Åben dagsorden
Kommunalbestyrelsen
Den 16. marts 2015, kl. 19.00-21.00
 
55.  Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen om oprettelse af stofindtagelsesrum på Frederiksberg
56.  Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen om oprettelse af en stressenhed på Frederiksberg
57.  Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om børn og leg udendørs
Fra Børneudvalget
58.  Fondsmidler fra TrygFonden til Børneuniverset
Fra Undervisningsudvalget
59.  Kapacitetspres på Skolen på Duevej og aflastning heraf
60.  Kapacitetsløsning Frederiksberg Ny Skole og Skolen på Nyelandsvej
61.  Licitationsresultat for indretning af faglokaler Skolen på Bülowsvej
62.  Oprettelse af 0. klasser til skoleåret 2015/16
Fra By- og Miljøudvalget
63.  Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2014-2018
64.  Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om Frederiksberg som Danmarks bedste miljø- og klimakommune
65.  Forslag til lokalplan for Mariendalsvej samt tillæg til Kommuneplan 2013
66.  Opdatering af strategisk energiplan og relation til regionale visioner
67.  Eventuel sag om endelig vedtagelse af Tillæg 1 til lokalplan 132 for Nimbusparken samt tillæg 3 til Kommuneplan 2013
Fra Magistraten
68.  Månedsopfølgning for årets resultat 2014
69.  Garantistillelse i forbindelse med lånoptagelse i forsyningsselskaberne
70.  Opfølgning på afstemningspunkter i forhold til budget 2014
71.  Driftsoverførsler vedr. 2014
72.  Anlægsoverførsler 2014-2015
Fra Socialudvalget
73.  Tildeling af puljemidler til projekt om familieorienteret alkoholbehandling
Fra Sundheds- og Omsorgsudvalget
74.  Projekt Ernæringsindsats til ældre patienter der udskrives med en genoptræningsplan
Lukket dagsorden
Fra Børneudvalget
75.  Afslutning byggesag Frederiksberg Bredegade
55. 
Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen om oprettelse af stofindtagelsesrum på Frederiksberg

”SF foreslår der oprettes et stofindtagelsesrum på Frederiksberg.

Begrundelse:
København har allerede i nogen tid haft stofindtagelsesrum (fixerum), så stofmisbrugere ikke behøver at indtage deres stof i det offentlige rum, og så andre - herunder børn - ikke behøver at finde efterladt, brugt værkstøjsmaskiner eller møde misbrugere i færd med at indtage stof.

Ifølge Gadejuristen bruges københavnske fixerum ikke kun af københavnere, men også af mennesker fra Frederiksberg. Det viser, at der er et behov for at oprette vores egne stofindtagelsesrum i vores egen by til misbrugere fra Frederiksberg.

SF foreslår derfor, at det undersøges hvor i kommunen, det vil være bedst at oprette et stofindtagelsesrum, så det dels ligger så passende afsondret, at det kan anvendes i fred, og dels så passende centralt, at det vil blive brugt.”

(Til udvalgsbehandling)
56. 
Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen om oprettelse af en stressenhed på Frederiksberg

”SF foreslår, at Frederiksberg Kommune opretter en stressenhed.

Stress er en folkesygdom, og den er en stor belastning for de personer, der rammes af den, ligesom den er en økonomisk belastning for de arbejdspladser, hvor medarbejderne rammes af stress.

Behandling af stressramte går ofte på tværs af mange behandlingstyper, og fælles er, at de kræver et særligt fokus og særlige kompetencer.

SF foreslår derfor, at der oprettes en stressenhed på Frederiksberg, som er tilgængelig med rådgivning, forebyggelse og behandlingstilbud til stressramte borgere.”

(Til udvalgsbehandling)
57. 
Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om børn og leg udendørs

”Beslutningsforslag: Børn skal ud og lege hver dag

Børn har brug for bevægelse og frisk luft hver dag, da det har afgørende betydning for børnenes udvikling, glæde og livskvalitet. Det kan være leg på legepladsen, udforskning af lokalområdet eller en lille gåtur til nærmeste park. Børnene skal mærke årstidernes skiften: Samle blade om efteråret, kaste med sne og få røde kinder om vinteren og opleve planter og buske springe ud som de første forårstegn.

Socialdemokraterne foreslår, at alle børn i de frederiksbergske dagsinstitutioner får ret til at komme ud og lege hver dag året rundt. Der kan være enkelte situationer, hvor helt særlige forhold medfører, at dette undtagelsesvis ikke kan lade sig gøre. Bortset fra disse særtilfælde skal det at komme ud og lege være en service, som forældrene kan stole på, deres børn får hver dag året rundt.”

(Til udvalgsbehandling)
58. 
Fondsmidler fra TrygFonden til Børneuniverset

Magistraten og Børneudvalget indstiller,

1. at der i 2015 til daginstitutionen Børneuniverset gives indtægtsbevilling på 30 t.kr. fra TrygFonden til førstehjælpskurser, og at der gives udgiftsbevilling på 25 t.kr.

2. at der udgiftsbevilges 5 t.kr. til den kommunale momsudligningsordning.
Beskrivelse af sagen:
Daginstitutionen Børneuniverset har ansøgt om fondsmidler til finansiering af førstehjælpskurser på institutionen. Institutionen har fået bevilget 30 t.kr. af Trygfonden.

Børneuniverset vil for at styrke deres kompetencer inden for førstehjælp iværksætte et projekt, der inddrager både personale og børn på institutionen. Projektet løber over to år og indeholder 4 kurser for personalet og 2 kurser, hvor børnene inddrages.
Økonomi:
Det foreslås, at 30 t.kr. indtægtsbevilges og 25 t.kr. udgiftsbevilges til Børneuniversets budget i 2015. De resterende 5 t.kr. svarende til 17,5 % udgiftsbevilges til den kommunale momsudligningsordning. Ved private donationer skal 17,5 % af beløbet tilgå den kommunale momsudligningsordning.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Børneudvalget 2. marts 2015, Magistraten 9. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015.
Journalnr.: 2015/0003374
Bilag:
TrygFondens bevillingsbrev til Børneuniverset
Børneuniversets ansøgning til TrygFonden
Bevillingsskema vedr. Fondsmidler fra Tryg Fonden til børneuniverset
59. 
Kapacitetspres på Skolen på Duevej og aflastning heraf

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

1. at der afsættes et rådighedsbeløb på 0,2 mio. kr. i 2015 og 0,8 mio. kr. i 2016 og samtidig gives en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til en pavillon på Skolen på Duevej,

2. at udgiften finansieres af rådighedsbeløb til ny klub på Vagtelvej i 2016 og at 0,2 mio. kr. af rådighedsbeløbet fremrykkes fra 2016 til 2015 og anlægsramme til 0,2 mio. kr. i 2015 anvises i 1. forventet regnskab.
Beskrivelse af sagen:
Undervisningsudvalget drøftede sagen på sit møde den 12. januar 2015. Udvalget besluttede at bevilge kr. 160.000 til finansiering af busordning i 1. maj-periode og udbad sig yderligere oplysninger vedr. modeller for løsning af kapacitetspresset, herunder yderligere inddragelse af skolen.

Børne- og Ungeområdet har derfor afholdt to møder med Skolen på Duevej (skoleleder og bestyrelsesformand) med henblik på at afklare mulige løsningsmodeller.

Skolen på Duevej er kapacitetsmæssigt presset i tre forskellige perioder:
  • Forår 2015 (1. maj-perioden) hvor der, på trods af bevilget busløsning, stadig opleves at være store udfordringer. Skolen ønsker derfor en udvidelse af kapaciteten i form af opstilling af pavilloner.
  • Skoleåret 2015-2016 hvor skolen, også efter evt. klassesammenlægninger og udnyttelse af klublokaler i det omfang det giver mening, vil mangle to basislokaler. Skolen ønsker derfor en udvidelse af kapaciteten i form af opstilling af pavilloner.
  • Skoleåret 2016-2017 hvor skolen til- og ombygges hvorfor et par lokaler vil være ude af drift, og udearealet vil være begrænset pga. placering af byggeplads. Forvaltning og skole er enige om, at dette kan løses ved midlertidigt at flytte 2-4 klasser til Lollandsvej 40, hvor der på dette tidspunkt vil være ledig kapacitet.
Konkret foreslås det at opstille en pavillon med 2 undervisningslokaler i skolegården (Duevej) fra 1. maj 2015 til juli måned 2016. Det vil koste 1,6 mio. kr. for 14 måneder. Det forholdsvis høje udgiftsniveau skyldes store udgifter til at levere og indpasse pavillonen i gården og efterfølgende reetablere skolegårdsområdet. Til orientering vil det koste yderligere 400 t.kr. at have pavillonen opstillet i to hele skoleår. Det anslåede beløb i sagen fra den 12. januar var baseret på standardomkostning ved opsætning af pavilloner, men pga. placeringen inde i skolegård, hvor pavillonerne bla. skal løftes ind, bliver det altså dyrere.

Skolen på Duevej er, ligesom andre skoler, presset på kapaciteten. Ikke mindst i indskolingen. I indeværende år (skoleåret 2014-2015) udnytter skolen således alle faciliteter og har teknisk set to basislokaler for lidt. Dette løses via effektiv lokaleudnyttelse generelt og via inddragelse af fællesarealer.

I skoleåret 2015-2016 forventes skolen igen at være presset og vil teknisk set have 2-3 basislokaler for lidt.


Løsningsmodeller i forhold til kapacitetspres (det bemærkes at i en række tilfælde vil skolen skulle tage flere af modellerne i brug samtidig, således at de supplerer hinanden):

Titel

Beskrivelse

Økonomi

Effektiv lokaleudnyttelse

Skemamæssig styring der udnytter de basislokaler som står tomme, når en klasse har undervisning i faglokaler. (Analyse fra Signal Arkitekter i 2013 viste, at Skolen på Duevej på det tidspunkt brugte basislokalerne i ca. 67% af tiden og faglokalerne i ca. 37% af tiden. Dvs. at der var gode muligheder for en mere effektiv lokaleudnyttelse.)
Siden analysen blev gennemført har skolen fået flere elever, så presset på lokalerne må formodes at være højere end dengang.
Skolen gør opmærksom på, at en løsning med kodede lokaler/vandreklasser kræver, at der findes en løsning ang. opbevaring af elevernes tasker/overtøj, hvilket vil være vanskeligt.
Skolen anfører endvidere, at det ville hjælpe, hvis der blev indkøbt flere møbler der kan indstilles i højden, således at både små og store elever kan bruge dem. Dette er ret bekosteligt.

Modellen indebærer, at skolen finder løsninger indenfor eksisterende ramme. Samme vilkår som andre skoler har.

Økonomineutral

Evt. midler til indretning (”kodning”) af lokaler.

Samenlægge klasser

Skolen på Duevej har mulighed for på et klassetrin at sammenlægge fire klasser til tre. Dette vil frigøre et lokale. Dette vil indebære at de nuværende fire 6. klasser med hver 20,75 elever bliver til tre 7. klasser med hver 27,7 elever.
En sådan sammenlægning vil være i modstrid med de principper den lokale skolebestyrelse har lavet men i overensstemmelse med Styrelsesvedtægten for skolevæsenet.
Skolen anfører, at klasser på 27-28 elever vil kræve, at der i en række fag skal laves holdopdelt undervisning, idet fx fysik-lokalet ikke kan rumme så mange elever.

Økonomineutral.

Bruge lokaler i klub Jokeren

Klub Jokeren på Mariendalsvej ligger tæt ved skolen. Lokaler i klubben bruges allerede til dele af den understøttende undervisning og til særlige projekter. Dette frigør lokaler i skolens hovedbygninger. Klub Jokeren har ikke lokaler af en størrelse der gør det muligt at lave egentlig klasseundervisning derovre.

Ved en mere effektiv planlægning vil det være muligt at henlægge større dele af den understøttende undervisning samt forskellige projekt- og temaforløb til klubbens lokaler, hvilket vil aflaste presset på skolens lokaler. Specielt hvis der laves en systematik herom.
Skolen bemærker, at Klub Jokeren kun udnyttes i yderpositioner da det tager tid at gå frem og tilbage.

Der er ca. 600 meter mellem skole og klub.

(Til orientering er der 300 meter mellem de to afdelinger af Skolen ved Søerne, hvor elever og lærere også bruger begge lokaliteter).

Økonomineutral.

Evt. mindre bevilling pga. transporttid og andre besværligheder ved at flytte dele af undervisningen.

Bruge lokaler i Klub Cassiopeia

Der er ledige lokaler i Klub Cassiopeia på Finsensvej 39A. Det vil således fx være muligt at flytte to udskolingsklasser (helt eller periodevis) til disse lokaler, idet de så fx to gange om ugen er på skolens hovedadresse for at have undervisning i faglokaler.

Vil medføre tilskud til at dække lærernes tid til transport frem og tilbage mellem skole og klub, ligesom det vil betyde at de involverede elever får en længere skolevej og delvist bliver afskåret fra skolen generelt.

Afstand mellem skole og klub Cassiopeia er 1,8 km.
Skolen bemærker, at lærerne skal transportere sig frem og tilbage mellem klub og skole, hvilket tager tid.

Økonomi til en arbejdstime om dagen for 3 lærere pr. klasse i 40 uger = ca. 250.000 kr.

Udeskole/skovskole

Skolen tilføres midler til, at der stort set altid er to klasser i udeskole. Dvs. at det går på skift mellem klasserne om at have en eller en halv dag om ugen, hvor undervisningen foregår udendørs/udenfor skolen. Vil kræve midler til transport m.v. og til ekstra pædagogmedhjælper pr. klasse (for at føre tilsyn).

Hvis udeskole-tiltaget alene anvendes i indskolingen, vil udgiften til pædagogmedhjælper blive ca. halveret, idet der i disse klasser allerede ofte er to voksne (lærer og skolepædagog). Til gengæld vil eleverne så mere hyppigt skulle ud af skolen.

(Til orientering har Søndermarkskolen med succes haft udeskoleprojekt hvor klasser på mellemtrinnet havde en dag om ugen udenfor klasselokalet/skolen)
Skolen bemærker, at udeskole bør være et pædagogisk projekt og ikke noget der gennemføres pga. kapacitetsudfordringer. En succesfuld gennemførelse kræver, at medarbejderne bakker op om det.

2 pædagog-medhjælpere i et år = ca. 500.000 kr.

Transport mv. = 200.000 kr.

Totalt = ca. 700.000 kr.

Opstille pavillon

Opstilling og leje af pavillon på skolens areal vil medføre, at skolens udeareal begrænses. Konkret opstilling vil sandsynligvis kunne ske på skolens lille boldbane lige ved indskolingshuset.

Alternativ opstilling ved Nandrupsvej sammen med pavilloner til Skolen på Nyelandsvej og Frederiksberg Ny Skole.
Skolen bemærker, at en begrænsning i udeareal er en acceptabel pris i forhold til at få de ønskede lokaler. Pavillonerne vil endvidere sandsynligvis også kunne anvendes som buffer i forbindelse med evt. genhusning af klasse, når selve tilbygningen går igang.
Skolen anfører endvidere, at busordningen ikke er tilstrækkeligt til at løse kapacitetsudfordringen i 1. maj-perioden.

1 pavillon m. 2 undvisningslokaler (opsætning + leje i 1 år) =  1.600.000 kr.


Sagsfremstilling fra udvalgsmødet den 12. januar 2015
Skolebestyrelsen på Skolen på Duevej har den 6. december 2014 fremsendt email til Undervisningsudvalget om kapacitetspresset på skolen. Henvendelsen er vedlagt som bilag. Elevtalsprognosen for Skolen på Duevej, samt de faktiske indskrivninger, viser, at skolen har behov for flere lokaler, hvilket er baggrunden for beslutningen om at udvide skolen med yderligere 4 basislokaler samt aktivitetsrum og medarbejderfaciliteter.

Nedenfor ses klassetalsprognosen for Skolen på Duevej frem til 2020/21 ved de nuværende skoledistrikter. Heri er der ikke indregnet, at der på skolens nuværende 6. årgang er 4 klasser med i alt 83 elever, hvilket betyder, at skolen har mulighed for at lægge disse klasser sammen til 3 i stedet for 4 klasser. På andre årgange kan der opstå samme mulighed indenfor kort tid afhængig af til- og fraflytninger. Af tabellen fremgår det, at når sammenlægningsmuligheden indregnes, som er den normale måde at opgøre kapacitetspresset på i Frederiksberg Kommune, så balancerer klassetal og lokaleantal i de kommende år. Nogle år vil der dog mangle 1-2 lokaler.

Denne udfordring vil skole og forvaltning gå i dialog om at finde konkrete løsninger på påsamme vis som der løbende er dialog med kommunens øvrige skoler. Såfremt der i næste skoleår er ledige lokaler på Lollandsvej 40, vil en af mulighederne kunne være, at Skolen på Duevej får adgang hertil. Der er 640 meter mellem de to lokaliteter. Kapacitetspresset vil som sædvanlig indgå i udvalgets overvejelser i forbindelse med fastlæggelse af skoledistriktsgrænser.

Kapacitet v. prognose 14Skolen på Duevej
Basis-lokalerKlassetal prognose 2014Kapacitet netto
2014/153436-2
2015/163437-3
2016/173436-2
2017/1838344
2018/1938353
2019/2038353
2020/2138362

Skolebestyrelsen anfører to konkrete løsninger: Opstilling af pavilloner svarende til fire klasselokaler pr. 1. maj 2015 og fortsættelse af den eksisterende busordning i 1. maj perioden. Forvaltningen vurderer, at kapacitetspresset i 1. maj perioden vil kunne løses ved etablering af bus-ordning i lighed med den ordning, som har været på skolen tidligere år, men der ses ikke at være grundlag for anlæg af pavilloner, svarende til 4 basislokaler. Forvaltningen vil i samarbejde med skolens ledelse drøfte behovet for supplerende løsninger, herunder anvendelse af andre lokaler i skolens nærområde.
Økonomi:
Udgifter i alt 1,6 mio. kr. for opstilling af pavillon i 14 måneder, fordeles med 0,8 mio. kr. i hhv. 2015 og 2016 og finansieres af anlægsbudget til ny Klub på Vagtelvej. Anlægsramme til 0,8 mio. kr. i 2015 anvises i 1. forventet regnskab.
Der er til Klub på Vagtelvej afsat i alt 22,95 mio. kr., heraf 13,85 mio. kr. i 2016 og 8,0 mio. kr. i 2017. Der er endnu ikke udarbejdet et konkret projekt. Når endeligt projekt foreligger, vil anlægsprojektet kunne tilpasses.
Det vil koste 2 mio. kr. at have pavillon opstillet i 24 måneder.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Undervisningsudvalget 2. marts 2015, Magistraten 9. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015.
Journalnr.: 2014/0034753
Bilag:
Notat - forslag til placering af pavillon Skolen på Duevej
Bevillingsskema: Kapacitetspres på Skolen på Duevej og aflastning heraf
60. 
Kapacitetsløsning Frederiksberg Ny Skole og Skolen på Nyelandsvej

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

1. at kapacitetspresset på Frederiksberg Ny Skole i skoleåret 2015/2016 imødekommes ved anlæg af midlertidige pavilloner placeret ved Nandrupsvej,

2. at kapacitetspresset på Skolen på Nyelandsvej i skoleåret 2015/2016 imødekommes ved model A: Ombygning af terrasser til grupperum,

3. at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på i alt 1,75 mio. kr. til opstilling, drift og lejeudgift af pavilloner ved Nandrupsvej, fordelt med 0,875 mio. kr. i hhv. 2015 og 2016 

4. at der afsættes rådighedsbeløb i 2015 samt gives anlægsbevilling på i alt 2,7 mio. kr. til løsningen på Skolen på Nyelandsvej (model A: ombygning af terrasser til grupperum).  

5. at udgiften til de to projekter finansieres af rådighedsbeløb afsat i 2018 til klubkapacitet til Skolen ved Grundtvigsvej og

6. at rådighedsbeløbet fremrykkes fra 2018 til 2015. Anlægsramme til udgiften i 2015 anvises i 1. forventet regnskab. 
Beskrivelse af sagen:
Udvalget drøftede sagen på sit møde den 12. januar 2015 og udbad sig her yderligere oplysninger om mulige løsningsmodeller. Børne- og Ungeområdet har på den baggrund afholdt to møder med skolerne (skoleleder og bestyrelsesformænd fra hver skole), samt drøftet mulighederne med FK-Ejendomme, med Kultur- og Fritidsområdet og med Frederiksberg Idrætsunion.

Frederiksberg Ny Skole: 
På baggrund af dialogen anbefaler såvel skole som forvaltning, at der opsættes pavilloner på Nandrupsvej til aflastning af skolens kapacitetsudfordring. Det anbefales at opstille 3 pavilloner med 6 lokaler. Skolen har et kapacitetsbehov svarende til 4 klasser men vil også have brug for et personalerum og et rum for elevsamtaler. Den samlede omkostning udgør 1,75 mio. kr. for ét år. Dialog med Kultur- og Fritidsområdet, Frederiksberg Idrætsunion (FIU) samt FKE viser, at der kan opsættes de ønskede pavilloner uden at forstyrre fritidsbrugernes anvendelse af idrætsanlæggene.

Det væsentligste alternativ ville være leje af ledige lokaler på Guldborgvej 24-26. Lokalerne er aktuelt sat til salg af ejer (privat) - men er tidligere lejet af Fredriksberg Kommune. Disse lokaler har dog ikke udendørsarealer, hvilket vil være meget uhensigtsmæssigt henset til at lokalerne skal anvendes af børnehaveklasseelever. Hertil kommer, at skolen ser gode muligheder for hele skolen for bevægelsesaktiviteter, såfremt skolen i en periode får lokaler ved idrætsbanerne på Nandrupsvej. Skolen anvender allerede i dag idrætsbanerne, men vil gerne udnytte muligheden endnu mere. 

Skolen på Nyelandsvej:
Skolen har i dialogen med forvaltningen tilkendegivet, at hensynet til at skolen kan forblive samlet på én matrikel vejer tungest. Skolen vil derfor være indstillet på flere alternative løsninger, der vil kunne sikre dette. Mulighederne er nedenfor beskrevet i et scenarie A, et scenarie B og et scenarie C.

Scenarie A: Skolens første prioritet er, at der afsættes anlægsmidler til en permanent forbedring af skolens rammer. Konkret foreslås det at udnytte de overdækkede terrasser ud mod Nyelandsvej og indrette disse til gruppelokaler ved at opsætte nye glasvægge, isolere og lægge gulv. Dette vil tilføre skolen 6-8 grupperum, som kan anvendes til holdundervisning, projektarbejde, teammøder og lærerarbejdspladser, skole-hjem-samtaler og specialundervisning. Dette vil give skolen den nødvendige aflastning, således at al basisundervisning kan afvikles på Nyelandsvej, hvilket skolen som nævnt prioriterer højt. Det vil endvidere tilføre skolen kvaliteter, som den også i efterfølgende år vil have stor glæde af. I skoleåret 2015-2016 vil skolen samtidig udnytte faglokalerne endnu mere til basisundervisning ("vandreklasser") samt muligvis flytte dele af administrationen internt på skolen. Skolen ønsker samtidig, at der bliver mulighed for at opdele idrætshallen i to sale i skoletiden ved at der opsættes en hejseskillevæg. Forslaget vil forbedre skole og SFOs muligheder for bevægelsesaktiviteter gennem en bedre udnyttelse af hallen, hvilket også er med at mindske kapacitetspresset generelt. Forslaget vil ikke berøre fritidsbrugeres anvendelse af hallen.
Anlæg af de ønskede grupperum vil kunne ske i eftersommeren 2015, således at de står klar ca. til efterårsferien. Hejseskillevæggen kan opsættes i sommerferien. Skolen vurderer at kunne håndtere udfordringen i byggeperioden. Ombygningen vil koste 2,7 mio. kr. Udgiften til hejseskillevæggen udgør heraf 350 t.kr.  

Beskrivelse af ombygningen:
Skolebygningen har nordvendte terrasser mod Nyelandsvej i forbindelse med gangareal på to etager som aktuelt ikke anvendes optimalt. Nye grupperum kan etableres ved at fremrykke glasfacaderne og etablere nye brandglasvægge mod eksisterende gange. Den ny facade placeres ved den yderste afgrænsning af betonaltan for at få mest muligt anvendeligt gulvareal i lokaler. Eksisterende betonbrystninger og indbyggede plantekummer i beton fjernes, og yderste betonbrystning efterisoleres. Eksisterende altanflisebelægning fjernes og der etableres ny gulvopbygning. Ny glasfacade etableres i personsikret energiglas og med isolerede profiler for bedre indeklima. Der etableres nye akustiklofter og ny belysning i de nye lokaler. Indvendige skillevægge mod gang udføres i glas for at bevare dagslystilgangen til fællesarealerne. Glas udføres som personsikret brandglas. Det vurderes, at ombygningen samtidig kan bidrage til at opdatere skolens facade mod Nyelandsvej.

Der er to hovedalternativer til den permanente forbedring af skolens lokaler. Skolen foretrækker terrasse-lokalerne, men hvis det ikke er muligt anbefales nedenstående model B:

B. Leje af lokaler hos Læreruddannelsen Metropol (lige ved siden af Skolen på Nyelandsvej). Læreruddannelsen har ikke ledige lokaler, men vil være indstillet på at flytte nogle af deres hold til andre faciliteter i 2015-2016, omend Metropol i udgangspunktet ikke ønsker dette. Konkret kan der frigøres 1 eller maksimalt 2 lokaler på Nyelandsvej.
Professionshøjskolen Metropol oplyser, at lejeudgiften udgør 352.600 kr. pr. lokale pr. skoleår. For to lokaler dermed 705.200 kr.
Forvaltningen vurderer, at der vil være behov for at leje 2 lokaler.

C. Flytning af administration på Skolen på Nyelandsvej i kombination med mere intensiv udnyttelse af skolens lokaler i øvrigt og opsætning af en mindre pavillon i skolegård. Skolen vurderer, at det vil være muligt at flytte dele af administrationen internt på skolen til "villaen", hvormed der midlertidigt kan frigøres nogle mindre lokaler til holdundervisning m.v. Samtidig vil en mere udbredt brug af faglokaler til basisundervisning samt "vandreklasser" kunne skabe den nødvendige kapacitet. Denne løsning vil betyde en meget intensiv lokaleudnyttelse. Til aflastning heraf opsættes en minde pavillon (svarende til 1 klasselokale) i skolegården, hvormed skolens udeareal dog begrænses yderligere.
Omkostning til flytning af administrationen samt opsætning af enkelt-pavillon vurderes at ville udgøre 500.000-750.000 kr.


Sagsfremstilling fra Undervisningsudvalgets møde den 12. januar 2015:

Forsinkelsen af byggeriet på Grundtvigsvej (Frederiksberg Ny Skole) forårsaget af fornyet udbudsproces medfører, at der i skoleåret 2015-2016 bliver et kapacitetsproblem for Frederiksberg Ny Skole og Skolen på Nyelandsvej. Frederiksberg Ny Skole skulle være flyttet til Grundtvigsvej, hvor der ville være plads til såvel nuværende som næste års optag af elever. Skolen på Nyelandsvej skulle have flyttet sin udskolingsafdeling til Lollandsvej og ville dermed få plads til det planlagte optag på af børnehaveklasser.

Skolen på Nyelandsvej vil ifølge prognosen komme til at mangle 6 klasselokaler, og Frederiksberg Ny Skole vil mangle 4 klasselokaler.

Kapacitetsudfordringen kan løses ved opstilling af 10 pavilloner ved idrætsbanerne på Nandrupsvej (placeret ca. midt mellem de to skoler). Udgiften til opsætning og drift af pavilloner i et år vil udgøre: 2.191.300 kr. + fremførsel af teknik og evt. etablering af grund. I alt ca. 2,5 mio. kr.

Henset til det komplicerede byggeri på Grundtvigsvej med anlæg af parkeringskælder og forsinkelse i renovering af den eksisterende bygning kalkuleres der med leje af pavilloner svarende til et helt skoleår for at kunne imødekomme eventuelle yderligere forsinkelser.

Pavillonerne opbygges med fælles indgang til 2 klasselokaler med teknikhus med 2 toiletter og stort ventilationsanlæg til 2 klasseværelser – hvert klasselokale er på 60 m2 (indv. mål). Ventilationsanlægget leveres med genvex og allergifiltre.

Fordele ved pavillonløsning:

  • En samlet løsning der medfører det mindst mulige besvær for de involverede skoler og elever. Pavillonerne vil være placeret tæt ved skolernes øvrige bygninger (herunder faglokaler), og det vil være muligt for såvel elever som medarbejdere at bevare kontakten til skolernes hovedbygning.

  • Pavillonerne placeres på den nuværende ”rulleskøjtehockey-bane” (asfaltbelagt areal) ved boldbanerne på Nandrupsvej, som ikke bruges ret meget. Placeringen har således en relativ begrænset brugermæssig betydning for boldbanerne.

Ulemper ved pavillonløsning:

  • Elever fra to skoler "blandes" idet såvel Frederiksberg Ny Skole som Skolen på Nyelandsvej anvender pavillonerne. (Alle børn forbliver naturligvis i egne klasser, men kan opleve at naboklassen kommer fra den anden skole).

  • Ved behov for faglokaler skal eleverne vandre til skolens faglokaler i hovedbygningen (Lollandsvej eller Nyelandsvej).

  • Den lille ”rulleskøjtehockey-bane” på Nandrupsvej kan ikke anvendes i den periode, hvor pavillonerne er opsat.

Alternative løsninger til pavilloner:

Hele eller dele af Frederiksberg Ny Skole eller Skolen på Nyelandsvej flyttes i skoleåret 2015-2016 til lejede faciliteter udenfor Frederiksberg Kommune. Forvaltningen har undersøgt mulighederne, og der kan umiddelbart peges på to modeller:

A. Leje af et samlet sted med plads til ca. 10 klasser indenfor hovedstadsområdet.

B. Udeskolemodel hvor en del elever hver dag har deres undervisning udendørs, herunder i form af ekskursioner til forskellige relevante steder i hovedstadsområdet samt i form af aktiviteter tilknyttet en ”naturbase”.

Begge disse to modeller medfører, at de involverede elever får en lang transport morgen og eftermiddag, hvorfor deres skoledag forlænges. Sandsynligvis med ca. to timer hver dag. Denne tid vil skulle tages fra deres SFO/klub-tid (fritid), idet skoledagens længde (undervisningen) er fastlagt ved lov. En sådan transport-situation vil også medføre gener for forældre og give udfordringer i forhold til situationer hvor børn kommer for sent, skal tidligere hjem, skal deltage i fritidsaktiviteter efter skoletid m.v. Vurderingen er i øvrigt, at udgiften til leje af sted, transport samt materialer vil være sammenlignelige med udgifterne til pavillonløsningen.

Økonomi:
Frederiksberg Ny Skole
Omkostninger til opsætning, drift og lejeudgift til pavilloner ved Nandrupsvej, svarende til 6 klasselokaler udgør i alt 1,75 mio. kr. - udgiften er beregnet på drift i 12 måneder. 

Skolen på Nyelandsvej

Scenarie A: Omkostninger til etablering af 6-8 grupperum og hejseskillevæg i idrætshal på Skolen på Nyelandsvej udgør i alt 2,7 mio. kr. Omkostningen kan reduceres med 350 t.kr. ved at undlade at etablere hejseskillevæg i idrætshal. 

Scenarie B: Omkostninger til leje af to lokaler på Metropol, Nyelandsvej udgør 705.000 kr.

Scenarie C: Omkostninger til flytning af administration samt opsætning af enkelt-pavillon vurderes at udgøre 500.000-750.000 kr., hvorfor der i givet fald ansøges om 600.000 kr.

Samlet opsummering
Afhængigt af hvilken løsning, der vælges for Nyelandsvejens Skole, vil den samlede udgift udgøre:
 
Scenarie A: 1,75 mio. kr. + 2,7 mio. kr. = i alt 4,45 mio. kr., med en periodisering med 3,55 mio. kr. i 2015 og 0,9 mio. kr. i 2016.
Scenarie B: 1,75 mio. kr. + 705 t.kr. = i alt 2,455 mio. kr., med en periodisering med 1,255 mio. kr. i 2015 og 1,2 mio. kr. i 2016.
Scenarie C: 1,75 mio. kr. + 600 t.kr. = i alt 2,35 mio. kr., med en periodisering med 1,25 mio. kr. i 2015 og 1,1 mio. kr. i 2016.

Omkostningen bliver initialt finansieret af rådighedsbeløb afsat i 2018 til klubkapacitet til Skolen ved Grundtvigsvej. Der er i investeringsoversigten afsat 20 mio. kr. til klubkapacitet til Skolen ved Grundtvigsvej. Der er endnu ikke defineret et konkret projekt for anlæg af klub og projektet vil således kunne tilpasses, når der udarbejdes et konkret projekt. Anlægsramme til udgifterne i 2015  - alt efter valg af scenarie - anvises i 1. forventet regnskab.

Dog vil der samtidig til 1. forventet regnskab ske en afdækning af, om en del af udfordringen kan finansieres af den afledte drift på Skolen ved Grundtvigsvej. 

Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Undervisningsudvalget 2. marts 2015, Magistraten 9. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015.
Journalnr.: 2014/0034881
Bilag:
Bevillingsskema nr. 1:Kapacitetsløsning Frederiksberg Ny Skole og Skolen på Nyelandsvej - Nyelandsvej scenarie A
Bevillingsskema nr. 2: Kapacitetsløsning Frederiksberg Ny Skole og Skolen på Nyelandsvej - Nyelandsvej scenarie B
Bevillingsskema nr. 3: Kapacitetsløsning Frederiksberg Ny Skole og Skolen på Nyelandsvej - Nyelandsvej scenarie C
Bevillingsskema nr. 4: Kapacitetsløsning Frederiksberg Ny Skole og Skolen på Nyelandsvej - Pavillon Nandrupvej
61. 
Licitationsresultat for indretning af faglokaler Skolen på Bülowsvej

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

1. at licitationsresultatet for renovering af faglokaler til madkundskab og Design tages til efterretning,

2. at der på baggrund af licitationsresultatet afsættes et rådighedsbeløb i 2015 og gives en anlægsbevilling på yderligere kr. 500.000 kr. til at renovere faglokale til håndværk og design på Skolen ved Bülowsvej, 

3. at udgiften finansieres af rådighedsbeløbet i 2015 fra anlægsprojekt "klubtilbygning" på Skolen ved Bülowsvej (Fuglevangsvej).
Beskrivelse af sagen:
Kommunalbestyrelsen bevilligede den 1. december 2014 2 mio. kr. til indretning af faglokaler på Skolen ved Bülowsvej finansieret af rådighedsbeløb til faglokaler. Det blev besluttet, at opgaven blev udbudt som madkundskabslokaler med option på renovering af håndværk- og designlokale. Det indstilles nu, at der på baggrund af licitationsresultatet bevilliges yderligere 500.000 kr. til at få renoveret håndværk- og designlokalet.

Udbud
Det økonomisk mest fordelagtige tilbud er afgivet af firmaet Botica AS, der har budt 1.999.800 kr. på hovedentreprisen. Der blev afgivet i alt 5 tilbud. 

Samlet projektøkonomi
Hovedentreprise:1.999.800 kr.
- madkundskab1.259.200 kr.
- designlokale   740.600 kr.
 Inventar   300.000 kr.
 Uforudsete   345.000 kr.
 Rådgivning, omkostninger   405.300 kr.
I alt3.050.100 kr.

Der er i alt bevilliget 2,35 mio. kr. af rådighedsbeløb til faglokaler. Der mangler således 700 t.kr. for også at kunne renovere håndværk- og designlokale. Frederiksberg Ejendomme - Drift er indstillet på at afholde 200 t.kr., da en del af renoveringen vil være almindelig bygningsvedligeholdelse jf. beskrivelse af projektet nedenfor. Det anbefales, at restbeløbet 500 t.kr. finansieres af anlægsprojekt "klubtilbygning" på Skolen ved Bülowsvej (Fuglevangsvej).  

Det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre det samlede projekt nu, da det nye designlokale både kan anvendes af skole og klub i perioden indtil ny tilbygning står færdig ultimo 2015. Lokalet har kun begrænset anvendelse i dag, da der er mangelfuld ventilation og dårligt indeklima. Udskydes de nødvendige renoveringer, må der forventes en merudgift på 100-150 t.kr. bl.a. til etablering af selvstændig byggeplads samtidig med at der kan være behov for at lave ny projektering.

Projektprocessen er tilrettelagt så det kan gennemføres separat eller samlet. Det forventes, at begge lokaler vil være færdige medio maj og kan ibrugtages 1. juni 2015.

Sagsfremstilling fra Kommunalbestyrelsesmødet den 1. december 2014

I budget 2014-16 er der afsat et samlet rådighedsbeløb på 10 mio. kr. til indretning af 12 faglokaler på Skolen på Nyelandsvej, Skolen ved Bülowsvej og Lindevangskolen. Der er bevilliget 7,65 mio. kr. til Skolen på Nyelandsvej. Projektering af faglokaler på Lindevangskolen indgår i projekteringen af anlægsprojektet vedrørende udbygning af Lindevangskolen med 12 ekstra klasselokaler. Der resterer 2,35 mio. kr. af puljen til faglokaler på Skolen ved Bülowsvej, hvoraf 0,35 mio. kr. allerede er afsat til projektering ved budgetvedtagelsen. 

Madkundskabslokale
I det oprindelige forslag omfattede projektet på Skolen ved Bülowsvej en udvidelse af det eksisterende madkundskabslokale, så der kan gennemføres undervisning af en hel klasse ad gangen (frem for holdundervisning som nu). Det var desuden planlagt at renovere og ombygge skolens maskinværksted, så lokalet kan benyttes til undervisning i håndværk og design, samt anvendes af skolens SFO og klub udenfor undervisningstiden. I projekteringsfasen har skolen imidlertid gjort opmærksom på, at man i stedet for at udvide det eksisterende faglokale med fordel kan indrette et ekstra madkundskabslokale. To faglokaler til faget er nødvendigt, hvis skolen skal kunne tilbyde alle klasser på mellemtrin undervisning i faget i samme skoleår. De to faglokaler ligger i direkte forbindelse, og kan fortsat anvendes samtidigt, hvis det ønskes. Forslaget øger skolens kapacitet, men vil fordyre projektet, da der er tale om fuld nyindretning af faglokale. Det er samtidig konstateret, at ventilationsanlægget i skolens nuværende madkundskabslokale ikke fungerer korrekt. Det indebærer risiko for, at kommunen modtager påbud fra Arbejdstilsynet, hvis ikke anlægget opgraderes i forbindelse med projektet. Der er derfor i projektet indarbejdet et nyt fælles ventilationsanlæg for de to madkundskabslokaler, hvor merudgifter til nuværende lokale er angivet i budgetoverslaget. Med de nævnte justeringer er der en forventet anlægsudgift på 2,3 mio. kr. for de to madkundskabslokaler. Dette er højere end forventet pga. de angivne ændringer.

Håndværk- og Designlokale
Skolens maskinværksted er placeret i stue/kælderetagen ud mod skolegården mellem bygning C og D. Lokalet har en rå værkstedsautenticitet men er også præget af manglende bygningsvedligeholdelse. Skolen ønsker at bevare lokalets særlige karakter der giver nogle særlige muligheder i undervisningen i de kreative fag. Derfor bevares interiøret, hvor det er muligt, hvilket bidrager til at reducere omkostningerne i projektet. Der vil imidlertid være væsentlige udgifter til almindelig bygningsvedligeholdelse, da det blandt andet vil være nødvendigt at udskifte lokalets store vinduespartier mod gården og gaden samt etablere lovpligtigt punktudsugning. Der vil være en forventet anlægsudgift på 0,96 mio. kr.

Prioritering af projekter
De to delprojekter viser en samlet forventede anlægsudgifter på 3,26 mio. kr. svarende til merudgifter på 0,91 mio. kr. i forhold til det ledige rådighedsbeløb til faglokaler. Merudgifterne skyldes primært, at der i forbindelse med opgaverne vil være behov for at udskifte ventilation i eksisterende madkundskabslokale samt ekstraordinære udgifter til almindelig bygningsvedligeholdelse. De øvrige merudgifter kan henføres til, at der på opfordring af skolen vælges en dyrere måde at udvide faglokalekapaciteten til madkundskab. Der vil være synergi og besparelser i at renovere faglokalerne samtidigt, men i givet fald vil det så være nødvendigt at udskyde renoveringen af håndværk- og designlokalet for at overholde det afsatte anlægsbudget. Der igangsat en projektering med ekstern rådgivning. Det er derfor muligt at udbyde den samlede opgave med renovering af håndværk- og designlokalet som option uden væsentlige meromkostninger. Herved vil renoveringen af håndværk- og designlokalet blive prissat, men vil afvente at der eventuelt senere kan prioriteres midler hertil.

For skolen er det første prioritet at udvide kapaciteten til undervisning i madkundskab. I praksis vil skemalægningen dog først blive ændret i forbindelse med skoleåret 2015/16. Lokalerne skal derfor stå klar senest august 2015. 
Økonomi:
Der er bevilliget 2,35 mio. kr. til faglokaler på Skolen ved Bülowsvej. Der er med budgetvedtagelsen anlægsbevilliget 0,35 mio. kr. til projektering af projektet. 
De to delprojekter har en samlet anlægsudgift på 3,05 mio. kr. Det koster 2,08 mio. kr. at renovere madkundskabslokalet og 971 t.kr. at renovere designlokale, hvoraf projektering er afholdt.

Restbeløbet for at kunne renovere designlokalet er 700 t.kr. Frederiksberg Ejendomme - Drift finansierer 200 t.kr. som almindelig bygningsvedligeholdelse. Restbeløbet 500 t.kr. foreslås finansieret af midler fra klub-tilbygningsprojektet på Skolen ved Bülowsvej: I dette projekt er der bevilget 6,7 mio. kr. til selve projektet samt afsat yderligere 500.000 kr. til aflastningsløsning med brug af lokalerne på Grundtvigsvej. Sidstnævnte tiltag er imidlertid ikke længere aktuelt, idet anden løsning (pavillon i skolegård) er igangsat jf. beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10. november 2014. Det foreslås at finansiere designlokalet med disse 500.000 kr.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Undervisningsudvalget 2. marts 2015, Magistraten 9. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015.
Journalnr.: 2014/0010488
Bilag:
Bevillingsskema: Licitationsresultat for indretning af faglokaler Skolen på Bülowsvej
62. 
Oprettelse af 0. klasser til skoleåret 2015/16

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller, 
1. at der i skoleåret 2015-2016 oprettes 35 0. klasser
2. at alle søskendeønsker vedr. 0. klasser i skoleåret 2015-2016 imødekommes på skæringsdagen 23. marts 2015
3. at såfremt elevtalsudviklingen i foråret 2015 medfører, at den gennemsnitlige klassekvotient i 0. klasserne på en eller flere skoler overstiger 28, så oprettes der en ekstra klasse.

Magistraten indstiller
4. at der indenfor Undervisningsudvalgets budget findes finansiering ved 1. FR til implementeringen af MinUddannelse på
skolerne, henset til at det er en engangsudgift, og at der er et behov for at understøtte Folkeskolereformen.

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Margit Ørsted, Simon Aggesen, Katrine Lester, Michael Vindfeldt, Karsten Lauritsen, Jan E. Jørgensen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Margit Ørsted, Sine Heltberg, Katrine Lester, Morten Jung) indstiller,
5. at ønsker om anden skole end distriktsskolen imødekommes ved hævelse af kvotientgrænsen for optag på tværs af skoledistrikter fra 22 til 26 elever pr. klasse på skæringsdatoen 23. marts 2015 (model 2).  

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Undervisningsudvalget (Daniel Panduro, Balder Mørk Andersen) stemte imod, idet det indstilles, at der alene tages hensyn til søskendeønsker.

Balder Mørk Andersen bad om udarbejdelse af et notat om konsekvenserne af flertallets beslutning for den fremadrettede kapacitetsstyring i kommunen.
Beskrivelse af sagen:
Kommunalbestyrelsen beslutter hvert år antallet af 0. klasser (børnehaveklasser) på baggrund af antallet af indskrevne børn til børnehaveklasserne. Indskrivningen skete tidligere i januar måned, men er de sidste tre år blevet rykket til at starte i november måned. Dette er blevet gjort blandt andet for at kunne planlægge antallet af børnehaveklasser på et tidligere tidspunkt til glæde for de enkelte skoler og de mange nye børn og forældre.

På nuværende tidspunkt er der indskrevet 885 elever med henblik på skolestart i det kommende skoleår. Ved skoledistriktsændringerne frem til skoleåret 2015/16 blev der prognosticeret 951 børn i 38 klasser. Af de 885 indskrevne ønsker 157 en anden skole end distriktsskolen, heraf 85 søskende. Fordelingen af de nuværende 885 elever vil udløse 36 klasser ved imødekommelse af alle søskendeønsker. Hvis de eksisisterende regler for frit skolevalg i Frederiksberg Kommune følges, kan der alene imødekommes søskendeønsker og ikke herudover ønsker om anden skole end distriktsskolen. 

En detaljeret baggrund, gennemgang og status fremgår af notat "Oprettelse af 0. klasser 2015/16".

Såfremt Kommunalbestyrelsen i lighed med tidligere år ønsker at give adgang for anden skole end distriktsskolen for andre elever end søskende, beskrives der i notatet to modeller herfor.

Model 1 hæver kvotientgrænsen for optag på tværs af skoledistrikter fra 22 til 24 elever pr. klasse på skæringsdagen 23. marts. Dette vil medføre at 7 børn får opfyldt deres ønske om en anden skole end distriktsskolen. Samtidig vil det være muligt at oprette en klasse mindre på Skolen på Nyelandsvej, således at der skal oprettes 35 klasser i alt. Dog er klassekvotienten på Skolen på Nyelandsvej 28 i fire klasser, og på nuværende tidspunt er det svært at forudsige, om der kommer flere til eller om der går nogle børn ud frem mod skolestart 1. august 2015.

Model 2 hæver kvotientgrænsen for optag på tværs af skoledistrikter fra 22 til 26 elever pr. klasse på skæringsdagen 23. marts. Dette vil medføre, at 36 børn får opfyldt deres ønske om en anden skole end distriktsskolen. Samtidig vil det være muligt at oprette en klasse mindre på Skolen på Nyelandsvej, således at der skal oprettes 35 klasser i alt.

I begge modeller er det relativt få børn, der bliver fordelt i forhold til de enkelte skolers volumen, hvorfor hverken model 1 eller model 2 vurderes at have stor indflydelse på fordelingen af tosprogede børn.

På nuværende tidspunkt - hvor der forventeligt vil ske ændringer i form af til- og fraflytninger samt optagelser på privatskoler - skal der oprettes 35 eller 36 klasser, afhængigt af hvilken model der vælges, såfremt den normale kvotientgrænse på 28 elever pr. klasse skal overholdes. Det er fem klasser færre end forventet i budgettet. Frem til skolestart vil skolerne skulle oprette en ekstra klasse, hvis kvotientgrænsen på 28 overskrides.

Det bemærkes, at Kommunalbestyrelsen har mulighed for at dispensere for kvotientgrænsen på 28 og fx beslutte, at der i enkelte klasser optages 29 elever, for herved at undgå at skulle oprette en ekstra klasse og så forventeligt allerede i 1. eller 2. klasse at skulle sammenlægge klasser pga. et reelt lavere elevtal.

Undervisningsudvalget skal indstille til Magistrat og Kommunalbestyrelse hvilket antal 0. klasser der skal oprettes til skoleåret 2015/16 med udgangspunkt i, hvordan ønsker om anden skole end distriktsskolen skal håndteres.
Økonomi:
Der er i Undervisningsudvalgets driftsbudgetramme budgetteret med oprettelse af 40 nye 0. klasser i skoleåret 2015/16.

I den udstrækning at der oprettes 35 nye 0. klasser fra 1. august 2015, vil Undervisningsudvalgets driftsbudgetramme ved 1. forventet regnskab blive nedskrevet med 1,8 mio. kr., svarende til 5 færre klasser fra august til december.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Undervisningsudvalget 2. marts 2015, Magistraten 9. marts, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015.
Børne- og Ungeområdet indstiller, at Undervisningsudvalget indstiller til Magistrat og Kommunalbestyrelse at

1. der i skoleåret 2015-2016 oprettes 35 0. klasser
2. alle søskendeønsker vedr. 0. klasser i skoleåret 2015-2016 imødekommes på skæringsdagen 23. marts 2015
3. der tages stilling til om ønsker om anden skole end distriktsskolen skal imødekommes efter de gældende regler for frit skolevalg, model 1 eller 2 på skæringsdagen 23. marts 2015
4. såfremt elevtalsudviklingen i foråret 2015 medfører, at den gennemsnitlige klassekvotient i 0. klasserne på en eller flere skoler overstiger 28, så oprettes der en ekstra klasse.
Journalnr.: 2015/0005268
Bilag:
Oprettelse af 0. klasser 2015/16
63. 
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2014-2018

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, at udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for perioden 2014-2016 sendes i 8 ugers offentlige høring.

Forvaltningen blev anmodet om at udbygge orienteringen vedr. afværgeboringer til at omfatte mængden, og hvor man gør af vandet.
Beskrivelse af sagen:
By- og Miljøområdet har udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanen træder i stedet for de tidligere grundvandsplaner, senest grundvandsplan 2009-2010 med perspektivperiode for de følgende år (2011-2018) samt idékatalog 2011-2012.

Under Frederiksberg og Københavns kommuner indvindes store mængder grundvand til forsyning af drikkevand til borgerne på Frederiksberg. I dag indvindes der ca. 45 % af det drikkevand, der leveres under Frederiksberg, svarende til ca. 2,5 mio. m3 årligt. Resten leveres af HOFOR fra regionale kildepladser. Grundvandet under Frederiksberg er påvirket af forurening, der hovedsaglig stammer fra tidligere tiders aktiviteter. Da Frederiksberg Kommune ønsker at bevare den nuværende forsyningsstruktur og sikre muligheden for, at der fortsat sker indvinding af grundvand til drikkevand i kommunen, er der gennem tiden gjort en stor indsats for at nedbringe forureningerne i grundvandet. 

Formålet med planens indsatser er at overvåge grundvandets kvalitet og forebygge grundvandsforurening. Indsatsplanen anvendes som redskab til planlægning samt prioritering af de afsatte midler i kommunen, som pt. udgør ca. 2,6 mio. kr. årligt. Indsatsplanen fastlægger også retningslinjer og mål for kommunens forvaltning af grundvandsressourcen. Indsatsplanen er derudover udarbejdet i overensstemmelse med det overordnede mål i de statslige vandplaner om, at der ikke må ske forringelse af tilstanden i vandområder (kvalitet og kvantitet), hvilket også gælder for grundvandet under Frederiksberg og Københavns kommuner. Frederiksberg Kommunes mål er forsat, at der på langt sigt skal kunne indvindes grundvand til drikkevand på Frederiksberg uden brug af kulfiltrering på Frederiksberg vandværk.

I perioden efter vedtagelsen af den gældende grundvandsplan, er der kommet et øget fokus på klimatilpasning. I nogle tilfælde kan indsatser til klimatilpasning betyde en øget påvirkning af grundvandsressourcen. Der er derfor i udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, 2014-2018 øget fokus på dette område i forhold til tidligere planer. Dette skal sikre, at der i det fremadrettede arbejde er fokus på at skabe synergi mellem grundvandsbeskyttelse og klimatilpsasning. 

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for perioden 2014-2018 er nødvendig for, at indsatsen for beskyttelse af grundvandsressourcen på Frederiksberg kan videreføres på et kvalificeret grundlag. Forvaltningen vurderer derudover, at vedtagelse af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, 2014-2018, er i tråd med den hidtidige indsats over for grundvandsbeskyttelse samt målet om på lang sigt at kunne levere drikkevand fra Frederiksberg vandværk uden brug af aktiv kulfiltrering. 
Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
By- og Miljøudvalget 19. januar 2015, Magistraten 2. februar 2015, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015. 
LDT/AS.
Journalnr.: 2013/0020668
Bilag:
Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, 2014-2018
Notat - Afværgeanlæg på Frederiksberg. Til brug ved behandling på Kommunalbestyrelsens møde den 16. marts 2015.
64. 
Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om Frederiksberg som Danmarks bedste miljø- og klimakommune

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Margit Ørsted, Simon Aggesen, Katrine Lester, Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Karsten Lauritsen, Jan E. Jørgensen, Laura Lindahl, Jens Tørning) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.

Et mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.
Beskrivelse af sagen:

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstillede den 16. juni at oversende beslutningsforslag fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om Frederiksberg som Danmarks bedste miljø- og klimakommune til budgetdrøftelserne.

Beslutningsforslaget blev ikke vedtaget i Budget 2015-18
.

Tidligere sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsen oversendte den 24. februar 2014 følgende forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm om Frederiksberg som Danmarks bedste miljø- og klimakommune:

”SF foreslår, at Frederiksberg sætter sig den målsætning at være Danmarks bedste miljø- og klimakommune.

Begrundelse:
I SF mener vi, at Frederiksberg har brug for et gedigent fokus på miljø- og klimaområdet. Vi skal sætte os det mål at kunne markedsføre Frederiksberg som værende landets bedste miljø- og klimakommune. Dette fordrer, at vi over en tre-årig periode giver området en økonomisk saltvandsindsprøjtning for at se hvad det fører med sig af positive synergier og kvaliteter. SF ønsker, at miljø og klima indtænkes i alle kommunens strategier.

Frederiksberg har gode muligheder for at blive den mest miljø- og klimabevidste kommune til gavn for byens borgere og til eksempel for andre. Ved at satse på klima og miljø præsenterer Frederiksberg sig som en kommune der vil satse på en vigtig global og lokal dagsorden. Det vil sætte byen på landkortet på en ny måde og medvirke til at tiltrække kompetencer og ressourcer til byen.

En egentlig erhvervsstrategi burde omfatte en nærmere afklaring af, hvad det er Frederiksberg har af kvaliteter på klima- og miljøområdet samt hvad det er vi kan gøre bedre.”

Forvaltningens gennemgang
Den foreslåede målsætning om at blive Danmarks bedste miljø- og klimakommune er meget bred. Miljøindsatsen omfatter beskyttelse af luft-, jord- og vandkvaliteten, bevarelse af ressourcerne og den biologiske mangfoldighed samt forvaltning af affald og aktiviteter med skadelige miljøvirkninger. Klimaindsatsen handler om forebyggelse gennem reduktion af CO2-udledningen fra el, varme og transport samt klimatilpasning. Hvis Frederiksberg skal skabe et image som Danmarks bedste miljø- og klimakommune, skal der opstilles målbare kriterier for disse områder, som kan bruges til at vurdere og kommunikere, hvordan Frederiksberg er rangeret i forhold til andre kommuner.

Status er, at Frederiksberg Kommune går foran på nogle af disse indsatsområder. Men hvis kommunen skal være "Danmarks bedste miljø- og klimakommune" skal indsatsen generelt styrkes, så Frederiksberg Kommune er blandt frontløberne på alle områder. Det vil kræve en indsats, der falder i to dele:

·         Integrering i organisationen: Strategisk, i områderne og hos institutionerne
·         Styrkelse af den centrale miljøindsats og håndtering af de særlige miljømæssige udfordringer

Status for integrering i organisationen
Frederiksberg har i mange år arbejdet med en tværgående bæredygtighedsindsats.

Strategisk er bæredygtighed implementeret i Frederiksbergstrategien, hvor bæredygtig udvikling i både social, økonomisk og miljømæssig henseende er et meget væsentligt grundlag for strategien, der samtidig er Frederiksberg Kommunes bæredygtighedsstrategi. Principperne er ført videre gennem kommuneplanen, der blev vedtaget i juni 2013.

Den miljømæssige bæredygtighedsindsats er generelt godt forankret i de forskellige aktiviteter og projekter under By- og Miljøområdet. Og på tværs af områderne er forankringen betinget af konkrete samarbejdsprojekter. Miljøambassadørnetværket styrker indsatsen for at spare på energien og sortere affald hos institutionerne. Der støttes også op om indsatsen hos andre fagområder som for eksempel indkøb af grøn el og "test en elcykel".

Hvis Frederiksberg skal være Danmarks bedste miljø- og klimakommune, skal målsætningen dog i højere grad integreres i hele den kommunale organisation, så der skabes øget værdi ved f.eks. at skabe synergi mellem f.eks. sundheds- og miljøindsatsen. Strategisk skal målsætningen indarbejdes i alle relevante strategier og planer, som f.eks. erhvervsstrategien. For at sikre at miljø- og klimamålsætningen også omsættes til handling skal den tænkes ind i kerneydelserne og implementeres i bevidsthed, handlinger og adfærd hos de relevante kommunale medarbejdere indenfor de forskellige direktørområder.

Status for miljøindsatsen
Her følger en kort gennemgang af status på indsatsområderne for miljø- og klima samt forslag til nødvendig indsats, hvis Frederiksberg skal være Danmarks bedste miljø- og klimakommune.

Klimaforebyggelse - Reduktion af CO2-udledning
Frederiksberg Kommune er blandt de første kommuner i Danmark, som har vedtaget en strategisk energiplan, som skal sikre en omstilling af hele energisystemet til fossilfrie brændsler. De vedtagne målsætninger er ambitiøse, og hvis der gennemføres indsatser og omstilling af byen svarende til målsætningerne, vil Frederiksberg være blandt de bedste i Danmark målt på reelle udledninger pr. indbygger. Den vedtagne strategiske energiplan fokuserer på reelle CO2 reduktioner og ikke kompensation uden for kommunen. Den peger på, at de vigtigste indsatsområder er en omstilling af varmesystemet, en grøn omstilling af transportsystemet samt nedsat energiforbrug i de eksisterende bygninger.

Omstillingen af varmesystemet er igangsat, men hvis Frederiksberg skal nå de vedtagne målsætninger og dermed være en foregangskommune, kræver det handling indenfor de to største udfordringer for CO2-udledningen på Frederiksberg: omstilling til mere grøn transport og energirenovering af byens eksisterende bygningsmasse.

Frederiksberg Kommune har igangsat forskellige tiltag omkring energirenovering. Kommunen selv viser vejen med Frederiksberg ESCO, som er et af Danmarks mest ambitiøse ESCO projekter for at spare energi og mindske CO2-udledningen fra kommunale bygninger. Desuden har Frederiksberg tradition for at indtænke byøkologiske tiltag i den lokale byfornyelse og områdefornyelsen, ligesom der gennemføres projekter, der skal hjælpe boligforeninger i gang med energirenovering. Energirenoveringen går dog stadig langsomt og giver store udfordringer, når det drejer sig om bevaringsværdige bygninger. Byfornyelsesindsatsen er et af de helt centrale værktøjer til at få løftet energirenoveringen af den eksisterende bygningsmasse, men det vil være nødvendigt med en ekstraordinær indsats, hvis Frederiksberg for alvor skal have gang i energirenoveringen af byens mange bygninger.

Trafik og mobilitet
Den tætte by giver Frederiksberg nogle helt særlige udfordringer og muligheder, når det drejer sig om trafik og mobilitet.

Trafikken er Frederiksbergs største udfordring, når det gælder støj, luftforurening og CO2-udledning, og arealer til veje og p-pladser påvirker planer for klimatilpasning og bæredygtig byudvikling.

Frederiksberg Kommune står stærkt, når det handler om at fremme kollektiv transport og cyklisme. Langt størstedelen af borgerne på Frederiksberg har mindre end 250 meter til nærmeste busstoppested, og metroen er ved at blive udbygget, hvilket gør endnu flere dele af byen stationsnære. Kommunen arbejder efter en aktiv cykelpolitik og for fortsat forbedring af forholdene for cyklister. På Frederiksberg er det kun en tredjedel af husstandene, der ejer en bil, hvilket placerer Frederiksberg blandt de kommuner, der har den laveste andel bilejerskab. Internt i kommunen udskiftes bilparken løbende til elbiler, og Frederiksberg Renovation råder bl.a. over nordens første 100 % eldrevne skraldebil.

Hvis Frederiksberg skal være i front som Danmarks bedste miljø- og klimakommune vil det kræve en grøn omstilling af transportformerne, så Frederiksberg i endnu højere grad bliver en by med cykler og offentlig transport og med færre og mere miljøvenlige biler. Dette vil samtidig støtte op om fortsat lavt bilejerskab blandt byens borgere, og det vil have en vigtig gavnlig effekt på luftforurening, støj og CO2-udledning.

Luftforurening
Som en storbykommune med mange tæt trafikerede gaderum er Frederiksberg en af de kommuner, der er mest belastet af luftforurening fra trafikken. Luftens indhold af forurenende stoffer har dog været faldende de senere år. Det skyldes bedre EU-normer for køretøjer, udbygningen af fjernvarme, miljøzonen for tunge dieselkøretøjer og den gradvise reduktion af svovl i brændsler. Selv om udviklingen går den rigtige vej er der stadig problemer med luftkvaliteten i forhold til centrale stoffer som NO2 og partikler.

Kommunalbestyrelsen har i 2012 vedtaget en strategi til bekæmpelse af luftforurening. Den største udfordring er trafikken, og her lægger strategien op til en udvidelse af miljøzonen med vare- og eventuelt personbiler.

Hvis Frederiksberg skal gå foran i bekæmpelse af luftforureningen kræver det, at der gøres en yderligere indsats for at begrænse forureningen fra trafikken, både på Frederiksberg og i samarbejde med staten og kommuner i hovedstadsområdet.

Støj
Frederiksberg er en af Danmarks mest støjbelastede kommuner på grund af trafikken. En bolig betragtes som stærkt støjbelastet, hvis den er belastet af et støjniveau over 68 dB. På Frederiksberg er der 5.225 stærkt støjbelastede boliger svarende til 10 % af boligerne. Kommunen har siden 2008 arbejdet med at begrænse støjproblemerne med blandt andet støjsvag asfalt, og har som en af de eneste kommuner en pulje til støjpartnerskaber. I 2013 vedtog By- og Miljøudvalget en ny støjhandlingsplan, der beskriver den fremadrettede indsats, herunder hvornår alle trafikveje skal have støjsvag asfalt.

Hvis Frederiksberg skal gå foran i støjbekæmpelsen, skal en større del af trafikken omstilles til cykler, offentlig transport og elbiler.

Beskyttelse af jord og grundvand
Frederiksberg indvinder store mængder grundvand under byen til forsyning af byens borgere med drikkevand. Derfor har vi ambitiøse mål om at passe på grundvandet, rydde op efter tidligere tiders jordforurening, og forhindre, at fremtidige aktiviteter forurener grundvandsressourcen.

I 2007 overtog Region Hovedstaden ansvaret for og ressourcerne til dele af indsatsen omkring beskyttelse af jord og grundvand. Dette har betydet et væsentligt lavere aktivitetsniveau omkring jord- og grundvandsbeskyttelse på Frederiksberg. Region Hovedstaden har for nylig meldt ud, at den planlagte indsats med kortlægning af jordforureninger på Frederiksberg er udskudt fra 2015 til 2018.

Frederiksberg Kommune arbejder for, at Region Hovedstaden fremskynder indsatsen for højt beskyttelsesniveau af jord og grundvand på Frederiksberg. Samtidig fortsætter Frederiksberg Kommune sin indsats omkring grundvandsbeskyttelse, som vedtaget i strategi for grundvandsbeskyttelse.

Såfremt Frederiksberg Kommune skal være Danmarks bedste miljøkommune bør aktivitetsniveauet i forhold til beskyttelse af jord- og grundvand øges. Det drejer sig f.eks. om kommunens håndtering og undersøgelse af forureninger, generel beskyttelse af forurenede ejendomme med følsom arealanvendelse og den forebyggende, opsøgende, overvågende og afværgende indsats omkring beskyttelse af grundvandsressourcen.

Klimatilpasning
Frederiksberg Kommune er en af de første kommuner, som har en klimatilpasningsplan og en skybrudsplaner. Hertil kommer at det første store projekt er på trapperne til at blive implementeret (Lindevangsparken). Frederiksberg har kunnet tage førertrøjen, fordi Kommunalbestyrelsen har allokeret ekstra ressourcer til at udvikle indsatsen omkring klimatilpasning. Området er dog meget nyt, og derfor kan det blive en teknisk/økonomisk udfordring at gennemføre planerne. Politisk prioritering af arealer til klimatilpasning er en nødvendig forudsætning.

Affaldsgenanvendelse
Frederiksberg er blandt de bedste kommuner i Danmark med en meget ambitiøs indsats og gode genanvendelsesordninger for borgerne, og kommunen går foran med nye forsøg med organisk affald. Affaldsområdet er et andet eksempel på, at Frederiksberg Kommune har allokeret ekstra ressourcer til et område, og derigennem har sikret en helstøbt indsats, som placerer Frederiksberg blandt Danmarks bedste.

Biologisk mangfoldighed
Frederiksberg vurderes at være grønnere og have mere bynær natur end sammenlignelige kommuner. Kommuneplan 2013 rummer både et mål om øget biologisk mangfoldighed samt en række generelle rammebestemmelser, der skal sikre dette. Frederiksberg kan derfor godt kalde sig en grøn kommune.

En styrket indsats

Integrering i organisationen
Hvis Frederiksberg skal være Danmarks bedste miljø- og klimakommune, skal målsætningen integreres i hele den kommunale organisation og i alle relevante strategier og planer. En succesfuld integration gør det muligt at skabe synergi mellem eksempelvis sundheds- og miljøindsatsen, indenfor den borgerrettede indsats eller ved at sætte fokus på lokal grøn vækst i erhvervsstrategien.

For at sikre at miljø- og klimamålsætningen også omsættes til handling, skal der skabes ejerskab hos de medarbejdere, der skal til at tænke miljø og klima ind i forhold til nogle helt andre kerneydelser. Erfaringerne fra det eksisterende netværk af kommunale miljøambassadører viser vigtigheden af at afsætte ressourcer centralt for at faciliteter indsatsen, og decentralt for at løfte bæredygtighed ind i opgaveløsningen. Når der anvendes flere ressourcer centralt til at støtte og styrke den decentrale indsats, bringes de eksisterende lokale ressourcer i spil, så der skabes en merværdi.

En succesfuld integration forudsætter øgede medarbejderresurser og projektmidler til i endnu højere grad at understøtte en helstøbt indsats på tværs i organisationen.

Miljøindsatsen
På baggrund af ovenstående gennemgang af miljø- og klimaindsatsen vurderer forvaltningen, at hvis Frederiksberg skal være Danmarks bedste miljø- og klimakommune, vil det være nødvendigt at styrke disse tre indsatser:

·         Grøn omstilling af trafikken
·         Energirenovering af private ejendomme
·         Jord- og grundvandsbeskyttelse

Trafikken er Frederiksbergs største miljøudfordring, så en styrket indsats i forhold til en grøn omstilling af trafikken er nødvendig, og vil samtidig være med til at løfte Frederiksbergs indsats omkring CO2-udledning, støj og luftforurening. Det vil fordre en skærpet prioritering på trafik- og mobilitetsområdet samt en øget ressourcemæssig indsats i forhold til tiltag, der i højere grad tilgodeser miljøvenlig og bæredygtig trafik og mobilitet.

Energirenoveringen af den eksisterende bygningsmasse og i særdeleshed de bevaringsværdige bygninger er en anden udfordring. Det kræver ressourcer til en ekstraordinær indsats, hvis Frederiksberg for alvor skal sætte gang i energirenoveringen.

En grøn omstilling af transportformerne og energirenovering af den eksisterende bygningsmasse kræver visioner og ressourcer og tager tid. Allerede nu kunne Frederiksberg dog gå foran ved at arbejde med, hvordan vi kan fremme en grøn omstilling af trafikken, hvordan vi kan energirenovere bevaringsværdige bygninger. Det kan f.eks. gøres ved at gå sammen med eksterne parter som Gate 21, forskningsinstitutioner, virksomheder og lokalbefolkning om at gennemføre eksempelprojekter om energirenovering, eller ved at udpege gader eller områder som ”living labs”, hvor der f.eks. kan eksperimenteres med en grøn omstilling af transporten.

Endelig bør den forebyggende, opsøgende, overvågende og afværgende indsats omkring beskyttelse af jord og grundvand styrkes i samarbejde Frederiksberg Forsyning og andre eksterne parter. Det kræver, at området tilføres ressourcer, som enten finansieres via skattemidler eller via gebyrmidler til grundvandsbeskyttelse på vandtaksten.

Hvis By- og Miljøområdet skal igangsætte og gennemføre projekter og eksperimenter omkring trafik og energirenovering og styrke jord- og grundvandsindsatsen, bør der tilføres yderligere medarbejderressourcer samt ressourcer, der kan understøtte indsatsen (anlægsmidler og projektmidler). Klimatilpasningsområdet og affaldsområdet er området, hvor der er afsat de ekstra ressourcer, og erfaringerne herfra viser, at det har løftet områderne, så Frederiksberg i dag er helt i front både, når det gælder klimatilpasning samt affaldshåndtering og genanvendelse.

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at det vil kræve en del ressourcer over længere tid, både centralt og decentralt, at blive Danmarks bedste miljø- og klimakommune. En målsætning om at blive Danmarks bedste miljø- og klimakommune kan give væsentlige resultater i forhold til forbedring af miljøstandarden over en længere periode, ligesom det bidrager til at systematisere og fastholde fokus på kommunens miljø- og klimaindsats.

Forvaltningen vil foreslå, at der til budget 2015 udarbejdet et egentligt handlingskatalog vedr. de beskrevne indsatsområder med en kortlægning af de nødvendige investeringer. Størrelsen af investeringerne skaleres efter ambitionsniveauet.

Økonomi:
Forslaget vil medføre en betydelig økonomisk investering. Hvis Frederiksberg skal være Danmarks bedste miljø- og klimakommune skal målsætningen integreres i hele den kommunale organisation, og miljøindsatsen skal styrkes med henblik på trafik, energirenovering og jord- og grundvandsbeskyttelse.

Dette forudsætter flere resurser i organisationen, som kan igangsætte og koordinere en styrket indsats. Resurserne skal integrere miljø- og klimaindsatsen på tværs i organisationen og styrke miljø- og klimaindsatsen ved at igangsætte og gennemføre projekter og eksperimenter omkring grøn omstilling af trafik og mobilitet, samt energirenovering, og ved at styrke jord- og grundvandsindsatsen.

Det vurderes, at beløbet til nye medarbejderresurser vil være i størrelsesordenen 5 mio. kroner årligt i en tre-årig periode. Herefter vurderes behovet for at opretholde indsatsniveauet.

Udover medarbejderne er en nødvendig forudsætning en ekstra investering i form af projektmidler og anlægsmidler til miljøprojekter på tværs af organisationen, grøn omstilling af transporten, energirenovering af bygninger, samt til jord- og grundvandsbeskyttelse.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
By- og Miljøudvalget 2. juni 2014, Magistraten 16. juni 2014, Magistraten 9. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015.
Udsat i Magistraten 16. februar og 2. marts 2015.
LDT/PKK.
By- og Miljøområdet indstiller, at det konstateres, at beslutningsforslaget om målsætningen om, at Frederiksberg skal være Danmarks bedste miljø- og klimakommune ikke er imødekommet, idet det ikke er vedtaget i budget 2015-18.
Journalnr.: 2012/0064139
65. 
Forslag til lokalplan for Mariendalsvej samt tillæg til Kommuneplan 2013

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Margit Ørsted, Simon Aggesen, Karsten Lauritsen, Jan E. Jørgensen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Malene Barkhus, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl) indstiller,
1. at forslag til lokalplan 194 og forslag til tillæg 8 til Kommuneplan 2013 offentliggøres i en periode på 8 uger,
2. at der afholdes borgermøde,
3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Et mindretal i Magistraten (Katrine Lester, Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Michael Vindfeldt) tog forbehold.
Beskrivelse af sagen:
By- og Miljøudvalget vedtog den 25. august 2014 at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for den tomme byggegrund Mariendalsvej 55-57 til boliger og erhverv på baggrund af startredegørelsen. Yderligere blev det vedtaget, at der skulle afholdes en særlig workshop, hvor borgerne kunne komme med input til forbindelser og udearealer i området.

Lokalplanen skal gøre det muligt at omdanne den tomme grund til et aktiv for lokalområdet. Målet med planen er, at skabe rammer for en kvalitetsbebyggelse med gode opholdsarealer, boliger, der supplerer området, udadrettede funktioner i stueetagen, som f.eks. café med udeservering og fitnesscenter, som skal være med til at skabe mere byliv i området, og sammenhæng med Mariendalsvej og Stjernens udearealer.

Lokalplanen muliggør opførelse af ca. 175 studieboliger og ca. 50 seniorboliger med fællesfunktioner og udadvendte funktioner i stueetagen med mulighed for at indrette motionscenter i kælderetagen.

Den nye bebyggelse er af høj arkitektonisk kvalitet og opføres med facader i teglsten i mørke røde nuancer. Stueetagen er delvist udført med mønstermurværk, så stueetagen, som i andre klassiske murede frederiksbergske karrébebyggelser, markeres særligt. Bygningen udføres med mindre spring og forsætninger i facaderne, der sammen med de forskudte altaner og karnapper er med til at skabe en varieret og dynamisk facade.

Bebyggelsen består af to bygninger, en ”vinkel” og et ”T”, som skaber en forbindelse mellem karrébebyggelserne på Mariendalsvej og Stjernen. Bygningerne er 7 etager mod Mariendalsvej og trapper ned til 5 etager mod gårdrummet og Stjernen. På tagene kan der indrettes fire tagterrasser. Tillæg 8 til kommuneplan 2013 udlægger et nyt rammeområde, 5.B.4 Mariendalsvej, som giver mulighed for et maksimalt etageantal på 7 etager og en bebyggelsesprocent på 225. I Kommuneplan 2013 er området udpeget som *byudviklingsområde, der med et kommuneplantillæg, giver mulighed for en højere bebyggelsesprocent og et højere etageantal end de angivne 6 etager og bebyggelsesprocent på 110.
 

Bygningerne er placeret og formet, så de giver færrest muligt skyggevirkninger på nabobebyggelserne. Skyggediagrammerne kan ses i forslaget til lokalplan, og skyggefilmen for marts, juni og december kan ses på disse links:
http://video.frederiksberg.dk/video/10978053/mariendalsvej-skyggefilm-marts
http://video.frederiksberg.dk/video/10978060/mariendalsvej-skyggefilm-juni
http://video.frederiksberg.dk/video/10978061/mariendalsvej-skyggefilm-december

Parkeringen, der ud fra en konkret vurdering er fastsat til 75 pladser, anlægges i parkeringskælder under terræn. Cykelparkering anlægges delvis i kælderen og delvis på terræn langs Mariendalsvej og i nærhed til opgangene.

Studieboligerne indrettes som bofællesskabslejligheder for 4-5 studerende med fælles køkken/alrum og 2 badeværelser pr. lejlighed. Alle værelserne har direkte adgang til lejlighedens fælles køkken/alrum. Lejlighederne har en bruttostørrelse på mellem 110 og 125 m2.

Seniorboligerne er målrettet seniorer, som har lyst til at bo i en moderne lejlighed og samtidig være en del af et fællesskab. Boligerne er ikke en egentlig ældrebolig, men er forsynet med elevator og altan eller terrasse/tagterrasse og i øvrigt indrettet, så den nemt kan tilpasses ændrede behov i takt med, at man med alderen bliver mindre mobil. I udformningen af seniorboligerne lægges der vægt på gode adgangsforhold, rummelige badeværelser og materialernes robusthed, der er med til at fremtidssikre boligerne. Seniorboliger udformes som 3-4 værelses lejligheder, og lokalplanen fastsætter bestemmelser om en minimumsstørrelse på 80 m2 og en gennemsnitsstørrelse på ned til 95 m2, hvis der etableres indendørs fællesarealer.

Stueetagerne udlægges til fællesarealer og udadvendte funktioner, f.eks. i form af café, reception og personalefaciliteter til motionscenteret, som kan indrettes i kælderetagen. De publikumsrettede funktioner mod Mariendalsvej bidrager til aktivitet og byliv.

Faciliteret af områdefornyelsen i Nordre Fasanvej kvarteret blev der i efteråret afholdt en ”drop-in workshop” om forbindelser og udearealer i området. Mødet var velbesøgt, og der deltog op mod 150 interesserede borgere fra området, ikke mindst fra Stjernen.

Den afholdte workshop har bidraget med mange input og forslag til indretningen af området og sammenhængene i området i øvrigt. Nogle af de centrale temaer var tryg færden, belysning og begrønning. Mødet var samtidig en god anledning til at dele viden om tankerne for det nye byggeri på Mariendalsvej. Som opfølgning på workshoppen har områdefornyelsessekretariatet efterfølgende indgået et samarbejde med bestyrelsen, udeudvalget på Stjernen og arkitekten for grunden om at udarbejde en plan for udearealerne på Stjernen, som skal tænkes sammen med det nye byggeprojekts udearealer.

I forbindelse med den nye passage etableres der en ny offentlig plads med intention om at skabe et nyt samlingssted. Dette imødekommer målene for områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret og ønsket om flere opholdssteder, da kvarteret på nuværende tidspunkt kun har få muligheder for aktiviteter og møder mellem folk, samt at de arealer, der er, er nedslidte eller opfattes som utrygge og utilgængelige. Bedre belysning vil øge trygheden. Den nye plads skaber et nyt sted, der giver områdets beboere bedre muligheder for at tage en pause, sidde og nyde solen og dermed understøtte det gode hverdagsliv. Den nye plads giver mulighed for at forbinde stueetagens café med de offentligt tilgængelige udearealer. Mennesker vil gerne være der, hvor andre mennesker er, og derfor kan dette caféliv med udeservering være en god generator til at skabe liv og aktivitet. 

På grund af den store interesse for planerne for grunden, der har ligget tom så længe, anbefaler forvaltningen, at der afholdes borgermøde.

Miljøvurdering:
By- og Miljøområdet har foretaget en miljøscreening af lokalplanforslagets forventede miljøpåvirkninger i henhold til Lov om Miljøvurdering. Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke foretages en miljøvurdering af planen.

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at forslag til lokalplan 194 og tillæg 8 til Kommuneplan 2013 sætter rammer for en omdannelse af den tomme byggegrund til arkitektur, boligtyper, udadvendte funktioner og opholdsarealer, som kan bidrage til at binde området bedre sammen både fysisk og socialt, og dermed imødekomme udfordringerne i området.

Udformningen af det nye byggeri skaber mulighed for private, halvoffentlige såvel som offentlige tilgængelige udearealer, der medvirker til indpasning i området og tilvejebringelse af en ny identitet af stedet. Ved at samtænke de tilstødende grønne arealer på Stjernen med de nye udeområder, etableres der en sammenhæng i kvarteret og et levende byliv til glæde for hele området.

Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
By- og Miljøudvalget 2. marts 2015, Magistraten 9. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015. 
SAP/AT.
Journalnr.: 2014/0021719
Bilag:
Forslag til lokalplan 194 for Mariendalsvej 55-57 med kommuneplantillæg 8
Miljøscreening
66. 
Opdatering af strategisk energiplan og relation til regionale visioner

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Margit Ørsted, Simon Aggesen, Karsten Lauritsen, Jan E. Jørgensen, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Malene Barkhus, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen) indstiller,
1. at pejlemærkerne i den strategiske energiplan suppleres med en målsætning om CO2-neutralitet i 2035 som følge af budgetaftale 2015,
2. at de opdaterede pejlemærker og besluttede principper fortsat er Frederiksbergs indspil til en fælles regional energivision.

Et mindretal i Magistraten (Katrine Lester, Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Michael Vindfeldt) indstiller, at pejlemærkerne i den strategiske energiplan suppleres med en målsætning om CO2-neutralitet i 2030.

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Laura Lindahl) stemte imod, at pejlemærkerne i den strategiske energiplan suppleres med målsætning om CO2-neutralitet.
Beskrivelse af sagen:

Kommunalbestyrelsen vedtog den 9. december 2013 den strategiske energiplan, som udlægger retningen for, hvordan energien til varme, el og transport kan omstilles til vedvarende energikilder. Energiplanen består af syv overordnede principper, som har betydning for at skabe et bæredygtigt energisystem og pejlemærker for den ønskede udvikling i 2020, 2030 og 2050. Som grundlag for beslutningen lå en baggrundsrapport med gennemgang af mulige scenarier for udviklingen.

Der er nu behov for at supplere de besluttede pejlemærker med beslutning fra budgetaftalen 2015 om Frederiksberg som CO2 neutral by. Desuden er der sket udvikling nationalt og regionalt indenfor energiplanlægning og sammenhængen med Frederiksbergs strategiske energiplan redegøres der for nedenfor. Den besluttede strategiske energiplan vil være udgangspunktet for Frederiksbergs input til den fælles energivision i Region Hovedstaden som udvikles i det tværkommunale projekt ”Energi på tværs”.

Nyt pejlemærke
Forligsparterne ved budgetaftalen 2015 besluttede følgende:
”Frederiksberg som CO2 neutral by
På Frederiksberg er miljøindsatsen et bærende princip. Senest vedtog Kommunalbestyrelsen en ambitiøs klimaplan med et mål om, at Frederiksberg frem til 2035 skal reducere sin CO2 udledning med 85 pct. Partierne er enige om at tage skridtet fuldt ud, så ambitionen nu er at være CO2-neutral. Det er intentionen, at de sidste 15 pct. hentes via vedvarende energi – f.eks. vindmøller udenfor kommunen.”

Muligheden for at opnå CO2 neutralitet i 2035 blev også vurderet og drøftet i forbindelse med vedtagelsen af Energiplanen. 
Som det fremgik af forvaltningens svar på daværende tidspunkt er det usandsynligt at opnå CO2 neutralitet ved, at al energi kommer fra vedvarende energikilder i 2035. De nationale mål er, at el og fjernvarme er fossilfri i 2035, mens transportsektoren i byen med al sandsynlighed ikke er 100% på vedvarende energi som el, brint eller biogas. Derfor vil det kræve supplerende investering i vedvarende energianlæg udenfor kommunen, som teksten fra budgetaftalen også foreslår.
 

Forvaltningen foreslår derfor, at dette pejlemærke for 2035 indføres i forlængelse af de besluttede pejlemærker for 2020 og 2030,
og at man følger de besluttede principper om at prioritere investeringer, som kommer byen direkte til gode gennem energireduktioner, positive sideeffekter for byen, grøn vækst og medvirken til at fremme et fleksibelt energisystem, og herefter supplerende investerer udenfor kommunen eller udenfor kommunens direkte energisystem.

Dermed har Frederiksberg følgende pejlemærker for CO2-udledningen (udgangspunkt 2005):
2020: CO2 udledningen skal reduceres med 50 %
2030: CO2-udledningen skal reduceres med 85 %
2035: CO2-udledningen skal reduceres med 100 % (resterende udledning opvejes af investering i vedvarende energi udenfor kommunen)
2050: Hele energisystemet er baseret på fossilfrie energikilder

Udvikling på nationalt og regionalt plan
Siden Frederiksberg Kommune besluttede den strategiske energiplan i december 2013, har Energistyrelsen gennemført en række analyser omkring energisystemet og bl.a. også lavet scenarieanalyser frem til 2035 og 2050. Resultaterne herfra viser, ligesom Frederiksbergs scenarieanalyse, en række udviklingsveje med mere eller mindre brug af biomasse, vind og brint. Konklusionerne er, at det er muligt at omstille energisystemet ved hjælp af allerede kendte teknologier, at udgiften til dette ikke nødvendigvis er meget større end et fossilt system (5-20 % højere), og at man bør tage en beslutning om, at energisystemet skal baseres primært på vindenergi eller på importeret biomasse senest omkring år 2020. Energistyrelsens scenarier har bekræftet Frederiksbergs scenarier og leveret mere viden omkring hvilke udviklingsveje, der findes. De scenarier som Energistyrelsen peger på som mest realistiske (vind og biomassescenarierne), minder om Frederiksbergs "Flex scenarie", som vi har valgt som udgangspunkt. Disse lever også (i forskellig grad) op til Frederiksbergs ønskede principper for udviklingen.

Kommunerne i Region Hovedstaden har sat sig sammen i projekt ”Energi på tværs” for at skabe et fælles fundament for udviklingen af energisystemet i regionen. Forvaltningen har medvirket på embedsmandsniveau, og har spillet ind med Frederiksbergs interesser, ud fra principper og pejlemærker som de besluttede i den strategiske energiplan. Den 13. april 2015 arrangerer projektet borgmestertopmøde, hvor man skal diskutere udkast til en fælles vision og samarbejdsmuligheder fremover. Visionen er endnu ikke færdigudarbejdet, men det foreløbige udkast som forvaltningen har set, peger i retning af en vision, som ligger i god tråd med indholdet i Frederiksbergs energiplan, som forvaltningen foreslår er Frederiksbergs indspil og vurderingsgrundlag i det regionale samarbejde og videre fremad. Udkast til publikation med overblik over energiplanen findes i bilag til sagen. 

Efter borgmestertopmødet i projekt "Energi på tværs" vil den regionale energivision blive forelagt Kommunalbestyrelsen med henblik på beslutning om tilslutning til visionen.

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at beslutningen om CO2 neutralitet i 2035 nu er indført i den strategiske energiplan. Den strategiske energiplan som den fremstår nu, indeholder brugbare pejlemærker og principper, som Frederiksberg Kommune kan bruge til at påvirke udviklingen regionalt og nationalt i en række sammenhænge herunder projektet Energi på tværs. Principperne og pejlemærkerne er så tilpas robuste, at de skaber muligheder for samarbejde uden at kræve bestemte teknologier eller fremgangsmåder. Dermed kommer Frederiksberg til at indgå konstruktivt i udviklingen af fremtidens energisystem, som kræver konsensus og samarbejde mellem en lang række parter.

Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
By- og Miljøudvalget 2. marts 2015, Magistraten 9. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015.
LDT/TN.
Journalnr.: 2012/0059235
Bilag:
Frederiksbergs Strategiske Energiplan
67. 
Eventuel sag om endelig vedtagelse af Tillæg 1 til lokalplan 132 for Nimbusparken samt tillæg 3 til Kommuneplan 2013

By- og Miljøudvalget indstiller, at Forslag til tillæg 1 til lokalplan 132 og tillæg 3 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt, idet der gives mulighed for etablering af tagterrasse. Muligheden for at etablere to af byggeriets altanrækker på den sydvendte facade i stedet for den vestvendte facade undersøges til Magistratens behandling.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Michael Vindfeldt) indstiller, at byggeriet bliver CO2-neutralt gennem lokal produktion af vedvarende energi, og at kommunen skal indgå i et samarbejde med bygherre for at opnå dette.

Forvaltningen blev anmodet om at redegøre for den samlede parkeringsløsning til Magistratens behandling.

Beskrivelse af sagen:

Magistraten tilbagesendte den 9. marts 2015 sagen til By- og Miljøudvalget, idet der var enighed om at behandle sagen i By- og Miljøudvalget, Magistraten og Kommunalbestyrelsen den 16. marts.

Sagsfremstilling til Magistraten den 9. marts 2015:

Altaner på den sydvendte facade
Forvaltningen har undersøgt muligheden for at etablere to af byggeriets altanrækker på den sydvendte facade i stedet for den vestvendte facade.

Det er kun muligt at flytte den altanrække tættest på sydfacaden, da den anden række er knyttet til lejligheder, som ikke har facade mod syd. Bygherre oplyser, at de formentlig ikke vil benytte sig af en mulighed for at etablere altaner på sydsiden, da disponeringen af lejlighederne gør, at altanen vil ligge i forbindelse med et værelse og ikke i forbindelse med opholdsrummet.

Det er forvaltningens vurdering, at effekten i forhold til eventuelle indbliks- og lydgener er begrænset ved en flytning. Naboerne tilkendegav således også under den indledende dialog, at det ikke ville gøre den store forskel for dem, om altanerne var placeret på den vestvendte eller sydvendte facade.

Parkering
Den samlede parkeringsløsning for Nimbusparken blev etableret i de første etaper af udviklingen af området ved etablering af parkeringskælder og parkering på terræn. Således er parkeringen til det nye projekt også etableret. Med anvendelsesændringen fra erhverv til bolig, som kræver mere opholdsareal, er et mindre del af p-areal udlagt til boldbane. De midlertidige parkeringspladser også udlagt til grønt opholdsareal.

Hertil kommer, at forvaltningen på baggrund af høringen foreslår, at den ene handicapparkeringsplads anlægges mellem den ny bebyggelse og Humlebien, hvor der hidtil har været parkeringspladser.

Det er forvaltningens vurdering, at de i kommuneplanen fastsatte krav til parkering er fuldt ud opfyldt med dette projekt.

Sagsfremstilling til By- og Miljøudvalget den 2. marts 2015:
Kommunalbestyrelsen vedtog den 10. november 2014 at offentliggøre Forslag til tillæg 1 til lokalplan 132 samt Forslag til tillæg 3 til Kommuneplan 2013.

Lokalplanområdet udgør den sidste etape i udbygningen af Nimbusparken. Baggrunden for udarbejdelsen af lokalplanforslaget er en konkret ansøgning om anvendelsesændring fra erhverv til bolig for at muliggøre opførelse af en ny bebyggelse til studieboliger og erhverv. Forvaltningen og bygherre har samarbejdet om et nyt projekt med særlig fokus på rammerne om det gode studieliv med gode grønne opholdsarealer.

Planforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 18. november 2014 til den 22. januar 2015. Der blev afholdt ”åbent hus” om planforslagene og projektet den 14. januar på Rådhuset. Bygherre med rådgivere, CBC boligfond og ca. 25 borgere deltog.

Temaerne til ”åbent hus” var primært højden på byggeriet og skyggevirkningerne i forhold til det byggeri, der er muligt indenfor den nuværende lokalplan samt bekymringer i forbindelse med anvendelsesændringen fra erhverv til studieboliger og det ændrede byliv, som anvendelsesændringen vil medføre. Særligt var der bekymring for støj og indbliksgener i forbindelse med etablering af altaner og tagterrasse.

I forlængelse af ”åbent hus” anmodede forvaltningen bygherre om at udarbejdede supplerende skyggediagrammer for henholdsvis det foreslåede projekt i Forslag til tillæg 1 til lokalplan 132 og rammerne i den nuværende Lokalplan 132. De sammenlignende skyggestudier blev tilsendt til de interesserede og er vedlagt. Både bygherre og flere borgere har brugt disse skyggestudier i deres høringssvar. 

By- og Miljøområdet har i høringsperioden modtaget ni høringssvar. Høringssvarene kommer fra Handicaprådet på Frederiksberg, Metroselskabet, Ejerforeningen Krystalgården på Finsensvej, Thomas Mogensen/medlem af bestyrelsen Finsensvej 19 og Lindevangs Allé 15B, Ejerforeningen Humlebien, Københavns Museum, beboer fra EF Humlebien, De Forenede Ejendomsselskaber og beboerne i Ejerforeningen Lindevangs Allé 15/Finsensvej 17-19. Høringssvarene er vedlagt og behandlet i et særskilt notat.

Høringssvarene omhandler en positiv indstilling over for færdiggørelsen af Nimbusparken, indsigelser mod højden på byggeriet og skyggevirkningerne i forhold til nuværende lokalplan, forslag til en omdisponering af byggeriet med de højeste etager mod syd og de laveste mod nord, indsigelser mod anvendelsesændringen fra erhverv til studieboliger kombineret med anlæggelsen af altaner og tagterrasse samt ønsket om bibeholdelse af parkeringspladser mellem den nye bebyggelse og Humlebien.

Forvaltningen vurderer, at anvendelsesændringen fra erhverv til studieboliger vil bidrage til et mere varieret byområde, og at studieboliger også er en naturlig del af et bolig- og byområde, som vil kunne indpasses, ligesom andre steder på Frederiksberg, f.eks. i Flintholm. De konkrete aktiviteter vil kunne håndteres i en husorden, som kan omfatte brugen af udearealer, tagterrasse, altaner og boldbane.

Altanerne er en integreret del af projektet, og er placeret for at give de bedst mulige opholdsarealer til de kommende beboere i forhold til solorienteringen og disponeringen af lejlighederne med værelser og opgange mod parkeringspladsen mod øst og det centrale opholdsrum med altan mod de grønne opholdsarealer mod vest. Afstanden fra altanerne til nabobebyggelsen Humlebien er over 20 meter, en almindelig afstand på Frederiksberg.

De to rækker altaner, som ligger over for Humlebien vil ikke hensigtsmæssigt kunne placeres på østsiden af bygningen, da vinkelbygningen vil skygge for altanerne.

I forhold til byrummet den grønne passage for gående fra Finsensvej til det centrale gårdrum vil altaner på vestfacaden give en levende facade og bidrage til oplevelsen af en tryg og levende by.

Bygherre ønsker at etablere altanerne som foreslået, men ikke en tagterrasse.

Forvaltningen vurderer, at der kan etableres tilstrækkeligt opholdsareal på terræn i forhold til kommuneplanens krav på 30 %. Altaner og tagterrasse vil således være et ekstra tilskud til opholdsarealerne for de kommende beboere.

På baggrund af de supplerende skyggediagrammer som viser, at skyggerne bliver lidt anderledes, men i det store hele forbedrer skyggeforholdene i forhold til nuværende lokalplan, har forvaltningen ikke fundet anledning til ændringer i det maksimale antal etager. En erhvervsetage er typisk højere end en boligetage, hvorfor den nye bebyggelse ikke vil blive højere end muligt i nuværende lokalplan på trods af forskellen i etageantallet.

En helt ny disponering af bygningshøjderne vil kræve udarbejdelsen af et nyt lokalplanforslag.

Forvaltningen vurderer, at begrønningen af opholdsarealerne bør veje tungere end bibeholdelsen af parkeringspladserne, idet der er mulighed for at parkere umiddelbart på den vestlige side af Humlebien.

Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i lokalplanforslaget:
- At der tilføjes, at boldbanen skal udføres med topbelægning på asfalten eller gummigrannulat og med bagplade på basketmålet, for at minimere støjgenerne fra boldbanen.
- En ændring i landskabsplanen, hvor der indplaceres en handicap-parkeringsplads for enden af det grønne bælte mellem den nye bebyggelse og Humlebien. Hvis grundejer og familien i Humlebien finder en mere hensigtsmæssig placering, kan der dispenseres for denne placering. 
- Forvaltningen indstiller, hvorvidt der gives mulighed for etablering af tagterrasse, og hvorvidt der gives mulighed for etablering af altaner på byggeriets vestvendte facade.

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at anvendelsesændringen fra erhverv til studieboliger vil bidrage til et mere varieret byområde, og at studieboliger også er en naturlig del af et bolig- og byområde, som vil kunne indpasses, ligesom andre steder på Frederiksberg.

Forvaltningen vurderer, at der kan etableres tilstrækkeligt opholdsareal på terræn i forhold til kommuneplanens krav på 30 %. Altaner og tagterrasse vil således være et ekstra tilskud til opholdsarealerne for de kommende beboere.

Forvaltningen vurderer endvidere, at lokalplanen giver gode rammer for en færdiggørelse af Nimbusparken med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet og byrum til glæde for lokalområdet.

Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
By- og Miljøudvalget, Magistraten, Kommunalbestyrelsen.
By- og Miljøudvalget 2. marts 2015, Magistraten 9. marts 2015, Kommunalbestyrelsen.
SAP/AT.

Bilag fremlagt i Håndbibliotek:
Plancher og model
Journalnr.: 2014/0032842
Bilag:
Lokalplanforslag til endelig vedtagelse
Supplerende skyggediagrammer
Kontekststudie højder
Resumé og vurdering af høringssvar
Høringssvar 1 Handicaprådet på Frederiksberg
Høringssvar 2 Metroselskabet
Høringssvar 3 Merete Ryvald, formand for ejerforeningen Krystalgården på Finsensvej
Høringssvar 4 Thomas Mogensen, medlem af bestyrelsen Finsensvej 19 og Lindevangs Allé 15B
Høringssvar 5 Ejerforeningen Humlebien
Høringssvar 6 Københavns Museum
Høringssvar 8 De forenede ejendomsselskaber
Høringssvar 9 Beboerne i ejerforeningen Lindevangs Allé 15/ Finsensvej 17-19
68. 
Månedsopfølgning for årets resultat 2014

Magistraten tog årets resultat 2014 til efterretning.

Katrine Lester anmodede om, at sagen forelægges for Kommunalbestyrelsen.
Beskrivelse af sagen:
Regnskabet for 2014 er nu endeligt. I foregående år er Magistraten forelagt et regnskabsresumé med de vigtigste resultater og forklaringer forud for den endelige regnskabsaflæggelse. Som følge af den lovfastsatte fremrykning af regnskabsafslutning forelægges Magistraten imidlertid ikke længere et regnskabsresumé, men får i stedet forelagt en månedsrapport med fokus på regnskabsresultat for service- og anlægsudgifter, jf. Magistratens behandling af sag nr. 41 (2015) ”Tidsplaner for økonomisager i 2015”. I bilag 1 kan man endvidere se regnskabsresultatet for overførselsudgifterne på drift. Det samlede årsregnskab forelægges Magistraten d. 23. marts.

Det overordnede regnskabsresultat er, at kommunen igen i 2014 har overholdt budgettet for både service- og anlægsudgifter (inden for loftet/anlægsrammen). For serviceudgifterne kan regnskabsresultatet opgøres som et mindreforbrug på 55 mio. kr., svarende til 1,5 pct. af den korrigerede serviceramme. Når der korrigeres for den decentrale opsparing m.m., udgør det reelle mindreforbrug ca. 20 mio. kr., svarende til 0,5 pct. af den korrigerede serviceramme. Mindreforbruget på anlæg (inden for loftet) blev på 44 mio. kr. og kan hovedsageligt forklares ved forskydninger på enkelte store projekter (Magneten og Nordens Plads). Nedenfor uddybes resultatet for service og anlæg yderligere.

Serviceudgifterne
Årsregnskabet for 2014 viser som nævnt et mindreforbrug i forhold til servicerammen. Dermed har Frederiksberg Kommune igen i 2014 overholdt servicerammen, og vil ikke blive ramt af individuelle økonomiske statslige sanktioner. Tabel 1 viser serviceudgifterne i 2014 i forhold til kommunens serviceramme. Forbruget er sammenholdt med forbruget i 2013. Den samlede forbrugsprocent i 2014 i forhold til servicerammen blev på 98,5 procent. Forbruget er dermed på niveau med 2013. 



Serviceudgifter fordelt på udvalg
Tabel 2 viser serviceudgifterne i 2014 i forhold til korrigeret budget fordelt på udvalg. Det fremgår, at forbruget samlet set ligger over niveauet for 2013.  



Regnskabsresultatet viser, at forbruget under flere udvalg er endt meget tæt på det korrigerede budget. Det er således tilfredsstillende at konstatere, at stort set samtlige udvalg har overholdt deres budget og bidraget til en samlet servicerammeoverholdelse på trods af et klart udgiftspres gennem store dele af 2014. Dette vidner om stor tværgående ansvarlighed i organisationen i forhold til at efterleve en stram økonomisk styring og sikre budgetoverholdelse.

Når det samlede mindreforbrug i forhold til servicerammen skal vurderes, er det nødvendigt at tage højde for den forbrugsforskydning, som kommunens decentrale institutioner har realiseret gennem løbende opsparing i 2014. Ud af det samlede mindreforbrug på 55 mio. kr., kan 30 mio. kr. relateres til decentral opsparing, som for hovedparten løbende er søgt overført (væsentligst i 3. FR. med 18,1 mio. kr.), mens der er ca. 12 mio. kr. i mindreforbrug på institutionerne ved regnskabsårets afslutning.  Den decentrale opsparing har været betydelig større i 2014 end i foregående år og skal også ses i lyset af, at der ved 3. forventet regnskab fortsat var en vis usikkerhed omkring den endelige effekt af en række handlerplaner, som skulle sikre budgetoverholdelse på konkrete udvalgsområder. Derfor blev institutioner og afdelinger i forbindelse med 3. forventet regnskab opfordret til at søge opsparede budgetmidler overført for at mindske presset på serviceudgifterne. Korrigeres der endvidere for den forbrugsforskydning, der har været i Socialtilsynet på 4,1 mio. kr. i 2014 og som reguleres fremadrettet i Socialtilsynets takster, samt at der har været forskydninger på eksternt finansierede projekter for 1,2 mio. kr., så kan det reelle mindreforbrug på serviceudgifter opgøres til 20 mio. kr. eller 0,5 pct. af servicerammen. Dette afvigelsesniveau vurderes af forvaltningen at være tilfredsstillende - også i lyset af, at det samlede budget inden for servicerammen udgør 3,7 mia. kr. 

Nedenstående tabel 3 viser mindreforbruget i forhold til servicerammen korrigeret for de decentrale opsparinger, Socialtilsynet og eksternt finansierede projekter.  


 

Tabel 4 viser forbrug og forbrugsprocenter for de enkelte udvalg, når der korrigeres for decentral opsparing med videre jævnfør tabel 3.  



De enkelte udvalg
Gennemgangen af forbruget på de enkelte udvalg giver anledning til nedenstående bemærkninger. De væsentligste bemærkninger for de enkelte udvalg er kort beskrevet nedenfor. For detaljerede budget- og forbrugstal under de enkelte udvalg henvises til bilag 1.

Magistraten
Forbruget på Magistratens område i regnskab 2014 ligger 21 mio. kr. under budgettet, hvilket er en halvering af mindreforbruget på Magistraten i 2013 (45 mio. kr.). Mindreforbruget kan primært forklares med 10,9 mio. kr. på løn og overhead (heraf 4,1 mio. kr. for Socialtilsynet), 4 mio. kr. på fællesudgifter og 2,3 mio. kr. på barselsudligningsordningen. Den samlede opsparing kan med forbehold for yderligere ansøgte overførsler i forbindelse med overførselssagen opgøres til 1,7 pct. af Magistratens budget og vedrører primært Socialtilsynet samt forskudt forbrug på fællesudgifter.

Bolig- og Ejendomsudvalget
Bolig- og Ejendomsudvalget har et samlet mindreforbrug på 3,9 mio. kr., hvoraf 3 mio. kr. skyldes merindtægter fra kommunens udlejningsejendomme.

Undervisningsudvalget
Undervisningsudvalget har et samlet mindreforbrug på 8,5 mio. kr., som væsentligst kan henføres til yderligere nettoopsparing på decentrale institutioner på i alt 7,9 mio. kr. i forhold til ansøgte overførsler.Samlet kan den decentrale opsparing på udvalget opgøres til 1,4 pct. af budgettet, hvilket mod forventning (jf. tidligere forbrugsrapporter, hvor forbruget hele året har ligget over forbrugsprocenterne for 2013) ligger på niveau med 2013. Det er på alle udvalgets områder, at der er tale om decentrale mindreforbrug. Det betyder også, at det har været muligt for skolerne at sikre budgetoverholdelse på trods af omstillingerne i forbindelse med skolereformen i 2014.

Sundheds- og Omsorgsudvalget
Sundheds- og Omsorgsudvalget kommer samlet ud med et mindreforbrug på 5,1 mio. kr., svarende til en afvigelse på under 0,6 pct. af budgettet. Dette resultat skal ses på baggrund af, at en række aktiviteter på udvalgets område har været udsat for et betydeligt udgiftspres igennem 2014. Dette har nødvendiggjort udarbejdelse af handlingsplaner, som for hovedpartens vedkommende synes at have været effektfulde. Udgiftsvæksten vurderes således at være bremset i hhv. hjemme- og hjemmesygeplejen, mens der fortsat er udfordringer vedrørende hjælpemidler. En væsentlig bidragyder til udvalgets samlede positive regnskabsresultat er mindreforbruget under forebyggelsesindsatsen på sundhedsområdet på over 5 mio. kr. En del af dette mindreforbrug skyldes delvist forsinkede projektmidler samt vakancer og barsler i Forebyggelsesteamet.

Forbrugsudviklingen på udvalget bør fortsat være et fokusområde i 2015, idet regnskabsresultatet også skal ses i lyset af, at udvalget fik tillægsbevilget 12,2 mio. kr. til oprindelig budget 2014.

Kultur- og Fritidsudvalget
Kultur- og Fritidsudvalgets regnskabsresultat viser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i 2014, svarende til en forbrugsprocent på 99,5 pct. Mindreforbruget er udtryk for en række mindre modsatrettede afvigelser, der tilsammen giver et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

Børneudvalget
Børneudvalgets regnskabsresultat viser et samlet mindreforbrug på 10,9 mio. kr. i 2014, hvilket er lidt større end mindreforbruget i 2013, der var på 8,0 mio. kr. Samlet svarer mindreforbruget til 1,5 pct. af udvalgets budget, men korrigerer man for de decentrale institutioners opsparing på 4,9 mio. kr., udgør afvigelsen 0,8 pct.

Det er specielt merindtægter fra refusion for et øget antal flygtninge på 3,7 mio. kr., færre udgifter til søskendetilskud og fripladser på 2,7 mio. kr., mersalg og mindrekøb af pladser på i alt 1,7 mio. kr. samt yderligere decentralt mindreforbrug på 1,7 mio. kr., der kan forklare mindreforbruget på knap 11 mio. kr.

Socialudvalget
Socialudvalgets regnskab udviser som det eneste udvalg et samlet merforbrug på netto 12,7 mio. kr. Merforbruget blev højere end forventet, og viser, trods tillægsbevilling ved 3. forventet regnskab, et udvalgsområde under udgiftspres. Det er et stort pres på køb af både længerevarende og midlertidige botilbudspladser, som udfordrer udvalgets budget. Udfordringen skal søges imødegået gennem handleplaner i 2015 med henblik på at sikre budgetoverholdelse. Imidlertid påvirkes regnskabsresultatet også af et merforbrug af mere teknisk karakter, idet fremrykning af kommunernes regnskabsafslutning har betydet øget fokus over hele landet på at få sendt og betalt regninger inden regnskabsafslutning, ligesom kommunen selv har været mere konsekvente i at få restancebogført i tilfælde, hvor der ikke er modtaget regninger ved regnskabsafslutningen. 6,6 mio. kr. af merforbruget på 12,7 mio. kr. kan relateres hertil, og har karakter af en engangsudgift, idet der ikke længere vil være overlap af regninger mellem regnskabsår. Endelig skyldes 3,3 mio. kr. mindreindtægter på refusion på hjemløseområdet.

By- og Miljøudvalget
By- og Miljøudvalgets regnskabsresultat udviser et mindreforbrug på 6,5 mio. kr., som overvejende skyldes et højere indtægtsniveau hos FGV end forventet, samt relativt store ekstraordinære tilbagebetalinger fra DONG vedr. vejbelysning.

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget
Forbruget på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område ligger i regnskabet 2 mio. kr. under budgettet. Det skyldes væsentligst mindreforbrug til administrative udgifter til anden aktør, idet det nyoprettede Akademikercenter har kunnet løse en stor del af opgaverne (1,4 mio. kr.).

Anlægsudgifterne
Regnskabet for anlægsudgifter viser et forbrug inden for loftet på 322,8 mio. kr. mod et korrigeret budget på 367 mio. kr. Mindreforbruget er dermed godt 44 mio. kr., idet der ved 3. forventet regnskab dog allerede var en forventning om et yderligere mindreforbrug på 11 mio. kr., som ikke blev tillægsbevilget. Knap 22 mio. kr. af det resterende mindreforbrug på 33 mio. kr. kan relateres til de to store projekter på Nordens Plads og Magneten, som er blevet forsinket. Mindreforbruget i forhold til anlægsloftet udgør i lighed med regnskabsresultatet i 2013 et lavt afvigelsesniveau, som skal tilskrives forvaltningens vedvarende arbejde med periodisering af budgettet.

De største afvigelser på projektniveau fordeler sig således:
  • Botilbud på Nordens Plads (SU) 11 mio. kr.
  • Magneten (SU og KFU) 10,8 mio. kr.
  • Digitalisering (MAG) 4,2 mio. kr.
  • Områdefornyelse (BMU) 3,6 mio. kr.
  • Skimmelpulje (BEU) 3,6 mio. kr.
  • Skybrudsskader 2014 (MAG) 3 mio. kr.
  • Byfornyelse (BEU) 2,9 mio. kr.
  • Klimatilpasning Lindevangsparken (BMU) 2,4 mio. kr.
  • Plejehjemsmodernisering Akaciegården (SOU) 2,2 mio. kr.
  • Rådhuspulje (BEU) 2 mio. kr.
Modsat tæller, at blandt andet byggeriet på KU.BE er fremskredet hurtigere end forventet (4,2 mio. kr.). Mindreforbruget skyldes i de fleste tilfælde periodeforskydning af udgifterne og er således ikke et udtryk for generelle forsinkelser i projekterne.



Mindreforbrug uden for loftet udgør knap 28 mio. kr., som væsentligst forklares af projektet på Nordens Plads (24 mio. kr.) og klimatilpasning (4 mio. kr.).

Anlægsindtægterne har et samlet merforbrug på 32 mio. kr., som skal ses i sammenhæng med mindreforbruget på anlægsudgifter. De væsentligste forklaringer er på byfornyelse (12,9 mio. kr.), klimatilpasning (4,4 mio. kr.) samt skybrudsskader 2014 (3,7 mio. kr.). Endelig skyldes 11 mio. kr. i mindreindtægter på klimatilpasning ændrede regler fra SKAT samt Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Økonomi:
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Magistraten den 2. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015.
Journalnr.: 2014/0015028
Bilag:
Bilag 1, Forbrugsrapport, december 2014
69. 
Garantistillelse i forbindelse med lånoptagelse i forsyningsselskaberne

Magistraten indstiller:

1)
   
at der meddeles skriftlig garanti til Kommunekredit for optagelse af lån med en samlet hovedstol på 27 mio. kr. under forudsætning af, at disse alene anvendes til finansiering af investeringsudgifter på forsyningsområderne, 

2)    at der meddeles skriftlig garanti for optagelse af simple fastrenteswaps tilknyttet ovennævnte lånoptagelse, 

3)    at Frederiksberg Forsyningsselskaber til kommunen betaler et årligt vederlag på markedsmæssige vilkår for de kommunale garantier (garantiprovision) svarende til 1,0 % årligt af den nominelle restgæld for lånene ultimo året, samt en garantiprovision på 1 pct. af en eventuel negativ markedsværdi opgjort pr. 31.12. på de tilknyttede swaps. Krav om garantiprovision er med virkning pr. dato for endelig optagelse af lån og dermed garantiernes ikrafttrædelser, og 

4)    at indtægten vedrørende garantiprovisionen tilgår kassen. Beløbet estimeres til ca. 135.000 kr. i år 2015 (garantiprovision for et ½ år), ca. 260.000 kr. i år 2016 og herefter faldende i takt med afdragene på lånet.
Beskrivelse af sagen:
Frederiksberg Forsyning A/S har i brev af 20. februar 2015 søgt kommunen om garanti vedrørende optagelse af lån hos Kommunekredit for selskaberne Frederiksberg Vand A/S og Frederiksberg Kloak A/S. Lånoptagelsen skal finansiere en række afholdte anlægsudgifter i 2014 – henholdsvis 15,5 mio. kr. vedrørende Frederiksberg Vand A/S og 11,5 mio. kr. vedrørende Frederiksberg Kloak A/S.  

Samlet søger selskaberne om garanti for to variabelt forrentede lån med en løbetid på 40 år og en samlet hovedstol på ca. 27,0 mio. kr. (afventer endelig kurs ved låneoptagelsen). Lånene planlægges afdækket med renteswaps (således at renten swappes fra variabel til fast rente). Forsyningsselskaberne søger derfor samtidigt om garanti for optagelse af simple fastrenteswaps tilknyttet de to lån.

Såvel lån som fastrenteswaps forudsætter kommunens garanti for at blive optaget på favorable vilkår. 

Det er oplyst - af Frederiksberg Forsyning A/S - at låneoptagelsen er godkendt af bestyrelserne for de enkelte forsyningsselskaber og indregnes i det enkelte selskabs takster overfor forbrugerne.
Økonomi:
Kommunen kan, jf. lånebekendtgørelsen, stille garanti for lån optaget af selskaberne til finan­siering af investeringsudgifter. Såfremt der stilles garanti for lån til finansiering af øvrige udgifter, skal kommunen deponere. Der er alene søgt om garanti for lån til finansiering af investerings­udgifter, omfattet af den automatiske låneadgang, jf. vandsektorlovens §16, hvorfor der ikke skal deponeres. 

I forbindelse med nærværende garantistillelse, foreslås det - tilsvarende tidligere garantistillelser for forsyningsselskaberne - at der opkræves en garantiprovision på 1 pct. årligt af den nominelle restgæld for det garanterede lån opgjort pr. 31. december, samt 1 pct. årligt af en eventuel negativ swapværdi opgjort pr. 31. december. Krav om garantiprovision sker med virkning pr. dato for endelig optagelse af lånene.   
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Magistraten den 9. marts 2015, Kommunalbestyrelsen den 16. marts 2015.
Journalnr.: 2012/0000664
Bilag:
Ansøgning om lånegaranti, Frb.Forsyning anlæg 2014
70. 
Opfølgning på afstemningspunkter i forhold til budget 2014

Magistraten indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beskrivelse af sagen:

Der er i forbindelse med de forventede regnskaber i 2014 blevet fulgt op på afstemningspunkterne i budget 2014 vedrørende drift og anlæg. Denne sag udgør den endelige opfølgning for disse punkter.

Drift
Forvaltningen har fulgt op på de 88 afstemningspunkter fra budget 2014, der vedrører driften. Størstedelen af disse er enten implementeret (58 punkter) eller igangsat (22 punkter) som forudsat.

Af de igangsatte punkter, er der enkelte projekter, hvor der er fundet kompenserende besparelser i forbindelse med de forventede regnskaber i 2014 og som kræver øget opmærksomhed, for at sikre målopfyldelsen i de kommende år. Disse er markeret med gult i bilag 1.

Otte punkter er anført som ikke igangsat. Af disse vedrører fire af dem ikke indeværende år, hvorfor forvaltningen ikke har påbegyndt implementeringen. Yderligere tre projekter (Ny velfærd under Socialudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Stordriftsfordele ved vækst i børnetallet under Børneudvalget) med effekter fra 2016 blev nulstillet i 2. finansielle orientering 2014 og indarbejdet i måltallene til budget 2015. Det samme er gældende for et enkelt projekt (digital ledelse) under digitaliseringsplan 2014.

Et enkelt projekt vedrørende tværgående funktioner på brandstationen er ikke igangsat. Effektiviseringen er for 2014 fundet ved et generelt tilbagehold på de øvrige udgifter. Forvaltningen arbejder med at finde en permanent løsning herpå.

For opfølgning og status på de enkelte driftspunkter se bilag 1.

Anlæg
Forvaltningen har ligeledes fulgt op på de vedtagne anlæg i budget 2014. I 2014 har der i alt været fulgt op på 140 anlægsprojekter. Projekterne spænder vidt fra mindre 1-årige puljeprojekter til de helt store anlæg såsom KUBE og plejehjemsmoderniseringerne.

Status på projekterne er enten planmæssigt, forsinket, fremrykket eller afsluttet. 


Langt størstedelen af anlægsprojekterne gennemføres planmæssigt. Disse er markeret med grønt i bilag 2. Der er dog også projekter, som er mere eller mindre forsinket. Disse er markeret med gult i bilag 2. Forvaltningen arbejder løbende på at optimere periodiseringen af anlægsprojekterne således, at forsinkelser hurtigst muligt fremgår af de forventede regnskaber.


Der er desuden enkelte projekter, som ikke vil blive gennemført. Det drejer sig blandt andet om projektet om solceller, der ikke kunne gennemføres, da det kræver en dispensation, som kommunen ikke har fået. Projekter, der ikke gennemføres, er markeret med rød i bilag 2.

 
For status på de enkelte anlægsprojekter se bilag 2.

Økonomi:
Ingen som følge af denne indstilling.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Magistraten den 9. marts og Kommunalbestyrelsen den 16. marts 2015.
Journalnr.: 2015/0005610
Bilag:
Bilag 1 - Endelig opfølgning budget 2014 Drift
Bilag 2 - Endelig opfølgning budget 2014 Anlæg
71. 
Driftsoverførsler vedr. 2014

Magistraten indstiller:
  1. At der tillægsbevilges 3,9 mio. kr. vedr. automatiske overførsler inden for servicerammen finansieret af usikkerhedspuljen.    
  2. At der tillægsbevilges 11,4 mio. kr. vedr. ansøgte overførsler inden for servicerammen delvist finansieret med halvdelen fra usikkerhedspuljen og ændret periodisering af ansøgte overførsler fra 3. forventet regnskab.
  3. At der tillægsbevilges 0,5 mio. kr. vedr. automatiske overførsler uden for servicerammen finansieret af kassen.
Beskrivelse af sagen:
Med henvisning til Principper for økonomistyring i Frederiksberg Kommune, afsnit 11.4, har institutioner efter regnskabsårets afslutning adgang til at overføre uforbrugte midler til det efterfølgende regnskabsår inden for nærmere fastsatte regler. Muligheden for at overføre midler mellem årene skal sikre en hensigtsmæssig prioritering af ressourcer på tværs af regnskabsår. Tilsvarende regler gælder eksternt finansierede projekter, som ikke kan afsluttes inden for et regnskabsår. 

Med baggrund i det afsluttede regnskab 2014 har forvaltningen opgjort de automatiske overførsler til 7,8 mio. kr. inden for servicerammen og 0,5 mio. kr. uden for servicerammen. Med henblik på at sikre finansiering af overførslerne indenfor servicerammen forudsættes de automatiske overførsler fordelt i 2015 og 2016, og konsekvensen er derfor et behov for en tillægsbevilling i 2015 på 3,9 mio. kr. inden for servicerammen og 0,5 mio. kr. uden for servicerammen. Tabel 1 viser overførslerne fordelt på udvalg, mens bilag 1 viser regnskab og overførsel på enkelte institutioner og projekter per udvalg. 

Udover de automatiske overførsler, er der ansøgt overførsler for 11,4 mio. kr. i 2015 og 9,4 mio. kr. i opverslagsårene, jf. uddybning nedenfor. 

Socialtilsynet udviser et mindreforbrug i regnskabet på 4,0 mio. kr., men der foreslås kun overført 0,5 mio. kr. til 2015. Socialtilsynet har en feriepengeforpligtelse, der skal afsættes midler til og vil senere fremme en særskilt sag herom. Det resterende mindreforbrug indgår i løsningen af forpligtelsen.

Der er 8 institutioner, der har fået opjusteret deres overførsel, svarende til den realiserede gevinst af ESCO-renoveringen.

Tabel 1. Udvalgsfordelte overførsler (inkl. ansøgte)



Håndtering af overførslerne
I henhold til Principper for økonomistyring skal der henset til sanktionslovgivningen findes kompenserende besparelser, såfremt nettooverførslerne på servicerammen medfører, at det korrigerede budget overstiger servicerammen.

Overførsel af mindreforbrug uden for servicerammen (overførselsudgifter) kan finansieres af kassen med henvisning til mindreforbrug året før, idet kommunen ikke er underlagt sanktionslovgivning for denne type udgifter. I budget 2015 indgår en usikkerhedspulje der på nuværende tidspunkt udgør 6,9 mio. kr. Ovenfor fremgår det, at såfremt ansøgte overførsler tiltrædes, vil der være en overførsel på 26,4 mio. kr.  (15,279+11,094). I henhold til Principper for økonomistyring er der således brug for initiativer for at sikre servicerammeoverholdelse i 2015.  

Det foreslås at skabe finansiering indenfor servicerammen ved at fordele overførslen af de decentrale mindre forbrug i stedet for at overføre beløbene til 2015 alene. Derudover foreslås det, at ansøgte overførsler tilsvarende fordeles over 2 år.

Herudover foreslås det at omperiodisere de ansøgte overførsler, der blev tiltrådt i 3. forventet regnskab over 2 år. Fordeles de ansøgte overførsler, 18,2 mio. kr. i 3. forventede regnskab over to år, vil 9,1 mio. kr. kunne tilvejebringe serviceramme til dækning af overførslerne fra 2014 til 2015.

De ansøgte overførsler til Renovering af Borgerbetjeningenslokaler (nr. 12) og Hjemmeplejen (nr. 38) overføres fuldt til 2015.

Økonomien vil herefter se således ud:

Tabel 2 Finansiering af overførslerne på servicerammen



Skulle der være institutioner, der allerede har planlagt at anvende hele den ansøgte overførsel fra 3. forventet regnskab til initiativer i 2015, vil forvaltningen gå i dialog med institutionen med henblik på at løse denne udfordring.   

I henhold til kommunens økonomiske styringsregler (principper for økonomistyring) vil der, såfremt den foreslåede periodiserede overførsel ikke ønskes gennemført, alternativt skulle findes andre servicerammekompenserende tiltag. 

Ansøgte overførsler
Sammen med de automatiske overførsler ønsker forvaltningen at foretage ekstraordinære overførsler af forskelligartet karakter. I 2015 er der i alt indmeldt ansøgninger på 11,4 mio. kr. inden for servicerammen og 0,05 mio. kr. uden for. I 2016-2018 er der indmeldt ansøgte overførsler for i alt 9,4 mio. kr. På linje med de automatiske overførsler er de ansøgte overførsler fordelt over to år. 

Tabel 3 viser summen af fordelingen af de ansøgte overførsler på kategorier. Kategori A er projekter, der er vedtaget politisk, hvor forskellige grunde har gjort, at projektet er forskudt. Kategori B er mindreforbrug på institutioner, puljer eller projekter. Kategori C er de overførsler, der ønskes brugt til et andet formål end det oprindeligt tiltænkte. Kategori D er de resterende overførsler.  

Tabel 4 viser de enkelte ansøgte overførsler, og nærmere beskrivelser findes i bilag 3.

Det er vurderingen, at alle politisk vedtagne projekter bør videreføres, jf. kategori A. Ligeledes anbefaler direktionen, at projekterne i kategori B overføres. Dog indgår i denne kategori også eftergivelse af hjemmeplejens merforbrug på 3,2 mio. kr., som efter de automatiske overførselsregler overføres automatisk. Under kategori C indgår en række mindreforbrug, som bevidst er opsparet med ønsket om at anvende dem til andre formål. Det er direktionens anbefaling, at disse mindreforbrug overføres til ønskede ændrede formål. Kategori D er en restkategori, hvor direktionen ligeledes anbefaler, at de ansøgte overførsler tiltrædes.

Tabel 3. Ansøgte overførsler fordelt på kategorier


Den kommunale hjemmepleje afregnes for hver leveret times hjemmepleje. I 2014 har omkostningerne til levering af hjemmepleje været højere end afregningen. Det betyder, at hjemmeplejen har et merforbrug i forhold til timeprisen på 3,2 mio. kr. 

Hjemmeplejen har siden 2011 haft et merforbrug i forhold til timeprisen. I overførselssagen 2012 og 2013 blev merforbruget ikke overført. Der søges hermed om, at merforbruget heller ikke overføres fra 2014 til 2015. Hvis merforbruget overføres til 2015, vil det betyde, at hjemmeplejens timepris for 2015 skal korrigeres tilsvarende. Det betyder, at timeprisen for den kommunale hjemmepleje i 2015 vil være lavere.

Tabel 4. Ansøgte overførsler

Økonomi:
Overførsler i overslagsårene tillægsbevilges ikke med denne sag, men medtages istedet i 1. finansielle orientering, og indarbejdes i budgettet den vej.

Ved at fordele overførslerne over 2 år, vil det medføre en tillægsbevilling på 3,9 mio. kr. i 2015 inden for servicerammen og 0,5 mio. kr. uden for. De ansøgte overførsler medfører tillægsbevilling på 11,4 mio. kr. inden for servicerammen.     

Tillægsbevillinger inden for servicerammen foreslås finansieret af usikkerhedspuljen på 6,2 mio. kr., og ændret periodisering af de ansøgte overførsler fra 3. forventet regnskab på 9,1 mio. kr.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Magistraten 9. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015.
Direktionen indstiller til Magistraten:
  1. At der tillægsbevilges 3,9 mio. kr. vedr. automatiske overførsler inden for servicerammen finansieret af usikkerhedspuljen.
  2. At der tillægsbevilges 11,4 mio. kr. vedr. ansøgte overførsler inden for servicerammen finansieret af usikkerhedspuljen og ændret periodisering af ansøgte overførsler fra 3. forventet regnskab.
  3. At der tillægsbevilges 0,5 mio. kr. vedr. automatiske overførsler uden for servicerammen finansieret af kassen.

Direktionen indstiller til fagudvalgene:

  1. At sagen forelægges til orientering i fagudvalg samtidig med Magistratsbehandlingen.
Journalnr.: 2015/0005840
Bilag:
Bilag 2 ændret periodisering af overførsler fra 3. FR
Bialg 3 ansøgte overførsler
Bilag 1 overførsel på udvalg og institutioner
72. 
Anlægsoverførsler 2014-2015

Magistraten indstiller, at:

  • uforbrugte rådighedsbeløb på 47,0 mio. kr. vedrørende udgifter inden for anlægsloftet og 27,8 mio. kr. vedrørende udgifter uden for anlægsloftet (ældreboliger, klimatilpasning samt forsyningsvirksomhed) samt indtægter på 18,2 mio. kr. overføres til 2015 som tillægsbevillinger, jf. bilag 1.
  • tillægsbevillingerne finansieres ved lånoptagelse med 24,8 mio. kr., 47,0 mio. kr. midlertidigt afsat som negativ pulje til udmøntning ved kommende anlægsperiodiseringer, og at de resterende 15,3 mio. kr. tilføres kassen.
  • anlægsbevillingerne justeres teknisk med i alt -6,0 mio. kr. på udgiftssiden, jf. bilag 1 som følge af, at udisponerede puljemidler tilfalder kassen.
Beskrivelse af sagen:
Ifølge styringsreglerne opgøres ved regnskabsårets slutning, hvorvidt de korrigerede budgetter er overholdt på hhv. drifts- og anlægsområdet med henblik på at udarbejde en opgørelse over, hvilke beløb der kan overføres i henhold til ”den automatiske overførselsadgang”. Jf. de nye principper for økonomistyring i Frederiksberg Kommune afsnit 11.4 er beskrevet kriterierne for, hvornår et anlægsprojekt falder ind under den automatiske rulning af rådighedsbeløb: 

  1. at Kommunalbestyrelsen har meddelt en anlægsbevilling, og projektet ikke er afsluttet, eller 
  2. at der er afsat rådighedsbeløb på efterfølgende års investeringsplan. For puljer gælder det, at udisponerede puljemidler (dvs. steder hvor puljen ikke er udmøntet af fagudvalget) tilgår kassen ved regnskabsårets afslutning. Delprojekter på puljer følger reglerne beskrevet ovenfor.
Overførslerne fremgår af bilag 1. I bilag 1 fremgår de enkelte anlægsprojekters uforbrugte rådighedsbeløb i 2014 og det er anført, hvorvidt beløbet søges overført til 2015. Endvidere fremgår det af bilaget, hvilke anlæg der er lukket i 2014.

Samlet set søges der overført nettoudgifter på 56,5 mio. kr. på det skattefinansierede område, mens der på det brugerfinansierede område ikke søges om overførsel af anlægsmidler.

Opmærksomhedspunkter
Tiltrædes samtlige ansøgninger, giver det anledning til en overførsel på 47,0 mio. kr. i udgifter inden for anlægsloftet. En del af overførslerne vedrører det forsinkede projektet på Nordens Plads, hvor der søges overført henholdsvis 11,0 mio. kr. inden for anlægsloftet og 24,2 mio. kr. uden for anlægsloftet. I 2013 og 2014 har overførsler af uforbrugte rådighedsbeløb betydet en udfordring i følgende størrelsesorden:

2014: Samlet udfordring pga. overførsler fra hele 2013 blev 65,6 mio. kr. i 2014. 
2013: Med overførselssagen blev overført i alt 137 mio. kr. til 2013, 40 mio. kr. til 2014 og 5 mio. kr. til 2015

Af tabel 1 bemærkes det., at der overføres et større beløb i bruttoanlægsudgifter end det uforbrugte rådighedsbeløb på 71,8 mio. kr. Forskellen på 2,9 mio. kr. mellem regnskabet og overførselsbeløbet skyldes dels den negative pulje under Magistraten på 11,1 mio. kr., som ikke overføres, dels nettomindreforbrug på afsluttede projekter på samlet 2,7 mio. kr. og 4,0 mio. kr. i rest på udisponerede puljer, som i henhold til principperne for økonomistyring ikke skal overføres. På indtægtssiden overføres et væsentligt mindre beløb end det uforbrugte rådighedsbeløb på 32,5 mio. kr. Det skyldes primært undladte overførsler på indtægter pga. en regelændring for indtægter vedr. klimatilpasning som beskrevet nedenfor.

I alt 9 projekter afviger fra de automatiske overførselsregler. Af bilag 2 fremgår en detaljeret gennemgang af disse.

De beløbsmæssigt væsentligste to undtagelser vedrører den negative pulje til styring af anlægsloftet og ændrede regler vedrørende klimatilpasning. I løbet af 2014 er der arbejdet med en negativ pulje med det formål at overholde anlægsloftet. Pulje udgør teknisk 11,1 mio. kr. i regnskabet, men da budgettet ekskl. puljen er under loftet, har den intet reelt formål. Puljen anvendes til samme formål i 2015, men overføres ikke. For klimatilpasningstiltag er der i alt indtægter på 14,3 mio. kr., der ikke overføres, da de efter ændrede regler fra SKAT ikke længere skal bogføres som anlægsindtægter. Ændringen er rent teknisk og har isoleret set ingen finansieringsmæssig konsekvens for kommunen, da der er modpost på finansforskydninger.

Udfordring af anlægsrammen i 2015
Aktuelt er der  per Kommunalbestyrelsesmødet 16. januar overført i alt 68,7 mio. kr. vedr. projekter inden for anlægsloftet, hvormed den samlede udfordring i 2015 fra overførsler, ved denne indstillings tiltrædelse, udgør 115,7 mio. kr. Udfordringen for anlægsrammen i 2015 vil blive håndteret ved kommende periodiseringer i forbindelse med de forventede regnskaber for 2015.



Teknisk korrektion af anlægsbevillinger
I henhold til overførselsreglerne skal udisponerede puljemidler ikke overføres. Det bevirker, at anlægsbevillingerne skal justeres ned på disse projekter. Ligeledes er der enkelte andre anlægsprojekter, hvor mindre end det fulde uforbrugte rådighedsbeløb overføres, og hvor anlægsbevillingen som konsekvens tilpasses tilsvarende. Anlægsbevillingerne korrigeres med samlet set -6,0 mio. kr. på udgiftssiden (kolonne D i tabel 1, angivet på projektniveau i bilag 1). Justeringerne af anlægsbevillingerne har ingen konsekvenser for kassen.
Økonomi:
På det skattefinansierede område søges om overførsel af bruttoanlægsudgifter på i alt 74,8 mio. kr. og bruttoanlægsindtægter på i alt 18,2 mio. kr. som tillægsbevillinger i 2015.

Tillægsbevilling inden for loftet på 47 mio. kr. modregnes i en negativ pulje, som udmøntes ved kommende omperiodiseringer af rådighedsbeløb i 2015.

Tillægsbevilling vedrørende klimatilpasningstiltag i samarbejde med Frederiksberg Forsyning på i alt 3,5 mio. kr. finansieres fuldt af lånoptagelse, mens tillægsbevilling vedrørende plejeboliger på Nordens Plads på i alt 24,2 mio. kr. finansieres med 88 pct. via lånoptagelse svarende til 21,3 mio. kr. De resterende 2,9 mio. kr. finansieres af kassen med henvisning til mindreforbrug i 2014.

Tillægsbevilling af overførte indtægter på 18,2 mio. kr. tilgår kassen, som dermed netto forøges med 15,3 mio. kr. som følge af anlægsoverførslerne. Hermed sker der en styrkelse af kassen i 2015, jf. tabel 2.

Tabel 2 viser en oversigt over tillægsbevillinger i 2015 tiltrådt med sagen.

Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Magistraten den 9. marts 2015 og samtidig til orientering i fagudvalg. Kommunalbestyrelsen den 16. marts 2015.
Journalnr.: 2015/0005575
Bilag:
Bilag 1. Oversigt over anlægsoverførsler 2014-2015 samt afsluttede anlæg
Bilag 2. Anlægsoverførsler der afviger fra den automatiske rulning af anlægsmidler
73. 
Tildeling af puljemidler til projekt om familieorienteret alkoholbehandling

Magistraten og Socialudvalget indstiller, at der gives en indtægtsbevilling på 949.000 kroner og en tilsvarende udgiftsbevilling, fordelt med 715.000 kroner i 2015 og 234.000 kroner i 2016.

Børneudvalget og Undervisningsudvalget tog redegørelsen til efterretning.
Beskrivelse af sagen:
Forvaltningen orienterede den 27. oktober 2014 Socialudvalget om, at der var indgivet en puljeansøgning vedrørende familieorienteret alkoholbehandling i september 2014. Ansøgningen blev udarbejdet i et samarbejde mellem Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter – Alkoholrådgivning og aktører på Børne- og Ungeområdet. Sundhedsstyrelsen har ultimo december givet bevillingstilsagn til ansøgningen.

Som led i regeringens sundhedspolitiske udspil ”Mere borger, mindre patient – et stærkt fælles sundhedsvæsen” er der afsat 56 millioner kroner i 2015 og 2016 til at styrke kommunernes indsats på alkoholområdet gennem systematisk tidlig opsporing og kvalificeret alkoholbehandling, der har særligt fokus på en familieorienteret alkoholbehandling. Puljen er blevet på 34 ansøgninger dækkende i alt 60 kommuner. Frederiksberg Kommunes ansøgning er delvist imødekommet, og kommunen har fået tildelt 949.000 kroner til et toårigt projektsamarbejde mellem Børne- og Ungeområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Sundhedsstyrelsen har reduceret det ansøgte beløb til implementeringsstøtte med 610.000 kroner. Der er ikke forudsat kommunal medfinansiering i projektperioden.

Projektet er forankret i Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC) - Alkoholrådgivning. Det skal bidrage til kvalitets- og kompetenceudvikling i alkoholbehandlingen med sigte på et fremtidigt, tværfagligt familiebehandlingstilbud. Puljemidlerne er derfor bevilget til implementeringsstøtte samt opkvalificering og kompetenceudvikling af frontpersonale.

FKRC har, siden alkoholbehandlingen overgik fra Region Hovedstaden til kommunerne i 2007, primært rettet ressourcerne og opmærksomhed mod at overholde behandlingsgarantien, sikre kapacitet og et så bredt spektrum af kompetencer som muligt i kommunens alkoholbehandlingstilbud.

FKRC – Alkoholrådgivning har skærpet opmærksomhed på, om der er børn i hjemmet, samvær med børn og på den skærpede underretningspligt. Sagerne registreres særskilt og følges tættere end andre sager.

Aktuelt bliver pårørende til en alkoholmisbruger i behandling inviteret med til at deltage i behandlingen. Med projektmidlerne vil alkoholbehandlingen blive udvidet til også at omfatte familieorienteret alkoholbehandling i samarbejde med børne-, unge og familieområdet. Der vil være fokus på tidlig opsporing og eventuelt på at udvikle tilbud til familier med børn, hvor en voksen har et alkoholmisbrug.

Tidlig opsporing vil foregå dels i regi af det etablerede misbrugsbehandlingssystem i FKRC, men i høj grad også i forbindelse den rådgivning, som Familie- og Ungerådgivningen yder til forældre, børn og unge, der oplever problemer eller mistrivsel i forældre-barn relationen. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt Sundhedsplejen er ligeledes vigtige aktører i forhold til tidlig opsporing via de kommunale daginstitutioner og skoler.

Projektmidlerne skal blandt andet bruges til udvikling og afprøvning af en samarbejdsmodel mellem familiebehandlingsenhederne og misbrugsbehandlingsenheden. Det er forventningen at ved bedre samarbejde og koordinering mellem de forskellige aktører på
børne-, unge og voksenområderne vil betyde, at Frederiksberg Kommune vil kunne tilbyde behandling med det spektrum af kompetence og viden, som er nødvendigt for en vellykket, professionel indsats.  

Frederiksberg Kommunes ansøgning er som nævnt kun delvist imødekommet. Det er støtten til implementeringsdelen i projektet, som er reduceret. Projektet bliver derfor redefineret i forhold til at sikre udvikling af den familieorienterede alkoholbehandling inden for den nye bevillingsramme.

Implementering af den familieorienterede alkoholbehandling kræver også, at frontpersonalet kvalificeres og dermed kompetenceudvikles for eksempel i forhold til samtalen om alkohol og børns trivsel samt i forhold til opsporende samtaler med henblik på henvisning til familieorienteret alkoholbehandling. Frontpersonalet er sundhedsplejersker og andre medarbejdere med direkte kontakt til borgere fra blandt andet daginstitutionsområdet, skolerne, hjemmeplejen, socialområdet og jobcentre. De allerede uddannede alkoholkonsulenter vil indgå i projektet som sparringspartnere til det øvrige personale og vil også stå for en del af undervisningen af frontpersonalet. Ansøgningen er fuldt ud imødekommet på denne del.

Socialudvalget, Børneudvalget og Undervisningsudvalget vil i foråret 2016 få forelagt en midtvejsevaluering af projektets effekter, samt en vurdering af hvordan de opnåede effekter kan blive fastholdt efter projektperiodens ophør. 

Sundhedsstyrelsen har desuden afsat midler til evaluering af projektet, hvor der bliver tilknyttet en ekstern evaluator for at lave en samlet, afsluttende evaluering, når projektperioden er udløbet. Evalueringen forventes færdig i foråret 2017.
Økonomi:
Det bevilgede puljetilskud bevilliges på indtægtskonto, mens et tilsvarende udgiftsbeløb bevilliges på en driftskonto.

Puljetilskuddet udgør 949.000 kroner for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016. Tilskuddet er fordelt med 715.000 kroner i 2015 og 234.000 kroner i 2016. Bevillingen for 2016 er betinget af, at Sundhedsstyrelsen får midlerne bevilget på finansloven. Projektet bliver tilpasset efter denne betingelse.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for kommunens overholdelse af servicerammen.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Socialudvalget 2. marts 2015, Orientering i Børneudvalget og Undervisningsudvalget 2. marts 2015, Magistraten 9. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015.
Journalnr.: 2014/0034794
Bilag:
Ansøgning til projekt om familiebaseret alkoholbehandling
Bevillingsskema - Familieorienteret alkoholbehandling
74. 
Projekt Ernæringsindsats til ældre patienter der udskrives med en genoptræningsplan

Magistraten og Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at der udgifts- og indtægtsbevilliges 512.000 kr. i 2015 samt 93.000 kr. i 2016.
Beskrivelse af sagen:
Den ældre befolkning lever længere, hvilket medfører en stigning af ældre patienter der indlægges på hospital. Mange ældre taber i vægt, muskelstyrke og fysisk funktionsevne under indlæggelsen, hvilket har en negativ betydning for effekten af den iværksatte behandling og den efterfølgende rehabilitering.

Derfor udskrives mange ældre patienter med en genoptræningsplan men kun ganske få udskrives med en ernæringsplan. Hos ældre undervægtige patienter kan genoptræning uden fokus på ernæring forventeligt udløse et accelereret vægttab og tab af muskelmasse. Der er derfor behov for at undersøge, om man gennem et tværsektorielt samarbejde og kommunikationen via genoptrænings- og ernæringsplaner kan optimere rehabiliteringen. Projektet passer godt i tråd med kommunens øvrige indsatsområder i forhold til rehabilitering, genoptræning og ernæring samt fokus på ældre med uplanlagt vægttab.

Formålet med projektet er i samarbejde med Frederiksberg Hospital at udvikle, afprøve, evaluere og justere en model for tværsektorielt og tværfagligt samarbejde om ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan fra Frederiksberg Hospital til Frederiksberg Sundhedscenter. Projektindsatsen forventes at kunne reducere størrelsen af vægttabet og dermed tabet af fysisk funktionsevne samt optimere effekten af den iværksatte behandling og den efterfølgende rehabilitering.

Projektets hypoteser
1. At samarbejde og information om ernæring i de tværsektorielle forløb er mangelfuld
2. At det er muligt at optimere det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde og kommunikationen mht. genoptræningsplaner og ernæringsplaner, og at begge dele vil være til gavn for borgeren/patienten
3. At effekten af genoptræningen øges ved en samtidig ernæringsindsats

Projektets delmål
1. At kortlægge den nuværende tværsektorielle og tværfaglige kommunikation vedrørende en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan
2. At udvikle en model for tværsektorielt og tværfagligt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan med baggrund i erfaringerne indhentet ved delmål 1, og med baggrund i den eksisterende litteratur og erfaringer fra tidligere danske studier
3. At afprøve, evaluere og justere modellen udviklet i delmål 2 i et pilotstudie med en historisk kontrolgruppe, med henblik på et evt. senere randomiseret kontrolleret studie

En forskningsmedarbejder ansættes til at koordinere projektet i dagligdagen og varetage planlægningen og gennemførelsen af delformål 1, 2 og 3.

Tidsplan og milepæle

Økonomi:
Projektet finansieres fuldt ud af projektmidler fra Tværsektoriel Forskningsenhed.

Udgifter og indtægter til projektet i Frederiksberg Kommune skal tillægsbevilges kommunens budget.



Der søges om at få tillægsbevilget udgiftsbudget på 512.000 kr. og tilsvarende indtægtsbudget i 2015. Der søges tillige om at få tillægsbevilget udgiftsbudget på 93.000 kr. i 2016 med tilsvarende indtægtsbudget.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Sundheds- og Omsorgsudvalget 2. marts 2015, Magistraten 9. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015.
Journalnr.: 2015/0003014
Bilag:
Projektbeskrivelse
Tilsagnsskrivelse
Bevillingsskema: Projekt ernæringsindsats til ældre patienter der udskrives med en genoptræningsplan
DON'T PRINT