Kommunalbestyrelsen - Referat
Referat
til
mødet i Kommunalbestyrelsen
den 31. august 2015 kl. 19:00
i Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen - Referat


Tryk 'Ctrl F' for at søge i hele teksten

 

 

Åbne dagsordenspunkter
189 Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen om etablering af grønne byporte
190 Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om etablering af grøn midterrabat
191 Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro, kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen og rådmand Thyge Enevoldsen om understøttende undervisning
192 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og rådmand Sine Heltberg om fritløbsområde for hunde
193 Meddelelse om en af Magistraten truffen beslutning om ændring af tidsplan for Budget 2016-proces
194 Godkendelse af projektforslag for etablering af fælles friareal i Karré 16 (Nyelandsvej, Bentzonsvej, Langelands Plads og Langelandsvej)
195 Disponering af midler til afhjælpning af AT-påbud på skolen på Nyelandsvej
196 Solbjerg Have renoveringsprojekt med støtte fra Landsbyggefonden, skema A
197 Betty Nansens Allé 57-61, Støttetilsagn (skema A) til ældre- og ungdomsboliger
198 Revisionsberetning nr. 11 vedrørende den afsluttende revision for 2014 af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v.
199 Revisionsberetning nr. 12 vedrørende - revision af årsregnskabet 2014, afsluttende beretning
200 2. forventet regnskab 2015
201 Finansiering til aflevering til arkiver for ESDH-systemet eDoc
202 Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi og styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning
203 Status på tilvejebringelse af boliger til flygtninge
204 Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om besøgsbabyer på plejecentre
205 Lovpligtig timeprisberegning 2015 på hjemmehjælpsområdet
206 Anlægsbevilling vedr. tilbygning til daginstitutionen Solmarken
207 Nationalt program for skolelederuddannelse og -udvikling
208 Licitationsresultat og anlægsbevilling vedrørende Skolen på Grundtvigsvej, Etape 2, Nybygning og P-kælder
209 Status klub Louis P - evaluering af samarbejde mellem klub og skole
210 Beslutningsforslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om samarbejde med privatskoler
211 Kulturtjeneste - revideret projekt
212 Årets Frederiksberg Kunstner 2015
213 Årets Frederiksberg Talent 2015
214 Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om trafiksikkerhed ved skoler
215 Endelig vedtagelse af vandhandleplan for perioden 2014-2016
216 Vedtagelse af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2014-2018
217 Affaldsgebyrer 2016
218 Endelig vedtagelse af lokalplan 201 for en ny skole på Grundtvigsvej
219 Endelig vedtagelse af lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen
220 Forskrift for brug af Fastbrændelsovne (brændeovne etc.)

Lukkede dagsordenspunkter



Åbne dagsordenspunkter

189. Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen om etablering af grønne byporte

Sagsnr.: 00.01.00-P35-105-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”Det foreslås, at der etableres grønne byporte i form af større belyste vejtræer ved hovedindfartsvejene til Frederiksberg.

Begrundelse

Frederiksberg er hovedstadens grønne hjerte. Det skal vi synliggøre endnu mere. Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at der plantes større vejtræer ved alle hovedindfartsveje til kommunen (grønne byporte), som belyses med uplights. Dermed tydeliggøres kommunegrænsen endnu mere og understreger Frederiksbergs grønne profil.”

(Til udvalgsbehandling)

 

190. Forslag til beslutning fra rådmand Simon Aggesen og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh om etablering af grøn midterrabat

Sagsnr.: 00.01.00-P35-105-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

”Det foreslås, at der etableres grøn midterrabat på Peter Bangs Vej fra Diakonissestiftelsen eventuelt i flere etaper.

Begrundelse

Grønne midterrabatter skaber en grønnere by, men også en mere trafiksikker by. Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at succesen med kommunens grønne midterrabatter fortsættes på Peter Bangs Vej. Da vejstrækningen er lang, foreslås det, at etableringen kan ske i flere etaper.”

(Til udvalgsbehandling)

 

191. Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro, kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen og rådmand Thyge Enevoldsen om understøttende undervisning

Sagsnr.: 00.01.00-P35-124-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til Undervisningsudvalget.

"Enhedslisten foreslår at kommunalbestyrelsen opfordrer kommunens skoleledere til at søge om at opprioritere mulighederne for faglig støtte og undervisningsdifferentiering jf. folkeskoleloven § 16b.

Begrundelse:

Længere skoledage giver ikke bedre faglige resultater, til gengæld ved vi at en positiv voksenkontakt med mulighed for at få feedback på sin faglige udvikling virker meget positiv på elevens læring. Da der i folkeskoleloven ligger en mulighed for at forbedre folkeskolen, ønsker vi i Enhedslisten at denne mulighed bliver taget i brug. Paragraf 16b muliggør at timerne i "understøttende undervisning" konverteres til en "to-voksenordning".”

(Til udvalgsbehandling)

 

192. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen og rådmand Sine Heltberg om fritløbsområde for hunde

Sagsnr.: 00.01.00-P35-124-15

Sagsfremstilling

Oversendtes til By- og Miljøudvalget.

 

”SF og Socialdemokraterne foreslår at der iværksættes et forsøg med et indhegnet hundefritløbsområde i Grøndalen, samt at potentialet for et lignende tiltag i Frederiksberg C undersøges.

 

Begrundelse:

SF og Socialdemokraterne har noteret sig et borgerønske om indrettelsen af et indhegnet fritløbsområde for hunde i Grøndalen. Her findes der allerede et ikke-indhegnet areal hvor hunde kan færdes uden at være i snor. Et forsøg med et indhegnet areal kunne muligvis tydeliggøre tingene, og modvirke potentielle konflikter. Kort sagt, understøtte at brugen af det grønne areal kan foregå til glæde for både børn, løbere og gående, såvel som for hundeejere og ikke mindst de enkelte hunde.

 

Derudover ønskes potentialet for en mindre hundegård i Frederiksberg C undersøgt.”

 

(Til udvalgsbehandling)

 

193. Meddelelse om en af Magistraten truffen beslutning om ændring af tidsplan for Budget 2016-proces

Sagsnr.: 00.30.10-S00-2-15

Resumé

Der forelægges en sag om ændret budgetproces som følge af Folketingsvalgets konsekvenser for indgåelse af økonomiaftalen mellem regeringen og KL.

Beslutning

Toges til efterretning.

Indstilling

Magistraten tiltrådte

  1. den reviderede tidsplan for Budget 2016-processen, herunder at dagsordenen for Kommunalbestyrelsesmøderne den 31. august og 7. september byttes om, således at mødet den 31. august bliver et ordinært Kommunalbestyrelsesmøde, og mødet den 7. september bliver til 1. behandling af Budgetforslag 2016.
  2. der gives bemyndigelse til, at ændring af tidspunktet for Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet offentliggøres på kommunens hjemmeside, og at ændringen forelægges Kommunalbestyrelsen den 31. august som et meddelelsespunkt til efterretning.

Forvaltningen blev anmodet om at arrangere et møde, hvor hvert parti har mulighed for at fremsætte tekniske spørgsmål til forvaltningen således, at de skriftlige spørgsmål kvalificeres.

Sagsfremstilling

Ændring af tidsplanen for Budget 2016-processen

Magistraten blev ved meddelelsespunkt på mødet den 22. juni og efterfølgende på mail den 2. juli orienteret om konsekvenserne af Folketingsvalget for Budget 2016-processen. Heri fremgik en række mulige udfald for et kommende budgetprocesforløb afhængigt af, hvorvidt der blev indgået en Økonomiaftale for kommunerne inden eller efter sommerferien, og senest i mailen den 2. juli en anbefaling fra forvaltningen om at fastholde den nuværende tidsplan for budgetprocessen i videst muligt omfang.

I meddelelsespunktet anbefalede forvaltningen dog, at Magistratens behandling af 2. finansielle orientering samt budgetorienteringsmødet flyttes fra den 17. august til 24. august, således at forvaltningen ved orienteringsmødet den 24. august med en vis sikkerhed kan foreligge hovedbudskaberne fra en evt. økonomiaftale. Ligeledes anbefaledes det, at Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet bytter dato med ordinært kommunalbestyrelsesmøde (fra 31. august til 7. september), således at der kan afholdes et kort ekstraordinært Magistratsmøde den 31. august, hvor Magistraten kan oversende et budgetforslag til Kommunalbestyrelsens 1. behandling.  

På denne baggrund kan en lettere revideret tidsplan for budgetprocessen se ud som følger:

Forslag til revideret tidsplan for Budget 2016

Magistraten behandler 2. finansielle orientering

24. august

Flyttet fra 17. til 24. august

Budgetorienteringsmøde for KB

24. august

Flyttet fra 17. til 24. august

Budgetmaterialet offentliggøres (også til MED)

25. august

Flyttet fra 18. til 25. august

Behandling af budgetmateriale i MED og Råd

26. aug. – 7. sept.

Ændres fra 20. aug. - 1. sept.

Teknisk gennemgang af budgetmateriale for KB

28. august

Uændret

Magistraten oversender budgetforslag til 1. behandling i KB

31. august

Ekstraordinært Magistrats-møde

Kommunalbestyrelsen 1. behandler Budget 2016

7. september

Bytter dato med ordinært Kommunalbestyrelsesmøde

Frist for politiske budgetspørgsmål til konference

7. september

Flyttet fra den 1. til 7. sept.

Budgetkonference

11.-12. sept.

Uændret

Frist for politiske ændringsforslag til 1. behandlet budget (dvs. frist for forligs- og ikke-forligspartiers budgetforslag)

21. september

Uændret

Magistraten oversender ændringsforslag til 1. behandlet budget i KB (dvs. afstemningstemaet for Budget 2016)

28. september

Uændret

Kommunalbestyrelsen 2. behandler/vedtager Budget 2016

5. oktober

Uændret




 

Det er i lyset af ovenstående forvaltningens vurdering, at placeringen af budgetkonferencen ikke hensigtsmæssigt kan placeres senere end den planlagte dato (11.-12. september), idet det vil efterlade et meget lille tidsrum til udarbejdelse af politiske ændringsforslag, som skal fremsendes til Magistraten senest den 21. september med henblik på 2. behandlingen af budgetforslaget i henholdsvis Magistraten og Kommunalbestyrelsen.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten den 17. august 2015, Kommunalbestyrelsen den 31. august 2015.

Historik

 



Indstilling 17. august 2015, pkt. 287:

Økonomiafdelingen indstiller, at

  1. den reviderede tidsplan for Budget 2016-processen tiltrædes, herunder at dagsordenen for Kommunalbestyrelsesmøderne den 31. august og 7. september byttes om, således at mødet den 31. august bliver et ordinært Kommunalbestyrelsesmøde, og mødet den 7. september bliver til 1. behandling af Budgetforslag 2016.
  2. der gives bemyndigelse til, at ændringen af tidspunktet for Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet ændres til 7. september offentliggøres på kommunens hjemmeside, og at ændringen forelægges Kommunalbestyrelsen den 31. august som et meddelelsespunkt til efterretning.

 

194. Godkendelse af projektforslag for etablering af fælles friareal i Karré 16 (Nyelandsvej, Bentzonsvej, Langelands Plads og Langelandsvej)

Sagsnr.: 01.11.00-G01-53-15

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. november 2011 at der skulle etableres et fælles gårdanlæg i Karre 16. Det foreliggende projektforslag, der er udarbejdet i et samarbejde med beboerrepræsentanterne, har nu været i høring blandt karreens beboere, og er tilrettet, hvor det har været muligt. Anlægsarbejderne vil efter godkendelsen blive udbudt, og forventes at kunne igangsættes umiddelbart efter sommerferien 2015.

Beslutning

Udgik, idet sagen blev tilbagesendt til Bolig- og Ejendomsudvalget.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at det fremlagte projektforslag for etablering af fælles friarealer i Karré 16 (Nyelandsvej, Bentzonsvej, Langelands Plads og Langelandsvej) godkendes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. november 2011 at der skulle etableres et fælles gårdanlæg i karreen, og besluttede samtidig at igangsætte planlægnings- og programmeringsprocessen. Beslutningen blev efterfølgende tinglyst på samtlige ejendomme, og forvaltningen udbød efterfølgende både rådgivnings- og landskabsarkitektdelen i offentligt udbud, efter kriterierne om økonomisk mest fordelagtige bud. Begge bud blev vundet af sbs rådgivning. I perioden fra 2012 til 2013 var beboerne så inviteret til at deltage i udformningen af selve gårdanlægget, og der blev udarbejdet et samlet projektforslag, som efterfølgende har været i 6 ugers høring, blandt alle karreens beboere.

 

Der er i høringsperioden fremkommet 25 indsigelser og forslag til ændringer. Størstedelen omhandler specifikke ønsker til indretningen af selve anlægget, som f.eks. placering af bænke, ønske om bibeholdelse af tørrestativer, ønsker om særlige plantetyper, placering samt udformning af cykelskure, placering af legeområder og bekymringer om støjgener fra disse. Herudover giver 6 af de fremkomne indsigelser udtryk for,  at man  som udgangspunkt ønsker de eksisterende forhold bevaret, ud fra dels en bekymring om at anlægget bliver for stort og dels en bekymring om  hvordan det fremtidige gårdlaug kommer til at fungere. Endelig er der fremkommet forslag om, at affaldet fra ejendommene placeres ude på offentlig vej eller fortov. Forslaget er blevet afvist med begrundelse i flere forskellige forhold af både praktisk og teknisk art samt, at affaldshåndtering som udgangspunkt skal håndteres på privat grund.

 

Alle indsigelser er behandlet og besvaret individuelt, og ændringsforslag er tilgodeset, hvor der har været praktisk og økonomisk mulighed for det.

 

Efter høringen blev projektet af budgetmæssige årsager udskudt til 2015/2016. Der har dog efterfølgende været en dialog med de af beboerne, der ønskede en alternativ løsning på placering af affaldet. Bl.a. ved besvarelse af beboerhenvendelse fra daværende udvalgsformand Margit Ørsted, dels ved dialogmøde med mellem forvaltningen og de tre forslagsstillere på et dialogmøde den 27. maj d.å.

 

Gennemførelse:

På baggrund af et projektforslag, udarbejdes et detailprojekt, der udsendes i licitation som hovedentreprise. Anlægsarbejderne opstartes i løbet af efteråret 2015 og forventes at få en varighed på ca. 12 måneder. Beboerne vil løbende blive orienteret om projektet og tidsplanen.

 

Lovgrundlag:

Ifølge byfornyelseslovens kapitel 6 om friarealer kan Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om etablering af fælles friarealer for flere ejendomme. Ejere, lejere og andelshavere kan i samarbejde med kommunen udarbejde et forslag.

 

Efter udløb af en fastsat høringsfrist, kan Kommunalbestyrelsen vedtage at gennemføre projektforslaget. Forinden skal ejere, andelshavere og lejere skriftligt orienteres om projektforslaget.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at det forelagte projektforslag, som er udarbejdet i samarbejde med beboerne, tilgodeser behovet for tidssvarende og velindrettede opholdsarealer.

Økonomi

Udgifterne til gårdanlægget er beregnet i henhold til bestemmelserne i byfornyelsesloven, og udgør 7.605.000 kr. inkl. tillæg til rydning, terrænforskelle samt overslagsbeløb vedrørende forurening. Staten yder refusion med 50 %. Udgiften kan afholdes inden for rådighedsbeløbet til byfornyelse i 2015 samt 2016.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget den 15. juni 2015, Magistraten 17. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

SAP/EDP.

Historik

By- og Miljøområdet indstiller, 15. juni 2015, pkt. 60:

at godkende det fremlagte projektforslag for etablering af fælles friarealer i Karré 16 (Nyelandsvej, Bentzonsvej, Langelands Plads og Langelandsvej)



Indstilling 17. august 2015, pkt. 301:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

at det fremlagte projektforslag for etablering af fælles friarealer i Karré 16 (Nyelandsvej, Bentzonsvej, Langelands Plads og Langelandsvej) godkendes.

 

195. Disponering af midler til afhjælpning af AT-påbud på skolen på Nyelandsvej                    

Sagsnr.: 82.06.00-P20-30-14

Resumé

Arbejdstilsynet har givet påbud om sikring af bedre indeklima i klasselokalerne på Skolen på Nyelandsvej. Sagen beskriver et løsningsforslag til imødekommelse af påbuddet.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.  at udbedring af AT-påbud vedr. indeklima i klasselokalerne på Skolen på Nyelandsvej igangsættes jf. det i sagen beskrevne løsningsforslag,

2.  at der anlægsbevilges 985 t. kr. til udbedring af nye AT-påbud på Skolen på Nyelandsvej og afsættes tilsvarende rådighedsbeløb, finansieret med 92.000 kr. af ledigt rådighedsbeløb i AT-puljen for 2015; 500.000 kr. af mindreforbrug vedr. AT-sag på Nyelandsvej (udsugning og ventilation i skolekøkkenet), og 393.000 kr. ved en fremrykning af AT-puljen for 2016,

3.  at den resterende meddelte anlægsbevilling på 92 t. kr. på AT-puljen nulstilles og anlægsbevillingen på 1,5 mio. kr. vedrørende udsugning og ventilation i skolekøkkenet på Skolen på Nyelandsvej reduceres med 500 t. kr.

Sagsfremstilling

Arbejdstilsynet fører løbende tilsyn med kommunens arbejdspladser. Tilsynet kan medføre påbud, såfremt forholdene ikke er i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.

Der er i 2 udvalgte klasselokaler på Skolen på Nyelandsvej i henholdsvis ny og gammel bygning blevet konstateret varm og ”tung” luft. Arbejdstilsynet har brugt disse rum som referencerum, i forhold til de resterende lokaler i bygningerne.  

I den nye bygning (udskolingen) er der i alt 10 lokaler, der har udfordringer med stort solindfald, som fremkalder en overophedning af lokalerne. I den gamle bygning (indskoling) er der i alt 7 lokaler, som har mindre udfordringer med varme og tung luft.

Der er derfor givet et påbud om, at der skal sikres en passende luftkvalitet, herunder temperatur i alle klasselokalerne. Endvidere er der i forbindelse med påbuddet stillet krav om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed til at bistå med at efterkomme ovennævnte påbud samt med at forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer.

 

Den nye bygning (udskolingen)

For at efterkomme påbuddet i den nye bygning justeres det eksisterende ventilationsanlæg, og derudover etableres solafskærmning. Der opstilles 2 løsningsforslag til forebyggelse af solindfald:

1.    Microshade:

Solindfald i den nye bygning (udskoling) kan forebygges ved at udskifte ruderne i klasselokalernes vinduespartier med en rude, der har såkaldt MicroShade, som er den nye generation af solafskærmning for glasfacader. Ruder med MicroShade yder effektiv og miljøvenlig solafskærmning i bygninger ved at skærme for de direkte solstråler og dermed reducere solvarmeindfaldet op til 90 %. Derved opnås en forbedring af indeklimaet uden at udsynet ”skygges”, som ved traditionel solafskærmning.

Prisen er den samme, som ved traditionel (mekanisk) solafskærmning, som drives automatisk af en elmotor. Derudover er der minimal vedligeholdelse af ruden i forhold til andre løsninger. Arkitektonisk vil løsningen ikke ændre det nuværende udseende af vinduesfacaderne.

Pris: 720.000 kr.

2.    Solfilm på ruder:

Denne løsning vil skærme for op til 50% af solvarmeindfaldet. Denne løsning vil formodentlig ikke opfylde kravet fra AT fuldt ud, da solfilmen ikke vil skærme tilstrækkeligt i spidsbelastningsperioder. Ulempen ved solfilm er, at det forhindrer meget dagslys i at komme ind i lokalet, og derved gør, at lokalet bliver meget mørkt. Man kan sammenligne det med en bil med en meget tonede ruder. En anden ulempe er, at solfilmen hurtigt kan blive ødelagt og grim af vind, vejr og vinduespudsning.

Pris. 330.000 kr.

Der anbefales at der vælges Microshade løsningen (løsning 1), da denne med sikkerhed vil løse de problemer, der har ført til AT –påbuddet. Dertil kommer, at løsningen tillader sollysindfald samtidig med, at den skærmer for solvarmen,og ikke forringer udsynet. Ydermere er der ikke mekaniske dele, som kan gå i stykker, dvs. vedligeholdelsesudgifterne er lave.

 

Den gamle bygning (indskolingen)

I den gamle bygning (indskoling) er der kun opstillet ét løsningsforslag. Bygningen er kun udsat for gener fra solen få uger om året, og da microshade løsningen er væsentligt dyrere pr. vindue end traditionel mekanisk manuelt betjent solscreen, vurderes det hensigtsmæssigt, at efterkomme påbuddet ved hjælp af en traditionel løsning. Det betyder, at der etableres mekaniske solscreens på de udvendige glasfacader for hver af undervisningslokalerne, samt at det eksisterende ventilationssystem justeres, så de korrekte luftmængder i lokalerne sikres.

Løsningen er prissat til 265.000 kr.

 

Der er udført en indeklimarapport, der viser udfordringer med varme og luftkvaliteten. Efter udførsel af de foreslåede tiltag, vil der blive udfærdiget en indeklimarapport, der kan eftervise forbedringerne. 

Udbedringsarbejdet udbydes efter udbudlovens bestemmelser. For at sikre at opgaven gennemføres i sommerferien, igangssættes opgaven allerede i juni og finansieres midlertidigt over driften. Opgaven forventes afsluttet den 10.8.2015.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at ovennævnte arbejder vil imødekomme Arbejdstilsynets påbud.

Økonomi

Udgifterne til udbedring af AT-påbuddet vedr. indeklima på Skolen på Nyelandsvej er opgjort til:

Ny bygning, løsning 1

720.000 kr.

Gammel bygning

265.000 kr.

I alt

985.000 kr.




 Der søges således med denne indstilling afsat rådighedsbeløb på 985.000 kr. til gennemførelse af projektet.

Der blev i forbindelse med budget 2015 afsat en pulje på 2.500.000 kr. til udbedring af AT-påbud. Der er tidligere disponeret 2.408.000 kr. til konkrete projekter (jf. sag den 17. november 2014 og 1FR 2015). Dette betyder, at der er et resterende rådighedsbeløb i 2015 til AT-påbud på 92.000 kr. Det foreslås, at det resterende rådighedsbeløb på 92.000 kr. fra AT-puljen 2015 disponeres til AT-påbuddet vedr. indeklima på Skolen på Nyelandsvej.

Derudover foreslås det at omdisponere rådighedsbeløb og bevilling på 500.000 kr. fra AT-påbuddet vedr. udsugning og ventilation i skolekøkken på Skolen på Nyelandsvej (jf. sag den 17. november 2014), idet der her har vist sig et tilsvarende mindreforbrug.

Restbeløbet på 393.000 kr. foreslås finansieret ved at fremrykke rådighedsbeløb fra AT-puljen i 2016, hvor der er afsat 2.500.000 kr. Dette rådighedsbeløb søges endvidere bevilget, da puljerne ved budgetvedtagelse kun bevilges et år frem. Der er fundet tilsvarende ledig anlægsramme på 393.000 kr. på projektet vedr. Byudvikling ved Fasanvejen Station under By- og Miljøudvalget, idet dette projekt er marginalt forsinket, dog stadig med forventet afslutning i 2016. Dette vil blive konkretiseret i forbindelse med 2FR.

 

Som nævnt i sagsfremstillingen igangsættes udbedring af påbuddet allerede i juni for at sikre gennemførsel i løbet af sommerferien og dermed reducere gener for undervisningen. Det betyder, at finansieringen midlertidigt afholdes over driftsbudgettet til vedligeholdelse. Når den politiske behandling fastlægger den endelige finansiering, vil forbruget blive omplaceret i overensstemmelse med beslutningen.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget den 15. juni 2015, Magistraten 17. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

NH/AD.

Historik

 By- og Miljøområdet indstiller, 15. juni 2015, pkt. 54:

1. at udbedring af AT-påbud vedr. indeklima i klasselokalerne på Skolen på Nyelandsvej igangsættes jf. det i sagen beskrevne løsningsforslag,

2. at der anlægsbevilges 985 t. kr.  til udbedring af nye AT-påbud på skolen på Nyelandsvej og afsættes tilsvarende rådighedsbeløb, finansieret med  92.000 kr. af ledigt rådighedsbeløb i AT-puljen for 2015; 500.000 kr.  af mindreforbrug vedr. AT-sag på Nyelandsvej (udsugning og ventilation i skolekøkkenet), og 393.000 kr.  ved en fremrykning af AT-puljen for 2016,

3. at den resterende meddelte anlægsbevilling på 92 t. kr. på AT-puljen nulstilles og  anlægsbevillingen på 1,5 mio. kr. vedrørende udsugning og ventilation i skolekøkkenet på skolen på Nyelandsvej reduceres med 500 t. kr.

 

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.  at udbedring af AT-påbud vedr. indeklima i klasselokalerne på Skolen på Nyelandsvej igangsættes jf. det i sagen beskrevne løsningsforslag,

2.  at der anlægsbevilges 985 t. kr. til udbedring af nye AT-påbud på Skolen på Nyelandsvej og afsættes tilsvarende rådighedsbeløb, finansieret med 92.000 kr. af ledigt rådighedsbeløb i AT-puljen for 2015; 500.000 kr. af mindreforbrug vedr. AT-sag på Nyelandsvej (udsugning og ventilation i skolekøkkenet), og 393.000 kr. ved en fremrykning af AT-puljen for 2016,

3.  at den resterende meddelte anlægsbevilling på 92 t. kr. på AT-puljen nulstilles og anlægsbevillingen på 1,5 mio. kr. vedrørende udsugning og ventilation i skolekøkkenet på Skolen på Nyelandsvej reduceres med 500 t. kr.

 

 

196. Solbjerg Have renoveringsprojekt med støtte fra Landsbyggefonden, skema A

Sagsnr.: 03.02.12-G00-1-14

Resumé

Denne sag forelægges med henblik på, at Kommunalbestyrelsen overfor Landsbyggefonden anbefaler støtte til et renoveringsprojekt, godkender den ikke støttede del af renoveringsarbejderne og låneoptagelsen til finansieringen, meddeler tilsagn om bidrag til kapitaltilførsel og meddeler tilsagn om kommunegaranti for de realkreditlån, der optages til finansiering af arbejderne.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.  at skema A-ansøgning om godkendelse af støtte til renoveringsprojekt med en anskaffelsessum på 169.383.020 kr. incl. moms for Frederiksberg Forenede Boligselskaber afd. 14 Solbjerg Have videresendes til Landsbyggefondens godkendelse med kommunens anbefaling,

2.  at skema A-ansøgning om ustøttede renoveringsarbejdes godkendes med en anskaffelsessum på 62.635.732 kr. incl. moms,

3.  at der meddeles tilsagn om medvirken til kapitaltilførsel med 400.000 kr. i 2016 til afdeling Solbjerg Have, og at kommunens udgift til kapitaltilførelsen finansieres af det afsatte budget i 2016 under langfristede tilgodehavender,

4.  at der gives tilsagn om kommunal garanti for det støttede realkreditlån på 169.383.020 kr. med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden,

5.  at der gives tilsagn om kommunal garanti for det ustøttede realkreditlån på 51.885.732 kr.,

6.  at finansieringen af projektet godkendes og anbefales til Landsbyggefondens godkendelse, herunder boligorganisationens ansøgning om fritagelse for indbetaling af udamortiserede lån til dispositionsfonden og ansøgning om driftslån,

7.  at den fremsendte beregning af den fremtidige (undrede) husleje tages til efterretning,

8.  at det godkendes, at det fremsendte AB92 med tilføjelser anvendes som aftalegrundlag.

Sagsfremstilling

KAB har på vegne af Frederiksberg Forenede Boligselskaber søgt om godkendelse af og støtte til renovering (skema A) af boligerne i afdeling 14 Solbjerg Have, Solbjerg Have 12 – 32 og 9 – 23 og Laurits Sørensens Vej 25–127. Ansøgningen er vedlagt en helhedsplan, finansieringsbudget og Landsbyggefondens budgetskema.

Efter almenboligloven kan Landsbyggefonden give tilsagn om støtte i form af ydelsesstøtte og regaranti til optagelse af lån til finansiering af opretning, udbedring og vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af boliger, tilgængelighedsforanstaltninger for mennesker med handicap og miljøforbedringer.

Ansøgning om støtte skal fremsendes af boligorganisationen til kommunalbestyrelsen bilagt en redegørelse for de foranstaltninger, der ønskes iværksat. Det er en forudsætning for støtte, at der er udarbejdet en helhedsplan for afdelingen med henblik på at opnå en samlet helhedsbetonet løsning af afdelingens konkurrencemæssige og bygningsmæssige problemer.

På grundlag af helhedsplanen og boligorganisationens oplysninger skal kommunalbestyrelsen sende sin indstilling til Landsbyggefonden, som træffer afgørelse efter en vurdering af afdelingens samlede situation og de økonomiske rammer for Landsbyggefondens virksomhed.

Solbjerg Have:

Frederiksberg Forenede Boligselskaber, afdeling Solbjerg Have udgør en ejerlejlighed i bebyggelsen Solbjerg Have.

Bebyggelsen Solbjerg Have er opdelt i 5 ejerlejligheder:

nr. 1: den almene boligafdeling Solbjerg Have med 328 familieboliger

nr. 2: beskyttede boliger/sociale tilbud og pensionistboliger, henholdsvis 34 og 45 lejligheder (bl.a.de tidligere beskyttede boliger på Lauritz Sørensens Vej)

nr. 3: plejeboliger med tilhørende servicearealer og servicebygning (Dronning Anne Marie Centeret)

nr. 4: daginstitutioner (Planeten og Børnehuset Solbjerg Have)

nr. 5: den almene boligafdeling Solbjerg Have (boliger for yngre handicappede ”Græsplænen”)

Ejerlejlighed nr. 2, 3 og 4 ejes af Frederiksberg Kommune.

Formålet med helhedsplanen var at samle alle tænkelige og mulige fremtidige byggearbejder for bebyggelsen, som er nødvendige for, så vidt muligt, at bringe bebyggelsen op på nutidens og fremtidens forventede niveau, herunder at afhjælpe byggeskader og andre bygningsrelaterede problemer, der er i lejlighederne. Samlet blev udgifterne til renoveringstiltagene i helhedsplanen anslået at have en størrelsesorden på 369.000.000 kr. Under boligorganisationens forhandlinger med Landsbyggefonden er projektets omfang reduceret.

Nærværende sag omfatter gennemførelsen af renoveringsprojektet for den ejerlejlighed (nr. 1), der ejes af Frederiksberg Forende Boligselskaber, afdeling 14, og som omfatter 328 almene familieboliger.

Med udgangspunkt i det af Frederiksberg Forenede Boligselskaber udarbejdede renoveringsprojekt, der er indeholdt i helhedsplanen, godkendte Kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 et anlægsforslag for kommunens andel af udgifter til gennemførelse af helhedsplanen for ejerlejlighed 2, 3 og 4.

Lejlighederne, i ejerlejlighed nr. 1 og nr.2 er placerede i boligblokke indeholdende 3–6 etager. I blokkene med 4–6 etager er der elevator op til svalegangen. Udformningen af bebyggelsen er en kombination af etagehuse og tæt lav boligbebyggelse. Bebyggelsen rummer 60 forskellige lejlighedstyper, som med enkelte undtagelser har åbne altaner eller terrasser.

Det kan forventes, at der snarligt vil blive fremsendt skema A-ansøgning for ombygning af lejlighederne, der omfattes af ejerlejlighed nr. 2, som forventes solgt til Frederiksberg Forenede Boligselskaber. Denne ombygning er indholdsmæssigt sammenkædet med de arbejder, der gennemføres efter nærværende ansøgning, idet boligerne er placeret i samme bygning med installationer, der er ført gennem alle etager.

Den almene boligafdeling, afdeling 14, er opført med skæringsdag 1. juli 1980. Klimaskærm, kloak, brugs- og spildevandsinstallationer, belysning på fællesarealer, badeværelserne og ventilation er nedslidt og utidssvarende. Bygningen har et dårligt indeklima med vandskader, komfort- og skimmelsvampeproblemer i lejlighederne. Altanerne er udført med risikobehæftede forhold, hvilket i mange lejligheder har medført vandskader og skimmelsvampeproblemer.

Renoveringen:

Renoveringen omfatter betonrenovering (svalegange og altaner), klimaskærm (facade, tag og altaner), renovering af badeværelser, ventilation, udbedring af skimmelsvamp, afløb, faldstammer og brugsvandsinstallationer, belysning på fællesarealer samt undersøgelser for miljøfarer og miljøforanstaltninger i forbindelse med byggearbejder og forsvarlig bortskaffelse.

 

Udlejning og genhusning

Boligerne er udlejede, og renoveringsarbejderne gennemføres uden genhusning. Boligorganisationen har stort fokus på at gennemføre arbejderne med mindst mulige gener for beboerne. Der opstilles ”nødkøkken” i hver lejlighed  samt bade- og toiletvogne i gården. Arbejderne i den enkelte lejlighed gennemføres i så kort periode som muligt, og der ansættes en beboerkoordinator til at hjælpe hver enkelt beboer med rådgivning om praktiske forhold, som skal løses.

 

Afdelingsmøde

Helhedsplanen og renoveringsprojektet skal godkendes på et afdelingsmøde, og låneoptagelsen skal godkendes af Boligroganisationens bestyrelse. Der er indkaldt til ekstraordinært afdelingsmøde den 27. august 2015, og oplysning om resultatet kan foreligge inden Kommunalbestyrelsens møde.

 

Overordnet tidsplan

Projektering, prækvalifikation, udbud, licitation og kontrahering forventes at pågå i perioden oktober 2015 til januar 2017. Ansøgning om Frederiksberg Kommunes og Landsbyggefondens endelige godkendelse af renoveringsprojektets økonomi forventes at foreligge i november –december 2016 og  byggestart forventes februar 2017 med forventet aflevering af arbejderne i de renoverede boliger i december 2019.

 

Renoveringsprojektets udgifter og finansiering:

Projektets omfang er resultatet af mange års arbejde og dialog med Landsbyggefonden. Landsbyggefonden har overfor boligselskabet tilkendegivet, at fonden vil yde delvis støtte til renoveringsarbejderne og meldt sagen klar til skema A-ansøgning. På den baggrund søges renoveringen finansieret delvis ved støttet og delvis ved ustøttet låneoptagelse.

Den samlede anskaffelsessum til renoveringsprojektet er opgjort til 232.018.752 kr. incl. moms. Der foreligger en foreløbig tilkendegivelse fra Landsbyggefonden om støtte til finansiering af renoveringsarbejder med en anskaffelsessum på 169.383.020 kr. Anskaffelsessummen for de ustøttede arbejder er opgjort til 62.635.732 kr.

De samlede renoveringsarbejder finansieres således:

Støttede realkreditlån                                                                                    169.383.020 kr.

Ustøttede realkreditlån                                                                                    51.885.732 kr.

Tildeling af fællespuljetilskud (Landsdispositionsfonden)                      6.560.000 kr.

Kapitaltilførsel                                                                                                     2.000.000 kr.

Tilskud fra afdelingens egen trækningsret i Landsbyggefonden           2.190.000 kr.

I alt finansiering af støttede og ikke støttede arbejder 232.018.752 kr.

Den ovenfor viste kapitaltilførsel forudsætter kommunal medfinansiering på 400.000 kr. svarende til kommunens andel ifølge Landsbyggefondens 1/5-ordning til særlig driftsstøtte. Kapitaltilførslen fordeles således, at Frederiksberg Kommune skal bidrage med  400.000 kr. (1/5), realkreditinstituttet med 400.000 kr. (1/5),  boligorganisationen med 400.000 kr. (1/5) og Landsbyggefonden skal bidrage med 800.000 kr. (2/5).

Afdelingen bidrager til nedbringelse af de fremtidige driftudgifter og dermed til at fastholde det nugældende lejeniveau ved fremtidige besparelser på henlæggelserne med i alt 300.000 kr. årligt. Finansieringen forudsætter endvidere, at afdelingen fritages for indbetalinger til dispositionsfonden vedrørende udamortiserede lån og G-indskud, og at Landsbyggefonden efter ansøgning bevilger et supplerende driftslån til dækning af manko vedrørende sagens finansiering for at bevare et for byområdet passende huslejeniveau sammenholdt med afdelingens alder og standard.

Boligselskabet har beregnet, at det nuværende huslejeniveu på 965 kr. pr. m2 kan fastholdes, forudsat at den beskrevne finansiering godkendes.

Fravigelse fra AB92:

Sammen med ansøgningen søges der om godkendelse af afvigelser fra AB92 (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed). Boligorganisationen oplyser, at den fremsendte AB92 med fravigelser anvendes generelt i KAB regi i byggesager, hvor AB 92 anvendes som aftalegrundlag, og at tilføjelserne hovedsagligt har karakter af præciseringer af forhold og administrative forretningsgange, som fastholder ansvarsforholdet mellem entreprenøren og bygherren.

 

Lovgrundlag:

I medfør af lov om almene boliger kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri og yde støtte til renovering, boligsocial indsats, infrastrukturændringer, nedrivning og nybyggeri i den almene boligsektor.

Det er ifølge almenboligloven en forudsætning for støtte, at kommunalbestyrelsen garanterer for de optagne støttede lån, og det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti, at Landsbyggefonden påtager sig en forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Afdelingen vil ikke kunne opnå ustøttede realkreditlån uden kommunegaranti.

Kommunens kan stille garanti for det ustøttede lån.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet tilslutter sig KAB's vurdering, at at bygningerne generelt har en række mangler og at udbedringsarbejderne er særdeles tiltrængte Forvaltningen vurderer, at den påtænkte renovering er et positivt tiltag, som vil føre boligerne op til et tidssvarende kvalitetsniveau, som vil udgøre et attraktivt boligtilbud.

Forvaltningen oplyser, at der ikke kan opkræves garantiprovision i forbindelse med kommunegarantien for byggeriets realkreditbelåning.

 

Økonomi

Der er afsat budget til udgiften til kapitalindskud på 0,4 mio.kr. under langfristede tilgodehavender i 2016.

Udbetalingen sker på kontoen for langfristede tilgodehavender (08.32.24) og påvirker dermed ikke kommunens anlægsramme.

Der skal stilles garanti for den del af lånene, der på tidspunktet for optagelsen har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Denne garanti belaster ikke kommunens låneramme. Der kan ikke opkræves garantiprovision for kommuegarantien.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

LRM/BG.

Historik

By- og Miljøområdet indstiller, 17. august 2015, pkt. 70:

1. at skema A-ansøgning om godkendelse af støtte til et renoveringsprojekt med en anskaffelsessum på 169.383.020 kr. incl. moms for Frederiksberg Forenede Boligselskaber afd. 14 Solbjerg Have videresendes til Landsbyggefondens godkendelse med kommunens anbefaling,

2. at skema A-ansøgning om ustøttede renoveringsarbejder godkendes med en anskaffelsessum på 62.635.732 kr. incl. moms,

3. at der meddeles tilsagn om medvirken til kapitaltilførsel med 400.000 kr. i 2016 til afdeling Solbjerg Have, og at kommunens udgift til kapitaltilførslen finansieres af det afsatte budget i 2016 under langfristede tilgodehavender.

4. at der gives tilsagn om kommunal garanti for det støttede realkreditlån på 169.383.020 kr. med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden,

5. at der gives tilsagn om kommunal garanti for det ustøttede realkreditlån på 51.885.732 kr.,

6. at finansieringen af projektet godkendes og anbefales til Landsbyggefondens godkendelse, herunder boligorganisationens ansøgning om fritagelse for indbetaling af udamortiserede lån til dispositionsfonden og ansøgning om driftslån,

7. at den fremsendte beregning af den fremtidige (uændrede) husleje tages til efterretning,

8. at det godkendes, at det fremsendte AB92 med tilføjelser anvendes som aftalegrundlag.



Indstilling 24. august 2015, pkt. 339:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.  at skema A-ansøgning om godkendelse af støtte til renoveringsprojekt med en anskaffelsessum på 169.383.020 kr. incl. moms for Frederiksberg Forenede Boligselskaber afd. 14 Solbjerg Have videresendes til Landsbyggefondens godkendelse med kommunens anbefaling,

2.  at skema A-ansøgning om ustøttede renoveringsarbejdes godkendes med en anskaffelsessum på 62.635.732 kr. incl. moms,

3.  at der meddeles tilsagn om medvirken til kapitaltilførsel med 400.000 kr. i 2016 til afdeling Solbjerg Have, og at kommunens udgift til kapitaltilførelsen finansieres af det afsatte budget i 2016 under langfristede tilgodehavender,

4.  at der gives tilsagn om kommunal garanti for det støttede realkreditlån på 169.383.020 kr. med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden,

5.  at der gives tilsagn om kommunal garanti for det ustøttede realkreditlån på 51.885.732 kr.,

6.  at finansieringen af projektet godkendes og anbefales til Landsbyggefondens godkendelse, herunder boligorganisationens ansøgning om fritagelse for indbetaling af udamortiserede lån til dispositionsfonden og ansøgning om driftslån,

7.  at den fremsendte beregning af den fremtidige (undrede) husleje tages til efterretning,

8.  at det godkendes, at det fremsendte AB92 med tilføjelser anvendes som aftalegrundlag.

 

197. Betty Nansens Allé 57-61, Støttetilsagn (skema A) til ældre- og ungdomsboliger

Sagsnr.: 03.10.00-G01-20-13

Resumé

I denne sag skal Kommunalbestyrelsen meddele støttetilsagn ved at godkende skema A for Frederiksberg Forenede Boligselskabers ombygning af afdeling Betty Nansens Allé 57-61 til 46 ældre-/handicapboliger og 29 ungdomsboliger.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.  at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til etablering af 46 ældreboliger og handicapboliger og 29 ungdomsboliger i ejendommen Betty Nansens Allé 57-61 som beskrevet i bilag til KAB´s ansøgning,

2.  at der gives tilsagn om kommunal støtte i form af kommunalt grundkapitallån svarende til 10 % af anskaffelsessummen, 13.482 mio. kr.,

3.  at der meddeles anlægsbevilling på 13,483 mio. kr. i 2015 på kontoen for langfristede tilgodehavender, (08.32.24) til det kommunale grundkapitallån, finansieret af det til formålet afsatte budget,

4.  at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi,

5.  at der på statens vegne gives tilsagn om ydelsesstøtte til finansiering af boligerne til driftstilskud til ungdomsboligerne (ungdomsboligbidrag), hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20 %, finansieret af driftsbudgettet til driftssikring af boligbyggeri,

6.  at de af KAB beskrevne fravigelser fra AB92 godkendes.

 

Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget tog orientering om skema A til efterretning.

Sagsfremstilling

KAB har på vegne af Frederiksberg Forenede Boligselskaber fremsendt skema A ansøgning, der omfatter etablering af 46 almene ældreboliger og handicapboliger og 29 almene ungdomsboliger. Etablering af boligerne sker som en ombygningssag efter reglerne om nybyggeri i almenboligloven. Det nærmere indhold vedrørende bygningens indretning, fordeling af boliger, størrelse på boliger, funktionalitet mm. er udviklet gennem en grundig dialogbaseret proces, hvor de kommende beboere i bygningen, relevante interessorganisationer,Handicaprådet og Frederiksberg Kommune m.fl. har været med til at udvikle og kvalitetssikre projektet.

I en større kontekst indgår etableringen af disse boliger som et blandt flere vigtige udviklingsinitiativer i området omkring Nordens Plads og Betty Nansens Alle. Heri indgår blandt andet sammenhængen med etablering af sociale botilbud i nabobygningen, Community Centret på Nordens Plads og de synergimuligheder der derigennem kan fremmes, fx ift. udearealer, fælles aktiviteter, samspil med flere aktører mm.

Bolig- og Ejendomsudvalget, Socialudvalget og Fritids- og Kulturudvalget tog på møderne den 5. maj 2014 en orientering om projektet på Betty Nansens Allé 57–61 til efterretning. Socialudvalget tog på møde den 2. marts 2015 orientering om genhusning m.v. og om budgetmæssig konsekvens for hjælpemiddelområdet til efterretning.

Afdelingen Betty Nansens Allé er opført med skæringsdag den 1. januar 1970, og består af et syvetagers længehus med tre opgange og i alt 63 almene familieboliger. Boligerne er opført med henblik på handicapvenlighed.

Det eksisterende bygningsareal er på 4.715 m2 incl. garageanlæg i stueetagen. Stueetagen indeholder et nedlagt dagcenter, garageanlæg og 3 indgange til en indre fordelingsgang, der giver adgang til lejlighederne via trappe/elevatorrum. Det fremgår af ovennævnte status, at den faglige vurdering af bygningen er, at den skal ombygges/renoveres grundet to forhold, nemlig dels at ejendommen og boligerne er nedslidte og utidssvarende, og dels at det på grund af ejendommens og boligernes beskaffenhed er særlig svært at udleje boligerne til den oprindelige målgruppe, nemlig personer med fysisk handicap.

KAB oplyser på vegne af FFB, at udlejningen af både ældre-/handicapboligerne og ungdomsboligerne vil ske med 100 % kommunal anvisning.

Byplanvedtægt 10A med tillæg samt rammebestemmelser i Kommuneplan 2013 gælder for området. Et flertal i By- og Miljøudvalget vedtog på møde den 15. juni 2015 at tillade at udføre 14 af de påtænkte handicap- og seniorboliger med en størrelse på 58 m2, og at dispensere fra gældende krav om bygningshøjder, sådan at der udover de eksisterende 7 etager plus parterre, ialt 8 etager, kan etableres en tagetage med boliger og fælles tagterrasse. Den øvrige del af projektet vurderes at kunne gennemføres inden for de gældende planlægningsrammer.

Da ejendommen ønskes ombygget/tilbygget, er der gennemført førsyn af bygningen. Det fremgår af førsynsrapporten, at ejendommen er egnet til den påtænkte ombygning.

Den bestående bygning vil blive nedrevet til råhuskonstruktion.

Ombygningen har til formål at etablere nyrenoverede, tidssvarende og varige handicapegnede boliger. Ved ombygningen etableres i alt 75 almene boliger, heraf 46 almene ældre- og handicapboliger og 29 almene ungdomsboliger. Ved ombygningen tilvejebringes nye tidssvarende handicapvenlige boliger og ungdomsboliger, og stueetagen ombygges til et ikke støttet erhvervslejemål, som ikke er omfattet af denne skema A-ansøgning.

Bygningsarealet vil blive 5.312 m2. Det støttede bruttoetageareal udgør i alt 4.705 m2, og det ustøttede erhvervsareal i stueetagen udgør ca. 607 m2. Yderligere vil der være 668 m2 kælderareal, der ikke indgår i bruttoetagearealberegningen.

Boligerne fordeler sig med

6 fire-rums ældre-/handicapboliger på 110 m2

21 tre-rums ældre-/handicapboliger på 83-89 m2

19 to-rums ældre-/handicapboliger på 58-71 m2

3 to-rums ungdomsboliger på 36-51 m2

26 et-rums ungdomsboliger på 30 - 33 m2,

hvortil kommer fælleslokale med et areal på 82 m2.

Ovenstående arealer er opgjort som bruttoetagearealer. Eksempelvis svarer dette til, at  boligarealet (nettoarealet) for en et-rums ungdomsbolig med et bruttoetageareal på 33,1 m2 udgør 25,3 m2, og at boligarealet for en ældre-/handicapbolig med et bruttoetageareal på 86,3 m2 udgør 77,4 m2.

Byggestart er planlagt til juli / august 2016.

 

Anskaffelsessum for ældre-/handicapboligerne:

Anskaffelsessummen for 46 ældre- og handicapboliger med et samlet areal på 3.723 m2 er beregnet til 107,806 mio. kr. inkl. moms, eller 1,712 mio. kr. pr. bolig. Anskaffelsesbeløbet for ældre-/handicapboligerne afholdes inden for rammebeløbet for almene ældreboliger inkl. energitillæg, der er gældende for byggerier med tilsagn efter den 1. juli 2009 med skærpede energikrav og med byggestart i 2015. Rammebeløbet for byggerier med byggestart i 2016 er ikke kendt.

Anskaffelsessum for ungdomsboligerne:

Anskaffelsessummen for 29 ungdomsboliger med et samlet areal på 983 m2 er beregnet til 27,016 mio. kr. inkl. moms, eller 0,932 mio.kr, pr. bolig. Anskaffelsesbeløbet for ældre-/handicapboligerne afholdes inden for rammebeløbet for almene ældreboliger inkl. energitillæg, der er gældende for byggerier med tilsagn efter den 1. juli 2009 med skærpede energikrav og med byggestart i 2015. Rammebeløbet for byggerier med byggestart i 2016 er ikke kendt.

Grundkøbesummen indgår i projektet med 8,5 mio. kr., svarende til indfrielse af gælden i det bestående byggeri.

I anskaffelsessummerne indgår statens promillegebyr, gebyr til kommunen for byggesagsbehandlingen, gebyr for støttesagsbehandling med 2,5 o/oo af anskaffelsessummen og bidrag til byggeskadefonden.

Finansieringen af anskaffelsessummen for det samlede projekt kan efter lov om almene boliger opgøres således:

Maksimal realkreditbelåning 88 %, med ydelsesstøtte fra staten:  118,643 mio. kr.

Kommunalt grundkapitalån                                                                          13,483 mio. kr.

Beboerindskud                                                                                                   2,696 mio. kr.

Finansieringsberittiget anskaffelsessum i alt               134,822 mio. kr.

Ungdomsboligbidraget er en løbende ydelse, der indeksreguleres. I 2015 udgør bidraget 180 kr. pr. m2 pr. år. Heraf betaler kommunen 20 % og staten 80 %. Kommunens udgift udgør 35.388 kr. (prisindeks 2015).

Med hensyn til fritagelse for betaling af grundskyld vil boligselskabet kunne søge herom, når byggeriet tages i brug.

Boligafgiftens størrelse har løbende i processen været i fokus, med udgangspunkt i de konkrete målgrupper, der for ældre- og handicapboligerne er 100% kommunalt anviste. Den er foreløbigt ansat til 1.282 kr. pr. m2 pr. år, svarende til en månedlig huslejeudgift ekskl. forbrugsudgifter på 7.478 kr. pr. m2 for en bolig på 70 m2 (en gennemsnits ældre-/handicapbolig), og 3.419 kr. for en bolig på 32 m2 (en gennemsnits ungdomsbolig). Til beboerne kan der ydes individuel boligstøtte, afhængig af den pågældende beboers økonomiske forhold.

Ved godkendelse af skema A giver kommunalbestyrelsen tilsagn om at støtte projektet i form af grundkapital, bidrag til ungdomsboligbidrag og lånegarantier, og de foreløbige boliger og huslejestørrelser godkendes.

Udbud af bygge- og anlægsopgaverne:

Det følger af reglerne om støtte til opførelse af almene boliger, at byggearbejderne i forbindelse med opførelse af almene boliger skal udbydes under iagttagelse af de udbudsregler, der gælder ved almindelig offentligt/kommunalt byggeri, dvs. enten tilbudsloven eller udbudsdirektivet. Når værdien af byggearbejderne, der skal udføres i forbindelse med opførelsen af planlagte almene boliger, overstiger tærskelværdien i udbudsdirektivet, som i 2015 udgør 38.624.809 kr. for bygge- og anlæg, og 1.541.715 kr. for tjenesteydelser, skal arbejder og tjenesteydelser i offentligt udbud, og Kommunalbestyrelsen skal påse, at dette sker.

KAB bekræfter, at arbejderne udbydes i offentligt udbud.

KAB søger om kommunens godkendelse af, at byggearbejderne udbydes efter reglerne i AB 92 (standard for entrepriseaftaler) med en række afvigelser, der indeholder præciseringer, opstramninger og enkelte skærpede krav til entreprenøren, som sædvanligvis anvendes i forbindelse med KAB’s udbud. Disse vedrører vedståelsesperiodens længde, begrænsning i muligheden for transport på entreprisesummen,  vedståelsesfristen, bygherrens ret til ikke at stille garanti og uddybninger og administrative forhold. Ifølge støttebekendtgørelsen kan Byrådet i særlige tilfælde godkende begrundede fravigelse fra AB 92/ABT.

Garanti:

Kommunen forpligter sig ved støttetilsagnet til at stille garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens markedsværdi. Ejendommens markedsværdi fastsættes af det långivende realkreditinstitut.

Lovgrundlag:

I medfør af lov om almene boliger kan Kommunalbestyrelsen på Statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ungdomsboliger, forudsat at der sker en tilvækst af boliger, og til ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme såfremt boligerne etableres som almene ældreboliger.

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at den påtænkte ombygning er et positivt tiltag, som vil være med til at skabe et mønstereksempel på, at et område, der fremstår tomt, unuanceret og nedslidt, kan udvikles til et attraktivt levende bykvarter og et lokalt samlingspunkt, der tilgodeser kommunens ønsker om, at der skabes optimale rammer for et godt liv for beboere uanset funktionsnedsættelser og handicaps.

Ifølge Helhedsplanen for byudviklingen af Nordens Plads skal Nordens Plads skal gøres mere attraktiv, og lokalområdet skal  tilføres nye funktioner og nyanvendelse af byrummene til gavn for beboere og brugere. Planen for renovering af Betty Nansens Allé 57–61 lever fint op denne vision og vil medvirke til at, der skal skabes et attraktivt tilgængeligt og socialt bæredygtigt område.

 

Udviklingen af byggeriet er sket i tæt samarbejde med Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, der har ønsket, at handicapboligerne har fået 1. prioritet således, at ”restarealet” er udviklet til ungdomsboliger. De bygningsmæssige og konstruktionsmæssige bindinger i den eksisterende bygning, har haft indvirkning på udformningen, og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdets ønske om variation i lejlighedsstørrelsen og dermed antal rum for at fremme ønsket om varieret beboersammensætning er søgt tilgodeset i videst muligt omfang.

Det er Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdets vurdering, at bygningen og de enkelte boliger er hensigtsmæssigt indrettet til de kommende beboers behov, som for en stor dels vedkommende vil have et bevægelseshandicap. Blandingen af ungdomsboliger og ældre-/handicapboliger etableres på en ny og innovativ måde, som lægger op til social interaktion. I processen er der udviklet et tværgående tema for bygningen, ”bevægelse og sundhed”, som bl.a. understøttes med en stueetage, som også åbner op for det omkringliggende lokalsamfund og skaber lige muligheder for bygningens beboere til at udfolde sig – uanset fysisk funktionsniveau.

Huslejeudgiften vurderes til at være realistisk for målgrupperne ud fra en konkret vurdering - og den bedst opnåelige med de krav og muligheder som bygningen skal opfylde set i sammenligning med lignende opførte almene boliger.

Forvaltningen vurderer, at projektet kan gennemføres inden for den gældende byplanvedtægt med den af By- og Miljøudvalget på møde den 15. juni 2015 meddelte tilladelse.

Den ansøgte anskaffelsessum giver ud fra forvaltningens erfaringstal ikke anledning til bemærkninger, og anskaffelsessummen afviger ikke fra det i medfør af lov om almene boliger gældende maksimumbeløb for et byggeri med det ansøgte bruttoetageareal.

Forvaltningen oplyser, at der ikke kan opkræves garantiprovivion i forbindelse med kommunegarantien for byggeriets realkreditbelåning.

Økonomi

Der skal udbetales tilskud til grundkapital, der på baggrund af skema A ansøgningen er beregnet til at udgøre 13,483 mio. kr. Grundkapitallånet opkræves af Landsbyggefonden efter at tilsagnet er meddelt, og når bygherren har dokumenteret, at der er afholdt udgifter.

Kommunens udgift til grundkapital er ud fra de gældende maksimumbeløb for byggerier med byggestart i 2015 beregnet til 13,483 mio. kr., der skal udbetales som et rente- og afdragsfrit lån. Lånet forventes at skulle udbetales i 2015. I budget 2015 er der afsat 15,7 mio. kr. (på konto 824 00 204-09) til finansiering af grundkapitallånet. Tillægsbevilling til kassen af det resterende budgetbeløb på 2,2 mio.kr. (15,700 mio.kr. - 13,482 mio.kr.) vil ske ved skema B-forelæggelsen, hvor den endelige anskaffelsessum godkendes..

Med udgangspunkt i den nu fremsendte skema-A ansøgning udgør behovet for udbetaling af grundkapitalindskud som nævnt 13,483 mio. kr.

Der skal stilles garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Denne garanti belaster ikke kommunens låneramme.

Støtte til lånefinansieringen af boligerne betales af Staten.

Der skal udbetales driftstilskud til ungdomsboligerne, der i 2015 udgør 180 kr. pr. m2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20 %. Beløbet kan afholdes indenfor det eksisterende budget til driftssikring af boligbyggeri, hvor der til dette konkrete byggeri er afsat 165 t. kr. i 2015 og frem. Mindreforbruget på 130 t. kr. tillægsbevilges i tredje forventede regnskab.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. .august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

Historik

Indstilling 17. august 2015, pkt. 78:

By- og Miljøområdet indstiller til Bolig- og Ejendomsudvalget,

  1. at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v til etablering af 46 ældreboliger og handicapboliger og 29 ungdomsboliger i ejendommen Betty Nansens Allé 57-61 som beskrevet i bilag til KAB's ansøgning,
  2. at der gives tilsagn om kommunal støtte i form af kommunalt grundkapitallån svarende til 10 % af anskaffelsessummen, 13,482 mio. kr.,
  3. at der meddeles anlægsbevilling på 13,483 mio. kr. i 2015 på kontoen for langfristede tilgodehavender, (08.32.24) til det kommunale grundkapitallån, finansieret af det til formålet afsatte budget.
  4. at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi,
  5. at der på statens vegne gives tilsagn om ydelsesstøtte til finansiering af boligerne og til driftstilskud til ungdomsboligerne (ungdomsboligbidrag), hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20 %, finansieret af driftsbudgettet til driftssikring af boligbyggeri,
  6.  at de af KAB beskrevne fravigelser fra AB92 godkendes,

 

By- og Miljøområdet indstiller til Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget, at orientering om skema A tages til efterretning.

 



Indstilling 17. august 2015, pkt. 69:

Socialudvalget, 17. august 2015, pkt. 78:

Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget tog orientering om skema A til efterretning.

 

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.  at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til etablering af 46 ældreboliger og handicapboliger og 29 ungdomsboliger i ejendommen Betty Nansens Allé 57-61 som beskrevet i bilag til KAB´s ansøgning,

2.  at der gives tilsagn om kommunal støtte i form af kommunalt grundkapitallån svarende til 10 % af anskaffelsessummen, 13.482 mio kr.,

3.  at der meddeles anlægsbevilling på 13,483 mio. kr. i 2015 på kontoen for langfristede tilgodehavender, (08.32.24) til det kommunale grundkapitallån, finansieret af det til formålet afsatte budget,

4.  at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi,

5.  at der på statens vegne gives tilsagn om ydelsesstøtte til finansiering af boligerne til driftstilskud til ungdomsboligerne (ungdomsboligbidrag), hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20 %, finansieret af driftsbudgettet til driftssikring af boligbyggeri

 



Indstilling 24. august 2015, pkt. 340:

Bolig- og Ejendomsudvalget indstiller,

1.  at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til etablering af 46 ældreboliger og handicapboliger og 29 ungdomsboliger i ejendommen Betty Nansens Allé 57-61 som beskrevet i bilag til KAB´s ansøgning,

2.  at der gives tilsagn om kommunal støtte i form af kommunalt grundkapitallån svarende til 10 % af anskaffelsessummen, 13.482 mio. kr.,

3.  at der meddeles anlægsbevilling på 13,483 mio. kr. i 2015 på kontoen for langfristede tilgodehavender, (08.32.24) til det kommunale grundkapitallån, finansieret af det til formålet afsatte budget,

4.  at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi,

5.  at der på statens vegne gives tilsagn om ydelsesstøtte til finansiering af boligerne til driftstilskud til ungdomsboligerne (ungdomsboligbidrag), hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20 %, finansieret af driftsbudgettet til driftssikring af boligbyggeri,

6.  at de af KAB beskrevne fravigelser fra AB92 godkendes.

 

Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget tog orientering om skema A til efterretning.

 

198. Revisionsberetning nr. 11 vedrørende den afsluttende revision for 2014 af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v.

Sagsnr.: 00.32.00-K01-3-15

Resumé

Revisionsberetning nr. 11 er en delberetning for regnskabsåret 2014 og vedrører den afsluttende revision for 2014 af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller,

at revisionsberetning nr. 11 vedr. revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v., godkendes.

Sagsfremstilling

Beretningen omfatter de sociale udgifter, der er omfattet af refusion og tilskud, jf. bekendtgørelse nr. 1345 af 12.december 2014 samt bekendtgørelse nr. 789 af 25. juni 2014 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder.

 

I beretningen redegør revisionen for den udførte revision samt for forhold, der har givet anledning til revisionsbemærkninger (jf. afsnit 3.1 i beretningen).

 

Revisionen af de sociale udgifter med statsrefusion m.v. for 2014 har dog ikke givet anledning til revisionsbemærkninger.

 

Revisors konklusion på revisionen af de sociale udgifter med statsrefusion

Det er revisionens vurdering, at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange m.v. på personsagsområderne og at sagsbehandlingen generelt foretages i overensstemmelse med gældende lovgivning.

 

Endvidere konkluderer revisor, at refusionsanmeldelserne er kontrolleret og refusionen i al væsentlighed er kommet korrekt til udtryk i regnskabet.

 

For yderligere uddybning af den foretagne revision henvises til revisionsberetningen samt de detaljerede lovpligtige redegørelser til de enkelte ressortministerier, (beretningens bilag 1-3). 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

Historik

 



Indstilling 24. august 2015, pkt. 304:

Direktionen indstiller,

at revisionsberetning nr. 11 vedr. revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v., godkendes, og videresendes til Kommunalbestyrelsen.

 

199. Revisionsberetning nr. 12 vedrørende - revision af årsregnskabet 2014, afsluttende beretning

Sagsnr.: 00.32.00-K01-3-15

Resumé

Frederiksberg Kommunes regnskab for 2014 blev fremlagt i Kommunalbestyrelsen den 20. april 2015 og efterfølgende oversendt til revisionen (EY). Revisionens beretning skal afgives senest den 15. juni 2015, hvorefter Magistraten og Kommunalbestyrelsen foretager den endelige behandling af regnskabet – inden udgangen af august måned.

 

Frederiksberg Kommune har den 15. juni 2015 modtaget revisionens afsluttende beretning for regnskabsåret 2014. Revisionsberetningen forelægges herefter Magistraten den 24. august og Kommunalbestyrelsen den 31. august 2015.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller,

1. at regnskabet for 2014 og revisionsberetning nr. 12 godkendes,

 

2. at forvaltningens besvarelse vedrørende den videreførte revisionsbemærkning tiltrædes, godkendt af Børneudvalget den 17. august 2015.

Sagsfremstilling

Denne sagsfremstilling indeholder indledningsvist revisors overordnede konklusion på årsregnskabet. Dernæst følger et afsnit med revisionens bemærkning fra revisionen 2014 samt afsnit med opfølgning på tidligere afgivne revisionsbemærkninger. Endelig beskrives en række opmærksomhedspunkter fra revisionsberetningen i øvrigt.

 

Den overordnede konklusion på revisionens beretning af årsregnskabet for 2014 er, at den ikke giver anledning til revisionsbemærkninger. Der er dog en enkelt overført revisionsbemærkning fra 2013, som fremgår af afsnit 3.2 i beretningen.

 

Revisionsbemærkninger, der ikke umiddelbart vedrører områder, der hører under Magistraten – skal forelægges de respektive fagudvalg til kommentarer før den samlede forelæggelse for Magistrat og Kommunalbestyrelse.

 

Da den videreførte revisionsbemærkning vedrører et område, der hører under Børneudvalget, har den været forelagt Børneudvalget til godkendelse. Udvalget godkendte på mødet den 17. august 2015 forvaltningens besvarelse (jf. vedlagte beslutningsreferat).

 

Revisors konklusion vedr. årsregnskabet for 2014

”Vedtages årsregnskabet i den foreliggende form, og fremkommer der ikke under Kommunalbestyrelsens behandling og vedtagelse af årsregnskabet yderligere oplysninger, som kan påvirke årsregnskabet, vil vi afgive en påtegning på årsregnskabet uden forbehold eller supplerende oplysninger”.

 

Det er revisionens opfattelse (jf. afsnit 5.1 om Budget og bevillingskontrol), at kommunen fører en stram og betryggende økonomistyring, der skal sikre budgetoverholdelse, ligesom man er opmærksom på at søge tillægsbevillinger.

 

Kommunens budget- og bevillingskontrol samt overførslen af mer- og mindreforbrug på de enkelte udvalgsområder giver således ikke anledning til bemærkninger.

 

Revisionens konklusion vedr. ovenstående underbygger dermed den ansvarlige økonomiske styring, som kommunen praktiserer.

 

Revisionsbemærkning fra revisionen for 2014

Jf. afsnit 3.1 har revisionen ikke givet anledning til bemærkninger.  

 

Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger

Den afsluttende revision har også omfattet opfølgning på revisionsbemærkninger fra tidligere år, herunder gennemgang af kommunens afgørelser med hensyn til fremsatte bemærkninger og efterlevelse af eventuelle berigtigelser.

 

En revisionsbemærkning fra revisionen i 2013 er videreført til 2014 og således medtaget i revisionsberetning nr. 12 under afsnit 3.2 ”Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger”.

 

Revisionens bemærkning

 

3.2.1 Efterregulering af Økonomiske og Socialpædagogiske fripladstilskud

”I revisionsberetningen for 2010, 2011 og 2012 anførte vi at det ikke var hensigtsmæssigt, at efterregulering vedrørende 2008 først blev foretaget i august 2010 og anbefalede, at efterregulering generelt foretages i april/maj året efter tilskudsåret. I august 2013 var der endnu ikke foretaget efterregulering vedrørende 2010, hvilket er kritisabelt, ikke mindst set i lyset af at forældelsesfristen er 3 år.

 

Det er efterfølgende oplyst, at Ankestyrelsen har givet nogle borgere medhold i en anke i forhold til opkrævning af efterregulering for 2009, på grund af passivitet i opkrævningen fra kommunens side. Dette har medført, at Frederiksberg Kommune har valgt ikke at opkræve efterregulering for 2010 hvilket, efter vores vurdering, svarer til en udgift på 5-6 mio.kr. for kommunen.

 

I juni 2014 er det påset at der er foretaget opkrævning for 2011 med ca. 5,5 mio.kr., mens reguleringen for 2012 er meddelt borgerne men endnu ikke opgjort og opkrævet.

 

Vi skal derfor fortsat henlede opmærksomheden på, at forretningsgangen bør ændres således, at kommunen effektiviserer den løbende kontrol med indtægtsgrundlaget for at mindske antallet af efterreguleringer, ligesom den endelige efterregulering for regnskabsåret bør foretages i april/maj efter regnskabsårets udløb”

 

Konklusion 2014:

”I maj 2015 har ledelsen oplyst, at der er efterreguleret for 2012 og foretaget partshøring for efterreguleringen for 2013, som forventes opkrævet medio 2015. Vi har påset, at efterreguleringen for 2012 er restanceført pr. 31. december 2014.

 

Ledelsen forventer, at efterreguleringen for 2014 opkræves ultimo 2015, hvorefter man er tilbage i normal praksis ved efterreguleringen for 2015, som opkræves medio 2016.

 

Idet vi vurderer, at der fortsat er en væsentlig forsinkelse i efterregulering og opkrævning videreføres bemærkningen.”  

 

Forvaltningens besvarelse

"Børne- og Ungeområdet er enige i, at den endelige efterregulering for regnskabsåret bør foretages umiddelbart efter regnskabsårets udløb. For 2014 vil efterreguleringen blive foretaget i 2015, hvorved at opgaven med efterregulering er nedbragt til indenfor et år efter kalenderårets udløb.

 

Forvaltningen arbejder på at regulering for økonomisk friplads primært foregår løbende i det aktuelle indkomstår på baggrund af ændringer i oplysninger om indkomstforhold som oplyst af borgerne.

 

Nuværende praksis er, at i den skriftlige afgørelse som borgere modtager, når  der ansøges og bevilges økonomisk fripladstilskud, er præciseret, at det i henhold til gældende lovgivning påhviler den enkelte borger at oplyse Frederiksberg Kommune om ændringer i deres indkomstforhold. Dette netop med henblik på at sikre, at den løbende justering kan foretages i det aktuelle indkomstår.

 

Fra 2016 ændres praksis som følge af ændret lovgivning, således at Frederiksberg Kommune automatisk orienteres om ændringer i indkomstforhold (via Skats e-indkomst), hvorfor borgeren ikke længere har pligt til at oplyse dette. Hvilket betyder, at Frederiksberg Kommune har pligt til at justere i det økonomiske fripladstilskud uanset om indkomstændringen er op- eller nedgående. Inden ændringen foretages vil borgeren blive partshørt i forhold til de nye indkomstoplysninger.

 

Efterregulering af økonomisk fripladstilskud sker således kun i de tilfælde, hvor borgerne ikke har oplyst om ændret indkomstforhold til Skats e-indkomst eller direkte til Frederiksberg Kommune. Der har foreligget en betragtelig administrativ manuel opgave med at sikre, at borgere, der uretmæssigt, har modtaget fripladstilskud og ikke oplyst om ændringer i deres indkomstforhold, efterreguleres. Med ibrugtagning af nyt pladsanvisningsystem maj 2015 forventes opgaven at blive automatiseret i en langt større grad.

 

Forvaltningen forventer at efterreguleringen for 2014 vil foregå efter følgende praksis, som fremadrettet vil blive normalen. Partshøring udsendes i august og september vedr. foregående år umiddelbart efter  selvangivelserne er endeligt på plads efter 1. juli. Samt at der sendes opkrævning ud vedr. endelig regulering i oktober og november vedr. foregående år.

 

Forvaltningen ser en uoverensstemmelse mellem revisionens vurdering og de faktiske forhold, når revisionen vurderer at der allerede i april/maj kan foretages efterregulering vedr. det foregående år. På dette tidspunkt er det alene den almindelig selvangivelse, der er færdigbehandlet hos Skat. På Frederiksberg er der selvstændige med udvidet selvangivelse, der på grund af svingende eller lav indkomst kan være berettiget til økonomisk fripladstilskud, hvis selvangivelse først er færdigbehandlet hos Skat i juli. Efterreguleringen bør derfor først foretages august/september. Forvaltningen er i gang med at undersøge muligheden og hensigtsmæssigheden i at  opdele efterreguleringen."

 

Øvrige opmærksomhedspunkter fra Revisionsberetningen

Udover den videreførte revisionsbemærkning fra revisionen i 2013 i afsnit 3.2 er de observationer og anbefalinger, som revisionen i øvrigt har givet anledning til, anført som konklusioner under de enkelte afsnit.

 

Generelt er disse drøftet med den administrative ledelse og de berørte fagområder.

 

Forvaltningen ønsker at pege på nedenstående opmærksomhedspunkter fra revisionsberetningen:

• Udbetaling af løn for merarbejde (afsnit 6.1)

• Frederiksberg Gartner og Vej (afsnit 9.4)

• Regnskabsføring boligadministrationen DAB (afsnit 9.5)

• Håndtering af beboermidler (afsnit 9.6)

• Kontrol af decentrale enheder (afsnit 9.8)

• Lønudgifter (afsnit 9.9)

• Kommunale solcelleanlæg (afsnit 11.2)

 

For yderligere uddybning af den foretagne revision henvises til revisionsberetningen, jf. bilag A.

 

Besvarelserne (notater) fra de berørte fagområder på revisionens kommentarer er vedlagt som bilag B.

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

Historik

 



Indstilling 24. august 2015, pkt. 305:

Direktionen indstiller,

1. At regnskabet for 2014 og revisionsberetning nr. 12 godkendes,

 

2. At forvaltningens besvarelse vedrørende den videreførte revisionsbemærkning tiltrædes, godkendt af Børneudvalget den 17. august 2015. 

 

200. 2. forventet regnskab 2015

Sagsnr.: 00.30.14-S00-19-15

Resumé

Med 2. forventet regnskab forelægger forvaltningen halvårsregnskabet for Frederiksberg Kommune, som samtidig udgør årets anden opgørelse over det forventede regnskabsresultat for 2015.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller:

 

1) At Frederiksberg Kommunes halvårsregnskab godkendes.

 

2) At følgende tillægsbevillinger godkendes

a) Nettomerudgifter på 3,2 mio. kr. under servicerammen som følge af DUT-reguleringer for 2015, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.

b) Nettomerudgifter på 19,6 mio. kr. under overførselsudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.

c) Servicerammeneutrale omplaceringer mellem udvalg, jf. bilag 2 og 3j.

d) Nettomindreudgifter på 34,6 mio. kr. under anlægsudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3k.

e) Nettomerudgifter/mindreindtægter på 7,6 mio. kr. på finansielle poster vedrørende skat, renter, tilskud og udligning, afdrag på lån, lånoptagelse og finansforskydninger, jf. bilag 4.

 

3) At tillægsbevillinger i punkt 2a, 2b, 2d og 2e tillægsbevilges med modpost på kassen.

 

4) At opfølgning på budgetforlig 2015 vedrørende drift og anlæg tages til efterretning, jf. bilag 5a og 5b.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har opgjort forventningerne til regnskabsresultatet for driftsudgifter samt indtægter på det skattefinansierede område, der til sammen udgår kommunens strukturelle balance.

 

Forvaltningen har derudover opgjort forventningerne til regnskabsresultatet for anlægsudgifter, det brugerfinansierede område samt de øvrige finansielle poster for på den måde at opgøre det samlede forventede årsresultat samt den forventede kassebeholdning ultimo 2015.

 

Halvårsregnskabet er sammenfattet i økonomiafsnittet, men de væsentligste konklusioner i 2. forventet regnskab er opsummeret i boks 1 nedenfor.

 

 

Boks 1: Væsentlige konklusioner i 2. forventet regnskab 2015

 

 

 

 

 

Reduceret udgiftspres på servicerammen

Udgiftspresset på servicerammen er nedbragt til 4,0 mio. kr. i forhold til 19,0 mio. kr. ved 1. forventet regnskab, hvilket er sket gennem håndtering af en række af de identificerede merforbrug inden for den enkelte udvalgsramme samt identificering af nye mindreforbrug.

 

Enkelte udvalgsområder er fortsat udfordret i forhold til at sikre budgetoverholdelse i 2015, men det er fortsat forvaltningens vurdering, at det er muligt at sikre overholdelse af både serviceramme og korrigeret budget i 2015.

 

 

 

 

 

 

Reduceret udfordring i forhold til overholdelse af anlægsloft

Der er identificeret forskydninger og mindreforbrug på en række anlægsprojekter, der har nedbragt den negative pulje til 24,7 mio. kr. og det forventes fortsat, at resten af puljen kan udmøntes henover resten af året.

 

 

 

 

 

 

Øget udfordring på overførselsudgifterne

På overførselsudgifterne forventes der et merforbrug på 44,3 mio. kr., hvoraf de 25,0 mio. kr. vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering. Dertil kommer en ny udfordring vedrørende sygedagpenge.

 

 

 

 

 

 

Kommunens kassebeholdning

Ultimo 2015 forventes der en kassebeholdning på 748,3 mio. kr. Dette er en forværring af kassen på 41,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, men en forbedring på 26,4 mio. kr. i forhold til det oprindeligt vedtagne budget.

 

 




 

 

 

1. Drift

 

Driften udgøres af nettodriftsudgifterne på både service- og overførselsudgifterne, herunder aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

 

1.1. Udgifter under servicerammen

 

På serviceudgiftsområdet er der fortsat identificeret en række udfordringer på enkeltområder, som også blev adresseret i 1. forventet regnskab, og som forvaltningen har arbejdet med efterfølgende. Disse, samt nye udfordringer og øvrige bevægelser, beskrives nærmere nedenfor.

 

 

Serviceramme og budgetoverholdelse

 

Den forventede afvigelse i forhold til det korrigerede budget er udspecificeret på afvigelsestyper og politiske udvalg i tabel 1 nedenfor. Udgiftsneutrale afvigelser er afvigelser, der har modpost på et andet udvalg, og som derfor samlet set går i nul, mens DUT ledsages af en tilsvarende opskrivning af både serviceramme og bloktilbud, og beløbene søges derfor tillægsbevilget med modpost på kassen. Alle øvrige tillægsbevillinger under serviceudgifter finansieres inden for den samlede udvalgsramme. Som det fremgår af TB-kolonnen i tabel 1 nedenfor, er det derfor alene de 3,2 mio. kr. vedrørende DUT, der tillægsbevilges med modpost på kassen.

 

Det ses af tabel 1 nedenfor, at der samlet set under serviceudgifter er indmeldt et forventet regnskab på 3.777,5 mio. kr., hvilket således er et forventet merforbrug i forhold til den korrigerede budget på 7,2 mio. kr. I forhold til den korrigerede serviceramme er der dog alene tale om et forventet merforbrug på 3,6 mio. kr.

 

Forskellen i afvigelsen fra korrigeret budget til serviceramme skyldes, at DUT-reguleringen endnu ikke er indarbejdet i det korrigerede budget samt den tekniske effekt af Frederiksbergs Kommunes barselsudligningsordning, der tilsammen medfører, at det korrigerede budget er 3,6 mio. kr. lavere end servicerammen, jf. bilag 6 for en detaljeret gennemgang.

 

 

Tabel 1: Afvigelser på serviceudgifter, korrigeret budget

Serviceudgifter (mio. kr.)

 Korr. budget
2015

 2. FR
2015

 Afvigelse

 Udgifts-

neutrale

 DUT

 Netto-

afvigelse

 TB

1 Magistraten

652,5

659,6

     7,1

     1,8

     1,6

  3,7

   5,6

2 Bolig- og Ejendomsudvalget

  94,3

100,0

     5,7

     6,7

       -  

-1,0

   6,5

3 Undervisningsudvalget

757,5

749,3

   -8,3

   -2,3

       -  

-6,0

 -3,5

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget

862,2

865,7

     3,5

   -0,9

   -0,0

  4,5

 -0,9

5 Kultur- og Fritidsudvalget

147,4

148,0

     0,6

   -0,2

       -  

  0,8

 -0,2

6 Børneudvalget

706,7

700,6

   -6,1

   -3,7

     0,1

-2,5

 -4,0

7 Socialudvalget

419,8

430,3

  10,6

   -1,1

     0,4

   11,2

   4,8

8 By- og Miljøudvalget

120,0

112,7

   -7,3

   -0,4

   -0,3

-6,7

 -6,4

9 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

     9,9

  11,3

     1,3

       -  

     1,3

  0,0

   1,3

Samlet

3.770,3

3.777,5

     7,2

       -  

     3,2

  4,0

   3,2




 

 

Ses der bort fra DUT og du udgiftsneutrale bevægelser, udgør de resterende nettoafvigelser samlet set et forventet merforbrug i forhold til det korrigerede budget på 4,0 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til 1. forventet regnskab, hvor der blev indmeldt et samlet merforbrug på 19,0 mio. kr. Der vil i nedenstående afsnit blive redegjort for de overordnede udviklingstendenser, mens der henvises til bilag 3 a-i for en detaljeret beskrivelse af afvigelserne på de enkelte udvalg. De udgiftsneutrale afvigelser er beskrevet samlet i bilag 3 j.

 

På bevillingssiden søges der hovedsageligt om tillægsbevillinger til at dække en række udfordringer på Socialudvalget og Magistraten, der imidlertid finansieres af modgående mindreforbrug, der ligeledes søges tillægsbevilget, primært på By- og Miljøudvalget.  

 

 

Aktiv indsats og nye mindreforbrug

 

Reduktionen af det forventede merforbrug skyldes bl.a., at en række af de udfordringer, der blev identificeret ved 1. forventet regnskab, og som områderne efterfølgende har arbejdet målrettet med at få nedbragt, nu er blevet håndteret inden for de respektive udvalgsrammer. Dertil kommer en række nye mindreforbrug, der ikke indgik i 1. forventet regnskab, men som siden er blevet identificeret bl.a. gennem den løbende månedsopfølgning.

 

Dette gør sig særligt gældende på By- og Miljøområdet, hvor der i alt peges på forventede mindreforbrug på 6,7 mio. kr., der dog overvejende er af midlertidig karakter. Ligeledes på Magistraten, hvor der i de sidste månedsrapporter er blevet sat fokus på en række puljer, der ikke forventes at blevet anvendt fuldt ud. På Magistraten modgås dette imidlertid af en række nye udfordringer bl.a. vedrørende udbudspuljen og tjenestemandspensioner.

 

 

Fortsatte udfordringer

 

På en række udvalgsområder er der imidlertid fortsat udfordringer, hvilket i særlig grad gør sig gældende på Socialudvalget. Udover den igangsatte indsatsplan er der blevet identificeret en række mindreforbrug, der kan modgå en del af det forventede merforbrug, men nye merforbrug grundet bl.a. tabte ankesager og en yderligere forsinkelse af Magneten har imidlertid medført, at den overordnede status stort set er uændret i forhold til 1. forventet regnskab.

 

På Kultur- og Fritidsudvalget er udfordringen omkring driften af KU.BE fra 1. forventet regnskab endnu ikke håndteret og indgår derfor fortsat i indmeldingen til 2. forventet regnskab. Det er dog fortsat forvaltningens vurdering, at udfordringen kan løses indenfor udvalgets egen ramme i 2015.

 

På Sundheds- og Omsorgsudvalget er der sket en forværring af en række af de udfordringer, der blev identificeret ved 1. forventet regnskab, bl.a. vedr. hospice, hjælpemidler og den Kommunale Hjemmepleje. Billedet forværres yderligere af en ny udfordring omkring hjemmeplejeaktiviteten. Flere af disse udfordringer eksisterede også i 2014, hvor budgetoverholdelse imidlertid blev sikret gennem et mindreforbrug på sundhed og forebyggelse. I 2015 modgås udgiftspresset delvist af mindreforbrug på andre aktiviteter på udvalgets område, og der vil blive gjort endelig status ved 3. forventet regnskab 2015.

 

På Undervisningsudvalgets område fastholdes forventningerne fra 1. forventet regnskab om et stadigt højt forbrug på specialundervisning. Udfordringerne kan løses indenfor udvalgets egen ramme, dog således at løsningen i 2015 primært sker ved anvendelse af mindreforbrug på normalområdet. Til Budget 2016 har forvaltningen udarbejdet finansieringsforslag indenfor specialundervisningsområdet, der varigt vil kunne neutralisere udgiftsudviklingen. Endelig forventes der øgede udgifter til håndtering af flygtninge (modtagerklasser), som der ligeledes peges på midlertidig finansiering på indenfor egen udvalgsramme.

 

På baggrund af den reducerede udfordring i forhold til 1. forventet regnskab er det forvaltningens vurdering, at det  vil være muligt at sikre overholdelse af servicerammen for Frederiksberg Kommune i 2015. De skitserede udfordringer på Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget håndteres på forskellig vis frem mod budget 2016. På Socialudvalgets område er der senest den 17. august gjort status på den Indsatsplan 2015 for samt de fremadrettede løsningsforslag. På Sundheds- og Omsorgsudvalgets område håndteres udgiftspresset i 2. finansielle orientering med forslag til modgående finansiering.

 

Flere af de forventede merforbrug finansieres alene af midlertidige mindreforbrug på andre udvalg. Ses det i sammenhæng med regeringens krav om årligt 1 procents omprioritering af kommunale midler, vil der allerede fra 2016 blive skabt et øget økonomisk pres på samtlige udvalg, som vil minimere den luft, der kan opstå på de forskellige rammer til dækning af uforudsete merforbrug. Det er derfor nødvendigt at finde varige løsninger på disse udfordringer, således at samtlige udvalg står med det bedst mulige udgangspunkt for aktivitets- og økonomistyring fra  2016 og frem.

 

 

1.2. Overførselsudgifter, herunder aktivitetsbestemt finansiering

 

På overførselsudgifterne forventes der et merforbrug på 44,3 mio. kr., hvoraf de 25,0 mio. kr. vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering under Sundheds- og Omsorgsudvalget. Der søges samlet set 19,6 mio. kr. tillægsbevilget med modpost på kassen, jf. tabel 4, hvoraf kun en lille andel vedrører DUT og således er finansieret af øget bloktilskud, jf. dog afsnittet vedrørende Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.

 

 

Tabel 2: Afvigelser på overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering.

Overførselsudgifter (mio. kr.)

 Opr. Budget
2015

 Korr. budget
2015

 2. FR
2015

Afvigelse

Heraf

DUT

 TB

1 Magistraten

13,8

13,7

10,3

 -3,5

-  

 -3,5

2 Bolig- og Ejendomsudvalget

 -5,3

 -6,4

 -6,7

 -0,3

-  

     -  

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget

377,2

361,4

391,3

29,9

0,0

   4,9

   Heraf aktivitetsbestemt medfinansiering

381,5

365,6

396,0

     25,0

0,0

0,0

6 Børneudvalget

   8,5

   8,0

   8,0

     -  

-  

     -  

7 Socialudvalget

 -4,5

 -4,6

 -3,3

   1,3

-0,0

   1,3

9 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

1.009,0

1.014,5

1.031,4

16,9

-

16,9

Samlet

1.398,8

1.386,7

1.431,1

44,3

0,0

19,6




 

 

Aktivitetsbestemt medfinansiering

 

På aktivitetsbestemt medfinansiering forventes der i 2. forventet regnskab et merforbrug på 25,0 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 366 mio. kr. Der har både i regnskab 2013 og 2014 været merforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering på henholdsvis 15,0 og 21,0 mio. kr., og der er således tale om en generel tendens.

 

I det omfang, at kommunernes samlede udgifter overstiger de regionale indtægtslofter, sker der imidlertid en efterregulering i form af tilbagebetaling året efter, hvilket i 2014 resulterede i en tilbagebetaling på 7,0 mio. kr. vedrørende 2013. Størrelsen af en eventuel efterregulering vedrørende 2014 er endnu ikke kendt, og 2014 har endvidere været præget af indfasningen af den såkaldte akuttelefon i Region Hovedstaden, hvilket har medført stigende udgifter på aktivitetsbestemt medfinansiering i kommunerne.

 

Tendensen genfindes på landsplan og i særlig grad i hovedstadsområdet. I status fremlagt i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 2. marts 2015 er det nærmere beskrevet, hvordan Frederiksberg Kommune har nedbragt forbruget på de påvirkelige områder (forebyggelige indlæggelser, akut mm.), mens udgiftspresset primært ses på ambulant behandling og psykiatri, hvor kommunerne har lille eller ingen indflydelse. Frederiksberg Kommune deltager herudover aktivt i KKR-arbejdet i forhold til at sikre en bedre styring på området.

 

Budgetafvigelsen vil først blive søgt tillægsbevilget i forbindelse med 3. forventet regnskab, hvor størrelsen af en forventet efterregulering vedrørende 2014 er kendt.

 

 

Overførselsudgifter på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

 

På Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område forventes der et samlet merforbrug på 16,9 mio. kr. på overførselsudgifterne. Dette dækker bl.a. over et forventet merforbrug på ressourceforløb, der til gengæld modsvares af mindreudgifter på kontanthjælp og førtidspension, som i vidt omfang kan ses som alternative ydelser til ressourceforløbene.

 

Den primære udfordring er imidlertid sygedagpengeområdet, hvor der i budgettet var forudsat et kraftigt fald i udgifterne bl.a. som følge af sygedagpengereformen. Dette fald er imidlertid ikke sket, hvilket umiddelbart er et landsfænomen, og der forventes derfor et merforbrug på 27,0 mio. kr. i 2015.

 

Som en del af implementeringen af den nye reform, er der fastlagt en selvforsørgelsesstrategi på området, som omfatter målsætninger om reduktioner både i antallet af langvarige sager samt i det samlede antal sygedagpengesager, og indsatsen følges gennem kvartalsvise resultatrapporter.

 

DUT-reguleringen for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget andel af overførselsudgifterne udgør i 2015 1,1 mio. kr. Dette fremgår imidlertid ikke af tabel 6 ovenfor, fordi effekten af den nye lovgivning på aktiviteten allerede indgår i forvaltningens prognose for regnskab 2015, men det øgede bloktilskud finansierer således en del af den ansøgte tillægsbevilling.

 

 

2. Anlæg

 

Der blev ved 1. forventet regnskab 2015 identificeret en udfordring på 57,8 mio. kr. i forhold til overholdelsen af anlægsloftet for Frederiksberg Kommune, der blev placeret på en negativ pulje, og som løbende skulle udmøntes i 2015 gennem mindreforbrug og ændrede periodiseringer på eksisterende anlægsprojekter. Grundet enkelte efterfølgende korrektioner er den negative pulje steget til 60,8 mio. kr.

 

Tabel 3 nedenfor viser de indmeldte afvigelser fordelt på udvalg, hvor den negative pulje, der ligger under Magistraten, er trukket ud som et selvstændigt element. For en deltaljeret gennemgang af afvigelserne på de enkelte projekter henvises der til bilag 3 k.

 

 

Tabel 3: Afvigelser på anlægsudgifter inden for anlægsloftet.

Anlægsudgifter (mio. kr.)

 Korr. budget

 Afvigelse

 TB

01 Magistraten

               26,6

                4,8

                9,0

02 Bolig- og Ejendomsudvalget

               58,4

                3,6

                     -  

03 Undervisningsudvalget

               75,6

               -4,3

               -1,0

04 Sundheds- og Omsorgsudvalget

               16,0

                   0,5

                     -  

05 Kultur- og Fritidsudvalget

               81,4

              -15,4

               -9,0

06 Børneudvalget

               47,3

               -3,5

                2,0

07 Socialudvalget

               38,9

              -18,5

              -15,0

08 By- og Miljøudvalget

               88,3

               -3,1

                     -  

Samlet - Eksklusiv negativ pulje

             432,4

              -36,1

              -14,0

Negativ pulje

              -60,8

               60,8

                     14,0  

Negativ pulje - Forventet restudmøntning af puljen

                     -  

              -24,7

                     -  

Samlet - Inklusiv negativ pulje (anlægsloftet)

             371,6

                     -  

-  




 

 

Som det fremgår af tabel 3, er der ved 2. forventet regnskab indmeldt mindreforbrug og forskydninger på samlet set 36,1 mio. kr. på tværs af udvalg, og der er således identificeret over halvdelen af de mindreforbrug, der er nødvendige for at sikre overholdelse af anlægsloftet. Størstedelen vedrører forventede forskydninger og vil derfor først blive tillægsbevilget ved 3. forventet regnskab for således at have et så præcist billede af udgiftsudviklingen som muligt.

 

Mere end halvdelen af de indmeldte afvigelser skyldes imidlertid anlægsprojektet på Nordens Plads under Socialudvalget. Der er endvidere en fortsat øget aktivitet på anlægssiden i forhold til tidligere år, hvilket der er redegjort for i de seneste månedsrapporter for april og maj. Det er positivt, at der synes at være en mere rettidig eksekvering i organisationen af de vedtagne anlægsprojekter.

 

Der resterer fortsat 24,7 mio. kr. på den negative pulje, hvor der endnu ikke er identificeret tilsvarende mindreforbrug, og dertil kommer nye sager, der vil kunne skabe yderligere pres på anlægsloftet. Dette gælder særligt behovet for at tilvejebringe boliger til flygtninge, hvor der den 17. august fremlægges en status for Socialudvalget, hvori det indstilles, at der tillægsbevilges 7,7 mio. kr. til området. Dette vil potentielt medføre en opskrivning af den negative pulje.

 

Historisk er der imidlertid altid opstået forskydninger og mindreforbrug på anlægssiden i sidste del af året, og samlet set er det derfor fortsat forvaltningens vurdering, at det vil være muligt at sikre overholdelse af anlægsrammen i 2015 på trods af den øgede anlægsaktivitet og nye udfordringer.

 

For anlægsudgifter uden for anlægsloftet er der et forventet mindreforbrug på 51,2 mio. kr., som primært vedrører Nordens Plads, mens der for anlægsindtægterne er et forventet merforbrug i form af mindreindtægter på 16,4 mio. kr. Samlet set er der således et forventet mindreforbrug på 34,7 mio. kr., hvoraf der søges 34,6 mio. kr. tillægsbevilget med modpost på kassen.

 

 

3. Indtægter mv.

 

På indtægtssiden, der dækker over skatter, tilskud og udligning, udligning af købsmoms samt renter mv., forventes der samlet set netto merindtægter på 21,2 mio. kr. Der forventes ingen afvigelser på udligning af købsmoms, men større afvigelser på de øvrige poster er beskrevet nedenfor. For en yderligere uddybning af indtægtsposterne henvises der til bilag 4 vedrørende de finansielle poster.

 

På skat forventes der et merforbrug på 3,6 mio. kr., hvilket primært skyldes dækningsafgifter på erhvervsejendomme (mindreindtægt på 3,0 mio. kr.).

 

På tilskud og udligning forventes der et mindreforbrug på 17,6 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt den årlige efterregulering af beskæftigelsestilskuddet (merindtægt på 20,3 mio. kr.), der dog delvist modgås af midtvejsreguleringen for 2015 (mindreindtægt på 2,7 mio. kr.).

 

På renter mv. forventes der et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. Dette skyldes primært realiserede kursgevinster i forbindelse med salg af investeringsbeviser (merindtægt på 3,5 mio. kr.) samt rentetilpasning af ældreboliglånene (mindreudgift på 2,6 mio. kr.).

 

 

4. Brugerfinansieret område

 

På det brugerfinansierede område forventes der netto ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Et fald i volumen på renovationsområdet har medført faldende indtægter, som dog forventes modsvaret af tilsvarende mindreudgifter som følge af den lavere aktivitet.

 

 

5. Øvrige finansielle poster

 

På de øvrige finansielle poster, der dækker over afdrag, lånoptagelse og finansforskydninger, forventes der samlet set et merforbrug på 45,9 mio. kr. Større afvigelser er beskrevet nedenfor, men for en yderligere uddybning henvises der til bilag 4 vedrørende de finansielle poster.

 

På afdrag forventes der et merforbrug på 3,3 mio. kr., der skyldes merafdrag på metrogælden og i særlig grad ældreboliglånene.

 

På lånoptagelse forventes der et mindreforbrug på 43,9 mio. kr., der primært skyldes mindre lånoptagelse grundet forsinkelse af anlægsprojektet på Nordens Plads/Betty Nansens Allé.

 

På finansforskydninger forventes der et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., der dækker over en række større forskydninger i modgående retninger.

 

Grundet en procedureændring hos SKAT vedrørende afregning af A-skat og AM-bidrag var der i 1. forventet regnskab indarbejdet en forskydning/merudgift på ca. 60 mio. kr. SKAT har imidlertid efterfølgende orienteret KL om, at denne procedureændring er rullet tilbage, og der forventes derfor ikke længere en forskydning i 2015.

 

 

6. Opfølgning på initiativer i budget 2015

 

Forvaltningen har i forbindelse med 2. forventet regnskab udarbejdet en opdateret status på initiativer i budget 2015, hvor der både er fulgt op på effektiviseringer, udvidelser, tekststykker og anlæg. Status for de enkelte delelementer fremgår af bilag 5 a (drift) og 5 b (anlæg).

 

Den angivne status er beskrevet og markeret med enten rød, gul eller grøn, som indikerer, hvordan udmøntningen/implementeringen forløber. Farvekoden grøn indikerer, at projektet forløber som planlagt. Gul indikerer, at der opstået usikkerhed enten vedrørende tidsplan eller budgetoverholdelse. Rød betyder, at initiativet/effektiviseringen ikke forventes at kunne implementeres/udmøntes.

 

Opfølgningen viser, at de fleste initiativer implementeres som forudsat, og kun ganske få initiativer er forsinket eller er stødt på udfordringer i forhold til budgetoverholdelse. Dermed forventes langt de fleste effektiviseringer også udmøntet som planlagt.

 

En enkelt effektivisering og et tekstpunkt er markeret med rødt og er dermed ikke realiserbart, men begge vedrører samme initiativ vedrørende styrket tilgængelighed til personale med forebyggende sigte for borgere i eget hjem eller botilbud med døgndækning. Socialudvalget har i forbindelse med arbejdet med Indsatsplan 2015 besluttet ikke at gennemføre initiativet i sin nuværende form, og forslaget gentænkes derfor og indgår i det videre arbejde med initiativer under den netop vedtagne Udsatteplan. 

 

Økonomi

På baggrund af 2. forventet regnskab 2015 forventes der i 2015 et samlet kassetræk på 35,0 mio. kr., hvilket resulterer i en forventet kassebeholdning på 748,3 mio. kr. ultimo 2015. Dette er en forværring af kassen på 41,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget men end forbedring på 26,4 mio. kr. i forhold til det oprindeligt vedtagne budget.

 

Forværringen i forhold til det korrigerede budget skyldes primært finansforskydninger, hvor det specielt er den mindre lånoptagelse vedrørende anlægsprojektet på Nordens Plads/Betty Nansens Allé, der påvirker den forventede kassepåvirkning.

 

Årets resultat dækker over forventede merudgifter på overførsler og aktivitetsbestemt medfinansiering, der imidlertid mere modsvares af merindtægter og mindreudgifter på anlægssiden.

 

 

Tabel 4: Strukturel balance, resultat og kassepåvirkning - 2. forventet regnskab 2015

Bevillingsoversigt
mio. kr. netto

Opr. Budget 2015

Korr.
Budget 2015

Forbrug
ultimo juni

FR
2015

Afvigelse kor. B

Afvigelse opr. B

TB 2. FR
 2015

Indtægter i alt

-5.659,6

-5.664,8

-2.790,0

-5.686,0

-21,2

-26,4

-21,2

   Drift, serviceudgifter

3.796,4

3.770,3

1.902,4

3.777,5

7,2

-18,9

3,2

   Drift, aktivitetsbestemt medfinansiering

381,5

365,6

124,1

390,6

25,0

9,2

0,0

   Drift, overførselsudgifter

1.017,3

1.021,1

514,3

1.040,4

19,3

23,1

27,7

Driftsudgifter i alt

5.195,2

5.157,1

2.540,8

5.208,6

51,5

13,4

30,9

STRUKTUREL BALANCE

-464,5

-507,7

-249,2

-477,4

30,3

-13,0

9,7

Anlægsudgifter i alt

346,6

351,8

121,2

317,1

-34,7

-29,5

-34,6

Brugerfinansieret område

-0,4

3,0

0,2

3,0

0,0

3,4

0,0

Resultat i alt (- = overskud)

-118,3

-152,9

-127,8

-157,4

-4,4

-39,1

-24,9

Kassebeholdning primo

783,3

 

 

 

 

 

 

Årets resultat

-118,3

-152,9

-127,8

-157,4

-4,4

-39,1

-24,9

Lånoptagelse

-24,4

-52,7

0,0

-8,8

43,9

15,6

34,3

Finansforskydninger

85,4

79,1

11,1

77,7

-1,3

-7,7

-8,8

Afdrag på lån

118,6

120,1

90,4

123,4

3,3

4,8

3,3

Kassepåvirkning (- =kasseforbrug)

-61,4

6,4

26,3

-35,0

-41,5

26,4

-3,9

Kassebeholdning ultimo

721,8

789,7

 

748,3

 

 

 




 

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling

Magistraten den 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen den 31. august 2015.

 

Fagudvalg til orientering.

 

Historik

 



Indstilling 24. august 2015, pkt. 309:

Direktionen indstiller:

 

1) At Frederiksberg Kommunes halvårsregnskab godkendes.

 

2) At følgende tillægsbevillinger godkendes

a) Nettomerudgifter på 3,2 mio. kr. under servicerammen som følge af DUT-reguleringer for 2015, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.

b) Nettomerudgifter på 19,6 mio. kr. under overførselsudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3a-i.

c) Servicerammeneutrale omplaceringer mellem udvalg, jf. bilag 2 og 3j.

d) Nettomindreudgifter på 34,6 mio. kr. under anlægsudgifter, jf. bilag 2 og bilag 3k.

e) Nettomerudgifter/mindreindtægter på 7,6 mio. kr. på finansielle poster vedrørende skat, renter, tilskud og udligning, afdrag på lån, lånoptagelse og finansforskydninger, jf. bilag 4.

 

3) At tillægsbevillinger i punkt 2a, 2b, 2d og 2e tillægsbevilges med modpost på kassen.

 

4) At opfølgning på budgetforlig 2015 vedrørende drift og anlæg tages til efterretning, jf. bilag 5a og 5b.

 

 

201. Finansiering til aflevering til arkiver for ESDH-systemet eDoc

Sagsnr.: 85.08.15-G01-4-15

Resumé

Magistraten skal tage stilling til finansiering til aflevering til arkiver for ESDH-systemet eDoc. Aflevering til arkiv sker på baggrund af bestemmelser i Datatilsynets regler samt Statens Arkivers Bekendtgørelse.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten indstiller:

at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 753.000 kr. i 2015 til aflevering af eDoc til arkiver finansieret af:

a)     uforbrugt rådighedsbeløb vedr. Bedre Selvbetjening på 475.000 kr.
b)     uforbrugt rådighedsbeløb vedr. E-rekruttering på 200.000 kr.
c)     uforbrugt rådighedsbeløb vedr. Kontaktcenter på 78.000 kr.

at anlægsbevillingen til ovennævnte tre projekter reduceres tilsvarende.

Sagsfremstilling

Kommunens tidligere ESDH-system eDoc skal i 2015 i lighed med andre af kommunens sagsbehandlingssystemer løbende afleveres til arkiv. Aflevering af eDoc til arkiver er helt uafhængigt af skiftet til SBSYS som kommunens fremadrettede ESDH-system, men afleveringen ”times” med overgangen fra eDoc til SBSYS, hvilket har fordele for både overgangen og afleveringen til arkiver.

Aflevering til arkiv sker på baggrund af bestemmelserne i Datatilsynets regler for sletning af persondata fra offentlige IT-systemer, og Statens Arkivers Bek 1007/2010 § 5, der fastsætter: Produktion og aflevering af arkiveringsversioner af data fra kommunernes og regionernes it-systemer, som indeholder personoplysninger, skal finde sted, inden data skal slettes.

Afleveringen til arkiver har en omkostning på ca. 750.000 kr., som områderne ikke har driftsbudget til. Under økonomi er derfor beskrevet forslag til finansieringen af omkostningen ved anvendelse af uforbrugte anlægsmidler under digitaliseringsplanerne.

Fremadrettet vil arkiveringsperioderne ligge fast med arkivering ved udgang af år med kommunalvalg. Næste aflevering af ESDH (SBSYS) skal ske i 2018. Forvaltningen har fundet finansiering til denne arkivering i forbindelse med anden finansielle orientering.

Økonomi

Udgiften til afleveringsopgaven i 2015 forventes at udgøre i alt 753.000 kr.

Udgiften foreslås finansieret med:

  • 475.000 kr. af uforbrugt rådighedsbeløb vedr. Bedre Selvbetjening (Digitaliseringsplan 2013), da Børne- og Ungeområdet, Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet samt By- og Miljøområdet har meddelt, at de kan håndtere den tilknyttet effektivisering uden investeringer. Anlægsbevillingen til dette projekt reduceres ligedes tilsvarende det uforbrugte rådighedsbeløb.
  • 200.000 kr. af uforbrugt rådighedsbeløb vedr. E-rekruttering (Digitaliseringsplan 2011), hvor investeringen har vist sig lavere end først forudsat. Anlægsbevillingen til dette projekt reduceres ligedes tilsvarende det uforbrugte rådighedsbeløb.
  • 78.000 kr. af uforbrugt rådighedsbeløb vedr. Kontaktcenter (Digitaliseringsplan 2012), som ikke har fundet anvendelse i projektet (ud af en oprindelig bevilling på 1.300.000 kr.). Anlægsbevillingen til dette projekt reduceres ligedes tilsvarende det uforbrugte rådighedsbeløb.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

Historik

 



Indstilling 24. august 2015, pkt. 312:

Serviceområdet indstiller:

at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 753.000 kr. i 2015 til aflevering af eDoc til arkiver finansieret af:

a)     uforbrugt rådighedsbeløb vedr. Bedre Selvbetjening på 475.000 kr.
b)     uforbrugt rådighedsbeløb vedr. E-rekruttering på 200.000 kr.
c)     uforbrugt rådighedsbeløb vedr. Kontaktcenter på 78.000 kr.

at anlægsbevillingen til ovennævnte tre projekter reduceres tilsvarende.

 

202. Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi og styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning

Sagsnr.: 27.06.08-P27-1-14

Resumé

Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale, som begge skal godkendes af kommunalbestyrelserne i hver kommune og af Region Hovedstaden. Sagen forelægges med henblik på godkendelse af udviklingsstrategi og styringsaftale i Rammeaftale 2016.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten, Socialudvalget, Børneudvalget og Undervisningsudvalget indstiller,

  1. at udviklingsstrategi 2016 godkendes,
  2. at styringsaftale 2016 godkendes,
  3. at Frederiksberg Kommune tilpasser sig den aftalte reduktion af overheadprocenten i styringsaftale 2016 gennem en reduktion på 0,5 procent i 2016 og 0,5 procent i 2017 og
  4. at udviklingsstrategi og styringsaftale sendes til orientering i Handicaprådet

Sagsfremstilling

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Proces

Rammeaftale 2016 består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale, som begge skal godkendes af kommunalbestyrelserne i hver kommune og af Region Hovedstaden. Fra i år skal udviklingsstrategi og styringsaftale godkendes samlet.

KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni 2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender udviklingsstrategien og styringsaftalen i Rammeaftale 2016.

”Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016”, ”Opsummering af konklusioner og fokusområder” samt ”Styringsaftale 2016” er vedlagt som bilag til sagen. Alle bilag til rammeaftalen kan findes i særskilte dokumenter på www.rammeaftale-h.dk.

Udviklingsstrategi 2016

Udviklingsstrategi 2016 består af tre dele: En analysedel, en del der beskriver de tværkommunale udviklingsprojekter i 2016 samt en del, der beskriver øvrig tværkommunal koordination.

Analysedelen afdækker på baggrund af indberetninger fra kommunerne, i hvilket omfang der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov for de højt specialiserede tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, samt kortlægger udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud.

Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. På baggrund af analysen vurderes der således ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.

Der er udvalgt fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi på baggrund af de tendenser, kommunerne har meldt ind. De fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi i Udviklingsstrategien er:

1.     Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre

2.     Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.

3.     Behov for en omstillingsparat tilbudsviften med stor fleksibilitet i tilbuddene

4.     Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.

Særligt tema i Udviklingsstrategi 2016

Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i udviklingsstrategien. Den forhenværende minister har valgt ikke at benytte sig af denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi  2016.

KKR’s selvvalgte særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er ”Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området.”

Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v.

Revurdering af de mest specialiserede tilbud

I Udviklingsstrategi 2016 er ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet (3) og voksenområdet (6) defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed i form af samarbejdsmodellen ”nødbremse-modellen”. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. Ingen af driftsherrerne for de ni tilbud har vurderet, at der brug for særlig behandling i år. Det er vurderet, at de ni tilbud fortsat skal indgå som de mest specialiserede tilbud omfattet af den tværkommunale samarbejdsmodel. Frederiksberg er ikke driftsherre for nogen af disse tilbud.

Arbejdet med udviklingstendenser og fokusområder i Frederiksberg Kommune

I forbindelse med indberetningen til rammeaftalen har Frederiksberg Kommune vurderet, at der generelt opleves en passende sammenhæng mellem kommunens behov for og udbuddet af højt specialiserede tilbud til de enkelte målgrupper.

De udvalgte fokusområder og særlige tema i udviklingsstrategien er godt i tråd med de udviklingstendenser Frederiksberg Kommune ser, og som også indgår i kommunens egen planlægning på det specialiserede socialområde.

På børne- og ungeområdet er der således løbende opmærksomhed på de særlige forhold og behov, der kan gøre sig gældende for børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.

På voksenområdet er der i masterplan for det specialiserede voksenområde sat fokus på dels modernisering og udbygning af tilbuddene til de forskellige målgrupper, dels effektivisering og udvikling af indsatser og tilbud. Under masterplanen er der etableret pladser med et rehabiliterende sigte til borgere med erhvervet hjerneskade på Østervang, hvor det på sigt ønskes, at de meget specialiserede kompetencer på hjerneskadeområdet samles. Frederiksberg Kommune oplever desuden også et stigende behov for fokus på borgere med svære og komplekse handicap, der bliver ældre.

Styringsaftale 2016

Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedurer for de mest specialiserede tilbud.

Der er foretaget følgende justeringer i Styringsaftale 2016 i forhold til Styringsaftale 2015:

  • Aftale om takstudvikling: Priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 må maksimalt stige med P/L minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014.
  • Aftale om reduktion af overheadprocent: Fra de nuværende 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017.
  • Styringsaftale 2016 er tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar 2015. Tilpasning til takstbekendtgørelsen kan langt hen ad vejen rummes inden for den eksisterende Styringsaftale. Den nye takstbekendtgørelser indeholder en række nye muligheder, som er indarbejdet i Styringsaftalen:
    • Mulighed for at fastsætte flere takstniveauer for samme tilbud, hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer.
    • Mulighed for at anvende alternative finansieringsformer til takstfinansiering såsom forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar, hvilket især kan anvendes i forbindelse med etablering af nye tværkommunale tilbud for at reducere risikoen for driftsherrekommunen.
  • En ny visitationsaftale for kommunikationscentrene i hovedstadsregionen, der er tilpasset den praksis, der har vist sig mest befordrende i forhold til et godt samarbejde mellem kommuner og kommunikationscentre, og samtidig sikrer borgerne de bedste ramme for et gnidningsfrit forløb.

Det er forvaltningens vurdering, at den vedlagte styringsaftale, i forlængelse af de foregående styringsaftaler, imødekommer behovene for en fælleskommunal koordinering og håndtering af de styringsmæssige udfordringer ved køb og salg af pladser på det specialiserede område.

Styringsaftalen ligger ligeledes i tråd med Frederiksberg Kommunes masterplan for det specialiserede voksenområde, der omfatter såvel modernisering og udbygning som økonomiske og faglige styringsinitiativer, og den flerårige strategi om en strammere styring af udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde, herunder effektiviseringstiltag i forhold til tilbud for voksne. For så vidt angår målsætningen om reduktion i taksterne, indgår dette som en del af forudsætningerne indlagt i budget 2016.

Det foreslås, at Frederiksberg kommune tilpasser sig den aftalte reduktion af overheadprocenten med en procent ved udgangen af 2017 gennem en reduktion på 0,5 procent i 2016 og 0,5 procent i 2017. Tilpasningen vil betyde et indtægtstab i forbindelse med salg af pladser til andre kommuner. Det forventes dog, at ændringen i overheadprocent går i nul, idet en tilsvarende lavere betalinger ved køb af pladser dækker den manglende indtægt ved salg. Opfølgningen i forhold til overheadprocenten vil ske i forbindelse med forventet regnskab.

Forvaltningen anbefaler, at udviklingsstrategi 2016 og styringsaftale 2016 godkendes, og at udviklingsstrategien og styringsaftalen lige som de foregående år sendes til orientering i Handicaprådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Socialudvalget, Børneudvalget og Undervisningsudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

Historik

Indstilling 17. august 2015, pkt. 75:

Børne- og Ungeområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller,

  • at udviklingsstrategi 2016 godkendes
  • at styringsaftale 2016 godkendes
  • at Frederiksberg Kommune tilpasser sig den aftalte reduktion af overheadprocenten i styringsaftale 2016 gennem en reduktion på 0,5 procent i 2016 og 0,5 procent i 2017
  • at udviklingsstrategi og styringsaftale sendes til orientering i Handicaprådet



Indstilling 17. august 2015, pkt. 81:



Socialudvalget, 17. august 2015, pkt. 75:

Socialudvalget indstiller at

 

  • udviklingsstrategi 2016 godkendes
  • styringsaftale 2016 godkendes
  • Frederiksberg Kommune tilpasser sig den aftalte reduktion af overheadprocenten i styringsaftale 2016 gennem en reduktion på 0,5 procent i 2016 og 0,5 procent i 2017
  • udviklingsstrategi og styringsaftale sendes til orientering i Handicaprådet

Børneudvalget indstiller,

  1. at udviklingsstrategi 2016 godkendes,
  2. at styringsaftale 2016 godkendes,
  3. at Frederiksberg Kommune tilpasser sig den aftalte reduktion af overheadprocenten i styringsaftale 2016 gennem en reduktion på 0,5 procent i 2016 og 0,5 procent i 2017 og
  4. at udviklingsstrategi og styringsaftale sendes til orientering i Handicaprådet.

Undervisningsudvalget indstiller,

  1. at udviklingsstrategi 2016 godkendes,
  2. at styringsaftale 2016 godkendes,
  3. at Frederiksberg Kommune tilpasser sig den aftalte reduktion af overheadprocenten i styringsaftale 2016 gennem en reduktion på 0,5 procent i 2016 og 0,5 procent i 2017 og
  4. at udviklingsstrategi og styringsaftale sendes til orientering i Handicaprådet.



Indstilling 17. august 2015, pkt. 125:



Børneudvalget, 17. august 2015, pkt. 81:



Indstilling 24. august 2015, pkt. 316:

Socialudvalget, Børneudvalget og Undervisningsudvalget indstiller,

  1. at udviklingsstrategi 2016 godkendes,
  2. at styringsaftale 2016 godkendes,
  3. at Frederiksberg Kommune tilpasser sig den aftalte reduktion af overheadprocenten i styringsaftale 2016 gennem en reduktion på 0,5 procent i 2016 og 0,5 procent i 2017 og
  4. at udviklingsstrategi og styringsaftale sendes til orientering i Handicaprådet

 

203. Status på tilvejebringelse af boliger til flygtninge

Sagsnr.: 00.15.00-G01-17-15

Resumé

Sagen redegør nærmere for initiativerne til fremskaffelse af boliger til flygtningene og viser, at opgaven med at finde billige, passende boliger på Frederiksberg vanskeligt kan løses med private, almene og eksisterende kommunale udlejningsboliger. Derfor peges på indretning af ejendomme, som kommunen hidtil har benyttet til andre formål, som en måde til at øge kommunens anvisningmuligheder til flygtninge.  

Magistraten udsatte sagen på sit møde den 24. august med ønske om yderligere oplysninger om det økonomiske niveau for ombygningerne mv. Sagen foreslås derfor dobbeltbehandlet i Magistraten og Kommunalbestyrelsen den 31. august 2015 for at kunne sikre tidsplanen for indflytningen i boligerne. De ønskede oplysninger vil fremgå af bilag udsendt til Magistratens behandling af sagen den 31. august. Bilaget vil blive eftersendt til Kommunalbestyrelsens behandling.

Beslutning

Udgik.

Indstilling

Socialudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget

1.  tog status til efterretning, og indstiller

2.  at der i 2015 afsættes yderligere rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på i alt 8,1 mio. kr. til dækning af købesum for ejendomme og indstandsættelse mm., og at der indarbejdes en negativ rammebevilling på 7,7 mio. kr. til udmøntning i 3. forventet regnskab 2015 og at 0,4 mio. kr. finansieres af kassen, jf. økonomiafsnit,

3.  at betinget købsaftale for køb af ejendomme Prins Constantins Vej 3 for en købesum på 3.063.000 kr. tiltrædes,

4.  at der afsættes 15 mio. kr. i 2016, idet finansiering indarbejdes i Direktionens forslag til anlægsplan for budget 2015-2016,

5.  at der igangsættes en proces for dispensation fra kommuneplan vedr. Acaciavej 6 med henblik på anvendelse til boligformål i en midlertidig periode,

6.  at der udarbejdes på sigt tillæg til Kommuneplan 2013 for Acaciavej 6, der giver mulighed for at bygge bofællesskaber med henblik på permanentliggørelse af boligerne.

Sagsfremstilling

Fra Magistraten den 24. august 2015:

Magistraten udsatte sagen på yderligere oplysninger om det økonomiske niveau for ombygningerne, vurdering af selvombygning, antallet af pladser særligt på Acaciavej, mulighed for at anvende 2. sal og kælder til beboelse på Prins Constantins Vej samt planer over bygningerne, anvendelse af pavilloner samt Godthåbsvej 79.

 

Socialudvalget er løbende blevet orienteret om det øgede behov for boliger til kommunens kvoteflygtninge, senest den 27. april 2015. Stigningen i antallet af modtagne flygtninge giver et markant pres på den boligkapacitet, som Frederiksberg Kommune har til rådighed til den lovpligtige boligplacering af flygtninge. På trods af et intensivt forløb i forhold til at skaffe boliger, er det som nævnt i de tidligere sager, vanskeligt på kort tid at realisere det store boligbehov, hvorfor en del af de nævnte løsningsforslag først får fuld effekt i 2016.

I denne sag beskrives behov og kapacitet med hensyn til boliger til flygtninge, som status er i dag. Sagen forelægges By- og Miljøudvalget for så vidt angår sikring af plangrundlaget.

Kommunen er efter Integrationsloven forpligtet til at anvise en (permanent) bolig. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal der anvises flygtningene et midlertidigt opholdssted. Hvis kommunen ikke udnytter sine muligheder for anvise bolig til en flygtning, kan Udlændingestyrelsen på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på at anvise boliger til kommunens flygtninge.

En permanent bolig må ikke have en huslejeudgift, som overstiger flygtningens (husstandens) økonomiske formåen. En af udfordringerne i forbindelse med fremskaffelse af boliger er derfor at finde boliger med et passende huslejeniveau. For en midlertidig indkvartering kan der maksimalt opkræves 2.122 kr. pr. måned, hvorfor kommunen skal afholde alle udgifter derudover. Indtil slutningen af 2014 var det muligt at boligplacere alle nyankomne flygtninge permanent i den boligmasse, som kommunen i forvejen har adgang til. Dette skete dog på bekostning af andre målgrupper, som kommunen ligeledes har en pligt til at hjælpe. Derefter var det ikke muligt at fremskaffe boliger i det tempo, som flygtningene ankom, hvorfor de blev midlertidigt placeret på hoteller. Udgiften til hotelophold nåede i 2014 op på 958.000 kr.

I foråret 2015 har Frederiksberg Kommune overtaget Solbjerg på Søndre Fasanvej og indrettet den til midlertidig indkvartering for pt. 32 flygtninge. Derudover er de tomme kollegieboliger på Betty Nansens Allé over sommeren gjort klar til midlertidigt ophold for 25 flygtninge, og yderligere fire flygtninge har fået et tidsbegrænset lejemål i naboejendommen, der neddrosles med henblik på ombygning medio 2016. Med rådigheden over ca. 60-65 midlertidige placeringsmuligheder er der ikke akut behov for flere midlertidige boliger. Det forudsætter dog, at der hurtigt fremskaffes flere permanente boliger for flygtningene til at udflytte til,

Den aktuelle udfordring

Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for det følgende år. Landstallene er et skøn over, hvor mange flygtninge, der vil få opholdstilladelse i Danmark det pågældende år. Udlændingestyrelsen foretager skønnet på baggrund af antallet af asylansøgere og udviklingen i sagsbehandlingen, herunder anerkendelsesprocenten. På baggrund af landstallene skal landets kommunekontaktråd søge at indgå aftale om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem regionerne (regionskvoter). Derefter skal kommunerne på baggrund af regionskvoterne søge at indgå en aftale om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem kommunerne (kommunekvoter). Kvoterne bestemmes sædvanligvis på baggrund af en fordelingsnøgle udmeldt af Udlændingestyrelsen. I 2015 skal Frederiksberg Kommune modtage 160 flygtninge. Det endelige antal kvoteflygtninge som kommunen må forvente at modtage i 2016, udmeldes i april 2016, men regionskvoten for visitering af flygtninge er fastlagt, og for hovedstaden er det aftalte antal højere end tilsvarende kvote i 2015. På den baggrund er der forventning om, at Frederiksberg Kommune i 2016 skal modtage 195 flygtninge. Størrelsesordenen for 2017 er ligeledes ukendt, mens kvoten i 2014 var på 46 personer.

Omkring 20 pct. af de ankomne flygtninge er medfølgende børn eller ægtefæller, der ikke behøver separat bolig. Fra tidligere års flygtningekvoter har kommunen aktuelt et uopfyldt behov på 24 boliger. Over en to-årig periode skal Frederiksberg Kommune på den baggrund finde 308 permanente boliger, jv. tabellen nedenfor. 

 

2015

2016

2015-2016

Flygtningekvote (forventet)

160

195

355

Forventet antal nødvendige boliger, når taget højde for børn og ægtefæller (-20 %)

128

156

284

Uopfyldt behov fra tidligere år

24

0

24

Boligbehov i alt

152

156

308




Frederiksberg Kommune er ikke forpligtiget til at stille en større bolig til rådighed, hvis der søges om familiesammenføring, men hidtil har man i boligplaceringen taget hensyn til eventuelle umiddelbart forestående familiesammenføringer. De seneste opgørelser fra Udlændingestyrelsen viser, at der på landsplan forventes omkring 18.000 ansøgninger. Det samlede antal flygtninge med familier, der skal modtages i Frederiksberg Kommune i kvoteåret 2015, kan derfor udgøre op mod 400 personer.

 Nedenfor redegøres nærmere for initiativerne til fremskaffelse af permanente boliger. 

 A. Eksisterende anvisning

Det er ikke realistisk at finde alle 308 nye boliger indenfor kommunens eksisterende råden over boliger i den kommunale, almene og private boligmasse. Det har tidligere været forsøgt at løse opgaven indenfor disse rammer, men det tilsidesatte andre kommunale formål. Hidtil har der været plads til anvisning af flygtninge til ca. 10 boliger årligt i kommunale og almene lejemål. En ændret prioritering forventes at kunne fremskaffe ca. 25 boliger yderligere årligt i den 2-årig periode. Af disse boliger forsøges også dannet mindre bofællesskaber i større familieboliger, hvilket kan øge omfanget.

B. Flere almene familieboliger til flygtninge

   Frederiksberg Kommune er i gang med at forny rammeaftalen for fleksibel udlejningsaftaler og den kommunale anvisning til almene familieboliger. Drøftelserne er nu udvidet til også at omfatte en ekstra tildeling af boliger til flygtninge i perioden 2016-17. Forhandlingerne herom udgør øvrige 30 boliger årligt og afsluttes ved udgangen af året. Derudover drøftes en frivillig og ekstraordinær tildeling af 15 boliger i 2015.

C.1 Privat udlejning, Frederiksberg Boligfond

I forlængelse af den samarbejdsaftale som er indgået mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Boligfond om kommunal anvisning til et antal af fondens boliger er der nu drøftelser om en ekstraordinær anvisning til et antal boliger i 2015 og 2016 til flygtninge. Målet er herigennem at skaffe 20 boliger årligt, med halvårseffekt i 2015. Antallet er forholdsmæssigt det samme antal som i de almene boliger.

C.2 Privat udlejning i øvrigt

Forvaltningen gennemfører en annoncekampagne i august-september med henblik på at få kontakt med private, som kunne være interesseret i at udleje til flygtninge. Der er på nuværende tidspunkt ikke indgået aftaler om boliger med private, men der har været interesserede tilkendegivelser. En aftale om privat indkvartering kan være fordelagtig i forhold til niveauet for husleje. Det vil endvidere være en fordel for flygtningens integrationsproces at bo sammen med en dansk familie frem for at bo sammen med en større gruppe af andre flygtninge. Det er dog forvaltningens vurdering, at ordningen rent administrativt er væsentligt mere krævende end anvendelse af kommunal indkvartering eller indkvartering hos (almene) boligorganisationer. Ved privat indkvartering skal kommunen blandt andet yde rådgivning og vejledning til udlejer, foretage syn i forhold til om værelset er egnet til beboelse og fastsætte huslejeniveau på baggrund af forholdene ved det enkelte værelse.

Såfremt en flygtning boligplaceres i et lejet værelse i et privat hjem, kan lejeaftalen opsiges af udlejer, og kommunen må derfor påtage sig at finde en anden bolig.

Lejeforholdet vil i udgangspunktet være et anliggende mellem den enkelte lejer og udlejer. Efter en konkret vurdering og i dialog med udlejeren vil kommunen kunne holde udlejeren skadesløs som følge af udestående husleje, tomgangsleje og ekstraordinær istandssættelse.

Kommunens øvrige forpligtelser

Det er erfaringen fra andre kommuner, som har gjort det samme, at der har været begrænset udbytte af annonceringen. Det vurderes dog, at den seneste tids positive medieomtale vil have en afsmittende effekt, og at der derfor årligt kan findes 5-10 boliger ad denne kanal. Det vil kræve, at kommunens borgere løbende orienteres om ordningen.

 C.3 Privat udlejning, pensionskasser mv.

Forvaltningen tager henvendelse til boligejendomme ejet af pensionskasser i håbet om, at disse kan stille boliger til rådighed, eventuelt forud for pensionskassemedlemmer. Der vil være tale om kontakt pr. brev samt mulighed for deltagelse i et fællesmøde, hvor eventuelle spørgsmål og betænkeligheder kan afklares. Der vil blive lagt særlig vægt på et godt match mellem flygtning og de øvrige beboere i ejendommen.

Det er en betingelse, at kommunen vurderer, at flygtningen har økonomi til at betale huslejen, og som følge heraf foreslås det, at der også her overvejes oprettelse af bofællesskaber. Forvaltningen vurderer på nuværende tidspunkt, at der årligt kan findes op til 5 boliger ad denne kanal.

D. Kollegier, studieboliger og almene ungdomsboliger

En stor andel af de ankomne flygtninge er unge under 30 år. Derfor tages der som i ovenstående kontakt til bestyrelser i og ejere af kollegier, studieboliger og almene ungdomsboliger for adgang til boliger. Der vil også her blive lagt særlig vægt på et godt match mellem flygtning og de øvrige beboere i ejendommen. En særlig fordel ved denne boligform er en lav husleje samt ofte tæt kontakt til andre unge danskere. Det er forvaltningens vurdering, at der kan findes henholdsvis 10-20 og 5-10 boliger i private studieboliger og almene ungdomsboliger ud af en samlet boligmasse på over 1.000 boliger.

 E. Omdannelse af ejendomme til flere boliger

Det bemærkes, at der ikke efter integrationsloven er hjemmel for kommunerne til – med henvisning til flygtningens økonomiske situation – at erhverve ejendomme med henblik på at udleje boligen til nyankomne flygtninge under markedslejeniveauet og hermed yde særlig økonomisk støtte til denne gruppe af borgere. Det betyder, at kommunen ikke har mulighed for at boligplacere en flygtning i en ledig bolig, der er for dyr at anvise i forhold til den pågældendes husstandsindkomst. Det svarer til, hvad der gælder for andre borgere med lav indkomst. Ved udvælgelsen af de ejendomme, som der arbejdes videre med i forhold til at øge kommunens rådighed over boliger til flygtninge, indgår dette hensyn.

Som nævnt i tidligere sager arbejdes der på erhvervelsen og/eller ombygning af 3 ejendomme, Prins Constantins Vej 3, Acaciavej 6 og Godthåbsvej 79. For så vidt angår Prins Constantins Vej kan køb og istandsættelse umiddelbart ske i 2015. I forhold til Acaciavej skal der først sikres, at plangrundlaget er i orden således, at ejendommen kan ibrugtages midlertidigt med det samme og på sigt permanentgøres. Godthåbsvej kan, ligesom Prins ConstantinsVej istandsættes i 2015.

E .1 Prins Constantins Vej 3 (Minibo)

Ejendommen er en klassisk Frederiksberg-villa, opført i 1888 og består af i alt 440 m2. Stueetage og 1. sal er godkendt til beboelse og udgør i alt 240 m2, med 4 værelser samt fælles køkken og badeværelse på begge etager. På 2. sal findes en gildestue på 80 m2, ikke godkendt til beboelse. Endelig har ejendommen en høj kælder på 120 m2 med ekstra baderum, fyrrum og gode lyse rum, men som i lighed med 2.sal ikke er godkendt til beboelse.

Frederiksberg Kommune har i perioden fra den 1. september 1995 og frem til den 31. januar 2014 lejet ejendommen af sælger, som er Landsforeningen LEV, med henblik på beboelse for maksimalt 6 udviklingshæmmede personer. Ejendommen har siden kommunens fraflytning stået tom. Ejendommen fremstår med behov for renovering og opgradering af indvendige faciliteter samt lettere opretningsarbejder i haveanlæg og skure. Endvidere er ejendommens facade i ringe stand, men LEV gennemfører en opgradering af facader og vinduer i sommeren 2015. Generelt er bærende konstruktioner vurderet som værende i god stand, hvorfor der primært skal renoveres installationer, køkken, baderum, gulve, vægge og lofter.

Kommunen har, i henhold til lejeaftalen med LEV, en ret til at få udbetalt et eventuelt provenu ved salg af ejendommen, ligesom kommunen ifølge denne aftale skal dække et eventuelt underskud ved LEV´s salg af ejendommen. Der er ikke tale om en køberet, idet LEV ikke er forpligtiget til at sælge ejendommen, men frit kan vælge at udleje den til anden side.

Restgælden i ejendommen er ca. 1,7 mio. kr. og desuden er der siden kommunens fraflytning påløbet en del udgifter. På den baggrund har kommunen og LEV forhandlet sig frem til en samlet købspris på 3.063.000 kr.

Ejendommens offentlige ejendomsværdi er ifølge SKAT i 2013 på 10 mio. kr.

Købsprisen for ejendommen består forhandlingsteknisk af de nedenfor angivne poster:

1.000 kr.

 

Indfrielse af restgæld

        1.692

Driftstab for 2014 og 2015

           630

Kompensation

           500

Facaderenoveringsomkostninger

           241

Købspris for ejendommen i alt

        3.063




 

De væsentligste vilkår i forbindelse med købet

  • Ejendommen overtages som den er og forefindes, med sædvanlig ansvarsfraskrivelse fra sælger for en eventuelt af sælger ukendt forurening, samt fejl og mangler således, at kommunen ikke kan gøre misligholdelsesbeføjelser for mangler gældende
  • Overtagelse kan ske pr. 1. oktober 2015

Forvaltningen vurderer, at vilkårene for køb af ejendommen er rimelige, og at prisen for ejendommen holdes væsentligt indenfo  r markedsprisspænde således, at tiltrædelse af købsaftale anbefales. Endvidere vurderes det, at indtægter for husleje vil være tilstrækkelige til at dække de løbende driftsudgifter, der blandt andet skal dække el, vand, varme, bygningsforsikring, pleje af udearealer, renovation m.m.

Udgifter til ombygning af ejendommen, så den bliver egnet til beboelse som foreslået, anslås til 1,6 mio. kr.

 E.2 Godthåbsvej 79 (St. Godthåb)

Bygningen er kommunens ejendom. Ejendommen kan ikke umiddelbart ombygges til mindre boenheder, da ejendommen er fredet. Med den nuværende ruminddeling kan der oprettes to store boliger i henholdsvis stuen og på første sal. Boligerne vil være egnede til bofællesskaber og evt. større familier.

Det vurderes, at indtægter for husleje vil være tilstrækkelige til at dække de løbende driftsudgifter.

Udgifterne til ombygning anslås til 2,0 mio. kr. Da der er tale om en kommunal ejendom, kan istandsættelse igangsættes, når den nødvendige bevilling er givet.

 E.3 Acaciavej 6

Bygningen er kommunens ejendom, og har tidligere fungeret som daginstitution. Med en dispensation fra planloven kan ejendommen anvendes som midlertidige boliger til flygtninge, mens boligerne med et tillæg til Kommuneplan 2013 kan permanentgøres. Det foreslås, at der oprettes et bofællesskab med plads til 6 beboere. I de tegninger der er lavet for ejendommen, udgør de enkelte værelser mellem 25 og 35 m2 med eget bad, toilet og te-køkken, og der er endvidere adgang til fælles opholdsrum. I henhold til Kommuneplan 13, kan der ved etableringen af bofællesskaber dispenseres fra boligstørrelsen, såfremt der etableres passende fællesarealer. Kommuneplanen angiver, at der skal etableres 6 parkeringspladser. Dette er dog ikke muligt på grunden, idet der kun er plads til 1 parkeringsplads, hvorfor der i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal søges om dispensation og indbetaling til Frederiksberg Kommunes parkeringsfond for de resterende parkeringspladser. Der etableres 12 cykelparkeringspladser..

Det vurderes, at indtægter for husleje vil være tilstrækkelige til at dække de løbende driftsudgifter.

Udgifterne til ombygning anslås til 2,8 mio. kr. Da der er tale om en kommunal ejendom, kan istandsættelse igangsættes, når den nødvendige bevilling er givet.

E.4. Andre ændrede anvendelser af kommunale ejendomme samt erhvervelse af private ejendomme.

Der arbejdes med flere andre kommunale ejendomme, som indenfor kortere tid har udsigt til at ophøre med eksisterende drift. Ligeledes er der opmærksomhed omkring private ejendomme, som har potentiale til at kunne omdannes til boliger. Sager herom vil blive forelagt løbende.

Samlet oversigt A-E

I nedenstående skema opgøres dels det samlede boligbehov samt, hvordan boligerne søges tilvejebragt.  

 

Permanente boliger

Måltal 2015

Måltal 2016

I alt 2015-2016

A

Prioritering af flygtninge i kommunens eksisterende anvisningsmuligheder, herunder oprettelse af bofællesskaber

10

25

35

 

10

10

20

 

 

 

 

B

Almene familieboliger, herunder oprettelse af bofællesskaber

0

35

35

C.1

Private boliger, Frederiksberg Boligfond

10

20

30

C.2

Private boliger, Frederiksberg borgere

5-10

5-10

10-20

C.3

Private pensionskasseboliger

0-5

0-5

0-10

D

Private studieboliger

10-20

10-20

20-40

 

Almene ungdomsboliger

5-10

5-10

10-20

E.1

Prins Constantins Vej 3

0

8

8

E.2

Godthåbsvej 79

0

6

6

E.3

Acaciavej 6

 0

6

6

 

I alt

 

Behov

 

Manko

50-75

130-155

180-230

 

308

 

78-128




 

Af skemaet fremgår, at over en to-årig periode står kommunen fortsat med en forventet udfordring på, i bedste fald, 78 boliger, der skal tilvejebringes.Udtrykt i et interval, der afspejler den store usikkerhed der knytter sig til flere af indsatserne, er der i den videre beregning regnet med 78-88 boliger. Dette svarer til en kommunal anlægsudgift på 39-44 mio. kr., såfremt samtlige boliger tilvejebringes ved kommunalt anlæg (beregnet på den hidtidige gns.pris på 0,5 mio. kr. pr. "boligenhed" for etablering). 0,5 mio. kr. pr. bolig er en lav pris at lægge til grund for skønnet, og det er langt fra sikkert, at der ville kunne etableres et større antal boliger til samme pris. Der knytter sig altså på flere måder en stor usikkerhed i opadgående retning til dette skøn.

Hvis der ikke findes de nødvendige boliger til kommunens flygtningekvote, må der påregnes en større udgift til midlertidige løsninger. Dette vil omfatte øget brug af hotelophold, ligesom nogle kommuner har etableret pavilloner til midlertidige indkvartering, hvilket medfører udgifter til opstilling og nedtagning samt løbende lejeudgifter.

Forsinkelse af boligetablering betyder også, at integrationsarbejdet forsinkes og forringes, når der ikke sikres permanente rammer for den enkelte flygtnings videre integrationsproces, fx i forhold til job og uddannelse, eventuelle rehabiliteringsindsatser mv. Dertil kommer selve tilknytningen til lokalsamfund mv. i bredere forstand.

Det er på den baggrund forvaltningens vurdering, at der bør tilvejebringes bevilling til boligløsninger baseret på kommunalt anlæg. Den nærmere størrelsesorden og finansiering fremgår af økonomiafsnittet.

Der forventes udarbejdet en ny samlet status i slutningen af 2015, hvor der også foreligger nyt forslag til kommunekvote for 2016. Der rapporteres som i 2015 deruover løbende med status og ift. konkrete enkeltprojekter. De afsatte anlægsrammer indgår også i opfølgningen forud for de forventede regnskaber. 

Økonomi

I økonomiaftalen for 2015 blev der givet et ekstraordinært investeringstilskud til flygtningeboliger på i alt 125 mio. kr., der videreføres til 2016. I 2015 betød det en andel på 2,0 mio. kr. til Frederiksberg Kommune, som udgør kommunens anlægsramme til flygtningeboliger. På den baggrund forventes et tilsvarende tilskud i 2016.

I sagen fra februar var andel og anlægsramme i 2015 dog skønnet til 1,6 mio. kr., og dette beløb blev anlægsbevilget - Derfor indarbejdes yderligere 0,4 mio. kr. og tilsvarende forøgelse af anlægsramme og anlægsbevillingen i denne sag, så den udgør 2,0 mio. kr., svarende til Frederiksberg Kommunes andel.

Nedenstående skema viser de forventede anlægsudgifter ved ombygning og erhvervelse af de i sagen nævnte boliger. De samlede udgifter beløber sig til 9,7 mio. kr. eller 0,6 mio. kr. pr. bolig.

 Mio. kr.

Erhvervelse

Ombygning

Anlæg i alt

Anlæg pr. bolig

Prins Constantins Vej 3

3,2

1,7

4,9

0,6

Godthåbsvej 79

 

2,0

2,0

0,3

Acaciavej 6

 

2,8

2,8

0,5

I alt

3,2

6,5

9,7

0,5




Som nævnt, foreslår forvaltningen erhvervelse og istandsættelse mv. af alle tre ejenodmme i 2015. Finansiering hertil foreslås dækket af dels anlægsrammen til flygtningeboliger på 2 mio. kr. samt ved en ekstra bevilling på 7,7 mio. kr. Denne ekstrabevilling foreslås finansieret af en tilsvarende negativ rammebevilling, som udmøntes indenfor den samlede anlægsramme i 3. forventede regnskab 2015.

Det foreslås derudover, jf. afsnit E, at der i 2016 i første omgang afsættes 15 mio. kr. på anlægsrammen til etablering af en del af de boliger, der mangler Finansieringen indarbejdes i Direktionens forslag til anlægsplan til budget 2016-2019.  

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Bolig- og Ejendomsudvalget og Socialudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. og 31. august 2015, Kommunalbestyrelsen.

Historik

Indstilling 17. august 2015, pkt. 76:

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og By- og Miljøområdet indstiller, at

  1. Udvalget tager status til efterretning,
  2. Der i 2015 afsættes yderligere rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på i alt 8,1 mio. kr. til dækning af købesum for ejendomme og indstandsættelse mm. og at der indarbejdes en negativ rammebevilling på 7,7 mio. kr. til udmøntning i 3. forventet regnskab 2015 og at 0,4 mio. kr. finansieres af kassen, jf. økonomiafsnit.
  3. Betinget købsaftale for køb af ejendommen Prins Constantins Vej 3 for en købesum på kr. 3.063.000 kr. tiltrædes,
  4. Der afsættes 15 mio. kr. i 2016, idet finansiering indarbejdes i Direktionens forslag til anlægsplan for budget 2016-2019.
  5. Der igangsættes en proces for dispensation fra kommuneplan vedr. Acaciavej 6 med henblik på anvendelse til boligformål i en midlertidig periode,
  6. Der udarbejdes på sigt tillæg til Kommuneplan 2013 for Acaciavej 6, der giver mulighed for at bygge bofællesskaber med henblik på permanentliggørelse af boligerne.



Indstilling 24. august 2015, pkt. 317:

Socialudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget

1.  tog status til efterretning, og indstiller

2.  at der i 2015 afsættes yderligere rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på i alt 8,1 mio. kr. til dækning af købesum for ejendomme og indstandsættelse mm., og at der indarbejdes en negativ rammebevilling på 7,7 mio. kr. til udmøntning i 3. forventet regnskab 2015 og at 0,4 mio. kr. finansieres af kassen, jf. økonomiafsnit,

3.  at betinget købsaftale for køb af ejendomme Prins Constantins Vej 3 for en købesum på 3.063.000 kr. tiltrædes,

4.  at der afsættes 15 mio. kr. i 2016, idet finansiering indarbejdes i Direktionens forslag til anlægsplan for budget 2015-2016,

5.  at der igangsættes en proces for dispensation fra kommuneplan vedr. Acaciavej 6 med henblik på anvendelse til boligformål i en midlertidig periode,

6.  at der udarbejdes på sigt tillæg til Kommuneplan 2013 for Acaciavej 6, der giver mulighed for at bygge bofællesskaber med henblik på permanentliggørelse af boligerne.



Indstilling 31. august 2015, pkt. 344:

Socialudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget

1.  tog status til efterretning, og indstiller

2.  at der i 2015 afsættes yderligere rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på i alt 8,1 mio. kr. til dækning af købesum for ejendomme og indstandsættelse mm., og at der indarbejdes en negativ rammebevilling på 7,7 mio. kr. til udmøntning i 3. forventet regnskab 2015 og at 0,4 mio. kr. finansieres af kassen, jf. økonomiafsnit,

3.  at betinget købsaftale for køb af ejendomme Prins Constantins Vej 3 for en købesum på 3.063.000 kr. tiltrædes,

4.  at der afsættes 15 mio. kr. i 2016, idet finansiering indarbejdes i Direktionens forslag til anlægsplan for budget 2015-2016,

5.  at der igangsættes en proces for dispensation fra kommuneplan vedr. Acaciavej 6 med henblik på anvendelse til boligformål i en midlertidig periode,

6.  at der udarbejdes på sigt tillæg til Kommuneplan 2013 for Acaciavej 6, der giver mulighed for at bygge bofællesskaber med henblik på permanentliggørelse af boligerne.

 

204. Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om besøgsbabyer på plejecentre

Sagsnr.: 00.01.00-166-15

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 11. maj 2015 at sende forslag fra 2. viceborgmester Michael Vindfeldt om etablering af en ordning med besøgsbabyer på plejehjem til behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen efter drøftelse på mødet den 15. juni 2015 (sag nr. 74) idet udvalget ønskede en økonomisk vurdering af forslaget. Sagen er tilføjet en vurdering af økonomiske konsekvenser.

 

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes, idet:

  • Mulighed og behov hos plejecentre afdækkes af forvaltningen og formidles til sundhedsplejen til brug for udmelding via mødregrupper m.v.
  • Indsatsen afvikles uden brug af ekstra ressourcer.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 11. maj 2015 følgende forslag til behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget:

”Aarhus Kommune har med succes indført mulighed for, at mødre (evt. med mødregrupper) eller fædre med deres babyer kan besøge plejehjem. På denne måde skabes forståelse mellem generationerne og glæde, ligesom nogle af de måske til tider ensomme ældre på plejehjemmene kan få et lille afbræk i en hverdag og atter opleve babysmil og få samtaler med mødrene og fædrene om det at stifte familie.”

Aarhus Kommune besluttede i juni 2014, at etablere en ordning, hvor forældre på barsel kan besøge plejeboliger i kommunen sammen med deres babyer. Det overordnede formål er at skabe mere liv i plejeboligenhederne, hvilket kan øge livskvaliteten hos de ældre. For de deltagende frivillige forældre kan det at være med til at gøre en forskel for ældre ligeledes bidrage positivt til hverdagen. Projektet blev forsinket, og er først startet op i april 2015. Der er endnu ikke gennemført en evaluering af projektet.

Forvaltningens bemærkninger

Projektet i Aarhus Kommune, som har fået en del omtale i lokale og enkelte nationale medier, er fortsat i en opstartsfase, og blev præsenteret i forbindelse med kommunens ”generationsuge” i april. Der er således ikke resultater og erfaringer fra projektet på nuværende tidspunkt, herunder data for antallet at forældre og børn, der deltager.

I Frederiksberg Kommune pågår en række aktiviteter, som understøtter generationsmøder mellem børn/unge og beboere på plejecentrene. Aktiviteterne er samlet i et inspirationskatalog, som er vedlagt. Herfra kan nævnes

Vuggestuebesøg på plejecentre, hvor børneinstitutioner fra lokalområdet besøger plejecenteret for at spise brunch, synge eller lave gymnastik sammen med de ældre.

Ældrebasket, hvor frivillige unge fra basketklubben Falcon træner med beboerne på flere plejecentre

Skoleelever og læsevenner, hvor børn fra 3., 4. og 5. klasse fra de lokale folkeskoler har en læseven blandt beboerne på plejecentre, som de læser højt for og snakker med om historierne efterfølgende

AdoptivBedste, hvor fritidsklubber ”adopterer” en beboer på plejecenteret, som de besøger jævnligt både i små grupper og enkeltvis.

Der er således allerede en bred vifte af aktiviteter i gang på plejecentrene i kommunen, og forvaltningen vurderer, at initiativet med besøgsbabyer endnu er for nyt til, at det kan vurderes, om det bør tages op i Frederiksberg Kommune. Forvaltningen foreslår, at det afventes, at der foreligger erfaringer med projektet i Aarhus før det besluttes, om de eksisterende aktiviteter skal udvides med tilbud om besøgsbabyer på plejecentrene.

Vurdering af økonomi

Hvis forslaget tiltrædes er det forvaltningens vurdering på baggrund af den indsats, der er planlagt i Aarhus Kommune, at udgiften vil være 60.000 kr. til informationsindsats, pjecer mv, samt projektledelse. Det forudsættes at indsatsen hovedsageligt vil fokusere på information om tilbuddet, fx via sundhedsplejersker, mødregrupper, sociale medier mv, idet de konkrete aftaler om besøg mv. aftales direkte mellem forældrene og det pågældende plejecenter.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget 15. juni og 17. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

Historik


Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller 15. juni 2015, pkt. 74:

At forslaget om etablering af en ordning med ”besøgsbabyer” på plejehjem ikke tiltrædes, idet det afventes, at der foreligger erfaringer fra projektet i Aarhus.

 

205. Lovpligtig timeprisberegning 2015 på hjemmehjælpsområdet

Sagsnr.: 27.39.00-S00-1-15

Resumé

Frederiksberg Kommune er forpligtet via lovgivningen om "godkendelsesordningen" på hjemmehjælpsområdet til at genberegne timepriserne for de private leverandører af hjemmehjælp mindst en gang årligt. Genberegningen er udført med virkning pr. 1. august 2015.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at de nye timepriser godkendes og anvendes overfor private leverandører i perioden pr. 1/8 – 31/10 2015.

Sagsfremstilling

Baggrund

Frederiksberg Kommune er forpligtet via lovgivningen om "godkendelsesordningen" på hjemmehjælpsområdet til at genberegne timepriserne for de private leverandører af hjemmehjælp mindst en gang årligt. I Frederiksberg Kommune sker dette en gang årligt på baggrund af det seneste afsluttede regnskab, aktuelt regnskab 2014.

Den nye timepris vil være gældende i perioden 1/8 – 31/10 2015, hvorefter leverancen af hjemmehjælp fra private leverandører overgår fra godkendelsesordningen til "frit valg efter udbud", hvor to private leverandører og den kommunale hjemmepleje leverer hjemmehjælpen i henhold til udbuddet af hjemmehjælp. Med denne omlægning ophører også processen omkring genberegning af timepriser mv.

Timeprisberegningen følger den gældende lovgivning via KL’s model for beregning af timepriserne på Praktisk Hjælp, Personlig Pleje og Øvrig Tid. Endvidere er der i timeprisberegningen indarbejdet allerede vedtagne budgetændringer, der påvirker den kommunale leverandørs pris for levering af hjemmehjælp. Dette sikrer, at de private leverandører pålægges de samme effektviseringskrav som den kommunale hjemmepleje. Den nye timepris beregnes i udgangspunkt ud fra regnskabsresultatet 2014 for den kommunale hjemmepleje samt antal af leverede timer i 2014 fordelt på de tre ydelseskategorier, idet timeprisen beregnes som forbrug ift. den gennemførte aktivitet.

Genberegningen af timeprisen for 2015 tager samtidig højde for, at der i regnskabsresultatet 2014 var indregnet et merforbrug hos den kommunale hjemmepleje i forhold til den budgetterede timepris. Beregningsgrundlaget for den nye timepris i 2015 er derfor reduceret med et tilsvarende beløb svarende til en reduktion i timeprisen. Dette sker for at bringe timeprisen for 2015 ned på det niveau, der var budgetteret med i 2014, således at mer- og mindreforbrug i den kommunale hjemmepleje ikke automatisk medfører op- og nedjusteringer i timeprisen året efter.

Der er yderligere i den fremadrettede timepris pr. 1/8 2015 indregnet vedtagne effektiviseringer og investeringer, som den kommunale hjemmepleje skal udmønte i løbet af 2015. Idet de private leverandører er underlagt de samme effektiviseringskrav, som den kommunale hjemmepleje reduceres timeprisen tilsvarende. Dette svarer til en reduktion i timeprisen for praktisk hjælp på 3 kr. og 4 kr. i timeprisen for personlig pleje og øvrig tid.

De justerede timepriser fremgår af nedenstående tabeller.

Tabel 1: Ændrede timepriser (uden moms) udspecificeret

 

 

Tabel 2: Ændrede timepriser med moms - udmeldes til de private leverandører

 

 

 

Økonomi

Sagen har i sig selv ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet de økonomiske konsekvenser af ændrede timepriser vil blive indarbejdet i 2. forventet regnskab 2015.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Sundheds- og Omsorgsudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

Historik

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet indstiller, at de nye timepriser godkendes og anvendes overfor private leverandører i perioden pr. 1/8 – 31/10 2015.



Indstilling 24. august 2015, pkt. 321:

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at de nye timepriser godkendes og anvendes overfor private leverandører i perioden pr. 1/8 – 31/10 2015.

 

206. Anlægsbevilling vedr. tilbygning til daginstitutionen Solmarken

Sagsnr.: 85.02.20-P07-1358-12

Resumé

Kommunalbestyrelsen har afsat et rådighedsbeløb på 7,65 mio. kr. til ombygning af daginstitutionen Solmarken, hvoraf 2 mio. kr. allerede er anlægsbevilliget. Med denne sag søges den resterende del af rådighedsbeløbet på 5,65 mio. kr. anlægsbevilget med henblik på at udbyde opgaven vedrørende udvidelse af Solmarken i totalentreprise (projektering og udførelse).

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Børneudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på yderligere 5,65 mio. kr. til projektering og opførelse af en til- og ombygning af daginstitutionen Solmarken, Borgmester Fischers Vej 12, Frederiksberg, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb til projektet.

Sagsfremstilling

Baggrunden for projektet

Solmarkens skovafdeling blev udfaset i 2013 bl.a. på baggrund af skovafdelingens beliggenhed langt fra Frederiksberg, samt stedets standard. Skovbørnene blev hjemtaget til institutionen Solmarken den 1. juli 2013 og er fortsat genhuset i en midlertidig pavillon på grunden. Udfasningen af skovstedet blev vedtaget i forbindelse med budget 2013 som et led i kommunens effektiviseringsstrategi.

I dag rummes børnene i tre forskellige bygninger samt en midlertidig pavillon på grunden, hvilket besværliggør de daglige rutiner i huset, herunder f.eks. transport af mad. På den baggrund ønskes en udvidelse af daginstitutionen Solmarken.

De eksisterende bygninger ejes af Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB). Den nye tilbygning vil ligeledes blive FFB’s ejendom. Kommunen har foreslået FFB, at kommunens  investering sikres ved en reduktion i lejen svarende til byggeomkostningerne i en periode på 25 år, indtil investeringen er udlignet. Ligeledes er det foreslået FFB, at drift af bygningerne, herunder klimaskærmen, overgår til drift hos FFB. Der pågår aktuelle forhandlinger om lejeaftalens endelige indhold.

Projektet

Byggeprogram for Solmarken blev forelagt og vedtaget i Børneudvalget den 15. juni 2015. Byggeprogrammet omfatter en tilbygning på cirka 190 m2 og som følge heraf foretages yderligere ombygning af ca. 120 m2 i den eksisterende hovedbygning. Projektet vil skabe en ny og sammenhængende institution, der understøtter en moderne funktionel institutionsdrift. Ombygningen vil samtidig skabe en bedre børnesammensætning i huset, et bedre flow og lettere arbejdsgange i bygningen. Huset vil efter ombygningen kunne rumme op til seks børnegrupper svarende til 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.

Tilbygningen indeholder 2 grupperum, puslerum, garderober og et produktionskøkken, der kan forsyne den samlede institution med mad dagligt. Dertil kommer en forbindelsesgang på cirka 40 m2. Der etableres ligeledes liggehal, diverse depot-, affalds- og legetøjsskure. Derudover foretages jordbearbejdning af et område omkring tilbygningen til et legepladsområde for vuggestuebørn.

Udbudsform

Projektet udbydes i totalentreprise i indbudt begrænset licitation efter tildelingskriteriet, det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Der indbydes fire udvalgte entreprenører til at afgive tilbud. Det samlede udbudsmateriale omfatter bl.a. byggeprogram samt en dispositionsskitse for placering af tilbygningen. Underkriteriet pris vægtes med 60 % og underkriteriet ”opgavens løsning”, herunder tidsplan samt beskrivelse af enkelte bygningsdele, vægter 40 %. Orientering om licitationsresultatet fremlægges efter afholdt udbud.

Økonomisk overslag for projektet

Afholdte udgifter til midlertidig pavillon                 820.000 kr.

Totalentreprise ekskl. udgifter til rådgivning    4.455.000 kr.

Bygherreleverancer – bl.a. produktionskøkken   600.000 kr.

Rådgiverhonorar                                                         815.000 kr.

Omkostninger                                                             200.000 kr.

Uforudsete udgifter                                                   760.000 kr.

Udgifter i alt                                                             7.650.000 kr.

Tidsplan

Udbud af totalentreprisen igangsættes ultimo august 2015. Efter afholdt licitation, ultimo  oktober 2015, kan der indgås kontrakt med den vindende totalentreprenør. Herefter kan hoved- og detailprojektering af projektet påbegyndes i samarbejde med bygherres bygherrerådgiver og totalentreprenørens arkitekter og ingeniører. Totalentreprenøren skal udarbejde myndighedsprojekt og søge om byggetilladelse. Såfremt tilladelsen gives i henhold til tidsplanen kan byggeriet påbegyndes. Entreprisen forventes udført i perioden primo 2016 med forventet ibrugtagning ultimo 2016. Institutionen skal genhuses i hele byggeperioden.

By- og Miljøområdet samt Børne- og Ungeområdets vurdering

Forvaltningen vurderer, at der indenfor det afsatte rådighedsbeløb på 7,65 mio. kr. vil være muligt at opnå en væsentlig forbedret ny og sammenhængende institution, der understøtter moderne institutionsdrift.

 

Økonomi

Der er afsat et rådighedsbeløb på 7,65 mio. kr. til ombygning af daginstitionen Solmarken, hvoraf 2 mio. kr. allerede er anlægsbevilliget. Der søges nu om at få anlægsbevilliget den resterende del af rådighedsbeløbet på 5,65 mio. kr.

 

Resultatet af forhandlingerne vedr. reduktion i huslejen indarbejdes ved forventet regnskab.

 

Eventuelle merudgifter til genhusning vil blive håndteret indenfor driften.

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Børneudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

MHV/CG.

Historik

By- og Miljøområdet samt Børne- og Ungeområdet indstiller, 17. august 2015, pkt. 83:

at der meddeles anlægsbevillig på yderligere 5,65 mio. kr. til projektering og opførelse af en til- og ombygning af daginstitutionen Solmarken, Borgmester Fischers Vej 12, Frederiksberg, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb til projektet.



Indstilling 24. august 2015, pkt. 323:

Børneudvalget indstiller, at der meddeles anlægsbevilling på yderligere 5,65 mio. kr. til projektering og opførelse af en til- og ombygning af daginstitutionen Solmarken, Borgmester Fischers Vej 12, Frederiksberg, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb til projektet.

 

207. Nationalt program for skolelederuddannelse og -udvikling

Sagsnr.: 81.04.00-G01-1-15

Resumé

Regeringens pulje til kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger udmøntes efter antal skoleelever. Frederiksberg Kommunes andel af puljen er 501.000 kr.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

at 501.000 kr. indtægts- og udgiftsbevilges til finansiering af allerede planlagt kompetenceudvikling af skoleledelserne.

Sagsfremstilling

Med ”Aftale om et fagligt løft af folkeskolen”  har regeringen afsat 40 mio. kr. til kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger. Puljen udmøntes efter kommunernes andel af folkeskoleelever, og Frederiksberg Kommunes andel af puljen udgør 501.000 kr.

Midlerne kan bruges til kompetenceløft af skoleledelser og forvaltning i hele skoleåret 2014/15 og frem til 31. december 2015.

Kompetenceudviklingsindsatsen skal foregå indenfor de af Undervisningsministeriet nærmere fastlagte rammer for kompetenceudviklingsforløb, herunder kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål.

Tilskuddet må kun anvendes til dækning af direkte kursusudgifter og dermed ikke medgået tid, som transport og ophold.

I 2015 bruges midlerne til medfinansiering af de allerede planlagte kompetenceudviklingsforløb for skoleledelser indenfor rammerne af LUP (det fælleskommunale ledelsesudviklingsprogram), supplerende skolelederudviklingsprogram og øvrige kompetenceudviklingsforløb i regi af skolereformen.

 

.

Økonomi

Det foreslås at 501 t.kr. indtægtsbevilges og 501 t.kr. udgiftsbevilges til Undervisningsudvalgets budget i 2015.

 

Der aflægges revisionspåtegnet delregnskab til Undervisningsministeriet senest 31. august 2015 for skoleåret 2014/15 og endelig revisionspåtegnet regnskab primo 2016 på baggrund af projektets samlede regnskab 2015

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget 15. juni 2015, Magistraten 17. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

Historik

Børne- og Ungeområdet indstiller, 15. juni 2015, pkt. 106:

at 501.000 kr. indtægts- og udgiftsbevilges til finansiering af allerede planlagt kompetenceudvikling af skoledelserne.



Indstilling 17. august 2015, pkt. 294:

Undervisningsudvalget indstiller,

at 501.000 kr. indtægts- og udgiftsbevilges til finansiering af allerede planlagt kompetenceudvikling af skoleledelserne.

 

208. Licitationsresultat og anlægsbevilling vedrørende Skolen på Grundtvigsvej, Etape 2, Nybygning og P-kælder

Sagsnr.: 82.06.00-P20-1-13

Resumé

Denne sag vedrører orientering om licitationsresultatet vedrørende etape 2 og forelægges på baggrund af netop afholdt licitation, der har resulteret i et væsentligt højere licitationsresultat end det afsatte rådighedsbeløb. Endvidere søges anlægsbevilling.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller,

  1. at orientering om licitationsresultat vedrørende Skolen på Grundtvigsvej Etape 2 (opførelse af tilbygning og P-kælder) tages til efterretning,
  2. at vælge scenarie A for færdiggørelse af projektet,
  3. at der afsættes yderligere rådighedsbeløb på 23,9 mio. kr. (scenarie A),
  4. at der anlægsbevilges 91,95 mio. kr. (scenarie A) hvoraf 68,05 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til Skolen på Grundtvigsvej,
  5. at finansieringen til den resterende del af anlægsbevillingen og rådighedsbeløbet på 23,9 mio. kr. (scenarie A) indarbejdes i Direktionens oplæg til anlægsplan for budget 2016-2019.
    Undervisningsudvalget besluttede, at få forelagt en sag vedr. mulighederne for at udvide udearealerne. Et enigt udvalg anmoder om plan for involvering i byggesager eksempelvis i form af byggemøder.

 

By- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

Projektet for etablering af en ny skole på Grundtvigsvej er en del af skoleforliget 2010.
Projektet omfatter ombygninger i eksisterende bygninger, der har et samlet etageareal på 6.350 m
2 og etablering af en nybygning på ca. 1.750 m2, hvorved der skabes plads til 750 elever fordelt på 3 spor fra 0. til 9. klassetrin. Til det samlede projekt er afsat rådighedsbeløb på 135,1 mio. kr. Dertil kommer 1,2 mio. kr. til etablering af nyt lyssignal ved Henrik Steffens Vej/ Gl. Kongevej.

Budgettet på 135,1 mio. kr. er fordelt med et rådighedsbeløb på 131,55 mio. kr. under Undervisningsudvalget, og 3,55 mio. kr. på By- og Miljøudvalget, idet udgifter til p-kælderen svarende til 3,55 mio. kr. afholdes via puljen til anlæg af p-pladser i henhold til Regler om parkeringsfond. 

Tidligere politiske behandlinger
I budget 2014 var der afsat et rådighedsbeløb for projektet på 91,7 mio. kr. for perioden 2013-2016. Der er i 2011 givet bevilling til indledende projektering og undersøgelser på samlet 2,3 mio. kr. Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 26. november 2012 et tillæg, der bl.a. omhandlede overtagelsesdatoen til købsaftale for ejendommen Grundtvigsvej 11/ Henrik Steffens Vej  12 (tidligere Frøbelseminariet). Undervisningsudvalget godkendte den 21. oktober 2013, at opgaven med at udarbejde et konkret projektforslag for ombygningen blev sendt i udbud. Udvalget ønskede herudover en præsentation af mulighederne for en samlet parkeringsløsning for området, herunder under terræn. Kommunalbestyrelsen godkendte den 7. april 2014 valg af totalrådgiver og projekteringsbevilling til projektering af parkeringskælder for 60  p-pladser.

På Kommunalbestyrelsesmøde den 6. oktober 2014 blev det tiltrådt, at projektet for Skolen på Grundtvigsvej udvides med følgende elementer:

·         Der anlægges en p-kælder med 60 pladser og shared space areal på Grundtvigsvej. (31,2 mio. kr., hvoraf 3,55 mio. kr. er budgetlagt under P-fonden under By-og Miljøudvalget).

·         Der etableres lyssignal ved Henrik Steffens Vej/ Gl. Kongevej. (1,2 mio. kr.). Midlerne er overført til By- og Miljøudvalget.

·         Udskiftning af varmeanlæg i eksisterende bygning (1,6 mio. kr.)

·         Renovering af kloaknettet (2,5 mio.kr.)

·         Udearealet optimeres, inklusive udeareal/tagterasse på nybygning: (8 mio.kr.)

På kommunalbestyrelsesmødet den 1. december 2014 blev bevilling på 39,1 mio. kr. tiltrådt i forbindelse med licitation for ombygningen. På kommunalbestyrelsens møde den 22. juni 2015 blev rådighedsbeløbet for etape 1 forøget med 8,7 mio. kr. svarende til det reviderede anlægsbudget efter licitation tiltrådt.

Da der nedlægges et stort antal P-pladser i forbindelse med etableringen af cykelbanerne kan det være hensigtsmæssigt at udskyde etableringen af cykelbanerne til P-kælderen og shared space området foran skolen er færdiggjort i august 2017.
P-pladserne i den ny parkeringskælder vil således kunne aflaste parkeringsbehovet, når cykelbanerne etableres. Projekteringen af cykelbanerne udføres koordineret med projekteringen af shared space området i 2015. Der er således afsat 0,5 mio. kr. i 2015 til projektering af cykelbaner. De resterende 4,5 mio.kr. er afsat som rådighedsbeløb i 2016.

Tidsplan
Projekteringen forløber i to faser af hensyn til tidlig ibrugtagning af den eksisterende bygning:

1. etape omhandler ombygninger af eksisterende bygninger og udførelsen pågår fra august 2014 til ibrugtagning august 2016.

2. etape omhandler etablering af parkeringskælder, nybygningen og etablering af udearealer. Udearealerne udføres, således at den indre skolegård færdiggøres først. Når denne er ibrugtaget, færdiggøres shared space området på Grundtvigsvej og uderum på Henrik Steffens vej. Udførelsen vil pågå fra september 2015 til ibrugtagning august 2017. Nybygningen er projekteret medio/ultimo 2014, og herefter udbudt i hovedentreprise i juni 2015. Udførelsen forudsættes påbegyndt september 2015 og afsluttet til ibrugtagning medio 2017.

Udbud af entreprisen for etape 2

Entreprisen vedrørende etape 2 har været udbudt som hovedentreprise i begrænset EU-udbud, hvor 5 virksomheder ud af kun 7 ansøgere blev prækvalificeret til at afgive tilbud. Af de 5 prækvalificerede virksomheder valgte alene 3 virksomheder at afgive tilbud. Entreprisekontrakten tildeles efter kriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud med underkriterierne pris (60%) samt proces og kvalitet (40%).

Det økonomisk mest fordelagtige tilbud er afgivet af entreprenørfirmaet Dahl A/S. Tilbuddet er 73 mio. kr., hvilket sammen med udgifter til omkostninger, rådgivning, uforudsete udgifter mv. bringer den samlede anlægssum for etape 2 op på 99,1 mio. kr. De samlede udgifter til etape 2 ligger således ca. 15,4 mio. over det det oprindeligt budgetterede, og i alt betyder licitationsresultaterne på etape 1 og 2 en fordyrelse af projektet med 23,9 mio. kr. fra 135,1 til 159 mio. kr., såfremt projektet gennemføres som udbudt.

Forvaltningen har i forbindelse med licitationsresultatet forhørt sig hos bl.a. Bygningsstyrelsen om aktuelle erfaringer i det nuværende marked. Bygningsstyrelsen bekræfter at der p.t. er flere eksempler på såvel kontorbyggerier, universitetsbyggesager mv., hvor budgetterne ikke holder i forhold til de priser der kommer ind fra de bydende. Priserne ligger ca. 10% højere end budgetteret. Helt konkret blev priserne f.eks. ca. 12% højere for Tandlægehøjskolen i forhold til budget. Ydermere har kartelsagerne bevirket udelukkelse af en del entreprenører, med den konsekvens at der afgives højere pristilbud blandt de resterende aktører der er tilbage på markedet. Generelt gælder tillige, at hovedparten af de kvalificerede entreprenører har fyldte ordrebøger som følge af den meget høje byggeaktivitet i hovedstadsområdet.

Forvaltningen har på baggrund af det høje licitationsresultat byggefagligt gennemgået projektet for besparelsesmuligheder, der ikke har forsinkende tidsmæssige eller væsentlige og fordyrende omprojekteringsmæssige konsekvenser og som samtidig ikke ændrer projektet i en sådan grad, at der er udbudsretligt er krav om et nyt udbud. 

På den baggrund  vurderes det, at der kan foretages følgende tilpasninger af projektet. På skolegårdsarealet, den indre gård, shared space arealet på Grundtvigsvej og fleksarealet på Henrik Steffens Vej vil der generelt kunne foretages en landskabsmæssig bearbejdning og nedgradering af overfladebearbejdningsniveauet, dvs. af belægningsmaterialer og belægningsudførelse, beplantning, omfanget og typen af udeinventar mv.. Herved vurderes det, at der samlet kan anvises en besparelse på 3,4 mio. kr. Denne besparelse vurderes at kunne gennemføres således at de overordnede intentioner om gode udearealer fastholdes, omend i end en væsentligt mere forenklet udførelse og kvalitet.

Forslag til finansiering af licitationsresultatets overskridelse af rådighedsbeløbet indarbejdes i Direktionens oplæg til anlægsplan for budget 2016-2019.

Scenarier
Projektets samlede rådighedsbeløb udgør 135,1 mio. kr.

 
Byggeriet er opdelt med følgende etaper:

Etape 1: Ombygning af eksisterende bygninger incl. miljøsanering.

Etape 2: Ny tilbygning, P-kælder og udearealer.

 

På baggrund af den afholdte licitation er der 2 mulige scenarier for et revideret anlægsbudget for etape 2:

Scenarie A: Projektet gennemføres som udbudt:  Samlet rådighedsbeløb på 159 mio. kr.

 

Scenarie B: Projektet gennemføres med besparelser på udearealerne: Samlet rådighedsbeløb på 155,6 mio. kr.

 

Børn- og Ungeområdet og By- og Miljøområdets vurdering

Der er opnået et mindre gunstigt licitationsresultat på grund af væsentlige ændringer i konkurrencesituationen i byggebranchen som følge af bl.a. konjunkturændringer og kartelsagen.

Uanset licitationsresultatet, er det forvaltningens vurderingen at det afgivne tilbud afspejler den nuværende markedspris for denne kategori af byggeri i  hovedstadsområdet, hvorfor det anbefales at acceptere det indkomne tilbud. 

Forvaltningen vurderer endvidere at der er mulighed for at gennemføre projektet med byggefaglige og tidsmæssigt acceptable besparelser ved valg af scenarie B.

Økonomi

Projektet har på nuværende tidspunkt et rådighedsbeløb på 135,1 mio. kr. Som beskrevet ovenfor er der to scenarier for færdiggørelsen af projektet: I scenarie A hæves rådighedsbeløbet med 23,9 mio. kr. til samlet 159 mio. kr. I scenarie B hæves rådighedsbeløbet med 20,5 mio. kr. til samlet 155,6 mio. kr.  

Finansieringen til forøgelse af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen indarbejdes i Direktionens forslag til anlægsplan til budget 2016-2019. Således at der afsættes yderligere rådighedsbeløb på 2,4 mio. kr. i 2016, 14,9 mio. kr. i 2017 og 6,6 mio. kr. i 2018 ved scenaria A eller 3,2 mio. kr. i 2018 ved scenaria B.   

Endvidere indstilles det, at der anlægsbevilliges yderligere 68,05 mio. kr. til Skolen på Grundtvigsvej finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på projektet.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Undervisningsudvalget og By- og Miljøudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

Historik

By- og Miljøområdet samt Børne- og Ungeområdet indstiller til Undervisningsudvalget, 17. august 2015, pkt. 223:

  1. at orientering om licitationsresultat vedrørende Skolen på Grundtvigsvej Etape 2 (opførelse af tilbygning og P-kælder) tages til efterretning,
  2. at udvalget vælger mellem scenarie A og scenarie B for færdiggørelse af projektet,
  3. at der afsættes yderligere rådighedsbeløb på 23,9 mio. kr. (scenarie A) eller 20,5 mio. kr. (scenarie B),
  4. at der anlægsbevilges 91,95 mio. kr. (scenarie A) eller 88,55 mio. kr. (scenarie B), hvoraf 68,05 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til Skolen på Grundtvigsvej,
  5. at finansieringen til den resterende del af anlægsbevillingen og rådighedsbeløbet på hhv. 23,9 mio. kr. (scenarie A) eller 20,5 mio. kr. (scenarie B) indarbejdes i Direktionens oplæg til anlægsplan for budget 2016-2019.

 

By- og Miljøområdet samt Børne- og Ungeområdet indstiller, at By- og Miljøudvalget tager sagen til efterretning.

 



By- og Miljøområdet samt Børne- og Ungeområdet indstiller til Undervisningsudvalget, 17. august 2015, pkt. 123:



By- og Miljøudvalget, 17. august 2015, pkt. 223:

Undervisningsudvalget indstiller,

1. at orientering om licitationsresultat vedrørende Skolen på Grundtvigsvej Etape 2 (opførelse af tilbygning og P-kælder) tages til efterretning,

2. at vælge scenarie A for færdiggørelse af projektet,

3. at der afsættes yderligere rådighedsbeløb på 23,9 mio. kr. (scenarie A),

4. at der anlægsbevilges 91,95 mio. kr. (scenarie A), hvoraf 68,05 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til Skolen på Grundtvigsvej,

5. at finansieringen til den resterende del af anlægsbevillingen og rådighedsbeløbet på 23,9 mio. kr. (scenarie A) indarbejdes i Direktionens oplæg til anlægsplan for budget 2016-2019.

Undervisningsudvalget besluttede, at få forelagt en sag vedr. mulighederne for at udvide udearealerne. Et enigt udvalg anmoder om plan for involvering i byggesager eksempelvis i form af byggemøder.

 

By- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning. 



Indstilling 24. august 2015, pkt. 325:

Undervisningsudvalget indstiller,

  1. at orientering om licitationsresultat vedrørende Skolen på Grundtvigsvej Etape 2 (opførelse af tilbygning og P-kælder) tages til efterretning,
  2. at vælge scenarie A for færdiggørelse af projektet,
  3. at der afsættes yderligere rådighedsbeløb på 23,9 mio. kr. (scenarie A),
  4. at der anlægsbevilges 91,95 mio. kr. (scenarie A) hvoraf 68,05 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til Skolen på Grundtvigsvej,
  5. at finansieringen til den resterende del af anlægsbevillingen og rådighedsbeløbet på 23,9 mio. kr. (scenarie A) indarbejdes i Direktionens oplæg til anlægsplan for budget 2016-2019.
    Undervisningsudvalget besluttede, at få forelagt en sag vedr. mulighederne for at udvide udearealerne. Et enigt udvalg anmoder om plan for involvering i byggesager eksempelvis i form af byggemøder.

 

By- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning.

 

 

209. Status klub Louis P - evaluering af samarbejde mellem klub og skole

Sagsnr.: 17.13.00-A00-1-14

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. juni 2014, at driftsoverenskomsten med den selvejende institution Klub Louis P opsiges med virkning fra 1. september 2015. Endelig stillingtagen til opsigelsens effektuering sker betinget af en evaluering af samarbejdsaftalens resultat i skoleåret 14/15. Det er imidlertid ikke muligt at færdiggøre og politisk behandle evalueringen inden 1. september. Det foreslås på den baggrund at driftsoverenskomsten fortsætter på uændrede vilkår indtil evalueringen er forelagt Kommunalbestyrelsen. Der fastsættes derfor ny opsigelsesdato.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Magistraten og Undervisningsudvalget indstiller, at opsigelsesdatoen for driftsoverenskomsten med den selvejende institution klub Louis P ændres fra den 1. september til den 31. december 2015.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. juni 2014, at driftsoverenskomsten med den selvejende institution Klub Louis P opsiges med virkning fra 1. september 2015. Endelig stillingtagen til opsigelsens effektuering sker betinget af en evaluering af samarbejdsaftalens resultat i skoleåret 14/15.

 

Det har efterfølgende vist sig ikke at være muligt at gennemføre en evaluering efter skoleåret 2014/15 og færdiggøre den, så den kan behandles politisk inden 1. september 2015. Det foreslås på den baggrund at datoen for opsigelse af overenskomsten rykkes til den 31. december 2015, så der vil være tilstrækkeligt tid til at gennemføre og behandle evalueringen inden overenskomsten ophører. Evalueringen gennemføres af Børne- og Ungeområdet i samarbejde med Skolen på Nyelandsvej og klub Louis P med inddragelse af skolens interessenter, herunder skole- og klubbestyrelse. Den politiske behandling af sagen forventes at ske efter budgetprocessen i oktober-november med beslutning i Kommunalbestyrelsen den 9. november 2015.

 

Det kan i øvrigt oplyses, at ændringen ikke vil have nogen praktisk betydning for skole- og klubtilbuddet i år, da skoleårets planlægning ligger før sommerferien. Såfremt kommunalbestyrelsen fastholder beslutningen om at opsige driftsoverenskomsten med klub Louis P vil det samtidig være naturligt at institutionens overgang til kommunal drift sker i forbindelse med nyt budget- og regnskabsår.

 

Skole og klub er indforstået med forslaget om hvordan samarbejdet skal evalueres og at opsigelsesfristen rykkes. Klubben har givet accept af at ændringen af opsigelsesfristen kan ske uden ydeligere varsel.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

Historik

Børne- og Ungeområdet indstiller, at Undervisningsudvalget indstiller til Magistraten, 17. august 2015, pkt. 127:

  1. at Undervisningsudvalget tager orientering om ny tidsplan for evaluering af samarbejdet mellem klub og skole i skoleåret 14/15 og tidspunkt for politisk behandling til efterretning
  2. at det indstilles til Magistraten at opsigelsesdatoen for driftsoverenskomsten med den selvejende institution klub Louis P ændres fra den 1. september til den 31. december 2015.



Indstilling 24. august 2015, pkt. 327:

Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Udvalget indstiller, at opsigelsesdatoen for driftsoverenskomsten med den selvejende institution klub Louis P ændres fra den 1. september til den 31. december 2015.

 

 

210. Beslutningsforslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om samarbejde med privatskoler

Sagsnr.: 17.11.00-G01-2-15

Resumé

Rådmand Balder Mørk Andersen stillede på kommunalbestyrelsens møde den 22. juni 2015 følgende beslutningsforslag: "FK tager initiativ til samarbejde med privatskolerne beliggende i kommunen". Beslutningsforslaget blev videresendt til Undervisningsudvalget.

Sagen er fremsat på baggrund af tidligere forslag om samarbejde med privatskolerne vedr. optagelse af børn med særlige behov.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Undervisningsudvalget indstiller, forslaget tiltrædes, idet at privatskoler der ligger i kommunen inviteres til et møde med Undervisningsudvalget, hvor dialog og samarbejde med kommunen drøftes.

Sagsfremstilling

Rådmand Balder Mørk Andersen foreslog på kommunalbestyrelsens møde den 22. juni 2015, at "FK tager initiativ til samarbejde med privatskolerne beliggende i kommunen". Beslutningsforslaget blev videresendt til Undervisningsudvalget.

Sagen er fremsat på baggrund af tidligere forslag om samarbejde med privatskolerne vedr. optagelse af børn med særlige behov. Dette forslag blev trukket af foreslagsstillerende på kommunalbestyrelsesmødet den 22. juni 2015 og erstattet af ovenstående.

 

Børne- og Ungeområdet anbefaler, at Undervisningsudvalget afklarer

a) hvilke områder det i givet fald kunne være relevant at samarbejde med privatskolerne om

b) hvilke tiltag der i givet skal gøres i forhold til etablering af samarbejder med privatskolerne

 

Frederiksberg Kommune samarbejder på nuværende tidspunkt med privatskolerne om optag (dvs. at sikre pladser til alle skolebørn i kommunen, idet der sikres plads til de elever som privatskolerne ikke optager eller som udmeldes af privatskolerne). Der samarbejdes endvidere med privatskolerne om børn med særlige behov,, idet PPR vejleder privatskolerne i forhold til børn med specialundervisningsbehov på samme vilkår som PPR vejleder folkeskolerne. Børn fra privatskolerne har endvidere adgang til at benytte SFO og klub-tilbud i Frederiksberg Kommune, hvis forældrene ønsker dette, og klubbernes åbningstider søges, såvidt det er muligt, tilrettelagt under hensyn til undervisningen på privatskolerne.

 

 

Sagsfremstillingen i tidligere sag er indsat herunder:

 

Rådmand Balder Mørk Andersen har foreslået, at der tages initiativ til et samarbejde med privatskolerne i kommunen om inklusionsopgaven. I sagen redegøres for, at kommunen ikke har mulighed for at påvirke privatskolernes optag af elever, og at støtte til privatskoleelever med særlige behov sker direkte fra ministeriet.

 

Kommunalbestyrelsen oversendte den 23. februar 2015 nedenstående beslutningsforslag fra Balder Mørk Andersen til Undervisningsudvalget.

 

 ”SF foreslår, at Frederiksberg Kommune tager initiativ til et samarbejde med privatskolerne beliggende i kommunen om i fællesskab at løfte inklusionsopgaven på skoleområdet.

 

Begrundelse:

I SF betragter vi det som en fælles samfundsopgave, at sikre alle børn den bedste skoletid som muligt. I folkeskolen er der et ambitiøst mål om at 96 % af alle børn skal modtage undervisning inden for normalområdet. Det er ikke i alle tilfælde lige nemt at udføre dette i praksis. Men vi ved at privatskolerne har styrke og faglighed til at medvirke til at løfte denne opgave. Derfor ønsker vi med dette beslutningsforslag at der bliver taget initiativ til dialog og samarbejde om hvordan privatskolerne i højere grad kan optage elever der allerede har faglige eller sociale udfordringer i folkeskolens normalområde, eller som efter børnehaveårene vurderes at ville kunne få det.

 

I SF håber vi også at et sådant initiativ vil kunne styrke både folkeskoler og privatskoler i forhold til at gøre brug af de bedste praksisser på området.”

 

Ramme for optag på privatskoler samt støtte til børn med særlige behov

 

Optag af elever til privatskoler er reguleret i lov om friskoler og private grundskoler, og der er ikke juridisk mulighed for, at Frederiksberg Kommune kan påvirke, hvilke elever den enkelte skole optager. Det er alene skolens eget valg, hvordan disse udvælges. Fx efter venteliste, med optagelsesprøve osv.

 

Det er ikke forvaltningens opfattelse, at privatskolerne på Frederiksberg bevidst fravælger at optage børn med særlige behov. Opfattelsen er, at privatskolerne generelt løfter inklusionsopgaven i det omfang børnene rent faktisk indskrives på skolen, men at elevsammensætningen på skolerne ikke afspejler sammensætningen i folkeskolerne. Det skyldes dels privatøkonomiske forhold (forældrebetaling ved optag på privatskole), dels pædagogiske/ideologiske betragtninger hvor forældre bevidst til- eller fravælger folkeskole/privatskole, dels skole- eller forældrebetragtninger om, hvor barnet vil trives bedst.

 

I det omfang en privatskole optager elever med særlige behov, skal privatskolen søge om støtte hertil i Undervisningsministeriet, og det er dermed ikke en opgave for kommunen at finansiere eller rammesætte dette. Kommunerne i Danmark har juridisk set mulighed for at støtte enkeltelever i privatskolerne udover det, som ministeriet bevilger, men der er ikke praksis herfor hverken nationalt eller lokalt. Det skyldes, at ministeriets tildeling generelt vurderes at være retfærdig og dækkende, samt at kommunen ikke har mulighed for at påvirke, hvordan evt. tildelte ekstramidler anvendes.

 

Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR, del af Fællesrådgivningen) vejleder også privatskolerne på Frederiksberg og udarbejder pædagogisk-psykologiske vurderinger for elever, som privatskolerne søger støtte til hos ministeriet.

 

 

Mulige dialogtiltag

 

En dialog med privatskolerne om i højere grad at optage elever med særlige behov ville i givet fald skulle ske som en dialog med de enkelte privatskolers bestyrelser, hvilket bedst ville kunne ske via en politisk henvendelse (skriftlig) med opfordring til møde mellem repræsentant(er) fra kommunalbestyrelsen og de forskellige skolebestyrelser.

 

Økonomi

Ingen / vil afhænge af konkret beslutning om igangsættelse af tiltag.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Undervisningsudvalget 17. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

Historik

Beslutningsforslag fremsat 22. juni 2015 i Kommunalbestyrelsen, sag 177.



Børne- og Ungeområdet indstiller, 17. august 2015, pkt. 121:

 at Undervisningsudvalget drøfter beslutningsforslaget.

 

211. Kulturtjeneste - revideret projekt

Sagsnr.: 20.30.00-P20-1-15

Resumé

Den 12. januar besluttede Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget at indsende en ansøgning til Kulturstyrelsen om oprettelse af en kulturtjeneste på Frederiksberg. Kulturtjenesten skulle bygge bro mellem Frederiksbergs kulturaktører og skoler, synliggøre kulturinstitutionernes læringspotentiale, understøtte udviklingen af systematiske læringssamarbejder mellem kulturinstitutioner og skoler samt på sigt også foreningers samspil med skolerne. Kulturstyrelsen blev søgt om i alt 2 mio. kr. til støtte over en 3-årig periode. Kulturstyrelsen valgte at give delvist tilsagn til projektet med 500.000 kr. - rettet mod de systematiske samarbejder og læringsbørser, som var skitseret i ansøgningen. I sagen præsenteres et revideret projekt, som tager højde for Kulturstyrelsens begrænsede tilsagn. Det reviderede projekt forudsætter at de kommunale midler, der var sat af til projektet, fastholdes.

Beslutning

Flertalsindstillingen vedtoges med 24 stemmer (C, A, Ø, V, B, F, O) mod 1 stemme (I).

Indstilling

Et flertal i Magistraten (Borgmesteren, Simon Aggesen, Michael Vindfeldt, Sine Heltberg, Thyge Enevoldsen, Jan E. Jørgensen, Margit Ørsted, Balder Mørk Andersen, Morten Jung, Jens Tørning) og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at der etableres en 3-årig Kulturtjeneste på Frederiksberg i overensstemmelse med den reviderede projektbeskrivelse,
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget fastholder sine bevillinger på 50.000 kr. fra kultur- og fritidspuljerne i hvert af årene 2016, 2017 og 2018,
  3. at der bevilges indtægter fra Skoletjenesten på 30.000 kr. i 2015 og 165.000 kr. i 2016,
  4. at der bevilges indtægter fra Kulturstyrelsen på 305.000 kr. i 2017 og 195.000 kr. i 2018,
  5. At der bevilges udgifter på i alt 695.000 kr. fordelt over de 4 år - fordelt med henholdsvis  30.000 kr. i 2015, 165.000 kr. i 2016, 305.000 kr. i 2017 og 195.000 kr. i 2018 og
  6. at Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget orienteres løbende om fremdriften i projektet, første gang senest i starten af 2017.

 

Et mindretal i Magistraten (Laura Lindahl) indstiller at stemme imod.

Undervisningsudvalget godkendte,

  1. at der etableres en 3-årig Kulturtjeneste på Frederiksberg i overensstemmelse med den reviderede projektbeskrivelse,
  2. at Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget orienteres løbende om fremdriften i projektet, første gang senest i starten af 2017.

Sagsfremstilling

Den 12. januar besluttede Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget at indsende en ansøgning til Kulturstyrelsen om oprettelse af en kulturtjeneste på Frederiksberg. I beslutningen blev det forudsat, at "der findes den nødvendige finansiering til brug for Kulturtjenestens udvikling af systematiske samarbejder mellem kulturinstitutioner og skoler". Kultur- og Fritidsudvalget besluttede desuden at bevilge "50.000 kr. fra Netværkspuljen i 2016 og de følgende to år til aktiviteter i regi af en Kulturtjeneste under forudsætning af, at Kulturstyrelsen imødekommer ansøgningen om at give tilskud til etablering af en kulturtjeneste på Frederiksberg". Kulturstyrelsen blev på denne baggrund ansøgt om 2 mio. kr. til et 3-årigt projekt.

På landsplan har Kulturstyrelsen givet tilsagn til 8 kulturtjenester svarende til et beløb på i alt 4,4 mio. kr. Kulturtjenesten på Frederiksberg er en af disse 8 og modtager 500.000 kr. Kulturstyrelsens delvise tilsagn gives til udvikling af systematiske samarbejder og læringsbørser.

Den oprindelige ansøgning

Det var Musikhøjskolen, Frederiksberg Museerne, Biblioteket Frederiksberg, Skoletjenesten samt forvaltningen, der indsendte ansøgningen til Kulturstyrelsen. Målet for Kulturtjenesten var at

1. Bygge bro mellem Frederiksbergs Kulturaktører, ti folkeskoler og to specialskoler

2. Understøtte elevernes læring og dannelsesmæssige udvikling gennem systematiske samarbejder mellem kulturinstitutionerne og skolerne

3. Synliggøre kulturinstitutionernes læringspotentiale

4. På sigt understøtte (også mindre) foreningers samspil med skolerne

Ansøgningen var udarbejdet med afsæt i de systematiske samarbejder, der igangsættes i skoleåret 2015/16 i samarbejder mellem skolerne og Biblioteket, Musikhøjskolen og Frederiksberg Museerne (Bakkehusmuseet og Storm P.). Projektperioden var 3 år og på sigt blev der lagt op til at øvrige kulturinstitutioner også skulle tænkes med i samarbejdet. Samtidig sagde Skoletjenesten ja til at gå med i ansøgningen, dels med kapitaliseret arbejdskraft, dels med medfinansiering på 65.000 kr. årligt.

Som udgangspunkt var 3 af de 6 systematiske samarbejder finansieret på forhånd via omlagte driftsmidler og enkelte engangsinvesteringer via puljemidler på skoleområdet. Yderligere 2 samarbejder var i året 2015/16 finansieret via puljemidler på Kultur- og Fritidsudvalgets område - og kunne fortsat finansieres via de ekstra puljemidler som Kultur- og Fritidsudvalget forlods afsatte til 2016, 17 og 18. Det sidste samarbejde - filmskabelse som igangsættes som pilotprojekt for 5 klasser - var finansieret i 2015/16. De 2 mio. kr., som blev søgt i Kulturstyrelsen, skulle gå til:

  • Udvikling af nye systematiske samarbejder mellem kulturaktører og skoler
  • Udvikling af dialogbaseret samarbejdsstruktur via læringsbørser
  • Udvikling af valgfag og andre samarbejder f.eks. med foreninger
  • Udbredelse af samarbejdet om filmskabelse til alle 6. klasser

Revideret projekt

Kulturstyrelsens delvise tilsagn til projektet på 500.000 kr. har gjort det nødvendigt at revidere projektets omfang. Vedlagte reviderede projektbeskrivelse tager afsæt i 3 af de 4 oprindelige mål, men med et stramt fokus alene på udviklingen af de systematiske samarbejder og af læringsbørserne, som er de to elementer Kulturstyrelsen giver tilsagn til. Projektet bygger stadig på de 6 systematiske bånd, som afprøves i skoleåret 2015/16.

Det oprindelige projekt havde indbygget en række frie midler til aktiviteter, der blev udviklet i løbet af projektperioden - og som kunne udvikles sideløbende med, at de nuværende 6 systematiske bånd kunne fortsætte. I det reviderede projekt er de frie midler langt mere begrænsede. På den baggrund foreslås det med den reviderede projektbeskrivelse, at:

  • Projektperioden på 3 år fastholdes for at sikre et reelt udviklingsperspektiv, der kan implementeres gradvist i takt med skolernes planlægningshorisont
  • Hvert år gennemføres en række systematiske samarbejder på udvalgte årgange, som gennem konkrete undervisningsforløb afprøver de læringsperspektiver, der knytter sig til skolers og kulturinstitutioners samarbejde
  • Der først udvikles nye - eller andre - systematiske samarbejder, når erfaringerne fra de 6 bånd i skoleåret 2015/16 er kendt - dvs. ændringer får tidligst effekt fra skoleåret 2017/18
  • De frie projektmidler, der er i projektet, prioriteres til at etablere læringsbørser på tværs af skoler og kulturinstitutioner, som sikrer dialogbaseret udvikling af nye tiltag under Åben Skole, som udnytter læringspotentialet i kulturinstitutionerne
  • Målet efter projektets afslutning er at have etableret en samarbejdskultur mellem skoler og kulturinstitutioner, der sikrer løbende udvikling af de læringsaktiviteter, der sættes i værk på Frederiksberg

Budgettet er revideret, hvilket har som konsekvens, at der skal søges nye midler til alle ideer, der udvikles, som økonomisk set ligger ud over det nuværende omfang af systematiske bånd. Det er dog muligt undervejs at ændre sammensætningen af de systematiske samarbejder, således at et eller flere af de nuværende 6 samarbejder ændres eller skiftes ud - og der kan afprøves samarbejder, som ikke nødvendigvis rækker ud til en hel årgang. Andre kulturinstitutioner på Frederiksberg inviteres med i forløbet via læringsbørserne – f.eks. de professionelle teatre og KU.BE. 

Økonomi

Kulturstyrelsen yder tilskud til Kulturtjenesten på 500.000 kr. i alt.

Skoletjenesten har meddelt, at den - trods Kulturstyrelsens delvise tilskud - fastholder sit bidrag til projektet på 65.000 kr. pr. projektår.- i alt 195.000 kr., dog udbetalt i 2015 og 2016. Bidraget knytter sig til den dialogbaserede udvikling af nye tiltag under Åben Skole, som udnytter læringspotentialet i kulturinstitutionerne.

Til sikring af den nuværende volumen i de årlige undervisningsaktiviteter i de kommende år, foreslås det, at Kultur- og Fritidsudvalget tilsvarende fastholder tilskuddet fra kultur- og fritidspuljerne på 50.000 kr. i hvert af årene 2016, 17 og 18.

Hvis de konkrete aktiviteter, som afprøves i 2015/16 skal fortsætte i de kommende skoleår, kan det desuden forventes, at der bliver  behov for supplerende finansiering fra Undervisningsudvalgets pulje til "Digitalisering og Bevægelsesinitiativer" under Skolereformen. Særskilt sag herom forelægges i så fald Undervisningsudvalget i starten af 2016, når de første erfaringer foreligger.

Vedlagte budget er udarbejdet i overensstemmelse med den reviderede projektbeskrivelse. Budgettet forudsætter indtægter, der fordeler sig over alle år i projektperioden:

 

År

Beløb

Tilskudsgiver

2015

30.000 kr.

Skoletjenesten

2016

165.000 kr.

Skoletjenesten

2017

305.000 kr.

Kulturstyrelsen

2018

195.000 kr.

Kulturstyrelsen




 

Det foreslås, at der bevilges indtægter i overensstemmelse med ovenstående og tilsvarende bevilges udgifter på 695.000 kr. fordelt over de 4 budgetår.

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

Parallel behandling i Kultur- og Fritidsudvalget samt Undervisningsudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. august 2015, Kommunabestyrelsen 31. august 2015.

Historik

 



Serviceområdet indstiller, 17. august 2015, pkt. 68:

  1. at der etableres en 3-årig Kulturtjeneste på Frederiksberg i overensstemmelse med den reviderede projektbeskrivelse,
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget fastholder sine bevillinger på 50.000 kr. fra kultur- og fritidspuljerne i hvert af årene 2016, 2017 og 2018,
  3. at der bevilges indtægter fra Skoletjenesten på 30.000 kr. i 2015 og 165.000 kr. i 2016,
  4. at der bevilges indtægter fra Kulturstyrelsen på 305.000 kr. i 2017 og 195.000 kr. i 2018,
  5. At der bevilges udgifter på i alt 695.000 kr. fordelt over de 4 år - fordelt med henholdsvis  30.000 kr. i 2015, 165.000 kr. i 2016, 305.000 kr. i 2017 og 195.000 kr. i 2018 og
  6. at Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget orienteres løbende om fremdriften i projektet, første gang senest i starten af 2017.



Serviceområdet indstiller, 17. august 2015, pkt. 124:



Kultur og Fritidsudvalget, 17. august 2015, pkt. 68:

 

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at der etableres en 3-årig Kulturtjeneste på Frederiksberg i overensstemmelse med den reviderede projektbeskrivelse,
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget fastholder sine bevillinger på 50.000 kr. fra kultur- og fritidspuljerne i hvert af årene 2016, 2017 og 2018,
  3. at der bevilges indtægter fra Skoletjenesten på 30.000 kr. i 2015 og 165.000 kr. i 2016,
  4. at der bevilges indtægter fra Kulturstyrelsen på 305.000 kr. i 2017 og 195.000 kr. i 2018,
  5. At der bevilges udgifter på i alt 695.000 kr. fordelt over de 4 år - fordelt med henholdsvis  30.000 kr. i 2015, 165.000 kr. i 2016, 305.000 kr. i 2017 og 195.000 kr. i 2018 og
  6. at Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget orienteres løbende om fremdriften i projektet, første gang senest i starten af 2017.

 

Undervisningsudvalget godkendte

  1. at der etableres en 3-årig Kulturtjeneste på Frederiksberg i overensstemmelse med den reviderede projektbeskrivelse,
  2. at Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget orienteres løbende om fremdriften i projektet, første gang senest i starten af 2017.

 



Indstilling 24. august 2015, pkt. 329:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  1. at der etableres en 3-årig Kulturtjeneste på Frederiksberg i overensstemmelse med den reviderede projektbeskrivelse,
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget fastholder sine bevillinger på 50.000 kr. fra kultur- og fritidspuljerne i hvert af årene 2016, 2017 og 2018,
  3. at der bevilges indtægter fra Skoletjenesten på 30.000 kr. i 2015 og 165.000 kr. i 2016,
  4. at der bevilges indtægter fra Kulturstyrelsen på 305.000 kr. i 2017 og 195.000 kr. i 2018,
  5. At der bevilges udgifter på i alt 695.000 kr. fordelt over de 4 år - fordelt med henholdsvis  30.000 kr. i 2015, 165.000 kr. i 2016, 305.000 kr. i 2017 og 195.000 kr. i 2018 og
  6. at Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget orienteres løbende om fremdriften i projektet, første gang senest i starten af 2017.

 
Undervisningsudvalget godkendte,

  1. at der etableres en 3-årig Kulturtjeneste på Frederiksberg i overensstemmelse med den reviderede projektbeskrivelse,
  2. at Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget orienteres løbende om fremdriften i projektet, første gang senest i starten af 2017.

 

212. Årets Frederiksberg Kunstner 2015

Sagsnr.: 00.05.03-G01-9-15

Resumé

Siden 1981 har Kultur- og Fritidtidsudvalget indstillet en kandidat til prisen "Årets Frederiksberg Kunstner". Kunstnerprisen gives til en etableret kulturpersonlighed, som bor på Frederiksberg og har gjort en særlig indsats her.

  

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at Sebastian Dorset udpeges til årets Frederiksberg Kunstner 2015.

 

Sagsfremstilling

Sebastian Dorset

Stand-up komiker, foredragsholder, Tv-vært og skribent

 

Født: 1970

 

Bosat: Sankt Nikolaj Vej 5D, st. tv., Frederiksberg C.

 

Om: Sebastian Dorset har bevæget sig inden for et bredt spektra af comedy-genren med egne shows, tv-optrædener, som tekstforfatter m.v. i snart to årtier. Han har gennem en lang årrække optrådt til fordel for Unicef, sammen med en række andre komikere i det årlige show "Talegaver til børn". I starten blev showet afholdt i Comedy Zoo i København, men den store publikumsinteresse betød, at showet måtte rykke til større scener, bl.a. Falkoner Salen, og det helt store 15-års-jubilæumsshow blev afholdt i Forum.

 

Sebastian har ved flere lejligheder stillet op vederlagsfrit ved kommunale begivenheder. Bl.a. i forbindelse med at Frederiksberg samler ind til fordel for Verdens Flygtninge i 2012, hvor Sebastian Dorset og Peter Gantzler gav den gas som Bankoværter i Kedelhallen, samt ved afslutningsarrangementet af Unicef året i 2004, hvor Sebastian Dorset var konferencier og bandt aftenens forskellige indslag sammen. Derudover har Sebastian ved flere lejligheder optrådt ved kommunens arrangementer, bl.a. Velkomstmøde for nye borgere, ligesom han har været konferencier ved flere Skt. Hans arrangementer i Frederiksberg Have.

Særlig tilknytning: Sebastian er bosiddende på Frederiksberg og har ved flere lejligheder stillet op vederlagsfrit i ved Kommunale velgørenhedsarrangementer.




 

Økonomi

Med prisen følger et legat på 10.000 kr. samt en prisoverrækkelse. Udgifterne dækkes af midlerne afsat til Årets Frederiksberg Kunstner. og Talent. Der er afsat 50.000 kr. på denne konto i 2015

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget 15. juni 2015, Kultur- og Fritidsudvalget 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

Historik

Indstilling 24. august 2015, pkt. 81:

Serviceområdet indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget udpeger årets Frederiksberg kunstner 2015.

 

213. Årets Frederiksberg Talent 2015

Sagsnr.: 00.05.03-G01-50-15

Resumé

Siden 1996 har Kultur- og Fritidsudvalget indstillet en kandidat til prisen "Årets Frederiksberg Talent". Talentprisen gives til en yngere kunstner der har gjort sig særligt bemærket indefor sit felt. Prismodtageren skal bo på Frederiksberg eller have særlig tilknytning til Frederiksberg.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Simon Aggesen deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at Niels Philip Aggesen udpeges til årets Frederiksberg Talent 2015.

Sagsfremstilling

Philip Aggesen (Niels Philip Aggesen - ifgl. folkeregisteret)

Orgelorganist. Solistklassestuderende fra 2012 på Det Danske Kgl. Musikkonservatorium

Født: 1993

Bopæl: Porcelænshaven 12 A, st. 2000 Frederiksberg

Om: Trods sin unge alder, har Philip allerede slået sit navn fast som en af de mest begavede talenter inden for orgelspil i Danmark. Han er uddannet organist og kantor fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus og er solitklassestuderende ved det Kgl. Dankse Musikkonservatorium på Frederiksberg. I 2011 afsluttede han sin kandidateksamen med topkarakter i begge hovedfag, orgelspil og improvosation.

Philip har været initiativtager og kunstnerisk leder af kirkemusikfestivalen, NEDANISHCHURCHMUSIC i 2011 og 2012. Festivalen har sat fokus på den nye danske kirkemusik fra 1900-til i dag og har i den forbindelse modtaget legater fra Aarhus Kommune, DOKS´Gramaex-midler, Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen Fonden m.fl.

Philip har spillet orgelkoncerter i både Danmark og udlandet, bl.a. andet i Sct. Michaelis Kirché i Hamborg samt, i en stor del af Danmarks domkirker og større bykirker.  

Særlig tilknytning til Frederiksberg: Philip er bosat på Frederiksberg   

Indstillet af:

Provst Erik Balslev-Clausen

Økonomi

Med prisen følger et legat på 10.000 kr. samt prisoverrækkelse, Udgifterne dækkes af midlerne afsat til Årets Frederiksberg Kunstner og Talent. Der er afsat 50.000 kr. på denne konto i 2015.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

Kultur- og Fritidsudvalget 15. juni, 17. august og 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

Historik

 

Serviceområdet indstiller, 15. juni 2015, pkt. 65:

at Kultur- og Fritidssudvalget indstiller, hvem der skal udpeges som Årets Frederiksberg Talent 2015.

 

Kultur- og Fritidsudvalget tog sagen til en 1. behandling.

 

 

Serviceområdet indstiller, 17. august 2015, pkt. 73:

at Kultur- og Fritidssudvalget indstiller, hvem der skal udpeges som Årets Frederiksberg Talent 2015.

 

Behandlingen af sagen blev udsat.

 

 

Serviceområdet indstiller, 24. august 2015, pkt. 80:

at Kultur- og Fritidssudvalget indstiller, hvem der skal udpeges som Årets Frederiksberg Talent 2015.

 

 

214. Forslag til beslutning fra rådmand Balder Mørk Andersen om trafiksikkerhed ved skoler

Sagsnr.: 05.13.00-G01-13-14

Resumé

By- og Miljøudvalget skal tage beslutning om, hvorvidt der afsættes midler til gennemførelse af en analyse af trafiksikkerheden ved skolerne, som foreslået af rådmand Balder Mørk Andersen (SF). Udvalget har i forbindelse med disponering af de resterende midler fra trafiksikkerhedspuljen i 2015 godkendt, at der afsættes 500.000 kr. fra puljen til gennemførelse af analysen.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, at beslutningsforslaget tiltrædes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte den 1. december 2014 følgende forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen om trafiksikkerhed ved skoler til behandling i By- og Miljøudvalget.

 

”SF foreslår, at der gennemføres en analyse af de trafikale udfordringer, herunder sikkerheden og forureningen, ved skolerne på Frederiksberg, og derpå forelægges en prioriteret løsningshandlingsplan med økonomiske overslag.

 

Begrundelse:

I SF tvivler vi stærkt på, at puljen til forbedring af trafiksikkerhed og skoleveje er tilstrækkelig til at løse de trafikale udfordringer, som næsten samtlige folkeskoler især oplever i forbindelse med morgenafleveringen. Derfor mener SF, at der er behov for en samlet kortlægning af alle potentielle tiltag indeholdende økonomiske overslag. Det kan ikke udelukkes, at der er behov for at indhente udefrakommende bistand til analysen også for at få nye input til, hvordan trafikken samlet set kunne ledes klogere i alle skolernes nærområder. Nogen steder kan der være behov for at iværksætte dialog med andre aktører, som fx CBS, for at nå nærmere målet om en sikrere skolevej.

 

SF mener desuden, at en samlet analyse er nødvendig set i lyset af det stigende børnetal, som har medført et øget trafikalt pres ved aflevering om morgenen og ydermere, fordi de nye skoledistrikter vil kunne medføre ændrede adfærdsmønstre om morgenen. Samtidig finder SF, at det er centralt at arbejde for, at bløde trafikanter prioriteres højest i forbindelse med børn, der hentes og bringes til skole samt at børn i mindre omfang end det er tilfældet i dag, udsættes for udstødningsrøg foran knudepunktet ved skoleindgangen.

 

I SF ønsker vi, at skolebestyrelser og skoleledelser inddrages i analysearbejdet, så de kan bidrage med deres daglige lokalkendskab.”

 

By- og Miljøudvalget udsatte d. 2. februar 2015 sagen efter drøftelse, idet muligheden for at gennemføre analysen indgår i behandlingen af den endnu ikke prioriterede del af trafiksikkerhedspuljen 2015.

 

By- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 4. maj 2015 et forslag til anvendelse af de resterende midler fra trafiksikkerhedspuljen. Her blev det besluttet at gennemføre en analyse af trafiksikkerheden ved skolerne til i alt 500.000 kr.

 

Analysen, som foretages i andet halvår af 2015, vil blive gennemført i nært samarbejde med skoleområdet og de enkelte skoler.

 

Resultatet forelægges By- og Miljøudvalget og Undervisningsudvalget ultimo 2015.

 

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at der er behov for en ny og opdateret analyse af skolevejene til kommunens skoler, herunder trafiksikkerheden ved og omkring skolerne, idet den seneste skolevejsanalyse er fra 2010. Siden er der bl.a. sket ændringer i skoledistrikterne, hvilket igen har afstedkommet, at der er sket ændringer i skolevejsstrukturen. Siden 2010 er der udført tiltag til forbedring af sikkerheden og trygheden, og en opdatering af tidligere handlingsplaner er også ønskelig.

 

Siden analysens gennemførelse er der kommet nye tekniske muligheder til at gennemføre denne type analyser f.eks. ved opsætning af mobile kameraer, som blev benyttet til test af rundkørslen Dalgas Boulevard-Tesdorpfsvej-Nyelandsvej. Dette vil samtidigt understøtte kommunens SmartCity-projekt. I nogle kommuner har man gjort forsøg med brug af droner, hvorved man kan få et godt overblik over, hvad der sker ved skolerne, når alle børn skal afleveres om morgenen. Der er ligeledes gjort forsøg med brug af GoPro kameraer, påmonteret cykelhjelm. Herved kan man få et godt indblik i, hvordan cykelvejen til skolen opleves, og hvilke udfordringer en skoleelev møder på sin vej til skolen. Forvaltningen vil gerne afprøve disse muligheder i arbejdet med at kortlægge problemstillingerne på vej til og omkring skolerne ved afsætning af børnene.

 

Alternativt undersøges, hvilke muligheder etableringen af et WIFI-net på Frederiksberg giver i relation til opsætning af mobile kameraer i tilknytning hertil, og derigennem at få de samme oplysninger som ved anvendelse af droner. Dette vil samtidigt understøtte kommunens SmartCity-strategi.

 

For at sikre en tværgående forankring omkring arbejdet med trafiksikkerhed ved skolerne, inddrages såvel skoleforvaltning som de enkelte skoler aktivt i dette arbejde. Uden skolernes inddragelse opnås ikke den viden omkring udfordringerne og behovene, der skal være det bærende grundlag for det fremadrettede trafiksikkerhedsarbejde.

 

Forvaltningen vurderer, at rådmand Balder Mørk Andersens forslag er imødekommet ved, at der er afsat 500.000 kr. til en analyse.

Økonomi

Der er disponeret 500.000 kr. fra trafiksikkerhedspuljen 2015 til gennemførelse af analysen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget den 15. juni 2015, Magistraten 17. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

JBS/PR.

Historik

By- og Miljøudvalget udsatte den 2. februar 2015 sagen efter drøftelse, idet muligheden for at gennemføre analysen indgår i behandlingen af den endnu ikke prioriterede del af trafiksikkerhedspuljen 2015.



By- og Miljøområdet indstiller, 15. juni 2015, pkt. 185:

hvorvidt der skal gennemføres en analyse af de trafikale udfordringer, herunder sikkerheden og forureningen, ved skolerne på Frederiksberg, og derpå forelægges en prioriteret løsningshandlingsplan med økonomiske overslag.

 

By- og Miljøudvalget indstiller,

at der gennemføres en analyse af de trafikale udfordringer, herunder sikkerheden og forureningen, ved skolerne på Frederiksberg, og derpå forelægges en prioriteret løsningshandlingsplan med økonomiske overslag.

 

 

215. Endelig vedtagelse af vandhandleplan for perioden 2014-2016

Sagsnr.: 09.00.06-G01-1-12

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal, efter at forslag til Frederiksberg Kommunes vandhandleplan 2014–2016 har været i høring, tage stilling til om planen med relevante ændringsforslag skal endeligt vedtages.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at ”Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune 2014-16” inkl. bilag godkendes med følgende forslag til ændring:

at figur 4 i bilag til vandhandleplan 2014-16 ændres, så områder i Københavns Kommune der i regionplan 2005 var reserveret til mulig drikkevandsindvinding, ikke længere fremgår.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 23. februar 2015 forslag til ”Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune 2014–2016” og besluttede at sende den i 8 ugers høring.  

Forslaget har været annonceret på kommunens hjemmeside. Derudover er forslaget fremsendt til særskilte interessenter. Frederiksberg Kommune har modtaget ét høringssvar. Høringssvaret er fra Københavns Kommune og omhandler både udkast til vandhandleplan for 2014-2016 og udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for perioden 2014–2018, der var sendt i høring sideløbende. Vedtagelse af Frederiksberg Kommunes Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse foreligges udvalget i en separat sideløbende sag.

Opsummering af Københavns Kommunes høringssvar:
Københavns Kommune er grundlæggende enig med Frederiksberg Kommune i formålet og hensigten om at beskytte grundvandsressourcen som beskrevet i vandhandleplanen.

Københavns kommune anfører, at det forslag til boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der foreligger i vandhandleplanen, strækker sig ind i Københavns Kommune, og at de retningslinjer der fremgår af vandhandleplanen, som er gældende indenfor BNBO i Frederiksberg Kommune, ikke alle er sammenfaldende med Københavns Kommunes retningslinjer.

Københavns Kommune anfører, at kommunen fremadrettet ønsker et øget samarbejde mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner, blandt andet i forhold til udarbejdelse af et fælles administrationsgrundlag indenfor de særligt sårbare områder omkring Frederiksberg Vands indvindingsboringer. I Københavns Kommunes udkast til Vandhandleplan for Københavns Kommune, er der ikke fremlagt forslag til BNBO omkring Frederiksberg Vands indvindingsboringer.

Københavns Kommune anfører derudover, at to områder i Københavns Kommune, der i regionplan 2005 var reserveret til mulig drikkevandsindvinding, ikke er videreført i Københavns Kommunes udkast til vandhandleplan eller i bekendtgørelsen for udpegning af drikkevandsressourcer. Områderne udgår derfor med vedtagelsen af Københavns Kommunes vandhandleplan.

By- og Miljøområdets bemærkninger til høringssvar:
By- og Miljøområdet skal til høringssvaret fra Københavns Kommune anføre, at der i Frederiksberg Kommunes Vandhandleplan 2014-2016 er et forslag til BNBO. Det foreslåede BNBO udpeges imidlertid ikke med vedtagelse af Vandhandleplanen. Udpegning af BNBO skal, som Københavns Kommune anfører i høringssvaret, ske i samarbejde med Københavns Kommune, da området strækker sig over både Frederiksberg og Københavns Kommuner. Samarbejde omkring udpegning af BNBO, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer er i overensstemmelse med Frederiksberg Kommunes strategi på området og er planlagt til 2. halvår 2015.

By- og Miljøområdet foreslår, at områder i Københavns Kommune, der i regionplan 2005 var reserveret til mulig drikkevandsindvinding, men som ikke er videreført i vandplanen eller bekendtgørelsen for udpegning af drikkevandsressourcer, som fremgik af figur 4 i bilag til forslag vandhandleplan 2014 – 2016 ændres, så områderne ikke længere fremgår.

By- og Miljøområdet skal på ovenstående baggrund foreslå følgende ændringer:
At figur 4 i bilag til vandhandleplan 2014 – 2016 ændres, så områder i Københavns Kommune, der i regionplan 2005 var reserveret til mulig drikkevandsindvinding, ikke længere fremgår.

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at den kommunale vandhandleplan er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner i medfør af Miljømålsloven, samt at vandhandleplanen med den foreslåede ændring har taget højde for Københavns Kommunes høringssvar.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

LDT/AS.

Historik

By- og Miljøudvalget 19. januar 2015, Magistraten 2. februar 2015, Kommunalbestyrelsen 23. februar 2015


By- og Miljøområdet indstiller, 17. august 2015, pkt. 215:

at ”Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune 2014–2016” inkl. bilag godkendes med følgende forslag til ændring:
at figur 4 i bilag til vandhandleplan 2014–2016 ændres, så områder i Københavns Kommune der i regionplan 2005 var reserveret til mulig drikkevandsindvinding, ikke længere fremgår.



Indstilling 24. august 2015, pkt. 332:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at ”Vandleplan for Frederiksberg Kommune 2014-16” inkl. bilag godkendes med følgende forslag til ændring:

at figur 4 i bilag til vandhandleplan 2014-16 ændres, så områder i Københavns Kommune der i regionplan 2005 var reserveret til mulig drikkevandsindvinding, ikke længere fremgår.

 

216. Vedtagelse af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2014-2018

Sagsnr.: 09.08.00-G01-11-13

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal, efter at forslag til ”Indsatsplan til grundvandsplan 2014–2018” har været i høring, tage stilling til om planen med relevante ændringsforslag skal endeligt vedtages.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2014-2018 inkl. bilag godkendes med følgende forslag til ændring:

1. at det i Indsatsplanens indledning samt 4.7 præciseres, at mål, strategier og retningslinjer i planen alene er gældende for Frederiksberg Kommunes arealer,

2. at beskrivelsen af områder i Københavns Kommune reserveret til drikkevandsressource udgår af teksten på s. 9 samt af temakort 1.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. marts 2015 at sende et forslag til ”Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2014-2018” i 8 ugers offentlig høring.  

Forsalget har været annonceret på kommunens hjemmeside. Derudover er forslaget fremsendt til særskilte interessenter. Der er modtaget ét høringssvar. Høringssvaret er fra Københavns Kommune og omhandler både Frederiksberg Kommunes forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for perioden 2014–2018 forslag til Vandhandleplan for 2014-2016, der var sendt i høring sideløbende. Vedtagelse af Frederiksberg Kommunes Vandhandleplan foreligges udvalget i en separat sideløbende sag. 

 Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til Vandforsyningslovens § 13a.

Opsummering af Københavns Kommunes høringssvar:
Københavns Kommune er grundlæggende enig med Frederiksberg Kommune i formålet og hensigten om at beskytte grundvandsressourcen, så Frederiksberg Vand A/S, også på lang sigt, kan indvinde grundvand til drikkevand, som beskrevet i Indsatsplanen.

Københavns Kommune bemærker, at indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S samt det forslag til udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) der foreligger i Indsatsplanen, strækker sig ind i Københavns Kommune. Københavns Kommune anfører derudover, at det i høringsudgaven af Indsatsplanen er uklart, om planens mål og retningslinjer kun er gældende i Frederiksberg Kommune eller om de også skal være gældende i Københavns Kommune. Det anføres, at Indsatsplanen ikke er godkendt for de områder, der ligger i Københavns Kommune. På den baggrund opfordrer Københavns Kommune til, at det præciseret, at mål og retningslinjer alene er gældende indenfor Frederiksbergs Kommunes grænser.

Københavns Kommune opfordrer yderligere til øget samarbejde mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner, blandt andet i forhold til udarbejdelse af et fælles administrationsgrundlag i tilknytning til de særligt sårbare områder omkring Frederiksberg Vands indvindingsboringer (BNBO).

Københavns Kommune anfører derudover, at to områder beliggende i indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S i Københavns Kommune, der i regionplan 2005 var reserveret til mulig fremtidig drikkevandsindvinding, ikke er videreført i Københavns Kommunes udkast til vandhandleplan eller i bekendtgørelsen for udpegning af drikkevandsressourcer. Områderne udgår derfor med vedtagelsen af Københavns Kommunes vandhandleplan.

By- og Miljøområdets bemærkninger til høringssvar:
By- og Miljøområdet skal til høringssvaret fra Københavns Kommune anføre, at mål og retningslinjer i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2014-2018, naturligvis udelukkende er gældende for Frederiksberg Kommune. Et øget samarbejde om udarbejdelse af fælles administrative retningslinjer er i overensstemmelse med Frederiksberg Kommunes strategi på området og forventes startet i 2. halvår 2015.

Forvaltningen foreslår på ovenstående baggrund, at der foretages ændringer, så det af Indsatsplanens indledning samt i afsnit 4.7 tydeligt fremgår, at mål og retningslinjer alene er gældende indenfor Frederiksberg Kommunes areal.

Forvaltningen foreslår derudover, at områder i Københavns Kommune, der i regionplan 2005 var reserveret til mulig drikkevandsindvinding, men som ikke er videreført i vandplanen eller bekendtgørelsen for udpegning af drikkevandsressourcer, slettes, så områderne ikke længere fremgår i teksten på indsatsplanens s. 9 samt af temakort 1 (Planforhold).

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at vedtagelse af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for perioden 2014–2018 sikrer, at indsatsen for beskyttelse af grundvandsressourcen kan videreføres på et kvalificeret grundlag. Forvaltningen vurderer derudover, at vedtagelse af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2014–2018 er i tråd med den hidtidige indsats overfor grundvandsbeskyttelse samt målet om på lang sigt at kunne levere drikkevand fra Frederiksberg vandværk uden avanceret vandbehandling. Forvaltningen vurderer derudover, at Indsatsplanen med de foreslåede ændringer har taget højde for Københavns Kommunes høringssvar.

  

 

 

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

LDT/AS.

Historik

By- og Miljøudvalget 19. januar 2015, Magistraten 2. februar 2015, Kommunalbestyrelsen 16. marts 2015. j.nr. 09.08.08-G01-11-13


By- og Miljøområdet indstiller, 17. august 2015, pkt. 216:

at Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2014–2018 inkl. bilag godkendes med følgende forslag til ændring:

 1. at det i Indsatsplanens indledning samt afsnit 4.7 præciseres, at mål, strategier og retningslinjer i planen alene er gældende for Frederiksberg Kommunes arealer.

2. at beskrivelsen af områder i Københavns Kommune reserveret til drikkevandsressource udgår af teksten på s. 9 samt af temakort 1. 



Indstilling 24. august 2015, pkt. 333:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2014-2018 inkl. bilag godkendes med følgende forslag til ændring:

1. at det i Indsatsplanens indledning samt 4.7 præciseres, at mål, strategier og retningslinjer i planen alene er gældende for Frederiksberg Kommunes arealer,

2. at beskrivelsen af områder i Københavns Kommune reserveret til drikkevandsressource udgår af teksten på s. 9 samt af temakort 1.

 

217. Affaldsgebyrer 2016

Sagsnr.: 07.00.00-G01-3-15

Resumé

I lighed med tidligere år skal Kommunalbestyrelsen vedtage affaldsgebyrer gældende for alle husholdninger og virksomheder for det kommende år. Gebyrindtægterne skal afspejle nettoomkostningerne for hver enkelt ordning for henholdsvis husholdninger og virksomheder. Ordningerne skal hvile i sig selv over en årrække.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan. E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Jens Tørning og Thyge Enevoldsen) indstiller,

1. at forslag til affaldsgebyrer for husholdninger og virksomheder samt genbrugstakst for kommunens institutioner m.v. for 2016 vedtages og

2. at et overskud på 4,8 mio. kr. henlægges til indførelse af vedtaget planlagt ordning for organisk affald.

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Michael Vindfeldt) tog forbehold. Forbeholdet blev frafaldet i Magistraten.

Magistraten anmodede om, at fordelingsnøglen blev vurderet fremover.

 

Forvaltningen blev anmodet om at præcisere beregningsgrundlaget for, at affaldsgebyret stiger for beboelsesejendomme.

Sagsfremstilling

For 2016 foreslås følgende ændringer i forhold til 2015:

·  Gebyr for restaffald fra husholdninger og erhverv nedsættes, idet gebyret pr. afhentningssted nedsættes fra 1.697,50 kr. til 1.375 kr., mens gebyret pr. 100 l beholderkapacitet pr. uge nedsættes fra 651,25 kr. til 635 kr.

·  Gebyr for genanvendeligt affald m.v. over for husholdninger stiger fra 767,50 kr. til 870 kr., og gebyr for virksomheders deltagelse i genanvendelige ordninger reguleres fra 814 kr. til 900 kr.

·  Grundgebyr for erhverv nedsættes fra 440 kr. til 300 kr.

Da der både er gebyrer som nedsættes og andre som stiger, er konsekverne forskellige og afhængige af den enkelte ejendoms forhold vedrørende beholdere til restaffald og antal husstande. Konsekvenserne for en husstand i en villa med en 140 l beholder med ugentlig tømning vil være et fald i det årlige gebyr på 242,75 kr. til i alt 3.134 kr. For en husstand i en etageejendom med 24 lejligheder og 110 l ugentlig beholderkapacitet pr. husstand vil der være en stigning i det samlede på gebyr på 71,19 kr. til i alt 1.625,79 kr. pr. år. Faldet i gebyret for restaffald og det optjente overskud afspejler effektiviseringer i indsamlingen, hvilket er lykkedes i kraft af en succesfuld hjemtagelse af opgaverne. Da ordningerne skal hvile i sig selv, kan overskud ikke overføres til andre ordninger, men uden effektiviseringer ville flere husstande opleve en stigning i affaldsgebyrene samlet set.

Desuden er det væsentligt at påpege, at økonomien ved indsamling af flere typer af genanvendeligt affald er bedre end for restaffald. Borgernes sortering og genbrug har derfor en positiv effekt på økonomien.

Restaffald

Gebyret for restaffald er sammensat af et gebyr for afhentningssted og et gebyr for beholderrumfang. Til gebyret pr. afhentningssted henregnes 15 % af udgifterne til indsamling, mens gebyr for beholderrumfang dækker øvrige omkostninger. Den foreslåede nedsættelse af gebyret afspejler især faldende udgifter til indsamlingen, der overvejende varetages af Frederiksberg Renovation. Der er samlet oparbejdet et overskud på ordningen på 4,8 mio. kr., som foreslås hensat til indførelse af ordning for organisk affald jf. Affalds- og Ressourceplan 2014-2018. Beløbet er et foreløbigt skøn for, hvad det koster at indføre ordningen og inkluderer vejledning af borgere og virksomheder med henblik på udsortering af organisk affald. Til sammenligning er de budgetterede meromkostninger ved det igangværende forsøg i 2015 med indsamling af bioaffald fra villaer og rækkehuse 650.000 kr.

Genanvendeligt affald m.v.

Den foreslåede stigning af gebyret for genanvendeligt affald pr. husstand udgør 102,50 kr. og skyldes blandt andet højere udgifter til drift af genbrugsstation og til indsamling af pap og farligt affald. For farligt affald er der inkluderet omkostninger til opstart af eventuel ny boksordning for farligt affald og småt elektronik, jf. sag herom. Endelig inkluderer gebyrforslaget forventede meromkostninger på 500.000 kr. til implementering af indsamling af småt elektronik i 140 l-beholdere jf. By- og Miljøudvalgets beslutning den 27. april 2015.

Grundgebyr for erhverv

Den foreslåede nedsættelse af grundgebyr for erhverv skyldes en markant stigning i antallet af gebyrpligtige virksomheder i kommunen, hvilket i kombination med uændrede omkostninger giver et fald i gebyret for den enkelte virksomhed - fra 440 kr. til 300 kr.

Ud over grundgebyr for erhverv betaler kommunens institutioner og selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med kommunen, for afhentning af genanvendeligt affald, storskrald og farligt affald. Genbrugstaksten for kommunens institutioner med videre er uændret 408,57 kr. pr. 100 kvadratmeter erhvervsareal.

Vedrørende virksomheders brug af genbrugsstation foreslås for nuværende uændrede gebyrer. Imidlertid er forventningen, at Amager Ressourcecenter i løbet af efteråret 2015 vil fremlægge forslag til højere gebyrer, da der er sket en stigning i omkostningerne til genbrugsstationer.

By- og Miljøområdets vurdering:
Forslaget til gebyrer for 2016 og den foreslåede henlæggelse vurderes at sikre en kontinuitet i gebyrudviklingen. Grundlaget for henlæggelsen er blandt andet, at der med affalds- og ressourceplanen foreligger en konkret beslutning om investeringen.

Økonomi

Affaldsområdet skal hvile i sig selv, og eventuelt over- og underskud inden for hver ordning og brugergruppe indgår i kommunens beregning af gebyrerne for den pågældende ordning og gruppe.

 

Oversigt over nuværende og foreslåede affaldsgebyrer (udvalgte)

 

2015

2016

Ændring

Restaffald inkl. moms

 

 

 

Afhentningssted, per styk og per år

1.697,50

1.375,00

-322,50

Beholderrumfang, per 100 liter ved ugentlig tømning, per år

651,25

635,00

-16,25

Genanvendeligt affald m.v. for husholdninger inkl. moms

 

 

 

-      Storskrald, løst

133,75

135,00

1,25

-      Haveaffald, beholder/løst

20,00

16,25

-3,75

-      Glas

117,50

121,25

3,75

-      Papir

55,00

72,50

17,50

-      Pap

50,00

68,75

18,75

-      Plast

56,25

58,75

2,50

-      Metal

32,50

35,00

2,50

-      Farligt affald

43,75

55,00

11,25

-      Genbrugsstationer

237,50

286,25

48,75

-      Administration

21,25

21,25

0,00

I alt, per husholdning per år

767,50

870,00

102,50

Genanvendeligt affald m.v. for virksomheder i ejendomme med boliger og erhverv ekskl. moms

814,00

900,00

86,00

Grundgebyr for erhverv ekskl. moms

440,00

300,00

-140,00




 

 

Borgmesterpåtegning

Intet at bemærke.

Behandling

By- og Miljøudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

LDT/ON

Historik

By- og Miljøområdet indstiller, 17. august 2015, pkt. 220:

1. at forslag til affaldsgebyrer for husholdninger og virksomheder samt genbrugstakst for kommunens institutioner m.v. for 2016 vedtages, og

2. at et overskud på 4,8 mio. kr. henlægges til indførelse af vedtaget planlagt ordning for organisk affald.



Indstilling 24. august 2015, pkt. 334:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan. E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Jens Tørning og Thyge Enevoldsen) indstiller,

1. at forslag til affaldsgebyrer for husholdninger og virksomheder samt genbrugstakst for kommunens institutioner m.v. for 2016 vedtages og

2. at et overskud på 4,8 mio. kr. henlægges til indførelse af vedtaget planlagt ordning for organisk affald. 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Michael Vindfeldt) tog forbehold. 

Forvaltningen blev anmodet om at præcisere beregningsgrundlaget for, at affaldsgebyret stiger for beboelsesejendomme.

 

218. Endelig vedtagelse af lokalplan 201 for en ny skole på Grundtvigsvej

Sagsnr.: 01.02.05-P16-23-15

Resumé

Forslag til lokalplan 201 med tilhørende kommuneplantillæg har været i offentlig høring, og der er indkommet høringssvar, som har givet anledning til ændringsforslag. By- og Miljøudvalget skal tage stilling til ændringsforslagene samt endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg.

 

Der er i høringsfasen fremkommet mange forskelligartede synspunkter vedrørende cykelbane-projektet på Grundtvigsvej. Der er både fokus på at sætte de bløde trafikanters trafiksikkerhed i højsædet og på, at det ikke det skal være på bekostning af god fremkommelighed og gode parkeringsmuligheder. Det synes dog at være muligt at forene disse synspunkter og skabe en sikker skolevej, som beboerne i nærområdet og forældre og skolebørn vil blive tilfredse med.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at lokalplan 201 og tillæg 9 til kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, der er foretaget som følge af høringsperioden.

By- og Miljøudvalget udsatte punkt 2 og 3 til udvalgets senere beslutning.  

Forvaltningen blev anmodet om at undersøge muligheden for, at anvende omkringliggende p-pladser – f.eks. Københavns Universitets - mere fleksibel end i dag – eventuel i ombygningsperioden.

Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune erhvervede i 2012 Frøbelseminariet med henblik på at omdanne det til en ny skole. En realisering af projektet har forudsat udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg.

Skolens placering har derudover afstedkommet et politisk ønske om at etablere cykelbaner på Grundtvigsvej for at sikre en tryg skolevej. Forvaltningen har valgt at gennemføre en fælles proces for disse to projekter med samme høringsperiode, da de to projekter hænger sammen. Derfor samles alle høringssvar i et resumé og behandles samlet.

 

Plan- og trafikforslaget var i offentlig høring i otte uger fra den 28. april til den 23. juni 2015. Indenfor den offentlige høring indkom 71 høringssvar fra beboere og boligforeninger i nærområdet, forældre til børn på Frederiksberg Ny Skole, skolebestyrelser og Frederiksberg Erhverv. Alle høringssvar er gennemgået i resumé og høringsnotat.

 

Der er i høringsperioden gennemført 3 infobutikker lokalt på Frederiksberg Ny Skole og 3 velbesøgte infobutikker på Grundtvigsvej. Derudover afholdtes et velbesøgt borgermøde lokalt i området med deltagelse af politikere, arkitekter og fagfolk fra både relevante myndigheder og skoleområdet. Der blev særligt drøftet trafik og parkering, proces, udearealer, nybygningens størrelse og støjproblematik. Et møde der efter forvaltningens vurdering gav mange svar og klædte de fremmødte godt på til at skrive høringssvar. Opsumering fra mødet er vedlagt som bilag.

 

Lokalplan

Lokalplanen muliggør opførelse af ny skolebygning langs Henrik Steffens Vej, sikrer offentlig adgang til skolegården, disponerer udearealer efter en samlet plan og sikrer bestemmelse for den bevaringsværdige bygning. Derudover sikres parkeringskælder som muliggør omfordeling af P-pladserne fra Grundtvigsvej og Henrik Steffens Vej som følge af cykelbaneprojektet.

 

Høringssvar fra beboere i området omhandler generelt ensretningen af trafikken på Grundtvigsvej og antallet af parkeringspladser samt udearealerne foran skolen. Høringssvar fra beboere, der bor tæt på nybygningen handler også om bygningens højde ind- og udbliksgener samt skyggeforhold og støj fra skolegård og vejarealer. Derudover berøres antallet og placeringen af cykelparkering som flere finder undernormeret. Høringssvar fra forældre handler primært om cykelbaner og trafiksikkerhed, men også om udearealernes størrelse og karakter. Der er flere, der efterspørger muligheden for at bruge KU Campus' arealer til aktivitet og ophold for eleverne. Høringssvar fra Skolebestyrelserne handler om cykelbanerne, og hvilken løsning de foretrækker. Høringssvar fra Frederiksberg Erhverv omhandler en gennemgribende vitalisering af hele Henrik Steffens Vej som sivegade, der muliggøres gennem en udvidelse af parkeringskælderen under vejareal.

Nogle indsigere har forslag til omfordeling af arealerne for at mindske størrelsen på nybygningen eller ønsker parkeringskælderen udvidet eller etableret flere steder for at få plads til flere biler i området.

Forældre til børn på Frederiksberg Ny skole har lavet underskriftindsamling med 183 underskrivende til fordel for det trafikforslag de ser som det bedste. Beboere, der bor omrkring den foreslåede nybygning har også lavet en underskriftindsamling imod lokalplanen med 375 underskrivende. Det er ikke uddybet hvad underskriverne mere præcist er imod i lokalplanen.

 

Projektet bidrager til lokalområdet med en offentligt tilgængelig parkeringskælder, multisale disponible for fritidsbrugere, en ”åben skolegård” for børn og voksne samt øget trafiksikkerhed. Det vurderes, at lokalplanen og byggeprojektet overordnet vil medvirke til at styrke rammerne for børn og unge i nærmiljøet.

 

I forhold til udsigt vil den nye bygning medføre forringede udsigtsforhold for genboer, idet grunden tidligere har været bebygget af en étetages bebyggelse med saddeltag. Skyggeforholdene forbliver dog stort set uændret med undtagelse af de tidlige morgentimer og formiddag i vinterhalvåret, hvilket vurderes ikke at være urimeligt i en by af Frederiksbergs karakter. Der er i den arkitektoniske fremtræden lagt stor vægt på en tilpasning i gaden og til den omkringliggende by samtidig med at sikre tilfredsstillende opholdsarealer. Der er i høringsperioden foretaget en mindre justering af det transparente hegn omkring tagterrassen således at der ikke stilles krav om 1 m tilbagerykning fra facelinjen. Dette af konstruktionsmæssige hensyn. Ændringen vurderes ikke at kræve supplerende høring, da hegnet er transparent og skyggeforholdende ikke forværres.

 

Udearealer udgøres af en skolegård som det primære opholdsareal, et "shared space" på Grundtvigsvej foran skolen samt et fleksareal på Henrik Steffens Vej.   

 

I forhold til støj fra skolegård og vejareal vil træer og beplantning begrænse støjen noget. Desuden er der en 2-3 meter høj mur rundt om hele skolegården, der også begrænser spredningen af støj. De mere støjende aktiviteter er begrænset til skolegården, mens ophold primært placeres i fleksarealer og shared space zonen. Hjørnet mod Grundtvigsvej og Henrik Steffens Vej etableres med færre opholdsmuligheder med beplantning, der skærmer nabobebyggelsen og ophold relaterer sig ud mod Henrik Steffens Vej.

 

Grundtvigsvej trafikreguleres ud for skolen med fartdæmpende foranstaltninger, ensretning af biltrafik og et gaderum, der i større grad inviterer til ophold. Skolens begrænsede udearealer er håndteret ved at udnytte tagflader til ophold samt at indføre fleksareal og shared space uden for skolen, som gennem materialer, byrumsinventar og nye funktioner skaber optimerede opholdsmuligheder til skolens elever og som samtidig er et tilskud til lokalområdet. Der er desuden dialog med Københavns Universitet vedrørende brug af KU Campus' arealer til skoleaktiviteter. Den dialog vil fortsætte i det videre arbejde. Cykelparkering er placeret uden for skolegården for at optimere elevernes udfoldelsesmuligheder. De placeres samlet under de store træer og op ad skolens facader.

 

Som følge af høringssvar er der foretaget forslagsændringer til lokalplanen:

 

  • Vingevalnød erstattes af letløvet træ på hjørnet af Grundvigsvej og Henrik Steffens Vej
  • Mure beplantes i skolegården
  • Transformerstation foreslås etableret på modsatte hjørne af Henrik Steffens Vej og Grundtvigsvej hvis muligt.
  • Siddemulighed på hjørnet af Grundtvigsvej og Henrik Steffens Vej begrænses og placeres ud mod Henrik Steffens Vej

 

Cykelbaner og tidsplan

Der er en generel tendens i høringssvarene, at de der bor tættest på Grundtvigsvej er kritisk over for ensretningen af Grundtvigsvej, på grund af udsigten til øget omvejskørsel, og risikoen for, at cykelbane-projektet medfører forringede parkeringsforhold i nærområdet. Der er dog en forholdsvis ligelig fordeling af præferencetilkendegivelserne imellem de tre løsningsforslag i de høringssvar, hvor der konkret peges på ét. Herudover peger størstedelen af alle de høringssvar, der er indsendt af personer bosiddende udenfor nærområdet, på løsningsforslag C. Der er en mindre del, der peger på løsningsforslag A og generelt en massiv modstand mod løsningsforslag B. Det er ligeledes et gennemgående tema i disse høringssvar, at de ønsker cykelstier frem for cykelbaner og at de skal anlægges inden skolestart i 2016. Disse synspunkter er også gennemgående i høringssvarene fra Cyklistforbundet på Frederiksberg og fra skolebestyrelsen på Frederiksberg Ny Skole, som skriver på vegne af alle skolebestyrelser på Frederiksberg. Det må antages, at hovedparten af de afsendere, som bor udenfor nærområdet, er forældre til børn på Frederiksberg Ny skole. Hovedparten af høringssvarene, både fra beboere i nærområdet og forældre, peger på, at der skal skabes en tryg skolevej og der skal findes alternative parkeringsmuligheder i nærområdet.

 

Ensretningen af Grundtvigsvej vil indlysende medføre en del omvejskørsel for beboerne i nærområdet. Det er dog ikke muligt at bevare dobbeltrettet trafik uanset, hvilket af de tre løsningsforslag der gennemføres. Forvaltningen vil derfor undersøge muligheden for at fjerne svingforbuddene ved Gl. Kongevej og Falkoner Allé, så omvejskørslen hermed begrænses. Det vil ligeledes blive undersøgt om det er muligt at undgå ensretning af fleksarealet på Henrik Steffens Vej, så det er muligt at køre til parkeringskælderen og Gl. Kongevej fra Grundtvigsvej.

 

Såfremt det skal sikres at flest mulige børn går eller cykler i skole, er det nødvendigt, at der etableres en sikker skolevej, som både børn og forældre føler sig trygge ved at færdes på. Dette kan umiddelbart imødekommes ved at etablere cykelbaner i begge sider af vejen. De primære argumenter for løsningsforslag C er; brede cykelbaner (>2 meter), brede fortove (>2 meter) og bedre oversigtsforhold. De primære argumenter imod dette løsningsforslag er forringelsen af parkeringsmuligheder på Grundtvigsvej, da der vil blive nedlagt cirka 107 parkeringspladser på terræn. Der vil hermed være 47 færre parkeringspladser i nærområdet, når parkeringskælderen ibrugtages. Der kan ikke findes et tilsvarende antal kompenserende parkeringspladser i nærområdet.

 

I løsningsforslag A er der cykelbaner i begge sider, men plads til langt flere parkeringspladser end i løsningsforslag C. Der vil blive nedlagt cirka 80 parkeringspladser på terræn, hvormed der samlet set vil være 20 færre parkeringspladser i nærområdet. Dette er en mindre forringelse af parkeringsmulighederne på Grundtvigsvej (-12,5 %), som må kunne forventes at opvejes af de alternative parkeringsmuligheder i nærområdet, navnligt adgangen til parkering på KUs område. Til gengæld er fortove og cykelbaner smallere end i løsningsforslag C. Cykelbanerne har dog en bredde (2 meter), som er tilsvarende bredden på de fleste cykelstier på Frederiksberg. Der forventes ikke tilsvarende cykeltrafikmængde på Grundtvigsvej som på supercykelstiruterne, så bredden vurderes at være passende. De fremlagte tværprofiler i løsningsforslagene er alle baseret på den smalleste tværprofil på Grundtvigsvej (12,5 meter). Dette betyder, at fortovene i løsningsforslag A vil minimum være 1,5 meter. På store dele af Grundtvigsvej vil fortovsbredden være mellem 1,5 og 2 meter. Parkeringspladser op til en cykelbane/-sti udgør selvfølgelig altid et trafiksikkerhedsmæssigt problem, på grund af forringede oversigtsforhold og fare for uheld med åbne bildøre. Parkeringsbanerne er derfor også lidt bredere end standardbredden i løsningsforslagene, Det er desuden vigtigt, at der ikke er etableret parkeringspladser for tæt på kryds og overkørsler.

 

De fleste cyklister er mere trygge ved at cykle på cykelstier end cykelbaner. Der er dog ikke nogen trafiksikkerhedsmæssig effekt ved at anlægge cykelstier frem for cykelbaner. Det er ikke muligt at anlægge cykelstier på Grundtvigsvej inden for den nuværende økonomiske ramme.

 

Det vil ud fra en rent trafiksikkerhedsmæssig vurdering være mest hensigtsmæssigt at etablere cykelbaner på Grundtvigsvej inden skolen åbner. Det skyldes, at der i anlægsperioden vil være arbejdskørsel på vejen, som øger risikoen for færdselsuheld. Det vil desuden fraholde mange børn fra at cykle i skole, hvis der ikke anlægges cykelbaner før, efter parkeringskælderen kan ibrugtages. Dette kan medføre trafikafviklingsproblemer på Grundtvigsvej og Henrik Steffens Vej, da mange børn vil blive kørt til/fra skole. Etablering af cykelbaner inden skolen åbner i 2016 vil imidlertid betyde, at beboerne i nærområdet vil have forringede parkeringsforhold, indtil parkeringskælderen kan ibrugtages i juni 2017.  

 

By og Miljøområdets vurdering:

Med etableringen af en ny skole på Grundtvigsvej vil skolekapaciteten blive øget der, hvor der er elevtilvækst. By- og Miljøområdet vurderer, at udviklingen af skolen både opfylder Kommuneplanens mål om at skabe livskvalitet i hverdagen og giver mulighed for at målrette indretningen af inde- og udearealer. Frederiksberg Kommune vil følge brugen af "shared space" og fleksarealer nøje i forhold til at sikre optimal renhold, drift, trafikafvikling og generelt byens og skolens brug af udearealerne for på sigt at kunne justere indsatser og åbningstider mv.

Forvaltningen har haft stor fokus på, hvordan opholdsarealerne håndteres. Ved at udnytte de eksisterende og nye arealer optimalt og ved at inddrage gadens rum med mulighed for ophold vurderes det, at der kan skabes en skole, hvor opholdsarealerne er integreret på en ny og vedkommende måde, der kommer både skolen og byen til gode. Ligeledes vurderes projektet at understøtte skolereformens krav om den understøttende undervisnings fokus på udendørsaktiviteter.

 

Forvaltningen vurderer, at der med ovenstående tiltag på baggrund af høringssvar er taget de fornødne hensyn i forhold til støjproblematik og indretning af skolens udearealer

 

Forvaltningen vurderer at nybygningen vil passe ind i området i størrelse og udseende og vil blive udført i høj arkitektonisk kvalitet i lighed med de omkringliggende bebyggelser. Forvaltningen ser samtidig udvidelsen af byggeriet på grunden som en naturlig udvikling af hele anlægget, som med tiden er blevet bygget til af flere omgange fra dengang det var mejeri til chokoladefabrik og senest som Frøbelseminariet. Samtidig sikres det eksisterende byggeris karakteristiske facadeudtryk mod Grundtvigsvej.


Det vurderes, at parkeringsløsningen med parkeringskælder håndterer skolens og områdets behov for parkering samtidig med, at løsningen skaber mulighed for gode, sikre og trygge gaderum i tilknytning til skolen.

 

Forvaltningens vurderer, at den bedste løsning for både elever, forældre og beboere i nærområdet er at etablere cykelbaner i begge sider af vejen i henhold til løsningsforslag A. Det vil desuden være optimalt at etablere cykelbanerne i 2016 inden skolen åbner med henblik på at få flest mulige elever til at cykle eller gå i skole, så der ikke opstår trafikafviklingsproblemer på Grundtvigsvej og Henrik Steffens Vej samtidigt med, at der pågår byggeaktiviteter på skolens område. Det vurderes, at der med trafik- og parkeringsløsningen skabes gode og trafikalt sikre løsninger, der er til gavn for både lokalområdet og skolens brugere. 

Økonomi

Lokalplan og Kommuneplantillæg: ingen

 

De foreløbige anlægsoverslag for de tre forelagte løsningsforslag er:

 

Løsningsforslag A: 5.170.000 kr.

Løsningsforslag B: 5.035.000 kr.

Løsningsforslag C: 4.835.000 kr.

 

Alle anlægsoverslag ekskl. moms og projekteringsomkostninger (afholdes i indeværende regnskabsår). Der er inkluderet 15 % til uforudsete omkostninger i anlægsoverslaget.

 

Cykelbane-projektet vil blive forelagt til endelig politisk godkendelse, når det er detailprojekteret.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen.

SAP/MTJ/CGM/JBS

Historik

By- og Miljøområdet indstiller, 17. august 2015, pkt. 221:

1. at lokalplan 201 og tillæg 9 til kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, der er foretaget som følge af høringsperioden,

2. hvorvidt løsningsforslag A skal danne grundlag for den videre projektering af cykelbaner på Grundtvigsvej,

3. hvorvidt cykelbanerne skal anlægges i 2016 inden skolen åbner.



Indstilling 24. august 2015, pkt. 335:

By- og Miljøudvalget indstiller,

1. at lokalplan 201 og tillæg 9 til kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, der er foretaget som følge af høringsperioden.

 

By- og Miljøudvalget udsatte punkt 2 og 3 til udvalgets senere beslutning.  

Forvaltningen blev anmodet om at undersøge muligheden for, at anvende omkringliggende p-pladser – f.eks. Københavns Universitets - mere fleksibel end i dag – eventuel i ombygningsperioden

 

By- og Miljøudvalget vedtog, 24. august 2015, pkt. 235:

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen og Michael Vindfeldt) vedtog,
2. at løsningsforslag A skal danne grundlag for den videre projektering af cykelbaner på Grundtvigsvej,

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Thyge Enevoldsen) stemte for
2. at løsningsforslag C skal danne grundlag for den videre projektering af cykelbaner på Grundtvigsvej,

Et flertal i By- og Miljøudvalget (Jan E. Jørgensen, Simon Aggesen, Nikolaj Bøgh, Karsten Lauritsen, Michael Vindfeldt og Thyge Enevoldsen) vedtog,
3. at cykelbanerne skal anlægges i 2016, inden skolen åbner.

 

Et mindretal i By- og Miljøudvalget (Laura Lindahl) stemte imod pkt. 2 og 3, idet der ikke ønskes etableret cykelbaner på Grundtvigsvej.

Forvaltningen blev anmodet om at gå i dialog med Københavns Universitet om en midlertidig udvidelse af parkeringsaftalen. Der ønskes ligeledes en hurtig tilbagemelding herpå.

 

 

219. Endelig vedtagelse af lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen

Sagsnr.: 01.02.05-A00-1-15

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 13. februar 2015 at offentliggøre forslag til lokalplan 197. Lokalplanen skal muliggøre opførelsen af et sundhedshus, der er en del af Diakonissestiftelsens helhedsplan.

Forslag til lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen har været i offentlig høring, og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om lokalplan 197 skal vedtages endeligt.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Indstilling

Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller,

at lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen tilbagesendte på mødet den 22. juni 2015 sagen, idet der var fejl i indsigelsesbehandlingen.

Forvaltningen har nu rettet fejlen og sagen fremsendes på ny til behandling i udvalget.

Sagsfremstilling:

Forslag til lokalplan 197 har været i offentlig høring i otte uger, fra den 3 marts til den 28. april. Der er blevet afholdt åbent hus i Diakonissestiftelsens bygninger med begrænset deltagelse. Deltagerne var primært interesseret i fremtidige funktioner og tilbud på Diakonissestiftelsen og kvitterede for et flot projekt. I forbindelse med den offentlige høring er der indkommet to høringssvar; ét fra Handicaprådet og ét fra Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg. Høringssvaret fra Handicaprådet omhandler ønsker til tilgængelighed, handicapparkering, cykelparkering, adgang til udearealer og elevator behov, mens høringssvaret fra Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg handler om projektforslagets indvirkning på de bevaringsværdige bygninger, sammenbygningen mellem ny og eksisterende bygning, oplevelsen af den eksisterende bygningsstruktur, sundhedshusets højde, volumen og arkitektoniske udtryk, dagslysforhold og lysforurening  samt om lokalplanen lever op til planlovens krav. Ligeledes ønsker foreningen at lokalplanen skal indeholde målfaste tegninger, således at borgerne og andre interesserede kan forestille sig det kommende projekt.  

Sundhedshuset sikrer generel tilgængelighed for alle og opfylder kravene på området. Bygningen er godt forbundet af niveaufri adgang, trapper, ramper og 4 elevatorer. Derudover er der handicap- og cykelparkering tæt på hovedindgang og på terræn.

Placering af ny bebyggelse i lokalplanområdet vil unægtelig have en indvirkning på de eksisterende bygninger og oplevelsen af disse. Lokalplanområdet er klart defineret og tæt placeret på Diakonissestiftelsens eksisterende bebyggelse – hvilke er i overensstemmelse med den overordnede helhedsplan og bestemt i lokalplan 171 for Diakonissestiftelsen, der blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i februar 2014. Lokalplanområdet er udvalgt ud fra forholdene i den eksisterende kontekst og er placeret i det, af hovedbygningens gårdrum, der rummer et kommende projekt bedst. Hovedbygningen er bygget i etaper og i forskellige tidsperioder, og lokalplanområdet er placeret ved den yngste del af hovedbygningen - den der er bygget sidst (1936-1952).

Projektforslaget forholder sig til problematikken om at bygge på/tæt ved bevaringsværdige bygninger på flere punkter; bl.a. ved materialeskift, visuel afstandsholden og en bygningshøjde der holder sig inden for de eksisterendes bygningers højde. Sundhedshuset er kvalificeret gennem en arkitektkonkurrence og er netop blevet valgt på baggrund af, at projektet afspejler den kompleksitet der ligger i både program og stedslige forhold. Forvaltningen vurderer, at projektet forholder sig respektfuldt til de bevaringsværdige bygninger og tager de hensyn der kan tages, når der bygges på et komplekst sted. I øvrigt opfylder lokalplanen planlovens krav til fulde og det vurderes at lokalplanen ikke skal indeholde målfaste tegninger, da det kommende projekt er gjort forståeligt gennem bl.a. plan-, snit- og detaljetegninger, illustrationer og visualiseringer, opstalter og diagrammer.

Høringssvarene er gennemgået i et separat høringsnotat.

De indkommende høringssvar har givet anledning til mindre ændringer i lokalplanforslaget – redaktionelle ændringer og præcision af ordvalg.

By- og Miljøområdets vurdering:

By- og Miljøområdet vurderer, at det nye sundhedshus imødekommer stedets udfordringer og forholder sig til de problematikker, der opstår, når der bygges i en bevaringsværdig kontekst. Derudover er projektet med til at understøtte Frederiksberg som et levende byområde. Huset vil bidrage med byliv og kvalitet i hverdagen hos beboere og borgere, der færdes på Diakonissestiftelsen, og vil være et tilgængeligt hus for både patienter, ældre og andre brugere. Ydermere vil huset med sin fysiske udformning og åbenhed, gøre Diakonissestiftelsen samlede område og aktiviteter, langt mere attraktivt og tilgængeligt for byen og borgere.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget 17. august 2015, Magistraten 24. august 2015, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

SAP/JF.

Historik

By- og Miljøområdet indstiller, 17. august 2015, pkt. 222:

at lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen vedtages endeligt.



Indstilling 24. august 2015, pkt. 336:

By- og Miljøudvalget indstiller,

at lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen vedtages endeligt.

 

220. Forskrift for brug af Fastbrændelsovne (brændeovne etc.)

Sagsnr.: 09.10.00-G00-1-15

Resumé

 Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2012 Strategi til bekæmpelse af luftforurening. Udarbejdelse af en lokal forskrift for brændeovne m.v. indgår her som en af de strategiske indsatser til begrænsning af luftforurening fra brændeovne. Kommunalbestyrelsens forslag til Forskrift blev i foråret 2015 været sendt i høring. Der er modtaget 3 høringssvar. Høringssvarene omhandler såvel forslag til skærpelser og præciseringer af forskriften som forslag om ikke at udarbejde en forskrift. Kommunalbestyrelsen skal nu tage stilling til om forskriften med relevante ændringsforslag skal endelig vedtages.

Beslutning

Indstillingen vedtoges med 24 stemmer (C, A, Ø, V, B, F, O) mod 1 stemme (I).

Indstilling

By- og Miljøudvalget indstiller,

at Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune godkendes med følgende ændringsforslag:

1.   at det præciseres i § 5 (1), at forskriften også omfatter pilleovne,

2.   at det præciseres i § 10 stk. 1, at glitret papir ikke bør anvendes ved optænding,

3.   at der i infoboksteksten ud for § 10 tilføjes efter sundhedsskadelige stoffer ”fx tjærestoffer”.

4.   at det præciseres i §12 stk. 2, at ”fyres over natten” alene vedrører fyring med for lav ilttilførelse.

5.   at partikelforureningen fra brandeovne sættes i perspektiv i §1

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2012 Strategi til bekæmpelse af luftforurening. Udarbejdelse af en lokal forskrift for brændeovne m.v. indgår her som en af de strategiske indsatser til begrænsning af luftforurening fra brændeovne.  Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 20. april 2015 ”Forslag til Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune” og besluttede at sende den i 4 ugers høring. Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at der ”som opfølgning på forskriften (efterår 2015) gennemføres en kampagne for miljørigtig fyring i brændeovne etc.”.  Forslaget til kampagne forelægges udvalget i en (samtidig) særskilt sag.

Forslaget har været annonceret i Frederiksberg Bladet og på kommunens hjemmeside. Derudover er forslaget fremsendt til særskilte interessenter. Der er modtaget 3 høringssvar.

Kirsten Felding, Vagtelvej 5, 2 tv. anfører med henvisning til forskriftens § 15 stk. 2, at hun føler sig generet af brændeovnsfyring fra nærtliggende lavereliggende ejendomme. Kirsten Felding foreslår, at man indskrænker brændeovnsfyring til fx de sidste 10 dage i måneden, hvorved man også undgår at komme i konflikt med juledagene.

Landsforeningen til oplysning om brænderøgsforurening LOB) anfører, at forskriften fremtræder klar og forståelig. Foreningen har bemærkninger til de enkelte paragraffer, særligt omkring brug af avispapir til optænding, præcisering af infoboksteksten med ønske om oplysning om sundhedsskadelige tjærepartikler samt bemærkninger til forskriftens paragraf 12, stk. 2 ”Der må ikke fyres over natten. Dvs. om natten må lufttilførsel ikke skrues ned med henblik på at have gløder den næste morgen.” som efter LOBs opfattelse er en umulig paragraf, sålænge der må anvendes individuel træfyring til opvarmning. Der henvises til egne luftmålinger i Charlottenlund. Endelig har foreningen en række ønsker til kommunens politik på området, herunder aktivt kommunalt miljøtilsyn, på sigt forbud mod brændeovnsfyring i fjernvarmeområder (som Frederiksberg) mv.

Henrik Murmann Edward Glæsels Vej 6, har flere gange, henholdsvis den 1. og 2. juni samt 6. og 7. juli 2015 tilskrevet By- og Miljøområdet. Henrik Murmann anfører, at det tilsyneladende ikke er kommunalbestyrelsen, der har taget initiativ til forskriften. Henrik Murmann mener ikke, der er fagligt (luftforureningsmæssigt) belæg for udarbejdelse af en forskrift for brug af fastbrændselsovne, ligesom der heller ikke er fagligt belæg for at man ikke må fyre over natten. Henrik Murmann har i den sammenhæng tilskrevet Indenrigsministeriet med henblik på en vurdering af ”lovligheden” af forskriften. Ministeriet henviser til Statsforvaltningen for en evt. lovlighedssag/klagesag.

 By- og Miljøområdet skal hertil anføre;

Forslaget fra Kirsten Felding om at indskrænke brændeovnsfyring til fx de sidste 10 dage om måneden vurderes umiddelbart ikke lovmedholdeligt. Normalt skal en afgørelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven (om begrænsning af brug af anlægget) være en individuel, konkret afgørelse. Pilleovne er en ny type ovn, jf. § 5, som efter By- og Miljøområdets opfattelse hensigtsmæssigt, som foreslået af LOB,  kan nævnes under § 5. Det anføres af LOB (jf. forskriftens § 10), at der ikke bør anvendes avispapir til optænding. By- og Miljøområdets skal anføre, at denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens gældende anbefalinger til optænding, hvis det ikke er muligt at tænde fra toppen. Miljøstyrelsen anbefaler dog, at man ikke tænder op med glittet papir. LOB bemærkning til § 12. stk. 2 om at der ikke må ”fyres over natten” er, efter forvaltningens opfattelse ikke dækkende for Frederiksberg. I Frederiksberg Kommune, med 98% opvarmning med fjernvarme, er brændeovne ikke den primære opvarmningskilde. Forureningssituationen som anført for Charlottenlund vurderes ikke at kunne overføres til Frederiksberg Kommune. Forvaltningen skal anføre, at en række af de forslag, som LOB ønsker som politiker på brændeovnsrøgsområdet, allerede er integreret i Frederiksberg kommunes politikker: Der er aktivt miljøtilsyn ved klager. Det er ikke med den eksisterende lovgivning muligt at indføre et forbud mod brug af brændeovne i fjernvarmeområder. Forskriften er en udmøntning af Kommunalbestyrelsens ”Strategi til bekæmpelse af Luftforurening" vedtaget i kommunalbestyrelsen i december 2012. Formålet med paragraf 12 stk. 2, om ikke at fyre over natten er at sikre fokus på, at man ikke (typisk sidst på aftenen) fylder ovnen helt op med brænde, og så skruer kraftigt ned for lufttilførslen. Samme forhold gør sig gældende, hvis ovnen fyldes op om morgenen og lufttilførslen skrues ned inden boligen forlades med henblik på at have gløder efter fyraften. Uden tilstrækkelig luft forurener brændeovnen kraftigt til skade for de omkringboende, skorstenen tilsodes, og endnu værre - der er risiko for - hvis ovnen ikke er helt tæt, at den farlige gas kulilte siver ud i ens eget hus. For yderligere oplysninger henvises til Miljøstyrelsens og Bolius hjemmesider. I en nylig videnskabelig rapport fra Nationalt Center for Energi og Miljø 2013 vurderes trafikken og brændeovne/kedler i København/Frederiksberg at stå for ca. 80 af i alt 540 for tidlige dødsfald, som kan henføres til luftforurening. Brændeovne/kedler vurderes at bidrage til hovedparten – nemlig 50 ud af de 80. Brændeovnsbekendtgørelsen § 17 giver kommunalbestyrelsen  hjemmel til  at udarbejde en brændeovnsforskrift.  Forskriften er således i overensstemmelse med gældende lovgivning.

 For en udførlig gennemgang af høringssvarene skal By- og Miljøområdet henvise til høringsnotatet. 

By- og Miljøområdet skal på den baggrund foreslå følgende ændringer;

Det præciseres i § 5 (1), at forskriften også omfatter pilleovne. Det præciseres i § 10 stk. 1, at glittet papir ikke bør anvendes ved optænding. Infoboksteksten (ud for § 10) opdateres i relation til teksten om Sundhedsskadelige stoffer med tilføjelsen fx. tjærestoffer. Det præciseres i § 12 stk. 2, at brændkammeret ikke må fyldes og lufttilførslen efterfølgende skrues ned med henblik på at gemme gløder til senere, dvs. at der f.eks. ikke må "fyres over natten" og at brændkammeret heller ikke må fyldes om morgenen og lufttilførslen efterfølgende skrues ned med henblik på at slippe for en optænding om eftermiddagen.

 By- og Miljøområdets vurdering:

En forskrift for fastbrændselsovne (brændeovne etc.) kan være med til at begrænse forureningen fra brændeovne, især hvis forskriften (som påtænkt) følges op med kampagner om korrekt fyring. Forskriften vurderes at understøtte kommunens vision om, at ”luften skal være så ren, at borgernes sundhed ikke belastes” og understøtter desuden kommunens overordnede strategier om sundhed og livskvalitet i hverdagen.

Økonomi

Ingen.

Borgmesterpåtegning

Ingen.

Behandling

By- og Miljøudvalget, Kommunalbestyrelsen 31. august 2015.

LDT/NKJ.

Historik

at Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune godkendes med følgende ændringsforslag:

  1. at det præciseres i § 5 (1), at forskriften også omfatter pilleovne,
  2. at det præciseres i § 10 stk. 1, at glitret papir ikke bør anvendes ved optænding,
  3. at der i infoboksteksten ud for  § 10 tilføjes efter sundhedsskadelige stoffer ”fx. tjærestoffer”.

 

Kommunalbestyrelsen 20. april 2015

 

 


Lukkede dagsordenspunkter