Dagsorden
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 22. juni 2015 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen - Dagsorden


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

Åbne dagsordenspunkter
138 Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted om salg eller udlicitering af driften af kommunens ejendomme
139 Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted om forældreklasser
140 Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om udarbejdelse af en arkitekturpolitik for Frederiksberg
141 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om genopstilling af statuen af C.C. Hall
142 Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung om Frederiksberg svømmehal
143 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om etablering af fast cykellegebane på Frederiksberg
144 Mønsterbryderudvalget - forslag til konkrete initiativer/handlinger som kan iværksættes
145 Frigivelse af anlægsbevilling til Cykelbaner på Grundtvigsvej
146 Godkendelse af ændring i betalingsvedtægt for Frederiksberg Kloak A/S
147 Springvand ved Malthe Bruuns Vej og Finsensvej-Nordre Fasanvej
148 4- og 7-partsaftaler om klimatilpasning og skybrudssikring
149 Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted om genbrugsbæreposer
150 Navngivning af Roskildevej
151 Endelig vedtagelse af lokalplan 195 for boliger, erhverv og offentlige formål ved Danasvej
152 Endelig vedtagelse af lokalplan 196 for detailhandel og studieboliger på Nordre Fasanvej
153 Endelig vedtagelse af lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen
154 Endelig vedtagelse af tillæg 7 til kommuneplan 2013 lokalplan 200 for studieboliger på Grundtvigs Sidevej 4-8
155 Forslag til lokalplan for boliger og daginstitution ved Rahbeks Allé 15-19 samt tillæg til kommuneplan 2013
156 Endelig vedtagelse af lokalplan 194 for boliger og erhverv på Mariendalsvej 55-57
157 Orientering om licitationsresultat vedrørende renovering af Chr. Paulsens Vej 26-36 samt Sønderjyllands Allé 10-16
158 Ændring i vedtægter for Metroselskabet I/S
159 Temadebat i Kommunalbestyrelsen
160 Frigivelse af anlægsmidler i Digitaliseringsplan 2015 og Digitaliseringsplan 2014
161 Høring vedr. fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden
162 Frigivelse af kursgevinst til uddeling samt tilpasning af legaternes investeringsrammer
163 Høringssvar til hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
164 Socialtilsynets årsrapport 2014 samt status på drift 2015
165 Godkendelse af allonge 2015 til samarbejdsaftalen med Væksthus Hovedstadsregionen
166 Evaluering og revision af Frederiksberg Kommunes delegationsplan
167 Etablering af Hovedstadens Beredskab I/S
168 Anlægsbevillinger 2015 på socialområdet
169 Etablering af partnerskabsprojekt vedrørende incitamentsstrukturen for rehabilitering mellem Frederiksberg Kommune og Diakonissestiftelsen
170 Beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen om etablering af stressklinik
171 Politiske pejlemærker og anbefalinger for tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet samt årlig status til KKR Hovedstaden
172 Beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om nytteindsatsen på Frederiksberg
173 Ansøgning om godkendelse af privat institution
174 Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus om forældrepjece til nye børn i dagtilbud
175 Kvalitetsrapport 2015
176 Høringssvar, ændring i styrelsesvedtægt, åbningstid SFO
177 Beslutningsforslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om samarbejde med privatskoler
178 Bevilling til renovering af børnetoiletter på Lindevangskolen, P.G. Ramms Allé 26
179 Udkast til Kultur- og Fritidspolitik 2015-2018
180 Status på kulturskole på konservatoriegrunden og på midlertidig anvendelse af grunden

Lukkede dagsordenspunkter
181 Forhøjelse af lånegaranti
182 KU.BE, Tillæg til snitfladeaftale
183 Betingede købsaftaler om mageskifte af kommunal ejendom med ejendom tilhørende Diakonissestiftelsen
184 Resultat af evaluering af konkurrenceudsættelse af to plejecentre og hjemmepleje
185 Budgetoverskridelse på byggeriet af ny daginstitution
186 Licitationsresultat for Skolen på Grundtvigsvej
187 Licitationsresultat for Lindevangskolen



Åbne dagsordenspunkter

138. Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted om salg eller udlicitering af driften af kommunens ejendomme

Sagsnr.: 00.01.00-P35-19-15

Sagsfremstilling

”Jeg vil foreslå, at Frederiksberg Kommune enten sælger kommunens ejendomme eller udliciterer forvaltningen af kommunens ejendomme - da jeg på 3 af kommunens ejendomme har konstateret, at FK ejendomme ikke - gennem en årrække - har sørget for, at ejendommen er holdt i en stand, som jeg mener, at man kan forvente af boliger, hvor de svageste borgere på Frederiksberg henvises til. En ejendom var  en brandfælde og har ifølge beboerne været det trods henvendelser til forvaltningen i årevis. En anden ejendom er fyldt med skimmelsvamp, og her bor enlige med børn, og har været det i årevis, og en anden ejendom klages over en fejlslagen byfornyelse. Jeg er først blevet opmærksom på disse problemer, efter at beboer har henvendt sig til mig. Forvaltningen - FK ejendomme - har på intet tidspunkt gjort opmærksom på dette overfor mig som tidligere formand - om borgmester har været orienteret ved jeg ikke - men en sådan sag bør efter min mening gøre, at hvis vi som kommune ikke kan håndtere vores ejendomme kommunalt, må vi enten sælge dem eller udlicitere vedligeholdelsen af dem.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

139. Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted om forældreklasser

Sagsnr.: 00.01.00-P35-19-15

Sagsfremstilling

”For et år siden stillede jeg et beslutningsforslag sammen med Pernille Høxbro om at vi som kommune skulle tilbyde "forældreklasser", som man har stor succes med i flere kommuner. Forslaget blev afvist i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2014, hvorfor jeg tillader mig at stille det igen.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

140. Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om udarbejdelse af en arkitekturpolitik for Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-19-15

Sagsfremstilling

”Det foreslås, at der snarest muligt udarbejdes en arkitekturpolitik for Frederiksberg.

 Begrundelse

Frederiksberg har brug for en arkitekturpolitik, som kan fungere som en overordnet rettesnor for den arkitektoniske udvikling i kommunen, herunder sikre hensynet til bibeholdelse af en fortsat høj kvalitet i nybyggeriet på Frederiksberg samt sikre hensynet til bevarelse af kommunens arkitekturarv. En sådan arkitekturpolitik indgår da også som en af opgaverne i den gældende kommuneplan, men det har som følge af ressourceknaphed i forvaltningen ikke været muligt at udarbejde en sådan politik i indeværende planperiode, som snart udløber. Da By- og Miljøudvalget samt Kommunalbestyrelsen jævnligt tager stilling til markante byggerier, som rummer en række arkitektoniske udfordringer - såvel kommunens egne som private bygherrers - ønsker forslagsstillerne arbejdet med arkitekturpolitikken fremmet.”

(Til udvalgsbehandling)

 

141. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om genopstilling af statuen af C.C. Hall

Sagsnr.: 00.01.00-P35-19-15

Sagsfremstilling

”Det foreslås, at Frederiksberg Kommune snarest muligt tager initiativ til, at statuen af C.C. Hall kan genopstilles.

 

Begrundelse

I 2011 blev Vilhelm Bissens statue af C.C. Hall nedtaget af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme fra dens historiske placering i Søndermarken i forbindelse med etableringen af en løberute. Siden har Frederiksberg Kommune, som ejer statuen, haft en dialog med styrelsen om genopstilling af statuen, desværre foreløbig uden resultat. Forslagsstilleren ønsker, at kommunen intensiverer dialogen med styrelsen om genopstillingen og i den forbindelse prioriterer muligheden for at benytte statuens oprindelige placering i Søndermarken, som den er skabt til - eller alternativt andre mulige placeringer, som vil yde monumentet retfærdighed - herunder evt. placeringer med tilknytning til C.C. Halls position som en af Frederiksberg Kommunes grundlæggere (f.eks. i rådhus-området) eller med tilknytning til C.C. Halls position som en af Danmarks mest fremtrædende politikere i årtierne efter Grundlovens vedtagelse (f.eks. på 5. juni Plads).”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

 

142. Forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Morten Jung om Frederiksberg svømmehal

Sagsnr.: 00.01.00-P35-19-15

Sagsfremstilling

”Jeg foreslår, at kurbadsområdet i Frederiksberg svømmehal udbygges, så det kan imødegå efterspørgslen. Jeg ønsker forslaget suppleret af en Business Case.

Jeg ønsker ligeledes belyst, om der kan foretages ændringer i vilkårene i Fitness Worlds lejeaftale og/eller laves foranstaltninger, så fitnesscenteret fremover influerer mindre på svømmehallens kernedrift.   

Begrundelse:

Som hyppig gæst i Frederiksberg svømmehal oplever jeg, at kurbadet i Frederiksberg svømmehal er meget efterspurgt – både blandt borgerne på Frederiksberg og besøgende udefra. Det er oplevelsen, at kapaciteten ikke rækker til den faktiske  efterspørgsel. Jeg foreslår derfor en udbygning af  kurbadsområdet, så det kan imødegå efterspørgslen. Jeg ønsker forslaget suppleret af en Business Case, der redegør for, hvorledes en eventuel udbygning af kurbadet kan finansieres af merindtægter.

Frederiksberg svømmehal huser i dag Fitness World. Det er oplevelsen, at antal besøgende til fitnesscenteret har været stigende de seneste år. Jeg ønsker belyst besøgstallene i svømmehallen – herunder til fitnesscenteret – og eventuelle handletiltag for at imødegå, den ekstra belastning på svømmehallens kapacitet, som fitnesscenteret alt andet lige må medføre. Her tænker jeg særligt på, om der kan foretages ændringer i lejeaftalens vilkår og/eller laves foranstaltninger, så fitnesscenteret fremover influerer mindre på svømmehallens kernedrift.”

(Til udvalgsbehandling)

 

143. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe om etablering af fast cykellegebane på Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-19-15

Sagsfremstilling

”Kommunalbestyrelsen beslutter, at Frederiksberg Kommune søger Cyklistforbundet og Nordea-fondens pulje for cykellegebaner med henblik på at etablere en fast cykellegebane på Frederiksberg samt at forvaltningen afdækker mulighederne for, hvor i kommunen en sådan fast legebane kan placeres.

 

Begrundelse

Frederiksberg er en cykelkommune. Børn og voksne transporterer sig hver dag til daginstitution, skole eller på arbejde på cykel. Og kommunens cykelvision er, at endnu flere børn skal bruge cyklen som transportmiddel. En cykellegebane er en ny og anderledes legeplads, hvor børn gennem leg trænes blandt meget andet i manøvredygtighed på cyklen. Børn der leger og afprøver deres cykel på en sikker legebane sammen med forældre og andre børn er derfor en god start og et godt fundament til et sikkert og aktivt cykelliv.

 

Derfor foreslår Socialdemokraterne, at Frederiksberg Kommune etablerer en fast cykellegebane og søger støtte til dette gennem Cyklistforbundet og Nordea-fondens nye pulje for cykellegebaner. Gennem denne pulje kan kommunen få støtte til etableringen for op til halvdelen af cykellegebanens pris.

 

En cykellegebane vil tiltrække børn og børnefamilier fra hele kommunen og vil derved også generere en masse god energi til området omkring den. I dialog med f.eks. boligsociale selskaber og foreningslivet skal det derfor afdækkes, hvor cykellegebanen kan etableres, idet man kan overveje at placere den i et område, der enten har brug for at blive aktiveret på ny eller i et boligsocialt område, hvor den kan være med til at løfte en bydel og give den nyt liv.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

144. Mønsterbryderudvalget - forslag til konkrete initiativer/handlinger som kan iværksættes

Sagsnr.: 00.01.00-170-15

Resumé

Mønsterbryderudvalget drøftede den 11. maj 2015 et handlekatalog med mulige initiativer, og besluttede at indstille tre konkrete initiativer til igangsætning i 2015.

Magistraten og Mønsterbryderudvalget indstiller

at der disponeres 2,6 mio. kr. af Mønsterbryderudvalgets pulje i 2015, konkret ved igangsætning af

a) projekt 1 og 4 kombineret

b) projekt 15

 

Magistraten anmodede forvaltningen om at medsende bilaget i den videre behandling i Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Mønsterbryderudvalget besluttede den 11. maj at indstille til Kommunalbestyrelsen, at tre konkrete projekter igangsættes i 2015. Mønsterbryderudvalget beslutttede desuden, at udvalget i 2016 forelægges sag om evaluering af igangsat pilotprojekt vedr. dyrkning af grøntsager i daginstitutionerne.

 

Beskrivelse af sagen på Mønsterbryderudvalgets møde den 11. maj 2015

På baggrund af de forslag, som Mønsterbryderudvalget den 23. februar 2015 blev enige om at gå videre med, har forvaltningen udarbejdet et handlekatalog over konkrete initiativer, som forventes at have en effekt i forhold til at øge den sociale mobilitet.  

Kataloget består af 19 konkrete initiativer/handlinger, som kan støtte og hjælpe udsatte børn og unge - og deres familier - til at imødegå og håndtere nogle af de udfordringer, der præger deres opvækst og begrænser deres sociale og faglige udviklingsmuligheder. 

Handlekataloget er således bygget på med følgende struktur:  
 
- Tre temaer: 0-6 år, Skole og Familie-sociale indsatser.
- 13 forslag fra Mønsterbryderudvalget fordelt på de tre temaer
- 19 konkrete initiativer/handlinger som udmønter Mønsterbryderudvalgets forslag til indsatser der kan iværksættes.

Endvidere fremgår den estimerede økonomi og en vurdering af muligheden for at søge fondsmidler for hvert initiativ.

Forud for de fælles drøftelser om prioriteringen af indsatserne på udvalgsmødet den 11. maj 2015 har de syv eksterne repræsentanter af udvalget vurderet effekten af den 19 initiativer ved at give en karakter mellem 0 og 10, jf. bilag 1 og 2.

De syv projekter med den højeste gennemsnitsvurdering er de syv initiativer, som foreslås iværksat i indstillingen ovenfor. Karakteristisk for de syv initiativer er, at de henvender sig til alle tre målgrupper: 0-6 årige i daginstitutioner, skolebørn og udsatte børn/unge med en familiær/socialfaglig udfordring, jf. de syv fremhævede initiativer i indstillingen ovenfor. 

Endvidere er det kendetegnende for de syv højest prioriterede initiativer, at de alle er knyttet op på "én voksen-kontaktperson" som omdrejningspunkt for udmøntningen af indsatsen. Desuden indgår frivilligheds- og mentoraspektet i flere af de udvalgte initiativer, ligesom omsorgsperspektivet kommer i fokus. 

Forvaltningen anbefaler, at Mønsterbrydeudvalget på baggrund af en kort præsentation af de 19 initiativer og eksperternes vurderinger drøfter: 

1) Eksperternes vurderinger og prioriteringer af initiativerne 
2) Afklarer hvilke konkrete initiativer/handlinger udvalget ønsker at prioritere, og 
3) En fælles indstilling til Kommunalbestyrelsen 

Tidligere politisk behandling:

Forvaltningens indstilling til Mønsterbryderudvalget d. 11. maj 2015:

Det indstilles, at Mønsterbryderudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at mønsterbryderpuljen udmøntes ved at iværksætte følgende syv initiativer:  

Nr. 15: Placering af socialrådgivere i daginstitutioner,
Nr. 4: Pædagogisk fagligt løft til at gennemføre mere arbejde med børn i små grupper: Forpligtigelse til at etablere mindre læringsgrupper i daginstitutioner,
Nr. 19: Etablering af frivillige værtsfamilier til udsatte og tidligere anbragte unge og unge med efterværn,
Nr. 9: Fagligt løft af grundkompetencerne (matematik og dansk): Literacy- og numeracyforløb i indskolingen gennem hele 0. og 1. klasse,
Nr. 13: Relationel/tværfaglig omsorgsindsats til udsatte børn og unge: Voksen-venner / frivillig-mentorer til børn/unge 
Nr. 12: Relationel/tværfaglig omsorgsindsats til udsatte børn og unge: Mentorsamtaler for udsatte unge
Nr. 18: Fritidsjob med indbygget mentor til unge 

 

Økonomi

Forudsat at forvaltningens indstilling følges forventes der at være følgende udgifter forbundet med udmøntningen af de syv initiativer: 

1000 kr. 

2015

2016

2017

2018

Nr. 15

450

900

900

900

Nr. 4

789

789

789

789

Nr. 19

25

50

50

50

Nr. 9

0

800

1.500

0

Nr. 13

185

370

370

370

Nr. 12

900

1.800

1.800

1.800

Nr. 18

125

250

250

250

I alt 

2.474

4.959

5.659

4.159





Den foreslåede udmøntning forudsætter fremrykning af midler afsat i 2018 til 2017. Fremrykningen vil blive håndteret inden for Undervisningsudvalgets samlede budgetramme eller blive indarbejdet i indstillingen om første forventede regnskab for 2017.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Mønsterbryderudvalget, Magistraten 8. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015.

Historik

 



Magistraten og Mønsterbryderudvalget indstiller 8. juni 2015, pkt. 220:

at der disponeres 2,6 mio. kr. af Mønsterbryderudvalgets pulje i 2015, konkret ved igangsætning af

a) projekt 1 og 4 kombineret

b) projekt 15

 

Magistraten anmodede forvaltningen om at medsende bilaget i den videre behandling i Kommunalbestyrelsen.

 

145. Frigivelse af anlægsbevilling til Cykelbaner på Grundtvigsvej

Sagsnr.: 85.02.20-P07-320-14

Indstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Malene Barkhus, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Jens Tørning, Margit Ørsted) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Thyge Enevoldsen, Michael Vindfeldt) indstiller,

at der frigives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til projektering af cykelbaner på Grundtvigsvej finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2015 og 2016.

 

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Laura Lindahl) indstiller at stemme imod.

 

By- og Miljøområdet indstiller at

der gives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til projektering af cykelbaner på Grundtvigsvej finansieret af rådighedsbeløb afsat til formålet i 2015 og 2016.

Sagsfremstilling

Ved budget vedtagelsen for 2015 blev der afsat 5 mio. kr. til etablering af cykelbaner på Grundtvigsvej.

I den forbindelse blev der forelagt sag for By- og Miljøudvalget den 24. november 2014 med en beskrivelse af hvilke forhold, der skal afklares, før det endelige projekt kan bevilges, men hvor der også var beskrevet behovet for at afsætte en projekteringsbevilling på 1 mio. kr.

Idet cykelsti-anlæg almindeligvis styres som anlægspuljer, som disponeres af fagudvalget, forelægges der almindeligvis ikke bevillingssager vedr. cykelstier. Anlægsbudgettet til cykelbaner på Grundtvigsvej er imidlertid ikke afsat som pulje på anlægsplanen, og projekteringsbevillingen skal derfor godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Men henvisning til sag på By- og Miljøudvalget den 24. november 2014 foreslås derfor afsat en projekteringsbevilling på 1 mio. kr. til projektet. Referatet er vedlagt sagen.

 

Økonomi

Der er i forbindelse med vedtagelse af Budget 2015 afsat rådighedsbeløb på 5 mio. kr. til etablering af cykelbaner på Grundtvigsvej.

 

Der foreslås afsat projekteringsbevilling på 1 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio. kr. i 2016.

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

 

146. Godkendelse af ændring i betalingsvedtægt for Frederiksberg Kloak A/S

Sagsnr.: 06.00.00-G01-1-15

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, at

1. legaliteten af Frederiksberg Kloak A/S betalingsvedtægt godkendes

 2. det fremover delegeres til By- og Miljøudvalget at legalitetsgodkende Frederiksberg Kloak A/S betalingsvedtægter omkring særbidrag

 

By- og Miljøområdet indstiller at

 legaliteten af Frederiksberg Kloak A/S betalingsvedtægt godkendes

 det fremover delegeres til By- og Miljøudvalget at legalitetsgodkende Frederiksberg Kloak A/S betalingsvedtægter omkring særbidrag

Sagsfremstilling

Bekendtgørelse nr. 1120 om særbidrag for særligt forurenet spildevand trådte i kraft 17. oktober 2014. Loven pålægger kloakselskaberne at opkræve særbidrag for særligt forurenet spildevand, der udledes til den offentlige kloak.

 

Frederiksberg Kloak A/S har derfor anmodet Kommunalbestyrelsen om at godkende ændringer i betalingsvedtægterne, der implementerer den nye lovgivning.

 

Kommunalbestyelsen skal sikre, er ændringen er i overensstemmelse med den gældende lovgivning og de administrative regler, der gælder for spildevandsforsyninger (legalitetskontrol). Det er således ikke ”indholdet” af betalingsbestemmelsen, der skal godkendes.

 

Bekendtgørelsen medfører en ændring af nuværende pkt. 11.4 i Betalingsvedtægten for Frederiksberg Kloak A/S. Tidligere pkt. 11.4 udgår og erstattes med følgende tekst:

 

”Alle ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, skal betale særbidrag, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af kloakforsyningens spildevand.

 

Kloakforsyningen skal opkræve særbidraget i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand”

 

Teksten er i sin store helhed identisk med bekendtgørelsens lovtekst. I den nuværende betalingsvedtægt er der fastsat beregningsmæssige regler for særbidragets størrelse (beløb). Dette udgår, idet bekendtgørelsen nu fastsætter specifikke statslige regler herfor.

 

I forbindelse med høringen af bekendtgørelsen har der været efterspurgt en mere entydig definition af særligt forurenet spildevand. Naturstyrelsen har derfor iværksat et afklarende arbejde, hvilket efterfølgende kan medføre behov for ændringerne af bekendtgørelsen og dermed også af betalingsvedtægten. 

 

Evt. nye legalitetsgodkendelser foreslås derfor delegeret til By- og Miljøudvalget.

 

Det kan oplyses, at der i dag på Frederiksberg findes 1 virksomhed der betaler særbidrag.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at den eksisterende formulering om særbidrag i betalingsvedtægten ikke er lovholdelig, og derfor skal ændres. Den forslåede ændring vil, efter forvaltningens vurdering medføre, at betalingsvedtægterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

 

 

147. Springvand ved Malthe Bruuns Vej og Finsensvej-Nordre Fasanvej

Sagsnr.: 04.01.00-P20-1-15

Indstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Malene Barkhus, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl, Michael Vindfeldt) indstiller

1. at forslag til vandanlæg som finansieres af R98-Fonden godkendes,
2. at der til vandanlæggene meddeles anlægsbevilling på 4,265 mio. kr. i udgifter, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb,

3. at der anlægsbevilges en indtægt på 5,170 mio. kr. fra R98-Fonden hvoraf 4,400 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb samt, at der afsættes et yderligere rådighedsbeløb på 0,770 mio. kr.

4. at der til kontoen for momsudligning tillægsbevilges 0,905 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af fondsmoms, finansieret af tilskud fra R98-Fonden med 0,770 mio. kr. og overskydende rådighedsbeløb vedr. det afsatte rådighedsbeløb til etablering af springvand på 0,135 mio. kr.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til vandanlæg som finansieres af R98-Fonden godkendes,
2. at der til vandanlæggene meddeles anlægsbevilling på 4,265 mio. kr. i udgifter, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb,

3. at der anlægsbevilges en indtægt på 5,170 mio. kr. fra R98-Fonden hvoraf 4,400 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb samt, at der afsættes et yderligere rådighedsbeløb på 0,770 mio. kr.

4. at der til kontoen for momsudligning tillægsbevilges 0,905 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af fondsmoms, finansieret af tilskud fra R98-Fonden med 0,770 mio. kr. og overskydende rådighedsbeløb vedr. det afsatte rådighedsbeløb til etablering af springvand på 0,135 mio. kr.

Sagsfremstilling

Springvand på pladsen ved Malthe Bruuns Vej
I 2013 blev parkanlægget ved Malthe Bruuns Vej renoveret ved etablering af en åben plads der sammen med den nordlige del af Lindevangsparken danner et nyt sammenhængende byrum på tværs af Finsensvej. Pladsen fik et æstetisk løft, forbedrede opholdsmuligheder og grønne elementer som træer, plantebede og urtehaver til områdets beboere.
Pladsen ligger tæt på det trafikerede vejkryds Finsensvej og Dalgas Boulevard og for at danne en lydkulisse mod trafikstøjen er det besluttet at etablere et trafikstyret vandanlæg på pladsen ud mod Finsensvej. Vandanlægget vil blive anlagt som et aflangt bassin med en række af springvandsdyser, der reguleres i højden alt efter trafikintensiteten i krydset. Springvandet vil være diskret oplyst, så det også beriger pladsen i aftentimerne (jf. bilag 1).

Projektet, der omfatter projektering, etablering af bassin, lys og springvandsdyser samt montering af tekniske installationer i underjordisk teknikrum, er vurderet til at andrage 2.326.500 kr.(ekskl.fondsmoms). R98-Fonden har givet tilsagn om at finansiere springvandet, der forventes indviet i sensommeren 2015.

Springvand på pladsen ved Finsensvej/Nordre Fasanvej
Pladsdannelsen på hjørnet af Finsensvej og Nordre Fasanvej, der blev renoveret i 2009, ligger direkte ud til et af områdets trafikerede vejkryds. På pladsen findes der flere opholdsmuligheder og udeservering fra den nærliggende café. For at skærme pladsen mod trafikstøjen er det besluttet at etablere et trafikstyret vandanlæg på pladsen. Vandanlægget udføres som to rækker af lodrette vandstråler der vil virke som afskærmning mod trafikstøjen i vejkrydset. Springvandet vil være diskret oplyst og berige pladsen som et dynamisk element både i dag- og aftentimerne (jf. bilag 2).

Projektet, der omfatter projektering, etablering af bassin, lys og springvandsdyser samt montering af tekniske installationer i underjordisk teknikrum, vurderes til at andrage 1.938.750 kr. (ekskl. fondsmoms). R98-Fonden har givet tilsagn om at finansiere springvandet, der forventes indviet i sensommeren 2015.

Anlæggene udleder ca. 6 tons CO2 årligt. Der kompenseres for udledningen ved andre CO2 reducerende tiltag, primært ved udskiftning af lyskilder i vejbelysningen til LED samt intelligent styring af vejbelysningen.

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at vandanlæggene vil tilføre pladserne en æstetisk og sanselig oplevelse for brugerne og forbipasserende både i dag- og aftentimerne. Yderligere vil vandelementerne afhjælpe gener fra trafikstøjen på de to pladser og forbedre beboernes og besøgendes rekreative muligheder i byrummene.

Økonomi

Udgifterne til vandanlægget på pladsen ved Malthe Bruuns Vej fondsfinansieres af R98-Fonden. Kommunen afholder dog udgiften, hvorfor der skal afsættes et rådighedsbeløb til såvel udgift som indtægt. Der skal ligeledes afsættes budget til fondsmoms på 493.500 kr., svarende til 17,5% af tilskuddet på 2.820.000 kr. Udgiften til springvand ekskl. fondsmoms fordeler sig således:

 

Projekteringsudgifter

232.650 kr.

Anlæg    

 1.744.875 kr.

Uforudsete udgifter

348.975 kr.

I alt     

 2.326.500 kr





Den årlige driftsudgift til vandanlægget, der blandt andet omfatter udgift til renhold, reparation, vand- og elforbrug, andrager ca. 90 tkr., der er budgetafsat fra 2016.

 

Udgifterne til vandanlægget på pladsen ved Finsensvej/Nordre Fasanvej fondsfinansieres af R98-Fonden. Kommunen afholder dog udgiften, hvorfor der skal afsættes et rådighedsbeløb til såvel udgift som indtægt. Der skal ligeledes afsættes budget til fondsmoms på 411.250 kr., svarende til 17,5% af tilskuddet på 2.350.000 kr. Udgiften til springvand ekskl. fondsmoms fordeler sig således:

 

Projekteringsudgifter

193.875 kr.

Anlæg    

 1.454.063 kr.

Uforudsete udgifter

290.813 kr.

I alt     

 1.938.750 kr.





Den årlige driftsudgift til vandanlægget, der blandt andet omfatter udgift til renhold, reparation, vand- og elforbrug, andrager ca. 90.000 kr., der er budgetafsat fra 2016.

 

Der er i budget 2015 afsat 4.400.000 kr. til vandanlæggene. Som det fremgår af ovenstående skal der samlet set anvendes 4.265.250 kr. på anlæggene. Rådighedsbeløbet på projektet kan således nedskrives med 186.525 kr., så der er et rådighedsbeløb på 4.265.250 kr. til projektet.

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 1. juni 2015, Magistraten 8. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015.

Historik

 



By- og Miljøområdet indstiller, 1. juni 2015, pkt. 160:

1. at forslag til vandanlæg som finansieres af R98-Fonden godkendes,
2. at der til vandanlæggene meddeles anlægsbevilling på 4,265 mio. kr. i udgifter, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb,

3. at der anlægsbevilges en indtægt på 5,170 mio. kr. fra R98-Fonden hvoraf 4,400 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb samt, at der afsættes et yderligere rådighedsbeløb på 0,770 mio. kr.

4. at der til kontoen for momsudligning tillægsbevilges 0,905 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af fondsmoms, finansieret af tilskud fra R98-Fonden med 0,770 mio. kr. og overskydende rådighedsbeløb vedr. det afsatte rådighedsbeløb til etablering af springvand på 0,135 mio. kr.



Indstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget 8. juni 2015, pkt. 236:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Malene Barkhus, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl, Michael Vindfeldt) indstiller

1. at forslag til vandanlæg som finansieres af R98-Fonden godkendes,
2. at der til vandanlæggene meddeles anlægsbevilling på 4,265 mio. kr. i udgifter, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb,

3. at der anlægsbevilges en indtægt på 5,170 mio. kr. fra R98-Fonden hvoraf 4,400 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb samt, at der afsættes et yderligere rådighedsbeløb på 0,770 mio. kr.

4. at der til kontoen for momsudligning tillægsbevilges 0,905 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af fondsmoms, finansieret af tilskud fra R98-Fonden med 0,770 mio. kr. og overskydende rådighedsbeløb vedr. det afsatte rådighedsbeløb til etablering af springvand på 0,135 mio. kr.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til vandanlæg som finansieres af R98-Fonden godkendes,
2. at der til vandanlæggene meddeles anlægsbevilling på 4,265 mio. kr. i udgifter, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb,

3. at der anlægsbevilges en indtægt på 5,170 mio. kr. fra R98-Fonden hvoraf 4,400 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb samt, at der afsættes et yderligere rådighedsbeløb på 0,770 mio. kr.

4. at der til kontoen for momsudligning tillægsbevilges 0,905 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af fondsmoms, finansieret af tilskud fra R98-Fonden med 0,770 mio. kr. og overskydende rådighedsbeløb vedr. det afsatte rådighedsbeløb til etablering af springvand på 0,135 mio. kr.

 

148. 4- og 7-partsaftaler om klimatilpasning og skybrudssikring

Sagsnr.: 00.16.00-P20-2-15

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at Frederiksberg Kommune tilslutter sig 4-partsaftalen og 7-partsaftalen.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

at Frederiksberg Kommune tilslutter sig 4-partsaftalen og 7-partsaftalen.

Sagsfremstilling

København og Frederiksberg har siden 2011 arbejdet tæt sammen om klimatilpasning og skybrudssikring. Samarbejdet har centreret sig om udarbejdelse af klimatilpasningsplaner, fælles skybrudsplaner i form af  konkretiseringsplaner vedtaget af Kommunalbestyrelsen i december 2013 koordineret med Københavns Kommune.

Konkretiseringsplanerne indeholder to vandoplande, der går på tværs af København og Frederiksberg Kommuner, henholdsvis København Vest og Frederiksberg Vest, samt Ladegårdsåen; Frederiksberg Øst og Vestebro. Af planerne fremgår, at Frederiksberg skal have gennemført ca. 50 lokale skybrudsprojekter. En del af disse hænger hydraulisk tæt sammen med andre skybrudsprojekter i København, Gentofte og Gladsaxe, idet regnvandet håndteres på tværs af kommunegrænserne både på overfladen og i skybrudsledninger. Disse skybrudsprojekter forventes realiseret som fællesprojekter mellem kommunerne og deres forsyninger over de næste mange år.

Fællesprojekterne omfatter de anlæg, der løber på tværs af kommunegrænserne og/eller leder regnvand fra kommunerne. De er essentielle for at sikre en overordnet robust og fleksibel afvandingsplan for Frederiksberg og er dermed af stor betydning for skybrudssikring af byen. Det begrunder behovet for at formalisere den tværkommunale indsats i henholdsvis en 7-parts- og  en 4-partsaftale, der begge koordinerer samarbejdet om implementering af fællesprojekterne jf. bilag 1 og 2.

De væsentligste fællesprojekter for Frederiksberg omhandler de tre større hovedvandveje, der fører mod henholdsvis nord, sydøst og vest herunder en forlængelse af Lersøtunnelen ved Bispeengbuen (nord), Sankt Jørgens Sø (sydøst) samt Grøndalsparken (vest).

Generelt om samarbejdsaftalerne
Begge samarbejdsaftaler indeholder en overordnet erklæring om og forpligtelse til at koordinere samarbejdet om udvikling, planlægning, kommunikation, etablering, anlæg samt drift og vedligeholdelse af  de fælles projekter. De nærmere betingelser som ejerskab, ansvarsfordeling og finansiel fordeling for samarbejdet om projekterne fastsættes i konkrete projektaftaler, efter kommunerne og forsyningsselskaberne har udvalgt, hvilke projekter, der skal gennemføres. Der er således ingen direkte økonomiske forpligtelser i aftalerne.

Fælles for aftalerne er endvidere, at samarbejdets kommunikation primært omfatter løbende drøftelse og orientering om ethvert forhold, der kan have betydning for de fælles projekter. Bindende beslutninger kan kun træffes ved enighed mellem alle berørte parter, og eventuelle uoverensstemmelser kan i sidste instans løftes op på Borgermester- og Bestyrelsesformandsniveau.

4-partsaftalen er behandlet i bestyrelsen hos Frederiksberg Forsyning og 7-partsaftalen behandles efter sommerferien 2015. I Københavns Kommune forventes aftalerne behandlet i Borgerrepræsentationen ultimo juni 2015. De øvrige parter forventes af vedtage aftalerne snarest.

4-partsaftalen – indhold
4-partsaftalen omfatter HOFOR, Frederiksberg Forsyning, København og Frederiksberg Kommuner (parterne) og indeholder overordnet fire elementer:

·         Politisk proces – metode for implementering

·         Hydraulisk funktion - kapacitet i afvandingssystemet

·         Finansielle forhold – princip for fordelingsnøgle mellem parterne

·         Samarbejdets organisering

Forud for iværksættelse af fællesprojekter vil parterne som led i den politiske proces samarbejde om udvikling af forslag til en årlig indstilling af en såkaldt fælles projektpakke til Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune og Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. I den fælles projektpakke konkretiseres de årlige fællesprojekter, som skal prioriteres og politisk vedtages af kommunerne, før de er forpligtet til at gennemføre projekterne sammen.

For at sikre den sammenhængende hydrauliske funktion i det fælles afvandingssystem skal parterne – i prioritering og dimensionering af egne projekter – tage højde for, hvornår fælleprojekter gennemføres, og hvor meget vand de kan håndtere. Ændres kapaciteten i fællesprojekter som følge af et fælles- eller lokalprojekt fx opgives eller nedlægges skal parterne i videst muligt omfang finde alternative løsninger med samme hydrauliske funktion, så regnvandet fortsat håndteres på tværs af kommunerne uden reduceret (negativ) effekt.   

Finansieringen af fællesprojekter vil blive fastsat i konkrete projektaftaler i takt med, at de skal påbegyndes efter den årlige udvælgelse. Her vil den økonomiske fordelingsnøgle være baseret på parternes befæstede areal i det hydrauliske opland, som afleder til fællesprojekterne, hvilket er samme fordelingsnøgles som i samarbejdsaftalen om Harrestrup Å, Frederiksberg Kommune indgik den 10. juni 2014.

Samarbejdet organiseres i to grupper: En koordinationsgruppe, hvis arbejde hovedsageligt er af koordinerende og rådgivende karakter samt en hydraulikgruppe, der fastsætter den nødvendige hydrauliske kapacitet i afvandingssystemet.  

7 partsaftalen – indhold
7-partsaftalen omfatter de syv parter: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Gentofte Kommune, HOFOR, Frederiksberg Forsyning og Nordvand.

Aftalen indeholder primært overordnede rammer for samarbejdet som også gør sig gældende i 4-partsaftalen.I samarbejdet drøftes primært forhold relateret til den hydrauliske funktion i de fælles anlæg. Samarbejdet organiseres  i en arbejdsgruppe og en koordinationsgruppe. Arbejdsgruppen identificerer mulige fællesprojekter og skaber beslutningsgrundlag for, hvilke fælles projekter, der skal arbejdes videre med. Koordinationsgruppen udvælger de projekter, der skal gennemføres og dermed laves konkrete projektaftaler for.

Et centralt fællesprojekt er en skybrudsledning betegnet ”Store Y”, der skal lede regnvand under skybrud fra både Gladsaxe, Gentofte, København og Frederiksberg Kommuner. Forlængelsen af Lersøtunnelen til Bispeengbuen er en del af det ”Store Y”.

Videre proces
Udover 4- og 7-partsaftalerne er en 2-partsaftale mellem Frederiksberg Forsyning og Frederiksberg Kommune under udarbejdelse og forventes forelagt BMU efter sommerferien 2015. 

Samarbejdsaftalerne er en del af processen om udarbejdelse af en rammeansøgning til Forsyningssekretariatet. Rammeansøgningen skal sikre, at Frederiksberg Kommune fremover får muligheden for at opnå 100 % medfinansiering fra Frederiksberg Forsyning til skybrudsprojekter uden formel juridisk forpligtelse til at gennemføre de enkelte projekter. Rammeansøgningen skal behandles inden udgangen af 2015 og forelægges BMU i løbet af efteråret. 

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at 4- og 7-partsaftalerne vil bidrage til realisering af Kommunalbestyrelsens planer på området, herunder klimatilpasningsplan 2012 samt skybrudskonkretiseringsplanerne: 'Ladegårdså-Frederiksberg Øst - Vesterbro' og 'København Vest - Frederiksberg Vest'.

Den politiske proces i 4-partsaftalen om at vedtage årlige fælles projektpakker og tilsvarende i 7-partsaftalen om at træffe beslutning om igangsættelse af projekter sikrer også, at der kan skabes synergi med  de lokale anlægsprojekter på Frederiksberg og herved opnås en samfundsøkonomisk optimering af investeringerne. Yderligere vil processen give gode muligheder for at inddrage borgere i udvikling af fællesprojekterne. I forbindelse med udvælgelse af fælles projektpakker vil et årligt tværkommunalt temamøde kunne afholdes.

Aftalerne er en følge af nødvendigheden af et tæt samarbejde på tværs af forsynings- og kommunegrænse for at sikre en samfundsoptimal og hydraulisk robust klimatilpasning og skybrudssikring af kommunerne. 4-partsaftalen vurderes at være den mest omfattende og direkte involverede for Frederiksberg. 7-partsaftalen er mindre involverede og har (for Frederiksberg) primær betydning for sikring af den samlede hydrauliske funktion i skybrudssystemet.

By- og Miljøområdet anbefaler derfor, at koordineringen af samarbejdet om gennemførelsen af fællesprojekter på tværs af kommunerne bliver reguleret i 4- og 7-partsaftalerne. Aftalerne supplerer eksisterende Harrestrup Å aftale, der afdækker afvanding af Frederiksberg mod vest.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 1. juni 2015, Magistaten 8. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015.

Historik

 



By- og Miljøområdet indstiller, 1. juni 2015, pkt. 161:

at Frederiksberg Kommune tilslutter sig 4-partsaftalen og 7-partsaftalen.



Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 8. juni 2015, pkt. 237:

at Frederiksberg Kommune tilslutter sig 4-partsaftalen og 7-partsaftalen.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

at Frederiksberg Kommune tilslutter sig 4-partsaftalen og 7-partsaftalen.

 

149. Forslag til beslutning fra rådmand Margit Ørsted om genbrugsbæreposer

Sagsnr.: 07.01.00-G01-2-14

Resumé

Sagen vedrører et forslag fra rådmand Margit Ørsted om genbrugsbæreposer til at sætte fokus på områder, som har kommunens interesse i stedet for brug af plastposer.

By- og Miljøudvalget indstiller,

at kommunen skal bruge genbrugsbæreposer med budskaber i forbindelse med kampagner, idet det forudsættes, at der i den enkelte kampagne er taget konkret stilling hertil.

 

 

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt kommunen skal bruge genbrugsbæreposer med budskaber i forbindelse med kampagner.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 10. november 2014 følgende forslag fra rådmand Margit Ørsted om genbrugs bæreposer.

Begrundelse:
”Frederiksberg Kommune ønsker at nedsætte brugen af plast – jeg vil derfor, at Frederiksberg Kommune gør ligesom Lund – at kommunen bruger genbrugs bæreposer til at sætte fokus på områder, som har kommunens interesse – f.eks. Hold byen ren, Nye børn i trafikken, Husk cykelhjelmen, Husk at bruge hundeposerne, Tag cyklen i stedet for bilen o.s.v. Poserne kan uddeles gratis, når der er arrangementer på rådhuset, på vores biblioteker eller gennem forretninger, som måtte ønske at deltage”


By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at brug af genbrugsposer af stof eller andet mere holdbart materiale end almindelige plastposer i mange tilfælde er en fordel for miljøet. Ifølge en EU-undersøgelse skal en stofpose dog bruges mere end 131 gange for at være et miljømæssigt bedre valg sammenlignet med en plastpose. En stofpose er noget dyrere end en plastpose.

I forslaget foreslås det at benytte stofposer til blandt andet ren by kampagne, trafiksikkerhedskampagner m.v. Der benyttes/uddeles meget sjældent plastikposter i forbindelse med sådanne kampagner. Brug af stofposter til disse kampagner vil endvidere fordyre kampagnerne væsentligt, hvilket der ikke er afsat midler til. Dette skal i øvrigt sammenholdes med, at det næppe kan forventes, at modtagerne af stofposer i forbindelse med kampagner benytter en sådan pose op til 131 gange.

Økonomi

Der er ikke afsat budget til dækning af udgifter til stofnet eller lignende.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, K, LDT/ON

Historik

 



By- og Miljøudvalget indstiller, 8. juni 2015, pkt. 174:

at kommunen skal bruge genbrugsbæreposer med budskaber i forbindelse med kampagner, idet det forudsættes, at der i den enkelte kampagne er taget konkret stilling hertil.

 

 

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt kommunen skal bruge genbrugsbæreposer med budskaber i forbindelse med kampagner.

 

150. Navngivning af Roskildevej

Sagsnr.: 05.01.01-G01-1-12

Resumé

Billedkunstner Gunnar Bay har foreslået en navneændring af den Frederiksbergske del af Roskildevej samt en kunstnerisk udsmykning af en del af den brede midterrabat. Navneændringen er i første omgang foreslået til "Zoologisk Allé" og efterfølgende alternativt til "Frederiksberg Boulevard". By- og Miljøudvalget havde en første indledende drøftelse af forslaget på mødet 23. marts 2015.

By- og Miljøudvalget indstiller,

at en delstrækning af Roskildevej på Frederiksberg ikke skal skifte navn, idet der dog opsættes undertavler til de eksisterende skilte med ”Frederiksberg Bakke”.

 

 

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt en delstrækning af Roskildevej på Frederiksberg skal skifte navn og i givet fald til hvilket.

Sagsfremstilling

Billedkunstner Gunnar Bay har i Frederiksberg Bladet den 11. november 2014 foreslået navneændring og kunstnerisk udsmykning af Roskildevej på vejstykket mellem Pile Allé og Damhussøen. Gunnar Bay foreslog, at vejstykket skal hedde "Zoologisk Allé", og at der i vejens midterrabat monteres kunstværker, der er relaterede til Zoologisk Have. By- og Miljøudvalgets formand har efterfølgende tilkendegivet, at spørgsmålet vil blive forelagt til drøftelse i udvalget. By- og Miljøudvalget havde en første indledende drøftelse af forslaget på mødet den 23. marts 2015.

Gunnar Bay har efterfølgende i Frederiksberg Bladet 12. maj 2015 foreslået, at den Frederiksbergske del af Roskildevej alternativt omdøbes til "Frederiksberg Boulevard".

Vejstykket mellem Pile Allé og Damhussøen blev anlagt i 1776, og har siden heddet Roskildevej. Den vestligste del af strækningen ligger i Københavns Kommune. Roskildevej har på dele af vejforløbet en smal midterrabat, der er udlagt som græsareal med enkelte fritstående træer. Det er her, kunstværkerne i givet fald foreslås opstillet.

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at der som udgangspunkt ikke er tilstrækkeligt vægtige grunde til at ændre det historiske og manifesterede vejnavn Roskildevej som foreslået, på strækningen Vesterbrogade - Damhussøen. En navneændring vil i øvrigt medføre praktiske og øknomiske udfordringer i forbindelse med adresseændring for de mange, der bor på strækningen.

 

Hvis man skulle ændre vejnavnet på en delstrækning af Roskildevej på Frederiksberg, kunne det være formålstjenligt at manifestere begrebet Frederiksberg Bakke. Et eventuelt alternativ kunne derfor være, at Roskildevej på vejstykket Pile Allé – Søndre Fasanvej, fremover ændrer navn til Frederiksberg Bakke. En sådan navneændring vil kun berøre få grundejere.


Opstilling af kunstværker og andre genstande, der kan distrahere trafikanterne i vejrummet, vil altid være problematisk i forhold til trafiksikkerheden. Distraktorer ved trafikveje er et velkendt fænomen, der kan give anledning til trafikuheld eller til uhensigtsmæssig adfærd i trafikken. Når man opsætter genstande i vejrummet, skal man være særlig opmærksom på, at objektet hurtigt og enkelt kan aflæses, og dermed ikke kræver for megen opmærksomhed fra bilisten. Derudover skal man være opmærksom på, at genstanden/objektet ikke direkte tager udsynet, f.eks. ved udkørsel fra sideveje.

Som udgangspunkt kan det derfor ikke anbefales, at der opstilles kunstværker ved den trafikerede Roskildevej. Herudover vurderer forvaltningen ikke, at det rent æstetisk kan anbefales at placere kunstværker på Roskildevejs smalle midterrabat.

Økonomi

De økonomiske konsekvender af en evt. ændring af vejnavnet Roskildevej på Frederiksberg er ikke vurderet.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, K, JBS/KK

Historik

 



By- og Miljøudvalget indstiller, 8. juni 2015, pkt. 175:

at en delstrækning af Roskildevej på Frederiksberg ikke skal skifte navn, idet der dog opsættes undertavler til de eksisterende skilte med ”Frederiksberg Bakke”.

 

 

By- og Miljøområdet indstiller,

hvorvidt en delstrækning af Roskildevej på Frederiksberg skal skifte navn og i givet fald til hvilket.

 

151. Endelig vedtagelse af lokalplan 195 for boliger, erhverv og offentlige formål ved Danasvej

Sagsnr.: 01.02.05-P16-13-15

Resumé

Forslag til lokalplan 195 og tillæg 5 til Kommuneplan 2013 for boliger, erhverv og offentlige formål ved Danasvej har nu været i offentlig høring og efterfølgende supplerende høring. Der er indkommet høringssvar, som har medført ændringsforslag. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om planerne skal vedtages endeligt med tilhørende ændringsforslag. Lokalplanen giver mulighed for etablering af studieboliger, boliger målrettet seniorer og erhverv. Tillægget omhandler en ændret anvendelse fra erhverv til bolig, erhverv og offentlige formål og en ændret bebyggelsesprocent svarende til den eksisterende bebyggelse samt en overdækning af et mindre gårdrum.

Indstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Anja Camilla Ravn, Thyge Enevoldsen, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og By- og Miljøudvalget indstiller,

at lokalplan 195 og tillæg 5 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.

Forvaltningen blev anmodet om stikprøvevis at kontrollere en gang årligt om beboerne er studerende.

Et mindretal i Magistraten (Margit Ørsted) indstiller at stemme imod.

By- og Miljøområdet indstiller,

at Lokalplan 195 og tillæg 5 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 8. juni 2015 at indstille, at lokalplan 195 og tillæg 5 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.

Til Magistratens behandling ønskes forholdene omkring regulering af beboersammensætningen (3.4) belyst yderligere.

Forvaltningen kan oplyse følgende:

Beboersammensætning

Lokalplan 195 fastsætter bestemmelser, der sikrer, at boligerne forbeholdes studerende på et fuldtidsstudium for at supplere Frederiksberg Kommunes eksisterende boligmasse og fremme Frederiksberg som studieby.

Den 28. august 2006 vedtog Teknik og Miljøudvalget, at der i forbindelse med fremtidige lokalplaner til boligformål tages stilling til, om der skal opføres ungdomsboliger og optages bestemmelser, der sikrer, at der reelt bliver tale om ungdomsboliger.

Forud for denne beslutning fik Frederiksberg Kommune foretaget en juridisk vurdering af muligheden for at sikre anvendelsen til ungdomsboliger.

Referat fra udvalgsmødet og notatet fra advokatfirmaet er vedlagt.

Tidligere sagsfremstilling til By- og Miljøudvalget den 8. juni 2015:

Kommunalbestyrelsen vedtog den 1. december 2014 at offentliggøre Forslag til lokalplan 195 og tillæg 5 til Kommuneplan 2013 for et område ved Danasvej i en periode på 8 uger, at der ikke afholdes borgermøde men åben forvaltning og, at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Forvaltningen blev opmærksom på behovet for at aflyse en række servitutter i forbindelse med lokalplanen. For at sikre en retmæssig aflysning af de konkrete servitutter blev forslaget sendt i en supplerende 14 dages høring, som ikke gav anledning til indsigelser eller forsinkelser.

Bygningerne på Danasvej har tidligere huset SU-Styrelsen, men har i en længere periode stået tomme og været svære at leje ud. Lokalplanen og kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af grundejers ønske om at omdanne en del af området fra erhverv til studie- og seniorboliger med fælleslokaler og café i stueetagen. Lokalplanen omhandler indretning af eksisterende bebyggelse, og der opføres kun ny bebyggelse i form af overdækning af et eksisterende gårdrum til indendørs fælles opholdsareal. Biblioteket er tænkt ind i forhold til indretningen af opholdsarealer.

Planforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 9. december 2014 til den 3. februar 2015. Der blev afholdt ”åbent hus” om planforslagene og projektet den 13. januar i caféen på Biblioteket på Danasvej, hvor caféens frivillige serverede kaffe. Frederiksberg Kommune var repræsenteret ved både Byudvikling og Biblioteket. Bygherres arkitekt, og ca. 18 borgere deltog.

Temaerne til ”åbent hus” var generel positiv stemning over for, at der sker noget i de tomme bygninger og kombinationen af senior- og studieboliger i forbindelse med biblioteket, bekymring for anvendelsesændringen, og at mange mennesker flytter ind, især i forhold til støj og overbelastning af kloaknettet, bekymring for antallet af parkeringspladser og presset på de offentlige parkeringspladser, ønske om større areal til ophold i forhold til parkering, interesse for typen af boliger, både studieboligerne og seniorboligerne, hvor det blev taget godt imod, at også borgere med handicap eller andre der kan have gavn af tilgængeligheden i boligerne, forslag om en bredere sammensætning af beboere, forespørgsel om erhvervslejemålene og mulighederne for marked for designvirksomheder i gården. Interesse for frivilligt arbejde og synergieffekt mellem studieboliger og biblioteket.

Høringssvar oprindelig høring
By- og Miljøområdet har i høringsperioden modtaget seks høringssvar, fra Inge Bang-Mortensen, EF Sankt Markus Plads m.fl., Metroselskabet, Foreningen for bygnings- og landskabskultur på Frederiksberg (FBLF), Handicaprådet og Københavns Museum. Høringssvarene er gennemgået enkeltvis i et separat høringsnotat.

Inge Bang-Mortensen glæder sig over, at det sker noget med de store bygninger, og at der kommer liv i området igen. EF Sankt Markus Plads m.fl. er generelt positivt indstillet over for projektet, men bekymrede i forhold til, at der kommer for mange beboere og følgende støjgener i forbindelse med studieboliger og café, at der er for få parkeringspladser til projektet, som vil belaste presset på parkeringspladser i lokalområdet, at der kommer yderligere belastning af kloaknettet og oversvømmelser ved skybrud, og at opholdsarealerne vil blive opholdsareal for det nærliggende behandlingshjem. Metroselskabet har ingen bemærkninger. Handicaprådet påpeger vigtigheden af, at der etableres et tilstrækkeligt antal handicapparkeringspladser, også til biblioteket, og at bebyggelsen bør leve op til reglerne for tilgængelighed. Rådet påpeger ulemperne i forhold til tilgængelighed, når man bevarer brostenene i området.

Københavns Museum mener, at lokalplanforslaget udmærker sig ved at sikre den eksisterende bebyggelse gennem bevarende bestemmelser. FBLF ser positivt på bestemmelserne om bevaring af brolægningen og træerne i området, men mener ikke, at lokalplanen sikrer de bevaringsværdige bygningers kvaliteter i forhold til vinduer, kviste, altaner, glasoverdækningen, trappe og gangbro, hvor de efterspørger en større detaljeringsgrad. Foreningen finder en række forhold i strukturen i lokalplanen problematiske, bestemmelserne om studiepligt, og de mener ikke, at lokalplanen opfylder planlovens krav til en lokalplan.

Forvaltningen vurderer, at bygningernes karakter bibeholdes, at projektet sikrer en nænsom istandsættelse af et spændende miljø, tilfører mindre elementer i et moderne formsprog, som er med til at sikre, at bebyggelsen lever op til moderne standarder for dagslys, tilgængelighed mv., og at lokalplanen opfylder planlovens krav til en lokalplan.

Høringssvarene fra den oprindelige høring har givet anledning til følgende ændringer i lokalplanforslaget:

- Bygningernes historiske anvendelse er tilføjet i lokalplanens redegørelse.

- Det er i lokalplanens redegørelse præciseret, at brostenene kun bevares i det omfang, at kravene til tilgængelighed opfyldes.

- Der er tilføjet mere detaljerede illustrationer af kvistene, altanerne og indgangspartiet med gangbroen.

- Den øverste gavlaltan er udgået, og de øvrige altaner på gavlen er tilføjet maksimale mål og mere detaljerede illustrationer.

- Den ikke bevaringsværdige gangbro ønskes erstattet af en ny gangbro, som i forhold til planløsningen og arkitektonisk ligger bedre lidt længere tilbage end den nuværende. For at sikre muliggørelsen af denne gangbro, som løfter bygningen arkitektonisk og funktionelt, er den indskrevet mere tydeligt i bestemmelsen, indtegnet på kortbilaget, og der er tilføjet en mere detaljeret illustration.

Supplerende høring om tagterrasser
I detaljeringen af projektet viste det sig, at de øverste gavlaltaner på bygningen på Forchhammersvej ville forstyrre det karakteristiske gavlmotiv – et gavlmotiv, som består af et fint detaljeret vandret bånd af røde mursten.

Bygherre angav, at et nært opholdsareal med gode adgangsforhold ville være et betydeligt aktiv for de planlagte seniorboliger og anmodede derfor om muligheden for at etablere to indeliggende tagterrasser. Bygherres arkitekter har, i samarbejde med stadsarkitekten, udarbejdet et forslag til to indeliggende tagterrasser på den sydlige tagflade, som vender mod gården. Indeliggende tagterrasser er ikke en standardløsning i Frederiksberg Kommunes altanmanual, men robustheden og den store tagkonstruktion i den gamle industribygning gør, at tagterrasserne passer til bygningens format. Lokalplanforslaget gav ikke i sin daværende form mulighed for en tagterrasse, som ville fordre en ekstra 14 dages offentlig høring.

På den baggrund vedtog By- og Miljøudvalget den 27. april 2015, at lokalplanen sendes i en 14 dages supplerende offentlig høring for at muliggøre en tagterrasse, idet der udarbejdes en visualisering af glasinddækningen, som indgår i den endelige beslutning.

I den supplerende høring er der indkommet ét høringssvar fra Foreningen for bygnings- og landskabskultur på Frederiksberg. Foreningen mener ikke, at det er i overensstemmelse med bygningens arkitektoniske udtryk at etablere tagterrasser i tagfladen mod syd, på grund af den arkitektoniske betydning af ydervægge og tagflade på den særlige erhvervsbygning. Foreningen mener, at begge røde bånd på bygningens gavl er betydningsfulde, og at det gør argumentationen om kun at fjerne den øverste gavlaltan utroværdigt.

Foreningen mener at man ved at ”klistre” altaner på og ”skære” hul i taget til tagterrasser ikke udvikler med respekt for den særlige erhvervsejendom, men at det vil blive en traditionel etageejendom. Foreningen mener endvidere ikke, at det vedlagte tegningsmateriale i den supplerende høring opfylder planlovens krav og sætter spørgsmålstegn ved den angivne klagefrist.

Forvaltningen vurderer, at det i omdannelsen fra erhvervsbygning til beboelsesejendom er søgt at sikre en nænsom istandsættelse og omdannelse, hvor der både tages hensyn til bygningens særlige arkitektur, men hvor der samtidig skabes moderne boliger. På den vis er de nye bygningselementer, kviste, altaner og tagterrasser tilpasset bygningens arkitektur.

Det vandrette murede bånd over 3. sal markerer facadens overgang til gavltrekanten, og er derfor meget betydningsfuldt. Båndets betydning er fremhævet i kraft af dets højde og grove mønster. Det vandrette murede bånd over 2. sal er en underdeling af facadefeltet, og har en sekundær betydning.

Tagterrassernes størrelse og placering er afstemt med de underliggende vinduers placering samt tagkonstruktionens størrelse. Proportionerne er tilpasset bygningens store volumen.

Forvaltningen vurderer elementerne er tilpasset bygningen, og at tegningsmaterialet opfylder planlovens krav til en lokalplan, og at høringsfristerne er i overensstemmelse med planloven.

På baggrund af det supplerende høringssvar er der i lokalplanen blevet indskrevet mål for tagterrasserne i overensstemmelse med illustrationerne, og materialerne (træ) er blevet præciseret.

Bygherres arkitekt har udarbejdet en visualiering af glasinddækningen, snit og tagplan og angivet referencebilleder. Illustrationerne viser glastagets opbygning og mødet mellem glastaget og de eksisterende bygninger. Afløbsrenderne er friholdt fra facaden, så konstruktionen fremstår lettere, og dagslyset vil give skrålys langs facaderne. Visualisering og referencebilleder er indsat i lokalplanen.

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at forslag til tillæg til Kommuneplan 2013 og forslag til lokalplan med anvendelsesændringen til studieboliger, seniorboliger, erhverv og offentlige formål i form af bibliotek vil skabe attraktive boliger, der passer ind i området, sikrer istandsættelse af et spændende bygningsmiljø, udnytter de arkitektoniske kvaliteter i bygningerne, skaber gode grønne opholdsarealer til beboerne, lokalområdet og brugerne af biblioteket. Projektet vil også være et tilskud til lokalområdet, da projektet vil begrønne området og skabe gode muligheder for ophold.

Lokalplanen sikrer, at den eksisterende bebyggelse og kulturmiljøet bevares, og at mindre elementer i et moderne formsprog tilpasses bygningernes arkitektur. Forvaltningen vurderer, at den særlige bygning på Forchhammersvej arkitektonisk kan bære tagterrasserne, som vil give mulighed for et værdifuldt nært opholdsareal til seniorboligerne og øge livskvaliteten i hverdagen for de kommende beboere.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 8. juni 2015, Magistraten 15. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015,

SAP/AT.

Historik

 



By- og Miljøområdet indstiller, 8. juni 2015, pkt. 167:

at Lokalplan 195 og tillæg 5 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.



Indstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget 15. juni 2015, pkt. 263:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Anja Camilla Ravn, Thyge Enevoldsen, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og By- og Miljøudvalget indstiller,

at lokalplan 195 og tillæg 5 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.

Forvaltningen blev anmodet om stikprøvevis at kontrollere en gang årligt om beboerne er studerende.

Et mindretal i Magistraten (Margit Ørsted) indstiller at stemme imod.

By- og Miljøområdet indstiller,

at Lokalplan 195 og tillæg 5 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.

 

152. Endelig vedtagelse af lokalplan 196 for detailhandel og studieboliger på Nordre Fasanvej

Sagsnr.: 01.02.05-P16-9-15

Resumé

Forslag til lokalplan196 og tillæg 6 til kommuneplan 2013 har nu været i offentlig høring og efterfølgende supplerende høring. Der er indkommet høringssvar, som har medført ændringsforslag. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om planerne skal vedtages endeligt med tilhørende ændringsforslag. Lokalplanen åbner mulighed for opførelse af 50 studieboliger og detailhandel i stueetagen. Tillægget omhandler en ændret bebyggelsesprocent.

Indstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Anja Camilla Ravn, Thyge Enevoldsen, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og By- og Miljøudvalget indstiller,

at lokalplan 196 og tillæg 6 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller, at byggeriet bliver CO2-neutralt gennem lokal produktion af vedvarende energi, og at kommunen skal indgå i et samarbejde med bygherre for at opnå dette.

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) indstiller, at de afsatte m2 til detailhandel reduceres samt, at bebyggelsesprocenten ikke sættes op til 240.

Et mindretal i Magistraten (Margit Ørsted) indstiller at stemme imod lokalplanen.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

at Lokalplan 196 og tillæg 6 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.

Sagsfremstilling

Planforslagene var i offentlig høring i otte uger fra den 3. februar 2015 til og med den 31. marts 2015. Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. april 2015 at sende Forslag til lokalplan 196 i en supplerende høring. Den supplerende høring omfattede et projekt justeret, idet bebyggelsen mod øst foran naboejendommen flyttes og placeres ovenpå bebyggelsen mod Nordre Fasanvej, som tilgengæld bliver en etage højere.

I forbindelse med den offentlige høring indkom der i alt seks høringssvar: Handicaprådet, Københavns Museum, Novozymes, en ejer i naboejendommen, Ejerforeningen for naboejendommen og Andelsboligforeningen på Nordre Fasanvej 182 og 184. På baggrund af de seks høringssvar samt indstillingen fra Kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandling af planforslagene udarbejdede bygherren forslag til et ændret projektforslag, som blev sendt i en 14 dages supplerende høring. I forbindelse med den supplerende høring er der modtaget yderligere et høringssvar fra Ejerforeningen for naboejendommen - Nordre Fasanvej 178-180.

Høringssvar oprindelig høring
Høringssvaret fra den oprindelige høring fra handicaprådet handler primært om at sikre tilgængelighed, parkering og adgang til udearealer samt sikre udholdelige støjforhold og overensstemmelse mellem boligernes størrelse og pris. Høringssvaret fra Novozymes handler primært om virksomhedsstøj, mens høringssvaret fra Københavns Museum handler om at afklare behovet for en arkæologisk forundersøgelse. Høringssvarene fra naboen og de to ejer- og andelsboligforeninger handler om at sikre vejadgang til naboejendommen, skyggegener, ind- og udsigtsgener, støj fra de kommende beboere, bebyggelsens ydre fremtræden, for lidt parkering, ingen detailhandel og ingen studieboliger.

Bygningens indretning tager hensyn til, at der skal sikres tilgængelighed for alle både til de enkelte boliger, opholds- og parkeringsarealer. Gennem bygningen indretning og udformning sikres, at både boligerne og tilhørende opholdsarealer ikke bliver støjbelastet af hverken trafikstøj eller virksomhedsstøj.

I forhold til ind- og udsigt vil den nye bebyggelse medføre forringede skyggeforhold samt ind- og udsigtsforhold, idet grunden de sidste mange år har været ubebygget. Forholdene vurderes ikke at være urimelige i et byområde som Frederiksberg, hvor det vil være umuligt at opføre ny bebyggelse, som ikke ligger tæt på den omkringliggende bebyggelse. Der er i den arkitektoniske fremtræden lagt stor vægt på, at tilpasning til den omkringliggende bebyggelse samtidig med at sikre tilfredsstillende opholdsarealer og en hensigtsmæssig indretning af bygningen. Lokalplanen indeholder bestemmelser om at sikre partiel begrønning af de indre facader for at sikre en grøn overgang til nabobebyggelsen. Parkeringskravene er vurderet på baggrund af en konkret vurdering af projektet. I vurderingen er der lagt vægt på lokalplanområdets fremtidige anvendelse og placering.

Ejerforeningen ønsker ingen detailhandel, mens andelsboligforeningen ikke ønsker studieboliger. Både detailhandel og studieboliger vurderes at kunne bidrage til et positivt løft af området. Detailhandlen giver mulighed for indkøbsmuligheder for et større område, som i dag ikke har mange muligheder for dagligvarehandel. Studieboligerne understøtter målet om at udvikle by- og boligkvaliteter med en varieret boligmasse herunder at fremme muligheden for, at flere studerende kan finde en bolig i nærheden af deres uddannelsesinstitution.

Høringssvarene er gennemgået i et separate høringsnotat.

Høringssvar supplerende høring
Høringssvaret fra ejerforeningen i forbindelse med den supplerende høring handler om et ønske til at ændre bygningsformen, at der er for få opholdsarealer, skyggeforholdene samt placeringen af parkeringsareal og ingen ønsker om en dagligvarebutik.

By- og Miljøområdet vurderer, at den ændrede bygningsform medfører bedre skygge- og udsigtsforhold i forhold til det oprindelige projekt i lokalplanforslaget. Da den nye bygning ligger syd for naboejendommen, vil der stadig være perioder med skygge på naboejendommen. Forholdene vurderes fortsat ikke at være urimelige i et byområde som Frederiksberg, hvor det vil være umuligt at opføre ny bebyggelse, som ikke ligger tæt på den omkringliggende bebyggelse. Placeringen af parkeringsarealet på 1. salen ud mod Bispeengbuen tager udgangspunkt i at sikre en hensigtsmæssig placering af boligarealerne. Muligheden for en dagligvarebutik tager afsæt i at sikre en god dagligvareforsyning for både det lokale område men også for de mange omkringliggende boliger. Det vurderes at være vanskeligt at ændre bygningsformen markant uden at forværre støjforholdene for vejstøj for både de nye boliger og for naboejendommen og samtidig opfylde støjkravene.

Høringssvarene er gennemgået i et separate høringsnotat.

By- og Miljøområdets vurdering
By- og Miljøområdet vurderer, at det er en grund, som kræver et projekt, som kan imødekomme grundens mange udfordringer. Der har været tiltag til flere forskellige projekter, som alle af forskellige årsager aldrig er blevet til noget. Nærværende projekt imødekommer de manger udfordringer og vurderes samtidig at bidrage til et løft til området.

Forvaltningen vurderer, at det reviderede projekt vil medføre bedre skygge-, ind- og udsigtsforhold for naboejendommen. Naboejendommen få færre skyggetimer, og vil ligeledes beholde sin udsigt til det grønne område i Lundtoftegade med undtagelse af stueetagen i Nordre Fasanvej 178. Bygningens form tager udgangspunkt i både at kunne få afsluttet karréen og sikre tilfredsstille støjforhold for både boligerne og de udendørs opholdsarealer.

Projektet vurderes i sin helhed at bidrage positivt til at løfte område med bykvalitet og byliv og samtidig styrke sammenhængen på tværs under Bispeengbyen samme med de kommende studieboliger på Falckgrunden. Projektet understøtter Frederiksbergstrategiens mål om at udvikle by- og boligkvaliteter, at sikre en variation i boligmassen herunder særligt at fremme muligheden for, at flere studerende kan finde en bolig i nærheden af deres uddannelsesinstition.

Forvaltningen vurderer, at der samtidig bør udarbejdes udkast til en skriftlig aftale mellem ejerne af lokalplanområdet og naboejendommen, som sikrer en stiadgang over lokalplanområdet til naboejendommen. Denne skal tinglyses inden, der meddelelses byggetilladelse.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 8. juni 2015, Magistraten 15. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015,

SAP/MBN

Historik

 



By- og Miljøområdet indstiller, 8. juni 2015, pkt. 168:

at Lokalplan 196 og tillæg 6 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.



Indstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget 15. juni 2015, pkt. 264:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Anja Camilla Ravn, Thyge Enevoldsen, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og By- og Miljøudvalget indstiller,

at lokalplan 196 og tillæg 6 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller, at byggeriet bliver CO2-neutralt gennem lokal produktion af vedvarende energi, og at kommunen skal indgå i et samarbejde med bygherre for at opnå dette.

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) indstiller, at de afsatte m2 til detailhandel reduceres samt, at bebyggelsesprocenten ikke sættes op til 240.

Et mindretal i Magistraten (Margit Ørsted) indstiller at stemme imod lokalplanen.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

at Lokalplan 196 og tillæg 6 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, som har været i supplerende høring.

 

153. Endelig vedtagelse af lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen

Sagsnr.: 01.02.05-A00-1-15

Resumé

Forslag til lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen har nu været i offentlig høring, og By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen skal vedtages endeligt.

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen vedtages endeligt.

 

 

By- og Miljøområdet indstiller,

at lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 13. februar 2015 at offentliggøre forslag til lokalplan 197. Lokalplanen skal muliggøre opførelsen af et sundhedshus, der er en del af Diakonissestiftelsens helhedsplan.

Forslag til lokalplan 197 har været i offentlig høring i otte uger, fra den 3 marts til den 28. april. Der er blevet afholdt åbent hus i Diakonissestiftelsens bygninger med begrænset deltagelse. Deltagerne var primært interesseret i fremtidige funktioner og tilbud på Diakonissestiftelsen og kvitterede for et flot projekt. I forbindelse med den offentlige høring er der indkommet ét høringssvar fra Handicaprådet. Høringssvaret omhandler ønsker til tilgængelighed, handicapparkering, cykelparkering, adgang til udearealer og elevator behov.

Projektet sikrer generel tilgængelighed for alle og opfylder kravene på området. Bygningen er godt forbundet af niveaufri adgang, trapper, ramper og 4 elevatorer. Derudover er der handicap- og cykelparkering tæt på hovedindgang og på terræn (håndteret i lokalplan 171 for Diakonissestiftelsen).

Høringssvaret er gennemgået i et separat høringsnotat.

Det indkommende høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanforslaget.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at det nye sundhedshus er med til at understøtte Frederiksberg som et levende byområde. Huset vil bidrage med livskvalitet i hverdagen hos beboere og borgere, der færdes på Diakonissestiftelsen, og vil være et tilgængeligt hus for både patienter, ældre og andre brugere. Ydermere vil huset med sin fysiske udformning og åbenhed, gøre Diakonissestiftelsen samlede område og aktiviteter mere tilgængeligt for byen og borgere.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 8. juni 2015, Magistraten 15. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015,

SAP/JF.

Historik

 



By- og Miljøområdet indstiller, 8. juni 2015, pkt. 169:

at lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen vedtages endeligt.



Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 15. juni 2015, pkt. 265:

at lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen vedtages endeligt.

 

 

By- og Miljøområdet indstiller,

at lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen vedtages endeligt.

 

154. Endelig vedtagelse af tillæg 7 til kommuneplan 2013 lokalplan 200 for studieboliger på Grundtvigs Sidevej 4-8

Sagsnr.: 01.02.05-P00-1-15

Resumé

Forslag til lokalplan 200 og tillæg 7 til kommuneplan 2013 har nu været i offentlig høring. Der er indkommet høringssvar, som har medført ændringsforslag. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om planerne skal vedtages endeligt med tilhørende ændringsforslag. Kommuneplantillægget omhandler en ændret bebyggelsesprocent. Lokalplanen åbner mulighed for opførelse af ca. 52 studieboliger på Grundtvigs Sidevej 4-8.

Indstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Anja Camilla Ravn, Thyge Enevoldsen, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og By- og Miljøudvalget indstiller,

at lokalplan 200 og tillæg 7 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, der er foretaget som følge af høringsperioden.

Et mindretal I Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller, at byggeriet bliver CO2-neutralt gennem lokal produktion af vedvarende energi, og at kommunen skal indgå i et samarbejde med bygherre for at opnå dette.

Et mindretal i Magistraten (Margit Ørsted) indstiller at stemme imod lokalplanen.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

at Lokalplan 200 og tillæg 7 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, der er foretaget som følge af høringsperioden.

Sagsfremstilling

Lokalplan og kommuneplantillæg er udarbejdet på baggrund af en investorgruppes ønske om at omdanne området og etablere studieboliger tæt ved en af landets store uddannelsesinstitutioner, KU Frederiksberg Campus.

 

Lokalplanen muliggør opførelsen af ca. 52 studieboliger fordelt primært på singleenheder og på enkelte dobbeltenheder.

 

Planforslagene var i offentlig høring i otte uger fra den 3. februar 2015 til og med den 31. marts 2015. Indenfor den offentlige høring indkom der i alt 15 høringssvar fra KU Campus Service, Handicaprådet og beboere og boligforeninger i nærområdet.

 

Høringssvar fra handicaprådet handler primært om at sikre tilgængeligheden i bygningen til udearealer og parkeringspladser. Høringsvaret fra KU er postiv om passagen til Campus, og at der bygges studieboliger tæt ved Campus. Høringssvarene fra beboere og boligforeninger handler om højde og bebyggelsesprocent, skyggegener, ind- og udsigtsgener, støj fra de kommende beboere, tagterrassen, den offentlige passage, byggeplads, øget trafik og parkering og ingen studieboliger.

 

Som følge af høringsvarene er der foretaget ændringer af projektet:

  • Hvor gaden er smallest er den øverste etage trukket 1.5 m tilbage fra facadelinien for at skabe mere lys og luft.
  • Brystningen øverst på den midterste del af bygningen er taget ud af projektet for at minimere højden. Variationen i facaden sker nu gennem en tilbagetrækning af øverste etage, som nævnt ovenfor.
  • Der er lavet aftale med KU om at etablere cykelparkering på Dyrlægevej ved hovedindgangen til studieboligerne.
  • Handicapparkeringen flyttes ligeledes til Dyrlægevej tættere på elevatoradgang, og handicapboligerne.
  • Der er udarbejdet en støjredegørelse, der måler støj på facaden på det overforliggende boligbyggeri i forhold til aktivitet på tagterrasse og aktivitet fra studenter cafeen Gimle.
  • Der er foretaget justeringer af tagterrassen ved at trække den tilbage fra Grundtvigs Sidevej og etablere effektiv støjafskærmning mod boligerne på Grundtvigs Sidevej.
  • Byggeplads etableres primært på Dyrlægevej for at mindske generne for beboere på Grundtvigs Sidevej.
  • Muligheden for at etablere tagterrasse på øverste etage (oven på 5.etage) bortfalder.

 

I forhold til udsigt vil den nye bebyggelse medføre forringede udsigtsforhold, idet grunden tidligere har været bebygget af étetages bebyggelse og skure. Skyggeforholdene for naboboligbyggelsen forbliver stort set uændret med undtagelse af de tidlige morgentimer og formiddag i vinterhalvåret, hvilket vurderes ikke at være urimeligt i en by med Frederiksbergs karakter. Der er i den arkitektoniske fremtræden lagt stor vægt på en tilpasning til den omkringliggende bebyggelse samtidig med at sikre tilfredsstillende opholdsarealer.

 

Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer begrønning af det indre gårdrum, tagflader og dele af stuetagen mod Grundtvigs Sidevej.

 

Parkeringskravene er vurderet på baggrund af en konkret vurdering af projektet. I vurderingen er der lagt vægt på, at studerene har meget lille bilejerskab, og at der i tæt nærhed findes grøn cykelforbindelse og metro.

 

Studieboligerne understøtter målet om at udvikle by- og boligkvaliteter med en varieret boligmasse herunder at fremme muligheden for, at flere studerende kan finde en bolig i nærheden af deres uddannelsesinstitution. Det vurderes, at studieboliger kan bidrage til et varieret byområde, hvor de indgår som en naturlig del af et bolig- og byområde.

 

Et projekt med studieboliger som anvendelse vurderes ikke at generere nævneværdig trafik i området, da bilejerskabet for studerende er meget lille. Uden for lokalplanområdet arbejdes der med en betydelig sænkning af trafikken som følge af cykelbaneprojekt på Grundtvigsvej. Hele området kan derfor se frem til færre gennemkørende biler og en tryggere og mere fredeliggjort vej.

 

Lokalplanen indeholder en offentlig passage på grundejers matrikel, der sikrer en gennemgang forbeholdt for fodgængere. Forvaltningen har lagt vægt på, at dennne gennemgang kan binde by og Campus bedre sammen sammenholdt med, at det skaber en bedre tilgængelighed også til bebyggelsens øvrige sider og indgang.

 

Der er som følge af høringsvarene udarbejdet en støjredegørelse, der beskriver støjpåvirkninger af de eksisterende boliger på Grundtvigs Sidevej fra henholdsvis den eksisterende Cafe Gimle og den foreslåede tagterrasse på studieboligerne. Støjredegørelsen viser, at studieboligbebyggelsen vil skærme noget for støjen fra de studerenes cafe og festlokale Gimle. Støjredegørelsen viser også, at en tilbagetrækning af tagterrassen med støjskærm er en effektiv måde at reducere aktivitetsstøj på. Som følge af tiltagene vil man i et "worst case" scenarie, hvor der på samme tid er aktivitet både på tagterrasse og på Gimle, have de samme lydmæssige forhold som i dag.

 

Desuden kan det oplyses, at der i høringsperioden blev afholdt et yderst velbesøgt "åbent hus" arrangement hvor også arkitekt og udvikler deltog. Der blev særligt drøftet trafik, anvendelse som studieboliger, støjproblematikken vedr. studerende og fester og bebyggelsens størrelse. Alt i alt et møde, der efter forvaltningens vurdering, gav de fremmødte svar på mange spørgsmål og klædte folk godt på til at skrive høringssvar.

 

Høringssvarene er gennemgået i høringsnotat.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at projektet vil bidrage til udviklingen af området og den omkringliggende by på en positiv måde. Forvaltningen vurderer, at forslaget understøtter Frederiksbergstrategiens målsætning om at udvikle by- og boligkvaliteten og sikre variation i boligmassen samt målsætningen om at understøtte vidensbyen.

 

Forvaltningen vurderer, at byggeriet fint indpasses den omkringliggende by samt tilbyder anderledes, men spændende og gode opholdsrum for de studerende. Det vurderes, at der med de ovenfor nævnte tiltag på baggrund af høringssvar er taget de fornødne hensyn i forhold til støjproblematikken og byggeriets størrelse. 

 

Forvaltningen vurderer, at der samtidig bør udarbejdes udkast til en skriftlig aftale mellem ejerne af lokalplanområdet og KU Campus, som sikrer en handicapparkeringsplads på Dyrlægevej. Denne skal tinglyses inden, der meddelelses byggetilladelse.

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 8. juni 2015, Magistraten 15. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015,

SAP/MTJ

Historik

 



By- og Miljøområdet indstiller, 8. juni 2015, pkt. 170:

at Lokalplan 200 og tillæg 7 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, der er foretaget som følge af høringsperioden.



Indstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget 15. juni 2015, pkt. 266:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Anja Camilla Ravn, Thyge Enevoldsen, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning) og By- og Miljøudvalget indstiller,

at lokalplan 200 og tillæg 7 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, der er foretaget som følge af høringsperioden.

Et mindretal I Magistraten (Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) indstiller, at byggeriet bliver CO2-neutralt gennem lokal produktion af vedvarende energi, og at kommunen skal indgå i et samarbejde med bygherre for at opnå dette.

Et mindretal i Magistraten (Margit Ørsted) indstiller at stemme imod lokalplanen.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

at Lokalplan 200 og tillæg 7 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, der er foretaget som følge af høringsperioden.

 

155. Forslag til lokalplan for boliger og daginstitution ved Rahbeks Allé 15-19 samt tillæg til kommuneplan 2013

Sagsnr.: 01.02.05-P16-11-15

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 192 kan godkendes og sendes i offentlig høring. Lokalplanen omhandler opførelse af boliger og ny daginstitution ved Rahbeks Allé 15-19. Der er behandlet startredegørelse den 9. marts 2015 og lokalplanforslaget har været behandlet første gang på By- og Miljøudvalgets møde den 1. juni 2015.

Indstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl, Simon Aggesen og Nikolaj Bøgh) indstiller,

1. at forslag til lokalplan 192 samt forslag til tillæg 11 til Kommuneplan 2013 offentliggøres i en periode på 10 uger,

2. at udbygningsaftale for en del af området ved Rahbeks Allé godkendes og offentliggøres i en periode på 10 uger,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

4. at der afholdes borgermøde.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) indstiller at stemme imod.

Et andet mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

Michael Vindfeldt frafaldt sit forbehold i By- og Miljøudvalget.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen og Michael Vindfeldt) tog forbehold.  

 

Indstilling fra By- og Miljøudvalget

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl, Simon Aggesen og Nikolaj Bøgh) indstiller,

1. at forslag til lokalplan 192 samt forslag til tillæg 11 til Kommuneplan 2013 offentliggøres i en periode på 10 uger,

2. at udbygningsaftale for en del af området ved Rahbeks Allé godkendes og offentliggøres i en periode på 10 uger,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

4. at der afholdes borgermøde.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldesen og Michael Vindfeldt) tog forbehold.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at forslag til lokalplan 192 samt forslag til tillæg 11 til Kommuneplan 2013 offentliggøres i en periode på 10 uger (pga. sommerferie),

2. at udbygningsaftale for en del af området ved Rahbeks Allé godkendes og offentliggøres i en periode på 10 uger,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

4. at der afholdes borgermøde

Sagsfremstilling

By- og Miljøudvalget vedtog den 9. marts - på baggrund af startredegørelse - at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for Rahbeks Allé 15-19.

Efter udvalgets behandling af startredegørelsen den 9. marts 2015 er projektet for Carlsvognen (Rahbeks Allé 19) blevet ændret i forhold til følgende: Den nye bygning er trukket tilbage fra den eksisterende villa, sådan at villaen i højere grad fremstår som institutionens hovedbygning. Tilbagetrækning af den nye bygning har samtidig givet plads til etablering af flere træer og grønne planter ud mod Rahbeks Allé. Derudover blev placering af vinduer delvist ændret på den facade, der vender ud mod Rahbeks Allé.

På By- og Miljøudvalgets møde den 1. juni besluttede udvalget at udsætte sagen, idet der blev ønsket et revideret forslag til daginstitutionens materialevalg samt facadeudtryk mod Rahbeks Allé. I det nærværende forslag til lokalplan er Carlsvognens facade mod Rahbeks Allé derfor ændret, så vinduessætningen nu er symmetrisk og mimer den eksisterende villa Rahbeks Allé 19. På den måde understøtter den nye bygnings facade den eksisterende villa, ligesom der er opnået yderligere ro i facadeudtrykket mod Rahbeks Allé. Derudover er der i lokalplanen åbnet mulighed for, at daginstitutionens facadebeklædning kan udføres i træ med naturlig patina eller i mursten (tegl) med nuancer der passer til den eksisterende villa Rahbeks Allé 19.

I den videre udvikling af projektet vil den endelige facadeløsning og udformning af tag-espalier mod Rahbeks Allé blive forelagt.

Formål
Formålet med lokalplanen er, at give mulighed for opførelse af ny boligbebyggelse ved Rahbeks Allé 15-17 samt opførelse af en ny daginstitution ved Rahbeks Allé 19. Derudover giver lokalplanen mulighed for etablering af et nyt grønt anlæg ved Rahbeks Allé 17.

Baggrund
De tre byggegrunde er alle placeret på den sydlige side af Rahbeks Allé, lige på grænsen til Københavns Kommune og Carlsberg byen. Området rummer en vigtig del af Frederiksbergs kulturhistorie, med bl.a. Bakkehuset, der er den ældste eksisterende ejendom på Frederiksberg. Derudover er der flere andre historiske bebyggelser i kvarteret, bl.a. villaerne Rahbeks Allé 17 og 19, der begge er indarbejdet i de nye bebyggelsesplaner.

Projekterne er udviklet med afsæt i ’Helhedsplan for området omkring Rahbeks Allé’, der er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. september 2014. I den samlede plan for området er begge de bevaringsværdige villaer ved Rahbeks Allé 17 og 19 integreret, så der fremadrettet er sikret en sammenhæng i kulturmiljøet i området.

I dag anvendes alle tre ejendomme til børneinstitutioner. Ejendommene Rahbeks Allé 15-17 ejes begge af Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S. Rahbeks Allé 19 har også tidligere været ejet af Carlsberg Byen, men med henblik på, at etablere en større og tidssvarende institution på stedet, har Frederiksberg Kommune erhvervet ejendommen. Købsaftalen blev indgået juni 2014, og er betinget af, at der vedtages lokalplan for dette område (7.B.5), hvor den maksimale bebyggelsesprocent på 100 udnyttes og at denne er endeligt vedtaget senest 15. december 2015.

Nye boliger ved Rahbeks Allé 15-17
Den nye boligbebyggelse kommer til at bestå af to fritliggende etagebygninger, hvor den ene indgår i facaderækken ud mod Rahbeks Allé, og den anden ligger ud mod Thorvald Bindesbølls Plads i Carlsberg Byen. Begge bygninger har den samme overordnede rektangulære form med en tilbagetrukket penthouseetage, der nedskalerer bygningerne mod omgivelserne. Bygningerne er lavest mod Rahbeks Allé og højest mod Carlsberg Byen.

Bygningerne kommer til at indeholde ca. 31 boliger, med en gennemsnitlig størrelse på ca. 100 m2. Den nordlige bygning er 3 etager med en tilbagetrukket 4. etage (penthouse), og den sydlige bygning er 5 etager med en tilbagetrukket 6. etage (penthouse). Begge bygninger etableres med forhaver, altaner og tagterrasser, der sikrer privat udendørs ophold. Bygningernes tage er flade og etableres som grønne tage.

I materialer og udtryk relaterer bebyggelsen sig både til de eksisterende karréejendommen, der ses nord for Rahbeks Allé, men også til de karrébebyggelser, der planlægges opført i Carlsberg Byen. De to fritliggende bygninger inddeles i base, bygningskrop og penthouseetage, hvor basen udføres som indfarvet puds i en mørk varm grålig farve, og bygningskroppen udføres som skalmuret murværk i overvejende lyse farver. Bygningernes penthouseetage udføres i metalplader, der er overfladebehandlede og har en lys mat gylden farve. Overfladebehandlingen betyder, at metalpladerne ikke giver genskin.

Den nye boligbebyggelse får det nye grønne byrum ved Rahbeks Allé 17 som nabo, og bebyggelsens gårdrum anlægges også med en grøn karakter. Det grønne udtryk, der kendetegner området ved Rahbeks Allé, er på den måde sikret ved en række tiltag: Dels etableres forhaver mod Rahbeks Allé, dels vil det grønne gårdanlæg og det grønne byrum betyde, at der opstår grønne mellemrum mellem bygningerne, som det i øvrigt opleves på Rahbeks Allé.

Der etableres parkeringskælder under en større del af ejendommene Rahbeks Allé 15-17. Til boligerne i Frederiksberg Kommune etableres 1 bilparkeringsplads pr. bolig. Nedkørselsrampe til parkeringskælder er placeret syd for bebyggelsen i Carlsberg Byen, hvilket giver de bedste oversigts- og adgangsforhold for nedkørselsrampen.

Der etableres 2 cykelparkeringsplader pr. bolig, der fordeles med cirka halvdelen af pladserne på terræn og halvdelen af pladserne i kælder under den bygning, der ligger ud mod Rahbeks Allé.

Bolig ved Rahbeks Allé 17
Lokalplanen giver mulighed for, at den eksisterende villa Rahbeks Allé 17 udstykkes til en selvstændig bolig med mulighed for erhverv. Boligen vil fortsat have en forhave mod Rahbeks Allé, ligesom der udstykkes areal til en lille have syd for boligen.

Ny daginstitution ved Rahbeks Allé 19
Den nye institution opføres som en tilbygning til den eksisterende villa. Bygningen placeres på østsiden af grunden, hvilket giver de bedste udearealer. Den udføres kompakt i to plan og har en delvist overdækket tagterrasse. Bygningen er planmæssigt disponeret over 3 kubiske bygningsenheder, der hver især matcher den eksisterende villa i proportioner. De 3 enheder forbindes via en facadebeklædning, der skaber nogle cirkulære nicher i bygningskroppen.

Bygningens cirkulære nicher former sig om eksisterende og ny beplantning og alle nicher har en funktion som enten adgangs- eller haverum. Der etableres klatreplanter langs facadebeklædningen, der er med til at give bygningen et grønt udtryk.

Ved taget går facadebeklædningen over i en skråtstillet espaliér-overbygning, der indrammer tagterrassen. Tagterrassen rummer en legeplads, der er indrettet som et afvekslende landskab af flader og bakketerræn. Den omkransende facadebeklædning udgør et sikkert værn, idet den rejser sig ca. 180 cm. over tagfladen, før den overgår til skråtstillet lamelstruktur. Fra tagterrassen vil der være udsyn til træernes kroner og til den omgivende by.

Facadebeklædningen tegner bygningens ydre kontur og kan udføres enten i mursten (tegl) eller i træ- eller metalplade med forskellige strukturer/perforeringer, der giver facaden et varieret udtryk. Såfremt facadebeklædningen udføres i mursten vil denne enten fremstå som pudset facade eller der vælges sten i nuancer, der passer til den eksisterende villa. Udføres facadebeklædningen i træ vil bygningen fremstå i træets egen farve, og med tiden opnå en naturlig patinering. Udføres facadebeklædningen i metalplader er disse overfladebehandlede, så bygningen fremstår i en lys mat gylden farve, der passer til den eksisterende villa. Værnet omkring tagterrassen udføres enten i træ-lameller eller i metal-espalier i samme nuance som den øvrige facade.

Den primære adgang til institutionen sker fra Rahbeks Allé. Her etableres 2 bilparkeringspladser samt cykelparkering. Øvrig bilparkering placeres i den parkeringskælder, der etableres under boligerne ved Rahbeks Allé 15-17. Fremadrettet vil det også blive muligt for forældre, at ankomme til institutionen fra Carlsberg Byen, idet der etableres en adgang ved bygningens sydøstlige side. Her etableres tillige cykelparkering.

Grønt offentligt anlæg ved Rahbeks Allé 17
En del af arealet ved Rahbeks Allé 17 etableres som et offentligt grønt byrum. Både Carlsvognen og de nye boliger har direkte forbindelse til det grønne byrum, der vil have en overvejende rolig karakter. Ved anlæggets sydlige indgang etableres et enkelt lege- og opholdsmøbel i træ, og derudover føres en kombineret cykel- og gangsti igennem arealet. Det nye grønne anlæg ligger i forlængelse af et rekreativt aktivitetsstrøg, der etableres langs Constantin Hansens Gade i Carlsberg Byen. Det samlede forløb udgør en rekreativ grøn forbindelse, der er med til at koble Carlsberg Byen sammen med området ved Rahbeks Allé.

Udbygningsaftale
I forbindelse med planprocessen har Carlsberg Byen tilbudt at indgå en frivillig udbygningsaftale. I udbygningsaftalen forpligter Carlsberg Byen sig, som ejer af Rahbeks Allé 15-17, til en række forhold. Udbygningsaftalen vil blive indgået sideløbende med vedtagelsen af lokalplan 192.

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013
I Kommuneplan 2013 blev områdets anvendelse ændret fra offentlige formål til boligområde, og bebyggelsesprocenten blev ændret fra 80 til 100. Ved den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013 besluttede Kommunalbestyrelsen på baggrund af høringen at fastholde en bebyggelsesprocent for området på 100, men det blev samtidig besluttet, at der senere kunne ske en ændring i max. antal af etager. Dette kræver således et kommuneplantillæg, hvilket er udarbejdet sideløbende med lokalplanen.

Kommuneplantillægget fastlægger bygningshøjden til max. 6 etager, svarende til den øvrige del af området ved Rahbeks Allé. Ved endelig vedtagelse af kommuneplantillægget vil der være overensstemmelse mellem kommune- og lokalplan.

Miljøvurdering
By- og Miljøområdet har foretaget en miljøscreening af lokalplanforslagets forventede miljøpåvirkninger i henhold til Lov om Miljøvurdering. Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Derfor indstiller forvaltningen, at der ikke foretages en miljøvurdering af planen.

By- og Miljøområdets vurdering
Med afsæt i helhedsplanen er der udviklet to helstøbte projekter, der relaterer sig til omgivelserne på hver deres måde. De nye boliger ved Rahbeks Allé 15-17 udmærker sig som fine fortolkninger af den klassiske etagebebyggelse. Boligerne udføres i materialer i høj kvalitet og tilpasser sig de værdier, der er i området ved Rahbeks Allé, herunder den særlige grønne karakter. Ved Rahbeks Allé 19 har Frederiksberg Kommune fået mulighed for at udvikle en ny og moderne institution, der kan sikre velfungerende rammer om børnenes hverdag. Carlsvognens nye unikke formsprog signalerer leg og fantasi og det gennemførte koncept betyder, at den eksisterende villa får en særlig placering i den nye arkitektoniske sammenhæng, der samtidig både respekterer og fremhæver kulturmiljøet ved Rahbeks Allé. Også for institutionen har der været stort fokus på at sikre de grønne værdier, både som en del af arkitekturen og i bebyggelsens møde med omgivelserne. Begge projekter er i øvrigt sikret en landskabelig sammenhæng med det nye grønne byrum ved Rahbeks Allé 17, og et gennemgående fokus på grønne tiltag - som forhaver og grønne tage - er med til at sikre gode løsninger i forhold til klimatilpasning og LAR. By- og Miljøområdet vurderer, at både boligbebyggelsen og den nye daginstitution i høj grad bidrager til at sikre Frederiksbergstrategiens mål om at udvikle by- og boligkvalitet og understøtte borgernes livskvalitet i hverdagen.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 1. juni 2015, M, K. SAP/KA.

Historik

By- og Miljøudvalget udsatte sagen efter drøftelse, idet der ønskes et revideret forslag til materialevalg af facaden mod Rahbeks Allé.



By- og Miljøområdet indstiller, 15. juni 2015, pkt. 187:

1. at forslag til lokalplan 192 samt forslag til tillæg 11 til Kommuneplan 2013 offentliggøres i en periode på 10 uger (pga. sommerferie),

2. at udbygningsaftale for en del af området ved Rahbeks Allé godkendes og offentliggøres i en periode på 10 uger,

3. at der ikke udarbejdes miljøvurdering,

4. at der afholdes borgermøde

 

156. Endelig vedtagelse af lokalplan 194 for boliger og erhverv på Mariendalsvej 55-57

Sagsnr.: 01.02.05-P16-14-15

Resumé

Forslag til lokalplan 194 for projekt for boliger og erhverv på Mariendalsvej 55-57 har nu været i offentlig høring. Der er indkommet høringssvar, som har medført ændringsforslag. Tillægget omhandler en ændring i bebyggelsesprocent og maksimal bygningshøjde til 225 og 7 etager. Lokalplanen giver mulighed for etablering af studieboliger, boliger målrettet seniorer og erhverv.

Indstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning) og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh og Michael Vindfeldt) indstiller,

at lokalplan 194 og tillæg 8 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt.

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt) og et mindretal i By- og Miljøudvalget (Michael Vindfeldt) indstiller, at byggeriet bliver CO2-neutralt gennem lokal produktion af vedvarende energi, og at kommunen skal indgå i et samarbejde med bygherre for at opnå dette.

Et andet mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Margit Ørsted) indstiller at stemme imod.

Et tredje mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

 Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

 

Indstilling fra By- og Miljøudvalget

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Karsten Lauritsen, Laura Lindahl, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh og Michael Vindfeldt) indstiller,

at lokalplan 194 og tillæg 8 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt.

 Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Michael Vindfeldt) indstiller, at byggeriet bliver CO2-neutralt gennem lokal produktion af vedvarende energi, og at kommunen skal indgå i et samarbejde med bygherre for at opnå dette.

 Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) tog forbehold.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

at Forslag til lokalplan 194 og tillæg 8 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 16. marts 2015 at offentliggøre Forslag til lokalplan 194 og forslag til tillæg 8 til Kommuneplan 2013 i en periode på 8 uger, at der afholdes borgermøde og at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Lokalplanen skal gøre det muligt at omdanne den tomme grund til et aktiv for lokalområdet. Målet med planen er at skabe rammer for en kvalitetsbebyggelse med gode opholdsarealer, boliger, der supplerer området, udadrettede funktioner i stueetagen, som f.eks. café med udeservering og fitnesscenter. Planen og projektet skal være med til at skabe mere byliv i området og sammenhæng med Mariendalsvej og Stjernens udearealer.

Lokalplanen muliggør opførelse af ca. 175 studieboliger og ca. 50 seniorboliger med fællesfunktioner og udadvendte funktioner i stueetagen med mulighed for at indrette motionscenter i kælderetagen.

Den nye bebyggelse er af høj arkitektonisk kvalitet og opføres med facader i teglsten i mørke røde nuancer. Stueetagen er delvist udført med mønstermurværk, så stueetagen, som i andre klassiske murede frederiksbergske karrébebyggelser, markeres særligt. Bygningen udføres med mindre spring og forsætninger i facaderne, der sammen med de forskudte altaner og karnapper er med til at skabe en varieret og dynamisk facade.

Planforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 24. marts 2015 til den 19. maj 2015. Der blev afholdt borgermøde den 5. maj 2015 i Stjernens beboerhus på Nordre Fasanvej. Der deltog ca. 25 borgere. På borgermødet blev lokalplanen og projektet præsenteret. Efterfølgende var der temacaféer om byggeriet, udearealerne og trafik og parkering. Til temacaféen om udearealer var repræsentanter fra Stjernen med sammen med områdefornyelsen. Afslutningsvis var der fælles debat i salen.

Temaerne til borgermødet var primært behovet og ønsket om grønne udearealer i kvarteret, en park, legeplads, vandlegeplads, udendørs motionsfaciliteter mm. Arkitekturen blev generelt rost, men det blev også ytret, at dele af stueetagen virkede kedelig. Der var også spørgsmål om støj og vind mellem bygningerne og cykelparkering. Der blev også spurgt ind til tidsplanen for byggeriet, boligtyperne og husleje. Endelig var der forslag om fælles affaldsløsning og forslag om at give bebyggelsen et navn, ligesom Stjernen er opkaldt efter bryggeriet Stjernen.

Høringssvar
By- og Miljøområdet har i høringsperioden modtaget 11 høringssvar, fra Eva Aarup Hansen, Dua, Stig Kjæmpe - beboerrepræsentant for 60 lejligheder, Ole Elkær, Handicaprådet, LEV v. Jørgen Danielsen, Joen Sode, Lasse Houmøller Olesen på vegne af 21 beboere/ medunderskrivere, Rasmus Høy Thomsen, Københavns Museum og Thomas Hansen.

Høringssvarene er vedlagt og desuden gennemgået enkeltvis i et separat høringsnotat.

Et af hovedtemaerne i høringssvarene er ønsket om, at grunden anvendes til en park, et område hvor der er plads både til rekreation, leg, bevægelse, aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre og hvor man kan mødes på tværs af generationer og samfundslag. Konkret foreslås blandt andet en klimatilpasset park med vandelementer, lokale vandløb og et lavt bassin, et boldområde, leg til små børn, og en pavillon til café, møde og musik. Det foreslås at søge almennyttige fonde til finansieringen. Begrundelsen for ønsket om en park er manglen på rekreative grønne områder i kvarteret, som det anføres, at Frederiksberg Kommune også arbejder for. Den tomme grund ses som en enestående mulighed for at etablere en park i kvarteret. I forlængelse af ønsket om en park gøres der indsigelse mod, at der i projektet kun etableres 3/4 af det opholdsareal, der stilles krav om i kommuneplanen.

Høringssvarene handler også om projektets tæthed og højde og konsekvenserne af byggeriet. Konkret gøres der indsigelse mod bebyggelsesprocenten på 225 og det maksimale etageantal på 7 i kommuneplantillægget og i lokalplanen. Der henvises til den nuværende lokalplan med lavere bebyggelsesprocent og etageantal og, at den øvrige bebyggelse i området har en lavere bebyggelsesprocent. De negative konsekvenser af byggeriet anføres som væsentlige skyggevirkninger og vind.

Derudover er der høringssvar om bekymring for støj fra tagterrasserne, behovet for handicapboliger, tilgængelighed, at bygherre bør pålægges at opføre byggeri som lavenergibygning 2020, at der skal laves en endelig miljøvurdering af planen, og at arkitekturen ikke tilpasser sig området. Derudover oplyser Københavns Museum, at området har været udnyttet i forhistorisk tid, og at der er fundet flere oldtidslevn i området, og de tilbyder at stå til rådighed for en forundersøgelse. Området har været en del af landsbyen Solbjergs nordlige jorder.

Ønsket om en park og grønne opholdsarealer har været centralt både på borgermødet og i høringssvarene. Forvaltningen vurderer, at der er behov for grønne opholdsarealer i kvarteret, og at projektet kan bidrage med udvikling af en tom grund, hvor der både kommer boliger og grønne offentligt tilgængelige opholdsarealer. På baggrund af høringssvarene har grundejers arkitekter arbejdet videre med udformningen af opholdsarealerne. Den centrale offentlige plads er blevet begrønnet, så den fremstår som en grøn lille bypark med både små og store træer og plantebede og græsser. Der er indarbejdet legeelementer til leg i vand og i sand. Elementer, der både kan bruges som til leg, og som er skulpturelle. Nær studieboligerne er der opsat udendørs motionsredskaber. Der er lavet mange muligheder for ophold og siddemuligheder, og der er arbejdet med belysningen. Forvaltningen vurderer, at der med præciseringerne vises, hvordan der kommer forskellige muligheder for rekreation, leg og bevægelse.

Præciseringerne er indarbejdet i tekst, landskabsplan og illustrationer for at sikre kvaliteterne af opholdsarealerne. Alle udearealer bliver tilgængelige.

Forvaltningen vurderer, at projektet ud fra en bymæssig og arkitektonisk betragtning tilpasser sig omgivelserne. Arkitektonisk er der arbejdet med at binde området sammen og i udformningen af bygningerne er der lagt vægt på en tilpasning i skala og højde. Stjernens stokbebyggelser er 8 etager og karrébebyggelsen langs Mariendalsvej 6 etager. Den nye bebyggelse bygges sammen med den eksisterende karré, hvor den tilpasses i højden. Mod passagen trapper bebyggelsen op til 7 etager. Dette arkitektoniske greb markerer passagen til byrummene bag ved. Langs passagen trapper bygningen ned til 6 og 5 etager.

I placeringen af bygningen er det søgt at tage mest mulig hensyn til nabobebyggelserne i forhold til skygge. Længen af studieboligerne, der strækker sig ind mod Stjernen er trappet ned i højde, så skyggegener for daginstitutionen på Stjernen er koncentreret til de tidlige morgentimer. Byggeriet vil give skygge til bebyggelsen på modsatte side af Mariendalsvej. Det vil hovedsageligt dreje sig om de nederste etager og i de måneder, hvor solens bane er i en vinkel på under 45 grader på himlen.

Bygningerne udføres i tegl med mønstermurværk i stueetagen, og er en moderne fortolkning af klassiske karrébebyggelser på Mariendalsvej og Frederiksberg generelt. Grundejers arkitekter har arbejdet videre med stueetagerne, så de er blevet mere udadvendte. De nye illustrationer er sat ind i lokalplanen.

Tagets særlige konstruktion vil begrænse støjgenerne fra tagterrasserne, idet terrasserne ligger lavere end resten af taget. Grundejer oplyser, at det er sandsynligt, at der vil blive udarbejdet en husorden for bebyggelsen og tagterrasserne.

Forvaltningen er i dialog med grundejer om navngivning af den nye bebyggelse.

Tillæg 8 til kommuneplan 2013 udlægger et nyt rammeområde, som giver mulighed for et maksimalt etageantal på 7 etager og en bebyggelsesprocent på 225. I Kommuneplan 2013 er området udpeget som *byudviklingsområde, der med et kommuneplantillæg, giver mulighed for en højere bebyggelsesprocent og et højere etageantal end de angivne 6 etager og bebyggelsesprocent på 110. I forslaget til lokalplan er al bilparkering placeret i parkeringskælder. Dette friholder arealerne på terræn til opholdsareal.

Med en vindretning fra syd er der risiko for dannelsen af en vindtragt. Eksisterende og ny beplantning vil afværge dette. Parkeringskælderen udformes, så der kan plantes både mindre og større træer.

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at forslag til lokalplan 194 og tillæg 8 til Kommuneplan 2013 åbner mulighed for en omdannelse af den tomme byggegrund til arkitektur af høj kvalitet og boligtyper, der vil bidrage til en positiv udvikling af området.

Med de udadvendte funktioner i stueetagen og viderebearbejdningen af facaderne, vil der være mulighed for mere byliv i området. Viderebearbejdningen af udearealerne med begrønningen af pladsen til en lille bypark og de varierede muligheder for ophold, leg og fysisk aktivitet vil give et positivt tilskud til lokalområdet, og forvaltningen anbefaler derfor at lokalplanen vedtages endeligt med disse ændringer og og specificeringer.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget. M. K. SAP/AT

Historik

 



By- og Miljøområdet indstiller, 8. juni 2015, pkt. 171:

at Forslag til lokalplan 194 og tillæg 8 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt.



By- og Miljøområdet indstiller, 15. juni 2015, pkt. 267:

at Forslag til lokalplan 194 og tillæg 8 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt.

 

157. Orientering om licitationsresultat vedrørende renovering af Chr. Paulsens Vej 26-36 samt Sønderjyllands Allé 10-16  

Sagsnr.: 85.02.20-P07-79-13

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.   at orientering om licitationsresultat vedrørende renovering af Chr. Paulsens Vej 26-36 m.fl. tages til efterretning,

2.   at der anlægsbevilges 10.578.000 kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015,

3.   at overskydende rådighedsbeløb på 1.466.000 kr. tilgår kassen.

Forvaltningen blev anmodet om til budgetprocessen at udarbejde et anlægsforslag vedr. forbedring af forholdene på de kommunale beboelsesejendomme.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at  orientering om licitationsresultat vedrørende renovering af Chr. Paulsens Vej 26-36, tages til efterretning,

2. at der anlægsbevilges kr. 10.578.000 finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015,

3. at overskydende rådighedsbeløb på kr. 1.466.000 tilgår kassen.

Sagsfremstilling

Som led i en langsigtet vedligeholdelsesplan af udlejningsejendommene Chr. Paulsens Vej 26-30 og 32-36 samt Sønderjyllands Alle 10-16, der ejes af Frederiksberg Kommune, følges der op på ejendommenes markante vedligeholdelsesefterslæb, hvortil der tillige er udstedt et vedligeholdelsespåbud.

På den baggrund er der afsat 22.500.000 kr. på anlægsbudgettet i perioden 2013-2015 til renovering af Christian Paulsens Vej m.v. Der er i perioden 2013-2014 forbrugt 9.484.000 kr., mens der på anlægsbudgettet for 2015 er afsat 13.016.000 kr. til en total udskiftning af vinduer og altandøre, samt murværksreparationer og efterisolering af brystninger.

Denne sag omhandler orientering om licitationsresultatet på baggrund af gennemført entrepriseudbud samt ansøgning om frigivelse af midler til udførelse af vindues- og altandørsudskiftning.

 

Projektet

Projektet for Chr. Paulsens Vej 26-36 omfatter udskiftning af vinduer og døre i 200 lejligheder, murerreparationer og efterisolering af betonbrystninger, malerbehandling af kælder- og opgangsvinduer samt malerbehandling af opgangsdøre.

 

Udbud

Entreprisekontrakten har været udbudt i indbudt begrænset licitation til fem virksomheder i henhold til tilbudsloven, og der indkom i alt tre tilbud.

Tildelingskriteriet var det økonomiske mest fordelagtige tilbud med underkriterierne pris vægtet med 60 %, udførelsestidsplan vægtet med 20 % (beskrivelse og anførelse af bemanding og fremdrift mod mangelfri aflevering) og organisation vægtet med 20 % (organisationsdiagram, CV’er og referencer).

 

Licitationsresultat

Det økonomisk mest fordelagtige tilbud er afgivet af B. Nygaard Sørensen A/S. 

 

Økonomi

På baggrund af den afholdte licitation kan budget for rådgivning, entreprise mm. opstilles som følger:

Håndværkerudgifter ekskl. moms.                                                      kr. 8.810.039,-

Uforudsete udgifter 15 %                                                                     kr. 1.321.506,-

Udgifter til rådgivning, herunder ekstern ingeniørrådgivning,

bygherrerådgivning mv. honorar i alt 14%                                            kr. 1.418.460,-

I alt                                                                                                                kr. 11.550.000,-

 

Tidsplan

Entreprisen forventes igangsat snarest efter at bevillingen er frigivet. Entreprisen forventes afsluttet i december 2015.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at der ved den afholdte licitation er opnået et tilfredsstillende resultat.

Økonomi

I henhold til det korrigerede budget 2015 er der afsat et samlet rådighedsbeløb på 13.016.000 kr. til renovering af beboelsesejendommene beliggende Chr. Paulsens Vej 26-36 og Sønderjyllands Allé 10-16. Heraf er 12.043.000 kr. afsat med budgetvedtagelsen og 973.000 kr. overført fra 2014.

Heraf ansøges om anlægsbevilling på i alt 10.578.000 kr. af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 13.016.000 kr. i 2015 til brug for indgåelse af entreprisekontrakt og betaling af honorar til rådgiver og Frederiksberg Ejendomme for teknisk bistand, der omfatter forundersøgelser, udarbejdelse af projekt- og udbudsmateriale ford for udbuddet af hovedentreprisen, indhentning af tilbud samt byggeledelse.

Forskellen mellem ansøgt bevilling og licitationsresultat skyldes, at der før 2015 er anlægsbevilget 10.457.000 kr. og kun anvendt 9.484.000 kr. til det samlede projekt. Den resterende anlægsbevilling anvendes til de i sagen nævnte formål.

Licitationsresultatet indebærer et mindreforbud på 1.466.000 kr. i 2015 i forhold til det afsatte rådighedsbeløb. Mindreforbruget tilgår kassen.

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 1. juni 2015, Magistraten 8. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015.

Historik

 



Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, 1. juni 2015, pkt. 43:

1.   at orientering om licitationsresultat vedrørende renovering af Chr. Paulsens Vej 26-36 m.fl. tages til efterretning,

2.   at der anlægsbevilges 10.578.000 kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015,

3.   at overskydende rådighedsbeløb på 1.466.000 kr. tilgår kassen.

Forvaltningen blev anmodet om til budgetprocessen at udarbejde et anlægsforslag vedr. forbedring af forholdene på de kommunale beboelsesejendomme.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at  orientering om licitationsresultat vedrørende renovering af Chr. Paulsens Vej 26-36, tages til efterretning,

2. at der anlægsbevilges kr. 10.578.000 finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015,

3. at overskydende rådighedsbeløb på kr. 1.466.000 tilgår kassen.



Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, 8. juni 2015, pkt. 239:

1.   at orientering om licitationsresultat vedrørende renovering af Chr. Paulsens Vej 26-36 m.fl. tages til efterretning,

2.   at der anlægsbevilges 10.578.000 kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015,

3.   at overskydende rådighedsbeløb på 1.466.000 kr. tilgår kassen.

Forvaltningen blev anmodet om til budgetprocessen at udarbejde et anlægsforslag vedr. forbedring af forholdene på de kommunale beboelsesejendomme.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

1. at  orientering om licitationsresultat vedrørende renovering af Chr. Paulsens Vej 26-36, tages til efterretning,

2. at der anlægsbevilges kr. 10.578.000 finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015,

3. at overskydende rådighedsbeløb på kr. 1.466.000 tilgår kassen.

 

158. Ændring i vedtægter for Metroselskabet I/S

Sagsnr.: 08.00.00-G01-1-15

By- og Miljøområdet indstiller,

at vedtægtsændringer for Metroselskabet godkendes.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

at  vedtægtsændringer for Metroselskabet godkendes.

Sagsfremstilling

På Metroselskabets bestyrelsesmøde d. 8. april 2015 besluttede bestyrelsen at indstille en vedtægtsændring til interessenterne, som primært præciserer, hvordan udpegningen af bestyrelsesmedlemmer aftales mellem interessenterne.

I forbindelse med forberedelse af materiale til interessentskabsmødet den 30. april 2015 i Metroselskabet, har Transportministeriet ønsket yderligere en vedtægtsændring indarbejdet i materialet.

Transportministeriets ønske vedrører en præcisering af udpegningsperioden for statens medlemmer af bestyrelsen. Ændringen medfører – såfremt den tiltrædes af interessenterne – at det præciseres, at statens medlemmer af bestyrelsen udpeges for en 4-årig periode og at det almindeligvis vil ske på det ordinære interessentskabsmøde.

Baggrunden for ændringen er således, at staten ikke følger den kommunale valgperiode i udpegningen. Den præcise ændring fremgår af det vedlagte bilag, som udgør indstillingen til interessentskabsmødet.

Efterfølgende skal ændringerne endelig godkendes af såvel Københavns Borgerrepræsentation og Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

 

 Af Metroselskabets vedtægter punkt 7.2 fremgår det:

”Alle beslutninger på interessentskabsmødet træffes med almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte interessenter, bortset fra følgende beslutninger der kræver enighed imellem samtlige interessenter:

- …..

- …..

- Udpegning af formand og næstformænd i bestyrelsen”.

Det foreslås, at punkt 7.2 ændres til:

”Alle beslutninger på interessentskabsmødet træffes med almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte interessenter, bortset fra følgende beslutninger der kræver enighed imellem samtlige interessenter:

- …..

- …..

- Udpegning af formand og næstformænd i bestyrelsen.

Interessenterne kan vælge at udpegning af formand og næstformænd i bestyrelsen kan ske på baggrund af en skriftlig aftale imellem interessenterne”.

 

Af Metroselskabets vedtægter punkt 9.3 fremgår det:

”Formanden og to næstformænd udpeges af interessenterne efter enig beslutning mellem de tre interessenter blandt de af interessenterne udpegede bestyrelsesmedlemmer, således at hver interessent har et medlem af formandskabet”.

Det foreslås, at punkt 9.3 ændres til:

”Formanden og to næstformænd udpeges af interessenterne efter enig beslutning mellem de tre interessenter blandt de af interessenterne udpegede bestyrelsesmedlemmer, således at hver interessent har et medlem af formandskabet.

Udpegningen kan ske enten på et interessentskabsmøde eller på baggrund af en skriftlig aftale imellem interessenterne.

Udpegningen af formandskabet skal offentliggøres”.

 

Af Metroselskabets vedtægter punkt 9.2 fremgår det (Transportministeriets forslag til ændring):

 

”Bestyrelsesmedlemmer udpeges/vælges for 4 kalenderår ad gangen.

Dog udpeges/vælges medlemmerne af interessentskabets første bestyrelse fra interessentskabets stiftelse til den 31. december 2009. Hermed følger valgperioden den kommunale valgperiode”.

- …..

 

Det foreslås, at punkt 9.2 ændres til:

 ”Bestyrelsesmedlemmer udpeges/vælges for 4 kalenderår ad gangen.

Bestyrelsesmedlemmer udpeget af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune udpeges for en 4-årig periode og følger den kommunale valgperiode.

Bestyrelsesmedlemmer udpeget af staten udpeges ligeledes for en 4-årig periode, og tidsmæssigt forventes det at ske i forbindelse med det ordinære interessentskabsmøde, der almindeligvis finder sted i april måned, året efter det afholdte kommunevalg”.

 

By- og  Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at der er tale om gode og konstruktive tiltag, der sikrer en præcisering af udpegningen af bestyrelsesmedlemmer i Metroselskabets bestyrelse. Desuden præciserer Transportministerierts forslag til vedtægtsændring, at ministeriets udpegning af medlemmer til bestyrelsen følger valgperioden for de øvrige medlemmer, idet ministeriets udpegede medlemmer vælges på det første Interessentskabsmødet efter kommunalvalget.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten 1. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015,

PSR.

Historik

 



By- og Miljøområdet indstiller, 1. juni 2015, pkt. 197:

at  vedtægtsændringer for Metroselskabet godkendes.

 

159. Temadebat i Kommunalbestyrelsen

Sagsnr.: 00.01.00-A00-132-14

Resumé

Sagen handler om hvilke emner, der skal være temadebat om i Kommunalbetyrelsen 2015 og 2016.

Magistraten indstiller,

emnet om en sammenhængende børnepolitik som tema for en debat i Kommunalbestyrelsen inden den endelige færdiggørelse af politikken til vedtagelse i Kommunalbestyrelsen. Temadebatten foreslås til 9. november 2015.

Magistraten har tidligere vedtaget, at indstille Smart City som temadebat emne for 2016 - og med de gældende taletidsregler.

Michael Vindfeldt og Gunvor Wibroe tilkendegav at temaet integration og flygtninge kunne være et senere emne.

Balder Mørk Andersen foreslog turisme som emne i 2016.

 

Direktionen indstiller,

at  Magistraten til Kommunalbestyrelsen foreslår emnet om en sammenhængende børnepolitik som tema for en debat i Kommunalbestyrelsen inden den endelige færdiggørelse af politikken til vedtagelse i Kommunalbestyrelsen. Temadebatten foreslås til 9. november 2015.

Magistraten har tidligere vedtaget, at indstille Smart City som temadebat emne for 2016 - og med de gældende taletidsregler.

Sagsfremstilling

Direktionen har på sit møde den 5. maj drøftet emne til temadebat for 2015, efter at Magistraten den 27. april udsatte sagen.

Frederiksberg Kommunes sammenhængende børnepolitik, der senest er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 21. maj 2007, revideres i 2015 blandt andet som følge af en række lovændringer de seneste år, herunder Barnets Reform, Beskyttelsespakken, 96 procents målsætningen for inklusion m.v.

Kommunernes Landsforening er i udspillet ”De udsatte børn – fremtiden er deres” fra marts 2015 kommet med en række anbefalinger til styrkelse af det tværprofessionelle samarbejde, som indgår i arbejdet med revision af den sammenhængende børnepolitik. Den sammenhængende børnepolitik er et vigtigt redskab, der blandt andet sætter nogle pejlemærker for balancen mellem det almene og det specialiserede område - en balance som Frederiksberg Kommune også har fokus på.

Direktionen foreslår derfor, at den sammenhængende børnepolitik er tema for en debat i Kommunalbestyrelsen inden den endelige færdiggørelse af politikken til vedtagelse i Kommunalbestyrelsen.

Fra tidligere behandling den 27. april:

Magistraten udsatte sagen.

På Magistratens møde den 9. marts 2015 blev det vedtaget til Kommunalbestyrelsen at indstille,
at der i 2016 afvikles en temadebat for Kommunalbestyrelsen om Smart City i efteråret med de gældende taletidsregler.

Forvaltningen blev anmodet om et oplæg til emner for en temadebat i 2015.

Sagen blev drøftet på Direktionens møde den 24. marts, og Direktionen foreslår herefter temaet ”Vidensbyen” som temadebat i 2015 (efterår).

Frederiksbergstrategien bygger på Frederiksberg som vidensby. Men hvordan markerer Frederiksberg sig stærkere som vidensby? Det gør sig gældende i byens fysiske udvikling, såvel som i samarbejdet mellem kommune, videnstunge virksomheder og vidensinstitutionerne på Frederiksberg. Hvordan er samspillet mellem Frederiksberg som vidensby og resten af Øresundsregionen?

By- og Miljøområdet og Kommunaldirektørens område forbereder temadrøftelsen.

Sagen vil efter Magistratens behandling samlet kunne forelægges Kommunalbestyrelsen med forslag til temadebat for såvel 2015 (forslag: Vidensbyen), som 2016 (Smart City) - og med de gældende taletidsregler.


Fra tidligere behandling den 9. marts:

De såkaldte temadebatter i Kommunalbestyrelsen anvendes i overordnede spørgsmål, hvor der skønnes at være særligt behov for grundige politiske overvejelser i dialog med borgere og brugere. Under en temadebat har Kommunalbestyrelsen lejlighed til en indledende drøftelse af et spørgsmål, inden det pågældende udvalg (evt. efter høringsprocedure) udarbejder en egentlig indstilling til Kommunalbestyrelsen.

Der har i en årrække været afviklet 1-2 temamøder årligt i Kommunalbestyrelsen som ordinære punkter på den åbne dagsorden. Der har været tradition for, at der ikke blev afviklet denne type temadebatter i valgår.

Direktionen foreslår, at der afvikles en temadebat om Smart City i efteråret 2015.

På Magistratens møde den 2. februar 2015 blev den planlagte studietur for Magistaten og By- og Miljøudvalget om Smart City udskudt til maj 2016.

En forudgående temadebat om Smart City kan være med til at sætte fokus på emnet og forberede studieturen.

Smart City handler om at udnytte ny teknologi og data til at skabe bedre og bæredygtige løsninger. Socialt, økonomisk og miljømæssigt. Det understøtter kernen i Frederiksbergstrategien og kan blive fundamentet for, at effektivitet og kvalitet fremover går hånd i hånd.

På det tekniske område kan Smart City opfatte realtime-monitorering af p-pladserne, som vil kunne bruges til at udnytte de eksisterende p-pladser bedre samt nedbringe søgekørslen efter en ledig p-plads. På skybrudsområdet vil Smart City kunne bruges i forbindelse med planlægning af og opfølgning på de kommende års massive klimainvestering. I forhold til trafik og bevægelsesmønstrer vil Smart City-løsninger kunne bruges til trafikplanlægning og trafiksikkerhedsindsatsen og til bedre planlægning af byens rum.

Udover perspektiverne på det tekniske område, vil Smart City understøtte skolereformens intentioner om mere undervisning udenfor skolen. På det sociale område understøtter det ligeledes ambitionerne om indførelse af moderne velfærdsteknologi.

På forsyningsområdet er et projekt om realtime aflæsning af vand- og varmeforbrug allerede igangsat med en forventning om en betydelig reduktion i omkostningerne til varmekøb via en mere effektiv varmeudnyttelse. Omkostningerne til anlægsinvesteringer vil ligeledes kunne reduceres gennem en mere intelligent renovering af forsyningsnettene - besparelser som kommer kunderne, byen og miljøet til gavn.

Taletidsregler
Magistraten anmodede den 26. maj 2014 forvaltningen om at komme med et oplæg til reviderede taletidsregler, der er mere fleksible end de gældende.

De gældende taletidsregler for temadebatter i Kommunalbestyrelsen blev fastsat på Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2013. Forinden havde Magistraten anmodet om et oplæg og forslag til ændringer på baggrund af tidligere erfaringer med temadebatter. Nedenfor de vedtagne taletidsregler:

·         Udvalgsformanden (udvalgsformændene) fremlægger temaet og skitserer eventuelt handle- og løsningsmuligheder. Max. taletid er 10 min.

·         Herefter har hvert parti gennem sin ordfører mulighed for et indlæg på max. 5 min.

·         Ordførerrækken følger partiets (kandidatlistens) størrelse mht. afgivne stemmer – eller efter nærmere aftale

·         Efter hver ordførers indlæg har de øvrige ordførere mulighed for en replik på max. 1 min. til ordførerens indledende indlæg. Er der ikke flere replikker går ordet til næste ordfører osv. Der er kun mulighed for én replik for hver ordfører

·         Dernæst har hvert partis ordfører – i samme rækkefølge – mulighed for en afsluttende duplik på max. 2 min.

·         Efter ordførernes indlæg, replik og duplik har andre kommunalbestyrelsesmedlemmer mulighed for et indlæg på max. 1 min. Der er kun mulighed for ét afsluttende indlæg for medlemmerne

·         Temadebatten afsluttes senest efter 2 timers debat - hvorefter sagen går tilbage til udvalget uden afstemning, der udarbejder endelig indstilling i sagen.

Der er hidtil kun afholdt en temadebat efter de gældende reglers ikrafttræden. Temadebatten blev afviklet den 12. maj 2014.

Der var forud for temadebatten opnået enighed i Magistraten om, at reglerne skulle praktiseres på den måde, at der efter hver ordførers indledende indlæg på 5 min. (hvor andre ordførere har mulighed for en replik på max. 1 min.) - fortsættes med den pågældende ordførers afsluttende duplik på 2 minutter og andre kommunalbestyrelsesmedlemmers mulighed for et indlæg hertil på max. 1 min. Dernæst fortsætter talerækken til den næste ordfører på samme vis. Det vil sige, at der var enighed om at tage hver enkelt ordførerrunde samlet.

Efter temadebatten den 12. maj 2014 vurderede forvaltningen, at temadebatten forløb tilfredsstillende, og at reglerne for taletid ved temadebatter derfor kunne bibeholdes med den anførte praksis.

Forvaltningen har på baggrund af anmodningen af 26. maj 2014 fra Magistraten genvurderet de gældende taletidsregler. Det er forvaltningens vurdering, at taletidsreglerne er tilstrækkeligt fleksible og giver alle partier i Kommunalbestyrelsen lejlighed til at komme til orde og deltage i debatten. Da debatten har en tidsbegrænsning på 2 timer, synes det hensigtsmæssigt at ordførerne har en primær rolle, og det er i øvrigt op til det enkelte parti, hvem der er ordfører i temadebatten. Forvaltningen anbefaler derfor, at taletidsreglerne bibeholdes indtil videre, så der, inden reglerne evt. ændres, afvikles flere temadebatter, så der er et bredere grundlag for evaluering.

Temadebatterne har tidligere haft følgende emner:

1999

Metro, Ringbanen og byudviklingen ved Flintholm
Sundhed

2000

Indvandrere og flygtninge og integrationsloven

2001

Ældreområdet

2002

Kulturområdet
Kommuneplanen

2003

Skolerne
Forebyggelse – Børn og unges sundhed

2004

Den kommunale struktur
Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik

2005

Ingen (valgår)

2006

Forebyggende arbejde blandt udsatte unge
Ældres vilkår

2007

Kommuneplanstrategi og strategi for bæredygtig udvikling
Folkeskolen (blev afholdt den 28. januar 2008)

2008

Socialt udsatte
Klima/CO2

2009

Ingen (valgår)

2010

Det specialiserede socialområde

2011

Ingen (med henvisning til arbejdet med Frederiksbergstrategien og arbejdet med effektstyring)

2012

Unges uddannelsesvalg
"Den aktive ældre"

2013

Ingen (valgår)

2014

Reformerne på arbejdsmarkedsområdet og indsatserne på Frederiksberg




 

 

 

Økonomi

Ressourceforbruget afholdes inden for budgettet.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 9. marts 2015, den 27. april og den 1. juni 2015, Kommunalbestyrelsen den 22. juni 2015.

 

160. Frigivelse af anlægsmidler i Digitaliseringsplan 2015 og Digitaliseringsplan 2014

Sagsnr.: 85.11.06-G00-1-14

Resumé

Magistraten og efterfølgende Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til frigivelse af anlægsmidler i Digitaliseringsplan 2015 og Digitaliseringsplan 2014.

Magistraten indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling på 7,7 mio. kr. i form af projekter beskrevet i bilag 1 ’Udmøntning af Digitaliseringsplanen 2015’ finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2015 fordelt med 3,4 mio. kr. i 2015, 3,7 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i 2017 finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2015. Dette omfatter tværgående digitaliseringsprojekter og digitaliseringsprojekter under BMO, SSA og BUO,

at der meddeles anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. i form af projektet Tryghed og netværk døgnet rundt fordelt med 1,5 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i 2016 finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2014. Projektet Tryghed og netværk døgnet rundt er koblet til 2015-projektet Selvhjulpenhed og recovery under Digitaliseringsplan 2015.

 

Direktionen indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling på 7,7 mio. kr. i form af projekter beskrevet i bilag 1 ’Udmøntning af Digitaliseringsplanen 2015’ finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2015 fordelt med 3,4 mio. kr. i 2015, 3,7 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i 2017 finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2015. Dette omfatter tværgående digitaliseringsprojekter og digitaliseringsprojekter under BMO, SSA og BUO,

at der meddeles anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. i form af projektet Tryghed og netværk døgnet rundt fordelt med 1,5 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i 2016 finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2014. Projektet Tryghed og netværk døgnet rundt er koblet til 2015-projektet Selvhjulpenhed og recovery under Digitaliseringsplan 2015.

 

Sagsfremstilling

Med budget 2015-2018 vedtog Kommunalbestyrelsen en digitaliseringsplan for 2015 med øgede ambitioner for udnyttelse af de teknologiske muligheder. For at bevare Frederiksberg Kommunes placering i førerfeltet og samtidig bidrage positivt til kommunens samlede økonomi har Digitaliseringsplanen 2015 særligt tre temaer i fokus:
1. Digitalisering af administrative arbejdsgange.
2. Digital understøttelse af services for borgerne mhp. at øge oplevelsen af tryg og god service.
3. Strategisk brug af data med henblik på at udvikle den kommunale service.

Året forinden - med budget 2014-2017 - vedtog Kommunalbestyrelsen Digitaliseringsplan 2014. Digitaliseringsplan 2014 er frigivet af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2014 på nær projektet "Tryghed og netværk døgnet rundt" samt "Strategi for digital velfærd". Projektet "Tryghed og netværk døgnet rundt" søges frigivet i nærværende sag, da det har en tæt sammenhæng med projekt "Selvhjulpenhed og recovery", som indgår Digitaliseringsplan 2015.

I Digitaliseringsplan 2014 resterer der et rådighedsbeløb på 2 mio. kr. i 2016 til Strategi for digital velfærd. Afklaring af dette projekt finder sted i forbindelse med budget 2016.

Digitaliseringsplan 2015 indeholder samlet anlægsinvesteringer på 7,7 mio. kr. i årene 2015-2018 med effektiviseringer i 2015 på 1 mio. kr. stigende til 8 mio. kr. i 2018 og frem. Dertil kommer en anlæginvestering på 2,5 mio. kr. til 2014-projektet "Netværk og tryghed døgnet rundt" med en effektivisering på 300.000 kr. i 2015 stigende til 600.000 kr. i 2016 og fremefter.

Nedenfor er vist en oversigt over porteføljen af projekter i Digitaliseringsplan 2015 (inkl. 2014-projektet) og de afledte investeringer og effektiviseringer:

1.000 kr. (2015-pl) 2.0 (-)=budgetforbedringer

År 2015

År 2016

År 2017

År 2018

Anlæg

Drift

Anlæg

Drift

Anlæg

Drift

Anlæg

Drift

Tværgående projekter søges frigivet

Digital post II

400

-700

 

-1900

 

-1900

 

-1900

Digital kørselsgodtgørelse

150

-50

 

-50

 

-50

 

-50

Effektive møder

300

-280

 

-280

 

-280

 

-280

Analyse af HR- og lønarbejdsgange

150

 

 

 

 

 

 

-440

Analyse af optimeret telefoni

200

 

 

 

 

 

 

-400

BMO projekt søges frigivet

Smart City Data

900

 

 600

-600

 

-600

 

-600

SSA projekter søges frigivet

Digitale Arbejdsgange i arbejdsmarkedsafdelingen

200

 

300

 

 

-39

 

-117

Funktions- og omsorgsstøttende teknologi

300

 

1.000

 

300

-585

 

-1755

Selvhjulpenhed og Recovery

 

 

 

 

300

-156

 

-458

Netværk og tryghed døgnet rundt (2014)

1.500

 -300

1.000

-600

 

-600

 

-600

BUO projekter søges frigivet

Øget digitalisering på Børneudvalget

400

 

900

 

 

-330

 

-1000

Øget digitalisering på Undervisningsudvalget

400

 

900

 

 

-330

 

-1000

 

Total til frigivelse

4900

-1330

4700

-3430

600

-4870

0

-8600




Nedenfor er de enkelte projekters formål kort beskrevet. En uddybende business case for hver af projekterne kan findes i bilag 1.

Digital post II
Projektet har fokus på at sikre, at Frederiksberg Kommune opfylder kravet om digital kommunikation som fastslået i ”Lov om offentlig Digital Post”, sikre et kvalitetsløft for borgerne fordi de vil kunne klare langt flere interaktioner med Frederiksberg Kommune digitalt, og endelig vil projektet sikre effektiviseringer i organisation som følge af sparet tid til postforsendelsen.

Digital kørselsgodtgørelse
For at nedbringe medarbejdernes anvendte tid på indberetning af kørsel, vil projektet digitalisere og automatisere den eksisterende papirbårne indberetning af kørselsafregning for medarbejdere. Projektet bidrager derfor både til at kunne realisere en tidsbesparelse samt at øge datakvaliteten betydeligt, hvilket danner grundlag for bedre overblik og styring.

Effektive møder
Formålet med projektet er gennem eksisterende teknologi at give mulighed for en mere effektiv mødeafholdelse, og derved reducere tiden anvendt på møder. Projektet har således fokus på at opnå en reducering af omkostningerne på transport og samtidig sikre et kvalitetsløft af møder ved hjælp af de teknologiske muligheder, der er til rådighed.

Analyse af HR- og lønarbejdsgange
En undersøgelse foretaget af KL i en større dansk kommune peger på et væsentligt potentiale ved at digitalisere en række arbejdsgange inden for HR- og lønområdet, som i dag udføres manuelt og/eller af ekstern leverandør. Potentialet går på at transformere simple, men omkostningstunge arbejdsgange til digitale flows, der skaber bedre kvalitet i data og mere værdiskabende brug af medarbejderes tidsforbrug.

Analyse af optimeret telefoni

For fremadrettet at sikre optimal og fremtidssikret understøttelse af kommunens telefoni og danne et solidt grundlag for at kommunen i 2016 kan løfte udbudspligten på kommunens eksisterende telefoniplatform, vil projektet analysere de forretningsmæssige behov og teknologiske muligheder indenfor telefoni.

Smart City Data
For at sikre endnu bedre beslutningsgrundlag for kommunens strategiske indsatser på det tekniske område, vil projektet skabe muligheder for bedre tværgående udnyttelse af data. Projektet skal også vise de øvrige områder i Smart City projektet, hvordan data kan anvendes effektivt med udgangspunkt i eksempler fra det tekniske område.

Digitale arbejdsgange i arbejdsmarkedsafdelingen
Projektet samler digitaliseringsindsatser og centrale krav til implementering af systemer, reformer, mv. i Arbejdsmarkedsafdelingen. Projektet har til formål dels at styrke de digitale arbejdsgange for borgere, virksomheder og administration, dels at sætte rammen for en mere effektiv digital understøttelse af sagsbehandlernes arbejde i forhold til udbetaling af ydelser.

Funktions- og omsorgsstøttende teknologi til borgere, der kan og vil selv
Projektet har til formål at implementere funktionsunderstøttende teknologier, der skal støtte borgeren i at være mere selvhjulpen. Blandt andet ved at tilbyde omsorgsskærme i hjemmesygeplejen til online tryghedsbesøg samt hjemmemonitorering for KOL og diabetespatienter.

Selvhjulpenhed og Recovery koblet til Digitaliseringsplan 2014-projektet Netværk og tryghed døgnet rundt
Indsatserne har til formål at understøtte tiltag på det specialiserede voksenområde.
Anvendelsen af midlerne sker i overensstemmelse med Socialudvalgets beslutning 27. april 2015 i sag 41 "Status på økonomi" om at styrke myndighedsdelen af FKO-systemet for derigennem at understøtte sagsbehandlerne i deres arbejde i forhold til Indsatsplan 2015. Ved at opkvalificere sagsbehandlerne i forhold til systematisk brug af FKO, vil det styrke målformulering af de indsatser, som borgerne får bevilget, og dermed sikre bedre kvalitetsmålinger af effekten af indsatserne. Herved bliver det muligt at  tydeliggøre den ønskede og den opnåede effekt af indsatsen. Det vurderes, at dette også vil kunne understøtte implementeringen af FKO-modellen og samtidig have en større effekt ift. indsatsplanen. 

Øget digitalisering på Børneudvalget
Målet er forsat at øge digitaliseringen indenfor Børneudvalget. Frederiksberg Kommune er allerede godt på vej med en strategi for digitaliseringen af dagtilbudsområdet. Børneintra er udrullet på kommunens institutioner. I 2015 udvikles der videre på de allerede igangværende tiltag – bl.a med henblik på at understøtte pædagogiske og læringsmæssige tiltag, styrket kommunikationen mellem forældre og institution og udvikling af digital understøttelse af dokumentation.

Øget digitalisering på Undervisningsudvalget
Skoleområdet rykker hurtigt på digitaliseringsfronten for tiden. I takt med at eksisterende projekter realiseres opstår nye behov, der skal understøttes enten teknisk eller didaktisk, som er 2015 strategiens hovedfokus, nemlig understøttelse af skolereformen i forhold til den nye evalueringskultur, men også i forhold til omverdenens krav om elevernes øgede forståelse af den digitale verden.

Økonomi

Som følge af denne indstilling anlægsbevilges der i alt 7,7 mio. kr. til projekter i Digitaliseringsplan 2015. Herefter er det fulde rådighedsbeløb udmøntet i forbindelse med denne plan. De tilhørende effektiviseringer, jf. tabellen er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 fordelt på fagområderne. Der er således ingen driftsmæssige konsekvenser som følge af denne indstilling.

Herudover anlægsbevilges i alt 2,5 mio. kr. til projektet "Netværk og tryghed døgnet rundt" fra Digitaliseringsplan 2014. Den konkrete udmøntning af det resterende rådighedsbeløb i denne digitaliseringsplan på 2 mio. kr. afsat i 2016 til Strategi for offentlig velfærd, afklares i forbindelse med budget 2016.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten 8. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015.

Historik

 



Magistraten indstiller, 8. juni 2015, pkt. 209:

at der meddeles anlægsbevilling på 7,7 mio. kr. i form af projekter beskrevet i bilag 1 ’Udmøntning af Digitaliseringsplanen 2015’ finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2015 fordelt med 3,4 mio. kr. i 2015, 3,7 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i 2017 finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2015. Dette omfatter tværgående digitaliseringsprojekter og digitaliseringsprojekter under BMO, SSA og BUO,

at der meddeles anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. i form af projektet Tryghed og netværk døgnet rundt fordelt med 1,5 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i 2016 finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2014. Projektet Tryghed og netværk døgnet rundt er koblet til 2015-projektet Selvhjulpenhed og recovery under Digitaliseringsplan 2015.

 

Direktionen indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling på 7,7 mio. kr. i form af projekter beskrevet i bilag 1 ’Udmøntning af Digitaliseringsplanen 2015’ finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2015 fordelt med 3,4 mio. kr. i 2015, 3,7 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i 2017 finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2015. Dette omfatter tværgående digitaliseringsprojekter og digitaliseringsprojekter under BMO, SSA og BUO,

at der meddeles anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. i form af projektet Tryghed og netværk døgnet rundt fordelt med 1,5 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i 2016 finansieret af rådighedsbeløb afsat under Digitaliseringsplan 2014. Projektet Tryghed og netværk døgnet rundt er koblet til 2015-projektet Selvhjulpenhed og recovery under Digitaliseringsplan 2015.

 

 

161. Høring vedr. fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden

Sagsnr.: 54.00.00-A00-1-15

Resumé

KKR Hovedstaden drøftede et udkast til en fælles uddannelsesstrategi på møde den 23. februar 2015 og anbefalede, at strategien sendes i høring i alle kommunalbestyrelser i regionen frem til 22. juni 2015.

Magistraten indstiller,

at forslaget til høringssvar i forbindelse med den fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden godkendes.

 

Direktionen indstiller,

at forslaget til høringssvar i forbindelse med den fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden godkendes.

 

Sagsfremstilling

KKR Hovedstaden drøftede et udkast til en fælles uddannelsesstrategi (bilag 1) på møde den 23. februar 2015 og anbefalede, at strategien sendes i høring i alle kommunalbestyrelser frem til 22. juni 2015 (bilag 2). Der var enighed om, at strategien på sigt skal udvides til også at omfatte efter- og videreuddannelser. KKR Hovedstaden besluttede endelig, at strategien evalueres efter en passende periode på f.eks. 2 år.

Udkastet til den fælles uddannelsesstrategi har været sendt til Børne- og ungeområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet med henblik på afgivelse af bemærkninger til høringssvaret. Dette har ført frem til et forslag til høringssvar til KKR Hovedstaden (bilag 3).

Formålet med en fælles uddannelsesstrategi er at sikre bedre sammenhæng mellem udbuddet af nyuddannet arbejdskraft og kommunernes opgavemæssige udfordringer. Kompetent personale er afgørende for en effektiv opgavevaretagelse i kommunerne. Strategien skal derfor bidrage til at styrke kommunernes samlede indflydelse på udviklingen af velfærdsuddannelserne via fælles strategiske udviklingsmål.

Strategien omhandler strategiske pejlemærker rettet mod henholdsvis:

·    Udbydere i form af uddannelsesinstitutionerne

·    Aftagere i form af kommunerne selv

·    De enkelte uddannelser – dvs. indholdsmæssige krav til de enkelte velfærdsuddannelser

Pejlemærkerne rettet mod uddannelsesinstitutionerne omhandler blandt andet sikring af sammenhæng mellem skole og praktik, samt fokus på tværfaglighed, kommunikation og brug af ny teknologi.

Anbefalingerne rettet mod kommunerne selv vedrører især muligheden for via praktiskforløbene at skabe de bedste rammer for de studerende og medvirke til at sikre sammenhæng i uddannelserne samt opfordring til at kommunerne stiller praksisviden til rådighed for uddannelsesinstitutionerne.

Endelig er der opstillet en række pejlemærker til konkretisering af udviklingsbehovet for de enkelte velfærdsuddannelser, som er omfattet af strategien.  

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 8. juni 2015 og Kommunalbestyrelsen den 22. juni 2015.

Historik

 



Magistraten indstiller, 8. juni 2015, pkt. 215:

at forslaget til høringssvar i forbindelse med den fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden godkendes.

 

Direktionen indstiller,

at forslaget til høringssvar i forbindelse med den fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden godkendes.

 

 

162. Frigivelse af kursgevinst til uddeling samt tilpasning af legaternes investeringsrammer

Sagsnr.: 00.06.00-A00-1-12

Resumé

Legaternes investeringer foreslås underlagt samme investeringsrammer som kommunens investeringer. Derudover foreslås Trangslegatets kursgevinster vedrørende regnskabsår 2014 frigivet for at imødegå en eventuel fremtidig skatteefterbetaling.

Magistraten indstiller,

- at Kommunalbestyrelsen (som legatbestyrelse) giver tilladelse til, at sidste års kursgevinst på 125.000 kr. vedrørende Trangslegatet uddeles

- at legaternes formueforvaltning underligges samme investeringsrammer som kommunens, jf. Finansiel Strategi og Risikopolitik.

 

Sagsfremstilling

For at nedbringe tidligere års uudnyttede hensættelser og derved undgå en eventuel efterbeskatning i 2016 vedrørende Trangslegatet (på baggrund af en stor hensættelse i 2011) foreslås det, at sidste års kursgevinster for Trangslegatet på 125.000 kr. frigives til uddeling i indeværende år. 

Kommunen administrerer fem almennyttige legater, der har til formål at uddele midler til trængende borgere. Alle legaterne er underlagt principperne for lagerbeskatning, der indebærer, at udbytte, kursgevinster og kurstab indgår i legaternes skattepligtige indkomst.

Skattepligten kan enten neutraliseres  - af tilsvarende størrelse legatuddelinger - eller hensættes til senere uddeling.

Efter Fondsbeskatningsloven kan en skattepligtig indkomst hensættes i op til fem år. Skattepligten kan i hensættelsesperioden nedbringes via uddelinger. Hvis der efter periodens udløb fortsat er hensættelser, som ikke er modsvaret af uddelinger, vil legatet blive beskattet af restbeløbet.

Som udgangspunkt må legater ikke uddele eller på anden måde forbruge af den bundne kapital. Da kursgevinsterne tilgår den bundne kapital, kan disse således ikke anvendes til uddelinger. Det øvrige udbytte/afkast fra legatet (med nuværende porteføljesammensætning) er ikke af et sådant omfang, at uddelingerne i 2015/16 forventeligt vil kunne neutralisere hensættelsen i 2011, og dermed vil der opstå en efterbeskatning.

Imidlertid giver Fondsloven mulighed for, at foregående regnskabsårs kursgevinster kan frigives på visse betingelser. De skal  bl.a. anvendes til uddelinger, ligesom det kræver, at Legatbestyrelsen har godkendt anvendelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb (dvs inden udgangen af juni måned 2015).

Der er for Trangslegatet foretaget følgende hensættelser, der senest 5 år fra hensættelsesåret skal være neutraliseret af uddelinger.  

2011           836.358

2012           420.633

2013           0

2014           67.034

Med frigivelse af sidste års kursgevinster på 125.000 kr. samt udbytte-udbetalinger i 2015 og 2016, forventes det, at risikoen for en skattebetaling af de 836.358 kr. reduceres væsentligt. 

Ændring af investeringsrammer

Alle legaternes formuer forvaltes af Nordea. Forvalteren har mandat til at placere i investeringsforeninger, der investerer i korte og mellemlange obligationer. De historisk lave renter har betydet, at obligationsbeholdninger ikke har givet lige så store udbytter som tidligere. Hvilket blandt andet har medført mindre udbytter og dermed færre uddelinger, og som for Trangslegatet risiko for skattepligt. En ren obligationsportefølje vurderes således ikke længere at være et risikofrit valg (stigende renter = faldende kurser/kurstab).

Nordea anbefaler derfor en revurdering af legaternes investeringsrammer således, at porteføljerne indeholder både aktier og obligationer. På længere sigt vil en portefølje, der indeholder forskellige typer af værdipapirer, give et større afkast uden, at risikoen øges, på grund af værdipapirernes modsatrettede konjunkturfølsomhed. På kort sigt vil der være en større risiko for kursudsving i legaternes formue. Dette betyder, at der enkelte år kan være få eller ingen midler til uddeling.

 Kommunens egen investeringsportefølje er placeret i en såkaldt balanceret portefølje, jf. den Finansielle Strategi og Risikopolitik, med følgende investeringsrammer:

·         Minimum 75% af formuen skal placeres i danske obligationer, og

·         Maksimalt 25% i formuen må placeres i aktier og erhvervsobligationer (heraf maksimalt 10% i erhvervsobligationer).

 I 2014 gav kommunens investeringsportefølje et afkast på ca. 5 pct., mens legaternes investeringsporteføljer gav et afkast på ca. 3 pct.

Det foreslås, at legaternes investeringsrammer fremover følger kommunens investeringsrammer. Legaternes investeringer er i forvejen underlagt samme retningslinjer for ansvarlige investeringer som kommunens.

Økonomi

Der er ingen økonomisk konsekvens for kommunekassen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 8. juni 2015 og Kommunalbestyrelsen den 22. juni 2015.

Historik

 



Magistraten indstiller, 8. juni 2015, pkt. 217:

- at Kommunalbestyrelsen (som legatbestyrelse) giver tilladelse til, at sidste års kursgevinst på 125.000 kr. vedrørende Trangslegatet uddeles

- at legaternes formueforvaltning underligges samme investeringsrammer som kommunens, jf. Finansiel Strategi og Risikopolitik.

 

 

163. Høringssvar til hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Sagsnr.: 00.24.00-P35-2-15

Resumé

Region Hovedstaden har sendt den regionale vækst- og udviklingsstrategi "Copenhagen- hele danmarks hovedstad" i høring.

 

Forvaltningen har udarbejdet udkast til et høringssvar. Det indstilles, at Magistraten anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender høringssvaret. Høringssvaret foreslås sendt til Region Hovedstaden med forbehold for Kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 22. juni 2015. Endvidere foreslås det, at Kommunalbestyrelsen holder et temamøde om Greater Copenhagen.

Indstilling fra Magistraten

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Malene Barkhus, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted),

1. godkendte høringsvaret, idet afsnittet om by- og pendlercykelsystem udgår ligesom afsnittet om fossilfrit energisystem udgår, samt

2. at høringssvaret sendes til Region Hovedstaden med forbehold for Kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 22. juni 2015, og

3. at Kommunalbestyrelsen holder et temamøde om Greater Copenhagen (møde i håndbiblioteket) med henblik på orientering og drøftelse af samarbejdet.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) tog forbehold for afsnittet om metro.

 

Direktionen indstiller,

1. at godkende høringsvaret.

2. at høringssvaret sendes til Region Hovedstaden med forbehold for Kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 22. juni 2015.

3. at Kommunalbestyrelsen holder et temamøde om Greater Copenhagen (møde i håndbiblioteket) med henblik på orientering og drøftelse af samarbejdet.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har sendt forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi "Copenhagen - hele Danmarks hovedstad" i høring. Her inviteres alle borgere, kommuner og samarbejdspartnere til at komme med forslag til strategien. Høringsmaterialet er vedlagt som bilag 1-4.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi er udarbejdet med inddragelse af Vækstforum Hovedstaden. Strategien tager afsæt i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Strategien indeholder konkrete initiativer, der skal bidrage til højere livskvalitet, flere arbejdspladser og mere vækst hos virksomhederne. De målsætninger og investeringer, som beskrives i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, skal bidrage til at realisere visionen for hovedstadsregionen og Greater Copenhagen.

Der er udvalgt to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer, som den fremtidige vækst og udvikling i regionen skal bygge på:

De to rammevilkår er:

  1. Effektiv og bæredygtig mobilitet
  2. Kompetent arbejdskraft og internationalisering

De strategiske væksttemaer er:

  • Sund vækst
  • Grøn vækst
  • Kreativ vækst
  • Smart vækst

Udkast til høringssvar er vedlagt som bilag 5. I høringssvaret er angivet særlige initiativer, som Frederiksberg Kommune gerne vil samarbejde med andre kommuner og Region Hovedstaden om.

Der kan bl.a. nævnes følgende væsentlige bemærkninger fra høringssvaret:

  • Frederiksberg Kommune finder, at forslaget til den regionale vækst- og udviklingsstrategi "Copenhagen - hele Danmarks hovedstad" er et godt grundlag for samarbejdet om at skabe vækst og udvikling i hovedstadsregionen.
  • Det anbefales, at udbygningen af metroen nævnes under rammevilkår 1 som et initiativ, der kan bidrage til vækst og mere effektiv og bæredygtig mobilitet. Her tænkes særligt på en videreførelse af M4 fra Ny Ellebjerg til Bispebjerg over Frederiksberg.
  • I Frederiksberg Kommune har væksttemaet ”Sund vækst” stor betydning for udviklingen af det lokale sundhedsvæsen. På Frederiksberg har vi en stærk tradition for samarbejde med vidensinstitutioner (CBS, professionshøjskoler og KU Science), vores lokale erhvervsliv, og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. I den sammenhæng ser vi frigørelse af hospitalsgrunden på Frederiksberg som en unik platform for at udvikle en række af vores sundhedstilbud med afsæt i samarbejde og synergi med region, praksissektor, uddannelsesinstitutioner, forskningsenheder og iværksættermiljøer. Frederiksberg Kommune er derfor i gang med at gennemføre en foranalyse af hospitalsgrunden. I analysen ses nærmere på, hvordan nye sundhedsløsninger kan bidrage til at skabe f.eks. et “udviklingslaboratorium (adgang til testfaciliteter)” for afprøvning af nye privat-offentlige samarbejder på sundhedsområdet, som man har stærk tradition for i andre lande.  Foranalysen afsluttes i juni måned med et symposium og med et katalog over nye ideer, der kan skabe bedre behandling og pleje, øge folkesundheden og samtidig bidrage til vækst og udvikling.
  • Frederiksberg Kommune anser ikke regionens målsætning om at være fossilfri allerede i 2040 for realistisk, primært pga. de teknologiske muligheder i transportsektoren. Regionens målsætning er desuden i modstrid med den regionale energivision, som kommunerne og regionen sammen er ved at udvikle. Derfor mener Frederiksberg Kommune, at regionens målsætning bør ændres til den fælles målsætning fra energivisionen.
  • Frederiksberg Kommune er umiddelbart positiv overfor målet om, at 80 procent af hovedstadsregionens grundvandsressource inden 2025 er sikret mod forurening. Frederiksberg Kommune er dog bekendt med, at regionen har valgt ikke at prioritere indvindingsoplandet til Frederiksberg Forsyning i denne periode. Dette til trods for, at en stor del af indvindingsoplandet er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Frederiksberg Kommune vil derfor arbejde for at sikre, at der fortsat kan indvindes grundvand til drikkevand i indvindingsoplandet til Frederiksberg Forsyning, og herunder at Region Hovedstaden opprioriterer den grundvandsbeskyttende indsats på Frederiksberg.
  • Frederiksberg Kommune bakker aktivt op om Greater Copenhagen både på det strategiske niveau og i forhold til konkrete initiativer. Vi lægger frem for alt vægt på at deltage i initiaitver, hvor der er en særlig Frederiksbergstyrke, hvilket også er et bærende element i Frederiksberg Kommunes erhvervsstrategi.

Høringsfristen for den regionale vækst- og udviklingsstrategi er den 19. juni 2015, og høringssvaret kan ikke nå at blive behandlet i Kommunalbestyrelsen før fristens udløb. Det foreslås,derfor, at høringssvaret sendes til Region Hovedstaden med forbehold for Kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 22. juni.

De mål og investeringer, der beskrives i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, skal bidrage til at realisere visionerne for Greater Copenhagen, som er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark. Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen holder et temamøde om Greater Copenhagen (håndbiblioteket) med henblik på at opnå øget viden om samarbejdet samt at sikre en politisk drøftelse af, dels hvad Frederiksberg Kommune ønsker at bidrage med, dels hvad kommunen kan få ud af samarbejdet.

Økonomi

Ingen som følge af denne indstilling.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 8. juni 2015 og Kommunalbestyrelsen den 22. juni 2015.

Historik

 



Indstilling fra Magistraten 8. juni 2015, pkt. 214:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Malene Barkhus, Morten Jung, Balder Mørk Andersen, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted),

1. godkendte høringsvaret, idet afsnittet om by- og pendlercykelsystem udgår ligesom afsnittet om fossilfrit energisystem udgår, samt

2. at høringssvaret sendes til Region Hovedstaden med forbehold for Kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 22. juni 2015, og

3. at Kommunalbestyrelsen holder et temamøde om Greater Copenhagen (møde i håndbiblioteket) med henblik på orientering og drøftelse af samarbejdet.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) tog forbehold for afsnittet om metro.

 

Direktionen indstiller,

1. at godkende høringsvaret.

2. at høringssvaret sendes til Region Hovedstaden med forbehold for Kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 22. juni 2015.

3. at Kommunalbestyrelsen holder et temamøde om Greater Copenhagen (møde i håndbiblioteket) med henblik på orientering og drøftelse af samarbejdet.

 

164. Socialtilsynets årsrapport 2014 samt status på drift 2015

Sagsnr.: 27.00.00-A00-2-14

Resumé

Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport for 2014 er færdig til politisk godkendelse inden fremsendelse til Socialstyrelsen senest 1. juli 2015. Rapporten indeholder oplysninger om årets drift samt betragtninger på kvaliteten i tilbud og plejefamilier på udvalgte fokusområder, der er besluttet på tværs af de fem Socialtilsyn i Danmark. Der gives samtidig en status på driften for 2015, hvor Socialtilsynets hovedopgave, udover at føre det driftsorienterede tilsyn, er færdiggørelse af alle regodkendelser for eksisterende tilbud og plejefamilier. Socialtilsynet nåede 26 % af denne opgave i 2014, hvorfor der for 2015 resterer 74 % af opgaven med regodkendelse af alle tilbud og plejefamilier i hovedstadens område.

Magistraten indstiller,

at Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport 2014 godkendes og at status på drift af Socialtilsyn Hovedstaden 2015 tages til efterretning.

Børne- og Ungeområdet indstiller, at

Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport 2014 godkendes

status på drift af Socialtilsyn Hovedstaden 2015 tages til efterretning     

Sagsfremstilling

Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport 2014

Som følge af lov om socialtilsyn § 9 skal Socialtilsynet udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, jf. § 6 i lov om social service. Det følger af bekendtgørelse om lov om socialtilsyn, hvilke øvrige indholdspunkter årsrapporten skal have. Således skal årsrapporten indeholde oplysninger om følgende:

- antal godkendelser foretaget i det foregående år fordelt på tilbudstype

- antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

- antal skærpede tilsyn og baggrunden herfor

- antal iværksatte påbud og påbuddenes karakter

- antal tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor

- oplysninger om socialtilsynets sagsbehandlingstider i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om godkendelse

- oplysninger om tilsynstakster og objektive finansieringsandele samt

- oplysninger om hvorvidt Socialtilsynet har indtægter i forbindelse med varetagelse af andre opgaver for en kommune, et regionsråd eller et tilbud end de opgaver, der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn.

Socialtilsyn Hovedstaden har på den baggrund udarbejdet en årsrapport for driften i 2014 som indeholder de nævnte oplysninger om årets produktion og afgørelser samt overvejelser om kvaliteten på tilbud og i plejefamilier på udvalgte fokusområder. Socialtilsynet skal regodkende alle eksisterende tilbud og plejefamilier inden for de to første år i drift. I 2014 blev 26 % af alle tilbud og plejefamilier regodkendt. Årsrapporten indeholder af samme grund kun vurderinger af kvaliteten i tilbud og plejefamilier på udvalgte områder, idet netop ikke alle tilbud og plejefamilier har været igennem en vurdering om, hvorvidt de kunne regodkendes. Data grundlaget for vurdering af hele områdets kvalitet er på den baggrund sparsomt.

Resume af årsrapporten:

2014 var startåret for et nyt socialtilsyn, hvor fem nye tilsynsmyndigheder blev etableret for at sikre et mere professionelt og uafhængigt tilsyn med de sociale tilbud i Danmark.Socialtilsyn Hovedstaden overtog pr. 1. januar 2014 tilsynsforpligtelsen for mere end 1000 plejefamilier og 500 sociale botilbud og misbrugsbehandlingssteder. Socialtilsyn Hovedstaden har ført tilsyn med alle disse steder og har i alt aflagt over 1.850 tilsynsbesøg i 2014. Dermed har Socialtilsyn Hovedstaden i 2014 løftet tilsynsopgaven som forudsat i den nye lov om socialtilsyn.

De fem socialtilsyn har blandt andet fået til opgave at regodkende alle de sociale botilbud og plejefamilier i løbet af 2014 og 2015. Socialtilsyn Hovedstaden fik i 2014 vurderet 26 pct. af tilbuddene og plejefamilierne  i forhold til, om de kunne regodkendes. Langt hovedparten blev regodkendt, mens enkelte fik tilbagetrukket deres godkendelse. De resterende 74 pct. skal i 2015 vurderes i forhold til, om de kan regodkendes.

Socialtilsyn Hovedstaden har samtidig færdigbehandlet ansøgninger fra 55 nye tilbud, modtaget over 2000 indberetninger af magtanvendelser og 170 henvendelser via den nye såkaldte whistleblowerordning, hvor personer kan henvende sig anonymt og fortælle om bekymrende forhold i plejefamilier og sociale tilbud.

Disse opgaver blev løftet i et år, der i høj grad var præget af opstart: Opstart af en ny organisation med over 60 medarbejdere og et driftsbudget på over 40 mio. kr., opstart af et nyt IT-system og opstart af en ny tilsynsmetode fastlagt i en ny, fælles kvalitetsmodel. 2014 var også året, hvor der skulle skabes overblik over opgaveporteføljen og hvor der blev etableret gode samarbejdsrelationer med regionens kommuner og med de offentlige og private driftsherrer. I evalueringer og ved kommunebesøg har Socialtilsyn Hovedstaden modtaget positive tilbagemeldinger på arbejdsform, faglig professionalisme, dialog og samarbejde. 

Socialtilsyn Hovedstaden har i 2014 fået de første indtryk af kvaliteten ude i de tilbud og plejefamilier, vi fører tilsyn med. I årsrapporten beskrives socialtilsynets observationer af tilbuddenes kvalitet i forhold til indsatsmål, magtanvendelser, juridisk kvalitet samt kvaliteten på plejefamilieområdet.

Socialtilsyn Hovedstaden kan konstatere, at rigtig mange tilbud arbejder systematisk og professionelt med indsatsmål og dokumentation af resultater. Men også, at der er stor forskel på, hvor godt tilbuddene arbejder med disse metoder. Socialtilsynets observationer i 2014 viser, at det både er afgørende, at der er opstillet klare mål fra handlekommunens side, og at tilbuddet eller plejefamilien forholder sig reflekterende til sin egen praksis. Observationerne viser et potentiale i at udvikle både kommunernes og de sociale tilbuds arbejde med indsatsmål. Socialtilsynet kan bidrage til dette ved at skærpe tilbuddenes fokus på dokumentation og opfyldelse af indsatsmål.

I forhold til magtanvendelser er det Socialtilsyn Hovedstadens klare oplevelse, at de fleste tilbud kender reglerne om magtanvendelse godt, og at tilbuddene generelt har en høj kvalitet i forhold til at forebygge og håndtere magtanvendelser. Samtidig vurderer Socialtilsyn Hovedstaden, at der flere steder er grundlag for at udvide forståelsen af magtanvendelsesbegrebet, så der kommer større fokus på blandt andet sproget. Via både dialog og kontrol kan socialtilsynet være med til at øge tilbuddenes refleksion over  deres pædagogiske tilgang i forhold til magtanvendelser.

På plejefamilieområdet er der udfordringer med familier, som mangler grundkursus, på trods af at de er godkendt og har børn anbragt. Disse familier kan ikke regodkendes førend de har modtaget et grundkursus. Ligeledes er det konstateret, at kvaliteten af det tidligere tilsyn er svingende, og der har ikke alle steder været fokus på plejefamiliernes kompetenceudvikling. Socialtilsyn Hovedstadens vurdering er, at socialtilsynet kan give plejefamilierne og hele anbringelsesområdet et løft, fordi der kommer mere fokus på plejefamiliernes kompetencer og udviklingsbehov, og fordi der i løbet af de kommende år bliver skabt rammerne for en bedre matchning mellem børn og plejefamilier.

Socialtilsynet har også bidraget til at der ryddes op i ulovlige juridiske konstruktioner på tilbudsområdet. Således er der konstateret en række udfordringer med §§ 107 og 108 tilbud (korterevarende og længerevarende botilbud til voksne efter Serviceloven), der ikke har en lovlig juridisk konstruktion. Socialtilsynet har derfor måttet knytte vilkår til flere regodkendelser, og  har samtidig gjort KL, Socialministeriet, Socialstyrelsen og Ankestyrelsen opmærksom på udfordringen.

Det er Socialtilsyn Hovedstadens samlede vurdering, at socialtilsyn bidrager til at løfte kvaliteten i tilbud og plejefamilier på det specialiserede socialområde på en række forhold. I årene fremover vil en yderligere udvikling af tilsynsfagligheden fortsat bidrage til kvalitet og samtidig også sikre en større gennemsigtighed og ikke mindst et overblik over tilbud og plejefamilier på det specialiserede socialområde i Danmark.

Status på drift af Socialtilsyn Hovedstaden 2015 

Som det fremgår af årsrapporten for 2014 blev 26 % af alle regodkendelser genenmført i 2014. Det betyder, at Socialtilsyn Hovedstaden skal regodkende de resterende 74 % i 2015. Dette arbejde skrider fremad som planlagt.

Pr. 3. juni 2015 fører Socialtilsyn Hovedstaden tilsyn med 384 tilbud på voksenområdet (handicap, psykiatri, misbrug, krisecenter), 166 tilbud på børne- og ungeområdet samt tilsyn med 966 plejefamilier. I alt 1516 tilbud og plejefamlier. Af de 74 % tilbud og plejefamilier, der skal regodkendes i 2015, er der pr. 3. juni 2015 afholdt følgende antal besøg i procent:

47 % på tilbudsområdet og

39 % på plejefamilieområdet

Af de tilbud og plejefamilier, der allerede blev regodkendt i 2014, og således kun skal have et driftstilsyn i 2015, er 37 % både i forhold til tilbud, og i forhold til plejefamilier blevet afholdt. Således følges den plan for regodkendelser og driftstilsyn som Socialtilsyn Hovedstaden har lagt for 2015 mhp. at opfylde lovgivningskrav om at nå alle regodkendelser af eksisterende tilbud inden udgangen af 2015 og for at sikre alle tilbud og plejefamilier min. et besøg årligt.

2015's alvorlige afgørelser har indtil videre bestået af 4 skærpede tilsyn til tilbud og 2 skærpede tilsyn til plejefamilier. Der udover er der 14 tilbud og 9 plejefamilier, der har fået påbud om at bringe bestemte forhold i orden for fortsat at kunne oppebære godkendelsen til at drive tilbud eller være plejefamilie.

På nuværende tidspunkt har Socialtilsyn Hovedstaden modtaget 10 ansøgninger om nygodkendelser for tilbud og 22 ansøgninger om nygodkendelser af plejefamilier. Sagsbehandlingstiden tegner sig på disse for 26 uger for tilbud og 34 uger for plejefamilier. Der arbejdes fortsat på at nedbringe ventetiden på nygodkendelser, men en del af årsagen til den gennemsnitlige lange ventetid er også, at en del tilbud og familier selv er med til at forhale processen fx fordi de mangler at finde fysiske rammer for deres tilbud eller familier, der udsætter deres deltagelse på det obligatoriske grundkursus af private årsager.

I forhold til Whistle-Blows så er der pr. 3. juni 2015 modtaget 101 henvendelser. 55 % af disse har været på voksenområdet, 29 % har været på børneområdet og de resterende 16 % er henvendelser, der falder uden for Socialtilsynets område eller er henvendelser, der er indkommet på socialtilsynets web-formularer, hvor vi ikke kan læse os til, hvad det drejer sig om fordi oplysningerne, der er indsendt er meget sparsomme. Den primære årsag til de bekymrende henvendelser er fortsat klager over ledelse, pædagogik og socialfaglige kompetencer hos medarbejdere. Socialtilsyn Hovedstaden oplever fortsat, at Whistle-blower funktionen er en meget relevant kilde til information om, hvad der foregår ude på tilbud og i plejefamilier, som socialtilsynet ikke umiddelbart selv kan afdække ved brug af kvalitetsmodellen, men har større mulighed for at undersøge, når en bekymrende henvendelse fx kan give specifikke oplysninger om konkrete forhold, der skal undersøges i et tilbud eller i en plejefamilie.

For såvidt angår etableringen af Socialtilsyn Hovedstaden og konsolidering af en kultur i en ny afdeling under Børne- og Ungeområdet er det oplevelsen, at Socialtilsyn Hovedstaden har fundet sin fornuftige plads i området og som en del af Frederiksberg Kommune. Der er blevet etableret strukturerer, hvad angår MED-udvalg og arbejdsmiljøarbejdet, og lederevaluering i efteråret 2014 gav et positivt billede af et godt samarbejde i afdelingen mellem medarbejdere og ledelse.

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

[Behandlingsplan]

Historik

 



Magistraten indstiller, 15. juni 2015, pkt. 244:

at Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport 2014 godkendes og at status på drift af Socialtilsyn Hovedstaden 2015 tages til efterretning.

Børne- og Ungeområdet indstiller, at

Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport 2014 godkendes

status på drift af Socialtilsyn Hovedstaden 2015 tages til efterretning     

 

165. Godkendelse af allonge 2015 til samarbejdsaftalen med Væksthus Hovedstadsregionen

Sagsnr.: 24.10.07-G01-1-15

Resumé

Frederiksberg Kommune reviderer årligt den lokale samarbejdsaftale mellem Væksthus Hovedstaden og Frederiksberg Kommune, der oprindeligt blev indgået i 2011. Allongen for 2015 til den lokale samarbejdsaftale minder i omfang og indhold om de tilsvarende allonger for de tidligere år og tager højde for Frederiksberg Kommunes Erhvervsstrategi 2014-2017 og det tilhørende handlingskatalog.

Magistraten indstiller,

at allongen for 2015 til den lokale samarbejdsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen godkendes.

Forvaltningen indstiller,

at allongen for 2015 til den lokale samarbejdsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen godkendes.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune har fået et forslag til allonge til Samarbejdsaftalen mellem Væksthus Hovedstadsregionen og Frederiksberg Kommune fra 2011. Forslaget er vedlagt som bilag sammen med den oprindelige samarbejdsaftale fra 2011. Allongen skal gælde for 2015.

 

Samarbejdsaftalen med de enkelte kommuner er én blandt flere aftaler, som Væksthuset indgår. Således indgår Væksthuset også en årlig aftale med KKR Hovedstaden og én med Erhvervsstyrelsen. Disse aftaler regulerer Væksthusets generelle opgaver med at vejlede vækstvirksomheder og iværksættere og deltage i arrangementer overfor disse målgrupper.  

 

Formålet med den lokale samarbejdsaftale er at nedskrive de generelle relationer mellem Væksthuset og den enkelte kommune, men også at aftale konkrete lokale indsatser. Den er tænkt som en ramme for resultatopfyldelsen.

 

Allongen for 2015 minder i omfang og indhold om de tilsvarende allonger for de tidligere år, og tager højde for Frederiksberg Kommunes Erhvervsstrategi 2014-2017 og det tilhørende handlingskatalog.

 

Bl.a. er der et tema om en indsats for internationalisering af virksomheder, øget matchmaking mellem vækstvirksomheder på Frederiksberg og universitets- og forskningsmiljøer og deltagelse i Hovedstadens Iværksætterprogram. Disse tre indsatser er nævnt specifikt i handlingskataloget for erhvervssstrategien.

 

De øvrige emner i allongen er afholdelse af vækstmøder for virksomheder, et antal konkrete vejledninger til Frederiksbergske vækstvirksomheder samt samarbejde mellem de to parter om nogle indsatser, herunder hvordan disse indsatser bliver markedsført.

 

Frederiksberg Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen har løbende kontakt om de konkrete projekter nævnt i allongen.

Økonomi

Ingen som følge af sagen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 15. juni og Kommunalbestyrelsen den 22. juni 2015.

Historik

 



Magistraten indstiller, 15. juni 2015, pkt. 245:

at allongen for 2015 til den lokale samarbejdsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen godkendes.

Forvaltningen indstiller,

at allongen for 2015 til den lokale samarbejdsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen godkendes.

 

166. Evaluering og revision af Frederiksberg Kommunes delegationsplan

Sagsnr.: 00.15.10-A00-3-14

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 5. november 2012 Frederiksberg Kommunes delegationsplan, som trådte i kraft samtidigt. Direktionen har evalueret planen og foreslår enkelte ændringer af planen, navnlig inden for HR-sager og By- og Miljøområdet, jf. neden for. Magistraten behandlede sagen den 4. maj 2015  og oversendte sagen til fagudvalgene med henblik på bemærkninger.

Sagen har nu været til behandling i alle fagudvalg.

Indstilling fra Magistraten og fagudvalgene

Magistraten, Bolig- og Ejendomsudvalget, By- og Miljøudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Undervisningsudvalget indstiller, at godkende den reviderede delegationsplan, idet

1. det ved indstillingen af lokalplaner indstilles om lokalplanen er principiel

2. delegationsforslaget vedrørende det frivillige miljøarbejde flyttes til delegationsplanens afsnit "D. Gruppen af tværgående sager."

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Anja Camilla Ravn, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted) og et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Laura Lindahl, Fasael Rehman, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Karsten Lauritsen) indstiller, at remonstrationssager delegeres til forvaltningen, idet der fortsat fremlægges opfølgningsoversigter mv.

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Mette Bang Larsen, Pernille Frahm) indstiller at stemme imod delegation af remonstrationssager.

 

Fagudvalgene indstiller:

Et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget bestående af Laura Lindahl, Fasael Rehman, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen og Karsten Lauritsen indstiller, at remonstrationssager delegeres til forvaltningen, idet der fortsat fremlægges opfølgningsoversigter mv. Et mindretal bestående af Mette Bang Larsen og Pernille Frahm stemte imod.

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, at den reviderede delegationsplan godkendes.

By -og Miljøudvalget indstiller,

1. at den reviderede delegationsplan tiltrædes, idet det ved indstillingen af lokalplaner indstilles om lokalplanen er principiel

2. at delegationsforslaget vedrørende det frivillige miljøarbejde flyttes til delegationsplanens afsnit "D. Gruppen af tværgående sager."

Børneudvalget indstiller, at den reviderede delegationsplan for Frederiksberg Kommune godkendes for så vidt angår udvalgets område.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at ændringsforslagene vedrørende Kultur- og Fritidsudvalgets område godkendes.

Socialudvalget indstiller, at godkende den reviderede delegationsplan.

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at godkende den reviderede delegationsplan.

Undervisningsudvalget indstiller, at den reviderede delegationsplan for Frederiksberg Kommune godkendes for så vidt angår udvalgets område.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 5. november 2012 Frederiksberg Kommunes delegationsplan, som trådte i kraft samtidigt, se bilag 3.

Baggrunden for vedtagelsen af en delegationsplan i 2012 var at skabe overblik over sagernes behandling på forskellige niveauer, herunder at skabe klarhed om fagudvalgenes kompetencer samt begrænse den stigende mængde af sager, der blev forelagt til politisk behandling, så Kommunalbestyrelsens medlemmer kunne få større råderum til at koncentrere sig om mere overordnede sager. Delegationsplanen skulle endvidere kunne fungere som et arbejdsredskab i forbindelse med dagsordensprocessen i forvaltningen.

Arbejdsgruppen, der i 2012 arbejdede med delegationsplanen, konstaterede, at der var sket en stigning i antallet af sager på Kommunalbestyrelsens dagsordener fra 313 i 2006 til 416 i 2010, altså en stigning på knap 33 %. På udvalgsplan var der især sket en stigning i sager på Magistratens og på By- og Miljøudvalgets område.

Udviklingen i sagsantallet i Kommunalbestyrelsen og i udvalg har siden 2010 udviklet sig som nedenfor.

Antal sager behandlet på Kommunalbestyrelsesmøderne i 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 fordelt på udvalg m.m.

Udvalg m.m./år

2010

2011

2012

2013

2014

Diverse*)

71

50

44

59

73

Magistraten

132

100

87

92

67

Socialudvalget

18

6

15

11

13

Sundheds- og Omsorgsudvalget

20

21

25

20

18

Arbejdsmarkedsudvalget

11

9

5

9

7

Børneudvalget

31

36

25

31

29

Undervisningsudvalget

14

38

31

26

29

Kultur- og Fritidsudvalget

11

15

17

19

21

By- og Miljøudvalget

104

124

110

78

59

Drifts- og Forsyningsudvalget

4

3

3

7

-

Bolig- og Ejendomsudvalget

 

 

 

 

26

I alt

416

402

362

352

342





*) Diverse = spørgsmål, beslutningsforslag, forespørgsler mv.

Antallet af sager behandlet i udvalg i 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014:

Udvalg/år

2010

2011

2012

2013

2014

Magistraten

529

494

438

479

440

Socialudvalget

120

124

128

133

123

Sundheds- og Omsorgsudvalget

204

149

150

152

126

Arbejdsmarkedsudvalget

177

64

65

78

94

Børneudvalget

137

143

159

148

119

Undervisningsudvalget

156

184

165

190

184

Kultur- og Fritidsudvalget

113

94

96

127

125

By- og Miljøudvalget

452

392

344

353

318

Drifts- og Forsyningsudvalget

36

24

32

26

---

Bolig- og Ejendomsudvalget

---

---

---

---

95





Antallet af sager er overordnet set faldet for så vidt angår sager, der er behandlet af Kommunalbestyrelsen, men der er også for de fleste udvalg sket en nedgang i sagsantallet. Den seneste ændring af styrelsesvedtægten i 2013 har også medvirket til at aflaste såvel Magistraten som By- og Miljøudvalget. Nedgangen i sagsantallet har dog udviklet sig over flere år, og således også forud for delegationsplanens vedtagelse i november 2012.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle områder har som led i delegationsplanens evaluering gennemgået delegationsplanen og udvalgenes protokoller for perioden efter delegationsplanens ikrafttræden med henblik på at vurdere, om delegationsniveauet er korrekt og passende.

I forbindelse med revisionen af delegationsplanen, har arbejdsgruppen endvidere set på, hvad erfaringen har været med den eksisterende delegationsplan, og hvilket behov, der er for ændringer af planen som følge af lovændringer og ændringer i udvalgsstrukturen mv. Forvaltningen har ligeledes set på, hvad erfaringen har været med opfyldelse af betingede delegationer.

Generelt set har områderne tilkendegivet, at delegationsplanen er dækkende for delegationsbehovet, og det har ikke i perioden siden delegationsplanens ikrafttræden givet anledning til problemer at opfylde evt. betingede delegationer. Det er endvidere vurderingen, at delegationsplanen er et nyttigt arbejdsredskab i forvaltningens arbejde.

En stor del af de ændringer, der er indarbejdet i den reviderede delegationsplan følger af ændringen af styrelsesvedtægten, der trådte i kraft 1. januar 2014, men der er også indarbejdet andre ændringer, bl.a. som følge af ønsker fra Magistraten og lovændringer.

Arbejdsgruppen har overvejet, om der i forbindelse med revisionen har været anledning til at foreslå yderligere delegation, men konklusionen er, at der som udgangspunkt ved vedtagelsen af den eksisterende delegationsplan i 2012 er lagt en linje, der er hensigtsmæssig for at skabe en rimelig balance mellem de sager, der forelægges politisk og de sager som afgøres administrativt, det reelle behov for delegation samt de lovgivningsmæssige muligheder. Der foreslås dog visse udvidelser i delegationerne. Dette gør sig særligt gældende for HRs sagsområde og på By- og Miljøområdet.

I det følgende er alene de materielle ændringer i delegationsplanen beskrevet. De redaktionelle ændringer og ændringer som følge af ændringer i styrelsesvedtægten beskrives i bilag 2.

Ændringer i delegationsplanen
Materielle ændringer i delegationsplanen er i den reviderede delegationsplan markeret med gult, se bilag 1. Redaktionelle ændringer er defineret som ændringer i planen som følge af lovændringer, rammeændringer eller præciseringer af gældende plans ordlyd mv. Ændringer i frekvensen for afrapportering/forelæggelse af konkrete sager til politisk behandling betragtes tillige som redaktionelle ændringer. Disse redaktionelle ændringer er ikke markeret.


Materielle ændringer i delegationsplanen som følge af ændring af delegationsniveau


Materielle ændringer på Magistratens område

Økonomisager:
På Magistratens område er der tilføjet tre nye typer økonomisager i delegationsplanen. Det drejer sig om sager om overførsel af driftsbevillinger mellem årene, sager om overførsel af uforbrugt rådighedsbeløb mellem årene, ligesom der som noget nyt to gange om året udarbejdes orientering om afskrivninger og restanceudvikling. Sidstnævnte sager om afskrivninger og restanceudvikling skal til orientering i Magistraten, og behandles forud i direktionen.

Sagen om finansiel strategi og risikopolitik er ændret til sag om den økonomiske politik, idet sagen om den økonomisk politik også omfatter finansiel strategi og risikopolitik.

HR-sager:
Foranlediget af en række sager om ansættelse, lønfastsættelse og afsked af medarbejdere på afdelingschef-niveau (niv. 3), har Magistraten givet udtryk for ønske om at ændre delegationsplanen, således at Magistraten alene behandler sager, hvor Magistraten har mulighed for at øve direkte indflydelse.

Ovennævnte kompetence for så vidt angår niveau 3 cheferne foreslås henlagt til den samlede direktion henholdsvis direktøren. Samtidig foreslås det, at direktionen også på niveau 4 i fællesskab træffer beslutninger på tværs af organisationen, særligt hvad angår de niveau 4 ledere og medarbejdere der lønindplaceringsmæssigt indplaceres over den af Magistraten fastsatte beløbsgrænse.

Dette foreslås som en konsekvens af de af Magistraten ønskede ændringer.

De foreslåede ændringer i delegationen betyder endvidere, at det fremover er direktionen - og ikke som nu den enkelte direktør - der i samråd med HR afdelingen træffer beslutning om ansættelse på tjenestemandsvilkår samt om afskedigelse af tjenestemænd.

Der er endvidere i oversigten over HR sager i delegationsplanen indføjet en sagstype om visse seniorordninger, jf. Frederiksberg Kommunes Seniorpolitik og regler for seniorpolitiske ordninger.

Tværgående sager:
Der er i delegationsplanen indført 3 sagstyper under Magistraten, der vedrører det sociale tilsyn. Det drejer sig om fratagelse af godkendelse for eksisterende tilbud på det sociale tilsyns område, alle øvrige myndighedsbeslutninger efter lov om socialtilsyn samt sager om det overordnede driftsansvar for socialtilsynsopgaven.

Det er endvidere vurderet, at Venskabsbysamarbejdet og Frederiksberg Frivillighedsstrategi bør indarbejdes i delegationsplanen, hvorfor planen er justeret i overensstemmelse hermed.

Materielle ændringer på Kultur- og Fritidsudvalgets område

På Kultur- og Fritidsudvalgets området er der indføjet en sagstype, der hedder politikker, ligesom der er indføjet en sagstype, der kaldes kulturaftaler.

Materielle ændringer på By- og Miljøudvalgets område

Sager om udarbejdelse af kommuneplaner:

Ifølge styrelsesvedtægten forestår Magistraten kommuneplanlægningen og samordner kommunens øvrige planlægningsopgaver. Magistraten fastlægger de fælles planforudsætninger og bistår de stående udvalg med tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver. Magistraten kan endvidere fastlægge generelle forskrifter for planers tilvejebringelse. Der indhentes erklæring fra Magistraten om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, inden sagen forelægges Kommunalbestyrelsen til beslutning, medmindre sagen er uden betydning i relation til kommunens økonomi ogsamordningen af kommunens planlægning. Forvaltningen indstiller i praksis via fagudvalget og Magistraten til Kommunalbestyrelsen. Delegationsplanen er justeret i henhold hertil.
For så vidt angår sager om planers tilvejebringelse og ophævelse samt strategi for kommunplanlægning mv. er der indarbejdet en rettelse, der indebærer, at sagerne også her indstilles via fagudvalg og Magistrat til Kommunalbestyrelsen. Delegationsplanen er justeret i overensstemmelse hermed.

Sager om lokalplaner:

I maj 2012 blev planloven ændret med baggrund i et ønske om at afbureaukratisere en meget tung proces for lokalplanlægning. Det blev muligt at uddelegere beslutningen om vedtagelsen af lokalplanforslag og lokalplaner fra Kommunalbestyrelsen til et stående politisk udvalg eller til forvaltningen.

Det fremgik af bemærkningerne til lovændringen, at ikke alle lokalplaner kan anses for at være af principiel betydning for kommunen, men snarere er et udtryk for almindelig drift. Forventningen var derfor, at det typisk vil være planforslag af mindre betydningsfuld karakter, der vil kunne vedtages af andre end Kommunalbestyrelsen. Der er fortsat samme krav om offentlig annoncering og høring, hvorved det sikres, at offentligheden bliver inddraget.

Loven giver mulighed for at kombinere vedtagelse, så et lokalplanforslag f.eks. behandles af By- og Miljøudvalget og den endelig vedtagelse sker i Kommunalbestyrelsen.

Der ligger et øget servicepotentiale i lovændringen, idet udarbejdelsestiden for lokalplaner vil kunne reduceres.

For lokalplansforslag der besluttes i By- og Miljøudvalget i stedet for i Kommunalbestyrelsen vil udarbejdelsestiden samlet for både forslag og endelig vedtagelse kunne reduceres med 4 uger.

En delegation til By- og Miljøudvalget vil således have en klar tidsmæssig fordel i forhold til udarbejdelse af lokalplaner. Det vil være til stor gavn for ansøger/bygherre, idet de kan påregne en hurtigere sagsbehandling. F.eks. vil en genbehandling grundet et eller flere afklarende spørgsmål eller en besigtigelse ikke foranledige en månedlang udskydelse eller mere.

En fuld delegation til By- og Miljøudvalget kan dog have den udfordring, at ikke alle partier i Kommunalbestyrelsen er repræsenteret i By- og Miljøudvalget.

Det foreslås, at vedtagelse af forslag til lokalplaner (ikke principielle) delegeres til By- og Miljøudvalget. Endelig vedtagelse af ikke-principielle lokalplaner foreslås at ske i By- og Miljøudvalget. De principielle lokalplansager behandles såvel ved forslag som ved endelig vedtagelse af lokalplanen i Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Magistraten, By-og Miljøudvalget og forvaltningen.

Vedtagelse af udarbejdelse af lokalplan sker i dag med beslutning i By- og Miljøudvalget med indstilling fra forvaltningen. Det foreslås at der i forbindelse med denne beslutning orienteres om, hvorvidt lokalplanforslaget har principiel karakter eller ej og dermed forventes behandlet i Kommunalbestyrelsen eller By- og Miljøudvalget. Delegationen foreslås således kun at gælde ikke-principielle lokalplansager.

Delegationsplanen er rettet i overensstemmelse hermed.

Sager om fjernkøling:

På By- og Miljøområdet er der under afsnittet om fjernkøling tilføjet en række sager i delegationsplanen, så den i højere grad også inddrager det ”frivillige miljøarbejde” som kommunen udfører, samt de lovbundne bemyndigelser.

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten 15. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015.

Historik

 



Indstilling fra Magistraten og fagudvalgene 15. juni 2015, pkt. 247:

Magistraten, Bolig- og Ejendomsudvalget, By- og Miljøudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Undervisningsudvalget indstiller, at godkende den reviderede delegationsplan, idet

1. det ved indstillingen af lokalplaner indstilles om lokalplanen er principiel

2. delegationsforslaget vedrørende det frivillige miljøarbejde flyttes til delegationsplanens afsnit "D. Gruppen af tværgående sager."

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Anja Camilla Ravn, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted) og et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Laura Lindahl, Fasael Rehman, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen, Karsten Lauritsen) indstiller, at remonstrationssager delegeres til forvaltningen, idet der fortsat fremlægges opfølgningsoversigter mv.

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Mette Bang Larsen, Pernille Frahm) indstiller at stemme imod delegation af remonstrationssager.

 

Fagudvalgene indstiller:

Et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget bestående af Laura Lindahl, Fasael Rehman, Nikolaj Bøgh, Karsten Skawbo-Jensen og Karsten Lauritsen indstiller, at remonstrationssager delegeres til forvaltningen, idet der fortsat fremlægges opfølgningsoversigter mv. Et mindretal bestående af Mette Bang Larsen og Pernille Frahm stemte imod.

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller, at den reviderede delegationsplan godkendes.

By -og Miljøudvalget indstiller,

1. at den reviderede delegationsplan tiltrædes, idet det ved indstillingen af lokalplaner indstilles om lokalplanen er principiel

2. at delegationsforslaget vedrørende det frivillige miljøarbejde flyttes til delegationsplanens afsnit "D. Gruppen af tværgående sager."

Børneudvalget indstiller, at den reviderede delegationsplan for Frederiksberg Kommune godkendes for så vidt angår udvalgets område.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at ændringsforslagene vedrørende Kultur- og Fritidsudvalgets område godkendes.

Socialudvalget indstiller, at godkende den reviderede delegationsplan.

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at godkende den reviderede delegationsplan.

Undervisningsudvalget indstiller, at den reviderede delegationsplan for Frederiksberg Kommune godkendes for så vidt angår udvalgets område.

 

167. Etablering af Hovedstadens Beredskab I/S

Sagsnr.: 14.00.00-G01-2-15

Resumé

Der er nu udarbejdet vedtægter for det nye fælles beredskab samt principper for selskabets økonomi og overdragelse af medarbejdere, der skal godkendes i de ni kommunalbestyrelser inden sommerferien med henblik på, at vedtægterne kan sendes videre til Statsforvaltningens godkendelse.

Magistraten indstiller,

 

  1. at kommunen indtræder i Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar 2016 i overensstemmelse med vedlagte udkast til vedtægter
  2. at bemyndige den politiske forberedelsesgruppe til i udkast til vedtægter at foretage redaktionelle ændringer og mindre indholdsmæssige ændringer, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse
  3. at godkende principperne for Hovedstadens Beredskabs økonomi, og at de konkrete økonomiske konsekvenser for Frederiksberg Kommune i form af driftsbidrag og ejerandel forelægges Kommunalbestyrelsen efter sommerferien
  4. at godkende rationaliseringsmålsætninger for perioden 2016-2018 for Hovedstadens Beredskab I/S
  5. at tage principper for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab I/S til efterretning
  6. at godkende en model for overførsel af tjenestemandsansatte til Hovedstadens Beredskab I/S, ved hvilken interessentskabet til kommunen månedligt indbetaler et aktuarberegnet pensionsbidrag for tjenestemanden fra 1. januar 2016 indtil pensionering, hvorefter kommunen foretager udbetaling af den pågældendes tjenestemandspension
  7. at godkende nedlæggelsen af Frederiksberg Kommunes Beredskabskommission pr. 1. januar 2016
  8. at tage til efterretning, at borgmesteren indtræder i Hovedstadens Beredskabskommission pr. 1. januar 2016
  9. at kommunalbestyrelsen udpeger 1 medlem til Hovedstadens Beredskabskommission med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden
  10. at kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden blandt kommunalbestyrelsens medlemmer udpeger en stedfortræder til Hovedstadens Beredskabskommission for hhv. borgmesteren og for det medlem, som udpeges i medfør af 9. at-punkt.
  11. at det indføres i forretningsordenen, at der er 4 ordinære møder årligt.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

  1. at kommunen indtræder i Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar 2016 i overensstemmelse med vedlagte udkast til vedtægter
  2. at bemyndige den politiske forberedelsesgruppe til i udkast til vedtægter at foretage redaktionelle ændringer og mindre indholdsmæssige ændringer, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse
  3. at godkende principperne for Hovedstadens Beredskabs økonomi, og at de konkrete økonomiske konsekvenser for Frederiksberg Kommune i form af driftsbidrag og ejerandel forelægges Kommunalbestyrelsen efter sommerferien
  4. at godkende rationaliseringsmålsætninger for perioden 2016-2018 for Hovedstadens Beredskab I/S
  5. at tage principper for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab I/S til efterretning
  6. at godkende en model for overførsel af tjenestemandsansatte til Hovedstadens Beredskab I/S, ved hvilken interessentskabet til kommunen månedligt indbetaler et aktuarberegnet pensionsbidrag for tjenestemanden fra 1. januar 2016 indtil pensionering, hvorefter kommunen foretager udbetaling af den pågældendes tjenestemandspension
  7. at godkende nedlæggelsen af Frederiksberg Kommunes Beredskabskommission pr. 1. januar 2016
  8. at tage til efterretning, at borgmesteren indtræder i Hovedstadens Beredskabskommission pr. 1. januar 2016
  9. at kommunalbestyrelsen udpeger 1 medlem til Hovedstadens Beredskabskommission med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden
  10. at kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden blandt kommunalbestyrelsens medlemmer udpeger en stedfortræder til Hovedstadens Beredskabskommission for hhv. borgmesteren og for det medlem, som udpeges i medfør af 9. at-punkt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar pkt. 52, at Frederiksberg Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i Hovedstadsområdet (Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, København, Rødovre og Tårnby kommuner) samt principaftale for etablering af det fælles beredskab som et fælleskommunalt selskab efter § 60 i den kommunale styrelseslov.

 

Efterfølgende har den nedsatte implementeringsorganisation indenfor de i principaftalen beskrevne rammer arbejdet videre med henblik på etablering af det fælles beredskab pr. 1. januar 2016. Ud fra den i principaftalen indeholdte tidsplan fordrer det, at kommunalbestyrelserne forelægges vedtægter for det fælles beredskab og rammer for budget 2016 til godkendelse i maj-juni 2015.

 

Vedtægter for det fælles beredskab, Hovedstadens Beredskab I/S

Vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S er vedlagt som bilag.

 

Vedtægterne skal godkendes af Statsforvaltningen efter den politiske godkendelse. Den politiske forberedelsesgruppe bemyndiges til at foretage mindre indholdsmæssige ændringer i vedtægter, som er en forudsætning for at opnå Statsforvaltningens godkendelse, samt ændringer af redaktionel karakter. Ændringer til vedtægter herudover vil blive forelagt kommunalbestyrelserne til godkendelse.

 

Som anført i vedtægternes § 1.3 etableres Hovedstadens Beredskab I/S med København som hjemsteds- og administrationskommune. Interessentskabet etableres dog med selvstændig administration, hvorfor Københavns Kommune kun i begrænset omfang/særlige situationer skal levere administrationsydelser.

 

I medfør af vedtægternes § 5 overdrages alle kommunale opgaver på området til Hovedstadens Beredskab, hvilket vil sige alle opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum, herunder myndighedsopgaver i det omfang lovgivningen giver mulighed herfor. Der er pt. alene hjemmel til - med enkelte undtagelser, jfr. nedenfor - at overføre myndighedsopgaver i henhold til Beredskabsloven, men vedtægterne muliggør, at myndighedsopgaver på de øvrige områder overføres, når der som forventet er vedtaget ændringer af de pågældende love. Hovedstadens beredskab kan, i det omfang der er hjemmel hertil, indgå aftale med deltagende kommuner eller andre om udførelse af sideordnede aktiviteter til minimum kost- og markedspris, jfr. vedtægternes § 6.7.

 

Der nedsættes, jfr. vedtægternes § 9.1, en fælles beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er henlagt til Hovedstadens Beredskab. Beredskabskommissionen udøver sin virksomhed i møder og vedtager en forretningsorden for sit virke. I medfør heraf kan der nedsættes et arbejdsudvalg med 5 medlemmer og i øvrigt som anført i principaftalen, som dog er fraveget derved, at beslutning herom er overladt til Beredskabskommissionen. Dette er begrundet i et ønske om at sikre beredskabskommissionen mulighed for at justere i forhold til arbejdsudvalget, uden at dette skal gennemføres via en vedtægtsændring. Beredskabskommissionens dagsordner og referater er som udgangspunkt åbne for offentligheden – undtaget er punkter, som fordrer behandling på lukket dagsorden.

 

Den fælles beredskabskommission nedsættes som anført i vedtægternes § 9.2 med 17 medlemmer, og afviger i forhold til principaftalen derved, at også politidirektørerne i hhv. Københavns og Københavns Vestegns Politi efter Beredskabsloven skal være medlemmer, dog uden stemmeret i bevillingsmæssige spørgsmål. Det frivillige beredskab og medarbejderne tildeles i henhold til § 9.6 hver en observatør til møder i beredskabskommissionen. Beredskabskommissionen kan beslutte, at der ydes medlemmerne diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mv., jfr. vedtægternes § 9.4.

 

I overensstemmelse med principaftalen er i vedtægternes § 9.10 anført, at formandsposten i beredskabskommissionen skal gå på skift mellem hhv. København/Frederiksberg og de øvrige 7 kommuner, så formandsposten frem til næste valgperiode besættes fra de 7 kommuner, herefter af enten København eller Frederiksberg og i efterfølgende perioder på skift.

 

I medfør af vedtægternes § 8.1 og 8.4 skal udkast til fælles plan for den risikobaserede dimensionering, en på basis heraf udarbejdet plan for beredskabet i den enkelte kommune samt beslutninger om lån, garantistillelse, leje og leasing, jfr. lånebekendtgørelsen, godkendes i den enkelte kommunalbestyrelse. I den fælles beredskabskommission er der, jfr. § 9.17, krav om tilslutning fra mindst ¾ af medlemmerne til vedtagelse af budget, entreprisestrategi og væsentlige ændringer heri, godkendelse af større investeringer, beslutninger om lån mv. samt udkast til risikodimensioneret dimensionering. I forhold til sidstnævnte kræves dog enstemmighed og repræsentation af samtlige interessenter, hvis udkastet indebærer nedlæggelse af en eller flere brandstationer, jfr. § 9.18. Vedtægterne anses i forhold hertil udformet i overensstemmelse med principaftalen.

 

I konsekvens af etableringen af Hovedstadens Beredskab I/S og en fælles beredskabskommission nedlægges de deltagende kommuners beredskabskommissioner pr. 1. januar 2016.

Som anført i hhv. vedtægternes § 9.2 og § 9.8, indtræder borgmesteren [Frederiksberg/ København: sammen med et/fem kommunalbestyrelsesmedlem(mer), udpeget af kommunalbestyrelsen] i Hovedstadens Beredskabskommission, og der udpeges en stedfortræder [Frederiksberg/ København: for hvert af disse medlemmer] blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.

 

Principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi

Notat med beskrivelse af principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi er vedlagt som bilag. Der henvises derudover til økonomiafsnittet nedenfor.

 

Det samlede budget for Hovedstadens Beredskab dannes med udgangspunkt i:

A. omkostningsniveauet i 2014 i de deltagende kommuner inkl. reguleringer (som danner grundlag for den enkelte kommunes ejerandel jf. vedtægternes §4.1)

B. diæter mv. til beredskabskommissionen (som fordeles mellem kommunerne efter ejerandele)

C. budget vedr. serviceydelser, som indgår ved etableringen (og betales af den kommune, som modtager serviceydelsen).

 

I forhold til kommuner, hvorfra der sker overførsel af tjenestemandsansatte til Hovedstadens Beredskab I/S, er valgt en model, hvorefter interessentskabet til kommunen månedligt indbetaler et aktuarberegnet pensionsbidrag for tjenestemanden fra 1. januar 2016 indtil pensionering, hvorefter kommunen foretager udbetaling af den pågældendes tjenestemandspension. Modellen er økonomisk neutral, idet kommunen oppebærer betalingen fra Hovedstadens Beredskab, men finansierer betalingen via sit bidrag til interessentskabet, ad A. ovenfor.

 

Hovedstadens Beredskab indtræder i Københavns Kommunes kontrakt med Region Hovedstaden om ambulancekørsel for perioden 1. februar 2016 – 31. januar 2022 (med mulighed for forlængelse i to gange 1 år). I forhold hertil gælder i medfør af vedtægternes § 6.8, at Københavns Kommune dækker et evt. dokumenteret underskud respektive oppebærer et dokumenteret overskud, der måtte opstå ved opfyldelse af kontrakten i perioden frem til 31. januar 2018. Såfremt det måtte blive konstateret, at kontrakten medfører et underskud eller overskud på mere end 1 mio. kr. pr. år i disse første to år af kontraktperioden, reguleres Københavns Kommunes bidrag til Hovedstadens Beredskab for den resterende del af kontraktens løbetid.

 

Rationaliseringsmålsætninger

I aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen er det forudsat, at beredskabssamordningen skal kunne levere rationaliseringsgevinster og effektivisering for 175 mio. kr. i 2016 og frem. Andelen for de 9 kommuner udgør ca. 28 mio. kr.

 

Rationaliseringsmålsætninger baseres på følgende:

·         2016 bliver et initialt år, hvor der kan forventes en række organisatoriske udfordringer efter dannelsen, der vanskeliggør en implementering af den forudsatte besparelse fra dag 1.

·         Forudsatte besparelser bør i øvrigt udmøntes så hurtigt, det kan lade sig gøre.

·         En ændring af den risikobaserede dimensionering er et vigtigt element til imødekommelse af de forudsatte besparelser. En sådan dimensionering må forventes at kunne være på plads senest pr. 1. januar 2017.

 

På den baggrund anbefales den forudsatte besparelse udmøntet under følgende rammer:

·         2016: 20 %, svarende til 5,6 mio. kr. eller knap 2 pct. af driftsudgifterne til lovbundne opgaver

·         2017 og frem: 100 %, svarende til 28 mio. kr. eller godt 8 pct. af driftsudgifterne til lovbundne opgaver.

 

Den kommende direktør for Hovedstadens Beredskab, som forventes at være ansat pr. 1. august 2015, pålægges i løbet af efteråret 2015 at præsentere en nærmere plan for, hvordan rationaliseringskravene til Hovedstadens Beredskab indfries.

 

For Frederiksberg Kommune betyder det en mindre effektivisering end budgetlagt i 2016, mens der forventes en større effektivisering i 2017 og frem.

 

Principper for overdragelse af medarbejdere

Overgangen til det nye kommunale fællesskab hviler for de overenskomstansatte medarbejderes vedkommende på reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven, hvilket betyder, at de medarbejdere der fuldt ud eller overvejende er beskæftiget med opgaver, som overføres til selskabet, overgår til det nye selskab. Samme kriterium følges for tjenestemandsansatte.

 

I hovedtræk er principperne for overdragelse af medarbejdere til det fælles beredskab følgende:

 

Samtlige medarbejdere får meddelelse om overførslen til det nye fællesskab ultimo juni. De operative medarbejdere overføres til fællesskabet med nuværende opgaver og arbejdsplads. De administrative medarbejdere/ledelsesniveauet afventer fastlæggelse af organisering mv. Hvis der bliver behov for tilpasninger, varsles medarbejderne efterfølgende. Ansættelsesområdet ændres til hele det nye geografiske område, men fortsat med et angivet tjenestested ”indtil videre”. 

 

Medarbejdere ansat i IT og Sikring samt i Vagtcentralen overføres ikke til det nye selskab, men forbliver i kommunen. IT og Sikring forudsættes overført til Frederiksberg Ejendomme, hvorved der vil kunne opnås synergi i forhold til tekniske installationer i ejendommene som f.eks. tyverialarmer, elevatoralarmer mv. Vagtcentralen forventes overført til Rådhusservice, hvorved der ligeledes forventes at kunne opnå synergi.

 

Der nedsættes en forhandlingsgruppe, der danner sig deltaljeret overblik over det eksisterende personaleadministrative grundlag i de deltagende beredskaber. Sammen med den nye direktør for det fælles beredskab fastlægges en strategi for forhandling af nye aftaler.

 

Der nedsættes et forhandlingsorgan og indledes forhandlinger om MED-aftale for det fælles beredskab i løbet af efteråret 2015.

 

De frivilliges medlemskab af Beredskabsforbundet berøres ikke, men kontrakten med de enkelte kommuner erstattes af en ny kontrakt med Beredskab Hovedstaden. Dette forventes at ske i løbet af efteråret 2015.

 

Der er på nuværende tidspunkt ikke lovhjemmel til at overføre opgaver i henhold til Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum.  Indtil en forventet lovændring håndteres problemstillingen i praksis ved, at medarbejderne har bibeskæftigelse i kommunerne. Opgaverne og budgettet bliver således i kommunerne, men varetages i praksis af medarbejdere i Hovedstadens Beredskab.

 

Den kommende direktør for det fælles beredskab har ansvaret for, at der gennemføres HR-aktiviteter og intern kommunikation med det formål at fusionere beredskaberne og skabe fundamentet for en ny fælles organisation og kultur.

 

Medarbejdersiden i Forberedelses-MED er orienteret om processen vedr. etablering af Hovedstadens Beredskab. 

 

Videre proces

Indtil den nye beredskabsdirektør tiltræder – forventeligt den 1. august 2015 – fortsættes kortlægningen af de eksisterende beredskaber for at opnå et detaljeret og opdateret grundlag for etableringen af Hovedstadens Beredskab. Fra direktørens tiltræden overgår det daglige ansvar for implementeringsprojektet til denne. Der udarbejdes et kommissorium, som beskriver direktørens opgaver og ansvar i det videre arbejde med implementeringen.

 

Beslutninger træffes fortsat af den politiske forberedelsesgruppe.

 

Kommunalbestyrelserne forelægges i september 2016, koordineret med behandling af budgetter for 2016, indstilling med flg. punkter:

·         Godkendelse af budget 2016 for Hovedstadens Beredskab

·         Fremlæggelse af indikatorer for serviceniveau,

·         Overførsel af aktiver til selskabet

·         Evt. mindre ændringer til budgetgrundlag

·         Evt. større ændringer til udkast til vedtægter, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse.

Økonomi

For Frederiksberg Kommunes vedkommende indebærer etableringen af Hovedstadens Beredskab, at Kommunen fremover skal betale Hovedstadens Beredskab for leverance af de ydelser, som i dag ydes af Frederiksberg Brandvæsen,

 

Betalingen i 2016 beregnes konkret som summen af omkostningerne i 2014 reguleret pris- og lønmæssigt til 2016-niveau og reduceret med Frederiksberg Kommunes andel af rationaliseringskravet på 5,6 mio. kr. i 2016.

 

De samlede omkostninger for Frederiksberg Kommune tager udgangspunkt i Frederiksbergs bogførte udgifter i 2014 på 25,6 mio. kr. til beredskab, dog med undtagelse af IT og Sikring samt Vagtcentralen, der begge forbliver i kommunen. Netto udgør sidstnævnte -0,2 mio. kr.

 

Hertil skal lægges et overheadbidrag. Teoretisk set burde dette overheadbidrag kunne finansieres ved en tilsvarende udgiftsreduktion i Frederiksberg Kommunes forvaltning, idet der fremover ikke længere vil være et Brandvæsen, som skal serviceres. I praksis er det dog vanskeligt at udmønte en besparelse på 0,34 mio. kr. fordelt på HR afdelingen, Økonomiafdelingen, Juridisk Afdeling, Udbudsafdelingen, Udvikling og Dokumentation, By- og Miljøstaben og By- og Miljødirektøren.

 

Frederiksberg Brandstation udlejes til selskabet, hvorfor der vil blive fastsat en husleje, som kommunens driftsbidrag hæves med. Kommunen modtager dog en tilsvarende huslejeindtægt fra selskabet, så det giver netto 0. Det samme gælder for fremtidige tjenestemandspensioner til de nuværende ansatte tjenestemænd. En aktuarberegning vil fastsætte et beløb, som Frederiksberg Kommunes driftsbidrag hæves med, mens kommunen får en tilsvarende indtægt fra selskabet, så længe tjenestemændene er ansat der.

 

Derudover kan der evt. komme en korrektion for genanskaffelse af materiel, inden Frederiksbergs andel af rationaliseringsgevinsten fratrækkes. De endelige beregninger af korrektionerne vil foreligge til endelig godkendelse i september 2015.

 

I 2017 vil betalingen blive reduceret, svarende til andelen af den yderligere rationalisering fra 5,6 til 28 mio. kr. og udtrykt i 2016-pris- og lønniveau vil betalingen således alt andet lige komme til at udgøre 22,7 kr. i 2017 – ved et uændret serviceniveau ift. i dag.

 

I medfør af ovenstående, jfr. vedtægternes § 4.1, udgør Frederiksberg Kommunes ejerandel af Hovedstadens Beredskab I/S 8,4 %.

 

Der kan komme mindre korrektioner til ejerandelen i den nærmere gennemgang af det økonomiske grundlag og afklaring af overhead, tjenestemænd, lejeaftale, genanskaffelse af materiel mv. Resultatet forelægges til politisk behandling i september.

 

Samlet set vil indtrædelsen i Hovedstadens Beredskab medføre en merudgift det første år for Frederiksberg Kommune på 1,1 til 1,4 mio. kr. Allerede fra 2017 vil der kunne udmøntes en yderligere effektiviseringsgevinst på mellem 1 og 1,3 mio. kr. i forhold til budgettet.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten 15. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015,

TK/PJ.

Historik

 



Magistraten indstiller, 15. juni 2015, pkt. 248:

 

  1. at kommunen indtræder i Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar 2016 i overensstemmelse med vedlagte udkast til vedtægter
  2. at bemyndige den politiske forberedelsesgruppe til i udkast til vedtægter at foretage redaktionelle ændringer og mindre indholdsmæssige ændringer, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse
  3. at godkende principperne for Hovedstadens Beredskabs økonomi, og at de konkrete økonomiske konsekvenser for Frederiksberg Kommune i form af driftsbidrag og ejerandel forelægges Kommunalbestyrelsen efter sommerferien
  4. at godkende rationaliseringsmålsætninger for perioden 2016-2018 for Hovedstadens Beredskab I/S
  5. at tage principper for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab I/S til efterretning
  6. at godkende en model for overførsel af tjenestemandsansatte til Hovedstadens Beredskab I/S, ved hvilken interessentskabet til kommunen månedligt indbetaler et aktuarberegnet pensionsbidrag for tjenestemanden fra 1. januar 2016 indtil pensionering, hvorefter kommunen foretager udbetaling af den pågældendes tjenestemandspension
  7. at godkende nedlæggelsen af Frederiksberg Kommunes Beredskabskommission pr. 1. januar 2016
  8. at tage til efterretning, at borgmesteren indtræder i Hovedstadens Beredskabskommission pr. 1. januar 2016
  9. at kommunalbestyrelsen udpeger 1 medlem til Hovedstadens Beredskabskommission med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden
  10. at kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden blandt kommunalbestyrelsens medlemmer udpeger en stedfortræder til Hovedstadens Beredskabskommission for hhv. borgmesteren og for det medlem, som udpeges i medfør af 9. at-punkt.
  11. at det indføres i forretningsordenen, at der er 4 ordinære møder årligt.

 

By- og Miljøområdet indstiller,

  1. at kommunen indtræder i Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar 2016 i overensstemmelse med vedlagte udkast til vedtægter
  2. at bemyndige den politiske forberedelsesgruppe til i udkast til vedtægter at foretage redaktionelle ændringer og mindre indholdsmæssige ændringer, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse
  3. at godkende principperne for Hovedstadens Beredskabs økonomi, og at de konkrete økonomiske konsekvenser for Frederiksberg Kommune i form af driftsbidrag og ejerandel forelægges Kommunalbestyrelsen efter sommerferien
  4. at godkende rationaliseringsmålsætninger for perioden 2016-2018 for Hovedstadens Beredskab I/S
  5. at tage principper for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab I/S til efterretning
  6. at godkende en model for overførsel af tjenestemandsansatte til Hovedstadens Beredskab I/S, ved hvilken interessentskabet til kommunen månedligt indbetaler et aktuarberegnet pensionsbidrag for tjenestemanden fra 1. januar 2016 indtil pensionering, hvorefter kommunen foretager udbetaling af den pågældendes tjenestemandspension
  7. at godkende nedlæggelsen af Frederiksberg Kommunes Beredskabskommission pr. 1. januar 2016
  8. at tage til efterretning, at borgmesteren indtræder i Hovedstadens Beredskabskommission pr. 1. januar 2016
  9. at kommunalbestyrelsen udpeger 1 medlem til Hovedstadens Beredskabskommission med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden
  10. at kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden blandt kommunalbestyrelsens medlemmer udpeger en stedfortræder til Hovedstadens Beredskabskommission for hhv. borgmesteren og for det medlem, som udpeges i medfør af 9. at-punkt.

 

168. Anlægsbevillinger 2015 på socialområdet

Sagsnr.: 00.30.08-G01-2-15

Resumé

Der er på Socialudvalgets område afsat rådighedsbeløb til anlægsprojekter, hvor der skal meddeles bevilling i 2015. Det drejer sig om tre anlægsprojekter: alternative plejehjemspladser, faglig konsolidering af det specialiserede socialområde samt dækning af økonomiske konsekvenser af forsinkelser i anlægsplaner på Betty Nansens Allé. I alt søges meddelt anlægsbevillinger for 1.923.000 kroner, som finansieres af afsatte rådighedsbeløb.

Magistraten og Socialudvalget indstiller,

· at der meddeles anlægsbevilling på 500.000 kroner i forhold til alternative plejehjemspladser, finansieret af rådighedsbeløb i 2015 på Socialudvalgets område

· at der meddeles anlægsbevilling på 500.000 kroner til faglig konsolidering af det specialiserede socialområde, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015 på Socialudvalgets område

· at der meddeles anlægsbevilling på 923.000 kroner til dækning af økonomiske konsekvenser af forsinkelse i anlægsplaner på Betty Nansens Allé, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb vedrørende Betty Nansens Allé afsat på Socialudvalget område

 

Sagsfremstilling

På Socialudvalgets område er der i 2015 behov for at få meddelt følgende anlægsbevillinger:

 

Alternative plejehjemspladser, etablering af pilotprojekt

I budgetaftalen for 2015 blev det besluttet, at der skulle igangsættes et pilotprojekt, som skal afdække hvor i de eksisterende tilbud i Frederiksberg Kommune, der kunne etableres et særligt omsorgs- og plejetilbud til socialt udsatte misbrugere og borgere med psykisk sygdom. Socialudvalget har på møde den 4. maj 2015 fået forelagt sag (nr. 51) til efterretning vedrørende pilotprojekt og det videre forløb.

 

I budgetaftalen for 2015 er der afsat 500.000 kroner til anlæg i pilotprojektet. Anlægsmidlerne var tiltænkt dels bygnings- og indretningsmæssig omdannelse af de eksisterende rammer, så tilbuddet kan rumme målgruppen, dels nærmere afdækning ift. målgruppens samlede omfang, behov mv. Der er, jævnfør føromtalte sag, besluttet en nærmere analyse på baggrund af status i pilotprojektet, og anlægsmidlerne vil derfor blive brugt i den videre analyse med at afdække en faglig bæredygtig løsning vedrørende alternative plejehjemspladser.

 

Konsolidering af det specialiserede socialområde

Implementering af den sociale masterplan har vist sig at være en meget stor udviklingsmæssig opgave, som rækker langt videre end styring af kapacitet og økonomi. For at sikre understøttelse af den sociale masterplan, er der i budgetaftalen 2014 afsat 500.000 kroner  til en målrettet investering i videreudvikling og konsolidering af den faglige opgaveløsning. Dette er sket i lyset af en udvikling med mange målgrupper, mange aktører og nye boformer/-typer. Midlerne søges frigivet til faglig udvikling ift. igangværende anlægsprojekter under den sociale masterplan.

 

Konsekvenser af forsinkelse i anlægsplanen på Betty Nansens Allé 51-53

Som en del af den sociale masterplan er det besluttet at etablere botilbud på Betty Nansens Allé til blandt andre voksne med udviklingshæmning samt voksne med autismespektrumforstyrrelse.

 

PCB-fund i bygningen har medført væsentlige forskydninger i tidsplanen (jv. sager i Socialudvalget i november 2014 og senest marts 2015), således at den forventede indflytning i tilbuddene er primo 2018 i stedet for primo 2016. Ændringen har betydning for fire eksisterende botilbud, som skulle være fraflyttet i 2015-2016. Der er derfor et umiddelbart behov for indvendig istandsættelse på følgende matrikler: Frydendalsvej 13, Dronningens Vej 26, Sdr. Fasanvej 40 3. sal og Lindevej 13. Typer af istandsættelse og beløb fremgår af nedenstående økonomiafsnit.

 

Socialudvalget er senest orienteret om anlægsprojektet den 23. marts 2015 i sag nr. 33 (lukket dagsorden), samt i forbindelse med status og planlægning af tiltag under den sociale masterplan på mødet den 4. maj 2015 (sag nr. 49).

Økonomi

Alternative plejehjemspladser, etablering af pilotprojekt

Der er afsat rådighedsbeløb på 500.000 kroner i forbindelse med budgetaftalen for 2015. Midlernes anvendelse er kort beskrevet ovenfor og også uddybet i sag nr. 51 på Socialudvalgets møde den 4. maj 2015. Anlægsbevillingen søges meddelt til den ændrede anvendelse inden for rammen af budgetaftalen vedrørende alternative plejehjemspladser.

 

Tabel 1: Alternative plejehjemspladser

 

Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 til alternative plejehjemspladser. 

 

Konsolidering af det specialiserede socialområde

Der er afsat rådighedsbeløb på 500.000 kroner i forbindelse med budgetaftalen for 2014 til udviklingsopgaver i forbindelse med anlægsprojekterne under den sociale masterplan. Forskydninger i tidsplaner for flere projekter har imidlertid gjort, at midlerne var uforbrugt i 2014 og dermed overført til 2015. Midlernes anvendelse fremgår af tabel 2.

 

Tabel 2: Konsolidering af det specialiserede socialområde

 

Anlægsbevillingen søges derfor meddelt i 2015 og finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.

 

Konsekvenser af forsinkelse i anlæsplanen på Betty Nansens Allé 51-53

Der er som nævnt ovenfor et umiddelbart behov for indvendig istandsættelse på følgende matrikler: Frydendalsvej 13, Dronningens Vej 26, Sdr. Fasanvej 40 3. sal og Lindevej 13. Type af istandsættelse og beløb fremgår af nedenstående tabel 3.

 

Tabel 3: Nødvendig istandsættelse som følge af forsinkelser i anlægsplanen

 

De økonomiske konsekvenser af en nødvendig istandsættelse på de fire matrikler er af forvaltningen og Frederiksberg Ejendomme vurderet til 923.000 kroner, som søges anlægsbevilget med denne sag. Istandsættelsen har ikke tidligere været indregnet i anlægsøkonomien til Betty Nansen Allé 51-53.

 

Anlægsbevillingen søges meddelt og finansieret indenfor den afsatte bevilling vedrørende Betty Nansens Allé i 2015, idet der i budgetprocessen for 2016 vil ske en revurdering af den samlede afsatte anlægsramme.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Socialudvalget 1. juni 2015, Magistraten 8. juni 2015, Kommunalbestyrelse 22. juni 2015.

 

 

Historik

 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

 

at der meddeles anlægsbevilling på 500.000 kroner i forhold til alternative plejehjemspladser, finansieret af rådighedsbeløb i 2015 på Socialudvalgets område

at der meddeles anlægsbevilling på 500.000 kroner til faglig konsolidering af det specialiserede socialområde, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015 på Socialudvalgets område

at der meddeles anlægsbevilling på 923.000 kroner til dækning af økonomiske konsekvenser af forsinkelse i anlægsplaner på Betty Nansens Allé, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb vedrørende Betty Nansens Allé afsat på Socialudvalget område

 



Socialudvalget indstiller, 1. juni 2015, pkt. 54:

 

  • at der meddeles anlægsbevilling på 500.000 kroner i forhold til alternative plejehjemspladser, finansieret af rådighedsbeløb i 2015 på Socialudvalgets område
  • at der meddeles anlægsbevilling på 500.000 kroner til faglig konsolidering af det specialiserede socialområde, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015 på Socialudvalgets område
  • at der meddeles anlægsbevilling på 923.000 kroner til dækning af økonomiske konsekvenser af forsinkelse i anlægsplaner på Betty Nansens Allé, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb vedrørende Betty Nansens Allé afsat på Socialudvalget område

 

 



Socialudvalget indstiller, 1. juni 2015, pkt. 54:

 

  • at der meddeles anlægsbevilling på 500.000 kroner i forhold til alternative plejehjemspladser, finansieret af rådighedsbeløb i 2015 på Socialudvalgets område
  • at der meddeles anlægsbevilling på 500.000 kroner til faglig konsolidering af det specialiserede socialområde, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015 på Socialudvalgets område
  • at der meddeles anlægsbevilling på 923.000 kroner til dækning af økonomiske konsekvenser af forsinkelse i anlægsplaner på Betty Nansens Allé, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb vedrørende Betty Nansens Allé afsat på Socialudvalget område

 

 



Magistraten og Socialudvalget indstiller, 8. juni 2015, pkt. 221:

· at der meddeles anlægsbevilling på 500.000 kroner i forhold til alternative plejehjemspladser, finansieret af rådighedsbeløb i 2015 på Socialudvalgets område

· at der meddeles anlægsbevilling på 500.000 kroner til faglig konsolidering af det specialiserede socialområde, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015 på Socialudvalgets område

· at der meddeles anlægsbevilling på 923.000 kroner til dækning af økonomiske konsekvenser af forsinkelse i anlægsplaner på Betty Nansens Allé, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb vedrørende Betty Nansens Allé afsat på Socialudvalget område

 

 

169. Etablering af partnerskabsprojekt vedrørende incitamentsstrukturen for rehabilitering mellem Frederiksberg Kommune og Diakonissestiftelsen

Sagsnr.: 29.00.00-A00-7-15

Resumé

Frederiksberg Kommune har i samarbejde med Diakonissestiftelsen (DST) fået tildelt 240.000 kr. til at igangsætte et partnerskab på ældreområdet.

Magistraten og Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller

at Frederiksberg Kommune deltager i et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg Kommune og Diakonissestiftelsen  

at der i 2015 udgifts- og indtægtsbevilges 120.000 kr. svarende til det tildelte beløb til projektet

 

Sagsfremstilling

Frederiksberg kommune har i samarbejde med Diakonissestiftelsen (DST) fået bevilget 240.000 kr. til at igangsætte et partnerskab på ældreområdet. Bevillingen er en del af regeringens Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, hvor der er afsat midler til at støtte innovative partnerskaber mellem udvalgte kommuner, som ønsker sætte fokus på innovation og effektivisering som led i opgavevaretagelsen på ældreområdet.

Frederiksberg har i de senere år arbejdet intensivt med rehabilitering på ældreområdet. Ældrepolitikken fra 2013 ”Ældre kan og vil selv” sætter rammer og retning for arbejdet på omsorgsområdet, og har det udgangspunkt, at kommende og nuværende ældre ønsker et aktivt og selvhjulpent liv. Arbejdet med at indfri målsætningerne om rehabilitering sker primært i regi af arbejdet med udbredelse af Træning til hverdag i hjemmeplejen i den kommunale hjemmepleje (SOU, 12. januar 2015, nr. 7). Der stilles dog også de samme krav til de private leverandører om implementering af hverdagsrehabilitering gennem udbudsmateriale og samarbejde i øvrigt.

Formålet med partnerskabsprojektet er derfor at udvikle en model for et optimeret samarbejde mellem kommunen som udbyder og Diakonissestiftelse som privat leverandør om hverdagsrehabilitering med fokus på kvalitet for borgeren, sammenhæng og optimeret dialog.

Partnerskabet har to målsætninger:

1) Udvikling af model for et sømløst borgerforløb med hverdagsrehabilitering på tværs af kommune og leverandør på baggrund af et pilotprojekt.

2) Afprøvning af 2-3 effektmålingsværktøjer i forhold til hverdagsrehabilitering med hensyn til hvilke redskaber der fungerer i praksis.

Projektet gennemføres med en praksisafprøvningsperiode på ca. ½ år (fra februar/marts til oktober). Der forventes, at minimum 10 borgere vil deltage i afprøvningsperioden.

I forhold til den konkrete rehabilitering er fokus på den motiverende samtale, hvor borgeren skal have mulighed for at opnå livskvalitet og selvstændighed i de daglige aktiviteter. Målsætningerne skal derfor være borgerens målsætninger og ske i tæt dialog med borgerne.
I pilotperioden vil der både arbejdes med hjemmetræner forløbet, hvor træningen udelukkende sker fra DST´s hjemmepleje med faglig supervision af egen terapeut og kombineret forløb, hvor borgeren også kan have brug for at supplere med træningsydelser fra kommunen.

Projektet ledes af et projektteam bestående af ledere fra Frederiksberg visitationsenhed og DSTs hjemmepleje. Der nedsættes samtidig en styregruppe med relevante chefer fra de to organisationer

Økonomi

Kommunen vil få tildelt 120.000, og DST vil få tilsvarende beløb. Midlerne går til frikøb af medarbejdere il projektet. Udgifter og indtægter til projektet i Frederiksberg Kommune skal tillægsbevilges kommunens budget.

Der søges om at få tillægsbevilget udgiftsbudget på 120.000 kr. og tilsvarende indtægtsbudget i 2015.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget 04.05.2015, Magistraten 08.06.2015, Kommunalbestyrelsen 22.06.2015.

Historik

 



Magistraten og Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller 8. juni 2015, pkt. 225:

at Frederiksberg Kommune deltager i et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg Kommune og Diakonissestiftelsen  

at der i 2015 udgifts- og indtægtsbevilges 120.000 kr. svarende til det tildelte beløb til projektet

 

 

170. Beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm og rådmand Balder Mørk Andersen om etablering af stressklinik

Sagsnr.: 29.00.00-A00-13-15

Resumé

Da Frederiksberg Kommune allerede har en række relevante stresstilbud og flere initiativer undervejs som led i implementering af forebyggelsespakkerne for mentalt sundhed (SOU, 5 juni, sag 51), anbefales det, at der ikke på nuværende tidspunkt etableres en egentlig stressklinik i kommunen.

Der vil derfor blive fulgt op på erfaringerne med Københavns Kommunes stresseklinikker med henblik på at vurdere om Frederiksbergs Kommunes tilgang med en vifte af målrettede tilbud eller en centermodel er mest hensigtsmæssig

Indstilling fra Magistraten og Sundheds- og Omsorgsudvalget

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted) og et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Fasael Rehman, Karsten Skawbo-Jensen, Jan E. Jørgensen) indstiller, at beslutningsforslaget om at etablere en stressklinik på Frederiksberg forkastes, idet der medio 2016 fremlægges status i forhold til erfaringer fra Københavns Kommune.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Anja Camilla Ravn, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Sine Heltberg, Anja Camilla Ravn, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

 

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

At forslaget om at etablere en stressklinik på Frederiksberg ikke tiltrædes

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 16. marts 2015 følgende beslutningsforslag fra rådmand Balder Mørk Andersen og kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Frahm til Sundheds- og Omsorgsudvalget:

 ”Stress er en folkesygdom, og den er en stor belastning for de personer, der rammes af den, ligesom den er en økonomisk belastning for de arbejdspladser, hvor medarbejderne rammes af stress. Behandling af stressramte går ofte på tværs af mange behandlingstyper, og fælles er, at de kræver et særligt fokus og særlige kompetencer.  SF foreslår derfor, at der oprettes en stressenhed på Frederiksberg, som er tilgængelig med rådgivning, forebyggelse og behandlingstilbud til stressramte borgere.”

Forvaltningens bemærkninger:

Ønsket om at etablere stressklinikker er kendt fra Københavns Kommune, hvor det i budgetforliget 2015 blev prioriteret at etablere stressklinikker for borgere over 18 år  med symptomer på stress i mere end en måned. På stressklinikken tilbydes gruppeterapi efter en international valideret forskningsmetode. Stressklinikkerne er i tilknytning til deres 5 forebyggelsescentre og startes op i maj 2015. Deltagerne skal være fyldt 18 år, forstå og udtrykke sig på dansk samt have haft oplever symptomer på stress i mindst en måned. Borgerne henvises fra beskæftigelsesområdet og fra de praktiserende læger. Der er indlagt et visitationsmøde inden opstart, hvor der kortlægges, hvorvidt der kan tilbydes andre mere nærliggende tilbud i regi af fagforening eller på arbejdspladsen, såfremt borgeren har en arbejdsmarkedstilknytning.

 I dag har Frederiksberg Kommune allerede en lang række tilbud til stressramte borgere, som enten/og de praktiserende læger og jobcentret/sygedagepengeforvaltningen kan henvise til.

 Stresstilbud til sygemeldte borgere

TTA-projektet:

Frederiksberg Kommune har været en del af det store nationale projekt TTA-projekt  (Tilbage-til-arbejde), som har haft til formål at hjælpe langtidssyge tilbage på arbejdsmarkedet gennem en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats (KB, 27/2, 2012 nr. 44). Projektet har været finansieret via forebyggelsesfonden med deltagelse af 22 kommuner.

 Frederiksberg Sundhedscenter har efterfølgende sammen med Jobcenter Frederiksberg oprettet et tværfagligt TTA-team bestående af to fysioterapeuter og to psykologer. TTA-teamet er fysisk tilknyttet Genoptræning & Rehabilitering, Sundhedscentret, og løser opgaver for kommunens sygedagpengeafdeling i Jobcenteret.

 Deltagelse i TTA-teamets aktiviteter kræver henvisning fra en sagsbehandler i Frederiksberg Jobcenter. Den praktiserende læge kan ikke henvise direkte.

 Deltagerne skal være sygemeldt, og der skal være påbegyndt en kommunal opfølgningssag. Sagsbehandler kan - såfremt der er behov for det - henvise borgeren  til  en afklarende samtale med borgeren i TTA-indsatsen (typisk indledes TTA-indsatsen efter  8- 13 uger efter sygemelding). Efter den indledende samtale afholdes en tværfaglig konference bestående af psykolog, læge, fysioterapeut, fastholdelseskonsulent fra Jobcentret samt en sagsbehander, hvor der afdækkes muligheder og udfordringer i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.  Det kan fx dreje sig om fysisk aktive træningsforløb på holdene ’Styrke/Kondition’ og/eller ’Stress af’. Ligeledes er  mulighed for at deltage i en stresshåndteringsgruppe  og håndtering af psykisk sårbarhedsgruppe med et 6 ugers undervisningsforløb med en psykolog, hvor man opnår øget viden om psykiske lidelser som stress, angst og depression samt håndtering af symptomer forbundet med disse.

Som led i videreudviklingen af tilbuddet kan borgeren også få tilbudt et ”efterværns” tilbud i regi af aftenskoleregi, hvor der er mulighed for at fortsætte forløbet efter kommunens tilbud. Borgeren betaler selv for tilbuddet, men kommunen lægger gratis lokaler til rådighed.

Øvrige tilbud : 

På sundhedscentret findes to kurser der er relevante for stressramte borgere.

1.    ’Lær at tackle angst og depression’

2.     Lær at tackle job og sygdom”

Det særlige ved kurserne er, at det er borgere, der selv har en langvarig lidelse inde på livet, som frivilligt underviser og viser kursisterne vejen til god selvhjælp. ’Lær at tackle angst og depression’ er pt. gennemført med to forløb med succes – et forløb for alle aldersgrupper og et forløb for unge i alderen 18-35 år. ” Lær at tackle job og sygdom” er nyt, og henvisningen skal sker især fra jobcentret. De praktiserende læger kan henvise til kurset ”lær at takle angst og depression”.

 Derudover køber jobcentret målrettede stresstilbud til fx ledige borgere med symptomer på stress.

Sundhedscentreret har også etableret ’Psykisk førstehjælp’ – et kursus der ruster medarbejdere i kommunen til at forebygge og sikre tidlig intervention i forhold til psykisk sygdom hos borgere og kollegaer. Der er afholdt 4 kurser og yderligere 2 kurser er planlagt i 2015.

Forebyggelsespakker til fremme af mental sundhed

Frederiksberg Kommune implementerer i dag forebyggelsespakker til fremme af mental sundhed’ (SOU, 5.juni, sag 51).

En række af initiativerne i forebyggelsespakkens implementering til fremme af mental sundhed initiativer har også betydning for stressramte borgere fx ABC-metode, som er en ramme for at skabe bedre mental sundhed for borgere ved at øge sammenhængskraften i lokalsamfundet gennem bedre samarbejde med foreningslivet mv.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Borgmesterpåtegning

Ingen

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget 08.06.2015, Magistraten 15.08.2915, Kommunalbestyrelsen 22.06.2015.

Historik

Ingen.



Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, 8. juni 2015, pkt. 70:

At forslaget om at etablere en stressklinik på Frederiksberg ikke tiltrædes



Indstilling fra Magistraten og Sundheds- og Omsorgsudvalget 15. juni 2015, pkt. 254:

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted) og et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Flemming Brank, Jens Tørning, Fasael Rehman, Karsten Skawbo-Jensen, Jan E. Jørgensen) indstiller, at beslutningsforslaget om at etablere en stressklinik på Frederiksberg forkastes, idet der medio 2016 fremlægges status i forhold til erfaringer fra Københavns Kommune.

 

Et mindretal i Magistraten (Michael Vindfeldt, Anja Camilla Ravn, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) og et mindretal i Sundheds- og Omsorgsudvalget (Sine Heltberg, Anja Camilla Ravn, Thyge Enevoldsen, Balder Mørk Andersen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

 

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

At forslaget om at etablere en stressklinik på Frederiksberg ikke tiltrædes

 

171. Politiske pejlemærker og anbefalinger for tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet samt årlig status til KKR Hovedstaden

Sagsnr.: 00.01.00-A01-35-15

Resumé

Politiske pejlemærker og anbefalinger for tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet forelægges hermed til vedtagelse og årlig status til KKR Hovedstaden til drøftelse.

Magistraten og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller.

1. at godkende de politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder, og

2. tiltrådte, at kommunalbestyrelsen årligt drøfter status på anbefalingerne med henblik på, at KKR Hovedstaden følger op på status for samarbejdet i hele regionen

 

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

1. at de politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder godkendes

2. at kommunalbestyrelsen årligt drøfter status på anbefalingerne med henblik på, at KKR Hovedstaden følger op på status for samarbejdet i hele regionen

 

Sagsfremstilling

Med Beskæftigelsesreformens ikrafttræden den 1. januar 2015 har kommunerne og Kommunekontaktrådene (KKR) fået et større fælleskommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken. Det sker ved, at kommunerne forpligtes til at drøfte det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i KKR og iværksætte konkrete samarbejder. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om beskæftigelsesreformen på mødet den 12. januar 2015 (punkt 2). 

KKR Hovedstaden godkendt i marts 2015 et oplæg om fælles pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet og anbefalede, at pejlemærkerne og anbefalingerne sendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne.  

KKR Hovedstaden besluttede endvidere, at årlig status på anbefalingerne skal behandles i de enkelte kommunalbestyrelser og drøftes i KKR.  

Pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder

KKR Hovedstaden besluttede i november 2014, at Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse skulle udarbejde et oplæg til fokusområder for det tværkommunale samarbejde til drøftelse i KKR.  

Embedsmandsudvalget nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe med deltagelse af jobcenterchefer for syv kommuner i regionen. Arbejdsgruppen gennemførte i december og januar en kortlægning af eksisterende tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. Kortlægningen har vist, at der allerede foregår mange og meget forskelligartede tværkommunale samarbejdsprojekter i hovedstaden.  

På baggrund af kortlægningen og med udgangspunkt i de overordnede udfordringer på beskæftigelsesområdet peges på seks politiske pejlemærker: 

•       Beskæftigelsespolitikken som drivkraft for vækst

•       Understøtte et velfungerende arbejdsmarked

•       Understøtte at flere unge kommer i uddannelse og job

•       Skabe gode betingelser for opkvalificering af den ledige arbejdskraft

•       Understøtte en effektiv indsats, der virker

•       Sikre samarbejde på tværs af kommuner

De politiske pejlemærker skal sætte retning for den kommunale interessevaretagelse i det nye Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden (RAR Hovedstaden), der omfatter  Frederiksberg Kommune sammen med 27 andre kommuner i hovedstaden. Fem af RAR Hovedstadens medlemmer er udpeget af KKR Hovedstaden, hvor de konservative på Frederiksberg har valgt Flemming Brank som medlem.  

På flere områder har det vist sig, at der er behov for at tænke bredere end alene hovedstadsområdet og derfor behov for samarbejde med RAR Bornholm og RAR Sjælland. På baggrund af kortlægningen er der desuden udarbejdet en række anbefalinger for det tværkommunale samarbejde. Anbefalingerne angiver, hvor kommunerne forpligter sig til at indgå i tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet. Anbefalingerne falder inden for følgende fokusområder: 

•       Virksomhedsrettede indsatser

•       Borgerrettede indsatser

•       Opkvalificering af medarbejdere

•       Dokumentation af effekt af indsats.  

Målet er at skabe rammerne for en øget grad af forpligtende tværkommunalt samarbejde. I vedlagte bilag findes anbefalingerne til hvert fokusområde for 2015, og de er opdelt i anbefalinger, som alle kommuner ved tilslutning forpligter sig til at følge (”skal”), mens andre anbefalinger er frivillige at følge (”kan”).  

Med Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets ”Unge godt på vej – plan for uddannelse og arbejde for unge på Frederiksberg 2015 (2016-2018) og ”Vækst og Jobskabelse på Frederiksberg – plan for den virksomhedsrettede indsats 2015 (2016-2018)” har Frederiksberg Kommune allerede et skarpt fokus på at igangsætte tværkommunale samarbejder, hvor det giver effekt i form af unge i uddannelse, vækst og jobskabelse.

Desuden har Frederiksberg Kommune en tradition for at samarbejde tværkommunalt omkring uddannelses- og beskæftigelsesindsatser i hovedstadsområdet, idet   udfordringerne på områderne er sammenlignelige med kommunerne i hovedstaden, og effekten af samarbejde højest her. Frederiksberg Kommune har også allerede indsatser indenfor alle ”skal”-initiativer i 2015 på de fire fokusområder. Eksempelvis har Frederiksberg et samarbejde med 14 andre kommuner om Hovedstadens Jobrotationsservice, der sikrer virksomheder koordineret støtte under rotationsprojekter og direkte adgang til at rekruttere rotationsvikarer fra alle deltagende kommuner. Frederiksberg Kommune er også initiativtager til Hovedstadens Rekrutteringsservice, der forventes at blive etableret i 2015. Hovedstadens Rekrutteringsservice er et samarbejde mellem 16 kommuner omkring større rekrutteringsopgaver, primært i forbindelse med de større byggerier i hovedstadsområdet. Anbefalingerne for 2015 giver således ikke  anledning til at igangsætte nye tiltag.

Årlig status til KKR

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan status på anbefalingerne skal udarbejdes og behandles i kommunalbestyrelsen. En koordinationsgruppe under embedsmandsudvalget primært bestående af arbejdsmarkeds- og jobcenterchefer har til opgave årligt at samle de enkelte kommunale statusrapporter og afrapportere samlet til KKR. Frederiksberg Kommunes Arbejdsmarkedschef indgår i koordinationsgruppen.  

Der etableres et årshjul for opfølgning på anbefalingerne:

•        Da anbefalingerne angiver en række handlinger og initiativer, som skal være igangsat i 2015, foreslås en status til den enkelte kommunalbestyrelse i januar/februar 2016.

•        Den samlede tilbagemelding til KKR skal finde sted umiddelbart efterfølgende.

•        Den samlede tilbagemelding vil også indeholde udkast til justeringer af eksisterende anbefalinger og forslag til nye anbefalinger. Disse bør have et 2-årigt sigte.

I bilaget er der udarbejdet en model, der lister anbefalingerne op, og som kan anvendes i forbindelse med den årlige afrapportering.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

 

Borgmesterpåtegning

Ingen

 

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 01.06.2015, Magistraten 08.06.2015, Kommunalbestyrelsen 22.06.2015.

Historik

 



Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, 1. juni 2015, pkt. 47:

1. at de politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder godkendes

2. at kommunalbestyrelsen årligt drøfter status på anbefalingerne med henblik på, at KKR Hovedstaden følger op på status for samarbejdet i hele regionen

 



Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, 1. juni 2015, pkt. 47:

1. at de politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder godkendes

2. at kommunalbestyrelsen årligt drøfter status på anbefalingerne med henblik på, at KKR Hovedstaden følger op på status for samarbejdet i hele regionen

 



Magistraten og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget indstiller. 8. juni 2015, pkt. 230:

1. at godkende de politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder, og

2. tiltrådte, at kommunalbestyrelsen årligt drøfter status på anbefalingerne med henblik på, at KKR Hovedstaden følger op på status for samarbejdet i hele regionen

 

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

1. at de politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder godkendes

2. at kommunalbestyrelsen årligt drøfter status på anbefalingerne med henblik på, at KKR Hovedstaden følger op på status for samarbejdet i hele regionen

 

 

172. Beslutningsforslag fra kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen om nytteindsatsen på Frederiksberg

Sagsnr.: 00.01.00-P35-45-15

Resumé

Hermed forelægges indstilling vedrørende beslutningsforslag om nytteindsats på Frederiksberg.

 

Indstilling fra Magistraten og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

Et flertal Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Anja Camilla Ravn, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted) og et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Laura Lindahl, Fasael Rehman, Nikolaj Bøgh, Simon Aggesen) indstiller, at kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsens beslutningsforslag om, at nytteindsats skal foregå på overenskomstmæssige vilkår, ikke tiltrædes.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Mette Bang Larsen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes. Mette Bang Larsen præciserede, at forslaget vedrører ydelser til ikke-forsørgere over 30 ("grundydelse").

 

Et andet mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) og et andet mindretal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

 

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

at kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsens beslutningsforslag om, at nytteindsats skal foregå på overenskomstmæssige vilkår, ikke tiltrædes.

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget blev på mødet den 25. november 2013, sag nr. 75, orienteret om nytteindsatsen. Desuden har nytteindsatsen været behandlet i Magistraten den 2. december 2013, sag nr. 444, hvor Magistraten med 8 stemmer mod 1 stemme vedtog Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling om 1) den overordnede organisering af nytteindsatsen i Frederiksberg Kommune, 2) model til prioritering af nytteindsatspladser på kommunale arbejdspladser, samt 3) fremlæggelse af status efter etablering af det samlede antal nødvendige nytteindsatspladser. I indstillingen fremgik det blandt andet, at nytteindsatsen i Frederiksberg Kommune organiseres således, at hovedparten af nytteindsatsopgaverne for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere udgør 25 timer ugentlig og afvikles over 4 dage. Dermed er der frigjort en dag, hvor de ledige kan søge job i en jobklub.

I forbindelse med status på implementering af kontanthjælpsreformen er Arbejdsmarkeds- og Udannelsesudvalget yderligere orienteret om nytteindsatsen den 3. februar 2014, sag nr. 11.

 

Endvidere har nytteindsatsen været behandlet i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 19. maj 2014, sag nr. 41, hvor et flertal af udvalget ikke tiltrådte Mette Bang Larsens beslutningsforslag om, ”at de af Frederiksberg Kommunes kontanthjælpsmodtagere, der sendes i nyttejob af kommunen, kun arbejder det antal timer, som det tager dem at tjene deres respektive ydelser ind, hvis arbejdet var udført efter overenskomsten på det givne område. Dermed underlægges de samme regler, som de modtagere af arbejdsmarkedsydelsen, som sendes i nyttejob.

 

Findes der ikke en overenskomst på området hvor nyttejobbet udføres, inddrages den relevante fagforening i at finde en passende timeløn. Forholdene gælder for alle der sendes i nytteindsats uanset alder eller område for arbejdet.

Begrundelse: Kommunen skal ikke stå i spidsen for løndumping, og arbejdet fra nyttejobbere bør, ligesom alle andre job varetaget af kommunen, ske på overenskomstmæssige lønvilkår."

 

Flertallet i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tiltrådte ikke forslaget i den sag, der blev forelagt udvalget, med den begrundelse, at forslaget ville modvirke intentionen med nytteindsats og kontanthjælpsreformen, og uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere i nytteindsats ville blive stillet meget uens.

 

Forvaltningens vurdering er, at det vil kræve en væsentlig planlægningsopgave af institutionerne, hvor nytteindsatsen foregår, såfremt timetallet var differentieret i forhold til ydelsen.

 

Magistraten behandlede indstillingen fra Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget den 26. maj 2014, sag nr. 196, men ønskede at udsætte sagen, idet forvaltningen blev anmodet om at vurdere beslutningsforslaget i relation til grundydelsen samt henvise til reglerne vedrørende nyttejob. På den baggrund følger her en uddybende status på nytteindsatsen.

 

Nytteindsats er et redskab i tilbudsviften til ledige og et af elementerne i kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2014. Nytteindsats består overordnet af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Nytteindsats er et tilbud til ressourcestærke ledige, der ikke vurderes at have særlige behov for hjælp eller støtte. Intentionen er, at ressourcestærke ledige skal arbejde for deres ydelse, og formålet er inddrage de ledige i et arbejdsfællesskab samt motivere dem til at starte på en uddannelse eller få et job. Nytteindsatsen behøver således ikke tjene et særligt formål i forhold til den lediges fremtidsplaner, men er en ordning, hvor der udføres samfundsnyttige jobfunktioner, der har værdi for samfundet/arbejdspladsen.

Principperne for nytteindsatsen er, at opgaverne skal være nyttige, efterspurgte og sikkerhedsgodkendte. Med nyttig forstås, at der skal være et rimeligt forhold imellem det arbejde, den enkelte udfører og opgavens nytteværdi. Med efterspurgt forstås, at opgaverne i videst muligt omfang skal imødekomme en konkret efterspørgsel.

 

Målgruppen for nytteindsats er:

  • Åbenlyst uddannelsesparate unge, som får uddannelseshjælp, skal i nytteindsats (virksomhedspraktik), indtil de overgår til ordinær uddannelse.
  • Jobparate kontanthjælpsmodtagere efter 3 måneder. Nytteindsats kan iværksættes tidligere, når kommunen vurderer, at det er relevant – for eksempel hvis der er tvivl om den jobparates rådighed.
  • Aktivitetsparate - på uddannelseshjælp eller på kontanthjælp – kan komme i nytteindsats. Det vil næppe være relevant i ret mange tilfælde, da denne gruppe af ledige ofte vil have behov for andre og mere støttende tilbud/indsatser.
  • Personer på arbejdsmarkedsydelse.

 

Status maj 2015 er, at 373 borgere siden indførslen af ordningen har været – eller aktuelt er - i nytteindsats.

41 procent af borgerne, der har været eller er i nytteindsats, kommer fra kontanthjælp; 20 procent fra uddannelseshjælp og 39 procent fra arbejdsmarkedsydelse.

Nytteindsatserne er foregået i børneinstitutioner, plejehjem, skoler, SFO’er, gymnasier, F86, FGV, Hjælpemiddelcentret, biblioteket, brandstationen, Frederiksberg Kommunes beskyttede værksted, Frederiksberg Kommune Hjemmesygepleje, Frederiksberg Svømmehal, Frederiksberg Kommunes Ungdomsskole, Vet. Frederiksberg. Der henvises til vedlagte bilag for en uddybning af, hvor nytteindsatserne er foregået og hvilke funktioner borgere i nytteindsats varetager.

I henhold til bekendtgørelse af lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats og lov om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, samt bekendtgørelse til en aktiv Beskæftigelsesindsats, fremgår det, at borgere i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, ikke er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst mv. Desuden, at det ugentlige timetal for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere maksimalt må udgøre 37 timer og dermed kan være svingende.

Timeantallet for borgere, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse (AMY), er til gengæld fastsat ved lov til altid at udgøre 20 timer ugentlig.

Nytteindsatser består af forskellige funktioner inden for forskellige brancher. Såfremt man fastsatte timeantallet efter den for faget gældende overenskomst, ville lønnen og dermed timeantallet for nytteindsatsen skulle variere. Desuden varierer ydelsessatserne i forhold til, om den ledige modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er under eller over 30 år, er hjemmeboende eller udeboende, samt er forsørger eller ej forsørger.

For nogle ledige kontanthjælps- og især uddannelsesydelsesmodtagere betyder det, at de ville skulle i nytteindsats i mindre end 10 timer ugentlig, mens andre kontanthjælps- og uddannelsesydelsesmodtagere ville skulle i nytteindsats i op til 30 timer ugentlig. F.eks. er den overenskomstmæssige mindsteløn for ufaglært arbejde inden for 3F og HK aktuelt cirka 116 kroner i timen. Med udgangspunkt i nytteindsatsopgaver inden for disse brancher, ville en kontanthjælpsmodtager over 30 år, der er forsørger, skulle arbejde 30 timer ugentlig i nytteindsats, hvis det sker på overenskomstmæssige lønvilkår. Hvorimod en hjemmeboende uddannelseshjælpsmodtager under 30 år, der ikke er forsørger, ville skulle arbejde i en nytteindsats cirka 6 timer ugentlig jf. nedenstående tabel.

Ydelseskategori

Ydelsessatser 

kr. pr. måned

( 2014)

Arbejdstimer pr. uge ved HK-overenskomst

(115,86 kr./time gennemsnit)

Arbejdstimer pr. uge ved 3F-overenskomst (128,16 kr./time gennemsnit)

Jobparat kontanthjælpsmodtager o. 30 år – forsørger

 

13.952

30,0                

27,0

Åbenlyst uddannelsesparat hjemmeboende – ikke forsørger – u. 30 år uden uddannelse

 

2.479

5,37                  

4,85




 

Se vedlagte bilag for en oversigt over konsekvenserne for den ugentlige arbejdstid for borgere i de forskellige ydelseskategorier, såfremt nytteindsatsen sker på 3F’s og HK’s overenskomstmæssige lønvilkår for ufaglært arbejde, der er de mest typiske.

Økonomi

Sagen har ingen afledte økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 08.06.2015, Magistraten 15.06.2015, Kommunalbestyrelsen 22.06.2015.

Historik

Jf. sagfremstillingen.



Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, 8. juni 2015, pkt. 57:

at kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsens beslutningsforslag om, at nytteindsats skal foregå på overenskomstmæssige vilkår, ikke tiltrædes.



Indstilling fra Magistraten og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 15. juni 2015, pkt. 255:

Et flertal Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Anja Camilla Ravn, Jan E. Jørgensen, Morten Jung, Laura Lindahl, Jens Tørning, Margit Ørsted) og et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Laura Lindahl, Fasael Rehman, Nikolaj Bøgh, Simon Aggesen) indstiller, at kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsens beslutningsforslag om, at nytteindsats skal foregå på overenskomstmæssige vilkår, ikke tiltrædes.

 

Et mindretal i Magistraten (Thyge Enevoldsen) og et mindretal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Mette Bang Larsen) indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes. Mette Bang Larsen præciserede, at forslaget vedrører ydelser til ikke-forsørgere over 30 ("grundydelse").

 

Et andet mindretal i Magistraten (Balder Mørk Andersen) og et andet mindretal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (Balder Mørk Andersen) tog forbehold.

 

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

at kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsens beslutningsforslag om, at nytteindsats skal foregå på overenskomstmæssige vilkår, ikke tiltrædes.

 

173. Ansøgning om godkendelse af privat institution

Sagsnr.: 28.03.04-G01-1-15

Resumé

Den selvejende integrerede institution Stenurten, Vodroffs Tværgade 5 C har ansøgt om at blive godkendt som privat institution med virkning pr. 1. september 2015, hvor driftsoverenskomsten mellem bestyrelsen for institutionen og Frederiksberg Kommune ophører.

 

Magistraten og Børneudvalget indstiller,

1.  at den selvejende integrerede institution Stenurten overgår til status som privat institution med virkning pr. 1. september 2015 under forudsætning af, at Frederiksberg Kommune senest den 31. august 2015 har godkendt den driftsgaranti, institutionen skal stille for at kunne få status som privat institution,

 2. at den økonomiske konsekvens ved overgang til privat institution bidrager til at opnå de under Børneudvalget indarbejdede effektiviseringer vedr. dagtilbudsstruktur.

 

Børne- og Ungeområdet indstiller,

1. at den selvejende integrerede institution Stenurten overgår til status som privat institution med virkning pr. 1. september 2015 under forudsætning af, at Frederiksberg Kommune senest den 31. august 2015 har godkendt den driftsgaranti, institutionen skal stille for at kunne få status som privat institution.

 

2. at den økonomiske konsekvens ved overgang til privat institution bidrager til at opnå de under Børneudvalget indarbejdede effektiviseringer vedr. dagtilbudsstruktur.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 10. november 2014 at driftsoverenskomsterne med de to selvejende daginstitutioner Elverhøj og Stenurten, Vodroffs Tværgade 5C, st. tv og 5 C st. tv. skulle opsiges med henblik på efterfølgende sammenlægning og etablering af en ny, sammenlagt selvejende institution.

Stenurten har efterfølgende – den 2. februar 2015 – ønsket godkendelse som privat institution i institutionens nuværende lokaler i bebyggelsen ”Danmarksgården”, hvor Stenurten har et selvstændigt lejemål med boligselskabet Lejerbo. Børneudvalget skal med denne sag tage stilling til Stenurtens anmodning om at blive oprettet som privat institution.

Ifølge Dagtilbudslovens § 19, stk. 4, kan private leverandører drive daginstitutioner som privatinstitutioner. Det er Kommunalbestyrelsen, der godkender privatinstitutioner på baggrund af de godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner, der gælder i Frederiksberg Kommune. De gældende godkendelseskriterier, som er vedlagt denne sag, blev den 11. juni 2012 vedtaget af Kommunalbestyrelsen:

Ansøgeren (den private leverandør) skal selv sørge for at opfylde kommunens godkendelseskriterier, der tilsiger at:

  • den private leverandør skal anvise finde egnede lokaler til institutionen
  • bestyrelsen i den private institution skal sikre at lederen har en pædagoguddannelse, og at privatinstitutionen drives efter bestemmelser, der er i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer i Frederiksberg Kommune
  • den private leverandør skal endvidere stille en garanti svarende til tre måneders drift af en gennemsnitlig institution af samme størrelse som den private institution. Beløbet skal stilles som garanti for, at Frederiksberg Kommune kan leve op til forsyningsforpligtigelsen i tilfælde af institutionens ophør.

Som selvejende institution rummer Stenurten 25 vuggestuebørn og 31 børnehavebørn. Som privat institution ønsker Stenurten en børnenormering på 27 vuggestue- og 33 børnehavebørn. Den driftsgaranti institutionen har stillet er beregnet på baggrund af denne normering. Ønsker Stenurten at ændre normeringen, skal institutionen både sende en ny ansøgning og en revideret driftsgaranti, der modsvarer en eventuel ny børnenormering.

Ifølge forvaltningens vurdering kan Stenurtens nuværende lokaler rumme den ønskede børnenormering, og lokalerne kan i øvrigt - ifølge den dokumentation ansøger har fremsendt - fortsat anvendes til daginstitution.

Forvaltningen har endvidere modtaget dokumentation på, at lederen har en pædagoguddannelse samt modtaget en vedtægt, der indeholder de kriterier kommunen stiller. Dokumentation fra ansøgeren for imødekommelse af de stillede krav er vedlagt denne sag som bilag.

Hvad angår driftsgarantien, har bestyrelsen for den kommende private institution tilkendegivet overfor forvaltningen, at den vil stille en driftsgaranti pr. 1. september 2015, som er den dato, hvor institutionen ønsker at overgå til status som privat institution. Brevet med tilkendegivelsen fra institutionen er vedlagt denne sag.  

Økonomi

Det årlige tilskud til privatinstitutioner i Frederiksberg Kommune er i 2015 på 107.688 kr. ekskl. moms pr. vuggestuebarn og på 58.082 kr. ekskl. moms pr. børnehavebarn. Tilskuddet er sammensat af tilskud til drift, bygninger og administration. Jf. dagtilbudsloven, beregnes tilskuddet på baggrund af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter for de kommunale og selvejende institutioner, fratrukket udgifter vedr. støttepædagoger samt forældrebetaling.

Kommunens nettoudgift til Stenurten udgør 5,069 mio. kr. i 2015.

Privatiseres institutionen pr. primo september 2015 vil kommunens samlede nettoudgift til institutionen som selvejende udgøre 3,379 mio. kr. i 2015 (januar til august), mens udgiften til institutionen som privat i 2015 vil udgøre 1,608 mio. kr. ekskl. moms (september til december). Det vil sige en samlet nettoudgift i 2015 på 4,987 mio. kr. Den økonomiske konsekvens i 2015 ved en privatiseringen er således en mindreudgift for kommune på 82 t. kr.

Den økonomiske konsekvens for 2016, 2017 og 2018 er på hhv. -250 t. kr., -255 t. kr. og -254 t. kr.

 

Det foreslås, at den økonomiske konsekvens bidrager til at opnå de under Børneudvalget indarbejdede effektiviseringer vedr. dagtilbudsstruktur. Idet der ikke opnås den forventede effektiviseringsgevinst ved sammenlægning af Stenurten og Elverhøj. De bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes ved 2. forventet regnskab vedr. 2015 og ved 2. finansielle orientering vedr. 2016 og frem.

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Børneudvalget, Magistraten 8. juni 2015 og Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015.

Historik

 



Magistraten og Børneudvalget indstiller, 1. juni 2015, pkt. 61:

1.  at den selvejende integrerede institution Stenurten overgår til status som privat institution med virkning pr. 1. september 2015 under forudsætning af, at Frederiksberg Kommune senest den 31. august 2015 har godkendt den driftsgaranti, institutionen skal stille for at kunne få status som privat institution,

 2. at den økonomiske konsekvens ved overgang til privat institution bidrager til at opnå de under Børneudvalget indarbejdede effektiviseringer vedr. dagtilbudsstruktur.

 

Børne- og Ungeområdet indstiller,

1. at den selvejende integrerede institution Stenurten overgår til status som privat institution med virkning pr. 1. september 2015 under forudsætning af, at Frederiksberg Kommune senest den 31. august 2015 har godkendt den driftsgaranti, institutionen skal stille for at kunne få status som privat institution.

 

2. at den økonomiske konsekvens ved overgang til privat institution bidrager til at opnå de under Børneudvalget indarbejdede effektiviseringer vedr. dagtilbudsstruktur.



Magistraten og Børneudvalget indstiller, 8. juni 2015, pkt. 231:

1.  at den selvejende integrerede institution Stenurten overgår til status som privat institution med virkning pr. 1. september 2015 under forudsætning af, at Frederiksberg Kommune senest den 31. august 2015 har godkendt den driftsgaranti, institutionen skal stille for at kunne få status som privat institution,

 2. at den økonomiske konsekvens ved overgang til privat institution bidrager til at opnå de under Børneudvalget indarbejdede effektiviseringer vedr. dagtilbudsstruktur.

 

Børne- og Ungeområdet indstiller,

1. at den selvejende integrerede institution Stenurten overgår til status som privat institution med virkning pr. 1. september 2015 under forudsætning af, at Frederiksberg Kommune senest den 31. august 2015 har godkendt den driftsgaranti, institutionen skal stille for at kunne få status som privat institution.

 

2. at den økonomiske konsekvens ved overgang til privat institution bidrager til at opnå de under Børneudvalget indarbejdede effektiviseringer vedr. dagtilbudsstruktur.



Børneudvalget, 1. juni 2015, pkt. 61:

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

 

174. Forslag til beslutning fra rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus om forældrepjece til nye børn i dagtilbud

Sagsnr.: 28.00.00-A50-1-15

Resumé

Rådmand Sine Heltberg og kommunalbestyrelsesmedlem Malene Barkhus har stillet forslag om, at Dagtilbudsafdelingen udarbejder en forældrepjece som tilbydes ved start i dagtilbud i samme stil som den forældrepjece der foreligger ved skolestart.

Børneudvalget indstiller,

at der udarbejdes en forældrepjece, som tilbydes ved start i dagtilbud.

 

Børne- og Ungeområdet indstiller,

at forvaltningen udarbejder en forældrepjece som tilbydes ved start i dagtilbud.



Børneudvalget, 8. juni 2015, pkt. 68:

Beslutningsforslaget vedtoges som indstillet.

Sagsfremstilling

”Sine Heltberg (S) og Malene Barkhus (V) foreslår en forældrepjece som tilbydes ved start til dagtilbud i samme stil som den forældrepjece der foreligger ved skolestart.

En god start med læring, trivsel og fællesskaber i vores dagtilbud er altafgørende for vores små børns fremtid. Det viser forskningen. Som forældre kan der være mange spørgsmål, når ens barn skal begynde i dagtilbud. Vi foreslår derfor, at der udarbejdes en elektronisk forældrepjece, som tilbydes ved start i dagtilbud i samme stil som den forældrepjece, der foreligger ved skolestart. Pjecen skal informere forældre om, hvad man kan forvente af sit dagtilbud og hvilken indsats, man selv bør yde. Pjecen skal lægge vægt på den aktuelle forskningsmæssige viden om sammenhængen mellem mindre børns ordforråd og deres læsekundskaber som teenager samt rådgive forældre om, hvordan de kan styrke deres lille barns ordforråd.

Med en sådan folder vil vi klart kunne formidle, hvad man som forældre kan forvente af sit dagtilbud, hvordan man som forældre kan bidrage til og støtte op om et velfungerende samarbejde mellem dagtilbud og hjem, som er en vigtig forudsætning for den bedst mulige start for vores børn. Målet for vores dagtilbud er livsduelige børn med skoleparathed for øje kombineret med høj trivsel i deres hverdag, hvor de udvikler sig både fagligt, socialt og personligt.
En god start i livet er afgørende for børns fremtid.”

For at imødekomme forslaget, nedsætter forvaltningen en arbejdsgruppe bestående af ledere af dagtilbud, sundhedsplejen samt en pædagogisk konsulent.  Arbejdsgruppen vil udarbejde forslag til en pjece, som indeholder de elementer, der er indeholdt i forslaget.

 Forvaltningen har i 2015 allerede taget initiativ til at igangsætte et samarbejde med sundhedsplejen og ledere af dagtilbud med det formål at kvalificere overgange fra hjem til vuggestue eller dagpleje.

Det er vurderingen, at erfaringerne fra dette samarbejde vil kunne være nyttige at inddrage i forbindelse med udarbejdelsen af en forældrepjece.

 Der er således planlagt en samling af de to initiativer i en møderække i september 2015 og efterfølgende involvering af borgere for at sikre at forældreperspektivet inddrages.

 Børneudvalget vil blive forelagt forslag til pjecen i efteråret 2015.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Børneudvalget, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015.

Historik

 



Børneudvalget indstiller, 8. juni 2015, pkt. 68:

at der udarbejdes en forældrepjece, som tilbydes ved start i dagtilbud.

 

Børne- og Ungeområdet indstiller,

at forvaltningen udarbejder en forældrepjece som tilbydes ved start i dagtilbud.

 

175. Kvalitetsrapport 2015

Sagsnr.: 17.01.11-G01-1-15

Resumé

Kvalitetsrapport 2015 har været i høring i skolebestyrelsene. Undervisningsudvalget skal høringsbehandle Kvalitetsrapporten, for herefter at indstille den til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Undervisningsudvalget

1.  indstiller, at kvalitetsrapport 2015 godkendes

2.  noterer sig de fortsatte dårlige resultater i matematik og besluttede at skolelederkredsen inviteres til et fælles møde (skolelaboratorium) i oktober måned 2015 med henblik på en drøftelse af skolernes faglige resultater, herunder skolernes tilbagemeldinger, samt næste års kvalitetsrapport.

3. besluttede at spørgsmålet om nationale og kommunale test drøftes på dialogmødet til efteråret

 

Børne-og ungeområdet indstiller,

at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen

Sagsfremstilling

I juni 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen. Med reformen følger en række regelforenklinger samt forenkling af administrative procedurer, herunder en ny type kvalitetsrapport.

Den nye kvalitetsrapport skal følge op på hovedmålsætninger og milepæle i skolereformen og bygger på den datasamling, som Undervisningsministeriet digitalt indsamler for hele landet. Dette er den første af de nye kvalitetsrapporter baseret på de af Undervisningsministeriet indsamlede data. Kvalitetsrapporten skal kun udarbejdes hvert andet år. Dog skal den udarbejdes i de første to år efter folkeskolereformen, således at der skabes en baseline af data, og således at der hurtigt kan reageres på uhensigtsmæssigheder i realiseringen af skolereformen. Der udarbejdes dermed rapporter forår 2015, igen i 2016 og herefter i 2018, 2020 osv.

Skolen modtager dels selve kvalitetsrapporten, dels fortroligt bilag med data for testresultaterne fra de nationale test, egen skole. Sidstnævnte fortrolige bilag må ikke deles med andre end skolebestyrelsen selv.

Denne første rapport bygger på data fra før skolereformen trådte i kraft og danner baseline for de efterfølgende års vurderinger af, om skolerne udvikler sig som forventet og krævet. Rapporten er altså først og fremmest en status.

Kvalitetsrapporten får med det nye format styrket fokus på kommuner og skolers resultater i forhold til de nationale måltal. De nationale måltal knytter sig som sagt til folkeskolereformens målsætninger.

Til orientering kan oplyses, at indikatorerne i rapporten også er dem som ligger til grund for kvalitets- og tilsynsstyrelsens tilsyn med folkeskolerne/kommunerne.

Undervisningsudvalget sendte på mødet d. Kvalitetsrapport 2015 i høring skolebestyrelserne. Skolernes høringssvar publiceres i den endelige udgave af kvalitetsrapporten, der offentliggøres på kommunens hjemmeside.

 

Undervisningsudvalget bad skolebestyrelserne om at

· at kommentere egen skoles resultater

· at beskrive hvilke initiativer skolen mener er relevante at iværksætte lokalt (egen skole)

· at beskrive hvilke initiativer skolen anbefaler, at der iværksættes for det samlede skolevæsen set i lyset af kvalitetsrapporten.

Skolerne har afgivet deres høringssvar. Skolernes høringssvar skal udgives sammen med kvalitetsrapporten. De fulde høringssvar er vedlagt som bilag. Nedenfor er der korte resumeer af hver skolebestyrelses høringssvar.

 

Skolen ved Bülowsvej

Skolen ved Bülowsvejs skolebestyrelse er overordnet tilfreds med skolens resultater i forhold til de nationale mål.

Skolen ser relevans i at igangsætte yderligere indsats i forhold til at højne det faglige niveau i matematik i indskolingen. Skolen vil allokere matematikvejledernes arbejde til indskolingen. Herudover prioriteres at gøre nationale test på 2. klassetrin obigatorisk.

I forbindelse med implementeringen af minuddannelse.net  vil skolen have særligt fokus på matematik.

Skolen vil også have ekstra opmærksomhed på at understøtte arbejdet med overgangen fra mellemtrin til udskoling med fokus på progression. Indsatser planlægges i samarbejde mellem ledelse og vejledere.

Skolen er positiv overfor de kommunale indsatser beskrevet i høringsbrevet.

Skolen savner fokus på den enkelte årgang frem for fokus på det enkelte klassetrin, da resultaterne vil svinge fra år til år. På den måde mister man fokus på progressionen for den enkelte klasse og elev.

Skolen anbefaler at integrere trivselsmålinger i kvalitetsrapporten.

 

Lindevangskolen

Lindevangskolens skolebestyrelse er grundlæggende tilfredse med skolens resultater. Lindevangskolen klarer sig som forventet på baggrund af de socioøkonomiske parametre. Bestyrelsen bemærker dog at skolen ikke opfylder målet for læsning i 4. og 6. klasse og matematik i 3. og 8. klasse, samt en signifikant lavere andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen af 9. klasse.

I forbindelse med skolereformen har skolen igangsat en lang række initiativer og derfor anbefales det ikke at der iværksættes nye tiltag. Skolen skal fokusere på de allerede igangsatte initiativer og sikre de bedste rammer for disse. Skolebestyrelsen har en forventning om at de nye initiative vil være medvirkende til at skolen kan fortsætte sin positive udvikling.

 

Skolen ved Søerne

Skolebestyrelsen på Skolen ved Søerne ser positivt på den nye kvalitetsrapport. Skolebestyrelsen savner dog  data for inklusionsdelen på skoleniveau.

Skolebestyrelsen er generelt tilfredse med skolens resultater, dog ikke for resultaterne i de nationale test i matematik. Skolen har allerede inden Kvalitetsrapport 2015 iværksat tiltag omkring matematik der allerede har vist positiv effekt.

Skolebestyrelsen anbefaler et generelt kompetenceløft på matematikområdet i Frederiksberg kommune.

 

Frederiksberg Ny Skole

Skolebestyrelsen på Frederiksberg Ny Skole noterer at skolen kun har en meget lille årgang der har gennemført de nationale test i læsning. Derfor slår enkeltelever meget ud i testen.

Resultaterne i de nationale test på Frederiksberg Ny Skole viser ikke noget om hvorvidt skolens elever oplever progression, da der kun er testet en årgang.

Skolen henleder opmærksomheden på at de nationale test og test i øvrigt kun tester kun reproduktion af fakta og færdigheder. Men dette er ikke nok til at kunne vurderer børns samlede handlekompetence, udvikling og livsduelighed.

 Skolebestyrelsen på Frederiksberg Ny Skole anbefaler at Frederiksberg Kommune bliver spydspidskommune i udarbejdelsen af metoder til en bredere og mere kvalitativ evaluering af elevernes kompetencer som supplement til de kvantitative test, ved at iværksætte udviklingsarbejde i forhold til udarbejdelse af nye vurderingsværktøjer. Skolen stiller sig gerne til rådighed i den sådan udviklingsproces.

 

Skolen på Nyelandsvej

Skolebestyrelsen på Skolen på Nyelandsvej ser med stor tilfredshed på skolens resultater.

Skolebestyrelsen ærgrer sig over at, skolen og Frederiksberg Kommune som helhed ikke er nærmere 95% målsætningen. Men forstår kvalitetsrapporten netop som et instrument der kan sætte fokus på udvalgte områder, herunder 95% målsætningen.

 Flere skoler har fine resultater på udvalgte områder og skolebestyrelsen foreslår i stedet for at iværksætte særlige indsatser, at man i højere grad styrker samarbejdet på tværs af skoler, så de dygtige læreres kunnen kan deles.

 

Skolen på la Cours Vej

Skolebestyrelsen på Skolen på la Cours Vej savner en vurdering af elementet fra Folkeskolens fomålsparagraf almendannelse.

Skolebestyrelsen på Skolen på la Cours Vej betragter resultaterne af de nationale test med forbehold, da tallene er baseret på relativt få børn på de enkelte skoler og klassetrin. Udsving behøver således ikke at være baseret på ret mange børn.

I forhold til de socioøkonomiske reference henleder skolebestyrelsen opmærksomheden på at denne ændres i takt med skoledistriktsændringer og ikke nødvendigvis har sammenhæng med de børn der går på skolen.

Skolen hilser en kommende trivselsmåling velkommen, men er skeptisk overfor måden den gennemføres på. Svarene vil blive meget påvirket af hvad den enkelte elev har oplevet kort inden undersøgelsen gennemføres. Skolen forslår at undersøgelsen suppleres med et fokusgruppeinterview.

Skolen arbejder løbende med at højne elevernes trivsel og læring. Herudover arbejdes der med læringsmålsstyret undervisning bredt rettet mod alle fag, da der er forskningsmæssig evidens for at denne form for undervisning har en betydelig effekt på børns læring.

 

Skolen på Duevej

Skolen er tilfreds med de opnåede resultater, men resultaterne er ikke dækkende for at sige noget om skolens kvalitet. Resultaterne giver ikke et retvisende billede af elevernes læring og trivsel.

Skolebestyrelsen finder det betænkeligt at det ikke er de samme børn der følges i de nationale test gennem skoleforløbet. Tallene siger derfor ikke noget om hvorvidt børnene bliver dygtigere år for år.

De nationale test er ikke designet til sammenligninger og er beregnet til formativ evaluering ikke til summativ evaluering. Hvis der skal sammenlignes mener skolebestyrelsen at der er behov for andre test.

 Skolebestyrelsen på Skolen på Duevej har valgt at kommentere de kommunale indsatser og hvad der skal til for at hæve kvaliteten og gennemføre disse indsatser. Se Skolen på Duevejs høringssvar.

 

Søndermarkskolen

Søndermarkskolen vil i de kommende år sætte kraftigt ind på områder, hvor skolen ligger under gennemsnit. Det er ikke tilfredsstillende for skolen at ligge under gennemsnit.

Der vil være en styrket indsats omkring læse- og matematikvejlederfunktionen, herunder en formaliseret feedback-kultur, overlevering og løbende evaluering.

Søndermarkskolen har modtaget et meget stort antal elever med såvel faglige som relationelle problemer i overbygningen gennem de seneste år. Det har været særdeles vanskeligt at opnå de ønskede faglige resultater med denne gruppe elever.

Fremover vil skolen danne større og færre klasser, så elevindtaget deraf formindskes, så de faglige udfordringer bliver mere overskuelige. 

 

Tre Falke Skolen

Skolebestyrelsen på Tre Falke Skolen finder ikke skolens resultater tilfredsstillennde. Skolen vil iværksætte screening af alle elever og iværksætte handlingsplaner på klasse- og elevniveau.Herudover vil skolen fortsætte de allerede igangsatte initiativer i indeværende skoleår:

  • Styrkelse af de faglige vejlederes kompetencer og tilgængelighed
  • indhente inspiration fra andre skoler med gode evidensbaserede erfaringer
  • Elev- og forældre feedback
  • inddragelse af forældre

På kommunalt niveau anbefaler skolebestyrelsen på Tre Falke Skolen at der fortsat arbejdes med udvikling af målstyret undervisning og et udviddet samarbejde med omverdenen og specifikt i forhold til ungdomsuddannelserne. Herudoever anbefales et øget fokus på "de gode overgange" og en generel styrkelse af de faglige netværk i kommunen.

 

Børne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen at Kvalitetsrapport 2015 godkendes.

 

Sagsfremstilling fra d.2. februar 2015:

I juni 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen. Med reformen følger en række regelforenklinger samt forenkling af administrative procedurer, herunder en ny type kvalitetsrapport.

Den nye kvalitetsrapport skal følge op på hovedmålsætninger og milepæle i skolereformen og bygger på den datasamling, som Undervisningsministeriet digitalt indsamler for hele landet. Dette er den første af de nye kvalitetsrapporter baseret på de af Undervisningsministeriet indsamlede data. Kvalitetsrapporten skal kun udarbejdes hvert andet år. Dog skal den udarbejdes i de første to år efter folkeskolereformen, således at der skabes en baseline af data, og således at der hurtigt kan reageres på uhensigtsmæssigheder i realiseringen af skolereformen. Der udarbejdes dermed rapporter forår 2015, igen i 2016 og herefter i 2018, 2020 osv.
Denne første rapport bygger på data fra før skolereformen trådte i kraft og danner baseline for de efterfølgende års vurderinger af, om skolerne udvikler sig som forventet og krævet. Rapporten er altså først og fremmest en status.
Kvalitetsrapporten får med det nye format styrket fokus på kommuner og skolers resultater i forhold til de nationale måltal. De nationale måltal knytter sig som sagt til folkeskolereformens målsætninger.
Til orientering kan oplyses, at indikatorerne i rapporten også er dem som ligger til grund for kvalitets- og tilsynsstyrelsens kommende tilsyn med folkeskolerne/kommunerne.

De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende:

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

· Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

· Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

· Elevernes trivsel skal øges.

Data i den første kvalitetsrapport tager udgangspunkt i de sidste tilgængelige data fra før folkeskolereformen.

Undervisningsministeriet har indsamlet data og gjort dem tilgængelige for landets kommuner medio december måned 2014. Et kort resume af de resultater der foreligger skolevis ses nedenfor.
80% af eleverne skal gode til at læse og regne

Overordnet set går det godt på læseområdet, omend der også her kan ske forbedringer, mens resultaterne indenfor matematik giver anledning til at overveje særlige indsatser:

Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau når de forlader folkeskolen

I et flerårigt perspektiv præsterer eleverne på Frederiksberg på niveau med eller over landsgennemsnittet i matematik og dansk, idet der dog er udsving mellem skolerne. Skolereformens fokus på faglige mål m.v. forventes at understøtte arbejdet med at forbedre resultaterne:

Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference
Eleverne og skolerne præsterer generelt som forventeligt set i lyset af elevgruppens socioøkonomiske sammensætning. Statistisk set scorer elever på Tre Falke Skolen og Skolen på la Cours Vej lidt under det forventede.

Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik
Skolerne scorer generelt højere end landsgennemsnit i forhold til at sikre, at eleverne har mindst 2 i dansk og matematik. Undtagelsen er Søndermarkskolen og Tre Falke Skolen.

95 % målsætningen
Eleverne fortsætter i vidt omfang på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men der er fortsat for mange der falder fra ungdomsuddannelsen indenfor det første 1½ år.

  • Lindevangskolen og Søndermarkskolen har opfyldt det nationale mål for læsning i 2. og 8. klasse, men mangler at få opfyldt målet for 4. og 6. klasse i læsning og 3. og 8. klasse i matematik.
  • Skolen ved Søerne har opfyldt målsætningen for læsning i 2., 6. og 8. klasse, men mangler for matematik i 3. og 6. klasse og læsning i 4. klasse.
  • Skolen ved Bülowsvej har opfyldt målsætningen for læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse og regning i 6. klasse, men mangler for regning i 3. klasse.
  • Skolen på Nyelandsvej har opfyldt målsætningen for læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse og regning i 6. klasse, men mangler for regning i 3. klasse.
  • Skolen på la Cours Vej har opfyldt målsætningen for læsning i 8. klasse og regning i 6. klasse, men mangler for læsning i 2., 3. og 6. klasse samt regning i 3. klasse.
  • Skolen på Duevej har opfyldt målsætningen for læsning i 4., 6., og 8. klasse og regning i 3. og 6. klasse, men mangler for læsning i 2. klasse.
  • Ny Hollænderskolen har opfyldt målsætningen for læsning i 4., 6., og 8. klasse og regning i 6. klasse, men mangler for læsning i 2. klasse og matematik i 3. klasse.
  • Tre Falke Skolen har kun en årgang der skal testes i de nationale test. Målet er endnu ikke opfyldt for læsning i 8. klasse.
  • Frederiksberg Ny Skole har kun en årgang der skal testes i de nationale test. Målet er endnu ikke opfyldt for læsning i 2. klasse.
  • Lindevangskolen ligger over Frederiksberg og landsgennemsnittet for bundne prøvefag og i matematik, men i dansk ligger Lindevangskolen under Frederiksberg gennemsnittet, men over landsgennemsnittet.
  • Søndermarkskolen, Tre Falke Skolen og Skolen ved Søerne ligger under både lands- og Frederiksberg gennemsnit i karaktergennemsnit for bundne prøvefag, dansk og matematik.
  • Skolen ved Bülowsvej, Skolen på Duevej, Ny Hollænderskolen og Skolen på Nyelandsvej ligger over både lands- og Frederiksberg gennemsnit i karaktergennemsnit for bundne prøvefag, dansk og matematik.
  • Skolen på la Cours Vej ligger over både lands- og Frederiksberg gennemsnit i karaktergennemsnit for bundne prøvefag og dansk. I matematik ligger Skolen på la Coursvej på niveau med Frederiksberg gennemsnittet og under landsgennemsnittet.
  • Lindevangskolens og Skolen på Nyelandsvejs karaktergennemsnit er højere end den socioøkonomiske referencemodels beregnede karaktergennemsnit for elever med samme baggrundsforhold. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant.
  • Søndermarkskolens, Skolen ved Søernes, Skolen ved Bülowsvejs, Skolen på Duevejs, Ny Hollænderskolens karaktergennemsnit er lavere end den socioøkonomiske reference models beregnede karaktergennemsnit for elever med samme baggrundsforhold. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant.
  • Skolen på La Cours Vejs karaktergennemsnit er lavere end den socioøkonomiske reference models beregnede karaktergennemsnit for elever med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant.
  • Tre Falke Skolens karaktergennemsnit er lavere end den socioøkonomiske reference models beregnede karaktergennemsnit for elever med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant.
  • Lindevangskolen, Skolen ved Søerne, Skolen ved Bülowsvej, Skolen på Nyelandsvej , Skolen på la Cours Vej, Skolen på Duevej, Ny Hollænderskolen har en højere andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik end lands- og Frederiksberggennemsnittet.
  • Søndermarkskolen og Tre Falke Skolen har en lavere andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik end lands- og Frederiksberggennemsnittet.
  • Lindevangskolen har en højere andel elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse end både lands- og Frederiksberggennemsnittene, men en lavere andel 15 måneder efter 9. klasse.
  • Søndermarkskolen, Skolen på Duevej har en lavere andel elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse end både lands og Frederiksberg gennemsnittene, men en højere andel 15 måneder efter 9. klasse.
  • Skolen ved Søerne, Skolen ved Bülowsvej, Skolen på Nyelandsvej, Skolen på la Cours Vej, Ny Hollænderskolen har en højere andel af elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse end både lands- og Frederiksberg gennemsnittene og en højere andel 15 måneder efter 9. klasse.
  • Tre Falke Skolen har en lavere andel af elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse end både lands- og Frederiksberg gennemsnittene og en lavere andel der er i gang efter 15 måneder.
  • Lindevangskolen, Søndermarkskolen, Skolen ved Bülowsvej, Ny Hollænderskolen, Tre Falke Skolen har en højere kompetencedækningsgrad end Frederiksberg- og landsgennemsnittet.
  • Skolen ved Søerne, Skolen på Nyelandsvej har en lavere kompetencedækningsgrad end Frederiksberg og landsgennemsnittet.

Kompetencedækning
Undervisningen på Frederiksberg varetages i høj grad af lærere med undervisningskompetence (linjefag fra læreruddannelsen eller tilsvarende). Der er dog stadig behov for udvikling på dette område jf. kompetenceudviklingstiltag, rekrutteringsplaner og organiseringstiltag på de enkelte skoler.

Videre behandling
Kvalitetsrapporten skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
I forhold til de enkelte skolers resultater vil denne første kvalitetsrapport være grundlag for de udviklingssamtaler skoleafdelingen har med de enkelte skoler i efteråret 2015.Hvad angår de kommende kvalitetsrapporter fra 2016 og frem vil det være muligt for kommunalbestyrelsen at vedtage handleplander for de skoler, der er særligt udfordret på enkelte målområder. Handleplaner udarbejdes i samarbejde med den enkelte skole.

Børne- og Ungeområdet indstiller at Kvalitetsrapport 2015 bliver sendt i høring i skolebestyrelserne. Skolebestyrelsernes høringssvar vil blive vedlagt den endelige rapport som bilag.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

U, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015.

Historik

 



Undervisningsudvalget 1. juni 2015, pkt. 84:

1.  indstiller, at kvalitetsrapport 2015 godkendes

2.  noterer sig de fortsatte dårlige resultater i matematik og besluttede at skolelederkredsen inviteres til et fælles møde (skolelaboratorium) i oktober måned 2015 med henblik på en drøftelse af skolernes faglige resultater, herunder skolernes tilbagemeldinger, samt næste års kvalitetsrapport.

3. besluttede at spørgsmålet om nationale og kommunale test drøftes på dialogmødet til efteråret

 

Børne-og ungeområdet indstiller,

at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen

 

176. Høringssvar, ændring i styrelsesvedtægt, åbningstid SFO

Sagsnr.: 17.01.00-K04-1-15

Resumé

På baggrund af høring foreslås det at ændre Styrelsesvedtægten for Skolevæsenet således, at man lokalt på den enkelte skole og indenfor eksisterende ressourceramme kan beslutte at åbne SFO´en tidligere.

Undervisningsudvalget

1.  tog de indkomne høringssvar til efterretning.

2.  indstiller at den foreslåede ændring i styrelsesvedtægten godkendes.

 

Børne- og ungeområdet indstiller,

1. at Undervisningsudvalget tager de indkomne høringssvar til efterretning

2. at Undervisningsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at den foreslåede ændring i styrelsesvedtægten godkendes

Sagsfremstilling

Undervisningsudvalget besluttede i mødet den 2. marts 2015, at sende forslag om mulighed for at den enkelte skole kan beslutte en udvidet åbningstid for SFO inden for den tildelte ressource i høring hos skolebestyrelserne, idet der gives mulighed for både at åbne tidligere og lukke senere. Dette med baggrund i den dispensationsordning, der har været gennemført på SFO Lindetræet, hvor SFO’en i skoleåret 2014/15 har haft mulighed for at åbne kl. 6.45 i stedet for kl. 7.00

Der er indkommet høringssvar fra de eventuelt berørte skoler. Høringssvar er vedlagt som bilag. Endvidere er det udsendte høringsbrev vedlagt.

Langt den overvejende del af svarene udtrykker en positiv holdning til muligheden for lokalt at træffe beslutning om åbningstiden. Skolebestyrelserne bifalder den øgede fleksibilitet, som forslaget vil medføre. Dog bemærker flere bestyrelser, at det er ønskeligt, at der tilføres flere ressourcer til den eksisterende ramme, såfremt forslaget om mulighed for udvidet åbningstid vedtages.

Et enkelt høringssvar skiller sig markant ud. Bestyrelsen ved Skolen på La Cours vej mener, at der bør træffes politisk beslutning om det ønskede serviceniveau inden for den givne økonomiske ramme. Bestyrelsen tilkendegiver i øvrigt, at såfremt der træffes beslutning om at uddelegere denne kompetence til skolebestyrelserne, bør der udarbejdes politisk vedtagne retningslinjer for, hvordan eventuelle lokale beslutninger om ændring i åbningstid skal træffes.

Økonomi

Nej.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015.

Historik

 



Undervisningsudvalget 1. juni 2015, pkt. 87:

1.  tog de indkomne høringssvar til efterretning.

2.  indstiller at den foreslåede ændring i styrelsesvedtægten godkendes.

 

Børne- og ungeområdet indstiller,

1. at Undervisningsudvalget tager de indkomne høringssvar til efterretning

2. at Undervisningsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at den foreslåede ændring i styrelsesvedtægten godkendes

 

177. Beslutningsforslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om samarbejde med privatskoler

Sagsnr.: 17.11.00-G01-2-15

Resumé

Rådmand Balder Mørk Andersen har foreslået, at der tages initiativ til et samarbejde med privatskolerne i kommunen om inklusionsopgaven. I sagen redegøres for, at kommunen ikke har mulighed for at påvirke privatskolernes optag af elever, og at støtte til privatskoleelever med særlige behov sker direkte fra ministeriet.

Undervisningsudvalget

tog orienteringen til efterretning.

 

Malene Barkhus, Margit Ørsted, Karsten Skawbo-Jensen og Nikolaj Bøgh indstiller,

at beslutningsforslaget forkastes, idet der ikke iværksættes nye tiltag vedr. samarbejdet med privatskolerne om inklusion

 

Balder Mørk Andersen, Daniel Panduro, Anja Camilla Ravn og Sine Heltberg indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes, idet Undervisningsudvalget foreslås at gå i øget dialog med kommunens privatskoler.

 

Morten Jung tog forbehold.

 

Børne- og Ungeområdet indstiller at

1. Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

2. Undervisningsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at der ikke iværsættes nye tiltag vedr. samarbejdet med privatskolerne om inklusion.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 23. februar 2015 nedenstående beslutningsforslag fra Balder Mørk Andersen til Undervisningsudvalget.

 

”SF foreslår, at Frederiksberg Kommune tager initiativ til et samarbejde med privatskolerne beliggende i kommunen om i fællesskab at løfte inklusionsopgaven på skoleområdet.

Begrundelse:
I SF betragter vi det som en fælles samfundsopgave, at sikre alle børn den bedste skoletid som muligt. I folkeskolen er der et ambitiøst mål om at 96 % af alle børn skal modtage undervisning inden for normalområdet. Det er ikke i alle tilfælde lige nemt at udføre dette i praksis. Men vi ved at privatskolerne har styrke og faglighed til at medvirke til at løfte denne opgave. Derfor ønsker vi med dette beslutningsforslag at der bliver taget initiativ til dialog og samarbejde om hvordan privatskolerne i højere grad kan optage elever der allerede har faglige eller sociale udfordringer i folkeskolens normalområde, eller som efter børnehaveårene vurderes at ville kunne få det.

I SF håber vi også at et sådant initiativ vil kunne styrke både folkeskoler og privatskoler i forhold til at gøre brug af de bedste praksisser på området.”

Ramme for optag på privatskoler samt støtte til børn med særlige behov

Optag af elever til privatskoler er reguleret i lov om friskoler og private grundskoler, og der er ikke juridisk mulighed for, at Frederiksberg Kommune kan påvirke, hvilke elever den enkelte skole optager. Det er alene skolens eget valg, hvordan disse udvælges. Fx efter venteliste, med optagelsesprøve osv.

Det er ikke forvaltningens opfattelse, at privatskolerne på Frederiksberg bevidst fravælger at optage børn med særlige behov. Opfattelsen er, at privatskolerne generelt løfter inklusionsopgaven i det omfang børnene rent faktisk indskrives på skolen, men at elevsammensætningen på skolerne ikke afspejler sammensætningen i folkeskolerne. Det skyldes dels privatøkonomiske forhold (forældrebetaling ved optag på privatskole), dels pædagogiske/ideologiske betragtninger hvor forældre bevidst til- eller fravælger folkeskole/privatskole, dels skole- eller forældrebetragtninger om, hvor barnet vil trives bedst.

I det omfang en privatskole optager elever med særlige behov, skal privatskolen søge om støtte hertil i Undervisningsministeriet, og det er dermed ikke en opgave for kommunen at finansiere eller rammesætte dette. Kommunerne i Danmark har juridisk set mulighed for at støtte enkeltelever i privatskolerne udover det, som ministeriet bevilger, men der er ikke praksis herfor hverken nationalt eller lokalt. Det skyldes, at ministeriets tildeling generelt vurderes at være retfærdig og dækkende, samt at kommunen ikke har mulighed for at påvirke, hvordan evt. tildelte ekstramidler anvendes.

Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR, del af Fællesrådgivningen) vejleder også privatskolerne på Frederiksberg og udarbejder pædagogisk-psykologiske vurderinger for elever, som privatskolerne søger støtte til hos ministeriet.

 

Mulige dialogtiltag

En dialog med privatskolerne om i højere grad at optage elever med særlige behov ville i givet fald skulle ske som en dialog med de enkelte privatskolers bestyrelser, hvilket bedst ville kunne ske via en politisk henvendelse (skriftlig) med opfordring til møde mellem repræsentant(er) fra kommunalbestyrelsen og de forskellige skolebestyrelser.

Økonomi

Nej.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015.

Historik

 



Undervisningsudvalget 8. juni 2015, pkt. 94:

tog orienteringen til efterretning.

 

Malene Barkhus, Margit Ørsted, Karsten Skawbo-Jensen og Nikolaj Bøgh indstiller,

at beslutningsforslaget forkastes, idet der ikke iværksættes nye tiltag vedr. samarbejdet med privatskolerne om inklusion

 

Balder Mørk Andersen, Daniel Panduro, Anja Camilla Ravn og Sine Heltberg indstiller,

at beslutningsforslaget tiltrædes, idet Undervisningsudvalget foreslås at gå i øget dialog med kommunens privatskoler.

 

Morten Jung tog forbehold.

 

Børne- og Ungeområdet indstiller at

1. Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

2. Undervisningsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at der ikke iværsættes nye tiltag vedr. samarbejdet med privatskolerne om inklusion.

 

178. Bevilling til renovering af børnetoiletter på Lindevangskolen, P.G. Ramms Allé 26

Sagsnr.: 82.06.00-P20-11-15

Resumé

Renovering af toiletfaciliteter på Lindevangskolen.

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

at der anlægsbevilges 750.000 kr. til renovering af eksisterende børnetoiletter på Lindevangskolen beliggende P.G. Ramms Allé 26, Frederiksberg, der finansieres af det samlede rådighedsbeløb fra puljen til ”Bedre toiletforhold på skolerne” i 2015.

 

Børne- og Ungeområdet indstiller,

at der anlægsbevilges 750.000 kr. til renovering af eksisterende børnetoiletter på Lindevangskolen beliggende P.G. Ramms Allé 26, Frederiksberg, der finansieres af det samlede rådighedsbeløb fra puljen til ”Bedre toiletforhold på skolerne” i 2015.

Sagsfremstilling

Der er i budgettet for 2015 afsat 750.000 kr. til istandsættelse af toiletfaciliteter på skolerne, herunder analyse af forholdene.

Børnetoiletterne på anden sal på Lindevangskolen beliggende P.G. Ramms Allé 26, Frederiksberg, fremstår særdeles nedslidte. Der er problemer med tilstopning af afløb, tilkalkning af toiletterne, gulvene er svære at renholde, fordi terrazzogulvene mangler istandsættelse. Mange vægfliser er itu eller mangler, hvilket medfører dårlig hygiejne. Vægfladerne fremstår med revner og afskallet maling. Det er således vanskeligt at holde en rimelig rengøringsstandard på Lindevangskolen, hvorfor der skal findes vedvarende og rengøringsvenlige løsninger.

Projektet

Projektet vedrørende renovering og ombygning af børnetoiletterne på Lindevangskolen omfatter afrensning, istandsættelse og polering af terrazzogulve, opsætning af ny sanitet, udskiftning af ødelagte vægfliser, istandsættelse og maling af vægge, tilkobling af aftræk til ventilation, opsætning af akustikplader i lofter, maling og istandsættelse af vægge og lofter, indretning af nyt toilet og ny håndvask, samt fjernelse af urinal på drengetoiletterne. Det er forvaltningens vurdering, at ovennævnte tiltag vil muliggøre en væsentlig højere rengøringsstandard på Lindevangskolen. I arbejdet vil der indgå murer-, tømrer-, el-, VVS-, ventilation og malerarbejde.

Økonomisk overslag for projektet

Se lukket bilag. 

Tidsplan

Projektet udbydes i hovedentreprise til tre entreprenørvirksomheder i begrænset indbudt licitation. Udbuddet forventes gennemført ultimo juni 2015, og entreprisen i juli - august 2015 med forventet ibrugtagning ultimo august 2015. Arbejdet forventes tilrettelagt, således at hovedparten udføres i sommerferien for i størst muligt omfang at minimere generne for brugerne.

 

By- og Miljøområdet samt Børne- og Ungeområdets vurdering:

Det er forvaltningens vurdering, at særligt toiletforholdene på Lindevangskolen kræver renovering og ombygning sammenlignet med kommunens andre skoler, og at projektet vil give vedvarende og rengøringsvenlige løsninger, der vil give mulighed for bedre hygiejne. Det vurderes relevant at afsætte den samlede anlægsbevilling til dette renoveringsarbejde.

I forbindelse med drøftelserne vedr. budget 2016 vil der blive forelagt en status/analyse af toiletterne på skolerne. Status/analysen skal ses i sammenhæng med sag nr. 85 "Trivselsundersøgelse 2015 for folkeskolen" på Undervisningsudvalgets møde den 1. juni 2015, hvor udvalget besluttede "at der på et fælles møde med skolelederne (skolelaboratorium) i oktober måned 2015 drøftes trivselsproblemer, herunder relateret til toiletforhold."

 

Økonomi

Der er på anlægsbudgettet for 2015 afsat kr. 750.000 til istandsættelse af toiletfaciliteter på skolerne i Frederiksberg Kommune, heraf 250.000 kr. til analyse af forholdene. Forvaltningen anmoder om, at hele beløbet under puljen for ”Bedre toiletforhold på skolerne” i 2015 afsættes til renoveringsprojekt af børnetoiletfaciliteter på Lindevangskolen. Såfremt der opnås et gunstigt licitationsresultat, vil mindreforbruget tilgå kassen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget 8. juni 2015, Magistraten 15. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015.

VD/NH

Historik

 



Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller, 8. juni 2015, pkt. 102:

at der anlægsbevilges 750.000 kr. til renovering af eksisterende børnetoiletter på Lindevangskolen beliggende P.G. Ramms Allé 26, Frederiksberg, der finansieres af det samlede rådighedsbeløb fra puljen til ”Bedre toiletforhold på skolerne” i 2015.

 

Børne- og Ungeområdet indstiller,

at der anlægsbevilges 750.000 kr. til renovering af eksisterende børnetoiletter på Lindevangskolen beliggende P.G. Ramms Allé 26, Frederiksberg, der finansieres af det samlede rådighedsbeløb fra puljen til ”Bedre toiletforhold på skolerne” i 2015.



Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller, 15. juni 2015, pkt. 260:

at der anlægsbevilges 750.000 kr. til renovering af eksisterende børnetoiletter på Lindevangskolen beliggende P.G. Ramms Allé 26, Frederiksberg, der finansieres af det samlede rådighedsbeløb fra puljen til ”Bedre toiletforhold på skolerne” i 2015.

 

Børne- og Ungeområdet indstiller,

at der anlægsbevilges 750.000 kr. til renovering af eksisterende børnetoiletter på Lindevangskolen beliggende P.G. Ramms Allé 26, Frederiksberg, der finansieres af det samlede rådighedsbeløb fra puljen til ”Bedre toiletforhold på skolerne” i 2015.

 

179. Udkast til Kultur- og Fritidspolitik 2015-2018

Sagsnr.: 20.00.00-P22-1-14

Resumé

Der foreligger nu et udkast til Kultur- og Fritidspolitik for 2015-2018 med konkrete mål til godkendelse.

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

1. at udkast til Kultur- og Fritidspolitik med konkrete mål godkendes,

2. at FIU's seneste kommentering af politikken tages til efterretning, og

3. at forslag til den videre proces godkendes.

 

Kultur og Fritid indstiller,

1. udkast til Kultur- og Fritidspolitik med konkrete mål godkendes,

2. FIU's seneste kommentering af politikken tages til efterretning, og

3. forslag til den videre proces godkendes.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 19. januar 2015, at Kultur- og fritidspolitikken 2015-2018 skal bygges op omkring følgende 2 visioner:

1.    Frederiksbergs kultur- og fritidsliv er kendetegnet ved høj kvalitet, som giver byen en stærk profil,

2.    Frederiksberg har et mangfoldigt kultur- og fritidsliv, hvor flere involverer sig.

Udvalget bemærkede endvidere, at "optimering af faciliteter" og "tilgængelighed" skal prioriteres i det videre arbejde med udformning af konkrete målbare mål i to spor - henholdsvis "Kultur" og "Idræt og fritid"

Forvaltningen har nu udarbejdet et revideret bud på Kultur- og Fritidspolitik med afsæt i udvalgets beslutning og i tæt dialog med de etablerede kulturinstitutioner og FIU.FIUs formand har desuden kommenteret på udkastet jf. vedlagte bilag. Politikudkastet er opbygget med de to overordnede visioner som overlæggeren for effektmål, indikatorer og handletiltag for "kultur" hhv. "idræt og fritid" og med et "efterord" med baggrunden for politiken som afrunding.

Vision 1

Vision 2

Kultur

Idræt og fritid

Kultur

Idræt og fritid

Effektmål

Effektmål

Effektmål

Effektmål

  Indikatorer

  indikatorer

  indikatorer

  indikatorer

Handletiltag

Handletiltag

Handletiltag

Handletiltag

Efterord / baggrund for politikken




Selve indholdet i udkastet bygger endvidere på den høringsproces, der fandt sted i efteråret 2014, som kulminerede i et dialogmøde med kultur- og fritidsområdets aktører, hvor godt 65 tilmeldte drøftede de på daværende tidspunkt fire mål og samtidig gav input til den kommende puljestruktur. På idræts- og fritidsområdet har FIU givet konkrete input til målene, således at Kultur- og Fritidspolitikken i videst mulige omfang spiller sammen med den idrætsvision, som FIU barsler med.

Da der kun i begrænset omfang eksisterer datagrundlag på området, har de konkrete effektmål - især på kulturområdet - en relativt kvalitativ karakter. Dette beror også på, at visionen om "høj kvalitet" i praksis er en svær målbar parameter.

Det er tanken, at udmøntningen af Kultur- og Fritidspolitikken evalueres en gang årligt med en afrapportering til Kultur- og Fritidsudvalget på de forskellige mål og indikatorer - eventuelt i forbindelse med afholdelse af netværksmøder, som tager temperaturen på kultur- og fritidslivet på Frederiksberg, Handletiltagene i politikken vil naturligt have en dynamisk natur, som årligt kan justeres, hvis der er behov for justerede eller nye tiltag for at opnå de opstillede visioner og mål.

Den videre proces:

Når Politikken er politisk godkendt i Kommunalbestyrelsen vil forvaltningen udarbejde en formidlingsvenlig udgave af politikken.

Forvaltningen vil sideløbende hermed opstarte en proces, hvor politikkens visioner og mål indarbejdes i driftsoverenskomster, fokusaftaler mv. med de etablerede institutioner på området. Ligeledes vil forvaltningen igangsætte en revision af puljestrukturen, som ligeledes vil blive forelagt udvalget. Det er tanken et bredt udsnit af aktørerne på området inddrages i denne proces - dels for at få udviklet en puljestruktur, som i videst mulige omfang understøtter politikken, dels for at udbrede kendskabet til poltikken. Sidstnævnte vil også ske ved, at både Musikudvalget og Folkeoplysningsudvalget har planlagt at revidere deres eksisterende politikker og eventuelt puljestruktur - netop med afsæt i den reviderede kultur- og Fritidspolitik.

Parallelle politikker:

Kultur- og fritidspolitikken skal ses i naturlig sammenhæng med en række andre af Frederiksberg Kommunes politikker – f.eks. erhvervspolitikken, frivillighedspolitikken, sundhedspolitikken, handicappolitikken og integrationspolitikken. Også ift. skolereformen er kultur- og fritidslivet en væsentlig medspiller.

Parallelt med udkastet til Kultur- og Fritidspolitik forelægges tre politikker fra Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet - hhv. en sundhedspolitik,en handicappolitik og en integrationspolitik, som alle spiller fint ind i kultur- og fritidspolitikkens vision 2 om et mangfoldigt kultur- og fritidsliv, hvor flere involverer sig. Det er derfor tilstræbt, at arbejde med fælles handletiltag på tværs af de 4 politikker. Ift. sundhedspolitikken er indarbejdet tiltag vedr. skolerefomen og ift. handicappolitikken og integrationspolitikken er indarbejdet tiltag vedr. ikke-brugere og fsa. handicap også tilgængelighed. Forvaltningen vil arbejde hen mod at sikre, at der hen over politikperioden sker en stadig større grad af synkronisering af handletiltag i kommunens politkker - herunder de 4 nævnte her - der hvor politiske visioner og mål peger i samme retning.

Økonomi

Der er ikke økonomiske konsekvenser af denne indstilling.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten 15. juni 2015, Kommunalbestyrelsen 22. juni 2015.

Historik

 



Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, 8. juni 2015, pkt. 48:

1. at udkast til Kultur- og Fritidspolitik med konkrete mål godkendes,

2. at FIU's seneste kommentering af politikken tages til efterretning, og

3. at forslag til den videre proces godkendes.

 

Kultur og Fritid indstiller,

1. udkast til Kultur- og Fritidspolitik med konkrete mål godkendes,

2. FIU's seneste kommentering af politikken tages til efterretning, og

3. forslag til den videre proces godkendes.



Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, 15. juni 2015, pkt. 261:

1. at udkast til Kultur- og Fritidspolitik med konkrete mål godkendes,

2. at FIU's seneste kommentering af politikken tages til efterretning, og

3. at forslag til den videre proces godkendes.

 

Kultur og Fritid indstiller,

1. udkast til Kultur- og Fritidspolitik med konkrete mål godkendes,

2. FIU's seneste kommentering af politikken tages til efterretning, og

3. forslag til den videre proces godkendes.

 

180. Status på kulturskole på konservatoriegrunden og på midlertidig anvendelse af grunden

Sagsnr.: 04.04.00-P20-8-15

Resumé

I Budget 2015 blev det besluttet, at Frederiksberg Kommune skal arbejde videre med en udvikling og etablering af en kulturskole på konservatoriegrunden – herunder at afdække, om projektet kan realiseres gennem privat medfinansiering, som kunne være en form for  Offentlig-Privat Partnerskab (OPP).

 

Der er sideløbende et ønske om, at (hele eller dele af) konservatoriegrundens eksisterende bygninger skal bruges på kort sigt i en midlertidig periode til primært kulturelle og kunstneriske formål.

 

Nærværende indstilling gør status på begge projekter.

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

1. at status på udvikling og etablering af en kulturskole på konservatoriegrunden tages til efterretning,

 

2.at status på en mulig, midlertidig anvendelse af konservatoriegrunden til kulturelle og kunstneriske formål tages til efterretning, og

 

3. at det resterende rådighedsbeløb i Budget 2015 på 400.000 kr. til ”Kultur, konkurrence samt oprydning af grund” anlægsbevilges med henblik på en minimalistisk istandsættelse af konservatoriegrundens direktørbolig, så boligen kan lejes midlertidigt ud til kulturelle og kunstneriske formål.

 

Magistraten og Kultur- og Fritidsudvalget oversendte sagen til budgetdrøftelserne.

 

Serviceområdet indstiller, at

1. status på udvikling og etablering af en kulturskole på konservatoriegrunden tages til efterretning,

 

2. status på en mulig, midlertidig anvendelse af konservatoriegrunden til kulturelle og kunstneriske formål tages til efterretning, og

 

3. det resterende rådighedsbeløb i Budget 2015 på 400.000 kr. til ”Kultur, konkurrence samt oprydning af grund” anlægsbevilges med henblik på en minimalistisk istandsættelse af konservatoriegrundens direktørbolig, så boligen kan lejes midlertidigt ud til kulturelle og kunstneriske formål.

 

Serviceområdet indstiller til Bolig- og Ejendomsudvalget, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune overtog den 1. november 2014 ”konservatoriegrunden”, matr.nr. 19bg, der ligger på Jakob Dannefærds Vej 15-19, 1973 Frederiksberg C, lige bag Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

 

Overtagelsen skal ses i sammenhæng med beslutningen i Budget 2015 om, at Frederiksberg Kommune ønsker at arbejde videre med en udvikling og etablering af en kulturskole. I budgetaftalen hedder det:

 

Kulturskole
Frederiksberg Kommune har analyseret mulighederne for at etablere en kulturskole på Frederiksberg. Partierne er enige om, at der bør arbejdes videre med projektet - herunder med inddragelse af privat medfinansiering.

Dette skal ske ved at afholde en dialogbaseret idékonkurrence, hvor 2-4 konsortier inviteres til at udvikle projektet sammen med Frederiksberg Kommune. En sådan konkurrencepræget dialog vil kunne konkretisere projektet og indebærer, at Kommunalbestyrelsen får forelagt et konkret projekt med angivelse af et konkret finansieringsforslag. Partierne er enige om at afsætte 0,6 mio. kr. til formålet.

Partierne er i den forbindelse også enige om at købe en grund, som vurderes at kunne anvendes til bl.a. en kulturskole. Forvaltningen anmodes om inden 1. oktober 2014 at fremlægge et konkret forslag til køb af grunden samt en vurdering af tilbuddet.”

 

                             ***

 

Foruden kulturskoleprojektet er der sideløbende med dette permanente projekt et ønske om, at (hele eller dele af) konservatoriegrunden også skal anvendes på kort sigt i en midlertidig periode til primært kulturelle og kunstneriske formål.

 

Denne indstilling gør derfor status på arbejdet om en kulturskole på konservatoriegrunden og på en mulig, midlertidig anvendelse af (hele eller dele af) grunden på kort sigt.

 

Det skal bemærkes, at Magistraten den 8. juni 2015 - som led i en sag om boliger til flygtninge, jf. Socialudvalget den 1. juni 2015 - orienteres om muligheder og omkostninger forbundet med at ombygge de eksisterende bygninger på konservatoriegrunden til boliger for flygtninge.


Status på udvikling og etablering af en kulturskole på konservatoriegrunden

Der er igangsat et arbejde i forhold til at afdække, om der er basis for at etablere en kulturskole på grunden som et OPP-projekt og i relation til en igangsætning af en dialogbaseret idékonkurrence med 2-4 udvalgte konsortier. Kommunalbestyrelsen bevilgede den 1. december 2014 600.000 kr. i 2015 til denne del. Bevillingen er en del af de 1.200.000 kr., som i Budget 2015 er afsat til ”Kultur, konkurrence samt oprydning på grund” (konservatoriegrunden, red.).

 

Status er, at der arbejdes på, at udvalgte, private konsortier inviteres til at indgive anmodning om prækvalifikation til udvikling, etablering og bygningsmæssig drift af en kulturskole på minimum 2.000 m2 ud fra en OPP-model. OPP-kontrakten, hvis varighed typisk vil være mellem10 og 30 år inkl. anlægsperioden, udbydes som én samlet opgave.

 

Forvaltningen har undersøgt dele af finansieringsmulighederne. Lån eller leasing gennem KommuneKredit vurderes at være absolut billigst for kommunen, hvorfor de private konsortier ikke anmodes om at inddrage en finansiel investor.

 

Kontrakten forudsættes at tage afsæt i, at det vil være Musikhøjskolen, Frederiksberg Musik- og Kulturskole (jf. Kultur- og Fritidsudvalget den 13. april 2015), der i samarbejde med kommunen vil stå for kulturskolens undervisning og aktiviteter, mens OPP-konsortiet vil stå for bygningsmæssig drift og vedligehold af ejendommen - med et årligt driftstilskud fra kommunen samt evt. mulighed for en form for indtægtsgivende, accessorisk virksomhed.

 

I opgaven vil også indgå en stillingtagen til anlæg og drift af en eventuel parkeringsløsning samt en option for en etablering af et spillested.

 

I forhold til den videre proces er det sigtet, at der i efteråret 2015 efter afviklet prækvalifikation udpeges 2-4 konsortier med henblik på gennemførsel af en konkurrencepræget dialog med efterfølgende politisk behandling heraf, jf. tidsplanen nedenfor. I den konkurrenceprægede dialog vil alle interessenter blive inddraget sammen med de prækvalificerede virksomheder med henblik på at finde frem til gode og innovative løsninger.

 

Netop denne analysefase - kaldet konkurrencepræget dialog - er afgørende for et godt projekt. Det var gennem den konkurrenceprægede dialog, at svømmehalsprojektet på Bernhard Bangs Allé blev videreudviklet med en gymnastikhal, klublokaler/fitness, udvidet wellness-område m.m. samt en finansiel, innovativ løsning. Det er i denne fase afgørende, at kommunen kan stille med tilstrækkelig kompetente ressourcer såvel fagspecifikt, rådgivningsmæssigt som ledelsesmæssigt.

 

Det anbefales derfor, også set i sammenhæng med erfaringer fra bl.a. OPP-projektet på Bernhard Bangs Allé (svømmehal og gymnastikhal), at der i Budget 2016 afsættes 1,1 mio. kr. til juridisk-økonomisk og bygningsfaglig rådgivning samt projektledelse i forbindelse med den videre udvikling af projektet i 2016 og frem - herunder i forhold til vurdering og kvalificering af bl.a. projektforslag fra konsortier, OPP-kontraktforhold, forretnings- og finansieringsmodel, grænseflader og matrikulære forhold relateret til en opstart og gennemførsel af et OPP-projekt på konservatoriegrunden.

 

Som tidligere nævnt skal de prækvalificerede konsortier levere et stort stykke arbejde med at udvikle og beskrive projekterne i den konkurrenceprægede dialog med kommunen og interessenterne. Derfor er der afsat 600.000 kr. til deltagerne i den konkurrenceprægede dialog.

 

Outputtet af den konkurrenceprægede dialog er et udbudsmateriale, idet de bedste idéer fra de prækvalificerede virksomheder samles i det endelige forslag til udbudsmateriale. Når Kultur- og Fritidsudvalget og Kommunalbestyrelsen har godkendt dette udbudsmateriale, er det de prækvalificerede virksomheder, der byder på opgaven. Vinderen vil naturligvis dermed få gevinst af anstrengelserne. Derimod vil de andre prækvalificerede ikke få direkte gevinst af deres arbejde. For at motivere de prækvalificerede virksomheder til at yde et stærkt og innovativt arbejde er det normal praksis, at de virksomheder, der ikke modtager ordren, modtager et beløb.

 

Det foreslås, at der prækvalificeres 3 konsortier. Der er afsat 600.000 kr., som betyder, at der kan gives 300.000 kr. til hver af de konsortier, som ikke modtager ordren. Dansk Byggeri og kommunens advokat (LETT) har anbefalet denne fremgangsmåde for at opnå interesse, motivation og innovative løsninger.

 

Om kulturskole på konservatoriegrunden – faglig profil, indhold og scenarier


Som udgangspunkt vil kulturskolens faglige profil, indhold og aktiviteter henvende sig til målgruppen børn og unge på Frederiksberg mellem 0 og 24 år. Kulturskolen vil have undervisning, tilbud og aktiviteter både i dagstimerne, om eftermiddagen og om aftenen.

 

Kulturskolen vil undervise i de klassiske kultur- og kunstfag som musik, billedkunst, film, drama og litteratur samt deres moderne blandingsformer. Kulturskolen vil samle de faglige miljøer omkring kulturen, muliggøre fordybelse, producere kunst- og kulturoplevelser samt være med til at understøtte kulturelle events i byen.

 

Der henvises til den gennemførte foranalyse fra 2014 (jf. Kultur- og Fritidsudvalget den 18. august 2014) for en uddybning af kulturskolens vision, faglige profil, indhold og mange samarbejdspotentialer med fx byens folkeskoler, børnehaver, musikkonservatoriet samt øvrige undervisnings- og kulturinstitutioner.

 

Med en kulturskole på minimum 2.000 m2 kan man fysisk samle Frederiksbergs nuværende Musikhøjskole, Billedskole og Filmværksted, som i dag er beliggende 3 forskellige steder i byen, heraf Musikhøjskolen i Smallegade. Foruden disse nuværende "skoler" (med den nye, samlende titel "Frederiksberg Musik- og Kulturskole") ønskes kulturskolen på konservatoriegrunden også at kunne huse nye kulturretninger som drama, dans, design og forfatterskole.

 

Kulturskolen på konservatoriegrunden vil således indeholde Musikskole (undervisningslokaler, større sal, koncertsal og depot), Billedskole (billedværksted, skulpturværksted og depot), Filmværksted (redigeringsrum, multimediearbejdsrum, optagestudie og depot), Dans/drama (sale og depot), Design/tekstil (værksted).

 

Hertil kommer fælles faciliteter som opvisningssal til fx op til 250 publikummer, elevopholdsrum mv. Den eksakte indretning - herunder antal, type og disponering af rum - vil imidlertid afhænge af den endelige løsning og de mulige, fysiske scenarier.

 

I dag er der tre tomme bygninger på konservatoriegrunden (i alt omkring 1.200 m2): Transformerbygning, tjenestebolig og direktørbolig, som alle bærer kraftigt præg af manglende vedligehold og renhold gennem de senere år. Tjenesteboligen og direktørboligen er udpeget som bevaringsværdige bygninger.

 

En kulturskole på minimum 2.000 m2 på konservatoriegrunden kan opføres med afsæt i et af følgende 3 scenarier:

 

  • Nedrivning af de 3 bygninger og opførsel af et nyt byggeri/nye bygninger
  • En renovering af de 3 bygninger kombineret med nybyggeri
  • Nedrivning af transformerbygning og renovering af 1-2 bevaringsværdige bygninger (tjenestebolig og/eller direktørbolig) kombineret med nybyggeri

 

I tråd med de faglige tilkendegivelser fra Frederiksberg Ejendomme, By- og Miljøområdet samt Frederiksberg Musik- og Kulturskole vurderer forvaltningen, at der er mange potentialer i at kombinere renovering af de bevaringsværdige bygninger med nybyggeri i forhold til kulturskolens ønskede rumdisponering og faglige profil, kulturhistorik, omgivelser og arkitektur. De nævnte scenarier vil blive nærmere specificeret og afdækket i den kommende prækvalifikation.