forslag til kampagne om røgfrie legepladser. I den forbindelse blev der stillet et uddybende spørgsmål om omfanget af et eventuelt problem med skodder på legepladserne, herunder i legesandet. Sagen blev samme dag behandlet i Social-, Sundheds- og Omsorgsudvalget, der ikke havde bemærkninger til sagen.

Der foreligger ikke målinger af antallet af cigaretskodder på legepladser. Forvaltningens renholdelsesmedarbejdere har i maj måned 2015 foretaget en visuel vurdering af tilstanden. På den baggrund kan det oplyses, at antallet af skodder varierer meget fra legeplads til legeplads. På de fleste legepladser observerer renholdelsesmedarbejderne ingen problemer, men på enkelte legepladser vurderes der at være en større udfordring med omfanget af skodder, dvs. her ligger der regelmæssigt cigaretskodder. Det drejer sig om steder, hvor unge benytter legepladsen om aftenen. Der er dog ikke observeret skodder i sandkasserne.

Såfremt der ønskes en ekstra indsats for at håndtere eventuelle problemer, er der en række muligheder:

  • Opsætning af flere askebægre

Der er i dag askebægre på 10 ud af 18 legepladser, og antallet varierer fra 1 til 3, sidstnævnte på de største legepladser.

Indkøb og opsætning af 1 stk. askebæger på en eksisterende affaldsspand koster 6.662,75 kr.

Indkøb og opsætning af flere askebægre på samme legeplads på eksisterende affaldsspande koster 5.092 kr.

Indkøb og opsætning af 1 stk. "løst" askebægre på søjle, (ikke opsat på affaldsspand) koster 3.489 kr.

Indkøb og opsætning af flere søjleaskebægre på samme legeplads koster 3.092 kr.

  • Øget renhold, herunder rensning af legesandet, for skodder

Udgiften for tømning af 1 askebæger beløber sig til 676 kr. pr. år, mens udgiften til tømning af 1 askebæger pr. gang koster 13 kr. Normalt tømmes askebægre på legepladserne 52 gange pr. år.

Prisen for at få renset sandet i sandkassen for skodder er afhængig af størrelsen af sandkassen. Prisen for rens af sandkasser er 1.100 kr. i opstartsomkostninger, og rens pr. m2 koster 132 kr. Forvaltningen vurderer imidlertid, at det bedre vil kunne betale sig at udskifte sandet to gange årligt. Praksis i dag er, at sandet udskiftes én gang årligt.

By- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 15. juni 2015 forslag om at gennemføre en kampagne med venlige henstillinger om røgfrie legepladser til afholdelse i forbindelse med sundhedsdagene i september, idet udvalget udsatte sagen med henblik på at få mere information om kampagnen.  

Sagen blev ligeledes behandlet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 15. juni 2015. Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på sit møde kampagnen med tilføjelse om at flytte askebægre til indgangen for legepladserne, og at pictogram udelades på kommende reglementskilte, så det blot er en tekst med venlig henstilling om ikke at ryge.

På baggrund af behandlingen i Sundheds- og Omsorgsudvalget vil pictogrammet (en cigaret med kryds over) i reglementsskiltene til legepladserne blive udeladt, mens teksten ”Vi henstiller til, at der ikke ryges på legepladsen af hensyn til børnene” beholdes. Forslag til henstillingsskilt er vedhæftet som bilag.

Askebægerne på legepladserne vil blive fjernet, og vil blive opsat uden for pladserne.

Event i Lindevangsparken

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet vil i forbindelse med sundhedskampagnen i uge 37 afholde en event ved legepladsen i Lindevangsparken. Eventen vil bestå i uddeling af tatoveringer med kampagnelogo ”sammen om sundhed” til børn (logo vedhæftet som bilag), ”skodfri” muffins med etiket (etiket vedhæftet som bilag) og vandflasker. Derudover vil der være lidt underholdning for børnene i form af en ”Wheely bug trafikbane” opstillet af Børneulykkesfonden. Medarbejdere fra Sundhedscentret vil være til stede på pladsen og invitere til uforpligtende samtaler om tobaksrygning. Invitationen til arrangementet, sendes til børneinstitutioner et par uger forinden. Invitation er vedhæftet til orientering.

Efter godkendelse i By- og Miljøudvalget forelægges sagen for Kommunalbestyrelsen den 31. august 2015.

Sagen indeholder et forslag til kampagne, henstillingsskilte og økonomi. Kampagnen afholdes i forbindelse med Sundhedsdagene med event på legepladsen i Lindevangsparken. Kampagnen har fokus på røgfrie legepladser gennem venlig henstillinger uden formaninger. Der udarbejdes nye skilte til legepladserne, og der fjernes askebægre fra legepladserne. Udgifter afholdes indenfor budgetrammen.

By- og Miljøudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede den 27. april 2015 (sag nr. 127 og 42) forslag om at gennemføre en kampagne med venlige henstillinger om røgfrie legepladser til afholdelse i forbindelse med sundhedsdagene. By- og Miljøudvalget udsatte sagen under henvisning til ønske om konkret bud på kampagne, henstillingsskilte og økonomi.

Forslag til kampagne og ny skiltning på Frederiksbergs legepladser

Der er i øjeblikket opsat askebægre på 10 ud af 18 af Frederiksbergs offentlige legepladser, og legepladsernes ordensreglement nævner ikke tobaksrygning. By- og Miljøområdet er netop i gang med at udarbejde nye skilte til legepladserne med opdateret information. Det foreslås i denne forbindelse, at indføje et pictogram og venlig henstilling om ikke at ryge som tekst i reglementsskiltene. Forslag er vedlagt som bilag. Det skal bemærkes, at udskiftningen af skilte vil foregå over en to-årig periode. Det foreslås endvidere, at askebægre fjernes fra de 10 legepladser. Askebægrene benyttes andre steder i byen.

Som opmærksomhedskampagne vil Social, Sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i forbindelse med sundhedsdagene 2015 afholde en markering af budskabet om mindre røg på legepladserne på den bemandede legeplads i Lindevangsparken. Kommunikationen vil fokusere på hensynet til børnene og i en humoristisk tone uden formaninger. Til inspiration har Københavns Kommune brugt slogans i deres tidligere kampagne som ”Vi gir en gyngetur, hvis du ikke ryger her”. Eksempel er vedlagt som bilag.

Eventen i Lindevangsparken den 7. september vil bestå i uddeling af flyers og gratis ”skodfri sandkage.” Medarbejdere fra Sundhedscentret vil være til stede på pladsen og invitere til uforpligtende samtaler om tobaksrygning med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker. Foruden eventen i Lindevangsparken vil der blive opsat plakater og uddelt flyes til forældre i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud i samme uge.

En venlig henstilling til at begrænse tobaksrygning på legepladserne vil være i overensstemmelse med:

  • Frederiksbergstrategiens fokus på at skabe livskvalitet i hverdagen for byens borgere gennem bl.a. sunde rammer.
  • Målene i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-18 om at børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer, og om at mindske unges risikoadfærd.
  • Anbefalingen i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak om at sikre røgfri miljøer de steder, hvor børn og unge opholder sig.

Fakta om rygning

Børn, som er udsat for tobaksrøg i omgivelserne, har øget risiko for at udvikle bl.a. astma og luftvejsinfektioner. Tobaksrøg forsvinder hurtigere udendørs end indendørs. Målinger har dog vist, at under halvtage, ved bygninger, ved læhegn og tæt på én, der ryger, kan koncentrationen af partikler fra tobaksrøgen nå op på samme niveau som ved indendørs rygning.

Der er påvist sammenhæng mellem rygerestriktioner i det offentlige rum og børns og unges rygedebut. Mindre røg på byens legepladser vil derfor både begrænse børns udsættelse for passiv rygning i det offentlige rum og give børn gode rollemodeller, så de senere vil være mindre tilbøjelige til selv at eksperimentere med rygning.

Fremadrettet proces

Juni-august 2015: Udvikling af kampagnemateriale, ny skiltning samt flytning af askebægre.

September 2015: Kampagne inkl. event i uge 37 (Sundhedsdagene).

Økonomi

Udgifter i forbindelse med kampagne afholdes indenfor Forebyggelsesområdets budgetramme. Udskiftningen af reglementsskilte beløber sig til ca. 100.000 kr., men beløbet afholdes af driften, da de eksisterende reglementsskilte står for udskiftning. Omkostninger til fjernelse af askebægre vil indgå som en del af den løbende vedligeholdelse.

 

Kampagne

Udgift kr.

Kampagnemateriale

25.000

Event i Lindevangsparken

15.000

I alt

40.000

Skilte

Udgift kr.

Udskiftning af reglementskilte

100.000




 

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget, By- og Miljøudvalget, Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

SV/PT.  

Historik

Indstilling 14. september 2015, pkt. 244:

By- og Miljøudvalget vedtog, at der på legepladser henstilles, at der ikke ryges. Forvaltningen blev anmodet om, at der er fokus på renholdelsen af legepladser.

 

By- og Miljøudvalget, 24. august 2015, pkt. 234:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget, 17. august 2015, pkt. 85:

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog sagen til orientering,

 

By- og Miljøudvalget, 17. august 2015, pkt. 219:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at redegøre for problemets omfang, herunder renholdelse af legepladserne

 

By- og Miljøudvalget, 15. juni 2015, pkt. 199:

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget, 15. juni 2015, pkt. 76:

Et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget bestående af Flemming Brank, Jens Tørning, Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen, Pernille Frahm, Anja Camilla Ravn, Thyge Enevoldsen og Gunvor Wibro indstiller til Kommunalbestyrelsen, at forslag til kampagne, henstillingsskite og økonomi godkendes, idet piktogram-skilt undlades og askebægre flyttes til indgangen og påsættes skilt.

 

Jan E. Jørgensen undlod at stemme.

 

By- og Miljøudvalget, 27. april 2015, pkt.127 :

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse, idet et konkret bud på kampagne, henstillingsskilte og økonomi belyses.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget, 27. april 2015, pkt. 42:

Udsat efter drøftelse.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 408:

By- og Miljøudvalget indstiller, at der på legepladser henstilles, at der ikke ryges. 

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog sagen til orientering.

 

Forvaltningen blev anmodet om, at der er fokus på renholdelsen af legepladser.

 

266. Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om udarbejdelse af en arkitekturpolitik for Frederiksberg

Sagsnr.: 01.02.03-P22-6-15

Resumé

Der er stillet forslag om udarbejdelse af en arkitekturpolitik for Frederiksberg. Forslaget har indgået i de netop afsluttede budgetforhandlinger, og ved budgetvedtagelsen blev der afsat 500.000 kr. til formålet.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der skal udarbejdes en arkitekturpolitik for Frederiksberg,

2. at det afsatte rådighedsbeløb på 500.000 kr. til udarbejdelse af arkitekturpolitik bevilges som en anlægspulje, der efterfølgende udmøntes konkret af By- og Miljøudvalget.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 22. juni 2015 følgende forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om udarbejdelse af en arkitekturpolitik for Frederiksberg. 

"Det foreslås, at der snarest muligt udarbejdes en arkitekturpolitik for Frederiksberg. 

Begrundelse

Frederiksberg har brug for en arkitekturpolitik, som kan fungere som en overordnet rettesnor for den arkitektoniske udvikling i kommunen, herunder sikre hensynet til bibeholdelse af en fortsat høj kvalitet i nybyggeriet på Frederiksberg samt sikre hensynet til bevarelse af kommunens arkitektur. En sådan arkitekturpolitik indgår da også som en af opgaverne i den gældende kommuneplan, men det har som følge af ressourceknaphed i forvaltningen ikke været muligt at udarbejde en sådan politik i indeværende planperiode, som snart udløber. Da By- og Miljøudvalget samt Kommunalbestyrelsen jævnligt tager stilling til markante byggerier, som rummer en række arkitekttoniske udfordringer - såvel kommunens egne som private bygherres - ønsker forslagsstillerne arbejdet med arkitekturpolitikken fremmet".

 

Baggrund:

Ved de netop overståede budgetforhandlinger har et flertal i Kommunalbestyrelsen besluttet, at der afsættes 500.000 kr. til arkitekturpolitikken.

 

Frederiksberg Kommune har brug for en arkitekturpolitik, som kan fungere som en overordnet rettesnor for den arkitektonike udvikling i kommunen. Frederiksberg Kommune bygger på stolte traditioner med høj kvalitet over en lang udvikligsperiode. En arkitekturpolitik vil sikre, at denne generations nye byggerier, ombygninger og forandringer i byrummet sket ud fra den højeste ambition om fortsat at videreføre denne tradition.

 

Der er idag udarbejdet arkitektoniske guidelines for en række delemner, såsom facader, altaner, skilte, belysning - men ingen samlet overbygning, der tegner den samlede profil eller ambition. En arkitekturpolitik vil kunne danne den samlede ramme og beskrive forventningerne, ambitionen og målsætningen for Frederiksbergs fortsatte udvikling.

 

En arkitekturpolitik handler om mere end indholdet som et dokument, der beskriver de resultater, man ønsker fra kommunens side for såvidt angår udvikling og fastholdelsen af byens arkitektoniske kvaliteter. Det handler i ligeså høj grad om den forudgående proces og om involvering af borgere og andre interessenter. Der vil være brug for eksterne ressourcer i form af oplæg og sparring med eksterne aktører, herunder udvalget for bygningspræmiering og facadeudvalget. Udarbejdelsen af arkitekturpolitikken vil blive forankret i By- og Miljøudvalget.

 

Det foreslås, at der indledningsvist udarbejdes en procesplan for en arkitekturpolitik, som forelægges By- og Miljøudvalget i januar 2016.

Økonomi

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2016 blev der afsat et rådighedsbeløb på 500.000 kr. Det foreslås, at beløbet bevilges som en anlægspulje, der efterfølgende udmøntes konkret af By – og Miljøudvalget

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 26. oktober 2015, Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

LRM.

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 281:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. hvorvidt der skal udarbejdes en arkitekturpolitik for Frederiksberg,

2. hvorvidt det afsatte rådighedsbeløb på 500.000 kr. til udarbejdelse af arkitekturpolitik bevilges som en anlægspulje, der efterfølgende udmøntes konkret af By – og Miljøudvalget



Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 281:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der skal udarbejdes en arkitekturpolitik for Frederiksberg,

2. at det afsatte rådighedsbeløb på 500.000 kr. til udarbejdelse af arkikturpolitik bevilges som en anlægspulje, der efterfølgende udmøntes konkret af By- og Miljøudvalget.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 409:



By- og Miljøudvalget, 26. oktober 2015, pkt. 281:

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der skal udarbejdes en arkitekturpolitik for Frederiksberg,

2. at det afsatte rådighedsbeløb på 500.000 kr. til udarbejdelse af arkitekturpolitik bevilges som en anlægspulje, der efterfølgende udmøntes konkret af By- og Miljøudvalget.

 

267. Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om etablering af grøn midterrabat

Sagsnr.: 04.01.00-P16-7-12

Resumé

Der er stillet forslag om etablering af en grøn midterrabat på Peter Bangs Vej, fra Diakonissestiftelsen til kommunegrænsen, eventuelt opdelt i etaper. Forslaget har indgået i de netop afsluttede budgetforhandlinger, og ved budgetvedtagelsen blev der afsat 5,5 mio. kr. til gennemførelse af projektet, fordelt over to år.

 

Beslutning

Beslutningsforslaget som indstillet vedtoges med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O), idet 5 (Ø, F) undlod at stemme.

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller,

at der etableres grøn midterrabat på Peter Bangs Vej fra Diakonissestiftelsen eventuelt i flere etaper, idet der dog undersøges, om der kan etableres alternative løsninger på begrønning f.eks. ved udvidelse af fortovet i solsiden.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) undlod at stemme.

 

Et andet mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 31. august 2015 følgende forslag fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om etablering af grøn midterrabat.

 

"Det foreslås, at der etableres grøn midterrabat på Peter Bangs Vej fra Diakonissestiftelsen eventuelt i flere etaper.

 

Begrundelse

Grønne midterrabatter skaber en grønnere by, men også en mere trafiksikker by. Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at successen med kommunens grønne midterrabatter fortsættes på Peter Bangs Vej. Da vejstrækningen er lang, foreslås det, at etableringen kan ske i flere etaper".

 

Baggrund

Ved de netop overståede budgetforhandlinger har et flertal i kommunalbestyrelsen besluttet, at der afsættes 5,5 mio. kr. til forgrønning af Peter Bangs Vej, fordelt med 1,5 mio. kr. i 2017 og 4 mio. kr. i 2018.

 

Peter Bangs Vej er udpeget som skybrudsvej/forsinkelsesvej i kommunens klimatilpasningsplan. Den fremtidige udformning af Peter Bangs Vej, herunder en forgrønning af midterrabatten, skal derfor ske i overensstemmelse med den funktionalitet, vejen forudsættes at skulle have klimaptilpasningsmæssigt. Da klimatilpasningsprojekter forventes finansieret via medfinansiering fra forsyningen, vil der forventeligt kunne gennemføres et samlet projekt for Peter Bangs Vej, med forgrønning, for færre kommunale midler.

 

Trafikforhold

På strækningen vest for Diakonissestiftelsen til kommunegrænsen, er der de seneste 5 år registreret 41 uheld, hvoraf 13 er med personskade, men ingen dræbte. Det vurderes, at 3 af personskadeuheldene kunne være undgået, hvis der var midterrabet på strækningen.

 

Hastighedsbilledet viser, at der generelt køres med hastigheder under hastighedsgrænsen på 50 km/t, idet gennemsnitshastigheden ligger på knap 41 km/t på hverdage. 85%-fraktilen (den hastighed hvorunder 85% af bilisterne kører med) ligger tilsvarende på 48,2 km/t. Det kan dog noteres, at enkelte bilister kører med hastigheder væsentligt over hastighedsgrænsen.

 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at en forgrønning af Peter Bangs Vej, med en grøn midterrabat, kan ske i fuld overensstemmelse med planerne for klimatilpasning og skybrudssikring af Frederiksberg, og samtidig understøtte målsætningerne i Frederiksbergstrategien: "Klimabyen for fremtiden", "Destination i hovedstaden" og "Livskvalitet i hverdagen". Derudover kan anlæg af en midterrabat være medvirkende til at dæmpe hastigheden, øge trafiksikerheden og trygheden.

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 26. oktober 2015, Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

JBS/PR.

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 282:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt der etableres grøn midterrabat på Peter Bangs Vej fra Diakonissestiftelsen eventuelt i flere etaper.



Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 282:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller,

at der etableres grøn midterrabat på Peter Bangs Vej fra Diakonissestiftelsen eventuelt i flere etaper, idet der dog undersøges, om der kan etableres alternative løsninger på begrønning f.eks. ved udvidelse af fortovet i solsiden.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) undlod at stemme.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 410:



By- og Miljøudvalget, 26. oktober 2015, pkt. 282:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller,

at der etableres grøn midterrabat på Peter Bangs Vej fra Diakonissestiftelsen eventuelt i flere etaper, idet der dog undersøges, om der kan etableres alternative løsninger på begrønning f.eks. ved udvidelse af fortovet i solsiden.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) undlod at stemme.

 

Et andet mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

 

268. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om genopstilling af statuen af C.C. Hall

Sagsnr.: 20.04.02-G01-1-12

Resumé

Statuen af C.C.Hall, der tidligere var placeret i Søndermarken, blev nedtaget i forbindelse med etablering af projekt Liv & Lys i Søndermarken i 2011. Statuen foreslås nu genopstillet i Søndermarken.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten, By- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at statuen af C.C. Hall genopstilles i den sydligste ende af Norske Allé i Søndermarken.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 22. juni 2015 følgende forslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om genopstilling af statuen af C.C. Hall.

 

"Det foreslås, at Frederiksberg Kommune snarest muligt tager initiativ til, at statuen af C.C. Hall kan genopstilles.

 

Begrundelse:

I 2011 blev Vilhelm Bissens status af C.C. Hall nedtaget af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme fra dens historiske placering i Søndermarken i forbindelse med etableringen af en løberute. Siden har Frederiksberg Kommune, som ejer statuen, haft en dialog med styrelsen om genopstilling af statuen, desværre foreløbig uden resultat. Forslagsstilleren ønsker, at kommunen intensiverer dialogen med styrelsen om genopstillingen og i den forbindelse prioriterer muligheden for at benytte statuens oprindelige placering i Søndermarken, som den er skabt til - eller alternativt andre mulige placeringer, som vil yde monumentet retfærdighed - herunder evt. placeringer med tilknytning til C.C. Halls position som en af Frederiksberg Kommunes grundlæggere (f.eks. i rådhus-området) eller med tilknytning til C.C. Halls position som en af Danmarks mest fremtrædende politikere i årtierne efter Grundlovens vedtagelse (f.eks. på 5. Juni Plads)."

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, (SLKE) har tidligere foreslået, at statuen kunne placeres udenfor Søndermarken på en ny pladsdannelse ved Pile Allé. Genopstillingen af statuen har været kommenteret flere gange i lokalpressen, og der har været foreslået flere placeringsmuligheder.

I dialog mellem SLKE og  By- og Miljøområdet er det nu lykkedes at finde en løsning, hvor statuen kan placeres i den sydligste ende af Norske Allé, som pendant til statuen af Adam Oehlenschläger, der er placeret i den nordligste ende af alléen – d.v.s. uden underplantning og hegning som der tidligere var omkring statuen.

Statuen vil før genopstillingen gennemgå en grundig renovering, så den vil fremstå så flot og original, som da den blev opsat i Søndermarken i 1890.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget 26. oktober 2015, Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

KK/CK.

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 284:

 



Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 283:

By- og Miljøområdet og Serviceområdet indstiller, at statuen af C.C. Hall genopstilles i den sydligste ende af Norske Allé i Søndermarken.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 411:

By- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at statuen af C.C. Hall genopstilles i den sydligste ende af Norske Allé i Søndermarken.

 

269. Optagelse af Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Det Grønne Råd

Sagsnr.: 01.05.00-A00-1-15

Resumé

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg har ansøgt om optagelse i Det Grønne Råd. Det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke organisationer der skal være repræsenteret i rådet.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur optages i Det Grønne Råd.

 

Forvaltningen blev anmodet om at undersøge, om der er andre foreninger, som med fordel kan opfordres til at søge optagelse i Det Grønne Råd.

Sagsfremstilling

Det Grønne Råd (DGR) har modtaget ansøgning fra Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg  (FBLF) om at blive optage i rådet. DGR har på rådsmøde den 7. september 2015 besluttet at anbefale, at FBLF bliver optaget i rådet.

FBLF, der blev stiftet i 2014, har til formål at:
- gennem aktiviteter at fremme interessen for bevaring og udvikling af de værdier, der knytter sig til bebyggelse og landskab på Frederiksberg,
- at påvirke myndighedernes beslutninger, således at der ved disse i videst muligt omfang tages hensyn til bevaringsinteresserne og forskønnelsesinitiativer
- at samle og præge debatten om den fremtidige by- og landskabsmæssige udvikling

 Ifølge regler for DGR på Frederiksberg er det Kommunalbestyrelsen der beslutter, hvilke organisationer der skal være repræsenteret i rådet.

 Det Grønne Råd på Frederiksberg er følgende organisationer repræsenteret:

·    Friluftsrådets Kredsrepræsentation

·    Danmarks Naturfredningsforening, Lokalkomitéen for Frederiksberg

·    Danmarks Ornitologiske Forening, Lokalafdeling København

·    Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse

·    Fonden for Træer og Miljø

·    Dansk Cyklistforbund, Frederiksberg Lokalafdeling

·    Danmarks Jægerforbund

Kommunalbestyrelsen er i DGR repræsenteret ved formanden for By- og Miljøudvalget. Vej- og Parkafdelingen yder sekretariatsbistand og sørger for de enkelte sagers forelæggelse i rådet.

By- og Miljøområdets vurdering:

DGR kan rådgive Kommunalbestyrelsen med hensyn til friluftsliv og administration af Naturbeskyttelsesloven. By- og Miljøområdet ser det som en fordel, at rådet har så bred og relevant repræsentation som muligt inden for naturområdet. Forvaltningen vurderer, at FBLF opfylder dette formål.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 26. oktober 2015, Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

JBS/KK.

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 284:

By- og Miljøområdet indstiller,

at Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur optages i Det Grønne Råd.

 

 



Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 284:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur optages i Det Grønne Råd.

 

Forvaltningen blev anmodet om at undersøge, om der er andre foreninger, som med fordel kan opfordres til at søge optagelse i Det Grønne Råd.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 412:



By- og Miljøudvalget, 26. oktober 2015, pkt. 284:

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur optages i Det Grønne Råd.

 

Forvaltningen blev anmodet om at undersøge, om der er andre foreninger, som med fordel kan opfordres til at søge optagelse i Det Grønne Råd.

 

270. Områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret - Omdannelse af offentligt areal til byhave

Sagsnr.: 01.11.20-P20-38-15

Resumé

Områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret omdanner et grønt areal for enden af Fuglebakkevej til Byhave til glæde for kvarterets beboere, skole og daginstitutioner. Byhaven er udviklet i samspil med lokale aktører og understøtter områdefornyelsens målsætning om at skabe flere grønne samlingssteder i kvarteret. Det forventes, at Byhaven står klar medio 2016, med anlægsstart november 2015.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at et grønt areal for enden af Fuglebakkevej omdannes til en byhave,

2. at der anlægsbevilges 1.150.000 kr. til projektet fra Nordre Fasanvej Kvarteret Nord. Der meddeles en indtægtsbevilling på 383.333 kr. (statsrefusion) vedr. Nordre Fasanvej Kvartet Nord. Bevillingerne finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016.

Sagsfremstilling

Vision

Nordre Fasanvej Kvarteret har, sammenlignet med andre kvarterer i Frederiksberg Kommune, meget få grønne områder. Derfor er der et ønske om et grønt samlingssted i kvarteret, hvor områdets aktører, kan mødes til aktiviteter omkring natur og havedyrkning. Målet er en fælles byhave for lokale borgere, daginstitutioner og Skolen på Duevej. En byhave med bl.a. naturværksted til undervisningsbrug, bistader og plantekasser. Et sted, hvor store som små kan finde glæden ved at samles om et lille stykke natur i byen, hvor havebrugere kan opleve fødevarers gang fra jord til bord og ikke mindst et grønt åndehul, hvor forbipasserende kan slå sig ned. Endelig et sted, der spiller ind i den samlede klimaløsning for den nordlige del af Frederiksberg.

Sted

I den nordlige ende af Frederiksberg, for enden af Fuglebakkevej, ligger et lille grønt areal ubenyttet hen. Stedet består primært af et græsareal samt en grøn hæk, der løber langs banearealet. På nuværende tidspunkt er der opsat (midlertidige) forsøgshaver og bistader på grunden. Derudover er der plantet nye frugttræer til supplering af de allerede eksisterende. Arealet grænser som nævnt op til banearealet, hvor der tidligere har været etableret kolonihaver. På banearealet findes mange gamle frugttræer og frugtbuske, som med fordel kan inddrages i byhaven, hvorfor arealet indgår i den nye byhave. Dette forudsætter en lejeaftalte med Banedanmark.

Byhavens brugere består af mange forskellige brugergrupper, og arealet er planlagt ud fra deres forskellige ønsker og behov. Projektet vil derfor i sin færdige form indeholde:

• Et skur til undervisningsbrug og samlingssted, med opbevaring af redskaber, samt toilet

• Plantekasser i form af højbede

• Siddepladser og opholdsarealer

• Regnvandsbeholdere til opsamling af regnvand til vanding af afgrøder

• Komposteringsareal

• Klimagrøft/biotop med vandrende, der opsamler regnvand fra tag og nærmiljø, og bruges som både et rekreativt og formidlende element, der også er til glæde for dyrelivet.

• Bistader (allerede etableret)

• Fleksibelt grønt areal til leg, sport og hunde-træning

• Petanquebane

• Udendørs køkken og vask

• Bede med frugtbuske m.m.

• Hække og hegn, der afgrænser byhaven op mod banen og ud mod vejen, og gør den sikker for børn at opholde sig i.

• Ny indgang til byhaven med fortovsforbedringer, der bl.a. gør vejen sikker for børn.

• Affaldsordning

Arealet er i dag 1.000 m2. Det forventes udvidet med 342 m2, da Frederiksberg Kommune påtænker at indgå en aftale med Banedanmark om leje af det tilstødende areal til grunden. Udvidelsen vil betyde, at frugttræer og buske på Banedanmarks areal vil komme til glæde for alle havens brugere. Det samlede haveareal bliver dermed 1.342 m2. Udgiften hertil er indeholdt i den kommende drift i budgetoverslag 2017.

Lokal forankring

Der har været inddragelse af beboere og institutioner, og forankringsprocessen er allerede i gang. Fire forsøgshaver er taget i brug af Skolen på Duevej. Haverne indgår i skolens undervisningsforløb og giver eleverne mulighed for at få jord under neglene og lære om alt fra dyrkning af afgrøder til genanvendelse af regnvand og klimatilpasning. I foråret 2014 blev der etableret fem bistader på grunden. Bi-projektet er et borgerinitiativ, som områdefornyelsen har støttet økonomisk, mens Frederiksbergs naturvejledere hjælper med råd, vejledning og udstyr. Skolen på Duevej og børnehaven Valhalla er også med i bi-projektet.

I forhold til udformning af byhaven har været afholdt møder med Skolen på Duevej, dels for at få input fra lærer og ledelse, og dels for at få kvalitetssikret havnes udformning i sidste ende.

Derudover er en beboergruppe tilknyttet til byhaven. Gruppen arbejder på at etablere en haveforening, der kan drive og drifte plantebede, planlægge arrangementer og aktiviteter for store og små, og som kan tage del i udviklingen af haven. I januar 2015 blev der afholdt en inspirationsworkshop, der opfordrede beboere og andre interesserede til at komme med ideer og input til den kommende have. I september 2015 blev havens koncept kvalitetssikret af brugerne og den fremtidige organisering blev drøftet. Når byhaven er klar til indvielse, afholdes et åbningsarrangement af byhaven. 

By- og Miljøområdets vurdering

By- og Miljøområdet vurderer, at en byhave vil give denne del af Frederiksberg et tiltrængt løft. Beboere og lokale institutioner får et længe ønsket grønt åndehul og en lommepark til brug for mange forskellige aktiviteter. Derudover er byhaven en vigtig faktor i arbejdet med at opfylde en områdefornyelsens målsætninger om, at Nordre Fasanvej Kvarteret skal være et grønnere og mere blåt kvarter. Endelig vurderes byhaven at understøtte håndteringen af de øgede mængder nedbør.

Økonomi

Teknisk set er områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret delt i to - en nordlig og en sydlig del, så både temaer og budget er ligeledes delt i Nord og Syd. Byhaven ligger i den nordlige del.
 
Der er i alt 18 mio. kr. afsat til Nordre Fasanvej Kvarteret Nord, hvoraf der er allerede er bevilget 10,8 mio. kr. Der er således 7,2 mio. kr. tilbage.
Til Klima og samling om det grønne i Nord er der afsat 1,8 mio. kr. Der er 1,577 mio. kr. tilbage. Det anbefales, at der til områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret Nord anlægsbevilges 1,15 mio. kr. i udgift og indtægtsbevilges 383.333. kr., finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016.

 

 

Element

Pris i kr.

Oprydning og klargøring

105.000

Mobilisering

20.000

Belægning

75.000

Beplantning

205.000

Skur, toilet, inventar mv.

645.000

Uforudsete udgifter

100.000

I alt

1.150.000




 

Udover selve anlægsarbejdet udføres to mindre projekter vedrørende støttepunkter i haven (finansieret af Skolen på Duevej af Tips- og Lottomidler) og etablering af et regnvandsbed/-grøft (finansieret af Det Grønne Råd). 

DRIFT:

 

Nuværende drift af det grønne areal, omfatter græsslåning og hækklip udgør 43.000 kr. Den kommende årlige drift udgør 91.500 kr. fordelt med 70.000 kr. til haveanlæg og 21.500 kr. til bygninger. Der er således en afholdt driftsudgift på 48.500 mere end budgetteret.  

  

Ved anlægsforslag for områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd til budget 2012, blev det præciseret, at afledte driftsudgifter kommer løbende i takt med projekterne udvikles, når grundlaget for beregning af afledt drift kendes. Den afledte drift for 2017 og frem indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen for 2017. De afholdte driftsudgifter i 2016 er marginale, og kan afholdes indenfor det afsatte budget.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 26. oktober 2015, Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

SAP/SL

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 292:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at et grønt areal for enden af Fuglebakkevej omdannes til en byhave,

2. at der anlægsbevilges 1.150.000 kr. til projektet fra Nordre Fasanvej Kvarteret Nord. Der meddeles en indtægtsbevilling på 383.333 kr. (statsrefusion) vedr. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord. Bevillingerne finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016.

 



Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 292:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at et grønt areal for enden af Fuglebakkevej omdannes til en byhave,

2. at der anlægsbevilges 1.150.000 kr. til projektet fra Nordre Fasanvej Kvarteret Nord. Der meddeles en indtægtsbevilling på 383.333 kr. (statsrefusion) vedr. Nordre Fasanvej Kvartet Nord. Bevillingerne finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 413:



By- og Miljøudvalget, 26. oktober 2015, pkt. 292:

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at et grønt areal for enden af Fuglebakkevej omdannes til en byhave,

2. at der anlægsbevilges 1.150.000 kr. til projektet fra Nordre Fasanvej Kvarteret Nord. Der meddeles en indtægtsbevilling på 383.333 kr. (statsrefusion) vedr. Nordre Fasanvej Kvartet Nord. Bevillingerne finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016.

 

271. Køb af el-komprimatorbil til Frederiksberg Renovation

Sagsnr.: 83.11.01-Ø00-1-15

Resumé

Da Frederiksberg Renovation (FR) overtog renovationsopgaven fra R98 var et fokus område, at komprimatorbilerne skulle være så lidt belastende for miljøet som muligt – både med hensyn til forurening og støj.

Frederiksberg Renovation har siden 2013 haft en eldreven komprimatorbil til affaldsindsamling. På baggrund af driftserfaringerne og de afledte gevinster, anbefales det, at investere i endnu en eldreven komprimatorbil.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at indkøb af en el-komprimatorbil godkendes,

2. at der afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på henholdsvis 3,7 mio. kr. i udgifter til køb af ny el-komprimatorbil og 0,075 mio. kr. til vedrørende salg af gammel komprimatorbil, finansieret via det nuværende takstniveau 2,6 mio. kr. fra mellemværendet, 1.025 mio. kr. fra driften i 2015 og 0,075 mio. kr. fra salg af bil.

 

Forvaltningen blev anmodet om at vurdere kommunens bilpark med henblik på overgang til el-biler inden nytår.

Sagsfremstilling

I 2013 investerede  Frederiksberg Renovation i en eldrevet komprimatorbil til indsamling af dagrenovation i Frederiksberg Kommune. Efter en indkøringsperiode er erfaringen med den eldrevne komprimatorbil, at den kan indgå i driften på lige fod med de almindelige dieseldrevne komprimatorbiler. Derudover er det erfaringen fra skraldemændene, at det er en væsentlig forbedring af arbejdsmiljøet, at elkomprimatorbilen stort set er støjfri. Den bidrager derfor heller ikke til den generelle trafikstøj i byen, og udleder ikke udstødningsgasser, hvilket bidrager til at mindske luftforureningen.

Til indkøb af den første eldrevne komprimatorbil modtog Frederiksberg Renovation et tilskud fra Energistyrelsen på 700.000 kr. Erhvervelsen har betydet interesse fra andre kommuner, hvorfor Frederiksberg Renovation løbende har deltaget i konferencer omkring el-drevne biler med sigte både nationalt og internationalt.  

På baggrund af de gode erfaringer med den første elbil, har Frederiksberg Renovation efterfølgende forsøgt at købe to el-drevne lastbiler, men grundet et meget lille marked i Europa for disse biler har det ikke været muligt. I renovationsbudgettet for 2014 var der afsat 2,6 mio. kr. til denne investering. 

Forvaltningen vurderer, at det ikke er muligt at indkøbe el-drevene lastbiler i nær fremtid. Derfor vil det være en fordel at få realiseret investeringen på anden vis. På den baggrund vurderes det at være formålstjenesteligt at investere i endnu en eldreven komprimatorbil og dette inden  indførelse af normal afgift på el-drevne biler, som vi ske fra 2016. Denne investering vil erstatte 1 diseldreven komprimatorbiler, som vurderes at være udtjent, dvs. at der er betydelige udgifter til reparation og ”udetid” i forhold til driften. Den bil stod i forvejen til at blive erstattet. I stedet for vil Frederiksberg Renovation sælge den, og salgsprisen vil indgå i renovationsbudgettet.

Købet af elkomprimatorbilen sker uden forudgående udbud, da bilen skal specialopbygges, og der kun er én leverandør på markedet.

Økonomi

Ved 1. forventet regnskab 2014 blev der afsat 2,6 mio. kr. til indkøb af to el-ladbiler, som dog aldrig blev indkøbt pga. leverandørs konkurs. Det resulterede i et overskud i 2014, som er overført til mellemværendet mellem kommunen og renovationen, som er takstfinansieret. De 2,6 mio. kr. er således allerede indregnet i de nuværende renovationstakster.

En ny el-komprimatorbil skønnes at koste 3,7 mio. kr., som finansieres over det nuværende takstniveau (oparbejdet mellemværende) på ordningen for restaffald. Resten finansieres over driftsbudgettet i 2015, samt salg af gammel dieseldreven komprimatorbil til omkring 75.000 kr.

Renovationsområdet adskiller sig som forsyningsvirksomhed fra de øvrige kommunale områder ved, at det skal hvile-i-sig-selv. Det vil sige, at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere.  

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 26. oktober 2015, Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

OP/TK

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 293:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at indkøb af en el-komprimatorbil godkendes,

2. at der afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på henholdsvis 3,7 mio. kr. i udgifter til køb af ny el-komprimatorbil og 0,075 mio. kr. til vedrørende salg af gammel komprimatorbil, finansieret via det nuværende takstniveaumed 2,6 mio. kr. fra mellemværendet, 1.025 mio. kr. fra driften i 2015 og 0,075 mio. kr. fra salg af bil.



Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 293:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at indkøb af en el-komprimatorbil godkendes,

2. at der afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på henholdsvis 3,7 mio. kr. i udgifter til køb af ny el-komprimatorbil og 0,075 mio. kr. til vedrørende salg af gammel komprimatorbil, finansieret via det nuværende takstniveau 2,6 mio. kr. fra mellemværendet, 1.025 mio. kr. fra driften i 2015 og 0,075 mio. kr. fra salg af bil.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 414:



By- og Miljøudvalget, 26. oktober 2015, pkt. 293:

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at indkøb af en el-komprimatorbil godkendes,

2. at der afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på henholdsvis 3,7 mio. kr. i udgifter til køb af ny el-komprimatorbil og 0,075 mio. kr. til vedrørende salg af gammel komprimatorbil, finansieret via det nuværende takstniveau 2,6 mio. kr. fra mellemværendet, 1.025 mio. kr. fra driften i 2015 og 0,075 mio. kr. fra salg af bil.

 

Forvaltningen blev anmodet om at vurdere kommunens bilpark med henblik på overgang til el-biler inden nytår.

 

272. Frederiksberg Allé 41 - bygherrekonkurrence

Sagsnr.: 01.00.05-P00-9-15

Resumé

Frederiksberg Allé 41 udbydes i en bygherrekonkurrence i samarbejde med Realdania Byg. Den unikke beliggenhed med det helt særlige bymiljø omkring Frederiksberg Allé lægger op til et kvalitetsprojekt, som har publikumsorienterede funktioner eventuelt i kombination med andre byfunktioner. Interesserede købere indbydes nu til at afgive købstilbud ledsaget af et skitseprojekt.

Beslutning

Mindretalsindstillingen forkastedes med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

Flertalsindstillingen vedtoges med 20 stemmer (C, A, V, B, I, O) mod 5 stemmer (Ø, F).

 

Følgende blev valgt til dommerkomiteen:

Borgmesteren

Jan E. Jørgensen

Morten Jung

Laura Lindahl

Gunvor Wibroe

Thyge Enevoldsen

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Flemming Brank, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller,

1. at program for bygherrekonkurrence om Frederiksberg Allé godkendes,

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) indstiller, at bygherrekonkurrence ændres således, at der kun kan bygges i 2-3 etagers højde.

 

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

2. at der udpeges 5 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen og Borgmesteren til dommerkomitéen.

 

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen om program for udbud af Frederiksberg Allé 41 til efterretning.

 

Et mindretal i udvalget (Morten Jung og Pernille Frahm) bad om, at der udpeges repræsentation fra Kultur- og Fritidsudvalget til dommerkomitéen.

Nikolaj Bøgh, Flemming Brank, Fasael Rehman, Brian Holm og Gunvor Wibroe tog forbehold.

Sagsfremstilling

 

Forvaltningen blev ved By- og Miljøudvalgets behandling anmodet om til Magistratens behandling at foreslå en formulering, som sikrer, at byggeriets miljømæssige bæredygtighed indgår som et konkurrenceparameter.

 

Det foreslås derfor, at der tilføjes et nyt udvælgelseskriterium på s. 20 i Konkurrenceprogrammet:  Der lægges vægt på forslagets miljømæssige bæredygtighed, idet der stræbes mod et CO2 neutralt byggeri, og at byggeriet kan opnå en DGNB certificering.

 

Forvaltningen blev anmodet om at belyse, hvor stor mødeaktiviet, der forventes.

 

I forbindelse med bedømmelsen af projekterne i fase 2 forventes det, at der vil være 3 møder af 3 timers varighed.

 

Tidligere sagsfremstilling:

I 2019 tages den nye Cityring i brug. Det nye metronet vil skabe et nyt og mere levende bymiljø omkring stationerne og give basis for nye byfunktioner og serviceydelser. Frederiksberg Allé Station anlægges under Frederiksberg Allé 41 og stationen er forberedt til, at der kan bygges oven på med adgang til stationen via stueetagen. Det forventes at ca. 10.000 passagerer dagligt vil benytte stationen.

 

Den 19. januar 2015 vedtog By- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget at udbyde Frederiksberg Allé 41 i en bygherrekonkurrence. Forinden var de første skridt i udviklingen af Frederiksberg Allé 41 blevet taget og forskellige scenarier for brug af grunden blevet afprøvet. Det viste sig dog at være meget vanskeligt at finansiere et byggeri alene til kulturelle formål, ligesom det heller ikke var muligt at finansiere et byggeri til kommunale funktioner og det var derfor nødvendigt at forsøge nye veje.

 

Målet med konkurrencen er få et kvalitetsprojekt, der skaber en dynamisk kobling mellem metrostationen og bymiljøet omkring Frederiksberg Allé. For at få hjælp til at formulere et program for konkurrencen, blev der afholdt en borgerworkshop i den 24. juni 2015. Her blev ønsker, drømme og bekymringer om den fremtidige brug af Frederiksberg Alle 41 drøftet af de ca. 60 borgere der deltog.

 

Den bygherrekonkurrence, der udskrives, vil give private investorer og aktører mulighed for erhverve Frederiksberg Allé 41 ved at konkurrere på både funktion, arkitektur og pris. Konkurrenceprogrammet, der tager afsæt i borgerworkshoppen, indeholder tidsplan for projektets gennemførelse, beskrivelse af det særlige kulturmiljø omkring Frederiksberg Alle, de planmæssige forudsætninger, de specielle tekniske forudsætninger omkring metrostationen og den opgave de bydende skal løse, samt krav til aflevering og hvilke kriterier de bydende bedømmes ud fra.

 

I beskrivelsen af opgaven er der lagt vægt på tre temaer: 1. "Det grønne", 2 ."'Byliv" og 3. "Bykvalitet og arkitektur". Inspiration til de tre temaer kommer fra borgerworkshoppen.

 

Tema 1 "Det grønne" er en uadskillelig del af Frederiksbergs identitet og det er et krav i programmet at et kommende projekt skal indeholde væsentlige grønne elementer -  fx i form af grønne byrum, begrønning af bygninger eller taghaver. Med Tema 2 "Byliv" stilles der krav i programmet om, at projektet skal sikre sammenhæng mellem bylivet på Frederiksberg Alle, den nye station og funktionerne i den nye bygning ved at kræve at mindst en fjerdedel af det samlede areal skal være udadvendt og indeholde publikumsorienterede funktioner. Med Tema 3 "Bykvalitet og arkitektur" stilles der krav om at forslaget med sin arkitektur og udformning i øvrigt forholder sig til det omgivende bymiljø og modsvarer den kvalitet, der allerede er på stedet. Samlet set skal de tre temaer være designprincipper for løsning af opgaven.

  

Bedømmelsen af de indkomne forslag vil foregå i 2 faser. I første fase vurderes det om tilbudsgiverne har svaret på opgaven i forhold til krav og temaer, og der udvælges 3-4 tilbudsgivere som indbydes til konkurrencens fase 2. Herefter forhandles der med tilbudsgiverne med henblik på at videreudvikle forslagene. Når forhandlingerne er afsluttet, bearbejder tilbudsgiverne deres forslag frem mod en endelig aflevering af et revideret tilbud. Forslagene bedømmes ud fra en række opstillede kriterier i overensstemmelse med de beskrevne temaer: "Det grønne", "Byliv" og "Bykvalitet og arkitektur". Bedømmelsen af de indkomne forslag vil i fase 1 blive foretaget af forvaltningen og i fase 2 af en bedømmelseskomite bestående af to medlemme af By- og Miljøudvalget, Borgmesteren og repræsentanter for Realdania Byg og Metroselskabet.

 

I den videre proces vil konkurrenceforslagene blive præsenteret på en borgerworkshop og der vil blive oprettet et sub site til frederiksberg.dk med orientering om projektets indhold (FAQ) og fremdrift. "Din gode ide" vil også være åben for dialog om projektet.

 

Som bilag er vedlagt udbudsmateriale "Unik byudviklingsmulighed på Frederiksberg Alle 41".

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at der med det foreliggende udbudsmateriale for Frederiksberg Alle 41 er grundlag for at skabe interesse om projektet, at få gode ideer i spil og mulighed for at vurdere projekterne på et bredt grundlag.

Økonomi

Frederiksberg Kommune har indgået en aftale med Realdania Byg om finansiering af bygherrekonkurrencen. Den økonomiske ramme for bygherrekonkurrencen er 750.000 kr., heraf 320.000 kr. til rådgiverbistand og de resterende 430.000 kr. som honorar til de deltagende teams i fase 2 . Frederiksberg Kommune afholder i første omgang udgifterne til bygherrekonkurrencen via kommunens driftsmidler. Der skal tillægges fondsmoms på 17,5 % af de midler, der modtages fra Realdania Byg. Fondsmomsen finansieres via driftsbudgettet. De bevillingsmæssige forhold håndteres i 1. forventet regnskab 2016.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget 26. oktober 2015, Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

SAP/LS.

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 287:

By- og Miljøområdet indstiller til By- og Miljøudvalget,

1. at program for bygherrekonkurrence om Frederiksberg Allé 41 godkendes,

2. at der udpeges to medlemmer af By- og Miljøudvalget og Borgmesteren til dommerkomitéen.

 

By- og Miljøområdet indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget,

at orienteringen om program for udbud af Frederiksberg Allé 41 tages til efterretning.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 416:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl og Michael Vindfeldt) indstiller,

1. at program for bygherrekonkurrence om Frederiksberg Allé godkendes,

 

Et mindretal (Thyge Enevoldsen) indstiller, at bygherrekonkurrence ændres således, at der kun kan bygges i 2-3 etagers højde.

 

By- og Miljøudvalget indstiller,

2. at der udpeges 5 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen og Borgmesteren til dommerkomitéen.

 

Forvaltningen blev anmodet om til Magistratens behandling at foreslå en formulering, som sikrer, at byggeriets bæredygtighed indgår som et konkurrenceparameter.

 

Forvaltningen blev anmodet om at belyse, hvor stor mødeaktiviet, der forventes.

 

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen om program for udbud af Frederiksberg Allé 41 til efterretning.

 

Et mindretal i udvalget (Morten Jung og Pernille Frahm) bad om, at der udpeges repræsentation fra Kultur- og Fritidsudvalget til dommerkomitéen.

Nikolaj Bøgh, Flemming Brank, Fasael Rehman, Brian Holm og Gunvor Wibroe tog forbehold.

 

 

273. Frederiksberg Bymidte

Sagsnr.: 05.05.00-G01-1-15

Resumé

I forbindelse med visionsoplægget ”Visioner for Frederiksberg Bymidte” er der arbejdet videre med pladsen syd for Frederiksberg Centret. De samlede midler, der er til rådighed for et projekt i 2015 er ikke tilstrækkelige til at gennemføre et projekt, der lever op til forventningerne i visionsoplægget. Der gennemføres derfor et mindre projekt i 2015, der primært skal sikre en bedre funktionalitet end i dag, mens der omkring Cityringens færdiggørelse i 2019 sker en større ombygning af pladsen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der i 2015 etableres ny belysning på pladsen syd for Frederiksberg Centret,

2. at placeringen af cykelstativer på pladsen syd for centret ændres. Så der bliver mulighed for bedre udnyttelse af pladsen, så vel som bedre adgangsforhold til den eksisterende Metro, idet der etableres 108 cykelpladser i stedet for 70 ved at anvendes samme cykelstativ som på Nørreport St.

3. at der i forbindelse med 1 og 2 udføres mindre belægningsarbejder, som styrker byrummet,

4. at der af det i 2015 budgetterede rådighedsbeløb på 1,8 millioner kroner anlægsbevilges 1,62 millioner kroner til ovennævnte arbejder (1-3),

5. at en større ombygning af pladsen syd for centret, i henhold til de tidligere fremlagte visioner for pladsen, afventer færdiggørelsen af Cityringens forpladsprojekt i 2019.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse, idet der forudsættes dobbelt behandling i By- og Miljøudvalget og Magistraten den 2. november 2015.

Sagen dobbeltbehandles af hensyn til udførelse i indeværende år.

I forbindelse med førstebehandlingen af sagen, ønskede udvalget oplyst, hvad en ændring af cykelstativerne til den model, der er anvendt ved Nørreport, vil koste. Der findes flere muligheder for den model, der er anvendt på Nørreport. Selve stativet kan fås som rustfrit stål, galvaniseret eller pulverlakeret i RAL-farve. Derudover er det mulighed for solcelle top eller ståltop og endelig som enkeltsidet eller dobbeltsidet stativ.

Prisen for enkeltsidet galvaniseret cykelstativ (1 plads) uden solcellelampe er: 1.350 kroner eksl. moms.

Prisen for dobbeltsidet galvaniseret cykelstativ (2 pladser) uden solcellelampe er: 1.550 kroner eksl. moms.

 

Prisen for enkeltsidet RAL6009-lakeret cykelstativ (1 plads) uden solcellelampe er: 1.550 kroner eksl. moms.

Prisen for dobbeltsidet RAL6009-lakeret cykelstativ (2 pladser) uden solcellelampe er: 1.750 kroner eksl. moms.

 

Prisen for enkeltsidet rustfrit cykelstativ (1 plads) uden solcellelampe er: 1.800 kroner eksl. moms.

Prisen for dobbeltsidet rustfrit cykelstativ (2 pladser) uden solcellelampe er: 2.000 kroner eksl. moms.

Prisen for enkeltsidet rustfrit cykelstativ (1 plads) med solcellelampe er: 3.300 kroner eksl. moms.

Prisen for dobbeltsidet rustfrit cykelstativ (2 pladser) med solcellelampe er: 3.500 kroner eksl. moms.

 

Modellen anvendt på Nørreport er dobbeltsidet rustfri med solcellelampe.

 

Til sammenligning koster et Veksø NO enkeltsidet cykelstativ (5 pladser): 6.204 kroner eksl. moms.

Til sammenligning koster et Veksø NO dobbeltsidet cykelstativ (10 pladser): 8.524 kroner eksl. moms.

Grundet udformningen af Nørreport bike stand er det muligt at etablere flere cykelstativer per kvadratmeter end med Veksø NO, hvilket specielt på pladsen syd for Frederiksberg Centret er et meget stort plus, men modellen er noget dyrere per plads end Veksø NO. Det betyder konkret for pladsen syd for centret, at der vil kunne etableres 108 cykelparkeringspladser i stedet for 70 cykelparkeringspladser med Veksø NO, uden at der anvendes mere areal på cykelparkering.

Leveringstiderne for Nørreport bike stand er ca. 8 uger og for Veksø NO ca. 5 uger, hvorfor valget af cykelstativer har indflydelse på, om gennemførslen kan nås i indeværende år, da der er så lang leveringstid på Nørreport bike stand, at hvis det stativ vælges, så kan projektet ikke færdiggøres i indeværende år.

Såfremt der vælges Nørreport bike stand cykelstativer, vil der skulle anvendes mellem 83.700 kroner og 189.000 kroner mere på cykelstativer end ved Veksø NO modellen, alt efter hvilken udgave af Nørreport bike stand der vælges, hvilket betyder, at der skal bruges mellem 433.700 kroner og 539.000 kroner på cykelstativer og omplacering, mod 350.000 kroner hvis Veksø NO vælges.

 Der vedhæftes i øvrigt tegningsbilag for fase 1, 2015 og fase 2, 2019.

Tidligere sagsfremstilling:

By- og Miljøudvalget godkendte på deres møde den 3. marts 2014 visionsoplægget "Visioner for Frederiksberg Bymidte". Visionsoplægget er efterfølgende godkendt af Magistraten den 10. marts 2014 og af Kommunalbestyrelsen den 17. marts 2014.

Overordnet er det visionen, at "Frederiksberg Bymidte skal være ramme for et attraktivt byliv med en høj grad af komfort og funktionalitet i smukke, arkitektonisk og fysisk robuste rammer. Området skal understøtte den særlige frederiksbergske karakter med helstøbte og smukke byrum af høj arkitektonisk, rekreativ og æstetisk kvalitet med markante grønne elementer og sansemæssige oplevelser gennem en bevidst brug af beplantning, lys, lyd og materialer. Frederiksberg Bymidte er byens nerve, og her skal være plads til alle og plads til både transit og ophold, ro og refleksion og til møder mellem mennesker, livsformer og kulturer".

By- og Miljøområdet har på baggrund af visionsoplægget arbejdet videre med pladsen syd for Frederiksberg Centret, som en del af Frederiksberg Bymidte. Forvaltningen har haft flere drøftelser med Frederiksberg Centret om pladsens anvendelse og udformning. Frederiksberg Centret er positive over for det forliggende skitseprojekt, og er også fremadrettet interesseret i et samarbejde omkring indretning og udvikling af pladsen.

Der er til projektet omfattende pladsen syd for Frederiksberg Centeret i 2015 afsat 1,8 millioner kroner, ligesom Frederiksberg Centret har givet tilsagn om finansiering af en del af projektet, der primært dækker udgifter til udeserveringsarealer og grønne elemeter i forbindelse med disse. Frederiksberg Centret afregner deres del direkte til entreprenøren og deres bidrag anføres derfor ikke som indtægt. Frederiksberg Centrets økonomiske tilsagn er dog mindre end forventet, og derudover knyttet op på to etaper – én i 2015 og én i 2019.

De samlede midler, der er til rådighed for et projekt i 2015 omfattende pladsen syd for Frederiksberg Centret er ikke tilstrækkelige til at gennemføre et projekt, der lever op til forventningerne i visionsoplægget. Det foreslås derfor, at der gennemføres et mindre projekt i 2015, der primært skal sikre en bedre funktionalitet end i dag, mens der omkring Cityringens færdiggørelse i 2019 sker en større ombygning af pladsen, idet der i budgetoverslagsårene er afsat midler til et større i projekt.

Projektet i 2015 foreslås at omfatte etablering af ny belysning på pladsen, omplacering af cykelstativerne og nogle mindre belægningsarbejder Tiltagene bidrager til at styrke byrummets funktionalitet og visionen om at aktivere og åbne op til centrets sydfacade, som efter udvidelsen i marts 2015 fremstår med større indgange, flere vinduer og flere caféaktiviteter.

Belysning

I forbindelse med færdiggørelsen af Frederiksberg Centret blev den tidligere belysning på pladsen nedtaget. Der er derfor behov for ny belysning på pladsen. Belysningen opgraderes, så den modsvarer den belysning der bliver med master og armaturer, når metroforpladsen står færdig, sådan at belysningen i området fremstår som en helhed med nye tidssvarende løsninger. Master og armaturers ydre fremtræden vil svare til dem ved Solbjerg Plads, dog i en 2015 version, hvor det indvendige er opdateret til LED.

Belysningen placeres, så den både opfylder de krav til belysning, som den nuværende pladsindretning har, og den fremtidige pladsudformning, som etableres i 2019. Der er således tale om en permanent løsning, der ikke vil skulle ændres i forbindelse med et større projekt.

Cykler

Der er i området omkring Frederiksberg Centret rigtig mange cykler og cykelstativer. For at friholde centrets sydfacade mest muligt, samt for at etablere en direkte ganglinje fra Falkoner Allé til Metroen foretages der en omplacering af cykelstativerne, så de flyttes længere væk for facaden, hvor det er muligt. Samtidig etableres der mindre omlægninger af belægningen, sådan at der etableres "skåle" i stil med dem der kendes fra cykelparkeringen på Nørreport ved udvalgte cykelstativer. Der er tale om en midlertid omplacering, som vil blive ændret i forbindelse med et større projekt i 2019.

Den større ombygning af pladsen, som sker når Cityringens forpladsprojekt er afsluttet i 2019, vil indebære en nytænkning af pladsen. Dens karakter af transitrum med et stort flow af fodgængere, der skal ned i me-troen, ind i centret eller på tværs af området for at bruge områdets mange institutioner, skal understøttes og suppleres med opholdsmuligheder især langs centrets facade (hvor solen står på en stor del af dagen) og muligheder for udeservering, torve- og markedsfunktioner.

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at det med den nuværende projektøkonomi er mest hensigtsmæssigt at opdele projektet i to faser. Første fase i indeværende år, hvor der fokuseres på en permanent løsning af belysningen  og en midlertidig omplacering af cykelparkering, og anden fase, hvor der sker en større omlægning af pladsen i 2019. På den måde opnår man det mest helstøbte projekt, da omlægningen sker på én gang, samtidig med at midlerne der anvendes i 2015 ikke er spildt, da de primært anvendes på blivende forbedringer af pladsen syd for centret.

Det skitserede projekt vil tidsmæssigt kunne gennemføres inden udgangen af 2015 – idet dog vejrliget på dette sene tidspunkt af året har en betydelig indvirkning på muligheden for gennemførelse.

Såfremt vejrliget måtte betyde, at projektet helt eller delvist må udskydes til 2016, vil det formentlig ikke få betydning for gennemførelsen af et anlægsprogram i 2015 i den budgetfastsatte størrelse, da forvaltningen arbejder med fremrykning af anlægsprojekter i 2016.

Økonomi

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budgettet for 2015 er der afsat 1,8 millioner kroner til pladsen syd for Frederiksberg Centret, hvoraf 180.000 kroner er afsat til projektering og allerede anlægsbevilget. Det resterende rådighedsbeløb på 1,62 mio. kr. søges herefter anlægsbevilget.

Af de 1,62 millioner kroner anvendes de 1,1 millioner kroner til ny belysning, mens der anvendes 350.000 kroner til nye cykelstativer og omplacering af de eksisterende og 150.000 kroner til belægningsarbejder.

En egentlig detailprojektering af forpladsen med henblik på færdiggørelse i 2019, hvor Cityringen er færdig, igangsættes i 2018. Forvaltningen forventer, at Frederiksberg Centret bidrager økonomisk til en omlægning afhængig af centrets ønske om anvendelsen af pladsen, både i 2015 og i 2019. Frederiksberg Centrets økonomiske bidrag vil være forbundet med en brugsret til udeserveringsarealer og grønne elementer i tilknytning til disse.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 2. november 2015, Magistraten og Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

BR/JBS.

Historik

Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. marts 2014 ”Visioner for Frederiksberg Bymidte” som visionsoplæg, der kan danne grundlag for det videre udviklingsarbejde for Frederiksberg Bymidte.



Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 295:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der i 2015 etableres ny belysning på pladsen syd for Frederiksberg Centret,

2. at placeringen af cykelstativer på pladsen syd for centret ændres, så der bliver mulighed for bedre udnyttelse af pladsen, så vel som bedre adgangsforhold til den eksisterende Metro,

3. at der i forbindelse med 1 og 2 udføres mindre belægningsarbejder, som styrker byrummet,

4. at der af det i 2015 budgetterede rådighedsbeløb på 1,8 millioner kroner anlægsbevilges 1,62 millioner kroner til ovennævnte arbejder (1-3),

5. at en større ombygning af pladsen syd for centret, i henhold til de tidligere fremlagte visioner for pladsen, afventer færdiggørelsen af Cityringens forpladsprojekt i 2019.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 309:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der i 2015 etableres ny belysning på pladsen syd for Frederiksberg Centret,

2. at placeringen af cykelstativer på pladsen syd for centret ændres, så der bliver mulighed for bedre udnyttelse af pladsen, så vel som bedre adgangsforhold til den eksisterende Metro,

3. at der i forbindelse med 1 og 2 udføres mindre belægningsarbejder, som styrker byrummet,

4. at der af det i 2015 budgetterede rådighedsbeløb på 1,8 millioner kroner anlægsbevilges 1,62 millioner kroner til ovennævnte arbejder (1-3),

5. at en større ombygning af pladsen syd for centret, i henhold til de tidligere fremlagte visioner for pladsen, afventer færdiggørelsen af Cityringens forpladsprojekt i 2019.



Indstilling 9. november 2015, pkt. 422:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at der i 2015 etableres ny belysning på pladsen syd for Frederiksberg Centret,

2. at placeringen af cykelstativer på pladsen syd for centret ændres. Så der bliver mulighed for bedre udnyttelse af pladsen, så vel som bedre adgangsforhold til den eksisterende Metro, idet der etableres 108 cykelpladser i stedet for 70 ved at anvendes samme cykelstativ som på Nørreport St..

3. at der i forbindelse med 1 og 2 udføres mindre belægningsarbejder, som styrker byrummet,

4. at der af det i 2015 budgetterede rådighedsbeløb på 1,8 millioner kroner anlægsbevilges 1,62 millioner kroner til ovennævnte arbejder (1-3),

5. at en større ombygning af pladsen syd for centret, i henhold til de tidligere fremlagte visioner for pladsen, afventer færdiggørelsen af Cityringens forpladsprojekt i 2019.

 

274. Byfornyelsesbeslutning for ejendommen Hillerødgade 38-40 mfl.

Sagsnr.: 01.11.00-G01-51-15

Resumé

Ejendommen har søgt om byfornyelsesstøtte til istandsættelse af klimaskærm og energiforbedrende tiltag. Ejendommen er prioriteret som nr. 3 på listen over dette års ansøgere, og indstilles derfor til støtte.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for ejendommen Hillerødgade 38-40 m.fl. på grundlag af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 20.645.992 kr. med en samlet støtte på 5.415.786 kr.,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 5.415.786 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 2.707.893 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

Sagsfremstilling

Alm & Thomsen har på vegne af Andelsforeningen A/B Hillerødgård fremsendt prissat projektforslag for bygningsfornyelse af ejendommen. Ejendommen der er placeret umiddelbart ud til banelegemet nord for Bispeengbuen, er opført i 1917 og indeholder 80 andelsboliger. Det samlede beboelsesareal udgør 6.107 m² og boligernes gennemsnitlige størrelse 76,3 m2.

 

Ejendommen er nr. 3 på den prioriterede liste over ansøgere, der blev godkendt på Bolig- og Ejendomsudvalgets møde den 27. april 2015. Begrundelsen findes i ejendommens nedslidte klimaskærm, et stort energiforbrug, et væsentligt  behovet for udvendig istandsættelse af ejendommen samt ejendommens udsatte placering umiddelbart op til banelegemet i indsatsområdet ved Nordre Fasanvej/Bispeengbuen.

 

Med det forelagte byfornyelsesprojekt vil ejendommen få en væsentlig reduktion i energiforbruget og dermed forbedret indeklima, samt et tiltrængt løft af facadeudtrykket.

 

Projektet falder ind under kriteriet om, at prioritere ejendomme med væsentlige energiforbedrende tiltag, som er anført i ejendommenes energirapport, og som er beliggende i indsatsområde 1. Ansøgningskriterierne der er indeholdt i strategien for byfornyelsen 2012-2016, blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 27. februar 2012.

 

Projektet omfatter udskiftning og efterisolering af tag, udskiftning af tagrender og nedløb, istandsættelse af skorstene og brandkamme, istandsættelse af underfacader, delvis istandsættelse og udskiftning af vinduer, etablering af lydruder mod gade og jernbane, efterisolering af brystninger under vinduer. Herudover egenfinansierer foreningen selv udskiftning af vandinstallationer samt foring af afløbsinstallationer. Der foreligger endnu ikke byggetilladelse.

 

Projektet indeholder væsentlige energiforbedrende tiltag, som er indeholdt i ejendommens energimærkningsrapport. Ud fra en standardberegning, baseret på gennemsnitlig årligt kWh-forbrug i forhold til de planlagt tiltag, skønnes energibesparelsen at udgøre  21%, svarende til en årlig CO2-gevinst på ca. 62 ton.

 

Lovgrundlag:

Efter byfornyelsesloven er hovedreglen for ejer- og andelsboliger, at der kan ydes tilskud til bygningsfornyelsen med 50% af de støtteberettigede udgifter. Til fredede og bevaringsværdige boliger kan tilskuddet udgøre op til 75% af de støtteberettigede udgifter.

Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags og derfor bevaringsværdige.

 

Ved bygningsfornyelse af ejer- og andelsboliger foretages der ikke opdeling i vedligeholdelses- og forbedringsarbejder.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet har gennemgået det fremsendte materiale og kan anbefale, at en beslutning om bygningsfornyelse med det forelagt projekt, som udover den udvendige istandsættelse også vil forbedre ejendommens energimæssige egenskaber og understøtte den igangværende områdefornyelse ved Ndr. Fasanvej og Bispeengbuen.

 

Ud fra vurderingskriterierne i SAVE-registreringen er ejendommen vurderet til en bevaringsværdi på 4. Med udgangspunkt i den konkrete vurdering af ejendommen indstilles det, at der ydes et kontant tilskud på 1/3 af de støtteberettigede udgifter svarende til 5.104.436 kr.

 

By- og Miljøområdet har forhandlet med ejeren om projektets indhold og finansiering. Der er indgået aftale om, at projektet indstilles godkendt med en samlet ombygningsudgift på 20.645.992 kr.

 

Frederiksberg skal fastholde og udvikle boligkvaliteten for alle, samt bidrage til reduktion af CO2-udledningen gennem energieffektivisering af den eksisterende boligmasse (Frederiksbergstrategien 2011). Det forelagte projekt for byfornyelsen af Hillerødgade 38-40 mfl. indeholder væsentlige energiforbedrende tiltag og en tiltrængt opretning af ejendommens klimaskærm, derfor ses projektet samlet set, at understøtte strategien.

Økonomi

De samlede ombygningsudgifter udgør 20.645.992 kr. og den støtteberettigede udgift udgør 15.313.308 kr. Støtte på 5.104.436 kr. samt bidrag til byggeskadefonden på 309.690 kr. og tinglysningsafgift på 1.660kr., i alt 5.415.786 kr. skal ved ombygningens afslutning betales kontant som refusionsberettiget udgift. Refusionen fra Staten udgør 50 % og Kommunens samlede nettoudgift udgør derfor 2.707.893 kr.

De samlede anlægsudgifter hvortil der søges anlægsbevilling, udgør 5.415.786 kr., og refusionen til disse udgifter udgør 2.707.893 kr.

Statens andel kan afholdes inden for den udmeldte udgiftsramme, og kommunens andel kan afholdes inden for det på budgettet afsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 26. oktober 2015, Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

SAP/EDP

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 98:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for ejendommen Hillerødgade 38-40 m.fl. på grundlag af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 20.645.992 kr. og med en samlet støtte på 5.415.786 kr.,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 5.415.786 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 2.707.893 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018



Indstilling 2. november 2015, pkt. 419:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1. at der træffes bygningsfornyelsesbeslutning for ejendommen Hillerødgade 38-40 m.fl. på grundlag af et fremsendt projekt med en samlet ombygningsudgift på 20.645.992 kr. med en samlet støtte på 5.415.786 kr.,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 5.415.786 kr. til dækning af refusionsberettigede udgifter samt refusion på 2.707.893 kr., finansieret af det forudsatte rådighedsbeløb til byfornyelse for årene 2016-2018.

 

275. Kriterier for lejlighedssammenlægninger

Sagsnr.: 03.01.00-G01-8-12

Resumé

Bolig- og Ejendomsudvalget har senest på møde den 23. marts 2015 drøftet, hvorvidt udvalget ønsker at stille forslag til Kommunalbestyrelsen om at revidere retningslinjerne for sammenlægning af lejligheder, som blev godkendt af et flertal i Kommunalbestyrelsen den 26. november 2012.

Med udgangspunkt i udvalgets drøftelser fremlægger forvaltningen et oplæg til reviderede kriterier.

Beslutning

Tilbagesendtes til Bolig- og Ejendomsudvalget.

Indstilling

Magistraten tilbagesendte sagen til Bolig- og Ejendomsudvalget bl.a. med henblik på at vurdere forslagene i forhold til Boligreguleringsloven.

Sagsfremstilling

Magistraten besluttede på mødet den 2. november 2015 at anmode forvaltningen om at vurdere lovligheden af alternativt forslag samt indarbejde en årlig evaluering.

 

Der er fremlagt et notat som bilag på sagen. Notatet indeholder forvaltningens vurdering.

 

Forvaltningen anbefaler, at der indføres en årlig afrapportering til udvalget. Afrapporteringen skal oplyse antallet fra ansøgninger, der er afgjort af forvaltningen med angivelse af lejlighedsstørrelser og antallet af ansøgninger, der er afgjort af udvalget med angivelse af lejlighedsstørrelser samt registrering af de forhold, der er lagt vægt på ved afgørelsen. 

 

Tidligere sagsfremstilling:

Bolig- og Ejendomsudvalget drøftede på sit møde den 21. september 2015 det forvaltningsoplæg til reviderede retningslinjer, der var indeholdt i dagsordensteksten. Udvalget besluttede at udsætte sagens behandling. På baggrund af udvalgets drøftelser har forvaltningen beskrevet et revideret oplæg vedr. retningslinjer for administration af ansøgninger om sammenlægning af lejligheder. Oplægget er indeholdt i bilag 3 til dagsordenspunktet.

Med baggrund i Bolig- og Ejendomsudvalgets tematiske drøftelser af retningslinjerne for behandling af ansøgninger om sammenlægning af lejligheder fremlægger forvaltningen i det følgende et udkast, der indeholder udkast til en beskrivelse af såvel arealgrænser som kriterier for de konkrete vurderinger, som vil indgå i udvalgets vurderinger og beslutninger i konkrete ansøgninger om sammenlægning af beboelseslejligheder.

Lejligheder med et samlet bruttoetageareal 130 m2-145 m2:

Nedre grænse for, hvilke sager Bolig- og Ejendomsudvalget ønsker forelagt til afgørelse:

Forvaltningen kan give tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, hvor det samlede areal ikke overstiger 145 m2 forudsat, at de generelle objektive betingelser i boligreguleringslovens kapitel VII (erklæring om frivillig fraflytning og erklæring om, at den tilbageblivende lejer er indforstået med sammenlægningen og ønsker at overtage det samlede lejemål) er opfyldt.

 

Lejligheder med et samlet bruttoetageareal mellem 145 m2 og 160 m2

Når det samlede bruttoetageareal af de lejligheder, der ønskes sammenlagt, er mellem 145 m2 og 160 m2 træffes afgørelsen af Bolig- og Ejendomsudvalget efter konkret vurdering. I denne vurdering indgår en bedømmelse af nedenstående kriterier.

 

a. Lejligheder uden tidssvarende sanitære forhold

  • Ved afgørelser af ansøgninger indgår oplysning om afstanden ud for wc/bad, om der er adskilt bruseniche eller badekar, og om der er mekanisk ventilation og vådrumdsindretning i henhold til gældende bygningsregle, og det vurderes, om det er muligt at etablere tidssvarende sanitære installationer i boligen med bibeholdelse af lejlighedens beboelsesrum og med bibeholdelse af boligen som en tidssvarende og hensigtsmæssig familiebolig.

 

b. Den ene lejlighed er en kælderlejlighed

  • Der gives som udgangspunkt tilladelse til at sammenlægge en kælderlejlighed med en lejlighed, hvor hele arealet er over terræn.
  • Hvis den ene lejlighed er en kælderlejlighed, lægges der vægt på, at lejlighedens toilet og øvrige afløb afbrydes i forbindelse med sammenlægningen, sådan at risikoen for opstigende kloakvand i forbindelse med skybrud nedbringes. Der  stilles betingelse om, at dette gennemføres inden et år efter, at tilladelsen er givet, og der kan ikke meddeles ibrugtagningstilladelse til ombygningsarbejderne, før afbrydningen er gennemført.

c. Lejligheder med utidssvarende køkkenfaciliteter

  • Oplysninger om at køkkenforholdene i en af lejlighederne er utidssvarende kan indgå i vurderingen. Det forudsættes, at der ikke vil kunne indrettes et funktionelt køkken i lejligheden samtidig med, at antallet af beboelsesrum i lejligheden bibeholdes.
  • Der lægges vægt på, om der er mulighed for at indrette tidssvarende køkkenfaciliteter, samtidigt med at lejlighedens beboelsesrum bibeholdes og med at lejligheden kan fungere som en tidssvarende og hensigtsmæssig familiebolig

d. Lejligheder, der er uhensigtsmæssigt indrettet

I vurderingen af, om der bør gives tilladelse til at sammenlægge lejligheder, kan indgå oplysninger om, at den ene lejlighed er uhensigtsmæssigt indrettet, og at dette kun kan afhjælpes ved sammenlægning. Som eksempel på uhensigtsmæssig indretning kan nævnes:

  • at der er uhensigtsmæssige lysforhold i lejligheden, fx. en ensidigt belyst lejlighed, der på grund af skygge fra omliggende bygninger og/eller træer er mørk/uden sollys
  • at lejligheden er støjbelastet, fx. lejligheder hvor alle opholdsrum er placeret mod en stærkt trafikeret gade. Det kan tillægges vægt, hvis der er tale om en stuelejlighed.
  • at lejlighedens nettoetageareal (boligarealet) afviger usædvanligt meget fra bruttoetagearealet (som udgangspunkt mere end 10 %), hvilket fx. kan være tilfældet for lejligheder med brede trapper, altangang o.lign.

Derudover kan udvalget lægge vægt på helt særlige forhold, der gør en bolig uhensigtsmæssig/utidssvarende, og som kan afhjælpes ved lejligheds sammenlægninger.

e. Særlige forhold

I bedømmelsen af, om der kan meddeles tilladelse som følge af særlige forhold hos ansøger, lægges vægt på følgende forhold:

  • at husstanden er større end sædvanligt for husstande, der bor i den pågældende lejlighedstype. Som udgangspunkt anses husstanden for større end sædvanligt, hvis det samlede antal medlemmer af husstanden er større end antallet af beboelsesrum. Konkret forestående familieforøgelse ved fødsel eller andet kan indgå i vurderingen. Midlertidig udvidelse af husstanden tages ikke i betragtning,
  • særlige sociale- eller helhedsmæssige forhold. Fx vil oplysninger om hensynet til beboeres pladskrævende fysiske handicap indgå i den konkrete vurdering.

Der kan stilles krav om genetablering af de to lejligheder ved fraflytning, uanset at sammenlægningen - og dermed retableringen - forudsætter væsentlige ombygninger.

Lejligheder med et samlet bruttoetageareal, der er større end 160 m2.

Når det samlede bruttoetageareal af de lejligheder, der ønskes sammenlagt er større end 160 m2, træffes afgørelsen ligeledes af Bolig- og Ejendomsudvalget efter konkret vurdering.

 

a. Særlige forhold, der kan indgå i bedømmelsen af ansøgninger om sammenlægninger af store lejligheder (samlet bruttoetageareal over 160 m2).

Når den sammenlagte lejlighed bliver større end 160 m2 træffes afgørelsen af Bolig- og Ejendomsudvalget - ligeledes efter konkret vurdering. Udgangspunktet er, at der kun gives tilladelse, når de nedenfor beskrevne forhold, der er uddybet i beskrivelsen ovenfor, gør sig gældende:

  • der tages hensyn til særlige sociale- og sundhedsmæssige forhold for  et af husstandens medlemmer
  • der tages hensyn til, at den ene lejlighed er en kælderlejlighed, og der lægges i så fald vægt på, at lejlighedens toilet og øvrige afløb kan afrydes i forbindelse med sammenlægningen, sådan at risikoen for opstigende kloakvand i forbindelse med skybrud nedbringes. Det stilles som betingelse for tilladelsen, at toilet og øvrige afløb kan afbrydes inden et år efter, at tilladelsen er givet.

Særlige lejlighedstyper

For bedømmelsen af ansøgninger om sammenlægning af særlige beboelseslejligheder gælder,

  • at der gives tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der ved opførelsen var indrettet og benyttet som bolig for een husstand uanset areal,
  • at udvalget lægger vægt på, om den pågældende to-familie-ejendom efter nutidig målestok naturligt anvendes som et familiehus,
  • at udvalget lægger vægt på, om de boliger, der ønskes sammenlagt ud fra en konkret nutidsvurdering, fremtræder som en naturlig bolig for een husstand.

Generelt

Det indgår ikke i vurderingen, om der etableres en erstatningsbolig for den lejlighed, der nedlægges i forbindelse med sammenlægeningen.

For alle lejlighedssammenlægninger gælder, at Byggeri & Arkitektur skal stille krav om, at der sker en fysisk sammenlægning inden for en tidsmæssig periode på 1 år. Såfremt den fysiske sammenlægning ikke gennemføres bortfalder tilladelsen.

 

Øvrige forhold

Forvaltningen vurderer, at kriterierne bør suppleres med en beslutning om, at Byggeri & Arkitektur skal stille krav om, at der sker en fysisk sammenlægning inden for en tidsmæssig periode på 1 år, og at tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke udnyttes inden for den angivne frist. Dette krav vil være af betydning for kommunens kontrol med tomme boliger.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt efterspørgslen efter boliger af varieret størrelse vil kunne tilgodeses på trods af en stigning i antallet af lejlighedssammenlægninger, kan forvaltningen henvise til Befolknings- og Boligprognose COWI, og Befolkningsprognosen side 24, der var fremlagt på Bolig- og Ejendomsudvalgets møde den 23. marts 2015, og forvaltningen kan derudover oplyse, at det forventes, at der i årene 2014 og 2015 tages i alt ca. 200 nye etageboliger og ca. 550 nye ungdoms-/kollegieboliger i brug. De omtalte bilag er fremlagt på sagen..

Lovgrundlag:

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kapitel VII.

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at de vedtagne kriterier (Kommunalbestyrelsen 26. november 2012) har fungeret hensigtsmæssigt, men set i lyset af udvalgets ønske om en tematisk drøftelse af problemstillingen, peger forvaltningen på, at de foreslåede kriterier vil udgøre et mere nuanceret grundlag for udvalgets arbejde med kommunens boligudvikling med hensyn til tilvejebringelse af større boliger ved lejlighedssammenlægning. Denne mere udførlige beskrivelse af hvilke kriterier, der kan indgå i vurderingen, vil samtidigt udgøre et bedre grundlag for borgernes vurdering af, om det kan forudses, at en ønsket lejlighedssammenlægning vil blive godkendt.

En beslutning om at delegere kompetencen til at træffe afgørelse i sager vedrørende lejligheder med et samlet bruttoetageareal indtil 145 m2 vil betyde, at ansøgerne vil kunne påregne en hurtigere sagsbehandling, og dermed få bedre mulighed for at træffe hurtig beslutning om at indgå i en ejendomshandel, hvor det hyppigt er vigtigt at kunne træffe en hurtig beslutning om køb.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 26. oktober 2015, Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen,

LRM/BG.

Historik

Bolig- og Ejendomsudvalget, 21. september 2015, pkt. 83:

Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen efter drøftelse.



By- og Miljøområdet indstiller, 21. september 2015, pkt. 83:

1. hvorvidt kompetencen til at meddele tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal mellem 130 m2 og 145 m2, delegeres til forvaltningen, der skal afgøre sagerne efter de samme retningslinjer, som gælder for beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal op til 130 m2, og

2. hvorvidt forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder mellem 145 m2 og 160 m2 (bruttoetageareal) kan godkendes som grundlag for Bolig- og Ejendomsudvalgets fremtidige afgørelser.



Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 92:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. hvorvidt kompetencen til at meddele tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal mellem 130 m2 og 145 m2, delegeres til forvaltningen, der skal afgøre sagerne efter de samme retningslinjer, som gælder for beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal op til 130 m2 og

2. hvorvidt forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder mellem 145 m2 og 160 m2 (bruttoetageareal) kan godkendes som grundlag for Bolig- og Ejendomsudvalgets fremtidige afgørelser.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 418:

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Mai Mercado, Brian Holm og Margit Ørsted) indstiller,  

1. at kompetencen til at meddele tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal mellem 130 m2 og 160 m2, delegeres til forvaltningen, der skal afgøre sagerne efter de samme retningslinjer, som gælder for beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal op til 130 m2,

2. at forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder godkendes som grundlag for Bolig- og Ejendomsudvalgets fremtidige afgørelser for lejligheder mellem 160 m2 og 200 m2 (bruttoetageareal).

 

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Sine Heltberg og Thyge Enevoldsen) indstiller at opretteholde de nuværende kriterier indtil videre.

 

Magistraten, 2. november 2015, pkt. 418:

Magistraten udsatte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at vurdere lovlighed af alternativt forslag samt indarbejde en årlig evaluering.

 



Indstilling 9. november 2015, pkt. 423:

 

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Mai Mercado, Brian Holm og Margit Ørsted) indstiller,

1. at kompetencen til at meddele tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal mellem 130 m2 og 160 m2, delegeres til forvaltningen, der skal afgøre sagerne efter de samme retningslinjer, som gælder for beboelseslejligheder, der får et samlet bruttoetageareal op til 130 m2,

2. at forvaltningens oplæg til reviderede kriterier for vurdering af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder godkendes som grundlag for Bolig- og Ejendomsudvalgets fremtidige afgørelser for lejligheder mellem 160 m2 og 200 m2 (bruttoetageareal).

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Sine Heltberg og Thyge Enevoldsen) indstiller at opretteholde de nuværende kriterier indtil videre.

 

276. Holger Danskes Vej 23, 3. og Holger Danskes Vej 23, 2. th., Sammenlægning af beboelseslejligheder

Sagsnr.: 03.01.02-G01-3-15

Resumé

Der søges om tilladelse til at sammenlægge to lejligheder i andelsboligforeningen Holger Danskes Vej 21-23. De to lejligheder har tilsammen et areal på 166 m2. Der er tidligere givet tilladelse til at sammenlægge tilsvarende lejligheder (samlet areal 160 m2) i den anden af andelsboligforeningens opgange. Lejlighederne i opgangen nr. 21 har arealer, der er ganske lidt mindre end lejlighederne i opgang nr. 23.

Beslutning

Tilbagesendtes til Bolig- og Ejendomsudvalget.

Indstilling

Thyge Enevoldsen ønskede sagen oversendt til Kommunalbestyrelsens beslutning.

 

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Mai Mercado, Brian Holm og Margit Ørsted) indstiller,

at meddele tilladelse til at sammenlægge lejlighederne Holger Danskes Vej 23, 3. og Holger Danskes Vej 23, 2.th. under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse af foreslåede reviderede kriterier for lejlighedssammenlægninger.

 

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Sine Heltberg og Thyge Enevoldsen) indstiller, at der ikke gives tilladelse til lejlighedssammenlægning.

Sagsfremstilling

Udvalget udsatte den 17. august 2015 sagen efter drøftelse. Med udgangspunkt i udvalgets indledende drøftelser har forvaltningen indhentet oplysning fra ansøger om, hvordan de stiller sig til en midlertidig tilladelse til at sammenlægge lejlighederne, sådan at en tilladelse, i givet fald kun gælder, så længe ansøgerne er andelshavere, og sådan at lejlighederne igen skal opdeles i de to lejligheder, som findes i dag, når ansøger måtte afhænde andelene.

Ansøgerne har i mail udtalt: "Vi er meget interesserede i en midlertidig tilladelse. Vi vil dog vil foretrække en permanent tilladelse, da der i en midlertidig tilladelse jo følger en del udbedringer og omkostninger ved afhændelse på et senere tidspunkt."

Med udgangspunkt i de af et flertal af Kommunalbestyrelsen vedtagne retningslinjer for behandling af ansøgninger om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder, kan forvaltningen fortsat ikke anbefale, at ansøgningen imødekommes.

Tidligere sagsfremstilling:

Andelshaver til lejligheden Holger Danskes Vej 23, 3. sal søger om tilladelse til at sammenlægge denne lejlighed med lejligheden Holger Danskes Vej 23, 2. th. Arealet for de to lejligheder vil udgøre 166 m2. Ejendommen ejes af Andelsboligforeningen Holger Danskes Vej 21–23.

Der er fremsendt fuldmagt fra Andelsboligforeningens bestyrelse samt erklæring om frivillig fraflytning pr. 1. september 2015 fra den nuværende andelshaver til lejligheden Holger Danskes vej 23, 2. th.

Ansøgers andelslejlighed er opstået ved, at der i 2000 blev givet tilladelse til, at lejlighederne Holger Danskes Vej 23, 3. th. og 3. tv. blev sammenlagt til én lejlighed med et areal på 110 m2.

Ifølge Bygnings- og Boligregisteret er lejligheden Holger Danskes Vej 23, 3. sal en 4 værelses lejlighed med et areal på 110 m2. Lejligheden er forsynet med køkken og wc/bad. Lejligheden Holger Danskes Vej 23, 2. th. er en 2 værelses lejlighed med et areal på 56 m2, som også er forsynet med køkken og wc/bad.

Ansøger henviser til, at der i 2008 blev givet tilladelse til at sammenlægge lejlighederne Holger Danskes Vej 21, 1. sal og 2. tv. Disse lejligheder havde et samlet areal på 160 m2, og ansøger anfører endvidere, at disse lejligheder forekommer at være identiske med de lejligheder, der nu søges om tilladelse til at sammenlægge. Ved granskning af byggesagerne er det afklaret, at lejlighederne til venstre i opgang nr. 21 har arealer på 53 m2, og at lejlighederne til højre i opgang nr. 21, th. har arealer på 54 m2, mens lejlighederne til venstre i opgang nr. 23 har arealer på 54 m2 og lejlighederne til højre i opgang nr. 23 har arealer på 56 m2. Derfor vil arealerne for tilsyneladende identiske lejlighedssammenlægninger i de to opgange ikke få samme arealer.

Ansøger oplyser, at wc/bad forholdene i lejligheden Holger Danskes Vej 23, 2. th, der er omfattet af ansøgningen, ikke er tidssvarende. Der er et wc-rum, og der er opsat brusekabine i køkkenet, hvor der ikke er vådrumssikring, og hvor der ikke er ventilation. Ansøger fremsender fotos, der viser forholdene.

Ved Bolig- og Ejendomsudvalgets flertalsbeslutning den 19. maj 2008 om at meddele tilladelse til at sammenlægge lejligheden Holger Danskes Vej 21, 1. sal, der havde et areal på 107 m2, med lejligheden 2. tv., der havde et areal på 53 m2, lagde Bolig- og Ejendomsudvalget vægt på oplysninger om, at der i lejligheden 2. tv. ikke var badeværelse eller adgang dertil. I lejligheden var et wc-rum på ca. 0,6 m2. Tilladelsen var betinget af, at der blev tinglyst deklaration om, at der ikke kan ske fornyet opdeling i 2 lejligheder, uden at begge lejligheder forsynes med tidssvarende wc og bad.

Ejendommen indgår i prioriteringslisten for byfornyelsesstøtte på prioritet nr. 18. Det fremgår af beskrivelsen, at der ifølge BBR er 5 boliger i ejendommen, der mangler badeværelse eller adgang hertil, men at etablering af bad ikke er indeholdt i ansøgningen.

Lovgrundlag:

Efter § 46 i boligreguleringsloven er det ikke tilladt uden Kommunalbestyrelsens samtykke at nedlægge en bolig helt eller delvist. Dette gælder, hvad enten nedlæggelse sker ved nedrivning, hel eller delvis sammenlægning af to eller flere boliger, eller ved at boligen helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse.

Ud fra oplysningerne i BBR vil arealet af lejlighederne ved en sammenlægning få et samlet bruttoetageareal på 166 m2. Da lejlighedernes samlede areal er større end 130 m2, beror afgørelsen på en konkret vurdering. Ifølge de retningslinjer som et flertal i Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. november 2012 tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder med et samlet bruttoetageareal større end 160 m2,, hvor der hos ansøger og dennes husstand er tale om konkrete sociale eller helbredsmæssige forhold, og med krav om tinglysning af krav om fornyet opdeling ved fraflytning.

Udvalget behandlede på møde den 1. juni 2015 en ansøgning om tilladelse til at sammenlægge to lejligheder, med et samlet areal på 204 m2. Udvalget besluttede ved skriftlig votering at imødekomme ansøgningen som en personlig midlertidig ordning. Beslutningen blev truffet på baggrund af oplysninger om, at det ved sammenlægningen blev muligt at få gennemført en ønsket renovering af ejendommens wc/bad forhold. Ved øvrige tilladelser til at sammenlægge lejligheder med et samlet areal større end 160 m2 er der lagt vægt på konkrete sociale eller helbredsmæssige forhold i ansøgers husstand.

By- og Miljøområdets vurdering: 

Der er ikke tidssvarende wc/bad i lejligheden 2. th., men ifølge de retningslinjer, som Kommunalbestyrelsen har godkendt, lægges der ikke vægt på disse forhold ved ansøgning om sammenlægning af lejligheder, der tilsammen har et areal, der er større end 160 m2. På den baggrund kan forvaltningen ikke anbefale, at ansøgningen imødekommes. 

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 26. oktober 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

LRM/BG.

Historik

Bolig- og Ejendomsudvalget, 21. september 2015, pkt. 86:

Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen.

Bolig- og Ejendomsudvalget, 14. september 2015, pkt. 76:

Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen.

Bolig- og Ejendomsudvalget, 17. august 2015, pkt. 67:

Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen efter drøftelse. 


Indstilling 21. september 2015, pkt. 86:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Bolig- og Ejendomsudvalget ønsker at meddele tilladelse til at sammenlægge lejlighederne Holger Danskes Vej 23, 3. og Holger Danskes Vej 23, 2. th.


Indstilling 14. september 2015, pkt. 76:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Bolig- og Ejendomsudvalget ønsker at meddele tilladelse til at sammenlægge lejlighederne Holger Danskes Vej 23, 3. og Holger Danskes Vej 23, 2. th.

 

Indstilling 17. august 2015, pkt. 67:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Bolig- og Ejendomsudvalget ønsker at meddele tilladelse til at sammenlægge lejlighederne Holger Danskes Vej 23, 3. og Holger Danskes Vej 23, 2. th.



Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 93:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Bolig- og Ejendomsudvalget ønsker at meddele tilladelse til at sammenlægge lejlighederne Holger Danskes Vej 23, 3. og Holger Danskes Vej 23, 2. th.

 

277. Jyllandsvej 20. Sammenlægning af lejligheder

Sagsnr.: 03.01.02-G01-8-15

Resumé

 

Der søges om tilladelse til at sammenlægge to lejligheder i ejendommen Jyllandsvej 20. De to lejligheder har tilsammen et areal på 175 m2.

 

Beslutning

Tilbagesendtes til Bolig- og Ejendomsudvalget.

Indstilling

Thyge Enevoldsen ønskede sagen oversendt til Kommunalbestyrelsens beslutning.

 

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Mai Mercado, Brian Holm og Margit Ørsted) indstiller,

at meddele tilladelse til at sammenlægge lejlighederne Jyllandsvej 20, 1. sal og Jyllandsvej 20, st. th. under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse af foreslåede reviderede kriterier for lejlighedssammenlægninger.

 

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Sine Heltberg og Thyge Enevoldsen) indstiller, at der ikke gives tilladelse til lejlighedssammenlægning.

Sagsfremstilling

Anpartshaver til lejligheden Jyllandsvej 20, 1. sal, søger om tilladelse til at sammenlægge denne lejlighed med lejligheden Jyllandsvej 20, st. th. Arealet for de to lejligheder vil udgøre 175 m2.

Ejendommen består af 4 lejligheder, nemlig lejligheden 2. sal, der har et areal på 100 m2, lejligheden 1. sal, der er opstået ved, at der er meddelt tilladelse til sammenlægning af lejlighederne Jyllandsvej 1. th. og 1. tv. til een lejlighed med et areal på 117 m2 og lejlighederne st. th. og st. tv. med arealer på henholdsvis 58 m2 og 59 m2.

 

Ejendommen er opdelt i 5 anparter, og det oplyses, at der er indgået aftale mellem den person, der ejer anparterne st. th. og st. tv. om samlet salg af begge disse til ansøger. Dette skyldes, at nuværende ejer kun ønsker et samlet salg. Lejlighederne har været beboet af sælger for så vidt angår lejligheden st. tv. og af dennes søster for så vidt angår lejligheden st. th. Der er fremsendt erklæring om frivillig fraflytning fra sælgers søster.

Ansøger vil videresælge eller udleje lejligheden st.tv. som selvstændig beboelse. 

Anpartshaver til 2. sals-lejligheden har tiltrådt, at der søges om tillladelse til at sammenlægge 1. sals lejligheden med lejligheden st.th.  

 

Ifølge Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er lejligheden Jyllandsvej 20, 1. sal en 5 værelses lejlighed med et areal på 117 m2. Lejligheden er forsynet med køkken og wc/bad. Lejligheden Jyllandsvej 20, st.th. er en 2 værelses lejlighed på 58 m2, som også er forsynet med køkken og wc/bad.

 

Ansøger oplyser, at der ikke er gennemført større vedligeholdelsesarbejder på lejlighederne i ejendommens stueetage i over 20 år, og at en bygningssagkyndig har konstateret, at badeværelset i lejligheden st.th. har voksbeklædte vægge og gulv som ikke er tidssvarende og bør udskiftes. Badeværelset fremstår ikke muret og klinkebelagt. Ansøger har fremsendt fotos af dette wc/bad.

 

Ansøger anfører endvidere, at en meget stor del af etagearealet udgøres af murværk og trappeareal, og at nettoetagearealet udgør ca. 101 m2 hvoraf trappeskakterne optager ca. 15 m2.Endelig oplyser ansøger, at sælger har bygget badeværelset i stueetagen ind over det areal, der er registreret til lejligheden st.th. Opmålingen vil blive berigtiget i forbindelse med gennemførelse af handlen. Herefter vil arealet af lejligheden st.th. blive reduceret med 1,5 - 2 m2, og ansøgere vurderer, at nettoarealet herefter ikke vil overstige ca.160 m2.

 

Ansøger oplyser, at familien, der består af 2 voksne og 2 børn har brug for en større bolig, og ofte har besøg af bedsteforældre fra Jylland. Familien lægger vægt på at kunne forblive boende på Frederiksberg.

 

Lovgrundlag:

Efter § 46 i boligreguleringsloven er det ikke tilladt uden kommunalbestyrelsens samtykke at nedlægge en bolig helt eller delvist. Dette gælder, hvad enten nedlæggelse sker ved nedrivning, hel eller delvis sammenlægning af to eller flere boliger, eller ved at boligen helt eller delvist tages i brug til andet end beboelse.

 

Ud fra oplysningerne i BBR vil arealet af lejlighederne ved en sammenlægning få et samlet bruttoetageareal på 175 m2. Da lejlighedernes samlede areal er større end 130 m2, beror afgørelsens på en konkret vurdering. Ifølge de retningslinier, som et flertal af Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. november 2012, kan det kun forventes at der meddeles tilladelse til at sammenlægge beboelseslejligheder med et bruttoetageareal større end 160 m2, hvor der hos ansøger og dennes husstand er tale om konkrete sociale eller helbredsmæssige forhold og med krav om tinglysning af krav om fornyet opdeling ved fraflytning. Der er ikke tidssvarende wc/bad i lejligheden i stueetagen, men ifølge de retningslinjer, som Kommunalbestyrelsen har godkendt, lægges der ikke vægt på disse forhold ved ansøgning om sammenlægning af lejligheder, der tilsammen har et areal, der er større end 160 m2.

 

Forvaltningen vurderer på baggrund af udvalgets praksis, at der ikke er grundlag for at anbefale at ansøgningen imødekommes.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 26. oktober 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

LRM/BG.

Historik

Bolig- og Ejendomsudvalget 21. september 2015, pkt. 88:

Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen.


Indstilling 21. september 2015, pkt. 88:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Bolig- og Ejendomsudvalget ønsker at meddele tilladelse til at sammenlægge lejlighederne Jyllandsvej 20, 1. sal og Jyllandsvej 20, st. th.

 

Bolig- og Ejendomsudvalget 14. september 2015, pkt. 78:

Bolig- og Ejendomsudvalget udsatte sagen.


Indstilling 14. september 2015, pkt. 78:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Bolig- og Ejendomsudvalget ønsker at meddele tilladelse til at sammenlægge lejlighederne Jyllandsvej 20, 1. sal og Jyllandsvej 20, st. th.



Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 94:

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt Bolig- og Ejendomsudvalget ønsker at meddele tilladelse til at sammenlægge lejlighederne Jyllandsvej 20, 1. sal og Jyllandsvej 20, st. th.

 

278. Ærøvej 8, 4. th. og Ærøvej 8, 4. tv. Sammenlægning af beboelseslejligheder

Sagsnr.: 03.01.02-G01-12-15

Resumé

Der forelægges en ansøgning om tilladelse til at sammenlægge to beboelseslejligheder med et samlet bruttoetageareal på 156 m2.

Beslutning

Tilbagesendtes til Bolig- og Ejendomsudvalget.

Indstilling

Thyge Enevoldsen ønskede sagen oversendt til Kommunalbestyrelsens beslutning.

 

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Mai Mercado, Brian Holm, Margit Ørsted og Sine Heltberg) indstiller,

at meddele tilladelse til at sammenlægge lejlighederne Ærøvej 8, 4. th. og Ærøvej 8, 4. tv. under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse af foreslåede reviderede kriterier for lejlighedssammenlægninger.

 

Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Thyge Enevoldsen) indstiller, at der ikke gives tilladelse til lejlighedssammenlægning.

Sagsfremstilling

Andelshaver til lejligheden Ærøvej 8, 4. th. søger om tilladelse til at sammenlægge sin lejlighed med lejligheden Ærøvej 8, 4. tv. Arealet for de to lejligheder udgør tilsammen 156 m2. Ejendommen ejes af Andelsboligforeningen A/B Ærø, Ærøvej 8, Frederiksberg.

 

Ifølge Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er lejligheden Ærøvej 8, 4. th. en 3 værelses lejlighed med et areal på 81 m2. Lejligheden er forsynet med køkken og wc/bad. Lejligheden Ærøvej 8, 4. tv. er ifølge BBR ligeledes en 3 værelses lejlighed, og den har et areal på 75 m2 med køkken og toilet, men ikke bad eller adgang dertil.  

Ansøger oplyser, at wc/badeværelset i lejligheden Ærøvej 8. 4. th. har et areal på 2,7 m2. I lejligheden Ærøvej 8, 4. tv. har wc-rummet et areal på 0,76 m2 og med utidssvarende sanitære installationer.

Der er fremsendt foto af wc/baderummet.  

 

Ansøger oplyser, at ønsket om at sammenlægge lejlighederne er begrundet i, at husstanden består af to voksne og et - snart to - børn. Ved en sammenlægning vil familien få mulighed for at etablere 2 børneværelser og mere tidssvarende toilet og badeforhold.

 

Der er fremsendt fuldmagt fra andelsboligforeningens bestyrelse samt erklæring om frivillig fraflytning pr. 31. december 2015 fra den nuværende andelshaver til lejligheden Ærøvej 8, 4. tv. Ansøgningen og foto af de bestående wc/badeforhold fremlægges som bilag på sagen.

 

Lovgrundlag:

Såfremt ansøgningen om tilladelse til at sammenlægge lejlighederne imødekommes, vil arealet af lejlighederne blive 156 m2, og sagens afgørelse beror på en konkret vurdering. Efter de retningslinjer, der er godkendt af et flertal af kommunalbestyrelsen den 26. november 2012, tillades det ikke at sammenlægge lejligheder, der får et samlet areal mellem 145 m2 og 160 m2, såfremt der er funktionelt wc/bad i begge lejlighederne. Såfremt der kun er funktionelt wc/bad i den ene lejlighed tillades sammenlægning kun efter konkret vurdering. I vurderingen af, om der er tale om et funktionelt wc/bad indgår afstanden ud for wc/bad, om der er mulighed for at indrette badeværelserne med adskilt bruseniche eller badekar, og om der er mulighed for at etablere mekanisk ventilation og vådrumssikring i henhold til det gældende bygningsreglement.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at der ikke er funktionelt wc/bad i lejligheden Ærøvej 8, 4. tv. På baggrund heraf vurderer forvaltningen, at udvalget ifølge de gældende retningslinjer fra november 2012, kan imødekomme ansøgningen. Tilladelsen kan først udnyttes, når den nuværende andelshaver er fraflyttet lejligheden Ærøvej 8, 4. tv. pr. 31. december 2015.

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 26. oktober 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

LRM/bg

Historik

 



Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 96:

By- og Miljøområdet indstiller,

at ansøgning om tilladelse til sammenlægge lejlighederne Ærøvej 8, 4.th. og Ærøvej 8, 4.tv. imødekommes.

 

279. Rammeaftale om fleksibel udlejning og kommunal anvisning af almene boliger

Sagsnr.: 03.10.04-G01-2-15

Resumé

Efter beslutning i Boligforum har en fælles arbejdsgruppe udarbejdet et oplæg  til rammeaftale om fleksibel udlejning og kommunal anvisning 2016 - 2019. Dette oplæg til rammeaftale blev drøftet i Boligforum den 8. oktober 2015 og indstillet godkendt i Socialudvalg samt Bolig- og Ejendomsudvalg d. 26. oktober 2015. Sagen forelægges til fornyet behandling efter indarbejdelse af præciserede kriterier vedr. brug af fleksibel udlejning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Socialudvalget samt Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

  1. at rammeaftalen om fleksibel udlejning og kommunal anvisning 2016-19 godkendes,
  2. at tilsagn til kommunal grundkapitalindskud til etablering af ca. 100 almene familieboliger i aftaleperioden indgår i det enkelte års budgetproces som beskrevet,
  3. at forvaltningen bemyndiges til at indgå lokale udlejningsaftaler mellem boligorganisationerne og Frederiksberg Kommune inden for de rammer, der er beskrevet i rammeaftalen.

 

Sagsfremstilling

Socialudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget godkendte den 27. oktober 2014, at deltage i et samarbejde med boligorganisationerne i det såkaldte Boligforum for i samarbejde at sætte fokus på, at boligområdernes og kommunens udfordringer løses i samarbejde inden for rammerne af den socialt bæredygtige by, konkret ved bl.a. at indgå i forhandlinger med Boligselskabernes Landsforening og de almene boligorganisationer på Frederiksberg om fornyelse af rammeaftalen vedrørende kommunal anvisning og fleksibel udlejning m.v.

På mødet i Boligforum den 15. april 2015 , hvor Borgmester og et medlem fra hvert af de to stående udvalg deltog, blev det aftalt, at lade en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for BL 1. kreds og Frederiksberg Kommune udarbejde et oplæg til rammeaftale.

Et oplæg til rammeaftale vedr. fleksibel udlejning og kommunal anvisning 2016-19 ’Fælles ansvar for den socialt bæredygtige by’ er på denne baggrund principgodkendt i Boligforum den 8. oktober 2015. Der udestår herefter endelig godkendelse i henholdsvis bestyrelsen og kredsrepræsentantskabet i BL’s 1. kreds og i Frederiksberg Kommune. 

Forslag til rammeaftale

Udgangspunktet er, at Frederiksberg vil være en social bæredygtig by, der kan inkludere alle borgere og give plads til alle livsformer.

En socialt afbalanceret boligtildeling og en mere varieret beboersammensætning i boligområderne kan bidrage til en socialt bæredygtig by. I den forbindelse er aftaler om fleksibel udlejning og kommunens konkrete anvendelse af lovgivningens anvisningsmuligheder vigtige midler til at nå målene. Aftalen skal endvidere sikre, at der fortsat er boliger til rådighed til ansøgere fra boligorganisationernes almindelige ventelister.

Formålet med fleksible aftaler og en mere strategisk anvisning er, at beboersammensætningen i de enkelte boligområder i højere grad afspejler beboersammensætningen i byen som helhed, hvor ca. 88 pct. af borgerne mellem 18 og 64 år er selvforsørgede, dvs. er i arbejde eller under fuldtidsuddannelse.

Kommunal anvisning

For at forfølge målet om en varieret beboersammensætning differentieres kommunens anvisning i de enkelte afdelinger  (differentieret kommunal anvisning) og der skabes sammenhæng for den enkelte afdeling mellem den kommunale afdeling og brugen af fleksibel udlejning. 

I afdelinger, hvor mange beboere er uden arbejdsmarkeds- og uddannelsestilknytning, bliver der en lavere anvisning fra kommunen, og samtidig skal boligorganisationen primært leje ledige boliger ud med fortrinsret til beboere, der opfylder de fleksible kriterier. Den kommunale anvisning fastsættes mellem 11 og 33 pct., afhængig af uddannelses- eller arbejdsmarkedstilknytning blandt beboerne i de enkelte afdelinger.

Der er samlet set tale om, at boligorganisationerne stiller et uændret antal boliger til rådighed for kommunen, dvs. 25 pct. af de ledige boliger. Boligorganisationerne bidrager dermed til at matche beboere, boliger og boligområder for at forfølge ambitionen om den socialt bæredygtige by og velfungerende boligområder.

 Fleksibel udlejning

For at understøtte en varieret beboersammensætning og velfungerende boligområder har boligorganisationerne mulighed for at give fortrinsret til ansøgere på ventelisten, som opfylder visse betingelser.

 

Fortrinsretten forbeholdes husstande, hvor mindst én i husstanden (kontraktholder eller dennes ægtefælle/samlever)

  • har fuldtidsarbejde (mindst 25 timer gennemsnitligt pr. uge) eller
  • er i gang med en fuldtidsuddannelse som lærling eller studerende (SU-berettiget).

 

For ’30-plus-afdelinger’ forbeholdes i en 2 årig forsøgsperiode fortrinsretten dog husstande, hvor både kontraktholder og dennes ægtefælle/samlever opfylder disse ufravigelige kriterier.

Det evalueres ved udgangen af 2017 om denne ordning virker efter hensigten og i givet fald skal udfases eller udvides.

 

I de konkrete udlejningsaftaler mellem kommunen og den enkelte boligorganisation kan disse ufravigelige kriterier suppleres med følgende:

  • Ansøgere med bopæl uden for og arbejde i kommunen (“grøn” anvisning) under forudsætning af fuldtidsarbejde eller fuldtidsuddannelse
  • Ansøgere, der er skilsmisseramte / separerede med bopæl i Frederiksberg Kommune i et år efter skilsmissen / samlivsophør- under forudsætning af fuldtidsarbejde eller fuldtidsuddannelse
  • Seniorer over 62 pr med fuldtidsarbejde, som er bosiddende i Frederiksberg, men som ønsker at flytte til en mindre bolig
  • Enlige forsørgere med fuldtidsarbejde eller i fuldtidsuddannelse og med børn.

 

Omfanget af fleksibel udlejning i den enkelte afdeling fastlægges i de konkrete lokale udlejningsaftaler mellem Frederiksberg Kommune, jfr. almenboliglovens § 60, og skal overholde de rammer, der er skitseret i Rammeaftale for fleksibel udlejning og kommunal anvisning.

Særboliger

Det fremgår af oplægget til rammeaftale, at boligorganisationerne indvilliger i at stille 45 mindre boliger med en husleje på højst 900 kr. pr. m2 til rådighed permanent for kommunen som særboliger for hjemløse.

Boligplacering af flygtninge

Frederiksberg Kommune skal i 2015 og formentligt også i de nærmeste år fremover, skaffe varige boliger til et meget stort antal flygtning. Der er tale om 160 flygtninge i 2015, og det forventes mindst det samme antal på Frederiksberg i 2016 og måske også kommende år.

Der indgår i den samlede strategi for at løse udfordringen med boligplacering af flygtninge såvel en lang række private lejemål samt nyetablering af et stort antal boliger i kommunalt regi. Det er dog samtidigt erkendelsen, at den samlede udfordring ikke kan løses uden en ekstraordinær inddragelse af boligerne i den almene sektor.

Som en engangsløsning stiller boligorganisationerne i alt 60 boliger til rådighed i perioden 2016 – 2017.

’Boliger for bæredygtighed’

Almenboligsektoren bidrager med den foreliggende rammeaftale  til at løse flere fokuserede udfordringer i den samlede boligforsyning på Frederiksberg i form af særboliger og varige boliger til flygtninge.

I forlængelse heraf fremgår det af det principgodkendte oplæg fra Boligforum, at der forventes afsat midler i aftaleperioden til det kommunale grundkapitaltilskud for ca. 100 almene familieboliger. Dette svarer cirka til det antal boliger, der i denne aftale forudsættes reserveret til særboliger og ekstraordinære boliger til flygtninge udover den gennemsnitlige kommunale anvisning på 25 pct. Udmøntningen sker efter nærmere aftale indenfor Kommuneplanens rammer, evt. via udbud og evt. efter aftale målrettet særlige behov vedr. ’skæve boliger’ eller andet. Budgetlægningen af de nærmere rammer skal således indgå i det enkelte års budgetlægning eller ske på baggrund af konkrete enkeltforslag. Der gøres årligt status i Boligforum.

Forvaltningens vurdering

Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og By- og Miljøområdet vurderer, at det foreliggende forslag til rammeaftale vedrørende kommunal anvisning og fleksibel udlejning sammen med en række sideløbende initiativer kan bidrage positivt til at Frederiksberg skal være en socialt bæredygtig by. Forvaltningen anbefaler, at rammeaftalen godkendes.

I foråret 2016 forelægges for Socialudvalget et samlet plangrundlag for Frederiksberg som en socialt bæredygtig by – og rammeaftalen og opfølgningen herpå vil i givet fald være et centralt initiativ.

I det omfang der afsættes grundkapital til at etablere ca. 100 almene familieboliger i aftaleperioden vil dette kunne understøtte, at muligheden for at opnå en almen bolig fra ventelisten kan opretholdes alt andet lige, ligesom de 100 boliger i løbet af aftaleperioden kan bidrage til en varieret udvikling af byens boligmasse. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget, Socialudvalget og Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

LRM/ MR/ bg/kd.

Historik

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet samt By- og Miljøområdet indstiller at

Socialudvalget samt Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen,

  1. at rammeaftalen om fleksibel udlejning og kommunal anvisning 2016-19 godkendes,
  2. at tilsagn til kommunal grundkapitalindskud til etablering af ca. 100 almene familieboliger i aftaleperioden indgår i det enkelte års budgetproces som beskrevet,
  3. at forvaltningen bemyndiges til at indgå lokale udlejningsaftaler mellem boligorganisationerne og Frederiksberg Kommune inden for de rammer, der er beskrevet i rammeaftalen.

 

 

 

280. Valg af medlem til Bevillingsnævnet

Sagsnr.: 00.22.04-A30-24-12

Resumé

Kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen har anmodet om at udtræde af Bevillingsnævnet. Imødekommes anmodningen skal der vælges nyt medlem til Bevillingsnævnet.

 

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Hanne Illum blev valgt som nyt medlem.

Anja Camilla Jensen deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

Indstilling

Magistraten indstiller, at anmodningen imødekommes og Kommunalbestyrelsen vælger et nyt medlem af Bevillingsnævnet for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen valgte på det konstituerende møde kommunalbestyrelsesmedlem Anja Camilla Jensen som medlem af Bevillingsnævnet.

 

Der er ikke valgt stedfortræder.

 

Anja Camilla Jensen har anmodet om at blive fritaget for posten i nævnet på grund af arbejdspres.

 

Ifølge kommentaren til styrelsesloven kan Kommunalbestyrelsen fritage et medlem for sit medlemskab i et nævn, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget.

 

Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen imødekommer Anja Camilla Jensens anmodning og vælger et nyt medlem af Bevillingsnævnet for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

 

Det tilkommer AØF-gruppen at vælge et nyt medlem.

 

Anja Camilla Jensen betragtes som inhabil ved Kommunalbestyrelsens behandling af sagen, jf. den kommenterede styrelseslov, side 119.

 

 

Økonomi

Ingen.

 

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten 26. oktober 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 387:

Serviceområdet indstiller, at anmodningen imødekommes og Kommunalbestyrelsen vælger et nyt medlem af Bevillingsnævnet for resten af funktionsperioden indtil 31. december 2017.

 

281. Folkeafstemning den 3. december 2015

Sagsnr.: 84.06.00-A00-1-15

Resumé

Folketinget vedtog den 8. oktober 2015, at der torsdag den 3. december 2015 skal afholdes folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at

  • Kommunalbestyrelsen vælger 9 valgstyrere for hvert af de 8 afstemningsområder, i alt 72, heraf en formand for hvert område
  • der fortsættes med "ét-holds-drift" på alle afstemningsstederne
  • hvert brevstemmehold består af en tilforordnet og en ansat
  • Kommunalbestyrelsen vælger 42 brevstemmemodtagere
  • antallet af valgborde reduceres til 37
  • Kommunalbestyrelsen vælger 159 tilforordnede til valgdagen
  • der ikke benyttes valgbus
  • vælgere, der bor eller opholder sig på plejehjem og beskyttede boliger, krisecentre for kvinder samt visse almene plejeboliger, kan brevstemme i boformen/boligen, at der ikke foretages brevstemmeafgivning på opholdssteder, og at brevstemmeafgivning andre steder sker efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet
  • sidste frist for at anmode om at brevstemme i hjemmet er mandag den 23. november 2015 kl. 12.
  • der fortsat ydes diæter efter styrelseslovens bestemmelser, dvs. 405 kr. og 810 kr. og
  • at der fortsat på hjemmesiden annonceres efter borgere, der vil hjælpe som tilforordnede

Sagsfremstilling

Valgret
Valgret til folkeafstemning har enhver, der

  • er dansk statsborger
  • er fyldt 18 år
  • har fast bopæl i Danmark og
  • ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne i henhold til værgemålslovens § 6 (umyndiggjort)

 

Valgbestyrelse
Kommunalbestyrelsen har valgt følgende Valgbestyrelse ved folkeafstemninger:

 


Digital valgliste

Der vil – som ved tidligere valg og afstemninger – være digital valgliste på alle otte afstemningssteder.

 

Valg af valgstyrere og formænd for valgstyrerne

Kommunalbestyrelsen vælger tilforordnede vælgere og valgstyrere ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i kommunen. Beregningerne over fordelingen af pladser er foretaget på grundlag af de indgåede valggrupper (CVBIO 16 pladser og AØF 9 pladser).

 

Inden for valggrupperne er pladserne fordelt forholdsmæssigt. Grupperne kan dog indbyrdes aftale en anden fordeling. I lighed med tidligere henstilles det, at der ved valg af de tilforordnede vælgere tages særligt hensyn til mindre partier, der ikke er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen. De respektive valggrupper må selv tage stilling hertil.

 

For hvert af de 8 afstemningsområder skal Kommunalbestyrelsen vælge mindst 5 og højst 9 valgstyrere. Der vælges ikke stedfortrædere.

 

Det indstilles, at der - som ved tidligere valg - vælges 9 valgstyrere for hvert afstemningsområde, i alt 72 fordelt således:  

 

 
Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem C, V, B, I og O om 3 pladser.

 

 

Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem A, Ø og F om 2 pladser.

 

Formænd for valgstyrerne

Kommunalbestyrelsen skal blandt valgstyrerne vælge en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde.

 

De 8 formænd vælges ved forholdstalsvalg fordelt således:

 

Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem A og F om 1 plads.

 

Tilforordnede

Et hold tilforordnede

Det indstilles, at der på alle afstemningssteder – som ved de seneste valg - er ét hold tilforordnede, som skal være der hele dagen fra kl. 8.30 til optællingen er færdig. Der vil være tre tilforordnede, der skiftes om opgaverne ved fx et valgbord, dvs. to tilforordnede arbejder og en tilforordnet holder pause.

 

Valg af tilforordnede vælgere

Der skal anvendes tilforordnede vælgere til følgende opgaver:

a) brevstemmemodtagere før valgdagen

b) bistå valgstyrerne på afstemningsstederne på valgdagen

 

Ad a: Tilforordnede vælgere som brevstemmemodtagere

Ved brevstemmeafgivning på plejehjem mm. og i syge vælgeres hjem skal medvirke to brevstemmemodtagere. Folkeregistret sammensætter holdene og tilrettelægger den nærmere procedure for kørsel og for besøgstider på de enkelte plejehjem og i private hjem.

 

Det indstilles - som ved de seneste valg - at hvert brevstemmehold kommer til at bestå af en tilforordnet og en ansat.

 

Såfremt indstillingen følges, skal Kommunalbestyrelsen vælge 42 tilforordnede brevstemmemodtagere fordelt således:

 

 

Stemmeprocenter ved tidligere folkeafstemninger og folketingsvalg

Den seneste folkeafstemning, der blev afholdt særskilt, var folkeafstemningen i 2000 om den fælles valuta, hvor stemmeprocenten var 87,1. I 2009 var der – samtidig med Europa-Parlamentsvalget - folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven, hvor stemmeprocenten var 62,7, og i 2014 var der – også sammen med Europa-Parlamentsvalget – folkeafstemning om en fælles patentdomstol, hvor stemmeprocenten var 62,4. Stemmeprocenten ved folketingsvalget i 2015 var 87,8. Antallet af brevstemmer har gennem de seneste valg og afstemninger været stigende.

 

Ad b: Valgborde og tilforordnede vælgere på valgdagen

Det indstilles, at antallet af valgborde reduceres med ét valgbord på hvert afstemningssted i forhold til antallet ved folketingsvalget i 2015, da stemmeprocenten forventes at blive lavere. 

 

Dog bibeholdes antallet af valgborde på Skolen på Duevej, idet der – som et forsøg – oprettes et valgbord i teltet.

 

 


Det
indstilles, at der vælges 159 tilforordnede vælgere fordelt således:

 

Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem A og F om 1 plads.

 

Valgkontoret orienterer gruppeformændene om fordelingen af pladserne på de enkelte afstemningssteder.


Brevstemmer i BorgerServiceCentret

Brevstemmeafgivning her i landet begyndte den 8. oktober 2015, hvor Folketinget vedtog lovforslaget, og slutter den næstsidste hverdag før valgdagen, dvs. den 1. december 2015.

 

Åbningstiderne for afgivelse af brevstemmer i BorgerServiceCentret følger åbningstiden i centret, dvs. mandag og torsdag kl. 9 - 17 samt tirsdag, onsdag og fredag kl. 9 - 13.

 

Den 1. december 2015 (sidste dag for brevstemmeafgivning) vil BorgerServiceCentret holde åbent til kl. 19.30, så centret lukker samtidig med Hovedbiblioteket.


Brevstemmer på bibliotekerne

Det vil - som ved de seneste valg - også være muligt at brevstemme på Hovedbiblioteket og Biblioteket Domus Vista, Nordens Plads i bibliotekernes åbningstid, som er:

 

Hovedbiblioteket: mandag - torsdag kl. 10 - 19.30, fredag kl. 10 – 17, lørdag kl. 10 – 15 og søndag kl. 13 - 16.

Biblioteket Domus Vista: mandag og onsdag kl. 14 - 18, tirsdag og fredag kl. 12 - 16 og lørdag kl. 10 - 14.

 

Valgbus
Ved kommunal- og regionsvalget var det muligt at brevstemme i en valgbus (autocamper), som - de sidste to uger før valget - holdt nogle timer ad gangen forskellige steder på Frederiksberg. Udgiften til leje af autocamper, it-udstyr, arbejdsløn mv. var ca. 75.000 kr. Der blev modtaget 596 brevstemmer i valgbussen, hvoraf 101 brevstemmer blev videresendt til andre kommuner.

Forvaltningen er ikke bekendt med, at andre kommuner vil bruge valgbusser ved den kommende folkeafstemning.

 

Det indstilles – som ved Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen i 2014 og folketingsvalget i 2015 - ikke at benytte valgbus.

 

Brevstemmer på plejehjem mv.

Vælgere, der bor eller opholder sig i en af følgende boformer eller boliger, kan brevstemme i boformen eller boligen:

1)            Plejehjem og beskyttede boliger

2)            Krisecentre for kvinder

3)           Boformer til midlertidigt eller længerevarende ophold for voksne, der pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor

4)           Opholdssteder for de pågældendes bolig, hvor kommunen giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje

5)            Visse almene plejeboliger

6)            Visse almene ældreboliger.


Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i 3) og 6) skal finde sted efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, og at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på 4).


Det
indstilles - som ved tidligere valg - at ovenstående besluttes.


Brevstemmeafgivning på 1), 2) samt 5) sker som ved tidligere valg, dvs. at brevstemmemodtagere indsamler brevstemmer på de nævnte steder.

 

Brevstemmeafgivning andre steder vil ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet.

 

Frist for ansøgning om at brevstemme i hjemmet

Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed er forhindret i at stemme på valgdagen, kan anmode om at brevstemme i hjemmet.

Sidste frist for at anmode om at brevstemme i hjemmet er 12 dage før valgdagen kl. 18. Da det er en lørdag, forlænges fristen til førstkommende mandag kl. 12 (den 23. november 2015). Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte en senere frist.

 

Af hensyn til planlægningen, herunder at give vælgerne besked i god tid om, hvornår de får besøg af brevstemmemodtagere, indstilles det - som ved de seneste to valg - at ovennævnte frist fastholdes.

 

Mulighed for ændring af afstemningssted for vælgere med handicap eller nedsat førlighed

Den 1. marts 2014 blev valglovgivningen ændret, så vælgere efter ansøgning kan stemme på valgdagen på et andet afstemningssted i bopælskommunen end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten, såfremt ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed.

 

Ansøgning skal indgives til Kommunalbestyrelsen/kommunen senest otte dage før valgdagen kl. 12, det vil sige onsdag den 25. november 2015 kl. 12.

 

Hidtil har ingen vælgere søgt om at ændre afstemningssted.


Annoncering
Social- og Indenrigsministeriet skal bekendtgøre

  • dag og tid for folkeafstemningen
  • at der vil blive sendt valgkort til vælgerne og
  • at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejl skal fremsættes over for kommunen.

 

Kommunalbestyrelsen skal indrykke annoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivningen, herunder muligheden for at brevstemme i hjemmet. Annoncer indrykkes i Frederiksberg Bladet og Lokalavisen.


Der ligger desuden informationer om folkeafstemningen på kommunens hjemmeside
www.frederiksberg.dk/valg

Forplejning - frokost og middag på valgdagen

Der serveres frokost og middag til valgstyrere, tilforordnede, valgsekretærer m.fl. Udgiften hertil er ca. 55.000 kr.

 

Diæter
Der ydes diæter efter reglerne i den kommunale styrelseslov til valgstyrere, valgstyrerformænd, tilforordnede vælgere og valgbestyrelsen for deres virksomhed i forbindelse med valget. Borgmesteren kan ikke modtage diæter. Diæterne er på 405 kr. indtil fire timer og 810 kr. for mere end fire timer.


Efter en lovændring, der trådte i kraft 1. januar 2013, kan Kommunalbestyrelsen på et møde beslutte, at der ikke ydes diæter, eller at de diæter, der ydes, udgør et andet beløb, end der følger af reglerne i styrelsesloven.

 

Forud for kommunal- og regionsvalget i 2013, Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen i 2014 og folketingsvalget i 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen fortsat at yde diæter efter styrelseslovens bestemmelser.

 

Det indstilles, at der ved denne afstemning og fremtidige valg og afstemninger ydes diæter efter styrelseslovens bestemmelser. Udgiften til diæter vil være 270.540 kr., fordelt således:

  • 16 valgstyrere ved brevstemmegennemgang á 405 kr. – 6.480 kr.
  • 72 valgstyrere på valgdag á 810 kr. – 58.320 kr.
  • 159 tilforordnede på valgdag á 810 kr. – 128.790 kr.
  • 8 valgstyrerformænd på fintællingsdag á 810 kr. – 6.480 kr.
  • 170 brevstemmemodtagere (brevstemmemodtagere indhenter brevstemmer over flere dage) á 405 kr. – 68.850 kr.
  • 4 valgbestyrelsesmedlemmer på fintællingsdag á 405 kr. – 1.620 kr.

 

Annoncering efter tilforordnede

Ved tidligere valg har partierne ikke indleveret tilstrækkeligt antal tilforordnede, og det har derfor været nødvendigt at annoncere efter borgere, der vil være tilforordnede. Ved sidste valg tilbød 70 borgere at deltage som tilforordnede, og 52 af dem blev indkaldt som tilforordnede.

 

Det indstilles, at der fortsat på hjemmesiden annonceres efter borgere, der vil hjælpe som tilforordnede.

 

Valgplakater
Reglerne for ophængning af valgplakater er ens over hele landet, og der skal ikke søges om tilladelse til at hænge valgplakater op. Valgplakater må hænges op på offentlige/private veje fra døgnets begyndelse den fjerde lørdag før valgdagen, dvs. den 7. november 2015 og skal fjernes senest otte dage efter valgdagen, dvs. den 11. december 2015 (ved døgnets afslutning).

 

De ophængte valgplakater skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person (fx partiorganisation eller lignende), der har stået for ophængningen. Oplysninger om en juridisk person skal altid suppleres med oplysninger om navn, adresse og telefonnummer på en fysisk person (kontaktperson), der repræsenterer den pågældende partiorganisation eller lignende.

Frederiksberg Kommunes Gartner- og Vejservice - FGV - tilbyder fortsat at tage valgplakater ned samlet for de enkelte partier efter valget. Plakaterne vil derefter kunne hentes på Skellet 27 senest tre uger efter valget. Ikke afhentede plakater vil herefter uden yderligere forudgående varsel blive destrueret.

 

Prisen vil - ved en bred tilslutning fra partiernes side - være 12 kr. pr. plakat. Ønsker partierne at gøre brug af tilbuddet, skal de - senest to uger før valgdagen - meddele dette til FGV på mail fgv@frederiksberg.dk

 

I forbindelse med behandlingen af sagen om seneste folketingsvalg anmodede Magistraten på mødet den 13. april 2015 forvaltningen ”om et notat om kandidaters muligheder for at overvære valghandlingen på valgstederne samt alternative muligheder for nedtagning af valgplakater.”

 

Magistraten tog den 27. april 2015 redegørelse om kandidaters adgang til at overvære valghandlingen til efterretning.

 

Forvaltningen har flere gange kontaktet FIU om nedtagning af valgplakater. Status er, at FIU nu har meddelt, at de vil kontakte relevante idrætsforeninger om deres interesse i at påtage sig opgaven.

 

Sandwichplakater
By- og Miljøområdet skal give tilladelse til opsætning af sandwichplakater på afstemningsstedernes matrikel samt på eller ud til offentlig vej.

 

Den private grundejer og By- og Miljøområdet skal – efter høring af politiet – give tilladelse til opsætning af sandwichplakater på private fællesveje.

 

Ved afstemningsstederne på Frederiksberg er kun Duevej en privat fællesvej.

Økonomi

Der er ikke afsat budget til  folkeafstemning i 2015. Folkeafstemningen er budgetteret i 2016. Opgørelsen af den konkrete merudgift i henholdsvis 2015 og 2016 samt finansieringen af denne vil indgå i forbindelse med 3. forventet regnskab 2015 samt 1. forventet regnskab 2016.   

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten 26. oktober 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 388:

Serviceområdet indstiller, at

  • Kommunalbestyrelsen vælger 9 valgstyrere for hvert af de 8 afstemningsområder, i alt 72, heraf en formand for hvert område
  • der fortsættes med "ét-holds-drift" på alle afstemningsstederne
  • hvert brevstemmehold består af en tilforordnet og en ansat
  • Kommunalbestyrelsen vælger 42 brevstemmemodtagere
  • antallet af valgborde reduceres til 37
  • Kommunalbestyrelsen vælger 159 tilforordnede til valgdagen
  • der ikke benyttes valgbus
  • vælgere, der bor eller opholder sig på plejehjem og beskyttede boliger, krisecentre for kvinder samt visse almene plejeboliger, kan brevstemme i boformen/boligen, at der ikke foretages brevstemmeafgivning på opholdssteder, og at brevstemmeafgivning andre steder sker efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet
  • sidste frist for at anmode om at brevstemme i hjemmet er mandag den 23. november 2015 kl. 12.
  • der fortsat ydes diæter efter styrelseslovens bestemmelser, dvs. 405 kr. og 810 kr. og
  • at der fortsat på hjemmesiden annonceres efter borgere, der vil hjælpe som tilforordnede

 

282. Mødeplan 2016 for Kommunalbestyrelse og udvalg

Sagsnr.: 00.22.00-P35-25-15

Resumé

Der skal fastlægges mødeplan for 2016 for Kommunalbestyrelsen og udvalgene.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller,

at den reviderede mødeplan godkendes, idet der afholdes udvalgsmøder den 15. august, og der ikke er møder den 12. september, samt at mødeplanen kan betyde ekstraordinære møder, og

at budgetkonferencen finder sted den 9.-10. september 2016.

Sagsfremstilling

Magistraten udsatte den 26. oktober 2015 sagen på et revideret oplæg baseret på en revurdering af møderne den 20. juni, 15. august og 12. december.

I det reviderede udkast til møder i 2016, der er vedhæftet som bilag, er sidste møde i Kommunalbestyrelsen inden sommerferien den 13. juni. Møderne i 2. halvår starter med udvalgsmøder den 22. august og sidste møde i Kommunalbestyrelsen inden juleferien den 5. december.

Det bemærkes, at den reviderede mødeplan, hvor der er tre færre mødeaftener, efter omstændigheder og behov kan resultere i, at der må indkaldes til ekstraordinære møder.  

Sagsfremstilling til Magistraten den 26. oktober 2015:

Udkast til møder i 2016 for Kommunalbestyrelsen og udvalgene er vedhæftet som bilag.

Møderne i 1. halvår foreslås at starte med udvalgsmøder den 11. januar. Der er vinterferie i uge 7 og påskeferie i uge 12/13.

Rådhuset er lukket Kristi himmelfartsdag og fredagen efter, hvorfor det foreslås, at den følgende mandag i uge 19, den 9. maj, holdes mødefri. Der er pinseferie i den efterfølgende uge, uge 20, mandag den 16. maj.

Sidste møde i Kommunalbestyrelsen inden sommerferien foreslås at blive den 20. juni.

Møderne i 2. halvår foreslås at starte med udvalgsmøder den 15. august og samlet 1. behandling af budgettet den 5. september med budgetkonference den følgende fredag-lørdag.

For så vidt angår 2. behandling af budgettet bemærkes, at der, jf. meddelelsespunktet, forventes forelagt en sag om evaluering af 2. behandlingen, og at spørgsmålet, om der eventuelt skal ske ændringer i mødedagen, vil blive berørt her.

Forvaltningen har kontaktet de politiske partiers hovedkontorer for at få oplyst datoer for de politiske landsmøder i 2016. Datoer er som følger:

Konservative: 24.-25. september

Socialdemokraterne: 23.-25. september

Enhedslisten: Endnu ikke fastlagt

Venstre: Forventes 19.-20. november

Radikale Venstre: 17. september

Socialistisk Folkeparti: 15.-17. april

Liberal Alliance: 2. april

Dansk Folkeparti: 17.-18. september eller 24.-25. september.

Der er efterårsferie i uge 42, og det foreslås også for 2016, at den efterfølgende mandag, den 24. oktober, er mødefri. Sidste møde i Kommunalbestyrelsen inden juleferien foreslås at blive den 12. december.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten 26. oktober og 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

Historik

Indstilling 26. oktober 2015, pkt. 391:

Direktionen indstiller,

at den foreslåede mødeplan godkendes, og

at budgetkonferencen finder sted den 9.-10. september 2016.

 

Magistraten, 26. oktober 2015, pkt. 391:

Magistraten udsatte sagen på et revideret oplæg baseret på en revurdering af møderne den 20. juni, 15. august og 12. december.



Indstilling 2. november 2015, pkt. 399:

Direktionen indstiller,

at den reviderede mødeplan godkendes, og

at budgetkonferencen finder sted den 9.-10. september 2016.

 

283. Ændring af Ungerådets vedtægter - ny procedure for medlemssupplering

Sagsnr.: 00.24.00-G01-3-15

Resumé

Ved valget til Ungerådet i september/oktober 2014 blev der valgt 11 ungerådsmedlemmer samt otte suppleanter. Der kan ifølge vedtægterne vælges op til 11 suppleanter, men der var kun 19 opstillede kandidater i alt. Grundet mange anmodninger om udtræden, begrundet i blandt andet skoleskift, flytning, nyt fritidsjob mv., er situationen den, at der pt. er ni aktive medlemmer, to midlertidige fritagede (orlov) samt én suppleant, der pt. er forhindret i at deltage i Ungerådet. Ungerådet ønsker på denne baggrund at ændre sine vedtægter for at gøre en medlemssupplering mulig.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller, at Ungerådets forslag om en plan for supplering af medlemmer til Ungerådet godkendes.

Sagsfremstilling

Ved valget til Ungerådet i oktober 2014 blev der valgt 11 ungerådsmedlemmer samt otte suppleanter. Der kan ifølge vedtægterne vælges op til 11 suppleanter. Ialt var der 19 opstillede kandidater. Grundet mange anmodninger om udtræden, begrundet i blandt andet skoleskift, flytning, nyt fritidsjob mv., er situationen den, at der pt. er ni aktive medlemmer, to midlertidige fritagede (orlov) samt én suppleant, der pt. er forhindret i at deltage i Ungerådet. Ungerådet ønsker på denne baggrund at ændre sine vedtægter for at gøre en medlemssupplering mulig.

 

Status på Ungerådets arbejde

Ungerådet afholdt sit første møde den 9. oktober 2014 og har siden holdt månedlige møder. Ungerådet har brugt den første tid på at lære hinanden at kende og at få sine vedtægter på plads. Ungerådet har herefter koncentreret sig om, at få føling med forskellige tiltag for unge på Frederiksberg og at udbrede kendskabet til Ungerådet. Ungerådet har i den forbindelse blandt andet besøgt Ungemodtagelsen, været til møder i Sundhedscentret i forbindelse med projektet Samskabelse, Unge og Alkohol, deltaget i arbejdet omkring Ungdommens Folkemøde på Frederiksberg og deltaget i venskabsbymødet. For at udbrede kendskabet til Ungerådet har rådets medlemmer blandt andet skrevet klummer i Frederiksberg Bladet, deltaget ved borger-velkomstmøder, været repræsenteret ved forskellige arrangementer i kommunen samt oprettet en Facebookside for Ungerådet på Frederiksberg. Siden har ca. 300 likes, og et billede fra Ungerådets møde i juni 2015 har haft ca. 1.100 visninger. Dette skal ses i forhold til, at der er cirka 4.700 unge, der er stemmeberettigede til Ungerådet.

 

Ungerådet har haft særligt fokus på unges mentale sundhed og i den forbindelse gennem længere tid arbejdet på at få startet en ungecafé på frivillig basis. Formålet med caféen er, at unge kan mødes på tværs af skoler og uddannelsessteder til forskellige arrangementer og foredrag, og derigennem hjælpes ud af ensomhed. Foredragene kan bl.a. have fokus på stress, alkohol og andre emner af betydning for den mentale sundhed. Ungerådet samarbejder med Ungdommens Røde Kors i forhold til at skaffe frivillige til ungecaféen og er i dialog med kommunen om mulige lokaler til caféen.

 

Ungerådet har også været inddraget i mere politiske overvejelser og er blandt andet kommet med bemærkninger til kommunikationspolitikken, sundhedspolitikken og cykelpolitikken samt ønsker til budgettet for 2016.

 

Endelig har Ungerådet uddelt et tilskud på 7.000 kr. til Carpark Festivalen i forlængelse af sin kompetence til at yde støtte til ungdomsaktiviteter af interesse for Frederiksbergs ungdom. Ungerådet vil i den kommende tid særligt have fokus på at få ungecaféen iværksat og arbejde for yderligere synlighed af Ungerådet. Ungerådet er i den forbindelse ved at få designet et logo. Derudover har Ungerådet planer om at have en aktiv rolle i det kommende Ungdommens Folkemøde 2016.

 

Ved sit møde den 21. september 2015 evaluerede Ungerådet sit første års arbejde. Det blev i den forbindelse konkluderet, at det har taget tid at "komme op at køre" og få vedtægterne på plads, og at Ungerådet fortsat har en udfordring i forhold til synlighed. Ungerådet vil arbejde videre med bedre synlighed - både internt og eksternt - da der stadig er mange i Frederiksberg Kommune, der ikke er opmærksomme på, at Ungerådet eksisterer. Ungerådet har i den forbindelse planer om at invitere en specialist i sociale medier til at hjælpe med synligheden udadtil samt at inddrage endnu flere unge..

 

Ungerådet har været glade for at blive inddraget i mange beslutningsprocesser omhandlende unge og ser gerne, at de bliver involveret i endnu mere. Det kunne f.eks. være i forbindelse med en evaluering af skolereformen eller andre emner, hvor det er relevant at høre de unges holdning.

 

Det har været en udfordring for Ungerådet, at der har været stor udskiftning blandt medlemmerne. Flere udtrædener skyldes efterskole- eller udlandsophold, hvilket er svært at imødegå.

 

Ungerådet er i øvrigt glad for den sekretærbistand, der stilles til rådighed.

 

Beskrivelse af Ungerådets forslag til en plan for medlemssupplering

På Ungerådsmødet den 15. juni 2015 blev forelagt fire mulige modeller for supplering af Ungerådet. De mulige modeller var:

-          Nedsættelse af antallet af medlemmer

-          Ekstraordinær valgrunde

-          Særligt udpegede medlemmer

-          Medlemmer valgt ind af Ungerådet

Ungerådet vedtog på mødet, at såfremt Kommunalbestyrelsen kan godkende dette, ønsker Ungerådet at gå videre med modellen, hvor medlemmer af Ungerådet selv vælger supplerende medlemmer ind. Denne model blev valgt med begrundelse i den demokratiske proces, hensyn til ressourceforbrug samt de supplerende medlemmers motivation for at deltage i ungerådsarbejdet. Hertil kommer at Ungerådets funktionsperiode er frem til udgangen af 2016.

 

Modellens indhold

Ungerådet vil informere om medlemssuppleringen på Ungerådets Facebookside, i lokalaviser, på Ungerådets hjemmeside samt via beskeder på skolers og gymnasiers intranet – både henvendt til elever og forældre.

Materialet skal bestå af en kort info-tekst om Ungerådet samt links til korte videoer af ungerådsmedlemmer, der fortæller om, hvordan det er at arbejde i Ungerådet.

Der skal i materialet inviteres til et informationsmøde for alle interesserede, hvor de kan høre yderligere om ungerådsarbejdet og få deres spørgsmål besvaret af Ungerådet. Herefter får de interesserede nogle dage til at tage stilling til, om de ønsker at stille op.

De, der ønsker at stille op, skal sende en kort ansøgning, på baggrund af hvilken Ungerådet vælger de nye medlemmer. For ikke at ekskludere engagerede unge fra Ungerådets arbejde vil de interesserede unge, der ansøger, men som ikke bliver valgt til en plads i Ungerådet, blive tilknyttet som suppleanter (med eventuel mulighed for senere indtræden i Ungerådet i valgperioden) og inviteret til fællesmøder mv.

De nyindvalgte ungerådsmedlemmers valgperiode udløber samtidig med de ordinære ungeråds-medlemmers valgperiode.

For at fastholde den demokratiske proces i valg af Ungerådsmedlemmer, der som udgangspunkt vælges ind af alle Frederiksbergs unge, bør Ungerådet maksimalt kunne suppleres med op til fem medlemmer gennem den foreslåede rekrutteringsmodel.  

De af Ungerådet supplerende indvalgte skal opfylde samme kriterier som kandidater til ungerådsvalget (dvs. være i alderen 14-19 år med bopæl i Frederiksberg Kommune).

Forudsætninger for den foreslåede model

Den foreslåede model kræver en ændring af Ungerådets vedtægter og dermed en godkendelse fra Kommunalbestyrelsen.

En mulig ændring af vedtægterne kunne være:

Nyt punkt 2.10:

”Såfremt der i valgperioden opstår behov for udnævnelse af nye ungerådsmedlemmer, og suppleantlisten er udtømt, kan det eksisterende Ungeråd indvælge op til fem udefrakommende medlemmer på baggrund af motiverede ansøgninger. Valgperioden for de nyindvalgte ungerådsmedlemmer udløber samtidig med de ordinære ungerådsmedlemmers valgperiode. De af Ungerådet supplerende indvalgte skal opfylde samme kriterier som kandidater til ungerådsvalget.”

Såfremt Kommunalbestyrelsen kan godkende vedtægtsændringen og den nye rekrutteringsproces, vil denne sættes i gang umiddelbart efter godkendelsen, da der allerede nu mangler medlemmer til Ungerådet.

Ungerådets fremtid

Ungerådets første funktionsperiode er fra 9. oktober 2014 til 31. december 2016, og der er bevilget 200.000 kr. årligt til Ungerådet i denne periode. Bevillingsperioden ophører ved udgangen af 2016, og Kommunalbestyrelsen vil således i medio 2016 skulle tage stilling til, hvorvidt Kommunalbestyrelsen ønsker at opretholde Ungerådet.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser af denne indstilling, idet eventuelle udgifter i forbindelse med medlemssuppleringen vil blive afholdt af Ungerådets nuværende budget.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

Historik

 



Indstilling 2. november 2015, pkt. 402:

Serviceområdet indstiller, at Ungerådets forslag om en plan for supplering af medlemmer til Ungerådet godkendes.

 

284. Bevillingssag om salg af andelslejlighed på Frederiksberg Allé 80, 3.th.

Sagsnr.: 82.02.00-G01-13-15

Resumé

Denne sag omhandler orientering om gennemført salg af andelslejligheden beliggende Frederiksberg Allé 80, 3.th. samt bevilling til indtægter og udgifter i forbindelse med salget.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Michael Vindfeldt deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

Indstilling

Magistraten indstiller,

1. at orientering om gennemført salg af andelslejligheden beliggende Frederiksberg Allé 80, 3. th. tages til efterretning,

2. at der afsættes rådighedsbeløb og meddeles indtægtsbevilling i 2015 til en nettosalgsindtægt på 2.574.000 kr., der tilgår kassen.

 

Michael Vindfeldt deltog ikke i behandlingen af sagen på grund af inhabilitet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med stiftelse af andelsboligforeningen Alléparken blok B & C i 1979, indtrådte Frederiksberg Kommune som andelshaver i en række beboelseslejligheder, hvor lejerne ikke ønskede at blive medlem. Heraf er den sidste af de kommunalt ejede lejligheder netop solgt, idet den forrige beboer fraflyttede lejligheden. Salget er gennemført til venteliste i andelsforeningen, af administrator til den fulde andelskrone (andelsværdien tillagt forbedringer).

 

Regler for salg af andelsboliger

Andelsboligforeningsloven giver kommunen mulighed for at indtræde som andelshaver i udlejede lejligheder i forbindelse med stiftelse af foreningen. Ved ledighed skal andelen i henhold til lov om andelsboliger § 2, stk. 7 og foreningens vedtægters § 18, stk. 2, søges overdraget til en normal andelshaver, altså en fysisk person, der samtidig med sin erhvervelse af andelen flytter ind i og bebor lejligheden. I det konkrete tilfælde er andelen/lejligheden overdraget efter reglerne herom i foreningens vedtægter, til den først berettigede på foreningens venteliste. Loven angiver endvidere de overordnede rammer for handel med andelsboliger, bl.a. må andelen ikke sælges til en højere pris end den af

bestyrelsen fastsatte andelsværdi tillagt godkendt værdi for forbedringer (den fulde andelskrone). Da salg af en andel af en andelsboligforening ikke anses for salg af fast ejendom i henhold til reglerne om offentligt udbud ved salg af bl.a. kommunernes ejendomme, har salget kunnet ske uden sådant udbud.

 

Oplysninger om boligen

Der er tale om en 5-værelses andelslejlighed på 123 m2. Andelsværdien (maksimal prisen) udgør 2.459.090,50 kr. og beregnes ud fra den seneste offentlige ejendomsvurdering, tillagt forbedringer udgørende 120.351,00 kr. i alt 2.579.441,50 kr. Boligen er i henhold til vurderingsrapporten normalt vedligeholdt, boet efter den tidligere lejer har bekostet mindre mangler i forbindelse med fraflytningen.

 

Den samlede månedlige boligudgift udgør 5.551,35 kr. inkl. varme.

 

Udgifter ved salg

Andel af vurderingshonorar 1.500 kr.

Overdragelsesgebyr til andelsboligforeningen 3.000 kr.

Gebyr nøgleoplysningsskema for andelsboligen 995 kr.

I alt. 5.495 kr.

Økonomi

Salget af lejligheden er ikke budgetlagt, idet det ikke har været kendt, at lejeren ville fraflytte lejligheden (dødsbo). Der søges derfor om indtægtsbevilling og rådighedsbeløb (på konto 08.32.21 aktier og andelsbeviser m.v.) til salgsindtægten på 2.574.000 kr. efter fradrag af andelsomkostninger Rådighedsbeløb afsættes i 2015.

Andelsbeviset for lejligheden er ultimo 2014 optaget på kommunens balance under langfristede tilgodehavender med 2.459.090,50 kr. svarende til andelsværdien.

Et salg af andelen til en pris på 2.574.000 inkl. fradrag af salgsomkostninger, vil betyde et provenu til kommunen på ca. 115.000 kr. som tilgår kommunens egenkapital.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten 2. november 2015, Kommunalbestyrelsen 9. november 2015.

PJ/pb

Historik

 



Indstilling 2. november 2015, pkt. 404:

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at orientering om gennemført salg af andelslejligheden beliggende Frederiksberg Allé 80, 3. th. tages til efterretning,

2. at der afsættes rådighedsbeløb og meddeles indtægtsbevilling i 2015 til en nettosalgsindtægt på 2.574.000 kr., der tilgår kassen.

 


Lukkede dagsordenspunkter