Åben dagsorden
Kommunalbestyrelsen
Den 11. maj 2015, kl. 19.00-21.00
 
111.  Spørgsmål fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro og kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om erstatningstimer i folkeskolen
112.  Forslag til beslutning fra rådmand Jens Tørning om iværksættelse af pilotprojekt om digitale ældre
113.  Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted om pulje til kommunens ejendomme
114.  Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus om forældrepjece til nye børn i dagtilbud
115.  Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om en smiley-ordning for tilgængelighed
116.  Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om lokal arbejdstidsaftale
117.  Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om 'besøgsbabyer' på plejehjem
Fra Kultur- og Fritidsudvalget
118.  Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg om eliteidræt på Frederiksberg
119.  Halgulve i Bülowsvej-Hallen og i hallen på Skolen på Nyelandsvej - meddelelse af anlægsbevilling
Fra By- og Miljøudvalget
120.  Regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald
121.  Forslag til lokalplan 187 for studieboliger ved Dirch Passers Allé
122.  Nedsættelse af pris på stader på loppemarked under Bispeengbuen
Fra Bolig- og Ejendomsudvalget
123.  Ansøgning om støtte til opførelse af 124 ungdomsboliger på ejendommen Nordre Fasanvej 209
Fra Magistraten
124.  Meddelelse om en af Magistraten truffen beslutning om genudpegning til Copenhagen Film Funds bestyrelse
125.  Meddelelse om en af Magistraten truffen beslutning om vedtægtsændring for By- og Pendlercykelfonden
126.  Dækning af Frederiksberg Kommunes feriepengeforpligtelse for ansatte i Socialtilsyn Hovedstaden
Fra Socialudvalget
127.  Status på Socialudvalgets økonomiske udfordringer i budget 2015
128.  Boliger til flygtninge
129.  Borgeres betaling for socialpædagogisk ledsagelse
Fra Sundheds- og Omsorgsudvalget
130.  Anlægsregnskaber for projekter på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område i 2014
Fra Børneudvalget
131.  Foranalyse af udbud af en daginstitution
132.  Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om børn og leg udendørs
133.  Fondsmidler fra Trygfonden til daginstitutionen Lindehuset
134.  Udvidelse af specialinstitutionen Magnoliahuset – projekteringsbevilling samt vægtning af underkriterier
Fra Undervisningsudvalget
135.  Mål- og indholdsbeskrivelse SFO og klub
Lukket dagsorden
Fra Børneudvalget
136.  Årets Columbusæg 2015
Fra Undervisningsudvalget
137.  Årets Columbusæg 2015
111. 
Spørgsmål fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro og kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om erstatningstimer i folkeskolen

”Med henvisning til Folkeskolelovens § 16, ønsker Enhedslisten at høre Borgmesteren om, hvor mange erstatningstimer eleverne på kommunens folkeskoler har til gode samt i hvilke fag og hvor mange klasser disse timer dækker over?

Desuden ønsker vi at få oplyst, hvorledes Borgmesteren vil sørge for, at eleverne modtager de erstatningstimer de har krav på?

Begrundelse:
I Enhedslisten er vi bekymrede for, hvorvidt en øget brug af vikarer i kommunens folkeskoler, efter Folkeskolereformens indførelse, kan have medført, at der er klasser, der reelt ikke modtager den fagligt kvalificerede undervisning de har krav på.

At eleverne med folkeskolereformen, har fået et skærpet krav på undervisning varetaget af en lærer med de rette kvalifikationer for at undervisningen kan tælle med i visse fags timetal, fremgår klart af bemærkningerne til § 16 i bilag 1 til ”Folkeskoleloven med bemærkninger - efter reformen”.
Heri står blandt andet: "Det betyder, at hvis en planlagt undervisningstime må overtages af en vikar, der ikke har relevante kvalifikationer, må timen tælles som understøttende undervisning og erstattes af en time i det pågældende fag, når læreren er tilbage".”
112. 
Forslag til beslutning fra rådmand Jens Tørning om iværksættelse af pilotprojekt om digitale ældre

”DF foreslår, at der iværksættes et pilotprojekt med udlån af PC’er og test af denne kommunikationskanal for ikke-digitale ældre borgere.

Begrundelse:
Mange ældre føler sig hægtet af udviklingen især hvad angår brug af PC’er. Som en af denne gruppe vil jeg give den forklaring, at det handler om en nærmest fobisk angst.

Udviklingen kværner ubønhørligt og det bliver mere og mere besværligt at klare sig uden brug af digital kommunikation.

Der er indført en meget ambitiøs lov om obligatorisk digital selvbetjening med det offentlige. Mange ældre kan føle sig uden for det store fællesskab ved ikke at have tilstrækkelige PC færdigheder til at kunne dette.

  1. 80% af alle ansøgninger og anmeldelser til det offentlige skal ske via selvbetjening
  2. antallet af henvendelser til kommune i form af personligt fremmøde, papirpost og e-mail, skal reduceres med 50% over perioden 2012-2015
Et af de store og tyngende eksistensvilkår for mange ældre er ensomhed. Ved at kunne kommunikere med PC og bruge nettet vil denne pinefulde tilstand kunne lindres.

Endelig vil en del af dagligdagens praktiske gøremål, såsom bestilling af varer, køb af rejser med videre, blive lettere.

Foreslår, at der iværksættes et pilotprojekt, hvor ældre borgere udstyres med en brugervenlig PC og denne anvendes som kommunikationskanal med kommunen. Projektet skal ses som et led i at nå bedre livsværdi og realisere kommunens målsætninger. Det kan ske ved konkret at undersøge, om kommunen ved udlån af særlig brugervenlige PC’er kan bidrage til at øge målgruppens kompetencer for – og ikke mindst lyst til at anvende digitale løsninger.

DF (Dansk Folkeparti) foreslår, at det undersøges om Frederiksberg Kommune kan iværksætte et pilotprojekt med udgangspunkt i f.eks. 20 ældre borgere. Ved udvælgelsen af disse borgere kunne man som kriterium anvende om deltagerne var villige til at optræde som ambassadører for ordningen.”

(Til udvalgsbehandling)
113. 
Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted om pulje til kommunens ejendomme

”Jeg vil gerne foreslå at der fremover afsættes en pulje til kommunens ejendomme, så der øjeblikkelig kan udbedres vandalisme, og generel oprydning, så de ikke fremstår som brandfæller og så disse tiltag ikke kommer til at påvirke beboerens husleje. Endvidere vil jeg foreslå at beløbet fra de solgte CO 2 kvoter på 600 tusind ikke lægges i kassen, men bruges på kommunens ejendomme til oprydning og istandsættelse af vandalismen på ejendommene.”

(Til udvalgsbehandling)
114. 
Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus om forældrepjece til nye børn i dagtilbud

”Sine Heltberg (S) og Malene Barkhus (V) foreslår en forældrepjece som tilbydes ved start til dagtilbud i samme stil som den forældrepjece der foreligger ved skolestart.

En god start med læring, trivsel og fællesskaber i vores dagtilbud er altafgørende for vores små børns fremtid. Det viser forskningen. Som forældre kan der være mange spørgsmål, når ens barn skal begynde i dagtilbud. Vi foreslår derfor, at der udarbejdes en elektronisk forældrepjece, som tilbydes ved start i dagtilbud i samme stil som den forældrepjece, der foreligger ved skolestart. Pjecen skal informere forældre om, hvad man kan forvente af sit dagtilbud og hvilken indsats, man selv bør yde. Pjecen skal lægge vægt på den aktuelle forskningsmæssige viden om sammenhængen mellem mindre børns ordforråd og deres læsekundskaber som teenager samt rådgive forældre om, hvordan de kan styrke deres lille barns ordforråd.

Med en sådan folder vil vi klart kunne formidle, hvad man som forældre kan forvente af sit dagtilbud, hvordan man som forældre kan bidrage til og støtte op om et velfungerende samarbejde mellem dagtilbud og hjem, som er en vigtig forudsætning for den bedst mulige start for vores børn. Målet for vores dagtilbud er livsduelige børn med skoleparathed for øje kombineret med høj trivsel i deres hverdag, hvor de udvikler sig både fagligt, socialt og personligt.
En god start i livet er afgørende for børns fremtid.”

(Til udvalgsbehandling)
115. 
Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om en smiley-ordning for tilgængelighed

”SF foreslår en smiley-ordning for tilgængelighed.

SF foreslår en frivillig smiley-ordning for butikker på Frederiksberg, der er tilgængelige for kørestolsbrugere.
En oversigt over butikker med smiley skal være tilgængelig via kommunens hjemmeside.

Begrundelse:
Gangbesværede og kørestolsbrugere mødes alt for ofte af uventede forhindringer, når de bevæger sig ud i bylivet for at gå i butikker eller ud at spise. Høje trin, trapper eller smalle døre kan betyde afslutningen på en tur i byen, eller en masse spildtid for at finde et sted, man kan komme ind.

SF synes, det skal være muligt hjemmefra at se, hvor det kan betale sig at begive sig hen, hvis man er kørestolsbruger eller gangbesværet.

Ordningen skal være frivillig, så den enkelte erhvervsdrivende selv kan melde sig til smiley listen og dermed opnår den ekstra reklame det giver, at byde alle kommunens borgere indenfor.

Tanken er, at kommunen stiller en plads til rådighed på sin hjemmeside, og sikrer at siden opdateres med den henvendelse man modtager fra lokale erhvervsdrivende. Der informeres gennem foreninger og i lokalbladet om initiativet, og lokale opfordres til at bruge siden.”

(Til udvalgsbehandling)
116. 
Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om lokal arbejdstidsaftale

”SF foreslår, at der indgås en lokal arbejdstidsaftale med Frederiksberg Lærerforening.

Begrundelse:
I SF har vi noteret os at KL (Kommunernes Landsforening) efter overenskomstforliget med LC (Lærernes Centralorganisation) nu i modsætning til tidligere ikke stiller sig afvisende over for indgåelsen af lokale arbejdstidsaftaler, der fraviger eller supplerer de centrale arbejdstidsbestemmelser.

I SF ønsker vi at fastholde den tillidsbaserede tilgang til lærernes arbejdstid som historisk har formet folkeskolen på Frederiksberg, og efter KL's udmelding er der kun al mulig grund til at Frederiksberg Kommune søger en sådan løsning.”

(Til udvalgsbehandling)
117. 
Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om 'besøgsbabyer' på plejehjem

'Kommunalbestyrelsen foreslår, at der etableres en ordning, hvor mødre eller/og fædre på barsel kan tage på besøg på nogen af kommunens plejehjem med deres baby.

Begrundelse:
Aarhus Kommune har med succes indført mulighed for, at mødre (evt. med mødregrupper) eller fædre med deres babyer kan besøge plejehjem. På denne måde skabes forståelse mellem generationerne og glæde, ligesom nogle af de måske til tider ensomme ældre på plejehjemmene kan få et lille afbræk i en hverdag og atter opleve babysmil og få samtaler med mødrene og fædrene om det at stifte familie.'

(Til udvalgsbehandling)
118. 
Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg om eliteidræt på Frederiksberg

Et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget (Morten Jung, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Karsten Skawbo-Jensen) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.
Et mindretal i Kultur- og Fritidsudvalget (Gunvor Wibroe, Pernille Frahm) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.
Beskrivelse af sagen:
På Kommunalbestyrelsens møde den 1. december 2014 oversendtes følgende beslutningsforslag fra rådmand Sine Heltberg til Kultur- og Fritidsudvalget:

Beslutningsforslag:
"Det foreslås, at Frederiksberg formulerer en eliteidrætspolitik for børn og unge. Politikken skal angive retningslinjer for skoler og idrætsforeninger, således at de udøvende børn og unge både passer deres skolegang og får tid og mulighed for at dyrke sport, musik eller lignende aktiviteter på et højt niveau.

Begrundelse:
Det er godt at være dygtig til noget; håndbold, fodbold, svømning, klaver, sang og så videre. Det giver selvtillid og gode oplevelser samt arbejdsmetoder, som man kan have stor glæde af resten af livet. Derfor skal talentfulde børn og unge have rammer, så de kan udvikle deres talent i støttende omgivelser, der også tager hensyn til, at skolegangen skal passes. Samtidig er det socialdemokraternes ønske, at elitemiljøer ikke lukker sig om sig selv på Frederiksberg, men at elite og bredde er hinandens forudsætninger og eksisterer side om side. Retningslinjerne skal inddrage andre kommuners erfaringer med området."

Forvaltningens svar:
Indledningsvist skal der henvises til den sag om "Eliteidrætsmuligheder, idrætsklasser og foreningsvalgfag", som blev behandlet i Undervisningsudvalget den 12. januar (orientering i Kultur- og Fritidsudvalget) om en række muligheder for at støtte eliteidrætsudøveres trænings- og udviklingsmuligheder set i lyset af folkeskolereformen. Der blev peget på tre konkrete tiltag - herunder følgende to:

Placering af idræt i morgentimer: Undervisningsudvalget tog til efterretning, at idrætsundervisningen for 6. klasserne på minimum to skoler placeres i morgentimerne på en fastsat dag. Hermed vil eliteidrætsudøvere i 6. klasse på disse to skoler have mulighed for at deltage i morgentræning i stedet for dele af idrætsundervisningen. Såfremt tiltaget vurderes at være succesfuldt, kan det eventuelt udbredes til flere skoler.

Eliteidrætsklasse på 7. klassetrin: Undervisningsudvalget drøftede også muligheden for at etablere en eliteidrætsklasse på 7. klassetrin. Udvalget efterspurgte yderligere oplysninger om de faglige og sociale effekter af eliteidrætsklasser samt om elevgrundlaget til sådanne klasser. Der henvises til opfølgende sag på Undervisningsudvalgets møde den 2. marts (Orientering i Kultur- og Fritidsudvalget), hvor det blev besluttet at arbejde videre med et oplæg om idrætsklasser på Frederiksberg. 

Begge tiltag er udtryk for, at der allerede ses på mulighederne for - i et samarbejde mellem skoler og foreninger - at arbejde fokuseret med understøttelse af talentfulde børn og unge på idrætsområdet på Frederiksberg. Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om tiltag, som skal modnes og udvikles henover de kommende år, og at arbejdet med de konkrete tiltag kan inspirere til tilsvarende samarbejder på andre dele af kulturområdet.

Forslaget om at formulere en særskilt eliteidrætsvision for Frederiksberg vurderes umiddelbart at række udover de igangværende samarbejder mellem skoler og foreningsliv. Forslaget foreslås drøftet som led i konkretiseringen i den kommende Kultur- og Fritidspolitik.

I oplægget til ny kultur- og fritidspolitik anføres det, at elite og talent er en vigtig forudsætning for bredden i såvel idrætten som i kulturlivet. Det har da også på Frederiksberg været kendetegnende, at eliteidrætten står stærkt og inspirerer mange børn og unge til aktivt at dyrke idræt. Eliteidrættens stærke position på Frederiksberg ses inden for en række sportsgrene fx fodbold, svømning, gymnastik. Denne udvikling og disse resultater er udtryk for en bevidst og målrettet satsning i foreningerne, ligesom udviklingen støttes af fx Team Danmark linjen på Falkonergårdens Gymnasium og de nye tiltag der aktuelt drøftes i Undervisningsudvalget, jf. ovenfor.

Forvaltningen har bedt FIU om kommentarer til beslutningsforslaget. FIU tilkendegiver bl.a.:
"At der i regi af folkeskolerne på Frederiksberg bør være tilbud, som giver tilpassede rammer for børn og unge, hvis talent giver behov for særlige rammer, for at talentet kan udvikles og udfoldes optimalt. Dette tilbud i folkeskolerne bør udvikles i tæt samspil med idrætsforeningerne og med bidrag fra fagligt kompetente folk fra f.eks.Team Danmark.

For FIU er dette arbejde naturligvis igangsat med ambitionen om, at skabe de bedst mulige rammer for særligt talentfulde unge idrætsudøvere, men vi er meget åbne for, at de udviklede tilbud kan udvides til også at dække talentfulde f.eks. musikere. Rammerne for dette kunne evt. samles i en talentpolitik, der skal have særligt fokus på samspillet mellem skole/uddannelsesinstitutioner, de talentfulde børn og disses foreninger/kulturinstitutioner. Her er det selvfølgelig vigtigt at have lovgivningen for øje, ligesom rammerne for en exitplan for de enkelte børn/unge skal være præcist beskrevet.

I de frederiksbergske idrætsforeninger er der mange gode eksempler på, at foreningerne evner at rumme hold og tilbud for børn og unge dækkende fra den ypperste elite til de gladeste breddehold. Dette er en værdi og mangfoldighed, som FIU til fulde støtter op om, hvor bl.a. vores modeller for fordelingen af tider i faciliteterne, sikrer plads til både elite og bredde."

Forvaltningen skal bemærke, at der i dag ikke målrettes tilskud til eliteidrætten via tilskuddene mv. på folkeoplysningsområdet. Det er op til de enkelte foreninger at tilgodese både bredden og eliten indenfor det aktivitetstilskud, som gives pr. medlem under 25 år.

I ”Lov om Eliteidræt” (Team-Danmark-loven) fremgår det i § 7, at: ”Kommuner kan yde økonomisk støtte til eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed” (som f.eks. FCK).

Forvaltningen har spurgt til praksis på området i de øvrige hovedstadskommuner (29 kommuner), hvoraf de 20 har svaret. Blandt disse 20 har ca. halvdelen specifikke puljer, der alene kan søges som støtte til talent- og eliteidrætsudvikling. De afsatte puljebeløb svinger fra 100.000 kr. til 1,5 mio. kr., men ligger typisk mellem 200.000 kr. og 300.000 kr. I flere kommuner indgår den kommunale støtte til talent- og eliteudviklingen i et fællesskab med det lokale erhvervsliv, som også bidrager med substantiel støtte. I de kommuner, som ikke har øremærkede midler til støtte af eliteidrætten (som f.eks. Frederiksberg), er det imidlertid ofte muligt at søge støtte gennem de ordinære puljer på området, således også her i kommunen.
Økonomi:
Der er ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser forbundet med formulering af en eliteidrætspolitik. Fsa. mere konkrete tiltag skal de økonomiske konsekvenser opgøres fra sag til sag, jf. bl.a. de verserende tiltag under Undervsiningsudvalget. 
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Kultur- og Fritidsudvalget 23. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
Kommunalbestyrelsen 20-04-2015:
Udsat på anmodning fra forslagsstilleren.
Serviceområdet indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes forstået således, at der allerede er eller arbejdes på et tæt samarbejde mellem idrætten og undervisningsinstitutionerne (folkeskolerne og gymnasier) samt, at Kultur- og Fritidsudvalget allerede arbejder med en revideret kultur- og fritidspolitik, som ligeledes vil tage stilling til eliteidræt.
Journalnr.: 2014/0003707
119. 
Halgulve i Bülowsvej-Hallen og i hallen på Skolen på Nyelandsvej - meddelelse af anlægsbevilling

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, 
  1. at der anlægsbevilges 1,462 mio. kr. til udskiftning af halgulvet i Bülowsvej-Hallen, og
  2. at det finansieres af det i 2015 til formålet afsatte rådighedsbeløb.

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

  1. at der til udskiftning af halgulv i hallen på Skolen på Nyelandsvej samt øvrig nødvendig mangeludbedring, som ønskes udført samtidig, anlægsbevilges i alt 1,084 mio. kr.,
  2. at det finansieres dels af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 0,900 mio. kr., dels af resterende rådighedsbeløb på 38 t. kr. vedrørende halgulv i Bülowsvej-hallen samt 146 t. kr. af rådighedsbeløb til anlægsprojekt klub Vagtelvej i 2016,
  3. at der etableres plads inden for anlægsrammen ved at flytte rådighedsbeløb vedr. anlægsprojekt Skolen på Grundtvigsvej på 146 t. kr. fra 2015 til 2016.
Beskrivelse af sagen:
I Budget 2015 er der afsat 1.500.000 kr. til udskiftning af halgulvet i Bülowsvej-Hallen og 900.000 kr. til udskiftning af halgulvet i hallen på Skolen på Nyelandsvej. De to rådighedsbeløb, der ligger under henholdsvis Kultur- og Fritidsudvalget og Undervisningsudvalget, indstilles anlægsbevilget.

Derudover søges der bevilget 146.000 kr. i 2015 til restfinansiering af nødvendig mangeludbedring i forbindelse med udskiftningen af gulvet på Skolen på Nyelandsvej.

Halgulvet i Bülowsvej-Hallen
Siden Bülowsvej-Hallens åbning i 1987 er idrætshallens oprindelige trægulv gennem årene blevet brugt intenst af byens skoler og idrætsforeninger (især basketball og volleyball; såvel bredde som elite). Som følge af den massive brug gennem årene og efter flere afslibninger er gulvet nu markant nedslidt. Dette indebærer bl.a., at træet i gulvets samlinger er begyndt at sprække med tilhørende øget risiko for skader.

Yderligere afslibning er ikke muligt - i dag slibes trægulvet hvert andet år. Hvis halgulvet ikke udskiftes i 2015, vurderes det, at hallen måske må lukkes for brug i løbet af 2015.

Derfor blev der i Budget 2015 afsat 1.500.000 kr. til udskiftning af det nedslidte halgulv.

Halgulvet i hallen på Skolen på Nyelandsvej
Hallen på Nyelandsvej bruges af skolelivet og af idrætsforeningslivet (især basketball). Brugen har medført et massivt slid på hallens trægulv. Det nedslidte gulv kan ikke mere bruges til bl.a. kampe i divisionsbasketball. Derudover har der de seneste år været væsentlige skader på gulvet med påbud fra Arbejdstilsynet om en snarlig udbedring.

Yderligere reparation og afslibning er ikke muligt - i dag slibes trægulvet hvert andet år. Hvis gulvet ikke udskiftes nu, vurderes det, at hallen må lukkes for brug i løbet af 2015.

Derfor blev der i Budget 2015 afsat 900.000 kr. til udskiftning af det nedslidte halgulv.

Øvrige, nødvendige udbedringer:
Derudover anbefales det, både ud fra en brugsmæssig og økonomisk betragtning, at der i forbindelse med udskiftningen af gulvet på Nyelandsvej også udbedres en række mangler – heriblandt tilretning, installation og etablering af tidtagning og måltavle.

Danmarks Basketball-Forbund har fx tilkendegivet, at forbundet ikke vil acceptere afvikling af divisionskampe i hallen, hvis dette, som halgulvet, ikke bringes i orden.

Det anbefales, at disse mangler udbedres sammen med gulvprojektet, da bl.a. en del af installation, el og kabelføring sker i sammenhæng med gulvet. Det vil blive dyrere, hvis denne udbedring udføres senere særskilt efter, at et nyt halgulv er udlagt. Udgiften til denne mangeludbedring skønnes til 100.000 kr. ekskl. uforudsete udgifter og honorar.

Type af sportsgulv - anbefaling
Forvaltningen anbefaler, i samråd med Frederiksberg Ejendomme, Frederiksberg Idræts-Union (FIU), de involverede idrætsforeninger samt Børne- og Ungeområdet, at de nedslidte trægulve i de to haller udskiftes med et nyt og slidstærkt sportsgulv af kunststof.

Denne type sportsgulv af kunststof, der opfylder kravene til sportslig funktionalitet, støddæmpning, elasticitet og opstregning. Denne type gulv vil betyde en væsentlig forbedring af den brugsmæssige kvalitet. Kunststofgulvet er mere slidstærkt end et trægulv og kan i højere grad modstå det store og punktvise slid, som de mange brugere medvirker til. Dette drejer sig især om træning og kampe i basketball og volleyball.

Da et sportsgulv af kunststof har et lavere vedligeholdelsesbehov, vil dette gulv desuden reducere udgifterne til den fremtidige vedligeholdelse af gulvene sammenlignet med et trægulv. Det skyldes, at trægulvene skal slibes hvert andet år med tilhørende, ny opstregning. Et sportsgulv af kunststof skal kun rengøres. Dette betyder både mindre vedligehold og en øget levetid på gulvet som helhed, da et kunststofgulv vurderes at have en levetid på omkring 30 år, mens et trægulv vurderes at have en levetid på omkring 15 år.

Anlægsbudgettet beror på foreløbige tilbud og overslag og dækker udgifter til foranalyse, demontering og bortskaffelse af eksisterende gulv og tilhørende komponenter, installation og etablering af nyt undergulv og sportsgulv inkl. ny opstregning. Hertil kommer en skønnet udgift på 100.000 kr. til den nævnte, nødvendige mangeludbedring, som anbefales at blive udført samtidig med halgulvprojektet i hallen på Skolen på Nyelandsvej.

Rådgivningen er nedsat fra 14 % til 12 % som følge af projekternes samtidighed og forholdsvis simple karakter. De 12 % dækker over udgifter til den samlede totalrådgivning til bl.a. ingeniør og arkitekt, lyd og el, bygherrerådgivning, tilbuds- og udbudsproces, økonomi- og byggestyring, fejl- og mangelgennemgang, afleveringsforretning, aflæggelse af budget samt 1 års og 5 års gennemgang og projektforsikringsnedskrivning.
 

 

Hal i Bülowsvej-Hallen - byggebudget (ekskl. moms) 

Nyt sportsgulv inkl. undergulv (foreløbigt tilbud)

1.223.600

Uforudsete udgifter (7,5 %)

91.770

Honorar (12 %):

146.832

I alt

1.462.202

 

Hal i Skolen på Nyelandsvej - byggebudget (ekskl. moms) 

Nyt sportsgulv inkl. undergulv (foreløbigt tilbud)

   806.800

Etablering af tidtagning, måltavle mv. (overslag)

100.000

Uforudsete udgifter (7,5 %)

68.010

Honorar (12 %):

108.816

I alt

1.083.626

 

Anlægsbudget - i alt

2.545.828

Rådighedsbeløb i Budget 2015

2.400.000

Vurderet restfinansieringsbehov - i alt

145.828

 
Tidsplan
Projekterne ønskes udført i uge 27 efter 2014-2015-sæsonen for fritidsbrugerne og efter skoleåret 2014-2015 med henblik på at genere hallernes brugere mindst muligt.

Alle beløbene skal anlægsbevilges af Kommunalbestyrelsen senest den 11. maj 2015, for at den stramme tidsplan kan holde. Licitationsresultatet sendes til politisk orientering.
Økonomi:
Af rådighedsbeløbet i Budget 2015 på 1.500.000 kr. til udskiftning af halgulvet i Bülowsvej-Hallen anlægsbevilges 1,462 mio. kr. (Kultur- og Fritidsudvalget) og det resterende rådighedsbeløb på 38 t. kr. overføres til projektet vedrørende udskiftning af halvgulv i hallen på Skolen på Nyelandsvej.

Til udskiftning af halgulvet i hallen på Skolen på Nyelandsvej samt øvrig nødvendig mangeludbedring, som ønskes udført samtidig med halgulvprojektet anlægsbevilges i alt 1,084 mio. kr. (Undervisningsudvalget), finansieret dels af det afsatte rådighedsbeløb til formålet på 0,900 mio. kr., dels af overskydende rådighedsbeløb vedrørende Bülowsvej-hallen på 38 t. kr. samt 146 t. kr. via rådighedsbeløb afsat til anlægsprojekt klub Vagtelvej. 

Det foreslås, at der etableres plads indenfor anlægsrammen ved at flytte rådighedsbeløb vedr. anlægsprojektet Skolen på Grundtvigsvej på 146 t.kr. fra 2015 til 2016.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Kultur- og Fritidsudvalget og Undervisningsudvalget 27. april 2015, Magistraten 4. maj 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
Journalnr.: 2015/0008410
Bilag:
Bevillingsskema: Udskiftning af gulv i hallen på Nyelandsvejens skole
Bevillingsskema: Udvidelse-renovering af Bülowsvej Hallen
120. 
Regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, at forslag til opdatering af regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald vedtages.
Beskrivelse af sagen:
Regulativforslagene har været i offentlig høring i 4 uger, hvor forslagene har været offentliggjort på kommunens hjemmeside i henhold til By- og Miljøudvalgets beslutning den 19. januar 2015. Høringen blev tillige annonceret i Frederiksbergbladet. Der kom ingen høringssvar. Regulativforslagene foreslås derfor vedtaget i uændret form med henblik på endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen, og nedenfor følger tidligere sagsfremstilling i forbindelse med udvalgtes belutning om at sende forslagene i høring.

Tidligere sagsfremstilling:
Ændring af lov om miljøbeskyttelse jf. lov nr. 1248 af 18. december 2012 om virksomheders adgang til genbrugspladser på tværs af kommunegrænser (miljøbeskyttelsesloven) og bekendtgørelse om affald nr. 1309 af 18. december 2012 (affaldsbekendtgørelsen) betyder, at kommunens regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald skal ændres.

I tillæg til de påkrævede ændringer indstiller By- og Miljøområdet, at regulativerne opdateres med bestemmelser afledt af mellemliggende beslutninger i Kommunalbestyrelsen. Desuden indeholder opdateringen forslag til forenklinger og formuleringer, der svarer til det nationale regelsæt.

Regulativ for husholdningsaffald
De største indholdsmæssige ændringer i Regulativ for husholdningsaffald omfatter:
1. Flere paragraffer udgår for at bringe regulativ for husholdningsaffald i overensstemmelse med det nationale standardregulativ for husholdningsaffald.
Det drejer sig om
a. § 4 Ordninger;
b. § 5 Pligter og rettigheder;
c. § 6 Tilsyn.
d. Dertil kommer, at § 7 Gebyrer (der bliver til § 4 i det nye regulativ) bliver væsentligt forkortet, idet der alene henvises til miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og kommunens gebyrblad.
Indhold der vurderes at være centralt i de udgående paragraffer foreslås bevaret ved tilføjelser andre steder i regulativet.
2. Forslag til regulativfastsættelse af Kommunalbestyrelsens vedtagelse af den 28. januar 2013 som tillader virksomheder i blandet byggeri at deltage i kommunens ordninger for genanvendeligt affald.
3. Forslag om at alle lyskilder skal kunne indsamles som farligt affald. Glødepærer fylder stadig mindre i affaldsstrømmen, og der findes rigtig mange andre slags lyskilder på markedet. For at sikre indsamling og efterfølgende hensigtsmæssig behandling af lyskilderne, foreslås en forenkling af reglerne således, at alle lyskilder indsamles som farligt affald. Dermed behøver den enkelte borger ikke at være ekspert i lyskilder for at kunne skaffe sig af med dem.

Regulativ for erhvervsaffald
De største indholdsmæssige ændringer i Regulativ for erhvervsaffald omfatter:
1. Forslag til afskaffelse af mængdebegrænsningen i forhold til restaffald, der kan hentes indenfor den kommunale ordning. Der er driftsmæssig ræson i, at virksomhederne kan få afhentet lige så meget dagrenovationslignende affald, som de betaler for. Paragraffen kan endvidere give anledning til tvivl, idet man skal vurdere husholdningskvadratmeter op imod virksomhedskvadratmeter, hvilket i praksis er et meget upræcist mål. Virksomhederne betaler for afhentning af affaldet i henhold til den beholdervolume, der stilles til rådighed for dem. Forslaget til afskaffelse af mængdebegrænsning får derfor ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.
2. Forslag til regulativfastsættelse af Kommunalbestyrelsens vedtagelse af den 28. januar 2013 som tillader virksomheder i blandet byggeri at deltage i kommunens ordninger for genanvendeligt affald.
3. Forslag til regulativfastsættelse af den nationalt besluttede adgang for alle virksomheder til genbrugsstationerne.
4. Forslag om at bilag om detaljerede regler for mærkning af materiel ved transport af erhvervsaffald bortfalder, og erstattes af et mere simpelt krav om tydelig mærkning.

Det gældende Regulativ for husholdningsaffald blev vedtaget den 27. september 2010, mens Regulativ for erhvervsaffald blev vedtaget den 28. januar 2013.

By- og Miljøområdets vurdering:
Regulativerne foreslås opdateret med henblik på at sikre overensstemmelse med de nationale regler samt de ændringer, som kommunen har besluttet. Det foreslås, at opdateringen af regelgrundlaget benyttes som anledning til samtidig at forenkle og modernisere sprogbrug i regulativerne.
Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
By- og Miljøudvalget 13. april 2015, Magistraten 27. april 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015. LDT/MM.
By- og Miljøudvalget vedtog den 19. januar 2015, at forslag til opdatering af regulativer for husholdsnings- og erhvervsaffald med henblik på offentlig høring, idet regulativerne opdateres således, at "kommunalbestyrelsen" erstattes af "Frederiksberg Kommune", hvor det præciserer budskabet. 
Journalnr.: 2013/0014456
Bilag:
Oversigt foreslåede regulativændringer
Forslag til Regulativ Husholdningsaffald
Forslag til Regulativ Erhvervsaffald
121. 
Forslag til lokalplan 187 for studieboliger ved Dirch Passers Allé

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,
1. at forslag til lokalplan 187 vedtages og sendes i offentlig høring,
idet 14 ud af de 28 parkeringspladser ikke kræves anlagt, men udlægges til parkering, som kan kræves anlagt på Kommunalbestyrelsens foranledning. Således at der i lokalplanområdet som sådan ikke anlægges yderligere p-pladser.
2. at der ikke afholdes borgermøde, men ”åbent hus” arrangement,
3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller, at byggeriet bliver CO2-neutralt gennem lokal produktion af vedvarende energi, og at kommunen skal indgå i et samarbejde med bygherre for at opnå dette.
Beskrivelse af sagen:
By- og Miljøudvalget vedtog den 2. februar 2015 at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for et område ved Dirch Passers Allé til studieboliger.

Lokalplanområdet ligger i byudviklingsområdet Flintholm ved Dirch Passers Allé og Preben Kaas' Vænge. Lokalplanen åbner mulighed for at opføre ny bebyggelse til studieboliger i sammenhæng med det eksisterende Flintholm-kollegie. Den nye bebyggelse opføres som tre sammenhængende bygninger i 4-6 etager og indeholder 95 studieboliger, 73 1-værelses lejligheder på 18 m2 nettoareal og 22 2-værelses lejligheder på 27,5 m2 nettoareal. Udover studieboliger indeholder bebyggelsen fællesrum i stuen mod Dirch Passers Allé samt på 6. etage mod Elga Olgas Vej i forbindelse med en tagterrasse. Der indrettes et gårdrum til ophold og aktiviteter, og derudover er der yderligere opholdsarealer på terræn, på altaner og på tagterrasser på to af de tre nye bygninger. Det tredje tag er begrønnet. 

Bebyggelsen består af tre bygninger, der er bundet sammen af altaner og altangange. Bygningen mod Dirch Passers Allé er 6 etager, og derefter aftager bygningshøjden, 5-6 etager mod Elga Olgas Vej og 4 etager mod Flintholm plejecenter. Denne ændring af byggemulighederne i forhold til den eksisterende lokalplan 137, som kun giver mulighed for at bygge mod Dirch Passers Allé betyder, at der både opnås en afslutning mod Dirch Passers Allé, og at bebyggelsen sammen med det eksisterende Flintholm-kollegie danner en karré omkring gårdrummet. Gårdrummet til ophold og aktiviteter, som f.eks. boldspil og udendørs fitnessaktiviteter, afskærmes dermed fra de omkringliggende bygninger.

I forbindelse med det eksisterende Flintholm-kollegie er der anlagt 20 parkeringspladser til 117 boliger. Ejeren oplyser, at de uddeler gratis p-licenser til beboerne, men der er indtil videre kun to personer, der har ønsket en parkeringslicens. Parkeringspladserne bliver derfor kun brugt i begrænset omfang. I lokalplanen er det derfor vurderet, at det er tilstrækkeligt med 1 parkeringsplads pr. 300 m2 bruttoetageareal for lokalplanområdet.

Der er udarbejdet skyggediagrammer som viser, at den nye bebyggelse vil skabe få skyggegener for naboejendommene. Skyggeforholdene vurderes ikke at være væsentlige i betragtning af den bymæssige sammenhæng. Derudover er der udarbejdet en film, der viser skyggepåvirkningerne i løbet af en dag. Filmen for henholdsvis marts, december og juni kan ses ved at følge nedenstående link:

Marts: http://video.frederiksberg.dk/video/11463748/studieboliger-dirch-passers-alle-1
December: http://video.frederiksberg.dk/video/11463746/studieboliger-dirch-passers-alle-2
Juni: http://video.frederiksberg.dk/video/11463747/studieboliger-dirch-passers-alle

Den nye bebyggelse til studieboliger er placeret delvist på det eksisterende Flintholm-kollegies matrikel (8r) og delvist på den tilstødende kommunalt ejede matrikel (8o), hvor Flintholm plejecenter ligger. For at kunne realisere projektet, er det nødvendigt, at bygherre erhverver i alt ca. 1.400 m2 af den kommunale matrikel (8o) for at opnå en passende sammenhæng mellem bebyggelse og opholdsarealer. Arealet tillægges matrikel 8r. Samtidig skal et areal af tilsvarende størrelse overføres fra Frederiksberg Kommunes grønne område syd for Flintholm plejecenter (8u) til matrikel 8o for at opretholde bebyggelsesprocenten og det fornødne opholdsareal til plejecenteret.

Miljøvurdering
By- og Miljøområdet har foretaget en miljøscreening af lokalplanforslagets forventede miljøpåvirkninger i henhold til Lov om Miljøvurdering. Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke foretages en miljøvurdering af planen.

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at projektet i sin helhed vil bidrage positivt til området. Byggeriet tilpasser sig de omkringliggende bygninger, og sammen med det eksisterende Flintholm-kollegie bliver der skabt et gårdrum, der vil tilføre gode opholdsmuligheder og aktivitetsarealer til både de eksisterende og nye beboere.

Der er tale om et projekt til studieboliger i et område, hvor allerede er blandede byfunktioner, herunder studieboliger. Forvaltningen anbefaler derfor, at der ikke afholdes borgermøde, men at der i stedet afholdes et åbent hus arrangement.
Økonomi:
Aftale om grundkøb fremlægges til godkendelse i særskilt indstilling.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
By- og Miljøudvalget 27. april 2015, Magistraten 4. maj 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
SAP/KFR.
Journalnr.: 2015/0005901
Bilag:
Forslag til lokalplan 187
Miljøscreeningsskema Forslag til Lokalplan 187- Dirch Passers Allé
122. 
Nedsættelse af pris på stader på loppemarked under Bispeengbuen

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,
1. at prisen på stader til loppemarked under Bispeengen nedsættes fra 660 kr. til 200 kr. og gratisperioden forlænges til 31. maj svarende til en samlet mindreindtægt på 400.000 kr. i 2015, som finansieres dels af en merindtægt vedr. loppemarked bag Rådhuset på 140.000 kr. og dels af en mindreudgift på 260.000 kr. som anvises i 2. forventet regnskab,
2. at professionelle skal tilbydes at kunne booke stader på loppemarkedet under Bispeengbuen.
Beskrivelse af sagen:
Loppemarkedet under Bispeengbuen blev afholdt første gang søndag den 12. april 2015.

Staderne kunne den første søndag bookes gratis. Alle stader blev booket, men de efterfølgende to søndage var der i første omgang kun booket henholdsvis 8 og 7 stader ud af 44 stader. Som en del af markedsføringen blev den gratis periode forlænget frem til den 10. maj 2015.

Loppemarkedet er markedsført på Facebook, i Lokalavisen, i en pressemeddelelse, på kommunens hjemmeside samt på markedskalenderen.dk og loppemarked.nu. Herudover er Områdefornyelsens kontaktflade anvendt til at udbrede oplysninger om loppemarkedet.

For at tiltrække flere stadeholdere er der markedsføringsmæssigt gjort en yderligere indsats. Dette er sket ved en helsides annonce i den husstandsomdelte avis Søndagsavisen samt i Lokalavisen (4 bydele) og ved yderligere information herom på kommunens hjemmeside og på Facebook.

Herudover har By- og Miljøområdet uddelt flyers til stadeholdere og besøgende på lørdags loppemarkedet på parkeringspladsen bag rådhuset med henblik på at skabe opmærksomhed om loppemarked under Buen.

I dag koster en stade under Buen 660 kr. pr. stade. Til sammenligning koster Fursøens Loppemarked fra 200 til 300 kr. pr stand, Vanløse Torv 250 pr. stade og langs kirkegårdsmuren på Nørrebrogade 200 kr. pr stade.

Der er således betragtelig prisforskel fra stadeprisen under Buen til sammenlignelige loppemarkeder. Dette kan ud over manglende kendskab til markedet også være en hindring for bookninger af stader til loppemarkedet under Buen.

I budget 2015 er der fastsat en forventet indtjening på 0,55 mio. kr. på loppemarkedet under Buen. Med en pris på 660 kr. for hver af de 44 pladser og en sæson på 27 søndage (hvoraf de første 5 søndage er gratis) forudsætter budgettet, at belægningsprocenten skal være på ca. 80 %. Det har imidlertid vist sig, at prissætningen har været for høj, og det vil næppe være mulig at opnå en belægning på 80 % resten af året med den nuværende pris.

For at få så mange som mulig til at booke stader kan det endvidere overvejes, at det også bliver muligt for professionelle "loppefolk" at booke stader under Buen. Ved professionelle "loppefolk" skal forstås erhvervsdrivende, der som led i sit erhverv erhverver og sælger loppmarkedseffekter.

By- og Miljøområdets vurdering
By- og Miljøområdet vurderer, at det ikke alene er den manglende kendskab til loppemarkedet under Buen, der gør, at der ikke er booket særlig mange stader indtil videre. Den høje stadepris i forhold til sammenlignelige loppemarkeder spiller også ind, hvorfor der er vurderingen, at priserne bør sættes betragtelig ned.

Det indstilles på den baggrund, at prisen pr. stade nedsættes fra kr. 660 til kr. 375. Det indstilles endvidere, at professionelle også tilbydes mulighed for at købe en stadeplads under Buen.

Forvaltningen vurderer, at de 2 tiltag til sammen vil øge interessen for loppemarkedet, som derved får bedre vilkår for at blive en succes, som understøtter kommunens øvrige aktiviteter i området.
Økonomi:
Der er i budgettet for 2015 fastsat en forventet indtægt på 550.000 kr. Denne indtægt forventes ikke at kunne opnås med de aktuelle bookninger.

En fastsættelse af stadepriser på 375 kr. vil med en belægning på 96 % medføre en indtjening på 350.000 kr. i 2015. Mindreindtægten på 200.000 kr. kan finansieres dels af en merindtægt vedr. loppemarked bag Rådhuset på 140.000 kr. og dels af en mindreudgift på driften vedr. stadepladser, som opnåes ved en yderligere optimering.

For 2016 og frem vil en prisnedsættelse medføre en mindreindtægt på ca. 140.000 kr., som kan finansieres af en forventet merindtægt vedr. loppemarked bag Rådhuset. Det vil i givet fald blive løst som en teknisk omplacering i budgetprocessen, idet der er tale om at flytte et indtægtsbudget mellem to konti.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
By- og Miljøudvalget 27. april 2015, Magistraten 4. maj 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
JBS/SV.
Journalnr.: 2014/0017712
Bilag:
Bevillingsskema: Nedsættelse af pris på stader på loppemarkeder under Bispeengbuen
123. 
Ansøgning om støtte til opførelse af 124 ungdomsboliger på ejendommen Nordre Fasanvej 209

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,
1. at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til etablering af 124 almene ungdomsboliger med en anskaffelsessum på 146,85 mio. kr.,
2. at der gives tilsagn om kommunal støtte i form af kommunalt grundkapitallån svarende til 10 % af anskaffelsessummen, 14,685 mio. kr.,
3. at der i 2015 på kontoen for langfristede tilgodehavender (08.32.24) afsættes rådighedsbeløb og meddeles bevilling på 14,685 mio. kr. til udbetaling af kommunalt grundkapitalindskud, finansieret af kassen - under henvisning til mindreforbruget i 2014,
4. at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi,
5. at der på statens vegne gives tilsagn om ydelsesstøtte til finansiering af ungdomsboligerne og til driftstilskud til ungdomsboligerne (ungdomsboligbidrag), hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20 %,
6. at By- og Miljøområdet bemyndiges til at godkende det endelige 
ungdomsboligprojekt og anskaffelsessum indenfor rammebeløbet på i alt 146,85 mio. kr. under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til den foreliggende ansøgning om støttetilsagn.

Forvaltningen blev anmodet om at undersøge muligheden for, at der arbejdes videre med eventuel anvisning af uledsagede flygtninge (børn og unge). Herunder muligheden for, at den nødvendige støtte er til stede samt lokalplanens muligheder herfor.
Beskrivelse af sagen:

Ved budgetvedtagelsen i oktober 2013 besluttede Kommunalbestyrelsen at afsætte et budget og en anlægsbevilling på 14,3 mio. kr. til afholdelse af udgiften til kommunal grundkapital samt en driftsbevilling på 191.000 kr. til kommunens andel af ungdomsboligbidraget. Baggrunden for denne beslutning var en anmodning fra KPC om kvote til opførelse af et ungdomsboligprojekt, der forventedes at ville omfatte 110 almene ungdomsboliger med et samlet bruttoetageareal på 5.200-5.300 m2, som ønskes etableret med Boligselskabet fsb som bygherre.

I februar 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen at meddele bevilling til kommunalt grundkapitallån på 14,410 mio. kr., at stille garanti for den del af anskaffelsessummen, der overstiger 60 % af ejendommens værdi, og at medfinansiere udgiften til ungdomsboligbidrag.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. februar 2014 støttetilsagn til Boligselskabet fsb til 124 almene ungdomsboliger på Nordre Fasanvej 209 med en anskaffelsessum på 144.101.160 kr. betinget af, at der forud for byggestart (skema B) forelå en entydig bekræftelse af, at udbudsreglerne efterleves i det indgåede samarbejde mellem fsb og KPC, betinget af, at der forud for byggestart (skema B) forelå en entydig bekræftelse af, at udbudsreglerne efterleves i det indgåede samarbejde mellem fsb og KPC. Heri indgik en beslutning om at yde kommunal støtte i form af kommunalt grundkapitallån stort 14.410.100 kr., om at stille kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi, om på statens vegne at give tilsagn om ydelsesstøtte og om at yde driftstilskud til ungdomsboligerne (ungdomsboligbidrag), hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20 %

Den gennemførte licitation viste en samlet anskaffelsessum, der var højere end oprindeligt forudsat, og som overskred rammebeløbet for almene ungdomsboliger. Derfor meddelte udviklingsselskabet KPC og Boligselskabet fsb den 24. november 2014, at der ikke kunne indsendes ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen (skema B) indenfor fristen på 9 måneder, og dermed bortfaldt Kommunalbestyrelsens støttetilsagn. Bolig- og Ejendomsudvalget blev på mødet den 24. november 2014 orienteret herom og om, at fsb havde forespurgt, om kommunen ville være indstillet på at godkende både en ny skema A ansøgning og skema B med samme projektindhold, hvis dette blev fremsendt inden 1. marts 2015. Derved ville projektets forsinkelse kunne begrænses til ca. 3 måneder i forhold til de oprindelige tidsplaner.

Ved den gennemførte optimering er det samlede areal udvidet med ca. 48 m2 fra det tidligere godkendte projekts 5.292 m2 til 5.340 m2. Boligselskabet oplyser, at summen af de indkomne entreprisetilbud var ca. 15 % for høje, og der blev gennemført en optimering og begrænset omprojektering i samarbejde med de lavest bydende tilbudsgiverne. Efter denne optimering er summen af de afgivne tilbud reduceret til at overholde rammebeløbet for almene ungdomsboliger. Der er således gennemført besparelser ved ændring af betonkonstruktioner, optimering af installationer og forenkling af glasfacadeopbygningen og glasafskærmningen omkring tag og terrasse.

Fsb har på denne baggrund fremsendt fornyet ansøgning om støttetilsagn til 124 almene ungdomsboliger med et samlet bruttoetageareal på 5.340 m2.
Om den gennemførte projektoptimering oplyser Boligselskabet fsb, at arealudvidelsen skyldes en præcisering af afstanden mellem de udvendige glasfacadepartier og bagvedliggende betonsandwichelementer, som er ændret med ca. 10 cm. Denne ændring er af rent beregningsteknisk karakter.

Kommunalbestyrelsens beslutning om støttetilsagnet i februar 2014 havde udgangspunkt i Frederiksberg Strategien, hvorefter det er et konkret mål for opfyldelsen af visionen at opnå flere ungdomsboliger og kollegieboliger og dermed gøre campusområder og studiemiljøer mere attraktive. Helhedsplanen for området omkring Bispeengbuen har til hensigt at fastlægge de overordnede retningslinjer for en revitalisering af området, der fremstår nedslidt og forsømt, og Kommunalbestyrelsen muliggjorde med vedtagelsen af lokalplan nr. 182 en udnyttelse af området til blandt andet ungdomsboliger.

Støttetilsagnet skal meddeles af Kommunalbestyrelsen på statens vegne, og et tilsagn om støtte medfører en økonomisk forpligtelse for kommunen. Det tidligere meddelte støttetilsagn er, som beskrevet ovenfor, bortfaldet på grund af overskridelse af fristen for fremsendelsen af ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen. Dette er baggrunden for den nye ansøgning fra Boligselskabet fsb om støtte til opførelse af 124 ungdomsboliger på ejendommen Nordre Fasanvej 209. Den nu fremsendte ansøgning om støttetilsagn omfatter uændret 124 almene ungdomsboliger, men et større støtteberettiget areal. Dertil kommer, at rammebeløbet for almene boliger er reguleret med virkning for projekter med tilsagn i 2015, der er påbegyndes i 2015. Disse forhold betyder, at den samlede anskaffelsessum bliver lidt højere, at den kommunale udgift og statsstøtten bliver større end til det bortfaldne projekt.

Planforhold:
Ejendommen Ndr. Fasanvej 209 er omfattet af lokalplan nr. 182, som blev endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 4. november 2013. Lokalplanen Falckstation, butik og ungdomsboliger på Nordre Fasanvej fastlægger området til brug for kontor- og serviceerhverv, kulturelle aktiviteter, idræts- og bevægelsesaktiviteter samt detailhandel og boliger og er rettet mod at muliggøre dette projekt.

Beskrivelse af projektet:
Ansøgningen omfatter et ungdomsboligprojekt bestående af 124 almene ungdomsboliger med et samlet bruttoetageareal på 5.340 m2 og et gennemsnitligt bruttoetageareal på 43 m2 pr. bolig.

Den følgende oversigt sammenholder den tidligere meddelte godkendelse med den foreliggende ansøgning:

Ansøgning 2014, Kommunalbestyrelsens beslutning 24. februar 2014

Ansøgning marts 2015

Ændringer

Antal boliger

124 ungdomsboliger

124 ungdomsboliger

ingen ændring

Gennemsnitligt bruttoetageareal pr. bolig

42,7 m2

43 m2

ingen ændring

Samlet bruttoetageareal

5292 m2

5340 m2

48 m2

Anskaffelsessum

144.101.160 kr.

146.850.000 kr.

2.748.840 kr.

Anskaffelsessum pr. bolig

1.162.106 kr.

1.184.274 kr.

12.694 kr.

Kommunal grundkapital (10% af anskaffelsessummen)

14.410.000 kr.

14.685.000 kr.

275.000 kr.

Realkreditlån med kommunal garanti

126,809 mio.kr.

129,228 mio.kr.

2,419 mio.kr.

Kommunal andel af ungdoms-boligbidrag pr. år (2015 niveau)

190.512 kr.

192.240 kr.

1.728 kr.

Rammebeløbet for almene ungdomsboliger incl. energitillæg

Byggestart 2014:

27.230 kr. pr. m2

Byggestart 2015: 27.500 kr. pr. m2

270 kr. pr. m2

Boligselskabet fsb oplyser, at ungdomsboligerne vil udgøre én samlet ejerlejlighed, der vil tilhøre en almen boligafdeling under fsb.

Ungdomsboligerne opføres i en ejendom, der får erhverv i stueetagen, og fsb har indgået aftale med KPC om køb af byggeretter og om opførelse af de nye almene ungdomsboliger. Aftalerne er betinget af kommunens støttetilsagn og efterfølgende godkendelse af anskaffelsessummen.
Ejendommen tilhører udviklings- og entreprenørselskabet KPC, og der er indgået en betinget købs- og samarbejdsaftale mellem boligselskabet og KPC.
Fsb oplyser, at boligselskabet vil forestå bygherrerollen og indtræde som driftsherre, når den nyetablerede afdeling overgår til drift.

Der er fremsendt projektmateriale, der detaljeret beskriver byggeriet.

Fsb oplyser, at der vil foregå en løbende dialog mellem fsb og Frederiksberg Kommune om udlejning og anvisning til boligerne. Det er en betingelse for at opføre nye almene boliger, at det samlede antal ledige boliger i kommunen ikke overstiger 2 %. Ved seneste opgørelse pr. 1. februar 2015 var lejeledigheden opgjort til 0 %.

Ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen (Skema B), som vil være baseret på et uændret rammebeløb for almene ungdomsboliger, og som vil omfatte den samme anlægs- og driftsøkonomi, som er grundlaget for ansøgningen om støttetilsagnet (skema A), vil foreligge umiddelbart efter støttetilsagnet (skema A).

På den baggrund vurderer forvaltningen, at projektets forsinkelse kan begrænses mest muligt, såfremt Kommunalbestyrelsen bemyndiger By- og Miljøområdet til at godkende anskaffelsessummen (skema B), når alle nødvendige forhold er påset.

Anskaffelsessummen
Anskaffelsessummen er i ansøgningen om støttetilsagn opgjort til 146,850 mio. kr. incl. moms, baseret på rammebeløbet for almene ungdomsboliger med byggestart i 2015.

Finansieringen af boligerne opgøres, under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse, således: 
 

Realkreditbelåning, 88%

129,228 mio.kr.

Kommunalt grundkapitallån

14,685 mio.kr.

Beboerindskud

2,937 mio.kr.

Anskaffelsessum

146,850 mio.kr.

I anskaffelsessummen indgår betaling for byggeretten (grundkøbesummen), statens promillegebyr, gebyr til kommunen for byggesagsbehandling og til støttesagsbehandling samt bidrag til byggeskadefonden samt samtlige øvrige anlægsudgifter.

De samlede boligudgifter er beregnet til 1.270 kr. pr. m2 bruttoetageareal pr. år, svarende til en husleje pr. bolig på 4.551 kr. pr. måned, hvortil kommer betaling for forbrugsafgifter. Efter fradrag af ungdomsboligbidraget udgør den månedlige husleje 4.144 kr., og forbrugsafgifterne er anslået til ca. 419 kr. pr. måned. Til beboerne i ungdomsboliger kan der ydes individuel boligstøtte, afhængig af den pågældene beboers indkomst.

Ungdomsboligbidraget er en løbende ydelse, der indekseres. I 2015 udgør bidraget 180 kr. pr. m2 pr. år. Heraf betaler kommunen 20 % og staten 80 %. Kommunens udgift udgør baseret på 2015-prisindekset 192.240 kr.

Kommunen forpligter sig ved støttetilsagnet til at stille garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Belåningen og dermed ydelsesstøtten fastsættes i forhold til den endelige anskaffelsessum, som kommunen godkender ved byggeriets afslutning.

Med hensyn til fritagelse for betaling af grundskyld vil fsb kunne henvises til at søge herom, når byggeriet er taget i brug.

Udbud af bygge- og anlægsopgaverne:
Det følger af reglerne om støtte til opførelse af almene boliger, at byggearbejder i forbindelse med opførelse af almene boliger skal udbydes under iagttagelse af de udbudsregler, der gælder ved almindeligt offentligt/kommunalt byggeri, dvs. enten tilbudsloven eller udbudsdirektivet. Når værdien af de byggearbejder, der skal udføres i forbindelse med opførelse af planlagte almene ungdomsboliger, overstiger tærskelværdien i udbudsdirektivet, som i 2014 udgør 38.624.809 kr. for bygge og anlæg og 1.541.715 kr. for tjenesteydelser, skal arbejder og tjenesteydelser i offentligt udbud, og Kommunalbestyrelsen skal påse, at dette sker.

Lovgrundlag:
I henhold til almenboliglovens § 115 kan Kommunalbestyrelsen på Statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved nybyggeri.

Almindelige bestemmelser for totalentreprise (ABT) er gældende for byggeriet. Kommunalbestyrelsen kan godkende afvigelser herfra.
Byggearbejder, der skal udføres i forbindelse med opførelse af almene boliger, skal udbydes under iagttagelse af de udbudsregler, der gælder ved almindeligt offentligt/kommunalt byggeri, det vil sige enten tilbudsloven eller udbudsdirektivet.

By- og Miljøområdets vurdering:
Uddannelsesinstitutionerne i Frederiksberg er i vækst i forhold til antal studerende, og der efterspørges i høj grad kollegie- og studieboliger, hvilket er en særlig udfordring i forhold til uddannelsesinstitutionernes internationale profil og muligheder for aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om udveksling. I byudviklingen prioriteres boliger til studerende højt. Det fremgår også af Kommuneplan 2013.

By- og Miljøområdet vurderer, at et alment ungdomsboligprojekt, omfattende 124 almene ungdomsboliger på Falckgrunden, vil understøtte realiseringen af målsætningerne i Frederiksberg Strategien, Kommuneplan 2013 samt områdefornyelsen for Nordre Fasanvejkvarteret. Det vurderes, at det foreliggende projekt – også efter den gennemførte projektoptimering - opføres med høj arkitektonisk kvalitet og indeholder attraktive boliger og fælleslokaler, som kan imødekomme de uddannelsessøgendes boligefterspørgsel. Projektet vil medvirke til realisering af visionen om, at kvarteret ved Bispeengbuen skal udvikles sådan, at det hænger sammen med Frederiksberg og de kvaliteter Frederiksberg er kendt for – høj bykvalitet, træer, og grønne, gode byrum.

Forvaltningen kan tilslutte sig Boligselskabet fsb's vurdering af, at yderligere optimering og prisreduktion vil føre til forringelser, som ikke kan anbefales.

Det vurderes, at projektet overholder lokalplanen, og at der vil kunne meddeles byggetilladelse.

Den ansøgte anskaffelsessum giver ud fra forvaltningens erfaringstal ikke anledning til bemærkninger, og anskaffelsessummen afviger ikke fra det i medfør af lov om almene boliger gældende maksimumbeløb for et byggeri med det ansøgte bruttoetageareal.

Tilsagnsmodtageren (boligselskabet) skal have skøde på ejendommen senest ved byggeriets påbegyndelse, hvilket kommunen skal påse ved modtagelsen af skema B. Boligselskabet fsb har redegjort for, at der er opnået sikkerhed for, at kravene i støttebekendtgørelsens § 22 om, at tilsagnsmodtageren skal have skøde på ejendommen og stå som debitor for de lån, der optages til finansiering af byggeriet, opfyldes.

Forvaltningen vil påse, at udbudsreglerne, der er gældende ved almindeligt offentligt/kommunalt byggeri og betingelserne om skøde, iagttages inden anskaffelsessummen godkendes.
På baggrund af de modtagne oplysninger om boligprojektet anbefaler forvaltningen, at der gives tilsagn om støtte på de almindeligt gældende betingelser for almene boligbyggeprojekter, og at  By- og Miljøområdet bemyndiges til på Kommunalbestyrelsens vegne at godkende anskaffelsessummen (skema B), når alle nødvendige forhold er påset.

Økonomi:
Der skal udbetales tilskud til grundkapital, der på baggrund af skema A ansøgningen er beregnet til at udgøre 14,685 mio. kr. Grundkapitallånet opkræves af Landsbyggefonden efter at tilsagnet er meddelt, og når bygherren har dokumenteret, at der er afholdt udgifter.

Kommunens udgift til grundkapital er ud fra de gældende maksimumbeløb for byggerier med byggestart i 2015 beregnet til 14,685 kr., der skal ydes som et rente- og afdragsfrit lån, forventes at skulle udbetales i 2015. I budget 2014 var der som nævnt afsat rådighedsbeløb på 14,3 mio. kr. (på konto 08.32 langfristede tilgodehavender) til finansiering af grundkapitallånet. Kommunalbestyrelsen meddelte på møde den 24. februar 2014 bevilling til det kommunale grundkapitallån på 14,410 mio. kr. til det bortfaldne projekt, og i forbindelse med 3. forventet regnskab 2014 blev mindreforbruget tillægsbevilget, men ikke overført til 2015.

Med udgangspunkt i den nu fremsendte skema A-ansøgning er behovet for udbetaling af grundkapitalindskud som nævnt 14,685 mio. kr.
Det samlede grundkapitalindskud på 14,685 mio. kr. søges tillægsbevilget i 2015 på konto 08.32 langfristede tilgodehavender, finansieret af kassen - under henvisning til mindreforbrug i 2014, som blev tillægsbevilget i 3. forventet regnskab.

Stigningen på 275 t.kr. i forhold til 2014 skyldes, dels at boligarealet er udvidet, dels reguleringen af rammebeløbet for almene boliger pr. 1. januar 2015.

Udbetalingen af grundkapitalindskuddet sker på kontoen for langfristede tilgodehavender (08.32.24) og påvirker dermed ikke kommunens anlægsramme.

Der skal stilles garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Denne garanti belaster ikke kommunens låneramme.

Støtte til lånefinansiering af boligerne betales af Staten.

Der skal udbetales driftstilskud til ungdomsboligafdelingen, der i 2015 udgør 180 kr. pr. m2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20 %. Der var i budget 2014 afsat en driftsbevilling til denne udgift på 191.000 kr. Den kommunale del af ungdomsboligbidraget på 192.240 kr. finansieres inden for budgetrammen af driftssikring af boligbyggeri. Gebyret for støttetilsagnsbehandlingen, der udgør 2,5 promille af anskaffelsessummen, tilgår kommunen, og vil indgå i det samlede skøn over gebyrer i forbindelse med 2. forventede regnskab 2015.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Bolig- og Ejendomsudvalget 27. april 2015, Magistraten 4. maj 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
LRM/bg.
Journalnr.: 2015/0006701
Bilag:
fsb ansøgning om støtte til opførelse af 124 almene ungdomsboliger på ejendommen Nordre Fasanvej 124
Bevillingsskema: Ansøgning om støtte til opførelse af 125 ungdomsboliger på ejendommen Nordre Fasanvej 209 og godkendelse af anskaffelsessummen
124. 
Meddelelse om en af Magistraten truffen beslutning om genudpegning til Copenhagen Film Funds bestyrelse

Magistraten indstiller, at genudpegning af Katja Østergaard til bestyrelsen i Copenhagen Film Fund godkendes, idet det forudsættes, at genudpegningen er i overensstemmelse med fondens vedtægter. 
 
Forvaltningen blev bemyndiget til at afekspedere sagen.
Beskrivelse af sagen:
Kommunalbestyrelsen godkendte den 22. april 2013 etableringen af Copenhagen Film Fund, herunder forslaget til vedtægter for fonden samt, at de to tværkommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer bliver adm. direktør i Radio24syv Jørgen Ramskov og adm. direktør i Horesta Katja Østergaard. Copenhagen Film Fund er en fælles fond i Hovedstaden, som investerer i filmproduktioner med det formål at skabe vækst og job indenfor filmbranchen, samt eksponering af Hovedstaden.

Copenhagen Film Funds bestyrelse består af:

- En repræsentant udpeget af Producentforeningen
- En repræsentant udpeget af de private investorer i fællesskab
- En repræsentant udpeget af Region Hovedstaden
- To repræsentanter udpeget af kommunerne i fællesskab

Ifølge vedtægterne udløber den ene af de tværkommunalt udpegede medlemmers (Katja Østergaard) valgperiode umiddelbart efter Fondens årsmøde den 28. april 2015. Hun er parat til at lade sig genudpege - denne gang for en 3-årig periode. Både Fondens bestyrelse og kommunerne støtter denne genudpegning. Hovedbegrundelsen er at sikre kontinuitet i Fonden, mens den stadig er i en etableringsfase. Som led i godkendelsesprocessen er der imidlertid rejst spørgsmål om valgperiodens længde. En endelig afklaring heraf fra Fondens side vil foreligge til Magistratens møde. 

Forvaltningen vurderer, at da der er tale om et erhvervsfremmetiltag indenfor kultur- og erhvervsudvikling, er det væsentligt, at også serviceerhvervene fortsat er repræsenteret i bestyrelsen.

Jørgen Ramskovs mandatperiode udløber i 2016. Han vil i givet fald også kunne genudpeges til yderligere en periode.

Frederiksberg Kommune har indgået en aftale med Copenhagen Film Fund, der omfatter bidrag på 250.000 kr. årligt i 3 år (2013-15). Denne aftale udløber den 31. december 2015, med mindre, at der inden da er indgået en ny aftale.

Magistraten vil senere få forelagt en sag herom, ligesom Film Fondens årsrapport og resultater for indsatsen i 2013 og 2014 vil blive forelagt Magistraten. 

Økonomi:
Ingen som følge af denne indstilling.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Magistraten den 27. april 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
Journalnr.: 2015/0010373
125. 
Meddelelse om en af Magistraten truffen beslutning om vedtægtsændring for By- og Pendlercykelfonden

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, at vedtægtsændringerne godkendes.
Forvaltningen blev bemyndiget til at afekspedere sagen.
Beskrivelse af sagen:
By- og Pendlercykelfonden, der formelt stadig er under stiftelse, har meddelt, at Erhvervsstyrelsen ikke har kunnet godkende fondens vedtægter. Erhvervsstyrelsen har fordret en række ændringer, primært foranlediget af, at der i henhold til lovgivningen skal sikres fonden en større uafhængighed af stifterne.

De aktuelle omstændigheder omkring by- og pendlercykelsystemet har ikke nogen indflydelse på vedtægtsændringerne. Da By- og Pendlercykelfonden er kontraktholder i forhold til leverandøren af bycykelsystemet, er endelig vedtagelse af vedtægterne dog vigtig for fondens videre virke, også i forhold til den aktuelle situation.  

Der er tale om følgende ændringer:

§5, stk. 3, stk. 4 og stk. 10
Forskellige bestemmelser vedrørende bestyrelsens størrelse og sammensætning ændres på følgende måde:
  • Bestyrelsens størrelse ændres generelt fra "5-9" til "3-9" og i første udpegningsperiode fra "5" til "3-5". Kravet om et ulige antal bestyrelsesmedlemmer udelades. (Første udpegningsperiode er på 3 år, hvorefter udpegningsperioderne er på 4 år. På den måde sykroniseres de kommunale valgperioder med udpegningsperioden for bestyrelsesposten).
  • Det præciseres, at eventuel udvidelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer efter første udpegningsperiode afgøres af et flertal i bestyrelsen. Tidligere var det uspecificeret, hvem der træffer denne afgørelse.
  • Det præciseres, at mindst 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne skal være uafhængige af stifterne.
  • Bestemmelserne om Københavns og Frederiksberg kommuners udpegningsret ændres fra, at kommunerne hver udpeger ét medlem i første udpegningsperiode og i øvrigt fremadrettet skal godkende de medlemmer, som bestyrelsen udvides med efter første udpegningsperiode, til at kommunerne altid udpeger ét medlem hver, og at bestyrelsen i øvrigt er selvsupplerende.  
§ 5, stk. 12
Ordet ’honorar’ erstattes af ordet "vederlag".

§ 7, stk. 4
Bestemmelsen om et ekstraordinært bestyrelsesmøde kan begæres af et flertal i bestyrelsen ændres til, at der indkaldes til ekstraordinært møde, såfremt blot ét bestyrelsesmedlem ønsker det.

§ 11, stk. 1
Bestemmelsen om at fondens midler, som ikke af hensyn til driften skal foreligge kontant, skal indsættes på bankkonto eller anbriges i obligationer m.v. er udeladt, idet den ikke er relevant for erhvervsdrivende fonde.

§ 16, stk. 1
Bestemmelsen om at fonden tegnes af formanden i forening med direktøren suppleres af, at fonden også kan tegnes af næstformanden i forening med direktøren - ikke kun i formandens fravær -  samt af den samlede bestyrelse.

§16, stk. 2
Hele stk. 2 udelades (indeholder bestemmelse om at værdipapirer tilhørende fonden ikke kan pantsættes eller anvendes som sikkerhed, og at der ikke kan ske udlån af kontanter).

§ 17, stk. 3
Bestemmelse om at henlæggelser skal godkendes af stifterne udelades.
Det præciseres, at bestemmelsen om at det tidsrum (8 år) inden for, hvilket stifterne skal godkende ændringer i vedtægternes §§ 2, 5, 17 og 18 gælder fra stiftelsen.

§17, stk. 4
Hele stk. 4 udelades (indeholder bestemmelse om at enhver ændring af vedtægterne skal fremgå som et tillæg til vedtægterne for at have gyldighed).

Da ændringer i vedtægternes §§ 2, 5, 17 og 18 inden for 8 år fra stiftelsen kræver, at stifterne godkender ændringerne, forelægges vedtægtsændringerne til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Eksisterende vedtægter, godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2014, og forslag til ændrede vedtægter er bilagt sagen.

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at der samlet er tale om ændringer, der kan godkendes.

Den væsentligste ændring vedrørerer § 5, stk. 3 som betyder, at kommunen ikke længere kan nedlægge veto over for alle bestyrelsesmedlemmer, som udpeges efter første udpegningsperiode. Denne ændring er en udløber af et lovkrav om at sikre fondens uafhængighed af stifterne. 
Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
By- og Miljøudvalget og Magistraten 27. april 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
JBS.
Journalnr.: 2012/0008830
Bilag:
Bycykelfonden - forslag til ændrede vedtægter
Vedtægter for bycykelfonden
126. 
Dækning af Frederiksberg Kommunes feriepengeforpligtelse for ansatte i Socialtilsyn Hovedstaden

Magistraten indstiller, at Frederiksberg Kommunes feriepengeforpligtelse for socialtilsynets ansatte dækkes via socialtilsynets takstopkrævninger i perioden 2014 - 2019. Stigningen i socialtilsynets takster vil indgå i 2. finansielle orientering.
Beskrivelse af sagen:
I løbet af 2014 er det blevet afklaret, at Socialtilsyn Hovedstaden skal indregne udgifter til fremtidige feriepengeforpligtelser i tilsynstaksterne. Herved sikres, at Frederiksberg Kommune i tilfælde af nedlukning eller flytning af Socialtilsyn Hovedstaden har dækning for den feriepengeforpligtelse, som Frederiksberg Kommune vil være forpligtet til at afholde i tilfælde af, at alle socialtilsynets ansættelsesforhold hos Frederiksberg Kommune ophører.

Denne måde at håndtere feriepengeforpligtelsen på beskrives i en revisionsrapport, som kommunens revision har udarbejdet om Socialtilsyn Hovedstaden i 2014. Revisionsrapporten er vedlagt som bilag til sagen.

Feriepengeforpligtelsen for socialtilsynets ansatte er ultimo 2014 opgjort til 4,7 mio. kr. og skønnes ved udgangen af 2015 at udgøre 6 mio. kr. Dette beløb skal tilgå Frederiksberg Kommunes kasse i forbindelse med regnskabsafslutning.

Da udgiften til feriepengeforpligtelser ikke har været budgetteret i beregningsgrundlaget for taksterne for 2014, er det ikke muligt at det fulde beløb på 4,7 mio. kr. tilfalder kommunekassen i forbindelse med regnskabsafslutning for 2014. På baggrund af regnskabsresultatet for 2014 for Socialtilsyn Hovedstaden er det dog muligt at finansiere 3,4 mio. kr. af de 4,7 mio. kr. Socialtilsyn Hovedstaden har i 2014 haft nettomindreforbrug på driftsregnskabet blandt andet som følge af, at der i 2014 har været færre udgifter til socialtilsynets ansattes løn under ferie. Det betyder, at der er et udestående på 1,3 mio. kr. i forhold til Frederiksberg Kommunes fremtidige feriepengeforpligtelse.

Den samme problemstilling forventes at gentage sig ved udgangen af 2015, hvor feriepengeforpligtelsen forventes at blive opgjort til ca. 6,0 mio kr., dvs. 1,3 mio. kr. yderligere, som ikke umiddelbart kan tilfalde kommunekassen ved regnskabsafslutning, eftersom beløbet ikke er indregnet i og opkrævet via taksterne for 2015.

Socialtilsyn Hovedstaden indstiller, at udeståendet på i alt 2,6 mio. kr. håndteres ved at indarbejde 0,65 mio. i indirekte udgifter i socialtilsynets takstbudget årligt i perioden 2016-2019. Dermed indgår udgifterne i takstberegningsgrundlaget og vil tilgå Frederiksberg Kommune som indtægter via taksterne. Denne fremgangsmåde er parallel med, at Frederiksberg Kommunes anlægsudgifter fra 2013 vedrørende etablering af socialtilsynet afskrives via taksterne over en flerårig periode.

Alternativt kan feriepengeforpligtelsen håndteres ved at indregne hele det opgjorte udestående i efterreguleringen af socialtilsynets takster to år efter regnskabsåret. Det vil betyde, at der indregnes 1,3 mio. kr. ekstra i socialtilsynets takster i hhv. 2016 (efterregulering for 2014) og igen 1,3 mio. kr. ekstra i socialtilsynets takster i 2017 (efterregulering for 2015). Disse beløb vil isoleret set medføre ca. to procents stigning i taksterne i forhold til taksterne i 2015. Socialtilsyn Hovedstaden kan ikke anbefale denne løsning, idet der vil ske større udsving i de takster og finansieringsbidrag, som socialtilsynet opkræver fra tilbud og kommuner, end hvis udeståendet finansieres over taksterne med en mere gradvis indfasning i perioden 2016-2019.

Det skal bemærkes, at opgørelsen af de 6 mio. kr. vil blive op- eller nedjusteret efter den faktiske opgørelse af feriepengeforpligtelsen, der bl.a. hænger sammen med antallet af ansatte i Socialtilsyn Hovedstaden. Denne korrektion vil løbende blive indarbejdet i socialtilsynets takstregnskab, således at Frederiksberg Kommune løbende sikres dækning for den aktuelle feriepengeforpligtelse.
Økonomi:
At dække Frederiksberg Kommunes resterende feriepengeforpligtelse for socialtilsynets medarbejdere over takstopkrævningerne i 2016-2019 indebærer en forventet årlig takststigning på 0,65 mio. kr. i denne periode. Bevillingsmæssigt vil det blive indarbejdet som et øget indtægtsbudget på 0,65 mio. kr. pr. år i det samlede budgetforslag for Socialtilsyn Hovedstaden, der indgår i 2. finansielle orientering.

Sagen indebærer, at Frederiksberg Kommune har en fremtidig feriepengeforpligtelse, som kommunen først får sikkerhed og dækning for ved udgangen af 2019. Den risiko, som kommunen dermed oppebærer, vurderes imidlertid at være ganske lille, idet socialtilsynene er nyoprettede myndigheder, og at det ikke kan forventes, at Socialtilsyn Hovedstaden skal lukke eller omorganiseres i forhold til Frederiksberg Kommune inden for den nærmeste årrække.

Kommunens revision har på forespørgsel tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger, såfremt det vælges at udjævne takstfinansieringen af feriepengeforpligtelsen over flere år.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Magistraten 4. maj 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
Journalnr.: 2015/0005546
Bilag:
Revisionsrapport fra EY om Socialtilsyn Hovedstaden 2014
127. 
Status på Socialudvalgets økonomiske udfordringer i budget 2015

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Morten Jung, Jan E. Jørgensen, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted) og et flertal i Socialudvalget (Pernille Høxbro, Karsten Skawbo-Jensen, Brian Holm, Fasael Rehman, Flemming Brank) indstiller, 
  • at status på Indsatsplan 2015 tages til efterretning
  • at de besluttede effektiviseringsforslag og udvidelsestiltag disponeres som beskrevet
  • at der arbejdes videre med Budget 2016-processen som beskrevet
Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Socialudvalget (Mette Bang Larsen, Sine Heltberg) tog forbehold.

Magistraten oversendte til budgetdrøftelserne forslagene om rammebeløb i budget 2016 til imødegåelse af dels behovet for aktivitetsregulering på det specialiserede område, dels til revurdering af tidligere års effektiviseringsbeslutninger med virkning for 2016.

For så vidt angår drøftelsen i Kommunalbestyrelsen vedr. konsekvens af de administrative effektiviseringer fremlægges selvstændig vurdering af dette.
Beskrivelse af sagen:
Socialudvalget besluttede i september 2014 en særlig handleplan for den økonomiske tilpasning i 2014-15 på det specialiserede socialområde for voksne. Baggrunden var opfølgningen i 2. forventet regnskab 2014. Der blev med 3. forventet regnskab 2014 i november 2014 gjort status, ligesom økonomien på Socialudvalgets ramme var et centralt tema på et møde for alle partier den 19. januar 2015 vedr. Social Masterplan. I marts 2015 er Socialudvalget blevet orienteret om de endelige regnskabsresultater for 2014 og de indsatser mv., som der for 2015 skal arbejdes videre med. Med denne sag fremlægges dels en status på den økonomiske situation pr. april 2015 og dels en status på de igangsatte tiltag for at bringe budget 2015 i balance.

A. Udgangspunkt for den økonomiske tilpasning
Der arbejdes fortløbende med en samlet indsatsplan for at bringe økonomien i balance og samtidig understøtte realiseringen af målsætninger på det specialiserede socialområde. Indsatsplanen bygger videre på indsatserne fra 2014 med udgangspunkt i de socialpolitiske pejlemærker og den kvalitetsstandard, der er fastsat for området. Det er i særlig grad mulighederne for løbende at tilpasse indsatser og tilbud i forhold til den dokumenterede effekt, der er eller kan opnås ved et givent tilbud. Dette understøtter dels, at der bliver arbejdet med midlertidige bevillinger og hurtig opfølgning, dels at der også bliver fokuseret på muligheden for at erstatte tilbud med andre indsatser og løsninger.  

Det oprindelige udgangspunkt for 2015 fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 1. Fremskrivning regnskab 2015
Merforbrug (1.000 kr. 2015-p/l)
(feb. 2015 pba. regnskab 2014)
 Forventet Regnskab 2015
Merforbrug – Samlet                20.800
Finansiering:
Handleplan 2014 – effekt i 2015:
§ 108 - Gennemgang og ændret fokus ved visiteringer1.200
Konsekvenser af den hurtigere og stigende overdragelse af borgere fra børneområdet500
§ 107 – Revisitering til støtte i eget hjem700
§ 85 - Gennemgang af borgere med begrænset støttebehov i kommunens støttekontaktpersonordning500
§ 85 - Omlægning af socialpædagogisk støtte til mentorordninger på beskæftigelsesområdet500
§ 107 – Hjemtagning til egne tilbud2.800
Øvrige mindreforbrug fra 2014 videreført-700
Finansiering – Samlet-6.900
Nettoresultat13.900

På servicerammen under det specialiserede socialområde for voksne udviser 1. forventet regnskab 2015 for Socialudvalget et merforbrug på 14,0 millioner kroner i forhold til det korrigerede budget på 411,2 millioner kroner, svarende til en afvigelse på 3,6 procent. Afvigelserne fremgår af tabel 3. På det specialiserede socialområde vedrører en stor del af merforbruget køb af midlertidige botilbud og køb af socialpædagogisk støtte i andre kommuner. Disse indgår i genopretningsarbejdet, nævnt nedenfor. Merforbruget modsvares dog delvist af mindreforbrug på køb af længerevarende botilbud i andre kommuner og beskyttet beskæftigelse.

Tabel 2: 1. Forventet regnskab 2015, det specialiserede socialområde
Merforbrug
april 2015
Afvigelser,
mio. kr.
Beskyttet beskæftigelse-0,7
Aktivitets- og samværstilbud0,1
Botilbud for længerevarende ophold-5,5
Botilbud til midlertidigt ophold16,9
Støtte i eget hjem4,0
Øvrige poster
I alt

-0,8
14,0

Note: ’+’ betyder merforbrug, ’-’ betyder mindreforbrug.

De videre tiltag for at imødegå dette merforbrug er uddybet nedenfor. For hver af indsatserne arbejdes med et skøn for den mulige økonomiske virkning. Tallene er i sagens natur behæftet med stor usikkerhed og også angivet i intervaller. Den foreløbigt samlede forventede eller målsatte økonomivirkning for 2015 fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 3. Foreløbig forventet økonomisk virkning af nye tiltag
Indsatser (1.000 kr. 2015-p/l) Effekt 2015
Nye 2015-indsatser: 
Øget effekt af effektiviseringstiltag i budget 2015 (jv. bilag 1)500-1.000
Omlægning el. udskydelse/tilbagetrækning af udvidelser (jv. bilag 1)1.000-1.700
Omlægning af SKP-tilbud til gruppeordning som udgangspunkt500?
Gennemgang af eksterne længerevarende botilbud mhp. tilpasning til minimumsstandard500?
Styrket hjemtagning af flere målgrupper/flere borgere med komplekse behov til tilpassede pladser i egne institutioner1.000?
Fokus på anvendelse af overførte midler fra 2014-151.000?
Yderligere indsatser (specificeres fortløbende) 
 
Total 20154.500-5.700?

Den økonomiske ubalance på udvalgets område er med 13,9 millioner kroner af en sådan størrelsesorden, at der skal identificeres og iværksættes en lang række tiltag udover de ovenfor nævnte for at sikre balance. Der arbejdes derfor med en række yderligere tiltag i forhold til at billiggøre ydelser og tilbud på området. Tiltagene vedrører blandt andet en skærpet visitationspraksis i forhold til de socialpolitiske pejlemærker, omlægning af individuelle tilbud til fælles/gruppe-baserede tilbud, en systematisk tilpasning af eksterne længerevarende tilbud til minimumsstandard samt en mere omfattende hjemtagning til egne tilbud/institutioner, idet der fordres en større rummelighed i forhold til flere målgrupper/flere borgere med særlige behov. Der arbejdes med at afdække yderligere muligheder udover dette. De enkelte tiltag vil, når de er nærmere identificerede og beregnede, blive fremlagt i udvalget, således der kan gøres status og følges op.

B.  Indsatsplan 2015 - revisitation af alle sager
Der er igangsat et meget detaljeret genopretningsarbejde via en såkaldt ”indsatsplan 2015”, som skal skabe sammenhæng og overblik i forhold til indsatser og tilbud. Udgangspunktet er sikring af budgetoverholdelse og imødegåelse af udgiftspres. Det skal munde ud i en faglig styrket Socialafdeling, som er bedre rustet til samspillet mellem myndighedsdelen på rådhuset, borgere og pårørende, samt udførerleddet for derigennem at kunne imødekomme de fremtidige økonomiske udfordringer. Indeholdt i arbejdet er også de tidligere påpegede fejl og udeståender i forhold til kvalitet i sagsbehandlingen, dokumentation mv., jv. BDO-rapport fra juni 2014.  

Et af de centrale temaer i genopretningen af Socialafdelingen er et styrket målgruppefokus ved gennemgang af alle de sager, hvor Frederiksberg Kommune er handlekommune. Det betyder styrket opfølgning og et yderligere skærpet økonomifokus på borgere, hvor kommunen køber tilbud i andre kommuner, og også på de borgere, som er i egne botilbud, herunder i støttekontaktpersonordningen.

Frederiksberg Kommune har ikke myndighedsbeføjelser over de borgere, hvor handleforpligtelsen i forbindelse med kommunalreformen ikke blev hjemtaget fra borgerens bopælskommune. Det drejer sig om ca. 200 sager svarende til ca. 55 procent af de afholdte udgifter til botilbud og aktivitets- og beskæftigelsestilbud i 2014. Der er ikke mulighed for en revisitation med henblik på tilpasning af tilbuddet til borgeren, eventuel hjemtagning el.a. Dette betyder, at kommunen i disse sager ikke har indflydelse på indsatser, tilbud eller de opkrævede priser. Dette begrænser selvsagt de samlede muligheder for tilpasning og forstærker behovet for mere gennemgribende løsninger ift. de cirka 45 procent af udgiftsbudgettet, som kan påvirkes.

Alle sager med handleforpligtelse vil være gennemgået og eventuelt revisiteret ved udgangen af august 2015.  

Genopretningsarbejdet er tilrettelagt sådan, at man sikrer dels en effektiv revisitation og dels at den daglige sagsbehandling og borger/pårørende-dialog også varetages. Der er etableret et team af medarbejdere, som udelukkende tager sig af revisitation af sagerne, mens de resterende sagsbehandlere tager sig af den daglige drift. Revisitation af sagerne kører efter en fastlagt plan, som løbende bliver tilpasset, så processen bliver så effektiv som muligt. Sagsbehandlerne skal gennemgå knap 600 sager. Igennem denne proces opsamles det samlede grundlag for økonomisk effekt, revurdering af tilbud/indsatser samt eventuelt vurderinger i forhold til ændret serviceniveau, jv. også afsnit A og herunder tabel 2 overfor. I det omfang, der skal eller kan gennemføres ændringer i serviceniveau, fremlægges dette som selvstændige sager til udvalgets beslutning.

Planen er skitseret i tabel 4: 

Tabel 4: Plan for genopretningsarbejdet: type af tilbud, antal borgere og prioriteret rækkefølge
Type§Antal borgere(feb. 2015)Prioritet
Midlertidige botilbud i andre kommuner, hvor Frederiksberg er handlekommune107561
Frederiksberg Kommunes midlertidige botilbud (primært socialpsykiatri)10760
Krisecentre i andre kommuner10981
Herberger i andre kommuner11017
Lærkehøj og Lindevangen, herberger på Frederiksberg11071
Botilbudslignende ophold og støttekontaktpersonordning i andre kommuner, sager hvor Frederiksberg Kommune er handlekommune85272
Frederiksberg Kommunes støttekontaktpersonordning 85(skp)175
Frederiksberg Kommunes støttekontaktpersonordning med tilknytning til herbergerne 85(skp)53
Frederiksberg Kommunes botilbud85383
Længerevarende botilbud i andre kommuner, hvor Frederiksberg er handlekommune10823
Egne længerevarende botilbud 10829
Aktivitets- og beskæftigelsestilbud i andre kommuner, sager hvor Frederiksberg er handlekommune og som ikke skal flytte til Magneten 103 og 104224
 I alt579 
Sager, hvor Frederiksberg Kommune ifm. kommunalreformen ikke har hjemtaget handleforpligtelsen 200 
Note: Borgere kan være visiteret til flere ydelser, fx botilbud og dagtilbud og kan derfor optræde flere gange i oversigten.  

Status medio april er:

  • Midlertidige og botilbud i andre kommuner: Der bliver indhentet status på alle borgere med henblik på, at sagsbehandlerne skal på besøg hos den enkelte. Foreløbig er cirka halvdelen indhentet og indgår i revisitationsprocessen. Fokus er, dels om borgeren er velanbragt, eller om vedkommende kan profitere mere af et af Frederiksberg Kommunes egne tilbud, og dels om Frederiksberg Kommune får nok effekt for pengene, eller om kontrakten skal genforhandles. Midlertidige botilbud i andre kommuner har første prioritet, da forvaltningen vurderer, at der her kan hentes den største økonomiske effekt. 
  • Herberger og krisecentre i andre kommuner samt Frederiksberg Kommunes egne herberger: Ligeledes højt prioriteret for at skabe overblik over fx nedbringelse af indskrivningstid eller mulighed for at flytte borgere til midlertidige botilbud eller egen bolig med støttekontaktpersonordning. 
  • Støttekontaktpersonordning, Frederiksberg Kommunes tilbud: Alle sager bliver gennemgået med henblik på, om borgeren har det korrekte antal timer, eller måske skal visiteres ud af ordningen, eller visiteres til en anden ydelse. Arbejdet forventes afsluttet medio maj, hvor sagerne også er drøftet på visitationsmøde. 
  • Midlertidige botilbud i Frederiksberg Kommune: Arbejdet er igangsat sideløbende med, at der også indhentes status på borgere i botilbud i andre kommuner for at sikre en effektiv udnyttelse af sagsbehandlerressourcerne. Det primære fokus er at sikre en større gennemstrømning for at skabe ledige pladser og derigennem mindske andelen af køb af pladser i andre kommuner. Men også at sikre operationalisering af kvalitetsstandard og de socialpolitiske pejlemærker om selvhjulpenhed og mindsteindgrebsprincippet, hvor tilbuddene i stigende grad omlægges fra botilbud til bostøtte i eget hjem.
  • Længerevarende botilbud i andre kommuner, aktivitets- og beskæftigelsestilbud samt resterende botilbud i Frederiksberg Kommune: Der bliver indhentet status på borgerne med henblik på, at sagsbehandlerne skal på besøg hos den enkelte. Besøgene aftales efterhånden som status bliver fremsendt. 
Et andet centralt tema er hele erfaringsopsamlingen og læringen ved en systematisk gennemgang af alle sager. Det skal blandt andet bruges til udvikling af nye tilbud, for eksempel vedrørende muligheder for bedre, anderledes udnyttelse af egne tilbud eller omlægning/revurdering i forhold til serviceniveau. Men også i forhold til organisationsudvikling internt i Socialafdelingen, så man skaber de mest optimale rammer for visitationsprocessen, hyppigere opfølgning i sagerne (herunder fokus på målrettede tidsafgrænsede løsninger) og for den bedste udnyttelse af personaleressourcer, så borgerne i sidste ende oplever større inddragelse og dialog.  

Der udestår i den sammenhæng en opfølgende sag vedrørende det videre arbejde med BDO-analysen om kvaliteten i sagsbehandlingen og overholdelse af retssikkerhed. Socialudvalget drøftede BDO-analysen den 2. juni 2014. Den opfølgende sag i forhold til kvalitet i sagsbehandlingen og overholdelse af retssikkerhed forventes fremlagt for Socialudvalget i juni eller august 2015. 

C.  Revurdering af effektiviseringsbeslutninger og udvidelsesbeslutninger i Budget 2105
Forvaltningen har arbejdet videre med at afdække mulighederne for yderligere effekt af effektiviseringsbeslutninger fra budget 2015 og ligeledes mulighederne for om udvidelsesbeslutninger i budget 2015 kan anvendes på anden vis i forhold til øget effekt eller evt. som modgående finansiering. Budget 2015-beslutningerne er oplistet i sin helhed med opdateret status i bilag 1. Tre ud af fire effektiviseringstiltag med måltal i 2015 indgår med tilhørende investering allerede i indsatsplanen og vurderes ikke at kunne give yderligere effekt. Tre budgettiltag har først virkning i 2016 eller senere og er derfor ikke vurderet i indeværende sag.  

Tilbage står to udvidelsesbeslutninger og en enkelt effektiviseringsbeslutning, som foreslås omlagt til at indgå i Indsatsplan 2015. Det drejer sig om: 
  1. Investering i fremskudt sagsbehandling, inddragelse af nye målgrupper
  2. Masterplan for anvendelse af velfærdsteknologi på det specialiserede socialområde
  3. Styrket tilgængelighed/forebyggelse i forhold til behov for døgndækning/botilbud
Ad 1:
Med baggrund i midtvejsevaluering af det toårige udviklingsprojekt ’Projekt fremskudt sagsbehandling for yngre hjemløse’ blev det i budget 2015 besluttet dels videreføre projektet med to fremskudte sagsbehandlere, dels at myndighedsindsatsen skal udvides til andre udsatte målgrupper i et nyt treårigt udviklingsprojekt med yderligere to fremskudte sagsbehandlere.
 
Set i lyset af de økonomiske udfordringer på socialområdet og tiltagene i Indsatsplan 2015 foreslås, at udvidelsen af fremskudt sagsbehandling til nye målgrupper omlægges med et ændret fokus. Det foreslås konkret, at resurserne afsat til udvidelse af den fremskudte sagsbehandling i stedet indgår som fremskudte medarbejdere i forhold til kontakt, vurdering, screening mv. i forhold til allerede kendte borgere med henblik på revurdering af tilbud. Målgrupperne vil således ikke her kun være særligt udsatte i forhold til hjemløshed mv. men bredere målgrupper prioriteret i forhold til Indsatsplan 2015 (jv. tabel 4). Der vil fortsat være fokus på løsning af borgerens sociale og psykiske udfordringer i overensstemmelse med de socialpolitiske pejlemærker om selvhjulpenhed og mindsteindgrebsprincippet, ligesom borgere på væresteder kan være en del af målgruppen. 

Den oprindelige og med budget 2015 faste fremskudte indsats for yngre hjemløse ændres ikke med dette.

Ad 2.
Socialudvalget godkendte i april 2014 ’Plan for selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi’. Det centrale udgangspunkt er, at teknologi og faglighed skal understøtte og ses i sammenhæng med hinanden. Planen ligger derfor i direkte forlængelse af kommunens politikker og de socialpolitiske pejlemærker med særlig fokus på livskvalitet. Planen gennemføres på baggrund af en flerårig investeringsplan, som årligt revideres, prioriteres og opdateres med aktuelle udmøntninger. Aktuelt er der i 2015 en restinvestering på 0,4 millioner kroner, som er planlagt anvendt til infoskærme på bostederne, som blandt andet forventes at understøtte implementeringen  af dokumentationsredskabet ’Faglige kvalitetsoplysninger’ (FKO).  

Anvendelsen af midlerne foreslås i stedet anvendt til at styrke myndighedsdelen af systemet for derigennem at understøtte sagsbehandlerne i deres arbejde i forhold til Indsatsplan 2015. Ved at opkvalificere sagsbehandlerne i forhold til systematisk brug af FKO, vil det styrke målformulering af de indsatser, som borgerne får bevilget, og dermed sikre bedre kvalitetsmålinger af effekten af indsatserne. Herved bliver det muligt at tydeliggøre den ønskede og den opnåede effekt af indsatsen. Det vurderes, at dette også vil kunne understøtte implementeringen af FKO-modellen og samtidig have en større effekt ift. indsatsplanen.    

Ad 3:
Der er med budget 2015 vedtaget et effektiviseringsforslag med styrket tilgængelighed til støtte- og kontaktpersoner for borgere, der modtager tilbud på det specialiserede område. Den styrkede tilgængelighed skal forebygge behov for mere indgribende indsatser (i form af egentlige døgndækkede institutionstilbud mv.). Tiltaget forudsætter udvidelse/ansættelse af 3-4 medarbejdere i støtte- og kontaktpersonordningen og en tilhørende større effekt i forhold til mindsket brug af botilbud.

Det foreslås, at dette effektiviseringstiltag revurderes og først nærmere udmøntes i takt med, at der gennem Indsatsplan 2015 og de igangsatte revisitationer er opnået en mere sikker viden om effekten af dette tiltag. Det samlede effektiviseringskrav (og investeringen) indgår fortsat som en del af den samlede økonomiske udfordring på udvalgets ramme.

D.  Det videre forløb samt perspektiver ift. budgetproces 2016
Det er målsætningen, at de igangsatte indsatser i forhold til genopretning og revisitation skal sikre et regnskabsresultat for 2015, der går i nul. Når tiltagene er gennemført frem mod 2. forventet regnskab 2015 (august), vil det være muligt at opgøre en eventuel restudfordring. Socialudvalget vil derfor ligeledes få fremlagt en sag i august 2015 med en afsluttende status på de igangsatte tiltag og plan for det videre arbejde i 2015-16 i forhold til at imødegå de økonomiske udfordringer, jf. tabel 3.

I det omfang der afdækkes behov/muligheder for omlægning af serviceniveau fremlægges dette som selvstændige sager til udvalgets beslutning. 

De økonomiske udfordringer i 2015 på Socialudvalget indgår i budgetarbejdet for 2016 i tre hovedspor:

1.  Balance i budget 2015 og yderligere effektiviseringskrav i forbindelse med budget 2016
Der arbejdes som tidligere nævnt fortløbende med en samlet Indsatsplan 2015 for at bringe økonomien i balance og samtidig understøtte realiseringen af målsætninger på det specialiserede socialområde. Indsatsplan 2015 bygger videre på indsatserne fra 2014. Det er i særlig grad mulighederne for løbende at tilpasse indsatser og tilbud i forhold til den dokumenterede effekt, der er, eller kan opnås ved et givent tilbud. Det drejer sig i mange tilfælde om borgere, som skal flyttes fra vante rammer til et andet sted eller have en mindre indgribende foranstaltning, måske imod deres vilje. Dette er en tidskrævende proces, også ift. iagttagelse af pårørendedialog, partshøring mv., og tidsfaktor er en usikker størrelse i arbejdet med indsatsplanen. Derfor kan en konsekvens være, at de økonomiske udfordringer tidligst er løst i løbet af 2016. Det kan få betydning for muligheden for at realisere yderligere effektiviseringskrav på Socialudvalgets område for 2016. Der udarbejdes en nærmere vurdering af udsigterne for 2016 som en del af budgetproces 2016. Den langsigtede helårsvirkning af indsatsplan 2015 vil ligeledes indgå i denne vurdering.    

2.  Effektiviseringsbeslutninger siden 2013
De samlede effektiviseringsbeslutninger fra tidligere og indeværende år har betydet stigende effekter frem mod Budget 2016. Den stigende effekt skyldes dels opfyldelse af fastsatte måltal for hvert budgetår og dels at flere forslag ikke har fuld effekt i implementeringsåret eller stigende effekt set over flere budgetår. De samlede effektiviseringsbeslutninger siden 2013 fremgår af bilag 2. Effektiviseringskravet vokser således med cirka 7,0 millioner kroner fra 2015 til 2016. Heraf er de 2,5 millioner kroner knyttet til forsinkede anlægsprojekter på Nordens Plads og forventes nulstillet i budgetprocessen. Tilbage udestår en stigning på cirka 4,5 millioner kroner. Arbejdet med Budget 2016 skal derfor også ses i lyset af disse allerede besluttede effektiviseringer, jf. også overfor.  

3.  Aktivitetsbaserede budgetter og demografiregulering
Forvaltningen har igangsat en nærmere afdækning af aktivitets- og demografipres på området med henblik på at udvikle forslag til nye aktivitetsbaserede budgetmodeller på de store udgiftsområder under socialområdet, fx midlertidige og længerevarende botilbud, støttekontaktpersonordning samt aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Behovet skal ses i sammenhæng med den demografiske udvikling i kommunens befolkning. Der er ikke i dag demografiregulering (eller andre aktivitetsreguleringer) på Socialudvalgets områder, og der er ikke siden budget 2013 gennemført aktivitetsregulering. Som tidligere besluttet fremlægges resultaterne af afdækningen i forbindelse med budgetprocessen for 2016, forventeligt i forbindelse med 2. finansielle orientering 2016 i august 2015.
Økonomi:
Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser i sig selv af denne sag. Den følges op i forhold til i 2. forventet regnskab 2015 og separate sager i 2015, lige som Socialudvalgets samlede budgetramme indgår i 1. finansielle orientering vedrørende budgetforslag 2016.

De foreslåede omdisponeringer mv. vedrørende effektiviseringstiltag og udvidelser er teknisk set i forhold til delegationsplan, bevillingsansvar mv. indenfor Socialudvalgets normale beslutningskompetence. Da der her er tale om tiltag besluttet som en del af et samlet budgetforlig, foreslås sagen også fremlagt til Magistrat og Kommunalbestyrelse.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Socialudvalget 27. april 2015, Magistraten 4. maj 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
Journalnr.: 2015/0003720
Bilag:
Bilag 1: Effektiviseringer 2014 og 2015 med henblik på vurdering af øget effekt, status april 2015
Bilag 2: Samlede effektiviseringsbeslutninger siden 2013
128. 
Boliger til flygtninge

Magistraten og Socialudvalget indstiller, 
  • at der søges indgået aftale med private udlejere om kommunal anvisning til lejligheder, 
  • at muligheden for kollektive bofællesskaber i almene familieboliger benyttes, når det er hensigtsmæssigt, 
  • at der arbejdes videre med beslutningsgrundlag vedr. ombygning af tre konkrete ejendomme til beboelse, og at sager om beslutning og bevilling forelægges hurtigst muligt,
  • at sagen oversendes til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget til orientering.

Magistraten anmodede forvaltningen om at vurdere mulighederne for boliger til flygtninge på Sankt Knuds Vej og i bygningerne bag Musikkonservatoriet.

Beskrivelse af sagen:
Den 19. januar 2015 fik Socialudvalget forelagt en sag (sag nr. 4) om det forventede antal flygtninge og det øgede behov for boliger. Denne sag var baseret på en forventning om en kvote på 110 flygtninge i 2015 – og det deraf afledte nettobehov for yderligere permanente boliger på ca. 100. I mellemtiden er kvoten for 2015 fastsat til 160 flygtninge. inkl. et skøn over familiesammenførte, og inkl. at der er en vis mulighed for anvisning i den eksisterende boliganvisning (jf. nedenfor), vurderes behovet for ekstra varige boliger derfor nu til ca. 150.

Den 16. februar har udvalget fået sag til orientering om ”Flygtninge og Integration – ny kommunekvote og styrkelse af modtagelse mv”. I denne sag adresseres bl.a. forventningen om en stigning i kommunens udgifter til at opfylde forpligtelsen til at skaffe boliger, primært med fokus på midlertidig boligplacering.

I sagen fra 19. januar peges på kommunens manglende rådighed over det nødvendige antal permanente boliger til flygtningene, men også de begrænsede muligheder for at løse den akutte opgave ved hjælp af midlertidige boliger. Sagen redegør for nogen af de muligheder, der afsøges for at løse både den akutte og den langsigtede udfordring. Med sag den 23. februar (lukket dagsorden) blev der forelagt en konkret mulighed for midlertidig boligplacering.

Der arbejdes fortsat med at sikre tilstrækkeligt med midlertidige boliger, men denne sag fokuserer primært på permanent boligplacering.

Flygtninge har således krav på en permanent bolig og kun som nødløsning kan der tilbydes midlertidig boligplacering – herunder hotelophold. Frederiksberg Kommune har de senere år arbejdet på at optimere de kommunale anvisningsmuligheder, ved at udnytte de muligheder for anvisning til almene familie- og ungdomsboliger, som lovgivningen giver, samt ved at indgå aftale med Frederiksberg Boligfond om anvisning til et antal af disse boliger. Endvidere er visitationskriterierne til kommunens boliganvisning strammet op generelt, for at sikre et bedre forhold mellem udbud og efterspørgsel af boligerne.

Frederiksberg Kommune har et godt samarbejde med de almene boligorganisationer om anvisningen, ligesom det nyligt opstartede samarbejde med Frederiksberg Boligfond om anvisning efter sociale kriterier også er kommet godt fra start. Der er aktuelt dialog med disse parter om en konkret udvidelse af samarbejdet omkring anvisning målrettet flygtninge, men der er, indenfor de nuværende rammer, ikke tilstrækkeligt med boliger til også at dække hele det aktuelle behov for permanente boliger. Der er behov for at se på andre veje til permanente boliger.

Størst behov er der for mindre og billige boliger til enlige, yngre flygtninge, idet behovet for boliger til familier alt andet lige vurderes hovedsageligt at kunne dækkes via boliger, der er til rådighed via eksisterende kommunale ejendomme og den kommunale anvisning til almene familieboliger og Frederiksberg Boligfond.

I det følgende ses på: 
  • aftaler med private udlejere om kommunal anvisningsret, 
  • mulighederne for kollektive bofællesskaber i almene familieboliger, og 
  • omdannelse af ledige kommunale/ andre ejendomme til boliger.
Aftale med private udlejere om kommunal anvisning
Frederiksberg Kommune har i dag en aftale med Frederiksberg Boligfond om anvisning til ca. 25% af de ledigblevne boliger. Det foreslås, at der indledes et samarbejde med private udlejere med ejendomme i kommunen. Via en bred informationskampagne opfordres alle udlejere til at henvende sig, hvis de er interesserede i at stille en lejlighed eller lignende til rådighed. Uanset om der udlejes et eller flere lejemål, opnår den private udlejer samme sikkerhed for dækning af udgifter, som der gives til de almene boligorganisationer. Det omfatter: 
  • Depositum og forudbetalt husleje 
  • Dækning af husleje fra første dag kommunen får boligen stillet til rådighed. 
  • Garanti for lejers istandsættelsesforpligtigelser ved fraflytning.
Som en del af denne strategi tages der kontakt til samtlige private kollegier og studieboliger som er aktuelle for unge flygtninge, som har et uddannelsesperspektiv – altså samme kriterier som opstilles for den kommunale anvisning til almene ungdomsboliger. Målgruppen her er meget lig den almindelige målgruppe til kollegier/studieboliger, og det vil være vigtigt, at så mange kollegier m.v. som muligt deltager, da det vil sikre en bred og bæredygtig løsning set for Frederiksberg som helhed.

Vedr. almene ungdomsboliger er der allerede i dag, jf. ovenfor, en kommunal anvisning som i de almene familieboliger. Der drøftes også her en midlertidig udvidelse af denne anvisning målrettet flygtninge.

Kollektive bofællesskaber i almene familieboliger
Det er muligt i dag at etablere kollektive bofællesskaber i almene familieboliger, hvis boligen har mindst fem værelser + et ekstra værelse, der kan anvendes som fællesrum. Med lovforslag fremsat marts 2015 foreslås muligheden for kollektive bofællesskaber i almene familieboliger udvidet til også at gælde boliger med mindst tre værelser + et ekstra værelse. Reglerne er ikke dedikeret flygtninge, så kommunen har og får mulighed for også at etablere bofællesskaber for andre. Dermed kan andre boligtrængendes behov evt. også løses ad denne vej. Et bofællesskab forudsætter selvsagt en grundig vurdering af den enkelte boligsøgendes lyst og evne til at indgå i et fællesskab. Denne mulighed drøftes med de almene boligorganisationer.

Omdannelse af ejendomme til boliger til flygtninge
Der foregår løbende en afdækning af kommunale ejendomme, tidligere institutioner ejet af 3. mand osv., der evt. kan anvendes til boliger for flygtninge.

Aktuelt er tre ejendomme, to kommunale og en privat, som tidligere har været anvendt til andre kommunale formål, undersøgt mhp boliger til flygtninge. Det drejer sig om den tidligere daginstitution på Acaciavej 6, det tidligere botilbud St. Godthåb på Godthåbsvej 79 og det tidligere botilbud Minibo på Prins Constantinsvej 3. Enkelte andre ejendomme m.v. er i undersøgelsesfasen, men er først eventuelt aktuelle på lidt længere sigt.

Udgangspunktet for undersøgelsen har været at tilvejebringe permanente boliger, som i størrelse og udgift kan udlejes til enlige, yngre flygtninge. Særligt det sidste kan være en udfordring, da kommunen ikke må leje ud til under markedsleje. Sigtet har også været at lave boligløsninger, der også kan bruges på langt sigt – hvis og når presset på flygtningeboliger tager af. Netop små og billige boliger godt blandet i den almindelige boligmasse er et stort aktiv fremadrettet til særlige målgrupper. Løsningerne nedenfor anviser boliger til i alt 22 flygtninge, og boliger der vel at mærke kan anvendes hensigtsmæssigt også på langt sigt.

Acaciavej
Ejendommen er beliggende Acaciavej 6 og har tidligere huset en vuggestue. Der er tale om en mindre matrikel – 284 m2, og en villa fra 1874 i to plan på i alt 194 m2. Villaen er indrettet som daginstitution og bærer præg af anvendelsen. Ejendomsvurderingen fra 1. oktober 2020 er på 3,1 mio. kr.

Magistraten besluttede den 22. september 2014 at oversende sag om salget af ejendommen til Socialudvalget til vurdering af behovet for boliger til flygtninge. På dette tidspunkt kunne efterspørgslen imødekommes af de boliger, som kommunen har til rådighed. Desuden var kommuneplanbestemmelsen til hinder for at anvende ejendommen til midlertidige boliger. Med det øgede pres på boligerne – og en mulighed for at dispensere for kommuneplanbestemmelserne – er ejendommen igen gennemgået.

Ejendommen giver mulighed for at etablere seks etværelses boenheder med eget bad, toilet og te-køkken. Udgifterne til ombygning anslås at ligge på 3-4 mio. kr. En ombygning til familieboliger – én på hver etage – vil kunne gøres billigere. Begge muligheder skal nærmere afdækkes. Bygningen vil kunne være klar i løbet af ca. seks måneder.

St. Godthåb
Ejendommens samlede areal udgør 417 m2 + kælder. Ejendommen er fredet og det medfører bl.a., at bygningen er bundet i forhold til ruminddeling. Alle slags bygningsændringer kræver tilladelse.

Ejendommen kan, med den fastlagte ruminddeling, give mulighed for at etablere to store boliger med hver fire værelser og ca. 200 m2. Boligerne er således egnet til familier med flere børn og/ eller bofællesskaber. Udgifterne til indretning anslås at ligge på ca. to mio. kr. Indeholdt i udgiften er nødvendige tiltag mod skimmelsvamp og forebyggelse af yderligere forfald, som bygningen under alle omstændigheder vil have godt af.

Minibo
Minibo har tidligere været ramme om et botilbud – beboerne er nu flyttet til Betty Nansens Allé. Ejendommen ejes af LEV og står tom i øjeblikket. En forespørgsel hos LEV har vist, at der er interesse for at udleje til kommunen.

Bygningen vil kunne indrettes med 3-4 værelser på hver af de to etager. På hver etage vil der være ét bad/ toilet og køkken til deling. Desuden er der ekstra toilet- og badeforhold i kælderen. Ombygningen vurderes at kunne gennemføres for 2-3 mio. kr. og indflytning om ca. seks måneder. Såfremt bygningen alene skal anvendes til midlertidig beboelse for flygtninge, kan udgiften begrænses. Dette skyldes bl.a., at en del af udgiften vil gå til udvendige vedligeholdelsesarbejder, som har være forsømt i mange år.

Nye muligheder for midlertidige boliger

Folketinget har netop vedtaget ændring af lov om planlægning, der giver mulighed for kommunalbestyrelsen til at meddele dispensation fra bestemmelser i plangrundlaget til ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse mhp etablering af midlertidige opholdssteder for nyankomne flygtninge. Lovændringen giver fx mulighed for midlertidige indkvartering i tomme kontorejendomme mv. Frederiksberg Kommune afgav høringssvar til lovforslaget, hvilket blev besluttet af By- og Miljøudvalget den 16. februar 2015. Frederiksberg Kommune var positiv overfor lovforslaget og de muligheder, det ville medføre.

Lovændringen gør en evt. omdannelse af institutionsbygninger på f.eks. Akaciavej lettere. Fremover vil mulighederne for at finde egnede rammer for midlertidige boliger til flygtninge dermed alt andet lige være større. Når disse muligheder er undersøgt, vil der blive forelagt en sag om potentialet.
Økonomi:
Udgifter til yderligere anvisning, administration m.v. af ekstra boliger afholdes indenfor eksisterende budgetter. Til særlige ekstraudgifter i f.m. fremsøgning af boliger, informationskampagne m.v. skal anvendes et mindre beløb. Der anvendes således 0,3 mio. kr. af de afsatte anlægsmidler, jf. sag 53 Kommunalbestyrelsen den 23. februar 2015 vedr. modtagelse og integration af flygtninge.

Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Socialudvalget 27. april 2015, Magistraten 4. maj 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
Journalnr.: 2014/0030964
129. 
Borgeres betaling for socialpædagogisk ledsagelse

Magistraten og Socialudvalget oversendte sagen til budget 2016-drøftelserne med henblik på nærmere prioritering i 2016 og frem.

Magistraten og Socialudvalget indstiller for så vidt angår 2015, at der findes en finansieringsløsning vedr. ferieafholdelse indenfor den samlede ramme, idet der fremlægges status til 2. forventede regnskab 2015.
Beskrivelse af sagen:

I forlængelse af Socialudvalgets drøftelse af sagen den 23/3 2015 er der foretaget en vurdering af de nærmere muligheder for at håndtere udfordringen i 2015 og frem, herunder med skelnen mellem aktiviteter og ferie.

Det er forvaltningens vurdering, at det vil være muligt at fastholde et sammenligneligt niveau af aktiviteter (så som cafébesøg, biografture, middage i byen med mere), hvor de afledte udgifter til personalets ledsagelse afholdes ved prioritering inden for den eksisterende økonomiske ramme i 2015 og frem.


Såfremt der også skal fastholdes en mulighed for afvikling af ferier i 2015, er det imidlertid forvaltningens vurdering, at dette vil forudsætte en særskilt bevilling hertil i størrelsesordenen 0,7 millioner kroner. Heri indgår en forudsætning om, at 25 procent af borgerne som hidtil ikke vil/ikke kan deltage i ferier, samt at de enkelte tilbud som hidtil også generelt efter dialog foretager en nærmere vurdering af, hvilke borgere der kan profitere af at deltage i en ferie, jf. også den tidligere forelagte sag.

_____

Sagsfremstilling som forelagt Socialudvalget den 23/3 2015 (sag nr. 30). Følger uredigeret nedenfor: 

Socialudvalget er d. 18/8 2014 (sag nr. 72) blevet orienteret om en præcisering af reglerne vedrørende borgeres betaling for socialpædagogisk ledsagelse, herunder også støtte i ferier mv. Forvaltningen har arbejdet videre med at afdække forskellige løsningsmuligheder, og fremlægger nu en redegørelse for Socialudvalget.

Baggrund
Kommunen skal jævnfør serviceloven tilbyde en særlig indsats over for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er blandt andet at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder og at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. Ledsagelse er en sådan type indsats, og kan ydes på flere måder.

Ledsagerordningen efter servicelovens § 97 skal tilbydes til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som på grund af funktionsnedsættelsen ikke kan færdes alene, men som dog oftest bor i egen bolig. Ledsagelsen er udelukkende til aktiviteter, som borgeren selv bestemmer indholdet af. Ordningen er begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Denne type ledsagelse er typisk ikke relevant for borgere i botilbud, da disse borgere i udgangspunktet også har behov for en socialpædagogisk indsats.

Efter servicelovens § 85 skal kommunen tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Socialpædagogisk bistand kan ydes som et element i et samlet tilbud om blandt andet rådgivning, støtte, hjælp til pleje, behandling, træning eller ledsagelse til personer uanset deres boform. Hjælpen kan derfor bevilges til beboere i botilbud, bofællesskaber, opgangsfællesskaber, boligafdelinger for socialt udsatte, selvstændig bolig med videre. I mange kommuner og også i Frederiksberg Kommune har praksis derfor været, at hjælpen var en integreret del af botilbuddenes ydelser.

Socialpædagogisk ledsagelse dækker over forskellige typer, omfattende både individuelle og fælles aktiviteter:
  1. Socialpædagogisk ledsagelse for eksempel til læge eller til besøg hos familie. Individuel aktivitet
  2. Socialpædagogisk ledsagelse til fritids- og kulturtilbud til for eksempel Cirkusrevyen, biografbesøg, cafébesøg eller middage i byen. Fælles aktivitet for flere borgere
  3. Socialpædagogisk ledsagelse på ferierejser i ind- og udland. Fælls aktivitet for flere borgere 

Kommunernes Landsforening (KL) har i skrivelse af 16. januar 2014 præciseret, at der ikke er lovhjemmel til at tilbyde tillægsydelser til borgerne som for eksempel socialpædagogisk ledsagelse på ferieture eller til fritids- og kulturaktiviteter. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ligeledes bekræftet KLs udmelding. Udgangspunktet er, at der ikke er et retskrav i henhold til serviceloven på, at borgere kan komme på ferie, og kommunerne må selv vælge om, deres serviceniveau indebærer tilbud om socialpædagogisk ledsagelse på ferier, til fritids- og kulturtilbud mv. Det er en kommunal ”kan”-opgave, som kan tilbydes borgerne, og ikke en ”skal”-opgave, som skal løses af kommunen.

I skrivelse af 5. januar 2015 præciserer Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold reglerne for ledsagelse for at opfordre kommunerne til en opfølgning på, om indsatserne lever op til servicelovens bestemmelser. Opfordringen går direkte på, at kommunerne fastsætter et serviceniveau for ledsagelse i botilbud. Ministeren opfordrer ligeledes kommunerne til at søge inspiration hos hinanden. Orienteringsskrivelsen er nærmere beskrevet nedenfor, og kan læses i sin helhed i bilag 2.

Praksis i Frederiksberg Kommune har i tiden frem til januar 2014 været, at socialpædagogisk ledsagelse var en integreret del af botilbuddenes ydelser, og at ledsagelsen derfor ikke blev bevilget særskilt til den enkelte borger. Der har været tale om en lokal vurdering i botilbuddet, om den enkelte  borger kan profitere af aktiviteterne, herunder også om borgerens funktionsniveau betyder, at vedkommende kan profitere af et ferieophold. Indtil januar 2014 har borgerne således haft mulighed for at deltage i fritids- og kulturtilbud samt på ferierejser i ind- og udland, hvor botilbuddet har betalt lønudgiften og eventuel afspadsering for det ledsagende personale og opkrævet borgeren for de afledte ledsageudgifter. Borgeren har for eksempel betalt for egne og ledsagers udgifter til billetter, mad, kørsel, sommerhus, hoteller med videre – altså alle de udgifter, som ikke er relateret til den direkte lønudgift. Eksempler på botilbuddets direkte lønudgifter og borgernes afledte ledsageudgifter i forbindelse med deltagelse i konkrete aktiviteter er givet i bilag 3. 

Præciseringen af reglerne har medført, at der fra marts 2014 i Frederiksberg Kommunes botilbud er indført stop for borgernes betaling for afledte ledsageudgifter. Det har betydet, at der fra 2014 kun har været et absolut minimum af ferieophold, fritids- og kulturaktiviteter for borgere med ophold i kommunens botilbud, medmindre borgerne selv har mulighed for at finde en løsning for eksempel ved hjælp af pårørende, via frivillige og foreninger, eller ved køb af ydelsen hos private leverandører. Eller hvis botilbuddene har haft luft i budgetrammen til at finansiere aktiviteten, hvilket kun et fåtal har haft.

I forhold til de individuelle aktiviteter som for eksempel ledsagelse til læge eller familiebesøg, har der ikke været opkrævet brugerbetaling, så der er ikke ændret praksis, og borgernes mulighed for denne aktivitet er uændret. 

Løsningsmodeller
Forvaltningen har arbejdet med flere forskellige løsningsmodeller, jævnfør også tidligere sager:

  1. Borgerne finder selv en løsning for eksempel via pårørende, frivillige eller noget tredje. Frederiksberg Kommune er ikke involveret i ledsagelsen, og modellen koster derfor ikke kommunen penge. Den vil i nogle situationer medføre færre udgifter for kommunen (til personalets lønudgifter). Konsekvensen af modellen er, at mange borgere formentlig ikke kommer på ferie eller kan benytte fritids- og kulturaktiviteter, fordi de ikke selv evner at finde en løsning
  2. Kommunen afholder alle udgifter, både direkte lønudgifter til personale som det var praksis frem til januar 2014 og de medfølgende afledte ledsageudgifter til rejse, kost og logi, entrébilletter mv., som kommunen ikke tidligere har dækket. Det vil efter forvaltningens skøn medføre et behov for budgettilførsel på 1,3 millioner kroner årligt.
  3. En udgiftsneutral løsning, hvor kommunen afholder personalets lønudgifter, mens borgeren afholder øvrige udgifter betalt gennem en forening bestående af pårørende eller frivillige.

Forvaltningen har undersøgt det juridiske grundlag for løsningsmodel 3 nærmere. Vurderingen er, at der ikke er lovhjemmel til denne løsningsmodel. Modellen ligger i teknisk forstand meget tæt på det, KL og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i deres præcisering har meddelt, er ulovligt, ligesom reglerne om brugerbetaling er i spil. Det vil således være en omgåelse af KLs og ministeriets præcisering, samt om reglerne vedrørende brugerbetaling, hvor der er forbud mod, at kommunerne kan opkræve for betaling for denne type udgifter.

For så vidt angår løsningsmodel 2, vil modellen indebære en forøgelse af økonomien til socialpædagogisk ledsagelse. Det er i skønnet forudsat, at borgerne har afholdt ledsageudgifter i forbindelse med fritids- og kulturaktiviteter svarende til ca. 300 kroner pr. borger pr. måned. I forhold til ferierejser har forvaltningen vurderet, at niveauet kan lægges på niveau som det politisk fastlagte niveau for lignende udgifter for BPA-ordningen (Borgerstyret Personlig Assistance, jævnfør servicelovens § 96), som er 5.000 kroner pr. borger pr. år. 

Forvaltningen foreslår, at Socialudvalget godkender en udgiftsneutral løsningsmodel, hvor alle direkte lønudgifter og alle afledte udgifter til ledsagelse (de udgifter som borgerne tidligere har afholdt) afholdes indenfor den eksisterende budgetramme. Borgerne skal fortsat selv afholde egne udgifter i forbindelse med aktiviteten.

Løsningsmodellen forudsætter, at botilbuddene enten har luft i budgetrammen eller vælger at prioritere finansiering af fritids- og kulturaktiviterer samt ferierejser inden for budgetrammen. Modellen vil forventeligt indebære, at færre af borgerne i botilbud vil deltage i aktiviteter, og at der generelt vil være færre aktiviteter og ture end før præciseringen af regelsættet.

Det er umiddelbart vurderingen, at der på denne måde lokalt bedst kan findes løsninger på den enkelte institution ift. målgruppens særlige behov og muligheder.

Øvrige forhold:
I kølvandet på præciseringen af reglerne for socialpædagogisk ledsagelse er der kommet modstridende udmeldinger fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Ankestyrelsen til kommunernes fortolkning af lovgivning om muligheder for at yde ledsagelse på ferier og udflugter i udlandet. KL har derfor bedt ministeriet og Ankestyrelsen om indbyrdes at afklare og efterfølgende tydeliggøre for kommuner og borgere, hvilke muligheder (om nogen) der er for at yde socialpædagogisk bistand under midlertidige ophold i udlandet. Afklaringen udestår, men forventes at komme i sommeren 2015.

Herudover er Statsforvaltningen kommet med en tilsynsudtalelse om, at kommunerne har pligt til at tilbagebetale ulovligt opkrævede beløb til de berørte borgere. Flere kommuner har rettet henvendelse til KL om, hvordan kommunerne skal forholde sig til tilsynsudtalelsen og eventuelle handlinger her og nu. KLs holdning er, at retstilstanden er uafklaret, og derfor skal kommunerne ikke gøre noget lige nu. Der er i tilsynsudtalelsen alene taget stilling til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds vejledende udtalelser, men der ikke er taget stilling til omfanget af kommunalfuldmagtsreglerne, som ligger i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Flere kommuner (blandt andre Favrskov og Odense kommuner) har meldt ud, at de ikke vil tilbagebetale borgerne. Dels begrundet i at borgernes betaling for socialpædagogisk ledsagelse har været bredt anerkendt og almindelig praksis i mange af landets kommuner, og dels begrundet i at det vil være for kompliceret at finde frem til, hvem der har betalt for hvad. KL har oplyst, at hvis det ender med tilbagebetaling, er det maksimalt 3 år tilbage. Denne problemstilling er ligeledes uafklaret.  

Som nævnt tidligere har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i januar 2015 udsendt en orienteringsskrivelse med præcisering af reglerne for ledsagelse. Ministeren opfordrer kommunerne til at fastsætte et serviceniveau for ledsagelse for at sikre nogle af de svageste borgere i vores samfund en mulighed for at få støtte til at udvikle eller vedligeholde en identitet med livsudfoldelse uden for botilbuddets bygningsmæssige rammer. Orienteringsskrivelsen er foranlediget af resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, som KL har gennemført i marts-oktober 2014. Af undersøgelsen fremgår blandt andet, at de fleste kommuner har fastsat et kommunalt serviceniveau, hvor de i forskelligt omfang tilbyder socialpædagogisk ledsagelse til ferier eller fritidsaktiviteter, udflugter mv. for borgere på kommunale bosteder mv. Men også at 12 kommuner har svaret, at de i 2014 ikke har et politisk fastlagt serviceniveau for socialpædagogisk bistand til ledsagelse. Ministeren finder det meget bekymrende, at 12 kommuner ikke har fastlagt et serviceniveau for ledsagelse i 2014. Han finder, det kan være en indikation på, at disse kommuner har behov for en opfølgning på, om indsatsen lever op til indholdet i bestemmelserne (om ledsagelse) i serviceloven.

 

Orienteringsskrivelsen er derfor møntet på de 12 kommuner. KL har dog ikke ønsket at oplyse, hvilke kommuner det drejer sig, og skrivelsen er derfor sendt til alle kommuner. Frederiksberg Kommune må formodes at være blandt de 12 kommuner. Hvis Socialudvalget godkender den skitserede løsningsmodel, er det forvaltningens vurdering, at Frederiksberg Kommune fortsat lever op til bestemmelserne om ledsagelse i serviceloven, som omtalt i orienteringsskrivelsen.   


KLs spørgeskemaundersøgelse og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds orienteringsskrivelse er vedlagt som bilag 1 henholdsvis bilag 2.

Økonomi:
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet det foreslås, at udgifterne til aktiviteter afholdes indenfor den eksisterende ramme. Herved fastholdes det kommunale udgiftsniveau til dette formål som før præciseringen af reglerne. Dette kan som nævnt forventeligt indebære en nedgang i antallet af aktiviteter.

Nedenfor redegøres nærmere for baggrunden for det skønnede udgiftsniveau såfremt aktivitetsniveauet skulle forudsættes fastholdt på sammenligneligt niveau med før præciseringen af reglerne.

Forvaltningen har i denne sammenhæng undersøgt, hvad Københavns Kommune har gjort i denne sammenhæng, begrundet i at København og Frederiksberg kommuner har haft samme praksis på området frem til januar 2014.

Københavns Kommune valgte i 2014 at gennemføre allerede bestilte ferierejser (pr. marts 2014) til ind- og udland. Herudover indgår der en budgettilførsel i Københavns Kommunes budgetforlig for 2015 for at opretholde det hidtidige serviceniveau fra før januar 2014. Budgettilførslen er foreløbig kun afsat i 2015, da der stadig udestår en afklaring fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om en eventuel fremtidig mulighed for at opkræve betaling. Budgettilførslen er beregnet på baggrund af faktisk opgjorte udgifter til rejse- og opholdsudgifter. Budgettet er herefter fordelt ud til botilbuddene efter antal boliger og antal fastansat pædagogisk personale i det enkelte tilbud. Andelen af personalet er medtaget som indikator for, at der er forskel i borgernes funktionsniveau, idet der alt andet lige er sammenhæng mellem antal personaler og borgernes støttebehov. Københavns Kommune har bevilget i alt 5,5 millioner kroner i 2015.  

Modellen lader sig ikke direkte overføre til Frederiksberg Kommune. Dels har det vist sig vanskeligt at opgøre det faktiske omfang af borgernes afledte ledsageudgifter. Dels bruges personalenormering ikke til økonomistyring og fordeling af budget.  

For alligevel at få et overslag over hvilket udgiftsniveau der forventeligt er tale om, har forvaltningen bedt et repræsentativt udsnit af botilbuddene om at anslå størrelsen af det beløb, som borgerne har afholdt som ledsageudgifter i forbindelse med fritids- og kulturaktiviteter, jævnfør eksempler på udgifter til forskellige aktiviteter i bilag 3. Beløbet er herefter fastlagt af forvaltningen til 300 kroner pr. borger pr. måned. I forhold til ferierejser har forvaltningen vurderet, at niveauet kan lægges på niveau som det politisk fastlagte niveau for lignende udgifter for BPA-ordningen (Borgerstyret Personlig Assistance, jævnfør servicelovens § 96), som er 5.000 kroner pr. borger pr. år. Lønudgifter til det ledsagende personale og eventuelle udgifter til ansættelse af vikarer forudsættes i alle tilfælde fortsat betalt af botilbuddene.

Forvaltningen forudsætter ligeledes i alle tilfælde at det, som det også har været praksis før januar 2014, vil være en lokal vurdering i botilbuddet, om den enkelte borger rent faktisk kan profitere af et ferieophold. Det vil derfor fortsat være botilbuddet, som laver den konkrete vurdering af borgerens ønsker og behov for socialpædagogisk ledsagelse, og som også står for den praktiske tilrettelæggelse af aktiviteterne. Det vil dermed også være botilbuddet, som beslutter omfang og indhold af både fritids- og kulturaktiviteter og af ferieophold. Det er forvaltningens vurdering, at alle borgere benytter muligheden for fritids- og kulturaktiviteter. Samtidig vurderes det, at ca. 25 procent af borgerne kun benytter sig af muligheden for fritids- og kulturaktiviteter, men ikke af ferierejser. Årsagerne kan dels være borgerens funktionsniveau, men i høj grad også borgerens manglende interesse for at tage på ferierejser i regi af botilbud. 

Indtil der er kommet en afklaring af ministeriets og Ankestyrelsens modstridende fortolkning af muligheden for at medtage socialpædagogisk ledsagelse på udlandsrejser, vil socialpædagogisk ledsagelse kun ydes til ferieophold i Danmark.      

Forvaltningen har lavet et skøn for de afledte udgifter til socialpædagogisk ledsagelse. Skønnet er beregnet på baggrund af kommunens egne botilbud, som omfatter alle midlertidige og længerevarende botilbud (servicelovens §§ 107-108) samt botilbudslignende tilbud efter servicelovens § 85, som Frederiksberg Kommune driver eller har driftsoverenskomst med. Aktivitets- og beskæftigelsestilbud (servicelovens §§ 103-104) samt herberg og forsorgshjem (servicelovens § 110) er ikke omfattet af denne opgørelse, idet problemstillingen ikke er relevant for disse tilbud.

Det er forvaltningens skøn, at det årlige udgiftsniveau ligger på 1,3 millioner kroner for dække de afledte udgifter til socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med kultur- og fritidsaktiviteter og til ferierejser i Danmark. Udgiften er korrigeret  med 0,25 millioner kroner som følge af, at det vurderes, at 25 procent af borgerne kun vil benytte muligheden for kultur- og fritidsaktiviteter og ikke af ferierejser. Samt korrigeret med et skøn for at takstindtægterne ved salg af pladser til andre kommuner vil stige med 0,2 millioner kroner.  

I gennemsnit svarer det til et beløb på 613 kroner pr. borger pr. måned i afledte ledsageudgifter til socialpædagogisk ledsagelse. Lønudgiften er ikke opgjort, da den vil blive dækket af botilbuddene indenfor nuværende budget, ligesom det har været tilfældet før præciseringen af reglerne.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Socialudvalget 27. april 2015, Magistraten 4. maj 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.

Socialudvalget 23-03-2015
Socialudvalget udsatte sagen efter drøftelse, idet der indarbejdes nærmere vurdering ift. håndtering af udfordringen i 2015 og frem, herunder med skelnen mellem aktiviteter og ferie.
Journalnr.: 2014/0022129
Bilag:
Bilag 1: KLs spørgeskemaundersøgelse vedrørende socialpædagogisk bistand til ledsagelse. November 2014
Bilag 2: Orienteringsskrivelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vedrørende socialpædagogisk ledsagelse. Januar 2015
Bilag 3: Eksempler på udgifter til socialpædagogisk ledsagelse
130. 
Anlægsregnskaber for projekter på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område i 2014

Magistraten og Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at anlægsregnskaberne for de afsluttede anlægsprojekter godkendes.
Beskrivelse af sagen:
I forbindelse med regnskabsafslutning 2014 forelægges 4 anlægsprojekter under Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Anlæg med forbrug under 2 mio. kr. (brutto) forelægges som en del af årsregnskabet, mens anlæg med forbrug på over 2 mio. kr. forelægges i særskilt sag (denne) for de relevante fagudvalg.

Af nedenstående oversigt ses det afsluttede anlægs forbrug (1.000 kr.) holdt op imod de meddelte anlægsbevillinger (1.000 kr.) med angivelse af afvigelse i forhold til anlægsbevilling (1.000 kr.)



Redegørelser

Dronning Anne Marie Centret (DAMC):
Mindreforbruget skyldes dels at tagrenoveringen har været billigere end estimeret, og dels at restafregningen for mangeludbedring har viste sig mindre omfattende end antaget i sagen fra 2010.

Baggrund: Plejeboligerne på DAMC blev taget i brug med 1. etape den 1. marts 2009 og med 2. eta­pe den 1. marts 2010. Med forelæggelse af sag for Kommunalbestyrelsen den 11. oktober blev det besluttet at anvende restbudgettet på anlægssagen til renovering af tag. Samtidig blev anlægsbevillingen reduceret med 0,6 mio. kr. grundet et forventet mindreforbrug på sagen. Tagrenoveringen er restafregnet i 2013 og de samlede udgifter til anlægsprojektet vedr. plejeboligerne på Dronning Anne Marie Centret er endeligt afregnet i 2013 med indrapportering af skema C til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Servicearealtilskuddet er således modtaget i 2014, hvorfor projektet både for service- og boligdel afsluttes med regnskab 2014. Der er for servicedelen en afvigelse på 5 pct. svarende til 1 mio. kr.

Smartphones i hjemmeplejen
Der er ingen afvigelser. Anlægsprojektet vedrører anskaffelse og implementering af smartphones i hjemmeplejen i forbindelse med digitaliseringsplanen 2011-14 (besluttet af Kommunalbestyrelsen i møde den 5. maj 2012).

Baggrund: Anskaffelse af smartphones i hjemmeplejen samt undervisning i brugen af dem. I forbindelse med indførelsen af smartphones opnås der effektiviseringer af en række arbejdsgange og procedurer, bl.a. ved at medarbejderne kan tilgå relevante oplysninger om borgerne i fagsystemet KMD Care.


Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdets vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at anlægsprojekterne er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelserne.
Økonomi:
Intet at bemærke.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Sundheds- og Omsorgsudvalget 27. april 2015, Magistraten 4. maj 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
Journalnr.: 2015/0009414
131. 
Foranalyse af udbud af en daginstitution

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Morten Jung, Jan E. Jørgensen, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted) og et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Malene Barkhus, Pernille Høxbro, Nikolaj Bøgh, Simon Aggesen) indstiller, 
1. at der gennemføres et udbud med forudgående prækvalifikation,
2. at endelig stillingtagen til tildelingskriterier i overensstemmelse med sædvanlig praksis foretages ved fremlæggelse af konkret forslag til udbud,
3. at udbuddet søges gennemført således, 
        a. at der udbydes en eksisterende kommunal eller selvejende daginstitution i 2. halvår 2015.

Stillingtagen til kontrolbud indgår i indstillingen om valg af institution samt tildelingskriterier.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Børneudvalget (Daniel Panduro, Gunvor Wibroe) stemte imod og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.
Beskrivelse af sagen:
Udvalget drøftede i mødet den 23. marts 2015 de to hovedspor for udbud af en daginstitution, udbud af en eksisterende institution eller udbud af den nybyggede daginstitution 2, der i anlægsplanen er forudsat påbegyndt i 2018. Udvalget udsatte sagen efter drøftelse.

I forhold til udbud af en eksisterende institution har de private aktører tilkendegivet, at udbud af en eksisterende institution bør omfatte en institution med omkring 150 børn. Der er 12 kommunale og 11 selvejende institutioner der har en normering på mere end 150 børneenheder. I forhold til udbud af en nybygget institution vil realiseringen af Daginstitution 2 give mulighed for at utidssvarende og dyr indlejet kapacitet kan erstattes med tidsvarende og driftsoptimeret kapacitet. En eventuel kommende leverandør kan inddrages i byggeriet. 

Der skal træffes beslutning om hvilket hovedspor der skal lægges til grund for det videre arbejde med udbud af en daginstitution jævnfør udbudsplanen.

Sagsfremstilling fra udvalgets møde den 23. marts 2015:
Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 17. marts 2014 planen for realisering af planlagte udbudseffekter, der blandt andet indebærer udbud af en daginstitution. Med vedtagelsen af budget 2015 er der indarbejdet en skønnet effekt ved udbud af en daginstitution på 0,3 mio. kr. i 2015 og stigende til 0,5 mio. kr. i de følgende år.

Børneudvalget behandlede en indstilling herom i mødet den 2. marts 2015 på lukket dagsorden, der resulterede i en indstilling til Magistraten, hvor sagen var optaget på lukket dagsorden til mødet den 9. marts 2015. Sagen udgik forud for behandling, med ønsket om en fornyet forelæggelse på åben dagsorden. Den oprindelige sagsfremstilling er tilpasset dette ønske.

Der er ikke foretaget udbud af driften af daginstitutioner i Danmark siden starten af 00’erne, og store leverandører som ISS og Falck i vidt omfang lod driften af daginstitutioner gå tilbage til kommunerne. I 2011 vedtog Folketinget en lovændring, der tilvejebringer eksplicit lovhjemmel for kommunernes udbud af dagtilbud.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Børne- og Ungeområdet og Serviceområdet har søgt at afdække markedet for udlicitering af daginstitutioner i lyset af de manglende erfaringer med udbud på området. Arbejdsgruppen har været i kontakt med KL, herunder Udbudsportalen, Dansk Erhverv, DI og andre netværk for at afdække markedet.

Markedsafklaring
Arbejdsgruppen har holdt dialogmøder med syv danske og nordiske aktører. Tre aktører driver tilsammen omkring 300 daginstitutioner i Norge, Sverige, Finland og Holland på kommercielle vilkår og udtrykker interesse for at etablere sig på det danske marked. Tre aktører er foreninger eller fonde, der fungerer som paraplyorganisationer for institutioner i Frederiksberg Kommune og udtrykker interesse for at deltage i udlicitering af en eksisterende institution. Den sidste aktør, der er blandt Danmarks største servicekoncerner og tidligere har været på markedet, men tilkendegiver, at de kun er interesseret i den facility management, der knytter sig til driften, men ikke indholdet.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der blandt aktørerne findes et marked, hvor aktører med erfaring på området, afhængig af udbudsform og vilkår iøvrigt, har udtrykt interesse for at deltage i et eventuelt udbud.

Markedsaktørenes tilkendegivelser omkring vilkår for udbud
Arbejdsgruppen har drøftet erfaringer med og ønsker til vilkår for et udbud med markedsaktørerne. De tre nordiske aktører har konkrete erfaringer med udbudsvilkår baseret på flere års erfaring. De tre danske aktører har ikke erfaring med egentlige udbud, men derimod erfaring med optagelse af nye medlemmer i foreningerne, hvor de samtidigt overtager administrationen.

I det følgende opsummeres de væsentligste tilkendegivelser fra markedsaktørerne i forhold til vilkårene.

Rammen omkring udbuddet
Markedsaktørerne peger enstemmigt på, at interessen for at indgå i et udbud forudsætter, at udbuddet afspejler en interesse hos kommunen for at supplere det nuværende mix af institutionstyper med den nye form kombineret med et ønske om at bruge udbuddet til at udvikle den pædagogiske kvalitet. Ved udbud af en eksisterende institution er det vigtigt, at forældrene bakker op omkring udbuddet.

Valg af udbudsform
Markedsaktørerne peger samstemmende på, at kvalitet skal indgå som den væsentligste konkurrenceparameter i udbuddet. Det vil forudsætte, at den af Kommunalbestyrelsen besluttede vægtning hvor prisen vejer 60% og kvalitet 40% i et konventionelt udbud fraviges, således at kvalitet vægtes 60-70%.

Oslo Kommune udbød i 2014 driften af tre dagtilbud. Ved udbuddet vægtedes kvaliteten 70% og prisen 30%. Kvaliteten vurderes på tre forhold, 1) forståelsen af opgaven herunder andelen af uddannet personale, 2) kompetenceudvikling af personaler og 3) indsatsen for at gøre børn skoleparate.  

Tre aktører peger på muligheden for at medvirke i anlægsbyggeri af ny daginstitution og/eller en OPP-model, hvor der indarbejdes funktionskrav i byggeriet. Den første nybyggede institution er i henhold til anlægsplanen i Frederiksberg Kommune planlagt til 2018 (Benævnt "Daginstitution II"). Vælges en ny daginstitution og/eller et OPP-projekt, vil udbudsplanens rammemåltal for effekt i 2015-2017 ikke umiddelbart kunne realiseres.

De nordiske aktører har erfaringer med en udbudsform, hvor kommunen udbyder driften af institutionen således, at institutionen modtager et tilskud pr. plads svarende til de kommunale institutioner, eventuelt med et fradrag, således at konkurrencen alene sker på pædagogisk kvalitet herunder leverandørens pædagogiske koncepter.

Det foreslås imidlertid, at kommunens almindelige tildelingskriterier med 60% til pris og 40% til kvalitet fastholdes, idet der i forbindelse udbudsplanen indgår et forudsat provenue på 0,5 mio. kr. Endelig stillingtagen sker ved forelæggelse af sag om udbud af konkret institution for Magistraten.

Kontraktlængde
Markedsaktørerne peger samstemmende på, at kontrakten skal have en længde, der berettiger aktørens investering. Typisk er kommunens kontrakter på denne type udbud på 6 år med optioner på forlængelse i tre gange 12 måneder. Det er et almindeligt kontraktsvilkår, at kontrakten vil kunne opsiges i løbet af kontraktsperioden som følge af misligeholdelse af kontrakten.

Bygning
Markedsaktørerne foretrækker et udbud, hvor kommunen stiller en eksisterende eller nyopført ejendom til rådighed. De nordiske aktører har erfaring med selv at opføre institutioner, på markeder hvor de har opnået en kritisk masse. De danske aktører har ikke det fornødne kapitalgrundlag til at forestå investeringen og forudsætter, at kommunen stiller en ejendom til rådighed. 

Institutionsstørrelse
De nordiske markedsaktører tilkendegiver et behov for, at det dagtilbud der udbydes bør have en størrelse på omkring 150 børn. Aktørernes tilkendegivelse bygger på erfaringerne fra driften af omkring 300 institutioner og behovet for, inden for en årrække at skabe sig en kritisk masse i Danmark. En aktør peger på, at en by i Holland udbød 12 dagtilbud og derigenem skabte en kritisk masse. Andre peger på, at de driver dagtilbud på den svenske side af Øresundsregionen, der i en opstartsfase kan skabe kritisk masse.

De danske aktører lægger mindre vægt på størrelsen af det udbudte dagtilbud. 

Markedsaktørerne er indstillet på, at forældrene har frit valg mellem kommunens institutioner, og det betyder, at byder har et ansvar for at gøre dagtilbuddet attraktivt og søgt - ligesom det periodevis kan betyde mindrebelægning. Såfremt den demografiske udvikling betyder, at der samlet set i Frederiksberg Kommune bliver overkapacitet på dagtilbudsområdet i kontraktperioden, ser markedsaktørerne gerne, at der i kontrakten åbnes op for en genforhandling af vilkårene.

Visitation og opkrævning af forældrebetaling
Markedsaktørerne foretrækker, at kommunen forestår visitation og opkrævning af forældrebetaling. Dette vil være en mulighed, i modsætning til de private daginstitutioner, hvor det alene er institutionen selv, der forestår visitationen og opkræver forældrebetalingen.

Kvalitet
De tre nordiske aktører har udviklet koncepter med egenudviklede administrative systemer, uddannelsesprogrammet for ledere og medarbejdere og systematisk erfaringsudveksling. En aktør er ISO certificerede. Alle markedsaktører har tegnet overenskomst og arbejder med uddannet personale og er ikke fremmed for, at Frederiksberg Kommunes mål om 60% uddannet arbejdskraft eventuelt bliver et krav i udbudsmaterialet. 

Markedsaktørerne ønsker, at samarbejdet med kommunen efter et udbud tager form af et partnerskab, båret af en fælles langsigtet interesse i at indgå i udviklingen af kommunens dagtilbud. 
                                                                     
Sammenfattende vurderer arbejdsgruppen ikke, at markedsaktørernes tilkendegivelser i forhold til udbudsvilkårerne rummer tilkendegivelser, der ikke inden for lovgivningens rammer vil kunne imødekommes i et udbudsmateriale. Der vurderes således fortsat at være et marked for udbud af et dagtilbud.

Valg af institution
Valget af, hvilken institution der skal udbydes, har to hovedspor. Der er mulighed for at udbyde en eksisterende institution, hvor byder overtager driften af en eksisterende kommunal eller en selvejende institution, der ligger i et kommunalt lejemål. Alternativ kan udbydes en nybygget institution, enten som et OPP-projekt hvor byder forestår byggeprojektet eller ved, at byder overtager driften af en nyopført daginstitution. 

Ved udbud af en eksisterende institution, har samtlige aktører i markedsanalysen lagt vægt på, at den nuværende driftsherre og forældrebestyrelsen orienteres, inddrages og er positiv indstillet overfor udliciteringen og indstillet på at indgå i et konstruktivt samarbejde.

Såfremt det vælges at udbyde en eksisterende institution, skal denne beslutning i overensstemmelse med kommunens retningslinjer om konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver forelægges MED-organisationen ved institutionen i en høringsunde. Resultatet af høringen forelægges Magistraten, der herefter træffer endelig beslutning om en eventuel igangsættelse af et udbud. Vælges det at udbyde en institution, da vil personalet blive inddraget i udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Magistraten træffer beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes et kommunalt kontrolbud.  

Ved udbud af en nybygget daginstitution vil der ikke være en tidligere driftsherre og forældrebestyrelse, ligesom byder kan præge byggeriet. Ved et OPP-projekt forestår tilbudsgiver byggeriet og kan optimere dette i forhold til den påtænkte drift. I givet fald skal muligheden for at fremrykke Daginstitution II afklares. Daginstitution II er planlagt til 170 pladser og ligger i anlægsplanen i 2017-18. Den nye befolkningsprognose for 2015 er under udarbejdelse og dermed en ny vurdering af behovet for at etablere daginstitution 2 for at sikre tilstrækkelig kvalitet. I den udstrækning at daginstitution 2 ikke længere vurderes nødvendig af hensyn til at overholde pasningsgarantien, bør det vurderes om daginstitution II med fordel kan bygges som erstatning for dyrt lejet kapacitet, eksempelvis i forhold til erstatte et nuværende lejemål for en daginstitutionen med huslejeudgifter på 2,0 mio. kr. eller derover. 

Prækvalifikation og tildelingskriterier
Ved et eventuelt udbud, bør lægges vægt på, at byderne kan dokumentere erfaring med drift af daginstitutioner i Danmark eller lignende lande. Forvaltningen foreslår, at dette sikres gennem en prækvalifikation. 

Magistraten tiltrådte den 12. november 2014 Frederiksberg Kommunes fremtidige udbudsmodel, hvori underkriteriet ’pris’ som udgangspunkt indgår med en vægt på mindst 60 pct., når tildelingskriteriet er 'Det økonomisk mest fordelagtige tilbud', idet afvigelser herfra kun kan ske på baggrund af en konkret beslutning i Magistraten.

Som det fremgår tidligere foreslås det, at kommunens almindelige tildelingskriterier med 60% til pris og 40% til kvalitet fastholdes. Magistraten træffer endelig afgørelse ved forelæggelse af konkret sag.

Inddragelse og orientering af medarbejderne
Børne- og Ungeområdets MED-udvalg drøftede den 27. august 2014 budget 2015 herunder udbudsplanen. Område-MED vil løbende blive orienteret om forløbet af udliciteringen i henhold til de gældende retningslinjer.
Økonomi:
Udover driftstilskuddet modtager selvejende daginstitutioner i dag et administrationsbidrag på 1,8 procent (lovpligtigt) og dækning af eventuelle huslejeudgifter. En private daginstitution modtager udover driftstilskuddet et administrationsbidrag og et bygningstilskud, svarende til gennemsnittet for de selvejende institutioner (lovpligtigt). 

Ved et udbud vil der i den tilbudte pris være indkalkuleret et administrationsbidrag.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Børneudvalget 13. april 2015, Magistraten 27. april 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
Journalnr.: 2014/0020182
Bilag:
Notat som grundlag for dialog med potentielle bydere
Bilag til notat udarbejdet ifm. afholdelse af dialogmøder
Dagsorden
Oversigt forskelle driftstyper daginstitutioner
132. 
Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om børn og leg udendørs

Et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Pernille Høxbro, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Malene Barkhus) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes, idet det er ledelsen af det enkelte dagtilbud, der foretager en konkret vurdering af, hvorvidt det harmonerer med den daglige pædagogiske praksis, at børn kommer ud at lege hver dag.

Et mindretal i Børneudvalget (Gunvor Wibroe, Mette Bang Larsen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.
Beskrivelse af sagen:
Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om børn og leg udendørs er den 16. marts 2015 oversendt fra Kommunalbestyrelsen til behandling i Børneudvalget.

''Beslutningsforslag: Børn skal ud og lege hver dag.

Børn har brug for bevægelse og frisk luft hver dag, da det har afgørende betydning for børnenes udvikling, glæde og livskvalitet. Det kan være leg på legepladsen, udforskning af lokalområdet eller en lille gåtur til nærmeste park. Børnene skal mærke årstidernes skiften: Samle blade om efteråret, kaste med sne og få røde kinder om vinteren og opleve planter og buske springe ud som de første forårstegn.

Socialdemokraterne foreslår, at alle børn i de frederiksbergske daginstitutioner får ret til at komme ud og lege hver dag året rundt. Der kan være enkelte situationer, hvor helt særlige forhold medfører, at dette undtagelsesvis ikke kan lade sig gøre. Bortset fra disse særtilfælde skal det at komme ud og lege være en service, som forældrene kan stole på, deres børn får hver dag året rundt".

Forvaltningen deler fuldt ud synespunktet om, at bevægelse og frisk luft er vigtige elementer i et godt børneliv i et dagtibud, og i dagtilbud på Frederiksberg vægtes det, at børnene har mulighed for at være ude, højt. Lederne - og det pædagogiske personale - er generelt meget opmærksomme på at børnene er ude. Fra forvaltningens løbende kontakt med institutionerne ved vi, at udearealerne i de enkelte dagtilbud benyttes hver dag og året rundt. Ikke bare til leg, men også til at udøve mange pædagogiske aktiviteter med børnene, der også på forskellig vis styrker og udvikler børnenes fysik. Der er - som et af de seneste initiativer - taget skridt til at inspirere personalet i dagtilbud til at bruge byens rum endnu mere til udeaktiviteter børn med i dagtilbud. Gennem projektet "Byens rum er børnenes rum" er der udviklet forslag til at bruge Frederiksbergs muligheder for udfoldelse udendørs endnu bedre. Dels ved at udnytte flere steder i byen dels ved også at udnytte byens rum til udendørs aktiviteter, når en institution er på vej fra et sted til et andet i byen. Synspunktet om, at børn skal ud - både for at lege og for at indtage uderummet genkendes således fuldt ud i såvel forvaltning som i de enkelte dagtilbud.

Driften og ledelsen af dagtilbud er underlagt såvel Dagtilbudsloven som konkrete bestemmelser, fastlagt i  Frederiksberg Kommunes Styrelsesvedtægt for kommunens dagtilbud. Det er en af bestemmelserne i Dagtilbudsloven – og denne er præciseret i den kommunale styrelsesvedtægt – at det er lederen af det enkelte dagtilbud, der har den daglige pædagogiske og administrative ledelse af dagtilbuddet inden for de rammer og principper, Kommunalbestyrelsen og bestyrelserne for institutionerne har fastsat. Det er derfor i praksis således lederen af det enkelte dagtilbud, der foretager en konkret vurdering af, hvorvidt det harmonerer med den daglige pædagogiske praksis, at børnene kommer ud at lege hver dag, eller udnytter mulighederne i det fri ved at tage på tur enten i lokalområdet eller til nogle af byens grønne områder.

Af Dagtilbudsloven fremgår det endvidere konkret, at alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børnene, som skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Det er ikke et direkte krav, at de pædagogiske aktiviteter skal foregå udendørs, men nogle af aktiviteterne vil med fordel kunne foregå uden for institutionen, hvilket også sker i praksis. Det gælder især læreplanstemaerne om ”Krop og bevægelse” og ”Natur og naturfænomener”, hvor det fremgår af loven, at "Dagtilbuddet skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner." og endvidere at "Dagtilbuddene skal bidrage til at styrke børns viden om, erfaring med og forståelse for naturen og naturfænomener. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr...........''

Det er således forvaltningens vurdering, at der i den nuværende praksis i institutionerne med udendørsaktiviteter tages mange og daglige initiativer i institutionerne til at sikre, at børn er ude at at lege - eller  på anden måde udvikle sig - hver dag.
Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Børneudvalget 4. maj 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
Journalnr.: 2015/0010101
133. 
Fondsmidler fra Trygfonden til daginstitutionen Lindehuset

Magistraten og Børneudvalget indstiller,
1. at der i 2015 til daginstitutionen Lindehuset gives indtægtsbevilling på 10 t.kr. fra Trygfonden til førstehjælpskursus, og at der gives udgiftsbevilling på 8 t.kr.
2. at der udgiftsbevilges 2 t.kr. til den kommunale momsudligningsordning
Beskrivelse af sagen:
Daginstitutionen Lindehuset har ansøgt om fondsmidler til finansiering af førstehjælpskursus på institutionen. Institutionen har fået bevilget 10 t.kr. af Trygfonden.
Økonomi:
Det foreslås, at 10 t.kr. indtægtsbevilges og 8 t.kr. udgiftsbevilges til Lindehusets budget i 2015. De resterende 2 t.kr. svarende til 17,5 procent udgiftsbevilges til den kommunale momsudligningsordning. Ved private donationer skal 17,5 procent af beløbet tilgå den kommunale momsudligningsordning.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Børneudvalget 27. april 2015, Magistraten 4. maj 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
Journalnr.: 2015/0007241
Bilag:
Bevillingsbrev fra TrygFonden til Lindehuset
Bevillingsskema:Fondsmidler fra Trygfonden til Lindehuset
134. 
Udvidelse af specialinstitutionen Magnoliahuset – projekteringsbevilling samt vægtning af underkriterier

Magistraten og Børneudvalget indstiller,
1.  at der gives en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til projektering af udvidelse af institutionen Magnoliahuset, Borgmester Fischers Vej 9, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 0,9 mio. kr. i 2015 og 0,2 mio. kr. i 2016,
2.  at vægtningen af underkriterier i forbindelse med totalrådgiverudbuddet på udvidelse af institutionen Magnoliahuset, godkendes.

Beskrivelse af sagen:

Med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af anlægsforslag 2015 blev udvidelse af institutionen Magnoliahuset godkendt, og der blev afsat rådighedsbeløb på i alt 10.180.000 kr. fordelt med 1.000.000 kr. i 2015 og 9.180.000 kr. i 2016. Der blev ved budgetvedtagelse bevilget et beløb på 100.000 kr. til opstart af projektet.

Udbud af totalrådgivning med prækvalifikation er igangsat, og udvælgelsen af 5 virksomheder, som opfordres til at afgive tilbud, forventes afsluttet medio maj 2015.

Byggeprogrammet som skal indgå i udbudsmaterialet, og som den vindende totalrådgiver skal projektere på baggrund af, forelægges Børneudvalget til godkendelse i maj 2015.

Denne sag beskriver de overordnede principper for byggeprogrammet samt grundlaget for valg af underkriterier og disses vægtning, herunder at pris vægter 40%, organisation/bemanding vægter 30% og proces/opgavens løsning vægter 30% ved tilbudsevalueringen.

Samtidig ansøges der med denne sag om frigivelse af projekteringsbevilling på 1.100.000 kr. med henblik på at kunne indgå kontrakt med den vindende totalrådgiver.

Baggrunden for projektet

Institutionen Magnoliahuset huser 24 børn med primært psykiske handicap. Frederiksberg Kommune har i dag ikke noget tilbud til børn med primært fysiske funktionsnedsættelser, hvorfor disse børn indplaceres i tilbud i andre kommuner. Som en del af Frederiksbergs Kommunes hjemtagningsstrategi vil man sikre adgang til optimal service for kommunens børnefamilier, herunder behovet for dagtilbud til fysisk handicappede børn.

Den eksisterende bygning består af 463 m2 i to plan, hvoraf de ca. 50-100 m2 forventes ombygget. Den nye tilbygning forventes at udgøre ca. 240 m2. Udvidelsen har til formål at skabe 10 pladser til børn med primært fysisk funktionsnedsættelser.

For at kunne gennemføre den ønskede udvidelse af institutionen skal et område af den tilstødende kirkegård inddrages. Det ønskede område fungerer i dag som materialeplads for Søndermarken Kirkegård. Der er derfor indsendt en anmodning til Kirkeministeriet om alternativ anvendelse af området. Når Kirkeministeriet har godkendt inddragelse af kirkegårdens område, skal der ske en sammatrikulering af de to matrikler 45 dn og materialepladsen (en del af 45cb). Kirkeministeriets godkendelse forventes i løbet af foråret 2015.

Den eksisterende bygning ejes af organisationen LEV, hvorimod den nye tilbygning vil blive Frederiksberg Kommunes ejendom.

Projektet og de overordnede principper for byggeprogrammet

Det overordnede mål med udvidelsen er at tilvejebringe mere bygnings- og udeareal for at forbedre institutionens kapacitet og optimere anvendelsen.


Udover etablering af en ny tilbygning samt ombygning af den eksisterende bygning, omfatter udvidelsen en udvikling af legeplads/udeareal med særligt fokus på tilgængelighed for børn med fysiske funktionsnedsættelser, herunder kørestolsbrugere. Legepladsen/udearealet skal udgøre ca. 850 m2, og landskabsprojektet skal ligeledes integrere løsninger for Lokal Afledning af Regnvand (LAR), som udover at håndtere regnvand også skal have et pædagogisk og visuelt forskønnende formål.

I det foreløbige rumprogram for tilbygningen forventes at indgå: 2 grupperum til 5 børn (i alt 10 børn), 1 fællesrum, toiletter/puslerum, garderobe, tørrefaciliteter, anretterkøkken med depot, kontor, print/kopirum, samtalerum, personalerum, personalegarderober, personaletoilet, depoter, rengøringsrum, fysio– og ergoterapirum, træningsrum, særligt vandlegerum, rytmikrum, sanserum.

Samarbejde og brugerinddragelse

Det er afgørende for dette projekt, at der bliver etableret et solidt tværgående samarbejde, hvor de rette kompetencer kommer i spil på rette tidspunkt, og at det sikres, at alle interessenter bliver inddraget, i særlig grad brugerne, da der er tale om en specialinstitution til børn med særlige behov.

Det er således vigtigt, at den vindende totalrådgiver har de nødvendige kompetencer til at kunne håndtere en brugerinddragelsesproces med stort fokus på specialinstitutionens personale og brugere. Den vindende totalrådgiver skal ligeledes have tilstrækkelige kompetencer til at kunne udvikle arbejdsgange for et helt nyt område for institutionen, idet daginstitutionen ikke tidligere har haft fysisk handicappede børn. Det er derfor meget vigtigt for projektets succes, at den vindende totalrådgiver har erfaring med specialinstitutioner med henblik på at sikre den fornødne implementering af brugerønsker og behov, og at der vælges en totalrådgiver med forståelse for processen, hvor dialog er en afgørende faktor.

Der er nedsat et byggeudvalg, som består af institutionens ledelse og medarbejdere fra forvaltningen. Byggeudvalget skal formulere krav og ønsker til lokalernes anvendelse, hvilken type børn lokalerne skal rumme, og hvordan lokalernes identitet og stemning bør være.

Arkitektur

Det er hensigten, at tilbygningen gennemføres med høj arkitektonisk og materialemæssig kvalitet, som sikrer et velfungerende og driftsikkert resultat. Den nye tilbygning skal have et moderne udtryk samtidig med, at den indpasses i konteksten under hensyntagen til den eksisterende specialinstitution og det omgivende kvarter. Der bygges til en eksisterende bygning fra 1997, hvorfor projektet bør indeholde overvejelser om, hvilke karakteristika og materialer den eksisterende bygning har, og hvordan institutionens samlede bygningsudtryk bør være. Fra byggeudvalgets side er der ønske om, at der skal være særlig stærk forbindelse mellem ude og inde. Det fremtidige byggeri skal tilstræbe fleksibilitet, så lokaler vil kunne omdannes til at huse børn med andre handicap.

Landskab

Ambitionen er, at den nye legeplads skal højne kvaliteten og muligheden for bevægelse og læring samtidigt med, at der skabes visuelt udfordrende, rentable og effektive løsninger for håndtering af regnvand (LAR).

Udbud – vægtning af underkriterier

Totalrådgiverkontrakten annonceres i henhold til tilbudsloven med prækvalifikation, hvor der udvælges 5 virksomheder, som vil blive opfordret til at afgive tilbud.

Tildelingskriteriet er det økonomiske mest fordelagtige tilbud med underkriterierne pris, som vægter 40 %, organisation/bemanding som vægter 30 % og proces/opgavens løsning som vægter 30 %.

Grundlaget for valg af disse underkriterier samt den indbyrdes vægtning heraf er, at den udbudte totalrådgiverkontrakt er såkaldt ”dialogbaseret rådgivning”, hvor der stilles høje krav til den vindende totalrådgivers evner til samarbejde, håndtering og koordinering af dialog- og brugerinddragelse. Det er afgørende, at kontrakten tildeles den rigtige totalrådgiver med det rigtige kendskab til specialinstitutioner, som kan sikre, at også entreprisen gennemføres i overensstemmelse med brugernes ønsker og indenfor det fastlagte budget. De valgte kvalitative underkriterier skal således sikre, at den vindende totalrådgiver har de fornødne kompetencer til opgavens udførelse, og at den vindende totalrådgiver kan håndtere dialogen med brugerne, indarbejde dette i projektet samt sikre implementeringen heraf under udførelsen.

Orientering om licitationsresultatet fremlægges efter afholdt udbud.

Økonomisk overslag for projektet

Håndværkerudgifter og evt. inventar

7.450.000 kr.

Samlede udgifter til rådgivning, herunder ekstern
arkitekt- og ingeniørrådgivning, bygherrerådgivning mv.

1.200.000 kr.

Uforudsete udgifter

1.130.000 kr.

Øvrige omkostninger

400.000 kr.

Udgifter i alt

10.180.000 kr.

Tidsplan
Totalrådgiverudbuddet forventes afsluttet i midten af juni 2015 efterfulgt af projektering og udbud af hovedentreprise i starten af 2016. Entreprisen forventes udført fra februar 2016 til januar 2017 med forventet endelig ibrugtagning marts 2017.

Forvaltningens vurdering:

Forvaltningen vurderer, at projektet giver en hensigtsmæssig udvidelse af institutionens kapacitet ved etablering af tilbygning til den eksisterende bygning.

Forvaltningen vurderer endvidere, at denne konkrete totalrådgiveropgave omfatter en særligt omfattende dialogbaseret proces og særligt kendskab til specialinstitutioner, hvor den vindende totalrådgiver skal kunne håndtere, koordinere og bruge de input, der kommer fra brugerne. Det er derfor forvaltningens vurdering, at den udbudte dialogbaserede totalrådgiveropgave danner grundlag for at de kvalitative underkriterier samlet vægtes mere end prisen med henblik på at sikre den bedst mulige totalrådgiver til den udbudte opgave.

Økonomi:

Der er med vedtagelsen af Budget 2015 afsat rådighedsbeløb til udvidelsen af Magnoliahuset på i alt 10.180.000 kr. fordelt med 1.000.000 kr. i 2015 og 9.180.000 kr. i 2016.

Projekteringsudgifterne er estimeret til 1.200.000 kr., og idet der allerede ved budgetvedtagelsen blev afsat en bevilling på 100.000 kr., søges der om en bevilling på 1.100.000 kr. til projektering fordelt med 900.000 kr. i 2015 og 200.000 kr. i 2016, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.

Der vil, efter sædvanlig praksis, blive aftalt sikkerhed for de dele af anlægsudgiften der udføres i den eksisterende bygning der ejes af organisationen LEV.

Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Børneudvalget 27. april 2015, Magistraten 4. maj 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015.
MHV/tsn.
Journalnr.: 2014/0034560
Bilag:
Bevillingsskema: Projekteringsbevilling Udvidelse Magnoliahuset
135. 
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO og klub

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller, at Mål- og Indholdsbeskrivelsen for SFO og klub godkendes, idet teksten vedrørende forældrearrangementer/forældresamarbejde efter kl. 17 tilpasses, så den svarer til styrelsesvedtægten.

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Balder Mørk Andersen, Morten Jung, Jan E. Jørgensen, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted) og et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Morten Jung, Margit Ørsted, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Katrine Lester, Sine Heltberg, Balder Mørk Andersen) fastholdt betegnelsen "klub".

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro) ønskede betegnelsen "SFO 2/ SFO 3" anvendt i stedet for "Klub".
Beskrivelse af sagen:
Undervisningsudvalget besluttede den 3. november 2014 at sende forslag om Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO og klub i høring i skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Oversigt over høringssvar er vedlagt sagen. Der er på baggrund af svarene udarbejdet et revideret forslag til Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub. Forslaget er vedlagt sagen. 

Tidligere behandling af sagen
I henhold til Folkeskolelovens § 40, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger fremgår af Bekendtgørelse nr. 699 af 23. juni 2014. Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. januar 2013 den gældende mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Med Kommunalbestyrelsens beslutning om at organisere klubberne som en del af skolen, skal Kommunalbestyrelsen jf. Folkeskolelovens § 40, stk. 4 også fastlægge en mål- og indholdsbeskrivelse for klub. Børne- og Ungeområdet har i den forbindelse haft nedsat en arbejdsgruppe som skal formulere en samlet mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra skoleafdelingen og SFO- og klubleder-repræsentanter. Der har desuden været afholdt en workshop for alle SFO- og klubledere, hvor målene for SFO og klub er formuleret. Den endelige Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub vil indgå som et bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen.
Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Undervisningsudvalget 13. april 2015, Magistraten 27. april 2015, Kommunalbestyrelsen 11. maj 2015. 
Journalnr.: 2014/0016442
Bilag:
Mål- og indholdsbeskrivelse Klub-SFO - revideret udgave 2
Oversigt over høringssvar Mål- og Indholdsbeskrivelse
DON'T PRINT
DON'T PRINT