Åben dagsorden
Kommunalbestyrelsen
Den 20. april 2015, kl. 19.00-23.55
Katrine Lester og Laura Lindahl havde meldt forfald. I stedet mødt Anja Camilla Ravn og Lars Berg Andersen.
Sine Heltberg havde meldt forfald.
 
76.  Spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen om parkeringsforliget
77.  Spørgsmål fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om navngivning af plads eller vej i forbindelse med 100 året for kvindernes valgret
78.  Forslag til beslutning fra rådmand Michael Vindfeldt og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om etablering af gratis gældsrådgivning
79.  Forslag til beslutning fra rådmand Michael Vindfeldt og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om indkøb af cykelrickshaws
Fra Undervisningsudvalget
80.  Udskolingsundersøgelse 2013/14
81.  Kommunale test på folkeskolerne
82.  Anlægsregnskaber for projekter på Undervisningsudvalgets område i 2014
Fra Kultur- og Fritidsudvalget
83.  Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg om eliteidræt på Frederiksberg
84.  Anlægsregnskab Frederiksberg Svømmehal udvidelse af massageafsnit
85.  Driftsaftale med Musikhøjskolen på Frederiksberg
Fra By- og Miljøudvalget
86.  Forslag til lokalplan 201 for en ny skole på Grundtvigsvej samt forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013
87.  Anlægsregnskaber for projekter på By- og Miljøudvalgets område i 2014
88.  Skolen ved Søerne, skybrudssikring
89.  17 nye senior-egnede lejligheder på Thurøvej 13-15
90.  Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne etc.) i Frederiksberg Kommune
Fra Bolig- og Ejendomsudvalget
91.  Tillæg til anlægsbevilling til afholdelse af refusionsberettigede udgifter i forbindelse med kondemneringssager
92.  Anlægsregnskaber for projekter under Bolig- og Ejendomsudvalget i 2014
Fra Magistraten
93.  Anmodning fra 2. viceborgmester, rådmand Katrine Lester om varig udtræden af Frederiksberg Kommunalbestyrelse
94.  Om udvalgsposter
95.  Administrative effektiviseringer 2016-18
96.  Frederiksberg Kommunes årsregnskab 2014
97.  Ansøgning om fritagelse for grundskyld efter § 8 i Ejendomsskatteloven
98.  Anlægsregnskaber for projekter under Magistraten i 2014
99.  Valg til Folketinget i 2015
100.  1. forventet regnskab 2015
Fra Socialudvalget
101.  Anlægsbevilling til ejendommen Frydendalsvej 27B
102.  Anlægsregnskaber for projekter på Socialudvalgets område i 2014
103.  Ny handicappolitik, integrationspolitik og udsattepolitik
Fra Sundheds- og Omsorgsudvalget
104.  Ny sundhedspolitik 2015-2018
105.  Høringssvar vedr. Region Hovedstadens forslag til ændring af hospitals- og psykiatriplan 2020 (HOPP2020)
Fra Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget
106.  Daghøjskolen - vedtægtsændringer
Fra Børneudvalget
107.  Anlægsregnskaber for projekter på Børneudvalgets område i 2014
108.  Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner
Lukket dagsorden
Fra Børneudvalget
109.  Status på anlægsbyggeri vedr. Børnehuset Frederiksvej
76. 
Spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen om parkeringsforliget

Foretoges.

”Af parkeringsforliget fremgår det at forligspartierne ønsker at skabe flere parkeringspladser på Frederiksberg. Dette skal bl.a. ske ved at "alle vejstrækninger gennemgås for at undersøge mulige omlægninger af fortove og vejarealer - dog under hensyn til at bevare områdernes æstetik og grønne karakter."

I SF stiller vi os uforstående over for at begrebet trafiksikkerhed i forhold til alle trafikantgrupper, ikke nævnes som et centralt element i denne proces. Det er nemlig helt evident, at man fx ved anlæggelse af parkeringspladser helt op til venstre for en cykelsti mindsker sikkerheden, idet der nemt kan forekomme uheld med bildøre der åbnes foran cyklister.”

Behandling:
Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
77. 
Spørgsmål fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om navngivning af plads eller vej i forbindelse med 100 året for kvindernes valgret

Foretoges.

”Vil borgmesteren i forbindelse med 100 året for kvindernes valgret til Folketinget tage initiativ til at en vej eller plads på Frederiksberg opkaldes efter Karen Ankersted, der var blandt de fire første kvinder, der blev valgt til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg i 1909 samt blandt de første fire kvinder, der blev valgt til Folketinget i 1918.

Begrundelse
I år er det 100 år siden, at kvinder fik national valgret i Danmark. Et resultat af mange års kamp for demokratiske rettigheder til alle. Og vejen blev banet for det demokrati, vi kender i dag. Mange kvinder på Frederiksberg har gjort en kæmpe forskel for vores moderne demokrati men har endnu ikke opnået den synlighed, de fortjener ved at få en vej eller plads opkaldt efter sig. Derfor vil det være passende at bruge 100 året til at hylde en eller to af disse kvinder ved at navngive frederiksbergske veje eller pladser efter dem.

En af disse særlige kvinder var Karen Ankersted fra partiet Højre. Karen Ankersted var blandt de første fire kvinder, der blev valgt ind i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Hun var en visionær kvinde, der i en tid, hvor det var normalt, at børn, når de nåede konfirmationsalderen, manglede tænder eller fik gebis, fik gennemført, at Frederiksberg fik landets første kommunale skoletandpleje. Et helt enestående socialpolitisk tiltag, der gjorde en kæmpe forskel for byens børn og unge.

En anden enestående kvinde med rødder til Frederiksberg var præstekonen Nicoline Christine Luplau, stifter af kvindevalgretsforeningen og demokratiforkæmper. Nicoline Christine Luplau gik forrest og tog de første, sværeste men afgørende kampe for kvinders valgret. Hun døde allerede i 1891, blev begravet på Frederiksberg og nåede således ikke selv at opleve den valgret, som hun så indædt kæmpede for, og som var så dyrebar for hende. Der er ingen tvivl om, at Nicoline Christine Luplau har haft en helt afgørende betydning for, at kvinder fik adgang til demokratiet. Og hun fortjener ligesom Karen Ankersted at blive synliggjort i bybilledet på Frederiksberg.”

Behandling:
Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
78. 
Forslag til beslutning fra rådmand Michael Vindfeldt og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om etablering af gratis gældsrådgivning

Oversendtes til Socialudvalget.

”Kommunalbestyrelsen beslutter, at Frederiksberg Kommune etablerer en rådgivningsenhed, der tilbyder gratis gældsrådgivning og budgetlægning til udsatte borgere og familier herunder folk med lavindkomster, stor gæld eller lavt rådighedsbeløb.

Begrundelse:
For udsatte borgere og familier kan økonomisk kaos og gældsproblemer være en vej til flere sociale problemer. Der findes allerede forskellige frivillige enheder, som tilbyder gældsrådgivning og budgetlægning for udsatte familier. Men der er ofte lange ventelister til de frivillige rådgivere, og der kan gå måneder før, man endelig kan komme til at tale med en rådgiver. I ventetiden kan gælden vokse yderligere, blive uoverskuelig og have katastrofale konsekvenser for borgerens videre liv. Det er en god investering at sikre hurtig gældsrådgivning, afhjælpe gældsproblemer og hjælpe med at få styr på privatøkonomien.”

(Til udvalgsbehandling)

Behandling:
Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
79. 
Forslag til beslutning fra rådmand Michael Vindfeldt og kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om indkøb af cykelrickshaws

Oversendtes til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

”Kommunalbestyrelsen skal beslutte at indkøbe cykelrickshaws til vores plejehjem på Frederiksberg. En cykelrickshaw svarer til en cykeltaxa, som kendes fra f.eks. holdepladsen ved Storkespringvandet, hvor to personer sidder bag i en halv åben 'kupe', hvor en tredje så fører cyklen.

Begrundelse
Siden 2013 er cykelrickshaws med ældre medborgere ført af frivillige blevet et almindeligt syn i byer landet over. I cykelrickshaws tilbydes ældre fra bl.a. plejehjem, der ikke selv kan cykle, cykelture i lokalområdet. Og ofte kommer der en god snak og latter ud af turen mellem de ældre passagerer og den frivillige cykelfører. Erfaringer fra hele Danmark viser, at cykelturene skaber engagement i lokalområdet og giver livsglæde til vore ældre medborgere. Mere end 40 byer landet over har allerede indført ordninger med cykelrickshaws og mere end 1000 frivillige er allerede blevet engageret som cykelførere.

Socialdemokraterne mener, at vores ældre medborgere har krav på at få frisk luft hver dag og ret til hele deres liv at være en synlig og aktiv del af lokalsamfundet. Derfor har Socialdemokraterne tidligere både stillet spørgsmål om cykelrickshaws til kommunalbestyrelsen og i vores budgetforslag for 2015 afsat penge til indkøb af cykelrickshaws til kommunens plejehjem. Vi mener, at indkøb af cykelrickshaws til vores plejehjem vil understøtte, at vores ældre får en masse livskvalitet og livsglæde samtidigt med, at det knytter solide bånd til lokalsamfundet ved at engagere mange nye frivillige på Frederiksberg.”

(Til udvalgsbehandling)

Behandling:
Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
80. 
Udskolingsundersøgelse 2013/14

Magistraten og Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Et mindretal i Magistraten (Katrine Lester, Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Undervisningsudvalget (Katrine Lester, Sine Heltberg, Balder Mørk Andersen, Daniel Panduro) bemærkede at udskolingsundersøgelsen viser et behov for en fuld dækkende skolemadsordning på alle skoler og indstiller, at der udarbejdes en handleplan til budget 2016.

Katrine Lester, Sine Heltberg, Balder Mørk Andersen og Daniel Panduro begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.
Beskrivelse af sagen:
Undervisningsudvalget behandlede den 20. januar 2014 (Sag 16) Børne- og Ungeområdets redegørelse for resultaterne af udskolingsundersøgelsen 2012/13.  

Børne- og Ungelægen i Frederiksberg Kommune gennemfører en individuel udskolingssamtale med alle elever i 9. klasse på kommunens folkeskoler.
 
Udskolingsundersøgelsen er udarbejdet på samme klassetrin og med samme spørgeramme og definitioner som udskolingsundersøgelsen i 2012/13 og resultaterne derfor sammenlignelige. Udskolingsundersøgelsen frem til skoleåret 2011/12 er udført på 8. klassetrin eller med andre definitioner. De unge gennemgår på mange områder en betydelig udvikling fra 8. til 9. klasse der betyder, at udskolingsundersøgelsen ikke direkte er sammenlignelig med udskolingsundersøgelserne fra skoleåret 2011/12 og tidligere.

Resumé af indsatsområder
Udskolingsundersøgelsen 2013/14 viser, at udskolingseleverne i Frederiksberg Kommune generelt har det rigtig godt. 96% af udskolingseleverne besvarer spørgsmålet "Hvordan har du det for tiden?" med "Jeg er meget glad" eller "Jeg har det godt nok". Børne- og Ungeområdet finder, at undersøgelsen peger på ét enkelt indsatsområde for 2015.

Som supplement til de generelle forebyggende indsatser skal det vurderes, om der kan iværksættes særlige indsatser, som kan sikre at alle udskolingselever får et sundt morgen- og frokostmåltid. Anlægges et familieperspektiv, kan indsatsen rettes imod at styrke familiens ansvarlighed omkring måltiderne. Anlægges et "sundhed for alle" perspektiv, kan indsatsen rettes imod at tilbyde et måltid i skolens regi. Denne løsning vil kræve tilførsel af ressourcer. Eventuelle indsatser vil blive indarbejdet i handleplanerne der knytter sig til sundhedspolitikken 2015-18, som forventes vedtaget af Kommunalbestyrelsen i første halvår 2015.

Indsatsområder fra 2012/13 
Resultaterne af Udskolingsundersøgelsen 2012/13 pegede på fem indsatsområder. Status på disse gennemgås nedenfor.

Morgenmad af god kvalitet til alle elever i folkeskolen blev identificeret som et indsatsområde, da undersøgelsen viste, at 30% af udskolingseleverne ikke regelmæssigt spiste morgenmad. Der er ikke afsat særksilt budget til morgenmadstiltag, og implementeringen af skolereformen kombineret med presset på skolernes fysiske rammer og skoleområdets ressourcemæssige situation har betydet, at der ikke er igangsat et samlet tiltag på området. Udskolingsundersøgelsen 2013/14 viser en lille stigning i antallet af udskolingselever, der regelmæssigt spiser morgenmad.

Alle elever og forældre skal besøges af en SSP-konsulent, der ved et elev-forældrearrangement informerer om risici ved alkohol, rygning og stoffer. Frederiksberg Kommune har, inden for rammerne af en abonnementsaftale hos Komiteen for Sundhedsoplysning anvendt "Ung Dialog" i informationsindsatsen. Komiteen nedlagde "Ung dialog" 1. januar 2014. Det har betydet, at SSP-konsulenterne og Sundhedscentret i fællesskab har overtaget opgaven og arbejdet på at etablere et erstatningstilbud målrettet unge. Der arbejdes fortsat med øget systematik i arrangementerne.

Alle elever i udskolingen skal leve op til Sundhedsstyrelsens generelle anbefaling for fysisk aktivitet. Folkeskolelovens § 15 indebærer, at "Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen". Til at understøtte skolerne i opfyldelsen af folkeskolelovens forpligtelse har forvaltningen udviklet et on-line bevægelseskatalog (http://www.frederiksberg.dk/Borger/Skole-og-uddannelse/Skole-0-10-klasse/Bevaegelseskatalog.aspx). Endvidere gennemføres 3 pilotprojekter på idrætsområdet i skoleåret 2014/15, 1) Redskabsgymnastik for udvalgte 2. kl. i forbindelse med idrætsundervisningen i samarbejde med Hermes Gymnastik Forening, 2) Skolesvømning i samarbejde med Hovedstadens Svømmeklub om svømmeundervisning for 4. kl. på Ny Hollænderskolen og Skolen på La Cours Vej og 3) Atletik (spring, løb og kast) for alle 6. kl. i forbindelse med idrætsundervisningen i samarbejde med FIF Atletik. Undervisningsudvalget fik en samlet orientering om tiltagene den 24. november 2014 (Sag 178).

Anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker vurderes. Det er sket løbende over 2014 og afrapporteret i forbindelse med arbejdet med Sundhedspolitikken.

Udskolingsundersøgelsen indgår i mellemkommunale sammenligninger. Ved afrapportering af udskolingsundersøgelsen 2012/13 indgik Frederiksberg Kommune sammen med fem andre kommuner i en fælleskommunal sundhedsprofil udarbejdet af Ishøj og Rudersdal kommuner. De to kommuner har valgt ikke at udarbejde en profil for 2013/14. Frederiksberg Kommune har istedet den 3. juli 2014 indgået aftale med Skolesundhed.dk om, at udskolingsundersøgelserne fra 2014/15 gennemføres gennem Skolesundhed.dk, der drives af Århus Universitet med støtte fra Trygfonden. Skolesundhed.dk anvendes af ca. 25 kommuner herunder København, Odense, Århus og Gentofte. Hermed er der etableret et mere stabilt grundlag for mellemkommunale sammenligninger.

Datagrundlaget
Udskolingsundersøgelsen er baseret på et spørgeskema, som alle elever i 9. klasse udfylder og efterfølgende drøfter ved en personlig samtale med Børne- og Ungelægen. Det betyder, at de indsamlede data har en meget høj kvalitet. Udskolingsundersøgelsen bygger på 436 interview. Hertil kommer 20 elever hvor Børne- og Ungelægen har gennemført samtalen, men hvor skemaerne ikke er modtaget. Disse elever indgår ikke i den skriftlige afrapportering. På undersøgelsestidspunktet var der 508 elever i klasserne. Det giver en svarprocent på 86 og en samtaleprocent på 90. Det er en meget høj svarprocent, der underbygger den høje datakvalitet.

De unge er i gennemsnit 15 år ved samtalen.

Børne- og Ungelægen informerer forud for samtalen om sin tavshedspligt, men også om sin underretningspligt der betyder, at hvis hun under samtalen for kendskab til, at en ung er udsat for noget der truer sundheden alvorligt (Fysisk og/eller psykisk), så har hun som offentligt ansat et særligt ansvar for med en underretning at hjælpe den unge med at få hjælp. Det gælder f.eks. vold, jævnlig hashrygning m.v. Det sker, men ikke hvert år, at samtalerne fører til en underretning, ofte i forståelse med den unge. Samtalerne kan også føre til, at der skabes kontakt til socialrådgiveren på skolen, Sundhedscentret eller andre relevante ressourcer.

Generel sundhed og livsstil
Udskolingseleverne i Frederiksberg Kommune trives generelt med at gå i skole. På spørgsmålet "Hvad syntes du om at gå i skole ?" svarer 2/3 "Vældig godt" eller "Ganske godt". Trivslen er på niveau med 2012/13 undersøgelsen. Det er Børne- og Ungelægens vurdering, de fleste børn (Knap 1% i 2013/14) der har det dårligt i skolen allerede er i kontakt med ressourcepersoner på skolen som AKT-lærere, Socialrådgivere m.fl.

Udskolingselevernes vurdering af deres helbred er ligeledes meget positiv og på niveau med udskolingsundersøgelsen 2012/13. Signifikant flere drenge oplever at have et godt helbred. Forskellen kan måske forklares med, at pigerne i langt højere grad oplever smerter, særligt mavesmerter. Børne- og Ungelægen vurderer, at menstruationssmerter er en væsentlig del af forklaringen på en signifikante forskel mellem drenge og piger.

Kost
Udskolingsundersøgelsen viser, at omkring 3/4 af udskolingseleverne spiser henholdsvis morgenmad og frokost hver dag. Sammenholdes dette med trivsel og helbred, peger undersøgelsen på, at elever der spiser morgenmad/frokost hver dag har en signifikant bedre trivsel. Udskolingselever der spiser frokost uregelmæssigt oplever markant flere mavesmerter, søvnproblemer og humørsvingninger. Udskolingsundersøgelsen kan ikke sige noget om måltidernes kostmæssige værdi eller årsagen til, at eleverne ikke spiser morgenmad/frokost dagligt. Vi kan kun se, at der er ovennævnte sammenhæng. I forhold til køn spiser færre piger end drenge regelmæssigt morgenmad. Nogle elever oplyser, at de kompenserer for den manglende morgenmad med formiddagsmad i 10-frikvarteret.

Udskolingsundersøgelsen viser, at ca. 30 elever (7 procent) aldrig eller sjældent spiser morgenmad/frokost.

I pjecen "Folkeskolen i Frederiksberg Kommune - et samarbejde for børnenes skyld" som Undervisnigsudvalget godkendte den 21. oktober 2013 opfordres forældrene til, i udskolingen at støtte den unge i at udvikle sunde vaner omkring søvn, kost og motion. I forbindelse med udarbejdelsen af Sundhedspolitik 2015-18 med tilhørende handleplaner, kunne en yderligere afdækning af de faktorer der ligger bag de unges valg af en en livsstil uden morgenmad/frokost indgå, som afsæt for en målrettet indsats.

Andelen af overvægtige udskolingselever ligger stort set uændret på 15%. Ud af 436 udskolingselever er 10 elever (2%) svært overvægtige, lidt flere drenge end piger. De overvægtige udskolingselever har stort set samme motionsmønster som de normalvægtige. Børne- og Ungelægen vurderer, at noget kan tyde på, at der er sket en ændring i motionsvanerne blandt de overvægtige, og at man ikke ensidigt kan vurdere overvægten ud fra BMI værdier, men at man også må se på muskelmasse. Det gør sig især gældende for drengene.

Udskolingsundersøgelsen 2012/13 viste, at overvægt var særligt hyppig blandt piger med ikke vestlig baggrund. Udskolingsundersøgelsen 2013/14 viser ikke denne overhyppighed. Derimod er der en markant ikke forklarlig overhyppighed blandt drenge med ikke vestlig baggrund. Antalsmæssigt er der tale om meget små grupper, så ganske få elever kan rykke billedet markant.

Motion
74 procent af udskolingseleverne bruger fritiden til at dyrke sport og motion, så de bliver forpustede eller svedige, mindst to gange om ugen. Der er signifikante forskelle på drenge og piger. Medens 39% af drengene dyrker motion dagligt, medens den tilsvarende andel er 19% for piger.

Lige knap 90% af udskolingseleverne går eller cykler til skole. Det er samme andel som i udskolingsundersøgelsen 2012/13.

Andelen af inaktive udskolingselever, som aldrig dyrker motion er stort set uændret på 4% svarende til knap 20 udskolingselever. Undervisningsudvalget godkendte den 27. oktober 2014, at Frederiksberg Kommune indgår samarbejde med COOL2BFIT, der er et kost- og aktivitetsprogram til overvægtige og inaktive børn i alderen 7-15 år og deres familier. COOL2BFIT er en del af Sund Skole Nettet, og udviklingsarbejdet har været finansieret af Rockwool Fonden. Programmet består af en multifacetteret indsats med fokus på fysisk træning, løbende måling af sundhedsparametre, skræddersyet kostvejledning og fælles madlavningsaftener, motivationsarbejde, og strategier til at forankre en sundere livsstil i hverdagen. COOL2BFITprogrammet er kendetegnet ved, at børnenes forældre og eventuelle søskende indgår som aktive deltagere i programmets aktiviteter. Programmet har løbende optag og vil kunne bruges af de 4%, som er inaktive i dag.

Rygning
Rygning er den enkeltfaktor, der har den største indflydelse på helbredet.

6% af eleverne i udskolingen er dagligrygere (6% af drengene og 5% af pigerne). Det er et lille fald fra udskolingsundersøgelsen 2012/13, hvor 7% var dagligrygere. Af de 45 % af eleverne der har prøvet at ryge, har 72% røget før de fyldte 15 år. I alt 38% af eleverne i udskolingen kommer fra hjem, hvor der bliver røget.

Passiv rygning er ikke kun sundhedsskadeligt, men forældres rygning ser også ud til at påvirke børnenes rygevaner. Fra ikke-ryger hjem er 22% af de unge rygere, medens 30% af unge fra ryger-hjem er rygere.

Alkohol
De unges alkoholdebut sker tilsyneladende senere. Andelen af udskolingselever der aldrig har været fulde er steget fra 39% i udskolingsundersøgelsen 2012/13 til 45% i udskolingsundersøgelsen 2013/14. Udskolingselever der har været fulde var i gennemsnit 14 år, da det skete. Ud af 436 udskolingselever oplyser 8 (0,01%), at de er fulde mere end fire gange om måneden.

Udskolingsundersøgelsen viser en betydelig samvariation mellem rygning, alkohol og hash. Af de udskolingselever der har prøvet at være fulde, har markant flere prøvet at ryge herunder vandpipe eller hash.

Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Undervisningsudvalget 9. marts 2015, Magistraten 23. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2014/0024342
Bilag:
Bilag - Udskolingsundersøgelsen 2013/14
Bilag - Skema 2013/14
81. 
Kommunale test på folkeskolerne

Undervisningsudvalget godkendte,
1. at de hidtidige kommunale test i dansk og matematik ikke længere gennemføres.

Et flertal i Undervisningsudvalget (Malene Barkhus, Margit Ørsted, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Katrine Lester, Sine Heltberg) stemte for
2. at evalueringsplan 2 realiseres, dog således at forvaltningen udarbejder et samlet koncept for kommunale test i dansk og matematik som supplering til national test.

Et mindretal i Undervisningsudvalget (Balder Mørk Andersen, Daniel Panduro) stemte for
3. at evalueringsplan 1 realiseres, således at de nationale test ikke længere suppleres af kommunale test og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Undervisningsudvalget bad om at få kommunale test i folkeskolen på dagsordenen for dialogmødet i april.
Beskrivelse af sagen:
På baggrund af drøftelserne i udvalget den 9. marts er der vedlagt to nye bilag til sagen:
  • Oversigt over de systemer og tiltag der findes til løbende og periodiske vurderinger af elevernes læring og trivsel.
  • Notat om Kvalitets- og tilsynsstyrelsens nye kvalitetstilsyn med folkeskolen jf. folkeskolereformens mål

Sagsfremstilling 9. marts 2015

I Frederiksberg Kommune gennemføres der en række obligatoriske kommunale tests i dansk og matematik. Disse test blev indført i år 2000 for at sætte fokus på læsning og matematik allerede fra de første skoleår. På daværende tidspunkt var det et nyt element i et fælles skolevæsen at gennemføre tests på tværs af skoler, og det var en praksis mange kommuner iværksatte på dette tidspunkt.

I bilag A ses der to skemaer, der viser på hvilke klassetrin og i hvilke fag, der gennemføres hhv. kommunale og nationale obligatoriske test.

Nationale test og ny kvalitetsrapport

I forbindelse med indførelsen af den kommunale kvalitetsrapport for skolevæsenet besluttede Kommunalbestyrelsen, at de kommunale testresultater skulle vises i kvalitetsrapporten.

En række forhold gør nu, at skoleafdelingen anbefaler en anden teststruktur.

Overordnet set gør to forhold sig gældende:

  1. Fra 2012 blev der på nationalt plan indført en række obligatoriske test på udvalgte klassetrin, der komplementerer de kommunale test.
  2. I juni 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen. Med reformen følger en række regelforenklinger samt forenkling af administrative procedurer. I aftalen hedder det blandt andet:
 

”Der udformes en Kvalitetsrapport version 2.0, som i højere grad kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling."

Udvalget er bekendt med den nye kvalitetsrapport og har sendt den i høring i skolebestyrelserne på mødet den 2. februar 2015. Jf. de nye regler for kvalitetsrapporten samt undervisningsministeriets vejledning om udformning heraf, indgår kommunale test ikke heri.

Kommunale obligatoriske test i dansk

De kommunale tests der i dag anvendes i dansk er kendetegnet ved at være utidssvarende. Dette ses bl.a. i emnevalg, ordvalg og billedmaterialer. Herudover testes der ikke i forhold til de nye forenklede fælles mål. Samtidig er testene forbundet med meget manuelt arbejde for elever, lærer og forvaltning, da de er skabt før udbredelsen af digitale medier, og de registreres på papir, se bilag A.

Skal der fortsat være en fælleskommunal teststruktur eller evalueringsplan, er det forvaltningens anbefaling, at det pålægges skolerne at udføre andre og mere tidssvarende test.


Kommunale obligatoriske test i matematik

På matematikområdet anbefales det at en ny evt. test/evalueringsstruktur indtænkes i forbindelse med den kommende handlingsplan for matematikindsatsen i Frederiksberg Kommune. Denne indsats fremlægges forventeligt for udvalget inden sommerferien. Forvaltningen har fået en indstilling fra kommunens matematikvejledere om ikke at benytte og gennemføre de nuværende obligatoriske kommunale Mat 2 og Mat 8, da disse er utidssvarende og ikke tester for det, eleverne skal kunne, se bilag A.

 

På baggrund heraf foreslår forvaltningen, at der tages stilling til to mulige evalueringsplaner for læsning.

Evalueringsplan 1

Denne evalueringsplan indeholder de obligatoriske Nationale test men ingen obligatoriske kommunale test.

 
Nationale testDansk
Bh.klsprogvurdering
2. kl.National
4. kl.National
6. kl. National
8. kl.National
 

Ved at gøre de kommunale test frivillige, har skolerne mulighed for at opbygge den teststruktur, som er relevant for den enkelte skole og den enkelte lærers undervisning blandt andet med baggrund i nyere og mere tidssvarende test. Ved at gøre testene OS64, OS120, Læs5 og TL2 frivillig vil hver skole få en økonomisk besparelse på 2400 kr. på en firesporet skole, men de vil først og fremmest få frigjort arbejdstid, som i stedet kan anvendes til andet arbejde omkring elevernes progression. Fx i forbindelse med arbejdet med systemet ”MinUddannelse”.
Det er forvaltningens vurdering, at de nationale test giver et tilstrækkeligt billede af de faglige niveauer og resultater, og at de - fordi de indgår i kvalitetsrapport og i de kommunale og nationale opfølgninger på målene i skolereformen - i praksis både vil kunne og vil blive brugt til udvikling af den pædagogiske praksis.  Det er endvidere forvaltningens vurdering, at de kommunale test reelt ikke tilbyder nye eller anderledes oplysninger af værdi for skolerne, hvorfor testresultaterne i praksis heller ikke bliver brugt systematisk på skolerne.

Evalueringsplan 2

Denne evalueringsplan indeholder både Nationale test samt nye tidssvarende kommunale test.

 
Evalueringsplan 2Dansk/nationalDansk/kommunal
Bh.klsprogvurderingBogstavprøve 1, Hogrefe
1. kl.Bogstavprøve 2, HogrefeOrdlæseprøve 1, Hogrefe
2. kl.NationalOrdlæseprøve 2, HogrefeTekstlæseprøve 3, Hogrefe
3. kl. Tekstlæseprøve 4, Hogrefe
4.kl.National
5. kl Tekstlæseprøve 6, Hogrefe
6. kl. National
8. kl.National  
 

Denne evalueringsplan giver fortsat kommunen mulighed for at følge skolernes faglige udvikling tæt med nye tidssvarende test, der indeholder digital indberetning og afrapportering. Prisen for disse nye test er ca. 5.500 kr. årligt + en engangsudgift på 1000. Det vil sige en årlig merudgift på ca. 2000 kr. pr. år for en firesporet skole set i forhold til nuværende udgifter til kommunale test. 
De nye test i dansk vil supplere de nationale test med nye dimensioner af faget og vil endvidere give oplysninger på klassetrin, hvor de nationale test ikke er i spil. Det er vanskeligt at forudsige, i hvilket omfang testresultaterne vil blive brugt systematisk til udvikling af praksis, men de vil i hvert fald give et betragteligt bedre informationsniveau end de nuværende test gør.

Økonomi:
Nej.
Økonomien til test er finanseriet indenfor udvalgets budgetramme, konkret på skolernes driftsbudgetter.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Undervisningsudvalget 23. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2015/0004522
Bilag:
Bilag A - teststruktur 2014
Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Supplerende oplysninger om test og vurdering af progression og faglighed
82. 
Anlægsregnskaber for projekter på Undervisningsudvalgets område i 2014

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller, at anlægsregnskaberne for de to afsluttede anlægsprojekter godkendes.
Beskrivelse af sagen:
I forbindelse med regnskabsafslutning 2014 lukkes og forelægges en række anlægsprojekter under Undervisningsudvalget. Anlæg med forbrug under 2 mio. kr. (brutto) forelægges som en del af årsregnskabet, mens anlæg med forbrug på 2 mio. kr. eller derover samt anlæg under 2 mio. kr., men med en afvigelse på mere end 30 % tillige forelægges i særskilt sag for de relevante fagudvalg.

I denne sag forelægges to anlægsprojekter under Undervisningsudvalget. Af nedenstående oversigt ses de afsluttede anlægs forbrug holdt op imod de meddelte anlægsbevillinger med angivelse af afvigelse i forhold til anlægsbevilling.

Anlægsprojekt Anlægsbevilling
(1.000 kr.) 
Regnskab
(1.000 kr.) 
Afvigelse
(1.000 kr.) 
Bemærkninger
 
 Ombygning af lokaler på Skolen ved Søerne, Filippavej 2 (301108-06)3.6503.632 -18 Ingen 
 Klub Norden akustiklofter, ventilation og varme (516055)3.435 3.288 -147 Se nedenstående

Redegørelse
Klub Norden akustiklofter, ventilation og varme
Mindreforbruget skyldes, at der var færre uforudsete udgifter end budgettet.

Børne- og Ungeområdets samt By- og Miljøområdets vurdering
Forvaltningen har gennemgået de enkelte anlægsprojekter og henviser til ovenstående redegørelse for afvigelserne. Det er forvaltningens vurdering, at anlægsprojekterne er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelserne.
Økonomi:
Der henvises til ovenstående redegørelse.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Undervisningsudvalget 23. marts 2015, Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Bilag:
Ombygning af lokaler p Skolen ved Søerne, Filippavej 2, anlægsregnskab
Klub Norden akustiklofter, ventilation og varme, anlægsregnskab
83. 
Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg om eliteidræt på Frederiksberg

Et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget (Morten Jung, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Fasael Rehman, Karsten Skawbo-Jensen) indstiller, at beslutningsforslaget forkastes.
Et mindretal i Kultur- og Fritidsudvalget (Gunvor Wibroe, Pernille Frahm) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.
Beskrivelse af sagen:
På Kommunalbestyrelsens møde den 1. december 2014 oversendtes følgende beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg til Kultur- og Fritidsudvalget:

Beslutningsforslag:
"Det foreslås, at Frederiksberg formulerer en eliteidrætspolitik for børn og unge. Politikken skal angive retningslinjer for skoler og idrætsforeninger, således at de udøvende børn og unge både passer deres skolegang og får tid og mulighed for at dyrke sport, musik eller lignende aktiviteter på et højt niveau.

Begrundelse:
Det er godt at være dygtig til noget; håndbold, fodbold, svømning, klaver, sang og så videre. Det giver selvtillid og gode oplevelser samt arbejdsmetoder, som man kan have stor glæde af resten af livet. Derfor skal talentfulde børn og unge have rammer, så de kan udvikle deres talent i støttende omgivelser, der også tager hensyn til, at skolegangen skal passes. Samtidig er det socialdemokraternes ønske, at elitemiljøer ikke lukker sig om sig selv på Frederiksberg, men at elite og bredde er hinandens forudsætninger og eksisterer side om side. Retningslinjerne skal inddrage andre kommuners erfaringer med området."

Forvaltningens svar:
Indledningsvist skal der henvises til den sag om "Eliteidrætsmuligheder, idrætsklasser og foreningsvalgfag", som blev behandlet i Undervisningsudvalget den 12. januar (orientering i Kultur- og Fritidsudvalget) om en række muligheder for at støtte eliteidrætsudøveres trænings- og udviklingsmuligheder set i lyset af folkeskolereformen. Der blev peget på tre konkrete tiltag - herunder følgende to:

Placering af idræt i morgentimer: Undervisningsudvalget tog til efterretning, at idrætsundervisningen for 6. klasserne på minimum to skoler placeres i morgentimerne på en fastsat dag. Hermed vil eliteidrætsudøvere i 6. klasse på disse to skoler have mulighed for at deltage i morgentræning i stedet for dele af idrætsundervisningen. Såfremt tiltaget vurderes at være succesfuldt, kan det eventuelt udbredes til flere skoler.

Eliteidrætsklasse på 7. klassetrin: Undervisningsudvalget drøftede også muligheden for at etablere en eliteidrætsklasse på 7. klassetrin. Udvalget efterspurgte yderligere oplysninger om de faglige og sociale effekter af eliteidrætsklasser samt om elevgrundlaget til sådanne klasser. Der henvises til opfølgende sag på Undervisningsudvalgets møde den 2. marts (Orientering i Kultur- og Fritidsudvalget), hvor det blev besluttet at arbejde videre med et oplæg om idrætsklasser på Frederiksberg. 

Begge tiltag er udtryk for, at der allerede ses på mulighederne for - i et samarbejde mellem skoler og foreninger - at arbejde fokuseret med understøttelse af talentfulde børn og unge på idrætsområdet på Frederiksberg. Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om tiltag, som skal modnes og udvikles henover de kommende år, og at arbejdet med de konkrete tiltag kan inspirere til tilsvarende samarbejder på andre dele af kulturområdet.

Forslaget om at formulere en særskilt eliteidrætsvision for Frederiksberg vurderes umiddelbart at række udover de igangværende samarbejder mellem skoler og foreningsliv. Forslaget foreslås drøftet som led i konkretiseringen i den kommende Kultur- og Fritidspolitik.

I oplægget til ny kultur- og fritidspolitik anføres det, at elite og talent er en vigtig forudsætning for bredden i såvel idrætten som i kulturlivet. Det har da også på Frederiksberg været kendetegnende, at eliteidrætten står stærkt og inspirerer mange børn og unge til aktivt at dyrke idræt. Eliteidrættens stærke position på Frederiksberg ses inden for en række sportsgrene fx fodbold, svømning, gymnastik. Denne udvikling og disse resultater er udtryk for en bevidst og målrettet satsning i foreningerne, ligesom udviklingen støttes af fx Team Danmark linjen på Falkonergårdens Gymnasium og de nye tiltag der aktuelt drøftes i Undervisningsudvalget, jf. ovenfor.

Forvaltningen har bedt FIU om kommentarer til beslutningsforslaget. FIU tilkendegiver bl.a.:
"At der i regi af folkeskolerne på Frederiksberg bør være tilbud, som giver tilpassede rammer for børn og unge, hvis talent giver behov for særlige rammer, for at talentet kan udvikles og udfoldes optimalt. Dette tilbud i folkeskolerne bør udvikles i tæt samspil med idrætsforeningerne og med bidrag fra fagligt kompetente folk fra f.eks.Team Danmark.

For FIU er dette arbejde naturligvis igangsat med ambitionen om, at skabe de bedst mulige rammer for særligt talentfulde unge idrætsudøvere, men vi er meget åbne for, at de udviklede tilbud kan udvides til også at dække talentfulde f.eks. musikere. Rammerne for dette kunne evt. samles i en talentpolitik, der skal have særligt fokus på samspillet mellem skole/uddannelsesinstitutioner, de talentfulde børn og disses foreninger/kulturinstitutioner. Her er det selvfølgelig vigtigt at have lovgivningen for øje, ligesom rammerne for en exitplan for de enkelte børn/unge skal være præcist beskrevet.

I de frederiksbergske idrætsforeninger er der mange gode eksempler på, at foreningerne evner at rumme hold og tilbud for børn og unge dækkende fra den ypperste elite til de gladeste breddehold. Dette er en værdi og mangfoldighed, som FIU til fulde støtter op om, hvor bl.a. vores modeller for fordelingen af tider i faciliteterne, sikrer plads til både elite og bredde."

Forvaltningen skal bemærke, at der i dag ikke målrettes tilskud til eliteidrætten via tilskuddene mv. på folkeoplysningsområdet. Det er op til de enkelte foreninger at tilgodese både bredden og eliten indenfor det aktivitetstilskud, som gives pr. medlem under 25 år.

I ”Lov om Eliteidræt” (Team-Danmark-loven) fremgår det i § 7, at: ”Kommuner kan yde økonomisk støtte til eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed” (som f.eks. FCK).

Forvaltningen har spurgt til praksis på området i de øvrige hovedstadskommuner (29 kommuner), hvoraf de 20 har svaret. Blandt disse 20 har ca. halvdelen specifikke puljer, der alene kan søges som støtte til talent- og eliteidrætsudvikling. De afsatte puljebeløb svinger fra 100.000 kr. til 1,5 mio. kr., men ligger typisk mellem 200.000 kr. og 300.000 kr. I flere kommuner indgår den kommunale støtte til talent- og eliteudviklingen i et fællesskab med det lokale erhvervsliv, som også bidrager med substantiel støtte. I de kommuner, som ikke har øremærkede midler til støtte af eliteidrætten (som f.eks. Frederiksberg), er det imidlertid ofte muligt at søge støtte gennem de ordinære puljer på området, således også her i kommunen.
Økonomi:
Der er ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser forbundet med formulering af en eliteidrætspolitik. Fsa. mere konkrete tiltag skal de økonomiske konsekvenser opgøres fra sag til sag, jf. bl.a. de verserende tiltag under Undervsiningsudvalget. 
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Kultur- og Fritidsudvalget 23. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Serviceområdet indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes forstået således, at der allerede er eller arbejdes på et tæt samarbejde mellem idrætten og undervisningsinstitutionerne (folkeskolerne og gymnasier) samt, at Kultur- og Fritidsudvalget allerede arbejder med en revideret kultur- og fritidspolitik, som ligeledes vil tage stilling til eliteidræt.
Journalnr.: 2014/0003707
84. 
Anlægsregnskab Frederiksberg Svømmehal udvidelse af massageafsnit

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at anlægsregnskabet for det afsluttede anlægsprojekt godkendes.
Beskrivelse af sagen:
I forbindelse med regnskabsafslutning 2014 lukkes og forelægges en række anlægsprojekter under Kultur- og Fritidsudvalget. Anlæg med en bevilling på under 2 mio. kr. forelægges som en del af årsregnskabet, mens anlæg med en bevilling på over 2 mio. kr. samt anlæg med en bevilling på under 2 mio. kr., men med en afvigelse på mere end 30 %, forelægges i særskilt sag for de relevante fagudvalg.

På Kultur- og Fritidsudvalget afsluttes ét anlægsprojekt med en bevilling over 2 mio. kr., mens der aktuelt ikke er afsluttede projekter med en afvigelse over 30 %. I denne sag forelægges derfor et enkelt anlægsprojekt. Af nedenstående oversigt ses det afsluttede anlægs forbrug holdt op mod den meddelte anlægsbevilling med angivelse af afvigelse i forhold til anlægsbevilling.
 
AnlægsprojektAnlægbevilling
(1.000 kr.)
Regnskab
(1.000 kr.)
Afvigelse
(1.000 kr.)
Bemærkninger
Frederiksberg Svømmehal - udvidelse af massageafsnit (031102) 3.5003.512-12 Ingen

Serviceområdets samt By- og Miljøområdets vurdering
Forvaltningen har gennemgået anlægsprojektet og vurderer, at anlægsprojektet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og med en marginal afvigelse mellem forbrug og bevilling.
Økonomi:
Der henvises til ovenstående redegørelse.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Kultur- og Fritidsudvalget 23. marts 2015, Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2015/0007262
Bilag:
Regnskabssag til KFU
85. 
Driftsaftale med Musikhøjskolen på Frederiksberg

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,
  1. at den reviderede driftsaftale godkendes,
  2. at konceptet for det lovpligtige tilsyn godkendes - herunder forslaget om en årlig afrapportering til Kultur- og Fritidsudvalget, og
  3. at Musikhøjskolen skifter navn til Frederiksberg Musik- og Kulturskole.
Beskrivelse af sagen:
Driftsaftale:
Driftsaftalen med Musikhøjskolen falder i to dele. Del 1 er statisk indtil præmisserne ændres væsentligt og del 2 indeholder økonomibilaget. Del 1 har eksisteret i samme form siden 2007 og er gældende indtil en ny godkendes. Det var tanken at der hvert år skulle udarbejdes en del 2 i januar måned. I praksis har dialogen været så tæt mellem Musikhøjskolen og forvaltningen, at Del 2 reelt er blevet til en økonomi- og aktivitetsoversigt. (Se bilag 4). Modellen har fungeret fint - bl.a. som følge af, at skolen har været en overskuelig enhed.   

Forvaltningen og Musikhøjskolen på Frederiksberg skønner at samarbejdet mellem Musikhøjskolen på Frederiksberg og Frederiksberg Kommune nu er udbygget så væsentligt, at det er på plads at udarbejde en ny driftsaftale. 
 
Det foreslås, at der gældende fra 2015 indgås en ny driftsaftale, som afspejler at Musikhøjskolen efter politisk ønske over årene har fået det administrative ansvar for flere kunstarter. Således ligger Billedskolen og Filmværkstedet administrativt og driftsmæssigt under Musikhøjskolen. For at give et realistisk billede af hvilken type organisation Frederiksberg Kommune indgår en driftsaftale med, kan man overveje fremover at konsekvensrette navnet på driftsaftalen til "Frederiksberg Musik- og Kulturskole", så titlen afspejler indholdet.

Det foreslås, at Del 1 i den nye driftsaftale omhandler Musikhøjskolens formål, driftsaftalens område, parter og krav, mens del 2 omhandler Musikhøjskolens forskellige opdrag og økonomi. Del 2 vil fornys hvert år og Musikhøjskolen vil tilsvarende afrapportere hvert forår til Kultur- og Fritidsudvalget som hidtil.

Driftsaftalen har førhen som nævnt været delt i to dele. Afrapporteringen af aftalen med Del 2 i fokus har hidtil været specificeret i en økonomi- og aktivitetsoversigt. Den form for liste har dels ikke vist sig at være fyldestgørende, dels vist sig at være hæmmende for dynamikken i udviklingen af Musikhøjskolen. Det forslås derfor, at den nye Del 2, der fornyes hvert år, vil have fokus på understøttelse af kulturpolitikken og de overordnede økonomiske rammer for aktiviteterne. Afrapporteringen vil på sigt afspejle Del 2.   

Understøttelse af Frederiksberg Kommunes gældende Kulturpolitik er et naturligt og vigtigt element i Musikhøjskolens virke også fremover.

Frederiksberg Kommunes Kultur- og fritidspolitik for perioden 2015-2018 bygges op omkring to visioner:
1. Frederiksbergs kultur- og fritidsliv er kendetegnet ved høj kvalitet, som giver byen en stærk profil.
2. Frederiksberg har et mangfoldigt kultur- og fritidsliv, hvor flere involverer sig.

Begge visioner understøttes af Musikhøjskolens klare fagprofessionelle tilgang til skolens aktiviteter og det fortsatte fokus på et højt aktivitetsniveau af koncerter og arrangementer for borgerne på Frederiksberg og skolens elever. Udarbejdelse af yderligere målbare mål for Musikhøjskolens virksomhed, der beskriver og dokumenterer opfyldelsen af disse visioner i bredere forstand, udarbejdes i samarbejde med forvaltningen i løbet af det kommende år mhp. at kunne indarbejdes ved revisionen af bilag 2 i 2016. 

Udkast til den nye driftsaftale er godkendt af Musikhøjskolens bestyrelse.

Tilsyn:
Ved Lov nr. 458 af 08/05/2013 har kommunen overtaget tilsynspligten med Musikhøjskolen. Tilsynet varetages af Kultur- og Fritidsafdelingen. Der planlægges 3 årlige møder - med mulighed for flere, hvis det skønnes nødvendigt. Tilsynet vil tage udgangspunkt i Bekendtgørelse om musikskoler: BEK nr. 673 14/05/2013s §2 samt ud fra Læreplaner for Musikskoler, 2014. Det foreslås at forvaltningen og Musikhøjskolen fortsat årligt rapporterer til Kultur- og Fritidsudvalget.


Redskaberne for tilsynet vil være Driftsaftale 2 for dels foregående som pågældende år, Læreplaner for Musikskoler 2014, den til enhver tid gældende kultur- og fritidspolitik, økonomitillæg, Musikhøjskolens årlige afrapportering samt Musikhøjskolens visioner.

Tilsynet vil være dialogbaseret. Udover det formelle tilsyn, pågår der møder mellem forvaltning og Musikhøjskolen med andre emner i fokus. Det vil til en hver tid være muligt for begge parter at indkalde til ekstraordinære møder, om dette ønskes.

Der er udelukkende lovmæssigt grundlag for tilsyn på musikdelen af Musikhøjskolens aktiviteter. Der pågår løbende dialog mellem forvaltning og Musikhøjskolen vedr. aktiviteter i  og udvikling af Billedskolen og Filmværkstedet.
Økonomi:
Der er ikke økonomiske konsekvenser af sagen. Frederiksberg Kommunes driftstilskud til Musikhøjskolen udgør i 2015 i alt: 7.214.000 kr.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Kultur- og Fritidsudvalget 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2014/0029520
Bilag:
Bilag 1 KFU 13. april: Driftsaftale mellem MHS og FK Del 1
Bilag 2 KFU 13. april: Driftsaftale Del 2 - Økonomitillæg til driftsaftalen mellem Frederiksberg Kommune og Musikhøjskolen
Bilag 3 KFU 13. april: Tilsynshjul
Bilag 4 KFU 13. april: Driftsaftale del 1 og del 2 2007 samt økonomibilag 2014 - Musikhøjskolen
86. 
Forslag til lokalplan 201 for en ny skole på Grundtvigsvej samt forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,
1. at forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 og forslag til lokalplan 201 offentliggøres i en periode på 8 uger,
2. at der afholdes borgermøde i høringsfasen,
3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) indstiller, at der stilles krav om CO2-neutralitet.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Michael Vindfeldt) tog forbehold for etableringen af shared space og fleksareal.

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Laura Lindahl) tog forbehold for ensretning af Grundtvigsvej.
Beskrivelse af sagen:
Kommunalbestyrelsen vedtog den 1. december 2014 at igangsætte udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for en ny skole på Grundtvigsvej. Forvaltningen blev anmodet om at have fokus på, at udearealet optimeres med henblik på sikkerhed og funktion, og at skolens nye tilbygning optimeres med henblik på at minimere co2-udledningen, f.eks. ved vedvarende energi.

Den nye skole på Grundtvigsvej er en del af skoleforliget 2010, og bliver den tiende folkeskole på Frederiksberg. Skolen disponeres som en 3 sporet skole fra 0. til 9. klasse med plads til ca. 750 elever. Frederiksberg Kommune erhvervede i 2012 Frøbelseminariet, og der blev dernæst igangsat et udbud med henblik på at udarbejde et konkret projektforslag til en ny skole.

Grundtvigsvej 9-11 med tilstødende vejarealer ligger i et tæt boligområde umiddelbart nord for Gammel Kongevej. Det er et helstøbt område præget af boligkarréer og større villaer. Grundtvigsvej og Henrik Steffens Vej fremtræder som forholdsvis rolige veje.

Projektområdet omfatter eksisterende bygninger med et samlet etageareal på 6.300 m2 og etablering af en nybygning på ca. 1.970 m2. Vejene Grundtvigsvej og Henrik Steffens Vej medtages i lokalplanen ud for skolens matrikel. De udgør sammen med skolegården størstedelen af skolens udeareal.

En realisering af projektet har forudsat udarbejdning af lokalplan og kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget er nødvendigt for at muliggøre tilbygningen, da kommuneplanens aktuelle ramme allerede i dag er overskreder og ligger på 150 pct. Skolen med den nye tilbygning vil svare til en bebyggelsesprocent på 200, hvilket kommunetillægget vil muliggøre. Kommuneplantillægget forelægges sammen med lokalplanforslaget.

Projekt
Der er igangsat en indvendig ombygning af de eksisterende bygninger. Lokalplanforslaget omfatter en samlet løsning for projektområdet, og muliggør opførelse af en ny skolebygning og etablering af opholdsarealer. Trafik- og parkeringsmæssige forhold sikres indenfor lokalplanområdet, ligesom et kommende cykelbaneprojekt på Grundtvigsvej berøres. I en dialog mellem By- og Miljøområdet, Børne- og Ungeområdet og Gottlieb Palludan Architects er der udarbejdet en disponering af lokalplanområdet som udgangspunkt for lokalplanen.

Projektet bidrager til lokalområdet med en offentligt tilgængelig parkeringskælder, multisale disponible for fritidsbrugere, en ”åben skolegård” for børn og voksne samt en øget trafiksikkerhed. Det vurderes, at lokalplanen og byggeprojektet overordnet vil medvirke til at styrke rammerne for børn og unge i nærmiljøet.

Der etableres en ny hovedadgang fra Grundtvigsvej, der har direkte tilknytning til KU Frederiksberg Campus' grønne arealer, og der arbejdes med en trafikregulering af Grundtvigsvej ud for skolen med fartdæmpende foranstaltninger, en forventet ensretning og et gaderum, der i større grad inviterer til ophold. Gennem materialer, byrumsinventar og nye funktioner er den overordnede idé at skabe et område omkring skolen, hvor mulighederne for ophold optimeres. Området udgør en skolegård som det primære opholdsareal, et "shared space" på Grundtvigsvej foran skolen samt et fleksareal på Henrik Steffens Vej. Støjende legeaktiviteter placeres i skolegården, mens gaderum forbeholdes ophold.

Shared space
Shared Space på Grundtvigsvej handler om, at vej- og fortovsarealerne omlægges, så de trafikale funktioner nedtones og alle trafikantgrupper og byrumsfunktioner er sidestillede. Der frigives rum for det sociale liv med interaktion mellem mennesker, og mulighederne for ophold i byrummet optimeres.
Der markeres kørespor til biler og safezoner til fodgængere således, at det tydeliggøres, hvor de forskellige trafikantgrupper opholder sig. Dette kan gøres uden at kompromittere byrummets brug og funktion.

Fleksareal
Et fleksareal er et stykke vej, der som navnet antyder, har en fleksibel anvendelse over tid. Konkret betyder det, at arealet ud for skolen på Henrik Steffens Vej lukkes for kørende trafik i skolens åbningstid, og i de andre perioder er åben for trafik. Det frigører opholdsareal til skolen hvor elever trygt kan færdes.

Trafik og parkering
Skolen på Grundtvigsvej afstedkommer flere trafikmæssige tiltag, der har fokus på at skabe øget sikkerhed for skolebørnene og gode parkerings- og afsætningsmuligheder.
Med baggrund i Skolevejsanalysen 2010 og erfaringstal fra kommunens øvrige skoler vurderes behovet for skolen på Grundtvigsvej at være 22 pladser for biler og 250 pladser for cykler. For at sikre skolens opholdelsesarealer bedst muligt placeres bilparkering i en parkeringskælder under skolen og cykelparkering placeres udenfor skolegården. Der nedlægges i alt 31 parkeringspladser indenfor lokalplanområdet, som følge af shared space og cykelparkering. De genetableres i parkeringskælderen, der kan rumme 60 parkeringspladser, og som vil blive offentligt tilgængelig. De 22 pladser som skolen kommer til at råde over dobbeltudnyttes således, at områdets brugere og beboere kan benytte disse pladser uden for skolens åbningstid. De øvrige P-pladser vil være offentlig tilgængelige hele døgnet. I forbindelse med etableringen af cykelbaner på Grundtvigsvej, der vil øge tryghed og sikkerhed for skolebørnene, vil de parkeringspladser, der i den forbindelse nedlægges, blive søgt reetableret i parkeringskælderen.

Grundtvigsvej forventes at blive ensrettet på grund af cykebaneprojektet for hele Grundtvigsvej og for at mindske trafik- og støjpåvirkningen foran skolen. Der etableres derudover lyskryds ved Henrik Steffens Vej/Gl. Kongevej for at sikre god fremkommelighed. De trafikale tiltag, der ligger udenfor lokalplanområdets afgrænsning, er samstemt med lokalplanen og forelægges udvalget i særskilte sager.

Arkitektur
Den nye bygning spænder fra den eksisterende skolebygning til nabogavlen på Henrik Steffens Vej 6, og vil således udfylde hullet i karréen, med et tilpasset byggeri i 4 etager og tagetage. Stueetagen vil indeholde en multisal og med større glaspartier skabes en god visuel kontakt mellem livet ved vejen og aktiviteten inde i skolegården. Skolens samlede anlæg vil fremstå imødekommende og inviterende for såvel skolens brugere og lokalområdets fritidsbrugere.

Landskab og byrum
Udearealer udnyttes maksimalt som varierede og oplevelsesrige uderum og fungerer i samspil med bygningernes indre opholdsarealer. Udearealer rummer muligheder for ophold og aktiviteter, der spænder fra det meget aktive til de mindre rumligheder, som appellerer til rolig adfærd og ophold i mindre grupper. Støjende aktivitetszoner placeres i skolegården, hvor den nye bygning vil virke som en støjskærm for nabobebyggelserne.

For- og vejarealet langs Grundtvigsvej og Henrik Steffens Vej bearbejdes med en ny ankomstsituation, en byrumstrappe, cykelparkeringer og træbeplantning samt med opholdsmuligheder.

Der er foretaget en faglig vurdering af de eksisterende træer i skolegården. Etablering af parkeringskælder og den nye skolebygning er uforenelig med hovedparten af træerne i skolegården. Størstedelen af lindetræerne har samtidig været udsat for fejlbeskæring, og det vurderes derfor som en god løsning at genetablere træer langs Grundtvigsvej og i skolegården. Der stilles krav til træernes størrelse, og der arbejdes med en variation i art og type. De store Vingevalnød på Henrik Steffens Vej udpeges som bevaringsværdige.

Miljø og klima
Der kan ikke stilles krav om byggeriets energiklasse, men projektet opføres dog i laveenergiklasse 2015. Samtidig åbnes op for at benytte tagflader og gavle, der vender mod skolegården, til solceller. Det muliggøres, at Henrik Steffens Vej og Grundtvigsvej på et senere tidspunkt kan udvikles til "grønne veje" som defineret i skybrudsplanen. Der er meget få muligheder for nedsivning af regnvand på grund af etablering af parkeringskælder under skolegården og jordbundsforholdene. Der etableres i stedet et forsinkelsesbasin i skolegården.

Miljøvurdering
By- og Miljøområdet har foretaget en miljøscreening af lokalplanforslagets forventede miljøpåvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering.
Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke udarbejdes miljøvurdering af planen.

Kommunikation
Der er mange, der vil blive påvirkede af etableringen af en ny skole i det tætte byområde omkring Grundtvigsvej. Det er derfor vigtigt at have fokus på en god dialog med naboer og interessenter i planlægnings- og udførelsesfasen. Der afholdes borgermøde i lokalplanens høringsfase, og der lægges op til borgerinvolvering i forhold til implementering af cykelbaner på hele Grundtvigsvej. Desuden vil der være en løbende dialog med naboer i anlægsfasen.

By- og Miljøområdets vurdering:
Med etableringen af en ny skole på Grundtvigsvej får man en skole, der bidrager til at øge skolekapaciteten, hvor der er elevtilvækst. By- og Miljøområdet vurderer, at man med udviklingen af skolen både opfylder Frederiksberg Strategiens mål om at skabe livskvalitet i hverdagen og giver mulighed for at målrette indretningen af inde- og udearealer i forhold til den nye skolereform.

Forvaltningen har haft stor fokus på, hvordan man håndterer opholdsarealerne. Ved at udnytte de eksisterende og nye arealer optimalt og ved at inddrage gadens rum med mulighed for ophold vurderes det, at man kan skabe en skole, hvor opholdsarealerne er integreret på en ny og vedkommende måde, der kommer både skolen og byen til gode. Ligeledes vurderes projektet at understøtte skolereformens krav om den understøttende undervisnings fokus på udendørsaktiviteter.

Det vurderes, at parkeringsløsningen med parkeringskælder håndterer skolens behov for parkering samtidig med, at løsningen skaber mulighed for gode, sikre og trygge gaderum i tilknytning til skolen. Desuden vil P-kælderen understøtte områdets behov for parkeringspladser. Det vurderes, at der med trafik- og parkeringsløsningen skabes gode og trafikalt sikre løsninger, der er til gavn for både lokalområdet og skolens brugere.

Skyggefilm kan ses på http://video.frederiksberg.dk/channel/9939052/kort-og-data
Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
By- og Miljøudvalget 23. marts 2015, Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
SAP/MTJ.
Journalnr.: 2013/0021739
Bilag:
Miljøscreening Forslag til lokalplan 201 for en ny skole på Grundtvigsvej
Forslag til Lokalplan 201 for en ny skole på Grundtvigsvej samt tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013
Notat om sikkerhed på Grundtvigsvej og Henrik Steffens Vej
87. 
Anlægsregnskaber for projekter på By- og Miljøudvalgets område i 2014

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, at anlægsregnskaberne for de 13 afsluttede anlægsprojekter godkendes.

Forvaltning blev anmodet om til Magistratens behandling at oplyse om, hvornår tilgængelighedsprojektet blev besluttet udskudt.
Beskrivelse af sagen:
By- og Miljøudvalget anmodede forvaltningen om til Magistratens behandling at oplyse om, hvornår tilgængelighedsprojektet blev besluttet udskudt.

Forvaltningen kan oplyse, at budgettet oprindelig blev afsat i budget 2012. I forbindelse med sagen om overførelse af uforbrugte anlægsmidler fra 2012 til 2013 besluttede Kommunalbestyrelsen d. 22/4 2013, at overføre rådighedsbeløbet til 2014.
Herefter besluttede Kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 at flytte rådighedsbeløbet videre til budget 2016.
Endeligt besluttede Kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 at reducere rådighedsbeløbet til 400.000 kr. samt at flytte rådighedsbeløbet til 2017 og 2018 med 200.000 kr. hvert år.

Tidligere sagsfremstilling
I forbindelse med regnskabsafslutning 2014 forelægges en række anlægsprojekter under By- og Miljøudvalget. Anlæg med forbrug under 2 mio. kr. (brutto) forelægges som en del af årsregnskabet, mens anlæg med forbrug på 2 mio. kr. eller derover samt anlæg under 2 mio. kr., men med en afvigelse på mere end 30 % tillige forelægges i særskilt sag for de relevante fagudvalg.
I denne sag forelægges 13 anlægsprojekter under By- og Miljøudvalget. Af nedenstående oversigt ses de afsluttede anlægs forbrug holdt op imod de meddelte anlægsbevillinger med angivelse af afvigelse i forhold til anlægsbevilling.

Anlægsprojekt

Anlægsbevilling 1.000 kr.

Regnskab 1.000 kr.

Afgivelse* 1.000 kr.

Bemærkninger

Pulje til genoprettelse af kirkegårde; Kirkegårde 2014 (04001104)

4.000

4.014

14

Ingen

Pulje til støjbekæmpelse; Støjpartnerskab, Pile Allé 29-31 (08905152)

515

0

-515

Se nedenfor

Pulje til klimatilpasning- og skybrudsplan - projektledelse og udvikling* (08906002)

8.976

5.636

-3.340

Se nedenfor

Pulje til implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan (089061)

3.000

996

-2.004

Se nedenfor

089064 Pulje til klimatilpasnings- og skybrudsplan – projektledelse og udvikling - 2014; Projektledelse 2014 (08906401)

2.000

1.407

-593

Se nedenfor

Pulje til offentlige legepladser; Borgmester Godskesens Plads (02105437)

90

42

-48

Se nedenfor

Pulje til udlægning af nyt slidlag; Slidlag 2014 (21205004)

5.200

5.222

22

Ingen

Pulje til fortovsrenovering; Fortovsrenovering 2014 (21205104)

2.000

2.000

0

Ingen

Trafikhandlingsplan: udbygning af cykelstier; Hillerødgade (22210402)

6.000

6.080

80

Ingen

Trafikhandlingsplan: Forbedret trafiksikkerhed, skoleveje; Projekter til forbedring af tilgængeligheden på Frederiksberg i 2013 (22306803)

800

0

-800

Se nedenfor

Trafikhandlingsplan: Cykelstier; Cykelstier på Bülowsvej syd (25101470)

9.650

8.711

-939

Se nedenfor

Pulje til renovering af vejbelysning inkl. master m.v.; Udskiftning af gamle armaturer på Hattensens Allé, Ved Lindevangen, Henning Matzens Vej, V.E. Gambo (25102973)

2.666

1.858

-808

Se nedenfor

Solceller på tag, Frederiksberg Renovation (160060)

1.800

0

-1.800

Se nedenfor



Redegørelser:

Pulje til støjbekæmpelse; Støjpartnerskab, Pile Allé 29-31
Puljen til støjbekæmpelse anvendes til at indgå støjpartnerskaber, dvs. et offentligt/privat samarbejde om bekæmpelse af trafikstøj på en privat ejendom. De private ejere ansøger kommunen om tilskud til at gennemføre støjdæmpende tiltag. Frederiksberg Kommune har meddelt tilsagn om tilskud til ejendommen Pile Allé 29-31, men efterfølgende har ejendommen frasagt sig partnerskabet, idet de støjdæmpende initiativer ikke gennemføres. Tilskuddet udbetales derfor ikke.

Pulje til klimatilpasning- og skybrudsplan - projektledelse og udvikling
Klimapuljen blev afsat i 2012 med henblik på at igangsætte et udviklingsarbejde indenfor skybrudssikring/klimatilpasning. Mindreforbruget på 3,3 mio. kr. i forhold til den afsatte bevilling skyldes, at opgaven de første år har krævet mere tværkommunal koordinering end forventet, og der er derfor gået længere tid, før de større udgifter til rådgivning er påløbet. Da der samtidig årligt er afsat midler til en ny klimatilpasningspulje er de uforbrugte rådighedsbeløb ikke fuldt ud overført mellem budgetår, men i stedet løbende siden 2012 tilgået kassen.

Pulje til implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan
Puljen blev i Budget 2012 afsat med henblik på at igangsætte mindre kommunale klimatilpasningsprojekter, samt til samarbejdsprojekter med andre kommunale parter og forsyningsselskaber om fælles forebyggende indsatser. Jf. statussager forelagt i 2012 (BMU 26. marts og 29. november) er puljen efterfølgende hovedsageligt disponeret til udvikling af skybrudsplan i samarbejde Københavns Kommune, HOFOR og Frederiksberg Forsyning, herunder til rådgivningsydelser til planarbejdet. Mindreforbruget skyldes dels, at Rambøll efter forhandling har krediteret nogle udgifter til skybrudsplan Vest, og dels at udgifterne til borgerpulje-projekterne fra 2012 blev mindre end forventet, idet hovedparten ikke fik gjort brug af midlerne. Dertil kommer, at udviklingsarbejdet ikke har været så udgiftstungt i de første år, som oprindeligt forventet. En del af det overskydende rådighedsbeløb er tilgået kassen ved overførselssager mellem årene, idet der årligt er afsat midler i nye klimapuljer, mens 1,4 mio. kr. er overført til skybrudsprojektet i Lindevangsparken (jf. sag 129, Kommunalbestyrelsen den 12. maj 2014).

Pulje til klimatilpasnings- og skybrugsplan – projektledelse og udvikling - 2014
Den i 2014 afsatte pulje til projektledelse og udvikling af klimatilpasningsarbejdet afsluttes med et mindreforbrug på 593 t.kr., som ikke er overført til 2015, idet der i 2015 er afsat en ny pulje til formålet. Puljen er disponeret til personaleudgifter (lønudgifter og kompetenceudvikling), generel projektledelse samt udgifter til ekstern netværksdeltagelse og aktiviteter (Klikovand, Regnvandsforum, Vand i Byer).
Mindreforbruget skyldes færre personaleudgifter end budgetteret, idet der i 2014 har været en periodevis vakancer på området grundet jobskifte og orlov.

Pulje til offentlige legepladser; Borgmester Godskesens Plads
Mindreforbruget skyldes, at der blev valgt billigere og mindre pladskrævende redskaber på legepladsen.

Trafikhandlingsplan: Forbedret trafiksikkerhed, skoleveje; Projekter til forbedring af tilgængeligheden på Frederiksberg i 2013
Der blev i forbindelse med disponering af trafiksikkerhedspuljen for 2013 afsat 800 t.kr. til tilgængelighedsprojekter. Pga. af den generelle anlægsrammeudfordring i 2013 blev rådighedsbeløbet imidlertid flyttet til senere budgetår, og senest ved vedtagelsen af Budget 2015 er de 800 t.kr. til tilgængelighed halveret og fordelt med 200 t.kr. i 2017 og 200 t.kr. i 2018. Det oprindelige projekt lukkes derfor med regnskab 2014 uden forbrug, og der vil i stedet blive oprettet nye projekter i hhvs. 2017 og 2018.

Trafikhandlingsplan: Cykelstier; Cykelstier på Bülowsvej syd
Etableringen af Cykelstier på Bülowsvej syd er gennemført som forudsat. Der var afsat 9,65 mio. kr. til projektet, og projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 0,94 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der ikke har været uforudsete udgifter på projektet (udgør almindeligvis 10-15 pct.).

Pulje til renovering af vejbelysning inkl. master m.v.;  Udskiftning af gamle armaturer på Hattensens Allé, Ved Lindevangen, Henning Matzens Vej, V.E. Gamborgs Vej
Projektet blev afsluttet i 2013. Der er et mindreforbrug på projektet på 808 t.kr., idet nogle af de arbejder, der var tiltænkt finansieret under projektet, er udført i forbindelse med implementeringen af belysningspuljen på 8 mio. kr. i 2013.

Solceller på tag, Frederiksberg Renovation
Som beskrevet i sag til By- og Miljøudvalget den 5. maj 2014 fik det planlagte solcelleanlæg
på Skellet 27 ikke dispensation for selskabsdannelsen. Anlægget bliver derfor ikke etableret, idet bevillingen blev givet under forudsætning af dispensationen (Kommunalbestyrelsens møde den 7. april 2014).

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet har gennemgået de enkelte anlægsprojekter og henviser til bemærkninger ovenfor.

Forvaltningen vurderer, at anlægsprojekterne er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelserne.

Økonomi:
Der henvises til overstående redegørelse.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
By- og Miljøudvalget 23. marts 2015, Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
PJ/RE
Journalnr.: 2012/0009863
Bilag:
Anlægsregnskab: Pulje til genoprettelse af kirkegårde* Kirkegårde 2014 - 040011 04
Anlægsregnskab: Pulje til implementering af klimatilpasnings og skybrudsplan Pulje - 089061 00
Anlægsregnskab: Pulje t. klimatilpasning og skybrudsplan projektledelse og udvikling*BPM - 089060 02
Anlægsregnskab: Projektledelse 2014 - 089064 01
Anlægsregnskab: Pulje til offentlige legepladser* Borgmester Godskesens Plads - 021054 37
Anlægsregnskab: Udskiftning af gamle armaturer på Hattensens Allé, Ved Lindevangen, Henn - 251029 73
Anlægsregnskab: Pulje til støjbekæmpelse (offentlig/privat samarbejde)* - 089051 52
Anlægsregnskab: Pulje til udlægning af nyt slidlag* Slidlag 2014 - 212050 04
Anlægsregnskab: Solceller på tag, Frederiksberg Renovation - 160060
Anlægsregnskab: Cykelstier på Bülowsvej syd - 251014 70
Anlægsregnskab: Trafikhandlingsplan: Forb.trafiksikkerhed, skoleveje* Forb. af tilgængelighede - 223068 03
Anlægsregnskab: Trafikhandlingsplan: udbygning af cykelstier* Hillerødgade - 222104 02
Anlægsregnskab: Fortovsrenovering 2014 - 212051 04
88. 
Skolen ved Søerne, skybrudssikring

Magistraten, Bolig- og Ejendomsudvalget, By- og Miljøudvalget og Undervisningsudvalget indstiller,
1. at der afholdes 2,7 mio. kr. til skybrudssikrende tiltag på Skolen ved Søerne som anbefalet i sagsfremstillingen.

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,
2. 
at 2 mio. kr. af udgiften til skybrudssikring af Skolen ved Søerne anlægsbevilges og finansieres af pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster, herunder at den eksisterende anlægsbevilling på 2 mio. kr. på pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster annulleres.

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,
3. at 0,7 mio. kr. af udgiften til skybrudssikring af Skolen ved Søerne disponeres af pulje til implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan.
Beskrivelse af sagen:
Undervisningsudvalget behandlede den 2. februar 2015 sagen ”Klimatilpasning i forbindelse med renovering af skolegårde”. I denne sag blev det oplyst, at sag vedrørende iværksættelse af klimasikringstiltag på Skolen ved Søerne ville blive fremlagt til særskilt beslutning, idet Skolen ved Søerne har været særligt hårdt ramt i forbindelse med skybruddene i 2011 og 2014.

I forlængelse af skybruddene er der udført en række mindre tiltag på Skolen ved Søerne over de sidste år, som f.eks. etablering af højtvandslukkere, skotter m.v. Disse tiltag har dog vist sig ikke at være tilstrækkelige til for alvor at minimere risikoen for skybrudsskader. Forvaltningen anmodede derfor Rambøll om at udarbejde en rapport, som kortlægger og prissætter, hvilke tiltag der bør iværksættes for at reducere risikoen for oversvømmelser på skolen fremadrettet. Resultatet blev rapporten ”Sikring af Skolen ved Søerne mod fremtidige oversvømmelser” (vedlagt).

Baggrund
Skolen ved Søernes bygninger på Filippavej 2 og Niels Ebbesens Vej 10 har i forbindelse med skybruddene i både 2011 og 2014 været særligt hårdt ramt af oversvømmelser, vandindtrængninger og deraf afledte ødelagte installationer, vandskadede gulve bl.a. i gymnastiksale, samt materiel og bygningsdele i øvrigt. Endelig har vandskaderne medført, at bl.a. gymnastiksalene langvarigt har været ude af drift i forbindelse med efterfølgende udtørring og udbedring.

Rambøllrapporten peger på, at skolen er særligt udsat i forbindelse med skybrud, idet en del af skolens bygninger er beliggende på den laveste del af et større opland. Fra hele dette opland er der naturlige vandveje som leder mod skolen, hvorfor vandspejlet står særdeles højt omkring skolens bygninger i forbindelse med skybrud.

Rapporten skitserer, dels en række kritiske løsningsforslag, dvs. forslag som betragtes som afgørende for at imødegå oversvømmelser, dels en række afhjælpende tiltag, som skal bidrage yderligere til at sikre bygningerne og den generelle belastning af afløbssystemerne. I rapporten beskrives det, at begge typer af løsninger samlet set kan bidrage til at reducere belastningen på bygningerne i fremtiden. Af forslag kan bl.a. nævnes omlægning af kloakledninger og brønde, opkanter på trappeskakter, etablering af underjordisk forsinkelsesbassin mv.

Økonomisk overslag

 Samlet anlægsudgift

2.598.000 kr.

 - heraf kritiske løsningsforslag                                         1.062.000 kr.
 - heraf afhjælpende løsningsforslag                                  1.536.000 kr.
Rådgiverhonorar

102.000 kr.

I alt

2.700.000 kr.


By- og Miljøområdets vurdering
By- og Miljøområdet vurderer, at samtlige de af Rambøll anbefalede tiltag, dvs. både de kritiske samt de afhjælpende løsningsforslag, er nødvendige at iværksætte snarest, og vil bidrage til at reducere og forebygge risikoen for fremtidige oversvømmelser af Skolen ved Søernes bygninger væsentligt.
Økonomi:
De samlede anslåede udgifter udgør kr. 2.7 mio. kr., og foreslås anlægsbevilget og finansieret med 2 mio. kr. fra Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster, samt 0,7 mio. kr. fra Pulje til implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan. Den meddelte anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. på puljen til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster, der automatisk er anlægsbevilget i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2015 annulleres til skybrudssikring af Skolen ved Søerne.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Bolig- og Ejendomsudvalget, Undervisningsudvalget og By- og Miljøudvalget 23. marts 2015, Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
NH/CB.
Journalnr.: 2013/0022022
Bilag:
Rambøll - Rapport - Sikring af Skolen ved Søerne mod fremtidige oversvømmelser
Bevillingsskema: Skolen ved Søerne, skybrudssikring
Anlægsskema: Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster
Anlægsskema: Pulje til skybrudssikring
Anlægsskema: Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster
89. 
17 nye senior-egnede lejligheder på Thurøvej 13-15

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl) indstiller, at der kan meddeles tilladelse til huludfyldning jævnfør lokalplan 189, herunder dispensere fra krav om husdybde, gesimshøjde og opholdsareal således, at der kan opføres ejendom med 17 boliger med parkeringskælder, idet det forudsættes at detaljering, materialevalg og gårdmiljø godkendes af Stadsarkitekten.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen, Michael Vindfeldt) indstiller, at bebyggelsesprocent nedbringes, idet der ønskes en mindre fortætningen af området.

Michael Vindfeldt ønskede sagen forelagt til Kommunalbestyrelsens beslutning.
Beskrivelse af sagen:
Siden sidste udvalgsbehandling er der indkommet endnu en indsigelse fra en beboer på Thurøvej 11, stueetage, som i udgangspunkt er glad for projektet, som vil give et positivt løft til området, men er bekymret for eventuelle støj- og vibrationsgener i forbindelse med parkeringskælderen. By- og Miljøområdet vurderer, at dette kan reguleres i en eventuel projekteringsfase, da det er omfattet af bygningsreglementet.  

Tidligere sagsfremstilling:
By- og Miljøområdet har modtaget en ansøgning fra arkitektfirmaet Effekt, der på vegne af ejer søger om tilladelse til at opføre en i alt ca. 1.900 m2 stor 6-etages beboelsesbygning til erstatning for en et-etages autoværkstedsbygning/bilforhandler (bevaringsværdi 7), der nedrives på Thurøvej 13-15.
Projektet indeholder 17 senioregnede beboelseslejligheder på ca. 95-105 m2. De 3 øverste lejligheder er af arkitektoniske årsager i 2 etager og ca. 125-150 m2. Bebyggelsen består af en L-formet bygningskrop med 6 etager, der er tilpasset karréen og naboejendommene. Bl.a. sænkes bygningskroppen mod nord for at mindske skyggepåvirkning. Alle krav vedr. handicapforhold og tilgængelighed vil blive opfyldt, og alle lejligheder udføres med minimum 1 altan.
Parkeringspladser etableres i parkeringskælder under bebyggelsen, og cykelparkering placeres i kælder, på terræn foran ejendommen og i gården. Der udføres affaldssug og begrønnet skur til supplerende affaldssortering. Det anslås, at værkstedet i dag benytter ca. 10 af de offentlige p-pladser.
Bebyggelsesprocenten for det ansøgte projekt bliver 245. De 2 tilstødende naboejendomme ud mod Thurøvej har en bebyggelsesprocent på 180 og 297, hvilket ikke er unormalt for området.
Den ansøgte bebyggelse har et opholdsareal på 25 % af etagearealet inkl. altaner, og der foreslås etableret fælles grønne arealer i sammenhæng med karréens øvrige friarealer. Huset er tænkt udført med tegltage og teglfacader. Nabobygningerne i Thurøvej er primært rød/brune, og der arbejdes med en dæmpet rødlig farve tegl. Bebyggelsen bliver placeret tættere på Kirkens sidehus (Nyelandsvej 51) end, hvad der er beskrevet i lokalplanen. 

I 2009 fik et projekt, ansøgt af værkstedsejer i 2006, med 10 lejligheder på 1.200 m2 byggetilladelse efter flere forelæggelser for Teknik- og Miljøudvalget. Det blev dengang undersøgt, om det var muligt at anlægge 15 offentlige pladser udover de 10 påkrævede i en parkeringskælder, der så skulle fylde hele matriklen, men det blev opgivet, da man ikke kunne overholde tidsfristen for at anvende daværende p-fondsmidler.


Lovgrundlag:
Ejendommen er omfattet af lokalplan 189 for svømmehalskvarteret. Lokalplanens formål er bl.a. at sikre kvarterets helhedspræg som homogent byområde med boligformål og blandede byfunktioner, bestående af individuelle bygninger med et markant fællestræk i materialer og form samt at sikre, at ny bebyggelse gives en tilfredsstillende udformning og indpasning i eksisterende bebyggelse. I planens afsnit 5.6 gives der mulighed for at tillade en højere bebyggelsesprocent end 110, hvis der udføres huludfyldning.
Ifølge lokalplan 189, afsnit 5.6, står: ”Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til fortætning i form af huludfyldning på en enkelt ejendom til en højere bebyggelsesprocent end 110 i eksisterende karréstruktur. Huludfyldninger skal ske under hensyntagen til de omgivende forhold i hvert enkelt tilfælde. Bebyggelsen skal tilpasses den tilstødende bebyggelse. Det er en betingelse for huludfyldning, at en sådan bebyggelse opfylder de i afsnit 5.5 fastsatte krav med hensyn til bebyggelsens højde og udformning. Det er ligeledes en betingelse, at der ikke samtidig opføres side- og baghuse i karréen, samt at den nye bebyggelse vil tilføre området arkitektoniske og friarealmæssige kvaliteter."
Hvis projektet skal gennemføres, skal der gives dispensation fra lokalplan nr. 189 til følgende bestemmelser: afsnit 5.5: ”Ny bebyggelse i en eksisterende husrække kan opføres som sammenhængende bebyggelse i fuld højde i naboskel, når bebyggelsen har samme facadeflugt mod vej som den eksisterende bebyggelse, og husdybden ikke bliver større end den for karréens normale husdybde, herunder at bagfacaden holdes inden for en linje på 45° i forhold til eksisterende nabobygningers bagfacade. Samtidig skal gesimshøjde tilpasses de tilstødende ejendommes."
afsnit 7.4: ”Ved ny bebyggelse til boligformål skal der etableres opholdsareal svarende til 50 % af bruttoetagearealet”.

 

Naboorientering

Der er foretaget naboorientering til 200 beboere, ejere og lejere og 18 virksomheder, og der er modtaget 18 indsigelser, heraf er 2 underskrevet af en bestyrelse. Alle høringssvar er efterfølgende sendt til ansøger for yderligere uddybning og kommentarer. Høringssvarene er alle imod det ansøgte byggeri, et høringssvar er delvist positivt, og svarene kan generelt opdeles i grupper vedr.:

  

1.

Skyggepåvirkning / skyggegener  

14 indsigelser 

 

 2.

Bebyggelsesprocent og bygningsvolumen

10 indsigelser

 

 3.

Arkitektur og bygningshøjde

8 indsigelser

 

 4.

Indbliksgener og afstand

8 indsigelser

 

 5.

Fælles gårdanlæg

7 indsigelser

 

 6.

Parkeringsforhold

7 indsigelser

 

 7.

Værdiforringelse

5 indsigelser

 

 8.

Byggeperioden

5 indsigelser

 

9.Udkig forsvinder5 indsigelser 
10.Offentligt grønt areal4 indsigelser 
11.Friareal4 indsigelser 
 12 Spørgsmål til forvaltningen3 indsigelser 
 

Ad 1:

14 fremfører, at lysforholdene for den eksisterende bebyggelse vil blive forringet, ligesom der vil blive mere skygge på eksisterende opholdsarealer, og at den projekterede bygnings friareal vil ligge i konstant skygge. Beboerne fra Nyelandsvej 47 er bekymrede for skygge på deres nyopsatte altaner.
Ansøger svarer, at d
er er udarbejdet supplerende skyggediagrammer, der viser alle facader og uderum over hele året. Se ”Bilag 01 Skyggediagram oversigt”.

I sommer- og forårsperioden, fra marts- september, vil der ikke være nogen skyggepåvirkninger på Nyelandsvej 47. Grunden har i sin tid i forbindelse med opførelse af Thurøvej 5-11 været planlagt som benyttet til boliger. Den i sin tid projekterede bygning ville have medført større skyggegener.

Ad 2:

10 ønsker, at kommuneplanens rammebestemmelse på 110 % fastholdes. Det fremføres, at områdets i forvejen høje bebyggelsesprocenter ikke kan retfærdiggøre det foreslåede, og at området i forvejen er lukket og indeklemt. Desuden at L-formen ikke opfylder "reglerne" for huludfyldning.
Ansøger svarer, at projektet forholder sig til lokalplanen i henhold til huludfyldning/afslutning af karrébebyggelse. Bygningen følger bygningsdybden og facadelinjen på Thurøvej 11. Bygningen, som L-form, vil fremstå som en afslutning på den eksisterende karré. Der er alene attraktive facader og ingen uafsluttede/døde gavle. Bygningen tager desuden hensyn til nabobygninger mod Nyelandsvej og Thurøvej 17-19 ved at trappe ned til at være kun 3 etager høj. 

Ad 3:
8 indsigelser finder, at arkitekturen passer dårligt med det eksisterende. Virker som om, der kun er tænkt i maksimal profit. En indkørsel til p-kælder er ikke i overensstemmelse med gadens arkitektur. Projektet bør lægge sig tættere op ad Thurøvej 5-11, og her er ikke udnyttet tagetage. Uelegant og adskiller sig meget. Bygningshøjde – hvorfor 6 etager, når andre ejendomme er 4-5 etager.
Ansøger svarer, at bygningen spiller sammen med de omkringliggende bygninger som typologi og med brug af tegl i rødlige nuancer. Bygningens udformning relaterer sig også til de store tegltage på kirken. Derudover arbejdes der med en kvalitet og detaljerigdom, der er typisk for Frederiksberg. Bygningen vil relatere sig til ca. samme kiphøjde, som der er i den omkringliggende karrestruktur, hvor andre også har udnyttet tageetagen. Bygningen følger lokalplanen, der tillader at bygge op til 6 etager i alt; altså stuen, 1., 2., 3., 4. og 5.

 

Ad 4:
8 indsigelser påpeger forhold vedr. indbliksgener og afstand. Afstand f
ra den nye ”gavl” til Thurøvej nr. 17 er 14 meter – bør være 18 som afstanden over gaden til nabohusene (vejbredden). Bekymring fra indblik fra nye altaner samt gener til lavereliggende beboelse, da boliger i 6. lag. Indblik til ejendomme over gaden (21 m). 

Ansøger svarer at den nye bygning ligger indenfor gadens bygningslinjer og overholder lokalplanens retningslinjer for dette. Udover dette er bygningen trukket ca. 2,5 m tilbage fra fortovet, så der dannes små forhaver som overgang til gaden, og bygningen trapper ned mod kirken til 3 etager. For at få en bedre idé af afstanden på 14,3 m henvises der til Bilag 02, hvor bredden sammenlignes med et typisk vejprofil. 

Indbliksgener mod Thurøvej 17-19 minimeres så vidt muligt ved at lave mindre vinduer og udelukkende franske altaner (ingen påhængte altaner). Ligesom der i planløsningen stræbes efter at placere stille rum mod Thurøvej 17-19.

Ad 5:

7 indsigelser ønsker ikke fælles grønt område, som foreslået. Det har ikke været drøftet i karréen.
Ansøger fremfører, at det er positivt, at eksisterende autoværksted fjernes, og at et nyt grønt fælles område kunne være et tilbud, men at projektet ikke er afhængigt af et sådant.


Ad 6:
7 indsigelser forudser, at parkeringsforholdene i området forringes.
Ansøger svarer, at alle lejligheder får plads i p-kælder. Autoværkstedet bruger i dag ca 10 p-pladser på gade, der vil blive ledige.


Ad 7:

5 indsigelser er bekymrede for, at projektet vil medføre værdiforringelse af de eksisterende ejendomme.

Ansøger har fremsendt udtalelse fra Danbolig, der hævder det modsatte - se bilag 03 fra ansøger.


Ad 8:
5 indsigelser er bekymrede for anlægsperioden, hvor meget støjer det og i hvor lang tid.
Ansøger fremfører, at alle love og regler selvfølgelig vil blive overholdt.

Ad 9:
5 fremfører, at udsigten til især kirken vil blive forringet.


Ad 10:

4 mener, at Frederiksberg Kommune burde anlægge fælles grønt område på matriklen istedet for at tillade boligbebyggelse.


Ad 11:
4 indsigelser mener, at der er for lidt friareal. Projektet bør overholde de 50 % beskrevet i lokalplan 189.
Ansøger svarer, at der etableres forhaver mod gaden og altaner
/tagterrasser til alle lejligheder samt et gårdrum. Vi lægger vægt på et gårdmiljø af høj kvalitet, som kunne være et tilbud til alle naboer. I dag er der ikke adgang til den indhegnede erhvervsgrund.

 

Ad 12:
3 indsigelser fremfører, at det er u
artigt og spild af ressourcer at overveje at tillade sådan noget. Det nytter ikke at komme med indsigelse. Det skete også i 2007. Hvorfor har der ikke været afholdt et borgermøde?

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at projektet kan udføres indenfor rammerne i lokalplan 189, da der i forbindelse med huludfyldning i eksisterende karréstruktur kan arbejdes med en højere bebyggelsesprocent end 110, dog under hensyntagen til de omgivende forhold i hvert enkelt tilfælde. Projektet tager fat i den oprindelige bebyggelsesplan fra 1910 og færdiggører karréen.

Bebyggelsesprocenten er i den høje ende, men er ikke usædvanlig for området.

Forvaltningen vurderer, at der er foretaget en overbevisende analyse af bygningsstrukturen i karréen, og at projektet på en elegant facon sætter kirke og de traditionelle typologier i spil på en ny og spændende måde. Stadsarkitekten har holdt flere møder med ansøger, og kan anbefale projektets æstetiske værdier. Huset bliver ikke højere end sædvanligt, men udnytter 6. lag (5. sal) som del af underliggende lejligheder, hvilket er sædvanligt for området. 
Det vurderes, at projektets medfølgende indbliksgener er indenfor det normale – ”tåle-grænsen”, og at der er i projektet er taget hensyn til de omkringliggende ejendomme. Mod nr. 17 overholdes 2,5 meter til skel, ligesom der i planløsningen er lagt vægt på, at det er de ”stille” rum i lejlighederne, der placeres her. Der arbejdes kun med franske altaner på denne facade. 

En afstand på 14,3 meter er ikke usædvanlig for svømmehalskvarteret.

Det kan ikke undgås, at nyt byggeri også medfører skyggepåvirkninger. I dette tilfælde er det Juniorklubben ved siden af kirken, der påvirkes af mindre direkte sol på facaden fra september til marts, samt Thurøvej 17 der påvirkes marts til september – i juni fra kl. 18, hvor ca. 1/3 af facaden kommer til at ligge i skygge samt ved jævndøgn fra kl. 18, hvor ca. 4-5 lejligheder vil blive berørt. Situationen med konstant slagskygge på eget gårdareal er enslignende med de andre ejendomme i rækken på samme side af Thurøvej. 
Det vurderes tillige, at det projekterede friareal har et acceptabelt niveau. Alle lejligheder har egen altan/forhave, og der går ikke friareal til kørselsvej og renovationscontainere, da der udføres mobilt sug, og dermed er der en effektiv udnyttelse af friareal på terræn.

Det er endvidere positivt, at værkstedets nuværende brug af Thurøvej til parkering af ca. 10 biler forsvinder.
I dette projekt vurderes det, at der kun er mulighed for beboerparkeringspladser i kælder, da man har valgt at anbringe div. teknikrum, pulterrum, affaldssortering mm. i kælderplanet.

3 indsigelser retter en række spørgsmål til By- og Miljøområdet. I forbindelse med tidligere projekt på stedet, blev der også foretaget naboorientering. Der kom den gang 22 indsigelser, der blev behandlet af Teknik- og Miljøudvalget på en saglig og faglig måde. Der afholdes borgermøder, hvis der foreslås ny lokalplan. I dette tilfælde vurderes projektet at kunne gennemføres indenfor rammerne af gældende lokalplan, da projektet er i overensstemmelse med planens principper og anvendelsesbestemmelser.

Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
By- og Miljøudvalget 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
LRM/PBM.
By- og Miljøudvalget udsatte den 23. marts 2015 sagen, idet sagen besigtiges mandag den 13. april 2015 kl. 8.15.
Journalnr.: 2015/0004139
Bilag:
Byggeandragende
Skitseforslag
Naboorientering
Indsigelse 1 - Henning V. Rasmussen
Indsigelse 2 - John Havmann Eriksen
Indsigelse 3 - A/B Wagnsborg
Indsigelse 4 - Jonna Søgaard Harup og Finn Harup
Indsigelse 5 - Jannie Hjorhøj
Indsigelse 6 - Lars Simesen
Indsigelse 7 - Beboerrepræsentationen Nyelandsvej 43-39 v/Marianne Haxø
Indsigelse 8 - Sofie Steensig Daae og Rikke N. Daae
Indsigelse 9 - W. Lee og M. Pedersen
Indsigelse 10 - E/F Thurøvej 14-16
Indsigelse 11 - Stine Rosengaard og Lene Poulsen
Indsigelse 12 - Rikke Bergenholtz
Indsigelse 13 - A/B Thurøhus v/Julie Carøe
Indsigelse 14 - Michele Rosa
Indsigelse 15 - Hanne Boye Petersen og Johannes Wagner
Indsigelse 16 - Johnna S. Mortensen
Indsigelse 17 - Anders Holch Heebøll-Holm
Indsigelse 18 - Christian von der Recke
Skema Indsigelser
Svar fra ansøger bilag 01
Svar fra ansøger bilag 02
Svar fra ansøger bilag 03
Svar fra ansøger bilag 04
Referat TMU 27.11.2006
Referat TMU 22.01.2007
Referat TMU 12.11.2007
Referat TMU 19.05.2008
Referat TMU 24.11.2008
Referat TMU 19.01.2009
90. 
Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne etc.) i Frederiksberg Kommune

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Thyge Enevoldsen, Michael Vindfeldt) indstiller,
1. at forslag til Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne m.v.) i Frederiksberg Kommune godkendes,
2. at forskriften sendes i en 4 ugers høring,
3. at der som opfølgning på forskriften (efterår 2015) gennemføres en kampagne for miljørigtig fyring i brændeovne etc.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Laura Lindahl) indstiller, at der ikke udarbejdes Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne m.v.) i Frederiksberg Kommune.

Laura Lindahl ønskede sagen forelagt til Kommunalbestyrelsens beslutning.
Beskrivelse af sagen:
Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (brændeovnsbekendtgørelsen) regulerer køb, salg og overdragelse af fyringsanlæg (herunder nye brændeovne). Det fremgår af bekendtgørelsens § 4 at "fyringsanlæg kun må bringes i omløb, overdrages eller tilsluttes, når de opfylder grænseværdierne i bekendtgørelsens bilag 1 (for partikelstøv og OGC (organisk bundet stof)). Der skal udstedes en specifik prøvetagningsattest, som følger den enkelte brændeovn, som dokumentation for overholdelse af grænseværdierne. Attesten underskrives af skorstensfejemesteren ved syning og tilslutning af brændeovnen og ejeren skal gemme den i 10 år. Nævnte (statslige) regler er anført i forskriftens første infoboks, netop for at gøre ejeren af brændeovne opmærksom på disse generelle (statslige) regler, og fremgår desuden af kommunens hjemmeside etc. Kommunen har ikke mulighed for at skærpe (eller slække) funktionskravene (godkendelseskravene) til ovnen.  

Tidligere sagsfremstilling
Frederiksberg Kommune har en langsigtet målsætning om, at ”Luften skal være så ren, at borgernes sundhed ikke belastes” (Kommuneplan 2013). Sundhedskonsekvenserne af luftforureningen, især partikelforureningen, er i en undersøgelse af Nationalt Center for Energi og Miljø i 2013 opgjort til 540 for tidlige dødsfald i København og Frederiksberg kommuner. Den lokale luftforurening (altså forurening skabt i København og på Frederiksberg) vurderes at bidrage med ca. 80 af de for tidlige dødsfald. Et af de væsentligste bidrag til forurening fra de lokale kilder vurderes at være brændeovne. Kommunalbestyrelsen har i Strategi til bekæmpelse af Luftforurening november 2012 fastsat, at der skal udarbejdes en forskrift for miljørigtig brændeovnsfyring. En forskrift vil udover at være generelt sundhedsmæssigt forebyggende i forhold til partikeludslip, også være med til at begrænse antallet af klagesager over brændeovne. By- og Miljøområdet behandler til orientering ca. 5 klagesager om året. Ifølge oplysninger fra den lokale skorstensfejemester er der ca. 5.000 ”brændeovne” i Frederiksberg Kommune, herunder et mindre antal pejse etc.   

Forslag til brændeovnsforskrift (fastbrændselsovne) er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW. I henhold til bekendtgørelse § 17 kan Kommunalbestyrelsen i en forskrift fastsætte bestemmelser om forureningsbegrænsende foranstaltninger, over for fyringsanlæg til fyring med fast brændsel, i nærmere klart angivne områder i kommunen, hvor det er tilstrækkeligt miljømæssigt begrundet. Forskriften er desuden udarbejdet med baggrund i de erfaringer, der er gjort i kommuner med eksisterende brændeovnsforskrifter, f.eks. Hvidovre og Sønderborg kommuner. 

Forskriften omfatter følgende: 

§ 1,2 fastsætter baggrund og lovhjemmel for forskriften. 

§ 3, 4– fastsætter at forskriften gælder for hele Frederiksberg Kommune og gælder for alle boliger, institutioner etc. Egentlige erhvervsmæssige fyringsanlæg reguleres efter miljøbeskyttelseslovens almindelige bestemmelser. 

§ 5 – fastsætter definitioner for fyringsanlæg til fastbrændsel, herunder brændeovne, pejse og pejseindsatser, brændekedler, fastbrændselsfyr, stokerfyr, pillefyr og masseovne. Der fastsættes desuden definitioner for affaldstræ, husholdningsaffald og rent brændsel. 

§ 6–9 fastsætter bestemmelser for brug af brænde, type af brænde og opbevaring af brændet. Der må kun fyres med godkendt tørt brændsel. Der må ikke fyres med affald, koks og kul. Brænde skal opbevares tørt.  

§ 10-13 fastsætter bestemmelser om brug af fastbrændselsovne. Der fastsættes krav til optændning f.eks. om brug af tørt pindebrænde, fyldning af ovn etc. Der må af forureningsmæssige årsager ikke fyres ”over natten”. 

§ 14 fastsætter bestemmelser om højde af aftrækssystemet herunder, at det ved væsentlige ændringer eller nyanlæg skal opfylde de til en hver tid gældende regler i ”brændeovnsbekendtgørelsen”. By- og Miljøområdet kan stille supplerende krav (via påbud), hvis der er særligt behov herfor. 

§ 15 fastsætter, at røgen og gener fra fyringsanlæg ikke må give anledning til væsentlige gener.  

§ 16 – 19 fastsætter bestemmelserne for tilsynet og håndhævelser af forskriften. By- og Miljøområdet kan henstille eller  indskærpe eksisterende regler. By- og Milljøområdet kan, ved berettigede klager meddele påbud om supplerende foranstaltninger, f.eks. ændring af afkastet (skorstenshøjde) på bygningen. Desuden kan det påbydes at brugen af anlægget indskrænkes midlertidig eller i særlige situationer permanent.

§ 20 fastsætter, at der kan søges om dispensation fra reglerne i forskriften. Beslutningskompetencen om dispensation ligger hos By- og Miljøudvalget.  

§ 21-23 fastsætter administrative bestemmelser herunder, at afgørelser knyttet til forskriften ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Dog kan anlæg ejet af Kommunalbestyrelsen, eller anlæg hvor Kommunalbestyrelsen vurderes at have en væsentlig indflydelse på driften af anlægget påklages. Denne klagesondring er lovpligtigt og gældende for alle forskrifter i Frederiksberg Kommune.   

§ 24 fastsætter, at overtrædelser af forskriften kan straffes med bøde. 

By- og Miljøområdet foreslår, at der i tilknytning til forskriften, i efteråret 2015, gennemføres en kampagne for miljørigtig fyring med fastbrændselsovne (brændeovne etc.). By- og Miljøområdet vil, såfremt dette tiltrædes, udarbejde et separat oplæg herom. 

By- og Miljøområdets vurdering:
En forskrift for fastbrændselsovne (brændeovne etc.) kan være med til at begrænse forureningen fra brændeovne, især hvis forskriften følges op af passende kampagner om korrekt fyring. Forskriften vurderes at understøtte kommunens strategier om sundhed og livskvalitet i hverdagen.
Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
By- og Miljøudvalget 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
LDT/NKJ.
By- og Miljøudvalget udsatte den 23. marts 2015 sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at undersøge muligheden for at stille krav til nye ovne.
Journalnr.: 2015/0006514
Bilag:
Udkast til brændeovnsforskrift
91. 
Tillæg til anlægsbevilling til afholdelse af refusionsberettigede udgifter i forbindelse med kondemneringssager

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, at der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 300.000 kr. samt tillæg til Statsrefusion på 150.000 kr. til afholdelse af udgifter i forbindelse med undersøgelse og gennemførelse af kondemneringer finansieret af den resterende ikke-disponerede pulje til Byfornyelse og kondemnering.
Beskrivelse af sagen:
Efter lov om byfornyelse og udvikling af byer § 75 har Kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med bygninger, som benyttes til beboelse og ophold, når det vurderes, at disse ved deres indretning og beliggenhed er sundhedsfarlige eller brandfarlige. Tilsynet omfatter alle boliger og opholdsrum, som bebos eller anvendes ‐ uanset ejerforhold.

Det betyder, at både bygninger som anvendes eller bebos af ejeren selv, samt udlejede boliger og opholdsrum, er omfattet af kommunens tilsynsforpligtelse. Tomme lokaliteter er ikke omfattet tilsynspligten.
Kommunens tilsynspligt er jf. Ministeriets vejledning på området ikke en opsøgende tilsynspligt, men kommunen har ansvaret for at reagere, når den får kendskab til forhold, der skaber behov herfor, samt at tilsynet i øvrigt tilrettelægges således, at formålet med reglerne bliver opfyldt.

De midler der afsættes til kondemnering, anvendes bl.a. til undersøgelser, der har til formål at belyse, hvorvidt der er sundhedsfarlige forhold i den bolig eller det opholdssted, som henvendelsen vedrører. Herudover anvendes midlerne til evt. genhusning af berørte beboere, såfremt boligen vurderes sundhedsfarlig og kondemnabel. Der afsættes ikke på forhånd midler til istandsættelse af boligen, da det som udgangspunkt påhviler ejendommens ejer at afhjælpe årsagen til sundhedsfaren. Ejer af boligen har dog mulighed for at søge om tilskud til istandsættelse af boligen på lige fod med andre ansøgere om byfornyelsesstøtte.

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at der bør afsættes yderligere anlægsmidler til varetagelse af kommunens tilsynspligt med bygninger, som benyttes til beboelse og ophold, som ved deres indretning og beliggenhed er sundhedsfarlige eller brandfarlige. Midlerne anvendes løbende til undersøgelse og genhusning, afhængig af de henvendelser der modtages fra beboere og ejere om eventuelle formodede sundhedsskadelige forhold.
Økonomi:
Der afholdes løbende udgifter til undersøgelser og genhusning som følge af kommunens tilsynspligt på området. Der budgetteres årligt med 75.000 kr., men udgifterne varierer afhængig af antallet af undersøgelse, der foretages, samt antallet af boliger, hvor beboerne skal genhuses på grund af sundhedsfare.
Alle udgifter i forbindelse med kondemnering og undersøgelser af indeklimaforhold er refusionsberettigede med 50 % fra Staten.
Merudgiften kan finansieres indenfor den ikke disponerede del af den afsatte pulje, hvoraf der resterer 1,384 mio. kr.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Bolig- og Ejendomsudvalget 23. marts 2015, Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
SAP/EDP.
Journalnr.: 2015/0005388
Bilag:
Bevillingsskema: Tillægsanlægsbevilling - kondemnering
92. 
Anlægsregnskaber for projekter under Bolig- og Ejendomsudvalget i 2014

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, at anlægsregnskaberne for de 18 afsluttede anlægsprojekter godkendes.
Beskrivelse af sagen:
I forbindelse med regnskabsafslutning 2014 forelægges en række anlægsprojekter under Bolig- og Ejendomsudvalget. Anlæg med forbrug under 2 mio. kr. (brutto) forelægges som en del af årsregnskabet, mens anlæg med forbrug på over 2 mio. kr. eller med en økonomisk afvigelse på mere end 30 pct. forelægges i særskilt sag for de relevante fagudvalg. I denne sag forelægges 18 anlægsprojekter under Bolig- og Ejendomsudvalget. Af nedenstående oversigt ses de afsluttede anlægs forbrug holdt op imod de meddelte anlægsbevillinger med angivelse af afvigelse i forhold til anlægsbevilling.

Anlægsprojekt

Anlægsbevilling 1.000 kr.

Regnskab 1.000 kr.

Afgivelse* 1.000 kr.

Bemærkninger

Salg af Flintholm Allé 10, nedrivning af ejendommen og forureningsoprensning (011063)

U: 4.390

I: -5.946

U: 4.276

I: -5.817

U: -114

I: 129

Se nedenfor

Byfornyelse og Kondemering; Karre 22, Adilsvej, Sindshvilevej, Falkoner Allé og Roarsvej (015088)

U: 8.494

I: -4.247

U: 6.906

I: -3.489

U: -1.588

I: 758

Se nedenfor

Byfornyelse og Kondemering; A/B Kastaniegården, Langelandsvej 1 m.fl. (015088)

U: 8.219

I: -4.110

U: 3.831

I: -1.888

U: -4.388

I: 2.222

Se nedenfor

Byfornyelse og Kondemering; Karré 23, samt gårdanlæg, Helgesvej, Adilsvej, Roarsvej, Aksel Møllers Have (015088)

U: 4.736

I: -2.374

U: 4.738

I: -2.375

U: 2

I: -1

Ingen

Pulje til udbedring og forebyggelse skimmelforekomster; Skolen på Duevej, villa (650054)

U: 0

U: 222

U -222

Se nedenfor

Byfornyelse og Kondemering; Bjarkesvej 6 m.fl. (015088)

U: 6.048

I: -3.024

U: 2.140

I: -1.070

U: -3.908

I: 1.954

Se nedenfor

Pulje til imødekommelse af AT-påbud; Indeklima i undervisningslokaler (650052)

U: 8.617

U: 7.423

U: -1.194

Se nedenfor

Pulje til imødekommelse af AT-påbud; SFO Ny Hollænder, udbedring af indeklima (650052)

U: 70

U: 104

U: 34

Se nedenfor

650060 Pulje til energimærkning; Energimærkning 2012 - EMO (650060)

U: 1.252

U: 824

U: -428

Se nedenfor

Pulje til imødekommelse af AT-påbud - 2014; Skolen på Duevej, Duevej 63 - gymnastiksale (650061)

U: 10

U: 0

U: -10

Se nedenfor

Pulje til udbedring af forebyggelse af skimmelforekomster 2014; Pelikanen

U: 0

U: 141 

 U: -141

Se nedenfor

Pulje til udbedring af forebyggelse af skimmelforekomster 2014; Æblehaven

U: 0

U: 258 

 U: -258

 Se nedenfor

Pulje til udbedring af forebyggelse af skimmelforekomster 2014; Frederiksberg Bredegade 11

U: 0 

U: 38

 U: -38

Se nedenfor

Pulje til energibesparende forantaltninger; Skolen på Duevej (650095)

U: 600

U: 379

U: -221

Se nedenfor

Etablering af energistyring og -overvågning på alle kommunens ejendomme (650097)

U: 4.760

U: 2.689

U: -2.071

Se nedenfor

Pulje til ekstraordinært vedligehold af kommunens ejendomme* - 2014; Lejrvej 47 Skovbørnehave (651059)

U: 250

U: 35

U: -215

Se nedenfor

Pulje til rådhusarbejder* - 2014; Malerbehandling af vinduer (650164)

U: 300

U: 119

U: -181

Se nedenfor

Pulje til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunens ejendomme; Børneuniverset Mariendalsvej, tag (651154)

U: 210

U: 0

U: -210

Se nedenfor



Redegørelser:

Salg af Flintholm Allé 10, nedrivning af ejendommen og forureningsoprensning
Mindreforbruget på 114 t.kr. skyldes primært, at de miljømæssige forundersøgelser ikke var som omfangsrige som antaget. Endvidere var der færre uforudsete udgifter end antaget. Der er en stort set tilsvarende mindreindtægt vedr. salget af Flintholm Allé 10 på 129 t.kr. 

Byfornyelse og Kondemering; Karre 22, Adilsvej, Sindshvilevej, Falkoner Allé og Roarsvej
Mindreforbrug skyldes primært, at udgifter til rydning og erstatning blev mindre end budgetteret. På byfornyelsesprojekter modtager kommunen 50 % refusion fra staten, derfor følger afvigelsen på indtægt afvigelsen på udgift.

Byfornyelse og Kondemering; A/B Kastaniegården, Langelandsvej 1 m.fl.
Mindreforbrug skyldes væsentlige besparelser i projektet, og at de uforudseelige udgifter blev mindre en budgetteret. På byfornyelsesprojekter modtager kommunen 50 % refusion fra staten, derfor følger afvigelsen på indtægt afvigelsen på udgift. 

Pulje til udbedring og forebyggelse skimmelforekomster; Skolen på Duevej, villa
På skimmelsager disponeres budgettet bagudrettet, da det er vigtigt at få gennemført projekterne hurtigst muligt, samt at man ved opstart ikke kan forudsige, hvor omfattende arbejdet bliver. Der burde derfor være omplaceret 222 t.kr. fra puljen og til dette konkrete delprojekt.

Byfornyelse og Kondemering; Bjarkesvej 6 m.fl.
Mindreforbruget skyldes en kraftigere reduktion af udgifterne til udskiftning af tag og istandsættelse af facader, end bygherre har antaget i budgettet, samt at uforudsete udgifter blev tilsvarende reduceret. På byfornyelsesprojekter modtager kommunen 50 % refusion fra staten, derfor følger afvigelsen på indtægt afvigelsen på udgift.

Pulje til imødekommelse af AT-påbud; Indeklima i undervisningslokaler

I forbindelse med projektets igangsættelse er der afsat en bevilling på 7,6 mio. kr. til forbedring af indeklima (jf.  KB sag 114 den 27/5-13). Projektet er afsluttet i 2014 med et endeligt forbrug på 7,4 mio. kr. Afvigelsen på 0,2 skyldes et gunstigt licitationsresultat.

Der er løbende foretaget en justering af rådighedsbeløbet og i den forbindelse er anlægsbevillingen ved en fejl opjusteret med 1 mio. kr., således at den endelige bevilling er på 8,6 mio. kr.   

Pulje til imødekommelse af AT-påbud; SFO Ny Hollænder, udbedring af indeklima
Sagen blev mere kompliceret end først antaget. Ydeevnen i ventilationssystemet var ikke tilstrækkelig til udbedring af indeklimaet. Derfor blev der monteret elektroniske vinduesåbnere på højtsiddende vinduer, hvilket medførte et merforbrug på projektet.

Pulje til energimærkning; Energimærkning 2012 - EMO
Mindreforbruget på 428 t.kr. skyldes en gunstig licitation på energimærkningen, der lå markant under den forventede pris for mærkningen. 

Pulje til imødekommelse af AT-påbud - 2014; Skolen på Duevej, Duevej 63 - gymnastiksale
Udgiften på 10 t.kr. er fejlagtigt konteret som driftsudgifter.

Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster 2014; Pelikanen
På skimmelsager disponeres budgettet bagudrettet, da det er vigtigt at få gennemført projekterne hurtigst muligt samt at man ved opstart ikke kan forudsige, hvor omfattende arbejdet bliver. Der er afsat 3.400 t.kr. på Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster i 2014 som disponeres bagudrettet. 141 t.kr. burde derfor være omplaceret fra puljen til dette konkrete delprojekt.  

Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster 2014; Æblehavnen
På skimmelsager disponeres budgettet bagudrettet, da det er vigtigt at få gennemført projekterne hurtigst muligt samt at man ved opstart ikke kan forudsige, hvor omfattende arbejdet bliver. Der er afsat 3.400 t.kr. på Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster i 2014 som disponeres bagudrettet. 258 t.kr. burde derfor være omplaceret fra puljen til dette konkrete delprojekt.

Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster 2014; Frederiksberg Bredegade 11
På skimmelsager disponeres budgettet bagudrettet, da det er vigtigt at få gennemført projekterne hurtigst muligt samt at man ved opstart ikke kan forudsige, hvor omfattende arbejdet bliver. Der er afsat 3.400 t.kr. på Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster i 2014 som disponeres bagudrettet. 38 t.kr. burde derfor være omplaceret fra puljen til dette konkrete delprojekt.

Pulje til energibesparende foranstaltninger; Skolen på Duevej
Mindreforbruget skyldes, at der sideløbende var to projekter i gang vedr. energibesparende foranstaltninger på skolen. Under den praktiske udførsel viste der sig en række synergier mellem dette og ESCO-projektet på skolen.

Etablering af energistyring og -overvågning på alle kommunens ejendomme
Mindreforbruget på omkring 2.000 t.kr. skyldes, at Frederiksberg Forsynings tilbud på opgaven lå markant under den forventede udgift til projektet, idet metoden til energistyring og –overvågning var en anden, end der oprindeligt var lagt op til.

Pulje til ekstraordinært vedligehold af kommunens ejendomme* - 2014; Lejrvej 47 Skovbørnehave
Mindreforbruget skyldes, at en del af projektet fejlagtigt er konteret som en driftsudgift.

Pulje til rådhusarbejder* - 2014; Malerbehandling af vinduer
Mindreforbruget skyldes en gunstig licitation på maleropgaven, der lå markant under den forventede udgift til projektet.

Pulje til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunens ejendomme; Børneuniverset Mariendalsvej, tag
Projektet blev ikke gennemført. Der blev fundet en alternativ løsning på udfordringen, som blev konteret under driftudgifter.

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet har gennemgået de enkelte anlægsprojekter og henviser til bemærkninger ovenfor.

Forvaltningen vurderer, at anlægsprojekterne er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelserne.
Økonomi:
Der henvises til overstående redegørelse.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Bolig- og Ejendomsudvalget 23. marts 2015, Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
PJ/RE
Journalnr.: 2012/0009863
Bilag:
Bilag - BEU
93. 
Anmodning fra 2. viceborgmester, rådmand Katrine Lester om varig udtræden af Frederiksberg Kommunalbestyrelse

Magistraten indstiller, at anmodningen fra 2. viceborgmester, rådmand Katrine Lester om udtræden af Frederiksberg Kommunalbestyrelse pr. 21. april 2015 imødekommes, og at 1. stedfortræder Anja Camilla Ravn godkendes som nyt medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse med virkning fra 21. april 2015. 

Katrine Lester deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.
Beskrivelse af sagen:
2. viceborgmester, rådmand Katrine Lester har i mail af 7. april 2015 anmodet om at blive fritaget for sine kommunale hverv, da hun på grund af arbejdspres ikke længere har mulighed for at passe sine kommunalpolitiske hverv.

Efter den kommunale valglovs § 103, stk. 1, skal et medlem af kommunalbestyrelsen fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

Under henvisning hertil er det Serviceområdets vurdering, at der er grundlag for at imødekomme anmodningen fra Katrine Lester om varig udtræden af Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

Første stedfortræder på den socialdemokratiske kandidatliste er Anja Camilla Ravn, der herefter indtræder som fast medlem for resten af funktionsperioden.

Oversigt over 2. viceborgmester, rådmand Katrine Lesters udvalgshverv:

Udvalg:Bemærkninger:
MagistratenMedlem
Stående udvalg: 
Sundheds- og OmsorgsudvalgetMedlem
UndervisningsudvalgetMedlem
§ 17, stk. 4 - udvalg 
ErhvervsrådetMedlem. Der er ikke valgt stedfortræder.
Andre udvalg, råd mv. 
Kommunalpolitiske Topmøde – delegeret til KL’s  Delegeret. Der er ikke valgt stedfortræder.
Lokalrådet for FrederiksbergMedlem. Stedfortræder er kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe. Medlem og stedfortræder skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen.
Valgbestyrelse ved folketingsvalg, folkeafstemninger og EP-valgMedlem. Stedfortræder er rådmand Michael Vindfeldt. Medlem og stedfortræder skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen.

Det tilkommer valggruppen AØF at besætte de udvalgsposter mv. (herunder 2. viceborgmesterhvervet), der opstår i forbindelse med Katrine Lesters udtræden.

Det bemærkes, at Katrine Lester betragtes som inhabil ved Magistratens og Kommunalbestyrelsens behandling af sagen, jf. den kommenterede styrelseslov, side 119.

Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2014/0014151
94. 
Om udvalgsposter

Serviceområdet indstiller, at nedenstående rokeringer i udvalg godkendes. 
Beskrivelse af sagen:
Som følge af 2. viceborgmester, rådmand Katrine Lesters forventede udtræden af Kommunalbestyrelsen pr. 21. april 2015 er det oplyst, at kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg ønsker at udtræde af Børn- og Ungeudvalget, mens kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe ønsker at udtræde af Bolig- og Ejendomsudvalget samt at rådmand Michael Vindfeldt ønsker at udtræde af Socialudvalget (herunder Frivillighedsforum og Boligforum).

Det tilkommer AØF-valggruppen at besætte de ledige udvalgsposter mv.

Som følge af rådmand Margit Ørsteds udtræden af den konservative gruppe, er det oplyst, at rådmand Simon Aggesen ønsker at udtræde af Kultur- og Fritidsudvalget og Børneudvalget, da han er blevet formand for Bolig- og Ejendomsudvalget. Kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Brank ønsker at udtræde af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.

Det er oplyst, at kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Brank overtager den ledige plads i Kultur-og Fritidsudvalget, mens Karsten Skawbo-Jensen overtager den ledige plads i Børneudvalget, samt at Fasael Rehman overtager den ledige plads i  Arbejdsmarkeds-og Uddannelsesudvalget.  

Det antages, jf. den kommenterede styrelseslov, side 183, at kommunalbestyrelsen kan fritage en person for et hverv for resten af funktionsperioden, når kommunalbestyrelsen skønner, at der er rimelig grund dertil. 
Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2015/0001847
95. 
Administrative effektiviseringer 2016-18

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Katrine Lester, Michael Vindfeldt, Morten Jung, Jan E. Jørgensen, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted) indstiller, at godkende de administrative effektiviseringer 2016-18, idet 200.000 kr. vedr. "varig decentral SSP indsats i klubberne" tilbageføres til de enkelte klubber til SSP arbejde samt at denne indsats vurderes om et halvt år.

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) indstiller at stemme imod. 

Et andet mindretal (Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Thyge Enevoldsen anmodede om, at sagen forelægges Kommunalbestyrelsen.
Beskrivelse af sagen:
Magistraten behandlede en indstilling om administrative effektiviseringer den 9. marts 2015, hvor det blev besluttet, at:

"Magistraten anmodede forvaltningen om at indhente klubbernes udtalelse til forslaget om "varig decentral SSP indsats i klubberne" samt redegøre for baggrunden for, at der er varslet afskedigelse i børne- og ungeområdet inden politisk behandling.

Balder Mørk Andersen fremsender konkrete spørgsmål til de enkelte forslag til forvaltningen."

Besvarelsen af Magistratens anmodninger samt de konkrete spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen fremgår af vedlagte notat.

Tidligere sagsfremstilling fra Magistratens møde den 9. marts 2015:
Materialet vedr. de administrative effektiviseringer har været til høring i MED-organisationen. Høringssvarene vedlægges.

Indledning
Kommunalbestyrelsen vedtog med budgettet for 2014, at der skulle gennemføres effektivisering af det administrative område i 2015-17. I budgetmaterialet er afsættet for beslutningen følgende: ”Mulige effektiviseringer forventes gennemført indenfor budgetsporet – effektiv drift. Indsatserne forventes at kunne ske på flere områder - det være sig bl.a. ved en øget sammenhængende administration, bedre arbejdstilrettelæggelse, vurdering/optimering af ledelseslag, justeringer i den administrative struktur, vurdering af centrale puljer/fællesudgifter samt stordrift.” Budgetforudsætningerne for overslagsårene i budgettet for 2014 indgik dermed som grundlag for Budget 2015.

Hvad er udfordringen med afsæt i budget 2014 ?
Effektiviseringskravet var 2,3 mio. kr. i 2015 stigende til 10,3 mio. kr. i 2017. Effektiviseringen i 2015 er delvist udmøntet som følge af en overudmøntning på Magistraten vedr. bedre arbejdstidstilrettelæggelse, og blev fuldt udmøntet i forbindelse med 3. Forventede regnskab i 2014. Herefter er der et resteffektiviseringskrav på 5,8 mio. kr. i 2016 stigende til 8,5 mio. kr. i 2017 udsprunget af budgettet for 2014. Det vides ikke, hvorvidt Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgettet for 2016 vil beslutte yderligere administrative effektiviseringer. Forvaltningen arbejder p.t. med et effektiviseringskrav på på 2,2 mio. kr.i 2016 stigende til 2,5 mio. kr. i 2017 på det administrative område. Effektiviseringsbehovet er herefter ca. 8 mio. kr. i 2016 stigende til ca. 11 mio. kr. i 2017 og 2018.

På baggrund af drøftelsen i MED-systemet anbefales det, at det samlede umiddelbare effektiviseringskrav fra 2016 og frem implementeres fra foråret 2015 og ikke over to omgange, d.v.s. hvor den sidste del afventer vedtagelsen af Budget 2016. Det giver det bedste afsæt for at udmønte effektiviseringerne gennem naturlig afgang m.m.

Tabel 1. Effektiviseringskrav

* 3. FR: Fællesudg. MAG: 700.000 kr. Adm. udg. MAG: 798.000 kr. Adm. udg. decentrale enheder: 243.000 kr.

Oplægget til administrative effektiviseringer 
På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning har direktionen arbejdet med en række temaer med henblik på at finde administrative effektiviseringer. Temaerne og effektiviseringer fremgår af nedenstående tabel. 

Tabel 2. Administrative effektiviseringer i 1.000 kr. 2016-18 fordelt på temaer
Temaer:Drift 1.000 kr.
 201620172018
Digitalisering5502.5502.550
Fælles puljer975975975
Samarbejde med andre kommuner350350350
Ledelsesstruktur1.1901.5501.550
Lean, effekt og arbejdsgange2.7013.4013.001
Samling af økonomiske funktioner699699699
Sekretariatsbistand435435435
Administrative centre6501.0001.000
Udbud300300300
Andet150150150
I alt8.00011.41011.010
Note: Der tages forbehold for den endelige udmøntning, herunder fordeling på lønsum og øvrige udgifter. 


Effektiviseringerne fordelt på områder fremgår nedenfor.

 
Tabel 3. Administrative effektiviseringer i 1.000 kr. 2016-18 fordelt på områder  
Områder:Drift 1.000 kr.
 201620172018
KDO1.3691.4291.423
SEO1.2481.4481.423
BUO2.2182.5682.369
BMO1.0601.0601.031
SSA2.1054.9054.764
I alt8.00011.41011.010
Note: Der tages forbehold for den endelige udmøntning, herunder fordeling på lønsum og øvrige udgifter. 

De enkelte elementer i forslaget fremgår af Bilag 1.

 

Effektiviseringerne svarer til godt 11 stillinger i 2016 stigende til 17 stillinger i 2018 og frem fordelt på områder som angivet nedenfor.

 

Direktionen tilstræber, at der i videst muligt omfang anvendes vakante stillinger og naturlig afgang i forbindelse med implementeringen af effektiviseringerne.

 
Tabel 5. Administrative effektiviseringer i årsværk 2016-18 fordelt på områder
  
Områder:Årsværk
 201620172018
KDO0,70,70,7
SEO1,22,22,2
BUO2,73,73,2
BMO1,01,00,9
SSA5,710,29,8
I alt11,317,716,7
Note: Der tages forbehold for den endelige udmøntning, herunder fordeling på lønsum og øvrige udgifter.  

Tidsplan og proces for medinddragelse af MED-organisationen
Der har været gennemført en grundig behandling af direktionens oplæg i MED-systemet. På Hovedudvalgets møder den 19. november og 10. december 2014 er der blevet orienteret om direktionens arbejde med de administrative effektiviseringer. Område-MED og relevante Lokal-MED har i januar-februar 2015 drøftet de administrative effektiviseringer med henblik på at afgive bemærkninger. Herudover har Hovedudvalget haft oplægget til drøftelse både den 28. januar og 25. februar 2015. Bemærkningerne er vedlagt som bilag. 

Der har været opbakning i MED-systemet til at lægge det samlede oplæg frem nu, som udmønter tidligere effektiviseringskrav og mulige effektiviseringskrav i budget 2016.

 
Hovedudvalget er enige om, at:

  • det er hensigtsmæssigt, at processen omkring udmøntning af effektiviseringerne er sat i gang i god tid, og at forløbet samtidigt ikke strækker sig over lang tid,
  • det er godt, at forslagene er forholdsvist konkrete,
  • tilpasning af de personalemæssige ressourcer i videst mulig omfang bør ske ved naturlig afgang,
  • Frederiksberg Kommune drives effektivt, både når der måles på administration og samlede serviceudgifter,
  • det er vigtigt løbende at vurdere virkningerne af effektiviseringerne, og sikre, at fokus på varetagelse og udvikling af kerneopgaven fastholdes,
  • udeladelsen af overnatningen på den personalepolitiske konference kan gennemføres fra 2015, men at der på konferencen skal være mulighed for og tid til at udbygge det tværgående samarbejde og kendskab til hinanden, f.eks. ved at lade konferencen strække sig til om aftenen.
Den overordnede tidsplan for behandlingen af oplægget i MED-systemet har været følgende: 
Tidsplan for administrative effektiviseringer 2016-18

19. november 2014

Orientering på HU-mødet om det forestående arbejde med de administrative effektiviseringer

10. december 2014

Orientering om status i HU

16. januar 2015

Udsendelse af materiale til HU/OmrådeMED samt publicering på InSite til lokalMED

28. januar 2015

Hovedudvalget har en første drøftelse af direktionens oplæg

Jan.-feb. 2015

Område- og relevante Lokal-MED afholder møder med henblik på at afgive bidrag til Magistratens behandling

23. februar 2015

Frist for MED-bidrag til HU’s medarbejderrepræsentanter

25. februar 2015

Hovedudvalget har en afsluttende drøftelse af direktionens oplæg på baggrund af bl.a. bemærkningerne fra Lokal-MED og Område-MED

3. marts 2015

Drøftelse i direktionen af de indkomne bemærkninger fra MED-organisationen, herunder HU

9. marts 2015

Forelæggelse for Magistraten

Marts 2015

Tilbagemelding til MED-systemet efter Magistratens behandling af sagen 

 
Økonomi:
Administrative effektiviseringer på 8 mio. kr. i 2016, 11,41 mio. kr. i 2017 og 11,01 mio. kr. i 2018. I det omfang, at der er tale om forslag på tværs af udvalg, formaliseres dette bevillingsteknisk i 1. Forventet regnskab.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Magistraten den 9. og den 23. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2014/0032089
Bilag:
Bilag 1 Katalog over administrative effektiviseringer 2016-2018
Bilag 2. Oversigt over forslagene fordelt på temaer
Bilag 3. Oversigt over forslag fordelt på områder
Bilag 4. Bemærkninger fra BMO
Bilag 5. Bemærkninger fra SSA
Bilag 6. Bemækrninger fra KDO
Bilag 7. Bemærkninger fra BUO
Bilag 8. Bemærkninger fra djøf/dm
Bilag 9. Høringssvar fra Hovedudvalget
Bilag 10. Svar på spørgsmål fra Magistraten og SF
96. 
Frederiksberg Kommunes årsregnskab 2014

Magistraten indstiller, at regnskabet godkendes og afgives til revisionen, idet afvigelserne i regnskabet betragtes som regnskabsforklaret.
Beskrivelse af sagen:

Kommunalbestyrelsen skal inden den 1. maj 2015 afgive årsregnskabet for 2014 til revisionen. Revisionen udarbejder herefter beretning om revision af årsregnskabet senest den 15. juni 2015.

Inden udgangen af august behandler Kommunalbestyrelsen revisionsberetningen og godkender årsregnskabet endeligt.

På mødet den 2. marts 2015 fik Magistraten forelagt månedsopfølgning for årets resultat 2014, hvor de overordnede forklaringer på afvigelser i regnskabet i forhold til det korrigerede budget var beskrevet.

I årsregnskabet, som forelægges nu, er afvigelserne mere detaljeret beskrevet i regnskabsberetningens afsnit "Regnskabsbemærkninger".

Overordnet set er regnskabsresultatet for 2014 bedre end planlagt ved budgetvedtagelsen (oprindelig budget 2014). I forhold til det oprindelige budget 2014 er der tale om en forbedring af kommunens kassebeholdning, idet det planlagte kassetræk på 48 mio. kr. blev til en kasseforøgelse på 23 mio. kr. Regnskabsresultatet efterlader kommunen med en solid kassebeholdning på 783,3 mio. kr. og en egenkapital på 2,7 mia.kr. 

For så vidt angår kommunens overholdelse af rammen for serviceudgifter endte forbruget i 2014 i et mindreforbrug på 55 mio. kr. Mindreforbruget er på 20 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,5%, hvis der korrigeres for institutioners og afdelingers opsparing samt forskudte eksternt finansierede projekter mv.

Regnskabsresultatet for anlægsvirksomhed under anlægsloftet udviser et mindreforbrug på 44 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsagligt aktivitetsforskydninger i en række anlægsprojekter under flere udvalg. Forklaringer på afvigelserne under de enkelte udvalg fremgår af regnskabsbemærkningerne.

De endelige overførsler (Magistraten den 9. marts 2015, sag nr. 94 og 95) endte med 26,9 mio. kr. i driftsoverførsler og 144,2 mio. kr. i anlægsoverførsler.

Regnskabsresultatet for 2014 (jf. regnskabsoversigt s. 53 / tabel 1)
Årets resultat for 2014 udviser et overskud på 268 mio. kr. Heraf udviser det skattefinansierede område et overskud på 277 mio. kr. og forsyningsområdet et underskud på 9 mio. kr.

Tabel 1 Regnskabsoversigt for regnskabsåret 2014



Der var i budget 2014 oprindeligt forudsat et overskud på 116 mio. kr. og efter meddelte tillægsbevillinger et korrigeret overskud på 166 mio. kr.
I forhold til oprindeligt budget er resultatet dermed en samlet forbedring på 151 mio. kr., og i forhold til korrigeret budget er der tale om en forbedring på 102 mio. kr.

Forbedringen skyldes en kombination af mindreforbrug i forhold til både driftsudgifter og anlægsudgifter. Driftsudgifterne på det skattefinansierede område udviser samlet set nettomindreudgifter i forhold til korrigeret budget (dvs. afvigelser ud over det Kommunalbestyrelsen har givet bevilling til) på 62 mio. kr., og anlægsudgifterne udviser mindreudgifter på 50 mio. kr. 

Kassebeholdningen
Der har i 2014 været en kasseforøgelse på 23 mio. kr. Derudover er der foretaget en kursregulering (urealiserede kursgevinster) på 16 mio. kr., således at kassebeholdningen (kontanter og værdipapirer) ved udgangen af regnskabsåret udgør 783 mio. kr. Frederiksberg Kommune har således fortsat en solid likviditet. 

Balancen (jf. oversigt s. 43)
På aktivsiden er der indregnet anlægsaktiver (bygninger, grunde, aktier m.v.) for i alt 6,586 mia. kr. Omsætningsaktiver (likvide beholdninger og kortfristede tilgodehavender) indgår med 1,186 mia. kr.

På passivsiden (forpligtelser) er kommunens hensatte forpligtelser, som væsentligst vedrører tjenestemandspensioner indregnet med 2,482 mia. kr. Derudover indgår gældsforpligtelser (kort- og langfristet gæld) med 2,633 mia. kr.

Samlet set giver det en egenkapital på 2,657 mia. kr., som er et udtryk for den værdi, der er tilbage i kommunen, hvis alle tilgodehavender og forpligtelser blev indfriet.

I forhold til ultimo 2013 er egenkapitalen forbedret med 423 mio. kr. Forbedringen skyldes væsentligst årets resultat på 268 mio. kr., forøgelse af materielle anlægsaktiver med 156 mio. kr.

Jf. note 9 side 49 er udviklingen i egenkapitalen fra ultimo 2013 til ultimo 2014 vist.

Legaternes regnskaber er udarbejdet af Nordea. De mere detaljerede legatregnskaber er fremlagt i Håndbiblioteket.

Regnskabspublikationen offentliggøres på kommunens hjemmeside under følgende link:

http://www.frederiksberg.dk/Om-kommunen/Kommunefakta/Aarsregnskab.aspx

Publikationen trykkes ikke i papirform, men i det omfang publikationen ønskes på papir kan Økonomiafdelingen kontaktes på mail okonomiafdelingen@frederiksberg.dk eller på tlf. 3821 2300.

Økonomi:
Ingen økonomiske konsekvenser.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Magistraten den 23. marts 2015, Kommunalbestyrelsen den 20. april 2015.
Journalnr.: 2014/0034569
Bilag:
Årsregnskab 2014 - (uden borgmesterens forord)
97. 
Ansøgning om fritagelse for grundskyld efter § 8 i Ejendomsskatteloven

Magistraten indstiller,
  1. at der i lighed med andre kollegier gives fritagelse for grundskyld for de kollegieboliger, der tilhører Flintholm Kollegiet ApS beliggende Preben Kaas Vænge 1, og at fritagelsen ophører i 2029, 
  2. at der tillægsbevilges mindreindtægter på 421.387,10 kr. vedrørende grundskyld, og at finansiering findes i 1. forventet regnskab for så vidt angår 2015 og 1. finansielle orientering for efterfølgende år.
Beskrivelse af sagen:

Flintholm Kollegiet v/direktør Allan Wind søger om fritagelse for betaling af kommunal grundskyld efter § 8 i Ejendomsskatteloven.

Kommunalbestyrelsen kan, i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 727 af 26. juni 2006 om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, § 8, stk. 1, litra c, meddele hel eller delvis fritagelse for betaling af kommunal grundskyld af ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttige formål, og som anvendes til institutionens formål. Umiddelbart vil Flintholm Kollegiet, som drives som et anpartsselskab, ikke kunne opnå fritagelse. Et anpartsselskab kan dog anses for at have et almennyttigt formål og dermed fritages, når blot virksomheden ikke drives erhvervsmæssigt i den forstand, at der ikke tilsigtes opnået et overskud ved driften, som kan udbetales til et ikke kvalificeret formål.

Flintholm Kollegiet er opført under den midlertidige særlovgivning omkring statsstøttede privatejede ungdomsboliger, som blev vedtaget i 2001. I perioden 2002-2007 blev der opført cirka 2.000–2.500 ungdomsboliger ifølge denne lovgivning. Der kan ikke opføres flere ungdomsboliger efter lovgivningen.

Ungdomsboliger opført under denne ordning er underlagt to væsentlige begrænsninger, som netop er de to primære forhold, der adskiller en ”almindelig bolig” fra en almennyttig bolig. Dels skal lejen være den samme som i en almennyttig (ungdoms-)bolig, dels skal ledige ungdomsboliger fordeles efter en offentlig venteliste. Flintholm Kollegiet er underlagt en maksimalleje, hvor den husleje, udlejer må oppebære, svarer til huslejen i almennyttigt byggeri. Denne huslejebegrænsning ophører imidlertid 20 år efter ibrugtagningen af kollegiet, det vil sige i 2029. Restriktionen for maksimalleje, som kollegiet er opført under, ophører i 2029. Det betyder dog ikke, at en fritagelse ikke kan videreføres efter 2029, når blot anpartsselskabet, som ejer kollegiet, sikrer at et eventuelt driftsoverskud alene anvendes til kvalificerede formål.  

Kollegieboligerne udlejes for så vidt angår 80 procent af lejlighederne i henhold til offentlige ventelister administreret af Kollegiernes Kontor i København (kollegierneskontor.dk) (loven kræver, at boliger udlejes via dem eller via CIU henholdsvis i København og på Frederiksberg).

Frederiksberg Kommunalbestyrelse har hidtil efter ansøgning givet fritagelse for grundskyld for alle kollegier og ungdomsboliger til unge under uddannelse i kommunen. Flintholm Kollegiet har ikke tidligere anmodet om fritagelse, idet ansøger først nu er blevet opmærksom på muligheden for at søge om fritagelse efter bestemmelserne i ejendomsskatteloven.

Økonomi:
Den kommunale grundskyld for skatteåret 2015 udgør kr. 421.387,10. Fritagelsen foreslås finansieret i forbindelse med 1. forventet regnskab for så vidt angår 2015 og 1. finansielle orientering for efterfølgende år.    


Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Magistraten 23. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2015/0005156
Bilag:
Bilag 2: Uddrag for ejendomsskatteloven, § 8 om fritagelse for grundskyld
Bilag 1: Ansøgning om fritagelse for grundskyld for Flintholm Kollegiet Preben Kaas Vænge 1-3
Bilag 3 Bevillingsskema Ansøgning om fritagelse for grundskyld efter §8 i Ejendomsskatteloven
98. 
Anlægsregnskaber for projekter under Magistraten i 2014

Magistraten indstiller, at anlægsregnskaberne for de 2 afsluttede anlægsprojekter godkendes.
Beskrivelse af sagen:
I forbindelse med regnskabsafslutning 2014 forelægges en række anlægsprojekter under Magistraten. Anlæg med forbrug under 2 mio.kr. (brutto) forelægges som en del af årsregnskabet, mens anlæg med forbrug på 2 mio. kr. eller derover samt anlæg under 2 mio.kr., men med en afvigelse på mere end 30 % tillige forelægges i særskilt sag for de relevante fagudvalg.

I denne sag forelægges 2 anlægsprojekter under Magistraten. Af nedenstående oversigt ses de afsluttede anlægs forbrug holdt op imod de meddelte anlægsbevillinger med angivelse af afvigelse i forhold til anlægsbevilling.



By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet har gennemgået de enkelte anlægsprojekter og henviser til bemærkninger ovenfor.

Forvaltningen vurderer, at anlægsprojekterne er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelserne.
Økonomi:
Der henvises til overstående redegørelse.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Magistraten 23. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
PJ/RE
Journalnr.: 2012/0009863
Bilag:
Anlægsregnskab vedrørende Grundkøb, Frederiksberg Ny Skole (013054)
Anlægsregnskab, Køb af grund Jakob Dannefærdsvej 15, 17, 17A og 19 (013107)
99. 
Valg til Folketinget i 2015

Magistraten indstiller, at

  • der til Valgbestyrelsen vælges en ny stedfortræder for kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus i stedet for rådmand Jan E. Jørgensen
  • rådmand Michael Vindfeldt vælges til nyt medlem af valgbestyrelsen i stedet for 2. viceborgmester Katrine Lester, og at kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe vælges som stedfortræder 
  • kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro vælges til nyt medlem af valgbestyrelsen i stedet for rådmand Thyge Enevoldsen, og at kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen vælges som stedfortræder
  • Kommunalbestyrelsen vælger 9 valgstyrere for hvert af de 8 afstemningsområder, i alt 72, heraf en formand for hvert område
  • der fortsættes med "ét-holds-drift" på alle afstemningsstederne
  • hvert brevstemmehold består af en tilforordnet og en ansat
  • Kommunalbestyrelsen vælger 42 brevstemmemodtagere
  • antallet af valgborde bliver 44
  • Kommunalbestyrelsen vælger 180 tilforordnede til valgdagen
  • der er brevstemmemodtagelse på Hovedbiblioteket og Biblioteket Domus Vista i bibliotekernes åbningstid fra tre uger før valget
  • der ikke benyttes valgbus
  • vælgere, der bor eller opholder sig på plejehjem og beskyttede boliger, krisecentre for kvinder samt visse almene plejeboliger, kan brevstemme i boformen/boligen, at der ikke foretages brevstemmeafgivning på opholdssteder, og at brevstemmeafgivning andre steder sker efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet
  • sidste frist for at anmode om at brevstemme i hjemmet er 12 dage før valget kl. 18
  • Kommunalbestyrelsen dispenserer fra forbuddet mod at købe kildevand på plastflaske, så der ved dette valg - og kommende valg - købes kildevand på plastflaske, alternativt kildevand i papkarton, som er fritaget for pant og er mere miljørigtigt
  • der fortsat ydes diæter efter styrelseslovens bestemmelser, dvs. 405 kr. og 810 kr.
  • der på hjemmesiden annonceres efter borgere, der vil hjælpe som tilforordnede

Forvaltningen blev anmodet om et notat om kandidaters muligheder for at overvære valghandlingen på valgstederne samt alternative muligheder for nedtagning af valgplakater. 

Beskrivelse af sagen:
Der skal holdes valg til Folketinget senest den 15. september 2015. Af praktiske grunde foreslås det, at sagen om valget behandles nu.   

Valgret
Valgret til Folketinget har enhver, der

  • er dansk statsborger
  • er fyldt 18 år og
  • har fast bopæl i Danmark. 

Valgbestyrelse
Kommunalbestyrelsen har valgt følgende Valgbestyrelse ved folketingsvalg:

Medlemmer:Stedfortrædere:
Borgmester Jørgen Glenthøj, formandRådmand Margit Ørsted
Kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Brank, næstformandKommunalbestyrelsesmedlem Pernille Høxbro
Kommunalbestyrelsesmedlem
Malene Barkhus
Rådmand
Jan E. Jørgensen
2. viceborgmester, rådmand Katrine LesterRådmand
Michael Vindfeldt
Rådmand Thyge EnevoldsenKommunalbestyrelsesmedlem
Daniel Panduro

Kandidater, der opstiller i Københavns Storkreds, kan ikke vælges som medlem eller stedfortræder til Valgbestyrelsen.  

Det er oplyst, at rådmand Jan E. Jørgensen stiller op til folketingsvalget, og der skal derfor vælges en ny stedfortræder for kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus.  

Kandidatanmeldelser
Kandidatanmeldelser skal indleveres til Statsforvaltningen senest kl. 12 elleve dage før valgdagen.  

Digital valgliste
Der vil – som ved tidligere valg – være digital valgliste på alle otte afstemningssteder. 

Valg af valgstyrere og formænd for valgstyrerne
Kommunalbestyrelsen vælger tilforordnede vælgere og valgstyrere ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i kommunen. Beregningerne over fordelingen af pladser er foretaget på grundlag af de indgå­ede valggrupper (CBVIO og Margit Ørsted 16 pladser og AØF 9 pladser), idet forvaltningen har lagt til grund, at Margit Ørsted indgår i CBVIO-valggruppen.  

Inden for valggrupperne er pladserne fordelt forholdsmæssigt. Grupperne kan dog indbyrdes aftale en anden for­deling. I lighed med tidligere henstilles det, at der ved valg af de tilforordnede vælgere tages særligt hensyn til mindre partier, der ikke er repræsenteret i Kommu­nalbestyrelsen. De respektive valggrupper må selv tage stilling hertil. 

For hvert af de 8 afstemningsområder skal Kommunalbestyrelsen vælge mindst 5 og højst 9 valgstyrere. Der vælges ikke stedfortrædere. 

Det indstilles, at der - som ved tidligere valg - vælges 9 valgstyrere for hvert afstemningsområde, i alt 72 fordelt således: 
CBVIO og Margit Ørsted-gruppen i alt46 pladser
C-gruppen26 eller 27 pladser (heraf 4 eller 5 formænd – se nedenfor)
B-gruppen5 eller 6 pladser (heraf 0 eller 1 formand – se nedenfor)
V-gruppen5 eller 6 pladser (heraf 0 eller 1 formand – se nedenfor)
I-gruppen2 eller 3 pladser
O-gruppen2 eller 3 pladser
Margit Ørsted2 eller 3 pladser
               













Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem C, B, V, I, O og Margit Ørsted om 4 pladser. 
 
AØF-gruppen i alt26 pladser
A-gruppen11 eller 12 pladser (heraf 1 eller 2 formænd – se nedenfor)
Ø-gruppen8 eller 9 pladser (heraf 1 eller 2 formænd – se nedenfor)
F-gruppen5 eller 6 pladser (heraf 0 eller 1 formand – se nedenfor)
 
Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem A, Ø og F om 2 pladser.  

Kommunalbestyrelsen skal blandt valgstyrerne vælge en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. 

De 8 formænd vælges ved forholdstalsvalg fordelt således: 
   
CBVIO og Margit Ørsted-gruppen i alt5 pladser
C-gruppen4 pladser
B-gruppen0 eller 1 plads
V-gruppen0 eller 1 plads
I-gruppen0 pladser
O-gruppen0 pladser
Margit Ørsted0 pladser
  
Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem B og V om 1 plads.
 
AØF-gruppen i alt3 pladser
A-gruppen1 eller 2 pladser
Ø-gruppen1 plads
F-gruppen0 eller 1 plads
 
Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem A og F om 1 plads. 

Tilforordnede
Et hold tilforordnede
Det indstilles, at der på alle afstemningssteder  – som ved Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen i maj 2014 - er ét hold tilforordnede, som skal være der hele dagen fra kl. 8.30 til optællingen er færdig.  Der vil være tre tilforordnede, der skiftes om opgaverne ved fx et valgbord, dvs. to tilforordnede arbejder og en tilforordnet holder pause.  

Valg af tilforordnede vælgere
Der skal anvendes tilforordnede vælgere til følgende opgaver: 
a)    brevstemmemodtagere før valgdagen
b)    bistå valgstyrerne på afstemningsstederne på valgdagen 

Ad a: Tilforordnede vælgere som brevstemmemodtagere
Ved brev­stemmeafgivning på plejehjem mm. og i syge vælgeres hjem skal medvirke to brevstemmemodtagere. Folkeregistret sammensætter holdene og tilrettelægger den nærmere procedure for kørsel og for besøgstider på de enkelte plejehjem og i private hjem.

Kandidater til valget kan ikke vælges som brevstemmemodtagere.

Det indstilles - som ved de seneste valg - at hvert brevstemmehold kommer til at bestå af en tilforordnet og en ansat.

Såfremt indstillingen følges, skal Kommunalbestyrelsen vælge 42 tilforordnede brevstemmemodtagere fordelt således: 

CBVIO og Margit Ørsted-gruppen i alt27 pladser
C-gruppen17 eller 18 pladser
B-gruppen  3 eller 4 pladser
V-gruppen  3 eller 4 pladser
I-gruppen  1 eller 2 pladser
O-gruppen  1 eller 2 pladser
Margit Ørsted  1 eller 2 pladser
 
Der skal foretages lodtrækning (som foretages internt i valggruppen) mellem C, B, V, I, O og Margit Ørsted om 1 plads. 
  
AØF-gruppen i alt15 pladser
A-gruppen7 pladser
Ø-gruppen 5 pladser
F-gruppen 3 pladser
  
Ad b: Tilforordnede vælgere på valgdagen
Det indstilles, at antallet af valgborde forøges med ét valgbord på hvert afstemningssted i forhold til antallet ved Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen i maj 2014, idet stemmeprocenten ved folketingsvalg er højere. 
 
AfstemningsstedAntal bordeAntal tilforord­nede
10. kreds, Søerne – Skolen ved Søerne5 21
10. kreds, Ny Hollænder - Ny Hollænderskolen5  21
10. kreds, Bülowsvej – Bülowsvejhallen7  27
10. kreds, Duevej – Skolen på Duevej 5  21
11. kreds, Lindevang – Lindevangskolen6  24
11. kreds, Søndermark – Søndermarkskolen5  21
11. kreds, Rådhuset – Frederiksberg Rådhushal6  24
11. kreds, Nyelandsvej – Skolen på Nyelandsvej5  21
I ALT44180
  
Det indstilles, at der vælges 180 tilforordnede vælgere fordelt således
CBVIO og Margit Ørsted-gruppen i alt115 pladser
C-gruppen66 pladser
B-gruppen 14 pladser
V-gruppen 14 pladser
I-gruppen  7 pladser
O-gruppen  7 pladser
Margit Ørsted  7 pladser

AØF-gruppen i alt65 pladser
A-gruppen29 pladser
Ø-gruppen22 pladser
F-gruppen14 pladser
 
Valgkontoret orienterer gruppeformændene om fordelingen af pladserne på de enkelte afstemningssteder.  

Brevstemmer i BorgerServiceCentret
Brevstemmeafgivning her i landet begynder tre uger før valgdagen og slutter den næstsidste hverdag, herunder også lørdag, før valgdagen. Hvis valget udskrives med tre ugers varsel, opstilles der stemmebokse i BorgerServiceCentret, så snart valget er udskrevet.  

Åbningstiderne for afgivelse af brevstemmer i BorgerServiceCentret følger åbningstiden i centret, dvs. mandag og torsdag kl. 9 - 17 samt tirsdag, onsdag og fredag kl. 9 - 13.

Brevstemmer på bibliotekerne
Ved kommunal- og regionsvalget i 2013 og ved Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen i 2014 var det med stor succes også muligt at brevstemme på Hovedbiblioteket og på Biblioteket Domus Vista, Nordens Plads.

Det indstilles, at det også ved det kommende folketingsvalg bliver muligt at brevstemme på de to biblioteker i tre uger før valgdagen i bibliotekernes åbningstid, som er:

Hovedbiblioteket: mandag - torsdag kl. 10 - 19.30, fredag kl. 10 - 17 og lørdag kl. 10 – 14.

Biblioteket Domus Vista: mandag og onsdag kl. 14 - 18, tirsdag og fredag kl. 12 - 16 og lørdag kl. 10 - 14. 

Valgbus
Ved kommunal- og regionsvalget var det muligt at brevstemme i en valgbus (autocamper), som - de sidste to uger før valget - holdt nogle timer ad gangen forskellige steder på Frederiksberg. Udgiften til leje af autocamper, it-udstyr, arbejdsløn mv. var ca. 75.000 kr. Der blev modtaget 596 brevstemmer i valgbussen, hvoraf 101 brevstemmer blev videresendt til andre kommuner.  

Forvaltningen er ikke bekendt med, at andre kommuner vil bruge valgbusser ved det kommende valg. 

Det indstilles – som ved Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen i 2014 - ikke at benytte valgbus.   

Brevstemmer på plejehjem mv.
Vælgere, der bor eller opholder sig i en af følgende boformer eller boliger, kan brevstemme i boformen eller boligen: 
  1. Plejehjem og beskyttede boliger
  2. Krisecentre for kvinder
  3. Boformer til midlertidigt eller længerevarende ophold for voksne, der pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor
  4. Opholdssteder for de pågældendes bolig, hvor kommunen giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje
  5. Visse almene plejeboliger
  6. Visse almene ældreboliger.  
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i boformer/boliger 3) og 6) skal finde sted efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, og at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på boformen/boligtypen 4).

Det indstilles - som ved tidligere valg - at ovenstående besluttes.

Brevstemmeafgivning på 1) plejehjem og beskyttede boliger, 2) krisecentre for kvinder samt 5) visse almene plejeboliger sker som ved tidligere valg, dvs. at brevstemmemodtagere indsamler brevstemmer på de nævnte steder.  

Brevstemmeafgivning andre steder vil ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Frist for ansøgning om at brevstemme i hjemmet

Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed er forhindret i at stemme på valgdagen, kan anmode om at brevstemme i hjemmet.

Sidste frist for at anmode om at brevstemme i hjemmet er 12 dage før valgdagen kl. 18. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte en senere frist.

Af hensyn til at planlægge og give vælgerne besked i god tid om, hvornår de får besøg af brevstemmemodtagere indstilles det - som ved de seneste to valg - at ovennævnte frist fastholdes.

Mulighed for ændring af afstemningssted for vælgere med handicap eller nedsat førlighed
Den 1. marts 2014 blev valglovgivningen ændret, så vælgere efter ansøgning kan stemme på valgdagen på et andet afstemningssted i bopælskommunen end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten, såfremt ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed.  

Ansøgning skal indgives til Kommunalbestyrelsen/kommunen, kan tidligst indleveres, når valget er udskrevet og skal senest indgives otte dage før valgdagen kl. 12.   

Der var ingen vælgere i Danmark, der ved sidste valg søgte herom.

Annoncering

Økonomi- og Indenrigsministeriet skal bekendtgøre
  • dag og tid for folketingsvalget
  • at der vil blive sendt valgkort til vælgerne og
  • at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejl skal fremsættes over for kommunen.
Kommunalbestyrelsen skal indrykke annoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivningen, herunder muligheden for at brevstemme i hjemmet.  

Annoncer vil blive indrykket i Frederiksberg Bladet og Lokalavisen, så snart valget er udskrevet.

Der kommer desuden informationer om valget på kommunens hjemmeside www.frederiksberg.dk/valg

Forplejning - frokost og middag på valgdagen

Der serveres frokost og middag til de deltagende personer (valgstyrere, tilforordnede, valgsekretærer m.fl.). Udgiften hertil er ca. 60.000 kr.   

For at minimere risikoen for, at sodavand på valgborde vælter i de bærbare pc’er, hvilket vil have alvorlige konsekvenser for den digitale valgliste, får de tilforordnede halv-liters sodavand med skruelåg.   

Mange tilforordnede har udtrykt ønske om at få kildevand i stedet for sodavand, særligt ved ”sommervalg”.  

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. april 2010, at indkøb af vand på plastflaske skulle ophøre pr. 1. juni 2010, og at der i stedet skulle tilbydes vand fra hanen henholdsvis de opstillede automater for koldt vand til servering ved møder og arrangementer.  

Det indstilles, at Kommunalbestyrelsen dispenserer fra forbuddet mod at købe kildevand, så der ved dette valg - og kommende valg – også købes kildevand på plastflaske, alternativt i papkarton, som er fritaget for pant og er den mest miljørigtige opbevaringsform af kildevand.  

Diæter
Der ydes diæter efter reglerne i den kommunale styrelseslov til valgstyrere, valgstyrerformænd, tilforordnede vælgere og valgbestyrelsen for deres virksomhed i forbindelse med valget. Borgmesteren kan ikke modtage diæter. Diæterne er på 405 kr. for kommunale hverv indtil fire timer og 810 kr. for mere end fire timer.

Efter en lovændring, der trådte i kraft 1. januar 2013, kan Kommunalbestyrelsen på et møde beslutte, at der ikke ydes diæter, eller at de diæter, der ydes, udgør et andet beløb, end der følger af reglerne i styrelsesloven.

Forud for kommunal- og regionsvalget i 2013 og Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen i 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen fortsat at yde diæter efter styrelseslovens bestemmelser.

Såfremt beslutningen fastholdes, vil udgifter til diæter være 287.550 kr., fordelt således:
  • 16 valgstyrere ved brevstemmegennemgang á 405 kr. – 6.480 kr.
  • 72 valgstyrere på valgdag á 810 kr. – 58.320 kr.
  • 180 tilforordnede på valgdag á 810 kr. – 145.800 kr.
  • 8 valgstyrerformænd på fintællingsdag á 810 kr. – 6.480 kr.
  • 170 brevstemmemodtagere (brevstemmemodtagere indhenter brevstemmer over flere dage) á 405 kr. – 68.850 kr.
  • 4 valgbestyrelsesmedlemmer på fintællingsdag formentlig á 405 kr. – 1.620 kr.
Annoncering efter tilforordnede
Ved tidligere valg har nogle af partierne ikke indleveret tilstrækkeligt antal tilforordnede, og det har derfor været nødvendigt dels at annoncere efter borgere, der vil være tilforordnede, og at bruge embedsmænd som tilforordnede.  

Det indstilles derfor, at der på hjemmesiden – så snart valget er udskrevet – annonceres efter borgere, der vil hjælpe som tilforordnede.

Valgplakater
Reglerne for ophængning af valgplakater er ens over hele landet, og der skal ikke søges om tilladelse til at hænge valgplakater op. Valgplakater må hænges op på offentlige/private veje fra døgnets begyndelse den fjerde lørdag før valgdagen og skal fjernes senest otte dage efter valgdagen (ved døgnets afslutning). 

De ophængte valgplakater skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person (fx partiorganisation eller lignende), der har stået for ophængningen. Oplysninger om en juridisk person skal altid suppleres med oplysninger om navn, adresse og telefonnummer på en fysisk person (kontaktperson), der repræsenterer den pågældende partiorganisation eller lignende.

Frederiksberg Kommunes Gartner- og Vejservice - FGV - tilbyder fortsat at tage valgplakater ned samlet for de enkelte partier efter valget. Plakaterne vil derefter kunne hentes på Skellet 27 senest tre uger efter valget. Ikke afhentede plakater vil herefter uden yderligere forudgående varsel blive destrueret.  

Prisen vil - ved en bred tilslutning fra partiernes side - være 12 kr. pr. plakat. Ønsker partierne at gøre brug af tilbuddet, skal de - senest to uger før valgdagen - meddele dette til FGV på mail fgv@frederiksberg.dk 

Sandwichplakater
By- og Miljøområdet skal give tilladelse til opsætning af sandwichplakater på afstemningsstedernes matrikel samt på eller ud til offentlig vej.

Den private grundejer og By- og Miljøområdet skal – efter høring af politiet – give tilladelse til opsætning af sandwichplakater på private fællesveje.  

Ved afstemningsstederne på Frederiksberg er kun Duevej en privat fællesvej.
Økonomi:
Der er i budget 2015 afsat 2,906 mio. kr. til afholdelse af folketingsvalg, og der forventes ingen afvigelser i forhold til det budgetterede.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2015/0003090
100. 
1. forventet regnskab 2015

Magistraten indstiller:

    1) At følgende tillægsbevillinger godkendes:
        a. at der i 2015 tillægsbevilges netto mindreudgifter på 25,8 mio. kr. på drift, serviceudgifter, jf. tabel 1 (jf. kolonne D + G) og nærmere specificeret i bilag 2a, herunder korrektion for ændret pl-skøn på 29 mio. kr.
        b. at der tillægsbevilges netto mindreudgifter på 14,3 mio. kr. på drift, overførselsudgifter, herunder aktivitetsbestemt medfinansiering, jf. tabel 6 og nærmere specificeret i bilag 2c
        c. at servicerammeneutrale omplaceringer mellem udvalg tillægsbevilges i 2015 og efterfølgende indgår i 1. finansielle orientering, jf. bilag 2b og 3j 
        d. at der vedrørende 1. forventet regnskab tillægsbevilges mindreudgifter på 58,5 mio. kr. og mindreindtægter på 18,2 mio. kr. på anlæg, som forskydes til årene 2016-2017, jf. bilag 2d og 3k. Hertil tillægsbevilges mindreudgifter på 3,6 mio. kr. i 2015 på den negative pulje, jf. overførselssagen vedr. anlæg. Den negative pulje udgør herefter på 57,8 mio. kr., der udmøntes i takt med, at der konstateres forskydninger og/eller mindreforbrug på anlæg.
        e. at der tillægsbevilges netto mindreudgifter/merindtægter på 24,5 mio. kr. på finansielle poster vedrørende, skat, renter, generelle tilskud og udligning, moms afdrag på lån og finansforskydninger, jf. bilag 4 
        f. at ovennævnte tillægsbevillinger sker med modpost på kassen 
    2) At opfølgning på budgetforlig 2015 vedrørende drift tages til efterretning, jf. bilag 5
    3) at der som led i flytning af budgetansvaret f.s.v.a. aktiviteter relateret til Facility Management, ligeledes sker en flytning i bevillingsstrukturen, således at Bolig- og Ejendomsudvalget fremover har det politiske ansvar.

Et flertal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Simon Aggesen, Fasael Rehman, Mai Mercado, Brian Holm, Gunvor Wibroe, Mette Bang Larsen) tog 1. forventet regnskab 2015 til efterretning.
Et mindretal i Bolig- og Ejendomsudvalget (Margit Ørsted) stemte imod, idet den ikke-budgetterede merindtægt vedr. salg af CO2-kvoter og moms på beboelsesejendommene ønskes anvendt til forbedringer af forholdene på kommunens beboelsesejendomme.

Sundheds- og Omsorgsudvalget, Socialudvalget, Undervisningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Børneudvalget tog orienteringen til efterretning.
By- og Miljøudvalget tog 1. forventet regnskab til efterretning.
Beskrivelse af sagen:
Forvaltningen forelægger med 1. forventet regnskab årets første budgetopfølgning, herunder forventningerne til regnskabsresultatet for 2015.

I 1. forventet regnskab opgøres forventningerne til regnskabsresultatet for driftsudgifter, anlægsudgifter og indtægter på det skattefinansierede område. Derudover er forventningerne til det brugerfinansierede område og de finansielle poster opgjort. Det hele er sammenfattet i økonomiafsnittet, hvor den forventede kassebeholdning ultimo 2015 også er opgjort. 

Hovedkonklusioner på 1. forventet regnskab
De væsentligste konklusioner i 1. forventet regnskab, er opsummeret i boks 1.



1. Drift
Driften udgøres af nettodriftsudgifterne på service og på overførselsudgifterne, herunder aktivitetsbestemt medfinansiering. 

1.1. Udgifter under servicerammen
Opgørelsen af forventningerne til årets resultat på servicerammen viser umiddelbart et forventet merforbrug på ca. 19 mio. kr. Erfaringer fra tidligere år viser imidlertid også, at der i løbet af året vil være mulighed for at nedbringe merudgifterne samt tilvejebringe mindreforbrug på øvrige områder. Derfor er det også forvaltningens forventning, at udfordringerne kan håndteres gennem en stram styring, og at der dermed kan sikres servicerammeoverholdelse i 2015.

Forventet regnskab på fagudvalgene

Forventningerne til regnskabet varierer mellem de forskellige udvalg. Flere fagudvalg forventer dog på nuværende tidspunkt at realisere et merforbrug. Nedenstående tabel viser forventningerne under hvert udvalg. Afvigelserne, der fremgår af kolonne F, er ”renset” for pl-korrektion og udgiftsneutrale ændringer, og er dermed den reelle afvigelse for det enkelte udvalg, jf. nedenfor. Derudover fremgår også udgiftsneutrale bevægelser mellem fagudvalgene samt et ændret pris- og lønskøn for 2015 udmeldt af KL. De udgiftsneutrale bevægelser er nærmere beskrevet i bilag 3j, mens ændringen i pris- og lønskønnet er nærmere beskrevet nedenfor.



Overordnet viser indmeldingerne til 1. FR, at der, som også konstateret i 2014 er udgiftspres på Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget, ligesom der på Undervisningsudvalgets område kan konstateres en fortsat udgiftsvækst vedr. specialundervisning. Endelig er der også merudgifter på Magistratens område, som dog overvejende er kompenseret gennem mindreforbrug på andre områder.   

Særligt bør der fremadrettet være fokus på udgiftsvæksten på det specialiserede område, der igennem længere tid har været udfordret. Derfor er der behov for at fortsætte de initiativer, der blev igangsat for at kontrollere udgiftsudviklingen på Socialudvalgets område i 2014. Ligeledes har der vist sig et behov for at få sat yderligere fokus på forbrugsudviklingen på de specialiserede undervisningstilbud og finde varige løsninger på udfordringen. Der bør fokuseres på konkrete og langsigtede løsninger, som kan bidrage til  budgetoverholdelse i 2015 og sikre budgetoverholdelse fra 2016 og frem. 

Udvalgsafsnit (risikoområder)

Magistraten
Afvigelsen på Magistraten skyldes primært en udfordring vedrørende udmøntning af udbud.  

Det samlede måltal for udbudsplanen til udmøntning i 2015 er 12,3 mio. kr. Det er dog forventningen ved 1. forventet regnskab, at kun 7,4 mio. kr. kan udmøntes i konkrete gevinster. Dermed er der en underudmøntning på 4,9 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til 40 pct. af det samlede måltal. Underudmøntningen skyldes primært forsinket implementering samt opstart for så vidt angår to plejecentre samt hjemmeplejen. Dertil kommer i mindre omfang effekten af forsinkelser på konkurrenceudsættelse af en daginstitution. For at sikre opfyldelse af kommunens ambitiøse mål for konkurrenceudsættelse, er det en forudsætning, at der rettidigt træffes konkrete beslutninger vedrørende igangsættelse af de forskellige udbud, der skal gennemføres. Udfordringen, som underudmøntningen skaber, er dog for 2015 håndteret gennem mindreforbrug på andre områder.  

Derudover tilføres overudmøntningen af pl-korrektionen, jf. nedenfor, Usikkerhedspuljen med henblik på at skabe en konkret finansieringskilde til uforudsete udgifter sidst på året. 

Dermed består Magistratens primære udfordring i at finde finansiering til et stigende administrationsbidrag til Udbetaling Danmark (0,3 mio. kr.). 

Bolig- og Ejendomsudvalget
Der er ikke konstateret udfordringer, der ikke er løst på Bolig- og Ejendomsudvalgets område. Omvendt bidrager udvalget med merindtægter, som finansierer ventede merforbrug under andre udvalg.

Undervisningsudvalget
I 2014 blev der konstateret et stigende udgiftspres på det specialiserede børneområde, herunder specialundervisning. Opgørelsen af 1. forventet regnskab 2015 bekræfter, at der fortsat opleves udgiftsvækst vedr. specialundervisning.

Konkret er der konstateret meraktivitet på specialundervisning på Nordens Plads (4,0 mio. kr.). Da der ikke er identificeret varige finansieringsmuligheder til udfordringerne på de specialiserede områder i 1. forventet regnskab, er det nødvendigt allerede nu at arbejde på løsninger, som kan sikre en bedre balance mellem det almene og det specialiserede børneområde. Både i 2015 og fremadrettet.

Kigger man samlet på indmeldingerne under Undervisningsudvalget, er der ikke umiddelbart udfordringer på udvalget. Dette dækker dog over en forventning om mindreforbrug (opsparing) på de decentrale institutioner på i alt 5,1 mio. kr., der er større end de konstaterede udfordringer på specialundervisningen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget
Sundheds- og Omsorgsudvalget er ét af de udvalg, der har været udfordret af et stigende udgiftspres de seneste år. Dette er dog håndteret gennem en udmøntning af handlingsplaner fra 2014, som der stadig arbejdes videre med.

Enkelte udfordringer udestår dog endnu, og disse vil der fortsat blive arbejdet med i 2015. Det drejer sig om:
    -       Hospice (1,3 mio. kr.)
    -       Hjælpemidler (1,5 mio. kr.)
    -       Den kommunale hjemmeplejen (1,9 mio. kr.)

Kultur- og Fritidsudvalget
På Kultur- og Fritidsudvalgets område er der konstateret udfordringer på 0,4 mio. kr., som skyldes driften af KUBE. Udfordringen forventes dog håndteret gennem en stram styring på udvalgets område.

Børneudvalget
På Børneudvalgets område forventes umiddelbart et mindreforbrug. Dette dækker blandt andet over et forventet mindreforbrug på 2,0 mio. kr. vedrørende de decentrale institutioner samt en efterregulering af fripladstilskud.

Omvendt opleves en udfordring på 2,3 mio. kr. med at tilpasse daginstitutionernes udgifter i samme takt, som institutionernes budgetter korrigeres for mindrebelægning (som følge af det betydelige fald i antal børn).

Socialudvalget
Socialudvalgets budgetramme er påvirket af udviklingen på det specialiserede voksenområde. Som nævnt indledningsvist blev udgiftspresset identificeret allerede i 2. halvdel af 2014, hvor Socialudvalget vedtog en samlet handleplan. Udgiftsudviklingen er fortsat ind i 2015. I 2015 vil der udover fortsættelse af initiativer fra 2014 være fokus på yderligere tilpasning af udgiftsniveauet, blandt andet ift. fortsat omstilling ift. socialpolitiske pejlemærker, recovery, mindre-indgribende løsninger mm. Endvidere vurderes mulighederne for tilpasning af serviceniveau på enkeltområder, revurdering af tidligere besluttede udvidelsestiltag og investeringstiltag. De enkelte analyser fremlægges som selvstændige beslutningsforslag, således at der frem mod 2. forventet regnskab 2015 kan gøre samlet status.

Samlet vurderes et udgiftspres i 2015 på 14,8 mio. kr., særligt vedr. eksternt køb af botilbud og køb af socialpædagogisk bistand (SKP).

By- og Miljøudvalget
På By- og Miljøudvalgets område er der merudgifter, som følge af en uforudset efterregulering fra DONG samt en teknisk justering af budgettet til MOVIA. Disse udfordringer er håndteret gennem mindreforbrug på andre udvalg, og der udestår derefter ikke yderligere udfordringer på udvalgets områder.

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget
Der er ikke konstateret udfordringer, der ikke er løst på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område. Omvendt bidrager udvalget med mindreforbrug, som finansierer ventede merforbrug vedrørende flygtninge. 

For en uddybende forklaring henvises til bilag 3a – 3i. 

Demografi
Ved 1. forventet regnskab korrigeres fagudvalgenes demografiregulerede budgetter på baggrund af den nyeste udarbejdede befolkningsprognose. Demografireguleringer har modpost på Usikkerhedspuljen under Magistraten. Der foretages ved 1. forventet regnskab 2015 følgende reguleringer:
  • På Undervisningsudvalget justeres folkeskole, SFO, privatskoler og klub med netto 5,8 mio. kr. i merudgifter.
  • På Børneudvalget reduceres budgettet på dagtilbud med netto 22,3 mio. kr.
  • På Sundheds-  og Omsorgsudvalget reguleres for demografi for i alt 13,3 mio. kr., som budgettet forøges med. Reguleringen skyldes boligtilbud (3,4 mio. kr.) og Hjemmeplejen (9,8 mio.kr.).
Korrektion af demografien i 1. forventet regnskab giver således netto mindreudgifter på 3,3 mio. kr.

Ændret pris- og lønskøn og korrektion af servicerammen
KL har igen i år udmeldt ændrede pris- og lønskønnet for 2015. For Frederiksberg Kommune betyder det en reduktion af servicerammen på i alt 25,7 mio. kr. Den store nedjustering i 2014/15 skyldes både et lavere prisskøn og et lavere lønskøn. På prissiden er nedjusteringen særligt forårsaget af det store fald i oliepriserne i anden halvdel af 2014. Nedjusteringen på lønsiden i 2014/15 sker primært som følge af resultatet af overenskomstforhandlingerne.

Konsekvenserne for Frederiksberg Kommune er, at servicerammen nedjusteres med 25,7 mio. kr., hvilket giver følgende korrigerede serviceramme.



Direktionen foreslår, at konsekvenserne af pris- og lønkorrektionen alene indarbejdes i udgiftsbudgetterne på servicerammen, hvilket rent teknisk betyder en reduktion af udgiftsbudgetterne på 29 mio. kr. På indtægtssiden foreslås korrektionen ikke gennemført. Dette skyldes, at taksterne, som Kommunalbestyrelsen vedtog med budgetterne for 2015, ikke ændrer sig som følge af de ændrede pris- og lønskøn. Indtægterne vil således være uændret, hvorfor budgetterne heller ikke foreslås tilpasset. Direktionen foreslår, at Usikkerhedspuljen opskrives svarende til differencen mellem servicerammekorrektionen og den faktiske korrektion af fagudvalgenes budgetter således, at overudmøntningen kan engangsfinansiere eventuelt udfordrede områder senere på året.

Som det fremgår af nedenstående gennemgang, så vil kommunens korrigerede budget – såfremt forventet regnskab godkendes som forelagt – stemme overens med den korrigerede serviceramme, og dermed sikre et styringsgrundlag, der svarer til de økonomiske rammer Frederiksberg Kommune har i 2015.

Dette er vist i nedenstående tabel.



Konsekvenserne af pris- og lønskønskorrektionen for de enkelte fagudvalg fremgår af tabel 1, kolonne D. Overførselsudgifter reguleres fuldt ud med pl-ændringen.

Flygtninge
Magistraten har den 9. marts 2015 (sag 97) behandlet sag om Modtagelse og Integration af flygtninge – forslag til finansiering. Det blev med sagen besluttet, at den endelige finansiering skulle tilvejebringes i 1. FR. Derudover blev forvaltningen anmodet om at kontakte KL med henblik på en vurdering af, om servicerammen kan øges, som følge af den øgede indsats vedr. flygtninge samt vende tilbage med overvejelserne ved 1. forventede regnskab.

Indledningsvist kan det konstateres, at der ikke er mulighed for at løfte servicerammen som følge af den øgede indsats på flygtningeområdet. KL har løftet dette spørgsmål i deres forhandlinger med Regeringen, men det er blevet afvist. 

Med Magistratssagen blev der lagt negative puljer (serviceramme) på MAG på 1,1 mio. kr. og på SU på 3,4 mio. kr. Puljerne er i 1. FR udmøntet ved: 
  • Fremrykning af administrative effektiviseringer vedr. fællesudgifter under MAG (- 700 t. kr. )
  • Ved mindreudgifter under Magistraten vedrørende åremålsansættelse (- 375 t. kr.)
  • Mindreudgifter til andre aktører på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (-1,4 mio. kr.)
  • Mindreudgifter identificeret ved 1. forventet regnskab under Bolig- og Ejendomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Børneudvalget (i alt -2 mio. kr.) 
Udvidelser på administrationen

Nogle af afvigelserne i 1. forventet regnskab 2015 består af omflytninger af løn og personale fra fagudvalgene til administrationen under Magistraten. Disse er angivet i tabel 4. Bevægelserne vedrører finansiering af beslutning om udvidelse af administrationen, jf. sag vedr. Modtagelse og integration af flygtninge, MAG 9/3, opretholdelse af en medarbejder på byplanlægning samt tiltag, der relaterer sig til effektiviseringsindsatser. Bevægelserne udgør i alt 3,5 mio. kr.



Status på Usikkerhedspuljen for 2015
Der var med oprindelig budget 2015 afsat en Usikkerhedspulje på 31,9 mio. kr. i budget 2015. Kommunalbestyrelsen besluttede ved 3. forventet regnskab 2014 at overføre mindreforbrug på 18,1 mio. kr. med modpost på usikkerhedspuljen i 2015. Dertil kommer driftsoverførslerne, hvor der netto er overført 11,9 mio. kr. fra 2014 – 2015 og håndtering af byggesagsgebyrer, hvilket giver en Usikkerhedspulje på -5,0 mio. kr. før 1. forventet regnskab 2015. Med 1. forventet regnskab korrigeres netto for 3,0 mio. kr. vedrørende demografi, jf. afsnit vedrørende demografi, samt 0,7 mio. kr. i forventet mindreforbrug på vintertjenesten og 1,6 mio. kr. i korrektion af overførselssag vedrørende Hjemmeplejen. Dertil kommer en pl-regulering af puljen på -0,3 mio. kr. samt overudmøntning af pl-korrektion på 3,4 mio. kr. Konklusionen er, at der resterer 3,7 mio. kr. i Usikkerhedspuljen, som kan anvendes til finansiering af uforudsete merudgifter sidst på året.  


Nedenstående tabel viser bevægelserne på Usikkerhedspuljen for 2015.


 

Facility Management
Med budget 2015 blev der politisk vedtaget et Facility Management projekt, der over de kommende år skal rulles ud på kommunens facility management ydelser. Det er således besluttet, at budgetansvaret for forsyning og energi, indvendig vedligehold, basisrengøring m.v. centraliseres hos Frederiksberg Ejendomme. 

I forlængelse af den administrative omkodning fra de decentrale institutionsledere til Frederiksberg Ejendomme (FE), indstilles det, at budgettet ligeledes flyttes i bevillingsstrukturen, så ejendomsrelaterede udgifter under Frederiksberg Ejendomme samles under Bolig- og Ejendomsudvalget. Det bemærkes, at det ikke alle steder vil være samtlige budgetter, der flyttes. Som eksempel vil der f.s.v.a. energibudgetter, der flyttes med 1. forventet regnskab, ikke flyttes budgetter for en række selvejende institutioner, der bor i egne eller lejede bygninger. I takt med, at budgetterne flyttes, vil Kommunalbestyrelsen blive forelagt afgrænsninger af, hvad der flyttes i forbindelse med de forventede regnskaber.

Såfremt Kommunalbestyrelsen tiltræder, at budgettet også flyttes i bevillingsstrukturen, har det været overvejet, om dette kræver en ændring af styrelsesvedtægtens bestemmelser. Det bemærkes, at ingen af de pågældende udgiftstyper er udtrykkeligt nævnt i styrelsesvedtægten. Det er derfor vurderingen, at flytningen af budgetterne ikke giver anledning til ændringer af styrelsesvedtægten. For uddybning, jf. bilag 6.  

I 1. forventet regnskab foreslås energibudgetterne flyttet. Samlet flyttes der budgetter for ca. 21 mio. kr. fra øvrige udvalg til Bolig- og Ejendomsudvalget. Eventuelt allerede bogførte udgifter flyttes samtidigt.



1.2. Overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering
På overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering forventes et samlet merforbrug på 17,4 mio. kr. Merforbruget skyldes primært et forventet merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering på 15,9 mio. kr.  

Det udgiftspres, der opleves på aktivitetsbestemt medfinansiering, er dog ikke nyt. Både i 2013 og i 2014 oplevede kommunen, at aktivitet og udgifter voksede betragteligt uden, at der kunne peges på konkrete årsager. Selvom denne udvikling er genkendelig i de øvrige kommuner i hovedstadsregionen, er det nødvendigt at få identificeret de konkrete årsager og igangsat initiativer, der kan bremse udviklingen. På trods af en regulering af taksterne på -15,8 mio. kr., som søges tillægsbevilget, forventer forvaltningen fortsat et merforbrug på 31,7 mio. kr., som kan tilskrives en stigende aktivitet. Dermed forventes samlet et nettomerforbrug på området på 15,9 mio. kr. i 2015.

Forvaltningen har forelagt en sag for Sundheds- og Omsorgsudvalget, som redegør for udviklingen på aktivitetsbestemt medfinansiering, jf. SOU, sag nr. 28, 2. marts 2015. Derudover skal der arbejdes intensivt med konkrete tiltag, der kan forbedre styringen på området. 


Forventet regnskab på overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering fremgår af nedenstående tabel.


 

2. Anlæg
Overholdelse af anlægsloftet
Igen i 2015 er der vedtaget overordnede rammer for, hvad kommunerne må bruge på anlæg. Derfor arbejder Frederiksberg Kommune også i 2015 med et anlægsloft. Anlægsloftet er i oprindelig budget opgjort til 370 mio. kr. Siden hen har Regeringen givet kommunerne mulighed for at øge anlægsudgifterne med, hvad der for Frederiksberg svarer til 1,6 mio. kr. til dækning af udgifter vedr. flygtninge. Det korrigerede anlægsloft er på den baggrund 371,6 mio. kr.  

Med de vedtagne overførsler fra 2014 på anlæg (KB: 72, 16/3-2015), kan der allerede nu konstateres en udfordring i forhold til kommunens anlægsloft. Derfor bliver der, som i 2013 og 2014, behov for at forskyde anlægsprojekter fra 2015 til 2016 og 2017. I praksis gøres dette ved at ændre periodiseringen for kommunens anlægsprojekter, så budgettet ligger korrekt i forhold til, hvornår det enkelte projekt i praksis gennemføres. 

Der er med 3. forventet regnskab 2014 overført 71,2 mio. kr. af uforbrugt rådighedsbeløb til 2015, mens der i overførselssagen er overført yderligere 47 mio. kr. Medtages en række sager, der er politisk tiltrådt sideløbende, kan den samlede udfordring i 2015 opgøres til 117,9 mio. kr. forud for 1. forventet regnskab 2015. 

Samtlige anlæg er gennemgået i forbindelse med 1. forventet regnskab for at vurdere, om den aktuelle periodisering skal tilpasses. Denne øvelse har ført til omperiodiseringer for 58,5 mio. kr., jf. bilag 3k. Der resterer herefter en udfordring på 57,8 mio. kr. i 2015, som vil skulle udmøntes løbende i 2015 gennem mindreforbrug og ændrede periodiseringer på anlæg. 

Det er forvaltningens vurdering, at dette niveau er realiserbart.



Netto anlægsudgifter
De samlede anlægsudgifter og -indtægter viser et forventet netto mindreforbrug. Nedenstående tabel viser forventningerne til de samlede anlægsindtægter og -udgifter.



For uddybende forklaringer til afvigelser på de enkelte anlægsprojekter, henvises der til bilag 3k. 

3. Indtægter
Der forventes netto merforbrug i form af merindtægter på 1,5 mio. kr. i 2015, på trods af færre indtægter på tilskud/udligning end forventet, så forventes øgede skatteindtægter samt øgede renteindtægter. For uddybende forklaringer til de forventede afvigelser på indtægtssiden, henvises til bilag 4 vedrørende de finansielle poster. 

4. Brugerfinansieret område
Det brugerfinansierede område er opdelt i udgifter på drift og anlæg. Der forventes ingen afvigelser på området. 

5. Finansielle forhold
På de finansielle poster er der en række bevægelser, som tilsammen giver et nettomerforbrug på 59,8 mio. kr. i 2015. Her er det primært et forventet merforbrug vedrørende finansforskydninger på 60,5 mio. kr., der er den primære forklaring på merforbruget. Det skyldes i overvejende grad ændret procedure vedr. afregning af A-skat og AM-bidrag.

For uddybende forklaringer vedrørende de finansielle poster henvises til bilag 4. 

6. Opfølgning på budgetforlig 2015
Forvaltningen har udarbejdet status på budgetforlig 2015. Status for de enkelte punkter fremgår af vedlagte bilag. Den angivne status er beskrevet og markeret med rød, gul eller grøn, som indikerer hvordan udmøntningen/implementeringen forløber. Farvekoden grøn indikerer, at alt forløber som planlagt. Gul indikerer, at der opstået usikkerhed enten vedr. tidsplan eller budgetoverholdelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke punkter markeret med rød, som i givet fald vil betyde, at initiativet/effektiviseringen ikke forventes at kunne implementeres/udmøntes. 

I forbindelse med 1. forventede regnskab har forvaltningen fulgt op på effektiviseringer, udvidelser og tekststykker fra budgetforliget for 2015.  

Opfølgningen viser, at de fleste initiativer implementeres, som forudsat. Kun ganske få initiativer er forsinkede eller er stødt på udfordringer i forhold til budgetoverholdelse. Ingen initiativer forventes pt. ikke at kunne implementeres. Dermed forventes langt de fleste effektiviseringer også udmøntet som planlagt.

Opfølgning på de vedtagne anlæg foretages ikke i forbindelse med 1. forventede regnskab. Det skyldes, at der i forlængelse af overførelsessagen er foretaget en genperiodisering af alle anlæg i dette forventede regnskab. Anlægsopfølgningen vil indgå i 2. forventede regnskab.
Økonomi:
På baggrund af 1. forventet regnskab 2015 forventes der en kassebeholdning på 666,7 mio. kr. ultimo 2015. Dette er på baggrund af en forventning om et kassetræk på 116,6 mio. kr. i 2015, hvilket er en forværring af kassen på 29,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.
 

Den primære årsag til kasseforværringen er finansforskydningerne, hvor specielt ændret konteringspraksis vedrørende A-skat og am-bidrag (60 mio. kr.) er den primære forklaring.



Som en del af kassebeholdningen er der deponeret beløb vedrørende opførelsen af svømmehal. Det er forventningen, at der skal deponeres 68 mio. kr. i 2015.

Borgmesterpåtegning:
Behandling:
Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015. Til orientering i fagudvalg.
Journalnr.: 2015/0007230
Bilag:
Læsevejledning til 1. forventet regnskab 2015
Bilag 1. Bevillingsoversigt og strukturel balance
Bilag 1a. Udvalgsgennemgang
Bilag 2a. Oversigt over afvigelser med modpost kasse (service)
Bilag 2b. Oversigt over servicerammeneutrale afvigelser med modpost på andre udvalg (service)
Bilag 2c. Oversigt over afvigelser med modpost kasse (overførsler)
Bilag 3a. Magistraten - udvalgsoversigt og skemaer med forklaringer på enkeltafvigelser
Bilag 3b. Bolig- og Ejendomsudvalget - udvalgsoversigt og skemaer med forklaringer på enkeltafvigelser
Bilag 3c. Undervisningsudvalget - udvalgsoversigt og skemaer med forklaringer på enkeltafvigelser
Bilag 3d. Sundheds- og Omsorgsudvalget - udvalgsoversigt og skemaer med forklaringer på enkeltafvigelser
Bilag 3e. Kultur- og Fritidsudvalget - udvalgsoversigt og skemaer med forklaringer på enkeltafvigelser
Bilag 3f. Børneudvalget - udvalgsoversigt og skemaer med forklaringer på enkeltafvigelser
Bilag 3g. Socialudvalget - udvalgsoversigt og skemaer med forklaringer på enkeltafvigelser
Bilag 3h. By- og Miljøudvalget - udvalgsoversigt og skemaer med forklaringer på enkeltafvigelser
Bilag 3i. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget - udvalgsoversigt og skemaer med forklaringer på enkeltafvigelser
Bilag 3j. - Beskrivelser af servicerammeneutrale afvigelser
Bilag 3k. Beskrivelse af afvigelser på anlægsprojekter
Bilag 4. Finansielle poster
Bilag 5. Opfølgning på budgetforlig 2015
Bilag 6. Flytning af Facility Management
101. 
Anlægsbevilling til ejendommen Frydendalsvej 27B

Magistraten og Socialudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på 500.000 kroner til Frydendalsvej 27B, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015.
Beskrivelse af sagen:
Ejendommen Frydendalsvej 27B er fraflyttet i forbindelse med etablering af nye tilbud i den sociale masterplan. De tomme lokaler benyttes aktuelt til at døgnplacere enkeltmandsprojekter i eget tilbud frem for udenbys køb. Placeringen på Frydendalsvej vil være midlertidig, da det er planen, at borgerne skal flytte ind på Nordens Plads/Betty Nansens Allé, når tilbuddet står færdig i 2018. 

Målgruppen er voksne med psykiske handicaps inden for autismespektret. De er omfattet af servicelovens § 107 (midlertidige botilbud) og har så omfattende behov, at de er døgnplaceret i en særforanstaltning. 

Tilbuddet er etableret efteråret/vinteren 2014-2015, hvor der er sket en mindre istandsættelse af arealerne for at gøre dem tidssvarende med fokus på målgruppens særlige behov. Der er
etableret to selvstændige lejligheder og faciliteter til otte personaler. Etableringen omfatter udgifter til gulvlægger, tømrer/snedker, murer, maler, elektriker samt VVS-arbejder.
Økonomi:
Rådighedsbeløbet på 500.000 kroner er afsat til formålet i forbindelse med budgetaftalen for 2015-18. Beløbet søges anlægsbevilget med denne sag.

I tabel 1 er oplistet udgifter til etablering af lokalerne på Frydendalsvej 27B.



Anlægsudgifterne er afholdt i både 2014 og i 2015. Ved en fejl er anlægsbevillingen ikke søgt meddelt tidligere og overført fra budget 2015 til regnskabsåret 2014, hvor størstedelen af udgifterne er afholdt. Anlægsudgifterne blev i 2014 konteringsmæssigt placeret på et andet anlægsbudget. Udgifterne er i budget 2015 tilbageført til Frydendalsvej 27B.

Projektet på Frydendalsvej 27B bliver færdigetableret i 1. kvartal 2015.

Det er problematisk, at istandsættelsen blev igangsat uden anlægsbevilling, samt at konteringen også var fejlagtig. Den korrekte løsning var at søge om at få det til formålet afsatte rådighedsbeløb overført til relevant budgetår (her fra 2015 til 2014). De kommunale styringsregler omkring sikring af fornøden bevilling, inden udgifterne afholdes er derfor blevet indskærpet.

Anlægsbevillingen har sammenhæng med et effektiviseringsforslag, som også er vedtaget i budget 2015-18. Der forventes effektiviseringsgevinster frem til, at borgerne kan flytte ind på Nordens Plads/Betty Nansens Allé. Herefter vil effektiviseringsgevinsten indgå i de gevinster, som er beregnet i forhold til de eksisterende anlægsprojekter.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Socialudvalget 23. marts 2015, Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2015/0004931
Bilag:
Bevillingsskema vedr. anlæg_Frydendalsvej 27B
102. 
Anlægsregnskaber for projekter på Socialudvalgets område i 2014

Magistraten og Socialudvalget indstiller, at anlægsregnskaber for de afsluttede anlægsprojekter godkendes.
Beskrivelse af sagen:
I forbindelse med regnskabsafslutning 2014 forelægges to anlægsprojekter under Socialudvalget. Anlæg med forbrug under 2 millioner kroner (brutto) forelægges som en del af årsregnskabet, mens anlæg med forbrug på over 2 millioner kroner forelægges i særskilt sag for de relevante fagudvalg.

I denne indstilling forelægges to anlægsprojekter under Socialudvalget med forbrug over 2 millioner kroner.

Af nedenstående oversigt ses forbrug på de afsluttede anlæg holdt op imod de meddelte anlægsbevillinger med angivelse af afvigelse i forhold til anlægsbevilling.



Redegørelser
Ombygning af Plejeboligerne Betty Nansens Allé
Midlerne var afsat til at omdanne plejeboligerne på Betty Nansen Allé til 30 boliger for sociale målgrupper i botilbuddet Betty. Som en del af den sociale masterplan skulle botilbuddet Betty etableres på 5., 6. og 7. etage i bygningen. I april 2013 flyttede de første 10 beboere ind på 5. etage efter, at istandsættelsen af etagen var afsluttet. I forbindelse med By- og Miljøområdets PCB-screening af ejendomme blev der i sommeren 2013 fundet for høje værdier af PCB-koncentrationer i bygningen. Istandsættelsen af 6. og 7. etage blev herefter sat i bero. Efterfølgende er det besluttet at flytte botilbuddet Betty til Nordens Plads, og det oprindelige projekt blev lukket ned. Mindreforbruget er tilgået kassen. Anlægsregnskab for projektet er vedlagt i bilag 1 samt i bilag 2, hvor budget og udgifter er fordelt pr. år. 

Projektudvikling - Social Masterplan
Midlerne var afsat til de fortsatte prioriteringer af udvikling og modernisering af tilbud og indsatser på området i forbindelse med den videre udmøntning af den sociale masterplan. Midlerne er primært brugt til udvikling af beskæftigelses- og aktivitetstilbuddet Magneten på Bernhard Bangs Allé. Mindreforbruget er tilgået kassen. Anlægsregnskab for projektet er vedlagt i bilag 3 samt i bilag 4, hvor budget og udgifter er fordelt pr. år. 
Økonomi:
Der henvises til ovenstående redegørelse.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Socialudvalget 23. marts 2015, Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2015/0005019
Bilag:
Bilag 1: Anlægsregnskab for Ombygning af plejeboligerne Betty Nansen Alle
Bilag 2: Anlægsregnskab for Ombygning af plejeboligerne Betty Nansen Alle, udgifter pr. år
Bilag 3: Anlægsregnskab for Projektudvikling af social masterplan
Bilag 4: Anlægsregnskab for Projektudvikling Social masterplan, udgifter pr. år
103. 
Ny handicappolitik, integrationspolitik og udsattepolitik

Magistraten og Socialudvalget indstiller, at ny handicappolitik, ny integrationspolitik og ny udsattepolitik godkendes. Sagen vedlægges tidligere sag i Socialudvalget vedr. behandling af høringssvar.
Beskrivelse af sagen:
Socialudvalget besluttede den 19. januar 2015 (sag nr. 5) at sende udkast til ny politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab til høring i de øvrige fagudvalg, i Handicaprådet, Integrationsrådet og Ældrerådet og i de relevante bruger- og interesseorganisationer.

Socialudvalget drøftede de indkomne høringssvar den 9. marts 2015 (sag nr. 19). I sagen indgik samtlige modtagne høringssvar og forvaltningens bemærkninger. Ændringsforslag, ønsker og anbefalinger i høringssvarene er som konsekvens heraf indarbejdet. Herunder er der som følge af høringssvarene udarbejdet tre politikker, der er målrettet de enkelte grupper af borgere, der har særlig brug for opmærksomhed på grund af fysiske eller psykiske handicap, udsat livssituation eller anden etnisk baggrund end dansk. Socialudvalget besluttede, at tilrettet udkast til handicappolitik, udsattepolitik og integrationspolitik skulle forelægges den 23. marts 2015. Disse tre politikker er vedlagt som bilag 1-3.

Handicappolitikken, integrationspolitikken og udsattepolitikken bygger på de samme principper og har fælles ambition og fælles mål. Politikkerne bygger på værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab, og har en fælles ambition om, at alle borgere har mulighed for at bidrage med deres ressourcer. Den enkelte borger skal derfor støttes i at håndtere og nedbryde barrierer, der begrænser dem i at bidrage og deltage i samfundet på lige fod med andre.

I løbet af perioden 2015-2018 er det derfor målet, at en større andel af borgere, som handicappolitikken, integrationspolitikken og udsattepolitikken henvender sig til:
  • udnytter deres evner og mestrer eget liv på egne betingelser 
  • har de samme muligheder for at leve et sundt liv som alle andre borgere 
  • er aktive i samfunds-, forenings- og det demokratiske liv 
  • gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse 
  • er aktivt bidragende på arbejdsmarkedet 
  • lever i trygge og tilgængelige bolig- og nærmiljøer.
Arbejdet med at realisere målene vil ske igennem årlige handleplaner, hvor der vil blive fastsat konkrete effektmål for indsatsen for borgere med handicap, anden etnisk baggrund eller udsat livssituation.
Handicappolitikken, integrationspolitikken og udsattepolitikken uddyber og præciserer hver især pejlemærkerne for borgere med handicap, borgere med anden etnisk baggrund end dansk og borgere i en udsat livssituation.

Proces for udarbejdelse af politikker
Handicappolitikken, integrationspolitikken og udsattepolitikken er blevet til på baggrund af input og forslag fra en bredt borgerinddragende proces, som i efteråret 2014 indbefattede workshops/møder med kommunens råd, faglige ledere og medarbejdere, en åben borgerworkshop og dialogmøder med brugerorganisationer og andre samarbejdspartnere. Processen blev afrundet med en opsamlende konference med repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen, handicaporganisationer, frivillige foreninger, andre samarbejdspartnere samt forvaltningen og kommunale institutioner.

Udkast til politik blev sendt i høring i de øvrige fagudvalg, i Handicaprådet, Integrationsrådet og Ældrerådet og i de relevante bruger- og interesseorganisationer. Som nævnt indledningsvis, drøftede Socialudvalget de indkomne høringssvar den 9. marts 2015 (sag nr. 19). Denne sag er vedlagt som bilag 5. I sagen indgik samtlige modtagne høringssvar og forvaltningens bemærkninger. Efter Socialudvalgets drøftelse af høringssvarene er ændringsforslag, ønsker og anbefalinger indarbejdet. Der er således, som følge af høringssvarene udarbejdet tre selvstændige politikker: handicappolitik, integrationspolitik og udsattepolitik. Desuden er begreberne tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab defineret i forhold til de enkelte målgrupper, og det er tydeliggjort, hvordan det planlægges at nå målene gennem udarbejdelse af årlige handleplaner.

Der har efter høringsprocessen desuden været dialog med råd og andre høringsparter, der har vist særlig interesse i de afgivne høringssvar, herunder Handicaprådet.

Implementering af politikkerne
Handicappolitikken, integrationspolitikken og udsattepolitikken udmøntes årligt i konkrete handleplaner, der skal sikre realisering af politikkerne. Handleplanerne har til formål at sikre sammenhæng i indsatserne og forankring i de relevante udvalg. Der er vedlagt et eksempel på en udfyldt handleplansskabelon.

Handicappolitikken, integrationspolitikken og udsattepolitikken er formuleret som overordnede politikker med overordnede mål. I handleplanerne vil der blive formuleret specifikke mål for de relevante indsatsområder, som tager afsæt i de overordnede mål, der er fastlagt i politikkerne.

Handleplanerne vil tage udgangspunkt i dokumenterede udfordringer og følger op på resultaterne og effekten af indsatsen. Herigennem sættes fokus på at sikre, at indsatser og ressourcer koordineres, sammentænkes og anvendes, så de har den mest effektfulde virkning for borgerne og sikrer en høj kvalitet i de offentlige ydelser.

I handleplanerne beskrives de konkrete indsatser, der sættes i gang for at opnå målene. Prioriteringen af indsatser indgår som en del af den årlige budgetproces.

Videre proces i 2015 

  • 23. marts: Behandling af ny handicappolitik, integrationspolitik og udsattepolitik i Socialudvalget
  • 13. april: Behandling af ny handicappolitik, integrationspolitik og udsattepolitik i Magistraten 
  • 20. april: Behandling af ny handicappolitik, integrationspolitik og udsattepolitik i Kommunalbestyrelsen 
  • April/maj: Udmøntning i målgrupperettede handleplaner på de relevante indsatsområder 
  • 8. juni: Behandling af bruttokatalog til handleplaner i relevante udvalg 
  • Juni/juli: Høring af handleplaner i råd 
  • August-september: Handleplanerne indgår i budgetprocessen 
  • Oktober/november: Behandling af endelige handleplaner i Socialudvalget
Økonomi:
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Socialudvalget 23. marts 2015, Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2014/0026876
Bilag:
Udkast Handicappolitik
Udkast Integrationspolitik
Udkast Udsattepolitik
Eksempel på handleplan
Socialudvalget 9.3.15 Høringssvar vedr. ny politik for tilgængelig, inklusion og aktivt medborgerskab
104. 
Ny sundhedspolitik 2015-2018

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Katrine Lester, Michael Vindfeldt, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen, Jan E. Jørgensen, Jens Tørning, Margit Ørsted) og Sundheds- og Omsorgsudvalget 
  1. sender sagen under titlen ”Ny sundhedspolitik 2015-2018” videre til Kommunalbestyrelsen, og
  2. indstiller, at sundhedspolitikken med de tilføjede rettelser godkendes, og at det videre arbejde med implementering af sundhedspolitikken følger den angivne proces.

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) indstiller at stemme imod.

Beskrivelse af sagen:
Den 28. april 2014 (sag nr. 38) godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget følgende målsætninger, rammer samt metoder og værktøjer for den kommende sundhedspolitik:

Målsætninger opstilles på baggrund af:
• Regeringens nationale mål for folkesundheden Sundere liv for alle
• De specifikke sundhedsudfordringer i Frederiksberg Kommune

Rammer for arbejdet sættes af:
• Frederiksbergstrategien
• Frederiksberg som del af WHO's Healthy City Network

Metoder og værktøjer udvælges på baggrund af:
• Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker
• Viden om implementering af sundhedspolitik i Frederiksberg Kommune

Forslaget til ny Sundhedspolitik er udviklet i en proces, som har inddraget borgere, foreninger og alle dele af kommunens organisation. Den 29. september 2014 drøftede Kommunalbestyrelsen de fire temaer/indsatsområder, som processen havde resulteret i:

Sundhed for alle, som handler om at sikre, at alle har de samme muligheder for at leve et sundt liv, og at der skal være større lighed i sundhedstilstanden på tværs af sociale og økonomiske forskelle.

Fællesskaber, som handler om, hvordan de fællesskaber, vi deltager i, påvirker vores sundhed, og hvordan Frederiksberg kan arbejde for at styrke borgernes mentale sundhed og trivsel.

Familier, som handler om at skabe gode rammer for børn og unges sundhed.

Byrum, som handler om byens rum som omdrejningspunkt for fysisk udfoldelse og mental trivsel, men også miljø, luftforurening og klimatilpasning.

På baggrund af den samlede proces inkl. temamødet i Kommunalbestyrelsen, er forslaget til ny sundhedspolitik udviklet.

Den overordnede vision i sundhedspolitikken foreslås at være:

Borgere på Frederiksberg skal have et længere liv, med flere gode leveår

Høringsproces
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 2. februar 2015 (sag nr. 17) visse ændringer til indarbejdelse, og at Sundhedspolitik 2015-2018 derefter skulle sendes til høring i de relevante fagudvalg samt Integrationsrådet, Handicaprådet, Ungerådet og Ældrerådet.

Fagudvalgenes bemærkninger, rådenes høringssvar og forvaltningens bemærkninger dertil fremgår af bilag. Høringssvarene har givet anledning til følgende direkte ændringer i Sundhedspolitik 2015-2018 (vedlagt som bilag): Tilføjelse af kildehenvisninger i afsnittet ”Sådan ved vi, om vi er på rette vej”.

Implementering af sundhedspolitikken
Sundhedspolitikken er formuleret som en overordnet politik med overordnede mål. Alle fagudvalg orienteres årligt og samlet om status på implementeringen af sundhedspolitikken. Denne status er input til udarbejdelse af handleplaner til at nå målene i Sundhedspolitikken, og disse handleplaner godkendes af relevante politiske udvalg. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er et vigtigt fagligt redskab i planlægningen af indsatser.

Sundhedspolitikken implementeres tværgående i kommunen med Direktionen som ansvarlig i forvaltningen og en Sundhedspolitikgruppe nedsat på tværs af forvaltningsområder, der er ansvarlig for implementering og opfølgning på mål.

Tidsplan for behandling af Sundhedspolitik 2015-2018
23. marts 2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget
13. april 2015 Magistraten
20. april 2015 Kommunalbestyrelsen

Tidsplan for implementering af Sundhedspolitik 2015-2018
4. maj 2015: Handleplaner for perioden forår 2015-forår 2016 godkendes i hver områdes udvalg
8. juni 2015: Handleplaner sendes samlet til orientering i Sundheds- og Omsorgsudvalget
Forår 2016: Samlet status på implementering og nye handleplaner for hvert fagområde forår 2016-forår 2017 behandles politisk
Forår 2017: Samlet status på implementering og nye handleplaner for hvert fagområde forår 2017-hele 2018 behandles politisk
Forår 2018: Samlet status på implementering behandles politisk
Efterår 2018: Samlet evaluering af Sundhedspolitik 2015-2018

Evaluering af sundhedspolitikken
Sundhedspolitikken evalueres i 2018 med fokus på:
  • De i alt 11 mål, som er opstillet i tilknytning til de 4 indsatsområder. 
  • Procesevaluering af den tværgående implementering, herunder arbejdet med den tværgående projektgruppe og de årlige handleplaner 
  • Erfaringerne med samskabelse i arbejdet med sundhed på Frederiksberg, herunder samarbejdet med frivillige og foreninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, hospitaler og praktiserende læger.
De oplistede mål for sundheden i Frederiksberg Kommune er ambitiøse men realistiske mål. Målene er fastsat ud fra:
  • hvordan udviklingen i sundhed har været i Frederiksberg Kommune 
  • sammenligninger med regions- eller nationalt niveau (Sundhedsprofilen og Kronikerprofilen) 
  • overvejelser om bedste datakilder
Økonomi:
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Handleplanerne for de enkelte fagudvalg kan forudsætte selvstændige bevillinger.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Sundheds- og Omsorgsudvalget 23. marts 2015, Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2014/0033163
Bilag:
Endeligt forslag til Sundhedspolitik 2015-2018
Høringssvar fra Handicaprådet
Høringssvar fra Integrationsrådet
Høringssvar fra Ungerådet
Høringssvar fra Ældrerådet
Oversigt over høringssvar og forvaltningens bemærkninger
105. 
Høringssvar vedr. Region Hovedstadens forslag til ændring af hospitals- og psykiatriplan 2020 (HOPP2020)

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at høringssvaret godkendes, idet formuleringerne vedr.:
  • høringsproces,
  • forudsætninger for flytning af funktioner samt
  • plan vedr. fastholdelse af personale
skærpes. 
Beskrivelse af sagen:
Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede 23. marts 2015 oplæg til høringssvar vedr. Region Hovedstadens forslag til ændring af hospitals- og psykiatriplan 2020 (HOPP 2020). På den baggrund fremlægges nu konkret forslag til udvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling.

Høringssvaret skal ses i tæt sammenhæng med de to sideløbende processer vedr. dels udarbejdelse af en sammenhængende plan for kommunens fortsatte planlægning og udbygning på sundhedsområdet - kaldet "Borgerens lokale sundhedsvæsen" (drøftet d. 23. marts 2015), dels processen omkring en ’’Foranalyse vedr. sundhedsfaglig projektudvikling af hospitalsgrunden" (igangsat på udvalgsmødet 2. marts 2015). Der er derfor også en kort status i indeværende sag på den igangsatte foranalyse.

Baggrund
Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede den 3. februar 2015 at sende forslag til ændring af hospitals- og psykiatriplan 2020 i en bred høring, herunder i kommunerne i regionen, med høringsfrist den 24. april 2015. Det forventes, at den ændrede plan sammen med høringssvar forelægges Regionsrådet den 16. juni 2015.

Regionsrådet besluttede i efteråret 2014 en ledelsesmæssig sammenlægning af Rigshospitalet og Glostrup Hospital samt Herlev og Gentofte hospitaler med virkning fra 1. januar 2015. Det blev endvidere besluttet, at foretage en revidering af HOPP 2020 i lyset af den nye hospitalsstruktur.

Formålet med revideringen er overordnet at understøtte kvalitet i behandlingen, men også at sikre en struktur for hospitalerne, der understøtter effektivisering. Kommunerne anmodes i deres høringssvar særligt at forholde sig til, hvordan regionen kan understøtte et fortsat godt samarbejde med kommunerne om patientforløb samt understøtte nærhedsprincippet efter samling af funktioner og behandlinger på færre matrikler.

Ændringsforslagene vedrører kræftbehandling, allergibehandling og hud- og kønssygdomme, karkirurgi (sygdomme i blodkar), ortopædkirurgi, urologi (sygdomme i urinvejene) og reumatologi (gigtsygdomme). Endvidere stilles der forslag om ledelsesmæssige sammenlægninger af psykiatriske centre. Forslagene afspejler i høj grad de besluttede ændringer i hospitalsstrukturen.
 
Ændringsforslag med relevans for Frederiksberg Kommune
Det foreslås, at den ortopædkirurgiske afdeling på Frederiksberg Hospital nedlægges, og at den planlagte ortopædkirurgi flyttes til Gentofte Hospital. Planlagt og akut ortopædkirurgi for optageområde Byen, som omfatter Frederiksberg Kommune, skal fremover udføres på Bispebjerg Hospital.

Det foreslås, at den urologiske afdeling på Frederiksberg Hospital nedlægges og flyttes til Herlev og Gentofte hospitaler, således at der fremover vil være en urologisk afdeling med funktion på både Herlev og Gentofte matriklerne. Frederiksberg Kommune vil, når ændringerne er gennemført, høre til Rigshospitalets optageområde for urologi.

I forbindelse med flytningen af ortopædkirurgi og urologi fra Frederiksberg Hospital nedlægges operationsgangen og den tilhørende anæstesifunktion.

Det foreslås, at de reumatologiske afdelinger i regionen samles til én afdeling med forankring på Rigshospitalet og Glostrup Hospital. Det betyder, at de reumatologiske sengepladser på Frederiksberg Hospital flyttes til Glostrup Hospital. Der opretholdes ambulant funktion på Frederiksberg Hospital.

Det foreslås, at der gennemføres en organisatorisk sammenlægning af Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center København. Der foreslås endvidere en samling af de to centre på Bispebjerg matriklen, når der bliver mulighed herfor i forhold til byggeriet frem mod 2025.

Det samlede høringsmateriale fra Region Hovedstaden fremgår af bilag.

I forhold til Frederiksbergs borgere indebærer ændringerne således at:
  • Akut og planlagt ortopædkirurgi for Frederiksbergs borgere varetages på Bispebjerg Hospital
  • Akut og planlagt urologi for Frederiksbergs borgere varetages på Bispebjerg Hospital
  • Specialiseret reumatologi for Frederiksbergs borgere varetages på Rigshospitalet, idet noget af aktiviteten fysisk vil blive varetaget i Rigshospitalets funktioner på Glostrup-matriklen
  • Psykiatrifunktioner varetages på Frederiksberg-matriklen indtil forventeligt 2023-25 og derefter på Bispebjerg Hospital.
Forslag til høringssvar

Der foreslås nedenstående høringssvar:

"Frederiksberg Kommune takker for modtagelsen af regionens forslag til ændringer af hospitals- og psykiatriplan 2020 (HOPP 2020).

Frederiksberg Kommune lagde ved høringen af HOPP 2020 i 2011 vægt på fastholdelse af centrale funktioner på hospitalet, særligt omkring den store medicinske og medicinsk-kardiologiske funktion. Dette område berøres ikke i den nye plan, men det havde været naturligt, at de omfattende ændringer på Frederiksberg Hospital var drøftet med Frederiksberg Kommune direkte frem for kun i en høringsproces.

De konkrete ændringer i hospitals- og psykiatriplanen
Der flyttes og nedlægges afdelinger med elektivt sigte, der dækker bredere end Frederiksberg-borgere, mens de store akutte funktioner med særlig tilknytning til Frederiksbergs borgere fastholdes. Det understreger behovet for at sikre kvaliteten på hospitalet i støttefunktionerne til de akutte borgernære funktioner - og vigtigheden af at fastholde personalet, så de ikke søger væk fra de afdelinger, der ikke flytter. Der må sikres et forsvarligt anæstesiberedskab samt de nødvendige backupfunktioner til den akutte medicin og hjerte-/kredsløbssygdomme, fx akut diagnostik, adgang til intensiv, røntgen, kirurgisk tilsyn mv.

Frederiksberg Kommune forudsætter, at medicinske funktioner og funktioner vedr. hjerte-/kredsløbssygdomme først flytter samlet, når det Nye Bispebjerg Hospital er bygget færdigt.

Det er positivt på de givne præmisser, at patientforløbene for Frederiksberg Kommunes borgere bevares entydigt på enten Bispebjerg Hospital eller Rigshospitalet, dvs. nærhed og overskuelighed for borgerne.

Bispebjerg Hospital mister funktionen for urinvejssygdomme mv. Der er en risiko for at hospitalets kirurgiske profil på sigt bliver for smal og at det bliver mindre attraktivt for læger og plejepersonale som arbejds- og uddannelsessted. Der bør sættes fokus på at imødegå dette.

Samarbejdet omkring psykiatrien skal fastholdes og udbygges med tæt kobling til kommunale funktioner – uanset den fysiske placering på sigt. Fastholdelse af den høje kvalitet er vigtigt i perioden frem til den fysiske flytning.

Udvikling af nye sundhedsløsninger
Befolkningsudvikling og brug af sundhedsydelser viser store forandringer frem mod 2025. Der må udvikles nye tilbud og samarbejdsformer for at imødekomme efterspørgsel og kvalitet.
Der er allerede i dag et velfungerende samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Bispebjerg Hospital om sammenhængende patientforløb. Disse tværgående samarbejdsformer skal styrkes for at fremme nærhedsprincippet.

Sundhedsaftalen har som centralt mål at udvikle nye tværgående samarbejdsformer. Frederiksberg Kommune arbejder med en løbende udvikling af det borgerrettede lokale sundhedsvæsen herunder med langsigtede perspektiver for udvikling af sundhedsfaglige funktioner på hospitalsgrunden. Regionen er allerede inviteret med til at drøfte disse spændende perspektiver.

Udvikling af kommunale sundhedstilbud på hospitalsgrunden og integration med funktioner på hospitalet kan også på kort sigt sikre kvalitet og fastholde medarbejdere. Konkret forudsætter Frederiksberg Kommune, at en eventuel ledig fysisk kapacitet i første omgang afsøges erstattet med kommunale sundhedsfunktioner, f.eks. en indflytning af kommunens sengebaserede genoptræningskapacitet. Dette vil give mulighed for konkret over de følgende år at udvikle nye samarbejdsformer mere intensivt til gavn for borgerne på Frederiksberg og i særlig grad de ældre medicinske patienter. Det kan være ét af fundamenterne for både regionale og kommunale sundhedsfunktioner i et samarbejde på hospitalsgrunden også efter 2025. På kort sigt kan det samtidig konstruktivt medvirke til at undgå personalesivning fra afdelinger, der ikke flytter umiddelbart.

Både Frederiksberg Kommune og regionen har sammenfattende en interesse i en tæt løbende politisk og faglig dialog frem mod åbning af nyt Bispebjerg Hospital i forhold til at løse udfordringen med at fastholde den faglige kvalitet og sikre gode sundhedstilbud til kommunens borgere."

Høringssvaret fremsendes umiddelbart efter Kommunalbestyrelsens behandling d. 20. april 2015, idet fristen er 24. april 2015.


Status på "foranalyse vedr. sundhedsfaglig projektudvikling af hospitalsgrunden"
Udvalget godkendte i sag 20 d. 2. februar 2015 den videre
proces for foranalyse af muligheder for sundhedsfaglig projektudvikling af hospitalsgrunden, idet foranalysen forudsættes at indgå i en senere samlet større planlægningsproces.

Aktuelt gennemføres i marts-april faglige workshops med interne og eksterne interessenter. Der er fokus på 6 hovedområder (akut-området, psykiske lidelser, rehabilitering, kronikere/langvarig somatisk sygdom, ældreområdet, forebyggelse) samt 4 supplerende temaer (inddragelse af natur/fritid/idræt, regionalt niveau/praksissektor, sundhedsanalyser/forskning samt sundhedsteknologi/erhverv).

Der forventes fremlagt resultater af foranalyse for udvalget på mødet 1. juni 2015, og der afholdes konference med præsentation af resultater mv. d. 10. juni 2015. Hele Kommunalbestyrelsen inviteres til denne konference.

Økonomi:
Sagen har ingen bevillingsmæssige konskvenser.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Sundheds- og Omsorgsudvalget 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2015/0004254
Bilag:
Bilag 1 - Høringsbrev til kommunerne HOPP 2020
Bilag 2 - Høringsversion af Hospitals- og Psykiatriplan 2020
Bilag 3 - Notat administrationsændringer til HOPP2020
Bilag 4 - Opsummering af ændringsforslag HOPP 2020
106. 
Daghøjskolen - vedtægtsændringer

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller, at vedtægtsændringerne godkendes.
Beskrivelse af sagen:
Frederiksberg Daghøjskole og Kursuscenter er en selvejende institution, der drives efter den gældende lov om daghøjskoler, jf. bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).

Bestyrelsen på Frederiksberg Daghøjskole har på et ordinært møde den 10. marts 2015 godkendt nogle vedtægtsændringer, der nu skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Ændringerne vedrører: 
  1. Vedtægternes § 1: navnet ændres fra Frederiksberg Daghøjskole og Kursuscenter til Kursustrappen Frederiksberg. 
  2. Vedtægternes § 5, stk. 2: der skabes mulighed for et syvende bestyrelsesmedlem til forskel fra de nuværende seks. 
  3. Vedtægternes § 10: der skabes mulighed for, at mindre ændringer i vedtægterne kan foretages administrativt.
Daghøjskolens bestyrelse og administration har i forbindelse med vedtægtsændringerne rådført sig med arbejdsmarkedsafdelingen og kommunens juridiske afdeling. Vedtægterne er vedlagt som bilag, hvor de aktuelle ændringer er markeret.

Om Frederiksberg Kommunes samarbejde med Frederiksberg Daghøjskole
Siden 1996 har daghøjskolen i stigende omfang drevet kursusvirksomhed for mangfoldige målgrupper med henblik på at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedsafdelingen i Frederiksberg Kommune har en driftsaftale med Frederiksberg daghøjskole, der indeholder et fast tilskud og et aktivitetsafhængigt tilskud. Arbejdsmarkedsafdelingen har desuden en fokusaftale med daghøjskolen i relation til kerneopgaverne.

De årlige drifts- og fokusaftaler følges løbende op af samarbejdsmøder, ligesom arbejdsmarkedsafdelingen fører et årligt tilsyn med daghøjskolens aktiviteter. Det seneste tilsyn for 2014 blev forelagt Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 12. januar 2015 (punkt 3).
Økonomi:
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 23. marts 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2015/0006964
Bilag:
Nye vedtægterfor Institutionen Kursustrappen med markering af ændringer
107. 
Anlægsregnskaber for projekter på Børneudvalgets område i 2014

Magistraten og Børneudvalget indstiller, at anlægsregnskaberne for de fem afsluttede anlægsprojekter godkendes.
Beskrivelse af sagen:
I forbindelse med regnskabsafslutning 2014 lukkes og forelægges en række anlægsprojekter under Børneudvalget. Anlæg med forbrug under 2 mio. kr. (brutto) forelægges som en del af årsregnskabet, mens anlæg med forbrug på 2 mio. kr. eller derover samt anlæg under 2 mio. kr., men med en afvigelse på mere end 30 % tillige forelægges i særskilt sag for de relevante fagudvalg.

I denne sag forelægges fem anlægsprojekter under Børneudvalget. Af nedenstående oversigt ses de afsluttede anlægs forbrug holdt op imod de meddelte anlægsbevillinger med angivelse af afvigelse i forhold til anlægsbevilling.

Anlægsprojekt  Anlægbeviling
(1.000 kr.)
Regnskab
(1.000 kr.) 
 Afvigelse
(1.000 kr.)
Bemærkninger
 
 Modernisering og udvidelse af Nørrevænget 14-16 (510104) 2.8001.848 -952 Se nedenfor
 Indretning af kombineret daginstitution (H.C.Ørstedsvej 19B) (514093) 35.205 35.25247 Ingen 
 Fasangården, nyt tag (514124) 3.700 3.419-281 Se nedenfor
 Permanentliggørelse og renovering af børnehuset Tesdorpfsvej (514192) 27.194 27.400206 Ingen 
 Folkebørnehaven, udvidelse (514604) 1.000 648-352 Se nedenfor 

Redegørelser
Modernisering og udvidelse af Nørrevænget 14-16
I 2013 blev en del af udgifterne til dette anlægsprojekt afholdt over driften. Derfor blev et mindreforbrug på i alt 971 t.kr. på projektet i 2013 overført til 2014 til at dække merforbruget på et andet anlægsprojekt Trekløveret, ny institutionsbygning (514126). Ved en fejl blev bevillingen på anlægsprojektet vedr. Nørrevænget ikke nedskrevet tilsvarende.

Fasangården, nyt tag (514124)
Mindreforbruget skyldes færre uforudsete udgifter end forventet.

Folkebørnehaven, udvidelse
Mindreforbruget skyldes gunstig licitation, samt lavt forbrug på uforudsete udgifter og bygherreleverancer i forhold til det oprindeligt estimerede.

Børne- og Ungeområdets samt By- og Miljøområdets vurdering
Forvaltningen har gennemgået de enkelte anlægsprojekter og henviser til ovenstående redegørelse for afvigelserne. Det er forvaltningens vurdering, at anlægsprojekterne er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelserne.
Økonomi:
Der henvises til ovenstående redegørelse.
Borgmesterpåtegning:
Intet at bemærke.
Behandling:
Børneudvalget 23. marts 2015, Magistraten 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Bilag:
Modernisering og udvidelse af Nørrevænget 14-16, anlægsregnskab
Fasangården, nyt tag, anlægsregnskab
Indretning af kombineret daginstitution (H.C.Ørstedsvej 19B), anlægsregnskab
Permanentliggørelse og renovering af Tesdorpfsvej, kufferten, anlægsregnskab
Folkebørnehaven, udvidelser, anlægsregnskab
108. 
Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner

Et flertal i Børneudvalget (Karsten Lauritsen, Malene Barkhus, Pernille Høxbro, Nikolaj Bøgh, Simon Aggesen) tog orienteringen til efterretning.

Et mindretal (Gunvor Wibroe, Daniel Panduro) tog ikke orienteringen til efterretning. 

Et mindretal (Gunvor Wibroe) begærede sagen i Kommunalbestyrelsen. 
Beskrivelse af sagen:
Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Århus Universitet (DPU) offentliggjorde den 26. februar 2015 rapporten "Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner - En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner" skrevet af forskerne Grethe Kragh‐Müller og Charlotte Ringsmose. Rapporten gav anledning til markante overskrifter i pressen, hvor forskerne citeres for, at de med afsæt i rapporten konkluderer, at den pædagogiske kvalitet i små daginstitutioner er bedre end i store, og forskerne kan ikke anbefale institutioner på over 100 børn.

Frederiksberg Kommune har en gennemsnitlig institutionsstørrelse på 109 som blandt andet afspejler, at kommunen siden år 2000 har implementeret en strategi for etablering af mere bæredygtige institutioner gennem sammenlægninger. Børne- og Ungeområdet finder, at forskernes konklusioner hviler på et grundlag, hvor forskellen mellem de seks små og de seks store institutioner der indgår i undersøgelsen, i udgangspunktet er så markante, at undersøgelsens resultater på forhånd er givet. Det er baggrunden for at Børne- og Ungeområdet forelægger undersøgelsen til drøftelse i udvalget.

Forskerne har undersøgt forholdene i 12 daginstitutioner, seks små med i gennemsnit 46,8 børn og en gruppestørrelse på 16,3 børn, og seks store institutioner med i gennemsnit 290,8 børn og en gennemsnitlig gruppestørrelse på 20,6 børn. Blandt de seks store institutioner er én med 650 børn. Medtages denne ikke er den gennemsnitlige størrelse for de store institutioner på 219 børn. I de undersøgte institutioner er der højere normering pr. barn i de små institutioner sammenlignet med de store, ligesom der er mere uddannet personale, personalet har mere efteruddannelse, lavere sygefravær og længere anciennitet. De små institutioner i undersøgelsen har mere ressourcestærke forældre end de store.

Undersøgelsen består af en kvalitativ del, med interviews af personale og børn samt forskernes egne observationer i institutionerne. Hertil kommer en kvantitativ del, hvor der er gennemført en KIDS vurdering i hver af de 12 institutioner suppleret med 876 besvarelser fra en spørgeskemaundersøgelse hvilket giver en svarprocent på 23. 

Ud fra undersøgelsen konkluderer forskerne, at den pædagogiske kvalitet er bedre i de små institutioner, fordi forskning viser at voksen-barn ratioen og personalets uddannelse har væsentlig indflydelse på den pædagogiske kvalitet. I undersøgelsen vurderes professionel fagpædagogisk ledelse på fire parametre: administrativ ledelse, strategisk ledelse, pædagogisk ledelse og personaleledelse. Undersøgelsen viser at jo større institutionen er, jo mere fylder økonomi og strategisk ledelse, medens lederen i de små institutioner indgår i det pædagogiske arbejde og bruger mest tid på pædagogiske ledelse og personaleledelse, opgaver der i de store institutioner oftest er delegeret til afdelingsledere.

Forskerne vurderer den pædagogiske praksis i institutionerne. Det beskrives hvordan struktur og faste rutiner som f.eks. samling, fylder mest i de store institutioner, medens de små institutioner er mere fleksible, og udflugter, musik og sang m.v. i højere grad er en del af hverdagen i de små institutioner.
 
KIDS (Kvalitet i daginstitutioner) er et redskab der er udviklet med henblik på at vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner. Her vurderes pædagogisk kvalitet ud fra et spørgeskema, der har tre overordenede temaer: Fysiske omgivelser, relationer og leg og inden for disse tre seks underordnede temaer: Socio-emotionel udvikling, opmærksomhed, sprog og kommunikation, selvudvikling, deltagelse og indflydelse samt kritisk tænkning og erfaringsdannelse.
Forskernes KIDS-bvurdering ligger på alle parametre højest i de små institutioner.

Samlet set konkluderer forskerne, at der er en række udfordringer i de store institutioner, i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet, og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Derfor kan forskerne ikke anbefale oprettelse af store institutioner med 100 børn eller flere.

                                                                                                                                                                                  *

Frederiksberg Kommune
I Frederiksberg Kommune er der de seneste 15 år løbende sket justeringer i institutionsstrukturen i den hensigt at skabe den mest hensigtsmæssige struktur ud fra pædagogiske hensyn og ud fra driftsmæssige hensyn.

Kommunalbestyrelsen bekræftede, senest med budgetaftalen for 2013 enigheden om at ”fortsætte det systematiske arbejde hen mod større og mere bæredygtige institutioner”. Børneudvalget behandlede den 25. oktober 2010 en analyse af institutionssammenlægninger siden 2003 hvor 26 institutioner er sammenlagt til 12 institutioner med en gennemsnitsstørrelse på 126 for de sammenlagte institutioner. Kommunen driver i dag 64 institutioner, og den gennemsnitlige størrelse for alle daginstitutioner er 109 børn.
 
Baggrunden for institutionssammenlægninger - et historisk rids
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 15. november 1999, at udmøntningen af en effektiviseringspulje for årene 2000-2004 skulle ske under tre tværgående temaer, hvor ”Strukturomlægninger bl.a. i form af sammenlægning af institutioner” var det ene.

Børne- og Undervisningsudvalget traf den 26. september 2005 principbeslutning om sammenlægning af et antal institutioner i perioden 2006-2009 baseret på et princip om bæredygtige enheder der kunne tilbyde forældrene et kontinuerligt pasningsforløb fra 0-6 år, en ledelsesstruktur hvor lederen som udgangspunkt ikke indgår i personalenormeringen (børnetimer) og hvor den ændrede struktur samtidig bidrog til udmøntningen af effektiviseringspuljer i budget 2004-2006.  Sammenlægninger skulle endvidere fremadrettet baseres på følgende overordnede principper:

1. Ved geografisk nærhed sammenlægges små- og mellemstore institutioner.
2. Når institutioner ikke er geografisk nærtliggende, kan små- og mellemstore institutioner indgå i forsøgsprojekter med forpligtende samarbejde og netværk, men uden egentlig sammenlægning.

I 2012 afsatte Kommunalbestyrelsen et betydeligt beløb til videreuddannelse af ledere og medarbejdere i kommunens daginstitutioner. Ledere og medarbejdere skal have mulighed for at være ambitiøse i udøvelsen og udviklingen af deres fag. Samtidig har borgerne en berettiget forventning om at møde ledere og personale med en stærk faglighed, ligesom et højt fagligt niveau styrker institutionernes rummelighed i forhold til børn med særlige behov.

I Brugertilfredshedsundersøgelsen på dagtilbudsområdet i 2012 spurgte vi 2.571 forældre i kommunens daginstitutioner, om deres samlede tilfredshed med deres børns daginstitution. Undersøgelsen viste ingen væsentlige forskelle på forældretilfredsheden mellem forældre i små og i store daginstitutioner.

I budgetaftalen for 2013 afsatte Kommunalbestyrelsen 3 mill. kr., så andelen af uddannet personale kan øges fra 55% til 60% i erkendelse af, at det kan yde et væsentligt bidrag til at styrke den pædagogiske kvalitet. På Kommunalbestyrelsens møde den 23. februar 2015 tiltrådtes indstilling fra Børneudvalget om, at søge den på finansloven for 2015 afsatte pulje på 250 mio. kr. i 2015 og 2016 til løft af dagtilbudsområdet. Frederiksberg Kommunes andel udgør forventeligt 5,4 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016, fordelt efter det forventede antal 0-5 årige i 2015. Fra 2017, hvor midlerne udmøntes via bloktilskud, udgør Frederiksberg Kommunes andel forventeligt 4,355 mio. kr. Såfremt der måtte være kommuner, som vælger ikke at søge puljen, vil de overskydende midler blive fordelt mellem de resterende ansøgerkommuner, såfremt de aktivt har givet udtryk for et ønske herom.

Rapporten fremhæver forskelle på den pædagogiske praksis i de små og de store institutioner. Frederiksberg Kommunes budgettildeling giver alle institutioner lige muligheder. Hvordan den pædagogiske praksis udfoldes inden for de udmeldte ressourcer, skal ledere og medarbejdere have mulighed for at sætte deres eget pæg på og være ambitiøse i forhold til, i samspil med forældrene. 

Forvaltningen vurderer ikke, at rapportens datagrundlag og konklusioner giver anledning til ændringer i de af Børneudvalget fastlagte strategier på dagtilbudsområdet.
Økonomi:
Ingen.
Borgmesterpåtegning:
Ingen.
Behandling:
Børneudvalget 13. april 2015, Kommunalbestyrelsen 20. april 2015.
Journalnr.: 2015/0005955
Bilag:
Rapporten "Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner" af Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose
DON'T PRINT